Årsberetning praksiskonsulentordningen i Region Hovedstaden. Praksiskonsulentordningen. Årsberetning 2010 praksiskonsulentordningen i Region

Transkript

1 Årsberetning 2010 praksiskonsulentordningen i Region Hovedstaden Årsberetning 2010 praksiskonsulentordningen i Region Hovedstaden Maj 2011 Praksiskonsulentordningen Maj 2011 Praksiskonsulentordningen

2 Årsberetning 2010 praksiskonsulentordningen i Region Hovedstaden Maj 2011 Indledning Årsberetningen for praksiskonsulentordningen tager udgangspunkt i og følger opbygningen i handleplan 2010 og udarbejdes med udgangspunkt i praksiskoordinatorernes årsberetninger samt referater fra styregruppemøder (bilag 1). Formålet med årsberetningen er at beskrive arbejdet i praksiskonsulentordningen for styregruppen og samarbejdsudvalget for almen praksis samt bidrage til handleplan 2012 og udviklingen af ordningen har haft fokus på konsolidering af kerneaktiviteterne i praksiskonsulentordningen. Det er blandt andet udførelse af audit, udarbejdelse af patientforløbsbeskrivelser, deltagelse i samordningsudvalg og andre væsentlige udvalg for de tværgående indsatser. Både regionalt og lokalt er der sat udviklingstiltag i gang i Ifølge flere publikationer (se handleplan 2010) er praksiskonsulentordningens synlighed ikke god nok. I 2010 har et regionalt udviklingstiltag derfor været at sætte gang i en synliggørelsesindsats for praksiskonsulentordningen på hospitalerne og blandt de praktiserende læger. Lokalt har praksiskonsulentordningen været med i et utal af større eller mindre projekter med fokus på fremme af samarbejde, kvalitet og kommunikation mellem almen praksis og hospitalerne. Årsberetningen er inddelt i følgende afsnit Kommunikation og samarbejde mellem praksis og hospital/psykiatri Tilrettelæggelse af patientforløb over sektorgrænser Synliggørelse af praksiskonsulentordningen Øvrige aktiviteter Regnskab 2

3 Årsberetning 2010 praksiskonsulentordningen i Region Hovedstaden Maj 2011 Kommunikation og samarbejde mellem praksis og hospital/psykiatri Audits Praksiskonsulentordningen (PKO) i Region Hovedstaden gennemførte i 2009 en kvalitativ audit efter en fælles model - tænkt som fast audit én gang årlig - som et væsentligt dialogværktøj for praksiskonsulenten og den ledende overlæge. Audit blev udført af praksiskonsulenten på afdelingen sammen med den ledende/visiterende overlæge ved at 15 elektive henvisninger og 15 epikriser blev udvalgt konsekutivt og vurderet med mulighed for en samtidig dialog. I hver vurderingskategori var der 4 muligheder: meget tilfredsstillende, tilfredsstillende, mindre tilfredsstillende og ikke tilfredsstillende. Hvis de to sidstnævnte blev afkrydset, blev man bedt om at argumentere for det i kommentarfeltet. Praksiskonsulenterne samlede tallene og kommentarerne i opsummeringsskemaer for hver afdeling og herigennem mulighed for at præsentere resultaterne ved en afdelingskonference. Praksiskoordinatorerne samlede derefter fundene for hvert hospital med mulighed for at delagtiggøre hospitalsledelsen i dem. Der blev desuden lavet en samlet opgørelse regionalt. Ved denne kvalitative audit påvistes blandt andet et behov for at gøre opmærksom på vigtigheden i at anføre telefonnumre på pårørende til demente og til børn i henvisningen, og at oplysninger om aktuel medicinering både i henvisninger og epikriser var mangelfulde. Resultaterne og generelle kvalitative fund blev meldt ud i blandt andet PraksisNyt-RegionH, og de er fortsat tilgængelige på sundhed.dk. I 2010 besluttede Styregruppen for PKO, at praksiskonsulentordningens kvalitative audit skal koordineres med hospitalernes journalaudit. Dette for at effektivisere de resurser, der anvendes til journalaudit blandt andet ved, at de samme journaler benyttes, og at indsamlingen af data kan ske elektronisk. Hospitalernes journalaudit foretages to gange årligt. 20 tilfældige journaler auditeres af afdelingernes auditteams og der indgår ca. 30 spørgsmål, hvoraf langt de fleste er krav afledt af akkrediteringsstandarderne fra DDKM og JCI. Alle spørgsmål besvares kvantitativt. Praksiskonsulentordningens spørgsmål vedr. henvisninger og epikriser blev indarbejdet heri. 3

4 I audit 2010 var følgende fund blandt de væsentligste (se endvidere bilag 2) Henvisninger Der var manglende oplysning om allergi og medicin (kunne evt promptes ) Det var tankevækkende, at så mange patienter indlægges uden praktiserende lægers deltagelse At elektroniske henvisninger ofte ikke er til stede ved journalskrivning og ikke til stede i papirjournalen At sagt til patienten mangler Epikriser Der mangler oplysning om medicinændringer, som bør ekspliciteres Sagt til patienten mangler Fremadrettet plan mangler I øvrigt viste audit, at der er afdelinger, som i stedet for at sende ambulante notater i epikrisen henviser til, at praktiserende læger kan finde oplysningerne i e-journalen. Erfaringerne fra audit 2010 var desværre mindre gode Koordinering af praksiskonsulentordningens kvalitative audit og hospitalernes journalaudit er en logistisk udfordring. Det er svært for praksiskonsulenter at deltage i de mange audits, der kan afholdes på forskellige tidspunkter i afdelingens forskellige ambulatorier, daghospitaler, centre mm. Værdien af audit som et nyttigt og værdifuldt dialogværktøj decimeres idet der var overlæger der ikke deltog, sygeplejersker der erstattede overlægen, konsulenter som blot fik 20 journaler udleveret til auditering og overlæger og praksiskonsulenter, som fandt at de spildte tiden, når blot fx 2 ud af 20 patienter var henvist fra praktiserende læge. Der er besvær med at indsamle kvalitative data blandt andet på grund af et meget sparsomt antal henvisninger fra praktiserende læger i de auditerede journaler. Det var oftest en lille del af journalerne, hvor praktiserende læge havde indlagt patienten. Der var endda audits, hvor det var ingen af de 20. Som følge af de mindre gode erfaringer med audit 2010 er det blevet foreslået det regionale journalauditudvalg, at man ved næste audit vurderer henvisninger i forbindelse med auditering af ambulante forløb, idet det på afdelingerne er blevet oplyst, at der er flere henvisninger fra praktiserende læger i disse. Praksiskonsulent og visiterende overlæge kan så fremover selvstændigt lave en kvalitativ audit (evt af andre journaler fx blot 10 stk) kun med registrering af kvalitative data. På denne måde kan fordele ved den kvalitative audit bevares og et værdifuldt dialogværktøj bibeholdes. Der bør desuden udarbejdes en model for auditering af pakkeforløbene. 4

5 Årsberetning 2010 praksiskonsulentordningen i Region Hovedstaden Maj 2011 Fælles medicinkort Lanceringen af Det fælles MedicinKort (FMK) er udsat og afventer ny EPM for hospitalerne og Medcom godkendelse af en opgradering af lægesystemerne i almen praksis. Praksiskonsulentordningen har derfor ikke beskæftiget sig med FMK i Telefonlister Der er udarbejdet telefonlister over hospitalsafdelingerne som kan tilgås via sundhed.dk. Alle praktiserende læger er samtidig blevet tilskrevet med henblik på at akutnumre på de praktiserende læger er tilgængelige for hospitalspersonale og personale i psykiatrien via GS!åben. Fremadrettet er det de praktiserende lægers ansvar at opdatere deres akutnumre på sundhed.dk under praksisoplysninger. Oplysning om akutnummer vil umiddelbart herefter være tilgængelig i GS!åben. 5

6 Tilrettelæggelse af patientforløb over sektorgrænser Tværsektorielle patientforløbsbeskrivelser Ved udgangen af 2010 var der udarbejdet i alt 84 PKO-NYT. 52 blev enten udarbejdet eller revideret i løbet af 2010, heraf 15 nye (se endvidere bilag 3). Forløbsprogrammer I 2010 modtog regionen 120 mio. kr. til udvikling af kronikerindsatsen, herunder til implementering af eksisterende forløbsprogrammer. Praksiskonsulentordningen er repræsenteret i alle samordningsudvalg ved den lokale praksiskoordinator mens der er en praksiskoordinator i formandskabet for udarbejdelsen af forløbsprogram for demens. Praksiskonsulentordningen er på denne måde repræsenteret i de centrale fora for drøftelser om forløbsprogrammer. I 2010 blev der udarbejdet 4 patientforløbsbeskrivelser i forbindelse med forløbsprogrammet for diabetes. Patientforløbsbeskrivelsen for KOL er under revision. Der blev ikke godkendt yderligere forløbsprogrammer i Pakkeforløb Af de 84 PKO-NYT er de 14 henvisningsvejledninger til kræftpakkeforløb. Der er desuden udarbejdet 5 henvisningsvejledninger til hjertepakkeforløb, der dækker alle fire grupper af hjertepatienter. Kommunal praksiskoordinator I 2010 blev alment praktiserende læge Jesper Lundh ansat som kommunal praksiskoordinator indtil udgangen af 2012 under kronikerprogrammet. Jesper er fungerende praksiskonsulent på de parakliniske afdelinger i planområde nord. Jesper er inkluderet i koordinatorgruppen mens der er en praksiskoordinator repræsenteret i styregruppen for den kommunale praksiskoordinator. Jespers første opgave som kommunal praksiskoordinator er at beskrive den nuværende udbredelse af kommunale praksiskonsulenter og deres opgaver. 6

7 Årsberetning 2010 praksiskonsulentordningen i Region Hovedstaden Maj 2011 Synliggørelse af praksiskonsulentordningen Den 16. august 2010 godkendte styregruppen et udkast til en synliggørelsesindsats udarbejdet af en arbejdsgruppe under styregruppen med deltagelse af alle parter. Synliggørelsesindsatsen strækker sig over 2010 og 2011 med henblik på at øge kendskabet til praksiskonsulentordningen blandt såvel de praktiserende læger som hospitalspersonale. Synliggørelsesindsatsen kom sent i gang i 2010 og der er derfor flere af de planlagte aktiviteter, som ikke blev udført i Mål Status ultimo 2010 Hospitalerne 2010: Dialog indledt med Koncern Kommunikation Ikke sat i gang og dennes netværk ud i virksomhederne om udarbejdelse af generisk model for præsentation af praksiskonsulentordningen på virksomhedernes intranet 2011: Alle hospitaler har en side om praksiskonsulentordningen på deres intranet 2010: Alle praksiskonsulenter deltager i udvalgte konferencer på deres afdeling De alment praktiserende læger 2010: Alle praksiskonsulenter har fået taget deres foto. Ikke sat i gang 2010: Generisk pjece om praksiskonsulentordningen udarbejdet 2011: Udvikling og opdatering af sundhed.dk Ikke sat i gang 2010: Overensstemmelse mellem praksiskonsulenter Ikke sat i gang og lægelaug kortlagt 2010: Praksiskonsulentordningen inkluderet i Ikke sat i gang efteruddannelses-vejledernes katalog Alle praksiskonsulenter deltager i udvalgte konferencer på deres afdeling for så vidt som det er relevant. På nogle afdelinger har der i 2010 været udskiftning i ledelsen, hvorfor praksiskonsulenterne ikke har deltaget i konferencer. Fotos taget på praksiskonsulentordningens regionsmøde den 19. september Ikke alle fik taget deres foto. De konsulenter, hvis foto ikke blev taget på regionsmødet er siden blevet tilskrevet. Ikke sat i gang 2011: Formidlerkorps etableret 2011: Følordning etableret Ikke sat i gang Ikke sat i gang 7

8 Praksiskonsulenterne 2010: Alle praksis-konsulenter er udstyret med visitkort og USB-nøgle 2010: 2 kurser afholdt om mødeledelse og kommunikation Praksiskonsulentordningen 2011: Officielt logo for praksiskonsulentordningen udarbejdet 2011: Artikler om praksiskonsulentordningen publiceret i to relevante tidsskrifter 2011: Engelsk beskrivelse af praksiskonsulentordningen udarbejdet USB nøgler anskaffet, men ikke udleveret. Udsat til januar 2011 Logo udarbejdet Ingen artikler publiceret Ikke sat i gang 8

9 Årsberetning 2010 praksiskonsulentordningen i Region Hovedstaden Maj 2011 Øvrige aktiviteter Timefordeling I forbindelse med udarbejdelse og godkendelse af budget 2010 blev det besluttet at opretholde den eksisterende timefordeling. PKO-håndbog PKO-håndbogen er revideret og opdateret og forefindes på sundhed.dk samt på praksiskonsulenternes USB-nøgle som led i synliggørelsesindsatsen. Regional praksisinformation Regional praksisinformation er løbende blevet udviklet og opdateret. Der er blandt andet kommet informationer om den kommunale praksiskoordinator, patientsikkerhed, kronikerprogrammet og henvisningsmuligheder til forebyggelsesindsatser i kommuner og på hospitalerne. November 2010 blev PraksisNyt evalueret. Der blev sendt spørgeskemaer ud til alle abonnenter, der er praktiserende læge i regionen (1242 abonnenter). 568 svarede på spørgeskemaet (40%). Heraf svarede 84 %, at de altid, eller de fleste gange, læser PraksisNyt, 89 % finder det nyttigt eller meget nyttigt. Evalueringens respondenter prioriterer forløbsbeskrivelser (443), visitationsmeddelelser (357) og lokale nyheder (335) og praksiskoordinatorerne informerer (278). 90% af respondenterne foretrækker, at PraksisNyt udsendes månedligt. Kurser og møder Praksiskonsulentordningen deltager i en lang række råd og udvalg samt en række møder. Deltagelse i råd, udvalg og møder er en meget væsentlig del af arbejdet som praksiskonsulent og praksiskoordinator da det er her beslutninger bliver taget og man som praksiskonsulent og koordinator kan gøre sin indflydelse gældende. Udvalgsarbejdet og mødevirksomheden beskrives her ud fra de to akser intern-ekstern og lokal-regional-national. Internt lokalt Deltagelse i morgenkonferencer er meget udbredt blandt praksiskonsulenterne og synes kun at mangle på afdelinger, hvor der har 9

10 været udskiftning i ledelse, flytninger, sammenlægninger eller andet med væsentlig påvirkning på den daglige drift i afdelingen. På nogle afdelinger er deltagelse i morgenkonferencer systematiseret, mens det på andre afdelinger sker mere ad hoc. Derudover er der den løbende kontakt med afdelingsledelsen. Praksiskoordinatorerne har jævnlige møder med direktionen. På nogle hospitaler er der desuden møder mellem direktionen og hele kredsen af praksiskonsulenter. På Herlev Hospital deltager praksiskoordinatoren desuden i introduktionsforløbet for nyansatte og har faste møder med udviklingschefen og samordningskoordinatoren. Dette er en indsats, der er beskrevet i synliggørelsesindsatsen og en indsats, der med fordel kan kopieres på andre hospitaler. Der afholdes en del gå-hjem-møder, faglige dage og andet. Tilslutningen til møderne varierer. Til nogle møder er der stor opbakning, det gælder for eksempel pædiatridag på Gentofte og fællesmøderne på Bornholm Hospital og Hvidovre Hospital. Til andre møder har tilslutningen desværre været begrænset. Det er svært at sige, hvad der netop gør, at et møde har stor tilslutning. Noget synes at tilsige at en tilbagevendende begivenhed, der tidligere har været stor tilfredshed med, er velbesøgte. Orientering gennem praksisinformation og udsendelse af personlige mails har varierende succes. Der kunne være ræson i at se systematisk på, hvori forskellen er mellem de møder, som er velbesøgte, og de møder, hvor tilslutningen er begrænset. Eksternt lokalt Praksiskoordinatoren er medlem af samordningsudvalget. For psykiatrien gælder det, at praksiskoordinatoren er medlem af psykiatriens samordningsudvalg, mens praksiskonsulenterne er medlem af de lokale samordningsudvalg. Praksiskoordinatorerne er desuden engagerede i diverse udvalg, som for eksempel kvalitetsudvalg, Praksiskonsulenterne er desuden med i en lang række mere fagspecifikke grupper og udvalg, som for eksempel styregruppen for den fælles skolebænk, telemedicinske projekter indenfor KOL og dermatologi, fødeplansudvalget, udarbejdelse af patientforløbsbeskrivelser og meget andet. Som følge af en beskeden synlighed blandt kollegerne har praksiskonsulentordningen på Rigshospitalet taget initiativ til praksisbesøg og taget kontakt til 12-mandsforeningerne i området med henblik på at fortælle om deres arbejde. Internt regionalt Den 30. september 2010 blev der afholdt regionsmøde i praksiskonsulentordningen. Temaet for mødet var indsatsen overfor kronisk syge. 49 praksiskoordinatorer og -konsulenter deltog. 10

11 Årsberetning 2010 praksiskonsulentordningen i Region Hovedstaden Maj 2011 Eksternt regionalt Den 18. marts blev der afholdt en fælles basis konsulentudannelsesdag. Formålet med en fælles basis konsulentuddannelse er at præsentere rammerne for arbejdet som konsulent i relation til almen praksis, hospitaler, kommuner, Regionen og KvEAP samt at kvalificere samarbejdet konsulenterne imellem. Tilslutningen blandt praksiskonsulenterne var begrænset og kan skyldes, at uddannelsesdagen lå tidsmæssigt tæt efter PKO landsmødet. Internt nationalt Den 29. og 30. januar 2010 blev der afholdt landsmøde for praksiskonsulentordningerne. Mødet blev arrangeret af Region Sjælland og var meget velbesøgt. 39 praksiskoordinatorer og konsulenter deltog fra Region Hovedstaden. Desuden deltog Anders Kyst og Peter Treufeldt fra styregruppen. Temaerne var kommunikation og utilsigtede hændelser. 11

12 Regnskab 2010 I 2010 blev der forbrugt kr ,15 i praksiskonsulentordningen. Mindreforbruget skyldes blandt andet vakancer og mindreforbrug på lokale udgifter. Kr. Lønudgifter (fast løn, mødedeltagelse, tabt ,24 arbejdsfortjeneste) Øvrig drift (kørsel, kursushonorar, ,91 tjenesterejser, forplejning) Total forbrug ,15 Budget ,00 12

13 Årsberetning 2010 praksiskonsulentordningen i Region Hovedstaden Maj 2011 BILAG 13

14 Handleplan for praksiskonsulentordningen i Region Hovedstaden 2010 November 2009 Praksiskonsulentordningen Handleplan praksiskonsulentordningen i Region Hovedstaden November 2009 Praksiskonsulentordningen

15 November 2009 Indledning Handleplan 2010 følger op på de indsatser, der er beskrevet i handleplan Udarbejdelsen af handleplan 2010 er forankret i et repræsentativt underudvalg til styregruppen for praksiskonsulentordningen. Underudvalgets opgave har først og fremmest været at udarbejde handleplan Desuden har udvalget haft til opgave at komme med forslag til model for udarbejdelsen af lokale handleplaner, afrapportering på lokale handleplaner såvel som den regionale, samt forslag til tidsplan (årshjul) for udarbejdelsen af årsberetning og handleplan. Kun handleplanen er beskrevet her. Handleplan 2010 indeholder en beskrivelse af de overordnede indsatsområder samt de mere specifikke indsatser herunder. Et indsatsområde er her for eksempel kommunikation mellem almen praksis og hospitalerne/psykiatrien eller synliggørelse af PKO blandt de praktiserende læger, mens en indsats for eksempel er audits eller pakkeforløb. Handleplanen indeholder følgende overordnede indsatsområder og indsatser. Kommunikation og samarbejde mellem praksis og hospital/psykiatri o Audits o Fælles medicinkort o Telefonlister Tilrettelæggelse af patientforløb over sektorgrænser o Tværsektorielle patientforløbsbeskrivelser o Forløbsprogrammer o Pakkeforløb o Plan for den ældre medicinske patient o Kommunal praksiskoordinator Synliggørelse af praksiskonsulentordningen o De praktiserende læger o Hospitalsafdelinger/psykiatriske centre Praksiskonsulentordningen o Timefordeling o PKO-håndbog o Regional praksisinformation o Kurser og møder. 2

16 November 2009 Kommunikation og samarbejde mellem praksis og hospital/psykiatri Indsatsområdet kommunikation og samarbejde mellem praksis og hospital/psykiatri omfatter i særdeleshed indsatser rettet mod at forbedre den elektroniske kommunikation mellem praksis og hospital/psykiatrisk center, men omfatter også det direkte møde mellem praksis og hospital, formidlet gennem PKO. Audits Den kvalitative audit af elektive henvisninger og epikriser er især tænkt som et dialogværktøj for praksiskonsulenten og den visiterende overlæge. I 2009 udførtes der audits på alle hospitaler og i psykiatrien. Opfølgning på audits 2009 vil ske fortløbende indtil udførelse af audits 2010 gennem dialog mellem afdelingsledelsen/hospitalsdirektionen og praksiskonsulenten/praksiskoordinatoren. Audits 2010 forventes udført i efteråret Audits indeholder aktuelt audit af elektive henvisninger og epikriser, men ønskes udvidet til også at inkludere audits af ambulante notater, akutte indlæggelse og forløb med vandrejournaler Det fælles medicinkort (FMK) Det Fælles Medicinkort er en løsning der betyder, at alle borgere fremover får et elektronisk medicinkort, der afspejler deres aktuelle medicinering. Alle ordinerende læger får hermed adgang til at se og opdatere den aktuelle medicinering, så korrekt medicinering kan finde sted. Forventningen er, at FMK vil være klar til brug for de praktiserende læger over hele landet i løbet af Så snart FMK er klar til brug vil det være hensigtsmæssigt om der i regi af PKO tages en drøftelse af, hvordan PKO kan bidrage til dets anvendelse. Telefonlister Ud fra ønsket om at fremme tilgængeligheden mellem sektorerne efterspørger afdelingerne og centrene en telefonliste over de alment praktiserende læger, der kan tilgås via sundhed.dk med digital signatur eller hospitalets/psykiatriens intranet. Ligeså efterspørger de alment praktiserende læger en telefonliste over afdelingerne og centrene, der kan tilgås via lægesystemerne. 3

17 November 2009 Tilrettelæggelse af patientforløb over sektorgrænser Indsatsområdet tilrettelæggelse af patientforløb over sektorgrænser omfatter de indsatser, der retter sig mod formaliseringen og koordinationen heraf, lokalt såvel som regionalt. Tværsektorielle patientforløbsbeskrivelser I 2009 godkendtes en procedure for godkendelse af tværsektorielle patientforløbsbeskrivelser. Med udgangspunkt i denne procedure blev der godkendt 4 patientforløbsbeskrivelser. Desuden forestod praksiskoordinatorerne er systematisk oprydning af patientforløbsbeskrivelser udarbejdet i de tidligere amtslige praksiskonsulentordninger. Med udgangspunkt i ovenfornævnte oprydning samt lokal identifikation af ukomplicerede tværsektorielle patientforløb er der grundlag for at godkende en række tværsektorielle patientforløbsbeskrivelser i løbet af Forløbsprogrammer I region Hovedstaden er der udarbejdet forløbsprogrammer for diabetes og KOL, mens der er forløbsprogrammer på vej for demens, hjerte/karsygdomme og muskel/skeletlidelser. Regionen har desuden ansøgt om midler i udmøntningspuljen for indsatser overfor kroniske sygdomme, men endnu ikke fået tilbagemelding på ansøgningen. Drøftelser vedrørende implementeringen af forløbsprogrammer foregår hovedsageligt i samordningsudvalgene for de enkelte hospitaler. Det er derfor væsentligt, at PKO følger udviklingen lokalt. Pakkeforløb Kræftpakker Regeringen og Danske Regioner har indgået aftale om kræftbehandling. Formålet med aftalen er at sikre, at patienter med kræft eller med begrundet mistanke om kræft udredes og behandles uden unødig ventetid. I forlængelse heraf er der formuleret og implementeret nationale "pakkeforløb". Formålet med pakkeforløbene er at beskrive en hensigtsmæssig organisering af patientforløbene, så patienterne kan tilbydes optimal udredning og behandling uden ventetid. I samarbejde med de sundhedsfaglige råd har PKO udarbejdet henvisningsvejledninger til brug i almen praksis i forbindelse med visitation 4

18 November 2009 til kræftpakkeforløb. Desuden har PKO i samarbejde med efteruddannelseskonsulenterne afholdt kurser i kræftpakkeforløbene for deres kolleger. Hjertepakker Sundhedsstyrelsen har udarbejdet retningslinjer for hurtige udrednings- og behandlingsforløb for fire grupper af hjertepatienter; ustabile hjertekramper og blodprop i hjertet, hjertesvigt, hjerteklapsygdom og stabile hjertekramper. Formålet med pakkeforløbene er at sikre patienterne en ensartet og effektiv behandling uden unødvendige ventetider. I samarbejde med de sundhedsfaglige råd har PKO udarbejdet henvisningsvejledninger til brug i almen praksis i forbindelse med visitation til hjertepakkeforløb. Plan for den ældre medicinske patient I forlængelse af udarbejdelsen af hospitals- og psykiatriplanerne har Regionsrådet ønsket at sætte særligt fokus på det medicinske område. Det har resulteret i Plan for den ældre medicinske patient, der sætter særligt fokus på denne særligt sårbare gruppe af borgere i deres møde med sundhedsvæsenet. Der er nu nedsat en styregruppe for implementering Plan for den ældre medicinske patient med repræsentation fra PKO. Plan for den ældre medicinske patient har en tæt sammenhæng med regionens arbejde med kronisk syge. Som for forløbsprogrammerne foregår implementering derfor hovedsageligt omkring samordningsudvalgene. Aktuelt er der taget beslutning om rammerne for følge-hjem ordningen mens der forventes afklaring om rammerne for følge-op ordningen primo Kommunal praksiskoordinator I forbindelse med udmøntningspuljen for indsatser rettet mod kronisk syge er der ansøgt om midler til en projektordning vedrørende en kommunal praksiskoordinator. Formålet med den kommunale praksiskoordinator er at bidrage til at fremme samarbejdet mellem kommunale praksiskonsulenter og mellem kommunale og regionale praksiskonsulenter. Koordinationen og samarbejdet med den kommunale praksiskoordinator skal indtænkes i praksiskonsulentordningen, både i forhold til styregruppens arbejde og lokalt. 5

19 November 2009 Synliggørelse af praksiskonsulentordningen Indsatsområdet synliggørelse af praksiskonsulentordningen retter sig både mod de praktiserende læger og hospitalsafdelingerne/de psykiatriske centre med henblik på, at begge sektorer får øget kendskab til ordningen og viden om, hvad ordningen bidrager med for på den måde at øge effekten af den indsats, der udføres. De praktiserende læger I Mussman rapporten (Sundhedsstyrelsen 2003) var én af konklusionerne, at der er lav opbakning til ordningen blandt de praktiserende læger (54 % er tilfredse med ordningen). I rapporten Henvisningsmønsteret i almen praksis i Danmark (Ministeriet for sundhed og forebyggelse 2008) angives det, at ca. 40 % af de praktiserende læger mener praksiskonsulentordningen har været til meget eller en del hjælp i arbejdet med henvisninger. Det er derfor en væsentlig opgave for PKO at skabe større erkendelse af ordningens formål blandt de alment praktiserende læger og hvordan ordningen kan bidrage til at forbedre den enkelte læges kontakt til og samarbejde med hospitalerne og psykiatrien. Hospitalsafdelinger/psykiatriske centre En indsats med synliggørelse af praksiskonsulentordningen blandt de alment praktiserende læger kan gå hånd i hånd med en tilsvarende indsats overfor personalet på hospitalerne og de psykiatriske centre. 6

20 November 2009 Praksiskonsulentordningen Indsatsområdet praksiskonsulentordningen omfatter alle de indsatser, der på den ene eller anden måde er regionale og som sådan en naturlig del af handleplanen. Timefordelingen På styregruppemødet d. 17. november 2008 tog styregruppen beslutning om fordelingen af timer for Styregruppen tog desuden beslutning om, at Ordningen evalueres efter 1 år, hvor fordelingen af den samlede ramme for PKO revideres i forhold til de erfaringer man gør sig i løbet af PKO-håndbog PKO håndbogen skal revideres løbende med henblik på at gøre den så vedkommende for konsulenterne som muligt. På møde blandt praksiskonsulenter og koordinatorer i december 2009 drøftes PKO håndbogen og input herfra vil indgå i revisionen. Regional praksisinformation Sundhed.dk indeholder en side kaldet Praksisinformation. Denne side er tilegnet regionens informationer om praksissektoren, herunder PKO. Til at vedligeholde siden er der nedsat en redaktionsgruppe med deltagelse af praksiskoordinator. I regi af DAK-E er der desuden nedsat en arbejdsgruppe om praksisinformation, her er der dog kun tale om almen praksis. Arbejdsgruppens opgave er blandt andet etablering af en kræftside og en startside for praksisinformation på sundhed.dk. Praksiskoordinator deltager fra Region Hovedstaden. Kurser og møder I praksiskonsulentordningen er der behov for koordinering og vidensudveksling mellem praksiskoordinatorerne og mellem de regionale praksiskonsulentordninger. Der er desuden behov for at klæde nye konsulenter på til arbejdet som praksiskonsulent for eksempel gennem introduktionskurser. 7

21 Region Hovedstaden 2221 Journaler Standard Nr. Spørgsmål 8 Overflytning / udskrivning / epikrise (spørgsmål med grønt besvares i samarbejde med praksiskonsulent) Absolutte tal Procenter Generel standard 8.01 Hvis patienten ved udskrivelsen fortsat har et behov for fysisk genoptræning - er der da udfærdiget en genoptræningsplan? % 16% 81% 8.02 Indeholder epikrisen en beskrivelse af patientens helbredstilstand ved udskrivelsen? % 31% 8% 8.10 Er epikrisen sendt elektronisk? % 5% 13% 8.11 Indeholder epikrisen et resumé af undersøgelses- og behandlingsforløbet? % 8% 12% 8.12 Indeholder epikrisen en plan for opfølgning for patienten efter udskrivelsen? % 12% 14% 8.13 Indeholder epikrisen en beskrivelse af hvilken instruktion, der er givet til patienten? % 48% 16% 8.14 Indeholder epikrisen alle væsentlige fund? % 16% 13% 9 Henvisninger (spørgsmål med grønt besvares isamarbejde med praksiskonsulent) 9.10 Er henvisningen sendt elektronisk? % 61% 66% 9.11 Indeholder henvisningen cpr.nr., navn, adresse og telefonnummer? % 30% 66% 9.12 Er diagnose og relevant bidiagnose anført? % 17% 67% 9.13 Er anamnese anført? % 19% 67% 9.14 Er formål/problemstilling, der ligger til grund for henvisningen, anført? % 15% 67% 9.15 Er objektive fund anført? % 61% 65% 9.16 Er aktuel medicinliste anført? % 36% 67% 9.17 Er feltet allergi udfyldt? % 28% 68% Ja Nej Ikke relevant Ja Nej Ikke relevant 60% 85% Nedre standard Øvre standard

22 Ansvarlig SFR eller arbejdsgruppe/ styregruppe Patientforløbsbeskrivelse Publiceret Seneste revision Sundhed.dk Adresse B&U psykiatri ADHD 11. juni Henvisning til børne- og B&U psykiatri ungdomspsykiatrisk center 10. marts marts Diagnostisk radiologi CT og MR skanning december januar Diagnostisk radiologi Billeddiagnostik af columna cervicalis 16. december januar Diagnostisk radiologi Billeddiagnostik af columna thoracalis 16. december januar Diagnostisk radiologi Billeddiagnostik af columna lumbalis 16. december januar Diagnostisk radiologi Billeddiagnostik af skulder 17. december januar Diagnostisk radiologi Billeddiagnostik af hænder og fødder 16. december januar Diagnostisk radiologi Billeddiagnostik af hofteled 16. december november Diagnostisk radiologi Billeddiagnostik af knæled 16. december januar Diagnostisk radiologi Billeddiagnostik af subcutane tumores 16. november Gastroenterologi og Hepatologi Transaminasæmi 19. maj november Geriatri Faldudredning hos ældre 14. juni Gynækologi og obstetrik Abort 26. juli januar Gynækologi og obstetrik Endometriose 13. januar september Gynækologi og obstetrik Infertilitet 4. maj januar Gynækologi og obstetrik Polycystisk ovariesyndrom 17. december maj