De understøttende sprogstrategier i Sprogpakken er:

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "De understøttende sprogstrategier i Sprogpakken er:"

Transkript

1 Samtaler i hverdagen De daglige samtaler er et centralt udgangspunkt for at arbejde med børns sproglige udvikling. Det er vigtigt, at samtalerne altid tager udgangspunkt i det enkelte barns aktuelle kompetencer, og at forskellige former for samtale organiseres og struktureres, så det er muligt at tilgodese det enkelte barns behov og forudsætninger. Når de understøttende sprogstrategier inddrages i alle kommunikative situationer i hverdagen, hvad enten det sker på legepladsen, under måltider eller i forbindelse med en hvilken som helst anden aktivitet, stimuleres barnets sproglige kompetencer. Ved konstant at være opmærksom på, hvordan de voksne taler med børnene, og hvordan børnene taler med hinanden i hverdagsrutinerne, er der skabt et solidt fundament for et sprogstimulerende miljø i børnehaven. I Sprogpakken peges der på en række sprogstrategier, som på forskellig måde understøtter og stimulerer den sproglige udvikling. Strategierne kan integreres i alle de samtaler, der indgår i hverdagens aktiviteter og gøremål, og være en inspiration i forhold til den enkelte pædagogs overvejelser over egen praksis, i forhold til fælles overvejelser omkring institutionens sprogstrategier og som udgangspunkt for en faglig drøftelse af temaet Sprog i den lokale læreplan. De understøttende sprogstrategier i Sprogpakken er: 1. Følg barnets interesse 2. Brug åbnende spørgsmål 3. Vent på barnets svar 4. Fortolk og udvid, hvad barnet siger 5. Hjælp barnet med at sætte ord på 6. Forklar ord, barnet ikke kender i forvejen 7. Relater til noget, barnet kender 8. Udnyt de sproglige kompetencer, barnet har i forvejen 9. Ret ikke barnets fejl direkte 10. Leg med sproget, når det er muligt Strategierne understøtter alle børns sprog, uanset om børnene har et stort eller et lille ordforråd og om de er et- eller tosprogede, men børn med fokuserede og særlige behov har, i endnu højere grad end andre børn, brug for, at der gøres brug af dem. Alle strategierne er kendte i forvejen, men udfordringen er, at pædagogerne gør sig en række didaktiske overvejelser over, hvilke strategier, der skal inddrages hvornår, og hvordan strategierne kan omsættes til praksis overfor netop dette barn eller denne børnegruppe. 1 I Sprogpakken lægges der vægt på, at samtalen skal tage udgangspunkt i barnets interesse, den skal fortolke og udvide hvad barnet siger, men den skal også stimulere barnets ordforrådsudvikling, begrebsverden og refleksionsniveau. Samtalen

2 skal med andre ord stille krav til og udfordre barnets aktuelle sprog. I de følgende eksempler er B=barn og P=pædagog 1. Følg barnets interesse B: Jeg var hjemme hos morfar i går! P: Det lyder dejligt - hvad lavede I så? Det er centralt at følge med i, hvad barnet er optaget af og vise interesse for det, barnet laver, da barnet netop tager afsæt i den fælles opmærksomhed, når det lærer sprog. Igennem den fælles opmærksomhed og den deraf følgende dialog understøttes barnets afkodning af mening og dets positive interesse i at lære sprog. For at holde fast i den sproglige udfordring er det nødvendigt at begrænse barnets mulighed for at benytte sig af ja- og nej-svar. De voksne skal så vidt muligt bestræbe sig på at stille udvidende og åbnende spørgsmål som f.eks. Hvordan gjorde du det?, Vil du fortælle mig om din ferie? osv. Barnet skal have lov til at beholde ejerskabet til sin egen fortælling. Det er ikke så vigtigt, om det der siges er korrekt, men det er vigtigt, at der etableres et fælles fokus for og engagement i den sproglige udveksling. Når pædagogen er i stand til at lytte opmærksomt til barnet, får hun indsigt i barnets interesser og oplevelser - det barnet er optaget af og gerne vil tale om, men hun får også indsigt i barnets sproglige færdigheder, og det er en indsigt, der er nødvendig for at hun kan tage udgangspunkt i barnets aktuelle og potentielle udvikling. Den voksne kan gentage nogle af de ord, barnet siger, med henblik på fx korrekt udtale, barnets refleksionsniveau eller grammatiske finurligheder i sproget, alt afhængigt af hvilket mål der er for samtalen. Endelig er det vigtigt at sikre en positiv stemning i forbindelse med samtalen ved at rose barnet og vise det, at det er sjovt og interessant at være sammen. Mange børn begynder meget tidligt at vise interesse for bogstaver. Her er det oplagt at følge børnenes interesse og lade dem gå på opdagelse i det skrevne sprog. Man kan skabe forundring over bogstavernes lyde, former og navne fx det finurlige i at E i Erik lyder helt anderledes end E i Emma, eller e i de. 2. Brug åbnende spørgsmål P: Hvem kan huske, hvad vi lavede i går? Et åbnende spørgsmål er et spørgsmål, der oftest kræver et længere svar. Barnet skal både forstå spørgsmålet og reflektere over svaret. På den måde lægger de åbnende spørgsmål op til et højere refleksionsniveau end lukkede spørgsmål, der kan besvares med et enkelt ord. De åbnende spørgsmål inviterer til flere forskellige svarmuligheder og giver plads til forskellige sproglige erfaringer og indfaldsvinkler. Ved at bruge spørgsmål som åbner, udfordres barnet til at tænke sig om og bruge sproget mere varieret. Herved støttes udviklingen af sproglige skabeloner, som barnet skal bruge for at kunne at udtrykke sig nuanceret. Åbnende spørgsmål skal motivere barnet og give barnet større mulighed for at inddrage egne perspektiver og erfaringer i samtalen. Pædagogen må derfor gøre sig umage med at lytte til og forstå, hvad barnet siger og være opmærksom på at komme med spørgsmål, handleforslag eller anvendelig ny viden, der kan bringe barnet videre i tanke, sprog og handling. Pædagogen skal være opmærksom på, hvordan hun kan støtte barnet på en måde, så hun ikke overtager ansvaret for samtalen, forærer barnet svaret eller bliver så optaget af sin egen fortælling, at barnet taber interessen. 2

3 De åbnende spørgsmål kan også anvendes i den åbnende samtale med en gruppe af børn. Det er i princippet de samme overvejelser, der gør sig gældende her. 3. Vent på barnets svar P: Hvad har du i din madpakke i dag? (afvent barnets svar!) Barnet skal have tid til at tænke sig om og til at afprøve sin sproglige forståelse. Barnet skal finde ud af, at alle biler kan omtales som biler, at det kan sætte et nyt udsagnsord ind i en sætning som fx Jeg elsker dig Jeg hjælper dig osv. Børn har brug for tid til at afprøve deres sproglige hypoteser, fordi det både tager tid og kræver mange forsøg at lære sprog. Når det drejer sig om børn, der er ved at tilegne sig et (eller flere) sprog, er det nødvendigt, at de voksne væbner sig med både tålmodighed og god tid, så barnet får mulighed for at tænke sig om. Det kan være, at barnet skal lede efter et ord, tænke over hvad et ord betyder eller tænke over, hvordan det skal formulere sig, og det kan alt sammen tage lidt tid. Barnet lærer bedst, når det får tid og støtte til egen eftertanke og afprøvning i trygge omgivelser. Hvis udtalen eller anvendelsen af et ord ikke er korrekt, kan den voksne gentage ordet i den korrekte form og sammenhæng. Noget af det sværeste for mange voksne er netop at tie stille, høre efter hvad der bliver sagt og at tage den andens perspektiv. 4. Fortolk og udvid hvad barnet siger B: Kat! P: Ja, det er en kat. Så du, at katten løb op i træet? At fortolke og udvide, hvad barnet siger, er en af de mest centrale strategier, fordi den voksne derved støtter barnet direkte i at udvikle mere komplekse sproglige skabeloner. Det er her vigtigt at være opmærksom på barnets semantiske og pragmatiske forståelse. Ved barnet f.eks. hvad de ord, der anvendes, betyder, og anvendes ordene på en hensigtsmæssig måde? Alle børn skal lære, at ord opfattes på forskellig måde, og at der er nogle kommunikationsformer, der er mere hensigtsmæssige end andre, når man vil i kontakt med andre. Udvidelse betyder, at den voksne søger at variere sproget, så barnet bliver i stand til at anvende det meningsfuldt og konstruktivt i forhold til det, det ønsker at ud- 3

4 trykke. Strategien er vigtig for børn i alle aldersgrupper, men den skal selvfølgelig altid tilpasses det udviklingstrin barnet aktuelt befinder sig på men også det udviklingspotentiale, barnet er i besiddelse af. 5. Hjælp barnet med at sætte ord på B: Ha den! P: Det er en skruetrækker. Skal du bruge skruetrækkeren? Barnet lærer ikke ord, men betydninger. Når barnet er i gang med at skabe sproglige mønstre, skal det have tid til at forstå, hvordan ord og betydninger hører sammen. Når barnet skal lære ordet bil, skal det forstå, at alle biler, både store og små, hedder biler. At det hedder en bil uanset om den kører eller holder stille, om den er rød eller blå. Barnet skal igen og igen præsenteres for ordet i de mange forskellige sammenhænge, det indgår i, for at det kan udlede de varierende betydninger, som ordet har. Barnet tilegner sig sprog ved at anvende sproget. Derfor er det vigtigt at sætte ord på handlinger og konkrete genstande i hverdagen. Undersøg om barnet kan forstå de ord, der anvendes i oplæsning, instruktion, samtale eller andet. Stil spørgsmål til barnet og forklar ord og begreber, som det ikke kender. Understøttende sprogstrategier kan her være: At gentage ordet (det samme ord anvendes ofte) At anvende ordet på mange måder og i forbindelse med forskellige udtryksformer (sang, rim, højtlæsning, kreative aktiviteter) At anvende og konkretisere ord og genstande (direkte erfaringer med ordet: se, anvende, føle, smage, lugte osv.) Pædagogen kan kommentere de aktiviteter, barnet er i gang med. Hun kan gentage et ord i mange forskellige sammenhænge ved at bruge det samme ord i nutids- og datidsformer, i ental og flertal osv. 4

5 6. Forklar ord, barnet ikke kender i forvejen B: Se, en stor bil! P: Det er en lastbil. Ved du hvorfor det hedder en lastbil?. P: Kender du andre biler? Det er, som det fremgår ovenfor, ikke nok at man peger på en bil og siger ordet bil, for at barnet lærer ordet. Barnet har brug for at forstå meningen med ordet, og derfor er det vigtigt at forklare betydningen af nye ord på så mange måder som muligt. Det er vigtigt at give mange forskellige eksempler på, hvad et ord kan betyde og på de sammenhænge, som ordet kan indgå i. Uanset om det er i forbindelse med samtaler eller højtlæsning, så viser forskningen, at hvis man forklarer ukendte og/eller svære ord, så øges barnets tilegnelse af nye ord mærkbart. Følgende strategier har vist sig særligt velegnede i forhold til tilegnelsen af nye ord: At bruge et andet ord med tilsvarende betydning At bruge gestik eller lyde til at illustrere, hvad ordet betyder At bruge ordet i en anden sammenhæng At pege på illustrationer, der svarer til det pågældende ord At inddrage konkrete materialer, så barnet får visualiseret ordet Ordet skal gentages i meningsfulde sammenhænge. For barnet er gentagelsen af ord og begreber centralt - gentagelse gør det muligt for barnet igen og igen og med stigende sikkerhed at imitere nye ord. 7. Relater til noget, barnet kender B: Hvad er en moster? P: Det er en mors søster har du en moster? B: Moster Hanne? er moster Hanne så min mors søster? Denne strategi er central, når børn skal lære noget nyt. Børn lærer ved at forbinde det nye med noget, de allerede kender. Når børn skal forstå ords betydning, hjælper det dem derfor, hvis de kan forbinde ordene med noget, de kender i forvejen. Med udgangspunkt i barnets egne erfaringer og pædagogens kendskab til barnet, kan pædagogen udfordre såvel barnets evne til refleksion som dets sproglige færdigheder på en måde, så barnet får gentaget både oplevelser og ord. Gentagelser i nye og forskellige kontekster er med til at støtte barnets tilegnelse af nye ord og ny viden. Institutionens daglige rutinesituationer er ideelle til den tilbagevendende samtale. I garderoben er der fokus på påklædning. Her kan men sætte navn på beklædningsgenstande, henlede barnets opmærksomhed på, at der f.eks. er forskel på en jakke og en anorak, at der er støvler og gummistøvler. Og man kan få barnet til selv at gennemtænke rækkefølgen i af- og påklædning. 5

6 8. Udnyt de sproglige kompetencer barnet har i forvejen P: Ved du hvad en firkant hedder på polsk? Vil du lære mig at sige det? Barnet har brug for at træne sine sproglige kompetencer og øve sig på de ord og sproglige skabeloner, som det har lært. Det kan barnet gøre ved at bruge de ord eller sætningskonstruktioner, som det allerede har lært. For tosprogede børn, kan det være en stor hjælp, når de voksne er opmærksomme på de sproglige kompetencer barnet har på sit modersmål. Barnet lærer ved at udvide sine faste vendinger til skabeloner, som kan varieres fra fx Bamse er sød som fast vending til Petra er sød, Kaninen er sød, eller Bamse er blød, Bamse har tøj på Barnet lærer bedst, når det kan inddrage og trække på egne erfaringer og færdigheder. Når pædagogen er opmærksom på barnets kompetencer og nysgerrig efter at finde ud af, hvad barnet er optaget af, hvad det allerede ved og kan, er det muligt at følge barnets interesse og forudsætninger. I den sammenhæng er det vigtigt at være opmærksom på den form for opfølgende pædagogik, der indebærer, at pædagogen vender tilbage til noget barnet tidligere har fortalt, eller oplevelser barnet og pædagogen har haft sammen, for herved at vise interesse for barnet og for at bruge denne tilgang som motivation til at få barnet til at fortælle videre Ret ikke barnets fejl direkte B: Lullemanden bor oppe på loftet! P: Ja, julemanden bor oppe på loftet Børn lærer implicit sprog ved at afkode det, de voksne siger. Barnet hører, hvad den voksne siger og har derfor brug for, at den voksne bruger sproget korrekt, men barnet har ikke gavn af at blive rettet direkte, for det lærer barnet ikke noget ved. Det forstyrrer derimod barnet i dets bestræbelser på at afkode sproget, hvis det rettes direkte. Når barnet siger kat løb retter den voksne indirekte ved at sige: Ja, katten løber. Efterhånden vil barnet af sig selv lære den bestemte form (kat vs. katten), når det har hørt formen brugt tilstrækkeligt mange gange til, at det kan udlede den som et mønster. Et barn der er i færd med at tilegne sig et sprog, gør det ofte ved, at det har dannet sig en hypotese om, hvordan et ord udtales eller bøjes og afprøver denne hypotese i praksis. Barnet har altså en spirende forståelse for sprogets form og udtryk men famler sig frem i de mange regler og undtagelser, sproget indeholder. Her er det centralt, at man bekræfter barnet og roser dets forsøg og ikke retter direkte men i stedet gentager og omformulerer barnets forsøg i den rigtige form. Den understøttende og motiverende tilgang til barnets forsøg med sproget viser, at forsøget anerkendes, ligesom den indirekte vejledning viser barnet, hvordan ordet udtales. Ofte hører små børn ikke forskel på det, de selv har sagt, og det den voksne siger de tror, at det de har sagt, er det samme, som det den voksne siger. Direkte korrektion kan af barnet forveksles med kritik og kan derfor virke demotiverende. Det skal i det hele taget være sjovt for børnene at lære sproget. Der skal leges med sproget i så mange situationer som muligt og barnets nysgerrighed mht. det talte, det skrevne og det læste sprog skal følges. Det er gavnligt at reflektere over sprogets finurligheder sammen med børnene, så de bliver opmærksomme på sproget på en måde, der gør, at de begynder at bruge sproget til at tale om sproget. Det er også en god idé, at fortælle vittigheder og lege med rim og remser, at læse bøger og fortælle historier for hinanden, skrive ordkort og anvende børneskrivning, definere ord ved hjælp af andre ord og placere ord i under- og overbegreber. Det

7 skal i det hele tilstræbes, at børnene bliver lydhøre overfor sprogets indhold og struktur ordenes betydning, orddannelse, syntaks, sprogets rytme, udtale og anvendelsesformer. 10. Leg med sproget, når det er muligt Det skal være sjovt for børnene at lære sproget. Der skal leges med sproget i så mange situationer som muligt og barnets nysgerrighed mht. det talte, det skrevne og det læste sprog skal følges. Det er gavnligt at reflektere over sprogets finurligheder sammen med børnene, så de bliver opmærksomme på sproget på en måde, der gør, at de begynder at bruge sproget til at tale om sproget. Det er også en god idé, at fortælle vittigheder og lege med rim og remser, at læse bøger og fortælle historier for hinanden, skrive ordkort og anvende børneskrivning, definere ord ved hjælp af andre ord og placere ord i under- og overbegreber. Det skal i det hele taget tilstræbes, at børnene bliver lydhøre overfor sprogets indhold og struktur ordenes betydning, orddannelse, syntaks, sprogets rytme, udtale og anvendelsesformer. Fokuseret indsats Børn der ifølge sprogvurderingen placeres i fokuseret indsats, fordi de har receptive, produktive eller kommunikative forsinkelser, kan have stor hjælp af alle former for samtaler i hverdagen, der kan afhjælpe netop disse forsinkelser, mens børn, der har forsinkelser med hensyn til lydlig opmærksomhed, har brug for en indsats der er særlig rettet mod dette indsatsområde. Børn med receptive forsinkelser Et barn der har receptive forsinkelser vil typisk have behov for ekstra tid og hjælp til at forstå og besvare åbne spørgsmål. Hvis barnet viser tegn på, at det ikke forstår det almindelige talesprog, kan det være, at sproget skal forenkles og antallet af spørgsmål reduceres. Tilegnelsen af nye ord er væsentligt for alle børn, men børn med receptive forsinkelser har brug for mere støtte for at kunne tilegne sig de samme ord som deres jævnaldrende. Her må det tilstræbes, at man er meget konkret i samtalen, fx peger på konkrete genstande eller på illustrationer, der svarer til det pågældende ord, så barnet både hører og ser ordet.børn med receptive forsinkelser har ligeledes et stort behov for at få ord og begreber forklaret, som det også er beskrevet ved sprogstrategi nr. 5. Det er vigtigt at forældrene inddrages i et samarbejde om deres barns sproglige udvikling. Forældrene skal have at vide, hvilke målord, der er opstillet for barnet og tilskyndes dem til at bruge de samme ord derhjemme. Børn med produktive forsinkelser Et barn der har produktive forsinkelser vil også have behov for ekstra tid og hjælp til samtalen. Derfor gælder det om at give barnet ekstra støtte til at besvare åbnende spørgsmål. Barnet skal opfordres til at tale og det skal introduceres for alle slags ord, også dem det har svært ved at udtale. Det kan f. eks. være ord med konsonantklynger eller ord med mange stavelser, alt efter barnets forsinkelse og sproglige niveau. Det kan være svært at tale med børn, der har produktive forsinkelser. Dels kan det være svært at forstå, hvad de siger, dels er de typisk ikke tilbøjelige til at tage initiativ til samtaler. Det betyder, at det ofte er de voksne, der må tage initiativ til samtaler. Også her spiller forældresamarbejdet en central rolle på samme måde som beskrevet ovenfor. Børn med kommunikative forsinkelser Det er vigtigt, at børn med kommunikative forsinkelser forstår de regler, der gælder for en god samtale. Barnet skal lære turtagning, det skal lære at lytte og give plads til at andre får ordet, og det skal lære at fastholde en samtale om et bestemt emne. Derfor er det en god idé også at inddrage de andre børn, så samtalen og kommunikationen kommer til at indeholde flere facetter og bliver mere dynamisk. Samtalen kan også understøttes i sociale fællesskaber som fx lege, hvor barnet får mulighed for at kommunikere med andre børn. Det er nødvendigt, at de 7

8 voksne støtter barnet i denne proces. Barnet skal have mulighed for at indgå i samtaler med voksne sprogmodeller. Derfor er det vigtigt, at forældre og pædagoger selv indleder samtaler med barnet, at de henvender sig til barnet og taler med barnet overalt: i garderoben, i haven og på stuen. Jo mere der bliver talt med barnet, jo bedre muligheder får det for at øve sig i at samtale. Det er sådan, at de børn, der typisk får mest samtaletid med de voksne, er de kommunikativt stærke børn, fordi de selv henvender sig til de voksne. De kommunikativt svage børn har imidlertid endnu mere brug for en voksen samtalepartner, der kan hjælpe sproget på vej. Du hjælper barnet ved at give barnet den fornødne plads og opmærksomhed og ved at anvende de understøttende strategier i samtaler med barnet. Børn med forsinkelser mht. lydlig opmærksomhed For børn, der har svært ved at skelne lyde, høre forskel på lyde og at identificere bestemte lyde i et ord, gælder det, at de vil få størst sprogligt udbytte af at få ekstra opmærksomhed i situationer med f.eks. dialogisk læsning eller tematisk sprogarbejde, hvor pædagogen har mulighed for at planlægge forløb, der tager udgangspunkt i barnets interesseområder og forberede samtaler, der lægger vægt på, at barnets opmærksomhed rettes mod lydene i forskellige ord. Her kan man lege med ordene, fx udtale ord ekstra tydeligt og lade barnet gå på jagt efter bestemte lyde. Hvis barnet synes det er sjovt at lege med rim og remser er det oplagt at gøre det, foretrækker barnet andre aktiviteter, må de vælges i stedet for, det afgørende er, at det er sjovt for barnet. Sammenfatning Hverdagens samtaler er en særdeles god anledning til at støtte de børn, der har sproglige forsinkelser, men samtalen skal kvalificeres så den tilpasses barnet men samtidig tager udgangspunkt i barnets nærmeste udviklingszone. Det samme gælder samtalen med de børn, der har en alderssvarende sprogudvikling. Som med andre sproglige aktiviteter gælder det med samtaler i hverdagen, at de tiltag, der gavner børn med fokuserede behov, gavner alle børn. Referencer: Bleses, Dorte (2011):Kortlægning af behov for sprogvurdering, effektive sprogindsatser og pædagogisk efteruddannelse. Odense, Syddansk Universitet, CfB. Bleses, Dorte (2011):Sammenfatning af resultatet af Forskningskortlægning af behov for sprogvurdering, effektive sprogindsatser og pædagogisk efteruddannelse samt praksisundersøgelse. Odense, Syddansk Universitet, CfB. Michael Tomasello (2009). The usage-based theory of language acquisition. I Bavin (ed.) The Cambridge Handbook of Child Language. Cambridge University Press. 8

01-02-2012. Opsamling og kobling. Sprogpakken. Understøttende sprogstrategier & Samtaler i hverdagen. De 10 understøttende sprogstrategier

01-02-2012. Opsamling og kobling. Sprogpakken. Understøttende sprogstrategier & Samtaler i hverdagen. De 10 understøttende sprogstrategier Opsamling og kobling Sprogpakken Understøttende sprogstrategier & Hvad er centralt for børns sprogtilegnelse (jf. dag 1) At den voksne: skaber et rigt og varieret e sprogligt g miljø får barnet til at

Læs mere

05-02-2012. Introduktion. Introduktion. Introduktion. Læs sammen med børn Dialogisk læsning skaber mere sproglig interaktion ved

05-02-2012. Introduktion. Introduktion. Introduktion. Læs sammen med børn Dialogisk læsning skaber mere sproglig interaktion ved Introduktion Fra oplæsning til dialogisk læsning Oplæsning: Opæs tidlige geundersøgelser desøgese har vist, s,at traditionel opæs oplæsning ger godt fordi der er samvær med voksne det skaber fælles opmærksomhed

Læs mere

Program Hvorfor er sprog vigtigt? Hvad er sprogpakken? Ludwig Wittgenstein

Program Hvorfor er sprog vigtigt? Hvad er sprogpakken? Ludwig Wittgenstein Ludwig Wittgenstein 1 2 Program Hvorfor er sprog vigtigt? Personlige og sociale perspektiver Samfundsmæssige perspektiver Forskningsmæssige perspektiver Sprog - et tema i læreplanen Milepæle i barnets

Læs mere

Dialogisk læsning. Dialogisk læsning - Sprogpakken.dk

Dialogisk læsning. Dialogisk læsning - Sprogpakken.dk Dialogisk læsning I modsætning til den traditionelle højtlæsning, hvor den voksne læser og barnet lytter, kræver dialogisk læsning, at den voksne læser på en måde, der skaber mere sproglig inter aktion

Læs mere

I VUGGESTUEN BØRNEREDEN

I VUGGESTUEN BØRNEREDEN I VUGGESTUEN BØRNEREDEN Sprog er forudsætningen for at udtrykke sig og kommunikere med andre, og der findes mange forskellige sprog, som alle spiller en rolle i børns udviklingsproces, og som skal have

Læs mere

Understøttende sprogstrategier

Understøttende sprogstrategier UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Understøttende sprogstrategier Dag- og fritidstilbud UNIVERSITY COLLEGE Understøttende sprogstrategier Strategier som voksne kan bruge til at støtte og udvikle den måde, som

Læs mere

Introduktion til Sprogpakken

Introduktion til Sprogpakken Introduktion til Sprogpakken Børn lærer sprog, fordi de har brug for sproget. Det har de, når de skal kommunikere med omverdenen, når de vil fortælle, at der er noget de gerne vil have, eller noget de

Læs mere

Om at indrette sproghjørner

Om at indrette sproghjørner Om at indrette sproghjørner - og om lederarbejdet i sprogarbejdet Edith Ravnborg Nissen Forudsætninger for en god samtale den gode rollemodel Det sociale miljø har stor betydning for barnets deltagelse

Læs mere

01-02-2012. Struktureret tematisk sprogarbejde. Hvad kan tematisk sprogarbejde? Sprogpakken. Struktureret tematisk sprogarbejde

01-02-2012. Struktureret tematisk sprogarbejde. Hvad kan tematisk sprogarbejde? Sprogpakken. Struktureret tematisk sprogarbejde Struktureret tematisk sprogarbejde Sprogpakken Struktureret tematisk sprogarbejde Struktureret tematisk sprogarbejde er det nyt? Pædagoger i dagtilbud har altid arbejdet med emner i kortere eller længere

Læs mere

Forældresamarbejde - 2. arbejdet med børns sprog. Understøttende sprogstrategier. Understøttende sprogstrategier

Forældresamarbejde - 2. arbejdet med børns sprog. Understøttende sprogstrategier. Understøttende sprogstrategier Forældresamarbejde - 2 Inddragelse af forældre i arbejdet med børns sprog Understøttende sprogstrategier Er det relevant at involvere forældre i sprogarbejdet? Forskning viser, at børn primært lærer sprog

Læs mere

Handleplan for læse- og sprogstrategier.

Handleplan for læse- og sprogstrategier. Handleplan for læse- og sprogstrategier. Daginstitution Midtbyen. Daginstitutionen "Midtbyen" er en gruppe af vuggestuer og børnehaver, som ligger i Midtbyen og på Silkeborg Bad, 2 km fra centrum. Vi er

Læs mere

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Børnehaven Rømersvej Deltagere: Pædagoger Heidi Bødker, Dorte Nielsen, Leder Lene Mariegaard, dagtilbudschef Jørn Godsk, konsulent Lene Bering. Sprogpakken Beskriv hvorledes

Læs mere

BANDHOLM BØRNEHUS 2011

BANDHOLM BØRNEHUS 2011 PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 3. TEMA: Sproglige kompetencer. BANDHOLM BØRNEHUS 2011 Der er mange sprog som eksempelvis nonverbalt sprog, talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog. Igennem

Læs mere

27-01-2012. Børns sprogtilegnelse. Sprogpakken. Sprogtilegnelse i teori og praksis. Børns sprogtilegnelse. Børns sprogtilegnelse

27-01-2012. Børns sprogtilegnelse. Sprogpakken. Sprogtilegnelse i teori og praksis. Børns sprogtilegnelse. Børns sprogtilegnelse Børns sprogtilegnelse Sprogpakken Sprogtilegnelse i teori og praksis Hvad skal børn lære, når de lærer sprog? Segmentere lyd opdele lydmasse i ord Afkode ords betydning Afkode grammatik og syntaks Afkode

Læs mere

01-02-2012. Opsamling overordnet. De tre strategier. Sprogpakken. Forældresamarbejde. Forældresamarbejde. Opsamling på tematisk sprogarbejde

01-02-2012. Opsamling overordnet. De tre strategier. Sprogpakken. Forældresamarbejde. Forældresamarbejde. Opsamling på tematisk sprogarbejde Opsamling overordnet Sprogpakken De tre strategier Samtaler i hverdagen Dialogisk læsning Tematisk sprogarbejde Forældresamarbejde (Overvejende) implicit Både implicit og eksplicit (Overvejende) eksplicit

Læs mere

SPROG HANDLEPLAN I DAGPLEJEN

SPROG HANDLEPLAN I DAGPLEJEN Egedal kommunale Dagpleje Ro til nærvær - Tid til udvikling Revideret jan 2016 SPROG HANDLEPLAN I DAGPLEJEN Målgruppe: I dagplejen har vi børn fra 0-2,11 år Når de små børn starter i dagplejen, er deres

Læs mere

Forældrepjece om sprogtilegnelse i Elsted Dagtilbud

Forældrepjece om sprogtilegnelse i Elsted Dagtilbud FORÆLDREPJECE SPROG Indhold Forældrepjece om sprogtilegnelse i Elsted Dagtilbud 3 Gode råd 3 Sprogforståelse 5 Når der er knas med sproget 5 Sprogvurdering 6 Sprogarbejdet i Elsted Dagtilbud 7 Sprogvejleder

Læs mere

Sproghandleplan for Daginstitution Bankager

Sproghandleplan for Daginstitution Bankager Sproghandleplan for Daginstitution Bankager 2012-2014 Mål og indsatsområder Tiltag Tegn Dokumentation Evaluering Læringsmål : Sprogindsatser: Børn fra 3-6 år 3-årige At udvikle sprog og skriftsprog gennem

Læs mere

Struktureret tematisk sprogarbejde

Struktureret tematisk sprogarbejde Struktureret tematisk sprogarbejde I Sprogpakken arbejdes der med tre forskellige pædagogiske indsatsformer i arbejdet med sprog: samtaler i hverdagen, dialogisk læsning og struktureret tematisk sprogarbejde.

Læs mere

Dagplejen Østbirk & Daginstitutionen Østbirk. Sproglig Udvikling FOR BØRN 0-6 ÅR

Dagplejen Østbirk & Daginstitutionen Østbirk. Sproglig Udvikling FOR BØRN 0-6 ÅR Dagplejen Østbirk & Daginstitutionen Østbirk Sproglig Udvikling FOR BØRN 0-6 ÅR Introduktion KÆRE FORÆLDRE Denne folder I nu sidder med, håber vi kan give jer inspiration mange år frem i forhold til jeres

Læs mere

Udvikling af sprogfærdigheder hos 0-2 årige børn

Udvikling af sprogfærdigheder hos 0-2 årige børn Udvikling af sprogfærdigheder hos 0-2 årige børn Indholdsfortegnelse Den tidlige sprogudvikling for 0-2-årige børn...3 Det generelle sprogarbejde...4 Barnets sprog i kommunikative sammenhænge...6 En god

Læs mere

SPROGVURDERING OG AF 3-ÅRIGE

SPROGVURDERING OG AF 3-ÅRIGE SPROGVURDERING OG SPROGStimulering AF 3-ÅRIGE indhold SIDE 3 SIDE 5 SIDE 6 SIDE 8 SIDE 8 SIDE 10 SIDE 11 SIDE 12 SIDE 12 SIDE 14 SIDE 14 SIDE 16 SIDE 18 SIDE 20 kære forældre som forælder... Man har også

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

stimulering i Valhalla

stimulering i Valhalla Arbejdet med sproglig Indsæt billede Det præcise mål skal være 14,18 x 19 cm. og skal være placeret lige over grafikken stimulering i Valhalla (det grønne) Udarbejdet af Karina Bohmann Veilbæk Sprogansvarlig

Læs mere

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Børnehuset Petra Deltagere: Pædagoger Anne Thomsen, Marianne Secher, leder Marianne Krogh, dagtilbudschef Jørn Godsk, konsulent Lene Bering Sprogpakken Beskriv hvorledes I

Læs mere

Evaluering af indsatsområder2015/16

Evaluering af indsatsområder2015/16 Evaluering af indsatsområder2015/16 1 Indholdsfortegnelse Faktaoplysninger... 3 Fokusområder 2015-2016... 4 Udmeldt indsatsområde: Digital læring 2015-2016... 5 Eget fokusområde: Sprog... 7 Eget fokusområde:

Læs mere

Hvordan I som forældre kan bruge Sprogpakken s indhold derhjemme?

Hvordan I som forældre kan bruge Sprogpakken s indhold derhjemme? I Kaskelotten arbejder vi med sprogudvikling ud fra metoder fra sprogpakken. Denne folder viser: Hvordan I som forældre kan bruge Sprogpakken s indhold derhjemme? Samtaler i hverdagen Dialogisk læsning

Læs mere

Børn lærer sproget af deres forældre

Børn lærer sproget af deres forældre Børn lærer sproget af deres forældre Når børn bruger sproget i leg og andet samvær med andre børn og voksne øver de sig i at anvende sproget målrettet, kreativt og præcist sproget automatiseres. Børn lærer

Læs mere

Snak med dit 3 til 6 årige barn og leg sproget frem.

Snak med dit 3 til 6 årige barn og leg sproget frem. 12 Husk! Giv barnet tid og lyt, lyt, lyt. Har du ikke tid, så vær ærlig og sig det, i stedet for at være fraværende og lytte med et halvt øre. Juni 2012 Hold pauser, så barnet kan svare. At give sprog

Læs mere

Styrk hverdagssamtalen

Styrk hverdagssamtalen UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Styrk hverdagssamtalen Webinar, EMU Dagtilbud, 3. april 2014 Malene Slott, ph.d. EMU redaktør Adjunkt, Pædagogik og læring UNIVERSITY COLLEGE Understøttende sprogstrategier

Læs mere

SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014

SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014 SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014 Sammenhæng Sprog er grundlæggende for at kunne udtrykke sig og kommunikere med andre. Igennem talesprog, skriftsprog,

Læs mere

Sproglig udvikling et fælles ansvar

Sproglig udvikling et fælles ansvar Sproglig udvikling et fælles ansvar Information til forældre med børn mellem 0 og 6 år Daginstitution Bankager Horsens Kommune Introduktion Kære forældre Den folder I nu sidder med er ment som en inspiration

Læs mere

Sikker Start i Dagtilbud

Sikker Start i Dagtilbud Sikker Start i Dagtilbud Med fokus på sproget side 1 af 28 Præsentation Vores fælles grundlag Sprog - hvad er det? הפש Sprogtilegnelse Tosprogethed Sprogstimulering Forældresamarbejdet side 2 af 28 VORES

Læs mere

SPROGVURDERING OG SPROGSTIMULERING AF 3-ÅRIGE

SPROGVURDERING OG SPROGSTIMULERING AF 3-ÅRIGE SPROGVURDERING OG SPROGSTIMULERING AF 3-ÅRIGE 3 INDHOLD KÆRE FORÆLDER SIDE 03 SIDE 05 SIDE 06 SIDE 08 SIDE 08 SIDE 10 SIDE 11 SIDE 12 SIDE 12 SIDE 14 SIDE 14 SIDE 16 SIDE 18 SIDE 20 KÆRE FORÆLDER SOM FORÆLDER

Læs mere

25-10-2011. Sprogpakken. Introduktion til Sprogpakken. Introduktion. Velkommen til Sprogpakken. Præsentation af Sprogpakken. Hvorfor er sprog vigtigt?

25-10-2011. Sprogpakken. Introduktion til Sprogpakken. Introduktion. Velkommen til Sprogpakken. Præsentation af Sprogpakken. Hvorfor er sprog vigtigt? Sprogpakken Introduktion til Sprogpakken Velkommen til Sprogpakken Introduktion Præsentation af Sprogpakken Hvorfor er sprog vigtigt? Personlige, sociale begrundelser: Sproget styrker barnets personlige,

Læs mere

STYRK DIT BARNS SPROG

STYRK DIT BARNS SPROG STYRK DIT BARNS SPROG De 4 sproglige kompetencer: Produktivt talesprog: Ordforråd, grammatiske færdigheder, barnets evne til at fortælle historier af en række ord, begreber og komplekse sætninger. Receptivt

Læs mere

Hvordan bliver en læringshistorie til?

Hvordan bliver en læringshistorie til? Læringshistorier 1 Hvad er en læringshistorie? Læringshistorier er fortællinger om et barns eller flere børns læring i konkrete situationer. Læringshistorier er en metode til at dokumentere læring, som

Læs mere

Sociale kompetencer. Indsatsområder Dagtilbuds fælles indsatsområder for året er: Sprog Science. Vores egne indsatsområder for året er:

Sociale kompetencer. Indsatsområder Dagtilbuds fælles indsatsområder for året er: Sprog Science. Vores egne indsatsområder for året er: 1 2 Indholdsfortegnelse Fatkaoplysninger... 4 Indsatsområder 2013... 5 Sprog Dagtilbuddets opgave er, at fremme børnenes læring i forhold til de overordnede læringsmål, inden for sprog.... 6 Science -

Læs mere

Om at indrette sproghjørner

Om at indrette sproghjørner Om at indrette sproghjørner - og om lederarbejdet i sprogarbejdet Edith Ravnborg Nissen Fra læseføl til læsehest Principper for interaktion Det er vigtigt, at pædagogen reflekterer over, hvordan han/hun

Læs mere

Sprogindsatser - der styrker børns sprog

Sprogindsatser - der styrker børns sprog Sprogindsatser - der styrker børns sprog På de næste par sider kan du læse mere om de overordnende rammer for sprogarbejdet i Faxe Kommune, herunder hvilke sprogindsatser, der styrker og understøtter børns

Læs mere

Dialogisk oplæsning - og højtlæsningens betydning for børns sprogtilegnelse

Dialogisk oplæsning - og højtlæsningens betydning for børns sprogtilegnelse Dialogisk oplæsning - og højtlæsningens betydning for børns sprogtilegnelse Hvorfor læse med børn? Den gode oplevelse æstetisk/litterær Hyggeligt og rart. Nærhed og fællesskab Litteratur og kultur Viden

Læs mere

Når børnehaven skaber gode forudsætninger for læsning. Af Kirsten Rasmussen, lektor

Når børnehaven skaber gode forudsætninger for læsning. Af Kirsten Rasmussen, lektor Når børnehaven skaber gode forudsætninger for læsning Af Kirsten Rasmussen, lektor Den opmærksomhed, der vedvarende er rettet mod danske børns læse- og skrivefærdigheder, har medført en række initiativer

Læs mere

Gimsing dagtilbud 2013 Pædagogiske læreplaner Sprog

Gimsing dagtilbud 2013 Pædagogiske læreplaner Sprog Gimsing dagtilbud 2013 Pædagogiske læreplaner Sprog Det talte sprog kan være mangfoldigt. Det er vigtigt at være bevidst om alle facetter i sprogets verden, som eksempelvis det nonverbale sprog, talesprog,

Læs mere

" #!! %! & '! ( ))!! &!

 #!! %! & '! ( ))!! &! " # $ % & $ ' ( )) & * +, * ' " - "#$ %# " " # &#'# # $ " $% $& ( ) &* % $&& ' +,% '( % & " ( ) & $&-., ' % & )"* ' +$"), / -). %# / 0" " % & 12 Når børnehaven skaber gode forudsætninger for læsning Af

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

Hjælp dit barn med at lære

Hjælp dit barn med at lære Lidt om dit barns sprog når det er 6 måneder Dit barn viser hvad det føler og gerne vil ved at bruge lyde, ansigtsudtryk og bevægelser. Nogle børn begynder at sige lyde, der ligner ord, som da og ma Dit

Læs mere

Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år

Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år Indholdsfortegnelse Forord Forord 3 1. Samspil 4 2. Kommunikation 6 3. Opmærksomhed 8 4. Sprogforståelse 10 5. Sproglig bevidsthed 12 6. Udtale 14 7. Ordudvikling

Læs mere

Sprog og læsehandleplan 0-6 år:

Sprog og læsehandleplan 0-6 år: Sprog og læsehandleplan 0-6 år: Blæksprutten - det kulturelle børnehus og Daginstitutionen Alderslyst: På baggrund af den kommunale sprog og læsestrategi samt pjecerne Udvikling af sprogfærdigheder hos

Læs mere

Tema: Sprog Eksperiment: Dialogisk læsning

Tema: Sprog Eksperiment: Dialogisk læsning Børnehus: Spiloppen Dato: 9. oktober 2013 Gruppe: Ali, Mohammed, Hamid, Axel og Ymer Periode: oktober november 2013 Pædagog: Christina Tema: Sprog Eksperiment: Dialogisk læsning Status - læringsforudsætninger

Læs mere

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske.

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske. Dansk Formålet med undervisningen i dansk er at oplive, udvikle og fremme elevernes forståelse for kulturelle, historiske og politisk/sociale fællesskaber. Sproget er en væsentlig udtryksform, når vi vil

Læs mere

Mål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg

Mål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg Som der står beskrevet i Dagtilbudsloven, skal alle dagtilbud udarbejde en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og fra 3 år til barnets skolestart. Den pædagogiske læreplan skal

Læs mere

Familien går en spændende og forandringsrig tid i møde, når barnet starter i børnehave.

Familien går en spændende og forandringsrig tid i møde, når barnet starter i børnehave. På vej i Børnehave Målet er, at vi sammen med jer arbejder for, at skabe en rød tråd i dit barns liv, hvor helhed og sammenhæng skal sikre trivsel ved overgangen fra dagpleje eller vuggestue til børnehave.

Læs mere

Læreplan Læreplanens lovmæssige baggrund

Læreplan Læreplanens lovmæssige baggrund Læreplanens lovmæssige baggrund Dagtilbudslovens 8 8. Der skal i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og børn i aldersgruppen fra 3 år til barnets

Læs mere

Fatkaoplysninger. Integreret daginstitution Børnegården Blomstrergangen 71 6771 Gredstedbro. Telefon 76169441

Fatkaoplysninger. Integreret daginstitution Børnegården Blomstrergangen 71 6771 Gredstedbro. Telefon 76169441 1 Indholdsfortegnelse Fatkaoplysninger... 3 Indsatsområder 2013... 4 Sprog... 5 Vidensstrategi / science... 8 Kunstneriske udtryksformer i et konstruktionsperspektiv... Krop og bevægelse... 2 Fatkaoplysninger

Læs mere

Pædagogisklæreplan. Institution: Dagplejen. År og Dato: Leder: Dorte Johannessen. Pædagogisk leder : Marianne Heide

Pædagogisklæreplan. Institution: Dagplejen. År og Dato: Leder: Dorte Johannessen. Pædagogisk leder : Marianne Heide Pædagogisklæreplan Institution: Dagplejen År og Dato: 1.4.2015 31.3 2017 Leder: Dorte Johannessen Pædagogisk leder : Marianne Heide Bestyrelsesformand: Dorte Skovlund. Evaluering af læreplansmål fra 1.4

Læs mere

Udviklingsprogrammet FREMTIDENS DAGTILBUD LÆRINGSTEMA SPROGLIG UDVIKLING

Udviklingsprogrammet FREMTIDENS DAGTILBUD LÆRINGSTEMA SPROGLIG UDVIKLING Udviklingsprogrammet FREMTIDENS DAGTILBUD LÆRINGSTEMA SPROGLIG UDVIKLING Indhold 3 Indledning 4 Sproglig udvikling i Fremtidens Dagtilbud 6 Læringsområde Sprogbrug 8 Læringsområde Lydlig opmærksomhed 10

Læs mere

Udvikling af sprogfærdigheder hos 0-2 årige børn

Udvikling af sprogfærdigheder hos 0-2 årige børn Udvikling af sprogfærdigheder hos 0-2 årige børn Indholdsfortegnelse Den tidlige sprogudvikling for 0-2-årige børn...3 Det generelle sprogarbejde...4 Barnets sprog i kommunikative sammenhænge...6 En god

Læs mere

for Dagtilbuddet Skovvangen

for Dagtilbuddet Skovvangen Sprogpjece for Dagtilbuddet Skovvangen Sprogpjece for Dagtilbuddet Skovvangen Denne sprogpjece er udarbejdet af Dagtilbuddet Skovvangens sprogudvalg. Udvalget består af pædagoger og sprogvejledere fra

Læs mere

05-02-2012. Introduktion. Sprogpakken. Introduktion til Sprogpakken. Kursusbevis og evaluering. Krav til kursusbevis:

05-02-2012. Introduktion. Sprogpakken. Introduktion til Sprogpakken. Kursusbevis og evaluering. Krav til kursusbevis: Introduktion Sprogpakken Introduktion til Sprogpakken Velkomst Præsentation af kursister ss af underviser Kursusbevis og evaluering Introduktion til Sprogpakken Film: Taler vi om det samme, når vi taler

Læs mere

Børnehaven Grønnegården

Børnehaven Grønnegården Børnehaven Grønnegården 1 Indholdsfortegnelse Fatkaoplysninger... 3 Indsatsområder 2014-2015... 4 Sprog Dagtilbuddets opgave er, at fremme børnenes læring i forhold til de overordnede læringsmål, inden

Læs mere

Junior. A-klassen 2009/10. Undervisningsplan for uge: 14-16 Emne: Dansk med udgangspunkt i HC Andersens Store Claus og Lille Claus

Junior. A-klassen 2009/10. Undervisningsplan for uge: 14-16 Emne: Dansk med udgangspunkt i HC Andersens Store Claus og Lille Claus Undervisningsplan for uge: 14-16 Emne: Dansk med udgangspunkt i HC Andersens Store Claus og Lille Claus Fælles mål: Store Claus og Lille Claus: Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne tilegner sig

Læs mere

Ti gode råd om dit barns sprog

Ti gode råd om dit barns sprog Ti gode råd om dit barns sprog Ishøj Kommune 1 2 Ti gode råd om dit barns sprog Barnets sprog er et fælles ansvar for både forældre og de voksne i daginstitutionerne. Har du talt med dit barn i dag? Sådan

Læs mere

Det lille barns sprog 0 3 år

Det lille barns sprog 0 3 år Det lille barns sprog 0 3 år Ishøj Kommune PPR & Sundhedstjensten 1 2 Allerede i fostertilstanden er barnets sanser udviklede. Det reagerer f.eks. på lydindtryk - bl.a. musik, høje og kraftige lyde - og

Læs mere

Overordnet Målsætning for sprog, skrivning og læsning 0-18 år

Overordnet Målsætning for sprog, skrivning og læsning 0-18 år Svendborg Kommune Børn & Unge Skole og Dagtilbud Ramsherred 5 5700 Svendborg Tlf. 6223 4610 www.svendborg.dk Overordnet Målsætning for sprog, skrivning og læsning 0-18 år 4. september 2009 Dir. Tlf. xxxxxxxx

Læs mere

Pædagogisk læreplan for KROGÅRDENS BØRNEHAVE

Pædagogisk læreplan for KROGÅRDENS BØRNEHAVE Pædagogisk læreplan for KROGÅRDENS BØRNEHAVE Temaer og Personlige kompetencer I Krogården skal børn kunne opleve mange relevante invitationer til, at få del i betydningsfulde sociale og kulturelle erfaringer.

Læs mere

Juni 2012 GEMSEVEJENS REVISION AF DEN PÆDAGOGISKE LÆREPLAN SPROG OG SOCIALE KOMPETENCER GARTNERVEJENS BØRNEHUSE

Juni 2012 GEMSEVEJENS REVISION AF DEN PÆDAGOGISKE LÆREPLAN SPROG OG SOCIALE KOMPETENCER GARTNERVEJENS BØRNEHUSE Juni 2012 GEMSEVEJENS OG GARTNERVEJENS BØRNEHUSE REVISION AF DEN PÆDAGOGISKE LÆREPLAN SPROG OG SOCIALE KOMPETENCER Revision af Den Pædagogiske Læreplan Nedenstående revision er af den pædagogiske læreplan

Læs mere

Børn skal udfordres sprogligt

Børn skal udfordres sprogligt Børn skal udfordres sprogligt Denne pjece er tiltænkt forældre til børn i børnehavealderen. I pjecen beskrives sammenhængen mellem tidlig sprogtilegnelse og senere læse- og skrivefærdigheder i skolen.

Læs mere

Det er desuden et mål for os, at barnet bliver præsenteret for forskellige genrer indenfor litteraturen. (se bilag).

Det er desuden et mål for os, at barnet bliver præsenteret for forskellige genrer indenfor litteraturen. (se bilag). Sproglig udvikling Sammenhæng: Dit barns sproglige udvikling- et fælles ansvar. Der er ingen tvivl om at sproget er en vigtig del af vores hverdag. Vi bruger sproget til at tænke med, og til at kommunikere

Læs mere

Begynderlæsning Outrup Skole Forældreinformation

Begynderlæsning Outrup Skole Forældreinformation Begynderlæsning Outrup Skole Forældreinformation Hvad er læsning: Læsning er sprog. At læse, er ikke bare det at kunne læse en tekst flydende uden at lave fejl og uden at køre fast. Det er samtidig et

Læs mere

Hæfte til forberedelse af: Kaj læser bog af Mats Letén dialogisk oplæsning leg og læsning for de mindste

Hæfte til forberedelse af: Kaj læser bog af Mats Letén dialogisk oplæsning leg og læsning for de mindste Hæfte til forberedelse af: Kaj læser bog af Mats Letén dialogisk oplæsning leg og læsning for de mindste Dialogisk oplæsning Dette hæfte indeholder konkrete forslag til, hvordan man kan forberede dialogisk

Læs mere

Pædagogisk læreplan 0-2 år

Pædagogisk læreplan 0-2 år Barnets alsidige personlige udvikling: Overordnet mål: Barnet skal vide sig set og anerkendt. Barnet oplever at møde nærværende voksne med engagement i dets læring, udvikling og liv. At barnet oplever

Læs mere

Strategi for læring Daginstitution Torsted

Strategi for læring Daginstitution Torsted 2016-2017 SMTTE Pædagogisk læreplan via 2016-17 i Torsted Børns lyst og motivation til at lære Læring: Fokus: Samling af børnegrupper Børn i dagtilbud opnår almen dannelse Inklusion: Fokus: Hjælpsomhed

Læs mere

Vuggestuen Himmelblå

Vuggestuen Himmelblå Dagtilbudsområdet Rammer for tilsyn 2012 Vuggestuen Himmelblå Tilsyn 2012 Hvordan arbejder I med det politiske mål: Børn i fællesskaber? Refleksion over inklusionsbegrebet Hvad forstår i ved inklusion

Læs mere

Spørgeskemaet er udsendt til 46 dagplejepædagoger samt dagtilbud- og afdelingsledere, hvoraf 34 har svaret (samt 1 delvis besvaret).

Spørgeskemaet er udsendt til 46 dagplejepædagoger samt dagtilbud- og afdelingsledere, hvoraf 34 har svaret (samt 1 delvis besvaret). 1 Indledning På baggrund af øget fokus på målbarhed vedrørende ydelser generelt i Varde Kommune har PPR formuleret spørgsmål i forhold til fysio-/ergoterapeut og tale-/hørekonsulenternes indsats på småbørnsområdet

Læs mere

Læseplan for børnehaveklasserne

Læseplan for børnehaveklasserne Læseplan for børnehaveklasserne Børnehaveklassernes overordnede mål Undervisningen i børnehaveklassen er med til at lægge fundamentet for skolens arbejde med elevernes alsidige personlige udvikling ved

Læs mere

Pædagogisk læreplan. Gældende for de 3 4 årige på Mariehønsene og Solstrålen. Udarbejdet af Mie, Parimalam, Lea og Susanne. 2009 til 2011.

Pædagogisk læreplan. Gældende for de 3 4 årige på Mariehønsene og Solstrålen. Udarbejdet af Mie, Parimalam, Lea og Susanne. 2009 til 2011. Tema 1. Barnets alsidige personlige udvikling Pædagogisk læreplan. Gældende for de 3 4 årige på Mariehønsene og Solstrålen. Udarbejdet af Mie, Parimalam, Lea og Susanne. 2009 til 2011. Overordnede mål

Læs mere

Bilag. Strategi for sprog - og læseudvikling i Holbæk Kommune

Bilag. Strategi for sprog - og læseudvikling i Holbæk Kommune Bilag Strategi for sprog - og læseudvikling i Holbæk Kommune Bilag 1 Læsetest oversigt: Klassetrin test tidspunkt 0. kl. Sprogvurderings materialet fra Socialstyrelsen august/september 1.kl. OS 64 Resultatet

Læs mere

Udvikling af flersproget pædagogik gennem aktionslæring

Udvikling af flersproget pædagogik gennem aktionslæring Udvikling af flersproget pædagogik gennem aktionslæring Foreningen for tosprogede småbørns vilkår Konference i Kolding Fredag d. 21. marts 2014 Mette Ginman mmg@ucc.dk Program Flersproget pædagogik Introduktion

Læs mere

EVALUERINGSRAPPORT 1 KVALITATIV EVALUERING AF SPROGGAVEN I FREDENSBORG KOMMUNE

EVALUERINGSRAPPORT 1 KVALITATIV EVALUERING AF SPROGGAVEN I FREDENSBORG KOMMUNE EVALUERINGSRAPPORT 1 KVALITATIV EVALUERING AF SPROGGAVEN I FREDENSBORG KOMMUNE INDHOLD 3 Anbefalinger 4 Indledning 5 Analyser og anbefalinger 5 Pædagogernes kompetenceudvikling 5 Ledelse 6 Børnenes sproglige

Læs mere

Hvornår? Greve Kommune. To sproglige færdigheder, der er afgørende for at lære at læse

Hvornår? Greve Kommune. To sproglige færdigheder, der er afgørende for at lære at læse Hvornår? Greve Kommune Sprogvurdering af børn i treårsalderen, inden skolestart Ulla Flye Andersen Tale-sprogkonsulent ufa@sprogogleg.dk www.sprogogleg.dk Sprogvurderingsmaterialet = ét materiale 3 år

Læs mere

Kursusdag om Læseleg mini med dagplejebørn.

Kursusdag om Læseleg mini med dagplejebørn. Kursusdag om Læseleg mini med dagplejebørn. DAGPLEJEN 21. SEPTEMBER 2015 OPLÆG OM FORÆLDRESAMARBEJDE V/ SPROGVEJLEDER AASE MORELL Sprogklog med ble på Projektet viser at det der virker er: Forældre skal

Læs mere

NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK

NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK JUNI 2014 Engelsk på Nuuk Internationale Friskole Vi underviser i engelsk på alle klassetrin (1.-10. klasse). Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner

Læs mere

Læreplaner for vuggestuen Østergade

Læreplaner for vuggestuen Østergade Læreplaner for vuggestuen Østergade Indledning: Vuggestuens værdigrundlag: - Tryghed: Det er vigtigt, at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i vuggestuen, og at vi som personale er trygge ved,

Læs mere

Børnehaven Grønnegården

Børnehaven Grønnegården Børnehaven Grønnegården 1 Indholdsfortegnelse Fatkaoplysninger... 3 Indsatsområder 2014... 4 Sprog Dagtilbuddets opgave er, at fremme børnenes læring i forhold til de overordnede læringsmål, inden for

Læs mere

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup Pædagogisk læreplan 0-2 år Afdeling: Den Integrerede Institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c 8541 Skødstrup I Væksthuset har vi hele barnets udvikling, leg og læring som mål. I læreplanen beskriver vi

Læs mere

Læreplaner 2015. Status/sammenhæng eller årsag for valg af indsatsområder

Læreplaner 2015. Status/sammenhæng eller årsag for valg af indsatsområder Læreplaner 2015 Overskriften for indsatsområdet: Sproglig udvikling Status/sammenhæng eller årsag for valg af indsatsområder Sprog er en vigtig forudsætning for at kunne udtrykke sig og kommunikere med

Læs mere

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere

Sprogvurdering. i Vesthimmerlands Kommune dagtilbud

Sprogvurdering. i Vesthimmerlands Kommune dagtilbud Sprogvurdering Sprogvurdering i Vesthimmerlands Kommune dagtilbud 1 Kære forældre Kommunerne har i henhold til Dagtilbudsloven 11 ansvar for, at der foretages en sprogvurdering af børn i alderen 3 år,

Læs mere

BØRNS SPROGTILEGNELSE

BØRNS SPROGTILEGNELSE BØRNS SPROGTILEGNELSE Når vi ønsker at give børn mulighed og behov for at tilegne sig et stort sprog, skal vi i kommunikative sammenhænge udfordre dem sprogligt og ikke stimulere dem. Sprogtilegnelse er

Læs mere

Læs højt med dit barn - en forældrepjece om dialogisk læsning. t for dit barn

Læs højt med dit barn - en forældrepjece om dialogisk læsning. t for dit barn Læs højt med dit barn - en forældrepjece om dialogisk læsning t for dit barn Dialogisk læsning At læse højt med sit barn er rigtig hyggeligt. Samtidig er det også en af de største sproggaver, du kan give

Læs mere

Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen.

Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen. Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen. Sociale kompetencer Børn skal anerkendes og respekteres som det menneske det er - de skal opleve at hører til og føle glæde ved at være en del

Læs mere

Lidt om sprog i Malling Dagtilbud.

Lidt om sprog i Malling Dagtilbud. Lidt om sprog i Malling Dagtilbud. I det følgende kan du læse noget om baggrunden for at der i løbet af de senere år er kommet mere og mere fokus på børns sproglige udvikling og om, hvilke tiltag der sat

Læs mere

FORÆLDRES BETYDNING FOR BØRNS SPROGLIGE UDVIKLING

FORÆLDRES BETYDNING FOR BØRNS SPROGLIGE UDVIKLING FORÆLDRES BETYDNING FOR BØRNS SPROGLIGE UDVIKLING Dorthe Bleses, Center for Børnesprog, SDU Netværk om samarbejde med forældre om børns udvikling og læring Kommunernes Landsforening, 10. september 2012

Læs mere

TAL, SKRIV, LEG OG LÆS

TAL, SKRIV, LEG OG LÆS TAL, SKRIV, LEG OG LÆS Workshop 5 Arbejde med læse- og skriveudvikling i indskolingen ideer til praksis v. Dorte Reuther og Sigrid Madsbjerg Bornholm Hvordan udvikles literacykompetencer i dagtilbud uden

Læs mere

Sprog er nøglen til verden

Sprog er nøglen til verden HVORFOR ER SPROGET VIGTIGT? LIDT OM DEN SPROGLIGE UDVIKLING, OG HVORDAN VI ARBEJDER MED AT GIVE ALLE, BÅDE ET- OG TOSPROGEDE BØRN DET BEDSTE AFSÆT I DERES SPROGLIGE UDVIKLING. Sprog er nøglen til verden

Læs mere

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Hjallerup børnehave

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Hjallerup børnehave Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Hjallerup børnehave Deltagere: Leder Elsebeth Kaasing, pædagog Dorte Frederiksen, pædagog Lisbeth Pedersen, Jørn Godsk og Lene Bering Sprogpakken Beskriv hvorledes I arbejder

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Kulturelle udtryksformer og værdier:

Kulturelle udtryksformer og værdier: Modul 3 Børnehaven Kulturelle udtryksformer og værdier / sprog Fokuspunkter Fællesskab/ vores kerneydelser. Periode September-december 2016 Tovholdere Trine K., Josh, Brauer, Bente. Overordnede mål Kulturelle

Læs mere

Sprog og læsehandleplan 0-6 år:

Sprog og læsehandleplan 0-6 år: Sprog og læsehandleplan 0-6 år: På baggrund af den kommunale sprog og læsestrategi samt pjecerne Udvikling af sprogfærdigheder hos 0-2 årige børn og 3-6 årige, har vi udarbejdet en lokal handleplan for

Læs mere