Referat af møde i bestyrelsen ved Horsens Gymnasium tirsdag den 04. november 2014 kl

Transkript

1 Referat af møde i bestyrelsen ved Horsens Gymnasium tirsdag den 04. november 2014 kl Afbud: Ingen; Gitte Høj Nielsen måtte gå fra mødet kl Hans-Henrik Deichmann deltager under punkt 1 og Underskrivelse af referat fra mødet den 2. september 2014 Referatet blev underskrevet. 2. Økonomi Bestyrelsen tager den økonomiske periodeopgørelse pr. 30. september til efterretning Bestyrelsen drøfter første udkast til budget for 2015 Oversigtsskemaet viser et realiseret overskud pr. 30. september på 3,5 millioner kroner mod et budgetteret overskud for perioden på 2,3 millioner kroner. Den positive afvigelse i forhold til budgettet dækker over en negativ afvigelse i omsætningen på cirka 0,3 millioner kroner, som vil blive udlignet i løbet af 4. kvartal. Et mindre forbrug på ledelse og administration på cirka 1,1 millioner kroner og et mindre forbrug på bygningsdrift på 0,3 millioner kroner. Mindre forbruget til ledelse og administration kan henføres til lavere omkostninger til forsikringsydelser, lavere omkostninger til IT-drift og ændret fordelingsnøgle for så vidt angår løn til ledelse. (En større del af løn til ledelse er konteret under undervisning, hvor der til gengæld er et mindre forbrug til merarbejde end budgetteret).mindre forbruget på bygninger kan tilskrives, at vi har udskudt en del udskiftninger og reparationer til årets sidste kvartal, der til kommer at der på grund af mellemværende med Dagnæs Bækkelund Varmeværk er udsigt til en mindre udgift til varme end budgetteret. Endelig er renteomkostningerne 0,2 millioner kroner mindre end budgetteret. På baggrund af periodeopgørelsen efter 3. kvartal forventes et overskud på mellem 0,5 og 1,0 millioner kroner, hvilket er lidt højere end budgetteret. Hen over efteråret er budgettet for 2015 blevet udarbejdet. Første udkast fremlægges til drøftelse før endelig godkendelse på bestyrelsens møde i december måned. Blandt andet på grund af den ekstraordinære besparelse på omkring 2-3%, er det i år forbundet med en del udfordringer at få budgettet til at harmonere med den overordnede strategiske målsætning om at planlægge med beskedne overskud hvert år. Første udkast til budget viser derfor et negativt resultat på lidt over kr

2 En efterlevelse af den økonomiske strategi om at planlægge med små overskud hvert år, vil give anledning til, at der skal spares på følgende områder: - Efteruddannelse - Undervisningsmidler - Forsikring - Projekter - Markedsføring - Diverse mindre omkostningsposter Besparelserne kan eventuelt gennemføres efter samme model som i 2014, hvor et højere elevtal til 1.g resulterede i at besparelserne blev sløjfet. Budgetforudsætninger 2015 Oversigtsskema pr Første udkast til budget for 2015 Den økonomiske periodeopgørelse: Efter en kort statusorientering v. rektor tog bestyrelsen den økonomiske periodeopgørelse pr. 30. september til efterretning. Drøftelse af første udkast til budget for 2015: Med udgangspunkt i rektors præsentation af budgettet, herunder de skøn, som han og administrativ leder Hans-Henrik Deichmann har opereret med, drøftede bestyrelsen det første udkast til budget for Drøftelsen handlede især om de forslag til besparelser, der var præsenteret i bilagene, og hvor især besparelser til indvendig vedligeholdelse og markedsføring blev problematiseret. Endelig drøftede bestyrelsen den hidtidige målsætning om at fastholde et overskud på ca kr. I lyset af de varslede besparelser de kommende år var der i bestyrelsen enighed om lige nu at holde fast i målsætningen om et overskud på ca kr. Konklusion ved bestyrelsesformanden: Bestyrelsen har drøftet første udkast til budget Punktet tages op igen på mødet i december. 3. Godkendelse af ferieplan for skoleåret Ferieplanen for skoleåret godkendes Vedlagte ferieplan er behandlet i gymnasiets Medarbejderindflydelsesorgan i september måned og fremlægges herefter til godkendelse i gymnasiets bestyrelse.

3 Det kan nævnes, at det i forbindelse med behandlingen af ferieplanen er varslet, at sommerferien for gymnasiets pædagogiske medarbejdere fra sommeren 2016 vil blive placeret med fem uger i forlængelse af hinanden arbejdsdage efter dimission af årets studenter. Hensigten er at give gymnasiets pædagogiske medarbejdere mulighed for fælles forberedelse, før skoleåret begynder. Ferieplan for skoleåret Bestyrelsen godkendte uden kommentarer ferieplanen for skoleåret Godkendelse af valgfagsudbuddet Forslaget til udbud af valgfag godkendes Der er ikke sket ændringer i gymnasiets udbud af valgfag i forhold til indeværende skoleår. Forslag til udbud af valgfag Bestyrelsen godkendte udbud af valgfag med den kommentar, at det er vigtigt at arbejde videre med faget informationsteknologi og evt. søge midlertidig lærerassistance fra andre uddannelsesinstitutioner, inden skolen selv har en uddannet lærer i faget. Bestyrelsen betonede, at det er vigtigt at kommunikere, at Horsens Gymnasium udbyder en bred vifte af valgfag. 5. Kapacitetsfastsættelse Bestyrelsen fastsætter gymnasiets kapacitet til optagelse af 7 klasser i skoleåret På mødet i fordelingsudvalg Syd i Region Midtjylland er der opnået enighed om at fastholde uændret kapacitetsfastsættelse på fordelingsudvalgets medlemsinstitutioner. Der er en fremgang i elevtallet i Horsens området på 6% i forhold til Bestyrelsen fastsatte gymnasiets kapacitet til optagelse af 7 klasser i skoleåret Uddannelse Horsens

4 Bestyrelsen drøfter perspektiverne i Horsens Kommunes beslutning om at udlægge slagterigrunden til uddannelsesmæssige formål Bestyrelsen tager rektors orientering om samarbejdet om uddannelse i Horsens og Hedensted til efterretning Byrådet i Horsens har besluttet at udlægge slagterigrunden i Horsens til uddannelsesmæssige formål. Borgmester Peter Sørensen har ved to lejligheder i efteråret præsenteret byrådets beslutning og de overordnede visioner for området. På nuværende tidspunkt har fire af byens uddannelsesinstitutioner tilkendegivet interesse for at bygge på Slagterigrunden : VIA University College, Social- og sundhedsskolen, Erhvervsakademi DANIA og Horsens Hf og VUC. På vegne af Horsens Gymnasium har rektor tilkendegivet, at det er et spændende initiativ Horsens Byråd har taget, og at emnet vil blive drøftet i gymnasiets bestyrelse. En ny struktur for og organisering af samarbejdet om uddannelse i Horsens blev vedtaget i august Fremover er samarbejdet organiseret i følgende fora: Lederforum der består af ledere/afdelingsledere fra kommunens uddannelsesinstitutioner og repræsentanter for Horsens Kommune Horsens Uddannelsesråd (HUR) som består af øverste leder fra uddannelsesinstitutionerne og repræsentanter fra Horsens Kommune på direktør og politikerniveau Bestyrelsesformændene for de selvejende institutioner deltager i møderne i HUR to gange om året. Forretningsudvalget for HUR. Årlige møder mellem folkeskolen og ungdomsuddannelserne Årlige møder i garantiskolesamarbejdet Møder med Horsens Alliancen I forbindelse med etablering af den nye struktur for samarbejdet er der udarbejdet en oversigt over de aktuelle samarbejdsprojekter. Slagterigrunden fra Google maps Mødekalender for Uddannelsessamarbejdet i Horsens Uddannelse Horsens Strategi

5 Bestyrelsen havde en længere drøftelse af perspektiverne i Horsens Kommunes beslutning om at udlægge slagterigrunden til uddannelsesmæssige formål. Med henblik på at kunne deltage i de løbende drøftelser af udviklingen af Slagterigrunden besluttede gymnasiets bestyrelse at informere Horsens Kommune om, at vi følger udviklingen på Slagterigrunden med stor interesse. Samlingen af flere uddannelsesinstitutioner tæt på byens centrum i umiddelbar nærhed af knudepunktet for den kollektive trafik opfattes som attraktiv for Horsens Gymnasium, og vi vil undersøge mulighederne og perspektiverne for Horsens Gymnasium. I forlængelse af ovenstående bad bestyrelsen rektor om: At undersøge, hvilke barrierer og udfordringer der er for Horsens Gymnasium i forhold til at være deltager i projektet på slagterigrunden. At følge udviklingen herunder bidrage til visionsudviklingen vedrørende anvendelse af slagterigrunden til uddannelsesformål. 7. Evaluering af OK13 Bestyrelsen drøfter implementeringen af OK13 på Horsens Gymnasium Bestyrelsen drøfter eventuel respons til Undervisningsministeriet i forlængelse af ministeriets spørgsmål til implementering af OK13 på Horsens Gymnasium Med udgangspunkt i aftalen og vedlagte evalueringer lægges op til en drøftelse af implementeringen af OK 13 med følgende fokuspunkter på input siden : Der er høj grad af gennemsigtighed for alle parter, da der er opstillet arbejdsporteføljer for alle medarbejdere efter ensartede retningslinjer Individuelle forskelle mellem medarbejderne er kun i begrænset omfang taget i betragtning ved udmåling af opgaveporteføljer Forskelle mellem fag og hold er ikke taget i betragtning ved sammensætning af opgaveporteføljer Der er kun i begrænset omfang indført krav om tilstedeværelse på gymnasiet i forbindelse med løsning af arbejdsopgaverne. Tilsvarende lægges der op til en drøftelse af de udfordringer, vi har på out-put siden : Opnår vi den vidensdeling før og efter tilrettelæggelse af elevernes læringsproces, som vi gerne vil have? Opnår vi det samarbejde om elevernes læringsproces, som vi gerne vil have?

6 Opnår vi den fleksibilitet i undervisnings- og organiseringsformer, som er en forudsætning for tilpasning til elevernes læringsproces? Opnår vi bedre muligheder for at tilrettelægge læring og undervisning med udgangspunkt i den enkelte elevs behov? Kan vi med den nuværende organisering af arbejdet effektivisere i samme takt, som Undervisningsministeriet lægger op til? OK1326juni2014 Rapport Rammer og principper for Horsens Gym 2013 Faktaark vedrørende arbejdstid Oversigt over timeopgørelse Bestyrelsen ved Ole Have udtrykte indledningsvist stor respekt og tak for såvel implementeringen af OK13 på Horsens Gymnasium som den grundige evaluering, hvor især evalueringsrapporten blev fremhævet som et godt redskab til at kvalificere debatten i bestyrelsen. Temadrøftelsen tog herefter udgangspunkt i de fremlagte bilag, især evalueringsrapporten, og kom efter en kortere redegørelse fra rektor især til at dreje sig om behovet for differentiering og/eller besparelser via grønthøstermetoden, som et flertal blandt lærerne, ifølge rapporten, foretrækker. De eksterne medlemmer af bestyrelsen var enige om, at skolen fremadrettet skal arbejde med en øget grad af differentiering i tilrettelæggelsen af opgaveporteføljerne, ligesom de har en forventning om, at der fortsat arbejdes med målene udtrykt i Rammer og principper for Horsens Gymnasium fx andre måder at organisere undervisningen på. De to lærerrepræsentanter, der begge har deltaget i den såkaldte dialoggruppe bestående af 3 lærerrepræsentanter, tillidsmanden, vicerektor og rektor, fremhævede, at der er sket en udvikling siden evalueringsrapporten blev afsluttet. På en række punkter ville rapporten i dag se anderledes ud fx punktet vedr. organiseringen af de såkaldte arbejdsdage med principiel tilstedeværelse, som i dette skoleår har fået en strammere struktur, ligesom erfaringen med tidsregistreringen og afslutningen på skoleåret har givet mere indsigt og dermed også mere tryghed i forhold til implementeringen af OK13. De to lærerrepræsentanter fastholdt dog i drøftelsen, at de sidder på et mandat, hvor øget differentiering i opgaveporteføljerne ikke indgår. Bestyrelsen noterede sig, at der er taget hånd om mange af konklusionerne i rapporten og opfordrer til, at undersøgelsen følges op om et år og således, at forandringstemaerne er de centrale.

7 Bestyrelsen gav endvidere rektor mandat til at formulere et brev til ministeriet som opfølgning på besøget sidste år og med hans og bestyrelsesformandens underskrift. Materialet/datagrundlaget, som blev fremlagt til bestyrelsesmødet, skal medsendes dette brev. 8. Orientering om resultater af screeninger i dansk og matematik Bestyrelsen tager orienteringen om årets screeninger af elever i dansk og matematik til efterretning Alle elever på Horsens Gymnasium screenes i august/september måned i fagene dansk og matematik. Screeningerne bruges af lærerne som baggrund for tilrettelæggelse af undervisningen og udvalgte elever tilbydes ekstra undervisning i matematik og dansk. Med ønsket om at give eleverne fra grundskolen bedre faglige forudsætninger for at klare sig godt på gymnasiet, har vi i år benyttet screeningsresultaterne til at indlede en dialog med folkeskolen om problemstillingen. Screening i dansk Screening i matematik Oversigt over screening i matematik Bestyrelsen tog rektors orientering om årets screeninger i dansk og matematik til efterretning, dog med en udfordring til læsevejlederne, der er ansvarlige for screeningerne i dansk: Bestyrelsen ønsker, at screeningerne skal bruges som et redskab i dialogen med folkeskolerne, hvorfor såvel målet med som systematikken i dansk-screeningen skal genovervejes. 9. Drøftelse af analyser af danske gymnasiers løfteevne Rektor orienterer om henholdsvis Undervisningsministeriets og Danske Erhvervs analyse af de danske gymnasiers løfteevne Bestyrelsen drøfter resultaterne af de to undersøgelser Undervisningsministeriet har siden 2010 undersøgt gymnasieskolernes evne til at løfte deres elever. I analysen har Undervisningsministeriet beregnet en teoretisk værdi for den enkelte skoles gennemsnit på baggrund af elevernes socioøkonomiske baggrund og deres faglige resultater i

8 grundskolen. Med udgangspunkt i de socioøkonomiske faktorer har Undervisningsministeriet lavet en teoretisk beregning i fagenes dansk, matematik, engelsk og samfundsfag. Derudover har Undervisningsministeriet lavet en beregning, der dækker det samlede gennemsnit for studenterne. Det samlede gennemsnit er beregnet på baggrund af mundtlige og skriftlige årskarakter, mundtlige og skriftlige prøvekarakterer og bonus for mere end 4 A-fag. Undervisningsministeriet analyse viser således de enkelte gymnasiums løfteevne i de fire fag og gymnasiets samlede løfteevne. Danske Erhverv baserer deres undersøgelse af gymnasiernes løfteevne på de skriftlige prøvekarakterer. For langt de fleste elever betyder det, at analysen baseres på fire karakterer ud af de 30 karakterer, der indgår på et studentereksamensbevis. Hvorfor har DE valgt denne måde at undersøge løfteevnen? Der er to overordnede argumenter bag valget hos DE. Det ene er, at prøveresultaterne ved skriftlige prøver er det bedste bud på en national standard. En prøveform hvor alle præstationer vurderes ensartet. Det andet argument er at den institution, der måles på ikke har haft mulighed for at påvirke resultatet efter undervisningens ophør. Bag denne argumentation ligger et argument om at skoler med elever med svag socioøkonomisk baggrund og lave karakterer fra grundskolen har en tendens til at give eleverne (alle skolens elever både de stærke og de svage) højere standpunktskarakterer og tilrettelægge mundtlige prøver, så det er lettere for eleverne at få en god karakter. Med udgangspunkt i disse to argumenter, mener DE, at deres metode er den mest retvisende. Det er rektors vurdering, at de mangler at føre bevis for det. Rektors vurdering af DE s manglende bevisførelse for at deres analyse er den mest retvisende, hviler på den dialog, der har været med DE s analysechef Geert Laier Christensen. Følgende svagheder ved deres undersøgelsesdesign er fremført: Selve modellen er spinkelt funderet, da der alene måles på 4 ud af 30 karakterer. Hvis en skole med elever med svag socioøkonomisk baggrund har en tendens til at overvurdere eleverne, så må det også gælde på landets grundskoler. Da standpunktskaraktererne fra grundskolen indgår i den socioøkonomiske baggrund, lægges der en systematisk fejl ind i forhold til forskelle i gymnasiernes socioøkonomiske rekrutteringsbase. Forskellig praksis med hensyn til at sætte elever på særlige eksamensvilkår vil give en systematisk forskel, da det må forventes at elever på særlig eksamensvilkår må formodes at præstere dårligere end deres socioøkonomiske referencekarakter. (Gælder i særlig grad DE, da det navnlig påvirker prøvekaraktererne) Forskellig indsats og resultat i forhold til fastholdelse af elever, må forventes at påvirke institutionens løfteevne. (Det gælder både UVM og DE)

9 Undersøgelsen tager ikke højde for, at det er helt legitimt for den enkelte skole, at lægge fokus forskelligt. Hvis skolen i sin tilrettelæggelse af læringsprocessen frem mod studentereksamen navnlig vægter mundtlighed og tværfaglighed, så vil resultatet formentligt være at eleverne klarer sig over gennemsnit ved de mundtlige prøver og ved SRP+ AT. Lægges der i højere grad vægt på skriftlighed og enkeltfaglighed, vil der formentligt være en tendens til at eleverne klarer sig relativt bedre ved de enkeltfaglige skriftlige prøver. Det er således to forskellige former for undersøgelsesdesign, der bruges til at beskrive løfteevnen på det enkelte gymnasium. Derfor kan begge analyser også være retvisende på hver deres område: undervisningsministeriets analyser viser noget om den samlede løfteevne, mens DE s analyse viser noget om løfteevnen målt ved de skriftlige prøver. Begge analyser kan klandres for, at de ikke nødvendigvis viser noget om studenternes studiekompetence, tilegnelse af almen dannelse, samarbejdskompetence, personlig myndighed og evne til at bidrage og deltage i et demokratisk samfund. Overordnet set kan man sige at Undervisningsministeriets analyse viser noget om løfteevnen på et bredt område, mens analysen fra DE viser noget om løfteevne på et meget smalt felt. Der lægges op til en drøftelse af følgende emner i forlængelse af offentliggørelsen af de to analyser af gymnasiernes løfteevne: Hvad vi kan bruge analyserne til? Bliver vi klogere? Kan de bruges som udgangspunkt for benchmarking og læring? Hvordan påvirker analyserne gymnasiet, dets elever og ansatte? Hvordan påvirker analyserne gymnasiets image? Danske Erhverv løfteevne (Læses kun hvis man har særlig interesse) De socioøkonomiske referencekarakterer (Læses kun hvis man har særlig interesse) Socioøkonomiske referencekarakterer for institutioner i Horsens (UVM) Rektor beklagede indledningsvist, at der har været en fejl i skolens indberetning til ministeriet, således at elevernes gennemsnit for skoleåret blev beregnet til 7,3, mens det reelle tal var 7,2. Bestyrelsesformanden og rektor gennemgik kort de to undersøgelser og konkluderede, at begge undersøgelser er rigtige, men med hver deres forudsætninger. Horsens Gymnasium ligger pænt i begge undersøgelser.

10 Rektor fremhævede, at der er sket stormskridt med elevernes gennemsnit de seneste år, ligesom det er lykkedes at tiltrække dygtigere elever. I forlængelse af de aktuelle analyser er der igangsat initiativer i flere faggrupper, herunder også sparring med netværksskoler. I drøftelsen understregede bestyrelsen vigtigheden af at løfte elevernes niveau, hvorfor punktet også skal have opmærksomhed på det kommende strategimøde og i et profileringsperspektiv. 10. Supplering af bestyrelsen Det indstilles At bestyrelsens formand orienterer om supplering af bestyrelsen Bestyrelsen besluttede at udvide bestyrelsen med Lotte Thøgersen, der er forskningschef på VIA. Efter udpegningen af Lotte Thøgersen mangler bestyrelsen at udpege endnu et medlem. 11. Eventuelt Der var intet at bemærke til eventuelt. 12. Gensidig orientering Planer om overbygningsskoler i Horsens Kommune: Rektor: Alt tyder på, at budgetaftalen lægger op til, at folkeskoler på sigt lægges sammen med indskoling, mellemskole og udskoling. Valgfag sammen med folkeskolen: Retor: Vi har en række initiativer i gang: Matematik med Skolen i Midten og naturvidenskab, dansk og drama med Dagnæsskolen, ligesom elever fra 9. klasse på Dagnæsskolen i dag er med 1.g.-årgangen på energidag. Møde den 17. november mellem ungdomsuddannelser og folkeskole: Rektor: 2 emner på dagsordenen: Chanceulighedsprojektet, som vi deltager i, samt matematikfaget i overgangen fra folkeskole til ungdomsuddannelse. Horsens Gymnasium deltager med oplægsholdere til begge punkter. Oplæg til samarbejde om efteruddannelse med Århus Universitet: Rektor: Gymnasierne i Region Midt arbejder med aftale med ÅU, idet ønsket er, at ÅU samler tilbud til gymnasier i én enhed, som vi økonomisk vil støtte i størrelsesordenen kr. pr. år. Problemer med varmegenindvindingsanlægget på gymnasiet: Rektor: Dagnæs-Bækkelund Varmeværk har ikke leveret varen, idet anlægget er ulovligt. Resultatet bliver nok, at de må pille anlægget ned. Det betyder dog intet for skolens økonomi, men alene for aktiviteter tilknyttet undervisningen i grøn energi. Studietur til Toronto sammen med ledere fra folkeskolen i Horsens:

11 Rektor: Rektor var af sted i uge 38, vicerektor skal rejse i uge 48. Rektor og vicerektor vil udarbejde fælles opsamling til bestyrelsesmødet i december. Samarbejde med High School i Chengdu: Rektor: Orientering om netop underskrevet samarbejdsaftale med gymnasium i Chengdu, Horsens Kommunes venskabsby i Kina. Processen er gået meget stærkt med det første møde på Horsens Gymnasium medio september med medarbejder fra Chengdu og til nu underskrevet aftale på gymnasiets vegne af viceborgmester Kristian Dyhr og kulturdirektør Hanne Damgaard. Diverse nedslag fra gymnasiets dagligdag: Punktet blev af hensyn til tiden sprunget over. Vejlederkatalog fra Learnmark Horsens: Kort orientering ved rektor. Phd forsvar ved Sally Thorhauge (Invitation vedlagt): Invitation til alle bestyrelsesmedlemmerne. Generalforsamling i Dagnæs-Bækkelund Varmeværk: Rektor: Vi lægger lokaler til generalforsamlingen. 13. Information fra bestyrelsesmødet Samarbejdsaftalen med gymnasiet i Chengdu. Sally Thorhauges phd.-forsvar lokalt forankret i Industrimuseet. Ref./Henriette Hartoft Andersen