STUDIEORDNING 2009 Engelsk KOLDING KANDIDATUDDANNELSEN INTERNATIONAL LINIE OG GYMNASIELINIEN CENTRALT FAG OG TILVALG

Transkript

1 STUDIEORDNING 2009 Engelsk KANDIDATUDDANNELSEN INTERNATIONAL LINIE OG GYMNASIELINIEN CENTRALT FAG OG TILVALG UDDANNELSEN ER UDBUDT AF STUDIENÆVN FOR DANSK, ENGELSK OG DESIGN, SOM HØRER UNDER DET HUMANISTISKE FAKULTET KOLDING

2 Indholdsfortegnelse Faglig del I. Bestemmelser for kandidatuddannelserne i engelsk i Kolding A. Mål og forudsætninger: 1 Uddannelse: Kandidatuddannelsen i engelsk, international linie: Kandidatuddannelsen med centralt fag i engelsk, gymnasielinien: Kandidatuddannelsen med tilvalg i engelsk: Definitioner Adgangskrav: Titler: B. Forløbsmodel og eksamensoversigt: 8 Forløbsmodel, kandidatuddannelsen i engelsk, international linie: Forløbsmodel, kandidatuddannelsen med centralt fag i engelsk, gymnasielinien: Forløbsmodel, kandidatuddannelsen med tilvalg i engelsk: Eksamensoversigt, kandidatuddannelsen i engelsk, international linie: Eksamensoversigt, kandidatuddannelsen med centralt fag i engelsk: Eksamensoversigt, kandidatuddannelsen med tilvalg i engelsk: C Særlige definitioner og eksamensbestemmelser for faget: II. Beskrivelse af kandidatuddannelsernes discipliner A Beskrivelse af kandidatuddannelsens, international linie, discipliner: B Beskrivelse af kandidatuddannelsen med centralt fag (gymnasieliniens) discipliner: C Beskrivelse af tilvalgets discipliner:

3 III. Ikrafttræden og overgangsbestemmelser Almen del IV. Fællesbestemmelser

4 Faglig del I. Bestemmelser for kandidatuddannelserne i engelsk i Kolding: kandidatuddannelsen i engelsk, international linie, kandidatuddannelsen med centralt fag i engelsk, gymnasielinien, og kandidatuddannelsen med tilvalg i engelsk. I henhold til bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne udbydes kandidatuddannelsen i engelsk, international linie, kandidatuddannelsen med centralt fag i engelsk, gymnasielinien og kandidatuddannelsen med tilvalg i engelsk. A. Mål og forudsætninger 1 Uddannelser Kandidatuddannelsen i Engelsk er et fuldtidsstudium, der kan læses i tre versioner, den et-faglige, den to-faglige med centralt fag i Engelsk og den to-faglige med tilvalg i Engelsk. I den to-faglige kandidatuddannelse med centralt fag i Engelsk bruges de to år på to fag, således at 50 ECTS anvendes på et andet fag end Engelsk og de 70 ECTS på Engelsk. I den to-faglige kandidatuddannelse med tilvalg i Engelsk bruges 50 ECTS på Engelsk og 70 ECTS på et andet fag end Engelsk. Den et-faglige kandidatuddannelse omfatter 120 ECTS i Engelsk. Kandidatuddannelserne repræsenterer den fulde faglige udbygning af den studerendes samlede studieforløb. Den færdige kandidat vil have opnået faglige og erhvervsmæssige kompetencer, der kvalificerer den studerende til at varetage et bredt spektrum af erhvervsfunktioner. 3

5 Formålet med uddannelserne er at give kandidaten viden og færdigheder på højt niveau samt en række kompetencer, herunder fælles humanistiske kompetencer, som angivet for hvert forløb. Se 2,3,4. 2 Den et-faglige kandidatuddannelse i engelsk, international linie (120 ECTS) Den et-faglige kandidatuddannelsen stræber mod følgende læringsudbytte for kandidatens kompetencer, viden og færdigheder: Generelle akademisk kompetencemål Kandidaten skal 1. kunne selvstændigt afgrænse og definere et fagligt problem 2. kunne selvstændigt undersøge, analysere og løse faglige problemer ved hjælp af relevante faglige teorier og metoder 3. kunne selvstændigt systematisere kompleks viden og data samt udvælge og prioritere forhold, der er væsentlige for emnet 4. kunne kritisk vurdere fagets forskellige teorier og metoder 5. have en præcis og konsekvent begrebsanvendelse 6. kunne argumentere på et holdbart videnskabeligt grundlag 7. kunne indgå i en kvalificeret faglig dialog 8. have et klart fokus og sammenhæng i løsning af opgaver 9. kunne tage kritisk stilling til benyttede kilder og dokumentere disse ved hjælp af referencer, noter og bibliografi 10. kunne formidle et komplekst stof, således at det bliver relevant og forståeligt for forskellige målgrupper 11. kunne indgå i et samarbejde, herunder at kunne modtage kritik af eget arbejde og give konstruktiv kritik til andre 12. kunne arbejde selvstændigt, disciplineret, struktureret og målrettet, herunder også kunne overholde deadlines og formalia 13. kunne anvende IT som et redskab i forbindelse med såvel informationssøgning som formidling I henhold til kvalifikationsrammen er de fagspecifikke kompetencemål nedenfor grupperet i hhv. viden, færdigheder og kompetencer: Viden Kandidaten skal: være i besiddelse af et sprog skriftligt og/eller mundtligt der er emneorienteret, præcist, korrekt og varieret 4

6 være fortrolig med sprogvidenskabelige områder og deres teorier og metoder have kendskab til historiske teorier og metoder have grundigt kendskab til kulturelle og interkulturelle teorier og metoder være fortrolig med kontekstualisering af kulturelle fænomener, herunder litterære have en bred viden om teorier og metoder indenfor interkulturel kommunikation og kunne anvende disse til fagkritisk vurdering af problemstillinger have fortrolighed med forskningsarbejde og forskningsmetoder, såvel kvantitative som kvalitative Færdigheder Kandidaten skal kunne: foretage analyse af historiske/samfundsmæssige fænomener og vurdere disse i nutidigt perspektiv foretage analyse og fortolkning af kulturelle udtryk (genrer) med sikkerhed og faglig indsigt undersøge, formulere og analysere videnskabelige problemstillinger selvstændigt, systematisk og kritisk gennem anvendelse af feltets videnskabelige teorier og metoder indkredse og formulere udvalgte problemstillinger med henblik på løsning af faglige problemer formidle sin viden på akademisk niveau, herunder præcis og konsekvent anvendelse af begreber formidle fagspecifikt stof til forskellige målgrupper tage kritisk stilling til benyttede kilder og dokumentere disse ved hjælp af referencer, noter og bibliografi indgå i en faglig dialog på højt videnskabeligt niveau systematisere kompleks viden og data samt udvælge og prioritere forhold, der er væsentlige for emnet foretage kritisk vurdering af fagets forskellige teorier og metoder forestå udviklingsarbejde på baggrund af videnskabelige, teoretiske og/eller eksperimentelle metoder selvstændigt træffe og begrunde fagligt relaterede beslutninger og om nødvendigt gennemføre undersøgelser, der fremskaffer et tilstrækkeligt beslutningsgrundlag Kompetencer Kandidaten skal kunne: systematisere og og strukturere kompleks viden 5

7 tilegne sig ny viden og anvende denne formålsbestemt selvstændigt fortsætte egen faglige udvikling og specialisering Den faglige viden og de faglige færdigheder giver i samspil med de faglige og humanistiske kompetencer engelskstudiets kandidater analytiske kompetencer, retoriske kompetencer, formidlingskompetence og mulighed for selvledelse. Kandidatuddannelsen i engelsk, international linie er et fuldtidsstudium og består af konstituerende fag på 80 ECTS. Heraf udgør særfag 30 ECTS og åbne fag 50 ECTS. Valgfag på 10 ECTS. Kandidatspeciale på 30 ECTS. Kandidatuddannelsen i engelsk, international linie, er en engelsksproget uddannelse. Særfag og åbne fag er defineret i 5. 3 Den to-faglige kandidatuddannelse med centralt fag i Engelsk Den to-faglige kandidatuddannelse stræber mod følgende læringsudbytte for kandidatens kompetencer, viden og færdigheder: Generelle akademisk kompetencemål Kandidaten skal 1. kunne selvstændigt afgrænse og definere et fagligt problem 2. kunne selvstændigt undersøge, analysere og løse faglige problemer ved hjælp af relevante faglige teorier og metoder 3. kunne selvstændigt systematisere kompleks viden og data samt udvælge og prioritere forhold, der er væsentlige for emnet 4. kunne kritisk vurdere fagets forskellige teorier og metoder 5. have en præcis og konsekvent begrebsanvendelse 6. kunne argumentere på et holdbart videnskabeligt grundlag 7. kunne indgå i en kvalificeret faglig dialog 8. have et klart fokus og sammenhæng i løsning af opgaver 9. kunne tage kritisk stilling til benyttede kilder og dokumentere disse ved hjælp af referencer, noter og bibliografi 10. kunne formidle et komplekst stof, således at det bliver relevant og forståeligt for forskellige målgrupper 6

8 11. kunne indgå i et samarbejde, herunder at kunne modtage kritik af eget arbejde og give konstruktiv kritik til andre 12. kunne arbejde selvstændigt, disciplineret, struktureret og målrettet, herunder også kunne overholde deadlines og formalia 13. kunne anvende IT som et redskab i forbindelse med såvel informationssøgning som formidling I henhold til kvalifikationsrammen er de fagspecifikke kompetencemål nedenfor grupperet i hhv. viden, færdigheder og kompetencer: Viden Kandidaten skal: være i besiddelse af et sprog skriftligt og/eller mundtligt der er emneorienteret, præcist, korrekt og varieret være fortrolig med sprogvidenskabelige områder og deres teorier og metoder have kendskab til historiske teorier og metoder have grundigt kendskab til kulturelle og interkulturelle teorier og metoder have kendskab til teorier for sprogtilegnelse, herunder andetsprogstilegnelse have kendskab til fremmedsprogspædagogik og undervisningsmetoder være fortrolig med kontekstualisering af kulturelle fænomener, herunder litterære have fortrolighed med forskningsarbejde og forskningsmetoder, såvel kvantitative som kvalitative Færdigheder Kandidaten skal kunne: foretage analyse af historiske/samfundsmæssige fænomener og vurdere disse i nutidigt perspektiv foretage analyse og fortolkning af kulturelle udtryk (genrer) med sikkerhed og faglig indsigt undersøge, formulere og analysere videnskabelige problemstillinger selvstændigt, systematisk og kritisk gennem anvendelse af feltets videnskabelige teorier og metoder indkredse og formulere udvalgte problemstillinger med henblik på løsning af faglige problemer formidle sin viden på akademisk niveau, herunder præcis og konsekvent anvendelse af begreber formidle fagspecifikt stof til forskellige målgrupper 7

9 indgå i en faglig dialog på højeste videnskabelige niveau kunne systematisere kompleks viden og data samt udvælge og prioritere forhold, der er væsentlige for emnet foretage kritisk vurdering af fagets forskellige teorier og metoder forestå udviklingsarbejde på baggrund af videnskabelige, teoretiske og/eller eksperimentelle metoder selvstændigt træffe og begrunde fagligt relaterede beslutninger og om nødvendigt gennemføre undersøgelser, der fremskaffer et tilstrækkeligt beslutningsgrundlag Kompetencer Kandidaten skal kunne: tilegne sig ny viden og anvende denne formålsbestemt selvstændigt fortsætte egen faglige udvikling og specialisering undervise i engelsk på de gymnasiale uddannelser Den faglige viden og de faglige færdigheder giver i samspil med de faglige og humanistiske kompetencer engelskstudiets kandidater analytiske kompetencer, retoriske kompetencer, forskningskompetence, formidlingskompetence og mulighed for selvledelse. Kandidatuddannelsen med centralt fag i engelsk er et fuldtidsstudium, der udgør 70 ECTS. Kandidatuddannelsen med centralt fag i engelsk og med tilvalg i et andet fag består af: Konstituerende fag på 40 ECTS. Heraf udgør særfag 20 ECTS og åbne fag 20 ECTS. Kandidatspeciale på 30 ECTS. Hertil kommer et tilvalg på 50 ECTS i et andet fag. For kandidatuddannelsen med centralt fag i engelsk gælder det, at undervisnings- og eksamenssproget er engelsk. Kandidatuddannelsen med centralt fag i engelsk repræsenterer en videregående faglig udbygning af den studerendes samlede studieforløb. Uddannelsen omfatter faglige og erhvervsmæssige kompetencer, der kvalificerer den studerende til at varetage et bredt spektrum af erhvervsfunktioner, herunder undervisning på de gymnasiale uddannelser. Særfag og åbne fag er defineret i 5. 8

10 4 Den to-faglige kandidatuddannelse med tilvalg i Engelsk Den to-faglige kandidatuddannelse med tilvalg i engelsk stræber mod følgende læringsudbytte for kandidatens kompetencer, viden og færdigheder: Generelle akademisk kompetencemål Kandidaten skal 1. kunne selvstændigt afgrænse og definere et fagligt problem 2. kunne selvstændigt undersøge, analysere og løse faglige problemer ved hjælp af relevante faglige teorier og metoder 3. kunne selvstændigt systematisere kompleks viden og data samt udvælge og prioritere forhold, der er væsentlige for emnet 4. kunne kritisk vurdere fagets forskellige teorier og metoder 5. have en præcis og konsekvent begrebsanvendelse 6. kunne argumentere på et holdbart videnskabeligt grundlag 7. kunne indgå i en kvalificeret faglig dialog 8. have et klart fokus og sammenhæng i løsning af opgaver 9. kunne tage kritisk stilling til benyttede kilder og dokumentere disse ved hjælp af referencer, noter og bibliografi 10. kunne formidle et komplekst stof, således at det bliver relevant og forståeligt for forskellige målgrupper 11. kunne indgå i et samarbejde, herunder at kunne modtage kritik af eget arbejde og give konstruktiv kritik til andre 12. kunne arbejde selvstændigt, disciplineret, struktureret og målrettet, herunder også kunne overholde deadlines og formalia 13. kunne anvende IT som et redskab i forbindelse med såvel informationssøgning som formidling I henhold til kvalifikationsrammen er de fagspecifikke kompetencemål nedenfor grupperet i hhv. viden, færdigheder og kompetencer: Viden Kandidaten skal: være i besiddelse af et sprog skriftligt og/eller mundtligt der er emneorienteret, præcist, korrekt og varieret være fortrolig med sprogvidenskabelige områder og deres teorier og metoder have kendskab til historiske teorier og metoder have grundigt kendskab til kulturelle og interkulturelle teorier og metoder 9

11 have en præcis og konsekvent begrebsanvendelse have kendskab til teorier for sprogtilegnelse, herunder andetsprogstilegnelse have kendskab til fremmedsprogpædagogik og undervisningsmetoder kunne tage kritisk stilling til benyttede kilder og dokumentere disse ved hjælp af referencer, noter og bibliografi være fortrolig med kontekstualisering af kulturelle fænomener, herunder litterære have en bred viden om teorier og metoder indenfor interkulturel kommunikation og kunne anvende disse til fagkritisk vurdering af problemstillinger have fortrolighed med forskningsarbejde og forskningsmetoder, såvel kvantitative som kvalitative Færdigheder Kandidaten skal kunne: foretage analyse af historiske/samfundsmæssige fænomener og vurdere disse i nutidigt perspektiv foretage analyse og fortolkning af kulturelle udtryk (genrer) med sikkerhed og faglig indsigt undersøge, formulere og analysere videnskabelige problemstillinger selvstændigt, systematisk og kritisk gennem anvendelse af feltets videnskabelige teorier og metoder indkredse og formulere udvalgte problemstillinger med henblik på løsning af faglige problemer formidle sin viden på akademisk niveau, herunder præcis og konsekvent anvendelse af begreber formidle fagspecifikt stof til forskellige målgrupper systematisere kompleks viden og data samt udvælge og prioritere forhold, der er væsentlige for emnet foretage kritisk vurdering af fagets forskellige teorier og metoder forestå udviklingsarbejde på baggrund af videnskabelige, teoretiske og/eller eksperimentelle metoder selvstændigt træffe og begrunde fagligt relaterede beslutninger og om nødvendigt gennemføre undersøgelser, der fremskaffer et tilstrækkeligt beslutningsgrundlag Kompetencer Kandidaten skal kunne: tilegne sig ny viden og anvende denne formålsbestemt 10

12 selvstændigt fortsætte egen faglige udvikling og specialisering undervise i engelsk på de gymnasiale uddannelser Den faglige viden og de faglige færdigheder giver i samspil med de faglige og humanistiske kompetencer engelskstudiets kandidater analytiske kompetencer, retoriske kompetencer, formidlingskompetence, forskningskompetence og mulighed for selvledelse. Kandidatuddannelsen med tilvalg i engelsk er et fuldtidsstudium, der udgør 50 ECTS, og som er en naturlig fortsættelse af tilvalget på 45 ECTS på bacheloruddannelsen. En kandidatuddannelse med centralt fag på 70 ECTS og tilvalg på 50 ECTS giver undervisningskompetence inden for gymnasiesektoren. Tilvalget (50 ECTS) er placeret på kandidatuddannelsens 1. og 2. semester og består af: Konstituerende fag på 40 ECTS. Heraf udgør særfag 20 ECTS og åbne fag 20 ECTS. Valgfag på 10 ECTS. Tilvalgets valgfag skal være også relevant for det centrale fag. Der kan f.eks. være tale om gymnasiepraktik, tværfaglig didaktik, eller lignende. For kandidatuddannelsen med tilvalg i engelsk gælder det, at undervisnings- og eksamenssproget er engelsk, der kan dog dispenseres fra dette krav for valgfag, der placeres ved andre studienævn. Tilvalgsuddannelsen repræsenterer en videregående faglig udbygning af den studerendes samlede studieforløb. Uddannelsen omfatter faglige og erhvervsmæssige kompetencer, der kvalificerer den studerende til at varetage et bredt spektrum af erhvervsfunktioner, herunder undervisning på gymnasialt niveau. Særfag og åbne fag er defineret i 5. 5 Definitioner I kandidatuddannelserne indgår særfag, kursusfag, valgfag og speciale. Særfag er undervisningsfag, hvis faglige indhold er nærmere bestemt i studieordningen. 11

13 Åbne fag er undervisningsfag, som studienævnet kan godkende som understøttende den faglige profil, og/eller som kan give den studerende mulighed for at give kandidatuddannelsen en individuel toning. Studienævnet vurderer ved godkendelse af semesterets udbud af fag om der er tale om åbne fag (som er konstituerende) eller valgfag (som ikke er konstituerende). 6 Adgangskrav En bestået bacheloruddannelse med engelsk som centralt fag eller engelsk som tilvalg ved Syddansk Universitet giver ret til optagelse på kandidatuddannelserne i engelsk i Kolding, kandidatuddannelsen med engelsk som centralt fag, og kandidatuddannelsen med engelsk som tilvalg i direkte forlængelse af den afsluttede bacheloruddannelse. Følgende bacheloruddannelser fra Syddansk Universitet og fra andre universiteter giver i øvrigt adgang til kandidatuddannelsen: En international, engelsksproget bacheloruddannelse (BA) med hovedvægten på engelsksproget litteratur, sprog og historie giver adgang til kandidatuddannelsen i engelsk (international linie). Der kan afholdes optagelsesprøve for at sikre et tilstrækkeligt fagligt niveau. En ansøger med en BA i Negot. er ikke umiddelbart berettiget til optagelse på kandidatuddannelserne, men med et engelsk fagomfang på mindst 60 ECTS point kan der gives adgang til kandidatuddannelserne, hvis den studerende efter en individuel vurdering bedømmes til at besidde de nødvendige faglige forudsætninger. En ansøger med en BA i International Erhvervskommunikation er ikke u- middelbart berettiget til optagelse på kandidatuddannelserne, men med et engelsk fagomfang på mindst 60 ECTS point kan der gives adgang til kandidatuddannelserne, hvis den studerende efter en individuel vurdering bedømmes til at besidde de nødvendige faglige forudsætninger. 7 Titler Kandidatuddannelsen med centralt fag i engelsk (120 ECTS) giver ret til betegnelsen: cand.mag. (candidatus/candidata magisterii) i engelsk. Master of Arts (MA) in English. 12

14 Kandidatuddannelsen med centralt fag i engelsk (70 ECTS) og tilvalg i et andet fag giver ret til betegnelsen cand.mag. i engelsk og [titlen på tilvalget]. Master of Arts (MA) in English and [titlen på tilvalget på engelsk]. En kandidatuddannelse med centralt fag i et andet fag og tilvalg i engelsk giver ret til den betegnelse, der er angivet i studieordningen for det centrale fag, idet det bemærkes, at tilvalg i engelsk benævnes engelsk, på engelsk English. 13

15 B. Forløbsmodel og eksamensoversigt Forløbsmodel Placering af undervisning og eksamen (et-faglig kandidatuddannelse) 8 Kandidatuddannelsen i engelsk, international linie (120 ECTS) Undervisningsfag Undervisningens placering Eksamens placering Åbne fag Særfag Projektorienteret forløb (praktik) ECTSvægt Titel på undervisningsfag Disciplinansvarligt institut Beskr. i 1. semester 2. semester 3. semester 4. semester semester Særfag: Akademisk skrivning: Delkursus 1: Diskurs og pragmatik Delkursus 2: Retorik og metode ISK ILKM/ ISK X 5 5 I alt 10 Interkulturel kommunikation ISK X 10 Litteraturteorier ILKM X 10 14

16 Åbne fag: Kursusfag 1 Kursusfag 2 Kursusfag 3 Kursusfag 4 Kursusfag 5 Valgfag: Valgfag Speciale: Speciale ISK/ILKM/ IHKS ISK/ILKM/ IHKS ISK/ILKM/ IHKS ISK/ILKM/ IHKS ISK/ILKM/ IHKS ISK/ILKM/ IHKS ISK/ILKM/ IHKS X X X X X X 4. X 30 I alt

17 Forløbsmodel Placering af undervisning og eksamen (det centrale fag på den to-faglige kandidatuddannelse) 9 Kandidatuddannelsen med centralt fag i engelsk (70 ECTS) Undervisningsfag Undervisningens placering Eksamens placering Åbne fag Særfag Projektorienteret ECTSvægt forløb (praktik) Titel på undervisningsfag Disciplinansvarligt Beskr. i institut 1. semester (Her læses 3. semester af tilvalget) 2. semester (Her læses 20 ECTS af tilvalget og 10 ECTS af det centrale fag.) 3. semester 4. semester semester Særfag: Akademisk skrivning: Delkursus 1: Diskurs og pragmatik Delkursus 2: Retorik og metode ISK ILKM/ ISK X X 5 5 I alt 10 16

18 Fremmedsprogstilegnelse (SLA) ISK X 10 Åbne fag: Kursusfag 1 Kursusfag 2 ISK/ ILKM/ IHKS ISK/ ILKM/ IHKS X X 10 Speciale: Speciale ISK/ ILKM/ IHKS 27 X 4. X 30 Ialt

19 Forløbsmodel Placering af undervisning og eksamen (tilvalg i engelsk på den to-faglige kandidatuddannelse) 10 Kandidatuddannelsen med tilvalg i engelsk (50 ECTS) Undervisningens placering Eksamens placering Åbne fag Undervisningsfag Særfag Valgfag ECTSvægt Titel på undervisningsfag Disciplinansvarligt institut Beskr. i 1. semester 2. semester Her læses 20 ECTS af tilvalget og 10 ECTS af det centrale fag (et andet fag). 3. semester Her læses centralt fag i et andet fag. 4. semester Semester Særfag: Fremmedsprogstilegnelse (SLA) Akademisk skrivning: Delkursus 1: Diskurs og pragmatik Delkursus 2: Retorik og metode ISK X 10 ISK X 5 ILKM/ ISK X 5 18

20 Åbne fag: Kursusfag 1 ISK/ILKM/ IHKS X 10 Kursusfag 2 ISK/ILKM/ IHKS X 10 Valgfag ISK/ILKM/ IHKS 31 X 2. X 10 I alt

21 Eksamensoversigt 11 Kandidatuddannelsen i engelsk, international linie (120 ECTS) Prøve, henvisninger m.v. Undervisningsfag: Prøveform Censur Særfag: Akademisk skrivning: Delkursus 1: Diskurs og pragmatik Delkursus 2: Retorik og metode Undervisningsdeltagelse Undervisningsdeltagelse Prøvens Varighed Vurdering ECTSvægt Beskr. i *Mindst tre af kursusfagene skal bedømmes efter 7-trinsskalaen og heraf mindst to med ekstern censur af det engelske censorkorps. 20 Ingen Ingen Bestået/ Ikke-bestået Bestået/ Ikke-bestået Interkulturel kommunikation hjemmeopgave Intern 7-trinsskala Litteraturteorier hjemmeopgave Intern 7-trinsskala Åbne fag: Kursusfag 1-5 Afhænger af de Afhænger af de Afhænger af de Afhænger af de à 10 udbudte fag udbudte fag udbudte fag udbudte fag* I alt Valgfag: Valgfag Afhænger af valgfaget Afhænger af valgfaget Afhænger af valgfaget Afhænger af valgfaget Speciale: Speciale skriftlig Ekstern 7-trinsskala ECTS i alt: 120

22 12. Kandidatuddannelsen med centralt fag i engelsk (70 ECTS) Prøve, henvisninger m.v. Undervisningsfag: Prøveform Censur Prøvens Varighed Vurdering ECTSvægt Beskr. i Akademisk skrivning: Delkursus 1: Diskurs og pragmatik Undervisningsdeltagelse Ingen Bestået/ Ikke-bestået 5 24 Delkursus 2: Retorik og metode Undervisningsdeltagelse Ingen Bestået/ Ikke-bestået 5 24 Fremmedsprogstilegnelse (SLA) Mundtlig eksamen Ekstern 30 min 7-trinsskala Kursusfag 1-2 Afhænger af de udbudte fag Afhænger af de udbudte fag Afhænger af de udbudte fag Afhænger af de udbudte fag* à 10 i alt Speciale Skriftlig Ekstern 7-trinsskala ECTS i alt: 70 *Mindst et af kursusfagene skal bedømmes efter 7-trinsskalaen, hvor den eksterne censor er fra censorkorpset for engelsk. 21

23 13. Kandidatuddannelsen med tilvalg i engelsk (50 ECTS) Prøve, henvisninger m.v. Undervisningsfag: Prøveform Censur Prøvens Varighed Vurdering ECTSvægt Beskr. i Særfag: Fremmedsprogstilegnelse (SLA) Mundtlig eksamen Ekstern 30 min. 7-trinsskala Akademisk skrivning: Delkursus 1: Diskurs og pragmatik Undervisningsdeltagelse Ingen 4 timer Bestået/ikke bestået 5 29 Delkursus 2: Retorik og metode Undervisningsdeltagelse Ingen Bestået/ikke bestået 5 29 Åbne fag: Kursusfag 1 Afhænger af de udbudte fag Afhænger af de udbudte fag Afhænger af de udbudte fag Afhænger af de udbudte fag* Kursusfag 2 Afhænger af de udbudte fag Afhænger af de udbudte fag Afhænger af de udbudte fag Afhænger af de udbudte fag* Valgfag: Valgfag 22 Afhænger af valgfaget Afhænger af valgfaget Afhænger af valgfaget Afhænger af valgfaget ECTS i alt: *Mindst et af kursusfagene skal bedømmes efter 7-trinsskalaen og mindst et af kursusfagene skal bedømmes med ekstern censur af det engelske censorkorps.

24 C. Særlige definitioner og eksamensbestemmelser for faget 14. I Fællesbestemmelserne for de humanistiske uddannelser, jfr. studieordningens afsnit IV findes definitioner af ECTS ( 26) Typeenheder ( 28) Normalsider ( 27) Endvidere er der bl.a. fastsat regler om Kandidatspeciale ( 16) Resumé i forbindelse med bachelorprojekt og kandidatspeciale ( 17) Interne og eksterne prøver ( 6) Stave- og formuleringsevne ( 9) Individuelle prøver ( 10) Eksamenssprog ( 11) Regler for afholdelse af reeksamen og sygeeksamen ( 13) Regler om studieaktivitet ( 31) 15. Prøver, der aflægges ved undervisningsdeltagelse, forudsætter aktiv, regelmæssig og tilfredsstillende deltagelse i den pågældende undervisning. Ved aktiv forstås, at man deltager i de med undervisningen forbundne aktiviteter (almindelig forberedelse, mundtlige oplæg, mindre skriftlige opgaver, etc). Underviseren specificerer ved undervisningens start, hvad der forstås ved aktiv deltagelse, herunder hvor mange opgaver der skal udarbejdes. Med regelmæssig forstås deltagelse i mindst 75 % af de udbudte timer. Med tilfredsstillende forstås, at de skriftlige oplæg og opgaver bedømmes til bestået. 16. Der er mulighed for at få merit for følgende fag på baggrund af et projektorienteret forløb: valgfag. De studerende opfordres til at udnytte de muligheder for at studere ved et udenlandsk universitet, der er givet inden for de samarbejdsaftaler SDU har indgået, eller de kontakter som undervisere eller de studerende selv råder over. Det anbefales, at et udenlandsophold lægges i 3. semester. 23

25 På grundlag af modtageruniversitetets læseplaner skal den studerende opstille et studieprogram, der så vidt muligt skal svare til det forløb, som er beskrevet i denne studieordning. Dette program skal godkendes af studienævnet. Meritoverførsel af prøver og kursusdeltagelse i udlandet skal ligeledes godkendes af studienævnet. Reglerne for meritoverførsel af projektorienteret forløb er følgende: Studerende, der har skaffet sig en praktikplads, kan søge studienævnet om at få meritoverført det projektorienterede forløb. Det skal klart fremgå af ansøgningen, hvad det faglige indhold er, og hvilken relevans dette indhold har for uddannelsens overordnede formål. Det skal endvidere foreligge et skriftligt tilsagn fra virksomheden. Der indgås en aftale mellem studienævnet, den studerende og praktikstedet. Der udpeges blandt fagets videnskabelige personale en vejleder, som er fagligt tilsynsførende. Vejlederen skal i rimeligt omfang (dette afgøres af studienævnet) vejlede den pågældende studerende i forbindelse med det projektorienterede forløb. Vejlederen vil typisk også være eksaminator for den studerendes praktikopgave. Studienævnet kan i særlige tilfælde og efter konkret vurdering dispensere fra ovenstående. Den studerende skal ved afslutning af det projektorienterede forløb aflevere en rapport på ca. 10 normalsider til studienævnet. Opgaven skal dokumentere at det faglige indhold, som den studerende har påberåbt sig i ansøgning om forløbet, har været tilfredsstillende. Den af studienævnet udpegede vejleder er eksaminator og skal i denne egenskab bedømme rapporten. Rapporten bedømmes bestået/ikke bestået. Praktikstedet udarbejder en udtalelse, der vedlægges bedømmelsen. Såfremt rapporten bedømmes til ikke bestået, kan praktikopholdet ikke meritoverføres. 17. For skriftlige eksaminer, der kan afholdes på computer gælder særligt regelsæt. Der henvises til regelsæt for anvendelse af universitetets computere ved skriftlige eksaminer på uddannelser under Det Humanistiske Fakultet. 24

26 II. Beskrivelse af kandidatuddannelsernes discipliner A. Kandidatuddannelse i engelsk, international linie, (120 ECTS) Særfag 18 Akademisk skrivning (Academic writing) a. Undervisningens omfang: 4 ugentlige timer i 2. semester fordelt således: Delkursus 1, Diskurs og pragmatik: 2 ugentlige timer i 2. semester Delkursus 2, Retorik og metode: 2 ugentlige timer i 2. semester Vægtning: 10 ECTS (delkursus 1: 5 ECTS, delkursus 2: 5 ECTS) b. Målbeskrivelse: Delkursus 1, Diskurs og pragmatik: Den studerende skal efter endt kursus kunne genkende og vurdere forskellige sproglige situationer kunne anvende et passende sprogligt udtryk i henhold til konteksten kunne demonstrere en generel viden om diskursteorier demonstrere kendskab til akademisk diskurs og dens udtryk have erhvervet sig en grundlæggende viden om kommunikationsteorier Delkursus 2, Retorik og metode: Den studerende skal efter endt kursus kunne demonstrere en grundig viden om områdets begrebsverden og metodik kunne demonstrere en grundig viden om den engelsksprogede, akademiske skriftlige tradition 25

27 have erhvervet sig kompetencer inden for metodisk tekstanalyse, tekstproduktion og generel kommunikation. c. Undervisningens indhold: Delkursus 1, Diskurs og pragmatik Undervisningen indbefatter en grundig videnskabelig og forskningsbaseret indføring i lingvistiske problemstillinger med særlig vægt på centrale forklaringsmodeller. Delkursus 2, Retorik og metode: Undervisningen indbefatter en grundig videnskabelig og forskningsbaseret indføring i områdets begrebsverden og metodik med særlig vægt på relevante områder inden for den engelsksprogede, akademiske skriftlige tradition. d. Undervisnings- og arbejdsformer: Forelæsninger, holdundervisning, gruppearbejde, oplæg, foredrag, e- læring. e. Bedømmelseskriterier: Delkursus 1, Diskurs og pragmatik: Under hensyntagen til eksamensform og studietrin lægges vægt på, i hvilken grad den studerendes præstation lever op til målbeskrivelsen, samt i hvilken grad den studerende behersker de i 2 nævnte generelle kompetencemål, som faget i særlig grad understøtter. Bedømmelsen bestået/ikke bestået markerer, om de generelle og disciplinspecifikke kompetencer samlet set beherskes i tilstrækkelig grad. Bestås uafhængigt af delkursus 2. Delkursus 2, Retorik og metode: Under hensyntagen til eksamensform og studietrin lægges vægt på, i hvilken grad den studerendes præstation lever op til målbeskrivelsen, samt i hvilken grad den studerende behersker de i 2 nævnte generelle kompetencemål, som faget i særlig grad understøtter. Bedømmelsen bestået/ikke bestået markerer, om de generelle og disciplinspecifikke kompetencer samlet set beherskes i tilstrækkelig grad. Bestås uafhængigt af delkursus 1. 26

28 f. Eksamensbestemmelser: Delkursus 1, Diskurs og pragmatik: Underviseren fastsætter i henhold til 15 de nærmere bestemmelser og vægtningen af eventuelle delopgaver. Prøveform: undervisningsdeltagelse (jf. 15) Censur: ingen Bedømmelse: bestået/ikke bestået Vægtning: 5 ECTS Reeksamination: Prøveform: individuel bunden skriftlig prøve Prøvens varighed: 2 timer Censur: ingen Computer: tilladt Bedømmelse: bestået/ikke bestået Vægtning: 5 ECTS Delkursus 2. Retorik og metode Underviseren fastsætter i henhold til 15 de nærmere bestemmelser og vægtningen af eventuelle delopgaver. Prøveform: undervisningsdeltagelse (jf. 15) Censur: ingen Bedømmelse: Bestået/ikke bestået Vægtning: 5 ECTS Reeksamination: Prøveform: individuel bunden skriftlig prøve Prøvens varighed: 2 timer Censur: ingen Computer: tilladt Bedømmelse: bestået/ikke bestået Vægtning: 5 ECTS 19 Interkulturel kommunikation (Intercultural communication) a. Undervisningens omfang: 4 ugentlige timer i 1. semester. Vægtning: 10 ECTS 27

29 b. Målbeskrivelse Den studerende skal efter endt kursus kunne demonstrere viden om interkulturelle problemstillinger kunne demonstrere viden om kommunikationsmodeller og kulturbegreber kunne diskutere og analysere interkulturel kommunikation med anvendelse af relevante teorier c. Undervisningens indhold Undervisningen indbefatter en indføring i grundlæggende begreber inden for interkulturel kommunikation, herunder generelle kommunikationsmodeller, og i teoretiske modeller for interkulturel kommunikation. Endvidere gives en indføring i kulturelle problemstillinger, der har betydning for kommunikationssituationen. d. Undervisnings- og arbejdsformer: Forelæsninger, holdundervisning, gruppearbejde, oplæg, foredrag. Områdeundervisningen vil typisk foregå i første halvdel af semestret, hvorefter de studerende og underviseren aftaler emner. Emneundervisningen vil få præg af individuel vejledning og tutorials. e. Pensum Områdelitteraturen omfatter typisk 1-2 standard monografier eller tilsvarende. De individuelle emneopgivelserne omfatter typisk 15 titler, herunder tidsskriftartikler. Litteraturliste med opgivelser og titel afleveres senest 15. november. Godkendelse eller ej meddeles den studerende senest 1. december. f. Bedømmelseskriterier: Under hensyntagen til eksamensform og studietrin lægges der vægt på, i hvilken grad den studerendes præstation lever op til målbeskrivelsen samt i hvilken grad den studerende behersker de i 2 nævnte generelle kompetencemål. Karakteren gives i henhold til i hvilken grad dette og i hvilken gradmålbeskrivelsen anses for at være opfyldt (jf. karakterbekendtgørelsen). g. Eksamensbestemmelser: Prøveform: Fri skriftlig hjemmeopgave. Opgaven afleveres 5. januar i tre eksemplarer. Aflevering af opgaven forudsætter at emnet og litteraturlisten er godkendt. Sideomfang: sider 28

30 Flere studerende kan bidrage til opgaven: nej Censur: Intern Bedømmelse: 7-trinsskala. Der gives ikke karakter for sproget, men opgaven kan kun bestås, hvis det sproglige niveaus vurderes til mindst 02/bestået. Vægtning: 10 ECTS Reeksamination: Genindlevering af opgaven efter aftale med underviseren. 20 Litteraturteorier (Literary Theories) a. Undervisningens omfang: 4 ugentlige timer i 3. semester. Vægtning: 10 ECTS. b. Målbeskrivelse Den studerende skal efter endt kursus kunne demonstrere overblik over centrale aspekter af litteraturvidenskabens teori og praksis (idémæssig baggrund og metode) kunne forholde sig systematisk og reflekterende til fagets teorier og metoder kunne applicere områdets metoder og tradition i forbindelse med en skriftlig hjemmeopgave hvor der skal tages kritisk stilling til, f.eks., en eller flere litterære tekster, videnskabelige data eller teoretiske modeller. kunne demonstrere viden om centrale problemstillinger inden for det valgte emne samt evne til kritisk dialog med disse i passende akademisk form demonstrere selvstændig beherskelse af metode og teori. c. Undervisningens indhold Undervisningen indbefatter en grundig videnskabelig og forskningsbaseret indføring i områdets begrebsverden og metodik med en særlig vægt på de vigtigste relevante områder inden for den engelsksprogede, akademiske skriftlige tradition i nyere tid. Undervisningen tager udgangspunkt i læsningen af et antal kritiske nøgletekster på engelsk (evt. i oversættelse) samt udvalgte litterære tekster (engelsksproget litteratur). 29

31 d. Undervisnings- og arbejdsformer Forelæsninger, holdundervisning, gruppearbejde, oplæg, foredrag, e- læring samt et antal skriftlige opgaver. Der arbejdes med kritisk stillingtagen til, f.eks., en eller flere litterære tekster, videnskabelige data eller teoretiske modeller. e. Bedømmelseskriterier Under hensyntagen til eksamensform og studietrin lægges der vægt på, i hvilken grad den studerendes præstation lever op til målbeskrivelsen samt i hvilken grad den studerende behersker de i 2 nævnte generelle kompetencemål. Karakteren gives i henhold til i hvilken grad dette og i hvilken grad målbeskrivelsen anses for at være opfyldt (jf. karakterbekendtgørelsen). f. Eksamensbestemmelser I den skriftlige hjemmeopgave kræves kendskab til centrale problemstillinger inden for det valgte emne samt evne til kritisk dialog med disse i passende akademisk form. Der lægges vægt på selvstændig beherskelse af metode og teori. En hjemmeopgave, af en længde på ca. 10 sider inkl. noter og bibliografi, skrives inden for et relevant emne godkendt af underviseren men efter den studerendes eget valg. Sekundærlitteraturens beskaffenhed og egnethed tages med i vurderingen af opgaven. Senest 10. december afleveres arbejdstitel og foreløbig bibliografi til underviseren, hvis godkendelse kræves for aflevering af opgaven. Opgaven skrives på engelsk. Den indleveres i 3 eksemplarer 12. januar. Prøveform: Fri skriftlig hjemmeopgave Omfang: ca. 10 sider Flere studerende kan bidrage til opgaven: nej Censur: intern Bedømmelse: 7-trinsskalaen. Der gives ingen selvstændig karakter for sproget, men det sproglige niveau skal dog bedømmes til mindst 02/bestået for, at eksamen samlet set kan bestås. Vægtning: 10 ECTS Reeksamination: En ny opgave indleveres efter aftale med underviseren. Fristen er 15. marts. 30

32 Åbne fag 21 Kursusfag (1-5) (Research topics) a. Undervisningens omfang 4 ugentlige timer pr. åbent fag. De åbne fag er fordelt på forskellige semestre, og der henvises til forløbsmodellen for uddannelsen. Vægtning: 10 ECTS for hvert kursus, i alt 50 ECTS. b. Målbeskrivelse Efter endt kursus skal den studerende kunne fremstille, diskutere og reflektere over områdets og emnets problemstillinger kunne demonstrere et grundigt kendskab til det pågældende emne og forskningslitteraturen om det kunne anvende relevante teoretiske modeller kunne vise selvstændig beherskelse af stoffet og i fremstillingen af emnet kunne formidle stoffet i passende akademisk form c. Undervisningens indhold Åbne fag indbefatter et bredt og varieret udbud af kurser, der skal give de studerende mulighed for at uddybe deres kendskab til det engelske sprogområdes særlige kendetegn, såvel lingvistisk, kulturelt, litterært og historisk. Undervisningen indbefatter centrale problemstillinger i de valgte områder og emner. Undervisnings- og eksamenssproget er engelsk. Særfag på kandidatuddannelsen i engelsk kan være åbne fag på kandidatuddannelsen med engelsk som centralt fag og på kandidatuddannelsen med engelsk som tilvalg. Særfag på kandidatuddannelsen med engelsk som centralt fag kan være åbne fag på kandidatuddannelsen i engelsk og kandidatuddannelsen med engelsk som tilvalg. For kandidatuddannelsen i engelsk, international linie, gælder, at der skal bestås 5 åbne fag, i alt 50 ECTS. Mindst tre skal afvikles efter 7- trinsskalaen og heraf mindst to som eksternt bedømte. Der kræves et åbent fag inden for hvert af de tre hovedområder, sprog, litteratur og historie. Kun kurser bedømt af det engelske censorkorps anerkendes som bedømt med ekstern censur. 31

33 d. Undervisnings- og arbejdsformer Forelæsninger, holdundervisning, gruppearbejde, oplæg, foredrag. Områdeundervisningen vil typisk foregå i første halvdel af semestret, hvorefter de studerende og underviseren aftaler emner. Emneundervisningen vil få præg af individuel vejledning og tutorials. e. Pensum Områdelitteraturen omfatter typisk 1-2 standard monografier eller tilsvarende. Emneopgivelserne omfatter typisk værker, herunder tidsskriftartikler. Litteraturliste med opgivelser og titel afleveres senest henholdsvis 15. november/15. april. Godkendelse eller ej meddeles den studerende senest henholdsvis 1. december/1.maj. f. Bedømmelseskriterier Under hensyntagen til eksamensform og studietrin lægges der vægt på, i hvilken grad den studerendes præstation lever op til målbeskrivelsen samt i hvilken grad den studerende behersker de i 2 nævnte generelle kompetencemål. Karakteren gives i henhold til i hvilken grad ovenstående og målbeskrivelsen anses for at være opfyldt (jf. karakterbekendtgørelsen). Bestået/ikke bestået markerer, om de generelle og disciplinspecifikke kompetencer samlet set beherskes i tilstrækkelig grad. g. Eksamensbestemmelser Afviklingen afhænger af det åbne fag. Underviseren annoncerer i læseplanen, efter eksamensudvalgets godkendelse, hvilken af nedenstående prøveformer, der anvendes i det pågældende kursus jf. eksamensbestemmelser. Der kræves et åbent fag inden for hvert af de tre hovedområder, sprog, litteratur og historie. Mindst tre åbne fag skal bedømmes efter 7-trinsskalaen og heraf to med ekstern censur, hvor den eksterne censor er fra censorkorpset for engelsk. Prøveform 1: fri skriftlig hjemmeopgave Censur: intern/ekstern. Omfang: sider Flere studerende kan bidrage til opgaven: nej Hjælpemidler: afhænger af det valgte kursusfag. Bedømmelse: 7-trinsskalaen. I prøven indgår såvel området såvel som det individuelle emne. Der gives en samlet karakter for områdedelen og emnedelen. Der gives ingen særskilt sprogkarakter, men det sproglige niveau skal anses for at være mindst bestået for at prøven som 32

34 helhed kan bestås. Internationale studerende kan vælge ikke at få det sproglige niveau bedømt mod at dette anmærkes på prøvebeviset. Reeksamen, prøveform 1: Som anført ovenfor. Prøveform 2: Individuel bunden skriftlig prøve (5 timer). Der kan prøves i såvel område som emnedel. Censur: intern/ekstern censur. Hjælpemidler: afhænger af det valgte kursusfag. Bedømmelse: 7-trinsskalaen. I prøven indgår området såvel som det individuelle emne. Der gives en samlet karakter for områdedelen og emnedelen. Der gives ingen særskilt sprogkarakter, men det sproglige niveau skal anses for at være mindst bestået for at prøven som helhed kan bestås. Internationale studerende kan vælge ikke at få det sproglige niveau bedømt mod at dette anmærkes på prøvebeviset. Reeksamen, prøveform 2: Som anført ovenfor. Prøveform 3: mundtlig prøve (45 minutter inkl. votering). Censur: intern/ekstern censur. Hjælpemidler: afhænger af det valgte kursusfag. Bedømmelse: 7-trinsskalaen. I prøven indgår såvel området såvel som det individuelle emne. Der gives en samlet karakter for områdedelen og emnedelen. Der gives ingen særskilt sprogkarakter, men det sproglige niveau skal anses for at være mindst bestået for at prøven som helhed kan bestås. Internationale studerende kan vælge ikke at få det sproglige niveau bedømt mod at dette anmærkes på prøvebeviset. Reeksamen, prøveform 3: Som anført ovenfor. Prøveform 4: løbende evaluering (områdedelen) og synopsis på 3-5 sider (emnedelen). Censur: ingen Bedømmelse: bestået/ikke-bestået Reeksamen, prøveform 4: Som beskrevet under prøveform 1. Vægtning: 10 ECTS pr. åbent fag, i alt 50 ECTS. 33

35 Valgfag 22 Valgfag (Electives) a. Undervisningens omfang Timetal afhænger af det valgte fag (ca. 4 timer om ugen). Valgfaget er placeret i 3. semester. Vægtning: 10 ECTS. b. Målbeskrivelse Formålet med valgfag er at give de studerende mulighed for at uddybe deres kendskab til områder med relevans for engelskstudiet. Valgfag kan principielt tages ved en hvilken som helst højere læreanstalt i Danmark eller udlandet, når blot indholdet er af relevans for engelskstudiet. Hvis en studerende ønsker at tage et valgfag ved en anden højere læreanstalt eller et andet studienævn under det humanistiske fakultet, skal vedkommende henvende sig til studienævnet for Dansk, Engelsk, og Design og sikre sig, at valgfaget kan godkendes. c. Undervisningens indhold Valgfag omfatter undervisning inden for et nærmere afgrænset emne eller felt inden for den engelsksprogede verdens sprog, kultur, litteratur og historie. Valgfag, der ikke udbydes af engelskstudiet, skal være godkendt af studienævnet for Dansk, Engelsk og Design. d. Undervisnings- og arbejdsformer: Forelæsninger, holdundervisning, gruppearbejde, oplæg, foredrag, e- læring. e. Pensum Afhænger af det valgte fag. f. Bedømmelseskriterier Under hensyntagen til eksamensform og studietrin lægges der vægt på, i hvilken grad den studerendes præstation lever op til målbeskrivelsen samt i hvilken grad den studerende behersker de i 2 nævnte generelle kompetencemål. Karakteren gives i henhold til i hvilken grad dette og i hvilken gradmålbeskrivelsen anses for at være opfyldt (jf. karakterbekendtgørelsen). Bestået/ikke bestået markerer, om de generelle og 34

36 disciplinspecifikke kompetencer samlet set beherskes i tilstrækkelig grad. g. Eksamensbestemmelser: Afhænger af det valgte fag. 23. Speciale (Master s Thesis) a. Specialets omfang: Specialet afslutter uddannelsen og er placeret i kandidatuddannelsens sidste semester. Kandidatspecialet udarbejdes selvstændigt af den studerende under vejledning af den tildelte vejleder. Der kan forventes vejledning svarende til 10 arbejdstimer, inkl. læsning af materiale. Vægtning: 30 ECTS b. Målbeskrivelse Den studerende skal kunne anvende videnskabelige teorier og metoder under arbejdet med et fagligt afgrænset emne kunne demonstrere evne til problemafgrænsning kunne anvende fagets metoder kritisk og selvstændigt kunne forholde sig kritisk til kilder kunne evaluere egne metoder kunne udtrykke sig i passende akademisk form c. Specialets indhold og emne Specialet er en større skriftlig opgave, der giver den studerende mulighed for på egen hånd at fordybe sig i et emne inden for den engelsksprogede verdens litteratur, kultur, sprog og historie. Den studerende vælger selv sit emne, der godkendes af en vejleder. d. Bedømmelseskriterier Under hensyntagen til specialeformen og niveauet på kandidatuddannelsens sidste semester lægges der vægt på, i hvilken grad den studerendes præstation lever op til målbeskrivelsen og i hvilken grad de i 2 nævnte intellektuelle, praktiske og faglige kompetencer er erhvervet. Karakteren gives i henhold til gradsopfyldelsen af målbeskrivelsen, som beskrevet i karakterbekendtgørelsen. 35

37 e. Eksamensbestemmelser Ved tilmelding til specialet underskriver den studerende og vejleder en kontrakt, hvori der sammen fastsættes en frist for aflevering af specialet. Denne frist må ikke være længere end 6 måneder. Indgåelse af specialekontrakten er samtidig en eksamenstilmelding (jf. Eksamensbekendtgørelsens 27, stk. 2). Afleveres specialet ikke inden for den fastsatte frist må det betragtes som ikke-bestået. Specialet og resuméet affattes på engelsk. Prøveform: Kandidatspeciale Sideomfang: Afhandling på normalsider og resumé på 1-3 sider. Flere studerende kan bidrage til specialet: nej Censur: Ekstern Bedømmelse: 7-trinsskala. Resuméet indgår som et element i vurderingen af specialet. Vurderingen af specialeresuméet kan påvirke den samlede karakter i opadgående eller nedadgående retning. Vægtning: 30 ECTS 36

38 B. Kandidatuddannelse med centralt fag i engelsk (70 ECTS) Særfag 24 Akademisk skrivning (Academic writing) a. Undervisningens omfang: 4 ugentlige timer i 2. semester fordelt således: Delkursus 1, Diskurs og pragmatik: 2 ugentlige timer i 2. semester Delkursus 2, Retorik og metode: 2 ugentlige timer i 2. semester Vægtning: 10 ECTS (delkursus 1: 5 ECTS, delkursus 2: 5 ECTS) b. Målbeskrivelse: Delkursus 1, Diskurs og pragmatik: Den studerende skal efter endt kursus a. kunne genkende og vurdere forskellige sproglige situationer b. kunne anvende et passende sprogligt udtryk i henhold til konteksten c. kunne demonstrere en generel viden om diskursteorier d. demonstrere kendskab til akademisk diskurs og dens udtryk e. have erhvervet sig en grundlæggende viden om kommunikationsteorier Delkursus 2, Retorik og metode: Den studerende skal efter endt kursus kunne demonstrere en grundig viden om områdets begrebsverden og metodik kunne demonstrere en grundig viden om den engelsksprogede, akademiske skriftlige tradition have erhvervet sig kompetencer inden for metodisk tekstanalyse, tekstproduktion og generel kommunikation. c. Undervisningens indhold: Delkursus 1, Diskurs og pragmatik: Undervisningen indbefatter en grundig videnskabelig og forskningsbaseret indføring i lingvistiske problemstillinger med særlig vægt på centrale forklaringsmodeller. 37

39 Delkursus 2, Retorik og metode: Undervisningen indbefatter en grundig videnskabelig og forskningsbaseret indføring i områdets begrebsverden og metodik med særlig vægt på relevante områder inden for den engelsksprogede, akademiske skriftlige tradition. d. Undervisnings- og arbejdsformer: Forelæsninger, holdundervisning, gruppearbejde, oplæg, foredrag, e- læring. e. Bedømmelseskriterier: Delkursus 1, Diskurs og pragmatik: Under hensyntagen til eksamensform og studietrin lægges vægt på, i hvilken grad den studerendes præstation lever op til målbeskrivelsen, samt i hvilken grad den studerende behersker de i 3 nævnte generelle kompetencemål, som faget i særlig grad understøtter. Bedømmelsen bestået/ikke bestået markerer, om de generelle og disciplinspecifikke kompetencer samlet set beherskes i tilstrækkelig grad. Bestås uafhængigt af delkursus 2. Delkursus 2, Retorik og metode: Under hensyntagen til eksamensform og studietrin lægges vægt på, i hvilken grad den studerendes præstation lever op til målbeskrivelsen, samt i hvilken grad den studerende behersker de i 3 nævnte generelle kompetencemål, som faget i særlig grad understøtter. Bedømmelsen bestået/ikke bestået markerer, om de generelle og disciplinspecifikke kompetencer samlet set beherskes i tilstrækkelig grad. Bestås uafhængigt af delkursus 1. f. Eksamensbestemmelser: Delkursus 1, Diskurs og pragmatik: Underviseren fastsætter i henhold til 15 de nærmere bestemmelser og vægtningen af eventuelle delopgaver. Prøveform: undervisningsdeltagelse (jf. 15) Censur: ingen Bedømmelse: bestået/ikke bestået Vægtning: 5 ECTS Reeksamination: Prøveform: individuel bunden skriftlig prøve Prøvens varighed: 2 timer 38

40 Censur: ingen Computer: tilladt Bedømmelse: bestået/ikke bestået Vægtning: 5 ECTS Delkursus 2. Retorik og metode Underviseren fastsætter i henhold til 15 de nærmere bestemmelser og vægtningen af eventuelle delopgaver. Prøveform: undervisningsdeltagelse (jf. 15) Censur: ingen Bedømmelse: Bestået/ikke bestået Vægtning: 5 ECTS Reeksamination: Prøveform: individuel bunden skriftlig prøve Prøvens varighed: 2 timer Censur: ingen Computer: tilladt Bedømmelse: bestået/ikke bestået Vægtning: 5 ECTS 25. Fremmedsprogstilegnelse (SLA) (Second language acquisition) a. Undervisningens omfang: 4 ugentlige timer i 3. semester. Vægtning: 10 ECTS. b. Målbeskrivelse Efter endt kursus skal den studerende kunne demonstrere et grundigt kendskab til områdets og emnets kernepunkter og kunne inddrage den relevante forskningslitteratur kunne demonstrere selvstændig beherskelse af stoffet og kritisk stillingtagen til såvel områdets som det individuelle emnets litteratur kunne formidle stoffet i passende akademisk form kunne demonstrere grundlæggende viden om teorier og problemstillinger i fremmedsprogstilegnelse med særlig fokus på engelsk som fremmedsprog 39