Krudttårnet. Søværnet i Frederikshavn. KRUDTTÅRNET 1 Februar 2004 Nr. 1 9.årgang

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Krudttårnet. Søværnet i Frederikshavn. KRUDTTÅRNET 1 Februar 2004 Nr. 1 9.årgang"

Transkript

1 Krudttårnet Søværnet i Frederikshavn KRUDTTÅRNET 1 Februar 2004 Nr. 1 9.årgang

2 INDHOLD Nr KD Jes Thomsen holder tale ved Tordenskiolds dødssted læs side Vandgymnastik - Sund skole Uddannelse til sergent To Flådestationer 8 Tordenskiolds dødssted Ny Søredning- og Navigationstræner læs side Nye trænerfaciliteter på AIS Har du Stress!! Kronborg på Joint Maritime Course 16 Fra dæksdreng til politiker Whiskysmagning læs side Fælles materielmyndighed Syv SID ere kan nu kalde sig svende 21 Serviceuddannelsen 22 Danskundervisning bærer frugt Nye Svende læs side 20 Forside: Kronborgs besætning på fisketur. Bagside: Tordenskiold knæler ved mindesmærket, på stedet hvor han blev dræbt! Juletræsfest Personelnyt 2 KRUDTTÅRNET

3 Vandgymnastik Tekst: Lilian Jørgensen Foto: Thomas Lund Pigerne er i sving, ikke med kosten, men med gymnastikken. Efter anstrengelserne er det rart at slappe af i det varme boblebad. Som noget nyt er rengøringsas-sistenterne startet med vandgymnastik på Hotel Frederikshavn. Hver mandag mødes pigerne med en instruktør fra Folkeligt oplysningsforbund, til en times træning. Grunden til dette er forebyggelse af dårlig ryg, muskelsmerter og nedslidning. Efter endt træning samles pigerne i det varme boblebad, hvor der gives en gang massage i det varme vand, sammen med lidt hyggeligt samvær. Af Leif R. Jensen, Søværnets Havarikursus. Sund Skole Primo september 2003 startede projekt SUND SKOLE ved Søværnets Teknikskole, Havarikursus. Der er indgået kontrakt med firmaet HELZA, som er specialiseret i alternative behandlinger under mottoet sundhed og livskvalitet gennem helhed. Projektet indeholder bl.a. tilbud om behandlinger af zoneterapeut og behandlinger af massør, som skiftevis er i Hvims hver anden onsdag. Behandlinger tager udgangspunkt i den enkeltes sundhedstilstand, dvs. hver enkelt har indledningsvis udfyldt et spørgeskema, hvor diverse lidelser er opremset. Ved den første behandling finder patienten så ud af, at man faktisk har flere lidelser (spændinger m.v.) end man gik og troede. Til den første zonebehandling, er der mange, som lige skal have fordommene rykket en smule; hvem tror, at terapeuten, ved at trykke på nogle punkter under fødderne, kan behandle nyre, nakke, ryg mv. Pludselig udbryder behandleren du har nok lidt nyresten, jeg masserer lige punktet her (under fødderne!?!?!?!?!?). Massagen kan flere forholde sig til, da massøren behandler området, hvor det gør ondt, direkte. Udover massage og zoneterapi giver behandlerne også gode råd om arbejdsstillinger og kostvaner. Grundet skolens arbejdsrytme (der er trods alt elever, som har krav på undervisning ind imellem) kræver det lidt fleksibilitet fra kolleger, når f.eks. instruktører og hjælpeinstruktører fra brandpladsen skal have behandlinger, da det er påkrævet, at de er på pladsen, når eleverne skal lære at slukke brande. Generelt er der dog stor tilfredshed blandt det personel, som har taget imod tilbudet om behandlinger. Primo 2004 udvides SUND SKOLE til at omfatte tilbud om rygeafvænning, samt indretning af kondirum. KRUDTTÅRNET 3

4 Uddannelse til Sergent af stampersonellinien Efter pinsedag mødte 24 forhåbningsfulde unge mennesker, fordelt på 22 drenge og 2 piger, op på Søværnets Sergent- og Reserveofficersskole, med henblik på i den kommende tid at skulle gennemgå sergentgrunduddannelsen. Tekst: Premierløjtnant Rikke Stenbæk Foto: Chefsergent Claus J. Gustafsen Nye indtryk og veje Den første uge af elevernes ophold på SRS var noget atypisk idet det var et kursus fra Fakultet for Militærpsykologi, Ledelse og Pædagogik (FMLP), der i korte træk gik ud på at lære en masse om sig selv, lære de andre at kende, lære hvordan man kommunikerer, hvordan vi betragter os selv og andre, lære noget om roller, holdninger og fordomme og om hvor stor en betydning de begreber egentlig har for vores personlighed og meget mere. En anden ting der var unormalt, i forhold til de fleste andre kurser var, at det foregik i civilt tøj, alle som en, lærere som elever. Dette var med til, at eleverne slappede af, kunne være sig selv, og de så lærerne som almindelige mennesker i cowboybukser og t-shirt i stedet for uniform. Dett gjorde, at da eleverne mødtes igen efter sommerferien og 2 uger på Søværnets Havariskole, kendte de alle sammen hinanden, og vi kunne simpelthen bare gå i gang med det, det hele handlede om. en ferielejr, men én ting er teori - en anden ting praksis, og de fleste vil sikkert give mig ret i, at man lærer ofte mere og hurtigere af, at stå med klumpen selv, frem for kun at høre om den. Derfor, de ting eleverne har foretaget sig ved siden af det teoretiske, har været for at vise hvordan det teoretiske fungerer i praksis - altså lære på egen krop. Efter nogle få ugers teori, hvor skolens lærere stod for undervisningen, var det elevernes tur. Alle har haft indtil flere gange hvor de har været på i forskellige fag, lederskab, undervisningslære, militær optræden, tjenestekendskab osv. Eleverne fik hver nogle emner i det enkelte fags pensum, som de skulle undervise resten af klassen i, og efter hver lektion fik eleven en tilbagemelding fra lærere og kollegaerne i klassen vedrørende både det faglige og det undervisningsmæssige. De fleste var rystende nervøse de første par gange de stod bag kateteret, men alle endte med at føle sig rimelig godt tilpas oppe ved tavlen. På eskursion I løbet af uddannelsen har eleverne været på 2 ekskursioner hov eleverne selv stod for det hele, bestilling af kørsel, frokost, besøgsaftaler, udfærdigelse af diverse skrivelser osv. Alt dette for at knytte fagene tjenestekendskab, skrivelsers udfærdigelser og lederskab sammen, og det gav eleverne en ide om, at man ikke bare lige sådan arrangerer en heldagstur. Prøv dig selv af En anden speciel oplevelse for eleverne var ledertræningsugen. En uge, hvor eleverne sov under åben himmel, frøs, blev trætte og våde, og prøvede mange ting som ikke er hverdagsting for de fleste. Formålet med denne uge var, at give eleverne en oplevelse af sig selv som leder og som menigt medlem af en gruppe under opgaveløsning i anderledes omgivelser end skolemiljøet. Og eleverne kom da også ud for mange mærkelige ting: der blev bygget fuglekasser, sejlet 6 km. I gummibåd, 6 km. Travetur på stranden, overnatning nær en kirkegård, trave igennem en kold å, rapelling (nedstigning ved hjælp af et reb) fra forskellige steder, udspring fra HVIDBJØRNEN i havnen, kommandokravl, og mange andre ting. De fleste fik flyttet nogle grænser, ikke Oplevelser i efteråret I løbet af efteråret har eleverne oplevet mange ting. Jeg vil ikke komme ind på hvad der er lært i hvilke fag, men derimod fortælle lidt mere om de ting eleverne har foretaget sig under opholdet. Det kan måske lyde lidt som 4 KRUDTTÅRNET

5 kun højdeskræk og vandskræk blev overvundet, men også mørkeræd, natteblindhed, tålmodighed, tolerance, smertetærskler, sult, smøger, kaffe, cola o.s.v Nogle enkelte havde det bare som blommen i et æg, og udtalte efter at ugens strabadser var overstået, at de gerne havde forsat 14 dage til. Prøv det indlærte af Endelig som noget helt nyt, blev der afholdt en projektuge for eleverne. En uge der ikke indeholdt normal under- De to hold sergenter til udnævnelses paraden. visning, men hvor eleverne så sandelig lærte mange ting alligevel. Udgangspunktet var mellemlederen, instruktøren, vagtassistenten. Alle tre funktioner som eleverne vil komme til at stifte bekendtskab med før eller senere. Eleverne fik i løbet af ugen udstukket nogle stikord, og skulle så selv stå for resten. Et eksempel fra ugen kunne være: Du er vagtassistent på LINDORMEN, og I ligger i fremmed havn. Du har sammen med vagthavende officer aftalt, at I skal køre en lille brandøvelse for vagtholdet. Planlæg, tilrettelæg, gennemfør og kontrollér denne øvelse. Opgaven for eleverne var så, at skulle planlægge denne lille øvelse, indhente diverse tilladelser, oplysninger fra forskellige bestemmelser (som for eksempel: må man egentlig bruge hejsebårer under øvelser mere?), tilrettelægge hvem gør hvad hvornår, hvordan og hvorhenne. Og højdepunktet var jo så selvfølgelig, når det så skulle gennemføres, fungerede det egentligt det de selv havde planlagt, hvad gik godt og hvad gik skidt? Militært Modeshow Højdepunktet på hele ugen var et modeshow om fredagen. Eleverne havde fået til opgave, at planlægge et arrangement indeholdende et modeshow, faldereb, skansevagt og fanemarch, og alt dette skulle fremvises for skolens stab om fredagen. Det pudsige var, at Søværnet tilfældigvis den fredag holdt Chef-møde på skolen, så de blev naturligvis også inviteret med til showet. Eleverne knoklede som arbejdsheste hele ugen på at blive færdige til om fredagen, og da den store dag oprandt, var der en vis nervøsitet at spore hos mange af dem. Det største spørgsmål gik på: Mon Admiralen og alle de andre chefer kommer og kigger? - og det gjorde de. Alle inviterede indfandt sig i sportshallen. Admiralen fik faldereb og skansevagt, og derefter gik modeshowet i gang. Eleverne havde lånt lysudstyr ved MARTIN-gruppen og sløringsnet hos marinekasernen, og havde omdannet det meste af hallen til en camouflage-catwalk, hvor eleverne fremviste de forskellige uniformstyper der findes for en mellemleder. Derefter blev gjort klar til fanemarch med musik og det hele, og da det var færdigt, var selve arrangementet slut. En meget stor oplevelse for alle de inviterede, og det lød da også rundt om i krogene, at så meget ceremoniel, og så veludført, havde de sjældent set på en dag. For eleverne var det en succesafslutning på en god uge - en uge der havde givet dem et lille indblik i, hvor vigtig en god planlægning og tilrettelæggelse er, for at gennemførelsen skal blive en succes. Året sluttede med udnævnelsen til sergent 19 DEC mænd og 2 kvinder blev udnævnt til sergenter af Kommandør Henrik Andersen fra Søværnets operative kommando, under overværelse af knap 100 pårørende til eleverne. Det var en stor dag for de nyudnævnte sergenter, som nu alle går en fremtid i møde med nye opgaver og masser af udfordringer, og jeg vil gerne ønske dem alle held og lykke med deres fremtidige virke som mellemleder. KRUDTTÅRNET 5

6 To Flådestationer Danmark skal stadig have to Flådestationer. Sådan melder Forsvarskommandoen og politikerne ud. Det lyder jo meget godt, men hvad er det så for nogle flådestationer der skal være? Tekst: Fællestillidsmand Carsten Mathiasen Foto: Chefsergent Claus J. Gustafsen Søværnets Materiel Kommando spiller ud Efter det udspil som Søværnets materiel kommando (SMK) har lagt for dagen, så tyder alt på, at dagsordnen er en anden, end den man melder ud. Hvor ofte har vi ikke hørt om de to flådestationer, der skal være i indbyrdes balance? Så sent som i juni måned stod ledelsen fra SMK og fremlagde tal om, hvor stor Flådestation Frederikshavns (FLS FRH) Tekniske Afdeling ville være i forhold til Flådestation Korsør (FLS KOR), når vi nåede Den ubalance kunne man sandelig ikke have, men samme kommando er af den mening, at der vil kunne spares ved at flytte kompetencer fra den ene flådestation til den anden, uden dog at ligge nogen form for analyse eller dokumentation frem i det notat som pt. er blevet udarbejdet. Ifølge notat vil man ikke blot flytte kompetencerne, men man vil lave en skævvridning imellem flådestationernes tekniske afdelinger således, at FLS KOR bestrider kompetencerne på det militærspecifikke og så kan vi få det som man beskriver, kan laves eksternt. (ud-liciteres) Samtidig påpeger man, hvordan normtallene i produktionen skal se ud på de to flådestationer, hvilket vil betyde drastiske nedskæringer i Frederikshavn, mens det vil være en kraftig opnormering i Korsør. (hvor blev balancen af?) Det kan undre en, at vores arbejdsgiver SMK, op til hvert forsvarsforlig kommer med udmeldinger om nedskæringer, hvor man især fokusere på produktionen, lige som det kan undre, at der nedsættes arbejdsgrupper på flådestationerne, der skal udarbejde forslag, hvorefter kommandoen tager sine egne beslutninger, langt væk fra den oprindelige opgave som var udstukket Set med en Fællestillidsmands øjne Man sidder faktisk med den fornemmelse at Søværnets materiel kommando mener, der kun forekommer effektiviseringer når de griber drastisk ind Når jeg tænker på hvordan FLS FRH har udarbejdet rapporter om, hvordan der kunne effektiviseres og rationaliseres i den mellemliggende periode så virker det grotesk. En saglig og veldokumenteret rapport omkring Carsten Mathiasen. sammenlægning af to sektioner blev sendt til SMK, som imidlertid brugte fire linier på at skrive tilbage om, at dette kunne man da ikke, for så var vi ikke sammenlignelige med FLS KOR. Altså, er det kun SMK der formår at rationalisere på de enkelte niveau. 3 myndigheder. Lad mig her til sidst slå fast, at fællesklubben på FLS FRH på ingen måde har ønske om, at gå imod opretholdelsen af to flådestationer og vi har aldrig haft intentioner om at skulle fratage FLS KOR noget, tværtimod havde vi glædet os til det samarbejde der var lagt op til angående de nye fleksible støtteskibe, som i enighed var udarbejdet af de to flådestationer. Forventningerne til at skulle forestå udrustningen, har fået os til at ændre vores struktur i teknisk afdeling for at være parat til opgaverne på de nye skibe, hvoraf det første af to, er klar til juli næste år. Lad mig lige sige, at 6 KRUDTTÅRNET

7 der altid har ligget i kortene, at det var FLS FRH der skulle forestå opgaven, selvfølgelig i samarbejde med FLS KOR, men at arbejdsfordelingen ville være ca jeg vil lige nævne at teknisk afdeling udgør ca. halvdelen af styrken på FLS FRH, nemlig godt 300 medarbejder Ubehagelig oplevelse Derfor var det selvfølgelig en ubehagelig oplevelse da man sidst i juni meddelte fra SMK, at al kompetence på de højteknologiske områder skulle tilfalde Korsør, som på ingen måde, har gjort noget forsøg på at ruste sig til de nye opgaver der følger i kølvandet og jeg tror bestemt også, at det var en overraskelse for dem. Nu er det ikke sådan, at vi ikke får noget til gengæld på FLS, men de ting vi får er nogle let udliciterbare lavteknologiske arbejdspladser og i den plan som SMK udarbejdede i forbindelse med nuværende forsvarsforlig (S1010) peger på, at man skal beskæftige sig med den militære del og så udlicitere resten. Da det militære er det højteknologiske er det ikke svært at tro, at FLS FRH reduceres betydeligt inden for det kommende forsvarsforlig, ligesom man har reduceret FLS FRH med omkring 120 civile stillinger i dette forlig. En ting der kan undre er, hvorfor sker denne manøvre fra SMK. Man kunne forstå det, hvis ikke FLS FRH kunne leve op til den standard, der skal til for at forestå en sådan opgave, enten i form af at man måtte bruge penge på at opgrader FLS FRH, eller at kompetencerne ikke var til stede. Ingen af delene er tilfældet, det er tværtimod sådan at skibene bare kan komme, for vi har både anlæg og mandskab, i øvrigt et mandskab der ofte roses af skibene for det yderst professionelle arbejde og den service de altid bidrager med. Desuden har vi Europas mest moderne værksted for højteknologi og vi har betydelig nemmere ved at rekruttere nye medarbejder end tilfældet er i Korsør. Admiralens beslutning står ved magt Når chefen for SMK s beslutning kommer til at stå ved magt, kan jeg ikke se andet end at det også er en øvelse i, at få skibene baseret i Korsør, for det vil være svært (også rent politisk) at forsvare hvorfor skibene ikke skal være der hvor kompetensen er, uanset om det politisk er bestemt at baseringen er Frederikshavn. Ved et møde på Flådestationen udtrykte Admiralen, at han på ingen måde ønskede at politikerne skulle blande sig. Det kan jeg godt delvis følge ham i, men hvis han ikke selv på en objektiv måde kan forvalte sin stilling, så må de gribe ind. Der må nemlig aldrig komme på tale at skatteborgernes penge ikke bliver brugt på den bedste og mest hensigtsmæssige måde. Skuffelsen trænger sig på. Vi er naturligvis meget skuffet over, at skulle miste kompetencer, men vi er også skuffet over, at det vi havde regnet med kunne være et løft til en del underleverandører, ikke blot i Frederikshavn, men i hele regionen nu er Med ønske om et godt nytår. ved at falde fra hinanden. Det er klart, når en by som Frederikshavn må lukke 2 værfter så vil der naturligvis opstå megen arbejdsløshed og det samme er sket for en række nordjyske kommuner, så det ville have været en kærkommen lejlighed for at få sat gang i hjulene igen. Hvis vi nu kikker på hvordan sammenspillet mellem FLS FRH og civile virksomheder i området er, ja så står det klart, at det gode forhold er medvirkende til opbygning af områdets maritime kompetencer ligesom der kan stilles maritimt veluddannet og kompetent personale til rådighed for Flådestationen med relativ kort varsel. Civile samarbejds partnere Allerede i dag samarbejder vi med en række virksomheder. Af de væsentligste kan nævnes: Orskov Yard Scanel International- MAN B&W Diesel- Vestergaards Marineservice og Mekanord. Hertil kommer en række leverandører som ovennævnte og flådestationen benytter sig af. Havde Materielkommandoen på nogen måde kunne fremlægge nogle klare økonomiske besparelser ved øvelsen, så havde vi måske forstået det, men det kan de ikke. Det skinner klart igennem, at den geografiske beliggenhed har større betydning for dem, end selve udrustningen af de nye fleksible støtteskibe. KRUDTTÅRNET 7

8 Tordenskiolds dødssted De fleste ved nok, at Tordenskiold blev født i Trondhjem. De fleste ved nok også, at Tordenskiold døde i en duel. Men det er sikkert de færreste, der ved, hvor Tordenskiold døde og under hvilke omstændigheder. Tekst: Kommandørkaptajn K. T. Madsen Foto: Orlogskaptajn B.Christensen Peter Tordenskiolds død Viceadmiral Peter Tordenskiold døde den 20. november 1720 ved den lille by Gleidingen syd for Hannover i Tyskland. Omstændighederne er meget specielle, og selv om flere kilder giver forskellige oplysninger, er det muligt i store træk at gengive, hvad der skete for snart 300 år siden. Optakten Den 9. november 1720 er Tordenskiold gæst hos baron von Gørtz i Hannover. Efter middagen bliver Tordenkiold præsenteret for den svenske oberst Staël von Holstein, der er Storbritanniens gesandt ved det lokale hof. Samtalen udvikler sig til mundhuggeri over et hasardspil, der på dette tidspunkt er på højeste mode i de højere kredse. Efter en del diskussion bliver man enige om at gå udenfor for at afgøre diskussionen. I gården udvikler sagen sig til et vildt håndgemæng. Det står hen i det uvisse, om oberst Staël trækker sin kårde, om Tordenskiold tager den fra ham og knækker den, og om Tordenskiold gennembankede svenskeren med sin stok eller de bare næver. Til sidst må de to kamphaner adskilles med magt, hvorefter oberst Staël udfordrer Tordenskiold til duel. Det skal her tilføjes, at allerede på dette tidspunkt var det ildeset at afgøre uenigheder ved duel. Kongen af Hannover forbyder da også, at duellen forgår på hans enemærker. Man aftaler derfor at mødes ved den lille by Gleidingen på vejen mod Hildesheim. Duellen Peter Tordenskiold var blevet udfordret til duel, hvorfor han havde ret til at vælge våben. Han havde selvfølgelig valgt sin favorit våben: Pistolen. Rygtet fortæller, at Staël von Holstein skulle have forladt Hannover uden at ville duellere, så Tordenskiold møder den 12. november op i Gleidingen kun medbringende sin pyntekårde. Men Von Holstein er i Gleidingen med sin skarpslebne kampkårde. Kampen bliver kort. Tordenskiold prøver at komme ind på livet af von Holstein, men i von Holsteins andet udfald rammes Tordenskiold i brystet. Han træder tre-fire skridt tilbage og falder om. Von Holsteins kårde har overskåret begge arterier, så Tordenskiold udånder på stedet. En genopførelse af kampen, som førte til Tordenskiolds død. Tordenskiold s hjemrejse og begravelse Tordenskiolds kiste kom til København med en fragtbåd sidst i december efter en længere rejse over Lübeck og Travemünde. Tordenskiold havde mange fjender i Søværnet, så selv om der lå en dansk fregat i Travemünde, da Tordenskiolds kiste ankom hertil, forbød admiralitetet chefen at medtage kisten til København. Tordenskiolds lig blev af de danske myndigheder nægtet enhver form for ære. Dette var dog i overensstemmelse med den praksis, der på dette tidspunkt blev brugt over for duel dræbte. Kisten med Tordenskiolds lig føres derfor om natten fra Toldboden til Holmens kirke af en flok udvalgte underofficerer. Det varede 99 år, før Tordenskiolds rester bliver lagt i den 8 KRUDTTÅRNET

9 sarkofag, der i dag står i Holmens Kirke, og først for ganske få år siden blev der foretaget jordpåkastelse på kisten. Stedet nu om dage Den 11. april 2003 kørte en bus fra Flådestation Frederikshavn til Gleidingen for at hædre vores gamle søhelt. I bussen var nogle Venner af Tordenskiold, byens borgmester, kommunaldirektør, turistchef samt Tordenskiold og hans kammertjener Christian Kold, de sidste to dog i den udgave, som vi kender fra året er Den 12. april, præcis 283 år efter Tordenskiolds død, blev der nedlagt en krans på stedet, hvor han døde. Til stede var foruden de tilrejsende fra Frederikshavn også borgmesteren fra Gleidingen og andre lokale honoratiores. I dag er dødsstedet midt i et villakvarter, men det er ikke svært at finde, Stedet hvor Tordenskiold mødte sin død, ligger nu inde midt i et villakvarter. idet det ligger for enden af Tordenskioldsweg. Selve dødsstedet er mærket med en stor granitsten med inskription. Tordenskiold personificeret af Christian Lykke Nielsen, Kammertjener Christian Kold personificeret ved Ole Johansen, Borgmesteren fra Gleidingen, Jes Thomsen og Borgmester Erik Sørensen ved duelpladsen hvor Tordenskiold døde. KRUDTTÅRNET 9

10 NYE TRÆNERFACILITETER PÅ AIS Kontrolrummet hvor øvelserne styres fra, dublerer også som briefinglokale. Tekst:Premierløjtnant J.G..Bruun Foto:Chefsergent Claus Gustafsen I forbindelse med at Søværnet i sommeren 2001 indgik kontrakt med det canadiske firma Offshore Systems Limited (OSL), om indkøb af elektroniske søkort (ECDIS) til installation i Søværnets skibe, er der opstået et behov for faciliteter til brug for uddannelse i systemet. Nyt udstyr kræver nye uddannelser I kontrakten med det Canadiske firma indgik to ECDIS uddannelsesanlæg med hver en instruktørstation og otte elevstationer. Det ene af disse uddannelsessystemer er placeret på Søværnets Officersskole til brug for uddannelse af kadetter i gang med deres funktionsuddannelse til skibsfører. Det andet anlæg indgår i dag som en del af simulations- og træningsudstyret ved Kampinformationskursus, (AIS) på Flådestation Frederikshavn. Træningen Ud over den del af den taktiske træner, der anvendes til træning i procedurer i forbindelse med søkrig, indeholder træneren en separat navigationssimulator der giver mulighed for at uddanne elever i radarsejlads og - betjening. Det er denne del af trænerkomplekset der ved en ombygning i efteråret 2002 er blevet udvidet til, udover radarudstyret, at omfatte ECDIS og kommunikationsudstyr. Ved ombygningen er de seks elevstationer placeret i et stort rum blevet erstattet af otte separate rum med lydisolerede døre. Hvert rum gør det ud for et skib, og giver således mulighed for at gennemføre simulationer med deltagelse af op til otte skibe. Herudover kan instruktørerne udlægge et variabelt antal simulerede mål, for at skabe en realistisk trafik intensitet. Hver skibsmodel i den modificerede træner indeholder radar, ECDIS, manøvrepult (til betjening af skibets ror og maskine) og kommunikationsudstyr. Bortset fra et vindue at kigge ud af, giver hver rum således et godt indtryk af at befinde sig på broen af et rigtigt skib. Der er således tale om en kombineret 10 KRUDTTÅRNET

11 træner til navigation, søredning og elektroniske kort der i daglig tale er kendt som, SAR/NAV træneren. Navigation Uddannelsen i navigation foregår ved at lade eleverne gennemføre simulerede sejladser i et udvalg af danske farvandsafsnit der byder på særlige udfordringer af navigatorisk karakter. Ved på denne måde at sejle en tur i Lillebælt, Øresund, Agersø sund eller Ebeltoft vig, opnår eleverne træning i at læse et radarbillede. Endvidere opnår de et godt kendskab til det anvendte udstyr samt kendskab til de danske farvande - Alt sammen uden at risikere buler i et rigtigt skib! I træneren er der mulighed for at optage en given sejlads, for derpå efterfølgende at vise eleverne hvordan de har sejlet. Særligt med hensyn til antikollision, er det lærerigt for eleverne at se konsekvensen af deres foretagne manøvrer. Det er primært kadetter og reserveofficersaspiranter, der er på disse kurser. Men flere af de sejlende enheder har benyttet sig af træneren for eksempel under en forskole. Her bliver der bliver holdt kurser i radarsejlads og i udstyr til kollisionsforebyggelse. Black Box, som det kendes fra luftfarten, men en registrering af skibets forlægning. Efter endt forlægning kan brugeren så afspille sin sejlads. Søredning Under søredningskurserne gennemgås først den nødvendige teori. Derefter prøver eleverne, på skift, at agere den stedlige leder af aktionen, kaldet On Scene Commander. Under simulationsdelen giver Træneren mulighed for at gøre eftersøgningen så realistisk så mulig. Skibe af variabel karakter, men også helikoptere kan indgå i eftersøgningen. Det optimale søgemønster skal så vælges ud fra den aktuelle situation. For at bevare realismen, bliver der lagt stor vægt på radiokommunikationen under en øvelse. På disse søredningskurser deltager militært personel såvel som civile. Eleven har sit eget lille rum der er udstyret som broen på et skib. Elektroniske kort I skrivende stund arbejdes der på højtryk med at udstyre Søværnets sejlende enheder med elektroniske søkort og præsentations og informations systemet, internationalt kendt som Electronic chart, display and information system (ECDIS)-udstyr. Løbende bliver der holdt kurser i det nye udstyr, således at Søværnets navigatører kan honorere International Martitime Organisation krav til brugerne. Kurset er af fire dages varighed, og pensum er i henhold til IMO s retningslinier. Frem til nu har 60 navigatører gennemført kurset på AIS. Begrebet Real time navigation er en af ECDIS stærke sider. Her skal forstås at navigatøren kontinuert har præsenteret eget skibs aktuelle position i kortet. Normalt via et input fra et satelitnavigationssystem. Dette frigiver tid til navigatøren, der derved får optimeret sit overblik. Søværnets enheder får installeret ECDIS i tre forskellige udgaver. En stor, mellem og lille pakke. Afhængig af hvilken pakke man får installeret, kan man få præsenteret sit elektroniske søkort med radar-overlay samt ARPA-overlay. Kort fortalt har navigatøren herved mulighed for at få præsenteret omkringliggende skibe i sit søkort. I den store ECDIS pakke indgår en såkaldt Voyage Data Recorder. Der er ikke tale om en decideret Afslutning Papirsøkortene vil stadig blive produceret og opdateret ca. 10 år endnu. Selvom vi i Danmark har 100 % dækning af elektroniske søkort, er dette ikke tilfældet globalt set. De godkendte kort i elektronisk form er såkaldte vektor kort. Disse kort er tidskrævende og forholdsvis dyre at producere. For navigatørens vedkommende, kræves der en vis omstilling at overgå fra det traditionelle papirsøkort til det elektroniske kort. Men i takt med at brugeren bliver rutineret i brugen af ECDIS, kombineret med en sund kritisk sans, kan ECDIS faktisk højne sikkerheden til søs. Efterhånden som ECDIS også bliver vidt udbredt i handelsflåden, er der således håb om at antallet af kollisioner/grundstødninger reduceres med deraf følgende menneskelige, miljømæssige og økonomiske omkostninger. I søværns regi optimeres sikkerheden til søs med en tur i SAR/NAV træneren, hvad enten der er tale om et kursus i søredning, radarnavigering eller ECDIS! KRUDTTÅRNET 11

12 Har du Stress!! Ordet er velkendt men hvad er det egentlig og hvad gør man ved det? Vi har fået lov til at låne et par artikler skrevet af arbejdspsykologen ved Forsvarets Bedriftssundhedscenter Nord. Stress 1. Hvad er stress? I daglig tale anvendes ordet stress ofte i betydningen at være fortravlet eller under tidspres men det har vist sig, at stress også opstår, når der stilles for få krav i forhold til vores evner eller formåen. Vi oplever alle i en periode at have for mange eller for få arbejdsopgaver, men først når den belastende situation varer ved over en længere periode eller er for intens, opstår der stress. Der kan også opstå stress, når der i en længere periode ikke er balance mellem vores evner og muligheder og de krav omgivelserne stiller. 2. Kroppen reagerer på stress. Udsættes vi for belastninger, trusler og farer, indstiller kroppen sig på kamp eller flugt. Al nødvendig energi mobiliseres til at overvinde faren. Denne reaktion er ikke særlig hensigtsmæssig i et moderne arbejdsmiljø: Vi kan ikke fysisk flygte fra ensformigt arbejde eller tidspres. Vi kan ikke fysisk kæmpe mod et genstridigt AV3-system (red: Eller DeMars). Derfor kan den energi, kroppen har mobiliseret ikke anvendes hensigtsmæssigt og følgerne er stresssymptomer. Når vi udsættes for en trussel, udskiller det sympatiske nervesystem stresshormoner, der får kroppen til at indstille sig på kamp eller flugt: Hjertet slår hurtigere, blodtrykket stiger, musklerne spændes, åndedrættet bliver hurtigere, man sveder og opmærksomheden stiger. Samtidig med denne aktivering undertrykkes det parasympatiske nervesystem, der står for genopbygningen af kroppen. Udsættes vi for en pludselig fare, indtræder der normalt en afspændingsreaktion, når faren er forbi. Skyldes aktiveringen af hormonerne derimod en hverdag med fx samarbejdsproblemer og belastende arbejdsforhold, er det langt sværere at opnå den nødvendige genopbygning af kroppen. 3. Negativ stress Et forhøjet og forlænget beredskab til kamp eller flugt uden mulighed for udløsning af de mobiliserede kræfter, tærer unødigt på kroppens ressourcer. Er der i længere tid ubalance mellem brugen af kroppens ressourcer og genopbygningen, reagerer vi med forskellige psykiske, fysiske og adfærdsmæssige symptomer. Disse symptomer kan udvikle sig til stressbetingede sygdomme som fx mavesår og hjertesygdomme, hvis den belastende situation fortsætter. Det er individuelt, hvornår og hvordan symptomerne på stress viser sig: For det første skal vi opleve situationen som en belastning. For det andet skal vi opleve, at vi ingen indflydelse har på at mindske denne belastning. 4. Positiv stress Vores arbejdsdag kan godt være stressende uden at være sundhedsskadelig. Oplever vi den belastende situation som en spændende udfordring, og har vi kontrol og indflydelse over egen arbejdssituation, kan den mobiliserede energi anvendes positivt. Stresshormonerne øger vores opmærksomhed, gør os mere kreative og psykisk stærke og vores evner til at klare mere komplicerede arbejdsopgaver stiger. Men denne effekt er som nævnt tidsbegrænset. Vi har behov for en vis portion stress for at kunne yde en ekstra indsats. Men både for lidt og for meget i lang tid er sundhedsskadeligt. 12 KRUDTTÅRNET

PSYKISK ARBEJDSMILJØ OMBORD

PSYKISK ARBEJDSMILJØ OMBORD PSYKISK ARBEJDSMILJØ OMBORD Hvad handler det om? Fysisk arbejdsforhold Organisering Relationer Udgiver Fiskeriets Arbejdsmiljøråd, 2015 Faglig redaktør Illustrationer Flemming Nygaard Christensen Niels

Læs mere

6. Fokus på arbejdsbelastninger og stress

6. Fokus på arbejdsbelastninger og stress 6. Fokus på arbejdsbelastninger og stress Igennem de sidste 20 år har arbejdet til søs forandret sig. Bl.a. er administrativt arbejde blevet en væsentlig del af arbejdsopgaverne. Det skyldes primært myndighedernes

Læs mere

STRESS. En guide til stresshåndtering

STRESS. En guide til stresshåndtering STRESS En guide til stresshåndtering Kend dine signaler Vær opmærksom på følgende symptomer: Anspændthed Søvn Har du problemer med at slappe af? Er du irritabel? Er du anspændt? Er du mere træt end du

Læs mere

REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT. Psykiatrifonden

REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT. Psykiatrifonden REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT Psykiatrifonden DET SUNDE SIND 10 BUD At fungere selvstændigt og tage ansvar for sit eget liv At have indre frihed til at tænke og føle At kunne

Læs mere

DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN

DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN Baggrundsbeskrivelse DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN Introduktion Det psykiske arbejdsmiljø er det, der bestemmer, om man kan lide at gå på arbejde. Derfor er det et vigtigt emne både

Læs mere

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt

Læs mere

GENEREL UDDANNELSESBESKRIVELSE, GRUNDLÆGGENDE SERGENTUDDANNELSE, SVN

GENEREL UDDANNELSESBESKRIVELSE, GRUNDLÆGGENDE SERGENTUDDANNELSE, SVN GENEREL UDDANNELSESBESKRIVELSE, GRUNDLÆGGENDE SERGENTUDDANNELSE, SVN 1. FORMÅL Formålet er, at sergenteleven erhverver sig den nødvendige grundlæggende viden og færdigheder og på grundlag heraf tilegner

Læs mere

Hvad er stress? skal bare lige Oplever du stress, vil jeg først og fremmest give dig et håb

Hvad er stress?  skal bare lige Oplever du stress, vil jeg først og fremmest give dig et håb Hvad er stress? Kender du til at gå rundt om dig selv og sige, at du har travlt og ikke kan nå alt det, du skal og gerne vil?! Bliver du mere fortravlet over at skulle holde fri?! Når vi stresser eller

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Stress bliver ofte forvekslet med travlhed eller sygdom. Den kort varige stress. Den langvarige stress

Stress bliver ofte forvekslet med travlhed eller sygdom. Den kort varige stress. Den langvarige stress Stress bliver ofte forvekslet med travlhed eller sygdom Den kort varige stress Normal og gavnlig. Skærper vores sanser. Handle hurtigt. Bagefter kan kroppen igen slappe af. Sætte gang i vores autonome

Læs mere

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger Indhold Stress og Hovedpine Bruno Vinther, Cand. Psych. Aut. Dansk Hovevdpinecenter Neurlogisk afdeling Glostrup Hospital Stress, afklaring, udredning og behandling Trods- og acceptadfærd Den kognitive

Læs mere

OPVARMNINGSØVELSER & LEGE TIL NYCIRKUS

OPVARMNINGSØVELSER & LEGE TIL NYCIRKUS OPVARMNINGSØVELSER & LEGE TIL NYCIRKUS Titel på øvelse: Push and pull Deltagere: min. 3 personer, men kan også udføres med en stor gruppe. Det vil umiddelbart være en god idé at starte i mindre grupper

Læs mere

Kropslige øvelser til at mestre angst

Kropslige øvelser til at mestre angst Fysioterapien 2015 Psykiatrisk Center Nordsjælland Psykiatrisk Center Nordsjælland Kropslige øvelser til at mestre angst Om pjecen I denne pjece kan du læse om, hvad der sker i kroppen, når du får angst,

Læs mere

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Krop og psyke hænger sammen, så du kan ikke lære at leve uden stress uden at fokusere og ændre på både det fysiske og psykiske element. I dette afsnit sætter

Læs mere

kognitiv center Misbrug

kognitiv center Misbrug Misbrug Kognitiv adfærdsterapi er en behandlingsform, der er baseret på forskning. Misbrug kan være mange ting: Alt fra overforbrug af alkohol, dagligt forbrug af amfetamin, extacy, hash, heroin m.m. Men

Læs mere

OPVARMNINGSØVELSER & DRAMALEGE I DRAMA

OPVARMNINGSØVELSER & DRAMALEGE I DRAMA OPVARMNINGSØVELSER & DRAMALEGE I DRAMA Titel på øvelse: Frastødte magneter Deltagere: alle 1. Alle går rundt imellem hinanden i rummet. Husk at fylde hele rummet ud. 2. Man udvælger en person i sine tanker,

Læs mere

visualisering & Mentale redskaber ved kræftsygdom 2 effektive øvelser

visualisering & Mentale redskaber ved kræftsygdom 2 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Mentale redskaber ved kræftsygdom 2 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n te PSYKE OG KRÆFT Der er

Læs mere

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15 om Stress hos unge Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge PsykiatriFonden Børn og Unge Unge og stress Stressniveau

Læs mere

Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer

Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer Af Marie Sørensen, børnehaveklasseleder i samtale med Marianne Thrane - Det vigtigste er, at børn får en god og en glad skolestart, siger Marie Sørensen.

Læs mere

Angst. Er en følelse

Angst. Er en følelse Angst Er en følelse 350.000 danskere lider af angst Indenfor 12 mdr. Livstid Panikangst 2,6% 4,5% Agorafobi 3,1% 6,1% Enkelfobi 11,1% 14,4% Socialfobi 7,9% 13,7% Generaliseret angst 1,9% 4,5% OCD 0,7%

Læs mere

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler

Læs mere

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Udgivet af www.trekanten.dk Udarbejdet af cand. psych. Tom Malling og cand. psych. Lise Myhre Lildholdt København 2009 Pjecen kan downloades

Læs mere

Oplæg om stresshåndtering Sine efterskole. November 2016, kl Lykke Mose, cand. psych., konsulent i Perspektivgruppen.

Oplæg om stresshåndtering Sine efterskole. November 2016, kl Lykke Mose, cand. psych., konsulent i Perspektivgruppen. Oplæg om stresshåndtering Sine efterskole November 2016, kl. 10.00-12.30 Lykke Mose, cand. psych., konsulent i Perspektivgruppen. Formål At få viden om stress Hvad er stress? Hvordan forebygges stress?

Læs mere

Opfølgningsspørgeskema

Opfølgningsspørgeskema BRS-460 Opfølgningsspørgeskema for undersøgelsen Livskvalitet og Brystkræft Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Gl. Landevej 61 7400 Herning BR-FUC GENERELT HELBRED OG VELBEFINDENDE SIDE

Læs mere

Dansk Vand Konference 2010 Stress og stresshåndtering

Dansk Vand Konference 2010 Stress og stresshåndtering Dansk Vand Konference 2010 Stress og stresshåndtering Rikke Hosbond Trillingsgaard Organisationspsykolog, seniorkonsulent ALECTIA A/S Telefon: 30 10 96 79 Mail: Riho@alectia.com Stress i tal 430.000 danskere

Læs mere

Forebyggelse og håndtering af stress Socialpædagogerne, Kreds Lillebælt 2. December 2013

Forebyggelse og håndtering af stress Socialpædagogerne, Kreds Lillebælt 2. December 2013 Forebyggelse og håndtering af stress Socialpædagogerne, Kreds Lillebælt 2. December 2013 Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik Rikke Mejlgaard Psykolog Program Hvad er stress? Stress-definition Forskellige

Læs mere

Arbejdsrelateret stress

Arbejdsrelateret stress Arbejdsrelateret stress Vejledning til medarbejdere OKTOBER 2015 Indhold MT Højgaards stresspolitik 3 Hvad er stress? 4 Tidlige tegn på stress 5 Hvordan kommer stress til udtryk? 6 Hvordan kommer stress

Læs mere

Hvordan kommer du videre? 5 Hvordan kommer du videre?

Hvordan kommer du videre? 5 Hvordan kommer du videre? 5 Hvordan kommer du videre? 101 5 Hvordan kommer du videre? Nogle gange må man konfrontere det, man ikke ønsker at høre. Det er nødvendigt, hvis udfaldet skal blive anderledes næste gang, udtaler Rasmus

Læs mere

Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø. Her er gjort plads til institutionens/firmaets eget logo og navn

Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø. Her er gjort plads til institutionens/firmaets eget logo og navn Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø Her er gjort plads til institutionens/firmaets eget logo og navn Hvilken afdeling arbejder du i? Hvad er din stilling? Psykisk arbejdsmiljø De følgende spørgsmål handler

Læs mere

Teknologi vs. kompetance Ved Mads Friis Sørensen FURUNO INS Training Center

Teknologi vs. kompetance Ved Mads Friis Sørensen FURUNO INS Training Center Teknologi vs. kompetance Ved Mads Friis Sørensen FURUNO INS Training Center Problemstilling: Meget har ændret sig omkring det udstyr man sætter ombord på skibene i dag, men efteruddannelsen er ikke nødvendigvis

Læs mere

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø Krise og arbejdsmiljø Ledernes syn på finanskrisen og dens for det psykiske arbejdsmiljø Ledernes Hovedorganisation juli 2009 1 Indledning Den nuværende finanskrise har på kort tid og med stort kraft ramt

Læs mere

når alting bliver til sex på arbejdspladsen

når alting bliver til sex på arbejdspladsen når alting bliver til sex på arbejdspladsen Fagligt Fælles Forbund Udgivet af 3F Kampmannsgade 4 DK, 1790 København V Februar 2015 Ligestilling og Mangfoldighed Tegninger: Mette Ehlers Layout: zentens

Læs mere

HVORDAN DU TAKLER TRAUMER

HVORDAN DU TAKLER TRAUMER GODE TANKER GODE FØLELSER Det kan være meget skræmmende at komme ud for et traume, og derfor er det ikke så underligt, at de fleste børn og unge er ude af sig selv i et par dage derefter. Du bemærker måske

Læs mere

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de Frirum for forældre Hvis man rykker i den ene side af en uro, kommer hele uroen i ubalance. Sådan er det også i en familie, når familiens unge får problemer med rusmidler. Skal balancen genoprettes, giver

Læs mere

En journalistisk beretning fra de meniges talsmand.

En journalistisk beretning fra de meniges talsmand. En journalistisk beretning fra de meniges talsmand. Mange af os ombord har sammenlagt rundet de mere end 100 dage i operation UNIFIL, og hvordan bliver man ved med at holde dampen oppe, når helikopterøvelser

Læs mere

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente.

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. På et møde for pårørende blev der stillet følgende spørgsmål: Når vi besøger vores nære på plejehjemmet, er det for at glæde dem og se hvordan

Læs mere

Har du tid nok til dine arbejdsområder? Altid Ofte Sommetider Sjældent Aldrig/næsten aldrig 0 10 13 8 2

Har du tid nok til dine arbejdsområder? Altid Ofte Sommetider Sjældent Aldrig/næsten aldrig 0 10 13 8 2 Spørgeskema vedr det psykiske arbejdsmiljø Skemaer i alt: 34 Kommer du bagud med dit arbejde? 3 7 18 5 0 Har du tid nok til dine arbejdsområder? 0 10 13 8 2 Er det nødvendigt at arbejde meget hurtigt?

Læs mere

Evaluering af klinikophold med fokus på respirationslidelser for MedIS og medicinstuderende på 1. semester 27.11. 2012 til 30.11. 2012.

Evaluering af klinikophold med fokus på respirationslidelser for MedIS og medicinstuderende på 1. semester 27.11. 2012 til 30.11. 2012. Evaluering af klinikophold med fokus på respirationslidelser for MedIS og medicinstuderende på 1. semester 27.11. 2012 til 30.11. 2012. Antal tilbagemeldinger: 157 ud af 172 mulige 1: Havde du problemer

Læs mere

Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser Udgivet af Psykologcentret Trekanten 1998 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 VORES REAKTIONER EFTER EN CHOKERENDE OPLEVELSE...3...3

Læs mere

Få ro på - guiden til dit nervesystem

Få ro på - guiden til dit nervesystem Få ro på - guiden til dit nervesystem Lavet af Ida Hjorth Karmakøkkenet Indledning - Dit nervesystems fornemmeste opgave Har du oplevet følelsen af at dit hjerte sidder helt oppe i halsen? At du mærker

Læs mere

Trivselsundersøgelse i ABB Fredericia April 2010

Trivselsundersøgelse i ABB Fredericia April 2010 Trivselsundersøgelse i ABB Fredericia April 2010 I forbindelse med mit HD studie i organisation er jeg ved at skrive en afhandling med titlen Trivsel i ABB Og i den forbindelse skal jeg lave en spørgeskemaundersøgelse.

Læs mere

Endagadgangen enhistoriefrablødersagen

Endagadgangen enhistoriefrablødersagen Endagadgangen enhistoriefrablødersagen Anmeldelse af Birgit Kirkebæk Palle mødtes stadig med andre hiv smittede blødere. Som Palle selv følte de andre sig også efterladt af samfundet. De var blevet smittet

Læs mere

Kort oversigt over skalaerne i de nye Tre-dækker II spørgeskemaer

Kort oversigt over skalaerne i de nye Tre-dækker II spørgeskemaer 2005 Kort oversigt over skalaerne i de nye Tre-dækker II spørgeskemaer I forbindelse med udviklingen af tre-dækker II har vi lagt vægt på at udvikle korte skalaer til brug for forskningen ( forskerskemaet

Læs mere

2. Kommunikation og information

2. Kommunikation og information 2. Kommunikation og information Historier om Kommunikation livet om bord og information Kommunikation og information er en vigtig ledelsesopgave. Og på et skib er der nogle særlige udfordringer: skiftende

Læs mere

Stress Management Ved Jesper Olsen (Yesper)

Stress Management Ved Jesper Olsen (Yesper) Stress Management Ved Jesper Olsen (Yesper) Hvad er indholdet? Hvad er Stress og hvad er Stress ikke? Hvorfor er stress kommet på dagsordenen? Hvordan opdages stress? Hvad kan starte Stress og hvad kan

Læs mere

Den kollegiale omsorgssamtale

Den kollegiale omsorgssamtale Af Birgitte Wärn Den kollegiale omsorgssamtale - hvordan tager man en samtale med en stressramt kollega? Jeg vidste jo egentlig godt, at han havde det skidt jeg vidste bare ikke, hvad jeg skulle gøre eller

Læs mere

Svært ved at holde fokus?

Svært ved at holde fokus? Svært ved at holde fokus? - om stress og kognitive vanskeligheder Arbejdsmedicin Herning Hospitalsenheden Vest Introduktion Ved længerevarende stress oplever mange koncentrationsbesvær, svigtende hukommelse

Læs mere

Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø

Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø Løbenummer: Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø Her er gjort plads til institutionens/firmaets eget logo og navn Dette spørgeskema er udviklet af Arbejdsmiljøinstituttet. Skemaet kan benyttes til at kortlægge

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø - mobning på arbejdspladsen Et arbejdsgiveransvar

Psykisk arbejdsmiljø - mobning på arbejdspladsen Et arbejdsgiveransvar Aalborg Psykisk arbejdsmiljø - mobning på arbejdspladsen Et arbejdsgiveransvar Formålet med denne folder er at give inspiration til at forbedre det psykiske arbejdsmiljø, herunder forebyggelse af mobning.

Læs mere

Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag?

Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag? Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag? V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen Undervisningsaften i Søften/Foldby d.19. marts 2015 1 Kl. 18-19.15: Aftenens forløb

Læs mere

Hvordan er dit selvværd?

Hvordan er dit selvværd? 1. kapitel Hvordan er dit selvværd? Hvad handler kapitlet om? Dette kapitel handler om, hvad selvværd er. Det handler om forskellen på selvværd og selvtillid og om, at dét at være god til tennis eller

Læs mere

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle?

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave 1.Indhold 2. Hensigtserklæring 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? (egne eksempler) 5. 10 gode råd til kollegerne

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 3. Emne: Min krop HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 3 Emne: Min krop side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 3. Emne: Min krop HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 3 Emne: Min krop side 1 Kursusmappe Uge 3 Emne: Min krop Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 3 Emne: Min krop side 1 HIPPY HippHopp Uge3_minkrop.indd 1 06/07/10 11.21 Uge 3 l Min krop Det er begyndt at regne, og Hipp og

Læs mere

Stress en udfordring i parforholdet

Stress en udfordring i parforholdet Stress en udfordring i parforholdet Psykolog Ole Rabjerg Vinderup Y s Mens Club, 2014 Dagens ordsprog Lev livet hurtigere - så er det hurtigere overstået! Hvorfor er stress blevet et så stort problem?

Læs mere

Årsberetning fra Beredskabsforbundet Regions Hovedstaden for 2011.

Årsberetning fra Beredskabsforbundet Regions Hovedstaden for 2011. Region Hovedstaden Årsberetning 2011. Årsberetning fra Beredskabsforbundet Regions Hovedstaden for 2011. Regionsårsmødet i kreds Vestegnen fredag den 23. marts 2012. Så har Region Hovedstaden været i gang

Læs mere

Neurologisk Afdeling Regionshospitalet Holstebro Regionshospitalet Lemvig

Neurologisk Afdeling Regionshospitalet Holstebro Regionshospitalet Lemvig VI TAGER HÅND OM HINANDEN Hospitalsenheden Vest Britta Mørk Neurologisk Afdeling Regionshospitalet Holstebro Regionshospitalet Lemvig 1 Formålet med denne trivsels- og stressfolder til alle medarbejdere

Læs mere

Gode råd om hvordan man kommer af med stress

Gode råd om hvordan man kommer af med stress Gode råd om hvordan man kommer af med stress Først skal du erkende, at du har et problem, at du ikke har det godt og ikke kan gøre det, du gerne vil, og som du plejer at gøre. Din familie, venner og veninder

Læs mere

Kapitel 1: Begyndelsen

Kapitel 1: Begyndelsen Kapitel 1: Begyndelsen Da jeg var 21 år blev jeg syg. Jeg havde feber, var træt og tarmene fungerede ikke rigtigt. Jeg blev indlagt et par uger efter, og fik fjernet blindtarmen, men feberen og følelsen

Læs mere

Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark

Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark Mennesket er et socialt væsen Hvad indebærer det? At vi alle har et grundlæggende behov for at opleve

Læs mere

Spørgsmål til. elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL. Dialog et spil om holdninger

Spørgsmål til. elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL. Dialog et spil om holdninger Spørgsmål til elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL Dialog et spil om holdninger Elever FORMÅL At I hører hinandens synspunkter og erfaringer. At gruppen diskuterer disse. At give ideer til fælles normer. At give

Læs mere

Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø

Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø 22. september 2014 Trivsel og psykisk arbejdsmiljø Program mandag den 22. september 10.00 Velkomst - Ugens program, fællesaktiviteter og præsentation 10.35 Gruppearbejde:

Læs mere

Køreplanen er tænkt som en hjælp og vejledning til dig som møde leder til at styre dialogen frem mod nogle konkrete aftaler.

Køreplanen er tænkt som en hjælp og vejledning til dig som møde leder til at styre dialogen frem mod nogle konkrete aftaler. KØREPLAN TIL DIALOG OM GOD FYSISK TRIVSEL PÅ ARBEJDSPLADSEN Forberedelse 1. Vælg på forhånd, hvilket af de fem temaer der skal danne udgangspunkt for mødet. Vælg, om du vil holde et kort møde i plenum

Læs mere

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje.

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. Det er tæt på Adriaterhavet nær Dubrovnik. Jeg har en kone og to drenge, som var

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

Guide: Undgå ensomhed i dit parforhold

Guide: Undgå ensomhed i dit parforhold Guide: Undgå ensomhed i dit parforhold Selvom du lever i et fast forhold kan ensomhed være en fast del af dit liv. I denne guide får du redskaber til at ændre ensomhed til samhørighed og få et bedre forhold

Læs mere

Slip af med hovedpinen

Slip af med hovedpinen Slip af med hovedpinen Stort set alle danskere oplever at have hovedpine en gang imellem. Men der er faktisk noget, du selv kan gøre for at slippe af med den. Blandt andet kan for mange hovedpinepiller

Læs mere

KOMPETENCEPROFIL FOR HOVEDFUNKTIONEN: Operativ/M312/TAK/Niv 1/SVN

KOMPETENCEPROFIL FOR HOVEDFUNKTIONEN: Operativ/M312/TAK/Niv 1/SVN HOVEDFUNKTIONSDATA Hovedfunktions- Taktisk-navigatorisk retning, skib, Niveau 1 (M312 første gangs tjeneste), sektionsofficer. betegnelse Funktionsniveau M312 (SVN) og værnstilhørsforhold Antal stillinger

Læs mere

- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere

- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere - Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere Michael Svendsen har besluttet sig for at sige ja til respirator. Men den dag han ikke længere kan tale eller skrive, vil han have den slukket

Læs mere

Guide til mindfulness

Guide til mindfulness Guide til mindfulness Mindfulness er en gammel buddistisk teknik, der blandt andet kan være en hjælp til at styre stress og leve i nuet. Af Elena Radef. Januar 2012 03 Mindfulness er bevidst nærvær 04

Læs mere

Stil ind på et foto af en afdød

Stil ind på et foto af en afdød Kapitel Stil ind på et foto af en afdød Du er på besøg hjemme hos en af dine venner, og går forbi et billede, der hænger i entréen. På billedet ses en nydelig dame og lige da du passerer billedet, tænker

Læs mere

PS4 A/S. House of leadership. Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation.

PS4 A/S. House of leadership. Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation. PS4 A/S House of leadership Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation. Hvad tærer og nærer på danske medarbejderes motivation? Resultater af motivationsundersøgelse maj 2011 Konsulenthuset

Læs mere

Orientering om uddannelsen til Automatiktekniker og Elektronikfagtekniker i SØVÆRNET

Orientering om uddannelsen til Automatiktekniker og Elektronikfagtekniker i SØVÆRNET Orientering om uddannelsen til Automatiktekniker og Elektronikfagtekniker i SØVÆRNET Generelt om tjenesten. Den tekniske udvikling i verden står ikke stille, vi er faktisk i en rivende udvikling. Ofte

Læs mere

Bliv klogere på stress

Bliv klogere på stress Bliv klogere på stress Eksamensangst Eksamensangst Lars Worning Master i filosofi og psykologi Speciale i angst Kropsterapeut Manu Vision Coach CCC larsworning@hotmail.com Telefon 60820089 Angst, stress,

Læs mere

Stress. Mod, vilje og troen på at det nytter hvis du tør handle! CoachOne - et skridt i den rigtige retning...

Stress. Mod, vilje og troen på at det nytter hvis du tør handle! CoachOne - et skridt i den rigtige retning... Stress Mod, vilje og troen på at det nytter hvis du tør handle! Formål. At man får en viden omkring stress og stresshåndtering At man får nogle redskaber til håndtering af stress At man bliver opmærksom

Læs mere

Skemaet til de arbejdsmiljøprofessionelle Det mellemlange skema.

Skemaet til de arbejdsmiljøprofessionelle Det mellemlange skema. Skemaet til de arbejdsmiljøprofessionelle Det mellemlange skema. A. SKALAER FOR ARBEJDSRELATEREDE FAKTORER. Kvantitative krav. Den lange skala for kvantitative krav omfatter syv spørgsmål: 35a. Er det

Læs mere

Nyhedsbrev december 2014.

Nyhedsbrev december 2014. Nyhedsbrev december 2014. Formandens klumme Æ bådslæw. Bådbyggeriet på Mythuegård. Aktiviteter. Formandens klumme. Sikke en Sommer 2014 har budt på. Fantastisk vejr, Ikke mindst under Tall ships, hvor

Læs mere

Før du går til lægen

Før du går til lægen 1 Før du går til lægen Det er en god idé at tænke over, hvad du vil sige og spørge om, før du går til lægen. Det er en god idé at skrive de vigtigste ting ned på et stykke papir. Det er god idé at øve

Læs mere

Generalforsamling 5. april 2011.

Generalforsamling 5. april 2011. Generalforsamling 5. april 2011. Der er så dejligt ude på landet, således begynder et af H. C. Andersens mest kendte eventyr: Den grimme ælling, og det er vel på sin plads at citere netop denne berømte

Læs mere

Arbejdsark Unge & ADHD

Arbejdsark Unge & ADHD 1 Vibeke Zoffmann 25-09-2014 Arbejdsark Unge & ADHD 1 Arbejdspapirer, der er udfyldt og drøftet 2 Vibeke Zoffmann 25-09-2014 1. Samarbejdsaftale marker 1a. Invitation til samarbejde 1b. Forløbspapir Problemlister

Læs mere

Trivselspolitik Randers Social- og Sundhedsskole. Trivselspolitik

Trivselspolitik Randers Social- og Sundhedsskole. Trivselspolitik Trivselspolitik Indledning Randers Social- og Sundhedsskole arbejder målrettet mod at skabe et godt psykisk arbejdsmiljø for alle medarbejdere. Udgangspunktet herfor er skolens værdier om rummelighed,

Læs mere

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED PSYKIATRIFONDENS PROGRAM ANGST ANGST 1 PROGRAM Viden om: Hvad er angst? Den sygelige angst Hvor mange har angst i Danmark? Hvorfor får man angst? Film Paulinas historie

Læs mere

Opgave til coachstuderende: Der er indlagt nogle refleksionsopgaver i uddraget, som I bedes tage en snak om i grupper på 3.

Opgave til coachstuderende: Der er indlagt nogle refleksionsopgaver i uddraget, som I bedes tage en snak om i grupper på 3. Uddrag af en team-coachingsession. Opgave til coachstuderende: Der er indlagt nogle refleksionsopgaver i uddraget, som I bedes tage en snak om i grupper på 3. Forhistorie. Jeg,Birgitte er tilknyttet som

Læs mere

Hurup Skoles. Retningslinjer for håndtering af kritik og klager

Hurup Skoles. Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Hurup Skoles Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Dato 12-03-2014 Den vigtige samtale Dialogen med forældre er en vigtig del af hverdagen. Udgangspunktet for denne dialog bør altid være respekt

Læs mere

Angst- og panikanfald

Angst- og panikanfald Bo Fischer-Nielsen og Trine Fredtoft Studenterrådgivningen 2005 Studenterrådgivningen Hvad er et angstanfald? Et angstanfald er en intens fysisk og mental kædereaktion, der kan opstå i en situation, som

Læs mere

HVORFOR ER DET VIGTIGT?

HVORFOR ER DET VIGTIGT? HVAD ER DET? En nødhjælpsguide, til når livet overmander dig og du lige pludselig opdager at du har glemt din kærestes navn, taber ting eller er blevet mere klodset og føler dig trist og stresset. HVORFOR

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

6 grunde til at du skal tænke på dig selv

6 grunde til at du skal tænke på dig selv 6 grunde til at du skal tænke på dig selv Grund nr. 1 Ellers risikerer du at blive fysisk syg, få stress, blive udbrændt, deprimeret, komme til at lide af søvnløshed og miste sociale relationer Undersøgelser

Læs mere

Eksempler på alternative leveregler

Eksempler på alternative leveregler Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

Et samarbejde mellem forsvaret og civile virksomheder

Et samarbejde mellem forsvaret og civile virksomheder Et samarbejde mellem forsvaret og civile virksomheder tilmeld også din virksomhed Hvad er InterForce? InterForce har sigte på at udbrede forståelsen for forsvarets behov for at benytte sig af de mange

Læs mere

Men at få fingrene helt ned i maskinrummet. er dog et helt andet indblik (både positivt og udfordrende)

Men at få fingrene helt ned i maskinrummet. er dog et helt andet indblik (både positivt og udfordrende) Årsberetning 2014 Så er endnu et år gået for THK. Som nuværende THK-dreng og med blå/hvidt blod i årene, så var det, at blive formand og træde ind i løvens hule noget, som man måske troede men kendte lidt

Læs mere

Forsikringsvejledning Hjælpere

Forsikringsvejledning Hjælpere Forsikringsvejledning Hjælpere Administrationsudvalget 1 Indledende bemærkninger Formålet med denne vejledning er at give et grundlæggende indblik i hvordan og hvor meget lejren og dens deltagere er dækket

Læs mere

Min arbejdsplads hvordan er den? resultat af undersøgelse

Min arbejdsplads hvordan er den? resultat af undersøgelse Min arbejdsplads hvordan er den? resultat af undersøgelse Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. Teglkamp & Co. har i samarbejde med jobportalen StepStone A/S taget temperaturen på vores arbejdspladser.

Læs mere

Caspershus. Til den, der står over for at skulle miste en nærtstående.

Caspershus. Til den, der står over for at skulle miste en nærtstående. Caspershus Til den, der står over for at skulle miste en nærtstående. Ud over informationen i denne folder, står vi naturligvis altid til rådighed med støtte, råd og vejledning. Det er meget individuelt,

Læs mere

u13 FORÆLDREFOLDER Boldklubben Marienlyst Årgang 2001

u13 FORÆLDREFOLDER Boldklubben Marienlyst Årgang 2001 u13 FORÆLDREFOLDER Boldklubben Marienlyst Årgang 2001 Indholds fortegnelse Forord...3 Trænerens ansvar...4 Spillerens ansvar...5 Fælles regler for årgangene...6 Information...6 Deadlines...6 Forældre generelt...7

Læs mere

Børn og Unge Trivselsundersøgelse 2015 Spørgeskema

Børn og Unge Trivselsundersøgelse 2015 Spørgeskema Ref.nr.: Børn og Unge Trivselsundersøgelse 2015 Spørgeskema TRIVSELSUNDERSØGELSE 2015 2 PSYKISK ARBEJDSMILJØ De følgende spørgsmål handler om psykisk arbejdsmiljø, tilfredshed og trivsel i arbejdet. Nogle

Læs mere

I: Jeg vil starte med at spørge, hvor længe du har været medlem i Fountainhuset? I: Og har du haft de samme arbejdsopgaver hele tiden eller hvordan?

I: Jeg vil starte med at spørge, hvor længe du har været medlem i Fountainhuset? I: Og har du haft de samme arbejdsopgaver hele tiden eller hvordan? Bilag E Transskribering af interview med Poul I: Jeg vil starte med at spørge, hvor længe du har været medlem i Fountainhuset? Poul: Jeg tror jeg har været her i ét år nu. I: Og har du haft de samme arbejdsopgaver

Læs mere

STRESS MANAGEMENT VED JESPER OLSEN (YESPER) www.yescoaching.dk

STRESS MANAGEMENT VED JESPER OLSEN (YESPER) www.yescoaching.dk STRESS MANAGEMENT VED JESPER OLSEN (YESPER) HVAD ER INDHOLDET? Hvad er Stress og hvad er Stress ikke? Hvorfor er stress kommet på dagsordenen? Hvordan opdages stress? Hvad kan starte Stress og hvad kan

Læs mere

Kaninhop for begyndere trin 1 10 Læs mere på www.fionas.dk

Kaninhop for begyndere trin 1 10 Læs mere på www.fionas.dk Side 1 Trin 1. Seletræning. Kaninen er minimum 10 uger gammel og du har brugt masser af tid på at oprette et tillidsforhold til den. Den er tryg ved at du tager den ud af buret så nu er tiden kommet hvor

Læs mere