Udvikling og markedsføring af madoplevelser

Transkript

1 Østdansk Turisme Malene Haarbo Jørgensen, Inge-Vibeke Boysen Udvikling og markedsføring af madoplevelser Om at give turister det, de efterspørger

2 Udvikling og markedsføring af madoplevelser 3 Værktøjer og inspiration til praksis Et ambitiøst fødevareprojekt GRO grønne regionale madoplevelser har i perioden arbejdet for at skabe vækst i Region Sjælland gennem nytænkning på fødevareområdet. Projektet har fokus på fødevarer af høj kvalitet samt udvikling og markedsføring af kulinariske oplevelser for regionens borgere og gæster. I fem små håndbøger deler vi ud af GROs erfaringer og resultater fra innovations-, udviklings- og uddannelsesforløb med små og mellemstore virksomheder og offentlige institutioner i Region Sjælland. Alle bøgerne handler om de metoder og tilgange, som vi har brugt til at udvikle kompetencer, produkter og forretninger inden for fødevareproduktion og anden fødevarerelateret virksomhed. Processer og resultater er eksemplificeret ved hjælp af cases med virksomheder, vi har arbejdet sammen med i projektet. Titlerne på de fem bøger er: Action learning. Branding. Det kreative fødevarelaboratorium. Udvikling og markedsføring af madoplevelser. Oplevelsesbaseret innovation. Læs mere om de fem bøger bagerst i bogen. Indsatsområder i GRO-projektet: 1. Forretningsudvikling og branding i og uden for Region Sjælland. 2. Innovation omkring produkt-, service- og konceptudvikling: Forny fødevareprodukter, processer, organisation, forretningsmodeller og afsætning. 3. Kompetenceudvikling i hele fødevareerhvervet: Koble innovation, forandringsprocesser og oplevelser med faglighed, viden om ernæring og produktudvikling. I spændingsfeltet mellem praksis, teori og forskning har vi via udviklingsforløb, kompetenceudvikling, workshops og events arbejdet med at udvikle og fremme erhvervet i regionen med et skatkammer af kvalitetsfødevarer og oplevelsesøkonomi som omdrejningspunkt. Fremtidens fødevareudvikling Målet med det nytænkende projekt og samarbejdet har været at motivere og hjælpe regionens fødevareerhverv til at tænke tværgående og innovativt. Efter knapt tre års samarbejde med regionens virksomheder står det klart, at det også i praksis er en frugtbar måde at skabe nye produkter, processer og ydelser på til gavn for både indtjening og beskæftigelse. Bag projektet står et stærkt hold med meget forskellige kompetencer fra videns-, oplevelses- og uddannelsesinstitutioner. Aktiviteterne har været målrettet til alle fødevarerelaterede erhverv, men har også involveret virksomheder indenfor eksempelvis turisme, design og kultur, der indirekte arbejder med fødevarer. I projektets tre leveår har GRO arbejdet tæt sammen med en bred vifte af fødevareerhverv i Region Sjælland primært små og mellemstore virksomheder samt en række offentlige institutioner. Vi har taget udgangspunkt i at møde virksomhederne ud fra deres aktuelle behov og udfordringer. Alle innovations- og uddannelsesforløb har drejet sig konkret om den enkelte. Flere virksomheder er efterfølgende begyndt at arbejde mere strategisk og langsigtet med innovation og udvikling efter virksomhedernes egne udsagn fordi de i praksis har set, at det virker og skaber værdi for dem. Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond, Region Sjælland og Region Sjællands Vækstforum har støttet GRO-projektet.

3 4 Udvikling og markedsføring af madoplevelser 5 Sammendrag I denne håndbog videregiver vi vores erfaringer med at udvikle og markedsføre nye madoplevelser. Vi giver forslag til gode processer og modeller, og undervejs bruger vi Local Cooking som case. Local Cooking logoet, der bliver anvendt i forbindelse med restaurantkonkurrencen og den efterfølgende markedsføring af retterne. Local Cooking har lokale fødevarer som omdrejningspunkt, og startede i 2012 med det formål at styrke samarbejdet mellem og synligheden af fødevareproducenter, spisesteder, turismeerhverv og uddannelser inden for fødevarer og gastronomi. Det er en restaurantkonkurrence, hvor restauranter over hele Region Sjælland dyster om at vinde prisen for den bedste ret med lokale råvarer og gode historier. Det er vores ærinde at sprede viden og metoder for at inspirere andre til at arbejde målrettet med at få en god idé til nye madoplevelser, og fortælle gode lokale historier om mad og steder som led i en effektfuld markedsføring. Vi henvender os først og fremmest til virksomheder, organisationer og uddannelsesinstitutioner, der arbejder med fødevarer, gastronomi og turisme. Men andre der er interesserede i at udvikle og markedsføre madoplevelser gerne på tværs af faggrupper og i lokalt og regionalt regi kan også blive inspireret af bogen. Bogens tre hovedpointer: Forskellige faglige baggrunde, erfaringer og vidensområder er nøglen til den gode idé. Eventmageren har overblik over processen, fingeren på pulsen og forstår at involvere og informere alle involverede. En god madoplevelse handler også om at fortælle en god historie, der giver gæsten noget uventet, noget ud over det sædvanlige og noget mindeværdigt.

4 7 Local Cooking styrker regionen A SuRi B Elmely Kro C Hotel Prindsen D Støvlet Katrines Hus E Fuglebjerg Kro F Gisselfeld og Feddet spisehus G Babette H Snekken I Svanen, Hotel Maribo Søpark J Hotel Saxkjøbing K La Comida Illustration fra folderen Region Sjælland er en kulinarisk rejse værd udgivet Restaurantkonkurrencen Local Cooking handler om mere end gastronomi og prestige. Den er en hyldest til de gode lokale råvarer og deres producenter. Regionens restauranter konkurrerer om, hvem der kan kreere den mest velsmagende ret med mindst 75 procent lokale råvarer og samtidig fortælle en god historie om dem og retten. Og så er den effektfuld som markedsføringsredskab. Østdansk Turisme, Horesta, CELF og Grønt Center samarbejder om Local Cooking, der fra 2012 til 2014 er gennemført som en del af GRO-projektet. Hensigten med Local Cooking har fra starten været at hjælpe det lokale erhvervsliv med at nå ud til turisterne ved at sætte fokus på det skatkammer af velsmagende danske råvarer, som de regionale spisesteder har til rådighed. Et godt måltid mad af høj kvalitet bliver til en kulinarisk totaloplevelse, når der følger en god historie med. Local Cooking åbner op for at fortælle historier om de fantastiske råvarer fra Region Sjælland, om ildsjæle med stort engagement i at skabe regionens bedste kulinariske oplevelser og om fødevareproducenter, kokke, tjenere og andre madhåndværkere, der skaber kvalitet fra jord til bord. Turister efterspørger god lokal mad Vi ved, at de fleste på ferie ønsker at spise mad som de ikke kender i forvejen, og gerne retter som afspejler det område de holder ferie i. Local Cooking

5 8 Udvikling og markedsføring af madoplevelser skaber nogle unikke, lokale madoplevelser, der imødekommer turisternes behov. Ifølge den seneste økonomiske analyse bruger turister i Region Sjælland 900 millioner kroner om året på restaurantbesøg, og madbudgettet er den udgiftspost, som færrest er parate til at spare på under en ferie. Local Cooking skal vokse Elmely Kro Vinder af Local Cooking 2014 Local Cooking fortsætter efter at GRO-projektet er stoppet i september Østdansk Turisme samarbejder med Horesta, Madkulturen og spisestederne om den fremtidige vision og profil for kulinariske oplevelser i regionen herunder om at videreudvikle Local Cooking til en økonomisk bæredygtig event med national udbredelse. Sjælland, Møn og Lolland-Falster har potentialet til at blive kendt som Københavns køkkenhave, der tilbyder festlige, ærlige og nærværende madoplevelser af høj kvalitet, baseret på områdets unikke råvarer og personligheder. Ved at sætte særligt fokus på temaerne lokal mad, passioneret gæstfrihed og mad på farten til både gastronomer og den bredere målgruppe, vil madoplevelser i fremtiden indgå som et endnu vigtigere led i den større oplevelsespakke til turister. Madhåndværkere i marken.

6 10 Udvikling og markedsføring af madoplevelser 11 Gode idéer opstår på tværs Gode idéer kommer ofte op til overfladen, når mennesker mødes på tværs af uddannelsesbaggrund, erfaringer og interesser. Det er her vi har mulighed for at udnytte det enorme potentiale i forskelligartet viden til at skabe helt nye og anderledes idéer. Hvis vi altså tør at tage udgangspunkt i mangfoldigheden og ikke holder os til homogeniteten og i det hele taget er opmærksomme på den guldgrube af viden, vi tilsammen har adgang til. Hvis vi ikke gør det synligt, eller hvis vi holder os til det gængse, udnytter vi kun en forsvindende lille del af gruppens samlede viden. I Local Cooking bruger de deltagende restauranter tid og kræfter på at udvikle en ny og salgbar ret, der gerne skal trække flere turister til. Her samarbejder flere restauratører og kokke med de lokale fødevareproducenter om at udvikle nye idéer. Fire trin til at få gode idéer GRO har udviklet en guide i videndomæneinnovation, der er en enkel firetrinsproces til idéudvikling i grupper. Processen kortlægger og synliggør gruppens forskellige vidensområder og kombinerer dens viden på nye måder, når der er et ønske at løse problemstillinger og udvikle nyt. Gruppen kan både være forskellige typer medarbejdere i egen virksomhed og sammensat på tværs af virksomheder, der vil arbejde sammen. Det er ikke altid muligt at følge de fire trin præcist i forhold til guiden. Det altafgørende er, at I i mødet med andre forstår at udnytte de ressourcer og den viden, I netop ikke har fælles. Det er her nye idéer opstår og her at det bliver interessant. Alle bidrager med dens viden, de har.

7 12 Udvikling og markedsføring af madoplevelser 13 Guiden til videndomæne-innovation er udarbejdet af ph.d. Susanne Justesen fra Innoversity Copenhagen for Østdansk Turisme og GRO-projektet. Videndomæne-innovation Trin 1: Interview Interview hinanden to og to for at finde frem til hinandens forskellige vidensområder. Spørg ind til tre punkter: Uddannelsesbaggrund. Professionel baggrund/jobs (nuværende og tidl.). Faglige interesser og hobbyer. Intervieweren skriver en post-it seddel på hvert vidensområde, f.eks. 4 forskellige sedler: Tjener. Arbejdet i Tyskland i 3 år. Specialist i desserter. Kører mountainbike. Sæt alle sedler op på et større ark papir med respondentens navn i midten. Trin 2: Præsenter Hæng ark med sedler og navne op, så alle kan se dem. Tag en runde i gruppen, hvor alle præsenterer den viden, deres makker gemmer på. Brug sætninger som de følgende til at beskrive vidensprofil og husk, at det ikke er CV er, der er interessante: Han ved rigtig meget om. Hun har mange års erfaring med. Han har en helt speciel interesse for. Alle Nogle Unikt Trin 3: Sorter fælles viden Tegn tre cirkler indeni hinanden på et stort papir for at lave jeres fælles gruppeprofil. Sorter de mange post-it-sedler fra de individuelle profiler på den fælles profil: Inderste cirkel: Placer den viden, alle i gruppen har til fælles. F.eks. hvis alle har arbejdet som tjener. Næste cirkel: Placer den viden, nogle i gruppen har til fælles. Yderste cirkel: Placer den viden, der er helt unik for et enkelt gruppemedlem. Trin 4: Kombiner viden på nye måder Nu er det tid til at finde helt nye og anderledes idéer ved at kombinere tre eller flere af de unikke vidensområder fra den yderste cirkel. Grupper har en naturlig tendens til at bruge den fælles viden fra midten mest, når de skal skabe nye idéer sammen. Men når man vil tænke nyt og anderledes, skal de øvrige cirkler i spil. Eksperimenter og sæt tid af til at afprøve hvad der sker, når I bruger de unikke vidensområder i de yderste cirkler noget mere. Det er nemlig her de nye og anderledes idéer trives bedst. Find gerne en konkret problemstilling, som I skal løse med jeres viden, for eksempel Hvordan tiltrækker vi flere gæster til ydersæsonen?

8 14 Udvikling og markedsføring af madoplevelser 15 Det har en kok og fødevareproducent sagt om at møde hinanden: Ude på gårdene møder man passionerede mennesker, der virkelig kan deres kram. De prøver ting af og brænder for det. Det oplever man ikke, hvis man bare får varerne leveret. Vi kommer under huden på dem, og de inspirerer os. Henrik Nielsen, Restaurant SuRi. Det er vigtigt, at producenterne og restauranterne har et godt samarbejde. Vi ved mere om hinanden, hvis vi tør snakke sammen. Søren Wiuff, landmand. Møder mellem faggrupper skaber gode idéer En af betingelserne for at deltage i Local Cooking er, at restauranterne udvikler en ny ret til deres menukort. Retten kan skabes på mange måder, men når kokken møder de lokale leverandører omkring en fælles passion for mad, så er det også et møde mellem forskellige baggrunde og videnområder, der skaber noget helt særligt. Restaurant La Comidas ret fra Local Cooking 2013 er et godt eksempel på et møde mellem forskellige mennesker, der resulterer i en god idé. Her er historien om, hvorledes Rasmus Elver fra La Comida fandt inspiration til retten: En søndagstur rundt på Lolland for at kigge på godser og herregårde har inspireret til denne ret. Ved en tilfældighed kommer vi forbi Dalbakkegård og falder i snak med Bryan. Han viser os rundt på gården og fortæller passioneret om hans tanker bag gårdens produktion. Vi blev dybt fascinerede af hans engagement og gåpåmod. Derfor har vi lavet en fantastisk ret med hans produkter, hvor vi skal tilbage til det klassiske mormor køkken i en lettere forfinet udgave (La Comida s menubeskrivelse, Local Cooking 2013). Nye og anderledes idéer opstår, når gruppen kombinerer forskellig viden på nye måder. Retten Glad hanekylling fra La Comida, Her mødes landmanden, der har viden om kyllingeopdræt, dyrevelfærd og bæredygtighed med kokken, der ved en masse om tilberedning, smagssammensætning, og gæstens præferencer. Ud af denne kombination opstår ideen til retten Glad hanekylling med bløde løg, sure som sprøde løg og skilt sauce.

9 16 Udvikling og markedsføring af madoplevelser 17 Effektfulde events har skarpe planer Events er planlagte begivenheder, der er afgrænset i tid og sted. De er en populær måde at skabe opmærksomhed omkring sin virksomhed og sit produkt på. De er effektive til at tiltrække kunder, og bliver i stigende grad brugt til markedsføring. Forud for en stor event bruger arrangører og samarbejdspartnere ofte flere måneder på at planlægge og forberede arrangementet. Ikke mindst eventmageren står over for en spændende udfordring. Der er mange overvejelser at gøre, meget at undersøge, et hav af opgaver og mange forskellige kontakter at etablere. At stable en event på benene er aldrig en forudsigelig proces, der er nem at planlægge. Når der sker ændringer ét sted, vil det oftest medføre en lang række justeringer i planlægningen. Derfor er det vigtigt, at eventmageren har overblik over processen og fingeren på pulsen. Event management i fire faser Fase 1: Idé og konceptudvikling Enhver event starter med en eller flere idéer. Det er indledningsvis vigtigt at få alle ideer på bordet og derefter udvælge den allerbedste idé og formulere en vision, som kan danne udgangspunktet for arbejdet med et konkret koncept. Det er vigtigt at holde fast i konceptet og det gennemgående tema for eventen. Desuden skal der fastsættes mål for eventen, for eksempel 100 betalende gæster og Min. 75% af gæsterne er tilfredse. De konkrete aktiviteter, der skal foregå under eventen skal dels hjælpe til at nå visionen, og dels til at opnå målene. Fra egen idé til fælles koncept.

10 18 Udvikling og markedsføring af madoplevelser 19 Forberedelser til event. Fase 2: Organisering og planlægning Når det overordnede koncept er beskrevet, begynder den egentlige organisering af eventen, hvor I skal få styr på: Budget og finansiering: Hvad koster aktiviteterne og hvor finder vi penge til dem? Organisering: Hvilke del-ansvarsområder er der, og hvem har ansvaret for dem? Afklaring af målgruppe(r): Hvem vil vi have til at komme, og hvordan får vi dem til det? Analyse af konkurrenter og marked: Hvad er vi oppe imod og hvilke trends kan vi bruge? Oplysninger om interessenter: Hvem skal vi involvere i eventen, og hvem skal informeres? Fase 3: Afvikling Nu skal planlægningen stå sin prøve: Intensiver markedsføring og PR op til (og efter) eventen. Skab sammenhæng og forståelse for de enkelte opgaver ved hjælp af præcis og opdateret intern kommunikation samt forventningsafstemning blandt alle implicerede parter, så alle kender deres opgave, tidsplan og nødberedskab, inden gæsterne ankommer. Sørg løbende for tidsstyring, arbejdsfordeling, risikostyring og motivation af medarbejdere. Hold hovedet koldt og husk det er gæsterne og deres behov, der er i centrum. Det er også nu at den praktiske planlægning i forhold til lokation og faciliteter skal foregå: Tag stilling til potentielle risici: Hvad kan gå galt, og hvad planlægger vi at gøre, hvis det gør? Tidsplan: Hvad skal ske fra nu og op til dagen for selve eventen? Udarbejd en drejebog for selve eventdagen: Hvad skal gøres hvor/hvornår på dagen, og hvem skal gøre det? Uddeleger opgaver: Hvem hjælper den ansvarlige med at få tingene til at ske, og hvordan skal de sættes ind i opgaven? Forbered iscenesættelse af eventen: Hvor skal hvad ske, hvordan skal det fysisk bygges op, så gæsterne kommer bedst muligt igennem eventens forskellige dele, uden at der opstår flaskehalse og farer og de får den bedste oplevelse. Afvikling af event travlhed backstage, men ro og hygge hos gæsterne.

11 20 Udvikling og markedsføring af madoplevelser 21 Local Cooking er god læring Konkurrencen bliver afholdt på Erhvervsskolen CELF i Nykøbing Falster. Eleverne på grundforløbet Mad til Mennesker bliver involveret i hele processen omkring den praktiske afholdelse af arrangementet. Derved får de praktisk erfaring fra både kokke- og tjenerfaget og de mange forskelligartede opgaver, der knytter sig til en stor event. Hele setuppet og planlægningen af et sådant arrangement giver eleverne et mere virkelighedsnært billede af, hvordan branchen er. Presset, præcisheden, at levere varen, at der er rigtige gæster, forventninger og krav der stilles. Det virker utroligt godt på eleverne, og de får mere smag for branchen. Annette Navne, faglærer på CELF. Fase 4: Evaluering Eventen er nu forhåbentligt godt overstået. Nu er det tid til at evaluere, rydde op og sætte et (måske foreløbigt) punktum: Gør status over økonomien: Holdt budgettet, og hvis ikke, hvad havde vi så planlagt at gøre? Gennemgå eventen: Hvad gjorde vi godt og hvad kan vi gøre bedre næste gang? Nåede vi målene, er vi tættere på visionen? Kommuniker afslutningen til de involverede og eventuelt også eksternt: Del glæder over succeserne! Skriv erfaringerne ned og gem eller giv dem videre til læring og eventuelle fremtidige events, revider drejebog, budget og risikoanalyse. Evaluering og fejring af veloverstået event.

12 22 Udvikling og markedsføring af madoplevelser 23 Mad fortæller gode historier En god madoplevelse handler også om at fortælle en god historie, der giver gæsten noget uventet, noget ud over det sædvanlige og noget mindeværdigt. Det kan være en historie om stedet, råvarerne og de ildsjæle, der står bag. Historier bringer mennesker sammen og stimulerer vores fantasi, og kan være med til at informere, rådgive og ikke mindst underholde. I konkurrencen Local Cooking skal de deltagende restauranter skrive historien bag råvarerne og præsentere både ret og historie for et dommerpanel. Ved at beskrive råvarerne i menuen som Støvlet Katrines Hus gør det, bliver gæsten overbevist om, at restauranten kender sine råvarer og deres historie og kvalitet. Historien trækker på de særlige kvaliteter ved maden og sætter spot på, hvor de stammer fra. Det er med til at sikre en skarp og original identitet, der især appellerer til gæster, der går op i gourmetmad, dyrevelfærd og økologi. Maden får en merværdi, når menuen får tildelt en kulinarisk identitet. Bondekost og griseri I forbindelse med retten Pocheret gris med sprød svær, puré af persillerod og flere slags kål fortalte restaurant Støvlet Katrines Hus denne historie om råvarerne til Local Cooking i 2013: Fortæl de gode historier bag maden til gæsten. Inspirationen til retten er hentet i den bondekost, der kendetegner egnsretter fra det midt- og vestsjællandske område. Alle ingredienserne er økologiske og kunne være hentet direkte i gamle dages husmands eller bondes egen køkkenhave samt i stalden, hvor der typisk gik en fedekalv og et par grise. Råvarerne er da også hentet på to lokale gårde, hvor den gammeldags tilgang til kød og grøntsager stadig er intakt. På Krogagergård i Fjenneslev roder grisene selv føden frem fra sidste sæsons grøntsagsmarker det giver både en veludviklet muskulatur og en fantastisk smag. Og på Kiselgården dyrkes på 45. år vidunderlige grøntsager og urter efter de strenge Demeter-regler. Her er økologi ikke en forretning det er en livsstil. Skvalderkålen er dog høstet i vores egen baghave....

13 24 Udvikling og markedsføring af madoplevelser 25 Giver Mål objekt Modtager Bliv inspireret af folkeeventyret Modstander Skurk Subjekt Hovedperson Hjælper helt Aktantmodellen: Modellen består af seks aktanter og er oprindeligt udarbejdet af A. J. Greimas og beskriver opbygningen af et folkeeventyr og andre fortællinger. Når I bygger en historie op om et produkt eller en oplevelse, kan I bruge elementer fra aktantmodellen, der en en metode, der anvendes til analyse af folkeeventyr. Vi har frit oversat aktantmodellen, så I kan bruge den til jeres fortællinger: Trin 1: Kend målgruppen/hovedpersonen Beskriv gæster og kunder på en måde, så I kan se dem for jer: Hvilke værdier har de? Hvilke ønsker og behov har de? Hvilken livsstil har de? Trin 2: Find målgruppens ønskeprodukt Hvad kan I forestille jer, at gæsterne/kunderne ønsker sig i forhold til det I kan tilbyde? Skræddersy jeres produkt til netop deres behov. Gæsterne kan have forskellige behov og forventninger, der skal indfries.

14 26 Udvikling og markedsføring af madoplevelser 27 Trin 3: Find skurken i historien I enhver god historie er der en skurk, eller i hvert fald nogen eller noget, der giver modstand. Modstand er det der forhindrer den gode historie, og I jeres tilfælde det der forhindrer gæsten i at få opfyldt sit behov. Det kan for eksempel være: Travlhed. Den moderne madkultur med færdigretter. Trætte børn. Pocheret gris med sprød svær, puré af persillerod og flere slags kål. Støvlet Katrines Hus. Lav en lige så præcis beskrivelse af skurken som den af gæsterne/målgruppen. Trin 4: Sæt ansigt på helte, hjælpere og givere i historien Beskriv helte og/eller hjælpere lige så detaljeret som I beskriver jeres gæster: Hvad eller hvem er afgørende for at gæsten kan få en fantastisk oplevelse og få opfyldt sine behov? Hvem giver gæsten det, hun har brug for? Historien om kokken og de lokale råvarer i kamp mod skurken de dårlige fastfood varer. gro grønne regionale madoplevelser

15 28 Udvikling og markedsføring af madoplevelser 29 Et eksempel på at bruge aktantmodellen til et restaurant eventyr: Hovedpersonerne familien Snekkelund har slået sig ned på den hyggelige kros terrasse. De har været i Knuthenborg Safaripark hele dagen og trænger nu til i ro og mag at sidde og nyde deres aftensmad, frem for selv at skulle købe ind og lave aftensmad i deres sommerhus. Tjeneren opfatter straks, at forældrene virker trætte, men at de prioriterer, at familien skal hygge sig omkring et godt måltid. Målgruppen her er gæster, som er optagede af det gode autentiske måltid. De er villige til at betale for kvalitet, økologi og lokale råvarer, og spørger nysgerrigt til menuen. Skurken i historien eller modstanden kan være træthed, en oplevelsesrig dag, sultne og utålmodige børn eller fastfoodkulturen. Heltene i historien kan være kroens skønne have og terrasse og de lokale, kvalitetsbevidste producenter. I dag har de blandt andet leveret sæsonens første blå kartofler til kroen og det lækreste kød fra velfærdsgrise. Tjeneren er giveren, der præsenterer spisekortet og lægger navnlig vægt på dagens menu. Hun fortæller, hvordan kroen bruger råvarerne fra de lokale producenter i området, hvilket særligt interesserer forældrene. Hun uddyber, at menuen netop i dag byder på en nyfortolkning af ribbenssteg med de blå kartofler og spæde grønne asparges, der for øvrigt næsten smager som friske ærter. Selv børnene lytter interesseret mens hun beretter hvordan kokken selv finder alle de urter, han skal bruge, i kroens egen have. Børnene får at vide, at de er velkomne til selv at gå på opdagelse i haven, hvor de kan være heldige også at finde hindbær, mens de venter på maden. Tjeneren gør forældrene opmærksomme på, at den samme menu selvfølgelig også bliver tilbudt i en børnevenlig udgave med masser af knasende sprøde flæskesvær. Familien gik senere denne aften fra kroen en god historie og en mindeværdig oplevelse rigere. Ikke alene havde alle nydt et herligt måltid i skønne omgivelser, men de havde samtidig lært lidt mere om den egn, de besøgte og ikke mindst følte de sig godt underholdt. I markedsføringen af restaurantens madoplevelser, formidles den gode historie om, at der både er god og lokal mad på menuen, ro til samvær efter en travl dag og selvplukker snacks til ventetiden. Det vil sige både børn og voksnes behov kan opfyldes. Heltene kan være de lokale ildsjæle, der leverer fantastiske råvarer til restauranterne.

16 30 Udvikling og markedsføring af madoplevelser De fem håndbøger i serien Action learning Nye kompetencer skaber innovation Bogen omhandler Action learning en praksisorienteret læringsmetode til innovationsprocesser, hvor kursister aktivt handler på hverdagens udfordringer, samtidig med at de reflekterer og danner deres egne erfaringer undervejs. GROs kurser og workshops har både handlet om at skabe nye forretninger og samarbejder for virksomheder og om at klæde offentlige institutioner på til at levere nye og sundere madoplevelser. Fælles for alle forløb er, at kursisternes kernekompetencer er blevet suppleret med nye kompetencer inden for bl.a. markedsføring, distribution og kundeoplevelser. Vi mener det er her mulighederne for at skabe innovation skal findes. Det kreative fødevarelaboratorium Gode forløb med produktinnovation Bogen opridser erfaringer med innovation i produktudvikling til producenter og andre, der har interesse i at udvikle nye og optimere eksisterende fødevareprodukter. Vi anbefaler gode processer og nemt tilgængelige teorier og giver eksempler fra praksis alt sammen med relation til arbejdet i Det Kreative Fødevarelaboratorium på Grønt Center. Vores innovationsmodel går hele vejen fra at kortlægge markedet til at beskrive det produkt, der skal sættes i produktion. Afsættet er helt nye produkter, hvor man starter fra bunden med at skabe selve opskriften men modellen kan også bruges til at udvikle afledte produkter og optimere produkter, der allerede er på markedet. Branding Fælles brandingstrategi for fødevareerhvervet i Region Sjælland Med afsæt i fremtids- og vækstmuligheder beskriver bogen de erfaringer og muligheder, der er i forhold til at finde en fælles brandingplatform for fødevareerhvervet i Region Sjælland. Brandet skal være med til at udvikle forretningen for regionale produkter og koncepter på en måde, så flere sunde, velsmagende og bæredygtige regionale fødevarer og måltider bliver tilgængelige for borgere, institutioner og virksomheder i og uden for regionen. I bogen definerer vi vores måde at bruge brandingbegrebet på, og præsenterer og tester tre forskellige scenarier for branding af regionens fødevarer og anbefaler strategien smag-oplev-opdag. Udvikling og markedsføring af madoplevelser Om at give turister det, de efterspørger Bogen redegør for erfaringer med at udvikle og markedsføre madoplevelser. Indholdet er målrettet til virksomheder, organisationer og uddannelsesinstitutioner, der arbejder med fødevarer, gastronomi og turisme. Andre med interesse i at udvikle og markedsføre fødevarerelaterede oplevelser gerne på tværs af faggrupper kan også blive inspireret. Med den regionale restaurantkonkurrence Local Cooking som case, kommer vi rundt om arbejdet med effektfuld markedsføring - fra den gode idé til nye oplevelser og videre til event management og storytelling om mad og steder. Du kan rekvirere flere gratis eksemplarer af denne bog hos den GRO-partner, der står nævnt som forfatter på bagsiden. Alle bøger i serien kan bestilles eller downloades her: Grønt Center, Maribovej 9, 4960 Holeby W greencenter.dk / E mail@greencenter.dk / T Oplevelsesbaseret innovation En guide til strategisk arbejde med kundeoplevelser Via erfaringer fra virksomhedsnære innovationsforløb giver bogen en introduktion til oplevelsesbaseret innovation og forretningsudvikling. Vi beskriver hvordan virksomheder kan nytænke deres forretning, hvis de arbejder strategisk med oplevelsesbaseret innovation. Det gælder også virksomheder, der ikke primært er oplevelsesvirksomheder. Bogen præsenterer værktøjer og metoder, som kan bruges til at udvikle og understøtte innovationsprocesser fra den spæde idé til praksis. Den viser gevinsterne ved at involvere og få støtte fra eksterne aktører, så man slipper fri af vanetænkning og får øje på nye udviklingspotentialer.

17 Omslagsfoto: SuRis vinderret Fjorden og jorden, Local Cooking Fotograf Ricky Molloy Udgiver: GRO grønne regionale madoplevelser Redaktion & grafisk design: Toft & Tingkov / Tryk: Kandrup Bogtrykkeri / Oplag: 1000 stk. Kontaktoplysninger: Østdansk Turisme, Banegårdspladsen 1, 4700 Næstved / W visiteastdenmark.dk / E info@visiteastdenmark.com / T