mandekrisecentre i danmark en undersøgelse af tilbud til mænd i krise

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "mandekrisecentre i danmark en undersøgelse af tilbud til mænd i krise"

Transkript

1 mandekrisecentre i danmark en undersøgelse af tilbud til mænd i krise

2 2 mandekrisecentre i danmark

3 INDHOLDSFORTEGNELSE Forsiden Indholdsfortegnelse Forord Indledning Anbefalinger og resultater Del 1 En beskrivelse af feltet Krisecentre for mænd i Danmark Mandekrisecentre i Danmark Horsens Fredericia København Århus Odense Kort over mandekrisecentre i Danmark Fem krisecentre for mænd Horsens Fredericia København Århus Odense Andre tilbud til mænd Rådgivninger under mandecentret Tilbud til voldelige mænd Finansiering af mandekrisecentre i Danmark Omkostningen ved at redde en mand i krise Alternativet til hjælp og forebyggelse Personalet på krisecentrene Statistik fra Statsforvaltningerne DEL 2 MÆND I KRISE VIDEN OG METODER VIDEN Når livsscriptet krakelerer Hvordan kan en krise forstås? Krisens fire faser chokfasen Reaktionsfasen Reparationsfasen Ny start fasen Modeller til håndtering af et samlivsbrud Oversigt Sorgprocessen Den helhedsorienterede model Den psykologiske model Belysning af de tre modeller Model 1 sorgprocessen Model 2 Den helhedsorienterede model Model 3 Den psykologiske model Mandekrisecentrenes arbejdsmodel Den helhedsorienterede indsats (model 2) Det emotionelle samlivsbrud Det juridiske samlivsbrud Det økonomiske samlivsbrud Børn og samlivsbrud Det sociale samlivsbrud Det psykologiske samlivsbrud Sygefravær og samlivsbrud Datagrundlaget Omfanget af sygefravær Konflikt og sygefravær Kan sygefravær reduceres? Støtte uden intervention 3 mandekrisecentre i danmark

4 Køn og krise Mænd og sundhedsvæsenet Mænd og nære relationer Mænd og deres dilemma METODE Empowerment mænd kan og vil selv Empowerment i praksis Tjeklisten Ny faderrolle og andre relationer Et forløb set i tid Netværk Børn Ny faderrolle og andre relationer Den optimale ordning giver tryghed Samlivsbrud påvirker det børnenes fremtid? Samlivsbrud er det kostbart for samfundet? Samlivsbrud påvirker det eksamen og skolegang? Arbejdsmarkedet Bolig Økonomi Fotoalbum og identitet Når manden er flyvefærdig Ophold på et mandekrisecenter Design og funktionalitet Manden, krise og kommunikation Krisen, kroppen og kajakken Mandehistorier fra hverdagen Michael en pendler mellem poler Ole gearet i højt tempo Fra sansemenneske til symbolmenneske Afslutning og efterværn Del 3 ANBEFALINGER Mænd i krise behandling eller forebyggelse? Mænd det ekstreme køn Ingen tilbud til mænd Ændring af lovgivningen Ny formulering af servicelovens 109 Anbefalinger Del 4 bilag Bilag 1. Undersøgelsens metode Bilag 2. Skilsmisse eller samlivsbrud eksemplificeret ved Joseph Guttmann: Divorce in a Psychosocial Perspective Bilag 3 Rådgivning af mænd i krise Mænd, maskulinitet og rådgivning Bilag 4 Fokusgrupper på Mandecentret Bilag 5 Formidling og kommunikation Bilag 6 Statsforvaltningens statistik Forældremyndighed og bopæl Samvær Inddragelse af børn Andet Del 5 Kilder Primære kilder Sekundære kilder 4 mandekrisecentre i danmark

5 FORORD Manden har kun to ben at stå på. Hans ene ben hedder arbejdet, og det andet hedder familien. Men hvis det ene af dem forsvinder, så vælter manden. For uden arbejde og familie mister han sin identitet og sit livsgrundlag. Socialt set gør det manden til et sårbart køn. Hver gang en mand går ned, er det et enormt produktivitets tab for samfundet. Uanset om han ikke får den uddannelse hans kompetencer og talent taler for, eller om han ender i køen af arbejdsløse. Står han endelig der, så reagerer manden som regel langt stærkere og mere selvdestruktivt end kvinder gør i samme situation. For mænd i krise reagerer nemlig stærkt, og derfor rammes de ofte langt hårdere af arbejdsløshed og samlivsbrud. Her taler statistikken for hjemløse i Danmark sit tydelige sprog. I den seneste opgørelse over de hjemløse i Danmark er der en markant forskel på mænd og kvinder. 78 procent af de hjemløse er mænd, og 22 procent er kvinder, og mere end halvdelen af dem, 53 procent, befinder sig i aldersgruppen 30 til 49 år. 1 En bredere undersøgelse fra Rådet for Social Udsatte om sundhedsprofiler for socialt udsatte 2 medtager hjemløse, alkohol og stofmisbrugere, prostituerede og sindslidende. Her er der også en markant overvægt af mænd, nemlig 73 procent. Mænd er stærkt overrepræsenterede i statistikkerne over socialt marginaliserede. Men hvorfor er de det? 1 Hjemløshed i Danmark. National kortlægning, 2009, SFI. 2 SUSY Udsat sundhedsprofiler for socialt udsatte i Danmark 2007, 2008, Rådet for Socialt Udsatte. 5 mandekrisecentre i danmark

6 Fordelingen af pladser på krisecentret til mænd og kvinder på landsdækkende plan er sådan, at der er 20 pladser til mænd i krise, og 650 pladser til kvinder*. En af årsagerne er mænds reaktion på et samlivsbrud. Fra SAND, De hjemløses Landsorganisation, ved vi, at historien om den hjemløse mand ofte begynder med et samlivsbrud, der sætter gang i den sociale deroute. 3 Hvis vi vil bryde mønsteret i den tragiske årsagssammenhæng, så må og skal samfundet tage et større ansvar og opruste den sociale indsats for mænd i krise. Så kan mænds sociale deroute stoppes, før skaden er sket. Det ville give et helt forkert billede af mandekrisecentrenes arbejde i det sociale felt, hvis denne redegørelse efterlod det indtryk, at mandekrisecentrene hovedsagelig opsøges og benyttes af socialt marginaliserede mænd. Det er ikke tilfældet. Den sociale profil favner lige fra mænd med en beskeden indkomst til mænd med en høj indtægt, fra chaufføren til den højt betalte TV journalist. Der er altså tale om ellers velfungerende mænd, som blot føler, at de efter et samlivsbrud er endt i en eksistentiel blindgyde, som de ikke selv magter at manøvrere sig ud af. Her har indsatsen fra mandekrisecentrene atter og atter vist sig som nøglen, der kunne åbne døren til en ny fremtid for disse mænd. En anden væsentlig erfaring fra arbejdet på mandekrisecentrene, som vi her vil pege på, er den moderne mands profil. Det er vores erfaring, at den moderne mand og far forlængst er trådt ud af den patriarkalske skabelon, som der ofte refereres til i kønsdebatten i medierne. Som omsorgsperson for sine børn er vor tids far både lige så engageret og deltagende, som moderen er det. Enhver skeptiker behøver blot vandre en tur på gaden for at møde en karavane af unge fædre med barnevogn. 3 Ifølge socialjuristen Ole Skou fra SAND, landsorganisationen for hjemløse * Disse tal baserer sig på oplysninger fra LOKK Landsorganisationen af Kvindekrisecentre 6 mandekrisecentre i danmark

7 Det skal være muligt at fokusere på mænd i krise og øge den sociale indsats for dem, uden at det omgående bliver mødt med krav om et tilsvarende og øget fokus på kvinder. Indsatsen for kriseramte mænd og kvinder er ikke to separate projekter i konkurrence mod hinanden, men bør betragtes som et fælles projekt, hvor målet er et bedre liv for begge køn efter et samlivsbrud. Som det fremgår af de indsamlede fakta i denne redegørelse, så fortæller de klart og entydigt, at indsatsen for mænd i krise er stærkt underprioriteret og nærmest ikke er beskrevet i lovgivningen. Det bør der rettes op på. Set fra en juridisk synsvinkel stilles fædre og mødre ellers lige i forældreansvarsloven, når det gælder børnenes krav på samvær med begge forældre. Men i den daglige praksis ved landets statsforvaltninger oplever fædrene en helt anden virkelighed, nemlig, at de langt fra er ligestillet med ekssamleveren, når det gælder samvær og omsorg for børnene. I 90 procent af alle samlivsbrud er det stadig mødrene, der bliver bopælsforælder for børnene. Der sker nærmest per automatik, uanset om det er manden, der har været den primære omsorgsperson gennem børnenes opvækst, og uanset at det er børnenes ønske, at de helst vil bo hos far. Om det samme mønster kan genfindes i Statsforvaltningernes afgørelser i forældrenes tvister, om hvem der er den primære omsorgsforælder, og hvem der derfor skal være bopælsforælder, det ved vi ikke, for det er ikke undersøgt. Men det kunne være oplagt at få belyst praksis i forbindelse med evalueringen af forældreansvarsloven. Spørger man mændene om årsagen, så er de ikke i tvivl. På møderne i Statsforvaltningen ser de sig omgivet af kvindelige sagsbehandlere, psykologer, børnesagkyndige m.fl. I den situation føler mange mænd sig så fremmedgjorte og diskriminerede, at de nærmest kapitulerer før udvekslingen af synspunkter er begyndt. Man behøver blot forestille sig den omvendte situation. Hvilken politisk reaktion ville det ikke udløse, hvis statsforvaltningen var domineret af mandlige sagsbehandlere? Oplevelsen af diskrimination i den forvaltningsmæssige praksis er et problem, som man i ligestillingens navn bør sætte på den politiske dagsorden og finde en løsning på. Erfaringen fra det daglige arbejde for mænd i krise er en kilde til stadig opmuntring. Nogle mænd er så hårdt ramt af deres samlivsbrud, at de virker 7 mandekrisecentre i danmark

8 helt paralyserede. Men som det fremgår af denne redegørelse, så kan rådgivning og støtte undertiden udrette små mirakler. Mange mænd vil nemlig meget gerne selv handle og tage ansvar for deres liv, når de først er blevet motiverede og sat i gang. Når mænd er i krise, både kan og vil de godt tage imod en fremstrakt hånd. Der skal bare være et mandekrisecenter, som giver dem en hjælpende hånd. Målet for denne redegørelse har primært været rent empirisk at indsamle informationer og elementær viden om feltet tilbud til mænd i krise. Det er vor hensigt løbende at opdatere denne redegørelse med nye erfaringer og refleksioner over de udfordringer og vilkår, der knytter sig til arbejdet med mænd i krise. Denne redegørelse er næppe mere end en beskeden begyndelse, den første trædesten i en række der forhåbentlig vil styrke indsatsen gennem øget viden om området. Arbejdet og indsamlingen af materialet blev indledt i foråret Den foreliggende redegørelse er skrevet af Jan Andersen (Black Horse Media Production) og Winnie Berndtson (sekretariatsleder for mandecentrene). Der rettes en stor tak til alle ansatte og frivillige på mandekrisecentrene, der gavmildt har delt deres erfaringer og viden med forfatterne. Med ønsket om en god læselyst til alle. September mandekrisecentre i danmark

9 INDLEDNING Undersøgelse af behov for krisecentre og rådgivninger til mænd Formålet med undersøgelsen er at få et overblik over de tilbud, der i dag er til mænd i krise og på denne baggrund skabe et beslutningsgrundlag for at formulere en politik for dette social politiske felt. I dag er der ikke en formuleret politik på det socialpolitiske område for mandekrisecentre, men kun for kvindekrisecentre, der i den sociale lovgivning har både formålsbeskrivelse og finansiering 4. Forskning, undersøgelser og tilgængelig viden fra praktisk erfaring med hjælp til mænd i kriser, findes der heller ikke meget af, så denne undersøgelse kan ikke afdække alt, men den kan afdække de nuværende tilbud og deres erfaringer med arbejdet og pege på behovet for yderligere viden om det at hjælpe mænd i krise. Undersøgelsen er finansieret af SATS puljen og er beskrevet således i ansøgningen inden for fire hovedoverskrifter, der er et første bud på, hvad der kunne indgå i undersøgelsen: 1. Kortlægning af mænds behov i en skilsmissesituation Eksisterende erfaringer fra mandecentret Viden fra mandeforskning Eksisterende litteratur 2. Beskrivelse af eksisterende tilbud Offentlige tilbud Private tilbud Beskrivelse af de behov de forskellige tilbud dækker Hvilke tilbud eksisterer ikke i dag, og hvilke bør etableres? 4 Lov om Socialservice mandekrisecentre i danmark

10 3. Afdækning af i hvor høj grad mænd bruger og ønsker at bruge tilbuddene Faktuelle oplysninger fra tilbuddene Generel undersøgelse af hvad mændene selv ønsker Hvordan kan eksisterende tilbud evt. gøres bedre? 4. Hvor gode er tilbuddene til at hjælpe kriseramte mænd? Fastlægning af succeskriterier og indikatorer Interviews med mænd Interviews med ansatte og frivillige i tilbuddene. 5 Ovenstående bud på, hvad der kunne indgå i undersøgelsen, har været rammen for det videre arbejde med et projektdesign og tilrettelæggelsen af undersøgelsen. I forhold til pkt. 1. og de eksi sterende erfaringer fra mandecentret er undersøgelsen udvidet betydeligt, da ikke bare mandecentret København bliver belyst, men også mandecentrene i Århus og Odense, samt krisecentrene for mænd i Horsens og Fredericia er medtaget for empirisk at afdække hele feltet af krisecentre for mænd i Danmark. Der er i forhold til pkt. 2 sket en mere detaljeret beskrivelse af de fem krisecentre for mænd for at give en bedre forståelse af det metodiske arbejde med mænd. Det er ikke prioriteret at beskrive de øvrige tilbud i samme omfang de er dog oplistet i denne indledning for at give et overblik over feltet. I forhold til det at belyse mænds brug af tilbuddene, pkt. 3, er der brugt data om antal brugere, rådgivninger mv. fra de fem krisecentre for mænd, samt data fra en ekstern undersøgelse af mandecenter København fra oktober 2008, udarbejdet af Socialt Udviklingscenter (SUS) 6 I forhold til en egentlig effektmåling af hvor gode tilbud og metoder er til at efterkomme behovene hos mændene, er der i denne undersøgelse ikke foretaget en sådan måling. Det er udført for mandecenter København i ovennævnte evaluering fra 2008, og det er data herfra, der er anvendt. Tidsmæssigt er undersøgelsen foretaget fra marts til juni 2010 med mande- 5 Ansøgning om midler fra SATS puljen, sept En mulighed for at få sat livet sammen igen, SUS, oktober mandekrisecentre i danmark

11 centret København som projektansvarlig. I undersøgelsen indgår som nævnt de to ældste krisecentre for mænd, Horsens Krisecenter for mænd og Stedet i Fredericia. De to centre var fra 1988/1990 og frem til 2007 de eneste tilbud til mænd med bomulighed. Herudover indgår mandecentrene, der blev etableret i København i 2006 og i Odense og Århus i Mandekrisecentrene i Horsens og Fredericia har en bred målgruppe i form af hjælp til kriser i alle livssituationer, mens mandecentrene i København, Odense og Århus er målrettet forebyggelse af social deroute i forbindelse med parforholdskriser. Undersøgelsen omfatter fakta om de enkelte centre; målgruppe, antal brugere, tilbud, aktivitet, metodisk tilgang mv. i beskrivelsen af det enkelte krisecenter. Herudover indgår et faktuelt afsnit om finansiering og et andet om bemanding med lønnet personale og frivillige. Undersøgelsen er foretaget som en kombination af desk research efter eksisterende viden og forskning i feltet, og ved indhentning af viden i form af besøg og interviews med frivillige og medarbejdere i de fem undersøgte centre. Se mere om undersøgelsens metode i bilag. Undersøgelsen er struktureret i fire dele Del 1 Fakta om krisecentre til mænd Del 2 Viden og forskning om mænd, kriser og hjælp til mænd Del 3 Anbefalinger på grundlag af undersøgelsen Del 4 Bilag 1 Del 5 Kilder 11 mandekrisecentre i danmark

12 Anbefalinger og resultater Undersøgelsen af mandekrisecentre i Danmark For få år siden ville en undersøgelse af tilbud til mænd i krise næppe kunne fylde en pixibog. Fra slutningen af 80 erne og frem til 2006 var der kun to krisecentre med tilbud målrettet mænd. Inden for de sidste tre år er antallet øget til fem krisecentre med bomulighed og fem rådgivninger dedikeret mænd i krise efter et samlivsbrud. Den socialpolitiske udvikling er nærmest sket på trods, for selv i år 2010 er der endnu ikke formuleret en socialpolitisk linje for indsatsen på dette underprioriterede område. Forskning og viden om mænd og deres behov og adfærd er i vækst, men stadig langt fra at kunne dokumentere de erfaringer, metoder og hypoteser, som der arbejdes med i den daglige rådgivning på mandekrisecentrene. Da arbejdet først for alvor er gået i gang inden for de seneste år, er der heller ikke lavet dokumentation af effekten af krisecentrenes arbejde. Danske arbejdspladser mister hvert år over een milliard kroner som følge af mænds krise i forbindelse med samlivsbrud Det er vanskeligt at opgøre de menneskelige omkostninger i form af lidelse og forringet livskvalitet, hver gang et samliv bryder sammen. Den norske undersøgelse Sorg uten blomster har forsøgt at beregne de omkostninger en mands samlivsbrud medfører for hans arbejdsgiver. Af undersøgelsen fremgår det, at et samlivsbrud udløser 46 tabte arbejdsdage, hvoraf de 18 dage er 12 mandekrisecentre i danmark

13 manglende og lav produktivitet over en periode på syv til otte måneder. De hårdest ramte er anslået at have omkring 100 tabte arbejdsdage, de lettest ramte anslået omkring 5. Omsat til danske forhold koster hver mands samlivsbrud gennemsnitligt arbejdsgiveren ca kr. Hvis man estimerer antallet af samlivsbrud pr. år til ca , så vil den samlede omkostning for arbejdsgiverne, offentlige som private, beløbe sig til ikke under 1,5 milliard kroner årligt. Det er altså betydelige ressourcer, der hvert år går tabt som følge af de menneskelige kriser som et samlivsbrud udløser. Hertil skal lægges de indirekte følgeomkostninger for familien og det offentliges sociale udgifter. Unødvendige menneskelige og økonomiske omkostninger kan reduceres Med en professionel og kompetent indsats er det muligt at minimere samlivsbruddets menneskelige, økonomiske og sociale omkostninger for alle involverede parter, herunder ressource tabet for arbejdsmarkedet, ultimativt ved at sikre at nogle mænd ikke ryger helt ud af arbejdsmarkedet i en social deroute. Det viser alle erfaringer fra de fem eksisterende krisecentre for mænd i Horsens, Fredericia, København, Århus og Odense. Med den kompetente og nødvendige indsats kan mænd hurtigere bringes på fode igen og blive selvhjulpne inden for en langt kortere tidshorisont, end uden den samme hjælpeindsats. I fuld skala anslås forsigtigt at mandekrisecentre kan spare samfundet for over en halv milliard kroner om året Mandecentret har beregnet at arbejdsgiverne vil spare omkring en halv milliard kroner pr. år, såfremt alle mænd, der kommer i krise, anvender Mandecentrets tilbud. Det er med andre ord en rigtig god forretning at give mænd i krise den nødvendige støtte. Derudover er det menneskeligt set det mest anstændige at gøre. I dag er der kun i 5 danske byer mulighed for hjælp. Det koster ca kr. at finansiere et tre måneders ophold på Mandecentret og at gøre en kriseramt mand menneskeligt og økonomisk i stand til at klare sig som selvforsørgende og aktiv på arbejdsmarkedet. De mænd, der opsøger mandecentret for udelukkende at modtage rådgivning, står typisk for en udgift på ca kr. for et rådgivningsforløb. 13 mandekrisecentre i danmark

14 Det politiske valg Det er et politisk valg at udvikle, bevare status quo, eller at nedprioritere arbejdet på feltet. Uanset hvilket perspektiv man vælger at betragte problemfeltet fra, det være sig den sociale, menneskelige, økonomiske eller ligestillingsmæssige vinkel, så er der både substantielle og principielle argumenter for at styrke den forebyggende indsats for mænd i krise. Ikke mindst fordi alternativet er forbundet med så store menneskelige og sociale omkostninger for såvel de ramte mænd som for samfundet. Mænd i krise skal på den socialpolitiske dagsorden med tilhørende finansiering På grundlag af denne undersøgelse vil vi pege på to nødvendige tiltag 1. mænd i krise skal sikres mod social udstødelse 2. tilbud til mænd skal basere sig på valid viden om mænds særlige behov Der bør derfor afsættes midler til 1. at de eksisterende tilbud kan fortsætte de næste fem år og 2. at der parallelt hermed kan iværksættes en mere omfattende undersøgelse af konsekvenserne af mænds samlivsbrud og hvilke hjælpetilbud der skal iværksættes for at imødegå disse. Omkostningerne hertil er anslået til 15 mil. kr. pr. år over de næste fem år En anden mulighed er at ligestille mænd med kvinder på dette område i lovgivningen. I princippet er dette meget nemt. Det kan ske med en mindre ændring af 109 i serviceloven, der populært kaldes for kvindekrisecenterloven, og 110, der handler om herberger og forsorgshjem. Ved at ændre ordet kvinder til personer, og ordet moderen til forælderen vil den nuværende lovparagraf kunne sikre det sociale krise arbejde, der allerede finder sted på mandekrisecentrene. I 110 beskriver teksten socialt udsattes behov, når det er gået galt. De eksisterende mandekrisecentre kunne være dækket af denne lovparagraf, såfremt den blev anvendt i et forebyggende perspektiv med midlertidige ophold til personer der p.gr.a. af manglende bolig er i fare for en social deroute. Da der mangler et lovgrundlag på området, føler ingen regionale eller kom- 14 mandekrisecentre i danmark

15 munale myndigheder sig forpligtet til at finansiere et botilbud til mænd, der er i krise i forbindelse med samlivsbrud. Og hvis de ville hjælpe, har de stort set ingen tilbud at henvise til. 15 mandekrisecentre i danmark

16 mandecentre i danmark 16 mandekrisecentre i danmark

17 DEL 1 En beskrivelse af feltet Krisecentre for mænd i Danmark Mandekrisecentre i Danmark en historisk oversigt Historien om krisecentre for mænd i Danmark er ganske kort og let fortalt. Der er nemlig ikke så mange og deres historie strækker sig kun 30 år tilbage. Som det vil fremgå af denne redegørelse blev de første tilbud om hjælp til mænd i krise oprettet og drevet af behjertede mennesker. Denne redegørelse giver det første samlede overblik over indsatsen på området hjælp til mænd i krise. Det er en udbredt misforståelse, at krisecentre for mænd er en del af forsorgshjem og herberger, der primært er beboet af mænd. For brugerne af krisecentre for mænd adskiller sig fra herberg ved ikke at have misbrugende og psykisk syge som målgruppe. Alle mandekrisecentre har afgrænset deres målgruppe til at være mænd i krise, der er i fare for at ende i misbrugsproblemer og udstødelse, hvis de står alene med at håndtere deres krise og ikke har mulighed for at modtage hjælp. 17 mandekrisecentre i danmark

18 Som introduktion til redegørelsen om de fem centre, Horsens mandekrisecenter, Fredericia Krisecenter Stedet og mandecentret i København, Odense, Århus, kommer her først en kort skitse med historien om de fem krisecentre for mænd. Horsens krisecenter for mænd 7 Initiativtageren og idémanden til centrets oprettelse var diakon Svend Åge Jensby. Gennem sit arbejde som krisevagt på krise centret for kvinder opdagede han, at der bag hver kriseramt kvinde står en lige så kriseramt mand. På en stiftende generalforsamling i april 1988 startede 20 frivillige krisevagter derfor Horsens Krisecenter (HKM) for mænd, der er landets første og dermed det ældste. I starten kørte centret kun som rådgivningscenter; men i 1990 stillede Horsens Kommune et lille hus til rådighed for Horsens krisecenter for mænd. Huset blev indrettet med plads til at huse fire brugere. På centrets officielle fødselsdag 2. juli 1990 åbnede Krisecentret på Vimmelskaftet 20 i Horsens. På få kvadratmetre med to 2-sengs værelser befandt krisecentret sig gennem 22 år på samme adresse, indtil det i april 2010 flyttede til en ny adresse med 230 nyistandsatte kvadratmetre på Tobaksgården 9. Opdateringen af krisecentret blev hjulpet på vej af udsendelsen Den hemmelige millionær med Mogens Nørregaard fra it-firmaet Miracle som millionæren, samt Velux Fonden og TrygFonden. Da Horsens krisecenter fra starten var det eneste af sin art i Danmark blev det hurtigt landskendt. Derfor kom der brugere til krisecentret fra hele landet. Det gør der stadig. Stedet Fredericia krisecenter for mænd 8 Stedet Center for mænd i Krise begyndte sit virke 1. juni 1995 på adressen Sjællandsgade 17A. Inden da havde en gruppe med Aase Kaae i spidsen forsøgt at skabe økonomisk og lokalemæssig baggrund for et særligt tilbud mandekrisecentre i danmark

19 til mænd Krisecenteret Stedet. Hensigten var dengang at skabe et center for mænd, som svarede til Fredericia Krisecenter for kvinder. Da den ambitiøse plan ikke umiddelbart lod sig realisere blev der indgået en aftale med Nicolai-tjenesten 9 om at dele lokalerne i Sjællandsgade 17. Her etablerede Stedet en rådgivning med én sengeplads til helt akutte situationer. 1. september 1998 bliver sengeantallet udvidet til to og antallet af overnatninger steg til 356 på et år. 1. juni 2000 flyttede Stedet til en adresse i Oldenborggade, hvor der med hiv og sving (sofaen i stuen, madras i køkken og kontor) kunne være fem overnattende på flersengs-værelser. Arbejdet med parterapi og personlig rådgivning blev intensiveret. I sommeren 2003 flyttede centeret en etage op, hvilket gav mulighed for fire permanente sengepladser, stadig på flersengs-værelser. I en periode var der også tale om tre udslusnings lejligheder. I løbet af den 10-årige periode er belægningen på de fire senge pladser nu på omkring procent, dvs. over 1000 overnatninger årligt. Samtidig fungerer Stedet som et værested for tidligere beboere samt for mænd, der ønsker anden støtte end overnatning. Oktober 2010 flytter Stedet til den nye adresse, Prinsessegade 81 A, 7000 Fredericia, hvor krisecentret er sikret ophold i tre år gennem en bevilling fra satspuljemidlerne. Det nye Sted rummer 400 m² og er nyistandsat og indrettet som børne- og handicapvenligt krisecenter for mænd. Stedet er medlem af Landsforeningen af Væresteder (LVS). Driften af Stedet er lagt i hænderne på en række frivillige mænd og kvinder. Via en telefonordning er der tale om et døgntilbud til mænd i krise. Mandecentret København 10 Mandecentret blev startet af Thorkil Vestergaard-Hansen ( ). Efter flere års erfaring fra frivilligt arbejde for hjemløse og gadens folk undrede 9 Samtaletjeneste under den sociale organisation Kirkens Korshær mandekrisecentre i danmark

20 han sig over, at der ikke var noget tilbud om støtte til mænd, der gik ned efter et samlivsbrud. Gennem arbejdet i værestedet Fundamentet i Holmbladsgade på Amager, et værested Thorkil Vestergaard-Hansen oprettede på eget initiativ i midten af 1990 erne, hørte han atter og atter den samme historie, at alt for mange mænd kom på en social deroute med misbrug, tab af arbejde og bolig efter et samlivsbrud. Thorkil Vestergaard-Hansen begyndte derfor at undersøge, hvor mændene kunne få hjælp efter et samlivsbrud. Han fandt snart ud af, at det ikke var muligt, for tilbud til mænd i krise fandtes stort set ikke, på nær et par mindre krisecentre i Jylland. Thorkil Vestergaard-Hansen beskrev sit projekt og fik tilsagn fra politikere om støtte til et krisecenter, hvor mænd kunne få rådgivning og midlertidig bolig i en skilsmisse situation. Målet var at forebygge og undgå en social deroute, hvor mænd i krise endte i værestedet i Holmbladsgade bolig- og arbejdsløse og uden kontakt til børnene. Centret blev derfor etableret med fire succeskriterier, der fokuserer på at sikre mændene mod den sociale deroute: der skal etableres en første base efter en negativ begivenhed, hvor manden kan komme uden forpligtelser og få dækket de mest basale behov og få en første kontakt med mennesker, der lytter og forstår. understøttelse af mandens egne ressourcer og selvforståelse, som skal hjælpe ham til at komme videre med sit liv på en positiv måde. manden skal have værktøjer og metoder til at udvikle et netværk med kontakter til de personer og grupper, som han har behov for, herunder den del af det offentlige hjælpesystem, som er relevant og nødvendigt i den konkrete situation. manden skal sikres en god kontakt med børnene, således at disse kan få den bedste støtte fra ham som fader til dem. I starten af 2006 bar arbejdet frugt med den første bevilling på 12,5 mill. kr fra statens SATS pulje, der sikrede etablering af det første mandekrisecenter i København. I 2008 kom centre i Århus og Odense til. 20 mandekrisecentre i danmark

21 Ved årsskiftet blev der åbnet lokale rådgivninger i Viborg, Aalborg, Herning, Guldborgsund og Esbjerg udelukkende med frivillige som rådgivere og for private midler. Fælles for de fem centres historie er, at de er oprettet i privat regi, hvor mennesker har set behovet for hjælp og har etableret et tilbud med hjælp. Det har således været et ønske om at give konkret hjælp til mænd i krise, der har gjort det muligt at etablere de første centre, som det skete for små midler i Horsens og Fredericia eller med en større offentlig bevilling i København. Horsens og Fredericia krisecentre er startet under beskedne økonomiske vilkår og faciliteter og med frivillige rådgivere. Begge krisecentre er baseret på socialt engagerede mennesker, der observerede mænds behov fra arbejdet med kvinder på kvindekrisecentrene. Mandecentrene er etableret med professionelt ansatte som drivkraft i projektet og ud fra et ønske om målrettet at hjælpe mænd og børn med en forebyggende strategi for derved at forebygge mænds sociale deroute i forbindelse med parforholdsbrud og skilsmisser. Krisecentrene har fra første færd været fokuseret på det konkrete rådgivnings- og hjælpearbejde, og dermed har de ikke i større grad været optaget af at sætte en social og politisk dagsorden, fx i form af at sikre, at mænd og børn opnår lighed med kvinder og børn, og at de sikres samme hjælp i kriser udløst i forbindelse med et sammenbrud af parforholdet. Det første initiativ til at påvirke den politiske dagsorden tog de fem centre ved i fællesskab at indkalde til en konference på Christiansborg i januar 2010, hvor spørgsmålet blev sat på dagsordenen og diskuteret med repræsentanter fra de politiske partier. Synspunkter fra de politiske partiers repræsentanter er dokumenteret som videointerviews på mandecentrets hjemme side 11. Konferencen har ført til et forsat arbejde med at sikre en lovgivning for området og en løsning på, hvordan arbejdet på mandekrisecentrene skal finansieres. 11 vælg M2M/mandekonference mandekrisecentre i danmark

22 Som det fremgår af kortet med de fem centre og deres geografiske placering, så er der ganske få af dem og der kan for mange mænd i krise være en længere rejse til hjælp og rådgivning. I store dele af landet er der i dag reelt ikke et tilbud om hjælp til mænd i krise. 22 mandekrisecentre i danmark

Svar på 10 dages forespørgsel om kvinder og mænd i krise i Aarhus Kommune

Svar på 10 dages forespørgsel om kvinder og mænd i krise i Aarhus Kommune Svar på 10 dages forespørgsel om kvinder og mænd i krise i Aarhus Kommune Side 1 af 6 Venstre har fremsat en 10-dages forespørgsel om kvinder og mænd i krise i Aarhus Kommune. Dette notat indeholder svar

Læs mere

Bedre hjælp til hjemløse. Ingen skal være tvunget til at sove på gaden

Bedre hjælp til hjemløse. Ingen skal være tvunget til at sove på gaden Bedre hjælp til hjemløse Ingen skal være tvunget til at sove på gaden Udgave: 26. marts 2015 1 Forslaget kort fortalt I Danmark hjælper vi ikke vores hjemløse godt nok. Der er ikke noget odiøst i, at nogen

Læs mere

Kvalitetsstandard. for. 109 i Lov om Social Service om krisecentertilbud til kvinder

Kvalitetsstandard. for. 109 i Lov om Social Service om krisecentertilbud til kvinder VOKSEN OG SUNDHED Handicap, Psykiatri og Socialt udsatte Rådhustorvet 4 8700 Horsens Telefon: 76 29 29 29 Telefax: 76 29 38 78 voksenogsundhed@horsens.dk www. horsens.dk Dato: 26. maj 2009 KL-emnenr.:

Læs mere

Sammenfatning af kortlægning om unge hjemløse i Aarhus Kommune.

Sammenfatning af kortlægning om unge hjemløse i Aarhus Kommune. Sammenfatning af kortlægning om unge hjemløse i Aarhus Kommune. Indledning Denne undersøgelse har til formål at give en kort sammenfatning af kortlægningen omhandlende unge hjemløse i alderen 17-24 år

Læs mere

Kvalitetsstandarder Krisecentre

Kvalitetsstandarder Krisecentre Kvalitetsstandarder Krisecentre Kvalitetsstandarder for kvindekrisecentre beliggende i Frederikssund Kommune Social Service oktober 2012 Indledning Byrådet skal fastsætte en kvalitetsstandard for kvindekrisecentre

Læs mere

Frivillighåndbog Om Mødrehjælpen

Frivillighåndbog Om Mødrehjælpen Frivillighåndbog Om Mødrehjælpen Indhold Om Mødrehjælpen... 3 Mødrehjælpen har... 3 Hvad kan Mødrehjælpens rådgivning tilbyde... 3 Frivillig i Mødrehjælpen... 4 Mødrehjælpens historie... 4 Demokrati i

Læs mere

Notat. Aarhus Kommune. Emne Status på Århus Krisecenter oktober 2012 Til Socialudvalget Kopi til. Socialforvaltningen. Den 22.

Notat. Aarhus Kommune. Emne Status på Århus Krisecenter oktober 2012 Til Socialudvalget Kopi til. Socialforvaltningen. Den 22. Notat Emne Til Socialudvalget Kopi til Den 22. oktober 2012 Aarhus Kommune 1. Resume I nærværende notat præsenteres en status på Århus Krisecenter. Notatet behandler en række forhold, der har været rejst

Læs mere

Kvalitetsstandard for kvindekrisecentre efter 109 i Lov om Social Service i Horsens Kommune

Kvalitetsstandard for kvindekrisecentre efter 109 i Lov om Social Service i Horsens Kommune Sundhed og Socialservice Handicap, Psykiatri, Socialt Udsatte Rådhustorvet 4 8700 Horsens Telefon: 76 29 29 29 sundhedogsocialservice@horsens.dk www.horsenskom.dk Sagsnr: 2012-010002 CHK/SR 13. september

Læs mere

INTRODUKTION TIL MØDREHJÆLPEN REYKJAVIK - OKTOBER 2013

INTRODUKTION TIL MØDREHJÆLPEN REYKJAVIK - OKTOBER 2013 INTRODUKTION TIL MØDREHJÆLPEN REYKJAVIK - OKTOBER 2013 MØDREHJÆLPEN Mødrehjælpen er en privat humanitær organisation. Organisationens arbejde startede ca. 1924. Fomålet er at yde social, sundhedsmæssig,

Læs mere

Sociale problemer i opvæksten og i det tidlige voksenliv

Sociale problemer i opvæksten og i det tidlige voksenliv Sociale problemer i opvæksten og i det tidlige voksenliv Hvert år anvendes omkring 15 mia. kr. på anbringelser og forebyggende foranstaltninger til udsatte børn og unge. Nogle af indsatserne skal forebygge,

Læs mere

Fremtidsvisioner for det socialfaglige arbejde i krisecenterkontekst. Bilag 1

Fremtidsvisioner for det socialfaglige arbejde i krisecenterkontekst. Bilag 1 Fremtidsvisioner for det socialfaglige arbejde i krisecenterkontekst Bilag 1 Fremtidsvisioner for det socialfaglige arbejde i krisecenterkontekst Bilag 3 Bilag3 Grundpakke for Kvindekrisecentre

Læs mere

Kvalitetsstandard for kvindekrisecentre beliggende i Frederikssund Kommune efter 109 og 139 i lov om Social Service 2015-2016

Kvalitetsstandard for kvindekrisecentre beliggende i Frederikssund Kommune efter 109 og 139 i lov om Social Service 2015-2016 UDKAST af august 2015 Kvalitetsstandard for kvindekrisecentre beliggende i Frederikssund Kommune efter 109 og 139 i lov om Social Service 2015-2016 Indledning Denne kvalitetsstandard er generel og retter

Læs mere

Frivillig social indsats

Frivillig social indsats Frivillig social indsats Esbjerg Kommune 2013 [RETNINGSLINJER FOR ANSØGNING AF 18 MIDLER] Indledning Esbjerg Kommune afsætter hvert år et beløb til den lokale frivillige sociale indsats. Midlerne er afsat

Læs mere

Esbjerg Krise- og Aktivitetscenter

Esbjerg Krise- og Aktivitetscenter Esbjerg Krise- og Aktivitetscenter Vold er enhver magtmisbrugende handling rettet mod en anden person, som gennem at denne handling skader, smerter eller krænker, får personen til at gøre noget mod sin

Læs mere

Kvalitetsstandard Botilbud 110

Kvalitetsstandard Botilbud 110 Kvalitetsstandard Botilbud 110 Ydelsens lovgrundlag Lov om Social Service 110: Kommunalbestyrelsen skal tilbyde midlertidigt ophold i boformer til personer med særlige sociale problemer, som ikke har eller

Læs mere

En indledende orientering om projektets tilblivelse samt projektets organisationsplan ved børnesocialrb

En indledende orientering om projektets tilblivelse samt projektets organisationsplan ved børnesocialrb Præsentation af projekt vold i familien ved Skanderborg kommune En indledende orientering om projektets tilblivelse samt projektets organisationsplan ved børnesocialrb rnesocialrådgiver og projektmedarbejder

Læs mere

Familierådgivningerne brugerundersøgelse. Sammenfatning af resultater

Familierådgivningerne brugerundersøgelse. Sammenfatning af resultater Familierådgivningerne brugerundersøgelse Sammenfatning af resultater Hvordan er undersøgelsen lavet? Undersøgelsen er gennemført i alle familierådgivninger i hele kommunen i perioden 15. februar til 15.

Læs mere

Kvalitetsstandarden for kvindekrisecentre efter Lov om Social Service 109

Kvalitetsstandarden for kvindekrisecentre efter Lov om Social Service 109 Kvalitetsstandarden for kvindekrisecentre efter Lov om Social Service 109 Introduktion Greve Kommune bevilger ophold i krisecentre efter Lov om Social Service 109. Kvalitetsstandarden for krisecentre beskriver

Læs mere

Kvalitetsstandard for ophold på krisecentre efter Lov om Social Service 109

Kvalitetsstandard for ophold på krisecentre efter Lov om Social Service 109 Kvalitetsstandard for ophold på krisecentre efter Lov om Social Service 109 Introduktion Greve Kommune bevilger ophold i krisecentre efter Lov om Social Service 109. Kvalitetsstandarden for krisecentre

Læs mere

Årsstatistik Centre for voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen

Årsstatistik Centre for voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen Årsstatistik 2015 Centre for voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: info@socialstyrelsen.dk

Læs mere

"Midt om natten - et natværested for sindslidende og udsatte grupper" Projekt 46

Midt om natten - et natværested for sindslidende og udsatte grupper Projekt 46 Projekt nr. 46 Konsulent Referent Dato for afholdelse Jørgen Anker Anshu Varma 23.oktober 2007 Godkendt d. "Midt om natten - et natværested for sindslidende og udsatte grupper" Projekt 46 Deltagere Birgitte

Læs mere

KAPITEL 1. FORÆLDRENES BRUD

KAPITEL 1. FORÆLDRENES BRUD INDHOLD OM BOGEN 7 FORORD 11 LÆSEGUIDE 15 KAPITEL 1. FORÆLDRENES BRUD Indledning Den planlagte skilsmisse Den uventede skilsmisse Hvordan griber vi det an? Hvad skal vi sige, og hvad skal vi undlade at

Læs mere

Punkt 13 på Byrådsdagsordenen den 3./4. juni

Punkt 13 på Byrådsdagsordenen den 3./4. juni Punkt 13 på Byrådsdagsordenen den 3./4. juni Magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelses udtalelse vedr. SF, V, C og EL s budgetforslag om gratis psykologhjælp til unge i Aarhus Kommune

Læs mere

Psykiatri- og misbrugspolitik

Psykiatri- og misbrugspolitik Psykiatri- og misbrugspolitik l Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 1 Forord I et debatmøde i efteråret 2012 med deltagelse af borgere, medarbejdere, foreninger, organisationer, samarbejdspartnere

Læs mere

Vejledning til ansøgning om økonomisk tilskud til en frivillig social indsats fra 18 puljen

Vejledning til ansøgning om økonomisk tilskud til en frivillig social indsats fra 18 puljen Vejledning til ansøgning om økonomisk tilskud til en frivillig social indsats fra 18 puljen En frivilligt social indsats er, når der ydes en ulønnet og utvungen indsats med et socialt sigte, og når indsatsen

Læs mere

Notat. Café Parasollen - Projekt 64. Projekt nr. 64. Mads Sinding Jørgensen. Dato for afholdelse. 13.september Godkendt d.

Notat. Café Parasollen - Projekt 64. Projekt nr. 64. Mads Sinding Jørgensen. Dato for afholdelse. 13.september Godkendt d. Notat Projekt nr. 64 Rambøll Management Konsulent Referent Dato for afholdelse Godkendt d. Lene M. Thomsen Mads Sinding Jørgensen 13.september 2007 Nørregade 7A DK-1165 København K Denmark Tlf: 3397 8200

Læs mere

2. Opfølgning på undersøgelse om østeuropæere med hjemløseadfærd. 1. Baggrund og formål. 2. Konklusioner og perspektiver 12-02-2008. Sagsnr.

2. Opfølgning på undersøgelse om østeuropæere med hjemløseadfærd. 1. Baggrund og formål. 2. Konklusioner og perspektiver 12-02-2008. Sagsnr. 2. Opfølgning på undersøgelse om østeuropæere med hjemløseadfærd 1. Baggrund og formål Socialforvaltningen iværksatte i december 2006 en mindre undersøgelse, der skulle give indblik i antallet af udenlandske

Læs mere

Status på belægning og køb/salg af pladser på hjemløse- og krisecenterområdet

Status på belægning og køb/salg af pladser på hjemløse- og krisecenterområdet KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Mål- og Rammekontoret for Voksne NOTAT Til Socialudvalget Status på belægning og køb/salg af pladser på hjemløse- og krisecenterområdet Følgende er en oversigt over

Læs mere

Kvalitetsstandard Botilbud 109

Kvalitetsstandard Botilbud 109 Kvalitetsstandard Botilbud 109 Ydelsens lovgrundlag Servicelovens 109: Kommunalbestyrelsen skal tilbyde midlertidigt ophold i boformer til kvinder, som har været udsat for vold, trusler om vold eller tilsvarende

Læs mere

TILBUD OG SAMARBEJDSPARTNERE TIL DE UDSATTE BORGERE TILBUD TIL VOKSNE OVER 18 ÅR

TILBUD OG SAMARBEJDSPARTNERE TIL DE UDSATTE BORGERE TILBUD TIL VOKSNE OVER 18 ÅR TILBUD OG SAMARBEJDSPARTNERE TIL DE UDSATTE BORGERE TILBUD TIL VOKSNE OVER 18 ÅR HVOR? FOR HVEM? HVILKET TILBUD? VISITATION? Psykiatrisk skadestue Gl. Vardevej 101 6715 Esbjerg N Tlf.: 7918 2962 Voksne

Læs mere

INDSATS FOR UDSATTE 1

INDSATS FOR UDSATTE 1 INDSATS FOR UDSATTE 1 2 VI YDER EN INDSATS FOR MENNESKER I UDSATTE LIVSSITUATIONER KFUM s Sociale Arbejde tilbyder hjælp, støtte og omsorg for mennesker i udsatte livssituationer. Vi møder mennesker i

Læs mere

UDKAST. Forslag. Lov om ændring af lov om social service

UDKAST. Forslag. Lov om ændring af lov om social service UDKAST Fremsat den xx af ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold (Manu Sareen) Forslag til Lov om ændring af lov om social service (Udvidet og styrket indsats for kvinder på krisecentre

Læs mere

Frivillighedspolitik for det frivillige sociale arbejde

Frivillighedspolitik for det frivillige sociale arbejde Frivillighedspolitik for det frivillige sociale arbejde Formål og mål Odense Byråd ønsker med formuleringen af en overordnet og fælles frivillighedspolitik at styrke, synliggøre, forbedre samt koordinere

Læs mere

Randers Krisecenter Aftalemål November 2016

Randers Krisecenter Aftalemål November 2016 Randers Krisecenter Aftalemål 2017 November 2016 1. Indledning Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune. De overordnede mål med

Læs mere

Frivilligt socialt arbejde

Frivilligt socialt arbejde Frivilligt socialt arbejde Esbjerg Kommune 2010 [VEJLEDNING TIL ANSØGNING AF 18 MIDLER] Vejledningen beskriver ansøgningsprocedure og kriterier for tildeling af støtte til frivilligt socialt arbejde i

Læs mere

Hjemløse på forsorgshjem og herberger

Hjemløse på forsorgshjem og herberger Velfærdspolitisk Analyse Hjemløse på forsorgshjem og herberger Hjemløshed er et socialt problem, som kan komme til udtryk i forskellige hjemløshedssituationer. Nogle bor midlertidigt hos fx familie og

Læs mere

NORDDJURS KOMMUNES SOCIALPOLITIK

NORDDJURS KOMMUNES SOCIALPOLITIK SOCIALPOLITIK NORDDJURS KOMMUNES SOCIALPOLITIK I Norddjurs Kommune er der en gruppe borgere med svære sammensatte problemstillinger i forhold til helbred, økonomi, bolig, beskæftigelse, familie og netværk

Læs mere

Spørgsmål: Mener du behandlingen af stofmisbrugere på døgnbehandlingssteder

Spørgsmål: Mener du behandlingen af stofmisbrugere på døgnbehandlingssteder Mener du behandlingen af stofmisbrugere på døgnbehandlingssteder er god nok? Er det nok, at 25 procent af alle narkomaner, der har været i stofmisbrugsbehandling, er stoffri et år efter? Jeg mener, der

Læs mere

Udkast til reviderede kriterier for tildeling af tilskud 18

Udkast til reviderede kriterier for tildeling af tilskud 18 Udkast til reviderede kriterier for tildeling af tilskud 18 Kvalitetsstandard Servicelovens 18 Hvad er indsatsens lovgrundlag Serviceloven kapitel 5 Brugerinddragelse, rådgivende samarbejdsorganer m.v.

Læs mere

Evalueringsrapport af samarbejdet mellem Ringsted Kommune og Forbrugerrådet Tænk

Evalueringsrapport af samarbejdet mellem Ringsted Kommune og Forbrugerrådet Tænk Dok. 157789/ 19-05-2016 Evalueringsrapport af samarbejdet mellem Ringsted Kommune og Forbrugerrådet Tænk Ringsted Kommune og Forbrugerrådet Tænk indgik i december 2014 en samarbejdsaftale om, at tilbyde

Læs mere

De Socialfaglige tilbud

De Socialfaglige tilbud De Socialfaglige tilbud Afdelingen består af mange små selvkørende enheder. Ledelsesmæssigt er der udover lederen; en daglig leder af familiebehandlingen og en leder af Værestedet, der også er ansvarlig

Læs mere

Kvindekrisecentre Gengangere og efterværn

Kvindekrisecentre Gengangere og efterværn Kvindekrisecentre Gengangere og efterværn November 2016 Side 2 af 8 RAPPORT Udgivet af Socialpædagogerne, 2016 ISBN: 978-87-89992-88-4 Kontakt: Synne Andersen Nygård snd@sl.dk Dok.nr 3207615 Sagsnr. 2016-SLCLSEK-03491

Læs mere

Borgerevaluering af Akuttilbuddet

Borgerevaluering af Akuttilbuddet Lyngby d. 24. april 2012 Borgerevaluering af Akuttilbuddet Akuttilbuddet i Lyngby-Taarbæk Kommune har været åbent for borgere siden den 8. november 2010. I perioden fra åbningsdagen og frem til februar

Læs mere

Økonomi og faglighed på kvindekrisecentre

Økonomi og faglighed på kvindekrisecentre Oktober 2011 Økonomi og faglighed på kvindekrisecentre Dansk Socialrådgiverforening har i samarbejde med Landsorganisationen af Kvindekrisecentre (LOKK) undersøgt, om kommunernes økonomiske hensyn påvirker

Læs mere

Kvalitetsstandard for kvindekrisecentre efter 109 i Serviceloven

Kvalitetsstandard for kvindekrisecentre efter 109 i Serviceloven Kvalitetsstandard for kvindekrisecentre efter 109 i Serviceloven Ydelsens lovgrundlag Lov om Social Service 109. Hvilke behov dækker ydelsen Herfølge Krisecenter for Kvinder og Børn tilbyder midlertidigt

Læs mere

Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov

Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov 2 Indhold: Indledning...3 Vision: Omsorgskommunen Ringsted...4 Politikkens opbygning...5 Kvalitet i hverdagen...6 Fællesskab, deltagelse, erhverv,

Læs mere

Projekt Unfair. Børn Unge & Sorg. Susanne Svane 1

Projekt Unfair. Børn Unge & Sorg. Susanne Svane 1 Børn Unge & Sorg Susanne Svane 1 BØRN, UNGE & SORG Program Præsentation Børn, Unge & Sorg Projekt Unfair De frivillige fortæller deres historie Evaluering og implementering af Unfair Diskussion MÅLGRUPPEN

Læs mere

TILBUD TIL KOMMUNEN STOP VOLD I FAMILIER DIALOG MOD VOLD

TILBUD TIL KOMMUNEN STOP VOLD I FAMILIER DIALOG MOD VOLD TILBUD TIL KOMMUNEN STOP VOLD I FAMILIER DIALOG MOD VOLD STOP VOLD I FAMILIER Vold i nære relationer har store konsekvenser for de udsatte og for samfundet som helhed. Dialog mod Vold er et landsdækkende

Læs mere

Projekt Unfair. Børn Unge & Sorg. Susanne Svane 1

Projekt Unfair. Børn Unge & Sorg. Susanne Svane 1 Børn Unge & Sorg Susanne Svane 1 Der er mange ting, der gør det enormt svært at gå i gymnasiet, når man mister en forælder. Det var rigtig svært for mig at se mine karakterer dale, netop fordi jeg var

Læs mere

RETNINGSLINJER FOR ANSØGNING AF 18-MIDLER

RETNINGSLINJER FOR ANSØGNING AF 18-MIDLER RETNINGSLINJER FOR ANSØGNING AF 18-MIDLER Revideret og vedtaget af udvalget for Fritid & Fællesskab august 2015 1. INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indholdsfortegnelse side 1 2. Hvornår skal der søges om midler

Læs mere

ØGET HJÆLP TIL VOLDSRAMTE KVINDER OG DERES BØRN

ØGET HJÆLP TIL VOLDSRAMTE KVINDER OG DERES BØRN Socialudvalget 2011-12 SOU alm. del Bilag 37 Offentligt Foto: Peter Sørensen. Modelfoto ØGET HJÆLP TIL VOLDSRAMTE KVINDER OG DERES BØRN Vold er uacceptabelt også inden for hjemmets fire vægge. mener, at

Læs mere

Aabenraa Selvhjælp. et sundhedsfremmende alternativ

Aabenraa Selvhjælp. et sundhedsfremmende alternativ Aabenraa Selvhjælp et sundhedsfremmende alternativ 1 Kort om huset Aabenraa Selvhjælp er en frivilligdrevet institution, der tilbyder gratis hjælp til selvhjælp. Det være sig i form af individuelle samtaler,

Læs mere

Projektbeskrivelse Lokal Økonomira dgivning

Projektbeskrivelse Lokal Økonomira dgivning Projektbeskrivelse Lokal Økonomira dgivning Projektbeskrivelse Lokal Økonomirådgivning - 150603 1 Indhold Projektbeskrivelse Lokal Økonomirådgivning... 3 Målgruppe... 4 Projektets struktur og organisation...

Læs mere

INDSATSKATALOG FOR Rådgivning for Stofmisbrugere i NÆSTVED KOMMUNE

INDSATSKATALOG FOR Rådgivning for Stofmisbrugere i NÆSTVED KOMMUNE INDSATSKATALOG FOR Rådgivning for Stofmisbrugere i NÆSTVED KOMMUNE 1 Indholdsfortegnelse. Kvalitetsstandard for stofmisbrugsområdet i Næstved Kommune... 3 Lovgrundlag for kvalitetsstandarden... 3 Ambulant

Læs mere

Det offentlige sundhedsvæsen tilbyder stadig flere behandlinger, og efterspørgslen på sundhedsydelser stiger. Der er

Det offentlige sundhedsvæsen tilbyder stadig flere behandlinger, og efterspørgslen på sundhedsydelser stiger. Der er Oplæg til tema 1: Det offentlige sundhedsvæsen tilbyder stadig flere behandlinger, og efterspørgslen på sundhedsydelser stiger. Der er ikke penge til alt, hvad vi gerne vil have i sundhedsvæsenet. Men

Læs mere

Hjemløsekoordinationsskemaet

Hjemløsekoordinationsskemaet Projekt Bedre kvalitet i arbejdet med hjemløse Hjemløsekoordinationsskemaet Denne udgave af hjemløsekoordinationsskemaet blev udviklet under projektet, men blev ikke taget i brug, da det blev besluttet

Læs mere

Rådet for Socialt Udsatte Nøgletalsanalyse 2013 Esbjerg Kommune

Rådet for Socialt Udsatte Nøgletalsanalyse 2013 Esbjerg Kommune Rådet for Socialt Udsatte Nøgletalsanalyse 2013 Esbjerg Kommune Side 1 af 13 Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING... 3 2 LOKALRAPPORT: ESBJERG KOMMUNE... 4 2.1 Nettodriftsudgifter pr. indbygger... 4 2.2 Udsatteområdets

Læs mere

Mere end halvdelen af alle unge har problemer men ved ikke, hvor de skal få hjælp

Mere end halvdelen af alle unge har problemer men ved ikke, hvor de skal få hjælp Nyt initiativ under: Pressemeddelelse Mere end halvdelen af alle unge har problemer men ved ikke, hvor de skal få hjælp Mere end halvdelen af alle unge mellem 15 25 år har personlige problemer, der påvirker

Læs mere

HJÆLPE GUIDEN. Fredericia Kommune UDSATTERÅDETS kvikguide

HJÆLPE GUIDEN. Fredericia Kommune UDSATTERÅDETS kvikguide HJÆLPE GUIDEN Fredericia Kommune UDSATTERÅDETS kvikguide Denne lille kvikguide er tænkt som en hurtig hjælp til dig, når det hele brænder sammen. Brug den eller lad en god ven og fortrolig hjælpe dig.

Læs mere

Undersøgelse af indsatsen på mandecentre og mandekrisecentre

Undersøgelse af indsatsen på mandecentre og mandekrisecentre Undersøgelse af indsatsen på mandecentre og mandekrisecentre Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: socialstyrelsen@socialstyrelsen.dk www.socialstyrelsen.dk

Læs mere

Rådet for Socialt Udsatte Nøgletalsanalyse 2013 Randers Kommune

Rådet for Socialt Udsatte Nøgletalsanalyse 2013 Randers Kommune Rådet for Socialt Udsatte Nøgletalsanalyse 2013 Randers Kommune Side 1 af 13 Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING... 3 2 LOKALRAPPORT: RANDERS KOMMUNE... 4 2.1 Nettodriftsudgifter pr. indbygger... 4 2.2 Udsatteområdets

Læs mere

Servicedeklaration for Kvindehuset i Lyngby

Servicedeklaration for Kvindehuset i Lyngby LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE Social- og Sundhedsforvaltningen Job og Social Service Journalnr. : 2007060956 Socialcenter Dato...: 15.06.2007 Servicedeklaration for Kvindehuset i Lyngby 1. Målgruppe og antal

Læs mere

Forord. Anita Plesner Björk

Forord. Anita Plesner Björk Forord Forord Forord I 2013 fandt der 18.858 skilsmisser sted i Danmark. I 2014 var tallet steget til 19.387. Det er det højeste antal skilsmisser, der nogensinde har været i Danmark på et år. Tallet er

Læs mere

Notat. Fundamentet Social coaching til udstødte og marginaliserede - Projekt 133. Projekt nr Daniel Schwartz Bojsen og Jørgen Anker

Notat. Fundamentet Social coaching til udstødte og marginaliserede - Projekt 133. Projekt nr Daniel Schwartz Bojsen og Jørgen Anker Notat Projekt nr. 133 Konsulent Referent Dato for afholdelse Daniel Schwartz Bojsen og Jørgen Anker Maja Sylow Pedersen 5.september 2007 Godkendt d. 10.oktober 2007 Rambøll Management Nørregade 7A DK-1165

Læs mere

Side2. Dokumentationsrapport forår 2016

Side2. Dokumentationsrapport forår 2016 Side2 Side3 Indhold RESUMÉ s. 4 AKTIVITETSCENTRETS MÅL s. 5 BESKÆFTIGELSE s. 7 MISBRUG s. 8 BOLIG s. 10 SUD S UNDERSØGELSE s. 11 Side4 Resumé Denne undersøgelse bekræfter, at Aktivitetscentret i høj grad

Læs mere

Politik for socialt udsatte borgere

Politik for socialt udsatte borgere Politik for socialt udsatte borgere Svendborg Kommune har som en af de første kommuner i landet besluttet at udarbejde en politik for kommunens socialt udsatte borgere. Politikken er en overordnet retningsgivende

Læs mere

Også børn og unge har migræne

Også børn og unge har migræne Projektbeskrivelse fra Migrænikerforbundet Målgruppe Også børn og unge har migræne Projektet har to målgrupper: a) Børn og unge og deres familier b) Lærere og pædagoger og andre som via deres arbejde er

Læs mere

Bruger-, patient- og pårørendepolitik Juni Bruger-, patient- og pårørendepolitik

Bruger-, patient- og pårørendepolitik Juni Bruger-, patient- og pårørendepolitik Bruger-, patient- og pårørendepolitik Juni 2008 Bruger-, patient- og pårørendepolitik Hvorfor en bruger-, patient- og pårørendepolitik? Inddragelse af brugere, patienter og pårørende er vigtig. Samarbejdet

Læs mere

Servicedeklarationer for tilbud til udsatte borgere Godkendt i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget d. 28. oktober 2014

Servicedeklarationer for tilbud til udsatte borgere Godkendt i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget d. 28. oktober 2014 Servicedeklarationer for tilbud til udsatte borgere Godkendt i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget d. 28. oktober 2014 1 Servicedeklaration Viborg Krisecenter Tilbuddets navn og kontaktoplysninger: Viborg

Læs mere

Strategi- og virksomhedsplan

Strategi- og virksomhedsplan Strategi- og virksomhedsplan 2014 2016 Indledning I Socialt Lederforum ønsker vi, at Socialt Lederforum er en attraktiv interesseorganisation for tilbud til mennesker med funktionsnedsættelse og særlige

Læs mere

Servicedeklaration for Hanne Mariehjemmet Kvindely 2014

Servicedeklaration for Hanne Mariehjemmet Kvindely 2014 Servicedeklaration for Hanne Mariehjemmet Kvindely 2014 Praktiske oplysninger Ringstedvej 57-59, 4000 Roskilde Tlf. 46 32 19 92 Forstander: Jeanette Perri Larsen Hjemmeside: www.mariehjem.dk E-mail: hanne@mariehjem.dk

Læs mere

Kvalitetsstandard - For midlertidigt botilbud

Kvalitetsstandard - For midlertidigt botilbud Kvalitetsstandard - For midlertidigt botilbud Kvalitetsstandarden er vedtaget af Byrådet den 30. april 2014 Servicelovens 107 Lovgrundlag Hvem kan modtage ydelsen (målgruppe)? Hillerød Kommune tilbyder

Læs mere

Fakta: Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov

Fakta: Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov Fakta: Ringsted Kommune tilbyder forskellige aktivitetstilbud, der er rettet mod voksne med særlige behov. Tilbuddene tæller blandt andet Værkstedet

Læs mere

Housing First og bostøttemetoderne

Housing First og bostøttemetoderne Housing First og bostøttemetoderne Opstartsseminar 13. november 2014 Lars Benjaminsen 21-11-2014 1 Disposition Erfaringer fra hjemløsestrategien Hjemløshed i Danmark udvikling, profil og støttebehov Housing

Læs mere

TEMAMØDE FSU d. 12.06.2015

TEMAMØDE FSU d. 12.06.2015 TEMAMØDE FSU d. 12.06.2015 Dagsorden Hjemløsestrategien 2009-2013 v. Johnny Friis Hjemløseprojekterne v. Julie Krarup Ungekortlægningens resultater og anbefalinger v. Johnny Friis og Helle Christoffersen

Læs mere

Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere. Vi finder løsninger sammen

Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere. Vi finder løsninger sammen Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere Vi finder løsninger sammen Forord Det er en stor glæde at kunne præsentere Rødovre Kommunes første politik for udsatte borgere. Der skal være plads

Læs mere

Evaluering af Socialforvaltningens samarbejde om fire pladser med Alexandrakollegiet ( )

Evaluering af Socialforvaltningens samarbejde om fire pladser med Alexandrakollegiet ( ) KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Mål- og Rammekontoret for Voksne NOTAT Til Socialudvalget Evaluering af Socialforvaltningens samarbejde om fire pladser med Alexandrakollegiet (2012-2013) Socialudvalget

Læs mere

Høringen er også sendt til EtniskUng, som imidlertid en del af LOKK, hvorfor der ikke vil blive fremsendt særskilt høringssvar fra EtniskUng.

Høringen er også sendt til EtniskUng, som imidlertid en del af LOKK, hvorfor der ikke vil blive fremsendt særskilt høringssvar fra EtniskUng. Økonomi og Indenrigsministeriet IT og CPR Finsensvej 15 2000 Frederiksberg Att: Grete Kongstad e-mail: gk@cpr.dk, cc: cpr@cpr.dk 15. januar 2015 Svar på høring over forslag til lov om ændring af lov om

Læs mere

Børn og unge Voksne udsat for overgreb i barndommen Særligt til mænd Fagfolk Pårørende... 7

Børn og unge Voksne udsat for overgreb i barndommen Særligt til mænd Fagfolk Pårørende... 7 Oplysninger om steder, hvor du kan få yderligere hjælp og rådgivning Indhold Børn og unge... 1 Voksne udsat for overgreb i barndommen... 2 Særligt til mænd... 4 Fagfolk... 4 Pårørende... 7 Rådgivning ved

Læs mere

RETNINGSLINJER FOR ANSØGNING AF 18-MIDLER Bornholms Regionskommune

RETNINGSLINJER FOR ANSØGNING AF 18-MIDLER Bornholms Regionskommune RETNINGSLINJER FOR ANSØGNING AF 18-MIDLER Bornholms Regionskommune Indholdsfortegnelse 1. LOVGRUNDLAGET... 2 2. PULJENS FORMÅL... 2 3. HVEM KAN SØGE... 2 4. HVILKE MÅLGRUPPER RETTER STØTTEN SIG TIL...

Læs mere

Politik for borgere med særlige behov. Social inklusion og hjælp til selvhjælp

Politik for borgere med særlige behov. Social inklusion og hjælp til selvhjælp Politik for borgere med særlige behov Social inklusion og hjælp til selvhjælp 2 Politik for borgere med særlige behov Forord Borgere med særlige behov er borgere som alle andre borgere. De har bare brug

Læs mere

Ansøgninger om støtte til frivilligt socialt arbejde efter 18-3. runde 2015

Ansøgninger om støtte til frivilligt socialt arbejde efter 18-3. runde 2015 Ansøgninger om støtte til frivilligt socialt arbejde efter 18-3. runde 2015 Nr. Ansøger Målgruppe ------------------------ Aktivitet/projekt Tidligere bevilget i 2012, 2013 og 2014 Kr. Ansøgt beløb (afr.

Læs mere

Psykiatri- og misbrugspolitik

Psykiatri- og misbrugspolitik Psykiatri- og misbrugspolitik l Godkendt af Byrådet den XX 1 Forord Hans Nissen (A) Formand, Social- og Sundhedsudvalget 2 Indledning Det er Fredensborg Kommunes ambition at borgere med psykosociale handicap

Læs mere

Kvalitetsstandard for støttekontaktpersonsordningen. psykiatriområdet jf. Servicelovens 99

Kvalitetsstandard for støttekontaktpersonsordningen. psykiatriområdet jf. Servicelovens 99 Kvalitetsstandard for støttekontaktpersonsordningen (SKP) på psykiatriområdet jf. Servicelovens 99 Udarbejdet af: Dato: Sagsid.: Fælles November13 Sundhed og Handicap Version nr.: 4 Kvalitetsstandard for

Læs mere

Servicedeklaration for Hanne Mariehjemmet Kvindely 2015

Servicedeklaration for Hanne Mariehjemmet Kvindely 2015 Servicedeklaration for Hanne Mariehjemmet Kvindely 2015 Praktiske oplysninger Ringstedvej 57-59, 4000 Roskilde Tlf. 46 32 19 92 Hjemmeside: www.mariehjem.dk E-mail: hanne@mariehjem.dk Indledning Hanne

Læs mere

Anmeldt tilsyn på Ringsted Krisecenter for kvinder og børn, Ringsted Kommune. Onsdag den 21. september 2011 fra kl. 9.00

Anmeldt tilsyn på Ringsted Krisecenter for kvinder og børn, Ringsted Kommune. Onsdag den 21. september 2011 fra kl. 9.00 TILSYNSRAPPORT Anmeldt tilsyn på Ringsted Krisecenter for kvinder og børn, Ringsted Kommune Onsdag den 21. september 2011 fra kl. 9.00 Indledning Vi har på vegne af Ringsted Kommune aflagt tilsynsbesøg

Læs mere

Info-center om unge og misbrug. Projektbeskrivelse Den 20. oktober 2008

Info-center om unge og misbrug. Projektbeskrivelse Den 20. oktober 2008 Info-center om unge og misbrug Projektbeskrivelse Den 20. oktober 2008 Indhold Baggrund... 4 Formål... 4 Målgruppe... 5 Unge med sociale problemer og et problematisk forbrug af rusmidler... 5 Målsætninger

Læs mere

Ansøgning om økonomisk støtte til initiativer for socialt udsatte grupper. Ansøgningsfrist 15. november 2002

Ansøgning om økonomisk støtte til initiativer for socialt udsatte grupper. Ansøgningsfrist 15. november 2002 Socialministeriet Tilskudssekretariatet Holmens Kanal 22, Postboks 1059 1008 København K Skema A UDSAT Ansøgning om økonomisk støtte til initiativer for socialt udsatte grupper Ansøgningsfrist 15. november

Læs mere

Årsstatistik 2013 Mænd på mandecenter og mandekrisecenter

Årsstatistik 2013 Mænd på mandecenter og mandekrisecenter Årsstatistik 2013 Mænd på mandecenter og mandekrisecenter Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: Socialstyrelsen@Socialstyrelsen.dk www.socialstyrelsen.dk

Læs mere

Notat. Udviklingen i forbruget på misbrugsområdet. Til: Social- og Seniorudvalget Vedrørende: Udviklingen i forbruget på misbrugsområdet Bilag: -

Notat. Udviklingen i forbruget på misbrugsområdet. Til: Social- og Seniorudvalget Vedrørende: Udviklingen i forbruget på misbrugsområdet Bilag: - Notat Til: Social- og Seniorudvalget Vedrørende: Udviklingen i forbruget på misbrugsområdet Bilag: - Udviklingen i forbruget på misbrugsområdet Udgifterne på misbrugsområdet er stærkt stigende. I forbindelse

Læs mere

Retningslinier pr. 11. marts 2014 for Støtte til frivilligt socialt arbejde jf. 18 i Lov om Social Service.

Retningslinier pr. 11. marts 2014 for Støtte til frivilligt socialt arbejde jf. 18 i Lov om Social Service. Initialer: hop Sag: 306-2010-23337 Dok.: 306-2014-62737 Oprettet: 18. marts 2014 Retningslinier pr. 11. marts 2014 for Støtte til frivilligt socialt arbejde jf. 18 i Lov om Social Service. Udvalg: Social-og

Læs mere

Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard

Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard Disposition Om Rådet for Socialt Udsatte Socialt udsatte mennesker Hvad efterspørger socialt udsatte af hjælp? Hvor er

Læs mere

Notat. 10 dages forespørgsel fra Gert Bjerregaard, Venstre. Til Kopi til Aarhus Kommune. Socialforvaltningen. Den 14. oktober 2013

Notat. 10 dages forespørgsel fra Gert Bjerregaard, Venstre. Til Kopi til Aarhus Kommune. Socialforvaltningen. Den 14. oktober 2013 Notat Emne fra Gert Bjerregaard, Venstre Til Kopi til Aarhus Kommune Den 14. oktober 2013 har modtaget nedenstående spørgsmål fra Gert Bjerregaard, Venstre. Gert Bjerregaard efterspørger samtidig forvaltningens

Læs mere

Notat vedr. analyse af Værestedet.

Notat vedr. analyse af Værestedet. HANDICAP- OG PSYKIATRIAFDL. Dato: 20.07.2009 Notat vedr. analyse af Værestedet. Værestedet flytter pr. 1.9.2009 til nye lokaler i Humlehuset på Bryggerivej. Efter aftale med direktør Ulla Andersen er der

Læs mere

MOD PÅ LIVET 2013-16. Egmont Fondens strategi for støtte til børn og unge, der rammes af sygdom og død i den nærmeste familie

MOD PÅ LIVET 2013-16. Egmont Fondens strategi for støtte til børn og unge, der rammes af sygdom og død i den nærmeste familie MOD PÅ LIVET Egmont Fondens strategi for støtte til børn og unge, der rammes af sygdom og død i den nærmeste familie 2013-16 Tegning af 9-årig dreng i terapi hos Løvehjerte Egmont Fondens rådgivning til

Læs mere

Evalueringsrapport Forbrugerrådets Gældsrådgivning

Evalueringsrapport Forbrugerrådets Gældsrådgivning Evalueringsrapport Forbrugerrådets Gældsrådgivning 1. april 15. juni 2012 borgere bosiddende i Københavns Kommune ( ) København Stormgade 20, 1. 1555 København V tlf. 2556 7100 gaeld-kbh@fbr.dk tirs- og

Læs mere

Velkommen til Ungdomssanktionens tema og erfadag for koordinatorer og sagsbehandlere. Tirsdag d. 11. marts 2014 Kl. 09.30 15.30

Velkommen til Ungdomssanktionens tema og erfadag for koordinatorer og sagsbehandlere. Tirsdag d. 11. marts 2014 Kl. 09.30 15.30 Velkommen til Ungdomssanktionens tema og erfadag for koordinatorer og sagsbehandlere Tirsdag d. 11. marts 2014 Kl. 09.30 15.30 Nyt fra Socialstyrelsen Ny organisering i Socialstyrelsen - kriminalitetsområdet

Læs mere

Kvalitetsstandard for socialpædagogisk bistand på psykiatriområdet efter lov om social service 85.

Kvalitetsstandard for socialpædagogisk bistand på psykiatriområdet efter lov om social service 85. Kvalitetsstandard for socialpædagogisk bistand på psykiatriområdet efter lov om social service 85. Udarbejdet af: Fælles Dato: November 13 Sagsid.: Sundhed og Handicap Version nr.: 4 Kvalitetsstandard

Læs mere

Charlotte Møller Nikolajsen

Charlotte Møller Nikolajsen Charlotte Møller Nikolajsen Indhold INDLEDNING 2 KORT RIDS AF UNDERSØGELSENS RESULTATER 3 ELEVPROFILUNDERSØGELSEN I SAMMENLIGNING MED BOGEN DEN NYE ULIGHED VED LARS OLSEN 4 ELEVPROFILUNDERSØGELSEN I SAMMENLIGNING

Læs mere

Sociale investeringer - et vigtigt bidrag til den menneskelige og den samfundsøkonomiske bundlinje

Sociale investeringer - et vigtigt bidrag til den menneskelige og den samfundsøkonomiske bundlinje Udenforskabets pris og Skandia-modellen Sociale investeringer - et vigtigt bidrag til den menneskelige og den samfundsøkonomiske bundlinje Et samarbejde mellem: Skandia sætter fokus på sociale investeringer

Læs mere