Æstetiske læreprocesser i samfundsfagsundervisningen om EU

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Æstetiske læreprocesser i samfundsfagsundervisningen om EU"

Transkript

1 69.558

2 Æstetiske læreprocesser i samfundsfagsundervisningen om EU Udarbejdet af: Studienummer: z Læreruddannelse, København, 2013 Z /36

3 Bachelor projekt i samfundsfag Indholdsfortegnelse 1. Indledning... side 4 2. Problemfelt... side 4 3. Problemstilling... side 5 4. Metodiske overvejelser... side 5 5. Teori... side Motivation... side Æstetisk læring... side National identitet side Demokratisk dannelse side Empiri... side Analyse af empiri... side Lærerfaglig analyse af undervisningsmaterialer... side Lærerfaglig analyse af empiriske undersøgelser... side Delkonklusion side Diskussion... side Perspektivering... side Konklusion... side Litteraturliste... side 35 Z /36

4 1. Indledning Samfundsfag rummer mange fagligt tunge emner, som eleverne ofte referer til som kedelige og svære, samfundsfagslæreren oplever ofte at eleverne har svært ved at relatere til emnerne f.eks. EU eller FN. Mange elever udtrykker at de ikke kan forstå vigtigheden i arbejdet med disse emner, og derfor mister eleverne motivationen for undervisningen. Derfor har jeg i min opgave valgt at have fokus på, hvordan man kan øge elevernes motivation for disse emner igennem lærerens metodevalg med henblik på æstetiske læreprocesser. Jeg vil undersøge om det har nogen indflydelse hvis man arbejder med emnet fra en anden vinkel, med formålet at eleverne skal kunne identificere sig til emnet. Jeg tager udgangspunkt i empiriske undersøgelser fra undervisningen om EU i en 8. Klasse, hvor jeg anvender Gintberg på kanten om EU som undervisningsmateriale, med formålet at inddrage æstetiske lærerprocesser og gøre emnet mere nærværende og nemmere at relatere til for eleverne. I den sammenhæng vil jeg arbejde med elevernes mestringsforventning i forhold til deres motivation. Hvilke muligheder har læreren for at øge elevernes motivation, og kan dette ske i sammenhæng med en demokratisk undervisning. Derudover vil jeg komme ind på, hvorfor undervisningen i EU er relevant i sammenhæng med samfundsfagets mål om, at fremme demokrati og medborgerskab hos eleverne igennem den almene dannelse. 2. Problemfelt På de danske folkeskoler er det et anerkendt faktum at eleverne synes, at emnet EU er et tungt og kedeligt emne i samfundsundervisningen. Emnet indeholder mange fakta og det politiske system i EU kan være svært at forstå. En anden problematik er, at det for mange elever er svært at forstå emnets relevans, dette er ofte et spørgsmål om identitet, identificerer vi os som danske statsborgere eller europæiske borgere? 1 Men spørgsmålet er om vi i realiteten har et valg? Emnet EU har en stor plads i fællesmål for samfundsfag: 1 Gundelach: National identitet i en globaliseringstid, side 77 tabel 5 Z /36

5 Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at: - Redegøre for hovedtræk i det danske politiske system og dets historie, for parlamentarisme og for samspillet mellem de politiske beslutningsprocesser i EU og Danmark ( ) - Reflektere over Danmarks deltagelse i det europæiske samarbejde i EU i et demokratisk perspektiv Altså der er tale om et ønske om en grundlæggende undervisning om EU fra undervisningsministeriets side. Danmark har suverænitet som stat i form af grundloven, men 70% af de gældende lovgivninger i Danmark bliver vedtaget i Bruxelles. EU er uden tvivl en betydningsfuld magt i Danmark, men hvilken magt har EU i en verden i udvikling, hvor i-lande styrter frem i BNP og international politisk indflydelse, samtidigt med at europæiske lande går konkurs? Hvordan kan vi som folkeskolelærere undervise i EU med et henblik på at gøre undervisningen interessant og relevant for eleverne. Bygge en forståelse for det politiske system i EU, dets institutioner og internationale indflydelse. Imens vi undgår at blive kedelige? Kan æstetisk læring og kommunikation gøre et tungt emne til en sanselig oplevelse og som samtidigt opleves relevant for eleven med henblik på at øge elevens faglige og sociale kompetencer? 3. Problemstilling Hvordan kan man igennem æstetiske læreprocesser styrke motivationen hos eleverne i undervisningen om EU og samtidig opnå en demokratisk dannende undervisning i samfundsfag? 4. Metodiske overvejelser I det første afsnit vil jeg uddybe mine teoretiske overvejelser i forhold til motivation, æstetiske læreprocesser og national identitet. I afsnittet om motivation vil jeg tage udgangspunkt i Skaalvik, som har en kognitiv tilgang til motivationsbegrebet, han tager Z /36

6 udgangspunkt i motivation i samspil med mestringsforventningen. Vedrørende æstetiske læreprocesser har jeg valgt at fokuserer på det sanselige objekt i forhold til Fink-Jensens model om dette, derudover inkludere jeg Ørsted Andersen, i forhold til æstetiske læreprocesser og identitetsdannelse. Jeg vil kort komme ind på den nationale identitets betydning i forhold til identitetsdannelse af Anthony D. Smith, samt statistikker vedr. den nationale stolthed og danskernes tilhørsforhold til EU. Yderligere vil jeg i teoriafsnittet lave en begrebsafklaring af begrebet demokratisk dannelse. I det efterfølgende afsnit vil jeg inddrage empiri i form af samfundsfagsundervisningen om EU, jeg vil uddybe relevante elevøvelser, undervisningsmaterialer og metoder med henblik på besvarelsen af min problemstilling, her tænker jeg særligt på elevernes motivation for emnet, samt æstetiske læreprocesser. Min empiri vil hovedsageligt bestå af selv-deltagende observationer fra undervisningen samt undervisningsmateriale dertil, derudover vil jeg inddrage elevevaluering. Herefter er mit mål at analysere empirien, med udgangspunkt i mine teoretiske overvejelser i form af en lærerfaglig analyse af undervisningsmaterialet, med udgangspunkt i Fællesmål for samfundsfag og Fink-Jensens model om det æstetiske objekt. Derudover vil jeg analysere mine empiriske observationer med min teori om motivation, æstetiske læreprocesser og national identitet i et samspil. Derefter vil jeg diskutere æstetiske læreprocesser som metode i samfundsfag i forhold til, at opnå en demokratisk dannelse i form af en øget deltagelsesmulighed igennem metodevalget. Samt diskutere den demokratiske dannelse som et værdiggrundlag i samfundsfaget, i forhold til faglige og sociale kompetencer. Derudover vil jeg konkludere hvorvidt æstetiske læreprocesser kan øge elevernes motivation i forhold til elevernes relation til emnet EU, altså i forhold til at eleverne skal kunne relatere og identificere sig med emnet. 5. Teori I dette afsnit vil jeg definerer anvendte termer fra problemstillingen, derudover vil jeg redegøre for teori med målsætning om, at besvare min problemformulering. Hvad er Z /36

7 motivation og hvordan kan man øge motivationen hos eleverne? Herefter vil jeg redegøre for æstetiske læreprocesser som løsningsmulighed og en metode. Derefter vil jeg gå i dybden med begrebet demokratisk dannelse i forhold til undervisningen i samfundsfag og i folkeskolen. 5.1 Motivation Jeg vil begrebsafklarer motivation i forhold til min problemformulering, derudover uddybe lærerfaglige fremgangsmetoder for at fremme motivationen hos eleverne. Begrebet motivation defineres som en indre impuls eller drivkraft der får os til at arbejde mod et særligt mål, altså vores eget ønske om at yde og opretholde udholdenhed, der kan være flere forskellige grunde til at vi er motiverede for at nå det bestemte mål. 2 Ifølge Einar M. Skaalvik er elevens motivation afhængig af elevens mestringsforventning, fordi eleven undgår situationer og opgaver som han/hun frygter eller forventer ikke at præsterer godt i, eller ikke at kunne opnå opgavens krav eller mål. Derfor har vi større motivation i form af mod og udeholdenhed for opgaver, som vi forventer at vi kan løse eller præsterer godt i. Følelsen af at være svag eller stærk i et fagområde er en stabil konstans, som er baseret i social sammenligning eleverne i mellem i form af erfaringer fra lignende læringssituationer førhen. F.eks. en elev som gentagende gange ikke har kunne løse en matematik opgave eller svare på et spørgsmål, vil erfarer at han/hun er svag i faget matematik, og derfor have mindre forventninger til sine egne mål og præstationer i faget og dermed mindske drivkraften for at yde og sin udholdenhed. Mestringsforventningen kan ændres ud fra, hvilken opgave eller hvilket fag der er tale om for den enkelte elev. Ifølge Skaalvik kan læreren påvirke elevens mestringsforventning ved, at eleven erfarer, at kunne beherske opgaverne, altså succesoplevelser. Læreren kan tilpasse opgaverne for at eleven præsterer bedre ved f.eks. ændre tempo i undervisningen, længere tidsfrist, pædagogiske hjælpemidler eller metoder eller hvordan opgaven formuleres. Dette giver altså læreren en række 2 Kristensen og Fibæk Laursen: Gyldendals pædagogik håndbog, side 264 Z /36

8 værktøjer til at tilrette undervisningen efter, at øge elevens faglige selvtillid og mestringsforventning. 5.2 Æstetiske læreprocesser I dette afsnit vil jeg tage udgangspunkt i æstetiske læreprocesser, som elevens møde med det sanselige. Derudover vil jeg berører, hvorfor de æstetiske læreprocesser er relevante at anvende i undervisningen i folkeskolen med henblik på elevens personlige udvikling og demokratiske dannelse. Derudover vil jeg gå i dybden med det sanselige objekt, med udgangspunkt i Fink-Jensens model det æstetiske objekts læringstilbud. I det nutidige og fremtidige danske samfund skal vi leve af at være et videns samfund, der tænker innovativt og kreativt, vi er ikke i stand til at lave arbejdspladser inden for de klassiske arbejderklasse områder f.eks. fabriksarbejde mm. Derimod er vi gode til at lave godt design og være innovative. Men hvordan kan vi inkluderer dette i folkeskolen? Ifølge Ørsted Andersen, som tager udgangspunkt i sociolog Thomas Ziehes teorier, er der i det senmoderne samfund sket en kulturel frisættelse, med dette menes at man tidligere automatisk og naturligt overførte kulturelle værdier fra generation til generation, og dermed var kulturelt og socialt fastlåste. Identitet blev givet videre i form af fødeegn eller nationalitet, køn, familiens erhverv, social status, tro og religion og politisk orientering. I dag er vi mere uafhængige og individualistiske i vores identitetsdannelse, f.eks. vi er mere politisk ustabile - et folketingsmedlem kan sagtens skifte parti hvis de ændrer mening, før i tiden var man social demokrat hvis man var arbejder, og ens politiske identitet hang sammen med profession eller ens sociale status. Vores identitetsdannelse er altså livslang og ændrer sig løbende. Dette er meget vanskeligt og problematisk for individet, og i værste fald omtales problematikken af psykologer som personlighedsnedsmeltning. Ørsted Andersen argumenterer for at æstetiske læreprocesser har en positiv indvirke på identitetsdannelse. Fink-Jensen og Nielsen definerer æstetiske læreprocesser som mødet med det sanselige Z /36

9 objekt, som f.eks. kan være lyde og musik, redskaber og instrumenter eller bevægelse og samspil. De har udarbejdet en model som illustrer det æstetiske objekt med udgangspunkt i det sanselige, det repræsentative og den udtrykte verden. Altså der både tages hensyn til at objektet skal være en sanselige oplevelse, skabe associationer til elevens verden og være fagligt relevant for undervisningen. Denne model kan anvendes af folkeskolelæreren til udvælgelse af undervisningsmateriale, som skaber den sanselige oplevelse hos eleven. Modellen tager både højde for de sanselige og æstetiske værdier og kvaliteter i objektet, elevens association igennem objektet, men modellen tager også hensyn til at objektet skal have en faglig relevans. 3 Eleven er i denne figur det sanselige nærværende subjekt, som sanser aktivt og forholder sig til følelser, fornemmelser og tankeforestillinger som objektet skaber. For at den sanselige og æstetiske læring skal være en succes skal eleven være åben, nysgerrig og interesseret. Altså eleven skal turde lade sig påvirke af objektet i forhold til erfaringer og erindringer for at skabe en æstetisk oplevelse. De sanselige aspekter kan også kaldes de sanselige kvaliteter som er knyttet til objektets fremtræden, form eller udtrykte 3 Christensen: Æstetiske læreprocesser i Kristendomskundskab, side 3 Z /36

10 betydninger. Det kan f.eks. være musikken i en kortfilm eller farverne i et billede, som har en særlig betydning i filmens/billedets budskab. Med det repræsenterede objekt menes der at objektet skal inkluderer associationer som eleven kan relatere til igennem erindringer, oplevelser eller minder. Derudover skal der være et fagligt perspektiv som er stort og mangfoldigt, for at eleven skaber mange refleksioner og personlige oplevelser. Læreren skal være fokuseret på æstetiske læreprocesser både som metode, men også som et socialt og fagligt mål for undervisningen, derudover understreger Fink-Jensen at erfaring fra undervisningen i æstetiske lærerprocesser er vigtigt for lærerens kundskaber når læreren skal føre elevens sanseoplevelse til læring Nationalidentitet Hos de fleste er nationen en central del af deres selvopfattelse, nationalidentitet er for det meste selvindlysende for den enkelte og udelukker ikke individet fra andre identitetsformer såsom regional identitet. Nationalidentitet kan både referer til mennesker som er knyttet til den stat de lever i, men også til mennesker som er indvandrer og har en nationalfølelse for deres hjemland, f.eks. den tyske minoritet i Danmark. Nationen giver en fællesskabsfølelse som giver et kulturelt sammenhold, nationalidentitet er ikke givet men bliver skabt og kan omdannes. Blandt de nordiske EU-lande er der en stor majoritet der svarer, at de kun vil se sig selv som tilhørende deres egen nation og som ikke relaterer sig til en europæiske identitet. 4 Dette begrunder Gundelach med at de nordiske lande er meget tætte både kulturelt og politisk, samt den stærke nationale stolthed i Danmark. Derudover vurdere Gundelach at den nationale identitet er i øgning men også i en konstant forandringsproces som udvikler sig i takt med samfundet. Ifølge Anthony D. Smith er den yderligere interesse og popularitet for national identitet ny og begrunder interessen for national identitet for en generelt større interesse for identitet og identitetsdannelse i takt med det individualistiske samfund, som får mange til at føle sig fremmedgjorde i det senmorderne og fragmenterede samfund. Smith 4 Gundelach: National identitet i en globaliseringstid, side 73 Z /36

11 argumentere for at det senmoderne menneske har sammensatte identiteter, altså mangfoldige identiteter baseret på kollektive værdier såsom familie, køn eller politisk orientering. Derudover bevæger vi os let fra den ene identitet til den anden, da identiteterne er symbolske og valgfri. 5.4 Demokratisk dannelse Sammenhængskraften i samfundet har bekymret mange, både i forhold til politiske, kulturelle og religiøse problematikker. Man ser det som en nødvendighed at borgerne har et fællesskab, en kollektiv identitet, der holder os sammen og at vi alle yder til samfundet. I denne sammenhæng er medborgerskab og demokratisk dannelse blevet svaret på hvordan dette skal lykkes. 5 Det er skolens opgave at give eleverne demokratiske kompetencer såsom, demokratisk deltagelse og demokratisk engagement ifølge Hans Dorf. Dog er det ikke lige til, alle elever kommer med forskellige demokratiske forudsætninger, baserede på f.eks. problem sensitivitet, konflikttolerance eller selvværd. Derudover har sociale skillelinjer en stor betydning. F.eks. køn, religion, social baggrund, klasse eller udsathed. De forskellige erfaringsmuligheder, stiller ikke alle lige. Det resultere i manglen på et fællesgrundlag, og derfor må undervisningen, være rette efter at nå alle, dette kunne f.eks. være igennem undervisningsdifferentiering, dog tydeliggøre Dorf at det er vigtigt at undervisningsdifferentieringen ikke må individualisere, i og med at det vil skade den sociale solidaritet. Dorf argumentere for at dette er en problematik på baggrund af undersøgelser som viser at danske folkeskoleelever har et svagt demokratibegreb, og dermed er det nødvendigt at skolen påtager sig opgaven at både undervise demokratisk og i demokrati. Med det menes at undervisningen skal være præget af elevernes deltagelse og medbestemmelse, dog gør han det klart at det på ingen måde betyder at undervisningen er en afstemningssag, men derimod en undervisning som stadig er ledet af lærerens faglighed. Bo Jacobsen argumentere for at den demokratiske dannelse i folkeskolen er en nødvendighed for det demokratiske samfunds funktion og udvikling, i og med at hver ny 5 Christensen: Kristendomskundskab, livsoplysning og medborgerskab, side 179 Z /36

12 generation skal tilegne sig demokratiet, til dels overtage demokratiet men også videreudvikle demokratiet. I den sammenhæng mener Jacobsen at demokrati er noget man erfarer sig til. Eleverne skal altså i folkeskolen opnå demokratiske færdigheder, dette sker i gennem fremførelsen af synspunkter og meninger, men også igennem beslutninger og stillingstagen. Dette danner ramme for, hvad Jacobsen kalder det demokratiske færdighedspensum. Eleverne skal opleve medindflydelse igennem de muligheder for erfaringsdannelse med ytringsfrihed, argumentation, diskussion, afstemning mm. Ifølge Undervisningsministeriet er demokratisk dannelse i folkeskolen, at eleverne opnår en fortrolighed med den demokratisk politiske kultur og dermed kompetencer, samt erfaringer som gør dem i stand til at deltage aktivt og respektere demokratiet, samt er det et mål at eleverne opnår Empiri Jeg vil i mit undervisningsforløb anvende æstetiske virkemidler som fundament til at understøtte den æstetiske kommunikation i form af film, billeder og lyd. Derudover vil undervisningen være bygget op om en dialog mellem lærer og elev. Indsamling af empiri vil være i form af observationer af undervisningen af deltagende og ikke-deltagende, samt interviews af eleverne og undervisere. Jeg underviste en ottende klasse i samfundsfag i fire uger om EU, jeg havde fået stillet fire ugentlige timer til rådighed. Emnet var EU og målene lød, eleverne skal i undervisningen: - Opnå en grundlæggende viden om EU s opbygning og lovgivningsproces - Kunne forholde sig kritiske til EU og EU relaterede problemstillinger 6 Undervisningsministeriet: Fællesmål for samfundsfag Z /36

13 På første dag introducerede jeg eleverne for emnet, vi snakkede om deres forventninger og mine egne, om der var noget de gerne ville arbejde med? Derefter så vi en youtubevideo Europas brændende platforme, 7 hvis formål var at introducerer eleverne til emnet EU, give et kort overblik over nogle af de problemstillinger som EU arbejder med, og i denne sammenhæng vise relevansen af EU for eleverne. Derefter arbejdede eleverne selvstændigt med EU's institutioner. Vi oplevede at eleverne hurtigt mistede motivationen, og overvejede derfor hvad vi kunne gøre for at eleverne bibeholdte deres motivation. På klassen så vi tv-programmet Gintberg på kanten i EU, med formålet at repetere emnet. Programmet er humoristisk og henvender sig til den almindelige dansker og det giver konkrete eksempler på EU's arbejde i verden, vi besøger Connie Hedegaard i Kommissionen og Emilie Turunen i Europa-parlamentet. Derudover besøger man den lokale danske købmand i Bruxelles og tolkene i Europa-parlamentet. Efter at have set programmet snakkede vi om de anvendte faglige begreber i programmet. Derudover fik eleverne til opgave at skulle skrive et diskuterende essay om hvorfor EU fik en nobelpris. Deltagende observationer fra undervisningen Jeg introducere tv-programmet og spørger om der er nogle der så det i tv eller om de har set nogle af de andre afsnit, flere elever melder sig på banen, nogle har set den om Christiania osv. Flere siger de synes at programmet er sjovt. Jeg beder eleverne om at noterer alle svære ord og personer som de ikke kender ned, så klassen kan snakke om det bagefter. Under tv-programmet er der ro og største delen af eleverne følger med, få sidder fremme med deres mobiltelefoner, nogle tager noter, andre sidder på Facebook. Jeg advarer med at mobilerne bliver lagt på lærerens skrivebord, hvis de bliver taget i at være på Facebook. Efter at have set tv-programmet spørger jeg eleverne hvad de synes om tv-programmet, et par elever siger det var sjovt og en ny vinkel på EU, jeg spørger om det var nogle ting som de synes var svære at forstå? En elev spørger hvad en mastodont er, jeg spørger om der er 7 Europas brændende platform: Z /36

14 nogle fra klassen der har hørt ordet før eller ved hvad det betyder, et par stykker nikker men de ved heller ikke hvad det betyder. Jeg forklarer at i denne sammenhæng referer man til noget stort og dominerende, f.eks. et stort firma ligesom Mærsk det er også en mastodont, man kan sige det er en stor maskine altså EU er en stor dominerende maskine. Derefter bliver der spurt om hvad propaganda er, en anden elev forklarer og jeg beder en tredje elev om at give et eksempel. Jeg spørger eleverne om de havde hørt om nogle af de politikere som figurerede på programmet før, en masse elever kommer på banen, Connie Hedegaard! Jeg siger okay, men hvem er hun? En elev forklarer klima kommissær, men hvad vil det så sige? En elev svarer at det er en som sidder i Kommissionen, og hvad laver de så? Spørger jeg, eleverne siger ikke noget, jeg siger; kan i huske at Gintberg kaldte Connie Hedegaard for Danmarks mest magtfulde kvinde, hvordan kan det være? En elev svarer det er vel fordi de vedtager love og sådan noget Jeg svarer; ja men det gør Folketinget jo også, hvornår gør de det i EU? En elev svarer, det kan for eksempel være hvis en olietanker synker uden for Jyllands kyst og olien spreder sig til både Tyskland og Danmark og ingen vil tage ansvar, jeg siger; ja, altså i tilfælde af kriser, ligesom i dilemmaspillet hvor Rusland lukkede for varmen, der var det også Kommissionen der mødtes og skulle tage en hurtig beslutning. Timen slutter og eleverne begynder at pakke sammen. Efterfølgende skulle eleverne aflevere diskuterende essays om EU's modtagelse af en nobelpris, opgaven lød at de selvstændigt skulle finde og læse avisartikler om emnet og derefter skrive et diskuterende essay på en halv til en hel side. Eleverne anvendte citater fra avisartikler om problemstillingen og udtrykte egen mening. F.eks. Men Europa er jo ikke uden problemer. Vi har finanskrise ligesom alle andre, så spiller EU virkelig så stor en rolle? Ville det se mørkere ud for Europa, hvis vi ikke havde EU? 8 Efter forløbet var afsluttet på klassen evaluerede vi det, her var det vigtigt for mig at jeg både fik et klart indtryk af hvad eleverne havde opnået af redegørende viden, men også hvorvidt eleverne var i stand til at deltage i en reflekterende diskussion om emnet. 8 Uddrag af diskuterende essay Z /36

15 Derfor bestod evalueringen af to dele, en række konkrete spørgsmål som skulle besvares skriftligt og et evalueringsark med spørgsmål om elevernes oplevelse af undervisningen. Derudover evaluerede vi mundtligt på klassen med udgangspunkt i spørgsmålene hvad var godt? Og hvad kunne være bedre? Med henblik på undervisningsmateriale og metoder. Vi evaluerede elevernes redegørende viden om EU i en skriftlig opgave hvor de skulle besvare redegørende spørgsmål om EU, eleverne var tilladt at kigge i deres noter fra undervisningen. Spørgsmålene tog udgangspunkt i undervisningen, f.eks. hvor mange medlemslande er der i EU? Tabel 1 Ikke bestået Antal elever procent 20% 10% 20% 20% 25% 5% Størstedelen af eleverne lå jævnt fordelt på karaktererne 4,7 og 10, altså et positivt resultat. Hvad der er mere bekymrende er at der er 4 elever som ikke består, hvad kunne man have gjort bedre for at få disse elever med? Jeg synes det var vigtigt at klargøre målet for eleverne og derfor lavede jeg et evalueringsark som eleverne fik udleveret inden undervisningsforløbets start, her skulle de vurdere på en skala fra 1-5 hvor godt de kunne lide samfundsfag, hvor meget de vidste om EU og skrive, hvis de havde nogle ønsker til undervisningsforløbet. Efter undervisningsforløbet fik de sedlerne tilbage, nu skulle de udfylde dem igen, vurdere om hvor de nu befandt sig på skalaen. Tabel 2. Hvor stort kendskab har Deltog ikke i undersøgelse Mindre viden end tidligere Samme viden som tidligere Mere viden end tidligere Meget mere viden end tidligere du til EU Antal elever Procent 25% % 30% Z /36

16 Desværre er der hele 25% af eleverne der ikke har svaret på enten før eller efter pga. fravær, og derfor ikke kan bruges i denne statistik. Men af dem som har svaret er der en tydelig tendens til at eleverne følte at de have fået et større kendskab til EU. 7.0 Analyse af empiri I min analyse vil jeg tage udgangspunkt i to forskellige teorier, jeg vil analysere det anvendte undervisningsmateriale, med udgangspunkt i Fink-Jensens og Nielsens model om udvælgelse af det æstetiske objekt, derudover vil jeg analysere undervisningsmaterialet fra et samfundsfagsdidaktisk synspunkt underbygget af fællesmål for samfundsfag Derudover vil jeg analysere de empiriske undersøgelser, altså observationer og evaluering. 7.1 Lærerfaglig analyse af undervisningsmateriale Jeg tager udgangspunkt i tv-programmet Gintberg på kanten om EU. Jeg vil arbejde med materialet, med udgangspunkt i samfundsfaglige og didaktiske overvejelser baseret på Fællesmål for samfundsfag, og med udgangspunkt i æstetiske læreprocesser med henblik på Fink-Nielsen og Jensens model om det sanselige objekt. 9 Programmet starter med en hurtig introduktion til emnet EU, vi ser forskellige tv-værter fra nyhederne, omtale EU i en negativ tone og sammenhæng f.eks.: ualmindeligt langsomt og tungt bureaukrati 10. Nyhederne er et program som de fleste ottende klasses elever er bekendte med og derfor kan associere til, derudover kan eleverne relatere til følelsen af, at emnet EU er tungt og langsomt, og der bliver dermed anerkendt. Herefter sætter Gintberg spørgsmål ved, om man kan finde noget der er sjovt i Bruxelles. Gintberg fortæller at det koster Danmark 7 mia. at være med i klubben efterfulgt af en 9 Se side 9 10 Gintberg på kanten i EU 00:30/28:21 Z /36

17 sammenlignende forklaring af EU: ( ) en fælleskasse hvor det handler om at bidrage og så rage lidt mere til sig, det er jo det mest omstændelige pokerspil ( ) 11 Eleverne er i stand til at relatere til den let forståelige sammenligning, et pokerspil som de fleste elever vil betragte som noget der er sjovt, og dermed gør emnet lidt sjovere og mere spændende. Dermed vækker programmet elevernes interesse for emnet ved at gøre det muligt for eleverne, at relatere til i forhold til deres egen hverdag og fritid. Herefter besøger Gintberg Connie Hedegaard i Kommissionen, hun fortæller lidt om kommissionens arbejde, Gintberg spørger Connie Hedegaard om hun er Danmarks mest magtfulde kvinde, hun svarer at magt jo er svær at definere. Der bliver der lagt op til en diskussion om hvad er magt, og det er oplagt at man følgende i undervisningen diskutere begrebet eller at eleverne selvstændigt undersøger magt begrebet i forhold til EU. I og med at programmet stiller spørgsmålet men ikke svarer. Connie Hedegaard forklarer kort lovgivningsprocessen i EU. Senere besøger vi Emilie Turunen i Europa parlamentet, som tager os med til udvalgsmøde og fortæller Gintberg om Europa Parlamentet og dets funktion. Da forklaringen af lovgivningsprocessen er meget kort i programmet, kunne man repetere det i klassen efter at have set programmet, men at programmet visualisere processen i form af at besøge de forskellige, kan gøre det nemmere at forstå og mere håndgribeligt for eleverne. I programmet tager Gintberg på opdagelse i Bruxelles for at finde noget sjovt om EU, men til dels også blive klogere på EU, der er altså en tydelige sammenhæng mellem leg og læring i programmet. Som elever og lærer kan lade sig inspirerer af, der ligger op til at eksperimentere i undervisningen. Dermed ligger programmet op til at anvende arbejdsformer såsom selvstændigt informationstilegnelse eller ude-skole. Derudover imødekomme bestemte læringsformer såsom æstetiske læreprocesser, i og med at programmet indeholde sanselige kvaliteter såsom billeder og musik. I den sammenhæng kan man betragte programmet som en oplevelse for eleverne, i den forstand at de fik sat billeder på mange af e ting som vi havde arbejdet med i den forløbne uge. Programmet er hovedsageligt baseret på personhistorier i EU, men giver et historisk perspektiv, i og med at der bliver nævnt flere nyere konflikter såsom den økonomiske 11 Gintberg på Kanten i EU 02:50/28:21 Z /36

18 krise, men der bliver også fortalt om grundlaget for EU, et fredeligt Europa uden krig. Altså det historiske perspektiv er meget begrænset og udelukkende et overblik. Sprogbruget i programmet henvender sig til den almindelige dansker, og er let forståeligt. Dog bliver der anvendt nogle EU faglige begreber såsom: direktiver, klimakommissær, kommissionen, EU parlamentet, ministerrådet, lobbyist. Der bliver nævnt forholdsvist mange begreber eller politiske personer i programmet, men de bliver heller ikke forklaret eller uddybet i løbet af serien. Derfor kan det være svært at forstå sammenhængen hvis eleverne ikke har en baggrundsviden om EU og dansk politik. Dermed perspektivere programmet til samfundsfaglig teori, som man kan arbejde yderligere med i undervisningen, både i forhold til EU's lovgivningsproces eller den politiske beslutningsproces i Danmark, derudover ville det være oplagt at sammenligne disse og arbejde videre med EU's politiske indflydelse i Danmark i forhold til den tidligere diskussion om magt. Fællesmål for samfundsfag berør i et stort omfang emnet EU, eleverne skal være i stand til at redegøre for det danske politiske system, historie og parlamentarisme, samt samspillet mellem beslutningsprocesserne i Danmark og EU. Derudover skal eleverne være i stand til at reflektere over Danmarks medlemskab i EU i et demokratisk perspektiv. Gintberg på kanten om EU fyldestgøre ingen af disse mål alene, men programmet berører områderne. Beslutningsprocessen i EU bliver berørt i sammenhæng med Gintbergs besøg hos Connie Hedegaard som forklarer EU's lovgivningsproces, derudover berører programmet historien om EU, det EU som blev dannet for at skabe et fredeligt samarbejdet i Europa. Dette kan betragtes som den hovedsagelige grund til at Danmark er medlem af EU, en støtte til et fredeligt Europa. Dog er programmet ikke dybdegående i emnerne, dermed må elever og lærer bearbejde programmet efterfølgende for at nå målene fra samfundsfag. Udover at tage udgangspunkt i Fællesmål nedskrev jeg i sammenhæng med forberedelsen af undervisningen mine mål for undervisningen og elevernes læring, de lød: Eleverne skal i undervisningen: Opnå en grundlæggende viden om EU s opbygning og lovgivningsproces ( ) Kunne forholde sig kritiske til EU og EU relaterede problemstillinger. 12 Gintberg på kanten om EU giver en grundlæggende viden om både EU's opbygning 12 Se side 12 Z /36

19 og lovgivningsproces, særligt i sammenhæng med yderligere øvelser og bearbejdelse af undervisningsmaterialet. Selvom programmet nævner og gør grin med flere problemstillinger i forbindelse med EU såsom den økonomiske krise og EU's modtagelse af nobelprisen, så forholder den sig ikke kritisk fra en samfundsfaglig synsvinkel. Derfor er det igen op til læreren at bearbejde undervisningsmateriale i fællesskab med eleverne. Gintberg på kanten om EU giver på ingen måde læreren et undervisningsmateriale som klarer det hele selv, programmet ligger op til diskussion og yderligere tilegnelse af viden fra supplerende undervisningsmateriale eller selvstændig informations søgen. Til gengæld er programmet underholdende og giver et grundlæggende indblik i EU's opbygning og beslutningsprocesser samt aktuelle problemstillinger. Derudover er programmet oplagt til eleven som synes EU er kedeligt og tungt, programmet er nemt at relatere til og anvender et let forståeligt sprog, der gør at alle kan være med uanset om man ved meget eller lidt om politik og EU i forvejen. Fink-Jensens model om det æstetiske objekt tager højde for de sanselige kvaliteter, det repræsentative og den udtrykte verden. Derfor er modellen oplagt at anvende på undervisningsmateriale eller undervisningssituationer i sammenhæng med æstetiske læreprocesser. Gintberg på kanten om EU indeholder mange sanselige kvaliteter i form af comedy og levende billeder i samspil med musik, som visualiserer fakta og viden. Derudover bliver musikken anvendt som en sanselig kvalitet til at få budskabet frem, f.eks. i sammenhæng med et klip, som viser den norske nobel komite tildele EU nobelprisen, bliver den europæiske national hymne spillet i baggrunden, samtidigt med at Gintberg fortæller om EU's historiske grundlag, som pludseligt bliver afbrudt med lyden af ridser i pladen. Vi kan tolke at musikken symbolisere EU's storhed og magt, og ridsen den økonomiske krise. Dermed er musikken en sanselig kvalitet som bidrager til elevernes oplevelse af objektet. Programmet relatere til den almindelige dansker, og hermed også eleverne i ottende klasse, igennem et medie som de kender fra fritiden, underholdningsprogrammer og Z /36

20 comedy. Dermed møder Gintberg eleverne hvor de er, med det mener jeg at comedy er en genre som eleverne kender og er trykke med fra erfaringer og minder, og dermed kan eleverne associere til programmet. Erfarings og oplevelsesgrundlaget er dermed med til at eleverne kan opnå en æstetisk læring fra Gintberg på kanten, fordi de følelsesmæssigt knytter oplevelsen til tidligere erindringer eller minder. Udover formen af programmet, indeholder programmet også andre associationer f.eks. Berlaymont bygningen i Bruxelles, Berlaymont er det ikke det der er i kringle? 13 spørger Gintberg, og publikum griner. Gintberg gør grin med sin egen viden eller manglen på samme, ved at sammenligne Berlaymont med noget vi alle kender fra hverdagen, kringle og remonce. Elever som måske ikke har den store baggrundsviden om EU kan relatere til den følelse som Gintberg udtrykker. Endnu et eksempel på associationer, Gintberg definere EU som er en stor fællespulje hvor vi smider syv milliarder i årligt, hvorefter Gintberg kalder EU for det mest omstændelige pokerspil 14. Eleverne kan relatere til emnet igennem deres egne erindringer og oplevelser, såsom at far spiller poker eller fjernsynsprogrammer om poker, et spil hvor man kan vinde eller tabe store mængder penge. Netop denne forklaring kan for nogle elever give langt bedre mening, end en definition af EU som et politisk og økonomisk samarbejde, i og med at definitionen associere til noget om eleverne kender i forvejen fra egne oplevelser og erindringer. Derudover bliver der i programmet anvendt musik som skaber en association til elevernes fritid, f.eks. bliver der spillet Lady Gaga i programmet, en sang som eleverne er bekendte med fra deres fritid, men nu hører i en ny sammenhæng. Den udtrykte verden repræsentere det faglige perspektiv, ifølge Fink-Jensen skal det være mangfoldigt og stort i form af mange associationer. Programmet Gintberg på kanten, har et stort og mangfoldigt fagligt perspektiv i form af de mange associationer som tidligere nævnt, derudover berører programmet nutidige konflikter vedr. EU f.eks. gældskrisen og EU's modtagelse af nobelprisen, der ligger op til yderligere refleksion. Programmet giver derudover også et historisk overblik samt et redegørende overblik over lovgivningsprocessen i EU, f.eks. at Gintberg besøger både EU Kommissionen og 13 Gintberg på kanten i EU 03:40/28:21 14 Gintberg på kanten i EU 02:50/28:21 Z /36

Samfundsfag, niveau G

Samfundsfag, niveau G avu-bekendtgørelsen, august 2009 Samfundsfag G + D Samfundsfag, niveau G 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Samfundsfag handler om danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk

Læs mere

Professionsprojekt 3. årgang Demokrati i skolen

Professionsprojekt 3. årgang Demokrati i skolen Professionsprojekt 3. årgang Demokrati i skolen Underviser: Annette Jäpelt Fag: Natur og teknik Afleveret den 27/2 2012 af Heidi Storm, studienr 21109146 0 Indhold Demokrati i folkeskolen... 2 Problemformulering...

Læs mere

Projektarbejde vejledningspapir

Projektarbejde vejledningspapir Den pædagogiske Assistentuddannelse 1 Projektarbejde vejledningspapir Indhold: Formål med projektet 2 Problemstilling 3 Hvad er et problem? 3 Indhold i problemstilling 4 Samarbejdsaftale 6 Videns indsamling

Læs mere

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati Formål for faget samfundsfag Samfundsfag Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne opnår viden om samfundet og dets historiske forandringer. Undervisningen skal forberede eleverne til aktiv

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

På kant med EU. Fred, forsoning og terror - lærervejledning

På kant med EU. Fred, forsoning og terror - lærervejledning På kant med EU Fred, forsoning og terror - lærervejledning Forløbet Forløbet På kant med EU er delt op i 6 mindre delemner. Delemnerne har det samme overordnede mål; at udvikle elevernes kompetencer i

Læs mere

Årsplan for samfundsfag i 7.-8.klasse

Årsplan for samfundsfag i 7.-8.klasse Årsplan for samfundsfag i 7.-8.klasse Undervisningen i geografi på Ringsted Lilleskole tager udgangspunkt i Fælles Mål. Sigtet for 7./8. klasse er at blive i stand til at opfylde trinmålene efter 9. klasse.

Læs mere

Landet should I stay or should I go? Undervisningsmateriale

Landet should I stay or should I go? Undervisningsmateriale Landet should I stay or should I go? Undervisningsmateriale Unik fusion af teaterforestilling, udstilling og læring. Landet handler om at være ung på landet. Om ønskedrømme og forhindringer - om identitet

Læs mere

ÅRSPLAN FOR SAMFUNDSFAG I 8. KLASSE - 2013/2014 -KENNETH HOLM

ÅRSPLAN FOR SAMFUNDSFAG I 8. KLASSE - 2013/2014 -KENNETH HOLM Uge 33 12-16 Hvad er samfundsfag? Dette forløb er et introduktionsforløb til samfundsfag. Eleverne skal stifte bekendtskab med, hvad samfundsfags indhold og metoder er. I samfundsfag skal eleverne blandt

Læs mere

playmaker program Samfundsniveauet Det sociale niveau Det individuelle niveau Identitet Nysgerrighed og refleksion Konflikthåndtering Demokrati

playmaker program Samfundsniveauet Det sociale niveau Det individuelle niveau Identitet Nysgerrighed og refleksion Konflikthåndtering Demokrati Empowerment Niveauer Empowerment Idræt er vigtig i unges udvikling, fordi det styrker fysisk og mental sundhed samtidig med, at det skaber vigtige, sociale relationer. Idræt er en mulighed for leg, deltagelse

Læs mere

Årsplan for fag: Samfundsfag 8.a årgang 2015/2016

Årsplan for fag: Samfundsfag 8.a årgang 2015/2016 Årsplan for fag: Samfundsfag 8.a årgang 2015/2016 Antal lektioner kompetencemål Færdigheds og vidensområder Hvad er samfundsfag? Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati give eksempler på brug

Læs mere

Generelt udtrykker Foreningen af lærere i samfundsfag ved lærerseminarierne tilfredshed med udkastet til Fælles Mål 2 i samfundsfag.

Generelt udtrykker Foreningen af lærere i samfundsfag ved lærerseminarierne tilfredshed med udkastet til Fælles Mål 2 i samfundsfag. Uddannelsesudvalget (2. samling) UDU alm. del - Bilag 219 Offentligt Århus, den 16/4 2008 Att.: Undervisningsminister Bertel Haarder Folketingets Uddannelsesudvalg Generelt udtrykker Foreningen af lærere

Læs mere

ÅRSPLAN SAMFUNDSFAG 9. B 2012/13

ÅRSPLAN SAMFUNDSFAG 9. B 2012/13 ÅRSPLAN SAMFUNDSFAG 9. 2012/13 Emne Periode Mål Relation til fælles mål Folketinget august Eleverne kender til magtens tredeling, partier partiprrammer. Velfærdssamfundet - demokratiet i funktion august

Læs mere

Samfundsfag B htx, juni 2010

Samfundsfag B htx, juni 2010 Bilag 23 Samfundsfag B htx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Samfundsfag beskæftiger sig med danske og internationale samfundsforhold og samspillet mellem teknologisk udvikling og samfundsudvikling.

Læs mere

Læseplan for børnehaveklasserne

Læseplan for børnehaveklasserne Læseplan for børnehaveklasserne Børnehaveklassernes overordnede mål Undervisningen i børnehaveklassen er med til at lægge fundamentet for skolens arbejde med elevernes alsidige personlige udvikling ved

Læs mere

FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS

FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS Fagformål Eleverne skal i faget samfundsfag opnå viden og færdigheder, så de kan tage reflekteret stilling til samfundet og dets udvikling. Eleverne

Læs mere

Årsplan i samfundsfag for 9. klasse

Årsplan i samfundsfag for 9. klasse Årsplan i samfundsfag for 9. klasse Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne udvikler en lyst og en evne til at forstå hverdagslivet i et samfundsmæssigt perspektiv og aktiv medleven i

Læs mere

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at Årsplan for 9. Lundbye Samfundsfag Tid og fagligt område Aktivitet Læringsmål Uge 32-42: Uge 43-50 Uge 1-6 Uge 8-12 Uge 13-23 Vi gennemgår og arbejder med kapitlerne: Ind i samfundsfaget Fremtider Folketinget

Læs mere

Modul evaluering 8.1 Hold B08 (feb. 2010) Ansvarlig for evaluering: Birgit Hedegaard / Annette Rungstrøm Bearbejdning af data og udfærdigelse af

Modul evaluering 8.1 Hold B08 (feb. 2010) Ansvarlig for evaluering: Birgit Hedegaard / Annette Rungstrøm Bearbejdning af data og udfærdigelse af 2010 Modul evaluering 8.1 Hold B08 (feb. 2010) Ansvarlig for evaluering: Birgit Hedegaard / Annette Rungstrøm Bearbejdning af data og udfærdigelse af rapport: Annette Rungstrøm Indholdsfortegnelse Spørgsmål

Læs mere

Formål for faget engelsk

Formål for faget engelsk Tilsynsførende Tilsyn ved Lise Kranz i juni 2009 og marts 2010. På mine besøg har jeg se følgende fag: Matematik i indskoling og på mellemtrin, engelsk på mellemtrin samt idræt fælles for hele skolen.

Læs mere

MIZZ UNDERSTOOD. Niels Simon August Nicolaj. Side 1 af 6

MIZZ UNDERSTOOD. Niels Simon August Nicolaj. Side 1 af 6 MIZZ UNDERSTOOD DANS MOD MOBNING Niels Simon August Nicolaj WORKSHOP BESKRIVELSE Side 1 af 6 Indhold HVORFOR FÅ BESØG AF MIZZ UNDERSTOOD DRENGENE?... 3 BYGGER PÅ EGNE ERFARINGER... 3 VORES SYN PÅ MOBNING...

Læs mere

Eleverne arbejder med centrale begreber/problemstillinger inden for temaet medier.

Eleverne arbejder med centrale begreber/problemstillinger inden for temaet medier. 41-48 At eleverne: få en indsigt i hovedtrækkene af grundlovens bestemmelser om styreformen i Danmark, herunder magtens tredeling. får viden om hvilke mekanismer, der medvirker til dannelsen af de forskellige

Læs mere

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion HEJ I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion M Hvem er vi og hvad er vores erfaring? Majken Mac Christiane Spangsberg Spørgsmål KRITISK? METODE? REFLEKSION? M KRITISK METODISK REFLEKSION

Læs mere

Årsplan i samfundsfag for 8. klasse

Årsplan i samfundsfag for 8. klasse Periode Fokuspunkt Mål Handleplan Evaluering/Opfølgning Uge 33-36 Individ Fællesskab. - beskrive, hvordan det enkelte menneske indgår i forskellige grupper og fællesskaber. - give eksempler på, hvordan

Læs mere

Velfærdssamfundet under afvikling?

Velfærdssamfundet under afvikling? Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2014 Institution VUC Skive-Viborg Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hfe Samfundsfag C Line Lee Horster vdh7sac Oversigt

Læs mere

Samfundsfag B stx, juni 2010

Samfundsfag B stx, juni 2010 Samfundsfag B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om og forståelse

Læs mere

Årsplan Samfundsfag 9

Årsplan Samfundsfag 9 Årsplan Samfundsfag 9 Årsplan Samfundsfag 9 Årsplanen for samfundsfag angiver de overordnede emner, som klassen skal arbejde med i løbet af 9. klasse. KOMPETENCEOMRÅDER FOR SAMFUNDSFAG > Politik > Økonomi

Læs mere

Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland

Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver de sundhedspædagogiske principper, som Region Sjællands gruppebaserede

Læs mere

På kant med EU. Mennesker på flugt - lærervejledning

På kant med EU. Mennesker på flugt - lærervejledning Mennesker på flugt - lærervejledning På kant med EU Forløbet Forløbet På kant med EU er delt op i 6 mindre delemner. Delemnerne har det samme overordnede mål; at udvikle elevernes kompetencer i kritisk

Læs mere

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL Skemaerne viser udvalgte kompetencemål, som helt eller delvis kan opfyldes gennem Gråzoner-forløbet. Der er ved hvert færdighedsmål udvalgt de mest relevante dele

Læs mere

Samfundsfag på Århus Friskole

Samfundsfag på Århus Friskole Samfundsfag på Århus Friskole Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne udvikler lyst og evne til at forstå hverdagslivet i et samfundsmæssigt perspektiv og til aktiv medleven i et demokratisk

Læs mere

Indholdsplan for Engelsk FS10+

Indholdsplan for Engelsk FS10+ Indholdsplan for Engelsk FS10+ Intro: På engelsk FS10+ holdene tales der engelsk hele tiden, bortset fra når vi arbejder med grammatik. Det forventes, at eleverne har et højt engagement i faget, at de

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Pædagogiske læreplaner i SFO erne Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i

Læs mere

Samfund og Demokrati. Opgaver til historie

Samfund og Demokrati. Opgaver til historie Opgaver til historie Under indgangen til Samfund og Demokrati kan dine elever lære om samfundsdynamikken i Nicaragua og få et indblik i et system og civilsamfund, der fungerer markant anderledes end det

Læs mere

identifikation & Fa Ellesskab O M

identifikation & Fa Ellesskab O M identifikation & Fa Ellesskab D A O M K E T R I Indhold Dette er en legende vurderingsøvelse, hvor eleverne på kort og i forhold til forskellige identifikationsmarkører skal bevæge sig rundt i forskellige

Læs mere

Samfundsfag B - stx, juni 2008

Samfundsfag B - stx, juni 2008 Bilag 50 samfundsfag B Samfundsfag B - stx, juni 2008 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag

Læs mere

Men vi kan så meget mere Dannelsesorienteret danskundervisning med Fælles Mål

Men vi kan så meget mere Dannelsesorienteret danskundervisning med Fælles Mål Gamemani ac AfMe t t eal mi ndpe de r s e n Mål gr uppe: 5. 7. k l as s e Undervisningsforløb til 5.-7. klasse Game-maniac et undervisningsforløb om gaming til 5.-7. klasse Af Mette Almind Pedersen, lærer

Læs mere

a) anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og løsninger herpå,

a) anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og løsninger herpå, Samfundsfag B 1. Fagets rolle Samfundsfag omhandler grønlandske, danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om de dynamiske og komplekse kræfter der

Læs mere

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner Hvad er Fælles Mål? Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner De bindende fælles nationale mål i form af fagformål, centrale kundskabs- og færdighedsområder

Læs mere

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente.

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. På et møde for pårørende blev der stillet følgende spørgsmål: Når vi besøger vores nære på plejehjemmet, er det for at glæde dem og se hvordan

Læs mere

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse 19.7 ALMEN PÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal opnå kompetencer inden for pædagogisk virksomhed i offentlige og private institutioner, hvor uddannelse, undervisning og læring

Læs mere

Parat til. Parat til design // Formål & indhold 1

Parat til. Parat til design // Formål & indhold 1 Parat til DESIGN FORMÅL & INDHOLD Parat til design // & indhold 1 INDHOLD Målgruppe Elever med erhvervs- og husholdningsfaglig interesse for design og sund livsstil 3 Parat til Design vil gøre eleven mere

Læs mere

Bilag 5: Undervisningsforløb omkring mundtlighed.

Bilag 5: Undervisningsforløb omkring mundtlighed. Bilag 5: Undervisningsforløb omkring mundtlighed. Målet for undervisningsforløbet er følgende: o At opnå kendskab til samtalerollerne; taler og lytter. o At eleverne opnår en forståelse af og kunne anvende

Læs mere

Årsplan Skoleåret 2013/14 Samfundsfag

Årsplan Skoleåret 2013/14 Samfundsfag Årsplan Skoleåret 2013/14 Samfundsfag Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 13/14. Skolens del og slutmål følger folkeskolens "fællesmål" 2009. 1 Årsplan FAG: Samfundsfag KLASSE:

Læs mere

Lær det er din fremtid

Lær det er din fremtid Skolepolitiske mål 2008 2011 Børn og Ungeforvaltningen den 2.1.2008 Lær det er din fremtid Forord Demokratisk proces Furesø Kommune udsender hermed skolepolitik for perioden 2008 2011 til alle forældre

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.

Læs mere

Mini. er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0

Mini. er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0 Mini er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0 Mini 2 er ny Indhold.indd 2 13/01/12 15.2 Indhold Forord... 4-5 Baggrund... 6-7 Lærervejledning... 8-9 Øvelser: Job... 10-21 Medborgerskab... 22-33 Uddannelse...

Læs mere

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle?

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave 1.Indhold 2. Hensigtserklæring 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? (egne eksempler) 5. 10 gode råd til kollegerne

Læs mere

Hvorfor gør man det man gør?

Hvorfor gør man det man gør? Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at

Læs mere

Fælles læreplaner for BVI-netværket

Fælles læreplaner for BVI-netværket Fælles læreplaner for BVI-netværket Lærings tema Den alsidige personlige udvikling/sociale kompetencer Børn træder ind i livet med det formål at skulle danne sig selv, sit selv og sin identitet. Dette

Læs mere

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde

Læs mere

Faglig læsning i matematik

Faglig læsning i matematik Faglig læsning i matematik af Heidi Kristiansen 1.1 Faglig læsning en matematisk arbejdsmåde Der har i de senere år været sat megen fokus på, at danske elever skal blive bedre til at læse. Tidligere har

Læs mere

Forord. og fritidstilbud.

Forord. og fritidstilbud. 0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så

Læs mere

Jo mere læreren varierer undervisningen jo mere lærer jeg ( elevcitat)

Jo mere læreren varierer undervisningen jo mere lærer jeg ( elevcitat) København den 2.4.2014. Jo mere læreren varierer undervisningen jo mere lærer jeg ( elevcitat) Af lektor Albert Astrup Christensen På Handelsskolen Learnmark i Horsens lykkedes det ikke altid at skabe

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION...

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION... Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 HVIS ER BARNET, HALBY, LIS BARNET MELLEM KAOS OG ORDEN... 3 DANIEL N. STERN SPÆDBARNETS INTERPERSONELLE

Læs mere

Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012. bilag

Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012. bilag Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012 bilag c bilag C Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012 Vision for børneområdet i Klitmøller Børnelivet i Klitmøller tager

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Bilag 33 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne

Læs mere

Trivselstimer 2015/2016:

Trivselstimer 2015/2016: 0. klassetrin Den gode klassekultur Aftale fælles sociale regler og normer i klassen. Inddrage børnene i fælles dialog, hvorigennem aftales konkrete regler og normer, som efterfølgende hænges op i klassen.

Læs mere

Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010

Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010 Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget

Læs mere

klassetrin Vejledning til elev-nøglen.

klassetrin Vejledning til elev-nøglen. 6.- 10. klassetrin Vejledning til elev-nøglen. I denne vejledning vil du til nøglen Kollaboration finde følgende: Elev-nøgler forklaret i elevsprog. En uddybende forklaring og en vejledning til hvordan

Læs mere

Prøvebestemmelser for elever på Den pædagogiske assistent-uddannelse som er startet efter den 1. januar 2013

Prøvebestemmelser for elever på Den pædagogiske assistent-uddannelse som er startet efter den 1. januar 2013 Prøvebestemmelser for elever på Den pædagogiske assistent-uddannelse som er startet efter den 1. januar 2013 Grundfaget dansk Formål Formålet med faget er at styrke elevens sproglige bevidsthed og færdigheder,

Læs mere

Undervisningsplan 1617

Undervisningsplan 1617 Undervisningsplan 1617 Valgfag Samfundsfag Aktuel status Formål Politik Magt, beslutningsprocesser & demokrati Eleverne forventes fra 9. klasse at have gennemgået pensum og i tilstrækkelig grad have kompetencer

Læs mere

Indsigter fra evaluering af projektet Fra performancekultur til læringskultur på 7 gymnasier

Indsigter fra evaluering af projektet Fra performancekultur til læringskultur på 7 gymnasier Indsigter fra evaluering af projektet Fra performancekultur til læringskultur på 7 gymnasier Om evalueringen Der er foretaget en kvantitativ baselinemåling ved projektets start ultimo 2015, hvor elever

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse, Samfundsfag C

Undervisningsbeskrivelse, Samfundsfag C Undervisningsbeskrivelse, Samfundsfag C Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj 2016 Institution Horsens HF og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF Enkeltfag

Læs mere

Læseplan for faget samfundsfag

Læseplan for faget samfundsfag Læseplan for faget samfundsfag Indledning Faget samfundsfag er et obligatorisk fag i Folkeskolen i 8. og 9. klasse. Undervisningen strækker sig over ét trinforløb. Samfundsfagets formål er at udvikle elevernes

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 DISKUSSION...6 KONKLUSION...7 PERSPEKTIVERING...

Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 DISKUSSION...6 KONKLUSION...7 PERSPEKTIVERING... Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 SAMFUNDSUDVIKLING.... 3 ÆSTETISKE LÆREPROCESSER... 4 DEN SKABENDE VIRKSOMHED... 4 SLÅSKULTUR... 5 FLOW... 5

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Overordnede mål: Sociale kompetencer X Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske

Læs mere

Religion C. 1. Fagets rolle

Religion C. 1. Fagets rolle Religion C 1. Fagets rolle Faget religion beskæftiger sig hovedsageligt med eskimoisk religion og verdensreligionerne, og af disse er kristendom, herunder det eskimoisk-kristne tros- og kulturmøde, obligatorisk.

Læs mere

Beskrivelse af forløb:

Beskrivelse af forløb: Lærer Hold Birgit Skovgaard Petersen OY - OX Oversigt over planlagte undervisningsforløb med ca. angivelse af placering Forløb Placering i 2011-2012 1 Grundlæggende samfundsfag 33-35 2 Metoder i samfundsfag.

Læs mere

FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE

FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 2014-2016 PSYKIATRIFONDEN.DK VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 WHO-5 Sundhedsstyrelsen skriver: WHO-5 er et mål for trivsel.

Læs mere

Notat vedrørende undersøgelse om mobning - december 2012

Notat vedrørende undersøgelse om mobning - december 2012 Notat vedrørende undersøgelse om mobning - december 2012 Baggrund for undersøgelsen Undersøgelsen kortlægger, hvor stor udbredelsen af mobning er i forhold til medlemmernes egne oplevelser og erfaringer

Læs mere

KODEKS FOR GOD UNDERVISNING

KODEKS FOR GOD UNDERVISNING KODEKS FOR GOD UNDERVISNING vi uddanner fremtidens landmænd GRÆSSET ER GRØNNEST - LIGE PRÆCIS DER, HVOR VI VANDER DET. Og vand er viden hos os. Det er nemlig vores fornemste opgave at sikre, at du udvikler

Læs mere

På kant med EU. EU Et marked uden grænser - lærervejledning

På kant med EU. EU Et marked uden grænser - lærervejledning På kant med EU EU Et marked uden grænser - lærervejledning Forløbet Forløbet På kant med EU er delt op i 6 mindre delemner. Delemnerne har det samme overordnede mål; at udvikle elevernes kompetencer i

Læs mere

Men vi kan så meget mere Dannelsesorienteret danskundervisning med Fælles Mål

Men vi kan så meget mere Dannelsesorienteret danskundervisning med Fælles Mål Gaml eor ds pr ogognye c i t at er AfMe t t eal mi ndpe de r s e n Mål gr uppe: 5. 7. k l as s e Undervisningsforløb 5.-7. klasse Gamle ordsprog og nye citater et undervisningsforløb til arbejdet med ordsprog

Læs mere

Mål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg

Mål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg Som der står beskrevet i Dagtilbudsloven, skal alle dagtilbud udarbejde en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og fra 3 år til barnets skolestart. Den pædagogiske læreplan skal

Læs mere

FLERFAGLIGT SAMARBEJDE PÅ TVÆRS AF SPECIAL- OG ALMENPÆDAGOGIK LOTTE HEDEGAARD-SØRENSEN: LOHES@EDU.AU.DK AARHUS UNIVERSITET

FLERFAGLIGT SAMARBEJDE PÅ TVÆRS AF SPECIAL- OG ALMENPÆDAGOGIK LOTTE HEDEGAARD-SØRENSEN: LOHES@EDU.AU.DK AARHUS UNIVERSITET FLERFAGLIGT SAMARBEJDE PÅ TVÆRS AF SPECIAL- OG ALMENPÆDAGOGIK LOTTE HEDEGAARD-SØRENSEN: LOHES@EDU..DK VIDEN FRA PRAKSISFORSKNING Inkluderende specialpædagogik: Flere empiriske forskningsprojekter med fokus

Læs mere

a) forstå talt tysk om kendte emner og ukendte emner, når der tales standardsprog,

a) forstå talt tysk om kendte emner og ukendte emner, når der tales standardsprog, Tysk fortsættersprog B 1. Fagets rolle Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget beskæftiger sig med kulturelle,

Læs mere

Formidlingsartikel. Redegørelse. I det følgende vil vi redegøre for valget af medie, målgruppe, fokus, virkemidler, formidling og sprog i artiklen.

Formidlingsartikel. Redegørelse. I det følgende vil vi redegøre for valget af medie, målgruppe, fokus, virkemidler, formidling og sprog i artiklen. Formidlingsartikel Redegørelse I det følgende vil vi redegøre for valget af medie, målgruppe, fokus, virkemidler, formidling og sprog i artiklen. Målgruppe, medie og fokus Vores målgruppe er historielærere

Læs mere

Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår i arbejdsliv og karriere

Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår i arbejdsliv og karriere Det foranderlige arbejdsliv Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 7.-9. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Arbejdsliv Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår

Læs mere

har kontakt til de andre elever fra efterskolen, og hvilke minder de har fra efterskoletiden?

har kontakt til de andre elever fra efterskolen, og hvilke minder de har fra efterskoletiden? Notat Til Efterskoleforeningen Fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Tilbageblik på efterskoleopholdet Indledning I dette notat beskriver EVA hvordan et efterskoleophold kan påvirke unge med flygtninge-,

Læs mere

Hvad er samfundsfag? Hvad er samfundsfag? Hvem er vi? Om selve forløbet. Problemstillinger. August. Side 1 af i alt 15 sider.

Hvad er samfundsfag? Hvad er samfundsfag? Hvem er vi? Om selve forløbet. Problemstillinger. August. Side 1 af i alt 15 sider. Side 1 af i alt 15 sider August Uge 31 01-02 Uge 32 05-09 Uge 33 12-16 Hvad er samfundsfag? Uge 34 19-23 Hvad er samfundsfag? Uge 35 26-30 Hvem er vi? Meningen med dette forløb er, at eleverne først skal

Læs mere

Eleverne skal kunne forholde sig reflekterende til den samfundsøkonomiske udvikling.

Eleverne skal kunne forholde sig reflekterende til den samfundsøkonomiske udvikling. International økonomi A 1. Fagets rolle International økonomi omhandler den samfundsøkonomiske udvikling set i et nationalt, et europæisk og et globalt perspektiv. Faget giver således viden om og forståelse

Læs mere

! Her er dagens tavleforedrag aflyst

! Her er dagens tavleforedrag aflyst ! Her er dagens tavleforedrag aflyst På Elev Skole ved Aarhus læser de lektier i skolen og bliver undervist hjemme. Flipped leaning kaldes konceptet. Elever og forældre er begejstrede det samme er forskere.

Læs mere

Tysk begyndersprog B. 1. Fagets rolle

Tysk begyndersprog B. 1. Fagets rolle Tysk begyndersprog B 1. Fagets rolle Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget beskæftiger sig med kulturelle,

Læs mere

Læseplan for valgfaget samfundsfag. 10. klasse

Læseplan for valgfaget samfundsfag. 10. klasse Læseplan for valgfaget samfundsfag 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Politik 4 Økonomi 6 Sociale og kulturelle forhold 7 Samfundsfaglige metoder 8 Tværgående emner Sprogudvikling

Læs mere

Årsplan for samfundsfag i 8. klasse 2015/2016

Årsplan for samfundsfag i 8. klasse 2015/2016 Årsplan for samfundsfag i 8. klasse 2015/2016 Undervisningen tilrettelægges ud fra de nye mål for faget.. Vi arbejder mod FSA. Undervisning tilrettelægges med udgangspunkt i emnerne i Samfundsstudier samt

Læs mere

Læring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg

Læring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg Læring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg Folkeskolereformudvalget i Roskilde kommune har lavet følgende anbefalinger til målsætninger, som SFO en forholder sig til: Alle elever skal udfordres i

Læs mere

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Kursusforløb 6-8. klasse ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl. er der i 6.

Læs mere

Naturprofil. Natursyn. Pædagogens rolle

Naturprofil. Natursyn. Pædagogens rolle Naturprofil I Skæring dagtilbud arbejder vi på at skabe en naturprofil. Dette sker på baggrund af, - at alle vores institutioner er beliggende med let adgang til både skov, strand, parker og natur - at

Læs mere

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet:

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet: Introduktion til redskabet: er et redskab til at undersøge trivslen i en virksomhed. Det kan bruges i mindre virksomheder med under 20 ansatte og man behøver ikke hjælp udefra. Det kræver dog, en mødeleder

Læs mere

Engelsk, basis. a) forstå hovedindhold og specifik information af talt engelsk om centrale emner fra dagligdagen

Engelsk, basis. a) forstå hovedindhold og specifik information af talt engelsk om centrale emner fra dagligdagen avu-bekendtgørelsen, august 2009 Engelsk Basis, G-FED Engelsk, basis 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Faget beskæftiger sig med engelsk sprog,

Læs mere

Herning. Indhold i reformen Målstyret undervisning

Herning. Indhold i reformen Målstyret undervisning Herning 3. november 2015 Indhold i reformen Målstyret undervisning Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Professor, ph.d. Jeppe Bundsgaard De nye Fælles Mål Hvordan skal de nye Fælles Mål læses? Folkeskolens

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

International økonomi A hhx, juni 2010

International økonomi A hhx, juni 2010 Bilag 16 International økonomi A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet International økonomi er et samfundsvidenskabeligt fag, der omhandler den samfundsøkonomiske udvikling set i et nationalt,

Læs mere

Spansk A stx, juni 2010

Spansk A stx, juni 2010 Spansk A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Spansk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der baserer sig på tilegnelse af kommunikativ kompetence. Fagets centrale arbejdsområde

Læs mere

MEDARBEJDERSKEMA. Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere

MEDARBEJDERSKEMA. Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere 1 TEMPERATURMÅLINGEN Velkommen til spørgeskema om kvaliteten i dagtilbuddene. Der er fokus på følgende fire indsatsområder: Børns udvikling inden for temaerne

Læs mere

Børnehavens værdigrundlag og metoder

Børnehavens værdigrundlag og metoder Børnehavens værdigrundlag og metoder Det grundlæggende for os og basis i vores daglige pædagogiske arbejde, er at give børnene tryghed, omsorg og at være nærværende voksne. Vi prøver at skabe et trygt

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR SAMFUNDSFAG 2013

UNDERVISNINGSPLAN FOR SAMFUNDSFAG 2013 UNDERVISNINGSPLAN FOR SAMFUNDSFAG 2013 Undervisningen følger trin- og slutmål, som beskrevet i Fælles Mål 2009 for faget. Formål Samfundsfag skal give eleverne viden om samfundet og dets udvikling, udvikle

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE 2016-2020 Indhold Børne- og Ungepolitikken en værdifuld platform... 2 Et respektfuldt børne- og ungesyn... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber...

Læs mere