mandekrisecentre i danmark en undersøgelse af tilbud til mænd i krise

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "mandekrisecentre i danmark en undersøgelse af tilbud til mænd i krise"

Transkript

1 mandekrisecentre i danmark en undersøgelse af tilbud til mænd i krise

2 2 mandekrisecentre i danmark

3 INDHOLDSFORTEGNELSE Forsiden Indholdsfortegnelse Forord Indledning Anbefalinger og resultater Del 1 En beskrivelse af feltet Krisecentre for mænd i Danmark Mandekrisecentre i Danmark Horsens Fredericia København Århus Odense Kort over mandekrisecentre i Danmark Fem krisecentre for mænd Horsens Fredericia København Århus Odense Andre tilbud til mænd Rådgivninger under mandecentret Tilbud til voldelige mænd Finansiering af mandekrisecentre i Danmark Omkostningen ved at redde en mand i krise Alternativet til hjælp og forebyggelse Personalet på krisecentrene Statistik fra Statsforvaltningerne DEL 2 MÆND I KRISE VIDEN OG METODER VIDEN Når livsscriptet krakelerer Hvordan kan en krise forstås? Krisens fire faser chokfasen Reaktionsfasen Reparationsfasen Ny start fasen Modeller til håndtering af et samlivsbrud Oversigt Sorgprocessen Den helhedsorienterede model Den psykologiske model Belysning af de tre modeller Model 1 sorgprocessen Model 2 Den helhedsorienterede model Model 3 Den psykologiske model Mandekrisecentrenes arbejdsmodel Den helhedsorienterede indsats (model 2) Det emotionelle samlivsbrud Det juridiske samlivsbrud Det økonomiske samlivsbrud Børn og samlivsbrud Det sociale samlivsbrud Det psykologiske samlivsbrud Sygefravær og samlivsbrud Datagrundlaget Omfanget af sygefravær Konflikt og sygefravær Kan sygefravær reduceres? Støtte uden intervention 3 mandekrisecentre i danmark

4 Køn og krise Mænd og sundhedsvæsenet Mænd og nære relationer Mænd og deres dilemma METODE Empowerment mænd kan og vil selv Empowerment i praksis Tjeklisten Ny faderrolle og andre relationer Et forløb set i tid Netværk Børn Ny faderrolle og andre relationer Den optimale ordning giver tryghed Samlivsbrud påvirker det børnenes fremtid? Samlivsbrud er det kostbart for samfundet? Samlivsbrud påvirker det eksamen og skolegang? Arbejdsmarkedet Bolig Økonomi Fotoalbum og identitet Når manden er flyvefærdig Ophold på et mandekrisecenter Design og funktionalitet Manden, krise og kommunikation Krisen, kroppen og kajakken Mandehistorier fra hverdagen Michael en pendler mellem poler Ole gearet i højt tempo Fra sansemenneske til symbolmenneske Afslutning og efterværn Del 3 ANBEFALINGER Mænd i krise behandling eller forebyggelse? Mænd det ekstreme køn Ingen tilbud til mænd Ændring af lovgivningen Ny formulering af servicelovens 109 Anbefalinger Del 4 bilag Bilag 1. Undersøgelsens metode Bilag 2. Skilsmisse eller samlivsbrud eksemplificeret ved Joseph Guttmann: Divorce in a Psychosocial Perspective Bilag 3 Rådgivning af mænd i krise Mænd, maskulinitet og rådgivning Bilag 4 Fokusgrupper på Mandecentret Bilag 5 Formidling og kommunikation Bilag 6 Statsforvaltningens statistik Forældremyndighed og bopæl Samvær Inddragelse af børn Andet Del 5 Kilder Primære kilder Sekundære kilder 4 mandekrisecentre i danmark

5 FORORD Manden har kun to ben at stå på. Hans ene ben hedder arbejdet, og det andet hedder familien. Men hvis det ene af dem forsvinder, så vælter manden. For uden arbejde og familie mister han sin identitet og sit livsgrundlag. Socialt set gør det manden til et sårbart køn. Hver gang en mand går ned, er det et enormt produktivitets tab for samfundet. Uanset om han ikke får den uddannelse hans kompetencer og talent taler for, eller om han ender i køen af arbejdsløse. Står han endelig der, så reagerer manden som regel langt stærkere og mere selvdestruktivt end kvinder gør i samme situation. For mænd i krise reagerer nemlig stærkt, og derfor rammes de ofte langt hårdere af arbejdsløshed og samlivsbrud. Her taler statistikken for hjemløse i Danmark sit tydelige sprog. I den seneste opgørelse over de hjemløse i Danmark er der en markant forskel på mænd og kvinder. 78 procent af de hjemløse er mænd, og 22 procent er kvinder, og mere end halvdelen af dem, 53 procent, befinder sig i aldersgruppen 30 til 49 år. 1 En bredere undersøgelse fra Rådet for Social Udsatte om sundhedsprofiler for socialt udsatte 2 medtager hjemløse, alkohol og stofmisbrugere, prostituerede og sindslidende. Her er der også en markant overvægt af mænd, nemlig 73 procent. Mænd er stærkt overrepræsenterede i statistikkerne over socialt marginaliserede. Men hvorfor er de det? 1 Hjemløshed i Danmark. National kortlægning, 2009, SFI. 2 SUSY Udsat sundhedsprofiler for socialt udsatte i Danmark 2007, 2008, Rådet for Socialt Udsatte. 5 mandekrisecentre i danmark

6 Fordelingen af pladser på krisecentret til mænd og kvinder på landsdækkende plan er sådan, at der er 20 pladser til mænd i krise, og 650 pladser til kvinder*. En af årsagerne er mænds reaktion på et samlivsbrud. Fra SAND, De hjemløses Landsorganisation, ved vi, at historien om den hjemløse mand ofte begynder med et samlivsbrud, der sætter gang i den sociale deroute. 3 Hvis vi vil bryde mønsteret i den tragiske årsagssammenhæng, så må og skal samfundet tage et større ansvar og opruste den sociale indsats for mænd i krise. Så kan mænds sociale deroute stoppes, før skaden er sket. Det ville give et helt forkert billede af mandekrisecentrenes arbejde i det sociale felt, hvis denne redegørelse efterlod det indtryk, at mandekrisecentrene hovedsagelig opsøges og benyttes af socialt marginaliserede mænd. Det er ikke tilfældet. Den sociale profil favner lige fra mænd med en beskeden indkomst til mænd med en høj indtægt, fra chaufføren til den højt betalte TV journalist. Der er altså tale om ellers velfungerende mænd, som blot føler, at de efter et samlivsbrud er endt i en eksistentiel blindgyde, som de ikke selv magter at manøvrere sig ud af. Her har indsatsen fra mandekrisecentrene atter og atter vist sig som nøglen, der kunne åbne døren til en ny fremtid for disse mænd. En anden væsentlig erfaring fra arbejdet på mandekrisecentrene, som vi her vil pege på, er den moderne mands profil. Det er vores erfaring, at den moderne mand og far forlængst er trådt ud af den patriarkalske skabelon, som der ofte refereres til i kønsdebatten i medierne. Som omsorgsperson for sine børn er vor tids far både lige så engageret og deltagende, som moderen er det. Enhver skeptiker behøver blot vandre en tur på gaden for at møde en karavane af unge fædre med barnevogn. 3 Ifølge socialjuristen Ole Skou fra SAND, landsorganisationen for hjemløse * Disse tal baserer sig på oplysninger fra LOKK Landsorganisationen af Kvindekrisecentre 6 mandekrisecentre i danmark

7 Det skal være muligt at fokusere på mænd i krise og øge den sociale indsats for dem, uden at det omgående bliver mødt med krav om et tilsvarende og øget fokus på kvinder. Indsatsen for kriseramte mænd og kvinder er ikke to separate projekter i konkurrence mod hinanden, men bør betragtes som et fælles projekt, hvor målet er et bedre liv for begge køn efter et samlivsbrud. Som det fremgår af de indsamlede fakta i denne redegørelse, så fortæller de klart og entydigt, at indsatsen for mænd i krise er stærkt underprioriteret og nærmest ikke er beskrevet i lovgivningen. Det bør der rettes op på. Set fra en juridisk synsvinkel stilles fædre og mødre ellers lige i forældreansvarsloven, når det gælder børnenes krav på samvær med begge forældre. Men i den daglige praksis ved landets statsforvaltninger oplever fædrene en helt anden virkelighed, nemlig, at de langt fra er ligestillet med ekssamleveren, når det gælder samvær og omsorg for børnene. I 90 procent af alle samlivsbrud er det stadig mødrene, der bliver bopælsforælder for børnene. Der sker nærmest per automatik, uanset om det er manden, der har været den primære omsorgsperson gennem børnenes opvækst, og uanset at det er børnenes ønske, at de helst vil bo hos far. Om det samme mønster kan genfindes i Statsforvaltningernes afgørelser i forældrenes tvister, om hvem der er den primære omsorgsforælder, og hvem der derfor skal være bopælsforælder, det ved vi ikke, for det er ikke undersøgt. Men det kunne være oplagt at få belyst praksis i forbindelse med evalueringen af forældreansvarsloven. Spørger man mændene om årsagen, så er de ikke i tvivl. På møderne i Statsforvaltningen ser de sig omgivet af kvindelige sagsbehandlere, psykologer, børnesagkyndige m.fl. I den situation føler mange mænd sig så fremmedgjorte og diskriminerede, at de nærmest kapitulerer før udvekslingen af synspunkter er begyndt. Man behøver blot forestille sig den omvendte situation. Hvilken politisk reaktion ville det ikke udløse, hvis statsforvaltningen var domineret af mandlige sagsbehandlere? Oplevelsen af diskrimination i den forvaltningsmæssige praksis er et problem, som man i ligestillingens navn bør sætte på den politiske dagsorden og finde en løsning på. Erfaringen fra det daglige arbejde for mænd i krise er en kilde til stadig opmuntring. Nogle mænd er så hårdt ramt af deres samlivsbrud, at de virker 7 mandekrisecentre i danmark

8 helt paralyserede. Men som det fremgår af denne redegørelse, så kan rådgivning og støtte undertiden udrette små mirakler. Mange mænd vil nemlig meget gerne selv handle og tage ansvar for deres liv, når de først er blevet motiverede og sat i gang. Når mænd er i krise, både kan og vil de godt tage imod en fremstrakt hånd. Der skal bare være et mandekrisecenter, som giver dem en hjælpende hånd. Målet for denne redegørelse har primært været rent empirisk at indsamle informationer og elementær viden om feltet tilbud til mænd i krise. Det er vor hensigt løbende at opdatere denne redegørelse med nye erfaringer og refleksioner over de udfordringer og vilkår, der knytter sig til arbejdet med mænd i krise. Denne redegørelse er næppe mere end en beskeden begyndelse, den første trædesten i en række der forhåbentlig vil styrke indsatsen gennem øget viden om området. Arbejdet og indsamlingen af materialet blev indledt i foråret Den foreliggende redegørelse er skrevet af Jan Andersen (Black Horse Media Production) og Winnie Berndtson (sekretariatsleder for mandecentrene). Der rettes en stor tak til alle ansatte og frivillige på mandekrisecentrene, der gavmildt har delt deres erfaringer og viden med forfatterne. Med ønsket om en god læselyst til alle. September mandekrisecentre i danmark

9 INDLEDNING Undersøgelse af behov for krisecentre og rådgivninger til mænd Formålet med undersøgelsen er at få et overblik over de tilbud, der i dag er til mænd i krise og på denne baggrund skabe et beslutningsgrundlag for at formulere en politik for dette social politiske felt. I dag er der ikke en formuleret politik på det socialpolitiske område for mandekrisecentre, men kun for kvindekrisecentre, der i den sociale lovgivning har både formålsbeskrivelse og finansiering 4. Forskning, undersøgelser og tilgængelig viden fra praktisk erfaring med hjælp til mænd i kriser, findes der heller ikke meget af, så denne undersøgelse kan ikke afdække alt, men den kan afdække de nuværende tilbud og deres erfaringer med arbejdet og pege på behovet for yderligere viden om det at hjælpe mænd i krise. Undersøgelsen er finansieret af SATS puljen og er beskrevet således i ansøgningen inden for fire hovedoverskrifter, der er et første bud på, hvad der kunne indgå i undersøgelsen: 1. Kortlægning af mænds behov i en skilsmissesituation Eksisterende erfaringer fra mandecentret Viden fra mandeforskning Eksisterende litteratur 2. Beskrivelse af eksisterende tilbud Offentlige tilbud Private tilbud Beskrivelse af de behov de forskellige tilbud dækker Hvilke tilbud eksisterer ikke i dag, og hvilke bør etableres? 4 Lov om Socialservice mandekrisecentre i danmark

10 3. Afdækning af i hvor høj grad mænd bruger og ønsker at bruge tilbuddene Faktuelle oplysninger fra tilbuddene Generel undersøgelse af hvad mændene selv ønsker Hvordan kan eksisterende tilbud evt. gøres bedre? 4. Hvor gode er tilbuddene til at hjælpe kriseramte mænd? Fastlægning af succeskriterier og indikatorer Interviews med mænd Interviews med ansatte og frivillige i tilbuddene. 5 Ovenstående bud på, hvad der kunne indgå i undersøgelsen, har været rammen for det videre arbejde med et projektdesign og tilrettelæggelsen af undersøgelsen. I forhold til pkt. 1. og de eksi sterende erfaringer fra mandecentret er undersøgelsen udvidet betydeligt, da ikke bare mandecentret København bliver belyst, men også mandecentrene i Århus og Odense, samt krisecentrene for mænd i Horsens og Fredericia er medtaget for empirisk at afdække hele feltet af krisecentre for mænd i Danmark. Der er i forhold til pkt. 2 sket en mere detaljeret beskrivelse af de fem krisecentre for mænd for at give en bedre forståelse af det metodiske arbejde med mænd. Det er ikke prioriteret at beskrive de øvrige tilbud i samme omfang de er dog oplistet i denne indledning for at give et overblik over feltet. I forhold til det at belyse mænds brug af tilbuddene, pkt. 3, er der brugt data om antal brugere, rådgivninger mv. fra de fem krisecentre for mænd, samt data fra en ekstern undersøgelse af mandecenter København fra oktober 2008, udarbejdet af Socialt Udviklingscenter (SUS) 6 I forhold til en egentlig effektmåling af hvor gode tilbud og metoder er til at efterkomme behovene hos mændene, er der i denne undersøgelse ikke foretaget en sådan måling. Det er udført for mandecenter København i ovennævnte evaluering fra 2008, og det er data herfra, der er anvendt. Tidsmæssigt er undersøgelsen foretaget fra marts til juni 2010 med mande- 5 Ansøgning om midler fra SATS puljen, sept En mulighed for at få sat livet sammen igen, SUS, oktober mandekrisecentre i danmark

11 centret København som projektansvarlig. I undersøgelsen indgår som nævnt de to ældste krisecentre for mænd, Horsens Krisecenter for mænd og Stedet i Fredericia. De to centre var fra 1988/1990 og frem til 2007 de eneste tilbud til mænd med bomulighed. Herudover indgår mandecentrene, der blev etableret i København i 2006 og i Odense og Århus i Mandekrisecentrene i Horsens og Fredericia har en bred målgruppe i form af hjælp til kriser i alle livssituationer, mens mandecentrene i København, Odense og Århus er målrettet forebyggelse af social deroute i forbindelse med parforholdskriser. Undersøgelsen omfatter fakta om de enkelte centre; målgruppe, antal brugere, tilbud, aktivitet, metodisk tilgang mv. i beskrivelsen af det enkelte krisecenter. Herudover indgår et faktuelt afsnit om finansiering og et andet om bemanding med lønnet personale og frivillige. Undersøgelsen er foretaget som en kombination af desk research efter eksisterende viden og forskning i feltet, og ved indhentning af viden i form af besøg og interviews med frivillige og medarbejdere i de fem undersøgte centre. Se mere om undersøgelsens metode i bilag. Undersøgelsen er struktureret i fire dele Del 1 Fakta om krisecentre til mænd Del 2 Viden og forskning om mænd, kriser og hjælp til mænd Del 3 Anbefalinger på grundlag af undersøgelsen Del 4 Bilag 1 Del 5 Kilder 11 mandekrisecentre i danmark

12 Anbefalinger og resultater Undersøgelsen af mandekrisecentre i Danmark For få år siden ville en undersøgelse af tilbud til mænd i krise næppe kunne fylde en pixibog. Fra slutningen af 80 erne og frem til 2006 var der kun to krisecentre med tilbud målrettet mænd. Inden for de sidste tre år er antallet øget til fem krisecentre med bomulighed og fem rådgivninger dedikeret mænd i krise efter et samlivsbrud. Den socialpolitiske udvikling er nærmest sket på trods, for selv i år 2010 er der endnu ikke formuleret en socialpolitisk linje for indsatsen på dette underprioriterede område. Forskning og viden om mænd og deres behov og adfærd er i vækst, men stadig langt fra at kunne dokumentere de erfaringer, metoder og hypoteser, som der arbejdes med i den daglige rådgivning på mandekrisecentrene. Da arbejdet først for alvor er gået i gang inden for de seneste år, er der heller ikke lavet dokumentation af effekten af krisecentrenes arbejde. Danske arbejdspladser mister hvert år over een milliard kroner som følge af mænds krise i forbindelse med samlivsbrud Det er vanskeligt at opgøre de menneskelige omkostninger i form af lidelse og forringet livskvalitet, hver gang et samliv bryder sammen. Den norske undersøgelse Sorg uten blomster har forsøgt at beregne de omkostninger en mands samlivsbrud medfører for hans arbejdsgiver. Af undersøgelsen fremgår det, at et samlivsbrud udløser 46 tabte arbejdsdage, hvoraf de 18 dage er 12 mandekrisecentre i danmark

13 manglende og lav produktivitet over en periode på syv til otte måneder. De hårdest ramte er anslået at have omkring 100 tabte arbejdsdage, de lettest ramte anslået omkring 5. Omsat til danske forhold koster hver mands samlivsbrud gennemsnitligt arbejdsgiveren ca kr. Hvis man estimerer antallet af samlivsbrud pr. år til ca , så vil den samlede omkostning for arbejdsgiverne, offentlige som private, beløbe sig til ikke under 1,5 milliard kroner årligt. Det er altså betydelige ressourcer, der hvert år går tabt som følge af de menneskelige kriser som et samlivsbrud udløser. Hertil skal lægges de indirekte følgeomkostninger for familien og det offentliges sociale udgifter. Unødvendige menneskelige og økonomiske omkostninger kan reduceres Med en professionel og kompetent indsats er det muligt at minimere samlivsbruddets menneskelige, økonomiske og sociale omkostninger for alle involverede parter, herunder ressource tabet for arbejdsmarkedet, ultimativt ved at sikre at nogle mænd ikke ryger helt ud af arbejdsmarkedet i en social deroute. Det viser alle erfaringer fra de fem eksisterende krisecentre for mænd i Horsens, Fredericia, København, Århus og Odense. Med den kompetente og nødvendige indsats kan mænd hurtigere bringes på fode igen og blive selvhjulpne inden for en langt kortere tidshorisont, end uden den samme hjælpeindsats. I fuld skala anslås forsigtigt at mandekrisecentre kan spare samfundet for over en halv milliard kroner om året Mandecentret har beregnet at arbejdsgiverne vil spare omkring en halv milliard kroner pr. år, såfremt alle mænd, der kommer i krise, anvender Mandecentrets tilbud. Det er med andre ord en rigtig god forretning at give mænd i krise den nødvendige støtte. Derudover er det menneskeligt set det mest anstændige at gøre. I dag er der kun i 5 danske byer mulighed for hjælp. Det koster ca kr. at finansiere et tre måneders ophold på Mandecentret og at gøre en kriseramt mand menneskeligt og økonomisk i stand til at klare sig som selvforsørgende og aktiv på arbejdsmarkedet. De mænd, der opsøger mandecentret for udelukkende at modtage rådgivning, står typisk for en udgift på ca kr. for et rådgivningsforløb. 13 mandekrisecentre i danmark

14 Det politiske valg Det er et politisk valg at udvikle, bevare status quo, eller at nedprioritere arbejdet på feltet. Uanset hvilket perspektiv man vælger at betragte problemfeltet fra, det være sig den sociale, menneskelige, økonomiske eller ligestillingsmæssige vinkel, så er der både substantielle og principielle argumenter for at styrke den forebyggende indsats for mænd i krise. Ikke mindst fordi alternativet er forbundet med så store menneskelige og sociale omkostninger for såvel de ramte mænd som for samfundet. Mænd i krise skal på den socialpolitiske dagsorden med tilhørende finansiering På grundlag af denne undersøgelse vil vi pege på to nødvendige tiltag 1. mænd i krise skal sikres mod social udstødelse 2. tilbud til mænd skal basere sig på valid viden om mænds særlige behov Der bør derfor afsættes midler til 1. at de eksisterende tilbud kan fortsætte de næste fem år og 2. at der parallelt hermed kan iværksættes en mere omfattende undersøgelse af konsekvenserne af mænds samlivsbrud og hvilke hjælpetilbud der skal iværksættes for at imødegå disse. Omkostningerne hertil er anslået til 15 mil. kr. pr. år over de næste fem år En anden mulighed er at ligestille mænd med kvinder på dette område i lovgivningen. I princippet er dette meget nemt. Det kan ske med en mindre ændring af 109 i serviceloven, der populært kaldes for kvindekrisecenterloven, og 110, der handler om herberger og forsorgshjem. Ved at ændre ordet kvinder til personer, og ordet moderen til forælderen vil den nuværende lovparagraf kunne sikre det sociale krise arbejde, der allerede finder sted på mandekrisecentrene. I 110 beskriver teksten socialt udsattes behov, når det er gået galt. De eksisterende mandekrisecentre kunne være dækket af denne lovparagraf, såfremt den blev anvendt i et forebyggende perspektiv med midlertidige ophold til personer der p.gr.a. af manglende bolig er i fare for en social deroute. Da der mangler et lovgrundlag på området, føler ingen regionale eller kom- 14 mandekrisecentre i danmark

15 munale myndigheder sig forpligtet til at finansiere et botilbud til mænd, der er i krise i forbindelse med samlivsbrud. Og hvis de ville hjælpe, har de stort set ingen tilbud at henvise til. 15 mandekrisecentre i danmark

16 mandecentre i danmark 16 mandekrisecentre i danmark

17 DEL 1 En beskrivelse af feltet Krisecentre for mænd i Danmark Mandekrisecentre i Danmark en historisk oversigt Historien om krisecentre for mænd i Danmark er ganske kort og let fortalt. Der er nemlig ikke så mange og deres historie strækker sig kun 30 år tilbage. Som det vil fremgå af denne redegørelse blev de første tilbud om hjælp til mænd i krise oprettet og drevet af behjertede mennesker. Denne redegørelse giver det første samlede overblik over indsatsen på området hjælp til mænd i krise. Det er en udbredt misforståelse, at krisecentre for mænd er en del af forsorgshjem og herberger, der primært er beboet af mænd. For brugerne af krisecentre for mænd adskiller sig fra herberg ved ikke at have misbrugende og psykisk syge som målgruppe. Alle mandekrisecentre har afgrænset deres målgruppe til at være mænd i krise, der er i fare for at ende i misbrugsproblemer og udstødelse, hvis de står alene med at håndtere deres krise og ikke har mulighed for at modtage hjælp. 17 mandekrisecentre i danmark

18 Som introduktion til redegørelsen om de fem centre, Horsens mandekrisecenter, Fredericia Krisecenter Stedet og mandecentret i København, Odense, Århus, kommer her først en kort skitse med historien om de fem krisecentre for mænd. Horsens krisecenter for mænd 7 Initiativtageren og idémanden til centrets oprettelse var diakon Svend Åge Jensby. Gennem sit arbejde som krisevagt på krise centret for kvinder opdagede han, at der bag hver kriseramt kvinde står en lige så kriseramt mand. På en stiftende generalforsamling i april 1988 startede 20 frivillige krisevagter derfor Horsens Krisecenter (HKM) for mænd, der er landets første og dermed det ældste. I starten kørte centret kun som rådgivningscenter; men i 1990 stillede Horsens Kommune et lille hus til rådighed for Horsens krisecenter for mænd. Huset blev indrettet med plads til at huse fire brugere. På centrets officielle fødselsdag 2. juli 1990 åbnede Krisecentret på Vimmelskaftet 20 i Horsens. På få kvadratmetre med to 2-sengs værelser befandt krisecentret sig gennem 22 år på samme adresse, indtil det i april 2010 flyttede til en ny adresse med 230 nyistandsatte kvadratmetre på Tobaksgården 9. Opdateringen af krisecentret blev hjulpet på vej af udsendelsen Den hemmelige millionær med Mogens Nørregaard fra it-firmaet Miracle som millionæren, samt Velux Fonden og TrygFonden. Da Horsens krisecenter fra starten var det eneste af sin art i Danmark blev det hurtigt landskendt. Derfor kom der brugere til krisecentret fra hele landet. Det gør der stadig. Stedet Fredericia krisecenter for mænd 8 Stedet Center for mænd i Krise begyndte sit virke 1. juni 1995 på adressen Sjællandsgade 17A. Inden da havde en gruppe med Aase Kaae i spidsen forsøgt at skabe økonomisk og lokalemæssig baggrund for et særligt tilbud mandekrisecentre i danmark

19 til mænd Krisecenteret Stedet. Hensigten var dengang at skabe et center for mænd, som svarede til Fredericia Krisecenter for kvinder. Da den ambitiøse plan ikke umiddelbart lod sig realisere blev der indgået en aftale med Nicolai-tjenesten 9 om at dele lokalerne i Sjællandsgade 17. Her etablerede Stedet en rådgivning med én sengeplads til helt akutte situationer. 1. september 1998 bliver sengeantallet udvidet til to og antallet af overnatninger steg til 356 på et år. 1. juni 2000 flyttede Stedet til en adresse i Oldenborggade, hvor der med hiv og sving (sofaen i stuen, madras i køkken og kontor) kunne være fem overnattende på flersengs-værelser. Arbejdet med parterapi og personlig rådgivning blev intensiveret. I sommeren 2003 flyttede centeret en etage op, hvilket gav mulighed for fire permanente sengepladser, stadig på flersengs-værelser. I en periode var der også tale om tre udslusnings lejligheder. I løbet af den 10-årige periode er belægningen på de fire senge pladser nu på omkring procent, dvs. over 1000 overnatninger årligt. Samtidig fungerer Stedet som et værested for tidligere beboere samt for mænd, der ønsker anden støtte end overnatning. Oktober 2010 flytter Stedet til den nye adresse, Prinsessegade 81 A, 7000 Fredericia, hvor krisecentret er sikret ophold i tre år gennem en bevilling fra satspuljemidlerne. Det nye Sted rummer 400 m² og er nyistandsat og indrettet som børne- og handicapvenligt krisecenter for mænd. Stedet er medlem af Landsforeningen af Væresteder (LVS). Driften af Stedet er lagt i hænderne på en række frivillige mænd og kvinder. Via en telefonordning er der tale om et døgntilbud til mænd i krise. Mandecentret København 10 Mandecentret blev startet af Thorkil Vestergaard-Hansen ( ). Efter flere års erfaring fra frivilligt arbejde for hjemløse og gadens folk undrede 9 Samtaletjeneste under den sociale organisation Kirkens Korshær mandekrisecentre i danmark

20 han sig over, at der ikke var noget tilbud om støtte til mænd, der gik ned efter et samlivsbrud. Gennem arbejdet i værestedet Fundamentet i Holmbladsgade på Amager, et værested Thorkil Vestergaard-Hansen oprettede på eget initiativ i midten af 1990 erne, hørte han atter og atter den samme historie, at alt for mange mænd kom på en social deroute med misbrug, tab af arbejde og bolig efter et samlivsbrud. Thorkil Vestergaard-Hansen begyndte derfor at undersøge, hvor mændene kunne få hjælp efter et samlivsbrud. Han fandt snart ud af, at det ikke var muligt, for tilbud til mænd i krise fandtes stort set ikke, på nær et par mindre krisecentre i Jylland. Thorkil Vestergaard-Hansen beskrev sit projekt og fik tilsagn fra politikere om støtte til et krisecenter, hvor mænd kunne få rådgivning og midlertidig bolig i en skilsmisse situation. Målet var at forebygge og undgå en social deroute, hvor mænd i krise endte i værestedet i Holmbladsgade bolig- og arbejdsløse og uden kontakt til børnene. Centret blev derfor etableret med fire succeskriterier, der fokuserer på at sikre mændene mod den sociale deroute: der skal etableres en første base efter en negativ begivenhed, hvor manden kan komme uden forpligtelser og få dækket de mest basale behov og få en første kontakt med mennesker, der lytter og forstår. understøttelse af mandens egne ressourcer og selvforståelse, som skal hjælpe ham til at komme videre med sit liv på en positiv måde. manden skal have værktøjer og metoder til at udvikle et netværk med kontakter til de personer og grupper, som han har behov for, herunder den del af det offentlige hjælpesystem, som er relevant og nødvendigt i den konkrete situation. manden skal sikres en god kontakt med børnene, således at disse kan få den bedste støtte fra ham som fader til dem. I starten af 2006 bar arbejdet frugt med den første bevilling på 12,5 mill. kr fra statens SATS pulje, der sikrede etablering af det første mandekrisecenter i København. I 2008 kom centre i Århus og Odense til. 20 mandekrisecentre i danmark

21 Ved årsskiftet blev der åbnet lokale rådgivninger i Viborg, Aalborg, Herning, Guldborgsund og Esbjerg udelukkende med frivillige som rådgivere og for private midler. Fælles for de fem centres historie er, at de er oprettet i privat regi, hvor mennesker har set behovet for hjælp og har etableret et tilbud med hjælp. Det har således været et ønske om at give konkret hjælp til mænd i krise, der har gjort det muligt at etablere de første centre, som det skete for små midler i Horsens og Fredericia eller med en større offentlig bevilling i København. Horsens og Fredericia krisecentre er startet under beskedne økonomiske vilkår og faciliteter og med frivillige rådgivere. Begge krisecentre er baseret på socialt engagerede mennesker, der observerede mænds behov fra arbejdet med kvinder på kvindekrisecentrene. Mandecentrene er etableret med professionelt ansatte som drivkraft i projektet og ud fra et ønske om målrettet at hjælpe mænd og børn med en forebyggende strategi for derved at forebygge mænds sociale deroute i forbindelse med parforholdsbrud og skilsmisser. Krisecentrene har fra første færd været fokuseret på det konkrete rådgivnings- og hjælpearbejde, og dermed har de ikke i større grad været optaget af at sætte en social og politisk dagsorden, fx i form af at sikre, at mænd og børn opnår lighed med kvinder og børn, og at de sikres samme hjælp i kriser udløst i forbindelse med et sammenbrud af parforholdet. Det første initiativ til at påvirke den politiske dagsorden tog de fem centre ved i fællesskab at indkalde til en konference på Christiansborg i januar 2010, hvor spørgsmålet blev sat på dagsordenen og diskuteret med repræsentanter fra de politiske partier. Synspunkter fra de politiske partiers repræsentanter er dokumenteret som videointerviews på mandecentrets hjemme side 11. Konferencen har ført til et forsat arbejde med at sikre en lovgivning for området og en løsning på, hvordan arbejdet på mandekrisecentrene skal finansieres. 11 vælg M2M/mandekonference mandekrisecentre i danmark

22 Som det fremgår af kortet med de fem centre og deres geografiske placering, så er der ganske få af dem og der kan for mange mænd i krise være en længere rejse til hjælp og rådgivning. I store dele af landet er der i dag reelt ikke et tilbud om hjælp til mænd i krise. 22 mandekrisecentre i danmark

Bedre hjælp til hjemløse. Ingen skal være tvunget til at sove på gaden

Bedre hjælp til hjemløse. Ingen skal være tvunget til at sove på gaden Bedre hjælp til hjemløse Ingen skal være tvunget til at sove på gaden Udgave: 26. marts 2015 1 Forslaget kort fortalt I Danmark hjælper vi ikke vores hjemløse godt nok. Der er ikke noget odiøst i, at nogen

Læs mere

Kvalitetsstandard for kvindekrisecentre beliggende i Frederikssund Kommune efter 109 og 139 i lov om Social Service 2015-2016

Kvalitetsstandard for kvindekrisecentre beliggende i Frederikssund Kommune efter 109 og 139 i lov om Social Service 2015-2016 UDKAST af august 2015 Kvalitetsstandard for kvindekrisecentre beliggende i Frederikssund Kommune efter 109 og 139 i lov om Social Service 2015-2016 Indledning Denne kvalitetsstandard er generel og retter

Læs mere

Kvalitetsstandarder Krisecentre

Kvalitetsstandarder Krisecentre Kvalitetsstandarder Krisecentre Kvalitetsstandarder for kvindekrisecentre beliggende i Frederikssund Kommune Social Service oktober 2012 Indledning Byrådet skal fastsætte en kvalitetsstandard for kvindekrisecentre

Læs mere

Notat. Aarhus Kommune. Emne Status på Århus Krisecenter oktober 2012 Til Socialudvalget Kopi til. Socialforvaltningen. Den 22.

Notat. Aarhus Kommune. Emne Status på Århus Krisecenter oktober 2012 Til Socialudvalget Kopi til. Socialforvaltningen. Den 22. Notat Emne Til Socialudvalget Kopi til Den 22. oktober 2012 Aarhus Kommune 1. Resume I nærværende notat præsenteres en status på Århus Krisecenter. Notatet behandler en række forhold, der har været rejst

Læs mere

Frivillighåndbog Om Mødrehjælpen

Frivillighåndbog Om Mødrehjælpen Frivillighåndbog Om Mødrehjælpen Indhold Om Mødrehjælpen... 3 Mødrehjælpen har... 3 Hvad kan Mødrehjælpens rådgivning tilbyde... 3 Frivillig i Mødrehjælpen... 4 Mødrehjælpens historie... 4 Demokrati i

Læs mere

Frivillig social indsats

Frivillig social indsats Frivillig social indsats Esbjerg Kommune 2013 [RETNINGSLINJER FOR ANSØGNING AF 18 MIDLER] Indledning Esbjerg Kommune afsætter hvert år et beløb til den lokale frivillige sociale indsats. Midlerne er afsat

Læs mere

Kvalitetsstandard for ophold på krisecentre efter Lov om Social Service 109

Kvalitetsstandard for ophold på krisecentre efter Lov om Social Service 109 Kvalitetsstandard for ophold på krisecentre efter Lov om Social Service 109 Introduktion Greve Kommune bevilger ophold i krisecentre efter Lov om Social Service 109. Kvalitetsstandarden for krisecentre

Læs mere

INTRODUKTION TIL MØDREHJÆLPEN REYKJAVIK - OKTOBER 2013

INTRODUKTION TIL MØDREHJÆLPEN REYKJAVIK - OKTOBER 2013 INTRODUKTION TIL MØDREHJÆLPEN REYKJAVIK - OKTOBER 2013 MØDREHJÆLPEN Mødrehjælpen er en privat humanitær organisation. Organisationens arbejde startede ca. 1924. Fomålet er at yde social, sundhedsmæssig,

Læs mere

En indledende orientering om projektets tilblivelse samt projektets organisationsplan ved børnesocialrb

En indledende orientering om projektets tilblivelse samt projektets organisationsplan ved børnesocialrb Præsentation af projekt vold i familien ved Skanderborg kommune En indledende orientering om projektets tilblivelse samt projektets organisationsplan ved børnesocialrb rnesocialrådgiver og projektmedarbejder

Læs mere

KAPITEL 1. FORÆLDRENES BRUD

KAPITEL 1. FORÆLDRENES BRUD INDHOLD OM BOGEN 7 FORORD 11 LÆSEGUIDE 15 KAPITEL 1. FORÆLDRENES BRUD Indledning Den planlagte skilsmisse Den uventede skilsmisse Hvordan griber vi det an? Hvad skal vi sige, og hvad skal vi undlade at

Læs mere

Årsstatistik 2013 Mænd på mandecenter og mandekrisecenter

Årsstatistik 2013 Mænd på mandecenter og mandekrisecenter Årsstatistik 2013 Mænd på mandecenter og mandekrisecenter Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: Socialstyrelsen@Socialstyrelsen.dk www.socialstyrelsen.dk

Læs mere

Familierådgivningerne brugerundersøgelse. Sammenfatning af resultater

Familierådgivningerne brugerundersøgelse. Sammenfatning af resultater Familierådgivningerne brugerundersøgelse Sammenfatning af resultater Hvordan er undersøgelsen lavet? Undersøgelsen er gennemført i alle familierådgivninger i hele kommunen i perioden 15. februar til 15.

Læs mere

Kvalitetsstandard for Kvindernes Krise- og Aktivitetscenter Esbjerg jf. servicelovens 109 jfr. 139.

Kvalitetsstandard for Kvindernes Krise- og Aktivitetscenter Esbjerg jf. servicelovens 109 jfr. 139. Kvalitetsstandard for Kvindernes Krise- og Aktivitetscenter Esbjerg jfr. servicelovens 109 jfr. 139... 2 Bekendtgørelse nr. 631 af 15. juni 2006 om kvalitetsstandard for kvindekrisecentre efter 109 i lov

Læs mere

Udkast til reviderede kriterier for tildeling af tilskud 18

Udkast til reviderede kriterier for tildeling af tilskud 18 Udkast til reviderede kriterier for tildeling af tilskud 18 Kvalitetsstandard Servicelovens 18 Hvad er indsatsens lovgrundlag Serviceloven kapitel 5 Brugerinddragelse, rådgivende samarbejdsorganer m.v.

Læs mere

TILBUD OG SAMARBEJDSPARTNERE TIL DE UDSATTE BORGERE TILBUD TIL VOKSNE OVER 18 ÅR

TILBUD OG SAMARBEJDSPARTNERE TIL DE UDSATTE BORGERE TILBUD TIL VOKSNE OVER 18 ÅR TILBUD OG SAMARBEJDSPARTNERE TIL DE UDSATTE BORGERE TILBUD TIL VOKSNE OVER 18 ÅR HVOR? FOR HVEM? HVILKET TILBUD? VISITATION? Psykiatrisk skadestue Gl. Vardevej 101 6715 Esbjerg N Tlf.: 7918 2962 Voksne

Læs mere

Servicedeklarationer for tilbud til udsatte borgere Godkendt i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget d. 28. oktober 2014

Servicedeklarationer for tilbud til udsatte borgere Godkendt i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget d. 28. oktober 2014 Servicedeklarationer for tilbud til udsatte borgere Godkendt i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget d. 28. oktober 2014 1 Servicedeklaration Viborg Krisecenter Tilbuddets navn og kontaktoplysninger: Viborg

Læs mere

Kvalitetsstandard for Kvindekrisecentre beliggende i Bornholms Regionskommune.

Kvalitetsstandard for Kvindekrisecentre beliggende i Bornholms Regionskommune. Kvalitetsstandard for Kvindekrisecentre beliggende i Bornholms Regionskommune. Kvalitetsstandarden er gældende for Kvindekrisecenter Bornholm som eneste beliggende Kvindekrisecenter i Bornholms Regionskommune.

Læs mere

RETNINGSLINJER FOR ANSØGNING AF 18-MIDLER

RETNINGSLINJER FOR ANSØGNING AF 18-MIDLER RETNINGSLINJER FOR ANSØGNING AF 18-MIDLER Revideret og vedtaget af udvalget for Fritid & Fællesskab august 2015 1. INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indholdsfortegnelse side 1 2. Hvornår skal der søges om midler

Læs mere

Retningslinier pr. 11. marts 2014 for Støtte til frivilligt socialt arbejde jf. 18 i Lov om Social Service.

Retningslinier pr. 11. marts 2014 for Støtte til frivilligt socialt arbejde jf. 18 i Lov om Social Service. Initialer: hop Sag: 306-2010-23337 Dok.: 306-2014-62737 Oprettet: 18. marts 2014 Retningslinier pr. 11. marts 2014 for Støtte til frivilligt socialt arbejde jf. 18 i Lov om Social Service. Udvalg: Social-og

Læs mere

Indstilling. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. Til Aarhus Byråd via Magistraten Sociale Forhold og Beskæftigelse. Den 11.06.2013.

Indstilling. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. Til Aarhus Byråd via Magistraten Sociale Forhold og Beskæftigelse. Den 11.06.2013. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Sociale Forhold og Beskæftigelse Den 11.06.2013 Driftsfinansiering af Stofindtagelsesrum fra 2014 1. Resume Aarhus Byråd traf ved Byrådsmødet d. 20. februar

Læs mere

HJÆLPE GUIDEN. Fredericia Kommune UDSATTERÅDETS kvikguide

HJÆLPE GUIDEN. Fredericia Kommune UDSATTERÅDETS kvikguide HJÆLPE GUIDEN Fredericia Kommune UDSATTERÅDETS kvikguide Denne lille kvikguide er tænkt som en hurtig hjælp til dig, når det hele brænder sammen. Brug den eller lad en god ven og fortrolig hjælpe dig.

Læs mere

3.1. Bemærkninger vedrørende forslaget om udvidelse og styrkelse af rådgivningsforpligtelsen

3.1. Bemærkninger vedrørende forslaget om udvidelse og styrkelse af rådgivningsforpligtelsen Høringsnotat over udkast til lov om ændring af lov om social service (Udvidet og styrket indsats for kvinder på krisecentre og orienteringspligt for kvindekrisecentre og forsorgshjem, herberger mv.) 1.

Læs mere

Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område

Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område Indledning I Horsens Kommune er der en lang tradition for at løfte i flok på social- og sundhedsområdet. Mange borgere i Horsens Kommune bruger en del

Læs mere

Information om lokale udsatteråd

Information om lokale udsatteråd Information om lokale udsatteråd I denne pakke finder du information om lokale udsatteråd. Pakken kan bruges som generel oplysning og/eller som inspiration til selv at oprette et lokalt udsatteråd. Indhold

Læs mere

Tilbudsdeklaration. Præstehaven Socialpsykiatrisk Støttecenter. Næstved Kommune

Tilbudsdeklaration. Præstehaven Socialpsykiatrisk Støttecenter. Næstved Kommune Tilbudsdeklaration Præstehaven Socialpsykiatrisk Støttecenter Næstved Kommune Indholdsfortegnelse: Tilbudsdeklaration... 1 Præstehaven... 1 Socialpsykiatrisk Støttecenter... 1 Næstved Kommune... 1 Indholdsfortegnelse:...

Læs mere

Virksomhedsplan for det socialpædagogiske vejlederteam 2012-2013

Virksomhedsplan for det socialpædagogiske vejlederteam 2012-2013 Virksomhedsplan for det socialpædagogiske vejlederteam 2012-2013 Indhold Opgaverne og målgruppen i socialpædagogisk vejledning... 3 Værdier og Målsætning... 3 Målsætning... 3 Personale og pædagogisk tilgang...

Læs mere

Aabenraa Selvhjælp. et sundhedsfremmende alternativ

Aabenraa Selvhjælp. et sundhedsfremmende alternativ Aabenraa Selvhjælp et sundhedsfremmende alternativ 1 Kort om huset Aabenraa Selvhjælp er en frivilligdrevet institution, der tilbyder gratis hjælp til selvhjælp. Det være sig i form af individuelle samtaler,

Læs mere

Tilsynsnotat af 28 november 2012.

Tilsynsnotat af 28 november 2012. Tilsynsnotat af 28 november 2012. Navn: Silkeborg Krisecenter Lovgrundlag: Midlertidigt botilbud efter SEL 109 Adresse: E-mail: Grønnegade 14, 8600 Silkeborg krisecenter@silkeborg.dk Telefon: Tlf. 89 70

Læs mere

To diagnoser - et menneske En faglig og effektiv misbrugsbehandling

To diagnoser - et menneske En faglig og effektiv misbrugsbehandling To diagnoser - et menneske En faglig og effektiv misbrugsbehandling To diagnoser - et menneske En faglig og effektiv misbrugsbehandling Forord En stor gruppe mennesker er afhængige af alkohol eller stoffer,

Læs mere

Flere indvandrere og efterkommere i uddannelse og arbejde

Flere indvandrere og efterkommere i uddannelse og arbejde December 2013 Flere indvandrere og efterkommere i uddannelse og arbejde Efter et markant fald i beskæftigelsen blandt indvandrere og efterkommere er den negative udvikling standset. Siden 2008 har der

Læs mere

Fraværende: Steffen Rasmussen, Mette Birk, Michael Alber, Merete Graabæk, Christina Strauss, Kent T. Jensen, Jesper Schandorff, Tage Gøttsche

Fraværende: Steffen Rasmussen, Mette Birk, Michael Alber, Merete Graabæk, Christina Strauss, Kent T. Jensen, Jesper Schandorff, Tage Gøttsche Referat af møde i Udsatterådet Tidspunkt: 5. februar 2015 kl. 13:00 16:00 Sted: Blå Kors, Jægergårdsgade 2a, 8000 Aarhus C Deltagere: Kjeld Holm (formand), Aarhus Stift Michael Alber (næstformand), Kofoeds

Læs mere

Guldborgsund Kommunes Kvalitetsstandard

Guldborgsund Kommunes Kvalitetsstandard Guldborgsund Kommunes Kvalitetsstandard For Lov om social service 108 Længerevarende botilbud Vedtaget af Byrådet, d. 22. marts 2012 1 Indholdsfortegnelse 1. Forudsætninger... 3 1.1 Lovgrundlag for tilbud...

Læs mere

Servicedeklaration for Forsorgshjemmet Roskildehjemmet 2015

Servicedeklaration for Forsorgshjemmet Roskildehjemmet 2015 Servicedeklaration for Forsorgshjemmet Roskildehjemmet 2015 Praktiske oplysninger Gammelgårdsvej 1 B, 4000 Roskilde Tlf. 46 36 90 00 Forstander: Per Hans Viinblad Thuesen Hjemmeside: www.roskildehjemmet.dk

Læs mere

At give en særlig støtte til unge med psykisk sygdom giver god mening

At give en særlig støtte til unge med psykisk sygdom giver god mening At give en særlig støtte til unge med psykisk sygdom giver god mening CAFA har taget status på projekt På Vej et metodeudviklingsprojekt, der har til formål at støtte unge med psykisk sygdom i uddannelse

Læs mere

Information til frivillige HOLSTEBRO KRISECENTER

Information til frivillige HOLSTEBRO KRISECENTER Information til frivillige HOLSTEBRO KRISECENTER Information til frivillige Velkommen til Holstebro Krisecenter. Vi er glade for, at du har lyst til at yde en indsats og et frivilligt arbejde. Vi ved at

Læs mere

Årsstatistik 2013 Kvinder og børn på krisecenter

Årsstatistik 2013 Kvinder og børn på krisecenter Årsstatistik 2013 Kvinder og børn på krisecenter Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: Socialstyrelsen@Socialstyrelsen.dk www.socialstyrelsen.dk

Læs mere

Redegørelse pr. 1. maj 2008 fra: Albertslund Kommune

Redegørelse pr. 1. maj 2008 fra: Albertslund Kommune Albertslund Kommune Albertslund Kommune Kontaktperso n Line Friis Brorholt/Cec ilie Engell Tlf. nr. 43686115/43686 525 Line.friis.brorholt@albertslund.dk/cecilie.engell@alb Mail.: ertslund.dk Skemaet er

Læs mere

Specialambulatoriet. Region Hovedstadens Psykiatri Psykiatrisk Center Sct. Hans Afdeling M. Specialambulatoriets behandlingstilbud, august 2013

Specialambulatoriet. Region Hovedstadens Psykiatri Psykiatrisk Center Sct. Hans Afdeling M. Specialambulatoriets behandlingstilbud, august 2013 Specialambulatoriets behandlingstilbud, august 2013 Region Hovedstadens Psykiatri Psykiatrisk Center Sct. Hans Afdeling M Specialambulatoriet Dagtilbud Opsøgende psykiatrisk team Psykiatrisk Center Sct.

Læs mere

Amanda Kollegiet Ågerupvej 66 2750 Ballerup tlf.70272526

Amanda Kollegiet Ågerupvej 66 2750 Ballerup tlf.70272526 Juni 2011 Ungdomsproblemer.dk tilbyder et kollegielignende opholdssted efter servicelovens 142,6 tilbud. Der er plads til fire unge. Tilbuddet kan både benyttes af kommuner såvel som private. Indholdsfortegnelse:

Læs mere

Vi vil skabe nye muligheder for mennesker, hvis liv er skadet af alkohol og andre rusmidler

Vi vil skabe nye muligheder for mennesker, hvis liv er skadet af alkohol og andre rusmidler Vi vil skabe nye muligheder for mennesker, hvis liv er skadet af alkohol og andre rusmidler Vi tror på, at forandring er muligt for alle For at skabe en forandring i et liv præget af massivt misbrug har

Læs mere

Administrationsgrundla

Administrationsgrundla Godkendt i Udvalget for Voksne 25. august 2014 Administrationsgrundlag for socialpædagogisk støtte til voksne med særlige behov 1. Indhold i administrationsgrundlaget Dette administrationsgrundlag beskriver

Læs mere

Foreningen Et barn To forældre ansøger herved om tilskud til frivilligt socialt arbejde.

Foreningen Et barn To forældre ansøger herved om tilskud til frivilligt socialt arbejde. Et barn To forældre Rødby den 24. august 2007 Foreningen Et barn To forældre ansøger herved om tilskud til frivilligt socialt arbejde. Et barn To forældre ønsker herved at søge om et støttebeløb på kr.

Læs mere

Kvalitetsstandard for Herning Krisecenter

Kvalitetsstandard for Herning Krisecenter Kvalitetsstandard for Herning Krisecenter 2013 1 1. Indledning Herning Krisecenter er et midlertidigt opholdssted for kvinder, som har været udsat for fysisk og/eller psykisk vold eller trusler om vold,

Læs mere

Vil_modtage_praktikanter: Ja > Antal_praktikpladser: 2 > Institution: Perron 4 > Adresse: Jernbanegade 4 8900 Randers > Afdeling: Center for misbrug

Vil_modtage_praktikanter: Ja > Antal_praktikpladser: 2 > Institution: Perron 4 > Adresse: Jernbanegade 4 8900 Randers > Afdeling: Center for misbrug Vil_modtage_praktikanter: Ja Antal_praktikpladser: 2 Institution: Perron 4 Adresse: Jernbanegade 4 8900 Randers Afdeling: Center for misbrug og forebyggelse Praktikvejledernavn: Per K. Rasmussen Praktikvejlederstilling:

Læs mere

VIRKSOMHEDSPLAN 2011-2012 KLØVERENGEN

VIRKSOMHEDSPLAN 2011-2012 KLØVERENGEN VIRKSOMHEDSPLAN 2011-2012 KLØVERENGEN 1 Kløverengens virksomhedsplan 2012-2013 Indhold Indledning... 3 Hvorfor en virksomhedsplan?... 3 Hvad er Kløverengen?... 4 Hvad er Kløverengens kerneværdier?... 4

Læs mere

Evaluering af mandecentrene i København og Aarhus

Evaluering af mandecentrene i København og Aarhus Evaluering af mandecentrene i København og Aarhus En karakteristik af brugerne og en beskrivelse af deres oplevelser af forløbet i centret Udarbejdet af Statens Institut for Folkesundhed i samarbejde med

Læs mere

Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp

Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp FOR YDERLIGERE INFORMATION KONTAKT MØDREHJÆLPEN TELEFON 33 45 86 30, ADM@MOEDREHJAELPEN.DK Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp 4 Mødrehjælpens strategi 2013-2016 hedder

Læs mere

VIRKSOMHEDSPLAN 2014-2015 FOR KLØVERENGEN

VIRKSOMHEDSPLAN 2014-2015 FOR KLØVERENGEN VIRKSOMHEDSPLAN 2014-2015 FOR KLØVERENGEN 1 Kløverengens virksomhedsplan 2014-2015 Indhold Indledning... 3 Hvad er der sket i 2013... 3 Hvorfor en virksomhedsplan?... 4 Hvad er Kløverengen?... 4 Botilbud...

Læs mere

TILBUD TIL BRUGERE AF SOCIALPSYKIATRIEN PÅ ÆRØ

TILBUD TIL BRUGERE AF SOCIALPSYKIATRIEN PÅ ÆRØ Ny udgave TILBUD TIL BRUGERE AF SOCIALPSYKIATRIEN PÅ ÆRØ Idegrundlag Det kommunale tilbud, til mennesker med en psykisk lidelse på Ærø, bygger på den opfattelse, at enhver har ret til at være og blive

Læs mere

Kvalitetsstandard for behandling af stofmisbrugere i Faxe Kommune Version 3

Kvalitetsstandard for behandling af stofmisbrugere i Faxe Kommune Version 3 Kvalitetsstandard for behandling af stofmisbrugere i Faxe Kommune Version 3 Lovgrundlag Det er kommunens pligt efter Lov om Social Service 101, at tilbyde behandling af stofmisbrug hos voksne borgere.

Læs mere

LØS Landsforeningen af Økosamfund

LØS Landsforeningen af Økosamfund LØS Landsforeningen af Økosamfund Social innovation som redskab for inklusion Niels Aagaard, specialkonsulent Eksklusionens omfang De sidste 25 år har mere end 25% af alle i den arbejdsdygtige alder (16-64

Læs mere

Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard

Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard Disposition Om Rådet for Socialt Udsatte Socialt udsatte mennesker Hvad efterspørger socialt udsatte af hjælp? Hvor er

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE EVALUERING AF PSYKOLOGHJÆLP TIL BØRN PÅ KRISECENTRE. Side

INDHOLDSFORTEGNELSE EVALUERING AF PSYKOLOGHJÆLP TIL BØRN PÅ KRISECENTRE. Side INDHOLDSFORTEGNELSE Side Forord 1 1 Sammenfatning 2 1.1 Samlet vurdering af ordningen om tilbud om psykologhjælp 2 1.2 Andel børn og unge på krisecenter, der modtager psykologhjælp 3 1.3 Kommunernes implementering

Læs mere

Råd for socialt udsatte

Råd for socialt udsatte Råd for socialt udsatte Side 1 af 9 Indholdsfortegnelse. Kommissorium for rådet Formål med rådet... 3 Definition af udsatte... 3 Rådets sammensætning... 4 Rådets Arbejdsområder... 5 Tidsplan og mål...

Læs mere

NYE MULIGHEDER. blåkorshumlebæk.dk

NYE MULIGHEDER. blåkorshumlebæk.dk NYE MULIGHEDER blåkorshumlebæk.dk Et liv uden misbrug - en vej til kvalitet i livet Har du drukket alkohol i kortere eller længere tid kan din krop være medtaget, dit humør er måske trist og dit netværk

Læs mere

Jeg bor lige derovre

Jeg bor lige derovre UNGE HJEMLØSE I 'Den første nat var ikke så slem' Jens er 19 år og har været hjemløs de sidste tre måneder. Han er en af de cirka 1.300 hjemløse unge, der udgør en fjerdedel af alle hjemløse i Danmark.

Læs mere

Tilsynsrapport 2013 Vejby Bo- og Beskæftigelse - Test af Socialstyrelsens kvalitetsmodel

Tilsynsrapport 2013 Vejby Bo- og Beskæftigelse - Test af Socialstyrelsens kvalitetsmodel Tilsynsrapport 2013 Vejby Bo- og Beskæftigelse - Test af Socialstyrelsens kvalitetsmodel 1. Faktuelle oplysninger Tilbuddets navn, adresse, tlf. samt e-mail Tilbud efter serviceloven Tilsynskonsulent/er

Læs mere

Når man skal dele ansvaret for et barn

Når man skal dele ansvaret for et barn konference Når man skal dele ansvaret for et barn CHRISTIANSBORG TORSDAG DEN 31.03.11 Center for Familieudvikling indbyder igen til konference 2011 er året, hvor Forældreansvarsloven revideres. Det er

Læs mere

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych.

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Kvinnan då En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Peer Nielsen ATV-Roskilde brugerundersøgelse Gennemført sommeren 2005 www.atv-roskilde.dk

Læs mere

Opgaver og organisation indenfor alkohol- og misbrugsbehandling

Opgaver og organisation indenfor alkohol- og misbrugsbehandling Opgaver og organisation indenfor alkohol- og misbrugsbehandling 03.06.09 Margit Tang Møller Organisationen Alkohol- og misbrugsbehandlingen blev indtil 1. januar 2007 varetaget af amterne. I forbindelse

Læs mere

Kvalitetsstandard Haderslev Krisecenter 1. januar 2013

Kvalitetsstandard Haderslev Krisecenter 1. januar 2013 Kvalitetsstandard Haderslev Krisecenter 1. januar 2013 1. Fysiske rammer Antallet af pladser og de fysiske rammer 1.1 Antal pladser og Haderslev Krisecenter har 4 pladser/værelser beliggende fysiske rammer

Læs mere

Status den frivillige mentorindsats

Status den frivillige mentorindsats For unge der har et spinkelt voksent netværk, er ensomme eller er i en anden sårbar livssituation, vil det at have en frivillig mentor give den unge tryghed og styrke den unges selvværd og tillid til sig

Læs mere

Beskrivelse af indsatsen overfor borgere med spiseforstyrrelse og selvskade pba. medlemsforslag fra VKOB

Beskrivelse af indsatsen overfor borgere med spiseforstyrrelse og selvskade pba. medlemsforslag fra VKOB NOTAT Til Socialudvalget Beskrivelse af indsatsen overfor borgere med spiseforstyrrelse og selvskade pba. medlemsforslag fra VKOB På baggrund af et medlemsforslag fra VKOB er Socialforvaltningen blevet

Læs mere

Kontakt Dronningensvej 4, 2000 Frederiksberg Telefon 53 71 61 00/61 01 E-mail livarehab@livarehab.dk

Kontakt Dronningensvej 4, 2000 Frederiksberg Telefon 53 71 61 00/61 01 E-mail livarehab@livarehab.dk Nyhedsbrev Jul 2011 Kontakt Dronningensvej 4, 2000 Frederiksberg Telefon 53 71 61 00/61 01 E-mail livarehab@livarehab.dk Bidrag Alle pengene går til formålet Bidrag på konto nr. 5321 0356654 Medlem Fra

Læs mere

FORORD. Denne folder beskriver kort virksomhedens muligheder og pligter. 1. udgave / 2009 / Uddannelsesafdelingen / DS Håndværk & Industri

FORORD. Denne folder beskriver kort virksomhedens muligheder og pligter. 1. udgave / 2009 / Uddannelsesafdelingen / DS Håndværk & Industri Fakta om fravær 2 Fakta om fravær FORORD Som et led i at nedbringe sygefraværet på det danske arbejdsmarked har Folketinget vedtaget nogle ændringer af sygedagpengeloven, som pålægger arbejdsgivere og

Læs mere

For mange børn går alene med skilsmisse-tanker

For mange børn går alene med skilsmisse-tanker For mange børn går alene med skilsmisse-tanker 15 pct. af de børn, der gennemlever en skilsmisse, taler slet ikke med nogen i forbindelse med forløbet. Det viser en ny stor undersøgelse blandt 1.018 danskere,

Læs mere

Udfordringer i Grønland

Udfordringer i Grønland STOF nr. 24, 2014 Udfordringer i Grønland Det grønlandske selvstyre tager kampen op mod landets mange sociale problemer. Det sker med en række initiativer, herunder oprettelse af et større antal familiecentre

Læs mere

Information om Livslinien

Information om Livslinien Information om Livslinien Livslinien har forståelse for, at selvmord kan opleves som en udvej, men vil til enhver tid hjælpe med at se andre muligheder Livsliniens holdning til selvmord Organisationen

Læs mere

Fredensborg Kommune Center for Familie og Unge. Kvalitetsstandard for Social behandling af stofmisbrug under 18 år Lov om Social Service 101

Fredensborg Kommune Center for Familie og Unge. Kvalitetsstandard for Social behandling af stofmisbrug under 18 år Lov om Social Service 101 Fredensborg Kommune Center for Familie og Unge Kvalitetsstandard for Social behandling af stofmisbrug under 18 år Lov om Social Service 101 2014 1 Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrugere

Læs mere

Høring over Forslag. Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Justering af regler om tilskud til tandpleje m.v.)

Høring over Forslag. Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Justering af regler om tilskud til tandpleje m.v.) Fremsat den xx. marts 2015 af ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold (Manu Sareen) Høring over Forslag Til Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Justering af regler om

Læs mere

STATUSRAPPORT FOR PULJEN:

STATUSRAPPORT FOR PULJEN: STATUSRAPPORT FOR PULJEN: Særlig indsats for børn og unge 1. Generelle oplysninger Journalnummer: Projektnavn: Efterskoler en indgang til det danske samfund Tilskudsmodtagers navn: Efterskoleforeningen

Læs mere

Et godt og langt arbejdsliv for alle

Et godt og langt arbejdsliv for alle August 2012 Et godt og langt arbejdsliv for alle Alle skal have mulighed for et langt og godt arbejdsliv. For at sikre det er det først og fremmest vigtigt, at arbejdspladser gør alt for at skabe et godt

Læs mere

I projektet har der været fokus på individuelle tilrettelagte forløb for unge sygemeldte.

I projektet har der været fokus på individuelle tilrettelagte forløb for unge sygemeldte. NOTAT Møllebjergvej 4 433 Hvalsø F 4646 4615 Tove Wetche Jobcenter, Team SDP D 4664 E towe@lejre.dk Dato: 6. juni 213 J.nr.: 13/99 Evalueringsrapport for LBR projekt Beskæftigelses-/uddannelsesindsats

Læs mere

Misbrugspolitik. Silkeborg Kommune

Misbrugspolitik. Silkeborg Kommune Misbrugspolitik i Silkeborg Kommune Baggrunden Silkeborg Kommune overtog i forbindelse med kommunalreformen en række opgaver fra det tidligere Århus Amt, herunder alkohol- og stofmisbrugsbehandling samt

Læs mere

Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov

Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov 2 Indhold: Indledning...3 Vision: Omsorgskommunen Ringsted...4 Politikkens opbygning...5 Kvalitet i hverdagen...6 Fællesskab, deltagelse, erhverv,

Læs mere

ARBEJDET MED SOCIALT UDSATTE GRØNLÆNDERE I DANMARK

ARBEJDET MED SOCIALT UDSATTE GRØNLÆNDERE I DANMARK ARBEJDET MED SOCIALT UDSATTE GRØNLÆNDERE I DANMARK til handling fra fratanke tanke til handling I DANMARK BOR 10-12.000 GRØNLÆNDERE. Ud af dem er der 7-900 mennesker, som befinder sig på samfundets bund.

Læs mere

Godkendt af Byrådet i Favrskov Kommune 26. august 2014.

Godkendt af Byrådet i Favrskov Kommune 26. august 2014. 1 1. Indledning... 3 2. Opgaver som udføres på rusmiddelområdet... 3 3. Målgruppe... 3 4. Overordnede mål for indsatsen... 3 5. Visitationsprocedure... 4 6. Behandlingstilbud... 4 7. Behandlingsgaranti...

Læs mere

Vedtægter for den Selvejende institution. Horsens Krisecenter Marts 2013

Vedtægter for den Selvejende institution. Horsens Krisecenter Marts 2013 Vedtægter for den Selvejende institution Horsens Krisecenter Marts 2013 1 Navn og hjemsted. Den selvejende institution, Horsens Krisecenter, har til formål midlertidigt at huse voldsramte kvinder og deres

Læs mere

Statusrapport for Projekt Psykologisk Rådgivning, SOSU C. Status for. februar 2008 december 2009. februar 2009 december 2009

Statusrapport for Projekt Psykologisk Rådgivning, SOSU C. Status for. februar 2008 december 2009. februar 2009 december 2009 Statusrapport for Projekt Psykologisk Rådgivning, SOSU C Status for februar 2008 december 2009 & februar 2009 december 2009 Udarbejdet af psykolog Rina Gregersen Indhold Introduktion p. 3 Projektets målsætning

Læs mere

Kvalitetsstandard for opsøgende socialt arbejde.

Kvalitetsstandard for opsøgende socialt arbejde. Kvalitetsstandard for opsøgende socialt arbejde. Lovgrundlag: Ydelser inden for opsøgende 99 i Lov om Social Service (LSS). Ved opsøgende socialt arbejde forstås ydelser i relation til: Opsøgende og afklarende

Læs mere

Netværksdannelse for forældre til psykisk syge børn og unge

Netværksdannelse for forældre til psykisk syge børn og unge Netværksdannelse for forældre til psykisk syge børn og unge rådgivning, hjælp og støtte for familier til børn og unge med psykiske vanskeligheder Et 4-årigt projekt i Landforeningen BEDRE PSYKIATRI i perioden

Læs mere

Borgere med komplekse behov for behandling og støtte integreret indsats. Et tværfagligt team udredning og udførerdel er samlet i en enhed.

Borgere med komplekse behov for behandling og støtte integreret indsats. Et tværfagligt team udredning og udførerdel er samlet i en enhed. 1 Borgere med komplekse behov for behandling og støtte integreret indsats. Et tværfagligt team udredning og udførerdel er samlet i en enhed. Tilgængelighed vedvarende indsats. Opsøgende indsats relationsbundet.

Læs mere

Intern undersøgelse af omfanget

Intern undersøgelse af omfanget Intern undersøgelse af omfanget 2014 af borgere med misbrug på de socialpsykiatriske botilbud i Københavns Kommune Drift og Udviklingskontor for Udsatte og Psykiatri Københavns Kommune, Socialforvaltningen

Læs mere

Bekendtgørelse om Tilbudsportalen

Bekendtgørelse om Tilbudsportalen Bekendtgørelse om Tilbudsportalen I medfør af 14, stk. 4, i lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 58 af 18. januar 2007, fastsættes: Formål med Tilbudsportalen 1. Formålet med Tilbudsportalen

Læs mere

Rubrik. Sønderborg Kvinde- & Krisecenter. urubkvalitetsstandard

Rubrik. Sønderborg Kvinde- & Krisecenter. urubkvalitetsstandard Rubrik Sønderborg Kvinde- & Krisecenter urubkvalitetsstandard Sønderborg Kvinde- & Krisecenter 1. Overordnede rammer 1.1 Overordnet målsætning for centret Sønderborg Kvinde- & Krisecenter løfter opgaven

Læs mere

BOLIGSOCIAL 2012 ÅRSKONFERENCE

BOLIGSOCIAL 2012 ÅRSKONFERENCE BOLIGSOCIAL 2012 ÅRSKONFERENCE Hans-Erik Rasmussen, herasmussen2006@yahoo.dk og Ruth Borrits ruth.borrits@webspeed.dk HÅNDBOGEN OM OPSØGENDE SOCIALT ARBEJDE INDEHOLDER Inspiration, konkrete forslag og

Læs mere

Bilag 3: Socialforvaltningens beregning af forøget ventetid til boligsocial anvisning

Bilag 3: Socialforvaltningens beregning af forøget ventetid til boligsocial anvisning KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Mål- og Rammekontoret for Voksne NOTAT 06-02-2015 Bilag 3: Socialforvaltningens beregning af forøget ventetid til boligsocial anvisning Socialforvaltningen har fra

Læs mere

Grundlæggende undervisningsmateriale

Grundlæggende undervisningsmateriale EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Grundlæggende undervisningsmateriale - til inspiration 44786 Udviklet af: Lise Knokgård og Jørgen Mohr Poulsen Social-

Læs mere

Veje til job for udsatte borgere: Hvordan gør vi, og hvad koster det? TYPOLOGIER bilag

Veje til job for udsatte borgere: Hvordan gør vi, og hvad koster det? TYPOLOGIER bilag Veje til job for udsatte borgere: Hvordan gør vi, og hvad koster det? TYPOLOGIER bilag Veje til job for udsatte borgere: Hvordan gør vi, og hvad koster det? Af Marianne Saxtoft, Kim Madsen og Uffe Bech

Læs mere

Partnervold mod mænd i Danmark

Partnervold mod mænd i Danmark Partnervold mod mænd i Danmark... det er ikke noget, man skilter med, at man som mand får bank hjemme. Det er noget, man holder for sig selv, men det er i hvert fald godt, at jeg har fået et langt bedre

Læs mere

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2011-12 UUI alm. del, endeligt svar på spørgsmål 500 Offentligt

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2011-12 UUI alm. del, endeligt svar på spørgsmål 500 Offentligt Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2011-12 UUI alm. del, endeligt svar på spørgsmål 500 Offentligt Igangværende projekter med adresse i, der får støtte fra satspuljen på SIMs område 10-09-2012

Læs mere

Samspillet mellem den frivillige og den kommunale sektor

Samspillet mellem den frivillige og den kommunale sektor Bilag 1. Samspillet mellem den frivillige og den kommunale sektor Projektbeskrivelse for et forsknings- og udviklingsprojekt. Bjarne Ibsen, Professor og centerleder. Center for forskning i Idræt, Sundhed

Læs mere

Det Sociale Akuttilbud Bredgade 14

Det Sociale Akuttilbud Bredgade 14 Det Sociale Akuttilbud Bredgade 14 Velkommen til en kort præsentation af Det Sociale Akuttilbud Fælles stue og køkken Samtalerum Værelse til overnatning Velkommen til en kort præsentation af Det Sociale

Læs mere

1. Forståelse af begreberne æresrelateret vold eller æresrelaterede konflikter og den politiske fokus.

1. Forståelse af begreberne æresrelateret vold eller æresrelaterede konflikter og den politiske fokus. TALEPAPIR Dato: 2. december 2008 Kontor: Integrationskontoret J.nr.: 2008/5024-692 Sagsbeh.: DWP Fil-navn: Talepapir seminar Oslo Talepapir om æresrelaterede konflikter til seminar i Oslo den 4. 5. december

Læs mere

RÅDETS ANBEFALINGER. unge på kanten

RÅDETS ANBEFALINGER. unge på kanten RÅDETS ANBEFALINGER unge på kanten RÅDETS ANBEFALINGER SIDE 2 BEHOV FOR POLITISK ANSVAR At være ung og leve et liv på kanten af samfundet dækker i dag over en kompleksitet af forhold, der både kan tilskrives

Læs mere

Beretning til Statsrevisorerne om kvindekrisecentre. Januar 2014

Beretning til Statsrevisorerne om kvindekrisecentre. Januar 2014 Beretning til Statsrevisorerne om kvindekrisecentre Januar 2014 BERETNING OM KVINDEKRISECENTRE Indholdsfortegnelse I. Introduktion og konklusion... 1 II. Indledning... 3 A. Baggrund... 3 B. Formål, afgræsning

Læs mere

FLERE I JOB OG UDDANNELSE

FLERE I JOB OG UDDANNELSE FLERE I JOB OG UDDANNELSE Hjørring Kommune gør en historisk stor indsats for at bringe flere ledige og sygemeldte ind på arbejdsmarkedet Oktober 2014 Afdeling: Arbejdsmarkedsforvaltningen Initialer:TB

Læs mere

Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie

Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie 1 Indledning. Socialministeriets krav om udarbejdelse af kvalitetsstandard for botilbud egnet til ophold er hjemlet i 139 i lov

Læs mere

SOCIALUDVALG. Sammendrag Budgetoversigt, 1.000 kr. excl. moms: Korrigeret budget 2014* pr. 01.07.14. Oprindeligt budget 2014.

SOCIALUDVALG. Sammendrag Budgetoversigt, 1.000 kr. excl. moms: Korrigeret budget 2014* pr. 01.07.14. Oprindeligt budget 2014. SOCIALUDVALG Sammendrag Budgetoversigt, 1.000 kr. excl. moms: Regnskab 2013 Oprindeligt 2014 Korrigeret 2014* pr. 01.07.14 Budget 2015 Visitations- og Hjælpemiddelsenheden U 34.038 32.256 0 0 I -2.385-2.184

Læs mere