En værktøjskasse Udvikling af landsbyer

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "En værktøjskasse Udvikling af landsbyer"

Transkript

1 udvikling af landsbyer En værktøjskasse Udvikling af landsbyer

2 Udvikling af landsbyer Vejledningen er udgivet af: Velfærdsministeriet Vejledningen er udarbejdet af COWI A/S Plan, Udvikling og Design ved Anne Iversen Hansen Niels Hurup Robert Mogensen Nedenstående følgegruppe har bidraget til arbejdet med vejledningen: Thorkild Ærø og Jesper Ole Jensen, SBI Lisbeth Øhrgaard, Kulturarvsstyrelsen Henrik Lodberg, Erhvervs- og Byggestyrelsen Marie Louise Madsen, KL Jørgen Møller, AAU Rita Munk, Direktoratet for Fødevareerhverv Ole Olsen, Landsforeningen af landsbysamfund Bent Petersen, Miljøministeriet, By- og landskabsstyrelsen Steffen Damsgaard, Landdistrikternes Fællesråd Ida Maiken Schaar, Velfærdsministeriet Pia Scott Hansen, Velfærdsministeriet Helga Madsen, Velfærdsministeriet Allan Pedersen, Velfærdsministeriet Sara Sjøholm, Velfærdsministeriet Velfærdsministeriet, 2009 Vejledningen kan rekvireres gratis hos Velfærdsministeriet Lovekspeditionen Holmens Kanal København K Telefon Telefontid man-fre og Vejledningen kan desuden downloades fra Velfærdsministeriets hjemmeside 2 Udvikling af landsbyer

3 Udvikling af landsbyer - en værktøjskasse Udvikling af landsbyer 3

4 Indhold Forord... 5 De trængte landsbyer...6 Spillerummet - de mange planer...9 Aktører - hvem påvirker landsbyernes udvikling?.10 Staten Regionen...11 Kommunen Den lokale aktionsgruppe (LAG)...13 Ildsjæle Kortlægning af landsbyerne...15 Bygningstilstand...15 Sociale og kulturelle forhold...17 Vej- og stiforbindelser...17 Naturen og det åbne land Statslige og kommunale midler og redskaber...20 Udfordring: Generelt løft til landsbyen Helhedsorienteret indsats - områdefornyelse EU-midler gennem Landdistriktsprogrammet Udfordring: Oprydning i rod og affald...24 Inden rodet tager overhånd...24 Oprydning på ubebyggede arealer...24 Indgreb overfor affald og forureningskilder Udfordring: Bevaring af bygningskulturen...26 Overblik og information...26 Sikring af bevaringsværdige bygninger...26 Fredede bygninger...26 Bygningsfornyelse Bygningsforbedringsudvalg Udfordring: Dårlige boliger...30 Tilsyn...30 Systematisk kortlægning...30 Fra helårsbolig til fritidsbolig...31 Landbrugsejendomme...31 Indberetning af husleje for huslejenævnet Opkøb til nedrivning eller istandsættelse Ekspropriation med planmæssig begrundelse. 32 Vedligeholdelsespåbud til udlejningsboliger Påbud til farlige bygninger efter byggeloven...35 Forbud mod beboelse (kondemnering)...35 Afhjælpningspåbud Nedrivningspåbud Udfordring: Dårlige bygninger i det åbne land Omdannelse Betinget landzonetilladelse Nedrivning af landbrugsbygninger Hvad kan man gøre lokalt? Processen for landsbyudvikling...42 Kommunens interne organisering...42 Den lokale organisering...42 Inddragelse af borgerne...44 Rollefordeling mellem kommunen og andre aktører...44 Metoder til dialog...46 Byvandring...46 Ekskursion Interviews Borgermøde Arbejdsgrupper...48 Workshops...49 Planværksted...49 ABCD-metoden...51 Fonde og andre tilskudsmuligheder Landdistriktspuljen Regionale udviklingsprojekter Lokale- og anlægsfonden Landlegatet Lokale grønne partnerskaber...53 Friluftsrådets tips- og lottomidler...53 Fonden RealDania...53 Henvisninger til yderligere information Supplerende litteratur Love, vejledninger og bekendtgørelser...55 Hjemmesider Stikordsregister Udvikling af landsbyer

5 Forord Denne vejledning sætter fokus på mulighederne i de landsbyer, som kæmper med tomme eller dårlige bygninger, et nedslidt bymiljø, mangel på rekreative kvaliteter eller generelt forfald. Den type udfordringer kan betyde, at landsbyerne bliver mindre attraktive som bosætningsbyer. De udsatte landsbyer findes over store dele af Danmark, men tegnene bliver tydeligere, jo længere væk fra de store byer, man bevæger sig. Konsekvenserne af en sådan udvikling kan være, at der opstår uacceptable sociale forhold. Det ses bl.a. i de landsbyer, hvor sundhedsskadelige og dårlige boliger udlejes til beboelse, eller hvor samlere opbygger lagre af affald og gammelt skrot til gene for resten af områdets beboere. Vejledningen giver kommunerne et overblik over mulighederne i den gældende lovgivning og de tilskudsordninger, som kan gøre det lettere at komme problemerne til livs og igangsætte projekter i landsbyerne. Ændringerne af lov om byfornyelse og udvikling af byer, som trådte i kraft 1. juli 2008 er indarbejdet i vejledningen. De betyder et større råderum for kommunerne og giver bl.a. adgang til kondemnering af tomme boliger, påbud om istandsættelse af komdemnerede ejendomme, nedrivning af ejerboliger og en forøgelse af udgiftsrammen for områdefornyelse i mindre byer. Vejledningen indeholder desuden en række cases, som viser, hvordan andre kommuner har grebet opgaven an, og hvilke erfaringer, de har høstet. Hensigten er, at give de kommunalt ansatte planlæggere og politikere et overblik over værktøjskassen med metoder, lovgivning og løsningsmodeller, som kan give hjælp til selvhjælp - uanset hvilken kurs, man vælger. Velfærdsministeriet Marts 2009 Hanstholm Udvikling af landsbyer 5

6 De trængte landsbyer Livet i landsbyerne har ændret sig meget over den seneste generation. Fra at være små, selvforsynende bysamfund i tæt symbiose med landbruget, er mange landsbyer nu rene bosætningssteder uden ret mange jobmuligheder. Det gør dem afhængige af at kunne tilbyde gode rammer om fritids- og familielivet. I øjeblikket sker der en markant fraflytning fra de egne af landet, som ikke besidder rekreative eller kulturhistoriske kvaliteter og som ikke ligger i pendlingsafstand til en større by eller et område med gode jobmuligheder. 15% af danskerne - eller ca bor i landdistrikter med under 200 indbyggere pr samlet bebyggelse. 23% af danskerne - eller ca. 1,2 millioner - bor i landsbyer med op til 1000 indbyggere. Udfordringerne Den største udfordring for landsbyerne i de kommende år udspringer af en landsdækkende tendens til vækst omkring de større byer og befolkningstilbagegang i de øvrige dele af landet. Udviklingen i de landsbyer, som ikke formår at tiltrække nye tilflyttere, følger ofte en selvforstærkende spiral, hvor færre indbyggere kan føre til tomme boliger, nedskæringer i den offentlige service, butiksdød, stagnerende eller faldende huspriser og et smuldrende fællesskab. Alle disse faktorer tilsammen kan gøre det svært for landsbyen at tiltrække nye tilflyttere. Mange Til salg skilte, tomme huse og generelt forfald sender et signal om, at det ikke længere er særligt attraktivt at bo det pågældende sted Landsbyer i disse områder fungerer dårligt som bosætningsbyer på markedsvilkår. Kommunen bør derfor danne sig et overblik over den lokale situation og lægge en strategi for, hvordan de enkelte landsbyer kan og skal udvikle sig fremover. Hvor skal der der gøres en indsats og hvordan? De store udfordringer bør kommunen forholde sig til i sin overordnede planlægning - f.eks. i kommuneplanstrategien eller i en landdistriktspolitik. Befolkningsudviklingen i pct. Danmark som gennemsnit vokser med ca. 1% årligt, men væksten er ulige fordelt. Nogle egne af landet har mistet op til 15% af deres indbyggere i løbet af de sidste 15 år, mens andre er vokset med over 20%. Kilde: COWI og Danmarks Statistik Nogle kommuner er udpeget som udkantskommuner i Regeringens Landsplanredegørelse 2006, hvilket bl.a. betyder, at der fra statslig side er opmærksomhed på udfordringerne med affolkning og fysisk forfald. Men også andre kommuner oplever, at de på trods af en god beliggenhed har samme type udfordringer som udkantskommunerne. Et bysamfund, der ikke vokser, kan sagtens være et godt sted at bo, men fraværet af vækst kalder på alternative mål og strategier. Visse steder kan bosætningskvaliteterne dog være så ringe, eller der kan være så mange tomme bygninger i overskud, at kommunen kan overveje det velordnede tilbagetog som en 6 Udvikling af landsbyer

7 realistisk strategi. Termen dækker over en strategi, der har til formål at tage hånd om en gradvis afvikling eller indskrænkning af landsbyen. Et sådant syn på landsbyudvikling - eller afvikling - er så småt under afprøvning i bl.a. Morsø og Lolland kommuner. Se cases s. 34 og 40. Landsbyudvikling kan også handle om kvalitativ vækst i form af nedrivning af de dårligste huse og istandsættelse af de tilbageværende. Udgangspunktet for kommunen kan være en målsætning om at have landsbyer, som er attraktive i forhold til en mere snæver anvendelse og som ikke vokser. Landsbyernes særpræg og naturgivne kvaliteter er et naturligt udgangspunktet for fastlæggelse af en strategi, og der kan være stor forskel på, hvilke normer og værdier, der er dominerende i den enkelte landsby. Derfor bør kommunen identificere landsbyernes kvaliteter og muligheder, og afklare forventningerne til landsbyens fremtid med de lokale beboere. Landsbyerne rummer rige muligheder for alternative bosætningsformer med dyrehold og hobbylandbrug, frugtplantage eller andre bierhverv i tilknytning til naturen. I nogle landsbyer kan der være plads til at drive håndværksvirksomheder og fylde lidt mere, end i en større by. Grænsen mellem rod og virkelyst afhænger af den enkelte landsbys værdier og traditioner. I nogle landsbyer er uorden og et spraglet gadebillede tegn på initiativ og virkelyst, der danner ramme om driftige iværksættere. I andre landsbyer er det de hvide hegn og frodige græsmarker, der tiltrækker folk med heste og hobbylandbrug. En tredje type vil kunne klare sig bedre som fritidslandsby på grund af en fjern, men naturskøn beliggenhed. Dansk Byplanlaboratorium igangsatte i 2006 projektet Liv uden vækst, som peger på, at mange stagnerende områder rummer alternative definitioner af det gode liv. Nogle ligger nær kysten eller rummer en særlig kultur, nogle har kunstnermiljøer, et godt fællesskab, uberørt natur og stilhed. Stilhed er også blevet en eftertragtet værdi - ikke mindst som en kontrast til bylivets stress og jag. Adgangen til fredelige og naturskønne omgivelser kan derfor blive ét af flere vigtige aktiver for områder med vanskelige vækstvilkår (Landsplanredegørelse 2006 s. 63). Udvikling af landsbyer 7

8 Case: Kurveknækkerne - de vendte udviklingen I 1980 erne og 90 erne faldt indbyggertallet i mange danske landsbyer. Undersøgelsen Kurveknækkerne, som er blevet til med støtte fra Velfærdsministeriets Landdistriktspulje, afslørede, at det er lykkedes for ca 50 landsbyer at vende befolkningsudviklingen. De mest succesrige er Herskind, Saksild, Hald Ege, Bjerre, Fjellerup og Tullebølle. Ifølge undersøgelsen skyldes en stor del af succesen, at landsbyerne har haft held til at igangsætte et generationsskifte i parcelhusene fra 60 erne og 70 erne, hvor unge børnefamilier flytter ind. I Tullebølle på Langeland giver undersøgelsen følgende begrundelser for udviklingen: Bopælspligten er ophævet på egnen. Det har betydet stigende huspriser og øget byggeaktivitet - både på sommerhuse og helårshuse. Der er en god ældrepleje i byen, en smuk natur og nye ældrevenlige rækkehuse. Det tiltrækker mange ældre tilflyttere, som kan få en billig bolig og smukke, trygge rammer Se rapporten på Udviklingen er vendt, og landsbyens indbyggertal er oppe på samme niveau som i Kilde: Danmarks Statistik. Anbefalinger Foretag en klar politisk prioritering af landsbyernes fremtidsmuligheder og bak den op. Besøg landsbyerne jævnligt, og hold øje med, hvordan det går dem. Læg bl.a. mærke til om der står tomme huse og om de offentlige arealer er i en acceptabel stand. Hvordan går det, og hvad er de lokale styrker, udfordringer og muligheder? Hvilken rolle spiller den enkelte landsby i forhold til kommunes samlede profil og udvikling? Overvej, om landsbyerne skal målrettes bestemte grupper af beboere. Vær åben overfor en dialog med landsbyernes beboere og lokalråd. De har fingeren på pulsen lokalt, og de er engagerede i deres landsby. 8 Udvikling af landsbyer

9 Spillerummet - de mange planer Staten Planloven Landsplanredegørelse Oversigt over statslige interesser i kommuneplanlægningen 2009 Landsplandirektiver - herunder Regionplan 2005 Landdistriktsredegørelse Natura 2000, planlægning for udpegede naturområder Regionen Regional udviklingsplan (RUP) Regional erhvervsudviklingsstrategi (regionalt vækstfora) Kommunen Planstrategi Kommuneplan Lokalplan Lokal Aktionsgruppe Lokal Udviklingsstrategi Borgergrupper mv. Frivillige planer Op til arbejdet med kommuneplan 09 er der sket omfattende ændringer i plansystemet. Store dele af emnekataloget i de tidligere amters regionplaner skal nu indarbejdes i kommuneplanerne, og kommunerne skal forholde sig til en ny, strategisk plantype: den regionale udviklingsplan. Stat, regioner og kommuner er de tre aktører, som til sammen udstikker landsbyernes udviklingsmuligheder. De lokale aktionsgrupper (LAG) og aktive borgerforeninger giver ofte deres bidrag til landsbyernes udvikling. Ikke sjældent udarbejder kommuner, borgergrupper, turistforeninger eller andre aktører planer under navne som helhedsplaner, udviklingsplaner eller landsbyplaner, hvor ønsker og ideer til landsbyen fremtid formuleres. Kommunen kan vælge at optage hele eller dele af en sådan plan i den kommunale planlægning f.eks. i planstrategien eller i en lokalplan. Hertil kommer, at der med udmøntningen af regeringens landdistriktsprogram er åbnet mulighed for at danne lokale aktionsgrupper, som er et organ, der på baggrund af en lokal udviklingsstrategi prioriterer og indstiller projekter til tilskud under landdistriktsprogrammet. Strategien danner baggrund for uddeling af statslige midler og EU-puljer - se mere på side 22 og 52. Udvikling af landsbyer 9

10 Aktører - hvem påvirker landsbyernes udvikling? Der er mange aktører, som har indflydelse på landsbyernes udviklingsmuligheder. Planloven Landsplanredegørelse Staten Staten udarbejder de overordnede rammer for kommuners og regioners planlægning gennem planloven. I hver valgperiode udarbejdes en landsplanredegørelse, som samler op på den overordnede planlægning og udvikling i hele landet. Den nyeste landsplanredegørelse Det nye Danmarkskort er fra 2006, og den inddeler landet i 5 områder: Hovedstadsområdet og Øresundsregionen, Sjælland, Østjylland, De mellemstore byregioner og Yderområder. De fem områder har forskellige forudsætninger for udvikling, og landsplanredegørelsen beskriver de vigtigste landspolitiske interesser og initiativer i hvert område. Den kan ses på En ny landsplanredegørelse med fokus på klima og bæredygtighed ventes i efteråret Oversigt over statslige interesser i kommuneplanlægningen 2009 Med kommunalreformen har kommunerne fra 2007 fået nye planlægningsopgaver. Miljøministeriet har udsendt»oversigt over statslige interesser i kommuneplanlægningen 2009«, som giver kommunerne et vigtigt redskab til håndtering af kommuneplanlægningen. Oversigten sætter rammerne for kommuneplanlægningen på hele statens område og for, hvilke hensyn kommunerne skal varetage i deres planer for at undgå en statslig indsigelse. Oversigten skal ses som et katalog over de eksisterende overordnede interesser og krav, som kommuneplanerne skal være i overensstemmelse med. Oversigten indeholder desuden de overordnede forudsætninger i form af vedtagne statslige handlingsplaner, sektorplaner m.v., som kommuneplanerne skal spille sammen med. Oversigten kan ses på Landsplandirektiver Landsplandirektiver udstedes af Miljøministeriet, og bruges f.eks. hvor staten har ansvaret for planlægningen af større tekniske anlæg af national og regional betydning. Dette kan være ved placering af større affaldshåndteringsanlæg, større infrastrukturanlæg, store vindmøller eller lignende. Planlægningen vil ske i dialog med de berørte kommuner og regioner. Landsplandirektiver kan også bruges ved et tværkommunalt eller nationalt ønske om at fastlægge konkrete planlægningsprincipper, f.eks. for at sikre sammenhæng mellem infrastrukturen og byudviklingen. Regionplan 2005 Regionplan 2005 er en oversigt over alle gældende regionplaner med tilhørende tillæg og eventuelt debatoplæg, forslag, hvidbøger osv., fra de tidligere amter, se Regionplan 2005 indeholder bindinger vedrørende beskyttet natur, kulturmiljøer og arealreservationer til f.eks. overordnede veje og vindmølleområder. Regionplan 2005 er nu ophøjet til landsplandirektiv og administreres gennem miljøcentrene. 10 Udvikling af landsbyer

11 Velfærdsministeren og fødevareministeren afgiver i fællesskab en landdistriktsredegørelse til Folketinget hvert andet år, som beskriver landdistrikternes rolle i den kommunale struktur og regeringens indsatsområder. Redegørelsen indeholder bl.a. regeringens politiske initiativer på tværs af sektorområderne til fremme for udviklingen i de tyndt befolkede områder. Desuden beskrives den generelle udvikling i de danske landdistrikter via statistisk materiale. Den seneste landdistriktsredegørelse beskriver desuden regeringens strategi for Landdistriktsprogrammet Redegørelsen kan ses på Velfærdsministeriets hjemmeside. Landdistriktsredegørelse Natura 2000 er et projekt, der er oprettet i et fællesskab mellem EU og medlemsstaterne, ud fra en overordnet målsætning om at stoppe forringelser af naturens mangfoldighed senest i I Danmark blev områderne, der kaldes internationale naturbeskyttelsesområder udpeget i perioden De udpegede naturbeskyttelsesområder under Natura 2000 danner tilsammen et økologisk netværk af beskyttede naturområder gennem hele EU. Det er de enkelte medlemslandes ansvar at sikre Natura 2000 områderne og at sørge for, at de anvendes på en måde, så der faktisk bliver draget omsorg for truede arter og biotoper. Natura 2000, planlægning for udpegede naturområder Anbefalinger - Brug Regionplan 2005 registreringer som baggrundsmateriale, og tænk i muligheder. Et lavbundsområde kan genoprettes til en sø, som giver bl.a. friluftsmuligheder og udsigt. - Overvej, om Regionplan 2005s udpegninger af særligt værdifulde landbrugsområder er dækkende og evt. kan bruges aktivt i prioriteringen af udviklingsmuligheder. Regionen De 5 regioner, som blev oprettet med strukturreformen 1. januar 2007, har en mere strategisk rolle end de tidligere amter. Der udarbejdes to planer: Den regionale udviklingsplan (RUP) og den regionale erhvervsudviklingsstrategi under det regionale vækstforum, se nedenfor. Begge er en del af plansystemets lovbestemte planer. Den Regionale Udviklingsplan fastlægger en 10-årig vision for regionens overordnede udvikling mht. struktur, natur, miljø, erhverv, turisme, beskæftigelse, uddannelse og kultur, men indeholder ikke arealudpegninger. Regional udviklingsplan (RUP), Regional erhvervsudviklingsstrategi (regionalt vækstfora) De regionale vækstfora er udviklingsorganer, som samarbejder med kommuner, erhvervsorganisationer og uddannelsesinstitutioner i regionen. Deres opgave er at udforme strategier og handleplaner for vækst og udvikling med særligt fokus på erhvervsområdet. På baggrund af strategierne igangsætter vækstforaerne en række udviklingsprojekter, som de lokale aktører - i samarbejde med kommunerne - kan byde ind på. Det sker især på baggrund af midler fra EU s Socialfond og Regionalfond. Hertil kommer en pulje af regionale udviklingsmidler, som regionerne selv bevilger. Regional erhvervsudviklingsstrategi (regionalt vækstfora) Udvikling af landsbyer 11

12 Planstrategi Kommunen Kommunalbestyrelsen skal inden udgangen af den første halvdel af den kommunale valgperiode offentliggøre en strategi for kommuneplanlægningen en såkaldt planstrategi. Planstrategien skal indeholde kommunalbestyrelsens politiske strategi for udviklingen samt oplysninger om planlægningen siden seneste revision af kommuneplanen. Den skal også indeholde en beslutning om, hvordan den gældende kommuneplan skal revideres. En planstrategi bør være langsigtet og visionær, men samtidig konkret og handlingsorienteret. Den bør beskrive de konkrete handlinger, der er nødvendige for at gennemføre en politisk vision. Planstrategien skal ikke være et dokument på reolen, men et politisk arbejdsredskab. Planstrategien skal sætte den politiske dagsorden. Planstrategien giver politikerne mulighed for at drøfte kommunens udvikling med mange parter. Planstrategiens visioner for landsbyerne og det åbne land er af afgørende betydning for landdistrikterne. I planstrategien kan kommunen angive, hvilke udviklingsmuligheder landsbyerne skal have og hvor i kommunen man vil satse på udvikling. Kommuneplan Kommuneplanen er kommunens samlende plandokument, som indeholder retningslinjer for byudvikling, bymønster og for udviklingen i det åbne land. Landsbyerne er den mindste enhed i bymønstret, og landsbyer med mindre end 200 indbyggere hører til under Det åbne land. Rammerne udstikker retningslinjer for arealanvendelsen. Kommuneplanen kan indeholde en redegørelse for, hvilken rolle de enkelte byer har. Landsbyernes placering i bymønstret er afgørende for hvilke udviklingsmuligheder, der er indenfor detailhandel, skoler og kollektiv trafikbetjening. Kommuneplanen definerer således spillerummet for de enkelte bysamfund. Anbefalinger - Prioriter landsbyområdet i kommuneplanstrategien som optakt til kommuneplanarbejdet. - Vær opmærksom på lov om planlægnings kapitel 2a om planlægning i kystnærhedszonen. - Indtænk landsbyer og landdistrikter i åben-land planlægningen. - Udarbejd evt. særlige planer for landsbyerne i form af kommuneplantillæg. Lokalplan En lokalplan indeholder detaljerede bestemmelser for arealanvendelse og bebyggelse indenfor et afgrænset område. En lokalplan kan aflyses, eller erstattes af en ny. En lokalplan kan give ekspropriationshjemmel. Anbefalinger - Eksisterende lokalplaner bør undersøges for bygnings- og arealregulerende bestemmelser, der kan have indflydelse på planerne for landsbyen. - Overvej, om yderligere lokalplaner er nødvendige. Vær opmærksom på planlovens 15 om begrænsninger og muligheder i landzonelokalplaner. 12 Udvikling af landsbyer

13 Som planmyndighed skal kommunen tage stilling til spørgsmål om fysisk planlægning f.eks. veje, gadebelysning, skovrejsning eller byudvikling. Kommunen skal foretage en overordnet interesseafvejning, og sikre sammenhæng f.eks. i forhold til landbruget, naturen og friluftslivet. Kommunen administrerer endvidere en række love, hvorefter den kan skride ind overfor f.eks. ulovlig anvendelse af arealer og faldefærdige bygninger. Planmyndighed I forhold til finansieringen af projekter i landsbyerne spiller kommunen ofte en central rolle, da den har kompetence til at søge statslige puljer om tilskud og selv kan bevilge midler. Kommunen bør koordinere sine egne planer og ønsker med landsbyens borgere, LAG en, regionen, staten, private aktører og eventuelle nabolandsbyer. Planlægningen i landsbyerne skal tage hensyn til de bindinger, som findes i Regionplan 2005, kommuneplanen og lokalplaner. Hertil kommer lovgivning indenfor f.eks. miljøbeskyttelse (støj, jord- og luftforurening, lugt) og landbrug, som kan være hindrende for bebyggelse nær virksomheder, landbrug og trafikbelastede veje samt regler i lov om planlægning om detailhandel og bebyggelse i kystnærhedszonen. Kommunen har således den samlende og koordinerende funktion og den direkte kontakt til landsbyerne. I forbindelse med udarbejdelsen af de lovpligtige planer - planstrategi, kommuneplan og lokalplan - bør kommunen overveje, hvordan disse planer kan indvirke på landsbyernes udviklingsmuligheder. Koordinering Den lokale aktionsgruppe (LAG) En lokal aktionsgruppe (LAG) er et partnerskab mellem lokale myndigheder, organisationer, foreninger, virksomheder og borgere, som skal bidrage til udviklingen af lokalsamfundet, herunder administrere dele af det danske landdistriktsprogram for perioden Lokal aktionsgruppe LAG En lokal aktionsgruppe oprettes som en forening med egne vedtægter og bestyrelse efter regler fastsat af Fødevareministeriet, jf. bekendtgørelse nr. 490/2007 om oprettelse og drift af lokale aktionsgrupper under landdistriktsprogrammet Bestyrelsen skal sammensættes af mindst 7 personer, der repræsenterer lokale borgere, virksomheder og erhvervsorganisationer samt foreninger og offentlige myndigheder, herunder kommunalbestyrelsen. Når Fødevareministeriet har forhåndsgodkendt den lokale aktionsgruppe, skal bestyrelsen udarbejde en lokal udviklingsstrategi. LAG kan ansætte en koordinator, der kan hjælpe med udarbejdelsen. Efter godkendelse af en lokal udviklingsstrategi kan den lokale aktionsgruppe indstille projekter til tilskud fra Fødevareministeriet. LAG får tildelt et budget af Fødevareministeriet fra landdistriktsprogrammet til lokale projekter, der ligger inden for rammerne af udviklingsstrategien samt til administration. Procedure Landdistrikterne omfatter yder-, land- og mellemkommuner. Fødevareministeriet har opdelt kommunerne i fire grupper, der har betydning for det tilskud, som Fødevareministeriet kan tildele LAG en. LAG er i bykommuner kan ikke få tilskud. Der gælder særlige ordninger for småøer. Yder-, land- og mellemkommuner Udvikling af landsbyer 13

14 Landdistriktsindex (Antal kommuner) Yderkommuner (16) Landkommuner (29) Mellemkommuner (18) Bykommuner (35) Den lokale aktionsgruppes geografiske aktivitetsområde følger som udgangspunkt kommunegrænsen og skal dække mindst en kommunes geografiske område. Der kan kun etableres én lokal aktionsgruppe pr. kommune eller pr. kommunefællesskab. Fødevareministeriet kan i særlige tilfælde godkende, at en lokal aktionsgruppe dækker et afgrænset geografisk område, der ikke følger kommunegrænserne. Fødevaredirektoratet har oprettet et netværkscenter som en støtte til LAG ernes arbejde. Ildsjæle Ildsjælene i landsbyerne bliver ofte nævnt som den vigtigste, lokale ressource, og med et stærkt, lokalt engagement kan en landsby drive det vidt. Mange steder yder borgerne et stort stykke frivilligt arbejde med at bygge og vedligeholde fællesfaciliteter og skabe nye projekter. Nogle steder har borgerne selv taget initiativ til at opkøbe tomme huse for at forhindre et forfald. Kommunen kan bidrage til at holde det frivillige arbejde i gang og at støtte op om det lokale engagement f.eks. gennem tilskud, information og anden hjælp til at realisere projektideer. Case: Samarbejde mellem LAG, kommune og private Bornholms Regionskommune har erfaringer med lokale aktionsgrupper fra et 3-strenget udviklingsprojekt igangsat i 2004 under den nu nedlagte Leader+ ordning. LAG-Bornholm søgte midler til renovering og indretning af den mere end 100 år gamle mølle i Gudhjem. Det samlede budget for den indvendige renovering løb op i 1,9 mio. kr. hvoraf LEADER+ har bevilliget kr., Bornholms Regionskommune , og Sparekassen Bornholms fond kr. LAG en har været ansvarlig for den indvendige istandsættelse og indretning af møllen. Projektet var en del af en regional satsning på lokale fødevarer, og møllen er nu centrum for udstilling, salg og events under temaet: Bornholmske kvalitetsfødevarer. Det lokale forsikringsselskab Bornholms Brand har købet møllen og lejet den ud til LAG-Bornholm på en langtidslejekontrakt. LAG-Bornholm er således ansvarlig for at opretholde aktiviteterne i en 5-årig periode. Ud over fødevareshowroom er projektaktiviteterne i forbindelse med Regionalt fødevareudviklingscenter placeret i møllen, som kan lejes til fødevarerelaterede aktiviteter. 14 Udvikling af landsbyer

15 Kortlægning af landsbyerne En kortlægning af landsbyernes tilstand og udfordringer er et nødvendigt grundlag for at kunne vurdere deres fremtidsperspektiver. Kommunen bør kende de lokale forhold, ønsker og muligheder, og planlægningen må tage højde for landsbyens karakter, kulturhistorie og placering i det overordnede bymønster. Registreringen af landsbyen kan omfatte: Bygningstilstand Vej- og stiforbindelser Sociale og kulturelle forhold samt Naturen og det åbne land. Forholdene i kommunen som helhed og i den enkelte landsby kan f.eks. kortlægges gennem befolkningsprognoser, erhvervsstatistik, husprisundersøgelser og andre objektive udviklingsdata, som suppleres med konkrete besigtigelser. Herefter kan udfordringerne identificeres. Et vigtigt spørgsmål er, hvorvidt alle kommunens landsbyer står over for de samme udfordringer, eller om billedet er mere differentieret? Måske klarer nogle få landsbyer sig meget dårligt, mens flere klarer sig bedre end gennemsnittet. Forskellige betingelser i form af kultur, værdier og naturgivne forudsætninger kalder på forskellige mål og udviklingsstrategier. Statistik Bygningstilstand Bygningstilstanden i en landsby er en indikator for, hvordan byen har det. En god metode til at skabe overblik er SAVE-metoden, som også anvendes i forbindelse med kommuneatlas og udpegningen af bevaringsværdige bygninger. Her vurderes bygningernes bevaringsværdi efter fem forskellige parametre: den arkitektoniske værdi, den kulturhistoriske værdi, den miljømæssige værdi, bygningens originalitet samt dens tilstand. Tilsammen resulterer værdierne i én bevaringsværdi på en skala fra 1-9, hvor 1 er den højeste værdi. Karaktererne 1-3 regnes for høj bevaringsværdi, 4-6 for middel bevaringsværdi og 7-9 for lav bevaringsværdi. SAVE-registrering Bevaringsværdi Bygninger kan således både have bevaringsværdi som enkelthuse for deres arkitektur og kulturhistorie og som støtteværdi for de tilstødende bygninger og for helheden f.eks. indpasningen i landskabet, husrækken eller gadebilledet. Det skal der tages hensyn til ved eventuel nedrivning af bygninger. Den hidtidige praksis i kommunerne har været, at bygninger, der har fået bevaringsværdierne 1 4, er dem, der især skal passes på. Nogle kommuner har udarbejdet kommuneatlas over bevaringsværdige og fredede bygninger, men det er langt fra alle landsbyer, der er omfattet af en sådan registrering. I landsbyer, hvor der ikke findes registreringer kan der herske usikkerhed om, hvilke bygningskulturelle værdier, der findes. Kommunen kan her udarbejde sin egen registrering som grundlag for Kommuneatlas Udvikling af landsbyer 15

16 SAVE-vejledning en bygningsforbedringsindsats eller planlægning i landsbyerne. Den eller de personer, som foretager registreringen, bør have en arkitektfaglig baggrund eller på anden vis have kendskab til stilhistorie og bygningsvurdering. Se SAVE-vejledning på Fredede og bevaringsværdige bygninger FBB database Lav bevaringsværdi De fredede bygninger har deres eget regelsæt og tilskudsmuligheder. Disse fremgår af Lov om bygningsfredning og bevaring af bygninger. I samme lov (kapitel 5) er beskrevet reglerne for bevaringsværdige bygninger, som er kommunernes ansvarsområde. Bygninger, der vurderes som bevaringsværdige, skal optages i kommuneplanen og kan med fordel indskrives i en bevarende lokalplan, hvis kommunen vil sikre sig, at bygningerne ikke rives ned uden tilladelse eller ombygges efter retningslinjerne i den vedtagne lokalplan. En del af de fredede og bevaringsværdige bygninger er registreret i Kulturarvsstyrelsens FBB database. Mange bygninger med lav bevaringsværdi indenfor et lille område kan være et udtryk for, at landsbyens bygningsmasse forfalder. Hvis disse bygninger ligger langs kommunens indfaldsveje eller på andre, meget synlige steder, kan de medvirke til at give et trist og dårligt Case: Samarbejde og branding - områdefornyelse som et flerbyprojekt I den tidligere Spøttrup Kommune har man i 2006 afrapporteret første fase af et forsøgsprojekt om samarbejde mellem landsbyer i forbindelse med områdefornyelse. Forsøgets formål var, at beboerne i fire byer skulle fordele en tildelt områdefornyelsesramme mellem byerne på en måde, som kunne brande hver enkelt by i den nye storkommune og samtidig give hele egnen et løft. Projektet bygger på mange års bevidst borgerinddragelse i Spøttrup Kommune og indsatsen fortsættes i gennemførelse af områdefornyelse i landsbyerne. Balling, Rødding, Lem og Oddense er de 4 landsbyer, som blev udvalgt til en profilerings- og forskønnelsesindsats. Der blev nedsat et dialogforum bestående af repræsentanter for de 4 bysamfund og kommunen, som skulle styre processen og nå til enighed om fordelingen af ressourcerne. Dialogforaet har været en stor succes, fordi vi har en lang tradition for borgerinddragelse, hvor kommunen og borgerne har tillid til hinanden. Umiddelbart mener jeg dog, at det vil være svært at give sig i kast med et dialogforum og en proces som vores fra scratch - det vil let kunne føre til splid og uenighed mellem landsbyerne og en vogten over, om nogen får mere end andre siger Nanna Kold fra Skive Kommune. De 4 landsbyer nåede til enighed med kommunen om, hvilken retning de hver især skulle bevæge sig i, og hvordan midlerne skulle fordeles, så egnen samlet set fik mest ud af investeringerne. Se mere i publikationen En udkants udkant? på 16 Udvikling af landsbyer

17 indtryk af hele området. Opmærksomheden henledes på, at bygninger, der er i dårlig byggeteknisk stand, som har gennemgået en skæmmende ombygning eller en misforstået renovering i nogle tilfælde kan rumme kulturhistoriske og arkitektoniske værdier, som betyder, at bygningen på trods af en lav bevaringsværdi kan være værd at bevare. For at hindre kulturarv i at gå tabt er det derfor vigtigt at undersøge hvilke parametre, der er grundlaget for den lave bevaringsværdi og derpå tage stilling til, om bygningen alligevel bør bevares. Vej- og stiforbindelser Landsbyens forbindelser til omverdenen og internt kan i sig selv udgøre bevaringsværdige strukturer - f.eks. hvis der er tale om en stjerneudskiftet landsby eller specielle vejforløb. Sådanne forbindelser findes ofte i regionplanens kortbilag. Men veje og stier kan give anledning til konflikter på grund af høj fart, dårlige oversigtsforhold eller manglende forbindelse imellem byområder. Det er en god ide at registrere de steder i landsbyen, der opleves som utrygge, eller på anden vis giver anledning til trafiksikkerhedsmæssige problemer. Trafiksikkerhed Registreringen af ønsker og behov indenfor trafik kan f.eks. indbefatte: Farlige krydsninger og dårlige oversigtsforhold. Strækninger, hvor der køres for stærkt. Strækninger med megen tung trafik. Strækninger med behov for fortove/rabatter/ cykelsti Ønskede ruter ud i det åbne land Belysning, skiltning og opstribning Afdækningen af udfordringer og ønsker bør ske i samarbejde med beboerne i landsbyen, og kan f.eks. udføres i forbindelse med et borgermøde eller en byvandring i landsbyen, som anskueliggør de lokale udfordringer. Kommunen kan supplere med sin viden om trafiktal og kollektiv trafikbetjening. Beboernes opfattelse Sociale og kulturelle forhold Bygninger kan have en værdi på grund af deres anvendelse - f.eks. en købmand eller skole, som er vigtige for landsbyens sociale sammenhæng. De sociale og kulturelle forhold i landsbyen dækker over et bredt spektrum af initiativer og steder, som understøtter det gode liv i landsbyen og gør den til noget særligt. Det gælder om at identificere, hvad det er, der skaber sammenhængskraften lokalt, og hvad der er mulighed for at understøtte og bygge videre på gennem nye initiativer. Det kan f.eks. afdækkes gennem interviews. Samlingssteder Skoler, institutioner og idrætshaller er ofte byens samlingssteder, og tilstedeværelsen af dem kan betyde forskellen på, om landsbyen er attraktiv for nye tilflyttere eller ej. De landsbyer, som ikke har offentlige institutioner, kan have andre typer mødesteder, som kan Udvikling af landsbyer 17

18 stimuleres og understøttes gennem målrettet planlægning. Det kan f.eks. være et privat motionscenter, en friskole, en købmand eller andre steder, som beboerne kan være fælles om. Her kan kommunen gå ind og støtte initiativerne ved at anlægge gode offentlige rum i tilknytning hertil og sørge for belysning, beplantning og parkeringsmuligheder. Samlingssteder. Købmanden og skolen er vigtige mødesteder i mange lokalsamfund. Skolestruktur En landsby uden skole kan blive attraktiv for tilflyttere, hvis skolevejen til nabolandsbyen er sikker og ikke for lang. Velfærdsministeriet har i 2008 offentliggjort en undersøgelse af skolers betydning for landdistrikternes udvikling. Undersøgelsen konkluderer, at skolelukninger ikke er årsag til lokalområdernes tilbagegang, men nærmere resultatet af en forudgående tilbagegang. Det er karakteristisk for disse områder, at de har haft en negativ befolkningsudvikling i en længere periode frem til skolelukningen. I undersøgelsen er der gode råd at hente i forbindelse med tilpasning af skolestrukturen. Naturen og det åbne land Mange landsbyer ligger i tilknytning til naturområder, der både indeholder rekreative værdier og lægger nogle begrænsninger på landsbyens udviklingsmuligheder. De tidligere amter har udført en omfattende registrering af arealinteresserne, som kan ses på dk, og som det nu er op til kommunerne at forvalte og udvikle. En registrering af muligheder og bindinger i det åbne land kan indeholde følgende emner: Beskyttet natur efter 3 i lov om naturbeskyttelse (enge, moser, åer) Internationale naturbeskyttelsesområder og fredede områder Friluftsinteresser (golfbane, rideklub, skydebane mv) Fortidsminder og øvrige kulturmiljøer så som diger og kystmiljøer Landskab (udsigtspunkter, kig, kystlandskaber, byggelinjer, skov mv). Landbrugets udbredelse Støjkilder og tekniske anlæg, f.eks. vindmøller, vejreservationer mv. Kortlægningen kan understøttes af historiske kort, som kan ses på 18 Udvikling af landsbyer

19 En registrering af det åbne land kan være en kombination af de gamle regionplaners kortlægning og en kvalitativ, oplevelsesbetonet kortlægning. Det åbne land er genstand for en række arealinteresser, som kommunerne skal foretage en afvejning af. En væsentlig målsætning må være at skabe gode udfoldelsesmuligheder og sammenhæng imellem områder med samme anvendelse. Der kan også tænkes i flere anvendelser af de samme arealer, idet kommunen skal være opmærksom på, at der kan opstå konflikter ved nogen anvendelseskombinationer. Landsbyer, der er naturskønt beliggende, kan med fordel integrere friluftsoplevelser og naturgenopretning i udviklingen af landsbyens bosætnings- og erhvervsprofil. Arealinteresser Naturgenopretning I og omkring nogle landsbyer fylder landbruget stadig meget, og landbrugsdominerede landsbyer lider ofte under gyllelugt og tung trafik med landbrugsmaskiner. En registrering af de store gårde og deres jordtilliggender omkring landsbyen kan være et godt udgangspunkt for en forhandling med landmændene om køb og salg eller bytte af arealer. Landbrug Kommunerne skal desuden udpege særligt værdifulde landbrugsområder i kommuneplanen, hvor landbrugsbedrifter, der for eksempel antager industriel karakter, kan lokaliseres, så de generer naboerne mindst muligt. Hvis en landsby ligger i et område, som udpeges til særligt værdifuldt landbrugsområde, kan den få svært ved at udvikle sig som bosætningssted p.g.a. mulige miljømæssige gener. Særligt værdifulde landbrugsområder Anbefalinger At få et overblik over hvad der er derude, er første skridt hen imod at gøre en aktiv indsats. Brug de informationer, som kommunen allerede har: Regionplandata, BBR-oplysninger, luftfotos og eventuelle bevarende lokalplaner, kommuneatlas eller kulturmiljøatlas. Inddrag gerne borgerne i kortlægningen af deres landsby. Det kan skabe ejerskab og give et nuanceret billede, men bør ikke stå alene. Se eksempel fra Kolding Kommune s. 46. Brug registreringerne aktivt til at udvikle f.eks. turisme, bosætning, landbrug og friluftsliv; hvor er kommunens skjulte skatte, og hvor er der behov for et løft? Hold jævnligt øje med, hvordan landsbyerne udvikler sig. Bliver der passet på de bevaringsværdige bygninger eller breder forfaldet sig, og hvordan går det med det sociale liv? Et godt kendskab til landsbyerne og landdistrikterne gør kommunen istand til at reagere hurtigere på en utilsigtet udvikling. Udvikling af landsbyer 19

20 Statslige og kommunale midler og redskaber Når der er udarbejdet en kortlægning af landsbyen, ved kommunen, hvor skoen trykker. Kommunen kan nu kombinere enkeltindgreb med helhedsorienteret planlægning. I dette kapitel gennemgås den værktøjskasse af muligheder, som staten og kommunerne har i forhold til at støtte en ønsket udvikling og afhjælpe problemer med forfald, tomme bygninger og generel mangel på tidssvarende rammer. Værktøjskasse Omfanget af udfordringer i landsbyerne og mulighederne for at imødegå dem kan variere meget fra landsby til landsby, og derfor kan der være behov for forskellige fremgangsmåder og forskellige kombinationer af værktøjer. Kapitlet er struktureret ud fra en række udfordringer, som er typiske for mange landsbyer og anvendelsen af værktøjerne er anskueliggjort gennem en række praktiske cases. Case: Byfornyelse som investeringskatalysator I landsbyen Lohals på Nordlangeland var lokalbefolkningen pessimistisk overfor byens fremtidige muligheder efter, at færgeruten var nedlagt. Derfor besluttede den daværende Tranekær Kommune at opprioritere byen gennem tre indsatser: Først blev der opført en klynge ældrevenlige boliger i samarbejde med et boligselskab. Byggeriet havde til formål at kickstarte en udskiftning af beboerne i de nedslidte huse i byen. Dernæst blev der igangsat en bygningsforbedring af husene på Nordstrandsvej, som var de hårdest medtagne. Endelig blev der i 2002 nedsat et politisk styret Lohals-udvalg, ligesom kommunen fik bevilget midler til at gennemføre en helhedsorienteret byfornyelse i Lohals. Beslutningen om helhedsorienteret byfornyelse indeholdt både trafikprojekter, turismetiltag, byrumsforskønnelse og kulturelle tilbud. En særlig vinkel på byfornyelsen var at afprøve mulighederne for at tiltrække private investorer ved at gøre byfornyelsesprogrammet til en slags salgsmateriale. Målgruppen for materialet var investorer, fonde, iværksættere og mulige tilflyttere. En hjemmeside og en bevidst kommunikations- og pressestrategi medførte megen positiv omtale. Opførelsen af et kultur- og havnehus, Banjen, er organiseret og finansieret gennem partnerskabsaftaler mellem kommunen, Lohals Havn, borgerforeningen og sejlklubben. Herudover gik eksterne investorer ind i projektet med investeringer for over 30 mio. kr. - primært i form af nyt boligbyggeri. Byfornyelsen har affødt betydelige investeringer i nybyggeri, bl.a. i et plejecenter og ferieboliger. Der er opført 56 nye boliger, fordelt på almene boliger, fritidsboliger og private helårsboliger. Stemningen i byen er vendt, så der er en positiv og forventningsfuld holdning til fremtiden. 20 Udvikling af landsbyer Værktøjer

Udvikling af landsbyer en værktøjskasse 2013

Udvikling af landsbyer en værktøjskasse 2013 Udvikling af landsbyer en værktøjskasse 2013 BYFORNYELSE Udvikling af landsbyer en værktøjskasse 2013 Vejledningen er udgivet af: Ministeriet for By, Boliger og Landdistrikter Vejledningen er en opdateret

Læs mere

Støtte efter byfornyelsesloven til tilpasning af nedslidte byer

Støtte efter byfornyelsesloven til tilpasning af nedslidte byer Støtte efter byfornyelsesloven til tilpasning af nedslidte byer Generelt om byfornyelsesloven Loven gælder for alle kommuner, og kan anvendes i alle byer og i det åbne land På Finansloven afsættes 280

Læs mere

Vordingborg Kommunalbestyrelse har den 22. september vedtaget forslag til tillæg nr. 10 til Vordingborg Kommuneplan 2009-2021.

Vordingborg Kommunalbestyrelse har den 22. september vedtaget forslag til tillæg nr. 10 til Vordingborg Kommuneplan 2009-2021. Plansekretariatet Valdemarsgade 43 4760 Vordingborg Telefon 55 36 36 36 Direkte 55 36 24 23 Fax. 55 36 25 00 post@vordingborg.dk www.vordingborg.dk Anne-Line Møller Sutcliffe Sagsnr: 2011-2168 Forslag

Læs mere

Retningslinjer for tilskud fra Indenrigs- og Socialministeriets. Pulje til opprioritering af det fysiske miljø i udkantsområder

Retningslinjer for tilskud fra Indenrigs- og Socialministeriets. Pulje til opprioritering af det fysiske miljø i udkantsområder Retningslinjer for tilskud fra Indenrigs- og Socialministeriets Pulje til opprioritering af det fysiske miljø i udkantsområder (Indsatspuljen) 2010 Indhold 1. Formålet med puljen...3 2. Hvem kan søge puljen...3

Læs mere

De mindre byers udfordringer og muligheder, herunder for støtte efter byfornyelsesloven

De mindre byers udfordringer og muligheder, herunder for støtte efter byfornyelsesloven De mindre byers udfordringer og muligheder, herunder for støtte efter byfornyelsesloven Vækst (pct.) i befolkningstallet (2007 2012) Udvikling i skattepligtig indkomst Byfornyelsesloven På Finansloven

Læs mere

I Byrådets overordnede vision lægges der vægt på botilbud og stærk sammenhæng mellem by og land.

I Byrådets overordnede vision lægges der vægt på botilbud og stærk sammenhæng mellem by og land. Landdistriktspolitik Vision I Byrådets overordnede vision lægges der vægt på botilbud og stærk sammenhæng mellem by og land. I Byrådets vision for en landdistriktspolitik indebærer dette, at Ringsted Kommune

Læs mere

Tillæg nr. 10. Bevaringsværdige bygninger i Vordingborg Kommune. Kommuneplan for Vordingborg Kommune 2009-2021

Tillæg nr. 10. Bevaringsværdige bygninger i Vordingborg Kommune. Kommuneplan for Vordingborg Kommune 2009-2021 Tillæg nr. 10 Bevaringsværdige bygninger i Vordingborg Kommune Kommuneplan for Vordingborg Kommune 2009-2021 Tillæg nr. 10 til Kommuneplan for Vordingborg Kommune 2009-2021 Vordingborg Kommune Valdemarsgade

Læs mere

Bornholms Udviklingsstrategi (BUS) 2016. Proces- og tidsplan

Bornholms Udviklingsstrategi (BUS) 2016. Proces- og tidsplan Bornholms Udviklingsstrategi (BUS) 2016 Proces- og tidsplan September 2014 Baggrund Bornholms udviklingsplan(bup) bliver omdøbt til Bornholms udviklingsstrategi (BUS), Bornholms udviklingsstrategi skal

Læs mere

BYFORNYELSE I HERNING strategi for udvikling og forskønnelse i Herning Kommune

BYFORNYELSE I HERNING strategi for udvikling og forskønnelse i Herning Kommune BYFORNYELSE I HERNING 2017-2028 - strategi for udvikling og forskønnelse i Herning Kommune Byfornyelse i Herning 2017-2028 er udarbejdet i foråret 2016 af Herning Kommune, By, Erhverv og Kultur. 3 Indhold

Læs mere

De regionale udviklingsplaner. Niels Østergård, Skov- og Naturstyrelsen + Plan09 100mile-seminar, 31.august 2007

De regionale udviklingsplaner. Niels Østergård, Skov- og Naturstyrelsen + Plan09 100mile-seminar, 31.august 2007 De regionale udviklingsplaner Niels Østergård, Skov- og Naturstyrelsen + Plan09 100mile-seminar, 31.august 2007 Planlovsystemet 2007 Regionale vækstfora Erhvervsudviklingsstrategi Landsplanlægning Regeringens

Læs mere

Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016

Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016 Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016 1. Formål En meget stor del af Køge Kommunens areal udgøres af landdistrikter, og en betydelig del af kommunens borgere bor i landdistrikterne.

Læs mere

Pulje til opprioritering af det fysiske miljø i udkantsområder

Pulje til opprioritering af det fysiske miljø i udkantsområder Retningslinjer for tilskud fra Indenrigs- og Sundhedsministeriets Pulje til opprioritering af det fysiske miljø i udkantsområder (Indsatspuljen) Revideret 2011 Indhold Indhold... 2 1. Formålet med puljen...

Læs mere

Lov om byfornyelse og udvikling af byer

Lov om byfornyelse og udvikling af byer Dato 28.02.2013 Lov om byfornyelse Dok.nr. 37507/13 Sagsnr. 13/4641 Ref. KRQV Lov om byfornyelse og udvikling af byer Lovens hovedformål er at igangsætte udvikling og omdannelse af byområder, der gør dem

Læs mere

Kommuneplan 2009. Vallensbæk - en levende by

Kommuneplan 2009. Vallensbæk - en levende by Kommuneplan 2009 Vallensbæk - en levende by Vallensbæk Kommune Marts 2010 Vallensbæk Kommune Høring Den 2. december 2009 blev Kommuneplan 2009 endeligt vedtaget af Vallensbæk Kommunes kommunalbestyrelse.

Læs mere

Bygningskultur. Lyngby Taarbæk har i flere år haft en arkitekturpolitik beskrevet i kommuneplanen.

Bygningskultur. Lyngby Taarbæk har i flere år haft en arkitekturpolitik beskrevet i kommuneplanen. Bygningskultur Arkitekturpolitik Hvad er arkitektur? Hvad er kvalitet? Hvad kan kommunen gøre? Handlinger Fredede og bevaringsværdige bygninger Udpegede bevaringsværdige bygninger Kulturhistorie 2 3 4

Læs mere

Center for Erhverv & Udvikling

Center for Erhverv & Udvikling Center for Erhverv & Udvikling Postadresse: Frederiksgade 9-4690 Haslev Notat om bygningsfornyelse og bygningsforbedringsudvalg Bygningsfornyelse Bygningsfornyelse er ét af flere instrumenter under Lov

Læs mere

Vilkår for projektstøtte i Nyborg kommune

Vilkår for projektstøtte i Nyborg kommune LAG Nyborg Vilkår for projektstøtte i Nyborg kommune LAG Nyborg - kort fortalt Denne folder informerer om LAG Nyborg og vilkårene for at søge projektstøtte herfra. (LAG står iøvrigt for: Lokal AktionsGruppe).

Læs mere

Ny drift Nummer Projektnavn Fagudvalg Funktion Aftaleenhed Indsatsområde Område Beskrivelse af forslag

Ny drift Nummer Projektnavn Fagudvalg Funktion Aftaleenhed Indsatsområde Område Beskrivelse af forslag Nummer 130 Udvidelse af landdistriktspujen Indsatsområde Nye initiativer i øvrigt Område Hele kommunen Landdistriktspuljen er idag på 309.000 kr om året. Puljens formål er at støtte lokale udviklingsprojekter

Læs mere

Landdistriktspolitik for Lemvig Kommune

Landdistriktspolitik for Lemvig Kommune Landdistriktspolitik 2007-2013 for Lemvig Kommune Lemvig Kommune Rådhusgade 2 7620 Lemvig Side 1 af 8 1. Indledning 2. Tidshorisont Det er af stor værdi for Lemvig Kommune, at man i kommunen har landdistrikter

Læs mere

Tilskudsmuligheder til nedrivning af faldefærdige bygninger

Tilskudsmuligheder til nedrivning af faldefærdige bygninger 1. Landsbypuljen 2. Byfornyelse Bygningsfornyelse Områdefornyelse Landsbypuljen kan støtte Istandsættelse Nedrivning Ombygning Fjernelse af skrot Kommunalt opkøb Støtte Kommunernes anvendelse af de statslige

Læs mere

Den danska planeringsprocessen. Landinspektør Helle Witt By- og Landskabsstyrelsen

Den danska planeringsprocessen. Landinspektør Helle Witt By- og Landskabsstyrelsen Den danska planeringsprocessen Landinspektør Helle Witt By- og Landskabsstyrelsen Emner - Miljøministeriet - Plansystemet - Landsplanlægning - Fingerplan 07 - Regionale udviklingsplan - Kommuneplaner -

Læs mere

Planlovsystemet. Landinspektør Helle Witt, By- og Landskabsstyrelsen

Planlovsystemet. Landinspektør Helle Witt, By- og Landskabsstyrelsen Planlovsystemet Landinspektør Helle Witt, By- og Landskabsstyrelsen Miljøministeriet fra oktober 2007 Ministeren Departement Center for Koncernforvaltning Naturklagenævn Miljøklagenævn Miljøstyrelsen By-

Læs mere

Byfornyelsesstrategi. Randers Kommunes Byfornyelsesstrategi 2010 er en revision og videreudvikling af kommunens mangeårige arbejde med byfornyelse.

Byfornyelsesstrategi. Randers Kommunes Byfornyelsesstrategi 2010 er en revision og videreudvikling af kommunens mangeårige arbejde med byfornyelse. Byfornyelsesstrategi Randers Kommunes Byfornyelsesstrategi 2010 er en revision og videreudvikling af kommunens mangeårige arbejde med byfornyelse. Byfornyelsesstrategien tager udgangspunkt i Kommuneplan

Læs mere

Bygnings- og Arkitekturpolitik

Bygnings- og Arkitekturpolitik Forslag til Bygnings- og Arkitekturpolitik Middelfart Kommune Forord Denne politik Bygnings- og Arkitekturpolitikken er én af de politikker, Byrådet har besluttet at formulere i Middelfart Kommune. Formålet

Læs mere

Ved større projekter skal der efter planlovens

Ved større projekter skal der efter planlovens Eksempelsamling for ændringsforslag af planloven (Opfølgning på Danmark i Balance) Flere lokale muligheder på planområdet og bedre vilkår for butikker Ændringer gældende for kommuner i yderområder: Erhverv

Læs mere

at regionen får en befolkningsudvikling på linie med de hurtigst voksende regioner - Hovedstads-, Århus-, og Trekantområdet,

at regionen får en befolkningsudvikling på linie med de hurtigst voksende regioner - Hovedstads-, Århus-, og Trekantområdet, 2.2 Bos tning.qxd 19-12-2005 17:28 Side 1 Plumsgård i Assens Foto: Fyntour 2.2 Bosætning Amtsrådets mål at regionen får en befolkningsudvikling på linie med de hurtigst voksende regioner - Hovedstads-,

Læs mere

Ekstraordinært møde i Økonomiudvalget

Ekstraordinært møde i Økonomiudvalget REFERAT Ekstraordinært møde i Økonomiudvalget Mødedato: Torsdag den 18-12-2008 Mødested: 202 Starttidspunkt: Kl. 16:30 Sluttidspunkt: Kl. 16:41 Afbud: Fraværende: Ingen Bemærkninger: Økonomiudvalget, 18-12-2008

Læs mere

Kort fortalt. Forslag til Landsplanredegørelse Layout_ indd :53:01

Kort fortalt. Forslag til Landsplanredegørelse Layout_ indd :53:01 Kort fortalt Forslag til Landsplanredegørelse 2013 Layout_20130819.indd 1 19-08-2013 12:53:01 Danmark i omstilling Hvordan kan byer og landdistrikter udvikles, så vi udnytter vores arealer bedst muligt

Læs mere

SBi Boligdag 5 maj 2011 Helle Nørgaard, Statens Byggeforskningsinstitut, AAU. Tilflytning og bosætning i yderområderne

SBi Boligdag 5 maj 2011 Helle Nørgaard, Statens Byggeforskningsinstitut, AAU. Tilflytning og bosætning i yderområderne SBi Boligdag 5 maj 2011 Helle Nørgaard, Statens Byggeforskningsinstitut, AAU Tilflytning og bosætning i yderområderne Temaer i præsentation Rammebetingelser og regionale udviklingstræk Tilflytterne: hvem

Læs mere

Kommuneplan 2013-2025 for Langeland Kommune. Langeland Kommune Fredensvej 1, 5900 Rudkøbing Telefon 6351 6000 www.langelandkommune.

Kommuneplan 2013-2025 for Langeland Kommune. Langeland Kommune Fredensvej 1, 5900 Rudkøbing Telefon 6351 6000 www.langelandkommune. Kommuneplan 2013-2025 for Langeland Kommune Udarbejdet og udgivet af: Langeland Kommune Fredensvej 1, 5900 Rudkøbing Telefon 6351 6000 www.langelandkommune.dk Ikrafttrædelsesdato: 14. april 2014 2 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Hvordan skal vi udvikle Selling?

Hvordan skal vi udvikle Selling? LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Udviklingsplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i SELLING Indledning: Landbyrådsrepræsentant Jesper Dissing Henckel fra Selling inviterede

Læs mere

Puljen til Landsbyfornyelse. Udmøntningsstrategi

Puljen til Landsbyfornyelse. Udmøntningsstrategi Puljen til Landsbyfornyelse Udmøntningsstrategi 19-02-2014 Med Regeringens Vækstpakke er der oprettet en pulje til landsbyfornyelse med 200 mio. kr. hvert af årene 2014 og 2015. Heraf er Vordingborg Kommune

Læs mere

Forslag til strategi for byfornyelsesindsats i landområder landsbypuljen Svendborg Kommune.

Forslag til strategi for byfornyelsesindsats i landområder landsbypuljen Svendborg Kommune. Forslag til strategi for byfornyelsesindsats i landområder landsbypuljen Svendborg Kommune. 1. Baggrund. Der er på finansloven for 2014 afsat 200 mio. kr. i statsstøtte til kommunerne med henblik på byfornyelse

Læs mere

NETVÆRK FOR DET ÅBNE LAND Netværksmøde #01 - Debatoplæg

NETVÆRK FOR DET ÅBNE LAND Netværksmøde #01 - Debatoplæg NETVÆRK FOR DET ÅBNE LAND Netværksmøde #01 - Debatoplæg Hvordan skaber vi en ny kommuneplan for det åbne land? De danske kommuner er godt i gang med processen om at skabe en ny generation af kommuneplaner,

Læs mere

Talenote. Indledning. For regeringen handler visionen om det gode liv på landet. Det kommer ikke af sig selv, men skal skabes.

Talenote. Indledning. For regeringen handler visionen om det gode liv på landet. Det kommer ikke af sig selv, men skal skabes. Det talte ord gælder Talenote Indledning Tak for invitationen til at tale om landdistriktsudvikling og regeringens målsætninger og visioner. Landdistrikternes dag er en markering af, at vi vil noget med

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om byfornyelse og udvikling af byer

Forslag. Lov om ændring af lov om byfornyelse og udvikling af byer 2012/1 LSF 57 (Gældende) Udskriftsdato: 29. maj 2016 Ministerium: Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter Journalnummer: 2012-1892 Fremsat den 8. november 2012 af ministeren for by, bolig og landdistrikter

Læs mere

Det åbne land. Afvejning af interesser i arealanvendelsen ved hjælp af planlægning

Det åbne land. Afvejning af interesser i arealanvendelsen ved hjælp af planlægning Det åbne land Afvejning af interesser i arealanvendelsen ved hjælp af planlægning Oplæg ved kontorchef Elisabeth Gadegaard Wolstrup Naturstyrelsen, Det åbne Land og Friluftsliv Benyttelse i det åbne land

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014

HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014 HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014 13. AGENDA 21 OG KLIMA RETNINGSLINJER FOR PLANLÆGNINGEN BYRÅDETS MÅL Byrådet ønsker at tage lokalt ansvar

Læs mere

Steder med sjæl. Idébank til aktiviteter i udstillingen. side 1. www.bygningskultur2015.dk

Steder med sjæl. Idébank til aktiviteter i udstillingen. side 1. www.bygningskultur2015.dk Steder med sjæl Idébank til aktiviteter i udstillingen side 1 Indholdsforetegnelse Indledning side 3 Platforme i udstillingen side 4 Samarbejdspartnere og målgrupper side 5 Ideer til brug af kulturarvscruiseren

Læs mere

Planteavlskongres 2012

Planteavlskongres 2012 Planteavlskongres 2012 Plads til landbruget i planlægningen Indhold Fakta om Ringkøbing Skjern Kommune Planstrategi 2011 Revision af kommuneplanen iht. landbrug og biogasanlæg Ringkøbing-Skjern Kommune

Læs mere

Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune

Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune NORDDJURS KOMMUNE Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune Landdistriktspolitik 2013 2016 1. Indhold 2. Indledning...2 3. Fakta om Norddjurs Kommune...3 4. Mål og udviklingstemaer...4 4.1. Dialog, samarbejde

Læs mere

NOTAT. Landdistriktsprogrammet organisering og økonomi for den regionale og lokale indsats for udvikling i landdistrikterne

NOTAT. Landdistriktsprogrammet organisering og økonomi for den regionale og lokale indsats for udvikling i landdistrikterne Regionshuset Viborg Oplevelsesøkonomi og Landdistrikter Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 8728 5000 kontakt@rm.dk www.regionmidtjylland.dk NOTAT Landdistriktsprogrammet 2007-2013 - organisering

Læs mere

Forslag til ændring af Planloven - Danmark i bedre balance. Christina Berlin Hovmand, kontorchef i Erhvervsstyrelsen

Forslag til ændring af Planloven - Danmark i bedre balance. Christina Berlin Hovmand, kontorchef i Erhvervsstyrelsen Forslag til ændring af Planloven - Danmark i bedre balance Christina Berlin Hovmand, kontorchef i Erhvervsstyrelsen Nyt fra Erhvervsstyrelsen Hvad er på dagsordenen i ERST? Baggrund for lovforslaget om

Læs mere

Projektstøtte i Kerteminde kommune

Projektstøtte i Kerteminde kommune Kerteminde LAG Projektstøtte i Kerteminde kommune Information om Kerteminde LAG Formålet med denne folder er kort at redegøre for Kerteminde LAG og vilkårene for at søge projektstøtte. LAG står for Lokal

Læs mere

Forslag til KOMMUNEPLANTILLÆG 2013

Forslag til KOMMUNEPLANTILLÆG 2013 Forslag til KOMMUNEPLANTILLÆG 2013 Nr. 7 September 2015 For bevaringsværdige bygninger Natur og Udvikling Halsnæs Kommune Rådhuset Rådhuspladsen 1 3300 Frederiksværk Tlf. 47 78 40 00 Kopi: Halsnæs Kommune.

Læs mere

LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Landsbyplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i VELLEV

LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Landsbyplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i VELLEV Indledning: LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Landsbyplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i VELLEV Landbyrådsrepræsentanten fra Vellev inviterede i samarbejde med Landdistrikternes

Læs mere

Notat vedrørende cykelskur på Grev Schacks Vej 19 og dertil relevant lovgivning

Notat vedrørende cykelskur på Grev Schacks Vej 19 og dertil relevant lovgivning Notat vedrørende cykelskur på Grev Schacks Vej 19 og dertil relevant lovgivning Formålet med dette notat er primært at tydeliggøre forløbet om cykelskuret på Grev Schacks Vej 19, sekundært kort at gøre

Læs mere

Kommunernes bevarende planlægning. Rasmus Hee Haastrup, specialkonsulent i Naturstyrelsen

Kommunernes bevarende planlægning. Rasmus Hee Haastrup, specialkonsulent i Naturstyrelsen Kommunernes bevarende planlægning Rasmus Hee Haastrup, specialkonsulent i Naturstyrelsen Plansystemet Lokalplanen Den bevarende lokalplan Lokalplanprocessen i praksis Hvornår skal i komme på banen og hvordan?

Læs mere

Kommissorium for Kommuneplan Projektgruppen: Natur

Kommissorium for Kommuneplan Projektgruppen: Natur Kommissorium for Kommuneplan 2009-2020 Projektgruppen: Natur 1. Baggrund Med kommunalreformen er ansvaret for forvaltningen af det åbne land herunder naturen - flyttet fra amterne til kommunerne. Kommunerne

Læs mere

Landsbyen udvikling eller afvikling. Eksempel Lolland Kommune

Landsbyen udvikling eller afvikling. Eksempel Lolland Kommune Landsbyen udvikling eller afvikling Eksempel Lolland Kommune Byplanmødet i Sønderborg 2007 Lolland kort fortalt Yderområde og mange indbyggere i landdistrikter 48.500 indbyggere Ca. 900 km2 ½ af befolkningen

Læs mere

Kommissorium for Kulturmiljørådet for Midt- og Vestsjælland

Kommissorium for Kulturmiljørådet for Midt- og Vestsjælland Kommissorium for Kulturmiljørådet for Midt- og Vestsjælland Kommissorium (indhold og omfang) 1. Baggrund 2. Formål 3. Succeskriterier 4. Produkt 5. Bindinger 6. Organisering 7. Tidsramme 8. Økonomi 9.

Læs mere

Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer Bosætning

Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer Bosætning Landdistriktspolitikken for Ikast-Brande Kommune Visioner og indsatsområder August 2011 Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune 4 Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Vejledning om støtte fra LAG Vejen. Gode råd i forbindelse med ansøgning om støtte fra LAG Vejen

Vejledning om støtte fra LAG Vejen. Gode råd i forbindelse med ansøgning om støtte fra LAG Vejen Vejledning om støtte fra Gode råd i forbindelse med ansøgning om støtte fra Vi støtter projekter, som Understøtter udviklingen af unikke lokalsamfund med fokus på levevilkår, sundhed og bæredygtighed Herefter

Læs mere

Regeringens arbejde for et sammenhængende Danmark. v. departementschef Claes Nilas

Regeringens arbejde for et sammenhængende Danmark. v. departementschef Claes Nilas Regeringens arbejde for et sammenhængende Danmark v. departementschef Claes Nilas Tendensen: urbanisering Urbanisering: Stigende koncentration af et samfunds befolkning i byerne. Befolkningsudviklingen

Læs mere

Ansøgning om midler til forsøgsprojekt i Assens Kommune - Forslag til byfornyelsesforsøg under forsøgstemaet: Mindre byer, der skrumper

Ansøgning om midler til forsøgsprojekt i Assens Kommune - Forslag til byfornyelsesforsøg under forsøgstemaet: Mindre byer, der skrumper Ansøgning om midler til forsøgsprojekt i Assens Kommune - Forslag til byfornyelsesforsøg under forsøgstemaet: Mindre byer, der skrumper Titel: Forsøgsprojektets arbejdstitel er: Udvikling af metode til

Læs mere

Bygningsforbedringsudvalget

Bygningsforbedringsudvalget Referat Dato: Tirsdag den 14. april 2015 Mødetidspunkt: 17:00 Møde afsluttet: 18:15 Mødelokale: Kystagerparken, Høvedstensvej 45 Medlemmer: René Langhorn, Maria Staghøj Durhuus, Peter Lougart, Morten Høybye

Læs mere

Indhold og procesplan for planstrategien

Indhold og procesplan for planstrategien Notat Haderslev Kommune Udvikling & Kultur Gåskærgade 26 6100 Haderslev Tlf. 74 34 34 34 Fax 74 34 00 34 post@haderslev.dk www.haderslev.dk Dir. tlf. 74341711 kile@haderslev.dk 13. december 2006 Sagsident:

Læs mere

UDKAST PROJEKTKATALOG LANDSBYER PLANDISTRIKT 05 RYOMGÅRD, PINDSTRUP. Juli 2012

UDKAST PROJEKTKATALOG LANDSBYER PLANDISTRIKT 05 RYOMGÅRD, PINDSTRUP. Juli 2012 UDKAST 05 12 07 09 10 06 02 03 11 08 04 01 PROJEKTKATALOG LANDSBYER Juli 2012 PLANDISTRIKT 05 RYOMGÅRD, PINDSTRUP INDHOLD Baggrund & Formål 3 Projekter i kataloget 3 LANDSBYER Attrup 4 Marie Magdalene

Læs mere

Indenrigs- og Socialministeriet Holmens Kanal 22 1060 København K. Sendt med mail til: vfm@vfm.dk. Udkast

Indenrigs- og Socialministeriet Holmens Kanal 22 1060 København K. Sendt med mail til: vfm@vfm.dk. Udkast Regionshuset Viborg Indenrigs- og Socialministeriet Holmens Kanal 22 1060 København K Oplevelsesøkonomi og Landdistrikter Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 8728 5000 kontakt@rm.dk www.rm.dk

Læs mere

Notat om Pulje til landsbyfornyelse

Notat om Pulje til landsbyfornyelse Notat om Pulje til landsbyfornyelse 1. Puljer 1.1 Pulje til landsbyfornyelse (landsbypuljen) Pulje til anvendelse i byer under 3000 indbyggere eller i landområderne. Kommunalt opkøb af nedslidte ejendomme

Læs mere

Visioner for Ny by ved St. Rørbæk

Visioner for Ny by ved St. Rørbæk Visioner for Ny by ved St. Rørbæk Regionplanen I den første regionplan for fra 1973, blev området ved Store Rørbæk udpeget som byvækstområde første gang. Regionplan 2005 Den nye by er nu udpeget som et

Læs mere

Samarbejde mellem områdefornyelsen og landdistriktsprogrammet v/lykke Skjoldan, Fødevareministeriets Netværkscenter. Glamsbjerg den 12.

Samarbejde mellem områdefornyelsen og landdistriktsprogrammet v/lykke Skjoldan, Fødevareministeriets Netværkscenter. Glamsbjerg den 12. Samarbejde mellem områdefornyelsen og landdistriktsprogrammet v/lykke Skjoldan, Fødevareministeriets Netværkscenter Glamsbjerg den 12. marts 2009 1 Disposition Velfærdsministeriets pulje til områdefornyelse

Læs mere

Feriehotel på Vadumvej

Feriehotel på Vadumvej Tillæg nr. 71 til Regionplan 2000-2012 Feriehotel på Vadumvej Viborg Amtsråd Juni 2004 VIBORG AMT - Miljø og Teknik 1 J.nr. 8-52-6-2-2-03 Tillæg nr. 71 til Regionplan 2000-2012 er udarbejdet af Miljø og

Læs mere

Afstemningstemaer til Bornholms Udviklingsplan 2012

Afstemningstemaer til Bornholms Udviklingsplan 2012 BILAG 6 Afstemningstemaer til Bornholms Udviklingsplan 2012 I forbindelse med kommunalbestyrelsens behandling af Bornholms udviklingsplan den 28. juni 2012 kom der afstemningstemaer fra SF, Venstre og

Læs mere

Lene Stenderup Landinspektør. Byplan By- og Kulturforvaltningen Odense Kommune

Lene Stenderup Landinspektør. Byplan By- og Kulturforvaltningen Odense Kommune Lene Stenderup Landinspektør Byplan By- og Kulturforvaltningen Odense Kommune Samlet areal Byzone Landzone Landbrugsareal Beskyttet natur og offentlig fredskov Indbyggertal Befolkningstæthed Odense Danmark

Læs mere

Mogens B. Andersen Kirkegårdskonsulent Vibevej 6 9000 Aalborg

Mogens B. Andersen Kirkegårdskonsulent Vibevej 6 9000 Aalborg Mogens B. Andersen Kirkegårdskonsulent Vibevej 6 9000 Aalborg Tlf. 9816 5964 Træffes bedst efter kl. 17 E-mail: Arkitekt@MBAndersen.dk 26. oktober 2009 Viborg Stiftsøvrighed Ref. løbe nr. 620902/09 Stiftsøvrigheden

Læs mere

KP Havneomdannelse - Hvalpsund Havn

KP Havneomdannelse - Hvalpsund Havn KP09-15-037 Havneomdannelse - Hvalpsund Havn Plannavn Titel Undertitel Dato for offentliggørelse af forslag KP09-15-037 Havneomdannelse - Hvalpsund Havn Havneomdannelse - Hvalpsund Havn 6. november 2013

Læs mere

KOMMUNEPLAN OG DET ÅBNE LAND. DET ÅBNE LAND workshop, kommuneplanseminar 6. januar 2009

KOMMUNEPLAN OG DET ÅBNE LAND. DET ÅBNE LAND workshop, kommuneplanseminar 6. januar 2009 DET ÅBNE LAND workshop, kommuneplanseminar 6. januar 2009 Roller i det åbne lands planlægning: Kommunen: emner efter planlovens 11a (11b stk.2) Regionen: Regional råstofplan Regional udviklingsplan Staten:

Læs mere

1. Kommunens udfordringer, muligheder og mål med strategiplanen

1. Kommunens udfordringer, muligheder og mål med strategiplanen Forhave på forkant Ansøgning fra Vordingborg Kommune til kampagnen Yderområder på forkant UDKAST d. 7. januar Vordingborg Kommune har siden kommunesammenlægningen haft fokus på, at der ikke opstår for

Læs mere

BOLIGMARKEDET UDENFOR DE STØRRE BYER

BOLIGMARKEDET UDENFOR DE STØRRE BYER BOLIGMARKEDET UDENFOR DE STØRRE BYER OPLÆG PÅ LANDDISTRIKTSRÅDET ÅRSMØDE, MARIAGERFJORD KOMMUNE D. 27.JANUAR 2015 JESPER OLE JENSEN, SBI /AAU-KBH Mange årsager til udfordringer i landdistrikter Baggrund

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Indholdsfortegnelse

Indholdsfortegnelse. Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Forord 7 Indledning 8 Hovedstruktur 11 Vision 12 Overordnet struktur 13 Udvikling 21 Landskab 26 Bæredygtighed 28 Forudsætninger 32 Forhold til anden planlægning

Læs mere

Nyt kommunalt Danmarkskort - Plan09 og nyt plansystem 2007

Nyt kommunalt Danmarkskort - Plan09 og nyt plansystem 2007 Nyt kommunalt Danmarkskort - Plan09 og nyt plansystem 2007 - Niels Østergård, Miljøministeriet og Plan09 Planavdelingens seminar, Kongsvinger 29. august 2007 Det nye Danmarkskort 2007 Fra 271 til 98 kommuner

Læs mere

Danmark i balance. Ved kontorchef Sanne Kjær

Danmark i balance. Ved kontorchef Sanne Kjær Danmark i balance Ved kontorchef Sanne Kjær Baggrund for lovændringen Kort gennemgang af L424 Nye muligheder for yderområderne Revision af detailhandelsbestemmelserne Fjernelse af tilslutningspligt til

Læs mere

Politik for Nærdemokrati

Politik for Nærdemokrati Politik for Nærdemokrati oktober 2010 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Baggrund... 3 1.2 Formål... 3 2 Rammer for nærdemokratiet... 4 2.1 Definition af lokalområder... 4 2.2 Lokal repræsentation...

Læs mere

Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020. februar 2015

Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020. februar 2015 Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020 februar 2015 1 Indhold Kort resumé af strategien... 2 Formalia... 2 Strategiens vision og handlingsplan, mål,

Læs mere

Borgermøde. Præstø under LUP

Borgermøde. Præstø under LUP Borgermøde Præstø under LUP Præstø Lokalråd 30. oktober 2012 Dagsorden 1) Kend din by - Præstø s historie Kaj Christiansen fortæller 2) LUP en Lokal Udviklings Plan Præsentation af begrebet (Henrik Reiche)

Læs mere

Glostrup Kommunalbestyrelse har på sit møde den 10. april 2013 endeligt vedtaget: Udviklingsstrategi 2012 Glostrup en sund by i bevægelse

Glostrup Kommunalbestyrelse har på sit møde den 10. april 2013 endeligt vedtaget: Udviklingsstrategi 2012 Glostrup en sund by i bevægelse Glostrup Kommunalbestyrelse har på sit møde den 10. april 2013 endeligt vedtaget: Udviklingsstrategi 2012 Glostrup en sund by i bevægelse Udviklingsstrategien er det øverste styringsdokument for den samlede

Læs mere

Kommuneplan 2009 - Introduktion

Kommuneplan 2009 - Introduktion Kommuneplan 2009 - Introduktion Disposition: Forudsætninger for kommuneplanen Trekantområdets planstrategi og hovedstruktur Koldings egen strategi og hovedstruktur Områdeplanlægning Udviklingsperspektiver

Læs mere

Et helt Danmark. Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter Afdelingschef Christian Lützen, clu@mbbl.dk

Et helt Danmark. Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter Afdelingschef Christian Lützen, clu@mbbl.dk Et helt Danmark Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter Afdelingschef Christian Lützen, clu@mbbl.dk Den kongelige forestilling at bestemme at der oprettes et Ministerium for By, Bolig og Landdistrikter,

Læs mere

Revision af kommuneplan

Revision af kommuneplan Revision af kommuneplan Arbejdet med at udarbejde en ny planstrategi for kommunen er i fuld gang, jf. den procesbeskrivelse Byrådet vedtog den 1. marts 2011. Der har i løbet af sommer og efteråret 2011

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

SwanVika. Bornholms Regionskommune

SwanVika. Bornholms Regionskommune Kommunal høring d. 3. 10. september 2015 SwanVika Bornholms Regionskommune Ansøgningens oplysninger Bornholms Regionskommune ansøger om at etablere 17 flex-boliger i byzone, på et areal der tidligere var

Læs mere

Sønder Vium 19. Januar LAG Ringkøbing-Skjern

Sønder Vium 19. Januar LAG Ringkøbing-Skjern Sønder Vium 19. Januar 2012 BESTYRELSENS SAMMENSÆTNING Jørgen S. Madsen Formand Faster-Astrup Anette Gaasdal Næstformand Herborg Poul Nielsen Kasserer Hanning Elsebeth Rasmussen Højmark Ole Bøndergaard

Læs mere

MODEL 4: POTENTIALEVALIDERING

MODEL 4: POTENTIALEVALIDERING MODELLER FOR STRATEGISK AKTIVERING AF INDUSTRIKULTURARV MODEL 4: POTENTIALEVALIDERING INDUSTRIKULTURENS GRØNSEL±SE KULTURARV I BYFORNYELSEN BYFORNYELSE MODELLER FOR STRATEGISK AKTIVERING AF INDUSTRIKULTURARV

Læs mere

Krav og kvalitet. - i bygningsfornyelsen

Krav og kvalitet. - i bygningsfornyelsen Krav og kvalitet - i bygningsfornyelsen 1 Kolofon Sammenfatningen er udarbejdet af: sbs rådgivning a/s Fotos: sbs og BvB Layout: sbs rådgivning a/s ISBN: Elektronisk: 987-87-754-6435-7 Indenrigs- og Socialministeriet,

Læs mere

DET ÅBNE LAND og de nye emner i kommuneplanen

DET ÅBNE LAND og de nye emner i kommuneplanen DET ÅBNE LAND og de nye emner i kommuneplanen Planloven i praksis, Kolding, 3. december 2008 Vilhelm Michelsen Rollefordeling Kommuneplanen og det åbne land Forholdet til statslige og regionale opgaver

Læs mere

NOTAT. Oplæg til drøftelse vedr. etablering af 17.4 udvalg

NOTAT. Oplæg til drøftelse vedr. etablering af 17.4 udvalg Dato: 11-02-2014 Kontaktperson: Simon Christen Simonsen E-mail: scs@vejenkom.dk NOTAT Oplæg til drøftelse vedr. etablering af 17.4 udvalg 17 stk. 4. I øvrigt kan kommunalbestyrelsen nedsætte særlige udvalg

Læs mere

UDKAST PROJEKTKATALOG LANDSBYER PLANDISTRIKT 03 RØNDE. Juli 2012

UDKAST PROJEKTKATALOG LANDSBYER PLANDISTRIKT 03 RØNDE. Juli 2012 UDKAST 05 12 07 09 10 06 02 03 11 08 04 01 PROJEKTKATALOG LANDSBYER Juli 2012 PLANDISTRIKT 03 RØNDE INDHOLD D Baggrund & Formål 3 Projekter i kataloget 3 LANDSBYER Følle 4 Skrejrup 8 SAMMENFATNING FOR

Læs mere

Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder

Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder Få inspiration til de udfordringer, du står overfor lige nu: Læs om de 16 inspirerende projekter i vores publikationer Kom

Læs mere

Høje-Taastrup Kommune. Lokalplan nr Høje Taastrup. Landskabelig støjvold. 10. april Kongsbak Informatik

Høje-Taastrup Kommune. Lokalplan nr Høje Taastrup. Landskabelig støjvold. 10. april Kongsbak Informatik Høje-Taastrup Kommune Lokalplan nr. 2.26 Høje Taastrup Landskabelig støjvold 10. april 2002 Kongsbak Informatik Høje-Taastrup Kommune Lokalplan 2.26 Lokalplan for en landskabelig støjvold langs Holbækmotorvejen

Læs mere

Forslag til retningslinier for landområderne i Kommuneplan 2009

Forslag til retningslinier for landområderne i Kommuneplan 2009 Forslag til retningslinier for landområderne i Kommuneplan 2009 Furesø Kommunes landområder omfatter alle arealer, der ikke er udlagt til byzone eller planlagt til fremtidig byudvikling. I landområderne

Læs mere

Region Midtjylland. Skitse til Den regionale Udviklingsplan. Bilag. til Kontaktudvalgets møde den 31. august 2007. Punkt nr. 7

Region Midtjylland. Skitse til Den regionale Udviklingsplan. Bilag. til Kontaktudvalgets møde den 31. august 2007. Punkt nr. 7 Region Midtjylland Skitse til Den regionale Udviklingsplan Bilag til Kontaktudvalgets møde den 31. august 2007 Punkt nr. 7 FORELØBIG SKITSE TIL DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN FOR REGION MIDTJYLLAND 1 FORELØBIG

Læs mere

Bygningskulturarv som ressource i fremtidens landdistrikter

Bygningskulturarv som ressource i fremtidens landdistrikter Bygningskulturarv som ressource i fremtidens landdistrikter 26. Bygningskultur 2015 samler aktørerne Bag Bygningskultur 2015 står Kulturstyrelsen og Realdania og med til at sikre et koordineret løft for

Læs mere

LAG Midt-Nordvestsjælland

LAG Midt-Nordvestsjælland LAG Midt-Nordvestsjælland Tilskud til udvikling af liv og erhverv i landdistrikterne Lokale aktionsgrupper (LAG er) er lokalt forankrede foreninger, som skaber udvikling og innovation i lokalsamfundene

Læs mere

Vejledning i behandling af ansøgning om nedrivning af bevaringsværdige ejendomme

Vejledning i behandling af ansøgning om nedrivning af bevaringsværdige ejendomme Vejledning i behandling af ansøgning om nedrivning af bevaringsværdige ejendomme 1. Byggesagsbehandler modtager ansøgning om nedrivning af en ejendom i Varde kommune. 2. Hvis denne ejendom ifølge Kommuneplan

Læs mere

Lokale aktionsgrupper en metode til lokal udvikling

Lokale aktionsgrupper en metode til lokal udvikling Lokale aktionsgrupper en metode til lokal udvikling Kan borgere der på frivillig basis engagerer sig i sit lokalområde skabe udvikling? Ja, lyder svaret fra EU, og det skal ske gennem såkaldte lokale aktionsgrupper.

Læs mere

Planlovsdag Nyt fra By- og Landskabsstyrelsen

Planlovsdag Nyt fra By- og Landskabsstyrelsen Planlovsdag 2010 - Nyt fra By- og Landskabsstyrelsen Sven Koefoed-Hansen Vicedirektør, By- og Landskabsstyrelsen Indhold - Landsplanredegørelsen - Kommuneplan 2009 - Differentieret planlægning - Kystnærhedszonen

Læs mere

Bekendtgørelse om Nationalpark Skjoldungernes Land

Bekendtgørelse om Nationalpark Skjoldungernes Land BEK nr 521 af 27/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 5. maj 2015 Ministerium: Miljøministeriet Journalnummer: Miljømin., Naturstyrelsen j.nr. NST-909-00037 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere