STUDIEORDNING 2008 Narratologi og storytelling KOLDING TILVALG
|
|
- Christian Vestergaard
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 STUDIEORDNING 2008 Narratologi og storytelling TILVALG UDDANNELSEN ER UDBUDT AF STUDIENÆVN FOR Dansk, Engelsk og Design, SOM HØRER UNDER DET HUMANISTISKE FAKULTET KOLDING
2 Tilvalg i Narratologi og Storytelling Fagligt grundlag: Indenfor de seneste årtier er man i stadig stigende grad blevet opmærksom på fortællingens, det narratives, betydning som et grundlæggende vilkår for menneskets håndtering af dets kulturelle arv, dets individuelle såvel som kollektive erfaring og udvikling, dets ideer, viden og visioner. Homo sapiens er også homo narrans. Vi ikke blot tænker, vi fortæller også og skaber igennem disse fortællinger orden i den kaotiske virkelighed, vi er en del af. Og herved skaber vi også os selv. Homo narrens, det fortællende menneske, er både mennesket der fortæller og bliver fortalt, og mennesket som skaber identitet igennem fortællinger. Hvor man tidligere betragtede analysen og teoretiseringen af det narrative som et anliggende for litteraturvidenskaben, har begrebet i dag bredt sig som ringe i vandet til fagområder, man normalt ikke forbinder med det: Psykologer, pædagoger, filosoffer, sociologer, erhvervskommunikationsteoretikere, IT-forskere, mv. har taget det til sig og undersøgt dets betydning i henhold til deres særlige erkendelsesinteresser (epistemologiske, kognitive, terapeutiske, didaktiske, etc.). Sideløbende har sprog- og tekstvidenskaben videreudviklet det analytiske vokabular, som med afsæt i russisk formalisme og fransk strukturalisme siden 1960 erne har samlet sin indsats under begrebet narratologi dvs. læren om og analysen af narrative tekster. Tilvalgsuddannelsens indhold Tilvalgsuddannelsen i Narratologi og Storytelling tager sigte på at give den studerende indgående kendskab til såvel tekstvidenskabelige som kognitive og epistemologiske aspekter. Endvidere er praktiske aspekter knyttet til virksomhedskommunikation også en del af undervisningen. Uddannelsen giver teoretisk og analytisk viden om narrativitetens betydning som tværfagligt fænomen, men med to særlige fokuspunkter: Narrativ æstetik: Fortælleteknisk begrebsindlæring, indblik i forskellige fortælleformer, fiktionsteksten (film, litteratur) som narrativ generator. Corporate storytelling: Storytelling som virksomhedskommunikativt værktøj i intern såvel som ekstern kommunikation.
3 Det er muligt for den studerende at vægte det ene af disse to fokuspunkter i sit studie ihh. eksamensvægtning. Uddannelsen giver den studerende mulighed for et kommunikativt perspektiv på sit centralfag samt indblik i de narrative aspekter af samme. På uddannelsen bliver der lagt vægt på det refleksive og analytiske arbejde med inddragelse af casestudier og narrative tekstformer af forskellig observans. De studerende får kvalifikationer inden for den klassiske og moderne narratologi samt moderne kommunikationsteori. Uddannelsen kan påbegyndes af studerende der har adgangsgivende eksamen og/eller et bachelorgrundfag. Således er uddannelsen rettet mod f.eks. litteratur-, medie og filmstuderende, som ønsker et mere gennemgribende kendskab til narratologiens aspekter end deres hovedfag har givet, HA- og SPRØK-studerende, som ønsker en teoretisk ballast til videreudvikling af deres kommunikationsteoretiske kompetencer (storytelling, virksomhedskultur, branding, etc.). IT-studerende med interesse for brugerfladeproblemløsning, spilteknologi, digital storytelling, etc., Design og kulturøkonomistuderende med interesse i æstetik og kommunikation historiestuderende, som ønsker at få dybere indblik i narrativitetens betydning for historieforskning og -formidling. I henhold til SDU s målsætning om at internationalisere uddannelser og forskning, udbydes uddannelsen på engelsk. Enkelte discipliner på uddannelsen kan samlæses med andre centrale fag eller fungere som valgfag for centrale fag. 2
4 I. Studieordning for Tilvalg i Narratologi og Storytelling I henhold til bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne udbydes tilvalg i Narratologi og Storytelling. 1 Tilvalgsuddannelsen i Narratologi og Storytelling er et 3/4-årigt fuldtidsstudium, der udgør 45 ECTS. Tilvalget er tilrettelagt som et humanistisk tilvalg med henblik på at indgå i det tredje år af en bacheloruddannelse inden for det humanistiske område eller supplere andre uddannelser ved andre hovedområder ved universitetet og andre videregående uddannelsesinstitutioner. Tilvalgsuddannelsen i Narratologi og Storytelling har engelsk som undervisnings- og eksamenssprog. Generelle kompetencemål Uddannelsen stræber mod følgende kompetencemål for den studerende: Den studerende skal 1. kunne afgrænse og definere et fagligt problem 2. kunne undersøge, analysere og løse faglige problemer ved hjælp af relevante faglige teorier og metoder 3. kunne systematisere kompleks viden og data samt udvælge og prioritere forhold, der er væsentlige for emnet 4. kritisk kunne vurdere fagets forskellige teorier og metoder 5. have en præcis og konsekvent begrebsanvendelse 6. kunne argumentere på et holdbart videnskabeligt grundlag 7. kunne indgå i en faglig dialog 8. have et klart fokus og sammenhæng i løsning af opgaver 9. tage kritisk stilling til benyttede kilder og dokumentere disse ved hjælp af referencer, noter og bibliografi 3
5 10. anvende et sprog skriftligt og/eller mundtligt der er emneorienteret, præcist og korrekt 11. formidle et komplekst stof, således at det bliver relevant og forståeligt for forskellige målgrupper 12. kunne arbejde selvstændigt, disciplineret, struktureret og målrettet, herunder også kunne overholde deadlines og formalia 13. anvende IT som et redskab i forbindelse med såvel informationssøgning som mundtlig og skriftlig formidling 14. kunne forstå og anvende faglige tekster på engelsk 15. kunne formulere sig om faglige emner på et fremmedsprog Fagspecifikke kompetencemål: Den studerende skal kunne bruge den klassiske og moderne narratologis grundbegreber samt moderne kommunikationsteori og -analyse kunne udtrykke sig på akademisk engelsk (skriftligt og mundtligt) kunne arbejde på tværs af forskellige medieringsformer (audiovisuelle, skriftlige, fiktive, faktive) erhverve sig kompetencer inden for såvel tekstvidenskabelige som kognitive og epistemologiske aspekter ved narrativt organiseret viden og narrativ kommunikation Intellektuelle kompetencemål: Den studerende skal selvstændigt kunne arbejde med udvalgte teoretiske problemstillinger inden for det narratologiske fagfelt (det være sig fortællinger i såvel fiktive som faktive genrer og kommunikative situationer) erhverve sig tværfaglige kompetencer inden for det humanistiske og samfundsvidenskabelige fagområde begrebsligt kunne reflektere over fortællende aspekter ved forskellige kommunikative situationer forstå fiktionens muligheder som rum for udvikling og eksperimenteren 4
6 Praktiske kompetencemål: Den studerende skal kunne demonstrere praktiske færdigheder knyttet til virksomhedskommunikation internt såvel som eksternt kunne lave overordnede såvel som detaljerede analyser af diverse fortælleformer, fiktive såvel som faktive Tilvalgsuddannelsen består af obligatoriske fag på 45 ECTS-point, heraf udgør konstituerende fagelementer 45 ECTS-point. 2 En bacheloruddannelse bestående af et centralt fag på 135 ECTS og et Tilvalg på 45 ECTS giver ret til betegnelsen»ba i (det centrale fag) og Narratologi og Storytelling«(»Bachelor of Arts (BA) in and Narratology and Storytelling«). 5
7 B. Forløbsmodel og eksamensoversigt Forløbsmodel Placering af undervisning og eksamen 3 Undervisningsfag Titel på undervisningsfag Beskr. i ECTSvægt Disciplinansvar Undervisningens placering Eksamens placering 5. semester 6. semester Efter periode Narrativ analyse 9 ILKM Fortællingen i dag 10 ILKM Fortælleteori 1 11 ILKM Narrativ workshop 1 12 ILKM Fortælleteori 2 13 ILKM Corporate storytelling 14 ILKM 3 6 5/10 * Narrativ æstetik 15 ILKM 3 6 5/10 Narrativ workshop 2 16 ILKM * Vælges 5 ECTS vægtningen skal Narrativ Æstetik vægte 10 ECTS (eller vice versa). Vælges 5 ECTS vægtningen skal Corporate storytelling vægte 10 ECTS (eller vice versa). 6
8 Eksamensoversigt 4 Prøve, henvisninger m.v. Undervisningsfag: Prøveform Censur Prøvens varighed Vurdering Narrativ analyse Skriftlig prøve Ekstern 4 timer 7-trinsskala 5 9 Fortællingen i dag Bunden hjemmeopgave Beskr. i Intern 24 timer 7-trinsskala 5 10 Fortælleteori 1 Mundtlig prøve Intern 30 min. 7-trinsskala 5 11 Narrativ workshop 1 Fortælleteori 2 Corporate storytelling Narrativ æstetik Narrativ workshop 2 Bunden hjemmeopgave Fri hjemmeopgave/ Skriftlig prøve Fri hjemmeopgave/ Skriftlig prøve ECTSvægt Undervisningsdeltagelse Undervisningsdeltagelse Ingen Bestået/Ikke bestået 5 12 Ekstern 7-trinsskala 5 13 Ekstern/intern -/4 timer 7-trinsskala 10/5 14 Ekstern/intern -/4 timer 7-trinsskala 10/5 15 Ingen Bestået/Ikke bestået
9 C. Særlige definitioner og eksamensbestemmelser for faget 5 I Fællesbestemmelserne for de humanistiske uddannelser, jfr. studieordningens afsnit IV findes definitioner af ECTS ( 26) Typeenheder ( 28) Normalsider ( 27) Endvidere er der bl.a. fastsat regler om: Individuelle prøver ( 10) Interne og eksterne prøver ( 6) Stave- og formuleringsevne ( 9) Eksamenssprog ( 11) Regler for afholdelse af sygeeksamen ( 13) Regler for studieaktivitet ( 31) 6 Prøver, der aflægges ved undervisningsdeltagelse, forudsætter aktiv, regelmæssig og tilfredsstillende deltagelse i den pågældende undervisning. Ved aktiv forstås, at man deltager i de med undervisningen forbundne aktiviteter (almindelig forberedelse, mundtlige oplæg, mindre skriftlige opgaver, etc.). Underviseren specificerer ved undervisningens start, hvad der forstås ved aktiv deltagelse, herunder hvor mange opgaver der skal udarbejdes. Med regelmæssig forstås deltagelse i mindst 80 % af de udbudte timer. Med tilfredsstillende forstås, at de skriftlige oplæg og opgaver bedømmes til bestået. 7 Bundne og frie prøver. Mundtlige og skriftlige prøver Der skelnes mellem bundne og frie prøver. Ved bundne prøver udfærdiges opgaveformuleringen på baggrund af eksaminandens selvvalgte opgivelser og/eller pensumlisten af underviseren og godkendes af censor. Til besvarelse af bundne prøver afsættes der tid som anført i fagbeskrivelserne. Ved frie prøver udfærdiges opgaveformulering og synopsis af eksaminanden og underviseren (vejlederen) i samråd og i tilknytning til disciplinens pensum. 8
10 Der skelnes også mellem mundtlige og skriftlige prøver. En mundtlig prøve har form af en mundtlig fremstilling ved eksaminanden, efterfulgt af en samtale mellem eksaminator og eksaminand. Der afsættes 30 minutter til eksaminandens forberedelsestid, hvortil hjælpemidler må medbringes, og 30 minutter til eksamination og censur. En skriftlig prøve kan enten aflægges på universitetet inden for et afgrænset tidsrum som en skriftlig besvarelse af en stillet opgave, eller den kan aflægges som en skriftlig besvarelse af en bunden eller fri hjemmeopgave. Hjemmeopgaver til ekstern censur skal afleveres på sekretariatet i 3 eksemplarer, hjemmeopgaver til intern og ingen censur i 2 eksemplarer. Omfanget af en hjemmeopgave skal være som anført under disciplinbeskrivelserne. Noter og litteraturliste er en del af opgavens omfang, men ikke evt. medfølgende bilagsmateriale. Ved hjælpemidler forstås pensum, noter, opslagsværker og digitalt materiale på usb stik og/eller cd. 8 For skriftlige eksaminer, der kan afholdes på computer gælder Det Humanistiske Fakultets regelsæt for skriftlige eksaminer med anvendelse af universitetets computere: ion/intern%20information/materialesamling.aspx 9
11
12 II. Beskrivelse af discipliner på Narratologi og Storytelling/Narratology and Storytelling A. Tilvalg i Narratologi og Storytelling/Narratology and Storytelling 9 Narrativ analyse (Narrative Analysis) a. Undervisningens omfang: 2 ugentlige timer i 5. semester. Vægtning: 5 ECTS b. Målbeskrivelse: Den studerende skal demonstrere praktisk analytisk kunnen i forbindelse med arbejdet med narrative tekster kunne karakterisere skriftlige såvel som audiovisuelle produkter og/eller kommunikative situationer med et narratologisk analysevokabular c. Undervisningsfagets indhold: I undervisningen arbejdes der med metode- og analysebegreber som appliceres på forskellige skriftlige såvel som audiovisuelle produkter og kommunikative situationer d. Undervisnings- og arbejdsformer: E-læring og holdundervisning e. Pensum: Pensum fastsættes af underviseren inden kursusstart og består af et metodisk materiale som delvis baseres på e-læringsprogrammet Narrnetz, samt et analysemateriale bestående af tekster af forskellige genrer og typer. f. Bedømmelseskriterier: Under hensyntagen til den skriftlige eksamensform og niveauet på 1. periode af tilvalget lægges vægt på, i hvilken grad den studerendes præstation lever op til målbeskrivelsen, samt i hvilken grad den stude- 11
13 rende behersker de i 1 nævnte generelle kompetencemål, især nr. 1, 2, 3, 5, 6, 8, 10, 13 og 15 som faget understøtter. g. Eksamensbestemmelser: Prøveform: Bunden skriftlig prøve Varighed: 4 timer Hjælpemidler: Tilladt. Computer: Tilladt Censur: Ekstern Bedømmelse: 7-trinsskala Vægtning: 5 ECTS. 10 Fortællingen i dag (Contemporary Narrative) a. Undervisningens omfang: 2 ugentlige timer i 5. semester. Vægtning: 5 ECTS. b. Målbeskrivelse: Den studerende skal kunne forholde sig refleksivt til aktuelle cases inden for forskellige narrative kommunikative genrer, faktive såvel som fiktive kunne karakterisere fortællingens betydning og tilstedeværelse i forskellige moderne mundtlige, skriftlige og audiovisuelle kommunikationssituationer og teksteksemplarer. c. Undervisningsfagets indhold: I undervisningen inddrages aktuelle produkter og begivenheder, som anskues fra et narratologisk synspunkt og et bredere kulturhistorisk perspektiv. Disciplinen fungerer som mødested for den analytiske og den teoretiske tilgang i hhv. kurserne Narrativ Analyse og Fortælleteori 1, og der arbejdes således med casestudies af vidt forskellige observans. De studerende skal via diskussion og kritisk refleksion indplacere analyseobjekterne i en kulturel kontekst. d. Undervisnings- og arbejdsformer: Holdundervisning og e-læring e. Pensum: Pensum fastsættes af underviseren inden kursusstart ud fra princippet om, at det skal bestå af mindst 13 analyseobjekter med aktuel status 12
14 samt et mindre korpus af kulturteoretiske tekster, der sætter fortællingen ind i et større kulturelt perspektiv. Der hentes materialer fra såvel medierne, film og skønlitteratur, faglitteratur, IT, virksomhedskommunikation, terapi og supervision, politik, autobiografi mv. Analyseobjekterne skal have mediespredning således at både skriftlige, visuelle og audiovisuelle medieringsformer indgår. f. Bedømmelseskriterier: Under hensyntagen til eksamensformen og niveauet på tilvalgets 1. periode lægges vægt på, i hvilken grad den studerendes præstation lever op til målbeskrivelsen, samt i hvilken grad den studerende behersker de i 1 nævnte generelle kompetencemål, især nr. 2, 3, 6, 7, 10, 12, 13 og 15 som faget understøtter. Karakteren gives i henhold til gradsop-fyldelsen af målbeskrivelsen, som beskrevet i karakterskalabekendtgørelsen. g. Eksamensbestemmelser Skriftlig hjemmeopgave Der stilles et spørgsmål til en ekstemporaltekst som skal diskuteres og relateres til pensum. Prøveform: Bunden hjemmeopgave Sideomfang: max. 5 sider. Varighed pr. studerende: 24 timer Flere studerende kan bidrage ved eksamen: Nej. Censur: Intern Bedømmelse: 7-trinsskala Vægtning: 5 ECTS 11 Fortælleteori 1 (Narrative Theory 1) a. Undervisningens omfang: 3 ugentlige timer i 5. semester. Vægtning: 5 ECTS. b. Målbeskrivelse: Den studerende skal kunne redegøre for fortælleteoriens tradition og positioner i tværfagligt perspektiv. 13
15 kunne foretage en kritisk vurdering af de på kurset læste teoretiske positioner og strømninger, vurdere og implementere teoriernes analytiske og metodologiske potentialer. c. Undervisningsfagets indhold: Kurset gennemgår det narrative teoris faghistorie i et tværfagligt perspektiv, og teoriernes historiske såvel som fortsatte betydning ligesom deres potentielle analytiske perspektiver undersøges og diskuteres. d. Undervisnings- og arbejdsformer: Holdundervisning og e-læring. e. Pensum: Til undervisningen læses et teoretisk pensum bestående af de væsentligste bidrag til den narrative teoris faghistorie strækkende fra Platon og Aristoteles til i dag. Pensum fastsættes af underviseren inden kursusstart. f. Bedømmelseskriterier: Under hensyntagen til eksamensform og niveauet på tilvalget lægges vægt på, i hvilken grad den studerendes præstation lever op til målbeskrivelsen, samt i hvilken grad den studerende behersker de i 1 nævnte generelle kompetencemål, især nr. 3, 4, 5, 6, 7, 13 og 14 som faget understøtter. Karakteren gives i henhold til gradsopfyldelsen af målbeskrivelsen, som beskrevet i karakterskalabekendtgørelsen. g. Eksamensbestemmelser Mundtlig prøve Prøveform: Bunden mundtlig prøve. Varighed inkl. censur: 30 minutter Forberedelse: 30 minutter Hjælpemidler: Tilladt. Censur: Intern Bedømmelse: 7-trinsskala Vægtning: 5 ECTS 12 Narrativ workshop 1 (Narrative Workshop 1) a. Undervisningens omfang: 2 ugentlige timer i 5. semester. Vægtning: 5 ECTS 14
16 b. Målbeskrivelse: Den studerende skal kunne redegøre indgående for en nærmere afgrænset problemstilling inden for det narratologiske emneområde. c. Undervisningsfagets indhold: Kurset fokuserer på en afgrænset narratologisk problemstilling, som der arbejdes intensivt med. Kurset kan indbefatte virksomhedsbesøg, seminarrejser, gæsteforelæsninger og ekskursioner. d. Undervisnings- og arbejdsformer: Holdundervisning og e-læring. e. Pensum: Pensum fastsættes af underviseren ud fra den problemstilling, der er i fokus på kurset. Pensum bekendtgøres ved undervisningens start. f. Bedømmelseskriterier: Under hensyntagen til eksamensformen og niveauet på tilvalget lægges vægt på, i hvilken grad den studerendes præstation lever op til målbeskrivelsen, samt i hvilken grad den studerende behersker de i 1 nævnte generelle kompetencemål, især nr. 1, 2, 3, 4, 6, 7, 8, 10, 13, 14, som faget i særlig grad understøtter. Bedømmelsen bestået/ikke bestået markerer, om de generelle og disciplinspecifikke kompetencer samlet set beherskes i tilstrækkelig grad. g. Eksamensbestemmelser Prøveform: Undervisningsdeltagelse jfr. definitioner 6 Censur: Ingen Bedømmelse: Bestået/ikke-bestået Vægtning: 5 ECTS Reeksamen består af en 4 timers skriftlig prøve under tilsyn. Der stilles en bunden opgave med baggrund i kursets pensum. Prøveform: Bunden skriftlig prøve Varighed: 4 timer Hjælpemidler: Tilladt. Computer: Tilladt Censur: Intern Bedømmelse: Bestået/ikke-bestået Vægtning: 5 ECTS. 15
17 13 Fortælleteori 2 (Narrative Theory 2) a. Undervisningens omfang: 2 ugentlige timer i 6. semester. Vægtning: 5 ECTS b. Målbeskrivelse: Den studerende skal demonstrere indgående kendskab til udvalgte emner inden for den narratologiske fagtradition. kunne reflektere over de udvalgte emner og indsætte dem i en større faglig og kulturel kontekst. c. Undervisningsfagets indhold: Kurset fokuserer på et mindre udvalg af specifikke narratologiske problemstillinger i et tværfagligt perspektiv, som belyses ud fra forskellige teoretiske tilgange. d. Undervisnings- og arbejdsformer: Holdundervisning og e-læring. e. Pensum: Pensum fastsættes af underviseren inden kursusstart. f. Bedømmelseskriterier: Under hensyntagen til eksamensformen og niveauet på tilvalget lægges vægt på, i hvilken grad den studerendes præstation lever op til målbeskrivelsen, samt i hvilken grad den studerende behersker de i 1 nævnte generelle kompetencemål, især nr. 1, 2, 3, 4, 5, 6, 7, 8, 9, 10, 12 og 14, som faget i særlig grad understøtter. Karakteren gives i henhold til gradsopfyldelsen af målbeskrivelsen, som beskrevet i karakterskalabekendtgørelsen. g. Eksamensbestemmelser: Prøveform: Bunden skriftlig hjemmeopgave Sideomfang: max 10 sider ekskl. bilag Flere studerende kan bidrage: Nej. Censur: Ekstern Bedømmelse: 7-trinsskala Vægtning: 5 ECTS 16
18 14 Corporate storytelling (Corporate Storytelling) a. Undervisningens omfang: 3 ugentlige timer i 6. semester. Kurset kan læses som enten 5 ECTS eller 10 ECTS kursus alt afhængig af, hvorledes kurset Narrativ æstetik (se 15) læses. Vægtes Corporate storytelling, skal kursisten afslutte med en større selvstændig opgave på 20 sider med et selvdefineret supplerende pensum. Vægtes derimod kurset Narrativ æstetik, skal Corporate storytelling afsluttes med en bunden skriftlig 4 timers prøve i det pensum, der er blevet læst på kurset. Det er ikke muligt at optjene 10 ECTS på begge fag. b. Målbeskrivelse: Den studerende skal demonstrere teoretisk indsigt i virksomhedskommunikation med særlig henblik på storytelling. kunne analysere konkrete virksomhedskommunikationssituationer i såvel intern som ekstern kommunikation mhp. den narrative kommunikations vellykkethed og/eller problemer Læses kurset som 10 ECTS kursus, skal den studerende endvidere Gennemføre et større selvstændigt casestudie, som detaljeret redegør for eksisterende og/eller mulige storytellingstrategier af såvel ekstern som intern observans i en given virksomhed. c. Undervisningsfagets indhold: Kurset introducerer til storytelling som et redskab i intern og ekstern virksomhedskommunikation. Der arbejdes med udvalgte cases som analyseres og diskuteres mhp. afklaring af storytellingredskabets funktionalitet og potentielle begrænsninger. Læses kurset som 10 ECTS kursus, afsluttes forløbet med en større selvstændig opgave, hvor den studerende selv udpeger en case, supplerer med relevant litteratur og undersøger og vurderer storytellingstrategiernes implementering og muligheder. d. Undervisnings- og arbejdsformer: Holdundervisning, casestudies og e-læring. Læses kurset som 10 ECTS kursus, tager sidste del af forløbet form som et selvstudie. e. Pensum: Pensum fastsættes af underviseren inden kursusstart. Læses kurset som 10 ECTS kursus, skal den studerende supplere med et i forhold til opgaven relevant pensum, som skal godkendes af underviseren. 17
19 f. Bedømmelseskriterier: Under hensyntagen til eksamensformen og niveauet på tilvalget lægges vægt på, i hvilken grad den studerendes præstation lever op til målbeskrivelsen, samt i hvilken grad den studerende behersker de i 1 nævnte generelle kompetencemål, især nr. 1, 2, 4, 5, 7, 8, 9, 10, 11, 12, 13, 14, som faget i særlig grad understøtter. Karakteren gives i henhold til gradsopfyldelsen af målbeskrivelsen, som beskrevet i karakterskalabekendtgørelsen. g. Eksamensbestemmelser: Faget indeholder to eksamensmuligheder Prøveform 1 Prøveform: Fri skriftlig hjemmeopgave Sideomfang: max. 20 sider ekskl. bilag Flere studerende kan bidrage til opgaven: Ja. I givet fald øges sideomfang med 18 sider pr. studerende udover 1. Det skal nøje fremgå af besvarelsen, hvem der er ansvarlig for hvilke dele af opgaven. Der gives individuelle karakterer. Censur: Ekstern Bedømmelse: 7-trinsskala Vægtning: 10 ECTS Prøveform 2 Prøveform: Bunden skriftlig prøve Varighed: 4 timer Hjælpemidler: Tilladt. Computer: Tilladt Censur: Intern Bedømmelse: 7-trinsskala Vægtning: 5 ECTS 15 Narrativ æstetik (Narrative Aesthetics) a. Undervisningens omfang: 3 ugentlige timer i 6. semester. Kurset kan læses som enten 5 ECTS eller 10 ECTS kursus alt afhængig af, hvorledes kurset Corporate storytelling (se 15) læses. Vægtes Narrativ æstetik, skal kursisten afslutte med en større selvstændig opgave på 20 sider med et selvdefi- 18
20 neret supplerende pensum. Vægtes derimod kurset Corporate storytelling, skal narrativ æstetik afsluttes med en bunden skriftlig 4 timers prøve i det pensum, der er blevet læst på kurset. Det er ikke muligt at optjene 10 ECTS på begge fag. b. Målbeskrivelse: Den studerende skal Kunne redegøre indgående for narrative æstetiske virkemidlers funktion i såvel skriftlige som audiovisuelle medieringsformer. Kunne analysere komplicerede narrative strukturer og reflektere de kognitive aspekter forbundet hermed. Læses kurset som 10 ECTS kursus, skal den studerende endvidere Gennemføre et større selvstændigt studie, som detaljeret analyserer en fiktiv tekst (skriftlig og/eller audiovisuel), diskuterer de læserkognitive aspekter og kontekstualiserer teksten. c. Undervisningsfagets indhold: På kurset analyseres og diskuteres en række eksempler på komplekse narrationsformer primært af fiktionel observans. Der inddrages forskellige forsøg på at teoretisere disse formers kognitive potentiale samt deres struktureringsprincipper. Læses kurset som 10 ECTS kursus, afsluttes forløbet med en større selvstændig opgave, hvor den studerende selv udpeger en tekst, supplerer med relevant litteratur og undersøger og vurderer det narratives struktur og funktion. d. Undervisnings- og arbejdsformer: Holdundervisning, casestudies og e-læring. Læses kurset som 10 ECTS kursus, tager sidste del af forløbet form som et selvstudie. e. Pensum: Pensum fastsættes af underviseren inden kursusstart og består af såvel en række teoretiske tekster som analysemateriale af skriftlig og audiovisuel karakter. Læses kurset som 10 ECTS kursus, skal den studerende supplere med et i forhold til opgaven relevant pensum, som skal godkendes af underviseren. f. Bedømmelseskriterier: Under hensyntagen til eksamensformen og niveauet på tilvalget lægges vægt på, i hvilken grad den studerendes præstation lever op til målbeskrivelsen, samt i hvilken grad den studerende behersker de i 1 nævnte generelle kompetencemål, især nr. 1, 2, 3, 4, 5, 6, 7, 8, 9, 10, 19
21 12 og 14, som faget i særlig grad understøtter. Karakteren gives i henhold til gradsopfyldelsen af målbeskrivelsen, som beskrevet i karakterskalabekendtgørelsen. g. Eksamensbestemmelser: Prøveform 1 Prøveform: Fri skriftlig hjemmeopgave Sideomfang: max. 20 sider ekskl. bilag Flere studerende kan bidrage til opgaven: Ja. I givet fald øges sideomfang med 18 sider pr. studerende udover 1. Det skal nøje fremgå af besvarelsen, hvem der er ansvarlig for hvilke dele af opgaven. Der gives individuelle karakterer. Censur: Ekstern Bedømmelse: 7-trinsskala Vægtning: 10 ECTS Prøveform 2 Prøveform: Bunden skriftlig prøve Varighed: 4 timers Hjælpemidler: Tilladt. Computer: Tilladt. Censur: Intern Bedømmelse: 7-trinsskala Vægtning: 5 ECTS 16 Narrativ workshop 2 (Narrative Workshop 2) a. Undervisningens omfang: 2 ugentlige timer i 6. semester. Vægtning: 5 ECTS b. Målbeskrivelse: Den studerende skal Demonstrere indgående kendskab til en nærmere afgrænset problemstilling inden for det narratologiske emneområde. c. Undervisningsfagets indhold: Kurset fokuserer på en afgrænset narratologisk problemstilling, som der arbejdes intensivt med. Kurset kan indbefatte virksomhedsbesøg, seminarrejser, gæsteforelæsninger og ekskursioner. 20
22 d. Undervisnings- og arbejdsformer: Holdundervisning og e-læring. e. Pensum: Pensum fastsættes af underviseren ud fra den problemstilling, der er i fokus på kurset. Pensum bekendtgøres ved undervisningens start. f. Bedømmelseskriterier: Under hensyntagen til eksamensformen og niveauet på tilvalget lægges vægt på, i hvilken grad den studerendes præstation lever op til målbeskrivelsen, samt i hvilken grad den studerende behersker de i 1 nævnte generelle kompetencemål, især nr. 1, 2, 3, 4, 6, 7, 8, 10, 13, 14, som faget i særlig grad understøtter. Bedømmelsen bestået/ikke bestået markerer, om de generelle og disciplinspecifikke kompetencer samlet set beherskes i tilstrækkelig grad. g. Eksamensbestemmelser Undervisningsdeltagelse Prøveform: Undervisningsdeltagelse jfr. definitioner 6 Censur: Ingen Bedømmelse: Bestået/ikke-bestået Vægtning: 5 ECTS Reeksamen består af en 4 timers skriftlig prøve under tilsyn. Der stilles en bunden opgave med baggrund i kursets pensum. Prøveform: Bunden skriftlig prøve Varighed: 4 timer Hjælpemidler: Tilladt. Computer: Tilladt Censur: Intern Bedømmelse: Bestået/ikke-bestået Vægtning: 5 ECTS. 21
23
24 III. Ikrafttræden og overgangsbestemmelser Nærværende studieordning er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne og har virkning for studerende immatrikuleret den 1. september 2008 eller senere. Indstillet til godkendelse af Studienævn for Dansk, Engelsk og Design, Kolding den 7. januar Godkendt af dekanen for Det Humanistiske Fakultet den 12. februar
25
26 Almen del IV. Fællesbestemmelser for de humanistiske studier ved Syddansk Universitet Fællesbestemmelserne er revideret i henhold til bekendtgørelse om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (nr. 338 af 6. maj 2004) og til eksamensbekendtgørelsen (nr. 867 af 19.august 2004 om eksamen ved universitetsuddannelser). Findes på Fakultetssekretariatets hjemmeside: /Intern%20information/Materialesamling.aspx under Studieordningsreform. Revideret af dekanen den 1. september 2007 Om dispensation fra regler i studieordningen Universitetet kan, når det er begrundet i usædvanlige forhold, dispensere fra de regler i studieordningen, der alene er fastsat af universitetet (jf. kap. 8, 67, stk 5 i Bekendtgørelse om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne). 25
Udmøntning af den nye karakterskala Nye mål- og kompetencebeskrivelser
Det Humanistiske Fakultet 15. januar 2007 Udmøntning af den nye karakterskala Nye mål- og kompetencebeskrivelser Indledning I forlængelse af temamøde den 14. november 2006 om den nye karakterskala samt
Læs mereStudieordning for FAGLIG SUPPLERING I H I S T O R I E
AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for FAGLIG SUPPLERING I H I S T O R I E November 2002 Senest revideret november 2002 Kapitel 1: Formål og faglig beskrivelse Faglig supplering
Læs mereIslam og Politik STUDIEORDNING 2009 ODENSE WWW.SDU.DK TILVALG ORDINÆR UDDANNELSE REVIDERET 2010
STUDIEORDNING 2009 Islam og Politik TILVALG ORDINÆR UDDANNELSE REVIDERET 2010 UDDANNELSEN ER UDBUDT AF STUDIENÆVN FOR MELLEMØSTSTUDIER, SOM HØRER UNDER DET HUMANISTISKE FAKULTET ODENSE WWW.SDU.DK Tilvalg
Læs mereAmerikanske Studier ODENSE SYDDANSK UNIVERSITET WWW.SDU.DK STUDIEORDNING 2007
STUDIEORDNING 2007 Amerikanske Studier TILVALG UDDANNELSEN ER UDBUDT AF STUDIENÆVN FOR HISTORIE, SOM HØRER UNDER DET HUMANISTISKE FAKULTET ODENSE WWW.SDU.DK SYDDANSK UNIVERSITET Indledning Hvad vil det
Læs mereSTUDIEORDNING 2009 Indvandrerstudier: Kulturmødets Teori og Praksis DELTIDSUDDANNELSE TILVALG ODENSE WWW.SDU.DK
STUDIEORDNING 2009 Indvandrerstudier: Kulturmødets Teori og Praksis DELTIDSUDDANNELSE TILVALG UDDANNELSEN ER UDBUDT AF STUDIENÆVN FOR MELLEMØSTSTUDIER, SOM HØRER UNDER DET HUMANISTISKE FAKULTET ODENSE
Læs mereRussisk for begyndere. Indholdsfortegnelse. Indledning...2
Russisk for begyndere Indholdsfortegnelse Indledning...2 I Bestemmelser for Russisk for begyndere under Åben Uddannelse med oversigtsnøgle A.1. Mål og forudsætninger...3 A.2. Studiets struktur...3 B.1.
Læs mereStudieordning for særligt tilrettelagt tilvalg i Arkæologiens kulturhistorie. (Åben Uddannelse)
Studieordning for særligt tilrettelagt tilvalg i Arkæologiens kulturhistorie (Åben Uddannelse) Indholdsfortegnelse Faglig del I. Bestemmelser for det særligt tilrettelagte tilvalg i Arkæologiens kulturhistorie
Læs mereStudieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE (TYPE B) I T Y S K. September 1998
AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE (TYPE B) I T Y S K September 1998 Senest revideret september 2004 Kapitel 1: Formål 1. Suppleringsuddannelsen
Læs mereStudieordning for SUPPLERINGSFAG I POLITISK TEORI OG FILOSOFI DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET
Studieordning for SUPPLERINGSFAG I POLITISK TEORI OG FILOSOFI DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET August 2005 Senest revideret august 2005 Indhold Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel 4 Kapitel
Læs meref. Eksamensbestemmelser ændres til følgende. Rettelserne er understreget.
Rettelsesblad til Studieordning for Tilvalgsuddannelsen i webkommunikation 2015 Gælder kun for studerende indskrevet pr. 1. september 2015 og kun for undervisning i foråret 2016 26. It-pædagogik udgår
Læs mere2. semester. 3. semester. Her læses centralt fag i et andet fag 1. X 5 Litteratur på Engelsk: Her læses 20 ECTS. og 10.
Rettelsesblad til Studieordning for kandidatuddannelsen tilvalg i engelsk 2011 Gældende for studerende indskrevet pr. 1. september 2011 og fremefter på tilvalg (50 ECTS og 75 ECTS) B. Forløbsmodel og eksamensoversigt
Læs mereStudieordning for SUPPLERINGSUDDANNELSEN I I N F O R M A T I K F O R K U L T U R H I S T O R I K E R E. September 1999
AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for SUPPLERINGSUDDANNELSEN I I N F O R M A T I K F O R K U L T U R H I S T O R I K E R E September 1999 Senest revideret august 2001 Kapitel 1:
Læs mereRettelsesblade til. Studieordning for. den erhvervssproglige bacheloruddannelse i sproglig og kulturel formidling. Syddansk Universitet, Sønderborg
Rettelsesblade til Studieordning for den erhvervssproglige bacheloruddannelse i sproglig og kulturel formidling Syddansk Universitet, Sønderborg ÅRGANG 2002-2004: 1. Mundtligt og skriftligt sprog 3. Anvendt
Læs mereSTUDIEORDNING 2009 Engelsk KOLDING WWW.SDU.DK KANDIDATUDDANNELSEN INTERNATIONAL LINIE OG GYMNASIELINIEN CENTRALT FAG OG TILVALG
STUDIEORDNING 2009 Engelsk KANDIDATUDDANNELSEN INTERNATIONAL LINIE OG GYMNASIELINIEN CENTRALT FAG OG TILVALG UDDANNELSEN ER UDBUDT AF STUDIENÆVN FOR DANSK, ENGELSK OG DESIGN, SOM HØRER UNDER DET HUMANISTISKE
Læs mereRevideret August 2009
Revideret August 2009 OVERORDNET STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2007 FOR BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE FAKULTET, AARHUS UNIVERSITET
Læs mereEksamensformer på EBUSS
Eksamensformer på EBUSS Godkendt af Studienævnet for E-business august 2007 Ikrafttræden: 1. september 2007 Dette dokument indeholder afklarende forhold vedrørende eksamensformer, der benyttes på EBUSS.
Læs mereLitteratur og Formidling Tilvalg
STUDIEORDNING 2007 Revision af 2005-studieordning Litteratur og Formidling Tilvalg UDDANNELSEN ER UDBUDT AF STUDIENÆVN FOR LITTERATURVIDENSKAB, SOM HØRER UNDER DET HUMANISTISKE FAKULTET ODENSE WWW.SDU.DK
Læs mereInterim-studieordning for BACHELORUDDANNELSE I KINESISK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET
Interim-studieordning for BACHELORUDDANNELSE I KINESISK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET August 2005 Senest revideret august 2007 Kapitel 1: Formål 1. Bacheloruddannelsen i kinesisk ved Aarhus
Læs mereStudieordning for bachelortilvalget i. Renæssancekundskab, 2013-ordningen
Studieordning for bachelortilvalget i Renæssancekundskab, 2013-ordningen Institut for Engelsk, Germansk og Romansk Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Hjemmel, tilhørsforhold,
Læs mereStudieordning for tilvalget på bachelorniveau i. Tyrkisk, 2013-ordningen
Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i Tyrkisk, 2013-ordningen Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Hjemmel, tilhørsforhold,
Læs mereStudieordning for bacheloruddannelsen med tilvalg i. Webkommunikation. Syddansk Universitet Kolding. Gældende fra 1.
Studieordning for bacheloruddannelsen med tilvalg i Webkommunikation Syddansk Universitet Kolding Gældende fra 1. september 2008 Indholdsfortegnelse Faglig del I. Bestemmelser for tilvalg i Webkommunikation
Læs mereDansk STUDIEORDNING 2005 KOLDING WWW.SDU.DK OVERGANGSORDNING FOR SIDEFAGSSTUDERENDE PÅ DANSK, PÅBEGYNDT 2005
STUDIEORDNING 005 Dansk OVERGANGSORDNING FOR SIDEFAGSSTUDERENDE PÅ DANSK, PÅBEGYNDT 005 UDDANNELSEN ER UDBUDT AF STUDIENÆVN FOR DANSK OG ENGELSK, KOLDING, SOM HØRER UNDER DET HUMANISTISKE FAKULTET KOLDING
Læs mere2009-studieordning for den juridiske kandidatuddannelse ved Københavns Universitet
2009-studieordning for den juridiske kandidatuddannelse ved Københavns Universitet Vedtaget af Det Juridiske Studienævn ved Københavns Universitet den 2. maj 2005 Godkendt af Dekanen for Det Juridiske
Læs mereB. Forløbsmodel og eksamensoversigt
Rettelsesblad til Studieordning for bacheloruddannelsen centralt fag og tilvalg i Engelsk 2010 Gælder for studerende optaget pr. 1. september 2011 og fremefter B. Forløbsmodel og eksamensoversigt Forløbsmodel
Læs mereRettelsesblad til studieordning for bacheloruddannelsen i tysk 2012 Gælder for studerende indskrevet pr. 1. september 2012 og senere
Rettelsesblad til studieordning for bacheloruddannelsen i tysk 2012 Gælder for studerende indskrevet pr. 1. september 2012 og senere Ændringerne er understreget: 20. Version oversættelse fra tysk til dansk
Læs mereFaglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i fysik
Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i fysik Nærværende rammebeskrivelse er et fagbilag, knyttet til Studieordning for kandidatuddannelsen i fysik. Denne kan ses på Det Naturvidenskabelige Fakultets
Læs mereSTUDIEORDNING 2009 Arabisk, Polsk, Russisk eller Tyrkisk med Interkulturel ODENSE WWW.SDU.DK TILRETTELAGT SOM DELTIDSUDDANNELSE
STUDIEORDNING 2009 Arabisk, Polsk, Russisk eller Tyrkisk med Interkulturel Kommunikation TILRETTELAGT SOM DELTIDSUDDANNELSE UDDANNELSEN ER UDBUDT AF STUDIENÆVN FOR International VIRKSOmhedskommunikation,
Læs mereSTUDIEORDNING Græsk og Latin. Propædeutisk sprogundervisning
STUDIEORDNING 2014 Græsk og Latin Propædeutisk sprogundervisning UDDANNELSEN ER UDBUDT AF STUDIENÆVN FOR HISTORIE, KLASSISKE STUDIER OG MARINARKÆOLOGI, SOM HØRER UNDER DET HUMANISTISKE FAKULTET ODENSE
Læs mereStudieordning for tilvalg i Viden og beslutninger
Studieordning for tilvalg i Viden og beslutninger Indholdsfortegnelse Faglig del I. Bestemmelser for tilvalg i Viden og beslutninger A. Mål og forudsætninger... 2 B. Forløbsmodel og eksamensoversigt Forløbsmodel...
Læs mereStudieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I F O R H I S T O R I S K A R K Æ O L O G I. Januar 1997
AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I F O R H I S T O R I S K A R K Æ O L O G I Januar 1997 Senest revideret august 2007 1 Kapitel 1: Formål og faglig
Læs mereSTUDIEORDNING Russisk TILVALG UDDANNELSEN ER UDBUDT AF SLAVISK STUDIENÆVN, SOM HØRER UNDER DET HUMANISTISKE FAKULTET ODENSE
STUDIEORDNING 2006 Russisk TILVALG UDDANNELSEN ER UDBUDT AF SLAVISK STUDIENÆVN, SOM HØRER UNDER DET HUMANISTISKE FAKULTET ODENSE WWW.SDU.DK Tilvalg i russisk Uddannelsen, der kan påbegyndes uden forudsætninger
Læs mereStudieordning for SUPPLERINGSFAG I MUSEOLOGISKE STUDIER DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET
Studieordning for SUPPLERINGSFAG I MUSEOLOGISKE STUDIER DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET August 2005 Senest revideret august 2005 Kapitel 1: Formål og faglig beskrivelse 1. Suppleringsuddannelsen
Læs mereRettelsesblad til Studieordning for kandidatuddannelsen i Pædagogik 2009
Rettelsesblad til Studieordning for kandidatuddannelsen i Pædagogik 2009 Rettelserne vedr. 9, 11, 12, 13, 15, 18, 19 og 20 gælder for studerende indskrevet 1. september 2011 og senere: Rettelserne er markeret
Læs mereSkabelon for. Curriculum for the Elective Studies in Film and Media Studies The 2007 Curriculum. Justeret 2008 Adjusted 2008. Rettet 2015 Emended 2015
Skabelon for Studieordning for enkeltstående tilvalgsmoduler på BA-niveau i Film- og Medievidenskab 2007-ordningen Under Uddannelsesbekendtgørelsen af 2004 Curriculum for the Elective Studies in Film and
Læs mereStudieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I S L A V I S K. September 1997
AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I S L A V I S K September 1997 Senest revideret maj 2007 Studieordning for suppleringsuddannelse i et af de slaviske
Læs mereEngelsk STUDIEORDNING 2011 ODENSE KANDIDATUDDANNELSEN TILVALG
STUDIEORDNING 2011 Engelsk KANDIDATUDDANNELSEN TILVALG UDDANNELSEN ER UDBUDT AF STUDIE NÆVN FOR FREMMEDSPROG, SOM HØRER UNDER DET HUMANISTISKE FAKULTET ODENSE WWW.SDU.DK Indledning Engelsk er et verdenssprog.
Læs mereRettelsesblad til Studieordning for bacheloruddannelsen i Designkultur 2013 Gælder for studerende indskrevet pr. 1/ og senere
Rettelsesblad til Studieordning for bacheloruddannelsen i Designkultur 2013 Gælder for studerende indskrevet pr. 1/9-2013 og senere Rettelserne er markeret med understregning. B. Forløbsmodel og eksamensoversigt
Læs mereStudieordning for den erhvervsjuridiske bacheloruddannelse: HA-jur.
1 Studieordning for den erhvervsjuridiske bacheloruddannelse: HA-jur. Aalborg Universitet gældende fra september 2008 med ændringer af 10. marts 2009 til ikrafttrædelse september 2009 Bekendtgørelsesgrundlag
Læs mereStudieordning for enkeltstående tilvalg på bachelorniveau i. Dansk. 2015-ordningen
Studieordning for enkeltstående tilvalg på bachelorniveau i Dansk 2015-ordningen Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Hjemmel,
Læs mereKANDIDATUDDANNELSE I IT OG ORGANISATIONER
Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I IT OG ORGANISATIONER DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET 2007 1. Rammebestemmelser Titel Udarbejdet af Kandidatuddannelse i IT og Organisationer (IT and
Læs mereKandidatuddannelsen OVERGANGSSTUDIEORDNING 2005 ODENSE INTERNATIONAL VIRKSOMHEDSKOMMUNIKATION MED SPECIALISERING I DANSK
OVERGANGSSTUDIEORDNING 2005 Kandidatuddannelsen INTERNATIONAL VIRKSOMHEDSKOMMUNIKATION MED SPECIALISERING I DANSK UDDANNELSEN ER UDBUDT AF STUDIENÆVN FOR DE ERHVERVSSPROGLIGE STUDIER, SOM HØRER UNDER DET
Læs mereStudieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I K I N E S I S K. September 1997
AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I K I N E S I S K September 1997 Senest revideret maj 2007 Kapitel 1: Formål og faglig beskrivelse 1. Suppleringsuddannelsen
Læs mereStudieordning for bacheloruddannelsen i religion, 2011
Rettelsesblad til Studieordning for bacheloruddannelsen i religion, 2011 Rettelsen vedrørende antal eksaminatorer samt nr. 1 og 8 træder i kraft pr. 1. september 2012 og gælder for alle studerende på alle
Læs mereSTUDIEORDNING 2009 Elementarkurser i Græsk og Latin ODENSE SUPPLERING AF STUDENTEREKSAMEN
STUDIEORDNING 2009 Elementarkurser i Græsk og Latin SUPPLERING AF STUDENTEREKSAMEN UDDANNELSEN ER UDBUDT AF STUDIENÆVN FOR KLASSISKE STUDIER, SOM HØRER UNDER DET HUMANISTISKE FAKULTET ODENSE WWW.SDU.DK
Læs mereStudieordning for tilvalget, herunder det gymnasierettede tilvalg, på bachelorniveau i. Historie, 2013-ordningen. Rettet 2013, 2014 og 2015
Studieordning for tilvalget, herunder det gymnasierettede tilvalg, på bachelorniveau i Historie, 2013-ordningen Rettet 2013, 2014 og 2015 SAXO-Instituttet Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet
Læs mereRettelsesblad til BA studieordning 2007 revideret 2009 Et Fremmedsprog og Medier
Rettelsesblad til BA studieordning 2007 revideret 2009 Et Fremmedsprog og Medier Godkendt i studienævn for International Virksomhedskommunikation den 25. marts 2010. Godkendt af dekanen for det Humanistiske
Læs mereBilag til Studieordning for kandidatuddannelse i revision, cand.merc.aud. deltidsuddannelse Faglige profil Kolding
Bilag til Studieordning for kandidatuddannelse i revision, cand.merc.aud. deltidsuddannelse Faglige profil Kolding Fra og med 1 af 10 Dette dokument er et bilag, tilknyttet studieordningen for kandidatuddannelsen
Læs mereStudieordning for SUPPLERINGSFAG I ETIK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET
Studieordning for SUPPLERINGSFAG I ETIK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET August 2005 Senest revideret marts 2007 Indhold Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel 4 Kapitel 5: Kapitel 6: Kapitel
Læs mereRettelsesblade til STUDIEORDNING FOR DEN ERHVERVSSPROGLIGE KANDIDATUDDANNELSE. i sproglig informatik. Forsøgsordning
e til STUDIEORDNING FOR DEN ERHVERVSSPROGLIGE KANDIDATUDDANNELSE i sproglig informatik Forsøgsordning Syddansk Universitet, Kolding Gældende fra for studerende, som påbegynder uddannelsen 1. september
Læs mereStudieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I I R S K E S T U D I E R. September 2002
AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I I R S K E S T U D I E R September 2002 Senest revideret juli 2007 2 Studieordning for Suppleringsuddannelse
Læs mereStudieordning for SUPPLERINGSFAG I NORDISK MYTOLOGI DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET
Studieordning for SUPPLERINGSFAG I NORDISK MYTOLOGI DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET September 2006 Senest revideret april 2007 Kapitel 1: Formål 1. Suppleringsfaget indenfor Nordisk mytologi
Læs mereFaglig supplering i dansk
studieordning 2002 Faglig supplering i dansk REVIDERET 2006 UDDANNELSEN ER UDBUDT AF NORDISK STUDIENÆVN, SOM HØRER UNDER DET HUMANISTISKE FAKULTET ODENSE WWW.SDU.DK Indholdsfortegnelse I. Bestemmelser
Læs mereFor modul 14 - Sygeplejeprofession - kundskabsgrundlag og metoder
Modulbeskrivelse For modul 14 - Sygeplejeprofession - kundskabsgrundlag og metoder Modulbetegnelse, tema og kompetencer Modulet retter sig mod viden om sygepleje, systematiserede overvejelser, metoder
Læs mereFagstudieordning Kandidattilvalg i kommunikation og it 2019
Fagstudieordning Kandidattilvalg i kommunikation og it 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel 2. Normering
Læs mereRettelsesblad til BA-uddannelsen i Historie Odense
Rettelsesblad til BA-uddannelsen i Historie Odense (grundfag - 135 ECTS), 2005, senest revideret i 2009. For studerende påbegyndt senest 2009 gælder følgende til faget 14 Informationssøgning og dokumentation:
Læs mereStudieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I M E D I E V I D E N S K A B. August 1997
AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I M E D I E V I D E N S K A B August 1997 Senest revideret august 2007 2 KAPITEL 1: FORMÅL OG FAGLIG BESKRIVELSE
Læs mereBacheloruddannelsen i Historie ved Aalborg Universitet. Tillæg til. Studieordning for bacheloruddannelsen i almen Historie og
Bacheloruddannelsen i Historie ved Aalborg Universitet Tillæg til Studieordning for bacheloruddannelsen i almen Historie og Studieordning for bacheloruddannelsen med Historie som centralfag samt tilvalgsfag
Læs mereSTUDIEORDNING 2007 Historie KOLDING WWW.SDU.DK KANDIDATUDDANNELSEN REVIDERET AUGUST 2008
STUDIEORDNING 2007 Historie KANDIDATUDDANNELSEN REVIDERET AUGUST 2008 UDDANNELSEN ER UDBUDT AF STUDIENÆVN FOR HISTORIE, SOM HØRER UNDER DET HUMANISTISKE FAKULTET KOLDING WWW.SDU.DK Indholdsfortegnelse
Læs mereSTUDIEORDNING FOR DE NATURVIDENSKABELIGE UDDANNELSER VED SYDDANSK UNIVERSITET INDHOLDSFORTEGNELSE KAPITEL 1 UDDANNELSENS MÅL OG STRUKTUR SIDE 2
STUDIEORDNING FOR DE NATURVIDENSKABELIGE UDDANNELSER VED SYDDANSK UNIVERSITET INDHOLDSFORTEGNELSE KAPITEL 1 UDDANNELSENS MÅL OG STRUKTUR SIDE 2 KAPITEL 2 UDDANNELSENS FAGLIGE SAMMENSÆTNING SIDE 5 KAPITEL
Læs mereFagstudieordning Kandidattilvalget i film- og medievidenskab 2019
Fagstudieordning Kandidattilvalget i film- og medievidenskab 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2018 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel
Læs mereRettelsesblad til. Studieordning for bacheloruddannelsen i Dansk Gælder for studerende indskrevet pr. 1. september 2012 og senere
Rettelsesblad til Studieordning for bacheloruddannelsen i Dansk 20 Gælder for studerende indskrevet pr. 1. september 2012 og senere 5. Forløbsmodel Placering af undervisning og eksamen: Se i slutningen
Læs mereRettelsesblad til. Studieordning for kandidatuddannelsen i Designledelse, ver. 02. Gælder for studerende indskrevet pr. 1.
Rettelsesblad til Studieordning for kandidatuddannelsen i Designledelse, ver. 02 Gælder for studerende indskrevet pr. 1. september 2016 For studerende indskrevet 2016 ændres studieordning fra 1. september
Læs mereBILAG 2 eksamenskatalog Eksamenskatalog Serviceøkonom Erhvervsakademi Lillebælt
BILAG 2 eksamenskatalog Eksamenskatalog Serviceøkonom Erhvervsakademi Lillebælt Gælder fra august 2016 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Generelt omkring eksaminer og prøver... 3 Generelt om skriftlige
Læs mereIndstillet til godkendelse af Studienævn for Fremmedsprog den 2. november 2009.
Indstillet til godkendelse af Studienævn for Fremmedsprog den 2. november 2009. Dekanen har den 3. november 2009 godkendt rettelsesark for BA 2009 i Engelsk. Rettelserne træder i kraft per 1. februar 2010
Læs mereStudieordning for tilvalget på kandidatniveau i Engelsk 2014-ordningen
DET HUMANISTISKE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Studieordning for tilvalget på kandidatniveau i Engelsk 2014-ordningen Rettet 2014 Institut for Engelsk, Germansk og Romansk Det Humanistiske Fakultet Københavns
Læs mereStudieordning for SUPPLERINGSFAG I RETORIK OG FORMIDLING DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET
Studieordning for SUPPLERINGSFAG I RETORIK OG FORMIDLING DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET August 2005 Senest revideret december 2005 Kapitel 1: Formål og faglig beskrivelse 1. Suppleringsuddannelsen
Læs mereRettelsesblad til Studieordning for bacheloruddannelsen i dansk 2013 Gælder for studerende indskrevet pr. 1. september 2013.
Rettelsesblad til Studieordning for bacheloruddannelsen i dansk 2013 Gælder for studerende indskrevet pr. 1. september 2013. Rettelser vedr. bacheloruddannelsen i dansk: Rettelserne er understreget. 22.
Læs mereLokal bedømmelsesplan for naturfag niveau F til C
Lokal bedømmelsesplan for naturfag niveau F til C Den lokale bedømmelsesplan for naturfag niveau F til C tager udgangspunkt i de bindende og vejledende tekster fra Undervisningsministeriet, skolens overordnede
Læs mereStudieplan Marketing studieretning Grenaa Handelsskole 2009-2012
Marketing studieretning Grenaa Handelsskole 2009-2012 1 Indledning Denne studieplan er den overordnede plan for undervisningen i 2. til 6. semester i din klasse (fra afslutningen af grundforløbet til og
Læs mereStudieordning for Masteruddannelsen som fleksibelt forløb
Studieordning for Masteruddannelsen som fleksibelt forløb Danmarks Pædagogiske Universitetsskole Juli 2007, administrativt ændret december 2007 og marts 2008 Indhold Masteruddannelse...side 3 Indledende
Læs mereStudieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I K I N A - S T U D I E R. September 1998
AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I K I N A - S T U D I E R September 1998 Senest revideret maj 2007 Kapitel 1: Formål og faglig beskrivelse 1.
Læs mereValgfag for PBA11 - efterår 2015
Valgfag for PBA11 - efterår 2015 Professionsbachelor i Erhvervssprog og It-baseret markedskommunikation 68200101, 5 ECTS Language and Globalization Sprog og globalisering Hold: IVK31/IVK32, onsdag, kl.
Læs mereEKSAMENSBESTEMMELSER FOR VALGFRIE MODULER. Kommunomuddannelsen på akademiniveau. Gældende fra august 2015
EKSAMENSBESTEMMELSER FOR VALGFRIE MODULER Kommunomuddannelsen på akademiniveau Gældende fra august 2015 Kommunomuddannelsen www.cok.dk 04-06-2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Eksamen... 3 1.1 Eksamensformer...
Læs mereGælder for studerende indskrevet pr. september 2010 og senere
Rettelsesblad til Studieordning for BA i Tysk - Odense Centralt fag og Tilvalg 2010 Gælder for studerende indskrevet pr. september 2010 og senere I. Bestemmelser for bacheloruddannelsen med centralt fag
Læs mereSTUDIEORDNING 2005 Polsk for fortsættere ODENSE ÅBEN UDDANNELSE REVIDERET 2008
STUDIEORDNING 2005 Polsk for fortsættere ÅBEN UDDANNELSE REVIDERET 2008 UDDANNELSEN ER UDBUDT AF STUDIENÆVN FOR fremmedsprog, SOM HØRER UNDER DET HUMANISTISKE FAKULTET ODENSE WWW.SDU.DK Indholdsfortegnelse
Læs mereKulturforståelse B valgfag, juni 2010
Bilag 25 Kulturforståelse B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Kulturforståelse er et humanistisk fag, og faget har berøringsflader til den samfundsvidenskabelige faggruppe. Kulturforståelse
Læs mereStudieordning for kandidattilvalg i Auditiv Kultur, 2008-ordningen
Skabelon for Studieordning for kandidattilvalg i Auditiv Kultur, 2008-ordningen Curriculum for Elective Studies within a Master s Programme in Auditory Culture The 2008 Curriculum Det Humanistiske Fakultet
Læs mereAARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet
1 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I K I N E S I S K September 1996 Senest revideret maj 2007 2 Kapitel 1: Formål 1. Kandidatuddannelsen i kinesisk ved
Læs mereRettelsesblad til studieordning for kandidatuddannelsen i tysk 2012 Gælder for studerende indskrevet pr. 1. september 2013 og senere
Rettelsesblad til studieordning for kandidatuddannelsen i tysk 2012 Gælder for studerende indskrevet pr. 1. september 2013 og senere Rettelserne vedrører kandidattilvalg i tysk: 40 Sprogbeskrivelse opdeles
Læs mereStudieordning for kandidattilvalg i Innovation, Entrepreneurship og Kommunikation for humanister. 2010-ordningen
BbSkabelon for Studieordning for kandidattilvalg i Innovation, Entrepreneurship og Kommunikation for humanister 2010-ordningen Curriculum for Elective Studies within a Master s Programme in Innovation,
Læs merePolsk for begyndere. Indholdsfortegnelse. Indledning...2
Polsk for begyndere Indholdsfortegnelse Indledning...2 I Bestemmelser for Polsk for begyndere under Åben Uddannelse med oversigtsnøgle A.1. Mål og forudsætninger...3 A.2. Studiets struktur...3 B.1. Forløbsmodel...4
Læs mereRettelser til 2007 (rev. 2008) studieordningen for BA-Negot. i arabisk, engelsk, fransk, spansk eller tysk
Rettelser til 2007 (rev. 2008) studieordningen for BA-Negot. i arabisk, engelsk, fransk, spansk eller tysk Godkendt i Cand.negot.-studienævnet den 8. oktober 2009 og den 21. januar 2010 og den 4. marts
Læs mereAARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet
1 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I J A P A N S K September 1996 Senest revideret maj 2007 2 Kapitel 1: Formål 1. Kandidatuddannelsen i japansk ved Aarhus
Læs mereFaglig rammebeskrivelse for civilingeniøruddannelsen i teknisk it
Faglig rammebeskrivelse for civilingeniøruddannelsen i teknisk it Nærværende rammebeskrivelse er et fagbilag, knyttet til Studieordning for civilingeniøruddannelsen i teknisk it. Denne kan ses på Det Naturvidenskabelige
Læs mereStudieordning for SUPPLERINGSFAG I FAGLIG FORMIDLING - IT, KOMMUNIKATION OG LÆRING DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET
Studieordning for SUPPLERINGSFAG I FAGLIG FORMIDLING - IT, KOMMUNIKATION OG LÆRING DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET August 2005 Senest revideret august 2007 KAPITEL 1: FORMÅL OG FAGLIG BESKRIVELSE
Læs mereStudieordning for SIDEFAG I FILM OG TV DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET
Studieordning for SIDEFAG I FILM OG TV DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET September 2006 Senest revideret august 2007 Kapitel 1: Formål 1. Sidefaget indenfor Film og Tv ved Aarhus Universitet
Læs mereIslam og Politik STUDIEORDNING 2009 ODENSE TILVALG ORDINÆR OG DELTIDSUDDANNELSE
STUDIEORDNING 2009 Islam og Politik TILVALG ORDINÆR OG DELTIDSUDDANNELSE UDDANNELSEN ER UDBUDT AF STUDIENÆVN FOR MELLEMØST-STUDIER, SOM HØRER UNDER DET HUMANISTISKE FAKULTET ODENSE WWW.SDU.DK Tilvalg i
Læs mereStudieordning Den juridiske bacheloruddannelse JURA Aalborg Universitet
Studieordning Den juridiske bacheloruddannelse JURA Aalborg Universitet 2.- 6. semester Gældende fra september 2009 Redigeret december 2010 Redigeret august 2011 (eksamensform alment modul) Redigeret juni
Læs mereStudieordning for SIDEFAG I JAPANSTUDIER DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET
Studieordning for SIDEFAG I JAPANSTUDIER DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET September 2006 Senest revideret maj 2007 Kapitel 1: Formål 1. Sidefaget indenfor japanstudier ved Aarhus Universitet
Læs mereStudieordning for Bacheloruddannelsen i Jura BA under Åben Uddannelse
SYDDANSK UNIVERSITET DET SAMFUNDSVIDENSKABELIGE FAKULTET Studieordning for Bacheloruddannelsen i Jura BA under Åben Uddannelse Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Ministeriet for Videnskab,
Læs mereEleverne skal kunne forholde sig reflekterende til den samfundsøkonomiske udvikling.
International økonomi B 1. Fagets rolle International økonomi omhandler den samfundsøkonomiske udvikling set i et nationalt, et europæisk og et globalt perspektiv. Faget giver således viden om og forståelse
Læs mereFagstudieordning Bachelortilvalget i køn, seksualitet og forskellighed 2019
Fagstudieordning Bachelortilvalget i køn, seksualitet og forskellighed 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel...
Læs mereStudieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I N O R R Ø N F I L O L O G I. September 1999
AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I N O R R Ø N F I L O L O G I September 1999 Senest revideret marts 2007 1 Indhold Kapitel 1: Formål og fagbeskrivelse
Læs mereStudieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I S A N S K R I T. September 2000
AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I S A N S K R I T September 2000 Senest revideret september 2000 Kapitel 1: Formål og faglig beskrivelse 1. Suppleringsuddannelsen
Læs mereStudieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I F R A N S K K U L T U R O G F R A N S K E S A M F U N D S F O R H O L D.
AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I F R A N S K K U L T U R O G F R A N S K E S A M F U N D S F O R H O L D September 2003 Senest revideret juli
Læs mereStudieordning for BACHELORUDDANNELSE I HISTORIE DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET
Studieordning for BACHELORUDDANNELSE I HISTORIE DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET August 2005 Senest revideret august 2007 Kapitel 1: Formål 1. Bacheloruddannelsen i historie ved Aarhus Universitet
Læs mereStudieordning for bachelortilvalget i Interkulturelle erhvervskompetencer og Kommunikation, 2010-ordningen
Skabelon for Studieordning for bachelortilvalget i Interkulturelle erhvervskompetencer og Kommunikation, 2010-ordningen Curriculum for the Elective Bachelor s Studies in Intercultural Business Competence
Læs mereSTUDIEORDNING FOR TYSK. Studieordning sept., 2015
Vejledende gennemgang af STUDIEORDNING FOR TYSK Studieordning sept., 2015 1-faglig Kandidat 1 Indledning Denne folder er en vejledende gennemgang af studieordningen for den 1-faglige kandidatuddannelse
Læs mereRettelsesblad til studieordning 2009 Filosofi Bacheloruddannelsen
Rettelsesblad til studieordning 2009 Filosofi Bacheloruddannelsen Ændringer i 13, 24 e) og g), 2 e) og g), 26 f), 33 e) og g), 34 c). 1. Bacheloruddannelsen: Ændring: 13 Førsteårsprøven Ved udgangen af
Læs mere