Didaktik og teknologi i pædagogisk arbejde

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Didaktik og teknologi i pædagogisk arbejde"

Transkript

1 Didaktik og teknologi i pædagogisk arbejde Lena Basse, Lektor, Pædagoguddannelsen Roskilde, University College Sjælland og Astrid Hestbech, Lektor, Forskning og Innovation, University College Sjælland 1 På Pædagoguddannelsen i Slagelse har VIOL-projektet været knyttet til faget Dansk, Kultur og Kommunikation og her har vi rettet fokus på begreberne media literacy, mediedidaktik og digitale fortællinger, som en overordnet ramme for alle studerende på 4. semester i foråret Undervisningen har blandt andet indeholdt digitale fortælleaktiviteter, digital legedag, didaktik og nye tilgange til literacy begrebet (literacy begrebet uddybes senere). Ligeledes har vi afprøvet forskellige digitale læringsrum og video-evalueringer. Projektet har rod i den gamle pædagoguddannnelse (2007), men trækker tråde frem til den ny bekendtgørelse for Pædagoguddannelsen (2014). Her indgår medieområdet blandt andet i kompetenceområdet: Medier og Digital kultur, hvor kompetencemålet er at: Den studerende kan etablere, udvikle og lede pædagogiske processer og produktioner ved anvendelse af digitale medier (BEK nr 211 af 06/03/2014). Projektet har haft en dobbelt målsætning: dels en overordnet målsætning om at styrke de studerendes digitale kompetencer og dels at rette et innovativt blik på pædagogers anvendelse af digitale medier i daginstitutionens læringsmiljø. Den overordnede målsætning om de studerendes digitale kompetencer følger vi op sidst i artiklen, mens det innovative perspektiv belyses nedenfor med to cases fra eksamensprojekter i Dansk, Kultur og Kommunikation på 5. semester i efteråret De studerendes projekter udspringer fra en fælles, underviserstyret ramme i projektet ipads i børnehaven, som har inddraget 3 daginstitutioner i Slagelse Kommune. Fagligt har projektet knyttet tråde mellem media literacy, børns sprog og begrebsdannelse, læring og narrative kompetencer. I projekterne har vi haft et fælles fokus på mediedidaktiske overvejelser om, hvordan man kan styrke en kritisk, didaktisk og pædagogisk anvendelse af ipads. Den ene gruppe af studerende har arbejdet med interaktiv brug af ipad til at styrke børns narrativer og media literacy. Den anden gruppe studerende har udviklet et læringsforløb om skoven med fokus på multimodale tilgange gennem arbejde med ipads. Projekterne er udført i samarbejde med institutionerne Sydbyen og Børnehuset Nord i Slagelse Kommune. Det digitale potentiale - Det multimodale arbejde med ipads Anastasia Rindholt Sukonnik, Line Lindenskov Lie, Mathias Theil Møllmann og Henrik Lønborg, Studerende på Pædagoguddannelsen Slagelse, University College Sjælland. 1 For kontakt til forfattere: Lena, Astrid,

2 Digitalt skovtema I forbindelse med VIOL-projektet har vi i børnehaven Børnehuset Nord arbejdet med at integrere ipads i sprogarbejdet med piger i tre til fire års alderen, som har dansk som andetsprog. Vi ville undersøge, hvilke pædagogiske og didaktiske muligheder der lå i at knytte forskellige repræsentationsformer sammen, både teknologiske og ikke teknologibårede. Målet var, at børnene skulle udvikle sprog- og begrebskompetencer igennem et tema om skoven. Vi indledte skovtemaet med at se et afsnit af Naturpatruljen (DR) med Martin og Ketil i skoven. Filmen inviterer børnene ind i en multimodal oplevelsesverden, hvor de kan lære om blandt andet frøer gennem tv-mediets multimodale samspil mellem billede og tale. Vi anvendte også appen Dyrene i skoven, hvor børnene interaktivt lærer om dyr gennem tegninger suppleret af dyrelyde. De følgende dage foregik i skoven, hvor vi støttede børnene i at fortolke deres sanseoplevelser ved at spørge ind til og fortælle om de konkrete ting og oplevelser i skoven. Pigen Naz så eksempelvis et muldvarpeskud. Ved at vise en muldvarp på iphone og knytte en lille fortælling om muldvarpen til åbnede vores digitale strategi for, at Naz kunne knytte billedet af muldvarpen og det konkret sansede muldvarpeskud sammen. Derved blev det muligt at få styrket forståelsen af ordet muldvarp. Naz sagde ikke ordet muldvarp undervejs. Hun havde altså endnu ikke opnået den ekspressive, leksikalske kompetence, der gør, at et ord kan udtrykkes. Naz begyndte at grave i muldvarpehullet, efter hun fik beskrevet, at: Muldvarpen har lange klør, så den kan grave. Efter lidt graven konstaterede Naz Den er der ikke. Derfor havde hun knyttet viden til at den, altså muldvarpen, boede i hullet. Nu manglede Naz at sætte ord på, men qua hendes nye begreb og viden, lå dette nu tættere for. Multimodale repræsentationer Børns sprog og begrebsdannelse styrkes ved, at vi hjælper børnene med at knytte forskellige repræsentationsformer til et givet ord, som f.eks. muldvarp. Repræsentationer kan opdeles i

3 henholdsvis ydre og indre repræsentationer (Andersen, 2008). Den indre repræsentation er subjektets forståelse af et indhold, hvilket også betegnes som mentale billeder. Den indre repræsentation dannes gennem helt konkrete erfaringer og derfor er ydre repræsentationer vejen til at danne et begreb. De ydre repræsentationer er de som sanses og kan være repræsenteret i forskellige former f.eks. en muldvarpefigur, et blad osv., i billedform, skriftlig tekst eller lyd. Og kombineres flere repræsentationsformer, så indgår de multimodalt. Repræsentationsformerne har hver deres egenskaber i et modalt samspil. Eksempelvis er forskellen mellem repræsentationsformerne billede og skrift, at billeder opfattes umiddelbart, mens tekster opfattes langsommere og ofte kobler til årsags- og tidssammenhænge. I sansningen af et billede fokuserer vi der i mod på nuet og sansekvaliteter som dimension, placering, farver. Repræsentationsformerne kan i multimodal sammenhæng kobles sammen, så de individuelle egenskaber supplerer hinanden. Det sker f.eks. i en billedbog. Kombineres bogens tekst og dennes årsagssammenhænge med billeder, kan billedets umiddelbarhed supplere teksten, så sammenhængen opfattes hurtigere og stærkere. (Gissel, 2011) Multimodale oplevelsesformer kan således understøtte børns begrebsdannelse og dermed også deres læring: Vi er nødt til at beherske et indhold, en substans, et lærestof for at kunne sætte ord på det. En vigtig pointe i denne sammenhæng er idéen om at, menneskers sproglige udvikling hænger nøje sammen med deres udvikling af viden og deres begrebsmæssige udvikling. Det vil sige, at indholdslæring og sproglig udvikling er knyttet nøje sammen (Øzerk citeret fra Andersen, 2008, s ). I skovprojektet arbejdede vi med multimodale udtryk ved blandt andet at klippe vores egen film efter udflugterne. På få minutter fik vi sat en film sammen på app en imovie ud fra vores og børnenes videooptagelser fra skoven, tilsat fotos og videoer fra internettet. Ved fremvisningen af videoen med børnene kunne vi gennem samtale finde tegn på, at børnene havde udviklet sprog og begreber på den korte tid. Pigen Shabnam kunne eksempelvis genkende og benævne mos på et foto. Dagen før kunne hun ikke sige mos, men det kunne hun nu. Efterfølgende skabte pigerne en fantasifuld fortælling på ipad om prinsesseheste i skoven. Manglende kompetencer til at finde og flytte fotos og videoer, samt at redigere disse ind i appen Book Creator, gjorde fortællingen lidt mere voksenstyret end tilsigtet. Den ene pige på tre år legede med at justere størrelse, hældning og placering. Dermed må hun have nogle digitale forudsætninger for at arbejde videre og indenfor relativ kort tid at erhverve sig kompetencer til at producere mere selvstændigt. Vi vurderer, at det styrkede pigernes sprog, at der i projektet blev benyttet forskellige repræsentationsformer. Samtidig virkede det motiverende for dem, at de både havde mulighed for at sanse objekterne direkte gennem turene i skoven og indirekte gennem teknologierne. Læringen skete derfor gennem undersøgelse og sproglige eksperimenter. Ipad ens styrke er efter vores erfaring, at den tilbyder en enkel, let tilgængelig og motiverende adgang til at

4 arbejde med multimodale former og udtryk. Interaktiv brug af ipad styrker børns narrativer og media literacy Nikolaj Søgaard Larsen og Tenna Villadsen Studerende ved Pædagoguddannelsen Slagelse, University College Sjælland Ipads i børnehaven I forbindelse vores eksamen i Dansk, Kultur og Kommunikation valgte vi at indgå i VIOLprojektet: I-pads i børnehaven. I projektets forløb skulle seks børn i fire års alderen, sammen med os studerende og en pædagog fra daginstitutionen Sydbyen i Slagelse, benytte en ipad som fælles og interaktivt medie i et læringsforløb om eventyr og fortælling. Som omdrejningspunkt for forløbet, valgte vi at arbejde med eventyret om Fyrtøjet af H.C. Andersen som e-bog (app). Projektet har sat fokus på ipad som læringsressource og vi ville undersøge, hvorvidt ipad kunne styrke børns media literacy og narrativer. Narrative kompetencer I faglitteraturen om fortællinger og børns fortælleevne er et af nøglebegreberne narrativitet. Narrativitetsbegrebet har rod i engelsk og betyder det fortællende. Narrativer defineres ifølge den narrative psykologi som en erkendelsesform og dermed en grundlæggende måde at erfare, forstå og organisere verden på. Børns narrativer udvikler sig med alderen og hænger nøje sammen med barnets kognitive udvikling. Midt i barnets tredje leveår udvides barnets hukommelse og dette er med til at skabe betydning og mening i det, barnet oplever. Samtidig er barnets fortælleudvikling nået til, at barnet kan begynde at konstruere fortællinger både fra virkeligheden, fra begivenheder barnet oplever og fra barnets fantasi. Børns hukommelse udvikler sig i takt med alderen og i takt med påvirkningen fra hjemmet. Dette vil sige, at hvis forældrer/voksne fortæller meget og opfordrer barnet til ligeledes at fortælle historier, er de med til at udvikle barnets hukommelse og fortælleevne (Thomsen, 2012).

5 Media literacy I projektet anvendte vi forskellige apps, her i blandt Book Creator til at styrke børnenes narrativer. Børnenes brug af apps både forudsætter og bidrager til udvikling af deres media literacy. Media literacy er en forgrening af ordet literacy. Ordet er engelsk og kommer af det latinske ord for bogstav, littera. Den oprindelige grundbetydning for literacy var, at kunne skrive og læse i et tilfredsstillende omfang. Literacy defineres i dag også som vores færdigheder og ressourcer i at kunne afkode, forstå og anvende tegn (Videnomlæsning.dk). Media literacy betegner i nogle teorier desuden den sociale praksis som mediebrugen indgår i, men vores fokus har været på digitale kompetencer. Media literacy omhandler færdighederne til at kunne skabe sig adgang til mediernes verden, om forståelse og evnen til at kunne analysere, kommunikere og producere indhold ved brug af medier. Media literacy består derfor af tre dimensioner (Nyboe, 2009): Den første dimension, adgang, handler om at have mulighed for at bruge medierne og de nye teknologier. Det er således ikke nok at have adgang til dem, man skal også kunne bruge, håndtere og regulere brugen af medierne. Den anden dimension, forståelse, handler om at kunne forstå mediernes sprog, repræsentationsformer og indflydelsen fra mediekulturen og medieindustrien. Dette indebærer, at det er væsentligt for barnet at være i stand til at afkode den besked, mediet ønsker at formidle ud fra forskellige virkemidler alt efter hvilket medie, der er tale om. Den tredje og sidste dimension, produktion, handler om evnen til at kunne anvende medier og teknologier til at kunne kommunikere og udtrykke sig. Dette kræver dog, at man er i besiddelse af de to første dimensioner, altså at man både har adgang til og forståelse for medier (Nyboe, 2009). Digital læringsstøtte I projektet anvendte vi følgende apps: Appen H.C. Andersens eventyr, som giver mulighed for at læse flere forskellige eventyr af forfatteren. Appen har desuden spil og leg og lær opgaver, som hænger sammen med eventyrene. Opgaverne kræver f.eks., at børnene kan huske eventyrhandlingen og styrker således både hukommelse og børnenes narrativer. Vi valgte desuden at løse opgaverne i spillene i fællesskab for derved at få børnene til at benytte

6 sproget aktivt til at genfortælle og opsummere eventyret. I arbejdet med børnenes narrative kompetence erfarede vi, at ipad en fungerede som en god støtte for børnenes narrativer i fx genfortællingen af Fyrtøjet ud fra billeder og egen hukommelse. Den anden app, vi benyttede, var Book Creator, som giver børnene mulighed for at producere deres egen e-bog. App en fungerer meget enkelt og giver mulighed for, at børnene kan indsætte egne fotos, selv kan tegne, tilføje tekst og indsætte lydoptagelser i e-bogen. I opbygningen af børnenes fortællinger valgte vi at benytte børnenes håndmalede billeder og at optage mindre lydoptagelse til hvert billede. På lydoptagelserne fortæller det enkelte barn om sit eget billede. F.eks. hvad der sker på billedet, eller hvad billedet forestiller. Igennem denne proces afprøvede børnene, hvordan de kan benytte mediet kreativt og konstruere deres egne e-bøger. Projektet har bidraget til børnenes udvikling af kompetencer inden for de tre dimensioner, som er centrale i media literacy. Børnene fik udvidet deres adgang til at anvende mediet til andet end spil og vi mener, at vi har støttet deres forståelse af medier gennem den voksenbarn dialog, som vi har lagt vægt på i forløbet. Endelig arbejdede vi med den tredje dimension: produktion, idet børnene selv lavede en produktion på ipad. Vores erfaring er, at ipad aktiviteterne styrkede de læringsprocesser vi ønskede at sætte i værk og vi vil derfor opfordre til at bruge ipad som læringsressource i børnehaven. Det er dog vigtigt, at man i planlægning af et sådan forløb, nøje overvejer at sætte nogle kriterier for brugen af medierne og forholder sig kritisk til didaktikken og mediet. Et kriterie kan for eksempel være at ipad skal bruges interaktivt. I vores projekt var størrelsen på børnegruppen genstand for mange overvejelser, som resulterede i, at vi indsnævrede gruppen til seks børn. Vi kunne med fordel have indsnævret endnu mere, da det kan være svært at inddrage flere børn aktivt med en enkel ipad. Derudover var det også et bevidst valg at have en gruppe børn i fire årsalderen med i projektet, idet vi gerne ville arbejde med børnenes egne narrativer og billedfortællinger i e-bogen. App en Book-creator muliggør en produktiv og skabende brug af ipad - men vi blev også bevidste om, at børnene havde brug for stor voksenstøtte til dels at bygge fortællingerne op og dels til at mestre appen. Dette projekt kan også udføres med yngre børn. Det kræver dog, at en pædagog er med gennem hele processen, da app en kræver hjælp fra en voksen. Technological Literacy og (ud)dannelse Uddannelsesperspektiver på projektet På pædagoguddannelsen arbejder man med et dobbelt teknologisk kompetence- og dannelsesbegreb, idet de studerende skal erhverve sig en vis mængde technological literacy men samtidig også skal kunne bidrage til børn, unge og andre brugeres tekniske og digitale kompetencer og dannelse. Pædagoguddannelsen bør derfor bidrage til, at de studerende opnår følgende technological literacy: De studerende skal kunne benytte, analysere og fortolke relevante teknologier og forholde sig til disses påvirkninger på samfund, kultur, socialisering, identitetsdannelse,

7 dannelse og pædagogiske processer. Samtidig skal de kunne benytte teknologierne kreativt, æstetisk, innovativt, kooperativt og didaktisk til aktiviteter, læring, leg, dokumentation, problemløsning og evaluering. Desuden skal teknologier kunne benyttes til selvguidet læring og videnindsamling, samt til udvikling af organisation og institution. Det er også af betydning, at de studerende besidder en metabevidsthed, så de har evner for meningsfyldt at kunne udfolde deres dømmekraft i forhold til brugen af teknologier i den pædagogiske profession (Christiansen, Hestbech, Jørnø, 2014). Dette er mål, som uddannelsen kun kan bidrage til ved at teknologierne og refleksioner over disse og de muligheder og udfordringer de skaber, indgår bredt i uddannelsen. At arbejde med digital kompetence og digital dannelse på Pædagoguddannelsen kræver en konstant justering og udvikling af hvilke teknologiske kompetencer og hvilken dannelse, der er relevant i forhold til det pædagogiske virke. Professionsperspektiver på projektet De digitale teknologier er de seneste år for alvor blevet anvendt i den pædagogiske profession, både via teknologiske hjælpemidler til fx fotodokumentation og via digitale kommunikationsværktøjer. Når man alligevel stadig har fokus på implementering af digitale teknologier, kan det hænge sammen med, at både pædagoguddannelsen og den pædagogiske profession historisk har en stærk baggrund i en mundtlig kultur, og dermed har man kun benyttet teknologier til kommunikative formål i begrænset omfang (Enoksen,1996). I et professionsperspektiv kan det ligeledes fremhæves, at dansk småbørnspædagogik har relationer og nærhed som centrum for udviklingstænkningen. Derfor kan teknologi nærmest per definition udfordre den pædagogiske praksis og tænkning. Teknologi kan ses som noget, der indsætter en medieret distance i kommunikationen og derfor er det afgørende, at man i implementeringen af nye teknologier i pædagogisk praksis sætter fokus på interaktion og social læring omkring medier. I projektet ipads i børnehaven har et centralt perspektiv været at afsøge, hvordan inddragelsen af digitale medier kan understøtte - sproglige og interaktive læreprocesser. Projektet påpeger behovet for mediedidaktiske overvejelser, dvs. at klæde både studerende og institutioner på til at arbejde didaktisk med medier og teknologier. Hvor ældre medier som fx litteratur har fået udviklet sine egne didaktikker over tid, så står pædagoger over for at skulle udvikle en egentlig digital mediedidaktik. Erfaringerne fra projektet viser, at en gammelkendt sammenhæng mellem mediereception og medieproduktion (Drotner, 1999) kan fungere som løftestang for denne udvikling. Drotner peger på, at produktiv brug af medier styrker vores mediebevidsthed. Samtidig vil produktive medietilgange styrke, at børn kan anvende medier til at kommunikere egne udtryk og budskaber. Vores erfaring er, at mange institutioner i dag benytter ipads som en slags spillekonsol og således ikke får inddraget produktive aktiviteter med ipads. Ved at indføre et kritisk, didaktisk blik på valg af apps er det dog muligt forholdsvist enkelt at flytte fokus over på mere produktive og kreative processer, hvor mediet understøtter aktiv, social læring. De studerende i projektet har i samarbejde med institutionerne formået at udvide brugen af ipads og sat fokus på aktive, pædagogisk styrede, digitale læreprocesser. Projekterne viser

8 således, at ipad ens styrker som læringsressource blandt andet er at understøtte varierede og multi-modale læreprocesser. Gennem produktion af børnenes egne medieprodukter åbner projektet for, at børn og studerende ikke blot tilegner sig teknologiske kompetencer men en bredere mediedannelse og bevidsthed om teknologiens muligheder og begrænsninger. Referencer Andersen, M. (2008). Matematiske billeder, sprog og læsning. Dafolo Christiansen, R., Hestbech, A., Jørnø, R. (2014). Medier og Digital Kultur.VIA systime Drotner, K. (1999). At skabe sig selv- Ungdom, æstetik og pædagogik. Gyldendal Enoksen, I. (1996). Folk & Fag- træk af pædagogfagets historie. Børn og Unge Gissel, T. (2011). Mediedidaktik i teori og praksis. Hans Reitzels forlag Nyboe, L. (2009). Digital dannelse. Frydenlund Thomsen, P. (2012). Det fortællende barn. Frederikshavn: Dafolo A/S Øzerk, K. (2006). Forskellige sprogopfattelser, begrebskategorier og et undervisningsteoretisk perspektiv på den faglige læring i skolen in Bråten (red.) Vygotsky i pædagogikken. Frydenlund

Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab

Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab Digitalisering er et vilkår i dag Digitale medier er med til at definere virkeligheden omkring os og dermed er de med til at definere os (Jostein

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Fra bogstaver til billeder. sg@udviklingsforum.dk februar 2013. UdviklingsForum 1. Min baggrund

Fra bogstaver til billeder. sg@udviklingsforum.dk februar 2013. UdviklingsForum 1. Min baggrund Min baggrund Børns leg og læring med digitale medier fra forbruger til medskaber Søren Gundelach, UdviklingsForum Søren Gundelach Uddannet børnehavepædagog, institutionsleder, pædagogisk sekretær i LFS,

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK.

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK. PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. august 2014 Beskrivelse af praktikstedet:

Læs mere

DIGITAL DANNELSE DIGITALE MEDIER DIGITAL KULTUR F R A N K S T Ø V E L B Æ K P Æ D A G O G U D D A N N E L S E N S Y D H A V N U C C

DIGITAL DANNELSE DIGITALE MEDIER DIGITAL KULTUR F R A N K S T Ø V E L B Æ K P Æ D A G O G U D D A N N E L S E N S Y D H A V N U C C DIGITAL DANNELSE DIGITALE MEDIER DIGITAL KULTUR F R A N K S T Ø V E L B Æ K P Æ D A G O G U D D A N N E L S E N S Y D H A V N U C C DIGITALISERING ER IKKE ET VALG MEN ET VILKÅR PÅ VEJ MOD EN DIGITAL KULTUR

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. Se hjemmeside. Se hjemmeside. Se hjemmeside

PRAKTIKBESKRIVELSE. Se hjemmeside. Se hjemmeside. Se hjemmeside PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Fælles mål 2014. Fokus på It i folkeskolen 1994. Fokus på It i folkeskolen 2014. Fokus på It i folkeskolen 2004. Læringsperspektivet i Fælles Mål

Fælles mål 2014. Fokus på It i folkeskolen 1994. Fokus på It i folkeskolen 2014. Fokus på It i folkeskolen 2004. Læringsperspektivet i Fælles Mål 7-05-0 Eleverne ved noget om Harald Blåtand Fælles 0 It og mediedag Eleverne har fornemmelser for indbyggertal i Europas hovedstæder Fokus på It i folkeskolen 99 lighed Alm. pæd Teknologisk perspektiv

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Afsluttende opgave for it-inspiratorer. Favrskov kommune

Afsluttende opgave for it-inspiratorer. Favrskov kommune Afsluttende opgave for it-inspiratorer Favrskov kommune Vejleder: Line Skov Hansen. Skrevet af: Helle Buus, Naturbørnehaven Bakkegården Jane Lohmann Sørensen, Thorsø Børnehave. Maj 2013. 1 Indholdsfortegnelse.

Læs mere

Vi tilbyder kursuskonceptet. ipad I UNDERVISNINGEN

Vi tilbyder kursuskonceptet. ipad I UNDERVISNINGEN Vi tilbyder kursuskonceptet ipad I UNDERVISNINGEN Konceptet er modulopbygget og rettet mod skoler, der anskaffer ipads til hele klasser eller årgange, hvor ipaden bliver elevernes digitale penalhus. Konceptet

Læs mere

Stig Broström Kristine Jensen de López Jette Løntoft. Dialogisk læsning i teori og praksis

Stig Broström Kristine Jensen de López Jette Løntoft. Dialogisk læsning i teori og praksis Stig Broström Kristine Jensen de López Jette Løntoft Dialogisk læsning i teori og praksis Stig Broström, Kristine Jensen de López og Jette Løntoft Dialogisk læsning i teori og praksis 1. udgave, 2. oplag,

Læs mere

Notat om studiedage på Pædagoguddannelsen Århus

Notat om studiedage på Pædagoguddannelsen Århus Notat om e på Pædagoguddannelsen Århus VIA University College Gældende fra maj 2015 STUDIEDAGE enes formål er at understøtte den studerendes tilegnelse af praktikkens kompetencemål. Professionshøjskolen

Læs mere

It i dagtilbud. 2. Kursusgang for It-inspiratorer i Favrskov Kommune 19.2.2013

It i dagtilbud. 2. Kursusgang for It-inspiratorer i Favrskov Kommune 19.2.2013 It i dagtilbud 2. Kursusgang for It-inspiratorer i Favrskov Kommune 19.2.2013 Foto: Line Skov Hansen 2012 v/ Line Skov Hansen Master IKT og Læring Cand. Mag. Læring og Forandringsprocesser lsh@learning.aau.dk

Læs mere

Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC

Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC Baggrund Udviklingsarbejde Fagbogsforfatter Videnmedarbejder Nysgerrig Lærer Underviser i læreruddannelsen Didaktikkens

Læs mere

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse 19.7 ALMEN PÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal opnå kompetencer inden for pædagogisk virksomhed i offentlige og private institutioner, hvor uddannelse, undervisning og læring

Læs mere

Digital dannelse og pædagogik. Ved lektor Lotte Nyboe, SDU Hillerød, 11. oktober 2011

Digital dannelse og pædagogik. Ved lektor Lotte Nyboe, SDU Hillerød, 11. oktober 2011 Digital dannelse og pædagogik Ved lektor Lotte Nyboe, SDU Hillerød, 11. oktober 2011 Digital dannelse? Hvorfor omstilling? Hvorfor digital dannelse? Digitalisering af samfund, kultur- og fritidslivet

Læs mere

Sprogpakken praksis der gør en forskel. Sprogstimulering i daginstitutioner Efteruddannelse, gå hjem-møder og undervisningsmateriale om børns sprog

Sprogpakken praksis der gør en forskel. Sprogstimulering i daginstitutioner Efteruddannelse, gå hjem-møder og undervisningsmateriale om børns sprog Sprogpakken praksis der gør en forskel Sprogstimulering i daginstitutioner Efteruddannelse, gå hjem-møder og undervisningsmateriale om børns sprog Hvad er sprogpakken? Sprogpakken er et initiativ iværksat

Læs mere

Ole Christensen, lektor, Professionshøjskolen UCC Lars Tjørnelund Nissen, folkeskolelærer, it-funktionslærer og mediepilot, Rantzausminde skole

Ole Christensen, lektor, Professionshøjskolen UCC Lars Tjørnelund Nissen, folkeskolelærer, it-funktionslærer og mediepilot, Rantzausminde skole Skolen og medierne - fra medievejledning til ny pædagogisk praksis Ole Christensen, lektor, Professionshøjskolen UCC Lars Tjørnelund Nissen, folkeskolelærer, it-funktionslærer og mediepilot, Rantzausminde

Læs mere

Digital dannelse digitale medier

Digital dannelse digitale medier Digital dannelse digitale medier Eksempler på digitale medier i dagtilbud Stationær og bærbar pc ipad, ipod, iphone, Nintendo DS, Wii, Xbox, Playstation 2, Playstation 3, PSP, Vidensbrønden o.l. Printer

Læs mere

Ipad projekt Charlottehøj 2013

Ipad projekt Charlottehøj 2013 Ipad projekt Charlottehøj 2013 1. 8.00-8.30 Kaffe/Rundstykker 2. 8.30-9.30 Mediepædagogik og Digital Dannelse. Eksempel på Emnearbejde. 3. 9.30-10.30 Opsætning af IPADS 4. 10.45-11.45 Eksempler på sprogstimulerende

Læs mere

Tema: Sprog Eksperiment: Dialogisk læsning

Tema: Sprog Eksperiment: Dialogisk læsning Børnehus: Spiloppen Dato: 9. oktober 2013 Gruppe: Ali, Mohammed, Hamid, Axel og Ymer Periode: oktober november 2013 Pædagog: Christina Tema: Sprog Eksperiment: Dialogisk læsning Status - læringsforudsætninger

Læs mere

Lovtidende A. Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog. (Førstehjælp)

Lovtidende A. Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog. (Førstehjælp) Lovtidende A Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog (Førstehjælp) 1 I bekendtgørelse nr. 211 af 6. marts 2014 om uddannelsen til professionsbachelor

Læs mere

It og digitale medier har gjort deres indtog i dagtilbuddene

It og digitale medier har gjort deres indtog i dagtilbuddene It og digitale medier har gjort deres indtog i dagtilbuddene KL s konference Viden i spil på dagtilbudsområdet Astrid Marie Starck, Implement Consulting Group Birgitte Schäffer og Marianne Lemann, Høje

Læs mere

Afsluttende opgave for it-inspiratorer i Favrskov Kommune

Afsluttende opgave for it-inspiratorer i Favrskov Kommune Afsluttende opgave for it-inspiratorer i Favrskov Kommune Kate Sørensen, Naturbørnehaven Klintholm Britta Holst Møller, Grævlingehulen Sanni Vejen Vestergaard, Børnehaven FilurenV 30-4-2013 Hvordan kan

Læs mere

Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC

Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC Baggrund Udviklingsarbejde Fagbogsforfatter Videnmedarbejder Nysgerrig Lærer Underviser i læreruddannelsen Didaktikkens

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Digital kultur i dagtilbud. Frank Støvelbæk og Steen Søndergaard UCC 2012

Digital kultur i dagtilbud. Frank Støvelbæk og Steen Søndergaard UCC 2012 Digital kultur i dagtilbud Frank Støvelbæk og Steen Søndergaard UCC 2012 Digitalisering er ikke et valg men et vilkår Digital prioritering i dagtilbud inden for 3-5 år? I hvilken grad finder kommunen det

Læs mere

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG.

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG. Børnehuset Vandloppens værdigrundlag: I Børnehuset Vandloppen har alle medarbejdere gennem en længerevarende proces arbejdet med at finde frem til de grundlæggende værdier/holdninger, som danner basis

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK.

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK. PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. august 2014 Beskrivelse af praktikstedet:

Læs mere

Pædagogisk diplomuddannelse

Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse INNOVATION I UNDERVISNING Mål for læringsudbytte Uddannelsen retter sig mod at videreudvikle lærernes didaktiske kernefaglighed, ved at give lærerne bedre forudsætninger for

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE Dagtilbudspædagogik anden og tredje praktikperiode 2. udgave - Pædagoguddannelsen 2014

PRAKTIKBESKRIVELSE Dagtilbudspædagogik anden og tredje praktikperiode 2. udgave - Pædagoguddannelsen 2014 PRAKTIKBESKRIVELSE Dagtilbudspædagogik anden og tredje praktikperiode 2. udgave - Pædagoguddannelsen 2014 Praktikbeskrivelsen består af 2 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte på uddannelsen... 2 Den Kreative Platform... 3 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 4 Seminarer...

Læs mere

Kreative processer kan udvikle og styrke sproget. Birgitte Scheel Persson

Kreative processer kan udvikle og styrke sproget. Birgitte Scheel Persson Kreative processer kan udvikle og styrke sproget Jeg er Tosprogspædagog og vejleder Pædagogisk diplomuddannelse i dansk som andetsprog. Fokus på brug af billedsproglige arbejdsformer i sprogstimulering.

Læs mere

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN Liv Gjems AT SAMTALE SIG TIL VIDEN SOCIOKULTURELLE TEORIER OM BØRNS LÆRING GENNEM SPROG OG SAMTALE Oversat af Mette Johnsen Indhold Forord................................................. 5 Kapitel 1 Perspektiver

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Hvilke didaktiske overvejelser må dansklæreren gøre sig i forhold til digitaliseringen? Rasmus Fink Lorentzen, lektor, CELM, VIA UC

Hvilke didaktiske overvejelser må dansklæreren gøre sig i forhold til digitaliseringen? Rasmus Fink Lorentzen, lektor, CELM, VIA UC Hvilke didaktiske overvejelser må dansklæreren gøre sig i forhold til digitaliseringen? Rasmus Fink Lorentzen, lektor, CELM, VIA UC Didaktikkens forandring Nye udfordringer for dansklæreren Multimodalitet

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

Arbejdspapir til udvikling af Pædagogiske læringscentre

Arbejdspapir til udvikling af Pædagogiske læringscentre Arbejdspapir til udvikling af Pædagogiske læringscentre Rammerne for udvikling af PLC Indholdet Åbne spørgsmål/ kommentarer Lovgrundlaget: bekendtgøreselen (vejledning fra UVM) Faglig ledelse Bekendtgørelsen

Læs mere

Inspirationsdag på Farsø Efterskole oktober 2013

Inspirationsdag på Farsø Efterskole oktober 2013 Inspirationsdag på Farsø Efterskole oktober 2013 Hvad ansporede mig til at skrive en faglig artikel om selvprogrammerende læring og implementering af ny læse/skriveteknologi? Det virker på mig som om,

Læs mere

Ideer til IT og ipad i dagtilbud

Ideer til IT og ipad i dagtilbud Ideer til IT og ipad i dagtilbud Konkrete forløb sorteret efter læreplanstemaer Samlet og redigeret af Lone Adamsen, ITleg.dk Indhold Forord hvordan bruges denne publikation... 9 Del I Læreplanstemaerne...11

Læs mere

Mediepolitik for SFO Bølgen

Mediepolitik for SFO Bølgen Mediepolitik for SFO Bølgen Vi lever i dag i et digitaliseret samfund, hvor børn og voksne har tilgang til mange forskellige former for digitale medier 1. Dette gør sig også gældende i SFO Bølgen, hvor

Læs mere

Krav og forventninger til anmeldere

Krav og forventninger til anmeldere Krav og forventninger til anmeldere Indhold Fra lærer til lærer... 1 Kvalitet, habilitet og troværdighed... 2 Læremidlets anvendelse... 2 It baserede læremidler... 2 Udnyttes det digitale potentiale?...

Læs mere

Dialogisk læsning. Dialogisk læsning - Sprogpakken.dk

Dialogisk læsning. Dialogisk læsning - Sprogpakken.dk Dialogisk læsning I modsætning til den traditionelle højtlæsning, hvor den voksne læser og barnet lytter, kræver dialogisk læsning, at den voksne læser på en måde, der skaber mere sproglig inter aktion

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK.

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK. PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. august 2014 Beskrivelse af praktikstedet:

Læs mere

Ideen om at processen har gyldighed, støttes af et fokus der ligger på et produkt.

Ideen om at processen har gyldighed, støttes af et fokus der ligger på et produkt. Anvendelse af Iphone, Ipad og apps i undervisning. Pædagogikken bag ved brugen af Iphone, Ipad og apps i undervisningen, er et ønske om en tilgang til læring der bygger på erfaring, oplevelse og løsning/handling

Læs mere

læring og it Digitale medier i undervisningen Nye muligheder i en web 2.0 verden

læring og it Digitale medier i undervisningen Nye muligheder i en web 2.0 verden Digitale medier i undervisningen Nye muligheder i en web 2.0 verden Hvem er jeg? Bjørg Torning Andersen Gymnasielærer Grundfagslærer Pædagogisk it vejleder Projektleder Agenda Web 2.0 Elevtyper Didaktik

Læs mere

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut Positiv psykologi skaber trivsel, vækst og læring Af Helle Fisker, psykoterapeut 22 Børn er forskellige og som udgangspunkt nysgerrige, frie og med stor lyst til at udforske og lære. Lysten og positive

Læs mere

[DESIGNSTRATEGI FOR 0-18 ÅRS OMRÅDET]

[DESIGNSTRATEGI FOR 0-18 ÅRS OMRÅDET] 2013 Kolding Kommune Børne- og Uddannelsesforvaltningen [DESIGNSTRATEGI FOR 0-18 ÅRS OMRÅDET] Visionen, Vi designer livet, integreres i alle politikker, indsatser og praksisser i Kolding Kommune. Den har

Læs mere

DAGTILBUDENE SOM LÆRINGSMILJØ OLE HENRIK HANSEN AALBORG UNIVERSITY

DAGTILBUDENE SOM LÆRINGSMILJØ OLE HENRIK HANSEN AALBORG UNIVERSITY DAGTILBUDENE SOM LÆRINGSMILJØ OLE HENRIK HANSEN AALBORG UNIVERSITY Empati»( ) evnen til at drage slutninger om mentale tilstande hos en selv og andre» (Rutherford et al., 2010). Adskiller os fra alle

Læs mere

Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune

Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune BØRN, KULTUR OG SUNDHED 1 Indledning Vi lever i en tid, hvor samfundet i høj grad er præget af digitalisering. Digitale medier og værktøjer

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Introduktion til Sprogpakken

Introduktion til Sprogpakken Introduktion til Sprogpakken Børn lærer sprog, fordi de har brug for sproget. Det har de, når de skal kommunikere med omverdenen, når de vil fortælle, at der er noget de gerne vil have, eller noget de

Læs mere

Charlotte Ringsmose og Susanne Ringsmose Staffeldt. RUM OG LÆRING om at skabe gode læringsmiljøer i børnehaven

Charlotte Ringsmose og Susanne Ringsmose Staffeldt. RUM OG LÆRING om at skabe gode læringsmiljøer i børnehaven Charlotte Ringsmose og Susanne Ringsmose Staffeldt RUM OG LÆRING om at skabe gode læringsmiljøer i børnehaven Charlotte Ringsmose og Susanne Ringsmose Staffeldt Rum og læring om at skabe gode læringsmiljøer

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Kompetencekrav til børn og unge i det 21. Århundrede... 3. Vores mål... 5. Vi iværksætter 5 indsatser for at nå målene... 6

Kompetencekrav til børn og unge i det 21. Århundrede... 3. Vores mål... 5. Vi iværksætter 5 indsatser for at nå målene... 6 INDHOLD Kompetencekrav til børn og unge i det 21. Århundrede... 3 Vores mål... 5 Vi iværksætter 5 indsatser for at nå målene... 6 1. Vi styrker og sætter mål for den digitale udvikling... 7 2. Vi skaber

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Tulipan og anemonestuen. Vuggestuegrupperne Overordnede mål: X Sociale kompetencer Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer

Læs mere

SKOLEN FOR FREMTIDEN

SKOLEN FOR FREMTIDEN Ansøgningsskema 2009 Projekt nr.: (udfyldes af Skolen for Fremtiden) Projekt navn: Læring gennem bevægelse på ikt-baserede interaktive borde og andre relaterede brugerflader Ansøger: Skolens navn Søndervangskolen

Læs mere

Faglige mundtligheder -et bud på en didaktik. Nadia R. Rathje & Tina Høegh

Faglige mundtligheder -et bud på en didaktik. Nadia R. Rathje & Tina Høegh Faglige mundtligheder -et bud på en didaktik Nadia R. Rathje & Tina Høegh Kort om oplæggets indhold Mundtlighed som undersøgelses-, lærings-og refleksionsredskab Sprogbaseret fagdidaktik Performance og

Læs mere

Af lektor Katrine Schumann og lektor Anni S. Pedersen, pædagoguddannelsen, UCN

Af lektor Katrine Schumann og lektor Anni S. Pedersen, pædagoguddannelsen, UCN Portfoliomodellen: - Læring mellem praksis og teori i diplomuddannelserne Af lektor Katrine Schumann og lektor Anni S. Pedersen, pædagoguddannelsen, UCN - Jeg forventer at få noget teori koblet på det,

Læs mere

Tiltag: Dialogisk læsning. En metode hvor en nøje udvalgt bog bliver læst op igen og igen og hvorpå vi samtaler med børnene omkring bogen.

Tiltag: Dialogisk læsning. En metode hvor en nøje udvalgt bog bliver læst op igen og igen og hvorpå vi samtaler med børnene omkring bogen. Sproglig udvikling Et veludviklet sprog er en vigtig forudsætning for hele barnets udvikling. Når barnet kommunikerer med lyd, mimik og ord er det typisk i kontakt med andre, og det gør sproget til en

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. udgave - Pædagoguddannelsen 2014

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. udgave - Pædagoguddannelsen 2014 1 PRAKTIKBESKRIVELSE 2. udgave - Pædagoguddannelsen 2014 Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode, herunder studerendes læringsmål

Læs mere

BANDHOLM BØRNEHUS 2011

BANDHOLM BØRNEHUS 2011 PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 3. TEMA: Sproglige kompetencer. BANDHOLM BØRNEHUS 2011 Der er mange sprog som eksempelvis nonverbalt sprog, talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog. Igennem

Læs mere

Det dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling

Det dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling Det dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling DUNK 2012 Program Læringsforståelse Baggrund for øvelsen Øvelsen i praksis Studerendes feedback Diskussion Samspilsproces Læringens fundamentale

Læs mere

Fotografi som dokumentation i pædagogisk praksis

Fotografi som dokumentation i pædagogisk praksis Mette Hannibal Fotografi som dokumentation i pædagogisk praksis Mette Hannibal Fotografi som dokumentation i pædagogisk praksis 1. udgave, 1. oplag, 2009 2009 Dafolo Forlag og forfatteren Omslag: Lars

Læs mere

Danmarks Lærerforening foråret 2012 Lena Bülow-Olsen

Danmarks Lærerforening foråret 2012 Lena Bülow-Olsen Denne præsentation indeholder et udvalg og en sammenskrivning af slides fra det mundtlige oplæg om faglig læsning på DLFs konferencer Vi læser for livet Vi læser for livet Danmarks Lærerforening foråret

Læs mere

TEKNISK GYMNASIUM HTXFREDERIKSHAVN HTX TEKNISK GYMNASIUM FREDERIKSHAVN 2015. eucnord.dk

TEKNISK GYMNASIUM HTXFREDERIKSHAVN HTX TEKNISK GYMNASIUM FREDERIKSHAVN 2015. eucnord.dk TEKNISK GYMNASIUM HTXFREDERIKSHAVN HTX TEKNISK GYMNASIUM FREDERIKSHAVN 2015 eucnord.dk Velkommen til HTX Frederikshavn Studieforberedelse og almendannelse Teknisk Gymnasium tilbyder et fællesskab, hvor

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Lille Vildmose Naturskole

Lille Vildmose Naturskole UNDERVISNINGEN PÅ LILLE VILDMOSE NATURSKOLE TAGER SIT AFSÆT I FÆLLES MÅL NATUR OG TEKNIK, MELLEMTRIN, 2009, FAGHÆFTE 13 Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige

Læs mere

Filmarbejde i skolen - fra kamera til tablet og nye arbejdsformer?

Filmarbejde i skolen - fra kamera til tablet og nye arbejdsformer? Filmarbejde i skolen - fra kamera til tablet og nye arbejdsformer? Ole Christensen, lektor, Professionshøjskolen UCC Thilde Emilie Møller, Ph.d. stipendiat, Afdelingen for film og medievidenskab, Københavns

Læs mere

01-02-2012. Opsamling og kobling. Sprogpakken. Understøttende sprogstrategier & Samtaler i hverdagen. De 10 understøttende sprogstrategier

01-02-2012. Opsamling og kobling. Sprogpakken. Understøttende sprogstrategier & Samtaler i hverdagen. De 10 understøttende sprogstrategier Opsamling og kobling Sprogpakken Understøttende sprogstrategier & Hvad er centralt for børns sprogtilegnelse (jf. dag 1) At den voksne: skaber et rigt og varieret e sprogligt g miljø får barnet til at

Læs mere

Digital kultur i dagtilbud. Frank Støvelbæk og Steen Søndergaard, UCC

Digital kultur i dagtilbud. Frank Støvelbæk og Steen Søndergaard, UCC Digital kultur i dagtilbud Frank Støvelbæk og Steen Søndergaard, UCC Digitalisering er ikke et valg men et vilkår Kultur er det traditionsbestemte mønster af myter, normer og rutiner som får bestemte typer

Læs mere

Barnets digitale læringsrum

Barnets digitale læringsrum Lars Friis Laursen og Jesper Petersen Barnets digitale læringsrum Godt i gang med digitale medier i dagtilbuddets pædagogiske praksis Lars Friis Laursen og Jesper Petersen Barnets digitale læringsrum.

Læs mere

Det ved vi om. Social kompetence. Af Kari Lamer. Oversat af Kåre Dag Jensen. Serieredaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl

Det ved vi om. Social kompetence. Af Kari Lamer. Oversat af Kåre Dag Jensen. Serieredaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl Det ved vi om Social kompetence Af Kari Lamer Oversat af Kåre Dag Jensen Serieredaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl 1 Kari Lamer Det ved vi om Social kompetence 1. udgave, 1. oplag, 2013 2013 Dafolo

Læs mere

Læring, læringsrum og relation Årskonference. Mads Hermansen professor, dr. Pæd. NHV Mh@madshermansen.dk

Læring, læringsrum og relation Årskonference. Mads Hermansen professor, dr. Pæd. NHV Mh@madshermansen.dk Læring, læringsrum og relation Årskonference Mads Hermansen professor, dr. Pæd. NHV Mh@madshermansen.dk Formålet At gennemgå relevante begreber i læreprocestænkning, didaktik og relation med henblik på

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

Digital dialog og understøttelse af læring i skole og dagtilbud. Den 1. september 2015

Digital dialog og understøttelse af læring i skole og dagtilbud. Den 1. september 2015 Digital dialog og understøttelse af læring i skole og dagtilbud KL Den 1. september 2015 Dagsorden Hvorfor DAG-intra? Meget kort gennemgang af systemet Kommunikation Komme/gå Foto plancher (DAP) Fordele

Læs mere

Professionslæring og læremidler. DADI Danskfagenes didaktik Læreruddannelsen og forskningen SDU 14. juni 2012 Jens Jørgen Hansen hansen@sitkom.sdu.

Professionslæring og læremidler. DADI Danskfagenes didaktik Læreruddannelsen og forskningen SDU 14. juni 2012 Jens Jørgen Hansen hansen@sitkom.sdu. Professionslæring og læremidler DADI Danskfagenes didaktik Læreruddannelsen og forskningen SDU 14. juni 2012 Jens Jørgen Hansen hansen@sitkom.sdu.dk Hvor får vi viden fra? Hvilke pædagogiske eksperimenter

Læs mere

Tag på danseoplevelser med professionelle dansere - og få hele børnehaven i bevægelse.

Tag på danseoplevelser med professionelle dansere - og få hele børnehaven i bevægelse. Foto: Jens Hemmel Tag på danseoplevelser med professionelle dansere - og få hele børnehaven i bevægelse. Et danseprojekt med otte kommuner og 39 børnehaver på Sjælland i efteråret 2010 og foråret 2011.

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Overordnede mål: Sociale kompetencer X Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske

Læs mere

sproglige kompetence, sociale kompetence

sproglige kompetence, sociale kompetence IT I DAGPLEJEN Opgave udarbejdet af IT-inspiratorer i Dagplejen Favrskov Kommune, Dagplejepædagog Charlotte Skov og dagplejepædagog Anne Holme Vejleder: Line Skov Hansen Opgave afleveret: 2. maj 2013 1

Læs mere

Etablering af virtuel platform med henblik på udviklingen af nye undervisnings- og vejledningsformer på tværs af uddannelser

Etablering af virtuel platform med henblik på udviklingen af nye undervisnings- og vejledningsformer på tværs af uddannelser Tværfagligt Brobygningsprojekt Etablering af virtuel platform med henblik på udviklingen af nye undervisnings- og vejledningsformer på tværs af uddannelser Mona Høgh, Projektleder, Læreruddannelsen Roskilde,

Læs mere

ØLSTED SFO MEDIEPOLITIK. Udarbejdet februar 2014

ØLSTED SFO MEDIEPOLITIK. Udarbejdet februar 2014 ØLSTED SFO MEDIEPOLITIK Udarbejdet februar 2014 Mediepolitik for Ølsted SFO Indledning: Baggrunden for mediepolitikken har sit udspring i det generelle fokus digitalisering har fået i vores samfund. For

Læs mere

PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE Praktikstedsbeskrivelsen består af 4 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE A.

PRAKTIKBESKRIVELSE A. PRAKTIKBESKRIVELSE Områdeleder Daglig leder Praktikansvarlig Børnehusene Langebjerg Institutionens navn: A. Beskrivelse af praktikstedet Anette Westring Louise Frank Flemming Møller Henriksen flhe@fredensborg.dk

Læs mere

PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE Praktikstedsbeskrivelsen består af 4 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Mægtige maskiner. Piloteringsmaskinen. Inddragelse af tv-programmer i indskolingen

Mægtige maskiner. Piloteringsmaskinen. Inddragelse af tv-programmer i indskolingen Mægtige maskiner Piloteringsmaskinen Inddragelse af tv-programmer i indskolingen Af Mette Bech Pædagogisk konsulent for dansk i indskolingen CFU Sjælland Inspiration til forløb om fagtekster i 2-3. klasse

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Vision for læring og dannelse

Vision for læring og dannelse 13-32036 / April 2014 Børn og Unge Svendborg Kommune Indledning Udvalget for Børn og Unge har beskrevet deres vision for læring og dannelse i Svendborg Kommune. Visionen er en ledestjerne, som arbejdet

Læs mere

Linjefag på pædagoguddannelsen

Linjefag på pædagoguddannelsen Linjefag på pædagoguddannelsen Som pædagogstuderende skal du vælge ét af følgende linjefag: Sundhed, krop og bevægelse Udtryk, musik og drama Værksted, natur og teknik Du kan læse mere om indholdet i linjefagene

Læs mere

Om at indrette sproghjørner

Om at indrette sproghjørner Om at indrette sproghjørner - og om lederarbejdet i sprogarbejdet Edith Ravnborg Nissen Fra læseføl til læsehest Principper for interaktion Det er vigtigt, at pædagogen reflekterer over, hvordan han/hun

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK.

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK. PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. august 2014 Beskrivelse af praktikstedet:

Læs mere

Projektarbejde med børn i daginstitutionen

Projektarbejde med børn i daginstitutionen Projektarbejde med børn i daginstitutionen Fra fascination til fordybelse Af Alice Kjær Indhold Forord................................................................... 5 Indledning..............................................................

Læs mere

Indsats for udvikling af børns. Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013

Indsats for udvikling af børns. Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013 Indsats for udvikling af børns Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013 VI GIVER FLERE BØRN GODE KORT PÅ HÅNDEN OG EN GOD START PÅ LIVET For at give flere børn gode livschancher har

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Læseplan for valgfaget Nyheder for Unge Af Lars Kjær

Læseplan for valgfaget Nyheder for Unge Af Lars Kjær Læseplan for valgfaget Nyheder for Unge Af Lars Kjær LARS KJÆR 1 Indhold Om valgfaget Nyheder for Unge...3 Fælles Mål... 4 Webredaktion... 4 Sociale medier... 4 Søgemaskineoptimering (SEO)...4 Multimodalitet

Læs mere

Innovativ undervisning med it. hvad sker der? Rasmus Fink Lorentzen, ph.d.-stipendiat, VIA UC/IUP (DPU) ralo@viauc.dk

Innovativ undervisning med it. hvad sker der? Rasmus Fink Lorentzen, ph.d.-stipendiat, VIA UC/IUP (DPU) ralo@viauc.dk Innovativ undervisning med it hvad sker der? Rasmus Fink Lorentzen, ph.d.-stipendiat, VIA UC/IUP (DPU) ralo@viauc.dk Kilde: Politiken februar15 om Technucation Status på it Agenda Hvad taler vi om, når

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i Børnehuset Gaia

Pædagogiske læreplaner i Børnehuset Gaia Pædagogiske læreplaner i Børnehuset Gaia Alle dagtilbud skal ifølge Dagtilbudsloven udarbejde Pædagogiske Læreplaner, der skal indeholde områderne: Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer

Læs mere

Læreplaner. I august 2004 trådte lovgivningen om pædagogiske læreplaner i kraft. De 6 læreplans temaer er:

Læreplaner. I august 2004 trådte lovgivningen om pædagogiske læreplaner i kraft. De 6 læreplans temaer er: Læreplaner I august 2004 trådte lovgivningen om pædagogiske læreplaner i kraft. De 6 læreplans temaer er: Alsidig personlig kompetence: Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medlevende

Læs mere