BILAG 1 PLAN FOR AKUT MEDICINSK KOORDINATION

Transkript

1 BILAG 1 PLAN FOR AKUT MEDICINSK KOORDINATION Høringsversion Juli 2015

2 Indhold 1. Formål med planen Sundhedsberedskab Aktivering af sundhedsberedskabet Akut medicinsk koordination Fakta om AMK-Vagtcentralen i Region Sjælland Sammenhæng til øvrige planer Plan for præhospital indsats Begreber anvendt i denne plan Risiko- og sårbarhedsvurdering Udarbejdelse/tilblivelse af planen og godkendelsesprocedure Krisestyring AMK-krisestyring Indsatsstedet, krisestyring Krisestyring i Lokal Beredskabsstab Sundhedsstyrelsens krisestyring Præhospital krisestyring Sygehusenes hhv. Psykiatriens krisestyring Sygehusapotekets hhv. blodbankens krisestyring Regional primær sundhedstjeneste, krisestyring Kommunal primær sundhedstjeneste, krisestyring Organisation Aktivering af sundhedsberedskabet Beredskabshændelser, uden involvering af sundhedsberedskabet Forskel på dagligdags-rutiner og aktiveret sundhedsberedskab Intern informationshåndtering Pressehåndtering Bemanding og materiel/udstyr Præhospitale ressourcer ved aktiveret sundhedsberedskab Personale og faciliteter Mobile præhospitale ressourcer Præhospitale koordinationsfunktioner på indsatsstedet Ressourcer fra somatiske sygehuse ved aktiveret sundhedsberedskab Akutmodtagelse af ambulanceindbragte patienter Akutmodtagelse af selvhenvendere Udrykningshold Medicin, utensilier og blod CBRNE-planlægning Ekstraordinær udskrivning Karantænesætning Psykiatri-ressourcer ved aktiveret sundhedsberedskab Kriseterapeutisk kontaktperson (KOP) Kriseteams Opfølgende kriseterapeutisk indsats

3 4.4 Sygehusapotekets hhv. blodbankens (Klinisk immunologisk afdelings) ressourcer ved aktiveret sundhedsberedskab Regional primær sundhedstjeneste, ressourcer ved aktiveret sundhedsberedskab Praktiserende lægers opgave ved aktiveret sundhedsberedskab Ekstraordinære opgaver, praktiserende læger Massevaccinationer Kommunal primær sundhedstjeneste, ressourcer ved aktiveret sundhedsberedskab Aflastning af sygehusene, borgere i kommunen Ekstraordinær udskrivning Krisestøttende beredskab Karantænesætning eller massevaccination Massevaccination Procedurer, akut medicinsk koordination...23 Tabel Vedligeholdelse af kompetencer Kvalitetssikring Samarbejde om snitflader Evaluering Revidering af Plan for Akut Medicinsk Koordination Versionsstyring

4 1. Formål med planen Plan for Akut Medicinsk Koordination er en deskriptiv gennemgang af den tværgående regionale koordinationsfunktion ved aktiveret sundhedsberedskab. Denne plan har som formål at skabe overblik over beslutnings- og kommandoveje, så der ved store ulykker og katastrofer kan ske en koordination af regionens samlede, sundhedsfaglige indsats med henblik på at udnytte behandlingsressourcerne optimalt. I tilknytning hertil anvendes plan for aktivering af sundhedsberedskabet (i daglig tale aktiveringsplanen), der har som formål at understøtte koordinationsprocedurerne operativt. 1.1 Sundhedsberedskab Sundhedsberedskabet skal sikre, at sundhedsvæsenet kan udvide og omstille sin behandlings- og plejekapacitet mv. ud over det daglige beredskab ved store ulykker og katastrofer med et stort antal tilskadekomne og/eller akut syge. Planerne for dette skal tage udgangspunkt i det daglige beredskab og muliggøre en fleksibel tilpasning til den aktuelle situation. Figur 1.1 nedenfor skitserer sundhedsberedskabet. Koordinering på tværs af komponenter Krisestyring, hver komponent Sundhedsberedskab Udvidet beredskab, hver komponent Det akutte mange tilskadekomne/syge eller af speciel karakter som sætter basisberedskabet under pres Basisberedskab, hver komponent Det akutte område, normalt drift Basisfunktion, hver komponent Det elektive område / planlagte procedurer Sundhedsberedskabskomponent 4

5 Komponenterne i figur 1.1 (og sundhedsberedskabet) er somatiske sygehuse, psykiatrien, det præhospitale område, sygehusapotek, blodbank, samt den primære sundhedstjeneste i såvel regionalt som kommunalt regi. Læses figur 1 nedefra, fremgår det, at hver komponent har basisfunktioner som består af de planlagte procedurer. Hertil kommer akutte opgaver i dagligdagen, der håndteres inden for normal drift. For sygehusene fx modtagelsen af et antal akutte patienter uden anledning til aktivering af sygehusberedskabet. Ved modtagelse af et større antal patienter vil man inden for egen komponent have planlagt for opskalering af opgaveløsningen, nedskrevet i en beredskabsplan. Opskalering sker, når de modtagne patienter medfører et samlet behandlingsbehov, der i væsentlig grad overstiger de tilstedeværende behandlingsressourcer. For sygehusene vil dette medføre en aktivering af sygehusberedskabet. Indeholdt i egen beredskabsplan er beskrivelse af krisestyringen for egen komponent ved en opskalering af opgaveløsningen. Øverst i figur 1 ses koordineringen på tværs af enheder, der kan ses som en overligger til komponenterne i den akutte indsats. Om denne funktion anvendes betegnelsen akut medicinsk koordination Aktivering af sundhedsberedskabet Beslutning om aktivering af sundhedsberedskabet træffes i Præhospitalt Center på baggrund af indmeldinger fra øvrige komponenter. Principperne herfor fremgår af afsnit Akut medicinsk koordination Akut Medicinsk Koordination (AMK) er en tværgående koordinationsfunktion for hele Region Sjællands akutte indsats i relation til en større beredskabshændelse, når sundhedsberedskabet er aktiveret. AMKfunktionen varetages af AMK-Vagtcentralen, der i tilfælde af større ulykker eller katastrofer har det overordnede ansvar for aktivering af sundhedsberedskabet samt den efterfølgende koordination imellem indsatsstedet og de sundhedsfaglige ressourcer. Formålet er, at udnytte behandlingsressourcerne optimalt og at have et overblik over sektor sundheds indsats. AMK-funktionen kan ses som en overligger til komponenterne i den akutte indsats, hvor den akutte indsats dækker håndtering af de syge eller tilskadekomne, herunder: o Behandling af patienter på indsatssted o Patientbefordring til behandlingssted (sygehus) o Modtagelse af det nødvendige antal patienter, herunder evt. indsættelse af en fremskudt behandling på indsatsstedet Fakta om AMK-Vagtcentralen i Region Sjælland Med sundhedsfaglig visitation og efterfølgende disponering af præhospitale ressourcer er AMK- Vagtcentralen omdrejningspunktet for regionens præhospitale virke. Det giver god mening, at AMKfunktionen er placeret her, idet AMK-Vagtcentralen er en døgnaktiv enhed. Dertil kommer, at AMK- Vagtcentralen i dagligdagen (dvs. ved mindre ulykker) samarbejder med såvel politi og redningsberedskab på indsatsstedet som med regionens sygehuse om korrekt visitation af patienterne. Akut Medicinsk Koordination kan således ses som en præhospital funktion, der ved aktiveret sundhedsberedskab opløftes til koordination for alle sundhedsberedskabets komponenter. 5

6 1.3 Sammenhæng til øvrige planer Plan for Akut Medicinsk Koordination er bilag til Region Sjællands Sundhedsberedskabsplan, og tager udgangspunkt i sundhedsberedskabsplanens øvrige bilag, som beskriver opskaleringen af opgaveløsning inden for hver af sundhedsberedskabets regionale komponenter. Hertil kommer de kommunale sundhedsberedskabsplaner, der beskriver hvordan de 17 kommuner kan bidrage til løsning af sundhedsberedskabsopgaver. Plan for Akut Medicinsk Koordination beskriver koordinationen mellem komponenterne ved aktiveret sundhedsberedskab Plan for præhospital indsats Ved udførelsen af Akut Medicinsk Koordination følger beredskabsforhold omkring personale, bygninger og forsyningslinjer (herunder IT og telekommunikation) det præhospitale områdes beredskabsplan, jf. plan for præhospital indsats. Dette skyldes, at AMK-funktionen varetages af præhospitalt personale og fysisk finder sted i Præhospitalt Center Begreber anvendt i denne plan Aktiveringsplan: Plan for aktivering af sundhedsberedskabet, der med udgangspunkt i AMK-Vagtcentralen beskriver kommunikations- og kommandoveje ved aktivering af sundhedsberedskabet samt opgavefordeling ved opskalering af det dagligt fungerende beredskab. Aktiverings-telefonliste: Fortrolig telefonliste for AMK-Vagtcentralen. Aktiverings-telefonlisten udarbejdes i Præhospitalt Center og anvendes i forbindelse med aktivering af sundhedsberedskabet. D4-dok: D4 infonet anvendes i Region Sjælland som dokumenthåndteringssystem. En del af dokumenterne er tilgængelige på internettet på Terminologi: Orientering, Varsel og Alarmering: o En orientering er en henvendelse om en hændelse, som ikke har (eller ikke forventes at få) akut operativ betydning for beredskabet. o Et varsel anvendes når en situation er uafklaret, og når der er usikkerhed om hændelsens reelle konsekvenser. o En alarmering anvendes, når der er tilstrækkelig sikkerhed for hændelsens reelle konsekvenser, og for at hændelsen vil få betydelige konsekvenser for sygehusene og/eller Region Sjælland som helhed Risiko- og sårbarhedsvurdering I forbindelse med udarbejdelse af sundhedsberedskabsplanen er der udarbejdet risiko- og sårbarhedsvurdering ved hjælp af operativ konsekvensanalyse. Da denne plan forudsætter at den øvrige del af sundhedsberedskabsplanen fungerer, lægger øvrige risiko- og sårbarhedsvurderinger, som er udarbejdet i forbindelse med Region Sjællands sundhedsberedskabsplan, til grund for en velfungerende Akut Medicinsk Koordination. I særdeleshed er det jf. afsnit væsentligt, at der ved beredskabsplanlægningen for det præhospitale område er planlagt og taget højde for de angivne risici og sårbarheder. Herudover er der for AMK-funktionen udarbejdet særskilt operativ konsekvensanalyse i tilknytning til Plan for Akut Medicinsk Koordination. Analysens elementer, som fremgår af bilag 1, er indarbejdet i planen. 1.4 Udarbejdelse/tilblivelse af planen og godkendelsesprocedure Region Sjællands Plan for Akut Medicinsk Koordination er udarbejdet af Præhospitalt Center. 6

7 De regionale sundhedsberedskabsplaner skal efter bekendtgørelse nr af 9. december 2011 vedtages i hver valgperiode. For at sikre planens operationalitet og kvalitet vil Plan for Akut Medicinsk Koordination være at opfatte som et dynamisk dokument, som revideres løbende jf. afsnit 7.3. Planen behandles politisk én gang i hver valgperiode. 7

8 2. Krisestyring Dette afsnit giver et overblik over krisestyringen ved aktiveret sundhedsberedskab. Der er følgende beredskabstrin for AMK-krisestyringen: Trin 1: Informationsberedskab, chefvagt Trin 2: Mødeberedskab, chefvagt Trin 3: Mødeberedskab, præhospital kriseledelse Trin 4: Inddragelse af Direktionen (regional krisestab) Informationsberedskab anvendes, når en hændelse kan medføre, at Præhospital Chefvagt skal give møde, men hvor der endnu ikke vurderes at være behov. Orientering, varsling eller alarmering af chefvagten er AMK-lægens beslutning. Præhospital Chefvagt har ansvaret for at vurdere behov for inddragelse af såvel præhospital kriseledelse som Direktion. 2.1 AMK-krisestyring AMK-lægen, der er til stede i AMK-Vagtcentralen har det overordnede ansvar for koordination af sundhedsberedskabets indsats. Såfremt AMK-lægen udsendes som Indsatsleder Sundhed (ISL-SU) overtages AMK-læge funktionen (herunder koordinations-funktionen) af indkaldt beredskabsvagt. Som skitseret i figur 2.1 refereres til: o Region Sjællands Direktion fra Præhospital Chefvagt o Præhospital Chefvagt fra AMK-lægen o AMK-lægen fra Indsatsleder Sundhed Blokpile illustrerer referenceforhold, mens de tynde pile illustrerer koordinering. Region Sjællands Direktion Præhospital Chefvagt Indsatssted: Opdateringer fra Indsatsleder Sundhed med overordnet ansvar for koordination af aktiveret sundhedsberedskab. Nationalt: Evt. koordinering med Sundhedsstyrelsen Lokalt: Koordinering med øvrige myndigheder i Lokal Beredskabsstab AMK-Vagtcentralen: AMK-læge med ansvar for at understøtte koordinationen af aktiveret sundhedsberedskab. Figur 2.1: AMK- Krisestyring 8

9 Præhospital Chefvagt vil have dialog med øvrige myndigheder og Sundhedsstyrelsen på det styrende niveau (politiets operationelle niveau), som det fremgår af figur 2.1. Inden for regionen vil denne dialog ske i Lokal Beredskabsstab, som nedsættes under politiet. På nationalt plan vil dialogen inden for sundhedsberedskabet ske med Sundhedsstyrelsen, når der er behov for national styring. På indsatsstedet vil dialogen med de øvrige myndigheder ske på det udførende niveau (politiets taktiske niveau), jf. afsnit Region Sjællands Direktion har ansvaret for dialog med øvrige myndigheder på det bestemmende niveau (politiets strategiske niveau), hvor de overordnede retningslinjer fastlægges. Præhospital Chefvagt kontakter Direktionen i Region Sjælland direkte ved nedenstående konsekvenser: Konsekvens Hvis beredskabsmæssige beslutninger kan have særlige økonomiske eller organisatoriske konsekvenser Hvis særlig medie- og pressebevågenhed kan forventes Eksempler på denne type hændelse Større ulykker der er sket på et af regionens sygehuse. Karantæneoprettelse, beslutning i samråd med Præhospital Lægelig Chef. Katastrofer/terror, hvor sundhedsvæsenet inddrages. Større ulykker på særlige lokaliteter. Større ulykker ved arrangementer/events Indsatsstedet, krisestyring Krisestyringen på indsatsstedet følger Retningslinjer for Indsatsledelse. Krisestyringen på indsatsstedet sker, som skitseret i figur 2.2, i Indsatsledelsen, bestående af indsatsleder fra politi, redningsberedskab hhv. sundhedsberedskab. Kommandostadet (KST) oprettes af indsatsledelsen som samlingssted. Indsatsleder Politi er den øverst ansvarlige i indsatsområdet. Tynde pile illustrerer koordinering. Kommandostade, KST bestående af Indsatsleder Redningsberedskab ISL-RB Indsatsleder Politi ISL-PO Øverst ansvarlige i indsatsområdet Indsatsleder Sundhed ISL-SU Figur 2.2: Indsatsstedet, krisestyring Indsatsleder Sundhed har ledelsen af den samlede sundhedsfaglige indsats i indsatsområdet, herunder indsatte udrykningshold til behandling af somatiske skader eller indsatte kriseteams, der refererer til Indsatsleder Sundhed via en behandlingspladsleder hhv. en Kriseterapeutisk kontaktperson (KOP). 9

10 At udrykningshold og KOP refererer til Indsatsleder Sundhed på et indsatssted betyder, at der kun kan besluttes tiltag på indsatsstedet efter aftale med Indsatsleder Sundhed. Hvis der fra udrykningshold eller KOP s side vurderes at være behov for ekstra ressourcer, herunder personale på indsatsstedet, er det således ikke tilstrækkeligt at indgå aftale med beredskabslederen fra den enhed, man er afsendt fra. Tilførsel af ressourcer til indsatsstedet skal altid konfereres med Indsatsleder Sundhed. Ressourcerne rekvireres som udgangspunkt af Indsatsleder Sundheds stab via AMK-Vagtcentralen Krisestyring i Lokal Beredskabsstab Lokal Beredskabsstab er en tværfaglig beredskabsstab, der er oprettet i de enkelte politikredse til at varetage den koordinerende anvendelse af relevante beredskabsaktørers ressourcer i tilfælde af større ulykker og katastrofer. Den præhospitale chefvagt vil typisk have plads i Lokal Beredskabsstab på det styrende niveau (politiets operative niveau) eller udpege en forbindelsesofficer jf. D4-dok , mens Region Sjællands Direktion er ansvarlig for at afsende repræsentant, såfremt Lokal Beredskabsstab oprettes på det bestemmende niveau (politiets strategiske niveau). Lokal beredskabsstab ledes af politiet. Udover de kommunale redningsberedskaber, regionens sundhedsberedskab, Totalforsvarsregionen og Beredskabsstyrelsen kan andre myndigheder/virksomheder indkaldes til staben efter behov. Deltagelse i Lokal Beredskabsstab forudsætter sikkerhedsgodkendelse. Ansøgningsprocedure om sikkerhedsgodkendelse for sundhedsberedskabet er beskrevet i retningslinje herom Sundhedsstyrelsens krisestyring Sundhedsstyrelsens krisestab nedsættes, hvis en hændelse ikke vurderes at kunne håndteres effektivt eller hurtigt nok af Sundhedsstyrelsens daglige beredskab. Regionerne informeres, når krise-staben nedsættes. Uden for normal arbejdstid går aktiveringen af Sundhedsstyrelsen gennem embedslægevagten, der vil have ansvaret for de uopsættelige opgaver, indtil Sundhedsstyrelsens krisestab er indkaldt. Såfremt National Operativ Stab og/eller Sundhedsstyrelsens krisestab er nedsat i forbindelse med en beredskabshændelse, intensiveres samarbejdet mellem Sundhedsstyrelsen og regionens AMK-Vagtcentral eksempelvis ved rapportering af situationsmeldinger. Præhospital Chefvagt har ansvaret for besvarelse af Sundhedsstyrelsens udsendte skabelon for situationsrapport. 2.2 Præhospital krisestyring Præhospital krisestyring følger beskrivelse heraf i Plan for præhospital indsats, herunder, at Præhospital Chefvagt o Til enhver tid (24-7) kan kontaktes for ledelsesmæssig stillingstagen eller ageren i forhold til aktivering af sundhedsberedskabet. o Tager stilling til, om der er behov for inddragelse af den præhospitale kriseledelse eller Region Sjællands Direktion, evt. med henblik på fremmøde. 10

11 Den præhospitale kriseledelses opgaver er: o At orientere sig om den foreliggende hændelse og dennes konsekvenser. o At koordinere og lede indsatsen på det præhospitale område, herunder koordinere ressourcer, hvor opgaven udføres efter kontrakt. o At sikre information internt, herunder på det præhospitale område. o At håndtere pressen i forhold til eget ansvarsområde. 2.3 Sygehusenes hhv. Psykiatriens krisestyring De somatiske sygehuse i Region Sjælland er opdelt under 4 sygehusledelser: o Holbæk Sygehus o Nykøbing Sygehus o Næstved, Slagelse og Ringsted Sygehuse o Roskilde og Køge Sygehuse Psykiatrien, Region Sjælland har én fælles ledelse, kaldet Psykiatriledelsen. Når der skrives om sygehusene i dette afsnit gælder det såvel de somatiske sygehuse som Psykiatrien. Sygehusenes krisestyring er beskrevet i sygehusberedskabsplanen for det pågældende sygehus. Om Sygehusets beredskabsstab gælder følgende: o Iværksættes på initiativ af Sygehusledelsen eller på anmodning fra sygehusets beredskabsleder. Beredskabsstabens opgaver er: o At orientere sig om den foreliggende hændelse og dennes konsekvenser (holde løbende kontakt med beredskabsleder). o At koordinere og lede indsatsen for eget sygehus. o At sikre information internt, herunder kontakt til Præhospital Chefvagt. o Evt. at sende repræsentant til Region Sjællands krisestyringsstab. o At håndtere pressen i forhold til eget ansvarsområde. Blokpile illustrerer referenceforhold, mens de tynde pile illustrerer koordinering. Region Sjællands Direktion Beredskabsstab for Sygehus X Præhospital Chefvagt Sygehus X : Beredskabsleder (operationel ledelse) Figur 2.3: Sygehus, krisestyring AMK-Vagtcentralen: AMK-læge med overordnet ansvar for koordination af sundhedsberedskabets indsats 11

12 Sygehusets beredskabsstab kan vælge at oprette et decentralt oplysningskontor på sygehuset, der har til opgave at besvare henvendelser om sygehusets indbragte patienter i relation til aktiveret sundhedsberedskab. Politi-repræsentant hertil rekvireres via AMK-Vagtcentralen, der som udgangspunkt har kontakten med øvrige myndigheder, jf. afsnit Sygehusapotekets hhv. blodbankens krisestyring Sygehusapoteket og blodbanken (Klinisk Immunologisk Afdeling) har hver deres ledelse. Krisestyring fremgår af virksomhedens beredskabsplan. Medicin og blod til et indsatssted vil som udgangspunkt blive rekvireret af AMK-Vagtcentralen via beredskabslederen på et sygehus. Fordelen ved denne procedure er, at de grundlæggende principper for bestilling af medicin og blod i dagligdagen følges. Opgaver i forbindelse med krisestyringen er: o At orientere sig om den foreliggende hændelse og dennes konsekvenser (holde løbende kontakt med sygehusets beredskabsleder). o At koordinere og lede indsatsen for eget område. o At sikre information internt, herunder kontakt til sygehusenes beredskabsstabe. o Evt. at sende repræsentant til Region Sjællands krisestyringsstab. o At håndtere pressen i forhold til eget ansvarsområde. Blokpile illustrerer referenceforhold, mens de tynde pile illustrerer koordinering. Region Sjællands Direktion Kriseledelse for Sygehusapotek hhv. blodbank Beredskabsstab for Sygehus X Præhospital Chefvagt Sygehusapotek hhv. blodbank (operationel) Sygehus X : Beredskabsleder (operationel ledelse) Figur 2.4: Sygehusapotek hhv. blodbank, krisestyring AMK-Vagtcentralen: AMK-læge med overordnet ansvar for koordination af sundhedsberedskabets indsats 2.5 Regional primær sundhedstjeneste, krisestyring Den regionale beredskabsplanlægning for primær sundhedstjeneste omhandler inddragelse af de praktiserende læger i forbindelse med aktiveret sundhedsberedskab. Primær Sundhed, Region Sjælland har ansvaret for kontakten til de praktiserende læger, herunder vagtlæger i Region Sjælland. 12

13 2.6 Kommunal primær sundhedstjeneste, krisestyring Den kommunale beredskabsplanlægning for primær sundhedstjeneste fremgår af de kommunale sundhedsberedskabsplaner. Om samarbejdet mellem AMK-Vagtcentralen og kommunen på det udførende plan (operativt sundhedsberedskab) er det aftalt, at sundhedsberedskabet koordineres via AMK-funktionen, hvilket fremgår af den enkelte kommunes sundhedsberedskabsplan. Det betyder, at AMK Vagtcentralen alarmerer kommunen ved behov for inddragelse af kommunens sundhedsberedskab. Såfremt det kommunale sundhedsberedskab aktiveres uden forudgående alarmering fra AMK-Vagtcentralen (f.eks. gennem det kommunale redningsberedskab), er det aftalt, at den pågældende kommune orienterer AMK- Vagtcentralen om aktivering af det kommunale sundhedsberedskab. Udover samarbejdet på det udførende plan vil såvel region som kommune typisk deltage i Lokal Beredskabsstab på det styrende hhv. det bestemmende niveau. Blokpile illustrerer referenceforhold, mens de tynde pile illustrerer koordinering. Direktion, Kommune X Region Sjællands Direktion Krisestyringsstab for Kommune X Præhospital Chefvagt Kommune X: Operativt sundhedsberedskab. Følgende er meddelt AMK: o Første kontakt (alarmering) o Kontakt til videre samarbejde AMK-Vagtcentralen: AMK-læge med overordnet ansvar for koordination af sundhedsberedskabets indsats Figur 2.4: Kommunalt sundhedsberedskab, krisestyring 13

14 3. Organisation AMK-Vagtcentralen har i tilfælde af større ulykker eller katastrofer det overordnede ansvar for aktivering af sundhedsberedskabet, herunder koordination af regionens samlede, sundhedsfaglige indsats med henblik på at udnytte behandlingsressourcerne optimalt. Derfor skal alle henvendelser fra eksterne samarbejdspartnere og myndigheder vedrørende orientering, varsling eller alarmering af sundhedsberedskabet henvises til og behandles af AMK-Vagtcentralen. AMK-Vagtcentralen koordinerer, men er afhængige af sundhedsberedskabets komponenter, der fremgår af figur 3.1 nedenfor. Hver komponent har jf. afsnit 2 et selvstændigt ansvar for opgaveløsningen inden for eget område. Dertil kommer ansvaret for at samarbejde omkring beredskabsopgaver, som fremgår af dette afsnit (afsnit 3). Ved aktivering af sundhedsberedskabet refererer sundhedsberedskabskomponenterne operativt til AMK- Vagtcentralen. Det betyder, at de komponenter, som AMK-Vagtcentralen alarmerer, har ansvaret for: o Efter aftale med AMK-Vagtcentralen - at løse opgaver som beskrevet i egen beredskabsplan. o At give AMK-Vagtcentralen en tilbagemelding, såfremt aftalte opgaver ikke kan løses. Primær Sundhed Praktiserende lægers deltagelse i sundhedsberedskab AMK-Vagtcentralen: Akut Medicinsk Koordination Sundhedsberedskabets indgang Indsatsleder Sundhed Øverst ansvarlige for sundhedsberedskabet på indsatsstedet Sygehusberedskab X Præhospitalt beredskab Kommunalt sundhedsberedskab Blodbank Sygehusapo tek Figur 3.1: Sundhedsberedskabets komponenter 3.1 Aktivering af sundhedsberedskabet Kun AMK-Vagtcentralen kan aktivere sundhedsberedskabet. Det er AMK-lægens ansvar at vurdere, om dette skal ske, med udgangspunkt i beredskabshændelsens størrelse og øvrige omstændigheder. Præhospitalt Centers ledelse kan via Præhospital Chefvagt foranledige beredskabsniveauet øget, såfremt dette findes hensigtsmæssigt/påkrævet. Aktivering af sundhedsberedskabet sker som udgangspunkt ved: o Forventning/vished om 6 eller flere tilskadekomne. o Ulykker/akutte hændelser, der kan forventes at udvikle sig, så sundhedssektoren sættes under pres. 14

15 3.1.1 Beredskabshændelser, uden involvering af sundhedsberedskabet Sundhedsberedskabet er ikke involveret i alle større beredskabshændelser, idet AMK-Vagtcentralen udelukkende alarmeres ved mange akut syge/tilskadekomne. Det er derfor væsentligt, at øvrige beredskabsparter orienterer AMK-Vagtcentralen, hvor der er aspekter, der udgør en sundhedsmæssig risiko for befolkningen og dermed kan sætte sundhedssektoren under pres. AMK-Vagtcentralen kan, uanset om sundhedsberedskabet er aktiveret, videreformidle beredskabsmeddelelser til øvrige komponenter i sundhedsberedskabet fra fx politi og redningsberedskab: o Om drikkevandsforurening til praktiserende læger/sygehuse i et afgrænset område. o Om giftigt røgudvikling ved store brande til praktiserende læger/sygehuse i et afgrænset område. 3.2 Forskel på dagligdags-rutiner og aktiveret sundhedsberedskab Ved aktiveret sundhedsberedskab er det vigtigt, at opgaveløsningen så vidt muligt håndteres med udgangspunkt i dagligdags-procedurer. I en presset situation er det væsentligt, at planlagte opskaleringer i behandlingsressourcerne sker ud fra dette sundhedsberedskabsprincip (lighedsprincippet). Aktiveret sundhedsberedskab indebærer derfor, at alle komponenter iværksætter egen beredskabskabsplan med udgangspunkt i lighedsprincippet. Dertil kommer, at aktiveret sundhedsberedskab betyder, at koordination af ressourcerne bliver et centralt emne, især hvis der er tale om ulykker/katastrofer, der forårsager et så stort antal tilskadekomne at regionens behandlingsressourcer ikke slår til. Regionens AMK-Vagtcentral har med AMK-funktionen ansvaret for den samlede koordination af sundhedsberedskabets ressourcer. For at denne koordination lykkes er det væsentligt, at alle sundhedsberedskabets komponenter indarbejder beredskabsrutiner, der understøtter denne koordination. Netop fordi regionens AMK-Vagtcentral er indgang til sundhedsberedskabet, og har ansvaret for koordination, er det en balancegang, hvilke beslutninger AMK-Vagtcentralen skal tage stilling til. Det er vigtigt ikke at skabe en flaskehals i AMK-Vagtcentralen, der forårsager handlingslammelse. Omvendt er det væsentligt, at komponenterne ved aktiveret sundhedsberedskab koordinerer med AMK-Vagtcentralen ved forhold, der påvirker modtagelsen og/eller behandlingen af akutte patienter. Ved aktiveret sundhedsberedskab er der skærpet opmærksomhed på, at AMK-Vagtcentralens personale, som de eneste, har bemyndigelse til: o o At visitere patienter fra den aktuelle beredskabshændelse. At indgå aftaler med de øvrige beredskabsparter, herunder politi og beredskabsstyrelsen om bistand til at løfte beredskabsopgaver. Alle komponenter i sundhedsberedskabet har i tråd med dette et ansvar for at orientere, varsle og/eller alarmere AMK-Vagtcentralen ved: o Større eller særlige akutte hændelser der forventes at have generel sundhedsfaglig interesse eller betydning for regionens sundhedsberedskab. o I alle tilfælde, hvor egen beredskabsplan aktiveres Intern informationshåndtering Region Sjællands kommunikationsstab bistår med udmelding af information til regionens medarbejdere/afdelinger ved aktiveret sundhedsberedskab. Informationshåndteringen sker i samarbejde med AMK-Vagtcentralen via Præhospital Chefvagt eller Direktionen. 15

16 Enhver af Sundhedsberedskabets komponenter har et selvstændigt ansvar for at informere egne medarbejdere i relevant omfang, også ved aktiveret sundhedsberedskab. Det bør dog altid overvejes, om det vil være formålstjenligt at inddrage kommunikationsstaben. Såfremt der ønskes information til flere af sundhedsberedskabets komponenter, kontaktes AMK-Vagtcentralen med henblik på koordination af de interne informationsudmeldinger Pressehåndtering Pressekontakt i indsatsområdet og/eller om den samlede situation i kaosfasen er en politiopgave. Efterfølgende er det op til Præhospital Chefvagt - evt. i samarbejde med Direktionen at udtale sig om Region Sjællands samlede håndtering af beredskabshændelsen. Region Sjællands pressestab bistår med udmelding af information til borgere via nyhedsmedier ved aktiveret sundhedsberedskab. Pressehåndtering sker ligeledes i samarbejde med AMK-Vagtcentralen via Præhospital Chefvagt eller Direktionen. Enhver af Sundhedsberedskabets komponenter har et selvstændigt ansvar for udtalelser om egne opgaver/forhold, også ved aktiveret sundhedsberedskab. Det bør dog altid overvejes, om det vil være formålstjenligt at inddrage pressestaben. 16

17 4. Bemanding og materiel/udstyr Ved aktivering af sundhedsberedskabet kan AMK-lægen vælge at køre af sted som Indsatsleder Sundhed, ISL-SU. Sundhedsfaglig visitator, paramediciner fungerer som ISL-SU assistent, og koordinerer Indsatsleder Sundheds stabsfunktioner på indsatsstedet. AMK-Vagtcentralen er ved aktiveret sundhedsberedskab bemandet med følgende funktioner: o AMK-sygeplejerske o AMK-læge (beredskabsvagt varetager denne funktion, såfremt tilstedeværende AMK-læge afsendes som Indsatsleder Sundhed til indsatsstedet) o Teknisk disponent, TKD Akut medicinsk koordination bygger på beredskabet fra sundhedsberedskabets komponenter, som det vil blive gennemgået i det følgende. 4.1 Præhospitale ressourcer ved aktiveret sundhedsberedskab I dette afsnit beskrives de præhospitale ressourcer, der anvendes i forbindelse med Akut Medicinsk Koordination Personale og faciliteter AMK-funktionen varetages af præhospitalt personale og benytter sig af præhospitale faciliteter. Det betyder, at den præhospitale beredskabsplan er en grundpille for Plan for Akut Medicinsk Koordination. Præhospitale procedurer, som beskrevet i plan for præhospital indsats følges således ved: o Mangel på personale o Nedbrud af it- og telesystemer o Hændelser, der forårsager skade på bygning eller bygningsinstallationer Mobile præhospitale ressourcer De mobile præhospitale ressourcer har en væsentlig funktion for Akut Medicinsk Koordination i og med, at de er til stede på indsatsstedet. Ved koordinationen får primært følgende præhospitale ressourcer med akutfunktioner betydning: o Ambulancer o Akutbiler o Akutlægebil o Akutlægehelikopter o Flextrafik (akut siddende patientbefordring) Den præhospitale håndtering er første led i sundhedsberedskabet. Patienterne håndteres som beskrevet i retningslinjer for det præhospitale område, idet enkelte procedurer ændres ved større ulykker, herunder aktiveret sundhedsberedskab, jf. afsnit Præhospitale koordinationsfunktioner på indsatsstedet Ud over Indsatsleder Sundhed og dennes assistent, har følgende præhospitale funktioner en særlig rolle ved aktiveret sundhedsberedskab: o Akuthelikopterlægen: Såfremt akutlægehelikopteren er visiteret til indsats, hvor sundhedsberedskabet aktiveres, fungerer akuthelikopterlægen som Indsatsleder Sundhed, indtil regional Indsatsleder Sundhed er fremme. 17

18 o o Ambulancepersonale, første ambulance på indsatsstedet: Redderen med den højeste kompetence på den først ankomne ambulance eller akutbil varetager en funktion som ambulanceleder. Stationsledere, ambulanceoperatør: Ved større ulykker, kan stationslederne rekvireres som vagthavende leder - ambulance. Indsatsleder Sundhed har som de øvrige indsatsledere mulighed for oprettelse af en stab på indsatsstedet. ISL-SU assistent koordinerer stabsfunktioner, hvor eksempelvis udrykningsholds behandlingspladsleder, psykiatrisk kontaktperson (KOP) og vagthavende leder ambulance kan indgå. 4.2 Ressourcer fra somatiske sygehuse ved aktiveret sundhedsberedskab I dette afsnit beskrives ressourcer fra regionens somatiske sygehuse, der anvendes i forbindelse med Akut Medicinsk Koordination. AMK-Vagtcentralens indledende kontakt til sygehusene sker til SINE-radio (eller alarmtelefon) på Akutafdelinger/-modtagelser, hvor det besluttes, om sygehusberedskabet skal aktiveres. På baggrund af AMK-Vagtcentralens orientering, varsling eller alarmering til sygehusene, beslutter beredskabslederen, hvilket beredskabstrin sygehusberedskabet skal iværksætte. Ved aktiveret sundhedsberedskab vil kontakten mellem AMK-Vagtcentralen og sygehuset primært ske via sygehusets beredskabsleder, jf. sygehusberedskabsplanen Akutmodtagelse af ambulanceindbragte patienter Sygehusenes modtagelse af tilskadekomne er en vigtig del af det aktiverede sundhedsberedskab. Som i dagligdagen anvendes principperne i Præhospitalt Centers kørselsvejledning idet der er særlige principper for fordeling af patienter ved 2 eller flere alvorligt tilskadekomne. På sygehusene modtages de ambulanceindbragte patienter fra indsatsstedet på enten akutafdelingerne i Holbæk, Køge, Slagelse og Nykøbing F eller akutmodtagelserne i Næstved og Roskilde. Som udgangspunkt kan hver af regionens akutafdelinger modtage 2 alvorligt tilskadekomne og eventuelt yderligere én patient efter 30 minutter. Hertil kommer de lettere tilskadekomne, der modtages på såvel akutmodtagelser som -afdelinger. Ved aktiveret sundhedsberedskab er det udelukkende AMK-Vagtcentralen, der har mandat til at fordele patienterne. Sygehusene er derfor forpligtet til at koordinere med AMK-Vagtcentralen, såfremt de ikke kan modtage de meldte patienter Akutmodtagelse af selvhenvendere Sygehusene kan opleve, at en større ulykke/beredskabshændelse medfører et antal selvhenvendere til sygehuset. I Region Sjælland skal patienterne altid ringe på akuttelefonen, hvor patienten visiteres til skadestue eller skadeklinik. Opkald på akuttelefonen håndteres efter sygehusberedskabsmodul om skærpet visitation, såfremt sygehusberedskabet er aktiveret. Såfremt ikke-visiterede selvhenvendere møder op, er det - som i dagligdagen - ud fra patientens tilstand op til sygehuset at vurdere, om patienten behandles på det pågældende sygehus, eller om der via AMK- Vagtcentralen rekvireres en ambulance. Uanset henvendelsesform og efterfølgende visitation er det vigtigt at registrere henvendelsen som hørende til den pågældende beredskabshændelse. 18

19 4.2.3 Udrykningshold Udsendelse af udrykningshold kan ske fra sygehuse med akutafdeling. Udrykningshold har til opgave at behandle patienter på indsatsstedet. Indsatsleder Sundhed træffer de overordnede principper for triagering. Udrykningshold refererer til Indsatsleder Sundhed på indsatsstedet (via behandlingspladsleder), men organisatorisk til sygehusets beredskabsleder (se afsnit for uddybning heraf) Medicin, utensilier og blod Medicin (inklusiv medicinske gasser), utensilier og blod udleveres som udgangspunkt af sygehusene, såfremt det efterspørges på indsatsstedet. Udleveringen aftales mellem AMK-Vagtcentralen og sygehusets akutafdeling eller beredskabsleder, hvis sygehusberedskabet er aktiveret. Ved ekstraordinær udskrivning af patienter i forbindelse med aktiveret sundhedsberedskab, jf. afsnit er det aftalt, at sygehusene udleverer medicin og utensilier til patienten til 2 dage (ved særlig medicin eller utensilier til mere end 2 dage). Ved massevaccination (af såvel risikogrupper som hele befolkningen), fordeles vaccinen og profylakse efter Sundhedsstyrelsens udmeldinger CBRNE-planlægning Inden for beredskabsområdet kan der skelnes mellem konventionelle hændelser og de såkaldte CBRNEhændelser, der er forårsaget af kemiske stoffer (C), biologisk materiale hhv. smitsomme eller overførbare sygdomme (B), radiologisk materiale (R), nukleart materiale (N) og eksplosivstoffer (E). Forurenede tilskadekomne Forurenede tilskadekomne renses på indsatsstedet inden ambulancetransport. Forurenede selvhenvendere Sygehusberedskabets anvisninger følges o Ved skallukning af sygehuset, så forurenede selvhenvendere forhindres i at komme ind. o Ved rensning af forurenede selvhenvendere. Almen farlig smitsom sygdom Der er på tværs af regionens sygehuse aftalt visitation for patienter, der udviser symptomer på almen farlig smitsom sygdom, jf. Epidemilovens liste A og B -sygdomme Ekstraordinær udskrivning Sygehusene kan ved aktiveret sundhedsberedskab vælge at udskrive patienter ekstraordinært for at skabe plads til et stort antal tilskadekomne. Dette er også en procedure, der anvendes i dagligdagen. Ved aktiveret sundhedsberedskab er det dog en AMK-opgave at rette henvendelse til kommunerne vedrørende ekstraordinær udskrivning, jf. afsnit

20 Sygehusene har ved ekstraordinær udskrivning ansvaret for: o Rekvirering af kørsel fra regionens befordringsservice til et udpeget plejecenter i hver kommune. o At udlevering af journaloplysninger, behandlingsplan, medicin og utensilier følger aftalen ved ekstraordinær udskrivning (se ovenfor vedrørende medicin og utensilier). o At kommunen får udleveret kontaktoplysninger til udskrivende afdeling Karantænesætning Sygehusene alarmeres af AMK-Vagtcentralen ved inddragelse heri. Særskilt karantæneplan foreligger som bilag til Region Sjællands sundhedsberedskabsplan, hvor denne inddragelse fremgår. 4.3 Psykiatri-ressourcer ved aktiveret sundhedsberedskab I dette afsnit beskrives ressourcer fra regionens psykiatri, der anvendes i forbindelse med Akut Medicinsk Koordination Kriseterapeutisk kontaktperson (KOP) Psykiatriens beredskabsledelse kan sende en Kriseterapeutisk kontaktperson (KOP) ud til indsatsstedet som ressourceperson for indsatsledelsen. KOP refererer til Indsatsleder Sundhed på indsatsstedet, men organisatorisk til psykiatriens beredskabsleder (se afsnit for uddybning heraf) Kriseteams Psykiatrien har mulighed for at udsende kriseteam til et, af indsatsledelsen udpeget, lokale (fx Evakueringsog Pårørende Center), der kan fungere som modtagelsessted. Kriseteams har til opgave at yde krisestøttende indsats bestående af umiddelbar omsorg, praktisk hjælp og information om såvel krisereaktioner som mulighed for yderligere hjælp. Kriseteams refererer til psykiatrisk kontaktperson Opfølgende kriseterapeutisk indsats Psykiatriens krisestab har ansvar for at udarbejde handleplan for den opfølgende kriseterapeutiske indsats på baggrund af den konkrete hændelse, når psykiatrien har været inddraget ved aktiveret sundhedsberedskab. Formålet med handleplanen er at sikre den videre kriseterapeutiske indsats og kontinuiteten til akutfasen. 4.4 Sygehusapotekets hhv. blodbankens (Klinisk immunologisk afdelings) ressourcer ved aktiveret sundhedsberedskab Såfremt der er behov for ressourcer fra sygehusapoteket eller blodbanken i forbindelse med Akut Medicinsk Koordination, rekvireres dette via sygehusene jf. afsnit Der er her lagt vægt på, at sygehusene i dagligdagen rekvirerer medicin og blod. For at undgå unødig forvirring ved aktiveret sundhedsberedskab tages udgangspunkt i dagligdagsprocedurerne. 4.5 Regional primær sundhedstjeneste, ressourcer ved aktiveret sundhedsberedskab I dette afsnit beskrives ressourcer fra praktiserende læger, privat praktiserende speciallæger og lægevagtsystemet, der anvendes i forbindelse med Akut Medicinsk Koordination. Denne gruppe af læger kan i øvrigt have sundhedsberedskabsopgaver efter aftale med kommunerne. 20

21 4.5.1 Praktiserende lægers opgave ved aktiveret sundhedsberedskab Alle praktiserende læger forventes: o At medvirke til at formindske indlæggelsesbehovet i sygehusvæsenet under længerevarende beredskabshændelsesforløb. Beredskabsmeddelelser af relevans vil tilgå de praktiserende læger og vagtlægesystemet fra AMK-Vagtcentralen via Primær Sundhed, jf. afsnit 2.5. o At tilse egne patienter efter ekstraordinær udskrivning. Patienter, der er plejekrævende, vil blive udskrevet i samarbejde med bopælskommunen. Advis om behovet for lægetilsyn samt oplysning om patientens lokation vil tilgå den praktiserende læge fra kommunen. Praktiserende læger varetager disse opgaver i tidsrummet Uden for dette tidsrum varetages opgaverne af Region Sjællands vagtlægesystem Ekstraordinære opgaver, praktiserende læger Efter aftale med AMK-Vagtcentralen kan praktiserende læger inddrages. Primær Sundheds bilag til sundhedsberedskabsplanen om inddragelse af praktiserende læger i sundhedsberedskabet følges, herunder for ekstraordinær åbning af egen praksis, hvor patienter med bagatelskader vil kunne modtages Massevaccinationer De praktiserende læger medvirker efter aftale med regionen ved massevaccinationer. Sundhedsstyrelsen udmelder beslutning, herunder om der er tale om massevaccination af risikogrupper eller massevaccination af hele befolkningen. I forhold til inddragelse af praktiserende læger henvises til Primær Sundheds bilag til sundhedsberedskabsplanen herom. AMK-Vagtcentralen videreformidler beredskabsmeddelelser fra Sundhedsstyrelsen til Primær Sundhed ved begge former for massevaccination. Ved massevaccination af hele befolkningen videreformidles beslutning herom til kommunalt sundhedsberedskab. 4.6 Kommunal primær sundhedstjeneste, ressourcer ved aktiveret sundhedsberedskab I dette afsnit beskrives ressourcer fra kommunalt sundhedsberedskab, der anvendes i forbindelse med Akut Medicinsk Koordination Aflastning af sygehusene, borgere i kommunen Såfremt sygehusene må aflyse elektiv behandling i forbindelse med aktiveret sundhedsberedskab meddeles kommunerne via AMK-Vagtcentralen, at de forventes at aflaste i forhold til egne borgere med tilknytning til hjemmeplejen. Scenarier, hvor dette ses som en mulighed: o Ved pandemier og andre længerevarende forløb, der sætter sygehusenes kapacitet under pres. o Ved ufremkommelige veje (ekstreme vejrsituationer) Ekstraordinær udskrivning Patienter kan hjemsendes for at skabe plads til akut behandlingskrævende patienter. Dette ses som en mulighed ved beredskabshændelser med mange svært tilskadekomne. Ved ekstraordinær udskrivning i forbindelse med aktiveret sundhedsberedskab er der jf. afsnit aftalt følgende mellem regionen og kommunerne: o Der køres borgere til én samlet destination i hver kommune 21

22 o o o Der udleveres medicin og utensilier til 2 dage (ved særlig medicin/utensilier evt. til længere tid) Der udleveres journalkopi, kortfattet behandlingsplan og medicinkardex fra sygehuset Der udleveres kontaktoplysninger til udskrivende afdeling Krisestøttende beredskab Kommunen har som en del af sin sundhedsberedskabsplanlægning pligt til at planlægge for krisestøttende beredskab i den akutte del af en beredskabshændelse Karantænesætning eller massevaccination Kommunen alarmeres af AMK-Vagtcentralen, ved modtagelse fra Sundhedsstyrelsen af beslutning om massevaccination af hele befolkningen, hvorefter kommunerne har ansvaret for at indkalde befolkningen til dertil indrettede massevaccinationscentre jf. afsnit Massevaccination Den praktiske del af massevaccination af hele befolkningen ligger hos kommunerne. 22

23 5. Procedurer, akut medicinsk koordination Tabel 5.1 herunder er et overblik over procedurer for Akut Medicinsk Koordination ved aktiveret sundhedsberedskab. Akut Medicinsk Koordination o Aktiveringsplan o Actioncards ved aktiveret sundhedsberedskab, AMK-Vagtcentralen, herunder CBRNEbilag o Videreformidling af oplysninger for beredskabet o AMK-reaktion, decentrale oplysningskontorer AMK-personale/-faciliteter o Beredskabsplan, Præhospitalt Center o AMK-lægernes funktion i Præhospitalt Center o Arbejdsplan for sundhedsfaglige visitatorer ved AMK-vagtcentralen o Fejlretning og support på alle systemer vedr. AMK-Vagtcentralen Skadestedshåndtering o Større hændelser, skadestedshåndtering o Triageprincipper ved en beredskabshændelse, præhospitalt Somatiske sygehuse, snitflader o Fordeling af patienter med alvorlig tilskadekomst, på Regionens akutsygehuse o Rekvirering af udrykningshold i Region Sjælland/sygehusene Dokumentation o Minut- og Døgnrapporter o Beredskabshændelser, opsamling og evaluering Tabel

24 6. Vedligeholdelse af kompetencer Funktioner og procedurer ved aktivering af sundhedsberedskabet øves internt i AMK-Vagtcentralen. Herudover inddrages AMK-Vagtcentralen i lokale, regionale og nationale øvelsesaktiviteter, som redningsberedskaber, politikredse og øvrige interessenter arrangerer for træning af samspillet. 24

25 7 Kvalitetssikring Dette afsnit beskriver hvordan arbejdet omkring kvalitetssikring af de præhospitale funktioner med deraf følgende læringspunkter, overføres til plan for Akut Medicinsk Koordination. 7.1 Samarbejde om snitflader Der afholdes løbende møder om snitflader mellem det præhospitale område og de øvrige sundhedsberedskabskomponenter. Endvidere er koordinationen af sygehusenes beredskabsplanlægning (herunder Psykiatriens) placeret i beredskabssekretariatet i Præhospitalt Center. Derved sikres en sammenhæng til det præhospitale område og AMK-funktionen. 7.2 Evaluering Præhospitalt Center følger kvalitetscirklen, som er illustreret i denne figur: Efter aktiveret sundhedsberedskab vurderer Præhospital Chefvagt behovet for evalueringer, hvor læringspunkter kan føre til et kvalitetsløft. Præhospitalt Centers ledelse tilser, at retningslinjer og planer rettes til i overensstemmelse med ændrede procedurer. 7.3 Revidering af Plan for Akut Medicinsk Koordination For at sikre planens operationalitet og kvalitet vil Plan for Akut Medicinsk Koordination være at opfatte som et dynamisk dokument. Planen revideres derfor efter behov, og gennemgås som minimum 1 gang om året. Chefgruppen i Præhospitalt Center har ansvar for, at løbende rettelser tilføjes, og at den årlige plangennemgang igangsættes i årets første kvartal. Ved ændringer fremsendes Plan for Akut Medicinsk Koordination til chefgruppen i Præhospitalt Center for godkendelse. 25

26 7.3.1 Versionsstyring Det bemærkes, at Plan for Akut Medicinsk Koordination er versions- og datostyret for at undgå forvirring i forhold til reviderede, nyere versioner af planen. 26