Djøfs forslag til. vækst

Transkript

1 Djøfs forslag til vækst April 2014

2 Djøf arbejder for vækst Som faglig organisation har Djøf en klar politisk dagsorden. Den handler om at sikre vækst. Et samfund i vækst skaber flere arbejdspladser. Og det skaber muligheder for at sikre bedre vilkår. Vækst kræver gode uddannelser. Sunde arbejdspladser. Ordentlige arbejdsvilkår. Dygtige ledere. Der er brug for langsigtede strategier. Ikke for lappeløsninger. Det er udgangspunktet, når Djøf påvirker dagsordenen. På Christiansborg. Og i den offentlige debat. Djøf er ikke partipolitisk. Røde partier kalder os blå. Og blå partier kalder os røde. Det fortæller os, at vi lykkes med at gå efter sagen. Og ikke efter en bestemt side i Folketinget. Med over medlemmer i ryggen har vi styrken til at gøre en forskel. djoef.dk

3 Djøfs forslag til vækst April 2014 Virksomheder skal vokse I 2013 var der en økonomisk vækst på blot 0,4 procent. Djøf er helt enig med regeringen i, at det ikke er et prangende resultat. Danmark er stadig under det vækstniveau, hvor jobskabelsen bliver selvforstærkende. Derfor er der behov for en fokuseret erhvervs- og økonomisk politik, der understøtter jobskabelsen. Flere i arbejde vil stabilisere forbrugertilliden, øge produktiviteten og skabe yderligere arbejdspladser. I Danmark har vi et uudnyttet potentiale for, at virksomheder kan udvikle sig. Produktivitetskommissionen peger på et stort efterslæb i at udvikle servicevirksomheder. Det betyder, at Danmark går glip af indtægter for mindst 10 mia. årligt. 1 DI peger på, at højtuddannede kan bidrage til at forbedre eksportmulighederne hos de virksomheder, som i dag ikke tænker i eksportmarkeder. 2 Og Dansk Erhverv peger på, at mange små virksomheder mangler faglig viden, der bl.a. kan reducere antallet af konkurser. 3 Derfor er det vigtigt, at de kommende vækstinitiativer fra regeringen imødekommer virksomhedernes behov for såvel faglærte som højtuddannede. Det er en central forudsætning for, at danske virksomheder kan eksportere flere varer og tjenesteydelser. Djøf vil opfordre regeringen til at gøre erhvervspolitikken til motoren i beskæftigelsespolitikken og dermed bruge den unikke mulighed for at koble en beskæftigelsesreform med et vækstudspil. Op til nye arbejdspladser Djøf og Håndværksrådet har påvist, at der kan skabes op til nye arbejdspladser i små og mellemstore virksomheder, hvis blot nogle af Danmarks virksomheder ansætter flere højtuddannede. 4 En undersøgelse lavet af Djøf og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser, at virksomheder med en højtuddannet ansat har langt større chance for at skabe nye arbejdspladser til kortuddannede, faglærte og ufaglærte end andre virksomheder. En virksomhed, der ansætter sin første højtuddannede medarbejder, kan regne med at se positivt afkast allerede inden for tre år. Virksomhederne har nemlig en beskæftigelsesudvikling, der er 7,1 procent større end arbejdssteder, der ikke har ansat akademikere. Det betyder, at hver gang der etableres et højtuddannet job, skabes der i alt 2,2 nye arbejdspladser i Danmark. 5 Derfor er det vigtigt også at satse på, at få flere højtuddannede ud i den private sektor. Barriererne skal fjernes Jobpotentialet er veldokumenteret, men mange virksomheder skal hjælpes. De har vanskeligt ved at låne penge, og der er ofte en høj grad af usikkerhed forbundet med at ansætte medarbejdere med kompetencer, der ikke er i virksomheden i forvejen. Samtidig påpeger mange virksomheder selv, at de mangler kompetencer inden for forretningsudvikling, der især retter sig mod at komme ind på nye markeder. 1 Produktivitetskommissionens Analyse rapport 2, maj 2013 ( publikationer) 2 P-bogen, Danmark op i gear, DI s produktivitetspanel ( 3 Akademikere går fri af konkurser, epn.dk, 3. marts 2014 ( ECE /akademikere-gar-fri-af-konkurser/) 4 Der er et jobpotentiale på nye job for højtuddannede i små og mellemstore virksomheder. Det viser en undersøgelse, som Håndværksrådet har lavet i samarbejde med Djøf. ( undersoegelser/arbejdsmarkedet/stortpotentiale-for-hoejtuddannede-2012.aspx) 5 Ansættelse af første akademiker, Analyse udarbejdet af AERådet for Djøf, december 2012 ( djoef/d/defacto/2012/2/ans%c3%a6ttelse% 20af%20f%C3%B8rste%20akademiker%20 i%20private%20virksomheder.ashx)

4 Djøfs forslag til vækst April 2014 Tilsvarende vil en ambitiøs iværksætterpolitik ikke kun hjælpe virksomhederne men også sætte gang i beskæftigelsen. Nye virksomheder er generelt mere produktive, så en stærkere iværksætterpolitik vil også spille godt sammen med regeringens ambitioner om højere produktivitet og stærkere konkurrenceevne. Derfor har Djøf udarbejdet tre forslag, der kan skabe flere arbejdspladser i Danmark. > 1. Eksportpilot-ordning Håndværksrådet og Djøf har i en stor analyse fra februar 2012 afdækket de områder, som små og mellemstore virksomheder selv vurderer bedre vil gøre dem i stand til at vokse. De svarer, at de mest har brug for at udvikle forretningsideer og opdyrke nye markeder. 6 Djøf foreslår, at der etableres en segmenteret kampagne målrettet mod små og mellemstore eksportinteresserede virksomheder, der i dag primært fokuserer på hjemmemarkedet. Eksportpilot-ordningen etableres med inspiration fra den eksisterende Videnpilot-ordning. Ordningen målrettes virksomheder med under 100 ansatte. Disse virksomheder kan få et løntilskud svarende til dagpengesatsen i 6-12 måneder. I den periode skal medarbejderen eksempelvis identificere og opdyrke nye eksportmarkeder, udarbejde nye markedsføringsstrategier eller forbedre virksomhedens arbejdsgange med henblik på at forbedre virksomhedens adgang til nye markeder. I 2012 evaluerede DI effekterne af Videnpilot-ordningen. Evalueringen dokumenterede, at de virksomheder, der benyttede sig af Videnpilotordningen, havde en fremgang i produktiviteten og en gennemsnitlig merfortjeneste på godt en million kr. 7 > 2. Små virksomheder skal kunne fremføre det fulde underskud Produktivitetskommissionen påpeger, det begrænser især de små og mellemstore virksomheder i at udvikle sig, at de siden 2012 ikke har kunnet fremføre virksomhedens fulde underskud til det efterfølgende regnskabsår. 8 Problemstillingen opstår, når virksomhedernes udviklingsomkostning overstiger deres omsætning. Dette sker eksempelvis, når virksomheder har omkostninger til udvikling af produkter eller tjenesteydersler, der først kommer på markedet om flere år. Lovgivningen tillader, at underskud fra tidligere indkomstår kan fradrages fuldt ud i den del af et selskabs skattepligtige indkomst, der ikke overstiger et grundbeløb på 7,5 mio. kr. Underskud, der overstiger 7,5 mio. kr, kan, kun fradrages med 60 pct. Dette betyder i praksis, at selskaber med store udviklingsomkostninger altid skal beskattes af 40 pct. af den del af årets indkomst, der overstiger 7,5 mio. kr. Ifølge Produktivitetskommissionen er konsekvensen, at innovationsog udviklingsomkostninger i SMV er beskattes hårdere end almindelig produktion. På den baggrund foreslår Produktivitetskommissionen: at der skabes bedre symmetri i skattesystemet og dermed bedre vilkår for investering i innovation ved at fjerne den såkaldte 60-procents regel for begrænsning af selskabers ret til fradrag for underskud. 9 6 Stort potentiale for højtuddannede, Undersøgelse fra Håndværksrådet og Djøf ( undersoegelser/arbejdsmarkedet/stortpotentiale-for-hoejtuddannede-2012.aspx) 7 indsigt, DI s analysebrev, januar 2012 ( 8 Produktivitetskommissionen slutrapport:, marts 2014 ( publikationer) 9 Produktivitetskommissionen Analyserapport 4: Uddannelse og innovation, december 2013 ( publikationer)

5 Djøfs forslag til vækst April 2014 Djøf foreslår, at små og mellemstore videnintensive virksomheder får genindført muligheden for at fremføre et akkumuleret underskud, idet det har stor betydning for de små virksomheders likviditet og for mulighederne for at geninvestere i innovation og jobskabelse. Dette vil desuden betyde, at danske virksomheder får vilkår svarende til en lang række af de lande, som Danmark konkurrerer med. I Frankrig skal virksomheder eksempelvis ikke betale moms de to første år af deres levetid, og i Sverige har nye virksomheder mulighed for at få et skattefradrag ved tab på investeringer. > 3. Støtte til nye videniværksættere Det er ofte svært for iværksættere at få lån i banken til opstartsfasen, idet venture kapitalfonde og Vækstfonden først støtter virksomheder efter den første etableringsfase. Kvalificeret rådgivning og økonomisk støtte eller et lån på favorable vilkår vil derfor være en tiltrængt håndsrækning til nye videniværksættere. Djøf foreslår, at der etableres bedre muligheder for økonomisk støtte til opstart af nye videniværksættere, som fortsat har svært ved at få et lån i bankerne. En månedlig opstartsydelse kan sammen med et statsligt opstartslån efter samme model, som gælder for SU-lån, sikre en robust etablering. De potentielle iværksættere skal vurderes af et vurderings- og rådgivningspanel med bl.a. serieiværksættere og revisorer. Her kan der med fordel hentes inspiration i erfaringerne med opfinderrådgivningen, hvor iværksættere med stor succes har fået netop den rådgivning, der gør produkterne markedsparate. Et forsøgsprojekt i Fonden for Entreprenørskab har dokumenteret gode effekter af at tildele iværksættere små beløb i opstartsfasen det giver en større beskæftigelseseffekt og en højere overlevelsesrate blandt virksomhederne.

6 Djøf Gothersgade København K Telefon: Mail: djoef@djoef.dk Djøf er den faglige organisation for jurister, erhvervsøkonomer og samfundsvidenskabelige akademikere. Vi repræsenterer over medlemmer, der arbejder på alle niveauer i det private og det offentlige. I Djøf arbejder vi konstant på at sikre de bedste forhold for medlemmerne gennem vores faglige kompetencer og vores unikke kendskab til medlemmerne og deres arbejds marked. Vi oplever en stadig vækst i medlemstallet og stigning i tilfredshed med Djøfs indsatser og services.