Landsforeningen Af nuværende og tidligere Psykiatribrugere.

Transkript

1 Landsforeningen Af nuværende og tidligere Psykiatribrugere Marts. nr. 1. årgang

2 Medlemsbladet LAP Kolofon 2008 Medlemsbladet LAP er medlemsblad for: LAP - Landsforeningen Af nuværende og tidligere Psykiatribrugere Adresse: Medlemsbladet LAP, Klingenberg 15, 2.th, 5000 Odense C, Tlf: Redigeres af en arbejdsgruppe, Ansvarshavende overfor presseloven: Hanne Wiingaard, Tlf Korrektur: Erik Scriver Trykt hos: npc tryk a/s, Næstved Layout: npc tryk a/s, Næstved Teknisk ansvarlig: Hanne Wiingaard Oplag: 2000 eksemplarer Navngivne indlæg udtrykker ikke nødvendigvis LAP s holdninger. indhold Nyt liv i København! - først foreningsliv, så forbedringer!...4 Sindslidende oplever tortur uden politibeskyttelse...5 Next Stop Job et uddannelses-, afklarings- og praktikforløb...6 Kom til Grundlovsdag med LAP...7 Tvang med medlidenhed...8 Menneskerettigheder og Psykiatri?...10 Kære Maibritt Personligt referat af psykiatri-messen i Høje-Taastrup den 27. februar Psykiatribrugere demonstrerede på Luciadag for bedre vilkår...13 Fem glade ting...14 Grundforeningsseminar med succeshistorier...15 Fernisering på værestedet Støberiet...16 Merudgifter til den daglige livsførelse...17 En skøn aften i Wallmanns Salonger...18 MULTIETNISK GRUPPE Sommerlejr på Langeland...21 Indlæg bedes indsendt til LAP pr. LAP@LAP.dk eller på diskette Deadline til næste nr. er: 1. maj Alle indlæg, der optages til bladet bliver også lagt ud på LAP s hjemmeside. Navnene på arbejdsgruppen: Marianne Stengaard Sandermann, Inger-Liss Christoffersen, Hanne Wiingaard, Kirsten Dam, Rigmor Somer Forsidefoto: Forsidebillede: læs mere om demonstrationen, d. 5. marts på Nu får folk med psykiske lidelser også lov til at arbejde! 22 LAP Guldborgsund i biografen med sine Digt: The Rosewoman Krogs Krog...26 Elektronisk Nyhedsbrev for LAP s aktive Som noget nyt oprettes der et internt, elektronisk nyhedsbrev for LAP s bestyrelsesmedlemmer i grundforeningerne, medlemmer af diverse arbejdsgrupper og andre aktive i LAP. Vi regner i første omgang med at udsende det en gang hver anden måned. I det elektroniske nyhedsbrev vil man blive orienteret om arrangementer, møder, kampagner, projekter, seminarer, nystiftede grundforeninger, og hvad der ellers rør sig af stort og småt i LAP. Af ressourcemæssige årsager udsendes det kun pr. . Hvis du ønsker at modtage Nyhedsbrevet så tøv ikke med at sende en mail til Ulf på ulf@lap.dk og tilmeld dig.

3 De nye lokaler, st. glasvej 49, ODense medlemsbladet lap 3 Lederen De første år var LAP en tumleplads for idéer, der udsprang fra vrede psykiatrioverlevere. De senere år har psykiatribrugernes egen organisation udviklet sig på mange måder. Fra lokale aktionsformer til landsdækkende demonstrationer med eksterne samarbejdspartnere. Vi er en rimelig stærk græsrodsbevægelse (Ja vi er, det betyder menigmands har lige slået det op), der er fæstnet fast i det politiske liv i regionerne, mange kommuner og på Christiansborg. Fra idé til projekt og udførelse, har der været mange vigtige kampe. Mange idéer er blevet fuldført, nogen er blevet tilpasset det realistiske, og et fåtal har måttet gå planken ud. Vi siger vores mening, kækt, krast, og flabet, vi er ikke en minoritetsgruppe som begår meningsløse, voldsomme røverier. Kriminaliteten blandt folk med et psykosocialt handicap er forbavsende ringe trods mediebilledets skævvridning, og evindelige behov for at fremstille os som syndebukke. På listen af kriminelle, ligger psykisk syge faktisk meget lavt. Det drama som sælger aviser på, at vi skal spærres inde og gemmes af vejen som forrykte seriemordere, er vi ved at vende. Flere opdager at skizofreni og alvorlig depression ikke er en kronisk sygdom. Lige som alvorlige spiseforstyrrelser, fobier, suicidal og selvskadende adfærd er forbigående, men stærkt invaliderende tilstande, kan de symptomer man tidligere anså for at være kroniske, blegne hen med årene. Vi har lavet TV-kampagne i DR OBS, der skal vidne om dette, de 2 første er sendt lige omkring juletid, og den 3. og sidste er ved at blive produceret færdig. Der begynder at vise sig et lys for enden af tunnelen; psykologbehandling til mennesker med lettere depressioner, forhøjet fradag for førtidspensionister der vil ud på arbejdsmarkedet, større fokus på psykofarmaka og SSRI medicinens ringe effekt. Alt sammen nye tiltag, der skal gavne psykisk syge, og på sigt vil inkludere mennesker med et psykosocialt handicap i det øvrige samfund. Vi har selv et ansvar for at tingene bliver endnu bedre. Vi skal bevæge os væk fra offerrollen. Komme ud på arbejdsmarkedet blandt ligesindede mennesker. Folk er ligeså så skøre ind i mellem, som vi er. Forskellen er bare at vi har erkendt det, og at vi er organiserede. Vi kan bidrage til mange aha-oplevelser blandt nye kollegaer, nedbryde tabuer og skabe større forståelse for midlertidige, psykiske vanskeligheder. Vi har for så vidt altid kæmpet for at få sengepladserne nedlagt, da det er en meget uværdig psykiatrisk behandling der foregår i en seng. Især på en lukket afdeling. Vores bevægeapparat fejler jo ingenting, så det er lidt tumpet at lade os sygne hen i en seng. Vi ønsker små enheder ude i kommunerne, hvor vi kan være for en nat eller to hvis angsten bliver ubærlig, og det sorte hul opluger os. Vi vil ikke spærres inde på en fabrik, fyldes med piller, tvangssprøjtes med depotmedicin bagi, og gives elektrochok - alle ting der bevisligt nedbryder et menneske i langt større grad end det gavner. Vi ønsker at blive inkluderet i samfundet. På de lukkede afdelinger oplever vi massive paternaliserende kræfter der udstøder os via et forældet menneskesyn, der arbejder under dække af, at "vi er jo her for at hjælpe dig." Men der bliver ikke stillet krav til os. Vi bliver nærmest behandlet som kræ. Der er dog nogle tidligere psykiatriske patienter, der oplever at have fået hjælp på hospitalet. LAP mener at disse også skal tilgodeses, men at sengepladserne er tilstrækkelige, såfremt der findes de alternative løsninger som vi peger på. Man kan bruge pengene langt bedre, end at oprette sengepladser. Herunder 5 eksempler på dette 1 At pengene følger patienten, så vi frit kan vælge alternativ behandling og psykolog. 2 Opgangsfællesskaber/ boenheder med frit lægevalg. 3 Ekstern hjælp i egen bolig. 4 Forsøg med hjælp til selvhjælp, udfra devisen at alkoholikere og narkomaner er erfaringseksperter på eget område. 5 Medicinfrie afsnit. Vi har med en større arbejdsstyrke, været ved at vokse os ud af vores nuværende sekretariat, så derfor har vi længe ledt efter større og mere egnede lokaler, hvor der er plads til vores medarbejdere, og ikke mindst, plads til alle os frivillige, når vi kommer til sekretariatet Odense. Vi har nu fundet lokalerne, og er indflytningsparate. Der er en - to pladser, hvor vi frivillige kan låne en Pc er - se billeder og adresse længere inde i bladet. For niende år i træk afholder vi Landsmøde. Hvert enkelt medlem, der deltager har et ansvar med sin afgivne stemme, til at sikre en fremtid for LAP og stemme på en landsledelse man kan stå inde for. Vi har tumlet med mange idéer i forhold til handlingsprogrammet er det nu også realistisk at nå det hele på et enkelt år? Vi mener det er vigtigere at prioritere vigtige mærkesager, frem for at love mere end vi kan holde! Med ønsket om et godt og lyst forår og et vellykket landsmøde. Vi glæder os til at se rigtig mange til landmødet i middelfart (se annonce inde i bladet). Forretningsudvalget Hanne Wiingaard og Nils Holmquist Andersen

4 4 medlemsbladet lap Nyt liv i København! først foreningsliv, så forbedringer! I ly af den mørke vinter er en ny knop sprunget ud på landsforeningen LAP s stamtræ. Parat til, når foråret, lyset og varmen gryer frem at springe ud til gavn for især den nordligere del af København og Hovedstadsregionen. Helt ny er LAP-Københavns Omegn dog ikke, men navnet er. Det tidligere FAP-Københavns Amt har desværre ligget stille i nogen tid. Det er en længere historie og spørgsmålet var på generalforsamlingen den 23. januar om der var energi og arbejdskraft til at fortsætte. Men i stedet for at nedlægge eller underlægge sig en anden enhed, besluttede først en ordinær, så en ekstraordinær generalforsamling at lade sig omdøbe og forsætte med ny bestyrelse. Som bekendt er Danmark opdelt i 5 regioner og den ene af dem er Hovedstadsregionen. Selvom den altså kun er en ud af fem regioner, så bor alligevel godt 47 % af alle med en psykiatridianose i Region Hovedstaden. Det er temmelig mange måske rundt regnet omkring til op imod ½ million mennesker, men alligevel kan det være svært at finde aktive, som har lyst og energi til at kæmpe for psykiatribrugernes sag. I forvejen er der i omkring det tidligere Københavns Amt, LAP-København/Frederiksberg og LAP-Frederiksborg som grundforeninger i LAP og med LAP-Region Hovedstaden som koordinerende organ. Det skulle gerne betyde, at hele den store Hovedstadsregion er dækket ind, dog har vi endnu lidt besvær med at få solskinsøen Bornholm med, som også rettelig hører til. Der er valgt en bestyrelse på fem med en suppleant. Lars Arredondo er formand, Michael P. Krog er næstformand, Nils Holmquist blev kasserer, Anders Raabo er sekretær og kontaktperson og det sidste bestyrelsesmedlem er Wenkina Weidner. Finn Hansen er suppleant. Vi talte på det første bestyrelsesmøde om hvor vigtigt det er, at der er noget for alle både aktive, politisk bevidste, stærkere og for mere upolitiske og måske mere tilbageholdne medlemmer. Vi skal støtte svagere brugere og fremme at alle kan komme og kommer til orde Derfor er det også vigtigt at engagere flere medlemmer i arbejdet, for at kunne nå flere. Det kræver også flere end de seks i bestyrelsen for at skabe gode aktiviteter der kan nå langt ud. Samtidig er vi ikke overmennesker, men skal passe på os selv og andre. Derfor er det vigtigt at alle bakker hinanden op og at vi gensidigt støtter hinanden, så arbejdsbyrder og ansvar fordeles og aflastet. Selvom eller rettere fordi der er tunge og svære spørgsmål i psykiatrien, skal vi skabe og hver især sørge for en god stemning og et godt arbejdsmiljø. På det første bestyrelsesmøde blev det også besluttet at søge optagelse i Psykiatriforeningernes Fællesråd, hvor også de førnævnte LAP-foreninger er medlemmer. Vi havde også en liste over de mange dialogfora som Region Hovedstadens Psykiatri gerne ville have vi var med til at bemande og bekvinde. Hver psykiatrisk enhed skal have sit eget dialogforum, hvor både ledelse, personale, pårørende og brugere skal være repræsenteret. Som en begyndelse satte vi de navne på, hvor vi kunne og vil siden prøve at sørge for at alle bliver repræsenteret. Fællesrådet er en relativ ny organisation i Region Hovedstaden og dets officielle navn er Fællesrådet for Bruger- og Pårørendeforeninger på Psykiatriområdet i Region Hovedstaden. Initiativet blev taget for et par år siden af en pårørende fra Landsforeningen Bedre Psykiatri Pia Ekeland og en fra psykiatribrugerne i LAP, som i al beskedenhed var undertegnede. Foreløbig er der godt 20 foreninger med i Fællesrådet, som LAP, SIND, Angstforeningen, Depressionsforeningen, OUTsideren, Efterladte efter selvmord, ADHD og OCD- Foreningen, men er stadig åben for andre patientorganisationer og grupperinger. Første mål var at kunne stå sammen det gamle ord om at sammenhold gør stærk. Det første håndgribelige mål var et PsykInfo et Psykiatriinformationscenter i lighed med de der er i resten af regionerne, som blandt andet Viborg, Århus og Odense. Det undrede os at den største region med de fleste indbyggere med en psykiatridianose ikke havde, hvad de andre havde i forskellig form og med ret stor succes. Ønsket blev fremført for Hovedstadsregionsrådet og ved vedtagelsen af den første psykiatriplan, blev det vedtaget principielt. Nu bliver der så arbejdet videre med tankerne i samarbejde med brugere og pårørende. Men det er kun begyndelsen. Måske kan det godt lyde lidt teknisk, indviklet og måske unødigt med al den organisationstale, men målet er helt fundamentalt, at danne et godt fundament for at kunne arbejde og samarbejde bedre i fremtiden vel at mærke til gavn og glæde for psykiatribrugerne. Det skulle helst gøre det mere enkelt og overskueligt, så man står stærkere og mere samlet overfor Region Hovedstaden, den mere spredte socialpsykiatri og hvad der ellers er af dialogfora og samarbejdspartnere. Af Michael P. Krog

5 medlemsbladet lap 5 Sindslidende oplever tortur uden politibeskyttelse Jeg blev præsenteret for psykiatrien for 21 3/4 år siden. Jeg skulle blot have lidt hjælp til at komme på højkant. Men det blev en rejse i gennem et mareridts agtigt, umenneskeligt samt nedbrydende både fysisk og psykisk system. Inden jeg fik diagnosen Skizofren med manio-depressive træk, måtte jeg gennem flere pinefulde indlæggelser. Personalet på de psykiatriske afd. opholdt sig primært på kontoret. Her sad de nærmest oven på hinanden og spildte både deres og vores tid. Skete der noget på den endeløse gang af højlydt karakter sprang personalet ud af kontoret og mange misforståelser opstod i kølvandet, da personalet intet kendskab havde til opstarten af en evt. konfliktsituation. Var man ophavsmand til en tilspidset situation og den så kammede over og modparten gav igen af samme skuffe - observerede personalet jo kun lidt og skylden tilfaldt den person som måske var uskyldig - vedkommende blev fastholdt og fixeret og i nogle tilfælde tvangsbæltefixeret og derefter tvangsmedicineret. At blive overfaldet af fire - fem personer og slæbt ind i fixeringsrummet, er at sammenligne med torturlignende foranstaltninger og er en meget traumatiserende oplevelse. Amnesty International gav den besked at jeg blot kunne rette henvendelse til SIND, da jeg fortalte hvilket overgreb en tvangsfixering gav af ar på sjælen. Jeg stiller gerne min ekspertise til rådighed, har på egen krop mærket adskillige overgreb af værste skuffe. Er uddannet Psykiatribrugerlærer og kender en del aktive indenfor psykiatriens verden. Jørgen Ani-Manus Neumann Kontingent 2008 Østerled 4 B, 8840 Rødkærsbro Tlf neujorg@sol.dk Vi har desværre haft lidt problemer med opkrævning af kontingent i år Så derfor hvis dit kontingent ikke er trukket via PBS, hvis du ikke har modtaget en PBS opkrævning eller hvis du ikke har modtaget et girokort fra LAP bedes du henvende dig til sekretariatet på tlf eller lap@lap.dk

6 6 medlemsbladet lap Next Stop Job et uddannelses-, afklarings- og praktikforløb Sidste sommer udbød Servicestyrelsen under Socialministeriet som en del af regeringsprogrammet Det Fælles Ansvar II, en opgave om at gennemføre en række uddannelsesforløb for socialt udsatte borgere. LAP valgte at gå med i et såkaldt konsortium, der bød på at løse opgaven. Konsortiet fik opgaven tildelt og har nu gennemført det første ud af i alt 21 forløb. Et nyt forløb starter i Odense sidst i april måned i år og i løbet af efteråret forventes det, at der kan starte forløb i København, Åbenrå, Vejle, Ålborg og Randers. I løbet af 2009 vil forløbet blive gennemført i yderligere en række byer både vest og øst for Storebælt. Konsortiet består udover LAP af: SAND - brugerorganisation på hjemløseområdet AOFJOB A/S - som er en selvstændig organisation under AOF Danmark DISCUS A/S et rådgivningsfirma, der beskæftiger sig med de menneskelige ressourcer på arbejdsmarkedet De Sociale Højskoler i Esbjerg, Odense og Århus LAP og SAND medvirker især i planlægningsfasen og står for rekruttering af deltagere til forløbene, men finder også medvirkende undervisere og ressourcepersoner med brugerbaggrund. AOFJOB har ansvar for at tilrettelægge og gennemføre forløbene og stiller med lærere/ vejledere og undervisningslokaler. De Sociale Højskoler har især til opgave at arrangere træningsforløb for underviserne.discus står for den overordnede projektledelse og koordinering. Det er LAP s arbejdsmarkedsgruppe, der løbende forholder sig til LAP s involvering i projektet. Sammen med undertegnede repræsenterer Kaj Larsen og Hanne Wiingaard LAP i projektets styregruppe. Indtil nu har især Marianne Stengaard Sandermann og Hanne Wiingaard lagt et stort frivilligt arbejde i projektet med PR og rekruttering. Thoridt Allermand har i det første forløb været ansat som underviser med brugerbaggrund. Lise Juul har været med til at udvikle kursuskonceptet og har sammen med Marianne været med til at træne underviserne. Ideen og målet Next Stop Job skal gennem et uddannelses-, afklarings- og praktikforløb give socialt udsatte borgere mulighed for at vende tilbage til arbejdslivet. Deltagerne kan være vanskeligt stillede kontanthjælpsmodtagere, folk på førtidspension, sygedagpenge, ledighedsydelse mv., som tidligere har gennemført en uddannelse eller har erhvervsmæssig erfaring, og som har lyst til og en realistisk mulighed for at få en eller anden form for tilknytning til arbejdsmarkedet. Ideen er at deltagerne så hurtigt som muligt kommer i praktik på lokale og relevante virksomheder. Og at praktik eller job er et skridt på vejen til at deltagerne kan blive herre i eget hus. Målet er, at deltagerne i Next Stop Job bliver opkvalificerede både fagligt og personligt, så de kommer tættere på en meningsfuld plads på arbejdsmarkedet bliver bedre i stand til at mestre de udfordringer praktik eller job stiller til den enkelte. På uddannelsesforløbet veksles mellem holdundervisning, fælles aktiviteter og individuel vejledning. Forløbet strækker sig i alt over 4 måneder. På nuværende tidspunkt er konceptet for Next Stop Job blevet afprøvet og justeret i et pilotforløb i Odense. Desværre har der på pilotforløbet været en del frafald, men for de deltagere, der har holdt ved, tegner det til at blive en succes. Hvis du vil vide mere Du kan læse mere om Next Stop Job på www. nextstopjob.dk Hvis du vil vide mere om det forløb, der starter i Odense sidst i april kan du henvende dig og evt. tilmelde dig hos AOF i Odense. Ring til Marian Jensen på tlf.: Kunne du tænke dig at deltage på et af de kommende forløb, er du velkommen til at kontakte undertegnede. Undervisere og ressourcepersoner efterlyses Har du mod på at medvirke som underviser med brugerbaggrund på Next Stop Job, eller har du erfaringer med at bevæge dig fra udsat til ansat og lyst til at medvirke som ressourceperson på et eller flere af forløbene, er du mere end velkommen til at kontakte undertegnede. Karl Bach Jensen, udviklingskonsulent Kan kontaktes på telefon: , på mobil: eller pr. konsulent@lap.dk

7 m e d l e m s b l a d e t l a p w w w. l a p. d k Kom til Grundlovsdag med LAP 7 Det er blevet en tradition med en Minoriteternes Grundlovsdag på Christiania. Igen i år skal den handle om Grundloven! Der videre handler om demokrati og menneskerettigheder! Altså ikke et Grundlovsdagsarrangement af den sædvanlige slags. Og så alligevel: Det kan også blive en rigtig Grundlovsdagskovtur ud under de nyudsprungne bøge. Fristaden har jo her meget at byde på. Den er jo en unik blanding af natur og kultur. Midt i dette vil du finde LAP s stand. Sammen med andre stande for grupper, der har til fælles, at deres grundlovssikrede rettigheder er truet. Lige som sidste år vil der være stande fra: Flygtninge, Hjemløse, Arbejdsløse, Flexjobbere, Aktiverede, Førtidspensionister, Christianitter, Grønlændere, Ordblinde mmm.! Idéen er at disse stande også får mikrofontid, foruden at der også vil være grundlovstaler. I år ved: Ole Krarup, professor i jura. Folketingskandidat. Medlem af Europaparlamentet. Forfatter. Offentlig debattør gennem årtier. Sten Hegeler, cand. psyk. Redaktør og forfatter. Kendt fra sin livslange kamp for seksuel Oplysning og frisind. Derudover vil der komme tankevækkende indlæg, og underholdning fra fremmødte og lokalbefolkning! Hvordan det er gået de andre år kan ses med billeder på: Siden vil også blive fyldt op med programmet for i år efterhånden som dette foreligger. Nærmere oplysning: Hans Schjørmann hans.albertslund@post.tele.dk Tlf / Fax

8 8 medlemsbladet lap Tvang med medlidenhed Det havde været under opsejling længe. Stemmer sagde, at jeg var et ondt egoistisk menneske der ikke havde ret til at leve. Og jeg lyttede. En nat var særlig slem og i min pyjamas med kimono over gik jeg ned til banegården med intentionen om at springe ud foran et godstog. Men der kom intet tog og stærkt deprimeret gik jeg rundt et par timer og jeg blev gennemkold, da det var efterår. Da jeg gik hjem igen var det med beslutningen om, at jeg ikke længere ville tage min medicin, da jeg så ville blive svært psykotisk og den pinagtige tilstand ville give mig mod til at tage mit eget liv. Næste dag nægtede jeg at tage min medicin og jeg sagde ligeud hvorfor. På bostedet blev man bekymret og jeg fik at vide, at hvis jeg ikke tog medicinen, så ville jeg blive indlagt. Jeg var hamrende ligeglad og hen på eftermiddagen fandt jeg mig selv på Viborg psykiatriske hospital. Her forsøgte en kvindelig læge at udfritte mig, men det blev min kontaktperson, der måtte berette min aktuelle situation, mens jeg sad og stirrede anspændt ned i et bord. På et tidspunkt spurgte psykiateren om jeg kunne finde på at skade mig selv. Jeg for da op og råbte, at det havde de bare at blande sig udenom. Om jeg ville leve eller dø var op til mig. Min kontaktperson virkede overrasket, da jeg ellers aldrig viste vrede. Da jeg ikke ville love, at jeg ikke var selvskadende fik jeg et værelse for enden af gangen og der kom fast vagt på. Jeg svingede voldsomt psykisk. Jeg kun- ne hygge snakke med vagten, hvorefter jeg høfligt sagde, at nu ville jeg ikke blive der længere. Og så forsøgte jeg at bryde forbi vagten. Dette lykkedes tre gange, hvor jeg under voldsomme protester blev ført ned på min stue. De havde godt fat i mig og den ene gang bar de mig ned på værelset. Jeg var rasende og i tre dage kogte det i mit hoved, så meget at jeg ingen søvn fik om natten. I løbet af få dage blev jeg tvangsmedicineret 5 gange med injektion Zeldox. Jeg fandt det ikke overvældende grænseoverskridende, da jeg kørte på en bølge, hvori jeg var alene i mit gale hoved. Det var først senere, at jeg følte mig mærket deraf. En enkelt gang lavede jeg så meget ballade, at der var fire sygeplejersker om at fastholde mig på min seng. De havde meget besvær med at holde mig, og det var sikkert hårdt arbejde, for det tog lægen en halv time om at komme, da han var optaget et andet sted i huset. Jeg var grebet af en slags galskab. På et tidspunkt lo jeg af sygeplejerskerne, grinede af dem, da de svedte og pustede. Jeg sagde, at jeg var stærkere end dem. Da lægen kom fik jeg at vide, at enten tog jeg imod en beroligende injektion og slappede af, ellers ville jeg blive lagt i bælte. Igen var jeg ligeglad, jeg mente, at hvis jeg gjorde mig tilstrækkelig umulig, så ville de blive trætte af mig, så jeg kunne blive udskrevet. Med megen besvær fik de mig lagt i bælte, også med fodremme. Men jeg kæmpede stadigvæk. De duppede min svedige pande. Men da de også ville give mig en injektion, da følte jeg mig for første gang nedværdiget. Der blev sat en vagt på og senere da jeg var faldet ned, da talte vi sammen om det som havde ført til, at jeg blev indlagt. Og hun spurgte om, jeg slet ikke havde tænkt på den togchauffør. Jeg kunne have ødelagt hans liv, hvis jeg havde gjort alvor af mit foretagende. Hun spurgte om jeg stadigvæk havde disse tanker, hvilket jeg bekræftede. Men nu havde jeg fundet visheden om, at jeg var ond og derfor burde dø. Jeg havde nemlig slet ikke tænkt tanken videre end fra at hoppe ud foran toget. Nogle timer senere kom den ene af mine kontaktpersoner på bostedet. Jeg lå stadigvæk i bæltet og påstod overfor ham, at jeg

9 m e d l e m s b l a d e t l a p w w w. l a p. d k skam havde det godt. Og det troede jeg på. Nå, men psykosen brændte kun nogle få dage. Og bagefter gjorde det et vist indtryk, at jeg det meste af tiden havde været tvangsindlagt. Og jeg kunne se hvorfor. Ja, selv den patientrådgiver der kom ud til mig samme dag som jeg blev tvangstilbageholdt, han sagde, at jeg ikke havde nogen sag, da de måtte beskytte mig mod at gøre noget drastisk og dumt. Det meste af tiden var jeg omgivet af et sympatisk personale, dette var med få undtagelser. Og jeg så i den korte periode jeg var indlagt, en læge mindst en gang om dagen til en samtale. Det var en udenlandsk læge, som jeg kendte fra tidligere indlæggelser, der fik mig til at tænke bedre om mig selv. Hun var en af mange som viste empati og indlevelse i mit rodede hoved. Hun fortalte også, at tvang er hårdt for personalet. De overskrider også nogle grænser, men gør det i bedste mening. Jeg oplevede megen tvang under mit ophold på den lukkede, men jeg forstår hvorfor. Jeg havde tænkt mig bare at blive mere og mere psykotisk, så jeg kunne blive af med mig selv. Det ønsker jeg som regel ikke mere. Jeg vil overleve! Jeg havde gule og blå mærker på kroppen da jeg kom hjem og det overraskede mig. Jeg 9 havde slet ikke været opmærksom på, hvor meget jeg havde kæmpet og mødt modstand. Et par bukser gik i stykker og en bluse kom der et hul i. Men jeg er taknemmelig. Tvang kan være nødvendig og jeg føler en vis ro ved, at hvis jeg får det sådan igen, så vil der være kompetente mennesker der tager vare på det gode i mig og bærer over med alle de ting der kan blive sagt fysisk som psykisk under en psykose. Af Maibritt Sørensen. LAP medlem

10 10 medlemsbladet lap Velkomst tale Menneskerettigheder og Psykiatri? Med venlig LAP Hilsen Kaj Larsen, Tov holder i Tvang gruppen Jeg vil gerne byde alle velkommen til denne høring om FN konventionen vedrørende handicappedes rettigheder. Dette gør jeg på vegne af en arbejdsgruppe i foreningen LAP Landsorganisationen nuværende og tidligere Psykiatribrugere. Arbejdsgruppens navn er Tvang gruppen og den arbejder for afskaffelse af tvang i psykiatrien. Gruppen består af Jan Stig Andersen, Joy Dalhof, Herluf Dalhof, Karl Bach samt mig selv, der har fungeret som tov holder for gruppen. Mit navn er Kaj Larsen. Endvidere har Henriette Buemann Jensen samt Steen Mostrup været medlemmer af gruppen og bidraget til arbejdet med denne høring. I skal alle have tak for jeres store arbejdsindsats. Ved enhver indlæggelse begynder dagen med en sang. Den skal I ikke snydes for ved denne lejlighed. Den sang jeg har valgt er elsket/hadet af de personer, som frivilligt eller under tvangstilbageholdelse, opholder sig på en af vores psykiatriske afdelinger. I stedet for at dele et sangblad ud har jeg egenhændigt valgt et par vers fra Regnvejrsdag i november, af Inger Christensen og ofte fremført af Pia Raug. Idet jeg ikke er den store sanger, skal jeg begrænse mig til at læse op: Jeg vil male dagen blå Med en solskinsstribe på Vælge lyset frem for skyggen Gi mig selv et puf i ryggen Tro på alting, selv på lykken Jeg vil male dagen blå. Jeg vil male dagen lys Strege ud og sætte kryds Jeg har tusind ting at gøre Klokken elleve-femogfyrre Blev november hængt til tørre Jeg vil male dagen lys. Gode intentioner til efterfølgelse denne dag. Det 2 vers jeg har valgt signalerer håb, lys og tro. Lykken for enhver, der har oplevet at blive tvangsindlagt eller tvangsbehandlet er, at særloven om tvang i psykiatrien bliver afskaffet, idet det er umenneskeligt i den grad at få tilsidesat sine egne ønsker. Det er direkte fornedrende, at blive tvangstilbageholdt, bæltefikseret og tvangsmedicineret. Her foruden bliver vi underkendt ved manglende respekt for os som selvstændige individer. Det er mangel på respekt for det enkelte individ og har som konsekvens en forringelse af brugerens selvværd, snarere end en forbedring, som vi forudsætter at en evt. behandling har til formål. Lyset kan findes ved nytænkning så som døgnhuse og refugier. Tiltag vi arbejder for og hilser velkommen. Dette er LAPs politik Derfor sætter vi i dag spørgsmålstegn ved denne lovs fortsatte eksistens. Dette gøres med baggrund i den nye FN Konvention, der ligestiller alle handicapgrupper og meget specifikt peger på, at psykiatribrugerne er omfattet af konventionen. Vi i tvang gruppen ønsker alle må få noget med hjem denne dag. Det kan være en større erkendelse af, at vi i Danmark anvender særlove uberettiget.det er vi ikke alene om at mene. FN er kommet med en Konvention der giver mennesker med handicap nogle rettigheder, der gør særlove ulovlige. Vi i LAP bliver først tilfredse, når denne konvention indarbejdes i dansk lovgivning. Behandlingsniveauet inden for psykiatrien har efterhånden nået et kritisabelt stadium. Dette betyder, efter vores mening, at de politisk ansvarlige ikke længere kan overlade til eksperterne, at træffe beslutningerne. Der bør ske inddragelse af brugere i form af erfaringseksperter. Antallet at tvangstilfælde er stigende gennem årene, hvilket giver mig anledning til at sige, at det menneskesyn man har indenfor psykiatrien er fejlagtigt. Man fortæller mennesker, at de har en kronisk sygdom, vel vidende at over halvdelen kommer sig. Man anvender en biologisk tilgang til behandling, vel vidende at mennesker gerne skulle være hele mennesker. Vi efterspørger med andre ord et helhedsorienteret menneskesyn, med mulighed for en tilbagevenden til samfundet. Dette ønsker LAP som erstatning for lov om tvang i psykiatrien, og det er realiserbart, hvis vi ønsker det. Intet om os uden om os.

11 medlemsbladet lap Der er mange medlemmer af LAP tilstede i denne sal i dag. ca. hver anden deltager er LAP medlem. Jeg ønsker for jer alle, at I må få en Lys dag. Til dem der endnu ikke er medlem af LAP: Skulle der efter denne dag, være et ønske om at støtte LAP, i vores fortsatte bestræbelser, efter at blive opfattet som ligeværdige borgere i vores samfund, vil det være muligt at tegne et støttemedlemskab til halv pris -. På bordet udenfor salen er der, tilmeldingspjecer samt pjecer udarbejdet af LAP. Materialet der er fremlagt er til fri disposition. Hvad der skal foregå i løbet af dagen fremgår af programmet. (se sidste nummer af medlemsbladet). Der vil blive mulighed for at stille spørgsmål fra salen i løbet af dagen. Jeg skal opfordre jer til at stille så korte og konkrete spørgsmål som muligt. Det er muligt at stille spørgsmål, både til vores oplægsholdere og spørgepanelet, i det omfang der bliver tid. I eftermiddag er der 3 vidner, som vil fortælle deres historie om hvad der også foregår indenfor psykiatrien. De har ikke været udsat for et uheldigt tilfælde af behandling, men er et billede på hvad der er dagligdag på de psykiatriske afdelinger, både for brugere og personale. Hermed ikke sagt at alle behandles på denne måde, men der er mange utilstedelige behandlingshistorier, i lighed med dem I vil få kendskab til i dag. Jeg vil her gerne rette en speciel tak til jer 3 vidner, for jeres deltagelse i denne høring. De 3 vidners navne er: Nils Holmquist Andersen, Gitte Lindskow og Katrine Woel. Vi har i gruppen valgt oplægsholdere, som ved hvad de taler om, 2 er kommet langvejs fra, for at give deres bidrag til emnet. I spørgepanelet sidder der bl.a. politikere, der trods valg - deltager alligevel. Til jer alle skal der fra LAP`s tvang gruppe lyde en stor tak for jeres deltagelse. Som dirigenter er der dels Erik Olsen, der er LAP`s jurist, dels Ulf der er ansat som rejsekonsulent i LAP. Jeg vil gerne give ordet til Ulf og ønske alle en god debat. Kære Maibritt Søndag den 2. december 2007 Som tak for dit indlæg i LAP bladet 2006, hvor du giver udtryk for at du i begyndelsen af dit medlemskab af familien LAP var glad for at læse om dine brødre og søstre og vores kamp for en ligeværdig forståelse af vores uforstående medmennesker. Du gik hen og blev irriteret, for det forekom dig at det kun var de vrede historier der kom frem, og at du havde et ønske om at det kunne blive mere nuanceret, for som du har været vidne til, kan der også være positive oplevelser i psykiatrien f.eks. på Ø3 i Aalborg og da du som den 3. søde pige, jeg fornemmer du er, kan jeg kun være glad og lykkelig over, at du har fået en god behandling på psyk. i Aalborg, hvor jeg selv startede min ufrivillige karriere i psykiatrien, og det må siges at være et Guds under, at jeg faktisk til hans ære, støtte og hjælp kunne få det vendt til noget positivt. Det startede med at jeg engang i 1995, som hjemløs, havde ravet mig uklar med nogle fulderikker og skulle i den forbindelse en tur i brummen, som så var det åbne fængsel Kragskovshede, og da jeg kom derop blev det for meget for mine medfanger, da de under ingen omstændigheder ville høre om min kærlighed til Gud og Jesus, så de samlede sig omkring min person, og sagde at hvis jeg ikke flyttede over på sygeafdelingen, ville der ske en ulykke i løbet af natten, og sådan blev det. Men da det er svært at rumme en fyr der lever og ånder for sin Gud i verdslige omgivelser, blev man som altid kastebold, da der faktisk ikke var nogen der havde oplevet noget lignende, så pludselig en dag blev der taget endnu en beslutning hen over hovedet på mig, så jeg blev overført til psyk. i Aalborg og det var så starten på sytten års kamp for at bevise, at man er sund og rask. Som mand af ære og med en utrolig overbevisning, holder de på mig endnu, da de med deres magtbeføjelser på alle mulige og umulige måder, har forsøgt at knække min stærke tro på sandheden. En umulig opgave, som har kostet blod, sved og tårer da jeg gang på gang i alle disse år har sagt nej til deres medicin, da jeg for alt i verden ikke vil være med til at retfærdiggøre en sygdom som jeg af hjertet ved ikke stemmer overens med sandheden som jeg er villig til at dø for, og som sådan har min tilværelse været en udholdenhedsprøve, som ville have taget livet af mig hvis jeg skulle overleve i egen kraft, men med min bibeloplærte samvittighed ved jeg om nogen, at alt formår jeg i ham der giver mig kraft. Så du kan sikkert godt forstå kære Maibritt at andre som mig i Retspsykiatrien eller i det hele taget i et system, der tror vi stammer fra aberne ikke får den rette forståelse, når man som jeg er åndeligsindet og ser det hele i et åndeligt perspektiv, ja, så ser man resultatet af lægevidenskabens forståelse af mig som person, et resultat af magtmisbrug i et system, der kun tror på det de selv tænker. Som man kan spørge sig selv er der kommet noget positivet ud af denne langvarige trældom? Ja da, bl.a. dig og Familien LAP. Ærbødigst Broder Ruben

12 12 medlemsbladet lap Personligt referat af psykiatri-messen i Høje-Taastrup den 27. februar 2008 Psykiatrimessen var arrangeret af Høje- Taastrup kommune med økonomisk støtte fra Socialministeriet. Alle psykiatrirelaterede foreninger var inviteret til at have en stand. Arrangementet fandt sted i Taastrups Idrætshaller i Taastrup. Messen åbnedes af borgmester Michael Ziegler hvad han sagde, ved jeg af gode grunde ikke da jeg havde glemt at jeg skulle skrive lidt til bladet. Jette, min sekretær i Rod-Nettet, og jeg ankom ved middagstid på det tidspunkt var der allerede godt besøgt. Messeprogram var som følger: 9.00 Åbnedes dørene. Kl. 9.30: Bød arrangørgruppen velkommen. 9.45: Velkomst af borgmesteren : Spillede rapperen Per Vers med band og 14.30: Var det Rockværkstedet fra KAS Nordvang i Glostrup som spillede. Messen sluttede kl Stanley-café Cafémiljø, hvor der kunne udveksles erfaringer, viden og udvide netværk. Stande med information og viden om: - Psykiske lidelser - Foreninger med tilknytning til psykiatrien - Bruger- og pårørendeforeninger. Man fik udleveret en info brochure som udfyldt med svar på ens mening om udstillingen kunne afleveres efter besøget. Formålet med messen var at formidle information, skabe åbenhed, nedbryde fordomme samt at give et nuanceret billede af psykiske lidelser. Alle borgere i lokalmiljøet og i Region Hovedstaden, der har interesse for eller har psykiske lidelser tæt inde på livet. Elever fra klasser og andre uddannelsessøgende. Mennesker med sindslidelser og deres pårørende, professionelle indenfor området, praktiserende læger mm. Vores personlige oplevelse af messen, i de tre timer vi deltog var, at det var et flot arrangement, hvor alle i standene havde lavet deres særlige opstillinger med plakater, pjecer og folk til at betjene kunderne. Der var et par musikbands, som ind i mellem tog opstilling på en lille scene i midten af hallen og gav den fuld skrue. Jette og jeg faldt ret hurtigt ind i LAP-standen som lå bagerst i lokalet og vi fik prøvet at passe denne et stykke tid. Jeg fik vist nok shanghai et et ungt potentielt medlem, Jens, som meldte sig ind på stedet efter kort overvejelse. Min bemærkning om at jeg kunne bruge ham til makeover- model til et kommende nummer af LAP-bladet, gjorde ham ekstra ivrig. Så nu må vi se om han dukker op på landsmødet til maj! Jette, min sekretær, fik både lyst til at melde sig ind i LAP og i Sind lige på stedet så fremover kan hun komme med mig til landsmøde. Lise Jul fra Landsledelsen var også mødt op med sin særlige stand i form af videoshowet som LAP udgav sidste år på DVD sammen med pjecen og forinden holdt hun en kort introduktion om hvad det gik ud på. Der var et hav af balloner i flere farver som svævede over dette område. Der var en del mennesker som satte sig ned på bænkene for at se og lytte med. Sind og Bedre Psykiatri og PsykiatriFonden var der selvfølgelig også samt andre ikke helt relaterende til sindslidelser; en dame solgte små yndige ting og en gine med en flot rød festkjole stod foran hendes bord. Jeg nåede aldrig at se hvad forbindelsen til psykiatrien var, men man skal også have lov at være almindelig menig som besøgende, selvom man er omgivet af frivillige psykiatri-folk. LAP-rejsekonsulent Ulf Olsen var som sædvanlig på pletten ved LAP-boden og Erik Olsen fra LAP-Kbh. sad i stolen og solgte sine budskaber man kunne også være heldig at få et LAP-emblem eller rettere en badge det var nyt! Og ja, de kendte LAP-kuglepenne var selvfølgelig lagt frem på bordet. Reklame må der til det var til at ane på samtlige stande. Kreativiteten var stor, for det gjaldt om at have blikfang for at få fat i nye medlemmer til foreningerne. Det var ret hyggeligt at træffe gamle kolleger samt kendisser fra de andre foreninger, hvor man kunne udveksle ord og meninger. Alt i alt en god oplevelse, hvor vi blot kan håbe, at messen udløser en hel del nytegnede medlemskaber til LAP og at vi bliver mere set i målgruppen af mennesker, som ikke er opdateret om psykisk syge. Af Inger-Liss Christoffersen vi undskylder I sidste nummer af medlemsbladet bragte vi digtet: Vindens 5 muligheder, men forfatterens navn var desværre ikke bragt. Digtet er skrevet af Bo Steen Jensen, og vi undskylder at dette ikke blev bragt i forbindelse med digtet. Redaktionen

13 m e d l e m s b l a d e t l a p w w w. l a p. d k 13 Psykiatribrugere demonstrerede på Luciadag for bedre vilkår Med krav om bedre forhold i psykiatrien og for psykiatribrugere generelt, blev der afholdt demonstrationer i landets tre største byer på Lucia-dagen 13. december. Initiativet komme fra brugere der har lært hinanden at kende på Sindnet.dk der er en chat og dating side for psykiatribrugere (uafhængig af Sind). LAP bakkede op. Vi fik fin mediedækning. Medlem af LAPs forretningsudvalg Marianne Stengård Sandermann holdt således en glimrende tale på demonstrationen i Odense og blev interviewet til TV2Fyn. Formand for LAP-København Frederiksberg, Erik Olsen, var sammen med initiativtager Michalla Pheiffer i TV Lorry i et indslag der varede et helt kvarter. Også den trykte presse gav os pæn opmærksomhed. Billederne er fra demonstrationen i København. Som det ses blev der udvist stor fantasifuldhed under demonstrationen hvor deltagerne blandt andet medbragte en sygeseng med fastspændt patient. Blandt arrangørerne i Odense var der især en kreds af yngre psykiatribrugere, som siden er blevet aktive i LAP Ungdom (se artikel andetsteds i bladet) 5. marts er der indkaldt til ny demonstration i København, som desværre bliver holdt efter deadline og før dette blad udkommer. Kravene ved demonstrationerne:, Bedre vilkår for psykiatribrugere, Mere terapi mindre medicin, Flere døgnpladser, Behandlingsgaranti, Fjern modregning i ægteskab og samliv, Forhøjet kontanthjælp til alle psykisk syge under 25 år også i overgangen til pension fra sygedagpenge, Bedre uddannelse til behandlere/personale i psykiatrien

14 14 medlemsbladet lap Fem Fem glade ting! Fem glade ting! Fem glade ti ng! glade ting Johannes Møllehave har en gang sagt, og det er ganske vist for nylig, at han vil finde, mindst fem ting at glæde sig over, hver dag. Det er jo et ydmygt ønske, men i grunden ing! Fem glade ting! Fem glade ting! Fem glade ting! ikke så nemt. Hvis regnen siler ned. Skal jeg så glæde mig, hvis kartoffelhøsten ser ud til at mislykkes. Hvis skattevæsenet har sendt mig en årsopgørelse, hvor det fremgår, at jeg har indbetalt for lidt. Hvis telefonen ringer i det samme jeg er lullet ind i nattens drømme? Der sker jo en hel del uforudsete hændelser i løbet af en dag. Det er værd at glæde sig over, at vi selv bestemmer, hvordan de skal mestres og at vi kan benytte nye metoder Fem glade ting! Fem glade ting! Fem glade t ting! Fe m glade ting! Fem glade ting! Fem glade ting! Fem gl ade Fem glade ting! Fem glade tin til helt trivielle begivenheder, hver eneste gang de måtte dukke op. Det er dejligt at det regner, for jeg har ikke nogen kartoffelhøst at grue over, men jeg har lige købt et nyt sæt regntøj, som jeg straks vil afprøve. Herligt at Skattevæsenet sendte mig en regning, så skylder jeg ikke dem mere i år, og den kunne have været meget større. Telefonen ringede det var en ven fra Norge, jeg ikke havde hørt fra i mange år. Han havde det godt og vi skal mødes i næste uge. Det er nok idylliserende og romantisk, at perspektivere sin hverdag så glædeligt. Jeg mener mennesket slås og bekriger hinanden uden det ser ud til at tage en ende. Det er da værd at få stoppet, i stedet for at hoppe rundt i en egorus af lykke pga. nogle tåbelige banaliteter. Men glæden er der jo hele tiden. Den bliver blot overskygget af den daglige informationsstrøm, materialisme og nyttesløse statusangst. Nihilistisk set er det muligt at tænke sig fri af denne. Simpelthen søge lykken en gang for alle, selvom den måske kun varer et sekund. Jeg er dog ingen ekspert på området. Alt med balance. Men jeg bifalder den kreative tankegang. Jeg kan have dage, hvor jeg tænker sort, og dage, hvor jeg tænker lyst. I sidste ende er det de gode, lyse dage, der fylder min erindring med glæde. Mødet med et andet menneske, kan være forfærdeligt. Nogen kan være sure, sjofle, selvfede eller seje super-idioter. Når jeg møder dem anerkendende, med respekt for deres anskuelse, kan de faktisk ikke spolere mit humør. Så må de finde andre at spille bolden og deres vrede op til. Det lyder enkelt. Det er det ikke! Jeg er socialt afhængig af andre mennesker, for at kunne udvikle mig hele livet. Hvis jeg levede alene på en øde ø, ville min spændende tankegang hurtigt desavouere til simpel kamp om overlevelse. Idioter slipper man ikke for, ulykker lige så ej. Nogle ynder endda at være i krig med mig, bare for krigens skyld (så får de da den opmærksomhed). Men muligheden for at prøve noget nyt ligger altid lige for, desto flere åbne observeringer jeg tildrager mig. Jeg kan være fluen på væggen, jeg kan stå i midten, jeg kan være auditiv, visionær, eller spørgende etc. Hver mulighed åbner nye døre, og jeg bliver konstant klogere i lyset af, at jeg finder ud af, at jeg ikke vidste noget. Det var ham Sokrates, der sagde: desto klogere jeg bliver, desto mere finder jeg ud af, at jeg intet ved. Men jeg kan ikke lege med på scenen og flytte rundt med kulisserne, hvis jeg gemmer mig på en øde ø, eller suser ned i selvmedlidenhedens tåger af ensomhed. Det er her jeg mener at det er svært. Jeg har nemlig også brug for at leve lidelse, ensomhed, afmagt, jalousi og alle de grumme følelser igennem. Ellers er jeg jo ikke noget menneske og da kan jeg ligeså godt flygte til en øde ø. Det kan jo også have sin charme. Måske vender jeg tilbage efter en årrække og er blevet klogere. Med denne gang miniaturecauseri over livets indtag håber jeg, at det nye år bliver glædeligt hos læserne. Måske lidt regn, måske et brev fra Skattefar, eller et telefonopkald efter sengetid. Under alle omstændigheder. Året er stadig nyt, og lyset titter frem igen. Fem ting om dagen, at glæde sig over. Det er måske slet ikke så svært. Nils Holmquist Andersen Fem glade ting! Fem glade ting! ing! Fe m glade ting! Fem glade ting! Fem glade tin ng!

15 medlemsbladet lap Grundforeningsseminar med succeshistorier 30 LAP ere og ansatte konsulenter havde sat hinanden stævne på Næsbylund Kro i Odense den første weekend i februar. De inviterede var alle medlemmer af vores grundforeningsbestyrelser og/eller LAP s landsledelse.. Seminaret havde til formål at prøve at få disse styrket gennem erfaringsudveksling, diskussion og oplæg. Sidstnævnte ikke mindst om hvordan man styrer økonomien og bogføringen i en grundforening. Landsledelsesmedlem Steen Moestrup holdt et marathon-foredrag om emnet og brugte en hel væg på kroen som kolonnebog, hvori den dobbelte bogførings kunstfærdigheder blev gennemgået. Et par fif om hvordan man kunne skaffe penge til foreningerne, fik vi også. Vi startede seminaret med en runde, hvor succesoplevelser fra det ganske land blev nævnt. Både fra øst og vest var forsamlingen ikke mindst optaget af demonstrationer, som LAP ere har været involveret i at arrangere sammen med andre psykiatribrugere rundt om i landet. Anne Agerskou Jensen fra København nævnte det som en positiv oplevelse at have mødt folk, der kørte en åben stil og var gode til at involvere andre. Det, at man brugte hinandens ressourcer og var åben over for hinanden, var en vigtig erfaring. Selve det at demonstrere og gøre sine budskaber gældende var også en vigtig erfaring. For der var ikke bare demonstrationer på Luciadagen 13. december. Også i Silkeborg og Viborg har lokale LAP ere været på banen for at protestere mod påtænkte lukninger af døgnhuse og væresteder. Andre havde gode erfaringer med på lidt mere diplomatisk vis - at komme i tale med politikere og embedsfolk inden for psykiatrien. Paul Bjergager fra Roskilde fortalte således om nogle udbytterige møder med den nye chef for psykiatrien i Roskilde. Også andre havde været til møder med politikere og følt de havde haft udbytte af det en oplevelse, der dog absolut ikke var fælles for alle! Flere grundforeninger havde gode erfaringer med at lave sociale aktiviteter. Både i Århus og Viborg havde man gode erfaringer med at spise sammen. Det kunne både være ved at gå på restaurant sammen eller ved at lave madklubber. En sådan ugentlig madklub har også den funktion, at man lærer hinanden at kende og tager sig af hinanden. Fra LAP-Vestsjælland fremhævede man de åbne bestyrelsesmøder, hvor man blandt andet tager en runde, hvor mødedeltagerne fortæller, hvad der er sket i deres liv siden sidst. Seminaret bød også på oplæg omkring LAP s formelle struktur og et oplæg omkring mødekultur. Sidstnævnte startede med en øvelse i at udregne den gennemsnitlige taletid pr. deltager på et møde. Både den gennemsnitlige taletid pr. deltager pr. møde og den gennemsnitlige taletid pr. deltager pr. hvert af mødets punkter. Når landsmødedagsordnen kommer, er der en god chance for at flere af deltagerne vil finde lommeregneren frem og beregne, hvor meget taletid hvert af landsmødets typisk 100 deltagere har til rådighed både over hele landsmødet og i forhold til hver enkelt af landsmødets punkter. Det absolut mest underholdende indslag på seminaret var et rollespil om et bestyrelsesmøde med forviklinger. Det lader sig dog ikke beskrive det skulle opleves! Vi sluttede af med et punkt, hvor JURIDISK BISTAND grundforeninger og landsledelse kunne fortælle hinanden om de forventninger, man hver i sær havde til hinanden. På forhånd havde konsulenterne forventet, at dette kunne have udartet sig til en hård debat. Enten var deltagerne blevet for trætte måske ansporet af fredag aftens hygge, eller også må vi bare glæde os over, at der faktisk ikke er de store uoverensstemmelser mellem grundforeninger og landsledelse i LAP! Af rejsekonsulent Ulf Olsen TIL LAP S MEDLEMMER Skriv til vores jurist Erik Olsen på jurist@lap.dk eller ring på tlf Tirsdag kl Torsdag kl samt kl

16 16 m e d l e m s b l a d e t l a p w w w. l a p. d k Fotos af Sonja og Inger-Liss fernisering på værestedet Støberiet Foreningen "Rod-Nettet" i Egedal kommune holder fernisering på værestedet "Støberiet" i Skovlunde. Udstillerne er fire kvinder ( Sonja, Jette, Anita og Inger-Liss) som har deltaget i undervisning på bl.a. "Det arbejdende Galleri" og alle har tilknytning til "Rod-Nettet". "Rod-Nettet" er en privat forening for psykisk sårbare, som snart bliver lagt ind under LAP med et kollektivt medlemskab. Der vises omkring malerier i akryl og olie med både farverig abstrakt og figurativ stil. Udstillingen starter med fernisering den 4. marts og løber ca. 1½ måned og alle er velkomne i hele udstillingsperioden. Nærmere oplysninger fås hos Inger-Liss Christoffersen. tlf Program kan tilsendes. Håber du kan bruger nogle af disse fotos!

17 medlemsbladet lap Merudgifter til den daglige livsførelse For mange psykiatribrugere er det økonomiske råderum sjældent overvældende. Nogen forbrugsfest er det som regel ikke, at være på overførselsindkomst. Selv for dem, der er så heldig at have et job, er der meget ofte mange omkostninger forbundet med et psykosocialt handicap Det er derfor vigtigt, at alle de muligheder der er for hjælp, er kendt. Noget tyder på, at man ikke altid husker i kommunerne, at oplyse om de hjælpemuligheder, der findes efter servicelovens 100. Efter denne bestemmelse skal kommunen dække nødvendige merudgifter ved den daglige livsførelse for personer med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Der er som altid en lang række regler og betingelser, som i sig selv kunne fylde hele dette nummer af LAP-bladet. Det vigtige er imidlertid, at også psykiatribrugere er opmærksomme på at bestemmelsen findes - og kan bringe den i spil i forhold til kommunen, hvor sagsbehandleren måske ikke lige er opmærksom på denne mulighed. Bestemmelsen omfatter udtrykkeligt også sindslidende. Hjælpen efter 100 er skattefri og indkomstuafhængig. Den fastsættes efter det man kalder funktionsevnemetoden og uanset ansøgerens boform. Formålet med bestemmelsen er, at denne persongruppe kan leve et almindeligt liv, at modtagerne selv kan tilrettelægge, hvordan deres behov dækkes, samt yde en særlig indsats for at bevare tilknytningen til arbejdsmarkedet. Nogle af de områder der eksempelvis kan dækkes som merudgifter er: Udgifter til kost og diætprodukter, medicin, befordring, be- klædning, daglig håndsrækning, forsikringer, indskud til lejebolig, ekstra varmudgifter, vask m.v. For dem, der gerne vil sætte sig lidt mere ind i reglerne på dette område, er der bekendtgørelse nr. 626 af 15/ om nødvendige merudgifter ved den daglige livsførelse og socialministeriets vejledning nr. 5 til serviceloven, vejledning nr. 96 af 5/ afsnit V. Begge kan findes på retsinformation Erik Olsen Juridisk konsulent i LAP

18 18 m e d l e m s b l a d e t l a p w w w. l a p. d k En skøn aften i Wallmanns Salonger Hvad er nu det? Jo, det er en oplevelse der kan købes for penge eller være så heldig at blive inviteret til af en god ven. Sådan én er jeg så heldig at have jeg kom med i sidste øjeblik. Jeg ved at det ikke er forundt ret mange af os psykiatribrugere, at få en aften med mad og div. vine samt underholdning forærende, men I skal alligevel lige høre min oplevelse. Den positive historie har vi ikke for mange af heller ikke i vort blad men vil vi ikke gerne høre lidt godt - også selvom det ikke lige denne gang er os selv der oplever det? Den tanke faldt mig ind efter en forrygende januar lørdag aften og nat i den gamle Cirkusbygning i København. For en oplevelse af karat var det visuelt, auditiv og kinæstetisk (for lige at bruge nogle af de redskaber jeg har lært via mit B-I-D brugerlærerkursus i 2006). En dejlig aften fra det øjeblik jeg trådte ind i den kæmpe manege, som er ombygget til et forrygende tableau af lys, duft, aura, scener oppe og nede, borddækninger med summende tjenere. (I øjeblikket kører der reklamer i TV netop om Wallmanns Salonger - det er ikke en trykfejl `salonger` er svensk - underholdningskonceptet er svensk) og der sælges ikke drømme og falske løfter, som i mange andre reklamer de sælger simpelthen varen og vi fik virkelig valuta for pengene altså for de 650,- kr. sådan en aften koster fra kl til f.eks Kom med og indsnus en fornemmelse af cirkusmanege uden savsmuld og elefanter, men med en professionel 15-mands trup af udenlandske artister, sangere og entertainere. Allerede da vi 30 personer i samlet trop finder vore tre borde, oplevede jeg en mangfoldighed af indtryk syns-høre- og sanseoplevelser. Stemningen var der, selv inden det hele var begyndt. Det anede mig, at det ville blive een af mine store oplevelsesevents. Er det overdrevet? Nej, jeg har været en del rundt i verden og set og hørt, så dette blev en målestok London, Berlin og Paris kunne ikke gøre det mere flot, intenst og professionelt. Rygning er selvfølgelig ikke tilladt herinde men hvorfor havde jeg en følelse af, at der kunne være røget cigarer og cigaretter? Jo, smart iscenesat med en kemisk tror jeg let tåge, især omkring scenen, hvor store farvede projektører lyste op. Stemningen var ligesom mættet; man anede at der ville komme til at ske noget helt unikt. I alle tilfælde var mine sanser vakt, da jeg sad ved bordet sammen med min ven og alle de andre ikke langt fra scenen. Der er en del vagtmænd (unge fyre) som lister omkring for at holde øje med at alt fungerer uden problemer. Publikum i det dunkle kunne skimtes som mennesker i alle aldersklasser, køn og typer. Folk var klædt pænt på uden at være udstafferet. Vi startede med EN LILLE HUMMER -SUPPE, serveret ved ophældning fra en kande af den søde kvindelige tjener som kun betjente vort bord. Herefter var alt spiseligt småt! Der ville være fire retter imellem showet som kørte over fire timer og det er forkert at sige, at det var gourmet retter. Det smagte fint nok, men det var én miniature og der var kun en portion til hver. Det opvejedes dog noget af vin ad libitum. Men det var ikke kun for madens skyld vi kom det var det sociale og selve showet som udover Special Effects var opdelt i Elvistemaer (hvem vidste at der fandtes otte helt ens Elvis-personer?), ABBA-tema, James Bond osv. og mange andre. Alt krydret med dans, musik og sang (på to store runde fladskærme kunne man i pauserne se billeder) på den mest udsøgte og perfekte måde. Problemet med rygning var ikke det helt store, for det foregik på Cirkusbygningens brandtrappe med kig ud til Axeltorv at der så på den øverste trappe var en repos med en lille emhætte, var til at grine af. Branddøren blev med jævne mellemrum åbnet og vagter strømmede til for at forklare at det var forbudt at åbne denne dør. Men en del af os var da glade for at kunne ryge lidt ind i mellem, selvom luften dér blev noget fortættet. Oplevelsesmomentet var selve forestillingen og i pauserne spistes og taltes der meget, så tiden gik hurtigt og klokken blev showet var forbi. Så blev der ryddet til dansegulv foran scenen og en DJ stod bag en kæmpe spejliglo og så gik det ellers løs med diskomusikken. Os på 50+ følte at vi blev hensat til vor tidlige ungdom med en fredag i byen til ud på de små timer. Kl. 23. skete der samtidig en ændring i klientellet, idet der nu blev åbnet for folk udefra mod entré - og det gjorde stemning endnu mere fortættet og spændende. En svedig neger, flere bøsser og lesbiske, unge piger med farverig makeup og givetvis en del såkaldte selskabsdamer gav den fuld skrue også jeg listede mig ud på dansegulvet iført mine nye røde højhælede sammen med en mand fra vores selskab i en forrygende. Kald det bare dans. Fødderne var ømme efter en hel del hvidvin, men jeg fortsatte med en ny partner den swingende dans. Pludselig var fødderne glemt og tiden fløj klokken blev og vores selskab var ved at bryde op. Garderoben besøgtes igen på med støvler og frakke. Desværre fik jeg en ulden herrefrakke udleveret på min seddel i stedet for min svigermors minkfrakke det blev dog opklaret hurtigt, da min ven kom med sin seddel og fik udleveret min pels! Så vi byttede bare. Udenfor i den kolde nat ventede Houlberg Pølsemanden ikke noget dårligt sted at stå for en god forretning i denne sene nattetime, da rigtig mange af gæsterne fra Wallmanns var blevet sultne og måtte have en ristet med løg. Så gik turen hjem i en af vennernes bil (der var heldigvis mindst een ædru kvinde) til Ballerup St. hvor min egen Aygo (min bil) stod og ventede på mig. Træt var jeg kl da jeg endelig var hjemme. Ikke at forglemme søndagen; i min høje alder var det tiden og trangen til ren afslapning, eftertanke og rehabilitering. Jeg ville dog ikke for noget have undværet denne udsøgte aften. Af Inger-Liss Christoffersen

19

20 20 medlemsbladet lap MULTIETNISK GRUPPE I september måned mødtes vi til seminar om etnisk mangfoldighed i de frivillige sociale foreninger. Der var to oplægsholdere. 1. Rikke Andreassen, lektor, Malmø Universitet, bor i Toronto, Canada. Hendes vinkel var: For at medtænke mangfoldighed og undgå diskrimination, hvordan kigger så vi indad og hvordan opfører vi os? Det er almindeligt, at vi skaber en skadelig generalisering og fastholder fordomme, når vi taler sammen. Hun nævnte eksempler fra Canada, hvor 50 % er født udenfor landet mod 10 % i DK, som velfungerende multietniske. Vi har ytringsfrihed under ansvar. Muhammed-krisen kunne kaldes intolerance- krisen eller regeringshåndterings-krisen, hvor regeringen får skylden. Vi skal være bevidste om den position og de forventninger vi tillægges, afhængig af køn, hudfarve, alder, social klasse osv. Vi skal afgive magt og privilegier og spørge os selv: Hvad kan jeg gøre rent kommunikativt? 2. Eric Tinor-Centi, jurist og rådgiver i diskrimination talte om: Hvordan en ekskluderende forening karakteriserer sig selv som f.eks. eksklusiv, frigjort osv. At vi skal spørge os selv om vi er inkluderende eller om vi opretholder status quo. Forskellighed skal blive normen, mangfoldighed anerkendes og påskønnes i foreningen i praksis og i dagligdagen. Udfordringerne i en forening med 50/50-struktur skal forsøges håndteret via kurser og coaching, og udøvere, eksperter og oplægsholdere skal bruges på lige fod. Der skal skabes en fælles forståelse og demokratisk udvikling, så det kan ses af alle. REFERAT AF INFOMØDE i DANMARKS SOCIALE FORUM 2007, Onkel Dannys Plads Etniske ældre i Danmark har kulturelle forskelle, sproget, manglende uddannelse, familiereligiøse vaner og tanker fra det tidligere land. I de muslimske eller arabiske lande de stammer fra, har manden altid betalt og haft magten. De børn og børnebørn de har i Danmark har travlt med at tilpasse sig og her er det almindeligt, at kvinden uddanner sig, har magt og rettighed til at ville bo alene, befrugtes kunstigt osv. Vi så en film som rigt illustrerede, at de f.eks. føler sig bløde, bekymrede og glade på samme måde som vi gør, og at de meget gerne vil være sammen med andre mennesker; men de kender f.eks. ikke til plejehjem som vi gør. Etniske (indvandrer/flygtninge) i Danmark, har sociale problemer, fordi et anderledes udseende, hud-, hår-, øjenfarve og beklædning eller andet sprog, kan vække folks harme og eksklusion. Vi har berøringsangst samt angsten for det fremmede - tvangsægteskaber, æresdrab og en truende aggressiv adfærd, som vi finder primitivt. Etniske mennesker, som har psyko-sociale problemer, er ofte isolerede i forvejen, værst når de flytter til byen, hvor de yderligere må kæmpe med fattigdom. Familien ved heller ikke, hvor man skal gå hen eller hvad man skal gøre, hvis et menneske ikke vil tale eller bare være sig selv. På psykiatrisk afdeling bliver selv de mest indadvendt reagerende og uskyldige behandlet med medicin mod indre uro og psykose, og lukket ud igen til fordomme og uvidenhed. Personalet på hospitalet oplever eksempelvis passer ikke ind i mit system og herved sker der misforståelser. Fakta er at indvandrere og flygtninge er overrepræsenteret også på de retspsykiatriske afdelinger. Årsagerne til dette ligger blandt andet i det ovenfor beskrevne, samt muligvis i en hård måde at reagere på frygt, set fra begge sider. Nogen sammenhæng mellem psyko-social funktionshæmning og kriminalitet findes reelt ikke. Af Grace