Journalistisk sprog 2 Læseplan

Størrelse: px

Starte visningen fra side:

Download "Journalistisk sprog 2 Læseplan"

Cecilie Torp
7 år siden
Visninger:

1 SDU Samfundsvidenskab Master i Journalistik 2. semester Journalistisk sprog 2 Læseplan Januar 2015 Underviser: Ekstern lektor og journalist Rune Skyum-Nielsen Formål: Journalistisk sprog 2 skal gøre den studerende i stand til at skrive personligt, inspirerende og fængende. Dette er vigtigt i forhold til at formidle kompliceret stof i en form, så det vækker interesse og forståelse hos læserne, og formidle holdninger, så de fremstår overbevisende i forhold til målgruppen. Faget bygger oven på de kompetencer, der er erhvervet i faget Journalistisk sprog 1, og giver et fagligt grundlag for faget Journalistisk Håndværk 3, der er placeret senere på studiet. Journalistisk sprog 2 tilrettelægges således i tæt samarbejde med Journalistisk håndværk 2. I forhold til studiets kompetenceprofil har faget eksplicit fokus på at: give viden om sprogvidenskabelige, narrative og retoriske begreber, teorier og metoder med vægt på baggrundsjournalistikken og meningsgenrerne. give færdigheder i at skrive personligt, levende og interessevækkende under hensyntagen til genre, medie, platform og målgruppe samt kritisk analysere og reflektere over sproget på et forskningsbaseret grundlag. give kompetence til at bruge sproget professionelt og udøve systematisk tilrettelagt efterkritik. Indhold: Sproget i baggrunds- og meningsjournalistiske genrer. Fortælleformer i baggrunds- og meningsjournalistiske genrer. Metaforik og andre stilistiske troper og figurer. Scene- og personbeskrivelse. Sproglige virkemidler i portræt- og reportagegenrerne. Argumentanalyse som grundlag for produktion af tekster inden for meningsgenrerne. Målbeskrivelse: For at opnå fagets formål er det læringsmålet for faget, at den studerende demonstrerer viden om fagets begreber på et sådant niveau, at han hun er i stand til at: foretage en sproglig analyse af lange tekster med afsæt i fagets begreber og den teori, der er gennemgået på kurset beskrive, diskutere og argumentere for de fortælletekniske og sproglige valg, der er truffet i en egenproduceret tekst. Og demonstrerer færdigheder på et sådant niveau, at han/hun er i stand til at: skrive i lange formater med anvendelse af forskellige fortællemodeller. formidle kompliceret stof i en form, der er forståelig og interessevækkende i forhold til målgruppen.

2 anvende beskrivelser og stilistiske figurer i et omfang og en form, der passer til genre, medie og målgruppe. skrive tekster inden for meningsgenrerne med holdbar argumentation og i et sprog, der passer til kommunikationssituationen. Endelig skal den studerende demonstrere kompetence på et sådant niveau, at han/hun er i stand til at: skrive journalistiske tekster inden for baggrunds- og meningsgenrerne i et sprog, der er personligt, levende, fængende og vedkommende i forhold til medie og målgruppe. Med udgangspunkt i fagets begreber skal den studerende evne at reflektere over egen sprogbrug, herunder beskrive, diskutere og argumentere for fortælletekniske og sproglige valg og fravalg. Eksamensform: Individuel, skriftlig hjemmeopgave. Eksternt bedømt efter 7-trins-skalaen. Den studerendes opfyldelse af ovenstående læringsmål testes ved en eksamen, der tilrettelægges som en individuel, skriftlig hjemmeopgave bestående af en produktdel på ord og en analyserende rapport på 4-5 normalsider a anslag. I samme opgave udprøves Journalistisk håndværk 2 med separat bedømmelse. Se fagbeskrivelsen for Journalistisk håndværk 2. Litteratur: Grundbøger: Rie Pedersen: Fortællende journalistik (2005, Gyldendal) Steen Steensen: Stedets Sjanger (2009, IJ Forlag) Roy Peter Clark: Skriveredskaber (2008, Ajour) Jan Sørensen: Stilistisk analyse (2010, Systime) samt en række (mestendels) journalistiske tekster på blackboard Øvrig litteratur (ikke obligatorisk, men anbefalelsesværdig): Henrik Galberg Jakobsen og Peder Skyum-Nielsen: Dansk sprog en grundbog (2007, Nyt Nordisk Forlag) Stephen King: On Writing (2000, NEL) Huraki Murakami: Hvad jeg taler om når jeg taler om at løbe (2009, KLIM) Jonas Langvad Nilsson: Amerikanske portrætter (2013, Rosenkilde & Bahnhof) Nils Thorsen: Klangen af et menneske (2003, Ajour)

Endelig skal den studerende demonstrere kompetence på et sådant niveau, at han/hun er i stand til at: skrive journalistiske tekster inden for baggrunds- og meningsgenrerne i et sprog, der er

3 Lørdag den 7. marts kl Modul I: Emne: SCENEBESKRIVELSE OG PERSONBESKRIVELSE Hvis man kan bygge en scene og ramme en mand på kornet, har vi tegningen til noget. Med udgangspunkt i dagens pensum analyserer og diskuterer vi eksempler på scene- og personbeskrivelser. Vi afprøver også teknikkerne på hinanden. Introduktionen til scenebeskrivelse er en grundig forsmag på Modul III, mens introduktionen til personbeskrivelse er en forsmag på Modul IV. I forlængelse af beskrivelserne skal vi genopfriske den tredje fortællemodel, der med held kan bruges til at lette læsningen af tunge tekster. Endelig fortæller de nedsatte arbejdsgrupper, hvilke mesterlige artikler fra dygtige skribenter de har valgt at analysere og fremlægge mundtligt som Hjemmeopgave C i forårets sidste modul, Modul VI, den 9. maj. Rie Pedersen: Fortællende journalistik s og s Steen Steensen: Stedets Sjanger s og s Roy Peter Clark: Skriveredskaber del 2 og 3 Nils Thorsen: Klangen af et menneske s Obligatorisk hjemmeopgave 1 (i samspil med Journalistisk håndværk), deadline kl Fredag den 20. marts kl Modul II: Emne: RUBRIKKER, UNDERRUBRIKKER OG ANSLAG Hvis indledningen er god, er alting ikke nødvendigvis godt, men i det mindste er der stadig håb. Hvad kendetegner en appetit- og nysgerrighedsvækkende åbning på featureartiklen? Med udgangspunkt i dagens pensum og en masse eksempler kigger vi på blikfang og andre ordgodterier, der får læseren til at hænge på. Selv hvis han eller hun kunne have afskrevet teksten på forhånd. Vi spørger nok også hinanden, hvorfor det forholder sig sådan. Rie Pedersen: Fortællende journalistik s.7-9 Steen Steensen: Stedets Sjanger s Jan Sørensen: Stilistisk analyse s Roy Peter Clark: Skriveredskaber s Hjemmeopgave A stilles, deadline samme aften kl. 21!

Introduktionen til scenebeskrivelse er en grundig forsmag på Modul III, mens introduktionen til personbeskrivelse er en forsmag på Modul IV.

4 Lørdag den 21. marts kl Modul III Emne: SOM AT VÆRE DER SELV REPORTAGESPROGET Hvis det flyder og inducerer energi via øjnene, er det noget nemmere at forestille sig, at man faktisk er der selv. Hvilke sproglige virkemidler får en reportage til at fungere? En introduktion til og diskussion af de sproglige virkemidler og genveje, der gør en mærkbar positiv forskel. Og dem, der mest af alt optager værdifuld plads. Mantraet show it, don't tell it agter formentlig at brede sig, så mange andre fifs får svært ved at komme til. Rie Pedersen: Fortællende journalistik s Steen Steensen: Stedets Sjanger, s (rep. fra Modul I) Nils Thorsen: Klangen af et menneske s , Hjemmeopgave B stilles, deadline Fredag den 10. april kl Modul IV: Emne: DETALJEN ER KONGE DET LABRE PORTRÆT De færreste mennesker ligner hinanden på punkt og prikke så hvorfor gør de fleste portrætinterview så en dyd ud af at ligne hinanden? Et kig på, hvad der kan få et portrætinterview helt op at ringe. Detaljen, tonefaldet, formen, særkendet. Det, lige dét, der negler opgaven rent sprogligt, fordi det spejler personen i fokus. Vi benytter også lejligheden til at finde ud, hvornår og om jeg-fortælleren med fordel kan bringes i spil. Derudover laver vi en fagsprogsøvelse, der genopfrisker Modul III fra Journalistisk sprog 1 det om fagtermer og anden kildeafsmitning, der truer med at kvæle den levende og stilsikre sprogformidling. Rie Pedersen: Fortællende journalistik s Nils Thorsen: Klangen af et menneske, s. 7-17, 28-38, 44-49, Steen Steensen: Stedets Sjanger s Roy Peter Clark: Skriveredskaber s Obligatorisk hjemmeopgave 2 stilles (i samspil med Journalistisk håndværk), deadline kl

Hvilke sproglige virkemidler får en reportage til at fungere? En introduktion til og diskussion af de sproglige virkemidler og genveje, der gør en mærkbar positiv forskel.

5 Lørdag den 25. april kl Modul V: Emne: ARGUMENTERENDE JOURNALISTIK OG KLUMMEN Alle går rundt og mener et eller andet. Men hvad skal der til, hvis man folk skal gide høre efter? Undervisningen opdeles i tre beslægtede perioder: 1) Hvad betyder journalistens brug af metaforer for det journalistiske fairness-princip? Gæst: ph.d. i retorik Heidi Jønch-Clausen. 2) Introduktion til meningsjournalistikken med fokus på argumentation. 3) Klummen. Rie Pedersen: Fortællende journalistik s Roy Peter Clark: Skriveredskaber s Tekster på blackboard Hjemmeopgave C stilles, deadline Lørdag den 9. maj kl Modul VI: Emne: MESTERANALYSER Det er nemmere at slette sine spor, hvis man ved, hvem man hugger fra og hvorfor man gør det. I grupper på to, maks. tre, har holdet igennem foråret diskuteret og arbejdet med at analysere artikler skrevet af journalister, som efter den enkelte gruppes mening tilhører den skrivende superliga i Danmark, (Hjemmeopgave 6). Formålet med analyserne er at samordne synsvinkler på sprog og fortælleteknik, som har været inddraget i undervisningen på Journalistisk sprog 1 og 2, og at afprøve synsvinklerne på et selvvalgt materiale. Formålet er endvidere gennem analyserne at gøre skribenternes sproglige og narrative teknik så synlig, at den kan virke som inspiration for resten af holdet. Resultaterne af arbejdet fremlægges (ca. 15 minutter) mundtligt på et seminar, hvor holdet forinden har forberedt sig ved at læse de artikler, som grupperne har valgt at analysere. Desuden gennemgår vi eksamenskravene og evaluerer undervisningen. Rie Pedersen: Fortællende journalistik s De udvalgte artikler

2) Introduktion til meningsjournalistikken med fokus på argumentation. 3) Klummen. Rie Pedersen: Fortællende journalistik s. 63-74 Roy Peter Clark: Skriveredskaber s.

Relaterede dokumenter

Mediesprog 2 Læseplan

SDU Samfundsvidenskab Master i Journalistik, årgang 2010 3. semester Mediesprog 2 Læseplan Forårssemestret 2011 Underviser: Lektor i mediesprog, mag.art. Ebbe Grunwald Formål med faget Mediesprog: De studerende