Engelsk litteratur på børnebiblioteket: Rapport og idékatalog til børnebiblioteket

Transkript

1 2009 Engelsk litteratur på børnebiblioteket: Rapport og idékatalog til børnebiblioteket i Esbjerg Stine Hove Nielsen Danmarks Biblioteksskole Aalborg

2 2 Engelsk litteratur på børnebiblioteket: Rapport og idékatalog Jeg læser engelske bøger fordi så lære jeg at skrive engelsk stil, og blive bedre skriftlig. Pige 14 år Forord Denne rapport er resultaterne fra projektet Engelsk litteratur på børnebiblioteket der er gennemført på Esbjerg Børnebibliotek i perioden juli til december 2009 i forbindelse med det erhvervsfaglige projekt fra Danmarks biblioteksskole i Aalborg. Rapporten er tænkt som en idésamling, der skal hjælpe biblioteket til at forbedre formidlingen af engelsk litteratur samt kortlægge brugernes behov og brug af samlingen. Tak til Karen og resten af personalet på børnebiblioteket for medvirken og tålmodighed. Tak til alle børn der kommer på biblioteket og specielt dem der har svaret på spørgsmål.

3 Engelsk litteratur på børnebiblioteket: rapport og Idékatalog 3 Indholdsfortegnelse Problemstilling... 3 Indledning... 4 Børn og engelsk litteratur... 4 Undersøgelse... 5 Hvad er brugernes mening?... 6 Brugerne af børnebiblioteket... 7 Den engelske samling Formidling Idesamling Det fysisk biblioteks rum Virtuel formidling Samlingen på brugernes præmisser Engelsk litteratur på børnebiblioteket - Opsamling og konklusion Litteratur Bilag Problemstilling 1. Hvilken samling har Esbjerg børnebibliotek af engelsk litteratur? 2. Hvem er brugerne af samlingen? 3. Hvordan formidles samlingen? For at svare på spørgsmålene er der taget udgangspunkt i den litteratur der er opstillet bagerst i hæftet samt observationer og en spørgeskemaundersøgelse blandt brugerne. Herudover er der også blevet undersøgt hvordan andre biblioteker forholder sig til problemstillingerne.

4 4 Engelsk litteratur på børnebiblioteket: Rapport og idékatalog Børn og engelsk litteratur: Børnebiblioteket har allerede arbejdet en del med den engelske samling og de har erfaret at børn bruger engelsk litteratur og efterspørger nye titler. Hvor står Harry Potter-bøgerne? - Er et spørgsmål man ofte bliver stillet for, mere end de fleste, som et hurtigt opslag i udlånsstatistikken viser, er det er her der er bedst udlån også for de engelske bøger. Der er en vis enighed om at de engelske bøger er blevet meget mere populære i den seneste tid og at det kun vil stige i fremtiden. Der er i dag meget konkurrence om børn og unges opmærksomhed og mange forskellige medier om buddet. Problemet er at finde frem til det helt specielle ved den engelske litteratur og undersøge hvad det er der gør den unik og vigtig at have på biblioteket. Konkret ved eksemplet med Harry Potter er der her tale om en bog der har åbnet op for mange andre medier. Samtidig er det stadig bogen der er i centrum og specielt er original udgaven på engelsk populær, det var også her jeg begyndte for alvor at læse på engelsk. Ligeledes er der modsat mange der ser filmen eller spiller spillet der efterfølgende får lyst til at læse bøgerne. Biblioteket vil gerne vide mere om brugerne af den engelske litteratur og en stor del af undersøgelsen er at se hvordan man ved hjælp af nye medier og bruger til bruger formidling udvikler både samling og brugerne. Biblioteket lægger vægt på at de vil være en kilde til oplevelse for brugeren og at læring er en bi ydelse da andre(skolen mm) har dette som sin primære funktion, men det er ikke helt til at komme udenom læring og mange af de spurgte brugere har svaret at de læser engelsk for at lære noget og blive bedre i skolen. En anden ting der er vigtig er formidlingen af den gode fortælling som findes i litteratur, men som i dag ikke kun findes i det trykte medie men også gennem bl.a. internettet som med nye web 2.0 funktioner er blevet mindre ekspert-drevet og det ligger mere op til brugerinddragelse og at alle kan være med. I diskussionen om de nye mediers rolle kan engelsk litteratur på visse områder betegnes som et selvstændigt medie: et andet sprog, en ny kode skal tolkes, alternativ til oversættelse, film, computerspil, lydbog, man får en anden oplevelse ved at læse på engelsk, en oversættelse er en form for fortolkning. Derfor mener jeg at engelsk litteratur er en vigtig del af Fra Bibliotekspolitik for Esbjerg kommune, side 7: Børnene( )oplever det(biblioteket) som et spændende sted, der åbner en verden af muligheder og oplevelser, der understøtter deres lyst til at lære. Målbeskrivelse fra Projektplanen: Formålet med projektet er at forbedre samlingen af engelsk litteratur på Esbjerg hovedbiblioteks børnebibliotek så den passer til brugerne og er en aktiv del af resten af biblioteket. Projektet skal undersøge hvordan den engelske litteratur bedst formidles til brugerne med inddragelse af sociale teknologier hvor brugernes ønsker opfyldes. biblioteket børnebibliotekets beholdning og ved at sætte fortællingen i centrum og bruge digitale medier til formidling kan fremme og udvikle samlingen så den forbliver aktuel, alsidig og med masser af kvalitet.

5 Engelsk litteratur på børnebiblioteket: rapport og Idékatalog 5 En dag i oktober var jeg på besøg på Esbjerg Børnebibliotek hvor jeg observerede hvad der skete på biblioteket og uddelte mine spørgeskemaer til de besøgende.

6 6 Engelsk litteratur på børnebiblioteket: Rapport og idékatalog Hvad er brugernes mening? Til projektet skulle brugernes holdninger undersøges og den bedste og hurtigste måde at gøre det på er ved at spørge dem, og se hvordan de agere i biblioteksrummet. Observationerne var primært for at finde ud af hvem og hvor mange der kommer i den engelske afdeling og på selve biblioteket og hvad de foretager sig. Det viste sig dog at der ikke var så mange den dag og at brugerne skulle kontaktes aktivt for at svare på spørgeskemaer, da biblioteket er stort og brugerne ikke ser skemaerne hvis de bare ligger i den engelske afdeling. Mange ved ikke at der er engelsk litteratur på børnebiblioteket og da undersøgelsen foregik midt i en omflytning i biblioteket hvor ikke alle ting var kommet på plads, er der mere forvirring end normalt. Næsten alle der kom på biblioteket, da jeg var der, blev spurgt og kun få takkede nej eller var uden for målgruppen. Næsten alle ville gerne svare, men meget få var i den engelske afdeling selvom de fleste læste på engelsk. Desuden lå skemaerne på biblioteket et par uger efter mit besøg for dem der kom i den engelske afdeling. Undersøgelsen gav i alt 33 mere eller mindre udfyldte spørgeskemaer fra 26 piger og 7 drenge i alderen år, de fleste under 15. Der blev spurgt om følgende områder: Interviewguide til spørgeskemaerne: Hvem er det der kommer på børnebiblioteket og hvad laver de der? Hvad er brugernes opfattelse af samlingen? Kan der siges noget generelt om brugerne af den engelske samling? - Noget der er afvigende fra resten af biblioteksbrugerne Sociale teknologiers betydning for brugerne og deres brug Brugernes vurdering af samlingens sammensætning Hvordan kan samlingen(og biblioteket) blive bedre ud fra brugernes tanker? 1. Hvordan bliver biblioteket brugt? De fleste(29/33) kommer på biblioteket for at låne bøger ellers er den største post at mødes med andre, dem der ikke låner bøger bruger computeren. 2. Læsevaner: Mange læser hver dag, det er her flest har svaret. Det er vel meget naturligt at af dem der kommer på biblioteket vil de fleste være stor-læsere. Ud af de 33 læser 20 engelske bøger, de fleste læser dog kun lidt. Det er meget forskelligt hvornår brugerne er begyndt at læse på engelsk men ved de fleste er det når de er begyndt at have det i skolen. Det kan også nævnes at dem der læser meget engelsk er begyndt i en sen alder. Hvorfor læse på engelsk? Kun 8 har ikke svaret på dette spørgsmål. De fleste (20), har givet korte svar som - det er sjovt, man lære noget, for at blive bedre til engelsk, kan lide engelsk eller læser ikke på engelsk. Dem der ikke låner bøger på engelsk er det enten fordi de ikke gider læse på engelsk eller får nok i skolen ud af de 33 besvarelser var der kun to der ikke vidste at der var engelsk litteratur på børnebiblioteket. Enkelte låner ikke engelske bøger fordi de køber selv eller har engelske bøger derhjemme. 3. Brug af internettet: Halvdelen bruger hjemmesiden, de fleste til at reservere, søge og forny. Af de 25 oprindelige besvarelser er der 4 der ser hvad der sker på biblioteket og 2 der læser blog. 14 bruger sociale teknologier som blog, fanfiction, anmeldelser, diskussionsfora mm. 4. Holdninger til den engelske samling: Brugerne blev spurgt om de var enige eller uenige i en række udsagn. 3 er uenige i at det er nemmere at få fat på engelske bøger end

7 Engelsk litteratur på børnebiblioteket: rapport og Idékatalog 7 danske, samt at der er flere nye bøger på engelsk men de fleste er enige eller helt enige i disse to spørgsmål. Ingen er uenige i at det er anderledes at læse på engelsk. 3 synes at udvalget på biblioteket ikke passer til dem det er for de flestes vedkommende at der skal flere bøger eller computerspil til. De fleste synes det er nemt at finde rundt i den engelske afdeling. 14/33 låner også engelske bøger fra voksen-afdelingen. 5. Materialer i biblioteket: Man kan se at det der bliver læst mest, om det så er på engelsk eller dansk, er fantasy. Ting der skal mere af er for det meste svaret af andre medier eller genre som ovenfor og stadig mest fantasy, eventyr og spænding. 6. Vurdering: Forslag til hvordan den engelske afdeling bliver bedre: Der er ikke særlig mange der har svaret på dette punkt. Muligvis er det fordi spørgeskemaet var lidt for langt. Af de 25 oprindelige besvarelser: 17 har ikke svaret 4 har svaret kort (2 ved ikke, lettere bøger, flere etniske bøger), 2 har givet længere svar. Citater fra undersøgelsen er samlet rundt om i rapporten. Overordnet er der kommet nogle fine pointer frem, selvom der ikke var så mange. Det er vigtigt at fastsætte det behov der er hos de forskellige brugere for at finde ud af hvor den engelske litteratur skal udvikles så kvaliteten stadig er høj. I det efterfølgende vil jeg beskrive bestemte grupper der kommer på biblioteket for at fastsætte brugernes behov. Hvorfor læser du engelske bøger? For at forbedre mit engelsk. Desuden foretrækker jeg at læse på ORIGINAL skrevet sprog. I oversættelsen går der meget kvalitet tabt. Pige 19 år Brugerne af børnebiblioteket Her er ud fra spørgeskemaerne og observationer opstillet 4 fiktive personer der repræsentere de typer af brugere der lånerengelsk litteratur på børnebiblioteket i løbet af en almindelig åbningsdag.

8 8 Engelsk litteratur på børnebiblioteket: Rapport og idékatalog Navn: Sofus Alder: 13½ Brug af biblioteket: Kommer for det meste sammen med venner for primært at låne bøger, men nogen gange også for at bruge computeren. Laver meget i sin fritid så har ikke så tit tid til at komme på biblioteket kun ca. en gang i ugen eller sjældnere, men læser hver dag. Læservaner: elsker at læse fantasy og spænding. Går efter eventyr og den gode fortælling. Har kun enkelte gange lånt engelske bøger på biblioteket. Forhold til det digitale: bruger internettet til at finde inspiration til læsning, at læse fanfiction og at diskutere bøger. Synes om bibliotekets engelske bøger: det er sjovt at læse på engelsk, men at det kan være lidt svært at finde rundt i bøgerne Navn: Gurli Alder: 12 Brug af biblioteket: låner bøger mindst en gang i ugen. Kan godt lide at gå rundt på biblioteket og se hvad de har. Nogen gange er hun med skolen på biblioteket eller følges med en veninde. Læservaner: Læser bøger næsten hver dag og også lidt på engelsk for at blive bedre i skolen. Forhold til det digitale: Er med i fanklubber for sine yndlingsbøger for at få mere ud af dem Synes om bibliotekets engelske bøger: Der kunne godt være flere på hendes niveau, men det er mere udfordrende at læse på engelsk.

9 Engelsk litteratur på børnebiblioteket: rapport og Idékatalog 9 Navn: Margrethe Alder: 15 Brug af biblioteket: Kommer på biblioteket flere gange i ugen for at låne bøger og nogen gange bruge computeren, men synes der larmer meget nogen gange, så går i voksenafdelingen også for at låner bøger. Læservaner: Læser hver dag mest fantasy og romantik. Vil gerne læse nye bøger og følger med i hvad der udkommer. Forhold til det digitale: Får inspiration på nettet til læsning og følge med i hvad der sker. Synes om bibliotekets engelske bøger: Læser meget så det er dejligt at have den ekstra mulighed for at lære noget Navn: Trunte Alder: 19 Brug af biblioteket: låne bøger et par gange om ugen, har for det meste reserveret hjemmefra, spørger bibliotekaren hvis hun er i tvivl om noget eller ikke kan finde en bog. Læservaner: Læser hver dag. Mange forskellige typer af litteratur faktisk helst på engelsk. Læser også engelsk fra voksen afdeling. Har opdaget fidusen med at man får mere med når man læser originaludgaven. Forhold til det digitale: Bruger kun bibliotekets hjemmeside til at forny og reservere. Ellers bruger hun internettet flittigt til at fa inspiration til læsning Synes om bibliotekets engelske bøger: De engelske bøger er uundværlige, men at bibliotekets udvalg er for lille specielt kunne der godt være flere nye bøger på engelsk.

10 10 Engelsk litteratur på børnebiblioteket: Rapport og idékatalog Opsamling: Dem der læser på engelsk er dem der også læser meget på dansk, de har lyst til mere og den engelske litteratur er et godt supplement til dem der ikke kan få nok. På samme måde med det digitale bruger man en ting er der stor sandsynlighed for at man brugerflere. Børnene låner erfaringer og lære af hinanden via internettet har man prøvet en ting har man også lyst til at prøve en anden. Brugerne bruger biblioteket forskelligt, men når det kommer til litteraturen er der en meget lille del der rent faktisk kommer i den engelske afdeling. Det ses ved det lille antal besvarelser af skemaerne, men også at der er så mange reserveringer måske er der mange der bare bruger computeren derhjemme fra og derfor ikke kommer på biblioteket og det kan også være grund for en ændret formidlingstype hvor der arbejdes mere med den virtuelle del. Engelske bøger er generelt billigere end danske så der brude være større udvalg end det vi ser i dag. Mange bøger er originalt på engelsk og så kan jeg læse de ord forfatteren selv har skrevet. Oversættelsen er ofte forkortet i forhold til den oprindelige udgave. DVDér fremmer forståelsen af de engelske bøger.

11 Engelsk litteratur på børnebiblioteket: rapport og Idékatalog 11 Den engelske samling: Hvordan sikres kvalitet i samlingen samtidig med at brugernes ønsker efterkommes? For det første er det en ide at undersøge hvilken samling der er på biblioteket i dag. Jeg prøver at se på det fra forskellige vinkler, men der er stor forskel på beholdningen ifølge katalogen der er offentlig tilgængelig på nettet og på de tal jeg har fået som statistik. Ifølge katalogen har børnebiblioteket 3271 materialer på engelsk(bh=bør + sprog=engelsk) heraf er 1190 bøger. Men på denne måde er det svært at få overblik over hvilke genre de har på biblioteket og hvor meget. Jeg har været på biblioteket fysisk og set hvordan rummet var inddelt, biblioteket har meget fantasy, men det er også en genre der er meget efterspurgt som det ses i spørgeskemaundersøgelsen. Da der er brugere helt ned til 10 år er det vigtigt med en omfavnende samling som når alle og at den både indeholder klassikere og nyt materiale. En pointe fra fremtidens biblioteksbetjening for børn og unge er at man ikke skal tage udgangspunkt i samlingen når der formidles men i rummet og hvad der kan lade sig gøre. Beholdning gr.83, HB, børn - minus lydbøger og video 1/ ud af = 0,89% 1/ ud af = 1,12% 1/ ud af = 1,37% Udlån, jun.08-jul.09, gr. 83, HB, børn - minus lydbøger og video 2614 ud af = 1,45% Udlån til voksne: 1306 (= 49,96% ) børn: 511 (= 19,55% ) personale: 59 (= 2,26% ) institutioner: 82 (= 3,14% ) biblioteker 656 (= 25,10% ) Ud fra statistikken kan det ses at der i dag er ca titler ud af der er engelske børne- og ungdomsbøger. Det ses at beholdningen stiger med ca. 100 titler om året fra I forhold til det andet bibliotek jeg har fundet der har gået meget op i engelsk litteratur, Ballerup, er det dobbelt så meget. At udlånet er fordelt som det er, kan have mange grunde. Halvdelen af lånerne er voksne det kan både være børn der låner på mors eller fars sygesikringsbevis, men det kan også være fordi engelsk litteratur er som det er meget på tværs af aldre. Da der er mange reserveringer af de engelske børnebøger kan det være en af mulighederne at mange voksne reservere hjemmefra i stedet for at komme på biblioteket fysisk. Et andet aspekt der er vigtigt at nævne er at der er mange fjernlån af de engelske bøger fra andre biblioteker hvor man måske ikke har en lige så stor samling som den i Esbjerg. Kvaliteten i samlingen afhænger meget af øjnene der ser(læser)! Og ikke mindst af formidlingsstrategier. Nøgleord for formidling er: Engagement, interaktion, respekt, personlig begejstring. Biblioteket skal give adgang til informationer, men også hjælpe til at navigere. Brugeren i centrum ikke samlingen.

12 12 Engelsk litteratur på børnebiblioteket: Rapport og idékatalog Formidling: Mange af de gamle klassiske bibliotekariske opgaver som at reservere, forny og til dels også søgning af materiale er overtaget af brugerne selv over nettet. At biblioteket i dag både indeholder en fysisk og en virtuel del er også med til at ændre opfattelsen af bruger- og formidlerroller samt kommunikationsvejene imellem dem. Først og fremmest skal formidlingen ud til brugerne. Traditionelt snakkes der for det meste om to steder der kan formidles: i rummet og på nettet men fælles for dem begge er at hvis de ikke kommer ud til brugeren og er brugervenlige er det spild af tid. I forhold til formidling kommer der mange nye funktioner i forbindelse med de nye medier som spil og computer. Undersøgelser viser at der ikke kommer så mange børn på biblioteket i dag som tidligere og når de kommer der er det for at bruge computeren eller låne en bog de måske allerede har slået op på computeren hjemmefra. Men tros de mange andre medier er det stadig vigtigt med bog formidling for det tilgodeser en stor gruppe af brugere. Den dag jeg var der var bog-lånerene i stort flertal Eksempel, sådan gør de i Ballerup: Vi har vores engelske bøger stående sammen med skønlitteraturen, da det er primært skønlitterære bøger jeg har købt. De er opstillet efter forfatter, så der er ikke noget specielt ved det. Vi har dog fantasy bøgerne stående for sig selv. Det er en samling vi gjort meget ved, da det var der vi først opdaget behovet for de engelske bøger. Vi har endnu ikke nogen engelske arrangementer, men ideen er ikke dårlig:- ). Vi udstiller ofte vores engelske bøger sammen med de danske bøger, for at gøre opmærksom på at der er et supplement. Ofte, når der er tale om en engelsk serie der er oversat til dansk, har vi de engelske bøger i forvejen, så dem der vil, kan læse de endnu ikke oversatte December bøger på 2009 engelsk. Vi gør ikke noget specielt for at gøre opmærksom på de engelske bøger, andet end vi formidler dem på lige fod med de danske bøger vi har. Det er vigtigt at slå fast at vi primært køber "fritidslæsning" og ikke skolebøger. Vi har dog en del materiale til dem der lige har fået engelsk, altså til 3-klasserne.

13 Engelsk litteratur på børnebiblioteket: rapport og Idékatalog 13 Herefter følger mit idekatatog, det indeholder ideer, erfaringer samt resultater fra undersøgelserne. Kommer i rækkefølgen, ideer til det fysiske bibliotek, ideer til den virtuelle formidling, ideer til at forbedre samlingen, ideer til kontakt til brugerne.

14 14 Engelsk litteratur på børnebiblioteket: Rapport og idékatalog Det fysiske biblioteksrum Den engelske afdeling er en del af resten af børnebiblioteket samt resten af biblioteket. Det skal appellere til alle de brugere der bruger det såvel unge som gamle. Få inspiration! Der er mange der arbejder med de samme problemstillinger det ville også være en ide, som beskrevet i fremtidens biblioteksbetjening for børn(s. 45), at flere biblioteker arbejdede sammen om at udvikle nye koncepter for indretning. Biblioteket vil bruge internettet(pissegratis.dk som bliver til polleshavebord.dk) som tema for det fysiske, men man skal tænke på at det kun er de 9-12årige der i denne sides målgruppe. Tematisering og inddeling Man kan ikke sige at den engelske samling er en medietype for sig selv, men at det er en type medie der rummer mange forskellige genrer og typer. Biblioteket har allerede stillet billedbøgerne for sig selv, men man kunne forestille sig at man med succes også kunne flytte andre materialer. F.eks. letlæsningsbøgerne der henvender sig til en helt bestemt type af brugere nemlig dem der lige er begyndt i skolen og som det kun er denne brugergruppe der er interesserede i men måske er der ikke så mange af dem der er klar over at der findes engelske begynderbøger på biblioteket. Et andet eksempel hvis man har oversat litteratur hvor biblioteket både har det på dansk og engelsk (evt. også andre sprog) kunne med fordel samles som en udstilling for at vise brugeren at der er forskellige typer materiale at vælge imellem. Dermed menes ikke at litteratur ikke stadig men det kan være en af ikke så mange brugere engelske samling at den den gør. Jeg læser engelske bøger hvis de kun er på engelsk og for at lære andre vendinger end dem man lære i skolen. Pige 14 år den engelske skal være samlet, grundene til at kender til den står så isoleret som Alder Da der er mange voksne(50 %) der vigtigt at denne aldersgruppe heller ikke kontakt til de engelske bøger for voksne. låner på engelske er der glemmes og at man stadig har Nye medier - kan være en stor hjælp hvis man gerne vil gøre biblioteket mere attraktivt for brugerne og til at tiltrække nye og gøre opmærksom på samlingerne. I disse tider hvor der fokuseres på at formidle andre medier end bogen på biblioteket hvordan formidles bogen så? Den gode fortælling i centrum.

15 Engelsk litteratur på børnebiblioteket: rapport og Idékatalog 15 Virtuel formidling Børnebiblioteket på nettet På internettet, bibliotekets hjemmeside, blogs samt nationale sider er der rig mulighed for at formidle engelske bøger som led i virtuel litteraturformidling. Mange brugere søger inspiration på nettet inden de går på biblioteket for at låne en bog. I boksen til højre er nogle eksempler på internetsider som jeg synes er spændende. Hvad kan man bruge internettet til i forhold til litteraturformidling? Internettet er et socialt medie hvor det ikke kun er bibliotekarerne der kan formidle til brugerne men også brugerne der formidler til hinanden. Bogen har mange særlige kvaliteter der ikke kan erstattes af andre medier, men andre medier kan give bøgen flere vinkler og jo flere platforme der formidles på des bredere når man ud. Mange af de nye muligheder(selv at skrive blogs, anmeldelser, fanfiction) kan påbegyndes og tillæres i skolen, men derfor kan biblioteket godt gøre opmærksom på tingene og formidle gode sider. Bibkids.dk Denhemmeligeloge.dk Stepheniemayer.com Mugglenet.com Hisdarkmaterials.com Fanfiction.net Boggnasker.dk Anmelderklub.dk spaghettibookclub.org Blog Biblioteket har allerede en blog, men ved hurtigt gennemsyn ses det at der er, næsten ingen kommentere og pointen ved blogs er netop at der er tale om dialogbaseret formidling. I bloggen kan der formidles personlige erfaringer og anbefalinger og den enkelte kan blogge ud fra hans eller hendes interesseområder og specialer. Men dette er kun en lille del af hvad man kan bruge internettet i litteraturformidling, andre eksempler: Lade bibliotekets brugere oprette deres egen blog på bibliotekets hjemmeside Formidle links til centrale litteratursider(se nedenfor) Reklamere for bibliotekets arrangementer og aktiviteter i forbindelse med litteratur Relevans vurdering: Kvalitet på internettet Det er ikke en hemmelighed at der findes rigtig meget information på internettet og ikke mindst om litteratur. En oplagt mulighed for bibliotekerne er at samle alle de steder der er litteraturformidling for børn og unge på internettet. Det er meget uoverskueligt da der er så meget men det er en opgave som biblioteket på andre områder har taget sig af. Litteraturformidling på nettet er et vidt begreb og der er næsten uanede sider dedikeret til enten det ene eller det andet. Nedenfor har jeg opstillet nogle eksempler på sider hvor både bibliotekarer og brugere kan finde inspiration til formidling. Forfattersider En hver forfatter med respekt for sig selv, der skriver for børn og unge, har en hjemmeside, eller forlagene, familie eller andre har lavet en til dem. På nogle af disse forfatteres hjemmesider finder man bl.a. informationer om forfatteren, biografi/bibliografi, forfatterens blog, linksamlinger, yderligere informationer fra bogen som uddrag, andre historier(udklip som ikke er i bøgerne), forslag til musik man kan høre samtidig med at man læser. Herudover er der

16 16 Engelsk litteratur på børnebiblioteket: Rapport og idékatalog selvfølgelig alt det kommercielle køb bøgerne, lydbøgerne, andre ting(tøj, krus med motiver mm). Fan-sider Siderne er typisk samlet af fans, nogle gange fra hele verden. Af tiltag der typisk er at finde på disse sider er: leksika med referater af kapitler, informationer om personerne og steder i bøgerne, samlinger af fanfiction, diskussionsforummer mm. Siderne kan både være for sig selv eller samlet på andre sociale medier som facebook, blogs mm. Fanfiction Er et emne der er vokset meget på det sidste. Fanfiction er inspirerende for arbejde med litteraturen. Fans lever sig ind i historien og skriver nye historier med personer, steder og problematikker fra bøgerne. Det giver mulighed for at komme ind under fortællingens overflade og struktur, fordi man er nød til at have en dybere fornemmelse og forståelse for karaktererne og fiktionsuniverset for at kunne skrive ff. Der findes uendelige mængder fanfiction på engelsk. Anmeldelser Er medtaget fordi: er ikke til at komme udenom med nye sociale teknologier er der større mulighed for brugerne at få deres mening frem og formidle den til andre. Anmeldelser er at finde på mange forskellige sider både hos boghandlerne, fansiderne og sider kun for anmeldelser som boggnasker.dk. Samlingen på brugernes præmisser Har man analyseret hvem brugerne Eksempel på brugergrupper igen fra Ballerup: Vores målgruppe er børnene fra 3-9 kl., altså dem der har engelsk i skolen, men vi har erfaret at mange yngre børn er interesseret i at lære engelsk. Vi har også flere tosproget børn hvor deres ene modersmål er engelsk og dem er vi også begyndt at købe til. Jeg har købt mange nordiske klassikere, så som Astrid Lindgren og Thorbjørn Egner. er, kan man bruge disse grupper til at beskrive behovet for engelsk litteratur f.eks.: Der er brug for noget begynder engelsk til dem der lige er startet i skolen, nyt materiale der endnu ikke er udkommet på dansk og ikke så meget for faglitteratur der lige se godt kan læses på dansk eller søges om på internettet. Brugere kan samles og diskutere litteratur både fysisk og over internettet. Som i Ballerup hvor arbejdet med siden denhemmeligeloge.dk her viste det sig at de bibliotekarer der arbejdede med siden fik større indblik i læsernes niveau. Biblioteket kan hjælpe til at gøre brugerne opmærksomme på hvad der er af online diskussionsfora og andre sider der beskriver litteratur, i spørgeskemaundersøgelsen sås det at mange læste anmeldelser over nettet. Biblioteket har en blog det er meget fint men bliver den brugt? Eller er der stadig tale om envejskommunikation det kan ses at der ikke rigtig er nogen der kommentere på oplæggene. Den engelske samling er en del af resten af biblioteket og bør formidles sådan. Det er til gavn for brugerne hvis der er et godt samspil mellem det fysiske og det virtuelle.

17 Engelsk litteratur på børnebiblioteket: rapport og Idékatalog 17 Engelsk litteratur på børnebiblioteket - Opsamling og konklusion Der er behov for engelsk litteratur på børnebiblioteket. Mange bruger samlingen og måske ville tallet stige hvis formidlingen af samlingen ændres. Det er tilfældet for en del ny litteratur af der er kommet flere læsere til efter de er blevet promoverede gennem internettet og andre medier og også den anden vej. Hvad er det så der gør den Engelske litteratur speciel og værd at have på børnebiblioteket? Brugerne Der er mange forskellige brugere af den engelske samling. Nogle overordnede punkter for at læse på engelsk er: For mange er det et ekstra tilbud således er der mange der læser meget også læser engelsk. Man slipper for dårlige oversættelser Man kan læse forfatterens egne ord. Ser man nærmere efter er mange børn og unge rigtig gode til engelsk og det at læse engelsk i fritiden er også med til at opbygge et større kendskab til engelsk så læserne får nemmere i skolen og generelt til at følge med, da der er så meget der i dag er på engelsk. Samlingen Samlingen er alsidig og i udvikling. For at beholde kvalitet i samlingen, men stadig opfylde brugernes ønsker er det blandt andet vigtigt at bruge brugerne og følge med i udviklingen. Hvad kvalitet er, afhænger meget af øjnene der ser og det kan være vanskeligt at bedømme da der er mange holdninger til emnet. Brugerne efterspørger den gode fortælling når der er tale om litteratur og hvis man lytter lidt til alt der sker, har man en referenceramme for at vælge ud til samlingen. Da der ikke er noget der er rigtigt eller forkert er det vigtigt at holde sig op af de brugere man har, efterspørgslen og de ressourcer man har, hvad der kan lave sig gøre i rummet. Formidling Den engelske samling er en del af resten af biblioteket og der er mange måder hvorpå den engelske samling kan formidles til brugerne. Tag udgangspunkt i de nye medier! Brugerne bruger i dag sociale teknologier til at få inspiration til læsning - som alt andet. Der er mange måder hvorpå biblioteket kan hjælpe i den sammenhæng. Ved at gøre opmærksom på den engelske samling, tilpasse den til brugerne og bruge de sociale medier i deres formidling. Tilslut har jeg samlet en liste over lidt af det litteratur jeg har brugt til inspiration og som også kan bruges som inspirationskilde til videre arbejde med udvikling af den engelske samling.

18 18 Engelsk litteratur på børnebiblioteket: Rapport og idékatalog Litteratur Til inspiration og videre arbejde. Børn bruger biblioteker. Rapport over spørgeskema og interview med københavnske børn og unge. En undersøgelse af hvordan og hvornår Københavns børn og unge bruger biblioteket. Der er også undersøgt hvad de synes om biblioteket og rummet, personalet og materialernes betydning. Syberg Henriksen, Claus: Børn bruger biblioteker Spørgeskemaundersøgelse blandt københavnske børn og unge. Københavns kommune Kultur- og fritidsforvaltningen, 2006 Roed, Tove: Børn bruger biblioteker hvordan og hvornår. Københavns kommune Kultur- og fritidsforvaltningen, 2006 Fremtidens biblioteksbetjening af børn og unge. Redaktion: Anne Enemark Brandt, Ann Poulsen. Biblioteksstyrelsen, Rapport med forslag til udvikling af børnebiblioteker. Bogen i et nyt medielandskab Læselyst tre ministres kampagne om bøger og læsning. Tekst og redigering: Monica C. Madsen. Biblioteksstyrelsen, Korte interview mm. Fra forskellige folk, der har noget at sige om hvordan bogen skal eksponeres i et ændret medielandskab. Med åbne øjne forskellige kvaliteter i litteraturen for børn. Tekst og redigering: Monica C. Madsen. Biblioteksstyrelsen Tekster om hvad der er kvalitet når der er tale om børnebibliotekets litteratur. Bilag: Spørgeskemaet er vedlagt