MEDLEMSNYT. Pæne tal i pensionskasserne. Hvordan skal din alderspension udbetales? 06 Eksterne kræfter til bestyrelserne.

Transkript

1 September 09 MEDLEMSNYT Pæne tal i pensionskasserne Hvordan skal din alderspension udbetales? 06 Eksterne kræfter til bestyrelserne Arkitekternes Pensionskasse MP Pension Pensionskassen for Magistre & Psykologer Pensionskassen for Jordbrugsakademikere & Dyrlæger

2 Pæne tal i pensionskasserne AP, MP og PJD har opnået pæne investeringsafkast i 2. kvartal, og afkastet pr. 25. august ligger på omkring 12 pct. Aktier 2. kvartal Pensionskassernes afkast i 2. kvartal er positivt påvirkede af et samlet aktieafkast i niveauet 17 pct., hvoraf danske aktier i særdeleshed har bidraget positivt med et afkast på cirka 29 pct. I den udenlandske del af aktieporteføljen er der foretaget en justering af de eksterne mandater for at tilpasse porteføljen til de nuværende markedsforhold. I forbindelse med justeringen er aktieandelen i Emerging Markets blevet reduceret. I den danske aktieportefølje er investeringerne i industri- og finanssektoren øget, mens investeringerne i sundhedssektoren er reduceret. Obligationer 2. kvartal Afkastet på kreditobligationer (High Yield og Emerging Markets) har været cirka 15 pct., mens danske realkreditobligationer har givet et afkast på cirka 2 pct. Afkastene er negativt påvirkede af stigende renter på statsobligationer, der har givet et lille kurstab på beholdningen af statsobligationer. Fokus på obligationsinvesteringerne i 2. kvartal var dels at sikre en relativ stabil og høj varighed på porteføljen, dels at udnytte de muligheder der opstod som følge af markedsudviklingen. Afkast før skat i 2009, pr. 25. august AP MP PJD Afkast, samlet 1 1,6 pct. 12,6 pct. 12,9 pct. Strategisk benchmark*, samlet 10,8 pct. 10,9 pct. 12,2 pct. *Det strategiske benchmark er en referencesammensætning af porteføljen, som bestyrelsen anser for rigtig i forhold til en afvejning af afkastmuligheder, investeringshorisont og risici. Forsigtige skridt i den rigtige retning Det seneste år har verden oplevet den største nedgang i økonomien i nyere tid. Men der er tegn på, at den globale økonomi er i bedring. Sammenlignet med 1. kvartal er pengemarkedet begyndt at fungere bedre, de finansielle markeder er blevet mere stabile og rentespændet mellem lån i centralbankerne og andre banker er mindsket. Hertil kommer, at industriproduktionen generelt falder mindre end tidligere. I USA er nedgangen i privatforbruget stoppet, og der er tegn på, at arbejds- og boligmarkedet ligeledes er ved at stabilisere sig. Endelig har de fremadrettede Figur 1. Industriproduktion USA og Eurozonen, årlig vækst 15 % 10 % 5 % tillidsindikatorer som erhvervs- og forbrugertilliden generelt vist fremgang i USA og Europa i 2. kvartal. IMF (Den Internationale Valutafond) har da også opjusteret sine forventninger til den globale vækst for 2010 fra 1,9 pct. til 2,5 pct. Fortsat økonomisk afmatning Selv om der lyder positive toner, er der også mislyde, som bevirker, at den økonomiske afmatning forventes at fortsætte i resten af For det første er stigningen i industriproduktionen ikke udtryk for stigende efterspørgsel, men skyldes primært små lagre efter den markante nedgang i industriproduktionen i For det andet har husholdningerne lidt store formuetab som følge af blandt andet faldende huspriser, og for det tredje er arbejdsløshedstallene i mange lande fortsat stigende. I Danmark er de økonomiske nøgletal for 1. halvår også meget svage. Frygten for arbejdsløshed dæmper forbruget, som endnu ikke er steget på trods af både SP-penge og renoveringspulje. 0 % -5 % -10 % -15 % -20 % USA Eurozonen -25 % På vores hjemmesider kan du slå pensions- og investeringstekniske ord op i ordbogen:

3 Uden job hvad med pensionen? Mister du jobbet, forsvinder også din arbejdsgivers pensionsindbetalinger. Derfor bør du overveje, hvad der skal ske med pensionsopsparingen i pensionskassen. Hvis en arbejdsgivers indbetalinger til pensionen stopper, er der tre muligheder for at opretholde eller ændre sin pensionsordning. Bidragsfri dækning (BFD) Med bidragsfri dækning er du dækket som hidtil ved kritisk sygdom, invaliditet og død uden at indbetale noget til pensionen. Betalingen kommer i stedet fra pensionsopsparingen - du tærer altså på din opsparing. Stopper pensionsindbetalingerne fra arbejdsgiver, overgår du automatisk til BFD i 12 måneder, hvis der er penge nok på kontoen. I AP og PJD er det dog en betingelse for at få BFD, at der er indbetalt til pensionsordningen i mindst seks på hinanden følgende måneder. Du kan til enhver tid genoptage pensionsindbetalingerne enten via din arbejdsgiver eller som selvbetaler. Hvilende medlemskab Som alternativ til BFD kan du vælge hvilende medlemskab. Hvilende medlemmer betaler ikke noget pensionsbidrag, og derfor bliver dækningerne beregnet på baggrund af opsparingen. Det betyder, at dækningerne falder ved både invaliditet, død og alder. Denne artikel skitserer hovedreglerne. Læs mere på: Hvilende medlemmer er ikke omfattet af ulykkesforsikring (dækningen tilbydes kun i AP og PJD) eller gruppeforsikringerne kritisk sygdom, invalidesum og dødsfaldssum. Når pensionskassen igen modtager pensionsindbetalinger fra dig eller en arbejdsgiver, bliver du automatisk genoptaget i pensionsordningen. Alle AP og PJD s medlemmer samt medlemmer af MP med privattegnede pensionsordninger skal aflevere helbredsoplysninger i forbindelse med genoptagelsen. Det kan få den konsekvens, at genoptagelsen sker på ændrede vilkår med lavere dækninger. Selvbetaler Når indbetalingerne fra arbejdsgiver stopper, kan du også fortsætte med at betale til pensionen af egen lomme som selvbetaler. På den måde er du dækket som hidtil ved kritisk sygdom, invaliditet og død, hvis pensionsbidraget er uændret. Omvalg II i MP Bestyrelsen har tilkendegivet, at medlemmer, som fortsat har den gamle pensionsordning, vil modtage et nyt tilbud om omvalg. Det sker sidst på året, hvor pensionskassen sender et informationsbrev til de berørte medlemmer. Pensionisttillægget i MP Bestyrelsen har fastsat pensionisttillægget for 2. halvår 2009 til 0 pct. Det gælder for alle medlemmer i både den gamle og den nye, fleksible pensionsordning. Størrelsen på pensionisttillægget afhænger af MP s samlede økonomiske situation omkring udbetalingstidspunktet, og det kan bortfalde som nu, hvis den økonomiske situation tilsiger det. Hvem skal sidde i MP s bestyrelse? 15. september 2009 kl udløber fristen for at stille op som kandidat til MP s bestyrelse. I slutningen af uge 42 modtager alle stemmeberettigede medlemmer en valgavis med stemmeseddel og en frankeret svarkuvert. Fristen for stemmeafgivning er 5. november kl. 12. Læs mere på Bestyrelsesvalg i AP og PJD foregik i forbindelse med årets generalforsamlinger. 03 MEDLEMSNYT september 2009

4 Hvordan skal alderspensionen udbetales? Vil du have det samme beløb udbetalt resten af livet? Eller passer det bedre at få udbetalt mest i starten af tilværelsen som pensionist? Pensionskasserne tilbyder forskellige udbetalingsprofiler, som gør det muligt for medlemmerne at planlægge den økonomiske side af tilværelsen som pensionist. Det benytter langt de fleste sig af. Næsten 80 pct. af pensionskassernes medlemmer vælger en udbetalingsprofil, hvor der bliver udbetalt flere penge i de tidlige pensionistår mod mindre senere hen. Du kan vælge to forskellige udbetalingsprofiler enten hver for sig eller i kombination: alderssum og løbende pension med eller uden forhøjet startpension.* Forhøjet startpension Den forhøjede startpension kan være mellem 0 og 28 pct. Det betyder, at den månedlige pensionsudbetaling fra starten stiger med den valgte procentdel sammenlignet med en månedlig pensionsudbetaling uden forhøjet startpension. Alderssum engangsbeløb Du kan også vælge at få udbetalt en del af alderspensionen som et engangsbeløb, kaldet alderssum. Cirka 10 pct. af alle indbetalinger til alderspension bliver automatisk reserveret til alderssum, med mindre du har fravalgt det. Det er valgfrit, om du i sidste ende ønsker alderssummen udbetalt, eller om pengene i stedet skal bruges på den livsvarige alderspension. Alderssummen er en del af opsparingen til alderspension. Hvis du får udbetalt alderssummen, er der mindre til den livsvarige alderspension og dermed også til afledte pensioner, fx ægtefællepension, samleverpension og børnepension. Det skyldes, at de afledte pensioner er fastsat som en procentdel af den livsvarige alderspension. Alderssummen kan tidligst udbetales ved 60/62 år og senest samtidig med, at du begynder udbetalingerne af den livsvarige alderspension. Den tidligste alder for udbetaling følger den gældende efterlønsalder. Pensionist på deltid Endelig er det en mulighed at kombinere en nedsættelse af arbejdstiden med delvis alderspension fra pensionskassen. Du kan for eksempel vælge at arbejde 2/3 af normal tid og supplere med 1/3 alderspension med eller uden delvis alderssum. *Alle medlemmer kan få alderssum, hvis opsparingen ikke er fravalgt. I AP kan alle medlemmer få forhøjet startpension. I MP og PJD er det en forudsætning for at få forhøjet startpension, at man har de nye pensionsordninger, som blev indført i MP i 2008 og i PJD i Medlemmer i de nye pensionsordninger kan endvidere kombinere forhøjet startpension og alderssum. Hvis du vælger at få forhøjet startpension, falder pensionsudbetalingerne over tid. Det skyldes, at der er de samme penge til rådighed til pensionen, uanset hvilken udbetalingsprofil, du vælger. Denne artikel skitserer hovedreglerne. Læs mere på: Har vi din nye adresse? Er du lige flyttet, eller er du på vej til at gøre det? Så husk at give os din nye adresse. Det eneste du skal gøre, er at sende en mail til post@unipension.dk, hvori du skriver dit cpr-nummer og den nye adresse.

5 Skattereformens konsekvenser Indholdet i den nye skattereform, som træder i kraft ved årsskiftet, berører også pensionsopsparinger. Hovedparten af reformens elementer træder i kraft 1. januar 2010, men enkelte tiltag er gennemført allerede i år. Et af dem er muligheden for, at man kan hæve sin SP-opsparing frem til udgangen af 2009 med en afgift til SKAT på 35 pct. for de første kr. og 50 pct. på beløb derover. Et andet er, at man nu kan oprette en ratepension op til 15 år efter den tidligste pensionsalder hidtil har det kun været muligt at gøre før dette tidspunkt. For de fleste vil det således være muligt at oprette en ratepension frem til det fyldte 75. år. En ratepension skal udbetales over mindst ti år den sidste rate senest 25 år efter den tidligste pensionsalder. For en kapitalpension gælder allerede fra i år, at udbetalingerne kan udsættes til 15 år efter den tidligste pensionsalder. Ønsker man at ændre sin kapitalpension til en ratepension, er det også en mulighed. Næste år Fra 1. januar 2010 bliver der indført et kr.-loft for samlede indbetalinger til ratepension og ophørende livrenter. Der er ikke ændret på reglerne for den livsvarige livrente, som hovedparten af pensionskassernes medlemmer har. Med de nye regler opnår man ikke fradrag for beløb, der overstiger loftet. Skatteforliget rummer desuden et forslag til en udligningsskat, som vil blive lagt på årlige udbetalinger over kr. ekskl. folkepension. En egentlig model forventes at komme på plads i løbet af efteråret. Læs mere Skatteministeriet Forsikring & Pension Hvad kan du gøre? Få overblik over alle dine pensionsopsparinger både i og udenfor pensionskassen. Overvej, om du vil samle pensionsopsparingerne ét sted, få bedre overblik og spare blandt andet administrationsomkostninger. Undersøg, om du overskrider kr.- loftet for indbetalinger til ratepension og ophørende livrenter. Du kan i så fald vælge at indbetale det overskydende beløb på den livsvarige livrente. Udnyt muligheden for at indbetale ekstra på din ratepension inden loftet på kr. træder i kraft 1. januar Kontakt pensionskasserne, hvis du vil ændre på sammensætningen af din pensionsordning. Skatteforliget de kommende år Hovedparten af den nye skattereform rulles ud over de kommende tre år. I 2010 er nogle af tiltagene, at: bundskatten sættes ned til 3,76 pct. mellemskatten ophæves. topskattegrænsen forhøjes fra kr. til kr. skatteloftet sænkes til 51,5 pct. der sættes loft over indbetalinger på ratepension og ophørende livrente på kr. For selvstændige gælder loftet fra maksimum for indbetalinger til kapitalpension forbliver på samme niveau som i år kr. aldersgrænsen for at oprette en kapitalpension hæves til 75 år 15 år efter den tidligste pensionsalder. 05 MEDLEMSNYT september 2009

6 Eksterne kræfter til bestyrelserne Pensionskassernes bestyrelser får et eksternt medlem. Dermed har bestyrelserne taget endnu et skridt på vejen mod professionalisering. Niels Olsens blå bog 2008: Underdirektør i Finansiel Stabilitet 2004: Adm. direktør i Carnegie Bank A/S 2000: Direktør i Carnegie Bank A/S 1990: Økonomidirektør i Carnegie Bank A/S 1986: Regnskabschef i Carnegie Bank A/S Uddannelse: HD i Regnskab, revisor. Alder: 47 år Spidskompetencer: Regnskab, revision og risikostyring. AP, MP og PJD s bestyrelser har i fællesskab rekrutteret et eksternt bestyrelsesmedlem. Han hedder Niels Olsen og er til daglig underdirektør i Finansiel Stabilitet. Han indtræder i alle tre bestyrelser i oktober som et naturligt led i den igangværende professionalisering. Hvad bliver din rolle? Jeg indtræder i bestyrelserne på lige fod med de øvrige bestyrelsesmedlemmer og skal i den egenskab sammen med de øvrige bestyrelsesmedlemmer fortsat drive den udvikling og professionalisering, som allerede er godt i gang i pensionskasserne. Samtidig indtræder jeg i revisionsudvalget med specialiserede kompetencer inden for regnskab, revision og risikostyring. I begge roller er det min opgave at være en god spar-,, ringspartner i bestyrelsesarbejdet og for pensionskassernes daglige ledelse. Hvorfor er der behov for sådan en som dig i pensionskassernes bestyrelser? Fordi myndighedernes krav til at drive en finansiel virksomhed er steget markant de sidste cirka fem år. Det har medført en stigende kompleksitet, og det stiller stigende krav til kompetencerne i både bestyrelser og administration. Her kan jeg bidrage med min erfaring fra sektoren. Hvad er god selskabsledelse for dig? - God ledelse herunder selskabsledelse er i bund og grund et spørgsmål om sund fornuft og professionalisme. Det er evnen til at flytte mennesker og organisationer fra A til B på effektiv måde for at nå nogle på forhånd fastsatte mål. Hvordan tror du, fremtiden ser ud for den finansielle sektor? Jeg tror så afgjort, at myndighedskravene desværre vil fortsætte med at stige, og det vil øge presset yderligere på den finansielle sektor. Det vil gå hårdest Derfor er det en rigtig god idé at gøre som pensionskasserne og imødekomme udviklingen ved at starte en professionaliseringsproces og etablere administrationsfællesskaber for at øge volumen og forbedre mulighederne for at rekruttere specialiserede kompetencer.,, ud over de mindre virksomheder, der jo mødes af de samme krav som de store spillere på markedet. Derfor er det en rigtig god idé at gøre som pensionskasserne og imødekomme udviklingen ved at starte en professionaliseringsproces og etablere administrationsfællesskaber for at øge volumen og forbedre mulighederne for at rekruttere specialiserede kompetencer. Ifølge lovgivningen skal bestyrelserne nedsætte et revisionsudvalg med særlig fokus på at overvåge pensionskassernes aflæggelse af regnskab. Det er et krav til revisionsudvalget, at et af medlemmerne er specialiseret inden for regnskabsvæsen og/eller revision. Niels Olsen imødekommer til fulde dette krav. Vi har stillet ham nogle spørgsmål om den forestående opgave som bestyrelsesmedlem i AP, MP og PJD. God selskabsledelse God selskabsledelse kaldes også Corporate Governance. Begrebet dækker over det system af regler og retningslinjer, som anvendes til at lede og kontrollere en virksomhed. OECD har lanceret principper for god selskabsledelse. De kan downloades fra Erhvervs- og selskabsstyrelsens hjemmeside Medlemsflertal AP og MP s bestyrelser bliver udvidet som en konsekvens af, at Niels Olsen indtræder som uafhængigt medlem. Det skyldes, at medlemsvalgte bestyrelsesmedlemmer altid skal have flertal i pensionskassernes bestyrelser. I AP bliver bestyrelsen udvidet fra fem til syv medlemmer, mens den i MP bliver udvidet fra syv til ni medlemmer. PJD fastholder ni medlemmer af bestyrelsen.

7 Ekstra indbetalinger Udnytter du ikke fradraget i år, kan du foretage et personligt indskud på pensionsopsparingen på op til kr. svarende til opfyldningsfradraget i Husk at opgive cpr-nummer og skrive ordet ratepension eller livrente afhængig af, hvor du ønsker pengene placeret. Har du allerede udnyttet fradragsmulighederne i år eller forventer at gøre det skal du inddrage en pensionsbetalende arbejdsgiver. Kontonummer for AP s medlemmer: Kontonummer for MP s medlemmer: Kontonummer for PJD s medlemmer: Korrektion I MedlemsNyt fra maj 2009 blev der omtalt fire ændringer i det tekniske grundlag for AP og PJD på side fire. Vi skrev, at ændringerne var anmeldt til Finanstilsynet. Det var de imidlertid ikke på daværende tidspunkt. Det ville derfor have været korrekt at skrive, at de ville blive anmeldt til Finanstilsynet det er sket efterfølgende. Vi beklager fejlen. Personlig rådgivning På pensionskassernes hjemmesider kan du se, hvilke dage der er personlig rådgivning i København, Odense, Århus og Aalborg. Du kan også booke et besøg på arbejdspladsen. Klik ind på: Hjælp os med at blive bedre Klik ind på Idéforum på pensionskassernes hjemmesider, hvis du har ideer eller kommentarer til vores information. Der er ingen grund til at benægte det: pension er svært stof. Men vi arbejder på at forbedre informationen og gøre den klar og forståelig uden at gå på kompromis med, at indholdet skal være korrekt. På pensionskassernes hjemmesider er der idéfora, hvor du kan komme med input til vores information. Det kan for eksempel være ideer til nye artikler og pjecer eller kommentarer til indholdet i den allerede eksisterende information. Alle input bliver vurderet og inddraget, hvis det er relevant og muligt. Løbende forbedringer Vi reviderer løbende pjecer og breve og bringer uddybende artikler om specifikke emner her i MedlemsNyt og på hjemmesiderne. Der er udarbejdet en samlet, fælles beskrivelse af medlemmernes vilkår: Regler og Paragraffer. Den beskriver pensionsvilkårene i en overskuelig og læsbar form uden at gå på kompromis med de juridiske krav. Regler og Paragraffer, som blev godkendt på dette års generalforsamlinger, træder i kraft 1. januar Blandt de senest opdaterede pjecer findes Bag pensionen i AP/MP/PJD som går under motorhjelmen på pensionsordningerne, og Valgmuligheder i pensionskassen der handler om medlemmernes muligheder for at sammensætte de fleksible pensionsdækninger. Pensionsoversigter 2010 Også næste års pensionsoversigter får nyt udseende og indhold som følge af, at vi har implementeret et nyt it-system. Der er nedsat en arbejdsgruppe, som netop nu arbejder på første udkast til Pensionsoversigten Målet med de nye oversigter er at præsentere de personlige oplysninger på en logisk og overskuelig måde samtidig med, at pensionen bliver oplyst ved forskellige aldre. 07 MEDLEMSNYT september 2009

8 PJD Etik i netværk Når pensionskasserne arbejder med etiske investeringer, bliver der lyttet til, hvad andre finansielle investorer gør i både ind- og udland. Pensionskasserne har sammen med andre investorer stiftet det danske netværk Dansif. Allerede inden administrationsfællesskabet mellem AP, MP og PJD blev en realitet ved årsskiftet 2007/2008, ønskede de tre bestyrelser en fælles holdning til pensionskassernes etiske retningslinjer for investeringer. Derfor blev der gennemført en repræsentativ medlemsundersøgelse om emnet, og hovedparten af medlemmerne tilkendegav, at der skal bruges resurser på etiske aspekter, når pensionspengene skal investeres. Siden har bestyrelserne vedtaget fælles retningslinjer for etik og aktivt ejerskab. Retningslinjerne som blev præsenteret på dette års generalforsamlinger, er nu ved at blive implementeret i investeringsafdelingens aktiviteter. Deler viden i netværk I 2008 var pensionskasserne medstiftere af netværket Dansif (Danish Social Investment Forum). I bestyrelsen sidder blandt andet Zaiga Strautmane, som er jurist og etikansvarlig i pensionskasserne. Dansif er et holdningsneutralt forum for professionelle investorer, hvor man kan dele viden og erfaringer og blive opdateret om, hvad der rører sig på området. Pensionskasserne har stor gavn af at deltage i Dansif-netværket, for der eksisterer ingen facitliste til arbejdet med etiske retningslinjer. Det er et nyt arbejdsområde, og derfor foregår udviklingen i høj grad eksplorativt. I Dansif-regi er pensionskasserne med til at tegne udviklingen på området frem for bare at følge udviklingen på afstand. Åbenhed om etiske investeringer Etik er en subjektiv størrelse, og derfor har pensionskasserne stor gavn af at lytte til andre investorers synspunkter og diskutere fortolkninger af konventioner og principper. Dansif holder jævnligt seminarer med indlæg fra eksterne eksperter, fx om erhvervslovgivning. Et af målene med netværket er, at det kan være med til at skabe større åbenhed om etik og investeringer, så der bliver tegnet et mere nuaneret billede i offentligheden af, hvordan de enkelte virksomheder og branchen som sådan arbejder med på dette område. På under menupunktet Investering kan du læse mere om pensionskassernes etiske retningslinjer. Redaktion: Niels Erik Eberhard (ansv.), Pernille Mølgaard Toft (red.). Foto: Søren Wesseltoft, Scandinavian StockPhoto. Layout og tryk: Rosendahls Fihl Jensen. Oplag: Unipension, Lyngbyvej 20, 2100 København Ø, telefon , telefax , post@unipension.dk. Åbningstider: Mandag - torsdag , fredag Arkitekternes Pensionskasse MP Pension Pensionskassen for Magistre & Psykologer Pensionskassen for Jordbrugsakademikere & Dyrlæger