I 1979 udkom Jørgen Goul Andersens bog

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "I 1979 udkom Jørgen Goul Andersens bog"

Transkript

1 71 I 1979 udkom Jørgen Goul Andersens bog Mellemlagene i Danmark. Mellemlagene var ifølge Goul Andersen lønarbejdere i (primært) den offentlige sektor, der arbejdede med ikke-manuelt arbejde. De havde fælles økonomiske og sociale interesser, men dette fællesskab havde ikke nær den kollektive gennemslagskraft som lønarbejderne, der skabte merværdi i industrien, kunne præstere. Goul kæmpede bravt med sine distinktioner. Rengøringsassistenten og smørrebrødsjomfruen blev anbragt i arbejderklassen, fordi de udførte produktivt arbejde, mens det underordnede personale i offentlige organisationer og institutioner så som hospitalsportører, hjemmehjælpere, plejere, sygehjælpere og pædagoger havnede i mellemlagene. Men hvorfor gjorde den unge Goul Andersen brug af dette særlige mellemlagsbegreb, som afstedkom sindrige afgrænsningsproblemer? Han kunne jo have valgt som forfatterne til SFAH bogen Arbejdernes Historie fra 2007 at gøre brug af et bredt arbejderbegreb, der rummer den store del af befolkningen, der får deres primære indkomst fra lønarbejde, og hvis arbejde består i at producere varer- og tjenesteydelser hvad enten de er ansat i den offentlige eller private sektor? Vil man en yderligere differentiering, kan man med udgangspunkt i Eric Olin Wright klassificere ud fra magt over investeringer (ejendomsret), arbejdsproces (ledelsesret) og arbejdskraft. 1 Goul Andersen havde imidlertid sine gode grunde til at introducere mellemlagsbegrebet. Han var præget af kapitallogikkens skarpe skelnen mellem produktivt og ikke produktivt arbejde, mellem kapitalejere og merværdiproducerende arbejdere. Hertil kom, at mange offentligt ansatte i 1970rne stadig nød en særlig anseelse i kraft af deres uddannelse og deres arbejdsopgaver. Mange havde gunstige pensionsforhold, der rakte ud over folkepensionen. Her skal fremhæves, at mellemlagsbegrebet er mindre relevant end tidligere. Vel- VELFÆRDS- ARBEJDERNE Fra kald og stand til velfærdsarbejder Af Søren Kolstrup Den 10.maj 2012 afholdt Arbejdermuseet og Arbejderbevægelsens Bibliotek og Arkiv i samarbejde med Selskabet til Forskning Arbejderbevægelsens Historie en konference over temaet Hvem er arbejderne? Det følgende er Søren Kolstrups oplæg til konferencen.

2 72 ARBEJDERHISTORIE NR færdsarbejderne i den offentlige sektor, hvad enten der er tale om lærere, sygeplejesker, sosuer, hjemmehjælpere, postarbejdere, pædagoger, rengøringspersonale eller socialrådgivere, har i stigende grad været underkastet en homogenisering af løn- og arbejdsvilkår. Ensartede vilkår har skabt en fælles identitet, der er slået over i fælles handlinger i perioden 1968 til Dette billede er de sidste to årtier tilsyneladende blevet en kende mere broget. Fra midten af 1990rne har man kunnet iagttage nye sociale skel gennem skabelse af et selvstændigt og undertiden differentieret ledelseslag, men samtidig er harmoniseringslinjen blevet fastholdt med ufortrøden styrke, når det gælder arbejdsvilkårene for dem, der er flest. Opkomsten af et selvstændigt socialt lag af velfærdsarbejdere med forholdsvis ensartede arbejdsvilkår og en fælles lønarbejderidentitet udspringer af tre samfundsprocesser: Ekspansionen af velfærdsstaten fra 1958 til 1974 har medført en eksplosiv vækst af offentligt ansatte. Det stigende antal velfærdsarbejdere har ført til en rutinisering og harmonisering af arbejdet. Velfærdsarbejderne er siden 1970rne trådt frem som en handlende aktør i samfundsudviklingen. Parallelt hermed er ideen om en stand af særligt betroede medarbejdere i det offentliges tjeneste blevet nedbrudt til fordel for forestillingen om den jævne velfærdsarbejder, der deler kår med store dele af den øvrige befolkning og forsvarer sine interesser som andre lønarbejdere. Den universalistiske velfærdsstat med to forsørgere 1958 til 1974/80. Udbygning af en ekspanderende velfærdsstat med universelle træk udgør grundstammen i de offentligt ansattes homogenisering. Familielivet, ikke produktionslivet, er blevet socialiseret. Kvindeerhvervsfrekvens er steget dramatisk. Mens kvinden tidligere fandt arbejde som mor og husmor i hjemmet, fik hun nu job som velfærdsarbejder i kommune og stat. Velfærdsstatens massive udbygning i Norden fik antallet af lønmodtagere i det offentliges tjeneste til at vokse i et uhørt tempo også sammenholdt med andre lande. Mens de offentligt ansatte udgjorde en beskeden andel af arbejdsstyrken i 1960 i Danmark og Sverige og repræsenterede en mindre andel af de erhvervsaktive end i de atlantiske stater, var billedet vendt i Nu var det Danmark og Sverige, der havde førertrøjen med hensyn til offentligt ansatte. 2 Offentligt ansattes andel af arbejdsstyrken Danmark 10,4 29,6 Sverige 12,8 31,4 Storbritannien 14,8 22,8 USA 15,7 16,5 Kilde: Flemming Mikkelsen 1994, Radikalisering af de offentligt ansatte i Danmark, København: 11. Den offentlige sektors vokseværk medførte, at den enkelte institution ofte fik langt flere ansatte end tidligere, hvilket kunne bringe tankerne hen på de store industrienheders kolonner af ansatte. Centralskoler, gymnasier, universiteter, hospitaler, socialkontorer og postomkarteringer af hidtil usete dimensioner skabte trængsel og fremprovokerede en faglig regulering. Den universalistiske velfærdsstats to-forsørgermodel skabte behov for en massiv udvidelse af daginstitutioner, plejehjem, kommunal hjemmehjælp og offentligt finansierede uddannelsesinstitutioner, som igen banede vejen for nye arbejdspladser i velfærdssektoren. Kvinden trådte frem som borger

3 VELFÆRDSARBEJDERNE FRA KALD OG STAND TIL VELFÆRDSARBEJDER 73 med krav på sociale rettigheder og som lønarbejder, der stillede krav om lige løn for lige arbejde (som formelt set blev knæsat ved overenskomsten i 1973). Den fuldtidsarbejdende kvinde meldte sig i fagforening. Når den danske velfærdsstat her karakteriseres som universalistisk trods omsiggribende arbejdsmarkedspensioner og en ikke ubetydelig brugerbetaling i sundhedsssektoren er det netop på grund af de almene serviceydelsers udbredelse. Kvinden anskues i den danske velfærdsstat som en medborger, der i modsætning til Central- og Sydeuropa forsynes med sociale rettigheder. Det er de kvindeorienterede velfærdprogrammer i form af heldagsinstitutioner (1964), hjemmehjælpen ( ), en udbygget ældreforsorg( ) og offentligt finansieret uddannelse, der har lettet den danske kvindes adgang til arbejdsmarkedet. Ligelønnens vedtagelse ved overenskomstforhandlingerne i 1973, den fri aborts indførelse samme år, ligestillingsrådets oprettelse i 1975 og den lovfæstede ligeløn i 1976 for en række restgrupper udgjorde aktiver for kvinders ligestillingskamp. Det er næppe tilfældigt, at danske kvinders beskæftigelsesfrekvens ligger i top på verdensplan i tæt konkurrence med Sverige. 3 Proletariseringstesen fra kald og stand til lønarbejder Velfærdsstatens ekspansion blev ledsaget af de offentligt ansattes skelsættende transformation fra medlemsskab af en eksklusiv stand, der var forankret i en velrénomeret profession, til rollen som lønarbejder. Denne proces, der rækker tilbage til tiden efter Anden Verdenskrig, accelererede i velfærdsstatens guldalder fra 1958 til Eksemplerne står i kø. Den velansete førstelærer, der kunne spille violin og trådte frem som forsanger og taler ved konfirmationsfesten, var på retræte i 1960erne og 1970erne. Han blev lønarbejder. Det samme skete med sygeplejersken. Hendes gerning blev fordums betragtet som et kald, hvor hun viede sit liv til sin særlige bestemmelse. Sygeplejersken boede, spiste og åndede på hospitalet. Arbejdet bar (næsten) lønnen i sig selv en opfattelse der var forbundet med en særlig patriarkalsk struktur. Efter Anden Verdenskrig trådte den organiserede sygeplejerske skridt for skridt frem som lønarbejder. I 1944 stillede unge københavnske sygeplejersker krav om almindelige lønarbejderrettigheder. I maj 1945 opnåede sygeplejerskerne en effektiv arbejdstid på otte timer 26 år efter 8-timersdagens indførelse på det øvrige arbejdsmarked. Det endegyldige brud med fortiden indtraf ved indgangen til 1970erne, da DanskSygeplejeRåd (DSR) indførte tillidsmandsuddannelse og erhvervede en klart defineret strejkeret, som blev taget flittigt i anvendelse i det følgende årti. 4 Gymnasielærernes forvandling fra statens betroede tjenestemænd til fagforeningsbevidste velfærdsarbejdere udtrykker et mere fortættet forløb. I 1956, da gymnasielærerne samledes til efterårsmøde, bestod forsamlingen af lutter tjenestemænd, hvor alt var koreograferet efter datidens sømmelige optræde. De fremmødte sendte hilsen til kongen, som svarede med takkehilsen, alt mens forsamlingen rejste sig for majestæten. Dernæst hørte man andægtigt på undervisningsministeren. Tyve år senere var billedet et ganske andet. De gode tjenestemænd var på vej til at blive aktive fagforeningsfolk på overenskomstvilkår. På GLs årsmøde 1976 var der strid om dirigentposten, og konkurrerende fløje blandt de delegerede kappedes om magten. De arbejdsløse gymnasielærere krævede at blive fuldgyldige medlemmer af fagforeningen på lige fod med de fastansatte. GL var ved at blive en kamporganisation. Det var i alle tilfælde det ord, de unge aktører selv brugte. 5 Arbejdets rutinisering Tjenestemændenes uddøen og de overenskomstansatte velfærdsarbejderes fremmarch faldt sammen med en ændring af arbejdets

4 74 ARBEJDERHISTORIE NR indhold. Hierarkier blev nedbrudt, og autoritære strukturer stod for skud. Løn og arbejdsvilkår blev mere ensartede på tværs af professioner og antog karaktertræk, der bringer tankerne hen på traditionelt lønarbejde. Processen skal her illustreres med udgangspunkt i socialrådgivernes arbejde. Under velfærdsstatens højkonjunktur i 1960erne blev socialrådgiverne italesat som eksperter, der i kraft af deres uddannelse, erfaring og indsigt skulle bære det gode velfærdssamfund frem. Socialrådgiverne skulle med udgangspunkt i deres faglige ekspertise sikre, at personer, der var faldet i trang, blev løftet frem til et liv som erhvervsaktive og virksomme borgere. Den bagudskuende vurdering af trangens årsag, der førte til endeløse kategorikløvninger, skulle erstattes af det fremadrettede skøn, som forløste den trængendes potentialer. Socialrådgivernes indsat var omgærdet med respekt, fordi deres indsats blev anskuet som led i en social investering, der var til gavn for alle parter. Bistandsloven af 1974 opsummerede disse tendenser. Den trængende skulle have hjælp til at opretholde sine hidtidige levevilkår inden for rimelige grænser, alt mens den kyndige socialrådgiver greb ind med en resocialiserende hjælp. Da bistandsloven blev ført ud i livet i 1976 fik tonen en anden lyd. Socialrådgiverne kom under et dobbelt pres. De skulle både administrere en lind strøm af cirkulærer, men samtidig skulle de ufortrødent fortsætte med at foretage kvalificerede skøn som autonome fagpersoner. Det startede altsammen med et strejkecirkulære, der indskærpede, at hjælpen skulle reduceres eller kassen smækkes i, hvis klienten deltog i strejkestøttearbejde. Køerne foran det sociale kontor voksede under indtryk af økonomisk afmatning og stigende arbejdsløshed. Der blev stillet krav til socialrådgiverne om en rutinisering af arbejdet, men uden at de slækkede på den individuelle og forebyggende indsats. Så sent som i oktober 1980 udsendte socialministeriet et cirkulære, der indskærpede, at den forbigående hjælp, der blev udmålt efter faste retningslinjer, skulle ledsages af alle relevante hjælpeforanstaltninger. Dobbeltpresset ville ikke aftage. Socialrådgiverne skulle under indtryk af 1980ernes sociale nedrustning udvise kreativitet gennem samarbejde med frivillige ildsjæle og samtidig administrere de omsiggribende cirkulærer. Udviklingen under aktiveringssystemet, der blev introduceret i 1993 og udbygget i de følgende år, stillede fortsat krav om socialrådgivere, der både kunne rådgive som kompetente fagpersoner og tage vare på et kontrolsystem, der i sidste instans kunne medføre frakendelse af kontanthjælp. 6 Nyliberalismens fodaftryk De offentligt ansattes transformation fra standsarbejder til lønarbejder blev fuldført med nyliberalismens indflydelse på den offentlige sektor gennem enten privatisering eller markedsgørelse af den offentlige drift. I 1990rne blev store dele af den danske infrastruktur privatiseret eller kommercialiseret med krav om at give overskud, men stadig i offentlig regi. Statens salg af Datacentralen (1996), TeleDanmark (1997), DSB Gods (2000) og DSB busser (2001) er et eksempel på den første proces, Posten og DONG er et eksempel på den anden proces. I begge tilfælde blev tjenestemandstillinger nedlagt og erstattet af almindelige lønarbejderstillinger. 7 Etnologen Niels Jul Nielsen har med udgangspunkt i Københavns Belysningsvæsen beskrevet de mærkbare ændringer i arbejdslivet, som markedsgørelsen førte med sig. I det gamle Københavns Belysningsvæsen var der blandt tjenestemændene tid til udvidet frokost, måske en bajer i ny og næ. De ansatte udviste korpsånd, når der var strømafbrydelse, hvor alle mand gav en hånd med uden hensyn til arbejdstid. Alle var fokuseret på at få opgaven løst. Med el-liberaliseringen i 1999, hvor handel med elektricitet skulle foregå på markedsvilkår, blev velerhvervede

5 VELFÆRDSARBEJDERNE FRA KALD OG STAND TIL VELFÆRDSARBEJDER 75 rettigheder imidlertid erstattet af krav om et mere intensivt arbejdstempo, som blev modsvaret af lønarbejderens løbende kamp for bedre løn- og arbejdsvilkår. 8 Hånd i hånd med de direkte privatiserings- og kommercialiseringsprocesser indførtes helt nye styringsinstrumenter i den offentlige sektor benævnt New Public Management (NPM). Arbejdsydelserne skulle kvantificeres ved at opstille krav om resultatstyring, dokumentation og evaluering. Tilhængerne talte om transparens, der skulle ikke arbejdes mere intensivt men mere intelligent, mens kritikerne talte om målefeticisme og terroriserende skridtmålertællere. Velfærdsarbejdernes professionsstyring og selvstændige stillingtagen til løsning af en opgave kom under beskydning til fordel for ønsket om at indfri veldefinerede og entydige mål. NPM førte til øget homogenisering af arbejdsvilkårene, men NPM udløste samtidig nye sociale differentieringer i det ledende lag. Om den sidst nævnte effekt underminerer proletariseringstesen er værd at overveje. Kravet om kvantificering af arbejdsydelserne og en målrettet styring forudsatte en stærk og handlekraftig ledelse, som efterhånden fik karakter af en selvstændig profession. Det blev stadig mere kompliceret og krævende at lede. Nye mellemledere skulle sikre, at kontrakter blev udformet og mål indfriet, ligesom tilkaldte specialkonsulenter skulle sikre den standardiserede opmåling af arbejdslivet. At lave et udbudsmateriale inden for ældreplejen eller det grønne område blev en stor og krævende opgave i sig selv. Det samme gjaldt de opgaver, som blev bevaret under direkte offentlig myndighedsudøvelse. 9 Den oppustede og differentierede ledelse anfægter dog næppe proletariseringstesen. Det nye ledelseslag blev netop selvstændiggjort gennem en rekruttering og en funktionsudøvelse, der blev afkoblet fra de almindelige lønarbejdere, deres organisering og deres erfaringer. Nok kom der nye delinger i toppen, men denne udvikling tjente netop til at nedbryde de sidste rester af de ansattes professionsbaserede autonomi til fordel for fleksible og individualiserede lønarbejdere, der mere orienterede sig mod resultat end proces. Velfærdsarbejderne som et handlende subjekt Det sidste og afgørende argument for at betragte velfærdsarbejderne ikke blot som en objektiv lønarbejderkategori, men som et levende subjekt, der søger at påvirke egne forhold og samfundsudviklingen i det hele taget, hænger sammen med skabelsen af et handlingsfællesskab under 1970rnes opbrud. Kan hænde velfærdsarbejderne ikke betragter sig selv som arbejdere, måske benævner de sig selv ved deres profession eller omtaler sig som offentligt ansatte, men de opfører sig som lønarbejdere med deres egen identitet. Lad det være det sidste og afgørende argument for proletariseringstesen fra kald og stand til lønarbejder. Nogle brudflader kan illustrere udviklingen. I 1973 krævede DSR højere begyndelsesløn. Fra 1. december 1973 strejkede 1000 sygeplejersker på hospitalernes nervetråde. Organisationen brugte strejkevåbenet der, hvor det gjorde mest ondt. Skadestuer, operationsafdelinger, ambulatorier, røntgenafdelinger, i alt 23 sygehuse, 99 afdelinger blev berørt af aktionen. Et dramatisk skridt. Et uhørt skridt, omend strejken ikke måtte få konsekvenser for de alvorligt syge patienter. Sygeplejerskerne trådte for alvor frem som en lønarbejdergruppe, der var indstillet på at slås for deres løn- og arbejdsvilkår. I 1995 udtalte sygeplejerskernes amtskredsformand Lisbeth Udh: Nu begraver vi ikke Florence Nightingale men hendes kaldstanke. Vi vil have nogle anstændige løn- og arbejdsvilkår, så kommer glæden ved arbejdet igen, og det er noget helt andet end kaldet.

6 76 ARBEJDERHISTORIE NR Det var ikke helt rigtigt, hvad Udh her fremførte. Hvad der startede med demonstrationer ved Anden Verdenskrigs slutning og i 1973 slog over i en uforbeholden anvendelse af strejkevåbenet blev blot repeteret i Sygeplejerskerne var en blandt mange offentlige faggrupper, der trådte frem som aktive fagforeningsfolk var også året, hvor lærerne reagerede på krav om kortere lektioner i folkeskolen undervisning. Det fik statsminister Anker Jørgensen til at sige med mild røst: Det er ejendommeligt, at netop disse ellers besindige og veluddannede folk kaster sig ud i aktion på et tidspunkt, hvor der ikke er truffet beslutning og end ikke er optaget forhandling. Lærerens konklusion var derimod krystalklar. Herfra lød det: Først efter stormen i vore rækker kom forhandling flittigt på politikernes læber. I sidste halvdel af 70erne var der også aktioner blandt de ansatte i postvæsenets omkartering, senere Postterminalen, som svar på rationaliseringer. Selv på mindre lokale posthuse i København og omegn var der løbende konflikter i årene 1976 til 1979, hvor faglige møder vandt opbakning fra både tjenestemænd og overenskomstansatte. Overalt reagerede man mod rationaliseringer og overenskomstindgreb, tydeligst i marts Selv læger greb til strejkevåbenet. I januar 1981 holdt yngre læger faglige møder i arbejdstiden på Hvidovere, Bispebjerg, Kommunehospitalet og greb til deponering af deres autorisationer. 10 Velfærdsarbejdernes opfattelse af sig selv som lønarbejdere afspejlede sig i den politiske udvikling. Mens de gamle industriarbejdere i 1990erne begyndte at svigte de røde, blev velfærdsarbejderne stadig mere trofaste over for venstrefløjens partier. I 1966 stemte 80 pct. af arbejderne i den private sektor på rød blok, 1990 var andelen dalet til 70 pct., hvorefter tilslutningen har været i konstant fald. Til gengæld er velfærdsarbejdernes orientering mod rød blok blevet stadig tydeligere ved valget i 2007 stemte 7 ud af 10 på rød blok. Hertil kommer, at velfærdsarbejderne har haft en højere valgdeltagelse end vælgergruppen som helhed især når det gælder kommunalvalg. Der er rigtig gode grunde til, at mellemlagsbegrebet er gået af mode. Noter 1. Jørgen Goul Andersen 1979, Mellemlagene i Danmark, Århus. Eric Olin Wright, 1978, Classes, Crisis and the State, London. 2. Flemming Mikkelsen 1994, Radikalisering af de offentligt ansatte i Danmark, København. 3. Christoffer Green-Pedersen, Michael Baggesen Klitgaard, Asbjørn Sonne Nørgaard 2004, Den danske velfærdsstat: Politiske, sociologiske og institutionelle dynamikker En rapport til velfærdskommission, København: Anne Brædder, På lige fod med mændene- kvindebegrebets konstruktion blandt kvindelige bryggeriarbejdere , Arbejderhistorie nr : Finn Kenneth Hansen, Beskæftigelse. Andelen på overførsler er uændret, Politiken 27. februar Nete Balslev Wingender 1999, Firkløveret og Ildsjælene. Dansk Sygeplejeråds historie bd. 1 og 2, København. 5. Carl Johan Bryld m.fl. (red.) 1900, GL 100 år. Skole-Stand-Forening, København. 6. Ændringen af socialrådgivernes arbejde vil fremgå af en kommende udgivelse Søren Kolstrup, Bistandsloven , Jørn Henrik Petersen m.fl (red.), Dansk Velfærdshistorie. bd. V. Velfærdsstat i tidehverv, Odense. 7. Søren Kolstrup 2002, Velfærdsstatens og Socialdemokratiets markedstilpasning, Arbejderhistorie nr Niels Jul Nielsen 2001, Fra væsen til virksomhed. Københavns Belysningsvæsen- en kommunal arbejdsplads før, nu og i fremtiden, København. 9. Lene Dalsgaard og Henning Jørgensen 2010, Kvaliteten der blev væk. Kvalitetsreform og modernisering af den offentlige sektor, København. 10. Flemming Mikkelsen 1994, Radikalisering af de offentligt ansatte i Danmark, København. Søren Kolstrup, lektor, Ph.d. Center for velfærdsstatsforskning, SDU

DEN DANSKE VELFÆRDSMODEL 1891-2011

DEN DANSKE VELFÆRDSMODEL 1891-2011 Søren Kolstrup DEN DANSKE VELFÆRDSMODEL 1891-2011 - sporskifter, motiver, drivkræfter UNIVERSITÅTSBIBLIOTHEK Klit ZENTRALBIBLIOTHEK - Frydenlund Indhold Forord 11 Kapitel 1 Hvorfor universalisme 13 Den

Læs mere

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009.

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009. 1 Formand Bente Sorgenfreys mundtlige beretning: Vi tjener kassen - statskassen. Vi er samlet for at gøre en forskel. FTF s repræsentantskabsmøde 11. maj 2011 OBS: Det talte ord gælder. Naturligvis skal

Læs mere

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt.

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt. 1 Folkemødetale 2015 Johanne Schmidt Nielsen Det talte ord gælder. Jeg vil gerne starte med at sige, at den her valgkamp efterhånden har udviklet sig til sådan en konkurrence om, hvem der kan banke hårdest

Læs mere

Bettina Carlsen April 2011

Bettina Carlsen April 2011 Bettina Carlsen April 2011 FTFs Ungdomsundersøgelsen 2011 De studerendes forventninger til og oplevelse af uddannelsen, SLS og arbejdslivet Nærværende notat vil præsentere de deltagende sygeplejerskestuderendes

Læs mere

*************************************************************

************************************************************* Sagsnr. Ref. Den 23. oktober 2003 +DQV-HQVHQVnEQLQJVWDOH YHG /2 VRUGLQ UHNRQJHVGHQRNWREHU ************************************************************* 'HWWDOWHRUGJ OGHU Velkommen til LO s kongres. Velkommen

Læs mere

Råd til velfærd F O A F A G O G A R B E J D E

Råd til velfærd F O A F A G O G A R B E J D E F O A F A G O G A R B E J D E VEDTAGET Råd til velfærd FOAs mål 2013-2016 Indhold FOAs mål 2013-2016 Vi har råd til velfærd..................... 4 Fælles om velfærd.................... 6 Faglig handlekraft....................

Læs mere

F O A F A G O G A R B E J D E. Råd til velfærd

F O A F A G O G A R B E J D E. Råd til velfærd F O A F A G O G A R B E J D E Råd til velfærd FOAs mål 2013-2016 Indhold FOAs mål 2013-2016 Vi har råd til velfærd..................... 2 Fælles om velfærd.................... 3 Faglig handlekraft....................

Læs mere

DRØMMEN OM NEOLIBERALISMEN OG MARKEDSSTATEN.

DRØMMEN OM NEOLIBERALISMEN OG MARKEDSSTATEN. 1 KRITISKE ANALYSER Af økonom, cand. Scient. Adm. Henrik Herløv Lund, kendt fra Den Alternative Velfærdskommission www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk DRØMMEN OM NEOLIBERALISMEN OG MARKEDSSTATEN.

Læs mere

EN PROFESSION MED HØJ VÆRDI FOR SAMFUNDET

EN PROFESSION MED HØJ VÆRDI FOR SAMFUNDET EN PROFESSION MED HØJ VÆRDI FOR SAMFUNDET DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJERSKERS LØN- OG ARBEJDSVILKÅR En profession med høj værdi for samfundet Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejerskers

Læs mere

Fagbevægelsen. dino eller dynamo?

Fagbevægelsen. dino eller dynamo? Fagbevægelsen dino eller dynamo? Henning Jørgensen Professor, Aalborg Universitet, CARMA henningj@dps.aau.dk, Center for Studier i Arbejdsliv, København 26.03.2015 3 konstateringer Fagbevægelsens relative

Læs mere

Ledelseskrise i konkurrencestaten? Lars Bo Kaspersen, Statskundskab, Københavns Universitet

Ledelseskrise i konkurrencestaten? Lars Bo Kaspersen, Statskundskab, Københavns Universitet Ledelseskrise i konkurrencestaten? Lars Bo Kaspersen, Statskundskab, Københavns Universitet dagsorden Ledelse og ledelsesrum Fra enevælde til konkurrencestat Velfærdsstatens udvikling Værdikonflikten mellem

Læs mere

KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL DET TALTE ORD GÆLDER

KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL DET TALTE ORD GÆLDER LO-sekretær Marie Louise Knuppert 1. maj 2013, Odense kl. 15.30 KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL. 15.30 DET TALTE ORD GÆLDER God morgen. Det er godt at se jer sådan en forårsdag - her i Odense! Jeg skal hilse

Læs mere

Ændringsforslag til Målprogram for HK/Danmark 2010-2013

Ændringsforslag til Målprogram for HK/Danmark 2010-2013 Ændringsforslag til Målprogram for HK/Danmark 2010-2013 Side 3, linje 6, side 4 linje 5, side 5 linje 15 og side 6 linje 38: fagforening ændres til fagforbund. Side 3, linje 15: Medlemmernes krav og forventninger

Læs mere

Singler i København KØBENHAVNS KOMMUNE

Singler i København KØBENHAVNS KOMMUNE KØBENHAVNS KOMMUNE Singler i København Indholdsfortegnelse 1. Singlernes by 2. Singlers boligforhold 3. Singlers indkomst og brug af kommunale ydelser 4. Singlers socioøkonomiske status 5. Singlers uddannelse

Læs mere

Dig og Demokratiet. ét emne to museer. Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum. Målgruppe: danskuddannelse 1-3

Dig og Demokratiet. ét emne to museer. Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum. Målgruppe: danskuddannelse 1-3 Dig og Demokratiet ét emne to museer Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum Målgruppe: danskuddannelse 1-3 Tilbud til alle sprogskoler Københavns Bymuseum og Arbejdermuseet

Læs mere

1. maj Ejner K. Holst KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL DET TALTE ORD GÆLDER. Frihed, lighed og fællesskab

1. maj Ejner K. Holst KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL DET TALTE ORD GÆLDER. Frihed, lighed og fællesskab KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL. 07.00 DET TALTE ORD GÆLDER 1. maj 2015 Ejner K. Holst Frihed, lighed og fællesskab Lad mig spørge jer om det samme, som den sang vi lige har sunget, gjorde. Frihed, lighed og

Læs mere

Alle unge skal have ret til et godt arbejde

Alle unge skal have ret til et godt arbejde Alle unge skal have ret til et godt arbejde Temaudtalelse til SFU s landsmøde 2012: Unges vilkår på arbejdsmarkedet Ungdomsarbejdsløsheden i Danmark er på niveau med 80 ernes ungdomskrise. I Europa er

Læs mere

Fakta og undersøgelser

Fakta og undersøgelser STYRK VELFÆRD OG FÆLLESSKAB FOR FREMTIDEN Fakta og undersøgelser Velfærdskonferencen 21. september 2011 Færre ansatte i kommuner og regioner det sidste år Fra juni 2010 til juni 2011 er antallet af ordinært

Læs mere

1. maj i Fælledparken LO-formand Harald Børsting

1. maj i Fælledparken LO-formand Harald Børsting 1. maj i Fælledparken LO-formand Harald Børsting Jeg var ung i 70 erne. Jeg er klar over, at mange af jer ikke en gang var født dengang! Men heldigvis kan jeg da spotte en enkelt eller to, som kan huske

Læs mere

Dokumentsamling til behandling af DM s principprogram

Dokumentsamling til behandling af DM s principprogram Dokumentsamling til behandling af DM s principprogram Procesbeskrivelse og læsevejledning Op til afholdelsen af DM s kongres har der været mulighed for at fremsende ændringsforslag til det forslag til

Læs mere

levende organisation samfundet Dansk Sygeplejeråds ogarbejdsvilkår

levende organisation samfundet Dansk Sygeplejeråds ogarbejdsvilkår EnEn profession levende organisation med høj værdi med et forstærkt samfundet demokrati Dansk Sygeplejeråds holdninger holdninger til til organisationens sygeplejerskers lønlivog ogarbejdsvilkår demokrati

Læs mere

Rum for den frivillige indsats

Rum for den frivillige indsats Rum for den frivillige indsats Oplæg på konference om Medborgercentre - et fremtidigt bibliotekskoncept Den 26. september 2012 i Vollsmose Kulturhus Af Torben Larsen, sekretariatsleder i Landsforeningen

Læs mere

sl Der er behov for at udvikle velfærds- og serviceydelsernes kvalitet

sl Der er behov for at udvikle velfærds- og serviceydelsernes kvalitet Statsministeriet Statsminister Hr. Anders Fogh Rasmussen Prins Jørgens Gård 11 1218 København K Regeringens kvalitetsreform Kære Anders Fogh Rasmussen. Vedlagt fremsendes FOA Fag og Arbejdes oplæg/bemærkninger

Læs mere

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Grafisk tilrettelægning: Dansk Sygeplejeråd Forsidefoto:

Læs mere

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere

Endeløs. Fagbevægelsens nedtur fortsætter

Endeløs. Fagbevægelsens nedtur fortsætter Endeløs. Fagbevægelsens nedtur fortsætter Nye tal viser, at både LO s a-kasser og fagforbund mister medlemmer, mens de ideologisk alternative vinder frem Analyse i Politiken 29. maj 2009 JESPER DUE og

Læs mere

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening 3F 1 Velkommen til Danmarks stærkeste fagforening 2 Din fagforening Danmarks stærkeste Det danske arbejdsmarked er reguleret af aftaler kaldet overenskomster mellem arbejdsmarkedets parter suppleret med

Læs mere

ÅRSTRÆF I KOST OG ERNÆRINGSFORBUNDET. Janne Gleerup, Adjunkt, Roskilde Universitet

ÅRSTRÆF I KOST OG ERNÆRINGSFORBUNDET. Janne Gleerup, Adjunkt, Roskilde Universitet ÅRSTRÆF I KOST OG ERNÆRINGSFORBUNDET Janne Gleerup, Adjunkt, Roskilde Universitet DAGENS PROGRAM 10.15-11.00 Hvilken fagforening vil vi være? (Oplæg ved Janne) 11.00-11.30 Gruppediskussioner ved bordene

Læs mere

Jordemødres løn og status: Udfordringer og strategier

Jordemødres løn og status: Udfordringer og strategier Jordemødres løn og status: Udfordringer og strategier v/ Thomas Nørby Dahl Jordemoderforeningen, Nyborg Strand 2007 Jordemødre i dag (Kilde: Casa Oktober 2006) Stærkt utilfredse med de arbejdsbetingelser

Læs mere

Djøfs forslag til. principper for udlicitering

Djøfs forslag til. principper for udlicitering Djøfs forslag til principper for udlicitering April 2015 Djøf arbejder for vækst Som faglig organisation har Djøf en klar politisk dagsorden. Den handler om at sikre vækst. Et samfund i vækst skaber flere

Læs mere

Dialog på arbejdspladserne

Dialog på arbejdspladserne August 2010 Dialog på arbejdspladserne Resume De tillidsvalgte har en klar berettigelse i virksomhederne og på arbejdsmarkedet. Opbakningen til systemet med tillidsvalgte på virksomhederne kommer fra både

Læs mere

Kvinders valg- og stemmeret var startskuddet til velfærdsstaten

Kvinders valg- og stemmeret var startskuddet til velfærdsstaten Notat s valg- og stemmeret var startskuddet til velfærdsstaten Den 5. juni 1915 blev det danske riges Grundlov ændret således, at det nu var majoriteten af den voksne befolkning, der fik politisk medborgerskab.

Læs mere

Ordførertale til forhandlingen om statsministerens redegørelse 6. oktober 2011 af politisk ordfører Magnus Heunicke (S) (Det talte ord gælder)

Ordførertale til forhandlingen om statsministerens redegørelse 6. oktober 2011 af politisk ordfører Magnus Heunicke (S) (Det talte ord gælder) Ordførertale til forhandlingen om statsministerens redegørelse 6. oktober 2011 af politisk ordfører Magnus Heunicke (S) (Det talte ord gælder) De stod der, danskerne. I lange køer fra morgen til aften.

Læs mere

Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget

Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Et stærkt fag i udvikling Layout: Dansk Sygeplejeråd 12-28 Foto: Søren Svendsen Copyright Dansk Sygeplejeråd december 2014. Alle

Læs mere

LO-sekretær Ejner K. Holst 1. maj 2013, Vejle

LO-sekretær Ejner K. Holst 1. maj 2013, Vejle LO-sekretær Ejner K. Holst 1. maj 2013, Vejle KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL. 9.30 DET TALTE ORD GÆLDER Indledning: Jeg har en vigtig historie til jer i dag. En historie om arbejdsløshed. En af den slags, som

Læs mere

Kost & Ernæringsforbundets strategiske indsatsområder 2010-2013

Kost & Ernæringsforbundets strategiske indsatsområder 2010-2013 Kost & Ernæringsforbundets strategiske indsatsområder 2010-2013 2013 Indledning Kost- og ernæringsfaglige spiller en afgørende rolle i velfærdssamfundet både for den enkelte borgers sundhed, trivsel og

Læs mere

Frivillighåndbog Om Mødrehjælpen

Frivillighåndbog Om Mødrehjælpen Frivillighåndbog Om Mødrehjælpen Indhold Om Mødrehjælpen... 3 Mødrehjælpen har... 3 Hvad kan Mødrehjælpens rådgivning tilbyde... 3 Frivillig i Mødrehjælpen... 4 Mødrehjælpens historie... 4 Demokrati i

Læs mere

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 11. august 215 Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? Af Kristian Thor Jakobsen I andre vestlige lande har personerne med de allerhøjeste indkomster over de seneste

Læs mere

For en rød by i en grøn kommune. med sundhed for alle. Stem på Enhedslisten. aarhus.enhedslisten.dk

For en rød by i en grøn kommune. med sundhed for alle. Stem på Enhedslisten. aarhus.enhedslisten.dk For en rød by i en grøn kommune med sundhed for alle Stem på Enhedslisten aarhus.enhedslisten.dk Enhedslisten for en rød by i en grøn kommune med sundhed for alle En stemme på Enhedslisten ved kommunalvalget

Læs mere

Tid til mere job til flere

Tid til mere job til flere Tid til mere job til flere Tid til det gode liv Livet er andet og mere end arbejdsliv. Livet er også tid til familie og venner, tid til at dyrke fritidsinteresser og tid til at være frivillig i den lokale

Læs mere

NYTÆNKNING Medarbejderrepræsentant skal sætte virksomheders uddannelse på skinner Af Maria Jeppesen @MariaJeppesen Torsdag den 22. oktober 2015, 05:00

NYTÆNKNING Medarbejderrepræsentant skal sætte virksomheders uddannelse på skinner Af Maria Jeppesen @MariaJeppesen Torsdag den 22. oktober 2015, 05:00 NYTÆNKNING Medarbejderrepræsentant skal sætte virksomheders uddannelse på skinner Af Maria Jeppesen @MariaJeppesen Torsdag den 22. oktober 2015, 05:00 Del: Med en ny kasket på skal udvalgte medarbejdere

Læs mere

Professionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement

Professionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement Professionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement SOCIALPÆDAGOGERNE I STORKØBENHAVN DEN 13. OKTOBER 2016 THOMAS P. BOJE INSTITUT FOR SAMFUNDSVIDENSKAB OG ERHVERV (ISE)

Læs mere

Danmark mangler investeringer

Danmark mangler investeringer Organisation for erhvervslivet April 21 Danmark mangler investeringer Af Økonomisk konsulent, Tina Honoré Kongsø, tkg@di.dk Fremtidens danske velstand afhænger af, at produktiviteten i samfundet øges,

Læs mere

CURSIV Nr Frivilligt Arbejde og Ungdomsarbejdsløshed

CURSIV Nr Frivilligt Arbejde og Ungdomsarbejdsløshed Frivilligt Arbejde og Ungdomsarbejdsløshed Bidrag fra konferencen om VERSO oktober 2013 Niels Rosendal Jensen (red.) Danske abstracts Introduktion: Frivilligt arbejde, arbejdsløshed og en velfærdsstat

Læs mere

Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven

Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven Seminar for Fremfærd, d. 2. oktober 2014 Peter Hasle, professor Center for Industriel Produktion, Institut for Økonomi og Ledelse, Aalborg Universitet

Læs mere

Management Summary Arbejdsmarkedsundersøgelse 2010

Management Summary Arbejdsmarkedsundersøgelse 2010 Management Summary Arbejdsmarkedsundersøgelse 2010 Dorte Barfod www.yougov.dk Copenhagen Marts 2010 1 Metode 2 Metode Dataindsamling: Undersøgelsen er gennemført via internettet i perioden januar/februar

Læs mere

Tale til nytårskur 7. januar 2008 Koldinghus - Poul-Erik Svendsen - Det talte ord gælder -

Tale til nytårskur 7. januar 2008 Koldinghus - Poul-Erik Svendsen - Det talte ord gælder - Tale til nytårskur 7. januar 2008 Koldinghus - Poul-Erik Svendsen - Det talte ord gælder - Velkommen til Region Syddanmarks nytårskur. På vegne af regionsrådet, er jeg glad for, at så mange er mødt op

Læs mere

Første maj tale Middelfart 2015.

Første maj tale Middelfart 2015. Første maj tale Middelfart 2015. Igennem de seneste 8 år har jeg haft fornøjelse af at holde 1. maj tale her i Middelfart, hvor jeg hver gang har medbragt nogle små ting til talerne. I år har jeg valgt

Læs mere

1. maj-tale 2011 Henrik Lippert formand for 3F Bygge- Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening holdt 1. majtalen i fagforeningen

1. maj-tale 2011 Henrik Lippert formand for 3F Bygge- Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening holdt 1. majtalen i fagforeningen 1 1. maj-tale 2011 Henrik Lippert formand for 3F Bygge- Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening holdt 1. majtalen i fagforeningen Danmark er blevet gjort mere og mere skævt i de ti år, vi har haft den borgerlige

Læs mere

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. 1. maj tale 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. Men jeg vil gerne starte med at fortælle om mit besøg hos

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2015 (Det talte ord gælder talen er klausuleret indtil den påbegyndes) Kære alle sammen. Danmark er et særligt land. Vi har hinandens ryg. Solidaritet

Læs mere

I fagbevægelsen tror vi ikke på noget for noget. I fagbevægelsen gør vi hver dag noget for nogen. *******

I fagbevægelsen tror vi ikke på noget for noget. I fagbevægelsen gør vi hver dag noget for nogen. ******* 1. maj 2011 / LO-formand Harald Børsting Lokale arrangementer DET TALTE ORD GÆLDER Det siges ofte, at hvis man vil nå ind til marven i den danske arbejderbevægelse, så skal man synge vores sange. Sangene

Læs mere

Tema 4. Forskellen på rig og fattig er stigende

Tema 4. Forskellen på rig og fattig er stigende Tema 1 Det danske klassesamfund i dag Tema 4 Forskellen på rig og fattig er stigende Siden 1985 er der sket en forskydning mellem klasserne. I 1985 tjente en person fra overklassen i gennemsnit 1,66 gange

Læs mere

Professionernes nye roller og arbejdsvilkår i nutidens coachende velfærdsstat

Professionernes nye roller og arbejdsvilkår i nutidens coachende velfærdsstat Professionernes nye roller og arbejdsvilkår i nutidens coachende velfærdsstat Ved Nanna Mik-Meyer, professor (mso), Institut for Organisation, Copenhagen Business School Mit afsæt: uddannelsesmæssigt,

Læs mere

Den offentlige sektors indretning af velfærdsydelser. Preben Etwil, Socialpolitisk Forening, LO-Skolen den 8. februar 2011

Den offentlige sektors indretning af velfærdsydelser. Preben Etwil, Socialpolitisk Forening, LO-Skolen den 8. februar 2011 Den offentlige sektors indretning af velfærdsydelser Preben Etwil, Socialpolitisk Forening, LO-Skolen den 8. februar 2011 Det skæve Danmark Der er stadig stor forskel på rig og på fattig på by og på land

Læs mere

Billeder af Charlotte Munck: Dansk Sygeplejehistorisk Museum. Copyright Dansk Sygeplejeråd. Alle rettigheder forbeholdes

Billeder af Charlotte Munck: Dansk Sygeplejehistorisk Museum. Copyright Dansk Sygeplejeråd. Alle rettigheder forbeholdes Charlotte Muncks instrukser En gengivelse af et kladdehæfte med indklæbede instrukser fra Bispebjerg Hospital ca. 1913 1915 Kladdehæftet tilhører Dansk Sygeplejehistorisk Museum Billeder af Charlotte Munck:

Læs mere

Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Udkast april 2016

Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Udkast april 2016 Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik Udkast april 2016 1 1. Forord og vision for politikken Velkommen til Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Som navnet siger, er

Læs mere

Konsekvenser af besparelser på professionshøjskolernes uddannelser. Pop-up uddannelser muligheder og barrierer

Konsekvenser af besparelser på professionshøjskolernes uddannelser. Pop-up uddannelser muligheder og barrierer Udvalget for Landdistrikter og Øer 2015-16 (Omtryk - 09-11-2015 - Uddybende oversigt fra EVA) ULØ Alm.del Bilag 27 Offentligt Konsekvenser af besparelser på professionshøjskolernes uddannelser Pop-up uddannelser

Læs mere

Hvorfor samarbejde og hvordan? - tilbageblik på samspillet og aktuelle diskurser. Klaus Levinsen & Michael Fehsenfeld

Hvorfor samarbejde og hvordan? - tilbageblik på samspillet og aktuelle diskurser. Klaus Levinsen & Michael Fehsenfeld Hvorfor samarbejde og hvordan? - tilbageblik på samspillet og aktuelle diskurser Klaus Levinsen & Michael Fehsenfeld Et tilbageblik på relationen mellem det offentlige og civilsamfundet Frem til 1930:

Læs mere

I dag er det 1. maj dagen hvor fagbevægelsen fejrer Den Danske Model vores indflydelse og vores sejre.

I dag er det 1. maj dagen hvor fagbevægelsen fejrer Den Danske Model vores indflydelse og vores sejre. I dag er det 1. maj dagen hvor fagbevægelsen fejrer Den Danske Model vores indflydelse og vores sejre. Vi skal huske at fejre både de store og de små sejre - som aldrig bliver nævnt i aviserne. Som for

Læs mere

Ligestillingsudvalget LIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 26 Offentligt

Ligestillingsudvalget LIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 26 Offentligt Ligestillingsudvalget 2013-14 LIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 26 Offentligt Det talte ord gælder Talepapir til besvarelse af samrådsspørgsmål G og H (LIU d. 2. juni 2014) Tak for invitationen til

Læs mere

Diskussionspapir 17. november 2014

Diskussionspapir 17. november 2014 Diskussionspapir 17. november 2014 Tema 1: Langsigtede udviklingstræk fra industri til service og fra land til by Forberedt for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til konferencen Industrien til

Læs mere

Overordnede rammer. Vision. Vi satser på viden, der vil frem.

Overordnede rammer. Vision. Vi satser på viden, der vil frem. Overordnede rammer Vision Ballerup Kommunes motto vi satser på mennesker dækker over kommunens vision frem mod 2020. Ballerup Kommune vil være en sund kommune, hvor det sociale ansvar involverer alle.

Læs mere

Efter skat: 449 kr. 606 kr. 392 kr. Januar 2016 Side 1 af 8

Efter skat: 449 kr. 606 kr. 392 kr. Januar 2016 Side 1 af 8 Efter skat: 449 kr. Efter skat: 606 kr. Efter skat: 392 kr. Januar 2016 Side 1 af 8 KONTINGENTER (priser ved betaling pr. måned - fuldtidskontingent) Emne Krifa Basis Gennemsnit for s afdelinger Fagforening

Læs mere

DET HANDLER OM VELSTAND OG VELFÆRD

DET HANDLER OM VELSTAND OG VELFÆRD DET HANDLER OM VELSTAND OG VELFÆRD Præsentation af hovedkonklusioner i Produktivitetskommissionens slutrapport på pressemøde den 31. marts 2014 Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen

Læs mere

Fremtidens ældrepleje tendenser i udlandet og i Danmark. SFI Gåhjemmøde 7 juni 2011

Fremtidens ældrepleje tendenser i udlandet og i Danmark. SFI Gåhjemmøde 7 juni 2011 Fremtidens ældrepleje tendenser i udlandet og i Danmark SFI Gåhjemmøde 7 juni 2011 Program: Reformer i hjemmeplejen i Europa v/ Tine Rostgaard, seniorforsker, SFI Nye tendenser i USA, v/ Andrew E. Scharlach,

Læs mere

Forord. Et spændende stykke kirkehistorie nu i opdateret form

Forord. Et spændende stykke kirkehistorie nu i opdateret form Forord Et spændende stykke kirkehistorie nu i opdateret form Vækkelserne i 1800-tallet er et af de mest fascinerende kapitler i den danske kirkes historie. Kirkerne var blevet alt for tomme, og oplysningstidens

Læs mere

Private sundhedsforsikringer Forbrugersamfund vs. medborgerskab. v. Ph.d.-stipendiat Thomas Engel Dejgaard

Private sundhedsforsikringer Forbrugersamfund vs. medborgerskab. v. Ph.d.-stipendiat Thomas Engel Dejgaard 1 Private sundhedsforsikringer Forbrugersamfund vs. medborgerskab v. Ph.d.-stipendiat Thomas Engel Dejgaard 2 Omfang og udvikling Hvad er sundhedsforsikringer? Tre typer: Behandlings-, brugerbetalings-

Læs mere

Globalisering skaber velstand, men øger klemmen på de offentlige

Globalisering skaber velstand, men øger klemmen på de offentlige Globalisering skaber velstand, men øger klemmen på de offentlige finanser International åbenhed, samarbejde og samhandel er grundlaget for vores velstand. Sådan har det været hidtil. Sådan vil det være

Læs mere

Skattereformen i hovedpunkter.

Skattereformen i hovedpunkter. Skattereformen i hovedpunkter. Konsekvenser, beregninger, social balance Indhold Danmark i arbejde... 2 Det socialdemokratiske:... 2 Hvorfor skattereform:... 2 Udfordringen:... 2 Arbejdskraft:... 2 Flere

Læs mere

Hvad er social kapital?

Hvad er social kapital? Social kapital AM:2010 9. november 2010 Hvad er social kapital? Social kapital er den egenskab, som sætter organisationens medlemmer i stand tili fællesskabat løse dens kerneopgave. For at kunne løse denne

Læs mere

Analyse 15. juli 2014

Analyse 15. juli 2014 15. juli 14 Kvinder er mere veluddannede end deres partner, men tjener mindre Af Kristian Thor Jakobsen og Katrine Marie Tofthøj Gennem de senere årtier er der sket et markant løft i kvinders sniveau i

Læs mere

EN GOD START RÅD OG VEJLEDNING TIL NYDANSKERE I DEN FINANSIELLE SEKTOR

EN GOD START RÅD OG VEJLEDNING TIL NYDANSKERE I DEN FINANSIELLE SEKTOR EN GOD START RÅD OG VEJLEDNING TIL NYDANSKERE I DEN FINANSIELLE SEKTOR Finansforbundet November 2006 Tekst og layout: Kommunikation Tryk: Datagraf Oplag: 1.000 KÆRE NYDANSKER Velkommen som medarbejder

Læs mere

Kerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde

Kerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde Kerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde Fremfærdsseminar D. 16. november 2015, professor Center for Industriel Produktion, Aalborg Universitet København Hvorfor al den snak om

Læs mere

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Udarbejdet af: AC FOA FTF KTO Sundhedskartellet Danske Regioner Dansk Sygeplejeråd Foreningen af Speciallæger HK/Kommunal LO Yngre Læger Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Juni 2010 Vi har et godt offentligt

Læs mere

Frihed, fællesskab og individ i den offentlige sektor: SF som bannerfører for samskabelse? Jacob Torfing

Frihed, fællesskab og individ i den offentlige sektor: SF som bannerfører for samskabelse? Jacob Torfing Frihed, fællesskab og individ i den offentlige sektor: SF som bannerfører for samskabelse? Jacob Torfing SF Sommertræf 29. August, 2015 Issue ejerskab Partier konkurrerer om vælgernes gunst på de samme

Læs mere

Historiebrug. Hvad er historiebrug? Noget, vi gør hele tiden. Politisk historiebrug. Reklamer, underholdning og traditioner

Historiebrug. Hvad er historiebrug? Noget, vi gør hele tiden. Politisk historiebrug. Reklamer, underholdning og traditioner Historiebrug Historie er mange ting, og historien er til stede overalt omkring os. Historie er noget, vi alle bruger på en række forskellige måder. Det kaldes "historiebrug". Hvad er historiebrug? Når

Læs mere

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Københavns Universitets Økonomiske Institut Den

Læs mere

Tema for Kongres 2016 Et bæredygtigt sundhedsvæsen

Tema for Kongres 2016 Et bæredygtigt sundhedsvæsen Tema for Kongres 2016 Et bæredygtigt sundhedsvæsen Væsentlige forudsætninger for, at vi som mennesker er sunde og livsduelige, er, at vi har mulighed for at kunne tænke og reflektere, og at andre ser vores

Læs mere

Rangliste: Varme hænder har fået højere prestige blandt danskerne - UgebrevetA4.dk 03-05-2016 22:00:45

Rangliste: Varme hænder har fået højere prestige blandt danskerne - UgebrevetA4.dk 03-05-2016 22:00:45 Rangliste: Varme hænder har fået højere prestige blandt danskerne - UgebrevetA4.dk 03-05-2016 22:00:45 PRESTIGE Rangliste: Varme hænder har fået højere prestige blandt danskerne Af Mathias Svane Kraft

Læs mere

BRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE

BRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE BRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE Kontakt: Forskningschef, Catharina Sørensen +45 21 54 88 21 cas@thinkeuropa.dk RESUME Den britiske afstemning om EU-medlemskabet har affødt lignende

Læs mere

Virksomheder forventer ingen lønstigninger

Virksomheder forventer ingen lønstigninger Januar 2010 Virksomheder forventer ingen lønstigninger Mere end hver anden privat arbejdsgiver forventer lønstigninger på et rundt nul i 2010 Det står i skærende kontrast til forventningerne i den offentlige

Læs mere

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN i:\marts-2001\skat-a-03-01.doc Af Martin Hornstrup Marts 2001 RESUMÈ SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN 1986 Det bliver ofte fremført i skattedebatten, at flere og flere betaler mellem- og topskat. Det er

Læs mere

NATIONAL RAPPORT DANMARK. Standard Eurobarometer 70 MENINGSMÅLING I EU EFTERÅR 2011

NATIONAL RAPPORT DANMARK. Standard Eurobarometer 70 MENINGSMÅLING I EU EFTERÅR 2011 Standard Eurobarometer 70 MENINGSMÅLING I EU EFTERÅR 2011 NATIONAL RAPPORT DANMARK Europa-Kommissionens Repræsentation i Danmark Standard Eurobarometer 70 / Efterår 2011 TNS Opinion & Social EU s initiativer

Læs mere

DSR EN FAGFORENING MED AMBITIONER ARBEJDSPAPIR TIL DSR S KONGRES 2014

DSR EN FAGFORENING MED AMBITIONER ARBEJDSPAPIR TIL DSR S KONGRES 2014 DSR EN FAGFORENING MED AMBITIONER ARBEJDSPAPIR TIL DSR S KONGRES 2014 Dansk Sygeplejeråd er en fagforening med ambitioner. Vi flytter grænser i organisation, fag og samfund. Vi vil være en stærk og dynamisk

Læs mere

Forløbsprogrammer et værktøj i kronikerbehandlingen

Forløbsprogrammer et værktøj i kronikerbehandlingen Forløbsprogrammer et værktøj i kronikerbehandlingen - resultater og erfaringer fra Region Hovedstaden Chefkonsulent ph.d. Anne Hvenegaard Forløbsprogrammerne hvad er målet - og forudsætningerne? 1. Målet

Læs mere

Vederlagsfri fysioterapi

Vederlagsfri fysioterapi Indenrigs- og Sundhedsminister Bertel Haarder im@im.dk Vederlagsfri fysioterapi Kære Bertel Haarder Danske Fysioterapeuter deltog den 8. februar i en konstruktiv drøftelse om vederlagsfri fysioterapi med

Læs mere

Forandringsprocesser Læseplan

Forandringsprocesser Læseplan SDU Master i Evaluering August 2007 Forandringsprocesser Læseplan Lektor Vibeke Normann Andersen Fagets formål og sigte: Formålet med faget Forandringsprocesser er, at give den studerende begreber og modeller,

Læs mere

Køn, partivalg og politiske holdninger

Køn, partivalg og politiske holdninger Ligestillingsudvalget 2015-16 LIU Alm.del Bilag 23 Offentligt Køn, partivalg og politiske holdninger Jørgen Goul Andersen Institut for Statskundskab Aalborg Universitet Symposium i anledning af stemmeretsjubilæet

Læs mere

Medlemmerne i centrum! - HK/Danmarks målprogram 2010-2013

Medlemmerne i centrum! - HK/Danmarks målprogram 2010-2013 Medlemmerne i centrum! - HK/Danmarks målprogram 2010-2013 HK s vision er: Vi skal være Danmarks mest indflydelsesrige fagforening og arbejdspladsens foretrukne valg. HK s mission lyder: HK skaber værdi,

Læs mere

TTIP HVAD BETYDER DET FOR 3F OG VORES MEDLEMMER?

TTIP HVAD BETYDER DET FOR 3F OG VORES MEDLEMMER? TTIP HVAD BETYDER DET FOR 3F OG VORES MEDLEMMER? HVAD ER TTIP? TTIP står for Transatlantic Trade and Investment Partnership, og det er en handelsaftale mellem to af verdens største økonomier, EU og USA.

Læs mere

Bolette Moldenhawer: Anmeldelse: Brud og forskydninger i den danske velfærdsstat og socialdemokratiske idéarv

Bolette Moldenhawer: Anmeldelse: Brud og forskydninger i den danske velfærdsstat og socialdemokratiske idéarv 72 Bolette Moldenhawer: Anmeldelse: Brud og forskydninger i den danske velfærdsstat og socialdemokratiske idéarv Interessen for den danske velfærdsmodel i almindelighed og socialdemokratiets historie og

Læs mere

Bedre velfærd og holdbar økonomi Regeringens kvalitetsreform, 2015-plan og lavere skat på arbejdsindkomst

Bedre velfærd og holdbar økonomi Regeringens kvalitetsreform, 2015-plan og lavere skat på arbejdsindkomst Den 1. august 007 Bedre velfærd og holdbar økonomi Regeringens kvalitetsreform, 015-plan og lavere skat på arbejdsindkomst Regeringen fremlægger i dag tre store, markante og visionære planer for Danmarks

Læs mere

Formandens mundtlige beretning (det talte ord gælder)

Formandens mundtlige beretning (det talte ord gælder) Formandens mundtlige beretning (det talte ord gælder) Hvor er det intet mindre end fantastisk! Tænk at stå her og se på en hel sal fuld af prisvindere! Alle os her og alle vores kolleger har bidraget til

Læs mere

Velfærdsstat vs Velstandsstat. Hvordan vil det forme sig med hhv en rød og en blå regering?

Velfærdsstat vs Velstandsstat. Hvordan vil det forme sig med hhv en rød og en blå regering? Allan Næs Gjerding, Department of Business and Management, Aalborg University Slide 1 LO-Aalborg 4. maj 2015 Velfærdsstat vs Velstandsstat Hvordan vil det forme sig med hhv en rød og en blå regering? Allan

Læs mere

Frikommunen på Arbejdsmarkedsområdet. set gennem borgernes øjne. vejle.dk

Frikommunen på Arbejdsmarkedsområdet. set gennem borgernes øjne. vejle.dk Frikommunen på Arbejdsmarkedsområdet set gennem borgernes øjne vejle.dk Forord Vejle Kommune fik status af frikommune 1. januar 2012. Væk er de stramme regler om tidsfrister, de snævre rammer for aktivering

Læs mere

Børn snydt for to milliarder. Af: Mikkel Kamp

Børn snydt for to milliarder. Af: Mikkel Kamp Page 1 of 5 søg redaktion nyt job annoncer tema skriv til os print artikler leder noter opslagstavlen debat årgange 23/2008 Børn snydt for to milliarder I 2005 bevilgede regeringen to milliarder kroner

Læs mere

En ny PGU uddannelse skal godkendes både i akademierhvervsrådet og i undervisningsministeriet.

En ny PGU uddannelse skal godkendes både i akademierhvervsrådet og i undervisningsministeriet. Uddannelsesudvalget UDU alm. del - Bilag 339 Offentligt BUPL notat 2½ år PGU - hvad kan en forlængelse betyde? I forbindelse med kvalitetsreformen og trepartsforhandlingerne har både KL og FOA valgt at

Læs mere

Er Danmarks produktion i krise? Et tilbageblik på 30 års udvikling i den danske produktion

Er Danmarks produktion i krise? Et tilbageblik på 30 års udvikling i den danske produktion Er Danmarks produktion i krise? Et tilbageblik på 30 års udvikling i den danske produktion Juni 2016 Opsummering 1 Opsummering Herhjemme såvel som i udlandet eksisterer et billede af Danmark som et rigt

Læs mere