Læseudvikling veje og afveje. Læsevanskeligheder - hvad er dysleksi, og hvor mange har dysleksi? Marianne Aaen Thorsen 1. Hvad er læsning?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Læseudvikling veje og afveje. Læsevanskeligheder - hvad er dysleksi, og hvor mange har dysleksi? 09-03-2009 Marianne Aaen Thorsen 1. Hvad er læsning?"

Transkript

1 Disposition Læsning - læsning og læseudvikling Læseudvikling veje og afveje Læsevanskeligheder - hvad er dysleksi, og hvor mange har dysleksi? Læseforudsætninger Ordmobilisering Tidlige tegn på dysleksi - før skolestart - i indskolingen Hvad kan der gøres? - i førskolealderen - i skolealderen Marianne Aaen Thorsen 1 Hvad er læsning? - at omsætte koden med bogstavtegn til en sproglig kode bestående af lyd. kat /k/ /a/ /d/ Hvilke forudsætninger skal pigen have for 1) at kunne læse og forstå ordet? 2) at stave til det? Grafemer er uden betydning i sig selv. Fonemer er lyde og dermed en del af barnets sproglige system. Dyslektikere har netop problemer med at identificere og håndtere fonemer både i talesprog og i skriftsprog Marianne Aaen Thorsen 2 1

2 1. Symbolsk læsning 4 måder at afkode på 2. Logografisk læsning 3. Alfabetisk læsning /s/ + /o/ + /l/ = sol 4. Ortografisk læsning Bogstavstrenge (ord, bogstavrækkefølger, morfemer) er koblet til lydstrenge, og forbindelserne aktiveres automatisk under læsningen Marianne Aaen Thorsen 3 Uta Friths 6-trinsmodel Trin Læsning Skrivning 1a logografisk 1 symbolsk 1b logografisk 2 logografisk 2 2a logografisk 3 alfabetisk 1 2b alfabetisk 2 alfabetisk 2 Kræver fonologisk opmærksomhed - opdele ord i fonemer, identificere og håndtere disse 3a ortografisk 1 alfabetisk 3 3b ortografisk 2 ortografisk Marianne Aaen Thorsen 4 2

3 semantik, Denotation Konnotation: kulturbestemte forestillinger om ordets betydning Kollokationer: de sammenhænge ordet kan optræde i, fx putte i oven, hvis: dej Form Indhold K Funktion Margareth Laheys cirkelmodel af sproget fonologi, syntaks, morfologi, sprogmelodi fonologisk og morfologisk opmærksomhed pragmatik: brugen af sproget Hvad kan jeg sige til hvem og hvornår? Lille p: Turtagning, fysisk tæthed Store p: Hvad bliver der sagt, fx Fisken er på bordet kød Inge Benn Thomsen: færdig ret Sprogvidenskab og praktisk Marianne Aaen Thorsen undervisning, Læsning = afkodning x forståelse Indhold Form K Funktion Marianne Aaen Thorsen 6 3

4 Model for læseudvikling Spear-Swerling og Sternberg, 1994 Jørgen Frost: Principper for god læseundervisning Psykologens og talepædagogens rolle Finde de ressourcer og eventuelle vanskeligheder hos eleven, der vil være med- eller modvindsfaktorer i læse- og staveindlæringen Baggrundsfaktorer Familiære dispositioner, opvækstforhold, svangerskab og fødsel Udviklingsforløb Elevens og forældrenes oplevelse af vanskelighederne hvilken betydning har de Følelsesmæssige vanskeligheder, selvtillid, selvværd Kognitive faktorer Arbejdshukommelsen Opmærksomhedsvanskeligheder Visuel perception / skelneevne Sprogfærdigheder Sprogforståelse Sprogproduktion Marianne Aaen Thorsen 8 4

5 Hvad skal der til, før man kan tænke, at en elev er ordblind? Store og opmærksomhedskrævende vanskeligheder med læsning dvs. med læseforståelsen. Vanskelighederne skal kunne forklares ved vanskeligheder med afkodning af de enkelte ord dvs. med det fonematiske princip. Vanskelighederne må ikke kunne forklares af store problemer med fx syn, hørelse eller sprog. Eleven må ikke have en anden diagnose, som let forklarer læsevanskelighederne Marianne Aaen Thorsen 9 Dysleksi en international definition IDA, Marianne Aaen Thorsen 10 5

6 Ordblinde har vanskeligheder med opfattelsen, hukommelsen og bearbejdningen af ords lyd både i korttidshukommelsen og i ordforrådet Børn der udvikler dysleksi har svært ved: At blive opmærksom på ords enkeltlyde og identificere lyd At lære bogstavers navne og lyd forveksler nemt bogstaver der lyder næsten ens, fx b og d At lære sig lyden af nye ord eller af orddele uklare fonologiske repræsentationer, svært ved at huske hyppige stavelser og bogstavfølger At fastholde ords lyd i korttidshukommelsen svært ved at huske og gentage rækker af ord (især nonord på mere end 2 stavelser) Marianne Aaen Thorsen 11 Primære symptomer og årsagsfaktorer ved dysleksi Fonologisk opmærksomhed Höien og Lundberg: Marianne Aaen Thorsen 12 Dysleksi fra teori til praksis 6

7 Hvad er dysleksi? Marianne Thorsen 13 Hvornår? - dysleksi kan først diagnosticeres, når eleven er i gang med sin læseudvikling i bhv.kl.: læsevanskeligheder i 2./3. kl. har i 4 ud af 5 tilfælde sammenhæng med følgende i bhv.kl.: - utilstrækkelig bogstavkendskab - ringe opmærksomhed på sproglyd - dårlig udtaledistinkthed af lange ord i 1. og 2. kl: Mistanke om dysleksi, hvis eleven har lav fonembevidsthed og svært ved at forbinde bogstav med lyd og læse nye ord på 2 3 bogstaver i 3. kl.: Her bør den fonematiske strategi være lært. Mistanke om dysleksi, hvis eleven har problemer med afkodning og derfor ikke selvstændigt kan læse lette tekster i begyndelsen af 3. kl Marianne Thorsen 14 7

8 Læsevanskeligheder God afkodning Ringe afkodning God forståelse Ordblinde Ringe forståelse Læsesvage Læse- Retarderede Marianne Aaen Thorsen 15 Ordblindhed med sammensatte sproglige vanskeligheder Læsevanskeligheder De største vanskeligheder - også med bogstaver og sprogforståelse Større vanskeligheder - også med med umiddelbar ordgenkendelse Ordblindhed Vanskeligheder med skriftens lydprincip: usikker og langsom læsning Sproglige vanskeligheder Også begrænset ordforråd og sproglig hukommelse - sammensatte sproglige vanskeligheder Også langsom benævnelse dobbelte vanskeligheder Vanskeligheder med sproglyde 8

9 Læsevanskelighedernes betydning Kun 1 ud af 8 dårlige læsere i 1. kl. opnår i 4. kl. samme læseniveau som klassekammeraterne. Matthæus-effekten: i kl. læser de dygtigste 10 % af eleverne 100 gange så meget som de dårligste 10 %. Kraftig forskel i læseerfaringer og sproglig udvikling. Barnet opdager sine læsevanskeligheder ved at spejle sig i klassekammeraterne. Selvforsvar og indstilling til opgaver smitter af på andre opgaver end læsning allerede i 1. kl Marianne Aaen Thorsen 17 Du kan være med til at gøre en forskel! Marianne Aaen Thorsen 18 9

10 Førskole-forudsætninger for at lære at læse - sammenhæng med læsefærdigheder i 3. kl. Sammenfatning af mere end 60 forskningsprojekter Sprogproduktion ordforråd og benævnelse Spirende ortografiske færdigheder, fx bogstavkendskab Fonologisk opmærksomhed Elbro/Scarborough, 2003; Elbro, Marianne Aaen Thorsen 19 Spirende ortografiske færdigheder Forventninger ved udgangen af 0. klasse: Forventninger i starten af 0. kl. Undersøgelse fra ved Center for Læseforskning, 816 børn: forskel på tal og bogstaver : bogskavkendskab : bogstav-lydkendskab : Marianne Aaen Thorsen 20 10

11 Meta: Bevidstgørelse Sproglig opmærksomhed Opmærksomhed på talen som form Dvs. Et ringe udviklet talesprog kan betyde, at barnet har svært ved at udvikle sproglig opmærksomhed Epi: Kontrol på sproget Upåfaldende tale Vær opmærksom på børn, der i bhv. har gået til talepædagog Funktionel tale Marianne Aaen Thorsen 21 Normal udvikling fra funktionelt sprog til upåfaldende sprog til opmærksomhed på sprog Fonologisk opmærksomhed -vigtig for at kunne udnytte bogstav-lydforbindelserne i afkodningen - rim, stavelser Morfologisk opmærksomhed -vigtig for at forstå og for hurtig afkodning - sammensatte ord - bøjningsendelser 10 15% af børn har forsinket sproglig udvikling Vigtigt at lege med sproget på alle niveauer Marianne Aaen Thorsen 22 11

12 Udvikling af fonologisk / fonem-opmærksomhed 1. opdager: sætninger består af ord 2. opdager: ord kan rime 3. opdager: ord kan have samme forlyd, slutlyd og indlyd 4. ord kan nedbrydes i stavelser 5. ord kan nedbrydes i onset og rime Skolestart 6. man kan lave et nyt ord ved at tage en lyd væk fra et andet 7. man kan danne ord ved at sammensætte fonemer 8. man kan opdele ord i fonemer Goswami & Bryant Børn med : lav fonemopmærksomhed og lavt bogstavkendskab har 4 5 gange større risiko for at få læse- og stavevanskeligheder En 6-årig ved starten af 0. kl.: - kan sikkert skelne rimord fra ikkerimord -kan identificere ord der starter med samme vokal -er 50% sikker i at identificere ord, der starter med samme konsonant Center for Læseforskning, Sprogproduktion Mængden af ord, som eleven kender betydning og brugen af og også selv bruger Distinkt udtale af kendte, længere ord + lære nye ord Hurtig og præcis benævnelse Evnen til at udbygge sætninger Marianne Aaen Thorsen 24 12

13 Ordforståelse hund Mulige problemfelter: Normal talehastighed. 2 3 ord i sekundet Ordforrådets størrelse voksne/børn Folk mumler, og de andre larmer! + -Barnet kan have lydskelnevanskeligheder -Barnet kan have uklare lydlige repræsentationer i dets indre ordforråd Fra tanke til ord Hvilke forbindelser i det indre leksikon? bil Kat Hund Hus /bil/ /kad/ /hun/ /hus/ Artikulation 13

14 Semantiske vanskeligheder I både sprogforståelse og sprogproduktion Kan ytre sig som: - Langsom ordmobilisering - Barnet bruger et andet ord (gaffel for ske) - Barnet bruger et ord, der ligner lydmæssigt (sne for ske) - Barnet bruger et upræcist ord fx ting Er ordet i barnets ordforråd? Har barnet adgang til ordet? Der kan være forskel på, hvilke ord barnet nemmest kan forstå/anvende. Udsagnsord er sværere end navneord. Ordforråd Hvornår er et ord optaget i barnets ordforråd? Mit bud Når barnet forstår og anvender et ord fra voksensproget på (omtrent) samme måde som de voksne, og når barnet kan udtale ordet korrekt Ordforrådet afspejler Barnets viden om verden, engagement, interesser, hvad de voksne taler med barnet om, barnets erfaringer m.m. Situationen fælles opmærksomhed delt kontekst følelsesmæssige aspekter 14

15 Eksempel: blæksprutte Hvad ved barnet om en blæksprutte: Et dyr (kategori) Som bor i havet (hjemsted) Har otte arme (opfattede egenskaber) Og et stort klokkeformet hoved (opfattede egenskaber) Alt dette aktiveres, når barnet ser billedet af blæksprutten og skal sige, hvad det er. Jo flere informationer barnet har om en blæksprutte, desto bedre mulighed for at benævne billedet præcist og hurtigt. Pædagogisk arbejde med ordudvikling Få flere huskeknager - tal om betydningsaspekter: Tid hvornår, hvor ofte, hvor lang tid Sted hvor og sammen med hvem Værdi er det dejligt, skidt, let, svært Egenskab hvordan ser det ud (form, størrelse), bevægelse, lyd, materiale, smag, lugt Funktion hvad bruges det til, hvem kan bruge det og hvor Kausalitet hvad medfører det Kategori hvilken slags er det Sammenligning kender I andre X, der... Denotation, konnotation, kollokation hund, vovse, putte, sætte, bage Grammatisk funktion ordklasse, lav et sammensat ord med ordet og byt om (fingerring/ringfinger), lav om til en anden ordklasse (spejl, spejle sig) 15

16 Eksempler på hvordan kan man arbejde med ordforrådsudvikling Lav en aftale med hinanden om, at børnene skal lære 4-5 nye ord hver dag og giv dem mulighed for at høre og anvende dem i mange forskellige sammenhænge gennem skoleåret! Bamses 100 gåder De små quizzer Læseevaluering på begyndertrinnet s Kategorier, fx Jeg kigger i min kasse med frugt dér er en pære. Hvad er der i din kasse med frugt? også forskellige kasser. Odd man out vha. billeder/konkreter og sæt ord på både de præcise benævnelser og kategorierne Tale om billeder husk også at sætte ord på handlinger Billedserier Mime til udsagnsord Kognitivt udvidende samtaler Dialogisk oplæsning Flere eksempler på hvordan kan man arbejde med ordforrådsudvikling? Spil billedlotteri, hvor det er forbudt at sige ordet sig forskellige indgange til ordet, fx det er et dyr, det er lille og har vinger og følehorn, man kan se det om sommeren i haven, det kan flyve osv. Gætteleg: Benævnelse ud fra beskrivelse af navneord stil hv-sprøgsmål, som indeholder en funktionel ledetråd og 1-3 andre ledetråde (sted, størrelse, farve osv.): Hvad er det, man bruger, når man flyver og skal springe ud af flyveren (faldskærm) I hvilket rum i et hus går man i bad, på toilettet eller børster tænder (badeværelse) Sætningsfuldendelse i nutid og målord er navneord, indeholder 2-5 ledetråde til målordet: Du kan drikke te og kaffe af et stort (krus) Når du går i bad, skal du bagefter tørre dig i et (håndklæde) 16

17 Ord fra fx dialogisk oplæsning: Vandtårn, kasserolle, læbestift, fløde, m.fl. Ordleg Opgavetyper: Hvordan ser det ud? Hvordan: I mindre grupper. Læreren siger det første ord i en bunke af ordkort (eller hvis der kan laves billeder af ordene, kan en elev sige det højt) Hver elev trækker et opgave-kort med et kendt symbol på. Efter tur skal hver elev gøre det, som kortet foreskriver. Hvor kan man se det? Sige i sætning (sammensat ord) Hvad bruger man det til? Marianne Aaen Thorsen 33 Ord fra fx dialogisk oplæsning: Eksplodere, forklare m.fl. Ordleg Opgavetyper: Hvem/hvad kan gøre det? Hvordan: I mindre grupper. Læreren siger det første ord i en bunke af ordkort (eller hvis der kan laves billeder af ordene, kan en elev sige det højt) Hver elev trækker et opgavekort med en kendt symbol på. Efter tur skal hver elev gøre det, som kortet foreskriver. Hvornår (+ hvor) kan man gøre det? Sige i sætning Hvorfor gør man det? Marianne Aaen Thorsen 34 17

18 Når eleven ikke kan komme på ordet selv - Eksempel: Eleven kan ikke komme på ordet elefant. Prompting Den voksne siger: Tænker du på en ele... Eller Er det det store grå dyr med den lange snabel Multiple choise Den voksne giver eleven 3 4 svarmuligheder: Er det et næsehorn, en flodhest, en elefant eller en giraf, som du tænker på? ---vigtigt at beholde kategorien, så eleven ikke føler sig dum ( er det en elefant eller en vandkande? ) Indeholder Lagring af ords udtale lige præcis tilstrækkelig information om lydstruktureni ordet til at gøre det distinktfra de andre ord i barnets leksikon ( raf ). Jo mere distinkt, desto hurtigere og sikkert kan barnet sige ordet. Ordmobiliseringsvanskeligheder kan hænge sammen med upræcis lagring. Når ordforrådet vokser må barnets forfine og præcisere lyden af ordene i leksikon - distinkthed ( raf giraf eller rafle ) skal barnet også udvikle en mere præcise artikulation af ordene, så de udtales i overensstemmelse med den stadigt mere distinkte lydlige lagring af ordene i barnets hjerne NB! Mumlen! 18

19 Vanskeligheder på inputsiden i taleprocesseringen LEKSIKALE REPRÆSENTATIONER Problemer med bl.a.: - fonologisk opmærksomhed - bl.a. fonologiske lege, identificere lyde, skelne lyde, opdele ord i enkeltlyde - ordmobilisering - indistinkte fonologiske repræsentationer - udtaledistinkthed Marianne Aaen Thorsen 37 Distinkt udtale - pige i 1. klasse Definition af distinkthedsformen Den store danske udtaleordbog: Distinkthedsformen er den tydeligste udtale af ordet. Jeg ska i fridkub efter gymastik. Så ska jeg ha en absil. Hvordan vurderes udtaledistinkthed -alle stavelser udtales, krogdil -ingen ændringer i ordets lyde eller rækkefølgen af lyd, fiks (= fisk), sgrømper (strømper) -vokal i tryksvag stavelse ændres eller udelades ikke parøply, lokmotiv Marianne Aaen Thorsen 38 19

20 Hvorfor arbejde med præcis og distinkt udtale? Præcis lagring af ord gør det nemmere at mobilisere dem. Øget udtaledistinkthed har positiv effekt på udviklingen af fonologisk opmærksomhed. Det tyder på, at børns distinkthedsniveau er af afgørende betydning for udviklingen af fonologisk opmærksomhed! Hvordan kan man arbejde med elevernes udtaledistinkthed Remser Stavelseslege (lotto, hoppe, klappe, terning) Robotleg 3 aktiviteter med samme ord: A. Segmentering/syntese (stavelser) B. Distinkthedsniveauer (finde, rette, rangordne udtalefejl/distinkthedsniveauer) C. Udtaletræning (maksimalt distinkt) Marianne Aaen Thorsen 39 Talesproglig udvikling Sen sprogstart - sammen med genetisk disposition for dysleksi - giver stor risiko for at udvikle læsevanskeligheder (Lyytinen, 2006) LEKSIKALE REPRÆSENTATIONER 0-6 mdr: Reduceret evne til at registrere ændring i vokallængde og stavelser ba/da/ga (Lyvtinen, 2004) Marianne Aaen Thorsen 40 20

21 Scarborough-undersøgelsen, 1990 Tidlige sproglige kendetegn ved de børn, der udviklede læsevanskeligheder: 2½ årsalderen: kortere og mere enkelt opbyggede sætninger, flere udtalefejl 3 årsalderen: aktivt og passivt ordforråd ringere (kvalitet - kvantitet) 5 årsalderen: ringere til at benævne genstande, ringere fonemopmærksomhed (incl. rim), og bogstav-lydkendskab Marianne Aaen Thorsen 41 Ordblinde forældre? Risikotegn i talesproget Præleksikal fase Helordsfase Systematisk forenklingsfase Ordindsamlingsfase Fonologisk opmærksomhedsfase Skelne lyd (vokallængde ba/da/ga) Færre sproglyde i pludren Forsinket talesprogsudvikling Langsommere ordforrådsudvikling 2½ år: kortere og mindre enkelt opbyggede sætninger enkeltord i lang tid 3 år: mindre passivt og aktivt ordforråd korrelerer med læsefærdigheder ved 16 år Forenklingsprocesser varer ved Mindre modtagelig for børnerim Morfemer Funktionsord Artikulation af lange ord og konsonantklynger Mindre opmærksom på sproglyd Mindre distinkt udtale af lange ord - reduktion af konsonantklynger - forkorter ordet Ringe bogstavkendskab og ordmobiliseringsvanskeligheder korrelerer med læsevanskeligheder 42 21

22 Spredte notater fra Nordisk Konference i Øksnehallen 30. august 1. september 2006 Fra sprog til læsning børn i risiko for dysleksi Ordforråd i 3 års alderen korrelerer med læsefærdighed i 16 års alderen (Jørgen Frost) Ringe bogstavkendskab i 5 års alderen sammen med ordmobiliseringsvanskeligheder korrelerer 100% med læsevanskeligheder (Lyytinen) I 5 års alderen er der sammenhæng mellem kognitive og sproglige kompetencer og tidlig skriveevne: fonologisk opmærksomhed, ordforråd, verbal hukommelse, ordmobiliseringshastighed. Efter skolestart er den skriftsproglige kompetence og viden om grammatik og morfologi de stærkeste prædikatorer for videre læse- og skriveudvikling. (Stefan Samuelson) Marianne Aaen Thorsen 43 Kerstin Nauclér og Eva Magnusson Nordisk Konference i Øksnehallen Kerstin Nauclér og Eva Magnusson fulgte 39 sprogforstyrrede børn i 12 år fra skolestart til udgangen af gymnasiet e.l. Tilsvarende kontrolgruppe. Børnehaveklassen fonologi morfologi syntaks ordforråd sproglig opmærksomhed Fra 1. kl. til udgangen af ungdomsuddannelse: afkodning læseforståelse stavning Marianne Aaen Thorsen 44 22

23 LEKSIKALE REPRÆSENTATIONER Tidlige kendetegn på risiko for at udvikle dysleksi Ordblindhed i familien Ofte senere sprogstart, og barnet bruger i lang tid enkeltord frem for sætninger Vanskeligt ved at udtale ord med konsonantklynger som fx skr-, str-, spr- Kan have svært ved at lære nye ord Kan have svært ved præcis og hurtig benævnelse Bryder sig ikke om at tale i telefon o.l Marianne Aaen Thorsen 45 Tidlige kendetegn på risiko for at udvikle dysleksi Kan have svært ved at rime, huske sange og remser Kan have svært ved at lære alfabetet, tal, ugedage, farver, former, navne Kan have svært ved at følge instruktioner med mange led Kan have svært ved at fortælle en historie i rigtig rækkefølge Viser ingen interesse for bogstaver Bryder sig ikke om at lege med ord Marianne Aaen Thorsen 46 23

24 Kendetegn på risiko for at udvikle dysleksi bhv.kl. Vanskeligheder med at rime Vanskeligheder med at huske bogstaver eller tal Indistinkte fonologiske repræsentationer kan vise sig ved ikke distinkt udtale af ord Vanskeligheder med at huske forbindelsen mellem bogstaver og og deres lyd Vanskeligheder med at opdele ord i mindre dele og arbejde med lydene i et ord Vanskeligheder med at huske ord Marianne Aaen Thorsen 47 Hvilke forudsætninger kan man se i 3-års sprogvurderingen? F: Sproglig opbygning (sætningsopbygning, endelser) P: Sprogforståelse P: Kommunikations-strategier P: Hukommelse Gentage rækker af ord P: Udtale af sproglyde P: Opfattelse af sproglyde F: Tjekliste med 100 ord: Ordforråd i 3-års alderen korrelerer med læsefærdigheder i 16-års alderen!!! Marianne Aaen Thorsen 48 24

25 Sprogvurderingsmaterialet Dialogisk oplæsning Samtaler, forståelsesstøtte, almenviden, sprogmønstre, genrer, legelæse, skriftsproglig viden Legeskrivning og læsning Bente Eriksen Hagtved: Sprogstimulering. Tale og skrift i førskolealderen Rim og remser, lege med ords form Distinkthed Trygt og rigt talesprogligt miljø med hjælp til at forstå og bruge nye ord og til at styrke samtalefærdigheder Marianne Aaen Thorsen 50 25

26 Tidlig Registrering Af Sprogudvikling TRAS er et tværfagligt samarbejdsredskab - dagplejere - pædagoger i vuggestuer og børnehaver - talepædagoger - sundhedsplejersker Marianne Aaen Thorsen 51 Brobygning - på samme hammel dagpleje vuggestue børnehave TRAS Tilstræbe at alle børn ved skolestart har tilstrækkelige sproglige kompetencer systematiske observationer, overblik og støtte til sprogtilegnelsen Tidlig indsats, forebyggelse, råd/ vejledning TRAS er med i overleveringen til skolen Marianne Aaen Thorsen 52 26

27 Marianne Aaen Thorsen 53 Hvordan kan vi støtte og udvikle det enkelte barns sproglige udvikling? Den gode cirkel -positiv udvikling -sprogtilegnelse -robusthed Den onde cirkel -negativ udvikling -minimal sprogtilegnelse -dobbelt sårbarhed Barnet oplever succes og større kompetencer Mere selvtillid og selvværd Barnet oplever nederlag socialt og fagligt Mindre selvtillid og selvværd Marianne Aaen Thorsen 54 27

28 LEKSIKALE REPRÆSENTATIONER Indsatser for at forebygge dysleksi i børnehaveklassen Jørgen Frost: Systematisk fonologisk opmærksomhedstræning hver dag i 20 minutter i 8 måneder Ord, stavelser, rim, fonemer Elbro, Borstrøm og Petersen: BOF børn af ordblinde forældre Fonologisk opmærksomhedstræning med inddragelse af bogstaverne ½ time hver dag med fokus på de første lyde i ord lege med at tilføje og erstatte disse, artikulere dem, 2 nye lyde om ugen og hyppige repetitioner Risikoen for at udvikle store læsevanskeligheder i 2. kl. reduceres fra 40 til 17%!! I 3. kl. ikke flere børn med massive læsevanskeligheder end blandt børn af normallæsere! Marianne Aaen Thorsen 55 Indsatser for at forebygge dysleksi i børnehaveklassen Undersøgelse ved Dorte Klint Petersen Ringe bogstavkendskab Ringe fonologisk opmærksomhed Dårlig udtaledistinkthed Læsevanskeligheder Nogle børn profiterer ikke af fonologisk opmærksomhedstræning hvorfor? Indistinkte fonologiske repræsentationer? Kan man med en særligt tilrettelagt undervisning forbedre udtaledistinktheden hos børn med dårlige sproglige forudsætninger for læsning? Er der kun effekt på trænede ord eller er der også transfer? Betyder større udtaledistinkthed bedre fonologisk opmærksomhed? Marianne Aaen Thorsen 56 28

29 Materialer og metoder visuelle, fx illustrationer bog og bånd tegne et referat film systematisk undervisning tale distinkt og i ikke for lange sætninger lære udtalen af ord, segmentere i stavelser og sige distinkt m.m Marianne Aaen Thorsen 57 Hvilken undervisning har ordblinde behov for? Marianne Aaen Thorsen 58 29

Semantiske vanskeligheder

Semantiske vanskeligheder Semantiske vanskeligheder Ordforråd kvantitet og kvalitet samt ordmobilisering 1 Ehris interaktive model Ordkendskab Ex diaphragma Når det opfattede visuelle ordbillede bearbejdes i hjernen, genkendes

Læs mere

Læseevaluering på begyndertrinnet - hvordan kan man opdage elever i risiko for at udvikle læsevanskeligheder

Læseevaluering på begyndertrinnet - hvordan kan man opdage elever i risiko for at udvikle læsevanskeligheder 14-01-2011 Forskellige former for læsevanskeligheder OS- og SL-prøverne - kort gennemgang - hvad kan de bruges til - efterfølgende undervisning, læsbarhedsark Læseevaluering på begyndertrinnet - hvordan

Læs mere

Fonologi den 19. januar 2009

Fonologi den 19. januar 2009 Disposition Fonologi den 19. januar 2009 Talesprog hvorfor er det svært at stave Fonetik/artikulation Det fonematiske princip - for enkeltbogstaver og bogstavfølger Fonologisk opmærksomhed og udvikling

Læs mere

Tidlig indsats i forhold til læsevanskeligheder/ ordblindhed

Tidlig indsats i forhold til læsevanskeligheder/ ordblindhed Tidlig indsats i forhold til læsevanskeligheder/ ordblindhed Hvad er ordblindhed/dysleksi? Hvis man er ordblind, har man svært ved at sætte bogstavlyde sammen til ord. Ordblinde har især svært ved at læse

Læs mere

Disposition. Flydende læsning hvad er det?

Disposition. Flydende læsning hvad er det? Den samlede læseundervisning Flydende læsning - hvad er det? - hvornår skal vi arbejde med det? - hvordan kan vi arbejde med det? Læseforståelse Hjemmeopgaven Disposition 12-10-2010 Marianne Aaen Thorsen

Læs mere

Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år

Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år Indholdsfortegnelse Forord Forord 3 1. Samspil 4 2. Kommunikation 6 3. Opmærksomhed 8 4. Sprogforståelse 10 5. Sproglig bevidsthed 12 6. Udtale 14 7. Ordudvikling

Læs mere

Opdagende skrivning en vej ind i læsningen. Klara Korsgaard

Opdagende skrivning en vej ind i læsningen. Klara Korsgaard Opdagende skrivning en vej ind i læsningen Klara Korsgaard Dagsorden 1. Baggrund for projektet 2. Opdagende skrivning 3. Søholmprojektet 4. Konsekvenserne for første klasse talesprogsfjeldet Tale Skrift

Læs mere

Dialogisk læsning. Dialogisk læsning - Sprogpakken.dk

Dialogisk læsning. Dialogisk læsning - Sprogpakken.dk Dialogisk læsning I modsætning til den traditionelle højtlæsning, hvor den voksne læser og barnet lytter, kræver dialogisk læsning, at den voksne læser på en måde, der skaber mere sproglig inter aktion

Læs mere

Dialogisk oplæsning - og højtlæsningens betydning for børns sprogtilegnelse

Dialogisk oplæsning - og højtlæsningens betydning for børns sprogtilegnelse Dialogisk oplæsning - og højtlæsningens betydning for børns sprogtilegnelse Hvorfor læse med børn? Den gode oplevelse æstetisk/litterær Hyggeligt og rart. Nærhed og fællesskab Litteratur og kultur Viden

Læs mere

Sproglig udvikling, kommunikation. Karen Beyer Talehørefagkonsulent PPR og Specialpædagogik

Sproglig udvikling, kommunikation. Karen Beyer Talehørefagkonsulent PPR og Specialpædagogik Sproglig udvikling, kommunikation Karen Beyer Talehørefagkonsulent PPR og Specialpædagogik tilegnelsen sker i samspil med andre mennesker, hvor sammenhængen mellem sprog og handling er funktionel. tilegnelsen

Læs mere

0. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer

0. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer Læse- skriveindlæring i indskolingen 1 0. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer Højtlæsning Bogstav- og lydtræning understøttet af it En masse spændende oplæsning Dialogisk oplæsnng Alle

Læs mere

Forebyggelse af dysleksi

Forebyggelse af dysleksi Forebyggelse af dysleksi - fokus på tidlige sproglige risikotegn Anne Nymann Pedersen, studienr. 133708 Afgangsprojekt, maj 2011 VIA University College Vejleder Henrik Balle Nielsen Indholdsfortegnelse

Læs mere

SPROGET KOMMER VIL DU MED?

SPROGET KOMMER VIL DU MED? SPROGET KOMMER VIL DU MED? FORORD Vi er 2 pædagogiske ledere i Silkeborg Dagpleje, der ønsker et større fokus på det pædagogiske sprogarbejde med børn i dagplejen. Vi har tænkt denne folder som et redskab

Læs mere

Forord til skoleområdet Indskoling Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring

Forord til skoleområdet Indskoling Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring Forord til skoleområdet Indskoling Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring For den elev, som begynder i en af Egedal Kommunes folkeskoler, skal oplevelsen være, at undervisningen

Læs mere

Vemmedrupskolens handleplan for læsning

Vemmedrupskolens handleplan for læsning Vemmedrupskolens handleplan for læsning Indskoling Læseindlæringen bygger på elevens sproglige forudsætninger. Der arbejdes med elevernes ordforråd, viden om verden og sprog- og læseforståelse. Målet for

Læs mere

SPROGLIGT UDFORDREDE SKOLESTARTERE FORSØGSPROJEKT MED UDVIDET DIALOGISK LÆSNING

SPROGLIGT UDFORDREDE SKOLESTARTERE FORSØGSPROJEKT MED UDVIDET DIALOGISK LÆSNING SPROGLIGT UDFORDREDE SKOLESTARTERE FORSØGSPROJEKT MED UDVIDET DIALOGISK LÆSNING MARIANNE AAEN THORSEN, LÆSEKONSULENT, FREDENSBORG KOMMUNE Et forsøgsprojekt i fem børnehaveklasser i Fredensborg Kommune

Læs mere

Når børnehaven skaber gode forudsætninger for læsning. Af Kirsten Rasmussen, lektor

Når børnehaven skaber gode forudsætninger for læsning. Af Kirsten Rasmussen, lektor Når børnehaven skaber gode forudsætninger for læsning Af Kirsten Rasmussen, lektor Den opmærksomhed, der vedvarende er rettet mod danske børns læse- og skrivefærdigheder, har medført en række initiativer

Læs mere

Læsehandleplan 2011 / 2012

Læsehandleplan 2011 / 2012 Læsehandleplan 2011 / 2012 Indhold: Målsætning for læsning Hvad vil det sige at læse Skema / Læseforståelse 0. klasse 1. klasse 2. klasse 3. klasse 4. klasse 5. klasse 6. klasse 7. klasse 8. klasse 9.

Læs mere

Læsning og skrivning i 1. og 2. klasse

Læsning og skrivning i 1. og 2. klasse Læsning og skrivning i 1. og 2. klasse Center for Skoler og Dagtilbud Kære forælder Børn begynder i skolen og glæder sig til at lære at læse. Dit barn glæder sig sikkert også til at lære at læse og få

Læs mere

Det lille barns sprog 0 3 år

Det lille barns sprog 0 3 år Det lille barns sprog 0 3 år Ishøj Kommune PPR & Sundhedstjensten 1 2 Allerede i fostertilstanden er barnets sanser udviklede. Det reagerer f.eks. på lydindtryk - bl.a. musik, høje og kraftige lyde - og

Læs mere

Handlingsplan for sproglig og skriftsproglig udvikling på 0 16 års området

Handlingsplan for sproglig og skriftsproglig udvikling på 0 16 års området Handlingsplan for sproglig og skriftsproglig udvikling på 0 16 års området Fredensborg Kommune Revideret 2011 BØRN, KULTUR og SUNDHED 1 Et fælles udgangspunkt Der er i disse år stort fokus på børns sproglige

Læs mere

Vejledning om dysleksi/ordblindhed - Hillerødsholmskolen

Vejledning om dysleksi/ordblindhed - Hillerødsholmskolen Vejledning om dysleksi/ordblindhed - Hillerødsholmskolen 18. august 2015 Skoleåret 2015-2016 1 Vejledning om ordblindhed på Hillerødsholmskolen Det mener vi, når vi taler om ordblindhed Ordblindhed er

Læs mere

PD-modul: Læsevanskeligheder Sdr. Feldings Efterskole Efterår 2010

PD-modul: Læsevanskeligheder Sdr. Feldings Efterskole Efterår 2010 1 FE Dysleksi og undervisning Blandt fagfolk og forskerne som deltager i debatten om at komme læse- og stavevanskeligheder til livs, fylder på den ene side et inkluderende læsebegreb og brugen af it-kompenserende

Læs mere

Forældre - vigtige samarbejdspartnere i barnets læseudvikling

Forældre - vigtige samarbejdspartnere i barnets læseudvikling Forældre - vigtige samarbejdspartnere i barnets læseudvikling Indhold Forældre - vigtige samarbejdspartnere i barnets læseudvikling..... 3 Gode læseforudsætninger..... 5 Læselyst..................................................................

Læs mere

Program Hvorfor er sprog vigtigt? Hvad er sprogpakken? Ludwig Wittgenstein

Program Hvorfor er sprog vigtigt? Hvad er sprogpakken? Ludwig Wittgenstein Ludwig Wittgenstein 1 2 Program Hvorfor er sprog vigtigt? Personlige og sociale perspektiver Samfundsmæssige perspektiver Forskningsmæssige perspektiver Sprog - et tema i læreplanen Milepæle i barnets

Læs mere

Sprogvurdering. Hvorfor sprogvurderer man børn? Sprogvurdering - Sprogpakken.dk

Sprogvurdering. Hvorfor sprogvurderer man børn? Sprogvurdering - Sprogpakken.dk Sprogvurdering Risikofaktorer, Typer af sprogvurdering, Socialministeriets sprogvurderingsmateriale Hvorfor sprogvurderer man børn? Pædagoger har altid interesseret sig for børns sprog og børns sproglige

Læs mere

Hvordan støtter skolebiblioteket barnets læseudvikling?

Hvordan støtter skolebiblioteket barnets læseudvikling? Hvordan støtter skolebiblioteket barnets læseudvikling? Program for eftermiddagen Den rigtige bog til det rigtige barn - En kort teoretisk gennemgang af børns læseudvikling med eksempler på materialer,

Læs mere

Testen kan benyttes til elever i 2. 10. klassetrin, unge og voksne

Testen kan benyttes til elever i 2. 10. klassetrin, unge og voksne Logos er en computerbaseret diagnostisk test til afdækning af dysleksi og andre læsevanskeligheder Logos er græsk og betyder o r d Testen kan benyttes til elever i 2. 10. klassetrin, unge og voksne Testen

Læs mere

Styrk dit barns sprog 3-6 år

Styrk dit barns sprog 3-6 år Styrk dit barns sprog 3-6 år Illustration: Signe Lyhne Petersen Børn har en medfødt evne til at lære sprog (J.S. Bruner) Børns sproglige udvikling er vigtig fordi: Sproget er et redskab til kommunikation

Læs mere

www.ollerupfriskole.dk Sådan lærer dit barn at læse på Ollerup Friskole

www.ollerupfriskole.dk Sådan lærer dit barn at læse på Ollerup Friskole www.ollerupfriskole.dk Sådan lærer dit barn at læse på Ollerup Friskole www.ollerupfriskole.dk Sådan lærer dit barn at læse og skrive på Ollerup Friskole Når dit barn begynder i skolen er det allerede

Læs mere

Mål og handleplan for sprogvurdering og sprogstimulering

Mål og handleplan for sprogvurdering og sprogstimulering Mål og handleplan for sprogvurdering og sprogstimulering i Norddjurs Kommune. Revideret 09.11.12 Udarbejdet af nedsat projektgruppe. Revideret af styregruppen for Mål og handleplan for sprogvurdering og

Læs mere

Læsning er en sammensat færdighed og derfor bør

Læsning er en sammensat færdighed og derfor bør Skriftsproglig Udvikling et nyt læseprøvesystem Læseprøver kan give et hurtigt overblik over færdighederne i en klasse. Det er klart at man som lærer i forvejen har et indtryk af elevernes læsefærdigheder

Læs mere

Birgit Dilling Jandorf, Huset Jandorf DUS-teltet, Folkemødet på Bornholm 13. juni 2015

Birgit Dilling Jandorf, Huset Jandorf DUS-teltet, Folkemødet på Bornholm 13. juni 2015 Birgit Dilling Jandorf, Huset Jandorf DUS-teltet, Folkemødet på Bornholm 13. juni 2015 Samarbejde om udvikling Ordblindetesten Undervisningsministeriet har udviklet Ordblindetesten i samarbejde med Center

Læs mere

Barnets sproglige udvikling fra 0-3 år

Barnets sproglige udvikling fra 0-3 år Barnets sproglige udvikling fra 0-3 år Indholdsfortegnelse Forord Forord 3 1. Samspil 4 2. Kommunikation 6 3. Opmærksomhed 8 4. Sprogforståelse 10 5. Sproglig bevidsthed 12 6. Udtale 14 7. Ordudvikling

Læs mere

Tilgængelighed af informationer på Internettet for voksne med høretab

Tilgængelighed af informationer på Internettet for voksne med høretab Tilgængelighed af informationer på Internettet for voksne med høretab Lene Schmidt Center for døvblindhed og høretab, Aalborg, Danmark lene.schmidt@rn.dk Sammanfattning De semantiske, pragmatiske og syntaktiske

Læs mere

Sproglige aktiviteter i daginstitutioner

Sproglige aktiviteter i daginstitutioner Sproglige aktiviteter i daginstitutioner Kender mange ord Ved meget om det enkelte ord Kan bruge dem i kommunikation Forslag til sprogstimulering i daginstitutioner Det at udvikle et sprog er noget af

Læs mere

Årsplan for yngste klasse, dansk 2012/2013

Årsplan for yngste klasse, dansk 2012/2013 Årsplan for yngste klasse, dansk 2012/2013 10 lektioner pr. uge. Tager udgangspunkt i Fælles mål 2009 - Børnehaveklassen. Trinmål efter Børnehaveklassen Og i Fælles mål 2009 - Dansk, trinmål efter 2. klassetrin

Læs mere

SPROGET ER NØGLEN TIL VERDEN. Indholdsfortegnelse 2...Hvorfor er sproget så VIGTIGT?

SPROGET ER NØGLEN TIL VERDEN. Indholdsfortegnelse 2...Hvorfor er sproget så VIGTIGT? SPROGET ER Indholdsfortegnelse 2...Hvorfor er sproget så VIGTIGT? 3...Oversigt over sproglige milepæle 4...Børn lære sproget af deres forældre, men vi har alle et fælles ansvar. 5...Hvordan støtter vi

Læs mere

Tosprogede børn i dagtilbud

Tosprogede børn i dagtilbud Tosprogede børn i dagtilbud Teksten har fokus på tosprogede børns særlige udfordringer og ressourcer. Først beskrives børnenes udfordringer i forhold til deres andetsprogstilegnelse med vægt på sprogforståelse,

Læs mere

Er mit barn ordblind? De fynske læsekonsulenter

Er mit barn ordblind? De fynske læsekonsulenter Er mit barn ordblind? De fynske læsekonsulenter Hjælp - mit barn kan ikke læse! Der kan være fl ere grunde til, at et barn har svært ved at læse, fx: Barnet kan være senere udviklet end de fl este andre

Læs mere

HANDLINGSPLAN FOR SPROG OG LÆSNING

HANDLINGSPLAN FOR SPROG OG LÆSNING HANDLINGSPLAN FOR SPROG OG LÆSNING Århus Kommune Børn og Unge Julie 9,1 år Søren 3,4 år Benjamin 7,0 år Marie 5,6 år Ida 7,8 år Thea 8,10 år HANDLINGSPLAN FOR SPROG OG LÆSNING Anna 3,7 år Magnus 10,7 år

Læs mere

Kregme Skole Den 23. februar 2011

Kregme Skole Den 23. februar 2011 Kregme Skole Den 23. februar 2011 1 Opgavefremlæggelse Forudsætninger for spørgsmålet: Hvordan finde sin elevs staveudviklingstrin? Staveudviklingen - principper i skriften, fejltyper, undervisning Materialer

Læs mere

Handleplan for læsning; indskoling, 3. klasse. - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring

Handleplan for læsning; indskoling, 3. klasse. - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring S - status/sammenhæng - M - målsætning - T - tiltag og handlinger - T - tegn - E - evaluering - Læseudvikling - progression - CKF

Læs mere

Introduktion til Sprogpakken

Introduktion til Sprogpakken Introduktion til Sprogpakken Børn lærer sprog, fordi de har brug for sproget. Det har de, når de skal kommunikere med omverdenen, når de vil fortælle, at der er noget de gerne vil have, eller noget de

Læs mere

Handleplan for læsning; børnehave 3-6 år. - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring

Handleplan for læsning; børnehave 3-6 år. - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring S - status/sammenhæng - M - målsætning - T - tiltag og handlinger - T - tegn - E - evaluering - Læseudvikling CKF + Fælles mål

Læs mere

IL - basisprøven i 1. klasse. Materialelisten er tænkt som et redskab til dansk og speciallæreren i 1. klasse.

IL - basisprøven i 1. klasse. Materialelisten er tænkt som et redskab til dansk og speciallæreren i 1. klasse. MATERIALELISTE IL - basisprøven i 1. klasse Materialelisten er tænkt som et redskab til dansk og speciallæreren i 1. klasse. Formålet med denne materialeliste er at give læreren ideer til supplerende opgaver,

Læs mere

Ideer til danskaktiviteter

Ideer til danskaktiviteter Ideer til danskaktiviteter Der er beskrevet tre læseaktiviteter i faghæftet for dansk. 1. Lærerens oplæsning 2. Elevens læsning af kendt tekst ( f.eks. læsebog) 3. Elevens læsning af ukendt tekst (f.eks.

Læs mere

Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation

Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation Af Faaborg-Midtfyn Kommunes Udviklingsstrategi fremgår det, at der overalt på B&U området skal arbejdes med at styrke kvaliteten gennem faglige udviklingsforløb,

Læs mere

Når dit barn skal lære at læse

Når dit barn skal lære at læse Når dit barn skal lære at læse Gode råd til forældre Ishøj Kommune PPR 1 2 Velkommen til skolen Når dit barn begynder i skole, er det allerede godt i gang med at lære at læse og skrive. Det har måske gået

Læs mere

Læseplan for sprog og læsning

Læseplan for sprog og læsning Læseplan for sprog og læsning SAMLET LÆSEPLAN i Ishøj Kommune DEL 2 Ishøj Kommune Læseplan for sprog og læsning Ishøj Kommune 1 2 Læseplan for sprog og læsning Ishøj Kommune Succes for alle er en fireårig

Læs mere

Faglig element Aktivitet Trinmål efter 2. klassetrin Eleverne læser i bøger tilpasset deres individuelle niveau og zone for nærmeste udvikling.

Faglig element Aktivitet Trinmål efter 2. klassetrin Eleverne læser i bøger tilpasset deres individuelle niveau og zone for nærmeste udvikling. Årsplan for dansk i yngste klasse. 1. halvdel af skoleåret 2013/2014 Årsplanen tager udgangspunkt i Fælles mål 2009 - Dansk, Trinmål efter 2. klassetrin Ret til ændringer forbeholdes Danskundervisningen

Læs mere

Om at indrette sproghjørner

Om at indrette sproghjørner Om at indrette sproghjørner - og om lederarbejdet i sprogarbejdet Edith Ravnborg Nissen Fra læseføl til læsehest Principper for interaktion Det er vigtigt, at pædagogen reflekterer over, hvordan han/hun

Læs mere

SPROGVURDERING OG AF 3-ÅRIGE

SPROGVURDERING OG AF 3-ÅRIGE SPROGVURDERING OG SPROGStimulering AF 3-ÅRIGE indhold SIDE 3 SIDE 5 SIDE 6 SIDE 8 SIDE 8 SIDE 10 SIDE 11 SIDE 12 SIDE 12 SIDE 14 SIDE 14 SIDE 16 SIDE 18 SIDE 20 kære forældre som forælder... Man har også

Læs mere

Udnyttelse af skriftens betydningsprincip en genvej til effektiv læsning og stavning Elisabeth Arnbak

Udnyttelse af skriftens betydningsprincip en genvej til effektiv læsning og stavning Elisabeth Arnbak 1 Udnyttelse af skriftens betydningsprincip en genvej til effektiv læsning og stavning Elisabeth Arnbak 2 Indholdsfortegnelse Skriftsproglige principper... 3 Hvad er et morfem?... 3 4 forskellige morfemer...4

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger> Vejledning > Dagtilbud. Indholdsfortegnelse

Faglige kvalitetsoplysninger> Vejledning > Dagtilbud. Indholdsfortegnelse e Faglige kvalitetsoplysninger> Vejledning > Dagtilbud Indholdsfortegnelse Indledning...3 Formålet med sprogvurderingsmaterialet...3 Sprogvurderingsmaterialet hvad er det?...6 Hvad kan sprogvurderingsmaterialet

Læs mere

Registreringsskema børnehaveklasse (individuel)

Registreringsskema børnehaveklasse (individuel) Registreringsskema børnehaveklasse (individuel) PILOT 3 > REGISTRERINGSSKEMA > 1 Rim Dato: INDEN DU GÅR I GANG Beskrivelse af testen Denne test siger noget om barnets lydlige opmærksomhed. Barnet skal

Læs mere

Pædagogisk vejledning til ordblindeundervisning for voksne

Pædagogisk vejledning til ordblindeundervisning for voksne Pædagogisk vejledning til ordblindeundervisning for voksne Undervisningsministeriet 2010 1 Kolofon Pædagogisk vejledning til ordblindeundervisning for voksne Forfatterne og Undervisningsministeriet 2010

Læs mere

Med læsning indsats. 1 En verden åbner sig...

Med læsning indsats. 1 En verden åbner sig... Med læsning som indsats 1 En verden åbner sig... [ Indledning [Læsning er kilden til viden og oplevelser og vejen til udvikling og uddannelse Citat fra www.videnomlaesning.dk Med læsning som indsats er

Læs mere

Læsepolitik. Børn elsker bøger og sange, ungdommen er vild med sociale medier i skolen lærer alle at læse

Læsepolitik. Børn elsker bøger og sange, ungdommen er vild med sociale medier i skolen lærer alle at læse Institutions- og Skolecentret Høje-Taastrup Kommune Bygaden 2 2630 Taastrup www.htk.dk Så fokus på sprog og skriftstimulering handler grundlæggende om at give børn de samme muligheder for at opnå et liv

Læs mere

Evalueringsrapport fra projekt "Læs og skriv på Specialskolen Tejbjerg

Evalueringsrapport fra projekt Læs og skriv på Specialskolen Tejbjerg Evalueringsrapport fra projekt "Læs og skriv på Specialskolen Tejbjerg Af Helga Borgbjerg Hansen Evalueringsrapporten er udarbejdet på baggrund af løbende tests og indsamlet empiri, der består af elevernes

Læs mere

13-09-2011. Sprogpakken. Sprogindsatser i Sprogpakken. Sprogindsatser i Sprogpakken. Oversigt

13-09-2011. Sprogpakken. Sprogindsatser i Sprogpakken. Sprogindsatser i Sprogpakken. Oversigt Sprogpakken Sprogindsatser i Sprogpakken Sprogindsatser i Sprogpakken Sprogindsatserne bygger på forskningsprojekter, der handler om hvad der virker. Review et er en kortlægning af forskningsprojekter

Læs mere

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske.

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske. Dansk Formålet med undervisningen i dansk er at oplive, udvikle og fremme elevernes forståelse for kulturelle, historiske og politisk/sociale fællesskaber. Sproget er en væsentlig udtryksform, når vi vil

Læs mere

At tilegne sig det skrevne sprog uformelt i samspil med læsende og skrivende omgivelser

At tilegne sig det skrevne sprog uformelt i samspil med læsende og skrivende omgivelser At tilegne sig det skrevne sprog uformelt i samspil med læsende og skrivende omgivelser Ragnhild Söderbergh Lunds Universitet (emeritus) E-mail: ragnhild.soderbergh@tele2.se Abstrakt Formålet med dette

Læs mere

Hvad ER ordblindhed (dysleksi) ??? Generelle symptomer på ordblindhed Specifikke symptomer på ordblindhed (1)

Hvad ER ordblindhed (dysleksi) ??? Generelle symptomer på ordblindhed Specifikke symptomer på ordblindhed (1) Om ordblindetest En præsentation af nogle metoder, værktøjer og foreløbige analyser (Noter til foredrag i Psykologisk Selskab for Forskningsmetode 2004.11.18) Michael Jepsen www.infosafe.dk Hvad ER ordblindhed

Læs mere

Hvilket ord? Hvad vil det sige at kunne et ord, når man læser?

Hvilket ord? Hvad vil det sige at kunne et ord, når man læser? Hvilket ord? Hvad vil det sige at kunne et ord, når man læser? Artiklen vil belyse, at elever med dårlig læseforståelse har brugt meget energi på afkodningstræning og derved mistet indholdssiden og dermed

Læs mere

Kender mange ord Ved meget om det enkelte ord Kan bruge dem i kommunikation. Inspirationsmateriale fra PPR Haderslev

Kender mange ord Ved meget om det enkelte ord Kan bruge dem i kommunikation. Inspirationsmateriale fra PPR Haderslev 1. Kende mange ord (et spørgsmål om kvantitet) 2. Ved meget om det enkelte ord (et spørgsmål om kvalitet) 3. Kan bruge dem i kommunikation (et spørgsmål om kontrol) 1. Kende mange ord (et spørgsmål om

Læs mere

Læsning og skrivning i børnehaveklassen

Læsning og skrivning i børnehaveklassen Læsning og skrivning i børnehaveklassen Center for Skoler og Dagtilbud Kære forælder Gensidige forventninger Børn begynder i skolen med store forventninger om at lære at læse. Som forælder har du sikkert

Læs mere

Hvorfor har børn med autisme svært ved at forstå det, de læser?

Hvorfor har børn med autisme svært ved at forstå det, de læser? K Hvorfor har mange børn med autisme svært ved at forstå det, de læser? Hvad er det i deres udviklingsforstyrrelse, der har konsekvenser for deres læseforståelse? Og hvilke konsekvenser må det have for

Læs mere

Læsevejlederens funktioner

Læsevejlederens funktioner Temahæfte Læsevejlederens funktioner Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring Læsevejlederen er skolens ressourceperson for udvikling af læseområdet. Læsevejlederens funktionsområde

Læs mere

Instruktion Vis, hvad du kan

Instruktion Vis, hvad du kan Instruktion Vis, hvad du kan Sprogscreening af treårige børn eller fire- til femårige børn, som lige er begyndt på dansktilegnelsen og har været i dansksproget sprogstimulerende læringsmiljø i mindre end

Læs mere

Lotte Salling. Snakkepakker. sprogudviklende aktiviteter til hele året. Bogen er udviklet i samarbejde med Bente Bruun og Bodil Knutz

Lotte Salling. Snakkepakker. sprogudviklende aktiviteter til hele året. Bogen er udviklet i samarbejde med Bente Bruun og Bodil Knutz Lotte Salling Snakkepakker sprogudviklende aktiviteter til hele året Bogen er udviklet i samarbejde med Bente Bruun og Bodil Knutz Illustrationer af Marie Zeuthen Andersen og Lene Sørensen Lotte Salling

Læs mere

Trin - og slutmål for faget Tysk

Trin - og slutmål for faget Tysk Trin - og slutmål for faget Tysk Beskrivelse af undervisningen i 6.klasse Undervisningen tager udgangspunkt i elevernes sproglige forudsætninger. Fra begyndelsen af forløbet skal undervisningen tilrettelægges,

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

Specialundervisnings gives til elever, hvis udvikling kræver en særlig hensyntagen eller støtte.. Elever med specifikke indlæringsvanskeligheder

Specialundervisnings gives til elever, hvis udvikling kræver en særlig hensyntagen eller støtte.. Elever med specifikke indlæringsvanskeligheder HVAD SKAL VI KALDE DET Specialundervisnings gives til elever, hvis udvikling kræver en særlig hensyntagen eller støtte.. (BEK nr 885 af 07/07/2010 Gældende)https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=132834

Læs mere

SPROGLIG UDVIKLING - ET FÆLLES ANSVAR INFORMATION TIL FORÆLDRE MED BØRN MELLEM 3 OG 6 ÅR

SPROGLIG UDVIKLING - ET FÆLLES ANSVAR INFORMATION TIL FORÆLDRE MED BØRN MELLEM 3 OG 6 ÅR SPROGLIG UDVIKLING - ET FÆLLES ANSVAR INFORMATION TIL FORÆLDRE MED BØRN MELLEM 3 OG 6 ÅR Århus Kommune Børn og Unge DU HAR EN AFGØRENDE ROLLE FOR DIT BARNS SPROGUDVIKLING SPROGLIG UDVIKLING - ET FÆLLES

Læs mere

Udregning af score teknisk bilag

Udregning af score teknisk bilag Udregning af score teknisk bilag Endelig - november 2014 Indholdsfortegnelse Indledning 1 Beregning af norm og samlet score 2 Trin 0: Forberedelse af de enkelte items 3 Trin 1: Resultat af de enkelte test

Læs mere

Udvikling af sprog- og læsefærdigheder blandt de 3-6 årige.

Udvikling af sprog- og læsefærdigheder blandt de 3-6 årige. Udvikling af sprog- og læsefærdigheder blandt de 3-6 årige. Indholdsfortegnelsen Udvikling af sprog- og læsefærdigheder for de 3-6 årige... 4 Rammer og struktur for sprogarbejdet... 6 Den fysiske indretning...

Læs mere

SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014

SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014 SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014 Sammenhæng Sprog er grundlæggende for at kunne udtrykke sig og kommunikere med andre. Igennem talesprog, skriftsprog,

Læs mere

Mål for børnehaveklassen

Mål for børnehaveklassen Mål for børnehaveklassen Børnehaveklassen skal være med til at skabe fundamentet for skolens arbejde og det videre undervisningsforløb. Udgangspunktet for dagligdagen og undervisningen er legen med vægt

Læs mere

Indsats for udvikling af børns. Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013

Indsats for udvikling af børns. Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013 Indsats for udvikling af børns Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013 VI GIVER FLERE BØRN GODE KORT PÅ HÅNDEN OG EN GOD START PÅ LIVET For at give flere børn gode livschancher har

Læs mere

Obligatoriske sprogvurderinger på Søndervangskolen 10/11. - Problematikker? - Hvad gør vi? - Hvordan samarbejder vi med daginstitutioner? Hvem er jeg?

Obligatoriske sprogvurderinger på Søndervangskolen 10/11. - Problematikker? - Hvad gør vi? - Hvordan samarbejder vi med daginstitutioner? Hvem er jeg? Obligatoriske sprogvurderinger på Søndervangskolen 10/11 - Problematikker? - Hvad gør vi? - Hvordan samarbejder vi med daginstitutioner? V. Tina Nickelsen læsevejleder Søndervangskolen, Viby J Hvem er

Læs mere

Skoleåret 2012/2013. 15-06-2012 Viborg Kommune

Skoleåret 2012/2013. 15-06-2012 Viborg Kommune Skoleåret 2012/2013 15-06-2012 Viborg Kommune Indholdsfortegnelse Overgang fra dagtilbud til skole... 3 Indskoling: 0. 3. årgang... 3 Læseudvikling progression... 3 Børnehaveklassen:... 3 1. årgang:...

Læs mere

BANDHOLM BØRNEHUS 2011

BANDHOLM BØRNEHUS 2011 PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 3. TEMA: Sproglige kompetencer. BANDHOLM BØRNEHUS 2011 Der er mange sprog som eksempelvis nonverbalt sprog, talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog. Igennem

Læs mere

Strategi og handleplan for sprog og læsning 0 18 år i Herning Kommune

Strategi og handleplan for sprog og læsning 0 18 år i Herning Kommune 1 Forord...3 1.1 Strategi og handleplanens opbygning...5 2. Politikker for sprog og læsning...6 2.1 Dagtilbudsområdet...6 2.2 Skoler...6 2.3 Fælles overordnet værdigrundlag...7 3. Strategi og handleplan

Læs mere

asdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasd Læsning i alle fag fghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghj 13-06-2012 klæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæ

asdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasd Læsning i alle fag fghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghj 13-06-2012 klæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæ qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyui opåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopå Læsepolitik Vibeskolen asdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasd Læsning i alle

Læs mere

2015-2019. Sprog- og Læsestrategi

2015-2019. Sprog- og Læsestrategi 2015-2019 Sprog- og Læsestrategi Strategien omfatter tale, sprog og skriftsproget (både læsning og skrivning). Forord For at kunne tage aktivt del i livet har vi brug for sproglige kompetencer. Det drejer

Læs mere

Sprog- og læsestrategi

Sprog- og læsestrategi Sprog- og læsestrategi Indhold Vision... 4 Indledning... 5 Den professionelle tilgang.... 6 Pædagogisk praksis... 8 Sociale arenaer... 10 Kompetenceudvikling... 12 Metode... 14 Organiseringen og samarbejde

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Forslag til handleplan for læsning i Norddjurs Kommune november 2008

Indholdsfortegnelse. Forslag til handleplan for læsning i Norddjurs Kommune november 2008 Forslag til Indholdsfortegnelse. Kap. I...4 Mål og indsatser...4 Indledning...4 Den overordnede målsætning for læseindsatsen i Norddjurs kommune...4 Hvilke indsatser iværksættes på kommuneniveau?...4 Hvilke

Læs mere

Den Sproglige Udvikling

Den Sproglige Udvikling Den Sproglige Udvikling Tilegnelsen af tale og sprog er komplekse færdigheder og alligevel forstår babyer ord og hele sætninger, længe før de kan tale. Hvad det ekstraordinære er, er at babyer op til en

Læs mere

Hjælp dit barn til at blive en god læser

Hjælp dit barn til at blive en god læser Hjælp dit barn til at blive en god læser Hvordan udvikler du dit barns læsning, og hvad kan I som forældre gøre for at understøtte skolens arbejde? Folkeskolerne i Lyngby-Taarbæk Kommune 1 Forældreinformation

Læs mere

LÆSEPOLITIK. Blåhøj skole. Oktober 2012

LÆSEPOLITIK. Blåhøj skole. Oktober 2012 Blåhøj skole Blåhøj Skolevej 4 7330 Brande Skoleleder: Susanne Rasmussen Tlf.99603501 Afdelingsleder: Lillian Tøstesen Tlf.99603800 LÆSEPOLITIK Oktober 2012 At eleverne lærer sig at læse og skrive er en

Læs mere

01-02-2012. Opsamling og kobling. Sprogpakken. Understøttende sprogstrategier & Samtaler i hverdagen. De 10 understøttende sprogstrategier

01-02-2012. Opsamling og kobling. Sprogpakken. Understøttende sprogstrategier & Samtaler i hverdagen. De 10 understøttende sprogstrategier Opsamling og kobling Sprogpakken Understøttende sprogstrategier & Hvad er centralt for børns sprogtilegnelse (jf. dag 1) At den voksne: skaber et rigt og varieret e sprogligt g miljø får barnet til at

Læs mere

01-02-2012. Opsamling overordnet. De tre strategier. Sprogpakken. Forældresamarbejde. Forældresamarbejde. Opsamling på tematisk sprogarbejde

01-02-2012. Opsamling overordnet. De tre strategier. Sprogpakken. Forældresamarbejde. Forældresamarbejde. Opsamling på tematisk sprogarbejde Opsamling overordnet Sprogpakken De tre strategier Samtaler i hverdagen Dialogisk læsning Tematisk sprogarbejde Forældresamarbejde (Overvejende) implicit Både implicit og eksplicit (Overvejende) eksplicit

Læs mere

Genrepædagogik i fremmedsprogsundervisningen. Glymur 2015

Genrepædagogik i fremmedsprogsundervisningen. Glymur 2015 Genrepædagogik i fremmedsprogsundervisningen Glymur 2015 Hvad skal vi lære af dette oplæg? I skal opleve at funktionel grammatik er brugbart i forhold til at lære fremmedsproget dansk I skal se et undervisningsforløb,

Læs mere

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år)

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) De pædagogiske processer skal lede henimod, at barnet ved slutningen af vuggestuen med lyst har tilegnet sig færdigheder og viden, som sætter

Læs mere

Treja Danske Skole. Læsehandleplan

Treja Danske Skole. Læsehandleplan Treja Danske Skole Læsehandleplan 2015 Indholdsfortegnelse 1. Hvilket mål skal vores handleplan hjælpe os med at opnå?... 2 2.Hvilke handlinger vil vi udføre for at nå vores mål?... 2 3. Skolebibliotekets

Læs mere

Ordforrådstilegnelse i fremmedsprog. CFU Hjørring

Ordforrådstilegnelse i fremmedsprog. CFU Hjørring Ordforrådstilegnelse i fremmedsprog CFU Hjørring Indhold og intention Fokus på ordforrådstilegnelsens vigtighed Hvorfor? Hvordan? Kort gennemgang af hvorfor Ideer til praksis. Hvorfor? Kommer det ikke

Læs mere

Skriv og læs med ørerne

Skriv og læs med ørerne Skriv og læs med ørerne En guide til undervisning med CD-ORD som læremiddel på begyndertrinnet pædagogisk mediecenter Guiden er udarbejdet af: Birthe Tipsmark (lærer på Højvangskolen) Christina Tagmose

Læs mere

LÆSETOGET 0.-3.årgang

LÆSETOGET 0.-3.årgang Humlebæk Skole LÆSETOGET 0.-3.årgang Læsetoget er et projekt på tværs af årgange og teams i indskolingen, hvor vi kan udnytte hinandens ressourcer og hermed højne elevernes læsefaglige niveau. Vi har derfor

Læs mere