ISSN: MAGASIN OG KURSUSPLAN FOR UNDERVISERE I GRUNDSKOLEN NR. 2 OKTOBER 2010 CFU CENTER FOR UNDERVISNINGSMIDLER

Transkript

1 ISSN: MAGASIN OG KURSUSPLAN FOR UNDERVISERE I GRUNDSKOLEN NR. 2 OKTOBER 2010 CFU CENTER FOR UNDERVISNINGSMIDLER

2 Indhold VIA CFU Center for Undervisningsmidler Vesterskovvej Skanderborg Tlf.: Fax: cfu.skanderborg@viauc.dk A.I. Holmsvej Herning Tlf.: Fax: cfu.herning@viauc.dk Kastanievænget Skive Tlf.: Fax: cfu.skive@viauc.dk viacfu.dk Redaktion Lotte Svane Strange Petersen (red.) Kaare Øster Peter Bak-Jensen Marianne Skovsted Pedersen Lennart Svensson (ansv.) Lay-out Lars Andersen Oplag: Tryk: Scanprint ISSN: Tema: Film i undervisningen Film? - Ja da! Jacob Breuning VIA CFU Film&TV Christian Houmøller De visuelt kompetente børn Lise Majgaard Mortensen Med Skolen i Biografen Ruth Elling Passion for levende billeder i undervisningen Ulla Armose Animationsfilm med eleverne Peter Søgaard Film fra lommen Martin Spenner Filmstriben Lone Rasmussen Begejstring og fordybelse Jesper Egholm SPOT på FILM-GUF for undervisere Dokumentaren i undervisningen Grethe Grønkjær NORDISK MILJØMÆRKNING Tryksag CFU-kurser fra s. 41 Film i fagene v/ VIA CFU s fagteams Fremmedsprog 25 / Historie & samfundsfag 26 / Dansk 28 / Dansk indskoling 29 / Dansk mellemtrin 30 /Humanistiske fag 31 / Matematik 32 / Naturfag 33 / Dansk som andetsprog 34 / Specialundervisning 35 Film på læreruddannelsen Hanne Duus SPOT på materialer fra VIA CFU Ta din klasse med i stalden Kaare Øster og Ole Haubo CFU s kursusplan

3 Medlevende billeder og undervisning Når dette refl ex når ud til dig og de andre modtagere af vores faglige kursusmagasin, er vi godt inde i efteråret. Bladene falder, dagene er markant kortere, og tiden bruges i højere grad indendørs. - Et tidspunkt på året, hvor forbruget af tv og fi lm stiger for mange mennesker. Underholdning, undervisning og underholdende undervisning Tv og fi m er ofte underholdning, men i undervisningen meget mere end det. Levende billeder fylder så meget i vores hverdag, at eleverne både skal kunne afkode mediet og gennem egenproduktion anvende det som udtryksform. At vi i dette nummer af refl ex zoomer ind på fi lm i undervisningen er derfor oplagt. At arbejde med fi lm er fedt, og selvom motivationen ikke i sig selv er begrundelse nok, er de levende billeders motiverende karakter bestemt værd at udnytte. Som ph. d. stipendiat Lise Mayholm Petersen skriver i sin artikel side 10: Hvor læsning ofte opfattes som en pligt, er fi lmen belønningen, og det er denne belønning, som bør bruges til at bygge bro mellem underholdning og undervisning. Men det er ikke kun undervisningen, der kan drage fordel af underholdningsmediet; det traditionelt underholdende indeholder tilsvarende læring, som er værd at anerkende. Det gør fi lmbiokonsulent Jacob Breuning fra Det Danske Filminstitut opmærksom på på side 6. Han kalder fi lmoplevelsen for den parallelle skole, da størstedelen af børn og unges viden kommer fra levende billeder, og han konkluderer, at levende billeder både er til underholdning, undervisning og underholdende undervisning. Det udsagn sætter lærer Jesper Egholm udråbstegn efter, når han på side 18 skriver: Glæden ved at se eleverne være så opslugt af et fi lmprojekt, at de helt glemmer, at det er skole, er fantastisk. Vi håber, at læsningen giver dig lyst til at bruge (endnu) fl ere levende billeder i din undervisning - og jo meget gerne med de mange tv-udsendelser og fi lm, du kan låne og købe fra vores udlånssamling. Materialer, kurser og stramme greb Ud over temaartiklerne præsenterer refl ex som vanligt også et udpluk af vores læremidler, ligesom forårets kurser selvfølgelig også er med. Vi håber, at vores tilbud om både kurser og materialer rammer dine og skolernes behov. Vi bestræber os hele tiden på at være tæt på skolernes daglige praksis og vi hører gerne fra dig, hvis du har forslag til, hvordan vi kan forbedre os. Også selvom vi er klar over, at mange skolers økonomi er anstrengt, så resurserne til fx kursusdeltagelse er reduceret mange steder. Også for CFU erne er der økonomiske stramninger undervejs. Regeringens genopretningsplan indregner stigende besparelser på bevillingen til CFU erne i de kommende år. Vi skal i 2013 således have reduceret vores samlede budget med 34 %. Det bliver vanskeligt at tilpasse vores virksomhed disse vilkår, men vi vil selvfølgelig forsøge at minimere ulemperne for skolerne. Selve besparelserne konkretiseres først, når ændringsforslag til Finanslovsforslaget for 2011 fremsættes. Vi orienterer naturligvis, når vi kender de nærmere vilkår. Nu god, fornøjelig læsning og læring med refl ex, et medie uden levende billeder - endnu Lennart Svensson Centerchef 3

4 viacfu.dk - her er altid åbent Find hurtig information om CFU s tilbud Se de nyeste materialer til alle fag Søg og bestil materialer til dig selv og dine elever Få overblik over sæsonens kursustilbud Meld dig til kurser Følg med udviklingen inden for netop dine fag Vær i nærkontakt med din fagkonsulent Vi leverer og afhenter selvfølgelig CFU s biler kører ud til alle institutioner i VIA CFU. Vi kommer til skoler med mange lån en fast ugedag hver uge, og vi kører ud til skoler med færre udlån, når der er materialer til levering. Disse skoler skal selv bestille afhentning. Er I en af skolerne uden fast køredag, kan I bestille afhentning af de lånte materialer direkte via hjemmesiden. Gå ind på: viacfu.dk > Materialer og klik på linket Bestil materialeafhentning CFU-kurser for dig og din undervisning Vi tilbyder omkring 200 undervisningsrelevante kurser om året Der er fag-faglige kurser, der er kurser med pædagogiske og didaktiske temaer i centrum, der er kurser for undervisere i både grundskolen, det gymnasiale område og på VUC - og endelig er der også rækken af temadage og konferencer. Fællesnævnerne er relevans og praksisnærhed. Læs om tilbuddene i den kommende kursussæson fra side 41 refl ex dit praksisnære kursusmagasin VIA CFU s faglige kursusmagasin udkommer to gange årligt og leveres til læsere. Undervisere i hele VIAs dækningsområde og andre interesserede skolefolk modtager bladet, som hver gang indeholder præsentation af alle vores kurser i den nye kursussæson samt en række artikler inden for et pædagogisk og fagligt relevant tema. Denne gang er temaet Film i undervisningen - Læs med side

5 Farvelkommen Siden du sidst sad med et friskt dampende refl ex i hånden, har vi på VIA CFU måtte tage afsked med fl ere skattede medarbejdere. Foto: Lars Andersen Heldigvis har vi også kunne byde et par nye kolleger velkomne på centret: Kursusforløb på jeres skole Er I mange fra jeres skole, der skal inspireres sammen, eller kan I måske ikke fi nde lige det rette kursus - så kan vi tilrettelægge et forløb, der er skræddersyet til netop jer. De pædagogiske konsulenter fra VIA CFU står klar til at hjælpe med at tilrettelægge og gennemføre en pædagogisk dag, et projektforløb eller et kortere eller længere fagligt kursus på din skole med en faggruppe eller en større gruppe lærere. - Ring til kursussekretariatet eller kontakt fagkonsulenten, hvis du har en tanke, der skal vendes - Det første planlægningsmøde er altid gratis. Derefter afhænger prisen af opgavens art CFU rammes af den store sparekniv Sparekniven er for alvor taget op af skuffen i denne tid og er blevet slebet helt skarp. Hvor nogle områder kun snittes med overfl adesår til følge, skal der andre steder skæres dybt og helt ind til benet. På CFU bliver det efter alt at dømme et omfattende og blødende møde med kniven, der venter forude. 34 % af bevillingen skal i 2013 være skåret væk. Finansministeriet og Undervisningsministeriet har gennemført en analyse af CFU ernes virksomhed med henblik på effektiviseringer. Analysen er gennemført af Boston Consulting Group, og den afsluttende rapport rummer en lang række forslag til besparelser. Alt efter hvor dybt sparekniven skærer, er tre forskellige scenarier skitseret. Der peges bl.a. på langt færre CFU-afdelinger, en halvering af kørslen til skolerne og udsmidning af alle materialer, der ikke er lånt ud i Hvilke anbefalinger, regeringen lægger op, vil fremgå af ændringsforslagene til Finanslov 2011, som fremsættes senere på efteråret. Læs med og vurder, hvad forslagene vil betyde for dig og din undervisning. Se rapporten på: uvm.dk > Uddannelse > Tværgående områder > Temaer > Finanslov 2011 > Effektiviseringer på professionshøjskoler og centre for Undervisningsmidler > CFU-rapporten Vi har taget afsked med: Poul Tang Pædagogisk konsulent Voksen- og ungdomsområdet Ole Stærkjær Pædagogisk konsulent Naturfagene, matematik og sløjd Susanne Andersen Pædagogisk konsulent It og medier Mona Tarpgaard Pædagogisk konsulent Voksen- og ungdomsområdet Annie Øgelund Økonomimedarbejder Jonna Rasmussen Grafi sk medarbejder Kjeld Mortensen Grafi sk medarbejder Grethe Jensen Assistent i udlånssamlingen Vi har sagt velkommen til: Jane Zefting Pædagogisk konsulent, Voksen- og ungdomsområdet Susan Nordling Sørensen Lagermedarbejder/chauffør 5

6 Film? Ja da! Jacob Breuning, Skolebiokonsulent, Det Danske Filminstitut Film er overalt og hele tiden. Børn og unge møder de levende billeder på mange forskellige platforme og tager for sig af retterne. Faktisk bruger de mere end dobbelt så mange timer på film og andre medier, som de gør i skolen Film er en kunstart, der refererer og absorberer alle de andre ni muser. Film er drama, skuespil, musik og billedkunst og fi lm. Film har gennemslagskraft, den rører os og tilbyder viden, kundskab, indsigt, forståelse og oplevelse. De levende billeder spiller en større og større rolle i vores liv og er en stadig vigtigere faktor i vores personlige og kollektive udvikling. Filmfortællinger fylder meget i børns oplevelsesverden, og børn har en meget levende fi lmkultur. Film er bedst En analyse foretaget af Det Danske Film institut om børn og unges medievaner i forhold til danske og udenlandske spillefi lm viser, at fi lmmediet ikke bare er yderst nærværende hos børn og unge; det er også deres foretrukne medie på tværs af køn og alder. Film ligger således øverst på prioriteringslisten foran både musik, tv, computerspil, surfi ng og chat på nettet samt bøger og blade. Desuden er det bemærkelsesværdigt, at fi lmvanerne også har en afsmittende effekt i forhold til de andre medier. Et vigtigt undervisningsmiddel Den parallelle skole. - Sådan er fi lmoplevel- sen blevet betegnet, fordi det har vist sig, at størstedelen af den viden, som børn og unge tilegner sig, kommer fra de levende billeder. En del af Filminstituttets undersøgelse om fi lmvaner har haft et særligt fokus på brugen af fi lm i skolen. Her er hovedkonklusionerne, at både lærere og elever opfatter fi lm som et vigtigt undervisningsredskab og ønsker, at fi lm bruges mere i undervisningen. - Eleverne fordi det er sjovt, og de lærer meget af det. - Lærerne fordi fi lm er et stærkt redskab til at skabe fælles referencer, og brugen af fi lm er med til at udvikle eleverne både i og uden for skolen. Film opfattes som en vigtig del af almendannelsen, og inddragelsen af fi lm og medier i undervisningen er vigtig, fordi levende billeder fylder meget i kultur- og samfundslivet og kræver særlige kompetencer at forstå og afkode. At opleve, forstå og skabe Det Danske Filminstitut har den vision, at alle børn og unge i Danmark skal have mulighed for at opleve, forstå og skabe levende billeder. Film kan fx opleves i biografen via skolebioordningen Med Skolen i Biografen eller på skolen og hjemme via fi lmportalen Filmstriben. Til bedre at kunne forstå og arbejde med fi lmene fi ndes der mere end 300 undervisningsmaterialer til gratis download, og i samarbejde med Center for Undervisningsmidler bliver der jævnligt holdt fi lm og mediepædagogiske kurser. Endelig kan der bl.a. arbejdes kreativt med, det vil sige skabes fi lm, via det interaktive fi lmstudie FILM- X, som både fi ndes i en permanent og en omrejsende udgave. Derfor fi lm. Til underholdning og undervisning og underholdende undervisning. Se mere på dfi.dk/filmiundervisningen - Læs om de forskellige tilbud og fi nd undervisningsmaterialer - Se rapporten Børn og unges medievaner i forhold til danske og udenlandske spillefi lm 6

7 Ill: Dorte Bengtson fra Børn elsker fi lm, Det Danske fi lminstitut, jan

8 VIA CFU Film&TV Film og tv-udsendelser er fantastiske til undervisning, fordi de sætter billeder på ordene og på VIA CFU har vi tusindvis af tv-udsendelser og en lang række spillefilm klar til dig og din undervisning Mange tv-udsendelser kan i dag ses direkte på nettet, men det kræver selvfølgelig, at du overhovedet ved, at de eksisterer. Og hvad gør du, hvis du først bliver opmærksom på dem, når de ikke længere ligger på nettet, fordi de ikke er medieaktuelle? VIA CFU Film&TV har i mange år optaget og katalogiseret tusindvis af undervisningsrelevante tv-udsendelser, og de er lette at fi nde og købe på vores DantekBookingWeb. Og så er de billige - hvis din skole ellers har de rigtige abonnementer. Abonnementsjunglen - er faktisk slet ikke nogen jungle, men snarere en velfriseret mini-zoo: Helt grundlæggende skal CFU først have betaling for sin del af arbejdet, nemlig 1600 kroner årligt pr. skole. CFU erne i Danmark arbejder på at tilbyde streaming ud over det nuværende dvd-tilbud, og for de skoler, der allerede har adgang til streaming, er der ikke yderligere udgifter, men vores udgifter til produktion af dvd er beløber sig til 10 kroner pr. stk. De, der har produceret tv-udsendelserne, skal selvfølgelig også betales, og det forvalter vores samarbejdspartner AVU-kopi- er, som er en del af paraplyorganisationen Copy-dan. De skelner mellem tre forskellige abonnementstyper, som skolen skal have mindst ét af (se faktaboks). Tv-udsendelser til undervisningen Det er VIA CFU, der i det landsdækkende CFU-samarbejde katalogiserer tv-udsendelser fra DR1, DR2 og TV2, mens de øvrige tv-kanaler er fordelt mellem alle landets øvrige CFU er. I VIA CFU Film&TV udvælger vi ud fra den kommende uges tv-program de tv-udsendelser, som vi skønner velegnede til undervisningsbrug, lige fra børnehaveklasseniveau til gymnasialt niveau, men med hovedvægten på folkeskolens indskoling, mellemtrin og overbygning. Vi optager og katalogiserer i løbet af året mellem 20 og 40 tv-udsendelser om ugen. Kort efter at udsendelserne er blevet sendt, kan du fi nde de relevante data om udsendelserne på vores DantekBookingWeb og eventuelt købe dem. Katalogiseringerne af de undervisningsmæssigt bedst egnede tv-udsendelser tilføres derefter yderligere metadata (målgrupper for fag og klassetrin, talte sprog, links til nettet, præcisere indholdsbeskrivelse osv.), så søgningerne på DantekBookingWeb gøres endnu lettere, mere tidsbesparende og mere præcise. De fl este skoler i Århusområdet har mulighed for at se tv-udsendelserne via streaming, og abonnenter i VIA CFU s øvrige område modtager købte tv-udsendelser på en dvd, der sendes med vore fragtbiler på skolens køredag. Bred vifte af tv-udsendelser Langt de fl este tv-udsendelser, som vi optager og katalogiserer fra DR1, DR2 og TV2, hører til genren dokumentarudsendelser i bred forstand. Der er noget for alle fag, men sprogfagene skal være opmærksomme på, at der praktisk taget altid er danske undertekster på udenlandske tv-udsendelser fra de tre kanaler. Af tekniske årsager kan vi desværre ikke optage udvalgte tv-udsendelser uden undertekster. De tv-udsendelser, der ikke i en eller anden form er dokumentariske, bliver genrebestemt, så de kan søges direkte på DantekBookingWeb. Du kan således søge på ordene kortfi lm, novellefi lm, tegnefi lm, animationsfi lm og dukkefi lm, og her er der meget at fi nde for både danskfaget og sprogfagene. Blandt de tv-kanaler, der tilbydes i forbindelse med Plus-abonnementet, skiller de ty- 8

9 Køb tv-udsendelser og lån spillefilm til din undervisning Christian Houmøller bibliotekar v/via CFU ske tv-kanaler sig ud, fordi næsten alle deres tv-udsendelser er med tysk tale uden undertekster og derfor er specielt velegnede til tyskundervisningen. Vi har det hele Faktisk optager vi næsten hele sendefl aden fra DR1, DR2 og TV2 og har den liggende i tredive dage, så hvis du savner en tv-udsendelse, som vi ikke har valgt ud, kan du ringe til Hanne Lindvald ( ) eller Annie Andersen ( ) i Skanderborg eller Lillian Munk Jensen ( ) i Herning og bestille den - så vil vi så vidt muligt efterkomme dit ønske. Beskrivelser af katalogiserede tv-udsendelser fra tv-kanaler, der kun hører under Plus-abonnementet, kan også fi ndes på vores DantekBookingWeb, men hvis du har et konkret ønske til en tv-udsendelse fra en Plus-kanal, som du ønsker optaget til køb, kan du (mindst én dag før udsendelsen bliver sendt) prøve at ringe til Christian Houmøller ( ) i Skanderborg eller Lillian Munk Jensen ( ) i Herning, der vil bringe din forespørgsel videre til det CFU, der optager og katalogiserer fra den pågældende tv-kanal. Spillefilm til undervisningen Fra Karlas kabale til Adams æbler. Fra Der Untergang til Da Vinci mysteriet I vores udlånssamling har vi et hav af spillefi lm, som du kan låne. Spillefi lmene kan i henhold til aftalerne med AVU-kopier ikke købes, men du kan låne dem, hvis du booker dem i vores søgesystem Dantek. Her søger du på ordet spillefi lm. Der har hersket en del forvirring om, hvilke spillefi lm CFU må låne ud, men i foråret 2010 er der kommet et gennembrud i forhandlingerne mellem de forskellige parter, og det betyder, at vi nu kan tilbyde en endnu bredere vifte af spillefi lm. Se også lmogtv.dk Lån og køb film og tv på CFU Book spillefilm: Gå ind på viacfu.dk > Søg og bestil > Avanceret søgning. Vælg Spillefi lm i feltet Medier og uddyb evt. med målgruppe, emne, niveau med mere Køb tv-udsendelser: Gå ind på viacfu.dk > Søg og bestil > Avanceret søgning Vælg dvd/video eller tv-udsendelser i feltet Medier De poster, der kommer frem markeret med en indkøbsvogn, er tv-udsendelser til salg Abonnementer CFU-abonnement: 1600 kr. om året Læs mere og meld dig til på viacfu.dk > Film og tv Læs også mere på cfufi lmogtv.dk AVU-abonnement Din skole skal have et af følgende tre abonnementer: Basis: dækker tv-udsendelser til køb optaget fra DR1, DR2 og TV2 Plus: dækker tv-udsendelser til køb optaget fra DR1, DR2, TV2, DR Kultur, DR Ramasjang, TV2 Zulu, TV3, Kanal 4, dk4, ARD, ZDF, 3sat, ARTE, RTL, SVT1, SVT 2, NRK 1, BBC Entertainment, BBC World, Discovery, Viasat History, Animal Planet, National Geographic og MTV Spillefim: dækker de spillefi lm, der udlånes fra CFU, uanset om fi lmene er købt af CFU eller optaget fra en af tv-kanalerne (efter de gældende aftaler mellem CFU og AVU-kopier) Se mere om priser på AVU-kopiers tre abonnementstyper: copydan.dk > AVUkopier > Vi tilbyder > TV og radio 9

10 De visuelt kompetente børn Lise Majgaard Mortensen ph.d -stipendiat Foto: Lotte Svane Børn og unge opnår i dag visuelle kompetencer, som kan sammenlignes med en form for sprogtilegnelse: En forståelse for det visuelle og en evne til at navigere, forholde sig til og interagere med billeder I den kulturelle sfære har litteraturen tabt kampen til de levende billeder. Filmen er det dominerende kulturprodukt og optager en betydelig plads i vores kulturkanon. Man kan altså ikke længere fornægte mediet adgang til undervisningen, blot fordi man føler sig forpligtet til det skrevne ord, som konventionelt opfattes som mindre passivt og mere udfordrende. Vi kender efterhånden verden gennem medierne, og billeder er på den måde blevet en uddannelsesfaktor, vi nødvendigvis må forholde os til for fi lm kan være meget mere end bare passiv underholdning, hvis man lærer eleverne at se dem rigtigt. På det skrevne ords bekostning? Børn i dag møder levende billeder så tidligt i deres udvikling, at de bliver indfødte brugere. De udsættes for et konstant bombardement af billeder gennem tv, dvd, computerspil, Playstation, internet, osv. Og således har de opnået nogle afgørende visuelle kompetencer, som kan sammenlignes med en form for sprogtilegnelse: En forståelse for det visuelle og en evne til at navigere, forholde sig til og interagere med billeder. De besidder en evne til at læse tegnene og afkode det billedsprog, som er blevet lingua franca i vores såkaldt visuelle kultur. Men vi har en tendens til at beskylde fi lm, tv og diverse multimedier for at korrumpere børnenes forhold til det skrevne ord. I ste- det bør man udnytte deres indædte interesse i de visuelle medier som motivation til læring og læsning. Hvor læsning ofte opfattes som en pligt, er fi lmen belønningen, og det er denne belønning, som bør bruges til at bygge bro mellem underholdning og undervisning. Film som supplement For at skabe billeder, når man læser en bog, skal man aktivere sin indre skærm, sin visuelle fantasi. Filmen derimod har den store fordel, at den har audiovisuelle midler til rådighed, og den kan vise det, som teksten kun kan fortælle. Og der er stor forskel, for hvor mentale billeder er aldeles subjektive, synes rigtige billeder at være manifesteret i virkeligheden: Seeing is believing, som man siger. Billeder kan give visuel viden og skabe forståelse for og give indsigt i miljøer, kulturer og omgivelser med en konkrethed, som tekst ikke kan matche. Desuden deler man fi lmens billeder med andre seere, hvilket efterfølgende udvider diskussionsmulighederne. Børnenes visuelle kompetencer kan derfor nemt kobles til et arbejde med religion, historie, biologi, litteratur, osv. Man kan lade medierne supplere hinanden, men man kan også vælge at læse fi lmen uden at læne sig op ad et tekstligt forlæg. Film som analyseobjekt Selvom børnene har lært at læse billeder, har de ofte en ganske overfl adisk tilgang til det, de ser. Så de skal også lære at udnytte billederne og ikke blot forholde sig passivt til mediet. De skal opfordres til at lagre, udnytte og fortolke det, de ser, så de bliver mere end blot grøntsager foran søndagens rituelle morgen-tv. Derfor kan man med fordel bruge fi lm som rene analyseobjekter i for eksempel danskundervisningen. Med fi l- men har man et yderligere betydningslag i form af den rent tekniske opbygning klipning, lyssætning, musik, instruktion, osv. - som kan analyseres og fortolkes og endvidere bruges til at belyse genreelementer, ideologier, fortællekonventioner, osv. Formålet med at arbejde fokuseret med fi lm er, at børnene skal have overtaget over dette medium, der på mange måder strukturerer og dominerer deres hverdag. De skal være mere end blot tankeløse forbrugere af medieprodukter og dermed lære at vurdere kvalitet, gennemskue dagsordener og ikke mindst sætte fi lmkunsten i relation til alt det andet, de arbejder med i skolen. Ved således at bygge bro mellem kedelig læring og underholdning kan børnene blive aktive, tænksomme seere med en bevidsthed og et begrebsapparat, der tillader dem at udnytte den visuelle intelligens, de har opnået gennem det mediebombardement, de udsættes for til daglig. 10

11 MSIB. Med Skolen i Biografen Ruth Elling, pædagogisk konsulent ved VIA CFU Så mange biografbilletter til MSIBforestillinger blev solgt i skoleåret 2009/2010 alene i VIAs dækningsområde. De mange billetter var fordelt på 323 forestillinger i 23 biografer og succesen fortsætter Med Skolen i Biografen har nu eksisteret i 10 år og er blevet et populært og udbytterigt supplement til skolernes undervisning. Tilbuddet om at benytte den lokale biograf som undervisningslokale i skoletiden er på landsplan steget fra deltagere i skoleåret 2000/2001 og til deltagere i skoleåret 2009/2010. Det er mere end en 8-dobling af billetsalget siden ordningens start Der er fi lmtilbud til alle klassetrin fra børnehaveklassen til ungdomsuddannelserne. Filmene er inddelt i tre trin: indskoling, mellemtrin og overbygning. Spilleplanen omfatter 12 fi lm, hvortil der er udarbejdet undervisningsmateriale, der kan hentes gratis på Det Danske Filminstituts hjemmeside dfi.dk/msib Spilleplanen bliver omdelt til skolerne i maj måned og fi ndes også på VIA CFU s hjemmeside viacfu.dk/msib Skolerne booker billetterne online fra begyndelsen af juni til midten af august. Herefter udarbejdes den endelige spilleplan, så de første visninger kan påbegyndes primo september. Med Skolen i Biografen MSIB er et landsdækkende samarbejde mellem Det Danske Filminstitut, fi lmudlejere, biografer, kommuner og CFU ere i Danmark I VIA CFU s dækningsområde har Århus, Odder, Samsø, Skanderborg, Silkeborg, Randers, Ikast-Brande, Lemvig, Viborg og Skive indgået kontrakt med DFI, Det Danske Filminstitut og VIA CFU Skoler i de tilmeldte kommuner kan sende elever i biografen til en pris på 15 kr. pr billet De kommuner, der ikke har tegnet kontrakt, kan tage imod samtlige fi lmtilbud mod en billetpris på 25 kr. pr. billet Læs mere på dfi.dk/msib 11

12 Passion for levende billeder i undervisningen Som underviser er det mit ansvar, at eleverne udvikler billedkompetencer og et billedsprog, der igen kan udvikle en bevidst forståelse for levende billeder og som samtidig gør dem i stand til at gøre effektiv brug af levende billeder som et digitalt medie. - Sådan siger Ulla Armose, der som tidligere folkeskolelærer, underviser på htx og kreativ konsulent har arbejdet med billed- og filmproduktion i mange år. Refl ex har mødt hende i cyberspace og har spurgt ind til hendes passion for levende billeder i undervisningen. Du har i mange år arbejdet med fi lm og medier i undervisningen. Hvorfor synes du, at netop dette fokus er så væsentligt? Den danske undervisningsverden er en del af en medieverden. Det er en konstatering. Og medier har en stigende indfl ydelse i elevernes liv som betydningsfuld dannelsesfaktor. Samfundet skal derfor have fokus på både underviserens og elevens mediekompetencer. Tidsånden kræver, at vi forbereder undervisere og elever på at forholde os til en digital kommunikationsform som en del af den mediekultur, vi er i. På et overordnet plan er mediefaglighed med til at placere os på det demokratiske landkort både globalt og nationalt - og digitale medieværktøjer lige fra youtube, facebook, blogs og twitter til kunst og kultur generelt gør det muligt for den enkelte at få indfl ydelse - både som iagttager og som deltager. Ydermere er billedmediet tidens foretrukne kilde, og de elever, som jeg møder i min hverdag, konfronteres med et sandt bombardement af levende billeder, som de skal fordøje fra morgen til aften måske uden at vide hvordan. De er storforbrugere af fænomener som youtube og facebook både som uploadere og downloadere og kameraer og redigeringsudstyr er ikke længere en dyr investering, men en naturlig del af deres eget udstyr. De fl este elever har et videokamera på mobilen og redigeringsprogrammer på computeren, men de har ikke lært at forholde sig kritisk til brugen af det. Det er en selvfølge, at elever skal lære at læse men de skal også lære at se. På samme måde er det en selvfølge, at elever Foto: Nikolaj Krarup Riise skal lære at skrive men de skal også lære at udtrykke sig visuelt. Det har derfor været vigtigt for mig som underviser, at implementeringen af medier forbliver en naturlig del af min undervisning - en undervisning med fokus på både analyse, teori og praktisk arbejde. Fx har fokus på fi lmiske virkemidler altid været en naturlig del af min undervisning i dansk i folkeskolen, for det er jo grundlaget for at kunne forstå egne og andres produktioner. 12

13 Interwiev med Ulla Armose v/ Lotte Svane Strange Petersen Hvilket fagligt udbytte oplever du, at folkeskoleeleverne får med sig gennem arbejdet med levende billeder i forhold til arbejdet med fx skrevne tekster? Helt konkret udvikler eleverne i forbindelse med redigeringsdelen selvfølgelig it-færdigheder og digitale kompetencer. Men der er mange gevinster ved arbejdet med fi lm. Elevernes egne hands-on på mediet medvirker i høj grad til, at de bliver mere kritisk bevidste. Tv-mediet mister sin uskyld og noget af sin autoritet, når eleverne oplever den redigerede virkelighed. I det hele taget oplever jeg arbejdet med levende billeder i folkeskolen som et super dynamisk læringsredskab. Eleverne er glade for at lave konkrete og helt håndgribelige produkter, og jeg ser ofte, hvordan fx svage elever får synlige succesoplevelser - og en ny udtryksform. Samtidig oplever jeg, at de stærke elever udfordres med komplekse opgaver i forbindelse med planlægning og gennemførelse Elever, der har svært ved at udtrykke sig skriftligt, får en anden udtryksform, som muligvis kan give dem en ny forståelse og en anden vinkel på det skriftlige arbejde. Mange af de modeller og regler, man bruger i skriftlig dansk, er jo en naturlig del af fx et storyboard eller drejebog. En afslutning hedder nu bare en outro - spændingskurver hedder berettermodel osv. Hvordan oplever du udviklingen af gruppedynamikkerne og det sociale fællesskab i dit arbejde med medier i undervisningen? Det giver først og fremmest en ny energi og begejstring i klasselokalet at ændre undervisningsformen. At arbejde sammen som gruppe i et fi lmprojekt er på mange måder en udfordring, og ord som hierarki, kemi og tryghed skal afstemmes. Mange ting kan gå galt men jeg har erfaret, at gruppedynamikken bobler, hvis jeg som underviser har tydeliggjort kravene til opgaven. Og eleverne lærer, at færdige produkter med høj kvalitet kræver en stor portion forberedelse og at der er brug for alle Jeg føler mig tit som teambuilder i forbindelse med fi lmprojekter. Film i undervisningen kan i det hele taget være med til at styrke elevernes sociale færdigheder i forbindelse med samarbejdet om koordinering og planlægning af et produktionsforløb. Men der er selvfølgelig også store udfordringer forbundet med en sådan proces, så det er en god øvelse i at gå på kompromis, at vælge sine kampe med omhu, at være skarp på forskellige kvalitetskrav og så videre. Har du en anbefaling eller opfordring til de undervisere, som ikke er så erfarne ud i arbejdet med fi lm og medier? Hvordan kommer man i gang? Når man går i gang, er det vigtigt på forhånd at vælge, om eleverne i en given produktion har fokus på indhold eller på teknik - begge dele på en gang er utopi, især i starten. At blive placeret i en gruppe og så fi nde på en historie er svært. Eleverne har brug for vejledning i denne fase, da det er svært at fi nde på en ide eller en historie, hvis de ikke kender til virkemidlernes muligheder. Jeg starter derfor som regel med undervisning i fi lmiske virkemidler - som munder ud i en teknisk opgave. Her handler det om, at eleverne prøver at fi lme forskellige virkemidler: perspektiver (frø, normal, fugl), afstande (close-up, panorama mm), lysforhold (inde, ude, modlys, lamper), mikrofon (med/uden). Det kan være med udgangspunkt i et tema, fx vand på skolen, vores bibliotek, cykelkælderen, forår på skolen osv. Dernæst får de lov at fi lme en lille historie med fx 10 klip, hvor jeg på forhånd har lavet et lille manuskript i form af en drejebog, medbragt rekvisitter mm. Eleverne skal kun have fokus på de fi lmiske virkemidler. Derfra kan vi så ellers prøve kræfter med at fi lme forskellige genrer, lave egne historier osv. I forhold til underviserens egen faglighed er der ingen tvivl om, at øget faglighed giver overblik og plads til udvikling og kreativitet. Personligt har jeg fået rigtig meget ud af mediekurser her og der - både tekniske og didaktiske. Men det gode samarbejde betyder også meget, for nye ideer genereres som regel bedst i fællesskab med andre - både kolleger, men i høj grad også elever. Jeg vil varmt anbefale fælles opkvalifi cering på egen skole, optimalt gennem eksterne undervisere og rekvirerede kurser, men også interne oplæg fungerer godt. Her kan fl ere kolleger undervises, brainstorme og øve sig sammen, og man får et realistisk billede af, hvad man kan på netop vores skole kan - med det udstyr, der er til rådighed. Ulla Armose - er folkeskolelærer fra Nr. Nissum seminarium, har været 10 år i folkeskolen, primært som klasse- og dansklærer i 10. klasse på den kreative linje og multimedielinjen på Sct. Jørgens Skole i Holstebro - har mange mediekurser bag sig, bl.a. TV/Midtvests Zoomkursus for folkeskolelærere - færdiggjorde i 03 den 3-årige Medievejlederuddannelse fra den tidligere Amtscentral i Herning - tog i 07/ 08 efteruddannelsen som Art Innovator - danner i 06 Armose Art med et bredt spektrum af billedkunstneriske produktioner for bl.a. private virksomheder - underviser siden 07 som timelærer på htx i Holstebro i fagene multimedie- og kommunikation/it - bliver i 10 medejer af Sektion K, et atelier/galleri/kontor i et gammelt autoværksted i Herning 13

14 Animationsfilm med eleverne At producere egne animationsfilm i undervisningen er både et sjovt og et fagligt fantastisk medie for børn. Og produktionen giver en god fornemmelse af, hvordan en film bliver til Filmstills: Lars Andersen Animationsfi lm er spændende og lærerige at inddrage i undervisningen. Ikke mindst hvis I laver dem selv. Det er ikke så vanskeligt at gå i gang, og eleverne behøver ingen viden om fi lm og slet ingen erfaring med animation for at kunne producere egen animationsfi lm. Grundideen med egenproduktionen af animationsfi lm er, at man ved hjælp af et webcamera på stativ fi lmer et handlingsforløb, som er forberedt af eleverne/læreren. Handlingsforløbet spilles ved at fl ytte fi gurerne - fuldstændig på samme måde som i en leg. Forløbet optages med stillbilleder, hver gang fi gurerne fl yttes. Når eleverne har gennemspillet handlingsforløbet ved optagelse af en række stillbilleder, sættes billederne sammen til en animeret kortfi lm. Den færdige fi lm kan med det samme uploades til skolens hjemmeside, til skoletube.dk eller youtube.com. Godt forberedt og så i gang Ved selv at være producenter lærer eleverne, hvad animationsfi lm er og som ved billedfortælling og videoproduktion i øvrigt er det vigtigt med et godt udgangspunkt. I kan med fordel udarbejde et storyboard til plan- lægning af den animerede historie og dens udvikling. Udgangspunktet for en animation kan fx være en baggrund af indscannede tegninger med udklippede fi gurer, som kan fl yttes på tegningen, eller opstillede tematiske scener med fx playmobilfi gurer i et omgivende miljø. Når eleverne laver animerede kortfi lm bliver de skabere af deres egen lille verden, som kan være en blanding af fantasi og virkelighed: - Eleverne bestemmer, hvad der sker i den verden, de skaber sammen 14

15 ... på den nemme måde Peter Søgaard, pædagogisk konsulent v/via CFU Lån og prøv THE END - Ferie Komplet udstyr Programdatateket ved VIA CFU har et komplet sæt udstyr til at lave små animationsfi lm, som du kan låne hvis din skole er medlem af Programdatateket er skolen ikke medlem kan udstyret lejes. Udstyret omfatter en kasse med Asus Eee PC er, som har programmerne I can animate og MonkeyJam installerede. Derudover medfølger Logitech Quich Cam s og stativer til at sætte webkameraerne op i. Figurer til animerede film Programdatateket har også playmobilfi - gurer til udlån til følgende temaer: - Cirkus - Bondegård - Dyreklinik - Skole - Sørøvere - Drageborg Læs mere og se eksempler på små animationsfi lm på viacfu.dk/link/24 - Eleverne skaber deres egne fi gurer - Eleverne laver selv stemmer og lydeffekter I kan selv kaste jer ud i optagelserne, men I kan også låne programmet I can animate på CFU. Det er et brugervenligt program, der hjælper eleverne til at få produceret en kort animationsfi lm på bare en dobbelttime. Det er rigtig motiverende, og de fl este børn er jo vokset op med lego og kan kaste mange sjove, spændende og fantasifulde detaljer ind i et animationsprojekt. GRATIS C afé om ANIMATION Lav animationsfi lm på din skole med playmobil Tirsdag den 23. november, kl på CFU Skanderborg Torsdag den 25. november, kl på CFU Skive -arrangementer Tilmelding senest den 12. november til dian@viauc.dk 15

16 Film fra lommen Martin Spenner Partner, Lommefi lm Filmproduktionsselskabet Lommefilm arbejder med film optaget med mobiltelefonen i undervisningssammenhænge. Og alle kan være med. Lommefilm opfordrer her elever og lærere til at tænde for mobilen - og skyde film med den At lade eleverne arbejde med deres foretrukne medie mobiltelefonen i undervisningen skaber motivation i sig selv. Og de faglige muligheder er mange. Lommefi lm leverer koncepter, workshops, materialer og gode råd og det er gratis for skolerne. Dokumentation af forsøg med egenproducerede vindmøller, reklamespots for en stor kendt organisation, en landsdækkende kampagne mod digital mobning og fi lmede boganmeldelser for at styrke læselysten blandt unge. Alt sammen eksempler på fi lmproduktioner optaget med danske elevers egne mobiltelefoner og samtidig eksempler på en del af de undervisningsprojekter, som produktionsselskabet Lommefi lm løbende søsætter i samarbejde med forskellige partnere. Elevproduktionerne kan ses på lommefi lm.dk, der er bygget op som et typisk socialt netværkssite med mulighed for at uploade fi lm, oprette profi ler, afl evere kommentarer og deltage i afstemninger. Lommefi lm arbejder altså med fi lm optaget med mobiltelefonen i undervisningssammenhænge. Og alle kan være med. Helt fra de mindste klasser i folkeskolen op til og med de videregående ungdomsuddannelser. Aktiviteterne er udvikling af undervisningskoncepter, afvikling af workshops for elever og lærere, fi lmkonkurrencer, kampagner, festivalvirksomhed med mere. Senest har Lommefi lm i samarbejde med Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden afsluttet konkurrencen Sluk Solariet, der for tredje år i træk har sat fokus på solariets kræftfremkaldende farer og dermed de unges egen sundhed. Tilgængelighed, involvering og aktivering I konkurrenceforløbet har Lommefi lm af- Fotos: Lommefl m holdt 15 fi lmworkshops på skoler landet over suppleret med foredrag af konsulenter fra Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden. De 15 workshops var omkostningsfri at bestille og gennemføre for skolerne, hvilket er typisk for Lommefi lms projekter. Gennem samarbejdet med stærke partnere, kan Lommefi lm således tilbyde skolerne gratis workshops afholdt i klasseværelset, med vedkommende temaer og gerne med et konkurrenceelement som motiverende faktor. Tilgængeligheden i Lommefi lms projekter understøttes af elevernes brug af egne mobiltelefoner. Produktionsudstyret er så at sige lige ved hånden. Eleverne behøver ingen særlig introduktion til det tekniske, og kun meget få har efterhånden ikke en mobil med et velfungerende kamera. Blot det at lade eleverne tænde for deres foretrukne medie mobiltelefonen - i forbindelse med undervisningen, skaber en umiddelbar motivation hos den enkelte. Men især skaber det involvering og aktivering i forhold til en særlig tematik eller problemstilling. Udstyret med mobilen er eleven med andre ord aktivt producerende frem for passivt konsumerende. Mobiler Mod Mobning I november starter Lommefi lm sammen med onlinerådgivningssiden Cyberhus projektet Mobiler Mod Mobning. Projektet er støttet af TrygFonden og skal sætte fokus på digital mobning. Igen er projektet bun- det op på gratis workshops. 30 stk. i alt fordelt ligeligt på klasser i alle landets fem regioner. Cyberhus le- verer det faglige indhold om emnet di- gital mobning. Lommefi lm den fi lmiske viden. Men det er eleverne, der leverer indholdet. I grupper skal de lave små kampagnefi lm, der fortæller og advarer mod digital mobning og klassevis skal fi lmene danne afsæt for elevernes egne oplysningskampagner, der lanceres via Facebookgrupper. Alle interesserede kan følge med på lommefi lm.dk. Her vil der også løbende præsenteres nye konkurrencer og kampagner og generelt er siden under konstant udvikling. Senest har Lommefi lm lanceret en undervisningskanal på siden. Med udgangspunkt i små videoer forklares de enkelte led i fi lmprocessen, såvel de tekniske kneb som de fi lmiske. Her er det også muligt at hente storyboards og basalt undervisningsmateriale, der kan printes af læreren til omdeling i klassen. Altsammen med formålet om at gøre det nemmere, sjovere og ikke mindst mere relevant for elever og lærere at bruge mobilen og fi lmen i undervisningen i langt højere grad, end det er tilfældet i dag. lommefi lm.dk Præsentationssite og undervisningskanal med projekter, konkurrencer, kampagner og forskelligt materiale til dig og dine elever 16

17 Filmstriben Lone Rasmussen Filmredaktør på Filmstriben, DBC Brug Filmstriben - det gør 1700 undervisningsinstitutioner allerede En filmportal, hvor der distribueres kort- og dokumentarfilm via streaming til skoler og andre undervisningsinstitutioner I marts 2007 så portalen Filmstriben dagens lys i et samarbejde mellem Dansk Bibliotekscenter (DBC) og Det Danske Filminstitut (DFI). DFI udgiver ikke længere fi lm på dvd, men alle nye fi lm lægges løbende direkte på Filmstriben under menupunktet Se fi lm i undervisningen. Bredde, udbud og tilhørende materiale Pt. ligger der knap 800 kort- og dokumentarfi lm og enkelte spillefi lm på portalen. Hertil kommer, at DFI udgiver ca. 60 nye kort- og dokumentarfi lm om året og er i gang med at digitalisere deres bagkatalog. Filmene kan både vises på undervisningsstedet og via UNI-login fra undervisers og elevers egen pc uden for undervisningsstedet. DFI laver undervisningsmateriale til mange af fi lmene, og materialet kan hentes gratis online fra Filmstriben. Der er også link til temapakker, som DFI har udarbejdet. Filmstriben bliver brugt fl ittigt af landets undervisningsinstitutioner, og der kommer løbende meget positive reaktioner fra lærere, som glæder sig over den lette adgang til fi lm og den bredde, der er i udbuddet af fi lm. Sammen med undervisningsmaterialet bliver det meget let at undervise i fi lm i skolerne. Ligesom elevernes engagement i fi lmundervisningen er større, da de i grupper eller hjemmefra kan arbejde videre med en fi lm, analysere enkelte scener, spole frem og tilbage og fi nde point of no return. Hvad skal der til for at bruge Filmstriben i undervisningen? Pc, internet forbindelse, windows media player 11 Vær dog opmærksom på at Microsoft med mellemrum opdaterer sikkerhedskomponenterne, og at man derfor selv skal foretage et opdaterings-klik. Filmene skal ikke downloades, men streames direkte til computeren Filmstriben understøtter pt. ikke Mac, fordi Windows Media Player ikke understøtter digital rights management (DRM) og kryptering til Mac. Men vi arbejder på også at kunne servicere Mac-brugere. Læs mere på fi lmstriben.dk > Se fi lm i undervisningen > Kom i gang > Dette skal du bruge Hvad koster Filmstriben? Skoler med elevtal mindre end kr ,00 ex moms Skoler med elevtal mellem 100 og kr ,00 ex moms Skoler med elevtal større end kr ,00 ex moms Abonnementet omfatter alle undervisningsinstitutionens pc er. Læs mere Filmstriben.dk > Se fi lm i undervisningen > Kom i gang Filmstriben.dk > Se fi lm i undervisningen > Om Filmstriben Kontakt DBC s kundeservice for tegning af abonnement Lone Rasmussen for spørgsmål / mail lr@dbc.dk eller telefon

18 Begejstring og fordybelse Det er bare fedt at lave film med børn og unge i skolen så enkelt er det! Jesper Egholm, N. Kochs Skole Jesper Egholm har i en lang årrække undervist elever fra klasse i film. Han fortæller her om sin fortsatte begejstring over filmmediet i undervisningen og giver et eksempel på et konkret forløb. Væk med bøgerne, ud på gulvet og så bare i gang Glæden ved at se eleverne være så opslugt af et fi lmprojekt, at de helt glemmer, at det er skole, er fantastisk. Og jo - det er kaotisk, det er stressende, og der er ofte en mængde problemer undervejs. Det meste af det ryger dog hurtigt i glemmebogen, når den færdige fi lm med spændt forventning toner frem på skærmen. Reflekterede elever Efter mere end 10 års arbejde med børn og fi lmproduktion er begejstringen stadigvæk stor. Eleverne har som regel hovederne fyldt med idéer, de gerne vil have frem. De fl este er glade for at være på, og arbejdsformen med opgaver foran og bagved kameraet er i sig selv motiverende. Eleverne har endvidere en masse forestillinger om, hvordan det færdige produkt skal se ud fra deres erfaringer foran tv-skærmen. Og med en simpel viden om dramaturgi og fi lmsproglige virkemidler kan de hurtigt komme ud over stepperne og frem til et godt resultat, der kan vises for resten af klassen. En af deres store fordele er, at de er gode til at se styrker og svagheder i deres egne produktioner. Det danner afsæt for en god snak i klassen om, hvad der kan forbedres næste gang. Eleverne accepterer egentlig ret hurtigt, at en fi lm på fem minutter tager tid at lave, og at vejen til store Hollywoodproduktioner nok ligger et stykke ude i fremtiden Her i skolen drejer det sig primært om at få eleverne fokuseret på, hvordan man opbygger en lille historie klart og godt ved hjælp af billeder. Og det lærer de altså bedst ved selv at prøve det igen og igen. Færre udstyrsforhindringer Den teknologiske udvikling har for alvor gjort det muligt for skolerne at være med, når det handler om fi lm. Filmudstyr til skolebrug er blevet forholdsvist billigt, og mange elever har selv kameraer eller telefoner, der kan optage video. Langt de fl este skolecomputere har et simpelt, men udmærket redigeringssystem, der kan klare opgaven og eleverne er næsten selvkørende, når de sidder ved tastaturet. Der er også ved at være en del godt undervisningsmateriale, der gør det nemt at gå til fi lmproduktion også for de lærere, der ikke nødvendigvis har ild i fi lmsjælen. Struktur uden kaosangst Den store udfordring er nok at bevare roen, når det for alvor går løs i grupperne. Helt små enkle projekter med en klar idé er at foretrække frem for et ambitiøst fi lmmanuskript, der knækker, før det er søsat. Grupper på tre til fem elever med en tydelig arbejdsfordeling fungerer som regel bedre end et stort hold med alt for mange høvdinge, der kommer op og toppes. En klar tidsramme med deadlines, som alle følger, er vigtig, så ikke halvdelen af klassen skal sidde og vente. Og så ellers en tro på, at produkterne kun bliver bedre og bedre, jo fl ere gange eleverne får prøvet at lave fi lmproduktion. Fotos: Jesper Egholm Mange muligheder med film Erfaringerne med fi lmproduktion kan med fordel bruges i forskellige skolefag og tværfaglige projekter, alt efter om man nu vil arbejde med musikvideoer, nyhedsproduktion, reklamer, dokumentar eller fi ktion. Eleverne er på hjemmebane, når det handler om levende billeder, og særligt drengene har en tendens til at vågne op, når det ikke kun handler om tekst. Desuden kommer der fl ere og fl ere fi lmkonkurrencer på nettet, der er rettet mod børn og unge - og som sagtens kan inddrages i undervisningen. Det er gennem årene blevet til en masse små og store fi lmprojekter i skolen og jeg fortsætter bestemt. For det er bare fedt at lave fi lm med børn og unge i skolen så enkelt er det! N. Kochs Skole N. Kochs Skole er en privatskole i Århus med ca. 600 elever Skolen tilbyder valgfag i fi lm fra kl. og har desuden en 10. klasse med en fi lmlinje. Se fi lm lavet af Kochs Skoles elever på youtube.com og søg: Kochs Skole Læs mere på 18

19 Yndlingsmaterialer og links Pay Off Undervisningsmateriale (bog/dvd). Om brugen af fi lmiske virkemidler i fi lmproduktion. Indeholder bl.a. skabeloner og et færdiglavet storyboard Kan købes på gege.dk og lånes på CFU Den korte film Grundbogsmateriale til skolens ældste klasser inkl. 2 dvd er Gyldendal/DFI. Kan lånes på CFU Station Next Filmskole for børn og unge. Undervisningsmaterialer, skabeloner, film, kurser mv. station-next.dk DFI - Det Danske Filminstitut Utallige undervisningsmaterialer til fi lm: dfi.dk Filmstriben Adgang til alle fi lm fra DFI - kræver abonnement: > fi lmstriben.dk Se også side 17 FILM X Interaktivt fi lmstudie for børn og unge Kører i København og starter op i Århus om et års tid fi lmbyaarhus.dk > Projekter > Film-X Århus Produktionsøvelse: en lille film på max. 1 minut Tid: Afsæt 2-3 hele skoledage helst i samme uge Emne: Find et fælles emne eller en ide i klassen (ex Et lille uheld ) Grupper: Lav grupper med 3-5 elever i hver. Lad grupperne hver især nedskrive deres historie på 4-5 linjer Roller: Fordel roller i gruppen: Instruktør, kamera, skuespil Storyboard: Grupperne laver (evt.) et storyboard (6-12 klip) Udstyr: Udlevér udstyr, og lav en tidsramme. Hvert klip optages 2-3 gange, så der er noget at vælge imellem. Evt. rotation i gruppen, så alle får prøvet de forskellige roller Jesper Egholm, lærer på N. Kochs Skole, Århus Godt i gang - et opstartsforløb til filmundervisningen Redigering: Optagelserne overføres til computer og redigeres ex på Windows-programmet MovieMaker Fremvisning og evaluering: Fælles fi lmfremvisning i klassen og en snak om godt og mindre godt Faglig opfølgning: Kort intro til fi lmiske virkemidler og dramaturgi og så ellers forfra med en ny produktionsøvelse NB: Begrænsninger er væsentlige især i starten: Få locations Få dialoger Få klip Få instruktioner Oregon Filmfestival Danmarks største fi lmkonkurrence for børn og unge: oregonfi lmfestival.dk 19

20 på Film-guf for CFU-materialer om film og tv I vores samlinger har vi masser af fi lmtitler og tv-udsendelser, men vi har selvfølgelig også et hav af materialer om fi lm og tv. - Kender du fx disse titler: Fra Informationssamlingen: Masser af medier / Lisa Marie Henderson + lærervejledning, Dansklærerforeningen, For klasse Medier og medieundervisning / Christine Pilegaard Larsen Gyldendal, 2009 For lærere, for læreruddannelsen Virkemidler i reklamer, film og kunstbilleder / Jørn Ingemann Knudsen Systime, 2010 For gymnasiale uddannelser Levende billeder : grundbog i mediefag / redigeret af Mimi Olsen, Hans Oluf Schou. Systime, 2007 For mediefag I mørket: kortfilm og kys / Ulrich Breuning, Judith Breuning og Kaspar Munk Alinea, 2009 (Tid til dansk i overbygningen) For klasse Medier klasse + lærervejledning GeGe, 2008 Dokumentaren i undervisningen 1 dvd-video, L&R Uddannelse, 2009 For gymnasiale uddannelser Filmen kalder: fiktion og fakta / Lisbet Kongsted, Marianne Simonsen, Sten Østengaard + lærervejledning, Alinea, 2009 (Scoop 14) For klasse Kortfilm i dansk / Malene Rungvald Christensen. Gyldendal, 2006 For klasse Med bankende hjerte: film og fiktion/ Lisbet Kongsted, Sten Østengaard, Pia Weng + lærervejledning, Malling Beck, 2005 (PeriScoop 2) For klasse Film i øjet / Henrik Højer & Jakob Isak Nielsen Dansklærerforeningen, 2005 For overbygningen Klar til optagelse!: en guide til filmproduktion / Martin Schmidt Frydenlund, 1999 For overbygningen Fat om dokumentarfilm / Synnøve Kjærland og Torben Blankholm Det Danske Filminstitut, 2001 For overbygningen Cut filmen knækker / af Hanne Marjut Marttila. Høst, 2010 For overbygningen Fra Udlånssamlingen: Filmen kalder: fiktion og fakta / Lisbet Kongsted, Marianne Simonsen, Sten Østengaard + lærervejledning, Alinea, 2009 (Scoop 14) For klasse I mørket: kortfilm og kys / Ulrich Breuning, Judith Breuning og Kaspar Munk Alinea, 2009 (Tid til dansk i overbygningen) For klasse Med bankende hjerte / Lisbet Kongsted, Sten Østengaard, Pia Weng + lærervejledning, Malling Beck, 2005 (PeriScoop 2). For klasse Som at være der selv / Lisbet Kongsted, Marianne Danielsen, Sten Østengaard Alinea, 2005 (Scoop 4) For klasse Film til tosprogede forældre om folkeskolen Hvad er en elevplan? Hvornår skal dit barn til prøve? Og hvilke forventninger har skolen til forældrene? Velkommen til den danske folkeskole er en fi lm og en publikation fra Undervisningsministeriet, som introducerer forældre for den danske folkeskole. Materialet kan downloades gratis på uvm.dk > Publikationer > Velkommen til den danske folkeskole På CFU i Skive kan du her i sensommeren se en udstilling af materialer om fi lm og tv 20