Forord. Med venlig hilsen. Afdelingsledelsen

Transkript

1

2 Forord Oversygeplejerske Marie-Louise Ulsøe Ledende overlæge Mads Koch Hansen En afdeling i stadig udvikling År 2009 har været et år hvor vores fokus særligt har været på fusion af vores 2 dagkirurgiske afdelinger og en øgning af antal akutte patienter på COP og intensiv afsnittet. En særlig indsats har været trimning af vores afdeling ved hjælp af en grundig analyse af bemandingsplaner og ressourceudnyttelse samt optimal brug af rette kompetencer på tværs af faggrupper. Samtidigt med tilpasning af vores budget har arbejdsmiljøet været på dagsordnen med de forskellige udfordringer det har givet. Vi har taget hul på den danske kvalitetsmodel, lavet ledelsesstruktur med funktionsledelser og arbejdet målrettet med integration af udenlandske medarbejdere og introduktion af nye kollegaer. Vi synes, at vi stort set er nået i mål med vores indsatsområder som ovenstående afspejler. Anerkendelse arbejdes der med og kræver et vedligehold. Det er en del af nærværende kommunikation som bliver et af indsatsområderne for 2010, på hospitalsniveau og afdelingsniveau. Vi ønsker med dette at takke alle medarbejdere og ledere i afdelingen for det store bidrag, de har ydet i året, der er gået. Det er vigtigt for os som afdelingsledelse at holde fokus på det overordnede, men alt dette bygger på medarbejdernes engagement og faglighed og det er disse faktorer der giver de gode patientforløb. Ligeledes tak til vores samarbejdspartnere. Med venlig hilsen Afdelingsledelsen 1

3 ORGANISATIONSDIAGRAM ANÆSTESIOLOGISK OMRÅDE JULI 2010 Afdelingsledelsen Ledende overlæge. Mads Koch Hansen Oversygeplejerske Marie-Louise Ulsøe Uddannelsesansvarlig Ovl. Claus T. Petersen Kvalitets/ udviklingsansvarlig Ovl. Karsten Nørgaard-Andersen Sterilcentralen Afd.spl. Hanne Skjærbæk Udviklingssygeplejerske Louise Grode Beredskab Ledende ovl. Mads Koch Hansen Sekretærfunktion Opvågningen/Anæ.amb COP Funktionsledelse Ovl.? Afd.spl. Tina Fortuna Afd,spl. Lisbeth Vilstrup DKC Funktionsledelse Ovl. Igor Filipovski Afd.spl. Jette Blichfeldt Afd.spl. Gurli Tange ITA Funktionsledelse Ovl. Elsebeth Haunstrup Afd.spl. Yvonne Lundberg Opvågning Afd.spl. Yvonne Lundberg Ovl. Gunnar Madsen Ambulatoriet Afd.spl.Lisbeth Vilstrup Ovl. Gunnar Madsen Ortopædkir.? Kirurgisk Ovl.Claus Petersen Operationsafsnit DKC Skopiafsnit DKC Dialyse: Ovl. Anette Hostrup Respiratorbehandling: Ovl. Ole Glerup Hæmodynamik: Ovl. Karsten Nørgaard- Andersen Akut Smertebeh. Ovl. Gunnar Madsen Kronisk smertebehandling/ Palliation Afdl. Khafiluzzaman Ahmed Kvindeafd./ urologi Ovl. Tom Petersen (Se særligt diagram DKC) 2

4 Indholdsfortegnelse Tidslinje 2009 side 4 Sterilcentralen.. side 6 COP (OP/Anæstesi). side 8 Dagkirurgisk Center, Horsens side 12 Intensiv- og Opvågningsafsnittet side 15 Kvalitet og udvikling 2009 side 19 UTH-gruppen. side 22 Traumekald side 23 Smertebehandling. side 24 Afslutning side 25 3

5 2009 Året der gik Tidslinie for kvartal Temadag Århus neonatalservices starter Tyske sygeplejersker 6. januar års jubilæum: Aase Nielsen 1. marts 2. kvartal Hospitalsledelsen i pavillion 26. maj Afdelingsledelsen modtager innovationspris for hospitalet 24. juni 2009 kåret som vinder af Innovation Cup 2009 ved Innovation Leadership Camp i Det Berlingske Hus. 40 års jubilæum: Inga Pold 1. juni 25 års jubilæum: Karin Damhus 1. april Kirsten Lundbye 15. april Susanne Hornshøj Kelly 15. juni 4

6 kvartal DDKM overdrages til hospitalerne 17. august 40 års jubilæum: Kirsten Prokopek Pedersen 1. september 25 års jubilæum: Lise-Lotte Riis 14. juli Jeanette Skafsgaard 30. juli Inger Marie Schou Frandsen 1. august Kirsten Bundgaard Hjorth 16. august 4. kvartal Nyt anæstesiudstyr i Skadestuen oktober 2009 Yvonne Lundberg, ny afdelingssygeplejerske, intensiv- og opvågningsafsnittet 1. november Responce samarbejde starter november 2009 Officiel åbning af Skopien 9. november 2009 efter ombygning Fusion af DKC 9. november Fusion af Sterilcentralen 40 års jubilæum: Karin Christensen 1. oktober 25 års jubilæum: Virpi Nielsen 1. oktober 5

7 Sterilcentralen År 2009 var et år præget af tværfaglige projekter mellem afdelingerne på Regionshospitalet Horsens. Der kan nævnes T-DOC, indkøbssystemet ILM, Blå brikker og projekt scanning af brikker ude i afdelingerne. Projekterne er ikke afsluttede men kommet rigtig godt i gang. Sterilcentralen blev i efteråret 2009 ligesom resten af anæstesiologisk afdeling involveret i fusionen af Odder. T-DOC At få oprettet og implementeret sporingssystemet T-DOC er en meget stor og tidskrævende opgave. Vi er nu nået så langt, at alle instrumentbakker er oprettet i systemet. Udfordringerne har hen over efteråret været og er fortsat, at få alle løstpakkede instrumenter oprettet i databasen. I Sterilcentralen valgte vi at dele denne opgave op i DKC og OP. Vi startede først med alle DKC`s løstpakkede instrumenter. I løbet at 2010 vil OP følge efter. Den 30. nov startede DKC at køre løstpakkede instrumenter i T-DOC. Opstarten er forløbet overordentlig godt takket været stor velvillighed og hjælp fra personalet på DKC. Alle nye arbejdsrutiner tager sin tid at få indarbejdet i det daglige arbejde, men ved fælles hjælp er vi ved at nå målet. Ved hjælp at T-DOC har man mange muligheder for at lægge oplysninger ind til brug i det daglige arbejde. Bl.a. er det nu muligt på DKC at lægge alt løstpakket på den rigtige lagerplads, da etiketten er forsynet med lagerplads. Ligeledes kan vi udskrive og løbende udsende hjemkaldelseslister på enheder, der ikke er anvendt indenfor et halvt år og derfor skal omsteriliseres. ILM - Blå brikker Blå brikker er efterhånden blevet en integreret del af vores briksystem, så i løbet af år 2009 nåede vi oprettelsen af 1100 sterile varer. Anæstesiologisk afdeling tegner sig for størsteparten og har snart alle deres skaffevarer på Blå brikker. De øvrige afdelinger på Hospitalet der har skaffevarer kommer lige så stille og roligt med. Med indførelsen af Blå brikker har Sterilcentralen lettet arbejdsgangen for afdelingerne ved bestilling af skaffevarer, således at vi i dag kører stregkoden på samme måde som med de almindelige røde og grønne brikker. Når varen kommer til Hospitalet bliver den varemodtaget og udleveret til den bestillende afdeling som de øvrige varer. De Blå brikker har medført, at afdelingerne slipper for at oprette bestillinger on-line i ILM, udpakke varen og varemodtage i ØS. 6

8 Projekt Scanning af brikker i afdelingen Projekt Scanning af brikker i afdelingen startede i foråret 2009 i et forsøg på at lette arbejdsgangen med brikker. Brikkerne bliver normalt sendt med intern post til Sterilcentralen. Personalet i Sterilcentralen er startet med scanning af brikker i sengeafdelingerne. I dag er vi på afdelingerne 2 gange om ugen og scanne brikker. Varerne leveres samme dag. Som noget nyt indgik vi i et fællesskab med IT-afdelingen og Regionshospitalet i Holstebro og fik startet et udviklingsprojekt, hvor det er målet at personalet på afdelingerne selv skal scanne brikkerne og sende bestillingerne elektronisk til Sterilcentralen. Det nye scanningssystem skulle gerne være fuldt integreret i løbet at Indflytning af Odder Henover efteråret 2009 har vi arbejdet meget med indflytning af DKC Odder til DKC i Horsens. I månederne op til sammenlægningen har de Specialeansvarlige i Sterilcentralen i samarbejde med de Specialeansvarlige i Odder gennemgået hvilke instrumentbakker der skulle i omløb, i hvilket antal og hvad bakkerne skulle indeholde af instrumenter. I forbindelse med indflytningen har Sterilcentralen haft et kæmpe arbejde med nedpakning og udpakning af instrumenter og sterile varer, der skulle flyttes til DKC i Horsens. Undervejs har der været udfordringer med at få ensrettet bakkerne, således at alle brugers behov og krav så vidt muligt er imødekommet. Alt er nu på plads og så meget som muligt er taget i anvendelse. Resten er registreret og opbevares i depotrum. År 2010 År 2010 kommer til at stå i ombygningstegn for Sterilcentralen. Denne udfordring tager vi også, da vi derved vil få mere og bedre plads til de sterile varer og derved opfylde de krav der stilles til både udpakning og opbevaring. Med denne ombygning vil vi stå med en af landet mest velfungerende Sterilcentral. Vi glæder os ligeledes til at fortsætte det gode og inspirerende samarbejde vi har med alle vores samarbejdspartner. 7

9 Central operationsgang (COP) (bestående af operations - og anæstesiafsnittet) COP har tilknyttet en funktionsledelse bestående af afdelingssygeplejerskerne fra henholdsvis anæstesiafsnittet og operationsafsnittet samt overlæge fra anæstesiafdelingen. Funktionsledelsen har det driftsmæssige ansvar for COP. Funktionsledelsen refererer til afdelingsledelsen. Året 2009 har som tidligere år været et år med mange udviklingstiltag og udfordringer. Samtidig har året budt på økonomiske udfordringer, da rammestyringen er slået igennem og vi skal leve op til de politiske bestemte besparelser. Der har i 2009 været en naturlig udvikling af COP som følge af tiltag grundlagt i Ligeledes synes målene for 2009 at være indfriet. Nedenstående er et udvalg af de tiltag og udfordringer, der har været i de to afsnit. Drift Arbejdsfunktioner er blevet tilrettelagt således, at muligheder i højere grad er tilpasset den enkelte. I den forbindelse har lukningen og indflytningen fra Odder haft en stor betydning. Vedr. akutfunktionen for sygehuset er denne i princippet ikke blevet ændret. Det afventes således fortsat at akutlægebil-funktionen bliver etableret. Forberedelserne dertil er imidlertid på plads. Forberedelsesstue Til sikring af driften i COP har Stue 8 været af stor betydning som forberedelsesstue. For at bevare denne nødvendige funktion, blev det på grundlag af en driftsanalyse, besluttet at bevare stuens funktion med tilhørende sygeplejerske bemanding. Samarbejde internt og eksternt: Der samarbejdes tværfagligt i det daglige mellem anæstesikoordinerende overlæge og koordinerende operationssygeplejerske med tilrettelægning og gennemførelse af det daglige operationsprogram. De anæstesiologiske personaleressourcer varetages af en anæstesisygeplejerske med særligt fagligt ansvar og overblik. 8

10 Ovenstående samarbejde har været gennemført i 2009, og fortsættes i Det er vigtigt, at vi som samarbejdspartnere har fokus på justeringer og tiltag, der kan forbedre vores fælles arbejdsgange. Funktionsledelsen har således indført, at der i aftenvagten også er en koordinerende operationssygeplejerske, koordinerende anæstesioverlæge og ressourceanæstesisygeplejerske. Både vi på operationsgangen og vores samarbejdspartnere har haft glæde af vores samarbejde i Vi har hver torsdag holdt et planlægningsmøde mellem COP og de skærende specialer, hvor næste uges operationsprogram gennemgås. Her tages højde for rækkefølgen af patienter i forhold til anæstesiform, mødeaktivitet, kongres og faglige ressourcer, for at operationsstuerne udnyttes optimalt. Der afholdes Forummøder 2 gange årligt med deltagelse af afdelingssygeplejersker og overlægerepræsentanter fra de kirurgiske specialer og COP. Ordningen har eksisteret i flere år og har udviklet sig til et særdeles nyttigt redskab til samarbejdet omring kerneydelsen, at sikre effektiv produktion på COP med høj kvalitet. Resultatet af Forummøderne er et konstruktivt tværfagligt samarbejde og kommunikation, hvor gensidige forventninger afpasses foruden at møderne er orienterende. Funktionsledelsen COP prioriterer at ovenstående samarbejde bibeholdes. Udvikling ihospital ihospital er blevet accepteret som en naturlig funktion og et vedkommende, moderne styringsredskab. ihospital udgør en integreret del af kommunikation og procesvisning mellem COP og sengeafdelingerne, såvel som for det personale, der har tilknytning til COP. Bookplan I juni 2008 fik vi et nyt bookingsystem, Bookplan. Systemet er gennem 2009 blevet endeligt justeret med flere opgraderinger der bl.a. har haft betydning for ændringer i angivelse af anæstesiform som en del af patientsikkerheden. Desuden har ændringen betydet optimering af arbejdsgange, samt planlægningen og afviklingen af operationsprogrammet til gavn for både patienterne og personalet på sengeafsnittene og operationsgangen. Ændringen har bestået i: At er patienten ikke set i anæstesiambulatoriet, og derved har et anæstesiskema, skal bookingen ske med anæstesiformen Ukendt. Herved kan det ses på ihospitalet, at patienten mangler anæstesitilsyn. Således sikres, at patienten er tilset af kompetent fagperson inden bedøvelsen. Integration af udenlandske medarbejdere De indiske læger udgør en fuldt integreret arbejdskraft med en efter interesse fordelt funktion i de forskellige afsnit og funktioner. Gennem 2009 er der arbejdet på at udfærdige en drejebog for integration af udenlandske medarbejdere. Der er taget udgangspunkt i de oplevelser som både de udenlandske og de danske medarbejdere har haft i mødet med hinanden. Drejebogen udfærdiges i samarbejde med Inside Danmark og drejebogen skal implementeres i hele Region Midt. Drejebogen forventes færdig forår

11 Arbejdsmiljø APV: På operations- og anæstesiafsnittet er der løbende fokus på arbejdsmiljøet. De ansatte på operations- og anæstesiafsnittet har i 2009 for første gang udfyldt deres APV elektronisk (e-apv) - en proces som prioriteres højt i begge afsnit. Det er lovpligtigt at udarbejde APV hvert 3. år, men på Regionshospitalet Horsens har vi valgt at gøre det hvert 2. år. Sikkerhedsrepræsentanterne og afdelingssygeplejerskerne strukturerer problemstillingerne og udarbejder handleplaner. Vi skaber overblik over den elektroniske helhed i e-apv en i tæt samarbejde med medarbejderne, som på denne måde tager del i problemstillingerne og føler ansvar. Sikkerhedsgrupperne på COP har fokus på indrapportering af ulykker og nærved ulykker således, at der sikres handling derpå. Det har betydet, at der i 2009 har været arbejdet med at få indført skridhæmmende fodtøj som et krav i afdelingen. Det er nu vedtaget i LMU og sættes i gang forår Kompetent mobilisering: Gennem 2009 har projektet Kompetent Mobilisering været et fokusområde på COP. COP har to forflytningsvejledere på henholdsvis operationsafsnittet og anæstesiafsnittet, som har arbejdet tæt sammen. Forflytningsvejlederne har haft en time hver måned til undervisning af kollegerne, hvor der er blevet undervist i de daglige forflytninger, givet gode råd og taget tid til at afprøve ideer og forskellige hjælpemidler. Forflytningsvejlederne sørger for tid til bedside undervisning, hvilket giver stort udbytte i de enkelte patientsituationer. Alle medarbejdere i de to afsnit har deltaget i en ekstern temadag med fokus på kulturen i afsnittet, fakta om forflytning i hospitalsregi og praktiske øvelser. Projektet er nu gået over i drift med et flot resultat til gavn for både patienter og personale. Afsnittenes forflytningsvejledere holder fortsat fokus på Kompetent Mobilisering ved praktiske dage i afsnittet, hvor de står til rådighed. Knoglebanken Operationsafsnittet er blevet godkendt til at drive knoglebank. For at få en godkendelse har bl.a. 3 medarbejdere deltaget i kursus i Vævsloven og Knoglebanken. Der er ikke så mange Knogle- og Vævsbanker tilbage i landet, da kravene er blevet meget skærpet. Det indebærer ligeledes, at operationsafsnittet får inspektion fra Lægemiddelstyrelsen en gang hver andet år, hvor afsnittet kan få forlænget licensen til at drive knoglebank 2 år yderligere. Operationsafsnittet skal have inspektion i marts I 2009 var der en god indtægt på salget af Caput femoris som fordeles mellem Ortopædkirurgisk og Anæstesiologisk afdelingsledelse. Der blev afholdt audit i foråret 2009, hvor der kritisk blev gennemgået et stort antal journaler. Det var meget positivt, da der var få og små mangler. Et krav er yderligere, at alle ansatte der håndtere knogler til banken, skal have oplæring og orientering om, hvad der er af dokumentation og hvordan man håndterer bank/donorknogle. Alt vedrørende dokumentation af Knoglebanken findes i e-dok. Operationsspecialerne Ortopædi, organkirurgi og gynækologi/obstetrik Ortopædkirurgisk speciale: Ortopædkirurgisk specialet har også i 2009 haft mange nye tiltag. Der er indført nye marvsøm, nye proteser til skulder og stortå alloplastikker, samt nye typer skruer til ankel kirurgi. Der er desuden indført nye sårprodukter. Anæstesiologisk anvendes der i stigende grad blokadeanlæggelse. 10

12 Organkirurgiske speciale: Organkirurgisk speciale bruger mere og mere Vaccum behandling til forskelligartede sår. Derfor har vi på operationsafsnittet valgt at få en ressourceperson til dette område. Et andet nyt tiltag er Laparascopisk Colon Team bestående af operations- og anæstesisygeplejersker, kirurger, op-tekniker og anæstesilæger. Teamets medlemmer har fulgt et program, hvor de har været på Hospitaler i indland og udland, for at se operationer, lejringer, operationsteknikker og anæstesimetoder. I eget afsnit har operationspersonalet i teamet haft møde med Colon kirurgerne, hvor de har talt om bl.a. operationsfremstilling og specielle lægeønsker. Operationspersonalet i teamet har primært været på operationsstuerne de dage, hvor der er opereret colon kirurgi. Anæstesiafsnittet har ændret anæstesimetoden og monitoreringen af denne patientgruppe med den nyeste teknik samt den nyeste medicin til gavn for både patient og kirurger. Obstetrisk speciale: Elektive sectiopatienter der forløses i spinalanæstesi i dagtid observeres efterfølgende på barselsafsnittet. Dette har aflastet opvågningen. Ved spidsbelastninger på opvågningen som får betydning for afvikling af operationsprogrammet i vagterne, har barselsafsnittet været behjælpelig med også at tage de akutte ukomplicerede sectiopatienter til observation. Traumegruppe I årets løb er der etableret en ny traumegruppe, bestående af læger og sygeplejersker fra Akut modtagelsen, ortopædkirurgisk afdeling, skadestuen og anæstesiafsnittet. Formålet er at forbedre uddannelse af personalet og forholdene omkring traumemodtagelse. Gruppen sørger for at holde sig orienteret om de nyeste tiltag inden for traumebehandling via erfaringsudveksling med regionens andre akut hospitaler og er snart færdige med at revidere traumemanualen. Et andet tiltag er at afholde traumeaudit på 2-3 patienter 2 gange årligt. Dertil udvælges traumepatienter med særligt komplicerede forløb. Den læring, der kan uddrages af sådan en audit, vil blive brugt til at ændre behandlingsprincipperne og vil indgå i traumemanualen. Et eksempel på dette er, at der er indført Time Out, før patienten forlader skadestuen. Funktionsledelsen Afdelingssygeplejerske Lisbeth Vilstrup/Anæstesiafsnittet Afdelingssygeplejerske Tina Fortuna/Operationsafsnittet Anæstesioverlæge Bent Fauerby/Anæstesiologisk Afdeling I samarbejde med: Operations og specialeansvarlige sygeplejersker Hanne Vestergaard og Christina Antonsen Operationssygeplejerske og forflytningsvejleder Bodil Hjersing Operationstekniker Niels Juul Anæstei- og specialeansvarlige sygeplejerske Karen Margrethe Broch Anæstesisygeplejerske og sikkerhedsrepræsentant Helle Marker Anæstesisygeplejerske og forflytningsvejleder Birgitte Pedersen 11

13 Dagkirurgisk Center, Horsens 2009 har stået i fusionens tegn. Regionshospitalet Odder skulle jo lukke i løbet af 2009 og det dagkirurgiske center i Odder skulle fusionere med dagkirurgisk center i Horsens. En proces som jo naturligvis har fyldt meget hele året. Både blandt personalet, ledelserne og selvfølgelig de tværfaglige samarbejdspartnere som skulle være med til at få det til at lykkes. Det blev besluttet allerede tilbage i 2008 at koble en ekstern konsulent på processen som kunne lede/guide os gennem fusionen. Dvs. at vi faktisk startede tilbage i november 2008 med en fælles temadag for personalet tilknyttet de 2 centre for at vi kunne lære hinanden lidt at kende og starte en dialog omkring fusionen. Vi valgte at nedsætte et antal kommissorier for forskellige områder, som bestod af sygeplejersker, ledelse og tværfaglige samarbejdspartnere. Således kunne mange være med til at præge beslutningerne for det fremtidige center. Da medicinsk ambulatorium på Regionshospitalet Odder også skulle lukke, besluttede man at bygge et samlet skopiafsnit i Horsens som skulle ledes af anæstesiologisk afdelingsledelse og høre under dagkirurgisk center. En spændende proces at få lov at være med til, hvor vi fik lov at sætte sit præg på og deltage i beslutningerne omkring byggeriet. Afsnittet skulle have 4 undersøgelsesstuer og en hvileenhed. Det er blevet et rigtig godt og velfungerende afsnit, hvor vi laver ca. 140 endoskopiske undersøgelser om ugen. Vi laver gastroskopier, sigmoideskopier, koloskopier og bronkoskopier. I skopiafsnittet er der en lægelig ansvarlig på det kirurgiske område (baseline 4520) og en klinikchef for det medicinske område (baseline 1045), som vi har et godt samarbejde med. Selve den kirurgiske del af centeret skulle bestå af 6 operationsstuer, hvor vi opererer ortopædkirurgi (baseline 4691), kirurgi (baseline 1284) og gynækologi (baseline 1564). Stuefordelingen er 15 stuer til ortopædkirurgerne, 8 stuer til kirurgerne og 6 stuer til gynækologerne om ugen. Desuden er hvileenheden blevet udvidet. Venteområdet er lavet om, således at vi har fået flere samtalerum. Vores reception er blevet flyttet ned til skopiafsnittet og der betjenes alle centerets patienter. Vi er nu 2 afdelingssygeplejersker, 60 sygeplejersker, 9 anæstesisygeplejersker og 1 social og serviceassistent ansat. Vi er i tæt samarbejde med 2 klinikchefer og en ledende overlæge som er ansvarlige for hver deres speciale i DKC. Vedhæftet organisationsplan. Inden den endelige fusion 9. november 2010 holdt vi endnu en fælles temadag, hvor kommissorierne blev fremlagt og man kunne komme med kommentarer. Ligeledes blev der den dag fokuseret på kulturen. Vi er nu godt i gang med fusionsprocessen i afdelingen, og vi synes selv vi er nået langt. Alle er ved at have fundet sin plads og vi er godt på vej med en ny fælles kultur. Anæstesiambulatoriet Vi har gennem 2009 arbejdet med flere tiltag i anæstesiambulatoriet. Heraf kan fremhæves Vi har forsøgt at vurdere den sundhedsfremmende og forebyggende indsats, som foregår i anæstesiambulatoriet ved en undersøgelse i maj august Ambulatoriet er et velvalgt sted at drøfte livstilsfaktorer, som patienten med fordel kan ændre inden operationen. Ligeledes finder vi ofte behov for at patienten får undersøgt eksempelvis et uventet højt blodtryk en del patienter sættes herefter i antihypertensiv behandling. 12

14 Vi har udarbejdet en ny PONV-score, så vi i videst muligt omfang kan forebygge at patienten får kvalme og opkastning postoperativt. Den nye PONV-score er i første omgang implementeret i Dagkirurgisk Center, men vi forventer at den i 2010 også implementeres på Central Operationsafdeling. Det er også besluttet, at der (i første omgang til patienter i Dagkirurgisk Center) skal ordineres Dexametason (Fortecontin) præoperativt, som led i forebyggelsen af kvalme og postoperative smerter. Dette var tidligere fast rutine på Dagkirurgisk Center i Odder. Dagkirurgisk Center i Horsens blev i november 2009 fusioneret med Dagkirurgisk Center i Odder. I den forbindelse blev forundersøgelserne også indarbejdet i anæstesiambulatoriet. I første omgang blev de dagkirurgiske patienter dels forundersøgt i anæstesiambulatoriet og på Dagkirurgisk Center, dette gav en del praktiske problemer med at få patienterne sendt det rigtige sted hen og med pladsmangel på Dagkirurgisk Center. Vi har nu valgt at have alle patienterne i anæstesiambulatoriet for både at tilgodese vores samarbejdspartnere og patienterne mhp. at mindske ventetiden og for at udnytte arbejdskraften så rationelt som muligt. I september 2009 fik vi samtidig med de øvrige ambulatorier et nyt bookingsystem BookPlan. Det er nu implementeret og fungerer (bortset fra mindre detaljer) godt, både vi og vores samarbejdspartnere er glade for det. Specialeansvarlige i DKC Ved sammenlægningen med Odder november 2009, blev afdelingen så stor at det blev nødvendigt at dele specialerne op mellem flere specialeansvarlige sygeplejersker. Det blev Lene Vissing der kom til at stå for det gynækologiske område, Lisbeth Dahl for det kirurgiske, Dorthe Mehl for det ortopædkirurgiske, Tove Lundgaard for hviledelen, Anette Nielsen for skopien og Kirsten Hede for det anæstesiologiske speciale. Anette Mundbjerg fik stillingen som specialeansvarlig for kvalitet og IT under klinisk opfølgning har været et noget turbulent år, hvor det meste af vores tid er gået med at finde benene i sammenlægningen med Odder. Langt de fleste procedurer har været oppe at vende, informationsmaterialer gennemgået, der er lagt til og trukket fra, så vi nu står med et sammendrag af det bedste fra begge afdelingerne. Vi er ikke færdige, men godt på vej! Vi har mange udfordringer foran os. Den danske kvalitetsmodel akkrediteringen er nok den der vil komme til at fylde mest, men forhåbentlig vil der også være tid og muligheder for at udvikle vores specialer. Det at vi er så mange specialeansvarlige giver jo netop chancen for at lave noget tværfagligt til gavn for både patienter og personale, også med henblik på at kunne synliggøre afdelingen i forhold til andre dagkirurgiske afdelinger. 13

15 Kompetent Mobilisering i DKC Gennem de sidste 1½ år, har vi gennemført projektet Kompetent Mobilisering i Dagkirurgisk Center. Projektet har til hensigt, at der bliver sat fokus på forflytninger og tunge løft i afdelingen. Da langt de fleste patienter på Dagkirurgisk Center, er selvhjulpne og formår at forflytte sig ved egen hjælp, har vi hovedsagligt koncentreret os om genstandshåndtering, ergonomiske hjælpemidler og kulturændring på afdelingen. Der er lavet flere fysiske ændringer og indkøbt nye hjælpemidler som hjælper os i dagligdagen. Via undervisning og ved at sætte fokus på emnet er det lykkedes at skabe en kultur på afdelingen, hvor vi hjælper hinanden og hvor det er tilladt at kommentere arbejdsstillinger og løft af genstande, så alles arbejdsforhold bedres. Projektet startede og sluttede med en observationsanalyse af Dagkirurgisk Center, ved en ekstern konsulent. Den afsluttende vurdering af afdelingen viser en flot stigning fra 3 til 4 på de områder hvor vi blev observeret. Fremover skal der laves en driftsplan, så vi kan sikre fortsat fokus på Kompetent Mobilisering og fastholdelse af det store engagement personalet har udvist i forbindelse med projektet. Organisationsplan Afdelingsledelsen Kvindeafdelingen Afdelingsledelsen Ortopædkirurgisk afdeling Afdelingsledelsen Kirurgisk afdeling Afdelingsledelsen Medicinsk afdeling Gynækologisk dagklinik Ortopædkirurgisk dagklinik Kirurgisk dagklinik Endoskopisk dagklinik Operationsassistance Anæstesiambulatoriet Centerledelsen DKC Endoskopi afsnit Enhed for klinisk opfølgning Skrankefunktionen Afdelingsledelsen Anæstesi og Operation Hvil 14

16 Intensiv og opvågningsafsnittet I sommeren 2009 valgte afdelingssygeplejerske Trine Mortensen at opsige sin stilling. 1. november 2009 blev Yvonne Lundberg ansat i afsnittet som ny afdelingssygeplejerske. I 2009 har vi sygeplejemæssigt haft fokus på at højne arbejdsglæden i afsnittet, og arbejdet med hvordan vi kan opspore og forebygge intensivdelirium hos de intensive patienter. Arbejdsglæde Det var Jeanette, der tilbage i slutningen af 2008, satte fokus på arbejdsglæde i afsnittet. Jeanette har været tovholder for, at der er fokus på arbejdsglæde, trivsel og samarbejde i det daglige, taget emnet op på personalemøder med små tiltag som positiv feedback, læst op fra bogen " Happy Hour fra 8 til 16 " af Alexander Kjerulf (2009) og opfordret os alle til at læse bogen. Det er vedtaget, at der årligt afholdes 2 møder med de 4 intensive overlæger. På disse møder drøftes blandt andet omgangstone, behandlings- og plejemæssige tiltag. I 2010 fortsætter vi med at arbejde på at højne arbejdsglæden i afsnittet. Intensivdelirium Er beskrevet helt tilbage i 1954, men først de senere år er der blevet forsket i at opspore denne form for delirium. Intensivdelirium er delirium opstået som følge af indlæggelse på intensiv afdeling. På Vanderbilt University Medical Center har man udviklet en screeningsmetode CAM-ICU, som er et nyt værktøj til undersøgelse for intensivdelirium. Helle Svenningsen, som er klinisk sygeplejespecialist ved anæstesiologisk afdeling Århus Sygehus, master i klinisk sygepleje, ph.d. studerende, har forsket i delirium siden Hun har skrevet en oversættelse af CAM-ICU til dansk. Adskillige medarbejdere har på kurser i 2009 haft fornøjelsen af at høre HS oplæg om emnet. Derfor blev det besluttet, at vi i Intensivt afsnit ville arbejde med, hvordan vi kunne indføre CAMICU i vores intensiv afsnit. 15

17 Der blev nedsat en arbejdsgruppe (Jeanette, Caroline, Lise-Lotte, Janne og Ole) der har arbejdet med, at udarbejde en klinisk retningslinje, tilføjelser til observationsskemaet så scoringen af de intensive patienter ændres til, at vi fremover anvender RASS skalaen, der er udarbejdet lommekort og en fortrykt plejeplan i EPJ. Dette arbejde er ved at være færdigt. I 2010 skal CAMICU så implementeres i afsnittet. Der findes 3 former for intensivdelirium, den hyperaktive, den hypoaktive og den blandede form. Den hypoaktive er langt den hyppigste form for intensivdelirium, og det er formentlig også denne form for delir vi oftest overser. Vi har ofte haft en intensiv patient der lå stille i sengen, med lukkede øjne og stort set ingen mimik. Patienten er måske behandlet for depression. Når patienten så ekstuberes, viser det sig, at patienten er desorienteret - og måske lider af den hypoaktive form for delirium. HS pointerer, at det er meget vigtigt, at man hos de intensive patienter er meget bevidste om sit sprog, og eks. ikke snakker om slanger i sengen - hvilket kan være en sprogbrug, når man tænker på alt det apparatur der omgiver den intensive patient. Desuden vil kursist (Anette B.) skrive sin afsluttende skriftlige opgave omhandlende at identificere og forebygge Intensivdelirium. MAT Er nu udrullet på alle afdelinger, døgnet rundt og ugens 7 dage. Dette skete 1. marts Der er ingen tvivl om at MAT er en succes, men målt på antal af opkald pr. døgn kunne vi godt ønske os en større aktivitet. Vi har fortsat et arbejde foran os med at udbrede kendskabet til MAT funktionen både i plejegruppen og lægegruppen. 2 gange om året samler vi alle nyansatte og underviser dem omkring MAT funktionen. Som noget nyt tilbyder vi at MAT teamet i nogle tilfælde følger op på nyligt udskrevne ITA patienter. En MAT sygeplejerske kommer dagen efter udskrivelsen fra ITA op på afdelingen og tilser patienten sammen med patientens ansvarshavende sygeplejerske. De to kan så sammen løse eventuelle problemstillinger, evt. kan den intensiv læge der kender patienten fra indlæggelsen involveres. 16

18 Blodgasanalyser I forbindelse med den lovpligtige indberetning af utilsigtede hændelser, har der været flere tilfælde, hvor der er opstået fejl i forbindelse med måling af gastal, hvor patientidentifikationen ikke har været korrekt. Det vil sige, at prøven er taget på en patient, men ved en fejl er den kodet ind under en anden patients CPR nr. og på denne måde været registreret i en forkert patients journal. Dette kan få konsekvenser, for den behandling, som patienten ordineres i den aktuelle situation og igen i forbindelse med en senere indlæggelse. På baggrund af disse indberetninger har vi på intensiv afdeling fået installeret et nyt udstyr, som skal højne patientsikkerheden og sørge for disse fejl ikke opstår. Udstyret er indkøbt hos Radiometer. Dette udstyr består af små skærme hos patienten, hvor vi ved hjælp af stregkoder først foretager en identifikation af prøvetageren, derefter skannes stregkoden på sprøjten ind på skærmen og til sidst skannes patientens CPR nr. ind, også dette foregår ved hjælp af en stregkode. Herefter tages blodprøven og når prøven er taget, kan der yderlig indtastes informationer om, hvilken ilttilskud patienten får og hvilken respiratorindstilling patienten er på, så alle oplysninger findes på skærmen, inden prøven placeres i ABL-apparaturet. Når prøven er analyseret kommer svaret på skærmen hos patienten og kan aflæses her, desuden bliver svaret også tilgængeligt i EPJ i Labka. Denne procedure forhindrer fejl og højner dermed patientsikkerheden. I fremtiden håber vi, at patientidentifikationen bliver endnu mere sikker, når patienterne får armbånd med indbygget chips. LIDCO I 2007 skænkede Hede Nielsens Fond det første LIDCO monitoreringsudstyr til ITA.Glade var vi derfor i sommer da Hede Nielsens Fond atter var så betænksomme at give et klækkeligt bidrag til endnu en LIDCO monitor der muliggør invasiv hæmodynamisk monitorering til kritisk syge patienter. Vi har det seneste par år måttet se i øjnene at gruppen af kritisk syge patienter er voksende hvorfor behovet for god monitorering af patienterne er stigende. 17

19 Kurser/ kongresser I 2009 har 2 sygeplejersker (Mariann og Lis) i et samarbejde med sygeplejersker fra de intensive afsnit på Kolding - Fredericia og Vejle sygehuse arrangeret landskursus for Anæstesi - Intensiv og Opvågningssygeplejersker. Vi valgte i gruppen, at vi i stor udstrækning ville bruge lokale foredragsholdere. Fra Horsens var der indlæg fra Chefsygeplejerske Anne Birte Sparvath, Oversygeplejerske Marie - Louise Ulsøe, Oversygeplejerske Kirsten Bach og Anæstesioverlæge Thomas Lohse. Alle 4 gjorde det fremragende, og har fået meget flotte evalueringer. Som vanligt deltog nogle af intensiv lægerne (Elsebeth og Ole) i den europæiske kongres for intensiv medicinsk terapi. Den foregik i Wien. År 2009 bragte ikke større revolutionerende nyheder indenfor intensiv terapi. 18

20 Kvalitet og udvikling DDKM Kvalitetsarbejdet har i 2009 fokuseret på Den Danske Kvalitetsmodel. Den 17. august 2009 fik hospitalerne officielt overdraget DDKM og adgang til det Tværgående Akkreditering og kvalitetsudviklingssystem TAK. Hele året har vi arbejdet på organiseringen af arbejdet og på at kvalificere folk i afdelingen til at arbejde med udvikling af retningslinjer og instrukser i overensstemmelse med standarderne i DDKM, og samtidig anvende e-dok til dokumenthåndtering. Anæstesiologisk Afdeling er på hospitalsplan ansvarlig for 12 ud af de 104 standarder, hvilket betyder at vi er ansvarlige for at sikre at der udarbejdes retningslinjer på disse 12 områder Smertevurdering og behandling Rekvisition af og prøvetagning til diagnostisk undersøgelse (lokal) Observation og opfølgning på kritiske observationsfund Sedation af patienter i forbindelse med invasive procedurer uden medvirken af anæstesiologisk personale Vurdering forud for invasiv behandling i anæstesi Patientens ophold i opvågningsenheden Forebyggelse af forvekslingsindgreb Optælling og kontrol af anvendt materiale i forbindelse med kirurgiske og andre invasive procedurer Adgang til ydelser på intensiv terapienhed Behandling på intensiv terapienhed Hjertestopbehandling (sammen med Medicinsk afd.) Patienttransport med sundhedsfaglig ledsager Anæstesygeplejerske Kirsten Bundgaard Hjort er af kvalitetsudvalget udpeget til at være projektansvarlig for arbejdet med DDKM og være kontaktperson i forhold til udarbejdelse af retningslinjerne. Overlæge Karsten Nørgaard-Andersen er medansvarlig, særligt indenfor lægefaglige spørgsmål. Arbejdet med at få overblik over hvad vi mangler af retningslinjer og instrukser for at opfylde standarderne kom rigtig i gang i efteråret 2009, og der blev udpeget folk til at være tovholder på de enkelte standarder. Arbejdet skrider stødt frem og 2010 vil også blive stærkt præget af arbejdet med at opfylde standarderne og lave internt survey og selvevalueringer. Operation Life 2009 blev også det år hvor implementeringen for alvor kom i gang med alle pakkerne fra Operation Life. CVK- pakken, Sepsis-pakken, Respirator-pakken, Medicinafstemnings-pakken og Mobilt akut team- pakken. Retningslinjer, instrukser og tjeklister blev præsenteret i huset og lagt i e-dok. Officielt afsluttede kampagnen Operation Life i april 2009 og mortalitetsopgørelserne viste at 2070 liv blev reddet under kampagnen. Vi fortsætter selvfølgelig arbejdet i 2010 med at efterleve retningslinjerne og dermed redde flere liv! 19

21 Udvikling Behandling og pleje af den alkoholiserede patient På tværs i hospitalet har der været fokus på behandling og pleje af den alkoholiserede patient. Nye retningslinjer for abstinensbehandling er introduceret og alle afdelinger skal sikre at alle patienter vurderes i forhold til sundhedsmæssig risiko og alkoholforbrug. Arbejdet er baseret på sundhedsstyrelsens anbefalinger og en dansk MTV rapport om alkoholbehandling fra Uddannelse af specialeansvarlige sygeplejersker I november startede kursusrækken Udvikling, forskning og dokumentation i sygeplejen for alle specialeansvarlige sygeplejersker i huset. Kursusrækken består af 5 kursus dage med fokus på at videreudvikle sygeplejerskernes kompetencer indenfor kvalitetssikring og udviklingsarbejde. Kurset afsluttes i april Anæstesiologisk Afdeling har 12 sygeplejersker med på kurset. Tidlig ernæring i opvågningen I sommeren 2009 gennemførtes en retrospektiv undersøgelse med gennemgang af 314 opvågningspatienters journaler. Data for indtag af mad og drikke, kvalme, opioider, antiemetika og liggetid i opvågningen blev indsamlet. Data blev samlet for alle patienter i uge 3 i år 2007, 2008 og n= n= n= 105 All years n= 314 Solid food 13.9 % 22.3 % 33.4 % 23.1 % Oral fluids containing glucose 47.6 % 69.4 % 79.1 % 65.7 % Oral nutritional supplements 1.0 % 0.9 % 1.9 % 1.3 % PONV* 5.8 % 3.7 % 5.7 % 5.1 % Anti-emetica 5.9 % 4.6 % 8.6 % 6.4 % Opioid given 42.6 % 38.9 % 34.3 % 38.6 % Time in Recovery Room >2 hours 74.3 % 59.3 % 57.1 % 63.0 % * Post Operativ Nausea and Vomiting 20

22 Forekomsten af PONV var konstant over de tre år. I gennemsnit var forekomsten 5.1 %. En chisquared test viste ingen evidens for at indtag af mad har sammenhæng med forekomsten af PONV (p= 0.432). En chi-squared test viste ikke overraskende stærk sammenhæng mellem PONV og liggetid > 2 timer i opvågningen (p< 0.001). PONV er ikke noget stort problem i vores opvågning (andre studier viser en forekomst på 15-30%). En øgning i indtaget af mad over de tre år og ingen relation til risikoen for PONV indikerer en evne til at tolerere mad meget tidligt postoperativt. Proteindrik (Oral nutritional supplements) har dokumenteret positiv effekt på postoperative komplikationer, men resultaterne viser her at patienterne i opvågningen ikke indtager proteindrik ofte. Undersøgelsen er gennemført af sygeplejerske Kirsten Lundbye og udviklingssygeplejerske Louise Grode. Vi har fået optaget resultaterne til en posterpræsentation på The 2010 International Nursing Research Conference i Newcastle, England i maj Marie-Louise Ulsøe, Louise Grode og Lisbeth Uhrenfeldt drager af sted til konferencen for at præsentere posteren. 21

23 Utilsigtede hændelser UTH gruppen Der er siden indberetningerne begyndte 2003 i alt indberettet 394 hændelser. I 2009 var der 35 indberetninger. Gruppen holder 4 årlige møder, hvor der diskuteres hvilke foranstaltninger der kan iværksættes til imødegåelse af lignende tilfælde. Som det ses af figurerne er der nogle meget resistente hændelser. Ud over i figurerne nævnte er antallet af tandskader, sideforveksling, lejringsskader og awernes på 1-3 årligt. Vi vil i det kommende år forsøge at være proaktive og sætte ind overfor nogle focusområder. Indberettede UTH Aspirationer Antal År Serie1 Antal År Serie1 Medicineringsfejl Apparatfejl Antal År Serie1 Antal År Serie1 22

24 Traumeteam Antal traumekald i 2009 var 230 kald. Vi har igen i 2009 gennemført 2 gange traumeteamtræning. Vi har gennemført 3 traumeaudits. Vi har stået klar til at bemande en lægebil år 2008 og 2009, men stationering af lægebil forventes ikke før medio

25 Smertebehandling Der har i de sidste par årtier været store fremskridt inden for smertebehandling. Afdelingen har altid haft fokus på postoperativ smertebehandling. Overlæge Gunnar Madsen er hovedansvarlig for dette område og har bl.a. udarbejdet postoperative smertepakker og vejledninger til behandling af postoperative smerter i opvågningsafsnittene. Afdelingen havde for år tilbage et palliativt smerteteam, som fik patienter henvist fra hospitalets afdelinger og fra de praktiserende læger. Desværre var der ikke tilstrækkelige økonomiske resurser til at opretholde dette team. Hospitalets sengeafdelinger har derfor i et vist omfang henvist patienter til smerteklinikkerne på Vejle Sygehus og Århus Sygehus. Anæstesiafdelingen har ikke fået tilført nye resurser til området, men har alligevel øget behandlingsaktiviteten i 2009, idet afdelingslæge Khafiluzzaman Ahmed (ZAM) har særlig viden om og interesse for palliativ smertebehandling og behandling af kroniske smerter. Der er i 2009 oprettet en Palliativ Gruppe som består af ZAM og sygeplejersker fra sengeafsnittene. Region Midt har en gruppe af læger med interesse for palliativ smertebehandling, ZAM deltager i deres månedlige møder. Mange af hospitalets patienter ses fortsat i regionens smerteklinikker, men vi har i større omfang været benyttet som lokale konsulenter til at følge op på behandlingen og vedligeholde behandlingen. Ud over maligne smerter har vi i løbet af 2009 behandlet patienter med CRPS (kronisk regionalt smerte syndrom), neuralgier, rotator cuff smerter, rygsmerter (facet syndrom), neuromaer og kroniske bækkensmerter. Patienterne tilses enten på sengeafsnittene eller i vores ambulatorium. Der anvendes multimodal tilgang til behandlingen i form af medicinsk behandling, rehabiliterings og fysioterapi, blokade behandling, nervestimulation (TENS) og råd om livsstilsændringer. Afdelingslæge ZAM deltog i 2009 i The European Congress of Regional Anaesthesia and Pain Management i Saltzburg, hvor han havde en posterpræsentation. 24

26 Afslutning Tak til overlæge Ole Glerup, udviklingssygeplejerske Louise Grode, afdelingssygeplejerske Gurli Tange og lægesekretær Annette Hein for det flotte arbejde igen i år med udarbejdelse af denne årsrapport. Indsatsområderne for 2010 bliver nærværende kommunikation, den økonomiske udfordring vi fortsat har, dog med det udgangspunkt, at vi har en sund økonomi. Vi forventer en udvidelse af intensiv med dialyse samt en lægebil og dette vil blive et særskilt indsatsområde. Ombygning af sterilcentralen og fysiske udfordringer i forhold til udvidelse af intensiv og behovet for kontorfaciliteter mm. vil være en udfordring, som vi sammen skal løse. Den danske kvalitetsmodel vil være omdrejningspunktet for kvalitetsarbejdet i Med venlig hilsen Afdelingsledelsen 25