Det man vil, det er jo faktisk at klare sig selv

Transkript

1 Det man vil, det er jo faktisk at klare sig selv - En kvalitativ undersøgelse af borgernes oplevelser og erfaringer med hverdagsrehabilitering i Hørsholm kommune Udarbejdet af bachelorgruppe 12: Ajla Bajramovic Anne Therese Momme Møller Ayse Döner Tugba Coban Ergoterapeutisk udviklingsarbejde og forsknings, bachelorprojekt - Ergoterapeutuddannelsen PH Metropol December Hold: 2009B Metode vejleder: Hans Jørgen Bendixen Faglig vejleder: Mikkel Borch Dette bachelorprojekt er udarbejdet af studerende ved Ergoterapeutuddannelsen Metropol. Den foreligger rettet og ukommenteret fra uddannelsens side og er således et udtryk for de studerendes egne synspunkter. Denne opgave - eller dele heraf - må kun offentliggøres med de studerendes tilladelse 1

2 Forord Dette bachelorprojekt er udarbejdet af 4 ergoterapeutstuderende ved Professionshøjskolen Metropol København, december Vi ønsker at rette den største tak til Sundhedscentret i Hørsholm Kommune, som har hjulpet med fund af informanter. Uden dem havde dette projekt ikke været muligt. Tak til vores faglige vejleder Mikkel Borch for hjælp og svar på alle vores spørgsmål. En speciel tak til vores informanter for den tid og de ressourcer, de har stillet til rådighed til interviews. En stor tak skal også lyde til vores metodiske vejleder Hans Jørgen Bendixen: Lektor, Forsknings- og udviklingsergoterapeut, Master of Science i ergoterapi, for hans kompetente vejledning, gode råd og altid konstruktive kritik gennem hele forløbet. Forfattersignaturer Ajla Bajramovic Anne Therese Momme Møller Ayse Döner Tugba Coban 2

3 Læsevejledning Vi har anvendt retningslinjerne fra Den sundhedsvidenskabelige opgave fra 2010 af Juhl og Lindahl til opbygning af vores opgave. Opgavens referencesystem følger the American Psychological Associations (APA), som ergoterapeutuddanelsen i København tager udgangspunkt i. Ved referencer i teksten refereres efternavne og år fx (Lindal & Juhl, 2010). Bilagene henvises i selve teksten ved (se bilag X). Vores informanters navne er blevet anonymiseret med andre navne. I opgaven har vi kaldt borgere/klienter/patienter for informanter, når det drejer sig om vores resultater og borgere i forbindelse med teori. Forkortelser vi anvender er i overensstemmelse med dansk sprognævn, og det er blandt andet, for eksempel (fx) og med mere (mm.). Billederne på forsiden er taget af gruppemedlemmet Ajla Bajramovics mormor, som har medvirket frivilligt. Billederne skal illustrere hverdagsrehabilitering. Alle gruppemedlemmer er ansvarlige for udarbejdelsen af projektet samt for det samlede indhold. Af bilag 1 fremgår det, hvilket gruppemedlem der er hovedansvarlig for det enkelte afsnit. God læselyst! 3

4 Resume Titel Det man vil, det er jo faktisk at klare sig selv - En kvalitativ undersøgelse af borgernes oplevelser og erfaringer med hverdagsrehabilitering i Hørsholm kommune. Formål Formålet med denne undersøgelse er at bidrage med borgernes perspektiver på hverdagsrehabilitering, da viden på dette område er meget sparsom. Fokus i undersøgelsen er borgernes egne oplevelser og erfaringer med hverdagsrehabilitering samt hvilken indflydelse det har på borgernes hverdag ud fra deres eget perspektiv. Problemformulering Hvordan oplever de ældre borgere i Hørsholm kommune hverdagsrehabilitering, og hvilken indflydelse oplever disse borgere hverdagsrehabilitering har på deres deltagelse, aktivitetsudøvelse og livskvalitet i hverdagslivet? Metode Metoden er kvalitativ, og bygger på fem individuelle semistrukturerede interviews med borgere i Hørsholm kommune. Resultater Borgerne i Hørsholm kommune forbinder god livskvalitet med godt netværk og interesser. De værdsætter den hjemmehjælp de får, grundet tryghed og frygt for ensomhed. De ældre mangler viden om hverdagsrehabilitering. Informanterne mener også at uafhængighed er ønskværdigt, da afhængighed kan være belastende. Konklusion Temaerne selvstændighed, hjemmehjælp, træning og livskvalitet har et tæt samspil i forhold til forståelsen af hverdagsrehabiliteringens indflydelse på informanternes deltagelse, aktivitetsudøvelse samt livskvalitet. De informanter, der har været inddraget i samarbejdet under forløbet, oplevede en større tilfredshed med forløbet. Netværket har en stor betydning for deres livskvalitet og motivation til at være selvhjulpne. Konklusionen er, at informanter med begrænset netværk har en tendens til at knytte sig til hjemmehjælpen, 4

5 hvilket resulterer i en frygt for at miste oplevelsen af kontakt og tryghed, og dermed vægter de dette højere end at være selvhjulpne. Søgeord Hverdagsrehabilitering, livskvalitet, aktivitetsudøvelse, deltagelse, selvstændighed. Antal tegn:

6 Abstract Title What you actually want is to be self-reliant a qualitative study in Hørsholm municipality of the citizen s experiences with rehabilitation to normal life. Purpose The purpose of this study is to contribute to the citizen s perspectives on everyday life rehabilitation. The focus of this study is the citizens own experiences of everyday life rehabilitation (ELR) and the impact it has of everyday life from their own perspective. Problem statement How do the senior citizens in Hørsholm municipality experience everyday life rehabilitation, and how does rehabilitation influence on these citizens experience in their participation, occupational performance, and quality of life in their everyday life? Method The study is qualitative and is founded on the five semi -structured interviews with citizens in Hørsholm municipality Results The citizens of Hørsholm think that good quality of life means having a good network and interests. They appreciate the home care they get, due the feeling of safety and fear of loneliness. The elderly lack knowledge about rehabilitation. The informants think that independence is desirable, because dependence can be stressful. Conclusion The themes independence, home care, training and quality of life have a close connection to the understanding of the influence of everyday life rehabilitation on the informants participation, occupational performance and quality of life. The informants who have been involved in the cooperation, experienced a greater satisfaction with the course. The network has a major impact on their quality of life and motivation to be self-reliant. The conclusion is that informants with limited network tend to attach themselves to the home 6

7 care, resulting in fear of losing the sense of security and the contact to other people, and therefore they weigh on this more than being self-reliant. Key words Everydaylife rehabilitation, quality of life, occupational performance, participation, independence. Antal tegn 7

8 Indhold Forord... 2 Læsevejledning... 3 Resume... 4 Abstract Introduktion Problembaggrund Sundhed og aktivitet Hverdagsrehabilitering Erfaringer fra Fredericia kommune Formål Problemformulering Begrebsafklaring Forforståelse Teori Rehabilitering Den svenske Hemrehabilitering Hverdagsrehabilitering Aktivitet og deltagelse Canadian Model of Occupational Performance and Engagement, CMOP-E Livskvalitet Metode Design Litteratursøgning Valg af informanter Inklusionskriterier Eksklusionskriterier Dataindsamling Udarbejdelsen af interviewguide Pilotinterview Interviewsituationen Etiske retningslinjer Databearbejdning Transskription

9 4.5.2 Analyse Fænomenologi Malteruds analyse Resultater Præsentation af informanter Selvstændighed Afhængighed At klare sig selv Hjemmehjælp Tryghed Medinddragelse og samarbejde Motivation Træning Manglende viden og indsigt Ideer fra ergoterapeuten Samarbejde med ergoterapeuten Livskvalitet Netværk Oplevelse af livskvalitet Diskussion af resultater Selvstændighed Træning Livskvalitet Hjemmehjælp Diskussion af metode Forforståelse Design Valg af informanter Udarbejdelse af interviewguide Etiske retningslinjer Databearbejdning Analysemetode Validitet og reliabilitet Konklusion

10 9.0 Perspektivering Formidlingsovervejelser Referenceliste Bøger Publikationer Artikler Internettet Bilag 1 - Forfatteroversigt Bilag 2 - Demografisk udvikling Bilag 3 - Søgematrix Bilag 4 - Interviewguide Bilag 5 - Samtykkeerklæring Bilag 6 - Retningslinjer for transskribering

11 1.0 Introduktion I det følgende afsnit gennemgås baggrunden for projektet, hvilken leder os frem til en undersøgelse af hverdagsrehabilitering i Hørsholm kommune. 1.1 Problembaggrund På verdensplan stiger antallet af ældre over 60 år. Ifølge WHO var der i år 2000, på verdensplan, over 605 millioner ældre over 60, og antallet forventes at stige til 2 milliarder i år 2050 (World Health Organization(WHO), 2012). I Danmark ses en lignende stigning, ifølge Danmarks statistik vil antallet af ældre over 65 være stigende indtil 2044, hvor man mener, at der vil være ældre over 65, hvilket til den tid vil svare til 25% af den danske befolkning (Danmarks Statistisk, 2012), (se bilag 2). Dette har en betydning i forhold til, at ældregruppen bliver en stor andel af det danske samfund, og det vil medføre en markant stigning i de kommunale plejeydelser (Sundhedsstyrelsen (SST), 2011). Tal fra social- og integrationsministeriet viser, at der i 2011 blev benyttet 37,2 mia. kr. til ældreomsorg, mens dette tal i 2002 var 33,9 mia. kr., hvilket vil sige en stigning på 3,4 mia. kr. (Social og integrationsministeriet, 2012). De økonomiske stigninger har gjort det vanskeligt at have personale nok til alle opgaver (SST, 2011). På baggrund af denne demografiske udvikling lægges der pres på velfærdssamfundet, og samfundet bliver nødt til at handle nyt og anderledes Sundhed og aktivitet Ifølge Sundhedsstyrelsen er sundhedsfremme en sundhedsrelateret aktivitet, der søger at fremme den enkeltes sundhed og folkesundheden ved at skabe rammer og muligheder for at mobilisere patienters og andre borgeres ressourcer og handlekompetencer (SST, 2005). Indenfor ergoterapi er det vigtigt, at alle mennesker bør have mulighed for og ressourcer til at engagere sig i betydningsfulde aktiviteter, fordi betydningsfulde aktiviteter er nødvendige for at overleve, og for sundhed og trivsel (Wilcock, 2006). Ud fra canadisk perspektiv er aktivitetsudøvelse en dynamisk interaktion mellem person, aktivitet og omgivelser. Det er evnen til at kunne vælge, organisere og på en tilfredsstillende måde 11

12 udøve meningsfulde aktiviteter, der er kulturelt defineret og passende i relation til at klare sig selv, nyde tilværelsen og bidrage til samfundet, socialt og økonomisk (Towsend & Polatajko, 2008). Undersøgelsen Autonomy among physically frail older people in nursing home settings : a study protocol for an intervention study påpeger, at når de ældre borgere flytter på plejehjem mister de deres tidligere betydningsfulde aktiviteter. Dette resulterer i, at de får fysiske og psykiske problemer og får en følelse af at være en byrde, samt at de mister kontrol i eget liv. Derudover redegøres der for, at manglende mulighed for at udøve betydningsfulde aktiviteter samt hjælpeløshed, er med til at forringe borgerens livskvalitet og truer den personlige identitet (Andresen & Puggaard, 2008) Hverdagsrehabilitering Östersund, en by i Sverige, var den første kommune, der gik i gang med hemrehabilitering, som på dansk hedder hverdagsrehabilitering. Hverdagsrehabilitering tager afsæt i hjemmeplejen, idet størstedelen af de borgere, der er målgruppe for indsatsen, på forhånd modtager hjemmepleje (SST, 2011). I Danmark var Fredericia Kommune blandt de første, der gik i gang med hverdagsrehabilitering efter inspiration fra svensk hemrehabilitering (SST, 2011) Erfaringer fra Fredericia kommune Formålet med Fredericia kommunens projekt med hverdagsrehabilitering var at udskyde behovet for pleje ved et intensivt tilbud om hverdagsrehabilitering. Mange kommuner har derfor valgt at omprioritere deres ressourcer, så borgerne kan hjælpes til de aktiviteter de kan deltage i, som er et vigtigt element fra hverdagsrehabilitering, i stedet for kompenserende pleje. I 2008 startede man projektet Længst muligt i eget liv i Fredericia kommune (SST, 2011), hvilket har givet inspiration til andre kommuner i Danmark. I dag er det implementeret i 96 ud af landets 98 kommuner, som arbejder med forskellige udgaver af hverdagsrehabilitering (Ergoterapeutforeningen(ETF), 2012). Fredericia kommune organiserede Længst muligt i eget liv projektet med 5 forskellige delprojekter, og et af dem var hverdagsrehabilitering, som har fået størst ekstern opmærksomhed. Baggrunden for den politiske og økonomiske fremskrivning var, at Fredericia kommune i år 2020 ville få flere ældre på over 65 år og få en markant stigning af borgere, der er over 80 år. (SST, 2011). Det anslås, at gennem projektet Længst 12

13 muligt i eget liv opnås nu en årlig besparelse på ca. 13 mio. kr. årligt (SST, 2011). Udover den økonomiske fordel, tiltænkes sundhedsfremme og forebyggelse også en stor rolle i forhold til,at borgerne bliver eller forbliver selvhjulpne (ibid). I løbet af vores forundersøgelser har vi besøgt Ergoterapeutforeningens hjemmeside, der beskriver hverdagsrehabilitering som et koncept og heraf har udviklet de ti vigtigste principper, som beskrives nærmere i teoriafsnittet (ETF, 2012). Desuden har vi gennemlæst forskellige evalueringsrapporter, der er udarbejdet af forskellige kommuner, som har arbejdet med hverdagsrehabilitering, samt videnskabelige artikler. På baggrund af de forundersøgelser er vi kommet frem til, at de foretagne evalueringsrapporter og videnskabelige artikler har været baseret på de økonomiske besparelser samt hverdagsrehabiliterings gavn for borgere, ud fra de professionelles perspektiv. Dette har vist en mangel på undersøgelser af, hvordan borgerne oplever hverdagsrehabilitering i et aktivitetsperspektiv. Det vil derfor være interessant at undersøge, hvordan borgerne selv oplever hverdagsrehabilitering og hvilken indflydelse det har på deres hverdagsliv. Vi har derfor kontaktet forskellige kommuner med henblik på om de kunne have interesse i at få udført en undersøgelse om dette, og her udviste Hørsholm kommune interesse. 1.2 Formål Formålet med denne undersøgelse er at bidrage med borgernes perspektiver på hverdagsrehabilitering, da viden på dette område er meget sparsom. Fokus i undersøgelsen vil derfor være, borgernes egne oplevelser og erfaringer med hverdagsrehabilitering samt hvilken indflydelse det har på borgernes hverdag ud fra deres eget perspektiv. 1.3 Problemformulering Hvordan oplever de ældre borgere i Hørsholm kommune hverdagsrehabilitering, og hvilken indflydelse oplever disse borgere, at hverdagsrehabilitering har på deres deltagelse, aktivitetsudøvelse og livskvalitet i hverdagslivet? How do the senior citizens in Hørsholm municipality experience everyday life rehabilitation, and how does rehabilitation influence on these citizens experience in their participation, occupational performance, and quality of life in their everyday life? 13

14 1.4 Begrebsafklaring Oplever: Virkeligheden som den opfattes af borgerne. Hverdagsrehabilitering: Hverdagsrehabilitering har til formål at støtte borgeren aktivt, så det bliver muligt at være længst og bedst muligt i eget liv (ETF, 2012). Indflydelse: Hverdagsrehabiliteringens evne til at påvirke borgerens egenskaber, fremtræden eller udvikling (Ordnet, 2012) Deltagelse: Borgerens involvering i noget, hvor andre og det omgivende miljø spiller en rolle, men hvor de andre ikke nødvendigvis er til stede i tid, rum og sted (Bendixen, Madsen & Tjørnov, 2007). Aktivitetsudøvelse: Evnen til at vælge, organisere og udføre meningsfulde aktiviteter på tilfredsstillende vis for den enkelte i hverdagslivet (Townsend & Polatajko, 2008). Borgere: Ældre borgere der modtager hverdagsrehabilitering i Hørsholm kommune. Livskvalitet: WHO definerer begrebet livskvalitet, som individets egen opfattelse af livssituationen, som påvirkes på en kompleks måde af personens fysiske sundhed, psykiske tilstand og omgivelserne (WHO, 1997). Dette uddybes yderligere i teoriafsnittet under livskvalitet. Hverdagsliv: Det liv der leves hver dag, alle de aktiviteter mennesket deltager i, i forskellige sammenhænge (Borg, 2007). 14

15 2.0 Forforståelse Forforståelsen er den viden vi tager med os i forskningsprojektet, inden vi starter. Vores forforståelse påvirker den måde, vi samler og læser vores data på. I bedste fald kan denne bagage give os næring og styrke til projektet. Forforståelsen er en vigtig side af forskerens motivation, for at sætte projektet i gang. Inden man starter med feltarbejdet er det vigtigt at identificere sit udgangspunkt som forsker. Der skal sættes tid af til at tænke igennem, hvad der kommer til at styre vores indgangsvinkel (Malterud, 2011). Vores forforståelse er, at hverdagsrehabilitering er en metode til at hjælpe borgerne til selvhjælp, så der kan blive sparet på hjemmehjælpen. Det kan være en hindring at udføre det med de borgere, der mener, at de har ret til pleje, bare fordi de er blevet gamle, men vi tror at mange lægger stor vægt på at være selvhjulpne. Vi tænker også, at samarbejdet mellem plejen, ergoterapeuten og borgeren har en stor betydning, da de nu alle skal tænke rehabiliterende. De aktiviteter som vi forbinder med hverdagsrehabilitering er: påklædning, rengøring, tøjvask, madlavning og personlig hygiejne. Vi synes, at hverdagsrehabilitering er en ny og god ergoterapeutisk tilgang, da man træner i selve hverdagsaktiviteten. Vores forforståelse bunder i den teoretiske viden vi har tilegnet os under uddannelsen, og i det følgende afsnit vil der kort blive beskrevet de teorier, der benyttes som teoretisk referenceramme i projektet. 3.0 Teori Teorierne er udvalgt på baggrund af deres relevans for belysning af de forskellige aspekter inden for hverdagsrehabilitering, samt de tre begreber deltagelse, aktivitetsudøvelse og livskvalitet fra problemformuleringen. 3.1 Rehabilitering Ifølge hvidbogen er rehabilitering defineret således: Rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem en borger, pårørende og fagfolk. Formålet er at borgeren, som har eller er i risiko for at få betydelige begrænsninger i sin fysiske, psykiske og/eller sociale funktionsevne, opnår et selvstændigt 15

16 og meningsfuldt liv. Rehabilitering baseres på borgerens hele livssituation og beslutninger og består af en koordineret, sammenhængende og vidensbaseret indsats (Marselisborgcentret, 2004, s. 16). Definitionen er udarbejdet af fagfolk fra rehabiliteringsområdet samt repræsentanter fra handicaporganisationer, som har defineret begrebet ud fra en bred diskussion om, hvilke forhold der er vigtige og betydningsfulde i rehabiliteringsprocessen (Marselisborgcentret, 2004). Rehabilitering sigter mod en helhedsorienteret, koordineret og sammenhængende proces. Formålet er at borgeren skal kunne udføre sine personlige og meningsfulde aktiviteter og deltagelse i samfundslivet. Rehabilitering er en nødvendighed for den enkelte borger, da rehabilitering bevarer og fremmer den enkeltes livskvalitet, da der genvindes tidligere funktionsniveau og opnåelse af personlig frihed i hverdagslivet, samt deltagelse i samfundslivet (ibid.). Rehabilitering fokuserer på borgerens hverdagsaktiviteter, og de indsatser som borgeren inddrages i, bl.a. træning og planlægning af mål herudfra. Derudover fokuseres der på helheden, dvs. hele borgerens situation, både fysisk, psykisk og socialt. Forløbet er en dynamisk, fleksibel og udviklingsorienteret indsats med evaluering og justering, hvis man undervejs oplever ændringer i forløbene (ibid). 3.2 Den svenske Hemrehabilitering Hverdagsrehabilitering, eller hemrehabilitering, som det hedder på svensk, bliver af Maritha Markusson (tidligere Månsson) betragtet som indsatser og en virksomhed, der bedrives i borgerens hjem og nærmiljø. Formålet er, at brugeren skal kunne udvikle, genvinde, bibeholde, eller alternativt kunne forsinke forværring af sine funktioner og formåen (Månsson, 2009). Herudover giver Markusson udtryk for, at det er vigtigt, at ansvaret for hjemmerehabiliteringen er tydeligt placeret, da mange af de borgere, som er aktuelle i indsatsen, modtager hjemmehjælp, og derfor bør basen i hjemmerehabiliteringsforløbet være hjemmeplejepersonalet. Ergoterapeuter og fysioterapeuter er dem, som med deres kompetencer driver og udvikler rehabiliteringsarbejdet, sammen med sygepleje, hjemmehjælpens ledelse og personale. Markusson giver desuden udtryk for at hverdagsrehabilitering kan spare penge på sigt. Dog er dette afhængigt af forskellige 16

17 faktorer: ressource-tilskud, træningstid og hjemme-teamets rehabiliterende arbejde, samt borgerens egen formåen og vilje (ibid). Ergoterapeutens rolle er ledende, sammen med fysioterapeuten, og sygeplejen er en slags forlænget arm. Ergoterapeuterne skal være let tilgængelige, da de skal kunne vejlede og være en støtte i det daglige arbejde. Det skal ligeledes være en naturlig del for ergoterapeuten at overdrage arbejdsopgaver til hjemmehjælpen. Forudsætningen for arbejdet er, at alle parter, dvs. plejeledere, projektleder/tilsynsførende, sygeplejersker og sygeplejeassistenter samarbejder i overensstemmelse med en struktur, som alle kender, med ergoterapeuter, fysioterapeuter og distriktssygeplejersker. Hjemmehjælperne handler ud fra borgerens behov, deltager i plejeplanlægningen og er en nødvendig kompetence på opfølgnings- og planlægningsmøder med enheden. Beslutningerne tages ud fra borgerens muligheder for at udvikle, genvinde eller bibeholde funktions- og aktivitetsformåen. Hjemmeplejens arbejdsplan skal stemme overens med borgerens rehabiliteringsplan og indsatser, som er givet af ergoterapeuten, fysioterapeuten og distriktssygeplejersker (ibid). Det er vigtigt, at det er brugeren, der afgør om, og i hvilken grad, der skal være tale om rehabilitering. Det må ikke være de professionelles indstilling, at hvis hun kan, så skal hun. Fremgangsmåden skal give brugeren motivation og tro på sin egen formåen (Månsson, 2007). 3.3 Hverdagsrehabilitering Hverdagsrehabilitering stammer, som tidligere nævnt, fra svenske hemrehabilitering og er udviklet af ergoterapeuten Maritha Markusson. Hverdagsrehabilitering er et koncept, hvor borgeren selv prioriterer egne kvaliteter i hverdagen. Konceptet bygger på at udvikle borgerens egne mål og motivation gennem deltagelse i hverdagslivet, og skal derfor udvikles gennem hele rehabiliteringsprocessen (ETF, 2011). Ved tidlig indsats har hverdagsrehabilitering et stærkt forebyggelsespotentiale, men bliver typisk iværksat når borgeren begynder at få svært ved at udføre dagligdags gøremål. Hverdagsrehabilitering kræver samarbejde mellem borgeren og kommunen, og hvis effektiv hverdagsrehabilitering skal opnås, afhænger det af, at der sættes overskuelige og realistisk mål i samarbejde med borgeren, og disse skal muliggøres gennem aktivitetstræning. Hverdagsrehabilitering adskiller sig fra almindelig rehabilitering, når de forskellige 17

18 ressourcer i borgerens hverdag hænger sammen, og når alle dele af den kommunale forvaltning samles, dvs. forvaltning af hjælpemidler, pleje, praktisk hjælp og fysisk træning mm.(ibid). Ergoterapeuter fungerer som nøglemedarbejdere i hverdagsrehabilitering, hvor ergoterapeuten benytter sig af forskellige færdigheder, og herunder arbejder ud fra borgerens egne prioriteringer, og omsætter konkrete mål til praktiske hverdagshandlinger og derved udvikler og fastholder borgerens motivation. Ergoterapeuter skal desuden vejlede andre faggrupper i at understøtte borgernes aktive håb og mål (ETF, 2011). Ifølge Ergoterapeutforeningen bygger hverdagsrehabilitering på 10 principper (ETF, 2011). Hverdagsrehabilitering: o o o o o o o o o o Genopbygger borgerens hverdag Er aktivitetstræning før passiv hjælp Perspektiverer pleje og genoptræning af borgerens individuelle funktion, til et samlende fokus på borgerens daglige tilværelse i de konkrete omgivelser Er effektiv, når det er den personlige motivation for en tilfredsstillende hverdag, der driver borgerens lyst og vilje til at være aktiv hver dag Er altid en sammenhængende proces mellem borgeren, netværk og de professionelle Understøtter ønskede livsstilsændringer for den enkelte og familien Omsætter borgerens konkrete mål til praktisk handling Er tidsafgrænsede forløb med klare delmål Er et fundament er at udvikle et ligeværdigt og målrettet samarbejde mellem borger, pårørende og professionelle Skaber afklaring af borgerens vilkår, og fælles løsninger på komplicerede problemstillinger (ibid). 3.4 Aktivitet og deltagelse Et af menneskets grundlæggende behov er at udøve aktiviteter. Mennesker udvikler sig gennem deres engagement i aktiviteter, der er meningsfulde og giver hverdagen en mening (Wilcock, 2006). Ifølge Wilcock er deltagelse i aktiviteter et vigtigt aspekt for menneskets 18

19 sundhed, udvikling, well-being og aktivitetsbalance. Well-being er et begreb, der omfatter både psykologiske, sociale, kognitive, fysiske og økonomiske faktorer, og det omhandler menneskets subjektive oplevelse af livskvalitet. Inden for occupational science beskæftiger man sig med, hvad der skal til, for at mennesker oplever en sund balance mellem arbejde, fritid og tid til hvile. Balancen i aktivitet er derfor tæt knyttet med menneskets well-being og opleves, når hverdagen bliver præget af aktiviteter, der er meningsfulde og berigende. Aktivitetsubalance opleves derimod, når forudsætningerne og forventninger ikke stemmer overens. Denne ubalance kan føre til stress, manglende selvværd og selvtillid, samt manglende trivsel i livet (ibid). 3.5 Canadian Model of Occupational Performance and Engagement, CMOP-E Som teoretisk referenceramme anvendes CMOP-E modellen, der er udviklet af canadiske ergoterapeuter og har til formål at åbne op for muliggørelse af betydningsfulde aktiviteter (Towsend & Polatajko, 2008). Modellen er bygget op med et canadisk perspektiv og har særligt fokus på aktivitetsudøvelse, der illustrerer menneskets betydningsfulde aktiviteter på baggrund af den dynamiske interaktion mellem person, omgivelser og aktivitet. Som grundlag for undersøgelsen benyttes modellens perspektiv på aktivitetsudøvelse, med henblik på at undersøge, hvordan de ældre borgere oplever hverdagsrehabilitering i Hørsholm kommune, og hvilken indflydelse disse borgere oplever, at hverdagsrehabilitering har på deres deltagelse, aktivitetsudøvelse og livskvalitet i hverdagslivet (ibid). Denne teori er væsentlig at inddrage, da den kan være med til at give et billede af årsagssammenhænge af borgerens aktivitetsudøvelse, idet modellen lægger stor vægt på aktivitetsudøvelse, der er et centralt begreb i menneskets betydningsfulde aktiviteter. Modellen er opbygget således, at aktivitetsudøvelsen ikke er et begreb i modellen, men derimod rettere fører til en forståelse af den interaktion, der leder til aktivitetsudøvelsen (ibid). Modellen fremstiller personen som en trekant, der indebærer tre udøvelseskomponenter, hvilket er det kognitive, det affektive samt det fysiske med spiritualiteten i centrum, se figur 1. Modellen viser personen som indkredset i omgivelserne, for at angive, at hvert enkelte individ lever indenfor en unik miljømæssig kontekst, der er opbygget af kulturelle, institutionelle, fysiske og sociale omgivelser, som afgør rammerne for personens betydningsfulde aktiviteter. De betydningsfulde aktiviteter forbinder personen med omgivelserne, hvor ethvert individ handler i sine omgivelser ved 19

20 betydningsfulde aktiviteter. Modellen identificerer desuden betydningsfulde aktiviteter med tre formål, som er: egenomsorg, produktivitet og fritidsaktiviteter (Townsend & Polatajko, 2008). Modellen skal være med til at sikre, at det udarbejdede interview kommer rundt om alle udøvelseskomponenterne, samt demonstrere, hvordan de ældre borgere i Hørsholm kommune oplever hverdagsrehabiliteringens effekt på deres aktivitetsudøvelse i hverdagslivet. Figur 1: Canadian Model of Occupational Performance and Engagement, CM OP-E (Towsend &.Polatajko, 2008) 3.6 Livskvalitet WHO definerer livskvalitet som: WHO defines Quality of Life a individuals perception of their position in life in the context of the culture and value systems in which they live and in relation to their goals, expectations, standards and concerns. It is a broad ranging concept affected in a complex way by the person's physical health, psychological state, level of independence, social relationships, personal beliefs and their relationship to salient features of their environment. (WHO, 1997, s. 1) 20

21 Ifølge WHO s definition er livskvalitet, individets egen opfattelse af livssituationen i forbindelse med kulturen og de værdi systemer som de lever under, og i relation til deres mål, forventninger, normer og bekymringer. Det er samtidig et bredspektret begreb som påvirkes på en kompleks måde af personens fysiske sundhed, psykiske tilstand, grad af uafhængighed, sociale relationer, tro og deres forhold til iøjnefaldende træk ved deres omgivelser. Det fremgår af en publikation, som Ældre Sagen har udgivet, at når ældre fortæller om, hvad de oplever som kvalitet i deres liv, så handler det om deres dagligdag. De daglige gøremål er essentielle, og det bliver særligt tydeligt, når de bliver besværlige at udføre, og borgerne derfor bliver afhængige af hjælp, altså når livskvaliteten forringes (Ældre Sagen, 1999). I sundhedsstyrelsens rapport om Sundhed og udsatte borgere inspiration til kommunen fra 2007, er der forskel på hvad den enkelte person forbinder med livskvalitet. Sundhedsstyrelsen mener, at der blandt mange personer vil være enighed om, at livskvalitet omhandler: - At have et velfungerende socialt liv og netværk - At være i fysisk form og ikke have smerter - At have både fysisk og psykisk overskud - At have det sjovt og rart - At føle, at man duer til noget og kan noget - At kunne overskue sin hverdag med gode rutiner og vaner - At være i stand til at gøre noget for dem, man holder af - At nå sine mål: få et arbejde, tage en uddannelse, tage et kørekort osv. (SST, 2007, s. 5) 21