DUT-KATALOG BUDGET

Transkript

1 DUT-KATALOG BUDGET Hvad er DUT? Det Udvidede Totalbalanceprincip hedder i daglig tale DUT. Totalbalanceprincippet indebærer, at der ved ændring i udgifts- eller opgavefordelingen mellem staten, kommunerne og regionerne skal ske en regulering af det generelle statstilskud (bloktilskud.) Reguleringen kan gå begge veje, hvilket betyder, at hvis Folketinget fjerner en kommunal opgave eller kravet/serviceniveauet mindskes på enkelte opgaver, nedsættes bloktilskuddet. Økonomiaftalen Hvert år i juni måned indgår Regeringen og Kommunernes Landforening (KL) aftale om kommunernes økonomi for det næstkommende år. Aftalen fastsætter blandt andet rammerne for pris- og lønreguleringen, væksten i de kommunale udgifter og skatteudskrivningen. Aftalen gælder for kommunerne under ét. Det betyder, at kommunerne samlet set skal overholde aftalen, men at den enkelte kommune kan afvige i den ene eller anden retning fra aftalen på enkelte punkter, hvis lokale forhold tilsiger det. For nogle kommunale udgifter er der indført garanti. Det drejer sig om de udgifter, der er særligt følsomme over for ændringer i konjunkturerne. Budgetgarantien sikrer en regulering af bloktilskuddet, når visse udgifter stiger og falder. Ændrede regler på de garanterede områder (oftest overførselsudgifter) behandles som SKØN i Greve Kommune. Hvad betyder DUT midler i 2011 for Greve Kommune? DUT midler, der tilgår Greve Kommune, indgår i kommunens samlede bloktilskud. Selve andelen af bloktilskuddet beregnes ud fra Greves indbyggertal. DUT beløbet beregnes ud fra et gennemsnit af opgavens pris og serviceniveau i kommunerne og kommunerne kompenseres under et. Det betyder, at der ikke er en direkte sammenhæng mellem midlerne tildelt via DUT og udgiftsændringerne for den enkelte kommune. Kort fortalt er DUT beløbet ikke formålsbestemt. Det betyder, at den enkelte kommune selv foretager en konkret beregning af de økonomiske konsekvenser af ændringerne i kommunens opgaver. I Greve Kommune fordeles DUT midlerne på baggrund af konkrete økonomiske vurderinger i forhold til hvert enkelt nyt punkt på Lov- og Cirkulæreprogrammet. DUT midler 2011 Samlet modtager kommunerne 755,3 mio. kr. i 2011, i forbindelse med Lov- og Cirkulæreprogrammet. Greve Kommunes andel af disse midler er i alt ca. 6,2 mio. kr Lov- og Cirkulæreprogrammet Greves andel 2011 Ansøgte konsekvenser for Greve Kommune i DUT-kataloget Ansøgte konsekvenser for Greve Kommune i SKØN-kataloget Differencen lægges i kassen 6,2 mio. kr. 3,6 mio. kr. 1,4 mio. kr. 1,2 mio. kr. I det følgende er oplistet de ændringer som, der efter administrationen vurdering, fordrer mæssige konsekvenser for Greve Kommune. DUT forslagene er herefter enkeltvis beskrevet og konsekvensvurderet ud fra de informationer, der foreligger på nuværende tidspunkt. BUDGETOPLÆG

2 Forslagsnummer Tekst der beskriver forslaget Økonomi- og Planudvalget 1.03 Tværgående områder Arbejdsmiljøuddannelse Samlet for ØPU Teknik- og Miljøudvalget 2.01 Teknik og Miljø Udarbejdelse af kommunale vandhandleplaner Samlet for TMU Børne- og Ungeudvalget 3.03 Forebyggelse og anbringelse Barnets reform Ungdomskriminalitet Styrkelse af indsats overfor kriminalitetstruede børn og unge Skærpelse af reaktionsmuligheder overfor kriminalitetstruede unge Refusion særligt dyre enkeltsager Utilsigtede hændelser Samlet for BUU Social- og Sundhedsudvalget 5.02 Voksne og Handicap Frit valg af hjælpemidler og boligindretning Forenkling af regler om støtte til køb af bil Hjemmepleje Utilsigtede hændelser Loft over egenbetaling for madservice i eget hjem Samlet for SSU BUDGETOPLÆG

3 Forslagsnummer Tekst der beskriver forslaget Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget 6.02 Aktivitetstilbud Overdragelse af væksthuse til kommunerne Forstærket ungeindsats It system til håndtering af AU medfinansiering Samlet for EBU Samlet for alle udvalg I kr priser + = merindtægt/mindreudgift, - = merudgift/mindreindtægt BUDGETOPLÆG

4 sforslag til Udvalg: Økonomi- og Planudvalget Budgetområde: 1.03 Tværgående områder Center: HR & Personale Forslagstype: DUT Serviceramme Ja/Nej: Ja Forslagsnummer: Drift/anlæg/finansiering: Drift Forslag: Tekst Arbejdsmiljøuddannelse I alt Alle beløb er i kr. (2011-priser) Forslagets konsekvenser: i kr. (2011-priser) Oprindeligt Korrigeret Budget Budget Budget Budget i % Beskrivelser og konsekvenser Indhold og baggrund Jf. Lov nr. 508 af om ændring af lov om arbejdsmiljø (samarbejde om sikkerhed og sundhed mv.) får Greve Kommune en øget udgift til arbejdsmiljøuddannelse. Uddannelsen bestod tidligere af en sammenhængende 5 dages periode. Fra den vil uddannelsen være på 3 dage suppleret af 2 dage indenfor det første funktionsår samt en yderligere forpligtelse til årligt at holde 1½ dags uddannelse for alle arbejdsmiljørepræsentanter og ledere hvert efterfølgende år. Målsætning og målgruppe Den øgede udgift er begrundet i ændret lovgivning. Målgruppen er arbejdsmiljøorganisationen. Fordele og ulemper Vi skal jf. lovgivningsændringen ændre grunduddannelsen samt tilbyde de supplerende uddannelsesdage. Afledte konsekvenser Vi vil foruden udgiften til de øgede uddannelsesaktiviteter få afledte omkostninger til lokaler og forplejning, samt lokalt til transport og vikardækning. Af hensyn til stordrift og for at sikre, at vi lever op til lovens arbejdsgiverforpligtelse, anbefaler vi, at de yderligere 1½ dags uddannelse tilrettelægges og finansieres centralt. Økonomi og tidsplan Frem til har vi skulle bekoste en 5 dages arbejdsmiljøuddannelse til nyansatte arbejdsledere (uden foregående uddannelse) og nyvalgte arbejdsmiljømiljørepræsentanter. Uddannelsen finansieres via deltagerbetaling. BUDGETOPLÆG

5 Prisen har pr. hold (max 20 deltagere) været kr. + moms, transport og kilometergodtgørelse efter statens takster, samt udgifter til lokaler og forplejning. Dertil kommer udgiften lokalt til vikarer og transport. Fra den vil vi årligt få følgende udgifter 3 dages arbejdsmiljøuddannelse til nyvalgte arbejdsmiljørepræsentanter og nyansatte ledere (uden uddannelse fra anden organisation) Hold på 20 deltagere kr. plus moms, transport og kilometergodtgørelse efter statens takster. Derudover er der udgifter til lokaler og forplejning. Dertil kommer udgiften lokalt til vikarer og transport. 2 dages supplerende uddannelse indenfor det første funktionsår Hold på 20 deltagere kr. plus moms, transport og kilometergodtgørelse efter statens takster. Derudover er der udgifter til lokaler og forplejning. Dertil kommer udgiften lokalt til vikarer og transport. Hvert af de efterfølgende funktionsår 1½ dag supplerende uddannelse til alle arbejdsmiljørepræsentanter og -ledere. Forudsætning om hold á kr. Derudover er der udgifter til lokaler og forplejning. Dertil kommer udgiften lokalt til vikarer og transport. Med den forudsætning af de hidtidige uddannelsesdage fortsat finansieres via deltagerbetaling, vil merudgiften med andre ord (med henvisning til udkast til bekendtgørelse om samarbejde og sikkerhed) være de 1½ dags supplerende uddannelse pr. funktionsår kr. Derudover er der udgifter til lokaler og forplejning. Dertil kommer udgiften lokalt til vikarer og transport. BUDGETOPLÆG

6 sforslag til Udvalg: Teknik- og Miljøudvalget Budgetområde: 2.01 Teknik og miljø Center: Teknik & Miljø Forslagstype: DUT Serviceramme Ja/Nej: Ja Forslagsnummer: Drift/anlæg/finansiering: Drift Forslag: Tekst Udarbejdelse af kommunale vandhandleplaner I alt Alle beløb er i kr. (2011-priser) Forslagets konsekvenser: i kr. (2011-priser) Oprindeligt Korrigeret i % Budget Budget Budget Budget Beskrivelser og konsekvenser Indhold og baggrund Ifølge miljømålsloven skal kommunerne udarbejde vandhandleplaner, hvori kommunerne nærmere redegør for, hvorledes den statslige vandplan og dens indsatsprogram vil blive realiseret inden for kommunernes geografiske områder. Greve er omfattet af to vandplaner Isefjord og Roskilde Fjord samt Køge Bugt, hvoraf vandplanen for Køge Bugt har størst betydning for Greve Kommune. Miljøministeriet forventer en minimal kommunal indsats på dette område. Der vil blive udarbejdet materiale til hjælp til udarbejdelse af handleplanen. Vand- og naturplaner udeståender Der er en række betydende forhold der udestår, bl.a. vandløbs-, spildevands- og grundvandsindsatsen. KL har derudover et særligt fokus på konsekvenserne for havne og forvaltningen af miljøfarlige stoffers forurening af vandmiljøet. Der er således nedsat 2 arbejdsgrupper om dette. Arbejdsgrupperne skal vurdere de faglige og de økonomiske konsekvenser i vandplanerne. Kommunerne kompenseres i 2011 med 15,2 mio. kr. for udarbejdelse af vandhandleplaner, hvilket svarer til ca kr. for Greve Kommune. Afledte konsekvenser Der udarbejdes en handleplan som realiserer den statslige indsatsplan og dens indsatsprogram. Økonomi og tidsplan Kommunerne skal udarbejde forslag til vandhandleplaner senest 6 måneder efter vandplanerne er offentliggjort og senest 1 år efter skal de vedtages. Det forventes, at de statslige planer bliver vedtaget i efteråret BUDGETOPLÆG

7 sforslag til Udvalg: Børne- og Ungeudvalget Budgetområde: 3.03 Forebyggelse og anbringelse Center: Børn & Familier Forslagstype: DUT Serviceramme Ja/Nej: Ja Forslagsnummer: Drift/anlæg/finansiering: Drift Forslag: Tekst Barnets reform I alt Alle beløb er i kr. (2011-priser) Forslagets konsekvenser: i kr. (2011-priser) Oprindeligt Korrigeret i % Budget Budget Budget Budget Beskrivelser og konsekvenser Indhold og baggrund Folketinget har som forlængelse af anbringelsesreformen vedtaget Barnets reform som indeholder en række ændringer som sigter på at styrke den tidlige indsats, børns rettigheder og kvaliteten i indsatsen, opdelt på følgende elementer: Tryghed i opvæksten Der giver mulighed for at oprette ny type af plejefamilier Plejefamilier får ret og pligt til mere efteruddannelse og supervision Fleksible regler for godkendelse og tilsyn med plejefamilier Børn og unges klagerettigheder Nedsættelse af børn og unges klagealder fra 15 til 12 år Pligt til at høre anbringelsessteder ved f.eks. afgørelse om hjemgivelse Udvidelse af Ankestyrelsens egendriftskompetence Tidlig indsats Ny adgang for fagpersoner til at udveksle oplysninger om rent private forhold om børn og unge (SSD modellen) Tydeliggørelse af underretningspligten for fagpersoner Kvalitet i indsatsen Styrkelse af kommunernes tilsyn med døgntilbud og opholdssteder Et styrket efterværn for tidligere anbragte unge Målsætning og målgruppe Målgruppen er børn og unge med specielle behov. BUDGETOPLÆG

8 Formålet med at yde støtte til børn og unge, der har et særligt behov herfor, er at sikre, at disse børn og unge kan opnå de samme muligheder for personlig udvikling, sundhed og et selvstændigt voksenliv som deres jævnaldrende. Støtte skal ydes med henblik på at sikre barnets eller den unges bedste og skal have til formål at: Sikre kontinuitet i opvæksten og et trygt omsorgsmiljø der tilbyder nære og stabile sociale relationer til voksne, bl.a. ved at understøtte barnets/den unges familiemæssige relationer og øvrige netværk Sikre barnets eller den unges muligheder for personlig udvikling og opbygning af kompetencer til at indgå i sociale relationer og netværk Understøtte barnet eller den unges skolegang og mulighed for at gennemføre en uddannelse Fremme barnets eller den unges sundhed og trivsel og Forberede barnet eller den unge til et selvstændigt voksenliv Støtten skal være tidlig og helhedsorienteret, så problemer så vidt muligt kan forebygges og afhjælpes i hjemmet eller i det nære miljø. Støtten skal i hvert enkelt tilfælde tilrettelægges på baggrund af en konkret vurdering af det enkelte barns eller den enkelte unges og familiens forhold. Støtten skal endvidere bygge på barnets eller den unges egne ressourcer, og barnets eller den unges synspunkter skal altid inddrages med passende vægt i overensstemmelse med alder og modenhed. Barnets eller den unges vanskeligheder skal så vidt muligt løses i samarbejde med familien og med dennes medvirken. Hvis dette ikke er muligt, skal foranstaltningens baggrund, formål og indhold tydeliggøres for forældremyndighedsindehaveren og for barnet eller den unge Fordele og ulemper Mere fleksibilitet ved undersøgelser af børnenes behov og beskrivelse i handleplanerne Øget tilsyn med anbringelsessteder skal sikre at hjælpen opfylder sit formål og at der sker opfølgning på handleplanen Ved at stille øgede krav til tilsynets indhold forventes der en øget kvalitet i anbringelsen Afledte konsekvenser Plejefamilier får ret og pligt til efteruddannelse og supervision Der indføres en ny type plejefamilier kommunale plejefamilier Kommunerne får udvidet forpligtelse til at yde støtte til forældrene under en anbringelse Gennemførelse af lovgivningen vil udmøntes ved at kommunerne skal styrke/øge arbejdet med de unges overgang til voksenlivet (efterværn) efter det 16. år Det øgede tilsyn med anbringelsessteder gør at der i ca. 85 sager fremover skal disponeres mindst 2 gange årligt over rådgiveres tid til at køre på tilsynsbesøg. Dvs. der kommer ekstra kørsel og ca. 40 dages arbejdstid ud fra det nuværende sagsantal.. Økonomi og tidsplan Loven gennemføres med en indfasning af den økonomiske effekt over de næste år. For Greve Kommune ventes det at indebære merudgifter i 2011 på 1,300 mio. kr., 1,400 mio. kr. i 2012 og 1,500 mio. kr. fra 2013 og årene herefter. BUDGETOPLÆG

9 sforslag til Udvalg: Børne- og Ungeudvalget Budgetområde: 3.03 Forebyggelse og anbringelse Center: Børn & Familier Forslagstype: DUT Serviceramme Ja/Nej: Ja Forslagsnummer: Drift/anlæg/finansiering: Drift Forslag: Tekst Ungdomskriminalitet (sikrede institutioner) Lov 551 styrkelse af indsats overfor kriminalitetstruede børn og unge Lov 627 skærpelse af reaktionsmuligheder overfor kriminalitetstruede unge Refusion særlig dyre enkeltsager I alt Alle beløb er i kr. (2011-priser) Forslagets konsekvenser: i kr. (2011-priser) Oprindeligt Korrigeret i % Budget Budget Budget Budget Beskrivelser og konsekvenser Indhold og baggrund Ungdomskriminalitet: Justitsministeren har med lovforslag L164 fået gennemført en ændring af regler som skal styrke den kriminalpræventive indsats i forhold til kriminelle og kriminalitetstruede børn og unge. en indeholder 3 elementer: Den kriminelle lavalder nedsættes fra 15 til 14 år. I forhold til 14 årige vil frihedsstraf være absolut sidste udvej. I meget alvorlige sager vil ungdomssanktion være en mulighed ligesom for de årige. en indeholder en skærpelse af straffen for medvirken til kriminalitet begået af børn under den kriminelle lavalder. F.eks. hvis gerningsmanden ved trusler, løfter, opfordring, rådgivning eller ved at stille redskaber til rådighed har medvirket til en kriminel handling begået af et barn under den kriminelle lavalder. En ændring af bestemmelsen om et særligt lavt strafmaksimum på 8 års fængsel, når gerningsmanden er under 18 år på gerningstidspunktet. De 8 år ændres til i stedet at være, at personer som på gerningstidspunktet er under 18 år ikke kan idømmes livstidsstraf. Lov 551 styrkelse af indsats overfor kriminalitetstruede børn og unge For børn og unge under 18 år der har begået voldskriminalitet eller anden alvorlig kriminalitet, skal kommunalbestyrelsen udarbejde en handleplan for en indsats, der kan modvirke yderligere kriminalitet og yde den nødvendige støtte til barnet og den unge. Handleplanen udarbejdes i samarbejde med barnet eller den unge og dennes familie senest 7 dage efter kommunen har BUDGETOPLÆG

10 modtaget dokumentation fra politiet om den begåede kriminalitet. Det skal i den forbindelse overvejes om det er relevant at træffe afgørelse om ungepålæg. Kommunalbestyrelsen skal i forbindelse med løsladelse give unge under 18 år som har afsonet frihedsstraf, været varetægtsfængslet eller anbragt i varetægtssurrogat et tilbud om udslusning. Tilbuddet skal så vidt muligt etableres inden løsladelsen og have en varighed på mindst 6 måneder efter løsladelsen. Tilbuddet skal som minimum have et omfang svarende til en kontaktperson eller mentor. Kommunalbestyrelsen skal sikre, at alle børn og unge på sikrede institutioner tilbydes screening med henblik på at afdække psykiatriske problemer. Dette element vil i praksis betyde, at de sikrede institutioner vil igangsætte rapporter om screening bestilt hos psykiater eller psykolog som kan koste op til ca kr. som skal betales af kommunen. Børn og Ungeudvalg kan træffe afgørelse om at anbringe et barn eller en ung på delvis lukket institution. På delvis lukkede institutioner kan yderdøre og vinduer aflåses i perioder, og børn og unge fastholdes fysisk. Delvis lukkede institutioner beregnet til døgnophold for børn og unge mellem 12 og 17 år må alene anvendes, når det er afgørende for den socialpædagogiske behandling at kunne aflåse yderdøre og vinduer i perioder, eller at barnet eller den unge kan fastholdes fysisk, og der er risiko for, at barnet eller den unges sundhed eller udvikling lider alvorlig skade på grund af kriminel adfærd, misbrugsproblemer eller andre adfærds- og tilpasningsproblemer. Det vurderes, at udgiften hertil vil ligge på mellem 85- og kr. pr. måned for denne type tilbud, hvor de almindelige institutioner i dag koster mellem kr. pr. måned. Kommunerne forpligtes til som en del af en sammenhængende børnepolitik, at lave en plan for indsatsen imod ungdomskriminalitet. Målsætning med loven er at sikre der sker en særlig intens opfølgning og kvalitetssikring af kommunernes indsats overfor børn og unge, der mistænkes for at have begået vold, anden alvorlig eller gentagen kriminalitet. Lov 627 skærpelse af reaktionsmuligheder overfor kriminalitetstruede unge Med lovforslaget får kommunerne mulighed for at anvende elektronisk fodlænke i forbindelse med en beslutning om et ungepålæg, der indebærer, at den unge skal være hjemme på et nærmere fastsat tidspunkt. Hvis den unge forlader hjemmet i strid med indholdet af ungepålægget, registreres dette, og kommunen skal så vurdere, om ungepålægget skal håndhæves straks, dvs. at den unge skal bringes tilbage til hjemmet. Det er kommunalbestyrelsen som skal sørge for ungepålæg overholdes. Dette vil i praksis udløse en øget opgaveportefølje for familierådgivningen og Den Sociale Døgnvagt. Det er disse som skal handle og beslutte hvordan sanktion kan opretholdes i umiddelbar forlængelse af at den unge bryder rammen for sanktionen om fodlænke. Lovforslaget indeholder endvidere en lempelse så kommunerne lettere kan anbringe på sikrede afdelinger. Endvidere indebærer loven, at kommunerne skal betale en fast takst for unge under 18 års ophold på sikrede institutioner eller kriminalforsorgens institutioner. En kommunal egenbetaling, der er højere end taksten for en åben institution skal give kommunerne tilskyndelse til hurtigt at finde en plads til kriminelle unge, som skal afsone en dom på en åben institution. Taksten vil blive fastsat uafhængigt af de faktiske udgifter til den unges ophold mv. Der er ca. 3-5 unge som kunne blive omfattet af denne ekstra takstbetaling. KL anslår at taksten vil ligge på ca kr. pr. måned./1,25 mio. kr. pr. år. Administrationen har erfaring med 2-6 unge i perioder potentielt kunne falde under de nye regler. Der fastsættes ofte en 3 måneders varetægtsperiode. En forsigtig vurdering er derfor kommunen bør afsætte 0,525 mio. kr. om året til betaling af 5 måneders ekstraudgift ved de nye regler. Hidtil har kommunerne ikke kunne hjemtage refusion fra den centrale refusionsordning for særligt dyre enkeltsager for unge der anbringes på en sikret afdeling som følge af dom. Dette ændres ved en ændring af magtanvendelsesbekendtgørelsen, så unge kriminelles ophold på sikrede afdelinger og kriminalforsorgens institutioner bliver omfattet af refusionsordningen. Der er foretaget et skøn over den forventede indtægt som udløses når der for en borger er samlede udgifter over Kommunen kan opnå 25% refusion af udgift mellem kr. og kr., og 50% for ud- BUDGETOPLÆG

11 gifter over kr. Administration skønner samlet der udløses kr. fra den centrale refusionsordning som følge af den ændrede bekendtgørelse. Målsætning og målgruppe Kriminalitetstruede børn og unge. Fordele og ulemper Afledte konsekvenser en vil få økonomiske konsekvenser for kommunerne, idet der skal oprettes flere sikrede pladser hvor unge kriminelle kan anbringes i varetægt og til afsoning. Økonomi og tidsplan På baggrund af kommunens nuværende niveau for unge kriminalitetstruede som findes i retssystemet skønnes den årlige udgift at være ca kr. BUDGETOPLÆG

12 sforslag til Udvalg: Børne- og Ungeudvalget og Social- og Sundhedsudvalget Budgetområde: 3.03, 5.03 og 5.04 Center: Børn & Familier og Sundhed & Pleje Forslagstype: DUT Serviceramme Ja/Nej: Ja Forslagsnummer: og Drift/anlæg/finansiering: Drift Forslag: Tekst Utilsigtede hændelser på Utilsigtede hændelser på 5.03 og I alt Alle beløb er i kr. (2011-priser) Forslagets konsekvenser: i kr. (2011-priser) Oprindeligt Budget Budget Budget Budget Korrigeret i % Beskrivelser og konsekvenser Indhold og baggrund Folketinget har vedtaget Lov nr. 288 af 15. april 2009 om ændring af sundhedsloven (Udvidet patientsikkerhedsordning). Loven indebærer, at rapporteringssystemet for utilsigtede hændelser udvides til udover sygehusene også at gælde for den kommunale sundhedssektor, praksissektoren, apotekssektoren, de sociale institutioner og den præhospitale indsats. Loven betyder, at Greve Kommune i fremtiden er ansvarlige for at modtage, registrere og analysere rapporteringer om utilsigtede hændelser, som forekommer på det kommunale sundhedsområde for på den måde at forbedre patientsikkerheden og rapportering af oplysninger til Sundhedsstyrelsen. Loven forventes at træde i kraft 1. september 2010, når sundhedsstyrelsen har færdigudviklet en elektronisk database til rapportering og sagsbehandling af utilsigtede hændelser. Målsætning og målgruppe Rapporteringspligten dækker over en sundhedsperson, der som led i sin faglige virksomhed bliver opmærksom på en utilsigtet hændelse. Sundhedspersoner, der som led i sin faglige virksomhed bliver opmærksom på en utilsigtet hændelse, skal rapportere hændelsen til regionen. Er hændelsen forekommet i den kommunale sundhedssektor, skal rapporteringen ske til kommunen. Rapporteringspligten omfatter kort sagt alle, der udfører undersøgelse, diagnosticering, sygdomsbehandling, fødselshjælp, genoptræning, sundhedsfaglig pleje samt forebyggelse og sundhedsfremme i forhold til den enkelte patient, uanset om disse autoriserede eller varetager en uddelegeret opgave. Rapporteringspligten gælder uanset hvor hændelsen forekommer (på et kommunalt BUDGETOPLÆG

13 plejecenter, i et socialt botilbud, i eget hjem etc.) og uanset om hændelsen er forekommet i en privat institution eller i en kommunal enhed. Fordele og ulemper Formålet med loven er opnå mere viden om de utilsigtede hændelser, der forekommer, gennem erfaringsopsamling fra fortroligt rapporterede hændelser. Fejl kan ikke undgås, og det er menneskeligt at fejle, men en veludviklet patientsikkerhedskultur kan være med til at minimere fejl og gøre, at man lærer af sine fejl. Rapporteringen af utilsigtede hændelser skal dermed ikke ses som en ny klageadgang i kommunen. Afledte konsekvenser Sundhedsstyrelsen udvikler en elektronisk database, der kommer til at udgøre det værktøj, som kommunerne og de øvrige aktører skal bruge til rapporteringen, sagsbehandling af rapporteringerne og indberetning af rapporteringerne til Sundhedsstyrelsen. Dette betyder, at der i 2010 skal uddannes syv risk managere i Center for Sundhed & Pleje, som skal være ansvarlige for at modtage, registrere og analysere utilsigtede hændelser i de relevante institutioner. Fra 2011 og frem vil loven medføre en forøget administration, da alle utilsigtede hændelser skal modtages, registreres og analyseres. Derudover kræver lovgivningen, at der følges op på de rapporterede hændelser. De ansøgte midler skal bruges til at dække udgifter til løbende uddannelse af nye medarbejdere, information af sundhedspersonalet om rapporteringspligten og rapportering og opfølgning. Udgifterne vil afhænge af antallet af rapporteringer, dels af det nærmere behov for og niveau for opfølgning på rapporteringer, som fastlægges i forbindelse med den enkelte kommunes patientsikkerhedsarbejde. Økonomi og tidsplan Loven træder i kraft pr. 1. september 2010 og har således virkning herfra og fremover. BUDGETOPLÆG

14 sforslag til Udvalg: Social- og Sundhedsudvalget Budgetområde: 5.02 Voksne og handicap Center: Sundhed & Pleje Forslagstype: DUT Serviceramme Ja/Nej: Ja Forslagsnummer: Drift/anlæg/finansiering: Drift Forslag: Tekst Frit valg af hjælpemidler og boligindretning I alt Alle beløb er i kr. (2011-priser) Forslagets konsekvenser: i kr. (2011-priser) Oprindeligt Korrigeret i % Budget ,20 Budget ,25 Budget ,29 Budget ,29 Beskrivelser og konsekvenser Indhold og baggrund Folketinget har vedtaget Lov nr. 407 af 21. april 2010 om ændring af social service (Frit valg af hjælpemidler og boligindretning). Loven bygger på det grundlæggende menneskesyn, at der skal udvises respekt for borgernes forskellighed og den enkeltes ret til selv at vælge. Retten til at have indflydelse på eget liv skal gælde for alle, også når tilstedeværelsen af en funktionsnedsættelse gør, at man får brug for hjælp fra det offentlige. Loven giver adgang til frit valg af hjælpemidler og frit valg af boligindretning mod egenbetaling af eventuelle merudgifter i forhold til kommunalbestyrelsens bevilling. Den adgang, der i dag gælder for særlige personlige hjælpemidler, udvides dermed til at gælde for alle hjælpemidler. Med hensyn til boligindretning får borgerne mulighed for at selv at vælge håndværkere og/eller materialer til nødvendig boligindretning, der er givet som følge af funktionsnedsættelsen. Målsætning og målgruppe Målgruppen er borgere, der modtager hjælpemidler i kommunen. Loven skal sikre, at borgerne fremover gives ret til frit valg med hensyn til leverandør af alle typer af hjælpemidler. Det vil sige, at den adgang til frit valg, der efter de gældende regler findes for særligt personlige hjælpemidler, foreslås udvidet til at gælde for alle hjælpemidler. Loven giver borgerne mulighed for at vælge en anden håndværker end den, som kommunen har valgt til at udføre en boligindretning bevilget efter serviceloven. Endvidere kan borgerne vælge andre materialer end dem, som kommunalbestyrelsen har bevilget. Borgerne skal selv betale en eventuel prisdifference i forhold til den støtte, som kommunalbestyrelsen yder. BUDGETOPLÆG

15 Fordele og ulemper Loven foreslås at følge de principper, der i dag er gældende for det frie leverandørvalg af særligt personlige hjælpemidler. Med loven er det derfor ikke hensigten at ændre på kommunalbestyrelsens forsyningsforpligtelse, ligesom det fortsat vil være kommunen, der ejer hjælpemidlet Afledte konsekvenser Loven vurderes at medføre begrænsede administrative konsekvenser for borgerne. De administrative opgaver kan f.eks. bestå i afregning med leverandør eller håndværker og tilvejebringelse af dokumentation for, at det valgte hjælpemiddel eller de valgte materialer opfylder kravene i kommunalbestyrelsens bevilling. Lovforslaget berører ikke den særlige frit-valg ordning, som gælder i forhold til høreapparater. Denne ordning videreføres således uændret. Økonomi og tidsplan Loven træder i kraft 1. oktober BUDGETOPLÆG

16 sforslag til Udvalg: Social- og Sundhedsudvalget Budgetområde: 5.02 Voksne og handicap Center: Sundhed & Pleje Forslagstype: DUT Serviceramme Ja/Nej: Ja Forslagsnummer: Drift/anlæg/finansiering: Drift Forslag: Tekst Forenkling af regler om støtte til køb af bil I alt Alle beløb er i kr. (2011-priser) Forslagets konsekvenser: i kr. (2011-priser) Oprindeligt Korrigeret i % Budget ,83 Budget ,79 Budget ,76 Budget ,76 Beskrivelser og konsekvenser Indhold og baggrund Folketinget har vedtaget Lov nr. 549 af 26. maj 2010 om ændring af social service (Forbedring og forenkling af regler om støtte til køb af bil). Loven indeholder en række forbedringer af reglerne om støtte til køb af bil vedrørende merkøb, eftergivelse af restgæld og en forsøgsordning om delebiler. Derudover indeholder loven forenklinger af reglerne vedrørende afprøvning af bil, præciseringer af kriterier for støtte og genbevillinger. Loven er en del af aftalen mellem regeringen og Dansk Folkeparti om finansloven for Målsætning og målgruppe Målgruppen er borgere, der modtager hjælpemidler i kommunen. Det vil sige personer med en varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der i væsentlig grad forringer evnen til at færdes eller i væsentlig grad vanskeliggør muligheden for at opnå eller fastholde et arbejde eller gennemføre en uddannelse uden brug af bil. Fordele og ulemper Reglerne om støtte til køb af handicapbil er i dag karakteriseret ved en betydelig kompleksitet. Sagsbehandlingen ved tildeling og udmåling af støtte til køb af bil er omfattende og vurderes i mange tilfælde at medføre en unødig lang sagsbehandlingstid i sager om støtte til køb af handicapbil. Formålet med loven er at gøre sagsbehandlingen enklere og reglerne mere gennemskuelige for borgere og kommunalbestyrelser. Loven skal sikre større fleksibilitet og give borgerne en bedre bilstøtte, hvor der tages større hensyn til den enkelte borger. BUDGETOPLÆG

17 Afledte konsekvenser erne medfører blandt andet en tydeligere afgrænsning af målgruppen for bilstøtte, mulighed for, at kommunerne kan overlade afprøvning af bil til borgeren i samarbejde med en privat aktør, fx en bilopbygger, udvidet adgang til eftergivelse af restgæld, mulighed for forenklet sagsbehandlingsprocedure (tro og love-erklæring) i sager om genbevilling af bil, samt ændring af provenureglen, så borgeren beholder sit eget-indskud i forbindelse med et eventuelt merkøb af en dyrere bil end den bevilgede bil. Økonomi og tidsplan Det forudsættes, at vores serviceudgifter stiger på grund af den nye lovgivning. Loven giver større støtte for merkøb af bil samt eftergivelse af restgæld. Størstedelen af de kr. skal bruges på at eftergive restgæld til de borgere, som skylder mere for deres bil, end bilen er værd. Loven træder i kraft 1. oktober BUDGETOPLÆG

18 sforslag til Udvalg: Børne- og Ungeudvalget og Social- og Sundhedsudvalget Budgetområde: 3.03, 5.03 og 5.04 Center: Børn & Familier og Sundhed & Pleje Forslagstype: DUT Serviceramme Ja/Nej: Ja Forslagsnummer: og Drift/anlæg/finansiering: Drift Forslag: Tekst Utilsigtede hændelser på Utilsigtede hændelser på 5.03 og I alt Alle beløb er i kr. (2011-priser) Forslagets konsekvenser: i kr. (2011-priser) Oprindeligt Budget Budget Budget Budget Korrigeret i % Beskrivelser og konsekvenser Indhold og baggrund Folketinget har vedtaget Lov nr. 288 af 15. april 2009 om ændring af sundhedsloven (Udvidet patientsikkerhedsordning). Loven indebærer, at rapporteringssystemet for utilsigtede hændelser udvides til udover sygehusene også at gælde for den kommunale sundhedssektor, praksissektoren, apotekssektoren, de sociale institutioner og den præhospitale indsats. Loven betyder, at Greve Kommune i fremtiden er ansvarlige for at modtage, registrere og analysere rapporteringer om utilsigtede hændelser, som forekommer på det kommunale sundhedsområde for på den måde at forbedre patientsikkerheden og rapportering af oplysninger til Sundhedsstyrelsen. Loven forventes at træde i kraft 1. september 2010, når sundhedsstyrelsen har færdigudviklet en elektronisk database til rapportering og sagsbehandling af utilsigtede hændelser. Målsætning og målgruppe Rapporteringspligten dækker over en sundhedsperson, der som led i sin faglige virksomhed bliver opmærksom på en utilsigtet hændelse. Sundhedspersoner, der som led i sin faglige virksomhed bliver opmærksom på en utilsigtet hændelse, skal rapportere hændelsen til regionen. Er hændelsen forekommet i den kommunale sundhedssektor, skal rapporteringen ske til kommunen. Rapporteringspligten omfatter kort sagt alle, der udfører undersøgelse, diagnosticering, sygdomsbehandling, fødselshjælp, genoptræning, sundhedsfaglig pleje samt forebyggelse og sundhedsfremme i forhold til den enkelte patient, uanset om disse autoriserede eller varetager en uddelegeret opgave. Rapporteringspligten gælder uanset hvor hændelsen forekommer (på et kommunalt BUDGETOPLÆG

19 plejecenter, i et socialt botilbud, i eget hjem etc.) og uanset om hændelsen er forekommet i en privat institution eller i en kommunal enhed. Fordele og ulemper Formålet med loven er opnå mere viden om de utilsigtede hændelser, der forekommer, gennem erfaringsopsamling fra fortroligt rapporterede hændelser. Fejl kan ikke undgås, og det er menneskeligt at fejle, men en veludviklet patientsikkerhedskultur kan være med til at minimere fejl og gøre, at man lærer af sine fejl. Rapporteringen af utilsigtede hændelser skal dermed ikke ses som en ny klageadgang i kommunen. Afledte konsekvenser Sundhedsstyrelsen udvikler en elektronisk database, der kommer til at udgøre det værktøj, som kommunerne og de øvrige aktører skal bruge til rapporteringen, sagsbehandling af rapporteringerne og indberetning af rapporteringerne til Sundhedsstyrelsen. Dette betyder, at der i 2010 skal uddannes syv risk managere i Center for Sundhed & Pleje, som skal være ansvarlige for at modtage, registrere og analysere utilsigtede hændelser i de relevante institutioner. Fra 2011 og frem vil loven medføre en forøget administration, da alle utilsigtede hændelser skal modtages, registreres og analyseres. Derudover kræver lovgivningen, at der følges op på de rapporterede hændelser. De ansøgte midler skal bruges til at dække udgifter til løbende uddannelse af nye medarbejdere, information af sundhedspersonalet om rapporteringspligten og rapportering og opfølgning. Udgifterne vil afhænge af antallet af rapporteringer, dels af det nærmere behov for og niveau for opfølgning på rapporteringer, som fastlægges i forbindelse med den enkelte kommunes patientsikkerhedsarbejde. Økonomi og tidsplan Loven træder i kraft pr. 1. september 2010 og har således virkning herfra og fremover. BUDGETOPLÆG

20 sforslag til Udvalg: Social- og Sundhedsudvalget Budgetområde: 5.03 Hjemmepleje Center: Sundhed & Pleje Forslagstype: DUT Serviceramme Ja/Nej: Ja Forslagsnummer: Drift/anlæg/finansiering: Drift Forslag: Tekst Loft over egenbetaling for madservice i eget hjem I alt Alle beløb er i kr. (2011-priser) Forslagets konsekvenser: i kr. (2011-priser) Oprindeligt Korrigeret i % Budget Budget Budget Budget Beskrivelser og konsekvenser Indhold og baggrund Den 1. juli 2010 trådte en ny lov om loft over egenbetaling for madservice i eget hjem i kraft. Lovforslaget er en del af lov om social service 83, og udmøntes som en del af finanslovsaftalen for Af aftalen fremgår det, at der skal indføres et loft over egenbetalingen på 45 kr. for en hovedret udbragt til eget hjem, eller som visiterede modtagere afhenter eller indtager på et dagcenter eller lignende. Prisloftet gælder for alle visiterede modtagere uanset indkomst- og formueforhold. Formålet med lovændringen er at sikre et mere ensartet prisniveau kommunerne imellem. Prisloftets beløb, der er angivet i 2010-niveau, reguleres hvert år den 1. januar efter lov om en satsreguleringsprocent og afrundes til nærmeste kronebeløb. Beløbsgrænsen reguleres første gang den 1. januar Målsætning og målgruppe Lovforslaget omfatter borgere i eget hjem, herunder ældrebolig som ikke tillige er plejebolig, der visiteres til madservice. Disse borgere er omfattet af reglerne om frit valg af leverandør, og fastsættelsen af et loft over egenbetaling for madservice er sket således, at modtagerens adgang til frit valg bevares. Kommunen forpligtes dermed til at sikre, at modtageren uanset valg af leverandør tilbydes mindst ét dagligt måltid mad i form af en hovedret til maksimalt 45 kr., udbragt til eget hjem. Afledte konsekvenser I Greve Kommune er der borgere i eget hjem, der får mad leveret fra Møllehøj. Ca. 20 % får kølemad, mens 80 % får varmt mad leveret. Egenbetalingen udgjorde indtil 1. juli kr. for en kold hovedret og 56 kr. for en varm hovedret. Eftersom prisen på begge typer hovedretter overstiger 45 kr., blev taksten for egenbetaling reguleret pr. 1. juli BUDGETOPLÆG

21 Den maksimale beløbsgrænse for egenbetaling for madservice indebærer således merudgifter for kommunen. I dag udgør borgernes egenbetaling på madservice kr årligt. Når alle borgere i eget hjem, der i dag er visiteret til madservice, kun skal betale 45 kr. for en hovedret, vil det betyde en mindre årlig egenbetaling på i alt kr kr. Økonomi og tidsplan Loven trådte i kraft pr. 1. juli 2010 og har således virkning herfra og fremover. På Byrådsmødet d. 22. juni 2010 blev det besluttet, at mindreindtægten i 2010 finansieres indenfor den eksisterende ramme på hjemmeplejens område, mens finansieringen af mindreindtægten i de kommende år skal indgå i DUT-kataloget. BUDGETOPLÆG

22 sforslag til Udvalg: Erhvervs- og beskæftigelsesudvalget Budgetområde: 6.02 Aktivitetstilbud Center: Strategi & Ledelse Forslagstype: DUT Serviceramme Ja/Nej: Ja Forslagsnummer: Drift/anlæg/finansiering: Drift Forslag: Tekst Overdragelse af Væksthusene til kommunerne I alt Alle beløb er i kr. (2011-priser) Forslagets konsekvenser: i kr. (2011-priser) Oprindeligt Korrigeret i % Budget Budget Budget Budget Beskrivelser og konsekvenser Indhold og baggrund De fem regionale væksthuse blev grundlagt i 2007 på grundlag af en aftale mellem KL og regeringen. Midlerne til de fem væksthuse er i en fireårig overgangsperiode blevet administreret af staten, men overtages pr. 1. januar 2011 af kommunerne. Det vil sige, at finansieringen af Væksthus Sjælland overgår til regionens kommuner i fællesskab. KL og regeringen er jf. aftale af 15. juni 2009 enige om, at midlerne skal bruges til Væksthusene. Finansieringen af Væksthusene opgøres hvert år, og finansieringen for det kommende år bekræftes i den årlige økonomiaftale mellem regeringen og KL. Økonomi og tidsplan Det fremgår af kommunefordelingen i DUT-sagen om væksthuse, at Greve Kommune tildeles kr. til finansiering af Væksthus Sjælland i Dette beløb modsvarer således Greve Kommunes andel af den samlede finansiering af Væksthus Sjælland. Kommunen overtager finansieringsforpligtelsen den 1. januar BUDGETOPLÆG 1 2. AJOURFØRING

23 sforslag til Udvalg: Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Budgetområde: 6.02 Aktivitetstilbud Center: Job & Socialservice Forslagstype: DUT Serviceramme Ja/Nej: Nej Forslagsnummer: Drift/anlæg/finansiering: Drift Forslag: Tekst Forstærket Ungeindsats (lov nr. 431 af 28. april ) I alt Alle beløb er i kr. (2011-priser) Forslagets konsekvenser: i kr. (2011-priser) Oprindeligt Korrigeret i % Budget Budget Budget Budget Beskrivelser og konsekvenser Indhold og baggrund Lov nr. 431 af 28. april om Forstærket ungeindsats. Målsætning og målgruppe Målgruppen er unge mellem 15 og 17 år, som ikke tidligere har været i berøring med Jobcenteret. Dertil kommer fremrykket aktiveringstilbud til årige, som skal aktiveres senest efter 4 ugers ledighed mod tidligere 13 uger. Der er desuden en mere fleksibel mentorordning. Fordele og ulemper Gevinsterne for den enkelt unge og samfundet er store, hvis det lykkes at få flere unge i gang. Unge med uddannelse klarer sig bedre end unge uden uddannelse, de er mere i job, tjener flere penge gennem livet, bliver mindre ledige, og hvis de mister deres job, finder de hurtigere et nyt. Økonomi og tidsplan Lov nr. 431 er trådt i kraft den 01. maj Kommunen bliver over DUT kompenseret for de øgede udgifter der er for kommunerne til aktiveringstilbud til de årige,som ikke tidligere har været omfattet af Jobcentrenes indsats. Greve Kommunes andel af DUT kompensationen udgør kr. om året. Det er administrationens vurdering, at den bevilgede kompensation langt fra vil dække udgifterne til tilbud til de unge. Greve Kommune køber af UUV Køge Bugt nogle vejledningsforløb for unge, som ikke umiddelbart er uddannelsesegnede. Disse forløb koster 2000 kr. om ugen. De kr. dækker således kun for betaling af 64 kursusuger. Svarende til knapt 1½ helårsplads. Administrationen forventer, at der vil være et større behov for køb af pladser end 1½ helårsplads. Den yderligere udgift til køb af pladser vil Jobcenteret prioritere indenfor det samlede til beskæftigelsesordninger. BUDGETOPLÆG 2. AJOURFØRING

24 sforslag til Udvalg: Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Budgetområde: 6.02 Aktivitetstilbud Center: Job & Socialservice Forslagstype: DUT Serviceramme Ja/Nej: Ja Forslagsnummer: Drift/anlæg/finansiering: Drift Forslag: Tekst IT system til håndtering AU medfinansiering I alt Alle beløb er i kr. (2011-priser) Forslagets konsekvenser: i kr. (2011-priser) Oprindeligt Korrigeret i % Budget Budget Budget Budget Beskrivelser og konsekvenser Indhold og baggrund Kommunerne er forpligtet til at indkøbe system til beregning af medfinansiering af de forsikrede ledige. Systemet er indkøbt og har været i drift siden marts Målsætning og målgruppe At kunne opgøre og beregne kommunens medfinansiering på basis af informationer fra A-kasserne og arbejdsmarkedsportalen. Fordele og ulemper Det er et lovgivningsmæssigt krav til kommunerne at anskaffe systemet. Økonomi og tidsplan På Byrådets møde d. 26/ traf Byrådet beslutning om..at der afsættes kr. til indkøb af It-systemet WBA-Refusion, og at udgiften finansieres indenfor Job&Socialservice økonomiske ramme, samt at der afsættes kr. i 2010 og kr. i Det forventes, at Greve Kommune kompenseres for udgifter til drift af systemet gennem det årlige lov og cirkulæreprogram ( DUT ). I den aftale som staten og KL har indgået vedrørende lov og cirkulæreprogrammet for bliver kommunerne under et kompenseret med 10 mio. kr. om året til kommunernes betaling for it systemet. Greve Kommunes andel udgør ca kr. Der findes på markedet kun to it- systemer, Medialogic og KMD. BUDGETOPLÆG 1 2. AJOURFØRING