Kompetencekort 3 - Skader og fraktur af underarm og håndled samt håndskader... 9

Transkript

1 0

2 Klinisk uddannelse Indhold Klinisk uddannelse... 0 Forord... 2 Den kliniske uddannelse... 3 Samtaler... 3 Forventningsdrøftelse... 3 Midtvejssamtale... 3 Afslutning klinisk forløb... 3 Studiedage... 3 Læringsmetode... 3 Udøvelse i praksis... 4 Selvstudie... 4 Vejledning... 4 Refleksion over praksis... 5 Kompetencekort... 6 Kompetencekort 1 - Skade og fraktur af hofte og knæ... 7 Kompetencekort 2 - Skade og fraktur af tæer, fødder/ankler... 8 Kompetencekort 3 - Skader og fraktur af underarm og håndled samt håndskader... 9 Kompetencekort 4 - Skader og fraktur albue, clavikel og skulder Kompetencekort 5 - Skader i og omkring øjet Kompetencekort 6 - Fremmedlegemer i ører, næse og hals, næseblødning og septumhæmatom Kompetencekort 7 Tand- og mundskader Kompetencekort 8 Brandsår Kompetencekort 9 Sårskader

3 Kompetencekort 10 Bandageringsproblemer Kompetencekort 11 HIV-profylakse, tetanus og hepatitisvaccination Kompetencekort 12 Insektstik og bid Kompetencekort 13 Journaloptagelse og føring Kompetencekort 14 Radiologi Kompetencekort 15 Behandlersygeplejerske funktionen Referencer Forord I januar 2012 blev en national uddannelsesordning, i relation til uddannelsen til Fagmodul Behandlermodul i Akutsygepleje godkendt. Den kliniske del af uddannelsen gennemføres på de 5 FAM og øvrige relevante afdelinger i Region Syd Danmark. Der er udarbejdet kompetencekort med henblik på kvalitetssikring, ensretning og læring i klinisk praksis. Materialet repræsenterer den kliniske uddannelse i relation til Fagmodul Behandlermodul i Akutsygepleje. Udarbejdelse af materialet er foregået i nedenstående arbejdsgruppe, som er udpeget af styregruppen til varetagelse af Akutuddannelsen i Region Syd Danmark. Materialet vil forsøgsvis blive anvendt i efteråret 2013 hvorefter det vil blive revideret af nedenstående gruppe. Regional Uddannelsesgruppe for Akutuddannelse består af; Udviklingssygeplejerske Birthe Nielsen, OUH FAM Svendborg Uddannelsesansvarlig Inge Schjødtz Bertelsen, FAM OUH Uddannelsesansvarlig Ditte K. H. Korsager, FAM OUH Uddannelsesansvarlig Jette Matzen, FAM Sygehus Sønderjylland Vejleder Ulla Wagner, FAM Sygehus Sønderjylland FAM konsulent Helle Madsen, FAM Kolding Uddannelsesansvarlig Jette Surlykke Tobiasen, FAM SVS Esbjerg, Grindsted. Jan Rich Simonsen, HR-konsulent, Region Syd Danmark Godkendt d. 2

4 Den kliniske uddannelse Den kliniske uddannelse omfatter 3 måneders/360 timers klinisk arbejde i eget afsnit/afdeling hvor læringsmulighederne skal være til stede. Det regionale uddannelsesråd godkender de kliniske uddannelsesforløb. Det kliniske uddannelsessted fastlægger i samarbejde med den studerende og den uddannelsesansvarlige/kliniske vejleder et uddannelsesprogram/plan for den kliniske uddannelse med udgangspunkt i nationale mål for perioden og ved brug af kompetencekort. Samtaler I løbet af den kliniske uddannelse tilbydes den studerende 2-3 samtaler med udgangspunkt i målene for den kliniske periode. Forventningsdrøftelse Forventninger til den uddannelsessøgende herunder studieaktivitet og ansvar for egen læring. Særlige forudsætninger i forhold til behandlermodulet eksempelvis relevant erfaring, specialuddannelse eller særligt relevante kurser. Læringsmæssige forudsætninger hvordan lærer du bedst hvordan vil du helst have, vi griber den kliniske del af behandlermodulet an? Kompetencekortene gennemgåes Forventninger til afdelingen, herunder til vejlederen, øvrige kolleger og studie-/læringsvilkår i afdelingen. Midtvejssamtale Hvad er opnået i forhold til målene indtil nu. Status i forhold til kompetencekort. o Færdigheder - hvilke punkter mangler? Er der noget, der kræver særlig opmærksomhed? Hvordan kan/skal afdelingen støtte dig fremover? Samarbejde? Afslutning klinisk forløb Perioden afsluttes med en klinisk eksamen. Det kliniske udd. sted kan sideløbende tilbyde den studerende en afsluttende evaluerende samtale med udgangspunkt i kompetencekort. Studiedage Det kliniske uddannelsessted kan tilbyde studiedage for opnåelse af de kliniske mål. Der er ingen fastlagte studiedage, det bestemmes internt på de kliniske udd. steder. Læringsmetode Læringsmetoden relateres til den fremadrettede aktivitet, hvor den studerende og uddannelsesansvarlige/vejleder tilrettelægger den kliniske uddannelse, således at det enkelte 3

5 kompetencekort kan gennemføres. Da uddannelsen er en klinisk uddannelse, der bygger på et teoretisk fundament, vil de to grundlæggende læringsmetoder være udøvelse i praksis og selvstudium. I forhold til læringsmetode er det vigtigt at medtænke, at mennesker lærer forskelligt. Når man skal lære noget, er der forskellige foretrukne måder at lære på. Nogle lærer bedst ved at se eller høre, ved at reflektere eller handle ud fra logisk ræsonnement, ved hjælp af intuition eller ved at være analyserende eller visualiserende. Ikke alle er bevidste om, at man har en foretrukken måde at lære på (læringsstil). Hvis man som vejleder vil fremme læringsmiljøet, kan det være hensigtsmæssigt også at tage den studerendes læringsstil med i betragtning, da han/hun derved får bedre læringsmuligheder (Brøbecher og Mulberg, 2007). Udøvelse i praksis Udøvelse i praksis relaterer sig til de kliniske færdigheder som den studerende forventes at komme i besiddelse af. Der sigtes mod en personlig erhvervet kunnen og fortrolighed med de daglige arbejdsopgaver, opnået ved udøvelse og gentagelse. I praksislæringen er det vigtigt at styrke den enkelte sygeplejerskes fokus på betydningen af at kunne reflektere over sine egne handlinger også i forhold til løbende at lære af egne fejl på en konstruktiv måde. Muligheden for refleksion over praksis er en essentiel betingelse for læring på arbejdspladsen, og danner bro mellem erfaring og læring. Refleksion kræver både tid til at undersøge forskellige handlemuligheder og mulighed for at prøve forskellige handlemuligheder af. Læring i praksis kan tage udgangspunkt i mesterlæren, hvor erfaren behandlersygeplejerske/læge er rollemodel for den studerende. Den studerende lærer gennem handling - observation, imitation, identifikation og træner færdigheder (Nielsen og Kvale, 1999). Selvstudie Selvstudie er ligeledes en grundlæggende læringsmetode. Vejledning Vejledningen af den studerende tager sit udgangspunkt i den studerendes forudsætninger og erfaringer. Vejledning har til formål at skabe større indsigt og klarhed i udøvelsen af en færdighed. Vejledningen omfatter følgende faser: førvejledning iagttagelse af praksis eftervejledning (Lauvås og Handel, 2007) Det er den studerendes kompetenceniveau, der er afgørende for om vejledningen indeholder alle tre faser. De mest anvendte vejledningsformer er før- og eftervejledning. Formålet ved førvejledning er at forberede i udøvelse af en given ting. I førvejledningen er det tænkningen hos den studerende, som er udgangspunktet. Det er den studerende, som må beskrive og begrunde, hvilke overvejelser han/hun har gjort sig i forbindelse med en konkret arbejdsopgave. 4

6 Refleksion over praksis Refleksion er et nøglebegreb i forhold til udvikling og læring. Refleksionsbegrebet kan forstås på mange forskellige måder, og kan være både en vejlederstyret og en ikke vejlederstyret aktivitet. Ifølge Wahlgren et al. (Wahlgren, Høyrup og Pedersen, 2002) betyder begrebet refleksion eftertanke og at overveje noget. At reflektere over praksis medfører, at man undersøger sine egne kundskaber og værdier. Forstået på den måde er refleksion mere eller mindre bevidste og mere eller mindre omfattende overvejelser over sammenhængen mellem vores handlinger og deres konsekvenser. Reflekterer man over en bestemt situation, får man større indsigt i hvorfor og hvordan, dvs. måden, hvorpå handlingen foretages og begrundelsen for den. Ved at øve den studerende i refleksion træner man den studerendes evne til at undersøge forhold omkring praksis, inden han/hun kaster sig ud i nye handlemuligheder (Dirks). Kan eksempelvis illustreres på følgende vis: 5

7 Kompetencekort Formålet med Kompetencekort i klinisk uddannelse Formålet med at introducere Kompetencekort i den kliniske uddannelse er tænkt som en hjælp for den studerende og uddannelsesansvarlige/klinisk vejleder ved tilrettelæggelse og strukturering af uddannelsesforløbet med det sigte at fremme den studerendes læreprocesser samt til at sikre, at den studerende ved afslutning af den kliniske del af modulet behersker det læringsudbytte, der er beskrevet i den nationale uddannelsesordning. Det er desuden hensigten at metoden skal medvirke til at fremme den studerendes faglighed, nysgerrighed, evne til selvrefleksion og selvstændighed. Introduktion til Klinisk kompetencevurdering Klinisk kompetencevurdering skal anvendes i planlægningen og opfølgningen af den kliniske uddannelse for den studerende. Kompetencekortene anvendes i forventningssamtalen, evalueringerne og den afsluttende samtale, der fremadrettet sigter imod at identificere muligheder og potentialer for forbedring af den studerendes kliniske praksis med henblik på at fremme den studerendes læreprocesser. Ansvarlig for gennemførelsen af kompetencekortene Den primære ansvarlige for gennemførelsen af kompetencekortene er den studerende. Den uddannelsesansvarlige sygeplejerske og den kliniske vejleder støtter den studerende i processen. Kursistens forberedelse til kompetencevurdering Ved opstart af den kliniske del af uddannelsen/forventningssamtalen lægges en overordnet plan for, hvornår hvilke kompetencekort skal gennemføres, under hensyntagen til hvilke patientkategorier den studerende kommer i berøring med i perioden. Dette skal sikre den nødvendige forberedelsestid til det enkelte kompetencekort. Kompetencevurderingen tages op til de efterfølgende evalueringssamtaler. Kursisten skal forud for den kliniske prøve der afslutter den kliniske del af uddannelsen sikre sig at de på kompetencekortene angivne forudsætninger er til stede. 6

8 Kompetencekort 1 - Skade og fraktur af hofte og knæ : en dokumenteres på alle kort ved angivelse af dato, alder/fødselsår) og køn på behandlinger foretaget indenfor nedenstående skade områder. Knæ Hofte Behandlersygeplejersken kan selvstændigt foretage registrering af tilskadekomne med hensyn til skadested, skadetype og skademekanisme. Behandlersygeplejersken kan ud fra gældende instrukser i egen afdeling selvstændigt undersøge, diagnosticere og behandle skader på knæ. vejlede patienten med de rette informationer ved skader omkring knæ og sikre relevant efterbehandling. i egen afdeling, undersøge og deltage i diagnosticering og behandling af hoftetraumer. vejlede patienten med de rette informationer ved hoftetraumer Behandlersygeplejersken har kendskab til skademekanismer, frakturtype, led- og bløddelsskader. 7

9 Kompetencekort 2 - Skade og fraktur af tæer, fødder/ankler en dokumenteres på alle kort ved angivelse af dato, alder/fødselsår) og køn på behandlinger foretaget indenfor nedenstående skade områder. Tæer Fødder Ankel i egen afdeling, undersøge, diagnosticere og behandle skader på tæer. vejlede patienten med de rette informationer ved skader på tæer og sikre relevant opfølgning. i egen afdeling, undersøge, diagnosticere og behandle skader på fødder. vejlede patienten med de rette informationer ved skader på fødder og sikre relevant opfølgning. i egen afdeling, undersøge, diagnosticere og behandle ankelskader Redegøre for undersøgelsesteknikker herunder Ottawaklassifikation På et refleksivt niveau, vejlede patienten med de rette informationer ved skader omkring ankel og sikre relevant opfølgning. i egen afdeling, varetage og afslutte skader med gipsning og anden bandagebehandling under lægelig supervision. vejlede patienten med de rette informationer omkring bandagering og sikre relevant opfølgning. 8

10 Kompetencekort 3 - Skader og fraktur af underarm og håndled samt håndskader en dokumenteres på alle kort ved angivelse af dato, alder/fødselsår) og køn på behandlinger foretaget indenfor nedenstående skade områder. Finger Hånd Håndled Underarm i egen afdeling, undersøge, diagnosticere og behandle skader på en eller flere fingre. vejlede patienten med de rette informationer ved skader på en eller flere fingre og sikre relevant opfølgning. i egen afdeling, undersøge, diagnosticere og behandle skader på en hånd. vejlede patienten med de rette informationer ved skader på en hånd og sikre relevant opfølgning. i egen afdeling, undersøge, diagnosticere og behandle skader omkring et håndled. vejlede patienten med de rette informationer ved skader omkring håndled og sikre relevant opfølgning. 9

11 i egen afdeling, varetage og afslutte skader med gipsning og anden bandagebehandling under lægelig supervision. vejlede patienten med de rette informationer omkring bandagering og sikre relevant opfølgning. 10

12 Kompetencekort 4 - Skader og fraktur albue, clavikel og skulder en dokumenteres på alle kort ved angivelse af dato, alder/fødselsår) og køn på behandlinger foretaget indenfor nedenstående skade områder. Albue Clavikel Skulder i egen afdeling, undersøge, diagnosticere og behandle skader omkring albueleddet. vejlede patienten med de rette informationer ved skader omkring albueleddet og sikre relevant opfølgning. i egen afdeling, undersøge, diagnosticere og behandle skader omkring clavikel. vejlede patienten med de rette informationer ved skader omkring clavikel og sikre relevant opfølgning. i egen afdeling,undersøge, diagnosticere og behandle skader omkring skulderleddet. vejlede patienten med de rette informationer ved skader omkring skulderleddet og sikre relevant opfølgning. 11

13 Kompetencekort 5 - Skader i og omkring øjet en dokumenteres på alle kort ved angivelse af dato, alder/fødselsår) og køn på behandlinger foretaget indenfor nedenstående skade områder. Øje Behandlersygeplejersken kan selvstændigt, skelne mellem diverse øjenskader og deres individuelle behandlingsmåder. i egen afdeling, undersøge, diagnosticere og behandle skader i øjet og dets omgivelser. vejlede patienten med de rette informationer ved skade i øjet og dets omgivelser og sikre relevant opfølgning. 12

14 Kompetencekort 6 - Fremmedlegemer i ører, næse og hals, næseblødning og septumhæmatom en dokumenteres på alle kort ved angivelse af dato, alder/fødselsår) og køn på behandlinger foretaget indenfor nedenstående skade områder. Fremmedlegeme Øre, næse og hals Næseblødning og septumhæmatom Behandlersygeplejersken kan selvstændigt, skelne mellem diverse fremmedlegemer i øre, næse og hals og deres individuelle behandlingsmåder. i egen afdeling, undersøge, diagnosticere og behandle fremmedlegemer i øre, næse og hals. vejlede patienten med de rette informationer ved fremmedlegemer i øre, næse og hals. i egen afdeling, undersøge, diagnosticere og behandle næseblødning og septumhæmatom. vejlede patienten med de rette informationer ved næseblødning og septumhæmatom. 13

15 Kompetencekort 7 Tand- og mundskader en dokumenteres på alle kort ved angivelse af dato, alder/fødselsår) og køn på behandlinger foretaget indenfor nedenstående skade områder. Tænder Mund Behandlersygeplejersken kan selvstændigt, skelne mellem diverse tandog bløddelsskadetyper og deres individuelle behandlingsmåder. i egen afdeling, undersøge, diagnosticere og behandle skader på tænder eller bløddele/mund. Behandlersygeplejersken kan selvstændigt, på et refleksivt niveau, vejlede patienten med de rette informationer ved skade på tænder eller bløddele/mund. 14

16 Kompetencekort 8 Brandsår en dokumenteres på alle kort ved angivelse af dato, alder/fødselsår) og køn på behandlinger foretaget indenfor nedenstående skade områder. Brandsår Behandlersygeplejersken kan selvstændigt, skelne mellem diverse brandsårstyper og deres individuelle behandlingsmåder. i egen afdeling, undersøge, diagnosticere og behandle brandsår. Behandlersygeplejersken kan selvstændigt, på et refleksivt niveau, vejlede patienten med de rette informationer og sikre relevant opfølgning ved brandsår. Kompetencekort 9 Sårskader en dokumenteres på alle kort ved angivelse af dato, alder/fødselsår) og køn på behandlinger foretaget indenfor nedenstående skade områder. Overfladiske snitsår Dyre og menneske bid Stik- og skæreskader Kontusionsskader Lokalanæstesi Suturering 15

17 Behandlersygeplejersken kan selvstændigt, skelne mellem diverse sårstyper og deres individuelle behandlingsmåder. Herunder beskrive og vurdere såret. i egen afdeling, undersøge, diagnosticere og behandle overfladiske snitsår, stik- og skæreskader og kontusionskader. vejlede patienten med de rette informationer og sikre relevant efterbehandling ved sårskader. i egen afdeling, afslutte sutureringsopgaver. i egen afdeling, varetage anlæggelse af lokalanæstesi. i egen afdeling, undersøge, diagnosticere og behandle dyre- og menneskebid. vejlede patienten med de rette informationer og sikre relevant efterbehandling ved dyre- og menneskebid. Kompetencekort 10 Bandageringsproblemer. en dokumenteres på alle kort ved angivelse af dato, alder/fødselsår) og køn på behandlinger foretaget indenfor nedenstående skade områder. Bandageringsproblemer 16

18 Behandlersygeplejersken kan selvstændigt, skelne mellem diverse bandageringstyper. i egen afdeling, undersøge, diagnosticere og behandle bandageringsproblemer. Behandlersygeplejersken kan selvstændigt, på et refleksivt niveau, vejlede patienten med de rette informationer ved bandageringsproblemer og sikre relevant opfølgning. Kompetencekort 11 HIV-profylakse, tetanus og hepatitisvaccination. en dokumenteres på alle kort ved angivelse af dato, alder/fødselsår) og køn på behandlinger foretaget indenfor nedenstående skade områder. Tetanus HIVprofylakse i egen afdeling, vurdere indikation for tetanus vaccination. i egen afdeling, varetage tetanus vaccination og dokumentation omkring. vejlede patienten med de rette informationer ved tetanus vaccination. i egen afdeling, vurdere indikation for hepatitis vaccination og HIVprofylakse. 17

19 i egen afdeling, varetage hepatitis vaccination. i egen afdeling, varetage dokumentation, behandling og opfølgning omkring hepatitis vaccination og HIVprofylakse. vejlede patienten med de rette informationer og sikre relevant opfølgning ved hepatitis vaccination og HIVprofylakse. Kompetencekort 12 Insektstik og bid. en dokumenteres på alle kort ved angivelse af dato, alder/fødselsår) og køn på behandlinger foretaget indenfor nedenstående skade områder. Insektstik Skovflået Behandlersygeplejersken kan selvstændigt, skelne mellem diverse insektstik/bid og deres individuelle behandlingsmåder. i egen afdeling, undersøge, diagnosticere og behandle insektstik og bid. Behandlersygeplejersken kan selvstændigt, på et refleksivt niveau, vejlede patienten med de rette informationer ved insektstik og bid og sikre relevant opfølgning. 18

20 Kompetencekort 13 Journaloptagelse og føring. Behandlersygeplejersken i journalføring viser forståelse og viden om hvilke data og oplysninger der indgår i en journal. i egen afdeling, indsamle viden om anamnese, kan varetage den objektive undersøgelse med henblik på diagnosticering og behandling og dermed sikre fyldestgørende journaloptagelse. Kompetencekort 14 Radiologi Behandlersygeplejersken viser forståelse for anvendelsen af radiologiske undersøgelser. Behandlersygeplejersken viser forståelse for strålehygiejne i forbindelse med anvendelsen af radiologiske undersøgelser. 19

21 Kompetencekort 15 Behandlersygeplejerske funktionen. Behandlersygeplejersken kan indgå i tværfagligt samarbejde. Behandlersygeplejersken kan selvstændigt bruge afdelingens instrukser, flowdiagrammer og inddrager disse i undersøgelse, diagnosticering og behandling af patienten. Referencer De teoretiske referencer er for størstedelens vedkommende hentet fra den nationale uddannelsesordning for Fagmodul Behandlermodul i Akutsygepleje. Brøbecher, Helle og Mulbjerg, U. red Klinisk vejledning og pædagogisk kompetence i professionsuddannelser. Dirks, Anne Mette Holstein. Supervision og evaluering to sider af samme sag. Anne Mette Holstein Dirks i Kreativ tænkning og koordinering Lauvås, P. og Handel, G Vejledning og praksisteori. Nielsen, K. og Kvale, S Mesterlære, læring som social praksis. Hans Reitzels Forlag, Kbh. Region Nordjylland, Basismodul i akutsygepleje, klinisk kompetencevurdering, Region Nordjylland, Aalborg. Wahlgren, Bjarne, Høyrup Steen & Kim Pedersen et al Refleksion og læring. Kompetenceudvikling i arbejdslivet. København. Samfundslitteratur. 20