5.000 ekstra praktikpladser hvis erhvervsskoler gør som de bedste

Transkript

1 9. oktober 2015 ANALYSE Af Maria Bille Høeg ekstra praktikpladser hvis erhvervsskoler gør som de bedste På nogle skoler er eleverne næsten garanteret en praktikplads i en virksomhed, mens sandsynligheden for en praktikplads på andre skoler, der tilbyder de samme uddannelser, er procentpoint lavere. Forskellene kan ikke alene forklares med, at skolernes elevsammensætning og lokale arbejdsmarkedsvilkår mv. er forskellige. Skolerne vil kunne formidle ekstra praktikpladser, hvis alle skoler bliver lige så gode til at formidle praktikpladser som de bedste. Hvis en elev ønsker at komme i praktik i en virksomhed som murerlærling, er der rigtig gode chancer for, at det lykkes, hvis eleven har valgt at tage erhvervsuddannelsen på en af de skoler, der har størst succes med at formidle praktikpladser. Har eleven derimod valgt en af de skoler, der er ringest til at formidle praktikpladser, ryger sandsynligheden for at det lykkes at finde en praktikplads inden for murerfaget ned på omkring 60 pct. Dermed er der stor forskel på, hvor gode erhvervsskolerne er til at opsøge virksomheder og formidle praktikpladser. Hvis alle skolerne formidlede samme andel praktikpladser som gennemsnittet blandt de ti bedste skoler inden for deres område, ville antallet af praktikpladser i virksomhederne forøges med ca praktikpladser.

2 Skoler er ikke lige dygtige til at finde praktikpladser Elever i praktik i virksomhed i pct. af alle elever på uddannelsen, 2014 this.ma.parentelement is undefined Anm.: Alle elever på uddannelsen er elever i virksomhedspraktik, i praktikpladscenter og praktikpladssøgende. Top og Bund 3 skoler angiver den gennemsnitlige andel i virksomhedspraktik på de tre skoler med hhv. flest og færres elever i virksomhedspraktik. Medtaget er uddannelser med minimum 900 elever, der udbydes på minimum 10 skoler. Kilde: Undervisningsministeriets praktikpladsdatabase, december 2014 og DA's egne beregninger Rammebetingelser forklarer det ikke Skolernes forskellige rammevilkår så som elevsammensætning, udbud af uddannelser og arbejdsmarkedsforhold har betydning, når de skal formidle praktikpladser til deres elever efter endt grundforløb. Korrigeres der for disse vilkår, er der imidlertid fortsat store forskelle på skolernes evne til at formidle praktikpladser. De bedste erhvervsskoler får ca. 20 procentpoint flere elever i praktik, end de egentlig burde, når man ser på de rammevilkår, skolen har. Omvendt får de ringeste erhvervsskoler ca procentpoint færre i praktik, end deres vilkår egentlig giver dem mulighed for.

3 Der er også tydelig regional forskel på, hvor stor en andel af skolernes elever, der finder en praktikplads i en virksomhed, selv om der tages højde for skolens rammevilkår, herunder f.eks. ledighedsprocenten i skolens nærområde. På det tekniske område klarer skoler i Region Midtjylland og Syddanmark sig i gennemsnit bedre end forventet og ligger også i toppen af skalaen for andelen af elever med en praktikplads i en virksomhed. Skoler i Hovedstaden og på Sjælland ligger derimod i gennemsnit ca. 2 procentpoint lavere end deres forventede niveau. Inden for Hovedstaden er der imidlertid også markante forskelle på det tekniske område. F.eks. er TEC Frederiksberg og Københavns Tekniske skoler i Glostrup og Herlev blandt de skoler, der klarer sig bedst også på landsplan. Andre tekniske skoler i hovedstadsområdet er derimod markant dårligere til at formidle praktikpladser, end man kunne forvente. Det gælder f.eks. København Tekniske skole i Nordvest og Valby. Hovedstadsregionen er den eneste region, hvor skolerne i gennemsnit klarer sig bedre end forventet på det merkantile område. Her er gennemsnittet 5 procentpoint højere end rammebetingelserne tilsiger.

4 Dygtige skoler samler indsatsen Erhvervsskolerne griber formidlingsopgaven forskelligt an. Nogle skoler forankrer indsatsen centralt evt. i samarbejde med og i tilknytning til praktikcentret. På andre skoler er indsatsen decentralt organiseret, og indsatsen er ikke nødvendigvis koordineret med den indsats, der sker i praktikcentret. En survey, som Rambøll har udarbejdet for DA i forsommeren 2015, viser, at 60 pct. af skolerne har forankret den praktikpladsopsøgende indsats i en central enhed på skolen. Dette afspejler formentlig, at indsatsen er stærkt knyttet til skolens praktikcenter. Kun 16 procent af skolerne har valgt udelukkende at lægge det opsøgende arbejde ud til de enkelte afdelinger af erhvervsskolen. Der er en sammenhæng mellem skolernes evne til at formidle praktikpladser og deres organisering. De dygtigste skoler har i langt mindre grad forankret det praktikpladsopsøgende arbejde i decentrale enheder end de skoler, der er ringere til at formidle praktikpladser i virksomhederne end forventet. Kun 10 pct. af de skoler, der præsterer bedre end forventet, styrer indsatsen decentralt. Den tilsvarende andel blandt skoler, der præsterer ringere end forventet er 29 pct.

5 Dårlige skoler forankrer hyppigere indsatsen decentralt Andelen af skoler, der udelukkende har forankret den praktikpladsopsøgende indsats i mindre enheder, pct. this.ma.parentelement is undefined Anm.: Andelen af skoler, der forankrer indsatsen i mindre enheder er beregnet for hver kategori af skoler. Eksempelvis ud af de 31 skoler, der præsterer dårligere end forventet, har 9 skoler udelukkende forankret det praktikpladsopsøgende arbejde i mindre enheder svarende til 29 pct. I opgørelsen indgår svar, der dækker 130 afdelinger af erhvervsskoler. Kilde: Deloitte for Undervisningsministeriet (2015) og survey blandt afdelinger af erhvervsskoler gennemført af Rambøll for DA samt egne beregninger. Deloitte påpeger i en undersøgelse for Undervisningsministeriet God praksis i den praktikpladsopsøgende indsats fra 2015, at det kan være vanskeligere at koordinere det praktikpladsopsøgende arbejde med den skolepraktik, der foregår på praktikpladscentrene, hvis indsatsen er forankret decentralt. Samtidig kan det være mere ressourcekrævende, og der kan mangle systematik og overblik, hvis indsatsen forankres decentralt i forskellige mindre enheder. 16 pct. af de skoler, der klarer sig dårligere end forventet, er ikke godkendte som praktikcentre. Disse skoler har derfor ikke et naturligt samlet sted at placere det praktikpladsopsøgende arbejde. Det samme gør sig dog også gældende for skoler, der præsterer som forventet, hvor 14 pct. ikke er godkendt som praktikcenter. Skoler, der præsterer bedre end forventet, er alle godkendt som praktikcenter for visse uddannelser. Muligt at skaffe flere praktikpladser De store forskelle skolerne imellem peger på, at der er et væsentligt potentiale for at forøge antallet af elever, der kommer i praktik i en virksomhed. Hvis alle skolerne som minimum formidler det antal praktikpladser, som kan forventes ud fra skolernes rammebetingelser, kan der skabes ca flere praktikpladser i virksomhederne. Potentialet for flere praktikpladser er endnu større, hvis alle skolerne som minimum formidler samme andel praktikpladser som gennemsnittet blandt de ti bedste skoler inden for deres område. I så fald kan antallet af praktikpladser i virksomhederne forøges med ca praktikpladser.

6 Potentiale på praktikpladser Antal praktikpladser this.ma.parentelement is undefined Anm.: Opgørelsen omfatter alle afdelinger inkl. landbrugsskoler. Kilde: Deloitte for Undervisningsministeriet (2015) og egne beregninger. Agenda udgives af Dansk Arbejdsgiverforening / Vester Voldgade 113 / 1790 København V / T: / E: agenda@da.dk