SÆLGER AVISEN AVISER?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "SÆLGER AVISEN AVISER?"

Transkript

1 SÆLGER AVISEN AVISER? EN UNDERSØGELSE AF VALG AF KERNEOPGAVE I FYNS AMTS AVIS SEMESTERPROJEKT I VIRKSOMHEDSSTUDIER PROJEKTVEJLEDER: INGER JENSEN AFLEVERINGSDATO: KIRSTINE ERREBOE HOUGAARD LOUISE FOGED LARSEN ANDERS SØNDERGAARD SKOVBAKKE ASBJØRN BUSK JØRGENSEN anslag/68,57 normalsider

2 Abstract(( This project is written within the subject area of business studies, and deals with the newspaper industry, specifically Fyns Amts Avis. The project aims to examine how Fyns Amts Avis core mission can be understood in relation to the general challenges in the newspaper industry, which in the report is based on an industry analysis from the culture agency. The project report is written from a social constructionist scientific theoretical position and the focus is therefore particularly on the meaningful constructions that are created. In order to answer the problem statement we include our own data in form of an interview with the chief editor Troels Mylenberg, in addition to this we use Fyns Amts Avis annual report from Furthermore we use theory in the form of Edgar Schein s cultural theory and Karl Weick s theory of sensemaking. Edgar Schein s culture analysis is used to understand what is articulated through the interview by classifying this in Schein s three levels of culture, including basic assumption, values and artifacts. Karl Weick s sensemaking is used to analyze and understand the sensemaking process in Fyns Amts Avis, and finally to discuss how the choice of core mission is legitimate. The analysis is divided into four sub-questions. In the first analysis the core mission is characterized by how Troels Mylenberg understand and articulate this, as a locally rooted and community-building newspaper, where readers can have their say. In the second part of the analysis we understand Fyns Amts Avis actions and decisions through Schein's three levels of culture. It is emphasized that the basic assumption determines the choice of the core mission, likewise the basic assumption pervades the values and artefacts that arise. In the third part of the analysis we analyze how these actions and decisions become meaningful through the core mission s sensemaking, understood from Karl Weick s sensemaking theory. It is here expressed that the core mission s sensemaking is a subjective cohesion, ensuring a meaningful correlation between initiatives. 1

3 The fourth part of the analysis ultimately discusses how the choice of core mission will be legitimate. Throughout this discussion, it becomes highlighted that the core mission is legitimate in the contrived sensemaking creation. However the legitimacy depends on the plausibility of the core mission. It is finally concluded, that the newspapers choice of core mission is to be understood in a framework of the papers own sensemaking, which is not constituted by the general challenges in the newspaper industry but instead by the core mission itself. ( ( 2

4 Resumé(( Denne projektrapport er skrevet inden for fagområdet virksomhedsstudier, og beskæftiger sig med avisbranchen, nærmere bestemt Fyns Amts Avis. Det er projektets formål at undersøge, hvordan Fyns Amts Avis kerneopgave kan forstås i henhold til de generelle udfordringer i avisbranchen, som i denne rapport bygger på en brancheanalyse fra kulturstyrelsen. Projektrapporten er skrevet ud fra en socialkonstruktivistisk videnskabsteoretisk position, og fokus er derfor særlig på de meningsfulde konstruktioner, der skabes. I projektrapporten inddrages egen empiri i form af et interview med den ansvarshavende chefredaktør Troels Mylenberg. Yderligere inddrages Fyns Amts Avis en årsrapport fra For at kunne besvare projektrapportens problemformulering anvendes Edgar Scheins kulturteori samt Karl Weicks teori om sensemaking. Edgar Scheins kulturanalyse anvendes til at forstå det, der italesættes gennem det afholde interviewet, ved at klassificere dette i Scheins tre niveau af kultur, herunder grundantagelse, værdier og artefakter. Karl Weicks sensemaking inddrages efterfølgende til at forstå meningsskabelsesprocessen i Fyns Amts Avis, og slutteligt diskutere, hvordan valget af kerneopgave er legitimt. Analysen er således inddelt i fire underspørgsmål. I den første analysedel karakteriseres kerneopgaven i Fyns Amts Avis, som Troels Mylenberg forstår og italesætter denne, som en lokalt forankret og fællesskabsskabende avis, hvor læserne kan komme til orde. I analysedel to forstås Fyns Amts Avis handlinger og beslutninger gennem Scheins niveauer af kultur. Her findes grundantagelsen afgørende for valget af kerneopgaven, ligesom at grundantagelsen gennemsyrer de værdier og artefakter, der fremkommer. I analysedel tre analyseres det, hvorledes disse handlinger og beslutninger bliver meningsfulde gennem kerneopgavens meningsskabelse, forstået ud fra Karl Weicks teori om sensemaking. Det kommer heri til udtryk, at kerneopgavens meningsskabelse er en subjektiv sammenhængskraft, der sikrer en meningsfuld overensstemmelse mellem initiativerne. 3

5 I analysedel fire diskuteres det slutteligt, hvordan valget af kerneopgave bliver legitimt. Igennem denne diskussion bliver det fremhævet, at kerneopgaven er legitim i den konstruerede meningsskabelse, som den selv indgår i og konstituerer. Dog afhænger legitimiteten af kerneopgavens plausibilitet. Slutteligt konkluderes det, at Fyns Amts Avis valg af kerneopgaven skal forstås ud fra avisen selv, da de generelle udfordringer i avisbranchen ingen væsentligt rolle spiller i Fyns Amts Avis meningsskabelse, som i stedet konstitueres af kerneopgaven selv. 4

6 Indholdsfortegnelse( 1! Problemfelt... 9( 2! Læsevejledning... 13( 3! Videnskabsteori... 14( 3.1( Socialkonstruktivismens rødder... 14( 3.2( Ontologi og epistemologi... 15( 3.3( Undersøgelsens resultater... 16( 4! Analysestrategi... 18( 4.1( Genstandsfeltets tilblivelse... 18( 4.2( Socialkonstruktivisme og problemformulering... 19( 4.3( Socialkonstruktivisme og anvendelsen af teori... 20( 4.4( Socialkonstruktivisme og metode... 21( 4.4.1( Epistemologiske pluralister... 21( 4.4.2( Interview... 21( 4.4.3( Dokumentanalyse... 22( 4.5( Socialkonstruktivisme og analysens opbygning... 22( 5! Metode... 24( 5.1( Præsentation af empiri... 24( 5.1.1( Interview med Troels Mylenberg... 24( 5.1.2( Dokumentanalyse af årsrapport... 24( 5.2( Udvælgelse af case... 24( 5.2.1( Forskellige typer af cases... 24( 5.2.2( Rumlig og tidsmæssig variation... 25( 5.3( Interview... 26( 5.3.1( Valg af interviewperson... 26( 5.3.2( Interviewguide... 27( 5.3.3( Afholdelse af interview... 28( 5.3.4( Optagelse og transskription... 28( 5

7 5.3.5( Anvendelse af interview... 29( 5.4( Dokumentanalyse... 29( 5.4.1( Dokumentanalyse som metode... 29( 5.4.2( Anvendelse af dokumentanalyse... 30( 5.4.3( Primært, sekundært eller tertiært dokument... 30( 5.4.4( Kriterier for valg af dokumenter... 31( 5.5( Samspil mellem metoder... 33( 5.6( Kvalitetssikring... 34( 5.7( Kritik af metode... 35( 6! Teori... 36( 6.1( Edgar Schein: Three Levels of Culture... 36( 6.1.1( Artefakter... 37( 6.1.2( Værdier... 37( 6.1.3( Grundlæggende antagelser... 38( 6.2( Anvendelse af Scheins kulturteori... 39( 6.3( Karl Weick: Sensemaking... 40( 6.3.1( Meningsskabelse starter ved Enactment... 43( 6.3.2( De syv væsentlige elemeter i meningsskabelse... 45( 6.4( Anvendelse af Weicks teori om sensemaking... 46( 6.5( Samspillet mellem Schein og Weick... 47( 7! Analyse... 49( 8! Kerneopgaven i Fyns Amts Avis... 49( 8.1( Hvem er Fyns Amts Avis?... 49( 8.2( Kerneopgaven en todelt strategi... 49( 8.2.1( Lokalt nærvær... 50( 8.2.2( Fællesskab for de betalende... 50( 8.2.3( En speciel kerneopgave... 51( 8.3( Delkonklusion... 51( 9! Handlinger, beslutninger og kerneopgaven... 52( 6

8 9.1( Grundantagelse... 52( 9.1.1( Grundantagelser tages for givet... 52( 9.2( Værdier... 53( 9.2.1( At danne fællesskab en grundlæggende antagelse... 54( 9.2.2( Lokalforankring en grundlæggende antagelse... 55( 9.2.3( Den journalistiske linje et mål for fremtiden... 56( 9.2.4( Den kritiske vinkling en del af en ideologi... 57( 9.2.5( De fire værdier... 58( 9.3( Artefakter... 58( 9.3.1( Redaktionen i Svendborg... 59( 9.3.2( Læserarrangementer mere end en avis... 59( 9.3.3( Fusioner - Fynske Medier og Jysk Fynske Medier... 60( 9.3.4( Kampagne: Broafgift Nej tak!... 61( 9.4( Delkonklusion... 62( 10! Kerneopgaven og meningsskabelse... 63( 10.1( Forståelsesramme... 63( 10.2( Kerneopgaven i et sensemaking perspektiv... 64( ( Meningsskabelse om fusionerne... 65( ( Meningsskabelse om kampagnen Broafgift Nej tak!... 68( ( Meningsskabelse om læserarrangementer og Verdens største Højskole 69( ( Kerneopgaven som organisationens identitet... 72( 10.3( Delkonklusion... 74( 11! Kerneopgavens legitimitet... 76( 11.1( Delkonklusion... 78( 12! Konklusion... 79( 13! Perspektivering... 80( 13.1( Fokus på medarbejdere... 80( 13.2( Et magtperspektiv... 81( 13.3( Andre teoretiske tilgange... 82( 7

9 13.4( Etableringen af Jysk Fynske Medier... 83( 14! Litteraturliste... 84( Der er vedlagt følgende bilag: Bilag 1: Interviewguide Bilag 2: Transskription af interview med Troels Mylenberg 8

10 1 Problemfelt! De skrevne trykte medier er en branche, som i en årrække har oplevet markante ændringer, der har udfordret den traditionelle avis forretningsplan. Denne situation er bedst kendt som aviskrisen. Ifølge kulturstyrelsens brancheanalyse fra 2014 er avisernes udfordringer af forskellig karakter (Kulturstyrelsen ). Kommercielle aviser, der finansieres gennem annonceindtægter, udfordres særligt af internet annoncering gennem Facebook og Google. Dette i en sådan grad at 20% af det samlede reklameforbrug tilfaldt udenlandske virksomheder i Samtidig oplever hele branchen ændringer i forbrugeradfærden. Her er det særligt tjenester som Spotify og Netflix, der leverer en anderledes internetbaseret brugeroplevelse, og dermed forårsager en ny konkurrencesituation og kamp om brugerne (Ibid.). Aviskrisen tager ifølge brancheanalysen derfor udgangspunkt i tre stærke tendenser. Internationaliseringen som har åbnet det danske marked for internationale aktører. Den teknologiske udvikling der udfordrer det skrevne trykte medies fysiske format, og ændringer i forbrugeradfærden som kræver hurtigere, mere tilgængeligt og gratis indhold. Aviskrisen ses blandt andet i branchens oplag og omsætningstal. Fra 2008 til 2011 oplevede de trykte skrevne medier således en omsætningsnedgang på 2,2 mia. kr. (Ibid.). Dog er der, ifølge brancheanalysen, sket en konsolidering i branchen, hvilket gør, at de skrevne medier, trods omsætningsnedgang, fortsat opnår positive resultater i regnskaberne. Mediehusene har altså formået at tilpasse sig ændringerne i omverdenen og den nye medievirkelighed (Ibid.). At forstå denne konsolidering gennem et casestudie af et mediehus er dette projekts formål. Forskellige medier tilpasser sig forskelligt afhængigt af deres målgruppe, finansieringsgrundlag, og om de er landsdækkende eller regionale. De tidligere nævnte tendenser trækker alle i en retning væk fra det lokale. Når selv den mindste landsby har en Facebook gruppe, hvor lokale nyheder og aktiviteter debatteres, 9

11 hvilken rolle spiller det regionale dagblad så? Og er den rolle så vigtig, at læserne tilmed vil betale abonnement? På baggrund af disse spørgsmål er Fyns Amts Avis valgt som projektets case. I Svendborg, hvor Fyns Amts Avis har redaktion, har man lagt en særlig strategi for, hvordan man vil imødekomme ændringerne i medielandskabet. Og tilsyneladende har det båret frugt, da Fyns Amts Avis, som en af de få regionale dagblade, har haft fremgang i oplagstal (Fynske Medier PS 2013:10). Denne strategi udspringer af en særlig forståelse af, at deres kerneopgave som regionalt dagblad er at være et lokalt forankret fællesskabsdannende medie (Bilag 2). Baggrunden for denne strategi er ikke en markedsanalyse, men er valgt på baggrund af den ansvarshavende chefredaktørs mavefornemmelse (Bilag 2:6). For at imødekomme denne strategi har mediehuset over de sidste 10 år gennemgået en række forandringer. I 2006 fusionerede Fyns Amts Avis med Fyens Stiftstidende, og grundlagde hermed Fynske Medier. I 2010 sammenlagde man det redaktionelle arbejde med Fyens Stiftstidende, og i 2014 fusionerede Fynske Medier med Jyske Medier og Syddanske Medier og grundlagde hermed Jysk Fynske Medier (Fynske Medier ). Ligeledes er den journalistiske linje blevet ændret, og den objektivitet som har været en grundsten i journalistikken, er blevet tonet ned til fordel for et ønske om at være en stemme for den målgruppe, man forsøger at ramme. Dette kom blandt andet til udtryk, da man valgte at gå ind i sagen om broafgift på Storebæltsbroen. Med Fyens Stiftstidende som bannerfører lancerede man kampagnen Broafgift - Nej Tak, hvor læserne kunne dele deres personlige grunde til, hvorfor broafgiften skulle sænkes eller på sigt fjernes. Herefter overrakte man beretningerne til transportminister Magnus Heunicke (Fynske Medier ). Her valgte mediehuset altså at gå subjektivt ind og dække sagen fra fynboernes perspektiv. Ved siden af de førnævnte fusioner og den ændrede journalistiske linje har Fyns Amts Avis også gjort sig bemærket ved afholdelse af særlige arrangementer og samarbejder for lokalområdet. Dette er gjort med henblik på at være til stede i det lokale miljø og på den måde understøtte kerneopgaven. 10

12 Det interessante er dog, at denne kerneopgave tilsyneladende ikke direkte forholder sig til de udfordringer, som de tre tidligere nævnte tendenser, internationalisering, den tekniske udvikling og ændret forbrugeradfærd medfører. I og med at disse ikke anses som værende de væsentlige udfordringer for Fyns Amts Avis ifølge Troels Mylenberg, så forsøger de end ikke at konkurrerer på disse tendenser - i stedet forsøger de i højere grad at leve op til deres kerneopgave om at være et lokalt forankret og fællesskabsdannende nyhedsmedie. Det kan således forekomme paradoksalt, at brancheanalysen peger på 3 generelle udfordringer for avisbranchen, men at disse ikke opleves som de væsentlige udfordringer i Fyns Amts Avis. Dette projekt tager således udgangspunkt i en undren over, hvordan Fyns Amts Avis kerneopgave kan opfattes som legitim. På baggrund af dette lyder vores problemformulering som følger: Hvordan kan man forstå Fyns Amts Avis valg af kerneopgave i henhold til de generelle udfordringer i Avisbranchen? For at besvare denne problemformulering har vi opstillet fire arbejdsspørgsmål, der lyder som følger: 1) Hvad er Fyns Amts Avis kerneopgave? Dette spørgsmål søges besvaret ud fra en fortolkning af Troels Mylenbergs forståelse af Fyns Amts Avis kerneopgave. 2) Hvordan kan man forstå Fyns Amts Avis beslutninger og handlinger? Dette spørgsmål søges besvaret ud fra en analyse og fortolkning af Troels Mylenbergs italesættelse af Fyns Amts Avis handling og beslutninger med inddragelse af teoretiske pointer fra Edgar Scheins teori om three levels of culture. 3) Hvordan gør kerneopgaven beslutninger og handlinger i Fyns Amts Avis meningsfulde? Dette spørgsmål søges besvaret gennem fortolkninger og konklusioner draget i 11

13 de ovenstående dele af analysen. Disse vil blive analyseret med inddragelse af Karl Weicks teori om sensemaking. 4) Hvorfor er dette valg af kerneopgave legitimt? Dette spørgsmål søges besvaret gennem en diskussion af fortolkninger og konklusioner draget i det ovenstående spørgsmål med inddragelse af Karl Weicks teori om sensemaking.! 12

14 2 Læsevejledning! I første kapitel af projektrapporten præsenteres den videnskabsteoretiske retning, som sætter rammen for tilgangen til det empiriske genstandsfelt, samt hvordan vi anskuer den viden, vi kan opnå igennem den nærværende undersøgelse. Efterfølgende præsenteres den anvendte analysestrategi, som giver indblik i, hvordan og hvorfor projektrapporten er opbygget, som den er. Herefter følger et kapitel om metode, som består af refleksioner over de valg og fravalg, der er foretaget i forbindelse med de anvendte metoder og fremgangsmåder. Dernæst følger et kapitel om teori, hvor de anvendte teorier vil blive præsenteret, ligesom samspillet mellem dem vil blive fremhævet. Den efterfølgende diskuterende analyse er opdelt i 4 kapitler, der hver repræsenterer et af de tidligere nævnte arbejdsspørgsmål: Hvad er Fyns Amts Avis kerneopgave? Hvordan kan man forstå Fyns Amts Avis beslutninger og handlinger? Hvordan gør kerneopgaven beslutninger og handlinger i Fyns Amts Avis meningsfulde? Hvorfor er dette valg af kerneopgave legitimt? Alle afsnit bliver efterfølgende afrundet med en delkonklusion, hvor de centrale pointer fremhæves. Efter disse 4 kapitler følger en samlet konklusion, hvor undersøgelsens primære konklusioner vil blive præsenteret. Slutteligt afrundes projektrapporten med en perspektivering, hvor de fire mest relevante perspektiveringer fremhæves.! 13

15 3 Videnskabsteori! I det følgende kapitel vil vi præsentere den videnskabsteoretiske position, vi indtager gennem projektet. Projektet er skrevet med udgangspunkt i den socialkonstruktivistiske videnskabsteoretiske retning. Vi vil i det følgende kort opridse baggrunden for socialkonstruktivismen, hvorefter vi vil præsentere socialkonstruktivismens ontologi og epistemologi. Slutteligt præsenteres det, hvilken betydningen dette valg af videnskabsteori har for de resultater, som projektet kan udlede. 3.1 Socialkonstruktivismens(rødder( Blandt de væsentlige inspirationskilder til socialkonstruktivismen er filosofien. Yderligere hentes der i socialkonstruktivismen inspiration fra videnssociologien (Pedersen 2012:191). Vi vil i det følgende fremhæve, hvorledes de to retninger har givet inspiration til socialkonstruktivismen. Fra filosofien er socialkonstruktivismen inspireret af den antagelse, at: ( ) alle de forhold, vi kan iagttage i den virkelige verden, og som er virkelige for os, er skabt i menneskelige erkendestruktur/bevidsthed. Det betyder, at vi aldrig objektivt kan observere eller beskrive den virkelige verden, som den er i sig selv. (Pedersen 2012:192). Immanuel Kant, som er ophavsmanden til tankegangen, nægter dermed ikke, at der findes en virkelig verden, men han pointerer, at mennesket ikke har redskaber til at erkende den (Ibid.:192). Mennesket er således ikke i stand til at se den virkelige verden uden at være præget af forståelser og antagelser, som påvirker vores oplevelse af det, vi ser. Vores erkendelse af denne virkelige verden vil således aldrig være objektiv (Ibid.:192). I det følgende afsnit om vores analysestrategiske overvejelser vil vi eksplicitere de forforståelser, vi har mødt feltet med (Kapitel 4.1). Videnskaben kan i et socialkonstruktivistisk perspektiv således ikke (...) bidrage med en objektiv viden om det værende (på ontologisk niveau). (Pedersen 2012:193), men kan derimod tilføre en forståelse for, hvordan vi skaber viden om det værende. Dette beskæftiger videnssociologien sig med; 14

16 Grundantagelsen hos videnssociologerne er, at virkeligheden er samfundsskabt, og videnssociologien beskæftiger sig netop med, hvordan denne skabelse finder sted. (Pedersen 2012:193). Man beskæftiger sig således med, hvordan en bestemt viden kan indlejres i mennesker, så det opfattes som virkelighed. Videnssociologien er yderligere inspireret af Karl Marx, hvorfra videnssociologien Karl Mannheim har videreudviklet tanken om, at: (...) menneskets bevidsthed er determineret af dets sociale placering, og at den menneskelige tanke bliver til i menneskelig aktivitet og i de sociale relationer, der frembringes af denne aktivitet. (Pedersen 2012:194). Således inspireres socialkonstruktivismen yderligere af Mannheim, som fremhæver, at al erkendelse er perspektivistisk (Ibid.:194). 3.2 Ontologi(og(epistemologi(( I lyset af det ovenstående vil vi i dette afsnit præsentere den forståelse af ontologi og epistemologi, som socialkonstruktivismen fordrer. På et epistemologisk niveau indtages det synspunkt, at vi ikke kan opnå en objektiv sandhed, men at man som forsker altid vil se sociale fænomener fra et individuelt perspektiv (Ibid.:190). Det betyder, at vi som forskere anerkender, at vi møder feltet med nogle antagelser og forforståelser, som har en afgørende betydningen for, hvad vi hæfter os ved, når vi undersøger genstandsfeltet og problemstillinger. Disse antagelser og forforståelser er præget af individuel livserfaring og gennem (...) mødet med opfattelser, der er institutionaliseret som normer og diskurser. (Pedersen 2012:188). Det betyder således, at socialkonstruktivismen har en perspektivistisk epistemologi (Ibid.:194). På det ontologiske niveau indtages det udgangspunkt, at der ikke findes en endegyldig sandhed, men at vi derimod skaber en sandhed, som betragtes som meningsfuld i den kontekst, vi befinder os i (Ibid.:190). I dette projekt betyder dette udgangspunkt, at vi således er med til at konstruere en sandhed, der er meningsfuld i den historiske og kulturelle kontekst, vi foretager undersøgelsen i (Ibid.:190). I forlængelse heraf er det vigtigt at pointere, at netop denne sandhedskonstruktion ikke er irrelevant, da: 15

17 Den virkelighed, der er skabt, reproduceres af mennesker, ved at de handler på baggrund af deres fortolkninger og viden om virkeligheden, og gradvist bliver de opfattelser, der er skabt mellem mennesker til sandheder. (Pedersen 2012:190). Således bliver lige præcis denne konstruktion af sandheden til en genstand for analyse i en socialkonstruktivistisk undersøgelse. Disse forståelser har således præget vores tilgang til undersøgelsen af den valgte problemstilling. Vi har yderligere søgt at være opmærksomme på de forforståelser og antagelser, vi har med os, som er afgørende for, hvad vi ser i empirien og i mødet med feltet. Ligeledes søger vi ikke at nå frem til en objektiv sandhed, men nærmere at forstå de sandheder, vi oplever som indlejrede i feltet gennem den indsamlede empiri. Dette vil yderligere blive uddybet i det følgende kapitel om analysestrategi (Kapitel 4.1) I forlængelse af ovenstående skal det pointeres, at der findes flere forskellige positioner inden for socialkonstruktivismen, nogle mere radikale end andre. Skal man indplacere socialkonstruktivister kan det gøres ud fra spørgsmålet: Hvad er det, der er konstrueret i socialkonstruktivismen? (Pedersen 2012:205). I dette projekt anser vi det, som er konstrueret, som værende viden om sociale fænomener og viden om fysiske fænomener på epistemologisk niveau. På ontologisk niveau anser vi sociale fænomener, som værende socialt konstrueret (Ibid.:206). Vi beskæftiger os således med at skabe viden, der giver indsigt i, hvordan de sociale strukturer i den valgte case er skabt, og hvilken betydning disse har for de individer, der begår sig i dem (Ibid.:209). Vi forsøger hermed at dekonstruere de konstruerede sociale strukturer, vi finder i empirien, for dermed at kunne forstå tilblivelsen af disse. Dette vil ligeledes blive uddybet i det følgende kapitel om analysestrategi (Kapitel 4). 3.3 Undersøgelsens(resultater(( Med udgangspunkt i de to forrige afsnit vil vi i dette afsnit sætte fokus på, hvilken betydning denne videnskabsteoretiske position har for de resultater, analysen ender ud med. En af de væsentligste ting at fremhæve om analysens resultater er, at de hverken er udtryk for objektive eller endegyldige sandheder, da det ligger i socialkonstruktivismen, 16

18 at der ikke er en ontologisk virkelighed, vi kan afdække. Analysen resultater er derimod en konstruktion af viden om sociale fænomener. Yderligere kan analysens resultater stille spørgsmålstegn ved de sandheder, der tages for givet. Resultatet bliver således en ny forståelse af den eksisterende viden: Socialkonstruktivismen rummer således både et kritisk potentiale i forhold til at antaste vedtagne sandheder, og en bestræbelse på at opstille nye forståelser, nye teorier, som giver mulighed for alternative handlemuligheder. (Pedersen 2012:188). I forlængelse heraf skal analysens resultaterne naturligvis kvalitetssikres. Her fordrer den socialkonstruktivisme videnskabsteoretiske retning en særlig tilgang til reliabilitet og validitet. Dette afsnit vil blive berørt i kapitel 5 om metode (Kapitel 5.6). 17

19 4 Analysestrategi! På baggrund af ovenstående afsnit om projektets videnskabsteoretiske udgangspunkt vil vi i det følgende reflektere over genstandsfeltets tilblivelse og eksplicitere de forforståelser og antagelser, som vi møder feltet med, samt hvad dette har haft af konsekvenser for analysen. Derudover vil vi eksplicitere, hvorledes den socialkonstruktivistiske tilgang kan forstås i samspil med projektets problemformulering, de valgte teorier, metoder og slutteligt med analysens opbygning. Vores forståelse af formålet med en analysestrategi kan udtrykkes gennem det følgende citat: Mens metodediskussioner tager genstanden for givet, så er analysestrategien netop en bestræbelse på at eksplicitere de valg, der ligger i fastlæggelsen af genstanden (Knudsen 2009:12). Med udgangspunkt i ovenstående citat vil vi således belyse, hvordan vi forstår genstandsfeltet. Fremgangsmåden i det følgende vil afspejle den proces, som projektforløbet har udgjort. Denne proces startes i en tydeliggørelse af de forforståelser og antagelser, vi har anskuet genstandsfeltet på baggrund af, og som har haft en betydning for, hvordan vi har udvalgt empiri. Dernæst følger en beskrivelse af udvælgelsen af problemformuleringen. Herefter præsenteres baggrunden for valget af teori og metode. Slutteligt vil vi beskrive, hvorledes disse valg og fravalg afspejles i analysens opbygning. 4.1 Genstandsfeltets(tilblivelse( Projektgruppen havde fra projektets start et ønske om at undersøge en branche, hvor der havde været en markant ændring i omverdenen, der havde nødvendiggjort en intern organisatorisk ændring. Det var på baggrund af dette ønske, at avisbranchen blev udvalgt som genstandsfelt. Det var således vores antagelse fra projektets begyndelse, at avisbranchen måtte være påvirket af den digitaliseringsbølge, der præger det generelle samfund. Fyns Amts Avis blev efterfølgende udvalgt, da en af gruppens medlemmer var blevet opmærksom på det arbejde, der blev lavet på Fyns Amts Avis. Dette skyldes, at de have markeret sig i den offentlige debat gennem den tidligere fremhævede kampagne 18

20 om broafgifter samt deres samarbejde med lokale højskoler. Gruppemedlemmet havde således en forforståelse om, at man hos Fyns Amts Avis muligvis angreb disse omverdens ændringer anderledes, end man gjorde hos andre mediekoncerner. Efterfølgende undersøgelser viste, at Fyns Amts Avis gennem deres samarbejde med Fyns Stiftstidende i konstruktionen Fynske Medier netop var fusioneret med Jyske Medier og Syddanske medier. Dette anså vi som et udtryk for en intern organisatorisk ændring, og således blev casen udvalgt på baggrund af de forforståelser og antagelser, vi havde fra projektets start. Disse forforståelser og antagelser har ligeledes formet vores blik på Fyns Amts Avis som case. Dette skal forstås således, at vi i vores undersøgelse af casen har fokuseret på de områder, hvor avisen har skilt sig ud, og at det er disse, vi har lagt fokus på i analysen. Dette hænger yderligere sammen med vores ønske om at forstå, hvordan avisen kan agere i en skiftende omverden, og således har dette perspektiv præget, hvad vi har fået øje på i empirien. Afsluttende kan det altså fremhæves, at disse forforståelser og antagelser har haft en afgørende betydning for selve udvælgelsen af casen, samt hvordan det empiriske materiale efterfølgende er blevet behandlet og analyseret. 4.2 Socialkonstruktivisme(og(problemformulering( I det følgende afsnit vil vi eksplicitere, hvorledes valget af videnskabsteori og valget af problemformulering er forbundet. Den valgte problemformulering lyder: Hvordan kan man forstå Fyns Amts Avis valg af kerneopgave i henhold til generelle udfordringer i Avisbranchen? Denne problemformulering er valgt for at opnå en overensstemmelse mellem det videnskabsteoretiske udgangspunkt og det spørgsmål, vi søger at besvare. Overensstemmelsen opnås, da problemformuleringen fokuserer på at kunne forstå et valg, i stedet for at kunne forklare et valg. Denne sondring er central i socialkonstruktivismen, idet man ikke mener, at man kan forklare noget sandt om sociale fænomener (Pedersen 2012:221). Derimod søger vi at bidrage med indsigt i, hvordan valget af kerneopgave konstrueres, og forsøger derigennem at dekonstruere gamle sandheder og tilføje nye perspektiver på de måder, vi ser og forstår 19

21 konstruktionen af kerneopgaven (Pedersen 2012:222). Problemformuleringen er yderligere påvirket af de ovenfor nævnte antagelser og forforståelser, i det vi søger at forstå valget af kerneopgave i forhold til de udfordringer, brancheanalysen fremhæver, at avisbranchen står over for (Kulturstyrelsen ). Yderligere skal det nævnes, at problemformuleringen har udviklet sig i takt med analysens tilblivelse, hvilket er sket gennem en iterativ proces, hvor problemformuleringen er blevet revurderet og ændret, når nye erkendelser er opnået. På denne måde har vi vekslet mellem problemformulering, empiri og teori, hvilket har medført den omtalte revurdering af problemformuleringen. Denne proces kan anses som en måde at kvalitetssikre projektets resultater i henhold til socialkonstruktivismen. Dette vil blive yderligere uddybet i kapital 5 om metode (Kapitel 5.6). 4.3 Socialkonstruktivisme(og(anvendelsen(af(teori( Det socialkonstruktivistiske udgangspunkt fordrer en særlig anvendelse af teorier. Denne anvendelse kan forstås ud fra det følgende citat: I socialkonstruktivistisk forstand handler teori snarere om, hvad vi kan kalde for udfoldelse af begreber, der gør en forskel i konstruktionen af den sociale virkelighed. (Esmark et al. 2005:8). Disse begreber kaldes også for iagttagelsesledende begreber. I dette projekt udgør konstruktionen af den sociale virkelighed konstruktionen af den meningsfulde kerneopgave. De begreber, som vi bruger teorien til at udfolde, er således begreberne lokal og fællesskabsskabende, som er de begreber, der gør en forskel i konstruktionen af kerneopgaven. I første del af analysen bruger vi således Edgar Scheins kulturanalyse til at danne os et billede af, hvordan de iagttagelsesledende begreber lokal og fællesskabsskabende spiller ind i denne konstruktion af kerneopgaven. Efterfølgende anlægges Karl Weicks sensemaking perspektiv til at forstå frembringelsen og udviklingen af denne konstruktion. Denne måde at forstå teoriens rolle er uløseligt forbundet med den socialkonstruktivistiske grundpræmis om, at analyseresultatet ikke er en endegyldig sandhed, men derimod en fornyet forståelse eller en udbygget konstruktion af det fænomen, der udgør genstanden for undersøgelsen, som er fremkommet ved 20

22 anvendelsen af de iagttagelsesledende begreber (Pedersen 2012:221). Pedersen forklarer det på følgende måde: Udgangspunktet er ( ) at omverdenen ikke beder om at blive iagttaget på én bestemt måde, og at der findes mangfoldige strategier for tilrettelæggelse af det iagttagelsesledende begreb. (Pedersen 2012:221). Det kan således forstås, at vi i dette projekt har valgt at iagttage vores genstandsfelt ved hjælp af bestemte strategier, som her kan forstås som de to udvalgte teorier, og at disse har afgjort, hvorfor netop begreberne lokal og fællesskabsskabende er tilrettelagt som de iagttagelsesledende begreber. 4.4 Socialkonstruktivisme(og(metode( I det følgende afsnit vil vi præsentere sammenhængen mellem valget af videnskabsteori og valget af metode Epistemologiske(pluralister( Ligesom det var tilfældet med anvendelsen af teori, har socialkonstruktivismen ligeledes et særligt forhold til anvendelse af metoder. Socialkonstruktivister kaldes også epistemologiske pluralister, idet socialkonstruktivismen ikke fordrer brug af udelukkende kvalitative eller kvantitative metoder. Derimod udvælges metoder ud fra, hvor anvendelige de er til at de- og rekonstruere det fænomen, der er genstand for analysen (Pedersen 2012:222). I dette projekt anvendes interview og dokumentanalyse som metode. Hvordan disse metoder anvendes, vil blive fremhævet i det følgende Interview( Interview bruges i socialkonstruktivismen ikke til at opnå en forståelse af en interviewpersons individuelle oplevelser og handlinger, men derimod til at forstå hvordan en person danner en mening, eller konstruerer en sandhed (Ibid.:222). I dette projekt anvendes interviewet med Troels Mylenberg til at forstå konstruktionen af kerneopgaven i Fyns Amts Avis, hvor hans oplevelser og refleksioner er udtryk for den meningsdannelsesproces, der ligger til grund for valget af kerneopgave. 21

23 4.4.3 Dokumentanalyse( Ligesom med interview metoden anvendes også dokumentanalyse anderledes i socialkonstruktivismen end inden for andre videnskabsteoretiske retninger. Man mener således ikke, at dokumenters information kan forstås adskilt fra den sociale kontekst, som den er beskrevet i (Pedersen 2012:223). Dokumenter anskues derimod på lige fod med andre handlinger, der har betydning i den sociale interaktion, og det interessante bliver derfor: ( ) hvorledes dokumenter indgår i, og gør en forskel i, de sociale situationer, de bliver brugt og fortolket i. (Pedersen 2012:223). I nærværende projekt anvendes dokumentanalyse på Fyns Amts Avis årsrapport for Fokus i denne dokumentanalyse ligger især på ledelsesberetningen, da denne er et udtryk for, hvordan avisen forsøger at konstruere en forståelse af sig selv, og hvorledes denne fremstilles i forhold til dem, som årsrapporten henvender sig til. Det er således ikke informationer i sig selv, der er interessante, men netop den situation som årsrapporten indgår i. Det kan altså opsummeres, at der i projekter opnås overensstemmelse mellem socialkonstruktivismens anskuelse af anvendelsen af metoder og den måde, som metoderne anvendes i projektet. 4.5 Socialkonstruktivisme(og(analysens(opbygning( Som afsluttende bemærkning kan det fremhæves, at formålet med anvendelsen af teori i socialkonstruktivismen, som netop er at udfolde de iagttagelsesledende begreber, ligeledes afspejles i opbygningen af den følgende analyse. Dette kan forstås ud fra antagelsen om, at målet med socialkonstruktivismen er, at kunne re- og dekonstruerer det sociale fænomen, her kerneopgaven, for samtidig at kunne tilføje ny perspektiver på de måder, vi ser og forstår denne konstruktion af kerneopgaven. Dette kommer i praksis til udtryk på den måde analysen er opbygget. Analysen lægger ud med at fremhæve konstruktionen af kerneopgaven, som den direkte kan forstås ud fra Troels Mylenbergs italesættelse i afsnittet Kernopgaven i Fyns Amts Avis (Kapitel 8). 22

24 Herefter følger afsnittet Handlinger, beslutninger og kerneopgaven (Kapitel 9), hvor vi søger at klarlægge, hvordan de iagttagelsesledende begreber lokal og fællesskabsskabende spiller ind i konstruktionen af kerneopgaven. Efterfølgende kommer afsnittet Kerneopgaven og meningsskabelse (Kapitel 10), hvor formålet er at forstå, hvordan konstruktionen er frembragt og udviklet. Slutteligt præsenteres afsnittet Kerneopgavens legitimitet (Kapitel 11), hvor i konstruktionen diskuteres.! 23

25 5 Metode! I det følgende afsnit vil vi præsentere de metodiske refleksioner og valg, vi har foretaget under projektets udformning. Først præsenteres den indsamlede empiri. Herefter følger et afsnit om begrundelsen for valg af case, dernæst de metodiske overvejelser og beslutninger angående interview og dokumentanalyse, som er de to metoder, vi har valgt at anvende i projekter. Slutteligt afrundes kapitlet med et afsnit om samspillet mellem de to metoder, kvalitetssikring og kritik af metode. 5.1 Præsentation(af(empiri( I det følgende præsenteres den anvendte empiri hvordan det anvendes behandles i afsnittene interview og dokumentanalyse, som følger senere i kapitlet Interview(med(Troels(Mylenberg( Den bærende del af analysen bygger på et interview foretaget med Troels Mylenberg, som er ansvarshavende chefredaktør hos Fyns Amts Avis. Interviewet har en varighed på ca. 1 time Dokumentanalyse(af(årsrapport( Dokumentanalysen udføres på en årsrapport fra 2006 fra Fyns Amts Avis. Årsrapporten gennemgås ikke systematisk. Der er derimod stor fokus på ledelsesberetningen. 5.2 Udvælgelse(af(case( I det følgene præsenteres det henholdsvis hvilken type case, vi arbejder med, hvorvidt denne indeholder rumlig eller tidsmæssig variation, samt hvilken betydning disse har for valget af case Forskellige(typer(af(cases( Vores valg af case kan begrundes med afsæt i John Gerrings forståelse af, hvorledes forskellige cases kan klassificeres. Han inddeler cases i henholdsvis typiske cases, forskellige cases, ekstreme cases, afvigende cases, betydningsfulde cases, vigtige/afgørende cases, spor cases, most similar cases og most different cases (Gerring 24

26 2008:647). Formålet er at udvælge cases på baggrund af, hvilken viden der søges. På baggrund af vores forforståelser (Kapitel 4.1), havde vi en antagelse om, at Fyns Amts Avis skilte sig ud fra andre mediekoncerner, i den måde de bedriver virksomhed og håndterer forandringer på. Ud fra Gerrings klassifikationer af cases kan Fyns Amts Avis altså karakteriseres som en afvigende case (Gerring 2008:655). Dette skyldes, at Fyns Amts Avis afviger fra de generelle tendenser, som brancheanalysen præsenterer (Kulturstyrelsen ). Dette skal forstås således, at hvor brancheanalysen fremhæver avisbranchens udfordringer som værende digitalisering, internationalisering og en ændring i forbrugeradfærd, så er det andre udfordringer, Troels Mylenberg italesætter i det afholdte interview. Derudover er Fyns Amts Avis en af de få dagblade, der over de senere år ikke er gået tilbage i oplag (A/S Svendborg Avis 2007:4). Således kan Fyns Amts Avis altså karakteriseres som en afvigende case (Gerring 2008:655). Formålet med at undersøge en afvigende case er at fremme nye og uopdagede forklaringer, som kan holdes op imod, og være grundlag for, en revurdering af forståelsen af den generelle branche (Ibid.:565). Således kan en afvigende case ikke være repræsentativ, og det er således ikke målet at kunne sige noget generelt. Derimod kan man ved brug af en afvigende case skabe en ny forståelse af det felt, man undersøger, ved at udforske det, der afviger fra den generelle forståelse. Herigennem er håbet, at de nye forståelser der udspringer, kan føre til en revurdering af den generelle forståelse på området (Ibid.:656) Rumlig(og(tidsmæssig(variation( En case kan yderligere opdeles efter, om den indeholder en rumlig eller tidsmæssig variation. Rumlig variation henviser til, hvorvidt undersøgelsen foretages inden for en, få eller mange enheder. En skildring mellem disse er nødvendig, da en undersøgelse inden for en eller få enheder fordrer en dybdegående undersøgelse af disse, mens en undersøgelse af mange enheder fokuserer på færre forhold i hver enkelt enhed (Andersen et al. 2012:75). Denne klassificering udspringer ligeledes af John Gerrings teoretiske forståelse (Gerring 2004:343). Gerring formulerer det på følgende måde: (...) Det handler grundlæggende om at vælge mellem at vide mere om mindre (intensiv strategi) eller at vide mindre om mere (en ekstensiv strategi). (Gerring 2004:348). Tidsmæssig variation henviser til, hvorvidt undersøgelsen fokuserer på en udvikling fra 25

27 et tidspunkt til et andet, eller om der nærmere søges en forståelse af et øjebliksbillede (Andersen et al. 2012:87). I dette projekt kan det være svært at fastlægge, om der arbejdes med en tidsmæssig variation. Vores problemformulering, der lyder Hvordan kan man forstå Fyns Amts Avis valg af kerneopgave i henhold til generelle udfordringer i Avisbranchen? indeholder ikke nogen tidsmæssig variation, da vi arbejder ud fra et øjebliksbillede, hvor formålet er at forstå valget af kerneopgave i Fyns Amts Avis. Det empiri der inddrages for at besvare denne problemformulering, indeholder derimod en tidsmæssig variation, i det vi gør brug af en årsrapport, der går flere år tilbage, og samtidig indeholder det afholdte interview refleksioner over hvilken proces, Fyns Amts Avis har været igennem for at nå frem til deres valg af kerneopgave. Således kan det ikke entydigt konkluderes, hvorvidt der er en tidsmæssig variation i casen. Projektet indeholder derimod ikke nogen rumlig variation, da den foretages inden for én enhed (Gerring 2004:343). Undersøgelsen tager således udgangspunkt i Fyns Amts Avis, og vi undersøger genstanden, her valget af kerneopgave, inden for enheden, som er Fyns Amts Avis. Baggrunden for dette valg er, jævnfør Gerring, at vi ønsker en dybdegående forståelse af de beslutninger og handlinger, der kommer til udtryk gennem interviewet med Troels Mylenberg. Således kan det forstås, at vi anvender en afvigende case, da Fyns Amts Avis skiller sig ud fra den generelle forståelse af branchen. Casen indeholder aspekter af tidsmæssig variation, men ingen rumlig variation, da undersøgelsen udelukkende foretages i Fyns Amts Avis. 5.3 Interview(( I det følgende præsenteres metodiske overvejelser og refleksioner angående valget af interviewperson, udarbejdelsen af interviewguide, afholdelse af interview, optagelse og transskription og slutteligt anvendelsen af interviewet Valg(af(interviewperson( Baggrunden for at interviewe Troels Mylenberg er, at Troels Mylenberg besidder en vigtig rolle i Fyns Amts Avis, hvor han er ansvarshavende chefredaktør. Yderligere er han direktør i Svendborg A/S, som driver Fyns Amts Avis, og derudover besidder han 26

28 også en post i bestyrelsen i Fynske Medier og i Jysk Fynske Medier (Bilag 2:2). Det er netop disse ovenstående forhold, som gør Troels Mylenberg til en central nøgleperson i vores undersøgelse. Formålet med at interviewe Troels Mylenberg er at opnå en forståelse af de valg, der ligger til grund for Fyns Amts Avis udvikling, deres håndtering af omverdenen samt overvejelserne bag valget om at fusionere med henholdsvist Fynske Medier og Jysk Fynske Medier. Da Troels Mylenberg netop besidder de førnævnte poster, gør det ham til en oplagt interviewperson. Han kan bidrage med viden, der gør os i stand til at besvare problemformuleringen om, hvordan man kan forstå Fyns Amts Avis valg af kerneopgave i henhold til de generelle udfordringer i branchen Interviewguide( Interviewguiden (Bilag 1) blev udarbejdet på baggrund af eksisterende viden, som projektgruppen havde opnået igennem diverse kanaler, disse værende blandt andet Fyns Amts Avis hjemmeside, årsrapporter for Fyns Amts Avis, den officielle godkendelse af fusioneringen Jysk Fynske Medier (Konkurrence-og forbrugerstyrelsen ) samt artikler omhandlende Fyns Amts Avis og fusionen Jysk Fynske Medier. Udformningen af selve interviewguiden er foretaget med udgangspunkt i, hvordan Brinkmann og Kvale foreskriver dette (Brinkmann & Kvale 2009:152f). Det betyder, at arbejdet med udformningen af interviewguiden begyndte med nogle teoretiske og akademiske spørgsmål, som fremstod komplekse og abstrakte. Efterfølgende har vi operationaliseret spørgsmålene til konkrete spørgsmål, der er formuleret ud fra det hverdagssprog, vi antog, at interviewpersonen talte (Bilag 1). Interviewet er struktureret som et semistruktureret interview (Brinkmann & Tanggaard 2010:38), hvor vi satte rammerne for de temaer, vi skulle gennemgå, men hvor der stadig var mulighed for, at Troels Mylenberg kunne komme frem til de pointer, han fandt interessante eller væsentlige i forhold til vores undersøgelse. Dette valg af interviewstruktur har medført, at vi har opnået en viden, vi ikke havde forudset, og således har interviewet også haft en karakter af et eksplorativt interview. Interviewguiden var struktureret således, at vi startede med en præsentation af Troels Mylenberg og hans rolle. Derefter blev der taget udgangspunkt i Fyns Amts Avis 27

29 udvikling, rolle og position, hvorefter vi bevægede os op i organisatorisk niveau ved at spørge ind til Fynske Medier efterfulgt af Jysk Fynske medier (Bilag 1) Afholdelse(af(interview(( Interviewet blev afholdt på Fyns Amts Avis redaktion i Svendborg i Troels Mylenbergs kontor. Der ligger flere overvejelser til grund for dette. Først og fremmest ville vi gerne imødekomme Troels Mylenbergs ønske om tid og sted. Derudover kan det bidrage til en forståelse af Fyns Amts Avis, at vi har oplevet de omgivelser, Troels Mylenberg og redaktionen til dagligt begår sig i. Der var to af gruppens medlemmer til stede under afholdelsen af interviewet. Rollerne var delt op sådan, at den ene stillede spørgsmål, og den anden observerede og sikrede, at vi nåede rundt om de temaer, der udgjorde interviewguiden. Yderlige havde den observerende mulighed for at notere interviewpersonens reaktioner Optagelse(og(transskription( Vi optog interviewet på diktafon for at have de bedst mulige chancer for at anvende interviewet videre i projektet samt for at kunne gengive det sagte. Ved optagelse af interviewet gives der mulighed for at genhøre interviewet, hvis der skulle opstå tvivl om, hvad der var blevet sagt (Brinkmann & Kvale 2009:201). Derudover muliggjorde optagelsen transskription af interviewet. Ved transskription af et interview omformes det sagte til skriftsprog, og i den forbindelse kan der opstå nogle udfordringer. Det skyldes, at der er nogle ting i det talte sprog, der kan være svære at omforme til skrift. Her tænkes eksempelvis på ironi, stemmeføring og kropssprog (Brinkmann & Tanggaard 2010:43). Ligeledes opstår der i det talte sprog ofte uafsluttede sætninger, og det kan være svært at vide, hvor der skal sættes et punktum (Ibid.:43). Vi har forsøgt at imødekomme disse udfordringer ved at transskribere så tro mod det sagte som muligt, men vi er opmærksomme på, at der allerede igennem transskriptionen sker en fortolkning og en udvælgelse. Vi har således forsøgt at imødekomme dette, ved at alle gruppens medlemmer efterfølgende har lyttet interviewet igennem og samtidig læst transskriptionen for på denne måde at undgå subjektive vurderinger af, hvad der skrives i transskriptionen. I forbindelse med optagelsen af interviewet har vi reflekteret over, om det kunne påvirke Troels Mylenbergs udtalelser, at han blev optaget. Vi kom dog hurtigt til den 28

30 erkendelse, at Troels Mylenberg til dagligt udtaler sig til diverse medier, og selv er journalist, og dermed er bekendt med, hvordan disse optagelser efterfølgende vil blive brugt Anvendelse(af(interview( Interviewet med Troels Mylenberg udgør sammen med den anvendte årsrapport det empiriske grundlag i projektets analyse. Transskriptionen af interviewet med Troels Mylenberg er efterfølgende blevet inddelt i sektionerne: kerneopgave, handlinger, beslutninger og selvforståelse. Vi har således foretaget en meningskodning, hvilket betyder, at man knytter et nøgleord til en passage i transskriptionen for senere at kunne identificere denne udtalelse og anvende den i analysen (Brinkmann & Kvale 2009:224). Vi har således foretaget en begrebsstyret kodning, da vi anvender begreber, vi har fastsat, inden transskriptionen og kodningen er foretaget. Formålet med at anvende kodning er, at det gør det lettere at anvende transskriptionen i analysen. Disse fire temaer har yderligere præget analysens opbygning, da arbejdsspørgsmålene i en vis udstrækning bygger på disse. 5.4 Dokumentanalyse( I det følgende kapitel præsenteres dokumentanalyse som metode, anvendelse af dokumentanalyse, hvorvidt dokumentet er primært, sekundært eller tertiært og slutteligt kriterier for valg af dokumenter. Dokumentanalysen er anvendt som metode til behandling af Fyns Amts Avis årsrapport fra Dokumentanalyse(som(metode( En dokumentanalyse er overordnet ( ) et sprog, som er fikseret i tekst og tid. (Lynggaard 2010:138). Med dette menes, at et dokument er et nedslagspunkt for en begivenhed, hvor denne er forsøgt forklaret og beskrevet med ord. Således kan den årsrapport, der anvendes i dette projekt, anskues som et nedslagspunkt i regnskabsåret, hvor man gennem beretninger og tal beskriver, hvordan året i virksomheden er forløbet. Dog fremhæves det: (...) at et dokument er fikseret i tid, betyder ikke, at dokumenter ikke udvikler sig over tid. (Lynggaard 2010:138). Med dette menes, at selvom et dokument er et nedslagspunkt for en given hændelse, og 29

31 således giver et øjebliksbillede, så kan vores forståelse af dette øjebliksbillede udvikle sig over tid. Denne forståelse er relevant i forhold til vores anvendelse af årsrapporten. Da vi særligt tager udgangspunkt i ledelsesberetningen, er denne naturligvis forankret i, hvordan årsrapporten for det pågældende år ser ud. Dog anvender vi den i et perspektiv, hvor den tillægges betydning i forhold til den meningsdannelsesproces, vi undersøger i dette projekt. Således kan denne årsrapport altså få en ny betydning, i den kontekst vi anvender den i Anvendelse(af(dokumentanalyse( Vi inddrager i dette projekt dokumentanalyse som metode for at kunne henholdsvis underbygge og udfordre det, som Troels Mylenberg italesætter under det afholdte interview. Vi sammenholder således den proces, der kan aflæses gennem ledelsesberetningen fra 2006, med den udvikling, som Troels Mylenberg beretter om. Dette gøres, da vi anser dette som en styrkelse af vores argumentation i målet om at forstå baggrunden for Fyns Amts Avis valg af kerneopgave, og den meningsdannelsesproces der ligger til grund for valget. Vi anvender årsrapporten for 2006, idet denne behandler fusionen af Fyns Amts Avis og Fyens Stiftstidende. Dokumentanalysen af årsrapporten spiller dog en sekundær rolle i forhold til interviewet, da vi i analysen tager udgangspunkt i interviewet med Troels Mylenberg, og først senere i analysen inddrager årsrapporten som supplement Primært,(sekundært(eller(tertiært(dokument( Inden for dokumentanalyse kan man opdele dokumenttyper i tre grupper, som er henholdsvis primære, sekundære eller tertiære dokumenter. Hvilken kategori et dokument tilhører, afhænger af hvor tæt den pågældende kilde er på den begivenhed, dokumentet forholder sig til (Lynggaard 2010:138). Baggrunden for denne opdeling kan beskrives ved følgende citat: Pointen er heller ikke, at analytikeren får mere direkte adgang til sandheden om et givet fænomen ved at benytte sig af primære eller sekundære dokumenter frem for tertiære dokumenter. Derimod er pointen blot, at det er hensigtsmæssigt at overveje den tidsmæssige kontekst for forskellige typer af dokumenter (...) (Lynggaard 2010:138). 30

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Prøve i BK7 Videnskabsteori

Prøve i BK7 Videnskabsteori Prøve i BK7 Videnskabsteori December 18 2014 Husnummer P.10 Vejleder: Anders Peter Hansen 55817 Bjarke Midtiby Jensen 55810 Benjamin Bruus Olsen 55784 Phillip Daugaard 55794 Mathias Holmstrup 55886 Jacob

Læs mere

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard Bachelorprojekt2011 MaleneChristensen,GitteDamgaardogJulieØstergaard Bachelorprojektisocialrådgivningogsocialtarbejde VIAUniversityCollege,SocialrådgiveruddannelseniÅrhus Opkvalificeringafdettværfagligesamarbejdemellemsocialrådgiverne

Læs mere

Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv

Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv Speciale 4.semester, Den sundhedsfaglige kandidat, SDU Odense, januar 2011 Forfatter: Lene

Læs mere

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008 Specialebeskrivelse Simon Stefansen Oktober 2008 1. Baggrund I mit speciale på kandidatuddannelsen i Kultur, Kommunikation og Globalisering har jeg valgt, at beskæftige mig med integration som et socialt

Læs mere

Indledning. Problemformulering:

Indledning. Problemformulering: Indledning En 3 år gammel voldssag blussede for nylig op i medierne, da ofret i en kronik i Politiken langede ud efter det danske retssystem. Gerningsmanden er efter 3 års fængsel nu tilbage på gaden og

Læs mere

Store skriftlige opgaver

Store skriftlige opgaver Store skriftlige opgaver Gymnasiet Dansk/ historieopgaven i løbet af efteråret i 2.g Studieretningsprojektet mellem 1. november og 1. marts i 3.g ( årsprøve i januar-februar i 2.g) Almen Studieforberedelse

Læs mere

Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk

Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk antropologi som metode implementeres i de videregående

Læs mere

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark KAPITEL 1 Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark Kapitel 1. Visioner, missioner og værdigrundlag... Virksomheder har brug for gode visioner. Strategisk ledelseskommunikation

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Akademisk tænkning en introduktion

Akademisk tænkning en introduktion Akademisk tænkning en introduktion v. Pia Borlund Agenda: Hvad er akademisk tænkning? Skriftlig formidling og formelle krav (jf. Studieordningen) De kritiske spørgsmål Gode råd m.m. 1 Hvad er akademisk

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

Idræt i AT. Faget idræt kan komme i spil på forskellige måder: Emnet er idrætsfagligt. Måden der arbejdes med emnet på er idrætsfaglig

Idræt i AT. Faget idræt kan komme i spil på forskellige måder: Emnet er idrætsfagligt. Måden der arbejdes med emnet på er idrætsfaglig Idræt i AT Faget idræt kan komme i spil på forskellige måder: Emnet er idrætsfagligt En sportsgren/aktivitet En begivenhed (f.eks. OL) Et fænomen (f.eks. Doping) Måden der arbejdes med emnet på er idrætsfaglig

Læs mere

Bilag 1: Ekspertinterview m. Karen Sjørup

Bilag 1: Ekspertinterview m. Karen Sjørup Bilag 1: Ekspertinterview m. Karen Sjørup Vi har haft en mailkorrespondance med Lektor fra Roskilde Universitet Karen Sjørup, hvoraf vi har anvendt en række citater. Denne vil fremgå i det følgende afsnit.

Læs mere

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE

Læs mere

Er pædagoger inkluderet i skolen?

Er pædagoger inkluderet i skolen? Er pædagoger inkluderet i skolen? Nadia Hvirgeltoft Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Artiklen omhandler pædagogers inklusion i skolens

Læs mere

SKRIFTLIGE OPGAVER Byggeklodser og genrer

SKRIFTLIGE OPGAVER Byggeklodser og genrer Diposi.oner for skri9lige opgaver SKRIFTLIGE OPGAVER Byggeklodser og genrer Lek.on 5 v/anne Hvejsel DAGENS PROGRAM 1. Gode bud på PF på bloggen 2. Defini.oner og forståelse af byggeklodserne: Empiri Teori

Læs mere

Studieforløbsbeskrivelse

Studieforløbsbeskrivelse 1 Projekt: Josef Fritzl manden bag forbrydelserne Projektet på bachelormodulet opfylder de givne krav til studieordningen på Psykologi, da det udarbejdede projekts problemstilling beskæftiger sig med seksualforbryderen

Læs mere

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev CV i uddrag 2008: Cand.mag. i retorik fra Københavns Universitet 2008-2009: Skrivekonsulent

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

SPECIALRAPPORT Journalistiske kvaliteter 1999-2014

SPECIALRAPPORT Journalistiske kvaliteter 1999-2014 SPECIALRAPPORT Journalistiske kvaliteter 1999-2014 Kulturstyrelsen H. C. Andersens Boulevard 2 DK-1553 København V +45 3373 3373 www.kulturstyrelsen.dk medieudviklingen@kulturstyrelsen.dk www.kulturstyrelsen.dk/medieudviklingen

Læs mere

Indledning og problemstilling

Indledning og problemstilling Indledning og problemstilling Det er svært at blive ældre, når ens identitet har været tæt forbundet med dét at være fysisk aktiv. Men det går jo ikke kun på undervisningen, det har noget med hele tilværelsen

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015 Almen studieforberedelse - Synopsiseksamen 2015 - En vejledning Thisted Gymnasium - stx og hf Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488 - fax 97911352 REGLERNE

Læs mere

Ledelse under forandringsprocesser

Ledelse under forandringsprocesser Ledelse under forandringsprocesser - om lederens beslutningspræmisser under en intern fusionsproces i en offentlig organisation Sina Harbo Christensen Cand.mag. i Læring og Forandringsprocesser 1 Institut

Læs mere

Teori og tillid i en krisetid

Teori og tillid i en krisetid Teori og tillid i en krisetid Gruppe&10& Hus&20.2& Vejleder:&Gry&Dam&Schachtschabel& Simon&Hartkopp& Studienr.&51962& Zoey&Holst& & Studienr.&51895& Kathrine&A.&B.&Jensen& Studienr.&51870& Cecilie&E.&L.&Johansen&

Læs mere

At være censor på et bachelorprojekt. En kort introduktion til censorrollen.

At være censor på et bachelorprojekt. En kort introduktion til censorrollen. At være censor på et bachelorprojekt En kort introduktion til censorrollen. Hvad er bachelorprojektet og baggrunden for det? Den studerende er næsten færdig med uddannelsen til maskinmester, men kan være

Læs mere

Indholdsanalyse af opgaver

Indholdsanalyse af opgaver Indholdsanalyse af opgaver Den anden evalueringen af Det Refleksive Læringsmiljø består som nævnt af to ben. Det første ben er den kvalitative analyse med udgangspunkt i interview af interessenterne. Det

Læs mere

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL Skemaerne viser udvalgte kompetencemål, som helt eller delvis kan opfyldes gennem Gråzoner-forløbet. Der er ved hvert færdighedsmål udvalgt de mest relevante dele

Læs mere

Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 2. Problemformulering 3. Projektdesign 4. Metode 5. Redegørelse 6. Tematiseret analyse af interviews

Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 2. Problemformulering 3. Projektdesign 4. Metode 5. Redegørelse 6. Tematiseret analyse af interviews Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 1 2. Problemformulering 2 3. Projektdesign 2 3.1 Visualisering 4 4. Metode 5 4.1 Fremgangsmåde 5 4.1.1 Redegørelse 5 4.1.2 Behandling af anvendt statistisk materiale

Læs mere

Skriv Akademisk. Konsulent vs. Studerende. - Gennemsigtighed. Problemformulering. - Rammen om opgaven. Opgavens-opbygning

Skriv Akademisk. Konsulent vs. Studerende. - Gennemsigtighed. Problemformulering. - Rammen om opgaven. Opgavens-opbygning Skriv Akademisk Konsulent vs. Studerende - Gennemsigtighed Problemformulering - Rammen om opgaven Opgavens-opbygning Hvad kommer hvornår og hvorfor? Empirisk metode - Kvalitativ vs. Kvantitativ Kilder,

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker,

Læs mere

Projektskrivning - tips og tricks til projektskrivning

Projektskrivning - tips og tricks til projektskrivning Projektskrivning - tips og tricks til projektskrivning Program Generelt om projektskrivning Struktur på opgaven Lidt om kapitlerne i opgaven Skrivetips GENERELT OM PROJEKTSKRIVNING Generelt om projektskrivning

Læs mere

Cubions coachingprofil

Cubions coachingprofil Cubions coachingprofil Af Astrid Kilt Abstrakt Følgende er en artikel omkring Cubions coachingprofil, som er produktet af den gennemgribende undersøgelse, som Cubion fik foretaget i efteråret 2008. Artiklen

Læs mere

Samfundsfag B stx, juni 2010

Samfundsfag B stx, juni 2010 Samfundsfag B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om og forståelse

Læs mere

UNDERVISERE PÅ FORLØBET. Karina Solsø, ledelses- og organisationskonsulent og Pernille Thorup, afdelingschef, begge ved COK.

UNDERVISERE PÅ FORLØBET. Karina Solsø, ledelses- og organisationskonsulent og Pernille Thorup, afdelingschef, begge ved COK. UNDERVISERE PÅ FORLØBET Karina Solsø, ledelses- og organisationskonsulent og Pernille Thorup, afdelingschef, begge ved COK. De to undervisere har sammen skrevet bogen Ledelse i kompleksitet - en introduktion

Læs mere

Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper

Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper 0. Introduktion Informanterne tildeles computer eller tablet ved lodtrækning og tilbydes kaffe/te/lignende. Først og fremmest skal I have en stor tak, fordi I

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

RATIONALET FOR PUBLIC SERVICE I DET 21. ÅRHUNDREDE

RATIONALET FOR PUBLIC SERVICE I DET 21. ÅRHUNDREDE RATIONALET FOR PUBLIC SERVICE I DET 21. ÅRHUNDREDE Debatoplæg til Public service-udvalgets temamøde den 10. september 2015 S I D E 2 AF 6 R A T I O N A L E T F O R P U B L I C S E R V I C E I D E T 2 1.

Læs mere

ØKOLADEN Cand. Mag. i Læring- og Forandringsprocesser Studieretning: Organisatorisk læring Aalborg Universitet København

ØKOLADEN Cand. Mag. i Læring- og Forandringsprocesser Studieretning: Organisatorisk læring Aalborg Universitet København ØKOLADEN (Eget billede) Cand. Mag. i Læring- og Forandringsprocesser Studieretning: Organisatorisk læring Aalborg Universitet København Titelblad Mads Lund Vestergaard, 20093716 Sara Jeppesen, 20131682

Læs mere

M-government i Silkeborg Kommune

M-government i Silkeborg Kommune M-government i Silkeborg Kommune - Et casestudie af Silkeborg Kommunes mobil kommunikation med borgerne Kandidatafhandling af: Katrine Vandborg Sneftrup (20093956) & Line Ulrikka Pedersen (LP86750) Vejleder:

Læs mere

knytter sig til metoden. Endvidere vil der være en diskussion af metodens begrænsninger, ligesom der vil blive fremlagt en række konkrete metodiske

knytter sig til metoden. Endvidere vil der være en diskussion af metodens begrænsninger, ligesom der vil blive fremlagt en række konkrete metodiske Indledning I ethvert forskningsprojekt står man som forsker over for valget af metode. Ved at vælge en bestemt metode, vælger man samtidig et bestemt blik på det empiriske genstandsfelt, og det blik bliver

Læs mere

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Hermeneutik og kritisk teori Gruppe 2 P10 Maria Duclos Lindstrøm 55907 Amalie Hempel Sparsø 55895 Camilla Sparre Sejersen 55891 Jacob Nicolai Nøhr 55792 Jesper

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede

Læs mere

F- niveau Udbydes på grundforløbsuddannelsen og afsluttes med en standpunktskarakter. Der afholdes ikke mundtlig prøve.

F- niveau Udbydes på grundforløbsuddannelsen og afsluttes med en standpunktskarakter. Der afholdes ikke mundtlig prøve. Formål Formålet med faget er at styrke elevens sproglige bevidsthed og færdigheder, så eleven bliver bedre til at formulere sig mundtligt og skriftligt og til at lytte til og læse forskellige teksttyper

Læs mere

Afsætning A hhx, juni 2010

Afsætning A hhx, juni 2010 Bilag 7 Afsætning A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Afsætning er et samfundsvidenskabeligt fag. Faget giver viden om strategi, købsadfærd, markedsanalyse, markedskommunikation og afsætningsledelse.

Læs mere

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN Ved Maj-Britt Nystrøm, leder og Inaluk Jeppesen, inklusionskoordinator Workshop Præsentation Maj-Britt Nystrøm, daglig leder af Integreret institution Konkylien Inaluk Jeppesen,

Læs mere

Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10)

Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10) Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10) 1. Det er et problem at... (udgangspunktet, igangsætteren ). 2. Det er især et problem for... (hvem angår

Læs mere

SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE

SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE Kristina Bakkær Simonsen INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB Hvem er jeg? Kristina Bakkær Simonsen Ph.D.-studerende på Institut for Statskundskab, afdeling for politisk sociologi Interesseret

Læs mere

Kvalitative kvaler. Kvalitative metoder og danske kvalitative interviewundersøgelsers kvalitet

Kvalitative kvaler. Kvalitative metoder og danske kvalitative interviewundersøgelsers kvalitet Kvalitative kvaler Kvalitative metoder og danske kvalitative interviewundersøgelsers kvalitet This page intentionally left blank HENNING OLSEN Kvalitative kvaler Kvalitative metoder og danske kvalitative

Læs mere

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1 Ingeniør- og naturvidenskabelig metodelære Dette kursusmateriale er udviklet af: Jesper H. Larsen Institut for Produktion Aalborg Universitet Kursusholder: Lars Peter Jensen Formål & Mål Formål: At støtte

Læs mere

Bilag 1. Følgende bilag indeholder vores interwiewguide, som vi har anvendt som vejledende spørgsmål under vores interviews af vores informanter.

Bilag 1. Følgende bilag indeholder vores interwiewguide, som vi har anvendt som vejledende spørgsmål under vores interviews af vores informanter. Bilag 1 Følgende bilag indeholder vores interwiewguide, som vi har anvendt som vejledende spørgsmål under vores interviews af vores informanter. Interviewguide I det følgende afsnit, vil vi gennemgå vores

Læs mere

nikolaj stegeager Organisationer i bevægelse Læring UdvikLing intervention

nikolaj stegeager Organisationer i bevægelse Læring UdvikLing intervention nikolaj stegeager erik laursen (red.) Organisationer i bevægelse Læring UdvikLing intervention Nikolaj Stegeager og Erik Laursen (red.) Organisationer i bevægelse Læring udvikling intervention Nikolaj

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium

AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium Indhold af en synopsis (jvf. læreplanen)... 2 Synopsis med innovativt løsingsforslag... 3 Indhold af synopsis med innovativt løsningsforslag... 3 Lidt om synopsen...

Læs mere

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 Fra Bekendtgørelse om hf-uddannelsen tilrettelagt som enkeltfagsundervisning for voksne (hf-enkeltfagsbekendtgørelsen) Bilag 11 Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 1. Identitet og formål 1.1. Identitet

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET

UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET KREATIVITET OG VEJLEDNING OPLÆG V. LARS EMMERIK DAMGAARD KNUDSEN, LEK@UCSJ.DK PROGRAM 14.45-15.30: Præsentation af de mest centrale kvalitative metoder

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 9. Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 9. Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 9 Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 9 beskrivelsen... 3 Modul 9 Sygepleje

Læs mere

De skriftlige eksamensgenrer i engelsk

De skriftlige eksamensgenrer i engelsk De skriftlige eksamensgenrer i engelsk Stx A og Hf A Man skal skrive et essay på 900-1200 ord, som altid tager udgangspunkt i en tekst. Der er 2 opgaver at vælge imellem, en om en skønlitterær tekst og

Læs mere

Tale, der tæller. Etniske minoriteter i spørgeskemaundersøgelser. Udfordringer relateret til planlægning og udførelse af forskningsprojekter

Tale, der tæller. Etniske minoriteter i spørgeskemaundersøgelser. Udfordringer relateret til planlægning og udførelse af forskningsprojekter Tale, der tæller Etniske minoriteter i spørgeskemaundersøgelser Udfordringer relateret til planlægning og udførelse af forskningsprojekter Anne Sofie Fink Kjeldgaard Seniorforsker, ph.d. Præsentation Baggrunde

Læs mere

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning FTHF s efteruddannelseskursus 17.9.2015 1 Oplæg og dialog om centrale fokuspunkter og dilemmaer i rapportskrivning. Hvordan kan tale-hørelæreren forme sin rapport,

Læs mere

Forside til projektrapport 3. semester, BP3:

Forside til projektrapport 3. semester, BP3: Roskilde Universitet Den samfundsvidenskabelige bacheloruddannelse Forside til projektrapport 3. semester, BP3: År: 2013 Semester: 3. semester Hus: 19.2 Projekttitel: Udlicitering til andre aktører i beskæftigelsesindsatsen

Læs mere

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda Skriftlige eksamener: I teori og praksis Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi Agenda 1. Hvad fortæller kursusbeskrivelsen os? Øvelse i at læse kursusbeskrivelse 2. Hvordan

Læs mere

Kapitel 1... 3 FORMÅL... 3. Kapitel 2... 6. Kapitel 3... 9 INDHOLD... 9. Kapitel 4... 13 UNDERVISNINGSFORMER... 13. Kapitel 5... 14 EKSAMEN...

Kapitel 1... 3 FORMÅL... 3. Kapitel 2... 6. Kapitel 3... 9 INDHOLD... 9. Kapitel 4... 13 UNDERVISNINGSFORMER... 13. Kapitel 5... 14 EKSAMEN... STUDIEORDNING STUDIEORDNING PR. 1. SEPTEMBER 2009 FOR BACHELORUDDANNELSEN I MARKETING AND MANAGEMENT COMMUNICATION (BAMMC) VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET Denne studieordning er udarbejdet i henhold

Læs mere

Læs først casebeskrivelsen på næste side. Det kan være en god ide at skimme spørgsmålene, som I skal besvare, inden casen læses.

Læs først casebeskrivelsen på næste side. Det kan være en god ide at skimme spørgsmålene, som I skal besvare, inden casen læses. I en kort artikel på næste side beretter vi om Elin, der er borgerkonsulent i Visitationen i Aarhus Kommune. Tidligere var Elins titel visitator. Artiklen beskriver på baggrund af interviews hvad forandringen

Læs mere

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point)

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Studievejledning studiestart uge 5 2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

UDFORDRENDE ELEVER DEL 2 ODENSE. 6.NOVEMBER 2013 KL.9-14

UDFORDRENDE ELEVER DEL 2 ODENSE. 6.NOVEMBER 2013 KL.9-14 UDFORDRENDE ELEVER DEL 2 ODENSE. 6.NOVEMBER 2013 KL.9-14 9.00-9.15 Hvad har jeg gjort anderledes siden sidst? 9.15-10.00 Iltningsretning og PUMA 10.00-10.15 Pause 10.15-11.30 KRAP 11.30-12.00 Frokost 12.00-13.00

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

Lektiecaféen for de mange eller de få?

Lektiecaféen for de mange eller de få? Lektiecaféen for de mange eller de få? The lektiecafe for the many or the few? SAM-Bachelorprojekt 6. semester 2015 Skrevet af; Astrid Andrea Schultz (49692) Oliver Alexander Strube (49678) Sandra Springborg

Læs mere

Billedkunst B stx, juni 2010

Billedkunst B stx, juni 2010 Billedkunst B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fagets primære genstandsfelt er billedkunst og arkitektur. Faget inddrager fænomener fra hele det visuelle felt. Kunst og arkitektur tjener

Læs mere

Projektbeskrivelse: 2. undersøge de mest brugte undervisningsprogrammer mht. læsefaglige elementer og metoder samt bagvedliggende læsesyn.

Projektbeskrivelse: 2. undersøge de mest brugte undervisningsprogrammer mht. læsefaglige elementer og metoder samt bagvedliggende læsesyn. Projektbeskrivelse: Projekt IT og læsning Indledning: Fokus på læsning og undervisning i læsning og skrivning samtidig med et stærkt øget fokus på IT som hjælpemiddel i undervisningen og integrationen

Læs mere

Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt

Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt... 1 1.1 Overordnet emne og interesse... 1 1.2 Interessen opstod under en evaluering... 1 1.3 To forskellige interviewere, to forskellige interviewteknikker... 1 1.4

Læs mere

Øjnene, der ser. - sanseintegration eller ADHD. Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen

Øjnene, der ser. - sanseintegration eller ADHD. Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen Øjnene, der ser - sanseintegration eller ADHD Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen Professionsbachelorprojekt i afspændingspædagogik og psykomotorik af: Anne Marie Thureby Horn Sfp o623 Vejleder:

Læs mere

Eleven kan på bagrund af et kronologisk overblik forklare, hvorledes samfund har udviklet sig under forskellige forudsætninger

Eleven kan på bagrund af et kronologisk overblik forklare, hvorledes samfund har udviklet sig under forskellige forudsætninger Kompetencemål Kompetenceområde Efter 4. klassetrin Efter 6. klassetrin Efter 9. klassetrin Kronologi og sammenhæng Eleven kan relatere ændringer i hverdag og livsvilkår over tid til eget liv Eleven kan

Læs mere

Indholdsfortegnelse 1.1 PROBLEMFELT...2 1.2 PROBLEMFORMULERING...6 1.3BEGREBSAFKLARING...6 2.1 KAPITELGENNEMGANG...8 2.2 PROJEKTDESIGN...

Indholdsfortegnelse 1.1 PROBLEMFELT...2 1.2 PROBLEMFORMULERING...6 1.3BEGREBSAFKLARING...6 2.1 KAPITELGENNEMGANG...8 2.2 PROJEKTDESIGN... Indholdsfortegnelse 1.1 PROBLEMFELT...2 1.2 PROBLEMFORMULERING...6 1.3BEGREBSAFKLARING...6 2.1 KAPITELGENNEMGANG...8 2.2 PROJEKTDESIGN...9 2.3 AFGRÆNSNING AF PROJEKTET... 10 2.4 PROJEKTGRUPPENS VIDENSKABSTEORETISKE

Læs mere

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Kursusforløb 6-8. klasse ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl. er der i 6.

Læs mere

Sensemaking og coaching. Tine Murphy, Ph.D. Institut for Organisation CBS

Sensemaking og coaching. Tine Murphy, Ph.D. Institut for Organisation CBS Sensemaking og coaching Tine Murphy, Ph.D. Institut for Organisation CBS Agenda Mål med i dag Lidt om mig Sensemaking nogle teoretiske kernepunkter Relationen mellem mening og handling Sensemaking og identitetsskabelse

Læs mere

Søren Gyring-Nielsen - 200672-2833 Videnskabsteori og metode - 4. semester synopse Aflevering 6. Maj 2010 Antal ord: 1166

Søren Gyring-Nielsen - 200672-2833 Videnskabsteori og metode - 4. semester synopse Aflevering 6. Maj 2010 Antal ord: 1166 Med udgangspunkt i min projektsemesteropgave, vil jeg i denne synopse forsøge at redegøre og reflektere for nogle af de videnskabsteoretiske valg og metoder jeg har foretaget i forbindelse med projektopgaven

Læs mere

Samfundsfag B - stx, juni 2008

Samfundsfag B - stx, juni 2008 Bilag 50 samfundsfag B Samfundsfag B - stx, juni 2008 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag

Læs mere

Dialogbaseret APV Hvad, hvorfor og hvordan? Fra anonyme målinger til fælles dialog og meningsskabelse

Dialogbaseret APV Hvad, hvorfor og hvordan? Fra anonyme målinger til fælles dialog og meningsskabelse Dialogbaseret APV Hvad, hvorfor og hvordan? Fra anonyme målinger til fælles dialog og meningsskabelse Af Chefkonsulent Peter Hansen-Skovmoes, Synergi HRM og chefkonsulent Gert Rosenkvist, Rosenkvist Consult

Læs mere

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål + Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13 Formulering af forskningsspørgsmål + Læringsmål Formulere det gode forskningsspørgsmål Forstå hvordan det hænger sammen med problemformulering og formålserklæring/motivation

Læs mere

Interview i klinisk praksis

Interview i klinisk praksis Interview i klinisk praksis Videnskabelig session onsdag d. 20/1 2016 Center for forskning i rehabilitering (CORIR), Institut for Klinisk Medicin Aarhus Universitetshospital & Aarhus Universitet Hvorfor

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

Afrapportering om forebyggende selvmordsundervisning

Afrapportering om forebyggende selvmordsundervisning Afrapportering om forebyggende selvmordsundervisning Rapporten vil beskrive : 1) Tilrettelæggelse af undervisningen 2) Gennemførelsen af undervisningen 3) Undervisningsmateriale/Litteratur 4) Erfaringsopsamling,

Læs mere

SNAK Spillet om dansk talesprog

SNAK Spillet om dansk talesprog SNAK Spillet om dansk talesprog Lærervejledning Indholdsfortegnelse Introduktion...3 Fagligt indhold i SNAK...4 Sprogholdninger...4 Samtalemekanismer...4 Sammentrækninger...4 Sociale medier...5 Bandeord...5

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Forside til projektrapport 3. semester, BP3:

Forside til projektrapport 3. semester, BP3: Den samfundsvidenskabelige bacheloruddannelse Forside til projektrapport 3. semester, BP3: År: 2013 Semester: 3. Semester Hus: P10 Projekttitel: Projektvejleder: Kenneth Hansen Gruppenr.: 12 Studerende

Læs mere

Lærke Hoven Pedersen Aalborg Universitet, 6. juni 2013 [1]

Lærke Hoven Pedersen Aalborg Universitet, 6. juni 2013 [1] [1] Titelblad Navn: Lærke Hoven Pedersen Uddannelse: Cand.merc. i Organisation og Strategi Semester: 10. semester Uddannelsessted: Aalborg Universitet Vejleder: Charlotte Øland Madsen Afleveret: 6. juni

Læs mere

Fleksibilitet og balance

Fleksibilitet og balance Roskilde Universitet Fleksibilitet og balance Projekttitel: Fleksibilitet og balance Fag: Arbejdslivsstudier Udarbejdet af (Navn(e) og studienr.): Studienr.: Projektets art Emma Kjeldsteen Nørgaard 49526

Læs mere

At positionere sig som vejleder

At positionere sig som vejleder At positionere sig som vejleder At udvide feltet af mulige historier Dagens Program 14.00: Velkommen og opfølgning på opgave fra sidst 14.30: Oplæg At udvide feltet af mulige historier med øvelser undervejs.

Læs mere