Årsberetning og regnskab 2013

Transkript

1 Årsberetning og regnskab 213

2 756 IKAST-BRANDE

3 Indholdsfortegnelse Årsberetning (gul farve)... side 1 Hovedoversigt til regnskab... side 27 Regnskabsoversigt her henvises der til intranettet, hvor tal materialet vil være tilgængeligt Sammendrag til regnskab... side 31 Tværgående arts oversigt... side 37 Finansiel status (balance)... side 41 Regnskab for kirkelig ligning... side 45 Regnskab for affaldshåndtering... side 49 Garanti- og kautionsforpligtelser... side 57 Personaleoversigt... side 61 Oversigt over afsluttede anlægsregnskaber... side 69 Oversigt over ikke afsluttede anlægsregnskaber... side 75 Regnskabsbemærkninger (grå farve) Indholdsfortegnelse Børne- og Undervisningsudvalget... side 1 Kultur- og Fritidsudvalget... side 11 Arbejdsmarkedsudvalget... side 15 Sundheds- og Omsorgsudvalget... side 17 Erhvervskontaktudvalget... side 31 Økonomi- og Planudvalget... side 33 Teknik- og Miljøudvalget... side 41

4 Ikast-Brande Kommune Årsberetning og Regnskab 213 [1]

5 HOVED- OG NØGLETAL Oversigt over væsentlige økonomiske nøgletal i hele 1. kr. Regnskab 212 Regnskab 213 Regnskabsopgørelse (udgiftsbaseret) Resultat af ordinær driftsvirksomhed Resultat af det skattefinansierede område Resultat af forsyningsvirksomheder, drift Resultat af forsyningsvirksomheder, anlæg Balance, aktiver Anlægsaktiver i alt Omsætningsaktiver i alt Likvide beholdninger Balance, passiver Egenkapital Hensatte forpligtigelser Langfristet gæld heraf ældreboliger ( i 212) ( i 213) Kortfristet gæld Gennemsnitlig likviditet (Kassekreditreglen- 12 mdr.) Likvide aktiver pr. indbygger (hele kr.) Langfristet gæld pr. indbygger (hele kr.) Skatteudskrivning (Kilde IM s nøgletal) Statsgaranteret udskrivningsgrundlag pr. indbygger (hele kr.) Udskrivningsprocent kommuneskat 25,1 25,1 Grundskyldspromille 2,35 2,35 Indbyggertal 1. januar (Kilde IM s nøgletal) Udgifter angives med + fortegn [2]

6 ANVENDT REGNSKABSPRAKSIS Generelt Ikast-Brande Kommunes regnskab aflægges i henhold til gældende lovgivning og efter de retningslinjer, der er fastlagt af Økonomi- og Indenrigsministeriet i Budget- og Regnskabssystem for kommuner. Regnskabet aflægges som et totalregnskab, der omfatter alle drifts-, anlægs- og kapitalposter. I regnskabet indgår tillige udgifter, indtægter, aktiver og gæld vedrørende de selvejende institutioner, som kommunen har driftsoverenskomst med. Kommunens regnskabspraksis er detaljeret fastlagt i et bilag til kasse- og regnskabsregulativet, men skal her skitseres overordnet: God bogføringsskik Kommunens bogføring skal foretages i overensstemmelse med god bogføringsskik. Den gode bogføringsskik kan beskrives som den praksis, der til enhver tid anses for god skik og brug blandt kyndige og ansvarsbevidste fagfolk inden for bogføringsområdet. Det er en forudsætning for god bogføringsskik, at reglerne i Budget- og Regnskabssystem for kommuner samt øvrige relevante forskrifter er fulgt. Regnskabsmaterialet omfatter de faktiske registreringer, herunder transaktionsspor, beskrivelser af bogføringen, herunder aftaler om elektronisk dataudveksling, beskrivelser af systemer til at opbevare og fremfinde opbevaret regnskabsmateriale, bilag og anden dokumentation, oplysninger i øvrigt, som er nødvendige for kontrolsporet, regnskaber samt revision. Ændringer i anvendt regnskabspraksis i forhold til foregående år Økonomi- og Indenrigsministeriet har udmeldt en ændring af praksis gældende for regnskab 213. Praksisændring vedrører kommunernes håndtering af betalinger over årsskiftet der vedrører et andet regnskabsår end det år indtægterne / udgifterne bogføres. Ikast-Brande Kommunes økonomisystem kan ikke håndtere ændringen automatisk, og vi har derfor valgt at bibeholde den praksis der har været hidtil. Det forventes at økonomisystemet tilrettes vedrørende regnskab 214. Driftsregnskab Indregning af indtægter og udgifter. Indtægter indregnes så vidt muligt i det regnskabsår, de vedrører, jf. transaktionsprincippet. Driftsudgifter i regnskabsopgørelsen indregnes i det regnskabsår de vedrører, jf. transaktionsprincippet, forudsat at de er kendte for kommunen inden udløbet af supplementsperioden, der slutter 15. januar i det nye regnskabsår. Anlægsudgifter indregnes i regnskabsopgørelsen i de regnskabsår, hvori anlægsudgiften afholdes. Præsentation i udgiftsregnskabet Præsentation af kommunens årsregnskab tager udgangspunkt i det udgiftsbaserede regnskab. Årsregnskabets primære funktion er at kunne sammenholde regnskabet med budgettet, der er opgjort efter udgiftsbaserede principper. Årsregnskabet indeholder en afrapportering af kommunens resultat og præsentation af kommunens væsentlige faglige resultater og aktivitetsniveau. Årsregnskabet vises på udvalgsniveau, som opdeles i de enkelte politikområder. Regnskabet vises i samme detaljeringsgrad som budgettet. Bemærkninger til regnskabet Styrelsesloven fastsætter, at årsregnskabet i fornødent omfang skal være ledsaget af bemærkninger, navnlig vedrørende væsentlige afvigelser mellem bevillings- og regnskabsbeløb. [3]

7 Ud fra følgende væsentlighedskriterier udarbejdes der bemærkninger til driftsindtægter og udgifter i forhold til det korrigerede budget på bevillingsniveau: Der skal være en væsentlig krone overskridelse af det korrigerede budget. Væsentligheden vurderes fra område til område. Der skal også udarbejdes bemærkninger til regnskabet i tilfælde, hvor der nok er overensstemmelse mellem regnskabs- og bevillingsbeløb, men hvor de aktiviteter eller formål, som var forudsat ved bevillingsafgivelsen, ikke er realiseret. [4]

8 Balancen Præsentation af balancen Formålet med balancen er at vise kommunens aktiver og passiver opgjort henholdsvis ultimo regnskabsåret og året før, idet der ved passiver forstås summen af egenkapital og forpligtigelser. Der er af ministeriet fastsat formkrav til, hvordan balancen skal udarbejdes. Materielle anlægsaktiver Aktiver indregnes som hovedregel i balancen til kostpris og afskrives over den forventede levetid. Ejendomsretten dokumenteres via bogførte fakturaer og leasingaftaler m.v. Ejendomsretten til de i balancen indregnede grunde og bygninger er dokumenteret via elektronisk indhentede tingbogsattester. Aktiver med en levetid på 1 år eller derunder - samt aktiver under 1. kr. - afskrives straks og registreres således ikke i anlægskartoteket. Indretning af lejede lokaler samt anlæg, driftsmateriel og inventar, herunder edb-udstyr, måles til kostpris med fradrag af akkumulerede af- og nedskrivninger. Kostprisen omfatter anskaffelsesprisen samt omkostninger direkte tilknyttet anskaffelsen indtil det tidspunkt, hvor aktivet er klar til at blive taget i brug. Udgifter på over 1. kr., der medfører en væsentlig forbedring af et aktivs egenskaber eller en væsentlig forlængelse af et aktivs levetid, aktiveres sammen med det pågældende aktiv og afskrives over den nye levetid. Udgifter til mindre reparationer o.lign. som ikke har væsentlig indflydelse på aktivets levetid eller egenskaber i øvrigt, udgiftsføres i det regnskabsår, hvori de afholdes. Grunde og bygninger Bygninger og grunde anskaffet efter 1. januar 1999 indregnes til anskaffelsespris med fradrag af afskrivning. Der afskrives ikke på grunde. Bygninger anskaffet før 1. januar 1999 skal måles til den offentlige ejendomsvurdering pr. 1. januar 24 korrigeret for af- og nedskrivninger samt opskrivninger, der er foretaget i 24 og efterfølgende år. Øvrige materielle anlægsaktiver Øvrige materielle anlægsaktiver er indregnet til anskaffelsespris med fradrag af afskrivninger. Aktiver til over 1. kr., der indgår som en del af et større anlæg, registreres som et samlet anlæg, det vil især være aktiver som inventar på skoler, institutioner mv. Inventar indkøbt til samme formål aktiveres, når der er tale om en (ny)bygning eller om en væsentlig modernisering eller udvidelse. Levetider er fastlagt til følgende: Aktivtype Bygninger Tekniske anlæg, maskiner mv. Inventar, it-udstyr m.v. Levetid 3-5 år 8-1 år 3-1 år For enkelte aktiver fastsættes ved anskaffelsen en forventet scrapværdi, der ikke afskrives. [5]

9 Infrastrukturelle anlægsaktiver (veje, signalanlæg, broer, arealer til rekreative formål samt naturbeskyttelses- og genopretningsformål) samt ikke-operationelle anlægsaktiver indregnes ikke i balancen. Finansielt leasede anlægsaktiver Leasingkontrakter for materielle anlægsaktiver, hvor kommunen har alle væsentlige risici og fordele forbundet med ejendomsretten (finansiel leasing), registreres i anlægskartoteket og indregnes til kostprisen. Kostprisen måles som den laveste af enten dagsværdien af det leasede aktiv eller nutidsværdien af minimumsleasingydelserne med tillæg af omkostninger. Dagsværdien er det beløb, som et aktiv forventes at kunne omsættes til ved en handel mellem uafhængige parter. Minimumsleasingydelserne svarer typisk til de fremtidige leasingydelser, som kommunen er forpligtet til at betale i leasingperioden. Ved beregning af nutidsværdien heraf anvendes den interne rente i leasingkontrakten som diskonteringsfaktor, hvis denne er tilgængelig. Ellers anvendes kommunens alternative lånerente. Finansielt leasede anlægsaktiver afskrives over den forventede levetid, der fastsættes efter typen af aktiv. Materielle anlægsaktiver under udførelse Igangværende materielle anlægsaktiver værdiansættes til de samlede afholdte omkostninger på balancetidspunktet. Der afskrives ikke på materielle anlæg under udførelse. Først når anlægget er udført, påbegyndes afskrivning over anlæggets forventede levetid. Immaterielle anlægsaktier Immaterielle anlægsaktiver afskrives lineært over maksimalt 1 år. Ved kontrakter, aftaler o.lign. anvendes så vidt muligt den gældende kontraktperiode. Finansielle anlægsaktiver - aktier og andelsbeviser Andele af interessentskaber, som kommunen har medejerskab til, skal indgå i balancen med den andel af virksomhedernes indre værdi, jf. senest foreliggende årsregnskab, som svarer til kommunens ejerandel. For noterede aktier foretages indregningen til kursværdien pr. 31. december og for ikke noterede aktier og andre kapitalandele (andelsbeviser o. lign.) foretages indregningen efter indre værdis metode. Finansielle anlægsaktiver langfristede tilgodehavender Tilgodehavender er optaget i balancen til nominel værdi under de respektive regnskabsposter hertil. Der nedskrives til imødegåelse af forventede tab til nettorealisationsværdien. Omsætningsaktiver - varebeholdninger Udgifter til indkøb af råvarer, hjælpematerialer samt andre forbrugsvarer udgiftsføres på anskaffelsestidspunktet. Der er fra 27 krav om registrering af varebeholdninger over 1 mio. kr. og/eller beholdninger med væsentlige forskydninger i lagerets størrelse fra år til år. Kommunen har ingen varebeholdninger over 1 mio. kr. Omsætningsaktiver - fysiske aktiver til salg Grunde og bygninger til salg er opskrevet til forventet salgspris. Fysiske aktiver til salg måles til kostpris eller nettorealisationsværdi, hvor denne er lavere. Der kan foretages opskrivning til den forventede salgspris. [6]

10 Omsætningsaktiver - tilgodehavender Periodeafgrænsningsposter er optaget under omsætningsaktiver - tilgodehavender og vedrører udgifter og indtægter vedrørende efterfølgende regnskabsår. Omsætningsaktiver - værdipapirer Værdipapirer omfatter beholdninger af kortfristede værdipapirer, der uden hindring kan omsættes til likvide beholdninger, og hvorpå der kun er ubetydelig risiko for værdi-ændringer. Værdipapirer indregnes til dagsværdi (kurs) på balancedagen. Hensatte forpligtigelser Forpligtigelser indregnes i balancen, når kommunen på balancedagen har en retslig eller faktisk forpligtigelse, som resultat af en tidligere begivenhed, og det er sandsynligt, at afviklingen heraf vil medføre et træk på kommunens økonomiske ressourcer, og der kan foretages en pålidelig beløbsmæssig måling af forpligtigelsen. Pensionsforpligtigelser, der ikke er forsikringsmæssigt afdækket vedrørende tjenestemandsansatte og ansatte på tjenestemandslignende vilkår, optages i balancen under forpligtigelser. Kapitalværdien af pensionsforpligtigelsen er beregnet aktuarmæssigt ud fra forudsætninger fra ISM. Minimum hvert 5 år foretages en aktuarmæssig beregning af pensionsforpligtigelsen vedrørende tjenestemænd. ISM har fastlagt en pensionsalder på 62 år og opgørelsesrente på 2 %. Fra og med regnskab 28 indregnes hensatte forpligtigelser vedrørende eksempelvis miljøforurening, indfrielse af garantier til enkeltpersoner i henhold til social-/boliglovgivning, retssager, arbejdsskader og erstatningskrav på balancen til den løbende ydelses kapitaliserede værdi opgjort pr. forpligtigelse. Fratrædelsesbeløb ved udløb af åremålsansættelser optages til nominel værdi i overensstemmelse med de indgåede aftaler. Langfristet gæld Langfristet gæld til realkreditinstitutter og andre kreditinstitutter er optaget med restgælden på balancetidspunktet. Den kapitaliserede restleasingforpligtigelse vedrørende finansielt leasede anlægsaktiver indregnes i balancen som en gældsforpligtigelse, og leasingydelsens rentedel indregnes over kontraktens løbetid i resultatopgørelsen. Andre gældsforpligtigelser, som omfatter gæld til leverandører, andre myndigheder samt anden gæld, måles til nominel værdi. Gæld i udenlandsk valuta reguleres til kursen ultimo regnskabsåret. Kortfristet gæld Kortfristet gæld til pengeinstitutter, staten, kirken, andre kommuner og regioner optages med restværdien på balancetidspunktet. Feriepengeforpligtelser indgår ikke i kommunens regnskabsaflæggelse. Noter til driftsregnskab og balance Der er udarbejdet noter til henholdsvis driftsregnskab og balance i det omfang, der er væsentlige forhold, som bør belyses, og/eller OIM har stillet krav om noteoplysning / regnskabsbemærkninger. [7]

11 DRIFTSREGNSKAB Note Oprindelig Budget 213 Korrigeret Budget 213 Regnskab 213 I hele tusinder A. Det skattefinansierede område 1 Indtægter Skatter Tilskud og udligning Indtægter i alt Driftsudgifter, (ekskl. forsyningsvirksomhed) 2 Børne- og Undervisningsudvalget Kultur- og Fritidsudvalget Arbejdsmarkedsudvalget Sundheds- og Omsorgsudvalget Erhvervskontaktudvalget Økonomi- og Planudvalget Beredskabskommission Teknik- og Miljøudvalget Driftsudgifter i alt Driftsresultat før finansiering Renter mv Resultat af ordinær driftsvirksomhed Anlægsudgifter (ekskl. forsyningsvirksomhed) Børne- og Undervisningsudvalget Kultur- og Fritidsudvalget Sundheds- og Omsorgsudvalget Erhvervskontaktudvalget Økonomi- og Planudvalget Teknik- og Miljøudvalget Anlægsudgifter i alt Jordforsyning Salg af jord Køb af jord inkl. byggemodning Jordforsyning i alt [8]

12 Resultat af det skattefinansierede område B. Forsyningsvirksomheder Drift (indtægter - udgifter) Anlæg (indtægter - udgifter) Resultat af forsyningsvirksomhed Resultat i alt (fortegn: +=udgift eller merudgift, -=indtægt eller mindreudgift) Finansieringsoversigt Oprindelig Budget 213 Korrigeret Budget 213 Regnskab 213 Resultat i alt Optagne lån Afdrag på lån Øvrige balanceforskydninger Kursregulering 76 Ændringer i kassebeholdningen Overførsler mellem årene (1. kr.) Drift Anlæg Forsyningsvirksomhed Finansiering Overførsler i alt REGNSKABSRESULTATET 213 Regnskabsresultatet for den ordinære drift viser i 213 et overskud på 137,8 mio. kr. I det korrigerede budget var der regnet med et underskud på 43,8 mio. kr. hvor det oprindelige budget viste et overskud på 39,9 mio. kr. Resultatet viser, at regnskabet er 97,9 mio. kr. bedre end det oprindelige budget. Årsagerne til ca. halvdelen af mindreforbruget er puljer, der har været afsat til sikring af forskellige formål som for eksempel finansiering af mindre driftsoverførsler. På Arbejdsmarkedsudvalgets område kan der konstateres et mindreforbrug. Dette vedrører især Arbejdsmarkedsforanstaltninger, hvor tilkendelsesmønsteret er ændret og Pensionsreformen som netto har givet en mindreudgift. Arbejdsmarkedsområdets mindreudgift modsvares til dels af en mindreindtægt på tilskudssiden. [9]

13 Sundheds- og Omsorgsudvalgets område har også et mindreforbrug, som især vedrører udgifter til visiterede borgere. I det oprindelige budget blev der afsat 75 mio. kr. til anlæg. Der er afholdt anlægsudgifter for 7,7 mio. for det skattefinansierede område ekskl. Jordforsyningen kr. i 213. Det korrigerede budget viste et forventet forbrug på 154,5 mio. kr. Jordforsyningens regnskab viser et underskud på 16,2 mio. kr., hvor det korrigerede budget viser et forventet forbrug på 25,3 mio. kr. Samlet set betyder ovennævnte, at resultatet for det skattefinansierede område i 213 viser et overskud på 5,9 mio. kr. I det korrigerede budget var der regnet med et underskud på 223,6 mio. kr., hvor det oprindelige budget viste et underskud på 34,3 mio. kr. Regnskab 213 for forsyningsvirksomhederne viser et underskud på 2, mio. kr., hvor det korrigerede budget viste et underskud på,6 mio. kr. Kommunen har optaget lån på 12,6 mio. kr. Lånet er optaget på baggrund af lånerammen for 212. Lånet blev optaget på baggrund af udgifter til renovation, gadebelysning, byfornyelse i Nørre-Snede og arealerhvervelse. I forbindelse med lån har der været afholdt udgifter til afdrag i 213 på 27,8 mio. kr. Balanceforskydninger viser en netto udgift på 49,2 mio. kr. Beløbet består primært af udgifter, der er bogført i regnskab 213 og indgår i drifts- og anlægsregnskabet, men først betalt i 214. Det har ligeledes betydning, at pensioner overgår til udbetaling Danmark, og at vi i 213 har afregnet SKAT der vedrører 212. I 213 er der meddelt tillægsbevillinger på 192,2 mio. kr., heraf vedrører 173,6 mio. kr. overførsler fra 212 til 213. Den gennemsnitlige kassebeholdning har udviklet sig fra 233,5 mio. kr. pr til 217,3 mio. kr. pr Årsagen til faldet skyldes flytning af bl.a. pensionsområdet til Udbetaling Danmark. Det likvide beredskab viser hermed (mio. kr.): Gennemsnitlig kassebeholdning 217,3 - Overførsler drift -118,7 - Overførsler anlæg -11,4 - Overførsler forsyningsvirksomhed -1,5 + Finansiering 9,6 Kassebeholdning efter overførler 3,7 Den endelige regnskabsbog vil blive udleveret i maj måned. [1]

14 Øvrige oplysninger om regnskabet Aftalen om de kommunale serviceudgifter for 213 indebærer at kommunerne under ét skal balancere i henhold til de aftalte betingelser. Ved budgetlægningen overholdt Ikast-Brande Kommune denne forudsætning, og det forventes kommunen også at gøre i forhold til regnskabet, da regnskabets driftsudgifter er væsentlig lavere end det oprindelige budget. Revisionen har haft fokus på muligheden for at hjemtage moms efter positivlistens bestemmelser på honorarer til plejefamilier. Problemstillingen er ikke fuld afklaret med ministeriet, og kommunen afventer besked herpå. Det er dog valgt at hjemtage refusion for 28 i den endelige opgørelse af momsrefusionen for 213, da beløbet for 28 ellers vil være tabt. Kommunen afventer hjemtagelse af momsrefusion på årene til ministeriet har truffet en afgørelse på sagen. [11]

15 Balance I hele tusinder AKTIVER MATERIELLE ANLÆGSAKTIVER Ultimo 212 Ultimo 213 Grunde Bygninger Tekniske anlæg, maskiner, større specialudstyr og transportmidler Inventar - herunder computere og andet IT-udstyr Materielle anlægsaktiver under udførelse og forudbetalinger for materielle anlægsaktiver I alt IMMATERIELLE ANLÆGSAKTIVER FINANSIELLE ANLÆGSAKTIVER 13 Aktier og andelsbeviser m.v Langfristede tilgodehavender Udlæg vedr. jordforsyning og forsyningsvirksomheder I alt OMSÆTNINGSAKTIVER - VAREBEHOLDNINGER OMSÆTNINGSAKTIVER - FYSISKE ANLÆG TIL SALG OMSÆTNINGSAKTIVER - TILGODEHAVENDER OMSÆTNINGSAKTIVER- VÆRDIPAPIRER Omsætningsaktiver i alt LIKVIDE BEHOLDNINGER Aktiver i alt PASSIVER 16 EGENKAPITAL HENSATTE FORPLIGTIGELSER LANGFRISTEDE GÆLDSFORPLIGTIGELSER NETTOGÆLD VEDR.FONDS,LEGATER,DEPOSITA M.V KORTFRISTEDE GÆLDSFORPLIGTIGELSER PASSIVER I ALT Passiver angives med -fortegn 19 Kautions- og garantiforpligtelser udgør kr kr. Swap-aftaler og valutaterminsforretninger i alt indlån Dkr og udlån CHF Note 1 [12]

16 Skatter og udligning Budget 213 Korr. budget Regnskab Skatter, tilskud og udligning i alt Tilskud og udligning i alt Udligning og generelle tilskud Udligning og tilskud vedrørende udlændinge Kommunale bidrag til regionerne Særlige tilskud Refusion af købsmoms Skatter i alt Kommunal indkomstskat Selskabsskat Anden skat pålignet visse indkomster Grundskyld Anden skat på fast ejendom Note 2 Børne- og undervisningsudvalget Budget 213 Korr. budget Regnskab Børne- og Undervisningsudvalget i alt Dagtilbud til børn -5 år Dagtilbud til børn og unge Lønpuljer m.v Børn og unge 6-18 år Folkeskolen m.m Kulturel virksomhed Folkeoplysning og fritidsaktiviteter m.v Lønpuljer m.v Familier og børn med særlige behov Sundhedsudgifter m.v Central refusionsordning Tilbud til børn og unge med særlige behov Tilbud til ældre og handicappede Rådgivning Tilbud til voksne med særlige behov Kontante ydelser Lønpuljer m.v. 495 Note 3 Kultur- og Fritidsudvalget Budget 213 Korr. budget 213 Regnskab 213 [13]

17 Fritid, idræt og kultur Fritidsfaciliteter Folkeskolen m.m Folkebiblioteker Kulturel virksomhed Folkeoplysning og fritidsaktiviteter m.v Lønpuljer m.v. 284 Note 4 Arbejdsmarkedsudvalget Budget 213 Korr. budget Regnskab Arbejdsmarkedsudvalget Overførselsindkomster Faste ejendomme Folkeskolen m.m Ungdomsuddannelser Sundhedsudgifter m.v Tilbud til udlændinge Førtidspensioner og personlige tillæg Kontante ydelser Revalidering Arbejdsmarkedsforanstaltninger Støtte til frivilligt socialt arbejde og øvrige sociale formål Lønpuljer m.v. 41 Note 5 Sundhed- og Omsorgsudvalget Budget 213 Korr. budget Regnskab Sundheds- og Omsorgsudvalget Ældre Faste ejendomme Kollektiv trafik Sundhedsudgifter m.v Central refusionsordning Tilbud til ældre og handicappede Rådgivning Lønpuljer m.v Sundhed Sundhedsudgifter m.v Støtte til frivilligt socialt arbejde og øvrige sociale formål Lønpuljer m.v. 74 Handicap og psykiatri (voksne) Folkeskolen m.m Ungdomsuddannelser Sundhedsudgifter m.v Central refusionsordning Tilbud til børn og unge med særlige behov Tilbud til ældre og handicappede [14]

18 38 Tilbud til voksne med særlige behov Kontante ydelser Lønpuljer m.v Note 6 Erhvervskontaktudvalget Budget 213 Korr. budget Regnskab Erhvervskontaktudvalget Erhvervsudvikling, turisme, klima og demokrati Kulturel virksomhed Erhvervsudvikling, turisme og landdistrikter Note 7 Økonomi- og Planudvalget Budget 213 Korr. budget Regnskab Økonomi- og Planudvalget Borgerservice, administration og politisk administration Diverse udgifter og indtægter Politisk organisation Administrativ organisation Lønpuljer m.v Note 8 Redningsberedskabet Budget 213 Korr. budget Regnskab Beredskabskommission Redningsberedskab Redningsberedskab Lønpuljer m.v. 47 Note 9 Teknik og Miljøudvalget Budget 213 Korr. budget Regnskab Teknik- og Miljøudvalget Miljø og natur Naturbeskyttelse Vandløbsvæsen Miljøbeskyttelse m.v Diverse udgifter og indtægter Byer og landsbyer Faste ejendomme Fritidsfaciliteter Lønpuljer m.v. 1 Infrastruktur og kollektiv trafik Fritidsområder [15]

19 22 Fælles funktioner Kommunale veje Kollektiv trafik Lønpuljer m.v. 37 Note 1 Anlæg Budget 213 Korr. budget 213 Regnskab 213 Børne- og Undervisningsudvalget Budgetpulje Dagtilbud til børn og unge IT-strategi på daginstitutioner Dagplejen, Køkken til legegruppen Brande Ejstrupholm-Gludsted Børnehave Masterplan for Børnehaverne i Bording og Østre skoledistrikt, Ikast Børnehuset, Klovborg - Nyt tag Daginstitutionen Lægdsgård - Asfaltering og afløb Røde Kors Børnecenter - Legeplads Vestbyens Børnehus - renovering af køkkenet Folkeskolen m.m Nørre-Snede Skole - Separering af kloak Ejstrupholm Skole -Masterplan 1. etape Nørre-Snede Skole - Masterplan 1. etape Hyldgårdsskolen - Energirenovering / Solcelleanlæg og belysning Bording Skole - Ventilationsanlæg Bording Skole - Renovering af hjemkundskabslokale samt færdiggørelse af masterplan 1. etape Ejstrupholm Skole - Teknikstyring Nørre-Snede Skole - Demontering af betontag Bording Skole - Rottebekæmpelse Hyldgårdsskolen - Udskiftning af svellemur Vestre Skole - Renovering af skolegård Blåhøj Skole - Nyt tag over lærerværelset Vestre Skole - Arbejdsområde i overbygningen Præstelundsskolen - Indretning af 3 lokaler til holddannelse Folkeskolereform Asfalt skolegårde Sundhedsudgifter m.v Nordre Skole Tandklinig - Ombygning af adgang Kultur- og Fritidsudvalget Budgetpulje [16]

20 32 Folkebiblioteker Ikast Bibliotek - Ombygning Ikast Bibliotek - Dræn og stikledninger Kulturel virksomhed Brande Musikskole - Renovering efter vandskade Fritidsfaciliteter Engesvang Friluftsbad - Renovering Renovering af klubhuse Brande Hallen - Legionella i vandet Alle selvejende haller - Undertsøgelse af legionella i vandet Alle svømmecentre - Undertsøgelse af vandfaciliteter Anskaffelse af mobile fodboldbaner Anskaffelse af andre mindre fritidsredskaber Engesvang hallen - legionellabekæmpelse Tilskud til Hampen Multihal Ejstrupholmhallens omklædningsfaciliteter Museum Midtjylland, Klosterlund - stråtag Gludsted Sognegård - varmeanlæg 1 83 Sundheds- og Omsorgsudvalget Fællesudgifter og administration m.v. puljebeløb Ældre Østervang Nye ældre- / plejeboliger, Brande Nyt plejecenter, Ikast Rehabilitering - Dybdalsparken, Engesvang Anretterkøkken på Østervang Salg Østervang Bofællesskaber Grundtvigsvej 78, Ikast Bofællesskaber Grundtvigsvej 86, Ikast Etablering af indgang Øst - STU-Ikast-Brande Hygiejnerum på STU Ikast-Brande Flytning af hjemmevejledningen Nye køkkener - Ørbæklund Handicap og Psykiatri Garland - Projekt Vestergade Økonomi- og Planudvalget Fællesudgifter og administration m.v. puljebeløb Ombygning på administrationsbygningerne Udvidelse af SMP-Center, Brande Rådhuset, Ikast - Renovering af plantemur Familierådgivningen - nyt IT-system Teknik- og Miljøudvalget Jordforsyningen indgår i tabel Affaldshåndtering indgår i note Teknik- og Miljøudvalget excl. Jordfors. og affald Budgetpulje Miljø og natur Bording - Munklinde Plantage [17]