Forslag til Klimatilpasningsplan for Halsnæs Kommune

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forslag til Klimatilpasningsplan for Halsnæs Kommune"

Transkript

1 Kommuneplantillæg nr. 3 til Kommuneplan Forslag til Klimatilpasningsplan for Kommune Forord 1. Visioner og mål for klimatilpasning a. Generelle mål for klimaændringer b. Mål for ekstreme hændelser c. Fremtidens klima d. Udpegning af risikoområder 2. Handlingsplan for Klimatilpasning a. Vurderingskriterier b. Klimatilpasning i Hundested c. Klimatilpasning i Melby, Liseleje og Asserbo d. Klimatilpasning i Frederiksværk og Kregme e. Klimatilpasning i Ølsted f. Klimatilpasning Byaasgaard 3. Retningslinjer for Kommuneplanlægning a. Gennerelle retningslinjer b. Sammenhæng til øvrig planlægning 4. Baggrund og forudsætninger a. Havstigning og stormflod b. Kortlægning af mangelende kapacitet i kloaksystemet og overfladeafstrømning c. Skybrudskort for det åbne land d. Sandsynlighedskort e. Værdikort f. Risikokort 1

2 Forord Kommune er omgivet af vand og en stor del af kommunens bebyggede arealer er beliggende på tidligere havbund. Det betyder, at områderne ligger lavt, hvilket også giver udfordringer i forhold til sikring af kommunen mod klimaforandringer. Byrådet har gennem en længere periode haft fokus på risiko for oversvømmelser. I 2008 gennemførte byrådet en større kortlægning af kommunens vandudfordringer i forhold til: 1) Vandløb, kanaler og dræn, 2) Byområder og 3) Kyster (Handlingsplan for imødegåelse af oversvømmelser og andre vandproblemer i Kommune Kortlægningsrapport). Kortlægningen gjorde det tydeligt, at Frederiksværk Bymidte er udsat i forhold til stormflod og generelt stigende havniveau. Det har ført til, at Classens dige er blevet forhøjet i og at pumpekapaciteten ved Arrenakke Å s udløb i Arresø Kanal er øget markant. Der kan dog være behov for en yderligere sikring i de kommende år. Kortlægningen fra 2008 viste også, at mange sommerhusområder i kommunen ligger lavt og at der bl.a. i 2007 var større områder, der oplevede oversvømmelser af adgangsveje og grunde. Der er som opfølgning herpå gennemført en kampagne for sommerhusejere om at vedligeholde dræn og grøfter, for at begrænse oversvømmelser fra regnvand. Dette Forslag til Klimatilpasningsplan bygger dels på den erfaringsbaserede kortlægning, der blev gennemført i 2008 samt på nye modelberegninger, der er udarbejdet i samarbejde med Forsyning A/S for: 1) Havstigning, 2)Oversvømmelse af kloakerede områder og 3) Skybrud i det åbne land. Denne klimatilpasningsplan er et tematillæg til Kommuneplan Handlingsplandelen i kapitel 2 omfatter tiltag i planperioden Første del af planen Kapitel 1 og 2 omfatter visioner og mål for klimatilpasning samt handlingsplan med kort beskrivelse af i alt 21 risikoområder. Baggrundsmaterialet, som er blevet brugt til at udpege risikoområderne er fremlagt i Kapitel 4. I kapitel 3 findes de retningslinjer som indsættes i Kommuneplan og som skal sikre, at fremtidig planlægning tager hensyn til klimaforandringer. God læselyst. 2

3 1. Visioner og mål for klimatilpasning Kommune er omgivet af vand. Kysten, fjorden, søen og kanalerne er med til at gøre til noget særligt. I fremtiden kan vi forvente øget nedbørsmængder og intensitet samt stigende havvand. Denne plan skal være med til at sikre, at de øgede vandmængder kan håndteres uden større gener for kommunens borgere og erhvervsdrivende. Klimatilpasning er dels de generelle forventede øgede nedbørsmængder og havstigning og dels skybruds- og stormflodshændelser, hvor regn elle havvand i en kort periode oversvømmer kyster og landarealer. a. Generelle mål for klimaændringer Øget nedbør Vi håndterer øgede regnmængder så oversvømmelser minimeres. Regnvand skal så vidt muligt tilbageholdes og anvendes hvor det falder. Vandkvalitet Det afledte regnvand må ikke forringe vandkvaliteten i vandløb, søer, grundvand og ved kyster. Løsninger skal ses i sammenhæng med krav i vandplanerne. Synligt vand Vi vil se regnvand som en ressource, der fremmer grønne og blå elementer i byerne. Regnvand ud af kloakker Vi vil mindske belastningen af kloaknettet med regnvand. Primært ved at afkoble regnvand fra kloaksystemet i områder med særlige udfordringer i forhold til overløb med opblandet spildevand til recipienter. Kulturarv og vand Vi vil bruge vandet til at forstærke kanalmotivet i Frederiksværk. b. Mål for ekstreme hændelser Skybrud Vi vil håndtere skybrud på en samfundsøkonomisk forsvarlig måde. Fokus er på byerne. Stormflod Vi vil håndtere stormflod på en samfundsøkonomisk forsvarlig måde. Fokus er på byerne. c. Fremtidens klima Klimaudfordringerne er primært knyttet til ekstremregn, højere havvandsstand og kraftigere storme, der kan medføre omfattende skader på fx bygninger, infrastruktur og landbrugsarealer. Kommunes har fulgt statens anbefaling om frem til 2050 at tage udgangspunkt i A1B-scenariet, der er et middelscenario. Se nærmere beskrivelser af scenarier mv. på Naturstyrelsens klimaportal: Danmark får i fremtiden et varmere og generelt vådere vejr med øget hyppighed, intensitet og varighed af ekstreme vejrbegivenheder. Temperaturen vil stige. Vintrene vil blive mildere, og somrene vil blive varmere. Der vil blive flere og længerevarende varme- og hedebølger. Som gennemsnit frem mod

4 forventes temperaturen at stige med 1,2 grader celsius sammenlignet med Årsmiddelnedbøren forventes at stige med ca. 7 % frem mod Ændringer i temperatur- og nedbørsforhold, har også en indvirkning på havspejlsstigninger. Scenario A1B forudser en generel havspejlsstigning på 0,1-0,5 meter i Grundvandsstanden forventes også at blive påvirket af de nye klimaforhold. I lavtliggende områder forventes en generel stigning på 0-1 meter frem mod Det er dog et meget usikkert estimat. d. Udpegning af risikoområder Risikoområderne er udpeget på baggrund af kortmateriale for havstigninger, oversvømmelse af kloakområder, skybrudskort samt erfaringer. Risikoområderne er altså konklusionen på de mange analyser, der bliver gennemgået i Kapitel 4 Baggrund og Forudsætninger. Det er byrådets ambition, at klimatilpasningsplanen kan være med til at sikre værdier som bygninger, indbo, maskiner og naturen mod skadevoldende oversvømmelser. Der er foretaget en prioritering af områderne ud fra en række kriterier. Der er udpeget i alt 21 risikoområder. Byrådet har valgt at igangsætte indsatser og yderligere analyser i 13 områder i planperioden I handlingsplanen kapitel 2 er der nærmere redegjort for udfordringer og handlemuligheder i de 13 områder. 4

5 Områder med indsats på grund af havstigning og stormflod F6 Området mellem krudtværksområdet, Hermannsgade, Strandgade og Frederiksværk Camping F8 Classens dige, særligt forlængelse af digefunktion langs Krudtværkskanalen H2 Kajkanter Hundested Havn H3 Området ved sivmarken og Sølager Strand Camping Områder med indsats på grund af oversvømmelse fra kloak og overfladevand H1 Hundested Vest, herunder Kattegat Strandhave og Skansevej F1 Området omkring Strandvejen/Stationsområdet i Frederiksværk F3 Industriområdet Nord, Frederiksværk F4 Karlsgave Bukketornvej i Frederiksværk F9 Frederiksværk Skole, Enghaven M1 Melby K1 Unholtvej i Kregme K2 Området ved Skåningsgaardsvej i Kregme Ø1 Baunager og Akelejevej i Ølsted Ø2 Kildemoseparken i Ølsted Ø3 Hovedgaden/Byvej i Ølsted Oversvømmelse af områder på grund af skybrud (i det åbne land, samt byområder uden kloakering for regnvand) H4 Kolonihaverne ved Højbjerg tæt på Ullerup Å F7 Arresø Kanal i Frederiksværk A1 Asserbo og Liseleje områder omkring Brødemosegrøften og Maglemosegrøften A2 Karsemosen områder både øst og vest for Helsingevej L1 Maglemosegrøften ved Åkærsvej i Liseleje Øvrige indsatser Opdatering af beredskabsplan som følge af handlinger i klimatilpasningsplanen. Informationer på Kommunes hjemmeside med råd og vejledning om klimasikring af bygninger. 5

6 2. Handlingsplan for Klimatilpasning En fuld klimatilpasning af Kommune forventes at tage over 25 år. Derfor er der brug for en prioritering af indsatsen, så det bliver tydeligt for borgere og erhvervsdrivende, hvor vi starter indsatsen. a. Vurderingskriterier Områderne er vurderet i forhold til følgende vurderingskriterier: Erfaring med hyppige oversvømmelser i området allerede i dag Omfanget og påvirkning af potentiel oversvømmelse for materiel skade i bebyggede områder på baggrund af risikokortlægning. Planlagt anlæg har Kommune eller Forsyning A/S planlagte projekter, der giver mulighed for at integrere klimatilpasning inden anlæg. Plan for fysisk ændring områder, hvor der er plan om byfornyelse, fortætning eller lignende prioriteres højt, så mulighed for integration af klimatilpasning styrkes. Synergi til vandkvalitet og natur vil klimatilpasningsløsninger i området kunne forbedre naturkvaliteten af et vandområde. Fælleskloakerede områder er prioriteret over separatkloakerede pga. større skade ved oversvømmelse i fælleskloakerede områder. På baggrund af de overstående vurderingskriterier er der udpeget 21 områder til nærmere analyse og indsats. 13 indsatser igangsættes inden udgangen af Alle områder er beskrevet i forhold til udfordringer, handlemuligheder og initiativtager. Handlemuligheder giver eksempler på, hvad der kan afhjælpe problemerne. Først når områderne detailplanlægges afgøres den endelige metode. b. Klimatilpasning i Hundested 6

7 Risikoområder for havstigning (H2, H3), spildevand(h1) og skybrud (H4). ID Nr. H1 Navn Udfordringer Handlemuligheder Initiativtager Igangsætning Hundested vestlige del (Kattegat Strandhave og Skansevej mv.) Kloakmodellen indikerer oversvømmelse fra kloak, hvilket er i overensstemmelse med erfaringer. Kapacitet i kloak skal øges. Det kan bl.a. ske ved anlæggelse af bassin, afkobling af regnvand i oplandet mm. Forsyning A/S H2 Hundested Havn Havstigningsmodellen indikerer, at stormflod kan medføre oversvømmelse af kajarealer. Kommunen har ikke kendskab til oversvømmelser i området. H3 H4 Området ved Sivmarken og Sølager Strand Camping Kolonihaverne ved Højbjerg Ullerup Å Havstigningsmodellen indikerer, at stormflod kan medføre oversvømmelser, hvilket er i overensstemmelse med erfaringer. Skybrudskortet indikerer oversvømmelse ved skybrud, hvilket er i overensstemmelse med erfaringer. Vandproblemer ved Ulllerup Å forværres ved højvande i Roskilde Fjord. Konkretisering sker ved detailplanlægning. Dialog med Hundested Havn om risiko. Information til borgere om risiko og private afværgetiltag. Forsinke og afkoble overfladevand til Ullerup Å. Analyser behov for etablering af dige og evt. højvandslukke ved udløb i Roskilde Fjord. Kommune Kommune Kommune og Forsyning A/S

8 c. Klimatilpasning Melby, Liseleje og Asserbo Risikoområder for Skybrud (L1, A1, A2)og spildevand(m1). ID Navn Udfordringer Handlemuligheder Initiativtager Igangsætning Nr. M1 Melby Kloakmodellen Analyse af særligt indikerer oversvømmelse fra kloak, hvilket er i overensstemmelse med erfaringer. vejvands tilkobling til kloaksystemet. Vandløbsmyndighed i Kommune involveres i udredning. Forsyning A/S A1 Asserbo Brødemosegrøften (Tørvelodsvej, Bynkevej, Lisevænget, Nansensvej og Thorvaldsensvej) Skybrudskortet viser oversvømmelse ved skybrud, hvilket er i overensstemmelse med erfaringer. Risiko for oversvømmelse af bygninger skal vurderes nærmere. Information til borgere om risiko og private afværgetiltag. Kommune A2 Karsemosen (Øst for Helsingevejen afvandes området af Landvindingslaget i Karsemosen) Generelt fladt område med ringe fald på afvandingsgrøfter. Skybrudskortet viser Vurder mulighed for på sigt at øge kapacitet i afvandingsgrøfter. Risiko for oversvømmelse af bygninger skal vurderes nærmere. Informationskampagne om vedligehold af Kommune

9 L1 Liseleje Maglemosegrøften ved Åkærsvej oversvømmelse ved skybrud, hvilket er i overensstemmelse med erfaringer. Skybrudskortet viser oversvømmelse ved skybrud, hvilket er i overensstemmelse med erfaringer. private grøfter og private afværgetiltag. Dialog med Landvindingslaget i Karsemosen om risiko. Risiko for oversvømmelse af bygninger skal vurderes nærmere. Vurder mulighed for på sigt at tilbageholde vand i oplandet. Kommune

10 d. Klimatilpasning Frederiksværk og Kregme Risikoområder for havstigning (F6, F8), spildevand(f1, F3, F4, F9, K1, K2) og skybrud (F7) 10

11 ID Nr. F1 Navn Udfordringer Handlemuligheder Initiativtager Igangsætning Område omkring Strandvejen / Stationsområdet Kloakmodellen indikerer oversvømmelse fra kloak. Der er erfaring med at overfladisk afstrømning fra stejle sideveje til strandvejen kan skabe oversvømmelse ved kraftig regn. Kapaciteten i kloakken skal øges. Det kan bl.a. ske ved tilbageholdelse af vand i baglandet, og ved at afkoble regnvand fra trekantsområdet. Forsyning A/S F3 Industriområdet Nord Kloakmodellem indikerer oversvømmelser ved Frederiksværk Station. Kommunen har ikke kendskab til oversvømmelser i området. Kloakmodellen indikerer oversvømmelse fra kloak primært på vejarealer. Kommunen har ikke kendskab til oversvømmelser i området. F4 Bukketornvej Kloakmodellen indikerer oversvømmelse fra kloak, hvilket er i overensstemmelse med erfaringer. F6 Lavtliggende område mellem kanalerne Frederiksværk Campingplads / Gymnasium Havstigningsmodellen indikerer, at stormflod kan medføre oversvømmelser, hvilket er i overensstemmelse med erfaringer. Oversvømmelse fra overflade vand kan afhjælpes ved evt. forhøjelse af kantsten/indkørsler på Strandvejen. Konkretisering sker ved detailplanlægning Området skal analyseres nærmere og risikoen afdækkes. Afkobling af regnvand i faskiner er igangsat. Samlet vurdering af højvandssikring af Frederiksværk bymidte fx ved etablering eller forstærkning af diger, etablering af højvandssluse i kanalen mod Roskilde Fjord. Forsyning A/S Forsyning A/S Kommune Konkretisering sker ved detailplanlægning. 11

12 F7 Arresø Kanal Der er konstateret skred i brinker langs Arresø Kanal i Arresødal Skoven ved stor vandføring. Risiko skal afklares. Mulighed for at bruge kanalen til tilbageholdelse af vand skal afklares i sammenhæng med risiko for indtrængende havvand fra fjorden. Kommune F8 Classens Dige - Lavtliggende områder bag diget F9 Frederiksværk Skole, Enghave Havstigningsmodellen indikerer, at stormflod på mere end 1,70 meter kan medføre oversvømmelser via Krudtværkskanalen. Kloakmodellen indikerer oversvømmelse fra kloak, hvilket er i overensstemmelse med erfaringer. K1 Undalsvej Kloakmodellen indikerer oversvømmelse fra kloak, hvilket er i overensstemmelse med erfaringer. K2 Skåningsgaardsvej kvarteret Kloakmodellen indikerer oversvømmelse fra kloak. Kommunen har ikke kendskab til oversvømmelser i området. Evt. behov for revision af beredskabsplan. Vurdering af om Classens dige skal forlænges langs Krudtværkskanalen og om diget på sigt skal forstærkes. Skal ses i sammenhæng med F6 Der kan være behov for at øge kapaciteten i kloakken. Vurder om grønne arealer og veje kan bruge til tilbageholdelse af vand ved kraftig regn. Vigtigt at sikre pumpstation på Ellevej. Udvidelse af bassinkapacitet er igangsat. Undersøg mulighed for tilbageholdelse af regnvand i oplandet primært i Skåningsgaardsvej kvarteret (K2). Vurder mulighed for at aflaste kloakken ved at tilbageholde og evt. nedsive regnvand i området. Konkretisering sker Kommune Forsyning A/S Forsyning A/S Forsyning A/S

13 ved detailplanlægning. e. Klimatilpasnings Ølsted Risikoområder spildevand (Ø1, Ø2, Ø3). ID Navn Udfordringer Handlemuligheder Initiativtager Igangsætning Nr. Ø1 Baunager / Akelejevej Kloakmodellen Kapaciteten i kloak skal indikerer oversvømmelse fra kloak, hvilket er i overensstemmelse med erfaringer. øges. Evt. anlæggelse af bassin. Konkretisering sker ved detailplanlægning. Forsyning A/S Ø2 Kildemoseparken Kloakmodellen indikerer oversvømmelse fra kloak, hvilket er i overensstemmelse med erfaringer. Kapaciteten i kloak skal øges. Evt. anlæggelse af bassin. Konkretisering sker ved detailplanlægning. Forsyning A/S Ø3 Hovedgaden / Byvej Kloakmodellen indikerer oversvømmelse fra kloak primært på vejarealer. Kommunen har ikke kendskab til oversvømmelser i området. Risiko nærmere afklares. Forsyning A/S

14 f. Klimatilpasning Byaasgaard Risikoområder for havstigning omkring Byåsgaard Camping. ID Nr. B1 Navn Udfordringer Handlemuligheder Initiativtager Igangsætning Byaasgaard Campingsplads Havstigningsmodellen viser oversvømmelse af lavtliggende strandenge, hvilket er i overensstemmelse med erfaringer Dialog med ejer om risiko for oversvømmelse af sydlige del af campingplads. Kommune

15 3. Retningslinjer for lokalplanlægningen Hvor Kapitel 2 har beskæftiget sig med, hvor der er behov for klimatilpasning i allerede udbyggede områder, så indeholder dette kapitel retningslinjer for fremtidig lokalplanlægning af nye byområder og fortætninger. Retningslinjerne bliver en del af kommuneplan , når dette kommuneplantillæg er endelig vedtaget. Formålet med nedenstående retningslinjer er at sikre, at kommende planlægning tager højde for områders sårbarhed over for fx havstigning og skybrud. Dermed forhindres et fremtidigt behov for dyre klimatilpasningsløsninger. a. Retningslinjer: 1. Klimatilpasning skal indarbejdes i planlægning i hele kommunen med særlig fokus på 21 områder, der er udpeget som risikoområder. 2. I planlægningen af nye byområder, fortætninger, bygninger, veje og anlæg skal regnvand så vidt muligt nyttiggøres eller afledes lokalt. 3. Regnvand skal, hvor det er muligt, indgå rekreativt i byens rum. 4. Der kan ske lokal afledning af regnvand til grønne friarealer og vandområder under skybrud. 5. Der kan etableres anlæg til forsinkelse af regnvand i alle rammeområder. Det kan være bassiner, søer, underjordiske anlæg, skybrudsveje eller lignende. Anlæggene skal tilpasses områdets karakter og værdier. 6. I perioden skal der igangsættes klimatiltag eller yderligere analyse i følgende områder: Områder med indsats på grund af risiko for havstigning F6 Området mellem krudtværksområdet, Hermannsgade, Strandgade og Frederiksværk Camping. F8 Classens dige, særligt forlængelse af dige-funktionen langs Krudtværkskanalen. Områder med indsats på grund af risiko for oversvømmelse fra kloak H1 Hundested Vest, herunder Kattegat Strandhave og Skansevej F4 Karlsgave Bukketornvej i Frederiksværk. Er igangsat. M1 Melby K1 Unholtvej i Kregme K2 Området ved Skåningsgaardsvej i Kregme Ø1 Baunager og Akelejevej i Ølsted Ø2 Kildemoseparken i Ølsted Områder med indsats på grund af risiko for skybrud ( i det åbne land, samt byområder uden kloakering for regnvand) H4 Kolonihaverne ved Højbjerg tæt på Ullerup Å F7 Arresø Kanal i Frederiksværk A1 Asserbo og Liseleje områder omkring Brødemosegrøften og Maglemosegrøften. A2 Karsemosen områder både øst og vest for Helsingevej. 15

16 7. I perioden gennemføres klimatiltag efter en nærmere planlægning og prioritering i de øvrige risikoområder. 8. I områder med mulighed for nedsivning kan der stilles krav til: a) Ved fortætning skal regnvandshåndtering søges løst ved lokal nedsivning, hvor dette er muligt og foreneligt med vandindvindingsinteresser. b) I områder med gode nedsivningsforhold må maksimalt 1/3 af grundens friarealer befæstes. 9. I områder med risiko for oversvømmelse som følge af havstigning kan stilles krav til: a) Anlæg af dige b) Sokkelhøjde ved nybyggeri/tilbygning 10. Ved planlægning af nye byområder, bygninger og anlæg i områder med risiko for oversvømmelse som følge af skybrud, skal følgende virkemidler vurderes: a) Grønne tage b) Regnvandsbede c) Befæstelsesgrad d) Minimums sokkelhøjde e) Terrænregulering f) Placering af byggefelter i forhold til den naturlige overfladeafstrømning g) Udlæg af arealer til og krav til udformning af kanaler og grøfter, der kan aflede vand. 11. I kommuneplanrammerne for følgende lavtliggende planlagte byudviklingsområder tilføjes yderligere bemærkninger om klimaudfordringer Der skal indtænkes klimatilpasningsløsninger ved planlægning for ny arealanvendelse : 4.C5 Allegade Nord 4.C7 Butiksgrunden 4.B6 Rådhusparken 4.B11 Gl. Evetoftevej 4.B16 Strandgade Vest (Campingpladsen) b. Klimatilpasningsplanens sammenhæng til øvrig planlægning Klimaudfordringer er tværgående og skal løses helhedsorienteret. For at nå målene i planen kræver det indsatser og koordinering i en række anden kommunal planlægning. Kommuneplan Klimatilpasningsplanen er en del af kommuneplan 2013 og udarbejdes som et tillæg hertil. Spildevandsplan 16

17 Der er en tæt kobling mellem spildevandsplanen og klimatilpasningsplanens mål og handlinger. Spildevandsplanen er kommunens plan for håndtering af spildevand. Klimatilpasningsplanen har til formål at mindske skaderne fra oversvømmelser fra kloaksystemet. Det skal blandt andet ske ved at udbygge og renovere kloaksystemet, separere vejvand og få borgerne til selv at håndtere regnvand på egen grund. Standard for dimensionering af kloaksystemet er defineret af Spildevandskomitéen. Fremtidige kloaksystemer samt renovering af eksisterende kloakker dimensioneres således, at: I fælleskloakeret områder sker opstuvning af kloakvand til terræn højest hvert 10. år I regnvandskloakeret områder sker opstuvning af regnvand til terræn højest hvert 5. år. I dimensioneringen indregnes en klimafaktor på 1,3 som tager højde for den øgede nedbør i fremtiden. Ovenstående gælder for terræn i stueplan. Det er husejerens eget ansvar at sikre kældre, ved f.eks. etablering af højvandslukker eller pumpning. Klimalokalplaner Ændring af planloven i 2012 giver kommunerne mulighed for at fastsætte bestemmelser i lokalplaner, der er planlægningsmæssigt begrundet med klimatilpasning eller forebyggelse af forurening. Kommune vil i sit arbejde med implementering af klimatilpasningsplanen bruge muligheden for at fastsætte krav til klimatilpasning i nye lokalplaner, for eksempel i forbindelse med byomdannelsesprojekter, hvis dette viser sig at være nødvendigt og gavnligt. Beredskabsplan Kommune har en beredskabsplan for skybrud, der beskriver procedurer for håndtering af de konkrete skybrudshændelser. Der vil være behov for en løbende opdatering af beredskabsplanen, efterhånden som klimasikringstiltag implementeres. Vandplaner Løsninger i klimatilpasningsplanen må ikke stride mod de krav, der er stillet til vandmiljøet i de statslige vandplaner. Der tilstræbes synergi mellem sikring af oversvømmelser fra kloaksystemet og krav til at mindske overløb til recipienter. 17

18 4. Baggrund og forudsætninger Dette kapitel beskriver den kortlægning, der er foretaget i 2013, som baggrund for udpegning af risikoområder. Kortlægningen består af de tre oversvømmelseskort: 1) Havstigningskort, 2)Oversvømmelse som følge af manglende kapacitet i kloakker og overfladevand samt 3) Skybrudskort for det åbne land, hvor der ikke er kloakeret for regnvand. Derudover indgår et værdikort for hele kommunen som er angiver skadesomkostninger på baggrund af forskellige arealanvendelser. For hvert af de tre oversvømmelseskort er suppleret med erfaringer fra oversvømmelser. Erfaringerne kommer hovedsagligt fra Handlingskatalog for imødegåelse af oversvømmelser og andre vandproblemer i Kommune - December Derudover har der været afholdt flere møder med Forsynings A/S driftsmedarbejdere, der har biddraget med erfaringer. a. Havstigning og stormflod Der er beregnet oversvømmelseskort for en 20, 50 og 100 års hændelse i henholdsvis i dag 2013, 2050 og Den generelle havstigning forventes at være ca. 0,3 meter i 2050 og 0,8 meter i 2110 i forhold til i dag. Tabellen herunder viser det forventede havniveau ved stormhændelser i 2013, 2050 og 2110, for hhv. en 20, 50 og 100 års hændelse. En 20 års hændelse vil i gennemsnit ske hvert 20. år. Det fremgår af nedenstående tabel, at en 20 års hændelse i dag vil få havet til at stige til 1,44 meter over daglig vande. På grund af den forventede havstigning vil en 20 årshændelse i 2110 være steget til 2,10 meter. Gentagelsesperioderne er beregnet af kystdirektoratet i 2012 på baggrund af en statistisk analyse af vandstandsmålinger i Hundested Havn. Gentagelsesperiode T cm 168 cm 210 cm T cm 177 cm 219 cm T cm 184 cm 226 cm I Kommune sker der en begrænset landhævning på 1,4 mm/år eller ca. 14 cm på 100 år. Landhævningen modvirker den generelle havstigning lokalt og er derfor medregnet i stormflodshøjderne beregnet for 2050 og

19 Havstigningskortet viser, hvilke landområder som oversvømmes ved en 20, 50 og 100 års hændelser i Havstigningskortet viser den maksimale oversvømmelse af en højvandssituation. Da højvandshændelser ofte er kortvarige, vil vandet ikke kunne nå at oversvømme hele det viste område. Havvand på land viser altså "worst case scenario". Det ses, at de lavtliggende områder ved kanaludmundingen i Frederiksværk allerede oversvømmes ved en 20 års hændelse. Det skyldes at højvandet frit kan løbe op i kanalsystemet og oversvømme de lavtliggende områder foran Classens dige (Frederiksværk Campingplads, arealer ved Gymnasiet mv.). Classens Dige er forhøjet til kote 2.0 meter. Diget kan dermed modstå en 100 års hændelse i Havstigningskortet viser dog, at det lavtliggende områder bag diget kan blive oversvømmet ved en 50 års hændelse i Det skyldes, at Classens Dige ikke beskytter hele krudtværksområdet og at en stormflod 19

20 på ca. 1,70 meter kan strømme øst om diget og potentielt oversvømme større dele af baglandet (Krudtværksområdet Enghaven og Industri Nord). Derudover ses hyppige oversvømmelser af strandengene langs halvøens sydlige kyst, som bl.a. indeholder to campingpladser samt Ådalen til Havelse Å. I Hundested Havn ses potentiel oversvømmelse af nogle havnearealer. Derimod vil kajkanterne på stålværkshavnen i Frederiksværk ikke blive oversvømmet. På nordkysten er lavtliggende områder omkring Kikhavn og Nødebohuse pumpekanal beskyttet af diger som i hvert fald kan klare en 100 års hændelse i I 2110 vil en 20 års hændelse være højere end kronekanten på Classens dige og betydelige områder i baglandet kan oversvømmes (Hanehoved, Industri Nord, dele af Enghaven og Frederiksværk). Erfaringer med stormflod i Kommune Ved storm fra nordlig retning kan vand presses ind i fjorden og medføre stormflod. I nyere tid er der konstateret stormflodshændelser i november 2006 og 2007 som svarede til en 20 års hændelse. I november 2007 medførte stormfloden 30 cm havvand på campingpladsen i Frederiksværk midtby. Flere steder stod vandet meget højt på diget, blandt andet ved pumpestationen ved Arrenakke Å. Efterfølgende har kommunen forstærket og forhøjet diget til kote 2. Nordkysten er beskyttet af kystsikringsanlæg som vedligeholdes og udbygges af kystbeskyttelses- og pumpelag. De hyppigere storme i fremtiden vil dog forstærke erosionen af strandene og især tilbagerykke kystlinjen øst for Liseleje (Liseleje Plantage og Melby Overdrev). Mulige tiltag mod oversvømmelse af stormflod på lang sigt Der kan bygges eller forstærkes eksisterende diger, etableres højvandssluse ved kanaludmunding i Frederiksværk, højvandslukke på Ullerup Å, opdateres beredskabsplan (udlægning af sandsække på strategiske steder) og forhøjes kajkanter på havne. 20

21 b. Kortlægning af manglende kapacitet i kloaksystemet og overfladeafstrømning Kloaksystemet er specielt i de ældre bydele det centrale Frederiksværk, det ældre Hundested, Kregme og dele af Enghaven kloakeret med fællessystem, dvs. regn- og spildevand løber i samme rør. I de områder er oversvømmelse særlig problematisk, da der dermed også er hygiejniske gener som følge heraf. I de seneste år har der derfor været fokus på at mindske generne fra oversvømmelser ved hjælp af kloakrenovering, fx et stort kloakrenoveringsprojekt ved Rådhusparken i Frederiksværk. Allerede i dette projekt og de øvrige projekter, der er udført de seneste 8-9 år, har der været indregnet en klimafaktor i dimensioneringen af afløbsrør og -bygværker. I de kommende år fortsætter arbejdet med at renovere kloakanlæggene, så risikoen for oversvømmelser reduceres. Oversvømmelseskortet viser, hvor der kommer regnvand/opblandet spildevand på terræn som følge af at kloaksystemet bliver overbelastet af kraftig regn ved en 10 års og 100 års regnhændelse i

22 Beregninger for oversvømmelse er baseret på en model (MIKE FLOOD), der kobler kloaksystemet med en terrænmodel og viser, hvor vandet vil samle sig på overfladen, når kapaciteten i kloaksystemet overskrides. Beregningerne af hvor der sker oversvømmelser, er baseret på modelberegning og er ikke nødvendigvis et udtryk for, at der har været oversvømmelser det pågældende sted. Oversvømmelseskortet for 2050 viser, at modellen beregner oversvømmelser i små afgrænsede områder i den vestlige del af Hundested, Melby, områder i Enghaven, Frederiksværk, Kregme og Ølsted. De modelberegnede områder er nærmere vurderet i tæt samarbejde med Forsyning A/S og 7 områder er udpeget til handling eller nærmere analyse, jævnfør Kapitel 2 Handlingsplan for Klimatilpasning i Erfaringer med oversvømmelse fra kloakker i Kommune På baggrund af kortlægningsrapporten, for imødegåelse af oversvømmelser og andre vandproblemerne i Kommune, er det særligt området ved Kattegat Strandhave i Hundested, Strandvejen i Frederiksværk, Unholtvej i Kregme samt centrale nyere boligområder i Ølsted, der har oplevet oversvømmelser. Alle disse områder fremgår også af de modelberegninger, der er gennemført i 2013 og alle områder er udpeget som risikoområder. Mulige tiltag mod oversvømmelse fra kloakker Kloakkernes kapacitet kan udvides med større kloakker, forsinkelsesbassiner samt ved at afkoble regnvand i oplandet. Ved ekstreme hændelser kan vandet ledes langs (vand)veje med forhøjet kantsten eller dirigeres ud og oversvømme særligt udpegede arealer. 22

23 c. Skybrudskort for det åbne land Et skybrudskort viser, hvilke lavninger i terrænet som bliver fyldt med vand ved intense regnhændelser over 4 timer (kraftige skybrud). Skybrudskortet dækker det åbne land, dvs. landbrugs- og naturområder, men også sommerhus- og boligområder, der ikke er kloakeret for regnvand eller fælleskloakeret. I skybrudskortet er der antaget en gennemsnitlig nedsivning til grundvandet på 50 mm over de 4 timer for hele kommunen. Kortet tager derfor ikke højde for lokale geologiske forhold kan betyde, at vandet hurtigere kan nedsive, at nogle områder drænes af små grøfter eller dræn og at nogle har meget ringe nedsivning fx pga. ler. Kortet viser hvilke landområder som vil blive oversvømmet ved kraftige regnhændelser ved en 10 års og 100 års hændelse i Tabellen herunder viser, at man kan forvente at hyppigheden af de kraftige skybrud vil øges i fremtiden. En 100 års hændelse i dag (73 mm på 4 timer) vil stort set svare til en 50 års hændelse i 2050 (75 mm på 4 23

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Nyborg Kommune satser på at skabe attraktive bymiljøer og grønne og bæredygtige boligområder, så der skabes en positiv udvikling på bosætningsområdet

Læs mere

Teknisk beskrivelse Risikokortlægning

Teknisk beskrivelse Risikokortlægning Teknisk beskrivelse Risikokortlægning Indholdsfortegnelse Opbygning af kortlægningen... 2 Udfordringer og usikkerheder ved kortlægningen... 2 Grundlæggende begreber... 3 Hændelser... 3 Højdemodellen...

Læs mere

Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2013

Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2013 Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2013 Klimatilpasning 7.0 Bæredygtighed 7.1 Bæredygtigt byggeri 7.2 Grønne områder 7.3 Overfladevand og lavbundsarealer 7.4 Grundvand 7.5 Vedvarende energianlæg 7.6 Klimatilpasning

Læs mere

7.1 Klimatilpasning i Odense Kommune Scenarie - A1B. Scenarie - A2. Skitse fra Bellinge Fælled. Det forventes,

7.1 Klimatilpasning i Odense Kommune Scenarie - A1B. Scenarie - A2. Skitse fra Bellinge Fælled. Det forventes, 7. Klimatilpasning Odense skal være en grøn storby i en menneskelig skala. Vi arbejder for en bæredygtig udvikling af for vores by. En udvikling, der tager afsæt i vores forudsætninger, der bygger på lokale

Læs mere

Klimatilpasning i praksis Indsats imod oversvømmelser ved skybrud og stormflod i Greve og Solrød. Birgit Krogh Paludan Civilingeniør, hydraulikker

Klimatilpasning i praksis Indsats imod oversvømmelser ved skybrud og stormflod i Greve og Solrød. Birgit Krogh Paludan Civilingeniør, hydraulikker Klimatilpasning i praksis Indsats imod oversvømmelser ved skybrud og stormflod i Greve og Solrød Birgit Krogh Paludan Civilingeniør, hydraulikker Indhold Udfordringerne nedbør og stormflod Køge Bugt Planlægningen

Læs mere

Forslag til Kommuneplantillæg nr. 007

Forslag til Kommuneplantillæg nr. 007 Forslag til Kommuneplantillæg nr. 007 Tillæg til Kommuneplan 2013-2025 for Kommune Klimatilpasningsplan Offentligt fremlagt i perioden den 4. juni 2014 til og med den 18. august 2014. Foto: under stormen

Læs mere

Klimatilpasning i Odense Kommune

Klimatilpasning i Odense Kommune Klimatilpasning i Odense Kommune Præsentation af Kontorchef Charlotte Moosdorf Industrimiljø Tour de Klimatilpasning d. 7. september 2011 1 Globale klimaforandringer : Giver lokale udfordringer: Temperaturstigninger

Læs mere

Handleplan for klimatilpasning

Handleplan for klimatilpasning Handleplan for klimatilpasning g g g g g g varmere somre mere vind større skydække KLIMA varmere, vådere og vildere vejr mere regn ændret vandføring i vandløbene ændret grundvandsstand mildere og fugtigere

Læs mere

Hyppigere udledninger til naturen fra kloak og landbrug. Øget udvaskning fra forurenede by grunde og landbruget. Oversvømmelse af infrastruktur

Hyppigere udledninger til naturen fra kloak og landbrug. Øget udvaskning fra forurenede by grunde og landbruget. Oversvømmelse af infrastruktur A1B- Globalt udviklings scenariet Udledninger topper i 2050 - En hurtig økonomisk vækst - Den global befolkning kulminerer i 2050 - Hurtigt nye og effektive teknologier - En blanding af fossile og ikke-fossile

Læs mere

Kommunale klimatilpasningsplaner. Louise Grøndahl og Lone Jansson

Kommunale klimatilpasningsplaner. Louise Grøndahl og Lone Jansson Kommunale klimatilpasningsplaner Louise Grøndahl og Lone Jansson Klimatilpasningsplan hvad er kravet Kommunerne udarbejder frem mod udgangen af 2013 klimatilpasningsplaner, der indeholder en 1) kortlægning

Læs mere

Tema: Kloakering. Steffen Lervad Thomsen Jane Stampe Jens Riise Dalgaard

Tema: Kloakering. Steffen Lervad Thomsen Jane Stampe Jens Riise Dalgaard Tema: Kloakering Steffen Lervad Thomsen Jane Stampe Jens Riise Dalgaard Klimatilpasning vi reagerer proaktivt ved blandt andet at lære af historien. Disposition 1. Vores 100 års regn. 5 steder ramt forskellige

Læs mere

Dimensionering af LAR-anlæg Spildevandskomiteen, Ingeniørforeningen i Danmark

Dimensionering af LAR-anlæg Spildevandskomiteen, Ingeniørforeningen i Danmark Dimensionering af LAR-anlæg Spildevandskomiteen, Ingeniørforeningen i Danmark Indhold Indhold... 1 Baggrund... 1 DEL 1: DIMENSIONERING AF LAR-ANLÆG VED HJÆLP AF REGNEARK... 2 LAR afløbsteknik eller bydesign...

Læs mere

Tillæg nr. 11 Klimatilpasningsplan

Tillæg nr. 11 Klimatilpasningsplan Tillæg nr. 11 Klimatilpasningsplan g g g g g g varmere somre mere vind større skydække KLIMA varmere, vådere og vildere vejr mere regn ændret vandføring i vandløbene ændret grundvandsstand mildere og fugtigere

Læs mere

GRØN KLIMATILPASNING Udvikling af Københavns grønne struktur gennem klimatilpasning

GRØN KLIMATILPASNING Udvikling af Københavns grønne struktur gennem klimatilpasning GRØN KLIMATILPASNING Udvikling af Københavns grønne struktur gennem klimatilpasning Rikke Hedegaard Christensen, Teknik og Miljøforvaltningen, Københavns Kommune Email: zi1e@tmf.kk.dk TEKNIK OG MILJØFORVALTNINGEN

Læs mere

København. Klimatilpasning i Københavns Kommune. VIBO den 27. marts 2012

København. Klimatilpasning i Københavns Kommune. VIBO den 27. marts 2012 Klimatilpasning i København Klimatilpasning i Københavns Kommune VIBO den 27. marts 2012 Palle D. Sørensen Københavns Kommune, Center for Park og Natur Klimatilpasning i Københavns Kommune VIBO den 27.

Læs mere

Notat. Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 1 BAGGRUNDEN FOR NOTATET 2 TYPER AF UDFORDRINGER. 2.1 Risiko for oversvømmelser

Notat. Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 1 BAGGRUNDEN FOR NOTATET 2 TYPER AF UDFORDRINGER. 2.1 Risiko for oversvømmelser Notat Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 8. november 2012 REV.25-11-2012 Projekt nr. 211553 Dokument nr. 125590549 Version 3 Udarbejdet af MSt Kontrolleret af ERI Godkendt af MSt 1 BAGGRUNDEN

Læs mere

Klimatilpasningsplan 2014-2017

Klimatilpasningsplan 2014-2017 Lemvig Kommune Klimatilpasningsplan 2014-2017 Klimatilpasningsplanen henvender sig til boligejere, virksomheder og institutioner i Lemvig Kommune, som vil opleve en øget risiko for oversvømmelse af sin

Læs mere

Gedvad Danmarks klogeste klimatilpasning!

Gedvad Danmarks klogeste klimatilpasning! Gedvad Danmarks klogeste klimatilpasning! Gedvadområdet Projektområdet udgøre et topopland, der oprindeligt har afvandet mod nord gennem Bagsværd Rende til Lyngby Sø. Overordnede visioner og mål for projektet

Læs mere

Roskilde kommunes handleplan og de tekniske elementer i planen

Roskilde kommunes handleplan og de tekniske elementer i planen Handleplan 1 Møde den 23. april 2012 Chefrådgiver Mogens Terkelsen Roskilde kommunes handleplan og de tekniske elementer i planen - Resumé Roskilde Kommunes handleplan, september 2011 2 TRIN 1 Gennemføre

Læs mere

DEBATOPLÆG. Hvordan forbereder vi os til fremtidens klima? Norddjurs Kommune 2013 UDVIKLINGSFORVALTNINGEN

DEBATOPLÆG. Hvordan forbereder vi os til fremtidens klima? Norddjurs Kommune 2013 UDVIKLINGSFORVALTNINGEN DEBATOPLÆG UDVIKLINGSFORVALTNINGEN Hvordan forbereder vi os til fremtidens klima? Norddjurs Kommune 2013 Norddjurs Kommune Torvet 3 8500 Grenaa Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs.dk Debatoplæg - foroffentlighedsfase

Læs mere

PLAN, BYG OG MILJØ. Tillæg nr. 3. til Kalundborg Kommuneplan 2013-2024. Klimatilpasning for øget nedbør i Kalundborg By

PLAN, BYG OG MILJØ. Tillæg nr. 3. til Kalundborg Kommuneplan 2013-2024. Klimatilpasning for øget nedbør i Kalundborg By PLAN, BYG OG MILJØ Tillæg nr. 3 til Kalundborg Kommuneplan 2013-2024 Klimatilpasning for øget nedbør i Kalundborg By Udarbejdet af Plan, Byg og Miljø 2014. Forsidebilledet viser Nørre Allé i Kalundborg

Læs mere

BESKRIVELSE AF OVERSVØMMELSESKORTLÆGNING I DET ÅBNE LAND

BESKRIVELSE AF OVERSVØMMELSESKORTLÆGNING I DET ÅBNE LAND Assens Kommune Januar 2013 BESKRIVELSE AF OVERSVØMMELSESKORTLÆGNING I DET ÅBNE LAND Indholdsfortegnelse 1 Oversvømmelseskortlægning... 2 1.1 Kendte oversvømmelser... 2 1.2 Nedbør... 2 1.3 Hav... 3 1.4

Læs mere

VÆRDIKORTLÆGNING OG RISIKOANALYSE IFM. UDARBEJDELSE AF KLIMATILPASNINGSPLAN

VÆRDIKORTLÆGNING OG RISIKOANALYSE IFM. UDARBEJDELSE AF KLIMATILPASNINGSPLAN DECEMBER 2012 FAXE KOMMUNE VÆRDIKORTLÆGNING OG RISIKOANALYSE IFM. UDARBEJDELSE AF KLIMATILPASNINGSPLAN TEKNISK RAPPORT ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Danmark TLF +45 56 40 00 00 FAX

Læs mere

RISIKOKORTLÆGNING AF SAMSØ KOMMUNE

RISIKOKORTLÆGNING AF SAMSØ KOMMUNE JANUAR 2013 SAMSØ KOMMUNE RISIKOKORTLÆGNING AF SAMSØ KOMMUNE TEKNISK RAPPORT ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Danmark TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk JANUAR 2013

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse vedrørende kortlægning og strategier i forbindelse med klimatilpasning

Spørgeskemaundersøgelse vedrørende kortlægning og strategier i forbindelse med klimatilpasning Spørgeskemaundersøgelse vedrørende kortlægning og strategier i forbindelse med klimatilpasning Spørgeskemaet blev sendt til alle kommuner i foråret 2002 for at afklare, hvor langt de enkelte kommuner var

Læs mere

LAR hvad er det og hvad kan det?

LAR hvad er det og hvad kan det? LAR hvad er det og hvad kan det? 19. Maj 2015 GITTE HANSEN GIHA@orbicon.dk LAR Synonym på bæredygtig regnvandshåndtering Fremtidens klima hvorfor blev LAR interessant Status for LAR-anlæg i DK Hvad er

Læs mere

UDKAST. Forslag til. Klimatilpasningsplan 2014-2017

UDKAST. Forslag til. Klimatilpasningsplan 2014-2017 UDKAST Forslag til Klimatilpasningsplan 2014-2017 1 Indhold Forord... 3 Hvorfor klimatilpasning?... 4 Regeringens handlingsplan for klimasikring... 4 Forventede klimaændringer... 4 Hvad har vi gjort indtil

Læs mere

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff Klimaet ændrer sig Niels Rauff Fra vision til plan Visionen Hvordan skaber vi tryghed og sikkerhed? - og hvordan kan vi håndtere klimakonsekvenserne og samtidig udvikle byens kvaliteter? Hvad skal sikres?

Læs mere

LAR fra anlæg til opland og fra servicemål til skybrud

LAR fra anlæg til opland og fra servicemål til skybrud LAR fra anlæg til opland og fra servicemål til skybrud Overordnet vandhåndtering Vandet kommer fra Tag Vej Pladser Dræn Terræn Mulige recipienter Fælleskloak Separatkloak Lokal nedsivning Fordampning Lokal

Læs mere

Risikostyringsplan for havoversvømmelser i Ishøj Kommmune -kort fortalt

Risikostyringsplan for havoversvømmelser i Ishøj Kommmune -kort fortalt Risikostyringsplan for havoversvømmelser i Ishøj Kommmune -kort fortalt Hvorfor skal Ishøj Kommune kystsikres? Klimaforandringer vil sandsynligvis medføre stigende havvandstand og flere kraftige storme.

Læs mere

Furesø Byråd offentliggør hermed, at byrådet den 18. december 2013 har vedtaget Forslag til tillæg 1 til kommuneplan 2013 om klimatilpasning.

Furesø Byråd offentliggør hermed, at byrådet den 18. december 2013 har vedtaget Forslag til tillæg 1 til kommuneplan 2013 om klimatilpasning. Statslige, regionale og kommunale myndigheder, hvis interesser berøres af forslaget, samt grundejerforeninger og andre foreninger og lignende med lokalt tilhørsforhold Offentliggørelse af Forslag til Tillæg

Læs mere

Kan vi forsikre os mod skaderne. Brian Wahl Olsen Skadedirektør

Kan vi forsikre os mod skaderne. Brian Wahl Olsen Skadedirektør Kan vi forsikre os mod skaderne Brian Wahl Olsen Skadedirektør 1 Kan vi forsikre os mod skaderne? 2 Prisen for et skybrud Skybruddet august 2010 Å er og søer løb over deres bredder Vejanlæg oversvømmet

Læs mere

Klimatilpasningsplan 2014

Klimatilpasningsplan 2014 Klimatilpasningsplan 2014 Klimatilpasningsplan 2014 Forord Stigende havvandstand og ændrede nedbørsmønstre med bl.a. skybrud medfører, at der i dag sker flere og større oversvømmelser med betydelige gener

Læs mere

Klimatilpasning i Aarhus Kommune

Klimatilpasning i Aarhus Kommune Klimatilpasning i Mogens Bjørn Nielsen, Afdelingschef, geolog Natur og Miljø Det hører I mere om: Hvad satte os i gang med klimatilpasning? høje vandstande i Aarhus Å og Aarhus Bugt i 2006 og 2007: Vi

Læs mere

Kloaksystemets opbygning og funktion

Kloaksystemets opbygning og funktion Kloaksystemets opbygning og funktion Kommunens afløbssystem, eller i daglig tale kloaksystemet, kan være opbygget på to helt forskellige måder: enten som fællessystem eller som separatsystem. I Spildevandsplanen

Læs mere

Klimaforandringer - vand i byerne

Klimaforandringer - vand i byerne Klimaforandringer - vand i byerne v/ specialistadvokat Anne Sophie K. Vilsbøll & Den offentlige uddannelsesdag 2014 advokatfuldmægtig Sofie Dehlholm Holst 2 Dagens program Introduktion Et globalt fænomen

Læs mere

Spildevandsplan 2013-2021. Bilag 5. Indhold. Kloakfornyelse. Vedtaget 27. maj 2014

Spildevandsplan 2013-2021. Bilag 5. Indhold. Kloakfornyelse. Vedtaget 27. maj 2014 Vedtaget 27. maj 2014 Spildevandsplan 2013-2021 Bilag 5 Kloakfornyelse Indhold 1 Kloakfornyelse... 2 1.1 Plan... 2 1.2 Kloakfornyelse... 2 1.3 Pumpestationer... 3 2 Oplæg til kloakfornyelsesplanlægning...

Læs mere

23. april 2015. Åben regnvandshåndtering Krav til håndtering på privat grund

23. april 2015. Åben regnvandshåndtering Krav til håndtering på privat grund 23. april 2015 Åben regnvandshåndtering Krav til håndtering på privat grund Bilag 3: Tillæg nr. 2 til Spildevandsplan 2014-2018 1. Indledning Viborg Kommune ønsker med Tillæg nr. 2 til Spildevandsplan

Læs mere

Administrationsgrundlag for Lokal Afledning af Regnvand (LAR) i Svendborg i fælleskloakerede områder

Administrationsgrundlag for Lokal Afledning af Regnvand (LAR) i Svendborg i fælleskloakerede områder Administrationsgrundlag for Lokal Afledning af Regnvand (LAR) i Svendborg i fælleskloakerede områder 25. februar 2015 Sagsnr. P00059 Udarbejdet af: LIL Baggrund og formål Vand og Affald har i samarbejde

Læs mere

Tønder Kommune KORTLÆGNING AF RISIKO FOR OVERSVØMMELSE

Tønder Kommune KORTLÆGNING AF RISIKO FOR OVERSVØMMELSE Tønder Kommune KORTLÆGNING AF RISIKO FOR OVERSVØMMELSE NOTAT Tønder Kommune KORTLÆGNING AF RISIKO FOR OVERSVØMMELSE NOTAT Rekvirent Rådgiver Tønder Kommune Att: Loa Dahl Teknik og Miljø Rådhusstræde 2

Læs mere

grundvandskort i Kolding

grundvandskort i Kolding Regional Udviklingsplan grundvandskort i Kolding et værktøj til aktiv klimatilpasning Klimaforandringer Planlægning Risiko-områder By- og erhvervsudvikling regionalt Klimainitiativ Grundvandskort: projektområde

Læs mere

Forslag til ny Spildevandsplan 2013-24. Borgermøde 23. maj 2013

Forslag til ny Spildevandsplan 2013-24. Borgermøde 23. maj 2013 Forslag til ny Spildevandsplan 2013-24 Borgermøde 23. maj 2013 Dagsorden: Velkomst og præsentation ved formand for Udvalget for Miljø og Teknik Flemming Madsen. Spildevandsplan 2013-2024, principper og

Læs mere

KLIMATILPASNINGSPLAN - BILAG til kapitel 4: Handleplan - Skematisk oversigt over indsatser UDPEGEDE RISIKOOMRÅDER Risikoområde 1 Grenaa

KLIMATILPASNINGSPLAN - BILAG til kapitel 4: Handleplan - Skematisk oversigt over indsatser UDPEGEDE RISIKOOMRÅDER Risikoområde 1 Grenaa KLIMATILPASNINGSPLAN - BILAG til kapitel 4: Handleplan - Skematisk oversigt over indsatser UDPEGEDE RISIKOOMRÅDER Risikoområde 1 Grenaa Lokalitet Større del af Grenaa by langs Grenåen og ved Grenaa Havn.

Læs mere

STORMFLODSSIKRING AF JYLLINGE NORDMARK

STORMFLODSSIKRING AF JYLLINGE NORDMARK STORMFLODSSIKRING AF JYLLINGE NORDMARK Af Projektleder Benny Rud Hansen, GRONTMIJ A/S Chefkonsulent Hans Chr. Jensen, Roskilde Kommune By, Kultur og Miljø Vand og klimatilpasning Handleplan 2013-16 Copyright

Læs mere

Borgermøde. 5. September 2013

Borgermøde. 5. September 2013 Borgermøde 5. September 2013 Dit spildevandsselskab 19:00-20:15 - Selskabets ydelser - Forsyningssikkerhed - Klimasikring - Miljøhensyn - Tømningsordningen - Forbrugervalg 2013 kandidaterne 20:15-21:00

Læs mere

Klimatilpasningsplan. Dragør Kommune. Juni 2014. Dragør Kommune

Klimatilpasningsplan. Dragør Kommune. Juni 2014. Dragør Kommune Dragør Kommune Juni 2014 Klimatilpasningsplan Dragør Kommune 1 Klimatilpasningsplanens sammenhæng med kommuneplanen Klimatilpasningsplanen er en del af Kommuneplanrevision 2013, udformet som en selvstændig

Læs mere

DATO HOFOR ERSTATNING AF REGNVANDSBASSIN VED LAR-LØSNINGER - BAUNEBAKKEN - HVIDOVRE KOMMUNE

DATO HOFOR ERSTATNING AF REGNVANDSBASSIN VED LAR-LØSNINGER - BAUNEBAKKEN - HVIDOVRE KOMMUNE DATO HOFOR ERSTATNING AF REGNVANDSBASSIN VED LAR-LØSNINGER - BAUNEBAKKEN - HVIDOVRE KOMMUNE 1 INDHOLD RESUME Resume... 2 Baggrund...3 Lokal afledning af regnvand (LAR)...4 Baunebakken...5 I forbindelse

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 1. til Stevns Kommuneplan 13. Klimatilpasningsplan

Kommuneplantillæg nr. 1. til Stevns Kommuneplan 13. Klimatilpasningsplan KPT1 Kommuneplantillæg nr. 1 til Stevns Kommuneplan 13 Klimatilpasningsplan Tillæg nr. 1 til Stevns Kommuneplan 2013. Forslag til tillæg 1, Klimatilpasningsplan, til Stevns Kommuneplan 2013 er fremlagt

Læs mere

Regnvandshåndtering på Amager VAND I KÆLDEREN NEJ TAK!

Regnvandshåndtering på Amager VAND I KÆLDEREN NEJ TAK! Regnvandshåndtering på Amager VAND I KÆLDEREN NEJ TAK! VAND I KÆLDEREN NEJ TAK! VIL DU VIDE MERE? Miljøministeriet Læs om mulighederne for et gratis klimatilpasningstjek af din bolig. www.klimatilpas.nu

Læs mere

LAR og klimasikring af bygninger

LAR og klimasikring af bygninger LAR og klimasikring af bygninger Temaaften om klimaforandringer og fremtidssikring. Boligforeningen VIBO 27.03.2012 GITTE HANSEN GIHA@orbicon.dk HVAD SKAL VI IGENNEM? Lidt om klima og kloak Vandets veje

Læs mere

Baggrund og forudsætninger. Klimaudfordringen, Generelt. Tidshorisont og scenarie 21 MARTS 2013 REGION MIDTJYLLAND, KLIMAWORKSHOP 3

Baggrund og forudsætninger. Klimaudfordringen, Generelt. Tidshorisont og scenarie 21 MARTS 2013 REGION MIDTJYLLAND, KLIMAWORKSHOP 3 Region Midtjylland Klimatilpasningsplaner Workshop 3 Region Midtjylland Ideer til: forudsætninger og handlingsplan Arne Bernt Hasling abh@cowi.dk 1 Baggrund og forudsætninger Klimaudfordringen, Generelt

Læs mere

KLIMATILPASNINGSPLAN 2013-2025 TILLÆG NR. 9 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025

KLIMATILPASNINGSPLAN 2013-2025 TILLÆG NR. 9 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025 KLIMATILPASNINGSPLAN 2013-2025 TILLÆG NR. 9 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025 12.06.2014 1 TITEL: KLIMATILPASNINGSPLAN FOR GULDBORGSUND KOMMUNE 2014 TILLÆG NR. 9 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025 UDGIVET AF: GULDBORGSUND

Læs mere

NOTAT. Byggemodning ved Golfparken. Vurdering af opstuvningsforholdene. Frederikshavn Kommune. Golfparken A/S. Henrik Brødsgaard, COWI A059835

NOTAT. Byggemodning ved Golfparken. Vurdering af opstuvningsforholdene. Frederikshavn Kommune. Golfparken A/S. Henrik Brødsgaard, COWI A059835 NOTAT TITEL Byggemodning ved Golfparken. Vurdering af opstuvningsforholdene i Lerbækken. DATO 27. marts 2015 TIL Frederikshavn Kommune KOPI Golfparken A/S FRA Henrik Brødsgaard, COWI PROJEKTNR A059835

Læs mere

Skabelon til klimatilpasningsplan. Et led i realisering af den regionale udviklingsplan for Region Midtjylland

Skabelon til klimatilpasningsplan. Et led i realisering af den regionale udviklingsplan for Region Midtjylland Skabelon til klimatilpasningsplan Et led i realisering af den regionale udviklingsplan for Region Midtjylland Netværket bag skabelonen har været uundværlig for resultatet. Bidragyderne kommer fra følgende

Læs mere

SEPARATKLOAKERING HVORFOR OG HVORDAN HVORFOR SEPARATKLOAKERE? HVORNÅR SKAL DU I GANG? HVAD ER DINE MULIGHEDER? HVAD MED ØKONOMI OG DOKUMENTATION?

SEPARATKLOAKERING HVORFOR OG HVORDAN HVORFOR SEPARATKLOAKERE? HVORNÅR SKAL DU I GANG? HVAD ER DINE MULIGHEDER? HVAD MED ØKONOMI OG DOKUMENTATION? SEPARATKLOAKERING HVORFOR OG HVORDAN HVORFOR SEPARATKLOAKERE? HVORNÅR SKAL DU I GANG? HVAD ER DINE MULIGHEDER? HVAD MED ØKONOMI OG DOKUMENTATION? HVORFOR SEPARATKLOAKERE? GODT FOR MILJØET Provas og Haderslev

Læs mere

INDHOLDET AF MØDET I DAG

INDHOLDET AF MØDET I DAG VELKOMMEN INDHOLDET AF MØDET I DAG Dagsorden: Et par ord om Herning Vand og Herning Kommune, roller, hvem og hvad Strategi for kloakfornyelse i Herning Det planmæssige grundlag (Tillæg nr. 18 til gældende

Læs mere

2012 Hotel Storebælt i Nyborg.

2012 Hotel Storebælt i Nyborg. Oplæg til højvandssikring af Udarbejdet i juni 2013 2012 Hotel Storebælt i Nyborg. Siolit A/S Fuglebakken 43 DK 5610 Assens Telefon: +45 64711115 Henrik J. Eriksen og Christian Jensen E-mail: Siolit@siolit.com

Læs mere

Översämningerna i Köpenhamn, vad gör man när det som ikke får hända händer?

Översämningerna i Köpenhamn, vad gör man när det som ikke får hända händer? Norrlandsmöte 2012 d. 1. februar 2012 Översämningerna i Köpenhamn, vad gör man när det som ikke får hända händer? Carsten Cronqvist Københavns Energi A/S 1 Full scale test af et afløbssystem!! xx-xx-2010

Læs mere

Udfordringer samt gevinster ved bynære naturlige klimatilpasnings løsninger - Et helhedsorienteret vand- og

Udfordringer samt gevinster ved bynære naturlige klimatilpasnings løsninger - Et helhedsorienteret vand- og Udfordringer samt gevinster ved bynære naturlige klimatilpasnings løsninger - Et helhedsorienteret vand- og naturprojekt Ved Anna Tauby, NIRAS Medforfatter Rasmus Dyrholm, Frederikssund Forsyning AGENDA

Læs mere

Forslag til Klimatilpasningsplan Odder Kommune 2013

Forslag til Klimatilpasningsplan Odder Kommune 2013 Forslag til Klimatilpasningsplan Odder Kommune 2013 Dokument nr.: 727-2013-121816 side 1 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund for klimatilpasningsplanen side 3 1.1 Klimaforandringer 1.2 Om klimatilpasningsplanen

Læs mere

KLIMASIKRING HVAD GØR KOMMUNERNE?

KLIMASIKRING HVAD GØR KOMMUNERNE? KLIMASIKRING HVAD GØR KOMMUNERNE? Teknologisk Institut Onsdag den 11. september 2013 By, Kultur og Miljø VAND & KLIMATILPASNING Statslige udmeldinger Krav om klimatilpasningsplan inden udgangen af 2013

Læs mere

Ramme for kommunernes klimatilpasning

Ramme for kommunernes klimatilpasning Ramme for kommunernes klimatilpasning Louise Grøndahl Rejsehold for klimatilpasning SIDE 1 Forebyggelse frem for oversvømmelse Regeringen vil Etablere en Task Force for klimatilpasning, der skal udarbejde

Læs mere

Lyngby-Taarbæk Forsyning

Lyngby-Taarbæk Forsyning Side: 1 Lyngby-Taarbæk Forsyning Strategiplan for afløbssystemet 2012 xx. xxxxx 2012 Side: 1 Side: 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 1 Målsætning... 3 1.1 Overordnet målsætning... 3 1.2 Klimatilpasning

Læs mere

Projekt "Udvidelse af regnvandsbassin på Ejersmindevej"

Projekt Udvidelse af regnvandsbassin på Ejersmindevej Notat Den 13. marts 2008 Sagsnr. 30910 Notat udarbejdet af: lml Projekt "Udvidelse af regnvandsbassin på Ejersmindevej" Siden august 2006 har en meget lavtliggende del af Ejersmindevej været udsat for

Læs mere

Lovens rammer - klimatilpasning og skybrud

Lovens rammer - klimatilpasning og skybrud Lovens rammer - klimatilpasning og skybrud Oplæg november 20 Lykke Leonardsen Disposition Hvad er det for en udfordring vi står overfor Hvilke løsninger arbejder vi med Muligheder og barrierer i lovgivningen

Læs mere

Fredericia Kommunes Klimatilpasningsplan 2014

Fredericia Kommunes Klimatilpasningsplan 2014 Fredericia Kommunes Klimatilpasningsplan 2014 Første generation Udgivelsesdato : 21. maj 2014 Vores reference : 21.3412.18 Udarbejdet : MVB, MIA, AKH og UFG Kontrolleret : FKL FA Kommune : US, MJ Side

Læs mere

Forslag til Strategi for Klimatilpasning

Forslag til Strategi for Klimatilpasning Forslag til Strategi for Klimatilpasning 2014 INDHOLD 1 Resume 2 Indledning og baggrund 3 En strategi for klimatilpasning i Hvidovre DEL I 4 Klimaændringer 5 Klimatilpasning - mål og strategier 5.1 Overordnede

Læs mere

Spildevandsplan 2013-2021. Bilag 15. Indhold. Kloakprojekter. Vedtaget 27. maj 2014

Spildevandsplan 2013-2021. Bilag 15. Indhold. Kloakprojekter. Vedtaget 27. maj 2014 Vedtaget 27. maj 2014 Spildevandsplan 2013-2021 Bilag 15 Kloakprojekter Indhold 1 Oversigt over kloakprojekter... 2 1.1 Vejafvanding i Jægerspris Nord... 3 1.2 Udløbspumpestation på Linderupvej... 4 1.3

Læs mere

ViB - Integreret forvaltning af Vand i Byer (IP09)

ViB - Integreret forvaltning af Vand i Byer (IP09) ViB - Integreret forvaltning af Vand i Byer (IP09) 12 anbefalinger fra projektet 1. Bedre samarbejde mellem kommune og forsyning Der er kommet en klarere rollefordeling mellem kommuner og forsyninger,

Læs mere

Hvordan får man den mest effektive indsats mod vand for færrest mulige penge? Ole Mark, Forsknings- og Udviklingschef

Hvordan får man den mest effektive indsats mod vand for færrest mulige penge? Ole Mark, Forsknings- og Udviklingschef Hvordan får man den mest effektive indsats mod vand for færrest mulige penge? Ole Mark, Forsknings- og Udviklingschef Der var engang i 1872 Storm surge flood of 13 November 1872 in Denmark In Rødby and

Læs mere

Spildevandsplan 2013-2021. Bilag 6. Indhold. Håndtering af overfladevand og dimensionering af bassiner og faskiner. Vedtaget 27.

Spildevandsplan 2013-2021. Bilag 6. Indhold. Håndtering af overfladevand og dimensionering af bassiner og faskiner. Vedtaget 27. Vedtaget 27. maj 2014 Spildevandsplan 2013-2021 Bilag 6 Håndtering af overfladevand og dimensionering af bassiner og faskiner Indhold 1 Regnvandsbassiner... 2 1.1 Generelt om regnvandsbassiner... 2 1.2

Læs mere

Separering af kloak VEJLEDNING FØR KLOAKFORNYELSE

Separering af kloak VEJLEDNING FØR KLOAKFORNYELSE Separering af kloak VEJLEDNING FØR KLOAKFORNYELSE > Hvorfor adskiller vi regnvand og spildevand? > Separering på egen grund > Sådan kommer du videre > Mens vi arbejder > Godt for dig, miljøet og Herning

Læs mere

K O M M U N E P L A N

K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer Tillæg H.029 Klimatilpasningsplan K O M M U N E P L A N Aalborg Byråd godkendte den 12. maj 2014 et kommuneplantillæg

Læs mere

Afrapportering Ekstrem Regn 14-08-2010

Afrapportering Ekstrem Regn 14-08-2010 Afrapportering Ekstrem Regn 14-08-2010 ENVICLEAN Jan-2011 (rev. 2.0) Skodshøj 16, Guldbæk 9530 Støvring, Tel. +45 9686 7600 Email: nhj@enviclean.dk 1 Indholdsfortegnelse 1 BAGGRUND... 3 2 INDLEDNING...

Læs mere

Retningslinjer for udførelse af faskiner

Retningslinjer for udførelse af faskiner Fredensborg Kommune Vand og Natur Egevangen 3B 2980 Kokkedal Tlf. 7256 5908 vandognatur@fredensborg.dk September 2012 Retningslinjer for udførelse af faskiner Tekstudkast og fotos: Teknologisk Institut

Læs mere

LIQUID LANDSCAPES. v/ Kamilla Aggerlund & Helle Rye Westphall - Landskabsarkitekter MDL

LIQUID LANDSCAPES. v/ Kamilla Aggerlund & Helle Rye Westphall - Landskabsarkitekter MDL v/ Kamilla Aggerlund & Helle Rye Westphall - Landskabsarkitekter MDL v/ Kamilla Aggerlund & Helle Rye Westphall - Landskabsarkitekter MDL Blå og grønne visionære klimabyer Innovativ klimatilpasning Blå

Læs mere

Københavns kommunes. Skybrudsplan 2012

Københavns kommunes. Skybrudsplan 2012 Københavns kommunes Skybrudsplan 2012 02 Skybrudsplan 2012 forord Vores klima er under forandring. Voldsomme regnskyl vil fremover forekomme hyppigere, og de vil blive mere intense. Københavnerne skal

Læs mere

Et robust Danmark Hvordan vi sikrer Danmark mod oversvømmelser

Et robust Danmark Hvordan vi sikrer Danmark mod oversvømmelser Et robust Danmark Hvordan vi sikrer Danmark mod oversvømmelser Klimaforandringer - en menneskeskabt forandring i den globale vandcyklus Det moderne samfunds industrielle produktion og levevis har igennem

Læs mere

Tilpasning til fremtidens klima i Danmark

Tilpasning til fremtidens klima i Danmark Tilpasning til fremtidens klima i Danmark Tilpasning til fremtidens klima i Danmark om regeringens strategi for klimatilpasning Oktober 2008 Henvendelse om publikationen kan i øvrigt ske til: Energistyrelsen

Læs mere

Hørsholm Kommune. Maj 2013. REDEGØRELSE FOR SEPARATKLOAKERING, RUNGSTED NORD, HØRSHOLM Vurdering af kloakeringsprincipper TILLÆG

Hørsholm Kommune. Maj 2013. REDEGØRELSE FOR SEPARATKLOAKERING, RUNGSTED NORD, HØRSHOLM Vurdering af kloakeringsprincipper TILLÆG Hørsholm Kommune Maj 2013 REDEGØRELSE FOR SEPARATKLOAKERING, RUNGSTED NORD, HØRSHOLM Vurdering af kloakeringsprincipper PROJEKT Vurdering af kloakeringsprincipper Hørsholm Kommune Projekt nr. 211521 Dokument

Læs mere

Ekstremvejr i Danmark. En befolkningsundersøgelse

Ekstremvejr i Danmark. En befolkningsundersøgelse Ekstremvejr i Danmark En befolkningsundersøgelse Juli 2015 Ekstremvejr i Danmark Indledning Klimaforandringerne har allerede medført ændringer i nedbørsmønsteret. Mange analyser tyder på, at denne udvikling

Læs mere

Bornholm Forsyning A/S. Mike Urban beregning for Nexø

Bornholm Forsyning A/S. Mike Urban beregning for Nexø Bornholm Forsyning A/S Mike Urban beregning for Nexø Bornholm Forsyning A/S Mike Urban beregning for Nexø Rekvirent Rådgiver Bornholm Forsyning A/S Att.: John W. Hansen Industrivej 1 3700 Rønne Orbicon

Læs mere

Hydraulisk vurdering af Vildersbæk systemet i forbindelse med planlagt bolig- og golfområde nord for Frederikshavn

Hydraulisk vurdering af Vildersbæk systemet i forbindelse med planlagt bolig- og golfområde nord for Frederikshavn HYDRAULISK NOTAT Dato: 20. marts 2015 Udarbejdet af: Aske Kristensen Kvalitetssikring: Kim Skals/LAKN Modtager: Frederikshavn Forsyning (LAKN) Side: 1 af 10 Hydraulisk vurdering af Vildersbæk systemet

Læs mere

Notat vedr. optimering af afstrømningskapacitet fra Stampedam

Notat vedr. optimering af afstrømningskapacitet fra Stampedam Stampedam Notat vedr. optimering af afstrømningskapacitet fra Stampedam UDFØRT AF ENVICLEAN/NHJ 29-05-2012 Skodshøj 16, Guldbæk 9530 Støvring, Tel. +45 9686 7600 Email: nhj@enviclean.dk 1 INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Forslag til projekt for klimatilpasning af AAB afdeling 20, Brønshøj.

Forslag til projekt for klimatilpasning af AAB afdeling 20, Brønshøj. Forslag til projekt for klimatilpasning af AAB afdeling 20, Brønshøj. Sted: AAB afd. 20 Tjørnevangen 16 2700 Brønshøj Gaihede a/s Trekronergade 126 H, 2. 2500 Valby tlf: 70 22 11 41 cvr: 21 53 47 49 info@gaihede.dk

Læs mere

Klimatilpasning i praksis dansk byplan laboratorium den 28. oktober 2013 Indlæg af Pernille Aagaard Truelsen og Jens Flensborg. www.energiogmiljo.

Klimatilpasning i praksis dansk byplan laboratorium den 28. oktober 2013 Indlæg af Pernille Aagaard Truelsen og Jens Flensborg. www.energiogmiljo. Klimatilpasning i praksis dansk byplan laboratorium den 28. oktober 2013 Indlæg af Pernille Aagaard Truelsen og Jens Flensborg 1 Klimatilpasning nu er det op til kommunerne!.. Vi er kommet meget hurtigt

Læs mere

Decentral håndtering. LAR, lokal nedsivning, forsinkelse og rensning i samspil med kloakken

Decentral håndtering. LAR, lokal nedsivning, forsinkelse og rensning i samspil med kloakken Decentral håndtering LAR, lokal nedsivning, forsinkelse og rensning i samspil med kloakken Der er sket noget siden vi startede BIV Udgangspunkt i Københavns Klimatilpasningsstrategi Klimatilpasning - den

Læs mere

Vejledning i regnvandshåndtering. Dimensionering og etablering af faskiner samt information om regnbede

Vejledning i regnvandshåndtering. Dimensionering og etablering af faskiner samt information om regnbede Vejledning i regnvandshåndtering Dimensionering og etablering af faskiner samt information om regnbede Praktiske informationer vedr. etablering af faskiner Der skal søges om tilladelse hos Lejre Kommune

Læs mere

TAG ANSVAR! Regeringens plan for klimatilpasning. Specialkonsulent Povl Frich Videncenter for Klimatilpasning

TAG ANSVAR! Regeringens plan for klimatilpasning. Specialkonsulent Povl Frich Videncenter for Klimatilpasning Regeringens plan for klimatilpasning Specialkonsulent Povl Frich Videncenter for Klimatilpasning TAG ANSVAR! Privatfoto 1976 Opvarmningen fortsætter iflg. IPCC Kilde: DMI/IPCC SYR Figur SPM.5 Hvilket fører

Læs mere

KLIMATILPASNINGSPLAN KOMMUNEPLAN 13 TILLÆG NR. 13-09 SKANDERBORG KOMMUNE

KLIMATILPASNINGSPLAN KOMMUNEPLAN 13 TILLÆG NR. 13-09 SKANDERBORG KOMMUNE KLIMATILPASNINGSPLAN KOMMUNEPLAN 13 TILLÆG NR. 13-09 SKANDERBORG KOMMUNE ENDELIGT VEDTAGET AF SKANDERBORG BYRÅD 25. JUNI 2014 TITEL Kommuneplan 13, Tillæg nr. 13-09 Klimatilpasningsplan UDARBEJDET AF Skanderborg

Læs mere

Flowmålingsmæssige udfordringer i regn- og spildevandssystemer Temadag om Flowmåling i udvikling Teknologisk Institut den 19.

Flowmålingsmæssige udfordringer i regn- og spildevandssystemer Temadag om Flowmåling i udvikling Teknologisk Institut den 19. Flowmålingsmæssige udfordringer i regn- og spildevandssystemer Temadag om Flowmåling i udvikling Teknologisk Institut den 19. november 2009 23-11-2009 Dias nr. 1 Hvem er jeg? Mads Uggerby - uddannelse

Læs mere

Der er vand i kælderen, hvad gør jeg... Vand i kælderen. Lolland forsyning - spildevand

Der er vand i kælderen, hvad gør jeg... Vand i kælderen. Lolland forsyning - spildevand Der er vand i kælderen, hvad gør jeg... Vand i kælderen Lolland forsyning - spildevand Kælderen er dit ansvar Har du en kælder under dit hus, er det dig selv, der har ansvaret for afledning af spildevandet

Læs mere

Godsbanearealet i Aalborg AGENDA. som skelet. Industriens Hus 6/12-2013. Jan Scheel NIRAS A/S. NIRAS Development Assistance Activities

Godsbanearealet i Aalborg AGENDA. som skelet. Industriens Hus 6/12-2013. Jan Scheel NIRAS A/S. NIRAS Development Assistance Activities Godsbanearealet i Aalborg AGENDA Aalborgs nye Presentation bydel of sikrer participants mod ekstremregn Presentation og bruger of NIRAS landskabet NIRAS Development Assistance Activities som skelet NIRAS

Læs mere

Baggrund: Fornyelsen af kloaksystemet har således til formål at fjerne: - Opstuvninger i din kælder og på din grund

Baggrund: Fornyelsen af kloaksystemet har således til formål at fjerne: - Opstuvninger i din kælder og på din grund Denne guide er lavet så du nemt og hurtigt kan finde svar på dine spørgsmål om separatkloakering. Guiden er delt op i 8 afsnit, hvor 3 af dem er svar på et af de breve du kan have modtaget fra Industrimiljø.

Læs mere

Byggeri 2011. Vejledning 9. Retningslinjer for udførelse af faskiner

Byggeri 2011. Vejledning 9. Retningslinjer for udførelse af faskiner Byggeri 2011 Vejledning 9 Retningslinjer for udførelse af faskiner Faskiner Vejledningen gælder faskiner i forbindelse med ukompliceret byggeri af: Enfamiliehuse og lign. Sommerhuse Garage og carporte

Læs mere

Nu skal du snart separatkloakere på din grund

Nu skal du snart separatkloakere på din grund Nu skal du snart separatkloakere på din grund KLAR PARAT KLOAKERING Hvorfor denne pjece? Esbjerg Kommune og Esbjerg Forsyning A/S er i fuld gang med at forbedre miljøet i vandløb, søer og havet. Det gør

Læs mere

Nedsivning af tagvand fra parcelhuse

Nedsivning af tagvand fra parcelhuse Sorø Kommune Nedsivning af tagvand fra parcelhuse Vejledning til grundejere Maj 2009 Udgivelsesdato 13.maj 2009 Hvorfor nedsive tagvand? Der er af mange gode grunde til at nedsive tagvand lokalt, hvor

Læs mere

Skybrudssikring af Sankt Annæ Plads

Skybrudssikring af Sankt Annæ Plads Skybrudssikring af Sankt Annæ Plads 2015-2016 Her planlægger vi at adskille regnvand og spildevand i fremtiden og koble regnvandet til skybrudsledningerne under Sankt Annæ Plads. Efter planen skal der

Læs mere