Mobil kameraovervågning på Nørrebro

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Mobil kameraovervågning på Nørrebro"

Transkript

1 ROSKILDE UNIVERSITET Mobil kameraovervågning på Nørrebro Vejleder: Peter Høilund Skrevet af: Morten Truelsen Søndergaard, André Rostrup, Andreas Nielsen, Jim Jepsen, Christian Lyder og Hjalte Bie 2. Semester, Forår 2010 Roskilde Universitet Samfundsvidenskabelig Basisuddannelse Gruppe 12, Hus Semester 1

2 2

3 Roskilde Universitet Samfundsvidenskabelig Basisuddannelse Hus 20.2 Gruppe 12 Gruppemedlemmer: Morten Truelsen Søndergaard André Rostrup Jim Jepsen Andreas Nielsen Christian Lyder Hjalte Nordman Bie Vejleder: Peter Høilund 3

4 4

5 Indholdsfortegnelse 1.0 Problemfelt Arbejdsspørgsmål Afgrænsning Begrebet overvågning Metode Forforståelser Empirikritik Teorikritik Metodologi Hermeneutik Arbejds og forskningsteknikker i arbejdsprocessen Operationaliseringen af erkendelsesopgaverne Grafisk Illustration Validitet og reliabilitet Empiri Case: Den mobile overvågning på Nørrebro Spørgeguide Andenhåndsempiri Teorifelt Overvågning og disciplinering Fem parametre til analyse af Panoptikon i samfundet Operationalisering Post panoptikon Overvågning efter Foucault Operationalisering

6 4.3 Menneskets vilkår Menneskets vilkår for det ydre liv Operationalisering Sikkerhed, tryghed, mistillid og frygt Operationalisering Analyse Disciplinering og normalisering De 5 sammenligningsparametre Synlighed De ubetinget overvågede Kommunikation i feltet Den overvågende magt Opmærksomhed fra den overvågede Delkonklusion Kameraovervågning og Identitet Fra handling til tanke Totalitære styre og handling Den moderne nationalstat og disciplinering Delkonklusion Tryghed/Sikkerhed Nær eller fjernovervågning Kameraet som (u)tryghedsskabende foranstaltning At undersøge tryghedsniveauet Delkonklusion Kan overvågning føre til øget mistillid? Produktion af mistillid gennem kameraovervågning

7 5.4.2 Differentiering og individets rolle i produktion af mistillid Delkonklusion Kameraovervågning som politisk virkemiddel Fremhævelse af handlekraft Delkonklusion Konsekvenser ved mobil kameraovervågning på Nørrebro Sikkerhedsforanstaltninger Sammenfatning Hvem øger kameraovervågning mistilliden til? Sammenfatning Disciplinering og spontanitet på Nørrebro Sammenfatning Bliver kameraovervågning i Danmark brugt som politisk virkemiddel? Sammenfatning Konklusion Perspektivering Litteraturliste...86 Bilag 2: Interview med Peter Lauritsen

8 1.0 Problemfelt I de senere år er der kommet mere og mere kameraovervågning både i Danmark og resten af verden. Udviklingen i antallet af overvågningskameraer er eksploderet, og herhjemme vurderede sikkerhedsbranchen i 2009, at der alene i Danmark var opsat ca overvågningskameraer, hvilket hvert år tager til med yderligere overvågningskameraer (FPN 2009). Den teknologiske udvikling har medført nye og forbedrede muligheder for kameraovervågning i det offentlige rum. Samtidig har nye ideer til, hvordan omfanget af kameraovervågning kan udvides effektivt og økonomisk, set dagens lys. Tanken er, at vi får skabt et billede af, hvor der i særlig grad er behov for kameraerne, og hvor problemerne er. Det kan være Blågårds Plads, Nørrebro Station eller Jægersborggade. Bundlinjen er, at man aldrig kan vide sig sikker på, om der kan være opsat videokameraer. (Berlingske Tidende 2010) Denne udtalelse kommer fra Københavns politidirektør, Johan Reimann, angående et nyt tiltag omkring øget overvågning af Københavns borgere via mobil kameraovervågning på Nørrebro. Tiltaget stemmer godt overens med den tendens til øget kameraovervågning, som vi har set de sidste par år i det københavnske byrum. De mobile kameraer skal fungere på en sådan måde, at politiet kan flytte dem alt efter, hvor det skønnes, at der foregår kriminalitet. Især Blågårdsgade og Jægersborggade er blevet nævnt som mulige områder. Overvågning er blevet en accepteret del af det moderne samfund. Vi bliver konstant overvåget og registreret i vores daglige virke, og meningsmålinger viser en konstant efterspørgsel fra befolkningens side efter yderligere overvågning. For hver gang et overvågningsbillede bliver brugt i en efterforskning, tiltager denne efterspørgsel og dette er tilsyneladende en evig spiral, hvor nye tiltag gradvist kommer til, men ingen overvågningsinstanser bortfalder. Således skal borgeren i det moderne samfund være forberedt på, at overvågningen er kommet for at blive og det er nok usandsynligt, at vi endnu har set toppunktet af overvågning i Danmark. Vi registrerer en udvikling i opfattelsen af det overvågede samfund. Ses der på opfattelsen af overvågning, kan det f.eks. ses i Georgs Orwells 1984, at overvågning tidligere er blevet opfattet som noget, der hørte til et totalitært styre. Dette gør sig ikke længere gældende, og overvågning er i dag en fuldstændig naturlig del af et demokratisk samfund. 8

9 Overvågning har i en dansk sammenhæng især taget til siden 11. september, hvor terrortruslen har spillet en markant rolle i nyhedsbilledet. Denne terrortrussel har sammen med andre enkeltstående begivenheder som f.eks. det såkaldte huemord på Strøget i 2008 ført til, at den massive overvågning til tider bliver fremført som en nødvendighed for at sikre borgerne. Vi er i gruppen enige om, at overvågning i form af f.eks cpr-registrering i et vist omfang er nødvendig for at sikre udsatte befolkningsgrupper imod eventuel marginalisering, hvilket vi ser som en nøgleopgave for velfærdssamfundet. Dog hersker der i gruppen også en stor skepsis overfor uforbeholden overvågning og registrering af borgerne. Vi mener, at den konstante og massive kameraovervågningen i f.eks. London er ubehagelig og ude af proportioner. Derudover frygter vi, at den konstante synlighed, som kameraovervågningen indebærer, kan have nogle negative konsekvenser for samspillet imellem borgerne, der måske kan bremse udviklingen i det moderne samfund. I samfundsvidenskaben er der en lang tradition for undersøgelser af overvågningen. Foucaults tanker vedrørende panoptikon er et skælsættende værk indenfor overvågningsteorierne og vil også blive inddraget i denne rapport til at give en forståelse af mekanismerne i overvågningen. Derudover vil vi inddrage Lars Svendsens værk Frygt til at undersøge, hvilken rolle folks opfattelse af risici spiller, samt hvordan frygt kommer til udtryk i samfundet. Vi vil benytte Hannah Arendt til en teoretisk analyse af problemer vedrørende identitet i forbindelse med overvågning. Derudover vil vi benytte et kvalitativt interview med lektor Peter Lauritsen fra Århus Universitet for at forstå konsekvenserne af kameraovervågningen i en dansk sammenhæng. Overvågning bliver foretaget på mange forskellige områder. Vi registreres i vores færden på internettet, når vi benytter elektroniske betalingsmidler og i form af kameraovervågning. Vi ser kameraovervågning som anderledes end andre overvågningsformer, da kameraovervågning er en synlig overvågningsform. Således bliver kameraovervågningen noget, som den almindelige borger bliver konfronteret med på en anden måde end den usynlige registrering af personlige oplysninger. Vi syntes i den forbindelse, at det er interessant at undersøge, hvilke konsekvenser en sådan registrering kan have for såvel den daglige gøren og laden som vores omgang borgere imellem. Fundamentet for opgaven er således en undren over konsekvenserne for den enkelte borger og samfundet som helhed i forbindelse med kameraovervågning. Vi oplever, at debatten om kameraovervågning i langt overvejende grad drejer sig om det kriminalitetsforebyggende og opklaringsmæssige aspekt af overvågning. Således mener vi, at 9

10 konsekvenserne af overvågningen mangler. Vi syntes at se en mulighed for, at den påmindelse om farer, der ligger i synlig overvågning i form af kameraer, kan medføre en øget opmærksomhed på egen sårbarhed. Vi frygter, at dette kan medføre en forstørrelse af vurderingen af den generelle risikosituation, der måske kan overstige den faktiske risiko. Vi ser her et eventuelt paradoks i, at det udstyr, der burde virke tryghedsskabende, måske i højere grad virker som en katalysator for utryghed. Dette forhold vil vi forsøge at undersøge i opgaven. Dette leder os frem til følgende problemformulering: Hvilke konsekvenser kan den planlagte mobile kameraovervågning på Nørrebro have for den måde borgerne i området færdes og agerer i det offentlige rum, og reproducerer/producerer kameraovervågning en mistillid borgerne imellem 1.1 Arbejdsspørgsmål For at besvare problemformuleringen fyldestgørende vil vi beskæftige os med følgende arbejdsspørgsmål: - Hvorfor er overvågning blevet så accepteret i samfundet som et middel mod kriminalitet? - I hvilket omfang kan mobil kameraovervågning virke som en disciplinerende og normaliserende faktor? - Virker kameraovervågning tryghedsskabende? - I hvilket omfang kan kameraovervågning være med til at øge differentieringen mellem grupper i samfundet? - Kan overvågningen skabe mistillid eller være med til at reproducere og øge mistillid blandt borgerne på Nørrebro? - Kan mobil kameraovervågning virke hæmmende for den spontanitet, Hannah Arendt beskriver i Menneskets Vilkår? - Hvilke politiske incitamenter er der for opsætning af mobil kameraovervågning? 1.2 Afgrænsning Vi har i projektet fokus på de mobile overvågningskameraer, som kan flyttes alt efter, hvor der er behov for dem. Da erfaringer med mobile kameraer er sparsomme, vil vi derfor benytte 10

11 traditionel overvågningsteori. Vi er dog klar over, at der vil være forskelle imellem traditionel overvågning og mobil overvågning, og dette tager vi højde for i projektet. I projektet vil vi blandt andet undersøge, hvilke konsekvenser opsætningen af mobile kameraer har for måden, hvorpå vi agerer og færdes i det offentlige rum. Selvom vi beskæftiger os med kriminalitet som årsag til overvågning, handler rapporten ikke om overvågningens effekt på kriminalitet. Vi erkender, at kriminalitet er årsagen til meget overvågning, men i besvarelsen af problemformuleringen beskæftiger vi os med, hvordan kriminalitetsforebyggende overvågning har indflydelse på almindelige menneskers færden og handlinger i det offentlige rum. Selvom vi i opgaven inddrager erfaringer fra andre lande og benytter os af international empiri, er vores hovedfokus på Nørrebro. 1.3 Begrebet overvågning Overvågning er et vidt begreb, der kan defineres og forstås på mange forskellige måder. Derfor prøver vi her at komme med en beskrivelse og afklaring af begrebet overvågning ud fra nogle generelle tanker omkring, hvad overvågning indebærer samt mere specifikt, hvordan tvovervågning er beskrevet i den danske lovgivning. Der findes mange former for overvågning, bl.a. cpr-registret, kreditkortudskrifter, IP-adresse som bliver registreret, når man er på internettet samt ikke mindst kamera-overvågning. Man kan groft dele overvågning op i nær- og fjernovervågning, hvor ovenstående eksempler alle kan gå ind under kategorien fjernovervågning, da det er overvågning foretaget langt fra ens fysiske placering. Med fjernovervågning er der et led mellem den overvågede og iagttageren, som enten kan have en teknisk karakter, som f.eks. et kameraet eller konstruktionsmæssig karakter som f.eks. panoptikon-fængslet. Dette distancerer aktørerne og fjerner deres mulighed for dialog, som netop er kendetegnende ved nærovervågning. Nærovervågning bliver foretaget af personer tæt på den, der overvåges, og kan fx være en pædagog, der overvåger børnene i en børnehave for at sikre sig, at de ikke løber væk, kommer til skade, driller hinanden etc. Da vores problemstilling omhandler kameraovervågning, vil vi ikke fokusere mere på den del af overvågningen, der kan gå under kategorien nærovervågning, men i stedet fokusere på fjernovervågning. Hvornår kan noget så kategoriseres som overvågning? Man kan godt observere nogen, uden at man overvåger dem, ligesom at man kan iagttage dem, uden at det falder under kategorien 11

12 overvågning, men det er svært at forestille sig en kamera-overvågning uden observationer og iagttagelser. Hvori ligger forskellen så? Tv-overvågning er i loven beskrevet som: 1( ) Stk. 2. Ved tv-overvågning forstås vedvarende eller regelmæssigt gentagen personovervågning ved hjælp af fjernbetjent eller automatisk virkende tvkamera, fotografiapparat eller lignende apparat. (Justitsministeriet 2006; 409) Justitsministeriet skriver endvidere i deres betænkning om tv-overvågning, at: Udtrykket vedvarende eller regelmæssigt gentagen personovervågning indebærer, at iagttagelse eller optagelse sker for at føre kontrol med personer og deres adfærd. Kameraer, der opsættes for at føre kontrol med f.eks. en maskines funktion eller for at iagttage eller optage dyrs adfærd i naturen, falder således uden for loven. samt at Kravet om vedvarende eller regelmæssigt gentagen overvågning medfører endvidere, at der skal være tale om optagelse eller iagttagelse af en vis varighed, som ikke er begrænset til bestemte begivenheder eller begivenhedsforløb. Kravet vil f.eks. være opfyldt ved anvendelse af kameraer, der kun træder i funktion med faste mellemrum eller på bestemte tider, eller når personer kommer ind i billedfeltet[ ] (Justitsministeriet 2006; 22) Distinktionen mellem, hvornår man går fra observationer og iagttagelser og over til overvågning, kan altså, hvis man følger justitsministeriet, ske, når der er tale om gentagende og vedvarende overvågning, hvor formålet er, at føre kontrol med personer og deres adfærd, og ikke er begrænset til bestemte begivenheder eller begivenhedsforløb. Observationer og iagttagelser falder ind under bestemte begivenheder eller begivenhedsforløb, og kan derfor ikke i juridisk forstand forstås som overvågning. Justitsministeriets definition af tv-overvågning kræver tillige, at der er tale om fjernbetjent eller automatisk virkende tv-kamera og gælder derfor ikke, hvis der er en person, der står og holder kameraet. Dermed falder deres definition ind under den kategori, som vi kalder fjernovervågning. I og med at det også indebærer, at iagttagelse eller optagelse sker for at føre kontrol med personer og deres adfærd, vil overvågning per definition have en mere disciplinerende funktion end observationer eller iagttagelser, da disse ikke nødvendigvis prøver at føre kontrol 12

13 med personers adfærd, mens kameraovervågning har et klart element af kontrol, i og med at man forsøger enten at skræmme folk fra at gøre noget kriminelt eller nemmere fange dem bag efter. 13

14 2.0 Metode I de følgende afsnit vil vi redegøre for vores tilgang til projektet, og hvordan vi har tænkt os at svare på vores problemstilling. Afsnittet vil indeholde vores metodiske tilgang, forforståelser, analysestrategi i forhold til de enkelte arbejdsspørgsmål, empiri- og teorikritik, validitet og reliabilitet. 2.1 Forforståelser I dette afsnit vil vi redegøre for de forforståelser, vi som gruppe havde om kameraovervågning, inden vi begyndte at arbejde med projektet. Forforståelserne bygger på de grundlæggende erfaringer og indtryk, som vi har gjort os inden arbejdsprocessens begyndelse, og har været grundlaget for, hvilken problemstilling vi gerne ville undersøge. Vores grundlæggende forforståelser i starten af projektet har været opfattelsen af, at udviklingen i antallet af overvågningskameraer er steget markant, og at overvågningen nærmest er blevet en naturligt integreret del af det offentlige rum. Det var derudover vores forståelse, at der ikke er noget specielt belæg for, at kameraovervågning nødvendigvis fører til mindre kriminalitet eller øget tryghed. Derved bygger projektarbejdet på en undren over, hvilke konsekvenser denne udvikling kan medføre, og hvordan kameraovervågning generelt kan forstås. Vi fandt det problematisk, at man på Nørrebro ville indføre mobil kameraovervågning, da det ville kunne føre til, at man aldrig ved, om man bliver overvåget. Det kan give nogle uheldige bivirkninger, hvis man ikke ved, hvorfor politiet overvåger, og hvordan billederne efterfølgende bliver brugt. Disse forforståelser er vores primære opfattelser af virkeligheden, og disse vil blive udfordret igennem projektets arbejdsproces. Arbejdet med projektet vil be- eller afkræfte vores forforståelser, hvilket i hvert tilfælde vil være et resultat, vi kan bruge til at styrke vores erfaringsgrundlag og forståelseshorisont. 14

15 2.2 Empirikritik Følgende afsnit vil være en refleksion over den empiri, vi benytter i vores opgave. Det vil være kritisk tilgang til, hvad vores empiri kan fortælle os, og hvad den ikke kan fortælle os. Vores empiri om den konkrete opsætning af mobil kameraovervågning på Nørrebro er begrænset til enkelte artikler om emnet, hvor Københavns Politi har udtalt sig om, hvorfor de gerne vil have mobil kameraovervågning. Da de mobile kameraer endnu ikke er blevet indført på Nørrebro, er det svært at sige præcis, hvordan Københavns Politi har tænk sig at bruge dem, men vi kender den overordnede strategi og ved, hvorfor de gerne vil have dem. I den forbindelse skal det siges, at vi har prøvet at få et interview med Københavns Politi omkring sagen og hvordan de griber/vil gribe det an, men de har afslået at deltage i et interview med os med den begrundelse, at det ikke var muligt for dem at hjælpe os i øjeblikket. Vi har ydermere søgt kontakt til journalist, Elisabeth Arnsdorf Haslund, der i januar skrev en artikel omhandlende den pågældende sag. Elisabeth Arnsdorf Haslund havde dog heller ikke uddybende oplysninger i sagen. Dette gør selvfølgelig, at der kan være vigtige informationer, vi ikke har viden om, men som kunne være relevante for vores problemstilling. Ikke desto mindre er det en case, der omhandler noget, der vil ske i den nærmeste fremtid, og ud fra den empiri, vi har, kan vi give et bud på, hvilke konsekvenser det kan have for dem, der færdes på Nørrebro. En anden del af den empiri, vi benytter i opgaven, er førstehåndsempiri fra et interview med lektor på Institut for Informations- og Medievidenskab på Århus Universitet, Peter Lauritsen, der forsker i overvågning. Generelt blev det et rigtig godt interview, hvor han var meget skeptisk over for mange af de tilgange, vi havde til konsekvenserne af overvågning. Det gav et godt perspektiv på vores problemstilling, at Peter Lauritsen ikke bare gav os ret i alle de mulige konsekvenser, vi havde beskrevet. Peter Lauritsens tilgang til overvågning virkede dog meget empirisk, og han mente, der skulle være empirisk belæg for noget, før man kunne sige, at der var en konsekvens. En del af de konsekvenser, vi mener, der kan være ved mobil kameraovervågning, er dog svære at måle empirisk, og man skal derfor være påpasselig med helt at affeje nogle konsekvenser, fordi man ikke kan måle dem empirisk. Teorierne omkring disse konsekvenser er lavet ud fra observationer og erfaringer fra teoretikerens side, og det kan være svært at måle disse konsekvenser, hvis ikke man beskæftiger sig med teorierne i deres 15

16 yderste radikale form. Det betyder, at der godt kan være nogle konsekvenser, da det f.eks. er ekstremt svært at måle empirisk, om folk opfører sig anderledes, end de ellers ville have gjort. Herudover har vi brugt andenhånds kvantitativ empiri, hvor vi har fundet undersøgelser og rapporter omhandlende overvågning. Når man har med statistik at gøre, er det vigtigt at være opmærksom på, hvordan resultaterne er blevet gengivet og fortolket, samt hvordan der er blevet spurgt. Det kan være svært at se ud fra en rapport, men f.eks. har Det Kriminalpræventive Råd været gode til at lægge spørgsmålene sammen med deres statistikker. Derudover er vores brug af statistikker ikke bærende for opgaven, men skal mere være med til at underbygge pointer. Ydermere kan det siges, at det er en for omfattende og ressourcekrævende opgave for os at udarbejde vores egen kvantitative repræsentative undersøgelse af danskernes holdning til overvågning og effektiviteten af overvågning, og derfor bliver vi nødt til at læne os op af forskellige organisationer og ministerier og deres indsamlede empiri. 2.3 Teorikritik Følgende afsnit vil være en refleksion over de teorier, vi har benyttet i projektet - relevansen af dem, samt hvilke fordele og ulemper der er ved dem. Vi har brugt Foucaults teori om panoptikon, som er en anerkendt teori om overvågning og dens disciplinerende effekt. Ved at bruge en så anerkendt og benyttet teori, skal man dog være opmærksom på, i hvor høj grad man kan bidrage med noget nyt, hvilket vi dog mener, vi gør. Måske ikke i måden at anskue panoptikon på, men det at vi har brugt det på Nørrebro og i forhold til mobil kameraovervågning, har vi ikke set forenet før. Panoptikon er en af de mest radikale former for disciplinering og overvågning, og derfor kan den nemt blive problematisk at bruge i en case som vores, hvor man har med en bydel at gøre, da man hurtigt vil kunne se, at der ikke er de samme betingelser tilstede for at få den disciplinering, som Foucault beskriver i Overvågning og Straf. Vi mener dog, at vi, ved at tage de punkter fra teorien som vi ser som afgørende for disciplineringen, har gjort David Lyons bog, Theorizing surveillance, er brugt, fordi han her kritiserer den måde, man bruger panoptikon på og nogle af de pointer, som Foucault har i bogen. Han er internationalt kendt og anerkendt for sit arbejde og sin forskning om overvågning. Vi har brugt den kritik, 16

17 som han og hans medforfattere af de enkelte afsnit fremsætter, som vi har fundet relevant for vores problemstilling. Generelt er et af de store kritikpunkter fra Theorizing surveillance, at teorien om panoptikon er så brugt, at man risikerer kun at se overvågning ud fra ét perspektiv og dermed mister relevante pointer. Dette ligger ikke inden for vores problemstilling, man skal dog ligesom med al anden teori og kritik af teori være opmærksom på den baggrund, det er skrevet på, da det godt kan få karakter af, at en teori kritiseres, bare fordi den er blevet for udbredt. Ikke desto mindre syntes vi, at han har nogle relevante pointer, som kunne være med til at give en bedre belysning af vores problemstilling. Lars Fr. H. Svendsens bog Frygt indeholder en kritik af vores måde at anskue frygt på. Ifølge ham har frygten taget over, og vi bruger for mange ressourcer på at tænke over og bekæmpe vores frygt i forhold til, hvor meget vi har at frygte. Svendsen lægger sig tæt op af den anerkendte tyske sociolog, Ulrich Becks, teori om Risikosamfundet, hvor Svendsen mere specifikt bruger frygt i stedet for risiko. Svendsens bog Frygt skildrer vores forhold til frygt, men han blander mere eller mindre begreberne frygt og mistillid sammen, og det virker som om, han sætter lighedstegn mellem dem. Her kunne der godt være en mere klar skillelinje omkring, hvornår han bruger de enkelte begreber. Ikke desto mindre kan vi godt se sammenhængen mellem frygt og mistillid, og hvordan frygt kan føre til mistillid. Der er dog en klar forskel på de to begreber, som Svendsen ikke får tydeligt frem i sin bog. Bogen skildrer måden, hvorpå vi anskuer frygt, og den indvirkning, det har på vores dagligdag, samt det paradoks, at de tiltag, vi tager mod det vi frygter, minder os om faren og dermed er med til at reproducere mistilliden. Hannah Arendts bog Menneskets Vilkår, hvor hun blandt andet skriver, at handlinger er det, der gør os til mennesker, er en internationalt anerkendt teori om menneskers handlen, og hvordan disciplinering kan føre til, at den menneskelige spontanitet forsvinder, og at vi dermed mister vores forskelligheder og bliver det, hun senere har beskrevet som massemennesker. Hannah Arendts handlingsbegreb udspringer af hendes syn på koncentrationslejrene under anden verdenskrig og den efterfølgende retssag mod de ansvarlige. Hun mente, at de mennesker, der var i koncentrationslejrene, var underlagt så meget disciplin, at de var blevet massemennesker. Derfor udviklede hun sit handlingsbegreb, hvor spontaniteten kan siges at være den direkte modsætning til massemennesket. Hendes syn på menneskers handlinger ud- 17

18 springer altså af et af de mest radikale og ekstreme eksempler på styring af mennesker og bliver til et begreb, der på en lige så radikal måde beskriver spontanitet og handling. Ingen af formerne er tænkelige i et moderne komplekst samfund som Danmark, hvor der hverken vil være komplet disciplinering eller komplet handling. Ikke desto mindre kan Hannah Arendts teori bruges til at forklare, hvad der sker, når man disciplinerer mennesker. På trods af hendes radikale syn på menneskers handling, er hun derfor oplagt at bruge til at forklare det, som er så svært at måle, nemlig hvordan mennesker opfører sig, eller lige præcis hvad de ikke gør, når der kommer en disciplinerende faktor. Man skal bare huske på, hvilket tidspunkt Hannah Arendt udviklede denne teori og ikke glemme, at hun er et produkt af det samfund, hun er omgivet af. Overordnet mener vi, at de teorier, vi har valgt, er internationalt anerkendte teorier, og at vores kombination af dem gør os i stand til at se på en række forskellige konsekvenser, som kameraovervågning kan have. Det er dog altid en udfordring at anvende teorier, der omhandler de radikale tilfælde, når man skal bruge dem på en case som Nørrebro. Men vi mener, vi har operationaliseret vores teorier på en sådan måde, at det ved hjælp af deres begrebsapparater bliver muligt at lave en ordentlig analyse. 2.4 Metodologi - Hermeneutik I projektet anvender vi hermeneutisk metode. Hermeneutik handler om forståelse i perspektiv til forfatteren. Bryman beskriver begrebet således: The central idea behind hermeneutics is that the analyst of a text must seek to bring out the meanings of a text from the perspective of its author. This will entail attention to the social and historical context within which the text was produced. (Bryman 2008; 532f) For at forstå en tekst i en hermeneutisk optik, er det derfor vigtigt at gøre sig overvejelser omkring forfatterens synspunkter, forforståelser og baggrund i en sociologisk og historisk kontekst og forholde sig kritisk overfor dette. Det er dog også vigtigt at være opmærksom på, at fortolkning af teksten og ens egne forforståelser har betydning for, hvordan teksten forstås.(kvale 2009; 69) 18

19 Hvor naturvidenskabelige metoder bygger på forklaring, er fortolkning netop det essentielle ved den hermeneutiske metode. Derfor er kvalitative undersøgelser væsentlige i forbindelse med hermeneutik, da det her er muligt at få problemstillinger og spørgsmål yderligere uddybet. Vi har derfor i forbindelse med forståelse og fortolkning af teori og empiri i dette projekt gjort os overvejelser omkring forfatternes baggrunde og forforståelser. Derudover tager vi højde for at vores egne forforståelser kan være med til at påvirke fortolkningen af empiri og teori. 2.5 Arbejds- og forskningsteknikker i arbejdsprocessen I det følgende afsnit vil vi beskrive vores arbejds- og forskningsteknikker i arbejdsprocessen, som vi har anvendt i forbindelse med valg af og arbejde med bl.a. kilder og interview. Vi har i vores projekt valgt at analysere mobil kameraovervågning og dens konsekvenser for befolkningen ud fra en case. Det har vi valgt, fordi vi mener, at det vil give en bedre forståelse af problemstillingen, hvis den ses i en konkret kontekst frem for kun at blive en analyse og diskussion af overvågning i al almindelighed. Ud fra den valgte case valgte vi at benytte os af en kvalitativ forskningsmetode til at forstå og undersøge, hvilke konsekvenser kameraovervågning kan have. Med den kvalitative tilgang kan vi få en dybere og større forståelse og fortolkning af de fænomener og dybere mekanismer, der er forbundet med vores problemstilling. Det kan dog være svært at lave noget mere generaliserbart ud fra en kvalitativ tilgang, da den er afhængig af kontekst og de samfundsstrukturer, der er i det område, man undersøger. Vores process kan deles op i seks hovedpunkter, som Alan Bryman beskriver i Social Research Methods : General research questions; Selection of relevant site(s) and subjects; Collection of relevant data; Interpretation of data; Conceptual and teoretical work; Writing up findings/conclusions. (Bryman 2008; 370) Vi startede med at finde et område, der havde vores interesse, kameraovervågning og hvilke konsekvenser, det har for befolkningen i et område, hvor der er kameraovervågning. Vi valgte vores case, Nørrebro, fordi det er et sted, hvor der er planer om at lave mobil kameraovervågning, og det er et område, der har været meget fokus på gennem de sidste par år på grund af bandekrigen. Vi havde i starten interesse for nogle teorier, vi gerne ville afprøve på vores case, inden vi havde valgt den, hvor brugen af dem blev specificeret, efter casen var valgt. Der- 19

20 efter fandt vi relevante data/empiri om vores case og om kameraovervågning, som i samspil med vores teorier gjorde os i stand til at lave en analyse af vores problemstilling og de underspørgsmål, vi havde opstillet. Vi lavede en analyse ud fra de forskellige tilgange og spørgsmål, som de enkelte teorier havde til vores empiri. Vi lavede en samlet analyse/diskussion af de analyser, vi fik af de forskellige områder inden for vores problemstilling, så vi kunne komme med en samlet konklusion på, hvilke konsekvenser kameraovervågning kan have for det enkelte individ. 2.6 Operationaliseringen af erkendelsesopgaverne Vi vil her operationalisere vores erkendelsesopgaver, dvs. vi vil redegøre for, hvorledes vi analyseteknisk vil gennemføre undersøgelsen af hvert enkelt arbejdsspørgsmål. Hvorfor er overvågning blevet så accepteret i samfundet som et middel mod kriminalitet? Dette arbejdsspørgsmål vil vi besvare ved at gennemgå danskernes holdning til overvågning, mediernes påvirkning samt ved inddragelse af konkrete kriminalsager, der efterfølgende har ført til mere overvågning. Spørgsmålet vil blive besvaret løbende igennem flere af opgavens kapitler via forholdet imellem sikkerhed og tryghed. I hvilket omfang kan mobil kameraovervågning virke som en disciplinerende og normaliserende faktor? Her vil Foucaults disciplinerende mekanisme fra panoptismen blive brugt, hvor vi nævner, hvilke forhold der skal gøre sig gældende, for at man kan have den samme effektive disciplinering som i et panoptikon, som vi bruger på at analysere, hvordan det kan virke på Nørrebro. Derudover vil vi inddrage vores interview samt relevante betragtninger fra Det Kriminalpræventive Råd. Virker kameraovervågning tryghedsskabende? Analysen af dette arbejdsspørgsmål vil basere sig på Lars Svendsens Frygt, hvor han hævder, at vi lever i et frygtsamfund. Vi vil også inddrage vores interview samt empiri og statistik fra blandt andet Det Kriminalpræventive Råd. Interview med Peter Lauritsen vil ligeledes blive inddraget. 20

TV-overvågning - etiske anbefalinger

TV-overvågning - etiske anbefalinger TV-overvågning - etiske anbefalinger kopiering tilladt med kildeangivelse Network Indledning TV-overvågning er et område i meget stærk vækst - både med hensyn til hvad angår hvor, hvordan og af hvem det

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION

EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION 2 Eksklusiv repræsentation Jeg synes bare at alle skal være med. Alle dem, som gerne vil være med, skal være med. Anas Attaheri elev på Kongsholm Gymnasium Tak til Emilie Hededal,

Læs mere

Justitsministeriet Lovafdelingen Strafferetskontoret E-mailes til jm@jm.dk

Justitsministeriet Lovafdelingen Strafferetskontoret E-mailes til jm@jm.dk Justitsministeriet Lovafdelingen Strafferetskontoret E-mailes til jm@jm.dk STRANDGADE 56 DK-1401 KØBENHAVN K TEL. +45 32 69 88 88 FAX +45 32 69 88 00 CENTER@HUMANRIGHTS.DK WWW.MENNESKERET.DK WWW.HUMANRIGHTS.DK

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Tv-overvågning i udsatte boligområder

Tv-overvågning i udsatte boligområder Tv-overvågning i udsatte boligområder Samfundsvidenskabelig basisstudie. 2. semester. Hus 20.2. 2012. Roskilde Universitet Gruppe 19: Rikke Krag Christensen, Trine Langkjær Rasmussen, Tobias Christian

Læs mere

Loven om TV-overvågning med kommentarer

Loven om TV-overvågning med kommentarer Loven om TV-overvågning med kommentarer Folketinget vedtog 1. juni 2010 en ændring af Lov om tv-overvågning, som udvider adgangen til tvovervågning for boligorganisationer og idrætsanlæg- se side 4. Lovens

Læs mere

Forebyggelse af kriminalitet. - fire grundbegreber

Forebyggelse af kriminalitet. - fire grundbegreber Forebyggelse af kriminalitet - fire grundbegreber Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19, 2. 2600 Glostrup Tlf. 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk Juni 2009 Kopiering tilladt med kildeangivelse Forebyggelsens

Læs mere

Den Professionelle Samtale: At kommunikere med psykisk sårbare borgere

Den Professionelle Samtale: At kommunikere med psykisk sårbare borgere Beskæftigelsesfaggruppen i Dansk Socialrådgiverforening Den Professionelle Samtale: At kommunikere med psykisk sårbare borgere Erhvervspsykolog Michael R. Danielsen Program Sygdomsforståelse Hvad indebærer

Læs mere

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard Bachelorprojekt2011 MaleneChristensen,GitteDamgaardogJulieØstergaard Bachelorprojektisocialrådgivningogsocialtarbejde VIAUniversityCollege,SocialrådgiveruddannelseniÅrhus Opkvalificeringafdettværfagligesamarbejdemellemsocialrådgiverne

Læs mere

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora:

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: HUMANIORA HUMANIORA Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: Beskæftiger sig med mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen. Omhandler menneskelige forhold udtrykt

Læs mere

RETNINGSLINJER FOR TV-OVERVÅGNING I BOLIGFORENINGEN VIBO

RETNINGSLINJER FOR TV-OVERVÅGNING I BOLIGFORENINGEN VIBO RETNINGSLINJER FOR TV-OVERVÅGNING I BOLIGFORENINGEN VIBO Definition Ved tv-overvågning forstås vedvarende eller periodisk gentagen overvågning af både udendørs- og indendørs arealer ved hjælp af automatisk

Læs mere

Tv-overvågning i det offentlige rum

Tv-overvågning i det offentlige rum Basisprojekt 1 Tv-overvågning i det offentlige rum SamBach hus 20.1 gruppe 16 Gruppemedlemmer: Anna-Kathrine Gottschalk-Hansen (54911) August Emil Gade (54775) Christine Estrup (55603) Toke Spang Klingberg-Nielsen(54948)

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse

Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse Roskilde Universitet Psykologi, 5. semester, Efterår 2013 Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse For studerende i projektgruppe: 118 Projektets titel: Socialfobi i et socialpsykologisk perspektiv Modul:

Læs mere

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Kapitel 5 At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Robin Millar Praktisk arbejde er en væsentlig del af undervisningen i naturfag. I naturfag forsøger vi at udvikle elevernes kendskab til naturen

Læs mere

Familie ifølge statistikken

Familie ifølge statistikken Familie ifølge statistikken Arbejdsopgave Denne arbejdsopgave tager udgangspunkt i artiklen Familie ifølge statistikken, der giver eksempler på, hvordan værdier og normer om familie bliver synlige i statistikker,

Læs mere

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 2. februar 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Validitet og repræsentativitet Stikprøver Dataindsamling Kausalitet Undervejs vil

Læs mere

Almen studieforberedelse stx, juni 2013

Almen studieforberedelse stx, juni 2013 Bilag 9 Almen studieforberedelse stx, juni 2013 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Almen studieforberedelse er et samarbejde mellem fag inden for og på tværs af det almene gymnasiums tre faglige hovedområder:

Læs mere

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere

Skoletilbud. Vi handler, taler og tier, som vi tror, andre forventer det af os

Skoletilbud. Vi handler, taler og tier, som vi tror, andre forventer det af os Skoletilbud Vi handler, taler og tier, som vi tror, andre forventer det af os.er udgangspunktet for det misbrugs- og kriminalitetsforebyggende arbejde. Det er derfor af afgørende betydning, at der sættes

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse

Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse Roskilde Universitet Psykologi. Efterår 2013 Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse Navn: Rikke Krag Christensen Cpr. Nr.: Projektets titel: Socialfobi i et socialpsykologisk perspektiv Projektgruppe:

Læs mere

Den danske økonomi i fremtiden

Den danske økonomi i fremtiden Den danske økonomi i fremtiden AT-synopsis til sommereksamen 2008 X-købing Gymnasium Historie og samfundsfag Indledning og problemformulering Ifølge det økonomiske råd vil den danske økonomi i fremtiden

Læs mere

PERSONALE RETNINGSLINJER FOR VIDEOOVERVÅGNING

PERSONALE RETNINGSLINJER FOR VIDEOOVERVÅGNING Risikostyring - tag vare på dit, mit og vores - og på dig selv og os PERSONALE RETNINGSLINJER FOR VIDEOOVERVÅGNING 1 Definition Ved videoovervågning forstås vedvarende eller periodisk gentagen overvågning

Læs mere

Rejser opdagelser, forandringer og ny viden

Rejser opdagelser, forandringer og ny viden Rejser opdagelser, forandringer og ny viden Galathea 3 ekspeditionen Gennem tiderne er rejser, drevet af videnskabelig nysgerrighed, blevet hyppigere. Forskningsekspeditionerne Galathea 1 og Galathea 2

Læs mere

rolle og redskaber Psykologens

rolle og redskaber Psykologens Psykologens rolle og redskaber Organisationspsykologernes force er den teoretiske forankring. den platform, der giver redskaberne liv og mening, og som gør, at de kan forvalte redskabsbrugen både effektivt

Læs mere

kan foreslå lege og aktiviteter få ideer har lyst til at lære kan arbejde med en aftalt aktivitet over tid kan tåle at tabe i spil, lege og sport

kan foreslå lege og aktiviteter få ideer har lyst til at lære kan arbejde med en aftalt aktivitet over tid kan tåle at tabe i spil, lege og sport Sociale kompetencer Motivation tager initiativ holder sig sit mål for øje overvinder fiaskoer uden at blive slået ud Empati : kan sætte sig i en andens sted Ansvarlighed: kan udskyde impulser/ behov kan

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Offentlig Ledelse. Børsen Forum A/S, 2011. Børsen Forum A/S Møntergade 19 DK 1140 København K Telefon 70 127 129

Offentlig Ledelse. Børsen Forum A/S, 2011. Børsen Forum A/S Møntergade 19 DK 1140 København K Telefon 70 127 129 Offentlig Ledelse Uddrag af artikel trykt i Offentlig Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og

Læs mere

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat

Læs mere

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er Arbejdsspørgsmål til undervisningsbrug Kapitel 1: Terror og film en introduktion 1. Hvori består forholdet mellem den 10., 11. og 12. september? 2. Opstil argumenter for og imod at lave en universel terrorismedefinition.

Læs mere

Af Lars Erslev Andersen, Idehistoriker og forfatter, Thomas Kingo Sogn

Af Lars Erslev Andersen, Idehistoriker og forfatter, Thomas Kingo Sogn Identitet, overvågning og tillid i kontrolsamfundet Af Lars Erslev Andersen, Idehistoriker og forfatter, Thomas Kingo Sogn I gave her my heart, but she wanted my soul, sang Bob Dylan i nummeret Don t Think

Læs mere

Øget risiko For begyndere

Øget risiko For begyndere Øget risiko For begyndere Vi ser det dagligt i medierne: Ny undersøgelse viser 20 % øget risiko for at udvikle (et eller andet ubehageligt eller dødeligt) hvis man (gør noget som Sundhedsstyrelsen eller

Læs mere

Workshop ved SRP-kursus den 2. oktober 2012 i Århus

Workshop ved SRP-kursus den 2. oktober 2012 i Århus Workshop ved SRP-kursus den 2. oktober 2012 i Århus I skal i grupper på ca. 4 personer lave en opgaveformulering ud fra nedenstående materiale. Brug eventuelt den vedlagte skabelon over opgaveformuleringer

Læs mere

Tilliden til politiet i Danmark 2010

Tilliden til politiet i Danmark 2010 Tilliden til politiet i Danmark 2010 Befolkningens syn på og tillid til politiet før og efter gennemførelse af politireformen i 2007 Af Flemming Balvig, Lars Holmberg & Maria Pi Højlund Nielsen Juli 2010

Læs mere

Psykologiske undersøgelsesmetoder

Psykologiske undersøgelsesmetoder Benny Karpatschof Psykologiske undersøgelsesmetoder Frydenlund Psykologiske undersøgelsesmetoder Frydenlund og forfatterne, 2007 1. udgave, 1. oplag, 2007 ISBN 978-87-7118-207-1 Grafisk tilrettelægning:

Læs mere

Metode- og videnskabsteori. Akademiet for Talentfulde Unge 13. November 2014

Metode- og videnskabsteori. Akademiet for Talentfulde Unge 13. November 2014 Metode- og videnskabsteori Akademiet for Talentfulde Unge 13. November 2014 1 Hvem er Erik? Erik Staunstrup 2 Program 16.15 (18.30) Erkendelsesteori 16.45 (19.00) Komplementaritet 17.00 (19.15) Videnskabsteori

Læs mere

Prøve i BK7 Videnskabsteori

Prøve i BK7 Videnskabsteori Prøve i BK7 Videnskabsteori December 18 2014 Husnummer P.10 Vejleder: Anders Peter Hansen 55817 Bjarke Midtiby Jensen 55810 Benjamin Bruus Olsen 55784 Phillip Daugaard 55794 Mathias Holmstrup 55886 Jacob

Læs mere

Københavns åbne Gymnasium

Københavns åbne Gymnasium Københavns åbne Gymnasium Info om AT -Almen studieforberedelse Redaktion Nina Jensen Almen studieforberedelse Generel og overordnet beskrivelse. AT er et tværfagligt fag, hvor man undersøger en bestemt

Læs mere

KORT OM SOCIAL KAPITAL

KORT OM SOCIAL KAPITAL KORT OM SOCIAL KAPITAL Det er ikke kun den enkelte medarbejder, der skaber værdi på Velfærdsområdets arbejdspladser. Det er i lige så høj grad samspillet mellem medarbejdere og ledere. Via samarbejde kan

Læs mere

Om at læse! en videnskabelig artikel! som diplomstudiestarter"

Om at læse! en videnskabelig artikel! som diplomstudiestarter Om at læse! en videnskabelig artikel! som diplomstudiestarter" Anker Helms Jørgensen! IT Universitetet i København! DUN Konferencen Maj 2010! Om at læse en artikel! 1! Baggrund: It-verdenen møder akademia!

Læs mere

Af Morten Novrup Henriksen. Et begreb

Af Morten Novrup Henriksen. Et begreb Mobning under lup Et mobbeoffer, en skurk, en næsepillende tilskuer og en uduelig leder. En stærk, en svag. Måske er diskursen og de mulige positioner i psykologernes tilgang til mobning ikke så konstruktive.

Læs mere

Karen Marie Lei, Sektionsleder og civilingeniør, COWI A/S klei@cowi.dk

Karen Marie Lei, Sektionsleder og civilingeniør, COWI A/S klei@cowi.dk Evaluering af pilotprojekt Variable tavler for cyklister ved højresvingende lastbiler Forfattere: Michael Bloksgaard, Ingeniør, Århus Kommune mib@aarhusdk Karen Marie Lei, Sektionsleder og civilingeniør,

Læs mere

Fleksibilitet og balance

Fleksibilitet og balance Roskilde Universitet Fleksibilitet og balance Projekttitel: Fleksibilitet og balance Fag: Arbejdslivsstudier Udarbejdet af (Navn(e) og studienr.): Studienr.: Projektets art Emma Kjeldsteen Nørgaard 49526

Læs mere

Udviklingsarbejde for udskolingselever med særlige behov

Udviklingsarbejde for udskolingselever med særlige behov Byplanvejens skole, april 2012 Ud af skolen og hva så? Udviklingsarbejde for udskolingselever med særlige behov Intro Byplanvejensskole har de seneste 6 år haft succes med at forbedre udskolingsaktiviteter

Læs mere

Helhedssyn og det tværfaglige arbejde. Oplæg ved Morten Ejrnæs, lektor Ålborg Universitet

Helhedssyn og det tværfaglige arbejde. Oplæg ved Morten Ejrnæs, lektor Ålborg Universitet tværfaglige arbejde. Oplæg ved Morten Ejrnæs, lektor Ålborg Universitet Integrationsfaggruppen inviterer til konference og generalforsamling 22. marts 2010. Den tværfaglige integrationsindsats Overvejelser

Læs mere

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion HEJ I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion M Hvem er vi og hvad er vores erfaring? Majken Mac Christiane Spangsberg Spørgsmål KRITISK? METODE? REFLEKSION? M KRITISK METODISK REFLEKSION

Læs mere

Sygeplejersken. Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund

Sygeplejersken. Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund Sygeplejersken Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund Den 22. september 2005 Udarbejdet af CATINÉT Research, september 2005 CATINÉT mere end tal og tabeller CATINÉT er en danskejet virksomhed,

Læs mere

Konflikthåndtering. - Inspiration fra en anden kultur. Af Else Tranberg

Konflikthåndtering. - Inspiration fra en anden kultur. Af Else Tranberg Konflikthåndtering - Inspiration fra en anden kultur Af Else Tranberg I oktober måned deltog to konsulenter fra Cubion i et seminar i Kenya. Temaet var tilgange til konfliktarbejde og konflikthåndtering.

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,

Læs mere

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder?

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder? Hvordan håndteres den svære samtale i mindre virksomheder? 1. Den svære samtale 2. Forberedelse til samtalen 3. Afholdelse af selve samtalen 4. Skabelon til afholdelse af samtalen 5. Opfølgning på samtalen

Læs mere

Anders, Nicolai, Mads, Mathias, Andre, Samer og Emil

Anders, Nicolai, Mads, Mathias, Andre, Samer og Emil Anders, Nicolai, Mads, Mathias, Andre, Samer og Emil Indholdsfortegnelse 1. Indledende afsnit... 5 1.1 Motivation... 5 1.2 Problemfelt... 5 1.3 Indledning... 6 1.4 Projekt design... 7 1.5 Projektbeskrivelse...

Læs mere

Få mere ud af dit liv og få mere af hvad du ønsker - Mentorens rolle Af Niels Højer

Få mere ud af dit liv og få mere af hvad du ønsker - Mentorens rolle Af Niels Højer Få mere ud af dit liv og få mere af hvad du ønsker - Mentorens rolle Af Niels Højer Mentoring er et unikt værktøj til: * At træffe flere bevidste valg! * Ressource tænkning og vækstbevisthed * Personlig

Læs mere

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner Særfag 18. Agenter, handlinger og normer (Agents, actions and norms) a. Undervisningens omfang: 4 ugentlige timer i 2. semester. Efter gennemførelsen

Læs mere

Artikel trykt i Controlleren. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret.

Artikel trykt i Controlleren. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Controlleren Artikel trykt i Controlleren. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og stærkeste videns-

Læs mere

Generelle bemærkninger

Generelle bemærkninger Social- og integrationsministeriet Sendt med e-mail til: jub@sm.dk samt caw@sm.dk Den 18. januar 2013 D.nr. 1171-126 Sagsbeh. Thomas Gruber Vedr.: Høringssvar vedr. forslag til lov om kriminalpræventive

Læs mere

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19.

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19. Forbrugerombudsmanden Carl Jacobsens vej 35 2500 Valby Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen Frederiksberg, 19. december 2011 Vedrørende standpunkt til markedsføring via sociale medier. Indledende bemærkninger.

Læs mere

Udvalgte udviklingstendenser i dansk retspsykiatri

Udvalgte udviklingstendenser i dansk retspsykiatri Sammenfatning af publikation fra : Udvalgte udviklingstendenser i dansk retspsykiatri Charlotte Bredahl Jacobsen Katrine Schepelern Johansen Januar 2011 Hele publikationen kan downloades gratis fra DSI

Læs mere

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2014 Marie Kruses Skole Stx Samfundsfag

Læs mere

Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 2. Problemformulering 3. Projektdesign 4. Metode 5. Redegørelse 6. Tematiseret analyse af interviews

Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 2. Problemformulering 3. Projektdesign 4. Metode 5. Redegørelse 6. Tematiseret analyse af interviews Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 1 2. Problemformulering 2 3. Projektdesign 2 3.1 Visualisering 4 4. Metode 5 4.1 Fremgangsmåde 5 4.1.1 Redegørelse 5 4.1.2 Behandling af anvendt statistisk materiale

Læs mere

Erhvervsastrologi fjernundervisning/overbygning

Erhvervsastrologi fjernundervisning/overbygning Kurset er baseret på undervisning i erhvervsastrologi som selvstuderende og indeholder 6 moduler: Modul 1: Modul 2: Modul 3: Modul 4: Modul 5: Modul 6: Strukturanalyse Strategiplanlægning Entrepreneurship

Læs mere

Hvordan skrive en projektprotokol?

Hvordan skrive en projektprotokol? Hvordan skrive en projektprotokol? Vejledning til Specielle Interesse Grupper (SIG) i Fagligt selskab for nefrologiske Sygeplejersker (FS nefro) Faser i et projekt BEGREBSFASEN (hvad vil jeg undersøge?)

Læs mere

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Kursusforløb 6-8. klasse ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl. er der i 6.

Læs mere

Hvornår og hvordan der kommer etik ind i og ud af videnskaben?

Hvornår og hvordan der kommer etik ind i og ud af videnskaben? Hvornår og hvordan der kommer etik ind i og ud af videnskaben? Jacob Birkler, cand.mag., ph.d.-stipendiat, Syddansk Universitet / Lektor, University College Vest. jbirkler@health.sdu.dk. Når et videnskabeligt

Læs mere

Domænerne og den systemiske teori

Domænerne og den systemiske teori Domænerne og den systemiske teori Upubliceret artikel af Kit Sanne Nielsen og Sune Bjørn Larsen Juli 2005 I denne artikel vil vi gøre et forsøg på at gennemgå teorien om domænerne og den systemiske teoris

Læs mere

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M o Sta Stem! ga! o - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? / o T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse hvor eleverne får mulighed for aktivt og på gulvet at udtrykke holdninger, fremsætte forslag

Læs mere

Fravær og frafald på social- og sundhedshjælperuddannelsen i Guldborgsund kommune. En kvalitativ undersøgelse v/ Antropolog Mette Andreasen

Fravær og frafald på social- og sundhedshjælperuddannelsen i Guldborgsund kommune. En kvalitativ undersøgelse v/ Antropolog Mette Andreasen Fravær og frafald på social- og sundhedshjælperuddannelsen i Guldborgsund kommune En kvalitativ undersøgelse v/ Antropolog Mette Andreasen Projektet 6 mdr. vidensindsamling omkring frafald på SSH uddannelsen

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

8. ARBEJDSPROCESSEN FOR SKABELSEN AF ET INTERNATIONALT WWW-STED... 113

8. ARBEJDSPROCESSEN FOR SKABELSEN AF ET INTERNATIONALT WWW-STED... 113 8. ARBEJDSPROCESSEN FOR SKABELSEN AF ET INTERNATIONALT WWW-STED... 113 8.1 FORSTÅELSE AF VIRKSOMHEDENS PRODUKTER/SERVICEYDELSER OG RESSOURCER... 114 8.2 INFORMATIONSSØGNING I RELATION TIL LANDE-, KONKURRENT-

Læs mere

Introduktion & spilleregler

Introduktion & spilleregler Introduktion & spilleregler - 1 - Indhold... 3 Sådan spilles spillet... 3 Forberedelse... 3 Afdækning... 4 Håndtering... 4 Refleksion... 4 Spillets formål... 5 Spillets tilblivelse... 5 Etiske dilemmaer...

Læs mere

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået på det annoncerede tidspunkt, kan deltage i konkurrencen

Læs mere

Mere om at give og modtage feedback

Mere om at give og modtage feedback Mere om at give og modtage feedback Der synes bred enighed om principperne for god feedback. Jeg har i 2006 formuleret en række principper her: http://www.lederweb.dk/personale/coaching/artikel/79522/at

Læs mere

T R I V S E L I D I T A R B E J D S L I V

T R I V S E L I D I T A R B E J D S L I V T R I V S E L I D I T A R B E J D S L I V - T r i v s e l i m e d a r b e j d e r n e s a r b e j d s l i v T e m a Generelle afgørende faktorer i arbejdet med det psykiske arbejdsmiljø Relationskompetence

Læs mere

Medfødt grammatik. Chomskys teori om sprogtilegnelse efterlader to store stridspunkter i forståelsen af børnesprog:

Medfødt grammatik. Chomskys teori om sprogtilegnelse efterlader to store stridspunkter i forståelsen af børnesprog: Medfødt grammatik I slutningen af 1950 erne argumenterede lingvisten Noam Chomsky for, at sprogets generativitet måtte indeholde nogle komplekse strukturer. Chomskys argumentation bestod primært af spørgsmålet

Læs mere

Matematik i AT (til elever)

Matematik i AT (til elever) 1 Matematik i AT (til elever) Matematik i AT (til elever) INDHOLD 1. MATEMATIK I AT 2 2. METODER I MATEMATIK OG MATEMATIKKENS VIDENSKABSTEORI 2 3. AFSLUTTENDE AT-EKSAMEN 3 4. SYNOPSIS MED MATEMATIK 4 5.

Læs mere

Erfaringer med tv-overvågning foretaget af boligorganisationer og idrætsanlæg

Erfaringer med tv-overvågning foretaget af boligorganisationer og idrætsanlæg Retsudvalget 2013-14 REU Alm.del Bilag 176 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Lovafdelingen Dato: 18. marts 2014 Kontor: Forvaltningsretskontoret Sagsbeh: Sultana Baig

Læs mere

Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven

Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven Seminar for Fremfærd, d. 2. oktober 2014 Peter Hasle, professor Center for Industriel Produktion, Institut for Økonomi og Ledelse, Aalborg Universitet

Læs mere

Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF

Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF Til mundtlig eksamen i KS skal kursisterne udarbejde et eksamensprojekt i form af en synopsis. En synopsis er et skriftligt oplæg, der bruges i forbindelse med

Læs mere

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN Ved Maj-Britt Nystrøm, leder og Inaluk Jeppesen, inklusionskoordinator Workshop Præsentation Maj-Britt Nystrøm, daglig leder af Integreret institution Konkylien Inaluk Jeppesen,

Læs mere

- Få mest muligt ud af opgaveskrivningen!

- Få mest muligt ud af opgaveskrivningen! - Få mest muligt ud af opgaveskrivningen! En eksamensopgave Forarbejdet Opgaveformuleringen Disposition og layout Dokumentation Selvstændighed Abstract Vurderingskriterier Alle regler står i pjecen om

Læs mere

Nyhedsbrev om teknologi B og A på htx. Tema: Studieretningsprojektet

Nyhedsbrev om teknologi B og A på htx. Tema: Studieretningsprojektet Nyhedsbrev om teknologi B og A på htx Tema: Studieretningsprojektet Ministeriet for Børn og Undervisning Departementet Kontor for Gymnasiale Uddannelser September 2012 Hvorfor dette nyhedsbrev? I august

Læs mere

Paper til Technucation session 44 ved konferencen: Nordisk netværk for

Paper til Technucation session 44 ved konferencen: Nordisk netværk for Paper til Technucation session 44 ved konferencen: Nordisk netværk for professionsforskning den 25. oktober 2012 Ulla Gars Jensen, Lektor ved Institut for sygepleje Professionshøjskolen Metropol og forsker

Læs mere

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Indholdsfortegnelse Forord 4 1. Selvindsigt en gave du selv skal finde! 7 2. Mentale principper for dine tanker og handlinger 10 Princippet

Læs mere

ADHD-BOOMET. - et samfundskritisk blik på ADHD. Johan Fischer

ADHD-BOOMET. - et samfundskritisk blik på ADHD. Johan Fischer ADHD-BOOMET - et samfundskritisk blik på ADHD Udarbejdet af: Vejleder: Johan Fischer Katrine Ibsen Larsen Mikkel Elmenhoff Bindesbøl Alexander Sebastian Barang Stephanie Thornfeldt 1 Optakten: I Danmark

Læs mere

Det er vigtigt at være en god formidler og taler

Det er vigtigt at være en god formidler og taler Formidlingsartikel Det er vigtigt at være en god formidler og taler Sprog er et af de mest centrale redskaber i vores liv og dagligdag. Sprog gør det muligt for os at kommunikere med hinanden og påvirke

Læs mere

NYHEDSBREV SEPTEMBER 2004

NYHEDSBREV SEPTEMBER 2004 NYHEDSBREV SEPTEMBER 2004 Kære læser! Som leder har man de medarbejdere, man fortjener. For nogle vil det virke provokerende for andre vil det være en selvfølge. Den første artikel i dette nyhedsbrev uddyber

Læs mere

Din ambition. Samfundets fremtid.

Din ambition. Samfundets fremtid. Din ambition. Samfundets fremtid. Internationalt topakkrediteret. Den eneste i Danmark. MASTER OF PUBLIC ADMINISTRATION Er du leder i den offentlige sektor, i en faglig eller frivillig organisation eller

Læs mere

S E L E C T D E V E L O P L E A D H O G A N D E V E L O P C O M P A S S BETYDNINGEN AF KERNEVÆRDIER. Rapport for: Jane Doe ID: HB290515

S E L E C T D E V E L O P L E A D H O G A N D E V E L O P C O M P A S S BETYDNINGEN AF KERNEVÆRDIER. Rapport for: Jane Doe ID: HB290515 S E L E C T D E V E L O P L E A D H O G A N D E V E L O P C O M P A S S BETYDNINGEN AF KERNEVÆRDIER Rapport for: Jane Doe ID: HB290515 Dato: 02 August 2012 2 0 0 9 v e d H o g a n A s s e s s m e n t S

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.

Læs mere

Indledende bemærkninger til genreoversigten

Indledende bemærkninger til genreoversigten Indledende bemærkninger til genreoversigten Følgende genreoversigt kan fungere som en tjekliste, når eleverne skal træne de skriftlige genrer til studentereksamenen i skriftlig fransk, spansk eller italiensk.

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

Der er 3 niveauer for lytning:

Der er 3 niveauer for lytning: Aktiv lytning Aktiv lytning betyder at du som coach har evnen til at lytte på et dybere niveau. Du opøver evnen til at lytte til det der ligger bag ved det, der bliver sagt eller det der ikke bliver sagt.

Læs mere