Stor nåletræssnudebille

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Stor nåletræssnudebille"

Transkript

1 Skovbrugsserien nr Stor nåletræssnudebille - Biologi, modforholdsregler og strategi Anita Fjelsted Pedersen og Hans Peter Ravn Miljøministeriet Forskningscentret for Skov & Landskab

2 Stor nåletræsnudebille Biologi, modforholdsregler, forskning og strategi Anita Fjelsted Pedersen og Hans Peter Ravn 1

3 Rapportens titel Stor nåletræsnudebille - Biologi, modforholdsregler, forskning og strategi. Forfattere Anita Fjelsted Pedersen og Hans Peter Ravn Udgiver Skov & Landskab (FSL) Serietitel, nr. Skovbrugsserien nr Ansvarshavende redaktør Niels Elers Koch Layout Nelli Leth Bedes citeret Anita Fjelsted Pedersen og Hans Peter Ravn (2000): Stor nåletræsnudebille - Biologi, modforholdsregler, forskning og strategi. Skovbrugsserien nr. 26, Skov & Landskab (FSL), Hørsholm, s. ill. ISBN ISSN Tryk Kandrups Bogtrykkeri, 2100 København Ø Oplag 600 eks. Pris 100 kr. inkl. moms Forsidefoto Rune Axelsson Gengivelse er tilladt med tydelig kildeangivelse I salgs- eller reklameøjemed er eftertryk og citering af rapporten samt anvendelse af Forskningscentrets navn kun tilladt efter skriftlig tilladelse. Rapporten kan købes ved henvendelse til DSR Boghandel eller Miljøbutikken Thorvaldsensvej 40 Læderstræde Frederiksberg C DK-1201 København K Tlf Tlf Fax Fax

4 Forord Denne rapport er blevet til på baggrund af et ønske om at sammenstille vor nuværende viden om stor nåletræsnudebille, dens biologi, skadelig optræden og mulighederne for håndtering Behovet er blevet aktualiseret på grund af udsigten til begrænsning i mulighederne for pesticidanvendelse Nyere svenske undersøgelser har bekræftet tidligere resultater og skaffet omfattende ny viden vedrørende biologi og håndtering Disse undersøgelser er stadig i gang og vil måske anvise nye løsningsforslag for skovbruget Der er imidlertid et umiddelbart behov for at gøre status på det nuværende grundlag Fremtiden vil antagelig medføre behov for justeringer Rapporten blev påbegyndt før stormfaldet i december 1999 På den ene side vil der ved genplantning efter en stormfaldssituation være et øget behov for vejledning med henblik på modforanstaltninger overfor stor nåletræsnudebille, på den anden side vil der være visse begrænsninger i mulige modforanstaltninger f eks skærmstilling Tak til vore svenske kolleger Göran Örlander og Göran Nordlander, Sveriges Lantbruksuniversitet for adgang til deres resultater og for kommentarer til tidligere udkast af dette manuskript Også tak til Hugh Evans, Forestry Commission for orientering om igangværende undersøgelser i England Samarbejdet med disse kolleger blev muliggjort via støtte fra SamNordisk- Skovforskning samt EU s COST action BAWBILT (Bark and Woodboring Insects in Living Trees) Tak til de skovdistrikter og skovdyrkerforeninger, der stillede sig til rådighed ved den indledende spørgeskemaundersøgelse Udredningsarbejdet, som resulterede i denne rapport, er finansieret af Skovog Naturstyrelsen Hans Peter Ravn Anita Fjelsted Pedersen 3

5 4

6 Indhold Forord 3 Indhold 5 Sammendrag 6 1. Indledning 9 2. Biologi Livscyklus Foretrukne plantearter til yngel Foretrukne plantearter til ernæringsgnav Hylobius-problemet i Skandinavien Hylobius-problemets omfang Danmark Sverige Norge England Hvordan takles Hylobius-problemet? Danmark Sverige Norge Modforanstaltninger Direkte bekæmpelse Insekticider Biologisk bekæmpelse Forebyggende foranstaltninger Mekanisk beskyttelse Afskrækkende midler Kulturtekniske tiltag Manipulation af stødet som ynglested Monitering, varsling og risikovurdering Hylobius-forskning i dag Danmark Sverige Norge Dansk Hylobius-strategi Tiltag der anbefales i højrisiko-områder Forebyggende tiltag Direkte bekæmpelse/efterbedring Tiltag der evt. kan tages i brug på lidt længere sigt Tiltag der kan anbefales i lavrisiko-områder Forskning Litteratur 44 5

7 Sammendrag Målet med denne rapport er at redegøre for status vedrørende snudebillen Hylobius abietis samt anvise en konkret strategi for håndtering af Hylobiusproblemet i dansk skovbrug Snudebillens gnav på nyplantede nåletræer udgør det største skadedyrsproblem i forbindelse med kulturetablering af nåletræ i dansk skovbrug Skaderne ses primært i hele Vestjylland, Midtjylland, Nordjylland, dele af Sjælland samt Bornholm Her foretages rodhalssprøjtning med insekticider 1-2 gange på næsten samtlige nyplantede nåletræer etableret i skovkulturer Udgiften til denne behandling er ca kr pr ha, hvilket på landsbasis vil sige ca 5,3 mio kr pr år De voksne snudebiller tiltrækkes af nyligt afdrevne nåletrækulturer pga stød og rødders duftafgivelse (monoterpener og ethanol) De foretager ernæringsgnav på skærm og skærmtræernes rødder, nabobevoksninger, på rodhalsen af nyplantede nåletrækulturer samt anden vegetation Efter parring lægges æggene i stødene, og larverne lever under barken indtil de klækker som voksne individer ca to år senere Herefter vil de opsøge nye egnede ynglesteder Der er efterhånden afprøvet et stort antal forebyggende foranstaltninger og alternative bekæmpelsesmetoder i forsøget på at gøre kulturetableringen af nåletræer uafhængig af insekticidbehandling Disse forsøg har især fundet sted i Sverige Den største indsats hidtil er lagt i forsøget på at udvikle og afprøve mekaniske barrierer og belægninger, der påføres planterne ved kulturstart, og som skal forhindre Hylobius i at foretage gnav på rodhalsen af planterne I dag synes produkterne: Bugstop, Hylostop og Beta-Q at være de mest lovende, men de anvendes endnu ikke kommercielt Desuden har en række kulturtekniske tiltag vist sig at kunne reducere omfanget af skaderne De væsentligste tiltag er: Skærmstilling og mekanisk jordbearbejdning Forsøg, der involverer biologisk bekæmpelse af Hylobius samt manipulation af stødene som ynglested, bliver i øjeblikket udført i Sverige Desuden arbejdes der flere steder på systemer til risikovurdering, monitering og varsling, der kan anvendes på de enkelte lokaliteter Der vil i de kommende år foregå flere større forskningsprojekter i Sverige - og i mindre omfang i Danmark, Norge og England På baggrund af de hidtil opnåede resultater anbefales skovbrugere i skove beliggende i højrisiko-områder at anvende en kombination af følgende metoder til reducering af skadeomfanget: Kulturetablering under skærm med skærmtætheder på min 150 træer pr ha 6

8 Mekanisk jordbehandling og dermed etablering af nye planter i mineraljordsbed Konsekvent valg af tre- til fireårige kulturplanter af god kvalitet Kulturetablering i efteråret, så vidt det er muligt Undgå tynding eller afdrivning af nabokulturer Etablering af forkultur bestående af løvtræarter Alternativt må man acceptere en mindre planteafgang med efterfølgende efterbedring af kulturen én til to gange 7

9 8

10 1. Indledning De voksne Hylobius abietis 1 gnav på nyplantede nåletræer udgør det største skadedyrsproblem i forbindelse med kulturetablering af nåletræ i dansk skovbrug Med udsigt til at der på de danske offentlige arealer, dvs bl a i statsskovbruget, træder et pesticidforbud i kraft den 1 januar, 2003, bør der iværksættes en række tiltag, som kan gøre denne overgang så smertefri som muligt for skovbruget Der bør derfor implementeres en række metoder til forebyggelse af angreb På de områder, hvor der endnu ikke findes den fornødne viden, bør der iværksættes forskning, der kan afhjælpe denne mangel En pesticidfri håndtering af Hylobius-problemet kræver en udvikling i forhold til den nuværende praksis og viden Formålet med denne udredning er at redegøre for status vedrørende Hylobius samt anvise en konkret strategi til håndtering af Hylobius-problemet i dansk skovbrug Allerede i 1932 i en dansk publikation (Thomsen & Wichman, 1932), som indeholder resultater fra forsøg med barkfælder forgiftet med bl a blyarsenat, udtrykte forfatterne, at den store mængde litteratur, der på daværende tidspunkt fandtes om den skadegørende snudebille, var overvældende Der stod skrevet, at det vilde koste overordentlig megen Tid og Besvær at sætte sig ind i Litteraturen Da omfanget af Hylobius-forskningen og dertil hørende publicerede forsøgsresultater siden er mangedoblet, vil der i nærværende rapport, af naturlige årsager, ikke blive refereret til alle hidtil opnåede resultater Rapporten er hovedsagelig baseret på nyere svenske forsøgsresultater samt praktiske erfaringer gjort i det danske skovbrug igennem de seneste år Når det især er svenske forsøg, der ligger til grund for rapporten, skyldes det, at størstedelen af Hylobius-forskningen i de senere år har fundet sted i Sverige De svenske forsøg er hovedsageligt udført i Sydsverige, hvor de klimatiske forhold ikke afviger fra de danske, hvorfor størsteparten af de svenske resultater kan overføres til danske forhold Dog er den svenske forstlige praksis på flere punkter forskellig fra den danske, hvilket der så vidt muligt er taget højde for i det følgende Udredningen indledes med en gennemgang af Hylobius biologi efterfulgt af en beskrivelse af omfanget af Hylobius-problemet i Danmark og vore nabolande samt de modforanstaltninger, der anvendes i dag Herefter følger en gennemgang af de foranstaltninger, der er afprøvet i forskningsprojekter, hvoraf nogle nu er så veldokumenterede, at de umiddelbart kan anvendes, 1 Det korrekte danske navn for Hylobius abietis er stor nåletræsnudebille (Breiting et al 1997) tidligere kaldet den store brune snudebille I nærværende rapport er den for nemheds skyld kaldt Hylobius 9

11 andre er potentielle, fremtidige metoder Herefter følger en kort oversigt over hvilke forskningsområder der i dag arbejdes på i Danmark og Sverige Efter disse kapitler følger den egentlige Hylobius-strategi, som beskriver implementerbare metoder til forebyggelse og bekæmpelse af snudebillen i højog lavrisiko-områder 10

12 2. Biologi Den voksne snudebille bliver op til 9-13 mm Den er sortbrun med pletvis gul behåring og har en lang smal snude (se fig 1) Larverne er bleggule, krumme og kan blive op til 2 cm lange Hylobius yngler i rødderne og på stød af nyligt fældede nåletræer, især på solbeskinnede renafdrifter Figur 1. Voksen Hylobius abietis (efter Boas, 1923) 2.1 Livscyklus I Danmark har snudebillen oftest en toårig livscyklus (fra æg til æg) (Fig 2) (Bejer-Petersen, 1975) Dette er især gældende på varme, solbeskinnede lokaliteter På kølige lokaliteter, f eks i mørke bevoksninger, eller i stød hvor æggene er lagt sent på sommeren, kan der gå tre år før livscyklus er fuldendt Individer, der gennemgår en toårig livscyklus, vil overvintre som larver De voksne Hylobius klækker da omkring juli/august måned Herefter foretager de ernæringsgnav og overvintrer i jorden på afdriften De kommer frem igen det følgende forår, og vil da opsøge nye, friske skovede arealer, som lokaliseres ved hjælp af duftstoffer (især monoterpener) der frigives fra friske stød og hugstaffald De fleste biller finder formentlig frem til nærtliggende arealer, men de kan dog også tilbagelægge afstande på mere end 100 km (Solbreck, 1980; Nilssen, 1984) Her vil de foretage yderligere ernæringsgnav De æder af barken på frisk hugstaffald, bark på skærmtræer og nabobevoksninger og ikke mindst på rodhalsen af nyplantede kulturer, fortrinsvis nåletræer Efter ernæringsgnavet finder parring sted og efter endnu et par uger begynder æglægningen Billernes flyveegenskaber er efter første sæson meget dårlige, og de forbliver oftest på denne afdrift resten af livet De vil i resten af sæsonen samt den efterfølgende foretage yderligere ernæ- 11

13 ringsgnav Det følgende år kan snudebillerne parre sig igen og lægge flere æg og ikke mindst forårsage yderligere skader på planterne Mellem 5-25% af individerne overvintrer en tredje gang (Långström, 1982) Ved en treårig livscyklus vil der ske endnu en overvintring under barken, denne gang i puppestadiet, hvorefter klækning sker i foråret det tredje år År 1 År 2 År 3 Ny hugstflade plantet Maj, Juni, Juli Maj, Juni, Juli, Sept., Okt. Maj, Juni, Juli Figur 2. Hylobius abietis livscyklus på et nyt kulturareal. Sorte biller = forældre, Hvide = afkom. (Efter Bejer et al., 1984). Man ved ikke meget om de voksne billers adfærd på og omkring hugstfladen, men dette er i øjeblikket genstand for undersøgelser såvel i Sverige som i England Billernes æglægningsperiode strækker sig fra maj til helt ind i september måned I juli begynder æglægningen dog at aftage Hver hun lægger 1-2 æg om dagen, og i løbet af én sæson bliver det til i alt ca 70 æg pr hun Æggene lægges i jorden omkring rødderne af de friske stød eller på barken af stød og rødder (Nordlander et al, 1997) Efter 2-4 uger klækker de og larverne bevæger sig mod egnede fødeemner De orienterer sig vha duftstoffer afgivet fra rødderne (Nordenhem & Nordlander, 1994) På trods af larvernes ringe størrelse kan de bevæge sig op til 120 cm for at nå frem til rødderne og kan klare sig i op til fire dage uden føde (Nordlander et al,1997) Larverne borer sig igennem barken på stød/rødder og lever normalt under barken indtil de når voksenstadiet (Fig 3) Hvis der er så mange larver, at der opstår konkurrence om føden, eller hvis barken efterhånden bliver nedbrudt af svampe, kan larverne begive sig ud på en vandring igennem jorden for at finde en ny rod at leve på (Nordenhem & Nordlander, 1994) Larverne forårsager ingen skader i skoven, men øger tværtimod nedbrydningen af stød De trives især i stød og rødder af skovfyr (Pinus sylvestris) Overvintringen sker i larvestadiet under barken på stød eller rødder Normalt forpupper larverne sig i det følgende forår og sommer 12

14 Figur 3. Hylobius abietis yngler i friske stød. Larverne lever under barken på både stød og rødder, hvor også forpupningen og udviklingen til voksent individ finder sted (efter Lindström et al.,1993). 2.2 Foretrukne plantearter til yngel Forsøg udført i Polen har vist, at larverne kan udvikle sig i kunstige stød (50 cm lange triller nedgravet i jorden) af: Skovfyr (Pinus sylvestris L ), rødgran (Picea abies Karst ), europæisk lærk (Larix decidua Mill ) douglasgran (Pseudotsuga menziesii Fr ) og Tsuga canadensis Carr, men ikke i stød af alm ædelgran (Abies alba) eller kæmpe thuja (Thuja plicata) (Kuziemska- Grzeczka, 1984) I dette forsøg fandt den største larveproduktion sted i rødgran, dernæst i skovfyr og europæisk lærk I de sidstnævnte to arter var produktionen omtrent ens I et svensk forsøg med triller placeret på jorden fandt man, at langt flere voksne Hylobius blev tiltrukket af fyr end af gran (Långström,1982) Også sitkagran tiltrækker mange Hylobius (Wilson & Day, 1994) Ved sammenligning af gran og fyr fandt Bejer-Petersen et al (1962) at udviklingen af larverne går langsommere i stød af gran end af fyr Det er siden vist, at individer udviklet i fyr bliver større, lægger flere æg og lever længere sammenlignet med individer udviklet i gran (Guslits, 1970) 2.3 Foretrukne plantearter til ernæringsgnav De voksne snudebiller gnaver af barken på en lang række træarter - dog primært på arter af nåletræ De mest foretrukne nåletræarter er skovfyr, sitkagran og rødgran, men stort set alle nåletræarter er i farezonen, når de plantes i skovkulturer Der er gennem årene fremkommet modstridende resultater ved sammenligning af omfanget af skader på skovfyr og rødgran I nogle forsøg er de største skader observeret på skovfyr, i andre har omfanget af skaderne ikke været forskellige på de to arter, eller gnavet på rødgran været størst (von Sydow & Örlander, 1994; Martin Burman, pers medd ) Danske forsøg udført i 1960 erne viste, at gnavet var kraftigst på skovfyr, dernæst fulgte lærk og endelig rødgran, som synes at være den mindst attraktive af de tre arter (Neckelmann, 1995) 13

15 Ringe skade Omfattende skade HYLOBIUS Rodhalsniveau HYLASTES Figur 4. Skader forårsaget af Hylobius abietis og Hylastes cunicularius på helt unge nåletræer (efter Heritage, 1996). I et polsk forsøg udført i 60 erne og 70 erne fandt man, at ud af en lang række nåletræer var de mindst angrebne alm thuja (Thuja occidentalis) og kæmpe thuja Desuden var angrebene meget begrænsede på Tsuga Abies arterne hørte heller ikke til de mest attraktive De mest foretrukne arter var skovfyr og douglasgran (Dominik, 1979) Et engelsk laboratorieforsøg udført med skovfyr, rødgran, vortebirk (Betula pendula), ask (Fraxinus excelsior) og ahorn (Acer pseudoplatanus) viste en tydelig forskel i Hylobius præference af disse arter (Manlove et al, 1997) I forsøgene havde hver snudebille kun adgang til én planteart Skovfyr blev begnavet langt mere end de andre arter Dernæst fulgte overraskende nok birk, og herefter rødgran, ahorn og til sidst ask På trods af at snudebillerne tog godt for sig af barken på birk, overlevede kun en lille del af billerne de fem uger forsøgsperioden strakte sig over Det kan skyldes, at birk indeholder nogle stoffer, som tiltrækker Hylobius, men at barken til gengæld mangler nogle livsnødvendige næringsstoffer eller indeholder nogle giftige stoffer Samtlige snudebiller, der levede af skovfyr, overlevede derimod forsøgsperioden Der forekom næsten ingen gnav på ask, og størsteparten af snudebillerne, der kun havde denne art som mulig fødekilde, døde inden forsøgets udløb De omfattende gnav på birk støttes af svenske observationer, idet der her ofte er observeret kraftige gnav på birk (Göran Nordlander, pers medd ) I et andet laboratorieforsøg, hvor Hylobius havde mulighed for at vælge mellem skovfyr, rødgran og ask valgte de aldrig at gnave på ask Forsøget indikerede, at ask har en afskrækkende effekt på Hylobius, idet dens gnav på skovfyr blev væsentlig reduceret, når ask også var til stede i forsøgsopstil- 14

16 lingen, sammenlignet med situationer hvor billerne kun havde adgang til skovfyr (Leather et al, 1994) Der er endnu ikke foretaget forsøg med henblik på at undersøge en eventuel repellerende effekt af ask på markniveau 15

17 3. Hylobius-problemet i Skandinavien 3.1 Hylobius-problemets omfang Danmark Hylobius optræder over hele landet En spørgeskemaundersøgelse og en række telefoninterviews, der i alt involverede 20 statsskovdistrikter og 7 skovdyrkerforeninger, blev gennemført i juli og august 1999 Undersøgelsen viste, at Hylobius betragtes som et alvorligt problem i store dele af landet, men er dog især problematisk i landsdele med stor procent nåleskov og hvor der fortsat forynges med nål, dvs Vestjylland, Midtjylland, Nordjylland, dele af Sjælland og på Bornholm (højrisiko-områder) På Bornholm har man bl a oplevet en næsten 100% planteafgang på et 6 ha stort areal med skovfyr kun halvandet år efter etablering Den store planteafgang skyldtes, at planterne ved en fejltagelse ikke blev insekticidbehandlet Et lignende uheld skete i Midtjysk skovdyrkerforening, hvilket resulterede i en planteafgang på 50% Af de adspurgte statsskovdistrikter beliggende i højrisiko-områder, mente kun to, at et insekticidforbud ikke vil være problematisk for etableringen af nye nåletrækulturer, hvorimod det blev betragtet som et væsentligt problem hos alle de andre statsskovdistrikter og skovdyrkerforeninger På det ene statsskovdistrikt (Frederiksborg), hvor der ikke har været anvendt pesticider siden 1 januar 1997, vil et forbud ikke have nogen indflydelse på skovdriften På det andet distrikt (Lindet) har man i løbet af de seneste år haft særdeles gode erfaringer med etablering af fireårige ubehandlede planter under skærm (beskrevet i afsnit 3 2 1) Distriktet vurderede derfor i sommeren 1999, at insekticidbehandling ikke længere vil være nødvendig Stormfald af et omfang som i december 1999 umuliggør plantning under skærm Der bør i sådanne situationer lægges større vægt på de andre risiko-dæmpende foranstaltninger Generelt optræder de største Hylobius-problemer i kulturer af skovfyr, rødgran og sitkagran Men alle nåletræarter etableret i skovkultur synes at blive angrebet under danske forhold Spørgeskemaundersøgelsen viser, at udgiften til insekticidbehandling ligger fra 0,15 til 0,60 kr pr plante pr behandling (inkl udgift til udbringning), dvs mellem 500 kr og kr pr ha pr behandling afhængig af plantetæthed og valg af behandling Hovedparten af de adspurgte nævner dog udgifter på mellem kr pr ha Efterbedring er sjældent nødvendig, idet størsteparten af de nye kulturer insekticidbehandles ved etablering og eventuelt genbehandles Efterbedring foretages derfor hovedsagelig i de enkelte tilfælde, hvor en behandling har slået helt fejl er glemt Udgiften til efterbedring kan beløbe sig til kr pr ha ved 25% efterbedring Udgiften forårsaget af Hylobius er derfor oftest begrænset til insekticidbehandlingen samt til jævnlige tilsyn med kulturer for at opdage eventuelle angreb i tide 16

18 Ud fra disse informationer kan følgende skøn beregnes: Gennemsnitlig tilplantes ca ha nål pr år i Danmark hvoraf ca 70% behandles med insekticider mod Hylobius Hvis den gennemsnitlige udgift forbundet med bekæmpelsen sættes til kr pr ha bliver den samlede udgift skønsmæssig 5,3 mill kr pr år på landsbasis Dertil kommer udgifter til eventuelle genbehandlinger og efterbedringer Sverige Her er Hylobius især et stort problem i den sydlige halvdel af landet, men forekommer dog også længere nord på Skogstyrelsen publicerede i 1978 Snytbaggeutredningen hvori beregninger er baseret på data fra årene umiddelbart efter DDT forbudet, dvs i Heri vurderede man, at op imod 80 mill planter blev dræbt af Hylobius pr år Den øgede udgift til efterbedring og den reducerede indtægt ved hugst vurderedes i alt til 1 6 milliarder kr pr år (Anonym, 1978) Ifølge den svenske forsker Weslien (1998) skal dette tab formentlig ses som det værste scenario Han har siden beregnet, at det i 1989 ville koste 329 mill kr at efterbedre alle de nye kulturer, hvor 25% eller flere af planterne var dræbt af Hylobius Norge I Norge vurderes det, at gennemsnitlig 30% af nåletræerne ville blive dræbt i løbet af de første få år efter udplantning pga Hylobius, hvis planterne ikke blev beskyttet af en pesticidbehandling (Strømberg, 1997) Dette ville resultere i et gennemsnitligt tab på 45 mill kr pr år England Her vurderes det, at den årlige omkostning til plantebeskyttelse mod Hylobius-skader ligger på ca mill kr (More, 1997) 3.2 Hvordan takles Hylobius-problemet? Danmark Ud fra den føromtalte undersøgelse fremgår det, at størsteparten af alle nåletræer kort efter plantning rodhalssprøjtes med Sumi-Alpha 5FW, Gori 920L eller i enkelte tilfælde med Karate eller et af de øvrige godkendte midler Enkelte vælger stadig at anvende plantedypning med Gori 920L Mange skovbrugere har erfaret, at i kulturer hvor planterne er dyppet i Gori 920L, er genbehandling ikke nødvendig, hvorimod det kan blive nødvendigt i mange rodhalssprøjtede kulturer Her sker en eventuel genbehandling allerede i første, alternativt i anden, vækstsæson På et spørgsmål vedr brugen af mekanisk forebyggelse af Hylobius-angreb svarede 25 ud af samtlige 27 adspurgte distrikter og skovdyrkerforeninger, at ingen sådan forebyggelse er taget i brug Kun på to statsskovdistrikter har man forsøgt sig med alternativ mekanisk forebyggelse (Bugstop, se afs 4 2 1) Mange steder i landet er der desuden i de seneste få år taget andre forebyggende foranstaltninger i brug, om end i begrænset omfang Det drejer sig om: 17

19 1 Etablering af kulturer under skærm 2 Konsekvent kulturetablering med fireårige planter 3 Braklægning af arealer i den første vækstsæson efter hugst Især skærmstilling synes nu af flere årsager at vinde indpas mange steder i landet En del har så småt påbegyndt denne etableringsform - andre har planer om at indføre skærmstilling i stort omfang som muligt i nær fremtid Valget af skærmstillingens tæthed varierer fra 150 til 1000 træer pr ha afhængig af skærmens højde, skærmens træart og kulturtræarten De fleste vælger en skærmtæthed på ca træer pr ha Stormfaldsrisiko betragtes som et væsentligt problem ved brug af rødgran som skærm, især på arealer med høj grundvandstand, eller på særligt vindudsatte områder som f eks Vestjylland og Bornholm Desuden opstår der en forøget risiko for angreb af barkbiller, især typografen (Ips typographus) På Lovrup skovpart (Lindet statsskovdistrikt) har man haft så gode erfaringer med skærmforyngelse (skærmstilling af sitka- og rødgran), at man indtil stormfaldet regnede med, så vidt det ville være muligt, at etablere skærmforyngede kulturer i fremtiden (både selvforyngede og underplantede kulturer), og forventede derfor, at insekticid behandling af de nyplantede nåletrækulturer helt ville kunne undlades Den anvendte skærmtæthed på Lovrup skovpart var på mellem træer pr ha, som efterfølgende blev tyndet én til to gange for endelig at blive afdrevet helt fire til seks år efter kulturetableringen Under en sitkagranskærm blev der i vinteren plantet rødgran, som man undlod at behandle med permethrin Ved en gennemgang af kulturen i august måned 1999 sås ingen Hylobius-skader på planterne i det hele taget Det er dog uvist om dette kan skyldes et generelt lavt skadetryk af Hylobius i 1999 Før stormfaldet var distriktets planer at udtynde en rødgranbevoksning til 50% med flere efterfølgende udtyndinger over nogle år Efter første udtynding ville en ny kultur blive etableret Også på Jels skovpart (Haderslev statsskovdistrikt) har man med en skærmtæthed på ca 200 rødgran og douglas gran opnået gode resultater uden insekticidbehandling af nåletræforyngelser Så positive resultater er ikke opnået hos de øvrige adspurgte distrikter Fra flere distrikter og skovdyrkerforeninger rapporteres, at man i enkelte år har forsøgt at undlade insekticidbehandling i kulturer etableret under skærm, men at dette flere gange har resulteret i kraftige skader Andre har observeret positive effekter af skærmforyngelse, men ikke på lige fod med insekticidbehandling Det må derfor konkluderes, at effekten af skærmforyngelsen må være meget varierende Af stor betydning synes dels skærmens tæthed og dels den mekaniske jordbehandling udført under skærmen Ikke mindst må det forventes, at lokalvariationen i Hylobius-bestanden og klimatiske faktorer påvirker angrebsgraden 18

20 3.2.2 Sverige I dag er kun Gori 920L godkendt Størsteparten af planterne behandles ved dypning i planteskolerne En del arealer ligger brak i 2-5 år før der plantes Så vidt muligt anvendes skærmforyngelse, især med skovfyr og birk som skærm Selvforyngelse af skovfyr finder sted i så stort omfang det kan lade sig gøre Men på arealer med stor konkurrence fra anden vegetation, som f eks blåbær, må man nødvendigvis lave en mekanisk jordbehandling efterfulgt af plantning (Göran Nordlander, pers medd ) MoDo anvender maskinen Eco-Planter, som graver humus og mineraljord op i små tuer, hvorefter der plantes i hullet Norge I dag er to insekticider godkendt til bekæmpelse af Hylobius: Gori 920L og Bancol (bensultap) Det forventes, at Gori 920L bliver udskiftet med en ny formulering, da den nuværende formulering indeholder et hormonlignende stof Bancol giver ikke så god effekt som Gori 920L (Strømberg, 1997) Bancol er udviklet i Japan og er oprindeligt udvundet fra en børsteorm Midlet har kontakt- og mavegiftvirkning Insekticidbehandling af planterne foregår udelukkende på planteskolerne I 1998 og 1999 blev der til planteskolerne årligt indkøbt ca 650 l Gori 920L og 450 l Bancol (Kohmann 2000) Al fyr selvforynges Ca 50% af de nyplantede kulturer behandles med insekticid (Erik Christiansen, pers medd ) 19

21 4. Modforanstaltninger 4.1 Direkte bekæmpelse Insekticider Både i årene før og efter effektueringen af DDT forbudet i oktober 1984 er der udført forsøg med en række andre insekticider I begyndelsen af 80 erne var de mulige nye kandidater: lindan (Lindasect) samt de syntetiske pyrethroider fenvalerat (Sumicidin) og permetrin (først Ambush siden Gori 920L) Siden er bl a de syntetiske pyrethroider esfenvalerat (Sumi-Alpha 5FW), cypermethrin (Cyperb) og lambda-cyhalothrin (Karate) kommet til De nuværende godkendte produkter i Danmark er: Cympa-TI, IT-Cypermethrin, Fastac, Cyperb, Sumi-Alpha 5FW, Karate, Gori 920L Anerkendt for deres effektivitet er Sumi-Alpha 5FW, Gori 920L samt Karate Som tidligere nævnt, er de mest anvendte Sumi-Alpha 5FW og Gori 920L Alle midlerne er godkendt til rodhalssprøjtning, men kun Gori 920L og Fastac er godkendt til plantedypning Ifølge flere praktikeres erfaring er Cyperb uegnet, hvorimod Sumi-Alpha 5FW og Karate oftest giver en tilfredsstillende effekt det første år, hvorefter genbehandling evt kan blive nødvendig Som nævnt resulterer plantedypning i Gori 920L normalt i en tilfredsstillende beskyttelse i flere år Under en åben debat efter et nordisk møde om Hylobius, afholdt i Sverige i 1998, fortalte en medarbejder hos Rhône Poulenc, at man her har udført indledende laboratorie- og feltforsøg i Sverige og Finland med insekticidet Fipronil (et bredspektret insekticid med både kontakt- og mavegiftvirkning), hvilket ifølge firmaet selv, gav gode resultater Produktet skal dog produceres i en ny formulering, hvis det skal anvendes kommercielt imod Hylobius (Anonym, 1998) Der findes formentlig flere potentielle midler på markedet, som kunne inddrages i nordiske forsøg Men set i lyset af pesticidstrategien og målsætningen om et bæredygtigt skovbrug, lønner det sig antageligt ikke at fortsætte afprøvningen af bredspektrede insekticider Det er allerede nu nødvendigt for statsskovbruget at indstille sig på pesticidforbudet, som træder i kraft i år 2003, og snarest påbegynde implementeringen af forebyggende foranstaltninger, hvor dette er muligt I Bicheludvalgets rapport (Anonym, 1999) vurderes det, at ved en afvikling af brugen af pesticider i skovbruget, vil der I de gamle skovegne forventes et fald i overskuddet på 30-40%, og i hedeskovbruget er det tvivlsomt, om det overhovedet bliver muligt at opnå et positivt overskud på skovdriften Det vurderes endvidere, at nåletræforyngelse bliver umuliggjort på de lettere jorde pga Hylobius-skader Hvis skovbruget konsekvent implementerer de muligheder for forebyggelse af angreb, som anvises i denne udrednings sid- 20

Naturnær skovdrift i praksis Strategi for efter- og videreuddannelsesmateriale og aktiviteter

Naturnær skovdrift i praksis Strategi for efter- og videreuddannelsesmateriale og aktiviteter Afdeling 1. September 2006 Søren W. Pedersen Naturnær skovdrift i praksis Strategi for efter- og videreuddannelsesmateriale og aktiviteter Udarbejdet af Anders Busse Nielsen og J. Bo Larsen Omlægningen

Læs mere

Industrifrugt Temadag 31-1-2013

Industrifrugt Temadag 31-1-2013 Industrifrugt Temadag 31-1-2013 Kirsebærfluen & GAU Projektet Bjarne Hjelmsted Pedersen, GartneriRådgivningen A/S Kirsebærfluen Rhagoletis cerasi L., (R. indifferens & R. fausta) Washington State University

Læs mere

Side2/9. Billeder af maskinerne: Flishuggeren

Side2/9. Billeder af maskinerne: Flishuggeren Når man går ad stien gennem Tude Ådal i disse dage, vil man straks bemærke, at der er sket en hel del i vinterens løb. Flot udsigt over Tude Å og ådalen er dukket op og landskabets form er blevet tydeligere.

Læs mere

Kulturkvalitet og Træproduktion. Plantetal i kulturer

Kulturkvalitet og Træproduktion. Plantetal i kulturer Kulturkvalitet og Træproduktion Plantetal i kulturer Hvor mange planter er det optimalt at plante? Hvordan får man skovejerne til at vælge det optimale antal planter i kulturerne? Bjerne Ditlevsen 14.

Læs mere

Bæredygtig Biomasseproduktion

Bæredygtig Biomasseproduktion 1. annoncering NordGen Skog inviterer i samarbejde med Danske Planteskoler og Naturstyrelsen til konference / inspirationsdage. Bæredygtig Biomasseproduktion Radisson Blu H.C. Andersen, Odense 13-14. september

Læs mere

Brancheindsats mod Neonectria

Brancheindsats mod Neonectria Brancheindsats mod Neonectria Skovplanteringens årsmøde 2014 Gunnar Friis Proschowsky Overblik Indledning: En brancheindsats, hvorfor står jeg her? Hvad er Neonectria? Lidt Historik Vi ved kun lidt smitteveje,

Læs mere

LOP-A Boligspray mod lopper

LOP-A  Boligspray mod lopper LOP-A Boligspray mod lopper Sådan bruges LOP-A Boligspray Hvor: Spray, hvor lopperne befinder sig, dvs. i tæpper, hundekurven, møbler, revner og sprækker. LOP-A er en effektiv loppespray, som bekæmper

Læs mere

RHODOSPECIALISTEN.dk --- Foto: Rhododendron Skadedyr v4.0

RHODOSPECIALISTEN.dk --- Foto: Rhododendron Skadedyr v4.0 NSCF3346.JPG 'billetklip' forårsaget af snudebille. Snudebillen laver kun skader fra ydersiden af bladene. Er der huller inde i selv bladet, er det ikke forårsaget af en snudebille. Modified: 08-11-2006

Læs mere

Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr

Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr Genetablering af natur med forskellige græsningsdyr, side 1 af 8 Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr Af naturkonsulent Lisbeth Nielsen, Natur & Landbrug, og seniorforsker

Læs mere

Regnskabsoversigt. for privatskovbruget 2005. Vigtigt politisk redskab

Regnskabsoversigt. for privatskovbruget 2005. Vigtigt politisk redskab Regnskabsoversigt for privatskovbruget 25 Af forstkandidat Mikkel Holmstrup, Dansk Skovforening Underskuddet fra driften af de private skove var i 25 på 3 kr/ha eksklusiv andre indtægter, rentebetaling

Læs mere

Vedligeholdelse af løvtræshegn Sidebeskæring & udtynding af løvtræshegn

Vedligeholdelse af løvtræshegn Sidebeskæring & udtynding af løvtræshegn Vedligeholdelse af løvtræshegn Sidebeskæring & udtynding af løvtræshegn Plantning & Landskab, Landsforeningen Levende hegn skal vedligeholdes Det danske kulturlandskab er de fleste steder et hegnslandskab.

Læs mere

Erfaringer med rådmåling i træer

Erfaringer med rådmåling i træer Erfaringer med rådmåling i træer En god hjælp når man vil bevare et træ trods synlige skader eller dokumentere fældningsbehov Af Iben M. Thomsen og Ole Sejr Jakobsen Siden Skov & Landskab første gang præsenterede

Læs mere

Udvikling af engens vegetation ved forskellige driftsstrategier

Udvikling af engens vegetation ved forskellige driftsstrategier Genetablering af natur med forskellige græsningsdyr, side 1 af 6 Udvikling af engens vegetation ved forskellige driftsstrategier, 24-25 Udvikling af engens vegetation ved forskellige driftsstrategier Af

Læs mere

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser?

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? 9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo I det højarktiske Nordøstgrønland ligger forsøgsstationen Zackenberg. Her undersøger danske forskere,

Læs mere

Der er flere metoder, der kan tages i anvendelse for at gøre din bolig mindre attraktiv som mågebolig, f.eks. ved at

Der er flere metoder, der kan tages i anvendelse for at gøre din bolig mindre attraktiv som mågebolig, f.eks. ved at Bilag 2: Metoder til at forebygge eller minimere gener fra måger Helt grundlæggende bør du naturligvis undlade at fodre måger, fjerne spiseligt affald og i øvrigt holde affaldsbeholdere lukket. Vænnes

Læs mere

Noter fra IP-møde den 19. maj 2005 hos Torben Lund

Noter fra IP-møde den 19. maj 2005 hos Torben Lund Noter fra IP-møde den 19. maj 2005 hos Torben Lund Tilrettet dagsorden: 1. Nyt om ERFA-gruppen ved Bent K. Christensen a. Organisering af gruppen b. Forventninger til arbejdet c. Er IP også afsætning?

Læs mere

Parasitter og sygdomme i fisk

Parasitter og sygdomme i fisk Kapitel 11 side 93 Parasitter og sygdomme i fisk En stor del af vores fiskebestande huser en række forskellige parasitter, som ofte er uskadelige for fisken selv. Fisk kan også leve med forskellige sygdomme.

Læs mere

Reintro af bæver i Danmark. Naturstyrelsen Nordsjælland. Ostrupgaard, Gillelejevej 2B, 3230 Græsted, Tlf. 72 54 30 00

Reintro af bæver i Danmark. Naturstyrelsen Nordsjælland. Ostrupgaard, Gillelejevej 2B, 3230 Græsted, Tlf. 72 54 30 00 Reintro af bæver i Danmark Udsætning af bævere i Danmark Bæverne på Klosterheden 1999 blev 18 bævere sat ud på Klosterheden i Vestjylland Bestanden tæller i dag ca. 185 dyr I Nordsjælland er der i alt

Læs mere

Naturnær skovdrift idekatalog til konvertering. af Skov- og Naturstyrelsen og J. Bo Larsen

Naturnær skovdrift idekatalog til konvertering. af Skov- og Naturstyrelsen og J. Bo Larsen Naturnær skovdrift idekatalog til konvertering af Skov- og Naturstyrelsen og J. Bo Larsen 5 1 K O N V E R T E R I N G S K A T A L O G Indledning og læsevejledning Dette katalog er en del af handlingsplanen

Læs mere

Træplantning - flere planter i kulturerne. Danske Planteskoler 2012

Træplantning - flere planter i kulturerne. Danske Planteskoler 2012 Træplantning - flere planter i kulturerne Hvornår kan det betale sig at øge plantetætheden Danske Planteskoler 2012 Bjerne Ditlevsen Indhold 1. Forord... 4 2. Indledning og formål med undersøgelsen...

Læs mere

Instruks til kontrol af bedrifter med kartoffelbrok - hvorvidt påbud for smittede marker og marker i bufferzone efterleves

Instruks til kontrol af bedrifter med kartoffelbrok - hvorvidt påbud for smittede marker og marker i bufferzone efterleves Instruks til kontrol af bedrifter med kartoffelbrok - hvorvidt påbud for smittede marker og marker i bufferzone efterleves Kolofon Instruks til kontrol af bedrifter med kartoffelbrok Kontrolinstruks til

Læs mere

1. Beretning om Frøkildeudvalgets organisation og arbejde i årets løb v. John Norrie

1. Beretning om Frøkildeudvalgets organisation og arbejde i årets løb v. John Norrie I N S T I T U T F O R G E O V I D E N S K A B O G N A T U R F O R VA L T N I N G D E T N AT U R - O G B I O V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H AV N S U N I V E R S I T ET Referat af

Læs mere

Biologisk bekæmpelse af alm. ædelgranlus II. Hans Peter Ravn, Skov & Landskab, KU-LIFE & Marc Kenis, CABI Bioscience, Delemont Schweiz

Biologisk bekæmpelse af alm. ædelgranlus II. Hans Peter Ravn, Skov & Landskab, KU-LIFE & Marc Kenis, CABI Bioscience, Delemont Schweiz Slutrapport, PAF-projekt: Biologisk bekæmpelse af alm.ædelgranlus II, J.nr. 2006-00141 Biologisk bekæmpelse af alm. ædelgranlus II Af Hans Peter Ravn, Skov & Landskab, KU-LIFE & Marc Kenis, CABI Bioscience,

Læs mere

Miljøvenlig ukrudtsbekæmpelse

Miljøvenlig ukrudtsbekæmpelse Miljøvenlig ukrudtsbekæmpelse Vejforum, 8. - 9. december 2010 Gregers Münter Salgs- og Entrepriseleder NCC Roads A/S gremun@ncc.dk Miljøvenlig ukrudtsbekæmpelse Hvorfor miljøvenlig ukrudtsbekæmpelse? Der

Læs mere

Rydning af opvækst, NST Vestjylland #2

Rydning af opvækst, NST Vestjylland #2 Rydning af opvækst, NST Vestjylland #2 8. maj 2015 Spørgsmål og svar: 1. Spørgsmål: Vil det være tilladt at neddele alt materiale til biobrændsel? Svar: Nej materialet skal fjernes fra arealerne og udkøres

Læs mere

AKTIV RENGØRING MED BIOTEKNOLOGI

AKTIV RENGØRING MED BIOTEKNOLOGI AktivE Bakterier & Enzymer AKTIV RENGØRING MED BIOTEKNOLOGI Nilfisk Biobact er et miljørigtigt rengøringsmiddel, som består af mikroorganismer og enzymer. Biobact Clean ALT-I-ET-RENGØRING Nilfisk Biobact

Læs mere

Boligkøberne skeler til energimærkning men hvad betyder den på bundlinjen?

Boligkøberne skeler til energimærkning men hvad betyder den på bundlinjen? 31. oktober 211 Boligkøberne skeler til energimærkning men hvad betyder den på bundlinjen? Redaktion Anders Friis Binzer abin@rd.dk Christian Hilligsøe Heinig chei@rd.dk Energispørgsmål fylder efterhånden

Læs mere

Krydderurter udvikling af en stabil økologisk gødning i flydende og fastform

Krydderurter udvikling af en stabil økologisk gødning i flydende og fastform Slutrapport for græsrodsprojektet Krydderurter udvikling af en stabil økologisk gødning i flydende og fastform Gartneriet Vestjysk Krydderurter ApS Aksel Bruun, Mosebyvej 49, Mejrup 7500 Holstebro Journal

Læs mere

Bilag 1: Præsentation af de måger, som du oftest vil støde på i byen. Sølvmåge

Bilag 1: Præsentation af de måger, som du oftest vil støde på i byen. Sølvmåge Bilag 1: Præsentation af de måger, som du oftest vil støde på i byen. Sølvmåge Med et vingefang på næsten halvanden meter er sølvmågen en af vores største måger. Den voksne sølvmåge er nem at kende med

Læs mere

Neonectria værn. Projektets formål

Neonectria værn. Projektets formål Neonectria værn Angreb af Neonectria er blevet et stadig stigende problem indenfor branchen. Alle landsdele blev i 2013 ramt af svampeangrebene, om end i forskelligt omfang. Situationen er alvorlig, fordi

Læs mere

Flagermus projekt I Sønderborg kommune. DN-Sønderborg 2012/13

Flagermus projekt I Sønderborg kommune. DN-Sønderborg 2012/13 Flagermus projekt I Sønderborg kommune DN-Sønderborg 2012/13 1 Baggrund for Flagermus-projektet - DN Sønderborg ønsker at sætte fokus på flagermus, da de er indikator-art for et intakt økosystem truede

Læs mere

Tips om insekter i hjemmet

Tips om insekter i hjemmet Tips om insekter i hjemmet Har du fået ubudne gæster i form af insekter i dit hjem, er rengøring på insekternes yndlingssteder ofte nok, og du kan gøre meget for at forebygge insektangreb. Mange af de

Læs mere

Aktuelle bekæmpelsesmidler status, opdatering, nye midler og eventuelle nye off-label. midler

Aktuelle bekæmpelsesmidler status, opdatering, nye midler og eventuelle nye off-label. midler Aktuelle bekæmpelsesmidler status, opdatering, nye midler og eventuelle nye off-label midler Niclas Scott Bentsen Skov & Landskab Københavns Universitet Dagens emner Værktøjskassen Nye bekæmpelsesmidler

Læs mere

Plantekvalitet. Proveniensvalgets betydning

Plantekvalitet. Proveniensvalgets betydning Plantekvalitet Når man sætter en plante i jorden, er der to ting, som er vigtige: plantens proveniens og plantens fysiske kvalitet. Det sidste er især vigtigt på kort sigt og afgørende i selve udplantningsfasen.

Læs mere

Beretning 2015. Bestyrelsen

Beretning 2015. Bestyrelsen Beretning 2015 Bestyrelsen Vi har i bestyrelsen haft et spændende år, nu kender vi jo hinanden og ved hvad hver især står for og kan derfor supplere hinanden omkring de forskellige opgaver der forekommer

Læs mere

Vil du være et hak bedre?

Vil du være et hak bedre? Vil du være et hak bedre? Plantebeskyttelse - med omtanke EU har vedtaget rammedirektivet for bæredygtig anvendelse af pesticider, hvor IPM (integreret plantebeskyttelse) skal være en del af lovgivningen

Læs mere

God praksis for skovarealer med flagermus

God praksis for skovarealer med flagermus God praksis for skovarealer med flagermus 1 God praksis for skovarealer med flagermus 2 God praksis for skovarealer med flagermus INDHOLD KAPITEL 1 INTRODUKTION 4 Indledning 4 Formålet med vejledningen

Læs mere

Smag for naturvidenskab

Smag for naturvidenskab Smag for naturvidenskab Når grønt bliver brunt Silje Sofie Sloth Langhave, Estrid Rose Schou Haugen og Cathrine Harbo Christiansen 4. klasse Sct. Mariæ Skole Vinteren 2015 1 Æbler bliver brune Hvorfor?

Læs mere

Vandløbet et tværfagligt samarbejde

Vandløbet et tværfagligt samarbejde Ny skriftlighed i geografi/naturgeografi: B opgave Problemløsende hensigt; fx rapport, teoriafklarende opgaver, SRP/SS0 formuleringer, AT formuleringer 2011 Vandløbet et tværfagligt samarbejde 1 Formål:

Læs mere

Tillægsvejledning. Fuldlimning

Tillægsvejledning. Fuldlimning Tillægsvejledning Fuldlimning 1 Fuldlimning med Stauf produkter Douglas, Fyr, Eg For at få et vellykket resultat er det vigtigt, at gulvet lægges korrekt, og at de beskrevne produkter anvendes efter anvisningerne.

Læs mere

Tilliden til politiet i Danmark 2010

Tilliden til politiet i Danmark 2010 Tilliden til politiet i Danmark 2010 Befolkningens syn på og tillid til politiet før og efter gennemførelse af politireformen i 2007 Af Flemming Balvig, Lars Holmberg & Maria Pi Højlund Nielsen Juli 2010

Læs mere

Guide GUIDE: SÅDAN KOMMER DU MEST EFFEKTIVT AF MED LUSENE SÅDAN GØR DU GODE RÅD OG FAKTA. Oktober 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.

Guide GUIDE: SÅDAN KOMMER DU MEST EFFEKTIVT AF MED LUSENE SÅDAN GØR DU GODE RÅD OG FAKTA. Oktober 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b. Foto: Scanpix/Iris Guide Oktober 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus GUIDE: SÅDAN KOMMER DU MEST EFFEKTIVT AF MED LUSENE SÅDAN GØR DU GODE RÅD OG FAKTA Sådan kommer du af med lusene INDHOLD:

Læs mere

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard Køn og Løn - En analyse af virksomhedskultur

Læs mere

1) Naturbeskyttelse.dk v/peter Størup, Århus

1) Naturbeskyttelse.dk v/peter Størup, Århus NOTAT Arealdrift, friluftsliv og partnerskaber J.nr. NST-219-00050 Ref. mokro Den 21. august 2015 Naturstyrelsens stormfaldsplaner efter stormene i 2013: Høringsnotat Naturstyrelsen har med en fælles politik

Læs mere

Hold dine frugttræer sunde

Hold dine frugttræer sunde Hold dine frugttræer sunde Æble- og pæretræer kan angribes af sygdomme og skadedyr og påvirkes af klima og jordbund. I dette katalog kan du se de 20 mest almindelige problemer i æbler og pærer og få tip

Læs mere

Nordmannsgran langtidslagring af frø i hvile eller korttidslagring af frø uden hvile. Martin Jensen

Nordmannsgran langtidslagring af frø i hvile eller korttidslagring af frø uden hvile. Martin Jensen Faculty of Agricultural Sciences Nordmannsgran langtidslagring af frø i hvile eller korttidslagring af frø uden hvile. Martin Jensen Institut for Havebrugsproduktion Forskningscenter Aarslev Martin.Jensen@agrsci.dk

Læs mere

Pædagogisk relationsarbejde

Pædagogisk relationsarbejde Det ved vi om Pædagogisk relationsarbejde Af Anne Linder Redaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl 1 Indhold Forord af Ole Hansen og Thomas Nordahl............................................ 5 Indledning........................................................................

Læs mere

UDVIKLING AF VEJBELÆGNINGER MED MEGET STOR STØJDÆMPNING

UDVIKLING AF VEJBELÆGNINGER MED MEGET STOR STØJDÆMPNING UDVIKLING AF VEJBELÆGNINGER MED MEGET STOR STØJDÆMPNING HANS BENDTSEN, SENIORFORSKER, KOORDINATOR STØJ, VEJDIREKTORATET ERIK OLESEN, VEJDIREKTORATET HENRIK FRED LARSEN, VEJDIREKTORATET GILLES PIGASSE,

Læs mere

Hvordan kan Planteværn Online bruges til at planlægge indkøb af pesticider?

Hvordan kan Planteværn Online bruges til at planlægge indkøb af pesticider? Hvordan kan Planteværn Online bruges til at planlægge indkøb af pesticider? Januar 2011 Indhold Side: 1 Planlæg indkøb af herbicider 2 1.1 Forskelligt ukrudt kræver forskellige behandlinger 2 1.2 Hvilke

Læs mere

Om skadedyr i fødevarevirksomheder

Om skadedyr i fødevarevirksomheder Om skadedyr i fødevarevirksomheder Skadedyrssikring Fødevarevirksomheder skal forhindre skadedyr i at komme ind i virksomheden. Skadedyr kan nedbryde eller forringe fødevarer, de kan sprede smitte og udløse

Læs mere

Hvad er drivhusgasser

Hvad er drivhusgasser Hvad er drivhusgasser Vanddamp: Den primære drivhusgas er vanddamp (H 2 O), som står for omkring to tredjedele af den naturlige drivhuseffekt. I atmosfæren opfanger vandmolekylerne den varme, som jorden

Læs mere

Lærervejledning. Introduktion side 1. Undervisningsmaterialet side 2. Faktakortene side 2. Vedligeholdelse side 3. Kontaktadresser side 4

Lærervejledning. Introduktion side 1. Undervisningsmaterialet side 2. Faktakortene side 2. Vedligeholdelse side 3. Kontaktadresser side 4 Lærervejledning - samt svar på spørgsmålene i hæftet De dyrebare dyr Introduktion side 1 Undervisningsmaterialet side 2 Faktakortene side 2 Vedligeholdelse side 3 Kontaktadresser side 4 Svar på spørgsmål

Læs mere

Den sunde bifamilie:

Den sunde bifamilie: Bisygdomme Den sunde bifamilie: Først på året: Et tørt og rent stade. Døde bier i bunden er almindelige og en stram lugt kan forekomme. Lugten: En rar, varm sødlig og parfumeret voksduft: Lyden: En monoton

Læs mere

Børnetekst Thorstein Thomsen Tegninger Bettina B. Reimer

Børnetekst Thorstein Thomsen Tegninger Bettina B. Reimer Vores nye sko kov Børnetekst Thorstein Thomsen Tegninger Bettina B. Reimer Udgivet af Skov- og Naturstyrelsen og Dansk Skovforening i forbindelse med Skovens Dag 2000. Dette hæfte er udgivet af Skov- og

Læs mere

Øst. Grøn driftsplan. Som skovejer kan du få stor nytte af en grøn driftsplan, der omfatter både skovens produktionsværdier

Øst. Grøn driftsplan. Som skovejer kan du få stor nytte af en grøn driftsplan, der omfatter både skovens produktionsværdier Øst August 2007 Indhold Tilskud til grøn driftsplan og skovdrift Grøn driftsplan Tilskud til foryngelse Tilskud til særlig drift Skovdyrkernes grønne driftsplaner i praksis Tilskud til grøn driftsplan

Læs mere

Brug af høj tavlevogn

Brug af høj tavlevogn Brug af høj tavlevogn Evaluering af hastighed og synlighed Foreløbig udgave Poul Greibe 2. juli 2012 Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Lyngby www.trafitec.dk Indhold 1 Sammenfatning og konklusion... 3 2 Introduktion...

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse

Spørgeskemaundersøgelse Spørgeskemaundersøgelse Hvad er en god golfoplevelse for dig og hvad forstår du ved spillekvalitet fra 1 teested til 18 green? Baggrund Denne undersøgelse er et led i en Skandinavisk undersøgelse der skal

Læs mere

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster?

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK en nyudviklet eksportmodel fra DI kan forklare 90 pct. af Danmarks

Læs mere

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET Vedrørende notat om Klimaændringers betydning for udviklingen i arealet til vinproduktion i Danmark Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning Dato: 21. februar 212 Direkte tlf.: 8715 7685 E-mail:

Læs mere

Den danske sommerhusejer

Den danske sommerhusejer 11. april 2011 Redaktion Christian Hilligsøe Heinig chei@rd.dk Anders Friis Binzer abin@rd.dk Liselotte Ravn Bærentzen lbre@rd.dk Udgiver Realkredit Danmark Parallelvej 17 2800 Kgs. Lyngby Risikostyring

Læs mere

Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer

Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer Dato: 26-11-2009 Videnblad nr. 08.01-22 Emne: Træer Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer Træer og grønne områder kan være med til at hjælpe os gennem en hverdag med et ændret klima.

Læs mere

Krabber i Vestgrønland. 1. Sammendrag af rådgivningen

Krabber i Vestgrønland. 1. Sammendrag af rådgivningen Krabber i Vestgrønland Baggrund Fiskeriet efter krabber i de kystnære områder begyndte i Disko Bugt og ved Sisimiut i midten af 1990 erne, og er siden udvidet til området fra Kap Farvel i syd til Upernavik

Læs mere

Praktikpladsmangel øger risiko for at ende i passivitet

Praktikpladsmangel øger risiko for at ende i passivitet Praktikpladsmangel øger risiko for at ende i passivitet Mangel på praktikpladser fører til at flere unge står uden job eller uddannelse. Ceveas beregninger viser, at hvis alle kommuner var lige så gode

Læs mere

Spiring og etablering af feltforsøg med in vitro klonede planter af nordmannsgran. 2000-2003.

Spiring og etablering af feltforsøg med in vitro klonede planter af nordmannsgran. 2000-2003. Spiring og etablering af feltforsøg med in vitro klonede planter af nordmannsgran. 2-23. Støttet af: Produktionsafgiftsfonden for juletræer og pyntegrønt & Skov- og Naturstyrelsen Rapport oktober 23 for

Læs mere

KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ!

KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ! KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ! Mange mener ikke, at der er forskel på konventionelle og økologiske fødevarer, men det er ikke rigtigt. Økologi er det rigtige valg, hvis du også tænker

Læs mere

Dyrkning af kvalitetsløvtræ

Dyrkning af kvalitetsløvtræ Dyrkning af kvalitetsløvtræ Baggrund og ide Af skovfoged Hans Chr. Graversgaard, Skovdyrkerforeningen Nord-Østjylland Vi laver for meget bulkproduktion i Danmark der skal også produceres kvalitetstræ.

Læs mere

www.vet.bayer.dk Har min kat orm?

www.vet.bayer.dk Har min kat orm? www.vet.bayer.dk? Orm er hyppige parasitter hos katte! Næsten alle katte kommer på et tidspunkt i kontakt med orm. Katte, der lever ude, får ofte orm, og på et givet tidspunkt vil mere end halvdelen af

Læs mere

Modstandsdygtighed af varmebehandlet lærketræ mod vednedbrydende svampe

Modstandsdygtighed af varmebehandlet lærketræ mod vednedbrydende svampe Modstandsdygtighed af varmebehandlet lærketræ mod vednedbrydende svampe Andreas Bergstedt Center for Skov & Landskab, Københavns Universitet Nødebovej 77A 3480 Fredensborg Baggrund Træ og holdbarhed Byggeaktiviteten

Læs mere

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE Forsvar for naturen Næstved Øvelsesplads Evaluering af drifts- og plejeplan 1996-2010 KoLOFON Titel Evaluering af Drifts- og plejeplan 1996-2010 for Næstved

Læs mere

Status på andelsboligmarkedet

Status på andelsboligmarkedet 5. marts 212 Status på andelsboligmarkedet Interessen om andelsboligmarkedet har været jævnt stigende gennem de seneste mange år i takt med, at andelsboligmarkedet i højere grad minder om ejerboligmarkedet

Læs mere

Der er således al mulig grund til at være på vagt og handle i rette tid og på rette måde.

Der er således al mulig grund til at være på vagt og handle i rette tid og på rette måde. SKOVRÅDET 7. november 2013 Skadevoldere udfordrer skovene, landskabet og biodiversiteten Kære miljøminister Ida Auken og fødevareminister Karen Hækkerup Øget pres fra skadevoldere udfordrer træer og buske.

Læs mere

HVAD BESTÅR BLODET AF?

HVAD BESTÅR BLODET AF? i Danmark HVAD BESTÅR BLODET AF? HVAD BESTÅR BLODET AF? Blodet er et spændende univers med forskellige bittesmå levende bestanddele med hver deres specifikke funktion. Nogle gør rent, andre er skraldemænd

Læs mere

Boligejerne der købte på toppen har flere penge til dagen og vejen end da de købte

Boligejerne der købte på toppen har flere penge til dagen og vejen end da de købte NR. 4 MAJ 2011 Boligejerne der købte på toppen har flere penge til dagen og vejen end da de købte Hvis man købte bolig, da priserne toppede for fem år siden, er priserne mange steder lavere end på købstidspunktet,

Læs mere

Diget på Vigelsø bør snarest renoveres - inden det er for sent!

Diget på Vigelsø bør snarest renoveres - inden det er for sent! Diget på Vigelsø bør snarest renoveres - inden det er for sent! - eller er 9 millioner kroner for meget for at beholde 5 udpegningsarter? Kronikøren mener, at Naturstyrelsen snarest bør sætte arbejdet

Læs mere

10. Lemminger frygter sommer

10. Lemminger frygter sommer 10. Lemminger frygter sommer Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Den grønlandske halsbåndlemming, Dicrostonyx groenlandicus, er den eneste gnaver i Grønland. Den er udbredt i Nordøstgrønland og

Læs mere

Mange andelsboligforeninger med lav gældssætning

Mange andelsboligforeninger med lav gældssætning 18. februar 14 Mange andelsboligforeninger med lav gældssætning Historier om andelsboligforeninger i økonomiske problemer har igennem efterhånden flere år domineret nyhedsbilledet på andelsboligmarkedet.

Læs mere

Linolieprodukter Hvorfor?

Linolieprodukter Hvorfor? Linolieprodukter Hvorfor? Forbrug og påføring af linoliemaling For at kunne beregne, hvor meget træmaling (oliefarver) der er behov for, er det nødvendigt at vide, hvor mange m² der skal males, hvor mange

Læs mere

Energipil. Din fremtid?

Energipil. Din fremtid? 2010 / 1 Din fremtid? Aabenraa Rødekro Energipil Vi støtter vores kunder med energipil-projektet med Fjernvarmen: Aabenraa-Rødekro Fjernvarme tilbyder dig en sikker og stabil indtjening i mange år frem

Læs mere

Derfor er det ikke tilladt at anvende trykimprægneret træ i Stenløse Syd

Derfor er det ikke tilladt at anvende trykimprægneret træ i Stenløse Syd Derfor er det ikke tilladt at anvende trykimprægneret træ i Stenløse Syd Stenløse Kommune Stenløse Syd Billigste køb? 1 kvm beklædningsbrædder lærk, ubehandlet 1 kvm beklædningsbrædder fyr, trykimprægneret.

Læs mere

FSC er den eneste globale træmærkningsordning, som sikrer, at der ikke bliver fældet mere træ, end skoven kan nå at reproducere.

FSC er den eneste globale træmærkningsordning, som sikrer, at der ikke bliver fældet mere træ, end skoven kan nå at reproducere. FSC GØR EN FORSKEL Overalt i verden er ulovlig tømmerhugst og overudnyttelse af skovene et problem, der truer med at udrydde skovens dyr og planter. FSC gør noget ved problemerne. FSC er den eneste globale

Læs mere

Kæmpe-Bjørneklo. Guide til bekæmpelse. Center for Plan og Miljø

Kæmpe-Bjørneklo. Guide til bekæmpelse. Center for Plan og Miljø Kæmpe-Bjørneklo Guide til bekæmpelse Center for Plan og Miljø Indsatsen mod Kæmpe-Bjørneklo Fredensborg Kommune har vedtaget en indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo. Det betyder, at kommunens

Læs mere

Miljøstyrelsens afgørelse af [Advokat A]s klage over Kalundborg Kommunes afslag på at udstede påbud efter en olieforurening på [ ] og [ ]Kalundborg

Miljøstyrelsens afgørelse af [Advokat A]s klage over Kalundborg Kommunes afslag på at udstede påbud efter en olieforurening på [ ] og [ ]Kalundborg [Advokat A] Jord & Affald J.nr. MST-833-00010 Ref. SIHO/LIHAN Den 29. november 2006 Dit j.nr. S4835 Miljøstyrelsens afgørelse af [Advokat A]s klage over Kalundborg Kommunes afslag på at udstede påbud efter

Læs mere

Kontakt Frank Skov, analysechef T. 41 77 45 78 E. fs@cevea.dk. Notat Tema: Ulighed Publiceret d. 12-04-2015

Kontakt Frank Skov, analysechef T. 41 77 45 78 E. fs@cevea.dk. Notat Tema: Ulighed Publiceret d. 12-04-2015 Stor ulighed i skolebørns trivsel på Sjælland De danske skolebørn trives heldigvis generelt godt. Der er dog forskel på trivslen fra kommune til kommune. Blandt andet er der i nogle kommuner cirka 9 ud

Læs mere

Skovdyrkeren NORD-ØSTJYLLAND. Plantetema. Nr. 25 Marts 2014

Skovdyrkeren NORD-ØSTJYLLAND. Plantetema. Nr. 25 Marts 2014 Skovdyrkeren Nr. 25 Marts 2014 NORD-ØSTJYLLAND Plantetema Tilskud til foryngelse I 2013 blev tilskudsordningen til bæredygtig skovdrift genåbnet. Det er derfor igen muligt at søge om tilskud efter denne

Læs mere

Bimøde hos Knud Hvam, Aulumgård Lørdag d. 30. september 2006 kl. 13.

Bimøde hos Knud Hvam, Aulumgård Lørdag d. 30. september 2006 kl. 13. Bimøde hos Knud Hvam, Aulumgård Lørdag d. 30. september 2006 kl. 13. Omkring 30 biavlere var mødt frem til SDE s indtil videre sidste møde i 2006, og de fik en spændende tur gennem virksomheden hos Knud

Læs mere

UNDGÅ PROBLEMER MED MUG/SKIMMEL I VORE BOLIGER. Varde Bolig Administration

UNDGÅ PROBLEMER MED MUG/SKIMMEL I VORE BOLIGER. Varde Bolig Administration UNDGÅ PROBLEMER MED MUG/SKIMMEL I VORE BOLIGER Varde Bolig Administration Forsidebilledet er fra en pjece, som er udarbejdet af By og Byg, LBF og BL. Side 1 Forord: Fra sent efterår til tidlig forår (fyringssæson)

Læs mere

OVERVÅGNING OG EVALUERING

OVERVÅGNING OG EVALUERING OVERVÅGNING OG EVALUERING Skovdrift året rundt i Silkeborg Kommune er en kort oversigt og status over arbejdet i de kommunale skove. Sammen med folderen Information til skovgæster udgør materialet et offentligt

Læs mere

Rød Glente (Milvus milvus) i Danmark fra 2003 til 2008 Af Per Bomholt

Rød Glente (Milvus milvus) i Danmark fra 2003 til 2008 Af Per Bomholt Rød Glente (Milvus milvus) i Danmark fra 23 til 28 Af Per Bomholt Foto: Bente Holm-Petersen Marts 27 Den Røde Glente ynglede i 28 spredt i ung moræne landskaberne i Danmark. Bestanden andrager ca. 7 registrerede

Læs mere

Billigere kulturanlæg

Billigere kulturanlæg Øst Nr. 6 September Billigere Kulturanlæg Beretning 07/08 Generalforsamling i Skovdyrkerforeningen ØST Billede: Flisning af hugstaffald efter renafdrift med terrængående maskine Udgivet af Skovdyrkerforeningen

Læs mere

Nethindeløsning infektion i øjet. (endoftalmitis) to alvorlige komplikationer til grå stær operation. Nyt fra forskningsfronten

Nethindeløsning infektion i øjet. (endoftalmitis) to alvorlige komplikationer til grå stær operation. Nyt fra forskningsfronten 1 Linsens bagvæg er i tæt kontakt med glaslegemet, der udfylder det indre øje Glaslegemet Linsen Nyt fra forskningsfronten Søren Solborg Bjerrum Læge, ph.d.-stud. Øjenafdelingen, Glostrup Universitetshospital

Læs mere

Teknik og Miljø. Naturprojekt på Glænø 2009-2010. Opdræt og udsætning af klokkefrø, Bombina bombina i Slagelse Kommune

Teknik og Miljø. Naturprojekt på Glænø 2009-2010. Opdræt og udsætning af klokkefrø, Bombina bombina i Slagelse Kommune Teknik og Miljø Naturprojekt på Glænø 2009-2010 Opdræt og udsætning af klokkefrø, Bombina bombina i Slagelse Kommune Indholdsfortegnelse Oversigtskort s. 3 Baggrund for Glænø-Naturplejeprojektet s. 4

Læs mere

HAVBRUG - VVM-PLIGT OG KRAV OM HABITATKONSEKVENS- VURDERING I FORBINDELSE MED MILJØGODKENDELSE

HAVBRUG - VVM-PLIGT OG KRAV OM HABITATKONSEKVENS- VURDERING I FORBINDELSE MED MILJØGODKENDELSE KØBENHAVN. AARHUS. LONDON. BRUXELLES ADVOKATFIRMA RÅDHUSPLADSEN 3 DK-8000 AARHUS C TEL. +45 70 12 12 11 FAX. +45 70 12 14 11 HAVBRUG - VVM-PLIGT OG KRAV OM HABITATKONSEKVENS- VURDERING I FORBINDELSE MED

Læs mere

Hos Lasse Ahm Consult vurderer vi at følgende supplerende krav i de enkelte kravelementer er væsentlige at bemærke:

Hos Lasse Ahm Consult vurderer vi at følgende supplerende krav i de enkelte kravelementer er væsentlige at bemærke: ISO 9001:2015 (Draft) Side 1 af 9 Så ligger udkastet klar til den kommende version af ISO 9001. Der er sket en række strukturelle ændringer i form af standardens opbygning ligesom kravene er blevet yderligere

Læs mere

Notat om skovbevoksningen i den østlige del af Christiansminde ud for ejendommen Gammel Hestehauge 2, der tilhører Svend Ipsen.

Notat om skovbevoksningen i den østlige del af Christiansminde ud for ejendommen Gammel Hestehauge 2, der tilhører Svend Ipsen. Notat om skovbevoksningen i den østlige del af Christiansminde ud for ejendommen Gammel Hestehauge 2, der tilhører Svend Ipsen. Indledning I forbindelse med renovering af den østlige del af Christiansminde

Læs mere

1 L. Insektmiddel Må kun anvendes til professionel bekæmpelse af krybende og kravlende insekter i og omkring huse og bygninger.

1 L. Insektmiddel Må kun anvendes til professionel bekæmpelse af krybende og kravlende insekter i og omkring huse og bygninger. L163403 DENM/01Q PPE 359261 Insektmiddel Må kun anvendes til professionel bekæmpelse af krybende og kravlende insekter i og omkring huse og bygninger. Læs altid etiket og brugsanvisning grundigt før anvendelse.

Læs mere

musefangst NATUREN PÅ KROGERUP

musefangst NATUREN PÅ KROGERUP musefangst NATUREN PÅ KROGERUP På Krogerup lægger vi stor vægt på, at det økologiske landbrug arbejder sammen med naturen. Blandt andet derfor bruger vi i det økologiske landbrug ikke sprøjtegifte og kunstgødning.

Læs mere

3 Skovpolitik for Brønderslev kommunes skove

3 Skovpolitik for Brønderslev kommunes skove 3 Skovpolitik for Brønderslev kommunes skove Kommunens overordnede målsætninger for de 15 skove kommer til udtryk i en Skovpolitik, denne er et vigtigt styringsredskab til at tilrettelægge hvad der skal

Læs mere

Den fulde tekst i 7 og 37. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli Bekendtgørelse om forebyggelse og bekæmpelse af rotter1)

Den fulde tekst i 7 og 37. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli Bekendtgørelse om forebyggelse og bekæmpelse af rotter1) Den fulde tekst i 7 og 37 Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli Bekendtgørelse om forebyggelse og bekæmpelse af rotter1) Ifølge 7 skal Kommunalbestyrelsen som grundejer, hvor det er hensigtsmæssigt

Læs mere

ANALYSE AF OPBAKNING TIL NY HÆRVEJSMOTORVEJ

ANALYSE AF OPBAKNING TIL NY HÆRVEJSMOTORVEJ ANALYSE AF OPBAKNING TIL NY HÆRVEJSMOTORVEJ Side 1 Udgivelsesdato : Februar 2015 Udarbejdet : René Fåborg Kristensen, Muhamed Jamil Eid Kontrolleret : Brian Gardner Mogensen Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570, DK-3900 NUUK TEL (+299) 36 12 00 / FAX (+299) 36 12 12

PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570, DK-3900 NUUK TEL (+299) 36 12 00 / FAX (+299) 36 12 12 PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 57, DK-39 NUUK TEL (+299) 36 12 / FAX (+299) 36 12 12 Til: Departementet for Fiskeri, Fangst & Landbrug Styrelse for Fiskeri, Fangst & Landbrug Departamentet

Læs mere