Opfølgningsmøde - kravspecifikation på læringsplatform 3. December 2015 Park Inn by Radisson Copenhagen Airport.

Transkript

1 Opfølgningsmøde - kravspecifikation på læringsplatform 3. December 2015 Park Inn by Radisson Copenhagen Airport.

2 Agenda Kl. 13:00 - Velkomst Processen for udarbejdelse af kravspecifikationen Kommunernes anvendelse af kravspecifikationen Pause ca. 14:10-14:25 Gennemgang og drøftelse af indkomne kommentarer 15:30 Standarder (NIKOLAJ - standarder) Den videre proces frem til udsendelse af endelig kravspecifikation, og det efterfølgende arbejde Kl. 16:00 Tak for i dag

3 Kravspecifikation Afklaring af form og indhold Fokus: funktionelle krav Inddragelse af lærere/kommuner Fokus: Juridiske, Non-funktionelle Kvalificering Godkendelse og udsendelse Workshop 1 User Stories Udarbejdelse af User Stories - møderække Workshop 2 User Stories Workshops STIL Leverandørmøder Elever Forældre Kommuner Workshops - profilering

4 Eksterne digitale læremidler Introduktion Fællesoffentlig samarbejdsplatform med UNI-Login Kommunens læringsplatform Administrator værktøjer Nationale ITservices Kommunale administrative systemer på børne- og ungeområdet

5 Introduktion Elevplan Læringsforløb Progression og trivsel Portfoliostyring

6 Introduktion Læringsforløb Planlægning Afvikling Evaluering

7 Forenet fælles mål/kompetencemål Introduktion Læringsforløb Planlægning Afvikling Evaluering Aktiviteter Produkter Færdighedsmål Vidensmål Læringsmål Tegn på læring

8 Forenet fælles mål/kompetencemål Introduktion Læringsforløb Planlægning Afvikling Evaluering Aktiviteter Produkter Færdighedsmål Vidensmål Læringsmål Tegn på læring

9 Forenet fælles mål/kompetencemål Introduktion Læringsforløb Planlægning Afvikling Evaluering Aktiviteter Produkter Færdighedsmål Vidensmål Læringsmål Tegn på læring Elevplan Mål Status Opfølgning

10 Forenet fælles mål/kompetencemål Introduktion Læringsforløb Planlægning Afvikling Evaluering Aktiviteter Produkter Færdighedsmål Vidensmål Læringsmål Tegn på læring Elevplan Mål Status Opfølgning Færdighedsmål Vidensmål Læringsmål Evaluering Feedback Feedforward Tegn på læring

11 Forenet fælles mål/kompetencemål Introduktion Læringsforløb Planlægning Afvikling Evaluering Aktiviteter Produkter Færdighedsmål Vidensmål Læringsmål Tegn på læring Elevplan Mål Færdighedsmål Vidensmål Læringsmål Status Opfølgning Evaluering Feedback Feedforward Progression og trivsel Tegn på læring

12 Forenet fælles mål/kompetencemål Introduktion Læringsforløb Planlægning Afvikling Evaluering Portfolio Aktiviteter Produkter Færdighedsmål Vidensmål Læringsmål Tegn på læring Elevplan Mål Færdighedsmål Vidensmål Læringsmål Status Opfølgning Evaluering Feedback Feedforward Progression og trivsel Tegn på læring

13 Introduktion Læringsforløb Elevplan Progression og trivsel Portfoliostyring

14 Kommunernes anvendelse af kravspecifikationen

15 Kommentarer

16 Kommentarer Udkast til kravspecifikationen på læringsplatform har er genstand for et offentligt review fra den 12. november til den 20. november. Kommuner: Hvidovre København Esbjerg Syddjurs Greve Ishøj Assens Tønder Aarhus Glostrup Herning Frederikssund Opfølgende møde den 3. december Leverandører: Meebook KMD Elevtavlen Systematic MV-Nordic - Frog Canvas Der afholdes opfølgningsmøder med leverandører i uge 47 og 48. Styregruppen informeres om resultaterne af review, og styregruppens egne kommentarer drøftes. STIL/UVM Opfølgende møde er afholdt

17 Resultaterne af review Semantik 4 Aktører 5.1 Læringsforløb 5.2 Elevplan 5.3 Progression 5.4 Evaluering 5.5 Trivsel 5.6 Ledelse 5. 7 Portefølje

18 Aktører 4 Forældrerolle Forældre-rollen "dækker over alle myndige personer med juridisk myndighed over for en elev". Hvordan forestiller KL sig at udstille hvilke forældre som har juridisk myndighed og hvilke som ikke har? Digital registrering af forældremyndighed findes kun for børn som er født efter 1/7-2004, eller børn hvis forældre er blevet skilt efter denne dato. Der er derfor en gruppe elever (5-10 klasse), hvor leverandørerne ikke selv kan fastslå hvem som har juridisk myndighed. Det er derfor nødvendigt at leverandøren kan hente disse informationer fx. UNI-login. Kravet bør så omformuleres sådan at en forældre dækker de forældre som skolen er informeret/orienteret om skal have adgang til systemet. Andre aktører Forvaltning Rolle: Andre aktører _Bør nævne det centrale led, forvaltningen. Behovet for at kunne indsamle data til efterbehandling centralt ift. LIS og politisk orientering _Bør nævne centralt placerede medarbejdere, fx pædagogiske konsulenter eller sundhedsplejersken, som har behov for at bidrage med læringsindhold/materialer til platformen. UNI-Login

19 Aktører 4

20 Aktører 4

21 Læringsforløb 5.1 Tættere kobling til fælles mål "Et læringsforløb er et afgrænset forløb hvor en eller flere elever gennemfører et forløb der leder mod enten et Læringsmål eller et Forenklet Fælles Mål". Forslag til tekstændring:"et læringsforløb er et afgrænset forløb hvor en eller flere elever gennemfører et forløb der leder mod et Læringsmål og/eller et Fælles Mål". Som det står nu kan et forløb kun haven enten et læringsmål eller et Fælles Mål. Derudover påpeges det at begrebet Forenklede Fælles Mål ikke findes officielt, og KL derfor bør bruge betegnelsen "Fælles Mål". Vi mener ikke at der nødvendigvis er en 1:1 relation mellem Læringsforløb og Læringsmål/FFM. Formulering anbefales ændret til at et læringsforløb leder frem mod et eller flere Læringsmål eller et FFM. Det er også vores opfattelse at det vil være relevant at det pædagogiske personale har adgang til at oprette læringsforløb, der ikke er relateret til noget læringsmål (eks. Færdsels- og Spis-sundt-kampagner), samt læringsforløb der leder frem mod bedre trivsel.

22 Læringsforløb 5.1 Tættere kobling til fælles mål Et Læringsforløb er en afgrænset serie af aktiviteter, der skal lede frem mod, at eleverne opnår et læringsudbytte beskrevet i et eller flere læringsmål. For det meste vil læringsmålene have afsæt i fælles mål, men de kan også opfylde andre mål for eksempel i forhold til arbejdet med trivsel, sundhed ect. Læringsplatformen skal understøtte arbejdet med målstyret læring i læringsforløb. Der skal således indgå mulighed for at arbejde med kompetencemål, udstillet af STIL. Kompetencemålene beskriver den overordnede kompetence som eleven skal opnå. De er obligatoriske og inddelt i fag, emner og klassetrin. Hvert kompetencemål har et målpar, der består af færdighedsmål (jeg kan) og vidensmål (jeg ved). Det er lærerens opgave at arbejde nedbryde fælles mål til konkrete mål, for hvad netop han eller hendes elever skal kunne ved afslutning af et læringsforløb og beskrive tegn på læring.

23 Læringsforløb 5.1 Tættere kobling til fælles mål fortsat Læringsplatformen skal understøtte forberedelse og beskrivelse af den serie af aktiviteter, der skal føre frem til læringsmålene, mulighed for afvikling af en del af læringsforløbene, samt mulighed for evaluering. Læringsforløb kan have meget varierende omfang, og være forskellige af natur. Det kan eksempelvis være et rent fysisk forløb som at undersøge et stykke natur og finde plantearter, et læringsforløb der gennemføres i et eksternt Digitalt Læremiddel eller en blanding. Læringsforløb vil oftest blive udarbejdet af det Pædagogiske Personale, men kan ligeså vel være forløb som eleverne selv udformer. Det Pædagogiske Personale skal kunne planlægge, revidere, gemme og dele læringsforløb, for enkelte elever og for hold og grupper af elever. Fortsættes

24 Elevplan 5.2 Tegn på læring og præcisering af begreber Elevplan. Bør nævne tegn på læring.man bør ikke nævne Skolehjemsamtaler, som en fast størrelse, hellere samtaler mellem skole og hjem. Vi må forvente og håbe at arbejdet med elevplan vil ændre den stive praksis med årlig Skolehjemsamtale til en løbende proces, hvor samtalerne finder sted, hvor det giver mening og på andre måder. Afsnittet lægger ikke tydeligt op til, at progressionen følges i forhold til læringsmål. Ændringsforslag til formulering (markeret med rødt) Elevplan viser også elevens samlede progression i forhold til læringsmålene indtil nu (som beskrevet nedenfor, Kravene formuleres med to begreber som ikke er officielle " Forenklede Fælles Mål" og "Nedbrudte Mål". Vores forslag er at man er meget påpasselig med at definere disse, men i stedet henviser til den didaktiske ramme som uvm/stil har formuleret. Der kommer hurtigt til at opstår misforståelser. Brug formulering fra bekendtgørelse og paragraf 13 i folkeskoleloven

25 Elevplan 5.2 Tegn på læring og præcisering af begreber Læringsplatformen skal understøtte arbejdet med elevplan. Elevplanen skal være et redskab til den løbende dialog mellem elev, lærer og forældre, der handler om elevens faglige niveau og udvikling. Alle parter har mulighed for at kommentere elevplanen, eksempelvis skal eleven kunne være med til at angive Læringsmål for sin egen udvikling. Elevplanen skal efter anmodning kunne udprintes til forældre. Elevplanens mål er at forbedre elevens udbytte af undervisningen. Mål, status og evaluering Elevplanen skal indeholde tre dele: Mål, status og opfølgning. Måldelen skal indeholde de individuelle mål for den enkelte elevs læring. Udgangspunktet er Fælles Mål, men nedbrydes til elevens egne Læringsmål og Tegn på læring. Statusdelen skal vise elevens progression på statustidspunktet i forhold til læringsmålene. Opfølgningsdelen skal beskrive, hvordan og hvornår der skal følges op på målene. Både eleven selv og læreren skal følge op på målene. Andre elever og forældrene kan også være med i opfølgningen.

26 Elevplan 5.2 Tegn på læring og præcisering af begreber fortsat Elevplanen skal for hver elev på 8. og 9. klassetrin indeholde oplysninger til brug for vurderingen af elevens uddannelsesparathed og Elevplanen skal indeholde oplysninger om: 1) Hvilken ungdomsuddannelse eleven påtænker at søge efter 9. eller 10. klasse. 2) En vurdering af, om eleven har de nødvendige sociale og personlige forudsætninger for at påbegynde og gennemføre en ungdomsuddannelse efter 9. klasse. 3) Den besluttede indsats, der skal iværksættes over for elever, der er vurderet ikkeuddannelsesparate i 8. klasse eller senere.

27 Progression 5.3 Præcisering Pas på med at forenkle tingene. Progression kan fx også være mange andre ting - fx er det vel centralt hvordan en elev har rykket sig ifm. et forløbs læringsmål ligesom det er vigtigt at vise den samlede progression i en elevens læring op imod fælles mål. Vi ser derfor progressionsfokus meget bredere end her og syntes i skal overveje at forklare at det i konkretisere, er et blandt flere eksempel eller lign.

28 Progression 5.3 Præcisering Progression handler om den del af Elevplanen der formidler elevens udvikling på vej mod læringsmålet. Information om progression fortæller om hvordan læringsforløb eller aktiviteter i Læringsforløb er gennemført i forhold til læringsmål og i forhold til udgangspunktet. Kan indeholde evaluering, feedback og feedforward. Fokus ved progressionsmåling skal ikke udelukkende være på fagligt niveau i forhold til andre elever, men på hvor langt en elev har flyttet sig fra udgangspunktet. Vurdering af elevens progression, både lærernes og elevens egen vurdering bør basere sig på reel viden om, hvordan det går, f.eks. fra tests og andre vurderinger.

29 Evaluering 5.4 Feedforward, skalaer, elevfeedback I afsnittet er beskrevet feedback (der angiver status), men der mangler feedforward (hvor elevens fremtidige arbejde bliver kvalificeret. Ændringsforslag til formulering (markeret med rødt) Evaluering omfatter den evaluering, feedback og vurdering der skal til i et Læringsforløb. Der skal være mulighed for, at Pædagogisk personale kan vurdere, eleven selv kan evaluere sig selv og at elever kan give hinanden feedback. For elever er det vigtigt at de modtager evaluering, feedback eller vurdering på en måde som passer til deres alder og kompetenceniveau, og som virker motiverende for dem. Samtidig skal der være mulighed for at give feedforward, således at læringsmålene for elevens kommende arbejde bliver tydlige. Der skal for Pædagogisk Personale også være mulighed for at se samlede oversigte over evalueringer og vurderinger pr klasse, klassetrin etc. Vi mener, at læringsplatformen (i overensstemmelse med principperne bag synlig læring) bør åbne op for at progression og evaluering sker både i forhold til elevens konkrete afleveringsopgaver og produktioner, der er indeholdt i læringsforløbet (progression og evaluering på læringsforløbsniveau) men at der desuden er en progression og evaluering, der sker på læringsmålsniveau, der til eksempel normalt vil række ud over flere læringsforløb og fx relatere sig til de overordnede kompetencemål, der er sat i fokus i den enkelte elevs individuelle elevplan. Vurdering af elevens progression, både lærernes og elevens egen vurdering bør således basere sig på reel viden om, hvordan det går, fx fra tests m.v. og ikke alene være baseret på, hvordan de synes det går.

30 Evaluering 5.4 Feedforward, skalaer, elevfeedback Evaluering omfatter den løbende evaluering af elevens udbytte, herunder af elevens læring i forhold til kompetencemål, færdighedsmål, vidensmål og opmærksomhedspunkter. Der skal være mulighed for at pædagogisk personale, kan give feedback, feedforward og vurderinger for af elevernes fremskridt. Evaluering skal ikke udelukkende være indplacering i en skala, men understøttes af reelle evalueringer gennemført med evalueringsværktøjer. Pædagogisk Personale skal have mulighed for at hente se samlede oversigter over evalueringer og vurderinger for grupperinger, for eksempel hold, klasse, klassetrin etc. Den enkelte elev, skal have mulighed for at evaluere sig selv i forhold til hvor langt han eller hun, har flyttes sig imod læringsmål og fælles mål. Evaluering, feedback feedforward eller vurdering skal kunne modtages på en motiverende måde som passer til elevens alder og kompetenceniveau.

31 Evaluering 5.4 Elevfeedback Feedback mellem elever Hvorfor skal der være mulighed for at eleverne kan give hinanden feedback? Findes der pædagogiske bevis for at dette er særligt vigtigt ift mange andre funktionalle ting - eller har vi overset et lovkrav/bekendtgørelser som omhandler/understøtte dette specifikt? Forslag om at i overvejer at droppe dette krav og lade det være op til den enkelte leverandør hvordan de pædagoiske principper bedst føres ud i livet. Elever kan give hinanden feedback. Elevens opgaver mm vil blive udformet i et af de valgt fildelingssystemer som fx Office365. Vi mener disse værktøjer skal og er optimale til at håndtere peerevaluation og denne funktion skal derfor ikke også ligge i LP. Det er vigtigt, at evalueringen af arbejdet med fx et læringsforløb ikke alene bliver et spørgsmål om at indplacere eleven på en skala. Evaluering bør basere sig på formativ eller summativ evaluering, og systemerne skal understøtte, at vurderingen af eleven også baseres på reelle evalueringer gennemført med evalueringsværktøjer som fx test, portfolio m.v.

32 Evaluering 5.4 Feedforward, skalaer, elevfeedback Evaluering omfatter den løbende evaluering af elevens udbytte, herunder af elevens læring i forhold til kompetencemål, færdighedsmål, vidensmål og opmærksomhedspunkter. Der skal være mulighed for at pædagogisk personale, kan give feedback, feedforward og vurderinger for af elevernes fremskridt. Evaluering skal ikke udelukkende være indplacering i en skala, men understøttes af reelle evalueringer gennemført med evalueringsværktøjer. Pædagogisk Personale skal have mulighed for at hente se samlede oversigter over evalueringer og vurderinger for grupperinger, for eksempel hold, klasse, klassetrin etc. Den enkelte elev, skal have mulighed for at evaluere sig selv i forhold til hvor langt han eller hun, har flyttes sig imod læringsmål og fælles mål. Evaluering, feedback feedforward eller vurdering skal kunne modtages på en motiverende måde som passer til elevens alder og kompetenceniveau. Eleverne skal have mulighed for at evaluere hinanden på en positiv og understøttende måde.

33 Trivsel 5.5 Præcisering af Nationale og lokale trivselsmålinger I det omfang det ønskes at der på skole, kommunalt eller nationalt niveau ønskes, at foretage en analyse af udviklingen eller variationen af trivsel på aggregeret niveau, bør læringsplatformen åbne op for, at der kan importeres en fælles taksonomi eller vurderingsramme for trivsel p tværs af klasser, skoler og kommuner Det er uklart hvorvidt der lægges op til, at læringsplatformen skal kunne tilvejebringe trivselsmålinger, der kan anvendes administrativt (altså at læreren må se elevens resultater) til brug for lærerens arbejde med elevens trivsel. Derudover er det uklart hvad koblingen er mellem dette værktøj og de nationale trivselsmålinger. MBULUVM foreslår, at der gennemføres en bilateral drøftelse af anvendelsen af trivselsmålinger. Kommentar til user stories for Trivsel og krav 5.5 :Triv-08 arbejde med læringsmål for trivsel på linje med de faglige læringsmål bør nævnes i 5.5, som arbejdet med elevens alsidige udvikling udover de nævnte nationale trivselsundersøgelser. side 24 - For de kommuner der ønsker at arbejde løbende og koordineret med elevernes. Forslag: Kommunerne er forpligtet i skolereformen til at arbejde med elevernes trivsel., derfor skal man kunne måle elevernes

34 Trivsel 5.5 Præcisering af Nationale og lokale trivselsmålinger Kommunerne er forpligtet i skolereformen til at arbejde med elevernes trivsel, derfor skal læringsplatformen understøtte dette arbejde. En del af arbejdet er Den Nationale Trivselsmåling, derudover kan der arbejdes lokalt med trivsel i den enkelte kommune også. National trivselsmåling Alle landets skoler skal en gang årligt gennemføre en måling af elevernes trivsel. Resultaterne af disse målinger kan hentes som statistisk materiale på Styrelsen for IT og Lærings Datavarehus (LIS) ved login. I sommeren 2016, vil Styrelsen for IT og Læring have færdigudviklet Integrationsplatformen, der er beskrevet i afsnit XX. De statistiske data, kan bruges til overordnet vurdering af en klasses trivsel. Det kan være nyttigt at have adgang til klassens resultater, når der arbejdes med trivsel i undervisningen. Lokalt trivselsarbejde Læringsplatformen skal understøtte arbejdet med egne mål for trivsel på samme måde som med Fælles Mål, kompetencemål og læringsmål. Læringsplatformen kan have forskellige måder at understøtte løbende og koordineret arbejde med elevernes trivsel; i klassen, på skolen og kommunen. Der kan være funktionalitet, der muliggør en måling af elevernes individuelle trivsel jævnligt og være understøttet i at planlægge og gennemføre tiltag og forløb der bringer eleverne til bedre trivsel.

35 Ledelse 5.5 Ledelsesinfo skal ikke være krav og ikke option. Det betyder, at skoleledere skal kunne tilgå information på elev/klasse/hold niveau. og kommunale konsulenter/ledelse skal kunne tilgå informationer på skole/klasse/holdniveau. Vi anbefaler kraftigt at denne ledelsesindsigt blødes op. Evt. ved at indføre formulering om at det er læreren der vælger hvilke dele der giver mening at dele med ledelsen og hvor ledelsens opbakning/opmærksomhed er ønsket. Dette ønskes af 2 grunde: ledelsen har hverken tid eller mulighed for at overskue alle forløb, elevplaner mm og DLF har fokus på denne del. Hvis alt hvad lærerne arbejder med blive synligt for ledelsen automatisk vil en del lærere føle sig overvåget. Et forslag kunne være at omformulere kravet til : ledelsen skal have adgang til årsplaner og derigennem forløb og anvendte mål. Ledelsen skal kunne få adgang til elevplaner/forløb med særligt fokus eller elever hvor læreren ønsker ledelsens opbakning/opmærksomhed

36 Ledelse 5.5 Som skoleledelse er det vigtigt at kunne følge med i både pædagogisk personale og elevers arbejde, for at sikre at man bevæger sig i den retning som skolen samlet set ønsker. Ledelsen skal have adgang til årsplaner og derigennem forløb og anvendte mål. Ledelsen skal kunne få adgang til elevplaner/forløb med særligt fokus eller elever hvor læreren ønsker ledelsens opbakning/opmærksomhed.

37 Portefølje 5.10 Porteføljen indeholder elevens produktioner eller en oversigt over en elevs produktioner gennem tiden. Det kan være alle typer filer der dækker tekst, video, lyd og så videre, men også andre data om den givne produktion. I denne forbindelse er det vigtigt at eleven nemt kan flytte filer fra det sted hvor de er produceret (eks fildelingsløsning eller i Digitalt Læremiddel) til Læringsplatformens portefølje.

38 Portefølje 5.10 Elevplan Læringsforløb Progression og trivsel Portfoliostyring

39 Andre kommentarer

40 Standarder

41 Videre proces frem til udsendelse

42 Udarbejdelse Fra 5 9. december Justering af funktionelle krav og user stories med afsæt i sidste møder og workshops Torsdag d. 17. december. Kravspecifikation ligger til endelig godkendelse i styregruppen Fredag d. 18. december klar til udgivelse Kvalificering Onsdag d. 9. december d. 16. december Intern review

43 Efterfølgende arbejde Se nærmere på behov Organisatorisk implementering

44 Tak for i dag