Æstetiske læreprocesser i samfundsfagsundervisningen om EU

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Æstetiske læreprocesser i samfundsfagsundervisningen om EU"

Transkript

1 69.558

2 Æstetiske læreprocesser i samfundsfagsundervisningen om EU Udarbejdet af: Studienummer: z Læreruddannelse, København, 2013 Z /36

3 Bachelor projekt i samfundsfag Indholdsfortegnelse 1. Indledning... side 4 2. Problemfelt... side 4 3. Problemstilling... side 5 4. Metodiske overvejelser... side 5 5. Teori... side Motivation... side Æstetisk læring... side National identitet side Demokratisk dannelse side Empiri... side Analyse af empiri... side Lærerfaglig analyse af undervisningsmaterialer... side Lærerfaglig analyse af empiriske undersøgelser... side Delkonklusion side Diskussion... side Perspektivering... side Konklusion... side Litteraturliste... side 35 Z /36

4 1. Indledning Samfundsfag rummer mange fagligt tunge emner, som eleverne ofte referer til som kedelige og svære, samfundsfagslæreren oplever ofte at eleverne har svært ved at relatere til emnerne f.eks. EU eller FN. Mange elever udtrykker at de ikke kan forstå vigtigheden i arbejdet med disse emner, og derfor mister eleverne motivationen for undervisningen. Derfor har jeg i min opgave valgt at have fokus på, hvordan man kan øge elevernes motivation for disse emner igennem lærerens metodevalg med henblik på æstetiske læreprocesser. Jeg vil undersøge om det har nogen indflydelse hvis man arbejder med emnet fra en anden vinkel, med formålet at eleverne skal kunne identificere sig til emnet. Jeg tager udgangspunkt i empiriske undersøgelser fra undervisningen om EU i en 8. Klasse, hvor jeg anvender Gintberg på kanten om EU som undervisningsmateriale, med formålet at inddrage æstetiske lærerprocesser og gøre emnet mere nærværende og nemmere at relatere til for eleverne. I den sammenhæng vil jeg arbejde med elevernes mestringsforventning i forhold til deres motivation. Hvilke muligheder har læreren for at øge elevernes motivation, og kan dette ske i sammenhæng med en demokratisk undervisning. Derudover vil jeg komme ind på, hvorfor undervisningen i EU er relevant i sammenhæng med samfundsfagets mål om, at fremme demokrati og medborgerskab hos eleverne igennem den almene dannelse. 2. Problemfelt På de danske folkeskoler er det et anerkendt faktum at eleverne synes, at emnet EU er et tungt og kedeligt emne i samfundsundervisningen. Emnet indeholder mange fakta og det politiske system i EU kan være svært at forstå. En anden problematik er, at det for mange elever er svært at forstå emnets relevans, dette er ofte et spørgsmål om identitet, identificerer vi os som danske statsborgere eller europæiske borgere? 1 Men spørgsmålet er om vi i realiteten har et valg? Emnet EU har en stor plads i fællesmål for samfundsfag: 1 Gundelach: National identitet i en globaliseringstid, side 77 tabel 5 Z /36

5 Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at: - Redegøre for hovedtræk i det danske politiske system og dets historie, for parlamentarisme og for samspillet mellem de politiske beslutningsprocesser i EU og Danmark ( ) - Reflektere over Danmarks deltagelse i det europæiske samarbejde i EU i et demokratisk perspektiv Altså der er tale om et ønske om en grundlæggende undervisning om EU fra undervisningsministeriets side. Danmark har suverænitet som stat i form af grundloven, men 70% af de gældende lovgivninger i Danmark bliver vedtaget i Bruxelles. EU er uden tvivl en betydningsfuld magt i Danmark, men hvilken magt har EU i en verden i udvikling, hvor i-lande styrter frem i BNP og international politisk indflydelse, samtidigt med at europæiske lande går konkurs? Hvordan kan vi som folkeskolelærere undervise i EU med et henblik på at gøre undervisningen interessant og relevant for eleverne. Bygge en forståelse for det politiske system i EU, dets institutioner og internationale indflydelse. Imens vi undgår at blive kedelige? Kan æstetisk læring og kommunikation gøre et tungt emne til en sanselig oplevelse og som samtidigt opleves relevant for eleven med henblik på at øge elevens faglige og sociale kompetencer? 3. Problemstilling Hvordan kan man igennem æstetiske læreprocesser styrke motivationen hos eleverne i undervisningen om EU og samtidig opnå en demokratisk dannende undervisning i samfundsfag? 4. Metodiske overvejelser I det første afsnit vil jeg uddybe mine teoretiske overvejelser i forhold til motivation, æstetiske læreprocesser og national identitet. I afsnittet om motivation vil jeg tage udgangspunkt i Skaalvik, som har en kognitiv tilgang til motivationsbegrebet, han tager Z /36

6 udgangspunkt i motivation i samspil med mestringsforventningen. Vedrørende æstetiske læreprocesser har jeg valgt at fokuserer på det sanselige objekt i forhold til Fink-Jensens model om dette, derudover inkludere jeg Ørsted Andersen, i forhold til æstetiske læreprocesser og identitetsdannelse. Jeg vil kort komme ind på den nationale identitets betydning i forhold til identitetsdannelse af Anthony D. Smith, samt statistikker vedr. den nationale stolthed og danskernes tilhørsforhold til EU. Yderligere vil jeg i teoriafsnittet lave en begrebsafklaring af begrebet demokratisk dannelse. I det efterfølgende afsnit vil jeg inddrage empiri i form af samfundsfagsundervisningen om EU, jeg vil uddybe relevante elevøvelser, undervisningsmaterialer og metoder med henblik på besvarelsen af min problemstilling, her tænker jeg særligt på elevernes motivation for emnet, samt æstetiske læreprocesser. Min empiri vil hovedsageligt bestå af selv-deltagende observationer fra undervisningen samt undervisningsmateriale dertil, derudover vil jeg inddrage elevevaluering. Herefter er mit mål at analysere empirien, med udgangspunkt i mine teoretiske overvejelser i form af en lærerfaglig analyse af undervisningsmaterialet, med udgangspunkt i Fællesmål for samfundsfag og Fink-Jensens model om det æstetiske objekt. Derudover vil jeg analysere mine empiriske observationer med min teori om motivation, æstetiske læreprocesser og national identitet i et samspil. Derefter vil jeg diskutere æstetiske læreprocesser som metode i samfundsfag i forhold til, at opnå en demokratisk dannelse i form af en øget deltagelsesmulighed igennem metodevalget. Samt diskutere den demokratiske dannelse som et værdiggrundlag i samfundsfaget, i forhold til faglige og sociale kompetencer. Derudover vil jeg konkludere hvorvidt æstetiske læreprocesser kan øge elevernes motivation i forhold til elevernes relation til emnet EU, altså i forhold til at eleverne skal kunne relatere og identificere sig med emnet. 5. Teori I dette afsnit vil jeg definerer anvendte termer fra problemstillingen, derudover vil jeg redegøre for teori med målsætning om, at besvare min problemformulering. Hvad er Z /36

7 motivation og hvordan kan man øge motivationen hos eleverne? Herefter vil jeg redegøre for æstetiske læreprocesser som løsningsmulighed og en metode. Derefter vil jeg gå i dybden med begrebet demokratisk dannelse i forhold til undervisningen i samfundsfag og i folkeskolen. 5.1 Motivation Jeg vil begrebsafklarer motivation i forhold til min problemformulering, derudover uddybe lærerfaglige fremgangsmetoder for at fremme motivationen hos eleverne. Begrebet motivation defineres som en indre impuls eller drivkraft der får os til at arbejde mod et særligt mål, altså vores eget ønske om at yde og opretholde udholdenhed, der kan være flere forskellige grunde til at vi er motiverede for at nå det bestemte mål. 2 Ifølge Einar M. Skaalvik er elevens motivation afhængig af elevens mestringsforventning, fordi eleven undgår situationer og opgaver som han/hun frygter eller forventer ikke at præsterer godt i, eller ikke at kunne opnå opgavens krav eller mål. Derfor har vi større motivation i form af mod og udeholdenhed for opgaver, som vi forventer at vi kan løse eller præsterer godt i. Følelsen af at være svag eller stærk i et fagområde er en stabil konstans, som er baseret i social sammenligning eleverne i mellem i form af erfaringer fra lignende læringssituationer førhen. F.eks. en elev som gentagende gange ikke har kunne løse en matematik opgave eller svare på et spørgsmål, vil erfarer at han/hun er svag i faget matematik, og derfor have mindre forventninger til sine egne mål og præstationer i faget og dermed mindske drivkraften for at yde og sin udholdenhed. Mestringsforventningen kan ændres ud fra, hvilken opgave eller hvilket fag der er tale om for den enkelte elev. Ifølge Skaalvik kan læreren påvirke elevens mestringsforventning ved, at eleven erfarer, at kunne beherske opgaverne, altså succesoplevelser. Læreren kan tilpasse opgaverne for at eleven præsterer bedre ved f.eks. ændre tempo i undervisningen, længere tidsfrist, pædagogiske hjælpemidler eller metoder eller hvordan opgaven formuleres. Dette giver altså læreren en række 2 Kristensen og Fibæk Laursen: Gyldendals pædagogik håndbog, side 264 Z /36

8 værktøjer til at tilrette undervisningen efter, at øge elevens faglige selvtillid og mestringsforventning. 5.2 Æstetiske læreprocesser I dette afsnit vil jeg tage udgangspunkt i æstetiske læreprocesser, som elevens møde med det sanselige. Derudover vil jeg berører, hvorfor de æstetiske læreprocesser er relevante at anvende i undervisningen i folkeskolen med henblik på elevens personlige udvikling og demokratiske dannelse. Derudover vil jeg gå i dybden med det sanselige objekt, med udgangspunkt i Fink-Jensens model det æstetiske objekts læringstilbud. I det nutidige og fremtidige danske samfund skal vi leve af at være et videns samfund, der tænker innovativt og kreativt, vi er ikke i stand til at lave arbejdspladser inden for de klassiske arbejderklasse områder f.eks. fabriksarbejde mm. Derimod er vi gode til at lave godt design og være innovative. Men hvordan kan vi inkluderer dette i folkeskolen? Ifølge Ørsted Andersen, som tager udgangspunkt i sociolog Thomas Ziehes teorier, er der i det senmoderne samfund sket en kulturel frisættelse, med dette menes at man tidligere automatisk og naturligt overførte kulturelle værdier fra generation til generation, og dermed var kulturelt og socialt fastlåste. Identitet blev givet videre i form af fødeegn eller nationalitet, køn, familiens erhverv, social status, tro og religion og politisk orientering. I dag er vi mere uafhængige og individualistiske i vores identitetsdannelse, f.eks. vi er mere politisk ustabile - et folketingsmedlem kan sagtens skifte parti hvis de ændrer mening, før i tiden var man social demokrat hvis man var arbejder, og ens politiske identitet hang sammen med profession eller ens sociale status. Vores identitetsdannelse er altså livslang og ændrer sig løbende. Dette er meget vanskeligt og problematisk for individet, og i værste fald omtales problematikken af psykologer som personlighedsnedsmeltning. Ørsted Andersen argumenterer for at æstetiske læreprocesser har en positiv indvirke på identitetsdannelse. Fink-Jensen og Nielsen definerer æstetiske læreprocesser som mødet med det sanselige Z /36

9 objekt, som f.eks. kan være lyde og musik, redskaber og instrumenter eller bevægelse og samspil. De har udarbejdet en model som illustrer det æstetiske objekt med udgangspunkt i det sanselige, det repræsentative og den udtrykte verden. Altså der både tages hensyn til at objektet skal være en sanselige oplevelse, skabe associationer til elevens verden og være fagligt relevant for undervisningen. Denne model kan anvendes af folkeskolelæreren til udvælgelse af undervisningsmateriale, som skaber den sanselige oplevelse hos eleven. Modellen tager både højde for de sanselige og æstetiske værdier og kvaliteter i objektet, elevens association igennem objektet, men modellen tager også hensyn til at objektet skal have en faglig relevans. 3 Eleven er i denne figur det sanselige nærværende subjekt, som sanser aktivt og forholder sig til følelser, fornemmelser og tankeforestillinger som objektet skaber. For at den sanselige og æstetiske læring skal være en succes skal eleven være åben, nysgerrig og interesseret. Altså eleven skal turde lade sig påvirke af objektet i forhold til erfaringer og erindringer for at skabe en æstetisk oplevelse. De sanselige aspekter kan også kaldes de sanselige kvaliteter som er knyttet til objektets fremtræden, form eller udtrykte 3 Christensen: Æstetiske læreprocesser i Kristendomskundskab, side 3 Z /36

10 betydninger. Det kan f.eks. være musikken i en kortfilm eller farverne i et billede, som har en særlig betydning i filmens/billedets budskab. Med det repræsenterede objekt menes der at objektet skal inkluderer associationer som eleven kan relatere til igennem erindringer, oplevelser eller minder. Derudover skal der være et fagligt perspektiv som er stort og mangfoldigt, for at eleven skaber mange refleksioner og personlige oplevelser. Læreren skal være fokuseret på æstetiske læreprocesser både som metode, men også som et socialt og fagligt mål for undervisningen, derudover understreger Fink-Jensen at erfaring fra undervisningen i æstetiske lærerprocesser er vigtigt for lærerens kundskaber når læreren skal føre elevens sanseoplevelse til læring Nationalidentitet Hos de fleste er nationen en central del af deres selvopfattelse, nationalidentitet er for det meste selvindlysende for den enkelte og udelukker ikke individet fra andre identitetsformer såsom regional identitet. Nationalidentitet kan både referer til mennesker som er knyttet til den stat de lever i, men også til mennesker som er indvandrer og har en nationalfølelse for deres hjemland, f.eks. den tyske minoritet i Danmark. Nationen giver en fællesskabsfølelse som giver et kulturelt sammenhold, nationalidentitet er ikke givet men bliver skabt og kan omdannes. Blandt de nordiske EU-lande er der en stor majoritet der svarer, at de kun vil se sig selv som tilhørende deres egen nation og som ikke relaterer sig til en europæiske identitet. 4 Dette begrunder Gundelach med at de nordiske lande er meget tætte både kulturelt og politisk, samt den stærke nationale stolthed i Danmark. Derudover vurdere Gundelach at den nationale identitet er i øgning men også i en konstant forandringsproces som udvikler sig i takt med samfundet. Ifølge Anthony D. Smith er den yderligere interesse og popularitet for national identitet ny og begrunder interessen for national identitet for en generelt større interesse for identitet og identitetsdannelse i takt med det individualistiske samfund, som får mange til at føle sig fremmedgjorde i det senmorderne og fragmenterede samfund. Smith 4 Gundelach: National identitet i en globaliseringstid, side 73 Z /36

11 argumentere for at det senmoderne menneske har sammensatte identiteter, altså mangfoldige identiteter baseret på kollektive værdier såsom familie, køn eller politisk orientering. Derudover bevæger vi os let fra den ene identitet til den anden, da identiteterne er symbolske og valgfri. 5.4 Demokratisk dannelse Sammenhængskraften i samfundet har bekymret mange, både i forhold til politiske, kulturelle og religiøse problematikker. Man ser det som en nødvendighed at borgerne har et fællesskab, en kollektiv identitet, der holder os sammen og at vi alle yder til samfundet. I denne sammenhæng er medborgerskab og demokratisk dannelse blevet svaret på hvordan dette skal lykkes. 5 Det er skolens opgave at give eleverne demokratiske kompetencer såsom, demokratisk deltagelse og demokratisk engagement ifølge Hans Dorf. Dog er det ikke lige til, alle elever kommer med forskellige demokratiske forudsætninger, baserede på f.eks. problem sensitivitet, konflikttolerance eller selvværd. Derudover har sociale skillelinjer en stor betydning. F.eks. køn, religion, social baggrund, klasse eller udsathed. De forskellige erfaringsmuligheder, stiller ikke alle lige. Det resultere i manglen på et fællesgrundlag, og derfor må undervisningen, være rette efter at nå alle, dette kunne f.eks. være igennem undervisningsdifferentiering, dog tydeliggøre Dorf at det er vigtigt at undervisningsdifferentieringen ikke må individualisere, i og med at det vil skade den sociale solidaritet. Dorf argumentere for at dette er en problematik på baggrund af undersøgelser som viser at danske folkeskoleelever har et svagt demokratibegreb, og dermed er det nødvendigt at skolen påtager sig opgaven at både undervise demokratisk og i demokrati. Med det menes at undervisningen skal være præget af elevernes deltagelse og medbestemmelse, dog gør han det klart at det på ingen måde betyder at undervisningen er en afstemningssag, men derimod en undervisning som stadig er ledet af lærerens faglighed. Bo Jacobsen argumentere for at den demokratiske dannelse i folkeskolen er en nødvendighed for det demokratiske samfunds funktion og udvikling, i og med at hver ny 5 Christensen: Kristendomskundskab, livsoplysning og medborgerskab, side 179 Z /36

12 generation skal tilegne sig demokratiet, til dels overtage demokratiet men også videreudvikle demokratiet. I den sammenhæng mener Jacobsen at demokrati er noget man erfarer sig til. Eleverne skal altså i folkeskolen opnå demokratiske færdigheder, dette sker i gennem fremførelsen af synspunkter og meninger, men også igennem beslutninger og stillingstagen. Dette danner ramme for, hvad Jacobsen kalder det demokratiske færdighedspensum. Eleverne skal opleve medindflydelse igennem de muligheder for erfaringsdannelse med ytringsfrihed, argumentation, diskussion, afstemning mm. Ifølge Undervisningsministeriet er demokratisk dannelse i folkeskolen, at eleverne opnår en fortrolighed med den demokratisk politiske kultur og dermed kompetencer, samt erfaringer som gør dem i stand til at deltage aktivt og respektere demokratiet, samt er det et mål at eleverne opnår Empiri Jeg vil i mit undervisningsforløb anvende æstetiske virkemidler som fundament til at understøtte den æstetiske kommunikation i form af film, billeder og lyd. Derudover vil undervisningen være bygget op om en dialog mellem lærer og elev. Indsamling af empiri vil være i form af observationer af undervisningen af deltagende og ikke-deltagende, samt interviews af eleverne og undervisere. Jeg underviste en ottende klasse i samfundsfag i fire uger om EU, jeg havde fået stillet fire ugentlige timer til rådighed. Emnet var EU og målene lød, eleverne skal i undervisningen: - Opnå en grundlæggende viden om EU s opbygning og lovgivningsproces - Kunne forholde sig kritiske til EU og EU relaterede problemstillinger 6 Undervisningsministeriet: Fællesmål for samfundsfag Z /36

13 På første dag introducerede jeg eleverne for emnet, vi snakkede om deres forventninger og mine egne, om der var noget de gerne ville arbejde med? Derefter så vi en youtubevideo Europas brændende platforme, 7 hvis formål var at introducerer eleverne til emnet EU, give et kort overblik over nogle af de problemstillinger som EU arbejder med, og i denne sammenhæng vise relevansen af EU for eleverne. Derefter arbejdede eleverne selvstændigt med EU's institutioner. Vi oplevede at eleverne hurtigt mistede motivationen, og overvejede derfor hvad vi kunne gøre for at eleverne bibeholdte deres motivation. På klassen så vi tv-programmet Gintberg på kanten i EU, med formålet at repetere emnet. Programmet er humoristisk og henvender sig til den almindelige dansker og det giver konkrete eksempler på EU's arbejde i verden, vi besøger Connie Hedegaard i Kommissionen og Emilie Turunen i Europa-parlamentet. Derudover besøger man den lokale danske købmand i Bruxelles og tolkene i Europa-parlamentet. Efter at have set programmet snakkede vi om de anvendte faglige begreber i programmet. Derudover fik eleverne til opgave at skulle skrive et diskuterende essay om hvorfor EU fik en nobelpris. Deltagende observationer fra undervisningen Jeg introducere tv-programmet og spørger om der er nogle der så det i tv eller om de har set nogle af de andre afsnit, flere elever melder sig på banen, nogle har set den om Christiania osv. Flere siger de synes at programmet er sjovt. Jeg beder eleverne om at noterer alle svære ord og personer som de ikke kender ned, så klassen kan snakke om det bagefter. Under tv-programmet er der ro og største delen af eleverne følger med, få sidder fremme med deres mobiltelefoner, nogle tager noter, andre sidder på Facebook. Jeg advarer med at mobilerne bliver lagt på lærerens skrivebord, hvis de bliver taget i at være på Facebook. Efter at have set tv-programmet spørger jeg eleverne hvad de synes om tv-programmet, et par elever siger det var sjovt og en ny vinkel på EU, jeg spørger om det var nogle ting som de synes var svære at forstå? En elev spørger hvad en mastodont er, jeg spørger om der er 7 Europas brændende platform: Z /36

14 nogle fra klassen der har hørt ordet før eller ved hvad det betyder, et par stykker nikker men de ved heller ikke hvad det betyder. Jeg forklarer at i denne sammenhæng referer man til noget stort og dominerende, f.eks. et stort firma ligesom Mærsk det er også en mastodont, man kan sige det er en stor maskine altså EU er en stor dominerende maskine. Derefter bliver der spurt om hvad propaganda er, en anden elev forklarer og jeg beder en tredje elev om at give et eksempel. Jeg spørger eleverne om de havde hørt om nogle af de politikere som figurerede på programmet før, en masse elever kommer på banen, Connie Hedegaard! Jeg siger okay, men hvem er hun? En elev forklarer klima kommissær, men hvad vil det så sige? En elev svarer at det er en som sidder i Kommissionen, og hvad laver de så? Spørger jeg, eleverne siger ikke noget, jeg siger; kan i huske at Gintberg kaldte Connie Hedegaard for Danmarks mest magtfulde kvinde, hvordan kan det være? En elev svarer det er vel fordi de vedtager love og sådan noget Jeg svarer; ja men det gør Folketinget jo også, hvornår gør de det i EU? En elev svarer, det kan for eksempel være hvis en olietanker synker uden for Jyllands kyst og olien spreder sig til både Tyskland og Danmark og ingen vil tage ansvar, jeg siger; ja, altså i tilfælde af kriser, ligesom i dilemmaspillet hvor Rusland lukkede for varmen, der var det også Kommissionen der mødtes og skulle tage en hurtig beslutning. Timen slutter og eleverne begynder at pakke sammen. Efterfølgende skulle eleverne aflevere diskuterende essays om EU's modtagelse af en nobelpris, opgaven lød at de selvstændigt skulle finde og læse avisartikler om emnet og derefter skrive et diskuterende essay på en halv til en hel side. Eleverne anvendte citater fra avisartikler om problemstillingen og udtrykte egen mening. F.eks. Men Europa er jo ikke uden problemer. Vi har finanskrise ligesom alle andre, så spiller EU virkelig så stor en rolle? Ville det se mørkere ud for Europa, hvis vi ikke havde EU? 8 Efter forløbet var afsluttet på klassen evaluerede vi det, her var det vigtigt for mig at jeg både fik et klart indtryk af hvad eleverne havde opnået af redegørende viden, men også hvorvidt eleverne var i stand til at deltage i en reflekterende diskussion om emnet. 8 Uddrag af diskuterende essay Z /36

15 Derfor bestod evalueringen af to dele, en række konkrete spørgsmål som skulle besvares skriftligt og et evalueringsark med spørgsmål om elevernes oplevelse af undervisningen. Derudover evaluerede vi mundtligt på klassen med udgangspunkt i spørgsmålene hvad var godt? Og hvad kunne være bedre? Med henblik på undervisningsmateriale og metoder. Vi evaluerede elevernes redegørende viden om EU i en skriftlig opgave hvor de skulle besvare redegørende spørgsmål om EU, eleverne var tilladt at kigge i deres noter fra undervisningen. Spørgsmålene tog udgangspunkt i undervisningen, f.eks. hvor mange medlemslande er der i EU? Tabel 1 Ikke bestået Antal elever procent 20% 10% 20% 20% 25% 5% Størstedelen af eleverne lå jævnt fordelt på karaktererne 4,7 og 10, altså et positivt resultat. Hvad der er mere bekymrende er at der er 4 elever som ikke består, hvad kunne man have gjort bedre for at få disse elever med? Jeg synes det var vigtigt at klargøre målet for eleverne og derfor lavede jeg et evalueringsark som eleverne fik udleveret inden undervisningsforløbets start, her skulle de vurdere på en skala fra 1-5 hvor godt de kunne lide samfundsfag, hvor meget de vidste om EU og skrive, hvis de havde nogle ønsker til undervisningsforløbet. Efter undervisningsforløbet fik de sedlerne tilbage, nu skulle de udfylde dem igen, vurdere om hvor de nu befandt sig på skalaen. Tabel 2. Hvor stort kendskab har Deltog ikke i undersøgelse Mindre viden end tidligere Samme viden som tidligere Mere viden end tidligere Meget mere viden end tidligere du til EU Antal elever Procent 25% % 30% Z /36

16 Desværre er der hele 25% af eleverne der ikke har svaret på enten før eller efter pga. fravær, og derfor ikke kan bruges i denne statistik. Men af dem som har svaret er der en tydelig tendens til at eleverne følte at de have fået et større kendskab til EU. 7.0 Analyse af empiri I min analyse vil jeg tage udgangspunkt i to forskellige teorier, jeg vil analysere det anvendte undervisningsmateriale, med udgangspunkt i Fink-Jensens og Nielsens model om udvælgelse af det æstetiske objekt, derudover vil jeg analysere undervisningsmaterialet fra et samfundsfagsdidaktisk synspunkt underbygget af fællesmål for samfundsfag Derudover vil jeg analysere de empiriske undersøgelser, altså observationer og evaluering. 7.1 Lærerfaglig analyse af undervisningsmateriale Jeg tager udgangspunkt i tv-programmet Gintberg på kanten om EU. Jeg vil arbejde med materialet, med udgangspunkt i samfundsfaglige og didaktiske overvejelser baseret på Fællesmål for samfundsfag, og med udgangspunkt i æstetiske læreprocesser med henblik på Fink-Nielsen og Jensens model om det sanselige objekt. 9 Programmet starter med en hurtig introduktion til emnet EU, vi ser forskellige tv-værter fra nyhederne, omtale EU i en negativ tone og sammenhæng f.eks.: ualmindeligt langsomt og tungt bureaukrati 10. Nyhederne er et program som de fleste ottende klasses elever er bekendte med og derfor kan associere til, derudover kan eleverne relatere til følelsen af, at emnet EU er tungt og langsomt, og der bliver dermed anerkendt. Herefter sætter Gintberg spørgsmål ved, om man kan finde noget der er sjovt i Bruxelles. Gintberg fortæller at det koster Danmark 7 mia. at være med i klubben efterfulgt af en 9 Se side 9 10 Gintberg på kanten i EU 00:30/28:21 Z /36

17 sammenlignende forklaring af EU: ( ) en fælleskasse hvor det handler om at bidrage og så rage lidt mere til sig, det er jo det mest omstændelige pokerspil ( ) 11 Eleverne er i stand til at relatere til den let forståelige sammenligning, et pokerspil som de fleste elever vil betragte som noget der er sjovt, og dermed gør emnet lidt sjovere og mere spændende. Dermed vækker programmet elevernes interesse for emnet ved at gøre det muligt for eleverne, at relatere til i forhold til deres egen hverdag og fritid. Herefter besøger Gintberg Connie Hedegaard i Kommissionen, hun fortæller lidt om kommissionens arbejde, Gintberg spørger Connie Hedegaard om hun er Danmarks mest magtfulde kvinde, hun svarer at magt jo er svær at definere. Der bliver der lagt op til en diskussion om hvad er magt, og det er oplagt at man følgende i undervisningen diskutere begrebet eller at eleverne selvstændigt undersøger magt begrebet i forhold til EU. I og med at programmet stiller spørgsmålet men ikke svarer. Connie Hedegaard forklarer kort lovgivningsprocessen i EU. Senere besøger vi Emilie Turunen i Europa parlamentet, som tager os med til udvalgsmøde og fortæller Gintberg om Europa Parlamentet og dets funktion. Da forklaringen af lovgivningsprocessen er meget kort i programmet, kunne man repetere det i klassen efter at have set programmet, men at programmet visualisere processen i form af at besøge de forskellige, kan gøre det nemmere at forstå og mere håndgribeligt for eleverne. I programmet tager Gintberg på opdagelse i Bruxelles for at finde noget sjovt om EU, men til dels også blive klogere på EU, der er altså en tydelige sammenhæng mellem leg og læring i programmet. Som elever og lærer kan lade sig inspirerer af, der ligger op til at eksperimentere i undervisningen. Dermed ligger programmet op til at anvende arbejdsformer såsom selvstændigt informationstilegnelse eller ude-skole. Derudover imødekomme bestemte læringsformer såsom æstetiske læreprocesser, i og med at programmet indeholde sanselige kvaliteter såsom billeder og musik. I den sammenhæng kan man betragte programmet som en oplevelse for eleverne, i den forstand at de fik sat billeder på mange af e ting som vi havde arbejdet med i den forløbne uge. Programmet er hovedsageligt baseret på personhistorier i EU, men giver et historisk perspektiv, i og med at der bliver nævnt flere nyere konflikter såsom den økonomiske 11 Gintberg på Kanten i EU 02:50/28:21 Z /36

18 krise, men der bliver også fortalt om grundlaget for EU, et fredeligt Europa uden krig. Altså det historiske perspektiv er meget begrænset og udelukkende et overblik. Sprogbruget i programmet henvender sig til den almindelige dansker, og er let forståeligt. Dog bliver der anvendt nogle EU faglige begreber såsom: direktiver, klimakommissær, kommissionen, EU parlamentet, ministerrådet, lobbyist. Der bliver nævnt forholdsvist mange begreber eller politiske personer i programmet, men de bliver heller ikke forklaret eller uddybet i løbet af serien. Derfor kan det være svært at forstå sammenhængen hvis eleverne ikke har en baggrundsviden om EU og dansk politik. Dermed perspektivere programmet til samfundsfaglig teori, som man kan arbejde yderligere med i undervisningen, både i forhold til EU's lovgivningsproces eller den politiske beslutningsproces i Danmark, derudover ville det være oplagt at sammenligne disse og arbejde videre med EU's politiske indflydelse i Danmark i forhold til den tidligere diskussion om magt. Fællesmål for samfundsfag berør i et stort omfang emnet EU, eleverne skal være i stand til at redegøre for det danske politiske system, historie og parlamentarisme, samt samspillet mellem beslutningsprocesserne i Danmark og EU. Derudover skal eleverne være i stand til at reflektere over Danmarks medlemskab i EU i et demokratisk perspektiv. Gintberg på kanten om EU fyldestgøre ingen af disse mål alene, men programmet berører områderne. Beslutningsprocessen i EU bliver berørt i sammenhæng med Gintbergs besøg hos Connie Hedegaard som forklarer EU's lovgivningsproces, derudover berører programmet historien om EU, det EU som blev dannet for at skabe et fredeligt samarbejdet i Europa. Dette kan betragtes som den hovedsagelige grund til at Danmark er medlem af EU, en støtte til et fredeligt Europa. Dog er programmet ikke dybdegående i emnerne, dermed må elever og lærer bearbejde programmet efterfølgende for at nå målene fra samfundsfag. Udover at tage udgangspunkt i Fællesmål nedskrev jeg i sammenhæng med forberedelsen af undervisningen mine mål for undervisningen og elevernes læring, de lød: Eleverne skal i undervisningen: Opnå en grundlæggende viden om EU s opbygning og lovgivningsproces ( ) Kunne forholde sig kritiske til EU og EU relaterede problemstillinger. 12 Gintberg på kanten om EU giver en grundlæggende viden om både EU's opbygning 12 Se side 12 Z /36

19 og lovgivningsproces, særligt i sammenhæng med yderligere øvelser og bearbejdelse af undervisningsmaterialet. Selvom programmet nævner og gør grin med flere problemstillinger i forbindelse med EU såsom den økonomiske krise og EU's modtagelse af nobelprisen, så forholder den sig ikke kritisk fra en samfundsfaglig synsvinkel. Derfor er det igen op til læreren at bearbejde undervisningsmateriale i fællesskab med eleverne. Gintberg på kanten om EU giver på ingen måde læreren et undervisningsmateriale som klarer det hele selv, programmet ligger op til diskussion og yderligere tilegnelse af viden fra supplerende undervisningsmateriale eller selvstændig informations søgen. Til gengæld er programmet underholdende og giver et grundlæggende indblik i EU's opbygning og beslutningsprocesser samt aktuelle problemstillinger. Derudover er programmet oplagt til eleven som synes EU er kedeligt og tungt, programmet er nemt at relatere til og anvender et let forståeligt sprog, der gør at alle kan være med uanset om man ved meget eller lidt om politik og EU i forvejen. Fink-Jensens model om det æstetiske objekt tager højde for de sanselige kvaliteter, det repræsentative og den udtrykte verden. Derfor er modellen oplagt at anvende på undervisningsmateriale eller undervisningssituationer i sammenhæng med æstetiske læreprocesser. Gintberg på kanten om EU indeholder mange sanselige kvaliteter i form af comedy og levende billeder i samspil med musik, som visualiserer fakta og viden. Derudover bliver musikken anvendt som en sanselig kvalitet til at få budskabet frem, f.eks. i sammenhæng med et klip, som viser den norske nobel komite tildele EU nobelprisen, bliver den europæiske national hymne spillet i baggrunden, samtidigt med at Gintberg fortæller om EU's historiske grundlag, som pludseligt bliver afbrudt med lyden af ridser i pladen. Vi kan tolke at musikken symbolisere EU's storhed og magt, og ridsen den økonomiske krise. Dermed er musikken en sanselig kvalitet som bidrager til elevernes oplevelse af objektet. Programmet relatere til den almindelige dansker, og hermed også eleverne i ottende klasse, igennem et medie som de kender fra fritiden, underholdningsprogrammer og Z /36

20 comedy. Dermed møder Gintberg eleverne hvor de er, med det mener jeg at comedy er en genre som eleverne kender og er trykke med fra erfaringer og minder, og dermed kan eleverne associere til programmet. Erfarings og oplevelsesgrundlaget er dermed med til at eleverne kan opnå en æstetisk læring fra Gintberg på kanten, fordi de følelsesmæssigt knytter oplevelsen til tidligere erindringer eller minder. Udover formen af programmet, indeholder programmet også andre associationer f.eks. Berlaymont bygningen i Bruxelles, Berlaymont er det ikke det der er i kringle? 13 spørger Gintberg, og publikum griner. Gintberg gør grin med sin egen viden eller manglen på samme, ved at sammenligne Berlaymont med noget vi alle kender fra hverdagen, kringle og remonce. Elever som måske ikke har den store baggrundsviden om EU kan relatere til den følelse som Gintberg udtrykker. Endnu et eksempel på associationer, Gintberg definere EU som er en stor fællespulje hvor vi smider syv milliarder i årligt, hvorefter Gintberg kalder EU for det mest omstændelige pokerspil 14. Eleverne kan relatere til emnet igennem deres egne erindringer og oplevelser, såsom at far spiller poker eller fjernsynsprogrammer om poker, et spil hvor man kan vinde eller tabe store mængder penge. Netop denne forklaring kan for nogle elever give langt bedre mening, end en definition af EU som et politisk og økonomisk samarbejde, i og med at definitionen associere til noget om eleverne kender i forvejen fra egne oplevelser og erindringer. Derudover bliver der i programmet anvendt musik som skaber en association til elevernes fritid, f.eks. bliver der spillet Lady Gaga i programmet, en sang som eleverne er bekendte med fra deres fritid, men nu hører i en ny sammenhæng. Den udtrykte verden repræsentere det faglige perspektiv, ifølge Fink-Jensen skal det være mangfoldigt og stort i form af mange associationer. Programmet Gintberg på kanten, har et stort og mangfoldigt fagligt perspektiv i form af de mange associationer som tidligere nævnt, derudover berører programmet nutidige konflikter vedr. EU f.eks. gældskrisen og EU's modtagelse af nobelprisen, der ligger op til yderligere refleksion. Programmet giver derudover også et historisk overblik samt et redegørende overblik over lovgivningsprocessen i EU, f.eks. at Gintberg besøger både EU Kommissionen og 13 Gintberg på kanten i EU 03:40/28:21 14 Gintberg på kanten i EU 02:50/28:21 Z /36

Velfærdssamfundet under afvikling?

Velfærdssamfundet under afvikling? Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2014 Institution VUC Skive-Viborg Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hfe Samfundsfag C Line Lee Horster vdh7sac Oversigt

Læs mere

Landet should I stay or should I go? Undervisningsmateriale

Landet should I stay or should I go? Undervisningsmateriale Landet should I stay or should I go? Undervisningsmateriale Unik fusion af teaterforestilling, udstilling og læring. Landet handler om at være ung på landet. Om ønskedrømme og forhindringer - om identitet

Læs mere

FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS

FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS Fagformål Eleverne skal i faget samfundsfag opnå viden og færdigheder, så de kan tage reflekteret stilling til samfundet og dets udvikling. Eleverne

Læs mere

ÅRSPLAN SAMFUNDSFAG 9. B 2012/13

ÅRSPLAN SAMFUNDSFAG 9. B 2012/13 ÅRSPLAN SAMFUNDSFAG 9. 2012/13 Emne Periode Mål Relation til fælles mål Folketinget august Eleverne kender til magtens tredeling, partier partiprrammer. Velfærdssamfundet - demokratiet i funktion august

Læs mere

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram Principprogram Målet for Lærerstuderendes Landskreds er at være medskaber af den bedste uddannelse af lærere til folkeskolen. Vi ønsker gennem læreruddannelsen at skabe professionelle folkeskolelærere

Læs mere

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at Årsplan for 9. Lundbye Samfundsfag Tid og fagligt område Aktivitet Læringsmål Uge 32-42: Uge 43-50 Uge 1-6 Uge 8-12 Uge 13-23 Vi gennemgår og arbejder med kapitlerne: Ind i samfundsfaget Fremtider Folketinget

Læs mere

MOTIVATION MOTOR ELLER MODVIND

MOTIVATION MOTOR ELLER MODVIND MOTIVATION MOTOR ELLER MODVIND Er du motiveret, er du næsten helt sikker på succes. Motivationen er drivkraften, der giver dig energi og fører dig i mål. Mangler du den, slæber det hele sig afsted, trækker

Læs mere

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet Kreativitet løfter elevernes faglighed Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som kreative processer.

Læs mere

Hvorfor gør man det man gør?

Hvorfor gør man det man gør? Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at

Læs mere

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner Hvad er Fælles Mål? Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner De bindende fælles nationale mål i form af fagformål, centrale kundskabs- og færdighedsområder

Læs mere

Indholdsplan for Engelsk FS10+

Indholdsplan for Engelsk FS10+ Indholdsplan for Engelsk FS10+ Intro: På engelsk FS10+ holdene tales der engelsk hele tiden, bortset fra når vi arbejder med grammatik. Det forventes, at eleverne har et højt engagement i faget, at de

Læs mere

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse 19.7 ALMEN PÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal opnå kompetencer inden for pædagogisk virksomhed i offentlige og private institutioner, hvor uddannelse, undervisning og læring

Læs mere

Hvad er samfundsfag? Hvad er samfundsfag? Hvem er vi? Om selve forløbet. Problemstillinger. August. Side 1 af i alt 15 sider.

Hvad er samfundsfag? Hvad er samfundsfag? Hvem er vi? Om selve forløbet. Problemstillinger. August. Side 1 af i alt 15 sider. Side 1 af i alt 15 sider August Uge 31 01-02 Uge 32 05-09 Uge 33 12-16 Hvad er samfundsfag? Uge 34 19-23 Hvad er samfundsfag? Uge 35 26-30 Hvem er vi? Meningen med dette forløb er, at eleverne først skal

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion HEJ I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion M Hvem er vi og hvad er vores erfaring? Majken Mac Christiane Spangsberg Spørgsmål KRITISK? METODE? REFLEKSION? M KRITISK METODISK REFLEKSION

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Jo mere læreren varierer undervisningen jo mere lærer jeg ( elevcitat)

Jo mere læreren varierer undervisningen jo mere lærer jeg ( elevcitat) København den 2.4.2014. Jo mere læreren varierer undervisningen jo mere lærer jeg ( elevcitat) Af lektor Albert Astrup Christensen På Handelsskolen Learnmark i Horsens lykkedes det ikke altid at skabe

Læs mere

Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger

Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger Åløkkeskolen marts 2015 Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger Kong Georgs Vej 31 5000 Odense Tlf:63 75 36 00 Daglig leder: Hans Christian Petersen Praktikansvarlige:

Læs mere

Konflikthåndtering. - Inspiration fra en anden kultur. Af Else Tranberg

Konflikthåndtering. - Inspiration fra en anden kultur. Af Else Tranberg Konflikthåndtering - Inspiration fra en anden kultur Af Else Tranberg I oktober måned deltog to konsulenter fra Cubion i et seminar i Kenya. Temaet var tilgange til konfliktarbejde og konflikthåndtering.

Læs mere

Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag

Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag Definition: De praktisk-musiske musiske fag omfatter fagene sløjd, billedkunst, håndarbejde, hjemkundskab og musik. Formålet med undervisningen er, at eleverne

Læs mere

Elevens egen vurdering /evaluering

Elevens egen vurdering /evaluering Elevens egen vurdering /evaluering Inerisaavik Vurdering ved hjælp af portfolio Vurdering af elevpræstationer Elevens egen vurdering /evaluering Møder med eleven i centrum Dette hæfte er et ud af en serie

Læs mere

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2014 Marie Kruses Skole Stx Samfundsfag

Læs mere

Relationsarbejde og Børns Kompetenceudvikling. v/ Pædagogisk Konsulent Marianna Egebrønd Mariagerfjord Kommune.

Relationsarbejde og Børns Kompetenceudvikling. v/ Pædagogisk Konsulent Marianna Egebrønd Mariagerfjord Kommune. Relationsarbejde og Børns Kompetenceudvikling. v/ Pædagogisk Konsulent Marianna Egebrønd Mariagerfjord Kommune. Grundlæggende holdning Alle børn har ressourcer og udviklingspotentialer Kompetencer udvikles

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.

Læs mere

Efteruddannelse i inklusion

Efteruddannelse i inklusion Efteruddannelse i inklusion Af: Helle Skjerk, Nordisk NLP Akademi Foto: Personale ved Løgstrup Skole Inklusion er velkommen på Løgstrup Skole At en skole skal inkludere de børn, der er i skoledistriktet,

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Introduktion Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Seminar om demokrati og folkestyre torsdag den 11. oktober 2007 Nuuk Godmorgen alle sammen og mange tak for invitationen til at få lov

Læs mere

Halvårsplan for 4.-5. klasse i dansk. Efteråret 2015. Livets Skole

Halvårsplan for 4.-5. klasse i dansk. Efteråret 2015. Livets Skole Halvårsplan for 4.-5. klasse i dansk Efteråret 2015 Livets Skole Dette er en samlet årsplan for 4.-5. klasse. Vi følger Undervisningsministeriets Fælles mål for faget dansk. Undervisningen vil være planlagt,

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet

Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som

Læs mere

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Kursusforløb 6-8. klasse ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl. er der i 6.

Læs mere

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Læringscyklus Kolbs model tager udgangspunkt i, at vi lærer af de erfaringer, vi gør os. Erfaringen er altså udgangspunktet, for det

Læs mere

identifikation & Fa Ellesskab O M

identifikation & Fa Ellesskab O M identifikation & Fa Ellesskab D A O M K E T R I Indhold Dette er en legende vurderingsøvelse, hvor eleverne på kort og i forhold til forskellige identifikationsmarkører skal bevæge sig rundt i forskellige

Læs mere

Første del: indsatsen

Første del: indsatsen Første del: indsatsen Beskriv den indsats I vil sætte i gang Hvilke konkrete aktiviteter består jeres indsats af, og hvem skal gøre hvad? Elever i 5.a skal arbejde med emnet design Et tværfagligt forløb

Læs mere

Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel

Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Strategiens tre kerneområder Læring Udvikling Trivsel Børn og unges alsidige og personlige udvikling Strategi for alle børn og unges læring,

Læs mere

Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab

Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab Digitalisering er et vilkår i dag Digitale medier er med til at definere virkeligheden omkring os og dermed er de med til at definere os (Jostein

Læs mere

Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010

Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010 Bilag 26 Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, og de forskellige sider af faget betinger hinanden gensidigt.

Læs mere

Årsplan for 0. klasse på Vesterkærets Skole.

Årsplan for 0. klasse på Vesterkærets Skole. Årsplan for 0. klasse på Vesterkærets Skole. Klasse: 0.klasse Periode: 2013-2014 Team/ lærer: Lone Hede & Majbrit Ravnsbeck Børnehaveklassens overordnede mål. Undervisningen tager udgangspunkt i Undervisningsministeriets

Læs mere

Det gode samarbejde. Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen

Det gode samarbejde. Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen Det gode samarbejde Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen Det gode samarbejde Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen Indledning Intet godt resultat på en dansk arbejdsplads

Læs mere

Trivselstimer 2015/2016:

Trivselstimer 2015/2016: 0. klassetrin Den gode klassekultur Aftale fælles sociale regler og normer i klassen. Inddrage børnene i fælles dialog, hvorigennem aftales konkrete regler og normer, som efterfølgende hænges op i klassen.

Læs mere

OVERSIGT MODUL 1 - Fundament Styrke, selvtillid, tro på sig selv. Forståelse, indsigt, accept og kærlighed til sig selv. Grundlæggende modul.

OVERSIGT MODUL 1 - Fundament Styrke, selvtillid, tro på sig selv. Forståelse, indsigt, accept og kærlighed til sig selv. Grundlæggende modul. FAG Yoga FAGFORMÅL (OVERORDNET) Gennem yogaundervisning med fokus på relevante temaer vil eleverne arbejde med deres forhold til sig selv, andre og det omkringliggende samfund. De vil arbejde med deres

Læs mere

Brug din stemme - Demokrati og deltagelse O M

Brug din stemme - Demokrati og deltagelse O M Brug din stemme - Demokrati og deltagelse T D A O M K E R I Indhold Vurderingsøvelse der omhandler børn, unge og deltagelse. Eleverne præsenteres for forskellige udsagn som de tager stilling til og efterfølgende

Læs mere

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere

Innovation i Almen Studieforberedelse 2015 Elevudgave

Innovation i Almen Studieforberedelse 2015 Elevudgave Innovation i Almen Studieforberedelse 2015 Elevudgave Udover den klassiske opgave kan der til eksamen i AT indgå en opgave med innovation. Dette dokument beskriver arbejdet med innovation i AT og indeholder:

Læs mere

Indledende bemærkninger til genreoversigten

Indledende bemærkninger til genreoversigten Indledende bemærkninger til genreoversigten Følgende genreoversigt kan fungere som en tjekliste, når eleverne skal træne de skriftlige genrer til studentereksamenen i skriftlig fransk, spansk eller italiensk.

Læs mere

Musik, mobning, inklusion, komposition og sang

Musik, mobning, inklusion, komposition og sang Musik, mobning, inklusion, komposition og sang Undersøgelsen er lavet af MusikrGodt v/ Peter Lærke-Engelschmidt, Konsulent, Cand.merc.(jur.) Phd. Ingelise Hallengren, forfatter, anmelder og lærer Manuela

Læs mere

OPG. 3: STRATEGI FOR BRUGERINVOLVERING TAXAQUIZZEN GRUPPE 8: SALLY//LARS//ERIK//LINE BRUUN PROGRAM: TAXAQUIZZEN

OPG. 3: STRATEGI FOR BRUGERINVOLVERING TAXAQUIZZEN GRUPPE 8: SALLY//LARS//ERIK//LINE BRUUN PROGRAM: TAXAQUIZZEN OPG. 3: STRATEGI FOR BRUGERINVOLVERING PROGRAM: Taxaquizzen er en dansk tv-serie på Tv2, produceret efter det internationale koncept Cash Cab, som første gang blev vist på britisk tv i 2005. I programmet

Læs mere

Talenthold- hvorfor give det mening?

Talenthold- hvorfor give det mening? Talenthold- hvorfor give det mening? 24 elever fra 7. 8. og 9. klasse blev i foråret 2013 undervist på Københavns universitet. Talentholdet blev planlagt via et samarbejde mellem Københavns Universitet,

Læs mere

Vidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15. Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø.

Vidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15. Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø. 1 Vidste du at Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø Indhold En quiz, hvor eleverne præsenteres for ord og begreber omhandlende LGBT-personer,

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Stine Ravn Harlou. Vejle Bibliotekerne

Stine Ravn Harlou. Vejle Bibliotekerne Stine Ravn Harlou Vejle Bibliotekerne 22-02-2013 De IT-svage ældre har de senere år vagt stor opmærksomhed, men hvad med de IT-svage unge? Især på produktionsskolerne findes der en stor gruppe unge mennesker

Læs mere

Eksamensopgave Almen Didaktik Tværfaglighed

Eksamensopgave Almen Didaktik Tværfaglighed Eksamensopgave Almen Didaktik Tværfaglighed Underviser: Susanne Ostrowski Hold: AD9 Uddannelsessted: Læreruddannelsen på Fyn Antal anslag: 12.972 Accepterer at opgaven kan bruges til undervisning, dog

Læs mere

Morsø Kommune - Trivselsmåling. Steffen Krøyer. Maj 2009. Svarprocent: 100% (7/7)

Morsø Kommune - Trivselsmåling. Steffen Krøyer. Maj 2009. Svarprocent: 100% (7/7) - Trivselsmåling Steffen Krøyer Svarprocent: % (7/7) Maj 9 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring Arbejdsglæde og Loyalitet er, loyalitetssegmentering, intern sammenligning,

Læs mere

Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK

Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK Det virker umiddelbart indlysende at idrætsundervisningen i skolen skal være en del af sundhedsundervisningen. Det er alment

Læs mere

Velkommen til Get Moving 2010. Hånd i hånd med vores brugere

Velkommen til Get Moving 2010. Hånd i hånd med vores brugere Velkommen til Get Moving 2010 Hånd i hånd med vores brugere Regional udviklingsdag for bibliotekerne i Region Nordjylland Hvorfor? - Den brændende platform Samfundet uden for bibliotekerne Vidensamfundets

Læs mere

Billedkunst B stx, juni 2010

Billedkunst B stx, juni 2010 Billedkunst B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fagets primære genstandsfelt er billedkunst og arkitektur. Faget inddrager fænomener fra hele det visuelle felt. Kunst og arkitektur tjener

Læs mere

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut Positiv psykologi skaber trivsel, vækst og læring Af Helle Fisker, psykoterapeut 22 Børn er forskellige og som udgangspunkt nysgerrige, frie og med stor lyst til at udforske og lære. Lysten og positive

Læs mere

BANDHOLM BØRNEHUS 2011

BANDHOLM BØRNEHUS 2011 PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 3. TEMA: Sproglige kompetencer. BANDHOLM BØRNEHUS 2011 Der er mange sprog som eksempelvis nonverbalt sprog, talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog. Igennem

Læs mere

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling.

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling. En vinders mindset Du er hvad du tænker Spørgsmålet er, hvad tænker du? Holder du dit potentiale tilbage? Og kan du påvirke, hvordan du eller dine medarbejdere tænker? Kan du støtte dine medarbejdere i

Læs mere

Almen studieforberedelse stx, juni 2013

Almen studieforberedelse stx, juni 2013 Bilag 9 Almen studieforberedelse stx, juni 2013 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Almen studieforberedelse er et samarbejde mellem fag inden for og på tværs af det almene gymnasiums tre faglige hovedområder:

Læs mere

Moduloversigt for national identitet-forløb

Moduloversigt for national identitet-forløb Moduloversigt for national identitet-forløb Mål: Bearbejde forskelligartet historisk materiale og forholde sig metodisk-kritisk til eksempler på brug af historien. Overskrift på de 15 lektioner materiale

Læs mere

LÆS OM DEN NYE UDDANNELSE SOM STRESS- OG TRIVSELS- AGENT KURSUS- PROGRAM. Efterår 2013 // Forår 2014 LINDHOLM ERHVERVS PSYKOLOGI

LÆS OM DEN NYE UDDANNELSE SOM STRESS- OG TRIVSELS- AGENT KURSUS- PROGRAM. Efterår 2013 // Forår 2014 LINDHOLM ERHVERVS PSYKOLOGI LÆS OM DEN NYE UDDANNELSE SOM STRESS- OG TRIVSELS- AGENT KURSUS- PROGRAM Efterår 2013 // Forår 2014 LINDHOLM ERHVERVS PSYKOLOGI INDHOLD Side 4: Side 8: Side 9: Side 10: Side 11: Side 12: Side 13: Side

Læs mere

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg Mål og indhold i SFO Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende

Læs mere

Undervisning om Alkoholproblemer i familien

Undervisning om Alkoholproblemer i familien Undervisning om Alkoholproblemer i familien Målgruppe: 7.-10.klasse i grundskoler Samlet omfang: 2 lektioner Desuden mulighed for, at en gruppe elever vælger emnet som fordybelsesområde. Rammer: Emnet

Læs mere

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge.

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge. Markedskommunikation C 1. Fagets rolle Markedskommunikation omfatter viden inden for sociologi, forbrugeradfærd, målgruppevalg, kommunikation samt markedsføringsstrategi og -planlægning. Faget beskæftiger

Læs mere

prøven i almen studieforberedelse

prøven i almen studieforberedelse 2015 prøven i almen studieforberedelse Der er god mulighed for at få vejledning. Du skal blot selv være aktiv for at lave aftale med din vejleder. AT-eksamen 2015 Prøven i almen studieforberedelse er som

Læs mere

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU.

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. AT LEGE ER AT LÆRE Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. Med udgangspunkt i Pandrup kommunes mål vedr. læreplaner, der skal tage højde for

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Vision for fremtidens dagtilbud 2020 i Ballerup 18. september, 2014 v7 Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Visionens tre overordnede mål Alle børn trives og udvikler sig

Læs mere

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl Lærervejledning til undervisningsforløbet Det digitale spejl Introduktion Det digitale spejl er et undervisningsforløb om net- etikette og digital adfærd. De traditionelle informationskanaler som fx aviser

Læs mere

Samlet Evaluering af Modul 7. Hold feb. og aug. 2011. Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner

Samlet Evaluering af Modul 7. Hold feb. og aug. 2011. Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner Samlet Evaluering af Modul 7 Hold feb. og aug. 2011 Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner Modulet retter sig mod mennesker med eksistentielle problemer og psykologiske krisetilstande.

Læs mere

Hvorfor skal man lære om strategier i fremmedsprogsundervisningen?

Hvorfor skal man lære om strategier i fremmedsprogsundervisningen? Hvorfor skal man lære om strategier i fremmedsprogsundervisningen? Iflg. formålet for faget tysk står der, at: Undervisningen skal udvikle elevernes sproglige bevidsthed om tysk sprog og om sprogtilegnelse.

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

forstå, arbejde med og analysere problemstillinger af matematisk art i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold

forstå, arbejde med og analysere problemstillinger af matematisk art i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold Årsplan for undervisningen i matematik på 4. klassetrin 2006/2007 Retningslinjer for undervisningen i matematik: Da Billesborgskolen ikke har egne læseplaner for faget matematik, udgør folkeskolens formål

Læs mere

Sort mælk. Holocaust i ny kunst Museet for Samtidskunst, Roskilde Ved Mette Rold, adjunkt

Sort mælk. Holocaust i ny kunst Museet for Samtidskunst, Roskilde Ved Mette Rold, adjunkt Sort mælk Holocaust i ny kunst Museet for Samtidskunst, Roskilde Ved Mette Rold, adjunkt Museumsformidling og kunst Holocaust som erindringsbilleder i museumsformidlingen Med dette forløb tages der fat

Læs mere

En digital lydtegneserie til unge ordblinde

En digital lydtegneserie til unge ordblinde En digital lydtegneserie til unge ordblinde I det følgende ses resultatet af fire studerendes projektarbejde på efterårssemesteret 2011, 5. semester på Interaktive Digitale Medier på Aalborg Universitet.

Læs mere

Pædagogisk assistentuddannelse. Kompetencemål Mål for områdefag Mål for valgfrit specialefag

Pædagogisk assistentuddannelse. Kompetencemål Mål for områdefag Mål for valgfrit specialefag Pædagogisk assistentuddannelse Kompetencemål Mål for områdefag Mål for valgfrit specialefag Gældende for hold startet efter 1. januar 2014 1. KOMPETENCEMÅL FOR PÆDAGOGISK ASSISTENTUDDANNELSE... 3 2. MÅL

Læs mere

Historiebevidsthed i undervisningen

Historiebevidsthed i undervisningen Historiebevidsthed Historiepraktik projekt Af Jimmie Winther 250192 Hold 25.B Vejl. Arne Mølgaard Historiebevidsthed i undervisningen I dette dokument vil jeg først angive den definition af historiebevidsthed

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

Mundtlighed og Retorik i Dansk ugerne 47-51

Mundtlighed og Retorik i Dansk ugerne 47-51 Mundtlighed og Retorik i Dansk ugerne 47-51 Introduktion Det mundtlige i dansk fylder meget i den daglige undervisning rundt omkring på skolerne. Eleverne bliver bedt om at tage stilling, diskutere, analysere

Læs mere

Kultur- og samfundsfags eksamen.

Kultur- og samfundsfags eksamen. Kultur- og samfundsfags eksamen. Hvordan afslutter vi undervisningen i kultur- og samfundsfag? I 2. hf afsluttes undervisningen i kultur- og samfundsfag nogle uger før den øvrige undervisning. Du skal

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til forældre med børn på vej mod børnehave Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 2 3 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5

Læs mere

Faglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring?

Faglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring? Faglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring? Faaborgegnens Efterskole www.faae.dk 2011 Pædagogikkens to stadier: I skolen terper man de små tabeller

Læs mere

Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF

Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF Til mundtlig eksamen i KS skal kursisterne udarbejde et eksamensprojekt i form af en synopsis. En synopsis er et skriftligt oplæg, der bruges i forbindelse med

Læs mere

Guide til den gode lektionsplan Udarbejdet til brug på Voksenpædagogisk Grunduddannelse

Guide til den gode lektionsplan Udarbejdet til brug på Voksenpædagogisk Grunduddannelse Guide til den gode lektionsplan Udarbejdet til brug på Voksenpædagogisk Grunduddannelse 2 Denne guide er udarbejdet af: BRMST Eva-Marie Lillelund Nielsen, BRTS Til brug på: Voksenpædagogisk Grundkursus

Læs mere

Introduktion til spørgeskema

Introduktion til spørgeskema Introduktion til spørgeskema Dette spørgeskema er udarbejdet som en del af en forberedende informationsindsamling til Projekt Ny ungdomsgeneration NUG. Projektet er støttet af Nordplus som er Nordisk Ministerråds

Læs mere

Målsætning. Se hovedmål for scenariet og hovedmål for færdighedslæring her. Økonomi

Målsætning. Se hovedmål for scenariet og hovedmål for færdighedslæring her. Økonomi Målsætning Økonomiske beregninger som baggrund for vurdering af konkrete problemstillinger. Målsætningen for temaet Hvordan får jeg råd? er, at eleverne gennem arbejde med scenariet udvikler matematiske

Læs mere

Gads Forlag Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2. Forandringsledelse

Gads Forlag Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2. Forandringsledelse Forandringsledelse af VS (januar 2014) Hvad er forandringsledelse? Forandringsledelse er den ledelse, der foregår hele vejen gennem en forandringsproces på arbejdspladsen. Som en del af et lederteam kan

Læs mere

Hvorfor undervise i EU?

Hvorfor undervise i EU? Hvorfor undervise i EU? Oplæg ved: Mads Dagnis Jensen og Julie Hassing Nielsen Konference: EU i undervisningen sådan! Onsdag den 5. oktober 2011 Aarhus Universitet, Institut for Statskundskab Indhold Præsentation

Læs mere

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Børn og finanskrisen En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010 Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Tekst Trine Krab Nyby, Flemming Schultz, Børnerådets sekretariat

Læs mere

Integrationsrepræsentant-uddannelsen

Integrationsrepræsentant-uddannelsen Integrationsrepræsentant-uddannelsen Baggrund: Det er formålet med Integrationsrepræsentant-uddannelsen at udvikle mulighederne i den del af funktionen hos tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter, der retter

Læs mere

SKOLERNE I ODSHERRED NÅR DU SKAL VÆLGE LINJE INTRODUKTION TIL LINJER FOR ELEVER I KOMMENDE 7. KLASSER

SKOLERNE I ODSHERRED NÅR DU SKAL VÆLGE LINJE INTRODUKTION TIL LINJER FOR ELEVER I KOMMENDE 7. KLASSER SKOLERNE I ODSHERRED NÅR DU SKAL VÆLGE LINJE INTRODUKTION TIL LINJER FOR ELEVER I KOMMENDE 7. KLASSER 1 NÅR DU SKAL VÆLGE LINJE Denne folder er en oversigt over, hvilke linjer, du som elev kan vælge imellem,

Læs mere

Guide til lektielæsning

Guide til lektielæsning Guide til lektielæsning Gefions lærere har udarbejdet denne guide om lektielæsning. Den henvender sig til alle Gefions elever og er relevant for alle fag. Faglig læsning (=lektielæsning) 5- trinsmodellen

Læs mere

Praktikerklæring for social- og sundhedsassistentelev: cpr: Praktiksted: periode:

Praktikerklæring for social- og sundhedsassistentelev: cpr: Praktiksted: periode: for social- og sundhedsassistentelev: cpr: Praktiksted: periode: : Målet skal nås som en færdighed A. Mål for praktikuddannelsen selvstændigt arbejde sundhedsfremmende og sygdomsforebyggende i samarbejde

Læs mere

Pædagogiske tiltag for 2. og 3. klasserne

Pædagogiske tiltag for 2. og 3. klasserne Pædagogiske tiltag for 2. og 3. klasserne Når børnene går i 2. og 3. klasse, skal der ske noget mere i SFO en, der kan give dem ekstra udfordringer. Dette gør en eftermiddag i SFO mere spændene, attraktiv

Læs mere