Dysleksi og sproglig udvikling. Læsning - hvad er det, og hvordan udvikles læsning? Dysleksi - hvad er det, og hvor mange har dysleksi?

Transkript

1 Disposition Dysleksi og sproglig udvikling Læsning - hvad er det, og hvordan udvikles læsning? Dysleksi - hvad er det, og hvor mange har dysleksi? Hvordan læser hjernen? Talesproglig udvikling og læseudvikling Tidlige tegn på dysleksi - før skolestart - i indskolingen Hvad kan der gøres? - i førskolealderen - i skolealderen Marianne Aaen Thorsen 1 Hvad er læsning? - at omsætte koden med bogstavtegn til en sproglig kode bestående af lyd. kat /k/ /a/ /d/ Hvilke forudsætninger skal pigen have for 1) at kunne læse og forstå ordet? 2) at stave til det? Grafemer er uden betydning i sig selv. Fonemer er lyde og dermed en del af barnets sproglige system. Dyslektikere har netop problemer med at identificere og håndtere fonemer både i talesprog og i skriftsprog Marianne Aaen Thorsen 2 1

2 Sprogudvikling Skinner Chomsky Vygotsky Marianne Aaen Thorsen 3 Sprogudvikling Skinner Chomsky Vygotsky Marianne Aaen Thorsen 4 2

3 Sprogudvikling Skinner Chomsky Vygotsky Marianne Aaen Thorsen 5 Talesprogets rolle i whole language og phonics Whole language Phonics Marianne Aaen Thorsen 6 3

4 Læsning = afkodning x forståelse Marianne Aaen Thorsen 7 1. Symbolsk læsning 4 måder at afkode på 2. Logografisk læsning 3. Alfabetisk læsning /s/ + /o/ + /l/ = sol 4. Ortografisk læsning Bogstavstrenge (ord, bogstavrækkefølger, morfemer) er koblet til lydstrenge, og forbindelserne aktiveres automatisk under læsningen Marianne Aaen Thorsen 8 4

5 Uta Friths 6-trinsmodel Trin Læsning Skrivning 1a logografisk 1 symbolsk 1b logografisk 2 logografisk 2 2a logografisk 3 alfabetisk 1 2b alfabetisk 2 alfabetisk 2 Kræver fonologisk opmærksomhed - opdele ord i fonemer, identificere og håndtere disse 3a ortografisk 1 alfabetisk 3 3b ortografisk 2 ortografisk Marianne Aaen Thorsen 9 Höien og Lundbergs model af læseudviklingen Læseudviklingen Ortografiskmorfemisk Kontekstafhængig Alfabetiskfonemisk Logografiskvisuel Pseudolæsning Alder Marianne Aaen Thorsen 10 5

6 Dysleksi en international definition IDA, Marianne Aaen Thorsen 11 Massive læsevanskeligheder God afkodning Ringe afkodning God forståelse Ordblinde = dyslektikere Ringe forståelse Læsesvage Læseretarderede Marianne Aaen Thorsen 12 6

7 Primære symptomer og årsagsfaktorer ved dysleksi Fonologisk opmærksomhed Höien og Lundberg: Marianne Aaen Thorsen 13 Dysleksi fra teori til praksis Dysleksi oftest arveligt betinget en ringe indre repræsentation af ordene i mentale leksikon. Lyd og ord er ikke tilstrækkeligt klart repræsenteret i langtidshukommelsen eller i korttidshukommelsen: - usikker auditiv skelnen, især hvis der er støj i baggrunden - langsom ordmobilisering - ringe fonologisk opmærksomhed - svag verbal arbejdshukommelse - en ikke automatiseret benævnelse af genstande, figurer, farver, tal og bogstaver afkodningsvanskeligheder, stavevanskeligheder kan ses midt i 1. kl. læsning af enkeltord sjældent over kl Marianne Aaen Thorsen 14 7

8 Hvor mange har dysleksi? Marianne Aaen Thorsen 15 Læseproces Marianne Aaen Thorsen 16 8

9 Brocas område: Koordinerer bevægelser af læber, kæber og tunge for at producere tale og hjælper til at omsætte bogstaver til lyde Når hjernen læser Insula: Samordner Broca og Wernicke Wernickes område: Analyserer lyde i ord i skrift og tale Gyrus angularis: Sammenkobler visuelle input med hukommelsen for sproglyde Ordform-området: Center hvor relevante informationer om ordet modtages, kobles sammen samt lagres, fx visuel form, lyd og betydning Marianne Aaen Thorsen 17 Læsning hos dyslektikere Brocas område: Koordinerer bevægelser af læber, kæber og tunge for at producere tale og hjælper til at omsætte bogstaver til lyde Dyslektikere kompenserer ved at udvikle overaktivitet i Brocas område samt områder i højre hemisfære Insula: Samordner Broca og Wernicke Underaktivitet Wernickes område: Analyserer lyde i ord i skrift og tale Gyrus angularis: Sammenkobler visuelle input med hukommelsen for sproglyde Ordform-området: Center hvor relevante informationer om ordet modtages, kobles sammen samt lagres, fx visuel form, lyd og betydning Marianne Aaen Thorsen 18 9

10 Höien og Lundbergs model af læseudviklingen Læseudviklingen Alfabetiskfonemisk Ortografiskmorfemisk Pseudolæsning Logografiskvisuel Dyslektikerne har vanskeligheder her Alder Marianne Aaen Thorsen 19 Andre mulige årsagssammenhænge på neuralt niveau Thalamus: omkoblingsstation for nerveimpulser fra sanseorganerne. Mindre cellestørrelse på høreområdet. Stærkt ordblinde har tendens til at have lige store områder i dele af temporallapperne i venstre og højre hjernehalvdel. Det drejer sig om de områder, der er ansvarlig for opbevaring og bearbejdning af sproglyd Marianne Aaen Thorsen 20 10

11 Talesproglig udvikling Fonologisk opmærksomhedsfase Præleksikal fase Helordsfase Systematisk forenklingsfase Ordindsamlingsfase Stackhouse og Wells Marianne Aaen Thorsen 21 Udvikling af fonologisk / fonem-opmærksomhed i relation til den talesproglige udvikling Talesproglig udvikling Udvikling af fonologisk/fonemopmærksomhed Præleksikal fase Helordsfasen Systematisk forenklingsfase Ordindsamlingsfasen Fonologisk opmærksomhedsfase 1. sætninger består af ord 2. ord kan rime 3. ord kan have samme forlyd, slutlyd og indlyd 4. ord kan nedbrydes i stavelser 5. ord kan nedbrydes i onset og rime 6. man kan lave et nyt ord ved at tage en lyd væk fra et andet 7. man kan danne ord ved at sammensætte fonemer 8. man kan opdele ord i fonemer Marianne Aaen Thorsen 22 11

12 Talesprog og fonologisk opmærksomhed Fonologisk opmærksomhed udvikles i takt med en normal talesproglig udvikling 10 15% af børn har forsinket sproglig udvikling 5 7 % af disse har specifikke sproglige vanskeligheder Marianne Aaen Thorsen 23 Kobling til Stackhouse og Wells Talesprogsudvikling Stackhouse og Wells Læseudvikling Uta Frith Præleksikal fase Helordsfase Systematisk forenklingsfase Ordindsamlingsfase Logografisk fase Fonologisk opmærksomhedsfase Alfabetisk fase Ortografisk fase Marianne Aaen Thorsen 24 12

13 Talesproglig udvikling Sen sprogstart - sammen med genetisk disposition for dysleksi - giver stor risiko for at udvikle læsevanskeligheder (Lyytinen, 2006) LEKSIKALE REPRÆSENTATIONER 0-6 mdr: Reduceret evne til at registrere ændring i vokallængde og stavelser ba/da/ga (Lyvtinen, 2004) Marianne Aaen Thorsen 25 Taleprocessering Grammatisk repræsentation Fonologisk repræsentation LEKSIKALE Semantisk REPRÆSENTATIONER repræsentation Motorisk program Genkende lyde som sproglyde Skelne tale fra støj Fonetisk skelnen Motorisk programmering Motorisk planlægning Motorisk udførelse Hørelse Lydligt signal Lydligt signal Marianne Aaen Thorsen 26 13

14 Vanskeligheder på inputsiden i taleprocesseringen Svigt i det fonologiske system vanskeligheder med fonologisk opmærksomhed LEKSIKALE REPRÆSENTATIONER Problemer med bl.a.: - at skifte fokus fra indhold til form - fonologiske lege, fx spoonerisme - at udnytte lydene i talesproget - at skelne fonemer - at segmentere ord i fonemer - ordmobilisering - indistinkte fonologiske repræsentationer - udtaledistinkthed Marianne Aaen Thorsen 27 Distinkthed Distinkte mentale fonologiske repræsentationer Leksikale repræsentationer er lagret med så mange distinktive træk som muligt Udtaledistinkthed Den store danske udtaleordbog: Distinkthedsformen er den tydeligste udtale af ordet. Hvordan vurderes udtaledistinkthed alle stavelser udtales ingen lyderstatninger eller - forenklinger ingen ændring i rækkefølgen af lyde Faktorer der nedsætter udtaledistinktheden i naturlig tale hyppighed - han er ude at fiske ordstruktur - tryksvage stavelser ændres/reduceres paraply redundans - han kører i sin bil/pil Marianne Aaen Thorsen 28 14

15 Vurder udtaledistinktheden og dens betydning for barnets skriftsproglige udvikling Jeg ska i fridkub efter gymastik. Så ska jeg ha en absin. Min far er poløtimand. Min mor er lær. Det regner hvor er min blarbly! Tommer du? Bussen tører nu! Ellers tommer vi for sent iden! Marianne Aaen Thorsen 29 Distinkte fonologiske repræsentationer grundlaget for udvikling af fonembevidsthed (Fowler) læse- og stavevanskeligheder (Stackhouse & Wells) hjælp til at forbinde fonologi og ortografi (Snowling) prædikator i bhv.kl. for udvikling af dysleksi (Elbro, Borström & Klint Petersen) forudsiger fonembevidsthed og erhvervelse af en fonologisk strategi i 2. kl. (Elbro, Borström & Klint Petersen) Marianne Aaen Thorsen 30 15

16 Scarborough-undersøgelsen, 1990 Tidlige sproglige kendetegn ved de børn, der udviklede læsevanskeligheder: 2½ årsalderen: kortere og mere enkelt opbyggede sætninger, flere udtalefejl 3 årsalderen: aktivt og passivt ordforråd ringere (kvalitet - kvantitet) 5 årsalderen: ringere til at benævne genstande, ringere fonemopmærksomhed (incl. rim), og bogstav-lydkendskab Marianne Aaen Thorsen 31 Spredte notater fra Nordisk Konference i Øksnehallen 30. august 1. september 2006 Fra sprog til læsning børn i risiko for dysleksi Ordforråd i 3 års alderen korrelerer med læsefærdighed i 16 års alderen (Jørgen Frost) Ringe bogstavkendskab i 5 års alderen sammen med ordmobiliseringsvanskeligheder korrelerer 100% med læsevanskeligheder (Lyytinen) I 5 års alderen er der sammenhæng mellem kognitive og sproglige kompetencer og tidlig skriveevne: fonologisk opmærksomhed, ordforråd, verbal hukommelse, ordmobiliseringshastighed. Efter skolestart er den skriftsproglige kompetence og viden om grammatik og morfologi de stærkeste prædikatorer for videre læse- og skriveudvikling. (Stefan Samuelson) Marianne Aaen Thorsen 32 16

17 LEKSIKALE REPRÆSENTATIONER Kerstin Nauclér og Eva Magnusson Nordisk Konference i Øksnehallen Kerstin Nauclér og Eva Magnusson fulgte 39 sprogforstyrrede børn i 12 år fra skolestart til udgangen af gymnasiet e.l. Tilsvarende kontrolgruppe. Børnehaveklassen Fra 1. kl. til udgangen af ungdomsuddannelse: fonologi morfologi syntaks ordforråd sproglig opmærksomhed afkodning læseforståelse stavning Marianne Aaen Thorsen 33 Tidlige kendetegn på risiko for at udvikle dysleksi Ordblindhed i familien Ofte senere sprogstart, og barnet bruger i lang tid enkeltord frem for sætninger Vanskeligt ved at udtale ord med konsonantklynger som fx skr-, str-, spr- Kan have svært ved at lære nye ord Kan have svært ved præcis og hurtig benævnelse Bryder sig ikke om at tale i telefon o.l Marianne Aaen Thorsen 34 17

18 Tidlige kendetegn på risiko for at udvikle dysleksi Kan have svært ved at rime, huske sange og remser Kan have svært ved at lære alfabetet, tal, ugedage, farver, former, navne Kan have svært ved at følge instruktioner med mange led Kan have svært ved at fortælle en historie i rigtig rækkefølge Viser ingen interesse for bogstaver Bryder sig ikke om at lege med ord Marianne Aaen Thorsen 35 Kendetegn på risiko for at udvikle dysleksi bhv.kl. Vanskeligheder med at rime Vanskeligheder med at huske bogstaver eller tal Indistinkte fonologiske repræsentationer kan vise sig ved ikke distinkt udtale af ord Vanskeligheder med at huske forbindelsen mellem bogstaver og og deres lyd Vanskeligheder med at opdele ord i mindre dele og arbejde med lydene i et ord Vanskeligheder med at huske ord Marianne Aaen Thorsen 36 18

19 Marianne Aaen Thorsen 37 Brobygning - på samme hammel dagpleje vuggestue børnehave TRAS Tilstræbe at alle børn ved skolestart har tilstrækkelige sproglige kompetencer systematiske observationer, overblik og støtte til sprogtilegnelsen Tidlig indsats, forebyggelse, råd/ vejledning TRAS er med i overleveringen til skolen Marianne Aaen Thorsen 38 19

20 ordbetydninger, begrebsdannelse, sprogets sammenhæng med tænkningen Form Teori om sprog i TRAS fonologi, syntaks, morfologi, sprogmelodi Indhold K Funktion brugen af sproget Marianne Aaen Thorsen 39 Hvornår siger hun noget? Hvad kan hun ved 2-årsalderen? - "a' det?" - Prøver at eftersige ords sætninger - Benævner oftest sig selv ved navn, fx: "Mie ha' is". - Begyndende brug af udsagns-ord, som endnu ikke bøjes: "Dukke sove". "Far spise". - Bruger sted-ord (senere) fx: "Ham gå tur". "Mig ha' mad". - Forstår nu længere konkrete sætninger: "Hvor er bolden henne?" "Vis mig din næse". - Kan lide at få læst historier og selv fortælle til billeder, det ser. - Barnet kan udpege ca. 10 legemsdele og kender nu ca. 200 ord Marianne Aaen Thorsen 40 20

21 Marianne Aaen Thorsen 41 Micki knapt 3 år SAMSPIL Alder 2-3 år 1.Viser barnet interesse for at lege med andre? 2. Ønsker barnet at hjælpe til med forskellige aktiviteter? 3. Tager barnet initiativ til kontakt med andre? KOMMUNIKATION Alder 2-3 år 1.Viser barnet behov for at meddele sig på eget initiativ? (Fx med mimik, gestus, ord.) 2. Henvender barnet sig sprogligt til andre på eget initiativ? 3. Kan barnet være i dialog om noget i kortere tid? OPMÆRKSOMHED Alder 2-3 år 1. Kan barnet rette sin opmærksomhed mod en opgave? 2. Kan barnet fastholde sin opmærksomhed over for noget i kortere tid? 3. Kan barnet lide at få læst højt? Marianne Aaen Thorsen 42 21

22 Micki knapt 3 år Sprogforståelse Alder 2-3 år 1. Kan barnet udpege dagligdags genstande? 2. Kan barnet følge en instruktion, som fx: læg klodsen i kassen, læg bamsen i sengen? 3. Kan barnet finde den rigtige genstand, som angives med et udsagnsord (verbum) som fx i: vis mig det vi kan tegne med? Sproglig bevidsthed Alder 2-3 år 1. Viser barnet interesse, når I kigger i billedbøger? 2. Er barnet interesseret i at lege med rim og remser? 3. Kan barnet lide at være med til sanglege? Marianne Aaen Thorsen 43 Micki knapt 3 år UDTALE Alder 2-3 år 1. Udtrykker barnet sig som oftest forståeligt? 2. Kan barnet udtale ord med m,n og p,b,t,d, som fx: mand, næse, pige, bil, tand, dame. 3. Er barnets udtale af ord som regel tydelig? ORDUDVIKLING Alder 2-3 år 1. Bruger barnet ord fra hverdagen som fx: bold, mælk, sko, stol? 2. Bruger barnet udsagnsord (verber)? 3. Bruger barnet stedord (pronomener), som viser hen til barnet selv som jeg, mig, min, mit? SÆTNINGSPRODUKTION Alder 2-3 år 1. Bruger barnet 2-3-ords sætninger? 2. Er barnet begyndt at stille spørgsmål, fx ved hjælp af intonation eller spørgeord? 3. Bruger barnet sætninger med ordene nej eller ikke? Marianne Aaen Thorsen 44 22

23 Refleksion Hvilke områder i Mickis sprog vil I vælge som nøgleord for en pædagogisk indsats over for Micki? Hvordan kan forældre/pædagog/dagplejer styrke hans sproglige udvikling? Marianne Aaen Thorsen 45 Hvordan kan vi støtte og udvikle det enkelte barns sproglige udvikling? Den gode cirkel -positiv udvikling -sprogtilegnelse -robusthed Den onde cirkel -negativ udvikling -minimal sprogtilegnelse -dobbelt sårbarhed Barnet oplever succes og større kompetencer Mere selvtillid og selvværd Barnet oplever nederlag socialt og fagligt Mindre selvtillid og selvværd Marianne Aaen Thorsen 46 23

24 Indsatser for at forebygge dysleksi i børnehaven Rim og remser Udvikle og lege med ord Dialogisk oplæsning Distinkthed Legeskrivning og -læsning Marianne Aaen Thorsen 47 Hvilken undervisning har ordblinde behov for? Marianne Aaen Thorsen 48 24

25 LEKSIKALE REPRÆSENTATIONER Indsatser for at forebygge dysleksi i børnehaveklassen Jørgen Frost: Systematisk fonologisk opmærksomhedstræning hver dag i 20 minutter i 8 måneder Ord, stavelser, rim, fonemer Elbro, Borstrøm og Petersen: BOF børn af ordblinde forældre Fonologisk opmærksomhedstræning med inddragelse af bogstaverne ½ time hver dag med fokus på de første lyde i ord lege med at tilføje og erstatte disse, artikulere dem, 2 nye lyde om ugen og hyppige repetitioner Risikoen for at udvikle store læsevanskeligheder i 2. kl. reduceres fra 40 til 17%!! I 3. kl. ikke flere børn med massive læsevanskeligheder end blandt børn af normallæsere! Marianne Aaen Thorsen 49 Indsatser for at forebygge dysleksi i børnehaveklassen Undersøgelse ved Dorte Klint Petersen Ringe bogstavkendskab Ringe fonologisk opmærksomhed Dårlig udtaledistinkthed Nogle børn profiterer ikke af fonologisk opmærksomhedstræning hvorfor? Læsevanskeligheder Indistinkte fonologiske repræsentationer? Kan man med en særligt tilrettelagt undervisning forbedre udtaledistinktheden hos børn med dårlige sproglige forudsætninger for læsning? Ja Er der kun effekt på trænede ord eller er der også transfer? Ja Betyder større udtaledistinkthed bedre fonologisk opmærksomhed? Ja på de trænede ord Marianne Aaen Thorsen 50 25

26 Materialer og metoder visuelle, fx illustrationer bog og bånd tegne et referat film systematisk undervisning tale distinkt og i ikke for lange sætninger lære udtalen af ord, segmentere i stavelser og sige distinkt m.m Marianne Aaen Thorsen 51 Du kan være med til at gøre en forskel! Marianne Aaen Thorsen 52 26