Det man vil, det er jo faktisk at klare sig selv

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Det man vil, det er jo faktisk at klare sig selv"

Transkript

1 Det man vil, det er jo faktisk at klare sig selv - En kvalitativ undersøgelse af borgernes oplevelser og erfaringer med hverdagsrehabilitering i Hørsholm kommune Udarbejdet af bachelorgruppe 12: Ajla Bajramovic Anne Therese Momme Møller Ayse Döner Tugba Coban Ergoterapeutisk udviklingsarbejde og forsknings, bachelorprojekt - Ergoterapeutuddannelsen PH Metropol December Hold: 2009B Metode vejleder: Hans Jørgen Bendixen Faglig vejleder: Mikkel Borch Dette bachelorprojekt er udarbejdet af studerende ved Ergoterapeutuddannelsen Metropol. Den foreligger rettet og ukommenteret fra uddannelsens side og er således et udtryk for de studerendes egne synspunkter. Denne opgave - eller dele heraf - må kun offentliggøres med de studerendes tilladelse 1

2 Forord Dette bachelorprojekt er udarbejdet af 4 ergoterapeutstuderende ved Professionshøjskolen Metropol København, december Vi ønsker at rette den største tak til Sundhedscentret i Hørsholm Kommune, som har hjulpet med fund af informanter. Uden dem havde dette projekt ikke været muligt. Tak til vores faglige vejleder Mikkel Borch for hjælp og svar på alle vores spørgsmål. En speciel tak til vores informanter for den tid og de ressourcer, de har stillet til rådighed til interviews. En stor tak skal også lyde til vores metodiske vejleder Hans Jørgen Bendixen: Lektor, Forsknings- og udviklingsergoterapeut, Master of Science i ergoterapi, for hans kompetente vejledning, gode råd og altid konstruktive kritik gennem hele forløbet. Forfattersignaturer Ajla Bajramovic Anne Therese Momme Møller Ayse Döner Tugba Coban 2

3 Læsevejledning Vi har anvendt retningslinjerne fra Den sundhedsvidenskabelige opgave fra 2010 af Juhl og Lindahl til opbygning af vores opgave. Opgavens referencesystem følger the American Psychological Associations (APA), som ergoterapeutuddanelsen i København tager udgangspunkt i. Ved referencer i teksten refereres efternavne og år fx (Lindal & Juhl, 2010). Bilagene henvises i selve teksten ved (se bilag X). Vores informanters navne er blevet anonymiseret med andre navne. I opgaven har vi kaldt borgere/klienter/patienter for informanter, når det drejer sig om vores resultater og borgere i forbindelse med teori. Forkortelser vi anvender er i overensstemmelse med dansk sprognævn, og det er blandt andet, for eksempel (fx) og med mere (mm.). Billederne på forsiden er taget af gruppemedlemmet Ajla Bajramovics mormor, som har medvirket frivilligt. Billederne skal illustrere hverdagsrehabilitering. Alle gruppemedlemmer er ansvarlige for udarbejdelsen af projektet samt for det samlede indhold. Af bilag 1 fremgår det, hvilket gruppemedlem der er hovedansvarlig for det enkelte afsnit. God læselyst! 3

4 Resume Titel Det man vil, det er jo faktisk at klare sig selv - En kvalitativ undersøgelse af borgernes oplevelser og erfaringer med hverdagsrehabilitering i Hørsholm kommune. Formål Formålet med denne undersøgelse er at bidrage med borgernes perspektiver på hverdagsrehabilitering, da viden på dette område er meget sparsom. Fokus i undersøgelsen er borgernes egne oplevelser og erfaringer med hverdagsrehabilitering samt hvilken indflydelse det har på borgernes hverdag ud fra deres eget perspektiv. Problemformulering Hvordan oplever de ældre borgere i Hørsholm kommune hverdagsrehabilitering, og hvilken indflydelse oplever disse borgere hverdagsrehabilitering har på deres deltagelse, aktivitetsudøvelse og livskvalitet i hverdagslivet? Metode Metoden er kvalitativ, og bygger på fem individuelle semistrukturerede interviews med borgere i Hørsholm kommune. Resultater Borgerne i Hørsholm kommune forbinder god livskvalitet med godt netværk og interesser. De værdsætter den hjemmehjælp de får, grundet tryghed og frygt for ensomhed. De ældre mangler viden om hverdagsrehabilitering. Informanterne mener også at uafhængighed er ønskværdigt, da afhængighed kan være belastende. Konklusion Temaerne selvstændighed, hjemmehjælp, træning og livskvalitet har et tæt samspil i forhold til forståelsen af hverdagsrehabiliteringens indflydelse på informanternes deltagelse, aktivitetsudøvelse samt livskvalitet. De informanter, der har været inddraget i samarbejdet under forløbet, oplevede en større tilfredshed med forløbet. Netværket har en stor betydning for deres livskvalitet og motivation til at være selvhjulpne. Konklusionen er, at informanter med begrænset netværk har en tendens til at knytte sig til hjemmehjælpen, 4

5 hvilket resulterer i en frygt for at miste oplevelsen af kontakt og tryghed, og dermed vægter de dette højere end at være selvhjulpne. Søgeord Hverdagsrehabilitering, livskvalitet, aktivitetsudøvelse, deltagelse, selvstændighed. Antal tegn:

6 Abstract Title What you actually want is to be self-reliant a qualitative study in Hørsholm municipality of the citizen s experiences with rehabilitation to normal life. Purpose The purpose of this study is to contribute to the citizen s perspectives on everyday life rehabilitation. The focus of this study is the citizens own experiences of everyday life rehabilitation (ELR) and the impact it has of everyday life from their own perspective. Problem statement How do the senior citizens in Hørsholm municipality experience everyday life rehabilitation, and how does rehabilitation influence on these citizens experience in their participation, occupational performance, and quality of life in their everyday life? Method The study is qualitative and is founded on the five semi -structured interviews with citizens in Hørsholm municipality Results The citizens of Hørsholm think that good quality of life means having a good network and interests. They appreciate the home care they get, due the feeling of safety and fear of loneliness. The elderly lack knowledge about rehabilitation. The informants think that independence is desirable, because dependence can be stressful. Conclusion The themes independence, home care, training and quality of life have a close connection to the understanding of the influence of everyday life rehabilitation on the informants participation, occupational performance and quality of life. The informants who have been involved in the cooperation, experienced a greater satisfaction with the course. The network has a major impact on their quality of life and motivation to be self-reliant. The conclusion is that informants with limited network tend to attach themselves to the home 6

7 care, resulting in fear of losing the sense of security and the contact to other people, and therefore they weigh on this more than being self-reliant. Key words Everydaylife rehabilitation, quality of life, occupational performance, participation, independence. Antal tegn 7

8 Indhold Forord... 2 Læsevejledning... 3 Resume... 4 Abstract Introduktion Problembaggrund Sundhed og aktivitet Hverdagsrehabilitering Erfaringer fra Fredericia kommune Formål Problemformulering Begrebsafklaring Forforståelse Teori Rehabilitering Den svenske Hemrehabilitering Hverdagsrehabilitering Aktivitet og deltagelse Canadian Model of Occupational Performance and Engagement, CMOP-E Livskvalitet Metode Design Litteratursøgning Valg af informanter Inklusionskriterier Eksklusionskriterier Dataindsamling Udarbejdelsen af interviewguide Pilotinterview Interviewsituationen Etiske retningslinjer Databearbejdning Transskription

9 4.5.2 Analyse Fænomenologi Malteruds analyse Resultater Præsentation af informanter Selvstændighed Afhængighed At klare sig selv Hjemmehjælp Tryghed Medinddragelse og samarbejde Motivation Træning Manglende viden og indsigt Ideer fra ergoterapeuten Samarbejde med ergoterapeuten Livskvalitet Netværk Oplevelse af livskvalitet Diskussion af resultater Selvstændighed Træning Livskvalitet Hjemmehjælp Diskussion af metode Forforståelse Design Valg af informanter Udarbejdelse af interviewguide Etiske retningslinjer Databearbejdning Analysemetode Validitet og reliabilitet Konklusion

10 9.0 Perspektivering Formidlingsovervejelser Referenceliste Bøger Publikationer Artikler Internettet Bilag 1 - Forfatteroversigt Bilag 2 - Demografisk udvikling Bilag 3 - Søgematrix Bilag 4 - Interviewguide Bilag 5 - Samtykkeerklæring Bilag 6 - Retningslinjer for transskribering

11 1.0 Introduktion I det følgende afsnit gennemgås baggrunden for projektet, hvilken leder os frem til en undersøgelse af hverdagsrehabilitering i Hørsholm kommune. 1.1 Problembaggrund På verdensplan stiger antallet af ældre over 60 år. Ifølge WHO var der i år 2000, på verdensplan, over 605 millioner ældre over 60, og antallet forventes at stige til 2 milliarder i år 2050 (World Health Organization(WHO), 2012). I Danmark ses en lignende stigning, ifølge Danmarks statistik vil antallet af ældre over 65 være stigende indtil 2044, hvor man mener, at der vil være ældre over 65, hvilket til den tid vil svare til 25% af den danske befolkning (Danmarks Statistisk, 2012), (se bilag 2). Dette har en betydning i forhold til, at ældregruppen bliver en stor andel af det danske samfund, og det vil medføre en markant stigning i de kommunale plejeydelser (Sundhedsstyrelsen (SST), 2011). Tal fra social- og integrationsministeriet viser, at der i 2011 blev benyttet 37,2 mia. kr. til ældreomsorg, mens dette tal i 2002 var 33,9 mia. kr., hvilket vil sige en stigning på 3,4 mia. kr. (Social og integrationsministeriet, 2012). De økonomiske stigninger har gjort det vanskeligt at have personale nok til alle opgaver (SST, 2011). På baggrund af denne demografiske udvikling lægges der pres på velfærdssamfundet, og samfundet bliver nødt til at handle nyt og anderledes Sundhed og aktivitet Ifølge Sundhedsstyrelsen er sundhedsfremme en sundhedsrelateret aktivitet, der søger at fremme den enkeltes sundhed og folkesundheden ved at skabe rammer og muligheder for at mobilisere patienters og andre borgeres ressourcer og handlekompetencer (SST, 2005). Indenfor ergoterapi er det vigtigt, at alle mennesker bør have mulighed for og ressourcer til at engagere sig i betydningsfulde aktiviteter, fordi betydningsfulde aktiviteter er nødvendige for at overleve, og for sundhed og trivsel (Wilcock, 2006). Ud fra canadisk perspektiv er aktivitetsudøvelse en dynamisk interaktion mellem person, aktivitet og omgivelser. Det er evnen til at kunne vælge, organisere og på en tilfredsstillende måde 11

12 udøve meningsfulde aktiviteter, der er kulturelt defineret og passende i relation til at klare sig selv, nyde tilværelsen og bidrage til samfundet, socialt og økonomisk (Towsend & Polatajko, 2008). Undersøgelsen Autonomy among physically frail older people in nursing home settings : a study protocol for an intervention study påpeger, at når de ældre borgere flytter på plejehjem mister de deres tidligere betydningsfulde aktiviteter. Dette resulterer i, at de får fysiske og psykiske problemer og får en følelse af at være en byrde, samt at de mister kontrol i eget liv. Derudover redegøres der for, at manglende mulighed for at udøve betydningsfulde aktiviteter samt hjælpeløshed, er med til at forringe borgerens livskvalitet og truer den personlige identitet (Andresen & Puggaard, 2008) Hverdagsrehabilitering Östersund, en by i Sverige, var den første kommune, der gik i gang med hemrehabilitering, som på dansk hedder hverdagsrehabilitering. Hverdagsrehabilitering tager afsæt i hjemmeplejen, idet størstedelen af de borgere, der er målgruppe for indsatsen, på forhånd modtager hjemmepleje (SST, 2011). I Danmark var Fredericia Kommune blandt de første, der gik i gang med hverdagsrehabilitering efter inspiration fra svensk hemrehabilitering (SST, 2011) Erfaringer fra Fredericia kommune Formålet med Fredericia kommunens projekt med hverdagsrehabilitering var at udskyde behovet for pleje ved et intensivt tilbud om hverdagsrehabilitering. Mange kommuner har derfor valgt at omprioritere deres ressourcer, så borgerne kan hjælpes til de aktiviteter de kan deltage i, som er et vigtigt element fra hverdagsrehabilitering, i stedet for kompenserende pleje. I 2008 startede man projektet Længst muligt i eget liv i Fredericia kommune (SST, 2011), hvilket har givet inspiration til andre kommuner i Danmark. I dag er det implementeret i 96 ud af landets 98 kommuner, som arbejder med forskellige udgaver af hverdagsrehabilitering (Ergoterapeutforeningen(ETF), 2012). Fredericia kommune organiserede Længst muligt i eget liv projektet med 5 forskellige delprojekter, og et af dem var hverdagsrehabilitering, som har fået størst ekstern opmærksomhed. Baggrunden for den politiske og økonomiske fremskrivning var, at Fredericia kommune i år 2020 ville få flere ældre på over 65 år og få en markant stigning af borgere, der er over 80 år. (SST, 2011). Det anslås, at gennem projektet Længst 12

13 muligt i eget liv opnås nu en årlig besparelse på ca. 13 mio. kr. årligt (SST, 2011). Udover den økonomiske fordel, tiltænkes sundhedsfremme og forebyggelse også en stor rolle i forhold til,at borgerne bliver eller forbliver selvhjulpne (ibid). I løbet af vores forundersøgelser har vi besøgt Ergoterapeutforeningens hjemmeside, der beskriver hverdagsrehabilitering som et koncept og heraf har udviklet de ti vigtigste principper, som beskrives nærmere i teoriafsnittet (ETF, 2012). Desuden har vi gennemlæst forskellige evalueringsrapporter, der er udarbejdet af forskellige kommuner, som har arbejdet med hverdagsrehabilitering, samt videnskabelige artikler. På baggrund af de forundersøgelser er vi kommet frem til, at de foretagne evalueringsrapporter og videnskabelige artikler har været baseret på de økonomiske besparelser samt hverdagsrehabiliterings gavn for borgere, ud fra de professionelles perspektiv. Dette har vist en mangel på undersøgelser af, hvordan borgerne oplever hverdagsrehabilitering i et aktivitetsperspektiv. Det vil derfor være interessant at undersøge, hvordan borgerne selv oplever hverdagsrehabilitering og hvilken indflydelse det har på deres hverdagsliv. Vi har derfor kontaktet forskellige kommuner med henblik på om de kunne have interesse i at få udført en undersøgelse om dette, og her udviste Hørsholm kommune interesse. 1.2 Formål Formålet med denne undersøgelse er at bidrage med borgernes perspektiver på hverdagsrehabilitering, da viden på dette område er meget sparsom. Fokus i undersøgelsen vil derfor være, borgernes egne oplevelser og erfaringer med hverdagsrehabilitering samt hvilken indflydelse det har på borgernes hverdag ud fra deres eget perspektiv. 1.3 Problemformulering Hvordan oplever de ældre borgere i Hørsholm kommune hverdagsrehabilitering, og hvilken indflydelse oplever disse borgere, at hverdagsrehabilitering har på deres deltagelse, aktivitetsudøvelse og livskvalitet i hverdagslivet? How do the senior citizens in Hørsholm municipality experience everyday life rehabilitation, and how does rehabilitation influence on these citizens experience in their participation, occupational performance, and quality of life in their everyday life? 13

14 1.4 Begrebsafklaring Oplever: Virkeligheden som den opfattes af borgerne. Hverdagsrehabilitering: Hverdagsrehabilitering har til formål at støtte borgeren aktivt, så det bliver muligt at være længst og bedst muligt i eget liv (ETF, 2012). Indflydelse: Hverdagsrehabiliteringens evne til at påvirke borgerens egenskaber, fremtræden eller udvikling (Ordnet, 2012) Deltagelse: Borgerens involvering i noget, hvor andre og det omgivende miljø spiller en rolle, men hvor de andre ikke nødvendigvis er til stede i tid, rum og sted (Bendixen, Madsen & Tjørnov, 2007). Aktivitetsudøvelse: Evnen til at vælge, organisere og udføre meningsfulde aktiviteter på tilfredsstillende vis for den enkelte i hverdagslivet (Townsend & Polatajko, 2008). Borgere: Ældre borgere der modtager hverdagsrehabilitering i Hørsholm kommune. Livskvalitet: WHO definerer begrebet livskvalitet, som individets egen opfattelse af livssituationen, som påvirkes på en kompleks måde af personens fysiske sundhed, psykiske tilstand og omgivelserne (WHO, 1997). Dette uddybes yderligere i teoriafsnittet under livskvalitet. Hverdagsliv: Det liv der leves hver dag, alle de aktiviteter mennesket deltager i, i forskellige sammenhænge (Borg, 2007). 14

15 2.0 Forforståelse Forforståelsen er den viden vi tager med os i forskningsprojektet, inden vi starter. Vores forforståelse påvirker den måde, vi samler og læser vores data på. I bedste fald kan denne bagage give os næring og styrke til projektet. Forforståelsen er en vigtig side af forskerens motivation, for at sætte projektet i gang. Inden man starter med feltarbejdet er det vigtigt at identificere sit udgangspunkt som forsker. Der skal sættes tid af til at tænke igennem, hvad der kommer til at styre vores indgangsvinkel (Malterud, 2011). Vores forforståelse er, at hverdagsrehabilitering er en metode til at hjælpe borgerne til selvhjælp, så der kan blive sparet på hjemmehjælpen. Det kan være en hindring at udføre det med de borgere, der mener, at de har ret til pleje, bare fordi de er blevet gamle, men vi tror at mange lægger stor vægt på at være selvhjulpne. Vi tænker også, at samarbejdet mellem plejen, ergoterapeuten og borgeren har en stor betydning, da de nu alle skal tænke rehabiliterende. De aktiviteter som vi forbinder med hverdagsrehabilitering er: påklædning, rengøring, tøjvask, madlavning og personlig hygiejne. Vi synes, at hverdagsrehabilitering er en ny og god ergoterapeutisk tilgang, da man træner i selve hverdagsaktiviteten. Vores forforståelse bunder i den teoretiske viden vi har tilegnet os under uddannelsen, og i det følgende afsnit vil der kort blive beskrevet de teorier, der benyttes som teoretisk referenceramme i projektet. 3.0 Teori Teorierne er udvalgt på baggrund af deres relevans for belysning af de forskellige aspekter inden for hverdagsrehabilitering, samt de tre begreber deltagelse, aktivitetsudøvelse og livskvalitet fra problemformuleringen. 3.1 Rehabilitering Ifølge hvidbogen er rehabilitering defineret således: Rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem en borger, pårørende og fagfolk. Formålet er at borgeren, som har eller er i risiko for at få betydelige begrænsninger i sin fysiske, psykiske og/eller sociale funktionsevne, opnår et selvstændigt 15

16 og meningsfuldt liv. Rehabilitering baseres på borgerens hele livssituation og beslutninger og består af en koordineret, sammenhængende og vidensbaseret indsats (Marselisborgcentret, 2004, s. 16). Definitionen er udarbejdet af fagfolk fra rehabiliteringsområdet samt repræsentanter fra handicaporganisationer, som har defineret begrebet ud fra en bred diskussion om, hvilke forhold der er vigtige og betydningsfulde i rehabiliteringsprocessen (Marselisborgcentret, 2004). Rehabilitering sigter mod en helhedsorienteret, koordineret og sammenhængende proces. Formålet er at borgeren skal kunne udføre sine personlige og meningsfulde aktiviteter og deltagelse i samfundslivet. Rehabilitering er en nødvendighed for den enkelte borger, da rehabilitering bevarer og fremmer den enkeltes livskvalitet, da der genvindes tidligere funktionsniveau og opnåelse af personlig frihed i hverdagslivet, samt deltagelse i samfundslivet (ibid.). Rehabilitering fokuserer på borgerens hverdagsaktiviteter, og de indsatser som borgeren inddrages i, bl.a. træning og planlægning af mål herudfra. Derudover fokuseres der på helheden, dvs. hele borgerens situation, både fysisk, psykisk og socialt. Forløbet er en dynamisk, fleksibel og udviklingsorienteret indsats med evaluering og justering, hvis man undervejs oplever ændringer i forløbene (ibid). 3.2 Den svenske Hemrehabilitering Hverdagsrehabilitering, eller hemrehabilitering, som det hedder på svensk, bliver af Maritha Markusson (tidligere Månsson) betragtet som indsatser og en virksomhed, der bedrives i borgerens hjem og nærmiljø. Formålet er, at brugeren skal kunne udvikle, genvinde, bibeholde, eller alternativt kunne forsinke forværring af sine funktioner og formåen (Månsson, 2009). Herudover giver Markusson udtryk for, at det er vigtigt, at ansvaret for hjemmerehabiliteringen er tydeligt placeret, da mange af de borgere, som er aktuelle i indsatsen, modtager hjemmehjælp, og derfor bør basen i hjemmerehabiliteringsforløbet være hjemmeplejepersonalet. Ergoterapeuter og fysioterapeuter er dem, som med deres kompetencer driver og udvikler rehabiliteringsarbejdet, sammen med sygepleje, hjemmehjælpens ledelse og personale. Markusson giver desuden udtryk for at hverdagsrehabilitering kan spare penge på sigt. Dog er dette afhængigt af forskellige 16

17 faktorer: ressource-tilskud, træningstid og hjemme-teamets rehabiliterende arbejde, samt borgerens egen formåen og vilje (ibid). Ergoterapeutens rolle er ledende, sammen med fysioterapeuten, og sygeplejen er en slags forlænget arm. Ergoterapeuterne skal være let tilgængelige, da de skal kunne vejlede og være en støtte i det daglige arbejde. Det skal ligeledes være en naturlig del for ergoterapeuten at overdrage arbejdsopgaver til hjemmehjælpen. Forudsætningen for arbejdet er, at alle parter, dvs. plejeledere, projektleder/tilsynsførende, sygeplejersker og sygeplejeassistenter samarbejder i overensstemmelse med en struktur, som alle kender, med ergoterapeuter, fysioterapeuter og distriktssygeplejersker. Hjemmehjælperne handler ud fra borgerens behov, deltager i plejeplanlægningen og er en nødvendig kompetence på opfølgnings- og planlægningsmøder med enheden. Beslutningerne tages ud fra borgerens muligheder for at udvikle, genvinde eller bibeholde funktions- og aktivitetsformåen. Hjemmeplejens arbejdsplan skal stemme overens med borgerens rehabiliteringsplan og indsatser, som er givet af ergoterapeuten, fysioterapeuten og distriktssygeplejersker (ibid). Det er vigtigt, at det er brugeren, der afgør om, og i hvilken grad, der skal være tale om rehabilitering. Det må ikke være de professionelles indstilling, at hvis hun kan, så skal hun. Fremgangsmåden skal give brugeren motivation og tro på sin egen formåen (Månsson, 2007). 3.3 Hverdagsrehabilitering Hverdagsrehabilitering stammer, som tidligere nævnt, fra svenske hemrehabilitering og er udviklet af ergoterapeuten Maritha Markusson. Hverdagsrehabilitering er et koncept, hvor borgeren selv prioriterer egne kvaliteter i hverdagen. Konceptet bygger på at udvikle borgerens egne mål og motivation gennem deltagelse i hverdagslivet, og skal derfor udvikles gennem hele rehabiliteringsprocessen (ETF, 2011). Ved tidlig indsats har hverdagsrehabilitering et stærkt forebyggelsespotentiale, men bliver typisk iværksat når borgeren begynder at få svært ved at udføre dagligdags gøremål. Hverdagsrehabilitering kræver samarbejde mellem borgeren og kommunen, og hvis effektiv hverdagsrehabilitering skal opnås, afhænger det af, at der sættes overskuelige og realistisk mål i samarbejde med borgeren, og disse skal muliggøres gennem aktivitetstræning. Hverdagsrehabilitering adskiller sig fra almindelig rehabilitering, når de forskellige 17

18 ressourcer i borgerens hverdag hænger sammen, og når alle dele af den kommunale forvaltning samles, dvs. forvaltning af hjælpemidler, pleje, praktisk hjælp og fysisk træning mm.(ibid). Ergoterapeuter fungerer som nøglemedarbejdere i hverdagsrehabilitering, hvor ergoterapeuten benytter sig af forskellige færdigheder, og herunder arbejder ud fra borgerens egne prioriteringer, og omsætter konkrete mål til praktiske hverdagshandlinger og derved udvikler og fastholder borgerens motivation. Ergoterapeuter skal desuden vejlede andre faggrupper i at understøtte borgernes aktive håb og mål (ETF, 2011). Ifølge Ergoterapeutforeningen bygger hverdagsrehabilitering på 10 principper (ETF, 2011). Hverdagsrehabilitering: o o o o o o o o o o Genopbygger borgerens hverdag Er aktivitetstræning før passiv hjælp Perspektiverer pleje og genoptræning af borgerens individuelle funktion, til et samlende fokus på borgerens daglige tilværelse i de konkrete omgivelser Er effektiv, når det er den personlige motivation for en tilfredsstillende hverdag, der driver borgerens lyst og vilje til at være aktiv hver dag Er altid en sammenhængende proces mellem borgeren, netværk og de professionelle Understøtter ønskede livsstilsændringer for den enkelte og familien Omsætter borgerens konkrete mål til praktisk handling Er tidsafgrænsede forløb med klare delmål Er et fundament er at udvikle et ligeværdigt og målrettet samarbejde mellem borger, pårørende og professionelle Skaber afklaring af borgerens vilkår, og fælles løsninger på komplicerede problemstillinger (ibid). 3.4 Aktivitet og deltagelse Et af menneskets grundlæggende behov er at udøve aktiviteter. Mennesker udvikler sig gennem deres engagement i aktiviteter, der er meningsfulde og giver hverdagen en mening (Wilcock, 2006). Ifølge Wilcock er deltagelse i aktiviteter et vigtigt aspekt for menneskets 18

19 sundhed, udvikling, well-being og aktivitetsbalance. Well-being er et begreb, der omfatter både psykologiske, sociale, kognitive, fysiske og økonomiske faktorer, og det omhandler menneskets subjektive oplevelse af livskvalitet. Inden for occupational science beskæftiger man sig med, hvad der skal til, for at mennesker oplever en sund balance mellem arbejde, fritid og tid til hvile. Balancen i aktivitet er derfor tæt knyttet med menneskets well-being og opleves, når hverdagen bliver præget af aktiviteter, der er meningsfulde og berigende. Aktivitetsubalance opleves derimod, når forudsætningerne og forventninger ikke stemmer overens. Denne ubalance kan føre til stress, manglende selvværd og selvtillid, samt manglende trivsel i livet (ibid). 3.5 Canadian Model of Occupational Performance and Engagement, CMOP-E Som teoretisk referenceramme anvendes CMOP-E modellen, der er udviklet af canadiske ergoterapeuter og har til formål at åbne op for muliggørelse af betydningsfulde aktiviteter (Towsend & Polatajko, 2008). Modellen er bygget op med et canadisk perspektiv og har særligt fokus på aktivitetsudøvelse, der illustrerer menneskets betydningsfulde aktiviteter på baggrund af den dynamiske interaktion mellem person, omgivelser og aktivitet. Som grundlag for undersøgelsen benyttes modellens perspektiv på aktivitetsudøvelse, med henblik på at undersøge, hvordan de ældre borgere oplever hverdagsrehabilitering i Hørsholm kommune, og hvilken indflydelse disse borgere oplever, at hverdagsrehabilitering har på deres deltagelse, aktivitetsudøvelse og livskvalitet i hverdagslivet (ibid). Denne teori er væsentlig at inddrage, da den kan være med til at give et billede af årsagssammenhænge af borgerens aktivitetsudøvelse, idet modellen lægger stor vægt på aktivitetsudøvelse, der er et centralt begreb i menneskets betydningsfulde aktiviteter. Modellen er opbygget således, at aktivitetsudøvelsen ikke er et begreb i modellen, men derimod rettere fører til en forståelse af den interaktion, der leder til aktivitetsudøvelsen (ibid). Modellen fremstiller personen som en trekant, der indebærer tre udøvelseskomponenter, hvilket er det kognitive, det affektive samt det fysiske med spiritualiteten i centrum, se figur 1. Modellen viser personen som indkredset i omgivelserne, for at angive, at hvert enkelte individ lever indenfor en unik miljømæssig kontekst, der er opbygget af kulturelle, institutionelle, fysiske og sociale omgivelser, som afgør rammerne for personens betydningsfulde aktiviteter. De betydningsfulde aktiviteter forbinder personen med omgivelserne, hvor ethvert individ handler i sine omgivelser ved 19

20 betydningsfulde aktiviteter. Modellen identificerer desuden betydningsfulde aktiviteter med tre formål, som er: egenomsorg, produktivitet og fritidsaktiviteter (Townsend & Polatajko, 2008). Modellen skal være med til at sikre, at det udarbejdede interview kommer rundt om alle udøvelseskomponenterne, samt demonstrere, hvordan de ældre borgere i Hørsholm kommune oplever hverdagsrehabiliteringens effekt på deres aktivitetsudøvelse i hverdagslivet. Figur 1: Canadian Model of Occupational Performance and Engagement, CM OP-E (Towsend &.Polatajko, 2008) 3.6 Livskvalitet WHO definerer livskvalitet som: WHO defines Quality of Life a individuals perception of their position in life in the context of the culture and value systems in which they live and in relation to their goals, expectations, standards and concerns. It is a broad ranging concept affected in a complex way by the person's physical health, psychological state, level of independence, social relationships, personal beliefs and their relationship to salient features of their environment. (WHO, 1997, s. 1) 20

21 Ifølge WHO s definition er livskvalitet, individets egen opfattelse af livssituationen i forbindelse med kulturen og de værdi systemer som de lever under, og i relation til deres mål, forventninger, normer og bekymringer. Det er samtidig et bredspektret begreb som påvirkes på en kompleks måde af personens fysiske sundhed, psykiske tilstand, grad af uafhængighed, sociale relationer, tro og deres forhold til iøjnefaldende træk ved deres omgivelser. Det fremgår af en publikation, som Ældre Sagen har udgivet, at når ældre fortæller om, hvad de oplever som kvalitet i deres liv, så handler det om deres dagligdag. De daglige gøremål er essentielle, og det bliver særligt tydeligt, når de bliver besværlige at udføre, og borgerne derfor bliver afhængige af hjælp, altså når livskvaliteten forringes (Ældre Sagen, 1999). I sundhedsstyrelsens rapport om Sundhed og udsatte borgere inspiration til kommunen fra 2007, er der forskel på hvad den enkelte person forbinder med livskvalitet. Sundhedsstyrelsen mener, at der blandt mange personer vil være enighed om, at livskvalitet omhandler: - At have et velfungerende socialt liv og netværk - At være i fysisk form og ikke have smerter - At have både fysisk og psykisk overskud - At have det sjovt og rart - At føle, at man duer til noget og kan noget - At kunne overskue sin hverdag med gode rutiner og vaner - At være i stand til at gøre noget for dem, man holder af - At nå sine mål: få et arbejde, tage en uddannelse, tage et kørekort osv. (SST, 2007, s. 5) 21

Vi kan kun når vi. samler vores kompetencer

Vi kan kun når vi. samler vores kompetencer Vi kan kun når vi Etkvalitativtstudieafdetsundhedsfaglige personaleserfaringermedhverdagsreha5 samler vores kompetencer bilitering UCSJ ErgoterapeutuddannelseniNæstved 0550152015 Vikankunnårvisamlervoreskompetencer"

Læs mere

ERGOTERAPEUTISK UDVIKLINGSARBEJDE OG FORSKNING, BACHELORPROJEKT. Udarbejdet af. Sara Schilling Anne Spindler Calundan.

ERGOTERAPEUTISK UDVIKLINGSARBEJDE OG FORSKNING, BACHELORPROJEKT. Udarbejdet af. Sara Schilling Anne Spindler Calundan. ERGOTERAPEUTISK UDVIKLINGSARBEJDE OG FORSKNING, BACHELORPROJEKT - En kvalitativ undersøgelse af, hvordan stigmatisering påvirker aktivitetsudøvelsen hos patienter med skizofreni og hvordan ergoterapeuten

Læs mere

NYT PARADIGME. - Aktivitet/træning i hverdagen

NYT PARADIGME. - Aktivitet/træning i hverdagen NYT PARADIGME - Aktivitet/træning i hverdagen 1. Historik Lyngby-Taarbæk Kommune har siden 2009 gennemført 2 projekter på ældreområdet med det formål at undersøge effekten af en målrettet træningsindsats

Læs mere

Implementering af det rehabiliterende tankesæt. Sundheds- og Ældreområdet

Implementering af det rehabiliterende tankesæt. Sundheds- og Ældreområdet Implementering af det rehabiliterende tankesæt Sundheds- og Ældreområdet Et historisk rids - paradigmeskift 1980 erne - Fra plejehjem til Længst muligt i eget hjem ved etablering af døgnplejen. 2007 -

Læs mere

Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagen

Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagen Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagen Projektleder Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagslivet 2. Maj 2012 Mr Side 1 Formål og leverancer Formålet er at udvikle metoder

Læs mere

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Befolkningsprognosen viser, at der på landsplan bliver flere ældre. I takt med en stigende andel af ældre i

Læs mere

Hverdagsrehabilitering efter servicelovens 86. Kvalitetsstandard

Hverdagsrehabilitering efter servicelovens 86. Kvalitetsstandard Hverdagsrehabilitering efter servicelovens 86 Kvalitetsstandard 2 Kvalitetsstandard for hverdagsrehabilitering efter servicelovens 86 Denne pjece indeholder kvalitetsstandarden for Sønderborg Kommunes

Læs mere

Lotte Ekstrøm Petersen Fysioterapeut Master i Sundhedspædagogik og Sundhedsfremme

Lotte Ekstrøm Petersen Fysioterapeut Master i Sundhedspædagogik og Sundhedsfremme Lotte Ekstrøm Petersen Fysioterapeut Master i Sundhedspædagogik og Sundhedsfremme Workshop ved Årskursus for myndighedspersoner i Svendborg 17. november 2014 Formålet med workshoppen En præcisering af

Læs mere

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner

Læs mere

Når arbejdet driller. Sara Bjerre Bjørklund, Katrine Haagensen, Julie Marie Hass & Sine Olesen

Når arbejdet driller. Sara Bjerre Bjørklund, Katrine Haagensen, Julie Marie Hass & Sine Olesen Når arbejdet driller - ERGOTERAPEUTERS FACILITERING TIL, A T BORGERE MED DISKRETE KOGNITIVE DEFICITS KAN GENOPTAGE A RBEJDE Sara Bjerre Bjørklund, Katrine Haagensen, Julie Marie Hass & Sine Olesen Bachelorprojekt

Læs mere

Uddannelse af Ergoterapeuter og Fysioterapeuter og Rehabilitering. Hans Lund lektor, studieleder Syddansk Universitet professor Høgskolen i Bergen

Uddannelse af Ergoterapeuter og Fysioterapeuter og Rehabilitering. Hans Lund lektor, studieleder Syddansk Universitet professor Høgskolen i Bergen Uddannelse af Ergoterapeuter og Fysioterapeuter og Rehabilitering Hans Lund lektor, studieleder Syddansk Universitet professor Høgskolen i Bergen Udgangspunkt Hvad er rehabilitering og hvad betyder denne

Læs mere

AKTIV OG DELTAGENDE I EGET LIV, HVER DAG?

AKTIV OG DELTAGENDE I EGET LIV, HVER DAG? University College Nordjylland AKTIV OG DELTAGENDE I EGET LIV, HVER DAG? Tværsnitsundersøgelse af hverdagsrehabilitering i Thisted Kommune Anja Thirup Møller Pia Brix Østergaard Jessica Estella Øfjord

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Livet skal leves hele livet

Livet skal leves hele livet Social-, Børne- og Integrationsministeriet Januar 2014 Livet skal leves hele livet Regeringens politiske oplæg til opfølgning på Hjemmehjælpskommissionen I. Afsættet Hjemmehjælpskommissionen Et enigt Folketing

Læs mere

Professionsgrundlag for ergoterapi (www.etf.dk).

Professionsgrundlag for ergoterapi (www.etf.dk). lifeframing er opstartet i 2008, med selvstændig klinisk praksis indenfor fysisk og psykisk arbejdsmiljø. Den kliniske praksis har base i Viborg. Der udøves praksis i overensstemmelse med ergoterapi- fagets

Læs mere

Recovery-orientering fællesfagligt grundlag 2012

Recovery-orientering fællesfagligt grundlag 2012 Recovery-orientering fællesfagligt grundlag 2012 SOCIALFORVALTNINGEN Socialpsykiatri og Udsatte Voksne Indledning Som en del af den fortsatte faglige udvikling i Socialpsykiatri og Udsatte Voksne i Aarhus

Læs mere

Modul 14. Ergoterapeutisk udviklingsarbejde. Bachelorprojekt

Modul 14. Ergoterapeutisk udviklingsarbejde. Bachelorprojekt Modul 14 Ergoterapeutisk udviklingsarbejde. Bachelorprojekt September 2011 Indholdsfortegnelse Modul 14: Ergoterapeutisk udviklingsarbejde. Bachelorprojekt.... 2 Rammer for bachelorprojektet... 3 Indholdsmæssige

Læs mere

Fagligt træf 2014 for forflytningsvejledere BAR. Hverdagsrehabilitering en udfordring for arbejdsmiljøet?

Fagligt træf 2014 for forflytningsvejledere BAR. Hverdagsrehabilitering en udfordring for arbejdsmiljøet? Fagligt træf 2014 for forflytningsvejledere BAR Hverdagsrehabilitering en udfordring for arbejdsmiljøet? Velkommen Hvem er jeg Susanne Ormstrup Partner i Type2dialog Specialist i rehabilitering, forandringsledelse

Læs mere

Rapport for projekt på Lungemedicinsk afd. Y, Gentofte Hospital 2009 støttet af Forebyggelsespuljen 2008

Rapport for projekt på Lungemedicinsk afd. Y, Gentofte Hospital 2009 støttet af Forebyggelsespuljen 2008 KOL Hjem Igen Rapport for projekt på Lungemedicinsk afd. Y, Gentofte Hospital 2009 støttet af Forebyggelsespuljen 2008 Lungemedicinsk afdeling Y på Gentofte Hospital har i samarbejde med Ergoterapien &

Læs mere

VOLDSRAMTE KVINDERS BETYDNINGSFULDE AKTIVITETER PÅ ET KRISECENTER!

VOLDSRAMTE KVINDERS BETYDNINGSFULDE AKTIVITETER PÅ ET KRISECENTER! BACHELOR I ERGOTERAPI VOLDSRAMTE KVINDERS BETYDNINGSFULDE AKTIVITETER PÅ ET KRISECENTER UDARBEJDET AF ANNE BENEDIKTE TUXEN, ELLEN DUE AARIS GOTTFRIEDSEN & HANNE HØJLUND HANSEN Voldsramte+kvinders+betydningsfulde+aktiviteter+

Læs mere

Kommunale incitamenter for hverdagsrehabilitering Hverdagsrehabilitering grundlag og konsekvenser Temamøde 1. september 2014 MarselisborgCentret

Kommunale incitamenter for hverdagsrehabilitering Hverdagsrehabilitering grundlag og konsekvenser Temamøde 1. september 2014 MarselisborgCentret Kommunale incitamenter for hverdagsrehabilitering Hverdagsrehabilitering grundlag og konsekvenser Temamøde 1. september 2014 MarselisborgCentret Jens Peter Hegelund Jensen Direktør, Silkeborg Kommune Disposition

Læs mere

Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt

Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt ØRE NÆSE HALS SYGEPLEJEN I FOKUS - ØNH SYGEPLEJE PÅ SENGEAFSNITTET Stine Askholm Rosenberg Sygeplejerske, Cand.cur. Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning?

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? eller knudramian.pbwiki.com www.regionmidtjylland.dkc Indhold Professionsforskning til problemløsning eller som slagvåben? Hvad er forskning? Hvad

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Syddjurs træner for en bedre fremtid - aktiv træning frem for passiv hjemmehjælp

Syddjurs træner for en bedre fremtid - aktiv træning frem for passiv hjemmehjælp Projektoplæg SÆ-udvalget den 9. august 2010 Syddjurs træner for en bedre fremtid - aktiv træning frem for passiv hjemmehjælp Formålet med projektet Syddjurs træner for en bedre fremtid er grundlæggende

Læs mere

Rehabilitering. Resultat og forankring af indsatsen afhænger af, om borgeren

Rehabilitering. Resultat og forankring af indsatsen afhænger af, om borgeren 8 l ergoterapeuten l maj 2005 i sundhed Patienten i centrum. Det plejer at være et plus-ord. Men med tilføjelsen Patienten har ansvar for sin behandling og ret til selvbestemmelse, risikerer tankegangen

Læs mere

Årsrapport. Center for Omsorg og Ældre. Uanmeldte tilsyn Oktober 2013. Helsingør Kommune. Årsrapport 2013. Indholdsfortegnelse

Årsrapport. Center for Omsorg og Ældre. Uanmeldte tilsyn Oktober 2013. Helsingør Kommune. Årsrapport 2013. Indholdsfortegnelse INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Indholdsfortegnelse 1 Oplysninger... 2 2 Tilsynsresultat... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 3 Årsrapport Anbefalinger... 2013 Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 4 Observationer

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2014: Center for Kræft og Sundhed København 1 Brugerundersøgelse 2014 Center for Kræft

Læs mere

Evaluering af projekt ensomhed. Indledning

Evaluering af projekt ensomhed. Indledning Evaluering af projekt ensomhed Indledning Der blev taget beslutning om, at der skulle ansættes fire ergoterapeuter på de fire udvalgte ældrecentre. Grunden til at der blev ansat ergoterapeuter, er at man

Læs mere

Selvstigmatisering blandt mennesker med alvorlige sindslidelser

Selvstigmatisering blandt mennesker med alvorlige sindslidelser Doris Overby Christensen Louise Aaholm Hansen Malene Laue Poulin Mette Møller Nielsen Januar 2010 Selvstigmatisering blandt mennesker med alvorlige sindslidelser en undersøgelse af hvordan selvstigmatisering

Læs mere

Esbjerg Døgnrehabilitering (EDR) - rehabilitering døgnet rundt

Esbjerg Døgnrehabilitering (EDR) - rehabilitering døgnet rundt Esbjerg Døgnrehabilitering (EDR) - rehabilitering døgnet rundt Baggrund - Formål Opstart marts 2010 med 20 midlertidige boliger pr. 1. februar 2013 har vi 27 midlertidige boliger (inkl. 1 interval stue)

Læs mere

Længst Muligt i Eget Liv

Længst Muligt i Eget Liv Længst Muligt i Eget Liv Erfaringer med Hverdagsrehabilitering i Fredericia Kommune, 2007-2010 Ålesund, d. 28-9-2011 Pia Kürstein Kjellberg Senior projektleder Cand.scient.adm., ph.d. Dansk Sundhedsinstitut

Læs mere

Den involverende stuegang Efter IPLS princip (DIS)

Den involverende stuegang Efter IPLS princip (DIS) Den involverende stuegang Efter IPLS princip (DIS) Helle K. Iversen, Apopleksiansvarlig overlæge, forskningslektor, dr. med. Apopleksienheden, Neurologisk afdeling Glostrup Hospital, Københavns Universitet

Læs mere

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået på det annoncerede tidspunkt, kan deltage i konkurrencen

Læs mere

HVAD ER MENINGSFULD AKTIVITET BLANDT ÆLDRE PÅ PLEHJEM? METTE ANDRESEN Ergoterapeut & PhD

HVAD ER MENINGSFULD AKTIVITET BLANDT ÆLDRE PÅ PLEHJEM? METTE ANDRESEN Ergoterapeut & PhD HVAD ER MENINGSFULD AKTIVITET BLANDT ÆLDRE PÅ PLEHJEM? METTE ANDRESEN Ergoterapeut & PhD MIT AFSÆT? Data fra forsknings og udviklingsprojekter gennem 10 år med ca. 400 ældre DISPOSITION Hvad er meningsfuld

Læs mere

Grunduddannelsen for visitatorer

Grunduddannelsen for visitatorer Grunduddannelsen for visitatorer Forord Kommunerne har siden 1996 anvendt social- og sundhedsfagligt personale som visitatorer/sagsbehandlere til at afgøre om borgere, der søger om hjælp, er berettiget

Læs mere

Rehabilitering ved demens?

Rehabilitering ved demens? Rehabilitering ved demens? Netværksmøde 17.09.2013 Netværket Hverdagsrehabilitering i plejeboligen Oplægsholder : Demenskoordinator Jette Gerner Kallehauge Overskrifter: 1. Hvad vil det sige at rehabilitere?

Læs mere

KVALITETSSTANDARD FOR SENHJERNESKADEOMRÅDET. Hjemmevejleding for mennesker med erhvervet hjerneskade.

KVALITETSSTANDARD FOR SENHJERNESKADEOMRÅDET. Hjemmevejleding for mennesker med erhvervet hjerneskade. Odder Kommune KVALITETSSTANDARD FOR SENHJERNESKADEOMRÅDET Hjemmevejleding for mennesker med erhvervet hjerneskade. Overordnet formål med hjemmevejledning: Hjemmevejledning 1 til voksne i alderen 18-65

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Implementering af kliniske retningslinjer sygeplejerskernes oplevelser.

Implementering af kliniske retningslinjer sygeplejerskernes oplevelser. December 2010 Årgang 3 Nummer 4 Implementering af kliniske retningslinjer sygeplejerskernes oplevelser. René Richard, Klinisk Oversygeplejerske, SD, MKS, Anæstesiologisk Afdeling Z Bispebjerg Hospital

Læs mere

SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERUDDANNELSE i en forebyggende og sundhedsfremmende kontekst.

SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERUDDANNELSE i en forebyggende og sundhedsfremmende kontekst. SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERUDDANNELSE i en forebyggende og sundhedsfremmende kontekst. På WHO s generalforsamling i 1998 vedtog medlemslandene herunder Danmark en verdenssundhedsdeklaration omhandlende

Læs mere

Borger uden EN KVALITATIV UNDERSØGELSE AF HJEMLØSES HVERDAGSERFARINGER BACHELORPROJEKT I ERGOTERAPI

Borger uden EN KVALITATIV UNDERSØGELSE AF HJEMLØSES HVERDAGSERFARINGER BACHELORPROJEKT I ERGOTERAPI BACHELORPROJEKT I ERGOTERAPI Borger uden bolig EN KVALITATIV UNDERSØGELSE AF HJEMLØSES HVERDAGSERFARINGER UDARBEJDET AF JETTE KAAE ROSENDAHL OG RACHEL MØLLER STUDIENUMMER ET29101 og et32118 STUDERENDE

Læs mere

Misbrug som betydningsfuld aktivitet

Misbrug som betydningsfuld aktivitet Ergoterapeutisk udviklingsarbejde og forskning, bachelorprojekt Misbrug som betydningsfuld aktivitet - Et kvalitativt studie om ergoterapeutens overvejelser i interventionen af dobbeltdiagnosepatienter

Læs mere

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard Bachelorprojekt2011 MaleneChristensen,GitteDamgaardogJulieØstergaard Bachelorprojektisocialrådgivningogsocialtarbejde VIAUniversityCollege,SocialrådgiveruddannelseniÅrhus Opkvalificeringafdettværfagligesamarbejdemellemsocialrådgiverne

Læs mere

Praktikøvelser. ud fra praktikmål for social- og sundhedsassistenter. fra Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2.

Praktikøvelser. ud fra praktikmål for social- og sundhedsassistenter. fra Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2. Praktikøvelser fra Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2 ud fra praktikmål for social- og sundhedsassistenter Alle sidehenvisninger refererer til den trykte bog. Gads Forlag Praktikmål 1 Eleven

Læs mere

DK EUROPLAN-KONFERENCE

DK EUROPLAN-KONFERENCE DK EUROPLAN-KONFERENCE REHABILITERING AF BORGERE MED SJÆLDNE HANDICAP. HVAD SKAL DER TIL OG HVORDAN SIKRES KOORDINATION? V. KIRSTEN DENNIG, SOCIAL- OG HANDICAPCHEF, GENTOFTE KOMMUNE. 23. januar 2015 Agenda

Læs mere

Bachelorprojekt Januar 2012. Camilla Britt Jensen Line Hansen Line Mølgaard Mette Eg Jørgensen

Bachelorprojekt Januar 2012. Camilla Britt Jensen Line Hansen Line Mølgaard Mette Eg Jørgensen Bachelorprojekt Januar 2012 VIA UNIVERSITY COLLEGE ERGOTERAPEUTUDDANNELSEN I AARHUS JEG VIL BARE - Et kvalitativt studie af faktorer, der fremmer eller hæmmer deltagelse i betydningsfulde aktiviteter hos

Læs mere

Af ergoterapeutstuderende Anja Christoffersen, Maria E. Hansen, Ann Christina Holm og Ditte Jakobsen.

Af ergoterapeutstuderende Anja Christoffersen, Maria E. Hansen, Ann Christina Holm og Ditte Jakobsen. Ergoterapeuter kan hjælpe overvægtige børn Når børn skal tabe sig skal forældrene inddrages. En gruppe ergoterapeutstuderende har via deres bachelorprojekt fundet ud af, at ergoterapeuter kan gøre en indsats

Læs mere

Politisk korrekthed eller styrkelse af kvalitetsarbejdet

Politisk korrekthed eller styrkelse af kvalitetsarbejdet Bobby Professor, dr.med Enhed for Psykoonkologi og Sundhedspsykologi Onkologisk Afd. D Aarhus Universitetshospital Politisk korrekthed eller styrkelse af kvalitetsarbejdet Årsmøde, 2015 Sundhedsvæsenet

Læs mere

Frivillighed og frivilligt arbejde Ergoterapeutforeningen Nørre Voldgade 90 DK-1358 København K Tlf: +45 88 82 62 70 cvr nr. 19 12 11 19 etf.

Frivillighed og frivilligt arbejde Ergoterapeutforeningen Nørre Voldgade 90 DK-1358 København K Tlf: +45 88 82 62 70 cvr nr. 19 12 11 19 etf. Frivillighed og frivilligt arbejde Ergoterapeutforeningen Nørre Voldgade 90 DK-1358 København K Tlf: +45 88 82 62 70 cvr nr. 19 12 11 19 etf.dk December 2013 Side 1 Indledning Ergoterapeutforeningen har

Læs mere

Brugertilfredshed hos modtagere af hjemmepleje

Brugertilfredshed hos modtagere af hjemmepleje Brugertilfredshed hos modtagere af hjemmepleje 1 Formål med undersøgelsen Brugerundersøgelsen er et centralt redskab i Egedal Kommunes kontinuerlige arbejde med at forbedre kvaliteten i hjemmeplejen. Ved

Læs mere

Stress og kvinder. Hvorfor er det så svært at sige nej? En kvalitativ undersøgelse

Stress og kvinder. Hvorfor er det så svært at sige nej? En kvalitativ undersøgelse Hvorfor er det så svært at sige nej? En kvalitativ undersøgelse Udarbejdet af: Charlotte Gomez og Cecilie Lykke Facius University College Nordjylland Ergoterapeutuddannelsen Modul 14 Bachelor opgave Tegn

Læs mere

Gør borgeren til mester Et forandringsprojekt

Gør borgeren til mester Et forandringsprojekt Gør borgeren til mester Et forandringsprojekt Sundhed&Omsorg Indhold Forord... side 3 Hvorfor... side 4 Derfor... side 5 Sådan... side 5 Tænketank... side 6 Præsentation af projektet... side 7 Procesplan...

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Alt det jeg gør, bærer jo præg af ergoterapi

Alt det jeg gør, bærer jo præg af ergoterapi Alt det jeg gør, bærer jo præg af ergoterapi En kvalitativ undersøgelse af det ergoterapeutiske bidrag i rehabiliteringen af unge med en spiseforstyrrelse Via University College Ergoterapeutuddannelsen

Læs mere

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Projektbeskrivelse. Projektets titel Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Baggrund/ problembeskrivelse Kommissionen om livskvalitet og selvbestemmelse i plejebolig og plejehjem fremlagde i sin

Læs mere

Beskrivelse af det kliniske undervisningssted for ergoterapeutstuderende.

Beskrivelse af det kliniske undervisningssted for ergoterapeutstuderende. Beskrivelse af det kliniske undervisningssted for ergoterapeutstuderende. Sclerosehospitalet i Ry Ergoterapien Klostervej 136 8680 Ry Der tilbydes klinisk undervisning i modul 1, 3, 6 og 9. Tlf.: Ergoterapien:

Læs mere

Tilsynsrapport. Uanmeldt tilsyn. Hjemmeplejen Privat leverandør - praktisk hjælp. Puk s Hjemmehjælp I/S Strandvejen 343 2930 Klampenborg

Tilsynsrapport. Uanmeldt tilsyn. Hjemmeplejen Privat leverandør - praktisk hjælp. Puk s Hjemmehjælp I/S Strandvejen 343 2930 Klampenborg INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Københavns Kommune Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Tilsynsrapport Uanmeldt tilsyn Hjemmeplejen Privat leverandør - praktisk hjælp Puk s Hjemmehjælp I/S Strandvejen 343 2930

Læs mere

Inspirationskatalog for skriftlige opgaver. Social- og sundhedsassistentelever. Ikast-Brande Kommune

Inspirationskatalog for skriftlige opgaver. Social- og sundhedsassistentelever. Ikast-Brande Kommune Inspirationskatalog for skriftlige opgaver Social- og sundhedsassistentelever Ikast-Brande Kommune Indledning Velkommen til dette inspirationskatalog med forslag til opgaver i elevtiden for social og sundhedsassistenter.

Læs mere

Jeg er blevet mere bevidst om hvad jeg laver som ergoterapeut - Det giver mig en stolthed over det jeg gør

Jeg er blevet mere bevidst om hvad jeg laver som ergoterapeut - Det giver mig en stolthed over det jeg gør Ergoterapeutisk udviklingsarbejde og forskning, Bachelorprojekt Jeg er blevet mere bevidst om hvad jeg laver som ergoterapeut - Det giver mig en stolthed over det jeg gør En kvalitativ undersøgelse af

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Hvordan. Hverdagslivet. opleves af mennesker der har. Stress. Ditte Emtkjær Henriette Liengård Mette Lindhardtsen Cecilie Marx

Hvordan. Hverdagslivet. opleves af mennesker der har. Stress. Ditte Emtkjær Henriette Liengård Mette Lindhardtsen Cecilie Marx Hvordan Hverdagslivet opleves af mennesker der har Stress Ditte Emtkjær Henriette Liengård Mette Lindhardtsen Cecilie Marx Hvordan hverdagslivet opleves af mennesker der har stress Bachelorprojekt JCVU,

Læs mere

Bilag 13: Interviewguide til semistrukturerede interview. Briefing. Hvem er vi? Præsentation af interviewerne og projektets formål

Bilag 13: Interviewguide til semistrukturerede interview. Briefing. Hvem er vi? Præsentation af interviewerne og projektets formål Bilag 13: Interviewguide til semistrukturerede interview Briefing Præsentation af interviewerne og projektets formål Hvem er vi? Gruppen består af: Kristina, Britt og Virdina. Vi læser Klinisk Videnskab

Læs mere

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup Notat fra dialogforum Fremtidens Medarbejder mellem Fremtidens Plejehjem og nordjyske uddannelsesinstitutioner samt private udbydere af kompetenceudvikling inden for ældreområdet, Byrådssalen, Gandrup,

Læs mere

Signe Frederiksen Svane og Trine Thyrrestrup. Bachelorprojekt januar 2010 Ergoterapeutuddannelsen, Næstved, UCSJ

Signe Frederiksen Svane og Trine Thyrrestrup. Bachelorprojekt januar 2010 Ergoterapeutuddannelsen, Næstved, UCSJ Bachelorprojekt januar 2010 Ergoterapeutuddannelsen, Næstved, UCSJ Signe Frederiksen Svane og Trine Thyrrestrup Lifestyle Redesign i dansk ergoterapi - En kvalitativ undersøgelse af hvordan danske ergoterapeuter

Læs mere

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse Indlæg fællesmøde Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse - Hvordan ekspliciteres den i dermatologisk ambulatorium og dækker den patienternes behov? Hvad har inspireret mig?

Læs mere

Hverdagsrehabilitering i Københavns kommune

Hverdagsrehabilitering i Københavns kommune Hverdagsrehabilitering i Københavns kommune KORA 22/1 Specialkonsulent fysioterapeut M.Sc. Annette Winkel Afdelingen for Rehabilitering Center for Kvalitet og Sammenhæng www.kk.dk Modeller for hverdagsrehabilitering

Læs mere

10 Undersøgelsesdesign

10 Undersøgelsesdesign 10 Undersøgelsesdesign I dette kapitel præsenteres undersøgelsens design og metodiske tilgang i mere uddybet form. Undersøgelsen er designet og gennemført i fire faser, vist i figuren nedenfor: Indholdet

Læs mere

Den gode handleplan og borgerinddragelse hvad er gode mål for en indsats og hvordan får man borgeren inddraget?

Den gode handleplan og borgerinddragelse hvad er gode mål for en indsats og hvordan får man borgeren inddraget? Den gode handleplan og borgerinddragelse hvad er gode mål for en indsats og hvordan får man borgeren inddraget? VUM superbrugerseminar 2015 - Pia Laursen Pollard, Aalborg Kommune - Dorte From, Socialstyrelsen

Læs mere

Fredericia 15.09.2011. Principper for indførelse af teknologi i Fredericia Former Fremtiden

Fredericia 15.09.2011. Principper for indførelse af teknologi i Fredericia Former Fremtiden Fredericia 15.09.2011 Principper for indførelse af teknologi i Fredericia Former Fremtiden Principper for indførelse af teknologi i Fredericia Former Fremtiden Indhold Principper for indførelse af teknologi

Læs mere

Pårørendeundersøgelse Skovbogård, Autismecenter Syd 2011

Pårørendeundersøgelse Skovbogård, Autismecenter Syd 2011 Pårørendeundersøgelse Skovbogård, Autismecenter Syd 2011 Acadre sag nr.10/2762 dokument nr.85 Indholdsfortegnelse 1. Forord... 2 2. Resumé... 2 2.1 Skovbogård... 2 2.2 Baggrund... 2 2.3 Formål... 2 2.4

Læs mere

Vedrørende Hjemmehjælpskommissionens rapport Fremtidens hjemmehjælp ældres ressourcer i centrum for en sammenhængende indsats.

Vedrørende Hjemmehjælpskommissionens rapport Fremtidens hjemmehjælp ældres ressourcer i centrum for en sammenhængende indsats. Social og integrationsministeriet, Holmens Kanal 22 1060 København K København, den 14. august 2013 Vedrørende Hjemmehjælpskommissionens rapport Fremtidens hjemmehjælp ældres ressourcer i centrum for en

Læs mere

Vurdering af kvalitative artikler

Vurdering af kvalitative artikler Vurdering af kvalitative artikler Udgangspunktet for vurdering af forskningsartikler er den ideelle artikel udarbejdet på baggrund af det ideelle forskningsprojekt. I alle forskningsprojekter er der imidlertid

Læs mere

Orientering om det engelske abstract i studieretningsprojektet og den større skriftlige opgave

Orientering om det engelske abstract i studieretningsprojektet og den større skriftlige opgave Fra: http://www.emu.dk/gym/fag/en/uvm/sideomsrp.html (18/11 2009) November 2007, opdateret oktober 2009, lettere bearbejdet af JBR i november 2009 samt tilpasset til SSG s hjemmeside af MMI 2010 Orientering

Læs mere

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation 2 Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation Den Danske

Læs mere

Fra pleje og omsorg til rehabilitering

Fra pleje og omsorg til rehabilitering Fra pleje og omsorg til rehabilitering Erfaringer fra Fredericia Kommune Pia Kürstein Kjellberg Senior projektleder Cand.scient.adm., ph.d. Dansk Sundhedsinstitut Fredericia Kommune 2007 Antal borgere:

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

Sammenhæng mellem 100 meter fri tider og aerob effekt hos konkurrencesvømmere i alderen 10-16 år

Sammenhæng mellem 100 meter fri tider og aerob effekt hos konkurrencesvømmere i alderen 10-16 år Fysioterapeutuddannelsen, Odense PPYCS, foråret 2014 Sammenhæng mellem 100 meter fri tider og aerob effekt hos konkurrencesvømmere i alderen 10-16 år Correlation between 100 meter freestyle swim times

Læs mere

Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie

Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie 1 Indledning. Socialministeriets krav om udarbejdelse af kvalitetsstandard for botilbud egnet til ophold er hjemlet i 139 i lov

Læs mere

Lifestyle Redesign i dansk ergoterapi

Lifestyle Redesign i dansk ergoterapi Lifestyle Redesign i dansk ergoterapi - En kvalitativ undersøgelse af hvordan danske ergoterapeuter vurderer anvendeligheden og behovet for Lifestyle Redesign til danske ældre Dette projekt er udarbejdet

Læs mere

Demenspolitik Hedensted Kommune. Senior Service Marts 2011.

Demenspolitik Hedensted Kommune. Senior Service Marts 2011. Demenspolitik Hedensted Kommune Senior Service Marts 2011. Overordnede mål for demensindsatsen: Den overordnede målsætning for hjælpen og støtten til demensramte borgere i Hedensted Kommune: at understøtte

Læs mere

PhysioCam. Fysioterapeuternes erfaringer med en ny App til træningsprogrammer - et kvalitativt og eksplorativt studie

PhysioCam. Fysioterapeuternes erfaringer med en ny App til træningsprogrammer - et kvalitativt og eksplorativt studie PhysioCam Fysioterapeuternes erfaringer med en ny App til træningsprogrammer - et kvalitativt og eksplorativt studie af Randi Wraa Clausen, Jan Holthusen, Mette Jørgensen og Katrine Grønfeldt Kryh Intern

Læs mere

Det er ikke mig selv, der begrænser mig. Det er forholdene. - En kvalitativ undersøgelse af hvilke

Det er ikke mig selv, der begrænser mig. Det er forholdene. - En kvalitativ undersøgelse af hvilke 2012 Det er ikke mig selv, der begrænser mig. Det er forholdene. - En kvalitativ undersøgelse af hvilke barrierer svært overvægtige kvinder oplevede på en charterferie. VIA Ergoterapeutuddannelsen Århus

Læs mere

Social Frivilligpolitik

Social Frivilligpolitik Social Frivilligpolitik 2 Forord Det frivillige sociale arbejde i Aalborg Kommune bygger på en meget værdifuld indsats, som et stort antal frivillige hver dag udfører i Aalborg Kommune. Indsatsen er meningsfuld

Læs mere

Fredericia Former Fremtiden. Længst muligt i eget liv 3.0

Fredericia Former Fremtiden. Længst muligt i eget liv 3.0 Fredericia Former Fremtiden Længst muligt i eget liv 3.0 Sådan sikrer vi fortsat velfærd Rehabiliteringschef Louise Thule Maj 2011 Velfærdssamfundets udfordring Borgernes krav og behov Mangel på arbejdskraft

Læs mere

Forslag til kvalitetsstandard. for socialpædagogisk støtte til borgere i eget hjem. 85 serviceloven

Forslag til kvalitetsstandard. for socialpædagogisk støtte til borgere i eget hjem. 85 serviceloven Forslag til kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte til borgere i eget hjem 85 serviceloven Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen 2011 1 Indledende 3 Principper 3 Socialpædagogisk støtte 4 Hvem

Læs mere

Projekt hverdagstræning 2011 2014 Slutrapport 2014

Projekt hverdagstræning 2011 2014 Slutrapport 2014 Projekt hverdagstræning 2011 2014 Slutrapport 2014 Projekt Hverdagsrehabilitering: 2011 2014 På baggrund af den voksende ældrebefolkning og en forventet stigende efterspørgsel efter hjemmeplejens ydelser,

Læs mere

Kvalitetsstandarder. Socialpædagogisk støtte, Lov om Social Service 85. Omsorg og Sundhed

Kvalitetsstandarder. Socialpædagogisk støtte, Lov om Social Service 85. Omsorg og Sundhed Kvalitetsstandarder Socialpædagogisk støtte, Lov om Social Service 85 Omsorg og Sundhed Kvalitetsstandarder for socialpædagogisk støtte, Lov om Social Service 85 Introduktion Odsherred Kommune bevilger

Læs mere

RAPPORT. Frederikssund Kommunes hjemmepleje. Brugertilfredshedsundersøgelse 2015

RAPPORT. Frederikssund Kommunes hjemmepleje. Brugertilfredshedsundersøgelse 2015 RAPPORT Frederikssund Kommunes hjemmepleje Brugertilfredshedsundersøgelse 2015 Foto: Kenneth Jensen 2/22 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Sammenfatning... 5 Metode... 6 Spørgeskemaet... 7 Svarprocenter

Læs mere

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen!

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental sundhed er langt fra er en selvfølge og desværre synes der at være en tendens til, at flere og flere danskere får vanskeligt ved selv at sikre

Læs mere

Rapport fra lovpligtigt uanmeldt tilsyn torsdag den 17. november 2014

Rapport fra lovpligtigt uanmeldt tilsyn torsdag den 17. november 2014 Rapport fra lovpligtigt uanmeldt tilsyn torsdag den 17. november 2014 Plejecenter Hotherhaven Og KAS Præstemarken 76 4652 Hårlev Teamledere Anne Mette Mortensen Marianne Thomasen Tilsynet blev ført af:

Læs mere

Værdiskabende teknologi - Til ældre

Værdiskabende teknologi - Til ældre Værdiskabende teknologi - Til ældre Niels Henrik Helms Forskningschef UCSJ Aldring Copyright 2010 Pearson Education, Inc. Hvilken værdi? - Aldring samfundsmæssigt Det grå guld eller ældrebyrden Markedspotentiale

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

ICF anvendt i rehabilitering Nyborg Strand, 2008

ICF anvendt i rehabilitering Nyborg Strand, 2008 ICF anvendt i rehabilitering Nyborg Strand, 2008 Inddragelse af ICF som referenceramme i kompetenceprogram for træningsområdet Strategi og erfaring med implementeringen Kirsten Piltoft og Henning Holm

Læs mere

Fysioterapeutisk arbejde med Eden på et plejecenter

Fysioterapeutisk arbejde med Eden på et plejecenter Fysioterapeutisk arbejde med Eden på et plejecenter A physiotherapist s work with Eden at a nursing home Et kvalitativt case studie Bachelorprojekt Januar 2014, FA10SX Udarbejdet af:, FA10155 Mia Astrup

Læs mere

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient BRO, November 2013, Gruppe 2 Susanne Jørgensen, Koordinerende visitator i Høje Taastrup Kommune. Uddannet sygeplejerske Steen Jensen, Social og Sundhedsassistent

Læs mere

Brugertilfredshedsundersøgelsen i Skive Kommune er udført i samarbejde med analysefirmaet Epinion, som har stået for dataindsamlingen.

Brugertilfredshedsundersøgelsen i Skive Kommune er udført i samarbejde med analysefirmaet Epinion, som har stået for dataindsamlingen. 3. juni 2015 1. Indledning Dette notat sammenfatter resultaterne af Skive Kommunes brugertilfredshedsundersøgelse vedr. hjemmepleje og plejeboliger, som er gennemført i foråret 2015. Undersøgelsen er igangsat

Læs mere

Fredericia Former Fremtiden. Længst muligt i eget liv Sådan sikrer vi fortsat velfærd. Marts 2014 Marianne Hansen, Plejechef

Fredericia Former Fremtiden. Længst muligt i eget liv Sådan sikrer vi fortsat velfærd. Marts 2014 Marianne Hansen, Plejechef Fredericia Former Fremtiden Længst muligt i eget liv Sådan sikrer vi fortsat velfærd Marts 2014 Marianne Hansen, Plejechef Uddannelser i Danmark Sygeplejerskeuddannelsen : 3½ år Fysio- og Ergoterapeutuddannelsen:

Læs mere