PER KRUSE. Sedlen med at lukke dørene under gudstjenesten er fjernet, så der er musik og støj inde fra kirkerummet, da de ikke lukker dørene.

Transkript

1 PER KRUSE Frederiksberg Kommune Lyngby C d Lokalplan 169 er ren diktatur, absolut ikke demokratisk. Vi er aldrig indbudt til møde, om hvad vi havde af løsninger, som Nyvej 9 har været til møde om på rådhuset. (vi har endda skrevet til Kommunen, at vi har 2 løsninger) Frb kommune laver om på en privatsretslig deklaration, som blev lavet, for at grunden Nyvej 7 kunne blive bebygget med en kirke. Ellers havde de ikke fået lov. Det var for at sikre at komme i den situation, vi er i nu. Derfor vi er en af de påtaleberettigede og ikke kommunen. Demokrati er at man får lidt og giver lidt, Vi har kun fået en larmende bygning med masser af støjende mennesker, og med høj musik så bygningen står og vibrerer, Det har altid været en fredelig søndag, vi har haft i de 37 år, vi har boet der. Nu starter det tidligt søndag morgen, med en masse mennesker og larm ved 1.gudstjeneste, og så forsætter dagen yderligere med 2 yderligere gudstjenester, til sent om aftenen. Også til hverdag er der larm og fester. Altid i vores fritid. Sedlen med at lukke dørene under gudstjenesten er fjernet, så der er musik og støj inde fra kirkerummet, da de ikke lukker dørene. Forhaven ser forfærdelig ud, det har det gjort i over 2 år. De har endda fjernet al beplantning i skel mod vej. Det ligner absolut ikke et villakvarter, som det skal ifølge Deklarationen fra 1963 Det vil hjælpe på den menneskelige støj, hvis der ikke var alle de cykler mm parkeret ulovligt på forpladsen. Vores terrasser ligger 3 meter støjen. VineYard købte Nyvej 7 ikke i god tro. Da de vidste på forhånd, at de ikke kunne overholde den tinglyste Deklaration. Men har underhånden fået at vide af en medarbejder fra Frederiksberg kommune, at det problem, skulle Kommunen nok hjælpe med. PER KRUSE HVIDEGÅRDSPARKEN 76 DK2800 LYNGBY C TLF PER@KRUSE.DK

2 PER KRUSE Jeg har personlig set Flemming Mølhelvede på forpladsen 2 dage i træk i sidste uge, hvor der holdt en bil parkeret i mange timer, han gjorde intet ved det. De er fuldstændig ligeglade. Brandvæsenet har også været der, da de er alt for mange personer i kirken. Jeg blev chokeret, da jeg fik lidt flere agtinsigts papirer, at Kommunen har skrevet til VineYard, at VineYard ikke behøver at lave noget om vedr cykel- og bilparkeringen ifølge Lokalplan 169. Det stod der ikke noget om i lokalplan 169. Oplysningen er fra november 2010 inden lokalplanen blev sendt til høring. Det er efter mange rykkere for agtindsigt, at jeg har fået den oplysning efter at høringssvartiden var overskredet. Jeg synes høringen skal gå om, da jeg tror alle de påtaleberettigede regnede med, at VineYard skulle rette sig efter planen. Og at være et påbud. Hvem skal sørge for, at dette ikke sker, for det kommer til at ske. Det sker i øjeblikket, selv om Lokalplanen ikke er vedtaget. Er Det Frederiksberg Kommune? De påtaleberettigede? Politiet? Eller? Fremover vil cykler være parkeret på fortovet og overalt på forpladsen. For os om naboer, vil vi aldrig se det som en have fra vores hus, men et farligt rod og støj. Affald uden for containerne, så rotter kan tiltrækkes Mere end 1 bil parkeret på forpladsen. Da det kun er i Gudstjenesterne, der kommer handicappede Alt for høj musik, både med åbne og lukkede døre. Sådan kan vi blive ved. Vi har bedt om agtindsigt mange gange, og har bedt Miljø- og Naturklagenævnet komme men en udtalelse, som er medsendt dette brev. Vi har endnu ikke modtaget noget mellem VineYards køb i 2008 og der bla omhandler legeplads og bilparkeringer. Det er chokerende at VineYard ikke behøver at tage hensyn til Lokalplan 169., kun hvis de skal lave noget om. Det bliver aldrig som intentionerne. Med venlig hilsen Per Kruse PER KRUSE HVIDEGÅRDSPARKEN 76 DK2800 LYNGBY C TLF PER@KRUSE.DK

3

4 Rentemestervej København NV Telefon: nmkn@nmkn.dk maj 2011 J.nr.: NMK Ref.: nahau AFGØRELSE i sag om Frederiksberg Kommunes svar på anmodning om aktindsigt i lokalplansag Natur- og Miljøklagenævnet er klagemyndighed efter planlovens 58, stk. 1, nr. 4 1 i forhold til sagen om Frederiksberg Kommunes forslag til lokalplan 169 for Nyvej 7. Nævnet er derfor også klagemyndighed i forhold til kommunens afgørelser om aktindsigtsspørgsmål i lokalplansagen. Frederiksberg Kommune har i december 2010 fremlagt lokalplanforslaget i offentlig høring. Der drives kirkelig virksomhed på ejendommen, og baggrunden for lokalplanen er, at to deklarationer forhindrer parkering på grunden. Formålet med planen er bl.a. at fastlægge de ubebyggede arealer mod Nyvej til bil- og cykelparkering (planforslagets 1). En nabo til Nyvej 7 har den 7. april 2011 klaget til Natur- og Miljøklagenævnet over Frederiksberg Kommunes svar på hans anmodning om aktindsigt i lokalplansagen. Natur- og Miljøklagenævnet hjemviser sagen til Frederiksberg Kommune med henblik på, at kommunen på ny behandler anmodningen om aktindsigt. Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. 17 i lov om Natur- og Miljøklagenævnet 2. Eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. planlovens 62, stk. 1. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. 9 i lov om Natur- og Miljøklagenævnet. 1 Lovbekendtgørelse nr. 937 af 24. september 2009 med senere ændringer 2 Lov nr. 483 af 11. maj 2010 om Natur- og Miljøklagenævnet

5 Klagen til Natur- og Miljøklagenævnet I en af 7. april 2011 har naboen klaget over manglende aktindsigt. Klager har anført, at han går ud fra, at Natur- og Miljøklagenævnet får alt materiale vedrørende lokalplan 169. Derudover er der henvist til et svar af 6. april 2011 fra kommunen og klagers efterfølgende mail af 7. april 2011 til kommunen. Sagens oplysninger Frederiksberg Kommune har i en af 6. april 2011 til naboen bl.a. skrevet, at det fremgår af e- mail af 29. marts, at klager ikke mener at have modtaget alle akter. Kommunen har svaret, at kommunen har opfattet anmodning om aktindsigt som vedrørende endelige dokumenter og ikke e- mails, der er arbejdspapirer, indeholdende foreløbige drøftelser vedrørende forarealet mellem ejer, dennes arkitekt og kommunen De ovennævnte s, der er arbejdspapirer, er vedhæftet. Naboen har i en af 7. april 2011, dvs. samme dag som klagen til Natur- og Miljøklagenævnet, skrevet til kommunen, at han takker for lidt flere breve, men at der stadig mangler nogle. Naboen har anfægtet, at s kun er arbejdskopier. s er det samme som breve, som man tidligere altid fik aktindsigt i. Naboen har også anført, at han mangler flere oplysninger vedr korrespondance mellem kommunen og Nyvej 7 bl Hvem har taget problemet op og kontaktet modparten. Natur- og Miljøklagenævnets bemærkninger og afgørelse Afgørelser om aktindsigtsspørgsmål kan påklages særskilt til den klagemyndighed, som er klageinstans i forhold til afgørelsen af den sag, som anmodningen om aktindsigt vedrører, jf. 15, stk. 2, i offentlighedsloven 3. For parter i en sag gælder tilsvarende, jf. forvaltningslovens 16, stk Natur- og Miljøklagenævnet er klagemyndighed i forhold til en kommunes vedtagelse af en lokalplan, jf. planlovens 58, stk. 1, nr. 4. Mailkorrespondance Frederiksberg Kommunes af 6. april 2011 må forstås sådan, at kommunen mener, at mailkorrespondance mellem på den ene side kommunen og på den anden side ejeren af Nyvej 7 og dennes rådgiver ikke er endelige dokumenter, men arbejdspapirer om foreløbige drøftelser, og at mailkorrespondancen derfor som udgangspunkt kan undtages fra aktindsigt. Dette er udtryk for en forkert retsopfattelse. Spørgsmål om, hvorvidt et dokument kan undtages fra aktindsigt afhænger ikke af dokumentets form, men af dets indhold. Det har således ikke betydning for omfanget af klagers ret til aktindsigt, hvorvidt korrespondancen mellem på den ene side kommunen og på den anden side ejeren af Nyvej 7 og dennes rådgiver foreligger som almindelige breve eller som s. Det fremgår imidlertid af kommunens , at kommunen har givet aktindsigt i mailkorrespondancen, og Natur- og Miljøklagenævnet foretager sig derfor ikke mere med hensyn til den forkerte retsopfattelse, der kommer til udtryk i kommunens af 6. april Lov nr. 572 af 19. december 1985 om offentlighed i forvaltningen med senere ændringer 4 Lovbekendtgørelse nr af 7. december

6 Omfanget af retten til aktindsigt Retten til aktindsigt omfatter som udgangspunkt alle dokumenter, der vedrører sagen, og indførelser i journaler, registre og andre fortegnelser vedrørende den pågældende sags dokumenter ( 5, stk. 1, i offentlighedsloven). For parter i en sag gælder tilsvarende ( 10, stk. 1, i forvaltningsloven). Efter begge love gælder en række undtagelser af dokumenter og af oplysninger. Formålet med bestemmelserne om ret til aktindsigt i indførelser i journaler og andre fortegnelser over sagens dokumenter er bl.a. at give den, der har bedt om aktindsigt mulighed for at vurdere, om der er givet aktindsigt i alle de dokumenter, som den pågældende mener at have ret til aktindsigt i. Frederiksberg Kommune har tilsyneladende ikke givet naboen en dokumentliste, og naboen har således ikke fået mulighed for at se, hvilke dokumenter, der indgår i lokalplansagen Natur- og Miljøklagenævnet hjemviser sagen til Frederiksberg Kommune med henblik på, at kommunen på ny behandler anmodningen om aktindsigt og sender en dokumentliste til naboen til Nyvej 7. Nævnet går ud fra, at kommunen har et dokumenthåndteringssystem, som gør det muligt at generere en liste over dokumenterne i lokalplansagen. Nævnet finder anledning til at gøre opmærksom på, at nævnet ikke har kompetence til at tage stilling til spørgsmål om en kommunes journaliseringspraksis. Det er klagers opfattelse eller formodning, at der må være yderligere korrespondance mellem kommunen og ejeren af Nyvej 7 (eller dennes rådgiver) end den korrespondance, som kommunen har givet klager aktindsigt i. Der er ikke oplyst nærmere om denne opfattelse eller formodning. Natur- og Miljøklagenævnet går ud fra, at kommunen i forbindelse med sin fornyede behandling af naboens anmodning om aktindsigt undersøger, om der er yderligere korrespondance eller notater om eventuelle telefonsamtaler eller møder og i givet fald tager stilling til, om klager har ret til aktindsigt i de pågældende dokumenter. Hvis det er nødvendigt, kan kommunen bede naboen om at præcisere sin formodning om, at han ikke har fået fuld aktindsigt. Natur- og Miljøklagenævnet går også ud fra, at kommunen i det omfang kommunen undtager dokumenter eller oplysninger oplyser dette til naboen og giver en begrundelse. En begrundelse skal indeholde oplysning om hvilken type dokumenter eller hvilken type oplysninger, som kommunen konkret har undtaget. En begrundelse skal også indeholde henvisning til de relevante regler. Frederiksberg Kommunes kommende afgørelse om aktindsigt vil kunne påklages til Natur- og Miljøklagenævnet. Lise Marie Buhl Ankechef / Nanna Hauch Fuldmægtig 3

7 Afgørelsen er sendt pr. til: Frederiksberg Kommune, kommunens hovedpostkasse og 4