Delegation og faglige kompetenceprofiler. September 2014 /ML&MR Side 1 af 32 Sag Dokument

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Delegation og faglige kompetenceprofiler. September 2014 /ML&MR Side 1 af 32 Sag 13-9730. Dokument 121665-13."

Transkript

1 Delegation og faglige kompetenceprofiler. September 2014 /ML&MR Side 1 af 32

2 Delegation og faglige kompetenceprofiler. September 2014 /ML&MR Side 2 af 32

3 Indholdsfortegnelse Forord... 4 Begrebsafklaring... 4 Formålet med beskrivelser af kompetencer og delegation... 5 Rettigheder og pligter i forhold til autorisationsloven... 5 Regler for delegation... 5 Lovgivning om delegation... 5 Videredelegation... 5 Rammedelegation... 6 Ansvar... 7 Indsatser efter Sundhedsloven, der ikke er lægeordineret... 8 Faggrupper, der kan varetage indsatser efter Sundhedsloven... 8 Social- og sundhedshjælpere (SSH)... 8 Hvad gør og kan en SSA... 9 Kodeord for en SSA Sygeplejerskens fire funktionsområder... 9 Sygeplejestuderende, der arbejder som vikarer og afløsere Uuddannede vikarer Kompetencer i forbindelse med indsatser efter Sundhedsloven Indsats 0 Udredning og opfølgning Indsats 1 Funktionsniveau Indsats 2 Bevægeapparat Indsats 3 Ernæring Indsats 4a Hud og slimhinder SÅR Indsats 4b Hud og slimhinder personlig pleje Indsats 5 Kommunikation Indsats 6 Psykosociale forhold Indsats 7 Respiration og cirkulation Indsats 8 Seksualitet Indsats 9 Smerte og sanseindtryk Indsats 10 Søvn og hvile Indsats 11 Viden og udvikling Indsats 12 Udskillelse af affaldsstoffer Indsats 13 Medicinhåndtering Indsatser i forbindelse med funktionen at formidle sygepleje Indsatser i forbindelse med funktionen at udvikle sygepleje Delegation og faglige kompetenceprofiler. September 2014 /ML&MR Side 3 af 32

4 Forord Det er nødvendigt med overblik over, hvornår social- og sundhedshjælpere (SSH) og social- og sundhedsassistenter (SSA) handler efter henholdsvis Sundhedsloven og efter Serviceloven, da der er forskel på patienters og borgeres retsstilling. Det gælder for eksempel i hjemmeplejen, på plejecentrene og i de sociale botilbud. Det skal være klart for både patienter og medarbejdere, at det er reglerne om delegation, sundhedsfagligt ansvar, dokumentation og patientsikkerhed, der er gældende. I kataloget fremgår retningslinjerne for delegation og det ansvar, autoriserede sundhedspersoner har, når de varetager opgaver (indsatser) efter Sundhedsloven. Desuden er der udviklet kompetenceprofiler, som kan understøtte en praksis for videredelegation inden for en fastsat ramme. Kataloget henvender sig til det sundheds- og plejepersonale, der varetager indsatser efter Sundhedsloven i plejecentre, Hjemmeplejen, Sygeplejen. Kataloget skal ikke betragtes som et regelsæt, der afklarer alt. Dialog og samarbejde er metoden til at afklare, hvordan borgeren/patienten får det bedste forløb. Delegation og beskrivelse af faglige kompetenceprofiler efter Sundhedsloven skal ses i sammenhæng med Notat fra KL om Fælles Indsatskatalog med faglige beskrivelser fra november 2013 og Varde kommunes eget indsatskatalog. På baggrund af den reviderede bekendtgørelse og uddannelsesordning for social- og sundhedsuddannelserne, der trådte i kraft den 1. januar 2013, er det besluttet, at social- og sundhedshjælperelever (elever på trin 1/SSH-elever) ikke skal uddannes til indsatser efter Sundhedsloven. Medarbejderne skal: Arbejde tværfagligt og tværsektorielt både internt og eksternt. Have et grundigt kendskab til både egne og de øvrige samarbejdsparters opgaver og kompetenceområder Udvikle sig fagligt i samspil med alle faggrupper på området, så det bliver muligt at opfylde krav, formål og mål for fagområdet samt den enkelte organisation og ikke mindst i forhold til den enkelte patient/borger Sikre patienten/borgeren kvalitet i ydelserne, uanset hvor denne opholder sig Begrebsafklaring (Hjemme)sygepleje/indsatser efter Sundhedsloven henviser til indsatser, der bevilges efter kapitel og 139 i Sundhedsloven. Indsatserne er ikke forbeholdt sygeplejersker. De kan udføres af SSH (indtil ultimo 2017) og SSA og kan leveres der, hvor patienten/borgeren er tilknyttet: Sygeplejen, Hjemmeplejen, plejecentre, sociale botilbud, sygeplejeklinikker, akut- og rehabiliteringspladser, akutfunktionen mv. Sundhedspersoner: Personer, der er autoriseret i henhold til særlig lovgivning, til at varetage sundhedsfaglige opgaver, samt personer der handler på disses ansvar. Hjemmepleje: Personlig og praktisk hjælp samt træning efter 83, 83a og 86 i Serviceloven. Plejepersonale/plejepersoner: Plejepersonale varetager som udgangspunkt personlig og praktisk hjælp samt træning efter 83, 83a og 86 i Serviceloven. Begreberne delegering, rammedelegering, videredelegering og overdragelse af opgaver indenfor en fastsat ramme, har forskellige betydninger, som er beskrevet i afsnittet Regler for Delegation. Delegation og faglige kompetenceprofiler. September 2014 /ML&MR Side 4 af 32

5 Formålet med beskrivelser af kompetencer og delegation Kataloget skal: Skabe overblik over de samlede kompetencer, som Sundheds- og Socialområdet råder over. Skabe overblik over de enkelte faggruppers samlede kompetencer. Synliggøre faglige ressourcer og delegationsmuligheder. De faglige kompetenceprofiler beskriver: De kompetencer, Varde Kommune har besluttet, samlet set skal være til stede i fordelingen af nyuddannede og erfarne medarbejdere. De indsatser, der kan overdrages indenfor en fastsat ramme til SSH, SSA og sygeplejersker. Rettigheder og pligter i forhold til autorisationsloven En autoriseret sundhedsperson er under udøvelsen af sin virksomhed forpligtet til at udvise omhu og samvittighedsfuldhed, herunder ved benyttelse af medhjælp (delegation, videredelegation og overdragelse af opgaver inden for en fastsat ramme), økonomisk ordination af lægemidler m.v. Dermed følger også en forpligtigelse til at udføre den nødvendige indsats og efterfølgende dokumentation, uanset om indsatsen varetages efter f.eks. Sundhedsloven, Serviceloven eller anden lovgivning. Autoriserede sundhedspersoner er forpligtede til at give de indberetninger og anmeldelser, som kræves af sundhedsmyndighederne af hensyn til den offentlige sundhed. De er også forpligtede til at opfylde den oplysnings- og indberetningspligt, som følger af lovgivningen. Regler for delegation Lovgivning om delegation Lovgivning om delegation, videredelegation, rammedelegation og overdragelse af indsatser indenfor en fastsat ramme udspringer af Autorisationsloven. Titlen sygeplejerske og SSA anvendes for at synliggøre kompetencen til at udøve sundhedsfaglig virksomhed. Alle indsatser, der er omfattet af regler om delegation, videredelegation, rammedelegation og overdragelse af indsatser indenfor en fastsat ramme, skal som udgangspunkt være lægeordinerede. Når lægen delegerer en indsats til Varde Kommune, er det en del af lægens forbeholdte sundhedsfaglige virksomhed. Lægen kan også overdrage en indsats, der ikke ligger under forbeholdt sundhedsfaglig virksomhed, f.eks. pleje og tilsyn hos en patient med influenza. Her er der ikke tale om en delegation. Når en indsats overdrages til Varde Kommune fra en læge, overtager ledelsen i den organisatoriske enhed, hvor patienten/borgeren opholder sig, ansvaret for indsatsen og dermed for, hvilke medarbejdere, der løser den. Videredelegation Alle delegerede indsatser kan som udgangspunkt videredelegeres. En autoriseret sundhedsperson kan ved delegationen tilkendegive, at videredelegation ikke må finde sted. Hvis en delegeret indsats fra lægen ikke må videredelegeres af sygeplejersken, er det lægens ansvar at gøre opmærksom på det. Hvis lægen delegerer en indsats, der ligger ud over de kompetencer, der er til stede hos de, der leverer sygepleje, så er det sygeplejerskens ansvar at gøre lægen opmærksom på det. Lægen skal tage stilling til, hvad der så skal ske; om der eventuelt skal ske en oplæring for at opnå de fornødne kompetencer. Delegation og faglige kompetenceprofiler. September 2014 /ML&MR Side 5 af 32

6 Hvis en lægeordineret/delegeret indsats ikke ligger inden for den fastsatte ramme i dette katalog, og sygeplejersken vurderer, at den lægeordinerede/delegerede indsats skal overgå til en anden organisatorisk enhed i kommunen, er der tale om en videredelegation. I de tilfælde er det sygeplejerskens ansvar at sikre sig, at de fornødne faglige kompetencer er til stede i den enhed eller hos den person, der skal varetage indsatsen. I Varde Kommune benytter vi os mindst muligt af videredelegation, men i videst mulig omfang af overdragelse af indsatser indenfor den fastsatte ramme, der fremgår af dette katalog. Indtil ultimo 2017 er videredelegation til SSH, uddannet efter den gamle bekendtgørelse, en mulighed. I tilfælde af dette, skal der udfyldes et delegationsskema. Indsatser efter Sundhedsloven kan ikke videredelegeres til SSH-elever, der uddannes efter den reviderede bekendtgørelse. Det vil altid, også fra 2018, være en mulighed at videredelegere fra sygeplejerske til SSA, da begge faggrupper er autoriserede sundhedspersoner. Også i dette tilfælde skal der udfyldes et delegationsskema. Delegationsskemaet er vedhæftet sidst i kataloget. Videredelegation kan kun ske, når følgende betingelser er opfyldt: 1. sygeplejersken/ssa har vurderet, om indsatsen kan videredelegeres 2. at pågældende, der skal påtage sig den delegerede indsats, vurderes at være i stand til at udføre den 3. at der undervises i: Hvorfor indsatsen skal udføres Hvordan indsatsen skal udføres Hvad der skal observeres, rapporteres og dokumenteres Hvornår man snakker sammen om, hvordan det går Videredelegation tager udgangspunkt i: En faglig vurdering af indsatsen. En vurdering af kompetencer, herunder teoretisk viden, instrumentel færdighed og erhvervet erfaring. De generelle procedurer, instrukser, vejledninger og døgnrytmeplaner. De specifikke borger- og patientrelaterede problemstillinger, hvor der skal foreligge en handleplan. At den foregår individuelt eller i grupper. Rammedelegation I kommunal praksis anvendes rammedelegationsbegrebet udelukkende i forhold til undersøgelsesopgaver knyttet til en specifik patientgruppe. F.eks. blodsukkermåling hos diabetespatienter uden forudgående lægeordination. Ved rammedelegation er det den behandlingsansvarlige læge, der beslutter, hvilke opgaver, der kan delegeres i form af rammedelegation til hjemmesygeplejen. Ved rammedelegation har lægen ikke samme ansvar som ved en konkret delegation. Rammedelegation er en måde at gennemføre mere smidige arbejdsgange på. Der arbejdes med at få en rammedelegation. Overdragelse af indsatser indenfor en fastsat ramme De sygeplejeindsatser, der er beskrevet på trin 1 og trin 2 i dette katalog, er indsatser, der er og bliver overdraget indenfor en fastsat ramme og dermed indsatser, som Varde Kommune forventer, at såvel SSH, uddannet efter den gamle bekendtgørelse, som SSA kan og skal varetage efter introduktion. Der skal således ikke udfyldes delegationsskemaer på disse indsatser. SSA på plejecentre og i Hjemmeplejen kan tage imod og varetage de lægeordinerede/delegerede indsatser, der fremgår af dette katalog, når det drejer sig om patienter/borgere, der er kendt i for- Delegation og faglige kompetenceprofiler. September 2014 /ML&MR Side 6 af 32

7 vejen. I dette tilfælde vil det være ledelsen i den organisatoriske enhed, der skal varetage den lægeordinerede/delegerede indsats, som er ansvarlig for, at indsatsen udføres med de faglige kompetencer, som lov og retningslinjer foreskriver. Indsatser efter Sundhedsloven, og som fremgår af dette katalog på trin 1, kan ikke overdrages til SSH-elever, der uddannes efter den reviderede bekendtgørelse. Elever, studerende og uuddannede vikarer Elever og studerende arbejder efter de beskrevne praktik- og læringsmål i gældende bekendtgørelser. Der gælder samme regler for delegation til SSA-elever og til sygeplejestuderende som til det faste personale. En delegation vil altid være med baggrund i en individuel vurdering. Uuddannede vikarer og afløsere skal ikke varetage sygeplejeindsatser og dermed indsatser efter Sundhedsloven. Dokumentation Alle autoriserede sundhedspersoner (f.eks. sygeplejersker og SSA) skal føre sygeplejefaglige optegnelser jf. journalføringsbekendtgørelsen. For ikke er autoriseret personale (f.eks. SSH), er der i lovgivningen ikke fastsat regler for at føre journal. Sundhedsstyrelsens vejledning om sygeplejefaglige optegnelser uddyber journalføringspligten for sygeplejersker og SSA og opstiller mindstekrav til ikke-autoriserede personers journalføring af sygeplejefaglige indsatser. Ved videredelegering, rammedelegering og overdragelse af indsatser inden for en fastsat ramme er der også journalpligt. Der skal dokumenteres med navn, titel og organisatorisk tilhørsforhold, når der udøves sundhedsfaglig virksomhed. Ansvar Det er kommunalbestyrelsens ansvar, at der er en ledelse, der kan sikre en arbejdstilrettelæggelse, der tilgodeser patientsikkerheden. Kommunalbestyrelsen har også ansvaret for, at der foreligger instrukser for en faglig forsvarlig arbejdstilrettelæggelse af delegeret virksomhed, herunder at medarbejderne er instrueret og oplært heri. Lederne i alle organisatoriske enheder, hvor medarbejderne udfører delegerede indsatser, skal sikre, at medarbejderne har de relevante kompetencer, at der foreligger klare og entydige instrukser i indsatsens udførelse samt føre tilsyn afhængig af indsatsens karakter og den bemyndigede medarbejders erfaring og kompetencer. Det skal klart fremgå, hvilken procedure, der skal følges, eksempelvis i hvilke situationer medarbejderen skal søge råd og vejledning eller frasige sig opgaven/indsatsen. Instrukser En instruks indeholder retningslinjer for ansvar og kompetencer, herunder hvilke faggrupper eller medarbejderkompetencer, der må varetage indsatser efter Sundhedsloven. Lederne i alle organisatoriske enheder, hvor medarbejderne udfører delegerede indsatser, skal sikre, at medarbejderne er orienteret i de foreliggende instrukser, de skal følge op samt sikre, at instrukserne vedligeholdes. Instrukser er ikke nødvendigvis skriftlige, men reglerne knyttet til Autorisationsloven omkring omhu og samvittighedsfuldhed i opgavevaretagelsen er altid gældende. Rammedelegation i forbindelse med undersøgelsesopgaver skal forefindes skriftligt. Er i gang. Delegation og faglige kompetenceprofiler. September 2014 /ML&MR Side 7 af 32

8 Indsatser efter Sundhedsloven, der ikke er lægeordineret, SSA, plejehjemsassistenter og plejere 1 udfører rehabiliterende og forebyggende indsatser og indsatser efter Sundhedsloven, som ikke er lægeordinerede; eksempelvis indsatser i relation til personlig pleje, inkontinens, ernæring, ADL og aktivitet og træning. Her er den enkelte sundhedsperson ansvarlig inden for rammen af egne faglige kompetencer. Hvis f.eks., sygeplejersker leder et forløb i samarbejdet med andre faggrupper, er der ikke tale om en delegation, men udelukkende en samarbejdsrelation, hvor det er op til lederne at fastlægge en praksis for, hvor ansvaret for de konkrete indsatser skal placeres. Juridisk er ansvaret for det samlede forløb placeret hos Sygeplejen og konkret hos den sygeplejerske, der leder forløbet, herunder også ansvaret for at inddrage lægen, hvis der er indikation for, at en tilstand kræver lægelig behandling. (Kilde: Notat fra KL om delegation maj 2014) Faggrupper, der kan varetage indsatser efter Sundhedsloven Gælder til og med Social- og sundhedshjælpere (SSH) En SSH er defineret som en plejeperson, men en SSH uddannet før 15. november 2013, kan indtil udgangen af 2017 varetage de indsatser efter Sundhedsloven, der fremgår af dette katalog. Det er indsatser, der er relateret til et stabilt og delvist forudsigeligt sygeplejeforløb. Sygeplejeforløbet forandrer sig langsomt og som forventet. Indsatserne efter Sundhedsloven kræver bred viden om indsatserne og en faglig viden om enkelte indsats. Hvad gør og kan en SSH Understøtter borgernes hverdagsliv Arbejder med omsorgsopgaver, yder pleje og praktisk bistand som for eksempel sengeredning, personlig pleje/hygiejne, rengøring, indkøb og lignende Observerer og genkender symptomer på ændrede trivsels- og sundhedstilstande og kan redegøre for samt dokumentere disse iagttagelser Motiverer og aktiverer borgeren med henblik på at udvikle, vedligeholde og bevare dennes ressourcer Arbejder ud fra en omsorgs- og sundhedsfremmende tilgang og bidrager til, at borgeren oplever sammenhæng og kontinuitet Varetager foruden omsorgsopgaver, pleje og praktisk bistand, og kan efter behov oplæres til grundlæggende såvel som specifikke indsatser efter Sundhedsloven hos den enkelte borger/patient Kodeord for en SSH Grundlæggende social- og sundhedsfaglig viden og metoder i forhold til social- og sundhedshjælperens kompetenceområde Forebyggelse og rehabilitering Velfærdsteknologier og hjælpemidler Kommunikation, samarbejde og videndeling Koordinering, planlægning og dokumentation Tidlig opsporing Social- og sundhedsassistenter (SSA) En SSA er defineret som en sundhedsperson og er autoriseret. En SSA kan foruden indsatser efter Serviceloven også varetage indsatser efter Sundhedsloven, der er relateret til et stabilt og delvist forudsigeligt sygeplejeforløb. Sygeplejeforløbet forandrer sig langsomt og som forventet. Enkelte indsatser kan være præget af en vis uforudsigelighed. Indsatserne efter Sundhedsloven kræver bred viden om indsatserne og en faglig viden om den enkelte indsats. 1 Plejehjemsassistenter og plejere er nævnt her, selvom de ikke er autoriserede sundhedspersoner, men er omfattet af Sundhedsvæsenets Diciplinærnævns virksomhed jf. BEK Delegation og faglige kompetenceprofiler. September 2014 /ML&MR Side 8 af 32

9 Hvad gør og kan en SSA Har en omsorgs- og sundhedsfremmende tilgang og bidrager til, at borgeren/patienten oplever sammenhæng og kontinuitet Arbejder indenfor såvel somatik som psykiatri, og har kompetencer til at varetage helhedsplejen for de psykiatriske grupper Vurderer behovet for, udfører og tilrettelægger sammensatte omsorgs- og aktiverende opgaver, herunder stimulering af fysiske, intellektuelle og kreative funktioner i forhold til enkeltpersoner og grupper af borgere/patienter Varetager helhedsplejen, grundlæggende indsatser efter Sundhedsloven og eventuelt specifikke indsatser efter Sundhedsloven Leder og fordeler arbejdet for SSH og arbejder ofte sammen med og med faglig sparring fra sygeplejersker Kodeord for en SSA Grundlæggende sundhedsfaglig viden og metoder i forhold til eget kompetenceområde Forebyggelse, rehabilitering og egenomsorg Velfærdsteknologier og hjælpemidler Kommunikation, samarbejde, videndeling og implementering Koordinering, planlægning og dokumentation Tidlig opsporing En sygeplejerske defineres som en sundhedsperson og er autoriseret. kan varetage indsatser efter Sundhedsloven, der er karakteriseret ved ustabile, uafklarede og/eller uforudsigelige forløb, hvor indsatsen efter Sundhedsloven kan ændres hurtigt. Sygeplejerskens fire funktionsområder 1. Udføre sygepleje 2. Lede og koordinere sygepleje 3. Udvikle sygepleje 4. Formidle sygepleje Indsatserne efter Sundhedsloven er karakteriseret ved, at de: Relaterer til problemområder, som griber ind i hinanden eller er mangfoldige. Stiller skærpede sygeplejefaglige krav til viden og observation i relation til forebyggelse, pleje og behandling. Kræver evne til at identificere, analysere, planlægge, udføre og evaluere sygeplejefaglige problemer samt begrunde handlinger ud fra sygeplejefaglig viden Finder sted i situationer, hvor patienter/borgere eller pårørende har behov for viden og støtte til at identificere ressourcer og belastninger for at kunne handle hensigtsmæssigt i forhold til sundhedsfremme, forebyggelse og rehabilitering samt sundhedssvigt og sygdom Private leverandørers varetagelse af delegeret forbeholdt virksomhed Der henvises til KL`s notat om delegation af 11. maj Delegation og faglige kompetenceprofiler. September 2014 /ML&MR Side 9 af 32

10 Den danske kvalifikationsramme ift. SSA og sygeplejersker Den danske Kvalifikationsramme for Livslang Læring er en samlet, systematisk og niveaudelt oversigt over offentligt godkendte grader og uddannelsesbeviser, der kan erhverves inden for det danske uddannelsessystem fra folkeskoleniveau til universitetsniveau samt inden for voksen- og efteruddannelsesområdet. Kvalifikationsrammen indeholder 8 niveauer. Graderne og uddannelsesbeviserne er indplaceret på et af disse 8 niveauer ud fra det læringsudbytte, som uddannelserne giver i form af viden, færdigheder og kompetencer. SSA er indplaceret på niveau 4 og sygeplejersker på niveau 6. Hvert niveau i kvalifikationsrammen er tilknyttet en niveaubeskrivelse. Et niveau er beskrevet ved begreberne viden, færdigheder og kompetencer, der skal ses som en helhed, som tilsammen beskriver læringsudbyttet på det enkelte niveau. Her følger niveaubeskrivelsen for niveau 4 og 6. Niveau 4, SSA. Viden Færdigheder Kompetencer Skal have viden om begreber, principper og processer inden for et erhvervs- eller fagområdes praksis eller i almene fag. Skal kunne vælge og anvende relevante redskaber, metoder, teknikker og materialer indenfor et erhvervs- eller fagområde. Skal kunne tage ansvar for arbejdsprocesser i normalt forudsigelige arbejds- eller studiesituationer. Skal have forståelse af sammenhænge mellem faglige problemer og samfundsmæssige/ internationale forhold. Skal kunne identificere et praktisk og / eller teoretisk problem. Skal kunne vurdere kvaliteten af eget og andres arbejde i forhold til en given standard. Skal kunne anvende erhvervs- og fagområdets terminologi i kommunikationen med samarbejdspartnere og brugere. Skal kunne planlægge og tage ansvar for egne og fælles arbejdsprocesser og resultater. Skal kunne opsøge videreuddannelse og faglig udvikling i strukturerede læringsmiljøer. Delegation og faglige kompetenceprofiler. September 2014 /ML&MR Side 10 af 32

11 Niveau 6, sygeplejersker. Viden Færdigheder Kompetencer Skal have viden om teori, metode og praksis inden for en profession eller et eller flere fagområder. Skal kunne forstå og reflektere over teorier, metode og praksis. Skal kunne anvende et eller flere fagområders metoder og redskaber samt kunne anvende færdigheder, der knytter sig til beskæftigelse inden for fagområdet/erne eller professionen. Skal kunne vurdere teoretiske og praktiske problemstillinger samt begrunde og vælge relevante løsningsmodeller. Skal kunne formidle faglige problemstillinger og løsningsmodeller til fagfæller og ikke-specialister eller samarbejdspartnere og brugere. Skal kunne håndtere komplekse og udviklingsorienterede situationer i studie- eller arbejdssammenhænge. Skal selvstændigt kunne indgå i fagligt og tværfagligt samarbejde med en professionel tilgang. Skal kunne identificere egne læringsbehov og strukturere egen læring i forskellige læringsmiljøer. Sygeplejestuderende, der arbejder som vikarer og afløsere En sygeplejestuderende: Er ikke autoriseret Der har gennemført 3. modul betragtes som uuddannet Der har gennemført 4. modul kan betragtes som plejeperson. Der har gennemført 11. modul kan betragtes som en sundhedsperson og kan således varetage indsatser efter Sundhedsloven som vikar Skal have såvel viden om, færdigheder i og kompetence til at udføre en given indsats efter Sundhedsloven Har ret og pligt til at frasige sig en indsats efter Sundhedsloven, hvis pågældende ikke skønner sig kompetent til at udføre denne Må ikke videredelegere indsatser efter Sundhedsloven Lederen, der benytter sygeplejestuderende som vikarer: Er ansvarlig for, at den sygeplejestuderende bliver introduceret til gældende instrukser og retningslinjer Skal sikre, at den sygeplejestuderende har de nødvendige kompetencer for at varetage de indsatser efter Sundhedsloven, som pågældende skal varetage som vikar Der henvises i øvrigt til vejledende retningslinjer for sygeplejestuderendes medvirken ved medicinhåndtering, som findes på UC-Syddanmarks hjemmeside: Uuddannede vikarer En vikar uden sundhedsfaglig uddannelse må ikke varetage indsatser efter Sundhedsloven. Delegation og faglige kompetenceprofiler. September 2014 /ML&MR Side 11 af 32

12 Referencer LBK nr. 877 af 04/08/2011. Bekendtgørelse af lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed. BEK nr af 11/12/2009 Bekendtgørelse om autoriserede sundhedspersoners benyttelse af medhjælp (delegation af forbeholdt sundhedsfaglig virksomhed) VEJ nr. 115 af 11/12/2009 Vejledning om autoriserede sundhedspersoners benyttelse af medhjælp (delegation af forbeholdt sundhedsfaglig virksomhed) BEK nr af 21/12/2007 Bekendtgørelse om hjemmesygepleje. Vej nr. 102 af 11/12/2006 Vejledning om hjemmesygepleje. BEK nr. 29 af 24/01/2008 Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje KL, Notat om Fælles indsatskatalog med faglige beskrivelser, november KL, Notat om Delegation, maj Journalføringsbekendtgørelsen. BEK nr. 3 af 2. januar 2013 om autoriserede sundhedspersoners patientjournaler. Vejledning nr af 15. januar 2013 om sygeplejefaglige optegnelser. Hovedbekendtgørelse på Social- og sundhedsuddannelserne. BEK nr. 834 af 27. juni Delegation og faglige kompetenceprofiler. September 2014 /ML&MR Side 12 af 32

13 Kompetencer i forbindelse med indsatser efter Sundhedsloven Indsats 0 Udredning og opfølgning Udredning og opfølgning Indsatser i relation til sygeplejefaglig udredning, opfølgning og koordinering.. Indsatser i forbindelse med udredning og opfølgning: Før der iværksættes en ny indsats, bør der foretages en sygeplejefaglig udredning. Beskrive patientens situation med henblik på de problemer og behov som i den aktuelle situation skal behandles med en sygeplejeindsats, ud fra en rehabiliterende tankegang. Inddrage både patientens og de pårørendes beskrivelse sammen med medarbejdernes vurdering i den samlede vurdering for at få dannet et så fuldstændigt billede som muligt. Skabe grundlag for at vurderer patientens behov og problemstillinger i forhold til 2i 1. Funktionsniveau. 2. Bevægeapparat. 3. Ernæring. 4. Hud og slimhinder. 5. Kommunikation. 6. Psykosociale forhold. 7. Respiration og cirkulation. 8. Seksualitet. 9. Smerter og sanseindtryk. 10. Søvn og hvile. 11. Viden og udvikling. 12. Udskillelse af affaldsstoffer. A. Medicinhåndtering. B. Konklusion på udredning. C. Mål for aktuelle indsatser. D. Opfølgning hvornår. E. Koordinering mellem flere forskellige samarbejdspartnere i komplekse situationer. F. Opfølgende hjemmebesøg med egen læge. 2 Vejledning for sygeplejefaglige optegnelser. Vej n af 15 januar 2013 Delegation og faglige kompetenceprofiler. September 2014 /ML&MR Side 13 af 32

14 Indsats 1 Funktionsniveau Funktionsniveau Indsatser hvor hovedformålet er, at øge evne til at klare sig bedst muligt i det daglige liv, herunder aktiviteter i daglig livsførelse. Indsatser i forbindelse med ADL og rehabilitering. Rådgive i de tilfælde, hvor sygdom bevirker, at der er komplekse opgaver forbundet med ADL / rehabiliterende indsats. Rådgive hvor der er behov for et helhedssyn på patientens helbredssituation f.eks. ved sygdom, infektioner, smerter, målsamtaler på døgnrehabilitering. Indsats 2 Bevægeapparat Bevægeapparat Indsatser der relaterer sig til behov for træning, balanceproblemer og evt. faldtendens Indsatsbetegnelse: forflytning og mobilisering. Indsatser i forbindelse med forflytning og mobilisering. Støtte og hjælpe til forflytning og mobilisering i særlige komplekse situationer, hvor der er behov for et helhedssyn på patientens helbredssituation i forbindelse med kompleks sygdom, infektioner, smerter. Øvrige indsatser, der relaterer sig til forflytning og mobilisering leveres under Lov om social service. Delegation og faglige kompetenceprofiler. September 2014 /ML&MR Side 14 af 32

15 Indsats 3 Ernæring Ernæring Indsatser relateret til patientens ernæringstilstand, ernæringsbehov og ernæringsproblemer Trin 2, SSA Indsatser i forbindelse med sondeernæring via PEG-sonde og via Nasal-sonde. Give mad i sonden. Give medicin i sonden. Hudpleje omkring sonden Bestille sondemad. Indsatser i forbindelse med skift af sonde. Assistere ved sondenedlæggelse. Indsatser i forbindelse med ballontjek af sonde. Tjekke ballon. Indsatser i forbindelse med parenteral ernæring. Indsatser i forbindelse med i.v. væskebehandling (sygeplejersker i akutfunktionen). Indsatser i forbindelse med s.c. væskebehandling. Indsatser i forbindelse med væske pr. os. Hjælpe ved indtagelse af væske varetages efter serviceloven. Iværksætte og føre væskeskema, herunder udregne ind- og udgift. Observere og udregne væskebalance, herunder Indsatser i forbindelse med sondeernæring. Iværksætte sondeernæringen, herunder sikre at der er taget stilling til hvilke kontrolprocedurer der skal anvendes, samt at remedier er bestilt og forefindes. Udarbejde en plan for skift af sonde. Sikre at patienten får den ernæring, der er ordineret. Sikre at patienten er i en optimal ernæringstilstand. Give mad i sonden. Give medicin i sonden. Hudpleje omkring sonden. Bestille sondemad. Indsatser i forbindelse med skift af sonde. Skifte gastronomisonde. Anlægge nasalsonde. Indsatser i forbindelse med ballontjek af sonde. Tjekke ballon. Indsatser i forbindelse med parenteral ernæring. Blande ernæringsposer. Til- og frakoble ernæringsposer. Observere, pleje og skifte forbinding ved indstikssteder. Observere virkning og bivirkning af behandlingen. Indsatser i forbindelse med i.v. væskebehandling (sygeplejersker i akutfunktionen). Anlægge venflon. Til- og frakoble tynde infusionsvæsker. Observere, pleje og skifte forbinding ved indstikssteder. Indsatser i forbindelse med s.c. væskebehandling. Anlægge subcutan kanyle. Til- og frakoble tynde infusionsvæsker. Observere, pleje og skifte forbinding ved indstikssteder. Indsatser i forbindelse med væske pr. os. Hjælpe ved indtagelse af væske Iværksætte og føre væskeskema, herunder udregne ind- og udgift Observere og udregne væskebalance, herunder medvirke til, at væske indtages hensigtsmæssigt i Delegation og faglige kompetenceprofiler. September 2014 /ML&MR Side 15 af 32

16 Trin 2, SSA medvirke til, at væske indtages hensigtsmæssigt i løbet af døgnet. Indsatser i forbindelse med ernæringsindsats. Vurdere patientens appetit og vægtudvikling (BMI) Varetage kostvejledning, herunder formidle lægeordinerede diæter, vejlede og undervise samt følge op Servere/give mad og væske til patienter, der fejlsynker. Følge op på væskeskemaet og evt. afslutte dette. Indsatser i forbindelse med blodsukkermåling. Måle blodsukker efter lægeordination og i akutte situationer. Indsatser i forbindelse med vægtmåling. Veje patienten efter behov. løbet af døgnet. Indsatser i forbindelse med ernæringsindsats. Vurdere patientens appetit og vægtudvikling (BMI) Udrede mulige årsager til patientens ernæringsmæssige status som følge af sygdom (f.eks. evnen til at tygge og synke, tandstatus m.m.). Varetage kostvejledning, herunder formidle lægeordinerede diæter, vejlede og undervise samt følge op. Servere/give mad og væske til patienter, der fejlsynker. Følge op på væskeskemaet og evt. afslutte dette. Indsatser i forbindelse med blodsukkermåling. Måle blodsukker efter lægeordination og i akutte situationer. Indsatser i forbindelse med vægtmåling. Veje patienten efter behov. Delegation og faglige kompetenceprofiler. September 2014 /ML&MR Side 16 af 32

17 Indsats 4a Hud og slimhinder SÅR Hud og slimhinder - SÅR Indsatser relateret til forandringer og gener i hud, slimhinder og væv, særligt med fokus på sårbehandling Trin 2, SSA Indsatser i forbindelse med hud, slimhinder og sår. Generelt for sårbehandling af alle typer sår: Foretage kontinuerlige observationer samt udføre sårbehandlinger hos patienter, hvor sårbehandling er videredelegeret. Sikre at patienterne har de remedier, der anvendes i behandlingsforløbet. Vurdere forhold (medicin, rygning, alkohol, ernæring/væskebalance, inkontinens, smerter o.l.) der kan påvirke sårhelingen. Kontakte sygeplejerske efter aftale, eller hvis der sker forandringer. Arbejde forebyggende. Indsatser i forbindelse med hud, slimhinder og sår. Generelt for sårbehandling af alle typer sår: Sikre at der foretages udredning samt fastsættes en diagnose/sårklassifikation. Vurdere patienten i forhold til andre sygdomme, der kan have betydning for sårhelingen. Vurdere evt. behandlingsmuligheder (kirurgi, bandagist, variceoperation m.fl.) og iværksætte dette i samarbejde med egen læge. Vurdere forhold (medicin, rygning, alkohol, ernæring/væskebalance, inkontinens, smerter o.l.), der kan påvirke sårhelingen. Udarbejde beskrivelse af såret og sårets omgivelser. Udarbejde en behandlingsplan for forløbet og iværksætte denne. Sikre at patienten har de remedier, der skal anvendes i behandlingsforløbet. Foretage kontinuerlige observationer, udføre sårbehandling og justere behandlingen. Medinddrage patienten og pårørende i behandlingen og evt. oplære dem i behandlingen. Foretage videredelegering i henhold til gældende retningslinjer Medinddrage sårsygeplejersken i komplekse forløb. Arbejde forebyggende Telemedicinsk sårbehandling (sår sygeplejersker og Nøglepersoner). Delegation og faglige kompetenceprofiler. September 2014 /ML&MR Side 17 af 32

18 Indsats 4b Hud og slimhinder personlig pleje Hud og slimhinder PERSONLIG PLEJE Indsatser relateret til pleje af kroppen og slimhinderne hos patienter. Indsatser i forbindelse med kompleks personlig pleje. Vurdere opgavens kompleksitet og på hvilket niveau, den personlige pleje kan varetages Støtte, råde og vejlede de faggrupper der kommer hos patienten for at yde personlig pleje. Eller støtte, rådgive og vejlede patienten og pårørende således at hverdagen kan fungere bedst muligt. Evt. varetage kompleks personlig pleje Øvrig personlig pleje varetages efter Lov om Social Service. Indsats 5 Kommunikation Kommunikation Indsatser relateret til patientens evne til at gøre sig forståelig, og forstå andres kommunikation, fx i relation til forventningsafstemning, etnicitet, hørelse, syn eller tale Trin 2, SSA Indsatser i forbindelse med samarbejdet med netværk. Samarbejde med pårørende og øvrigt netværk varetages af SSA efter serviceloven. Indsatser i forbindelse med kommunikation. Deltage i samtaler, hvor tolke er involverede. Starte brug af specielle kommunikationsredskaber op. Indsatser i forbindelse med samarbejdet med netværk. Inddrage pårørende, øvrigt netværk og frivillige, hvor der er helt specielle behov for en indsats udover det normale, med henblik på at få hverdagslivet til at fungere. F.eks. oplære pårørende m.v. ift. sygeplejeindsatser (overlapper indsats 11.4). Indsatser i forbindelse med kommunikation. Deltage i samtaler, hvor tolke er involverede Starte brug af specielle kommunikationsredskaber op. Delegation og faglige kompetenceprofiler. September 2014 /ML&MR Side 18 af 32

19 Indsats 6 Psykosociale forhold. Psykosociale forhold Indsatser relateret til psykisk pleje og omsorg, social støtte, mestringsevne, misbrug samt støtte til andre følelsesmæssige situationer og sygdomsoplevelser, som fx sorg, utryghed, uro, aggressivitet, arbejdsevne og følelser i familien. Trin 2, SSA. Indsatser i forbindelse med misbrugsindsats Støtte i at mestre hverdagen varetages af SSA efter serviceloven. Indsatser i forbindelse med psykiatrisk sygepleje. Støtte, råde og vejlede patienter og pårørende så hverdagen kan fungere. Støtte, råde og vejlede de faggrupper, der i øvrigt kommer i hjemmet. Samarbejde med det øvrige sundhedsvæsen, f.eks. læge, distriktspsykiatri m.fl.. Støtte i at strukturere hverdagen varetages af SSA efter serviceloven. Indsatser i forbindelse med psykisk støtte og pleje. Støtte i at strukturere hverdagen varetages af SSA efter serviceloven. Indsatser i forbindelse med misbrugsindsats. Støtte i medicinsk misbrugsbehandling. Støtte til at mestre hverdagen i den aktuelle misbrugsbehandling (afrusning, vurdering af medicinsk behandling, observation). Råde og vejlede i mulige sociale indsatser. Indsatser i forbindelse med psykiatrisk sygepleje. Støtte, råde og vejlede patienter og pårørende så hverdagen kan fungere. Støtte, råde og vejlede de faggrupper, der i øvrigt kommer i hjemmet. Samarbejde med det øvrige sundhedsvæsen, f.eks. læge, lokalpsykiatri, socialpsykiatri m.fl.. Indsatser i forbindelse med psykisk støtte og pleje. Støtte med henblik på at patienten kan genvinde sin egenomsorgsevne. (Gælder patienter i akut sorg eller krise, som i forbindelse med livskriser eller særlige sociale problemer har vanskeligt ved eller er ude af stand til at fastholde funktions- og egenomsorgsevne). Delegation og faglige kompetenceprofiler. September 2014 /ML&MR Side 19 af 32

20 Indsats 7 Respiration og cirkulation Respiration og cirkulation Indsatser relateret til patientens respirations og cirkulationsproblemer Trin 1, SSH Indtil ultimo 2017 Generelt. Indsatser i forbindelse med respirationsbehandling. Indsatser i forbindelse med kompressionsbehandling- anlæggelse af komprimerende behandling. Trin 2, SSA Generelt. Observere patienten med hjerte- og kredsløbsbesvær. Observere patienten med nedsat og forhøjet temperatur. Yde førstehjælp svarende til den enkelte medarbejders kompetence. Måle temperatur. Vejlede i og hjælpe patienten med hensigtsmæssig væskeindtagelse. Forebygge komplikationer i forbindelse med såvel nedsat som forhøjet temperatur. Indsatser i forbindelse med respirationsbehandling. Vejlede i og hjælpe patienten med hensigtsmæssig påklædning Ændre iltdoseringen efter lægeordination. Hjælpe med PEP-maske. Varetage C-PAP efter oplæring af respirationscentret. Sikre den rette iltbehandling. Lejre patienten hensigtsmæssigt. Vejlede i åndedrætsøvelser. Observere ifm. behandlingen. Rengøre apparatur og tilbehør. Sikre at apparatur og tilbehør fungerer. Indsatser i forbindelse med kompressionsbehandling- anlæggelse af komprimerende behandling. Efter sygeplejersken har iværksat kompressionsbehandling, kan der i særlige tilfælde gives en patientrettet videredelegation til SSA: Generelt. Observere patienten med hjerte- og kredsløbsbesvær. Observere patienten med nedsat og forhøjet temperatur. Yde førstehjælp svarende til den enkelte medarbejders kompetence. Måle temperatur. Vejlede i og hjælpe patienten med hensigtsmæssig væskeindtagelse. Forebygge komplikationer i forbindelse med såvel nedsat som forhøjet temperatur. Indsatser i forbindelse med Respirationsbehandling. Vejlede i og hjælpe patienten med hensigtsmæssig påklædning Etablere ilt efter lægeordination. Råde og vejlede patienten og andre i forbindelse med etablering af ilt. Ændre iltdoseringen efter lægeordination. Hjælpe med PEP-maske. Varetage C-PAP efter oplæring af respirationscentret. Sikre den rette iltbehandling. Lejre patienten hensigtsmæssigt. Vejlede i åndedrætsøvelser. Pleje af tracheostomi. Suge trachea, mund og svælg. Observere ifm. behandlingen. Rengøre apparatur og tilbehør. Sikre at apparatur og tilbehør fungerer. Kompressionsbehandling- anlæggelse af komprimerende behandling. Iværksætte kompressionsbehandling. Anlægge kompressionsbind, og herunder foretage de nødven- Delegation og faglige kompetenceprofiler. September 2014 /ML&MR Side 20 af 32

21 Trin 1, SSH Indtil ultimo 2017 Indsatser i forbindelse med kompressionsbehandling hjælp til kompressionsbehandling, dag. Hjælpe patienten/borgeren med at tage kompressionsstrømpe/behandlerstrømpe på, og herunder foretage de nødvendige observationer. Råde og vejlede patient/borger og pårørende i betydningen af behandlingen. Foretage hudpleje. Sikre at strømperne bliver vasket x 2 ugtl. Sikre at strømperne fornyes x1 årligt der hvor patienten/borgeren ikke selv kan tage ansvar for at få det gjort. Indsatser i forbindelse med kompressionsbehandling hjælp til at tage kompressionsstrømpe og bind af, aften. Hjælpe patienten/borgeren med at tage kompressionsstrømpe/behandlerstrømpe og bind af, og herunder foretage de nødvendige observationer. Foretage hudpleje. Sikre at strømperne bliver vasket x 2 ugtl. Sikre at strømperne fornyes x1 årligt der hvor patienten/borgeren ikke selv kan tage ansvar for at få det gjort. Indsatser i forbindelse med cirkulationsbehandling BT og puls måling. Trin 2, SSA Anlægge kort og langstrækskompressionsbind, og herunder foretage de nødvendige observationer. Foretage hudpleje. Råde og vejlede patient og pårørende i betydningen af behandlingen. Sikre at kompressionsbind bliver vasket x 2 ugtl.. Indsatser i forbindelse med kompressionsbehandling hjælp til kompressionsbehandling, dag. (Kriterier for indsatser efter Sundhedsloven - se indsatskatalog 7.2.2). Hjælpe patienten/borgeren med at tage kompressionsstrømpe/behandlerstrømpe på, og herunder foretage de nødvendige observationer. Råde og vejlede patient/borger og pårørende i betydningen af behandlingen. Foretage hudpleje. Sikre at strømperne bliver vasket x 2 ugtl. Sikre at strømperne fornyes x1 årligt der hvor patienten/borgeren ikke selv kan tage ansvar for at få det gjort. Indsatser i forbindelse med kompressionsbehandling hjælp til at tage kompressionsstrømpe og bind af, aften. (Kriterier for indsatser efter Sundhedsloven - se indsatskatalog 7.2.2). Hjælpe patienten/borgeren med at tage kompressionsstrømpe/behandlerstrømpe og bind af, og herunder foretage de nødvendige observationer. Foretage hudpleje. Sikre at strømperne bliver vasket x 2 ugtl. Sikre at strømperne fornyes x1 årligt der hvor patienten/borgeren ikke selv kan tage ansvar for at få det gjort. Indsatser i forbindelse med cirkulationsbehandling BT og puls måling. Udføre målin- dige observationer. Foretage hudpleje. Råde og vejlede patient og pårørende i betydningen af behandlingen. Sikre at kompressionsbind bliver vaskes x 2 ugtl.. Indsatser i forbindelse med kompressionsbehandling hjælp til kompressionsbehandling, dag. Hjælpe patienten/borgeren med at tage kompressionsstrømpe på, og herunder foretage de nødvendige observationer. Råde og vejlede patient/borger og pårørende i betydningen af behandlingen. Foretage hudpleje. Sikre at strømperne bliver vasket x 2 ugtl. Sikre at strømperne fornyes x1 årligt der hvor patienten/ borgeren ikke selv kan tage ansvar for at få det gjort. Indsatser i forbindelse med kompressionsbehandling hjælp til at tage kompressionsstrømpe og bind af, aften. Hjælpe patienten/borgeren med at tage kompressionsstrømpe og bind af, og herunder foretage de nødvendige observationer. Foretage hudpleje. Sikre at strømperne bliver vasket x 2 ugtl. Sikre at strømperne fornyes x1 årligt der hvor patienten/borgeren ikke selv kan tage ansvar for at få det gjort. Indsatser i forbindelse med cirkulationsbehandling BT og puls måling. Udføre målin- Delegation og faglige kompetenceprofiler. September 2014 /ML&MR Side 21 af 32

22 Trin 1, SSH Indtil ultimo 2017 Indsatser i forbindelse med cirkulationsbehandling vægt. Trin 2, SSA gen/undersøgelsen. Handle på resultatet af målingen/undersøgelsen. (Patienten, lægen, sygehus eller andre samarbejdspartnere får svar på målinger og undersøgelser, der er foretaget). Vejlede patienten/pårørende eller øvrige faggrupper i selv at foretage dele af eller hele målingen/undersøgelsen. Indsatser i forbindelse med cirkulationsbehandling vægt. Udføre målingen/undersøgelsen. Handle på resultatet af målingen/undersøgelsen. (Patienten, lægen, sygehus eller andre samarbejdspartnere får svar på målinger og undersøgelser, der er foretaget). Vejlede patienten/pårørende eller øvrige faggrupper i selv at foretage dele af eller hele målingen/undersøgelsen. gen/undersøgelsen. Handle på resultatet af målingen/undersøgelsen. (Patienten, lægen, sygehus eller andre samarbejdspartnere får svar på målinger og undersøgelser, der er foretaget). Vejlede patienten/pårørende eller øvrige faggrupper i selv at foretage dele af eller hele målingen/undersøgelsen. Indsatser i forbindelse med cirkulationsbehandling vægt. Udføre målingen/undersøgelsen. Handle på resultatet af målingen/undersøgelsen. (Patienten, lægen, sygehus eller andre samarbejdspartnere får svar på målinger og undersøgelser, der er foretaget). Vejlede patienten/pårørende eller øvrige faggrupper i selv at foretage dele af eller hele målingen/undersøgelsen. Indsats 8 Seksualitet Seksualitet Indsatser relateret til fx samlivsproblemer som følge af sygdom eller lægemidler.. Råde og vejlede patienten /pårørende i at afhjælpe seksualitetsproblemer som følge af sygdom eller lægemidler. Delegation og faglige kompetenceprofiler. September 2014 /ML&MR Side 22 af 32

23 Indsats 9 Smerte og sanseindtryk Smerte og sanseindtryk 9.1 Indsatser relateret til smerte og sanser Trin 2, SSA Indsatser i forbindelse med sanser. Isætte glasøje. Rengøre glasøje. Soignere øjenhulen og huden omkring glasøjet. Støtte og vejlede patienter med glasøje. Indsatser i forbindelse med smerteudredning og lindring. Indsatsen for SSA ligger under indsats 13. Indsatser i forbindelse med sanser. Isætte glasøje. Rengøre glasøje. Soignere øjenhulen og huden omkring glasøjet. Støtte og vejlede patienter med glasøje. Indsatser i forbindelse med smerteudredning og lindring. Udrede smerter (f.eks. Vas-score). Behandle smerter( se også medicinindsatserne). Råde og vejlede patienter og pårørende i smertebehandling og smertelindring. Råde og vejlede øvrige faggrupper i at varetage smertebehandling og smertelindring. Observere smerter. Følge op på smerteudredningen. Yde psykisk pleje og omsorg. Iværksætte smertelindrende foranstaltninger ud over de medikamentelle. Indsats 10 Søvn og hvile Søvn og hvile Indsatser relateret til søvn- og hvileproblemer Trin 2, SSA Indsatser i forbindelse med søvn og hvile. Observere og vurdere døgnrytmen og andre faktorer, der påvirker søvn og hvile. Indsatser i forbindelse med søvn og hvile. Observere og vurdere døgnrytmen og andre faktorer, der påvirker søvn og hvile. Delegation og faglige kompetenceprofiler. September 2014 /ML&MR Side 23 af 32

24 Indsats 11 Viden og udvikling Viden og udvikling Indsatser relateret til fx behov for information eller undervisning, helbredsopfattelse, sygdomsindsigt, hukommelse, kognitive problemer, forebyggelse, egenomsorg. Trin 2, SSA Indsatser i forbindelse med palliation. Varetage den fysiske, den psykiske og den sociale pleje og omsorg. Inddrage og samarbejde med patientens netværk. Inddrage relevante støtteforanstaltninger, f.eks. Aflastningstjenesten i samarbejde med den sygeplejerske, der er kontaktperson. Indsatser i forbindelse med hukommelsessvækkede. Pleje, omsorg og støtte til at strukturere hverdagen til hukommelsessvækkede varetages af SSA efter serviceloven. Indsatser i forbindelse med palliation. Varetage koordinationen som tovholder for den sygeplejefaglige del af det palliative forløb. Koordinere pleje- og behandlingsforløbet mellem det nære sundhedsvæsen og sygehussektoren. Orientere egen læge om forløbet. Varetage den koordinerende indsats i pleje- og behandlingsforløbet i eget hjem. ( i det nære sundhedsvæsen udgør sammen med egen læge behandlerteamet omkring patienten og pårørende.) Varetage den fysiske, den psykiske og den sociale pleje og omsorg. Vurdere ændringer i plejebehovet. Planlægge justeringer af den palliative behandling i samarbejde med egen læge og evt. i samarbejde med Det Palliative Team. Koordinere og iværksætte den indsats og behandling, der er opstartet i sygehusregi i samarbejde med egen læge. Følge op på iværksatte indsatser. Rådgive patient og pårørende om mulighed for plejevederlag, hospice m.m.. Inddrage og samarbejde med patientens netværk. Råde og vejlede øvrige faggrupper til at varetage terminal pleje. Foretage opfølgende besøg hos pårørende efter afslutning af det terminale forløb. Inddrage relevante støtteforanstaltninger, f.eks. Aflastningstjenesten. Hvor sygeplejersken indgår i den direkte pleje henvises til indsats 4B.1 Indsatser i forbindelse med hukommelsessvækkede. Afventer implementering af demensstrategien. Afventer demens projektet. Indsatser i forbindelse med kognitiv kompensation. Råde og vejlede hjerneskadeteamet i at støtte patienter med henblik på at skabe struktur på Delegation og faglige kompetenceprofiler. September 2014 /ML&MR Side 24 af 32

25 Trin 2, SSA hverdagen. Indsatser i forbindelse med sundhedspædagogik. Indsatser i forbindelse med sundhedsfremme og forebyggelse. Yde sygeplejefaglig sparring, rådgivning og bistand. Sikre at patienten har forstået og kan handle ud fra de informationer, pågældende har fået. Være patienten behjælpelig med at udfylde evt. skemaer til brug for undersøgelser og behandlinger, såfremt patienten ikke har et netværk, der kan varetage dette. Indsatser i forbindelse med sundhedspædagogik. Instruere, råde og vejlede patienter og pårørende, der skal oplæres i konkrete sygeplejeindsatser. Indsatser i forbindelse med sundhedsfremme og forebyggelse. Yde sygeplejefaglig sparring, rådgivning og bistand. Sikre at patienten har forstået og kan handle ud fra de informationer, pågældende har fået. Være patienten behjælpelig med at udfylde evt. skemaer til brug for undersøgelser og behandlinger, såfremt patienten ikke har et netværk, der kan varetage dette. Faldforebyggelse. Varetage indsatser i Akutfunktionen. Delegation og faglige kompetenceprofiler. September 2014 /ML&MR Side 25 af 32

26 Indsats 12 Udskillelse af affaldsstoffer Udskillelse af affaldsstoffer Indsatser relateret til udskillelse af affaldsstoffer Trin 2, SSA Indsatser i forbindelse med pladeskift ved stomi. Observere patienter med stomi. Skifte stomiplade. Soignere omkring stomi. Udføre hudpleje efter behov. Indsatser i forbindelse med skift af stomipose. OBS! Når SSA foretager skift af stomipose er det en indsats efter Lov om Social Service. Indsatser i forbindelse med pladeskift ved stomi. Observere patienter med stomi. Skifte stomiplade. Soignere omkring stomi. Udføre hudpleje efter behov. Indsatser i forbindelse med skift af stomipose. Skifte stomipose. Indsatser i forbindelse med forbindskift ved nefrostomikateter. Varetage steril forbindskift ved nefrostomikateter. Observere indstikssted og hud. Skylle nefrostomikateter. Indsatser i forbindelse med behandling af urinvejsinfektion urinprøve. Tage urin fra til undersøgelse. Stixe urinen. Indsatser i forbindelse med behandling af urinvejsinfektion urinprøve. Tage urin fra til undersøgelse. Stixe urinen. Indsatser i forbindelse med udredning af inkontinens. Udrede patient med inkontinens efter Minimal Care-princippet. Oplære og vejlede i blæretømning, bækkenbundstræning og toiletvaner. Vurdere behov for inkontinenshjælpemidler. Instruere i korrekt brug af inkontinenshjælpemidler. Indsatser i forbindelse med katetre og dræn, SIK - oplægning af kateter. Oplægge kateter,-tømme blæren, tage kateter ud. Oplægge urethralkateter hos kvinder. Skylle kateter og urotrainer. Indsatser i forbindelse med katetre og dræn, observationer og pleje af katetre. Skifte plaster og forbinding ved topkateter. Tjekke ballon. Skifte kateterventil og prop. Observere. Indsatser i forbindelse med katetre og dræn, SIK - oplægning af kateter. Oplægge kateter,-tømme blæren, tage kateter ud. Oplægge urethralkateter. Skifte topkateter. Skylle kateter og urotrainer. Indsatser i forbindelse med katetre og dræn, observationer og pleje af katetre. Skifte plaster og forbinding ved topkateter. Tjekke ballon. Skifte kateterventil og prop. Observere. Indsatser i forbindelse med katetre og dræn, observationer og pleje af dræn. Delegation og faglige kompetenceprofiler. September 2014 /ML&MR Side 26 af 32

Ledelsens værktøjskasse

Ledelsens værktøjskasse 1 Præsentation af Ledelsens værktøjskasse Hvordan håndterer ledelsen delegation? KL- konference 10. november 2014 om delegation og kommunal praksis på området V/ Pernille Bechlund, Susanne Sejr og Margrete

Læs mere

Delegation og faglige kompetenceprofilerside 1 af 31

Delegation og faglige kompetenceprofilerside 1 af 31 Delegation og faglige kompetenceprofilerside 1 af 31 Indholdsfortegnelse Forord...3 Begrebsafklaring...3 Formålet med beskrivelser af kompetencer og delegation...4 Rettigheder og pligter i forhold til

Læs mere

Kvalitetsstandarder sygeplejeydelser 2013

Kvalitetsstandarder sygeplejeydelser 2013 Kvalitetsstandarder sygeplejeydelser 2013 1. Lovgrundlag Lovgrundlaget for sygeplejen er 138 i Sundhedsloven, hvorefter kommunalbestyrelsen er ansvarlig for, at der ydes vederlagsfri hjemmesygepleje efter

Læs mere

Sygeplejerskeprofil. Roskilde Kommune.

Sygeplejerskeprofil. Roskilde Kommune. 2 Sygeplejerskeprofil Roskilde Kommune. i Sygeplejerskeprofilen beskriver de udfordringer, forventninger og krav, der er til hjemmesygeplejersker i Roskilde Kommunes hjemmepleje. Sygeplejerskeprofilen

Læs mere

Sygeplejeindsatser, der ikke er lægeordineret...7 Faggrupper, der kan varetage sygeplejeindsatser...8

Sygeplejeindsatser, der ikke er lægeordineret...7 Faggrupper, der kan varetage sygeplejeindsatser...8 [Skriv tekst]side 0 Indholdsfortegnelse Forord...2 Begrebsafklaring...3 Formålet med beskrivelser af kompetencer og delegation...3 Rettigheder og pligter i forhold til autorisationsloven...3 Delegering...5

Læs mere

Indsats 11 Viden og udvikling... 1

Indsats 11 Viden og udvikling... 1 Indsats 11 Viden og udvikling Indsatser relateret til fx behov for information eller undervisning, helbredsopfattelse, sygdomsindsigt, hukommelse, kognitive problemer, forebyggelse, egenomsorg. Indhold

Læs mere

Indsatskatalog for Sygeplejeydelser Næstved Kommune 2016

Indsatskatalog for Sygeplejeydelser Næstved Kommune 2016 Indsatskatalog for Sygeplejeydelser Næstved Kommune 2016 FORORD...7 LOVGRUNDLAG....7 FORMÅL MED SYGEPLEJE ER....7 SUNDHEDSSTYRELSENS 12 SYGEPLEJEFAGLIGE OMRÅDER...7 SYGEPLEJEFAGLIG UDREDNING...8 SUNDHEDSPÆDAGOGISK

Læs mere

[Skriv tekst] Dok nr 93649/13sags nr 13/9730 side 1

[Skriv tekst] Dok nr 93649/13sags nr 13/9730 side 1 Dok nr 93649/13sags nr 13/9730 side 1 Indhold Forord... 5 Begrebsafklaring...5 Formålet med et fælles indsatskatalog...5 Fokus på indsatser, der højner kvaliteten...6 Vejledning til brug i Varde Kommune...9

Læs mere

For Sundheds- og plejepersonale i Plejecentre, hjemmeplejen og sygeplejen

For Sundheds- og plejepersonale i Plejecentre, hjemmeplejen og sygeplejen For Sundheds- og plejepersonale i Plejecentre, hjemmeplejen og sygeplejen Indhold Indhold... 2 Forord... 5 Begrebsafklaring... 5 Formålet med et fælles indsatskatalog... 5 Fokus på indsatser, der højner

Læs mere

Ledelsens værktøjskasse. Fra jura til praksis

Ledelsens værktøjskasse. Fra jura til praksis Ledelsens værktøjskasse Fra jura til praksis Hvad er værktøjskassen? Værktøjskassen er et redskab til, hvordan der kan arbejdes med delegation i praksis. Værktøjskassen består bl.a. af en række reflekterende

Læs mere

Finansiering af Sygeplejeartikler.

Finansiering af Sygeplejeartikler. Finansiering af Sygeplejeartikler. For Sygeplejen og Ældreområdet Dok 138980/14 Godkendt af 17.12.2014 på ledermøde. Indhold Indhold... 2 Indledning... 5 Fælles for alle indsatser hvor der er brug for

Læs mere

Center for Sundhed & Pleje, Faxe Kommune.

Center for Sundhed & Pleje, Faxe Kommune. Frederiksgade 9 4690 Haslev Telefon 56 20 30 00 Telefax 56 20 30 01 www.faxekommune.dk Titel: Instruks for sygeplejefaglige optegnelser, inklusiv plan for plejen og behandling Gældende for: Ansvarlig:

Læs mere

Indledning. Godkendt af Sundhed- og omsorgschef Kirstine Markvorsen efter høring i HMU den 11.09.2013. Revision foregår mindst hvert andet år.

Indledning. Godkendt af Sundhed- og omsorgschef Kirstine Markvorsen efter høring i HMU den 11.09.2013. Revision foregår mindst hvert andet år. 1 Indledning Stilling som Social- og sundhedshjælper og Social- og sundhedsassistent beskriver faggruppernes opgaver og ansvarsområder i Sundhed og Omsorg, Aarhus Kommune. Stillingsbeskrivelserne er struktureret

Læs mere

Sygeplejerskeprofil for sygeplejersker ansat ved Thisted Kommunes Sundheds- og ældreafdeling

Sygeplejerskeprofil for sygeplejersker ansat ved Thisted Kommunes Sundheds- og ældreafdeling Sygeplejerskeprofil for sygeplejersker ansat ved Thisted Kommunes Sundheds- og ældreafdeling Sygeplejerskens unikke funktion er at bistå den enkelte, syg eller rask, med at udføre aktiviteter til fremme

Læs mere

Politiskmøde Partnerskabsprojektet. Betina Arendt

Politiskmøde Partnerskabsprojektet. Betina Arendt Politiskmøde Partnerskabsprojektet Betina Arendt Hjemmesygeplejen i udvikling Hjemmesygeplejen er præget af en betydelig vækst i opgaver og mange nye opgaver Der er generelt en stor vilje til at overtage

Læs mere

Delegering af sygeplejerskeopgaver hvis ansvar? Maj 2014 Jurist og forfatter Anna Murphy

Delegering af sygeplejerskeopgaver hvis ansvar? Maj 2014 Jurist og forfatter Anna Murphy Delegering af sygeplejerskeopgaver hvis ansvar? Maj 2014 Jurist og forfatter Anna Murphy Autorisation Autorisationslovens 54 Uddannelse som sygeplejerske giver autorisation Autorisation indebærer en beskyttet

Læs mere

Vejledning om sygeplejefaglige optegnelser

Vejledning om sygeplejefaglige optegnelser VEJ nr 9019 af 15/01/2013 (Gældende) Udskriftsdato: 7. juli 2016 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Sundhedsstyrelsen Senere ændringer til forskriften Ingen Vejledning

Læs mere

Fagprofil - sygeplejerske.

Fagprofil - sygeplejerske. Odder Kommune. Fagprofil - sygeplejerske. For sygeplejersker ansat ved Odder Kommunes Ældreservice. I Odder Ældreservice arbejder medarbejderne ud fra: en rehabiliterende tilgang. en sundhedsfremmende

Læs mere

Ansvars og kompetenceområde. for. social- og sundhedsassistenter

Ansvars og kompetenceområde. for. social- og sundhedsassistenter Ansvars og kompetenceområde for social- og sundhedsassistenter Ældreområdet Guldborgsund Kommune Januar 2013 1 Faglig kompetenceprofil: Social- og sundhedsassistenter Social- og sundhedsassistenter arbejder

Læs mere

Medlemsmøde - Dansk Sygeplejeråd Sundhedsjura hvor langt kan vi gå?

Medlemsmøde - Dansk Sygeplejeråd Sundhedsjura hvor langt kan vi gå? Medlemsmøde - Dansk Sygeplejeråd Sundhedsjura hvor langt kan vi gå? Karen Marie Dencker Oversygeplejerske, cand.scient.san. 23.05.2013 Oplæg Kort præsentation Sundhedsstyrelsens Embedslægeinstitutionen

Læs mere

Ansvars- og kompetencekatalog

Ansvars- og kompetencekatalog Ansvars- og kompetencekatalog Gældende for: Sygeplejersker, Social og sundhedsassistenter, Social og sundhedshjælpere, Pædagoger, Sygehjælpere, og ufaglærte. Center for Sundhed og omsorg Guldborgsund Kommune

Læs mere

Forslag Kvalitetsstandard for den Kommunale Sygepleje 2016

Forslag Kvalitetsstandard for den Kommunale Sygepleje 2016 Forslag Kvalitetsstandard for den Kommunale Sygepleje 2016 Kvalitetsstandard for kommunalsygepleje Kvalitetsstandarden er en beskrivelse af serviceniveauet i Faaborg Midtfyn Kommune. Formålet med sygeplejefaglig

Læs mere

Fælles indsatskatalog til sygeplejeindsatser I Faaborg-Midtfyn kommune

Fælles indsatskatalog til sygeplejeindsatser I Faaborg-Midtfyn kommune Fælles indsatskatalog til sygeplejeindsatser I Faaborg-Midtfyn kommune Version 1 - pr. 1. januar 2015 Planlægning og synliggørelse af sygeplejefaglige indsatser og ressourceforbrug Fælles sprog og kommunikation

Læs mere

Ansvars- og kompetenceområde. for. sygeplejersken

Ansvars- og kompetenceområde. for. sygeplejersken Ansvars- og kompetenceområde for sygeplejersken Ældreområdet Guldborgsund Kommune Sygeplejerskens arbejdsområde/ kompetence i Ældreområdet, i Guldborgsund Kommune. Formålet med den kommunale hjemmesygepleje,

Læs mere

Erhvervsfaglige kompetencer i social- og sundhedsassistentuddannelsen, trin 2 inkl. status omkring målopfyldelse. Midtvejsevaluering, dato :

Erhvervsfaglige kompetencer i social- og sundhedsassistentuddannelsen, trin 2 inkl. status omkring målopfyldelse. Midtvejsevaluering, dato : Navn: Praktiksted: Periode: Vejleder: Praktik 1 Praktik 2 Praktik 3 6. Eleven kan anvende et mundtligt og skriftligt fagsprog, som er i overensstemmelse social- og sundhedsassistentens kompetenceområde.

Læs mere

Social- og sundhedsassistentprofil. for social- og sundhedsassistenter ansat ved Thisted Kommunes Sundheds og ældreafdeling

Social- og sundhedsassistentprofil. for social- og sundhedsassistenter ansat ved Thisted Kommunes Sundheds og ældreafdeling Social- og sundhedsassistentprofil for social- og sundhedsassistenter ansat ved Thisted Kommunes Sundheds og ældreafdeling At bistå den enkelte, syg eller rask, med at udføre aktiviteter til fremme eller

Læs mere

Undersøgelser og behandling

Undersøgelser og behandling Ydelsestype (4) Ydelsens ydelsen ydelsen er ifølge Vejledning til hjemmesygepleje: At forebygge sygdom, fremme sundhed, yde sygepleje og behandling, rehabilitering og palliation til patienter, der har

Læs mere

Kvalitetsstandard for hjemmesygepleje

Kvalitetsstandard for hjemmesygepleje Lovgrundlag: Kvalitetsstandard for hjemmesygepleje 138 i Sundhedsloven. Ydelser inden for hjemmesygepleje: Ved sygepleje forstås opgaver i relation til: Målrettede pædagogiske opgaver. Sygeplejefagligt

Læs mere

Kvalitetsstandard for hjemmesygepleje.

Kvalitetsstandard for hjemmesygepleje. Kvalitetsstandard for hjemmesygepleje. Lovgrundlag: Ydelser inden for hjemmesygepleje: 138 i Sundhedsloven. Ved sygepleje forstås opgaver i relation til: Målrettede pædagogiske opgaver. Sygeplejefagligt

Læs mere

Forord... 2. 1.1 Formål:... 2. 2. Grundlag for arbejde som social og sundhedsassistent i Hjemmeplejen i Halsnæs Kommune... 3

Forord... 2. 1.1 Formål:... 2. 2. Grundlag for arbejde som social og sundhedsassistent i Hjemmeplejen i Halsnæs Kommune... 3 HJEMMEPLEJEN MAJ 2014 BORGERNES NATURLIGE VALG Indhold Forord... 2 1.1 Formål:... 2 2. Grundlag for arbejde som social og sundhedsassistent i Hjemmeplejen i Halsnæs Kommune... 3 3 Opgaver og ansvarsområde...

Læs mere

Indsatskatalog for Sygeplejeydelser i Næstved Kommune

Indsatskatalog for Sygeplejeydelser i Næstved Kommune Indsatskatalog for Sygeplejeydelser i Næstved Kommune 1 Indholdsfortegnelse Udvikle/ fastholde... 3 Hverdagens aktiviteter... 3 Sociale sammenhænge og kontakt til personer i netværket.... 6 Personlige

Læs mere

SSA Elevmateriale trin 2 3. praktik kommunal

SSA Elevmateriale trin 2 3. praktik kommunal SSA Elevmateriale trin 2 3. praktik kommunal April 2014 Velkommen i praktik som social- og sundhedsassistentelev. Hermed modtager du supplerende materiale, til det tidligere udleverede elevmateriale. Materialet

Læs mere

Sygeplejeprofil. for hjemmesygeplejersker i Århus Kommune. Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg

Sygeplejeprofil. for hjemmesygeplejersker i Århus Kommune. Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg Sygeplejeprofil for hjemmesygeplejersker i Århus Kommune Århus Kommune Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg Sygeplejeprofilen er skrevet med udgangspunkt i sygeplejerskernes egne hverdagsfortællinger,

Læs mere

SSA Elevmateriale Trin 2 Kommunal praktik Billund Kommune

SSA Elevmateriale Trin 2 Kommunal praktik Billund Kommune SSA Elevmateriale Trin 2 Kommunal praktik Billund Kommune April 2015 Velkommen i praktik som social- og sundhedsassistentelev. Hermed modtager du supplerende materiale, til det tidligere udleverede elevmateriale.

Læs mere

Sygeplejerskeprofil. Til rette borger - I rette tid - På rette sted. Hvorfor har vi sygeplejersker i ældreplejen?

Sygeplejerskeprofil. Til rette borger - I rette tid - På rette sted. Hvorfor har vi sygeplejersker i ældreplejen? Sygeplejerskeprofil Sygeplejerskeprofil Hvorfor har vi rsker i ældreplejen? Udviklingen i sundhedsvæsnet som følge af kommunalreformen i 2007, herunder en ændring af opgavefordelingen mellem regioner og

Læs mere

Kompetenceprofiler i PLEJE- OG OMSORG

Kompetenceprofiler i PLEJE- OG OMSORG Kompetenceprofiler i PLEJE- OG OMSORG Sygeplejersker Det komplekse niveau Indholdsfortegnelse Forord... 5 Begrebsafklaring:.... 5 Fokus på indsatser, der højner kvaliteten:... 7 Grundlæggende:... 8 Kompleks:...

Læs mere

Elevmateriale Kommunal praktik Social- og sundhedsassistentelever

Elevmateriale Kommunal praktik Social- og sundhedsassistentelever Elevmateriale Kommunal praktik Social- og sundhedsassistentelever SSA Elevmateriale - TRIN 2/PRAKTIK 3 Dok. 149704-15 - Nov. 2015 1 af 20 Velkommen i praktik som social- og sundhedsassistentelev. Hermed

Læs mere

Sygeplejetildeling hvordan?

Sygeplejetildeling hvordan? Sygeplejetildeling hvordan? (Version 2, 9. juni 2016) Fra den 8. februar 2016 vil alt tildeling af sygepleje foregå centralt. Nedenstående beskriver arbejdsgangene og hvem der handler på hvad Ved udskrivning

Læs mere

SSA Elevmateriale PRAKTIKPERIODE 3 - Kommunal praktik Gældende fra 16.02.15 1

SSA Elevmateriale PRAKTIKPERIODE 3 - Kommunal praktik Gældende fra 16.02.15 1 SSA Elevmateriale PRAKTIKPERIODE 3 - Kommunal praktik Gældende fra 16.02.15 1 Velkommen i praktik som social- og sundhedsassistentelev. Hermed modtager du supplerende materiale, til det tidligere udleverede

Læs mere

Medlemsmøde Dansk Sygeplejeråd. Sundhedsjura hvor langt kan vi gå?

Medlemsmøde Dansk Sygeplejeråd. Sundhedsjura hvor langt kan vi gå? Medlemsmøde Dansk Sygeplejeråd Sundhedsjura hvor langt kan vi gå? 02.10.2013 Oplæg Kort præsentation Sundhedsstyrelsen Embedslægeinstitutionen Nord Autorisationsloven vedrørende forbeholdt virksomhedsområde,

Læs mere

Indsatser mappet til helbredstilstande rev. pr. 26. nov 2015

Indsatser mappet til helbredstilstande rev. pr. 26. nov 2015 Indsatser mappet til helbredstilstande rev. pr. 26. nov 2015 En indsats kan leveres til flere forskellige helbredstilstande Indsats Helbredstilstande Helbredstilstande-områder ADL-aktivitet Problem relateret

Læs mere

Praktik 2 Socialpsykiatri i Varde Kommune

Praktik 2 Socialpsykiatri i Varde Kommune Praktik 2 Socialpsykiatri i Varde Kommune Godkendt 27/11 2013 1 Velkommen i praktik som social- og sundhedsassistentelev. Hermed modtager du supplerende materiale, til det tidligere udleverede elevmateriale.

Læs mere

Overordnet konklusion på tilsynet. Opfølgning på tidligere tilsyn. Krav

Overordnet konklusion på tilsynet. Opfølgning på tidligere tilsyn. Krav Overordnet konklusion på tilsynet Tilsynet har ikke fundet anledning til bemærkninger Tilsynet har fundet mindre fejl og mangler, som samlet kun indebærer meget ringe risiko for patientsikkerheden Tilsynet

Læs mere

Valgfri specialefag for SSA uddannelsen trin 2

Valgfri specialefag for SSA uddannelsen trin 2 Indhold Palliation 2 Den opererede borger/patient Velfærdsteknologi Rehabilitering 2 Demens 2 Ledelse og organisation (afventer fra ansvarlige for faget) 1 Palliation 2 På dette valgfri specialefag arbejdes

Læs mere

FSIII Fælleskommunalt indsatskatalog (Sundhedslov) version 1.0 Februar 2016

FSIII Fælleskommunalt indsatskatalog (Sundhedslov) version 1.0 Februar 2016 FSIII Fælleskommunalt indsatskatalog (Sundhedslov) version 1.0 Februar 2016 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 0-ydelser... 6 Sygeplejefaglig udredning... 6 Koordinering... 6 Opfølgning... 6 Generel

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG Retningslinjer for sygeplejestuderendes medvirken ved medicinhåndtering Indhold 1.0 Indledning... 3 2.0 Ansvarsfordeling i klinikken... 4 3.0 Delegering af medicingivning...

Læs mere

Praktikøvelser. ud fra praktikmål for social- og sundhedsassistenter. fra Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2.

Praktikøvelser. ud fra praktikmål for social- og sundhedsassistenter. fra Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2. Praktikøvelser fra Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2 ud fra praktikmål for social- og sundhedsassistenter Alle sidehenvisninger refererer til den trykte bog. Gads Forlag Praktikmål 1 Eleven

Læs mere

SYGEPLEJERSKEPROFIL. for Svendborg Kommune

SYGEPLEJERSKEPROFIL. for Svendborg Kommune SYGEPLEJERSKEPROFIL for Svendborg Kommune FORORD Sundhedsloven og strukturreformen stiller forventninger og krav til sygeplejerskerne i kommunerne om at spille en central rolle i sundhedsvæsenet. I Svendborg

Læs mere

Sundhedsjura i kommunerne 7. marts 2012. Anne Mette Dons, overlæge, chef for Tilsyn og Patientsikkerhed Sundhedsstyrelsen

Sundhedsjura i kommunerne 7. marts 2012. Anne Mette Dons, overlæge, chef for Tilsyn og Patientsikkerhed Sundhedsstyrelsen Sundhedsjura i kommunerne 7. marts 2012 Anne Mette Dons, overlæge, chef for Tilsyn og Patientsikkerhed Sundhedsstyrelsen Kommunale ydelser Den sociale vinkel: Ifølge hviken lovgivning er ydelsen givet?

Læs mere

Vejledning om medicinadministration og patienters selvadministration af medicin mv.

Vejledning om medicinadministration og patienters selvadministration af medicin mv. Sundhedsstyrelsen 6. februar 1998 Vejledning om medicinadministration og patienters selvadministration af medicin mv. (Til læger, sygehuse, plejehjem og lignende institutioner samt hjemmepleje) 1. INDLEDNING

Læs mere

Valgfri uddannelsesspecifikke fag Social- og sundhedsassistentuddannelsen

Valgfri uddannelsesspecifikke fag Social- og sundhedsassistentuddannelsen Valgfri uddannelsesspecifikke fag Social- og sundhedsassistentuddannelsen 1 Indholdsfortegnelse: Palliation 2 3 Den opererede borger/patient 4 Velfærdsteknologi 2 5 Rehabilitering 2 6 Demens 2 7 2 Palliation

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

Kvalitetsstandard for den Kommunale sygepleje

Kvalitetsstandard for den Kommunale sygepleje Kvalitetsstandard for den Kommunale sygepleje 2015 Kvalitetsstandard for kommunalsygepleje Kvalitetsstandarden er en beskrivelse af serviceniveauet i Faaborg Midtfyn Kommune Formålet med den sygeplejefaglige

Læs mere

Hjemmesygeplejeindsatser mappet til helbredstilstande

Hjemmesygeplejeindsatser mappet til helbredstilstande Hjemmesygeplejeindsatser mappet til helbredstilstande version 1.11 (12.04.16) En indsats kan leveres til flere forskellige helbredstilstande Indsats Helbredstilstande Helbredstilstande-områder Anlæggelse

Læs mere

Funktionsbeskrivelse for Akutteam, Høje-Taastrup Kommune.

Funktionsbeskrivelse for Akutteam, Høje-Taastrup Kommune. Funktionsbeskrivelse for Akutteam, Høje-Taastrup Kommune. 1. Formål 1. Formål med akutteamet 2. Målgruppe 3. Definition på akut og subakut indsats 4. Visitation/henvisning til akutteamet 5. Organisering

Læs mere

Styrk den sundhedsfaglige indsats i plejeboligerne

Styrk den sundhedsfaglige indsats i plejeboligerne Styrk den sundhedsfaglige indsats i plejeboligerne Styrk den sundhedsfaglige indsats i plejeboligerne Dansk Sygeplejeråd Redaktion: Dansk Sygeplejeråd Foto: Lizette Kabré Layout: Dansk Sygeplejeråd 2 forord

Læs mere

SSA Elevmateriale PRAKTIKPERIODE 2 Social Psykiatri praktik- Godkendt 03.01.14 1

SSA Elevmateriale PRAKTIKPERIODE 2 Social Psykiatri praktik- Godkendt 03.01.14 1 SSA Elevmateriale PRAKTIKPERIODE 2 Social Psykiatri praktik- Godkendt 03.01.14 1 Velkommen i praktik som social- og sundhedsassistentelev. Hermed modtager du supplerende materiale, til det tidligere udleverede

Læs mere

SSA Elevmateriale PRAKTIKPERIODE 2 Social Psykiatri praktik- Godkendt 16.02.15 1

SSA Elevmateriale PRAKTIKPERIODE 2 Social Psykiatri praktik- Godkendt 16.02.15 1 SSA Elevmateriale PRAKTIKPERIODE 2 Social Psykiatri praktik- Godkendt 16.02.15 1 Velkommen i praktik som social- og sundhedsassistentelev. Hermed modtager du supplerende materiale, til det tidligere udleverede

Læs mere

Indsatskatalog, sygepleje

Indsatskatalog, sygepleje Akutindsats n er: Borgere, der i forvejen er tilknyttet en kommunal indsats, som får en uventet ændring i almentilstanden. Borgere, der får en uventet ændring i almentilstanden, der efter at være tilset

Læs mere

Indsatskatalog - sygeplejen

Indsatskatalog - sygeplejen Indsatskatalog - sygeplejen (1) Indsatser m.h.p. at udvikle Sygepleje opgaver Fremme sundhed og forebygge sygdom 1.1.3 Rådgive/vejlede personer i borgerens netværk, så de kan handle i relation til borgeren

Læs mere

ÆRØ KOMMUNE. KVALITETSSTANDARD Sygepleje i Ærø Kommune

ÆRØ KOMMUNE. KVALITETSSTANDARD Sygepleje i Ærø Kommune ÆRØ KOMMUNE KVALITETSSTANDARD Sygepleje i Ærø Kommune Indhold 1.0 Lovgrundlag... 2 2.0 Formålet med sygeplejen... 2 3.0 Indsatsen... 2 3.1 Hvem kan modtage indsatsen?... 2 3.2 Indsatsens karakter... 2

Læs mere

sikkerjob-velfaerd@viborg.dk

sikkerjob-velfaerd@viborg.dk Jr. nr.: 2-17-335/6 P-nr.: 1014716935 SST-id: PHJSYN-00001397 Tilsynsførende: Lone Husted Ansvarlig embedslæge: Henrik Trykker Embedslægeinstitution: Embedslægerne Midtjylland Besøgsdato: 24. oktober 2011

Læs mere

Overordnet konklusion på tilsynet. A. Sundhedsfaglige instrukser

Overordnet konklusion på tilsynet. A. Sundhedsfaglige instrukser Sagsnummer 3-17-186/3 Tilsynsgående Ansvarlig embedslæge Embedslægeinstitution 3 Besøgsdato 16-10-2008 Navn og adresse på plejehjem Kommune 480 Region Antal beboere 26 Sundhedsfaglig konsulent Karen Prahl

Læs mere

Profil og Kompetenceudviklingsplan Sygeplejerske. Ældreområdet, Randers Kommune

Profil og Kompetenceudviklingsplan Sygeplejerske. Ældreområdet, Randers Kommune Profil og Kompetenceudviklingsplan Sygeplejerske Ældreområdet, Randers Kommune Profiler og Kompetenceudviklingsplaner Kompetenceprofiler og kompetenceudviklingsplaner på ældreområdet På ældreområdet er

Læs mere

Indsatskatalog, sygepleje

Indsatskatalog, sygepleje Akutindsats n er: Borgere, der i forvejen er tilknyttet en kommunal indsats, som får en uventet ændring i almentilstanden. Borgere, der får en uventet ændring i almentilstanden, der efter at være tilset

Læs mere

NOTAT. Sygeplejerskestuderendes ansvar & kompetence i forhold til medicingivning og behandling med blodkomponenter. Resumé.

NOTAT. Sygeplejerskestuderendes ansvar & kompetence i forhold til medicingivning og behandling med blodkomponenter. Resumé. VIA University College Sygeplejerskestuderendes ansvar & kompetence i forhold til medicingivning og behandling med blodkomponenter Resumé Instruksen vedrører sygeplejestuderende ved VIA University College

Læs mere

Sagsnummer 5-17-11/2 Tilsynsgående Ansvarlig embedslæge Embedslægeinstitution 5

Sagsnummer 5-17-11/2 Tilsynsgående Ansvarlig embedslæge Embedslægeinstitution 5 Sagsnummer 5-17-11/2 Tilsynsgående Ansvarlig embedslæge Embedslægeinstitution 5 Lizet Jorck Henrik Greiffenberg Besøgsdato 10-05-2007 Navn og adresse på plejehjem Kommune 253 Region Antal beboere 49 Hedebo,,Degnestræde

Læs mere

Social og sundhedsassistentuddannelsen 2013. Indhold i Praktikperiode 1A og 1B. Afdeling J1, OUH

Social og sundhedsassistentuddannelsen 2013. Indhold i Praktikperiode 1A og 1B. Afdeling J1, OUH Social og sundhedsassistentuddannelsen 2013 Indhold i Praktikperiode 1A og 1B Afdeling J1, OUH Praktikperiodens indhold I løbet af din praktikperiode på 17 uger (incl. ferie) skal du nå praktik målene

Læs mere

SYGEPLEJESTUDERENDES ANSVAR & KOMPETENCE I FORHOLD TIL MEDICINGIVNING OG BEHANDLING MED BLODKOMPONENTER

SYGEPLEJESTUDERENDES ANSVAR & KOMPETENCE I FORHOLD TIL MEDICINGIVNING OG BEHANDLING MED BLODKOMPONENTER Instruksen vedrører sygeplejestuderende ved VIA University College Sygeplejerskeuddannelsen i Randers under uddannelse efter Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor i sygepleje BEK nr 29 af

Læs mere

grethe.jorgensen@fredericia.dk

grethe.jorgensen@fredericia.dk Jr. nr.: 5-2211-1116/1 P-nr.: 1003429171 SST-id: PHJSYN-00003016 Tilsynsførende: Ulla Smith Ansvarlig embedslæge: Henrik Kirkeby Embedslægeinstitution: Embedslægerne Syddanmark Besøgsdato: 26. marts 2012

Læs mere

Birthe Margrethe Pedersen. Seniorcenter Kildegården

Birthe Margrethe Pedersen. Seniorcenter Kildegården Jr. nr.: 5-2211-940/1 P-nr.: 1003263992 SST-id: PHJSYN-00003899 Tilsynsførende: Birthe Margrethe Pedersen Ansvarlig embedslæge: Elisabet Tornberg Hansen Embedslægeinstitution: Sundhedsstyrelsen Embedslægeinstitutionen

Læs mere

Plejecenter Solbakken

Plejecenter Solbakken Jr. nr.: 5-2211-1062/1 P-nr.: 1004354521 SST-id: PHJSYN-00002155 Tilsynsførende: Lotte Petersen Ansvarlig embedslæge: Claus Iversen Embedslægeinstitution: Embedslægerne Sjælland Besøgsdato: 15. februar

Læs mere

Hanne Juhl Pedersen. Hiort Lorenzen Center. 6100 Haderslev. Syddanmark. Haderslev kommune. dikmiv@haderslev.dk

Hanne Juhl Pedersen. Hiort Lorenzen Center. 6100 Haderslev. Syddanmark. Haderslev kommune. dikmiv@haderslev.dk Jr. nr.: 5-2211-1250/1 P-nr.: 1009677824 SST-id: PHJSYN-00003987 Tilsynsførende: Hanne Juhl Pedersen Ansvarlig embedslæge: Henrik Kirkeby Embedslægeinstitution: Sundhedsstyrelsen Embedslægeinstitutionen

Læs mere

Praktik 2. Midtvejsevaluering: Standpunktsbedømmelse:

Praktik 2. Midtvejsevaluering: Standpunktsbedømmelse: Begynde at opnå Arbejde videre med at opnå Opnået Trin 1 - Praktik mål, erhvervsfaglige kompetencer samt status for målopfyldelse. Elevnavn: Praktiksted: Praktikperiode: Vejleder: Praktikmål Erhvervsfaglig

Læs mere

Opfølgning på tidligere tilsyn Ja Nej delvist [1010] Der er fulgt op på tidligere tilsyn nmlkji

Opfølgning på tidligere tilsyn Ja Nej delvist [1010] Der er fulgt op på tidligere tilsyn nmlkji Sagsnummer 1-17-139/6 Tilsynsgående Ansvarlig embedslæge Embedslægeinstitution 1 kmd kmd Besøgsdato 04-10-2010 Navn og adresse på plejehjem Kommune 849 Region Antal beboere Møllegården,,Vestergade 9, 9460

Læs mere

Birthe Margrethe Pedersen. Plejehjemmet Tagenshus

Birthe Margrethe Pedersen. Plejehjemmet Tagenshus Jr.nr.: 5-2211-121/1 P-nr.: 1017009210 SST-id: PHJSYN-00003608 Tilsynsførende: Birthe Margrethe Pedersen Ansvarlig embedslæge: Elisabet Tornberg Hansen Embedslægeinstitution: Sundhedsstyrelsen Embedslægeinstitutionen

Læs mere

Ulla Smith. Områdecenter Dybbøl. 6400 Sønderborg. Syddanmark. Sønderborg kommune. gthm@sonderborg.dk

Ulla Smith. Områdecenter Dybbøl. 6400 Sønderborg. Syddanmark. Sønderborg kommune. gthm@sonderborg.dk Jr. nr.: 5-2211-171/1 P-nr.: 1003326503 SST-id: PHJSYN-00003336 Tilsynsførende: Ulla Smith Ansvarlig embedslæge: Henrik Kirkeby Embedslægeinstitution: Embedslægerne Syddanmark Besøgsdato: 22. november

Læs mere

Elisabeth Tornberg Hansen. Embedslægerne Hovedstaden. Fredensborg kommune

Elisabeth Tornberg Hansen. Embedslægerne Hovedstaden. Fredensborg kommune Jr. nr.: 5-2211-809/1 P-nr.: 1003257099 SST-id: PHJSYN-00002524 Tilsynsførende: Ansvarlig embedslæge: Embedslægeinstitution: Sonja Aasted Elisabeth Tornberg Hansen Embedslægerne Hovedstaden Besøgsdato:

Læs mere

sikkerpost@frederikshavn.dk

sikkerpost@frederikshavn.dk Jr. nr.: 5-2211-2023/1 P-nr.: 1013556683 SST-id: PHJSYN-00004261 Tilsynsførende: Henrik Bøggild Ansvarlig embedslæge: Henrik Trykker Embedslægeinstitution: Sundhedsstyrelsen Embedslægeinstitutionen Nord

Læs mere

SOPU Dag 5 03.12.2014

SOPU Dag 5 03.12.2014 Irene Werner Carlsen- AMU Medicinadministration 5 dage Hillerød d. 17-18/11 og 1-2-3/12 2014 Irene Werner Carlsen- AMU Medicinadministration 5 dage Hillerød d. 17-18/11 og 1-2-3/12 2014 Opsamling fra I

Læs mere

Dronning Ingrids Hjem. Carl Jacobsens Vej 6A KØBENHAVNS KOMMUNE

Dronning Ingrids Hjem. Carl Jacobsens Vej 6A KØBENHAVNS KOMMUNE Jr. nr.: 5-2211-680/1 P-nr.: 1007809278 SST-id: PHJSYN-00002384 Tilsynsførende: Kirsten Thornval Ansvarlig embedslæge: Elisabet Tornberg Hansen Embedslægeinstitution: Embedslægerne Hovedstaden Besøgsdato:

Læs mere