Retten til Udvikling - Vejen til bedre vilkår for alle

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Retten til Udvikling - Vejen til bedre vilkår for alle"

Transkript

1 Retten til Udvikling - Vejen til bedre vilkår for alle Politikpapir fra FN-forbundet, 2012

2 En umistelig menneskerettighed, som giver ethvert menneske og alle folkeslag ret til at deltage i, bidrage til og nyde godt af økonomisk, social, kulturel og politisk udvikling, hvori alle menneskerettigheder fuldt ud kan virkeliggøres. Artikel 1 i Deklarationen om Retten til Udvikling 2

3 Indhold Udvikling - En Menneskeret For Alle SIDE 4 Helhedstænkning Arbejdsgruppen og High-Level Task Force FN-forbundets anbefalinger til arbejdsgruppens videre arbejde Retten til udvikling som det samlende princip i det globale udviklingsarbejde Pilotprojekter SIDE 6 SIDE 6 SIDE 8 SIDE 8 SIDE 9 Penge til Udvikling SIDE 10 Danmark skal være aktiv SIDE 10 FN-forbundet opfordrer konkret til... SIDE 10 3

4 Udvikling - En Menneskeret for Alle Citatet på forsiden er den første Artikel i FN s Deklaration om Retten til Udvikling (1986), der anbefaler, at alle menneskerettigheder og udvikling skal ses i relation til og i sammenhæng med hinanden. Retten til Udvikling indeholder både individuelle og kollektive rettigheder og pligter, der er gældende både for enkeltindivider, stater på nationalt plan samt stater som deltagere i internationalt samarbejde. Deklarationen om Retten til Udvikling tager sit udgangspunkt i FN s Universelle Menneskerettighedserklæring fra 1948, hvor blandt andet fremme af social udvikling og forøget levestandard samt retten til ikke-diskrimination har stor betydning. Samtidig fremmes retten til deltagelse i offentlige anliggender samt en social og international verdensorden, som fordrer, at alle mennesker kan nyde godt af deres rettigheder. En række af elementerne fra Menneskerettighedserklæringen er blevet afgørende for det internationale samfunds forståelse af Retten til Udvikling. For FN-forbundet er det en vigtig målsætning, at alle kvinder, mænd og børn i verden har gode livsbetingelser og muligheder for at udfolde sig politisk, intellektuelt, socialt og økonomisk. Det er desværre ikke virkeligheden for mange mennesker verden over. Til FN-forbundets tilfredshed er der dog igennem en længere årrække gjort tiltag i FN-regi til at belyse vigtigheden af at se udvikling som en menneskeret for alle. FN-forbundet bakker derfor stærkt op omkring en rettighedsbaseret udvikling men må også konstatere, at vejen dertil for alle mennesker verden over er lang og udfordrende. Globaliseringens kræfter har yderligere polariseret verdens befolkning mellem dem, der har, og dem, der ikke har, og udbredt fattigdom og konflikter i store dele af verden kan ses som symptomer på en ujævn fordeling på udviklingsområdet. Der ses en tydelig forskel i måden, hvorpå menneskerettigheder og udvikling tænkes og fremmes verden over. De industrialiserede lande tager primært udgangspunkt i de borgerlige frihedsrettigheder og markedsøkonomien, mens mange udviklingslande ofte argumenterer for vigtigheden i at fremme sociale rettigheder, hyppigt kombineret med en væsentlig stats-styret økonomi. Denne modsætning i måden at tænke udvikling og menneskerettigheder på kan ofte medvirke til, at en samlet tilgang kan være svær at nå til enighed om. FN-forbundet har med tilfredshed noteret sig, at der gennem mange år er sket en tilnærmelse i de to måder at tænke på, men må alligevel konstatere, at der i dialogen om udviklingsperspektiverne fortsat er modsætninger. FN-forbundet finder det derfor fortsat nødvendigt at realisere et fælles grundlag for det globale samarbejde om menneskelig udvikling. Nøgleordet i denne proces bør være Retten til Udvikling. UN Photo - WFP - Phil Behan 4

5 Historisk Udvikling Kort Fortalt Den Internationale Menneskerettighedskonference afholdt i Tehran, Iran i 1968 ses som et vigtigt skridt på vejen mod en bredere forståelse og accept af, hvad der nu forstås ved Retten til Udvikling. På konferencen blev der arbejdet ud fra et internationalt behov for 1) en balanceret og integreret tilgang til økonomisk og social udvikling, som samtidig fremmer fred og sikkerhed, 2) sociale fremskridt og en forbedring af levestandarden verden over, samt 3) respekt for, og overholdelse af, menneskerettigheder og fundamentale frihedsrettigheder. På konferencen blev også vigtigheden af det internationale samfunds ansvar for at sikre en minimumlevestandard fremhævet som særdeles vigtig. I 1977 blev Retten til Udvikling anerkendt i FN-regi som en menneskeret, da den daværende Menneskerettighedskommission valgte at fokusere sit arbejde på, hvad der lå til hinder for, at alle mennesker kunne virkeliggøre deres økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder i især udviklingslande, og hvilke nationale samt internationale tiltag der skulle til for at komme disse forhindringer til livs. I 1981 blev der efterfølgende af Menneskerettighedskommission nedsat en ekspertgruppe, der skulle undersøge komponenterne af Retten til Udvikling og finde frem til den mest effektive fremgangsmåde for at sikre de sociale, politiske, økonomiske og kulturelle rettigheder i alle lande. Deklarationen om Retten til Udvikling blev endeligt vedtaget i 1986 af FN s Generalforsamling ved Resolution 41/128. Siden hen er Deklarationen blevet bekræftet ved Verdenskonferencen om Menneskerettigheder i Wien, Østrig, i Arbejdsgruppen vedrørende retten til udvikling har arbejdet siden 1998, hvor den blev nedsat af FN s daværende Menneskerettighedskommission (nu FN s Menneskerettighedsråd) med det formål at udvikle Retten til Udvikling til praksis. Arbejdsgruppen blev nedsat med følgende mandat: 1. At analysere og følge arbejdet med at fremme og gennemføre Retten til Udvikling både nationalt og internationalt, samt give anbefalinger og analyser på, hvad der forhindrer realiseringen af Retten til Udvikling med udgangspunkt i de forskellige forpligtelser i Deklarationen. 2. At gennemgå rapporter og andet materiale indsendt af stater, FN-agenturer og andre relevante internationale organisationer og fra NGO er vedrørende relationen mellem deres aktiviteter og Retten til Udvikling. 3. At forelægge Arbejdsgruppens overvejelser og rådgivning vedrørende implementeringen af Retten til Udvikling for Menneskerettighedskommissionen samt foreslå mulige programmer til teknisk assistance til interesserede lande, der måtte ønske dette i deres arbejde med at gennemføre Retten til Udvikling. UN Photo Albert González Farran 5

6 UN Photo Shareef Sarhan Helhedstænkning Retten til Udvikling indebærer som et centralt element, at alle borgere skal have mulighed for at vokse op og leve under sikre og acceptable vilkår og kunne erhverve sig en grundlæggende indsigt og viden, som gør dem i stand til at bidrage aktivt til egen og andres udvikling gennem bæredygtige valg og mulighed for indflydelse. Retten til Udvikling lægger vægt på at integrere og opfylde de rettigheder, som står skrevet i FN s Universelle Menneskerettighedserklæring og indeholder de borgerlige og politiske rettigheder såvel som de økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder. Hvad der er særligt for Retten til Udvikling som en menneskerettighed er, at tilgangen inkluderer såvel individuelle rettigheder (det enkelte menneske) som kollektive rettigheder (alle folkeslag). Samtidig pålægger Retten til Udvikling pligter på såvel enkeltindivider som på stater på nationalt plan og på stater som deltagere i internationalt samarbejde. Dermed sikres en meget bred og inkluderende tilgang til udvikling som skal efterleves og respekteres af både individer og stater og samtidig løfter ansvaret op på et mellemstatsligt internationalt niveau. Retten til Udvikling repræsenterer den helhedstænkning, FN-forbundet mener, der er brug for til at revitalisere det globale samarbejde om udvikling og menneskerettigheder - og den folkelige opbakning hertil. FN-forbundet finder det essentielt, at opfyldelsen af disse rettigheder bygger på deltagelse og politisk styrkelse af de marginaliserede selv. De skal være beslutningstagere og medansvarlige for deres egen udvikling. Derfor er det så vigtigt, at denne ret, som en meget stor del af verdens befolkning i dag er afskåret fra, fremover sikres for så mange mennesker som muligt, og at den enkelte nationalstat såvel som det internationale samfund lever op til deres forpligtelser. FN-forbundet har igennem de sidste femten år aktivt arbejdet for at fremme Retten til Udvikling på grundlag af de holdninger og forslag, som her er formuleret. Ved at deltage i årlige Arbejdsgruppemøder for Retten til Udvikling i FN-regi og derved følge udviklingen på nært hold har FN-forbundet kunnet notere sig fremgang men også til tider fastfrysninger i arbejdet med Retten til Udvikling. Samtidig ser FN-forbundet en vigtig opgave i at gøre den danske regering opmærksom på FN s arbejde med Retten til Udvikling, de forhindringer og udviklinger, vi identificerer på området samt de muligheder, regeringen har for konstruktivt og proaktivt at gøre en stor indsats for at fremme Retten til Udvikling i nationale såvel som internationale sammenhænge, bl.a. gennem dansk deltagelse i den åbne arbejdsgruppe vedrørende retten til udvikling under FN s Menneskerettighedsråd. Om end Arbejdsgruppen har formået at opstille nogle kriterier for arbejdet med Retten til Udvikling, halter selve operationaliseringen af disse stadig bagud. Arbejdsgruppen og High-Level Task Force Arbejdsgruppen og High-Level Task Force Arbejdsgruppen er åben, og det betyder, at alle FN s medlems- og observatør stater, mellemstatslige organisationer og NGO er med ECOSOC konsultativ status kan overvære og deltage i Arbejdsgruppens offentlige møder. For at forsyne Arbejdsgruppen med den nødvendige ekspertviden til at udføre sit arbejde, blev den såkaldte High- Level Task Force for en gennemførelse af Retten til Udvikling etableret i I første omgang undersøgte High-Level Task Force udfordringerne og barriererne i gennemførelsen af 2015 Målene i relation til Retten til Udvikling, foretog analyser af sociale konsekvenser af handel og udvikling samt best practice i gennemførelsen af Retten til Udvikling. Senere fokuserede High-Level Task Force på udviklingen af et globalt partnerskab, og arbejdet resulterede i udarbejdelsen af en række kriterier til at evaluere globale partnerskaber. 6

7 Disse kriterier blev afprøvet i praksis i løbet af Formålet var at videreudvikle kri-terierne, således at Retten til Udvikling kunne operationaliseres i diverse politikker og i prak-sis på nationalt, regionalt og internationalt niveau. Resultatet af High-Level Task Force s ar-bejde er en rapport til Arbejdsgruppen, hvor en række kriterier opstilles som operationelle værktøjer til at: 1. Bedømme hvorvidt stater individuelt eller kollektivt arbejder hen imod at etablere, ud-brede og opretholde nationale og internationale aftaler for at skabe et gunstigt miljø til at realisere Retten til Udvikling. 2. Give interessenter mulighed for at bedømme den nuværende status for gennemførel-sen af Retten til Udvikling og facilitere den fortsatte realisering på internationale og nationale niveauer. 3. Bidrage til at relevante aktører inkorporerer Retten til Udvikling i nationale, regionale og internationale politikker og operationelle aktiviteter. 4. Evaluere de menneskeretslige implikationer af udviklings- og handelspolitikker og programmer. Med denne liste over operationelle kriterier, afsluttede High-Level Task Force sit mandat, og Arbejdsgruppen er i øjeblikket i gang med at forsøge at revidere og videreudvikle disse krite-rier, som i alt er blevet til en liste, der omfatter 18 kriterier, 68 underkriterier og 138 tilhø-rende indikatorer. Overordnede kriterier for implementeringen af Retten til Udvikling udarbejdet af High Level Task Force under Arbejdsgruppen vedrørende retten til udvikling Kriterierne er inddelt i 3 grupper, og til kriterierne er knyttet en række underkriterier, hvortil der er knyttet en række indikatorer. 1. En altomfattende udviklingspolitik med mennesket i centrum a. Fortsat forbedring af den socio-økonomiske velfærd b. Opretholdelse af stabile nationale og globale økonomiske- og finanssystemer c. Vedtagelse af nationale og internationale strategier, der støtter retten til udvikling d. Regulering af, tilsyn med og opmuntring til konkurrence e. Etablering af et retfærdigt, ikke-diskrimerende internationalt handelssystem f. Fremme og sikre adgang til tilstrækkelige finansielle ressourcer g. Sikre adgang til fordelene ved forskning og teknologi h. Fremme og sikre miljømæssig bæredygtighed og bæredygtig brug af naturressourcer i. Bidrage til fred og sikkerhed j. Vedtagelse af nationale udviklingsstrategier og handlingsplaner i en proces, der er præget af deltagelse og gennemsigtighed 2. Nærdemokratiske menneskerettighedsprocesser a. Etablering af juridiske rammer for en bæredygtig udvikling med mennesket i centrum b. Inddragelse af relevante menneskerettighedsinstrumenter ved udarbejdelsen af udviklingsstrategier c. Sikring af ikke-diskrimination samt adgang til information, deltagelse og effektive retsmidler d. Fremme af good governance på det internationale niveau og effektiv deltagelse for alle lande i den internationale beslutningsproces e. Fremme af good governance og retssikkerhed på det nationale niveau 3. Social retfærdighed i udviklingen a. Retfærdig adgang til og retfærdig fordeling af udviklingsgoderne b. Retfærdig fordeling af byrderne c. Afskaffelse af social uretfærdighed gennem økonomiske og sociale reformer 7

8 FN-forbundets anbefalinger til Arbejdsgruppens videre arbejde For at komme videre skal Arbejdsgruppen altså løse en vanskelig teknisk betonet opgave, som i høj grad kræver bistand fra udviklingsøkonomer på højt niveau. På trods af at Arbejdsgruppen har valgt ikke at forlænge High- Level Task Force s mandat, opfordrer FN-forbundet derfor til, at der igen tilknyttes eksperter til arbejdet, og gerne eksperter med praktisk erfaring, der kan omsætte de mange kriterier, underkriterier og indikatorer til brugbare værktøjer i udviklingsarbejdet. FN-forbundet mener, at en vigtig opgave ligger i at gøre kriterier m.v. operationelle. Én af de mange udfordringer ligger i, at der landene imellem fortsat er så stor uenighed og forskellige interesser på området, at det kan have lange udsigter at gøre kriterierne gældende på det internationale niveau. En mere realistisk, om end mindre ambitiøs, løsning kunne være at bruge kriterierne som vejledende pejlemærker i arbejdet med Retten til Udvikling, og på nationalt niveau tage udgangspunkt i de enkelte landes udviklingsplaner og implemeteringsstrategier, som landene selv udformer. FN-forbundet opfordrer til, at de udviklede lande imødekommer nogle af de forslag, som udviklingslandene kommer med og dermed stiller sig mere positivt over for Retten til Udvikling. Ud over de tekniske hindringer hersker der desværre stadig dybereliggende modsætnings-forhold og uenigheder landene imellem, som gør udsigterne for en virkeliggørelse af Retten til udvikling meget lange. Lidt forenklet kan det siges, at landene i Syd mener, at det skal ske gennem en udviklingsbaseret tilgang til menneskerettigheder, mens landene i Nord modsat mener, at det skal ske gennem en rettighedsbaseret tilgang til udvikling. Nationalstaternes i Syd nedtoner deres ansvar overfor deres borgere og fremhæver donor-landenes ansvar overfor modtagerlandene, mens landene i Nord lægger vægt på en styrkelse af de borgerlige og politiske rettigheder. Landene i Syd ønsker, at målet med arbejdet skal være udarbejdelse af en bindende konvention, og det afvises af landene i Nord. Samtidig har den økonomiske krise i Nord for nogen tid udskudt tilvejebringelsen af de nødvendige økonomiske midler til udviklingen, og udsigten til mere sparsomme energiressourcer gør det bestemt ikke nemmere. Der påhviler alle landene et ansvar for at finde frem til fælles globale holdninger, og FN-forbundet opfordrer regeringen til at medvirke hertil ved, at Danmark igen bliver aktiv deltager i Arbejdsgruppens arbejde. Retten til udvikling som det samlende princip i det globale udviklingsarbejde På trods af de store modsætninger og uenigheder ses der tendenser i det globale udviklings-arbejde, der giver grund til optimisme. Flere af FN s udviklingsorganisationer og medlemsstater, herunder Danmark, har allerede indarbejdet et rettighedsorienteret perspektiv i deres handlingsplaner for udviklingsstøtte. Samtidig har et stigende antal FN-konferencer i de senere år skabt nye fælles platforme for udvikling med fokus på finansiering, miljø, befolkningsbalance, styrkelse af kvinders rettigheder og ligestilling, sociale forhold og almene menneskerettigheder. Vedtagelserne fra disse konferencer indeholder elementer, som bidrager til at skabe sammenhæng mellem individuelle og kollektive hensyn. FN-forbundet finder resultaterne fra disse konferencer meget nyttige for det videre arbejde med at virkeliggøre Retten til Udvikling. Ligeledes er der gennem mange år udviklet konventioner til udvidet beskyttelse af menneskerettighederne inden for områder, der har en stærk sammenhæng med udviklingsspørgsmål. Det gælder for eksempel konventionerne om henholdsvis børns og kvinders rettigheder, der med næsten verdensomspændende ratifikation er de mest succesrige eksempler herpå. Derfor opfordrer FN-forbundet til at arbejdet med Retten til Udvikling i højere grad fremover skal skabe den overordnede ramme for internationalt udviklingsarbejde på lokalt, nationalt, regionalt og internationalt niveau. Monitorering og opfølgning på FN-konferencerne bør i høj grad fokusere på, at realisering af delmål fra konferencerne kan bidrage til det videre arbejde med at implementere Retten til Udvikling. 8

9 Her tænkes eksempelvis på opfyldelsen af 2015 Målene, hvor Mål 1 står for en halvering af fattigdom på globalt plan inden Modsat tidligere tiders forestillinger om, at fattigdoms-reducering skal ske udelukkende ved økonomisk vækst, vil den tilgang, som involverer de fattige selv, være den mest bæredygtige fremgangsmåde. Denne tilgang skal fremmes og styrkes på lokalt, nationalt og globalt plan. Marginalisering og fattigdom kan ses som krænkelser af menneskerettighederne, jf. konventionen som økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder. Den globale opmærksomhed over for de millioner af mænd, kvinder og børn, som i dag er udsat for sådanne livsbetingelser, bør være langt stærkere. Uanset at disse mennesker ikke er ofre for forbrydelser i traditionel forstand må, efter FN-forbundets mening, den internationale indsats for den enkeltes sikkerhed og overlevelses- og udfoldelsesmuligheder prioriteres langt højere og på linje med eksempelvis indsatsen mod tortur og anden umenneskelig behandling. Det er FN-forbundets synspunkt, at Retten til Udvikling bør blive et samlende princip i bestræbelserne på at sikre menneskerettigheder og udvikling for alle, og at bestræbelserne herpå i høj grad skal fokusere på at forbedre vilkårene for de svagest stillede. I dette arbejde skal også udviklingslandenes regeringer tage et stort ansvar. UN Photo/ Martine Perret Pilotprojekter For at Retten til Udvikling kan blive et omdrejningspunkt for fremtidigt udviklingssamarbejde, er det afgørende at få afprøvet konceptets holdbarhed i praksis. FN-forbundet opfordrer derfor til, at man følger opfordringen fra Arbejdsgruppen vedrørende retten til udvikling om at gennemføre casestudier og mulige pilotprojekter med Retten til Udvikling som tilgang. En gruppe af industrialiserede lande, eksempelvis de nordiske, kunne søge et samarbejde med et tilsvarende antal udviklingslande, og forsøge at udmønte Retten til Udvikling i konkret form. Det skal ske ved, at der i forbindelse med udviklingssamarbejdet formuleres udviklings-planer under medvirken af civilsamfundsrepræsentanter fra de enkelte modtagerlande og efter konceptet fra High Level Task Force. Det er vigtigt, at de globale forvaltere af den internationale udviklingsindsats, herunder FN s udviklingsorganisationer, Verdensbanken m.fl., regeringer og civilsamfundet går ind i det konkrete med at afprøve konceptet for Retten til Udvikling. Det vil kunne medvirke til at fjerne den skepsis, der hos nogle findes over for at virkeliggøre Retten til Udvikling. Derfor må de internationale organisationer også imødekomme opfordringerne fra Arbejdsgruppen og Højkommissariatet for Menneskerettigheder og indgå i et seriøst samarbejde. Det er altafgørende, at de internationale organisationer mødes med Arbejdsgruppen for at sikre vidensudveksling og sikre den holistiske tilgang til udvikling, som ligger i Deklarationen om Retten til Udvikling. Det er især vigtigt, at det i forbindelse med samarbejdet mellem Verdensbanken og FN s udviklingsorganisationer aftales, hvorledes de enkelte organisationer kan bidrage til, at udviklingsindsatsen gøres mere rettighedsorienteret. Som et led i en integreret indsats på området finder FN-forbundet ligeledes, at arbejdet i udvalgene i FN s Generalforsamling bør tilrettelægges på en sådan måde, at det organisatoriske skel mellem udviklings-spørgsmål og menneskeretsspørgsmål overvindes. 9

10 Penge til Udvikling For at kunne gennemføre arbejdet med Retten til Udvikling, er det nødvendigt, at de nødvendige finansielle midler er til rådighed. Derfor bør alle donorlande inden for en kort årrække opfylde det internationale mål om, at mindst 0,7 % af et donorlands bruttonationalindkomst går til udviklingsbistand, og at pengene forvaltes på den mest hensigtsmæssige måde og i overensstemmelse med modtagerlandets behov. Det vil for eksempel sige, at korruption skal elimineres, og at de betingelser, der hæftes på bistanden, kun skal tilknyttes de internationale aftaler. En måde, hvorpå dette kan sikres, er for eksempel gennem en fond til finansiering af Retten til Udvikling, som tidligere er blevet foreslået i FN-sammenhænge, med det erklærede formål at indsamle de nødvendige bistandsmidler og sørge for en fair distribution af pengene. Danmark skal være aktiv Da Danmark i 1995 blev medlem af FN s Menneskerettighedskommission, var én af målsætningerne for den daværende Regering at bringe Retten til Udvikling længere frem på den internationale dagsorden og få den omsat til praksis. FN-forbundet finder fortsat målsætningen relevant og opfordrer regeringen til at fortsætte dette initiativ og i alle relevante sammenhænge sætte emnet på dagsordenen, nationalt som internationalt. Det kan blandt andet ske via en aktiv deltagelse i Arbejdsgruppen vedrørende Retten til udvikling. Det er imidlertid også vigtigt, at Danmark i sine egne udviklingsaktiviteter søger at anvende principperne i praksis og dermed er med til at påvise, at de forskellige tilgange til udviklings-arbejde kan blive til ét. Det er vigtigt, at Danmark klart tilkendegiver at ville tage et medansvar for at sikre Retten til Udvikling overalt i verden. FN-forbundet opfordrer konkret til 1) at Danmark igen går aktivt ind i arbejdet i Menneskerettighedsrådets arbejdsgruppe vedrørende retten til udvikling. 2) At Danmark tager initiativ til sammen med andre nordiske lande at etablere et pilotprojekt til afprøvning i praksis af konceptet for Retten til udvikling, også for på denne måde at bidrage til begrebsafklaring. 3) at Danmark sætter Retten til udvikling på dagsorden i EU-samarbejdet om udvikling samt i EU-kommissionens direkte udviklingsaktiviteter, og at Danmark arbejder for en bred støtte i EU-medlemskredsen til at fremme arbejdet med Retten til Udvikling. 4) at Regeringen bringer Retten til Udvikling op til diskussion og frem på den politiske dagsorden i forbindelse med opfølgning på beslutningerne fra de senere års FN-konferencer og frem mod de kommende Arbejdsgruppemøder. Som led i disse bestræbelser opfordres Regeringen til at afholde seminarer og eventuelt en nordisk konference. 5) at civilsamfundet inddrages med deres erfaringer og viden fra arbejdet med Retten til Udvikling for at opnå en bredere og mere inkluderende indsats, der bygger på viden fra felten. 6) at der presses på for at opnå en globalt bindende konvention om Retten til Udvikling, da en sådan aftale er essentiel for at sikre de nødvendige forudsætninger for en bæredygtig politisk, social, miljømæssig og økonomisk udvikling. 7) at alt udviklingsarbejde, og en mulig globalt bindende konvention, baseres på det fulde bæredygtighedsbegreb samt en rettighedsbaseret og deltagerorienteret tilgang til udvikling. En global aftale må sikre, at civilsamfundet har indflydelse på hele processen. 8) at strategien for dansk udviklingssamarbejde fremover stærkt præges af en rettighedsbaseret tilgang til udvikling, hvilket især indebærer, at arbejdet for at fremme de sociale, økonomiske og kulturelle rettigheder får en stærkere placering i strategien. Det bør være en målsætning for såvel den bilaterale som den multilaterale indsats. 10 FN-forbundet 2012

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel Indhold Introduktion... 3 DIEH i dag... 3 DIEH i morgen... 3 DIEHs vision og mission... 4 Strategiske fokusområder... 4 Strategisk

Læs mere

Demokratisk Ejerskab gennem et Aktivt Civilsamfund Danske NGOers position frem mod Busan

Demokratisk Ejerskab gennem et Aktivt Civilsamfund Danske NGOers position frem mod Busan Demokratisk Ejerskab gennem et Aktivt Civilsamfund Danske NGOers position frem mod Busan Vores hovedbudskab Danmark spillede frem mod Accra en afgørende rolle i at sætte demokratisk ejerskab og civilsamfundets

Læs mere

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget og Udenrigsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 1. december 2010 Grønbog om fremtidens udviklingspolitik

Læs mere

INTERNATIONAL STRATEGI 2015-2017

INTERNATIONAL STRATEGI 2015-2017 INTERNATIONAL STRATEGI 2015-2017 SVÆRE VALG REELLE FREMSKRIDT PÅ MENNESKERETTIGHEDSOMRÅDET Vi har til opgave at beskytte og fremme menneskerettigheder nationalt og internationalt. I mere end 20 år har

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Værdigrundlag for Dansk Missionsråds Udviklingsafdeling, DMR-U

Værdigrundlag for Dansk Missionsråds Udviklingsafdeling, DMR-U Værdigrundlag for Dansk Missionsråds Udviklingsafdeling, DMR-U 1. Hvem er DMR-U? Dansk Missionsråds Udviklingsafdeling er en paraplyorganisation for kristne organisationer, der samarbejder om udviklingsarbejde

Læs mere

Samråd ERU om etiske investeringer

Samråd ERU om etiske investeringer Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 139 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 25. marts 2008 Eksp.nr. 528419 /uhm-dep Samråd ERU om etiske investeringer Spørgsmål Vil ministeren tage initiativ

Læs mere

Vedr. forespørgselsdebatten d. 28. maj om FN-topmødet om bæredygtig udvikling i 2002 (Rio+10)

Vedr. forespørgselsdebatten d. 28. maj om FN-topmødet om bæredygtig udvikling i 2002 (Rio+10) Til Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg Folketinget Christiansborg 1240 København K Vedr. forespørgselsdebatten d. 28. maj om FN-topmødet om bæredygtig udvikling i 2002 (Rio+10) Kære udvalgsmedlemmer,

Læs mere

Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde

Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde Indledning Dansk Flygtningehjælps arbejde er baseret på humanitære principper og grundlæggende menneskerettigheder. Det er organisationens formål at bidrage til at

Læs mere

Nye kurser i menneskerettigheder:

Nye kurser i menneskerettigheder: HUMAN RIGHTS IN ACTION Nye kurser i menneskerettigheder: Implementering af Menneskerettigheder i FN (5 timer) At give kursisterne en indføring i hvordan menneskerettigheder implementeres gennem FN organisationerne

Læs mere

Anbefalinger til statusanalyse af arbejdet med samfundsansvar

Anbefalinger til statusanalyse af arbejdet med samfundsansvar 3. juni 2013 Anbefalinger til statusanalyse af arbejdet med samfundsansvar i det offentlige 1. Hvorfor er der behov for en statusanalyse? I regeringens handlingsplan for virksomheders samfundsansvar 2012-15

Læs mere

Skabelon for handlingsplan 2012

Skabelon for handlingsplan 2012 Skabelon for handlingsplan 2012 Navn på aktivitetsområde Landsstyrelsen Formål med aktiviteten Landsstyrelsen er URK s øverste ledelse og vil således iværksætte og følge initiativer, som har bred betydning

Læs mere

Jeg er glad for at få lejlighed til at gøre rede for regeringens overvejelser om kort og langsigtet klimafinansiering efter COP15.

Jeg er glad for at få lejlighed til at gøre rede for regeringens overvejelser om kort og langsigtet klimafinansiering efter COP15. Udenrigsudvalget 2009-10 URU alm. del Svar på Spørgsmål 106 Offentligt Samrådsspørgsmål E [samrådet finder sted den 25.2.2010 kl. 13] Vil ministeren redegøre for, hvorledes man fra dansk side påtænker

Læs mere

NORDISKE ARBEJDSPAPIRER

NORDISKE ARBEJDSPAPIRER Ved Stranden 18 DK-1061 København K www.norden.org NORDISKE ARBEJDSPAPIRER N O R D I C W O R K I N G P A P E R S Nordisk Børnerettighedsseminar Børnekonventionen 25 år hvor langt er vi kommet i Norden?

Læs mere

Strategi 2014-2018. Denne strategi er vedtaget af CONCITOs bestyrelse i september 2013.

Strategi 2014-2018. Denne strategi er vedtaget af CONCITOs bestyrelse i september 2013. Strategi 2014-2018 Denne strategi er vedtaget af CONCITOs bestyrelse i september 2013. Mission CONCITOs formål er at bidrage til (1) nedbringelse af drivhusgasudledninger og (2) reduktion af de skadelige

Læs mere

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0845 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0845 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0845 Bilag 1 Offentligt Grundnotat til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Videnskab og Teknologi Meddelelse fra Kommisionen til Europa-Parlamentet, Rådet

Læs mere

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte.

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte. Samrådsspørgsmål Ø Vil ministeren redegøre for de væsentligste resultater på de seneste højniveaumøder på udviklingsområdet i forbindelse med FN's generalforsamling i New York? Herunder blandt andet om

Læs mere

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse.

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse. Fakta om 2015-målene August 2015 I september 2000 mødtes verdens ledere til topmøde i New York for at diskutere FN s rolle i det 21. århundrede. Ud af mødet kom den såkaldte Millennium-erklæring og otte

Læs mere

Valgfri protokol til konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter

Valgfri protokol til konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter Valgfri protokol til konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter Vedtaget og åbnet for underskrivelse og ratificering den 25. maj 2000 De i denne protokol deltagende

Læs mere

STRATEGI 2014-2017 IDÉER SOM KAN INSPIRERE

STRATEGI 2014-2017 IDÉER SOM KAN INSPIRERE STRATEGI 2014-2017 IDÉER SOM KAN INSPIRERE DANISH INSTITUTE FOR PARTIES AND DEMOCRACY INSTITUT FOR FLERPARTISAMARBEJDE indgår Demokratiske erfaringer fra Danmark i vores arbejde. FORORD Institut for Flerpartisamarbejde

Læs mere

TEMP-TEAM A/S har som virksomhed tilsluttet sig de Forenede Nationers principper vedr. Global Compact.

TEMP-TEAM A/S har som virksomhed tilsluttet sig de Forenede Nationers principper vedr. Global Compact. TEMP-TEAM A/S har som virksomhed tilsluttet sig de Forenede Nationers principper vedr. Global Compact. TEMP-TEAM A/S Danmark, forpligter sig til Global Compact principper, fordi vi ønsker at påminde os

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Folketinget har med virkning fra den 1. januar 2013 vedtaget en ny lov om

Folketinget har med virkning fra den 1. januar 2013 vedtaget en ny lov om STRATEGI 2013-2016 EN NY FOR ANKRI NG FORORD EN NY FORANKRING Institut for Menneskerettigheder fejrede sit 25-års-jubilæum den 5. maj 2012. På 25 år er instituttet vokset fra at være et lille menneskerettighedscenter

Læs mere

Notat: Danmarks deltagelse i EU s udviklingssamarbejde

Notat: Danmarks deltagelse i EU s udviklingssamarbejde Notat: Danmarks deltagelse i EU s udviklingssamarbejde Det er på høje tid Danmark udarbejder en strategi for, hvad vi vil med EU på udviklingsområdet. Danmark har en stærk strategisk interesse i, at EU

Læs mere

DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU

DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU Udvalget om Sociale Anliggender og Miljø 2. oktober 2003 ARBEJDSDOKUMENT om fattigdomsbetingede sygdomme og reproduktiv sundhed i AVS-landene i forbindelse

Læs mere

ÆNDRINGSFORSLAG 1-24

ÆNDRINGSFORSLAG 1-24 DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU Udvalget om Økonomisk Udvikling, Finanser og Handel 19.10.2011 AP/101.079/AA1-24 ÆNDRINGSFORSLAG 1-24 Udkast til betænkning Amadou Ciré Sall (Senegal) og

Læs mere

Udenrigsministeriets bidrag til ligestillingsministerens redegørelse om ligestillingsarbejdet

Udenrigsministeriets bidrag til ligestillingsministerens redegørelse om ligestillingsarbejdet Udenrigsministeriets bidrag til ligestillingsministerens redegørelse om ligestillingsarbejdet 1. Udenrigsministeriets interne ligestillingsarbejde Ministeriets handlingsplaner på området Ministeriet har

Læs mere

Landepolitikpapir for Somalia

Landepolitikpapir for Somalia Det Udenrigspolitiske Nævn, Udenrigsudvalget 2013-14 UPN Alm.del Bilag 229, URU Alm.del Bilag 207 Offentligt Landepolitikpapir for Somalia Formålet vil være at få jeres bemærkninger og indspil til vores

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

AC BØRNEHJÆLP TÆTTE PARTNERSKABER FOR UDSATTE BØRN

AC BØRNEHJÆLP TÆTTE PARTNERSKABER FOR UDSATTE BØRN AC BØRNEHJÆLP TÆTTE PARTNERSKABER FOR UDSATTE BØRN INDHOLD AC BØRNEHJÆLP OM: 03 BARNETS RET TIL EN FAMILIE 04 PARTNERSKABER 07 SÆRLIGT UDSATTE BØRN 07 PROJEKTLANDENE 08 KONTAKT OS PARTNERCITATER: HVER

Læs mere

Bæredygtig. Spare og låne grupper. Godkendt på bestyrelsesmødet 4. december 2012. 1 CARE Danmarks vision 2020

Bæredygtig. Spare og låne grupper. Godkendt på bestyrelsesmødet 4. december 2012. 1 CARE Danmarks vision 2020 ISION 2020 Spare og låne grupper Bæredygtig Godkendt på bestyrelsesmødet 4. december 2012 1 CARE Danmark har altid arbejdet med landbrug i udviklingslandene, men i 2012 indledte CARE Danmark et nyt samarbejde

Læs mere

Der stilles mange spørgsmål til arbejdsformen og metoder, som der helt naturligt ikke kan gives noget entydigt svar på.

Der stilles mange spørgsmål til arbejdsformen og metoder, som der helt naturligt ikke kan gives noget entydigt svar på. FFI kongres den 5.-10. december 2004 i Miyazaki, Japan,QGO JDI/2IRUPDQG+DQV-HQVHQWLOWHPDµ(QYHUGHQDWIRUDQGUHµ Jeg vil gerne begynde med at kvittere for en god rapport, som skarpt og præcist analyserer de

Læs mere

COPORATE SOCIAL RESPONSIBILITY (CSR) EVALUERING AF ENERGISELSKABERNES ENERGISPAREINDSATS FOR AFTALEPERIODEN 2013-2015

COPORATE SOCIAL RESPONSIBILITY (CSR) EVALUERING AF ENERGISELSKABERNES ENERGISPAREINDSATS FOR AFTALEPERIODEN 2013-2015 COPORATE SOCIAL RESPONSIBILITY (CSR) EVALUERING AF ENERGISELSKABERNES ENERGISPAREINDSATS FOR AFTALEPERIODEN 2013-2015 1 Indholdsfortegnelse 1. Generelle krav... 3 1.1. Menneskerettigheder... 3 1.2. Arbejdstagerrettigheder...

Læs mere

Forord og formål. Den 15. september 2014. Borgmester Stén Knuth. Side 1

Forord og formål. Den 15. september 2014. Borgmester Stén Knuth. Side 1 Forord og formål Slagelse Kommunes indkøbspolitik sætter en retning hvor offentlig-privat samarbejde, bedre og billigere indkøb, og større fokus på lokal handel går op i en højere enhed. Indkøbspolitikken

Læs mere

Vedtægter for den selvejende institution Center for Kultur og Udvikling

Vedtægter for den selvejende institution Center for Kultur og Udvikling Vedtægter for den selvejende institution Center for Kultur og Udvikling NAVN OG HJEMSTED 1 Center for Kultur og Udvikling (CKU) er en selvejende institution. CKU s hjemsted er København. CKU er undtaget

Læs mere

B Ø R N E K O N V E N T I O N E N

B Ø R N E K O N V E N T I O N E N B Ø R N E K O N V E N T I O N E N FNs Konvention om Barnets Rettigheder Børn og unge i hele verden har ret til at overleve, blive beskyttet og udvikle sig. Det fastslår Børnekonventionen konventionen om

Læs mere

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse om udviklingsbistand til Tanzania, herunder Danidas brug af evalueringer mv. September 2009 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE

Læs mere

GRØNLAND 2015-2016 SUBSTRATEGI

GRØNLAND 2015-2016 SUBSTRATEGI GRØNLAND 2015-2016 SUBSTRATEGI INTRO SYSTEMATISK OG MÅLRETTET INDSATS I SAMARBEJDE MED GRØNLAND MISSION ˮ Institut for Menneskerettigheders mission i Grønland er at fremme og beskytte menneskerettighederne.

Læs mere

Det globale Danmark LO s oplæg til en ansvarlig globaliseringspolitik

Det globale Danmark LO s oplæg til en ansvarlig globaliseringspolitik Det globale Danmark LO s oplæg til en ansvarlig globaliseringspolitik Hovedkonklusioner og anbefalinger Det globale Danmark LO s oplæg til en ansvarlig globaliseringspolitik. Hovedkonklusioner og anbefalinger

Læs mere

Vores st yringsredskab

Vores st yringsredskab It strategi 2014 Vores st yringsredskab Når Råbjerg Mile bevæger sig hen over toppen af Nordjylland med 15-30 meter om året ændres udviklingen på vejen. Vi kan ikke stoppe milen, ligesom vi ikke kan stoppe

Læs mere

CSR Indledning Det formelle grundlag. Advokat Jesper Laage Kjeldsen

CSR Indledning Det formelle grundlag. Advokat Jesper Laage Kjeldsen CSR Indledning Det formelle grundlag Advokat Jesper Laage Kjeldsen Indledning 2 Stikord/spørgsmål: Samfundsansvar styrke konkurrenceevne forretningsdreven supplerer kerneforretning indsats passer ind i

Læs mere

En friere og rigere verden

En friere og rigere verden En friere og rigere verden Liberal Alliances udenrigspolitik Frihedsrettighederne Den liberale tilgang til udenrigspolitik Liberal Alliances tilgang til udenrigspolitikken er pragmatisk og løsningsorienteret.

Læs mere

www.noedhjaelp.dk/anti-korruption anti anti-korruptions politik

www.noedhjaelp.dk/anti-korruption anti anti-korruptions politik www.noedhjaelp.dk/anti-korruption anti KORRUPTIONS POLITIK bedst som bestikkelse, bedrageri, Målgruppen for denne anti-korruptionspolitik er alle Folkekirkens Nødhjælps underslæb og afpresning. medarbejdere.

Læs mere

Kodeks for godt bestyrelsesarbejde - med fokus på arbejdet på det strategiske niveau

Kodeks for godt bestyrelsesarbejde - med fokus på arbejdet på det strategiske niveau Institutionsstyrelsen Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Kodeks for godt bestyrelsesarbejde - med fokus på arbejdet på

Læs mere

Arbejdsplan for IOGT i 2011 og 2012

Arbejdsplan for IOGT i 2011 og 2012 Arbejdsplan for IOGT i 2011 og 2012 At tænke er let at handle er vanskeligt efter sin tanke er det vanskeligste af alt. Helge Kolstad, IOGT Norge Vision Vores vision er, at alle mennesker har ret til et

Læs mere

Holmris CSR politik. Holmris A/S er et familieejet firma, som gennem tre generationer har leveret møbler til det danske bolig- og projektmarked.

Holmris CSR politik. Holmris A/S er et familieejet firma, som gennem tre generationer har leveret møbler til det danske bolig- og projektmarked. CSR politik Corporate Social Responsibility (CSR) står for virksomhedens sociale ansvar og er udtryk for de frivillige politikker, virksomheden har sat op for etisk og social ansvarlighed i forhold til

Læs mere

104.N.250.b.8. ADRA Danmark (ADRA DK) 0,1 mio. kr. December 2013 5008710.01

104.N.250.b.8. ADRA Danmark (ADRA DK) 0,1 mio. kr. December 2013 5008710.01 104.N.250.b.8. Aktion for social forandring i Sydsudan (PASC), brobevilling ADRA Danmark (ADRA DK) 0,1 mio. kr. December 2013 Kontorchefbevilling 25.8.2011 (4.962.000 kr.) Strategi for Danmarks udviklingssamarbejde:

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske

Læs mere

Handels- og investeringsaftalen mellem EU og USA (TTIP)

Handels- og investeringsaftalen mellem EU og USA (TTIP) Handels- og investeringsaftalen mellem EU og USA (TTIP) Vedtaget på Hovedorganisationernes EU-udvalgsmøde 18. november 2014 Indledning Som led i udviklingen af de tre hovedorganisationers EU-arbejde er

Læs mere

Retten til et bedre liv Strategi for Danmarks udviklingssamarbejde

Retten til et bedre liv Strategi for Danmarks udviklingssamarbejde Retten til et bedre liv Strategi for Danmarks udviklingssamarbejde MENNESKERETTIGHEDER OG DEMOKRATI VÆKST BESKYTTELSE BEKÆMPE FATTIGDOM OG SIKRE MENNESKE- RETTIGHEDER GRØN STABILITET SOCIALE FREMSKRIDT

Læs mere

Etiske retningslinjer for Lemminkäinen

Etiske retningslinjer for Lemminkäinen Etiske retningslinjer for Lemminkäinen Det er vigtigt for os i Lemminkäinen at opbygge og udvikle selskabets forretningsmæssige bæredygtighed på lang sigt. Dette arbejder vi ansvarsbevidst med under hensyntagen

Læs mere

FOLKEKIRKENS NØDHJÆLPS GLOBAL STRATEGI 2015-22

FOLKEKIRKENS NØDHJÆLPS GLOBAL STRATEGI 2015-22 FOLKEKIRKENS NØDHJÆLPS GLOBAL STRATEGI 2015-22 I det følgende præsenteres Folkekirkens Nødhjælps Globale Strategi for perioden 2015-22. Strategien indeholder mål for det internationale arbejde, mål for

Læs mere

International deklaration om arbejder kooperativer

International deklaration om arbejder kooperativer International deklaration om arbejder kooperativer Godkendt af ICA s generalforsamling I Cartagena, Colombia d. 23. september 2005 Denne erklæring skal tilpasses verdens forskellige sprog, idet de forskellige

Læs mere

MONITORERING 2013-2016 SUBSTRATEGI

MONITORERING 2013-2016 SUBSTRATEGI MONITORERING 2013-2016 SUBSTRATEGI SYSTE M ATISK ME NNE SKE R ETTIGHEDSOVERVÅGNI N G MED GE NNE M SLAGSKR A FT INTRO SYSTEMATISK MENNESKERETTIGHEDSOVERVÅGNING MED GENNEMSLAGSKRAFT MISSION ˮInstitut for

Læs mere

Grønbogen om pensioner

Grønbogen om pensioner MEMO/10/302 Bruxelles, den 7. juli 2010 Grønbogen om pensioner Hvorfor offentliggør Kommissionen grønbogen nu? Befolkningens aldring lægger pres på pensionssystemerne i Europa som følge af den øgede levealder

Læs mere

UDKAST TIL FORSLAG TIL BESLUTNING

UDKAST TIL FORSLAG TIL BESLUTNING Europa-Parlamentet 2014-2019 Mødedokument 8.7.2015 B8-0000/2015 UDKAST TIL FORSLAG TIL BESLUTNING på baggrund af Kommissionens redegørelse jf. forretningsordenens artikel 123, stk. 2 om Ecuadors tiltrædelse

Læs mere

Seksuel orientering og kønsidentitet fra FN's menneskerettighedsråd

Seksuel orientering og kønsidentitet fra FN's menneskerettighedsråd P7_TA-PROV(2011)0427 Seksuel orientering og kønsidentitet fra FN's menneskerettighedsråd Europa-Parlamentets beslutning af 28. september 2011 om menneskerettigheder, seksuel orientering og kønsidentitet

Læs mere

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER Indledning Det Europæiske Agentur for Udvikling af Undervisning af Personer med Særlige Behov gennemførte i 2003-2004 et projekt om tidlig indsats over

Læs mere

EUROBAROMETER. Antal interview: 28.050. Antal interview: 1.020. Metode: Personligt interview LANDERESULTATER

EUROBAROMETER. Antal interview: 28.050. Antal interview: 1.020. Metode: Personligt interview LANDERESULTATER LANDERESULTATER Andelen af de adspurgte i Danmark, som siger, at det er vigtigt at hjælpe folk i udviklingslandene, svarer til gennemsnittet for hele EU (85%). Det samme gælder for andelen af folk, som

Læs mere

Menneskerettighederne

Menneskerettighederne 1 Menneskerettighederne Forenede Nationers verdenserklæring om menneskerettigheder www.visdomsnettet.dk 2 MENNESKERETTIGHEDERNE De Forenede Nationers verdenserklæring om menneskerettigheder Den 10. december

Læs mere

Shells generelle forretningsprincipper

Shells generelle forretningsprincipper Shells generelle forretningsprincipper Royal Dutch Shell plc Indledning Shells generelle forretningsprincipper er grundlaget for den måde, hvorpå alle virksomheder i Shell Gruppen* driver forretning.

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune

Den danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune Den danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske Regioner

Læs mere

LTA: Legitimitet, transparens og ansvarlighed

LTA: Legitimitet, transparens og ansvarlighed Positionspapir nr. 5 LTA: Legitimitet, transparens og ansvarlighed CISU vil fremme: CISU ønsker at fremme, at de danske civilsamfundsorganisationer, CSOer, og deres partnerorganisationer arbejder systematisk

Læs mere

Orientering om strategiarbejdet i FN-forbundet i perioden 2008-2014

Orientering om strategiarbejdet i FN-forbundet i perioden 2008-2014 Til punkt 3 Orientering om strategiarbejdet i FN-forbundet i perioden 2008-2014 -- til videre bearbejdning i landsmødeperioden 2014-2016 Indhold 1) Indledning... 2 2) Indledende analyse: overblik over

Læs mere

TEMP-TEAM A/S har som virksomhed tilsluttet sig de Forenede Nationers principper vedr. Global Compact.

TEMP-TEAM A/S har som virksomhed tilsluttet sig de Forenede Nationers principper vedr. Global Compact. TEMP-TEAM A/S har som virksomhed tilsluttet sig de Forenede Nationers principper vedr. Global Compact. TEMP-TEAM A/S Danmark, forpligter sig til Global Compact principper, fordi vi ønsker at påminde os

Læs mere

Velkommen til Olie Gas Danmark

Velkommen til Olie Gas Danmark Vi vil skabe værdi Der er fortsat et betydeligt forretningspotentiale i Nordsøen, for alle led i værdi kæden. Med Olie Gas Danmark er der skabt en nødvendig fælles platform til at i mødegå fremtiden. VELKOMMEN

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

Hvorfor skal ØL støtte udviklingen af økologisk jordbrug i udviklingslande? - Per Rasmussen, ØL

Hvorfor skal ØL støtte udviklingen af økologisk jordbrug i udviklingslande? - Per Rasmussen, ØL Hvorfor skal ØL støtte udviklingen af økologisk jordbrug i udviklingslande? - Per Rasmussen, ØL ØL s formålsparagraf At sikre den fortsatte udvikling af økologisk fødevareproduktion frem mod de økologiske

Læs mere

Arbejdsplan for IOGT i 2013 og 2014

Arbejdsplan for IOGT i 2013 og 2014 Arbejdsplan for IOGT i 2013 og 2014 Vision Vores vision er, at alle mennesker har ret til et rigt, frit og meningsfyldt liv i samfundet, et liv præget af ligeværd og uden de problemer, som brug af alkohol

Læs mere

Bilag 3 CSR-Klausul. Konsulentbistand i forbindelse med gennemgang af mindre kontrakter. Femern A/S Vester Søgade 10 1601 København V

Bilag 3 CSR-Klausul. Konsulentbistand i forbindelse med gennemgang af mindre kontrakter. Femern A/S Vester Søgade 10 1601 København V Bilag 3 CSR-Klausul Konsulentbistand i forbindelse med gennemgang af mindre kontrakter. har til opgave at designe og planlægge en fast forbindelse mellem Danmark og Tyskland over Femern Bælt. er en del

Læs mere

Hvordan ser Danida civilsamfundsorganisationernes fremtidige rolle og hvad de skal kunne? Nr.

Hvordan ser Danida civilsamfundsorganisationernes fremtidige rolle og hvad de skal kunne? Nr. Nr. Hvordan ser Danida civilsamfundsorganisationernes fremtidige rolle og hvad de skal kunne? Nr. Civilsamfundsaktørernes råderum Vigtigt at sikre råderum for civilsamfundet både invited space og claimed

Læs mere

Socialrådgiverdage 2013 ADK20.13 KVALITETSMODEL FOR SOCIALT ARBEJDE

Socialrådgiverdage 2013 ADK20.13 KVALITETSMODEL FOR SOCIALT ARBEJDE Socialrådgiverdage 2013 ADK20.13 KVALITETSMODEL FOR SOCIALT ARBEJDE Fonden for Kvalitetsudvikling Viden og Dokumentation Fonden arbejder for At forbedre vilkårene for udsatte børn, unge og voksne At kvalificere

Læs mere

Handlingsplan for mere effektiv håndhævelse af svovludledning fra skibe

Handlingsplan for mere effektiv håndhævelse af svovludledning fra skibe Handlingsplan for mere effektiv håndhævelse af svovludledning fra skibe En effektiv og ensartet håndhævelse af internationale miljøregler for skibe er en forudsætning for, at reglerne får den ønskede effekt

Læs mere

92-gruppens kommentarer til Danmarks strategi for bæredygtig udvikling

92-gruppens kommentarer til Danmarks strategi for bæredygtig udvikling 92-gruppens kommentarer til Danmarks strategi for bæredygtig udvikling Hermed fremsendes 92-gruppens kommentarer til regeringens forslag til Danmarks strategi for bæredygtig udvikling "Udvikling med omtanke

Læs mere

Politik for ansvarlige investeringer

Politik for ansvarlige investeringer Politik for ansvarlige investeringer Industriens Pensions målsætning er at sikre det størst mulige langsigtede reale afkast efter omkostninger under hensyntagen til investeringsrisikoen. Ved at investere

Læs mere

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Varig og bæredygtig vækst i gartneriklyngen. Det er formålet med Den Grønne Vækstklynge. Projekt igangsat af Udvikling Odense og Dansk Gartneri, og bakkes op af en

Læs mere

FM s betydning for samfundets udvikling. Jan Stiiskjær. 29. jan. 09 DFM KONFERENCEN 2009

FM s betydning for samfundets udvikling. Jan Stiiskjær. 29. jan. 09 DFM KONFERENCEN 2009 DFM KONFERENCEN 2009 Dette vil jeg tale om Kort om DI og DI Service Den samfundsmæssige udfordring Offentlig-privat samarbejde og FM Hvad gør DI 2 DI organisation for erhvervslivet DI er en privat arbejdsgiver-

Læs mere

Gå-hjem møde om EU dom afsagt den 11. april 2013

Gå-hjem møde om EU dom afsagt den 11. april 2013 1 Gå-hjem møde om EU dom afsagt den 11. april 2013 Advokat Mette Østergård 2 Tilpasningsforanstaltninger FN Konventionen om rettigheder for personer med handicap artikel 2, fjerde led Rimelig tilpasning

Læs mere

Velfærd gennem digitalisering

Velfærd gennem digitalisering Velfærd gennem digitalisering Sorø Kommunes Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering 2011 2016 1. Indledning Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering er udarbejdet i 2011 over en periode

Læs mere

1Danmark skal markere sig stærkere

1Danmark skal markere sig stærkere FOLKEKIRKENS NØDHJÆLPS BUD PÅ FREMTIDENS DANSKE udviklingspolitik 1Danmark skal markere sig stærkere Mere støtte fra Danmark: hjælpen må atter op på 1% af BNI Mere fattigdomsbistand fra DK: tre fjerdedele

Læs mere

EUROPÆISK CHARTER OM SMÅ VIRKSOMHEDER

EUROPÆISK CHARTER OM SMÅ VIRKSOMHEDER EUROPÆISK CHARTER OM SMÅ VIRKSOMHEDER De små virksomheder er rygraden i Europas økonomi. Det er her, jobbene skabes, og her forretningsidéerne udklækkes. Europas bestræbelser på at indføre den nye økonomi

Læs mere

Sidst revideret den 22. februar 2001. Vedtægter for. Lykeion. - tværfaglig begrebsdannelse og terminologi

Sidst revideret den 22. februar 2001. Vedtægter for. Lykeion. - tværfaglig begrebsdannelse og terminologi Sidst revideret den 22. februar 2001 Vedtægter for Lykeion - tværfaglig begrebsdannelse og terminologi 2 1. Navn, hjemsted og stiftelse 1.1 Foreningens navn er: Lykeion tværfaglig begrebsdannelse og terminologi.

Læs mere

HØRING OVER UDKAST TIL FORSLAG TIL LOV OM CENTER FOR CYBERSIKKERHED SAMT EVALUERING AF GOVCERT-LOVEN

HØRING OVER UDKAST TIL FORSLAG TIL LOV OM CENTER FOR CYBERSIKKERHED SAMT EVALUERING AF GOVCERT-LOVEN Forsvarsministeriet fmn@fmn.dk pah@fmn.dk hvs@govcert.dk WILDERS PLADS 8K 1403 KØBENHAVN K TELEFON 3269 8888 DIREKTE 3269 8805 RFJ@HUMANRIGHTS.DK MENNESKERET.DK J. NR. 540.10/30403/RFJ/MAF HØRING OVER

Læs mere

IBIS Analyse Februar 2011 IFU s investeringer i udviklingslandene Afsporet til skattely?

IBIS Analyse Februar 2011 IFU s investeringer i udviklingslandene Afsporet til skattely? IBIS Analyse Februar 2011 IFU s investeringer i udviklingslandene Afsporet til skattely? Af: Sarah Kristine Johansen, Politikmedarbejder IBIS Den nye danske udviklingsstrategi lægger sig med fokusområdet

Læs mere

"Et ressourceeffektivt Europa" En undersøgelse af lokale og regionale myndigheders mening Oversigt over resultaterne

Et ressourceeffektivt Europa En undersøgelse af lokale og regionale myndigheders mening Oversigt over resultaterne "Et ressourceeffektivt Europa" En undersøgelse af lokale og regionale myndigheders mening Oversigt over resultaterne DA Disse konklusioner er baseret på notatet "Evaluering af flagskibsinitiativet Et ressourceeffektivt

Læs mere

(Vedtaget af Ministerkomitéen på stedfortræderkomitéens 1081. møde den 31. marts 2010)

(Vedtaget af Ministerkomitéen på stedfortræderkomitéens 1081. møde den 31. marts 2010) Ministerkomitéens rekommandation CM/Rec(2010)5 til medlemsstaterne om foranstaltninger til bekæmpelse af diskrimination på grund af seksuel orientering og kønsidentitet (Vedtaget af Ministerkomitéen på

Læs mere

I 1IIIIIIIIIIedsføringaf virksomhedskultur. 63 IBM som arbejdsplads 1-09. 7fi Kld.t~.~r & identitet

I 1IIIIIIIIIIedsføringaf virksomhedskultur. 63 IBM som arbejdsplads 1-09. 7fi Kld.t~.~r & identitet 1-09 Magasin om potentialet i at udvikle og markedsføre virksomhedskultur 02 Virksomhedens personlighed 10 Krisens mulighed 18 Interview med Chr. Kurt Nielsen 24 CSR og bæredygtig profit 30 Ole Fogh Kirkeby

Læs mere

(b) kooperative principper som udviklet af den internationale kooperative bevægelse som der henvises til i bilaget hertil.

(b) kooperative principper som udviklet af den internationale kooperative bevægelse som der henvises til i bilaget hertil. Henstilling nr. 193 vedrørende fremme af kooperativer Generalkonferencen for den Internationale Arbejdsorganisation, der er blevet sammenkaldt i Genève af Styrelsesrådet for Det Internationale Arbejdsbureau,

Læs mere

Tanker om en vision for Mere IBIS i Verden som medlem af Oxfam International.

Tanker om en vision for Mere IBIS i Verden som medlem af Oxfam International. 1 Tanker om en vision for Mere IBIS i Verden som medlem af Oxfam International. Baggrund og overordnet rationale. Nedenstående bygger på de analyser og diskussioner, der er lavet frem til nu, og som senest

Læs mere

Debat i Hovedbestyrelsen den 30. august 2014 om Efterskolen DUI-LEG og VIRKE Bisnapgård

Debat i Hovedbestyrelsen den 30. august 2014 om Efterskolen DUI-LEG og VIRKE Bisnapgård Punkt 7 Hovedbestyrelsesmøde d. 30. august 2014 Debat i Hovedbestyrelsen den 30. august 2014 om Efterskolen DUI-LEG og VIRKE Bisnapgård Hvorfor denne diskussion i Hovedbestyrelsen? Ungdomsårgangene falder

Læs mere

Overordnet Sammendrag. Mod en europæisk GI strategi: Erfaringer fra GINIE

Overordnet Sammendrag. Mod en europæisk GI strategi: Erfaringer fra GINIE GINIE: Geografisk Informations- Netværk i Europa IST-2000-29493 Overordnet Sammendrag Mod en europæisk GI strategi: Erfaringer fra GINIE Rapport D 2.11.1 (a) Januar 2004 Projektkoordinator: University

Læs mere

Mangfoldighedspolitik

Mangfoldighedspolitik Mangfoldighedspolitik Indledning Beredskabsstyrelsens personalepolitiske værdigrundlag bygger på et grundlæggende menneskesyn, som handler om mangfoldighed. Et menneskesyn, som er væsentlig for, at Beredskabsstyrelsen

Læs mere

Kvalitetshjulet i figur 1 illustrerer hovedelementerne og faserne i VIAs centralt forankrede kvalitetssystem.

Kvalitetshjulet i figur 1 illustrerer hovedelementerne og faserne i VIAs centralt forankrede kvalitetssystem. VIA University College Dato: 13. maj 2015 Journalnummer: U0027-4-5-15 VIAs kvalitetssystem VIAs kvalitetssystem skal sikre, at der arbejdes systematisk med målet i VIAs politik for kvalitetssikring og

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk

Læs mere

Danmark tjener penge på det nordiske samarbejde Af minister for nordisk samarbejde Carsten Hansen (S)

Danmark tjener penge på det nordiske samarbejde Af minister for nordisk samarbejde Carsten Hansen (S) Danmark tjener penge på det nordiske samarbejde Af minister for nordisk samarbejde Carsten Hansen (S) Fem lande. Tre selvstyrende områder. 26 millioner indbyggere og verdens 12. største økonomi. Det er

Læs mere

VEDTÆGTER FOR FØDEVAREBANKEN (CVR: 32573371)

VEDTÆGTER FOR FØDEVAREBANKEN (CVR: 32573371) VEDTÆGTER FOR FØDEVAREBANKEN (CVR: 32573371) 1. NAVN 1.1 Foreningens navn er fødevarebanken. 2. HJEMSTED 2.1 Foreningens hjemsted er i Københavns Kommune. 3. FORMÅL 3.1 Foreningens formål er, som en nonprofit,

Læs mere

Justitsministeriet Udlændingekontoret udlafd@jm.dk mkm@jm.dk

Justitsministeriet Udlændingekontoret udlafd@jm.dk mkm@jm.dk Justitsministeriet Udlændingekontoret udlafd@jm.dk mkm@jm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 8 1 6 L U J J @ H U M A N R I G H T

Læs mere

FN-forbundets holdninger og anbefalinger til udvikling, administration og brug af den globale informations- og kommunikationsteknologi, ikt

FN-forbundets holdninger og anbefalinger til udvikling, administration og brug af den globale informations- og kommunikationsteknologi, ikt FN-forbundets holdninger og anbefalinger til udvikling, administration og brug af den globale informations- og kommunikationsteknologi, ikt Åben og bred adgang til informations- og kommunikationsteknologien

Læs mere

CSR en styrke for danske virksomheder i udlandet

CSR en styrke for danske virksomheder i udlandet CSR en styrke for danske virksomheder i udlandet Innovation X Carole Welton Kaagaard CSR Adviser IFU IFU Investeringsfonden for udviklingslande IFU er en selvejende statslig fond etableret i 1967 Invester

Læs mere

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3...

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 1 2 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger Vi vil som frivillige sociale foreninger gerne bidrage

Læs mere