MARIE JØRGENSENS SKOLE ODENSE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "MARIE JØRGENSENS SKOLE ODENSE"

Transkript

1 MARIE JØRGENSENS SKOLE ODENSE ÅRSSKRIFT 008/009

2

3 Henvendelser: Skolens adresse: Skt. Hans Plads Odense C Telefon: (Fax) Skolefritidsordningen Hjemmeside: Giro: Kontortid: Skoleleder: Poul Knudsen Privat: Tlf Viceskoleinspektor: Skolens bestyrelse: Offentlig tilsynsførende for hovedskolen: Forældre/lærerforenings formand: Skolesekretær: Peter Wildt-Andersen Formand: Leif Sørensen Mette Scheel-Hincke Lars Høj Andersson Eva Nabild Irene Simonsen Michael Graugaard Søren Ulrichs Olsen Sally Jensen Ida Hartmann-Petersen Formand for pæd. forum: Nicolai Rau Udd.-vejleder Ole Nielsen Skolebibliotekar: Pedel: Sundhedsplejerske: Villy Bartholin Madsen Claus Christensen Inger Sejer direkte nr. ( skolen)

4 Tidens tone - eller hvad? Som vi har skrevet om i Mariehønen og på skolens hjemmeside her i forårets løb, har vi besluttet at rette en indsats mod elevernes omgangssprog. Ikke fordi den er værre hos os end andre steder, men fordi vi gerne vil have den bedre. Sproget har altid været under udvikling ord der indgår som accepterede indslag i sproget i dag, var om ikke utænkelige så i hvert fald ikke brugt offentligt for 30 år siden. Heraf følger hele diskussionen om, hvorvidt sproget samtidig forfladiges om det bliver fattigere, fordi det måske mister nuancer. Men selvom vi naturligvis prøver at lære vore børn et levende og nuanceret sprogbrug, er det ikke udgangspunktet for den nævnte indsats. Udgangspunktet var og er, at et sprog kan blive så voldsomt, så seksualiseret og groft, at det må smitte af på vi menneskers forestillingsverden og genrejse spørgsmålet om det at kunne sige ting også gør dem lettere at udføre. I vores forståelse er der ikke tvivl om, at vulgarisering af sproget også i længden må medføre vulgarisering af tænkning. Og at jo mere en sproglig vulgarisering uantastet får lov at brede sig, jo større risiko vil der være for at en stigende forråelse af holdningen til andre mennesker og deres ret til liv og omsorg. Vi har sådan set ikke nogen ambition om at kunne eliminere det grove sprog dertil er det offentlige rum alt for fyldt med det. Lyt blot til diverse programmer i radio og tv tænkt for unge. Men vi kan gøre en indsats for, at sprogbrugen bliver bevidst og dermed tilpasset situation og modtager for den meddelelse, man ønsker at give. Og ikke mindst lære vore elever at et bestemt sprogbrug for én selv måske ikke virker så slemt, men ikke desto mindre kan være stødende, krænkende og dybt sårende for andre. Vi kan lære vore børn det helt grundlæggende at tænke på den, vi taler med, i stedet for blot at få sagt det, vi synes. Uden at høre det vi burde, og oven i købet med al risiko for at vores kommunikation mislykkes. I efterårets løb var der en episode på en skole her i Odense, hvor nogle elever havde udtrykt sig dybt krænkende om en af deres lærere. Eleverne blev desværre først senere sat i rette. Men en forældre stod frem og støttede sit barn han syntes ikke, at det var så slemt. Det må naturligvis blive en sag mellem ham, hans barn og barnets skole, men det accentuerer behovet for fokus på sproget, når noget kan opfattes så krænkende, at en politianmeldelse skønnes nødvendig og af andre som noget dagligdags. Som skole har vi en undervisende opgave i sprogets rette brug men også en opdragende, som vi gerne påtager os sammen med jer forældre. Vi gør det af hensyn til børnenes fremtidige muligheder og det fællesskab, vi gerne vil dyrke sammen med dem. Og for at give dem forståelsen af sprogets betydning for at dette fællesskab kan trives. Poul Knudsen

5 Befordring 009/0 Efter flere års nedskæringer fra Undervisningsministeriets side ser reglerne for befordringstilskud for det kommende skoleår således ud: Timefordelingsplan 008 /009 A: i 3 uger. B: i 4 uger. C: i 8 uger. V: Valgfag. Egendækningsbidrag pr. måned udgør til enhver tid prisen for et månedskort til børn under 6 år med Odense Bytrafik.. Forældrene skal selv sørge for rejsehjemmel. Bemærk, at to børn kan benytte samme bybuskort. 3. Det befordringstilskud, skolen bliver tildelt i december måned, vil således blive fordelt på de elever, der har større befordringsudgifter end det månedlige egendækningsbidrag. Tilskuddet vil blive fordelt efter familiens reelle transportudgifter, fratrukket det årlige egendækningsbidrag. Tilskuddet vil derfor omfatte en progression i forhold til afstand og antal befordrings-berettigede børn i familien. Det ansøgte behov for refusion for samtlige elever gøres op, hvorefter der beregnes en fordelingsnøgle i forhold til det modtagne beløb fra Undervisningsministeret. Udbetaling for skoleåret 009/0 vil formentlig finde sted ultimo januar 00. Ved skoleårets start afhentes ansøgningsskema på skolens kontor. Dokumentation for afholdte rejseudgifter vedlægges, eksempelvis kopi af månedskort til tog/bus eller lignende. Årg. fag Dansk Matematik Religion Engelsk Tysk Historie Geografi Biologi Samfundsfag Fysik/kemi Hjemkundskab Sløjd Håndarbejde Musik Kor Billedkunst Idræt/svømning Klassens time Natur/teknik Dannelse til demokrati 6 6 V V V V V V A 6A 5A 6A B 4A 3

6 Årets gang i bestyrelsen 008/009 Skoleåret 008/009 nærmer sig sin afslutning og sommerferien nærmer sig. Det er også tidspunktet, hvor vi i skolens bestyrelse ser tilbage på det forløbne skoleår. Der er gjort en stor arbejdsindsats fra både elever og skolens personale og året er forløbet tilfredsstillende og uden større uoverensstemmelser, når vi vurderer året i et større perspektiv, for selvfølgelig har der været anledning til drøftelser af omgangsformer og hensyntagen til inventar i forbindelse med den daglige skolegang, noget som er en del af det at drive skole med opfindsomme og kreative børn. Disse daglige opgaver løses på god og kyndig måde af skolens personale, så hverdagen bliver tryg for alle og der bliver en god basis for den faglige indlæring og det sociale samvær på skolen. Bestyrelsen har i det forløbne skoleår med tilfredshed kunnet følge, at de daglige opgaver er varetaget på bedste vis af skolens lærere, pædagoger og skoleledelse. Bestyrelsen har således, helt efter de afstukne rammer, kunnet koncentrere sig om i samarbejde med skolens ledelse at varetage de langsigtede mål for skolen. En lørdag i september var bestyrelse og skolens ledelse samlet for at drøfte disse mål og vedtage hvilke eventuelle justeringer og nye tiltag, der burde iværksættes. De tiltag, der aftales på denne dag, sættes på dagsordenen for de bestyrelsesmøder, vi holder i løbet af året og gennemføres i samarbejde mellem bestyrelse og skoleledelse. I efteråret blev der foretaget en undersøgelse af, hvordan forældrene til vore elever oplever omgangstone og adfærd på skolen. Undersøgelsen blev iværksat på baggrund af et oplæg, der blev drøftet på førnævnte planlægningsmøde og foregik ved, at alle elever fik et antal ark med spørgsmål omkring omgangstone og adfærd i hverdagen på skolen. Irene Simonsen Leif Nørmark Sørensen Eva Nabild Lars Høj Andersson Mette Scheel-Hincke 4

7 Det indkomne materiale er blevet vurderet af bestyrelsen, skoleledelse og skolens pædagogiske medarbejdere, og det overordnede indtryk er en stor overensstemmelse med de værdier, vi lægger vægt på som grundlag for Marie Jørgensens Skole og en stor tillid fra forældregruppen til den måde, skolens ansatte udfører deres daglige arbejde i overensstemmelse med disse værdier. Undersøgelsen viser dog også, at der er områder, der bør være særlig opmærksomhed på. Den sproglige omgangstone er et af de områder, hvor der er plads til forbedringer. Der har i medierne været skrevet meget om dårligt sprogbrug blandt teenagere. Tendensen kan også spores på vores skole, og det er derfor et område, hvor alle parter bør yde en indsats for at forbedre det sprog, der bliver anvendt, både i undervisningssituationer og i det sociale samvær mellem eleverne. Resultatet af undersøgelsen er tilgængeligt på skolens hjemmeside. En af bestyrelsens øvrige væsentlige opgaver er at følge skolens økonomi, og i samarbejde med skolens ledelse og eksterne revisor at sikre, at der er det fornødne grundlag for skolens drift. Det er derfor en fornøjelse at konstatere at skolens ledelse på en fornuftig og ansvarlig måde forvalter skolens midler og løbende vurderer mulighederne for at reducere omkostninger, samtidig med at de nødvendige indkøb og løbende vedligeholdelsesarbejder foretages efter nøje overvejelser. Et meget synligt resultat er den renovering af legepladsen, der blev afsluttet i efteråret. En flot og særdeles brugbar løsning, der tilgodeser alle aldersgrupper. Der er i årets løb sket nogle ændringer i bestyrelsens sammensætning. Finn Jacobsen er udtrådt af bestyrelsen, hvilket skal ses i sammenhæng med, at Finns børn har afsluttet deres skoleforløb på Marie Jørgensens Skole. Finn kom ind i bestyrelsen i 000 og har siden 003 været næstformand. Finn Jacobsen blev efterfølgende takket for sit mangeårige arbejde i bestyrelsen, en indsats, der altid har været præget af et stort engagement og en eftertænksom stillingtagen til de emner, der gennem årene har været på dagsordenen. Lars Høj Andersson er trådt ind i bestyrelsen, vi byder Lars velkommen og ser frem til et godt samarbejde. Irene Simonsen, tidligere formand for bestyrelsen, har efter sit mangeårige arbejde i bestyrelsen, valgt at udtræde af denne ved skoleårets afslutning. Irene kom ind i bestyrelsen i 995, blev året efter næstformand og har siden 000 været formand. Irene har ydet en stor indsats i de år, hun har været i bestyrelsen og været en særdeles kompetent formand, altid imødekommende og velinformeret om skolens forhold. Med samme baggrund har hun med sikker hånd ledet vores mange møder. Undertegnede blev valgt som ny formand på bestyrelsesmødet, der blev holdt ugen efter forældrekredsmødet i oktober. Irene Simonsen fortsætter indtil skoleårets slutning som næstformand. Tilbage er at ønske alle elever, skolens ansatte og forældre en god sommerferie. Bestyrelsen kan i øvrigt informere om, at næste forældrekredsmøde (tidligere generalforsamling) afholdes den 0. oktober 009. Bestyrelsen Fmd. Leif Nørmark Sørensen 5

8 Tilsynserklæring Forældrekredsmøde, den. oktober 008 Den korte version af min opgave som tilsynsførende er at føre tilsyn med om undervisningen står mål med hvad der almindeligvis kræves i Folkeskolen. Det er et privilegium at have den opgave. At kunne se andre i kortene, at kunne stille de frække spørgsmål og at kunne udtale sig uden at have ansvar for den daglige undervisning. At føre tilsyn er ligesom at skulle syne en bil og alligevel ikke. I synshallen interesserer de sig nemlig kun for de tekniske dele i bilen. Lever den op til de lovmæssige krav eller er der noget der skal rettes, for at bilen er sikkerhedsmæssig forsvarlig. I synshallen har de ingen fornemmelse at, hvilken stemning der er i bilen. Er det firmabil eller er det en familiebil? Kører den ferieture, eller bruges den bare frem og tilbage mellem arbejde og hjem? I synshallen er der ingen der ser i handskerummet, snuser i kabinen, stikker hånden ned mellem sæderne eller ser på ekstraudstyret. Når man er tilsynsførende handler det også om at mærke stemningen, undervisningsmiljøet, læringsmiljøet. At se i handskerummet, tale med chaufføren om hvor han er på vej hen og hvorfor, er netop en vigtig del af tilsynet med en privat skole. Private skoler er nemlig netop kendetegnet ved at være forskellige fra Folkeskolen, og at de griber tingene forskelligt an. Derfor skal tilsynet ske med udgangspunkt i såvel kravene til folkeskolen som den enkelte private skoles målsætning og værdigrundlag. Jeg følger livets gang på Marie Jørgensens Skole gennem samtaler med Poul Knudsen om økonomi, personalesituationen, det pædagogiske udviklingsarbejde, testresultater og en masse andet spændende fra skolens dagligdag. Desuden er jeg på besøg rundt i klasserne, hvor jeg overværer undervisningen. Her taler jeg med lærerne om dagens undervisning og sammenhængen til trinmål og læseplaner og elevernes modtagelighed for undervisningen, motivation og måde at gå til arbejdet på. Vi taler også om materialevalg, metodevalg og lærersamarbejdet inden for fagene. Jeg taler naturligvis også med eleverne om undervisningen og det de laver. I år har jeg været med til undervisningen på., 3., 5., 7. og 8. årgang. Det har været ganske spændende. Emnerne har været mange. Det har drejet sig om etik, genteknologi, kombinatorik, statistik, fantasy, tidslinjer og meget mere. Det har været kendetegnende for den undervisning, jeg har mødt, at lærerne har været velforberedte, engagerede og nærværende. Der har været en god kontakt mellem lærer og elev. Marie Jørgensens Skole er en veldrevet skole med stort engagement. En boglig skole med stor fokus på fagligheden. Undervisningen, skolens kerneydelse er i fokus, både i ord og handling. Der gives gode rammer og forudsætninger for lærernes undervisning. Om tingene lykkes eller ej, handler for mig at se, ikke så meget om hvilken pædagogisk retning man læner sig op ad. Jeg er overbevist om, at det først og fremmest drejer sig om hvorvidt man vil noget med tingene, sætter sig mål og arbejder helhjertet og synligt med at nå det man vil. På Marie Jørgensens Skole sættes der mål for skolen og det daglige arbejde, og der arbejdes konstant på at skabe de bedste forudsætninger for lærernes og elevernes arbejde. Der skabes ro om lærerens undervisning. På Marie Jørgensens skole har I en lærergruppe, der forstår at udfylde de således givne rammer for undervisningen. Alt i alt en solid og veldrevet skole, hvor undervisningen står mål med, hvad der almindeligvis kræves i Folkeskolen. Venlig hilsen Michael Graugaard, tilsynsførende 6

9 Elevrådet I løbet af dette skoleår har vi i elevrådet beskæftiget os med mange forskellige emner. Mange elever var utilfredse med støjniveauet i klasserne, og derfor har vi i elevrådet diskuteret, hvordan vi kunne reducere støjniveauet. Vi lavede en liste over vores forslag til, hvordan støjniveauet kunne mindskes, hvorefter vi uddelte dem til klasserne. Herudover har elevrådet deltaget i skolegårdsudvalget. Skolens elever har haft mulighed for at få viderebragt deres ideer angående den nye skolegård via deres elevrådsrepræsentant. Desuden har vi arrangeret et kemi-show for hele skolen. Tre studerende fra Syddansk Universitet kom og fremviste et lærerigt og spændende kemi-show, som bestod af en række interessante og underholdende forsøg. Elevrådet er elevernes stemme over for skolens ledelse. Formålet med elevrådet er at repræsentere elevernes holdninger over for skolens ledelse og sørge for, at elevernes interesser bliver varetaget. Det vil fortsat være vores formål i det kommende år, og vi ser frem til et nyt skoleår med endnu et eksemplarisk samarbejde i elevrådet. Sevgi Kilic, elevrådsformand. Forældrebetaling ved lejrskoler Eleverne kommer på lejrskole ca. hvert andet år. Af hensyn til forældreøkonomien er der fastlagt følgende max. grænser for forældrebetaling: Bhv. Klassen: 0 kr årg. 50 kr årg. 900 kr årg. 85 kr. Lommepenge ved lejrskoler Vi har ikke til hensigt at fastlægge et obligatorisk lommepengebeløb, men klasselæreren vil have et vejledende forslag til det forældremøde, hvor lejrskolen drøftes. Når der er aftalt et konkret beløb, beder vi om, at det respekteres. Børnehaveklasse 00/ Straks vi er i gang med det nye skoleår, påbegynder vi optagelsen af den kommende børnehaveklasseårgang. Søskende optages altid først - alle de søskende, der er skrevet op, modtager indmeldelsesgiro senest den. september 009. Skulle der være søskende, der ikke allerede er skrevet op - henvend jer da straks til kontoret. Poul Knudsen Første skoledag efter sommerferien er: 0. august 009. Eleverne møder således:. klasse møder kl i aulaen 0. klasse møder kl på biblioteket.-3. klasse møder kl i aulaen 9. klasse møder kl på biblioteket klasse møder kl i aulaen Børnehaveklasserne møder kl i aulaen. 7

10 Nye Fælles Mål 009 Fra. august 009 træder de Nye Fælles Mål 009 i kraft. Det betyder, at der er blevet justeret i en række af de danske skolers fag og tilmed er der tilføjet nye fokuspunkter. De nye fokuspunkter, som går på tværs af fag er: Faglig læsning Den internationale dimension It Bæredygtig udvikling Baggrunden for justeringer i fagene er, at en række ekspertudvalg (nedsat af regeringen) har anbefalet, at fagligheden styrkes. Her følger en kort oversigt over de væsentligste ændringer: Dansk: Mere vægt på grundlæggende færdigheder som læsning og stavning samt it. Praktisk musiske fag og obligatoriske emner: Mulighed for sammentænkning af sløjd og håndarbejde, styrkelse af førstehjælp, sang fremhævet i musik. På Marie Jørgensens Skole følger vi de Nye Fælles Mål 009. I det kommende skoleår sætter vi bl.a. fokus på faglig læsning i alle fag (se artikel i dette årsskrift), og vi vil lave de justeringer i fagene, som vil være nødvendige for at leve op til de nye mål. For at få mere information kan følgende hjemmesider anbefales: Susanne Nielson Matematik: Matematiske kompetencer skal nu tænkes ind i lærerens planlægning (der er otte kompetencer). Desuden er matematiske arbejdsmåder blevet et kundskabsområde. Naturfag: Skærpede krav til et samarbejde på langs og på tværs af naturfagene. Engelsk: Styrkelse af skriftlighed, internationalisering og samspil med andre fremmedsprog. Tysk: Tydeligere progression og kommunikative færdigheder. Idræt: Styrkelse af idrætsmæssige færdigheder, fokus på kropslige og gymnastiske øvelsesforløb. Kristendom: Faget som kundskabsfag er styrket. Samfundsfag: Styrkelse af demokrati. Historie: Kronologi et særskilt kundskabsområde og ny historiekanon med 9 punkter. 8

11 Faglig læsning - læsning i alle fag. Pædagogisk indsatsområde i skoleåret 009/0 Fremgang i læsning? Ja og nej! De senere snart mange år har der på landsplan været fokus på at forbedre læseindlæringen i de første skoleår, og den øgede indsats har resulteret i en mærkbar fremgang målt på de læseprøver der normalt tages efter. og. klasse. Desværre har denne fremgang ikke vist sig at holde til mellemtrin og overbygning. Man har undersøgt grunden til at fremgangen i læsefærdighed ikke var langtidsholdbar, og man er kommet frem til at en forklaring kan være den kvalitativt anderledes læsemåde der kræves når man fra mellemtrinnet skal bruge sin læsefærdighed i alle fag. At lære at læse - At læse for at lære Hvor målet med læseundervisning i de første skoleår er at lære at læse, er målet efter 3. klasse at læse for at lære. Tidligere er man fejlagtigt gået ud fra at når man først havde lært at læse, kom resten af sig selv. Det har vist sig ikke at være tilfældet. Der må undervises i faglig læsning. Faglig læsning Faglig læsning betyder tilegnelse af viden gennem læsning af tekst, og forudsætninger for at få udbytte af faglig læsning er effektiv afkodning alderssvarende sprogforståelse baggrundsviden bevidst valg af læsestrategi bevidsthed om læseformål De forskellige fag som eleverne i løbet af skoletiden bliver præsenteret for, har hver deres sprog, er bygget op på forskellig måde og har hver deres fagord og begreber. Eleverne må have direkte undervisning i disse fagord og begreber, og de må lære hvordan de forskellige fags tekster er bygget op for at kunne vælge relevant læsestrategi. Mange fagtekster skal ikke læses fra en ende af som eleverne er vant til fra tekstlæsning i dansk hvor en historie typisk har en begyndelse, en handling og en slutning. Undervisning i læseforståelse starter i børnehaveklassen Det er for sent først at begynde en undervisning i læseforståelse når den faglige læsning for alvor sætter ind i skolen. Selve læseprocessen i indlæringsfasen vil naturligt have øget fokus på selve afkodningen, men det er vigtigt ikke at glemme læseforståelsen, og for at imødegå den manglende fremgang i læsekompetence på mellemtrinnet, arbejdes der med ord og begrebers betydning allerede fra første dag i børnehaveklassen, bl.a. i forbindelse med dialogisk oplæsning. Nye fælles mål Fælles mål for folkeskolens fag er revideret og træder i kraft i skoleåret 009/0. Der er her formuleret krav om undervisning i den faglige læsning/skrivning der er karakteristisk for det enkelte fag, og derfor er undervisning i læsning ikke bare et anliggende for dansklærere, men for alle skolens lærere. Faglig læsning pædagogisk indsatsområde Vi har på MJS besluttet at lade læseforståelse/faglig læsning/ læsning i fagene være et indsatsområde for hele skolen i skoleåret 009/0. På baggrund af teoretiske oplæg, skal de enkelte fagudvalg udarbejde mål for læseundervisningen inden for de enkelte fagområder. Målet er at der opnås øget kendskab til de enkelte fags teksttyper og metoder og til fagenes centrale ord og begreber således at eleverne får bedre betingelser for at erhverve sig faglig indsigt. Kirsten Hansen (undervisningsministeriet) Elisabeth Arnbak: Faglig læsning (Gyldendal, 005) Gerd Fredheim: At læse for at lære (Gyldendal, 006) 9

12 Evaluering og prøver i dansk og matematik Dansk LUS - dansklærerens evalueringsredskab I læsning (og delvis skrivning) indførte vi - med virkning fra indeværende skoleår - evaluering ved hjælp af LUS. LUS betyder LæseUdviklingsSkema og er dansklærerens redskab til at iagttage og beskrive elevernes læseudvikling, og dette gøres ved at eleverne 3 gange i løbet af skoleåret indplaceres på et skema over den almindelige læseudvikling. LUS kan anvendes som grundlag for evaluering af såvel elevernes udbytte som af undervisningen, og fordi der gives et præcist billede af den enkelte elevs læsefærdigheder og læseudvikling, og fordi den almindelige udvikling synliggøres, udgør LUS et godt grundlag for at tilrettelægge læseundervisning så den passer til det enkelte barn. Standardiserede prøver - forår I foråret afholdes følgende standardiserede klasseprøver i dansk: 0. kl.: Dansk lyd- og bogstavkendskab. kl.: OS 64 ord-læseprøve. kl.: OS 0 ord-læseprøve Non-ords-diktat fra Dansk Videncenter for Ordblindhed 3. kl.: SL 60 sætnings-læseprøve 4. kl. SL 40 sætnings-læseprøve Standardiserede prøver - efterår I september afholdes følgende tekstlæseprøver: 5. kl.: LÆS 5 6. kl.: TL 8. kl.: TL 3 De standardiserede prøver foretages i samarbejde med testlærer og klassens dansklærer. Stavning prøves med diktater foretaget af dansklærer. CHIPS Ligesom sidste forår anvender vi i kl. forsøgsvis en prøve der hedder CHIPS. Den er udformet som en slags puslespil hvor eleverne skal vælge en manglende brik for at udfylde et mønster. Det er en prøve der på basis af viden om børns kognitive udvikling fortæller om hvilke strategier eleverne bruger til problemløsning i det hele taget. Den er altså ikke begrænset til at udtale sig om dansk og matematik. Hvorfor prøver? Formålet med al prøvetagning er først og fremmest at være et arbejdsredskab for lærerne i deres planlægning af undervisning så der i så høj grad som muligt kan tages udgangspunkt i den enkelte elevs aktuelle standpunkt og udviklingsmuligheder. Matematik MG og FG matematiklærernes evalueringsredskab Vi har i flere år testet alle elever fra 0. til og med 3. klasse med en MG-test (Matematik Grundlæggende). Disse tests er lavet uden hensyntagen til lærebogssystem, men søger alene at afdække, om eleverne har nået et niveau, som der generelt kan forventes efter det pågældende klassetrin. Da prøven ikke er tilpasset skolens bogsystem, kan der være områder, som vi har vægtet anderledes end testen, og det bliver der selvfølgelig taget hensyn til. Når testen udføres foregår det i den gamle gymnastiksal, hvor eleverne sidder ved enkeltmandsborde. Testen udføres af Susanne, som er støttelærer og tilstede er også klassens matematiklærer. Susanne retter testen og holder efterfølgende et møde med klassens matematiklærer, hvor resultatet drøftes. Formålet med testningen er følgende: - At afdække hvilke områder, der skal arbejdes med i den kommende periode og til næste år - At give matematiklæreren et godt grundlag for at planlægge og tilrettelægge undervisning - At vurdere om der er elever, der har behov for særlig støtte. Hvis der er elever, som skal have særlig opmærksomhed, vil forældrene blive kontaktet, og ofte vil vi lave en ekstra afdækning af elevens standpunkt. Herefter vurderes det, hvordan eleven kan få støtte med det størst mulige udbytte. Det skal også nævnes, at de øvrige elever får taget en matematiktest. Her drejer det sig om to tests, dvs. MG og FG (Færdigheder Grundlæggende). De udføres af klassens egen matematiklærer, men der vil også her være mulighed for at lave en ekstra test eller samtale, hvis der er elever, som kræver en særlig opmærksomhed i forhold til deres matematikudvikling. Kirsten Hansen, støttelærer og læsevejleder og Susanne Nielson, støttelærer og matematikvejleder. 0

13 Læsning og skrivning - to sider af samme sag Forskning har gennem mange år påvist at skrivningen har stor betydning for læseindlæringen, og at læsning og skrivning gensidigt støtter hinanden. Allerede i Råd til bedre læsning (Undervisningsministeriet, 993) blev det anbefalet at både læsning og skrivning skulle styrkes helt fra de mindste klasser. Disse anbefalinger er præciseret i de ændrede Fælles mål der træder i kraft med begyndelsen af skoleåret 009/0 idet skrivningens rolle er beskrevet på linje med læsningens gennem hele skoleforløbet. Når eleverne møder i skolen, har de fleste et godt kendskab til sproget i funktion. De kender talesproget, kender mange ord og deres betydning og har en stor latent viden om sætningsopbygning, ords bøjninger m.m. Opgaven i skolen er at oversætte den viden eleverne har om sproget fra talesprog til skriftsprog, og i den proces er det nødvendigt at eleverne får viden om sprogets form, om bogstavers navn, form og lyd. Sikker læsning gennem skrivning Sikker læsning gennem skrivning er titlen på et speciale skrevet af Elsebeth Otzen. Hun undrede sig over at de mange forskningsresultater der viste at læsning og skrivning påvirker hinanden, ikke betød ændret undervisning, og hun forestod en stor empirisk undersøgelse hvor børn der blev udsat for ugers undervisning med specielt fokus på skriftlighed, blev sammenlignet med et tilsvarende antal børn der i samme periode havde fået almindelig undervisning. Resultatet viste tydelig fremgang i læsning for den gruppe der havde arbejdet målbevidst med skrivning. Hendes konklusion blev at læsning og skrivning skal indgå med lige stor vægt i den indledende danskundervisning for at styrke elevernes sproglige forudsætninger. Når man skriver, læser man også. Når man skriver, må man lydere sig frem hvis man ikke kender et ords stavemåde. Når man skriver, bliver man mere opmærksom på hvordan ord lyder og hvordan de staves. Når man skriver, bliver man mere opmærksom på hvordan tekster er bygget op. Tidlig skrivning er en af de vigtigste veje til at lære skriftens lydprincip, og ved at skrive arbejder eleven mere bevidst med sprogets formside. Her er sammenhængen mellem bogstavets tegn og bogstavets lyd mest direkte. Endvidere er det påvist at det for mange børn er lettere at skrive end at læse. Når der læses, kan læsningen gå i stå hvis barnet ikke magter at sætte bogstavernes lyde sammen til ord der giver mening, men når der skrives, kan barnet skrive de bogstaver det kender, og skrivningen behøver ikke gå i stå. Dette kan ikke mindst være en vigtig faktor med hensyn til motivationen. Forudsætninger for tidlig skrivning Vigtige forudsætninger for både læsning og skrivning er et godt talesprog, et godt ordforråd, opmærksomhed på sproget som form og funktionelt bogstavkendskab. Hvad skal der skrives? I børnehaveklassen praktiseres der legeskrivning og børnestavning. I. klasse arbejdes med bl.a. med logbøger/dagbøger, der skrives historier, laves tegneserier m.m. Hjemme kan der skrives huskesedler, breve, s, sms er, historier osv. F.eks.: Kirsten Hansen. Caroline Liberg: Sådan lærer børn at læse og skrive. (Gyldendal, 993). Cand. Pæd. speciale fra Danmarks Pædagogiske Universitet, 00

14 Hvem skal være vore elever? Spørgsmålet kan virke en smule provokerende for er Marie Jørgensens Skole da ikke for alle de elever og forældre, som kan gå ind for skolens grundlag og medvirker til at opfylde det? Til det er der kun ét klart svar jo det er vores skole. Det er bl.a. derfor, vi søger at styrke den demokratiske dimension i skolens undervisningsmæssige tilbud via faget Dannelse til Demokrati og samtalen som det bærende element i ethvert samarbejde. Alligevel er der en afgrænsning, som kræver både forklaring og afklaring. Der er et stigende antal elever, som diagnosticeres og efterfølgende henvises til en specialpædagogisk foranstaltning. Årsagerne til dette er givetvis mange fra medfødte forhold over den enkelte families levevis til samfundets indretning og udvikling. De frie skoler herunder også vores skole skal naturligvis medvirke til at løse denne problematik. Der findes muligheder for at ansøge om ekstra støtte til denne elevgruppe i Undervisningsministeriet, hvorved det i nogle tilfælde er muligt at enkeltintegrere elever fra denne gruppe. Om end de ekstra støttemidler er utilstrækkelige. Dette er de generelle overvejelser i denne sag. Når vi så skal vurdere den enkelte elevs placering, vil der altid komme flere konkrete forhold i betragtning. Dels skal der naturligvis tænkes på elevens tarv ud fra vurderingen af, hvilken skoleplacering eleven er bedst tjent med og altså derved kan opnå de bedst mulige betingelser for sin videre skolegang? Dels vurderingen af klassens situation vil klassens samlede undervisning kunne gennemføres på gode vilkår med denne elev i klassen? Hertil kommer også vurderingen af, hvorvidt skolen i såvel undervisningsdel som SFO har den nødvendige fagpædagogiske kompetence til at løse opgaven. For at træffe de nødvendige beslutninger inddrages naturligvis forældre og skolens ansatte i drøftelsen og der understøttes af såvel sundhedsplejerske og psykolog. I de ældste klasser vil eleven naturligvis også selv blive inddraget, og beslutningen understøttes af uddannelsesvejlederen. Det er klart, at de anbefalinger, der gives af pædagogisk/psykologisk rådgivning, tillægges stor betydning. Hvis en anbefaling utvetydigt går på en specialklasseanbringelse som barnets bedste, vil vi naturligvis følge denne indstilling. Specialklassecentre har nu engang en fagpædagogisk kompetence, som kvalificerer til undervisning af denne gruppe elever. I den sammenhæng er det væsentligt at påpege, at denne forpligtelse er kommunal den er indregnet i kommunernes udligningsbeløb fra staten og udtaget af de frie skolers tilskudsgrundlag. Som det fremgår af ovenstående, vil det derfor altid være en konkret vurdering af den enkelte elev og elevens samspil med klassen, der afgør placeringen. Processen er følsom for alle parter men især for det barn, hvis skolegang kan ændres radikalt. Derfor er processen også for det meste tidskrævende både i den mængede arbejdstid, som lægges i den, men også i perioden fra sagen tager sin begyndelse til en underbygget beslutning kan iværksættes. Poul Knudsen

15 Information om 7-trins karakterskalaen På Marie Jørgensens Skole har vi efterhånden vænnet os til den nye 7-trins skala. Det gælder både elever og lærere, som virker til at være fortrolige med den. For en sikkerheds skyld vil vi lige gentage skalaen her i årsskriftet. På sigt skal elever, forældre og lærerne glemme den gamle skala, og opfatte 7-trins skalaen som et helt nyt system, 7-trins-skalaen ECTS skalaen For den fremragende præstation, der demonstrerer udtømmende A opfyldelse af fagets mål, med ingen eller få uvæsentlige mangler. 0 For den fortrinlige præstation, der demonstrerer omfattende B opfyldelse af fagets mål, med nogle mindre væsentlige mangler. 7 For den gode præstation, der demonstrerer opfyldelse af fagets C mål, med en del mangler. 4 For den jævne præstation, der demonstrerer en mindre grad af D opfyldelse af fagets mål, med adskillige væsentlige mangler. 0 For den tilstrækkelige præstation, der demonstrerer den minimalt E acceptable grad af opfyldelse af fagets mål. 00 For den utilstrækkelige præstation, der ikke demonstrerer en Fx acceptabel grad af opfyldelse af fagets mål. -3 For den helt uacceptable præstation. F og karakterervurderingen skal ske med et helt nyt udgangspunkt. Der vil dog være brug for en overgangsperiode, hvor man ser sammenhængen mellem den gamle skala og den nye: ECTS-skalaen er en karakteromregningsskala, som er udviklet for at man kan lette omregningen af et lands karaktersystem til et andet lands. Man bruger ikke bogstaver i det danske system, da vi er vant til tal, og da vi fortsat skal kunne lave en gennemsnitsberegning. Den nye topkarakter er nu. Topkarakteren skal nu bruges i større omfang end tidligere, da den udtrykker den fremragende præstation, der demonstrerer udtømmende opfyldelse af fagets mål, med ingen eller få uvæsentlige mangler. I den gamle skala var 3 en topkarakter, men den blev kun taget i brug, når eleven præsterede noget, som var ud over fagets mål. Man forventer faktisk, at 0 % af elever i uddannelsessystemet på lang sigt og på landsplan vil få karakteren. Susanne Nielson 3

16 Omstilling, ombygning og orlov Det nye år i SFO en startede blandt andet med ansættelse af pædagogerne Claus og Susanne. Nanna stoppede december 008. Silas, Dan og Anne Sofie er vores gode medhjælpere, der engageret og sammen med det øvrige personale Helle, Tina, Lars, Rikke og Tina B. (barsel), får hverdagen til at fungere og skaber et godt lærings- og frirum til børnene efter endt skoledag. Vi arbejder dagligt, via vores aktivitetstilbud til børnene, på at udfordre børnene, skabe gode dannelses- og erkendelsesrum for dem, både kropsligt, kognitivt og socialt. Vi har med stor glæde taget den ny legeplads/skolegård i brug. De nye udfordringer den giver og de nye rum, der er skabt, er dagligt i brug af børnene på alle årgange. Se nedenstående interview med børn fra. klasse. Opfindsomheden omkring deltagernes udklædning var stor ved den årlige fastelavnsfest. Vores samarbejde med forældre-/ lærerforeningen fungerede godt, og ved de kommende fester, vil der komme nye tiltag, der skal gøre festen endnu mere festlig, folkelig og fornøjelig. Vi har på nuværende tidspunkt afviklet mange af de årligt tilbagevendende aktiviteter og fester. Vores dreng/pige fester blev afholdt med stor deltagelse og højt humør hos både børn og personale. De årlige overnatninger for henholdsvis.-3. kl. og netop afholdte overnatning for 0.-. kl. er gået godt, med mange nye oplevelser og overvindelser for både børn, forældre og ansatte. Vi ser frem til lige så stor opbakning og tilmelding til de fremtidige aktiviteter. Der er endnu et par store begivenheder, der venter. SFO ens fælles tur til Madsby parken ved Fredericia. Kolonien ved Middelfart og SFO ens årsdag. Vi håber på stor opbakning og tilmelding fra børnene, og vi i personalegruppen vil gøre vores til, at vi får afviklet nogle hyggelige dage. Rikke gik på barsel medio marts og er taget med sin mand til Sydafrika for at hente deres dreng Victor på 4 måneder. Vi glæder os meget til at se guldklumpen. Vi ønsker Rikke og hendes familie en god barselsorlov og på gensyn medio 00. Der har været en del larm og ommøblering i SFO en og en stor omstillingsparathed hos såvel børn som personale, da håndværkere har bygget på det længe ventede personalerum og stille/læserum til børnene (hemsen). Vi glæder os meget til at erobre de nye rum. Vi har store forventninger: Teaterforestillinger, højtlæsning og fordybelse i bøger og fortællinger og meget mere. Af nye tiltag kan nævnes, at vi er begyndt af inddrage skolens faglokaler i planlægningen af vores aktiviteter, og vi har lavet den gamle udklædningskælder om til et skrammelværksted. Vi vil gerne takke for den store forældreopbakning og jeres interesse for vores arbejde i SFO en. Vi takker for alle de materialer, gamle bøger, blade, skrammel, garn m.m., som I har været flinke til at aflevere. De er meget brugbare i forbindelse med afvikling af vores aktiviteter. Vi ser frem til flere gode og lærerige timer i fællesskabet, her i SFO en og på skolen. Vi glæder os til at forsætte med det gode samarbejde med forældre og børn. 4

17 5.a indtager Ærø Interview af børn om den nye legeplads I anledning af at vi fik en ny legeplads, satte superreporteren Susanne og hendes yndige medhjælper Silas sig for at udspørge nogle børn om, hvad de mener om den nye legeplads. De adspurgte er: Magipan og Sofie.b & Frode og Alba.a Hvad synes du om den nye legeplads? S: Den er sjov og god. F: Den er god til at lege fange på. A: Den er god at lege på, især jorden er giftig Hvad er bedre på den nye legeplads? M: Hulerne og at man kan grave mere S: Tårnet F: Flere ting i luften; stiger, klatreting etc. A: Balancebommen Er der noget du savner/mangler på den nye legeplads? M: Næ der er ikke noget. Hvor leger du og hvad leger du? M: Jorden er giftig eller fange ved tårnet S: Jorden er giftig ved tårnet F: Fangeleg ved husene A: Cyklerne og hest rundt omkring Synes du der er plads til alle på den nye legeplads? F: Ja A: Ja Vores klasse var på tur til Ærø i august turen var sjov. Vi tænker tilbage på: Fodbold, hyggesnak, sejltur, rustne søm, højtlæsning, vågne nætter og Nike øen. Da vi ankom til Ærø, var vi meget trætte, så vi lagde os i sengene, efter vi havde redt dem. Pigerne fik de største værelser, fordi de var flest. Anna sov ved siden af pigerne, og Jesper sov ved siden af drengene. Den første dag blev mest brugt til at opleve øen. Ved vores vandrehjem var der boldbaner og en naturlegeplads, så drengene gik ud for at spille fodbold. Vi besøgte et museum der hed Flaske Peters Samling. Det var et lille museum med alle mulige flasker med skibe i. Der var rigtig mange, som Flaske Peter selv havde lavet. Om aftenen fik vi lasagne med grøntsager til. Samme aften spillede drengene poker. Næste dag skulle vi til Marstal, og vi tog bussen fra Ærøskøbing. Her skulle vi opleve et søfartsmuseum. Senere skulle vi på tur med en naturvejleder fra egnen, og han kunne fortælle om alle mulige blomster, planter og sten. Da vi havde gået en meget lang tur, sejlede vi over til den anden side igen. Båden var lille, så vi sad meget tæt. Om aftenen var der fest, hvor vi spillede fodbold, lavede bål, sang og spiste skumfiduser. Vi så to regnbuer på himlen. Der boede også en klasse fra Sjælland på vores vandrehjem, og ham der spiller Niels i filmen Tempelriddernes skat var en af eleverne. Han gav autografer. Den sidste dag var der konkurrence blandt os elever om oprydning/rengøring af værelserne og præmierne var lækre. Vi tog færgen hjem fra Ærø og toget fra Svendborg mod Odense. Da vi kom hjem, var vi mega trætte, fordi vi ikke havde sovet så meget. Skrevet af Tobias og Casper E (med hjælp og inspiration fra resten af 5.a) 5

18 Læsevennerne 5.A og børnehaveklasse A Det er meget sjovt at have læsevenner. Sammen med en læseven kan man: læse bøger lege i frikvarteret fortælle vittigheder kigge på billeder snakke om ferier osv. Vores klasse 5.A er læsevenner med 0.A. I fællesskab læser vi bøger og snakker om dem hver anden mandag. Vi store læser højt for de små, sammen taler vi om handlingen og billederne. Når man skal vælge bøger til sin læseven, skal man tænke sig godt om, for eleverne i 0.A er yngre end os, og derfor kan de lide og forstå noget andet end os. Man laver også andre sjove ting sammen for eksempel lavede vi i marts sanseværksteder Her skulle os fra 5.A passe værksteder, hvor børnehaveklasserne skulle prøve at lugte, føle, smage, høre og se. Det er virkelig en fornøjelse at have læsevenner. Hilsen 5.a Læsevenner Læsevennerne 5.A og børnehaveklasse A laver sanseværksteder sammen. Vi havde et emne om kroppen, og vores læsevenner fra 5.A hjalp os med at lave nogle sanseværksteder. Synssans: Vi fik bind for øjnene, så vi ikke kunne se, og så skulle vi føres rundt i hallen og bagefter prøve at fange en bold. Følesans: Vi skulle mærke på nogle ting i en kasse, som var dækket til med et tæppe. Der var bl.a. saks, blæksprutte, elefantsnot og sådan noget. Smagssans: Uden at kikke, skulle vi gætte hvad det var vi fik i munden. Der var bl.a. lakrids, salt, ostehaps, valnød, banan, flormelis, citron, vindruer og chokolade. Lugtesans: Uden at kikke skulle vi gætte hvad det var vi lugtede til. Der var bl.a. løg, kaffe, karry, makrel, creme, eddike, karse. Høresans: 5.A havde optaget nogle lyde, som vi skulle gætte hvad var. Der var en sodavand der blev åbnet, en mobil ringetone, en der klippede med saks, en der spiste æble, skoleklokken der ringede og nogen der trak ud i toilettet. Vi synes at det var rigtig sjovt, hyggeligt, og spændende at prøve, og det var dejligt, at vores læsevenner ville lave sanseværksteder med os. Hilsen børnehaveklasse A Tillidsfulde børn smager på havsalt 6

19 Studietur til Tjekkiet med 9.a Dagen vi havde ventet på, i et tidsrum der syntes at have varet evigt, var endelig kommet. Søndag aften den 4. september startede turen til Tjekkiet. Da bussen begyndte at køre, og vi vinkede farvel til vores familier, sad vi alle sammen længselsfuldt og glædede os til, hvad de kommende dage ville bringe. Vores tasker var pakkede med slik og kameraer, og stemningen var helt i top. Vi kørte hele natten, og trods vi stort set ingen søvn havde fået, var vi alle spændte på vores første stop koncentrationslejren Theresienstadt. Denne mandag formiddag var grå og trist, men dette vejr passede meget godt til de frygtelige ting vi skulle se, og de frygtelige forhold mennesker havde været udsat for. Det første syn der mødte os var den store jødestjerne, hvorefter vi kom til porten, der førte os ind til selve Theresienstadt. Allerede ved første øjekast kunne vi se, at dette ikke var et rart sted at være. Vi vidste alle godt, at forholdene var slemme, men da guiden viste os de ulækre toiletter, de små kolde soverum og de mørke fangehuller, blev vi alle forbavsede. Da vi forlod Theresienstadt med en masse uhyggelige indtryk, tænkte vi over, hvor godt vi egentlig har det, og at vi nok burde sætte mere pris på alle de ting, og alle de muligheder vi har. Vel tilbage i bussen, blev vi kørt hen til det, der skulle være vores hjem de næste par dage. Om det var et vandrerhjem eller nærmere en campingplads var vi ikke så sikre på, men vi var dog alle enige om, at det så lidt faldefærdigt ud. Toiletterne var så små, at dørene rent faktisk ikke kunne lukkes, når man sad derinde. Der var ingen isolering i hytterne, og med 0 grader om natten, var det ret koldt. Bestyrerne af stedet var heller ikke som folk er flest, de mindede mest af alt om personer fra Polle fra Snave lidt usoignerede, men dog utrolig flinke. Vores to lærere, Anna og Anette, blev vist nok også chokerede over forholdene, de indrømmede det dog ikke. Men disse forhold gjorde bare, at der var endnu mere sammenhold og hygge imellem os. Da vi var indlogeret, skulle vi ud at se en drypstenshule. Det var koldt, men flot, og vores guider fik vist og fortalt en masse spændende ting. Om aftenen hyggede vi os på den restaurant, der var på stedet hvor vi boede. De lavede lækker mad, og der var rigtig hyggeligt. Vi spillede kort, snakkede og hyggede os, og så frem til den næste dag. Tirsdag formiddag skulle vi ud at sejle i kano. Vi tog toget ud til floden, hvor vores guider viste os, hvordan vi skulle gøre. Det var lidt svært, men vi fik det forholdsvis hurtigt lært. Vores lærer Anette, som hele morgenen havde prædiket om, at vi nu virkelig skulle passe på, og ikke falde i vandet, blev dog lidt til grin. Hun sejlede med en af drengene, og de lå som nogle af de bagerste. Pludselig hørtes der et kæmpe plask, vi kiggede bagud, og Annette og Stigs kano lå med bunden i vejret. De var selvfølgelige plaskvåde, da de kom op, og der blev grint en del af dem - heldigvis tog de det begge med godt humør, og det var for os alle en rigtig hyggelig sejltur. Onsdag morgen stod vi tidligt op, da vi havde en del på dagsplanen. Vi skulle med toget ud til nogle klipper/bjerge, hvor vi skulle klatre og rappelle. Vores guider, som var med os overalt, viste os, hvordan det skulle gøres, og stort set alle turde prøve - også tøserne. Det føltes lidt grænseoverskridende at klatre så højt oppe i klipper, men vi var stolte af os selv og syntes, det havde været en super fed oplevelse. På vejen tilbage tog vi forbi et bowlingcenter, hvor vi hyggede os i et par timer, og om aftenen lavede vi bål på vores campingplads. Vi sad rundt om bålet og grillede pølser, fortalte jokes og fik snakket om dagens oplevelser. Da vi blev vækket torsdag morgen, var vi alle trætte, men ingen havde lyst til at sove videre. Det var nemlig blevet tid til at pakke vores ting sammen og køre ind mod Prag by. Dette var noget, vi alle sammen havde glædet os rigtig meget til. Vi fik hurtigt pakket vores ting sammen, startet bussen og kørt af sted. Da vi ankom til byen, fik vi udleveret opgaver af vores guider. Vi fik en seddel med en masse spørgsmål om byen, som vi skulle gå rundt og finde svar på, mens vi shoppede. Det var nogle svære spørgsmål, hvilket en af drengegrupperne også fandt ud af. Så de valgte at betale sig fra det de betalte en indbygger for at svare på spørgsmålene. Efter at have shoppet og gået rundt i Prag, tog vi metroen til Det Gule Marked, som alle nok kender som et stort marked med en masse kopivarer. 7

20 9.b s tur til Amsterdam Efter at have gået nogle timer på Det gule marked, hvor både pigerne og drengene havde fået købt en masse falske mærkevarer, var det tid til at spise inden hjemrejsen. Vi tog på McDonalds, hvor vi fik mad på klassekassens regning. Så sagde vi farvel til Tjekkiet, steg ombord på bussen, og begyndte hjemturen. Vi kørte hele natten, uden at nogen af os fik sovet ret meget. Vi fik snakket om turens mange spændende oplevelser og fik vist hinanden de mange fede billeder, vi havde taget. Fredag formiddag ankom bussen til destinationen, hvor vores forældre tålmodigt stod og ventede. Vi var alle glade for at komme hjem, hvor vi kunne komme i bad og få sovet ud. Det var en super fed tur med en masse vilde oplevelser, vi normalt ikke ville have oplevet. Det var en tur vi havde glædet os meget til, da det var vores sidste tur sammen. Der er ikke andet at gøre, end at sige mange tak for den bedste tur, med en fantastisk klasse, de bedste lærere og en masse fede oplevelser. Skrevet af Kathrine Almlund Simonsen & Michael Mørk 9.a 9.b s båd i Holland. Vi startede tidligt mandag morgen, hvor vi gjorde os klar til en 3 timers lang bustur. Stemningen var god, og vi havde hele bussen for os selv, så temperaturen steg til max efter små 30 min. kørsel. Da vi ankom til Amsterdam var vi alle smadrede og glædede os til at se den båd, vi skulle bo på. Vi blev budt hjerteligt velkommen af skipperen og hans kone, som ejede den ufatteligt lille og primitive båd. Tirsdag kom vi til en lille og meget hyggelig by, som hed Leiden. Der så vi os lidt omkring. Vores morgenmad bestod af hvidt brød med pålægschokolade, og middagsmaden blev for det meste købt på McDonalds. Onsdag var vi i et stort forlystelsesland, Duinrell. Den ene halvdel af klassen gik i badeland, mens den anden gik i tivoli. Vejret var kedeligt, og det regnede hele dagen, men vi havde det sjovt alligevel. Efter vi havde prøvet alle forlystelserne gik vi ind på en restaurant, hvor vi fik burgere og varmede os ved en pejs. Da vi kom hjem til båden, ventede der os en dejlig suppe bestående af bouillonvand med slatne grøntsager. Tiden efter aftensmaden blev brugt til at spille kort og hygge på værelserne. Vi sejlede hele natten og ankom til en hyggelig lille by, der hed Harlem. Byen var flot og havde mange gamle kirker og skæve huse, men også sjove butikker. Efter en lang shoppedag og en tur på McDonalds, var hele klassen samlet igen, og vi gik hjem til båden, hvor endnu en dejlig middag ventede os. Det var blevet sengetid og alle var gået til køjs, men vi havde masser af energi, så vi besluttede os for at besøge et par af de andre værelser. Det var Lotte og Susanne dog ikke helt tilfredse med, og selvom det tog dem nogle timer at vågne af deres nattesøvn, kom de til sidst ud af dynerne for at skælde ud. Næste dag var nattens tumult det store emne ved morgenbordet, og flere elever blev idømt straffe, som heldigvis ikke blev til noget alligevel. Det var i dag vi skulle besøge Amsterdam og alle var friske og veloplagte til en god shoppetur. Men først skulle vi lige en tur omkring Anne Franks Hus og Van Gogh Museet. Det var ikke det, vi havde set mest frem til ved turen, men det var al- 8

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen På Hindholm Privatskole er evaluering en naturlig del af undervisningen. Den foregår dels løbende og i forskellig form - dels på fastlagte tidspunkter

Læs mere

UGEBREV nr. 77 uge 24

UGEBREV nr. 77 uge 24 UGEBREV nr. 77 uge 24 Årgang 5 Samlæsning På en lille friskole som vores, er det en grundbetingelse, at vi skal samlæse klasserne, så de forskellige årgange har undervisning sammen. Det er en fin ting,

Læs mere

men det var ikke helt så imponerende, som vi havde regnet med. Tegning og hygge i toget Et forvirrende billede, der ændrer sig, når man flytter

men det var ikke helt så imponerende, som vi havde regnet med. Tegning og hygge i toget Et forvirrende billede, der ændrer sig, når man flytter Mandag d. 1/10 Vi tog fra Løgstør med bussen kl. 9.00 mod Aalborg, hvor vi steg på toget. Vi skulle skifte i både Fredericia og Padborg, men det gik fint, og det lykkedes os at få alle tingene med hele

Læs mere

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen I henhold til 17, stk. 4, og 18, stk. 1-3, i landstingsforordning nr. 8 af 21. maj 2002 om folkeskolen,

Læs mere

Pædagogiske tiltag for 2. og 3. klasserne

Pædagogiske tiltag for 2. og 3. klasserne Pædagogiske tiltag for 2. og 3. klasserne Når børnene går i 2. og 3. klasse, skal der ske noget mere i SFO en, der kan give dem ekstra udfordringer. Dette gør en eftermiddag i SFO mere spændene, attraktiv

Læs mere

Ny brændeovn i Brændeovnshytten i Regnbuen:

Ny brændeovn i Brændeovnshytten i Regnbuen: Ferie lukket: Hele SFO en holder ferie lukket i uge 29. Ny brændeovn i Brændeovnshytten i Regnbuen: Skorstensfejeren kasserede vores gamle brændeovn i hytten på marken. Men så kom Felix s bedstefar og

Læs mere

Information omkring næste skoleår

Information omkring næste skoleår Information omkring næste skoleår Kære forældre til elever på Skolecenter Jetsmark Sommerferien nærmer sig og vi skal sige farvel til en velkendt skoledag og goddag til en ny og anderledes skoledag. Ikke

Læs mere

Tilsynsplan skoleåret 2011/2012

Tilsynsplan skoleåret 2011/2012 Tilsynsplan skoleåret 2011/2012 Dato Tid Indhold Mandag d. 22.-8. 17.00 20.00 Bestyrelsesmøde. Dialog i forhold til tilsynsrapporten. Forventninger til tilsynet. Gennemgang af tilsynsplan. Torsdag d. 15.-9.

Læs mere

Ny skolegård efter påskeferien.

Ny skolegård efter påskeferien. FORDYBELSESUGE PÅ HELLIG KORS SKOLE 29. MATS 2. APRIL 2004 Ny skolegård efter påskeferien. Vi var ned i skolegården og der fortalte håndværkerne os at de bliver færdige om ti dage. De laver den nye skolegård

Læs mere

UGEBREV nr. 79 uge 26

UGEBREV nr. 79 uge 26 UGEBREV nr. 79 uge 26 Årgang 5 Sommerferie Efter et langt og godt skoleår kan alle nu holde en velfortjent sommerferie. Alle børnene har fået et brev med hjem til hver familie med et sommerbrev, skemaer,

Læs mere

HURRA vores nye 15 personers bus er klar til syn, vi regner med den er klar til efter sommerferien.

HURRA vores nye 15 personers bus er klar til syn, vi regner med den er klar til efter sommerferien. Nyhedsbrev nr.7-2013 Nyt fra Skolelederen Kære forældre og andre læsere af vores nyhedsbrev. Årets sommerfest blev afholdt torsdag den 13. juni. Der har været en flot opbakning og jeg har haft mange gode

Læs mere

KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE

KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE Knudsøskolen er den ene af Ry s to folkeskoler, beliggende ved kanten af Knudsø og omgivet af store grønne arealer. Skolen har 140 elever og er 1-sporet til og med

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

Dus Mellervang. Årets Karneval i Aalborg Øst

Dus Mellervang. Årets Karneval i Aalborg Øst Årets Karneval i Aalborg Øst www.mellervangskolen.dk Nyhedsbrev Juni Læs om Årets karneval 3.klasse på koloni Legefidusen i hesteskoen 2.klasses overnatning i dus BEMÆRK DUS-avisen kan kun ses på Mellervangskolens

Læs mere

0. - 5. KLASSE. - indskolingsafdelinger RØD/GUL. www.kochs.dk. - vi vil være verdens bedste skole - for børn

0. - 5. KLASSE. - indskolingsafdelinger RØD/GUL. www.kochs.dk. - vi vil være verdens bedste skole - for børn 0. - 5. KLASSE - indskolingsafdelinger RØD/GUL www.kochs.dk - vi vil være verdens bedste skole - for børn Hvad indeholder pjecen? I denne pjece kan du læse om N. Kochs Skoles indskolingsafdelinger. I skolens

Læs mere

Folkeskolerne i Lolland Kommune

Folkeskolerne i Lolland Kommune Lolland Kommune Skolesektoren Jernbanegade 7 4930 Maribo Telefon: 54676767 lolland@lolland.dk www.lolland.dk Folkeskolerne i Lolland Kommune - en pjece specielt henvendt til forældre til børn med et andet

Læs mere

2.B s matematiske spilledag

2.B s matematiske spilledag 2.B s matematiske spilledag Vi spiller Tarzan og vi spiller også Kalaha og vi har også spillet Up og Down og vi har også spillet Sequence som er et spil om taktik og held og vi har spillet Bohnanza og

Læs mere

Helenenyt. Nr. 9 (september - årgang 24) Plejehjemmet Helenesminde Lersø Parkallé 28 2100 København Ø Tlf 39105650

Helenenyt. Nr. 9 (september - årgang 24) Plejehjemmet Helenesminde Lersø Parkallé 28 2100 København Ø Tlf 39105650 nr 9 - september 2013 Helenenyt Nr. 9 (september - årgang 24) Plejehjemmet Helenesminde Lersø Parkallé 28 2100 København Ø Tlf 39105650 Ansvarshavende: Maj Greifenstein tlf: 29347195 eller 39105651 email:

Læs mere

Information: I uge 3 vil I møde flere vikarer, da vi har Dorthe og Karina på kursus i 3 dage samt Anni og Pernille i 2 dage.

Information: I uge 3 vil I møde flere vikarer, da vi har Dorthe og Karina på kursus i 3 dage samt Anni og Pernille i 2 dage. Billede på forsiden: fælles fødselsdagstur for okt., nov., og dec. børnene. Information: I uge 3 vil I møde flere vikarer, da vi har Dorthe og Karina på kursus i 3 dage samt Anni og Pernille i 2 dage.

Læs mere

Køng Idrætsfriskole. Informationsfolder. Køng Idrætsfriskole Juli 2014

Køng Idrætsfriskole. Informationsfolder. Køng Idrætsfriskole Juli 2014 Køng Idrætsfriskole Informationsfolder Køng Idrætsfriskole Juli 2014 1/7 Velkomst Denne folder skal gerne give en række informationer om så det forhåbentlig er nemt og let for Jer at være eller blive en

Læs mere

Evalueringsrapport 2011

Evalueringsrapport 2011 Evalueringsrapport 2011 Undervisningen på Odder lille Friskole tager udgangspunkt i skolens egne læseplaner. Disse er blevet til på baggrund af Folkeskolens Fælles Mål samt ud fra skolens praksis i den

Læs mere

Fredag tog begge. afsted kl. 9.30 fra hotellet. hold 1 til Eiffeltårnet. meste af vejen og

Fredag tog begge. afsted kl. 9.30 fra hotellet. hold 1 til Eiffeltårnet. meste af vejen og Kære forældre Tirsdag morgen kl. 8.15 tog vi afsted mod Paris og i første omgang Maastricht. Vi gjorde nogle ophold undervejs og nåede frem kl. 20 til vores vandrehjem. Vi fik lidt at spise og gik meget

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Selvevaluering 2005/06 Unge Hjems Efterskole

Selvevaluering 2005/06 Unge Hjems Efterskole Selvevaluering 2005/06 Unge Hjems Efterskole Evalueringsgenstanden: Beskrivelse af M/K: Unge Hjems Efterskoles bestyrelse besluttede på det sidste bestyrelsesmøde før sommerferien 05 at evalueringsgenstanden

Læs mere

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen.

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. 1. Søvnløs Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. Jeg havde en mærkelig uro i mig - lidt kvalme og lidt ondt i maven. Det havde jeg

Læs mere

Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole.

Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole. Side 1 af 5 Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole. Institutionens formål er at drive en friskole efter de til enhver tid gældende love og andre retsregler for friskoler og private grundskoler

Læs mere

Nyhedsbrev SFO Fritterhøjen uge 3+4 2015

Nyhedsbrev SFO Fritterhøjen uge 3+4 2015 Indsamlingsuge. I uge 3 havde vi vores årlige indsamlingsuge, hvor vi samler penge ind til de vores 2 fadderskaber gennem SOS Børnebyerne. Aktiviteten i år var gode gerninger og med jer forældre som sponsorer

Læs mere

Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer

Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer Af Marie Sørensen, børnehaveklasseleder i samtale med Marianne Thrane - Det vigtigste er, at børn får en god og en glad skolestart, siger Marie Sørensen.

Læs mere

Hovedopgaven består i at vurdere, om undervisningen i friskolen står mål med undervisningen i folkeskolen.

Hovedopgaven består i at vurdere, om undervisningen i friskolen står mål med undervisningen i folkeskolen. Tilsynserklæring for: Margrethelyst Friskole Persievej 2 8300 Odder Telefon: 77348529 www.margrethelyst.dk Email:info@margrethelyst.dk Skolekode:280214 Tilsynsførende: Pædagogisk konsulent ML- Consult

Læs mere

Tilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2014 skolekode 183008

Tilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2014 skolekode 183008 1. Indledning Denne tilsynserklæring er udarbejdet af tilsynsførende Lisbet Lentz, der er certificeret til at føre tilsyn med frie grundskoler. Vurderingerne i erklæringen bygger på data fra interview

Læs mere

Astrid Krog Alberte Klessner Martin Hansen Grenaa Gymnasium Folkemødet 2014 28-06-14

Astrid Krog Alberte Klessner Martin Hansen Grenaa Gymnasium Folkemødet 2014 28-06-14 Folkemødet 2014 Folkemødet er en årlig politik festival, som finder sted på solrige Bornholm. Folkemødet er fyldt med spændende, indholdsrige debatter og events. Ved Folkemødet 2014 var vi 5 elever så

Læs mere

Brenderup Realskole. Kundskaber for livet. læring, fællesskab identitet, kommunikation udvikling med tradition stærk faglighed

Brenderup Realskole. Kundskaber for livet. læring, fællesskab identitet, kommunikation udvikling med tradition stærk faglighed Brenderup Realskole Kundskaber for livet læring, fællesskab identitet, kommunikation udvikling med tradition stærk faglighed Brenderup Realskole er en enestående skole motiverende, professionel, fagligt

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Sommerferiehilsen fra Lind Skole juni 2015

Sommerferiehilsen fra Lind Skole juni 2015 Sommerferiehilsen fra Lind Skole juni 2015 Afslutningen på dette skoleår er ved at være en realitet. Det har været et anderledes skoleår med ændringer og nye krav, der skal implementeres i forhold til

Læs mere

Assentoftskolen skoleåret 2014-2015.

Assentoftskolen skoleåret 2014-2015. Assentoftskolen skoleåret 2014-2015. Det betyder folkeskolereformen! Kære elever og forældre. Når et nyt skoleår begynder 11. august 2014, møder børnene en skoledag som på nogle punkter er anderledes end

Læs mere

Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen

Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen 1 Tre overordnede nationale mål! Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold

Læs mere

Folkeskolereformen. Indhold og udmøntning

Folkeskolereformen. Indhold og udmøntning Folkeskolereformen Indhold og udmøntning Aftale om et fagligt løft af folkeskolen Aftale mellem regeringen, Venstre og Dansk Folkeparti om et fagligt løft af folkeskolen (7. juni 2013) Ny forligskreds

Læs mere

Orienteringsmøde om skolereformen

Orienteringsmøde om skolereformen Orienteringsmøde om skolereformen John Larsen Gift og 2 børn Lia Sandfeld Gift og 2 børn Lærer 1993 Viceskoleleder 1999 Skoleleder 2002 Lærer 2002 Pædagogisk afdelingsleder 2013 Program Kort præsentation

Læs mere

Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation

Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation Af Faaborg-Midtfyn Kommunes Udviklingsstrategi fremgår det, at der overalt på B&U området skal arbejdes med at styrke kvaliteten gennem faglige udviklingsforløb,

Læs mere

MiniThai - En rejse tilbage

MiniThai - En rejse tilbage MiniThai - En rejse tilbage Juli August 2012 Rejseberetningen herunder er skrevet af Kevin, der er 10 år gammel. I 2004 blev Kevin adopteret af sine danske forældre Helle og Peter. De hentede ham på børnehjemmet

Læs mere

Tilsynsrapporten er udarbejdet på baggrund af bekendtgørelse af lov om friskoler og private grundskoler m.v. LBK nr. 1135 af 07/12/2011

Tilsynsrapporten er udarbejdet på baggrund af bekendtgørelse af lov om friskoler og private grundskoler m.v. LBK nr. 1135 af 07/12/2011 Tilsynsrapport 2015 Langsø Friskole Onsdag den 12. august 2015 Tilsynsrapporten er udarbejdet på baggrund af bekendtgørelse af lov om friskoler og private grundskoler m.v. LBK nr. 1135 af 07/12/2011 Tilsynsrapporten

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

Tilsynsrapport for Furesø Privatskole. Skoleåret 2011/2012

Tilsynsrapport for Furesø Privatskole. Skoleåret 2011/2012 Tilsynserklæring 21. Tilsynserklæringen, der skal være skrevet på dansk, skal mindst indeholde følgende oplysninger: 1) Skolens navn og skolekode. 2) Navn på den eller de tilsynsførende. 3) Dato for tilsynsbesøg

Læs mere

GRØNN EGÅRD ENS Godt nytår

GRØNN EGÅRD ENS Godt nytår GRØNN EGÅRD ENS Godt nytår K U N S T I "VÆREBRO RÅDGIVNING KUNST PROJEKT" Værebro Rådgivning Værebrovej 72, 2880 Bagsværd, Danmark Telefon: 45 39 57 60 60 B E R L I N 2011 ART BEYOND BORDERS I BERLIN Kunstprojektet

Læs mere

Et år på 10.Vest med oplevelser og læring bringer dig nærmere din ungdomsuddannelse

Et år på 10.Vest med oplevelser og læring bringer dig nærmere din ungdomsuddannelse Et år på 10.Vest med oplevelser og læring bringer dig nærmere din ungdomsuddannelse 10.Vest Østergade 63 Tlf.: 74722910 www.10vest.dk 6270 Tønder Fax.: 74722919 10vest@10vest.dk Hvilken linje - og hvorfor?

Læs mere

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Prøve i Dansk 2 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 2 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Hjælpemidler: ingen Tid: 65 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn

Læs mere

Tilsynets beretning ved Aarhus Friskoles generalforsamling 16. maj 2013

Tilsynets beretning ved Aarhus Friskoles generalforsamling 16. maj 2013 Tilsynets beretning ved Aarhus Friskoles generalforsamling 16. maj 2013 Skolens tilsyn er forældrekredsens øjne og ører på, hvad der sker på skolen, hvordan der under-vises, hvad der undervises i, og om

Læs mere

Af Freja Gry Børsting

Af Freja Gry Børsting Af Freja Gry Børsting Flygtningelejren i Jonstrup Af Freja Gry Børsting Furesø Museer 2015 Flygtningelejren i Jonstrup Forfatter: Freja Gry Børsting Illustration: Allan Christian Hansen Forfatteren og

Læs mere

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU.

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. AT LEGE ER AT LÆRE Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. Med udgangspunkt i Pandrup kommunes mål vedr. læreplaner, der skal tage højde for

Læs mere

Bakkeskolens læsefolder. En forældre-guide til læseudvikling

Bakkeskolens læsefolder. En forældre-guide til læseudvikling Bakkeskolens læsefolder En forældre-guide til læseudvikling Indhold Hvorfor denne folder?...s 3 Hvad er læsning?... s 4 Daglig læsning er vigtig.. s 5 - Hvad kan jeg som forælder gøre?.... s 5 Begynderlæsning.

Læs mere

Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.?

Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.? Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen Hvor sejler vi hen.? Program 1. Skolereformen generelt 2. Initiativer på Vittenbergskolen 3. Særligt for indskoling, mellemtrin og udskoling 1. Skolereformen

Læs mere

Trivselspolitik på Kragsbjergskolen

Trivselspolitik på Kragsbjergskolen Trivselspolitik på Kragsbjergskolen Kragsbjergskolen, efteråret 2010 At vi trives er vigtigt. Både for eleverne og for skolens personale. Trivsel skaber gode resultater og er afgørende for, at man lærer

Læs mere

Kender du Nærum Skole? Din lokale folkeskole

Kender du Nærum Skole? Din lokale folkeskole Kender du Nærum Skole? Din lokale folkeskole Indhold Hvem er vi?...............................s. 3 Faglig udvikling for alle.........................s. 4 Tryg skolegang.............................s.

Læs mere

Ifølge skolens overordnede formål prioriteres idræt meget højt, da man tilstræber et vekslende samspil mellem idræt og læringen i de andre grundfag.

Ifølge skolens overordnede formål prioriteres idræt meget højt, da man tilstræber et vekslende samspil mellem idræt og læringen i de andre grundfag. Tilsyn Køng Idrætsfriskole i skoleåret 2011-2012 Tilsynets opgave Som tilsynsførende på Køng Idrætsfriskole er det vores opgave at føre tilsyn med elevernes standpunkt i dansk, regning/matematik og engelsk

Læs mere

Årsplan 0. klasse 2014/15

Årsplan 0. klasse 2014/15 Uge Tema og danskarbejde Fremlæggelse onsdag/fredag 33 Her er jeg : Vi lærer hinanden at kende Vi lærer at gå i skole Arbejde ud fra skolestartsmaterialet om trafik Arbejde med AKT (Adfærd, Kontakt, Trivsel)

Læs mere

Elevens faglige. standpunkt og. generelle udbytte af undervisningen. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj.

Elevens faglige. standpunkt og. generelle udbytte af undervisningen. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj. Elevens faglige standpunkt og generelle udbytte af undervisningen Danmarks Privatskoleforening Undersøgelsesværktøj Selvevaluering Undersøgelsesværktøj. r. Kapitel 2.a Undersøgelsesværktøj til opgørelse

Læs mere

Om undervisningen. Undervisning for 0. - 5. klasse. Hvorfor er undervisning i dansk vigtig? Undervisning i dansk for børn i Schweiz.

Om undervisningen. Undervisning for 0. - 5. klasse. Hvorfor er undervisning i dansk vigtig? Undervisning i dansk for børn i Schweiz. Om undervisningen Undervisning for 0. - 5. klasse Hvorfor er undervisning i dansk vigtig? Undervisning i dansk for børn i Schweiz Alkalær-metoden Praktiske detaljer Referencer Undervisningsmoduler 1-4

Læs mere

Danhostel Århus. I forbindelse med besøget i Den Gamle By kommer eleverne omkring samfundsfag, geografi, historie- og danskfaget.

Danhostel Århus. I forbindelse med besøget i Den Gamle By kommer eleverne omkring samfundsfag, geografi, historie- og danskfaget. Den Gamle By AROS Domkirken Danhostel Århus 1. Status Fra bestyrelsens side er det vedtaget, at storeklasse (6-9. årgang), hvert andet år tager på en lejrtur af ca. en uges varighed. Den 7. til den 10.

Læs mere

NY FOLKESKOLEREFORM PÅ SKÅDE SKOLE

NY FOLKESKOLEREFORM PÅ SKÅDE SKOLE NY FOLKESKOLEREFORM PÅ SKÅDE SKOLE 1. august 2014 træder en ny folkeskolereform i kraft på alle landets skoler. Det betyder en længere skoledag for vores elever, nye fag, mere bevægelse, mulighed for lektiehjælp

Læs mere

Skolebussernes holdeplads

Skolebussernes holdeplads www.norreskov-skolen.dk Nørreskov-Skolen, den 7. november 2012 Nyhedsbrev nr. 44 Fra skolebestyrelsen: Skolebestyrelsesmøde I sidste nyhedsbrev bragte vi en oversigt over skolebestyrelsesmedlemmerne. Der

Læs mere

Tilsynserklæring 2013/14. Eksternt tilsyn på Michael Skolen for skoleåret 2013/14. Tilsynsførende lærer cand. pæd. Viggo Nørgaard Nielsen

Tilsynserklæring 2013/14. Eksternt tilsyn på Michael Skolen for skoleåret 2013/14. Tilsynsførende lærer cand. pæd. Viggo Nørgaard Nielsen Tilsynserklæring 2013/14 Eksternt tilsyn på Michael Skolen for skoleåret 2013/14 Tilsynsførende lærer cand. pæd. Viggo Nørgaard Nielsen Skolekode 151022 Tilsynet er gennemført efter gældende regler i friskoleloven

Læs mere

Det første månedsbrev i et nyt skoleår, med en helt anderledes indrettet skole end den skole, vi gik på ferie med i juni måned:

Det første månedsbrev i et nyt skoleår, med en helt anderledes indrettet skole end den skole, vi gik på ferie med i juni måned: Det første månedsbrev i et nyt skoleår, med en helt anderledes indrettet skole end den skole, vi gik på ferie med i juni måned: Nye elever i 0. klasse og nye elever i 8. klasse fra Hjerm + 2 nye kolleger,

Læs mere

Sct. Knuds Skole bygger på: det kristne livs- og menneskesyn. skole/hjem samarbejde barnets evner og interesser.

Sct. Knuds Skole bygger på: det kristne livs- og menneskesyn. skole/hjem samarbejde barnets evner og interesser. www.sct-knud.dk Sct. Knuds Skole bygger på: det kristne livs- og menneskesyn. skole/hjem samarbejde barnets evner og interesser. Sct. Knuds Skole arbejder for: at give barnet de bedst mulige forudsætninger

Læs mere

Center Nyt. Info-møde om den nye skolereform tirsdag d. 3. juni kl. 19.00. Centerklasserne Mølholm Skole og SFO Yggdrassil, Vejle April 2014

Center Nyt. Info-møde om den nye skolereform tirsdag d. 3. juni kl. 19.00. Centerklasserne Mølholm Skole og SFO Yggdrassil, Vejle April 2014 Center Nyt Centerklasserne Mølholm Skole og SFO Yggdrassil, Vejle April 2014 Info-møde om den nye skolereform tirsdag d. 3. juni kl. 19.00 Læs, lyt og se klip om: Den nye skole-reform På besøg i Den gamle

Læs mere

Frørup Marts 2013. Påskeferie. Påskeferie. Påskeferie

Frørup Marts 2013. Påskeferie. Påskeferie. Påskeferie Smørhullet Skolen Fredag 1 Forældrekaffe Lørdag 2 Søndag 3 Mandag 4 Der arbejdes med perler i værkstedet DH omsorgsdag Tirsdag 5 Der arbejdes med perler i værkstedet 3.F: skole-hjem-samtaler Onsdag 6 Der

Læs mere

Opgave 1. Modul 3 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvilken barnevogn vælger Karen? 4999 kr. 3995 kr. 2999 kr. 1. Hvornår kan Søren blive klippet?

Opgave 1. Modul 3 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvilken barnevogn vælger Karen? 4999 kr. 3995 kr. 2999 kr. 1. Hvornår kan Søren blive klippet? Modul 3 Lytte, Opgave 1 Opgave 1 Eksempel: Hvilken barnevogn vælger Karen? 4999 kr. 3995 kr. 2999 kr. X 1. Hvornår kan Søren blive klippet? 18.00 17.00 17.30 2. Hvilken farve er flottest? hvid rød grøn

Læs mere

Kære forældre. 6. december 2013

Kære forældre. 6. december 2013 6. december 2013 Kære forældre Om ikke så længe udrinder kalenderåret 2013; og derfor vil vi gerne indlede denne forældreskrivelse med at udtale en stor tak for jeres store samarbejde og gode involvering

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN Følgende opridser de mål og planer for børnenes læring, vi arbejder med i Mariehønen. Vi inspireres af Daniels Sterns formuleringer omkring barnesynet med udgangspunkt

Læs mere

www.ollerupfriskole.dk Sådan lærer dit barn at læse på Ollerup Friskole

www.ollerupfriskole.dk Sådan lærer dit barn at læse på Ollerup Friskole www.ollerupfriskole.dk Sådan lærer dit barn at læse på Ollerup Friskole www.ollerupfriskole.dk Sådan lærer dit barn at læse og skrive på Ollerup Friskole Når dit barn begynder i skolen er det allerede

Læs mere

Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program

Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program Torsdag den 19. juni 2014 kl. 18.30-20.00 Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program Kort orientering om overskrifterne i skolereformen Hvordan implementeres skolereformen på Brovst Skole,

Læs mere

Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen

Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Løkkemarkskolen Opgaven: Skolen skal verificere de fremsendte data, og indtaste de manglende data (tomme felter). Grundskoler (0. til 6. klassetrin)

Læs mere

Selvevaluering foretaget i juni 2014 af skoleåret 2013/14.

Selvevaluering foretaget i juni 2014 af skoleåret 2013/14. Selvevaluering foretaget i juni 2014 af skoleåret 2013/14. Her på skolen er vi meget interesserede i at tilbyde den bedst mulige undervisning, trivsel og service til vores elever og jer som forældre. Derfor

Læs mere

Kære forældre, Først en stor tak til alle jer, som besvarede undersøgelsen i sidste nummer af Kildeskolenyt!

Kære forældre, Først en stor tak til alle jer, som besvarede undersøgelsen i sidste nummer af Kildeskolenyt! ildeskolenyt! Kære forældre, Først en stor tak til alle jer, som besvarede undersøgelsen i sidste nummer af Kildeskolenyt! Denne gang modtager I bladet med posten, så vi ved, at I får undersøgelsen vi

Læs mere

Nyhedsbrev -for Klub Sølyst december 2010

Nyhedsbrev -for Klub Sølyst december 2010 Nyhedsbrev -for Klub Sølyst december 2010 I denne udgave af nyhedsbrevet Kan du læse mere om: Københavner-turen 12 frikvarteret Lokalt brugerråd Åbning i julen Juleafslutning Julefrokosten Københavner-turen

Læs mere

Handleplan for læsning på Blåbjergskolen

Handleplan for læsning på Blåbjergskolen Handleplan for læsning på Blåbjergskolen I et moderne velfærdssamfund med stigende mængder af skriftlige informationer er det af afgørende betydning for det enkelte menneske at tilegne sig tilstrækkelige

Læs mere

Nyt fra indskolingen

Nyt fra indskolingen Kære forældre Skolernes vinterferie står for døren, og vi vil gerne indledningsvis ønske alle vore elever og forældre en rigtig god uge 7. Igennem hele det sidste år har det været skolebestyrelsens og

Læs mere

Emilies sommerferieeventyr 2006

Emilies sommerferieeventyr 2006 Emilies sommerferieeventyr 2006 1. uge Min sommerferie startede faktisk en dag tidligere end forventet, da mormor kom om fredagen og passede Maria og mig. Det var rigtig hyggeligt og en god start på ferien.

Læs mere

1.p skriver rejsedagbog fra Nantes.

1.p skriver rejsedagbog fra Nantes. 1.p skriver rejsedagbog fra Nantes. Rejsedagbog lørdag d. 26. marts Vi mødtes i Kastrup lufthavn kl. 6:00. Spændingsfyldte fløj vi mod Paris Charles de Gaulle kl. 8:20. I lufthavnen spiste vi frokost og

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

Skraldindsamling 2014

Skraldindsamling 2014 Skolebladet Skraldindsamling 2014 FOLKESKOLEREFORM Som de fleste nok ved, blev folkeskolereformen vedtaget i folketinget sidste år. Det kommer til at betyde ændringer for jeres børn, skole-/hjemsamarbejdet

Læs mere

Raketten - indskoling på Vestre Skole

Raketten - indskoling på Vestre Skole Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 210 Offentligt Sådan hjælper du dit barn på vej I faget matematik Hjælp barnet til at blive opmærksom på alle de tal, der er omkring det i hverdagen

Læs mere

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. Maj-juni 2009. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3. Tekst- og opgavehæfte

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. Maj-juni 2009. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3. Tekst- og opgavehæfte Prøve i Dansk 1 Maj-juni 2009 Skriftlig del Læseforståelse 1 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3 Hjælpemidler: Ingen Tid: 60 minutter Navn CPR-nummer Produktionsnr. 01 Dato Prøvenummer

Læs mere

Lyngholmskolen et godt tilbud til dit barn

Lyngholmskolen et godt tilbud til dit barn Lyngholmskolen et godt tilbud til dit barn Lyngholmskolen er et resultat af en vellykket skolefusion mellem Bybækskolen og Stenvadskolen. Lyngholmskolen bygger på anerkendende pædagogik. Det betyder at

Læs mere

NYHEDSBREV. april 2015 HORSENS KOMMUNE. Højvangskolen

NYHEDSBREV. april 2015 HORSENS KOMMUNE. Højvangskolen NYHEDSBREV april 2015 HORSENS KOMMUNE Højvangskolen Inspektørens spalte mere, når målene er synlige. Derfor ser man overalt i canadiske klasseværelser masser af plancher med mål, og eleverne skal kende

Læs mere

H E L E E Nr. 6 juli 2015

H E L E E Nr. 6 juli 2015 HELE E Nr. 6 juli 2015 HELENENYT Nr. 6 (juli årgang 26) Bostedet Helenes Minde Lersø Parkallé 28 2100 København Ø Ansvarshavende: Maj Greifenstein Tlf: 29347195 Eller 39105651 mgr@ok-fonden.dk Layout &

Læs mere

Skolereform din og min skole

Skolereform din og min skole Skolereform din og min skole Information til forældre April 2014 Natur og Udvikling Folkeskolereform i trygge rammer Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til

Læs mere

Den Internationale lærernes dag

Den Internationale lærernes dag Den Internationale lærernes dag I dag er det en særlig dag. For den 5. oktober har flere foreninger rundt om i verden valgt at markere som Den internationale lærernes dag. Man ønsker på denne måde at markere

Læs mere

Tilsynserklæring for N. Kochs Skole skoleåret 2012-2013

Tilsynserklæring for N. Kochs Skole skoleåret 2012-2013 Århus den 13/6 2013 Tilsynserklæring for N. Kochs Skole skoleåret 2012-2013 I henhold til lov om friskoler og private grundskoler har undertegnede i skoleåret 2012-13 ført tilsyn med N. Kochs Skole, Skt.

Læs mere

I henhold til Friskolelovens 9 a skal jeg som tilsynsførende varetage tilsynet med:

I henhold til Friskolelovens 9 a skal jeg som tilsynsførende varetage tilsynet med: Tilsynserklæring 2014-2015 Hammer Frie Privatskole Hammer Skolevej 1A, Hammer 4700 Næstved Skolekode: 280538 Tilsynsførende: Iben Lindemark Baggrund for tilsynet I henhold til Friskolelovens 9 a skal jeg

Læs mere

Resultater i antal og procent

Resultater i antal og procent Undersøgelse: Hold: Køn: Undervisningsmiljø for 'Øvrige klassetrin' 2009 5 klasse, 6 klasse M, K Resultater i antal og procent Generel tilfredshed Side 1 af 25 Er du glad for din skole? Ja, altid Ja, for

Læs mere

FOLKESKOLEREFORM. Orienteringsaften 9. april 2014

FOLKESKOLEREFORM. Orienteringsaften 9. april 2014 FOLKESKOLEREFORM Orienteringsaften 9. april 2014 3 overordnede mål 1. Udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Mindske betydningen af social baggrund. 3. Tillid og trivsel skal styrkes

Læs mere

Evaluering kort og godt

Evaluering kort og godt Evaluering kort og godt Om målsætning, dokumentation & elevplaner Dette hæfte er et supplement til filmen "Når evaluering er læring Kan bestilles til alle lærere i grundskolen Dette hæfte er et supplement

Læs mere

NYHEDSBREV. Maj 2015 HORSENS KOMMUNE. Højvangskolen

NYHEDSBREV. Maj 2015 HORSENS KOMMUNE. Højvangskolen NYHEDSBREV Maj 2015 HORSENS KOMMUNE Højvangskolen Inspektørens spalte men stabilt fremmøde er vigtigt. Det er også vigtigt, at alle elever møder til tiden. Man mister jo ikke bare 5 minutters læring ved

Læs mere

SFO Bakkeskolen. 1 S ide

SFO Bakkeskolen. 1 S ide 1 S ide Nyt fra SFO Bakkeskolen Personale: Vi siger tak for tiden her til Katrine og Christina, som har været studerende. Vi ønsker Katrine og Christina stor fornøjelse med udfordringerne fremover. Samtidig

Læs mere

Forord. Mål. Tiltag. Læsehappenings

Forord. Mål. Tiltag. Læsehappenings Forord Læsning er et vigtigt element i de fleste fag i skolen. Læsning er vejen til oplevelser, til viden og uddannelse. Når vi skal højne den faglige viden, er det helt nødvendigt med en god læsefærdighed.

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

SOMMERFERIEN, DER GIK og skoleåret, der kommer

SOMMERFERIEN, DER GIK og skoleåret, der kommer SOMMERFERIEN, DER GIK og skoleåret, der kommer Velkommen tilbage Kære alle, Så er sommerferien endegyldigt forbi og et nyt skoleår venter. Vi går det nye år i møde med 45 elever et plus på tre elever i

Læs mere

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om.

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Historien om Anita og Ruth Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Anita og Ruth. Da de var

Læs mere

JUNI 2011 UDGAVEN SKREVET OG UDARBEJDET AF BØRN FRA: VEMMEDRUP SFO2 VEMMEDRUPVEJ 235, 4632 BJÆVERSKOV

JUNI 2011 UDGAVEN SKREVET OG UDARBEJDET AF BØRN FRA: VEMMEDRUP SFO2 VEMMEDRUPVEJ 235, 4632 BJÆVERSKOV JUNI 2011 UDGAVEN SKREVET OG UDARBEJDET AF BØRN FRA: VEMMEDRUP SFO2 VEMMEDRUPVEJ 235, 4632 BJÆVERSKOV 1 MAJ 2011 REDAKTIONEN: EMILIE 3.A. EMILIE 4.A. YASMIN 4A. (ORLOV) SOFIE N. 4.A. SIMON 5.A. (FREE LANCE)

Læs mere

Bøvling Friskole. Skolens navn, hjemsted og formål

Bøvling Friskole. Skolens navn, hjemsted og formål Bøvling Friskole Skolens navn, hjemsted og formål 1. Bøvling Fri- og Idrætsefterskole er en uafhængig selvejende undervisningsinstitution med hjemsted i Bøvlingbjerg, Lemvig Kommune, Region Midtjylland.

Læs mere