Det man vil, det er jo faktisk at klare sig selv

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Det man vil, det er jo faktisk at klare sig selv"

Transkript

1 Det man vil, det er jo faktisk at klare sig selv - En kvalitativ undersøgelse af borgernes oplevelser og erfaringer med hverdagsrehabilitering i Hørsholm kommune Udarbejdet af bachelorgruppe 12: Ajla Bajramovic Anne Therese Momme Møller Ayse Döner Tugba Coban Ergoterapeutisk udviklingsarbejde og forsknings, bachelorprojekt - Ergoterapeutuddannelsen PH Metropol December Hold: 2009B Metode vejleder: Hans Jørgen Bendixen Faglig vejleder: Mikkel Borch Dette bachelorprojekt er udarbejdet af studerende ved Ergoterapeutuddannelsen Metropol. Den foreligger rettet og ukommenteret fra uddannelsens side og er således et udtryk for de studerendes egne synspunkter. Denne opgave - eller dele heraf - må kun offentliggøres med de studerendes tilladelse 1

2 Forord Dette bachelorprojekt er udarbejdet af 4 ergoterapeutstuderende ved Professionshøjskolen Metropol København, december Vi ønsker at rette den største tak til Sundhedscentret i Hørsholm Kommune, som har hjulpet med fund af informanter. Uden dem havde dette projekt ikke været muligt. Tak til vores faglige vejleder Mikkel Borch for hjælp og svar på alle vores spørgsmål. En speciel tak til vores informanter for den tid og de ressourcer, de har stillet til rådighed til interviews. En stor tak skal også lyde til vores metodiske vejleder Hans Jørgen Bendixen: Lektor, Forsknings- og udviklingsergoterapeut, Master of Science i ergoterapi, for hans kompetente vejledning, gode råd og altid konstruktive kritik gennem hele forløbet. Forfattersignaturer Ajla Bajramovic Anne Therese Momme Møller Ayse Döner Tugba Coban 2

3 Læsevejledning Vi har anvendt retningslinjerne fra Den sundhedsvidenskabelige opgave fra 2010 af Juhl og Lindahl til opbygning af vores opgave. Opgavens referencesystem følger the American Psychological Associations (APA), som ergoterapeutuddanelsen i København tager udgangspunkt i. Ved referencer i teksten refereres efternavne og år fx (Lindal & Juhl, 2010). Bilagene henvises i selve teksten ved (se bilag X). Vores informanters navne er blevet anonymiseret med andre navne. I opgaven har vi kaldt borgere/klienter/patienter for informanter, når det drejer sig om vores resultater og borgere i forbindelse med teori. Forkortelser vi anvender er i overensstemmelse med dansk sprognævn, og det er blandt andet, for eksempel (fx) og med mere (mm.). Billederne på forsiden er taget af gruppemedlemmet Ajla Bajramovics mormor, som har medvirket frivilligt. Billederne skal illustrere hverdagsrehabilitering. Alle gruppemedlemmer er ansvarlige for udarbejdelsen af projektet samt for det samlede indhold. Af bilag 1 fremgår det, hvilket gruppemedlem der er hovedansvarlig for det enkelte afsnit. God læselyst! 3

4 Resume Titel Det man vil, det er jo faktisk at klare sig selv - En kvalitativ undersøgelse af borgernes oplevelser og erfaringer med hverdagsrehabilitering i Hørsholm kommune. Formål Formålet med denne undersøgelse er at bidrage med borgernes perspektiver på hverdagsrehabilitering, da viden på dette område er meget sparsom. Fokus i undersøgelsen er borgernes egne oplevelser og erfaringer med hverdagsrehabilitering samt hvilken indflydelse det har på borgernes hverdag ud fra deres eget perspektiv. Problemformulering Hvordan oplever de ældre borgere i Hørsholm kommune hverdagsrehabilitering, og hvilken indflydelse oplever disse borgere hverdagsrehabilitering har på deres deltagelse, aktivitetsudøvelse og livskvalitet i hverdagslivet? Metode Metoden er kvalitativ, og bygger på fem individuelle semistrukturerede interviews med borgere i Hørsholm kommune. Resultater Borgerne i Hørsholm kommune forbinder god livskvalitet med godt netværk og interesser. De værdsætter den hjemmehjælp de får, grundet tryghed og frygt for ensomhed. De ældre mangler viden om hverdagsrehabilitering. Informanterne mener også at uafhængighed er ønskværdigt, da afhængighed kan være belastende. Konklusion Temaerne selvstændighed, hjemmehjælp, træning og livskvalitet har et tæt samspil i forhold til forståelsen af hverdagsrehabiliteringens indflydelse på informanternes deltagelse, aktivitetsudøvelse samt livskvalitet. De informanter, der har været inddraget i samarbejdet under forløbet, oplevede en større tilfredshed med forløbet. Netværket har en stor betydning for deres livskvalitet og motivation til at være selvhjulpne. Konklusionen er, at informanter med begrænset netværk har en tendens til at knytte sig til hjemmehjælpen, 4

5 hvilket resulterer i en frygt for at miste oplevelsen af kontakt og tryghed, og dermed vægter de dette højere end at være selvhjulpne. Søgeord Hverdagsrehabilitering, livskvalitet, aktivitetsudøvelse, deltagelse, selvstændighed. Antal tegn:

6 Abstract Title What you actually want is to be self-reliant a qualitative study in Hørsholm municipality of the citizen s experiences with rehabilitation to normal life. Purpose The purpose of this study is to contribute to the citizen s perspectives on everyday life rehabilitation. The focus of this study is the citizens own experiences of everyday life rehabilitation (ELR) and the impact it has of everyday life from their own perspective. Problem statement How do the senior citizens in Hørsholm municipality experience everyday life rehabilitation, and how does rehabilitation influence on these citizens experience in their participation, occupational performance, and quality of life in their everyday life? Method The study is qualitative and is founded on the five semi -structured interviews with citizens in Hørsholm municipality Results The citizens of Hørsholm think that good quality of life means having a good network and interests. They appreciate the home care they get, due the feeling of safety and fear of loneliness. The elderly lack knowledge about rehabilitation. The informants think that independence is desirable, because dependence can be stressful. Conclusion The themes independence, home care, training and quality of life have a close connection to the understanding of the influence of everyday life rehabilitation on the informants participation, occupational performance and quality of life. The informants who have been involved in the cooperation, experienced a greater satisfaction with the course. The network has a major impact on their quality of life and motivation to be self-reliant. The conclusion is that informants with limited network tend to attach themselves to the home 6

7 care, resulting in fear of losing the sense of security and the contact to other people, and therefore they weigh on this more than being self-reliant. Key words Everydaylife rehabilitation, quality of life, occupational performance, participation, independence. Antal tegn 7

8 Indhold Forord... 2 Læsevejledning... 3 Resume... 4 Abstract Introduktion Problembaggrund Sundhed og aktivitet Hverdagsrehabilitering Erfaringer fra Fredericia kommune Formål Problemformulering Begrebsafklaring Forforståelse Teori Rehabilitering Den svenske Hemrehabilitering Hverdagsrehabilitering Aktivitet og deltagelse Canadian Model of Occupational Performance and Engagement, CMOP-E Livskvalitet Metode Design Litteratursøgning Valg af informanter Inklusionskriterier Eksklusionskriterier Dataindsamling Udarbejdelsen af interviewguide Pilotinterview Interviewsituationen Etiske retningslinjer Databearbejdning Transskription

9 4.5.2 Analyse Fænomenologi Malteruds analyse Resultater Præsentation af informanter Selvstændighed Afhængighed At klare sig selv Hjemmehjælp Tryghed Medinddragelse og samarbejde Motivation Træning Manglende viden og indsigt Ideer fra ergoterapeuten Samarbejde med ergoterapeuten Livskvalitet Netværk Oplevelse af livskvalitet Diskussion af resultater Selvstændighed Træning Livskvalitet Hjemmehjælp Diskussion af metode Forforståelse Design Valg af informanter Udarbejdelse af interviewguide Etiske retningslinjer Databearbejdning Analysemetode Validitet og reliabilitet Konklusion

10 9.0 Perspektivering Formidlingsovervejelser Referenceliste Bøger Publikationer Artikler Internettet Bilag 1 - Forfatteroversigt Bilag 2 - Demografisk udvikling Bilag 3 - Søgematrix Bilag 4 - Interviewguide Bilag 5 - Samtykkeerklæring Bilag 6 - Retningslinjer for transskribering

11 1.0 Introduktion I det følgende afsnit gennemgås baggrunden for projektet, hvilken leder os frem til en undersøgelse af hverdagsrehabilitering i Hørsholm kommune. 1.1 Problembaggrund På verdensplan stiger antallet af ældre over 60 år. Ifølge WHO var der i år 2000, på verdensplan, over 605 millioner ældre over 60, og antallet forventes at stige til 2 milliarder i år 2050 (World Health Organization(WHO), 2012). I Danmark ses en lignende stigning, ifølge Danmarks statistik vil antallet af ældre over 65 være stigende indtil 2044, hvor man mener, at der vil være ældre over 65, hvilket til den tid vil svare til 25% af den danske befolkning (Danmarks Statistisk, 2012), (se bilag 2). Dette har en betydning i forhold til, at ældregruppen bliver en stor andel af det danske samfund, og det vil medføre en markant stigning i de kommunale plejeydelser (Sundhedsstyrelsen (SST), 2011). Tal fra social- og integrationsministeriet viser, at der i 2011 blev benyttet 37,2 mia. kr. til ældreomsorg, mens dette tal i 2002 var 33,9 mia. kr., hvilket vil sige en stigning på 3,4 mia. kr. (Social og integrationsministeriet, 2012). De økonomiske stigninger har gjort det vanskeligt at have personale nok til alle opgaver (SST, 2011). På baggrund af denne demografiske udvikling lægges der pres på velfærdssamfundet, og samfundet bliver nødt til at handle nyt og anderledes Sundhed og aktivitet Ifølge Sundhedsstyrelsen er sundhedsfremme en sundhedsrelateret aktivitet, der søger at fremme den enkeltes sundhed og folkesundheden ved at skabe rammer og muligheder for at mobilisere patienters og andre borgeres ressourcer og handlekompetencer (SST, 2005). Indenfor ergoterapi er det vigtigt, at alle mennesker bør have mulighed for og ressourcer til at engagere sig i betydningsfulde aktiviteter, fordi betydningsfulde aktiviteter er nødvendige for at overleve, og for sundhed og trivsel (Wilcock, 2006). Ud fra canadisk perspektiv er aktivitetsudøvelse en dynamisk interaktion mellem person, aktivitet og omgivelser. Det er evnen til at kunne vælge, organisere og på en tilfredsstillende måde 11

12 udøve meningsfulde aktiviteter, der er kulturelt defineret og passende i relation til at klare sig selv, nyde tilværelsen og bidrage til samfundet, socialt og økonomisk (Towsend & Polatajko, 2008). Undersøgelsen Autonomy among physically frail older people in nursing home settings : a study protocol for an intervention study påpeger, at når de ældre borgere flytter på plejehjem mister de deres tidligere betydningsfulde aktiviteter. Dette resulterer i, at de får fysiske og psykiske problemer og får en følelse af at være en byrde, samt at de mister kontrol i eget liv. Derudover redegøres der for, at manglende mulighed for at udøve betydningsfulde aktiviteter samt hjælpeløshed, er med til at forringe borgerens livskvalitet og truer den personlige identitet (Andresen & Puggaard, 2008) Hverdagsrehabilitering Östersund, en by i Sverige, var den første kommune, der gik i gang med hemrehabilitering, som på dansk hedder hverdagsrehabilitering. Hverdagsrehabilitering tager afsæt i hjemmeplejen, idet størstedelen af de borgere, der er målgruppe for indsatsen, på forhånd modtager hjemmepleje (SST, 2011). I Danmark var Fredericia Kommune blandt de første, der gik i gang med hverdagsrehabilitering efter inspiration fra svensk hemrehabilitering (SST, 2011) Erfaringer fra Fredericia kommune Formålet med Fredericia kommunens projekt med hverdagsrehabilitering var at udskyde behovet for pleje ved et intensivt tilbud om hverdagsrehabilitering. Mange kommuner har derfor valgt at omprioritere deres ressourcer, så borgerne kan hjælpes til de aktiviteter de kan deltage i, som er et vigtigt element fra hverdagsrehabilitering, i stedet for kompenserende pleje. I 2008 startede man projektet Længst muligt i eget liv i Fredericia kommune (SST, 2011), hvilket har givet inspiration til andre kommuner i Danmark. I dag er det implementeret i 96 ud af landets 98 kommuner, som arbejder med forskellige udgaver af hverdagsrehabilitering (Ergoterapeutforeningen(ETF), 2012). Fredericia kommune organiserede Længst muligt i eget liv projektet med 5 forskellige delprojekter, og et af dem var hverdagsrehabilitering, som har fået størst ekstern opmærksomhed. Baggrunden for den politiske og økonomiske fremskrivning var, at Fredericia kommune i år 2020 ville få flere ældre på over 65 år og få en markant stigning af borgere, der er over 80 år. (SST, 2011). Det anslås, at gennem projektet Længst 12

13 muligt i eget liv opnås nu en årlig besparelse på ca. 13 mio. kr. årligt (SST, 2011). Udover den økonomiske fordel, tiltænkes sundhedsfremme og forebyggelse også en stor rolle i forhold til,at borgerne bliver eller forbliver selvhjulpne (ibid). I løbet af vores forundersøgelser har vi besøgt Ergoterapeutforeningens hjemmeside, der beskriver hverdagsrehabilitering som et koncept og heraf har udviklet de ti vigtigste principper, som beskrives nærmere i teoriafsnittet (ETF, 2012). Desuden har vi gennemlæst forskellige evalueringsrapporter, der er udarbejdet af forskellige kommuner, som har arbejdet med hverdagsrehabilitering, samt videnskabelige artikler. På baggrund af de forundersøgelser er vi kommet frem til, at de foretagne evalueringsrapporter og videnskabelige artikler har været baseret på de økonomiske besparelser samt hverdagsrehabiliterings gavn for borgere, ud fra de professionelles perspektiv. Dette har vist en mangel på undersøgelser af, hvordan borgerne oplever hverdagsrehabilitering i et aktivitetsperspektiv. Det vil derfor være interessant at undersøge, hvordan borgerne selv oplever hverdagsrehabilitering og hvilken indflydelse det har på deres hverdagsliv. Vi har derfor kontaktet forskellige kommuner med henblik på om de kunne have interesse i at få udført en undersøgelse om dette, og her udviste Hørsholm kommune interesse. 1.2 Formål Formålet med denne undersøgelse er at bidrage med borgernes perspektiver på hverdagsrehabilitering, da viden på dette område er meget sparsom. Fokus i undersøgelsen vil derfor være, borgernes egne oplevelser og erfaringer med hverdagsrehabilitering samt hvilken indflydelse det har på borgernes hverdag ud fra deres eget perspektiv. 1.3 Problemformulering Hvordan oplever de ældre borgere i Hørsholm kommune hverdagsrehabilitering, og hvilken indflydelse oplever disse borgere, at hverdagsrehabilitering har på deres deltagelse, aktivitetsudøvelse og livskvalitet i hverdagslivet? How do the senior citizens in Hørsholm municipality experience everyday life rehabilitation, and how does rehabilitation influence on these citizens experience in their participation, occupational performance, and quality of life in their everyday life? 13

14 1.4 Begrebsafklaring Oplever: Virkeligheden som den opfattes af borgerne. Hverdagsrehabilitering: Hverdagsrehabilitering har til formål at støtte borgeren aktivt, så det bliver muligt at være længst og bedst muligt i eget liv (ETF, 2012). Indflydelse: Hverdagsrehabiliteringens evne til at påvirke borgerens egenskaber, fremtræden eller udvikling (Ordnet, 2012) Deltagelse: Borgerens involvering i noget, hvor andre og det omgivende miljø spiller en rolle, men hvor de andre ikke nødvendigvis er til stede i tid, rum og sted (Bendixen, Madsen & Tjørnov, 2007). Aktivitetsudøvelse: Evnen til at vælge, organisere og udføre meningsfulde aktiviteter på tilfredsstillende vis for den enkelte i hverdagslivet (Townsend & Polatajko, 2008). Borgere: Ældre borgere der modtager hverdagsrehabilitering i Hørsholm kommune. Livskvalitet: WHO definerer begrebet livskvalitet, som individets egen opfattelse af livssituationen, som påvirkes på en kompleks måde af personens fysiske sundhed, psykiske tilstand og omgivelserne (WHO, 1997). Dette uddybes yderligere i teoriafsnittet under livskvalitet. Hverdagsliv: Det liv der leves hver dag, alle de aktiviteter mennesket deltager i, i forskellige sammenhænge (Borg, 2007). 14

15 2.0 Forforståelse Forforståelsen er den viden vi tager med os i forskningsprojektet, inden vi starter. Vores forforståelse påvirker den måde, vi samler og læser vores data på. I bedste fald kan denne bagage give os næring og styrke til projektet. Forforståelsen er en vigtig side af forskerens motivation, for at sætte projektet i gang. Inden man starter med feltarbejdet er det vigtigt at identificere sit udgangspunkt som forsker. Der skal sættes tid af til at tænke igennem, hvad der kommer til at styre vores indgangsvinkel (Malterud, 2011). Vores forforståelse er, at hverdagsrehabilitering er en metode til at hjælpe borgerne til selvhjælp, så der kan blive sparet på hjemmehjælpen. Det kan være en hindring at udføre det med de borgere, der mener, at de har ret til pleje, bare fordi de er blevet gamle, men vi tror at mange lægger stor vægt på at være selvhjulpne. Vi tænker også, at samarbejdet mellem plejen, ergoterapeuten og borgeren har en stor betydning, da de nu alle skal tænke rehabiliterende. De aktiviteter som vi forbinder med hverdagsrehabilitering er: påklædning, rengøring, tøjvask, madlavning og personlig hygiejne. Vi synes, at hverdagsrehabilitering er en ny og god ergoterapeutisk tilgang, da man træner i selve hverdagsaktiviteten. Vores forforståelse bunder i den teoretiske viden vi har tilegnet os under uddannelsen, og i det følgende afsnit vil der kort blive beskrevet de teorier, der benyttes som teoretisk referenceramme i projektet. 3.0 Teori Teorierne er udvalgt på baggrund af deres relevans for belysning af de forskellige aspekter inden for hverdagsrehabilitering, samt de tre begreber deltagelse, aktivitetsudøvelse og livskvalitet fra problemformuleringen. 3.1 Rehabilitering Ifølge hvidbogen er rehabilitering defineret således: Rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem en borger, pårørende og fagfolk. Formålet er at borgeren, som har eller er i risiko for at få betydelige begrænsninger i sin fysiske, psykiske og/eller sociale funktionsevne, opnår et selvstændigt 15

16 og meningsfuldt liv. Rehabilitering baseres på borgerens hele livssituation og beslutninger og består af en koordineret, sammenhængende og vidensbaseret indsats (Marselisborgcentret, 2004, s. 16). Definitionen er udarbejdet af fagfolk fra rehabiliteringsområdet samt repræsentanter fra handicaporganisationer, som har defineret begrebet ud fra en bred diskussion om, hvilke forhold der er vigtige og betydningsfulde i rehabiliteringsprocessen (Marselisborgcentret, 2004). Rehabilitering sigter mod en helhedsorienteret, koordineret og sammenhængende proces. Formålet er at borgeren skal kunne udføre sine personlige og meningsfulde aktiviteter og deltagelse i samfundslivet. Rehabilitering er en nødvendighed for den enkelte borger, da rehabilitering bevarer og fremmer den enkeltes livskvalitet, da der genvindes tidligere funktionsniveau og opnåelse af personlig frihed i hverdagslivet, samt deltagelse i samfundslivet (ibid.). Rehabilitering fokuserer på borgerens hverdagsaktiviteter, og de indsatser som borgeren inddrages i, bl.a. træning og planlægning af mål herudfra. Derudover fokuseres der på helheden, dvs. hele borgerens situation, både fysisk, psykisk og socialt. Forløbet er en dynamisk, fleksibel og udviklingsorienteret indsats med evaluering og justering, hvis man undervejs oplever ændringer i forløbene (ibid). 3.2 Den svenske Hemrehabilitering Hverdagsrehabilitering, eller hemrehabilitering, som det hedder på svensk, bliver af Maritha Markusson (tidligere Månsson) betragtet som indsatser og en virksomhed, der bedrives i borgerens hjem og nærmiljø. Formålet er, at brugeren skal kunne udvikle, genvinde, bibeholde, eller alternativt kunne forsinke forværring af sine funktioner og formåen (Månsson, 2009). Herudover giver Markusson udtryk for, at det er vigtigt, at ansvaret for hjemmerehabiliteringen er tydeligt placeret, da mange af de borgere, som er aktuelle i indsatsen, modtager hjemmehjælp, og derfor bør basen i hjemmerehabiliteringsforløbet være hjemmeplejepersonalet. Ergoterapeuter og fysioterapeuter er dem, som med deres kompetencer driver og udvikler rehabiliteringsarbejdet, sammen med sygepleje, hjemmehjælpens ledelse og personale. Markusson giver desuden udtryk for at hverdagsrehabilitering kan spare penge på sigt. Dog er dette afhængigt af forskellige 16

17 faktorer: ressource-tilskud, træningstid og hjemme-teamets rehabiliterende arbejde, samt borgerens egen formåen og vilje (ibid). Ergoterapeutens rolle er ledende, sammen med fysioterapeuten, og sygeplejen er en slags forlænget arm. Ergoterapeuterne skal være let tilgængelige, da de skal kunne vejlede og være en støtte i det daglige arbejde. Det skal ligeledes være en naturlig del for ergoterapeuten at overdrage arbejdsopgaver til hjemmehjælpen. Forudsætningen for arbejdet er, at alle parter, dvs. plejeledere, projektleder/tilsynsførende, sygeplejersker og sygeplejeassistenter samarbejder i overensstemmelse med en struktur, som alle kender, med ergoterapeuter, fysioterapeuter og distriktssygeplejersker. Hjemmehjælperne handler ud fra borgerens behov, deltager i plejeplanlægningen og er en nødvendig kompetence på opfølgnings- og planlægningsmøder med enheden. Beslutningerne tages ud fra borgerens muligheder for at udvikle, genvinde eller bibeholde funktions- og aktivitetsformåen. Hjemmeplejens arbejdsplan skal stemme overens med borgerens rehabiliteringsplan og indsatser, som er givet af ergoterapeuten, fysioterapeuten og distriktssygeplejersker (ibid). Det er vigtigt, at det er brugeren, der afgør om, og i hvilken grad, der skal være tale om rehabilitering. Det må ikke være de professionelles indstilling, at hvis hun kan, så skal hun. Fremgangsmåden skal give brugeren motivation og tro på sin egen formåen (Månsson, 2007). 3.3 Hverdagsrehabilitering Hverdagsrehabilitering stammer, som tidligere nævnt, fra svenske hemrehabilitering og er udviklet af ergoterapeuten Maritha Markusson. Hverdagsrehabilitering er et koncept, hvor borgeren selv prioriterer egne kvaliteter i hverdagen. Konceptet bygger på at udvikle borgerens egne mål og motivation gennem deltagelse i hverdagslivet, og skal derfor udvikles gennem hele rehabiliteringsprocessen (ETF, 2011). Ved tidlig indsats har hverdagsrehabilitering et stærkt forebyggelsespotentiale, men bliver typisk iværksat når borgeren begynder at få svært ved at udføre dagligdags gøremål. Hverdagsrehabilitering kræver samarbejde mellem borgeren og kommunen, og hvis effektiv hverdagsrehabilitering skal opnås, afhænger det af, at der sættes overskuelige og realistisk mål i samarbejde med borgeren, og disse skal muliggøres gennem aktivitetstræning. Hverdagsrehabilitering adskiller sig fra almindelig rehabilitering, når de forskellige 17

18 ressourcer i borgerens hverdag hænger sammen, og når alle dele af den kommunale forvaltning samles, dvs. forvaltning af hjælpemidler, pleje, praktisk hjælp og fysisk træning mm.(ibid). Ergoterapeuter fungerer som nøglemedarbejdere i hverdagsrehabilitering, hvor ergoterapeuten benytter sig af forskellige færdigheder, og herunder arbejder ud fra borgerens egne prioriteringer, og omsætter konkrete mål til praktiske hverdagshandlinger og derved udvikler og fastholder borgerens motivation. Ergoterapeuter skal desuden vejlede andre faggrupper i at understøtte borgernes aktive håb og mål (ETF, 2011). Ifølge Ergoterapeutforeningen bygger hverdagsrehabilitering på 10 principper (ETF, 2011). Hverdagsrehabilitering: o o o o o o o o o o Genopbygger borgerens hverdag Er aktivitetstræning før passiv hjælp Perspektiverer pleje og genoptræning af borgerens individuelle funktion, til et samlende fokus på borgerens daglige tilværelse i de konkrete omgivelser Er effektiv, når det er den personlige motivation for en tilfredsstillende hverdag, der driver borgerens lyst og vilje til at være aktiv hver dag Er altid en sammenhængende proces mellem borgeren, netværk og de professionelle Understøtter ønskede livsstilsændringer for den enkelte og familien Omsætter borgerens konkrete mål til praktisk handling Er tidsafgrænsede forløb med klare delmål Er et fundament er at udvikle et ligeværdigt og målrettet samarbejde mellem borger, pårørende og professionelle Skaber afklaring af borgerens vilkår, og fælles løsninger på komplicerede problemstillinger (ibid). 3.4 Aktivitet og deltagelse Et af menneskets grundlæggende behov er at udøve aktiviteter. Mennesker udvikler sig gennem deres engagement i aktiviteter, der er meningsfulde og giver hverdagen en mening (Wilcock, 2006). Ifølge Wilcock er deltagelse i aktiviteter et vigtigt aspekt for menneskets 18

19 sundhed, udvikling, well-being og aktivitetsbalance. Well-being er et begreb, der omfatter både psykologiske, sociale, kognitive, fysiske og økonomiske faktorer, og det omhandler menneskets subjektive oplevelse af livskvalitet. Inden for occupational science beskæftiger man sig med, hvad der skal til, for at mennesker oplever en sund balance mellem arbejde, fritid og tid til hvile. Balancen i aktivitet er derfor tæt knyttet med menneskets well-being og opleves, når hverdagen bliver præget af aktiviteter, der er meningsfulde og berigende. Aktivitetsubalance opleves derimod, når forudsætningerne og forventninger ikke stemmer overens. Denne ubalance kan føre til stress, manglende selvværd og selvtillid, samt manglende trivsel i livet (ibid). 3.5 Canadian Model of Occupational Performance and Engagement, CMOP-E Som teoretisk referenceramme anvendes CMOP-E modellen, der er udviklet af canadiske ergoterapeuter og har til formål at åbne op for muliggørelse af betydningsfulde aktiviteter (Towsend & Polatajko, 2008). Modellen er bygget op med et canadisk perspektiv og har særligt fokus på aktivitetsudøvelse, der illustrerer menneskets betydningsfulde aktiviteter på baggrund af den dynamiske interaktion mellem person, omgivelser og aktivitet. Som grundlag for undersøgelsen benyttes modellens perspektiv på aktivitetsudøvelse, med henblik på at undersøge, hvordan de ældre borgere oplever hverdagsrehabilitering i Hørsholm kommune, og hvilken indflydelse disse borgere oplever, at hverdagsrehabilitering har på deres deltagelse, aktivitetsudøvelse og livskvalitet i hverdagslivet (ibid). Denne teori er væsentlig at inddrage, da den kan være med til at give et billede af årsagssammenhænge af borgerens aktivitetsudøvelse, idet modellen lægger stor vægt på aktivitetsudøvelse, der er et centralt begreb i menneskets betydningsfulde aktiviteter. Modellen er opbygget således, at aktivitetsudøvelsen ikke er et begreb i modellen, men derimod rettere fører til en forståelse af den interaktion, der leder til aktivitetsudøvelsen (ibid). Modellen fremstiller personen som en trekant, der indebærer tre udøvelseskomponenter, hvilket er det kognitive, det affektive samt det fysiske med spiritualiteten i centrum, se figur 1. Modellen viser personen som indkredset i omgivelserne, for at angive, at hvert enkelte individ lever indenfor en unik miljømæssig kontekst, der er opbygget af kulturelle, institutionelle, fysiske og sociale omgivelser, som afgør rammerne for personens betydningsfulde aktiviteter. De betydningsfulde aktiviteter forbinder personen med omgivelserne, hvor ethvert individ handler i sine omgivelser ved 19

20 betydningsfulde aktiviteter. Modellen identificerer desuden betydningsfulde aktiviteter med tre formål, som er: egenomsorg, produktivitet og fritidsaktiviteter (Townsend & Polatajko, 2008). Modellen skal være med til at sikre, at det udarbejdede interview kommer rundt om alle udøvelseskomponenterne, samt demonstrere, hvordan de ældre borgere i Hørsholm kommune oplever hverdagsrehabiliteringens effekt på deres aktivitetsudøvelse i hverdagslivet. Figur 1: Canadian Model of Occupational Performance and Engagement, CM OP-E (Towsend &.Polatajko, 2008) 3.6 Livskvalitet WHO definerer livskvalitet som: WHO defines Quality of Life a individuals perception of their position in life in the context of the culture and value systems in which they live and in relation to their goals, expectations, standards and concerns. It is a broad ranging concept affected in a complex way by the person's physical health, psychological state, level of independence, social relationships, personal beliefs and their relationship to salient features of their environment. (WHO, 1997, s. 1) 20

21 Ifølge WHO s definition er livskvalitet, individets egen opfattelse af livssituationen i forbindelse med kulturen og de værdi systemer som de lever under, og i relation til deres mål, forventninger, normer og bekymringer. Det er samtidig et bredspektret begreb som påvirkes på en kompleks måde af personens fysiske sundhed, psykiske tilstand, grad af uafhængighed, sociale relationer, tro og deres forhold til iøjnefaldende træk ved deres omgivelser. Det fremgår af en publikation, som Ældre Sagen har udgivet, at når ældre fortæller om, hvad de oplever som kvalitet i deres liv, så handler det om deres dagligdag. De daglige gøremål er essentielle, og det bliver særligt tydeligt, når de bliver besværlige at udføre, og borgerne derfor bliver afhængige af hjælp, altså når livskvaliteten forringes (Ældre Sagen, 1999). I sundhedsstyrelsens rapport om Sundhed og udsatte borgere inspiration til kommunen fra 2007, er der forskel på hvad den enkelte person forbinder med livskvalitet. Sundhedsstyrelsen mener, at der blandt mange personer vil være enighed om, at livskvalitet omhandler: - At have et velfungerende socialt liv og netværk - At være i fysisk form og ikke have smerter - At have både fysisk og psykisk overskud - At have det sjovt og rart - At føle, at man duer til noget og kan noget - At kunne overskue sin hverdag med gode rutiner og vaner - At være i stand til at gøre noget for dem, man holder af - At nå sine mål: få et arbejde, tage en uddannelse, tage et kørekort osv. (SST, 2007, s. 5) 21

Hverdagsrehabilitering skaber værdi. Både for borgeren og samfundet

Hverdagsrehabilitering skaber værdi. Både for borgeren og samfundet Hverdagsrehabilitering skaber værdi Både for borgeren og samfundet Målet med hverdagsrehabilitering er aktivt at støtte borgeretil at være længst og bedst muligt i eget liv De 10 vigtigste principper i

Læs mere

Hverdagsrehabilitering skaber værdi

Hverdagsrehabilitering skaber værdi Hverdagsrehabilitering skaber værdi Både for borgeren og samfundet Ergoterapeutforeningen etf.dk Målet med er aktivt at støtte borgere til at være længst og bedst muligt i eget liv Hverdagsrehabilitering

Læs mere

Bilag 1 Søgeprotokol Charlotte Enger-Rasmussen & Anne Kathrine Norstrand Bang Modul 14 Bachelorprojekt 4. juni 2013

Bilag 1 Søgeprotokol Charlotte Enger-Rasmussen & Anne Kathrine Norstrand Bang Modul 14 Bachelorprojekt 4. juni 2013 Søgeprotokol Titel: Cancerpatienters oplevelser med cancerrelateret fatigue og seksualitet Problemformulering: International og national forskning viser at mange patienter lider af cancer relateret fatigue,

Læs mere

Vi kan kun når vi. samler vores kompetencer

Vi kan kun når vi. samler vores kompetencer Vi kan kun når vi Etkvalitativtstudieafdetsundhedsfaglige personaleserfaringermedhverdagsreha5 samler vores kompetencer bilitering UCSJ ErgoterapeutuddannelseniNæstved 0550152015 Vikankunnårvisamlervoreskompetencer"

Læs mere

Hvad siger videnskaben om rehabilitering i eget hjem? Tove Lise Nielsen Cand.scient.san, Ergoterapeut Ph.d. studerende

Hvad siger videnskaben om rehabilitering i eget hjem? Tove Lise Nielsen Cand.scient.san, Ergoterapeut Ph.d. studerende Hvad siger videnskaben om rehabilitering i eget hjem? Tove Lise Nielsen Cand.scient.san, Ergoterapeut Ph.d. studerende 1 Oplæggets fokus rehabilitering af ældre borgere udgangspunkt i hjemmet aktivitet

Læs mere

Rehabilitering og Demens - giver det mening og hvordan? FAGLIG DEMENSDAG 21.11.2013

Rehabilitering og Demens - giver det mening og hvordan? FAGLIG DEMENSDAG 21.11.2013 Rehabilitering og Demens - giver det mening og hvordan? Demensfagkoordinator Karin Svendsen og udviklingskonsulent Birgitte Højlund FAGLIG DEMENSDAG 21.11.2013 REHABILITERING: HVIDBOGENS definition passer

Læs mere

Et kritisk blik på hverdagsrehabilitering Er hverdagsrehabilitering rehabilitering?

Et kritisk blik på hverdagsrehabilitering Er hverdagsrehabilitering rehabilitering? Et kritisk blik på hverdagsrehabilitering Er hverdagsrehabilitering rehabilitering? Program Rehabiliteringsbegrebet kort Hverdagsrehabilitering Rehabiliteringspotentiale Er hverdagsrehabilitering rehabilitering?

Læs mere

I dette notat beskrives visionerne, indholdet og centrale elementer i rehabiliteringsmodelen.

I dette notat beskrives visionerne, indholdet og centrale elementer i rehabiliteringsmodelen. Notat Vedrørende: Rehabiliteringsmodel på sundheds- og omsorgsområdet version 2 Sagsnavn: Rehabiliteringsmodel på sundheds- og omsorgsområdet Sagsnummer: 27.00.00-G01-36-16 Skrevet af: Dorthe Høgh Hansen

Læs mere

Rudersdal Kommunes ældrepolitik understøtter denne antagelse i sin beskrivelse:

Rudersdal Kommunes ældrepolitik understøtter denne antagelse i sin beskrivelse: Fælles sprog II hjemmerehabilitering Foreløbig projektbeskrivelse. Baggrund Fælles sprog II tager udgangspunkt i en dialog med borgeren om dennes hverdagsliv, herunder personlige fysiske, psykiske og sociale

Læs mere

Hverdagsrehabilitering i Frederikssund kommune

Hverdagsrehabilitering i Frederikssund kommune Hverdagsrehabilitering i Frederikssund kommune Kørte som projekt fra august 2011- marts 2013 Rehabiliteringsdefinitionen vi valgte: Rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem

Læs mere

Handleplan for rehabilitering på daghjem Social og Sundhed

Handleplan for rehabilitering på daghjem Social og Sundhed Handleplan for rehabilitering på daghjem Social og Sundhed Indhold Baggrund Rehabiliteringsstrategien Grundlæggende antagelser, mission og vision Borgere på daghjem Formål og mål Målgruppe Daghjemmets

Læs mere

Rehabiliteringsforløb på ældreområdet i Danmark. Thomas Antkowiak-Schødt Projektleder Rehabiliteringsforløb på ældreområdet

Rehabiliteringsforløb på ældreområdet i Danmark. Thomas Antkowiak-Schødt Projektleder Rehabiliteringsforløb på ældreområdet Rehabiliteringsforløb på ældreområdet i Danmark Thomas Antkowiak-Schødt Projektleder Rehabiliteringsforløb på ældreområdet Struktur for oplæg 1. Baggrund 2. Lovændring 3. Håndbog i rehabiliteringsforløb

Læs mere

ERGOTERAPEUTISK UDVIKLINGSARBEJDE OG FORSKNING, BACHELORPROJEKT. Udarbejdet af. Sara Schilling Anne Spindler Calundan.

ERGOTERAPEUTISK UDVIKLINGSARBEJDE OG FORSKNING, BACHELORPROJEKT. Udarbejdet af. Sara Schilling Anne Spindler Calundan. ERGOTERAPEUTISK UDVIKLINGSARBEJDE OG FORSKNING, BACHELORPROJEKT - En kvalitativ undersøgelse af, hvordan stigmatisering påvirker aktivitetsudøvelsen hos patienter med skizofreni og hvordan ergoterapeuten

Læs mere

Ledelse af hverdagsrehabilitering

Ledelse af hverdagsrehabilitering Ledelse af hverdagsrehabilitering Ledertemadag DF og ETF 1-2-2012 Lone Vesterman Rasmussen, Seniordirektør Kolding kommune Velfærdsklemmen. Kontekst Hvad er innovation og hvordan arbejder vi med det. Det

Læs mere

NYT PARADIGME. - Aktivitet/træning i hverdagen

NYT PARADIGME. - Aktivitet/træning i hverdagen NYT PARADIGME - Aktivitet/træning i hverdagen 1. Historik Lyngby-Taarbæk Kommune har siden 2009 gennemført 2 projekter på ældreområdet med det formål at undersøge effekten af en målrettet træningsindsats

Læs mere

Årskursus for myndighedspersoner Håndbog i rehabilitering. Ved Thomas Antkowiak-Schødt

Årskursus for myndighedspersoner Håndbog i rehabilitering. Ved Thomas Antkowiak-Schødt Årskursus for myndighedspersoner Håndbog i rehabilitering Ved Thomas Antkowiak-Schødt Baggrund for håndbogen Et af fire delprojekter i projekt Rehabilitering på ældreområdet: Afprøvning af model for rehabilitering

Læs mere

Rehabilitering i et forskningsperspektiv

Rehabilitering i et forskningsperspektiv Masteruddannelsen i Rehabilitering's Temaeftermiddag Rehabilitering et begreb forskellige perspektiver Rehabilitering i et forskningsperspektiv Bjarne Rose Hjortbak Claus Vinther Nielsen MarselisborgCentret

Læs mere

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv Helle Schnor Hvilke udfordringer står mennesker med hjertesvigt, over for i hverdagslivet? Hvad har de behov for af viden?

Læs mere

Implementering af det rehabiliterende tankesæt. Sundheds- og Ældreområdet

Implementering af det rehabiliterende tankesæt. Sundheds- og Ældreområdet Implementering af det rehabiliterende tankesæt Sundheds- og Ældreområdet Et historisk rids - paradigmeskift 1980 erne - Fra plejehjem til Længst muligt i eget hjem ved etablering af døgnplejen. 2007 -

Læs mere

Bevar mestringsevnen aktiv træning. Projektet i Silkeborg kommune Fra oktober 2009 oktober 2010

Bevar mestringsevnen aktiv træning. Projektet i Silkeborg kommune Fra oktober 2009 oktober 2010 Bevar mestringsevnen aktiv træning Projektet i Silkeborg kommune Fra oktober 2009 oktober 2010 Baggrund for projektet Demografisk udvikling Undersøgelser og projekter Økonomiske konsekvenser Formålet med

Læs mere

Aktiv Pleje. Hverdagsrehabilitering 9. september 2014 Souschef Inger-Marie Hansen

Aktiv Pleje. Hverdagsrehabilitering 9. september 2014 Souschef Inger-Marie Hansen Aktiv Pleje Hverdagsrehabilitering 9. september 2014 Souschef Inger-Marie Hansen FAABORG-MIDTFYN Folketal: ca. 52.000 Antal borgere som modtager hjælp: Sygepleje - 1235 Hjemmeple jen - 1309 Privat leverandør

Læs mere

Bilag 1 Informationsfolder

Bilag 1 Informationsfolder Bilag 1 Informationsfolder 1 2 Bilag 2 Interviewguide 3 Interviewguide Før interview Interview nr.: Inden interviewet startes får informanten følgende informationer: Vi er ergoterapeutstuderende og er

Læs mere

Projektbeskrivelse light

Projektbeskrivelse light 1 Projektbeskrivelse light, MT juli 2010 Projektbeskrivelse light - til frontpersonale Rehabilitering i hverdagen Rehabilitering betyder at leve igen; at leve som vanligt. Hverdagsrehabilitering handler

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune

Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune Hvorfor en politik for socialt udsatte? Socialt udsatte borgere udgør som gruppe et mindretal i landets kommuner. De kan derfor lettere blive overset, når

Læs mere

Brugerinddragelse i rehabilitering En kvalitativ undersøgelse af borgerens perspektiv

Brugerinddragelse i rehabilitering En kvalitativ undersøgelse af borgerens perspektiv Brugerinddragelse i rehabilitering En kvalitativ undersøgelse af borgerens perspektiv Ph.d.- afhandling Vejledere: Kirsten Petersen Afd. for Klinisk Socialmedicin og Rehabilitering Institut for Folkesundhed

Læs mere

Lotte Ekstrøm Petersen Fysioterapeut Master i Sundhedspædagogik og Sundhedsfremme

Lotte Ekstrøm Petersen Fysioterapeut Master i Sundhedspædagogik og Sundhedsfremme Lotte Ekstrøm Petersen Fysioterapeut Master i Sundhedspædagogik og Sundhedsfremme Workshop ved Årskursus for myndighedspersoner i Svendborg 17. november 2014 Formålet med workshoppen En præcisering af

Læs mere

Randers Kommunes udviklingsmodel for kvalitetsarbejdet pa socialomra det. (RUK)

Randers Kommunes udviklingsmodel for kvalitetsarbejdet pa socialomra det. (RUK) Randers Kommunes udviklingsmodel for kvalitetsarbejdet pa socialomra det. (RUK) Socialområdet i Randers Kommune har gennem flere år arbejdet systematisk med faglig kvalitetsudvikling, dokumentation og

Læs mere

Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagen

Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagen Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagen Projektleder Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagslivet 2. Maj 2012 Mr Side 1 Formål og leverancer Formålet er at udvikle metoder

Læs mere

Vores oplæg. Sundhedsstyrelsens håndbog og model for rehabiliteringsforløb Thomas Antkowiak-Schødt og Trine Rosdahl.

Vores oplæg. Sundhedsstyrelsens håndbog og model for rehabiliteringsforløb Thomas Antkowiak-Schødt og Trine Rosdahl. Vores oplæg 1. Håndbog i Rehabiliteringsforløb på ældreområdet 2. Model for rehabiliteringsforløb Sundhedsstyrelsens håndbog og model for rehabiliteringsforløb Thomas Antkowiak-Schødt og Trine Rosdahl

Læs mere

Sundhed er en del af grundlaget fordi

Sundhed er en del af grundlaget fordi Ældreområdet muligheder, behov og udfordringer ved at tænke sundhed ind i de ydelser, som ældre borgere i dag modtager med udgangspunkt i Serviceloven Vibeke Høy Worm Sundhed er en del af grundlaget fordi

Læs mere

Den motiverende samtale og hverdagsrehabilitering

Den motiverende samtale og hverdagsrehabilitering REDSKABER TIL AT MOTIVERE MENNESKER TIL FORANDRING Den motiverende samtale og hverdagsrehabilitering Skanderborg kommune, 27. januar 2016 Ved Gregers Rosdahl, cand. mag. i filosofi og medlem af MINT 1

Læs mere

Ældrepolitik. Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013

Ældrepolitik. Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 Ældrepolitik l Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 Forord Fremtiden byder på nye udfordringer inden for ældreområdet og de mest markante er, at der bliver flere ældre og flere demente, hvoraf en

Læs mere

Dit liv din hverdag Hverdagstræning Evaluering 2013 Resumé-udgave Brøndby kommune Ældre og Omsorg

Dit liv din hverdag Hverdagstræning Evaluering 2013 Resumé-udgave Brøndby kommune Ældre og Omsorg Dit liv din hverdag Hverdagstræning Evaluering 2013 Resumé-udgave Brøndby kommune Ældre og Omsorg Baggrund Denne udgave af evalueringsrapporten af hverdagstræning Dit liv din hverdag giver en kort fremstilling

Læs mere

Funktionsevnemetoden

Funktionsevnemetoden Funktionsevnemetoden God sagsbehandling vedr. handicapkompenserende ydelser for personer med funktionsnedsættelse. En metodisk arbejdsform baseret på ICF s referenceramme og klassifikation Lilly Jensen

Læs mere

Arbejdets!indflydelse!på! aktivitetsidentitet!

Arbejdets!indflydelse!på! aktivitetsidentitet! Bachelorprojekt Hold:E12V 7.Semester Modul14 Arbejdetsindflydelsepå aktivitetsidentitet JIforbindelsemedendtforløbpåRySclerosehospital AnneBøndingKvistgaard BetinaChristensenKyed CarinaMiddelhedeKragh

Læs mere

Værdighedspolitik. Faxe Kommune

Værdighedspolitik. Faxe Kommune Værdighedspolitik Faxe Kommune 1 Forord Jeg er meget glad for, at Byrådet kan præsentere Faxe Kommunes værdighedspolitik. Politikken fastlægger den overordnede ramme for arbejdet i ældreplejen og skal

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Forord...1. Læsevejledning...2

Indholdsfortegnelse. Forord...1. Læsevejledning...2 Indholdsfortegnelse Forord...1 Læsevejledning...2 1.0 Problemstilling...3 1.1.0 Problembaggrund... 3 1.2.0 Problemformulering... 6 1.2.1 Hypoteser... 6 1.2.2 Nominelle definitioner... 6 1.2.3 Operationelle

Læs mere

At skabe bedre målsætninger i rehabilitering med TRIV. ERGO15 Jacob Madsen & Gunner Gamborg

At skabe bedre målsætninger i rehabilitering med TRIV. ERGO15 Jacob Madsen & Gunner Gamborg At skabe bedre målsætninger i rehabilitering med TRIV ERGO15 Jacob Madsen & Gunner Gamborg Program TRIV og bedre målsætninger i rehabilitering. Vi kan allerede måle TRIV. Diskussion. Situationel og relationelt

Læs mere

Værdighedspolitik. Sundhed og Rehabilitering

Værdighedspolitik. Sundhed og Rehabilitering Værdighedspolitik 2016 Sundhed og Rehabilitering 1 Forord I de kommende år bliver vi flere ældre. Mange er mere sunde og raske og lever længere end tidligere. I Kerteminde Kommune er der mange tilbud og

Læs mere

Aktiv Pleje. Konference om tværsektorielt samarbejde Nyborg Strand 13. december 2011 Souschef Inger-Marie Hansen

Aktiv Pleje. Konference om tværsektorielt samarbejde Nyborg Strand 13. december 2011 Souschef Inger-Marie Hansen Aktiv Pleje Konference om tværsektorielt samarbejde Nyborg Strand 13. december 2011 Souschef Inger-Marie Hansen Befolkning: 51.690 FAABORG-MIDTFYN Faaborg-Midtfyn Kommune Direktionen 9 fagsekretariater,

Læs mere

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje......... O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

SERVICEDEKLARATION BOSTØTTEN - HANDICAP

SERVICEDEKLARATION BOSTØTTEN - HANDICAP SERVICEDEKLARATION BOSTØTTEN - HANDICAP Vestmanna Allé 8 9700 Brønderslev Telefon: 5087 5248 Afdelingsleder: Inger Thorup Jensen E-mail: inger.thorup.jensen@99454545.dk Præsentation af tilbuddet: Bostøtten

Læs mere

Entreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen.

Entreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen. Entreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen. Klinisk undervisning på ergoterapeutuddannelsen tilrettelægges med progression fra det observerende til det reflekterende og

Læs mere

Evaluering af Projekt. En sundhedsfremmende tilgang i mødet med borgeren, ved en tidlig indsats af terapeut og hjælper

Evaluering af Projekt. En sundhedsfremmende tilgang i mødet med borgeren, ved en tidlig indsats af terapeut og hjælper Evaluering af Projekt Et godt Hverdagsliv En sundhedsfremmende tilgang i mødet med borgeren, ved en tidlig indsats af terapeut og hjælper Visitationsafdelingen og Hjemmepleje Vest August 2010 1 Indholdsfortegnelse:

Læs mere

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Befolkningsprognosen viser, at der på landsplan bliver flere ældre. I takt med en stigende andel af ældre i

Læs mere

Professionsgrundlag for ergoterapi (www.etf.dk).

Professionsgrundlag for ergoterapi (www.etf.dk). lifeframing er opstartet i 2008, med selvstændig klinisk praksis indenfor fysisk og psykisk arbejdsmiljø. Den kliniske praksis har base i Viborg. Der udøves praksis i overensstemmelse med ergoterapi- fagets

Læs mere

Uddannelse af Ergoterapeuter og Fysioterapeuter og Rehabilitering. Hans Lund lektor, studieleder Syddansk Universitet professor Høgskolen i Bergen

Uddannelse af Ergoterapeuter og Fysioterapeuter og Rehabilitering. Hans Lund lektor, studieleder Syddansk Universitet professor Høgskolen i Bergen Uddannelse af Ergoterapeuter og Fysioterapeuter og Rehabilitering Hans Lund lektor, studieleder Syddansk Universitet professor Høgskolen i Bergen Udgangspunkt Hvad er rehabilitering og hvad betyder denne

Læs mere

Recovery Ikast- Brande Kommune

Recovery Ikast- Brande Kommune Recovery Ikast- Brande Kommune Individuelle forløb og gruppeforløb i Socialpsykiatrien I dette hæfte vil man kunne læse om de individuelle forløb og gruppeforløb, der vil kunne tilbydes i socialpsykiatrien

Læs mere

Sygeplejefaglige projekter

Sygeplejefaglige projekter Hæmatologisk afdeling X Sygeplejefaglige projekter - En vejledning Hæmatologisk afdeling X Sygeplejefaglige projekter Hæmatologisk afd. X Det er afdelingens ønske at skabe rammer for, at sygeplejersker

Læs mere

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE BILAG 1 STIGNING I ANTALLET AF ÆLDRE. 3 BILAG 2 STIGNING I ÆLDRE ETNISKE MINORITETER. 8 BILAG 6 BREV TIL ERGOTERAPEUT.

INDHOLDSFORTEGNELSE BILAG 1 STIGNING I ANTALLET AF ÆLDRE. 3 BILAG 2 STIGNING I ÆLDRE ETNISKE MINORITETER. 8 BILAG 6 BREV TIL ERGOTERAPEUT. BILAGSMAPPE INDHOLDSFORTEGNELSE BILAG 1 STIGNING I ANTALLET AF ÆLDRE... 3 BILAG 2 STIGNING I ÆLDRE ETNISKE MINORITETER... 4 BILAG 3 FREMSKRIVNING AF ÆLDRE ETNISKE MINORITETER... 5 BILAG 4 ANTAL TYRKISKE

Læs mere

Interview i klinisk praksis

Interview i klinisk praksis Interview i klinisk praksis Videnskabelig session onsdag d. 20/1 2016 Center for forskning i rehabilitering (CORIR), Institut for Klinisk Medicin Aarhus Universitetshospital & Aarhus Universitet Hvorfor

Læs mere

Målsætningsarbejde i praksis

Målsætningsarbejde i praksis Målsætningsarbejde i praksis Re/habilitering Definition Rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem en borger, pårørende og fagfolk. Formålet er at borgeren som har eller er i

Læs mere

Hverdagsrehabilitering efter servicelovens 86. Kvalitetsstandard

Hverdagsrehabilitering efter servicelovens 86. Kvalitetsstandard Hverdagsrehabilitering efter servicelovens 86 Kvalitetsstandard 2 Kvalitetsstandard for hverdagsrehabilitering efter servicelovens 86 Denne pjece indeholder kvalitetsstandarden for Sønderborg Kommunes

Læs mere

Dato: 7. april 2016. Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune

Dato: 7. april 2016. Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune BALLERUP KOMMUNE Dato: 7. april 2016 Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune (kolofon:) Værdighedspolitik for ældrepleje i Ballerup Kommune er udgivet af Ballerup Kommune

Læs mere

De pårørende Mulighed, forskning og dilemma - borger- og pårørendeinddragelse, hvorfor og hvordan

De pårørende Mulighed, forskning og dilemma - borger- og pårørendeinddragelse, hvorfor og hvordan De pårørende Mulighed, forskning og dilemma - borger- og pårørendeinddragelse, hvorfor og hvordan 1 Kirsten Petersen, ergoterapeut, cand.scient.soc., ph.d. Forsker på MarselisborgCentret, CFK Folkesundhed

Læs mere

Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Udkast april 2016

Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Udkast april 2016 Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik Udkast april 2016 1 1. Forord og vision for politikken Velkommen til Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Som navnet siger, er

Læs mere

Modul 14. Ergoterapeutisk udviklingsarbejde. Ergoterapeutuddannelsen, PH Metropol

Modul 14. Ergoterapeutisk udviklingsarbejde. Ergoterapeutuddannelsen, PH Metropol Modul 14 Ergoterapeutisk udviklingsarbejde Ergoterapeutuddannelsen, PH Metropol Figur: Studieaktivitetsmodel, modul 14, Ergoterapeutuddannelsen I studieaktivitetsmodellen herover er det illustreret, hvilken

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Opgavekriterier Bilag 4

Opgavekriterier Bilag 4 Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier Bilag 4 - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Den involverende stuegang Efter IPLS princip (DIS)

Den involverende stuegang Efter IPLS princip (DIS) Den involverende stuegang Efter IPLS princip (DIS) Helle K. Iversen, Apopleksiansvarlig overlæge, forskningslektor, dr. med. Apopleksienheden, Neurologisk afdeling Glostrup Hospital, Københavns Universitet

Læs mere

Bilag 1. Følgende bilag indeholder vores interwiewguide, som vi har anvendt som vejledende spørgsmål under vores interviews af vores informanter.

Bilag 1. Følgende bilag indeholder vores interwiewguide, som vi har anvendt som vejledende spørgsmål under vores interviews af vores informanter. Bilag 1 Følgende bilag indeholder vores interwiewguide, som vi har anvendt som vejledende spørgsmål under vores interviews af vores informanter. Interviewguide I det følgende afsnit, vil vi gennemgå vores

Læs mere

Kvalitetsstandarder Hjørring Kommune Gældende fra xxx 2016

Kvalitetsstandarder Hjørring Kommune Gældende fra xxx 2016 Kvalitetsstandarder Hjørring Kommune 2016 Gældende fra xxx 2016 Indhold Kvalitetsstandard for personlig hjælp og pleje...2 Kvalitetsstandard for praktisk hjælp...5 Kvalitetsstandard for rehabilitering

Læs mere

Fagligt skøn og kliniske retningslinjer hinandens modsætninger eller forudsætninger?

Fagligt skøn og kliniske retningslinjer hinandens modsætninger eller forudsætninger? Fagligt skøn og kliniske retningslinjer hinandens modsætninger eller forudsætninger? Anne Mette Jørgensen, institutchef, sygeplejeuddannelsen, PH Metropol Anette Enemark Larsen lektor, ergoterapeutuddannelsen,

Læs mere

Et godt og aktivt ældreliv. Dragør Kommunes ældrepolitik

Et godt og aktivt ældreliv. Dragør Kommunes ældrepolitik Et godt og aktivt ældreliv Dragør Kommunes ældrepolitik Udgivet af: Social, Børn og Kulturudvalget Ansvarshavende redaktør: Mette Brinch, direktør Tekst og redaktion: Pernille Dørr Kjær og Johannes Bo

Læs mere

Værdighedspolitik Fanø Kommune.

Værdighedspolitik Fanø Kommune. Værdighedspolitik Fanø Kommune. I Fanø Kommune skal vi sikre værdighed for alle borgere uanset udgangspunkt. Vi ønsker at understøtte den enkelte borger i det liv vedkommende ønsker at leve. Samtidigt

Læs mere

FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE

FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 2014-2016 PSYKIATRIFONDEN.DK VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 WHO-5 Sundhedsstyrelsen skriver: WHO-5 er et mål for trivsel.

Læs mere

SERVICEDEKLARATION SOCIALPSYKIATRISK BOTILBUD HEDEBO 107

SERVICEDEKLARATION SOCIALPSYKIATRISK BOTILBUD HEDEBO 107 SERVICEDEKLARATION SOCIALPSYKIATRISK BOTILBUD HEDEBO 107 - MIDLERTIDIGT BOTILBUD Vestmanna Allé 8 9700 Brønderslev Telefon: 9945 5017 Afdelingsleder: Birgitte Maliki Christensen E-mail: birgitte.maliki.christensen@99454545.dk

Læs mere

Årsrapport 2014. For Køge Kommunes Rehabiliteringsteam

Årsrapport 2014. For Køge Kommunes Rehabiliteringsteam Årsrapport 2014 For Køge Kommunes Rehabiliteringsteam 0 Indhold Forord: Vi hjælper med at kunne selv... 2 1. Køge Kommune og hverdagsrehabilitering... 3 Formål... 3 Målgruppe... 3 2. Rehabteamet... 4 Rehabteamets

Læs mere

GENOPTRÆNING: handler om at restituere kroppens funktioner eller personens færdigheder ved at udføre bestemte øvelser, altså træning

GENOPTRÆNING: handler om at restituere kroppens funktioner eller personens færdigheder ved at udføre bestemte øvelser, altså træning Horsens kommune GENOPTRÆNING: handler om at restituere kroppens funktioner eller personens færdigheder ved at udføre bestemte øvelser, altså træning BEHANDLING: Behandling betyder at helbrede nogen eller

Læs mere

Kommunale incitamenter for hverdagsrehabilitering Hverdagsrehabilitering grundlag og konsekvenser Temamøde 1. september 2014 MarselisborgCentret

Kommunale incitamenter for hverdagsrehabilitering Hverdagsrehabilitering grundlag og konsekvenser Temamøde 1. september 2014 MarselisborgCentret Kommunale incitamenter for hverdagsrehabilitering Hverdagsrehabilitering grundlag og konsekvenser Temamøde 1. september 2014 MarselisborgCentret Jens Peter Hegelund Jensen Direktør, Silkeborg Kommune Disposition

Læs mere

Rehabilitering i Odense Kommune

Rehabilitering i Odense Kommune Rehabilitering i Odense Kommune Landsmøde Socialt Lederforum 2014 Jan Lindegaard Virksom Støtte Ældre- og Handicapforvaltningen Virksom Støtte - fakta Handicap Plejebolig - Mad Kendetegnende ved borgere

Læs mere

Til medarbejdere. Nyhedsbrev projekt Aktivt Seniorliv juni 2012 KOLDING KOMMUNE

Til medarbejdere. Nyhedsbrev projekt Aktivt Seniorliv juni 2012 KOLDING KOMMUNE Til medarbejdere Nyhedsbrev projekt Aktivt Seniorliv juni 2012 KOLDING KOMMUNE Aktivt seniorliv Der er sket meget siden startskuddet for projekt Aktivt seniorliv i starten af året 2011. Styrk din hverdag

Læs mere

Temanummer Februar 2011: Vi Vil Klare Os Selv

Temanummer Februar 2011: Vi Vil Klare Os Selv Temanummer Februar 2011: Vi Vil Klare Os Selv Af Anders Kjærulff, Direktør Nyhedsbrevet sætter i dette nummer fokus på hjemmetrænerprojektet Vi Vil Klare Os Selv. At kunne klare sig selv i egen bolig så

Læs mere

Recovery-orientering fællesfagligt grundlag 2012

Recovery-orientering fællesfagligt grundlag 2012 Recovery-orientering fællesfagligt grundlag 2012 SOCIALFORVALTNINGEN Socialpsykiatri og Udsatte Voksne Indledning Som en del af den fortsatte faglige udvikling i Socialpsykiatri og Udsatte Voksne i Aarhus

Læs mere

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål + Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13 Formulering af forskningsspørgsmål + Læringsmål Formulere det gode forskningsspørgsmål Forstå hvordan det hænger sammen med problemformulering og formålserklæring/motivation

Læs mere

Senior- og værdighedspolitik

Senior- og værdighedspolitik Social og Sundhed Senior- og værdighedspolitik Maj 2016 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 En nuanceret forståelse af værdighed... 2 Fokusområder... 3 Livskvalitet... 3 Selvbestemmelse... 4 Kvalitet,

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,

Læs mere

NOTAT. Bilag 3. Hverdagsrehabilitering i hjemmet. Baggrund

NOTAT. Bilag 3. Hverdagsrehabilitering i hjemmet. Baggrund Bilag 3 Hverdagsrehabilitering i hjemmet NOTAT Hvidovre Kommune Social og Arbejdsmarkedsforvaltningen Helle Risager Lund Udviklings- og Kvalitetsteamet Sagsnr.: 11/16364 Dok.nr.: 23985/12 Baggrund Hvidovre

Læs mere

Ældrepolitik Et værdigt ældreliv

Ældrepolitik Et værdigt ældreliv Ældrepolitik Et værdigt ældreliv l Godkendt af Byrådet den 25. april 2016 Forord Fremtiden byder på nye udfordringer inden for ældreområdet og de mest markante er, at der bliver flere ældre og flere demente,

Læs mere

Rehabiliteringscenter Strandgården. Helhedsorienterede og intensive rehabiliteringsforløb

Rehabiliteringscenter Strandgården. Helhedsorienterede og intensive rehabiliteringsforløb Rehabiliteringscenter Strandgården Helhedsorienterede og intensive rehabiliteringsforløb Rehabiliteringscenter Strandgården Rehabiliteringscenter Strandgården tilbyder rehabilitering til personer, der

Læs mere

AUTONOMI & MENINGSFULD AKTIVITET PÅ PLEJEHJEM - ergoterapi i ældres hverdagsliv

AUTONOMI & MENINGSFULD AKTIVITET PÅ PLEJEHJEM - ergoterapi i ældres hverdagsliv AUTONOMI & MENINGSFULD AKTIVITET PÅ PLEJEHJEM - ergoterapi i ældres hverdagsliv Høje Tåstrup 17. januar 2011 Mette Andresen, ergoterapeut & PhD Jeg vil da gerne være med til at bestemme over, hvad jeg

Læs mere

Hverdagsrehabilitering

Hverdagsrehabilitering Ydelsestype Ydelsens lovgrundlag Serviceloven 83 a Formålet med hjælpen efter Lov om social service er at fremme den enkeltes mulighed for at klare sig selv eller at lette den daglige tilværelse og forbedre

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

Hverdagsrehabilitering

Hverdagsrehabilitering Ydelsestype Ydelsens Serviceloven 83 a og Sundhedsloven 138 Formålet med hjælpen efter Lov om social service er at fremme den enkeltes mulighed for at klare sig selv eller at lette den daglige tilværelse

Læs mere

BILAGSOVERSIGT. Bilag 1. Søgeprotokol til struktureret litteratur søgning. Bilag 2. Deltager information. Bilag 3. Oplæg til interview

BILAGSOVERSIGT. Bilag 1. Søgeprotokol til struktureret litteratur søgning. Bilag 2. Deltager information. Bilag 3. Oplæg til interview BILAGSOVERSIGT Bilag 1. Søgeprotokol til struktureret litteratur søgning Bilag 2. Deltager information Bilag 3. Oplæg til interview Bilag 4. Samtykkeerklæring Bilag 5. Interviewguide Bilag 1. Søgeprotokol

Læs mere

De unges stemme. - evaluering og inddragelse af unges erfaringer i Den Sociale Udviklingsfond. Den Sociale Udviklingsfond. www.suf.

De unges stemme. - evaluering og inddragelse af unges erfaringer i Den Sociale Udviklingsfond. Den Sociale Udviklingsfond. www.suf. De unges stemme - evaluering og inddragelse af unges erfaringer i Den Sociale Udviklingsfond Den Sociale Udviklingsfond 7019 2800 www.suf.dk 2 De unges stemme - evaluering og inddragelse af unges erfaringer

Læs mere

SERVICEDEKLARATION BOSTØTTEN SOCIALPSYKIATRIEN

SERVICEDEKLARATION BOSTØTTEN SOCIALPSYKIATRIEN SERVICEDEKLARATION BOSTØTTEN SOCIALPSYKIATRIEN Vestmanna Allé 9700 Brønderslev Telefon: 5087 5248 Afdelingsleder: Inger Thorup Jensen E-mail: inger.thorup.jensen@99454545.dk Præsentation af tilbuddet:

Læs mere

SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERUDDANNELSE i en forebyggende og sundhedsfremmende kontekst.

SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERUDDANNELSE i en forebyggende og sundhedsfremmende kontekst. SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERUDDANNELSE i en forebyggende og sundhedsfremmende kontekst. På WHO s generalforsamling i 1998 vedtog medlemslandene herunder Danmark en verdenssundhedsdeklaration omhandlende

Læs mere

Når arbejdet driller. Sara Bjerre Bjørklund, Katrine Haagensen, Julie Marie Hass & Sine Olesen

Når arbejdet driller. Sara Bjerre Bjørklund, Katrine Haagensen, Julie Marie Hass & Sine Olesen Når arbejdet driller - ERGOTERAPEUTERS FACILITERING TIL, A T BORGERE MED DISKRETE KOGNITIVE DEFICITS KAN GENOPTAGE A RBEJDE Sara Bjerre Bjørklund, Katrine Haagensen, Julie Marie Hass & Sine Olesen Bachelorprojekt

Læs mere

Kunsten at tilbyde aktiverende hjælp til svækkede gamle. Inspirationsdag - hverdagsrehabilitering Sorø november 2012

Kunsten at tilbyde aktiverende hjælp til svækkede gamle. Inspirationsdag - hverdagsrehabilitering Sorø november 2012 Kunsten at tilbyde aktiverende hjælp til svækkede gamle Inspirationsdag - hverdagsrehabilitering Sorø november 2012 Frygt i aldringen: 1. Sygdom 2. Nedsat funktion med tab af gøremål 3. Dårlig adgang til

Læs mere

Aktivitet og deltagelse i ældrelivet- det normale og det svækkede. Annette Johannesen 23. oktober 2012 www.able.dk

Aktivitet og deltagelse i ældrelivet- det normale og det svækkede. Annette Johannesen 23. oktober 2012 www.able.dk Aktivitet og deltagelse i ældrelivet- det normale og det svækkede Annette Johannesen 23. oktober 2012 www.able.dk Forskning i Vellykket aldring Interviews med 243 85-årige fra 1914 kohorten ved befolkningsundersøgelserne

Læs mere

KVALITETSSTANDARD FOR ÅHUSENE. Hjemmevejledning til borgere med varig og betydelig nedsat psykisk eller fysisk funktionsevne fra Åhusenes støttecenter

KVALITETSSTANDARD FOR ÅHUSENE. Hjemmevejledning til borgere med varig og betydelig nedsat psykisk eller fysisk funktionsevne fra Åhusenes støttecenter Odder Kommune KVALITETSSTANDARD FOR ÅHUSENE Hjemmevejledning til borgere med varig og betydelig nedsat psykisk eller fysisk funktionsevne fra Åhusenes støttecenter med indgår i Overordnet formål med indsatsen

Læs mere

Grunduddannelsen for visitatorer

Grunduddannelsen for visitatorer Grunduddannelsen for visitatorer Forord Kommunerne har siden 1996 anvendt social- og sundhedsfagligt personale som visitatorer/sagsbehandlere til at afgøre om borgere, der søger om hjælp, er berettiget

Læs mere

Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse

Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Forudsætninger for at deltage i klinisk undervisning modul 12 At den studerende har bestået ekstern og intern

Læs mere

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN Liv Gjems AT SAMTALE SIG TIL VIDEN SOCIOKULTURELLE TEORIER OM BØRNS LÆRING GENNEM SPROG OG SAMTALE Oversat af Mette Johnsen Indhold Forord................................................. 5 Kapitel 1 Perspektiver

Læs mere

Klinisk undervisning i træningsafdelingen Faaborg-Midtfyn Kommune

Klinisk undervisning i træningsafdelingen Faaborg-Midtfyn Kommune Klinisk undervisning i træningsafdelingen Faaborg-Midtfyn Kommune Træning, aktivitet og rehabilitering (TAR) i Faaborg-Midtfyn kommune består af 4 teams. Et i henholdsvis Faaborg, Broby, Gislev og et i

Læs mere

Læs først casebeskrivelsen på næste side. Det kan være en god ide at skimme spørgsmålene, som I skal besvare, inden casen læses.

Læs først casebeskrivelsen på næste side. Det kan være en god ide at skimme spørgsmålene, som I skal besvare, inden casen læses. I en kort artikel på næste side beretter vi om Elin, der er borgerkonsulent i Visitationen i Aarhus Kommune. Tidligere var Elins titel visitator. Artiklen beskriver på baggrund af interviews hvad forandringen

Læs mere

Model i fire trin Overordnet kan arbejdspladsen arbejde med en model i fire trin, som er afbilledet herunder.

Model i fire trin Overordnet kan arbejdspladsen arbejde med en model i fire trin, som er afbilledet herunder. PROCESVÆRKTØJ Hvordan kan arbejdspladsen arbejde med at lave retningslinjer? - Forslag til et forløb i fire trin Retningslinjer giver ikke i sig selv bedre forflytninger. Men de rummer fælles aftaler som

Læs mere