LÆSELYST TRE MINISTERIERS KAMPAGNE OM BØGER OG LÆSNING

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "LÆSELYST TRE MINISTERIERS KAMPAGNE OM BØGER OG LÆSNING"

Transkript

1 LÆSELYST TRE MINISTERIERS KAMPAGNE OM BØGER OG LÆSNING.

2

3 LÆSELYST TRE MINISTERIERS KAMPAGNE OM BØGER OG LÆSNING. Bogen i et nyt medielandskab 1

4 Bogen i et nyt medielandskab Læselyst tre ministeriers kampagne om bøger og læsning Tekst: Monica C. Madsen Redaktion: Anna Enemark og Vibeke Cranfield Tilrettelæggelse: Dorte Barfoed Udgivet i 2007 af Biblioteksstyrelsen H.C. Andersens Boulevard København V Telefon: E-Post: Hjemmeside: www. Læselyst.nu Layout: Stæhr Grafisk Illustrationer og omslag: Dorte Karrebæk Typografi: Rotis Tryk: C.S. Grafisk A/S, Århus 1. oplag: 6000 ISBN: ISBN Elektronisk: Publikationen er tilgængelig på Eftertryk tilladt med kildeangivelse 2

5 Indhold FORORD 5 Ved kulturminister Brian Mikkelsen PERSPEKTIVER PÅ TEKSTENS ROLLE FREMOVER 6 Indledning TEGNBEGÆRET DRIVER VÆRKET 10 Interview med professor Lars Qvortrup, rektor for Danmarks Biblioteksskole DET OPSØGENDE BIBLIOTEK SÆTTER FORTÆLLINGEN I CENTRUM - IKKE BOGEN! 16 Interview med professor Stig Hjarvard BRUG IT TIL AT STYRKE BØRNS LÆSELYST 22 Interview med læremiddelkonsulent Lisbet Kühn COMPUTEREN GIVER FORTÆLLINGEN EN NY FRIHED 28 Forfatter og spildesigner Michael Valeur HISTORIER FORTALT I FLERE MEDIER FÅR FLERE DIMENSIONER 30 Interview med forfatter Anders Morgenthaler NETTET UDBYGGER BOGENS UNIVERS MED EKSTRA OPLEVELSER 36 Interview med forfatter Martin Glaz Serup BRUG AF IT KAN HJÆLPE BØRN TIL AT BLIVE BEDRE FUNKTIONELLE LÆSERE 42 Interview med forskningsleder Bent B. Andresen NYE STRATEGIER TIL AT DANNE BØRN I DET NYE MEDIELANDSKAB 46 Interview med lektor Bo Kampmann Walther DET (NÆSTEN) BOGLØSE BØRNEBIBLIOTEK 52 Et børnebibliotek på børnenes præmisser BRUG RUMMET SOM FORMIDLINGSVÆRKTØJ 54 Interview med projektleder Sonja Ibach Nissen, Aalborg Bibliotekerne 3

6 4

7 Forord Bogen i et nyt medielandskab er den niende publikation i rækken af udgivelser fra Læselystkampagnen. Jeg er glad for, at Læselyst har inviteret en skare kompetente mennesker fra forskellige fag til at belyse bogens rolle i den digitale tidsalder. Jeg vil betegne mig selv som bogelsker, derfor glæder det mig naturligvis, at flere af indlæggene er enige med mig i, at bogen ikke blot har en glorværdig fortid, men også en betydningsfuld nutid og fremtid. Som kulturminister lægger jeg naturligvis derfor også stor vægt på, at bogen også fremover kommer til at stå helt centralt i danske bibliotekers tilbud til borgerne. Når det er sagt, er det vigtigt at huske, at for nutidens børn er bogen et medie på lige fod med f.eks. en dvd eller et computerspil. De bevæger sig nysgerrigt på kryds og tværs i mediekulturen for at skaffe sig fortællinger, faglig viden og oplevelser. Vi voksne skal også lære at se muligheder frem for trusler i de såkaldt nye medier. Vi skal møde dem med samme åbenhed, som børnene gør, når de bruger internettet, film og selvproducerede optagelser som supplement til bøgernes verden. Publikationen giver nye vinkler på børns mangefacetterede mediebrug, og den viser eksempler på de fortælle- og formidlingsmedier, som børn benytter sig af. Gennem interviews med forskere, forfattere, formidlere og en enkelt filmskaber leveres brikker til en strategi for, hvordan vi kan organisere børns adgang til de historier, den viden og de oplevelser, som bogen tidligere havde patent på. Børn har brug for at lære mangfoldigheden af medier at kende. Men det er min overbevisning, at de også fremover først og fremmest har brug for at lære at værdsætte, de særlige oplevelser, som bøger kan give. God Læselyst! Brian Mikkelsen 5

8 Perspektiver på tekstens rolle fremover INDLEDNING Bogen er ikke længere det centrale medie i børn og unges møde med fortællinger, faglig viden og oplevelser. Mange af vi voksne opfatter imidlertid stadig bogen som det vigtigste medie i børns dannelsesproces. Denne holdning til de øvrige medier som sekundære spejler sig i en generel tendens til fortsat at opfatte de øvrige medier som supplerende, nye medier. At mange af os f.eks. stadig karakteriserer dem som de nye medier, er et markant udtryk for det langsomme tempo, mange voksne har taget de digitale medier til sig i. Realiteten for mange børn og unge i dag er, at de har stort set lige mange års erfaring med computer, tv og bøger - for dem er bogen et medieformat og en medieplatform på lige fod med f.eks. en dvd eller et computerspil. Selvom medierne er meget forskellige rent teknologisk (nogle er højteknologiske og elektronisk bårne, andre er lavteknologiske og kan bruges unplugged ), er der mange ligheder i børns måde at bruge dem på. Ifølge professor Kirsten Drotner bruger børn generelt mange medier både nye og gamle, og de bruger dem ofte parallelt til at få oplysning, oplevelse og kommunikation. De forskellige medier kan have forskellige funktioner i forhold til disse tre behov, ligesom de kan betone forskellige dimensioner i livet. F.eks. dækker gratisaviserne primært behovet for oplysning, mens skønlitteratur, film og computerspil dækker behovet for oplevelse, og mobilen dækker behovet for kommunikation. Men et multimedie som computeren kan også dække alle tre behov og bruges som både infor- 6

9 mations-, underholdnings- og kommunikationsredskab. Og tendensen er, at flere digitale medier udvikler multimediefunktioner, f.eks. mobiltelefonen. En generel tendens for de fleste medieformater er også, at teksten fortsat spiller en central rolle i børns brug af de forskellige formater. På den ene side ser vi en opblomstring/tilbagekomst af en mundtlig kultur, som bl.a. manifesterer sig ved, at meget viden i dag formidles via netværk, hvor man selv er medproducent via dialog i form af f.eks. blogs, som lektor Carsten Jessen har påpeget det. På den anden side har børn aldrig tidligere i historien produceret så meget tekst, måske fordi teksten i dag er afgørende for, at man kan kommunikere med kammeraterne via sms, nettjenester og . Denne publikation skitserer de perspektiver, der lige nu tegner sig for tekstens rolle i fremtidens medielandskab. De medvirkende giver konkrete bud på nye rammer om tekster og fortællinger til børn (og voksne), og på nye fortælle- og formidlingsmedier. Meget kan imidlertid ændre sig på kort tid på grund af de teknologiske landevindinger, der indimellem tager syvmileskridt på medieområdet - derfor er publikationen i lige så høj grad et bud på den helt overordnede strategi til, hvordan vi fremover skal organisere børns adgang til de medier, der formidler de historier, den viden og de oplevelser, som bogen tidligere havde patent på. En organisering med udgangspunkt i vidensamfundets og børnenes præmisser, lig den, man har ambition om at realisere i projektet Det (næsten) bogløse bibliotek i Aalborg. Som rektor Lars Qvortrup fra Danmarks Biblioteksskole indledningsvis konkluderer i afsnittet Tegnbegæret driver værket, er der ingen mening i at adskille bøger og digitale medier. Vores forbrug af de forskellige medier er styret af et eksistentielt begær efter at producere og afkode bogstaver, billeder og andre tegn, som et redskab til at forstå årsager og sammenhænge i vores eget liv og i vores omgivelser. Det en derfor en vigtig drivkraft i dannelsesprocessen, som de centrale institutioner i børns liv skal understøtte. Blandt andet børnebiblioteket, hvis vigtigste opgave er at komme børns tegnbegær i møde og anerkende deres præferencer. Bibliotekernes største udfordring i de kommende år er at sætte fortællingen i centrum frem for bogen, og at gøre sig fri af bibliotekets traditionelle binding til bogen og skrankeformidlingen, pointerer professor Stig Hjarvard fra Institut for Medier, Erkendelse og Formidling på Københavns Universitet i afsnittet Det opsøgende bibliotek sætter fortællingen i centrum - ikke bogen! - Teksten er ikke truet og gode læsefærdigheder er fortsat et must, men bogen er i dag kun et enkelt led i fortællingens vandring på kryds og tværs i mediekulturen. Samtidig har internettet revolutioneret bibliotekets muligheder for kulturformidling. Det stiller krav til bibliotekarerne om at omdefinere deres rolle, og om at de ligesom alle lærere og pædagoger, der ønsker at formidle den gode fortælling knytter an til alle de medier, børn interesserer sig for. Det afgørende er at stimulere til, at fortællingen kommer i fokus, frem for at bekymre sig om, hvilket medie den formidles gennem. At IT spiller en vigtig rolle i børns dannelsesproces, redegør master i IKT og læring Lisbeth Kuhn for i afsnittet Brug IT til at styrke børns læselyst. Hun er læremiddelkonsulent i Odense Kommune. - Man kan styrke børns lyst til at læse, skrive og fordybe sig i litteratur og andre tekster ved at integrere IT og nettet i læse- og skriveundervisningen. Børn har mod på at skrive, men vi overser en del af deres drivkræfter og kompetencer i skolen. Læreren er desuden en vigtig rollemodel til at vise vejen f.eks. ved selv at have en blog og synliggøre sit brug af IT i øvrigt. I afsnittet Computeren giver fortællingen en ny frihed ser forfatter Michael Valeur tydelige ligheder mellem den klassiske mundtlige fortælletradition og de interaktive fortællinger, børn oplever via computeren og spillekonsollen. - Den interaktive fiktion skabes gennem en løbende respons fra læseren i en fælles improvisation mellem forfatter og læser. Det giver forfatteren den frihed til at arbejde med mange spor, vinkler og facetter, som vi kender fra den mundtlige fortælling, der let kan tilpasses de aktuelle omstændigheder, den fortælles i. I modsætning til 7

10 den fastlåste, klassiske trykte tekst, er den ikke ordret og lineær. Den interaktive fortællings åbne komposition med valget som omdrejningspunkt gør læseren bevidst om, hvor mangefacetteret tilværelsen er, og hvor vigtige de valg, vi træffer, er. Derfor giver computeren os mulighed for at erobre nogle af de unikke kvaliteter ved den mundtlige fortælling tilbage, hævder han. I afsnittet Historier fortalt i flere medier får flere dimensioner tager forfatter, satiriker og producent Anders Morgenthaler afstand fra den traditionelle, skarpe opdeling mellem et elitært, segmenteret børnebogsunivers på den ene side og på den anden side bevidstløse mainstreamfortællinger i bøger og andre medier. - Bogen har nogle helt særlige kvaliteter men det har andre medier også, og jo flere platforme, du fortæller dine historier på, des bredere og mere nuanceret når du ud. Udnyt derfor de mange platforme og formater ved at tage udgangspunkt i de særlige fortællemæssige kvaliteter ved medierne hver især det skaber større og mere interessante fortælleuniverser for børn, fordi det giver fortællingerne og deres figurer flere facetter, opfordrer han. Forfatter Martin Glaz-Serup spår bogen en stor fremtid på nettet i afsnittet Nettet udbygger bogens univers med flere oplevelser. Bogen og nettet er ikke et modsætningspar, men en mulig kombination, fordi de to medier hver især kan føje nye aspekter til en fælles fortælling, hævder han. - Vi vil se en stigende tendens til at udvikle virtuelle universer, der spiller sammen med de fortællinger, børn kender fra bøgerne. Og børnene vil opleve disse universer som en naturlig forlængelse og udvidelse af det univers, de allerede er trådt ind i ved at læse bogen. Fordelen ved at have to deluniverser knyttet til hvert sit medie er, at man sanser dem lidt forskelligt og derved får flere indgange til at opleve fortællingen. At man som forfatter kan bruge nettet til at udveksle holdninger og diskutere med læsere og andre forfattere via blogs, er også en åbenlys mulighed, som Martin Glaz Serup selv benytter sig af via sit litterære blogmagasin Kornkammeret. Forskningsleder Bent B. Andresens forskning viser, at de mange børn, som har problemer med at læse, kan profitere af nye digitale hjælpemidler som f.eks. oplæsningsprogrammer på computeren. I afsnittet Brug af IT kan gøre børn til bedre funktionelle læsere beskriver han, hvordan de læseusikre elever i samme tempo og med samme umiddelbare tilgængelighed som de læsesikre børn via IT kan få indsigt i indholdet i tekster på lige fod med resten af klassen. Det modvirker, at de læseusikre havner i en ond cirkel, hvor deres læseproblemer forhindrer dem i at få samme adgang til indsigt, læring og oplevelser, som deres jævnaldrende. I afsnittet Nye strategier til at danne børn i det nye medielandskab opfordrer lektor Bo Kampmann Walther lærere, bibliotekarer og andre voksne omkring børn til at forholde sig bevidst og aktivt til de elektroniske medier og de muligheder, IT giver. Den bedste formidlingsstrategi er hverken at tage omvendt kasket på og være ung med de unge eller at gemme sig i tweedjakken og holde godt fast i det klassiske dannelsesbegreb, og udråbe computerspillene til Sorteper, hævder han. - Det vigtigste er at skabe dannelsesrum, hvor børn og voksne kan gå i nysgerrige, åbne dialoger med hinanden ud fra princippet om Den dobbelte uselvfølgeliggørelse. Dvs. at man som voksen vedkender sig, at man har et anderledes udgangspunkt for at beskæftige sig med IT og computerspil. At man ikke oplever dem på samme måde som børn, men at man som voksen har en række værktøjer og indsigter med sig, som man kan bruge til at spørge kvalificeret ind til det, man er uvidende om i en gensidig, åben dialog med barnet som samtidig danner barnet og også giver det ny viden. I det afsluttende afsnit Det (næsten) bogløse børnebibliotek kommer projektleder Sonja Ibach Nissen med et konkret bud på fremtidens børnebibliotek i sin beskrivelse af, hvordan børnebiblioteket i Det nordjyske Landsbibliotek har taget konsekvensen af, at bogen ikke længere er det eneste centrale medie i børns liv. - I forbindelse med projektet Det (næsten) bogløse børnebibliotek er biblioteket i gang med at 8

11 nytænke hele sin indretning i samarbejde med indretningsarkitekter, scenografer og designere, så bibliotekarerne fremover kommer til at bruge bibliotekets fysiske rum som et værktøj i deres formidling af bibliotekets materialer og tilbud. 90 % af bøgerne bliver placeret i et åbent depot i kælderen, 75 % af materialekontoen øremærkes til andre materialer end bøger, og de resterende 25 % til bøger bruges i høj grad på de titler, børnene efterspørger. I stedet for den klassiske skrankeformidling, bliver fælles aktiviteter for børn og bibliotekarer i udlånets zoner omdrejningspunktet for formidlingen. Via en lang forberedelsesfase har alle bibliotekets medarbejdere indstillet sig på den radikale ændring af de vante rutiner, ligesom den løbende evaluering giver god mulighed for justeringer undervejs. 9

12 Tegnbegæret driver værket FRA BIBLIOTEKAR TIL MEDIATOR INTERVIEW MED PROFESSOR LARS QVORTRUP, REKTOR FOR DANMARKS BIBLIOTEKSSKOLE - Læselyst handler dybest set om lysten til at afkode tegn for at finde ind til meningen med dem. Og tegnlysten kan stimuleres af andre medier end bøger, og af andre tegn end bogstaver. Derfor er fremtidens børnebibliotek en Aladdins hule af et mediatek, der stiller mange forskellige slags tegnmedier til rådighed, anbefaler Lars Qvortrup, rektor for Biblioteksskolen i København og professor i medievidenskab. - At stimulere børns læselyst handler om langt mere end at eksponere bøgernes verden for dem. Den afgørende drivkraft i både børns og voksnes lyst til at beskæftige sig med bøger handler om lysten til at fortolke tegn og billeder om det vidunderlige mysterium, at et tegn eller et billede står for mere og andet end sig selv som isoleret fænomen, lyder Lars Qvortrup umiddelbare svar på spørgsmålet om, hvordan ikke bare bogen, men også andre medier, kan styrke børns læselyst. osv., som vi ser på i billedbogen, ikke bare er enkeltstående fænomener. De henviser hver især til noget ude i verden, og tilsammen danner de via en fortælling et fiktivt univers. Hun er derfor allerede nu bevidst om, at tegn handler om, at noget står for noget andet. Hun har også en fundamental trang til selv at producere og skabe tegn gennem sine lege. Når hun f.eks. sidder med en aflagt mobiltelefon, leger hun, at hun ringer til sin mor ved at bruge lyde og handlinger til at producere tegn, der skaber en fiktiv verden. Ligesom når lidt større børn begynder at fortælle deres egne historier baseret på tegn, de henter i de historier, de har fået læst højt. Det bedste fundament for at stimulere børns læselyst skaber vi derfor ved at tage udgangspunkt i deres fascination af, at vi lever i en tegn- TEGNBEVIDSTE SMÅBØRN Processen med at afkode tegn og forstå, hvad de henviser til, starter allerede med spædbarnets første kommunikation med omverdenen, og børns tegnbevidsthed er i konstant udvikling op gennem hele barndommen, forklarer han. - Det er f.eks. netop gået op for mit barnebarn på to år, at et tegn står for noget andet end sig selv. At piktogrammet af en tændstikmand på en dør betyder toilet, og at de billeder af en fugl, en bold 10

13 verden, og at vores verden fordobles i de tegn, vi udveksler med hinanden og bygger op til fortællinger, som spejler eller fortolker vores virkelighed. Det er ikke afgørende, at børn læser fortællinger, eller at bogen sættes i centrum og behandles som finere end andre. Læselyst handler om at kaste sig ud i mediernes verden, for tegnene kan bæres af alle mulige medier, og børns grundlæggende tegnbegær er løsrevet fra, om de bruger den ene eller den anden medietype. Vi er alle sammen læselystne hele tiden i den forstand, at vi konstant afkoder tegn også rent praktisk. Skal du f.eks. finde vej med metroen fra Nørreport Station herud til Biblioteksskolen på Amager, skal du gennem tusinder af tegn undervejs vejnavne, metrooversigtskort, perronnumre, klippekortsautomater osv. Og samtidig kører der små reklamefortællinger på væggene, som du kan afkode og digte videre på. Vi er tegnbrugende og tegnproducerende væsner, og tegn er ligeså fundamentale i vores tilværelse som mad, sociale kontakter osv. Lars Qvortrup opdeler tegn i tre kategorier, jf. den amerikanske tegnteoretiker Charles S. Peirce: - Tegn, der står for noget andet, fordi de ligner: Piktogrammet ligner en mand, fotografiet ligner den, det afbilder osv. - Tegn, der står for noget andet, fordi der er en årsagsrelation: Røgen eller flaget er tegn på vestenvind, fodaftrykket er tegn på, at der har gået et menneske. - Tegn, der står for noget andet i kraft af en social konvention - at a b e står for abe, og at der opstår en fortælling, når man sætter ord sammen i bestemte rækkefølger og mønstre. FREMTIDENS BIBLIOTEKAR ER MEDIATOR Lars Qvortrups bud på fremtidens bibliotek er derfor et mediatek, som imødekommer børns tegn- og fortolkningsbegær ved i udgangspunktet at ligestille alle medier. - Jeg forestiller mig, at du ved et besøg på børnebiblioteket om ti år træder ind i et mediatek, en slags multimediebaseret Aladdins hule, hvor du har alt fra bøger og computere og alle de andre meningsbærende medier til interaktivt legetøj i stil med de stave- og fortælletæpper, det fynske legeredskabsfirma Kompan har udviklet. Legetæpperne har et antal felter, som børn kan hoppe rundt på. Når de gør det, aktiverer de en kontakt i hvert felt, der udløser en lyd, et bogstav eller en farve. På den måde kan barnet bruge tæppet til at danne tegn gennem fysisk udfoldelse - det kan stave ord, lave dyrelyde til en fortælling om junglen osv. osv. Det giver de børn, som har svært ved at sidde stille og øve sig i den finmotoriske selvbemestring at kunne skrive med en blyant, mulighed for at udforske bogstaver og fortælleelementer på en mere fysisk måde. Fordi fremtidens børnebibliotek tager udgangspunkt i tegnbegæret over en bred kam, er bøgerne ikke længere det primære medie alle medier er i princippet ligestillede, og bibliotekets opgave er at udfolde og facilitere de medier, børnene stræber efter, fordi de oplever dem som relevante. - Ligestillingen af alle tegnmedier fra bøger over mobiltelefoner og computere til legetæpper er en naturlig konsekvens af mediekonvergensen. Tidligere var bogen helt automatisk det fundamentale medie suppleret af beslægtede medier som tidsskrifter, aviser, ugeblade osv. Efterhånden kom andre medier til (film, radio, tv, plader, cd er osv.), men stadigvæk fremstod de som så forskellige, at de ikke kunne smelte sammen. I dag oplever vi imidlertid, at fortællingerne i det ene medie med forskellige fordele, ulemper og omkostninger kan oversættes til et andet medie. Junglebogen kan vi naturligvis læse i Kiplings version, men vi kan også læse den som tegneserie, se den i biografen, høre den på cd og spille den som computerspil. Ud fra det perspektiv er det nærmest en form for evolutionær tilfældighed, at bogen takket været Gutenberg har fået den markante rolle, den har haft i mange hundrede år. Punkt 1 i diskussionen om børnebibliotekets fremtid er derfor, at vi skal respektere, at de forskellige medier på forskellig vis kan betjene den fælles funktion at stimulere fortolkningsbegæret eller det, man kunne kalde trangen til at finde mening bag tegnene: meningsmanien. Som en naturlig konsekvens af det skifter bibliotekaren rolle og bliver mediator i mediateket. Mediatoren hjælper brugeren med at få adgang til det emne 11

14 Meningsmanien giver os lyst til fortællinger At blive bedre til at kommunikere, til at kunne begå sig, og til at kunne forstå sammenhænge i tilværelsen og omverdenen. Det er vigtige drivkræfter, når børn og voksne beskæftiger sig med tegn uanset om man læser tegneserier, billedbøger, simple plotbaserede fortællinger som kriminalromaner eller eksistentielt søgende litteratur, løser kryds og tværs, lytter til musik, spiller computerspil eller leger på legepladsen eller i et online univers, forklarer Lars Qvortrup. - Hvorfor bruger vi voksne tid på noget så mærkeligt som at læse litteratur? Hvorfor har jeg selv lige været fortabt for omverdenen i to dage i Smærup Sørensens Mærkedage? Forklaringen er, at vi er drevet af en meningsmani dvs. et behov for at finde ind til en mening, der får begivenhederne i vores underlige, forviklede liv til at hænge sammen eller i det mindste hjælper os til at kunne fortolke dem, så de giver mening. Samme meningsmani driver os, når vi træder ind i et fremmed samfund og bruger en masse energi på at aflæse tegn og finde ud af, hvordan man skal begå sig her. Når man stiger ud af flyveren i New Delhi for første gang, står man fuldstændigt magtesløs over for kaoset af mennesker, og man aflæser, så det knager og brager for at finde ud af, hvordan man gør her - hvor holder taxaerne, hvilke regler kører de efter, betaler man drikkepenge, hvor langt er der til hotellet, hvordan køber man en togbillet? Man fortolker og fortolker for at finde ud af, hvad koden i det her er, og hvordan det giver mening, hver gang man møder tegn i nye sammenhænge. Præcist den samme jagt efter mening samme meningsmani driver børn, når de forsøger at afkode og bruge de tegn, de støder på. Om de læser en bog eller fordyber sig i, hvordan man tackler udfordringerne i et computerspil, så man vinder, eller om de hopper rundt på et legetæppe og staver til a b e, så er deres underliggende drivkraft trangen til og begæret efter at få konstrueret en mening ud af noget, der i første omgang ser fuldstændigt uoverskueligt ud. og det medie, der bedst understøtter brugerens aktuelle behov. Mediatoren søger ikke kun i bibliotekarens traditionelle, systematiske emnekatalog, men også i et mediekatalog for at finde frem til hvilket medie, brugeren bedst kan betjene sig af. Er en film, en dvd, et spil, en musikfil, en tegneserie, et onlineunivers eller en bog det rette medie til at give brugeren svar på hans eller hendes aktuelle spørgsmål? - Mange af os oplever (med rette, i øvrigt), at bogen har nogle ganske særlige kvaliteter. Men selv om bogen eller rettere skriften er noget særligt til forskel fra andre medier, skal vi passe på, at vi ikke forveksler redskabet med hensigten. Bogen er ikke målet i sig selv den er midlet til at nå målet, dvs. til at få stimuleret meningsbehovet og fiktionsbegæret. Og i mange tilfælde er andre medier mere hensigtsmæssige end bogmediet. Ligesom SAS har måttet indse, at de ikke sælger flysæder med indbygget servering og hotelservice, men at de sælger transport fra et sted til et andet, skal biblioteket tage udgangspunkt i, at det ud fra en overordnet betragtning ikke formidler bøger eller dvd er, eller cd er, eller adgang til nettet eller legetæpper. Biblioteket formidler meningsproduktion og tilfredsstiller fortolkningsbegær via forskellige medier. Derfor skal biblioteket arbejde ud fra et multimedieperspektiv, hvor vi benytter os af forskellige mediemæssige tilgange til at stimulere brugernes tegnbegær eller meningsmani. Hvert medie kræver sin specifikke læsekompetence eller evne til at afkode, og biblioteket skal anerkende, at vi har en palet af medier, som alle stimulerer tegnbegæret, og som vi ikke skal klassificere i et hierarki. Som udgangspunkt er det ene medie derfor ikke finere end det andet men de er forskellige, og de kan forskellige ting. 12

15 GLEM IKKE DET KRITISKE BLIK At fremtidens bibliotekarer/mediatorer skal være åbne for mange slags medier betyder ikke, at alle medieprodukter er lige gode, eller at forskellige medietyper er gode til de samme ting, pointerer Lars Qvortrup - Vi skal udvikle et kvalitetsbegreb, der handler om, hvorvidt medieproduktet stimulerer tegnbegæret og tegnlysten på en perspektiverende måde. Åbner det horisonter for os? Appellerer det til vores nysgerrighed og fantasi? Bruges det på en hensigtsmæssig måde? Der findes f.eks. rigtigt dårlige computerspil, som indsnævrer brugerens horisont frem for at udvide den, ligesom der er dårlige måder at bruge sms eller mobiltelefoner på. At gøre børn til gode læsere af bogstaver og ord bør også stadig være et basalt mål. - De allerfleste nye medier er stadig tekstbundne, og du skal kunne stave og skrive i konventionel forstand for at kunne benytte dig af dem. Men det er vigtigt, at vi er opmærksomme på, at målet ikke er at kunne stave, læse og skrive i sig selv målet er at blive i stand til at afkode og producere tegn. Vi skal også huske, at der findes mange forskellige, men lige gode, tilgange til at lære at læse. For nogle børn er det bedre at starte med andre medier og vente med bogen til senere i processen, jf. teorien om mange intelligenser. Nogle gange tænder barnet f.eks. mere på et computerspil eller en anden ny genre som chatbaserede fortællecirkler, og så længe mediet eller genren understøtter barnets basale tegnbegær, er det lige så fint og kvalificerende for barnet at sidde og lave afkodninger via et computerspil eller et digitalt medie, som via en konventionel bog. - Husk på, at et computerspil kan være en lige så stor udfordring at afkode det er sjældent nemmere end at afkode tegnene i en bog. Mange voksne kan blive helt skræmte over at gå ind i nye second life -verdener på nettet, fordi vi ikke kan gennemskue, hvad vi ser, og hvad man gør. Hvad er nu reglerne? når de er gode til at producere mening, har de også udgangskompetencen for at blive gode læsere. Det er ikke nok at kunne læse rent teknisk, børnene skal også have et ustoppeligt begær efter og en fortolkningsmæssig kompetence til at finde ud af, hvad meningen er med de bogstaver, der står på siderne. Det svarer til, at børn ikke lærer at bruge computere ved at læse en manual fra ende til anden og ved at gå systematisk frem trin for trin de ved, at computeren kan bruges til at producere mening på en eller anden spændende måde, og så kaster de sig ud i det og lærer at bruge den ved at prøve sig frem. LEG MED TEGN SOM UDGANGSPUNKT - Det er for snævert at sige, at det basale er, at børn skal lære at læse og blive drevne læsere. Det afgørende er, at de bliver drevne tegnaflæsere og tegnproducenter i mange forskellige mediemæssige sammenhænge. Og at vi griber opgaven an ved at give dem mulighed for at vælge de indgange til tegnverdenen, de oplever som mest spændende, siger Lars Qvortrup og fremhæver Læselystkampagnens strategi som et godt eksempel på, hvordan man kan gribe den opgave an. - Ønsker man at stimulere børns tegnbegær, skal man ikke tage udgangspunkt i undervisningspligten eller i et pædagogisk projekt man skal tage udgangspunkt i, hvordan man bedst appellerer til børnenes fundamentale nysgerrighed efter at mestre et sprog og efter at kunne danne billeder og skabe fiktionsuniverser. Strategien er derfor perfekt men mediebegrebet er måske for snævert. Uanset hvilket medie barnet vælger, kan mediet stimulere barnets tegnbegær og dets kvalifikationer til at begå sig i et tegnbaseret samfund. Børn bliver alt andet lige bedre meningsproducenter af at beskæftige sig med tegnbaserede medier. Og 13

16 Der er en meget tæt forbindelse mellem legen og læsningen/tegnbrugen som aktivitet. De er ikke hinandens modsætninger, men hinandens forlængelser. Det at lege og lade som om er meget tæt beslægtet med det at gå ind i en bogs eller et computerspils univers og lade som om, at man er en anden. Begge dele handler om at oversætte noget til noget andet Nu leger vi, at.... Dybest set er der heller ikke nogen principiel forskel på en legeplads og et spilunivers. Computerspillet er en digital legeplads, hvor digitale legeredskaber som helte, skurke og uhyrer overtager den fysiske legeplads gynger, vipper og klatretræer. MEDIEPALET MED FORSKELLIG APPEL Bibliotekaren/mediatoren skal både være kritisk og god til at differentiere mellem de forskellige medietyper og vide, hvad medierne hver især er særligt gode til, og i hvilke sammenhænge, de er det. - Filmmediet er genialt, fordi det er tidens medium, som den franske filosof Deleuze påpegede i sit tobindsværk om film: Filmen udfolder tidsforløbet man ser tiden gå, man føres ind i et irreversibelt univers, og man laver fantastiske tidsspring. To år senere, står der og så ved man, at tiden er gået. Samtidig er filmen jo vidunderlig, fordi dens tegn og tegnunivers ligner det, de henviser til. Dels behøver man ikke at bearbejde dem i samme grad som de konventionelle, abstrakte tegn for at få en mening ud af dem. Dels appellerer de i særlig grad til følelserne. Jeg er næppe den eneste, der bruger mørket under rulleteksterne efter filmen til at tørre øjnene og pudse næsen. Derfor lærer børn på et meget tidligt tidspunkt at aflæse filmens og billedernes tegn, mens det er langt sværere at lære at aflæse de abstrakte, konventionelle bogstavtegn. Men filmmediet rummer måske en begrænsning, fordi film har færre meningsskabende muligheder end bøger. Filmen er en konkret, afgrænsende fortolkning af de muligheder, bogen åbner op for filmen er en slags versionering af bogen. Når en bog filmatiseres, tænker man: Nå, det er sådan han eller hun ser ud!. - Computerspil og andre interaktive mediers særlige potentiale er, at de knytter fortællingen og legen tættere sammen. Både legen og bogen kan skabe fiktive universer i din bevidsthed. Men det særlige ved legen er, at du ikke bare tilegner dig og modtager du producerer selv. Og den interaktivitet, der opstår i legen, opstår også i computerspillet. Derfor ligner computerspillet legen mere, end bogen gør: Når du læser en bog, er du indirekte interaktiv, fordi du medfortolker undervejs i læsningen den måde, du forstår næste sætning på, afhænger af, hvordan du fortolkede den foregående sætning. Men når du leger eller spiller, er du direkte interaktiv din fortolkning bliver fysisk, fordi du er med til at producere det spil, som du er en del af. Du kan være en figur, der indgår i spillets univers, eller du kan være med til at styre handlingen på anden vis. Ja, i de mere avancerede spil kan man til og med være en af guderne i spillet, fordi man kan være med til at fortolke og bestemme reglerne. Man bliver en slags medforfatter til spillets univers. Også på den måde ligner computerspillet legen. Man træder udenfor og forhandler legens regler: Jeg vil ikke være indianer eller man er først død, hvis man er blevet ramt tre gange. I mange spil kan man desuden forhandle spillets regler undervejs. Ikke alene åbner det en ny dimension i omgangen med tegnene. Det rummer også en vigtig dannelseskompetence. Almen dannelse handler både om at kende reglerne og konventionerne og om at kunne sætte dem til diskussion og revidere dem. Det sandt dannede menneske er det menneske, som kan gå ind og påvirke reglerne ved at sige Hør, det her bliver grebet forkert an, her er vores omgang med hinanden ikke ordentlig. Jeg vil i stedet foreslå.... At følge konventionen og at sætte spørgsmål ved den er ikke modsætninger de to ting følges af, fordi vi lever i en foranderlig virkelighed. HVAD MED BOGEN? - Men er der da slet ikke noget specielt ved bogen som medium?, spørger Lars Qvortrup og fortsætter: - Jo eller rettere: Der er noget specielt ved skriften som medium. Med skriften sker der et 14

17 kvantespring både i menneskehedens historie og i det enkelte menneskes historie. For med skriften forlader man de tegn, der henviser til verden ved at ligne eller svare til noget andet. Med skriften træder man ind i det magiske tegnunivers, hvor tegn kan kombineres i det uendelige og skabe uendeligt mange universer. Det menneske eller samfund, der forvandlede tegninger og piktogrammer til bogstaver, som kombineret med andre bogstaver bliver til ord dette menneske gjorde den mest afgørende opfindelse i menneskehedens historie. Med denne opfindelse fik vi et system, der kunne repræsentere alt i verden i et uendeligt antal kombinationsmuligheder. Og det er denne vidunderlige opfindelse, hvert enkelt barn må gentage for sig selv, når det knækker skriftens kode, hvad enten det sker foran computeren, med mobilens sms-beskeder, i skolebibliotekets læsebrønd, på det interaktive stavetæppe eller fortabt i bogens mylder af meningsskabende tegn. Derfor er denne særlige indretning med skrift på nummererede papirark, der holdes sammen i en indbinding, givetvis kommet for at blive. Kan vi færdes hjemmevant i bogens og tekstens på én gang enkle og komplekse tegnsystem, mestrer vi en magisk maskine med uendelige udfaldsmuligheder for at åbne fiktive universer. Og så er bogen jo desuden god til at understøtte og træne den vanskeligste form for tegnbrug nemlig brugen af de konventionelle og derfor mest abstrakte tegn. BIBLIOTEKARERNES UDFORDRINGER Ifølge Lars Qvortrup er den centrale udfordring for mange bibliotekarer i de kommende år at få et stort og bredt indblik i de mange nye medier og blive kompetente mediatorer. Samtidig er en vigtig udfordring for Biblioteksskolen at få fat i de mange unge medieinteresserede, der fravælger biblioteksuddannelsen som en uddannelsesmulighed, fordi de har en fordom om, at bibliotekarer først og fremmest arbejder med bøger: - De nye medier bliver aldrig selvinstruerende, og de er hverken mere eller mindre egnet til forudsætningsløse brugere, end bogen er. Tværtimod: Kompleksiteten i mediatekets mangfoldighed af medier bliver formentlig større og langt mere udfordrende end i det klassiske, bogbaserede bibliotek. Derfor er det vigtigt, at vi kan tiltrække en bred gruppe af medieinteresserede bibliotekarer/ mediatorer, der har mange forskellige mediekompetencer, de kan bringe i spil i indsatsen for at støtte og stimulere børnenes omgang med de nye medier og lære dem de forskellige kompetencer, som medierne hver især kræver. Ingen af de nye medier giver sig selv, og bibliotekaren/mediatoren skal benytte sig af forskellige formidlingsmæssige kompetencer, alt efter om han eller hun vil stimulere brugen af computerspil, online-sites, film eller bøger. Bibliotekarerne/mediatorerne skal matche et stort og mangefacetteret brugerbehov, og jeg er helt sikker på, at behovet for bibliotekarer/mediatorer ikke bliver mindre i fremtidens samfund, konkluderer Lars Qvortrup. 15

18 Det opsøgende bibliotek sætter fortællingen i centrum ikke bogen! INTERVIEW MED PROFESSOR STIG HJARVARD - Bibliotekarernes største udfordring i de kommende år er at gøre sig fri af deres traditionelle binding til bogen og skrankeformidlingen: Skriften er ikke truet, men bogen er i dag kun et enkelt led i fortællingens vandring på kryds og tværs i mediekulturen. Samtidig har internettet revolutioneret bibliotekets muligheder for kulturformidling. Det stiller krav til bibliotekarerne om at omdefinere deres rolle, vurderer Stig Hjarvard, professor ved Institut for Medier, Erkendelse og Formidling på Københavns Universitet. Børn og unge er interesseret i fortællinger og information, og om de får dem fra det ene eller det andet medie, er ikke afgørende. De opfatter ikke bogen som den særlige privilegerede størrelse, som den stadig er for den ældre generation, der voksede op med, at man først og fremmest mødte den gode historie i romanen, og måske siden hen kunne den filmatiseres, forklarer Stig Hjarvard. - I dag er der sket et skift i forhold til tidligere tiders Læs bogen, se filmen virkeligheden for de fleste børn er, at deres primære og første møde med gode fortællinger foregår via computeren og via tv og film. De spiller computerspillet, de ser filmen, de læser muligvis en tegneserie, og i allersidste led kan de finde på også at læse bogen, hvis de er meget interesserede. Tænker vi bogen ind i den samlede mediefødekæde i dag, 16

19 må vi derfor konstatere en tendens til, at bogen er sidste led i kæden med enkelte markante undtagelser som f.eks. Harry Potter, der har formået at vende kæden om. TEKSTEN ER ABSOLUT IKKE TRUET Stig Hjarvard ser ikke noget problem i, at bogen spiller en mindre væsentlig rolle i dag. - Det afgørende er, at folk har læsefærdigheder. Om de læser på en skærm eller på papir er underordnet. At sikre bogens overlevelse som en fysisk ramme om teksten, er derfor efter min mening ikke et vigtigt formål i sig selv. Afgørende er det også, at folk har en kulturelt betinget lyst til at læse, og en uddannelsesmæssig impuls, så de ved, hvordan de skal søge information på forskellig måde. For selvom vi bevæger os ind i en audiovisuel kultur, betyder det ikke, at teksten kommer til at spille en mindre vigtig rolle teksten er ikke truet, tværtimod. Der er aldrig tidligere i historien blevet produceret så meget tekst, som i dag. Internettet har i dén grad gjort vores kultur til en tekstkultur, hvor meget af den kommunikation, der tidligere var mundtlig, nu foregår gennem tekst. Se f.eks. på sms- og chatkulturen, hvor man overfører ansigt til ansigt kommunikation til tekstkommunikation. FORDELEN VED FORTÆLLINGER PÅ FLERE PLATFORME Fiktionsfortællinger finder vi i dag på mange forskellige medieplatforme, hvor den samme fortælling bliver reproduceret i forskellige udgaver. - For brugeren er den ene medieplatform sådan set lige så god som den anden. Det er en vigtig præmis at forstå, når vi taler om bogens rolle i det nye medielandskab. Der er stadig plads til den enkeltstående bog, men de fortællinger, der formår at spille sammen på flere medieplatforme, har generelt større succes. Fordi der er flere indgange til dem, så man kan komme ind i fortællingerne på forskellige måder, kan de give en rigere oplevelse, hvor man både kan høre, se, læse og prøve nogle at de oplevelser, der er i historier køre i de biler, flyve i de flyvemaskiner og møde karaktererne, måske oven i købet selv blive en af dem. Og jo bedre kvaliteten af fortællingen og produkterne er, des rigere oplevelse. Derfor skal man som lærer, pædagog eller bibliotekar, der ønsker at formidle den gode fortælling, knytte an til alle de medier, børn interesserer sig for. Det afgørende er at stimulere til, at fortællingen kommer i fokus, frem for at bekymre sig om, hvilke medier den formidles gennem, understreger Stig Hjarvard. BØGER OG FILM VIA MOBILTELEFONEN Fordi læseren eller rettere mediebrugeren i højere grad går efter fortællingen og ikke efter medieformen, vil bogen gradvist blive tvunget til at stille sine fortællinger til rådighed på andre platforme, hvis den skal overleve. - Jeg kan snildt forestille mig, at de mobile medier, især mobiltelefonen, de næste ti år vil blive fuldgyldigt audiovisuelle, så vi kan se film på dem, bruge dem som computer osv. Vi vil formentlig få nogle mobiltelefonskærme, som gør det muligt at læse behageligt, og det vil skabe basis for fortællinger, som fungerer særlig godt i det medie. Pt. skal man nok ikke satse på, at folk vil læse Krig og fred på mobilen, men i takt med at folk bliver vældigt dygtige til at håndtere mediet som de unge japanere, der allerede nu læser romaner på mobiltelefonens display bliver romanens omfang ikke noget problem. En fordel vil det også være, at man kan se filmen på samme display, som man kan læse bogen at bog og film kommer til at spille sammen på den samme platform. Stig Hjarvard er ikke i tvivl om, at der vil ske en stor udvikling på mobiltelefonområdet. Der udgives endnu ikke børnelitteratur i mobiltelefonformat, men i Japan har mobiltelefonromaner, man downloader direkte til mobilen fra nettet, været et hit blandt mange unge i flere år. 17

20 Og på musikområdet har podcastingen med mulighed for at downloade musik til den bærbare ipod eller mp3-afspiller allerede bragt lydmediet tilbage til de unge, efter det i nogle år kun har været den ældre generation, der hørte andet end musikradio. I og med at audiomedierne er blevet så mobile, er det blevet nemmere at få de unge i tale. - Ser vi på bogen, har den de sidste 20 år gennemgået en digitalisering på produktionssiden fra computeren kom i 1980 erne, har alle forfattere leveret manuskriptet på diskette og senere filer, som er blevet behandlet digitalt. De næste tyve år vil distributionen af bogen formentlig gennemleve det samme. Derfor handler det for børnebogslitteraturen om at kende sin besøgstid producenterne af børnebøger skal undgå at stivne i forestillingen om den traditionelle bog. I det øjeblik, platformene er der, skal man også kunne levere indholdet til dem. F.eks. fortællinger, der kan downloades til mobil, anbefaler han og tilføjer, at et incitament for at udgiverne automatisk vil tænke i nye, digitale formater er, at det faktisk er uendeligt meget billigere at udgive og distribuere bøger digitalt. BOGEN VIL STADIG VÆRE EFTERTRAGTET Stig Hjarvard mener dog stadig, at bogen vil have en vigtig plads i den samlede fødekæde. - Meget tyder på, at folk har et fysisk forhold til deres medier, der bunder i et ønske om ejerskab de vil gerne tilegne sig dem, eje dem og vise dem frem for andre: Jeg har den og den fortælling på min hylde! om det er en bog, en dvd eller et computerspil. Dan Browns romaner udgives f.eks. i særlige luksusudgaver indbundet som bibler til hans fans, og bøger som samleobjekter vil formentlig også fortsat spille en rolle i børne- og ungdomsboggenren. Dilemmaet er, at den nye digitale teknologi er så uhåndgribelig, at den ikke umiddelbart tilfredsstiller det fysiske behov en dvd-skive ser f.eks. meget anonym ud i sig selv. Derfor bliver den fysiske emballering vigtig i fremtiden, og bogen kommer i konkurrence med andre medier, der forsøger at gøre sig fysisk i store smukke æsker med merchandise osv. - Bogen som medie er også rent praktisk meget, meget funktionel. Når folk bruger medier til andet end i arbejdslivet, er det som et socialt hjælpemiddel til at berige situationer, de i forvejen er i. Det er bogen vældig egnet til, fordi du via den kan få fortællinger overalt og i dit eget tempo. Og jeg er ikke et øjeblik i tvivl om, at papirmediet vil leve videre, så længe man ikke har fundet en elektronisk version af papiret, der er ligeså god. Bogen er transportabel, og du kan bruge den i alle mulige sammenhænge du kan hygge dig med den og tilegne dig oplevelserne eller informationerne i den hvor som helst uden at forstyrre andre, den er lowtech og i det hele taget meget medgørlig. Du skal hverken bruge en strømkilde eller noget andet for at kunne åbne den, siger Stig Hjarvard og påpeger i samme åndedrag, at de simple og praktiske medier ofte klarer sig bedst i konkurrencen om brugerne. - I diskussionen om de nye medier overser man tit, at de medier, der vinder frem, er de praktisk mest funktionelle. Mens sælgerne i butikkerne slår på, at det handler om at købe noget, der er i den højeste opløsning og med den bedste lyd, så man får den fulde sanseoplevelse, er det karakteristisk for de fleste medier med størst succes, at de kommunikerer på en enkel måde med en meget smal båndbrede. F.eks. er sms blevet en kæmpe succes, selvom det er noget nær den mest primitive form for kommunikation, vi kan forestille os. Fordi det er billigt og funktionelt i forhold til de situationer, man er i. Mens de mere avancerede medier kræver for meget teknisk opmærksomhed og for meget udstyr de er for uhandy. Man har tidligere påpeget, at et minus ved bogen er, at den er et forgængeligt medie i modsætning til alle de digitale medier, der kan opbevare tekster til evig tid. - Men tiden har jo vist, at cd er og dvd ere er lige så forgængelige dels fordi versionerne hele tiden skal fornyes og opdateres, dels fordi lagermedierne også forgår. Evighedsmediet er ikke fundet endnu, og i mange sammenhænge holder bøgerne på hylden længere end både computerog plademedier. ER BOGEN PÅ VEJ TIL AT BLIVE EN GENRE? På spørgsmålet om, hvorvidt bogen er et særligt egnet medie til at formidle de typer fortællinger, 18

Udvikling af digital kultur

Udvikling af digital kultur Udvikling af digital kultur Digitalisering er et vilkår i dag Digitale medier er med til at definere virkeligheden omkring os og dermed er de med til at definere os (Jostein Gripsrud 2005) Det er vigtigt

Læs mere

Digital kultur i dagtilbud. Frank Støvelbæk og Steen Søndergaard UCC 2012

Digital kultur i dagtilbud. Frank Støvelbæk og Steen Søndergaard UCC 2012 Digital kultur i dagtilbud Frank Støvelbæk og Steen Søndergaard UCC 2012 Digitalisering er ikke et valg men et vilkår Digital prioritering i dagtilbud inden for 3-5 år? I hvilken grad finder kommunen det

Læs mere

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur- og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem med overskriften Sammen om det gode

Læs mere

BIBLIOTEKSPOLITIK. Varde kommunes. BIBLIOTEKSPOLITIKKEN opstiller mål for 2012 til 2016 og indgår i Varde Kommunes aftalestyring af biblioteket.

BIBLIOTEKSPOLITIK. Varde kommunes. BIBLIOTEKSPOLITIKKEN opstiller mål for 2012 til 2016 og indgår i Varde Kommunes aftalestyring af biblioteket. Varde kommunes BIBLIOTEKSPOLITIK BIBLIOTEKSPOLITIKKEN opstiller mål for 2012 til 2016 og indgår i Varde Kommunes aftalestyring af biblioteket. Rådhusstræde 2 6800 Varde Tlf. 7522 1088 www.vardebib.dk Forord

Læs mere

Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab

Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab Digitalisering er et vilkår i dag Digitale medier er med til at definere virkeligheden omkring os og dermed er de med til at definere os (Jostein

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

Man taler ofte overordnet om biblioteket og dets funktioner ud fra fire rum :

Man taler ofte overordnet om biblioteket og dets funktioner ud fra fire rum : Roskilde Bibliotekerne / Bibliotekspolitik I Roskilde Kommune er bibliotekerne en vigtig del af lokalsamfundet. Via sine aktiviteter og tilbud til borgerne understøtter bibliotekerne kommunens vision om,

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

Fælles læreplaner for BVI-netværket

Fælles læreplaner for BVI-netværket Fælles læreplaner for BVI-netværket Lærings tema Den alsidige personlige udvikling/sociale kompetencer Børn træder ind i livet med det formål at skulle danne sig selv, sit selv og sin identitet. Dette

Læs mere

Kultur- og Fritidspolitik

Kultur- og Fritidspolitik Kultur og Fritid Dato: 31-10-2016 Sagsnr.: 15/25492 Sagsbehandler: Lise Lotte Urfe Direkte tlf.: 7376 8234 E-mail: llu@aabenraa.dk Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med

Læs mere

Lær med stil. Af Ulla Gammelgaard, lærer

Lær med stil. Af Ulla Gammelgaard, lærer Lær med stil Af Ulla Gammelgaard, lærer Jeg sidder aldrig ved skrivebordet mere. Hvis jeg gør andre ting samtidig, føler jeg mig mere tilpas og har mere lyst til at lave lektier. Jeg har det også bedst

Læs mere

DIGITAL DANNELSE DIGITALE MEDIER DIGITAL KULTUR F R A N K S T Ø V E L B Æ K P Æ D A G O G U D D A N N E L S E N S Y D H A V N U C C

DIGITAL DANNELSE DIGITALE MEDIER DIGITAL KULTUR F R A N K S T Ø V E L B Æ K P Æ D A G O G U D D A N N E L S E N S Y D H A V N U C C DIGITAL DANNELSE DIGITALE MEDIER DIGITAL KULTUR F R A N K S T Ø V E L B Æ K P Æ D A G O G U D D A N N E L S E N S Y D H A V N U C C DIGITALISERING ER IKKE ET VALG MEN ET VILKÅR PÅ VEJ MOD EN DIGITAL KULTUR

Læs mere

At lære at læse er et fælles ansvar!

At lære at læse er et fælles ansvar! Bilag 1 LÆSE- SKRIVE PARAT -GIV DIT BARN EN GOD SKOLESTART At lære at læse er et fælles ansvar! Til forældrene i indskolingen. Giv dit barn en god start -at læse Det er i skolen barnet skal have sin læse-

Læs mere

Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik

Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem. I Aabenraa Kommune er kultur- og fritidslivet

Læs mere

Bakkeskolens læsefolder. En forældre-guide til læseudvikling

Bakkeskolens læsefolder. En forældre-guide til læseudvikling Bakkeskolens læsefolder En forældre-guide til læseudvikling Indhold Hvorfor denne folder?...s 3 Hvad er læsning?... s 4 Daglig læsning er vigtig.. s 5 - Hvad kan jeg som forælder gøre?.... s 5 Begynderlæsning.

Læs mere

Det er MIT bibliotek!

Det er MIT bibliotek! Det er MIT bibliotek! Et rollespil for udskolingsklasser om biblioteker og demokrati Partnerne bag rollespillet Det er MIT bibliotek! er resultatet af et samarbejde mellem Esbjerg Kommunes Biblioteker

Læs mere

Vidensmedier på nettet

Vidensmedier på nettet Vidensmedier på nettet En sociokulturel forståelse af læring kan bringe os til at se bibliotekernes samlinger som læringsressourcer og til at rette blikket mod anvendelsespotentialerne. fra Aarhus Universitet

Læs mere

Bibliotekspolitik Brønderslev Bibliotek

Bibliotekspolitik Brønderslev Bibliotek Bibliotekspolitik Brønderslev Bibliotek Forord B rønderslev Bibliotek en del af livet gennem hele livet. Vi arbejder med at se og udvikle Biblioteket som en livstråd, hvor den enkelte borger gennem hele

Læs mere

At blive anerkendt som en person i tilblivelse, der sætter spor undervejs

At blive anerkendt som en person i tilblivelse, der sætter spor undervejs 1. Barnets alsidige personlige udvikling Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medlevende omverden, som på én gang vil barnet noget og samtidig anerkender og involverer sig i barnets

Læs mere

Forord til læreplaner 2012.

Forord til læreplaner 2012. Pædagogiske 20122 læreplaner 2013 Daginstitution Søndermark 1 Forord til læreplaner 2012. Daginstitution Søndermark består af Børnehaven Åkanden, 90 årsbørn, som er fordelt i 2 huse og Sct. Georgshjemmets

Læs mere

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 Mål for Gentofte Kommunes fritidsordninger 2005-2007 Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 August 2005 Gentofte Kommune Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund Publikationen kan hentes på Gentofte Kommunes

Læs mere

Nina Christensen Hvad er det børnelitteraturen kan?

Nina Christensen Hvad er det børnelitteraturen kan? Nina Christensen Hvad er det børnelitteraturen kan? Kursus for bogstartbiblioteker 4. november Høje Taastrup 6. november Randers 1.Forskning 2.Formidling 3.Forfatterskole 4.Bibliotek Master i Børnelitteratur

Læs mere

Nedslag i børnelitteraturforskningen 3

Nedslag i børnelitteraturforskningen 3 Nedslag i børnelitteraturforskningen 3 Tom Jørgensen, Henriette Romme Thomsen, Emer O Sullivan, Karín Lesnik-Oberstein, Lars Bøgeholt Pedersen, Anette Øster Steffensen og Nina Christensen Nedslag i børnelitteraturforskningen

Læs mere

Ideer til IT og ipad i dagtilbud

Ideer til IT og ipad i dagtilbud Ideer til IT og ipad i dagtilbud Konkrete forløb sorteret efter læreplanstemaer Samlet og redigeret af Lone Adamsen, ITleg.dk Indhold Forord hvordan bruges denne publikation... 9 Del I Læreplanstemaerne...11

Læs mere

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang.

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Den tekniske platform Af redaktionen Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Teknologisk udvikling går således hånd i hånd med videnskabelig udvikling.

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Undervisningsvejledning

Undervisningsvejledning Undervisningsvejledning Baggrund Undervisningsvejledning Denne undervisningsvejledning er lavet med henblik på at understøtte undervisningen af unge uledsagede asylansøgere ud fra filmen It s Your Safety-net!.

Læs mere

BANDHOLM BØRNEHUS 2011

BANDHOLM BØRNEHUS 2011 PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 3. TEMA: Sproglige kompetencer. BANDHOLM BØRNEHUS 2011 Der er mange sprog som eksempelvis nonverbalt sprog, talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog. Igennem

Læs mere

Alle elever: Mål for dansk i børnehaveklassen 3. klasse. Mål for danskundervisningen på Halsnæs Lilleskole.

Alle elever: Mål for dansk i børnehaveklassen 3. klasse. Mål for danskundervisningen på Halsnæs Lilleskole. Mål for danskundervisningen på Halsnæs Lilleskole. Undervisningen på Halsnæs Lilleskole tager afsæt i de fælles trinmål, der er udstukket af undervisningsministeriet for folkeskolen, kaldet Fælles Mål.

Læs mere

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER MARS ER FOR TABERE Igennem de seneste år er det blevet mere og mere åbenlyst, hvor vigtigt det er at arbejde med læseforståelse, når vi snakker om indholdet

Læs mere

Engelsk litteratur på børnebiblioteket: Rapport og idékatalog til børnebiblioteket

Engelsk litteratur på børnebiblioteket: Rapport og idékatalog til børnebiblioteket 2009 Engelsk litteratur på børnebiblioteket: Rapport og idékatalog til børnebiblioteket i Esbjerg Stine Hove Nielsen Danmarks Biblioteksskole Aalborg 2 Engelsk litteratur på børnebiblioteket: Rapport og

Læs mere

Oversigt trin 3 alle hovedområder

Oversigt trin 3 alle hovedområder Oversigt trin 3 alle hovedområder It- og mediestøttede læreprocesser...2 Informationsindsamling...3 Produktion og analyse...4 Kommunikation...5 Computere og netværk...6 It- og mediestøttede læreprocesser

Læs mere

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Vision for fremtidens dagtilbud 2020 i Ballerup 18. september, 2014 v7 Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Visionens tre overordnede mål Alle børn trives og udvikler sig

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. DANSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere

Rikkemaiah - LIV TIL ORD skrivtil@rikkemaiah.dk rikkemaiah.dk

Rikkemaiah - LIV TIL ORD skrivtil@rikkemaiah.dk rikkemaiah.dk Først lidt nyttig baggrundsviden: 3 essentielle tips, der gør din tekst BEDRE Første Tip: Brug kommunikationstrekanten til at finde formålet med din tekst Når du skriver tekster, er det godt at vide, at

Læs mere

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup Pædagogisk læreplan 0-2 år Afdeling: Den Integrerede Institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c 8541 Skødstrup I Væksthuset har vi hele barnets udvikling, leg og læring som mål. I læreplanen beskriver vi

Læs mere

Identitet og venskaber:

Identitet og venskaber: Identitet og venskaber: Social trivsel er for alle børn forbundet med at være tryg, anerkendt og føle sig værdsat. Venskaber er derfor vigtige for det enkelte barn. Børn skal trives med deres sociale roller

Læs mere

Pædagogiske Læreplaner

Pædagogiske Læreplaner Pædagogiske Læreplaner Målene i læreplanen skal udarbejdes med udgangspunkt i det rammer, vilkår og ressourcer institutionen har. Det vil sige med udgangspunkt i dagtilbuddets fysiske rammer, børne- og

Læs mere

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE.

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. UDVALGET FOR KULTUR OG FRITID - i Lejre Kommune Kære Borger, Kære Gæst - i Lejre Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. Meningen med vore

Læs mere

Faglig læsning i matematik

Faglig læsning i matematik Faglig læsning i matematik af Heidi Kristiansen 1.1 Faglig læsning en matematisk arbejdsmåde Der har i de senere år været sat megen fokus på, at danske elever skal blive bedre til at læse. Tidligere har

Læs mere

TEMA. Du og dit team kan vælge tema for forløbet ved at lade jer inspirere af aktuelle historier i medierne eller trends på nettet.

TEMA. Du og dit team kan vælge tema for forløbet ved at lade jer inspirere af aktuelle historier i medierne eller trends på nettet. TEMA Du og dit team kan vælge tema for forløbet ved at lade jer inspirere af aktuelle historier i medierne eller trends på nettet. Det er vigtigt, at temaet: Er bredt, så eleverne kan følge egne interesser

Læs mere

Læreplaner. Vores mål :

Læreplaner. Vores mål : Læreplaner Trivsel, læring og udvikling er tre centrale begreber for os i Børnehuset Trinbrættet. I den forbindelse ser vi læreplaner som et vigtigt redskab.vores grundsyn er, at hvis børn skal lære noget

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

Hvad ved vi om børn og legekultur?

Hvad ved vi om børn og legekultur? BØRNS LEG OG HVERDAGSLIV Oplæg ved konferencen om Fremtidens børn i fremtidens biblioteker 2.oktober 2008 Stine Liv Johansen, Post Doc, Ph.d. Center for Playware, SDU Hvad ved vi om børn og legekultur?

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag.

Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag. TYSK Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag. Formål: Det er formålet med undervisning i tysk, at eleverne tilegner sig færdigheder og kundskaber, der gør det muligt for dem

Læs mere

BØRNEHUSET VED SKELLET DE PÆDAGOGISKE LÆREPLANER Udarbejdet 2011

BØRNEHUSET VED SKELLET DE PÆDAGOGISKE LÆREPLANER Udarbejdet 2011 BØRNEHUSET VED SKELLET DE PÆDAGOGISKE LÆREPLANER Udarbejdet 2011 I børnehuset Ved skellet arbejder vi med den inkluderende tankegang, hvor hvert enkelt barn oplever at være en del af fællesskabet. Vi har

Læs mere

Oversigt trin 1 alle hovedområder

Oversigt trin 1 alle hovedområder Oversigt trin 1 alle hovedområder It- og mediestøttede læreprocesser...2 Informationsindsamling...3 Produktion og analyse...4...4 Kommunikation...5...5 Computere og netværk...6...6 It- og mediestøttede

Læs mere

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER PÅ JAGT Igennem de seneste år er det blevet mere og mere åbenlyst, hvor vigtigt det er at arbejde med læseforståelse, når vi snakker om indholdet i vores læseundervisning.

Læs mere

Faglige målsætning: Der henvises til undervisningsministeriets faglige mål for arbejdet i 0 klasse. Læs dette: www.uvm.dk

Faglige målsætning: Der henvises til undervisningsministeriets faglige mål for arbejdet i 0 klasse. Læs dette: www.uvm.dk Faglige målsætning: Der henvises til undervisningsministeriets faglige mål for arbejdet i 0 klasse. Læs dette: www.uvm.dk Vi har lavet en mere detaljeret undervisningsplan / målsætning for, hvad vi gerne

Læs mere

Strategi for brugerinvolvering

Strategi for brugerinvolvering Strategi for brugerinvolvering Vores Genbrugshjem Gruppe 7: Lasse Lund, Simone Drechsler, Louise Bossen og Kirstine Jacobsen Valg af TV-program og begrundelse Vores genbrugshjem på TV2, produceret af Nordisk

Læs mere

Dagplejen Østbirk & Daginstitutionen Østbirk. Sproglig Udvikling FOR BØRN 0-6 ÅR

Dagplejen Østbirk & Daginstitutionen Østbirk. Sproglig Udvikling FOR BØRN 0-6 ÅR Dagplejen Østbirk & Daginstitutionen Østbirk Sproglig Udvikling FOR BØRN 0-6 ÅR Introduktion KÆRE FORÆLDRE Denne folder I nu sidder med, håber vi kan give jer inspiration mange år frem i forhold til jeres

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

STORY STARTER FÆLLES MÅL. Fælles Mål DET TALTE SPROG DET SKREVNE SPROG - SKRIVE DET SKREVNE SPROG - LÆSE SPROG, LITTERATUR OG KOMMUNIKATION

STORY STARTER FÆLLES MÅL. Fælles Mål DET TALTE SPROG DET SKREVNE SPROG - SKRIVE DET SKREVNE SPROG - LÆSE SPROG, LITTERATUR OG KOMMUNIKATION Læringsmål Udtryk og find på idéer via gruppediskussioner. Forklar, hvordan scenerne hænger sammen og skaber kontinuitet, samt hvordan de danner grundlaget for en historie, et stykke eller et digt. Lav

Læs mere

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER KEVINS HUS Igennem de seneste år er det blevet mere og mere åbenlyst, hvor vigtigt det er at arbejde med læseforståelse, når vi snakker om indholdet i vores

Læs mere

Frihed. af Henriette Larsen

Frihed. af Henriette Larsen Frihed af Henriette Larsen Frihed af Henriette Larsen FRIHED Henriette Larsen, København 2016 Illustrationer og layout Maria Tønnessen www.byme&henry.com 1. udgave, 1. oplag ISBN 978-87-999041-0-5 FORORD

Læs mere

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN Liv Gjems AT SAMTALE SIG TIL VIDEN SOCIOKULTURELLE TEORIER OM BØRNS LÆRING GENNEM SPROG OG SAMTALE Oversat af Mette Johnsen Indhold Forord................................................. 5 Kapitel 1 Perspektiver

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Læsning i indskolingen

Læsning i indskolingen Læsning i indskolingen Læseudviklingsskema LUS Søvind Skole børn og unge Kære forældre Dit barn får læseundervisning i skolen. Men som forælder er du en hovedperson, når dit barn lærer at læse. Børn lærer

Læs mere

LARS ANDERSEN & CLAUS RAASTED. Rollespil. for børn og voksne FRYDENLUND

LARS ANDERSEN & CLAUS RAASTED. Rollespil. for børn og voksne FRYDENLUND Rollespil LARS ANDERSEN & CLAUS RAASTED Rollespil for børn og voksne FRYDENLUND Rollespil for børn og voksne Frydenlund og forfatterne, 2004 1. udgave, 2. oplag, 2006 ISBN 87-7887-449-1 Tryk: Pozkal, Polen

Læs mere

Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev

Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Udgivet af Herlev Kommune December 2013 herlev.dk/frivillighedspolitik

Læs mere

Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper

Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper 0. Introduktion Informanterne tildeles computer eller tablet ved lodtrækning og tilbydes kaffe/te/lignende. Først og fremmest skal I have en stor tak, fordi I

Læs mere

Fynske Årbøger. Nøddebo Præstegård. LitNet. Teater 95b. Historiefortæller Jens Peter Madsen. Jørgen de Myllius Bog om sit liv med musik

Fynske Årbøger. Nøddebo Præstegård. LitNet. Teater 95b. Historiefortæller Jens Peter Madsen. Jørgen de Myllius Bog om sit liv med musik December 2013 Odense Magasinet Nøddebo Præstegård Fynske Årbøger LitNet Teater 95b Jørgen de Myllius Bog om sit liv med musik Jul på gamle postkort 1 Historiefortæller Jens Peter Madsen Månedens Kunstner

Læs mere

2010-13. Bibliotekspolitik for Randers Kommune

2010-13. Bibliotekspolitik for Randers Kommune 2010-13 Bibliotekspolitik for Randers Kommune BIBLIOTEKSPOLITIK FOR RANDERS KOMMUNE BIBLIOTEKET ER EN MENNESKERET v. formand for kultur- og fritidsudvalget Ellen Petersen De danske folkebiblioteker spiller

Læs mere

Den digitale verden er i dag en del af de fleste menneskers dagligdag. Når mennesker bruger

Den digitale verden er i dag en del af de fleste menneskers dagligdag. Når mennesker bruger Menneskers omgang med den digitale teknik Af redaktionen Den digitale verden er i dag en del af de fleste menneskers dagligdag. Når mennesker bruger deres mobiltelefon, ser tv, søger oplysninger på Wikipedia,

Læs mere

SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014

SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014 SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014 Sammenhæng Sprog er grundlæggende for at kunne udtrykke sig og kommunikere med andre. Igennem talesprog, skriftsprog,

Læs mere

Om at indrette sproghjørner

Om at indrette sproghjørner Om at indrette sproghjørner - og om lederarbejdet i sprogarbejdet Edith Ravnborg Nissen Forudsætninger for en god samtale den gode rollemodel Det sociale miljø har stor betydning for barnets deltagelse

Læs mere

ind i historien 3. k l a s s e

ind i historien 3. k l a s s e find ind i historien 3. k l a s s e»find Ind i Historien, 3.-5. klasse«udgør sammen med historiesystemet for de ældste klassetrin»ind i Historien Danmark og Verden, 6.-8. klasse«og»ind i Historien Danmark

Læs mere

Det er svært at komme på ældste trin. Der er mange helt nye ord, fx provokation og oplevelsesfase.

Det er svært at komme på ældste trin. Der er mange helt nye ord, fx provokation og oplevelsesfase. Overgang fra mellemtrin til ældste trin samtale med 6. kl. Det er svært at komme på ældste trin. Der er mange helt nye ord, fx provokation og oplevelsesfase. Det er en meget anderledes arbejdsform, men

Læs mere

Digital handleplan for område Tønder

Digital handleplan for område Tønder Digital handleplan for område Tønder Indledning Digitale medier er generelt blevet en integreret del af børns hverdag. Børn møder digitale medier i hjemmet og i det offentlige rum, hvilket gør, det er

Læs mere

Kapitel E til Grafisk design. Smørblomst

Kapitel E til Grafisk design. Smørblomst Kapitel E til Grafisk design Kapitel E 2 Jess Ingerslev, forfatter til børnebogen. Igen står vore børn for tur! Jess Ingerslev er, af indlysende årsager, gået solo og har, af uforklarlige årsager, fået

Læs mere

DANSK IT S ANBEFALINGER TIL STYRKELSE AF DANSKERNES DIGITALE KOMPETENCER. Udarbejdet af DANSK IT s udvalg for Digitale kompetencer

DANSK IT S ANBEFALINGER TIL STYRKELSE AF DANSKERNES DIGITALE KOMPETENCER. Udarbejdet af DANSK IT s udvalg for Digitale kompetencer DANSK IT S ANBEFALINGER TIL STYRKELSE AF DANSKERNES DIGITALE KOMPETENCER Udarbejdet af DANSK IT s udvalg for Digitale kompetencer Udarbejdet af DANSK IT s udvalg for Digitale kompetencer Udvalget består

Læs mere

Værdigrundlag. Vi er ligeledes bevidste om, at vi ikke er de eneste rollemodeller og værdisættere - forældre har den væsentligste rolle.

Værdigrundlag. Vi er ligeledes bevidste om, at vi ikke er de eneste rollemodeller og værdisættere - forældre har den væsentligste rolle. Værdigrundlag I vores pædagogiske arbejde må fundamentet være et fælles værdigrundlag, et sæt af værdier som vi sammen har diskuteret, formuleret og derfor alle kan stå inde for. Det er værdier, som vi

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

Tiltag: Dialogisk læsning. En metode hvor en nøje udvalgt bog bliver læst op igen og igen og hvorpå vi samtaler med børnene omkring bogen.

Tiltag: Dialogisk læsning. En metode hvor en nøje udvalgt bog bliver læst op igen og igen og hvorpå vi samtaler med børnene omkring bogen. Sproglig udvikling Et veludviklet sprog er en vigtig forudsætning for hele barnets udvikling. Når barnet kommunikerer med lyd, mimik og ord er det typisk i kontakt med andre, og det gør sproget til en

Læs mere

Gennem de sidste par årtier er en digital revolution fejet ind over vores tidligere så analoge samfund.

Gennem de sidste par årtier er en digital revolution fejet ind over vores tidligere så analoge samfund. Den digitale verden et barn af oplysningstiden Af redaktionen Gennem de sidste par årtier er en digital revolution fejet ind over vores tidligere så analoge samfund. Den elektroniske computer er blevet

Læs mere

Læreplaner for vuggestuen Østergade

Læreplaner for vuggestuen Østergade Læreplaner for vuggestuen Østergade Indledning: Vuggestuens værdigrundlag: - Tryghed: Det er vigtigt, at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i vuggestuen, og at vi som personale er trygge ved,

Læs mere

Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune

Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune Fagsekretariat for Undervisning 9. februar 2010 1 Forord I Faaborg-Midtfyn Kommune hænger skolens undervisningsdel og fritidsdel sammen,

Læs mere

Raketten - indskoling på Vestre Skole

Raketten - indskoling på Vestre Skole Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 210 Offentligt Sådan hjælper du dit barn på vej I faget matematik Hjælp barnet til at blive opmærksom på alle de tal, der er omkring det i hverdagen

Læs mere

Formål for børnehaveklassen

Formål for børnehaveklassen Formål for børnehaveklassen 1. Undervisningen i børnehaveklassen skal være med til at lægge fundamentet for elevernes alsidige udvikling ved at give det enkelte barn udfordringer, der udvikler barnets

Læs mere

Evalueringsresultatet af danskfaget på Ahi Internationale Skole. (2009-2010) Det talte sprog.

Evalueringsresultatet af danskfaget på Ahi Internationale Skole. (2009-2010) Det talte sprog. . bruge talesproget i samtale og samarbejde og kunne veksle mellem at lytte og at ytre sig udvikle ordforråd, begreber og faglige udtryk Indskoling. Fælles mål efter bruge talesproget i samtale, samarbejde

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset VÆRDIGRUNDLAG FOR Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Værdigrundlag for Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Udarbejdet i samarbejde med NIRAS Konsulenterne

Læs mere

Læseplan for valgfaget medier

Læseplan for valgfaget medier Læseplan for valgfaget medier Indhold Indledning 3 Trinforløb for 7./8./9. klassetrin 4 Medieproduktion 4 Medieanalyse 6 Indledning Faget medier som valgfag er etårigt og kan vælges i 7./8./9. klasse.

Læs mere

Regnskab for Mobile Storytelling. Poynter 24 januar 31 januar 2015 Marlene Zøllner

Regnskab for Mobile Storytelling. Poynter 24 januar 31 januar 2015 Marlene Zøllner Regnskab for Mobile Storytelling. Poynter 24 januar 31 januar 2015 Marlene Zøllner DR s EAN nr. er: 579 000 165 9905. Pris for kursus via DJMX: 29.500 Dette beløbdækker undervisning, flybillet og ophold.

Læs mere

Læreplan/udviklingsplan/kompetencehjulet

Læreplan/udviklingsplan/kompetencehjulet Med udgangspunkt i de seks temaer, som BUPL, FOA, KL har udarbejdet: 1) Barnets alsidige personlige udvikling (personlige kompetencer) 2) Sociale kompetencer 3) Sprog og kommunikation 4) Krop og bevægelse

Læs mere

Læringscentre i Faxe kommune

Læringscentre i Faxe kommune Læringscentre i Faxe kommune Forord Faxe Kommune er på vej. Gennem de seneste 10-15 år har udviklingen i læremidler ændret sig markant, fra kun at bestå af stort set analoge til at omfatte mange digitale.

Læs mere

INSPIRATION TIL LITTERATURSAMTALE I KLASSEN OM

INSPIRATION TIL LITTERATURSAMTALE I KLASSEN OM INSPIRATION TIL LITTERATURSAMTALE I KLASSEN OM KEVINS HUS I litteratursamtalen får eleverne mulighed for at fortælle om deres oplevelse af bogen samtidig med at de hører om deres klassekammeraters. Samtalen

Læs mere

Guide til lektielæsning

Guide til lektielæsning Guide til lektielæsning Gefions lærere har udarbejdet denne guide om lektielæsning. Den henvender sig til alle Gefions elever og er relevant for alle fag. Faglig læsning (=lektielæsning) 5- trinsmodellen

Læs mere

Personlige kompetencer - Sociale kompetencer - Sprog - Krop og bevægelse - Natur - Kultur.

Personlige kompetencer - Sociale kompetencer - Sprog - Krop og bevægelse - Natur - Kultur. Pædagogiske Læreplaner Pædagogiske læreplaner er udarbejdet for at sikre at børn tilegner sig de nødvendige kompetencer, samt synliggøre det pædagogiske arbejde der udføres i børnehaver. De seks kompetenceområder

Læs mere

Børn og internet brug! Forældre guide til sikker brug at internettet

Børn og internet brug! Forældre guide til sikker brug at internettet Børn og internet brug! Forældre guide til sikker brug at internettet Som forældre er det vigtigt at du: Accepterer at medierne er kommet for at blive og er en del af børn og unges virkelighed. Så vis dem

Læs mere

2 3 Når en lang skoledag føles kort

2 3 Når en lang skoledag føles kort 2 3 Når en lang skoledag føles kort Helle Møller Ni e l s e n Sk o l e i n s p e k t ø r, Hem Sk o l e Tid er ikke bare tid Helhedsskolen handler ikke kun om struktur og mere tid, men det er en vigtig

Læs mere

21. januar 2015 Interviews med Bogstart-medarbejdere: Hvilke faglige gevinster og udfordringer giver Bogstart dig?

21. januar 2015 Interviews med Bogstart-medarbejdere: Hvilke faglige gevinster og udfordringer giver Bogstart dig? Interviews med Bogstart-medarbejdere: Hvilke faglige gevinster og udfordringer giver Bogstart dig? I forbindelse med Bogstart-seminaret 2014 har Bogstart interviewet fire Bogstartformidlere om de faglige

Læs mere

Bilag 3. Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K. Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X?

Bilag 3. Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K. Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X? Bilag 3 Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X? Eggert: Det var helt tilbage i 1997-1998 hvor der var en

Læs mere

! Her er dagens tavleforedrag aflyst

! Her er dagens tavleforedrag aflyst ! Her er dagens tavleforedrag aflyst På Elev Skole ved Aarhus læser de lektier i skolen og bliver undervist hjemme. Flipped leaning kaldes konceptet. Elever og forældre er begejstrede det samme er forskere.

Læs mere

Gode ideer til oplæsning. Ishøj Kommune 1

Gode ideer til oplæsning. Ishøj Kommune 1 Gode ideer til oplæsning Ishøj Kommune 1 Gode ideer til oplæsning: 0-3 årige Gør det kort Helt små børn kan kun koncentrere sig i kort tid. Når dit barn ikke gider mere, så stop. 5 minutter er lang tid

Læs mere

Bent Haller Af Louise Molbæk

Bent Haller Af Louise Molbæk 1/7 Bent Haller Af Louise Molbæk Niveau 5. - 6.klasse Varighed 16-20 lektioner Faglige mål Målet med forløbet om Bent haller er, at eleverne får kendskab til forfatterskabet generelt, dvs. hans forskellige

Læs mere

Hvad gør vi? Vi har fokus på fællesskabet

Hvad gør vi? Vi har fokus på fællesskabet Pædagogisk læreplan for Kastanjehuset Tema: Barnets alsidige personlige udvikling Mål At barnet udvikler sig på samtlige udviklingsområder. At barnet udvikler selvfølelse, selvværd og selvtillid. Får bevidsthed

Læs mere