Studieordning: Klassiske Studier. Fag: Latin, Græsk og Oldtidskundskab.
|
|
- Gabriel Krog
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Studieordning: Klassiske Studier. Fag: Latin, Græsk og Oldtidskundskab. Europas kultur bygger på antikkens kultur. Vores sprog, vores måde at tænke på, vores normer, vores kunstopfattelse områder, der med græske låneord benævnes retorik, logik, etik, æstetik er præget af den litteratur og kunst, der blev skabt i oldtidens Grækenland og Rom. De fag, der beskæftiger sig hermed, de klassiske fag, er latin, græsk og oldtidskundskab. Gennem studiet af oldtidens kulturer skaffer vi os evne til at påvise antikkens indflydelse på vor tid. Teksterne. Vores vigtigste arbejdsmateriale er den antikke litteratur. Teksterne har en kvalitet, der har sat dem i stand til at overleve århundreders sorteringsprocesser. De er blevet læst og diskuteret og brugt som inspirationsgrundlag gennem 2000 år. De har glædet nogle og irriteret andre, men de har altid gjort indtryk på deres læsere. Latinen har et videre liv som fælleseuropæisk videnskabssprog helt op til ca. 1800, og der findes omfattende europæiske nationallitteraturer på latin. Arkæologien. Oldtidens forfattere er ikke de eneste kilder, vi i dag har til antikkens kultur. Kunstværker og ruinerne af antikke byer og bygninger kan sammen med andre arkæologiske fund fortælle os mere om livet i antikken og belyse andre sider, end teksterne kan alene. Oldtidens materielle kultur har været grundlag og inspiration for senere tiders europæiske kunst og kultur, i sidste ende også for nutidens kunst- og arkitektursyn. 1
2 2
3 Indholdsfortegnelse Faglig del I. Bestemmelser for kandidatuddannelsen i Latin / Græsk / Oldtidskundskab A. Mål og forudsætninger 1 Kandidatuddannelsen i Latin/Græsk/Oldtidskundskab Tilvalg i Latin/ Græsk/Oldtidskundskab Adgangskrav Titel... 9 B. Forløbsmodeller og eksamensoversigter 5 Forløbsmodel, kandidatuddannelsen i Latin Forløbsmodel, kandidatuddannelsen i Græsk Forløbsmodel, kandidatuddannelsen i Oldtidskundskab Forløbsmodel, tilvalg i Latin Forløbsmodel, tilvalg i Græsk Forløbsmodel, tilvalg i Oldtidskundskab Eksamensoversigt, kandidatuddannelsen med centralt fag i Latin Eksamensoversigt, kandidatuddannelsen med centralt fag i Græsk Eksamensoversigt, kandidatuddannelsen med centralt fag i Oldtidskundskab Eksamensoversigt, tilvalg i Latin Eksamensoversigt, tilvalg i Græsk Eksamensoversigt, tilvalg i Oldtidskundskab C. Særlige definitioner og eksamensbestemmelser for faget 17 Fællesbestemmelser Projektorienteret forløb og udlandsophold Undervisningsdeltagelse Projektorienteret forløb Skriftlig eksamen med egen computer Sprogområde Pensum Hjemmeopgaver Petitum
4 II. Beskrivelse af discipliner A. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner Kandidatuddannelsen med centralt fag i Latin 26 Tekstlæsning V & VI Traditionshistorie Formidling Kandidatspecialet Kandidatuddannelsen med centralt fag i Græsk 30 Tekstlæsning V & VI Traditionshistorie Formidling Kandidatspecialet Kandidatuddannelsen med centralt fag i Oldtidskundskab 34 Tekstlæsning V & VI Traditionshistorie Formidling Kandidatspecialet Kandidatuddannelsen med tilvalg i Latin 38 Tekstlæsning III & IV Sprogfærdighed II Traditionshistorie Formidling Kandidatuddannelsen med tilvalg i Græsk 42 Tekstlæsning III & IV Sprogfærdighed II Traditionshistorie Formidling Kandidatuddannelsen med tilvalg i Oldtidskundskab 46 Tekstlæsning III & IV Oversættelsesproblematik I Traditionshistorie Formidling III. Ikrafttræden og overgangsbestemmelser Almen del IV. Fællesbestemmelser
5 Faglig del I. Bestemmelser for kandidatuddannelserne i Latin, Græsk og Oldtidskundskab I henhold til bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne udbydes kandidatuddannelserne i Latin, Græsk og Oldtidskundskab. A. Mål og forudsætninger 1 Kandidatuddannelsen med centralt fag i Latin, Græsk eller Oldtidskundskab Kandidatuddannelsen med centralt fag i Latin, Græsk eller Oldtidskundskab er et fuldtidsstudium, der udgør 70 ECTS. Sideløbende hermed læses tilvalg i et andet fag på 50 ECTS. Formålet med uddannelsen er at give den studerende en række fagspecifikke og fagrelaterede kompetencer herunder fælleshumanistiske. Kandidatuddannelsen repræsenterer den fulde faglige udbygning af den studerendes samlede studieforløb. Den færdige kandidat vil have opnået faglige og erhvervsmæssige kompetencer, der kvalificerer vedkommende til at varetage et bredt spektrum af erhvervsfunktioner. Enhver kandidatuddannelse giver adgang til at søge ind på en ph.d.-uddannelse. Uddannelsen stræber mod følgende kompetencemål for den studerende: Generelle kompetencemål: Den studerende skal 1. kunne afgrænse og definere et fagligt problem 2. kunne undersøge, analysere og løse faglige problemer ved hjælp af relevante faglige teorier og metoder 3. kunne systematisere kompleks viden og data samt udvælge og prioritere forhold, der er væsentlige for emnet 4. kritisk kunne vurdere fagets forskellige teorier og metoder 5
6 5. have en præcis og konsekvent begrebsanvendelse 6. kunne argumentere på et holdbart videnskabeligt grundlag 7. kunne indgå i en faglig dialog 8. have et klart fokus og sammenhæng i løsning af opgaver 9. tage kritisk stilling til benyttede kilder og dokumentere disse ved hjælp af referencer, noter og bibliografi 10. anvende et sprog - skriftligt og/eller mundtligt - der er emneorienteret, præcist og korrekt 11. formidle et komplekst stof, således at det bliver relevant og forståeligt for forskellige målgrupper 12. kunne indgå i et samarbejde, herunder at kunne modtage kritik af eget arbejde og give konstruktiv kritik til andre 13. kunne arbejde selvstændigt, disciplineret, struktureret og målrettet, herunder også kunne overholde deadlines og formalia 14. anvende IT som et redskab i forbindelse med såvel informationssøgning som mundtlig og skriftlig formidling 15. kunne forstå og anvende faglige tekster på engelsk, tysk og på de skandinaviske sprog samt kunne orientere sig på fransk 16. kunne formulere sig om faglige emner på et fremmedsprog. Fagspecifikke kompetencemål: De fagspecifikke kompetencemål relaterer sig til udannelsens kernefaglighed og opdeles i faglige, intellektuelle og praktiske kompetencemål i henhold til den danske kvalifikationsnøgle. Faglige kompetencer: Den studerende skal kunne formidle og diskutere viden og teorier inden for de respektive dele af de klassiske fag på et højt niveau kunne varetage gymnasieundervisning i de respektive fag. Her anbefales det, at man kombinerer sit centrale fag eller tilvalg inden for Klassiske Studier med et af de større gymnasiefag inden for humaniora eller naturvidenskab. Intellektuelle kompetencer: De klassiske studier udmærker sig ved videnskabelig tilgang til følgende discipliner: oversættelse fra vanskelige sprog og fjerne kulturer, beskæftigelse med litterære genrer og stilhistorie i et langt historisk perspektiv, analytisk beskrivelse af kulturgenstande og topografi, studier i overgangen fra myte til historieskrivning og filosofisk tækning, samt fokusering på en veldefineret epoke i alle dens kulturelle aspekter, inkl. naturvidenskab og jura. Desuden studeres retorik både som historisk emne og i praksis. Dette udstyrer kandidater med især følgende fagrelaterede kompetencer: sprog og kulturoversættelse indsigt i formsprog (især det klassiske, i tekst og billede) viden om myte og videnskab 6
7 retorik, i historisk lys og i praksis. Praksiskompetencer: Den studerende skal kunne skrive, tolke og vurdere tekster på højt niveau kunne arbejde med komplekse informationer i tekst og billede kunne formulere sig klart, præcist og på et højt teoretisk niveau kunne varetage formidlingsopgaver inden for et bredt felt. Færdige kandidater sidder i et bredt spektrum af offentlige og private stillinger, fx på gymnasier, på universiteter (forskning eller administration), på museer, i rejsebranchen, i folkeoplysningsorganisationer, i administration og informationsafdelinger i private virksomheder m.m. Kandidatuddannelsen med centralt fag i Latin, Græsk eller Oldtidskundskab og med tilvalg i et andet fag består af: Konstituerende fag på 30 ECTS, heraf udgør særfag 20 ECTS og åbne fag 10 ECTS. Kandidatspeciale på 30 ECTS. Valgfag på 10 ECTS. Hertil kommer et tilvalg på 50 ECTS i et andet fag. En kandidatuddannelse på 70 ECTS i kombination med et centralt fag på bacheloruddannelsen på 135 ECTS inden for samme fag som kandidatuddannelsen og et relevant tilvalg på 95 ECTS giver undervisningskompetence inden for gymnasiesektoren i begge fag. Særfag og åbne fag er defineret i 4. 2 Tilvalg i Latin, Græsk eller Oldtidskundskab Tilvalg i Latin, Græsk og Oldtidskundskab er et fuldtidsstudium, der udgør 50 ECTS på kandidatuddannelsen og er en naturlig fortsættelse af tilvalget på 45 ECTS på bacheloruddannelsen. En kandidatuddannelse med centralt fag på 70 ECTS og tilvalg på 50 ECTS giver undervisningskompetence inden for gymnasiesektoren. Uddannelsen stræber mod følgende kompetencemål for den studerende: Generelle kompetencemål: Se 1, ss
8 Fagspecifikke kompetencemål: De fagspecifikke kompetencemål relaterer sig til uddannelsens kernefaglighed og opdeles i faglige, intellektuelle og praktiske kompetencemål i henhold til den danske kvalifikationsnøgle. Faglige kompetencer: Se 1, s. 6 Intellektuelle kompetencer: Se 1, s. 6 Praksiskompetencer: Se 1, s. 7 Tilvalget (50 ECTS) er placeret på kandidatuddannelsens 1. og 2. semester og består af konstituerende fag på 40 ECTS, heraf udgør særfag 30 ECTS og åbne fag 10 ECTS. Valgfag på 10 ECTS. Tilvalgets valgfag skal også være relevante for det centrale fag; det kan f.eks. være gymnasiepraktik, tværfaglig didaktik eller lignende. Særfag og åbne fag er defineret i 3. 3 Særfag og åbne fag I kandidatuddannelserne indgår særfag, åbne fag, valgfag og speciale. Særfag er undervisningsfag, hvis faglige indhold er nærmere bestemt i studieordningen. Åbne fag er undervisningsfag, som studienævnet kan godkende som understøttende den faglige profil, og/eller som kan give den studerende mulighed for at give kandidatuddannelsen en særlig toning. Studienævnet vurderer ved godkendelse af semesterets udbud af fag, om der er tale om åbne fag (som er konstituerende) eller valgfag (som ikke er konstituerende). 8
9 4 Adgangskrav: En afsluttet bacheloruddannelse med centralt fag i henholdsvis Latin, Græsk eller Oldtidskundskab ved et af landets universiteter giver adgang til kandidatuddannelsen i de respektive fag. En afsluttet bacheloruddannelse med centralt fag i Græsk fra et af landets universiteter giver endvidere adgang til kandidatuddannelsen i Oldtidskundskab på Syddansk Universitet. En afsluttet bacheloruddannelse med tilvalg i henholdsvis Latin, Græsk eller Oldtidskundskab fra Syddansk Universitet giver adgang til kandidatuddannelsen med tilvalg i de respektive fag. En afsluttet bacheloruddannelse med tilvalg i henholdsvis Latin, Græsk eller Oldtidskundskab fra et andet af landets universiteter kan give adgang til kandidatuddannelsen med tilvalg i de respektive fag efter studienævnets bedømmelse. 5 Titel Kandidatuddannelsen bestående af et centralt fag på 70 ECTS i Latin, Græsk eller Oldtidskundskab og et tilvalg, hvoraf 50 ECTS er på kandidatniveau, giver ret til betegnelsen cand.mag. (candidatus/candidata magisterii) i Latin, Græsk eller Oldtidskundskab, Master of Arts in Latin, Greek or Classical Civilization. 9
10 B. Forløbsmodeller og eksamensoversigter Forløbsmodel Placering af undervisning og eksamen (det centrale fag på den to-faglige kandidatuddannelse) 6 Kandidatuddannelsen med centralt fag i Latin (70 ECTS) Undervisningsfag Undervisningens placering Eksamens placering Åbne fag Særfag ECTSvægt Titel på undervisningsfag Disciplinansvarligt institut Beskr. i 1. semester 2. semester 3. semester 4. semester Her læses 3. semester af tilvalget Her læses 20 ECTS af tilvalget og 10 ECTS af kandidatuddannelsen i Latin Tekstl. V & VI Trad.historie Formidling IHKS IHKS IHKS t/u 4 t/u 2 t/u * 3. sem. 3. sem. 3. sem. X X X 20 ECTS 10 ECTS 10 ECTS Speciale IHKS 29 * 4. sem. 30 ECTS * Individuel vejledning. 10
11 Forløbsmodel Placering af undervisning og eksamen (det centrale fag på den to-faglige kandidatuddannelse) 7 Kandidatuddannelsen i Græsk (70 ECTS) Undervisningsfag Undervisningens placering Eksamens placering Åbne fag Særfag ECTSvægt Titel på underdervisningsfag Disciplinansvarligt institut Beskr. i 1. semester 2. semester 3. semester 4. semester Her læses 3. semester af tilvalget Her læses 20 ECTS af tilvalget og 10 ECTS af kandidatuddannelsen i Græsk Tekstl. V & VI Trad.historie Formidling IHKS IHKS IHKS t/u 4 t/u 2 t/u * 3. sem. 3. sem. 3. sem. X X X 20 ECTS 10 ECTS 10 ECTS Speciale IHKS 33 * 4. sem. 30 ECTS * Individuel vejledning. 11
12 Forløbsmodel Placering af undervisning og eksamen (det centrale fag på den to-faglige kandidatuddannelse) 8 Kandidatuddannelsen i Oldtidskundskab (70 ECTS) Undervisningsfag Undervisningens placering Eksamens placering Åbne fag Særfag ECTSvægt Titel på undervisningsfag Disciplinansvarligt institut Beskr. i 1. semester 2. semester 3. semester 4. semester Her læses 3. semester af tilvalget Her læses 20 ECTS af tilvalget og 10 ECTS af kandidatuddannelsen i Oldtidskundskab Tekstl. V & VI Trad.historie Formidling IHKS IHKS IHKS t/u 4 t/u 2 t/u * 3. sem. 3. sem. 3. sem. X X X 20 ECTS 10 ECTS 10 ECTS Speciale IHKS 37 * 4. sem. 30 ECTS * Individuel vejledning. 12
13 Forløbsmodel Placering af undervisning og eksamen (tilvalg i Latin på den to-faglige kandidatuddannelse) 9 Kandidatuddannelsen med tilvalg i Latin (50 ECTS) Undervisningsfag Undervisningens placering Eksamens placering Åbne fag Særfag Projektorienteret forløb (praktik) ECTSvægt Titel på undervisningsfag Disciplinansvarligt institut Beskr.i 1. semester 2. semester 3. semester 4. semester Tekstl. III & IV Trad.historie Sprogfærd. II Formidling * Individuel vejledning. IHKS IHKS IHKS IHKS t/u 2 t/u 2 t/u 4 t/u * Her læses 20 ECTS af tilvalget og 10 ECTS af det centrale fag (et andet fag). Her læses centralt fag. 2. sem. 1. sem. 1. sem. X X X X 20 ECTS 10 ECTS 10 ECTS 10 ECTS 13
14 Forløbsmodel Placering af undervisning og eksamen (tilvalg i Græsk på den to-faglige kandidatuddannelse) 10 Kandidatuddannelsen med tilvalg i Græsk (50 ECTS) Undervisningsfag Undervisningens placering Eksamens placering Åbne fag Særfag Projektorienteret forløb (praktik) ECTSvægt Tekstl. III & IV Trad.historie Sprogfærd. II Formidling Titel på undervisningsfag Disciplinansvarligt institut IHKS IHKS IHKS IHKS Beskr.i semester 2. semester 3. semester 4 t/u 2 t/u 2 t/u 4 t/u * Her læses 20 ECTS af tilvalget og 10 ECTS af det centrale fag (et andet fag). 4. semester Her læses centralt fag. 2. sem. 1. sem. 1. sem. X X X X 20 ECTS 10 ECTS 10 ECTS 10 ECTS * Individuel vejledning. 14
15 Forløbsmodel Placering af undervisning og eksamen (tilvalg i Oldtidskundskab på den to-faglige kandidatuddannelse) 11 Kandidatuddannelsen med tilvalg i Oldtidskundskab (50 ECTS) Undervisningsfag Undervisningens placering Eksamens placering Åbne fag Særfag Projektorienteret forløb (praktik) ECTSvægt Titel på undervisningsfag Disciplinansvarligt institut Beskr.i 1. semester 2. semester 3. semester 4. semester Tekstl. III & IV Trad.historie Oversættelsesproblematik I Formidling * Individuel vejledning. IHKS IHKS IHKS IHKS t/u 2 t/u 1 t/u 4 t/u * Her læses 20 ECTS af tilvalget og 10 ECTS af det centrale fag (et andet fag). Her læses centralt fag. 2. sem. 1. sem. 1.sem. X X X X 20 ECTS 10 ECTS 10 ECTS 10 ECTS 15
16 Eksamensoversigt 12 Kandidatuddannelsen med centralt fag i Latin (70 ECTS) Prøve, henvisninger m.v. Undervisningsfag: Prøveform Censur Prøvens varighed Vurdering ECTSvægt Beskr. i Særfag: Tekstlæsning V samt Tekstlæsning VI Mdt. Ekstern 90 min. 7-trinssk. 20 ECTS 26 Åbne fag: Traditionshistorie Fri.hj. Intern 14 dg. 7-trinssk. 10 ECTS 27 Valgfag: Formidling ** Intern ** 7-trinssk. 10 ECTS 28 Speciale Kand.speciale Ekstern Max. 6 md. 7-trinssk. 30 ECTS 29 ECTS-points i alt: 70 ECTS ** afhænger af det valgte projekt. 16
17 Eksamensoversigt 13 Kandidatuddannelsen med centralt fag i Græsk (70 ECTS) Prøve, henvisninger m.v. Undervisningsfag: Prøveform Censur Prøvens varighed Vurdering ECTSvægt Beskr. i Særfag: Tekstlæsning V samt Tekstlæsning VI Mdt. Ekstern 90 min. 7-trinssk. 20 ECTS 30 Åbne fag: Traditionshistorie Fri hj. Intern 14 dg. 7-trinssk. 10 ECTS 31 Valgfag: Formidling ** Intern ** 7-trinssk. 10 ECTS 32 Speciale Kand.speciale Ekstern Max. 6 md. 7-trinssk. 30 ECTS 33 ECTS-points i alt: 70 ECTS ** afhænger af det valgte projekt. 17
18 Eksamensoversigt 14 Kandidatuddannelsen med centralt fag i Oldtidskundskab (70 ECTS) Prøve, henvisninger m.v. Undervisningsfag: Prøveform Censur Prøvens varighed Vurdering ECTSvægt Beskr. i Særfag: Tekstlæsning V samt Tekstlæsning VI Mdt. Ekstern 90 min. 7-trinssk. 20 ECTS 34 Åbne fag: Traditionshistorie Fri hj. Intern 14 dg. 7-trinssk. 10 ECTS 35 Valgfag: Formidling ** Intern ** 7-trinssk. 10 ECTS 36 Speciale Kand.speciale Ekstern Max. 6 md. 7-trinssk. 30 ECTS 37 ECTS-points i alt: 70 ECTS ** afhænger af det valgte projekt. 18
19 Eksamensoversigt 15 Kandidatuddannelsen med tilvalg i Latin (50 ECTS) Prøve, henvisninger m.v. Undervisningsfag Prøveform Censur Prøvens varighed Vurdering ECTSvægt Beskr. i Særfag: Sprogfærdighed II Skr. Ekstern 5 timer 7-trinssk. 10 ECTS 39 Tekstlæsning III & IV Mdt. Ekstern 1 time 7-trinssk. 20 ECTS 38 Åbne fag: Traditionshistorie Fri hj. Intern 14 dg. 7-trinssk. 10 ECTS 40 Valgfag: Formidling ** Intern ** 7-trinssk. 10 ECTS 41 eller Praktik Rapport - 14 dg. B / IB 10 ECTS 18 ECTS-points i alt: 50 ECTS ** afhænger af det valgte projekt. 19
20 Eksamensoversigt 16 Kandidatuddannelsen med tilvalg i Græsk (50 ECTS) Oversigtsnøgle Prøve, henvisninger m.v. Undervisningsfag Prøveform Censur Prøvens varighed Vurdering ECTSvægt Beskr. i Særfag: Sprogfærdighed II Skr. Ekstern 5 timer 7-trinssk. 10 ECTS 43 Tekstlæsning III & IV Mdt. Ekstern 1 time 7-trinssk. 20 ECTS 42 Åbne fag: Traditionshistorie Fri hj. Intern 14 dg. 7-trinssk. 10 ECTS 44 Valgfag: Formidling ** Intern ** 7-trinssk. 10 ECTS 45 eller Praktik Rapport - 14 dg. B / IB 10 ECTS 18 ECTS-points i alt: 50 ECTS ** afhænger af det valgte projekt. 20
21 Eksamensoversigt 17 Kandidatuddannelsen med tilvalg i Oldtidskundskab (50 ECTS) Prøve, henvisninger m.v. Undervisningsfag Prøveform Censur Prøvens varighed Vurdering ECTSvægt Beskr. i Særfag: Oversættelsesproblematik I Skr. Ekstern 4 timer 7-trinssk. 10 ECTS 47 Tekstlæsning III & IV Mdt. Ekstern 45 min. 7-trinssk. 20 ECTS 46 Åbne fag: Traditionshistorie Fri hj. Intern 14 dg. 7-trinssk. 10 ECTS 48 Valgfag: Formidling ** Intern ** 7-trinssk. 10 ECTS 49 eller Praktik Rapport - 14 dg. B / IB 10 ECTS 18 ECTS-points i alt: 50 ECTS ** afhænger af det valgte projekt. 21
22 C. Særlige definitioner og eksamensbestemmelser 18 Fællesbestemmelser I Fællesbestemmelserne for de humanistiske uddannelser, jfr. studieordningens afsnit IV, findes definitioner af ECTS ( 26) Normalsider ( 27) Typeenheder ( 28) Endvidere er der bl.a. fastsat regler om Kandidatspeciale ( 16) Resumé i forbindelse med kandidatspeciale ( 17) Individuelle prøver ( 10) Interne og eksterne prøver ( 6) Stave- og formuleringsevne ( 9) Eksamenssprog ( 11) Webhenvisninger i specialer og andre skriftlige hjemmeopgaver ( 18) Regler for afholdelse af reeksamen og sygeeksamen ( 13) Regler for studieaktivitet ( 31) 19 Undervisningsdeltagelse Prøver, der aflægges ved undervisningsdeltagelse, forudsætter aktiv, regelmæssig og tilfredsstillende deltagelse i den pågældende undervisning. Ved aktiv forstås, at man deltager i de med undervisningen forbundne aktiviteter (almindelig forberedelse, mundtlige oplæg, mindre skriftlige opgaver, etc.). Underviseren specificerer ved undervisningens start, hvad der forstås ved aktiv deltagelse, herunder hvor mange opgaver der skal udarbejdes. Med regelmæssig forstås deltagelse i mindst 80 % af de udbudte timer. Med tilfredsstillende forstås, at de skriftlige oplæg og opgaver bedømmes til bestået. 20 Projektorienteret forløb Der er mulighed for at få merit for de under Formidling anførte emner. Se under prøven i Formidling i de respektive ordninger. Et forløb med tekstlæsning, traditionshistorie eller et valgfag bedømt ved et udenlandsk universitet kan meritoverføres, eller eksamen kan aflægges ved Syddansk Universitet efter studier i udlandet. Det anbefales, at et udlandsophold lægges i kandidatuddannelsens 3. semester. Reglerne for projektorienteret forløb (praktikforhold) er følgende: 22
23 Studerende, der har skaffet sig en praktikplads, kan søge studienævnet om at få meritoverført praktikopholdet. Det skal klart fremgå af ansøgningen, hvad det faglige indhold er, og hvilken relevans dette indhold har for uddannelsens overordnede formål. Det skal endvidere fremgå, at virksomheden har godkendt forløbet. Der indgås en praktikaftale mellem studienævnet, den studerende og praktikstedet. Der udpeges blandt fagets videnskabelige personale en praktikvejleder, som er fagligt tilsynsførende. Praktikvejlederen skal i rimeligt omfang (dette afgøres af studienævnet) vejlede den pågældende studerende i forbindelse med praktikforløbet. Praktikvejlederen vil typisk også være eksaminator for den studerendes praktikopgave. Studienævnet kan i særlige tilfælde og efter konkret vurdering dispensere fra ovenstående. Den studerende skal ved praktikforløbets slutning aflevere en rapport på 5 ns. til studienævnet. Opgaven skal dokumentere, at det faglige indhold, som den studerende har påberåbt sig i ansøgningen om praktikforløbet, har været tilfredsstillende. Studienævnet udpeger en eksaminator til at bedømme rapporten. Rapporten bedømmes bestået/ikke bestået. Såfremt rapporten bedømmes til ikke bestået, kan praktikopholdet ikke meritoverføres. 21 Skriftlig eksamen med anvendelse af egen computer For skriftlige eksaminer, der kan afholdes på computer, gælder»det Humanistiske Fakultets regelsæt for skriftlige eksaminer med anvendelse af de studerendes egne computere: 22 Sprogområde Ved sprogområde forstås græsk eller latin/ romersk. 23 Pensum Pensum vælges af den studerende i løbet af studiet. Bestemmelser for tekstpensa er anført under hver enkelt disciplin. Under fagene Latin og Græsk opgives størstedelen af tekstpensum på originalsprog. Under faget Oldtidskundskab opgives tekster på græsk og både græske og latinske tekster i oversættelse til dansk; tekster, der ikke er tilgængelige på dansk, kan opgives på norsk, svensk, engelsk, tysk eller fransk. 23
24 Til enhver prøve, hvor der opgives et pensum af tekster, skal mindst ¾ af pensum bestå af tekster affattet før 200 e.kr. Pensum af antikke tekster på originalsprog eller i oversættelse regnes i normalsider. En normalside originaltekst er i prosa 1300 bogstaver, i poesi 25 vers. Sidetal for oversatte tekster sættes lig med sidetallene for de tilsvarende originaltekster. 24 Hjemmeopgave En hjemmeopgave har form af en afsluttet fremstilling, evt. en arbejdsrapport. Opgaven skal fremtræde i klar form og på korrekt dansk, norsk eller svensk. Alle centrets skriftlige hjemmeopgaver er omfattet af Fællesbestemmelsernes krav til stave- og formuleringsevne ( 9). Hvis hjemmeopgaven er fri, bestemmer eksaminanden selv emnet for opgaven. Er den derimod bunden, opgives emnet af eksaminator. Opgaven skal indeholde bibliografi over kilder og sekundærlitteratur. En arkæologisk opgave skal indeholde de nødvendige illustrationer af de genstande, der omtales. Opgavens omfang er angivet ved de enkelte prøver; det omfatter noter, men ikke bibliografi eller illustrationer. 1 side er 2100 typeenheder (bogstaver, tal, interpunktionstegn og mellemrum). Opgaven afleveres i tre eksemplarer på centrets sekretariat senest klokken på den aftalte dato (normalt 14 dage efter dens udlevering). Opgaven forberedes under vejledning, normalt i umiddelbar tilknytning til et kursus. Bedømmelsen sker med vejlederen som eksaminator, og bedømmelsen vil foreligge senest 6 undervisningsuger efter aflevering. Pensum til arkæologiske hjemmeopgaver består af arkæologisk håndbogslitteratur, normalt fastlagt på et kursus, som prøven knytter sig til. Til opgavens løsning anvendes desuden den relevante, tilgængelige speciallitteratur for det specifikke opgaveemne. Ved arkæologisk håndbogslitteratur forstås moderne videnskabelige afhandlinger og grundlæggende håndbøger eller udvalgte kapitler af sådanne samt evt. grundlæggende artikler af oversigtsmæssig karakter. Ved arkæologisk speciallitteratur forstås dokumenteret fagvidenskabelig litteratur (monografier, udgravningspublikationer, fagartikler, relevante artikler fra oversigtsværker). Pensum til ikke-arkæologiske hjemmeopgaver består af sekundærlitteratur, som er den speciallitteratur, på grundlag af hvilken opgaven løses. 24
25 Ved sekundærlitteratur forstås moderne videnskabelige afhandlinger, f.eks. en artikel, en samling artikler, et uddrag af et større værk eller samlinger af sådanne uddrag. Betegnelsen anvendes ikke om arkæologisk litteratur. 25 Petitum I forbindelse med teksteksaminer og andre prøver, til hvilke der opgives pensum af tekster eller sekundærlitteratur, skal den studerende med henblik på godkendelse forelægge en liste over opgivet pensum (= petitum) for den lærer, der har ansvaret for eksamens tilrettelæggelse. Listen indleveres i tre eksemplarer forsynet med den studerendes underskrift og CPR-nummer samt angivelse af, hvilken studieordning prøven aflægges under. Ved opgivelse af oversatte tekster angives forfatterens navn og årstal for oversættelsen. Listen forelægges i godkendt stand senest 1. december (vintereksamen) eller 1. maj (sommereksamen). Det tilrådes, at petitum afleveres på sekretariatet til godkendelse 1 uge før disse datoer. I forbindelse med skriftlige hjemmeopgaver skal petitum godkendes 4 uger før datoen for opgavens udlevering. Såfremt petitum ikke afleveres eller afleveres for sent, mistes retten til at gå til eksamen i den pågældende eksamenstermin. Ved udfærdigelsen af petitum til teksteksaminer skal bestemte genrer inden for det pågældende sprogområde være repræsenteret. En genre er et litterært område. Inden for romersk litteratur er der følgende otte genrer: 1) historie, 2) filosofi, 3) taler, 4) faglitteratur, 5) epos, 6) lyrik og elegi, 7) satire og 8) drama. Inden for græsk litteratur er der ligeledes otte genrer: 1) historie, 2) filosofi, 3) taler, 4) faglitteratur, 5) epos, 6) lyrik, elegi og jambe, 7) tragedie og 8) komedie. Under de enkelte discipliner er der angivet et minimumskrav til antal ns. pr. genre, og det bør tilstræbes, at man ved udvælgelsen heraf opgiver større, sammenhængende tekststykker. 25
26 Kandidatuddannelsen i Latin II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens og tilvalgets discipliner Kandidatuddannelsen med centralt fag i Latin Særfag 26 Tekstlæsning V & VI (Translation and Textual Analysis V and VI) a. Undervisningens omfang: Tekstlæsning V: 4 ugentlige timer i 2. semester. Vægtning 10 ECTS. Tekstlæsning VI: 4 ugentlige timer i 3. semester. Vægtning 10 ECTS. Kurserne afsluttes med en fælles eksamen i Tekstlæsning V & VI (beskrevet under pkt. g). b. Målbeskrivelse: Den studerende skal have sikker sprogfærdighed inden for latin kunne oplæse, oversætte og kommentere en latinsk tekst beherske sprogets grammatik, stilistik og metrik have et alment kendskab til sproghistorie i klar form kunne fremlægge en afrundet fortolkning kunne forholde sig kritisk til teksters genre- og formmæssige særpræg kunne gøre rede for de enkelte forfatterskaber og genrer kende til teksternes overlevering og de vigtigste genrers og forfatteres betydning for senere europæisk litteratur (den klassiske tradition) have et klart overblik over hovedtrækkene af bidisciplinerne historie, samfundsforhold, kulturhistorie, mytologi og arkæologi c. Undervisningsfagets indhold: Undervisningen omfatter gennemgange af repræsentative tekster, tekstoverlevering, emner og genrer suppleret med vurdering af væsentlige moderne behandlinger af de pågældende tekster. Undervisningen suppleres med selvstudium. d. Arbejdsformer: Forelæsninger, øvelser og eksaminatorier. e. Pensum: 600 ns. tekst opgivet under mindst fire af genrerne: 1) historie, 2) filosofi, 3) taler, 4) faglitteratur, 5) epos, 6) lyrik og elegi, 7) satire og 8) drama. Under 26
27 Kandidatuddannelsen i Latin hver genre opgives mindst 75 ns. tekst på originalsprog samt mindst 100 sider sekundærlitteratur. Derudover opgives mindst en monografi, der belyser et eller flere af de opgivne emner. f. Bedømmelseskriterier: Under hensyntagen til eksamensform og studietrin lægges vægt på, i hvilken grad den studerendes præstation lever op til målbeskrivelsen, samt i hvilken grad den studerende opfylder de i 1 nævnte generelle kompetencemål, især nr. 2, 4, 10 og 15, som faget i særlig grad understøtter. Karakteren gives i henhold til gradsopfyldelsen af målbeskrivelsen, som beskrevet i karakterskalabekendtgørelsen. g. Eksamensbestemmelser: Der prøves i fortolkning af en opgiven tekst, der udleveres 7 dage før prøvens begyndelse. Til fortolkning af teksten tildeles der eksaminanden 30 minutters taletid; fortolkningen efterfølges af spørgsmål fra bedømmerne. Derudover stilles et spørgsmål i oversættelse og fortolkning af en opgiven tekst, der udleveres under prøven. Der kan stilles spørgsmål i den opgivne sekundærlitteratur. Prøveform: Mundtlig prøve Varighed pr. studerende: 90 minutter inkl. censur Forberedelse: 7 dage Hjælpemidler: Tilladt til den forberedte tekst. Til eksaminationen må kun medbringes noter, der er udarbejdet i forberedelsesperioden. Censur: Ekstern. Bedømmelse: 7-trinsskala Vægtning: 20 ECTS (kan opdeles i to eksaminer à 10 ECTS, der skal bestås inden for samme eksamenstermin). Åbne fag 27 Traditionshistorie (Classical Tradition) a. Undervisningens omfang: 2 ugentlige timer i 3. semester. Vægtning 10 ECTS b. Målbeskrivelse: Den studerende skal erhverve sig indsigt i den klassiske traditions betydning for senere europæisk og vestlig kultur 27
28 Kandidatuddannelsen i Latin kunne redegøre for relevante nedslag inden for denne tradition. c. Undervisningens indhold: Undervisningen omfatter gennemgange af den klassiske kulturs udtryksformer i deres videre liv og betydning i europæisk og vestlig kultur. Eksempler på emner: Litteratur, litteraturgenrer, retorik, filosofi, politisk tænkning, statsformer, kunst og kunstforståelse, arkitektur og byplanlægning. Faget skal være godkendt af studienævnet. d. Undervisnings- og arbejdsformer: Forelæsninger og seminarer. e. Pensum: Ca. 500 sider, normalt fastlagt på et kursus eller aftalt med eksaminator. f. Bedømmelseskriterier: Afhænger af de udbudte fag. Under hensyntagen til eksamensform og studietrin lægges vægt på, i hvilken grad den studerendes præstation lever op til målbeskrivelsen, samt i hvilken grad den studerende opfylder de i 1 nævnte generelle kompetencemål, især nr. 2, 5. 9 og 10, som faget i særlig grad understøtter. Karakteren gives i henhold til gradsopfyldelsen af målbeskrivelsen, som beskrevet i karakterskalabekendtgørelsen. g. Eksamensbestemmelser: Det udbydende studienævn bestemmer eksamensformen. Udbydes faget af Studienævnet for Græsk-Romerske Studier, gælder følgende bestemmelser: Prøven aflægges inden for et af de ovennævnte emner med hovedvægt på formuleringen af et traditions- og virkningshistorisk forløb. Prøveform: Fri hjemmeopgave Sideomfang pr. studerende: ns. Flere studerende kan bidrage til opgaven: Nej Varighed: 14 dage Censur: Intern Bedømmelse: 7-trinsskala Vægtning: 10 ECTS Valgfag 28 Formidling (Transmission of knowledge) 28
29 Kandidatuddannelsen i Latin a. Undervisningens omfang: Individuel vejledning og samtale mellem underviser og studerende evt. i forbindelse med et kursus udbudt af Studienævnet for Græsk- Romerske Studier eller andre studier på SDU. Vægtning 10 ECTS. b. Målbeskrivelse: På baggrund af de faglige færdigheder erhvervet sig i løbet af studiet skal den studerende demonstrere såvel bred viden inden for fagstudiet som detailviden inden for det udvalgte emne vise evne til at formidle denne viden videre til en målgruppe, fx ved et af følgende praktiske formidlingsprojekter: et foredrag af 30 minutters længde for en målgruppe et debatskrift af en længde på 5-20 ns. en kronik eller en artikel med et fagligt/fagpolitisk indhold et undervisningsforløb med fagdidaktiske overvejelser et formidlende projekt ved hjælp af et valgfrit medie (fx IT i form af en hjemmeside/cd-rom/dvd). c. Undervisningsfagets indhold: Vejledningen uddyber kendskabet til de formidlingsmæssige aspekter af fagstudiet i både teori og praksis. Det enkelte projekt skal forelægges for og godkendes af Studienævnet for Græsk- Romerske Studier. For studerende, der stiler mod undervisning i gymnasiet, anbefales det at vælge valgfaget Sprogfærdighed III, der udbydes af Studienævnet for Græsk-Romerske Studier. d. Undervisnings- og arbejdsformer: Afhænger af det valgte fag. e. Pensum: ca. 300 sider sekundærlitteratur, som godkendes af eksaminator. f. Bedømmelseskriterier: Afhænger af det valgte fag. Under hensyntagen til eksamensform og studietrin lægges vægt på, i hvilken grad den studerendes præstation lever op til målbeskrivelsen, samt i hvilken grad den studerende opfylder de i 1 nævnte generelle kompetencemål, især nr. 6, 7, 8 og 11, som faget i særlig grad understøtter. Karakteren gives i henhold til gradsopfyldelsen af målbeskrivelsen, som beskrevet i karakterskalabekendtgørelsen. 29
30 Kandidatuddannelsen i Latin g. Eksamensbestemmelser: Afhænger af den valgte projektform. Projektet afsluttes med en skriftlig rapport på 5 ns. (undtaget herfor er foredrag med et af eksaminator angivet publikum, debatskrifter og kronikker). Prøveform: Afhænger af den valgte projektform Flere studerede kan bidrage til opgaven: Afhænger af den enkelte projektform Varighed: Afhænger af den valgte projektform Censur: Intern Bedømmelse: 7-trinsskala Vægtning: 10 ECTS Kandidatspecialet 29 Kandidatspecialet (Thesis) a. Undervisningens omfang: Den studerende følger ikke noget kursus til denne disciplin, men erhverver sig ved vejledning og selvstudium fortrolighed med kilder og tilhørende speciallitteratur. Kandidatspecialet skrives i kandidatuddannelsens 4. semester og afslutter studiet. Vægtning 30 ECTS. b. Målbeskrivelse: Den studerende skal dokumentere sin færdighed i at anvende videnskabelige teorier og metoder under arbejdet med et fagligt afgrænset emne, der skal være studeret efter kilderne og med behørig benyttelse af den videnskabelige speciallitteratur. Specialeemnet skal godkendes af en vejleder. c. Undervisningsfagets indhold: Vejledning. Specialet på kandidatuddannelser, der er rettet mod undervisning i gymnasiet, skal så vidt muligt forbinde det centrale fag og tilvalget (sidefaget), men med hovedvægten i det centrale fag. d. Undervisnings- og arbejdsformer: Vejledningsforløb samt selvstudium. e. Pensum: Intet pensumkrav. 30
31 Kandidatuddannelsen i Latin f. Bedømmelseskriterier: Der lægges vægt på, i hvilken grad den studerendes præstation lever op til målbeskrivelsen, samt i hvilken grad den studerende opfylder de i 1 nævnte generelle kompetencemål, især nr. 1 2, 3, 4, 5, 9 og 10. Karakteren gives i henhold til gradsopfyldelsen af målbeskrivelsen, som beskrevet i karakterskalabekendtgørelsen. g. Eksamensbestemmelser: Besvarelsen skal være affattet på dansk, norsk, svensk eller engelsk. Samtidig med godkendelsen af specialeemnet aftaler vejlederen og den studerende en frist for aflevering af specialeopgaven; denne frist må højst være 6 måneder. Studienævnet kan i særlige tilfælde dispensere fra denne frist eller forlænge den med op til tre måneder. Opgaven indleveres i 4 eksemplarer på studienævnets sekretariat, ledsaget af et alment forståeligt resumé på et fremmedsprog. Resumeet indgår i helhedsvurderingen af specialet og kan således påvirke karakteren i opadgående eller nedadgående retning. Hvad angår reglerne for bedømmelse, henvises der til Fællesbestemmelsernes 16. Prøveform: Kandidatspeciale. Sideomfang pr. studerende, speciale: ns. (bilag ikke medregnet) Sideomfang pr. studerende, resumé: 1-2 ns. Fremmedsprog, resumé: Engelsk, tysk, fransk eller latin. Flere studerende kan bidrage til opgaven: Nej Censur: Ekstern Bedømmelse: 7-trinsskala Vægtning: 30 ECTS 31
32 Kandidatuddannelsen i Græsk Kandidatuddannelsen med centralt fag i Græsk Særfag 30 Tekstlæsning V & VI (Translation and Textual Analysis V and VI) a. Undervisningens omfang: Tekstlæsning V: 4 ugentlige timer i 2. semester. Vægtning 10 ECTS. Tekstlæsning VI: 4 ugentlige timer i 3. semester. Vægtning 10 ECTS. Kurserne afsluttes med en fælles eksamen i Tekstlæsning V & VI (beskrevet under pkt. g). b. Målbeskrivelse: Den studerende skal have sikker sprogfærdighed inden for græsk kunne oplæse, oversætte og kommentere en græsk tekst beherske sprogets grammatik, stilistik og metrik have et alment kendskab til sproghistorie og efter behov til græske dialekter i klar form kunne fremlægge en afrundet fortolkning kunne forholde sig kritisk til teksters genre- og formmæssige særpræg kunne gøre rede for de enkelte forfatterskaber og genrer kende til teksternes overlevering og de vigtigste genrers og forfatteres betydning for senere europæisk litteratur (den klassiske tradition) have et klart overblik over hovedtrækkene af bidisciplinerne historie, samfundsforhold, kulturhistorie, mytologi og arkæologi. c. Undervisningsfagets indhold: Undervisningen omfatter gennemgange af repræsentative tekster, tekstoverlevering, emner og genrer suppleret med vurdering af væsentlige moderne behandlinger af de pågældende tekster. Undervisningen suppleres med selvstudium. d. Undervisnings- og arbejdsformer: Forelæsninger, øvelser og eksaminatorier. e. Pensum: 600 ns. tekst opgivet under mindst fire af genrerne: 1) historie, 2) filosofi, 3) taler, 4) faglitteratur, 5) epos, 6) lyrik, elegi, jambe, 7) tragedie og 8) komedie. Under hver genre opgives mindst 75 ns. tekst på originalsprog (med undtagelse af lyrik, elegi og jambe, der skal være repræsenteret med mindst 20 ns.) samt mindst 100 sider sekundærlitteratur. Derudover opgives mindst en monografi, der belyser et eller flere af de opgivne emner. 32
33 Kandidatuddannelsen i Græsk f. Bedømmelseskriterier: Under hensyntagen til eksamensform og studietrin lægges vægt på, i hvilken grad den studerendes præstation lever op til målbeskrivelsen, samt i hvilken grad den studerende opfylder de i 1 nævnte generelle kompetencemål, især nr. 2, 4, 10 og 15, som faget i særlig grad understøtter. Karakteren gives i henhold til gradsopfyldelsen af målbeskrivelsen, som beskrevet i karakterskalabekendtgørelsen. g. Eksamensbestemmelser: Der prøves i fortolkning af en opgiven tekst, der udleveres 7 dage før prøvens begyndelse. Til fortolkning af teksten tildeles der eksaminanden 30 minutters taletid; fortolkningen efterfølges af spørgsmål fra bedømmerne. Derudover stilles et spørgsmål i oversættelse og fortolkning af en opgiven tekst, der udleveres under prøven. Der kan stilles spørgsmål i den opgivne sekundærlitteratur. Prøveform: Mundtlig prøve Varighed pr. studerende: 90 minutter inkl. censur. Forberedelse: 7 dage Hjælpemidler: Tilladt til den forberedte tekst. Til eksaminationen må kun medbringes noter, der er udarbejdet i forberedelsesperioden. Censur: Ekstern Bedømmelse: 7-trinsskala Vægtning: 20 ECTS (kan opdeles i to eksaminer à 10 ECTS, der skal bestås inden for samme eksamenstermin). Åbne fag 31 Traditionshistorie (Classical Tradition) a. Undervisningens omfang: 2 ugentlige timer i 3. semester. Vægtning 10 ECTS. b. Målbeskrivelse: Den studerende skal erhverve sig indsigt i den klassiske traditions betydning for senere europæisk og vestlig kultur kunne redegøre for relevante nedslag inden for denne tradition 33
34 Kandidatuddannelsen i Græsk c. Undervisningens indhold: Undervisningen omfatter gennemgange af den klassiske kulturs udtryksformer i deres videre liv og betydning i europæisk og vestlig kultur. Eksempler på emner: Litteratur, litteraturgenrer, retorik, filosofi, politisk tænkning, statsformer, kunst og kunstforståelse, arkitektur og byplanlægning. Faget skal være godkendt af studienævnet. d. Undervisnings- og arbejdsformer: Forelæsninger og seminarer. e. Pensum: Ca. 500 sider, normalt fastlagt på et kursus eller aftalt med eksaminator. f. Bedømmelseskriterier: Afhænger af de udbudte fag. Under hensyntagen til eksamensform og studietrin lægges vægt på, i hvilken grad den studerendes præstation lever op til målbeskrivelsen, samt i hvilken grad den studerende opfylder de i 1 nævnte generelle kompetencemål, især nr. 2, 5. 9 og 10, som faget i særlig grad understøtter. Karakteren gives i henhold til gradsopfyldelsen af målbeskrivelsen, som beskrevet i karakterskalabekendtgørelsen. g. Eksamensbestemmelser: Det udbydende studienævn bestemmer eksamensformen. Udbydes faget af Studienævnet for Græsk-Romerske Studier, gælder følgende bestemmelser: Prøven aflægges inden for et af de ovennævnte emner med hovedvægt på formuleringen af et traditions- og virkningshistorisk forløb. Prøveform: Fri hjemmeopgave Sideomfang pr. studerende: ns. Flere studerende kan bidrage til opgaven: Nej Varighed: 14 dage Censur: Intern Bedømmelse: 7-trinsskala Vægtning: 10 ECTS Valgfag 32 Formidling (Transmission of knowledge) 34
35 Kandidatuddannelsen i Græsk a. Undervisningens omfang: Individuel vejledning og samtale mellem underviser og studerende evt. i forbindelse med et kursus udbudt af Studienævn for Græsk- Romerske Studier eller andre studier på SDU. Vægtning 10 ECTS. b. Målbeskrivelse: På baggrund af de faglige færdigheder erhvervet i løbet af studiet skal den studerende demonstrere såvel bred viden inden for fagstudiet som detailviden inden for det udvalgte emne vise evne til at formidle denne viden videre til en målgruppe, fx ved et af følgende praktiske formidlingsprojekter: et foredrag af 30 minutters længde for en målgruppe et debatskrift af en længde på 5-20 ns. en kronik eller en artikel med et fagligt/fagpolitisk indhold et undervisningsforløb med fagdidaktiske overvejelser et formidlende projekt ved hjælp af et valgfrit medie (fx IT i form af en hjemmeside/cd-rom/dvd) c. Undervisningsfagets indhold: Vejledningen uddyber kendskabet til de formidlingsmæssige aspekter af fagstudiet i både teori og praksis. Det enkelte projekt skal forelægges for og godkendes af Studienævnet for Græsk- Romerske Studier. For studerende, der stiler mod undervisning i gymnasiet, anbefales det at vælge valgfaget Sprogfærdighed III, der udbydes af Studienævnet for Græsk-Romerske Studier. d. Undervisnings- og arbejdsformer: Afhænger af det valgte fag. e. Pensum: ca. 300 sider sekundærlitteratur, som godkendes af eksaminator. f. Bedømmelseskriterier: Afhænger af det valgte fag. Under hensyntagen til eksamensform og studietrin lægges vægt på, i hvilken grad den studerendes præstation lever op til målbeskrivelsen, samt i hvilken grad den studerende opfylder de i 1 nævnte generelle kompetencemål, især nr. 6, 7, 8 og 11, som faget i særlig grad understøtter. Karakteren gives i henhold til gradsopfyldelsen af målbeskrivelsen, som beskrevet i karakterskalabekendtgørelsen. 35
36 Kandidatuddannelsen i Græsk g. Eksamensbestemmelser: Afhænger af den valgte projektform. Projektet afsluttes med en skriftlig rapport på 5 ns. (undtaget herfor er foredrag med et af eksaminator givet publikum, debatskrifter og kronikker). Prøveform: Afhænger af den valgte projektform. Flere studerende kan bidrage til opgaven: Afhænger af den valgte projektform Varighed: Afhænger af den valgte projektform. Censur: Intern Bedømmelse: 7-trinsskala Vægtning: 10 ECTS Kandidatspecialet 33 Kandidatspecialet (Thesis) a. Undervisningens omfang: Den studerende følger ikke noget kursus til denne disciplin, men erhverver sig ved vejledning og selvstudium fortrolighed med kilder og tilhørende speciallitteratur. Kandidatspecialet skrives i kandidatuddannelsens 4. semester og afslutter studiet. Vægtning 30 ECTS. b. Målbeskrivelse: Den studerende skal dokumentere sin færdighed i at anvende videnskabelige teorier og metoder under arbejdet med et fagligt afgrænset emne, der skal være studeret efter kilderne og med behørig benyttelse af den videnskabelige speciallitteratur. Specialeemnet skal godkendes af en vejleder. c. Undervisningsfagets indhold: Vejledning. Specialet på kandidatuddannelser, der er rettet mod undervisning i gymnasiet, skal så vidt muligt forbinde det centrale fag og tilvalget (sidefaget), men med hovedvægten i det centrale fag. d. Undervisnings- og arbejdsformer: Vejledningsforløb samt selvstudium. 36
37 Kandidatuddannelsen i Græsk e. Pensum: Intet pensumkrav. f. Bedømmelseskriterier: Der lægges vægt på, i hvilken grad den studerendes præstation lever op til målbeskrivelsen, samt i hvilken grad den studerende opfylder de i 1 nævnte generelle kompetencemål, især nr. 1, 2, 3, 4, 5, 9 og 10. Karakteren gives i henhold til gradsopfyldelsen af målbeskrivelsen, som beskrevet i karakterskalabekendtgørelsen. g. Eksamensbestemmelser: Besvarelsen skal være affattet på dansk, norsk, svensk eller engelsk. Samtidig med godkendelsen af specialeemnet aftaler vejlederen og den studerende en frist for aflevering af specialeopgaven; denne frist må højst være 6 måneder. Studienævnet kan i særlige tilfælde dispensere fra denne frist eller forlænge den med op til tre måneder. Opgaven indleveres i 4 eksemplarer på studienævnets sekretariat, ledsaget af et alment forståeligt resumé på et fremmedsprog. Resumeet indgår i helhedsvurderingen af specialet og kan således påvirke karakteren i opadgående eller nedadgående retning. Hvad angår reglerne for bedømmelse, henvises der til Fællesbestemmelsernes 16. Prøveform: Kandidatspeciale. Sideomfang pr. studerende, speciale: ns. (bilag ikke medregnet) Sideomfang pr. studerende, resumé: 1-2 ns. Fremmedsprog, resumé: Engelsk, tysk, fransk eller latin. Flere studerende kan bidrage til opgaven: Nej Censur: Ekstern. Bedømmelse: 7-trinsskala Vægtning: 30 ECTS. 37
38 Kandidatuddannelsen i Oldtidskundskab Kandidatuddannelsen med centralt fag i Oldtidskundskab Særfag 34 Tekstlæsning V & VI (Interpretation and Textual Analysis V and VI) a. Undervisningens omfang: tekstlæsning V: 4 ugentlige timer i 2. semester. Vægtning 10 ECTS. Tekstlæsning VI: 4 ugentlige timer i 3. semester. Vægtning 10 ECTS. Kurserne afsluttes med fælles eksamen i Tekstlæsning V & VI (beskrevet under pkt. g). b. Målbeskrivelse: Den studerende skal udvise færdighed i litterær tolkning af antikke tekster kunne forholde sig kritisk til teksternes genre- og formmæssige særpræg kende til de oversættere, der forekommer i pensum kunne gøre rede for disses hensigter med de givne oversættelser udvise metodisk bevidsthed ved anvendelsen af oversatte tekster som kilde til forståelse af originalerne demonstrere færdighed i at vurdere oversættelsernes aktualitet på udgivelsestidspunktet og i dag, herunder deres sproglige brugbarhed i en nutidig kontekst have alment kendskab til væsentlige moderne behandlinger af de pågældende tekster kende til teksternes overlevering og de vigtigste genrers og forfatteres betydning for senere europæisk litteratur (den klassiske tradition) have et klart overblik over hovedtrækkene af bidisciplinerne historie, samfundsforhold, kulturhistorie, mytologi og arkæologi c. Undervisningsfagets indhold: Undervisningen omfatter gennemgange af relevante repræsentative tekster, tekstoverlevering, emner og genrer suppleret med vurdering af væsentlige moderne behandlinger af de pågældende tekster. Der indøves metodisk bevidsthed ved anvendelsen af oversættelserne som kilde til forståelse af originalerne samt færdighed i at vurdere oversættelsernes aktualitet og sproglige brugbarhed. Undervisningen suppleres med selvstudium. d. Undervisnings- og arbejdsformer: Forelæsninger, øvelser og eksaminatorier. e. Pensum: 1500 ns. litteratur i oversættelse fordelt på følgende måde: 1200 ns. græsk litteratur opgivet under mindst fire af genrerne 1) historie, 2) filosofi, 3) taler, 4) faglitteratur, 5) epos, 6) lyrik, elegi, jambe, 7) tragedie og 8) komedie. Under hver genre opgives mindst 200 ns. tekst med undtagelse af lyrik, 38
39 Kandidatuddannelsen i Oldtidskundskab elegi eller jambe, der skal være repræsenteret med mindst 20 ns., samt mindst 100 sider sekundærlitteratur. 300 ns. romersk litteratur, der relaterer sig til det opgivne græske pensum, fordelt på mindst to genrer med mindst 50 ns. pr. genre. Derudover opgives mindst en monografi, der belyser et eller flere af de opgivne emner. f. Bedømmelseskriterier: Der lægges vægt på, i hvilken grad den studerendes præstation lever op til målbeskrivelsen, samt i hvilken grad den studerende opfylder de i 1 nævnte generelle kompetencemål, især nr. 2, 4, 10 og 15, som fagets i særlig grad understøtter. Karakteren gives i henhold til gradsopfyldelsen af målbeskrivelsen, som beskrevet i karakterbekendtgørelsen. g. Eksamensbestemmelser: Der prøves i fortolkning af en opgiven tekst (A) og en uopgiven supplerende tekst (B) fra en senere periode, der tematisk eller gennem direkte oversættelse eller parafrase forholder sig til det antikke forlæg. Den supplerende tekst vil være på dansk, norsk, svensk, engelsk eller tysk. Eksamensspørgsmålet udleveres 7 dage før prøvens afholdelse. Til fortolkning af teksterne tildeles der 30 minutters taletid; fortolkningen efterfølges af spørgsmål fra bedømmerne. Derudover stilles et spørgsmål i fortolkning af en opgiven tekst (C), der udleveres til forberedelse ½ time før eksaminationens begyndelse. Der kan stilles spørgsmål i den opgivne sekundærlitteratur. Prøveform: Mundtlig prøve Varighed pr. studerende: 90 minutter inkl. censur Forberedelse: 7 dage til teksterne A og B; 30 minutter til tekst C Hjælpemidler: Tilladt til teksterne A og B. Til eksaminationen må kun medbringes noter, der er udarbejdet i forberedelsesperioden. Ikke tilladt til tekst C. Til eksaminationen må kun medbringes noter, der er taget i løbet af de 30 minutters forberedelsestid. Censur: Ekstern Bedømmelse: 7-trinsskala Vægtning: 20 ECTS (kan opdeles i to eksaminer à 10 ECTS, der skal bestås inden for samme eksamenstermin). Åbne fag 35 Traditionshistorie (Classical Tradition) a. Undervisningens omfang: 2 ugentlige timer i 3. semester. Vægtning 10 ECTS. b. Målbeskrivelse: Den studerende skal 39
Rettelsesblad til Latin - tilvalg, 2012 (deltidsuddannelse) Gælder for studerende indskrevet pr. 1. september 2014 og senere
Rettelsesblad til Latin - tilvalg, 2012 (deltidsuddannelse) Gælder for studerende indskrevet pr. 1. september 2014 og senere Tilføjelser er anført med rødt. 1 11. Petitum I forbindelse med teksteksaminer
Læs mereKlassiske Studier STUDIEORDNING 2010 ODENSE KANDIDATUDDANNELSEN
STUDIEORDNING 2010 Klassiske Studier KANDIDATUDDANNELSEN UDDANNELSEN ER UDBUDT AF STUDIE NÆVN FOR KLASSISKE STUDIER, SOM HØRER UNDER DET HUMANISTISKE FAKULTET ODENSE WWW.SDU.DK Studieordning: Klassiske
Læs mereStudieordning for FAGLIG SUPPLERING I H I S T O R I E
AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for FAGLIG SUPPLERING I H I S T O R I E November 2002 Senest revideret november 2002 Kapitel 1: Formål og faglig beskrivelse Faglig supplering
Læs mereUdmøntning af den nye karakterskala Nye mål- og kompetencebeskrivelser
Det Humanistiske Fakultet 15. januar 2007 Udmøntning af den nye karakterskala Nye mål- og kompetencebeskrivelser Indledning I forlængelse af temamøde den 14. november 2006 om den nye karakterskala samt
Læs mereAntikken som kulturfag.
Antikken som kulturfag. Europas og en stor del af den globale kultur bygger på antikkens kultur. Vores sprog, vores måde at tænke på, vores normer, vores kunstopfattelse områder, der med græske låneord
Læs mereStudieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE (TYPE B) I T Y S K. September 1998
AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE (TYPE B) I T Y S K September 1998 Senest revideret september 2004 Kapitel 1: Formål 1. Suppleringsuddannelsen
Læs mereAmerikanske Studier ODENSE SYDDANSK UNIVERSITET WWW.SDU.DK STUDIEORDNING 2007
STUDIEORDNING 2007 Amerikanske Studier TILVALG UDDANNELSEN ER UDBUDT AF STUDIENÆVN FOR HISTORIE, SOM HØRER UNDER DET HUMANISTISKE FAKULTET ODENSE WWW.SDU.DK SYDDANSK UNIVERSITET Indledning Hvad vil det
Læs mereRettelsesblad til Studieordning for bacheloruddannelsen i Oldtidskundskab 2011, revideret
Rettelsesblad til Studieordning for bacheloruddannelsen i Oldtidskundskab 2011, revideret 2011 Gældende fra 1. september 2013 for studerende indskrevet pr. 1. september 2011 og senere. Alle ændringer er
Læs mereSTUDIEORDNING 2008 Latin ODENSE SÆRLIGT TILRETTELAGT TILVALG (DELTIDSUDDANNELSE)
STUDIEORDNING 2008 Latin SÆRLIGT TILRETTELAGT TILVALG (DELTIDSUDDANNELSE) UDDANNELSEN ER UDBUDT AF STUDIENÆVN FOR KLASSISKE STUDIER, SOM HØRER UNDER DET HUMANISTISKE FAKULTET ODENSE WWW.SDU.DK Indholdsfortegnelse
Læs mereIslam og Politik STUDIEORDNING 2009 ODENSE WWW.SDU.DK TILVALG ORDINÆR UDDANNELSE REVIDERET 2010
STUDIEORDNING 2009 Islam og Politik TILVALG ORDINÆR UDDANNELSE REVIDERET 2010 UDDANNELSEN ER UDBUDT AF STUDIENÆVN FOR MELLEMØSTSTUDIER, SOM HØRER UNDER DET HUMANISTISKE FAKULTET ODENSE WWW.SDU.DK Tilvalg
Læs mereStudieordning for særligt tilrettelagt tilvalg i Arkæologiens kulturhistorie. (Åben Uddannelse)
Studieordning for særligt tilrettelagt tilvalg i Arkæologiens kulturhistorie (Åben Uddannelse) Indholdsfortegnelse Faglig del I. Bestemmelser for det særligt tilrettelagte tilvalg i Arkæologiens kulturhistorie
Læs mereEngelsk STUDIEORDNING 2011 ODENSE KANDIDATUDDANNELSEN TILVALG
STUDIEORDNING 2011 Engelsk KANDIDATUDDANNELSEN TILVALG UDDANNELSEN ER UDBUDT AF STUDIE NÆVN FOR FREMMEDSPROG, SOM HØRER UNDER DET HUMANISTISKE FAKULTET ODENSE WWW.SDU.DK Indledning Engelsk er et verdenssprog.
Læs mereAntikken som kulturfag
Antikken som kulturfag Udgangspunktet for Europas kultur er antikkens græske og romerske civilisation. Vores sprog, vores måde at tænke på, vores normer, vores kunstopfattelse områder, der med græske låneord
Læs mereStudieordning for. Tilvalg i latin, 45 ECTS (bachelorniveau) Tilvalg i latin, 50 ECTS (kandidatniveau) (Deltidsuddannelse)
Studieordning for Tilvalg i latin, 45 ECTS (bachelorniveau) og Tilvalg i latin, 50 ECTS (kandidatniveau) (Deltidsuddannelse) Indholdsfortegnelse Faglig del I. Bestemmelser for tilvalg i Latin... 3 A. Mål
Læs mereStudieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I S L A V I S K. September 1997
AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I S L A V I S K September 1997 Senest revideret maj 2007 Studieordning for suppleringsuddannelse i et af de slaviske
Læs mereSTUDIEORDNING 2009 Engelsk KOLDING WWW.SDU.DK KANDIDATUDDANNELSEN INTERNATIONAL LINIE OG GYMNASIELINIEN CENTRALT FAG OG TILVALG
STUDIEORDNING 2009 Engelsk KANDIDATUDDANNELSEN INTERNATIONAL LINIE OG GYMNASIELINIEN CENTRALT FAG OG TILVALG UDDANNELSEN ER UDBUDT AF STUDIENÆVN FOR DANSK, ENGELSK OG DESIGN, SOM HØRER UNDER DET HUMANISTISKE
Læs mereInterim-studieordning for BACHELORUDDANNELSE I KINESISK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET
Interim-studieordning for BACHELORUDDANNELSE I KINESISK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET August 2005 Senest revideret august 2007 Kapitel 1: Formål 1. Bacheloruddannelsen i kinesisk ved Aarhus
Læs mereStudieordning for SUPPLERINGSFAG I POLITISK TEORI OG FILOSOFI DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET
Studieordning for SUPPLERINGSFAG I POLITISK TEORI OG FILOSOFI DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET August 2005 Senest revideret august 2005 Indhold Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel 4 Kapitel
Læs mereRussisk for begyndere. Indholdsfortegnelse. Indledning...2
Russisk for begyndere Indholdsfortegnelse Indledning...2 I Bestemmelser for Russisk for begyndere under Åben Uddannelse med oversigtsnøgle A.1. Mål og forudsætninger...3 A.2. Studiets struktur...3 B.1.
Læs mereStudieordning for 1½-ÅRIG SIDEFAGSUDDANNELSE I O L D T I D S K U N D S K A B
AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1½-ÅRIG SIDEFAGSUDDANNELSE I O L D T I D S K U N D S K A B September 2000 Senest revideret juli 2007 2 Sidefagsuddannelsen i oldtidskundskab
Læs mereStudieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I S A N S K R I T. September 2000
AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I S A N S K R I T September 2000 Senest revideret september 2000 Kapitel 1: Formål og faglig beskrivelse 1. Suppleringsuddannelsen
Læs mereSTUDIEORDNING 2009 Indvandrerstudier: Kulturmødets Teori og Praksis DELTIDSUDDANNELSE TILVALG ODENSE WWW.SDU.DK
STUDIEORDNING 2009 Indvandrerstudier: Kulturmødets Teori og Praksis DELTIDSUDDANNELSE TILVALG UDDANNELSEN ER UDBUDT AF STUDIENÆVN FOR MELLEMØSTSTUDIER, SOM HØRER UNDER DET HUMANISTISKE FAKULTET ODENSE
Læs mereEksamensformer på EBUSS
Eksamensformer på EBUSS Godkendt af Studienævnet for E-business august 2007 Ikrafttræden: 1. september 2007 Dette dokument indeholder afklarende forhold vedrørende eksamensformer, der benyttes på EBUSS.
Læs mereSTUDIEORDNING 2007 Historie KOLDING WWW.SDU.DK KANDIDATUDDANNELSEN REVIDERET AUGUST 2008
STUDIEORDNING 2007 Historie KANDIDATUDDANNELSEN REVIDERET AUGUST 2008 UDDANNELSEN ER UDBUDT AF STUDIENÆVN FOR HISTORIE, SOM HØRER UNDER DET HUMANISTISKE FAKULTET KOLDING WWW.SDU.DK Indholdsfortegnelse
Læs mereRettelsesblad til studieordning for bacheloruddannelsen i tysk 2012 Gælder for studerende indskrevet pr. 1. september 2012 og senere
Rettelsesblad til studieordning for bacheloruddannelsen i tysk 2012 Gælder for studerende indskrevet pr. 1. september 2012 og senere Ændringerne er understreget: 20. Version oversættelse fra tysk til dansk
Læs mereFaglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i fysik
Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i fysik Nærværende rammebeskrivelse er et fagbilag, knyttet til Studieordning for kandidatuddannelsen i fysik. Denne kan ses på Det Naturvidenskabelige Fakultets
Læs mereRettelsesblade til. Studieordning for. den erhvervssproglige bacheloruddannelse i sproglig og kulturel formidling. Syddansk Universitet, Sønderborg
Rettelsesblade til Studieordning for den erhvervssproglige bacheloruddannelse i sproglig og kulturel formidling Syddansk Universitet, Sønderborg ÅRGANG 2002-2004: 1. Mundtligt og skriftligt sprog 3. Anvendt
Læs mereAARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet
1 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I K I N E S I S K September 1996 Senest revideret maj 2007 2 Kapitel 1: Formål 1. Kandidatuddannelsen i kinesisk ved
Læs mereSTUDIEORDNING Græsk og Latin. Propædeutisk sprogundervisning
STUDIEORDNING 2014 Græsk og Latin Propædeutisk sprogundervisning UDDANNELSEN ER UDBUDT AF STUDIENÆVN FOR HISTORIE, KLASSISKE STUDIER OG MARINARKÆOLOGI, SOM HØRER UNDER DET HUMANISTISKE FAKULTET ODENSE
Læs mere2. semester. 3. semester. Her læses centralt fag i et andet fag 1. X 5 Litteratur på Engelsk: Her læses 20 ECTS. og 10.
Rettelsesblad til Studieordning for kandidatuddannelsen tilvalg i engelsk 2011 Gældende for studerende indskrevet pr. 1. september 2011 og fremefter på tilvalg (50 ECTS og 75 ECTS) B. Forløbsmodel og eksamensoversigt
Læs mereSTUDIEORDNING FOR DE NATURVIDENSKABELIGE UDDANNELSER VED SYDDANSK UNIVERSITET INDHOLDSFORTEGNELSE KAPITEL 1 UDDANNELSENS MÅL OG STRUKTUR SIDE 2
STUDIEORDNING FOR DE NATURVIDENSKABELIGE UDDANNELSER VED SYDDANSK UNIVERSITET INDHOLDSFORTEGNELSE KAPITEL 1 UDDANNELSENS MÅL OG STRUKTUR SIDE 2 KAPITEL 2 UDDANNELSENS FAGLIGE SAMMENSÆTNING SIDE 5 KAPITEL
Læs mereAARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet
1 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I J A P A N S K September 1996 Senest revideret maj 2007 2 Kapitel 1: Formål 1. Kandidatuddannelsen i japansk ved Aarhus
Læs mereGælder for studerende indskrevet pr. september 2010 og senere
Rettelsesblad til Studieordning for BA i Tysk - Odense Centralt fag og Tilvalg 2010 Gælder for studerende indskrevet pr. september 2010 og senere I. Bestemmelser for bacheloruddannelsen med centralt fag
Læs mereStudieordning for SUPPLERINGSUDDANNELSEN I I N F O R M A T I K F O R K U L T U R H I S T O R I K E R E. September 1999
AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for SUPPLERINGSUDDANNELSEN I I N F O R M A T I K F O R K U L T U R H I S T O R I K E R E September 1999 Senest revideret august 2001 Kapitel 1:
Læs mereStudieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I K I N E S I S K. September 1997
AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I K I N E S I S K September 1997 Senest revideret maj 2007 Kapitel 1: Formål og faglig beskrivelse 1. Suppleringsuddannelsen
Læs mereBILAG 2 eksamenskatalog Eksamenskatalog Serviceøkonom Erhvervsakademi Lillebælt
BILAG 2 eksamenskatalog Eksamenskatalog Serviceøkonom Erhvervsakademi Lillebælt Gælder fra august 2016 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Generelt omkring eksaminer og prøver... 3 Generelt om skriftlige
Læs mere2009-studieordning for den juridiske kandidatuddannelse ved Københavns Universitet
2009-studieordning for den juridiske kandidatuddannelse ved Københavns Universitet Vedtaget af Det Juridiske Studienævn ved Københavns Universitet den 2. maj 2005 Godkendt af Dekanen for Det Juridiske
Læs mereStudieordning for bachelortilvalget i. Renæssancekundskab, 2013-ordningen
Studieordning for bachelortilvalget i Renæssancekundskab, 2013-ordningen Institut for Engelsk, Germansk og Romansk Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Hjemmel, tilhørsforhold,
Læs mereKandidatuddannelsen OVERGANGSSTUDIEORDNING 2005 ODENSE INTERNATIONAL VIRKSOMHEDSKOMMUNIKATION MED SPECIALISERING I DANSK
OVERGANGSSTUDIEORDNING 2005 Kandidatuddannelsen INTERNATIONAL VIRKSOMHEDSKOMMUNIKATION MED SPECIALISERING I DANSK UDDANNELSEN ER UDBUDT AF STUDIENÆVN FOR DE ERHVERVSSPROGLIGE STUDIER, SOM HØRER UNDER DET
Læs mereStudieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I F R A N S K K U L T U R O G F R A N S K E S A M F U N D S F O R H O L D.
AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I F R A N S K K U L T U R O G F R A N S K E S A M F U N D S F O R H O L D September 2003 Senest revideret juli
Læs mereSkabelon for. Curriculum for the Elective Studies in Film and Media Studies The 2007 Curriculum. Justeret 2008 Adjusted 2008. Rettet 2015 Emended 2015
Skabelon for Studieordning for enkeltstående tilvalgsmoduler på BA-niveau i Film- og Medievidenskab 2007-ordningen Under Uddannelsesbekendtgørelsen af 2004 Curriculum for the Elective Studies in Film and
Læs mere37. Speciale. C. Beskrivelse af discipliner: tilvalg i Religion 38. Sammenlignende religionshistorie 2...
Religion Religionsstudiets og uddannelsens emne er fænomenet religion i fortid og nutid, tværkulturelle religiøse og religionslignende fænomener, religions- og kulturmøder og religion og identitetsdannelse
Læs mere2011 1år Studieordning. STUDIEORDNING for det etårige Adgangskursus på Aalborg Universitet i Aalborg og Esbjerg
2011 1år Studieordning STUDIEORDNING for det etårige Adgangskursus på Aalborg Universitet i Aalborg og Esbjerg Gældende fra februar 2011 1. Fællesbestemmelser. I henhold til bekendtgørelse nr. 1204 af
Læs mereStudieordning for den erhvervsjuridiske bacheloruddannelse: HA-jur.
1 Studieordning for den erhvervsjuridiske bacheloruddannelse: HA-jur. Aalborg Universitet gældende fra september 2008 med ændringer af 10. marts 2009 til ikrafttrædelse september 2009 Bekendtgørelsesgrundlag
Læs mereKANDIDATUDDANNELSE I IT OG ORGANISATIONER
Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I IT OG ORGANISATIONER DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET 2007 1. Rammebestemmelser Titel Udarbejdet af Kandidatuddannelse i IT og Organisationer (IT and
Læs mereRettelsesblad til BA-uddannelsen i Historie Odense
Rettelsesblad til BA-uddannelsen i Historie Odense (grundfag - 135 ECTS), 2005, senest revideret i 2009. For studerende påbegyndt senest 2009 gælder følgende til faget 14 Informationssøgning og dokumentation:
Læs mereSTUDIEORDNING Russisk TILVALG UDDANNELSEN ER UDBUDT AF SLAVISK STUDIENÆVN, SOM HØRER UNDER DET HUMANISTISKE FAKULTET ODENSE
STUDIEORDNING 2006 Russisk TILVALG UDDANNELSEN ER UDBUDT AF SLAVISK STUDIENÆVN, SOM HØRER UNDER DET HUMANISTISKE FAKULTET ODENSE WWW.SDU.DK Tilvalg i russisk Uddannelsen, der kan påbegyndes uden forudsætninger
Læs mereStudieordning for Kandidatuddannelsen i Erhvervsøkonomi (Organisation og strategi) ved Aalborg Universitet September 2006
Studieordning for Kandidatuddannelsen i Erhvervsøkonomi (Organisation og strategi) ved Aalborg Universitet September 2006 1 Indledning Efter bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004 om bachelor- og kandidatuddannelser
Læs mereFransk fortsættersprog B stx, juni 2010
Fransk fortsættersprog B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fransk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Fagets centrale arbejdsområde er det franske sprog, dels som alment
Læs mereGælder for studerende indskrevet pr. september 2010 og senere
Rettelsesblad til Studieordning for KU i Tysk - Odense Centralt fag og Tilvalg 010 Gælder for studerende indskrevet pr. september 010 og senere 13 Udlandsophold (Kusoriske rettelser a1. + b1. øvrige uændret)
Læs mereStudieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I I R S K E S T U D I E R. September 2002
AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I I R S K E S T U D I E R September 2002 Senest revideret juli 2007 2 Studieordning for Suppleringsuddannelse
Læs mereFaglig rammebeskrivelse for civilingeniøruddannelsen i teknisk it
Faglig rammebeskrivelse for civilingeniøruddannelsen i teknisk it Nærværende rammebeskrivelse er et fagbilag, knyttet til Studieordning for civilingeniøruddannelsen i teknisk it. Denne kan ses på Det Naturvidenskabelige
Læs mereLitteratur og Formidling Tilvalg
STUDIEORDNING 2007 Revision af 2005-studieordning Litteratur og Formidling Tilvalg UDDANNELSEN ER UDBUDT AF STUDIENÆVN FOR LITTERATURVIDENSKAB, SOM HØRER UNDER DET HUMANISTISKE FAKULTET ODENSE WWW.SDU.DK
Læs mereRettelsesblad til Studieordning for bacheloruddannelsen i dansk 2013 Gælder for studerende indskrevet pr. 1. september 2013.
Rettelsesblad til Studieordning for bacheloruddannelsen i dansk 2013 Gælder for studerende indskrevet pr. 1. september 2013. Rettelser vedr. bacheloruddannelsen i dansk: Rettelserne er understreget. 22.
Læs mereEKSAMENSBESTEMMELSER FOR VALGFRIE MODULER. Kommunomuddannelsen på akademiniveau. Gældende fra august 2015
EKSAMENSBESTEMMELSER FOR VALGFRIE MODULER Kommunomuddannelsen på akademiniveau Gældende fra august 2015 Kommunomuddannelsen www.cok.dk 04-06-2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Eksamen... 3 1.1 Eksamensformer...
Læs mereKulturforståelse B valgfag, juni 2010
Bilag 25 Kulturforståelse B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Kulturforståelse er et humanistisk fag, og faget har berøringsflader til den samfundsvidenskabelige faggruppe. Kulturforståelse
Læs mereStudieordning for tilvalget på bachelorniveau i. Tyrkisk, 2013-ordningen
Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i Tyrkisk, 2013-ordningen Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Hjemmel, tilhørsforhold,
Læs mereRettelsesblade til STUDIEORDNING FOR DEN ERHVERVSSPROGLIGE KANDIDATUDDANNELSE. i sproglig informatik. Forsøgsordning
e til STUDIEORDNING FOR DEN ERHVERVSSPROGLIGE KANDIDATUDDANNELSE i sproglig informatik Forsøgsordning Syddansk Universitet, Kolding Gældende fra for studerende, som påbegynder uddannelsen 1. september
Læs mereInterim-studieordning for BACHELORUDDANNELSE I IDÉHISTORIE DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET
Interim-studieordning for BACHELORUDDANNELSE I IDÉHISTORIE DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET August 2005 Senest revideret marts 2007 Kapitel 1: Formål 1. Bacheloruddannelsen i Idéhistorie ved
Læs mereRettelsesblad til studieordning for kandidatuddannelsen i tysk 2012 Gælder for studerende indskrevet pr. 1. september 2013 og senere
Rettelsesblad til studieordning for kandidatuddannelsen i tysk 2012 Gælder for studerende indskrevet pr. 1. september 2013 og senere Rettelserne vedrører kandidattilvalg i tysk: 40 Sprogbeskrivelse opdeles
Læs mereStudieordning for Masteruddannelsen som fleksibelt forløb
Studieordning for Masteruddannelsen som fleksibelt forløb Danmarks Pædagogiske Universitetsskole Juli 2007, administrativt ændret december 2007 og marts 2008 Indhold Masteruddannelse...side 3 Indledende
Læs mere(inkl. optagelseskrav til diplomingeniørstudierne på Aarhus Universitet)
juni 2016/mrl Lokal studieordning for adgangskursus og suppleringskursus, Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet (inkl. optagelseskrav til diplomingeniørstudierne på Aarhus Universitet) Gældende fra august
Læs mereSTUDIEORDNING 2005 Historie KOLDING WWW.SDU.DK BACHELORUDDANNELSEN REVIDERET AUGUST 2008
STUDIEORDNING 2005 Historie BACHELORUDDANNELSEN REVIDERET AUGUST 2008 UDDANNELSEN ER UDBUDT AF STUDIENÆVN FOR HISTORIE, SOM HØRER UNDER DET HUMANISTISKE FAKULTET KOLDING WWW.SDU.DK Forord Det er gængs
Læs mereStudieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I K I N A - S T U D I E R. September 1998
AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I K I N A - S T U D I E R September 1998 Senest revideret maj 2007 Kapitel 1: Formål og faglig beskrivelse 1.
Læs mereSTUDIEORDNING 2010 Historie
STUDIEORDNING 2010 Historie KANDIDATUDDANNELSEN- CENTRALT FAG OG SIDEFAG UDDANNELSEN ER UDBUDT AF STUDIENÆVN FOR HISTORIE SOM HØRER UNDER DET HUMANISTISKE FAKULTET STUDIEORDNING 2010, REVIDERET 2014 GÆLDER
Læs mereSTUDIEORDNING 2009 Elementarkurser i Græsk og Latin ODENSE SUPPLERING AF STUDENTEREKSAMEN
STUDIEORDNING 2009 Elementarkurser i Græsk og Latin SUPPLERING AF STUDENTEREKSAMEN UDDANNELSEN ER UDBUDT AF STUDIENÆVN FOR KLASSISKE STUDIER, SOM HØRER UNDER DET HUMANISTISKE FAKULTET ODENSE WWW.SDU.DK
Læs mereStudieordning for SUPPLERINGSFAG I RETORIK OG FORMIDLING DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET
Studieordning for SUPPLERINGSFAG I RETORIK OG FORMIDLING DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET August 2005 Senest revideret december 2005 Kapitel 1: Formål og faglig beskrivelse 1. Suppleringsuddannelsen
Læs merePropædeutisk sprogundervisning i Græsk og Latin
STUDIEORDNING 2011 Propædeutisk sprogundervisning i Græsk og Latin UDDANNELSEN ER UDBUDT AF STUDIE NÆVN FOR HISTORIE, KLASSISKE STUDIER OG OMRÅDESTUDIER SOM HØRER UNDER DET HUMANISTISKE FAKULTET ODENSE
Læs mereRevideret August 2009
Revideret August 2009 OVERORDNET STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2007 FOR BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE FAKULTET, AARHUS UNIVERSITET
Læs mereStudieordning for bacheloruddannelsen med tilvalg i. Webkommunikation. Syddansk Universitet Kolding. Gældende fra 1.
Studieordning for bacheloruddannelsen med tilvalg i Webkommunikation Syddansk Universitet Kolding Gældende fra 1. september 2008 Indholdsfortegnelse Faglig del I. Bestemmelser for tilvalg i Webkommunikation
Læs mereSTUDIEORDNING 2010 Historie KANDIDATUDDANNELSEN- CENTRALT FAG OG TILVALG
STUDIEORDNING 2010 Historie KANDIDATUDDANNELSEN- CENTRALT FAG OG TILVALG UDDANNELSEN ER UDBUDT AF STUDIENÆVN FOR HISTORIE SOM HØRER UNDER DET HUMANISTISKE FAKULTET ODENSE WWW.SDU.DK 1 Indholdsfortegnelse
Læs mereHttp://www.ruc.dk/om-universitetet/organisation/regelsamling/uddannelse/ studieordninger-knyttet-til-faellesreglerne-fra-2012/
Kursus 2: skriftlig sprogfærdighed og oversættelse fra tysk Om kurset Fag Hjemmeside Kursustype Fagmodul i Http://www.ruc.dk/om-universitetet/organisation/regelsamling/uddannelse/ studieordninger-knyttet-til-faellesreglerne-fra-2012/
Læs mereSTUDIEORDNING FOR TYSK. Studieordning sept., 2015
Vejledende gennemgang af STUDIEORDNING FOR TYSK Studieordning sept., 2015 1-faglig Kandidat 1 Indledning Denne folder er en vejledende gennemgang af studieordningen for den 1-faglige kandidatuddannelse
Læs mereInterim-studieordning for BACHELORUDDANNELSE I TYSK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET
Interim-studieordning for BACHELORUDDANNELSE I TYSK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET August 2005 Senest revideret august 2005 Kapitel 1: Formål 1. Bacheloruddannelsen i tysk ved Aarhus Universitet
Læs mereSTUDIEORDNING 2009 Arabisk, Polsk, Russisk eller Tyrkisk med Interkulturel ODENSE WWW.SDU.DK TILRETTELAGT SOM DELTIDSUDDANNELSE
STUDIEORDNING 2009 Arabisk, Polsk, Russisk eller Tyrkisk med Interkulturel Kommunikation TILRETTELAGT SOM DELTIDSUDDANNELSE UDDANNELSEN ER UDBUDT AF STUDIENÆVN FOR International VIRKSOmhedskommunikation,
Læs mereStudieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I F O R H I S T O R I S K A R K Æ O L O G I. Januar 1997
AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I F O R H I S T O R I S K A R K Æ O L O G I Januar 1997 Senest revideret august 2007 1 Kapitel 1: Formål og faglig
Læs mereHistorie B. 3. Læringsmål og indhold 3.1 Læringsmål Eleverne skal kunne:
Historie B 1. Fagets rolle Historie beskæftiger sig med begivenheder, udviklingslinjer og sammenhænge fra oldtiden til i dag i såvel et globalt som et grønlandsk perspektiv. Fagets kerne er menneskers
Læs mereStudieordning for bacheloruddannelsen i religion, 2011
Rettelsesblad til Studieordning for bacheloruddannelsen i religion, 2011 Rettelsen vedrørende antal eksaminatorer samt nr. 1 og 8 træder i kraft pr. 1. september 2012 og gælder for alle studerende på alle
Læs mereFor modul 14 - Sygeplejeprofession - kundskabsgrundlag og metoder
Modulbeskrivelse For modul 14 - Sygeplejeprofession - kundskabsgrundlag og metoder Modulbetegnelse, tema og kompetencer Modulet retter sig mod viden om sygepleje, systematiserede overvejelser, metoder
Læs mereStudieordning Den juridiske bacheloruddannelse JURA Aalborg Universitet
Studieordning Den juridiske bacheloruddannelse JURA Aalborg Universitet 2.- 6. semester Gældende fra september 2009 Redigeret december 2010 Redigeret august 2011 (eksamensform alment modul) Redigeret juni
Læs mereBilag til Studieordning for kandidatuddannelse i revision, cand.merc.aud. deltidsuddannelse Faglige profil Kolding
Bilag til Studieordning for kandidatuddannelse i revision, cand.merc.aud. deltidsuddannelse Faglige profil Kolding Fra og med 1 af 10 Dette dokument er et bilag, tilknyttet studieordningen for kandidatuddannelsen
Læs mereStudieordning for SUPPLERINGSFAG I ETIK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET
Studieordning for SUPPLERINGSFAG I ETIK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET August 2005 Senest revideret marts 2007 Indhold Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel 4 Kapitel 5: Kapitel 6: Kapitel
Læs mereKlassiske Studier STUDIEORDNING 2010 ODENSE BACHELORUDDANNELSEN
STUDIEORDNING 2010 Klassiske Studier BACHELORUDDANNELSEN UDDANNELSEN ER UDBUDT AF STUDIE NÆVN FOR KLASSISKE STUDIER, SOM HØRER UNDER DET HUMANISTISKE FAKULTET ODENSE WWW.SDU.DK Studieordning: Klassiske
Læs mereForsøgslæreplan for international økonomi B hhx, marts 2014
[Bilag 17] Forsøgslæreplan for international økonomi B hhx, marts 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet International økonomi er et samfundsvidenskabeligt fag, der omhandler den samfundsøkonomiske
Læs mereKøbenhavns åbne Gymnasium
Københavns åbne Gymnasium Information om eksamen i Almen Studieforberedelse AT 2015 Redaktion Nina Jensen Vigtige datoer: 26. januar udmelder Undervisningsministeriet emnet og det såkaldte ressourcerum,
Læs mereStudieordning for enkeltstående tilvalg på bachelorniveau i. Dansk. 2015-ordningen
Studieordning for enkeltstående tilvalg på bachelorniveau i Dansk 2015-ordningen Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Hjemmel,
Læs mereSTUDIEORDNING 2005 Polsk for fortsættere ODENSE ÅBEN UDDANNELSE REVIDERET 2008
STUDIEORDNING 2005 Polsk for fortsættere ÅBEN UDDANNELSE REVIDERET 2008 UDDANNELSEN ER UDBUDT AF STUDIENÆVN FOR fremmedsprog, SOM HØRER UNDER DET HUMANISTISKE FAKULTET ODENSE WWW.SDU.DK Indholdsfortegnelse
Læs mereStudieordning for SUPPLERINGSFAG I MUSEOLOGISKE STUDIER DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET
Studieordning for SUPPLERINGSFAG I MUSEOLOGISKE STUDIER DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET August 2005 Senest revideret august 2005 Kapitel 1: Formål og faglig beskrivelse 1. Suppleringsuddannelsen
Læs mereInterne retningslinjer for prøve på Pædagoguddannelsen Gældende for 5. semester
Afdeling/enhed Pædagoguddannelsen i Odense og Svendborg Senest redigeret 14-02-2013 Udarbejdet af LAUD Dokumentnavn Interne retningslinjer vedr. prøver på grunduddannelsen 5. semester Interne retningslinjer
Læs mereStudieguide for speciale. (studieguiden er med forbehold for ændringer) Kandidatuddannelsen i Klinisk Sygepleje
Studieguide for speciale (studieguiden er med forbehold for ændringer) Kandidatuddannelsen i Klinisk Sygepleje 1 Indhold Forudsætninger...3 Omfang...3 Tidsmæssig placering i spor...3 Formål...3 Kompetencer...3
Læs mereStudieordning for BACHELORUDDANNELSE I K I N E S I S K. September 2001
AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for BACHELORUDDANNELSE I K I N E S I S K September 2001 Senest revideret april 2007 Bacheloruddannelsen i kinesisk Kapitel 1: Formål 1. Bacheloruddannelsen
Læs mereStudieordning, Kandidatuddannelsen Oqaasilerineq, atuakkialerineq tusagassiuutilerinerlu Sprog, Litteratur og Medier
Studieordning, Kandidatuddannelsen Oqaasilerineq, atuakkialerineq tusagassiuutilerinerlu Sprog, Litteratur og Medier Kulturimik, Oqaatsinik Oqaluttuarisaanermillu Ilisimatusarfik Institut for Kultur, Sprog
Læs mereLokal bedømmelsesplan for naturfag niveau F til C
Lokal bedømmelsesplan for naturfag niveau F til C Den lokale bedømmelsesplan for naturfag niveau F til C tager udgangspunkt i de bindende og vejledende tekster fra Undervisningsministeriet, skolens overordnede
Læs mereB. Forløbsmodel og eksamensoversigt
Rettelsesblad til Studieordning for bacheloruddannelsen centralt fag og tilvalg i Engelsk 2010 Gælder for studerende optaget pr. 1. september 2011 og fremefter B. Forløbsmodel og eksamensoversigt Forløbsmodel
Læs mereStudieordning for Bacheloruddannelsen i Jura BA under Åben Uddannelse
SYDDANSK UNIVERSITET DET SAMFUNDSVIDENSKABELIGE FAKULTET Studieordning for Bacheloruddannelsen i Jura BA under Åben Uddannelse Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Ministeriet for Videnskab,
Læs mereDansk STUDIEORDNING 2005 KOLDING WWW.SDU.DK OVERGANGSORDNING FOR SIDEFAGSSTUDERENDE PÅ DANSK, PÅBEGYNDT 2005
STUDIEORDNING 005 Dansk OVERGANGSORDNING FOR SIDEFAGSSTUDERENDE PÅ DANSK, PÅBEGYNDT 005 UDDANNELSEN ER UDBUDT AF STUDIENÆVN FOR DANSK OG ENGELSK, KOLDING, SOM HØRER UNDER DET HUMANISTISKE FAKULTET KOLDING
Læs mereSIDEFAG I KINASTUDIER
Studieordning for SIDEFAG I KINASTUDIER DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET 2007 1 1. Rammebestemmelser Titel Udarbejdet af Sidefag i Kinastudier (China Studies) Studienævnet ved Institut for
Læs mereUddannelsen er udbudt af Studienævn for Engelsk og Amerikanske Studier, som hører under Det humanistiske
Studieordning 2013 Engelsk Kandiatuddannelsen Tilvalg Uddannelsen er udbudt af Studienævn for Engelsk og Amerikanske Studier, som hører under Det humanistiske Fakultet Odense www.sdu.dk 1 Indledning Engelsk
Læs mereFaglig supplering i dansk
studieordning 2002 Faglig supplering i dansk REVIDERET 2006 UDDANNELSEN ER UDBUDT AF NORDISK STUDIENÆVN, SOM HØRER UNDER DET HUMANISTISKE FAKULTET ODENSE WWW.SDU.DK Indholdsfortegnelse I. Bestemmelser
Læs mere