Semantiske vanskeligheder
|
|
- Lone Winther
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Semantiske vanskeligheder Ordforråd kvantitet og kvalitet samt ordmobilisering 1 Ehris interaktive model Ordkendskab Ex diaphragma Når det opfattede visuelle ordbillede bearbejdes i hjernen, genkendes ordbilledet hurtigere og lettere, hvis det kobles med en ordbetydning, der allerede findes i læserens mentale leksikon. Mange børn læser godt og flydende op til 4. kl., men herefter spiller elevernes sproglige færdigheder og ordforråd (viden om ords betydning og udtale) en afgørende rolle for deres mulighed for at opnå flydende læsning af mere avancerede tekster/fagtekster. 2 1
2 Hurtig adgang til ord Oliver skal læse ordet blomster. Oliver stavelsesdeler og lyderer sig frem. Hvilken syntese kan Oliver nå frem til, når han magter det fonematiske princip? Hvis Oliver har lagret en præcis og distinkt fonologisk repræsentation af ordet blomster i sit mentale leksikon og har hurtig adgang til det, kan han hurtigt finde det rigtige ord ved at sammenligne lyden af sin fonologiske syntese med ord, han i forvejen har i sit leksikon. Hvis Oliver er ordblind, vil hans fonologiske syntese være upræcis, og hvis han har ordmobiliseringsvanskeligheder, vil det derfor være endnu sværere at finde frem til facit. 3 Ordforståelse hund Mulige problemfelter: Normal talehastighed. 2 3 ord i sekundet Ordforrådets størrelse voksne/børn Folk mumler, og de andre larmer! + -Barnet kan have lydskelnevanskeligheder -Barnet kan have uklare lydlige repræsentationer i dets indre ordforråd -Barnet har ikke ordet i sit indre ordforråd 4 2
3 Fra tanke til ord Hvilke forbindelser i det indre leksikon? bil kat hund hus /bil/ /kad/ /hun/ /hus/ Støt eleverne i at danne kategorier og overbegreber Artikulation 5 Semantiske vanskeligheder I både sprogforståelse og sprogproduktion Kan ytre sig som: - Langsom ordmobilisering - Barnet bruger et andet ord (gaffel for ske) - Barnet bruger et ord, der ligner lydmæssigt (sne for ske) - Barnet bruger et upræcist ord fx ting Er ordet i barnets ordforråd? Har barnet adgang til ordet? Der kan være forskel på, hvilke ord barnet nemmest kan forstå/anvende. Udsagnsord er sværere end navneord. 6 3
4 Ordforråd Hvornår er et ord optaget i barnets ordforråd? Mit bud Når barnet forstårog anvenderet ord fra voksensproget på (omtrent) samme måde som de voksne, og når barnet kan udtale ordet korrekt Ordforrådet afspejler Barnets viden om verden, engagement, interesser, hvad de voksne taler med barnet om, barnets erfaringer m.m. Situationen fælles opmærksomhed delt kontekst følelsesmæssige aspekter 7 Eksempel: blæksprutte Hvad ved barnet om en blæksprutte: Et dyr (kategori) Som bor i havet (hjemsted) Har otte arme (opfattede egenskaber) Og et stort klokkeformet hoved (opfattede egenskaber) Alt dette aktiveres, når barnet ser billedet af blæksprutten og skal sige, hvad det er. Jo flere informationer barnet har om en blæksprutte, desto bedre mulighed for at benævne billedet præcist og hurtigt. 8 4
5 Pædagogisk arbejde med ordudvikling Få flere huskeknager - tal om betydningsaspekter: Tid hvornår, hvor ofte, hvor lang tid Sted hvor og sammen med hvem Værdi er det dejligt, skidt, let, svært Egenskab hvordan ser det ud (form, størrelse), bevægelse, lyd, materiale, smag, lugt Funktion hvad bruges det til, hvem kan bruge det og hvor Kausalitet hvad medfører det Kategori hvilken slags er det Sammenligning kender I andre X, der... Denotation, konnotation, kollokation hund, vovse, putte, sætte, bage Grammatisk funktion ordklasse, lav et sammensat ord med ordet og byt om (fingerring/ringfinger), lav om til en anden ordklasse (spejl, spejle sig) 9 Eksempler på hvordan kan man arbejde med ordforrådsudvikling Lav en aftale med hinanden om, at børnene skal lære 4-5 nye ord hver dag og giv dem mulighed for at høre og anvende dem i mange forskellige sammenhænge gennem skoleåret! Bamses 100 gåder De små quizzer Læseevaluering på begyndertrinnet s Kategorier, fx Jeg kigger i min kasse med frugt dér er en pære. Hvad er der i din kasse med frugt? også forskellige kasser. Odd man out vha. billeder/konkreter og sæt ord på både de præcise benævnelser og kategorierne Tale om billeder husk også at sætte ord på handlinger Billedserier Mime til udsagnsord Kognitivt udvidende samtaler Dialogisk oplæsning 10 5
6 Flere eksempler på hvordan kan man arbejde med ordforrådsudvikling? Spil billedlotteri, hvor det er forbudt at sige ordet sig forskellige indgange til ordet, fx det er et dyr, det er lille og har vinger og følehorn, man kan se det om sommeren i haven, det kan flyve osv. Gætteleg: Benævnelse ud fra beskrivelse af navneord stil hv-sprøgsmål, som indeholder en funktionel ledetråd og 1-3 andre ledetråde (sted, størrelse, farve osv.): Hvad er det, man bruger, når man flyver og skal springe ud af flyveren (faldskærm) I hvilket rum i et hus går man i bad, på toilettet eller børster tænder (badeværelse) Sætningsfuldendelse i nutid og målord er navneord, indeholder 2-5 ledetråde til målordet: Du kan drikke te og kaffe af et stort (krus) Når du går i bad, skal du bagefter tørre dig i et (håndklæde) 11 Gæt hvad jeg tænker på gæt på overbegreber, kategorier osv. Også til faglig læsning, fx i forbindelse med landbrug: afgrøder, kornsorter, osv. 12 6
7 Ord fra fx dialogisk oplæsning: Vandtårn, kasserolle, læbestift, fløde, m.fl. Hvordan: I mindre grupper. Læreren siger det første ord i en bunke af ordkort (eller hvis der kan laves billeder af ordene, kan en elev sige det højt) Hver elev trækker et opgavekort med et kendt symbol på. Efter tur skal hver elev gøre det, som kortet foreskriver. Ordleg Opgavetyper: Hvordan ser det ud? Hvor kan man se det? Sige i sætning (sammensat ord) Hvad bruger man det til? 13 Ord fra fx dialogisk oplæsning: Eksplodere, forklare m.fl. Ordleg Opgavetyper: Hvem/hvad kan gøre det? Hvordan: I mindre grupper. Læreren siger det første ord i en bunke af ordkort (eller hvis der kan laves billeder af ordene, kan en elev sige det højt) Hver elev trækker et opgavekort med en kendt symbol på. Efter tur skal hver elev gøre det, som kortet foreskriver. Hvornår (+ hvor) kan man gøre det? Sige i sætning Hvorfor gør man det? 14 7
8 Når eleven ikke kan komme på ordet selv - Eksempel: Eleven kan ikke komme på ordet elefant. Prompting Den voksne siger: Tænker du på en ele... Eller Er det det store grå dyr med den lange snabel Multiple choise Den voksne giver eleven 3 4 svarmuligheder: Er det et næsehorn, en flodhest, en elefant eller en giraf, som du tænker på? ---vigtigt at beholde kategorien, så eleven ikke føler sig dum ( er det en elefant eller en vandkande? ) 15 Hvorfor arbejde med præcis og distinkt udtale? Præcis lagring af ord gør det nemmere at mobilisere dem. Øget udtaledistinkthed har positiv effekt på udviklingen af fonologisk opmærksomhed. Det tyder på, at børns distinkthedsniveau er af afgørende betydning for udviklingen af fonologisk opmærksomhed! Hvordan kan man arbejde med elevernes udtaledistinkthed Remser Stavelseslege (lotto, hoppe, klappe, terning) Robotleg 3 aktiviteter med samme ord: A. Segmentering/syntese (stavelser) B. Distinkthedsniveauer (finde, rette, rangordne udtalefejl/distinkthedsniveauer) C. Udtaletræning (maksimalt distinkt) 16 8
Læseudvikling veje og afveje. Læsevanskeligheder - hvad er dysleksi, og hvor mange har dysleksi? 09-03-2009 Marianne Aaen Thorsen 1. Hvad er læsning?
Disposition Læsning - læsning og læseudvikling Læseudvikling veje og afveje Læsevanskeligheder - hvad er dysleksi, og hvor mange har dysleksi? Læseforudsætninger Ordmobilisering Tidlige tegn på dysleksi
Læs mereLæsning og den normale læseudvikling. kritiske forudsætninger for læsning - herunder eksempler på aktiviteter
Oplæg om læsning og læseundervisning i indskolingen, på mellemtrinnet og i specialundervisningen Kregme Skole 5. august, 27. oktober, 19. januar og 23. februar Ved Marianne Aaen Thorsen, talepædagog og
Læs mereForældreinformation. Læsefolder for indskolingen. Læsning er grundlaget for lærdom
Forældreinformation Læsefolder for indskolingen Læsning er grundlaget for lærdom Giv mit barn læsehunger, det beder jeg om med brændende hjerte. (Astrid Lindgren) Det er i skolen, barnet skal have sin
Læs mereTidlige sproglige tegn. Forebyggende indsats. Disposition
Tidlige sproglige tegn Forebyggende indsats Disposition Tidlige sproglige tegn i småbørnsalderen - i den talesproglige udvikling - metoder til at vurdere sprogudviklingen - forebyggende indsats Tegn i
Læs mereTidlige sproglige tegn. Forebyggende indsats
Tidlige sproglige tegn Forebyggende indsats Disposition Tidlige sproglige tegn i småbørnsalderen - i den talesproglige udvikling - metoder til at vurdere sprogudviklingen - forebyggende indsats Tegn i
Læs mereBarnets sprog 3-6 år. Barnet lærer ved at høre, forstå og bruge sproget.
Barnets sprog 3-6 år Barnet lærer ved at høre, forstå og bruge sproget. 1 Milepæle, leg og aktiviteter Barnet fra tre til seks år er godt i gang med at tilegne sig ord og begreber og forstå sin omverden.
Læs mereTalesprog skriftsprog taleprocessering
Talesprog skriftsprog taleprocessering Disposition Introduktion til min undersøgelse, 2003 Undersøgelsen og resultater fokus på udvalgte dele Praksis eksempler Talepædagogen og læsepædagogen som vigtige
Læs mereLæseevaluering på begyndertrinnet - hvordan kan man opdage elever i risiko for at udvikle læsevanskeligheder
14-01-2011 Forskellige former for læsevanskeligheder OS- og SL-prøverne - kort gennemgang - hvad kan de bruges til - efterfølgende undervisning, læsbarhedsark Læseevaluering på begyndertrinnet - hvordan
Læs mereTidlig indsats i forhold til læsevanskeligheder/ ordblindhed
Tidlig indsats i forhold til læsevanskeligheder/ ordblindhed Hvad er ordblindhed/dysleksi? Hvis man er ordblind, har man svært ved at sætte bogstavlyde sammen til ord. Ordblinde har især svært ved at læse
Læs mere05-02-2012. Introduktion. Introduktion. Introduktion. Læs sammen med børn Dialogisk læsning skaber mere sproglig interaktion ved
Introduktion Fra oplæsning til dialogisk læsning Oplæsning: Opæs tidlige geundersøgelser desøgese har vist, s,at traditionel opæs oplæsning ger godt fordi der er samvær med voksne det skaber fælles opmærksomhed
Læs mereLæsning og skrivning i 1. og 2. klasse
Læsning og skrivning i 1. og 2. klasse BØRN & UNGE Kære forælder Børn begynder i skolen og glæder sig til at lære at læse. Dit barn glæder sig sikkert også til at lære at læse og få dejlige oplevelser
Læs mereDialogisk oplæsning - og højtlæsningens betydning for børns sprogtilegnelse
Dialogisk oplæsning - og højtlæsningens betydning for børns sprogtilegnelse Hvorfor læse med børn? Den gode oplevelse æstetisk/litterær Hyggeligt og rart. Nærhed og fællesskab Litteratur og kultur Viden
Læs mereqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx cvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx cvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx
qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx Vejledende læsehandleplan for temaet omkring Børnehaveklassen Slagelse Kommune, Center for Skole, maj 2010 1. udgave cvbnmrtyuiopasdfghjklæøzx [Skriv
Læs mereKender mange ord Ved meget om det enkelte ord Kan bruge dem i kommunikation. Inspirationsmateriale fra PPR Haderslev
1. Kende mange ord (et spørgsmål om kvantitet) 2. Ved meget om det enkelte ord (et spørgsmål om kvalitet) 3. Kan bruge dem i kommunikation (et spørgsmål om kontrol) 1. Kende mange ord (et spørgsmål om
Læs mereInspirationsmateriale til arbejde med sproglig udvikling
Inspirationsmateriale til arbejde med sproglig udvikling Strategier for dagplejeren/ de voksne: Alt hvad vi siger og gør er med til at stimulere barnet i dets udvikling. Med brug af nogle simple strategier,
Læs mereHvornår. Hvad Elevens historie Hvad ønskes indsigt i? Ordafkodning strategier og testforslag. Retstavning strategier og testforslag
Diagnosticering af dysleksi - disposition Hvornår Hvad Elevens historie Hvad ønskes indsigt i? Ordafkodning strategier og testforslag Retstavning strategier og testforslag Svigt i det fonologiske system
Læs mereBørnehavebarnets. Sprog. Ishøj Kommune. PPR Center Talepædagoerne
Børnehavebarnets Sprog Ishøj Kommune PPR Center Talepædagoerne 1 Forskning har vist, at allerede i de sidste måneder af svangerskabet kan barnet skelne mellem kendte og ukendte stemmer og reagere på forskellige
Læs mereLæsning og skrivning i 1. og 2. klasse
Læsning og skrivning i 1. og 2. klasse Center for Skoler og Dagtilbud Kære forælder Børn begynder i skolen og glæder sig til at lære at læse. Dit barn glæder sig sikkert også til at lære at læse og få
Læs mereBarnets sproglige udvikling fra 3-6 år
Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år Indholdsfortegnelse Forord Forord 3 1. Samspil 4 2. Kommunikation 6 3. Opmærksomhed 8 4. Sprogforståelse 10 5. Sproglig bevidsthed 12 6. Udtale 14 7. Ordudvikling
Læs mereRegistreringsskema 3-årige børn
Registreringsskema -årige børn PILOT > REGISTRERINGSSKEMA > Error! Reference source not found. 1 Skelnen af sproglyde Dato: INDEN DU GÅR I GANG Beskrivelse af testen Denne del siger noget om barnets evne
Læs mereLæsning og skrivning i 1. og 2. klasse
Læsning og skrivning i 1. og 2. klasse Center for Skoler og Dagtilbud Kære forælder Børn begynder i skolen og glæder sig til at lære at læse. Dit barn glæder sig sikkert også til at lære at læse og få
Læs mereOrdforrådstilegnelse i fremmedsprog. CFU Hjørring
Ordforrådstilegnelse i fremmedsprog CFU Hjørring Indhold og intention Fokus på ordforrådstilegnelsens vigtighed Hvorfor? Hvordan? Kort gennemgang af hvorfor Ideer til praksis. Hvorfor? Kommer det ikke
Læs mereNetværksmødet. Områdesamarbejdet Alice Stensbo 2010. Århus Kommune Socialcenter Centrum Socialforvaltningen
Netværksmødet Områdesamarbejdet Alice Stensbo 2010 Betingelser for at forandring lykkedes Forstyrrelse Forstyrrelsen skal være tilpas Tid til eftertanke Anerkendelse / værdsættelse Problem- og Mangeltænkning
Læs mereHvordan støtter skolebiblioteket barnets læseudvikling?
Hvordan støtter skolebiblioteket barnets læseudvikling? Program for eftermiddagen Den rigtige bog til det rigtige barn - En kort teoretisk gennemgang af børns læseudvikling med eksempler på materialer,
Læs mereLæsning og skrivning i 3. og 4. klasse
Læsning og skrivning i 3. og 4. klasse BØRN & UNGE FAKTA Læse- og skriveudvikling De fleste børn kan i starten af 3. kl. bruge bogstavernes lyd, når de læser, og de kan forstå, hvad de læser. De fleste
Læs mereDet er desuden et mål for os, at barnet bliver præsenteret for forskellige genrer indenfor litteraturen. (se bilag).
Sproglig udvikling Sammenhæng: Dit barns sproglige udvikling- et fælles ansvar. Der er ingen tvivl om at sproget er en vigtig del af vores hverdag. Vi bruger sproget til at tænke med, og til at kommunikere
Læs mereSproglig udvikling et fælles ansvar
Sproglig udvikling et fælles ansvar Information til forældre med børn mellem 0 og 6 år Daginstitution Bankager Horsens Kommune Introduktion Kære forældre Den folder I nu sidder med er ment som en inspiration
Læs mereSproglige aktiviteter i daginstitutioner
Sproglige aktiviteter i daginstitutioner Kender mange ord Ved meget om det enkelte ord Kan bruge dem i kommunikation Forslag til sprogstimulering i daginstitutioner Det at udvikle et sprog er noget af
Læs mereSnik og Snak Hulahop rundkreds
Snik og Snak Eleverne går sammen i par. Hvert par bliver derefter enige om hvem der er Snik, og hvem der er Snak. Det er nu lærerens opgave at give forskellige kommandoer, der bestemmer hvad Snik og Snakskal
Læs mereTalesprog skriftsprog taleprocessering
Talesprog skriftsprog taleprocessering Disposition Introduktion til min undersøgelse, 2003 Undersøgelsen og resultater fokus på udvalgte dele Praksis eksempler Talepædagogen og læsepædagogen som vigtige
Læs mereThomas Mose. Mikael Højbjerg. Ordblindelærer Læsevejleder Cand.pæd. i didaktik mshp. dansk
En landsdækkende socialøkonomisk kursusvirksomhed med speciale i ordblindhed, ordblindeundervisning og inklusion. Mikael Højbjerg Ordblindelærer Læsevejleder Cand.pæd. i didaktik mshp. dansk Thomas Mose
Læs mereKursusmappe. HippHopp. Uge 3. Emne: Min krop HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 3 Emne: Min krop side 1
Kursusmappe Uge 3 Emne: Min krop Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 3 Emne: Min krop side 1 HIPPY HippHopp Uge3_minkrop.indd 1 06/07/10 11.21 Uge 3 l Min krop Det er begyndt at regne, og Hipp og
Læs mereJunior. A-klassen 2009/10. Undervisningsplan for uge: 14-16 Emne: Dansk med udgangspunkt i HC Andersens Store Claus og Lille Claus
Undervisningsplan for uge: 14-16 Emne: Dansk med udgangspunkt i HC Andersens Store Claus og Lille Claus Fælles mål: Store Claus og Lille Claus: Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne tilegner sig
Læs mereOversigt over håndvask
Oversigt over håndvask Timon og Pumba lærte, at for at komme af med bakterier skal man vaske hænder med sæbe og lunkent vand i 20 sekunder. Vask hænderne i det, du tror, er 20 sekunder. Få nogen til at
Læs mereLÆRINGSMÅL MATERIALER OPDELING AF ELEVER
A6 I SKOLE LÆRINGSMÅL MATERIALER OPDELING AF ELEVER Kendskab til, identifikation og brug af 40 substantiver og 40 verber relateret til skolen. Øget ordforråd og træning af udtale. Sætningsdannelse og dialog.
Læs mereDialogisk læsning - Lotte Salling. Mit stamtræ
Dialogisk læsning - Lotte Salling Mit stamtræ OPLÆSNING MED DIALOG OG AKTIV DELTAGELSE. Samtaleideer og sprogaktiviteter til bogen Mit Stamtræ af Lotte Salling. For børn i indskolingsalderen. Sprogaktiviteterne
Læs mereHvad skal der til, før man kan tænke, at en elev er ordblind?
Diagnosticering af dysleksi - disposition for den 2. marts 2009 Hvornår kan man afgøre, hvorvidt der er tale om dyslektiske vanskeligheder? Hvad er vigtigt at undersøge - ud over læse-skrivefærdigheder?
Læs mereSproghandleplan for Daginstitution Bankager
Sproghandleplan for Daginstitution Bankager 2012-2014 Mål og indsatsområder Tiltag Tegn Dokumentation Evaluering Læringsmål : Sprogindsatser: Børn fra 3-6 år 3-årige At udvikle sprog og skriftsprog gennem
Læs mereHVOR TIT? LÆRINGSMÅL MATERIALER OPDELING AF DELTAGERE
G5 HVOR TIT? LÆRINGSMÅL MATERIALER OPDELING AF DELTAGERE At få trænet brugen af vores gængse tidsadverbier som udtryk for, hvor tit noget sker. Udtale og ordforråd. Dialog, spørgsmål, svar. - Ordkort med
Læs mereLæsning og skrivning i 3. og 4. klasse
Læsning og skrivning i 3. og 4. klasse Center for Skoler og Dagtilbud FAKTA Læse- og skriveudvikling De fleste børn kan i starten af 3. kl. læse og forstå lette aldersvarende tekster, dvs. tekster, hvor
Læs mereBrobygning mellem dagtilbud og skole
Brobygning mellem dagtilbud og skole Lærer 2002 Linjefag i dansk og PD i læsning/skrivning Danskvejleder Tovholder i resursecenteret Kom kanongodt i gang - Og få kisteglade børn Formålet med materialet
Læs mereVores barn udvikler sprog
Vores barn udvikler sprog Hvordan kan vi hjælpe? Det tidlige sprog 0-3 år Det tidlige sprog 0-1 år Viden Børn kommunikerer lige fra de bliver født og længe før, de kan tale. Den sproglige udvikling sker
Læs mereGØR VERDEN STOR MED TILLÆGSORD
T2 GØR VERDEN STOR MED TILLÆGSORD FORMÅL MATERIALER OPDELING AF ELEVER Parvis - Ordkort til hhv. 2. og 3. kl. - 4 skilte med kategorier - Arbejdsark (kopi/www) At træne elevernes evne til at forstå og
Læs mereKursusmappe. HippHopp. Uge 23. Emne: Min krop HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 23 Emne: Min krop side 1
Uge 23 Emne: Min krop Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 23 Emne: Min krop side 1 HIPPY HippHopp Uge23_minkrop.indd 1 06/07/10 11.41 Uge 23 l Min krop Hipp har det bedre og nyser ikke
Læs mereSprogets byggeklodser og hjernens aktivitet ved sproglige processer Regionshospitalet Hammel Neurocenter
Sprogets byggeklodser og hjernens aktivitet ved sproglige processer Lisbeth Frølund, cand. mag. i audiologopædi Formål med sprog Udtrykke behov Give/modtage information Udveksle holdninger, følelser m.m.
Læs mereDen enkelte skole skal ud fra rammen udarbejde en plan for indsatsen på skolen. Planen skal være tilgængelig på skolens hjemmeside.
Dato 7. marts 2019 Notat Ramme for ordblindindsats i Esbjerg Kommune Esbjergs Kommunes Ramme for ordblindeindsats beskriver de minimumstiltag, den enkelte skole skal gøre i forhold til at afdække og understøtte
Læs mereIT og Ordblindhed, projektets formål
Ordblindes It støtte brug af til it støtte ordblinde elever En langtidsundersøgelse med ordblinde elever på mellemtrinnet En langtidsundersøgelse med ordblinde elever på mellemtrinnet Dorthe Klint Petersen
Læs mereTAK FOR KAFFE! Kom indenfor. Kaffe og kage. Sød musik. Det klør. Fede bukser. Farvel og tak. Lektion 1. Lektion 2. Lektion 3. Lektion 4.
Til uddannelse 2 og 3 Lektion 1 Kom indenfor TAK FOR KAFFE! Lektion 2 Kaffe og kage Lektion 3 Sød musik Lektion 4 Det klør Lektion 5 Fede bukser Lektion 6 Farvel og tak Dorte Nielsen Limedesign Kom indenfor
Læs mereHjælp dit barn med at lære
Lidt om dit barns sprog når det er 6 måneder Dit barn viser hvad det føler og gerne vil ved at bruge lyde, ansigtsudtryk og bevægelser. Nogle børn begynder at sige lyde, der ligner ord, som da og ma Dit
Læs mereFIND ISEN VEJLEDNING. af Katja Hjorth og Laura Rønne Basse
FIND ISEN VEJLEDNING af Katja Hjorth og Laura Rønne Basse Indhold Et stort display med plasticlommer Fire små spilleplader 18 is (4 blå, 4 røde, 4 grønne, 4 gule og 2 hvide) 10 sæt ordkort (med 18 kort
Læs mereIngen kan gøre alt hver dag, men alle kan gøre noget hver dag. Sproget er nøglen til livets muligheder.
Ingen kan gøre alt hver dag, men alle kan gøre noget hver dag. Sproget er nøglen til livets muligheder. Barnets sprog. Sproget er grundlaget for et godt socialt liv og en forudsætning for at tilegne sig
Læs mereHvordan I som forældre kan bruge Sprogpakken s indhold derhjemme?
I Kaskelotten arbejder vi med sprogudvikling ud fra metoder fra sprogpakken. Denne folder viser: Hvordan I som forældre kan bruge Sprogpakken s indhold derhjemme? Samtaler i hverdagen Dialogisk læsning
Læs mereSMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014
SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014 Sammenhæng Sprog er grundlæggende for at kunne udtrykke sig og kommunikere med andre. Igennem talesprog, skriftsprog,
Læs mereSTYRK DIT BARNS SPROG
STYRK DIT BARNS SPROG De 4 sproglige kompetencer: Produktivt talesprog: Ordforråd, grammatiske færdigheder, barnets evne til at fortælle historier af en række ord, begreber og komplekse sætninger. Receptivt
Læs mereSTØT BARNETS SPROGUDVIKLING IDEHÆFTE TIL FORÆLDRE, PÆDAGOGER & DAGPLEJEN
STØT BARNETS SPROGUDVIKLING IDEHÆFTE TIL FORÆLDRE, PÆDAGOGER & DAGPLEJEN Tale-hørekonsulenterne PPR Brønderslev Tal med dit barn Børn lærer sprog, når de er sammen med vigtige personer i deres liv, især
Læs mereSÅDAN FOREGÅR EN LÆSESESSION
SÅDAN FOREGÅR EN LÆSESESSION 9. Du udfylder logbogen 1. I finder et sted at sidde 8. I siger farvel og tak for i dag! 7. Hvis I har tid, leger I ordlege 10 MIN 5 MIN 15 MIN 2. I snakker om, hvad der er
Læs mereSPROGET KOMMER VIL DU MED?
SPROGET KOMMER VIL DU MED? FORORD Vi er 2 pædagogiske ledere i Silkeborg Dagpleje, der ønsker et større fokus på det pædagogiske sprogarbejde med børn i dagplejen. Vi har tænkt denne folder som et redskab
Læs mereLæsning i indskolingen Læseudviklingsskema LUS
Du kan hjælpe barnet på vej ved at Skrive og læse: Huskesedler Ønskesedler Invitationer Postkort og mails Madopskrifter Undertekster i TV Skilte og reklamer Feriedagbog Bøger, gerne de samme igen og igen
Læs mereMusik og Spræl. Klapstart. D A D G :Nu skal vi spille musik D A G A hoppe og danse og lave rytmik:
Musik og Spræl Klapstart D A D G :Nu skal vi spille musik D A G A hoppe og danse og lave rytmik: (klap skiftevis på lår og i hænder) G D A D :Goddaw sir vi til fødderne, knæene og mawsen: (klap det omtalte
Læs mereDysleksi og sproglig udvikling. Læsning - hvad er det, og hvordan udvikles læsning? Dysleksi - hvad er det, og hvor mange har dysleksi?
Disposition Dysleksi og sproglig udvikling Læsning - hvad er det, og hvordan udvikles læsning? Dysleksi - hvad er det, og hvor mange har dysleksi? Hvordan læser hjernen? Talesproglig udvikling og læseudvikling
Læs mereRegistreringsskema børnehaveklasse (individuel)
Registreringsskema børnehaveklasse (individuel) PILOT 3 > REGISTRERINGSSKEMA > 1 Rim Dato: INDEN DU GÅR I GANG Beskrivelse af testen Denne test siger noget om barnets lydlige opmærksomhed. Barnet skal
Læs mereDansk som andetsprog (supplerende) Fælles Mål
Dansk som andetsprog (supplerende) Fælles Mål 2019 Indhold 1 Fagets formål 3 2 Fælles Mål 4 Kompetencemål 4 Fælles Mål efter 5 Efter 2. 5 Efter 5. 6 Efter 7. 7 Efter 9. 8 Fælles Mål efter kompetenceområde
Læs mereRegistreringsskema til personale, hvis forældre ikke kan besvare registreringsskema på dansk 3-årige børn
Registreringsskema til personale, hvis forældre ikke kan besvare registreringsskema på dansk 3-årige børn 1 Introduktion Dette skema indeholder spørgsmål, som dagtilbuddet eller skolen skal besvare i forbindelse
Læs mereSafari Europa Ræv Safari Europa Hugorm Safari Europa Pindsvin
Du skal se tre film o o o Safari Europa Ræv Safari Europa Hugorm Safari Europa Pindsvin Du skal lære o o o o o At tale på dansk om ting og dyr i naturen. At lytte godt efter, hvad der bliver sagt i filmene.
Læs mereDe understøttende sprogstrategier i Sprogpakken er:
Samtaler i hverdagen De daglige samtaler er et centralt udgangspunkt for at arbejde med børns sproglige udvikling. Det er vigtigt, at samtalerne altid tager udgangspunkt i det enkelte barns aktuelle kompetencer,
Læs mereLÆRERVEJLEDNINGER. HELT GRUNDLÆGGENDE: Husk at rose for gode forslag, gode spørgsmål og god samtaleadfærd
LÆRERVEJLEDNINGER LÆSEROLLEMETODEN 1. TEKSTSAMTALE HELT GRUNDLÆGGENDE: Husk at rose for gode forslag, gode spørgsmål og god samtaleadfærd 1. Introduktion af første strategi: Forudsige Vis 2-3 fagbøger.
Læs mereREGISTRERINGSSKEMA INDEN SKOLESTART. Registreringsskema inden skolestart
Registreringsskema inden skolestart 1 Rim Dato: INDEN DU GÅR I GANG Beskrivelse af testen Denne test siger noget om barnets lydlige opmærksomhed. Barnet skal pege på det ord, der ikke rimer på de andre.
Læs mereForår. 1. Medbring eller find et tegn på forår. Du kan finde det i haven, skoven, stranden eller hjemme.
Forår 1. Medbring eller find et tegn på forår. Du kan finde det i haven, skoven, stranden eller hjemme. 2 a: Du bliver delt ind i en gruppe, inden I skal i naturen. I naturen skal du bruge en af sanserne.
Læs mereDyrepasserens første brev (Læses op i fællesrum)
Dyrepasserens første brev (Læses op i fællesrum) Kære børn Jeg er dyrepasser i zoologisk have. Jeg elsker mit arbejde og dyrene er mine allerbedste venner. Er der nogen af jer, der har været i zoologisk
Læs mere01-02-2012. Opsamling overordnet. De tre strategier. Sprogpakken. Forældresamarbejde. Forældresamarbejde. Opsamling på tematisk sprogarbejde
Opsamling overordnet Sprogpakken De tre strategier Samtaler i hverdagen Dialogisk læsning Tematisk sprogarbejde Forældresamarbejde (Overvejende) implicit Både implicit og eksplicit (Overvejende) eksplicit
Læs mereVar giraffen opfundet i gamle dage?
Var giraffen opfundet i gamle dage? Af Niels Lund og Charlotte Pardi En bog om hvordan den videbegærlige Emma kører rundt med sin stakkels far, der lader sig rive med af Emma s nådesløse og småfolkelige
Læs mereOrdblinde og fremmedsprogsundervisning
i Aarhus Ordblinde og fremmedsprogsundervisning Kompetencecenter for Læsning 11. januar 2018 Kristine Kirshøj Stokholm krisk@aarhus.dk Program Kl. 8.30 10.00 Præsentation Dysleksi og de oplevede vanskeligheder
Læs mereDyrepasserens første brev (Læses op i fællesrum)
Dyrepasserens første brev (Læses op i fællesrum) Kære børn Jeg er dyrepasser i zoologisk have. Jeg elsker mit arbejde og dyrene er mine allerbedste venner. Er der nogen af jer, der har været i zoologisk
Læs mereIntroduktion til Historiekort
Introduktion til Historiekort Formålet med Historiekort (Story Cards) er, at udvikle børns forståelse af grundlæggende sproglige begreber og at støtte udviklingen af talesproget. Historiekort indeholder
Læs mereKursusmappe. HippHopp. Uge 26. Emne: Eventyr HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 26 Emne: Eventyr side 1
Uge 26 Emne: Eventyr Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 26 Emne: Eventyr side 1 HIPPY HippHopp Uge26_eventyr.indd 1 06/07/10 11.43 Uge 26 l Eventyr Hopp er øm i hele kroppen, da hun
Læs mereBegynderlæsning Outrup Skole Forældreinformation
Begynderlæsning Outrup Skole Forældreinformation Hvad er læsning: Læsning er sprog. At læse, er ikke bare det at kunne læse en tekst flydende uden at lave fejl og uden at køre fast. Det er samtidig et
Læs mereTIPS OM LÆSNING PÅ 1. OG 2. KLASSETRIN PILEGÅRDSSKOLEN
TIPS OM LÆSNING PÅ 1. OG 2. KLASSETRIN PILEGÅRDSSKOLEN TAL MED DIT BARN Et godt talesprog og et solidt kendskab til ords betydning er en vigtig forudsætning for at lære at læse. Når man foretager sig en
Læs mereVær frisk og veludhvilet. Når du skal læse, er det vigtigt at du er frisk og har sovet nok, og at det ikke er blevet for sent på dagen.
LÆSERÅD FOR BØRN Gennemgå de 26 læseråd med dit barn. Efter hvert punkt snakker I om hvordan det kan anvendes i forbindelse med læsning. Lyt til hinanden, og bliv enige før I går videre til næste punkt.
Læs mereLæsning i indskolingen
Læsning i indskolingen Læseudviklingsskema LUS Søvind Skole børn og unge Kære forældre Dit barn får læseundervisning i skolen. Men som forælder er du en hovedperson, når dit barn lærer at læse. Børn lærer
Læs mereDANSK i indskolingen SANKT BIRGITTA SKOLE
DANSK i indskolingen SANKT BIRGITTA SKOLE December 2012 På Sankt Birgitta Skole er læsning et indsatsområde. I indskolingen har vi særligt fokus på den tidlige indsats. Allerede i 0. klasse har vi fokus
Læs mereLAD OS KOORDINERE FORMÅL MATERIALER OPDELING AF ELEVER
K1 LAD O KOORDINERE FORMÅL MATERIALER OPDELING AF ELEVER At træne elevernes kendskab til koordinatsystemet. At aflæse koordinatsæt og forstå akserne samt selv kreere opgaver. * Et koordinatsystem med bogstaver
Læs merefor Dagtilbuddet Skovvangen
Sprogpjece for Dagtilbuddet Skovvangen Sprogpjece for Dagtilbuddet Skovvangen Denne sprogpjece er udarbejdet af Dagtilbuddet Skovvangens sprogudvalg. Udvalget består af pædagoger og sprogvejledere fra
Læs mereSkriftsproglig udvikling på begyndertrinnet og støtte hjemme. Overordnet teori
Skriftsproglig udvikling på begyndertrinnet og støtte hjemme Kortfattet overordnet teori samt en række råd til hjemmet, der bygger på seneste forskning inden for det skriftsproglige område. Det skriftsproglige
Læs mereDe gyldne og de grå 12-12-2011 19:02:00
12-12-2011 19:02:00 De gyldne og de grå De gyldne elever, dem der kan det hele. Får ikke nok faglig udfordring i folkeskolen. Men hvordan kan man give dem det uden at svigte de grå, dem der har det svært
Læs mereNogle sprog- og læsetest med elevresultater
1 Nogle sprog- og læsetest med elevresultater Resultaterne er fra Københavnsundersøgelsen (fra 1993 og frem) med børn af forældre uden langvarige læsevanskeligheder. Alle resultater er fra individuel undersøgelse
Læs mereSpørgsmålene kan tages som en fælles klassedebat eller i mindre grupper.
Intro Dette emne sætter fokus på: god tone blandt børn og voksne giver mindre mobning. forskel på, hvad børn og voksne synes er ok rent sprogligt. Formål Nogen vil måske mene, at sproget i kampagnen er
Læs mereBILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER
BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER PÅ JAGT Igennem de seneste år er det blevet mere og mere åbenlyst, hvor vigtigt det er at arbejde med læseforståelse, når vi snakker om indholdet i vores læseundervisning.
Læs mereSPROGET ER NØGLEN TIL VERDEN. Indholdsfortegnelse 2...Hvorfor er sproget så VIGTIGT?
SPROGET ER Indholdsfortegnelse 2...Hvorfor er sproget så VIGTIGT? 3...Oversigt over sproglige milepæle 4...Børn lære sproget af deres forældre, men vi har alle et fælles ansvar. 5...Hvordan støtter vi
Læs mereMen vi kan så meget mere Dannelsesorienteret danskundervisning med Fælles Mål
Bevægdi neor d or dkl as s er pånyemåder AfS of i ewi e s e Hans e n Mål gr uppe: 1. 3. k l as s e Undervisningsforløb 1.-3. klasse Bevæg dine ord ordklasser på nye måder Undervisningsaktiviteter til arbejdet
Læs mereDialogisk læsning. Dialogisk læsning - Sprogpakken.dk
Dialogisk læsning I modsætning til den traditionelle højtlæsning, hvor den voksne læser og barnet lytter, kræver dialogisk læsning, at den voksne læser på en måde, der skaber mere sproglig inter aktion
Læs mereelever sig bedre i de Nationale test
SÅDAN klarer dine elever sig bedre i de Nationale test Af Lis Pøhler, pædagogisk konsulent, Nationalt Videncenter for Læsning, professionshøjskolerne De nationale test i dansk, læsning tester elevens færdigheder
Læs mereLæreplaner Dagplejen i Fredericia kommune
Barnet skal føle sig værdifuldt Barnet skal have mulighed for læring Barnet skal kunne håndtere modspil Barnet skal blive selvhjulpen Barnet udvikler indlevelsesevne Jeg aflæser og handler på barnets signaler
Læs mereUnderstøttende sprogstrategier
UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Understøttende sprogstrategier Dag- og fritidstilbud UNIVERSITY COLLEGE Understøttende sprogstrategier Strategier som voksne kan bruge til at støtte og udvikle den måde, som
Læs mereVores barn udvikler sprog
Vores barn udvikler sprog Hvordan kan vi hjælpe? Barnets sprog 3-6 år Det tidlige sprog 3-5 år Viden Børn kommunikerer lige fra de bliver født og altså længe før, de kan tale. Den sproglige udvikling sker
Læs mereDansk som andetsprog - Supplerende undervisning
Fagformål for faget dansk som andetsprog Tosprogede elever skal i dansk som andetsprog udvikle sproglige kompetencer med udgangspunkt i deres samlede sproglige forudsætninger, sådan at eleverne kan forstå
Læs merefortællekort Ved inge benn thomsen fortælleplader med fortælleelementer til elever i alle aldre med alle sprog og med mange forskellige behov.
fortællekort Ved inge benn thomsen fortælleplader med fortælleelementer til elever i alle aldre med alle sprog og med mange forskellige behov. MÅLGRUPPE StoryBoards 2 er til elever i alle aldre med alle
Læs mereMuldvarpen, der ville vide, hvem der havde lavet lort på dens hoved
Sproggavens bogfolder til Muldvarpen, der ville vide, hvem der havde lavet lort på dens hoved Velegnet til børn med en sproglig udvikling svarende til 2-3 år Sproggaven i Fredensborg Kommune 2 SPROGGAVEN
Læs mereTrivselsmåling 2015, 4.-9. klasse Varde Kommune
Trivselsmåling 2015, 4.-9. klasse Varde Kommune Spørgsmål Svarmuligheder Varde Kommune 4-9 klasse 1. Er du glad for din skole? 2. Er du glad for din klasse? 3. Hvad synes dine lærere om dine fremskridt
Læs mereLyrik - Poesiforløb over emnet: Kærlighed 7. klasse
Lyrik - Poesiforløb over emnet: Kærlighed 7. klasse Navn: Klasse Side 1 af 10 Verseskrivning Er verse-skrivning ikke svært? Jo, det ært. For når det ikke rimer spor bliver man sor. 1 1. Medbring et kærlighedstegn:
Læs mere