ERGOTERAPEUTISK UDVIKLINGSARBEJDE OG FORSKNING, BACHELORPROJEKT. Udarbejdet af. Sara Schilling Anne Spindler Calundan.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "ERGOTERAPEUTISK UDVIKLINGSARBEJDE OG FORSKNING, BACHELORPROJEKT. Udarbejdet af. Sara Schilling Anne Spindler Calundan."

Transkript

1 ERGOTERAPEUTISK UDVIKLINGSARBEJDE OG FORSKNING, BACHELORPROJEKT - En kvalitativ undersøgelse af, hvordan stigmatisering påvirker aktivitetsudøvelsen hos patienter med skizofreni og hvordan ergoterapeuten kan støtte patienten Udarbejdet af Sara Schilling Anne Spindler Calundan December 2011 Hold 2008B, bachelorgruppe 7 Professionshøjskolen Metropol Metodevejleder: Helle Flindt Faglig vejleder: Elisabeth Kampmann Dette bachelorprojekt er udarbejdet af ergoterapeutstuderende ved ergoterapeutuddannelsen København, PH Metropol. Det foreligger urettet og ukommenteret fra uddannelsens side og er således et udtryk for de studerendes egne synspunkter. Dette projekt eller dele heraf må kun offentliggøres med de studerendes tilladelse.

2 Abstract Title "I fear that they will label me" Purpose The purpose of this study is to examine the effects of stigmatization on the occupational performance of patients with schizophrenia and to illustrate how occupational therapists can support patients in handling stigmatization. Problem statement schizophrenia experience the stigmatization affects their occupational performance, and which skills can the occupational therapists use to support the patient in handling such Method Our methodology is based upon three semi-structured interviews, conducted individually, with patients diagnosed with schizophrenia. Results Patients experience stigmatization from their social environment when they interact with the rest of the community, in their close personal relations and in connection with their professional life and leisure time. They handle the stigmatization by lying about their diagnosis or hiding it from the environment. The stigmatization causes the patients to abstain from engaging in some of their meaningful occupations. Conclusion The feeling of being stigmatized causes the patients to feel a reduced self-esteem and to expect a similar stigmatization in future situations. The combined effect of these consequences is that the patients choose not to engage in some of their meaningful occupations. The reduced self-esteem and loss of occupations have a mutual adverse effect on each other and can have consequences for both health and wellbeing. According to the 2

3 Canadian Model of Client-Centred Enablement, CMCE, occupational therapists can use the skills of coaching, advocating and collaborating to support the patient in handling the stigmatization. By doing so, the patients self-esteem is increased and expectations of stigmatization are reduced, thus, enabling the patient to engage in meaningful occupations. Keywords: Stigmatization, handling, schizophrenia, occupational therapy, occupational performance. Number of characters:

4 Resumé Titel Formål At belyse, hvordan stigmatisering påvirker aktivitetsudøvelsen hos patienter med skizofreni, samt hvordan ergoterapeuter kan støtte patienterne i at håndtere stigmatisering. Problemformulering isering påvirker deres aktivitetsudøvelse, og hvilke færdigheder kan ergoterapeuten anvende for at støtte Metode Vores metode bygger på tre individuelle semistrukturerede interviews med patienter med diagnosen skizofreni. Resultater Patienterne oplever stigmatisering fra de sociale omgivelser; når de færdes i samfundet, i de nære relationer og i forbindelse med arbejdsliv og fritid. De håndterer stigmatisering ved at lyve om eller skjule deres diagnose fra omgivelserne samt ved at tilpasse de aktiviteter, de deltager i. Stigmatisering medfører, at patienterne fravælger nogle af deres betydningsfulde aktiviteter. Konklusion Oplevet stigmatisering har for patienternes konsekvenser i form af mindsket selvværd samt forventninger om at blive stigmatiseret i kommende situationer, hvilket tilsammen medfører, at patienterne fravælger nogle af deres betydningsfulde aktiviteter. De sociale omgivelser opleves som en hæmmende faktor for patienternes aktivitetsudøvelse, og begrænser patienterne i at vælge, organisere og på tilfredsstillende måde udøve betydningsfulde aktiviteter. Mindsket selvværd og tab af aktiviteter har gensidig negativ påvirkning af hinanden og kan have konsekvenser for sundhed og trivsel. Ergoterapeuten kan ud fra CMCE-modellen anvende færdighederne coache, forfægte og samarbejde for at støtte patienten i at håndtere stigmatisering. Derved øges blandt andet patientens selvværd, 4

5 så hans forventning om at blive stigmatiseret mindskes og deltagelse i betydningsfulde aktiviteter muliggøres. Søgeord Stigmatisering, håndtering, skizofreni, ergoterapi, aktivitetsudøvelse Antal tegn:

6 Forord Dette bachelorprojekt er udarbejdet af studerende på ergoterapeutuddannelsen København, Professionshøjskolen Metropol. Projektet er et resultat af samarbejdet mellem gruppens medlemmer. Begge gruppemedlemmer er ansvarlige for udarbejdelsen af projektet og det samlede indhold. Af bilag 1 fremgår det, hvilken studerende der er ansvarlig for de enkelte afsnit. København den 22. december 2011 Sara Schilling Anne Spindler Calundan 6

7 Indholdsfortegnelse Problembaggrund Formål Problemformulering Problemanalyse Forforståelse Teori Canadian Model of Occupational Performance and Engagement, CMOP-E Canadian Model of Client-Centred Enablement, CMCE Goffman - teori om stigmatisering Metode Forskningstype og videnskabsteoretisk grundlag Litteratursøgning Udvælgelse af informanter Inklusionskriterier Eksklusionskriterier Dataindsamling Udarbejdelse af interviewguide Pilotinterview Interviewsituationen Etiske overvejelser Databearbejdning Transskribering Analyse Præsentation af informanter Resultater Oplevelse af stigmatisering

8 Stigmatisering fra nære relationer: Stigmatisering i forbindelse med arbejde og fritid Stigmatisering i samfundet Håndtering af stigmatisering At tage masken på At tilpasse aktiviteter At vælge personer fra Fravalg af aktiviteter At fravælge fritidsinteresser At fravælge arbejde og uddannelse Personalets støtte i behandlingen Vigtigheden af at blive hørt At være der for patienten Diskussion af resultater Oplevelse af stigmatisering Håndtering af stigmatisering Fravalg af aktiviteter Ergoterapeutens støtte, når patienten oplever stigmatisering Diskussion af Teori CMOP-E CMCE Goffmans teori om stigmatisering Diskussion af metode Forforståelse Forskningstype og Videnskabsteoretisk grundlag Udvælgelse af informanter Udarbejdelse af interviewguide Interviewsituationen Etiske overvejelser

9 Databearbejdning Analysemetode Konklusion Perspektivering Formidlingsovervejelser Referenceliste Bilagsoversigt Bilag 1: Inddeling af opgaven Bilag 2: Brev til patienter Bilag 3: Interviewguide Bilag 4: Samtykkeerklæring Bilag 5: Regelsæt for transskribering Bilag 6: Matrice

10 Problembaggrund Stigmatisering rammer grupper i samfundet, der skiller sig ud fra normen, for eksempel når et menneske med en psykisk lidelse tilskrives særlige, stereotype og negative egenskaber (Jacobsen, Martin & Andersen 2010). Stigma beskrives af den canadiske sociolog Erving Goffman ved at en person i vores bevidsthed, går fra at være et helt og almindeligt menneske, til at være et fordærvet, nedvurderet menneske. Historisk set er stigma et græsk ord, der i sin oprindelse refererer til et brændemærke, som blandt andet forbrydere og slaver fik skåret eller brændt i hudensynligt kunne identificeres so I Danmark har Capacent Epinion i 2009 lavet en survey for Danske Regioner, som afdækker danskernes viden om psykisk lidelse. Undersøgelsen viser, at 65% af den danske befolkning ikke føler, at de ved nok om psykisk sygdom, og 48% er enige i, at fysisk sygdom er mere acceptabelt i samfundet (Capacient Epinion, 2009). Uvidenheden hos befolkningen er med til at skabe usikkerhed, hvilket medfører, at der tages afstand fra personer med psykisk lidelse. Danskernes uvidenhed, holdninger og adfærd i forhold til psykisk lidelse er således med til at øge stigmatiseringen i samfundet, konkluderer en rapport udarbejdet af Det Nationale Forskningscenter for Velfærd og Dansk Sundhedsinstitut. Rapporten har til formål at kortlægge og undersøge befolkningens holdninger til stigmatisering og har været med til at øge fokus på emnet i Danmark (Jacobsen et al, 2010). Overstående har medført, at der er iværksat en femårig national kampagne mod stigmatisering af personer med psykiske lidelser skal ændre danskernes syn på og adfærd overfor mennesker med psykisk sygdom (Herning, 2011). Det er imidlertid ikke kun befolkningen, der er med til at stigmatisere mennesker med psykisk lidelse. Også ansatte i sundhedsvæsenet, herunder psykiatere, sygeplejersker og terapeuter, stigmatiserer. Det viser en undersøgelse lavet af Lauber, Nordt og Braunschweig (2006). Undersøgelsen er lavet som et telefoninterview med 1073 ansatte fra psykiatrien og viser, at de ansatte har stort set samme stereotype opfattelser af mennesker med en psykisk lidelse, som resten af befolkningen. Det kan medføre at patienten ikke bevarer et håb om at komme sig. 10

11 De personer der oftest oplever stigmatisering er personer diagnosticeret med skizofreni. Således konkluderer artiklen schizophrenic patients, their relatives skrevet af Dr. Med. Beate Schulze og professor i psykiatri Mathias Angermeyer. Artiklen beskriver yderligere, hvilke konsekvenser stigmatisering har for patienterne. Ud fra fokusgruppeinterviews med patienter, deres pårørende og sundhedsprofessionelle viste det sig, at stigmatisering kan have alvorlige konsekvenser for patienten i form af nedsat livskvalitet, begrænsede livsmuligheder og social isolation (Schulze & Angermeyer, 2003). De diskriminerende oplevelser mennesker med skizofreni har, relaterer sig ifølge artiklen schizofrenia: a cross- blandt andet til venskaber og job. Professor i psykiatri, Graham Thornicroft, har foretaget undersøgelsen for Institute for Psychiatry. Undersøgelsen er en tværsnitsundersøgelse bestående af interviews med 732 personer med skizofreni. Resultatet af undersøgelsen viste at 47% oplever diskrimination i forhold til at vedligeholde og skabe venskaber, og 29% oplever diskrimination i forhold til at beholde og få et job (Thornicroft, Bohan & Rose et al., 2009). Det antyder at stigmatisering har betydning for den enkeltes aktivitetsudøvelse. Aktivitetsudøvelse, er ifølge ergoterapeuterne Townsand og Polatajko, den dynamiske interaktion mellem person, aktivitet og omgivelser. Det er evnen til at vælge, organisere og på tilfredsstillende måde udøve betydningsfulde aktiviteter, der er kulturelt defineret og passende i relation til at klare sig selv, nyde tilværelsen og bidrage til samfundets sociale og økonomiske struktur. Mennesker udsat for diskriminering har ikke mulighed for at vælge frit mellem betydningsfulde aktiviteter (Towsend & Polatajko, 2008). Ifølge det ergoterapeutiske begreb Occupational Justice skal alle have lige ret og muligheder for aktivitet og deltagelse i samfundet, så der ikke diskrimineres i forhold til køn, kultur og social status (Wilcock, 2006). Modpolen til Occupational Justice er Occupational Injustice, som indeholder underbegreberne occupational deprivation og occupational imbalance. Occupational deprivation beskriver en tilstand, hvor mennesket er udelukket fra deltagelse i betydningsfulde eller nødvendige aktiviteter på grund af faktorer, som ligger uden for individets kontrol (Runge, 2005). For patienter med skizofreni er stigmatisering en faktor, som ikke kan kontrolleres af personen selv, og der fremkommer en øget risiko for oplevelse af Occupational Deprivation. Ved Occupational Imbalance 11

12 forstås ubalancen i aktivitetstyper, og individets sundhed og livskvalitet er truet på grund af for meget eller for lidt aktivitet (Wilcock, 2006). Stigmatisering kan medføre ubalance og begrænse patientens mulighed for deltagelse i aktiviteter. stigmatisering, hvilket kan have konsekvenser for deres livskvalitet. Vi har ikke kunne finde undersøgelser af, hvordan stigmatisering påvirker patienten i et aktivitetsperspektiv. Ud fra et ergoterapeutisk perspektiv vil det derfor være interessant at undersøge, hvordan stigmatisering påvirker aktivitetsudøvelsen for mennesker med skizofreni. Formål Formålet med opgaven er at belyse, hvordan stigmatisering påvirker aktivitetsudøvelsen hos patienter med skizofreni, og på baggrund heraf vil vi gøre os overvejelser om, hvordan ergoterapeuter kan støtte patienterne i at håndtere stigmatisering. Problemformulering Hvordan oplever patienter med skizofreni at stigmatisering påvirker deres aktivitetsudøvelse, og hvilke færdigheder kan ergoterapeuten anvende for at støtte patienten i at håndtere stigmatisering? Problemanalyse Patienter med skizofreni Stigmatisering Voksne over 18 år med skizofreni diagnosticeret ud fra klassifikationen i ICD-10. Patienterne skal være tilknyttet distriktspsykiatrien. Når et menneske med en psykisk lidelse tilskrives særlige, stereotype og negative egenskaber (Goffman, 2009) A ktivitetsudøvelse Her forstås deltagelse i betydningsfulde hverdagsaktiviteter. 12

13 Færdigheder Her vil vi se på hvilke færdigheder fra Canadian Model of Client-Centered Enablement (CMCE), som ergoterapeuten kan anvende. Forforståelse I det følgende afsnit vil vi redegøre for vores forforståelse. Ifølge Malterud (2003) er forforståelsen vigtigt for motivationen gennem forskningen og bygger på vores erfaringer, hypoteser, faglige perspektiv samt den teoretiske referenceramme, som vi har fra projektets start. Vores forforståelse inden påbegyndelsen af projektet var, at patienter med psykiske lidelser oplever stigmatisering, hvilket medfører nedsat livskvalitet. Stigmatisering opleves fordi andre mennesker har fordomme. Som udgangspunkt havde vi en opfattelse af, at stigmatisering opleves i forbindelse med deltagelse i fritidsaktiviteter og arbejde. Yderligere vidste vi fra tidligere arbejde med emnet, at personer med en psykisk lidelse oplever stigmatisering fra sundhedsprofessionelle og det påvirker deres tro på, at de kan komme sig. Vores forforståelse i forhold til ergoterapi var, at ergoterapeuter kan støtte patienter, der oplever stigmatisering, da de har færdigheder til at sætte dem i stand til at vælge, organisere og udøve de aktiviteter, de finder betydningsfulde og dermed øge deres livskvalitet. Teori I det følgende afsnit vil vi kort præsentere de teorier, vi benytter som teoretisk referenceramme i projektet. Canadian Model of Occupational Performance and E ngagement, C M OP-E Som teoretisk referenceramme har vi benyttet modellen CMOP-E, som er udviklet af ergoterapeuterne Towsend og Polatajko (2008). Modellen udgør det canadiske perspektiv på aktivitetsudøvelse og illustrerer, hvordan menneskers betydningsfulde aktiviteter finder sted i en kontekst som resultatet af den dynamiske interaktion mellem person, aktivitet og 13

14 omgivelser. Vi har anvendt modellens perspektiv på aktivitetsudøvelse som baggrund for vores undersøgelse af, hvordan stigmatisering påvirker aktivitetsudøvelsen hos patienter med skizofreni. Teorien er relevant, idet den kan føre til forståelse af sammenhænge heraf. I CMOP-E lægges vægt på aktivitetsudøvelse som er et vigtigt begreb i menneskers betydningsfulde aktiviteter. Modellen skal forstås som et givende billede af den interaktion, der fører til aktivitetsudøvelsen (Towsend & Polatajko, 2008). I modellen er personen vist som en trekant med tre udøvelseskomponenter: den kognitive, den affektive og den fysiske. Med spiritualiteten i centrum. Modellen skildrer personen som indesluttet i omgivelserne, for at angive, at individer lever indenfor en unik, miljømæssig kontekst. Omgivelseselementerne udgør rammerne for betydningsfulde aktiviteter og består af de kulturelle, institutionelle, fysiske og sociale. De betydningsfulde aktiviteter er broen, der forbinder personen med omgivelserne, hvilket angiver, at enkeltpersoner handler i sine omgivelser gennem betydningsfulde aktiviteter. Modellen definerer tre områder for betydningsfulde aktiviteter: egen-omsorg, produktivitet og fritidsaktiviteter (ibid.). Modellen skal sikre, at vi i vores interview når omkring alle udøvelseskomponenter og får belyst, hvordan stigmatisering påvirker patienternes aktivitetsudøvelse. Figur 1: Canadian Model of Occupational Performance and Engagement, C M OP-E (Towsend & Polatajko, 2008) 14

15 Canadian Model of Client-Centred E nablement, C M C E CMCE er udviklet af ergoterapeuterne Townsend og Polatajko og sigter mod klientcentreret muliggørelse, ved hjælp af anvendelse af ti nøglefærdigheder og fremmer en klientcentreret behandling. Muliggørelse er ergoterapeuternes kernekompetence, og beskriver hvad ergoterapeuterne rent faktisk foretager sig. De muliggørende færdigheder anvendes i samarbejde med klienterne, da man ønsker at opnå sundhed, trivsel og retfærdighed gennem betydningsfulde aktiviteter. Klientcentreret praksis er en grundlæggende værdi i ergoterapi, og baseres på en samarbejdsproces med patienten som ligeværdig partner. Her anerkender man patientens styrke og viden om sig selv (Towsend & Polatajko, 2008). De assymetriske kurver i modellen repræsenterer, at det klient-professionelle forhold hele tiden er i udvikling og der opstår forskellige former for samarbejde, som vil afhænge af klientens behov. Det vil dermed variere, hvilke af de ti nøglefærdigheder ergoterapeuten anvender i mødet med klienten. Skæringspunkterne danner begyndelsen og slutningen på hvert møde og kan både repræsentere et enkelt møde eller et forløb med en klient eller gruppe (ibid.). Vi vil anvende CMCE til at tydeliggøre hvilke muliggørende nøglefærdigheder ergoterapeuten kan anvende, for at støtte patienterne i at håndtere stigmatisering, så de kan deltage i deres betydningsfulde aktiviteter (ibid.). Figur 2: Canadian Model of Client-Centred Enablement, C M C E (Towsend & Polatajko, 2008) 15

16 Goffman - teori om stigmatisering Erving Goffman ( ) var canadisk sociolog og beskæftigede sig med hvad der sker, når individer bliver stigmatiserede, og hvorledes de kan komme overens med det. Den form for stigmatisering vi beskæftiger os med er ifølge Goffman forskellige karaktermæssige fejl, som indebærer kompromisløse og negative overbevisninger, som folk tilslutter sig ud fra deres kendskab til den pågældendes sygdom. Ved stigmatisering vil individet, der bærer stigmaet, blive accepteret uden vanskelighed, hvis ikke han havde den egenskab, der afviger fra folks forventninger (Goffman, 2009). Vi har valgt at anvende Goffmans teori, da den forklarer måder, hvorpå stigmatisering håndteres, og vi kan derudfra beskrive, hvilke områder ergoterapeuten kan fokusere på, for at støtte patienten i at håndtere stigmatisering. Goffman beskriver to forskellige stigmatiserede persontyper. Den ene er den miskrediterede, hvor stigmaet er kendt af omgivelserne. Personen skal vurdere, hvordan han skal agere over for folk som kender til diagnosen. Den anden persontype er den potentielt miskrediterede, hvor stigmaet endnu ikke er afsløret for omverdenen. Den potentielt miskrediterede kan forsøge på forskellige måder at holde sit stigma skjult for omverdenen. En vellykket hemmeligholdelse beskriver Goffman som at passere. Ved at passere kan personen optræde som normal blandt sine omgivelser (ibid.). Derudover beskriver Goffman, at den stigmatiserede kan sigte mod at opnå en god tilpasning, hvilket vil sige, at den stigmatiserede person formår at præsentere et selvbillede eller en identitet som normal. En god tilpasning beskrives ved, at den stigmatiserede glad og ubesværet accepterer sig selv som normal, mens personen frivilligt undgår de situationer, hvor personen vil føle sig stigmatiseret. Dog skal den stigmatiserede være opmærksom på, at personen aldrig opnår en fuldstændig accept af omgivelserne (ibid.). Goffman beskriver altså, at den stigmatiserede kan håndtere sit stigma ved at holde det skjult for omverdenen og dermed passere, eller ved at tilpasse sine aktiviteter. Metode I det følgende afsnit, vil vi beskrive vores fremgangsmåde i undersøgelsesprocessen. Vi vil indledningsvis beskrive, hvilken forskningstype vi har anvendt samt det videnskabsteoretiske grundlag. Herefter beskrives, hvordan vi er gået frem i vores 16

17 indsamling af litteratur, vores valg af informanter, etiske overvejelser samt indsamling og bearbejdning af data. Forskningstype og videnskabsteoretisk grundlag Vores problemformulering lægger op til en kvalitativ undersøgelse, da vi ønsker at forstå betydningen af centrale temaer i interviewpersonens livsverden og vil fortolke meningen med det der siges, og den måde det siges på ud fra stemmeføring, ansigtsudtryk og andre kropsgestus (Lindahl & Juhl, 2009). Det kvalitative interview forsøger at indhente så omfattende og forudsætningsløse beskrivelser som muligt af vigtige temaer i den interviewedes livsverden (Kvale & Brinkmann, 2009). Vi udførte tre individuelle, semistrukturerede interviews. Et semistruktureret interview har en fastlagt rækkefølge med temaer for interviewet, men formuleringen af spørgsmålene sker under interviewet. Det gør det muligt at spørge ind til emner informanten fortæller om, som vil være interessante for undersøgelsen (Brinkmann & Tanggaard, 2010). Vores undersøgelse baseres på den fænomenologiske tilgang, da vi har interesse i at forstå sociale fænomener ud fra interviewpersonernes egne perspektiver. Samtidig har vi interesse i at beskrive verden, som den opleves af informanterne, ud fra den antagelse, at den vigtige virkelighed er den, mennesker opfatter. Den fænomenologiske forskningsmetode har til hensigt at åbne forskerens bevidsthed, således at fænomenerne kan træde frem så klart som muligt, uden at blive påvirket at forskerens forforståelse og fordomme. I interviewene ønsker vi altså at få information om, hvordan informanterne oplever stigmatisering, hvordan det påvirker dem, samt hvordan den håndteres ud fra egen opfattelse, uden at blive påvirket af vores forforståelse for emnet (Kvale & Brinkmann, 2009). Litteratursøgning Vi har foretaget en søgning af relevant videnskabelig litteratur i følgende databaser og søgemaskiner: PubMed, OT Seeker, CINAHL, psycinfo, Google Danmark og Google Schooler. I vores søgning efter litteratur har vores fokus været, at søge bredt om stigmatisering i forbindelse med skizofreni. Indenfor fokusområdet har vi søgt litteratur om udbredelse, oplevelser og konsekvenser af stigmatisering for mennesker med skizofreni. Herudover har vi søgt på ergoterapi og stigmatisering. 17

18 Søgningen er foretaget i perioden april-december Følgende søgeord blev anvendt: Stigmatization, mental illness, stigma, schizophrenia, discrimination, consequences, occupational therapy, experiences, consequences. Nedenstående ses et eksempel på en søgematrix, som vi har anvendt i Pubmed. Søgeord Stigmatisering Oplevelser Patientgruppe Behandling Søgeordet og synonymer forbindes med OR Stigmatization OR Discrimination OR Stigma AND Consequences OR Experiences OR Stereotyping AND Schizophrenia OR Mental Illness OR Mental disorder AND/OR Occupational Therapy Søgningen gav mellem 0 og 242 resultater ved anvendelse af tre af søgeordene. Mange af de anvendte artikler har ikke et ergoterapeutisk perspektiv, da vi ikke har fundet artikler som har haft professionen i fokus. Vi har udvalgt 11 artikler, som vi fandt relevante for opgaven. Vi har anvendt seks artikler i opgaven, og de resterende er anvendt som baggrundsviden. Vi vurderer, at de udvalgte artikler er valide, ud fra deres metodebeskrivelse og indhold. Herudover har vi foretaget kaskadesøgning, hvor vi har søgt i referencelister fra relevante artikler (Lindahl & Juhl, 2007). Vi har som udgangspunkt anvendt den nyeste litteratur og fravalgt artikler, der er udkommet før år 2000, da vi antager, at stigma ændrer sig over tid, i kraft af samfundets udvikling. Udvælgelse af informanter I afsnittet vil vi beskrive udvælgelseskriterier for informanter samt, hvordan vi fik kontakt til dem. Vi tog kontakt til en medarbejder i distriktspsykiatrien, som vi har samarbejdet med tidligere. Han indvilligede i at hjælpe os med at finde patienter, der opfyldte vores kriterier. For at sikre os, at informanterne var informeret skriftligt om interviewets formål og gennemførelse, sendte vi et brev med, som blev hængt op på distriktspsykiatrisk afdeling og udleveret til kontaktpersonerne (bilag 2). 18

19 Inklusionskriterier Kravet til informanterne er, at de skal være diagnosticeret med skizofreni. Vi fandt diagnosegruppen interessant, fordi undersøgelser viser, at det er den patientgruppe, der oplever mest stigmatisering (Schulze, Matthias, Angermeyer, 2003). Informanterne er fundet af praksis, og det er således patienternes kontaktperson, der har konstateret over for os, at patienterne har diagnosen skizofreni. Informanterne skal yderligere være tilknyttet Distriktspsykiatrien, hvor de modtager ambulant behandling. Herved antager vi, at de informanter vi undersøger har haft oplevelser med stigmatisering, idet de ikke er indlagt, men færdes i samfundet og udfører hverdagsaktiviteter. Informanterne skal være voksne over 18 år og have været diagnosticeret med skizofreni i minimum et år. Vi ønsker stor spredning i alderen, for at få et så bredt billede som mulig. Vi ønsker informanter af begge køn, da vi ønsker at se på både mænd og kvinders oplevelser med stigmatisering. Eksklusionskriterier Informanterne skal være ude af behandlingspsykiatrien, da vi antager, at indlagte patienter kan være for dårlige til at deltage i interviewet. Vi har fravalgt personer med andre diagnoser end skizofreni til trods for at de også oplever stigmatisering. Det har vi gjort, fordi vi antager, at der kan være forskel på, hvordan stigmatisering opleves af mennesker med forskellige psykiske lidelser (Jacobsen et al., 2010). Dataindsamling Afsnittet indeholder en redegørelse for, hvordan vi har indsamlet data. Vores dataindsamlingsmetode er tre semistrukturerede interviews, som er lavet over en uge. Dataindsamlingsperioden har været fra den 26. oktober 2011 til den 17. november 2011, hvor vi udførte det sidste interview. Udarbejdelse af interviewguide I udarbejdelsen af interviewguiden (bilag 3) har vi taget udgangspunkt i komponenterne fra CMOP-E, for at belyse hvordan informanternes aktivitetsudøvelse er påvirket. For at sikre os, at interviewguiden dækker vores undersøgelsesområde, har vi rådført os med en 19

20 ergoterapeut, som har erfaringer indenfor arbejde med stigmatisering (Kvale & Brinkmann, 2009). Interviewguiden blev gennemarbejdet, for at sikre at vi stillede åbne spørgsmål, som var lette at forstå, og som kunne besvare vores problemformulering. Vi har udformet spørgsmålene, så vi er nysgerrige og udforskende i vores tilgang, dog uden at krænke informanten. Samtidig har vi været bevidste om at omformulere fagudtryk til hverdagsord, så der ikke opstår usikkerhed omkring ordenes betydning (Glasdam, 2011). Yderligere har vi været opmærksomme på, at spørgsmålene ikke bidrager til stigmatisering og nævner derfor ikke ordet under interviewet, men er åbne og opfordrer informanten til at fortælle om sig selv. Spørgsmålene er samtidig udformet, så vi ikke antager, at patienten er udsat for stigmatisering. Vi er bevidste om, at de symptomer, som skizofreni medfører kan bevirke at patienterne kan have svært ved at koncentrere sig i længere tid (Nyboe & Hvalsøe, 2008). Derfor har vi udarbejdet vores interviewguide, så der hurtigt kan springes frem til de vigtigste spørgsmål. Pilotinterview Glasdam anbefaler at man laver en pilottest, inden de endelige interview (Glasdam, 2011). Vi udførte pilotinterviewet med en person, som havde et begrænset kendskab til de ergoterapeutiske begreber, så vi sikrede at spørgsmålene kan forstås af personer uden forståelse for begreber i ergoterapi. Pilotinterviewet medførte kun små ændringer i vores interviewguide. Et par misvisende ord blev ændret, så det gav en bedre forståelse, og spørgsmålene blev placeret, så det gav et naturlig flow i interviewet. Interviewsituationen Vi ville skabe en god relation til informanten, så personen følte sig tilpas og tryg til at fortælle om sig selv. Det gjorde vi ved at udvise empati og respekt samt være tillidsfulde og troværdige. Intervieweren var den samme i alle tre interviews, så personen dermed udviklede sine interviewkompetencer gennem interviewene og der blev spurgt ind på samme måde. Co-intervieweren tog noter om kropsprog og gestikulering, hvis det havde en betydning for forståelsen af svaret, så vi sikrede at informanternes reelle mening kom frem. Derudover havde co-intervieweren overblikket, hvis intervieweren mistede tidsfornemmelsen, eller sad fast i et spørgsmål, som ikke førte frem svar, der var relevante for problemformuleringen. Intervieweren stillede åbne spørgsmål, for at få informanten til at fortælle om de oplevelser, han synes havde betydning. For ikke at ende op med irrelevant information guidede vi undervejs med spørgsmål, der ledte informanten tilbage på sporet. 20

21 Etiske overvejelser Kvalitativ forskningsmetode indebærer møde mellem mennesker, hvor normer og værdier er vigtige elementer i forhold til den viden, der udveksles (Malterud, 2003). Det betyder, at forskeren bør kende til de etiske udfordringer, som undersøgelsen medfører. I følgende afsnit vil vi beskrive vores etiske overvejelser i forbindelse med interviewene. Før interviewets start informerede vi informanten mundtligt om projektet og interviewets forløb. Vi gjorde informanten opmærksom på, at personen havde ret til at trække sig fra interviewet på ethvert tidspunkt eller undlade at svare på enkelte spørgsmål. Herunder informerede vi, at vi har tavshedspligt, idet vi som studerende indenfor sundhedsområdet er omfattet af forvaltningslovens regler om tavshedspligt (Glasdam, 2011). Herefter blev en erklæring om informeret samtykke underskrevet, hvori det var præciseret, at deltagelse i interviewet var frivilligt (bilag 4). Hermed blev Helsinki-deklerationens anvisninger for afgivelse af informeret samtykke overholdt og patientens integritet respekteret (ibid.). Vi er opmærksomme på, at emnet stigmatisering er et personligt og sårbart emne, som kan være konfronterende at tale om. Vi var derfor opmærksomme på informantens reaktioner og følelsesmæssige tilstand under interviewet. Hvis informanten blev følelsesmæssigt påvirket af situationen, ville vi pausere interviewet og spørge informanten, om der var brug for en pause. Hvis ikke der var mulighed for at fortsætte, ville vi afbryde interviewet. Efter interviewet talte vi med informanten om, hvordan det havde været at medvirke, så vi sikrede at forløbet rundes af. Derudover havde vi aftalt med informantens kontaktperson, at hun afsatte tid til at tale om stigmatisering næste gang hun havde kontakt til patienten. Vi var derved opmærksomme på, at patienten bearbejdede de følelser og tanker om stigmatisering, som interviewet potentielt havde medført. Databearbejdning I det følgende afsnit beskriver vi bearbejdningen af vores indsamlede materiale. Vi har transskriberet de tre individuelle interviews, kategoriseret dem i temaer og udarbejdet en matrice.kendskab til det materiale, som vi efterfølgende i analyse og diskussion bearbejdede for at besvare problemstillingen (Kvale & Brinkmann, 2009). 21

Selvstigmatisering blandt mennesker med alvorlige sindslidelser

Selvstigmatisering blandt mennesker med alvorlige sindslidelser Doris Overby Christensen Louise Aaholm Hansen Malene Laue Poulin Mette Møller Nielsen Januar 2010 Selvstigmatisering blandt mennesker med alvorlige sindslidelser en undersøgelse af hvordan selvstigmatisering

Læs mere

Det man vil, det er jo faktisk at klare sig selv

Det man vil, det er jo faktisk at klare sig selv Det man vil, det er jo faktisk at klare sig selv - En kvalitativ undersøgelse af borgernes oplevelser og erfaringer med hverdagsrehabilitering i Hørsholm kommune Udarbejdet af bachelorgruppe 12: Ajla Bajramovic

Læs mere

Misbrug som betydningsfuld aktivitet

Misbrug som betydningsfuld aktivitet Ergoterapeutisk udviklingsarbejde og forskning, bachelorprojekt Misbrug som betydningsfuld aktivitet - Et kvalitativt studie om ergoterapeutens overvejelser i interventionen af dobbeltdiagnosepatienter

Læs mere

Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt

Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt ØRE NÆSE HALS SYGEPLEJEN I FOKUS - ØNH SYGEPLEJE PÅ SENGEAFSNITTET Stine Askholm Rosenberg Sygeplejerske, Cand.cur. Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt

Læs mere

Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagen

Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagen Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagen Projektleder Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagslivet 2. Maj 2012 Mr Side 1 Formål og leverancer Formålet er at udvikle metoder

Læs mere

Det er ikke mig selv, der begrænser mig. Det er forholdene. - En kvalitativ undersøgelse af hvilke

Det er ikke mig selv, der begrænser mig. Det er forholdene. - En kvalitativ undersøgelse af hvilke 2012 Det er ikke mig selv, der begrænser mig. Det er forholdene. - En kvalitativ undersøgelse af hvilke barrierer svært overvægtige kvinder oplevede på en charterferie. VIA Ergoterapeutuddannelsen Århus

Læs mere

Vi kan kun når vi. samler vores kompetencer

Vi kan kun når vi. samler vores kompetencer Vi kan kun når vi Etkvalitativtstudieafdetsundhedsfaglige personaleserfaringermedhverdagsreha5 samler vores kompetencer bilitering UCSJ ErgoterapeutuddannelseniNæstved 0550152015 Vikankunnårvisamlervoreskompetencer"

Læs mere

hotunge med en sindslidelse og uddannelse

hotunge med en sindslidelse og uddannelse hotunge med en sindslidelse og uddannelse et kvalitativt studie med fokus på unges udfordringer i forbindelse med at gennemføre en uddannelse Udarbejdet af: Maria Lagoni Thyssen Louise Marie Gregersen

Læs mere

Bachelorprojekt Januar 2012. Camilla Britt Jensen Line Hansen Line Mølgaard Mette Eg Jørgensen

Bachelorprojekt Januar 2012. Camilla Britt Jensen Line Hansen Line Mølgaard Mette Eg Jørgensen Bachelorprojekt Januar 2012 VIA UNIVERSITY COLLEGE ERGOTERAPEUTUDDANNELSEN I AARHUS JEG VIL BARE - Et kvalitativt studie af faktorer, der fremmer eller hæmmer deltagelse i betydningsfulde aktiviteter hos

Læs mere

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard Bachelorprojekt2011 MaleneChristensen,GitteDamgaardogJulieØstergaard Bachelorprojektisocialrådgivningogsocialtarbejde VIAUniversityCollege,SocialrådgiveruddannelseniÅrhus Opkvalificeringafdettværfagligesamarbejdemellemsocialrådgiverne

Læs mere

Hvordan. Hverdagslivet. opleves af mennesker der har. Stress. Ditte Emtkjær Henriette Liengård Mette Lindhardtsen Cecilie Marx

Hvordan. Hverdagslivet. opleves af mennesker der har. Stress. Ditte Emtkjær Henriette Liengård Mette Lindhardtsen Cecilie Marx Hvordan Hverdagslivet opleves af mennesker der har Stress Ditte Emtkjær Henriette Liengård Mette Lindhardtsen Cecilie Marx Hvordan hverdagslivet opleves af mennesker der har stress Bachelorprojekt JCVU,

Læs mere

Jeg er blevet mere bevidst om hvad jeg laver som ergoterapeut - Det giver mig en stolthed over det jeg gør

Jeg er blevet mere bevidst om hvad jeg laver som ergoterapeut - Det giver mig en stolthed over det jeg gør Ergoterapeutisk udviklingsarbejde og forskning, Bachelorprojekt Jeg er blevet mere bevidst om hvad jeg laver som ergoterapeut - Det giver mig en stolthed over det jeg gør En kvalitativ undersøgelse af

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse Indlæg fællesmøde Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse - Hvordan ekspliciteres den i dermatologisk ambulatorium og dækker den patienternes behov? Hvad har inspireret mig?

Læs mere

VOLDSRAMTE KVINDERS BETYDNINGSFULDE AKTIVITETER PÅ ET KRISECENTER!

VOLDSRAMTE KVINDERS BETYDNINGSFULDE AKTIVITETER PÅ ET KRISECENTER! BACHELOR I ERGOTERAPI VOLDSRAMTE KVINDERS BETYDNINGSFULDE AKTIVITETER PÅ ET KRISECENTER UDARBEJDET AF ANNE BENEDIKTE TUXEN, ELLEN DUE AARIS GOTTFRIEDSEN & HANNE HØJLUND HANSEN Voldsramte+kvinders+betydningsfulde+aktiviteter+

Læs mere

Livskvalitet hos diabetikere med fodsår indlagt i Videncenter for Sårheling. Britta Østergaard Melby

Livskvalitet hos diabetikere med fodsår indlagt i Videncenter for Sårheling. Britta Østergaard Melby Livskvalitet hos diabetikere med fodsår indlagt i Videncenter for Sårheling Britta Østergaard Melby Baggrund Litteraturstudier Egen praksiserfaring Problemstillingen Hvorledes påvirker diabetes og fodsår

Læs mere

Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter

Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter Sygeplejerskeuddannelsens Ledernetværk Revideret senest den 14. juni 2013 Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter 1. Indledning Formålet med Sygeplejerskeuddannelsen

Læs mere

Mit liv er på sin vis vendt rundt på gulvet

Mit liv er på sin vis vendt rundt på gulvet Mit liv er på sin vis vendt rundt på gulvet En kvalitativ undersøgelse af hvordan unge med erhvervet hjerneskade oplever uddannelse i forhold til øvrige aktiviteter Illustration: Helge Lieblein Januar

Læs mere

Modul 14. Ergoterapeutisk udviklingsarbejde. Bachelorprojekt

Modul 14. Ergoterapeutisk udviklingsarbejde. Bachelorprojekt Modul 14 Ergoterapeutisk udviklingsarbejde. Bachelorprojekt September 2011 Indholdsfortegnelse Modul 14: Ergoterapeutisk udviklingsarbejde. Bachelorprojekt.... 2 Rammer for bachelorprojektet... 3 Indholdsmæssige

Læs mere

Stress og kvinder. Hvorfor er det så svært at sige nej? En kvalitativ undersøgelse

Stress og kvinder. Hvorfor er det så svært at sige nej? En kvalitativ undersøgelse Hvorfor er det så svært at sige nej? En kvalitativ undersøgelse Udarbejdet af: Charlotte Gomez og Cecilie Lykke Facius University College Nordjylland Ergoterapeutuddannelsen Modul 14 Bachelor opgave Tegn

Læs mere

Bachelorprojekt Januar 2012

Bachelorprojekt Januar 2012 Bachelorprojekt Januar 2012 - Ergoterapeutisk udviklingsarbejde og forskning. Når jeg spiller fodbold, så tænker jeg slet ikke på, at jeg er herinde - en kvalitativ undersøgelse af, hvad der har betydning

Læs mere

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået på det annoncerede tidspunkt, kan deltage i konkurrencen

Læs mere

Alt det jeg gør, bærer jo præg af ergoterapi

Alt det jeg gør, bærer jo præg af ergoterapi Alt det jeg gør, bærer jo præg af ergoterapi En kvalitativ undersøgelse af det ergoterapeutiske bidrag i rehabiliteringen af unge med en spiseforstyrrelse Via University College Ergoterapeutuddannelsen

Læs mere

Signe Frederiksen Svane og Trine Thyrrestrup. Bachelorprojekt januar 2010 Ergoterapeutuddannelsen, Næstved, UCSJ

Signe Frederiksen Svane og Trine Thyrrestrup. Bachelorprojekt januar 2010 Ergoterapeutuddannelsen, Næstved, UCSJ Bachelorprojekt januar 2010 Ergoterapeutuddannelsen, Næstved, UCSJ Signe Frederiksen Svane og Trine Thyrrestrup Lifestyle Redesign i dansk ergoterapi - En kvalitativ undersøgelse af hvordan danske ergoterapeuter

Læs mere

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE

Læs mere

Bilag 13: Interviewguide til semistrukturerede interview. Briefing. Hvem er vi? Præsentation af interviewerne og projektets formål

Bilag 13: Interviewguide til semistrukturerede interview. Briefing. Hvem er vi? Præsentation af interviewerne og projektets formål Bilag 13: Interviewguide til semistrukturerede interview Briefing Præsentation af interviewerne og projektets formål Hvem er vi? Gruppen består af: Kristina, Britt og Virdina. Vi læser Klinisk Videnskab

Læs mere

Udvalgte udviklingstendenser i dansk retspsykiatri

Udvalgte udviklingstendenser i dansk retspsykiatri Sammenfatning af publikation fra : Udvalgte udviklingstendenser i dansk retspsykiatri Charlotte Bredahl Jacobsen Katrine Schepelern Johansen Januar 2011 Hele publikationen kan downloades gratis fra DSI

Læs mere

Psykiatrisk personales opfattelse af mennesker som har skizofreni, af psykiatrisk behandling og egen adfærd i relation hertil.

Psykiatrisk personales opfattelse af mennesker som har skizofreni, af psykiatrisk behandling og egen adfærd i relation hertil. 20.07.12/PV Psykiatrisk personales opfattelse af mennesker som har skizofreni, af psykiatrisk behandling og egen adfærd i relation hertil. Per Vendsborg (1), Johanne Bratbo (2), Anders Dannevang (2), Julie

Læs mere

Professionsgrundlag for ergoterapi (www.etf.dk).

Professionsgrundlag for ergoterapi (www.etf.dk). lifeframing er opstartet i 2008, med selvstændig klinisk praksis indenfor fysisk og psykisk arbejdsmiljø. Den kliniske praksis har base i Viborg. Der udøves praksis i overensstemmelse med ergoterapi- fagets

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE 1.0 INDLEDNING... 3 2.0 METODE... 13 3.0 TEORI... 30 4.0 EMPIRI... 38

INDHOLDSFORTEGNELSE 1.0 INDLEDNING... 3 2.0 METODE... 13 3.0 TEORI... 30 4.0 EMPIRI... 38 INDHOLDSFORTEGNELSE 1.0 INDLEDNING... 3 1.1 PROBLEMFELT.... 3 1.2 PROBLEMFORMULERING... 8 1.3 DEFINITION AF NØGLEBEGREBER... 9 1.4 ANTAGELSER... 12 2.0 METODE... 13 2.1 VIDENSKABSTEORETISK TILGANG... 13

Læs mere

Det Professionelle Partnerskab Værdier og antagelser i samarbejdsrelationen mellem ergoterapeut og borger

Det Professionelle Partnerskab Værdier og antagelser i samarbejdsrelationen mellem ergoterapeut og borger Bachelorprojekt i Ergoterapi Det Professionelle Partnerskab Værdier og antagelser i samarbejdsrelationen mellem ergoterapeut og borger Anslag: 83.730 Anne Marie Honoré Vesten Kirstine Wildt Andersen Lene

Læs mere

Borger uden EN KVALITATIV UNDERSØGELSE AF HJEMLØSES HVERDAGSERFARINGER BACHELORPROJEKT I ERGOTERAPI

Borger uden EN KVALITATIV UNDERSØGELSE AF HJEMLØSES HVERDAGSERFARINGER BACHELORPROJEKT I ERGOTERAPI BACHELORPROJEKT I ERGOTERAPI Borger uden bolig EN KVALITATIV UNDERSØGELSE AF HJEMLØSES HVERDAGSERFARINGER UDARBEJDET AF JETTE KAAE ROSENDAHL OG RACHEL MØLLER STUDIENUMMER ET29101 og et32118 STUDERENDE

Læs mere

Adult Sensory Profile

Adult Sensory Profile Adult Sensory Profile 1 For yderligere oplysninger eller spørgsmål: Mailadresse: Henriette.Kiirdal.Niemann@regionh.dk Videnskabelige artikler kan findes i: Adolescent/Adult Sensory Profile and Obsessive-Compulsive

Læs mere

Menneskets aktivitetsidentitet i overgangen fra arbejdsliv til pensionsliv

Menneskets aktivitetsidentitet i overgangen fra arbejdsliv til pensionsliv Menneskets aktivitetsidentitet i overgangen fra arbejdsliv til pensionsliv Bachelorprojekt i ergoterapi Udarbejdet af studerende Britt Friis Ryde, Louise Elisabeth Olsen, Morten Øllegaard University College

Læs mere

10 Undersøgelsesdesign

10 Undersøgelsesdesign 10 Undersøgelsesdesign I dette kapitel præsenteres undersøgelsens design og metodiske tilgang i mere uddybet form. Undersøgelsen er designet og gennemført i fire faser, vist i figuren nedenfor: Indholdet

Læs mere

Situationsbestemt coaching

Situationsbestemt coaching Bag om coaching Ovenfor har vi fokuseret på selve coachingsamtalen med hovedvægten på den strukturerede samtale. Nu er det tid til at gå lidt bag om modellen Ved-Kan- Vil-Gør, så du kan få en dybere forståelse

Læs mere

ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL

ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL C ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL Denne guide er en let bearbejdet oversættelse fra bogen Skills for Communicating with Patients af Jonathan Silverman,

Læs mere

Når arbejdet driller. Sara Bjerre Bjørklund, Katrine Haagensen, Julie Marie Hass & Sine Olesen

Når arbejdet driller. Sara Bjerre Bjørklund, Katrine Haagensen, Julie Marie Hass & Sine Olesen Når arbejdet driller - ERGOTERAPEUTERS FACILITERING TIL, A T BORGERE MED DISKRETE KOGNITIVE DEFICITS KAN GENOPTAGE A RBEJDE Sara Bjerre Bjørklund, Katrine Haagensen, Julie Marie Hass & Sine Olesen Bachelorprojekt

Læs mere

Samlet Evaluering af Modul 7. Hold feb. og aug. 2011. Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner

Samlet Evaluering af Modul 7. Hold feb. og aug. 2011. Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner Samlet Evaluering af Modul 7 Hold feb. og aug. 2011 Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner Modulet retter sig mod mennesker med eksistentielle problemer og psykologiske krisetilstande.

Læs mere

Region Hovedstaden. Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse

Region Hovedstaden. Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse 1 Dagens program Præsentation af Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse (EEB) Brugerinddragelse i sundhedsvæsenet Metoder til evaluering Opgave i grupper 2

Læs mere

Lifestyle Redesign i dansk ergoterapi

Lifestyle Redesign i dansk ergoterapi Lifestyle Redesign i dansk ergoterapi - En kvalitativ undersøgelse af hvordan danske ergoterapeuter vurderer anvendeligheden og behovet for Lifestyle Redesign til danske ældre Dette projekt er udarbejdet

Læs mere

1 Fordeling af projektets skriftlige indhold

1 Fordeling af projektets skriftlige indhold 1 Fordeling af projektets skriftlige indhold Vi har valgt at opdele projektet på følgende måde: Dorte Christine Barlebo: Side: 8, 10, 15, 19, 24, 28, 31, 37, 40 Jannie Johansen: Side: 11, 13, 16, 22, 26,

Læs mere

Fokus på Trivsel Slettestrand 14 september 2011

Fokus på Trivsel Slettestrand 14 september 2011 Fokus på Trivsel Slettestrand 14 september 2011 Hanne Tietze Vognsgaard Proces&Projektkonsulent HTV 1 Trivsel Sidder du godt? Mærk lige efter. Sidder din sidemand godt? Hvad betyder trivsel for dig derhjemme

Læs mere

Implementering af kliniske retningslinjer sygeplejerskernes oplevelser.

Implementering af kliniske retningslinjer sygeplejerskernes oplevelser. December 2010 Årgang 3 Nummer 4 Implementering af kliniske retningslinjer sygeplejerskernes oplevelser. René Richard, Klinisk Oversygeplejerske, SD, MKS, Anæstesiologisk Afdeling Z Bispebjerg Hospital

Læs mere

Ergoterapeutisk udviklingsarbejde og forskning, bachelorprojekt. Dialektisk adfærdsterapi i et ergoterapeutisk perspektiv

Ergoterapeutisk udviklingsarbejde og forskning, bachelorprojekt. Dialektisk adfærdsterapi i et ergoterapeutisk perspektiv Ergoterapeutisk udviklingsarbejde og forskning, bachelorprojekt. Dialektisk adfærdsterapi i et ergoterapeutisk perspektiv - En kvalitativ undersøgelse af aktivitetsudøvelsen hos personer med emotionel

Læs mere

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Indholdsfortegnelse Forord 4 1. Selvindsigt en gave du selv skal finde! 7 2. Mentale principper for dine tanker og handlinger 10 Princippet

Læs mere

Menneskelig udvikling og modning tak!

Menneskelig udvikling og modning tak! Menneskelig udvikling og modning tak! - når det sociale fællesskab bliver for krævende i forbindelse med et efterskoleophold Vibeke Haugaard Knudsen Stud.mag. & BA i teologi Læring og forandringsprocesser

Læs mere

KVALITETSSTANDARD FOR SENHJERNESKADEOMRÅDET. Hjemmevejleding for mennesker med erhvervet hjerneskade.

KVALITETSSTANDARD FOR SENHJERNESKADEOMRÅDET. Hjemmevejleding for mennesker med erhvervet hjerneskade. Odder Kommune KVALITETSSTANDARD FOR SENHJERNESKADEOMRÅDET Hjemmevejleding for mennesker med erhvervet hjerneskade. Overordnet formål med hjemmevejledning: Hjemmevejledning 1 til voksne i alderen 18-65

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

- evidens for inddragelse af pårørende i psykiatrien

- evidens for inddragelse af pårørende i psykiatrien - evidens for inddragelse af pårørende i psykiatrien Marianne Melau, Spl., M.Sc Sc., phd-studerende Psykiatrisk Center København marianne.melau melau@regionh.dk arv/miljø debatten The schizophrenogenic

Læs mere

Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Glostrup

Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Glostrup Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Glostrup Blok 1: Dag-/døgnafsnit for større børn Psykologisk ekspert 1.1.1 Kunne anvende viden om den normale og afvigende psykiske udvikling

Læs mere

Studieaktiviteter for modul 2. Aktivitet og deltagelse i hverdagslivet: Aktivitetsudøvelse og aktivitetsanalyse

Studieaktiviteter for modul 2. Aktivitet og deltagelse i hverdagslivet: Aktivitetsudøvelse og aktivitetsanalyse Studieaktiviteter for modul 2 Aktivitet og deltagelse i hverdagslivet: Aktivitetsudøvelse og aktivitetsanalyse August 2013 Indholdsfortegnelse Studieaktiviteter for modul 2... 1 Studieaktiviteter for modul

Læs mere

VEJLEDNING I OPGAVESKRIVNING. - en proces hen imod bachelorprojektet. VIA Sundhed, Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens

VEJLEDNING I OPGAVESKRIVNING. - en proces hen imod bachelorprojektet. VIA Sundhed, Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens VEJLEDNING I OPGAVESKRIVNING - en proces hen imod bachelorprojektet VIA Sundhed, Sidst redigeret 12.02.2015 Indhold Indledning... 2 Opgavens struktur... 3 Forside... 4 Ophavsret og tro-og loveerklæring...

Læs mere

What does the activity to sell Hus forbi mean for the occupational performance of the homeless?

What does the activity to sell Hus forbi mean for the occupational performance of the homeless? Indledning Januar 2007 Ergoterapeutisk udviklingsarbejde og forskning, bachelorprojekt Bachelorgruppe 10, Hold 2003B Sarah Kinzi Hansen Anja Kammacher Signe Gerd Lassesen Stine Thomsen - Et kvalitativt

Læs mere

Masterforelæsning marts 2013

Masterforelæsning marts 2013 Masterforelæsning marts 2013 mandag den 4. marts 2013 kl. 15.15 16.15, Auditoriet, Regionshospitalet Herning, indgang N1 onsdag den 6. marts 2013 kl. 15.15 16.15, Auditoriet, Regionshospitalet Holstebro,

Læs mere

Sammenhæng mellem 100 meter fri tider og aerob effekt hos konkurrencesvømmere i alderen 10-16 år

Sammenhæng mellem 100 meter fri tider og aerob effekt hos konkurrencesvømmere i alderen 10-16 år Fysioterapeutuddannelsen, Odense PPYCS, foråret 2014 Sammenhæng mellem 100 meter fri tider og aerob effekt hos konkurrencesvømmere i alderen 10-16 år Correlation between 100 meter freestyle swim times

Læs mere

Morsø Kommune - Trivselsmåling. Steffen Krøyer. Maj 2009. Svarprocent: 100% (7/7)

Morsø Kommune - Trivselsmåling. Steffen Krøyer. Maj 2009. Svarprocent: 100% (7/7) - Trivselsmåling Steffen Krøyer Svarprocent: % (7/7) Maj 9 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring Arbejdsglæde og Loyalitet er, loyalitetssegmentering, intern sammenligning,

Læs mere

Interviewguide levekårsundersøgelsen (29.5.2006)

Interviewguide levekårsundersøgelsen (29.5.2006) Interviewguide levekårsundersøgelsen (29.5.2006) Stamoplysninger: - køn - alder - seksuel identitet - hvor længe smittet - hvordan mest sandsynligt smittet, en du kendte? - civil status, kærester el. lign.

Læs mere

Psykisk syge får hjælp af heste

Psykisk syge får hjælp af heste Kristeligt Dagblad, 10. august 2010 Psykisk syge får hjælp af heste REBECCA HANSEN på 17 år har en psykisk lidelse med voldsomme angsttilfælde og depression. Det betyder, at hun kan have svært ved at indgå

Læs mere

Den Professionelle Samtale: At kommunikere med psykisk sårbare borgere

Den Professionelle Samtale: At kommunikere med psykisk sårbare borgere Beskæftigelsesfaggruppen i Dansk Socialrådgiverforening Den Professionelle Samtale: At kommunikere med psykisk sårbare borgere Erhvervspsykolog Michael R. Danielsen Program Sygdomsforståelse Hvad indebærer

Læs mere

Målrettet miljøterapi skaber sammenhæng for patienterne

Målrettet miljøterapi skaber sammenhæng for patienterne Linda Kronsted, ledende ergoterapeut, og Christian Petersen Bønding, sygeplejerske Blad nr. 2/2007 Målrettet miljøterapi skaber sammenhæng for patienterne Artiklen henvender sig til psykiatriske sygeplejersker.

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1. Baggrund... 3. 1.1 Formål... 5. 2. Problemformulering... 5. 2.1 Nøgleord... 5. 3. Design... 6. 4. Forståelsesramme...

Indholdsfortegnelse. 1. Baggrund... 3. 1.1 Formål... 5. 2. Problemformulering... 5. 2.1 Nøgleord... 5. 3. Design... 6. 4. Forståelsesramme... Indholdsfortegnelse 1. Baggrund... 3 1.1 Formål... 5 2. Problemformulering... 5 2.1 Nøgleord... 5 3. Design... 6 4. Forståelsesramme... 6 4.1 Videnskabsteoretisk referenceramme... 6 4.2 Forforståelse...

Læs mere

SIP-socialpsykiatri. Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland

SIP-socialpsykiatri. Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland SIP-socialpsykiatri Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland - Dokumentation af indsats og resultater -UDKAST- 2 SIP-socialpsykiatri Det Sociale

Læs mere

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt.

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. pårørende Still fra SOMETHING LIKE HAPPINESS Director: Bohdan Slama Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. AF ELSE CHRISTENSEN

Læs mere

Alternativ behandling dialogen mellem læge og patient

Alternativ behandling dialogen mellem læge og patient ALTERNATIV BEHANDLING 775 Alternativ behandling dialogen mellem læge og patient Anette I.S. Ranneries & Bo Christensen I den forrige artikel i denne serie blev de nyeste Cochrane-oversigter om effekten

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2014: Center for Kræft og Sundhed København 1 Brugerundersøgelse 2014 Center for Kræft

Læs mere

Fysioterapeuter stiller diagnosen Men hvilke kompetencer forudsættes der?

Fysioterapeuter stiller diagnosen Men hvilke kompetencer forudsættes der? Fysioterapeuter stiller diagnosen Men hvilke kompetencer forudsættes der? Et kvalitativt casestudie om fysioterapeuter i diagnostiske funktioner på ortopædkirurgiske afdelinger Fysioterapeuter stiller

Læs mere

Pilottest af epilepsi proxy spørgeskema

Pilottest af epilepsi proxy spørgeskema Pilottest af epilepsi proxy spørgeskema AmbuFlex VestKronik Juni 2014 Baggrund og metode VestKronik har i samarbejde med klinikere fra Neurologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital udviklet et klinisk

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

Ledelse og management

Ledelse og management Kompetenceramme Kompetencer inden for Ledelse og management Kompetenceområdet for ledelsen består af de kompetencer, der er relateret til adfærd med fokus på at lede, motivereog udvikle menneskelige ressourcer

Læs mere

Eksempel på interviewguide sociale tilbud

Eksempel på interviewguide sociale tilbud Eksempel på interviewguide sociale tilbud Læsevejledning Nedenstående interviewguide er et eksempel på, hvordan interview kan konstrueres til at belyse kriterium 10 i kvalitetsmodellen vedrørende sociale

Læs mere

Psykiatri. Skolen for Recovery. Kursuskatalog Efterår 2015. Psykiatrisk Center Ballerup Maglevænget 2 2750 Ballerup

Psykiatri. Skolen for Recovery. Kursuskatalog Efterår 2015. Psykiatrisk Center Ballerup Maglevænget 2 2750 Ballerup Psykiatri Skolen for Recovery Kursuskatalog Efterår 2015 Psykiatrisk Center Ballerup Maglevænget 2 2750 Ballerup Indholdsfortegnelse Velkommen til Skolen for Recovery... 4 Praktiske oplysninger... 6 Oversigt

Læs mere

The Joanna Briggs Institute EBP Database Vejledning

The Joanna Briggs Institute EBP Database Vejledning The Joanna Briggs Institute EBP Database Vejledning Der er adgang til JBI EPB databasen fra databaselisten på Fagbibliotekets hjemmeside, eller hvis du er udenfor hospitalets netværk via fjernadgang til

Læs mere

GODE RÅD TIL PATIENTEN

GODE RÅD TIL PATIENTEN GODE RÅD TIL PATIENTEN Mette Kringelbach Speciallæge dr. med. Patient Companion er et helt nyt begreb En Patient Companion en person, som hjælper patienten til at få det bedste ud af konsultationen hos

Læs mere

Mening og ledelse i forandring?

Mening og ledelse i forandring? Workshop i Middelfart På lederkonference for ledende fysioterapeuter. D. 2. november 2006 kl. 10-13 Mening og ledelse i forandring? Når forandring er blevet en tilstand, skal meningen skabes i håndteringen

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Kontaktoplysninger: BAR Jord til Bord Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Arbejdstagersekretariat Kampmannsgade 4 1790 København V Tel.: 88 920 991 Under

Læs mere

Livet efter endt afhængighed

Livet efter endt afhængighed Vil du bytte hva du har i dag, for en bajer? Livet efter endt afhængighed Et kvalitativt studie omhandlende mænd og kvinders oplevelse af deltagelse i hverdagen efter en endt alkoholafhængighed. Antal

Læs mere

------------------------------------------------------------------------------------------------------

------------------------------------------------------------------------------------------------------ INDLEDNING Bogen Anonyme Alkoholikere, almindelig kendt som Store Bog, er basisteksten for fællesskabet Anonyme Alkoholikere (AA). Den blev udgivet i 1939 med det formål at vise andre alkoholikere nøjagtigt,

Læs mere

Det står og falder med fælleshuset

Det står og falder med fælleshuset Udarbejdet af Bente Johanne Lausten, Jeanette Møller Nielsen, Karoline Høyrup Sørensen, Malene Møller Nielsen og Maria Helene Betsagoo Qvistorff Det står og falder med fælleshuset Et kvalitativt studie

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

Jim Jensen Ergoterapeut Masteruddannelse i Rehabilitering Syddansk Universitet 2010. Baggrund Master opgave Perspektivering

Jim Jensen Ergoterapeut Masteruddannelse i Rehabilitering Syddansk Universitet 2010. Baggrund Master opgave Perspektivering Jim Jensen Ergoterapeut Masteruddannelse i Rehabilitering Syddansk Universitet 2010 Baggrund Master opgave Perspektivering Arbejdserfaring Reaktionen fra patienter i aktiviteter, som de tidligere havde

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen

Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen Projektrapport Peter Holbaum-Hansen, LOF og Marlene Berth Nielsen, NETOP Juli 2009 [Skriv et resume af dokumentet her. Resumeet er normalt en kort beskrivelse

Læs mere

Elsk dig selv. en guide for særligt sensitive og andre følsomme sjæle

Elsk dig selv. en guide for særligt sensitive og andre følsomme sjæle Elsk dig selv en guide for særligt sensitive og andre følsomme sjæle Indhold Forord Indledning Kapitel 1 Det særligt sensitive karaktertræk To forskellige typer inden for samme art Vi tager flere indtryk

Læs mere

Impact værktøj retningslinjer

Impact værktøj retningslinjer Impact værktøj retningslinjer Værktøj fra Daphne III projektet IMPACT: Evaluation of European Perpetrator Programmes (Programmet for evaluering af Europæiske udøvere af krænkende adfærd) Impact værktøj

Læs mere

Pårørende, tabu og arbejdsmarked

Pårørende, tabu og arbejdsmarked Pårørende, tabu og arbejdsmarked 1. Jeg oplever, at andre synes: Det er mere acceptabelt at have en fysisk sygdom end en psykisk sygdom 85,5% 437 Det er mere acceptabelt at have en psykisk sygdom end en

Læs mere

Gør noget få det godt med psykisk sårbarhed i dansk ergoterapi Mathias Mejborg Eliasson, Ruth Joensen Professionshøjskolen Metropol, Juni 2014,

Gør noget få det godt med psykisk sårbarhed i dansk ergoterapi Mathias Mejborg Eliasson, Ruth Joensen Professionshøjskolen Metropol, Juni 2014, Ergoterapeutisk udviklingsarbejde og forskning, bachelorprojekt Gør noget få det godt med psykisk sårbarhed i dansk ergoterapi Professionshøjskolen Metropol, Juni 2014, Hold 2011A Antal tegn: 76.947 Metodevejleder:

Læs mere

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning december 2006 j.nr.1.2002.82 FKJ/UH Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning omfang, befolkningens vurderinger Af Finn Kamper-Jørgensen og Ulrik Hesse Der er

Læs mere

Healing Your Heart: Sådan heler du skyggerne i dine relationer. Et gennemprøvet forløb, skabt af Debbie Ford.

Healing Your Heart: Sådan heler du skyggerne i dine relationer. Et gennemprøvet forløb, skabt af Debbie Ford. Healing Your Heart: Sådan heler du skyggerne i dine relationer. Et gennemprøvet forløb, skabt af Debbie Ford. Fordi din livskvalitet er direkte proportional med kvaliteten af dine relationer. Hvis dine

Læs mere

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Kontaktoplysninger: BAR Jord til Bord Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Arbejdstagersekretariat Kampmannsgade 4 1790 København V Tel.: 88 920 991 Under

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Personprofil og styrker

Personprofil og styrker Personprofil og styrker Et redskab til at forstå dine styrker gennem din personprofil Indhold Dette værktøj er udviklet med henblik på at skabe sammenhæng mellem de 24 karakterstyrker udviklet af The VIA

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Sygeplejerskens møde med misbruger. 1.0 Indledning... 6. 2.0 Problembeskrivelse... 7. 2.1 Faglig interesse... 7. 2.2 Omsorg...

Indholdsfortegnelse. Sygeplejerskens møde med misbruger. 1.0 Indledning... 6. 2.0 Problembeskrivelse... 7. 2.1 Faglig interesse... 7. 2.2 Omsorg... Indholdsfortegnelse 1.0 Indledning... 6 2.0 Problembeskrivelse... 7 2.1 Faglig interesse... 7 2.2 Omsorg... 9 2.3 Omfanget af misbrug... 10 2.3.1 Misbruger ifølge WHO... 10 2.3.2 Sundhedsstyrelsens definition

Læs mere

Det anerkendende møde Oplægsholder: Projektleder, psykolog Johanne Bratbo

Det anerkendende møde Oplægsholder: Projektleder, psykolog Johanne Bratbo Temadag: Mødet mellem mennesker Region Sjælland, den 7.november 2013 Det anerkendende møde Oplægsholder: Projektleder, psykolog Johanne Bratbo EN AF OS en kampagne for alle Disposition Meget kort om Landskampagnen

Læs mere

SEKSUALITET. Tabu eller tema?

SEKSUALITET. Tabu eller tema? SEKSUALITET Tabu eller tema? Bachelorprojekt University College Nordjylland Ergoterapeutuddannelsen Vejleder: Stinne Bruhn Eksterne Vejledere: Renate Kæmpe Weilov Kirsten Siggaard Mathisen Aflevering:

Læs mere

Bachelorprojekt, juni 2007 JCVU Ergoterapeutuddannelsen 4. DESIGN, MATERIALE OG METODE 15

Bachelorprojekt, juni 2007 JCVU Ergoterapeutuddannelsen 4. DESIGN, MATERIALE OG METODE 15 Indhold Bachelorprojekt, juni 2007 JCVU Ergoterapeutuddannelsen Indholdsfortegnelse 1. PROBLEMBAGGRUND 4 1.1 EPIDEMIOLOGI 4 1.2 SYMPTOMER OG FORLØB 4 1.3 AKTIVITETSPÅVIRKNING 4 1.4 ERGOTERAPEUTISK BEHANDLING

Læs mere