ERGOTERAPEUTISK UDVIKLINGSARBEJDE OG FORSKNING, BACHELORPROJEKT. Udarbejdet af. Sara Schilling Anne Spindler Calundan.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "ERGOTERAPEUTISK UDVIKLINGSARBEJDE OG FORSKNING, BACHELORPROJEKT. Udarbejdet af. Sara Schilling Anne Spindler Calundan."

Transkript

1 ERGOTERAPEUTISK UDVIKLINGSARBEJDE OG FORSKNING, BACHELORPROJEKT - En kvalitativ undersøgelse af, hvordan stigmatisering påvirker aktivitetsudøvelsen hos patienter med skizofreni og hvordan ergoterapeuten kan støtte patienten Udarbejdet af Sara Schilling Anne Spindler Calundan December 2011 Hold 2008B, bachelorgruppe 7 Professionshøjskolen Metropol Metodevejleder: Helle Flindt Faglig vejleder: Elisabeth Kampmann Dette bachelorprojekt er udarbejdet af ergoterapeutstuderende ved ergoterapeutuddannelsen København, PH Metropol. Det foreligger urettet og ukommenteret fra uddannelsens side og er således et udtryk for de studerendes egne synspunkter. Dette projekt eller dele heraf må kun offentliggøres med de studerendes tilladelse.

2 Abstract Title "I fear that they will label me" Purpose The purpose of this study is to examine the effects of stigmatization on the occupational performance of patients with schizophrenia and to illustrate how occupational therapists can support patients in handling stigmatization. Problem statement schizophrenia experience the stigmatization affects their occupational performance, and which skills can the occupational therapists use to support the patient in handling such Method Our methodology is based upon three semi-structured interviews, conducted individually, with patients diagnosed with schizophrenia. Results Patients experience stigmatization from their social environment when they interact with the rest of the community, in their close personal relations and in connection with their professional life and leisure time. They handle the stigmatization by lying about their diagnosis or hiding it from the environment. The stigmatization causes the patients to abstain from engaging in some of their meaningful occupations. Conclusion The feeling of being stigmatized causes the patients to feel a reduced self-esteem and to expect a similar stigmatization in future situations. The combined effect of these consequences is that the patients choose not to engage in some of their meaningful occupations. The reduced self-esteem and loss of occupations have a mutual adverse effect on each other and can have consequences for both health and wellbeing. According to the 2

3 Canadian Model of Client-Centred Enablement, CMCE, occupational therapists can use the skills of coaching, advocating and collaborating to support the patient in handling the stigmatization. By doing so, the patients self-esteem is increased and expectations of stigmatization are reduced, thus, enabling the patient to engage in meaningful occupations. Keywords: Stigmatization, handling, schizophrenia, occupational therapy, occupational performance. Number of characters:

4 Resumé Titel Formål At belyse, hvordan stigmatisering påvirker aktivitetsudøvelsen hos patienter med skizofreni, samt hvordan ergoterapeuter kan støtte patienterne i at håndtere stigmatisering. Problemformulering isering påvirker deres aktivitetsudøvelse, og hvilke færdigheder kan ergoterapeuten anvende for at støtte Metode Vores metode bygger på tre individuelle semistrukturerede interviews med patienter med diagnosen skizofreni. Resultater Patienterne oplever stigmatisering fra de sociale omgivelser; når de færdes i samfundet, i de nære relationer og i forbindelse med arbejdsliv og fritid. De håndterer stigmatisering ved at lyve om eller skjule deres diagnose fra omgivelserne samt ved at tilpasse de aktiviteter, de deltager i. Stigmatisering medfører, at patienterne fravælger nogle af deres betydningsfulde aktiviteter. Konklusion Oplevet stigmatisering har for patienternes konsekvenser i form af mindsket selvværd samt forventninger om at blive stigmatiseret i kommende situationer, hvilket tilsammen medfører, at patienterne fravælger nogle af deres betydningsfulde aktiviteter. De sociale omgivelser opleves som en hæmmende faktor for patienternes aktivitetsudøvelse, og begrænser patienterne i at vælge, organisere og på tilfredsstillende måde udøve betydningsfulde aktiviteter. Mindsket selvværd og tab af aktiviteter har gensidig negativ påvirkning af hinanden og kan have konsekvenser for sundhed og trivsel. Ergoterapeuten kan ud fra CMCE-modellen anvende færdighederne coache, forfægte og samarbejde for at støtte patienten i at håndtere stigmatisering. Derved øges blandt andet patientens selvværd, 4

5 så hans forventning om at blive stigmatiseret mindskes og deltagelse i betydningsfulde aktiviteter muliggøres. Søgeord Stigmatisering, håndtering, skizofreni, ergoterapi, aktivitetsudøvelse Antal tegn:

6 Forord Dette bachelorprojekt er udarbejdet af studerende på ergoterapeutuddannelsen København, Professionshøjskolen Metropol. Projektet er et resultat af samarbejdet mellem gruppens medlemmer. Begge gruppemedlemmer er ansvarlige for udarbejdelsen af projektet og det samlede indhold. Af bilag 1 fremgår det, hvilken studerende der er ansvarlig for de enkelte afsnit. København den 22. december 2011 Sara Schilling Anne Spindler Calundan 6

7 Indholdsfortegnelse Problembaggrund Formål Problemformulering Problemanalyse Forforståelse Teori Canadian Model of Occupational Performance and Engagement, CMOP-E Canadian Model of Client-Centred Enablement, CMCE Goffman - teori om stigmatisering Metode Forskningstype og videnskabsteoretisk grundlag Litteratursøgning Udvælgelse af informanter Inklusionskriterier Eksklusionskriterier Dataindsamling Udarbejdelse af interviewguide Pilotinterview Interviewsituationen Etiske overvejelser Databearbejdning Transskribering Analyse Præsentation af informanter Resultater Oplevelse af stigmatisering

8 Stigmatisering fra nære relationer: Stigmatisering i forbindelse med arbejde og fritid Stigmatisering i samfundet Håndtering af stigmatisering At tage masken på At tilpasse aktiviteter At vælge personer fra Fravalg af aktiviteter At fravælge fritidsinteresser At fravælge arbejde og uddannelse Personalets støtte i behandlingen Vigtigheden af at blive hørt At være der for patienten Diskussion af resultater Oplevelse af stigmatisering Håndtering af stigmatisering Fravalg af aktiviteter Ergoterapeutens støtte, når patienten oplever stigmatisering Diskussion af Teori CMOP-E CMCE Goffmans teori om stigmatisering Diskussion af metode Forforståelse Forskningstype og Videnskabsteoretisk grundlag Udvælgelse af informanter Udarbejdelse af interviewguide Interviewsituationen Etiske overvejelser

9 Databearbejdning Analysemetode Konklusion Perspektivering Formidlingsovervejelser Referenceliste Bilagsoversigt Bilag 1: Inddeling af opgaven Bilag 2: Brev til patienter Bilag 3: Interviewguide Bilag 4: Samtykkeerklæring Bilag 5: Regelsæt for transskribering Bilag 6: Matrice

10 Problembaggrund Stigmatisering rammer grupper i samfundet, der skiller sig ud fra normen, for eksempel når et menneske med en psykisk lidelse tilskrives særlige, stereotype og negative egenskaber (Jacobsen, Martin & Andersen 2010). Stigma beskrives af den canadiske sociolog Erving Goffman ved at en person i vores bevidsthed, går fra at være et helt og almindeligt menneske, til at være et fordærvet, nedvurderet menneske. Historisk set er stigma et græsk ord, der i sin oprindelse refererer til et brændemærke, som blandt andet forbrydere og slaver fik skåret eller brændt i hudensynligt kunne identificeres so I Danmark har Capacent Epinion i 2009 lavet en survey for Danske Regioner, som afdækker danskernes viden om psykisk lidelse. Undersøgelsen viser, at 65% af den danske befolkning ikke føler, at de ved nok om psykisk sygdom, og 48% er enige i, at fysisk sygdom er mere acceptabelt i samfundet (Capacient Epinion, 2009). Uvidenheden hos befolkningen er med til at skabe usikkerhed, hvilket medfører, at der tages afstand fra personer med psykisk lidelse. Danskernes uvidenhed, holdninger og adfærd i forhold til psykisk lidelse er således med til at øge stigmatiseringen i samfundet, konkluderer en rapport udarbejdet af Det Nationale Forskningscenter for Velfærd og Dansk Sundhedsinstitut. Rapporten har til formål at kortlægge og undersøge befolkningens holdninger til stigmatisering og har været med til at øge fokus på emnet i Danmark (Jacobsen et al, 2010). Overstående har medført, at der er iværksat en femårig national kampagne mod stigmatisering af personer med psykiske lidelser skal ændre danskernes syn på og adfærd overfor mennesker med psykisk sygdom (Herning, 2011). Det er imidlertid ikke kun befolkningen, der er med til at stigmatisere mennesker med psykisk lidelse. Også ansatte i sundhedsvæsenet, herunder psykiatere, sygeplejersker og terapeuter, stigmatiserer. Det viser en undersøgelse lavet af Lauber, Nordt og Braunschweig (2006). Undersøgelsen er lavet som et telefoninterview med 1073 ansatte fra psykiatrien og viser, at de ansatte har stort set samme stereotype opfattelser af mennesker med en psykisk lidelse, som resten af befolkningen. Det kan medføre at patienten ikke bevarer et håb om at komme sig. 10

11 De personer der oftest oplever stigmatisering er personer diagnosticeret med skizofreni. Således konkluderer artiklen schizophrenic patients, their relatives skrevet af Dr. Med. Beate Schulze og professor i psykiatri Mathias Angermeyer. Artiklen beskriver yderligere, hvilke konsekvenser stigmatisering har for patienterne. Ud fra fokusgruppeinterviews med patienter, deres pårørende og sundhedsprofessionelle viste det sig, at stigmatisering kan have alvorlige konsekvenser for patienten i form af nedsat livskvalitet, begrænsede livsmuligheder og social isolation (Schulze & Angermeyer, 2003). De diskriminerende oplevelser mennesker med skizofreni har, relaterer sig ifølge artiklen schizofrenia: a cross- blandt andet til venskaber og job. Professor i psykiatri, Graham Thornicroft, har foretaget undersøgelsen for Institute for Psychiatry. Undersøgelsen er en tværsnitsundersøgelse bestående af interviews med 732 personer med skizofreni. Resultatet af undersøgelsen viste at 47% oplever diskrimination i forhold til at vedligeholde og skabe venskaber, og 29% oplever diskrimination i forhold til at beholde og få et job (Thornicroft, Bohan & Rose et al., 2009). Det antyder at stigmatisering har betydning for den enkeltes aktivitetsudøvelse. Aktivitetsudøvelse, er ifølge ergoterapeuterne Townsand og Polatajko, den dynamiske interaktion mellem person, aktivitet og omgivelser. Det er evnen til at vælge, organisere og på tilfredsstillende måde udøve betydningsfulde aktiviteter, der er kulturelt defineret og passende i relation til at klare sig selv, nyde tilværelsen og bidrage til samfundets sociale og økonomiske struktur. Mennesker udsat for diskriminering har ikke mulighed for at vælge frit mellem betydningsfulde aktiviteter (Towsend & Polatajko, 2008). Ifølge det ergoterapeutiske begreb Occupational Justice skal alle have lige ret og muligheder for aktivitet og deltagelse i samfundet, så der ikke diskrimineres i forhold til køn, kultur og social status (Wilcock, 2006). Modpolen til Occupational Justice er Occupational Injustice, som indeholder underbegreberne occupational deprivation og occupational imbalance. Occupational deprivation beskriver en tilstand, hvor mennesket er udelukket fra deltagelse i betydningsfulde eller nødvendige aktiviteter på grund af faktorer, som ligger uden for individets kontrol (Runge, 2005). For patienter med skizofreni er stigmatisering en faktor, som ikke kan kontrolleres af personen selv, og der fremkommer en øget risiko for oplevelse af Occupational Deprivation. Ved Occupational Imbalance 11

12 forstås ubalancen i aktivitetstyper, og individets sundhed og livskvalitet er truet på grund af for meget eller for lidt aktivitet (Wilcock, 2006). Stigmatisering kan medføre ubalance og begrænse patientens mulighed for deltagelse i aktiviteter. stigmatisering, hvilket kan have konsekvenser for deres livskvalitet. Vi har ikke kunne finde undersøgelser af, hvordan stigmatisering påvirker patienten i et aktivitetsperspektiv. Ud fra et ergoterapeutisk perspektiv vil det derfor være interessant at undersøge, hvordan stigmatisering påvirker aktivitetsudøvelsen for mennesker med skizofreni. Formål Formålet med opgaven er at belyse, hvordan stigmatisering påvirker aktivitetsudøvelsen hos patienter med skizofreni, og på baggrund heraf vil vi gøre os overvejelser om, hvordan ergoterapeuter kan støtte patienterne i at håndtere stigmatisering. Problemformulering Hvordan oplever patienter med skizofreni at stigmatisering påvirker deres aktivitetsudøvelse, og hvilke færdigheder kan ergoterapeuten anvende for at støtte patienten i at håndtere stigmatisering? Problemanalyse Patienter med skizofreni Stigmatisering Voksne over 18 år med skizofreni diagnosticeret ud fra klassifikationen i ICD-10. Patienterne skal være tilknyttet distriktspsykiatrien. Når et menneske med en psykisk lidelse tilskrives særlige, stereotype og negative egenskaber (Goffman, 2009) A ktivitetsudøvelse Her forstås deltagelse i betydningsfulde hverdagsaktiviteter. 12

13 Færdigheder Her vil vi se på hvilke færdigheder fra Canadian Model of Client-Centered Enablement (CMCE), som ergoterapeuten kan anvende. Forforståelse I det følgende afsnit vil vi redegøre for vores forforståelse. Ifølge Malterud (2003) er forforståelsen vigtigt for motivationen gennem forskningen og bygger på vores erfaringer, hypoteser, faglige perspektiv samt den teoretiske referenceramme, som vi har fra projektets start. Vores forforståelse inden påbegyndelsen af projektet var, at patienter med psykiske lidelser oplever stigmatisering, hvilket medfører nedsat livskvalitet. Stigmatisering opleves fordi andre mennesker har fordomme. Som udgangspunkt havde vi en opfattelse af, at stigmatisering opleves i forbindelse med deltagelse i fritidsaktiviteter og arbejde. Yderligere vidste vi fra tidligere arbejde med emnet, at personer med en psykisk lidelse oplever stigmatisering fra sundhedsprofessionelle og det påvirker deres tro på, at de kan komme sig. Vores forforståelse i forhold til ergoterapi var, at ergoterapeuter kan støtte patienter, der oplever stigmatisering, da de har færdigheder til at sætte dem i stand til at vælge, organisere og udøve de aktiviteter, de finder betydningsfulde og dermed øge deres livskvalitet. Teori I det følgende afsnit vil vi kort præsentere de teorier, vi benytter som teoretisk referenceramme i projektet. Canadian Model of Occupational Performance and E ngagement, C M OP-E Som teoretisk referenceramme har vi benyttet modellen CMOP-E, som er udviklet af ergoterapeuterne Towsend og Polatajko (2008). Modellen udgør det canadiske perspektiv på aktivitetsudøvelse og illustrerer, hvordan menneskers betydningsfulde aktiviteter finder sted i en kontekst som resultatet af den dynamiske interaktion mellem person, aktivitet og 13

14 omgivelser. Vi har anvendt modellens perspektiv på aktivitetsudøvelse som baggrund for vores undersøgelse af, hvordan stigmatisering påvirker aktivitetsudøvelsen hos patienter med skizofreni. Teorien er relevant, idet den kan føre til forståelse af sammenhænge heraf. I CMOP-E lægges vægt på aktivitetsudøvelse som er et vigtigt begreb i menneskers betydningsfulde aktiviteter. Modellen skal forstås som et givende billede af den interaktion, der fører til aktivitetsudøvelsen (Towsend & Polatajko, 2008). I modellen er personen vist som en trekant med tre udøvelseskomponenter: den kognitive, den affektive og den fysiske. Med spiritualiteten i centrum. Modellen skildrer personen som indesluttet i omgivelserne, for at angive, at individer lever indenfor en unik, miljømæssig kontekst. Omgivelseselementerne udgør rammerne for betydningsfulde aktiviteter og består af de kulturelle, institutionelle, fysiske og sociale. De betydningsfulde aktiviteter er broen, der forbinder personen med omgivelserne, hvilket angiver, at enkeltpersoner handler i sine omgivelser gennem betydningsfulde aktiviteter. Modellen definerer tre områder for betydningsfulde aktiviteter: egen-omsorg, produktivitet og fritidsaktiviteter (ibid.). Modellen skal sikre, at vi i vores interview når omkring alle udøvelseskomponenter og får belyst, hvordan stigmatisering påvirker patienternes aktivitetsudøvelse. Figur 1: Canadian Model of Occupational Performance and Engagement, C M OP-E (Towsend & Polatajko, 2008) 14

15 Canadian Model of Client-Centred E nablement, C M C E CMCE er udviklet af ergoterapeuterne Townsend og Polatajko og sigter mod klientcentreret muliggørelse, ved hjælp af anvendelse af ti nøglefærdigheder og fremmer en klientcentreret behandling. Muliggørelse er ergoterapeuternes kernekompetence, og beskriver hvad ergoterapeuterne rent faktisk foretager sig. De muliggørende færdigheder anvendes i samarbejde med klienterne, da man ønsker at opnå sundhed, trivsel og retfærdighed gennem betydningsfulde aktiviteter. Klientcentreret praksis er en grundlæggende værdi i ergoterapi, og baseres på en samarbejdsproces med patienten som ligeværdig partner. Her anerkender man patientens styrke og viden om sig selv (Towsend & Polatajko, 2008). De assymetriske kurver i modellen repræsenterer, at det klient-professionelle forhold hele tiden er i udvikling og der opstår forskellige former for samarbejde, som vil afhænge af klientens behov. Det vil dermed variere, hvilke af de ti nøglefærdigheder ergoterapeuten anvender i mødet med klienten. Skæringspunkterne danner begyndelsen og slutningen på hvert møde og kan både repræsentere et enkelt møde eller et forløb med en klient eller gruppe (ibid.). Vi vil anvende CMCE til at tydeliggøre hvilke muliggørende nøglefærdigheder ergoterapeuten kan anvende, for at støtte patienterne i at håndtere stigmatisering, så de kan deltage i deres betydningsfulde aktiviteter (ibid.). Figur 2: Canadian Model of Client-Centred Enablement, C M C E (Towsend & Polatajko, 2008) 15

16 Goffman - teori om stigmatisering Erving Goffman ( ) var canadisk sociolog og beskæftigede sig med hvad der sker, når individer bliver stigmatiserede, og hvorledes de kan komme overens med det. Den form for stigmatisering vi beskæftiger os med er ifølge Goffman forskellige karaktermæssige fejl, som indebærer kompromisløse og negative overbevisninger, som folk tilslutter sig ud fra deres kendskab til den pågældendes sygdom. Ved stigmatisering vil individet, der bærer stigmaet, blive accepteret uden vanskelighed, hvis ikke han havde den egenskab, der afviger fra folks forventninger (Goffman, 2009). Vi har valgt at anvende Goffmans teori, da den forklarer måder, hvorpå stigmatisering håndteres, og vi kan derudfra beskrive, hvilke områder ergoterapeuten kan fokusere på, for at støtte patienten i at håndtere stigmatisering. Goffman beskriver to forskellige stigmatiserede persontyper. Den ene er den miskrediterede, hvor stigmaet er kendt af omgivelserne. Personen skal vurdere, hvordan han skal agere over for folk som kender til diagnosen. Den anden persontype er den potentielt miskrediterede, hvor stigmaet endnu ikke er afsløret for omverdenen. Den potentielt miskrediterede kan forsøge på forskellige måder at holde sit stigma skjult for omverdenen. En vellykket hemmeligholdelse beskriver Goffman som at passere. Ved at passere kan personen optræde som normal blandt sine omgivelser (ibid.). Derudover beskriver Goffman, at den stigmatiserede kan sigte mod at opnå en god tilpasning, hvilket vil sige, at den stigmatiserede person formår at præsentere et selvbillede eller en identitet som normal. En god tilpasning beskrives ved, at den stigmatiserede glad og ubesværet accepterer sig selv som normal, mens personen frivilligt undgår de situationer, hvor personen vil føle sig stigmatiseret. Dog skal den stigmatiserede være opmærksom på, at personen aldrig opnår en fuldstændig accept af omgivelserne (ibid.). Goffman beskriver altså, at den stigmatiserede kan håndtere sit stigma ved at holde det skjult for omverdenen og dermed passere, eller ved at tilpasse sine aktiviteter. Metode I det følgende afsnit, vil vi beskrive vores fremgangsmåde i undersøgelsesprocessen. Vi vil indledningsvis beskrive, hvilken forskningstype vi har anvendt samt det videnskabsteoretiske grundlag. Herefter beskrives, hvordan vi er gået frem i vores 16

17 indsamling af litteratur, vores valg af informanter, etiske overvejelser samt indsamling og bearbejdning af data. Forskningstype og videnskabsteoretisk grundlag Vores problemformulering lægger op til en kvalitativ undersøgelse, da vi ønsker at forstå betydningen af centrale temaer i interviewpersonens livsverden og vil fortolke meningen med det der siges, og den måde det siges på ud fra stemmeføring, ansigtsudtryk og andre kropsgestus (Lindahl & Juhl, 2009). Det kvalitative interview forsøger at indhente så omfattende og forudsætningsløse beskrivelser som muligt af vigtige temaer i den interviewedes livsverden (Kvale & Brinkmann, 2009). Vi udførte tre individuelle, semistrukturerede interviews. Et semistruktureret interview har en fastlagt rækkefølge med temaer for interviewet, men formuleringen af spørgsmålene sker under interviewet. Det gør det muligt at spørge ind til emner informanten fortæller om, som vil være interessante for undersøgelsen (Brinkmann & Tanggaard, 2010). Vores undersøgelse baseres på den fænomenologiske tilgang, da vi har interesse i at forstå sociale fænomener ud fra interviewpersonernes egne perspektiver. Samtidig har vi interesse i at beskrive verden, som den opleves af informanterne, ud fra den antagelse, at den vigtige virkelighed er den, mennesker opfatter. Den fænomenologiske forskningsmetode har til hensigt at åbne forskerens bevidsthed, således at fænomenerne kan træde frem så klart som muligt, uden at blive påvirket at forskerens forforståelse og fordomme. I interviewene ønsker vi altså at få information om, hvordan informanterne oplever stigmatisering, hvordan det påvirker dem, samt hvordan den håndteres ud fra egen opfattelse, uden at blive påvirket af vores forforståelse for emnet (Kvale & Brinkmann, 2009). Litteratursøgning Vi har foretaget en søgning af relevant videnskabelig litteratur i følgende databaser og søgemaskiner: PubMed, OT Seeker, CINAHL, psycinfo, Google Danmark og Google Schooler. I vores søgning efter litteratur har vores fokus været, at søge bredt om stigmatisering i forbindelse med skizofreni. Indenfor fokusområdet har vi søgt litteratur om udbredelse, oplevelser og konsekvenser af stigmatisering for mennesker med skizofreni. Herudover har vi søgt på ergoterapi og stigmatisering. 17

18 Søgningen er foretaget i perioden april-december Følgende søgeord blev anvendt: Stigmatization, mental illness, stigma, schizophrenia, discrimination, consequences, occupational therapy, experiences, consequences. Nedenstående ses et eksempel på en søgematrix, som vi har anvendt i Pubmed. Søgeord Stigmatisering Oplevelser Patientgruppe Behandling Søgeordet og synonymer forbindes med OR Stigmatization OR Discrimination OR Stigma AND Consequences OR Experiences OR Stereotyping AND Schizophrenia OR Mental Illness OR Mental disorder AND/OR Occupational Therapy Søgningen gav mellem 0 og 242 resultater ved anvendelse af tre af søgeordene. Mange af de anvendte artikler har ikke et ergoterapeutisk perspektiv, da vi ikke har fundet artikler som har haft professionen i fokus. Vi har udvalgt 11 artikler, som vi fandt relevante for opgaven. Vi har anvendt seks artikler i opgaven, og de resterende er anvendt som baggrundsviden. Vi vurderer, at de udvalgte artikler er valide, ud fra deres metodebeskrivelse og indhold. Herudover har vi foretaget kaskadesøgning, hvor vi har søgt i referencelister fra relevante artikler (Lindahl & Juhl, 2007). Vi har som udgangspunkt anvendt den nyeste litteratur og fravalgt artikler, der er udkommet før år 2000, da vi antager, at stigma ændrer sig over tid, i kraft af samfundets udvikling. Udvælgelse af informanter I afsnittet vil vi beskrive udvælgelseskriterier for informanter samt, hvordan vi fik kontakt til dem. Vi tog kontakt til en medarbejder i distriktspsykiatrien, som vi har samarbejdet med tidligere. Han indvilligede i at hjælpe os med at finde patienter, der opfyldte vores kriterier. For at sikre os, at informanterne var informeret skriftligt om interviewets formål og gennemførelse, sendte vi et brev med, som blev hængt op på distriktspsykiatrisk afdeling og udleveret til kontaktpersonerne (bilag 2). 18

19 Inklusionskriterier Kravet til informanterne er, at de skal være diagnosticeret med skizofreni. Vi fandt diagnosegruppen interessant, fordi undersøgelser viser, at det er den patientgruppe, der oplever mest stigmatisering (Schulze, Matthias, Angermeyer, 2003). Informanterne er fundet af praksis, og det er således patienternes kontaktperson, der har konstateret over for os, at patienterne har diagnosen skizofreni. Informanterne skal yderligere være tilknyttet Distriktspsykiatrien, hvor de modtager ambulant behandling. Herved antager vi, at de informanter vi undersøger har haft oplevelser med stigmatisering, idet de ikke er indlagt, men færdes i samfundet og udfører hverdagsaktiviteter. Informanterne skal være voksne over 18 år og have været diagnosticeret med skizofreni i minimum et år. Vi ønsker stor spredning i alderen, for at få et så bredt billede som mulig. Vi ønsker informanter af begge køn, da vi ønsker at se på både mænd og kvinders oplevelser med stigmatisering. Eksklusionskriterier Informanterne skal være ude af behandlingspsykiatrien, da vi antager, at indlagte patienter kan være for dårlige til at deltage i interviewet. Vi har fravalgt personer med andre diagnoser end skizofreni til trods for at de også oplever stigmatisering. Det har vi gjort, fordi vi antager, at der kan være forskel på, hvordan stigmatisering opleves af mennesker med forskellige psykiske lidelser (Jacobsen et al., 2010). Dataindsamling Afsnittet indeholder en redegørelse for, hvordan vi har indsamlet data. Vores dataindsamlingsmetode er tre semistrukturerede interviews, som er lavet over en uge. Dataindsamlingsperioden har været fra den 26. oktober 2011 til den 17. november 2011, hvor vi udførte det sidste interview. Udarbejdelse af interviewguide I udarbejdelsen af interviewguiden (bilag 3) har vi taget udgangspunkt i komponenterne fra CMOP-E, for at belyse hvordan informanternes aktivitetsudøvelse er påvirket. For at sikre os, at interviewguiden dækker vores undersøgelsesområde, har vi rådført os med en 19

20 ergoterapeut, som har erfaringer indenfor arbejde med stigmatisering (Kvale & Brinkmann, 2009). Interviewguiden blev gennemarbejdet, for at sikre at vi stillede åbne spørgsmål, som var lette at forstå, og som kunne besvare vores problemformulering. Vi har udformet spørgsmålene, så vi er nysgerrige og udforskende i vores tilgang, dog uden at krænke informanten. Samtidig har vi været bevidste om at omformulere fagudtryk til hverdagsord, så der ikke opstår usikkerhed omkring ordenes betydning (Glasdam, 2011). Yderligere har vi været opmærksomme på, at spørgsmålene ikke bidrager til stigmatisering og nævner derfor ikke ordet under interviewet, men er åbne og opfordrer informanten til at fortælle om sig selv. Spørgsmålene er samtidig udformet, så vi ikke antager, at patienten er udsat for stigmatisering. Vi er bevidste om, at de symptomer, som skizofreni medfører kan bevirke at patienterne kan have svært ved at koncentrere sig i længere tid (Nyboe & Hvalsøe, 2008). Derfor har vi udarbejdet vores interviewguide, så der hurtigt kan springes frem til de vigtigste spørgsmål. Pilotinterview Glasdam anbefaler at man laver en pilottest, inden de endelige interview (Glasdam, 2011). Vi udførte pilotinterviewet med en person, som havde et begrænset kendskab til de ergoterapeutiske begreber, så vi sikrede at spørgsmålene kan forstås af personer uden forståelse for begreber i ergoterapi. Pilotinterviewet medførte kun små ændringer i vores interviewguide. Et par misvisende ord blev ændret, så det gav en bedre forståelse, og spørgsmålene blev placeret, så det gav et naturlig flow i interviewet. Interviewsituationen Vi ville skabe en god relation til informanten, så personen følte sig tilpas og tryg til at fortælle om sig selv. Det gjorde vi ved at udvise empati og respekt samt være tillidsfulde og troværdige. Intervieweren var den samme i alle tre interviews, så personen dermed udviklede sine interviewkompetencer gennem interviewene og der blev spurgt ind på samme måde. Co-intervieweren tog noter om kropsprog og gestikulering, hvis det havde en betydning for forståelsen af svaret, så vi sikrede at informanternes reelle mening kom frem. Derudover havde co-intervieweren overblikket, hvis intervieweren mistede tidsfornemmelsen, eller sad fast i et spørgsmål, som ikke førte frem svar, der var relevante for problemformuleringen. Intervieweren stillede åbne spørgsmål, for at få informanten til at fortælle om de oplevelser, han synes havde betydning. For ikke at ende op med irrelevant information guidede vi undervejs med spørgsmål, der ledte informanten tilbage på sporet. 20

21 Etiske overvejelser Kvalitativ forskningsmetode indebærer møde mellem mennesker, hvor normer og værdier er vigtige elementer i forhold til den viden, der udveksles (Malterud, 2003). Det betyder, at forskeren bør kende til de etiske udfordringer, som undersøgelsen medfører. I følgende afsnit vil vi beskrive vores etiske overvejelser i forbindelse med interviewene. Før interviewets start informerede vi informanten mundtligt om projektet og interviewets forløb. Vi gjorde informanten opmærksom på, at personen havde ret til at trække sig fra interviewet på ethvert tidspunkt eller undlade at svare på enkelte spørgsmål. Herunder informerede vi, at vi har tavshedspligt, idet vi som studerende indenfor sundhedsområdet er omfattet af forvaltningslovens regler om tavshedspligt (Glasdam, 2011). Herefter blev en erklæring om informeret samtykke underskrevet, hvori det var præciseret, at deltagelse i interviewet var frivilligt (bilag 4). Hermed blev Helsinki-deklerationens anvisninger for afgivelse af informeret samtykke overholdt og patientens integritet respekteret (ibid.). Vi er opmærksomme på, at emnet stigmatisering er et personligt og sårbart emne, som kan være konfronterende at tale om. Vi var derfor opmærksomme på informantens reaktioner og følelsesmæssige tilstand under interviewet. Hvis informanten blev følelsesmæssigt påvirket af situationen, ville vi pausere interviewet og spørge informanten, om der var brug for en pause. Hvis ikke der var mulighed for at fortsætte, ville vi afbryde interviewet. Efter interviewet talte vi med informanten om, hvordan det havde været at medvirke, så vi sikrede at forløbet rundes af. Derudover havde vi aftalt med informantens kontaktperson, at hun afsatte tid til at tale om stigmatisering næste gang hun havde kontakt til patienten. Vi var derved opmærksomme på, at patienten bearbejdede de følelser og tanker om stigmatisering, som interviewet potentielt havde medført. Databearbejdning I det følgende afsnit beskriver vi bearbejdningen af vores indsamlede materiale. Vi har transskriberet de tre individuelle interviews, kategoriseret dem i temaer og udarbejdet en matrice.kendskab til det materiale, som vi efterfølgende i analyse og diskussion bearbejdede for at besvare problemstillingen (Kvale & Brinkmann, 2009). 21

Indholdsfortegnelse. Forord...1. Læsevejledning...2

Indholdsfortegnelse. Forord...1. Læsevejledning...2 Indholdsfortegnelse Forord...1 Læsevejledning...2 1.0 Problemstilling...3 1.1.0 Problembaggrund... 3 1.2.0 Problemformulering... 6 1.2.1 Hypoteser... 6 1.2.2 Nominelle definitioner... 6 1.2.3 Operationelle

Læs mere

Selvstigmatisering blandt mennesker med alvorlige sindslidelser

Selvstigmatisering blandt mennesker med alvorlige sindslidelser Doris Overby Christensen Louise Aaholm Hansen Malene Laue Poulin Mette Møller Nielsen Januar 2010 Selvstigmatisering blandt mennesker med alvorlige sindslidelser en undersøgelse af hvordan selvstigmatisering

Læs mere

Bilag 1 Informationsfolder

Bilag 1 Informationsfolder Bilag 1 Informationsfolder 1 2 Bilag 2 Interviewguide 3 Interviewguide Før interview Interview nr.: Inden interviewet startes får informanten følgende informationer: Vi er ergoterapeutstuderende og er

Læs mere

Det man vil, det er jo faktisk at klare sig selv

Det man vil, det er jo faktisk at klare sig selv Det man vil, det er jo faktisk at klare sig selv - En kvalitativ undersøgelse af borgernes oplevelser og erfaringer med hverdagsrehabilitering i Hørsholm kommune Udarbejdet af bachelorgruppe 12: Ajla Bajramovic

Læs mere

Interviewguide til semistruktureret interview med socialt udsatte patienter. Jeg præsenterer mig selv. Formål med interviewet

Interviewguide til semistruktureret interview med socialt udsatte patienter. Jeg præsenterer mig selv. Formål med interviewet Bilag 1 Interviewguide til semistruktureret interview med socialt udsatte patienter Indledning Præsentation af interviewperson, samt præsentation af formål Jeg præsenterer mig selv Jeg hedder Rikke. Jeg

Læs mere

Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv

Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv Speciale 4.semester, Den sundhedsfaglige kandidat, SDU Odense, januar 2011 Forfatter: Lene

Læs mere

BILAGSOVERSIGT. Bilag 1. Søgeprotokol til struktureret litteratur søgning. Bilag 2. Deltager information. Bilag 3. Oplæg til interview

BILAGSOVERSIGT. Bilag 1. Søgeprotokol til struktureret litteratur søgning. Bilag 2. Deltager information. Bilag 3. Oplæg til interview BILAGSOVERSIGT Bilag 1. Søgeprotokol til struktureret litteratur søgning Bilag 2. Deltager information Bilag 3. Oplæg til interview Bilag 4. Samtykkeerklæring Bilag 5. Interviewguide Bilag 1. Søgeprotokol

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Bilag til Samtalen om samliv og seksualitet med den palliative patient. Masterafhandling ved Masteruddannelsen i Sexologi, Aalborg Universitet

Bilag til Samtalen om samliv og seksualitet med den palliative patient. Masterafhandling ved Masteruddannelsen i Sexologi, Aalborg Universitet Forfatter: Susanne Duus Studienummer 20131891 Hovedvejleder: Birgitte Schantz Laursen Nærmeste vejleder: Mette Grønkjær Bilag til Samtalen om samliv og seksualitet med den palliative patient Masterafhandling

Læs mere

En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview

En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview David Rasch, stud. psych., Psykologisk Institut, Aarhus Universitet. Indledning En analyse af samtalens form, dvs. dynamikken mellem

Læs mere

Samarbejdets betydning for CP børns aktivitetsudøvelse og engagement

Samarbejdets betydning for CP børns aktivitetsudøvelse og engagement Samarbejdets betydning for CP børns aktivitetsudøvelse og engagement -En kvalitativ undersøgelse ud fra et ergoterapeutisk- og forældreperspektiv Udarbejdet af: Anne Hviid Jørgensen Christina Pedersen

Læs mere

Indledning. Projektet er udarbejdet af: Tine C. Rosenberg Isaksen

Indledning. Projektet er udarbejdet af: Tine C. Rosenberg Isaksen HJEM KÆRE HJEM? Forfattere: Heidi Falk Busk Malene Bjerggaard Laustsen Tine C. Rosenberg Isaksen E10V Bachelor projekt University College Nordjylland - UCN Ergoterapeutuddannelsen Vejleder: Marie Bangsgaard

Læs mere

Stigma og Psykisk lidelse

Stigma og Psykisk lidelse Oplæg gå-hjem-møde 2/11 2010 Stigma og Psykisk lidelse - Den kvalitative undersøgelse Charlotte Jacobsen og Helle Max Martin (DSI) Dias 1 Formål At belyse hvornår og hvordan stigmatisering opleves og udspiller

Læs mere

Hurup Skoles. Retningslinjer for håndtering af kritik og klager

Hurup Skoles. Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Hurup Skoles Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Dato 12-03-2014 Den vigtige samtale Dialogen med forældre er en vigtig del af hverdagen. Udgangspunktet for denne dialog bør altid være respekt

Læs mere

Metoder til inddragelse af patienter Af Louise Nordentoft og Line Holm Jensen

Metoder til inddragelse af patienter Af Louise Nordentoft og Line Holm Jensen Metoder til inddragelse af patienter Af Louise Nordentoft og Line Holm Jensen 1. Innovativ patientinddragelse på to brystkirurgiske afdelinger Projektet Innovativ patientinddragelse skal være med til gøre

Læs mere

Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt

Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt ØRE NÆSE HALS SYGEPLEJEN I FOKUS - ØNH SYGEPLEJE PÅ SENGEAFSNITTET Stine Askholm Rosenberg Sygeplejerske, Cand.cur. Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

Pædagogisk Vejleder- og Værestedsteam 2016. Brugertilfredshedsundersøgelse af Den Gule Dør i Køge Kommune

Pædagogisk Vejleder- og Værestedsteam 2016. Brugertilfredshedsundersøgelse af Den Gule Dør i Køge Kommune Pædagogisk Vejleder- og Værestedsteam 2016 Brugertilfredshedsundersøgelse af Den Gule Dør i Køge Kommune Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Konklusion... 4 Præsentation af målgruppen for Den Gule Dør...

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse Indlæg fællesmøde Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse - Hvordan ekspliciteres den i dermatologisk ambulatorium og dækker den patienternes behov? Hvad har inspireret mig?

Læs mere

Misbrug som betydningsfuld aktivitet

Misbrug som betydningsfuld aktivitet Ergoterapeutisk udviklingsarbejde og forskning, bachelorprojekt Misbrug som betydningsfuld aktivitet - Et kvalitativt studie om ergoterapeutens overvejelser i interventionen af dobbeltdiagnosepatienter

Læs mere

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder Instruktioner til mødeleder Introduktion Med dette rollespil træner I det lærte i lektionen Hjælp en kollega i konflikt. Der skal medvirke to personer, der skal spille henholdsvis Christian og Bente, hvor

Læs mere

Det skriger langt væk af, at her er en handicappet

Det skriger langt væk af, at her er en handicappet 2013 Det skriger langt væk af, at her er en handicappet Det skriger langt væk af, at her er en handicappet - Et kvalitativt studie af hvordan stigmatisering påvirker brugen af hjælpemidler og derved aktivitetsudøvelsen

Læs mere

Tinnitus & Livskvalitet Et kvalitativt studie udformet af Rina Sommerby & Sonita Jan Nasiri

Tinnitus & Livskvalitet Et kvalitativt studie udformet af Rina Sommerby & Sonita Jan Nasiri Tinnitus & Livskvalitet Et kvalitativt studie udformet af Rina Sommerby & Sonita Jan Nasiri Indhold Problemformulering Motivation Introduktion Metode Inklusionskriterier Dataindsamling Analyse Konklusion

Læs mere

Bilag 1 Søgeprotokol Charlotte Enger-Rasmussen & Anne Kathrine Norstrand Bang Modul 14 Bachelorprojekt 4. juni 2013

Bilag 1 Søgeprotokol Charlotte Enger-Rasmussen & Anne Kathrine Norstrand Bang Modul 14 Bachelorprojekt 4. juni 2013 Søgeprotokol Titel: Cancerpatienters oplevelser med cancerrelateret fatigue og seksualitet Problemformulering: International og national forskning viser at mange patienter lider af cancer relateret fatigue,

Læs mere

Vi kan kun når vi. samler vores kompetencer

Vi kan kun når vi. samler vores kompetencer Vi kan kun når vi Etkvalitativtstudieafdetsundhedsfaglige personaleserfaringermedhverdagsreha5 samler vores kompetencer bilitering UCSJ ErgoterapeutuddannelseniNæstved 0550152015 Vikankunnårvisamlervoreskompetencer"

Læs mere

Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagen

Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagen Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagen Projektleder Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagslivet 2. Maj 2012 Mr Side 1 Formål og leverancer Formålet er at udvikle metoder

Læs mere

Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter

Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter Sygeplejerskeuddannelsens Ledernetværk Revideret senest den 14. juni 2013 Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter 1. Indledning Formålet med Sygeplejerskeuddannelsen

Læs mere

dobbeltliv På en måde lever man jo et

dobbeltliv På en måde lever man jo et Internettet er meget mere end det opslags - værk, de fleste af os bruger det som. Artiklen åbner for en af nettets lukkede verdener: spiseforstyrrede pigers brug af netforums. ILLUSTRATIONER: LISBETH E.

Læs mere

Refleksion: Refleksionen i de sygeplejestuderendes kliniske undervisning. Refleksion i praksis:

Refleksion: Refleksionen i de sygeplejestuderendes kliniske undervisning. Refleksion i praksis: Refleksion: Refleksionen i de sygeplejestuderendes kliniske undervisning. Refleksion i praksis Skriftlig refleksion Planlagt refleksion Refleksion i praksis: Klinisk vejleder stimulerer til refleksion

Læs mere

Bilag B Redegørelse for vores performance

Bilag B Redegørelse for vores performance Bilag B Redegørelse for vores performance Vores performance finder sted i en S-togskupé, hvor vi vil ændre på indretningen af rummet, så det inviterer passagererne til at indlede samtaler med hinanden.

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE BILAG 1 STIGNING I ANTALLET AF ÆLDRE. 3 BILAG 2 STIGNING I ÆLDRE ETNISKE MINORITETER. 8 BILAG 6 BREV TIL ERGOTERAPEUT.

INDHOLDSFORTEGNELSE BILAG 1 STIGNING I ANTALLET AF ÆLDRE. 3 BILAG 2 STIGNING I ÆLDRE ETNISKE MINORITETER. 8 BILAG 6 BREV TIL ERGOTERAPEUT. BILAGSMAPPE INDHOLDSFORTEGNELSE BILAG 1 STIGNING I ANTALLET AF ÆLDRE... 3 BILAG 2 STIGNING I ÆLDRE ETNISKE MINORITETER... 4 BILAG 3 FREMSKRIVNING AF ÆLDRE ETNISKE MINORITETER... 5 BILAG 4 ANTAL TYRKISKE

Læs mere

Speciale, Kandidatuddannelsen i Socialt Arbejde, Aalborg Universitet, juni 2014

Speciale, Kandidatuddannelsen i Socialt Arbejde, Aalborg Universitet, juni 2014 Speciale, Kandidatuddannelsen i Socialt Arbejde, Aalborg Universitet, juni 2014 En diagnoses betydning for hverdagslivet oplevet af individer med diagnosen skizofreni En kvalitativ undersøgelse af skizofrenes

Læs mere

Bilag 10. Side 1 af 8

Bilag 10. Side 1 af 8 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49 50 51 52 53 Transskribering af interview m. medarbejder 6, 17.april

Læs mere

Hverdagslivet med en partner med kronisk sygdom

Hverdagslivet med en partner med kronisk sygdom Hverdagslivet med en partner med kronisk sygdom Tirsdag d. 12. marts 2013 Tromsø Universitet Birthe D. Pedersen Lektor, ph.d. Exam. Art. filosofi Enheden for Sygeplejeforskning, Syddansk Universitet, Danmark

Læs mere

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente.

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. På et møde for pårørende blev der stillet følgende spørgsmål: Når vi besøger vores nære på plejehjemmet, er det for at glæde dem og se hvordan

Læs mere

Hvad kan kugledynen gøre for mig?

Hvad kan kugledynen gøre for mig? Ergoterapeutisk udviklingsarbejde og forskning, bachelorprojekt", Hvad kan kugledynen gøre for mig? - En kvalitativ undersøgelse af, hvordan kugledynen påvirker aktivitetsudførelsen hos voksne med ADHD.

Læs mere

Dilemmaer i den psykiatriske hverdag Sprog, patientidentiteter og brugerinddragelse. Agnes Ringer

Dilemmaer i den psykiatriske hverdag Sprog, patientidentiteter og brugerinddragelse. Agnes Ringer Dilemmaer i den psykiatriske hverdag Sprog, patientidentiteter og brugerinddragelse Agnes Ringer Disposition Om projektet Teoretisk tilgang og design De tre artikler 2 temaer a) Effektivitetsidealer og

Læs mere

Metoder til refleksion:

Metoder til refleksion: Metoder til refleksion: 1. Dagbogsskrivning En metode til at opøve fortrolighed med at skrive om sygepleje, hvor den kliniske vejleder ikke giver skriftlig feedback Dagbogsskrivning er en metode, hvor

Læs mere

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv Helle Schnor Hvilke udfordringer står mennesker med hjertesvigt, over for i hverdagslivet? Hvad har de behov for af viden?

Læs mere

Livskvalitet hos diabetikere med fodsår indlagt i Videncenter for Sårheling. Britta Østergaard Melby

Livskvalitet hos diabetikere med fodsår indlagt i Videncenter for Sårheling. Britta Østergaard Melby Livskvalitet hos diabetikere med fodsår indlagt i Videncenter for Sårheling Britta Østergaard Melby Baggrund Litteraturstudier Egen praksiserfaring Problemstillingen Hvorledes påvirker diabetes og fodsår

Læs mere

FORDOMME. Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ

FORDOMME. Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ 16 Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ 17 Mange psykisk syge er fyldt med fordomme, siger 32-årige Katrine Woel, der har valgt en usædvanlig måde at håndtere sin egen sygdom på: Den (næsten) totale åbenhed.

Læs mere

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje......... O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Sygeplejefaglige projekter

Sygeplejefaglige projekter Hæmatologisk afdeling X Sygeplejefaglige projekter - En vejledning Hæmatologisk afdeling X Sygeplejefaglige projekter Hæmatologisk afd. X Det er afdelingens ønske at skabe rammer for, at sygeplejersker

Læs mere

FORORD... 1 1.0 PROBLEMBAGGRUND...

FORORD... 1 1.0 PROBLEMBAGGRUND... FORORD... 1 1.0 PROBLEMBAGGRUND... 2 1.1 PROBLEMFORMULERING... 5 1.2 NØGLEBEGREBER... 6 2.0 METODE... 8 2.1 UNDERSØGELSESDESIGN... 8 2.2 VIDENSKABSTEORETISK TILGANG... 8 2.2.1 Kvalitativ metode... 8 2.2.2

Læs mere

EVALUERINGEN AF PAS-RÅDGIVNING

EVALUERINGEN AF PAS-RÅDGIVNING Til Familiestyrelsen Dokumenttype Midtvejsevaluering Dato September 2009 EVALUERINGEN AF PAS-RÅDGIVNING FORELØBIGE RESULTATER EVALUERINGEN AF PAS-RÅDGIVNING FORELØBIGE RESULTATER INDHOLD Indledning 3 1.1

Læs mere

Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter

Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter Sygeplejerskeuddannelsens Ledernetværk Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter 1. Indledning Formålet med Sygeplejerskeuddannelsen er at kvalificere den studerende

Læs mere

Rapport fra udvekslingsophold

Rapport fra udvekslingsophold Udveksling til (land): Australien Navn: Marlene S Lomholt Poulsen Email: 140696@viauc.dk Evt. rejsekammerat: Rapport fra udvekslingsophold Hjem-institution: Via University College Horsens Holdnummer: SIHS12-V-1

Læs mere

Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter

Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter Sygeplejerskeuddannelsen Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter Revideret 30. august 2016 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 3 2. Informeret samtykke 3

Læs mere

Åbenhed om psykisk sygdom giver tættere venskaber

Åbenhed om psykisk sygdom giver tættere venskaber Åbenhed om psykisk sygdom giver tættere venskaber Ofte er unge, der har eller har haft en psykisk sygdom, nervøse for at fortælle deres venner, hvordan de har det. Det har de dog i mange tilfælde ikke

Læs mere

Om Line Line er 28 år. Hun bor sammen med sin kæreste igennem de sidste ca. 5 år - sammen har de en søn, som snart bliver 1 år.

Om Line Line er 28 år. Hun bor sammen med sin kæreste igennem de sidste ca. 5 år - sammen har de en søn, som snart bliver 1 år. Line, 28 år At være ængstelig - og om at mangle mor, og at være mor Da jeg talte med Line i telefonen for ca. 2½ uge siden og aftalte at besøge hende, hørte jeg barnegråd i baggrunden. Jeg fik oplevelsen

Læs mere

Diagnose opfattelse og selvopfattelse

Diagnose opfattelse og selvopfattelse Diagnose opfattelse og selvopfattelse Psykinfo arrangement Hvalsø 25.11.15 Jens Einar Jansen Psykolog og seniorforsker Psykiatrisk Forskningsenhed Region Sjællands Psykiatri Jens.einar@gmail.com Oversigt

Læs mere

Livsmestring v/ trivselsspecialist, coach og underviser Betina Inauen. Vedbygaard, fredag d. 4. marts 2011

Livsmestring v/ trivselsspecialist, coach og underviser Betina Inauen. Vedbygaard, fredag d. 4. marts 2011 Livsmestring v/ trivselsspecialist, coach og underviser Betina Inauen Vedbygaard, fredag d. 4. marts 2011 Mindtools Coaching Livsmestring Forventningsafstemning Tankens kraft Det personlige ansvar Transitioner

Læs mere

OPDAGELSESMETODE: INTERVIEW

OPDAGELSESMETODE: INTERVIEW OPDAGELSESMETODE: INTERVIEW Et interview er en samtale mellem to eller flere, hvor interviewerens primære rolle er at lytte. Formålet med interviewet er at få detaljeret viden om interviewpersonerne, deres

Læs mere

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE

Læs mere

Diagnosers indvirkning på oplevet identitet

Diagnosers indvirkning på oplevet identitet Diagnosers indvirkning på oplevet identitet Sheila Jones Fordele og udfordringer ved diagnosticering af psykiske lidelser, eksemplificeret gennem ADHD diagnosen og hvad det betyder for selvforståelsen

Læs mere

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Patientoplevet kvalitet Antal besvarelser: 60 PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Svarprocent: 46% TIDSBESTILLING OG KONTAKT MED 01 KLINIKKEN 13. Har du kommentarer til tidsbestilling og kontakt med klinikken?

Læs mere

Bilag 10: Interviewguide

Bilag 10: Interviewguide Bilag 10: Interviewguide Briefing - introduktion Vi skriver speciale om ufrivillig barnløshed, og det, vi er optaget af, er det forløb du og din partner/i har været igennem fra I fandt ud af, at I ikke

Læs mere

Forfatteransvar... 4. 1.0 Resumé/Abstract... 5. 1.1 Resumé... 5. 1.1.1 Titel... 5. 1.1.2 Problembaggrund... 5. 1.1.3 Formål... 5

Forfatteransvar... 4. 1.0 Resumé/Abstract... 5. 1.1 Resumé... 5. 1.1.1 Titel... 5. 1.1.2 Problembaggrund... 5. 1.1.3 Formål... 5 Bachelorprojekt En kvalitativ undersøgelse af den subjektive oplevelse af, hvilke faktorer der påvirker unge voksne personer med en psykisk lidelse, i forbindelse med arbejde. Forfatter(e): Mia Malene

Læs mere

Den gode dialog - det er slet ikke så svært - hvis du bare spørger og lytter til svaret. Lisa Duus duuslisa@gmail.com

Den gode dialog - det er slet ikke så svært - hvis du bare spørger og lytter til svaret. Lisa Duus duuslisa@gmail.com Den gode dialog - det er slet ikke så svært - hvis du bare spørger og lytter til svaret Lisa Duus duuslisa@gmail.com Baggrund og erfaringer Mødet mellem sundhedsprofessionelle og etniske minoritetspatienter/borgere

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE Juridiske retningslinjer for prøver Indhold Retningslinjer for deltagelse eller inddragelse af patienter i interne kliniske prøver ved Sygeplejerskeuddannelsen Odense... 3 Retningslinjer

Læs mere

Psykiatrisk personales opfattelse af mennesker som har skizofreni, af psykiatrisk behandling og egen adfærd i relation hertil.

Psykiatrisk personales opfattelse af mennesker som har skizofreni, af psykiatrisk behandling og egen adfærd i relation hertil. 20.07.12/PV Psykiatrisk personales opfattelse af mennesker som har skizofreni, af psykiatrisk behandling og egen adfærd i relation hertil. Per Vendsborg (1), Johanne Bratbo (2), Anders Dannevang (2), Julie

Læs mere

ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL

ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL C ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL Denne guide er en let bearbejdet oversættelse fra bogen Skills for Communicating with Patients af Jonathan Silverman,

Læs mere

VEJEN TIL MOTIVATION

VEJEN TIL MOTIVATION ERGOTERAPEUTISK UDVIKLINGSARBEJDE OG FORSKNING, BACHELORPROJEKT VEJEN TIL MOTIVATION - En kvalitativ undersøgelse af hvilke metoder ergoterapeuter anvender til motivering af depressive patienter Udarbejdet

Læs mere

- 6 - SAMMENFATTENDE RESULTATER OG KONKLUSIONER

- 6 - SAMMENFATTENDE RESULTATER OG KONKLUSIONER - 6 - SAMMENFATTENDE RESULTATER OG KONKLUSIONER I de senere år har der generelt i samfundet været sat fokus på kvinders forhold i arbejdslivet. I Forsvaret har dette givet sig udslag i, at Forsvarschefen

Læs mere

Øjnene, der ser. - sanseintegration eller ADHD. Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen

Øjnene, der ser. - sanseintegration eller ADHD. Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen Øjnene, der ser - sanseintegration eller ADHD Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen Professionsbachelorprojekt i afspændingspædagogik og psykomotorik af: Anne Marie Thureby Horn Sfp o623 Vejleder:

Læs mere

Analyseskema til kritisk vurdering af kvalitative studier

Analyseskema til kritisk vurdering af kvalitative studier Analyseskema til kritisk vurdering af kvalitative studier Efter Law, M., Stewart, D., Letts, L., Pollock, N., Bosch, J., & Westmorland, M., 1998 McMaster University REFERENCE: Kommentarer STUDIETS FORMÅL

Læs mere

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE

Læs mere

INDIREKTE GENTESTS PÅ FOSTRE MEDFØRER ETISKE PROBLEMER - BØR MAN KENDE SANDHEDEN?

INDIREKTE GENTESTS PÅ FOSTRE MEDFØRER ETISKE PROBLEMER - BØR MAN KENDE SANDHEDEN? INDIREKTE GENTESTS PÅ FOSTRE MEDFØRER ETISKE PROBLEMER - BØR MAN KENDE SANDHEDEN? I Danmark kan man på 6 af landets offentlige sygehuse få foretaget indirekte prænatale gentests. Dette er eksempelvis muligt,

Læs mere

Klinisk periode Modul 4

Klinisk periode Modul 4 Klinisk periode Modul 4 2. Semester Sydvestjysk Sygehus 1 Velkommen som 4. modul studerende På de næste sider kan du finde lidt om periodens opbygning, et skema hvor du kan skrive hvornår dine samtaler

Læs mere

Interviewguide levekårsundersøgelsen (29.5.2006)

Interviewguide levekårsundersøgelsen (29.5.2006) Interviewguide levekårsundersøgelsen (29.5.2006) Stamoplysninger: - køn - alder - seksuel identitet - hvor længe smittet - hvordan mest sandsynligt smittet, en du kendte? - civil status, kærester el. lign.

Læs mere

1. Problembaggrund... 3. 2. Formål... 6. 3. Problemstilling... 7. 3.1. Definition af nøgleord... 7. 4. Teorigennemgang... 8 4.1. OTIPM...

1. Problembaggrund... 3. 2. Formål... 6. 3. Problemstilling... 7. 3.1. Definition af nøgleord... 7. 4. Teorigennemgang... 8 4.1. OTIPM... Indholdsfortegnelse 1. Problembaggrund... 3 2. Formål... 6 3. Problemstilling... 7 3.1. Definition af nøgleord... 7 4. Teorigennemgang... 8 4.1. OTIPM... 8 4.1. MOHO... 9 5. Design, materiale og metode...

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

Unge og Facebook. - et ergoterapeutisk perspektiv på unges oplevelse af aktiviteten Facebook. Bachelorprojekt udarbejdet af. Natasja Gajhede Larsen

Unge og Facebook. - et ergoterapeutisk perspektiv på unges oplevelse af aktiviteten Facebook. Bachelorprojekt udarbejdet af. Natasja Gajhede Larsen Unge og Facebook - et ergoterapeutisk perspektiv på unges oplevelse af aktiviteten Facebook Bachelorprojekt udarbejdet af Natasja Gajhede Larsen Lia Pape Ovesen Sandi Sjørup Ergoterapeutuddannelsen Hold

Læs mere

En bacheloropgave omkring stemmehører

En bacheloropgave omkring stemmehører En bacheloropgave omkring stemmehører En tidligere studieveninde kom med det forslag at skrive om stemmehører. Jeg anede egentlig ikke hvad det var, men det lød spændende, og ingen havde skrevet om det

Læs mere

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø Krise og arbejdsmiljø Ledernes syn på finanskrisen og dens for det psykiske arbejdsmiljø Ledernes Hovedorganisation juli 2009 1 Indledning Den nuværende finanskrise har på kort tid og med stort kraft ramt

Læs mere

Forældre er vigtige for unge med psykisk sygdom

Forældre er vigtige for unge med psykisk sygdom Forældre er vigtige for unge med psykisk sygdom Mere end ni ud af ti unge, som har eller har haft en psykisk sygdom, har fortalt det til deres forældre. Mange unge synes dog, at det er svært at åbne op

Læs mere

Ergoterapi i forhold til seksualitet hos mennesker med sindslidelser

Ergoterapi i forhold til seksualitet hos mennesker med sindslidelser Ergoterapi i forhold til seksualitet hos mennesker med sindslidelser Januar 2007 Hold 18-19 Gruppe 6 Udarbejdet af: Jane Lund Aarestrup Tina Skipper Knudsen Emese Sav Maria Rupali Madsen Vogt Metodevejleder:

Læs mere

Ergoterapeuter i socialpsykiatrien

Ergoterapeuter i socialpsykiatrien December 2007 Ergoterapeutisk udviklingsarbejde og forskning, bachelorprojekt Hold 2004B Bachelorgruppe 4 Ergoterapeuter i socialpsykiatrien - En kvalitativ undersøgelse af hvordan ergoterapeuter oplever

Læs mere

Situationsbestemt coaching

Situationsbestemt coaching Bag om coaching Ovenfor har vi fokuseret på selve coachingsamtalen med hovedvægten på den strukturerede samtale. Nu er det tid til at gå lidt bag om modellen Ved-Kan- Vil-Gør, så du kan få en dybere forståelse

Læs mere

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL ALDERSSVARENDE STØTTE 6-12 ÅR info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Ergoterapeutuddannelsen Modulbeskrivelse

Ergoterapeutuddannelsen Modulbeskrivelse Modulbeskrivelse Hold E10s Rehabilitering og habilitering, som muliggør aktivitet og deltagelse. Genoptræning og behandling II. INDHOLDSFORTEGNELSE 1.0 Tema:... 3 2.0 Fordeling af fagområder og ECTS point

Læs mere

Psykiatri. INFORMATION til pårørende

Psykiatri. INFORMATION til pårørende Psykiatri INFORMATION til pårørende VELKOMMEN Som pårørende til et menneske med psykisk sygdom er du en vigtig person både for patienten og for os som behandlere. For patienten er du en betydningsfuld

Læs mere

Patientens oplevelse af at blive indlagt med epistaxis i ØNHsengeafdelingen. Christina Rosenquist og Pernille Leth 4. Marts 2016 Vejle Sygehus

Patientens oplevelse af at blive indlagt med epistaxis i ØNHsengeafdelingen. Christina Rosenquist og Pernille Leth 4. Marts 2016 Vejle Sygehus Patientens oplevelse af at blive indlagt med epistaxis i ØNHsengeafdelingen Christina Rosenquist og Pernille Leth 4. Marts 2016 Vejle Sygehus Hvordan kom vi i gang Epistaxis patienter en sårbar gruppe

Læs mere

Social aktivitet med skjulte handicaps

Social aktivitet med skjulte handicaps _ Social aktivitet med skjulte handicaps En kvalitativ undersøgelse af hvordan mennesker med erhvervet hjerneskade, og deraf skjulte handicaps oplever, at det påvirker muligheden for at indgå i social

Læs mere

Transskription af interview med Chris (hospitalsklovn) den 12. november 2013

Transskription af interview med Chris (hospitalsklovn) den 12. november 2013 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 Bilag E Transskription af interview med Chris (hospitalsklovn) den 12. november

Læs mere

Patienter og pårørendes erfaringer med hjemmetræning efter apopleksi

Patienter og pårørendes erfaringer med hjemmetræning efter apopleksi Patienter og pårørendes erfaringer med hjemmetræning efter apopleksi Anne Lee, Senior konsulent, cand.scient.san., sygeplejerske. CAST, Syddansk Universitet Formål med undersøgelsen Hvordan hjemmetræning,

Læs mere

Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune

Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune Fagsekretariat for Undervisning 9. februar 2010 1 Forord I Faaborg-Midtfyn Kommune hænger skolens undervisningsdel og fritidsdel sammen,

Læs mere

UDFORDRENDE ELEVER DEL 2 ODENSE. 6.NOVEMBER 2013 KL.9-14

UDFORDRENDE ELEVER DEL 2 ODENSE. 6.NOVEMBER 2013 KL.9-14 UDFORDRENDE ELEVER DEL 2 ODENSE. 6.NOVEMBER 2013 KL.9-14 9.00-9.15 Hvad har jeg gjort anderledes siden sidst? 9.15-10.00 Iltningsretning og PUMA 10.00-10.15 Pause 10.15-11.30 KRAP 11.30-12.00 Frokost 12.00-13.00

Læs mere

Kultur, eksilstress, socio-økonomisk stress, traumer, ligebehandling At møde nye flygtninge - kultursensitivitet

Kultur, eksilstress, socio-økonomisk stress, traumer, ligebehandling At møde nye flygtninge - kultursensitivitet Kultur, eksilstress, socio-økonomisk stress, traumer, ligebehandling At møde nye flygtninge - kultursensitivitet 25.02.2016 Side 0 Side 1 Program 1. Flygtninges livssituation: flugt, eksil og traumer 2.

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

Bachelorgruppe 8 Hold 2003A Maj 2006 Ane Mathilde Bye Møller, Malene Apitz Nymann, Tom Hans Klein, Signe Laura Silcowitz Palbøl 1 PROBLEMBAGGRUND...

Bachelorgruppe 8 Hold 2003A Maj 2006 Ane Mathilde Bye Møller, Malene Apitz Nymann, Tom Hans Klein, Signe Laura Silcowitz Palbøl 1 PROBLEMBAGGRUND... Indhold 1 PROBLEMBAGGRUND...1 1.1 FOKUSOMRÅDE...4 1.2 FORMÅL...5 2 PROBLEMSTILLING...5 2.1 BEGREBSDEFINITIONER...5 3 FORFORSTÅELSE OG TEORETISKE REFERENCER...7 3.1 CMOP & COPM...8 3.2 CMOP...8 3.3 COPM...9

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I RANDERS SEMESTERPLAN. 7. semester. Hold Februar 07. Gældende for perioden

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I RANDERS SEMESTERPLAN. 7. semester. Hold Februar 07. Gældende for perioden SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I RANDERS SEMESTERPLAN 7. semester Hold Februar 07 Gældende for perioden 01.02.10-30.06.10 Indholdsfortegnelse Forord...3 Semesterets hensigt, mål og tilrettelæggelse...4 Indhold...5

Læs mere

Menneskelig udvikling og modning tak!

Menneskelig udvikling og modning tak! Menneskelig udvikling og modning tak! - når det sociale fællesskab bliver for krævende i forbindelse med et efterskoleophold Vibeke Haugaard Knudsen Stud.mag. & BA i teologi Læring og forandringsprocesser

Læs mere

Fokusgruppeinterview

Fokusgruppeinterview Fokusgruppeinterview Peter Hjorth, Sygeplejerske, MPH, Ph.d. studerende Helle Østermark Sørensen, Projektsygeplejerske Dagsorden Præsentation af HELPS Hvad er en fokusgruppe Hvornår anvende fokusgruppe

Læs mere

Etiske retningslinjer

Etiske retningslinjer Etiske retningslinjer Generelle etiske retningslinjer Studerende på sociologiuddannelsen er underkastet de retningslinjer, der gælder for god forskningsetik inden for samfundsvidenskaberne. Et sæt af generelle

Læs mere

Find værdierne og prioriteringer i dit liv

Find værdierne og prioriteringer i dit liv værdierne og prioriteringer familie karriere oplevelser tryghed frihed nærvær venskaber kærlighed fritid balance - og skab det liv du drømmer om Værktøjet er udarbejdet af Institut for krisehåndtering

Læs mere

Analyseskema til kritisk vurdering af kvalitative studier

Analyseskema til kritisk vurdering af kvalitative studier Analyseskema til kritisk vurdering af kvalitative studier Efter Law, M., Stewart, D., Letts, L., Pollock, N., Bosch, J., & Westmorland, M., 1998 McMaster University REFERENCE: When the Risks Are High:

Læs mere

Opgavekriterier Bilag 4

Opgavekriterier Bilag 4 Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier Bilag 4 - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

JEG HAR LÆRT AT SE MIT LIV I FARVER

JEG HAR LÆRT AT SE MIT LIV I FARVER JEG HAR LÆRT AT SE MIT LIV I FARVER Anne Rosenvold er uddannet Cand. Scient. Soc. fra RUC. Hun er uddannet coach, har boet nogle år i Australien, arbejdet med ind- og udstationerede familier, hun er foredragsholder,

Læs mere