Retten til Udvikling - Vejen til bedre vilkår for alle
|
|
- Sigrid Pedersen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Retten til Udvikling - Vejen til bedre vilkår for alle Politikpapir fra FN-forbundet, 2012
2 En umistelig menneskerettighed, som giver ethvert menneske og alle folkeslag ret til at deltage i, bidrage til og nyde godt af økonomisk, social, kulturel og politisk udvikling, hvori alle menneskerettigheder fuldt ud kan virkeliggøres. Artikel 1 i Deklarationen om Retten til Udvikling 2
3 Indhold Udvikling - En Menneskeret For Alle SIDE 4 Helhedstænkning Arbejdsgruppen og High-Level Task Force FN-forbundets anbefalinger til arbejdsgruppens videre arbejde Retten til udvikling som det samlende princip i det globale udviklingsarbejde Pilotprojekter SIDE 6 SIDE 6 SIDE 8 SIDE 8 SIDE 9 Penge til Udvikling SIDE 10 Danmark skal være aktiv SIDE 10 FN-forbundet opfordrer konkret til... SIDE 10 3
4 Udvikling - En Menneskeret for Alle Citatet på forsiden er den første Artikel i FN s Deklaration om Retten til Udvikling (1986), der anbefaler, at alle menneskerettigheder og udvikling skal ses i relation til og i sammenhæng med hinanden. Retten til Udvikling indeholder både individuelle og kollektive rettigheder og pligter, der er gældende både for enkeltindivider, stater på nationalt plan samt stater som deltagere i internationalt samarbejde. Deklarationen om Retten til Udvikling tager sit udgangspunkt i FN s Universelle Menneskerettighedserklæring fra 1948, hvor blandt andet fremme af social udvikling og forøget levestandard samt retten til ikke-diskrimination har stor betydning. Samtidig fremmes retten til deltagelse i offentlige anliggender samt en social og international verdensorden, som fordrer, at alle mennesker kan nyde godt af deres rettigheder. En række af elementerne fra Menneskerettighedserklæringen er blevet afgørende for det internationale samfunds forståelse af Retten til Udvikling. For FN-forbundet er det en vigtig målsætning, at alle kvinder, mænd og børn i verden har gode livsbetingelser og muligheder for at udfolde sig politisk, intellektuelt, socialt og økonomisk. Det er desværre ikke virkeligheden for mange mennesker verden over. Til FN-forbundets tilfredshed er der dog igennem en længere årrække gjort tiltag i FN-regi til at belyse vigtigheden af at se udvikling som en menneskeret for alle. FN-forbundet bakker derfor stærkt op omkring en rettighedsbaseret udvikling men må også konstatere, at vejen dertil for alle mennesker verden over er lang og udfordrende. Globaliseringens kræfter har yderligere polariseret verdens befolkning mellem dem, der har, og dem, der ikke har, og udbredt fattigdom og konflikter i store dele af verden kan ses som symptomer på en ujævn fordeling på udviklingsområdet. Der ses en tydelig forskel i måden, hvorpå menneskerettigheder og udvikling tænkes og fremmes verden over. De industrialiserede lande tager primært udgangspunkt i de borgerlige frihedsrettigheder og markedsøkonomien, mens mange udviklingslande ofte argumenterer for vigtigheden i at fremme sociale rettigheder, hyppigt kombineret med en væsentlig stats-styret økonomi. Denne modsætning i måden at tænke udvikling og menneskerettigheder på kan ofte medvirke til, at en samlet tilgang kan være svær at nå til enighed om. FN-forbundet har med tilfredshed noteret sig, at der gennem mange år er sket en tilnærmelse i de to måder at tænke på, men må alligevel konstatere, at der i dialogen om udviklingsperspektiverne fortsat er modsætninger. FN-forbundet finder det derfor fortsat nødvendigt at realisere et fælles grundlag for det globale samarbejde om menneskelig udvikling. Nøgleordet i denne proces bør være Retten til Udvikling. UN Photo - WFP - Phil Behan 4
5 Historisk Udvikling Kort Fortalt Den Internationale Menneskerettighedskonference afholdt i Tehran, Iran i 1968 ses som et vigtigt skridt på vejen mod en bredere forståelse og accept af, hvad der nu forstås ved Retten til Udvikling. På konferencen blev der arbejdet ud fra et internationalt behov for 1) en balanceret og integreret tilgang til økonomisk og social udvikling, som samtidig fremmer fred og sikkerhed, 2) sociale fremskridt og en forbedring af levestandarden verden over, samt 3) respekt for, og overholdelse af, menneskerettigheder og fundamentale frihedsrettigheder. På konferencen blev også vigtigheden af det internationale samfunds ansvar for at sikre en minimumlevestandard fremhævet som særdeles vigtig. I 1977 blev Retten til Udvikling anerkendt i FN-regi som en menneskeret, da den daværende Menneskerettighedskommission valgte at fokusere sit arbejde på, hvad der lå til hinder for, at alle mennesker kunne virkeliggøre deres økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder i især udviklingslande, og hvilke nationale samt internationale tiltag der skulle til for at komme disse forhindringer til livs. I 1981 blev der efterfølgende af Menneskerettighedskommission nedsat en ekspertgruppe, der skulle undersøge komponenterne af Retten til Udvikling og finde frem til den mest effektive fremgangsmåde for at sikre de sociale, politiske, økonomiske og kulturelle rettigheder i alle lande. Deklarationen om Retten til Udvikling blev endeligt vedtaget i 1986 af FN s Generalforsamling ved Resolution 41/128. Siden hen er Deklarationen blevet bekræftet ved Verdenskonferencen om Menneskerettigheder i Wien, Østrig, i Arbejdsgruppen vedrørende retten til udvikling har arbejdet siden 1998, hvor den blev nedsat af FN s daværende Menneskerettighedskommission (nu FN s Menneskerettighedsråd) med det formål at udvikle Retten til Udvikling til praksis. Arbejdsgruppen blev nedsat med følgende mandat: 1. At analysere og følge arbejdet med at fremme og gennemføre Retten til Udvikling både nationalt og internationalt, samt give anbefalinger og analyser på, hvad der forhindrer realiseringen af Retten til Udvikling med udgangspunkt i de forskellige forpligtelser i Deklarationen. 2. At gennemgå rapporter og andet materiale indsendt af stater, FN-agenturer og andre relevante internationale organisationer og fra NGO er vedrørende relationen mellem deres aktiviteter og Retten til Udvikling. 3. At forelægge Arbejdsgruppens overvejelser og rådgivning vedrørende implementeringen af Retten til Udvikling for Menneskerettighedskommissionen samt foreslå mulige programmer til teknisk assistance til interesserede lande, der måtte ønske dette i deres arbejde med at gennemføre Retten til Udvikling. UN Photo Albert González Farran 5
6 UN Photo Shareef Sarhan Helhedstænkning Retten til Udvikling indebærer som et centralt element, at alle borgere skal have mulighed for at vokse op og leve under sikre og acceptable vilkår og kunne erhverve sig en grundlæggende indsigt og viden, som gør dem i stand til at bidrage aktivt til egen og andres udvikling gennem bæredygtige valg og mulighed for indflydelse. Retten til Udvikling lægger vægt på at integrere og opfylde de rettigheder, som står skrevet i FN s Universelle Menneskerettighedserklæring og indeholder de borgerlige og politiske rettigheder såvel som de økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder. Hvad der er særligt for Retten til Udvikling som en menneskerettighed er, at tilgangen inkluderer såvel individuelle rettigheder (det enkelte menneske) som kollektive rettigheder (alle folkeslag). Samtidig pålægger Retten til Udvikling pligter på såvel enkeltindivider som på stater på nationalt plan og på stater som deltagere i internationalt samarbejde. Dermed sikres en meget bred og inkluderende tilgang til udvikling som skal efterleves og respekteres af både individer og stater og samtidig løfter ansvaret op på et mellemstatsligt internationalt niveau. Retten til Udvikling repræsenterer den helhedstænkning, FN-forbundet mener, der er brug for til at revitalisere det globale samarbejde om udvikling og menneskerettigheder - og den folkelige opbakning hertil. FN-forbundet finder det essentielt, at opfyldelsen af disse rettigheder bygger på deltagelse og politisk styrkelse af de marginaliserede selv. De skal være beslutningstagere og medansvarlige for deres egen udvikling. Derfor er det så vigtigt, at denne ret, som en meget stor del af verdens befolkning i dag er afskåret fra, fremover sikres for så mange mennesker som muligt, og at den enkelte nationalstat såvel som det internationale samfund lever op til deres forpligtelser. FN-forbundet har igennem de sidste femten år aktivt arbejdet for at fremme Retten til Udvikling på grundlag af de holdninger og forslag, som her er formuleret. Ved at deltage i årlige Arbejdsgruppemøder for Retten til Udvikling i FN-regi og derved følge udviklingen på nært hold har FN-forbundet kunnet notere sig fremgang men også til tider fastfrysninger i arbejdet med Retten til Udvikling. Samtidig ser FN-forbundet en vigtig opgave i at gøre den danske regering opmærksom på FN s arbejde med Retten til Udvikling, de forhindringer og udviklinger, vi identificerer på området samt de muligheder, regeringen har for konstruktivt og proaktivt at gøre en stor indsats for at fremme Retten til Udvikling i nationale såvel som internationale sammenhænge, bl.a. gennem dansk deltagelse i den åbne arbejdsgruppe vedrørende retten til udvikling under FN s Menneskerettighedsråd. Om end Arbejdsgruppen har formået at opstille nogle kriterier for arbejdet med Retten til Udvikling, halter selve operationaliseringen af disse stadig bagud. Arbejdsgruppen og High-Level Task Force Arbejdsgruppen og High-Level Task Force Arbejdsgruppen er åben, og det betyder, at alle FN s medlems- og observatør stater, mellemstatslige organisationer og NGO er med ECOSOC konsultativ status kan overvære og deltage i Arbejdsgruppens offentlige møder. For at forsyne Arbejdsgruppen med den nødvendige ekspertviden til at udføre sit arbejde, blev den såkaldte High- Level Task Force for en gennemførelse af Retten til Udvikling etableret i I første omgang undersøgte High-Level Task Force udfordringerne og barriererne i gennemførelsen af 2015 Målene i relation til Retten til Udvikling, foretog analyser af sociale konsekvenser af handel og udvikling samt best practice i gennemførelsen af Retten til Udvikling. Senere fokuserede High-Level Task Force på udviklingen af et globalt partnerskab, og arbejdet resulterede i udarbejdelsen af en række kriterier til at evaluere globale partnerskaber. 6
7 Disse kriterier blev afprøvet i praksis i løbet af Formålet var at videreudvikle kri-terierne, således at Retten til Udvikling kunne operationaliseres i diverse politikker og i prak-sis på nationalt, regionalt og internationalt niveau. Resultatet af High-Level Task Force s ar-bejde er en rapport til Arbejdsgruppen, hvor en række kriterier opstilles som operationelle værktøjer til at: 1. Bedømme hvorvidt stater individuelt eller kollektivt arbejder hen imod at etablere, ud-brede og opretholde nationale og internationale aftaler for at skabe et gunstigt miljø til at realisere Retten til Udvikling. 2. Give interessenter mulighed for at bedømme den nuværende status for gennemførel-sen af Retten til Udvikling og facilitere den fortsatte realisering på internationale og nationale niveauer. 3. Bidrage til at relevante aktører inkorporerer Retten til Udvikling i nationale, regionale og internationale politikker og operationelle aktiviteter. 4. Evaluere de menneskeretslige implikationer af udviklings- og handelspolitikker og programmer. Med denne liste over operationelle kriterier, afsluttede High-Level Task Force sit mandat, og Arbejdsgruppen er i øjeblikket i gang med at forsøge at revidere og videreudvikle disse krite-rier, som i alt er blevet til en liste, der omfatter 18 kriterier, 68 underkriterier og 138 tilhø-rende indikatorer. Overordnede kriterier for implementeringen af Retten til Udvikling udarbejdet af High Level Task Force under Arbejdsgruppen vedrørende retten til udvikling Kriterierne er inddelt i 3 grupper, og til kriterierne er knyttet en række underkriterier, hvortil der er knyttet en række indikatorer. 1. En altomfattende udviklingspolitik med mennesket i centrum a. Fortsat forbedring af den socio-økonomiske velfærd b. Opretholdelse af stabile nationale og globale økonomiske- og finanssystemer c. Vedtagelse af nationale og internationale strategier, der støtter retten til udvikling d. Regulering af, tilsyn med og opmuntring til konkurrence e. Etablering af et retfærdigt, ikke-diskrimerende internationalt handelssystem f. Fremme og sikre adgang til tilstrækkelige finansielle ressourcer g. Sikre adgang til fordelene ved forskning og teknologi h. Fremme og sikre miljømæssig bæredygtighed og bæredygtig brug af naturressourcer i. Bidrage til fred og sikkerhed j. Vedtagelse af nationale udviklingsstrategier og handlingsplaner i en proces, der er præget af deltagelse og gennemsigtighed 2. Nærdemokratiske menneskerettighedsprocesser a. Etablering af juridiske rammer for en bæredygtig udvikling med mennesket i centrum b. Inddragelse af relevante menneskerettighedsinstrumenter ved udarbejdelsen af udviklingsstrategier c. Sikring af ikke-diskrimination samt adgang til information, deltagelse og effektive retsmidler d. Fremme af good governance på det internationale niveau og effektiv deltagelse for alle lande i den internationale beslutningsproces e. Fremme af good governance og retssikkerhed på det nationale niveau 3. Social retfærdighed i udviklingen a. Retfærdig adgang til og retfærdig fordeling af udviklingsgoderne b. Retfærdig fordeling af byrderne c. Afskaffelse af social uretfærdighed gennem økonomiske og sociale reformer 7
8 FN-forbundets anbefalinger til Arbejdsgruppens videre arbejde For at komme videre skal Arbejdsgruppen altså løse en vanskelig teknisk betonet opgave, som i høj grad kræver bistand fra udviklingsøkonomer på højt niveau. På trods af at Arbejdsgruppen har valgt ikke at forlænge High- Level Task Force s mandat, opfordrer FN-forbundet derfor til, at der igen tilknyttes eksperter til arbejdet, og gerne eksperter med praktisk erfaring, der kan omsætte de mange kriterier, underkriterier og indikatorer til brugbare værktøjer i udviklingsarbejdet. FN-forbundet mener, at en vigtig opgave ligger i at gøre kriterier m.v. operationelle. Én af de mange udfordringer ligger i, at der landene imellem fortsat er så stor uenighed og forskellige interesser på området, at det kan have lange udsigter at gøre kriterierne gældende på det internationale niveau. En mere realistisk, om end mindre ambitiøs, løsning kunne være at bruge kriterierne som vejledende pejlemærker i arbejdet med Retten til Udvikling, og på nationalt niveau tage udgangspunkt i de enkelte landes udviklingsplaner og implemeteringsstrategier, som landene selv udformer. FN-forbundet opfordrer til, at de udviklede lande imødekommer nogle af de forslag, som udviklingslandene kommer med og dermed stiller sig mere positivt over for Retten til Udvikling. Ud over de tekniske hindringer hersker der desværre stadig dybereliggende modsætnings-forhold og uenigheder landene imellem, som gør udsigterne for en virkeliggørelse af Retten til udvikling meget lange. Lidt forenklet kan det siges, at landene i Syd mener, at det skal ske gennem en udviklingsbaseret tilgang til menneskerettigheder, mens landene i Nord modsat mener, at det skal ske gennem en rettighedsbaseret tilgang til udvikling. Nationalstaternes i Syd nedtoner deres ansvar overfor deres borgere og fremhæver donor-landenes ansvar overfor modtagerlandene, mens landene i Nord lægger vægt på en styrkelse af de borgerlige og politiske rettigheder. Landene i Syd ønsker, at målet med arbejdet skal være udarbejdelse af en bindende konvention, og det afvises af landene i Nord. Samtidig har den økonomiske krise i Nord for nogen tid udskudt tilvejebringelsen af de nødvendige økonomiske midler til udviklingen, og udsigten til mere sparsomme energiressourcer gør det bestemt ikke nemmere. Der påhviler alle landene et ansvar for at finde frem til fælles globale holdninger, og FN-forbundet opfordrer regeringen til at medvirke hertil ved, at Danmark igen bliver aktiv deltager i Arbejdsgruppens arbejde. Retten til udvikling som det samlende princip i det globale udviklingsarbejde På trods af de store modsætninger og uenigheder ses der tendenser i det globale udviklings-arbejde, der giver grund til optimisme. Flere af FN s udviklingsorganisationer og medlemsstater, herunder Danmark, har allerede indarbejdet et rettighedsorienteret perspektiv i deres handlingsplaner for udviklingsstøtte. Samtidig har et stigende antal FN-konferencer i de senere år skabt nye fælles platforme for udvikling med fokus på finansiering, miljø, befolkningsbalance, styrkelse af kvinders rettigheder og ligestilling, sociale forhold og almene menneskerettigheder. Vedtagelserne fra disse konferencer indeholder elementer, som bidrager til at skabe sammenhæng mellem individuelle og kollektive hensyn. FN-forbundet finder resultaterne fra disse konferencer meget nyttige for det videre arbejde med at virkeliggøre Retten til Udvikling. Ligeledes er der gennem mange år udviklet konventioner til udvidet beskyttelse af menneskerettighederne inden for områder, der har en stærk sammenhæng med udviklingsspørgsmål. Det gælder for eksempel konventionerne om henholdsvis børns og kvinders rettigheder, der med næsten verdensomspændende ratifikation er de mest succesrige eksempler herpå. Derfor opfordrer FN-forbundet til at arbejdet med Retten til Udvikling i højere grad fremover skal skabe den overordnede ramme for internationalt udviklingsarbejde på lokalt, nationalt, regionalt og internationalt niveau. Monitorering og opfølgning på FN-konferencerne bør i høj grad fokusere på, at realisering af delmål fra konferencerne kan bidrage til det videre arbejde med at implementere Retten til Udvikling. 8
9 Her tænkes eksempelvis på opfyldelsen af 2015 Målene, hvor Mål 1 står for en halvering af fattigdom på globalt plan inden Modsat tidligere tiders forestillinger om, at fattigdoms-reducering skal ske udelukkende ved økonomisk vækst, vil den tilgang, som involverer de fattige selv, være den mest bæredygtige fremgangsmåde. Denne tilgang skal fremmes og styrkes på lokalt, nationalt og globalt plan. Marginalisering og fattigdom kan ses som krænkelser af menneskerettighederne, jf. konventionen som økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder. Den globale opmærksomhed over for de millioner af mænd, kvinder og børn, som i dag er udsat for sådanne livsbetingelser, bør være langt stærkere. Uanset at disse mennesker ikke er ofre for forbrydelser i traditionel forstand må, efter FN-forbundets mening, den internationale indsats for den enkeltes sikkerhed og overlevelses- og udfoldelsesmuligheder prioriteres langt højere og på linje med eksempelvis indsatsen mod tortur og anden umenneskelig behandling. Det er FN-forbundets synspunkt, at Retten til Udvikling bør blive et samlende princip i bestræbelserne på at sikre menneskerettigheder og udvikling for alle, og at bestræbelserne herpå i høj grad skal fokusere på at forbedre vilkårene for de svagest stillede. I dette arbejde skal også udviklingslandenes regeringer tage et stort ansvar. UN Photo/ Martine Perret Pilotprojekter For at Retten til Udvikling kan blive et omdrejningspunkt for fremtidigt udviklingssamarbejde, er det afgørende at få afprøvet konceptets holdbarhed i praksis. FN-forbundet opfordrer derfor til, at man følger opfordringen fra Arbejdsgruppen vedrørende retten til udvikling om at gennemføre casestudier og mulige pilotprojekter med Retten til Udvikling som tilgang. En gruppe af industrialiserede lande, eksempelvis de nordiske, kunne søge et samarbejde med et tilsvarende antal udviklingslande, og forsøge at udmønte Retten til Udvikling i konkret form. Det skal ske ved, at der i forbindelse med udviklingssamarbejdet formuleres udviklings-planer under medvirken af civilsamfundsrepræsentanter fra de enkelte modtagerlande og efter konceptet fra High Level Task Force. Det er vigtigt, at de globale forvaltere af den internationale udviklingsindsats, herunder FN s udviklingsorganisationer, Verdensbanken m.fl., regeringer og civilsamfundet går ind i det konkrete med at afprøve konceptet for Retten til Udvikling. Det vil kunne medvirke til at fjerne den skepsis, der hos nogle findes over for at virkeliggøre Retten til Udvikling. Derfor må de internationale organisationer også imødekomme opfordringerne fra Arbejdsgruppen og Højkommissariatet for Menneskerettigheder og indgå i et seriøst samarbejde. Det er altafgørende, at de internationale organisationer mødes med Arbejdsgruppen for at sikre vidensudveksling og sikre den holistiske tilgang til udvikling, som ligger i Deklarationen om Retten til Udvikling. Det er især vigtigt, at det i forbindelse med samarbejdet mellem Verdensbanken og FN s udviklingsorganisationer aftales, hvorledes de enkelte organisationer kan bidrage til, at udviklingsindsatsen gøres mere rettighedsorienteret. Som et led i en integreret indsats på området finder FN-forbundet ligeledes, at arbejdet i udvalgene i FN s Generalforsamling bør tilrettelægges på en sådan måde, at det organisatoriske skel mellem udviklings-spørgsmål og menneskeretsspørgsmål overvindes. 9
10 Penge til Udvikling For at kunne gennemføre arbejdet med Retten til Udvikling, er det nødvendigt, at de nødvendige finansielle midler er til rådighed. Derfor bør alle donorlande inden for en kort årrække opfylde det internationale mål om, at mindst 0,7 % af et donorlands bruttonationalindkomst går til udviklingsbistand, og at pengene forvaltes på den mest hensigtsmæssige måde og i overensstemmelse med modtagerlandets behov. Det vil for eksempel sige, at korruption skal elimineres, og at de betingelser, der hæftes på bistanden, kun skal tilknyttes de internationale aftaler. En måde, hvorpå dette kan sikres, er for eksempel gennem en fond til finansiering af Retten til Udvikling, som tidligere er blevet foreslået i FN-sammenhænge, med det erklærede formål at indsamle de nødvendige bistandsmidler og sørge for en fair distribution af pengene. Danmark skal være aktiv Da Danmark i 1995 blev medlem af FN s Menneskerettighedskommission, var én af målsætningerne for den daværende Regering at bringe Retten til Udvikling længere frem på den internationale dagsorden og få den omsat til praksis. FN-forbundet finder fortsat målsætningen relevant og opfordrer regeringen til at fortsætte dette initiativ og i alle relevante sammenhænge sætte emnet på dagsordenen, nationalt som internationalt. Det kan blandt andet ske via en aktiv deltagelse i Arbejdsgruppen vedrørende Retten til udvikling. Det er imidlertid også vigtigt, at Danmark i sine egne udviklingsaktiviteter søger at anvende principperne i praksis og dermed er med til at påvise, at de forskellige tilgange til udviklings-arbejde kan blive til ét. Det er vigtigt, at Danmark klart tilkendegiver at ville tage et medansvar for at sikre Retten til Udvikling overalt i verden. FN-forbundet opfordrer konkret til 1) at Danmark igen går aktivt ind i arbejdet i Menneskerettighedsrådets arbejdsgruppe vedrørende retten til udvikling. 2) At Danmark tager initiativ til sammen med andre nordiske lande at etablere et pilotprojekt til afprøvning i praksis af konceptet for Retten til udvikling, også for på denne måde at bidrage til begrebsafklaring. 3) at Danmark sætter Retten til udvikling på dagsorden i EU-samarbejdet om udvikling samt i EU-kommissionens direkte udviklingsaktiviteter, og at Danmark arbejder for en bred støtte i EU-medlemskredsen til at fremme arbejdet med Retten til Udvikling. 4) at Regeringen bringer Retten til Udvikling op til diskussion og frem på den politiske dagsorden i forbindelse med opfølgning på beslutningerne fra de senere års FN-konferencer og frem mod de kommende Arbejdsgruppemøder. Som led i disse bestræbelser opfordres Regeringen til at afholde seminarer og eventuelt en nordisk konference. 5) at civilsamfundet inddrages med deres erfaringer og viden fra arbejdet med Retten til Udvikling for at opnå en bredere og mere inkluderende indsats, der bygger på viden fra felten. 6) at der presses på for at opnå en globalt bindende konvention om Retten til Udvikling, da en sådan aftale er essentiel for at sikre de nødvendige forudsætninger for en bæredygtig politisk, social, miljømæssig og økonomisk udvikling. 7) at alt udviklingsarbejde, og en mulig globalt bindende konvention, baseres på det fulde bæredygtighedsbegreb samt en rettighedsbaseret og deltagerorienteret tilgang til udvikling. En global aftale må sikre, at civilsamfundet har indflydelse på hele processen. 8) at strategien for dansk udviklingssamarbejde fremover stærkt præges af en rettighedsbaseret tilgang til udvikling, hvilket især indebærer, at arbejdet for at fremme de sociale, økonomiske og kulturelle rettigheder får en stærkere placering i strategien. Det bør være en målsætning for såvel den bilaterale som den multilaterale indsats. 10 FN-forbundet 2012
(Artikel 1 i erklæringen om Retten til Udvikling)
En umistelig menneskerettighed, som giver ethvert menneske og alle folkeslag ret til at deltage i, bidrage til og nyde godt af økonomisk, social, kulturel og politisk udvikling, hvori alle menneskerettigheder
Læs mereDEN EUROPÆISKE UNIONS PRIORITETER FOR DE FORENEDE NATIONERS 60. GENERALFORSAMLING
DEN EUROPÆISKE UNIONS PRIORITETER FOR DE FORENEDE NATIONERS 60. GENERALFORSAMLING Indledning 1. Den Europæiske Union giver sin uforbeholdne støtte til De Forenede Nationer, er fast besluttet på at værne
Læs mereOrientering om den internationale kemikaliekonference, ICCM, den januar 2006 i Dubai. Endelige forhandlinger om en international
Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 237 Offentligt Notat Kemikalier J.nr. 7034-0122 Ref. momwe/ae Den 24. januar 2006 Orientering om den internationale kemikaliekonference, ICCM, den 4.
Læs mereUdkast #3.0 til CISUs strategi
1. CISUs strategi har flere formål: Udkast #3.0 til CISUs strategi 2018-21 Denne strategi bygger bro fra CISUs vedtægter, vision og mission til arbejdet i CISUs bestyrelse og sekretariat og dermed til
Læs mereFN s Global Compact. Verdens største initiativ for ansvarlige virksomheder
FN s Global Compact Verdens største initiativ for ansvarlige virksomheder De danske Global Compact-medlemmer går forrest for at skabe et nyt paradigme for samfundsansvar og bæredygtig forretningsudvikling,
Læs mereINDLEDNING... 1 2) BÆREDYGTIG UDVIKLING... 2 2.1) ANBEFALINGER... 2 3) SAMMENHÆNG MED TIDLIGERE OG KOMMENDE TOPMØDER... 3
Konferencen om Udviklingsfinansiering Højniveau-møde i FN, 18-22 marts, 2002 Politikpapir for FN-forbundet pr. 17.1.2002 INDLEDNING... 1 2) BÆREDYGTIG UDVIKLING... 2 2.1) ANBEFALINGER... 2 3) SAMMENHÆNG
Læs mereFN s VERDENSMÅL HVORDAN FÅR DIN VIRKSOMHED VÆRDI AF FN S 17 VERDENSMÅL I EN ETISK OG FORRETNINGSMÆSSIG KONTEKST?
FN s VERDENSMÅL HVORDAN FÅR DIN VIRKSOMHED VÆRDI AF FN S 17 VERDENSMÅL I EN ETISK OG FORRETNINGSMÆSSIG KONTEKST? Erhverv Norddanmark og NIRAS, 28.11.18 Oplæg ved Finn Reske-Nielsen, FN-forbundet Hvad er
Læs mereCIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed
CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.
Læs mereForord. Det danske Sund By Netværk søger, som charteret anbefaler, at gå fra strategier til handling. København januar 2006
Forord Et af WHO s hovedformål er at medvirke til at opnå det højest mulige sundhedsniveau for alle mennesker. WHO søger gennem det internationale samarbejde om sundhedsfremme at påvirke medlemslandenes
Læs mere10279/17 ipj 1 DG C 1
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 19. juni 2017 (OR. en) 10279/17 DEVGEN 135 ACP 59 RELEX 528 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: Generalsekretariatet for Rådet dato: 19. juni 2017 til: delegationerne
Læs mereFN s Børnekonvention. Information til Langelinieskolens forældre om børns rettigheder
FN s Børnekonvention Information til Langelinieskolens forældre om børns rettigheder Der er mange forskellige forståelser af, hvordan børnerettigheder adskiller sig fra menneskerettigheder, og hvad de
Læs mereCISUs STRATEGI 2014 2017
CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26. april 2014. Vores strategi for 2014-17 beskriver, hvordan CISU sammen med medlemsorganisationerne
Læs mereFNs Verdensmål. Hvad går de ud på? Hvorfor er de vigtige? Hvilken relevans har de for udviklingsorganisationer?
FNs Verdensmål Hvad går de ud på? Hvorfor er de vigtige? Hvilken relevans har de for udviklingsorganisationer? Hurtigt overblik I september 2015 vedtog alle lande i FN 17 nye bæredygtighedsmål, som skal
Læs mere#03 FORÆLDREINFORMATION, EKSEMPEL
#03 FORÆLDREINFORMATION, EKSEMPEL FN S BØRNEKONVENTION Information til Langelinieskolens forældre om børns rettigheder Der er mange forskellige forståelser af, hvordan børnerettigheder adskiller sig fra
Læs mereEuropaudvalget 2005 2657 - landbrug og fiskeri Bilag 1 Offentligt
Europaudvalget 2005 2657 - landbrug og fiskeri Bilag 1 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK 14. april 2005 Med henblik
Læs mereRådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 29. september 2017 (OR. en)
Conseil UE Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 29. september 2017 (OR. en) PUBLIC 12599/17 LIMITE ECOFIN 755 ENV 776 CLIMA 248 FIN 575 NOTE fra: til: Vedr.: Generalsekretariatet for Rådet De
Læs mereDIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel
DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel Indhold Introduktion... 3 DIEH i dag... 3 DIEH i morgen... 3 DIEHs vision og mission... 4 Strategiske fokusområder... 4 Strategisk
Læs mereSamråd ERU om etiske investeringer
Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 139 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 25. marts 2008 Eksp.nr. 528419 /uhm-dep Samråd ERU om etiske investeringer Spørgsmål Vil ministeren tage initiativ
Læs mereLene Midtgaard, konsulent og fagjournalist.
Lene Midtgaard, konsulent og fagjournalist lene@bewild.dk www.bewild.dk MÅLENE TRÅDTE I KRAFT DEN 1. JANUAR 2016 OG SKAL FREM TIL 2030 SÆTTE OS KURS MOD EN MERE BÆREDYGTIG UDVIKLING FOR BÅDE MENNESKER
Læs mereForslag til folketingsbeslutning om fremme, beskyttelse og overvågning af gennemførelsen af FN s konvention om rettigheder for personer med handicap
2010/1 BSF 15 (Gældende) Udskriftsdato: 8. februar 2017 Ministerium: Socialministeriet Journalnummer: Socialmin., j.nr. 2010-6306 Fremsat den 4. november 2010 af socialministeren (Benedikte Kiær) Forslag
Læs mereI Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener.
Principprogram I Radikal Ungdom er vi sjældent enige om alt. Vi deler en fælles socialliberal grundholdning, men ellers diskuterer vi alt. Det er netop gennem diskussioner, at vi udvikler nye ideer og
Læs mereHøringssvar fra Dansk Institut for Internationale Studier til udkast til forslag til lov om internationalt udviklingssamarbejde
Høringssvar fra Dansk Institut for Internationale Studier til udkast til forslag til lov om internationalt udviklingssamarbejde Målsætning Ad 1, stk. 1: DIIS sætter pris på intentionerne om at præcisere
Læs mereEt kærligt hjem til alle børn
SOS Børnebyerne programpolitik Et kærligt hjem til alle børn SOS Børnebyernes programpolitik 2 programpolitik SOS Børnebyerne Indhold 1. Den danske programpolitik... 3 2. Del af en international strategi...
Læs mereFN s Børnekonvention. Information til Langsøskolens forældre om børns rettigheder
FN s Børnekonvention Information til Langsøskolens forældre om børns rettigheder Der er mange forskellige forståelser af, hvordan børnerettigheder adskiller sig fra menneskerettigheder, og hvad de betyder
Læs mereDemokratisk Ejerskab gennem et Aktivt Civilsamfund Danske NGOers position frem mod Busan
Demokratisk Ejerskab gennem et Aktivt Civilsamfund Danske NGOers position frem mod Busan Vores hovedbudskab Danmark spillede frem mod Accra en afgørende rolle i at sætte demokratisk ejerskab og civilsamfundets
Læs mereRamme for FN-forbundets arbejde Indledning Politiske fokusområder. Bæredygtig udvikling. Menneskerettigheder. Fred og konfliktløsning.
FN-FORBUNDETS STRATEGI OG HANDLINGSPLAN 2016 2018 Ramme for FN-forbundets arbejde Indledning Politiske fokusområder Bæredygtig udvikling SIDE 3 SIDE 3 SIDE 4 Menneskerettigheder Fred og konfliktløsning
Læs mereRådets konklusioner - Demokratiets rødder og bæredygtig udvikling: EU's engagement i civilsamfundet på området eksterne forbindelser
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Luxembourg, den 15. oktober 2012 (OR. en) 14535/12 DEVGEN 264 RELEX 890 ACP 188 NOTE fra: til: Vedr.: Generalsekretariatet for Rådet delegationerne Rådets konklusioner -
Læs mereBilag 1: Beskrivelse af den skandinaviske model
Bilag 1: Beskrivelse af den skandinaviske model Nedenstående er en oversigt over kerneelementerne i et typisk set-up for ansvarlige investeringer. Grundelementerne i det man i branchen kalder den skandinaviske
Læs mereEuropaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt
Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget og Udenrigsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 1. december 2010 Grønbog om fremtidens udviklingspolitik
Læs mereSammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk
Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Byrådet, forår 2017 syddjurs.dk Sammen løfter vi læring og trivsel Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer
Læs mere15064/15 bmc/top/ipj 1 DG C 1
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 10. december 2015 (OR. en) 15064/15 DEVGEN 264 ACP 177 RELEX 1019 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: Generalsekretariatet for Rådet til: delegationerne Tidl. dok.
Læs mereSammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune
Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Byrådet, forår 2017 1 Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer
Læs mere2015-målene og beyond 2015
2015-målene og beyond 2015 Camilla Brückner, chef for UNDP s nordiske kontor Verdens Bedste Nyheder startmøde, UN House, 15 Marts 2012 2015-mål Fattigdom/ sult Uddannelse Ligestilling Børnedødelighed Mødredødelighed
Læs mereUDKAST TIL BETÆNKNING
DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU Udvalget om Sociale Anliggender og Miljø 6.8.2014 UDKAST TIL BETÆNKNING om de sociale og økonomiske følger af fejlernæring i AVS-landene Ordførere: Alban
Læs mereIMCC s Grundholdninger
IMCC s Grundholdninger Vedtagne ved IMCC s Generalforsamling 2017 Indhold 1): Danmark skal leve op til internationale forpligtelser på sundheds- og menneskerettighedsområdet 3 2): Fremme lighed i sundhed
Læs mereSamfundsansvar (CSR) og sammenhæng til arbejdsmiljøarbejdet. VELKOMMEN
19. november 2012 Samfundsansvar (CSR) og sammenhæng til arbejdsmiljøarbejdet. VELKOMMEN Hvad indeholder samfundsansvar (CSR)? Dagsorden: UN Global Compact ISO 26000/DS 49000 * Regeringens handlingsplan
Læs mereSamlenotat vedrørende dop 5 - Rådsmødet (GAC) den
Det Udenrigspolitiske Nævn 2018-19 UPN Alm.del - Bilag 133 Offentligt 31.01.2019 Samlenotat vedrørende dop 5 - Rådsmødet (GAC) den 19.02.19 Dagsordenspunkt 5: Kommissionens refleksionspapir vedr. et bæredygtigt
Læs mereV E D R Ø R E N D E H Ø R I N G O V E R F O R S L A G T I L I N A T S I S A R T U T L O V O M F Ø R T I D S P E N S I O N
Naalakkersuisut Departementet for Familie og Justitsvæsen iian@nanoq.gl W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 9 7 9 M O B I L 3 2 6 9 8
Læs mereOttawa Charter. Om sundhedsfremme
Ottawa Charter Om sundhedsfremme Forord Komiteen for Sundhedsoplysning ønsker med denne publikation at udbrede kendskabet til en væsentlig international aktivitet for at fremme sundhed. Charteret er udarbejdet
Læs mereKommuner kan skabe lokal udvikling med FN s verdensmål
Kommuner kan skabe lokal udvikling med FN s verdensmål Rapport udarbejdet af Deloitte om kommunernes kendskab til og arbejde med FN s verdensmål. Juni 2017 Vi vil inddrage verdensmålene i vores kerneopgaver.
Læs mereSkabelon for handlingsplan 2012
Skabelon for handlingsplan 2012 Navn på aktivitetsområde Landsstyrelsen Formål med aktiviteten Landsstyrelsen er URK s øverste ledelse og vil således iværksætte og følge initiativer, som har bred betydning
Læs mereUdenrigsudvalget URU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 6 Offentligt
Udenrigsudvalget 2015-16 URU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 6 Offentligt BUDSKABER Samrådsspørgsmål A: Redegørelsen for dansk implementering af verdensmålene nationalt og i udviklingspolitikken Samråd
Læs mereUDENRIGSMINISTERIET Den 24. november 2005 UDV, j.nr. 400.E.2-0-0. Ministerens talepapir fra samrådet den 17. november 2005.
Udenrigsudvalget URU alm. del - Svar på Spørgsmål 20 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET Den 24. november 2005 UDV, j.nr. 400.E.2-0-0. Rådsmøde (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 21.-22.
Læs mereCorporate Social Responsibility
Corporate Social Responsibility Uddrag af artikel trykt i Corporate Social Responsibility. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger
Læs mereKilde 2 FN-pagten, 1945
Kilde 2 FN-pagten, 1945 Den 26 juni 1945 blev FN-pagten underskrevet i San Francisco af 50 lande. Nedenstående uddrag viser noget om formålet med dannelsen af FN, samt hvorledes de to vigtigste organer,
Læs mereLIGEBEHANDLING 2013-2016 SUBSTRATEGI
LIGEBEHANDLING 2013-2016 SUBSTRATEGI LIGEBEH ANDLING ER E N MENNE SKERET INTRO LIGEBEHANDLING ER EN MENNESKERET MISSION ˮInstitut for Menneskerettigheder skal fremme ligebehandling og herigennem bidrage
Læs mereHandicappolitik
Handicappolitik 2020-2024 Indledning Nyborg Kommunes handicappolitik 2020-2024 er en visionær politik, som vil række udover 2024. Handicappolitikken omfatter alle afdelinger i kommunen og tager afsæt i
Læs mereUdvikling Indledning Den ansvarlige udviklingsbistand
Udvikling Indledning Radikal Ungdom kæmper for, at alle har friheden og muligheden for at leve det liv, de vil. Vores værdier er grænseløse. Vi ser verdensstøtteen som en central del af den danske udenrigspolitik,
Læs mereDA Forenet i mangfoldighed DA A8-0230/1. Ændringsforslag. Jonathan Bullock, Aymeric Chauprade for EFDD-Gruppen
29.6.2018 A8-0230/1 1 Punkt 1 litra g g) at understrege den betydning, som EU's medlemsstater tillægger koordineringen af deres indsats i de styrende organer og enheder i FNsystemet; g) at respektere retten
Læs mereRådet for Den Europæiske Union Luxembourg, den 3. april 2017 (OR. en)
Rådet for Den Europæiske Union Luxembourg, den 3. april 2017 (OR. en) 7775/17 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: dato: 3. april 2017 til: Generalsekretariatet for Rådet delegationerne COHOM 44 CFSP/PESC 300
Læs mereLigestilling er vi fælles om
CHRISTIANS BRYGGE 3-1219 KØBENHAVN K [+45] 3313 5088 - KVINFO@KVINFO.DK CVR.NR.: 12919247 - EAN NR.: 5798009814371 STRATEGI 2018-2020 Ligestilling er vi fælles om KVINFO STRATEGI 2018-2020 2 2018-2020
Læs mereVedlagt følger til delegationerne Rådets konklusioner om Somalia, som Rådet vedtog på samling den 18. juli 2016.
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 18. juli 2016 (OR. en) 11238/16 COAFR 220 CFSP/PESC 618 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: Generalsekretariatet for Rådet dato: 18. juli 2016 til: delegationerne
Læs mereLigestilling er vi fælles om
CHRISTIANS BRYGGE 3-1219 KØBENHAVN K [+45] 3313 5088 - KVINFO@KVINFO.DK CVR.NR.: 12919247 - EAN NR.: 5798009814371 STRATEGI 2018-2020 Ligestilling er vi fælles om LIGESTILLING ER VI FÆLLES OM KVINFO er
Læs mereLigestillingsrapport 2013 fra. Udenrigsministeriet
Ligestillingsrapport 2013 fra Indledning Rammen for arbejdet med ligestilling i er på det personalepolitiske område vores ligestillingshandlingsplan, som blev udarbejdet i 2005. I forhold til ministeriets
Læs mereCorporate Social Responsibility. Taking responsibility is the first step towards a positive change
Corporate Social Responsibility Taking responsibility is the first step towards a positive change Energy Cool, 2014 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Virksomhedens ledelse...3 Forhold til samarbejdspartnere...
Læs mereNORDISK PROGRAM FOR 2030-AGENDAEN. Programbeskrivelse Generation 2030
NORDISK PROGRAM FOR 2030-AGENDAEN Programbeskrivelse 2017-2020 Generation 2030 Viljedeklaration fra de nordiske samarbejdsministre om gennemførelse af 2030-agendaen i Norden Vi, de nordiske samarbejdsministre
Læs mereCSR Politik for Intervare A/S
CSR Politik for Intervare A/S 1 Indhold Indledning... 3 FN Global Compact... 3 Menneskerettigheder... 3 Arbejdstagerrettigheder... 4 Miljø... 4 Antikorruption... 4 Forhold til samarbejdspartnere... 4 Afslutning...
Læs mere- At bidrage til fælles interessevaretagelse ift. Danmark, EU og FN, ift. vilkår, rammebetingelser m.v. af betydning for foreningens vision.
Vedtægter 1 Navn Foreningens navn er Globalt Fokus Hjemsted: København, Danmark 2 Vision og formål Den overordnede vision for Globalt Fokus er: en mere retfærdig og bæredygtig verden, hvor mennesker kan
Læs mereDanske Handicaporganisationers frivilligpolitik
Dokument oprettet 09. juli 2014 Sag 10-2014-00390 Dok. 166248/kp_dh Danske Handicaporganisationers frivilligpolitik Indledning Frivillighed har i de seneste år haft en fremtrædende rolle i den generelle
Læs mere17159/09 lv/av/an/aa/av/bh 1 DG C II
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 7. december 2009 (15.12) (OR. en) 17159/09 RECH 449 COMPET 514 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: Generalsekretariatet for Rådet til: delegationerne Tidl. dok.
Læs mereEn vækstkommune i balance Odder Kommunes udviklingsplan
En vækstkommune i balance Odder Kommunes udviklingsplan 2018-2022 Forord Odder Kommunes udviklingsplan En vækstkommune i balance skal medvirke til at indfri Byrådets vision om at skabe: rammerne for det
Læs mere15573/17 jb/gng/ef 1 DG C 1
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 11. december 2017 (OR. en) 15573/17 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: Generalsekretariatet for Rådet dato: 11. december 2017 til: delegationerne Tidl. dok. nr.:
Læs mereREFERAT. Rundbord d. 10. maj 2017 om fremme af samfundsansvar i globale værdikæder
REFERAT Rundbord d. 10. maj 2017 om fremme af samfundsansvar i globale værdikæder RUNDBORD D. 10. MAJ 2017 Fremme af ansvarlige globale værdikæder Sted: Rambøll, Hannemanns Allé 53, 2300 København S Tidspunkt:
Læs mereINTERNATIONAL STRATEGI 2015-2017
INTERNATIONAL STRATEGI 2015-2017 SVÆRE VALG REELLE FREMSKRIDT PÅ MENNESKERETTIGHEDSOMRÅDET Vi har til opgave at beskytte og fremme menneskerettigheder nationalt og internationalt. I mere end 20 år har
Læs mereFN og verdenssamfundet står overfor store globale udfordringer. Gennem. de senere år er antallet af flygtninge og fordrevne vokset, så vi i dag står
Udenrigsudvalget 2016-17 URU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 103 Offentligt BUDSKABER Samrådsspørgsmål J: Reformer i FN Åbent Samråd i Udenrigsudvalget den 7. februar 2017 Taletid: 10-12 minutter Samrådsspørgsmål:
Læs mereRådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 2. maj 2016 (OR. en)
Conseil UE Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 2. maj 2016 (OR. en) 8545/16 NOTE fra: til: Generalsekretariatet for Rådet delegationerne LIMITE DEVGEN 69 ACP 56 RELEX 340 SOC 216 WTO 109 COMER
Læs mereRådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 18. juli 2016 (OR. en) - Rådets konklusioner (18. juli 2016)
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 18. juli 2016 (OR. en) 11246/16 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: dato: 18. juli 2016 til: Generalsekretariatet for Rådet delegationerne Tidl. dok. nr.: 10998/16
Læs mereBUDSKABSNOTITS. J.nr.: Bilag: Dato: Samråd i Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri den 21. april Talepunkter til besvarelse af spørgsmål.
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2009-10 FLF alm. del Svar på Spørgsmål 307 Offentligt BUDSKABSNOTITS Til: Udviklingsministeren J.nr.: 104.X.60-29. CC: Økonomi- og erhvervsministeren Bilag:
Læs mereVærdigrundlag for Dansk Missionsråds Udviklingsafdeling, DMR-U
Værdigrundlag for Dansk Missionsråds Udviklingsafdeling, DMR-U 1. Hvem er DMR-U? Dansk Missionsråds Udviklingsafdeling er en paraplyorganisation for kristne organisationer, der samarbejder om udviklingsarbejde
Læs mereGlobale offentlige goder
Globale offentlige goder Ekskluderbar Ikke ekskluderbar Konkurrerende Private goder (huse, is) Fælles goder (floder, fisk) Ikke konkurrerende Klub goder (broer, motorveje) Rene offentlige goder (ren luft,
Læs mereReferat 4. MØDE D. 7. DECEMBER 2017
Referat 4. MØDE D. 7. DECEMBER 2017 Tidsrum: 10-13.00 Sted: Erhvervsstyrelsen, 4. sal Langelinie Allé 17 2100 København Ø Referat 1 Velkomst og gensidig orientering siden sidst Mødet d. 7. december var
Læs mere15571/17 ef 1 DG C 1
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 11. december 2017 (OR. en) 15571/17 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: Generalsekretariatet for Rådet dato: 11. december 2017 til: delegationerne Tidl. dok. nr.:
Læs mereValgfri protokol til konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter
Valgfri protokol til konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter Vedtaget og åbnet for underskrivelse og ratificering den 25. maj 2000 De i denne protokol deltagende
Læs mereAnbefalinger SAMFUNDSANSVAR I OFFENTLIGE INDKØB
Anbefalinger SAMFUNDSANSVAR I OFFENTLIGE INDKØB Anbefalinger om samfundsansvar i offentlige indkøb Introduktion Hvad kan det offentlige gøre for at fremme gode rammer for, at samfundsansvar indgår som
Læs mereLærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel
Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod 2021 Sammen løfter vi læring og trivsel 1 Forord I Syddjurs Kommune understøtter vi, at alle børn og unge trives og lærer så meget, som de kan. Vi
Læs mereSamrådsspørgsmål DZ fra Miljø-og Planlægningsudvalget til Ministeren. Vil regeringen tage initiativ globalt og i EU til at sætte adgang til
Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 MPU alm. del Bilag 750 Offentligt Samrådsspørgsmål DZ fra Miljø-og Planlægningsudvalget til Ministeren for Udviklingsbistand Vil regeringen tage initiativ globalt
Læs mereVores handling i morgen skal være anderledes fra vores handlinger i går
Vores handling i morgen skal være anderledes fra vores handlinger i går Temanummer: Verdens målene en udfordring for hele samfundet FN s Verdens mål for bæredygtig udvikling er en global vision for fremtiden.
Læs merefinansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte.
Samrådsspørgsmål Ø Vil ministeren redegøre for de væsentligste resultater på de seneste højniveaumøder på udviklingsområdet i forbindelse med FN's generalforsamling i New York? Herunder blandt andet om
Læs mereÆNDRINGSFORSLAG 1-18
EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om International Handel 2009/2150(INI) 2.2.2010 ÆNDRINGSFORSLAG 1-18 María Muñiz De Urquiza (PE431.180v01-00) om den økonomiske og finansielle krises følger for udviklingslandene
Læs mereForeløbig uredigeret udgave. Beslutning -/CP.15
Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 MPU alm. del Svar på Spørgsmål 327 Offentligt Uofficiel oversættelse af Copenhagen Accord Foreløbig uredigeret udgave Partskonferencen Beslutning -/CP.15 tager Københavnssaftalen
Læs mereAnbefalinger til statusanalyse af arbejdet med samfundsansvar
3. juni 2013 Anbefalinger til statusanalyse af arbejdet med samfundsansvar i det offentlige 1. Hvorfor er der behov for en statusanalyse? I regeringens handlingsplan for virksomheders samfundsansvar 2012-15
Læs mereDEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE
CRI(98)29 Version danoise Danish version DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE ECRI'S GENERELLE HENSTILLING NR. 3: BEKÆMPELSE AF RACISME OG INTOLERANCE OVER FOR SIGØJNERE/ROMANI VEDTAGET
Læs mereHøringssvar fra NGO FORUM til udkast til Udenrigsministeriets nye strategi for Danmarks udviklingssamarbejde, Retten til et bedre Liv.
Den 20.04.2010 Høringssvar fra NGO FORUM til udkast til Udenrigsministeriets nye strategi for Danmarks udviklingssamarbejde, Retten til et bedre Liv. NGO FORUM har læst det udsendte udkast til en ny udviklingspolitisk
Læs mereGlobalt Fokus - folkelige organisationer for udviklingssamarbejde
Vedtægter 1 Navn Foreningens navn er Globalt Fokus Hjemsted: København, Danmark 2 Vision og formål Den overordnede vision for den Globalt Fokus er en mere retfærdig og bæredygtig verden, hvor mennesker
Læs mereEvalueringsstudie 2014/1: Gennemgang af budgetstøtteevalueringer
Evalueringsstudie 2014/1: Gennemgang af budgetstøtteevalueringer Resumé Baggrund I slutningen af 1990érne afløstes betalingsbalancebistand og bistand til strukturtilpasning gradvis af budgetstøtte. I de
Læs mereUDENRIGSMINISTERIET Den 12. november 2004 FNV, j.nr. 400.E.2-0-0. Notat
UDENRIGSMINISTERIET Den 12. november 2004 FNV, j.nr. 400.E.2-0-0. Rådsmøde (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 22.-23. november 2004 Notat 1. Effektiviteten af EU s eksterne aktioner
Læs mereDansk Initiativ for Etisk Handel. Forretningsgrundlag
Dansk Initiativ for Etisk Handel Forretningsgrundlag Initiativets formål Forretningsgrundlag for Medlemsorganisationen Dansk Initiativ for Etisk Handel Dansk Initiativ for Etisk Handel er et ressourcecenter
Læs mereFN s Børnekonvention og barnets ret til en tilstrækkelig levestandard
FN s Børnekonvention og barnets ret til en tilstrækkelig levestandard Børns levestandard i Grønland - del 3 Sammenfatning Steen Wulff og Sissel Lea Nielsen MIPI Videnscenter om Børn og Unge, Nuuk, 2007
Læs merePolitik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner
Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om beretning om Udenrigsministeriets administration af NGO-bistanden. November 2014
Notat til Statsrevisorerne om beretning om Udenrigsministeriets administration af NGO-bistanden November 2014 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om Udenrigsministeriets administration
Læs mereUDVIKLINGSPOLITIK
UDVIKLINGSPOLITIK 2018-2021 3 FORORD INDHOLD FORORD Forord 3 Vision 4 Bæredygtighed og cirkulær kommune 5 Demokrati og borgerinddragelse 6 Erhvervslivets herunder turisterhvervets - vilkår 7 Helhedssyn
Læs mereFORSLAG TIL BESLUTNING
EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Mødedokument 14.9.2011 B7-2011/0000 FORSLAG TIL BESLUTNING på baggrund af forespørgsel til mundtlig besvarelse B7-0000/2011 jf. forretningsordenens artikel 115, stk. 5, om
Læs mere92-gruppen. Miljøminister Connie Hedegaard Miljøministeriet Højbro plads 4 1200 København K. København d. 26. februar 2007. Kære Connie Hedegaard,
Miljøminister Connie Hedegaard Miljøministeriet Højbro plads 4 1200 København K 92-gruppen c/o Danmarks Naturfredningsforening Masnedøgade 20, 2100 København Ø Tlf: 39 17 40 32, 39 17 40 00 Faxnummer:
Læs mereNotat om internationale regler og rammevilkår på det sociale område 1
DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 8. februar 2006 Notat om internationale regler og rammevilkår
Læs mereHolbæk i fællesskab Koncernledelsens strategiplan
Holbæk i fællesskab Koncernledelsens strategiplan 2016+ Indledning Holbæk står, som mange andre kommuner i Danmark, overfor både økonomiske og komplekse samfundsudfordringer. Det klare politiske budskab
Læs mereRÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION. Bruxelles, den 30. november 2000 (01.12) (OR. fr) 14110/00 LIMITE SOC 470
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 30. november 2000 (01.12) (OR. fr) 14110/00 LIMITE SOC 470 FREMSENDELSE AF TEKST fra: Rådet (beskæftigelse og social- og arbejdsmarkedspolitik) til: Det Europæiske
Læs mere[Det er aftalt med UM, at begge ministre kort indleder med at sige tak for invitationen til at komme i udvalget.]
Udenrigsudvalget 2016-17 URU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 57 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 12. januar 2017 [Kun det talte ord gælder] Talepapir URU alm. del samrådsspørgsmål N, vedr. børnearbejde
Læs mere10416/16 hsm 1 DG B 3A
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 17. juni 2016 (OR. en) 10416/16 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: til: Generalsekretariatet for Rådet delegationerne SOC 417 GENDER 28 ANTIDISCRIM 40 FREMP 118
Læs mereAt sikre at personer med handicap har adgang til idrætsfaciliteter, rekreative områder og turiststeder. FN-konventionen, artikel 30, 5 c
At sikre at personer med handicap har adgang til idrætsfaciliteter, rekreative områder og turiststeder. FN-konventionen, artikel 30, 5 c ligeværd og lige muligheder - ud fra egne præmisser HANDICAPPOLITIK
Læs mereCoop Danmark A/S Marts, Dokumentkontrol. Filnavn: Coops politik for menneskerettigheder
Coops politik for menneskerettigheder Coop Danmark A/S Marts, 2019 Dokumentkontrol Godkendt dato: 25.03.2019 Godkendt af: Coop Danmark Direktion Dokumentejer: Signe Frese (Coop Ansvarlighed) Filnavn: Coops
Læs mere