Mobil kameraovervågning på Nørrebro

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Mobil kameraovervågning på Nørrebro"

Transkript

1 ROSKILDE UNIVERSITET Mobil kameraovervågning på Nørrebro Vejleder: Peter Høilund Skrevet af: Morten Truelsen Søndergaard, André Rostrup, Andreas Nielsen, Jim Jepsen, Christian Lyder og Hjalte Bie 2. Semester, Forår 2010 Roskilde Universitet Samfundsvidenskabelig Basisuddannelse Gruppe 12, Hus Semester 1

2 2

3 Roskilde Universitet Samfundsvidenskabelig Basisuddannelse Hus 20.2 Gruppe 12 Gruppemedlemmer: Morten Truelsen Søndergaard André Rostrup Jim Jepsen Andreas Nielsen Christian Lyder Hjalte Nordman Bie Vejleder: Peter Høilund 3

4 4

5 Indholdsfortegnelse 1.0 Problemfelt Arbejdsspørgsmål Afgrænsning Begrebet overvågning Metode Forforståelser Empirikritik Teorikritik Metodologi Hermeneutik Arbejds og forskningsteknikker i arbejdsprocessen Operationaliseringen af erkendelsesopgaverne Grafisk Illustration Validitet og reliabilitet Empiri Case: Den mobile overvågning på Nørrebro Spørgeguide Andenhåndsempiri Teorifelt Overvågning og disciplinering Fem parametre til analyse af Panoptikon i samfundet Operationalisering Post panoptikon Overvågning efter Foucault Operationalisering

6 4.3 Menneskets vilkår Menneskets vilkår for det ydre liv Operationalisering Sikkerhed, tryghed, mistillid og frygt Operationalisering Analyse Disciplinering og normalisering De 5 sammenligningsparametre Synlighed De ubetinget overvågede Kommunikation i feltet Den overvågende magt Opmærksomhed fra den overvågede Delkonklusion Kameraovervågning og Identitet Fra handling til tanke Totalitære styre og handling Den moderne nationalstat og disciplinering Delkonklusion Tryghed/Sikkerhed Nær eller fjernovervågning Kameraet som (u)tryghedsskabende foranstaltning At undersøge tryghedsniveauet Delkonklusion Kan overvågning føre til øget mistillid? Produktion af mistillid gennem kameraovervågning

7 5.4.2 Differentiering og individets rolle i produktion af mistillid Delkonklusion Kameraovervågning som politisk virkemiddel Fremhævelse af handlekraft Delkonklusion Konsekvenser ved mobil kameraovervågning på Nørrebro Sikkerhedsforanstaltninger Sammenfatning Hvem øger kameraovervågning mistilliden til? Sammenfatning Disciplinering og spontanitet på Nørrebro Sammenfatning Bliver kameraovervågning i Danmark brugt som politisk virkemiddel? Sammenfatning Konklusion Perspektivering Litteraturliste...86 Bilag 2: Interview med Peter Lauritsen

8 1.0 Problemfelt I de senere år er der kommet mere og mere kameraovervågning både i Danmark og resten af verden. Udviklingen i antallet af overvågningskameraer er eksploderet, og herhjemme vurderede sikkerhedsbranchen i 2009, at der alene i Danmark var opsat ca overvågningskameraer, hvilket hvert år tager til med yderligere overvågningskameraer (FPN 2009). Den teknologiske udvikling har medført nye og forbedrede muligheder for kameraovervågning i det offentlige rum. Samtidig har nye ideer til, hvordan omfanget af kameraovervågning kan udvides effektivt og økonomisk, set dagens lys. Tanken er, at vi får skabt et billede af, hvor der i særlig grad er behov for kameraerne, og hvor problemerne er. Det kan være Blågårds Plads, Nørrebro Station eller Jægersborggade. Bundlinjen er, at man aldrig kan vide sig sikker på, om der kan være opsat videokameraer. (Berlingske Tidende 2010) Denne udtalelse kommer fra Københavns politidirektør, Johan Reimann, angående et nyt tiltag omkring øget overvågning af Københavns borgere via mobil kameraovervågning på Nørrebro. Tiltaget stemmer godt overens med den tendens til øget kameraovervågning, som vi har set de sidste par år i det københavnske byrum. De mobile kameraer skal fungere på en sådan måde, at politiet kan flytte dem alt efter, hvor det skønnes, at der foregår kriminalitet. Især Blågårdsgade og Jægersborggade er blevet nævnt som mulige områder. Overvågning er blevet en accepteret del af det moderne samfund. Vi bliver konstant overvåget og registreret i vores daglige virke, og meningsmålinger viser en konstant efterspørgsel fra befolkningens side efter yderligere overvågning. For hver gang et overvågningsbillede bliver brugt i en efterforskning, tiltager denne efterspørgsel og dette er tilsyneladende en evig spiral, hvor nye tiltag gradvist kommer til, men ingen overvågningsinstanser bortfalder. Således skal borgeren i det moderne samfund være forberedt på, at overvågningen er kommet for at blive og det er nok usandsynligt, at vi endnu har set toppunktet af overvågning i Danmark. Vi registrerer en udvikling i opfattelsen af det overvågede samfund. Ses der på opfattelsen af overvågning, kan det f.eks. ses i Georgs Orwells 1984, at overvågning tidligere er blevet opfattet som noget, der hørte til et totalitært styre. Dette gør sig ikke længere gældende, og overvågning er i dag en fuldstændig naturlig del af et demokratisk samfund. 8

9 Overvågning har i en dansk sammenhæng især taget til siden 11. september, hvor terrortruslen har spillet en markant rolle i nyhedsbilledet. Denne terrortrussel har sammen med andre enkeltstående begivenheder som f.eks. det såkaldte huemord på Strøget i 2008 ført til, at den massive overvågning til tider bliver fremført som en nødvendighed for at sikre borgerne. Vi er i gruppen enige om, at overvågning i form af f.eks cpr-registrering i et vist omfang er nødvendig for at sikre udsatte befolkningsgrupper imod eventuel marginalisering, hvilket vi ser som en nøgleopgave for velfærdssamfundet. Dog hersker der i gruppen også en stor skepsis overfor uforbeholden overvågning og registrering af borgerne. Vi mener, at den konstante og massive kameraovervågningen i f.eks. London er ubehagelig og ude af proportioner. Derudover frygter vi, at den konstante synlighed, som kameraovervågningen indebærer, kan have nogle negative konsekvenser for samspillet imellem borgerne, der måske kan bremse udviklingen i det moderne samfund. I samfundsvidenskaben er der en lang tradition for undersøgelser af overvågningen. Foucaults tanker vedrørende panoptikon er et skælsættende værk indenfor overvågningsteorierne og vil også blive inddraget i denne rapport til at give en forståelse af mekanismerne i overvågningen. Derudover vil vi inddrage Lars Svendsens værk Frygt til at undersøge, hvilken rolle folks opfattelse af risici spiller, samt hvordan frygt kommer til udtryk i samfundet. Vi vil benytte Hannah Arendt til en teoretisk analyse af problemer vedrørende identitet i forbindelse med overvågning. Derudover vil vi benytte et kvalitativt interview med lektor Peter Lauritsen fra Århus Universitet for at forstå konsekvenserne af kameraovervågningen i en dansk sammenhæng. Overvågning bliver foretaget på mange forskellige områder. Vi registreres i vores færden på internettet, når vi benytter elektroniske betalingsmidler og i form af kameraovervågning. Vi ser kameraovervågning som anderledes end andre overvågningsformer, da kameraovervågning er en synlig overvågningsform. Således bliver kameraovervågningen noget, som den almindelige borger bliver konfronteret med på en anden måde end den usynlige registrering af personlige oplysninger. Vi syntes i den forbindelse, at det er interessant at undersøge, hvilke konsekvenser en sådan registrering kan have for såvel den daglige gøren og laden som vores omgang borgere imellem. Fundamentet for opgaven er således en undren over konsekvenserne for den enkelte borger og samfundet som helhed i forbindelse med kameraovervågning. Vi oplever, at debatten om kameraovervågning i langt overvejende grad drejer sig om det kriminalitetsforebyggende og opklaringsmæssige aspekt af overvågning. Således mener vi, at 9

10 konsekvenserne af overvågningen mangler. Vi syntes at se en mulighed for, at den påmindelse om farer, der ligger i synlig overvågning i form af kameraer, kan medføre en øget opmærksomhed på egen sårbarhed. Vi frygter, at dette kan medføre en forstørrelse af vurderingen af den generelle risikosituation, der måske kan overstige den faktiske risiko. Vi ser her et eventuelt paradoks i, at det udstyr, der burde virke tryghedsskabende, måske i højere grad virker som en katalysator for utryghed. Dette forhold vil vi forsøge at undersøge i opgaven. Dette leder os frem til følgende problemformulering: Hvilke konsekvenser kan den planlagte mobile kameraovervågning på Nørrebro have for den måde borgerne i området færdes og agerer i det offentlige rum, og reproducerer/producerer kameraovervågning en mistillid borgerne imellem 1.1 Arbejdsspørgsmål For at besvare problemformuleringen fyldestgørende vil vi beskæftige os med følgende arbejdsspørgsmål: - Hvorfor er overvågning blevet så accepteret i samfundet som et middel mod kriminalitet? - I hvilket omfang kan mobil kameraovervågning virke som en disciplinerende og normaliserende faktor? - Virker kameraovervågning tryghedsskabende? - I hvilket omfang kan kameraovervågning være med til at øge differentieringen mellem grupper i samfundet? - Kan overvågningen skabe mistillid eller være med til at reproducere og øge mistillid blandt borgerne på Nørrebro? - Kan mobil kameraovervågning virke hæmmende for den spontanitet, Hannah Arendt beskriver i Menneskets Vilkår? - Hvilke politiske incitamenter er der for opsætning af mobil kameraovervågning? 1.2 Afgrænsning Vi har i projektet fokus på de mobile overvågningskameraer, som kan flyttes alt efter, hvor der er behov for dem. Da erfaringer med mobile kameraer er sparsomme, vil vi derfor benytte 10

11 traditionel overvågningsteori. Vi er dog klar over, at der vil være forskelle imellem traditionel overvågning og mobil overvågning, og dette tager vi højde for i projektet. I projektet vil vi blandt andet undersøge, hvilke konsekvenser opsætningen af mobile kameraer har for måden, hvorpå vi agerer og færdes i det offentlige rum. Selvom vi beskæftiger os med kriminalitet som årsag til overvågning, handler rapporten ikke om overvågningens effekt på kriminalitet. Vi erkender, at kriminalitet er årsagen til meget overvågning, men i besvarelsen af problemformuleringen beskæftiger vi os med, hvordan kriminalitetsforebyggende overvågning har indflydelse på almindelige menneskers færden og handlinger i det offentlige rum. Selvom vi i opgaven inddrager erfaringer fra andre lande og benytter os af international empiri, er vores hovedfokus på Nørrebro. 1.3 Begrebet overvågning Overvågning er et vidt begreb, der kan defineres og forstås på mange forskellige måder. Derfor prøver vi her at komme med en beskrivelse og afklaring af begrebet overvågning ud fra nogle generelle tanker omkring, hvad overvågning indebærer samt mere specifikt, hvordan tvovervågning er beskrevet i den danske lovgivning. Der findes mange former for overvågning, bl.a. cpr-registret, kreditkortudskrifter, IP-adresse som bliver registreret, når man er på internettet samt ikke mindst kamera-overvågning. Man kan groft dele overvågning op i nær- og fjernovervågning, hvor ovenstående eksempler alle kan gå ind under kategorien fjernovervågning, da det er overvågning foretaget langt fra ens fysiske placering. Med fjernovervågning er der et led mellem den overvågede og iagttageren, som enten kan have en teknisk karakter, som f.eks. et kameraet eller konstruktionsmæssig karakter som f.eks. panoptikon-fængslet. Dette distancerer aktørerne og fjerner deres mulighed for dialog, som netop er kendetegnende ved nærovervågning. Nærovervågning bliver foretaget af personer tæt på den, der overvåges, og kan fx være en pædagog, der overvåger børnene i en børnehave for at sikre sig, at de ikke løber væk, kommer til skade, driller hinanden etc. Da vores problemstilling omhandler kameraovervågning, vil vi ikke fokusere mere på den del af overvågningen, der kan gå under kategorien nærovervågning, men i stedet fokusere på fjernovervågning. Hvornår kan noget så kategoriseres som overvågning? Man kan godt observere nogen, uden at man overvåger dem, ligesom at man kan iagttage dem, uden at det falder under kategorien 11

12 overvågning, men det er svært at forestille sig en kamera-overvågning uden observationer og iagttagelser. Hvori ligger forskellen så? Tv-overvågning er i loven beskrevet som: 1( ) Stk. 2. Ved tv-overvågning forstås vedvarende eller regelmæssigt gentagen personovervågning ved hjælp af fjernbetjent eller automatisk virkende tvkamera, fotografiapparat eller lignende apparat. (Justitsministeriet 2006; 409) Justitsministeriet skriver endvidere i deres betænkning om tv-overvågning, at: Udtrykket vedvarende eller regelmæssigt gentagen personovervågning indebærer, at iagttagelse eller optagelse sker for at føre kontrol med personer og deres adfærd. Kameraer, der opsættes for at føre kontrol med f.eks. en maskines funktion eller for at iagttage eller optage dyrs adfærd i naturen, falder således uden for loven. samt at Kravet om vedvarende eller regelmæssigt gentagen overvågning medfører endvidere, at der skal være tale om optagelse eller iagttagelse af en vis varighed, som ikke er begrænset til bestemte begivenheder eller begivenhedsforløb. Kravet vil f.eks. være opfyldt ved anvendelse af kameraer, der kun træder i funktion med faste mellemrum eller på bestemte tider, eller når personer kommer ind i billedfeltet[ ] (Justitsministeriet 2006; 22) Distinktionen mellem, hvornår man går fra observationer og iagttagelser og over til overvågning, kan altså, hvis man følger justitsministeriet, ske, når der er tale om gentagende og vedvarende overvågning, hvor formålet er, at føre kontrol med personer og deres adfærd, og ikke er begrænset til bestemte begivenheder eller begivenhedsforløb. Observationer og iagttagelser falder ind under bestemte begivenheder eller begivenhedsforløb, og kan derfor ikke i juridisk forstand forstås som overvågning. Justitsministeriets definition af tv-overvågning kræver tillige, at der er tale om fjernbetjent eller automatisk virkende tv-kamera og gælder derfor ikke, hvis der er en person, der står og holder kameraet. Dermed falder deres definition ind under den kategori, som vi kalder fjernovervågning. I og med at det også indebærer, at iagttagelse eller optagelse sker for at føre kontrol med personer og deres adfærd, vil overvågning per definition have en mere disciplinerende funktion end observationer eller iagttagelser, da disse ikke nødvendigvis prøver at føre kontrol 12

13 med personers adfærd, mens kameraovervågning har et klart element af kontrol, i og med at man forsøger enten at skræmme folk fra at gøre noget kriminelt eller nemmere fange dem bag efter. 13

14 2.0 Metode I de følgende afsnit vil vi redegøre for vores tilgang til projektet, og hvordan vi har tænkt os at svare på vores problemstilling. Afsnittet vil indeholde vores metodiske tilgang, forforståelser, analysestrategi i forhold til de enkelte arbejdsspørgsmål, empiri- og teorikritik, validitet og reliabilitet. 2.1 Forforståelser I dette afsnit vil vi redegøre for de forforståelser, vi som gruppe havde om kameraovervågning, inden vi begyndte at arbejde med projektet. Forforståelserne bygger på de grundlæggende erfaringer og indtryk, som vi har gjort os inden arbejdsprocessens begyndelse, og har været grundlaget for, hvilken problemstilling vi gerne ville undersøge. Vores grundlæggende forforståelser i starten af projektet har været opfattelsen af, at udviklingen i antallet af overvågningskameraer er steget markant, og at overvågningen nærmest er blevet en naturligt integreret del af det offentlige rum. Det var derudover vores forståelse, at der ikke er noget specielt belæg for, at kameraovervågning nødvendigvis fører til mindre kriminalitet eller øget tryghed. Derved bygger projektarbejdet på en undren over, hvilke konsekvenser denne udvikling kan medføre, og hvordan kameraovervågning generelt kan forstås. Vi fandt det problematisk, at man på Nørrebro ville indføre mobil kameraovervågning, da det ville kunne føre til, at man aldrig ved, om man bliver overvåget. Det kan give nogle uheldige bivirkninger, hvis man ikke ved, hvorfor politiet overvåger, og hvordan billederne efterfølgende bliver brugt. Disse forforståelser er vores primære opfattelser af virkeligheden, og disse vil blive udfordret igennem projektets arbejdsproces. Arbejdet med projektet vil be- eller afkræfte vores forforståelser, hvilket i hvert tilfælde vil være et resultat, vi kan bruge til at styrke vores erfaringsgrundlag og forståelseshorisont. 14

15 2.2 Empirikritik Følgende afsnit vil være en refleksion over den empiri, vi benytter i vores opgave. Det vil være kritisk tilgang til, hvad vores empiri kan fortælle os, og hvad den ikke kan fortælle os. Vores empiri om den konkrete opsætning af mobil kameraovervågning på Nørrebro er begrænset til enkelte artikler om emnet, hvor Københavns Politi har udtalt sig om, hvorfor de gerne vil have mobil kameraovervågning. Da de mobile kameraer endnu ikke er blevet indført på Nørrebro, er det svært at sige præcis, hvordan Københavns Politi har tænk sig at bruge dem, men vi kender den overordnede strategi og ved, hvorfor de gerne vil have dem. I den forbindelse skal det siges, at vi har prøvet at få et interview med Københavns Politi omkring sagen og hvordan de griber/vil gribe det an, men de har afslået at deltage i et interview med os med den begrundelse, at det ikke var muligt for dem at hjælpe os i øjeblikket. Vi har ydermere søgt kontakt til journalist, Elisabeth Arnsdorf Haslund, der i januar skrev en artikel omhandlende den pågældende sag. Elisabeth Arnsdorf Haslund havde dog heller ikke uddybende oplysninger i sagen. Dette gør selvfølgelig, at der kan være vigtige informationer, vi ikke har viden om, men som kunne være relevante for vores problemstilling. Ikke desto mindre er det en case, der omhandler noget, der vil ske i den nærmeste fremtid, og ud fra den empiri, vi har, kan vi give et bud på, hvilke konsekvenser det kan have for dem, der færdes på Nørrebro. En anden del af den empiri, vi benytter i opgaven, er førstehåndsempiri fra et interview med lektor på Institut for Informations- og Medievidenskab på Århus Universitet, Peter Lauritsen, der forsker i overvågning. Generelt blev det et rigtig godt interview, hvor han var meget skeptisk over for mange af de tilgange, vi havde til konsekvenserne af overvågning. Det gav et godt perspektiv på vores problemstilling, at Peter Lauritsen ikke bare gav os ret i alle de mulige konsekvenser, vi havde beskrevet. Peter Lauritsens tilgang til overvågning virkede dog meget empirisk, og han mente, der skulle være empirisk belæg for noget, før man kunne sige, at der var en konsekvens. En del af de konsekvenser, vi mener, der kan være ved mobil kameraovervågning, er dog svære at måle empirisk, og man skal derfor være påpasselig med helt at affeje nogle konsekvenser, fordi man ikke kan måle dem empirisk. Teorierne omkring disse konsekvenser er lavet ud fra observationer og erfaringer fra teoretikerens side, og det kan være svært at måle disse konsekvenser, hvis ikke man beskæftiger sig med teorierne i deres 15

16 yderste radikale form. Det betyder, at der godt kan være nogle konsekvenser, da det f.eks. er ekstremt svært at måle empirisk, om folk opfører sig anderledes, end de ellers ville have gjort. Herudover har vi brugt andenhånds kvantitativ empiri, hvor vi har fundet undersøgelser og rapporter omhandlende overvågning. Når man har med statistik at gøre, er det vigtigt at være opmærksom på, hvordan resultaterne er blevet gengivet og fortolket, samt hvordan der er blevet spurgt. Det kan være svært at se ud fra en rapport, men f.eks. har Det Kriminalpræventive Råd været gode til at lægge spørgsmålene sammen med deres statistikker. Derudover er vores brug af statistikker ikke bærende for opgaven, men skal mere være med til at underbygge pointer. Ydermere kan det siges, at det er en for omfattende og ressourcekrævende opgave for os at udarbejde vores egen kvantitative repræsentative undersøgelse af danskernes holdning til overvågning og effektiviteten af overvågning, og derfor bliver vi nødt til at læne os op af forskellige organisationer og ministerier og deres indsamlede empiri. 2.3 Teorikritik Følgende afsnit vil være en refleksion over de teorier, vi har benyttet i projektet - relevansen af dem, samt hvilke fordele og ulemper der er ved dem. Vi har brugt Foucaults teori om panoptikon, som er en anerkendt teori om overvågning og dens disciplinerende effekt. Ved at bruge en så anerkendt og benyttet teori, skal man dog være opmærksom på, i hvor høj grad man kan bidrage med noget nyt, hvilket vi dog mener, vi gør. Måske ikke i måden at anskue panoptikon på, men det at vi har brugt det på Nørrebro og i forhold til mobil kameraovervågning, har vi ikke set forenet før. Panoptikon er en af de mest radikale former for disciplinering og overvågning, og derfor kan den nemt blive problematisk at bruge i en case som vores, hvor man har med en bydel at gøre, da man hurtigt vil kunne se, at der ikke er de samme betingelser tilstede for at få den disciplinering, som Foucault beskriver i Overvågning og Straf. Vi mener dog, at vi, ved at tage de punkter fra teorien som vi ser som afgørende for disciplineringen, har gjort David Lyons bog, Theorizing surveillance, er brugt, fordi han her kritiserer den måde, man bruger panoptikon på og nogle af de pointer, som Foucault har i bogen. Han er internationalt kendt og anerkendt for sit arbejde og sin forskning om overvågning. Vi har brugt den kritik, 16

17 som han og hans medforfattere af de enkelte afsnit fremsætter, som vi har fundet relevant for vores problemstilling. Generelt er et af de store kritikpunkter fra Theorizing surveillance, at teorien om panoptikon er så brugt, at man risikerer kun at se overvågning ud fra ét perspektiv og dermed mister relevante pointer. Dette ligger ikke inden for vores problemstilling, man skal dog ligesom med al anden teori og kritik af teori være opmærksom på den baggrund, det er skrevet på, da det godt kan få karakter af, at en teori kritiseres, bare fordi den er blevet for udbredt. Ikke desto mindre syntes vi, at han har nogle relevante pointer, som kunne være med til at give en bedre belysning af vores problemstilling. Lars Fr. H. Svendsens bog Frygt indeholder en kritik af vores måde at anskue frygt på. Ifølge ham har frygten taget over, og vi bruger for mange ressourcer på at tænke over og bekæmpe vores frygt i forhold til, hvor meget vi har at frygte. Svendsen lægger sig tæt op af den anerkendte tyske sociolog, Ulrich Becks, teori om Risikosamfundet, hvor Svendsen mere specifikt bruger frygt i stedet for risiko. Svendsens bog Frygt skildrer vores forhold til frygt, men han blander mere eller mindre begreberne frygt og mistillid sammen, og det virker som om, han sætter lighedstegn mellem dem. Her kunne der godt være en mere klar skillelinje omkring, hvornår han bruger de enkelte begreber. Ikke desto mindre kan vi godt se sammenhængen mellem frygt og mistillid, og hvordan frygt kan føre til mistillid. Der er dog en klar forskel på de to begreber, som Svendsen ikke får tydeligt frem i sin bog. Bogen skildrer måden, hvorpå vi anskuer frygt, og den indvirkning, det har på vores dagligdag, samt det paradoks, at de tiltag, vi tager mod det vi frygter, minder os om faren og dermed er med til at reproducere mistilliden. Hannah Arendts bog Menneskets Vilkår, hvor hun blandt andet skriver, at handlinger er det, der gør os til mennesker, er en internationalt anerkendt teori om menneskers handlen, og hvordan disciplinering kan føre til, at den menneskelige spontanitet forsvinder, og at vi dermed mister vores forskelligheder og bliver det, hun senere har beskrevet som massemennesker. Hannah Arendts handlingsbegreb udspringer af hendes syn på koncentrationslejrene under anden verdenskrig og den efterfølgende retssag mod de ansvarlige. Hun mente, at de mennesker, der var i koncentrationslejrene, var underlagt så meget disciplin, at de var blevet massemennesker. Derfor udviklede hun sit handlingsbegreb, hvor spontaniteten kan siges at være den direkte modsætning til massemennesket. Hendes syn på menneskers handlinger ud- 17

18 springer altså af et af de mest radikale og ekstreme eksempler på styring af mennesker og bliver til et begreb, der på en lige så radikal måde beskriver spontanitet og handling. Ingen af formerne er tænkelige i et moderne komplekst samfund som Danmark, hvor der hverken vil være komplet disciplinering eller komplet handling. Ikke desto mindre kan Hannah Arendts teori bruges til at forklare, hvad der sker, når man disciplinerer mennesker. På trods af hendes radikale syn på menneskers handling, er hun derfor oplagt at bruge til at forklare det, som er så svært at måle, nemlig hvordan mennesker opfører sig, eller lige præcis hvad de ikke gør, når der kommer en disciplinerende faktor. Man skal bare huske på, hvilket tidspunkt Hannah Arendt udviklede denne teori og ikke glemme, at hun er et produkt af det samfund, hun er omgivet af. Overordnet mener vi, at de teorier, vi har valgt, er internationalt anerkendte teorier, og at vores kombination af dem gør os i stand til at se på en række forskellige konsekvenser, som kameraovervågning kan have. Det er dog altid en udfordring at anvende teorier, der omhandler de radikale tilfælde, når man skal bruge dem på en case som Nørrebro. Men vi mener, vi har operationaliseret vores teorier på en sådan måde, at det ved hjælp af deres begrebsapparater bliver muligt at lave en ordentlig analyse. 2.4 Metodologi - Hermeneutik I projektet anvender vi hermeneutisk metode. Hermeneutik handler om forståelse i perspektiv til forfatteren. Bryman beskriver begrebet således: The central idea behind hermeneutics is that the analyst of a text must seek to bring out the meanings of a text from the perspective of its author. This will entail attention to the social and historical context within which the text was produced. (Bryman 2008; 532f) For at forstå en tekst i en hermeneutisk optik, er det derfor vigtigt at gøre sig overvejelser omkring forfatterens synspunkter, forforståelser og baggrund i en sociologisk og historisk kontekst og forholde sig kritisk overfor dette. Det er dog også vigtigt at være opmærksom på, at fortolkning af teksten og ens egne forforståelser har betydning for, hvordan teksten forstås.(kvale 2009; 69) 18

19 Hvor naturvidenskabelige metoder bygger på forklaring, er fortolkning netop det essentielle ved den hermeneutiske metode. Derfor er kvalitative undersøgelser væsentlige i forbindelse med hermeneutik, da det her er muligt at få problemstillinger og spørgsmål yderligere uddybet. Vi har derfor i forbindelse med forståelse og fortolkning af teori og empiri i dette projekt gjort os overvejelser omkring forfatternes baggrunde og forforståelser. Derudover tager vi højde for at vores egne forforståelser kan være med til at påvirke fortolkningen af empiri og teori. 2.5 Arbejds- og forskningsteknikker i arbejdsprocessen I det følgende afsnit vil vi beskrive vores arbejds- og forskningsteknikker i arbejdsprocessen, som vi har anvendt i forbindelse med valg af og arbejde med bl.a. kilder og interview. Vi har i vores projekt valgt at analysere mobil kameraovervågning og dens konsekvenser for befolkningen ud fra en case. Det har vi valgt, fordi vi mener, at det vil give en bedre forståelse af problemstillingen, hvis den ses i en konkret kontekst frem for kun at blive en analyse og diskussion af overvågning i al almindelighed. Ud fra den valgte case valgte vi at benytte os af en kvalitativ forskningsmetode til at forstå og undersøge, hvilke konsekvenser kameraovervågning kan have. Med den kvalitative tilgang kan vi få en dybere og større forståelse og fortolkning af de fænomener og dybere mekanismer, der er forbundet med vores problemstilling. Det kan dog være svært at lave noget mere generaliserbart ud fra en kvalitativ tilgang, da den er afhængig af kontekst og de samfundsstrukturer, der er i det område, man undersøger. Vores process kan deles op i seks hovedpunkter, som Alan Bryman beskriver i Social Research Methods : General research questions; Selection of relevant site(s) and subjects; Collection of relevant data; Interpretation of data; Conceptual and teoretical work; Writing up findings/conclusions. (Bryman 2008; 370) Vi startede med at finde et område, der havde vores interesse, kameraovervågning og hvilke konsekvenser, det har for befolkningen i et område, hvor der er kameraovervågning. Vi valgte vores case, Nørrebro, fordi det er et sted, hvor der er planer om at lave mobil kameraovervågning, og det er et område, der har været meget fokus på gennem de sidste par år på grund af bandekrigen. Vi havde i starten interesse for nogle teorier, vi gerne ville afprøve på vores case, inden vi havde valgt den, hvor brugen af dem blev specificeret, efter casen var valgt. Der- 19

20 efter fandt vi relevante data/empiri om vores case og om kameraovervågning, som i samspil med vores teorier gjorde os i stand til at lave en analyse af vores problemstilling og de underspørgsmål, vi havde opstillet. Vi lavede en analyse ud fra de forskellige tilgange og spørgsmål, som de enkelte teorier havde til vores empiri. Vi lavede en samlet analyse/diskussion af de analyser, vi fik af de forskellige områder inden for vores problemstilling, så vi kunne komme med en samlet konklusion på, hvilke konsekvenser kameraovervågning kan have for det enkelte individ. 2.6 Operationaliseringen af erkendelsesopgaverne Vi vil her operationalisere vores erkendelsesopgaver, dvs. vi vil redegøre for, hvorledes vi analyseteknisk vil gennemføre undersøgelsen af hvert enkelt arbejdsspørgsmål. Hvorfor er overvågning blevet så accepteret i samfundet som et middel mod kriminalitet? Dette arbejdsspørgsmål vil vi besvare ved at gennemgå danskernes holdning til overvågning, mediernes påvirkning samt ved inddragelse af konkrete kriminalsager, der efterfølgende har ført til mere overvågning. Spørgsmålet vil blive besvaret løbende igennem flere af opgavens kapitler via forholdet imellem sikkerhed og tryghed. I hvilket omfang kan mobil kameraovervågning virke som en disciplinerende og normaliserende faktor? Her vil Foucaults disciplinerende mekanisme fra panoptismen blive brugt, hvor vi nævner, hvilke forhold der skal gøre sig gældende, for at man kan have den samme effektive disciplinering som i et panoptikon, som vi bruger på at analysere, hvordan det kan virke på Nørrebro. Derudover vil vi inddrage vores interview samt relevante betragtninger fra Det Kriminalpræventive Råd. Virker kameraovervågning tryghedsskabende? Analysen af dette arbejdsspørgsmål vil basere sig på Lars Svendsens Frygt, hvor han hævder, at vi lever i et frygtsamfund. Vi vil også inddrage vores interview samt empiri og statistik fra blandt andet Det Kriminalpræventive Råd. Interview med Peter Lauritsen vil ligeledes blive inddraget. 20

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Projektarbejde vejledningspapir

Projektarbejde vejledningspapir Den pædagogiske Assistentuddannelse 1 Projektarbejde vejledningspapir Indhold: Formål med projektet 2 Problemstilling 3 Hvad er et problem? 3 Indhold i problemstilling 4 Samarbejdsaftale 6 Videns indsamling

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

Store skriftlige opgaver

Store skriftlige opgaver Store skriftlige opgaver Gymnasiet Dansk/ historieopgaven i løbet af efteråret i 2.g Studieretningsprojektet mellem 1. november og 1. marts i 3.g ( årsprøve i januar-februar i 2.g) Almen Studieforberedelse

Læs mere

Almen studieforberedelse Rosborg gymnasium 9. oktober 2009 Anne Louise (LE) Chresten Klit (CK) Catharina, Astrid og Malene, 3.a. Rejser.

Almen studieforberedelse Rosborg gymnasium 9. oktober 2009 Anne Louise (LE) Chresten Klit (CK) Catharina, Astrid og Malene, 3.a. Rejser. Synopsis Flugten fra DDR til BRD Synopsis handler om flugten fra DDR til BRD, samt hvilke forhold DDR har levet under. Det er derfor også interessant at undersøge forholdende efter Berlinmurens fald. Jeg

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

TV-overvågning - etiske anbefalinger

TV-overvågning - etiske anbefalinger TV-overvågning - etiske anbefalinger kopiering tilladt med kildeangivelse Network Indledning TV-overvågning er et område i meget stærk vækst - både med hensyn til hvad angår hvor, hvordan og af hvem det

Læs mere

Kort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog

Kort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog Kort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog Humanistisk metode Vejledning på Kalundborg Gymnasium & HF Samfundsfaglig metode Indenfor det samfundsvidenskabelige område arbejdes der med mange

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

Justitsministeriet Lovafdelingen Strafferetskontoret E-mailes til jm@jm.dk

Justitsministeriet Lovafdelingen Strafferetskontoret E-mailes til jm@jm.dk Justitsministeriet Lovafdelingen Strafferetskontoret E-mailes til jm@jm.dk STRANDGADE 56 DK-1401 KØBENHAVN K TEL. +45 32 69 88 88 FAX +45 32 69 88 00 CENTER@HUMANRIGHTS.DK WWW.MENNESKERET.DK WWW.HUMANRIGHTS.DK

Læs mere

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Filosofi og Videnskabsteori Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2013 2012-906 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse

Læs mere

Etiske retningslinjer

Etiske retningslinjer Etiske retningslinjer Generelle etiske retningslinjer Studerende på sociologiuddannelsen er underkastet de retningslinjer, der gælder for god forskningsetik inden for samfundsvidenskaberne. Et sæt af generelle

Læs mere

Studieforløbsbeskrivelse

Studieforløbsbeskrivelse 1 Projekt: Josef Fritzl manden bag forbrydelserne Projektet på bachelormodulet opfylder de givne krav til studieordningen på Psykologi, da det udarbejdede projekts problemstilling beskæftiger sig med seksualforbryderen

Læs mere

Indledning. Problemformulering:

Indledning. Problemformulering: Indledning En 3 år gammel voldssag blussede for nylig op i medierne, da ofret i en kronik i Politiken langede ud efter det danske retssystem. Gerningsmanden er efter 3 års fængsel nu tilbage på gaden og

Læs mere

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning DANSK CLEARINGHOUSE FOR UDDANNELSESFORSKNING ARTS AARHUS UNIVERSITET Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Arts Aarhus Universitet Notat om forskningskvalitet,

Læs mere

Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10)

Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10) Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10) 1. Det er et problem at... (udgangspunktet, igangsætteren ). 2. Det er især et problem for... (hvem angår

Læs mere

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Hermeneutik og kritisk teori Gruppe 2 P10 Maria Duclos Lindstrøm 55907 Amalie Hempel Sparsø 55895 Camilla Sparre Sejersen 55891 Jacob Nicolai Nøhr 55792 Jesper

Læs mere

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje......... O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium

AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium Indhold af en synopsis (jvf. læreplanen)... 2 Synopsis med innovativt løsingsforslag... 3 Indhold af synopsis med innovativt løsningsforslag... 3 Lidt om synopsen...

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Et oplæg til dokumentation og evaluering

Et oplæg til dokumentation og evaluering Et oplæg til dokumentation og evaluering Grundlæggende teori Side 1 af 11 Teoretisk grundlag for metode og dokumentation: )...3 Indsamling af data:...4 Forskellige måder at angribe undersøgelsen på:...6

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat

Læs mere

AT og elementær videnskabsteori

AT og elementær videnskabsteori AT og elementær videnskabsteori Hvilke metoder og teorier bruger du, når du søger ny viden? 7 begrebspar til at karakterisere viden og måden, du søger viden på! Indholdsoversigt s. 1: Faglige mål for AT

Læs mere

Familie ifølge statistikken

Familie ifølge statistikken Familie ifølge statistikken Arbejdsopgave Denne arbejdsopgave tager udgangspunkt i artiklen Familie ifølge statistikken, der giver eksempler på, hvordan værdier og normer om familie bliver synlige i statistikker,

Læs mere

Kan de-radikaliseringstiltag fører til øget radikalisering hvad mener unge muslimer i Århus?

Kan de-radikaliseringstiltag fører til øget radikalisering hvad mener unge muslimer i Århus? Kan de-radikaliseringstiltag fører til øget radikalisering hvad mener unge muslimer i Århus? Lasse Lindekilde Adjunkt i sociologi præsen TATION Disposition 1. Undersøgelsens baggrund 2. Nationale og lokale

Læs mere

En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview

En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview David Rasch, stud. psych., Psykologisk Institut, Aarhus Universitet. Indledning En analyse af samtalens form, dvs. dynamikken mellem

Læs mere

Studieordning for BSSc i. Socialvidenskab og samfundsplanlægning. Gestur Hovgaard

Studieordning for BSSc i. Socialvidenskab og samfundsplanlægning. Gestur Hovgaard Studieordning for BSSc i Socialvidenskab og samfundsplanlægning Gestur Hovgaard Slutversion 01. September 2012 1. Indledning Stk. 1. Denne studieordning beskriver de overordnede rammer og indhold for bachelorstudiet

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015 Almen studieforberedelse - Synopsiseksamen 2015 - En vejledning Thisted Gymnasium - stx og hf Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488 - fax 97911352 REGLERNE

Læs mere

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1 Ingeniør- og naturvidenskabelig metodelære Dette kursusmateriale er udviklet af: Jesper H. Larsen Institut for Produktion Aalborg Universitet Kursusholder: Lars Peter Jensen Formål & Mål Formål: At støtte

Læs mere

Videnskabsteoretiske dimensioner

Videnskabsteoretiske dimensioner Et begrebsapparat som en hjælp til at forstå fagenes egenart og metode nummereringen er alene en organiseringen og angiver hverken progression eller taksonomi alle 8 kategorier er ikke nødvendigvis relevante

Læs mere

EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION

EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION 2 Eksklusiv repræsentation Jeg synes bare at alle skal være med. Alle dem, som gerne vil være med, skal være med. Anas Attaheri elev på Kongsholm Gymnasium Tak til Emilie Hededal,

Læs mere

Samfundsfag B stx, juni 2010

Samfundsfag B stx, juni 2010 Samfundsfag B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om og forståelse

Læs mere

Kampen for det gode liv

Kampen for det gode liv Kampen for det gode liv Emne: Kampen for mening i tilværelsen i et samfund uden Gud Fag: Samfundsfag A-niveau og Religion C-niveau Navn: Mikkel Pedersen Indledning Tager man i Folkekirken en vilkårlig

Læs mere

Opgavekriterier Bilag 4

Opgavekriterier Bilag 4 Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier Bilag 4 - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Lærervejledning til OPFINDELSER

Lærervejledning til OPFINDELSER Lærervejledning til OPFINDELSER Af Mette Meltinis og Anette Vestergaard Nielsen Experimentarium 2013 Indholdsfortegnelse OPFINDELSER+...+1+ OPFINDELSER+...+3+ MÅLGRUPPE+...+3+ FAGLIGHED+...+3+ FAGLIGE+BEGREBER:+...+3+

Læs mere

Skoletilbud. Vi handler, taler og tier, som vi tror, andre forventer det af os

Skoletilbud. Vi handler, taler og tier, som vi tror, andre forventer det af os Skoletilbud Vi handler, taler og tier, som vi tror, andre forventer det af os.er udgangspunktet for det misbrugs- og kriminalitetsforebyggende arbejde. Det er derfor af afgørende betydning, at der sættes

Læs mere

3. semester, bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet

3. semester, bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet , bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Skolen for Statskundskab Studienævn: Studienævnet for Politik & Administration

Læs mere

Når motivationen hos eleven er borte

Når motivationen hos eleven er borte Når motivationen hos eleven er borte om tillært hjælpeløshed Kristina Larsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel omhandler

Læs mere

Akademisk tænkning en introduktion

Akademisk tænkning en introduktion Akademisk tænkning en introduktion v. Pia Borlund Agenda: Hvad er akademisk tænkning? Skriftlig formidling og formelle krav (jf. Studieordningen) De kritiske spørgsmål Gode råd m.m. 1 Hvad er akademisk

Læs mere

Aalborg Universitet, Institut for Architektur&Design Gammel Torv 6 9000 Aalborg. 9. semester, 2003. Videnskabsteori. Jeppe Schmücker Skovmose

Aalborg Universitet, Institut for Architektur&Design Gammel Torv 6 9000 Aalborg. 9. semester, 2003. Videnskabsteori. Jeppe Schmücker Skovmose Videnskabsteori Aalborg Universitet, Institut for Architektur&Design Gammel Torv 6 9000 Aalborg 9. semester, 2003 Titel: Videnskabsteori Jeppe Schmücker Skovmose Videnskabsteori Udgangspunktet for opgaven

Læs mere

Samfundsfag A 1. Fagets rolle 2. Fagets formål 3. Læringsmål og indhold

Samfundsfag A 1. Fagets rolle 2. Fagets formål 3. Læringsmål og indhold Samfundsfag A 1. Fagets rolle Samfundsfag omhandler grønlandske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om de dynamiske og komplekse kræfter der nationalt,

Læs mere

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Resume af ph.d. afhandling Baggrund Patienter opfattes i stigende grad som ressourcestærke borgere,

Læs mere

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev CV i uddrag 2008: Cand.mag. i retorik fra Københavns Universitet 2008-2009: Skrivekonsulent

Læs mere

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov - at finde sige selv og den rigtige plads i samfundet Kathrine Vognsen Cand.mag i Læring og forandringsprocesser Institut for Læring og

Læs mere

SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE

SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE Kristina Bakkær Simonsen INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB Hvem er jeg? Kristina Bakkær Simonsen Ph.D.-studerende på Institut for Statskundskab, afdeling for politisk sociologi Interesseret

Læs mere

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,

Læs mere

knytter sig til metoden. Endvidere vil der være en diskussion af metodens begrænsninger, ligesom der vil blive fremlagt en række konkrete metodiske

knytter sig til metoden. Endvidere vil der være en diskussion af metodens begrænsninger, ligesom der vil blive fremlagt en række konkrete metodiske Indledning I ethvert forskningsprojekt står man som forsker over for valget af metode. Ved at vælge en bestemt metode, vælger man samtidig et bestemt blik på det empiriske genstandsfelt, og det blik bliver

Læs mere

DISKUSSIONSSPØRGSMÅL

DISKUSSIONSSPØRGSMÅL DISKUSSIONSSPØRGSMÅL FOMUSOH IVO FEH, CAMEROUN 1) Hvorfor sidder Ivo i fængsel? 2) Hvad stod der i sms en? 3) Hvem er Boko Haram? 4) Hvorfor mener myndighederne, at Ivo og hans venner er en trussel mod

Læs mere

Den åbne skole samarbejde mellem skoler og idrætsforeninger

Den åbne skole samarbejde mellem skoler og idrætsforeninger Den åbne skole samarbejde mellem skoler og idrætsforeninger Astrid Haar Jakobsen 10. semester Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring of Filosofi Aalborg Universitet, København Abstract

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Respondenter: Undervisende praktikvejledere i Læringscenter Midt

Respondenter: Undervisende praktikvejledere i Læringscenter Midt Rapport vedr. evaluering af praktikvejledernes udbytte af underviserrollen i Læringscenter Midt vedr. projekt: Kompetenceudvikling for praktikvejledere indenfor socialog sundhedsassistentuddannelsen Hvad:

Læs mere

Forebyggelse af kriminalitet. - fire grundbegreber

Forebyggelse af kriminalitet. - fire grundbegreber Forebyggelse af kriminalitet - fire grundbegreber Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19, 2. 2600 Glostrup Tlf. 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk Juni 2009 Kopiering tilladt med kildeangivelse Forebyggelsens

Læs mere

Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse

Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse Roskilde Universitet Psykologi, 5. semester, Efterår 2013 Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse For studerende i projektgruppe: 118 Projektets titel: Socialfobi i et socialpsykologisk perspektiv Modul:

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION...

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION... Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 HVIS ER BARNET, HALBY, LIS BARNET MELLEM KAOS OG ORDEN... 3 DANIEL N. STERN SPÆDBARNETS INTERPERSONELLE

Læs mere

Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv

Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv Speciale 4.semester, Den sundhedsfaglige kandidat, SDU Odense, januar 2011 Forfatter: Lene

Læs mere

Workshop ved SRP-kursus den 2. oktober 2012 i Århus

Workshop ved SRP-kursus den 2. oktober 2012 i Århus Workshop ved SRP-kursus den 2. oktober 2012 i Århus I skal i grupper på ca. 4 personer lave en opgaveformulering ud fra nedenstående materiale. Brug eventuelt den vedlagte skabelon over opgaveformuleringer

Læs mere

Elevvejledning HF Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2007 2. udgave

Elevvejledning HF Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2007 2. udgave Vejledning, HF 1 NAVN: KLASSE: Elevvejledning HF Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2007 2. udgave Indholdsfortegnelse: 1. Placering af opgaverne s.1 2. Den større skriftlige opgave s.1 3. Generel

Læs mere

Evaluering. Opland Netværkssted og mentorordning

Evaluering. Opland Netværkssted og mentorordning Evaluering Opland Netværkssted og mentorordning Oktober 2015 1 Indholdsfortegnelse Indhold Evalueringsrapportens struktur... 3 Intro til spørgeskemaundersøgelsen... 3 Antal brugere gennem Oplands første

Læs mere

Tv-overvågning i udsatte boligområder

Tv-overvågning i udsatte boligområder Tv-overvågning i udsatte boligområder Samfundsvidenskabelig basisstudie. 2. semester. Hus 20.2. 2012. Roskilde Universitet Gruppe 19: Rikke Krag Christensen, Trine Langkjær Rasmussen, Tobias Christian

Læs mere

Formalia AT 2 på Svendborg Gymnasium og HF

Formalia AT 2 på Svendborg Gymnasium og HF Formalia AT 2 på Svendborg Gymnasium og HF AT 2 ligger lige i foråret i 1.g. AT 2 er det første AT-forløb, hvor du arbejder med et skriftligt produkt. Formål Omfang Produktkrav Produktbedømmelse Opgavens

Læs mere

Hvad virker i undervisning

Hvad virker i undervisning www.folkeskolen.dk maj 2006 1 / 5 Hvad virker i undervisning Af Per Fibæk Laursen Vi ved faktisk en hel del om, hvad der virker i undervisning. Altså om hvad det er for kvaliteter i undervisningen, der

Læs mere

9. Kursusgang. Validitet og reliabilitet

9. Kursusgang. Validitet og reliabilitet 9. Kursusgang Validitet og reliabilitet 20.04.09 1 På programmet Validitet og reliabilitet - i teori og praksis Midtvejsevaluering 17-18: Oplæg 18-19: El-biler Lectio 19-20: Amnesty Cykelgruppen 1 20-21:

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

Helhedssyn og det tværfaglige arbejde. Oplæg ved Morten Ejrnæs, lektor Ålborg Universitet

Helhedssyn og det tværfaglige arbejde. Oplæg ved Morten Ejrnæs, lektor Ålborg Universitet tværfaglige arbejde. Oplæg ved Morten Ejrnæs, lektor Ålborg Universitet Integrationsfaggruppen inviterer til konference og generalforsamling 22. marts 2010. Den tværfaglige integrationsindsats Overvejelser

Læs mere

Mange professionelle i det psykosociale

Mange professionelle i det psykosociale 12 ROLLESPIL Af Line Meiling og Katrine Boesen Mange professionelle i det psykosociale arbejdsfelt oplever, at de ikke altid kan gøre nok i forhold til de problemer, de arbejder med. Derfor efterlyser

Læs mere

Københavns åbne Gymnasium

Københavns åbne Gymnasium Københavns åbne Gymnasium Info om AT -Almen studieforberedelse Redaktion Nina Jensen Almen studieforberedelse Generel og overordnet beskrivelse. AT er et tværfagligt fag, hvor man undersøger en bestemt

Læs mere

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996 Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet

Læs mere

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda Skriftlige eksamener: I teori og praksis Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi Agenda 1. Hvad fortæller kursusbeskrivelsen os? Øvelse i at læse kursusbeskrivelse 2. Hvordan

Læs mere

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora:

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: HUMANIORA HUMANIORA Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: Beskæftiger sig med mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen. Omhandler menneskelige forhold udtrykt

Læs mere

Det gode forældresamarbejde. - med afsæt i Hjernen & Hjertet

Det gode forældresamarbejde. - med afsæt i Hjernen & Hjertet Det gode forældresamarbejde - med afsæt i Hjernen & Hjertet Kl. 08.00 Velkomst - Tjek ind: Præsentation af underviser og deltagere - Erfaringer med Hjernen & Hjertet indtil nu... Kl. 08.20 Oplæg v/ Inge

Læs mere

Samfundsfag B - stx, juni 2008

Samfundsfag B - stx, juni 2008 Bilag 50 samfundsfag B Samfundsfag B - stx, juni 2008 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag

Læs mere

Vejledning til Projektopgave. Akademiuddannelsen i projektstyring

Vejledning til Projektopgave. Akademiuddannelsen i projektstyring Vejledning til Projektopgave Akademiuddannelsen i projektstyring Indholdsfortegnelse: Layout af projektopgave!... 3 Opbygning af projektopgave!... 3 Ad 1: Forside!... 4 Ad 2: Indholdsfortegnelse inkl.

Læs mere

Gymnasieskolens musikundervisning på obligatorisk niveau

Gymnasieskolens musikundervisning på obligatorisk niveau Konferencerapport:Musikpædagogisk Forskning og Udvikling i Danmark Gymnasieskolens musikundervisning på obligatorisk niveau Rasmus Krogh-Jensen, stud. mag., Københavns Universitet, Musikvidenskabeligt

Læs mere

Studieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring

Studieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring Studieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring Ilisimatusarfik Grønlands Universitet University of Greenland!1 Indholdsfortegnelse 1. Præambel 3 2. Varighed og titel 4

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7 Indholdsfortegnelse INDLEDNING................................................. 7 1 HVAD ER VELFÆRD?....................................... 13 1.1. Velfærd................................................................

Læs mere

SOCIAL PRAKSIS. i byggeriet

SOCIAL PRAKSIS. i byggeriet social praksis _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ MAGASIN BENSPÆND _ s. 27 SOCIAL PRAKSIS i byggeriet INTERVIEW med forsker Erik Axel, Center for ledelse i byggeriet / RUC Selvfølgelig skal

Læs mere

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Kursusforløb 6-8. klasse ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl. er der i 6.

Læs mere

Fremtidens menneske det perfekte menneske? (da-bio)

Fremtidens menneske det perfekte menneske? (da-bio) Fremtidens menneske det perfekte menneske? (da-bio) Jeg har valgt at beskæftige mig med fremtidens menneske. For at belyse dette emne bedst muligt har jeg valgt fagene biologi og dansk. Ud fra dette emne,

Læs mere

Evaluering af Det Kognitive Færdighedsprogram i Kriminalforsorgen

Evaluering af Det Kognitive Færdighedsprogram i Kriminalforsorgen Nichlas Permin Berger Evaluering af Det Kognitive Færdighedsprogram i Kriminalforsorgen Sammenfatning af speciale AKF-notatet Evaluering af Det Kognitive Færdighedsprogram i Kriminalforsorgen kan downloades

Læs mere

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL Skemaerne viser udvalgte kompetencemål, som helt eller delvis kan opfyldes gennem Gråzoner-forløbet. Der er ved hvert færdighedsmål udvalgt de mest relevante dele

Læs mere

UDDANNET TIL DRUK SEMESTER PROJEKT. Rene Brender Bigum, Martin Rasmussen, Kormakur, Praveenth, MMD

UDDANNET TIL DRUK SEMESTER PROJEKT. Rene Brender Bigum, Martin Rasmussen, Kormakur, Praveenth, MMD UDDANNET TIL DRUK SEMESTER PROJEKT Rene Brender Bigum, Martin Rasmussen, Kormakur, Praveenth, MMD Indhold Indhold... 2 Opmærksom... 3 Indledning... 4 Problemfelt... 5 Problemstillinger... 5 Problemformulering...

Læs mere

Den danske økonomi i fremtiden

Den danske økonomi i fremtiden Den danske økonomi i fremtiden AT-synopsis til sommereksamen 2008 X-købing Gymnasium Historie og samfundsfag Indledning og problemformulering Ifølge det økonomiske råd vil den danske økonomi i fremtiden

Læs mere

Almen studieforberedelse. 3.g

Almen studieforberedelse. 3.g Almen studieforberedelse 3.g. - 2012 Videnskabsteori De tre forskellige fakulteter Humaniora Samfundsfag Naturvidenskabelige fag Fysik Kemi Naturgeografi Biologi Naturvidenskabsmetoden Definer spørgsmålet

Læs mere

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Indhold Formalia, opsætning og indhold... Faser i opgaveskrivningen... Første fase: Idéfasen... Anden fase: Indsamlingsfasen... Tredje fase: Læse- og bearbejdningsfasen...

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Nyhedsbrev om teknologi B og A på htx. Tema: Studieretningsprojektet

Nyhedsbrev om teknologi B og A på htx. Tema: Studieretningsprojektet Nyhedsbrev om teknologi B og A på htx Tema: Studieretningsprojektet Ministeriet for Børn og Undervisning Departementet Kontor for Gymnasiale Uddannelser September 2012 Hvorfor dette nyhedsbrev? I august

Læs mere

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Kapitel 5 At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Robin Millar Praktisk arbejde er en væsentlig del af undervisningen i naturfag. I naturfag forsøger vi at udvikle elevernes kendskab til naturen

Læs mere

DIALOG # 4 FORÆLDRENE TALER NEGATIVT OM EN ELEV SKAL MAN GRIBE IND?

DIALOG # 4 FORÆLDRENE TALER NEGATIVT OM EN ELEV SKAL MAN GRIBE IND? DIALOG # 4 FORÆLDRENE TALER NEGATIVT OM EN ELEV SKAL MAN GRIBE IND? OM TRIVSEL PÅ SPIL EN GOD DIALOG De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab vil forholde jer til en potentielt

Læs mere

Læs først casebeskrivelsen på næste side. Det kan være en god ide at skimme spørgsmålene, som I skal besvare, inden casen læses.

Læs først casebeskrivelsen på næste side. Det kan være en god ide at skimme spørgsmålene, som I skal besvare, inden casen læses. I en kort artikel på næste side beretter vi om Elin, der er borgerkonsulent i Visitationen i Aarhus Kommune. Tidligere var Elins titel visitator. Artiklen beskriver på baggrund af interviews hvad forandringen

Læs mere

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE

Læs mere

Kapitel 1. Kort og godt

Kapitel 1. Kort og godt Kapitel 1. Kort og godt 1.1 Ideen bag rusmiddelundersøgelserne En væsentlig grund til, at det er interessant at beskæftige sig med børn og unges brug af rusmidler, er, at det er her, det starter. Det betyder,

Læs mere

Resultatet af undervisningsevalueringer på økonomiuddannelsen på Det samfundsvidenskabelige Fakultet, universitetsåret 2012 2013

Resultatet af undervisningsevalueringer på økonomiuddannelsen på Det samfundsvidenskabelige Fakultet, universitetsåret 2012 2013 Resultatet af undervisningsevalueringer på økonomiuddannelsen på Det samfundsvidenskabelige Fakultet, universitetsåret 2012 2013 Hermed præsenteres for fjerde gang resultaterne af undervisningsevalueringen

Læs mere

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M o Sta Stem! ga! o - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? / o T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse hvor eleverne får mulighed for aktivt og på gulvet at udtrykke holdninger, fremsætte forslag

Læs mere

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus Dominique Bouchet Syddansk Universitet Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus sammen med. 1 Måden, hvorpå et samfund forholder sig til det nye, er et udtryk for dette samfunds kultur.

Læs mere

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere