Læseudvikling veje og afveje. Læsevanskeligheder - hvad er dysleksi, og hvor mange har dysleksi? Marianne Aaen Thorsen 1. Hvad er læsning?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Læseudvikling veje og afveje. Læsevanskeligheder - hvad er dysleksi, og hvor mange har dysleksi? 09-03-2009 Marianne Aaen Thorsen 1. Hvad er læsning?"

Transkript

1 Disposition Læsning - læsning og læseudvikling Læseudvikling veje og afveje Læsevanskeligheder - hvad er dysleksi, og hvor mange har dysleksi? Læseforudsætninger Ordmobilisering Tidlige tegn på dysleksi - før skolestart - i indskolingen Hvad kan der gøres? - i førskolealderen - i skolealderen Marianne Aaen Thorsen 1 Hvad er læsning? - at omsætte koden med bogstavtegn til en sproglig kode bestående af lyd. kat /k/ /a/ /d/ Hvilke forudsætninger skal pigen have for 1) at kunne læse og forstå ordet? 2) at stave til det? Grafemer er uden betydning i sig selv. Fonemer er lyde og dermed en del af barnets sproglige system. Dyslektikere har netop problemer med at identificere og håndtere fonemer både i talesprog og i skriftsprog Marianne Aaen Thorsen 2 1

2 1. Symbolsk læsning 4 måder at afkode på 2. Logografisk læsning 3. Alfabetisk læsning /s/ + /o/ + /l/ = sol 4. Ortografisk læsning Bogstavstrenge (ord, bogstavrækkefølger, morfemer) er koblet til lydstrenge, og forbindelserne aktiveres automatisk under læsningen Marianne Aaen Thorsen 3 Uta Friths 6-trinsmodel Trin Læsning Skrivning 1a logografisk 1 symbolsk 1b logografisk 2 logografisk 2 2a logografisk 3 alfabetisk 1 2b alfabetisk 2 alfabetisk 2 Kræver fonologisk opmærksomhed - opdele ord i fonemer, identificere og håndtere disse 3a ortografisk 1 alfabetisk 3 3b ortografisk 2 ortografisk Marianne Aaen Thorsen 4 2

3 semantik, Denotation Konnotation: kulturbestemte forestillinger om ordets betydning Kollokationer: de sammenhænge ordet kan optræde i, fx putte i oven, hvis: dej Form Indhold K Funktion Margareth Laheys cirkelmodel af sproget fonologi, syntaks, morfologi, sprogmelodi fonologisk og morfologisk opmærksomhed pragmatik: brugen af sproget Hvad kan jeg sige til hvem og hvornår? Lille p: Turtagning, fysisk tæthed Store p: Hvad bliver der sagt, fx Fisken er på bordet kød Inge Benn Thomsen: færdig ret Sprogvidenskab og praktisk Marianne Aaen Thorsen undervisning, Læsning = afkodning x forståelse Indhold Form K Funktion Marianne Aaen Thorsen 6 3

4 Model for læseudvikling Spear-Swerling og Sternberg, 1994 Jørgen Frost: Principper for god læseundervisning Psykologens og talepædagogens rolle Finde de ressourcer og eventuelle vanskeligheder hos eleven, der vil være med- eller modvindsfaktorer i læse- og staveindlæringen Baggrundsfaktorer Familiære dispositioner, opvækstforhold, svangerskab og fødsel Udviklingsforløb Elevens og forældrenes oplevelse af vanskelighederne hvilken betydning har de Følelsesmæssige vanskeligheder, selvtillid, selvværd Kognitive faktorer Arbejdshukommelsen Opmærksomhedsvanskeligheder Visuel perception / skelneevne Sprogfærdigheder Sprogforståelse Sprogproduktion Marianne Aaen Thorsen 8 4

5 Hvad skal der til, før man kan tænke, at en elev er ordblind? Store og opmærksomhedskrævende vanskeligheder med læsning dvs. med læseforståelsen. Vanskelighederne skal kunne forklares ved vanskeligheder med afkodning af de enkelte ord dvs. med det fonematiske princip. Vanskelighederne må ikke kunne forklares af store problemer med fx syn, hørelse eller sprog. Eleven må ikke have en anden diagnose, som let forklarer læsevanskelighederne Marianne Aaen Thorsen 9 Dysleksi en international definition IDA, Marianne Aaen Thorsen 10 5

6 Ordblinde har vanskeligheder med opfattelsen, hukommelsen og bearbejdningen af ords lyd både i korttidshukommelsen og i ordforrådet Børn der udvikler dysleksi har svært ved: At blive opmærksom på ords enkeltlyde og identificere lyd At lære bogstavers navne og lyd forveksler nemt bogstaver der lyder næsten ens, fx b og d At lære sig lyden af nye ord eller af orddele uklare fonologiske repræsentationer, svært ved at huske hyppige stavelser og bogstavfølger At fastholde ords lyd i korttidshukommelsen svært ved at huske og gentage rækker af ord (især nonord på mere end 2 stavelser) Marianne Aaen Thorsen 11 Primære symptomer og årsagsfaktorer ved dysleksi Fonologisk opmærksomhed Höien og Lundberg: Marianne Aaen Thorsen 12 Dysleksi fra teori til praksis 6

7 Hvad er dysleksi? Marianne Thorsen 13 Hvornår? - dysleksi kan først diagnosticeres, når eleven er i gang med sin læseudvikling i bhv.kl.: læsevanskeligheder i 2./3. kl. har i 4 ud af 5 tilfælde sammenhæng med følgende i bhv.kl.: - utilstrækkelig bogstavkendskab - ringe opmærksomhed på sproglyd - dårlig udtaledistinkthed af lange ord i 1. og 2. kl: Mistanke om dysleksi, hvis eleven har lav fonembevidsthed og svært ved at forbinde bogstav med lyd og læse nye ord på 2 3 bogstaver i 3. kl.: Her bør den fonematiske strategi være lært. Mistanke om dysleksi, hvis eleven har problemer med afkodning og derfor ikke selvstændigt kan læse lette tekster i begyndelsen af 3. kl Marianne Thorsen 14 7

8 Læsevanskeligheder God afkodning Ringe afkodning God forståelse Ordblinde Ringe forståelse Læsesvage Læse- Retarderede Marianne Aaen Thorsen 15 Ordblindhed med sammensatte sproglige vanskeligheder Læsevanskeligheder De største vanskeligheder - også med bogstaver og sprogforståelse Større vanskeligheder - også med med umiddelbar ordgenkendelse Ordblindhed Vanskeligheder med skriftens lydprincip: usikker og langsom læsning Sproglige vanskeligheder Også begrænset ordforråd og sproglig hukommelse - sammensatte sproglige vanskeligheder Også langsom benævnelse dobbelte vanskeligheder Vanskeligheder med sproglyde 8

9 Læsevanskelighedernes betydning Kun 1 ud af 8 dårlige læsere i 1. kl. opnår i 4. kl. samme læseniveau som klassekammeraterne. Matthæus-effekten: i kl. læser de dygtigste 10 % af eleverne 100 gange så meget som de dårligste 10 %. Kraftig forskel i læseerfaringer og sproglig udvikling. Barnet opdager sine læsevanskeligheder ved at spejle sig i klassekammeraterne. Selvforsvar og indstilling til opgaver smitter af på andre opgaver end læsning allerede i 1. kl Marianne Aaen Thorsen 17 Du kan være med til at gøre en forskel! Marianne Aaen Thorsen 18 9

10 Førskole-forudsætninger for at lære at læse - sammenhæng med læsefærdigheder i 3. kl. Sammenfatning af mere end 60 forskningsprojekter Sprogproduktion ordforråd og benævnelse Spirende ortografiske færdigheder, fx bogstavkendskab Fonologisk opmærksomhed Elbro/Scarborough, 2003; Elbro, Marianne Aaen Thorsen 19 Spirende ortografiske færdigheder Forventninger ved udgangen af 0. klasse: Forventninger i starten af 0. kl. Undersøgelse fra ved Center for Læseforskning, 816 børn: forskel på tal og bogstaver : bogskavkendskab : bogstav-lydkendskab : Marianne Aaen Thorsen 20 10

11 Meta: Bevidstgørelse Sproglig opmærksomhed Opmærksomhed på talen som form Dvs. Et ringe udviklet talesprog kan betyde, at barnet har svært ved at udvikle sproglig opmærksomhed Epi: Kontrol på sproget Upåfaldende tale Vær opmærksom på børn, der i bhv. har gået til talepædagog Funktionel tale Marianne Aaen Thorsen 21 Normal udvikling fra funktionelt sprog til upåfaldende sprog til opmærksomhed på sprog Fonologisk opmærksomhed -vigtig for at kunne udnytte bogstav-lydforbindelserne i afkodningen - rim, stavelser Morfologisk opmærksomhed -vigtig for at forstå og for hurtig afkodning - sammensatte ord - bøjningsendelser 10 15% af børn har forsinket sproglig udvikling Vigtigt at lege med sproget på alle niveauer Marianne Aaen Thorsen 22 11

12 Udvikling af fonologisk / fonem-opmærksomhed 1. opdager: sætninger består af ord 2. opdager: ord kan rime 3. opdager: ord kan have samme forlyd, slutlyd og indlyd 4. ord kan nedbrydes i stavelser 5. ord kan nedbrydes i onset og rime Skolestart 6. man kan lave et nyt ord ved at tage en lyd væk fra et andet 7. man kan danne ord ved at sammensætte fonemer 8. man kan opdele ord i fonemer Goswami & Bryant Børn med : lav fonemopmærksomhed og lavt bogstavkendskab har 4 5 gange større risiko for at få læse- og stavevanskeligheder En 6-årig ved starten af 0. kl.: - kan sikkert skelne rimord fra ikkerimord -kan identificere ord der starter med samme vokal -er 50% sikker i at identificere ord, der starter med samme konsonant Center for Læseforskning, Sprogproduktion Mængden af ord, som eleven kender betydning og brugen af og også selv bruger Distinkt udtale af kendte, længere ord + lære nye ord Hurtig og præcis benævnelse Evnen til at udbygge sætninger Marianne Aaen Thorsen 24 12

13 Ordforståelse hund Mulige problemfelter: Normal talehastighed. 2 3 ord i sekundet Ordforrådets størrelse voksne/børn Folk mumler, og de andre larmer! + -Barnet kan have lydskelnevanskeligheder -Barnet kan have uklare lydlige repræsentationer i dets indre ordforråd Fra tanke til ord Hvilke forbindelser i det indre leksikon? bil Kat Hund Hus /bil/ /kad/ /hun/ /hus/ Artikulation 13

14 Semantiske vanskeligheder I både sprogforståelse og sprogproduktion Kan ytre sig som: - Langsom ordmobilisering - Barnet bruger et andet ord (gaffel for ske) - Barnet bruger et ord, der ligner lydmæssigt (sne for ske) - Barnet bruger et upræcist ord fx ting Er ordet i barnets ordforråd? Har barnet adgang til ordet? Der kan være forskel på, hvilke ord barnet nemmest kan forstå/anvende. Udsagnsord er sværere end navneord. Ordforråd Hvornår er et ord optaget i barnets ordforråd? Mit bud Når barnet forstår og anvender et ord fra voksensproget på (omtrent) samme måde som de voksne, og når barnet kan udtale ordet korrekt Ordforrådet afspejler Barnets viden om verden, engagement, interesser, hvad de voksne taler med barnet om, barnets erfaringer m.m. Situationen fælles opmærksomhed delt kontekst følelsesmæssige aspekter 14

15 Eksempel: blæksprutte Hvad ved barnet om en blæksprutte: Et dyr (kategori) Som bor i havet (hjemsted) Har otte arme (opfattede egenskaber) Og et stort klokkeformet hoved (opfattede egenskaber) Alt dette aktiveres, når barnet ser billedet af blæksprutten og skal sige, hvad det er. Jo flere informationer barnet har om en blæksprutte, desto bedre mulighed for at benævne billedet præcist og hurtigt. Pædagogisk arbejde med ordudvikling Få flere huskeknager - tal om betydningsaspekter: Tid hvornår, hvor ofte, hvor lang tid Sted hvor og sammen med hvem Værdi er det dejligt, skidt, let, svært Egenskab hvordan ser det ud (form, størrelse), bevægelse, lyd, materiale, smag, lugt Funktion hvad bruges det til, hvem kan bruge det og hvor Kausalitet hvad medfører det Kategori hvilken slags er det Sammenligning kender I andre X, der... Denotation, konnotation, kollokation hund, vovse, putte, sætte, bage Grammatisk funktion ordklasse, lav et sammensat ord med ordet og byt om (fingerring/ringfinger), lav om til en anden ordklasse (spejl, spejle sig) 15

16 Eksempler på hvordan kan man arbejde med ordforrådsudvikling Lav en aftale med hinanden om, at børnene skal lære 4-5 nye ord hver dag og giv dem mulighed for at høre og anvende dem i mange forskellige sammenhænge gennem skoleåret! Bamses 100 gåder De små quizzer Læseevaluering på begyndertrinnet s Kategorier, fx Jeg kigger i min kasse med frugt dér er en pære. Hvad er der i din kasse med frugt? også forskellige kasser. Odd man out vha. billeder/konkreter og sæt ord på både de præcise benævnelser og kategorierne Tale om billeder husk også at sætte ord på handlinger Billedserier Mime til udsagnsord Kognitivt udvidende samtaler Dialogisk oplæsning Flere eksempler på hvordan kan man arbejde med ordforrådsudvikling? Spil billedlotteri, hvor det er forbudt at sige ordet sig forskellige indgange til ordet, fx det er et dyr, det er lille og har vinger og følehorn, man kan se det om sommeren i haven, det kan flyve osv. Gætteleg: Benævnelse ud fra beskrivelse af navneord stil hv-sprøgsmål, som indeholder en funktionel ledetråd og 1-3 andre ledetråde (sted, størrelse, farve osv.): Hvad er det, man bruger, når man flyver og skal springe ud af flyveren (faldskærm) I hvilket rum i et hus går man i bad, på toilettet eller børster tænder (badeværelse) Sætningsfuldendelse i nutid og målord er navneord, indeholder 2-5 ledetråde til målordet: Du kan drikke te og kaffe af et stort (krus) Når du går i bad, skal du bagefter tørre dig i et (håndklæde) 16

17 Ord fra fx dialogisk oplæsning: Vandtårn, kasserolle, læbestift, fløde, m.fl. Ordleg Opgavetyper: Hvordan ser det ud? Hvordan: I mindre grupper. Læreren siger det første ord i en bunke af ordkort (eller hvis der kan laves billeder af ordene, kan en elev sige det højt) Hver elev trækker et opgave-kort med et kendt symbol på. Efter tur skal hver elev gøre det, som kortet foreskriver. Hvor kan man se det? Sige i sætning (sammensat ord) Hvad bruger man det til? Marianne Aaen Thorsen 33 Ord fra fx dialogisk oplæsning: Eksplodere, forklare m.fl. Ordleg Opgavetyper: Hvem/hvad kan gøre det? Hvordan: I mindre grupper. Læreren siger det første ord i en bunke af ordkort (eller hvis der kan laves billeder af ordene, kan en elev sige det højt) Hver elev trækker et opgavekort med en kendt symbol på. Efter tur skal hver elev gøre det, som kortet foreskriver. Hvornår (+ hvor) kan man gøre det? Sige i sætning Hvorfor gør man det? Marianne Aaen Thorsen 34 17

18 Når eleven ikke kan komme på ordet selv - Eksempel: Eleven kan ikke komme på ordet elefant. Prompting Den voksne siger: Tænker du på en ele... Eller Er det det store grå dyr med den lange snabel Multiple choise Den voksne giver eleven 3 4 svarmuligheder: Er det et næsehorn, en flodhest, en elefant eller en giraf, som du tænker på? ---vigtigt at beholde kategorien, så eleven ikke føler sig dum ( er det en elefant eller en vandkande? ) Indeholder Lagring af ords udtale lige præcis tilstrækkelig information om lydstruktureni ordet til at gøre det distinktfra de andre ord i barnets leksikon ( raf ). Jo mere distinkt, desto hurtigere og sikkert kan barnet sige ordet. Ordmobiliseringsvanskeligheder kan hænge sammen med upræcis lagring. Når ordforrådet vokser må barnets forfine og præcisere lyden af ordene i leksikon - distinkthed ( raf giraf eller rafle ) skal barnet også udvikle en mere præcise artikulation af ordene, så de udtales i overensstemmelse med den stadigt mere distinkte lydlige lagring af ordene i barnets hjerne NB! Mumlen! 18

19 Vanskeligheder på inputsiden i taleprocesseringen LEKSIKALE REPRÆSENTATIONER Problemer med bl.a.: - fonologisk opmærksomhed - bl.a. fonologiske lege, identificere lyde, skelne lyde, opdele ord i enkeltlyde - ordmobilisering - indistinkte fonologiske repræsentationer - udtaledistinkthed Marianne Aaen Thorsen 37 Distinkt udtale - pige i 1. klasse Definition af distinkthedsformen Den store danske udtaleordbog: Distinkthedsformen er den tydeligste udtale af ordet. Jeg ska i fridkub efter gymastik. Så ska jeg ha en absil. Hvordan vurderes udtaledistinkthed -alle stavelser udtales, krogdil -ingen ændringer i ordets lyde eller rækkefølgen af lyd, fiks (= fisk), sgrømper (strømper) -vokal i tryksvag stavelse ændres eller udelades ikke parøply, lokmotiv Marianne Aaen Thorsen 38 19

20 Hvorfor arbejde med præcis og distinkt udtale? Præcis lagring af ord gør det nemmere at mobilisere dem. Øget udtaledistinkthed har positiv effekt på udviklingen af fonologisk opmærksomhed. Det tyder på, at børns distinkthedsniveau er af afgørende betydning for udviklingen af fonologisk opmærksomhed! Hvordan kan man arbejde med elevernes udtaledistinkthed Remser Stavelseslege (lotto, hoppe, klappe, terning) Robotleg 3 aktiviteter med samme ord: A. Segmentering/syntese (stavelser) B. Distinkthedsniveauer (finde, rette, rangordne udtalefejl/distinkthedsniveauer) C. Udtaletræning (maksimalt distinkt) Marianne Aaen Thorsen 39 Talesproglig udvikling Sen sprogstart - sammen med genetisk disposition for dysleksi - giver stor risiko for at udvikle læsevanskeligheder (Lyytinen, 2006) LEKSIKALE REPRÆSENTATIONER 0-6 mdr: Reduceret evne til at registrere ændring i vokallængde og stavelser ba/da/ga (Lyvtinen, 2004) Marianne Aaen Thorsen 40 20

21 Scarborough-undersøgelsen, 1990 Tidlige sproglige kendetegn ved de børn, der udviklede læsevanskeligheder: 2½ årsalderen: kortere og mere enkelt opbyggede sætninger, flere udtalefejl 3 årsalderen: aktivt og passivt ordforråd ringere (kvalitet - kvantitet) 5 årsalderen: ringere til at benævne genstande, ringere fonemopmærksomhed (incl. rim), og bogstav-lydkendskab Marianne Aaen Thorsen 41 Ordblinde forældre? Risikotegn i talesproget Præleksikal fase Helordsfase Systematisk forenklingsfase Ordindsamlingsfase Fonologisk opmærksomhedsfase Skelne lyd (vokallængde ba/da/ga) Færre sproglyde i pludren Forsinket talesprogsudvikling Langsommere ordforrådsudvikling 2½ år: kortere og mindre enkelt opbyggede sætninger enkeltord i lang tid 3 år: mindre passivt og aktivt ordforråd korrelerer med læsefærdigheder ved 16 år Forenklingsprocesser varer ved Mindre modtagelig for børnerim Morfemer Funktionsord Artikulation af lange ord og konsonantklynger Mindre opmærksom på sproglyd Mindre distinkt udtale af lange ord - reduktion af konsonantklynger - forkorter ordet Ringe bogstavkendskab og ordmobiliseringsvanskeligheder korrelerer med læsevanskeligheder 42 21

22 Spredte notater fra Nordisk Konference i Øksnehallen 30. august 1. september 2006 Fra sprog til læsning børn i risiko for dysleksi Ordforråd i 3 års alderen korrelerer med læsefærdighed i 16 års alderen (Jørgen Frost) Ringe bogstavkendskab i 5 års alderen sammen med ordmobiliseringsvanskeligheder korrelerer 100% med læsevanskeligheder (Lyytinen) I 5 års alderen er der sammenhæng mellem kognitive og sproglige kompetencer og tidlig skriveevne: fonologisk opmærksomhed, ordforråd, verbal hukommelse, ordmobiliseringshastighed. Efter skolestart er den skriftsproglige kompetence og viden om grammatik og morfologi de stærkeste prædikatorer for videre læse- og skriveudvikling. (Stefan Samuelson) Marianne Aaen Thorsen 43 Kerstin Nauclér og Eva Magnusson Nordisk Konference i Øksnehallen Kerstin Nauclér og Eva Magnusson fulgte 39 sprogforstyrrede børn i 12 år fra skolestart til udgangen af gymnasiet e.l. Tilsvarende kontrolgruppe. Børnehaveklassen fonologi morfologi syntaks ordforråd sproglig opmærksomhed Fra 1. kl. til udgangen af ungdomsuddannelse: afkodning læseforståelse stavning Marianne Aaen Thorsen 44 22

23 LEKSIKALE REPRÆSENTATIONER Tidlige kendetegn på risiko for at udvikle dysleksi Ordblindhed i familien Ofte senere sprogstart, og barnet bruger i lang tid enkeltord frem for sætninger Vanskeligt ved at udtale ord med konsonantklynger som fx skr-, str-, spr- Kan have svært ved at lære nye ord Kan have svært ved præcis og hurtig benævnelse Bryder sig ikke om at tale i telefon o.l Marianne Aaen Thorsen 45 Tidlige kendetegn på risiko for at udvikle dysleksi Kan have svært ved at rime, huske sange og remser Kan have svært ved at lære alfabetet, tal, ugedage, farver, former, navne Kan have svært ved at følge instruktioner med mange led Kan have svært ved at fortælle en historie i rigtig rækkefølge Viser ingen interesse for bogstaver Bryder sig ikke om at lege med ord Marianne Aaen Thorsen 46 23

24 Kendetegn på risiko for at udvikle dysleksi bhv.kl. Vanskeligheder med at rime Vanskeligheder med at huske bogstaver eller tal Indistinkte fonologiske repræsentationer kan vise sig ved ikke distinkt udtale af ord Vanskeligheder med at huske forbindelsen mellem bogstaver og og deres lyd Vanskeligheder med at opdele ord i mindre dele og arbejde med lydene i et ord Vanskeligheder med at huske ord Marianne Aaen Thorsen 47 Hvilke forudsætninger kan man se i 3-års sprogvurderingen? F: Sproglig opbygning (sætningsopbygning, endelser) P: Sprogforståelse P: Kommunikations-strategier P: Hukommelse Gentage rækker af ord P: Udtale af sproglyde P: Opfattelse af sproglyde F: Tjekliste med 100 ord: Ordforråd i 3-års alderen korrelerer med læsefærdigheder i 16-års alderen!!! Marianne Aaen Thorsen 48 24

25 Sprogvurderingsmaterialet Dialogisk oplæsning Samtaler, forståelsesstøtte, almenviden, sprogmønstre, genrer, legelæse, skriftsproglig viden Legeskrivning og læsning Bente Eriksen Hagtved: Sprogstimulering. Tale og skrift i førskolealderen Rim og remser, lege med ords form Distinkthed Trygt og rigt talesprogligt miljø med hjælp til at forstå og bruge nye ord og til at styrke samtalefærdigheder Marianne Aaen Thorsen 50 25

26 Tidlig Registrering Af Sprogudvikling TRAS er et tværfagligt samarbejdsredskab - dagplejere - pædagoger i vuggestuer og børnehaver - talepædagoger - sundhedsplejersker Marianne Aaen Thorsen 51 Brobygning - på samme hammel dagpleje vuggestue børnehave TRAS Tilstræbe at alle børn ved skolestart har tilstrækkelige sproglige kompetencer systematiske observationer, overblik og støtte til sprogtilegnelsen Tidlig indsats, forebyggelse, råd/ vejledning TRAS er med i overleveringen til skolen Marianne Aaen Thorsen 52 26

27 Marianne Aaen Thorsen 53 Hvordan kan vi støtte og udvikle det enkelte barns sproglige udvikling? Den gode cirkel -positiv udvikling -sprogtilegnelse -robusthed Den onde cirkel -negativ udvikling -minimal sprogtilegnelse -dobbelt sårbarhed Barnet oplever succes og større kompetencer Mere selvtillid og selvværd Barnet oplever nederlag socialt og fagligt Mindre selvtillid og selvværd Marianne Aaen Thorsen 54 27

28 LEKSIKALE REPRÆSENTATIONER Indsatser for at forebygge dysleksi i børnehaveklassen Jørgen Frost: Systematisk fonologisk opmærksomhedstræning hver dag i 20 minutter i 8 måneder Ord, stavelser, rim, fonemer Elbro, Borstrøm og Petersen: BOF børn af ordblinde forældre Fonologisk opmærksomhedstræning med inddragelse af bogstaverne ½ time hver dag med fokus på de første lyde i ord lege med at tilføje og erstatte disse, artikulere dem, 2 nye lyde om ugen og hyppige repetitioner Risikoen for at udvikle store læsevanskeligheder i 2. kl. reduceres fra 40 til 17%!! I 3. kl. ikke flere børn med massive læsevanskeligheder end blandt børn af normallæsere! Marianne Aaen Thorsen 55 Indsatser for at forebygge dysleksi i børnehaveklassen Undersøgelse ved Dorte Klint Petersen Ringe bogstavkendskab Ringe fonologisk opmærksomhed Dårlig udtaledistinkthed Læsevanskeligheder Nogle børn profiterer ikke af fonologisk opmærksomhedstræning hvorfor? Indistinkte fonologiske repræsentationer? Kan man med en særligt tilrettelagt undervisning forbedre udtaledistinktheden hos børn med dårlige sproglige forudsætninger for læsning? Er der kun effekt på trænede ord eller er der også transfer? Betyder større udtaledistinkthed bedre fonologisk opmærksomhed? Marianne Aaen Thorsen 56 28

29 Materialer og metoder visuelle, fx illustrationer bog og bånd tegne et referat film systematisk undervisning tale distinkt og i ikke for lange sætninger lære udtalen af ord, segmentere i stavelser og sige distinkt m.m Marianne Aaen Thorsen 57 Hvilken undervisning har ordblinde behov for? Marianne Aaen Thorsen 58 29

Semantiske vanskeligheder

Semantiske vanskeligheder Semantiske vanskeligheder Ordforråd kvantitet og kvalitet samt ordmobilisering 1 Ehris interaktive model Ordkendskab Ex diaphragma Når det opfattede visuelle ordbillede bearbejdes i hjernen, genkendes

Læs mere

Tidlige sproglige tegn. Forebyggende indsats. Disposition

Tidlige sproglige tegn. Forebyggende indsats. Disposition Tidlige sproglige tegn Forebyggende indsats Disposition Tidlige sproglige tegn i småbørnsalderen - i den talesproglige udvikling - metoder til at vurdere sprogudviklingen - forebyggende indsats Tegn i

Læs mere

Dysleksi og sproglig udvikling. Læsning - hvad er det, og hvordan udvikles læsning? Dysleksi - hvad er det, og hvor mange har dysleksi?

Dysleksi og sproglig udvikling. Læsning - hvad er det, og hvordan udvikles læsning? Dysleksi - hvad er det, og hvor mange har dysleksi? Disposition Dysleksi og sproglig udvikling Læsning - hvad er det, og hvordan udvikles læsning? Dysleksi - hvad er det, og hvor mange har dysleksi? Hvordan læser hjernen? Talesproglig udvikling og læseudvikling

Læs mere

PD-modul Læsevanskeligheder torsdag den 3. april 2008. Emne 2: Taleprocesseringsvanskeligheder hos børn med læsevanskeligheder

PD-modul Læsevanskeligheder torsdag den 3. april 2008. Emne 2: Taleprocesseringsvanskeligheder hos børn med læsevanskeligheder PD-modul Læsevanskeligheder torsdag den 3. april 2008 Emne 1: Forudsigelse og forebyggelse af læsevanskeligheder i førskolealderen Emne 2: Taleprocesseringsvanskeligheder hos børn med læsevanskeligheder

Læs mere

Læseevaluering på begyndertrinnet - hvordan kan man opdage elever i risiko for at udvikle læsevanskeligheder

Læseevaluering på begyndertrinnet - hvordan kan man opdage elever i risiko for at udvikle læsevanskeligheder 14-01-2011 Forskellige former for læsevanskeligheder OS- og SL-prøverne - kort gennemgang - hvad kan de bruges til - efterfølgende undervisning, læsbarhedsark Læseevaluering på begyndertrinnet - hvordan

Læs mere

Læsning og den normale læseudvikling. kritiske forudsætninger for læsning - herunder eksempler på aktiviteter

Læsning og den normale læseudvikling. kritiske forudsætninger for læsning - herunder eksempler på aktiviteter Oplæg om læsning og læseundervisning i indskolingen, på mellemtrinnet og i specialundervisningen Kregme Skole 5. august, 27. oktober, 19. januar og 23. februar Ved Marianne Aaen Thorsen, talepædagog og

Læs mere

Talesprog skriftsprog taleprocessering

Talesprog skriftsprog taleprocessering Talesprog skriftsprog taleprocessering Disposition Introduktion til min undersøgelse, 2003 Undersøgelsen og resultater fokus på udvalgte dele Praksis eksempler Talepædagogen og læsepædagogen som vigtige

Læs mere

Hvad skal der til, før man kan tænke, at en elev er ordblind?

Hvad skal der til, før man kan tænke, at en elev er ordblind? Diagnosticering af dysleksi - disposition for den 2. marts 2009 Hvornår kan man afgøre, hvorvidt der er tale om dyslektiske vanskeligheder? Hvad er vigtigt at undersøge - ud over læse-skrivefærdigheder?

Læs mere

Hvornår. Hvad Elevens historie Hvad ønskes indsigt i? Ordafkodning strategier og testforslag. Retstavning strategier og testforslag

Hvornår. Hvad Elevens historie Hvad ønskes indsigt i? Ordafkodning strategier og testforslag. Retstavning strategier og testforslag Diagnosticering af dysleksi - disposition Hvornår Hvad Elevens historie Hvad ønskes indsigt i? Ordafkodning strategier og testforslag Retstavning strategier og testforslag Svigt i det fonologiske system

Læs mere

Elever med dysleksi / ordblindhed

Elever med dysleksi / ordblindhed Elever med dysleksi / ordblindhed CVU København og Nordsjælland Kursusnummer 807-088i 09-12-2007 Marianne Aaen Thorsen 1 Litteratur til 7. og 21. januar 2008 Orienterer dig i følgende: Carsten Elbro: Læsning

Læs mere

Dysleksi / ordblindhed

Dysleksi / ordblindhed Dysleksi / ordblindhed Professionshøjskolen 26-12-2008 Marianne Aaen Thorsen 1 Disposition 5. januar 2009 Oversigt over kursusindhold Læsning og læseudvikling Læsevanskeligheder Definitioner af dysleksi

Læs mere

Talesprog skriftsprog taleprocessering

Talesprog skriftsprog taleprocessering Talesprog skriftsprog taleprocessering Disposition Introduktion til min undersøgelse, 2003 Undersøgelsen og resultater fokus på udvalgte dele Praksis eksempler Talepædagogen og læsepædagogen som vigtige

Læs mere

Tidlige tegn og forebyggelse af dysleksi hos det lille barn

Tidlige tegn og forebyggelse af dysleksi hos det lille barn Tidlige tegn og forebyggelse af dysleksi hos det lille barn Adjunkt Helle B. Brandt Aarhus den 27.11.2013 1 Tidlige tegn og forebyggelse af dysleksi hos det lille barn Specifikke sproglige vanskeligheder

Læs mere

Marts Undervisning & Kultur Tofteskovvej Juelsminde

Marts Undervisning & Kultur Tofteskovvej Juelsminde Marts 2015 Procedure i forbindelse med undersøgelse af ordblindhed i Hedensted kommune Undervisning & Kultur Tofteskovvej 4 7130 Juelsminde 1 Hedensted kommune har udarbejdet en procedure for at sikre,

Læs mere

Fonologi den 19. januar 2009

Fonologi den 19. januar 2009 Disposition Fonologi den 19. januar 2009 Talesprog hvorfor er det svært at stave Fonetik/artikulation Det fonematiske princip - for enkeltbogstaver og bogstavfølger Fonologisk opmærksomhed og udvikling

Læs mere

Dato 1. maj Den enkelte skole skal ud fra rammen udarbejde en plan for indsatsen på skolen. Planen skal være tilgængelig på skolens hjemmeside.

Dato 1. maj Den enkelte skole skal ud fra rammen udarbejde en plan for indsatsen på skolen. Planen skal være tilgængelig på skolens hjemmeside. Dato 1. maj 2017 Sagsbehandler Ulla Visbech Notat Ramme for ordblindindsats i Esbjerg Kommune Esbjergs Kommunes Ramme for ordblindeindsats beskriver de minimumstiltag, den enkelte skole skal gøre i forhold

Læs mere

Tidlig indsats i forhold til læsevanskeligheder/ ordblindhed

Tidlig indsats i forhold til læsevanskeligheder/ ordblindhed Tidlig indsats i forhold til læsevanskeligheder/ ordblindhed Hvad er ordblindhed/dysleksi? Hvis man er ordblind, har man svært ved at sætte bogstavlyde sammen til ord. Ordblinde har især svært ved at læse

Læs mere

Procedure i forbindelse med undersøgelse af ordblindhed i Hedensted kommune

Procedure i forbindelse med undersøgelse af ordblindhed i Hedensted kommune Marts 2015 Procedure i forbindelse med undersøgelse af ordblindhed i Hedensted kommune Undervisning & Kultur Tofteskovvej 4 7130 Juelsminde Hedensted kommune har udarbejdet en procedure for at sikre, at

Læs mere

27-01-2012. Børns sprogtilegnelse. Sprogpakken. Sprogtilegnelse i teori og praksis. Børns sprogtilegnelse. Børns sprogtilegnelse

27-01-2012. Børns sprogtilegnelse. Sprogpakken. Sprogtilegnelse i teori og praksis. Børns sprogtilegnelse. Børns sprogtilegnelse Børns sprogtilegnelse Sprogpakken Sprogtilegnelse i teori og praksis Hvad skal børn lære, når de lærer sprog? Segmentere lyd opdele lydmasse i ord Afkode ords betydning Afkode grammatik og syntaks Afkode

Læs mere

for Dagtilbuddet Skovvangen

for Dagtilbuddet Skovvangen Sprogpjece for Dagtilbuddet Skovvangen Sprogpjece for Dagtilbuddet Skovvangen Denne sprogpjece er udarbejdet af Dagtilbuddet Skovvangens sprogudvalg. Udvalget består af pædagoger og sprogvejledere fra

Læs mere

Retningslinjer og procedure for afdækning af ordblindhed (dysleksi) i Egedal Kommune

Retningslinjer og procedure for afdækning af ordblindhed (dysleksi) i Egedal Kommune Retningslinjer og procedure for afdækning af ordblindhed (dysleksi) i Egedal Kommune Formål Set i lyset af en national indsats for ordblinde i Danmark, så har Egedal Kommune over de seneste to år iværksat

Læs mere

Læs lidt mere om, hvad, hvorfor og hvordan man kan bruge TRAS

Læs lidt mere om, hvad, hvorfor og hvordan man kan bruge TRAS Læs lidt mere om, hvad, hvorfor og hvordan man kan bruge TRAS 1. Intro Tras står for Tidlig registrering af sprogudvikling. Intentionen med Tras materialet er at give pædagogerne et pædagogisk værktøj

Læs mere

Tidlig Registrering Af Sprogudvikling Indholdsfortegnelse

Tidlig Registrering Af Sprogudvikling Indholdsfortegnelse Tidlig Registrering Af Sprogudvikling Indholdsfortegnelse 1. Intro... 2 2. Præsentation... 2 3. Case... 2 4. Teoretiske perspektiver... 4 5. Børn med sproglige vanskeligheder... 4 6. Analysen af Tras-skemaet...

Læs mere

Opdagende skrivning en vej ind i læsningen. Klara Korsgaard

Opdagende skrivning en vej ind i læsningen. Klara Korsgaard Opdagende skrivning en vej ind i læsningen Klara Korsgaard Dagsorden 1. Baggrund for projektet 2. Opdagende skrivning 3. Søholmprojektet 4. Konsekvenserne for første klasse talesprogsfjeldet Tale Skrift

Læs mere

Inklusion af elever i læsevanskeligheder

Inklusion af elever i læsevanskeligheder Inklusion af elever i læsevanskeligheder Indhold Inklusion af elever i læsevanskeligheder.... 3 Hvad er læsevanskeligheder?... 4 Undervisning af elever i læsevanskeligheder.... 9 At skabe sammenhæng....

Læs mere

Dialogisk oplæsning - og højtlæsningens betydning for børns sprogtilegnelse

Dialogisk oplæsning - og højtlæsningens betydning for børns sprogtilegnelse Dialogisk oplæsning - og højtlæsningens betydning for børns sprogtilegnelse Hvorfor læse med børn? Den gode oplevelse æstetisk/litterær Hyggeligt og rart. Nærhed og fællesskab Litteratur og kultur Viden

Læs mere

Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år

Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år Indholdsfortegnelse Forord Forord 3 1. Samspil 4 2. Kommunikation 6 3. Opmærksomhed 8 4. Sprogforståelse 10 5. Sproglig bevidsthed 12 6. Udtale 14 7. Ordudvikling

Læs mere

qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx cvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx cvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx

qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx cvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx cvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx Vejledende læsehandleplan for temaet omkring Børnehaveklassen Slagelse Kommune, Center for Skole, maj 2010 1. udgave cvbnmrtyuiopasdfghjklæøzx [Skriv

Læs mere

Sproghandleplan for Daginstitution Bankager

Sproghandleplan for Daginstitution Bankager Sproghandleplan for Daginstitution Bankager 2012-2014 Mål og indsatsområder Tiltag Tegn Dokumentation Evaluering Læringsmål : Sprogindsatser: Børn fra 3-6 år 3-årige At udvikle sprog og skriftsprog gennem

Læs mere

Handleplan for læsning; indskoling, 0. klasse. - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring

Handleplan for læsning; indskoling, 0. klasse. - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring S - status/sammenhæng - M - målsætning - T - tiltag og handlinger - T - tegn - E - evaluering - Læseudvikling - progression - CKF

Læs mere

Disposition. Flydende læsning hvad er det?

Disposition. Flydende læsning hvad er det? Den samlede læseundervisning Flydende læsning - hvad er det? - hvornår skal vi arbejde med det? - hvordan kan vi arbejde med det? Læseforståelse Hjemmeopgaven Disposition 12-10-2010 Marianne Aaen Thorsen

Læs mere

Skriftsproglig udvikling på begyndertrinnet og støtte hjemme. Overordnet teori

Skriftsproglig udvikling på begyndertrinnet og støtte hjemme. Overordnet teori Skriftsproglig udvikling på begyndertrinnet og støtte hjemme Kortfattet overordnet teori samt en række råd til hjemmet, der bygger på seneste forskning inden for det skriftsproglige område. Det skriftsproglige

Læs mere

Hvornår? Greve Kommune. To sproglige færdigheder, der er afgørende for at lære at læse

Hvornår? Greve Kommune. To sproglige færdigheder, der er afgørende for at lære at læse Hvornår? Greve Kommune Sprogvurdering af børn i treårsalderen, inden skolestart Ulla Flye Andersen Tale-sprogkonsulent ufa@sprogogleg.dk www.sprogogleg.dk Sprogvurderingsmaterialet = ét materiale 3 år

Læs mere

Disposition for morfologi - den 26. januar 2009

Disposition for morfologi - den 26. januar 2009 Disposition for morfologi - den 26. januar 2009 Morfologi Morfologisk opmærksomhed Det morfematiske princip Morfologisk træning 19-01-2009 Marianne Thorsen 1 Morfologi Definitioner Morfologi: Læren om

Læs mere

Det er desuden et mål for os, at barnet bliver præsenteret for forskellige genrer indenfor litteraturen. (se bilag).

Det er desuden et mål for os, at barnet bliver præsenteret for forskellige genrer indenfor litteraturen. (se bilag). Sproglig udvikling Sammenhæng: Dit barns sproglige udvikling- et fælles ansvar. Der er ingen tvivl om at sproget er en vigtig del af vores hverdag. Vi bruger sproget til at tænke med, og til at kommunikere

Læs mere

Forældreinformation. Læsefolder for indskolingen. Læsning er grundlaget for lærdom

Forældreinformation. Læsefolder for indskolingen. Læsning er grundlaget for lærdom Forældreinformation Læsefolder for indskolingen Læsning er grundlaget for lærdom Giv mit barn læsehunger, det beder jeg om med brændende hjerte. (Astrid Lindgren) Det er i skolen, barnet skal have sin

Læs mere

Overordnet Målsætning for sprog, skrivning og læsning 0-18 år

Overordnet Målsætning for sprog, skrivning og læsning 0-18 år Svendborg Kommune Børn & Unge Skole og Dagtilbud Ramsherred 5 5700 Svendborg Tlf. 6223 4610 www.svendborg.dk Overordnet Målsætning for sprog, skrivning og læsning 0-18 år 4. september 2009 Dir. Tlf. xxxxxxxx

Læs mere

0. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer

0. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer Læse- skriveindlæring i indskolingen 1 0. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer Højtlæsning Bogstav- og lydtræning understøttet af it En masse spændende oplæsning Dialogisk oplæsnng Alle

Læs mere

Dybkærskolens handleplan for inklusion af elever i læsevanskeligheder i 1.-3. klasse 2014-15

Dybkærskolens handleplan for inklusion af elever i læsevanskeligheder i 1.-3. klasse 2014-15 Kendetegn Indsats/metoder (Beskrivelse af pædagogiske muligheder) Materialer Ansvar Evaluering Dysleksi i familien Vanskeligheder med at lære alfabetet og oversætte bogstav til lyd og bogstavfølger til

Læs mere

stimulering i Valhalla

stimulering i Valhalla Arbejdet med sproglig Indsæt billede Det præcise mål skal være 14,18 x 19 cm. og skal være placeret lige over grafikken stimulering i Valhalla (det grønne) Udarbejdet af Karina Bohmann Veilbæk Sprogansvarlig

Læs mere

Lovgrundlag. Lovgrundlag - fortsat. Det ny sprogvurderingsmateriale 3 år og inden skolestart

Lovgrundlag. Lovgrundlag - fortsat. Det ny sprogvurderingsmateriale 3 år og inden skolestart Lovgrundlag Greve Kommune - dagtilbud Sprogvurdering Før, under og efter? 2004 Sprogvurdering af alle tosprogede ( 4a i folkeskoleloven 2007 sprogvurdering af alle 3 årige 2010 ophævelse af 4a og kravet

Læs mere

0. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer

0. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer Læse- skriveindlæring i indskolingen 1 0. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer Højtlæsning Bogstav- og lydtræning understøttet af it En masse spændende oplæsning Dialogisk oplæsnng Alle

Læs mere

TIPS OM LÆSNING PÅ 1. OG 2. KLASSETRIN PILEGÅRDSSKOLEN

TIPS OM LÆSNING PÅ 1. OG 2. KLASSETRIN PILEGÅRDSSKOLEN TIPS OM LÆSNING PÅ 1. OG 2. KLASSETRIN PILEGÅRDSSKOLEN TAL MED DIT BARN Et godt talesprog og et solidt kendskab til ords betydning er en vigtig forudsætning for at lære at læse. Når man foretager sig en

Læs mere

Sproglig udvikling, kommunikation. Karen Beyer Talehørefagkonsulent PPR og Specialpædagogik

Sproglig udvikling, kommunikation. Karen Beyer Talehørefagkonsulent PPR og Specialpædagogik Sproglig udvikling, kommunikation Karen Beyer Talehørefagkonsulent PPR og Specialpædagogik tilegnelsen sker i samspil med andre mennesker, hvor sammenhængen mellem sprog og handling er funktionel. tilegnelsen

Læs mere

Tejbjergs testbatteri. Testmateriale til identifikation af elevens læsefærdigheder/læsevanskeligheder.

Tejbjergs testbatteri. Testmateriale til identifikation af elevens læsefærdigheder/læsevanskeligheder. Tejbjergs testbatteri Testmateriale til identifikation af elevens læsefærdigheder/læsevanskeligheder. 12-04-2010 Indholdsfortegnelse Tejbjergskolen -praksis i forhold til undervisning, planlægning og tilrettelæggelse

Læs mere

Sprogets milepæle Hvornår skal vi være bekymrede for et barns sproglige udvikling?

Sprogets milepæle Hvornår skal vi være bekymrede for et barns sproglige udvikling? Helle Iben Bylander Trine Kjær Krogh Sprogets milepæle Hvornår skal vi være bekymrede for et barns sproglige udvikling? Helle Iben Bylander og Trine Kjær Krogh Sprogets milepæle. Hvornår skal vi være bekymrede

Læs mere

Læsning og skrivning i 1. og 2. klasse

Læsning og skrivning i 1. og 2. klasse Læsning og skrivning i 1. og 2. klasse BØRN & UNGE Kære forælder Børn begynder i skolen og glæder sig til at lære at læse. Dit barn glæder sig sikkert også til at lære at læse og få dejlige oplevelser

Læs mere

Indsatser for arbejdet med ordblinde elever klasse

Indsatser for arbejdet med ordblinde elever klasse Revideret udgave september 2017 Indsatser for arbejdet med ordblinde elever 0.-9. klasse Guide udarbejdet af Marianne Glarborg Ellingsen, Læsekonsulent i samarbejde med Nota Revideret udgave september

Læs mere

Ordblindhed & andre skriftsproglige vanskeligheder

Ordblindhed & andre skriftsproglige vanskeligheder Ordblindhed & andre skriftsproglige vanskeligheder Definition Hvad er ordblindhed Markante vanskeligheder med udnyttelse af skriftens lydprincip, dvs. langsom og upræcis omsætning af bogstaver og bogstavfølger

Læs mere

Sprogets byggeklodser og hjernens aktivitet ved sproglige processer Regionshospitalet Hammel Neurocenter

Sprogets byggeklodser og hjernens aktivitet ved sproglige processer Regionshospitalet Hammel Neurocenter Sprogets byggeklodser og hjernens aktivitet ved sproglige processer Lisbeth Frølund, cand. mag. i audiologopædi Formål med sprog Udtrykke behov Give/modtage information Udveksle holdninger, følelser m.m.

Læs mere

Barnets sproglige miljø fra ord til mening

Barnets sproglige miljø fra ord til mening Ann-Katrin Svensson Barnets sproglige miljø fra ord til mening Oversat af Anna Garde Bearbejdet af Birgit Svarre Barnets sproglige milj.indd 1 12/20/2010 11:36:31 AM Ann-Katrin Svensson Barnets sproglige

Læs mere

Dysleksi: symptomer, årsager og følger

Dysleksi: symptomer, årsager og følger Dysleksi: symptomer, årsager og følger Biblioteket som ressource i dyslektikeres studie- og arbejdsliv Elisabeth Arnbak Center for Grundskoleforskning, DPU Indhold 1. Centrale komponenter i læsning 2.

Læs mere

Dialogisk læsning. Dialogisk læsning - Sprogpakken.dk

Dialogisk læsning. Dialogisk læsning - Sprogpakken.dk Dialogisk læsning I modsætning til den traditionelle højtlæsning, hvor den voksne læser og barnet lytter, kræver dialogisk læsning, at den voksne læser på en måde, der skaber mere sproglig inter aktion

Læs mere

Ina Borstrøm Dorthe Klint Petersen. Læseevaluering. på begyndertrinnet

Ina Borstrøm Dorthe Klint Petersen. Læseevaluering. på begyndertrinnet Ina Borstrøm Dorthe Klint Petersen Læseevaluering på begyndertrinnet Indhold Indledning........................................................ 4 Hvordan skal læseevalueringsen gennemføres?.....................

Læs mere

Læseletbøger. Hvad er let? Hvad er svært? Dorthe Klint Petersen Center for Grundskoleforskning DPU, Aarhus Universitet. dkp@dpu.dk

Læseletbøger. Hvad er let? Hvad er svært? Dorthe Klint Petersen Center for Grundskoleforskning DPU, Aarhus Universitet. dkp@dpu.dk Læseletbøger. Hvad er let? Hvad er svært? Dorthe Klint Petersen Center for Grundskoleforskning DPU, Aarhus Universitet. dkp@dpu.dk Automatiseret afkodning eksostevenderen betydning buklere lyd Ortografisk

Læs mere

Læsning og skrivning i 1. og 2. klasse

Læsning og skrivning i 1. og 2. klasse Læsning og skrivning i 1. og 2. klasse Center for Skoler og Dagtilbud Kære forælder Børn begynder i skolen og glæder sig til at lære at læse. Dit barn glæder sig sikkert også til at lære at læse og få

Læs mere

Vores barn udvikler sprog

Vores barn udvikler sprog Vores barn udvikler sprog Hvordan kan vi hjælpe? Barnets sprog 3-6 år Det tidlige sprog 3-5 år Viden Børn kommunikerer lige fra de bliver født og altså længe før, de kan tale. Den sproglige udvikling sker

Læs mere

Vi inkluderer for mange sprogbørn!!!

Vi inkluderer for mange sprogbørn!!! Vi inkluderer for mange sprogbørn!!! Gitte Skyum Kjøge Leder af Sprogindsats i Viborg kommune Gitte Skyum Kjøge. gis@viborg.dk Tre hovedpunkter i den næste time Sprogkufferter/ hvad er anderledes i vores

Læs mere

Læsning og ordblindhed KompetenceCenter Dyslexia

Læsning og ordblindhed KompetenceCenter Dyslexia Læsning og ordblindhed KompetenceCenter Dyslexia Wordshop i Gentofte kommune Den 8. august 2013 Annemette Kristensen og Marianne Boesen Program: Læsning Ordblindhed KompetenceCenter Dyslexia -Læsekurser

Læs mere

SPROGET KOMMER VIL DU MED?

SPROGET KOMMER VIL DU MED? SPROGET KOMMER VIL DU MED? FORORD Vi er 2 pædagogiske ledere i Silkeborg Dagpleje, der ønsker et større fokus på det pædagogiske sprogarbejde med børn i dagplejen. Vi har tænkt denne folder som et redskab

Læs mere

Dansk som andetsprog - Supplerende undervisning

Dansk som andetsprog - Supplerende undervisning Fagformål for faget dansk som andetsprog Tosprogede elever skal i dansk som andetsprog udvikle sproglige kompetencer med udgangspunkt i deres samlede sproglige forudsætninger, sådan at eleverne kan forstå

Læs mere

Standard for elever i skriftsprogsvanskeligheder i almene skoletilbud evaluering, test og tiltag i skolen

Standard for elever i skriftsprogsvanskeligheder i almene skoletilbud evaluering, test og tiltag i skolen Standard for elever i skriftsprogsvanskeligheder i almene skoletilbud evaluering, test og tiltag i skolen Indholdet i nedenstående plan skal sikre, at alle elever i skriftsprogsvanskeligheder i Skanderborg

Læs mere

Læsning og skrivning i 1. og 2. klasse

Læsning og skrivning i 1. og 2. klasse Læsning og skrivning i 1. og 2. klasse Center for Skoler og Dagtilbud Kære forælder Børn begynder i skolen og glæder sig til at lære at læse. Dit barn glæder sig sikkert også til at lære at læse og få

Læs mere

Vejledning om dysleksi/ordblindhed - Hillerødsholmskolen

Vejledning om dysleksi/ordblindhed - Hillerødsholmskolen Vejledning om dysleksi/ordblindhed - Hillerødsholmskolen 18. august 2015 Skoleåret 2015-2016 1 Vejledning om ordblindhed på Hillerødsholmskolen Det mener vi, når vi taler om ordblindhed Ordblindhed er

Læs mere

1.Indledning 1.a s. 3. s. 3 1.c Formål s. 3. 1.d Problemstilli s. 4 1.d. s. 4. 1. e Afhandlingens fremgangsmåde s. 4. 2.Teorier 2.a Læseteorier s.

1.Indledning 1.a s. 3. s. 3 1.c Formål s. 3. 1.d Problemstilli s. 4 1.d. s. 4. 1. e Afhandlingens fremgangsmåde s. 4. 2.Teorier 2.a Læseteorier s. 1.Indledning 1.a s. 3 s. 3 1.c Formål s. 3 1.d Problemstilli s. 4 1.d. s. 4 1. e Afhandlingens fremgangsmåde s. 4 2.Teorier 2.a Læseteorier s. 4 2.e Balanced Reading s. 6 2.f Læseteorierne bag min undersøgelse

Læs mere

16-01-2012. Sprog og læsevanskeligheder. Billedbenævnelse i 0. kl. Forudsigelse af læsning fra før 1. kl. (1)

16-01-2012. Sprog og læsevanskeligheder. Billedbenævnelse i 0. kl. Forudsigelse af læsning fra før 1. kl. (1) 16-1-212 Billedbenævnelse i. kl. Sprog og læsevanskeligheder Carsten Elbro http://laes.hum.ku.dk Syddansk Universitets børnesprogskonference Center for Børnesprog,18. januar 212 Forudsigelse fra. kl. af

Læs mere

DANSK i indskolingen SANKT BIRGITTA SKOLE

DANSK i indskolingen SANKT BIRGITTA SKOLE DANSK i indskolingen SANKT BIRGITTA SKOLE December 2012 På Sankt Birgitta Skole er læsning et indsatsområde. I indskolingen har vi særligt fokus på den tidlige indsats. Allerede i 0. klasse har vi fokus

Læs mere

Adm. visitation af støtte til flersprogede børn/elever i daginstitution og skole via SMTTEmodellen

Adm. visitation af støtte til flersprogede børn/elever i daginstitution og skole via SMTTEmodellen Adm. visitation af støtte til flersprogede børn/elever i daginstitution og skole via SMTTEmodellen (Til visitationsperiode 1, 2 og 3 ) Visitationsperiode: Barnets/elevens navn, alder og klassetrin: Liban

Læs mere

Forord til skoleområdet Indskoling Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring

Forord til skoleområdet Indskoling Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring Forord til skoleområdet Indskoling Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring For den elev, som begynder i en af Egedal Kommunes folkeskoler, skal oplevelsen være, at undervisningen

Læs mere

24-10-2014. Dysleksi symptomer, årsager og afhjælpning. Indhold. En definition af læsning. Temadag om dysleksi, Gentofte Bibliotek

24-10-2014. Dysleksi symptomer, årsager og afhjælpning. Indhold. En definition af læsning. Temadag om dysleksi, Gentofte Bibliotek Dysleksi symptomer, årsager og afhjælpning Temadag om dysleksi, Gentofte Bibliotek Elisabeth Arnbak Institut for Uddannelse og Pædagogik Århus Universitet Indhold 1. Centrale komponenter i læsefærdigheder

Læs mere

Indhold. Introduktion: Hvorfor sprogvurdere? Indhold. Sprogvurdering. Introduktion Hvad er praksis? Hvorfor sprogvurdere?

Indhold. Introduktion: Hvorfor sprogvurdere? Indhold. Sprogvurdering. Introduktion Hvad er praksis? Hvorfor sprogvurdere? Indhold Sprogvurdering Risikofaktorerik kt Socialministeriets sprogvurderingsmateriale Introduktion Hvad er praksis? Hvorfor sprogvurdere? Risikofaktorer Hvad gør vi i praksis? 6 risikofaktorer er Socialministeriets

Læs mere

Vemmedrupskolens handleplan for læsning

Vemmedrupskolens handleplan for læsning Vemmedrupskolens handleplan for læsning Indskoling Læseindlæringen bygger på elevens sproglige forudsætninger. Der arbejdes med elevernes ordforråd, viden om verden og sprog- og læseforståelse. Målet for

Læs mere

At lære at læse er et fælles ansvar!

At lære at læse er et fælles ansvar! Bilag 1 LÆSE- SKRIVE PARAT -GIV DIT BARN EN GOD SKOLESTART At lære at læse er et fælles ansvar! Til forældrene i indskolingen. Giv dit barn en god start -at læse Det er i skolen barnet skal have sin læse-

Læs mere

TØNDER DISTRIKTSSKOLE

TØNDER DISTRIKTSSKOLE Sprog- og læsehandleplan 2016-17 Indledning Gode sprog-og læsefærdigheder spiller en vigtig rolle i børn og unges personlige og faglige udvikling. Læsefærdigheder er nøglen til uddannelse, job og deltagelse

Læs mere

Mejrup Skoles Handleplan for Sprog og Læsning.

Mejrup Skoles Handleplan for Sprog og Læsning. Mejrup Skoles Handleplan for Sprog og Læsning. Mål og indsats for læsning i almenundervisningen. Indskolingen: Vi prioriterer, at alle børn får en god start, hvor de oplever læsning og skrivning som meningsfulde

Læs mere

Årsplan dansk 2. klasse 2015 2016

Årsplan dansk 2. klasse 2015 2016 Årsplan dansk 2. klasse 2015 2016 For at opfylde nedenstående mål fra Undervisningsministeriet, slutmålet efter 2. klasse, arbejder vi med følgende: Indhold: Læsebog og arbejdsbog til Den første læsning

Læs mere

Sociale og emotionelle konsekvenser af læsevanskeligheder. Cand.psych. Laila Boye

Sociale og emotionelle konsekvenser af læsevanskeligheder. Cand.psych. Laila Boye Sociale og emotionelle konsekvenser af læsevanskeligheder Cand.psych. Laila Boye Hvilke psyko-sociale og følelsesmæssige problemer og reaktioner er typiske for dyslektikere? Hvorledes og hvorfor opstår

Læs mere

Handleplan for. læsning. Skovboskolen

Handleplan for. læsning. Skovboskolen Handleplan for læsning på Skovboskolen - 1 Handleplan for læsning på Skovboskolen 09/10 1. Indledning 1.1. Mål Målet med denne læseplan for Skovboskolen er, at: Sætte fokus på læsning og læseniveauet på

Læs mere

Få gang i sproget. fokus på sprogvejlederens indsats

Få gang i sproget. fokus på sprogvejlederens indsats Få gang i sproget fokus på sprogvejlederens indsats Indhold på workshop 1. Oplæg ved pædagogisk konsulent Sanna Lassen; Horsens Kommunes organisatoriske strategi i forhold til sproglig indsats på 0-6årsområdet

Læs mere

Forebyggelse af dysleksi

Forebyggelse af dysleksi Forebyggelse af dysleksi - fokus på tidlige sproglige risikotegn Anne Nymann Pedersen, studienr. 133708 Afgangsprojekt, maj 2011 VIA University College Vejleder Henrik Balle Nielsen Indholdsfortegnelse

Læs mere

Børnehavebarnets. Sprog. Ishøj Kommune. PPR Center Talepædagoerne

Børnehavebarnets. Sprog. Ishøj Kommune. PPR Center Talepædagoerne Børnehavebarnets Sprog Ishøj Kommune PPR Center Talepædagoerne 1 Forskning har vist, at allerede i de sidste måneder af svangerskabet kan barnet skelne mellem kendte og ukendte stemmer og reagere på forskellige

Læs mere

Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år. - læsning, sprog og læring. Skoleområdet. Indskoling

Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år. - læsning, sprog og læring. Skoleområdet. Indskoling Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring Skoleområdet Indskoling For den elev, som begynder i en af Egedal Kommunes folkeskoler, skal oplevelsen være, at undervisningen

Læs mere

SPROGLIGT UDFORDREDE SKOLESTARTERE FORSØGSPROJEKT MED UDVIDET DIALOGISK LÆSNING

SPROGLIGT UDFORDREDE SKOLESTARTERE FORSØGSPROJEKT MED UDVIDET DIALOGISK LÆSNING SPROGLIGT UDFORDREDE SKOLESTARTERE FORSØGSPROJEKT MED UDVIDET DIALOGISK LÆSNING MARIANNE AAEN THORSEN, LÆSEKONSULENT, FREDENSBORG KOMMUNE Et forsøgsprojekt i fem børnehaveklasser i Fredensborg Kommune

Læs mere

Om at indrette sproghjørner

Om at indrette sproghjørner Om at indrette sproghjørner - og om lederarbejdet i sprogarbejdet Edith Ravnborg Nissen Forudsætninger for en god samtale den gode rollemodel Det sociale miljø har stor betydning for barnets deltagelse

Læs mere

University of Copenhagen. Vage mål og svag undervisningsvejledning. Nielsen, Anne-Mette Veber; Juul, Holger. Published in: Dansk Audiologopaedi

University of Copenhagen. Vage mål og svag undervisningsvejledning. Nielsen, Anne-Mette Veber; Juul, Holger. Published in: Dansk Audiologopaedi university of copenhagen University of Copenhagen Vage mål og svag undervisningsvejledning. Nielsen, Anne-Mette Veber; Juul, Holger Published in: Dansk Audiologopaedi Publication date: 2010 Document Version

Læs mere

Program. Præsentation Præsentation Sproget sammenhæng med læsning og skrivning Understøttende sprogstrategier Literacy Milepæle Afrunding

Program. Præsentation Præsentation Sproget sammenhæng med læsning og skrivning Understøttende sprogstrategier Literacy Milepæle Afrunding Program Præsentation Sproget sammenhæng med læsning og skrivning Understøttende sprogstrategier Literacy Milepæle Afrunding Præsentation www.facebook.com/sprogin.dk Hjemmeside: www.sprogin.dk Blog: https://sprogin.wordpress.com/

Læs mere

05-02-2012. Introduktion. Introduktion. Introduktion. Læs sammen med børn Dialogisk læsning skaber mere sproglig interaktion ved

05-02-2012. Introduktion. Introduktion. Introduktion. Læs sammen med børn Dialogisk læsning skaber mere sproglig interaktion ved Introduktion Fra oplæsning til dialogisk læsning Oplæsning: Opæs tidlige geundersøgelser desøgese har vist, s,at traditionel opæs oplæsning ger godt fordi der er samvær med voksne det skaber fælles opmærksomhed

Læs mere

Dagplejen Østbirk & Daginstitutionen Østbirk. Sproglig Udvikling FOR BØRN 0-6 ÅR

Dagplejen Østbirk & Daginstitutionen Østbirk. Sproglig Udvikling FOR BØRN 0-6 ÅR Dagplejen Østbirk & Daginstitutionen Østbirk Sproglig Udvikling FOR BØRN 0-6 ÅR Introduktion KÆRE FORÆLDRE Denne folder I nu sidder med, håber vi kan give jer inspiration mange år frem i forhold til jeres

Læs mere

Sprogindsatser - der styrker børns sprog

Sprogindsatser - der styrker børns sprog Sprogindsatser - der styrker børns sprog På de næste par sider kan du læse mere om de overordnende rammer for sprogarbejdet i Faxe Kommune, herunder hvilke sprogindsatser, der styrker og understøtter børns

Læs mere

Handleplan for læsning på Knudsøskolen.

Handleplan for læsning på Knudsøskolen. Status: En målrettet indsats i læsning på alle klassetrin, der giver positive resultater i diverse læseevalueringer. (LUS, sprogscreening, DVO, OS, SL samt Nationale test). Af tiltag kan nævnes: 1. Målrettet

Læs mere

Sprogudvikling og støtte i udviklingen af sproget hos børn fra 0-3 år. Den tidlige indsats

Sprogudvikling og støtte i udviklingen af sproget hos børn fra 0-3 år. Den tidlige indsats Sprogudvikling og støtte i udviklingen af sproget hos børn fra 0-3 år Den tidlige indsats Indledning Med denne lille pjece om sprog har vi valgt meget kort at trække nogle af de ting frem, der er vigtige,

Læs mere

Læsning og skrivning i 3. og 4. klasse

Læsning og skrivning i 3. og 4. klasse Læsning og skrivning i 3. og 4. klasse BØRN & UNGE FAKTA Læse- og skriveudvikling De fleste børn kan i starten af 3. kl. bruge bogstavernes lyd, når de læser, og de kan forstå, hvad de læser. De fleste

Læs mere

Det lille barns sprog 0 3 år

Det lille barns sprog 0 3 år Det lille barns sprog 0 3 år Ishøj Kommune PPR & Sundhedstjensten 1 2 Allerede i fostertilstanden er barnets sanser udviklede. Det reagerer f.eks. på lydindtryk - bl.a. musik, høje og kraftige lyde - og

Læs mere

DYSLEKSI, ORDBLINDHED ELLER LÆSEVANSKELIGHEDER?

DYSLEKSI, ORDBLINDHED ELLER LÆSEVANSKELIGHEDER? DYSLEKSI, ORDBLINDHED ELLER LÆSEVANSKELIGHEDER? 1 RETSSAGER OM ORDBLINDHED I 00 ERNE Mikkel Første anlagte sag an mod en kommune (Thisted) for ikke at have ydet tilstrækkelig ordblindeundervisning. 3F

Læs mere

Strategi- og handleplan for dysleksi 0-18 år i Herning Kommune

Strategi- og handleplan for dysleksi 0-18 år i Herning Kommune Strategi- og handleplan for dysleksi 0-18 år i Herning Kommune September 2015 1 Indhold Indledning...3 Udarbejdelse...3 Formål...3 Mål...3 Definition på dysleksi...5 Links til relevant lovgivning, vejledninger

Læs mere

0-3-åriges sproglige udvikling. Dorthe Bleses

0-3-åriges sproglige udvikling. Dorthe Bleses 0-3-åriges sproglige udvikling Dorthe Bleses Kvalitet i dagplejen (FOA), Nyborg, 19.6. 2008 Børns sprogtilegnelse Hvorfor er det vigtigt? og så sagde vi jo, at du var faren.. øv... nu igen Børn med sproglige

Læs mere

Årsplanen giver et overblik over den enkelte årgangs plan i relation til hele skolen.

Årsplanen giver et overblik over den enkelte årgangs plan i relation til hele skolen. Årsplan for 0.årgang i SKK i 2015-2016 Årsplanen giver et overblik over den enkelte årgangs plan i relation til hele skolen. 0.årgang arbejder ud fra Undervisningsministeriets faghæfte 23- Fælles Mål 2009

Læs mere

Sproglig udvikling et fælles ansvar

Sproglig udvikling et fælles ansvar Sproglig udvikling et fælles ansvar Information til forældre med børn mellem 0 og 6 år Daginstitution Bankager Horsens Kommune Introduktion Kære forældre Den folder I nu sidder med er ment som en inspiration

Læs mere

www.ollerupfriskole.dk Sådan lærer dit barn at læse på Ollerup Friskole

www.ollerupfriskole.dk Sådan lærer dit barn at læse på Ollerup Friskole www.ollerupfriskole.dk Sådan lærer dit barn at læse på Ollerup Friskole www.ollerupfriskole.dk Sådan lærer dit barn at læse og skrive på Ollerup Friskole Når dit barn begynder i skolen er det allerede

Læs mere