Retten til Udvikling - Vejen til bedre vilkår for alle

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Retten til Udvikling - Vejen til bedre vilkår for alle"

Transkript

1 Retten til Udvikling - Vejen til bedre vilkår for alle Politikpapir fra FN-forbundet, 2012

2 En umistelig menneskerettighed, som giver ethvert menneske og alle folkeslag ret til at deltage i, bidrage til og nyde godt af økonomisk, social, kulturel og politisk udvikling, hvori alle menneskerettigheder fuldt ud kan virkeliggøres. Artikel 1 i Deklarationen om Retten til Udvikling 2

3 Indhold Udvikling - En Menneskeret For Alle SIDE 4 Helhedstænkning Arbejdsgruppen og High-Level Task Force FN-forbundets anbefalinger til arbejdsgruppens videre arbejde Retten til udvikling som det samlende princip i det globale udviklingsarbejde Pilotprojekter SIDE 6 SIDE 6 SIDE 8 SIDE 8 SIDE 9 Penge til Udvikling SIDE 10 Danmark skal være aktiv SIDE 10 FN-forbundet opfordrer konkret til... SIDE 10 3

4 Udvikling - En Menneskeret for Alle Citatet på forsiden er den første Artikel i FN s Deklaration om Retten til Udvikling (1986), der anbefaler, at alle menneskerettigheder og udvikling skal ses i relation til og i sammenhæng med hinanden. Retten til Udvikling indeholder både individuelle og kollektive rettigheder og pligter, der er gældende både for enkeltindivider, stater på nationalt plan samt stater som deltagere i internationalt samarbejde. Deklarationen om Retten til Udvikling tager sit udgangspunkt i FN s Universelle Menneskerettighedserklæring fra 1948, hvor blandt andet fremme af social udvikling og forøget levestandard samt retten til ikke-diskrimination har stor betydning. Samtidig fremmes retten til deltagelse i offentlige anliggender samt en social og international verdensorden, som fordrer, at alle mennesker kan nyde godt af deres rettigheder. En række af elementerne fra Menneskerettighedserklæringen er blevet afgørende for det internationale samfunds forståelse af Retten til Udvikling. For FN-forbundet er det en vigtig målsætning, at alle kvinder, mænd og børn i verden har gode livsbetingelser og muligheder for at udfolde sig politisk, intellektuelt, socialt og økonomisk. Det er desværre ikke virkeligheden for mange mennesker verden over. Til FN-forbundets tilfredshed er der dog igennem en længere årrække gjort tiltag i FN-regi til at belyse vigtigheden af at se udvikling som en menneskeret for alle. FN-forbundet bakker derfor stærkt op omkring en rettighedsbaseret udvikling men må også konstatere, at vejen dertil for alle mennesker verden over er lang og udfordrende. Globaliseringens kræfter har yderligere polariseret verdens befolkning mellem dem, der har, og dem, der ikke har, og udbredt fattigdom og konflikter i store dele af verden kan ses som symptomer på en ujævn fordeling på udviklingsområdet. Der ses en tydelig forskel i måden, hvorpå menneskerettigheder og udvikling tænkes og fremmes verden over. De industrialiserede lande tager primært udgangspunkt i de borgerlige frihedsrettigheder og markedsøkonomien, mens mange udviklingslande ofte argumenterer for vigtigheden i at fremme sociale rettigheder, hyppigt kombineret med en væsentlig stats-styret økonomi. Denne modsætning i måden at tænke udvikling og menneskerettigheder på kan ofte medvirke til, at en samlet tilgang kan være svær at nå til enighed om. FN-forbundet har med tilfredshed noteret sig, at der gennem mange år er sket en tilnærmelse i de to måder at tænke på, men må alligevel konstatere, at der i dialogen om udviklingsperspektiverne fortsat er modsætninger. FN-forbundet finder det derfor fortsat nødvendigt at realisere et fælles grundlag for det globale samarbejde om menneskelig udvikling. Nøgleordet i denne proces bør være Retten til Udvikling. UN Photo - WFP - Phil Behan 4

5 Historisk Udvikling Kort Fortalt Den Internationale Menneskerettighedskonference afholdt i Tehran, Iran i 1968 ses som et vigtigt skridt på vejen mod en bredere forståelse og accept af, hvad der nu forstås ved Retten til Udvikling. På konferencen blev der arbejdet ud fra et internationalt behov for 1) en balanceret og integreret tilgang til økonomisk og social udvikling, som samtidig fremmer fred og sikkerhed, 2) sociale fremskridt og en forbedring af levestandarden verden over, samt 3) respekt for, og overholdelse af, menneskerettigheder og fundamentale frihedsrettigheder. På konferencen blev også vigtigheden af det internationale samfunds ansvar for at sikre en minimumlevestandard fremhævet som særdeles vigtig. I 1977 blev Retten til Udvikling anerkendt i FN-regi som en menneskeret, da den daværende Menneskerettighedskommission valgte at fokusere sit arbejde på, hvad der lå til hinder for, at alle mennesker kunne virkeliggøre deres økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder i især udviklingslande, og hvilke nationale samt internationale tiltag der skulle til for at komme disse forhindringer til livs. I 1981 blev der efterfølgende af Menneskerettighedskommission nedsat en ekspertgruppe, der skulle undersøge komponenterne af Retten til Udvikling og finde frem til den mest effektive fremgangsmåde for at sikre de sociale, politiske, økonomiske og kulturelle rettigheder i alle lande. Deklarationen om Retten til Udvikling blev endeligt vedtaget i 1986 af FN s Generalforsamling ved Resolution 41/128. Siden hen er Deklarationen blevet bekræftet ved Verdenskonferencen om Menneskerettigheder i Wien, Østrig, i Arbejdsgruppen vedrørende retten til udvikling har arbejdet siden 1998, hvor den blev nedsat af FN s daværende Menneskerettighedskommission (nu FN s Menneskerettighedsråd) med det formål at udvikle Retten til Udvikling til praksis. Arbejdsgruppen blev nedsat med følgende mandat: 1. At analysere og følge arbejdet med at fremme og gennemføre Retten til Udvikling både nationalt og internationalt, samt give anbefalinger og analyser på, hvad der forhindrer realiseringen af Retten til Udvikling med udgangspunkt i de forskellige forpligtelser i Deklarationen. 2. At gennemgå rapporter og andet materiale indsendt af stater, FN-agenturer og andre relevante internationale organisationer og fra NGO er vedrørende relationen mellem deres aktiviteter og Retten til Udvikling. 3. At forelægge Arbejdsgruppens overvejelser og rådgivning vedrørende implementeringen af Retten til Udvikling for Menneskerettighedskommissionen samt foreslå mulige programmer til teknisk assistance til interesserede lande, der måtte ønske dette i deres arbejde med at gennemføre Retten til Udvikling. UN Photo Albert González Farran 5

6 UN Photo Shareef Sarhan Helhedstænkning Retten til Udvikling indebærer som et centralt element, at alle borgere skal have mulighed for at vokse op og leve under sikre og acceptable vilkår og kunne erhverve sig en grundlæggende indsigt og viden, som gør dem i stand til at bidrage aktivt til egen og andres udvikling gennem bæredygtige valg og mulighed for indflydelse. Retten til Udvikling lægger vægt på at integrere og opfylde de rettigheder, som står skrevet i FN s Universelle Menneskerettighedserklæring og indeholder de borgerlige og politiske rettigheder såvel som de økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder. Hvad der er særligt for Retten til Udvikling som en menneskerettighed er, at tilgangen inkluderer såvel individuelle rettigheder (det enkelte menneske) som kollektive rettigheder (alle folkeslag). Samtidig pålægger Retten til Udvikling pligter på såvel enkeltindivider som på stater på nationalt plan og på stater som deltagere i internationalt samarbejde. Dermed sikres en meget bred og inkluderende tilgang til udvikling som skal efterleves og respekteres af både individer og stater og samtidig løfter ansvaret op på et mellemstatsligt internationalt niveau. Retten til Udvikling repræsenterer den helhedstænkning, FN-forbundet mener, der er brug for til at revitalisere det globale samarbejde om udvikling og menneskerettigheder - og den folkelige opbakning hertil. FN-forbundet finder det essentielt, at opfyldelsen af disse rettigheder bygger på deltagelse og politisk styrkelse af de marginaliserede selv. De skal være beslutningstagere og medansvarlige for deres egen udvikling. Derfor er det så vigtigt, at denne ret, som en meget stor del af verdens befolkning i dag er afskåret fra, fremover sikres for så mange mennesker som muligt, og at den enkelte nationalstat såvel som det internationale samfund lever op til deres forpligtelser. FN-forbundet har igennem de sidste femten år aktivt arbejdet for at fremme Retten til Udvikling på grundlag af de holdninger og forslag, som her er formuleret. Ved at deltage i årlige Arbejdsgruppemøder for Retten til Udvikling i FN-regi og derved følge udviklingen på nært hold har FN-forbundet kunnet notere sig fremgang men også til tider fastfrysninger i arbejdet med Retten til Udvikling. Samtidig ser FN-forbundet en vigtig opgave i at gøre den danske regering opmærksom på FN s arbejde med Retten til Udvikling, de forhindringer og udviklinger, vi identificerer på området samt de muligheder, regeringen har for konstruktivt og proaktivt at gøre en stor indsats for at fremme Retten til Udvikling i nationale såvel som internationale sammenhænge, bl.a. gennem dansk deltagelse i den åbne arbejdsgruppe vedrørende retten til udvikling under FN s Menneskerettighedsråd. Om end Arbejdsgruppen har formået at opstille nogle kriterier for arbejdet med Retten til Udvikling, halter selve operationaliseringen af disse stadig bagud. Arbejdsgruppen og High-Level Task Force Arbejdsgruppen og High-Level Task Force Arbejdsgruppen er åben, og det betyder, at alle FN s medlems- og observatør stater, mellemstatslige organisationer og NGO er med ECOSOC konsultativ status kan overvære og deltage i Arbejdsgruppens offentlige møder. For at forsyne Arbejdsgruppen med den nødvendige ekspertviden til at udføre sit arbejde, blev den såkaldte High- Level Task Force for en gennemførelse af Retten til Udvikling etableret i I første omgang undersøgte High-Level Task Force udfordringerne og barriererne i gennemførelsen af 2015 Målene i relation til Retten til Udvikling, foretog analyser af sociale konsekvenser af handel og udvikling samt best practice i gennemførelsen af Retten til Udvikling. Senere fokuserede High-Level Task Force på udviklingen af et globalt partnerskab, og arbejdet resulterede i udarbejdelsen af en række kriterier til at evaluere globale partnerskaber. 6

7 Disse kriterier blev afprøvet i praksis i løbet af Formålet var at videreudvikle kri-terierne, således at Retten til Udvikling kunne operationaliseres i diverse politikker og i prak-sis på nationalt, regionalt og internationalt niveau. Resultatet af High-Level Task Force s ar-bejde er en rapport til Arbejdsgruppen, hvor en række kriterier opstilles som operationelle værktøjer til at: 1. Bedømme hvorvidt stater individuelt eller kollektivt arbejder hen imod at etablere, ud-brede og opretholde nationale og internationale aftaler for at skabe et gunstigt miljø til at realisere Retten til Udvikling. 2. Give interessenter mulighed for at bedømme den nuværende status for gennemførel-sen af Retten til Udvikling og facilitere den fortsatte realisering på internationale og nationale niveauer. 3. Bidrage til at relevante aktører inkorporerer Retten til Udvikling i nationale, regionale og internationale politikker og operationelle aktiviteter. 4. Evaluere de menneskeretslige implikationer af udviklings- og handelspolitikker og programmer. Med denne liste over operationelle kriterier, afsluttede High-Level Task Force sit mandat, og Arbejdsgruppen er i øjeblikket i gang med at forsøge at revidere og videreudvikle disse krite-rier, som i alt er blevet til en liste, der omfatter 18 kriterier, 68 underkriterier og 138 tilhø-rende indikatorer. Overordnede kriterier for implementeringen af Retten til Udvikling udarbejdet af High Level Task Force under Arbejdsgruppen vedrørende retten til udvikling Kriterierne er inddelt i 3 grupper, og til kriterierne er knyttet en række underkriterier, hvortil der er knyttet en række indikatorer. 1. En altomfattende udviklingspolitik med mennesket i centrum a. Fortsat forbedring af den socio-økonomiske velfærd b. Opretholdelse af stabile nationale og globale økonomiske- og finanssystemer c. Vedtagelse af nationale og internationale strategier, der støtter retten til udvikling d. Regulering af, tilsyn med og opmuntring til konkurrence e. Etablering af et retfærdigt, ikke-diskrimerende internationalt handelssystem f. Fremme og sikre adgang til tilstrækkelige finansielle ressourcer g. Sikre adgang til fordelene ved forskning og teknologi h. Fremme og sikre miljømæssig bæredygtighed og bæredygtig brug af naturressourcer i. Bidrage til fred og sikkerhed j. Vedtagelse af nationale udviklingsstrategier og handlingsplaner i en proces, der er præget af deltagelse og gennemsigtighed 2. Nærdemokratiske menneskerettighedsprocesser a. Etablering af juridiske rammer for en bæredygtig udvikling med mennesket i centrum b. Inddragelse af relevante menneskerettighedsinstrumenter ved udarbejdelsen af udviklingsstrategier c. Sikring af ikke-diskrimination samt adgang til information, deltagelse og effektive retsmidler d. Fremme af good governance på det internationale niveau og effektiv deltagelse for alle lande i den internationale beslutningsproces e. Fremme af good governance og retssikkerhed på det nationale niveau 3. Social retfærdighed i udviklingen a. Retfærdig adgang til og retfærdig fordeling af udviklingsgoderne b. Retfærdig fordeling af byrderne c. Afskaffelse af social uretfærdighed gennem økonomiske og sociale reformer 7

8 FN-forbundets anbefalinger til Arbejdsgruppens videre arbejde For at komme videre skal Arbejdsgruppen altså løse en vanskelig teknisk betonet opgave, som i høj grad kræver bistand fra udviklingsøkonomer på højt niveau. På trods af at Arbejdsgruppen har valgt ikke at forlænge High- Level Task Force s mandat, opfordrer FN-forbundet derfor til, at der igen tilknyttes eksperter til arbejdet, og gerne eksperter med praktisk erfaring, der kan omsætte de mange kriterier, underkriterier og indikatorer til brugbare værktøjer i udviklingsarbejdet. FN-forbundet mener, at en vigtig opgave ligger i at gøre kriterier m.v. operationelle. Én af de mange udfordringer ligger i, at der landene imellem fortsat er så stor uenighed og forskellige interesser på området, at det kan have lange udsigter at gøre kriterierne gældende på det internationale niveau. En mere realistisk, om end mindre ambitiøs, løsning kunne være at bruge kriterierne som vejledende pejlemærker i arbejdet med Retten til Udvikling, og på nationalt niveau tage udgangspunkt i de enkelte landes udviklingsplaner og implemeteringsstrategier, som landene selv udformer. FN-forbundet opfordrer til, at de udviklede lande imødekommer nogle af de forslag, som udviklingslandene kommer med og dermed stiller sig mere positivt over for Retten til Udvikling. Ud over de tekniske hindringer hersker der desværre stadig dybereliggende modsætnings-forhold og uenigheder landene imellem, som gør udsigterne for en virkeliggørelse af Retten til udvikling meget lange. Lidt forenklet kan det siges, at landene i Syd mener, at det skal ske gennem en udviklingsbaseret tilgang til menneskerettigheder, mens landene i Nord modsat mener, at det skal ske gennem en rettighedsbaseret tilgang til udvikling. Nationalstaternes i Syd nedtoner deres ansvar overfor deres borgere og fremhæver donor-landenes ansvar overfor modtagerlandene, mens landene i Nord lægger vægt på en styrkelse af de borgerlige og politiske rettigheder. Landene i Syd ønsker, at målet med arbejdet skal være udarbejdelse af en bindende konvention, og det afvises af landene i Nord. Samtidig har den økonomiske krise i Nord for nogen tid udskudt tilvejebringelsen af de nødvendige økonomiske midler til udviklingen, og udsigten til mere sparsomme energiressourcer gør det bestemt ikke nemmere. Der påhviler alle landene et ansvar for at finde frem til fælles globale holdninger, og FN-forbundet opfordrer regeringen til at medvirke hertil ved, at Danmark igen bliver aktiv deltager i Arbejdsgruppens arbejde. Retten til udvikling som det samlende princip i det globale udviklingsarbejde På trods af de store modsætninger og uenigheder ses der tendenser i det globale udviklings-arbejde, der giver grund til optimisme. Flere af FN s udviklingsorganisationer og medlemsstater, herunder Danmark, har allerede indarbejdet et rettighedsorienteret perspektiv i deres handlingsplaner for udviklingsstøtte. Samtidig har et stigende antal FN-konferencer i de senere år skabt nye fælles platforme for udvikling med fokus på finansiering, miljø, befolkningsbalance, styrkelse af kvinders rettigheder og ligestilling, sociale forhold og almene menneskerettigheder. Vedtagelserne fra disse konferencer indeholder elementer, som bidrager til at skabe sammenhæng mellem individuelle og kollektive hensyn. FN-forbundet finder resultaterne fra disse konferencer meget nyttige for det videre arbejde med at virkeliggøre Retten til Udvikling. Ligeledes er der gennem mange år udviklet konventioner til udvidet beskyttelse af menneskerettighederne inden for områder, der har en stærk sammenhæng med udviklingsspørgsmål. Det gælder for eksempel konventionerne om henholdsvis børns og kvinders rettigheder, der med næsten verdensomspændende ratifikation er de mest succesrige eksempler herpå. Derfor opfordrer FN-forbundet til at arbejdet med Retten til Udvikling i højere grad fremover skal skabe den overordnede ramme for internationalt udviklingsarbejde på lokalt, nationalt, regionalt og internationalt niveau. Monitorering og opfølgning på FN-konferencerne bør i høj grad fokusere på, at realisering af delmål fra konferencerne kan bidrage til det videre arbejde med at implementere Retten til Udvikling. 8

9 Her tænkes eksempelvis på opfyldelsen af 2015 Målene, hvor Mål 1 står for en halvering af fattigdom på globalt plan inden Modsat tidligere tiders forestillinger om, at fattigdoms-reducering skal ske udelukkende ved økonomisk vækst, vil den tilgang, som involverer de fattige selv, være den mest bæredygtige fremgangsmåde. Denne tilgang skal fremmes og styrkes på lokalt, nationalt og globalt plan. Marginalisering og fattigdom kan ses som krænkelser af menneskerettighederne, jf. konventionen som økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder. Den globale opmærksomhed over for de millioner af mænd, kvinder og børn, som i dag er udsat for sådanne livsbetingelser, bør være langt stærkere. Uanset at disse mennesker ikke er ofre for forbrydelser i traditionel forstand må, efter FN-forbundets mening, den internationale indsats for den enkeltes sikkerhed og overlevelses- og udfoldelsesmuligheder prioriteres langt højere og på linje med eksempelvis indsatsen mod tortur og anden umenneskelig behandling. Det er FN-forbundets synspunkt, at Retten til Udvikling bør blive et samlende princip i bestræbelserne på at sikre menneskerettigheder og udvikling for alle, og at bestræbelserne herpå i høj grad skal fokusere på at forbedre vilkårene for de svagest stillede. I dette arbejde skal også udviklingslandenes regeringer tage et stort ansvar. UN Photo/ Martine Perret Pilotprojekter For at Retten til Udvikling kan blive et omdrejningspunkt for fremtidigt udviklingssamarbejde, er det afgørende at få afprøvet konceptets holdbarhed i praksis. FN-forbundet opfordrer derfor til, at man følger opfordringen fra Arbejdsgruppen vedrørende retten til udvikling om at gennemføre casestudier og mulige pilotprojekter med Retten til Udvikling som tilgang. En gruppe af industrialiserede lande, eksempelvis de nordiske, kunne søge et samarbejde med et tilsvarende antal udviklingslande, og forsøge at udmønte Retten til Udvikling i konkret form. Det skal ske ved, at der i forbindelse med udviklingssamarbejdet formuleres udviklings-planer under medvirken af civilsamfundsrepræsentanter fra de enkelte modtagerlande og efter konceptet fra High Level Task Force. Det er vigtigt, at de globale forvaltere af den internationale udviklingsindsats, herunder FN s udviklingsorganisationer, Verdensbanken m.fl., regeringer og civilsamfundet går ind i det konkrete med at afprøve konceptet for Retten til Udvikling. Det vil kunne medvirke til at fjerne den skepsis, der hos nogle findes over for at virkeliggøre Retten til Udvikling. Derfor må de internationale organisationer også imødekomme opfordringerne fra Arbejdsgruppen og Højkommissariatet for Menneskerettigheder og indgå i et seriøst samarbejde. Det er altafgørende, at de internationale organisationer mødes med Arbejdsgruppen for at sikre vidensudveksling og sikre den holistiske tilgang til udvikling, som ligger i Deklarationen om Retten til Udvikling. Det er især vigtigt, at det i forbindelse med samarbejdet mellem Verdensbanken og FN s udviklingsorganisationer aftales, hvorledes de enkelte organisationer kan bidrage til, at udviklingsindsatsen gøres mere rettighedsorienteret. Som et led i en integreret indsats på området finder FN-forbundet ligeledes, at arbejdet i udvalgene i FN s Generalforsamling bør tilrettelægges på en sådan måde, at det organisatoriske skel mellem udviklings-spørgsmål og menneskeretsspørgsmål overvindes. 9

10 Penge til Udvikling For at kunne gennemføre arbejdet med Retten til Udvikling, er det nødvendigt, at de nødvendige finansielle midler er til rådighed. Derfor bør alle donorlande inden for en kort årrække opfylde det internationale mål om, at mindst 0,7 % af et donorlands bruttonationalindkomst går til udviklingsbistand, og at pengene forvaltes på den mest hensigtsmæssige måde og i overensstemmelse med modtagerlandets behov. Det vil for eksempel sige, at korruption skal elimineres, og at de betingelser, der hæftes på bistanden, kun skal tilknyttes de internationale aftaler. En måde, hvorpå dette kan sikres, er for eksempel gennem en fond til finansiering af Retten til Udvikling, som tidligere er blevet foreslået i FN-sammenhænge, med det erklærede formål at indsamle de nødvendige bistandsmidler og sørge for en fair distribution af pengene. Danmark skal være aktiv Da Danmark i 1995 blev medlem af FN s Menneskerettighedskommission, var én af målsætningerne for den daværende Regering at bringe Retten til Udvikling længere frem på den internationale dagsorden og få den omsat til praksis. FN-forbundet finder fortsat målsætningen relevant og opfordrer regeringen til at fortsætte dette initiativ og i alle relevante sammenhænge sætte emnet på dagsordenen, nationalt som internationalt. Det kan blandt andet ske via en aktiv deltagelse i Arbejdsgruppen vedrørende Retten til udvikling. Det er imidlertid også vigtigt, at Danmark i sine egne udviklingsaktiviteter søger at anvende principperne i praksis og dermed er med til at påvise, at de forskellige tilgange til udviklings-arbejde kan blive til ét. Det er vigtigt, at Danmark klart tilkendegiver at ville tage et medansvar for at sikre Retten til Udvikling overalt i verden. FN-forbundet opfordrer konkret til 1) at Danmark igen går aktivt ind i arbejdet i Menneskerettighedsrådets arbejdsgruppe vedrørende retten til udvikling. 2) At Danmark tager initiativ til sammen med andre nordiske lande at etablere et pilotprojekt til afprøvning i praksis af konceptet for Retten til udvikling, også for på denne måde at bidrage til begrebsafklaring. 3) at Danmark sætter Retten til udvikling på dagsorden i EU-samarbejdet om udvikling samt i EU-kommissionens direkte udviklingsaktiviteter, og at Danmark arbejder for en bred støtte i EU-medlemskredsen til at fremme arbejdet med Retten til Udvikling. 4) at Regeringen bringer Retten til Udvikling op til diskussion og frem på den politiske dagsorden i forbindelse med opfølgning på beslutningerne fra de senere års FN-konferencer og frem mod de kommende Arbejdsgruppemøder. Som led i disse bestræbelser opfordres Regeringen til at afholde seminarer og eventuelt en nordisk konference. 5) at civilsamfundet inddrages med deres erfaringer og viden fra arbejdet med Retten til Udvikling for at opnå en bredere og mere inkluderende indsats, der bygger på viden fra felten. 6) at der presses på for at opnå en globalt bindende konvention om Retten til Udvikling, da en sådan aftale er essentiel for at sikre de nødvendige forudsætninger for en bæredygtig politisk, social, miljømæssig og økonomisk udvikling. 7) at alt udviklingsarbejde, og en mulig globalt bindende konvention, baseres på det fulde bæredygtighedsbegreb samt en rettighedsbaseret og deltagerorienteret tilgang til udvikling. En global aftale må sikre, at civilsamfundet har indflydelse på hele processen. 8) at strategien for dansk udviklingssamarbejde fremover stærkt præges af en rettighedsbaseret tilgang til udvikling, hvilket især indebærer, at arbejdet for at fremme de sociale, økonomiske og kulturelle rettigheder får en stærkere placering i strategien. Det bør være en målsætning for såvel den bilaterale som den multilaterale indsats. 10 FN-forbundet 2012

(Artikel 1 i erklæringen om Retten til Udvikling)

(Artikel 1 i erklæringen om Retten til Udvikling) En umistelig menneskerettighed, som giver ethvert menneske og alle folkeslag ret til at deltage i, bidrage til og nyde godt af økonomisk, social, kulturel og politisk udvikling, hvori alle menneskerettigheder

Læs mere

DEN EUROPÆISKE UNIONS PRIORITETER FOR DE FORENEDE NATIONERS 60. GENERALFORSAMLING

DEN EUROPÆISKE UNIONS PRIORITETER FOR DE FORENEDE NATIONERS 60. GENERALFORSAMLING DEN EUROPÆISKE UNIONS PRIORITETER FOR DE FORENEDE NATIONERS 60. GENERALFORSAMLING Indledning 1. Den Europæiske Union giver sin uforbeholdne støtte til De Forenede Nationer, er fast besluttet på at værne

Læs mere

INDLEDNING... 1 2) BÆREDYGTIG UDVIKLING... 2 2.1) ANBEFALINGER... 2 3) SAMMENHÆNG MED TIDLIGERE OG KOMMENDE TOPMØDER... 3

INDLEDNING... 1 2) BÆREDYGTIG UDVIKLING... 2 2.1) ANBEFALINGER... 2 3) SAMMENHÆNG MED TIDLIGERE OG KOMMENDE TOPMØDER... 3 Konferencen om Udviklingsfinansiering Højniveau-møde i FN, 18-22 marts, 2002 Politikpapir for FN-forbundet pr. 17.1.2002 INDLEDNING... 1 2) BÆREDYGTIG UDVIKLING... 2 2.1) ANBEFALINGER... 2 3) SAMMENHÆNG

Læs mere

FNs Verdensmål. Hvad går de ud på? Hvorfor er de vigtige? Hvilken relevans har de for udviklingsorganisationer?

FNs Verdensmål. Hvad går de ud på? Hvorfor er de vigtige? Hvilken relevans har de for udviklingsorganisationer? FNs Verdensmål Hvad går de ud på? Hvorfor er de vigtige? Hvilken relevans har de for udviklingsorganisationer? Hurtigt overblik I september 2015 vedtog alle lande i FN 17 nye bæredygtighedsmål, som skal

Læs mere

Forord. Det danske Sund By Netværk søger, som charteret anbefaler, at gå fra strategier til handling. København januar 2006

Forord. Det danske Sund By Netværk søger, som charteret anbefaler, at gå fra strategier til handling. København januar 2006 Forord Et af WHO s hovedformål er at medvirke til at opnå det højest mulige sundhedsniveau for alle mennesker. WHO søger gennem det internationale samarbejde om sundhedsfremme at påvirke medlemslandenes

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

FN s Børnekonvention. Information til Langelinieskolens forældre om børns rettigheder

FN s Børnekonvention. Information til Langelinieskolens forældre om børns rettigheder FN s Børnekonvention Information til Langelinieskolens forældre om børns rettigheder Der er mange forskellige forståelser af, hvordan børnerettigheder adskiller sig fra menneskerettigheder, og hvad de

Læs mere

CISUs STRATEGI 2014 2017

CISUs STRATEGI 2014 2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26. april 2014. Vores strategi for 2014-17 beskriver, hvordan CISU sammen med medlemsorganisationerne

Læs mere

Europaudvalget 2005 2657 - landbrug og fiskeri Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2005 2657 - landbrug og fiskeri Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2005 2657 - landbrug og fiskeri Bilag 1 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK 14. april 2005 Med henblik

Læs mere

Et kærligt hjem til alle børn

Et kærligt hjem til alle børn SOS Børnebyerne programpolitik Et kærligt hjem til alle børn SOS Børnebyernes programpolitik 2 programpolitik SOS Børnebyerne Indhold 1. Den danske programpolitik... 3 2. Del af en international strategi...

Læs mere

Demokratisk Ejerskab gennem et Aktivt Civilsamfund Danske NGOers position frem mod Busan

Demokratisk Ejerskab gennem et Aktivt Civilsamfund Danske NGOers position frem mod Busan Demokratisk Ejerskab gennem et Aktivt Civilsamfund Danske NGOers position frem mod Busan Vores hovedbudskab Danmark spillede frem mod Accra en afgørende rolle i at sætte demokratisk ejerskab og civilsamfundets

Læs mere

Ramme for FN-forbundets arbejde Indledning Politiske fokusområder. Bæredygtig udvikling. Menneskerettigheder. Fred og konfliktløsning.

Ramme for FN-forbundets arbejde Indledning Politiske fokusområder. Bæredygtig udvikling. Menneskerettigheder. Fred og konfliktløsning. FN-FORBUNDETS STRATEGI OG HANDLINGSPLAN 2016 2018 Ramme for FN-forbundets arbejde Indledning Politiske fokusområder Bæredygtig udvikling SIDE 3 SIDE 3 SIDE 4 Menneskerettigheder Fred og konfliktløsning

Læs mere

Samråd ERU om etiske investeringer

Samråd ERU om etiske investeringer Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 139 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 25. marts 2008 Eksp.nr. 528419 /uhm-dep Samråd ERU om etiske investeringer Spørgsmål Vil ministeren tage initiativ

Læs mere

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel Indhold Introduktion... 3 DIEH i dag... 3 DIEH i morgen... 3 DIEHs vision og mission... 4 Strategiske fokusområder... 4 Strategisk

Læs mere

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget og Udenrigsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 1. december 2010 Grønbog om fremtidens udviklingspolitik

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om fremme, beskyttelse og overvågning af gennemførelsen af FN s konvention om rettigheder for personer med handicap

Forslag til folketingsbeslutning om fremme, beskyttelse og overvågning af gennemførelsen af FN s konvention om rettigheder for personer med handicap 2010/1 BSF 15 (Gældende) Udskriftsdato: 8. februar 2017 Ministerium: Socialministeriet Journalnummer: Socialmin., j.nr. 2010-6306 Fremsat den 4. november 2010 af socialministeren (Benedikte Kiær) Forslag

Læs mere

UDENRIGSMINISTERIET Den 24. november 2005 UDV, j.nr. 400.E.2-0-0. Ministerens talepapir fra samrådet den 17. november 2005.

UDENRIGSMINISTERIET Den 24. november 2005 UDV, j.nr. 400.E.2-0-0. Ministerens talepapir fra samrådet den 17. november 2005. Udenrigsudvalget URU alm. del - Svar på Spørgsmål 20 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET Den 24. november 2005 UDV, j.nr. 400.E.2-0-0. Rådsmøde (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 21.-22.

Læs mere

V E D R Ø R E N D E H Ø R I N G O V E R F O R S L A G T I L I N A T S I S A R T U T L O V O M F Ø R T I D S P E N S I O N

V E D R Ø R E N D E H Ø R I N G O V E R F O R S L A G T I L I N A T S I S A R T U T L O V O M F Ø R T I D S P E N S I O N Naalakkersuisut Departementet for Familie og Justitsvæsen iian@nanoq.gl W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 9 7 9 M O B I L 3 2 6 9 8

Læs mere

Bilag 1: Beskrivelse af den skandinaviske model

Bilag 1: Beskrivelse af den skandinaviske model Bilag 1: Beskrivelse af den skandinaviske model Nedenstående er en oversigt over kerneelementerne i et typisk set-up for ansvarlige investeringer. Grundelementerne i det man i branchen kalder den skandinaviske

Læs mere

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener.

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener. Principprogram I Radikal Ungdom er vi sjældent enige om alt. Vi deler en fælles socialliberal grundholdning, men ellers diskuterer vi alt. Det er netop gennem diskussioner, at vi udvikler nye ideer og

Læs mere

Udenrigsudvalget URU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 6 Offentligt

Udenrigsudvalget URU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 6 Offentligt Udenrigsudvalget 2015-16 URU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 6 Offentligt BUDSKABER Samrådsspørgsmål A: Redegørelsen for dansk implementering af verdensmålene nationalt og i udviklingspolitikken Samråd

Læs mere

2015-målene og beyond 2015

2015-målene og beyond 2015 2015-målene og beyond 2015 Camilla Brückner, chef for UNDP s nordiske kontor Verdens Bedste Nyheder startmøde, UN House, 15 Marts 2012 2015-mål Fattigdom/ sult Uddannelse Ligestilling Børnedødelighed Mødredødelighed

Læs mere

Corporate Social Responsibility. Taking responsibility is the first step towards a positive change

Corporate Social Responsibility. Taking responsibility is the first step towards a positive change Corporate Social Responsibility Taking responsibility is the first step towards a positive change Energy Cool, 2014 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Virksomhedens ledelse...3 Forhold til samarbejdspartnere...

Læs mere

FN s Børnekonvention og barnets ret til en tilstrækkelig levestandard

FN s Børnekonvention og barnets ret til en tilstrækkelig levestandard FN s Børnekonvention og barnets ret til en tilstrækkelig levestandard Børns levestandard i Grønland - del 3 Sammenfatning Steen Wulff og Sissel Lea Nielsen MIPI Videnscenter om Børn og Unge, Nuuk, 2007

Læs mere

Samfundsansvar (CSR) og sammenhæng til arbejdsmiljøarbejdet. VELKOMMEN

Samfundsansvar (CSR) og sammenhæng til arbejdsmiljøarbejdet. VELKOMMEN 19. november 2012 Samfundsansvar (CSR) og sammenhæng til arbejdsmiljøarbejdet. VELKOMMEN Hvad indeholder samfundsansvar (CSR)? Dagsorden: UN Global Compact ISO 26000/DS 49000 * Regeringens handlingsplan

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU Udvalget om Sociale Anliggender og Miljø 6.8.2014 UDKAST TIL BETÆNKNING om de sociale og økonomiske følger af fejlernæring i AVS-landene Ordførere: Alban

Læs mere

Kilde 2 FN-pagten, 1945

Kilde 2 FN-pagten, 1945 Kilde 2 FN-pagten, 1945 Den 26 juni 1945 blev FN-pagten underskrevet i San Francisco af 50 lande. Nedenstående uddrag viser noget om formålet med dannelsen af FN, samt hvorledes de to vigtigste organer,

Læs mere

Notat om internationale regler og rammevilkår på det sociale område 1

Notat om internationale regler og rammevilkår på det sociale område 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 8. februar 2006 Notat om internationale regler og rammevilkår

Læs mere

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Byrådet, forår 2017 1 Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer

Læs mere

INTERNATIONAL STRATEGI 2015-2017

INTERNATIONAL STRATEGI 2015-2017 INTERNATIONAL STRATEGI 2015-2017 SVÆRE VALG REELLE FREMSKRIDT PÅ MENNESKERETTIGHEDSOMRÅDET Vi har til opgave at beskytte og fremme menneskerettigheder nationalt og internationalt. I mere end 20 år har

Læs mere

Ottawa Charter. Om sundhedsfremme

Ottawa Charter. Om sundhedsfremme Ottawa Charter Om sundhedsfremme Forord Komiteen for Sundhedsoplysning ønsker med denne publikation at udbrede kendskabet til en væsentlig international aktivitet for at fremme sundhed. Charteret er udarbejdet

Læs mere

LIGEBEHANDLING 2013-2016 SUBSTRATEGI

LIGEBEHANDLING 2013-2016 SUBSTRATEGI LIGEBEHANDLING 2013-2016 SUBSTRATEGI LIGEBEH ANDLING ER E N MENNE SKERET INTRO LIGEBEHANDLING ER EN MENNESKERET MISSION ˮInstitut for Menneskerettigheder skal fremme ligebehandling og herigennem bidrage

Læs mere

Værdigrundlag for Dansk Missionsråds Udviklingsafdeling, DMR-U

Værdigrundlag for Dansk Missionsråds Udviklingsafdeling, DMR-U Værdigrundlag for Dansk Missionsråds Udviklingsafdeling, DMR-U 1. Hvem er DMR-U? Dansk Missionsråds Udviklingsafdeling er en paraplyorganisation for kristne organisationer, der samarbejder om udviklingsarbejde

Læs mere

Globale offentlige goder

Globale offentlige goder Globale offentlige goder Ekskluderbar Ikke ekskluderbar Konkurrerende Private goder (huse, is) Fælles goder (floder, fisk) Ikke konkurrerende Klub goder (broer, motorveje) Rene offentlige goder (ren luft,

Læs mere

Orientering om arbejdet med forslag til principprogram for FN-forbundet

Orientering om arbejdet med forslag til principprogram for FN-forbundet Til punkt 5 Orientering om arbejdet med forslag til principprogram for FN-forbundet -- til videre bearbejdning i landsmødeperioden 2014-2016 FN blev ikke skabt for at føre menneskeheden i himmelen, men

Læs mere

Corporate Social Responsibility

Corporate Social Responsibility Corporate Social Responsibility Uddrag af artikel trykt i Corporate Social Responsibility. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Foreløbig uredigeret udgave. Beslutning -/CP.15

Foreløbig uredigeret udgave. Beslutning -/CP.15 Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 MPU alm. del Svar på Spørgsmål 327 Offentligt Uofficiel oversættelse af Copenhagen Accord Foreløbig uredigeret udgave Partskonferencen Beslutning -/CP.15 tager Københavnssaftalen

Læs mere

Skabelon for handlingsplan 2012

Skabelon for handlingsplan 2012 Skabelon for handlingsplan 2012 Navn på aktivitetsområde Landsstyrelsen Formål med aktiviteten Landsstyrelsen er URK s øverste ledelse og vil således iværksætte og følge initiativer, som har bred betydning

Læs mere

Samrådsspørgsmål DZ fra Miljø-og Planlægningsudvalget til Ministeren. Vil regeringen tage initiativ globalt og i EU til at sætte adgang til

Samrådsspørgsmål DZ fra Miljø-og Planlægningsudvalget til Ministeren. Vil regeringen tage initiativ globalt og i EU til at sætte adgang til Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 MPU alm. del Bilag 750 Offentligt Samrådsspørgsmål DZ fra Miljø-og Planlægningsudvalget til Ministeren for Udviklingsbistand Vil regeringen tage initiativ globalt

Læs mere

Danske Handicaporganisationers frivilligpolitik

Danske Handicaporganisationers frivilligpolitik Dokument oprettet 09. juli 2014 Sag 10-2014-00390 Dok. 166248/kp_dh Danske Handicaporganisationers frivilligpolitik Indledning Frivillighed har i de seneste år haft en fremtrædende rolle i den generelle

Læs mere

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 2. maj 2016 (OR. en)

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 2. maj 2016 (OR. en) Conseil UE Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 2. maj 2016 (OR. en) 8545/16 NOTE fra: til: Generalsekretariatet for Rådet delegationerne LIMITE DEVGEN 69 ACP 56 RELEX 340 SOC 216 WTO 109 COMER

Læs mere

Ligestillingsrapport 2013 fra. Udenrigsministeriet

Ligestillingsrapport 2013 fra. Udenrigsministeriet Ligestillingsrapport 2013 fra Indledning Rammen for arbejdet med ligestilling i er på det personalepolitiske område vores ligestillingshandlingsplan, som blev udarbejdet i 2005. I forhold til ministeriets

Læs mere

BUDSKABSNOTITS. J.nr.: Bilag: Dato: Samråd i Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri den 21. april Talepunkter til besvarelse af spørgsmål.

BUDSKABSNOTITS. J.nr.: Bilag: Dato: Samråd i Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri den 21. april Talepunkter til besvarelse af spørgsmål. Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2009-10 FLF alm. del Svar på Spørgsmål 307 Offentligt BUDSKABSNOTITS Til: Udviklingsministeren J.nr.: 104.X.60-29. CC: Økonomi- og erhvervsministeren Bilag:

Læs mere

Globalt Fokus - folkelige organisationer for udviklingssamarbejde

Globalt Fokus - folkelige organisationer for udviklingssamarbejde Vedtægter 1 Navn Foreningens navn er Globalt Fokus Hjemsted: København, Danmark 2 Vision og formål Den overordnede vision for den Globalt Fokus er en mere retfærdig og bæredygtig verden, hvor mennesker

Læs mere

Dansk Initiativ for Etisk Handel. Forretningsgrundlag

Dansk Initiativ for Etisk Handel. Forretningsgrundlag Dansk Initiativ for Etisk Handel Forretningsgrundlag Initiativets formål Forretningsgrundlag for Medlemsorganisationen Dansk Initiativ for Etisk Handel Dansk Initiativ for Etisk Handel er et ressourcecenter

Læs mere

UDENRIGSMINISTERIET Den 12. november 2004 FNV, j.nr. 400.E.2-0-0. Notat

UDENRIGSMINISTERIET Den 12. november 2004 FNV, j.nr. 400.E.2-0-0. Notat UDENRIGSMINISTERIET Den 12. november 2004 FNV, j.nr. 400.E.2-0-0. Rådsmøde (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 22.-23. november 2004 Notat 1. Effektiviteten af EU s eksterne aktioner

Læs mere

At sikre at personer med handicap har adgang til idrætsfaciliteter, rekreative områder og turiststeder. FN-konventionen, artikel 30, 5 c

At sikre at personer med handicap har adgang til idrætsfaciliteter, rekreative områder og turiststeder. FN-konventionen, artikel 30, 5 c At sikre at personer med handicap har adgang til idrætsfaciliteter, rekreative områder og turiststeder. FN-konventionen, artikel 30, 5 c ligeværd og lige muligheder - ud fra egne præmisser HANDICAPPOLITIK

Læs mere

Vedr. forespørgselsdebatten d. 28. maj om FN-topmødet om bæredygtig udvikling i 2002 (Rio+10)

Vedr. forespørgselsdebatten d. 28. maj om FN-topmødet om bæredygtig udvikling i 2002 (Rio+10) Til Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg Folketinget Christiansborg 1240 København K Vedr. forespørgselsdebatten d. 28. maj om FN-topmødet om bæredygtig udvikling i 2002 (Rio+10) Kære udvalgsmedlemmer,

Læs mere

Høringssvar fra NGO FORUM til udkast til Udenrigsministeriets nye strategi for Danmarks udviklingssamarbejde, Retten til et bedre Liv.

Høringssvar fra NGO FORUM til udkast til Udenrigsministeriets nye strategi for Danmarks udviklingssamarbejde, Retten til et bedre Liv. Den 20.04.2010 Høringssvar fra NGO FORUM til udkast til Udenrigsministeriets nye strategi for Danmarks udviklingssamarbejde, Retten til et bedre Liv. NGO FORUM har læst det udsendte udkast til en ny udviklingspolitisk

Læs mere

ÆNDRINGSFORSLAG 1-18

ÆNDRINGSFORSLAG 1-18 EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om International Handel 2009/2150(INI) 2.2.2010 ÆNDRINGSFORSLAG 1-18 María Muñiz De Urquiza (PE431.180v01-00) om den økonomiske og finansielle krises følger for udviklingslandene

Læs mere

Anbefalinger til statusanalyse af arbejdet med samfundsansvar

Anbefalinger til statusanalyse af arbejdet med samfundsansvar 3. juni 2013 Anbefalinger til statusanalyse af arbejdet med samfundsansvar i det offentlige 1. Hvorfor er der behov for en statusanalyse? I regeringens handlingsplan for virksomheders samfundsansvar 2012-15

Læs mere

PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG

PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG NOVEMBER 2013 AFRIKA KONTKAT BLÅGÅRDSGADE 7B DK2200 KØBENHVAN N TELEFON: +45 35 35 92 32

Læs mere

Valgfri protokol til konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter

Valgfri protokol til konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter Valgfri protokol til konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter Vedtaget og åbnet for underskrivelse og ratificering den 25. maj 2000 De i denne protokol deltagende

Læs mere

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte.

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte. Samrådsspørgsmål Ø Vil ministeren redegøre for de væsentligste resultater på de seneste højniveaumøder på udviklingsområdet i forbindelse med FN's generalforsamling i New York? Herunder blandt andet om

Læs mere

Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune

Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundet hvem er det? Civilsamfundet er en svær størrelse at få hold på. Civilsamfundet er foreninger, interesseorganisationer,

Læs mere

Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel

Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod 2021 Sammen løfter vi læring og trivsel 1 Forord I Syddjurs Kommune understøtter vi, at alle børn og unge trives og lærer så meget, som de kan. Vi

Læs mere

Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser, Styrelsen for Videregående Uddannelser og Uddannelsesstøtte vus@vus.

Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser, Styrelsen for Videregående Uddannelser og Uddannelsesstøtte vus@vus. Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser, Styrelsen for Videregående Uddannelser og Uddannelsesstøtte vus@vus.dk S T R A N D G A D E 5 6 1 4 0 1 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Udenrigsministeriets administration af NGO-bistanden. November 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Udenrigsministeriets administration af NGO-bistanden. November 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om Udenrigsministeriets administration af NGO-bistanden November 2014 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om Udenrigsministeriets administration

Læs mere

Strategi 2014-2018. Denne strategi er vedtaget af CONCITOs bestyrelse i september 2013.

Strategi 2014-2018. Denne strategi er vedtaget af CONCITOs bestyrelse i september 2013. Strategi 2014-2018 Denne strategi er vedtaget af CONCITOs bestyrelse i september 2013. Mission CONCITOs formål er at bidrage til (1) nedbringelse af drivhusgasudledninger og (2) reduktion af de skadelige

Læs mere

H Ø R I N G O V E R U D K A S T T I L B E K E N D T G Ø R E L S E R O M

H Ø R I N G O V E R U D K A S T T I L B E K E N D T G Ø R E L S E R O M Undervisningsministeriet Høringssvar bekendtgørelser om folkeskolen AFIKFP@uvm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 6 2 6 M E N N E

Læs mere

ÆNDRINGSFORSLAG 1-24

ÆNDRINGSFORSLAG 1-24 DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU Udvalget om Økonomisk Udvikling, Finanser og Handel 19.10.2011 AP/101.079/AA1-24 ÆNDRINGSFORSLAG 1-24 Udkast til betænkning Amadou Ciré Sall (Senegal) og

Læs mere

Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde

Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde Indledning Dansk Flygtningehjælps arbejde er baseret på humanitære principper og grundlæggende menneskerettigheder. Det er organisationens formål at bidrage til at

Læs mere

ÆNDRINGSFORSLAG 1-26

ÆNDRINGSFORSLAG 1-26 EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udviklingsudvalget 30.4.2010 PE441.160v01-00 ÆNDRINGSFORSLAG 1-26 (PE441.159v01-00) om EU s holdning i forbindelse med G20-topmødet i Toronto AM\814973.doc PE441.160v01-00

Læs mere

Jeg er glad for at få lejlighed til at gøre rede for regeringens overvejelser om kort og langsigtet klimafinansiering efter COP15.

Jeg er glad for at få lejlighed til at gøre rede for regeringens overvejelser om kort og langsigtet klimafinansiering efter COP15. Udenrigsudvalget 2009-10 URU alm. del Svar på Spørgsmål 106 Offentligt Samrådsspørgsmål E [samrådet finder sted den 25.2.2010 kl. 13] Vil ministeren redegøre for, hvorledes man fra dansk side påtænker

Læs mere

Evalueringsstudie 2014/1: Gennemgang af budgetstøtteevalueringer

Evalueringsstudie 2014/1: Gennemgang af budgetstøtteevalueringer Evalueringsstudie 2014/1: Gennemgang af budgetstøtteevalueringer Resumé Baggrund I slutningen af 1990érne afløstes betalingsbalancebistand og bistand til strukturtilpasning gradvis af budgetstøtte. I de

Læs mere

BILAG DET EUROPÆISKE RÅD GÖTEBORG FORMANDSKABETS KONKLUSIONER. den 15. og 16. juni 2001 BILAG. Bulletin DA - PE 305.

BILAG DET EUROPÆISKE RÅD GÖTEBORG FORMANDSKABETS KONKLUSIONER. den 15. og 16. juni 2001 BILAG. Bulletin DA - PE 305. 31 DET EUROPÆISKE RÅD GÖTEBORG FORMANDSKABETS KONKLUSIONER den 15. og 16. juni 2001 BILAG 33 BILAG Bilag I Erklæring om forebyggelse af spredning af ballistiske missiler Side 35 Bilag II Erklæring om Den

Læs mere

FOLKEKIRKENS DENMARK. VisioN. Oktober 2010 Folkekirkens Nødhjælp. Plan 2011-2015

FOLKEKIRKENS DENMARK. VisioN. Oktober 2010 Folkekirkens Nødhjælp. Plan 2011-2015 FOLKEKIRKENS VisioN Oktober 2010 Folkekirkens Nødhjælp Plan 2011-2015 DENMARK DEL 1 FORMÅL, VISION, VÆRDIER OG MÅL VISION AND PLAN 2011-2015, PART 1 2A) Folkekirkens Nødhjælps formål 3 Folkekirkens Nødhjælps

Læs mere

92-gruppen. Miljøminister Connie Hedegaard Miljøministeriet Højbro plads 4 1200 København K. København d. 26. februar 2007. Kære Connie Hedegaard,

92-gruppen. Miljøminister Connie Hedegaard Miljøministeriet Højbro plads 4 1200 København K. København d. 26. februar 2007. Kære Connie Hedegaard, Miljøminister Connie Hedegaard Miljøministeriet Højbro plads 4 1200 København K 92-gruppen c/o Danmarks Naturfredningsforening Masnedøgade 20, 2100 København Ø Tlf: 39 17 40 32, 39 17 40 00 Faxnummer:

Læs mere

Bekendtgørelse af ILO-konvention nr. 182 af 1999 om forbud mod og omgående indsats til afskaffelse af de værste former for børnearbejde

Bekendtgørelse af ILO-konvention nr. 182 af 1999 om forbud mod og omgående indsats til afskaffelse af de værste former for børnearbejde Selvstyrets bemærkninger i relation til implementering i Grønland er anført med fed tekst under de enkelte bestemmelser Beskæftigelsesministeriets bemærkninger er anført med kursiv Bekendtgørelse af ILO-konvention

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET ÆNDRINGSFORSLAG 1-26. Udviklingsudvalget 2008/2171(INI) 11.11.2008. Udkast til udtalelse Johan Van Hecke (PE414.

EUROPA-PARLAMENTET ÆNDRINGSFORSLAG 1-26. Udviklingsudvalget 2008/2171(INI) 11.11.2008. Udkast til udtalelse Johan Van Hecke (PE414. EUROPA-PARLAMENTET 2004 Udviklingsudvalget 2009 2008/2171(INI) 11.11.2008 ÆNDRINGSFORSLAG 1-26 Johan Van Hecke (PE414.231v01-00) Samhandel og økonomiske forbindelser med Kina (2008/2171(INI)) AM\752442.doc

Læs mere

Arbejdsplan for IOGT i 2013 og 2014

Arbejdsplan for IOGT i 2013 og 2014 Arbejdsplan for IOGT i 2013 og 2014 Vision Vores vision er, at alle mennesker har ret til et rigt, frit og meningsfyldt liv i samfundet, et liv præget af ligeværd og uden de problemer, som brug af alkohol

Læs mere

NGO-synspunkter på Danmarks miljøbistand til udviklingslande

NGO-synspunkter på Danmarks miljøbistand til udviklingslande Januar 1999 NGO-synspunkter på Danmarks miljøbistand til udviklingslande - Kommentarer fra 92-gruppen i forbindelse med MIKA-redegørelsen og den forestående debat i Folketinget om den danske miljøbistand

Læs mere

DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE

DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE CRI(98)29 Version danoise Danish version DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE ECRI'S GENERELLE HENSTILLING NR. 3: BEKÆMPELSE AF RACISME OG INTOLERANCE OVER FOR SIGØJNERE/ROMANI VEDTAGET

Læs mere

10416/16 hsm 1 DG B 3A

10416/16 hsm 1 DG B 3A Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 17. juni 2016 (OR. en) 10416/16 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: til: Generalsekretariatet for Rådet delegationerne SOC 417 GENDER 28 ANTIDISCRIM 40 FREMP 118

Læs mere

Vand og Affald. Virksomhedsstrategi

Vand og Affald. Virksomhedsstrategi Vand og Affald 2012 2016 Virksomhedsstrategi forord Vand og Affalds virksomhedsstrategi 2012 2016 er blevet til i samarbejde med virksomhedens medarbejdere, ledelse og bestyrelse. I løbet af 2011 er der

Læs mere

Europaudvalget 2015 Rådsmøde 3391 - udenrigsanliggender Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2015 Rådsmøde 3391 - udenrigsanliggender Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2015 Rådsmøde 3391 - udenrigsanliggender Bilag 1 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET EUK, sagsnr: 2015-245 Center for Europa og Nordamerika Den 12. maj 2015 Rådsmøde (udenrigsanliggender - udvikling)

Læs mere

Indhold. Forord 11 DEL I 13

Indhold. Forord 11 DEL I 13 Indhold Forord 11 DEL I 13 Kapitel 1. FN - en introduktion 15 FN's formål og grundlæggelse 15 Grundlæggende principper 17 FN's struktur 20 Generalforsamlingen 20 Sikkerhedsrådet 23 Sekretariatet 24 Det

Læs mere

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Anledning Titel Målgruppe Arrangør Taletid Tid og sted Fremlæggelse af indholdet af Rådsmødet 22. maj til Folketingets Europaudvalg Fremlæggelse af indholdet af Rådsmødet

Læs mere

Anbefalinger til ny handlingsplan til bekæmpelse af. handel med mennesker

Anbefalinger til ny handlingsplan til bekæmpelse af. handel med mennesker Anbefalinger til ny handlingsplan til bekæmpelse af handel med mennesker Juni 2010. Handlingsplanen til bekæmpelse af handel med mennesker løber frem til udgangen af 2010. I det uformelle trafficking-netværk

Læs mere

AC BØRNEHJÆLP TÆTTE PARTNERSKABER FOR UDSATTE BØRN

AC BØRNEHJÆLP TÆTTE PARTNERSKABER FOR UDSATTE BØRN AC BØRNEHJÆLP TÆTTE PARTNERSKABER FOR UDSATTE BØRN INDHOLD AC BØRNEHJÆLP OM: 03 BARNETS RET TIL EN FAMILIE 04 PARTNERSKABER 07 SÆRLIGT UDSATTE BØRN 07 PROJEKTLANDENE 08 KONTAKT OS PARTNERCITATER: HVER

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2014-2019 Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender 15.4.2015 2014/2236(INI) UDKAST TIL BETÆNKNING om socialt iværksætteri og social innovation til bekæmpelse af arbejdsløshed

Læs mere

Bedre borgerinddragelse

Bedre borgerinddragelse Bedre borgerinddragelse Anbefalinger til Naalakkersuisut NGO Koalitionen for Bedre Borgerinddragelse 11-03-2014 En redegørelse for hvad god borgerinddragelse er og en række anbefalinger til Naalakkersuisut

Læs mere

III RETSAKTER VEDTAGET I HENHOLD TIL AFSNIT V I EU-TRAKTATEN

III RETSAKTER VEDTAGET I HENHOLD TIL AFSNIT V I EU-TRAKTATEN 13.12.2008 Den Europæiske Unions Tidende L 335/99 III (Retsakter vedtaget i henhold til traktaten om Den Europæiske Union) RETSAKTER VEDTAGET I HENHOLD TIL AFSNIT V I EU-TRAKTATEN RÅDETS FÆLLES HOLDNING

Læs mere

BIKUBENFONDEN nyskaber muligheder!

BIKUBENFONDEN nyskaber muligheder! BIKUBENFONDEN nyskaber muligheder! FORMÅL Vores samfund skal vurderes på mulighederne for at kunne realisere menneskeligt og kunstnerisk potentiale. Vi tror på socialt engagement og kunstens betydning.

Læs mere

Kandidat opstilling til valg til Bestyrelsen 2016-2018

Kandidat opstilling til valg til Bestyrelsen 2016-2018 Adam Moe Fejerskov Jeg er 28 år og i gang med min anden periode i MS-Rådet. Jeg forsker i udvikling på Dansk Institut for Internationale Studier og har tidligere arbejdet i NGOnetværket Globalt Fokus og

Læs mere

Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 293 Offentligt

Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 293 Offentligt Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 293 Offentligt Notat Juridisk kontor Landområdet J.nr. 406-00041 Ref. CHP/LWE Dato: 6. marts 2006 Notat om Biodiversitetskonventionens 8. partskonference

Læs mere

2. Motiver og interesser i bistandssamarbejdet 28

2. Motiver og interesser i bistandssamarbejdet 28 Indhold Oversigt over figurer Oversigt over tabeller Anvendte forkortelser Forord 10 11 12 16 1. Indledning Strukturen i fremstillingen Gennemgående temaer 20 20 23 2. Motiver og interesser i bistandssamarbejdet

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved Kulturministeriet: National vision for folkeoplysningen http://kum.dk/kulturpolitik/uddannelse-folkeoplysning-og-hoejskoler/folkeoplysning/... Side 1 af 1 05-03-2015 National vision for folkeoplysningen

Læs mere

DANMARKS DESIGNSKOLES OMVERDENSANALYSE. Indledning. 28. april 2006

DANMARKS DESIGNSKOLES OMVERDENSANALYSE. Indledning. 28. april 2006 DANMARKS DESIGNSKOLES OMVERDENSANALYSE Gøsta Knudsen tlf. (+45) 3527 7508 28. april 2006 fax (+45) 3527 7601 gkn@dkds.dk Indledning I erhvervsredegørelser og i regeringens designpolitik fremhæves design

Læs mere

Nye kurser i menneskerettigheder:

Nye kurser i menneskerettigheder: HUMAN RIGHTS IN ACTION Nye kurser i menneskerettigheder: Implementering af Menneskerettigheder i FN (5 timer) At give kursisterne en indføring i hvordan menneskerettigheder implementeres gennem FN organisationerne

Læs mere

7514/12 aan/ams/gm/pfw/pj/hsm 1 DG I 1A

7514/12 aan/ams/gm/pfw/pj/hsm 1 DG I 1A RÅDET FOR DE EUROPÆISKE U IO Bruxelles, den 12. marts 2012 (16.03) (OR. en) 7514/12 E V 198 DEVGE 62 RELEX 211 O U 32 ECOFI 240 ORIE TERE DE OTE fra: generalsekretariatet til: delegationerne Vedr.: Rio+20:

Læs mere

Rapport om. Dansk erhvervslivs indsats inden for samfundsansvar

Rapport om. Dansk erhvervslivs indsats inden for samfundsansvar Rapport om Dansk erhvervslivs indsats inden for samfundsansvar Februar 2010 1 Indholdsfortegnelse Formål med rapporten s. 3 1. Sammenligning af danske og internationale Global Compact-medlemmer s. 4 2.

Læs mere

DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU

DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU Udvalget om Sociale Anliggender og Miljø 2. oktober 2003 ARBEJDSDOKUMENT om fattigdomsbetingede sygdomme og reproduktiv sundhed i AVS-landene i forbindelse

Læs mere

Turisme Business Region North Denmark

Turisme Business Region North Denmark Turisme Business Region North Denmark 2. september 2016 Baggrund for fælles indsats for turismen i Nordjylland Med vedtagelse af vækstplan for turisme i Danmark og ny national organisering af turismefremme

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

1. INDLEDNING... 1 2. INTERNATIONALT ANERKENDTE PRINCIPPER... 1 3. MATERIELLE KRAV TIL LEVERANDØREN... 2 4. DOKUMENTATION... 3

1. INDLEDNING... 1 2. INTERNATIONALT ANERKENDTE PRINCIPPER... 1 3. MATERIELLE KRAV TIL LEVERANDØREN... 2 4. DOKUMENTATION... 3 Bilag 6: Samfundsansvar Indhold 1. INDLEDNING... 1 2. INTERNATIONALT ANERKENDTE PRINCIPPER... 1 3. MATERIELLE KRAV TIL LEVERANDØREN... 2 3.1 Menneskerettigheder... 2 3.2 Arbejdstagerrettigheder... 2 3.3

Læs mere

DSDW, Jobindsats og Refusionsløsningen

DSDW, Jobindsats og Refusionsløsningen Bilag 16 CSR Indhold 1. Indledning... 3 2. Internationalt anerkendte principper... 3 3. Materielle krav til Leverandøren... 4 3.1 Menneskerettigheder... 4 3.2 Arbejdstagerrettigheder... 4 3.3 Miljø...

Læs mere

The DAC Journal: Development Co-operation - 2004 Report - Efforts and Policies of the Members of the Development Assistance Committee Volume 6 Issue 1

The DAC Journal: Development Co-operation - 2004 Report - Efforts and Policies of the Members of the Development Assistance Committee Volume 6 Issue 1 The DAC Journal: Development Co-operation - 2004 Report - Efforts and Policies of the Members of the Development Assistance Committee Volume 6 Issue 1 Summary in Danish DAC Journalen: Udviklingssamarbejde

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0163 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0163 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0163 Bilag 1 Offentligt Grundnotat til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Videnskab og Teknologi Kommissionens meddelelse til Europa-Parlamentet, Rådet,

Læs mere

Udkast. Til. Oplæg Om. Globaliseringens udfordringer. For. Region Midtjylland

Udkast. Til. Oplæg Om. Globaliseringens udfordringer. For. Region Midtjylland Udkast Til Oplæg Om Globaliseringens udfordringer For Region Midtjylland Baggrund og rationale for oplægget: Globaliseringen rummer udfordringer og nye muligheder for nationer, regioner og lokale myndigheder

Læs mere