Krudttårnet. Søværnet i Frederikshavn. KRUDTTÅRNET 1 Februar 2004 Nr. 1 9.årgang

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Krudttårnet. Søværnet i Frederikshavn. KRUDTTÅRNET 1 Februar 2004 Nr. 1 9.årgang"

Transkript

1 Krudttårnet Søværnet i Frederikshavn KRUDTTÅRNET 1 Februar 2004 Nr. 1 9.årgang

2 INDHOLD Nr KD Jes Thomsen holder tale ved Tordenskiolds dødssted læs side Vandgymnastik - Sund skole Uddannelse til sergent To Flådestationer 8 Tordenskiolds dødssted Ny Søredning- og Navigationstræner læs side Nye trænerfaciliteter på AIS Har du Stress!! Kronborg på Joint Maritime Course 16 Fra dæksdreng til politiker Whiskysmagning læs side Fælles materielmyndighed Syv SID ere kan nu kalde sig svende 21 Serviceuddannelsen 22 Danskundervisning bærer frugt Nye Svende læs side 20 Forside: Kronborgs besætning på fisketur. Bagside: Tordenskiold knæler ved mindesmærket, på stedet hvor han blev dræbt! Juletræsfest Personelnyt 2 KRUDTTÅRNET

3 Vandgymnastik Tekst: Lilian Jørgensen Foto: Thomas Lund Pigerne er i sving, ikke med kosten, men med gymnastikken. Efter anstrengelserne er det rart at slappe af i det varme boblebad. Som noget nyt er rengøringsas-sistenterne startet med vandgymnastik på Hotel Frederikshavn. Hver mandag mødes pigerne med en instruktør fra Folkeligt oplysningsforbund, til en times træning. Grunden til dette er forebyggelse af dårlig ryg, muskelsmerter og nedslidning. Efter endt træning samles pigerne i det varme boblebad, hvor der gives en gang massage i det varme vand, sammen med lidt hyggeligt samvær. Af Leif R. Jensen, Søværnets Havarikursus. Sund Skole Primo september 2003 startede projekt SUND SKOLE ved Søværnets Teknikskole, Havarikursus. Der er indgået kontrakt med firmaet HELZA, som er specialiseret i alternative behandlinger under mottoet sundhed og livskvalitet gennem helhed. Projektet indeholder bl.a. tilbud om behandlinger af zoneterapeut og behandlinger af massør, som skiftevis er i Hvims hver anden onsdag. Behandlinger tager udgangspunkt i den enkeltes sundhedstilstand, dvs. hver enkelt har indledningsvis udfyldt et spørgeskema, hvor diverse lidelser er opremset. Ved den første behandling finder patienten så ud af, at man faktisk har flere lidelser (spændinger m.v.) end man gik og troede. Til den første zonebehandling, er der mange, som lige skal have fordommene rykket en smule; hvem tror, at terapeuten, ved at trykke på nogle punkter under fødderne, kan behandle nyre, nakke, ryg mv. Pludselig udbryder behandleren du har nok lidt nyresten, jeg masserer lige punktet her (under fødderne!?!?!?!?!?). Massagen kan flere forholde sig til, da massøren behandler området, hvor det gør ondt, direkte. Udover massage og zoneterapi giver behandlerne også gode råd om arbejdsstillinger og kostvaner. Grundet skolens arbejdsrytme (der er trods alt elever, som har krav på undervisning ind imellem) kræver det lidt fleksibilitet fra kolleger, når f.eks. instruktører og hjælpeinstruktører fra brandpladsen skal have behandlinger, da det er påkrævet, at de er på pladsen, når eleverne skal lære at slukke brande. Generelt er der dog stor tilfredshed blandt det personel, som har taget imod tilbudet om behandlinger. Primo 2004 udvides SUND SKOLE til at omfatte tilbud om rygeafvænning, samt indretning af kondirum. KRUDTTÅRNET 3

4 Uddannelse til Sergent af stampersonellinien Efter pinsedag mødte 24 forhåbningsfulde unge mennesker, fordelt på 22 drenge og 2 piger, op på Søværnets Sergent- og Reserveofficersskole, med henblik på i den kommende tid at skulle gennemgå sergentgrunduddannelsen. Tekst: Premierløjtnant Rikke Stenbæk Foto: Chefsergent Claus J. Gustafsen Nye indtryk og veje Den første uge af elevernes ophold på SRS var noget atypisk idet det var et kursus fra Fakultet for Militærpsykologi, Ledelse og Pædagogik (FMLP), der i korte træk gik ud på at lære en masse om sig selv, lære de andre at kende, lære hvordan man kommunikerer, hvordan vi betragter os selv og andre, lære noget om roller, holdninger og fordomme og om hvor stor en betydning de begreber egentlig har for vores personlighed og meget mere. En anden ting der var unormalt, i forhold til de fleste andre kurser var, at det foregik i civilt tøj, alle som en, lærere som elever. Dette var med til, at eleverne slappede af, kunne være sig selv, og de så lærerne som almindelige mennesker i cowboybukser og t-shirt i stedet for uniform. Dett gjorde, at da eleverne mødtes igen efter sommerferien og 2 uger på Søværnets Havariskole, kendte de alle sammen hinanden, og vi kunne simpelthen bare gå i gang med det, det hele handlede om. en ferielejr, men én ting er teori - en anden ting praksis, og de fleste vil sikkert give mig ret i, at man lærer ofte mere og hurtigere af, at stå med klumpen selv, frem for kun at høre om den. Derfor, de ting eleverne har foretaget sig ved siden af det teoretiske, har været for at vise hvordan det teoretiske fungerer i praksis - altså lære på egen krop. Efter nogle få ugers teori, hvor skolens lærere stod for undervisningen, var det elevernes tur. Alle har haft indtil flere gange hvor de har været på i forskellige fag, lederskab, undervisningslære, militær optræden, tjenestekendskab osv. Eleverne fik hver nogle emner i det enkelte fags pensum, som de skulle undervise resten af klassen i, og efter hver lektion fik eleven en tilbagemelding fra lærere og kollegaerne i klassen vedrørende både det faglige og det undervisningsmæssige. De fleste var rystende nervøse de første par gange de stod bag kateteret, men alle endte med at føle sig rimelig godt tilpas oppe ved tavlen. På eskursion I løbet af uddannelsen har eleverne været på 2 ekskursioner hov eleverne selv stod for det hele, bestilling af kørsel, frokost, besøgsaftaler, udfærdigelse af diverse skrivelser osv. Alt dette for at knytte fagene tjenestekendskab, skrivelsers udfærdigelser og lederskab sammen, og det gav eleverne en ide om, at man ikke bare lige sådan arrangerer en heldagstur. Prøv dig selv af En anden speciel oplevelse for eleverne var ledertræningsugen. En uge, hvor eleverne sov under åben himmel, frøs, blev trætte og våde, og prøvede mange ting som ikke er hverdagsting for de fleste. Formålet med denne uge var, at give eleverne en oplevelse af sig selv som leder og som menigt medlem af en gruppe under opgaveløsning i anderledes omgivelser end skolemiljøet. Og eleverne kom da også ud for mange mærkelige ting: der blev bygget fuglekasser, sejlet 6 km. I gummibåd, 6 km. Travetur på stranden, overnatning nær en kirkegård, trave igennem en kold å, rapelling (nedstigning ved hjælp af et reb) fra forskellige steder, udspring fra HVIDBJØRNEN i havnen, kommandokravl, og mange andre ting. De fleste fik flyttet nogle grænser, ikke Oplevelser i efteråret I løbet af efteråret har eleverne oplevet mange ting. Jeg vil ikke komme ind på hvad der er lært i hvilke fag, men derimod fortælle lidt mere om de ting eleverne har foretaget sig under opholdet. Det kan måske lyde lidt som 4 KRUDTTÅRNET

5 kun højdeskræk og vandskræk blev overvundet, men også mørkeræd, natteblindhed, tålmodighed, tolerance, smertetærskler, sult, smøger, kaffe, cola o.s.v Nogle enkelte havde det bare som blommen i et æg, og udtalte efter at ugens strabadser var overstået, at de gerne havde forsat 14 dage til. Prøv det indlærte af Endelig som noget helt nyt, blev der afholdt en projektuge for eleverne. En uge der ikke indeholdt normal under- De to hold sergenter til udnævnelses paraden. visning, men hvor eleverne så sandelig lærte mange ting alligevel. Udgangspunktet var mellemlederen, instruktøren, vagtassistenten. Alle tre funktioner som eleverne vil komme til at stifte bekendtskab med før eller senere. Eleverne fik i løbet af ugen udstukket nogle stikord, og skulle så selv stå for resten. Et eksempel fra ugen kunne være: Du er vagtassistent på LINDORMEN, og I ligger i fremmed havn. Du har sammen med vagthavende officer aftalt, at I skal køre en lille brandøvelse for vagtholdet. Planlæg, tilrettelæg, gennemfør og kontrollér denne øvelse. Opgaven for eleverne var så, at skulle planlægge denne lille øvelse, indhente diverse tilladelser, oplysninger fra forskellige bestemmelser (som for eksempel: må man egentlig bruge hejsebårer under øvelser mere?), tilrettelægge hvem gør hvad hvornår, hvordan og hvorhenne. Og højdepunktet var jo så selvfølgelig, når det så skulle gennemføres, fungerede det egentligt det de selv havde planlagt, hvad gik godt og hvad gik skidt? Militært Modeshow Højdepunktet på hele ugen var et modeshow om fredagen. Eleverne havde fået til opgave, at planlægge et arrangement indeholdende et modeshow, faldereb, skansevagt og fanemarch, og alt dette skulle fremvises for skolens stab om fredagen. Det pudsige var, at Søværnet tilfældigvis den fredag holdt Chef-møde på skolen, så de blev naturligvis også inviteret med til showet. Eleverne knoklede som arbejdsheste hele ugen på at blive færdige til om fredagen, og da den store dag oprandt, var der en vis nervøsitet at spore hos mange af dem. Det største spørgsmål gik på: Mon Admiralen og alle de andre chefer kommer og kigger? - og det gjorde de. Alle inviterede indfandt sig i sportshallen. Admiralen fik faldereb og skansevagt, og derefter gik modeshowet i gang. Eleverne havde lånt lysudstyr ved MARTIN-gruppen og sløringsnet hos marinekasernen, og havde omdannet det meste af hallen til en camouflage-catwalk, hvor eleverne fremviste de forskellige uniformstyper der findes for en mellemleder. Derefter blev gjort klar til fanemarch med musik og det hele, og da det var færdigt, var selve arrangementet slut. En meget stor oplevelse for alle de inviterede, og det lød da også rundt om i krogene, at så meget ceremoniel, og så veludført, havde de sjældent set på en dag. For eleverne var det en succesafslutning på en god uge - en uge der havde givet dem et lille indblik i, hvor vigtig en god planlægning og tilrettelæggelse er, for at gennemførelsen skal blive en succes. Året sluttede med udnævnelsen til sergent 19 DEC mænd og 2 kvinder blev udnævnt til sergenter af Kommandør Henrik Andersen fra Søværnets operative kommando, under overværelse af knap 100 pårørende til eleverne. Det var en stor dag for de nyudnævnte sergenter, som nu alle går en fremtid i møde med nye opgaver og masser af udfordringer, og jeg vil gerne ønske dem alle held og lykke med deres fremtidige virke som mellemleder. KRUDTTÅRNET 5

6 To Flådestationer Danmark skal stadig have to Flådestationer. Sådan melder Forsvarskommandoen og politikerne ud. Det lyder jo meget godt, men hvad er det så for nogle flådestationer der skal være? Tekst: Fællestillidsmand Carsten Mathiasen Foto: Chefsergent Claus J. Gustafsen Søværnets Materiel Kommando spiller ud Efter det udspil som Søværnets materiel kommando (SMK) har lagt for dagen, så tyder alt på, at dagsordnen er en anden, end den man melder ud. Hvor ofte har vi ikke hørt om de to flådestationer, der skal være i indbyrdes balance? Så sent som i juni måned stod ledelsen fra SMK og fremlagde tal om, hvor stor Flådestation Frederikshavns (FLS FRH) Tekniske Afdeling ville være i forhold til Flådestation Korsør (FLS KOR), når vi nåede Den ubalance kunne man sandelig ikke have, men samme kommando er af den mening, at der vil kunne spares ved at flytte kompetencer fra den ene flådestation til den anden, uden dog at ligge nogen form for analyse eller dokumentation frem i det notat som pt. er blevet udarbejdet. Ifølge notat vil man ikke blot flytte kompetencerne, men man vil lave en skævvridning imellem flådestationernes tekniske afdelinger således, at FLS KOR bestrider kompetencerne på det militærspecifikke og så kan vi få det som man beskriver, kan laves eksternt. (ud-liciteres) Samtidig påpeger man, hvordan normtallene i produktionen skal se ud på de to flådestationer, hvilket vil betyde drastiske nedskæringer i Frederikshavn, mens det vil være en kraftig opnormering i Korsør. (hvor blev balancen af?) Det kan undre en, at vores arbejdsgiver SMK, op til hvert forsvarsforlig kommer med udmeldinger om nedskæringer, hvor man især fokusere på produktionen, lige som det kan undre, at der nedsættes arbejdsgrupper på flådestationerne, der skal udarbejde forslag, hvorefter kommandoen tager sine egne beslutninger, langt væk fra den oprindelige opgave som var udstukket Set med en Fællestillidsmands øjne Man sidder faktisk med den fornemmelse at Søværnets materiel kommando mener, der kun forekommer effektiviseringer når de griber drastisk ind Når jeg tænker på hvordan FLS FRH har udarbejdet rapporter om, hvordan der kunne effektiviseres og rationaliseres i den mellemliggende periode så virker det grotesk. En saglig og veldokumenteret rapport omkring Carsten Mathiasen. sammenlægning af to sektioner blev sendt til SMK, som imidlertid brugte fire linier på at skrive tilbage om, at dette kunne man da ikke, for så var vi ikke sammenlignelige med FLS KOR. Altså, er det kun SMK der formår at rationalisere på de enkelte niveau. 3 myndigheder. Lad mig her til sidst slå fast, at fællesklubben på FLS FRH på ingen måde har ønske om, at gå imod opretholdelsen af to flådestationer og vi har aldrig haft intentioner om at skulle fratage FLS KOR noget, tværtimod havde vi glædet os til det samarbejde der var lagt op til angående de nye fleksible støtteskibe, som i enighed var udarbejdet af de to flådestationer. Forventningerne til at skulle forestå udrustningen, har fået os til at ændre vores struktur i teknisk afdeling for at være parat til opgaverne på de nye skibe, hvoraf det første af to, er klar til juli næste år. Lad mig lige sige, at 6 KRUDTTÅRNET

7 der altid har ligget i kortene, at det var FLS FRH der skulle forestå opgaven, selvfølgelig i samarbejde med FLS KOR, men at arbejdsfordelingen ville være ca jeg vil lige nævne at teknisk afdeling udgør ca. halvdelen af styrken på FLS FRH, nemlig godt 300 medarbejder Ubehagelig oplevelse Derfor var det selvfølgelig en ubehagelig oplevelse da man sidst i juni meddelte fra SMK, at al kompetence på de højteknologiske områder skulle tilfalde Korsør, som på ingen måde, har gjort noget forsøg på at ruste sig til de nye opgaver der følger i kølvandet og jeg tror bestemt også, at det var en overraskelse for dem. Nu er det ikke sådan, at vi ikke får noget til gengæld på FLS, men de ting vi får er nogle let udliciterbare lavteknologiske arbejdspladser og i den plan som SMK udarbejdede i forbindelse med nuværende forsvarsforlig (S1010) peger på, at man skal beskæftige sig med den militære del og så udlicitere resten. Da det militære er det højteknologiske er det ikke svært at tro, at FLS FRH reduceres betydeligt inden for det kommende forsvarsforlig, ligesom man har reduceret FLS FRH med omkring 120 civile stillinger i dette forlig. En ting der kan undre er, hvorfor sker denne manøvre fra SMK. Man kunne forstå det, hvis ikke FLS FRH kunne leve op til den standard, der skal til for at forestå en sådan opgave, enten i form af at man måtte bruge penge på at opgrader FLS FRH, eller at kompetencerne ikke var til stede. Ingen af delene er tilfældet, det er tværtimod sådan at skibene bare kan komme, for vi har både anlæg og mandskab, i øvrigt et mandskab der ofte roses af skibene for det yderst professionelle arbejde og den service de altid bidrager med. Desuden har vi Europas mest moderne værksted for højteknologi og vi har betydelig nemmere ved at rekruttere nye medarbejder end tilfældet er i Korsør. Admiralens beslutning står ved magt Når chefen for SMK s beslutning kommer til at stå ved magt, kan jeg ikke se andet end at det også er en øvelse i, at få skibene baseret i Korsør, for det vil være svært (også rent politisk) at forsvare hvorfor skibene ikke skal være der hvor kompetensen er, uanset om det politisk er bestemt at baseringen er Frederikshavn. Ved et møde på Flådestationen udtrykte Admiralen, at han på ingen måde ønskede at politikerne skulle blande sig. Det kan jeg godt delvis følge ham i, men hvis han ikke selv på en objektiv måde kan forvalte sin stilling, så må de gribe ind. Der må nemlig aldrig komme på tale at skatteborgernes penge ikke bliver brugt på den bedste og mest hensigtsmæssige måde. Skuffelsen trænger sig på. Vi er naturligvis meget skuffet over, at skulle miste kompetencer, men vi er også skuffet over, at det vi havde regnet med kunne være et løft til en del underleverandører, ikke blot i Frederikshavn, men i hele regionen nu er Med ønske om et godt nytår. ved at falde fra hinanden. Det er klart, når en by som Frederikshavn må lukke 2 værfter så vil der naturligvis opstå megen arbejdsløshed og det samme er sket for en række nordjyske kommuner, så det ville have været en kærkommen lejlighed for at få sat gang i hjulene igen. Hvis vi nu kikker på hvordan sammenspillet mellem FLS FRH og civile virksomheder i området er, ja så står det klart, at det gode forhold er medvirkende til opbygning af områdets maritime kompetencer ligesom der kan stilles maritimt veluddannet og kompetent personale til rådighed for Flådestationen med relativ kort varsel. Civile samarbejds partnere Allerede i dag samarbejder vi med en række virksomheder. Af de væsentligste kan nævnes: Orskov Yard Scanel International- MAN B&W Diesel- Vestergaards Marineservice og Mekanord. Hertil kommer en række leverandører som ovennævnte og flådestationen benytter sig af. Havde Materielkommandoen på nogen måde kunne fremlægge nogle klare økonomiske besparelser ved øvelsen, så havde vi måske forstået det, men det kan de ikke. Det skinner klart igennem, at den geografiske beliggenhed har større betydning for dem, end selve udrustningen af de nye fleksible støtteskibe. KRUDTTÅRNET 7

8 Tordenskiolds dødssted De fleste ved nok, at Tordenskiold blev født i Trondhjem. De fleste ved nok også, at Tordenskiold døde i en duel. Men det er sikkert de færreste, der ved, hvor Tordenskiold døde og under hvilke omstændigheder. Tekst: Kommandørkaptajn K. T. Madsen Foto: Orlogskaptajn B.Christensen Peter Tordenskiolds død Viceadmiral Peter Tordenskiold døde den 20. november 1720 ved den lille by Gleidingen syd for Hannover i Tyskland. Omstændighederne er meget specielle, og selv om flere kilder giver forskellige oplysninger, er det muligt i store træk at gengive, hvad der skete for snart 300 år siden. Optakten Den 9. november 1720 er Tordenskiold gæst hos baron von Gørtz i Hannover. Efter middagen bliver Tordenkiold præsenteret for den svenske oberst Staël von Holstein, der er Storbritanniens gesandt ved det lokale hof. Samtalen udvikler sig til mundhuggeri over et hasardspil, der på dette tidspunkt er på højeste mode i de højere kredse. Efter en del diskussion bliver man enige om at gå udenfor for at afgøre diskussionen. I gården udvikler sagen sig til et vildt håndgemæng. Det står hen i det uvisse, om oberst Staël trækker sin kårde, om Tordenskiold tager den fra ham og knækker den, og om Tordenskiold gennembankede svenskeren med sin stok eller de bare næver. Til sidst må de to kamphaner adskilles med magt, hvorefter oberst Staël udfordrer Tordenskiold til duel. Det skal her tilføjes, at allerede på dette tidspunkt var det ildeset at afgøre uenigheder ved duel. Kongen af Hannover forbyder da også, at duellen forgår på hans enemærker. Man aftaler derfor at mødes ved den lille by Gleidingen på vejen mod Hildesheim. Duellen Peter Tordenskiold var blevet udfordret til duel, hvorfor han havde ret til at vælge våben. Han havde selvfølgelig valgt sin favorit våben: Pistolen. Rygtet fortæller, at Staël von Holstein skulle have forladt Hannover uden at ville duellere, så Tordenskiold møder den 12. november op i Gleidingen kun medbringende sin pyntekårde. Men Von Holstein er i Gleidingen med sin skarpslebne kampkårde. Kampen bliver kort. Tordenskiold prøver at komme ind på livet af von Holstein, men i von Holsteins andet udfald rammes Tordenskiold i brystet. Han træder tre-fire skridt tilbage og falder om. Von Holsteins kårde har overskåret begge arterier, så Tordenskiold udånder på stedet. En genopførelse af kampen, som førte til Tordenskiolds død. Tordenskiold s hjemrejse og begravelse Tordenskiolds kiste kom til København med en fragtbåd sidst i december efter en længere rejse over Lübeck og Travemünde. Tordenskiold havde mange fjender i Søværnet, så selv om der lå en dansk fregat i Travemünde, da Tordenskiolds kiste ankom hertil, forbød admiralitetet chefen at medtage kisten til København. Tordenskiolds lig blev af de danske myndigheder nægtet enhver form for ære. Dette var dog i overensstemmelse med den praksis, der på dette tidspunkt blev brugt over for duel dræbte. Kisten med Tordenskiolds lig føres derfor om natten fra Toldboden til Holmens kirke af en flok udvalgte underofficerer. Det varede 99 år, før Tordenskiolds rester bliver lagt i den 8 KRUDTTÅRNET

9 sarkofag, der i dag står i Holmens Kirke, og først for ganske få år siden blev der foretaget jordpåkastelse på kisten. Stedet nu om dage Den 11. april 2003 kørte en bus fra Flådestation Frederikshavn til Gleidingen for at hædre vores gamle søhelt. I bussen var nogle Venner af Tordenskiold, byens borgmester, kommunaldirektør, turistchef samt Tordenskiold og hans kammertjener Christian Kold, de sidste to dog i den udgave, som vi kender fra året er Den 12. april, præcis 283 år efter Tordenskiolds død, blev der nedlagt en krans på stedet, hvor han døde. Til stede var foruden de tilrejsende fra Frederikshavn også borgmesteren fra Gleidingen og andre lokale honoratiores. I dag er dødsstedet midt i et villakvarter, men det er ikke svært at finde, Stedet hvor Tordenskiold mødte sin død, ligger nu inde midt i et villakvarter. idet det ligger for enden af Tordenskioldsweg. Selve dødsstedet er mærket med en stor granitsten med inskription. Tordenskiold personificeret af Christian Lykke Nielsen, Kammertjener Christian Kold personificeret ved Ole Johansen, Borgmesteren fra Gleidingen, Jes Thomsen og Borgmester Erik Sørensen ved duelpladsen hvor Tordenskiold døde. KRUDTTÅRNET 9

10 NYE TRÆNERFACILITETER PÅ AIS Kontrolrummet hvor øvelserne styres fra, dublerer også som briefinglokale. Tekst:Premierløjtnant J.G..Bruun Foto:Chefsergent Claus Gustafsen I forbindelse med at Søværnet i sommeren 2001 indgik kontrakt med det canadiske firma Offshore Systems Limited (OSL), om indkøb af elektroniske søkort (ECDIS) til installation i Søværnets skibe, er der opstået et behov for faciliteter til brug for uddannelse i systemet. Nyt udstyr kræver nye uddannelser I kontrakten med det Canadiske firma indgik to ECDIS uddannelsesanlæg med hver en instruktørstation og otte elevstationer. Det ene af disse uddannelsessystemer er placeret på Søværnets Officersskole til brug for uddannelse af kadetter i gang med deres funktionsuddannelse til skibsfører. Det andet anlæg indgår i dag som en del af simulations- og træningsudstyret ved Kampinformationskursus, (AIS) på Flådestation Frederikshavn. Træningen Ud over den del af den taktiske træner, der anvendes til træning i procedurer i forbindelse med søkrig, indeholder træneren en separat navigationssimulator der giver mulighed for at uddanne elever i radarsejlads og - betjening. Det er denne del af trænerkomplekset der ved en ombygning i efteråret 2002 er blevet udvidet til, udover radarudstyret, at omfatte ECDIS og kommunikationsudstyr. Ved ombygningen er de seks elevstationer placeret i et stort rum blevet erstattet af otte separate rum med lydisolerede døre. Hvert rum gør det ud for et skib, og giver således mulighed for at gennemføre simulationer med deltagelse af op til otte skibe. Herudover kan instruktørerne udlægge et variabelt antal simulerede mål, for at skabe en realistisk trafik intensitet. Hver skibsmodel i den modificerede træner indeholder radar, ECDIS, manøvrepult (til betjening af skibets ror og maskine) og kommunikationsudstyr. Bortset fra et vindue at kigge ud af, giver hver rum således et godt indtryk af at befinde sig på broen af et rigtigt skib. Der er således tale om en kombineret 10 KRUDTTÅRNET

11 træner til navigation, søredning og elektroniske kort der i daglig tale er kendt som, SAR/NAV træneren. Navigation Uddannelsen i navigation foregår ved at lade eleverne gennemføre simulerede sejladser i et udvalg af danske farvandsafsnit der byder på særlige udfordringer af navigatorisk karakter. Ved på denne måde at sejle en tur i Lillebælt, Øresund, Agersø sund eller Ebeltoft vig, opnår eleverne træning i at læse et radarbillede. Endvidere opnår de et godt kendskab til det anvendte udstyr samt kendskab til de danske farvande - Alt sammen uden at risikere buler i et rigtigt skib! I træneren er der mulighed for at optage en given sejlads, for derpå efterfølgende at vise eleverne hvordan de har sejlet. Særligt med hensyn til antikollision, er det lærerigt for eleverne at se konsekvensen af deres foretagne manøvrer. Det er primært kadetter og reserveofficersaspiranter, der er på disse kurser. Men flere af de sejlende enheder har benyttet sig af træneren for eksempel under en forskole. Her bliver der bliver holdt kurser i radarsejlads og i udstyr til kollisionsforebyggelse. Black Box, som det kendes fra luftfarten, men en registrering af skibets forlægning. Efter endt forlægning kan brugeren så afspille sin sejlads. Søredning Under søredningskurserne gennemgås først den nødvendige teori. Derefter prøver eleverne, på skift, at agere den stedlige leder af aktionen, kaldet On Scene Commander. Under simulationsdelen giver Træneren mulighed for at gøre eftersøgningen så realistisk så mulig. Skibe af variabel karakter, men også helikoptere kan indgå i eftersøgningen. Det optimale søgemønster skal så vælges ud fra den aktuelle situation. For at bevare realismen, bliver der lagt stor vægt på radiokommunikationen under en øvelse. På disse søredningskurser deltager militært personel såvel som civile. Eleven har sit eget lille rum der er udstyret som broen på et skib. Elektroniske kort I skrivende stund arbejdes der på højtryk med at udstyre Søværnets sejlende enheder med elektroniske søkort og præsentations og informations systemet, internationalt kendt som Electronic chart, display and information system (ECDIS)-udstyr. Løbende bliver der holdt kurser i det nye udstyr, således at Søværnets navigatører kan honorere International Martitime Organisation krav til brugerne. Kurset er af fire dages varighed, og pensum er i henhold til IMO s retningslinier. Frem til nu har 60 navigatører gennemført kurset på AIS. Begrebet Real time navigation er en af ECDIS stærke sider. Her skal forstås at navigatøren kontinuert har præsenteret eget skibs aktuelle position i kortet. Normalt via et input fra et satelitnavigationssystem. Dette frigiver tid til navigatøren, der derved får optimeret sit overblik. Søværnets enheder får installeret ECDIS i tre forskellige udgaver. En stor, mellem og lille pakke. Afhængig af hvilken pakke man får installeret, kan man få præsenteret sit elektroniske søkort med radar-overlay samt ARPA-overlay. Kort fortalt har navigatøren herved mulighed for at få præsenteret omkringliggende skibe i sit søkort. I den store ECDIS pakke indgår en såkaldt Voyage Data Recorder. Der er ikke tale om en decideret Afslutning Papirsøkortene vil stadig blive produceret og opdateret ca. 10 år endnu. Selvom vi i Danmark har 100 % dækning af elektroniske søkort, er dette ikke tilfældet globalt set. De godkendte kort i elektronisk form er såkaldte vektor kort. Disse kort er tidskrævende og forholdsvis dyre at producere. For navigatørens vedkommende, kræves der en vis omstilling at overgå fra det traditionelle papirsøkort til det elektroniske kort. Men i takt med at brugeren bliver rutineret i brugen af ECDIS, kombineret med en sund kritisk sans, kan ECDIS faktisk højne sikkerheden til søs. Efterhånden som ECDIS også bliver vidt udbredt i handelsflåden, er der således håb om at antallet af kollisioner/grundstødninger reduceres med deraf følgende menneskelige, miljømæssige og økonomiske omkostninger. I søværns regi optimeres sikkerheden til søs med en tur i SAR/NAV træneren, hvad enten der er tale om et kursus i søredning, radarnavigering eller ECDIS! KRUDTTÅRNET 11

12 Har du Stress!! Ordet er velkendt men hvad er det egentlig og hvad gør man ved det? Vi har fået lov til at låne et par artikler skrevet af arbejdspsykologen ved Forsvarets Bedriftssundhedscenter Nord. Stress 1. Hvad er stress? I daglig tale anvendes ordet stress ofte i betydningen at være fortravlet eller under tidspres men det har vist sig, at stress også opstår, når der stilles for få krav i forhold til vores evner eller formåen. Vi oplever alle i en periode at have for mange eller for få arbejdsopgaver, men først når den belastende situation varer ved over en længere periode eller er for intens, opstår der stress. Der kan også opstå stress, når der i en længere periode ikke er balance mellem vores evner og muligheder og de krav omgivelserne stiller. 2. Kroppen reagerer på stress. Udsættes vi for belastninger, trusler og farer, indstiller kroppen sig på kamp eller flugt. Al nødvendig energi mobiliseres til at overvinde faren. Denne reaktion er ikke særlig hensigtsmæssig i et moderne arbejdsmiljø: Vi kan ikke fysisk flygte fra ensformigt arbejde eller tidspres. Vi kan ikke fysisk kæmpe mod et genstridigt AV3-system (red: Eller DeMars). Derfor kan den energi, kroppen har mobiliseret ikke anvendes hensigtsmæssigt og følgerne er stresssymptomer. Når vi udsættes for en trussel, udskiller det sympatiske nervesystem stresshormoner, der får kroppen til at indstille sig på kamp eller flugt: Hjertet slår hurtigere, blodtrykket stiger, musklerne spændes, åndedrættet bliver hurtigere, man sveder og opmærksomheden stiger. Samtidig med denne aktivering undertrykkes det parasympatiske nervesystem, der står for genopbygningen af kroppen. Udsættes vi for en pludselig fare, indtræder der normalt en afspændingsreaktion, når faren er forbi. Skyldes aktiveringen af hormonerne derimod en hverdag med fx samarbejdsproblemer og belastende arbejdsforhold, er det langt sværere at opnå den nødvendige genopbygning af kroppen. 3. Negativ stress Et forhøjet og forlænget beredskab til kamp eller flugt uden mulighed for udløsning af de mobiliserede kræfter, tærer unødigt på kroppens ressourcer. Er der i længere tid ubalance mellem brugen af kroppens ressourcer og genopbygningen, reagerer vi med forskellige psykiske, fysiske og adfærdsmæssige symptomer. Disse symptomer kan udvikle sig til stressbetingede sygdomme som fx mavesår og hjertesygdomme, hvis den belastende situation fortsætter. Det er individuelt, hvornår og hvordan symptomerne på stress viser sig: For det første skal vi opleve situationen som en belastning. For det andet skal vi opleve, at vi ingen indflydelse har på at mindske denne belastning. 4. Positiv stress Vores arbejdsdag kan godt være stressende uden at være sundhedsskadelig. Oplever vi den belastende situation som en spændende udfordring, og har vi kontrol og indflydelse over egen arbejdssituation, kan den mobiliserede energi anvendes positivt. Stresshormonerne øger vores opmærksomhed, gør os mere kreative og psykisk stærke og vores evner til at klare mere komplicerede arbejdsopgaver stiger. Men denne effekt er som nævnt tidsbegrænset. Vi har behov for en vis portion stress for at kunne yde en ekstra indsats. Men både for lidt og for meget i lang tid er sundhedsskadeligt. 12 KRUDTTÅRNET

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger Indhold Stress og Hovedpine Bruno Vinther, Cand. Psych. Aut. Dansk Hovevdpinecenter Neurlogisk afdeling Glostrup Hospital Stress, afklaring, udredning og behandling Trods- og acceptadfærd Den kognitive

Læs mere

Hvad er stress? skal bare lige Oplever du stress, vil jeg først og fremmest give dig et håb

Hvad er stress?  skal bare lige Oplever du stress, vil jeg først og fremmest give dig et håb Hvad er stress? Kender du til at gå rundt om dig selv og sige, at du har travlt og ikke kan nå alt det, du skal og gerne vil?! Bliver du mere fortravlet over at skulle holde fri?! Når vi stresser eller

Læs mere

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15 om Stress hos unge Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge PsykiatriFonden Børn og Unge Unge og stress Stressniveau

Læs mere

Trivselspolitik Randers Social- og Sundhedsskole. Trivselspolitik

Trivselspolitik Randers Social- og Sundhedsskole. Trivselspolitik Trivselspolitik Indledning Randers Social- og Sundhedsskole arbejder målrettet mod at skabe et godt psykisk arbejdsmiljø for alle medarbejdere. Udgangspunktet herfor er skolens værdier om rummelighed,

Læs mere

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad?

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? FAGLIGT HJØRNE Interview v/faglig sekretær Ingelise Rangstrup Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? Hvis du føler dig stresset i din hverdag, så deler du vilkår med rigtig mange andre mennesker,

Læs mere

6. Fokus på arbejdsbelastninger og stress

6. Fokus på arbejdsbelastninger og stress 6. Fokus på arbejdsbelastninger og stress Igennem de sidste 20 år har arbejdet til søs forandret sig. Bl.a. er administrativt arbejde blevet en væsentlig del af arbejdsopgaverne. Det skyldes primært myndighedernes

Læs mere

Angst. Er en følelse

Angst. Er en følelse Angst Er en følelse 350.000 danskere lider af angst Indenfor 12 mdr. Livstid Panikangst 2,6% 4,5% Agorafobi 3,1% 6,1% Enkelfobi 11,1% 14,4% Socialfobi 7,9% 13,7% Generaliseret angst 1,9% 4,5% OCD 0,7%

Læs mere

Orientering om uddannelsen til Automatiktekniker og Elektronikfagtekniker i SØVÆRNET

Orientering om uddannelsen til Automatiktekniker og Elektronikfagtekniker i SØVÆRNET Orientering om uddannelsen til Automatiktekniker og Elektronikfagtekniker i SØVÆRNET Generelt om tjenesten. Den tekniske udvikling i verden står ikke stille, vi er faktisk i en rivende udvikling. Ofte

Læs mere

DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN

DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN Baggrundsbeskrivelse DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN Introduktion Det psykiske arbejdsmiljø er det, der bestemmer, om man kan lide at gå på arbejde. Derfor er det et vigtigt emne både

Læs mere

Opfølgningsspørgeskema

Opfølgningsspørgeskema BRS-460 Opfølgningsspørgeskema for undersøgelsen Livskvalitet og Brystkræft Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Gl. Landevej 61 7400 Herning BR-FUC GENERELT HELBRED OG VELBEFINDENDE SIDE

Læs mere

Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø. Her er gjort plads til institutionens/firmaets eget logo og navn

Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø. Her er gjort plads til institutionens/firmaets eget logo og navn Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø Her er gjort plads til institutionens/firmaets eget logo og navn Hvilken afdeling arbejder du i? Hvad er din stilling? Psykisk arbejdsmiljø De følgende spørgsmål handler

Læs mere

Afdækning af symptomer og stressfaktorer øvelsen er delt i opgave A og opgave B

Afdækning af symptomer og stressfaktorer øvelsen er delt i opgave A og opgave B Afdækning af symptomer og stressfaktorer øvelsen er delt i opgave A og opgave B Opgave A: Symptomer på stress Et vigtigt skridt i forhold til at forebygge og håndtere stress er at blive opmærksom på egne

Læs mere

visualisering & Afhjælp angst 3 effektive øvelser

visualisering & Afhjælp angst 3 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Afhjælp angst OG NERV Ø SI T E T 3 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n te ANGSTTILSTANDE Man skelner

Læs mere

STRESS 1 DRÅBE KAN VÆRE NOK TIL AT DIT GLAS FLYDER OVER

STRESS 1 DRÅBE KAN VÆRE NOK TIL AT DIT GLAS FLYDER OVER STRESS Stress er blevet et stort problem for os og for vores trivsel i hverdagen. Stressforeningen i Danmark melder, at der hver dag er 35.000 danskere, der er sygemeldt pga. stress, og at ca. 430.000

Læs mere

Velkommen til årets studenter, forældre, familie og skolens medarbejdere

Velkommen til årets studenter, forældre, familie og skolens medarbejdere Velkommen til årets studenter, forældre, familie og skolens medarbejdere Kære studenter årgang 2015 I dag er en festdag! I den sidste uges tid har skolen summet af liv: spænding, nervøsitet inden sidste

Læs mere

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Udgivet af www.trekanten.dk Udarbejdet af cand. psych. Tom Malling og cand. psych. Lise Myhre Lildholdt København 2009 Pjecen kan downloades

Læs mere

OPVARMNINGSØVELSER & LEGE TIL NYCIRKUS

OPVARMNINGSØVELSER & LEGE TIL NYCIRKUS OPVARMNINGSØVELSER & LEGE TIL NYCIRKUS Titel på øvelse: Push and pull Deltagere: min. 3 personer, men kan også udføres med en stor gruppe. Det vil umiddelbart være en god idé at starte i mindre grupper

Læs mere

FORMÅL MED OFFICERSGRUNDUDDANNELSE, SVN TAKTISK LINIE

FORMÅL MED OFFICERSGRUNDUDDANNELSE, SVN TAKTISK LINIE FORMÅL MED OFFICERSGRUNDUDDANNELSE, SVN TAKTISK LINIE FORMÅL Formålet med uddannelsen er, at officerseleven erhverver sig den viden og de færdigheder samt de holdningsmæssige kvaliteter, der kræves for

Læs mere

Stress - definition og behandling

Stress - definition og behandling Stress - definition og behandling fra en psykologs vindue Af Aida Hougaard Andersen Stress er blevet et af vor tids mest anvendte begreber. Vi bruger det i hverdagssproget, når vi siger: vi er stressede

Læs mere

Dansk Vand Konference 2010 Stress og stresshåndtering

Dansk Vand Konference 2010 Stress og stresshåndtering Dansk Vand Konference 2010 Stress og stresshåndtering Rikke Hosbond Trillingsgaard Organisationspsykolog, seniorkonsulent ALECTIA A/S Telefon: 30 10 96 79 Mail: Riho@alectia.com Stress i tal 430.000 danskere

Læs mere

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler

Læs mere

Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag?

Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag? Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag? V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen Undervisningsaften i Søften/Foldby d.19. marts 2015 1 Kl. 18-19.15: Aftenens forløb

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer

Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer Af Marie Sørensen, børnehaveklasseleder i samtale med Marianne Thrane - Det vigtigste er, at børn får en god og en glad skolestart, siger Marie Sørensen.

Læs mere

Kort oversigt over skalaerne i de nye Tre-dækker II spørgeskemaer

Kort oversigt over skalaerne i de nye Tre-dækker II spørgeskemaer 2005 Kort oversigt over skalaerne i de nye Tre-dækker II spørgeskemaer I forbindelse med udviklingen af tre-dækker II har vi lagt vægt på at udvikle korte skalaer til brug for forskningen ( forskerskemaet

Læs mere

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Krop og psyke hænger sammen, så du kan ikke lære at leve uden stress uden at fokusere og ændre på både det fysiske og psykiske element. I dette afsnit sætter

Læs mere

Falkonergårdens Gymnasium og HF s stress-politik

Falkonergårdens Gymnasium og HF s stress-politik Falkonergårdens Gymnasium og HF s stress-politik Det at have travlt i kortere perioder, kan være en sund og naturlig dimension i det gode og spændende arbejde. At være presset i kortere perioder øger opmærksomheden

Læs mere

Selvevaluering 2005/06 Unge Hjems Efterskole

Selvevaluering 2005/06 Unge Hjems Efterskole Selvevaluering 2005/06 Unge Hjems Efterskole Evalueringsgenstanden: Beskrivelse af M/K: Unge Hjems Efterskoles bestyrelse besluttede på det sidste bestyrelsesmøde før sommerferien 05 at evalueringsgenstanden

Læs mere

Stil ind på et foto af en afdød

Stil ind på et foto af en afdød Kapitel Stil ind på et foto af en afdød Du er på besøg hjemme hos en af dine venner, og går forbi et billede, der hænger i entréen. På billedet ses en nydelig dame og lige da du passerer billedet, tænker

Læs mere

HVORFOR ER DET VIGTIGT?

HVORFOR ER DET VIGTIGT? HVAD ER DET? En nødhjælpsguide, til når livet overmander dig og du lige pludselig opdager at du har glemt din kærestes navn, taber ting eller er blevet mere klodset og føler dig trist og stresset. HVORFOR

Læs mere

Helbredskontrol Natarbejde og helbre d s ko n t ro l

Helbredskontrol Natarbejde og helbre d s ko n t ro l Helbredskontrol Natarbejde og helbre d s ko n t ro l om konsekvenserne ved natarbejde og hvordan de kan forebygges Tjeck helbredet ved natarbejde Mange FOA-medlemmers arbejdsopgaver skal udføres på alle

Læs mere

Eksamensangst 2014. 1.Education: Hvad er angst? 2. Den kognitive diamant

Eksamensangst 2014. 1.Education: Hvad er angst? 2. Den kognitive diamant Eksamensangst 2014 1.Education: Hvad er angst? 2. Den kognitive diamant Ressourceøvelse Hvad var du god til som barn? I børnehaven? I skolen? I frikvarteret? På sportspladsen?... Noter ned & hold fast.

Læs mere

Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø

Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø Løbenummer: Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø Her er gjort plads til institutionens/firmaets eget logo og navn Dette spørgeskema er udviklet af Arbejdsmiljøinstituttet. Skemaet kan benyttes til at kortlægge

Læs mere

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken...

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken... INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET Ondt i nakken... Det er meget almindeligt at have ondt i nakken... Nakkesmerter skal behandles aktivt Det er meget almindeligt at have ondt i nakken, og det kan give meget

Læs mere

Neurologisk Afdeling Regionshospitalet Holstebro Regionshospitalet Lemvig

Neurologisk Afdeling Regionshospitalet Holstebro Regionshospitalet Lemvig VI TAGER HÅND OM HINANDEN Hospitalsenheden Vest Britta Mørk Neurologisk Afdeling Regionshospitalet Holstebro Regionshospitalet Lemvig 1 Formålet med denne trivsels- og stressfolder til alle medarbejdere

Læs mere

Før du går til lægen

Før du går til lægen 1 Før du går til lægen Det er en god idé at tænke over, hvad du vil sige og spørge om, før du går til lægen. Det er en god idé at skrive de vigtigste ting ned på et stykke papir. Det er god idé at øve

Læs mere

GRASS. Skema 2 (6 uger) Spørgeskema om livskvalitet ved forhøjet stofskifte

GRASS. Skema 2 (6 uger) Spørgeskema om livskvalitet ved forhøjet stofskifte Løbenummer: GRASS Skema 2 (6 uger) Spørgeskema om livskvalitet ved forhøjet stofskifte Dette spørgeskema drejer sig om, hvordan det har påvirket dig at have forhøjet stofskifte. Besvar hvert spørgsmål

Læs mere

Børn og Unge Trivselsundersøgelse Spørgeskema

Børn og Unge Trivselsundersøgelse Spørgeskema Ref.nr.: Børn og Unge Trivselsundersøgelse Spørgeskema TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014 2 PSYKISK ARBEJDSMILJØ De følgende spørgsmål handler om psykisk arbejdsmiljø, tilfredshed og trivsel i arbejdet. Nogle af

Læs mere

Undgår du også tandlægen?

Undgår du også tandlægen? STYRK munden Undgår du også tandlægen? HJÆLPER DIG! Få det bedre med at gå til tandlæge Tandlægeskræk er en folkelig betegnelse for det at være nervøs eller bange for at gå til tandlæge. Men tandlægeskræk

Læs mere

skyd genvej til bedre ydeevne

skyd genvej til bedre ydeevne skyd genvej til bedre ydeevne Løsningen er helt enkelt genial Idéen For flere tusind år siden opdagede kineserne, at vores krop har nogle nervebaner med direkte forbindelse til hjernen. Fx kan en nervebanes

Læs mere

Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser Udgivet af Psykologcentret Trekanten 1998 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 VORES REAKTIONER EFTER EN CHOKERENDE OPLEVELSE...3...3

Læs mere

Stress. Hvad er stress?

Stress. Hvad er stress? Stress Hvad er stress? Stress er en normal reaktion, som vi alle kommer ud for i mindre eller større grad. Stress kan hjælpe os til at præstere ekstra i kortvarige tidsperioder eller overskue en mulig

Læs mere

2. Kommunikation og information

2. Kommunikation og information 2. Kommunikation og information Historier om Kommunikation livet om bord og information Kommunikation og information er en vigtig ledelsesopgave. Og på et skib er der nogle særlige udfordringer: skiftende

Læs mere

N r. 3 4. Få det bedre med at gå til tandlæge

N r. 3 4. Få det bedre med at gå til tandlæge N r. 3 4 Få det bedre med at gå til tandlæge Få det bedre med at gå til tandlæge Tandlægeskræk er en folkelig betegnelse for det at være nervøs eller bange for at gå til tandlæge. Men tandlægeskræk er

Læs mere

Forebyg stress af Bjarne Toftegård

Forebyg stress af Bjarne Toftegård Forebyg stress af Bjarne Toftegård Hej, jeg hedder Bjarne Toftegård. Jeg hjælper mennesker med at forebygge stress, så de får et bedre arbejdsliv, et bedre familieliv og et bedre helbred. At forebygge

Læs mere

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet Sådan styrker du samarbejdet med lægen - og får bedre behandling og livskvalitet Det handler om indsigt og kontrol I dette hæfte finder du vejledning og konkrete værktøjer til, hvordan du styrker samarbejdet

Læs mere

Normale efterreaktioner... 4 De fysiske... 4 - og de psykiske... 5

Normale efterreaktioner... 4 De fysiske... 4 - og de psykiske... 5 Indhold Forord... 2 At komme hjem... 3 Du er ikke helt den samme, når du kommer hjem... 3 Hjemkomsten kræver tilvænning... 3 Reaktioner kræver tid og plads... 4 Mange bække små... 4 Normale efterreaktioner...

Læs mere

Køreplanen er tænkt som en hjælp og vejledning til dig som møde leder til at styre dialogen frem mod nogle konkrete aftaler.

Køreplanen er tænkt som en hjælp og vejledning til dig som møde leder til at styre dialogen frem mod nogle konkrete aftaler. KØREPLAN TIL DIALOG OM GOD FYSISK TRIVSEL PÅ ARBEJDSPLADSEN Forberedelse 1. Vælg på forhånd, hvilket af de fem temaer der skal danne udgangspunkt for mødet. Vælg, om du vil holde et kort møde i plenum

Læs mere

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Den fælles vision Denne personalepolitik er gældende fra den 1. januar 2008. Og da en personalepolitik aldrig må blive statisk, vil den blive evalueret og revurderet

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø. Kort spørgeskema til vurderingen af det psykiske arbejdsmiljø. 2. Udgave

Psykisk arbejdsmiljø. Kort spørgeskema til vurderingen af det psykiske arbejdsmiljø. 2. Udgave Psykisk arbejdsmiljø Kort spørgeskema til vurderingen af det psykiske arbejdsmiljø. Udgave Spørgeskemaet Dette spørgeskema kan anvendes som et redskab til at kortlægge og vurdere det psykiske arbejdsmiljø.

Læs mere

PS4 A/S. House of leadership. Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation.

PS4 A/S. House of leadership. Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation. PS4 A/S House of leadership Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation. Hvad tærer og nærer på danske medarbejderes motivation? Resultater af motivationsundersøgelse maj 2011 Konsulenthuset

Læs mere

Vejledning til NFA s spørgeskema om Arbejdsforhold og trivsel på byggepladser

Vejledning til NFA s spørgeskema om Arbejdsforhold og trivsel på byggepladser Vejledning til NFA s spørgeskema om Arbejdsforhold og trivsel på byggepladser Denne vejledning giver hjælp til, hvordan man bruger spørgeskemaet. 2007 Få med denne vejledning hjælp til: - Inspiration til

Læs mere

Forebyggelse og håndtering af mobning

Forebyggelse og håndtering af mobning Til medarbejdere Forebyggelse og håndtering af mobning Vælg farve Vejle og Middelfart Sygehus Ortopædkirurgisk Afdeling 2 Hvad er mobning? Der er tale om mobning, når en eller flere personer regelmæssigt

Læs mere

Hvad er det, du siger -3

Hvad er det, du siger -3 Hvad er det, du siger -3 Alt, hvad Djævelen siger, er falsk og forkert. Mål: Børn indser, at ting, som ser godt ud, ikke altid behøver at være godt. Hvis vi vil holde os til det, som er sandt og godt,

Læs mere

Kroniske smerter. Patientinformation. Fysioterapi og smerteklinik Tagtækkervej 8, 5.sal 5230 Odense M 66 104100. www.fysioterapiogsmerteklinik.

Kroniske smerter. Patientinformation. Fysioterapi og smerteklinik Tagtækkervej 8, 5.sal 5230 Odense M 66 104100. www.fysioterapiogsmerteklinik. Kroniske smerter Patientinformation Fysioterapi og smerteklinik Tagtækkervej 8, 5.sal 5230 Odense M 66 104100 www.fysioterapiogsmerteklinik.dk Kroniske smerter en svær lidelse Smertens mange former Alle

Læs mere

Er du stressramt? en vejledning. dm.dk

Er du stressramt? en vejledning. dm.dk 1 Er du stressramt? en vejledning dm.dk sygemeldt 2 sygemeldt med stress Har du gennem lang tid været udsat for store belastninger på arbejdet, kan du blive ramt af arbejdsbetinget stress. Efter en periode

Læs mere

3. Håndtering og forebyggelse af konflikter

3. Håndtering og forebyggelse af konflikter 3. Håndtering og forebyggelse af konflikter Konflikter om bord på et skib er stort set umulige at undgå i det lange løb, fordi man er mange mennesker tæt sammen i lang tid. Konflikterne kan opstå på mange

Læs mere

AKON Arbejdsmiljøkonsulenterne AS - Tlf.: 96 44 40 08 - www.akon.dk

AKON Arbejdsmiljøkonsulenterne AS - Tlf.: 96 44 40 08 - www.akon.dk Gør det ondt? -- kan vi undgå muskel- og skeletbesvær? -v. Pia Jakobsen Program Forebyggelse af MSB i tre led Den bio-psyko-sociale model Egenindsats Virksomhedens indsats Drøftelser undervejs Ondt i kroppen

Læs mere

smerter I ryg, bækken, nakke og skuldre

smerter I ryg, bækken, nakke og skuldre 18 smerter I ryg, bækken, nakke og skuldre Smerter i ryg og bækken er den hyppigste årsag til sygefravær blandt gravide kvinder og bækkenløsning i graviditeten koster det danske samfund 300.000 sygedage

Læs mere

visualisering & Lær at håndtere stres s 4 effektive øvelser

visualisering & Lær at håndtere stres s 4 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T à Lær at håndtere stres s 4 e f f e k t i v e ø v e l s e r 4 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a

Læs mere

2.B s matematiske spilledag

2.B s matematiske spilledag 2.B s matematiske spilledag Vi spiller Tarzan og vi spiller også Kalaha og vi har også spillet Up og Down og vi har også spillet Sequence som er et spil om taktik og held og vi har spillet Bohnanza og

Læs mere

IDÉLISTE TIL FORBEDRINGER - PSYKISK ARBEJDSMILJØ -

IDÉLISTE TIL FORBEDRINGER - PSYKISK ARBEJDSMILJØ - IDÉLISTE TIL FORBEDRINGER - PSYKISK ARBEJDSMILJØ - Hvad kan være med til at fremme trivsel og et godt psykisk arbejdsmiljø indenfor hotel- og restaurationsbranchen? Jeres arbejdsplads skal være et sted,

Læs mere

Onsdag viste sig også at være meget blæsende, men denne gang var vinden lige på banen, så ikke de store problemer. Side 1

Onsdag viste sig også at være meget blæsende, men denne gang var vinden lige på banen, så ikke de store problemer. Side 1 Mandag som var første dag, var meget blæsende med over 40 50 kt i 1.500 m, så dagen flyvninger blev aflyst. I stedet for at flyve fik vi noget teori omkring bølgeflyvning. Dette var helt relevant, da der

Læs mere

VIDEN OG GOD PRAKSIS. Stress skal løses i. fællesskab. frastresstiltrivsel.dk

VIDEN OG GOD PRAKSIS. Stress skal løses i. fællesskab. frastresstiltrivsel.dk Stress skal løses i VIDEN OG GOD PRAKSIS fællesskab frastresstiltrivsel.dk Kampagnen: Fra stress til trivsel Stress skal løses i fællesskab Videncenter for Arbejdsmiljø, 2011 Lersø Parkallé 105 2100 København

Læs mere

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig.

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig. Krise Har du været udsat for en begivenhed, der har påvirket dit liv drastisk? Føler du dig overvældet af modsatrettede følelser, af magtesløshed og ude af stand til at finde hoved eller hale på det hele?

Læs mere

Personlig rådgivning. Orientering om organisationen for Personlig Rådgivning, 23. april 2015. Dorthe Kiærulff, MJ og cand.psych. VFK-L-LE220 4185 0562

Personlig rådgivning. Orientering om organisationen for Personlig Rådgivning, 23. april 2015. Dorthe Kiærulff, MJ og cand.psych. VFK-L-LE220 4185 0562 Personlig rådgivning Orientering om organisationen for Personlig Rådgivning, 23. april 2015 Dorthe Kiærulff, MJ og cand.psych. VFK-L-LE220 4185 0562 Dette indlægs Vigtige punkter: Hvor kan talsmanden hente

Læs mere

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE.

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE. VISUALISERING & LIVSKVALITET Lær at lindre ÇLær ubehag og smerte Ç 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE Rosinante HVaD er VisuaLisering? Visualisering er en psykologisk teknik,

Læs mere

Gestaltmetodikken og stress

Gestaltmetodikken og stress Gestaltmetodikken og stress Samtaler med John Ewans Porting om Gestalt, af journalist Simon Bordal Hansen Stress er en kompleks tilstand, som kan udvikle sig til en regulær krise. Og derfor kan det godt

Læs mere

Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen. Indhold.

Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen. Indhold. Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen Indhold. 1. Indledning v. Hanne Nørskov 2. Målinger opsummeret 3.

Læs mere

Er du sygemeldt på grund af stress?

Er du sygemeldt på grund af stress? Er du sygemeldt på grund af stress? her er nogle råd om, hvad du kan gøre Vi samarbejder med PsykiatriFonden Denne pjece er blevet til i samarbejde med PsykiatriFonden. I pjecen finder du nogle råd om,

Læs mere

Om PC-Pausen Indstil program Indstil Extras Kontakt

Om PC-Pausen Indstil program Indstil Extras Kontakt 1. Skuldre/nakke 2. Skuldre/arme 3. Brystmuskler/ryg Pauser 5. Ryg/ben/biceps 6. Skuldre/nakke 7. Skuldre/arme 8. Skuldre/bryst/triceps 9. Lår/hofte 10. Fødder 11. Hænder 12. Øjenøvelser Indstil program

Læs mere

u13 FORÆLDREFOLDER Boldklubben Marienlyst Årgang 2001

u13 FORÆLDREFOLDER Boldklubben Marienlyst Årgang 2001 u13 FORÆLDREFOLDER Boldklubben Marienlyst Årgang 2001 Indholds fortegnelse Forord...3 Trænerens ansvar...4 Spillerens ansvar...5 Fælles regler for årgangene...6 Information...6 Deadlines...6 Forældre generelt...7

Læs mere

Læs mere om uddannelsen på www.brs.dk Katastrofeberedskabet kom med i forreste linje

Læs mere om uddannelsen på www.brs.dk Katastrofeberedskabet kom med i forreste linje Jeg glæder mig rigtig meget til nu at komme i praktik og bruge de værktøjer, vi har fået og ikke mindst til at få lov at styre nogle operative indsatser. Læs mere om uddannelsen på www.brs.dk Katastrofeberedskabet

Læs mere

MOBNING OG CHIKANE MOBNING ER IKKE OK TÆLL3R OGSÅ!

MOBNING OG CHIKANE MOBNING ER IKKE OK TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Medarbejder MOBNING OG CHIKANE MOBNING ER IKKE OK Andreas, der er ekspedient i en herretøjsbutik kommer ind i personalerummet,

Læs mere

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Med Københavns sundhedspolitik ønsker vi, at københavnerne skal leve med bedre livskvalitet og have lige muligheder for et godt og langt liv. Mange københavnere

Læs mere

Information til ansatte om. Natarbejde. Arbejdsmiljø

Information til ansatte om. Natarbejde. Arbejdsmiljø Information til ansatte om Natarbejde Pas godt på dig selv! Afdelingen for Sikkerhed og Arbejdsmiljø Natarbejde og helbredskontrol Lovgivning Helbredskontrol ved natarbejde er et tilbud med grundlag i

Læs mere

Ledelse af stressramte medarbejdere

Ledelse af stressramte medarbejdere Ledelse af stressramte medarbejdere Ved Anne Marie Byrjalsen Cand. Pæd. Pæd. Program Præsentation Hvad er stress? Hvilke signaler skal du være opmærksom på hos medarbejderne? Dialog Den ledelsesmæssige

Læs mere

SCL - 90 -R. Navn: Eksempel på afkrydsning. Vejledning:

SCL - 90 -R. Navn: Eksempel på afkrydsning. Vejledning: SCL - 9 -R Navn: Vejledning: I skemaet er der anført en række problemer og gener, som man undertiden kan have. Læs punkterne igennem ét ad gangen og sæt derefter et kryds ved det tal, der bedst beskriver

Læs mere

afslører alt derfor træner jeg ungdomsholdet

afslører alt derfor træner jeg ungdomsholdet lland: FrivilligCenter Lo r dig! Der er brug fo Bliv Frivillig Make A Wish ønskefonden får drømmene til at gå i opfyldelse! Thomas fra VELO Poul fortæller: Jeg gør det for min egen skyld Sådan hjælper

Læs mere

6. Fokus på arbejdsbelastninger og stress

6. Fokus på arbejdsbelastninger og stress 6. Fokus på arbejdsbelastninger og stress Fakta om stress Stress er kroppens alarmberedskab. Det aktiveres automatisk, når vi bliver udsat for en fysisk eller psykisk aktivitet på grænsen af, hvad vi kan

Læs mere

Indledning: Hvad er arbejdsbetinget stress?

Indledning: Hvad er arbejdsbetinget stress? Indledning: Ubalance mellem krav og ressourcer i arbejdet kan føre til arbejdsbetinget stress. Arbejdsbetinget stress kan have alvorlige konsekvenser for den enkelte medarbejder. Derfor er det vigtigt,

Læs mere

Spørgsmål til. elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL. Dialog et spil om holdninger

Spørgsmål til. elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL. Dialog et spil om holdninger Spørgsmål til elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL Dialog et spil om holdninger Elever FORMÅL At I hører hinandens synspunkter og erfaringer. At gruppen diskuterer disse. At give ideer til fælles normer. At give

Læs mere

Kroppens ambivalens unge med skizofreni og deres oplevelse af kroppen

Kroppens ambivalens unge med skizofreni og deres oplevelse af kroppen Motion og skizofreni PsykInfo 24. August 2011 Kroppens ambivalens unge med skizofreni og deres oplevelse af kroppen Ane Moltke,psykomotoriskterapeut OPUS Nørrebro Kroppens ambivalens Man får det bedre

Læs mere

Arbejdsgruppen vedr. justering af forsvarets personelog uddannelsesstruktur 09-02-2007. Bilag 14. Delrapport vedrørende kontraktofficerer i forsvaret

Arbejdsgruppen vedr. justering af forsvarets personelog uddannelsesstruktur 09-02-2007. Bilag 14. Delrapport vedrørende kontraktofficerer i forsvaret Arbejdsgruppen vedr. justering af forsvarets personelog uddannelsesstruktur 09-02-2007 Bilag 14 Delrapport vedrørende kontraktofficerer i forsvaret Indholdsfortegnelse Indledning 2 Kompetencebaseret tilgang

Læs mere

Retningslinjer for forældreklager til skolebestyrelsesmedlemmer

Retningslinjer for forældreklager til skolebestyrelsesmedlemmer Retningslinjer for forældreklager til skolebestyrelsesmedlemmer Skolens leder har det direkte personaleansvar over for alle skolens ansatte. Skolebestyrelsen kan som udgangspunkt ikke blande sig, men har

Læs mere

Dit fag på www.foa.dk

Dit fag på www.foa.dk f o a f a g o g a r b e j d e Dit fag på www.foa.dk Indledning Faglig identitet skaber faglig stolthed Sådan lød en af overskrifterne, da FOA for nogle år siden besluttede, at fagligheden skulle sættes

Læs mere

Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det?

Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det? Mobning på arbejdspladsen Side 1 af 6 Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det? Af Stina Rosted Det engelske ord mob betegner en gruppe gadedrenge, der strejfer omkring og undervejs

Læs mere

Hjælp til bedre vejrtrækning

Hjælp til bedre vejrtrækning Øre-næse-halskirurgisk Klinik Hjælp til bedre vejrtrækning ved lungekræft Patientinformation Øre-næse-halskirurgisk Klinik Finsensgade 35 6700 Esbjerg Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Lunger og kræftsygdom

Læs mere

Patientvejledning. Samtaleforløb hos psykolog. Forskellige årsager

Patientvejledning. Samtaleforløb hos psykolog. Forskellige årsager Patientvejledning Samtaleforløb hos psykolog Forskellige årsager Vi er alle udstyret med forskellige fysiske forudsætninger og dermed forskellig risiko for at udvikle psykiske symptomer. Ofte er der en

Læs mere

Pårørende, tabu og arbejdsmarked

Pårørende, tabu og arbejdsmarked Pårørende, tabu og arbejdsmarked 1. Jeg oplever, at andre synes: Det er mere acceptabelt at have en fysisk sygdom end en psykisk sygdom 85,5% 437 Det er mere acceptabelt at have en psykisk sygdom end en

Læs mere

Stress Symptomer og årsager

Stress Symptomer og årsager Stress Symptomer og årsager Stress koster penge: Stress koster 10 mia. kr. om året. Ca. 200.000 mennesker på det danske arbejdsmarked har psykiske problemer eller sygdom. Nogle af dem er en direkte følge

Læs mere

Astrid Krog Alberte Klessner Martin Hansen Grenaa Gymnasium Folkemødet 2014 28-06-14

Astrid Krog Alberte Klessner Martin Hansen Grenaa Gymnasium Folkemødet 2014 28-06-14 Folkemødet 2014 Folkemødet er en årlig politik festival, som finder sted på solrige Bornholm. Folkemødet er fyldt med spændende, indholdsrige debatter og events. Ved Folkemødet 2014 var vi 5 elever så

Læs mere

Bodily Distress Syndrome (BDS)

Bodily Distress Syndrome (BDS) Bodily Distress Syndrome (BDS) Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser Aarhus Universitetshospital 1 Lidt om Bodily Distress Syndrome (BDS) Bodily Distress Syndrome er en ny diagnose der bruges i

Læs mere

Karriere Juniormaskinmester på verdens største containerskib

Karriere Juniormaskinmester på verdens største containerskib Juniormaskinmester på verdens største containerskib 26-årige Peter Christensen er juniormaskinmester på Mary Maersk, som er en del af Maersk Lines Triple-E-flåde af verdens største containerskibe. De næste

Læs mere

Arbejdsmiljø. Simon Sjørup Simonsen

Arbejdsmiljø. Simon Sjørup Simonsen Arbejdsmiljø Simon Sjørup Simonsen Arbejdsmiljø Side 17 i Sundhed og arbejdsmiljø i hotel- og restaurationsbranchen - strategi for en forebyggende arbejdsmiljøindsats. Hvenegaard mf. CASA. 2002 Konsekvenser

Læs mere

Hvordan kommer du videre? 5 Hvordan kommer du videre?

Hvordan kommer du videre? 5 Hvordan kommer du videre? 5 Hvordan kommer du videre? 101 5 Hvordan kommer du videre? Nogle gange må man konfrontere det, man ikke ønsker at høre. Det er nødvendigt, hvis udfaldet skal blive anderledes næste gang, udtaler Rasmus

Læs mere

Når vi rammes af en voldsom hændelse

Når vi rammes af en voldsom hændelse Når vi rammes af en voldsom hændelse Håndbogen er udarbejdet som hjælp til dig, din famile og kollegaer. Når vi rammes af en voldsom hændelse En traumatisk hændelse er enhver begivenhed, der kan anses

Læs mere

Caspershus. Til den, der står over for at skulle miste en nærtstående.

Caspershus. Til den, der står over for at skulle miste en nærtstående. Caspershus Til den, der står over for at skulle miste en nærtstående. Ud over informationen i denne folder, står vi naturligvis altid til rådighed med støtte, råd og vejledning. Det er meget individuelt,

Læs mere

1. God ledelse. God ledelse

1. God ledelse. God ledelse 1. God ledelse Historier om livet om bord God ledelse Ledelsen om bord er afgørende for trivsel og effektivitet. I dette kapitel viderebringer vi en række lederes erfaringer og tanker om ledelse 15 Skab

Læs mere