Forslag til Klimatilpasningsplan for Halsnæs Kommune

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forslag til Klimatilpasningsplan for Halsnæs Kommune"

Transkript

1 Kommuneplantillæg nr. 3 til Kommuneplan Forslag til Klimatilpasningsplan for Kommune Forord 1. Visioner og mål for klimatilpasning a. Generelle mål for klimaændringer b. Mål for ekstreme hændelser c. Fremtidens klima d. Udpegning af risikoområder 2. Handlingsplan for Klimatilpasning a. Vurderingskriterier b. Klimatilpasning i Hundested c. Klimatilpasning i Melby, Liseleje og Asserbo d. Klimatilpasning i Frederiksværk og Kregme e. Klimatilpasning i Ølsted f. Klimatilpasning Byaasgaard 3. Retningslinjer for Kommuneplanlægning a. Gennerelle retningslinjer b. Sammenhæng til øvrig planlægning 4. Baggrund og forudsætninger a. Havstigning og stormflod b. Kortlægning af mangelende kapacitet i kloaksystemet og overfladeafstrømning c. Skybrudskort for det åbne land d. Sandsynlighedskort e. Værdikort f. Risikokort 1

2 Forord Kommune er omgivet af vand og en stor del af kommunens bebyggede arealer er beliggende på tidligere havbund. Det betyder, at områderne ligger lavt, hvilket også giver udfordringer i forhold til sikring af kommunen mod klimaforandringer. Byrådet har gennem en længere periode haft fokus på risiko for oversvømmelser. I 2008 gennemførte byrådet en større kortlægning af kommunens vandudfordringer i forhold til: 1) Vandløb, kanaler og dræn, 2) Byområder og 3) Kyster (Handlingsplan for imødegåelse af oversvømmelser og andre vandproblemer i Kommune Kortlægningsrapport). Kortlægningen gjorde det tydeligt, at Frederiksværk Bymidte er udsat i forhold til stormflod og generelt stigende havniveau. Det har ført til, at Classens dige er blevet forhøjet i og at pumpekapaciteten ved Arrenakke Å s udløb i Arresø Kanal er øget markant. Der kan dog være behov for en yderligere sikring i de kommende år. Kortlægningen fra 2008 viste også, at mange sommerhusområder i kommunen ligger lavt og at der bl.a. i 2007 var større områder, der oplevede oversvømmelser af adgangsveje og grunde. Der er som opfølgning herpå gennemført en kampagne for sommerhusejere om at vedligeholde dræn og grøfter, for at begrænse oversvømmelser fra regnvand. Dette Forslag til Klimatilpasningsplan bygger dels på den erfaringsbaserede kortlægning, der blev gennemført i 2008 samt på nye modelberegninger, der er udarbejdet i samarbejde med Forsyning A/S for: 1) Havstigning, 2)Oversvømmelse af kloakerede områder og 3) Skybrud i det åbne land. Denne klimatilpasningsplan er et tematillæg til Kommuneplan Handlingsplandelen i kapitel 2 omfatter tiltag i planperioden Første del af planen Kapitel 1 og 2 omfatter visioner og mål for klimatilpasning samt handlingsplan med kort beskrivelse af i alt 21 risikoområder. Baggrundsmaterialet, som er blevet brugt til at udpege risikoområderne er fremlagt i Kapitel 4. I kapitel 3 findes de retningslinjer som indsættes i Kommuneplan og som skal sikre, at fremtidig planlægning tager hensyn til klimaforandringer. God læselyst. 2

3 1. Visioner og mål for klimatilpasning Kommune er omgivet af vand. Kysten, fjorden, søen og kanalerne er med til at gøre til noget særligt. I fremtiden kan vi forvente øget nedbørsmængder og intensitet samt stigende havvand. Denne plan skal være med til at sikre, at de øgede vandmængder kan håndteres uden større gener for kommunens borgere og erhvervsdrivende. Klimatilpasning er dels de generelle forventede øgede nedbørsmængder og havstigning og dels skybruds- og stormflodshændelser, hvor regn elle havvand i en kort periode oversvømmer kyster og landarealer. a. Generelle mål for klimaændringer Øget nedbør Vi håndterer øgede regnmængder så oversvømmelser minimeres. Regnvand skal så vidt muligt tilbageholdes og anvendes hvor det falder. Vandkvalitet Det afledte regnvand må ikke forringe vandkvaliteten i vandløb, søer, grundvand og ved kyster. Løsninger skal ses i sammenhæng med krav i vandplanerne. Synligt vand Vi vil se regnvand som en ressource, der fremmer grønne og blå elementer i byerne. Regnvand ud af kloakker Vi vil mindske belastningen af kloaknettet med regnvand. Primært ved at afkoble regnvand fra kloaksystemet i områder med særlige udfordringer i forhold til overløb med opblandet spildevand til recipienter. Kulturarv og vand Vi vil bruge vandet til at forstærke kanalmotivet i Frederiksværk. b. Mål for ekstreme hændelser Skybrud Vi vil håndtere skybrud på en samfundsøkonomisk forsvarlig måde. Fokus er på byerne. Stormflod Vi vil håndtere stormflod på en samfundsøkonomisk forsvarlig måde. Fokus er på byerne. c. Fremtidens klima Klimaudfordringerne er primært knyttet til ekstremregn, højere havvandsstand og kraftigere storme, der kan medføre omfattende skader på fx bygninger, infrastruktur og landbrugsarealer. Kommunes har fulgt statens anbefaling om frem til 2050 at tage udgangspunkt i A1B-scenariet, der er et middelscenario. Se nærmere beskrivelser af scenarier mv. på Naturstyrelsens klimaportal: Danmark får i fremtiden et varmere og generelt vådere vejr med øget hyppighed, intensitet og varighed af ekstreme vejrbegivenheder. Temperaturen vil stige. Vintrene vil blive mildere, og somrene vil blive varmere. Der vil blive flere og længerevarende varme- og hedebølger. Som gennemsnit frem mod

4 forventes temperaturen at stige med 1,2 grader celsius sammenlignet med Årsmiddelnedbøren forventes at stige med ca. 7 % frem mod Ændringer i temperatur- og nedbørsforhold, har også en indvirkning på havspejlsstigninger. Scenario A1B forudser en generel havspejlsstigning på 0,1-0,5 meter i Grundvandsstanden forventes også at blive påvirket af de nye klimaforhold. I lavtliggende områder forventes en generel stigning på 0-1 meter frem mod Det er dog et meget usikkert estimat. d. Udpegning af risikoområder Risikoområderne er udpeget på baggrund af kortmateriale for havstigninger, oversvømmelse af kloakområder, skybrudskort samt erfaringer. Risikoområderne er altså konklusionen på de mange analyser, der bliver gennemgået i Kapitel 4 Baggrund og Forudsætninger. Det er byrådets ambition, at klimatilpasningsplanen kan være med til at sikre værdier som bygninger, indbo, maskiner og naturen mod skadevoldende oversvømmelser. Der er foretaget en prioritering af områderne ud fra en række kriterier. Der er udpeget i alt 21 risikoområder. Byrådet har valgt at igangsætte indsatser og yderligere analyser i 13 områder i planperioden I handlingsplanen kapitel 2 er der nærmere redegjort for udfordringer og handlemuligheder i de 13 områder. 4

5 Områder med indsats på grund af havstigning og stormflod F6 Området mellem krudtværksområdet, Hermannsgade, Strandgade og Frederiksværk Camping F8 Classens dige, særligt forlængelse af digefunktion langs Krudtværkskanalen H2 Kajkanter Hundested Havn H3 Området ved sivmarken og Sølager Strand Camping Områder med indsats på grund af oversvømmelse fra kloak og overfladevand H1 Hundested Vest, herunder Kattegat Strandhave og Skansevej F1 Området omkring Strandvejen/Stationsområdet i Frederiksværk F3 Industriområdet Nord, Frederiksværk F4 Karlsgave Bukketornvej i Frederiksværk F9 Frederiksværk Skole, Enghaven M1 Melby K1 Unholtvej i Kregme K2 Området ved Skåningsgaardsvej i Kregme Ø1 Baunager og Akelejevej i Ølsted Ø2 Kildemoseparken i Ølsted Ø3 Hovedgaden/Byvej i Ølsted Oversvømmelse af områder på grund af skybrud (i det åbne land, samt byområder uden kloakering for regnvand) H4 Kolonihaverne ved Højbjerg tæt på Ullerup Å F7 Arresø Kanal i Frederiksværk A1 Asserbo og Liseleje områder omkring Brødemosegrøften og Maglemosegrøften A2 Karsemosen områder både øst og vest for Helsingevej L1 Maglemosegrøften ved Åkærsvej i Liseleje Øvrige indsatser Opdatering af beredskabsplan som følge af handlinger i klimatilpasningsplanen. Informationer på Kommunes hjemmeside med råd og vejledning om klimasikring af bygninger. 5

6 2. Handlingsplan for Klimatilpasning En fuld klimatilpasning af Kommune forventes at tage over 25 år. Derfor er der brug for en prioritering af indsatsen, så det bliver tydeligt for borgere og erhvervsdrivende, hvor vi starter indsatsen. a. Vurderingskriterier Områderne er vurderet i forhold til følgende vurderingskriterier: Erfaring med hyppige oversvømmelser i området allerede i dag Omfanget og påvirkning af potentiel oversvømmelse for materiel skade i bebyggede områder på baggrund af risikokortlægning. Planlagt anlæg har Kommune eller Forsyning A/S planlagte projekter, der giver mulighed for at integrere klimatilpasning inden anlæg. Plan for fysisk ændring områder, hvor der er plan om byfornyelse, fortætning eller lignende prioriteres højt, så mulighed for integration af klimatilpasning styrkes. Synergi til vandkvalitet og natur vil klimatilpasningsløsninger i området kunne forbedre naturkvaliteten af et vandområde. Fælleskloakerede områder er prioriteret over separatkloakerede pga. større skade ved oversvømmelse i fælleskloakerede områder. På baggrund af de overstående vurderingskriterier er der udpeget 21 områder til nærmere analyse og indsats. 13 indsatser igangsættes inden udgangen af Alle områder er beskrevet i forhold til udfordringer, handlemuligheder og initiativtager. Handlemuligheder giver eksempler på, hvad der kan afhjælpe problemerne. Først når områderne detailplanlægges afgøres den endelige metode. b. Klimatilpasning i Hundested 6

7 Risikoområder for havstigning (H2, H3), spildevand(h1) og skybrud (H4). ID Nr. H1 Navn Udfordringer Handlemuligheder Initiativtager Igangsætning Hundested vestlige del (Kattegat Strandhave og Skansevej mv.) Kloakmodellen indikerer oversvømmelse fra kloak, hvilket er i overensstemmelse med erfaringer. Kapacitet i kloak skal øges. Det kan bl.a. ske ved anlæggelse af bassin, afkobling af regnvand i oplandet mm. Forsyning A/S H2 Hundested Havn Havstigningsmodellen indikerer, at stormflod kan medføre oversvømmelse af kajarealer. Kommunen har ikke kendskab til oversvømmelser i området. H3 H4 Området ved Sivmarken og Sølager Strand Camping Kolonihaverne ved Højbjerg Ullerup Å Havstigningsmodellen indikerer, at stormflod kan medføre oversvømmelser, hvilket er i overensstemmelse med erfaringer. Skybrudskortet indikerer oversvømmelse ved skybrud, hvilket er i overensstemmelse med erfaringer. Vandproblemer ved Ulllerup Å forværres ved højvande i Roskilde Fjord. Konkretisering sker ved detailplanlægning. Dialog med Hundested Havn om risiko. Information til borgere om risiko og private afværgetiltag. Forsinke og afkoble overfladevand til Ullerup Å. Analyser behov for etablering af dige og evt. højvandslukke ved udløb i Roskilde Fjord. Kommune Kommune Kommune og Forsyning A/S

8 c. Klimatilpasning Melby, Liseleje og Asserbo Risikoområder for Skybrud (L1, A1, A2)og spildevand(m1). ID Navn Udfordringer Handlemuligheder Initiativtager Igangsætning Nr. M1 Melby Kloakmodellen Analyse af særligt indikerer oversvømmelse fra kloak, hvilket er i overensstemmelse med erfaringer. vejvands tilkobling til kloaksystemet. Vandløbsmyndighed i Kommune involveres i udredning. Forsyning A/S A1 Asserbo Brødemosegrøften (Tørvelodsvej, Bynkevej, Lisevænget, Nansensvej og Thorvaldsensvej) Skybrudskortet viser oversvømmelse ved skybrud, hvilket er i overensstemmelse med erfaringer. Risiko for oversvømmelse af bygninger skal vurderes nærmere. Information til borgere om risiko og private afværgetiltag. Kommune A2 Karsemosen (Øst for Helsingevejen afvandes området af Landvindingslaget i Karsemosen) Generelt fladt område med ringe fald på afvandingsgrøfter. Skybrudskortet viser Vurder mulighed for på sigt at øge kapacitet i afvandingsgrøfter. Risiko for oversvømmelse af bygninger skal vurderes nærmere. Informationskampagne om vedligehold af Kommune

9 L1 Liseleje Maglemosegrøften ved Åkærsvej oversvømmelse ved skybrud, hvilket er i overensstemmelse med erfaringer. Skybrudskortet viser oversvømmelse ved skybrud, hvilket er i overensstemmelse med erfaringer. private grøfter og private afværgetiltag. Dialog med Landvindingslaget i Karsemosen om risiko. Risiko for oversvømmelse af bygninger skal vurderes nærmere. Vurder mulighed for på sigt at tilbageholde vand i oplandet. Kommune

10 d. Klimatilpasning Frederiksværk og Kregme Risikoområder for havstigning (F6, F8), spildevand(f1, F3, F4, F9, K1, K2) og skybrud (F7) 10

11 ID Nr. F1 Navn Udfordringer Handlemuligheder Initiativtager Igangsætning Område omkring Strandvejen / Stationsområdet Kloakmodellen indikerer oversvømmelse fra kloak. Der er erfaring med at overfladisk afstrømning fra stejle sideveje til strandvejen kan skabe oversvømmelse ved kraftig regn. Kapaciteten i kloakken skal øges. Det kan bl.a. ske ved tilbageholdelse af vand i baglandet, og ved at afkoble regnvand fra trekantsområdet. Forsyning A/S F3 Industriområdet Nord Kloakmodellem indikerer oversvømmelser ved Frederiksværk Station. Kommunen har ikke kendskab til oversvømmelser i området. Kloakmodellen indikerer oversvømmelse fra kloak primært på vejarealer. Kommunen har ikke kendskab til oversvømmelser i området. F4 Bukketornvej Kloakmodellen indikerer oversvømmelse fra kloak, hvilket er i overensstemmelse med erfaringer. F6 Lavtliggende område mellem kanalerne Frederiksværk Campingplads / Gymnasium Havstigningsmodellen indikerer, at stormflod kan medføre oversvømmelser, hvilket er i overensstemmelse med erfaringer. Oversvømmelse fra overflade vand kan afhjælpes ved evt. forhøjelse af kantsten/indkørsler på Strandvejen. Konkretisering sker ved detailplanlægning Området skal analyseres nærmere og risikoen afdækkes. Afkobling af regnvand i faskiner er igangsat. Samlet vurdering af højvandssikring af Frederiksværk bymidte fx ved etablering eller forstærkning af diger, etablering af højvandssluse i kanalen mod Roskilde Fjord. Forsyning A/S Forsyning A/S Kommune Konkretisering sker ved detailplanlægning. 11

12 F7 Arresø Kanal Der er konstateret skred i brinker langs Arresø Kanal i Arresødal Skoven ved stor vandføring. Risiko skal afklares. Mulighed for at bruge kanalen til tilbageholdelse af vand skal afklares i sammenhæng med risiko for indtrængende havvand fra fjorden. Kommune F8 Classens Dige - Lavtliggende områder bag diget F9 Frederiksværk Skole, Enghave Havstigningsmodellen indikerer, at stormflod på mere end 1,70 meter kan medføre oversvømmelser via Krudtværkskanalen. Kloakmodellen indikerer oversvømmelse fra kloak, hvilket er i overensstemmelse med erfaringer. K1 Undalsvej Kloakmodellen indikerer oversvømmelse fra kloak, hvilket er i overensstemmelse med erfaringer. K2 Skåningsgaardsvej kvarteret Kloakmodellen indikerer oversvømmelse fra kloak. Kommunen har ikke kendskab til oversvømmelser i området. Evt. behov for revision af beredskabsplan. Vurdering af om Classens dige skal forlænges langs Krudtværkskanalen og om diget på sigt skal forstærkes. Skal ses i sammenhæng med F6 Der kan være behov for at øge kapaciteten i kloakken. Vurder om grønne arealer og veje kan bruge til tilbageholdelse af vand ved kraftig regn. Vigtigt at sikre pumpstation på Ellevej. Udvidelse af bassinkapacitet er igangsat. Undersøg mulighed for tilbageholdelse af regnvand i oplandet primært i Skåningsgaardsvej kvarteret (K2). Vurder mulighed for at aflaste kloakken ved at tilbageholde og evt. nedsive regnvand i området. Konkretisering sker Kommune Forsyning A/S Forsyning A/S Forsyning A/S

13 ved detailplanlægning. e. Klimatilpasnings Ølsted Risikoområder spildevand (Ø1, Ø2, Ø3). ID Navn Udfordringer Handlemuligheder Initiativtager Igangsætning Nr. Ø1 Baunager / Akelejevej Kloakmodellen Kapaciteten i kloak skal indikerer oversvømmelse fra kloak, hvilket er i overensstemmelse med erfaringer. øges. Evt. anlæggelse af bassin. Konkretisering sker ved detailplanlægning. Forsyning A/S Ø2 Kildemoseparken Kloakmodellen indikerer oversvømmelse fra kloak, hvilket er i overensstemmelse med erfaringer. Kapaciteten i kloak skal øges. Evt. anlæggelse af bassin. Konkretisering sker ved detailplanlægning. Forsyning A/S Ø3 Hovedgaden / Byvej Kloakmodellen indikerer oversvømmelse fra kloak primært på vejarealer. Kommunen har ikke kendskab til oversvømmelser i området. Risiko nærmere afklares. Forsyning A/S

14 f. Klimatilpasning Byaasgaard Risikoområder for havstigning omkring Byåsgaard Camping. ID Nr. B1 Navn Udfordringer Handlemuligheder Initiativtager Igangsætning Byaasgaard Campingsplads Havstigningsmodellen viser oversvømmelse af lavtliggende strandenge, hvilket er i overensstemmelse med erfaringer Dialog med ejer om risiko for oversvømmelse af sydlige del af campingplads. Kommune

15 3. Retningslinjer for lokalplanlægningen Hvor Kapitel 2 har beskæftiget sig med, hvor der er behov for klimatilpasning i allerede udbyggede områder, så indeholder dette kapitel retningslinjer for fremtidig lokalplanlægning af nye byområder og fortætninger. Retningslinjerne bliver en del af kommuneplan , når dette kommuneplantillæg er endelig vedtaget. Formålet med nedenstående retningslinjer er at sikre, at kommende planlægning tager højde for områders sårbarhed over for fx havstigning og skybrud. Dermed forhindres et fremtidigt behov for dyre klimatilpasningsløsninger. a. Retningslinjer: 1. Klimatilpasning skal indarbejdes i planlægning i hele kommunen med særlig fokus på 21 områder, der er udpeget som risikoområder. 2. I planlægningen af nye byområder, fortætninger, bygninger, veje og anlæg skal regnvand så vidt muligt nyttiggøres eller afledes lokalt. 3. Regnvand skal, hvor det er muligt, indgå rekreativt i byens rum. 4. Der kan ske lokal afledning af regnvand til grønne friarealer og vandområder under skybrud. 5. Der kan etableres anlæg til forsinkelse af regnvand i alle rammeområder. Det kan være bassiner, søer, underjordiske anlæg, skybrudsveje eller lignende. Anlæggene skal tilpasses områdets karakter og værdier. 6. I perioden skal der igangsættes klimatiltag eller yderligere analyse i følgende områder: Områder med indsats på grund af risiko for havstigning F6 Området mellem krudtværksområdet, Hermannsgade, Strandgade og Frederiksværk Camping. F8 Classens dige, særligt forlængelse af dige-funktionen langs Krudtværkskanalen. Områder med indsats på grund af risiko for oversvømmelse fra kloak H1 Hundested Vest, herunder Kattegat Strandhave og Skansevej F4 Karlsgave Bukketornvej i Frederiksværk. Er igangsat. M1 Melby K1 Unholtvej i Kregme K2 Området ved Skåningsgaardsvej i Kregme Ø1 Baunager og Akelejevej i Ølsted Ø2 Kildemoseparken i Ølsted Områder med indsats på grund af risiko for skybrud ( i det åbne land, samt byområder uden kloakering for regnvand) H4 Kolonihaverne ved Højbjerg tæt på Ullerup Å F7 Arresø Kanal i Frederiksværk A1 Asserbo og Liseleje områder omkring Brødemosegrøften og Maglemosegrøften. A2 Karsemosen områder både øst og vest for Helsingevej. 15

16 7. I perioden gennemføres klimatiltag efter en nærmere planlægning og prioritering i de øvrige risikoområder. 8. I områder med mulighed for nedsivning kan der stilles krav til: a) Ved fortætning skal regnvandshåndtering søges løst ved lokal nedsivning, hvor dette er muligt og foreneligt med vandindvindingsinteresser. b) I områder med gode nedsivningsforhold må maksimalt 1/3 af grundens friarealer befæstes. 9. I områder med risiko for oversvømmelse som følge af havstigning kan stilles krav til: a) Anlæg af dige b) Sokkelhøjde ved nybyggeri/tilbygning 10. Ved planlægning af nye byområder, bygninger og anlæg i områder med risiko for oversvømmelse som følge af skybrud, skal følgende virkemidler vurderes: a) Grønne tage b) Regnvandsbede c) Befæstelsesgrad d) Minimums sokkelhøjde e) Terrænregulering f) Placering af byggefelter i forhold til den naturlige overfladeafstrømning g) Udlæg af arealer til og krav til udformning af kanaler og grøfter, der kan aflede vand. 11. I kommuneplanrammerne for følgende lavtliggende planlagte byudviklingsområder tilføjes yderligere bemærkninger om klimaudfordringer Der skal indtænkes klimatilpasningsløsninger ved planlægning for ny arealanvendelse : 4.C5 Allegade Nord 4.C7 Butiksgrunden 4.B6 Rådhusparken 4.B11 Gl. Evetoftevej 4.B16 Strandgade Vest (Campingpladsen) b. Klimatilpasningsplanens sammenhæng til øvrig planlægning Klimaudfordringer er tværgående og skal løses helhedsorienteret. For at nå målene i planen kræver det indsatser og koordinering i en række anden kommunal planlægning. Kommuneplan Klimatilpasningsplanen er en del af kommuneplan 2013 og udarbejdes som et tillæg hertil. Spildevandsplan 16

17 Der er en tæt kobling mellem spildevandsplanen og klimatilpasningsplanens mål og handlinger. Spildevandsplanen er kommunens plan for håndtering af spildevand. Klimatilpasningsplanen har til formål at mindske skaderne fra oversvømmelser fra kloaksystemet. Det skal blandt andet ske ved at udbygge og renovere kloaksystemet, separere vejvand og få borgerne til selv at håndtere regnvand på egen grund. Standard for dimensionering af kloaksystemet er defineret af Spildevandskomitéen. Fremtidige kloaksystemer samt renovering af eksisterende kloakker dimensioneres således, at: I fælleskloakeret områder sker opstuvning af kloakvand til terræn højest hvert 10. år I regnvandskloakeret områder sker opstuvning af regnvand til terræn højest hvert 5. år. I dimensioneringen indregnes en klimafaktor på 1,3 som tager højde for den øgede nedbør i fremtiden. Ovenstående gælder for terræn i stueplan. Det er husejerens eget ansvar at sikre kældre, ved f.eks. etablering af højvandslukker eller pumpning. Klimalokalplaner Ændring af planloven i 2012 giver kommunerne mulighed for at fastsætte bestemmelser i lokalplaner, der er planlægningsmæssigt begrundet med klimatilpasning eller forebyggelse af forurening. Kommune vil i sit arbejde med implementering af klimatilpasningsplanen bruge muligheden for at fastsætte krav til klimatilpasning i nye lokalplaner, for eksempel i forbindelse med byomdannelsesprojekter, hvis dette viser sig at være nødvendigt og gavnligt. Beredskabsplan Kommune har en beredskabsplan for skybrud, der beskriver procedurer for håndtering af de konkrete skybrudshændelser. Der vil være behov for en løbende opdatering af beredskabsplanen, efterhånden som klimasikringstiltag implementeres. Vandplaner Løsninger i klimatilpasningsplanen må ikke stride mod de krav, der er stillet til vandmiljøet i de statslige vandplaner. Der tilstræbes synergi mellem sikring af oversvømmelser fra kloaksystemet og krav til at mindske overløb til recipienter. 17

18 4. Baggrund og forudsætninger Dette kapitel beskriver den kortlægning, der er foretaget i 2013, som baggrund for udpegning af risikoområder. Kortlægningen består af de tre oversvømmelseskort: 1) Havstigningskort, 2)Oversvømmelse som følge af manglende kapacitet i kloakker og overfladevand samt 3) Skybrudskort for det åbne land, hvor der ikke er kloakeret for regnvand. Derudover indgår et værdikort for hele kommunen som er angiver skadesomkostninger på baggrund af forskellige arealanvendelser. For hvert af de tre oversvømmelseskort er suppleret med erfaringer fra oversvømmelser. Erfaringerne kommer hovedsagligt fra Handlingskatalog for imødegåelse af oversvømmelser og andre vandproblemer i Kommune - December Derudover har der været afholdt flere møder med Forsynings A/S driftsmedarbejdere, der har biddraget med erfaringer. a. Havstigning og stormflod Der er beregnet oversvømmelseskort for en 20, 50 og 100 års hændelse i henholdsvis i dag 2013, 2050 og Den generelle havstigning forventes at være ca. 0,3 meter i 2050 og 0,8 meter i 2110 i forhold til i dag. Tabellen herunder viser det forventede havniveau ved stormhændelser i 2013, 2050 og 2110, for hhv. en 20, 50 og 100 års hændelse. En 20 års hændelse vil i gennemsnit ske hvert 20. år. Det fremgår af nedenstående tabel, at en 20 års hændelse i dag vil få havet til at stige til 1,44 meter over daglig vande. På grund af den forventede havstigning vil en 20 årshændelse i 2110 være steget til 2,10 meter. Gentagelsesperioderne er beregnet af kystdirektoratet i 2012 på baggrund af en statistisk analyse af vandstandsmålinger i Hundested Havn. Gentagelsesperiode T cm 168 cm 210 cm T cm 177 cm 219 cm T cm 184 cm 226 cm I Kommune sker der en begrænset landhævning på 1,4 mm/år eller ca. 14 cm på 100 år. Landhævningen modvirker den generelle havstigning lokalt og er derfor medregnet i stormflodshøjderne beregnet for 2050 og

19 Havstigningskortet viser, hvilke landområder som oversvømmes ved en 20, 50 og 100 års hændelser i Havstigningskortet viser den maksimale oversvømmelse af en højvandssituation. Da højvandshændelser ofte er kortvarige, vil vandet ikke kunne nå at oversvømme hele det viste område. Havvand på land viser altså "worst case scenario". Det ses, at de lavtliggende områder ved kanaludmundingen i Frederiksværk allerede oversvømmes ved en 20 års hændelse. Det skyldes at højvandet frit kan løbe op i kanalsystemet og oversvømme de lavtliggende områder foran Classens dige (Frederiksværk Campingplads, arealer ved Gymnasiet mv.). Classens Dige er forhøjet til kote 2.0 meter. Diget kan dermed modstå en 100 års hændelse i Havstigningskortet viser dog, at det lavtliggende områder bag diget kan blive oversvømmet ved en 50 års hændelse i Det skyldes, at Classens Dige ikke beskytter hele krudtværksområdet og at en stormflod 19

20 på ca. 1,70 meter kan strømme øst om diget og potentielt oversvømme større dele af baglandet (Krudtværksområdet Enghaven og Industri Nord). Derudover ses hyppige oversvømmelser af strandengene langs halvøens sydlige kyst, som bl.a. indeholder to campingpladser samt Ådalen til Havelse Å. I Hundested Havn ses potentiel oversvømmelse af nogle havnearealer. Derimod vil kajkanterne på stålværkshavnen i Frederiksværk ikke blive oversvømmet. På nordkysten er lavtliggende områder omkring Kikhavn og Nødebohuse pumpekanal beskyttet af diger som i hvert fald kan klare en 100 års hændelse i I 2110 vil en 20 års hændelse være højere end kronekanten på Classens dige og betydelige områder i baglandet kan oversvømmes (Hanehoved, Industri Nord, dele af Enghaven og Frederiksværk). Erfaringer med stormflod i Kommune Ved storm fra nordlig retning kan vand presses ind i fjorden og medføre stormflod. I nyere tid er der konstateret stormflodshændelser i november 2006 og 2007 som svarede til en 20 års hændelse. I november 2007 medførte stormfloden 30 cm havvand på campingpladsen i Frederiksværk midtby. Flere steder stod vandet meget højt på diget, blandt andet ved pumpestationen ved Arrenakke Å. Efterfølgende har kommunen forstærket og forhøjet diget til kote 2. Nordkysten er beskyttet af kystsikringsanlæg som vedligeholdes og udbygges af kystbeskyttelses- og pumpelag. De hyppigere storme i fremtiden vil dog forstærke erosionen af strandene og især tilbagerykke kystlinjen øst for Liseleje (Liseleje Plantage og Melby Overdrev). Mulige tiltag mod oversvømmelse af stormflod på lang sigt Der kan bygges eller forstærkes eksisterende diger, etableres højvandssluse ved kanaludmunding i Frederiksværk, højvandslukke på Ullerup Å, opdateres beredskabsplan (udlægning af sandsække på strategiske steder) og forhøjes kajkanter på havne. 20

21 b. Kortlægning af manglende kapacitet i kloaksystemet og overfladeafstrømning Kloaksystemet er specielt i de ældre bydele det centrale Frederiksværk, det ældre Hundested, Kregme og dele af Enghaven kloakeret med fællessystem, dvs. regn- og spildevand løber i samme rør. I de områder er oversvømmelse særlig problematisk, da der dermed også er hygiejniske gener som følge heraf. I de seneste år har der derfor været fokus på at mindske generne fra oversvømmelser ved hjælp af kloakrenovering, fx et stort kloakrenoveringsprojekt ved Rådhusparken i Frederiksværk. Allerede i dette projekt og de øvrige projekter, der er udført de seneste 8-9 år, har der været indregnet en klimafaktor i dimensioneringen af afløbsrør og -bygværker. I de kommende år fortsætter arbejdet med at renovere kloakanlæggene, så risikoen for oversvømmelser reduceres. Oversvømmelseskortet viser, hvor der kommer regnvand/opblandet spildevand på terræn som følge af at kloaksystemet bliver overbelastet af kraftig regn ved en 10 års og 100 års regnhændelse i

22 Beregninger for oversvømmelse er baseret på en model (MIKE FLOOD), der kobler kloaksystemet med en terrænmodel og viser, hvor vandet vil samle sig på overfladen, når kapaciteten i kloaksystemet overskrides. Beregningerne af hvor der sker oversvømmelser, er baseret på modelberegning og er ikke nødvendigvis et udtryk for, at der har været oversvømmelser det pågældende sted. Oversvømmelseskortet for 2050 viser, at modellen beregner oversvømmelser i små afgrænsede områder i den vestlige del af Hundested, Melby, områder i Enghaven, Frederiksværk, Kregme og Ølsted. De modelberegnede områder er nærmere vurderet i tæt samarbejde med Forsyning A/S og 7 områder er udpeget til handling eller nærmere analyse, jævnfør Kapitel 2 Handlingsplan for Klimatilpasning i Erfaringer med oversvømmelse fra kloakker i Kommune På baggrund af kortlægningsrapporten, for imødegåelse af oversvømmelser og andre vandproblemerne i Kommune, er det særligt området ved Kattegat Strandhave i Hundested, Strandvejen i Frederiksværk, Unholtvej i Kregme samt centrale nyere boligområder i Ølsted, der har oplevet oversvømmelser. Alle disse områder fremgår også af de modelberegninger, der er gennemført i 2013 og alle områder er udpeget som risikoområder. Mulige tiltag mod oversvømmelse fra kloakker Kloakkernes kapacitet kan udvides med større kloakker, forsinkelsesbassiner samt ved at afkoble regnvand i oplandet. Ved ekstreme hændelser kan vandet ledes langs (vand)veje med forhøjet kantsten eller dirigeres ud og oversvømme særligt udpegede arealer. 22

23 c. Skybrudskort for det åbne land Et skybrudskort viser, hvilke lavninger i terrænet som bliver fyldt med vand ved intense regnhændelser over 4 timer (kraftige skybrud). Skybrudskortet dækker det åbne land, dvs. landbrugs- og naturområder, men også sommerhus- og boligområder, der ikke er kloakeret for regnvand eller fælleskloakeret. I skybrudskortet er der antaget en gennemsnitlig nedsivning til grundvandet på 50 mm over de 4 timer for hele kommunen. Kortet tager derfor ikke højde for lokale geologiske forhold kan betyde, at vandet hurtigere kan nedsive, at nogle områder drænes af små grøfter eller dræn og at nogle har meget ringe nedsivning fx pga. ler. Kortet viser hvilke landområder som vil blive oversvømmet ved kraftige regnhændelser ved en 10 års og 100 års hændelse i Tabellen herunder viser, at man kan forvente at hyppigheden af de kraftige skybrud vil øges i fremtiden. En 100 års hændelse i dag (73 mm på 4 timer) vil stort set svare til en 50 års hændelse i 2050 (75 mm på 4 23

Kommuneplantillæg nr. 3 til Kommuneplan 2013-2025. Klimatilpasningsplan for Halsnæs Kommune

Kommuneplantillæg nr. 3 til Kommuneplan 2013-2025. Klimatilpasningsplan for Halsnæs Kommune Kommuneplantillæg nr. 3 til Kommuneplan 2013-2025 Klimatilpasningsplan for Kommune 1 Forord 3 1. Visioner og mål for klimatilpasning 4 a. Generelle mål for klimaændringer b. Mål for ekstreme hændelser

Læs mere

Tillæg nr. 10 er udarbejdet sammen med Klimatilpasningsplan 2014 2017 for Lemvig Kommune.

Tillæg nr. 10 er udarbejdet sammen med Klimatilpasningsplan 2014 2017 for Lemvig Kommune. Tillæg nr. 10 til Lemvig Kommuneplan 2013-2025 Lemvig kommunalbestyrelse har den 17. september 2014 vedtaget tillæg nr. 10 til Lemvig Kommuneplan 2013-2025. Kommuneplantillægget er udarbejdet i henhold

Læs mere

Analysen er inddelt i 100x100 m celler, som gør det muligt at regne på risikoen i den enkelte celle og efterfølgende udtrykke dette i farveskalaer.

Analysen er inddelt i 100x100 m celler, som gør det muligt at regne på risikoen i den enkelte celle og efterfølgende udtrykke dette i farveskalaer. Risikokortlægning Dette notat er et uddrag af tekniske notater 1 fra COWI i forbindelse med levering af data til Vordingborg Kommunes arbejde med klimatilpasning. Risikovurderingen er bygget op omkring

Læs mere

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Nyborg Kommune satser på at skabe attraktive bymiljøer og grønne og bæredygtige boligområder, så der skabes en positiv udvikling på bosætningsområdet

Læs mere

Miljøscreeningen er udsendt i høring sammen med forslag til kommuneplanstillæg nr 7.

Miljøscreeningen er udsendt i høring sammen med forslag til kommuneplanstillæg nr 7. Tillæg nr. 7 til Odsherred Kommunes kommuneplan 2013-2025 Indhold 1. Redegørelse 2. Overordnede mål 3. Retningslinjer 4. Kort Bilag 1. Screening for miljøvurdering Tilhørende dokumenter: Klimatilpasningsplan

Læs mere

Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2013

Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2013 Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2013 Klimatilpasning 7.0 Bæredygtighed 7.1 Bæredygtigt byggeri 7.2 Grønne områder 7.3 Overfladevand og lavbundsarealer 7.4 Grundvand 7.5 Vedvarende energianlæg 7.6 Klimatilpasning

Læs mere

Teknisk beskrivelse Risikokortlægning

Teknisk beskrivelse Risikokortlægning Teknisk beskrivelse Risikokortlægning Indholdsfortegnelse Opbygning af kortlægningen... 2 Udfordringer og usikkerheder ved kortlægningen... 2 Grundlæggende begreber... 3 Hændelser... 3 Højdemodellen...

Læs mere

Forslag til tillæg nr. 7 til Kommuneplan 2013-2025 blev vedtaget i Byrådet den 24. juni 2014.

Forslag til tillæg nr. 7 til Kommuneplan 2013-2025 blev vedtaget i Byrådet den 24. juni 2014. Forslag til tillæg nr 7 til Odsherred Kommunes kommuneplan 2013-2025 Indhold 1. Redegørelse 2. Overordnede mål 3. Retningslinjer 4. Kort Bilag 1. Screening for miljøvurdering Tilhørende dokumenter: Klimatilpasningsplan

Læs mere

HOFORs forslag til skabelon for Klimatilpasningens implementering i kommuneplanen

HOFORs forslag til skabelon for Klimatilpasningens implementering i kommuneplanen HOFORs forslag til skabelon for Klimatilpasningens implementering i kommuneplanen 1 Redegørelse... 2 1.1 Baggrund og forudsætninger... 2 1.1.1 Fremtidens klima... 2 1.1.2 Status på klimatilpasning frem

Læs mere

Handleplan for Klimatilpasning 2015-2017

Handleplan for Klimatilpasning 2015-2017 Handleplan for Klimatilpasning 2015-2017 Center for Miljø og Teknik August 2015 Handleplan for Klimatilpasning 2015-2017 Ballerups Kommunalbestyrelse godkendte i 2014 en Klimatilpasningsplan. Klimatilpasningsplanen

Læs mere

HALSNÆS KOMMUNE. Spildevandsplan Bilag 6 Regnbetingede udløb

HALSNÆS KOMMUNE. Spildevandsplan Bilag 6 Regnbetingede udløb HALSNÆS KOMMUNE Spildevandsplan 2011-2021 Bilag 6 Regnbetingede udløb Vedtaget 15. maj 2012 2 3 INDHOLDSFORTEGNELSE: 1 Generelt 4 2 Regnvandsudløb fra separatkloakerede oplande 4 2.1 Regnvandsudledning

Læs mere

Klimatilpasning i Halsnæs Kommune

Klimatilpasning i Halsnæs Kommune Klimatilpasning i Halsnæs Kommune Landliggersammenslutningen i Halsnæs Kommune delegeretmøde september 2016 Miljøsagsbehandler Kenneth Berger Hvad skal jeg tale om Klimaændringer i DK Hvordan kan vi tilpasse

Læs mere

Klimatilpasning i praksis Indsats imod oversvømmelser ved skybrud og stormflod i Greve og Solrød. Birgit Krogh Paludan Civilingeniør, hydraulikker

Klimatilpasning i praksis Indsats imod oversvømmelser ved skybrud og stormflod i Greve og Solrød. Birgit Krogh Paludan Civilingeniør, hydraulikker Klimatilpasning i praksis Indsats imod oversvømmelser ved skybrud og stormflod i Greve og Solrød Birgit Krogh Paludan Civilingeniør, hydraulikker Indhold Udfordringerne nedbør og stormflod Køge Bugt Planlægningen

Læs mere

Kommuneplantillæg Klimatilpasningsplan

Kommuneplantillæg Klimatilpasningsplan Kommuneplantillæg Klimatilpasningsplan 1 Indholdsfortegnelse Klimatilpasningsplan... 3 Indledning... 3 Oversvømmelseskortlægninger... 3 Sandsynlighedskortlægning, værdikortlægning og risikokortlægning...9

Læs mere

FORSLAG TIL HANDLINGSPLAN FOR KLIMATILPASNING

FORSLAG TIL HANDLINGSPLAN FOR KLIMATILPASNING FORSLAG TIL HANDLINGSPLAN FOR KLIMATILPASNING 2014-2018 RØDOVRE KOMMUNE Indhold INDLEDNING 3 HANDLINGER Klimatilpasning i de syv udpegede risikoområder Klimatilpasning i planlægningen af de fem byudviklingsområder

Læs mere

Manual til risikokortlægning UDVIKLINGSFORVALTNINGEN

Manual til risikokortlægning UDVIKLINGSFORVALTNINGEN Manual til risikokortlægning UDVIKLINGSFORVALTNINGEN 2 Indholdsfortegnelse 1. Introduktion 4 1.1 Nedbør, havvand og vandløb 4 1.2 Oversvømmelseskort 4 1.3 Værdikort 4 1.4 Risikokort 4 2. Opbygning af kortlægningen

Læs mere

Strategi for håndtering af regnvand

Strategi for håndtering af regnvand 2015 Strategi for håndtering af regnvand Teknik og Miljøcente 01 01 2015 Indhold Hvorfor en strategi vedrørende regnvand s.2 Byrådets vision s.3 Vandets kredsløb s.4 LAR, Lokal Afledning af Regnvand s.

Læs mere

Foroffentlighedsfase til Klimatilpasningsplan Vind med vandet

Foroffentlighedsfase til Klimatilpasningsplan Vind med vandet Foroffentlighedsfase til Klimatilpasningsplan Vind med vandet Indhold Din indflydelse 3 Vind med vandet 4 Konsekvenser i Horsens Kommune 5 Udførte klimatilpasningsprojekter 6 Hvad planlægger kommunen at

Læs mere

7.1 Klimatilpasning i Odense Kommune Scenarie - A1B. Scenarie - A2. Skitse fra Bellinge Fælled. Det forventes,

7.1 Klimatilpasning i Odense Kommune Scenarie - A1B. Scenarie - A2. Skitse fra Bellinge Fælled. Det forventes, 7. Klimatilpasning Odense skal være en grøn storby i en menneskelig skala. Vi arbejder for en bæredygtig udvikling af for vores by. En udvikling, der tager afsæt i vores forudsætninger, der bygger på lokale

Læs mere

Indhold 22-05-2014. Samarbejde mellem kommune og forsyning - om klimatilpasning

Indhold 22-05-2014. Samarbejde mellem kommune og forsyning - om klimatilpasning Samarbejde mellem kommune og forsyning - om klimatilpasning Birgit Krogh Paludan Civilingeniør, hydraulikker Indhold Udfordringerne Baggrund: Klimatilpasningsplanerne ind i kommuneplanen Klimatilpas/afhjælp:

Læs mere

FORSLAG. Tillæg 3. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025. Billedstørrelse: 11,46 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,26cm (vandret) 10,37 cm (lodret)

FORSLAG. Tillæg 3. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025. Billedstørrelse: 11,46 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,26cm (vandret) 10,37 cm (lodret) FORSLAG Tillæg 3 Silkeborg Kommuneplan 2013-2025 Billedstørrelse: 11,46 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,26cm (vandret) 10,37 cm (lodret) Fremlagt i offentlig høring fra 20. december 2013-28. februar

Læs mere

Klimatilpasningsplanen hvordan bliver den?

Klimatilpasningsplanen hvordan bliver den? Klimatilpasningsplanen hvordan bliver den? Kristian Bransager, projektchef 1 26. FEBRUAR 2013 De nye klimatilpasningsplaner Fastlagt i aftalen om kommunernes økonomi for 2013 side 7 Kommunerne udarbejder

Læs mere

Forslag til Kommuneplantillæg nr. 007

Forslag til Kommuneplantillæg nr. 007 Forslag til Kommuneplantillæg nr. 007 Tillæg til Kommuneplan 2013-2025 for Kommune Klimatilpasningsplan Offentligt fremlagt i perioden den 4. juni 2014 til og med den 18. august 2014. Foto: under stormen

Læs mere

Foto: Hunderup Luftfoto Kystdirektoratet. Fra plan til handling i Vejle kommune hvad går det ud på?

Foto: Hunderup Luftfoto Kystdirektoratet. Fra plan til handling i Vejle kommune hvad går det ud på? Foto: Hunderup Luftfoto Kystdirektoratet Fra plan til handling i Vejle kommune hvad går det ud på? Vand i Byer 21. januar 2015 Fra plan til handling eller? Vigtigt at have en plan Men lige så vigtigt,

Læs mere

Klimatilpasning i byggeriet

Klimatilpasning i byggeriet Klimatilpasning i byggeriet Ingeniørforeningen 2012 2 Klimatilpasning i byggeriet Resume Klimaændringer vil påvirke bygninger og byggeri i form af øget nedbør og hyppigere ekstremnedbør, højere grundvandsspejl,

Læs mere

By, Erhverv og Natur. Teknisk Bilag Håndtering af regnvand

By, Erhverv og Natur. Teknisk Bilag Håndtering af regnvand By, Erhverv og Natur Teknisk Bilag Håndtering af regnvand VELKOMMEN Dette bilag er udarbejdet som et teknisk supplement til Strategi for håndtering af regnvand. Udover en generel introduktion til afledning

Læs mere

Klimatilpasning i Aarhus Kommune Planlægning og Anlæg. v. ingeniør Ole Helgren projektleder, Aarhus kommune, Natur og Miljø oh@aarhus.

Klimatilpasning i Aarhus Kommune Planlægning og Anlæg. v. ingeniør Ole Helgren projektleder, Aarhus kommune, Natur og Miljø oh@aarhus. Klimatilpasning i Aarhus Kommune Planlægning og Anlæg v. ingeniør Ole Helgren projektleder, Aarhus kommune, Natur og Miljø oh@aarhus.dk Klimatilpasning Kortlægning, planer og handlinger Hvad satte os i

Læs mere

At sikre at borgeren oplever forsyningssikkerhed, god service og rådgivning.

At sikre at borgeren oplever forsyningssikkerhed, god service og rådgivning. Niveau 1 Overordnet målsætning for spildevandsplanen. At sikre at borgeren oplever forsyningssikkerhed, god service og rådgivning. At håndtere og behandle spildevand og regnvand i kommunen på en stabil,

Læs mere

Klimatilpasningsplan - et tillæg til kommuneplanen. Materiale udarbejdet til borgermøde d. 23. maj, 2013. Forslag til indsatsområder.

Klimatilpasningsplan - et tillæg til kommuneplanen. Materiale udarbejdet til borgermøde d. 23. maj, 2013. Forslag til indsatsområder. Materiale udarbejdet til borgermøde d. 23. maj, 2013 Klimatilpasningsplan - et tillæg til kommuneplanen Sandsynlighedskort Risikoområder Forslag til indsatsområder Nr. 1. Stampmøllebæk Nr. 21. Assedrup

Læs mere

Tillæg nr. 4 til Glostrup Kommunes Spildevandsplan. Afledning af regnvand

Tillæg nr. 4 til Glostrup Kommunes Spildevandsplan. Afledning af regnvand Tillæg nr. 4 til Glostrup Kommunes Spildevandsplan 2016 Afledning af regnvand 1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Afledning af regnvand... 4 3. Lovgivning... 8 4. Ikrafttræden... 9 2 1. Indledning På grund

Læs mere

Klimatilpasning i Odense Kommune

Klimatilpasning i Odense Kommune Klimatilpasning i Odense Kommune Præsentation af Kontorchef Charlotte Moosdorf Industrimiljø Tour de Klimatilpasning d. 7. september 2011 1 Globale klimaforandringer : Giver lokale udfordringer: Temperaturstigninger

Læs mere

7.6 LAVBUNDSOMRÅDER potentielle vådområder

7.6 LAVBUNDSOMRÅDER potentielle vådområder 7.6 LAVBUNDSOMRÅDER potentielle vådområder Redegørelse BOKS: Hvad er et lavbundsområde? Lavbundsområder er typisk tidligere enge og moser, afvandede søer og tørlagte kyststrækninger og fjordarme, som nu

Læs mere

Kommunale klimatilpasningsplaner. Louise Grøndahl og Lone Jansson

Kommunale klimatilpasningsplaner. Louise Grøndahl og Lone Jansson Kommunale klimatilpasningsplaner Louise Grøndahl og Lone Jansson Klimatilpasningsplan hvad er kravet Kommunerne udarbejder frem mod udgangen af 2013 klimatilpasningsplaner, der indeholder en 1) kortlægning

Læs mere

Eksempler på kommuneplanretningslinjer vedr. klimatilpasning

Eksempler på kommuneplanretningslinjer vedr. klimatilpasning Eksempler på kommuneplanretningslinjer vedr. klimatilpasning Som en hjælp/inspiration til kommunerne i forbindelse med udarbejdelsen af klimatilpasningsplanerne, har Naturstyrelsen samlet de kommunale

Læs mere

Kommuneplantillæg 8-2013. Klimatilpasning i Haderslev Kommune. Juni 2014

Kommuneplantillæg 8-2013. Klimatilpasning i Haderslev Kommune. Juni 2014 Kommuneplantillæg 8-2013 Klimatilpasning i Haderslev Kommune Juni 2014 Forslag til Kommuneplantillæg 8-2013 Send dine ideer, forslag og synspunkter senest den 11. august 2014 Klimatilpasning i Haderslev

Læs mere

Der er fredninger inden for projektområdet. Der tages højde for, at det alternative projekt ikke kommer i konflikt med fredningerne.

Der er fredninger inden for projektområdet. Der tages højde for, at det alternative projekt ikke kommer i konflikt med fredningerne. 1. BILAG 1 PROJEKTBESKRIVELSE ALTERNATIV LØSNING 1.1. Baggrund for projektet Klimatilpasningsprojekt skal indgå i Ringsted Kommunes byfornyelsesprojekt Det Samlende Torv. Torvefornyelsen er en oplagt mulighed

Læs mere

Klimatilpasning Spildevandsplanen som redskab

Klimatilpasning Spildevandsplanen som redskab Klimatilpasning Spildevandsplanen som redskab Spildevandsplanens regelsæt Mbl. 32: Eksisterende og planlagt kloak og rensning Ophævning af tilslutningsret Nedsivningsområder i det åbne land Renseniveauer

Læs mere

Tillæg nr. 4 til Glostrup Kommunes spildevandsplan Afledning af regnvand

Tillæg nr. 4 til Glostrup Kommunes spildevandsplan Afledning af regnvand Tillæg nr. 4 til Glostrup Kommunes spildevandsplan 2006-2015 2016 Afledning af regnvand 1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Afledning af regnvand... 4 3. Lovgivning... 8 4. Ikrafttræden... 9 2 1. Indledning

Læs mere

Forslag - Tillæg nr. 5 Klima Tilpasning & CO2-reduktion. Kommuneplan for Vordingborg Kommune 2013-2025

Forslag - Tillæg nr. 5 Klima Tilpasning & CO2-reduktion. Kommuneplan for Vordingborg Kommune 2013-2025 Forslag - Tillæg nr. 5 Klima Tilpasning & CO2-reduktion Kommuneplan for Vordingborg Kommune 2013-2025 Forslag - Tillæg nr. 5 Klima Tilpasning & CO2-reduktion Udgivet af: Vordingborg Kommune 2013. Vordingborg

Læs mere

Greve Kommunes overordnede strategi imod oversvømmelser

Greve Kommunes overordnede strategi imod oversvømmelser Greve Kommunes overordnede strategi imod oversvømmelser Civilingeniør, Hydrauliker Birgit Krogh Paludan, Greve Kommune Civilingeniør, Hydrauliker Lina Nybo Jensen, PH-Consult Baggrund Greve Kommune har

Læs mere

Spildevandsplan 2013-2021. Bilag 1. Indhold. Funktionspraksis og serviceniveau. Vedtaget 27. maj 2014

Spildevandsplan 2013-2021. Bilag 1. Indhold. Funktionspraksis og serviceniveau. Vedtaget 27. maj 2014 Vedtaget 27. maj 2014 Spildevandsplan 2013-2021 Bilag 1 Funktionspraksis og serviceniveau Indhold 1 Indledning... 2 2 Funktionspraksis og designkriterier... 2 3 Serviceniveau... 2 4 Sikkerhedstillæg...

Læs mere

-Vand i byer risikovurderinger

-Vand i byer risikovurderinger Oversvømmelse Hvorfra? Klimatilpasning -Vand i byer risikovurderinger v. 1 Vand og oversvømmelse Hvorfra? 2 Vand og oversvømmelse Hvorfra? 3 Vand og oversvømmelse Hvorfra? 4 Vand og oversvømmelse Hvorfra?

Læs mere

Strategier og løsninger til håndtering og bortledning af regnvand. Søren Gabriel

Strategier og løsninger til håndtering og bortledning af regnvand. Søren Gabriel Strategier og løsninger til håndtering og bortledning af regnvand Søren Gabriel sgab@orbicon.dk Prioritering af indsatsen Prioritering i skybrudsplanen 1. Høj Risiko 2. Enkle løsninger 3. Andre anlægsaktiviteter

Læs mere

Det positive eksempel på hvordan Naturstyrelsens kortmateriale er brugt ved klimatilpasning i en oversvømmelsestruet kommune

Det positive eksempel på hvordan Naturstyrelsens kortmateriale er brugt ved klimatilpasning i en oversvømmelsestruet kommune Det positive eksempel på hvordan Naturstyrelsens kortmateriale er brugt ved klimatilpasning i en oversvømmelsestruet kommune Ulla Lyngs Ladekarl, Bryan Ingholt Borum ALECTIA Hans Odgaard, Aabenraa Kommune

Læs mere

Hyppigere udledninger til naturen fra kloak og landbrug. Øget udvaskning fra forurenede by grunde og landbruget. Oversvømmelse af infrastruktur

Hyppigere udledninger til naturen fra kloak og landbrug. Øget udvaskning fra forurenede by grunde og landbruget. Oversvømmelse af infrastruktur A1B- Globalt udviklings scenariet Udledninger topper i 2050 - En hurtig økonomisk vækst - Den global befolkning kulminerer i 2050 - Hurtigt nye og effektive teknologier - En blanding af fossile og ikke-fossile

Læs mere

GRØN KLIMATILPASNING Udvikling af Københavns grønne struktur gennem klimatilpasning

GRØN KLIMATILPASNING Udvikling af Københavns grønne struktur gennem klimatilpasning GRØN KLIMATILPASNING Udvikling af Københavns grønne struktur gennem klimatilpasning Rikke Hedegaard Christensen, Teknik og Miljøforvaltningen, Københavns Kommune Email: zi1e@tmf.kk.dk TEKNIK OG MILJØFORVALTNINGEN

Læs mere

Klimatilpasning. Louise Grøndahl

Klimatilpasning. Louise Grøndahl Klimatilpasning Louise Grøndahl Rammerne for klimatilpasning Ny Lovgivning Lovpakke 2012 - klimalokalplaner - Miljø- og servicemål -vedvarende energi Lovpakke 2012-2013 -Regnvandsbidrag -Præcisering af

Læs mere

Middelfart Kommunes strategi for klimatilpasning 2012-2016

Middelfart Kommunes strategi for klimatilpasning 2012-2016 Middelfart Kommunes strategi for klimatilpasning 2012-2016 November 2012 Indhold Indledning... 3 Strategi... 5 Fokusområder... 6 Processen... 8 Planlægningshierarki... 9 Vidensdeling... 10 Afslutning...

Læs mere

Gedvad Danmarks klogeste klimatilpasning!

Gedvad Danmarks klogeste klimatilpasning! Gedvad Danmarks klogeste klimatilpasning! Gedvadområdet Projektområdet udgøre et topopland, der oprindeligt har afvandet mod nord gennem Bagsværd Rende til Lyngby Sø. Overordnede visioner og mål for projektet

Læs mere

HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014

HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014 HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014 13. AGENDA 21 OG KLIMA RETNINGSLINJER FOR PLANLÆGNINGEN BYRÅDETS MÅL Byrådet ønsker at tage lokalt ansvar

Læs mere

FORSLAG Offentliggjort 25. juni 2014 i høring frem til 3. september

FORSLAG Offentliggjort 25. juni 2014 i høring frem til 3. september Kommuneplantillæg nr. 4 Klimatilpasning FORSLAG Offentliggjort 25. juni 2014 i høring frem til 3. september Forslag juni 2014 Forord Hvad er et tillæg til kommuneplanen Den fysiske planlægning reguleres

Læs mere

Kloakforhold i sommerhusområderne

Kloakforhold i sommerhusområderne Kloakforhold i sommerhusområderne Behov og mulighed for kloakering i sommerhusområderne undersøgt i 2015-2016 Det var en del af de gamle/nuværende spildevandsplan I undersøgelsen har vi kigget på: Badevand

Læs mere

Referat af bestyrelsesmøde nr. 21 i Rudersdal Forsyning A/S den 24. marts 2015 ca. kl. 19.15 i Søhuset, Venlighedsvej 10, 2970 Hørsholm

Referat af bestyrelsesmøde nr. 21 i Rudersdal Forsyning A/S den 24. marts 2015 ca. kl. 19.15 i Søhuset, Venlighedsvej 10, 2970 Hørsholm Referat af bestyrelsesmøde nr. 21 i Rudersdal Forsyning A/S den 24. marts 2015 ca. kl. 19.15 i Søhuset, Venlighedsvej 10, 2970 Hørsholm På mødet deltager følgende: Erik Mollerup, formand Daniel E. Hansen

Læs mere

Notat vedrørende prioritering af områder i Klimatilpasningsplan 2014

Notat vedrørende prioritering af områder i Klimatilpasningsplan 2014 Notat vedrørende prioritering af områder i Klimatilpasningsplan 2014 I risikokortlægningen der har været udført i forbindelse med den kommende klimatilpasningsplan er der udpeget 13 områder, hvor en del

Læs mere

Roskilde kommunes handleplan og de tekniske elementer i planen

Roskilde kommunes handleplan og de tekniske elementer i planen Handleplan 1 Møde den 23. april 2012 Chefrådgiver Mogens Terkelsen Roskilde kommunes handleplan og de tekniske elementer i planen - Resumé Roskilde Kommunes handleplan, september 2011 2 TRIN 1 Gennemføre

Læs mere

København. Klimatilpasning i Københavns Kommune. VIBO den 27. marts 2012

København. Klimatilpasning i Københavns Kommune. VIBO den 27. marts 2012 Klimatilpasning i København Klimatilpasning i Københavns Kommune VIBO den 27. marts 2012 Palle D. Sørensen Københavns Kommune, Center for Park og Natur Klimatilpasning i Københavns Kommune VIBO den 27.

Læs mere

TEKNIK OG MILJØ. Tillæg nr. 1. til Kalundborg Kommuneplan Klimatilpasning

TEKNIK OG MILJØ. Tillæg nr. 1. til Kalundborg Kommuneplan Klimatilpasning TEKNIK OG MILJØ Tillæg nr. 1 til Kalundborg Kommuneplan 2013-2024 Klimatilpasning Forsidebilledet viser Nørre Allé i Kalundborg ved skybrud i juni 2013 KALUNDBORG KOMMUNE Teknik & Miljø Tillæg nr. 1 til

Læs mere

Tema: Kloakering. Steffen Lervad Thomsen Jane Stampe Jens Riise Dalgaard

Tema: Kloakering. Steffen Lervad Thomsen Jane Stampe Jens Riise Dalgaard Tema: Kloakering Steffen Lervad Thomsen Jane Stampe Jens Riise Dalgaard Klimatilpasning vi reagerer proaktivt ved blandt andet at lære af historien. Disposition 1. Vores 100 års regn. 5 steder ramt forskellige

Læs mere

www.kk.dk/klima Henriette Berggreen Københavns Kommune

www.kk.dk/klima Henriette Berggreen Københavns Kommune www.kk.dk/klima Henriette Berggreen Københavns Kommune Indhold Hvorfor har vi lavet en klimatilpasningsplan i København? Hvordan er processen blev lagt frem og gennemført? Planens hovedresultater Københavns

Læs mere

Handleplan for klimatilpasning

Handleplan for klimatilpasning Handleplan for klimatilpasning g g g g g g varmere somre mere vind større skydække KLIMA varmere, vådere og vildere vejr mere regn ændret vandføring i vandløbene ændret grundvandsstand mildere og fugtigere

Læs mere

Notat. Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 1 BAGGRUNDEN FOR NOTATET 2 TYPER AF UDFORDRINGER. 2.1 Risiko for oversvømmelser

Notat. Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 1 BAGGRUNDEN FOR NOTATET 2 TYPER AF UDFORDRINGER. 2.1 Risiko for oversvømmelser Notat Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 8. november 2012 REV.25-11-2012 Projekt nr. 211553 Dokument nr. 125590549 Version 3 Udarbejdet af MSt Kontrolleret af ERI Godkendt af MSt 1 BAGGRUNDEN

Læs mere

Tværfaglig klimatilpasning i overvømmelsestruede Aabenraa

Tværfaglig klimatilpasning i overvømmelsestruede Aabenraa Tværfaglig klimatilpasning i overvømmelsestruede Aabenraa Ulla Lyngs Ladekarl, ALECTIA A/S Hans Odgaard, Aabenraa Kommune ATV Vintermøde, 6. marts 2013 Tværfaglig klimatilpasning I overvømmelsestruede

Læs mere

Klimatilpasning som rygrad i arbejdet med regnvands- og fællessystemer. Birgit Krogh Paludan, Civilingeniør, hydrauliker,

Klimatilpasning som rygrad i arbejdet med regnvands- og fællessystemer. Birgit Krogh Paludan, Civilingeniør, hydrauliker, Klimatilpasning som rygrad i arbejdet med regnvands- og fællessystemer Birgit Krogh Paludan, Civilingeniør, hydrauliker, Indhold 1. Udfordringen - Fremtidig nedbør 2002, 2007, 2009 og 2010 2. Klimatilpasningsstrategien

Læs mere

Klimatilpasningsplan Temakort teknisk beskrivelse

Klimatilpasningsplan Temakort teknisk beskrivelse Klimatilpasningsplan Temakort teknisk beskrivelse Lemvig Kommune Klimatilpasningsplan Temakort Teknisk beskrivelse Rekvirent Rådgiver Lemvig Kommune Rådhusgade 2 7620 Lemvig Orbicon A/S Klostermarken 12

Læs mere

Dagsorden. Pause (20.45-20.55) Kl. 20.55 Dialog Kl. 21.20 Det videre forløb og tak for i aften (LTF)

Dagsorden. Pause (20.45-20.55) Kl. 20.55 Dialog Kl. 21.20 Det videre forløb og tak for i aften (LTF) Dagsorden Kl.19.45 Velkomst ved Peter Linde Bestyrelsesformand Lyngby- Taarbæk Forsyning (LTF) Kl.19.50 Klimatilpasning i Lyngby-Taarbæk kommune (Lyngby-Taarbæk Kommune) Kl.20.00 Om klimatilpasningsprojektet

Læs mere

1. Forslag til Vandplan 2.2 stiller forslag om, at spærring ved Rye Å s udløb i Arresø fjernes.

1. Forslag til Vandplan 2.2 stiller forslag om, at spærring ved Rye Å s udløb i Arresø fjernes. Miljø og Teknik Notat Til: Udvalget for Miljø og Teknik Sagsnr.: 2010/01015 Dato: 15-03-2010 Sag: Sagsbehandler: Bemærkninger til Vandplanerne Charlotte Scheel VANDLØB Spærringer: 1. Forslag til Vandplan

Læs mere

TEKNIK OG MILJØ. Tillæg nr. 1. til Kalundborg Kommuneplan 2013-2024. Klimatilpasning

TEKNIK OG MILJØ. Tillæg nr. 1. til Kalundborg Kommuneplan 2013-2024. Klimatilpasning TEKNIK OG MILJØ Tillæg nr. 1 til Kalundborg Kommuneplan 2013-2024 Klimatilpasning Forsidebilledet viser Nørre Allé i Kalundborg ved skybrud i juni 2013 Tillæg nr. 1 til Kalundborg Kommuneplan 2013-2024

Læs mere

BESKRIVELSE AF OVERSVØMMELSESKORTLÆGNING I DET ÅBNE LAND

BESKRIVELSE AF OVERSVØMMELSESKORTLÆGNING I DET ÅBNE LAND Assens Kommune Januar 2013 BESKRIVELSE AF OVERSVØMMELSESKORTLÆGNING I DET ÅBNE LAND Indholdsfortegnelse 1 Oversvømmelseskortlægning... 2 1.1 Kendte oversvømmelser... 2 1.2 Nedbør... 2 1.3 Hav... 3 1.4

Læs mere

Klimatilpasningsstrategi

Klimatilpasningsstrategi Klimatilpasningsstrategi Herning Kommune Klimatilpasningsstrategi Udarbejdet i marts 2013 af Herning Kommune i samarbejde med Herning Vand Fotos: Herning Kommune To fotos på side 7, Mogens Nielsen Sdr.

Læs mere

Strategi for separatkloakering af eksisterende fælleskloakerede kloaksystemer regn og spildevand i hver sin ledning.

Strategi for separatkloakering af eksisterende fælleskloakerede kloaksystemer regn og spildevand i hver sin ledning. Strategi for separatkloakering af eksisterende fælleskloakerede kloaksystemer regn og spildevand i hver sin ledning. Regn og husspildevand løber i hver sin ledning i de kloaksystemer, som anlægges i dag,

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 007

Kommuneplantillæg nr. 007 Kommuneplantillæg nr. 007 Tillæg til Kommuneplan 2013-2025 for Kommune Klimatilpasningsplan Vedtaget 29. oktober 2014 af Kommune Byråd. Foto: under stormen Bodil i 2013 Udkast til klimatilpasningsplan

Læs mere

Samarbejde mellem kommunerne og forsyningen om at forebygge oversvømmelser Fra planlægning til projekter

Samarbejde mellem kommunerne og forsyningen om at forebygge oversvømmelser Fra planlægning til projekter Samarbejde mellem kommunerne og forsyningen om at forebygge oversvømmelser Fra planlægning til projekter Indhold Udfordringen Baggrund: Klimatilpasningsplanerne ind i kommuneplanen Klimatilpas/afhjælp:

Læs mere

PLAN, BYG OG MILJØ. Tillæg nr. 3. til Kalundborg Kommuneplan 2013-2024. Klimatilpasning for øget nedbør i Kalundborg By

PLAN, BYG OG MILJØ. Tillæg nr. 3. til Kalundborg Kommuneplan 2013-2024. Klimatilpasning for øget nedbør i Kalundborg By PLAN, BYG OG MILJØ Tillæg nr. 3 til Kalundborg Kommuneplan 2013-2024 Klimatilpasning for øget nedbør i Kalundborg By Udarbejdet af Plan, Byg og Miljø 2014. Forsidebilledet viser Nørre Allé i Kalundborg

Læs mere

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff Klimaet ændrer sig Niels Rauff Fra vision til plan Visionen Hvordan skaber vi tryghed og sikkerhed? - og hvordan kan vi håndtere klimakonsekvenserne og samtidig udvikle byens kvaliteter? Hvad skal sikres?

Læs mere

Klimatilpasningsplan for Sorø Kommune 2014-2017

Klimatilpasningsplan for Sorø Kommune 2014-2017 Klimatilpasningsplan for Sorø Kommune 2014-2017 Kommuneplantillæg 1-2013 til Sorø Kommuneplan 2013-2024 Klimatilpasningsplan for Sorø Kommune 2014-2017 Kommuneplantillæg 1-2013 til Sorø Kommuneplan 2013-2024

Læs mere

Klimatilpasningsplan for Esbjerg Kommune

Klimatilpasningsplan for Esbjerg Kommune Forslag til Ændring 2013.02 i Kommuneplan 2014-2026 Klimatilpasningsplan for Esbjerg Kommune December 2013 Esbjerg Kommune Forslag til Ændring 2013.02 side 2 Kommuneplan 2014-2026 Forslag til Ændring 2013.02

Læs mere

»Risiko og oversvømmelse hvornår er det økonomisk forsvarligt at beskytte?

»Risiko og oversvømmelse hvornår er det økonomisk forsvarligt at beskytte? »Risiko og oversvømmelse hvornår er det økonomisk forsvarligt at beskytte? ATV-vintermøde 2015 10-11 marts 2015 Ulla Ladekarl, ALECTIA Aabenraa, Køge og Solrød kommuner »Udfordring: » Hvornår kan det betale

Læs mere

Strategi for klimatilpasning

Strategi for klimatilpasning Strategi for klimatilpasning 2012-2016 Forslag Middelfart Kommunes strategi for klimatilpasning 2012-2016 November 2012 Indhold Indledning... 3 Strategi... 5 Fokusområder... 6 Processen... 8 Planlægningshierarki...

Læs mere

Tillæg nr. 11 Klimatilpasningsplan

Tillæg nr. 11 Klimatilpasningsplan Tillæg nr. 11 Klimatilpasningsplan g g g g g g varmere somre mere vind større skydække KLIMA varmere, vådere og vildere vejr mere regn ændret vandføring i vandløbene ændret grundvandsstand mildere og fugtigere

Læs mere

WILLIS Konference. Klimaændringer, skybrud og oversvømmelser. Sektionsleder Jeppe Sikker Jensen Spildevand og klimatilpasning, COWI WILLIS KONFERENCE

WILLIS Konference. Klimaændringer, skybrud og oversvømmelser. Sektionsleder Jeppe Sikker Jensen Spildevand og klimatilpasning, COWI WILLIS KONFERENCE WILLIS Konference Klimaændringer, skybrud og oversvømmelser. Sektionsleder Jeppe Sikker Jensen Spildevand og klimatilpasning, COWI 1 Disposition Udfordringer Kortlægningstyper Case: Screening af ejendomsportefølje

Læs mere

DEBATOPLÆG. Hvordan forbereder vi os til fremtidens klima? Norddjurs Kommune 2013 UDVIKLINGSFORVALTNINGEN

DEBATOPLÆG. Hvordan forbereder vi os til fremtidens klima? Norddjurs Kommune 2013 UDVIKLINGSFORVALTNINGEN DEBATOPLÆG UDVIKLINGSFORVALTNINGEN Hvordan forbereder vi os til fremtidens klima? Norddjurs Kommune 2013 Norddjurs Kommune Torvet 3 8500 Grenaa Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs.dk Debatoplæg - foroffentlighedsfase

Læs mere

Hvorfor laver vi en ny klimatilpasningsplan?

Hvorfor laver vi en ny klimatilpasningsplan? Forsl agt i lkl i mat i l pasni ngspl an2014 Ti l l ægnr. 1t i l Kommunepl an2013 For sl agetervedt agetafkommunal best yr el sendenx xog sendti of f ent l i ghør i ngi per i odenf r adenx xt i l x x2014.

Læs mere

Klimatilpasning og lokal afledning af regnvand (LAR) Søren Gabriel sgab@orbicon.dk

Klimatilpasning og lokal afledning af regnvand (LAR) Søren Gabriel sgab@orbicon.dk Klimatilpasning og lokal afledning af regnvand (LAR) Søren Gabriel sgab@orbicon.dk Hvorfor overhovedet klimatilpasning Klimaændringerne er en realitet Temperatur Vandstand Nedbør Store værdier at beskytte

Læs mere

Beregningsforudsætninger spildevand Der regnes med belastninger, som angivet i Tabel,2 og 3 afhængig af områdernes planlagte Anvendelse

Beregningsforudsætninger spildevand Der regnes med belastninger, som angivet i Tabel,2 og 3 afhængig af områdernes planlagte Anvendelse Beregningsforudsætninger Her beskrives hvilke beregningsforudsætninger NK-Spildevand A/S anvender ved dimensionering af nye kloakanlæg eller renovering af eksisterende anlæg. NK-Spildevand A/S vil løbende

Læs mere

Strategi for klimatilpasning. November 2011

Strategi for klimatilpasning. November 2011 Strategi for klimatilpasning November 2011 Godkendt af kommunalbestyrelsen den 15. december 2011 Strategi for klimatilpasning Udgivet af Vordingborg Kommune 2012 Udarbejdet af: Cowi A/S og klimatilpasningsprojektgruppen

Læs mere

Notat. ON + PSL Arkitekter MØLLERENS HUS Vandforvaltningsstrategi 1 INDLEDNING

Notat. ON + PSL Arkitekter MØLLERENS HUS Vandforvaltningsstrategi 1 INDLEDNING Notat ON + PSL Arkitekter MØLLERENS HUS Vandforvaltningsstrategi REVISION A 17. april 2015 Projekt nr. 220946 Dokument nr. 1215412340 Version 4 Udarbejdet af JHKR Kontrolleret af LLKR Godkendt af DPI 1

Læs mere

Forslag til serviceniveau mod oversvømmelser

Forslag til serviceniveau mod oversvømmelser Allerød Kommune Klimatilpasning til mere regn NOTAT Til Allerød Kommune Fra Orbicon Sag 363090005 Dato 10. september 2009 Projektleder HLA Kvalitetssikring TSB, HETA, GIH, CRP Revisionsnr. 2 Godkendt af

Læs mere

Bilag 8. Resume af indkomne bemærkninger og Byrådets vurdering

Bilag 8. Resume af indkomne bemærkninger og Byrådets vurdering Bilag 8 Resume af indkomne bemærkninger og Resume af indkomne bemærkninger til forslag til kommuneplantillæg 05 til Kommuneplan 2013, klimatilpasningsplan samt udkast til af disse I forbindelse med den

Læs mere

CO2 og VE mål for Danmark og EU.

CO2 og VE mål for Danmark og EU. Dato: 4. januar 2017 qweqwe Klima Klimaarbejdet i Halsnæs Kommune fokuserer dels på at sænke energiforbruget og derved udlede mindre CO2 samt på at sikre, at klimaforårsagede ændringer ikke medfører oversvømmelser

Læs mere

Klimaet ændrer sig. Fra vision til plan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan

Klimaet ændrer sig. Fra vision til plan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan Klimaet ændrer sig Niels Rauff Fra vision til plan Visionen Hvordan skaber vi tryghed og sikkerhed? - og hvordan kan vi håndtere klimakonsekvenserne og samtidig udvikle byens kvaliteter? Hvad skal sikres?

Læs mere

Risikostyringsplan for havoversvømmelser i Ishøj Kommmune -kort fortalt

Risikostyringsplan for havoversvømmelser i Ishøj Kommmune -kort fortalt Risikostyringsplan for havoversvømmelser i Ishøj Kommmune -kort fortalt Hvorfor skal Ishøj Kommune kystsikres? Klimaforandringer vil sandsynligvis medføre stigende havvandstand og flere kraftige storme.

Læs mere

Allerød Kommune - Forslag til serviceniveau mod oversvømmelser

Allerød Kommune - Forslag til serviceniveau mod oversvømmelser Allerød Kommune - Forslag til serviceniveau mod oversvømmelser Bilag 1: Andre kommers serviceniveau Revision 1 8. september 2009 Indhold Hvidovre Kommune 2 Greve Kommune 2 Herlev kommune 3 Gribskov kommune

Læs mere

ANBEFALINGER TIL KLIMATILPASNING I LEJRE KOMMUNE

ANBEFALINGER TIL KLIMATILPASNING I LEJRE KOMMUNE NOVEMBER 2013 LEJRE KOMMUNE ANBEFALINGER TIL KLIMATILPASNING I LEJRE KOMMUNE RAPPORT ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Danmark TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk AUGUST

Læs mere

Ansøgning om nedsivning af vejvand

Ansøgning om nedsivning af vejvand Rebild Kommune Ansøgning om nedsivning af Rekvirent Anders Rye-Andersen Hobrovej 160 9530 Støvring Rådgiver Orbicon A/S Gasværksvej 4 9000 Aalborg Udgivet 28-04-2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Placering og

Læs mere

Vi tilpasser os klimaet. Sønderborg Kommune 2014

Vi tilpasser os klimaet. Sønderborg Kommune 2014 Vi tilpasser os klimaet Sønderborg Kommune 2014 indhold 4-5 KLÆDT PÅ TIL UVEJR i Sønderborg Kommune ønsker vi at være godt forberedt, når klimaet ændrer sig. 6 NYT KLIMA I DANMARK Se nogle bud på, hvordan

Læs mere

Bilag 9 Dimensionering af kloakanlæg

Bilag 9 Dimensionering af kloakanlæg Bilag 9 Dimensionering af kloakanlæg Dimensionering af regn- og spildevandsledninger og bassiner 1. Indledning Dette notat indeholder forudsætninger for dimensionering af regn- og spildevandsledninger

Læs mere

Håndtering af oversvømmelser opdateret klimakogebog Dansk Vandkonference 2010

Håndtering af oversvømmelser opdateret klimakogebog Dansk Vandkonference 2010 Håndtering af oversvømmelser opdateret klimakogebog Dansk Vandkonference 2010 Annette Brink-Kjær, Vandcenter Syd Jens Jørgen Linde, PH-Consult Nanna Høegh Nielsen, PH-Consult Lina Nybo Jensen, Lina Nybo

Læs mere

LAR hvad er det og hvad kan det?

LAR hvad er det og hvad kan det? LAR hvad er det og hvad kan det? 19. Maj 2015 GITTE HANSEN GIHA@orbicon.dk LAR Synonym på bæredygtig regnvandshåndtering Fremtidens klima hvorfor blev LAR interessant Status for LAR-anlæg i DK Hvad er

Læs mere

Gruppediskussion formiddag: Hvordan kan kommunerne samarbejde om klimatilpasning på tværs af kommunegrænser?

Gruppediskussion formiddag: Hvordan kan kommunerne samarbejde om klimatilpasning på tværs af kommunegrænser? Gruppediskussion formiddag: Hvordan kan kommunerne samarbejde om klimatilpasning på tværs af kommunegrænser? Hvilke klimarelaterede udfordringer er de største for jeres kommuner? - Lavtliggende grunde

Læs mere

Klimatilpasning, strategi og udfordringer. Miljø og klima

Klimatilpasning, strategi og udfordringer. Miljø og klima Klimatilpasning, strategi og udfordringer KøbeKøbenhavn Kommunes klimaplan Kommunes klimatilpasning 6 mål for København: Energi fra kul til vind Transport fra biler til cykler og brint biler Bygninger

Læs mere