Stor nåletræssnudebille

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Stor nåletræssnudebille"

Transkript

1 Skovbrugsserien nr Stor nåletræssnudebille - Biologi, modforholdsregler og strategi Anita Fjelsted Pedersen og Hans Peter Ravn Miljøministeriet Forskningscentret for Skov & Landskab

2 Stor nåletræsnudebille Biologi, modforholdsregler, forskning og strategi Anita Fjelsted Pedersen og Hans Peter Ravn 1

3 Rapportens titel Stor nåletræsnudebille - Biologi, modforholdsregler, forskning og strategi. Forfattere Anita Fjelsted Pedersen og Hans Peter Ravn Udgiver Skov & Landskab (FSL) Serietitel, nr. Skovbrugsserien nr Ansvarshavende redaktør Niels Elers Koch Layout Nelli Leth Bedes citeret Anita Fjelsted Pedersen og Hans Peter Ravn (2000): Stor nåletræsnudebille - Biologi, modforholdsregler, forskning og strategi. Skovbrugsserien nr. 26, Skov & Landskab (FSL), Hørsholm, s. ill. ISBN ISSN Tryk Kandrups Bogtrykkeri, 2100 København Ø Oplag 600 eks. Pris 100 kr. inkl. moms Forsidefoto Rune Axelsson Gengivelse er tilladt med tydelig kildeangivelse I salgs- eller reklameøjemed er eftertryk og citering af rapporten samt anvendelse af Forskningscentrets navn kun tilladt efter skriftlig tilladelse. Rapporten kan købes ved henvendelse til DSR Boghandel eller Miljøbutikken Thorvaldsensvej 40 Læderstræde Frederiksberg C DK-1201 København K Tlf Tlf Fax Fax

4 Forord Denne rapport er blevet til på baggrund af et ønske om at sammenstille vor nuværende viden om stor nåletræsnudebille, dens biologi, skadelig optræden og mulighederne for håndtering Behovet er blevet aktualiseret på grund af udsigten til begrænsning i mulighederne for pesticidanvendelse Nyere svenske undersøgelser har bekræftet tidligere resultater og skaffet omfattende ny viden vedrørende biologi og håndtering Disse undersøgelser er stadig i gang og vil måske anvise nye løsningsforslag for skovbruget Der er imidlertid et umiddelbart behov for at gøre status på det nuværende grundlag Fremtiden vil antagelig medføre behov for justeringer Rapporten blev påbegyndt før stormfaldet i december 1999 På den ene side vil der ved genplantning efter en stormfaldssituation være et øget behov for vejledning med henblik på modforanstaltninger overfor stor nåletræsnudebille, på den anden side vil der være visse begrænsninger i mulige modforanstaltninger f eks skærmstilling Tak til vore svenske kolleger Göran Örlander og Göran Nordlander, Sveriges Lantbruksuniversitet for adgang til deres resultater og for kommentarer til tidligere udkast af dette manuskript Også tak til Hugh Evans, Forestry Commission for orientering om igangværende undersøgelser i England Samarbejdet med disse kolleger blev muliggjort via støtte fra SamNordisk- Skovforskning samt EU s COST action BAWBILT (Bark and Woodboring Insects in Living Trees) Tak til de skovdistrikter og skovdyrkerforeninger, der stillede sig til rådighed ved den indledende spørgeskemaundersøgelse Udredningsarbejdet, som resulterede i denne rapport, er finansieret af Skovog Naturstyrelsen Hans Peter Ravn Anita Fjelsted Pedersen 3

5 4

6 Indhold Forord 3 Indhold 5 Sammendrag 6 1. Indledning 9 2. Biologi Livscyklus Foretrukne plantearter til yngel Foretrukne plantearter til ernæringsgnav Hylobius-problemet i Skandinavien Hylobius-problemets omfang Danmark Sverige Norge England Hvordan takles Hylobius-problemet? Danmark Sverige Norge Modforanstaltninger Direkte bekæmpelse Insekticider Biologisk bekæmpelse Forebyggende foranstaltninger Mekanisk beskyttelse Afskrækkende midler Kulturtekniske tiltag Manipulation af stødet som ynglested Monitering, varsling og risikovurdering Hylobius-forskning i dag Danmark Sverige Norge Dansk Hylobius-strategi Tiltag der anbefales i højrisiko-områder Forebyggende tiltag Direkte bekæmpelse/efterbedring Tiltag der evt. kan tages i brug på lidt længere sigt Tiltag der kan anbefales i lavrisiko-områder Forskning Litteratur 44 5

7 Sammendrag Målet med denne rapport er at redegøre for status vedrørende snudebillen Hylobius abietis samt anvise en konkret strategi for håndtering af Hylobiusproblemet i dansk skovbrug Snudebillens gnav på nyplantede nåletræer udgør det største skadedyrsproblem i forbindelse med kulturetablering af nåletræ i dansk skovbrug Skaderne ses primært i hele Vestjylland, Midtjylland, Nordjylland, dele af Sjælland samt Bornholm Her foretages rodhalssprøjtning med insekticider 1-2 gange på næsten samtlige nyplantede nåletræer etableret i skovkulturer Udgiften til denne behandling er ca kr pr ha, hvilket på landsbasis vil sige ca 5,3 mio kr pr år De voksne snudebiller tiltrækkes af nyligt afdrevne nåletrækulturer pga stød og rødders duftafgivelse (monoterpener og ethanol) De foretager ernæringsgnav på skærm og skærmtræernes rødder, nabobevoksninger, på rodhalsen af nyplantede nåletrækulturer samt anden vegetation Efter parring lægges æggene i stødene, og larverne lever under barken indtil de klækker som voksne individer ca to år senere Herefter vil de opsøge nye egnede ynglesteder Der er efterhånden afprøvet et stort antal forebyggende foranstaltninger og alternative bekæmpelsesmetoder i forsøget på at gøre kulturetableringen af nåletræer uafhængig af insekticidbehandling Disse forsøg har især fundet sted i Sverige Den største indsats hidtil er lagt i forsøget på at udvikle og afprøve mekaniske barrierer og belægninger, der påføres planterne ved kulturstart, og som skal forhindre Hylobius i at foretage gnav på rodhalsen af planterne I dag synes produkterne: Bugstop, Hylostop og Beta-Q at være de mest lovende, men de anvendes endnu ikke kommercielt Desuden har en række kulturtekniske tiltag vist sig at kunne reducere omfanget af skaderne De væsentligste tiltag er: Skærmstilling og mekanisk jordbearbejdning Forsøg, der involverer biologisk bekæmpelse af Hylobius samt manipulation af stødene som ynglested, bliver i øjeblikket udført i Sverige Desuden arbejdes der flere steder på systemer til risikovurdering, monitering og varsling, der kan anvendes på de enkelte lokaliteter Der vil i de kommende år foregå flere større forskningsprojekter i Sverige - og i mindre omfang i Danmark, Norge og England På baggrund af de hidtil opnåede resultater anbefales skovbrugere i skove beliggende i højrisiko-områder at anvende en kombination af følgende metoder til reducering af skadeomfanget: Kulturetablering under skærm med skærmtætheder på min 150 træer pr ha 6

8 Mekanisk jordbehandling og dermed etablering af nye planter i mineraljordsbed Konsekvent valg af tre- til fireårige kulturplanter af god kvalitet Kulturetablering i efteråret, så vidt det er muligt Undgå tynding eller afdrivning af nabokulturer Etablering af forkultur bestående af løvtræarter Alternativt må man acceptere en mindre planteafgang med efterfølgende efterbedring af kulturen én til to gange 7

9 8

10 1. Indledning De voksne Hylobius abietis 1 gnav på nyplantede nåletræer udgør det største skadedyrsproblem i forbindelse med kulturetablering af nåletræ i dansk skovbrug Med udsigt til at der på de danske offentlige arealer, dvs bl a i statsskovbruget, træder et pesticidforbud i kraft den 1 januar, 2003, bør der iværksættes en række tiltag, som kan gøre denne overgang så smertefri som muligt for skovbruget Der bør derfor implementeres en række metoder til forebyggelse af angreb På de områder, hvor der endnu ikke findes den fornødne viden, bør der iværksættes forskning, der kan afhjælpe denne mangel En pesticidfri håndtering af Hylobius-problemet kræver en udvikling i forhold til den nuværende praksis og viden Formålet med denne udredning er at redegøre for status vedrørende Hylobius samt anvise en konkret strategi til håndtering af Hylobius-problemet i dansk skovbrug Allerede i 1932 i en dansk publikation (Thomsen & Wichman, 1932), som indeholder resultater fra forsøg med barkfælder forgiftet med bl a blyarsenat, udtrykte forfatterne, at den store mængde litteratur, der på daværende tidspunkt fandtes om den skadegørende snudebille, var overvældende Der stod skrevet, at det vilde koste overordentlig megen Tid og Besvær at sætte sig ind i Litteraturen Da omfanget af Hylobius-forskningen og dertil hørende publicerede forsøgsresultater siden er mangedoblet, vil der i nærværende rapport, af naturlige årsager, ikke blive refereret til alle hidtil opnåede resultater Rapporten er hovedsagelig baseret på nyere svenske forsøgsresultater samt praktiske erfaringer gjort i det danske skovbrug igennem de seneste år Når det især er svenske forsøg, der ligger til grund for rapporten, skyldes det, at størstedelen af Hylobius-forskningen i de senere år har fundet sted i Sverige De svenske forsøg er hovedsageligt udført i Sydsverige, hvor de klimatiske forhold ikke afviger fra de danske, hvorfor størsteparten af de svenske resultater kan overføres til danske forhold Dog er den svenske forstlige praksis på flere punkter forskellig fra den danske, hvilket der så vidt muligt er taget højde for i det følgende Udredningen indledes med en gennemgang af Hylobius biologi efterfulgt af en beskrivelse af omfanget af Hylobius-problemet i Danmark og vore nabolande samt de modforanstaltninger, der anvendes i dag Herefter følger en gennemgang af de foranstaltninger, der er afprøvet i forskningsprojekter, hvoraf nogle nu er så veldokumenterede, at de umiddelbart kan anvendes, 1 Det korrekte danske navn for Hylobius abietis er stor nåletræsnudebille (Breiting et al 1997) tidligere kaldet den store brune snudebille I nærværende rapport er den for nemheds skyld kaldt Hylobius 9

11 andre er potentielle, fremtidige metoder Herefter følger en kort oversigt over hvilke forskningsområder der i dag arbejdes på i Danmark og Sverige Efter disse kapitler følger den egentlige Hylobius-strategi, som beskriver implementerbare metoder til forebyggelse og bekæmpelse af snudebillen i højog lavrisiko-områder 10

12 2. Biologi Den voksne snudebille bliver op til 9-13 mm Den er sortbrun med pletvis gul behåring og har en lang smal snude (se fig 1) Larverne er bleggule, krumme og kan blive op til 2 cm lange Hylobius yngler i rødderne og på stød af nyligt fældede nåletræer, især på solbeskinnede renafdrifter Figur 1. Voksen Hylobius abietis (efter Boas, 1923) 2.1 Livscyklus I Danmark har snudebillen oftest en toårig livscyklus (fra æg til æg) (Fig 2) (Bejer-Petersen, 1975) Dette er især gældende på varme, solbeskinnede lokaliteter På kølige lokaliteter, f eks i mørke bevoksninger, eller i stød hvor æggene er lagt sent på sommeren, kan der gå tre år før livscyklus er fuldendt Individer, der gennemgår en toårig livscyklus, vil overvintre som larver De voksne Hylobius klækker da omkring juli/august måned Herefter foretager de ernæringsgnav og overvintrer i jorden på afdriften De kommer frem igen det følgende forår, og vil da opsøge nye, friske skovede arealer, som lokaliseres ved hjælp af duftstoffer (især monoterpener) der frigives fra friske stød og hugstaffald De fleste biller finder formentlig frem til nærtliggende arealer, men de kan dog også tilbagelægge afstande på mere end 100 km (Solbreck, 1980; Nilssen, 1984) Her vil de foretage yderligere ernæringsgnav De æder af barken på frisk hugstaffald, bark på skærmtræer og nabobevoksninger og ikke mindst på rodhalsen af nyplantede kulturer, fortrinsvis nåletræer Efter ernæringsgnavet finder parring sted og efter endnu et par uger begynder æglægningen Billernes flyveegenskaber er efter første sæson meget dårlige, og de forbliver oftest på denne afdrift resten af livet De vil i resten af sæsonen samt den efterfølgende foretage yderligere ernæ- 11

13 ringsgnav Det følgende år kan snudebillerne parre sig igen og lægge flere æg og ikke mindst forårsage yderligere skader på planterne Mellem 5-25% af individerne overvintrer en tredje gang (Långström, 1982) Ved en treårig livscyklus vil der ske endnu en overvintring under barken, denne gang i puppestadiet, hvorefter klækning sker i foråret det tredje år År 1 År 2 År 3 Ny hugstflade plantet Maj, Juni, Juli Maj, Juni, Juli, Sept., Okt. Maj, Juni, Juli Figur 2. Hylobius abietis livscyklus på et nyt kulturareal. Sorte biller = forældre, Hvide = afkom. (Efter Bejer et al., 1984). Man ved ikke meget om de voksne billers adfærd på og omkring hugstfladen, men dette er i øjeblikket genstand for undersøgelser såvel i Sverige som i England Billernes æglægningsperiode strækker sig fra maj til helt ind i september måned I juli begynder æglægningen dog at aftage Hver hun lægger 1-2 æg om dagen, og i løbet af én sæson bliver det til i alt ca 70 æg pr hun Æggene lægges i jorden omkring rødderne af de friske stød eller på barken af stød og rødder (Nordlander et al, 1997) Efter 2-4 uger klækker de og larverne bevæger sig mod egnede fødeemner De orienterer sig vha duftstoffer afgivet fra rødderne (Nordenhem & Nordlander, 1994) På trods af larvernes ringe størrelse kan de bevæge sig op til 120 cm for at nå frem til rødderne og kan klare sig i op til fire dage uden føde (Nordlander et al,1997) Larverne borer sig igennem barken på stød/rødder og lever normalt under barken indtil de når voksenstadiet (Fig 3) Hvis der er så mange larver, at der opstår konkurrence om føden, eller hvis barken efterhånden bliver nedbrudt af svampe, kan larverne begive sig ud på en vandring igennem jorden for at finde en ny rod at leve på (Nordenhem & Nordlander, 1994) Larverne forårsager ingen skader i skoven, men øger tværtimod nedbrydningen af stød De trives især i stød og rødder af skovfyr (Pinus sylvestris) Overvintringen sker i larvestadiet under barken på stød eller rødder Normalt forpupper larverne sig i det følgende forår og sommer 12

14 Figur 3. Hylobius abietis yngler i friske stød. Larverne lever under barken på både stød og rødder, hvor også forpupningen og udviklingen til voksent individ finder sted (efter Lindström et al.,1993). 2.2 Foretrukne plantearter til yngel Forsøg udført i Polen har vist, at larverne kan udvikle sig i kunstige stød (50 cm lange triller nedgravet i jorden) af: Skovfyr (Pinus sylvestris L ), rødgran (Picea abies Karst ), europæisk lærk (Larix decidua Mill ) douglasgran (Pseudotsuga menziesii Fr ) og Tsuga canadensis Carr, men ikke i stød af alm ædelgran (Abies alba) eller kæmpe thuja (Thuja plicata) (Kuziemska- Grzeczka, 1984) I dette forsøg fandt den største larveproduktion sted i rødgran, dernæst i skovfyr og europæisk lærk I de sidstnævnte to arter var produktionen omtrent ens I et svensk forsøg med triller placeret på jorden fandt man, at langt flere voksne Hylobius blev tiltrukket af fyr end af gran (Långström,1982) Også sitkagran tiltrækker mange Hylobius (Wilson & Day, 1994) Ved sammenligning af gran og fyr fandt Bejer-Petersen et al (1962) at udviklingen af larverne går langsommere i stød af gran end af fyr Det er siden vist, at individer udviklet i fyr bliver større, lægger flere æg og lever længere sammenlignet med individer udviklet i gran (Guslits, 1970) 2.3 Foretrukne plantearter til ernæringsgnav De voksne snudebiller gnaver af barken på en lang række træarter - dog primært på arter af nåletræ De mest foretrukne nåletræarter er skovfyr, sitkagran og rødgran, men stort set alle nåletræarter er i farezonen, når de plantes i skovkulturer Der er gennem årene fremkommet modstridende resultater ved sammenligning af omfanget af skader på skovfyr og rødgran I nogle forsøg er de største skader observeret på skovfyr, i andre har omfanget af skaderne ikke været forskellige på de to arter, eller gnavet på rødgran været størst (von Sydow & Örlander, 1994; Martin Burman, pers medd ) Danske forsøg udført i 1960 erne viste, at gnavet var kraftigst på skovfyr, dernæst fulgte lærk og endelig rødgran, som synes at være den mindst attraktive af de tre arter (Neckelmann, 1995) 13

15 Ringe skade Omfattende skade HYLOBIUS Rodhalsniveau HYLASTES Figur 4. Skader forårsaget af Hylobius abietis og Hylastes cunicularius på helt unge nåletræer (efter Heritage, 1996). I et polsk forsøg udført i 60 erne og 70 erne fandt man, at ud af en lang række nåletræer var de mindst angrebne alm thuja (Thuja occidentalis) og kæmpe thuja Desuden var angrebene meget begrænsede på Tsuga Abies arterne hørte heller ikke til de mest attraktive De mest foretrukne arter var skovfyr og douglasgran (Dominik, 1979) Et engelsk laboratorieforsøg udført med skovfyr, rødgran, vortebirk (Betula pendula), ask (Fraxinus excelsior) og ahorn (Acer pseudoplatanus) viste en tydelig forskel i Hylobius præference af disse arter (Manlove et al, 1997) I forsøgene havde hver snudebille kun adgang til én planteart Skovfyr blev begnavet langt mere end de andre arter Dernæst fulgte overraskende nok birk, og herefter rødgran, ahorn og til sidst ask På trods af at snudebillerne tog godt for sig af barken på birk, overlevede kun en lille del af billerne de fem uger forsøgsperioden strakte sig over Det kan skyldes, at birk indeholder nogle stoffer, som tiltrækker Hylobius, men at barken til gengæld mangler nogle livsnødvendige næringsstoffer eller indeholder nogle giftige stoffer Samtlige snudebiller, der levede af skovfyr, overlevede derimod forsøgsperioden Der forekom næsten ingen gnav på ask, og størsteparten af snudebillerne, der kun havde denne art som mulig fødekilde, døde inden forsøgets udløb De omfattende gnav på birk støttes af svenske observationer, idet der her ofte er observeret kraftige gnav på birk (Göran Nordlander, pers medd ) I et andet laboratorieforsøg, hvor Hylobius havde mulighed for at vælge mellem skovfyr, rødgran og ask valgte de aldrig at gnave på ask Forsøget indikerede, at ask har en afskrækkende effekt på Hylobius, idet dens gnav på skovfyr blev væsentlig reduceret, når ask også var til stede i forsøgsopstil- 14

16 lingen, sammenlignet med situationer hvor billerne kun havde adgang til skovfyr (Leather et al, 1994) Der er endnu ikke foretaget forsøg med henblik på at undersøge en eventuel repellerende effekt af ask på markniveau 15

17 3. Hylobius-problemet i Skandinavien 3.1 Hylobius-problemets omfang Danmark Hylobius optræder over hele landet En spørgeskemaundersøgelse og en række telefoninterviews, der i alt involverede 20 statsskovdistrikter og 7 skovdyrkerforeninger, blev gennemført i juli og august 1999 Undersøgelsen viste, at Hylobius betragtes som et alvorligt problem i store dele af landet, men er dog især problematisk i landsdele med stor procent nåleskov og hvor der fortsat forynges med nål, dvs Vestjylland, Midtjylland, Nordjylland, dele af Sjælland og på Bornholm (højrisiko-områder) På Bornholm har man bl a oplevet en næsten 100% planteafgang på et 6 ha stort areal med skovfyr kun halvandet år efter etablering Den store planteafgang skyldtes, at planterne ved en fejltagelse ikke blev insekticidbehandlet Et lignende uheld skete i Midtjysk skovdyrkerforening, hvilket resulterede i en planteafgang på 50% Af de adspurgte statsskovdistrikter beliggende i højrisiko-områder, mente kun to, at et insekticidforbud ikke vil være problematisk for etableringen af nye nåletrækulturer, hvorimod det blev betragtet som et væsentligt problem hos alle de andre statsskovdistrikter og skovdyrkerforeninger På det ene statsskovdistrikt (Frederiksborg), hvor der ikke har været anvendt pesticider siden 1 januar 1997, vil et forbud ikke have nogen indflydelse på skovdriften På det andet distrikt (Lindet) har man i løbet af de seneste år haft særdeles gode erfaringer med etablering af fireårige ubehandlede planter under skærm (beskrevet i afsnit 3 2 1) Distriktet vurderede derfor i sommeren 1999, at insekticidbehandling ikke længere vil være nødvendig Stormfald af et omfang som i december 1999 umuliggør plantning under skærm Der bør i sådanne situationer lægges større vægt på de andre risiko-dæmpende foranstaltninger Generelt optræder de største Hylobius-problemer i kulturer af skovfyr, rødgran og sitkagran Men alle nåletræarter etableret i skovkultur synes at blive angrebet under danske forhold Spørgeskemaundersøgelsen viser, at udgiften til insekticidbehandling ligger fra 0,15 til 0,60 kr pr plante pr behandling (inkl udgift til udbringning), dvs mellem 500 kr og kr pr ha pr behandling afhængig af plantetæthed og valg af behandling Hovedparten af de adspurgte nævner dog udgifter på mellem kr pr ha Efterbedring er sjældent nødvendig, idet størsteparten af de nye kulturer insekticidbehandles ved etablering og eventuelt genbehandles Efterbedring foretages derfor hovedsagelig i de enkelte tilfælde, hvor en behandling har slået helt fejl er glemt Udgiften til efterbedring kan beløbe sig til kr pr ha ved 25% efterbedring Udgiften forårsaget af Hylobius er derfor oftest begrænset til insekticidbehandlingen samt til jævnlige tilsyn med kulturer for at opdage eventuelle angreb i tide 16

18 Ud fra disse informationer kan følgende skøn beregnes: Gennemsnitlig tilplantes ca ha nål pr år i Danmark hvoraf ca 70% behandles med insekticider mod Hylobius Hvis den gennemsnitlige udgift forbundet med bekæmpelsen sættes til kr pr ha bliver den samlede udgift skønsmæssig 5,3 mill kr pr år på landsbasis Dertil kommer udgifter til eventuelle genbehandlinger og efterbedringer Sverige Her er Hylobius især et stort problem i den sydlige halvdel af landet, men forekommer dog også længere nord på Skogstyrelsen publicerede i 1978 Snytbaggeutredningen hvori beregninger er baseret på data fra årene umiddelbart efter DDT forbudet, dvs i Heri vurderede man, at op imod 80 mill planter blev dræbt af Hylobius pr år Den øgede udgift til efterbedring og den reducerede indtægt ved hugst vurderedes i alt til 1 6 milliarder kr pr år (Anonym, 1978) Ifølge den svenske forsker Weslien (1998) skal dette tab formentlig ses som det værste scenario Han har siden beregnet, at det i 1989 ville koste 329 mill kr at efterbedre alle de nye kulturer, hvor 25% eller flere af planterne var dræbt af Hylobius Norge I Norge vurderes det, at gennemsnitlig 30% af nåletræerne ville blive dræbt i løbet af de første få år efter udplantning pga Hylobius, hvis planterne ikke blev beskyttet af en pesticidbehandling (Strømberg, 1997) Dette ville resultere i et gennemsnitligt tab på 45 mill kr pr år England Her vurderes det, at den årlige omkostning til plantebeskyttelse mod Hylobius-skader ligger på ca mill kr (More, 1997) 3.2 Hvordan takles Hylobius-problemet? Danmark Ud fra den føromtalte undersøgelse fremgår det, at størsteparten af alle nåletræer kort efter plantning rodhalssprøjtes med Sumi-Alpha 5FW, Gori 920L eller i enkelte tilfælde med Karate eller et af de øvrige godkendte midler Enkelte vælger stadig at anvende plantedypning med Gori 920L Mange skovbrugere har erfaret, at i kulturer hvor planterne er dyppet i Gori 920L, er genbehandling ikke nødvendig, hvorimod det kan blive nødvendigt i mange rodhalssprøjtede kulturer Her sker en eventuel genbehandling allerede i første, alternativt i anden, vækstsæson På et spørgsmål vedr brugen af mekanisk forebyggelse af Hylobius-angreb svarede 25 ud af samtlige 27 adspurgte distrikter og skovdyrkerforeninger, at ingen sådan forebyggelse er taget i brug Kun på to statsskovdistrikter har man forsøgt sig med alternativ mekanisk forebyggelse (Bugstop, se afs 4 2 1) Mange steder i landet er der desuden i de seneste få år taget andre forebyggende foranstaltninger i brug, om end i begrænset omfang Det drejer sig om: 17

19 1 Etablering af kulturer under skærm 2 Konsekvent kulturetablering med fireårige planter 3 Braklægning af arealer i den første vækstsæson efter hugst Især skærmstilling synes nu af flere årsager at vinde indpas mange steder i landet En del har så småt påbegyndt denne etableringsform - andre har planer om at indføre skærmstilling i stort omfang som muligt i nær fremtid Valget af skærmstillingens tæthed varierer fra 150 til 1000 træer pr ha afhængig af skærmens højde, skærmens træart og kulturtræarten De fleste vælger en skærmtæthed på ca træer pr ha Stormfaldsrisiko betragtes som et væsentligt problem ved brug af rødgran som skærm, især på arealer med høj grundvandstand, eller på særligt vindudsatte områder som f eks Vestjylland og Bornholm Desuden opstår der en forøget risiko for angreb af barkbiller, især typografen (Ips typographus) På Lovrup skovpart (Lindet statsskovdistrikt) har man haft så gode erfaringer med skærmforyngelse (skærmstilling af sitka- og rødgran), at man indtil stormfaldet regnede med, så vidt det ville være muligt, at etablere skærmforyngede kulturer i fremtiden (både selvforyngede og underplantede kulturer), og forventede derfor, at insekticid behandling af de nyplantede nåletrækulturer helt ville kunne undlades Den anvendte skærmtæthed på Lovrup skovpart var på mellem træer pr ha, som efterfølgende blev tyndet én til to gange for endelig at blive afdrevet helt fire til seks år efter kulturetableringen Under en sitkagranskærm blev der i vinteren plantet rødgran, som man undlod at behandle med permethrin Ved en gennemgang af kulturen i august måned 1999 sås ingen Hylobius-skader på planterne i det hele taget Det er dog uvist om dette kan skyldes et generelt lavt skadetryk af Hylobius i 1999 Før stormfaldet var distriktets planer at udtynde en rødgranbevoksning til 50% med flere efterfølgende udtyndinger over nogle år Efter første udtynding ville en ny kultur blive etableret Også på Jels skovpart (Haderslev statsskovdistrikt) har man med en skærmtæthed på ca 200 rødgran og douglas gran opnået gode resultater uden insekticidbehandling af nåletræforyngelser Så positive resultater er ikke opnået hos de øvrige adspurgte distrikter Fra flere distrikter og skovdyrkerforeninger rapporteres, at man i enkelte år har forsøgt at undlade insekticidbehandling i kulturer etableret under skærm, men at dette flere gange har resulteret i kraftige skader Andre har observeret positive effekter af skærmforyngelse, men ikke på lige fod med insekticidbehandling Det må derfor konkluderes, at effekten af skærmforyngelsen må være meget varierende Af stor betydning synes dels skærmens tæthed og dels den mekaniske jordbehandling udført under skærmen Ikke mindst må det forventes, at lokalvariationen i Hylobius-bestanden og klimatiske faktorer påvirker angrebsgraden 18

20 3.2.2 Sverige I dag er kun Gori 920L godkendt Størsteparten af planterne behandles ved dypning i planteskolerne En del arealer ligger brak i 2-5 år før der plantes Så vidt muligt anvendes skærmforyngelse, især med skovfyr og birk som skærm Selvforyngelse af skovfyr finder sted i så stort omfang det kan lade sig gøre Men på arealer med stor konkurrence fra anden vegetation, som f eks blåbær, må man nødvendigvis lave en mekanisk jordbehandling efterfulgt af plantning (Göran Nordlander, pers medd ) MoDo anvender maskinen Eco-Planter, som graver humus og mineraljord op i små tuer, hvorefter der plantes i hullet Norge I dag er to insekticider godkendt til bekæmpelse af Hylobius: Gori 920L og Bancol (bensultap) Det forventes, at Gori 920L bliver udskiftet med en ny formulering, da den nuværende formulering indeholder et hormonlignende stof Bancol giver ikke så god effekt som Gori 920L (Strømberg, 1997) Bancol er udviklet i Japan og er oprindeligt udvundet fra en børsteorm Midlet har kontakt- og mavegiftvirkning Insekticidbehandling af planterne foregår udelukkende på planteskolerne I 1998 og 1999 blev der til planteskolerne årligt indkøbt ca 650 l Gori 920L og 450 l Bancol (Kohmann 2000) Al fyr selvforynges Ca 50% af de nyplantede kulturer behandles med insekticid (Erik Christiansen, pers medd ) 19

21 4. Modforanstaltninger 4.1 Direkte bekæmpelse Insekticider Både i årene før og efter effektueringen af DDT forbudet i oktober 1984 er der udført forsøg med en række andre insekticider I begyndelsen af 80 erne var de mulige nye kandidater: lindan (Lindasect) samt de syntetiske pyrethroider fenvalerat (Sumicidin) og permetrin (først Ambush siden Gori 920L) Siden er bl a de syntetiske pyrethroider esfenvalerat (Sumi-Alpha 5FW), cypermethrin (Cyperb) og lambda-cyhalothrin (Karate) kommet til De nuværende godkendte produkter i Danmark er: Cympa-TI, IT-Cypermethrin, Fastac, Cyperb, Sumi-Alpha 5FW, Karate, Gori 920L Anerkendt for deres effektivitet er Sumi-Alpha 5FW, Gori 920L samt Karate Som tidligere nævnt, er de mest anvendte Sumi-Alpha 5FW og Gori 920L Alle midlerne er godkendt til rodhalssprøjtning, men kun Gori 920L og Fastac er godkendt til plantedypning Ifølge flere praktikeres erfaring er Cyperb uegnet, hvorimod Sumi-Alpha 5FW og Karate oftest giver en tilfredsstillende effekt det første år, hvorefter genbehandling evt kan blive nødvendig Som nævnt resulterer plantedypning i Gori 920L normalt i en tilfredsstillende beskyttelse i flere år Under en åben debat efter et nordisk møde om Hylobius, afholdt i Sverige i 1998, fortalte en medarbejder hos Rhône Poulenc, at man her har udført indledende laboratorie- og feltforsøg i Sverige og Finland med insekticidet Fipronil (et bredspektret insekticid med både kontakt- og mavegiftvirkning), hvilket ifølge firmaet selv, gav gode resultater Produktet skal dog produceres i en ny formulering, hvis det skal anvendes kommercielt imod Hylobius (Anonym, 1998) Der findes formentlig flere potentielle midler på markedet, som kunne inddrages i nordiske forsøg Men set i lyset af pesticidstrategien og målsætningen om et bæredygtigt skovbrug, lønner det sig antageligt ikke at fortsætte afprøvningen af bredspektrede insekticider Det er allerede nu nødvendigt for statsskovbruget at indstille sig på pesticidforbudet, som træder i kraft i år 2003, og snarest påbegynde implementeringen af forebyggende foranstaltninger, hvor dette er muligt I Bicheludvalgets rapport (Anonym, 1999) vurderes det, at ved en afvikling af brugen af pesticider i skovbruget, vil der I de gamle skovegne forventes et fald i overskuddet på 30-40%, og i hedeskovbruget er det tvivlsomt, om det overhovedet bliver muligt at opnå et positivt overskud på skovdriften Det vurderes endvidere, at nåletræforyngelse bliver umuliggjort på de lettere jorde pga Hylobius-skader Hvis skovbruget konsekvent implementerer de muligheder for forebyggelse af angreb, som anvises i denne udrednings sid- 20

IPM bekæmpelse af stor na letræsnudebille

IPM bekæmpelse af stor na letræsnudebille IPM bekæmpelse af stor na letræsnudebille Hans Peter Ravn, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet, hpr@ign.ku.dk Stor nåletræsnudebille kan lejlighedsvis optræde som en alvorlig

Læs mere

Skadevoldere i nordmannsgran

Skadevoldere i nordmannsgran Skadevoldere i nordmannsgran Seniorrådgiver Iben M. Thomsen Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning (IGN) Venche Talgø, Bioforsk Kvalitetsnedsættende skader Skader på nåle Typisk svampeangreb, bladlus

Læs mere

2. Skovens sundhedstilstand

2. Skovens sundhedstilstand 2. Skovens sundhedstilstand 56 - Sundhed 2. Indledning Naturgivne og menneskeskabte påvirkninger Data om bladog nåletab De danske skoves sundhedstilstand påvirkes af en række naturgivne såvel som menneskeskabte

Læs mere

Nye samt velkendte skadevoldere skadebilleder og behandling

Nye samt velkendte skadevoldere skadebilleder og behandling Nye samt velkendte skadevoldere skadebilleder og behandling Temadage om juletræer og klippegrønt marts 2010 Hans Peter Ravn Vigtigste skadedyr i juletræer er Alm. ædelgranlus Galmider Ædelgrannåleviklere

Læs mere

Effektiv håndtering af typograf-problemet

Effektiv håndtering af typograf-problemet Effektiv håndtering af typograf-problemet Erfaringen viser, at stormfald giver øget risiko for angreb af insektskader i skovbruget Hermed præsenteres en opdateret strategi for håndtering af typograf-problemer

Læs mere

1. Beskrivelse. 2. Mål og planer. Vestjylland, Stråsøkomplekset Plan efter stormfald 2013

1. Beskrivelse. 2. Mål og planer. Vestjylland, Stråsøkomplekset Plan efter stormfald 2013 1. Beskrivelse 1.1 Generelt Dette er stormfaldsplanen for Stråsøkomplekset i Vestjylland. Stråsøkomplekset er et stort sammenhængende naturområde på ca. 5.200 ha. Udover Stråsø Plantage består området

Læs mere

Løvtræ dækker 63% af det skovbevoksede areal på distriktet, mens 37% er nåletræ. Træartsfordeling, SNS-Kronjylland (bevokset areal 2895 ha)

Løvtræ dækker 63% af det skovbevoksede areal på distriktet, mens 37% er nåletræ. Træartsfordeling, SNS-Kronjylland (bevokset areal 2895 ha) 1.4 Skovene Det skovbevoksede areal på Skov- og Naturstyrelsen, Kronjylland distrikt omfatter 2895 ha. De mest betydende skove er Viborg Plantage, Hald Ege og de øvrige skove omkring Hald Sø, Vindum Skov,

Læs mere

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi Eksempel på Naturfagsprøven Biologi Indledning Baggrund Der er en plan for, at vi i Danmark skal have fordoblet vores areal med skov. Om 100 år skal 25 % af Danmarks areal være dækket af skov. Der er flere

Læs mere

PRÆSENTATION. Holm's Planteskole. Telefon

PRÆSENTATION. Holm's Planteskole. Telefon PRÆSENTATION Holm's Planteskole Telefon 98 95 16 99 www.holmsplanteskole.dk PRÆSENTATION Holms Planteskole ligger lidt syd for Østervrå by midt i Vendsyssel på kanten af den Jyske Ås. Planteskolen er grundlagt

Læs mere

Almindelig ædelgranlus. På NGR. Overvintrer på årsskuddet som 2. eller 3. stadielarver, der i foråret videreudvikler sig til æglæggende hunner.

Almindelig ædelgranlus. På NGR. Overvintrer på årsskuddet som 2. eller 3. stadielarver, der i foråret videreudvikler sig til æglæggende hunner. Almindelig ædelgranlus. På NGR. Overvintrer på årsskuddet som 2. eller 3. stadielarver, der i foråret videreudvikler sig til æglæggende hunner. 300-500 æg per hun. De klækker efter 3-5 uger. Hav altid

Læs mere

IPM bekæmpelse af honningsvamp

IPM bekæmpelse af honningsvamp IPM bekæmpelse af honningsvamp Iben M. Thomsen, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet, imt@ign.ku.dk Honningsvamp er en skadevolder, som er knyttet til skovjord. Bekæmpelse

Læs mere

Varedeklaration for De danske skove og deres sundhedstilstand

Varedeklaration for De danske skove og deres sundhedstilstand Danmarks Statistik 14. januar 2015 Varedeklaration for De danske skove og deres sundhedstilstand 0 Administrative oplysninger om statistikproduktet 0.1 Navn De danske skove og deres sundhedstilstand 0.2

Læs mere

IPM bekæmpelse af ædelgranbarkbille

IPM bekæmpelse af ædelgranbarkbille IPM bekæmpelse af ædelgranbarkbille Hans Peter Ravn, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet, hpr@ign.ku.dk Ædelgranbarkbillen er et forholdsvist nyt skadedyr i Danmark. Observationer

Læs mere

VIII Skadedyr i landbrugsafgrøder Klaus Paaske

VIII Skadedyr i landbrugsafgrøder Klaus Paaske Pesticidafprøvning 2010 VIII Skadedyr i landbrugsafgrøder Klaus Paaske Der er i 2010 gennemført 9 forsøg med insektmidler til landbrugsafgrøder og de afprøvede midler, afgrøder og skadegørere er vist i

Læs mere

Integreret plantebeskyttelse TIL GAVN FOR GARTNERE

Integreret plantebeskyttelse TIL GAVN FOR GARTNERE Integreret plantebeskyttelse Bekæmpelse af en skadegører er integreret plantesbeskyttelse, hvor alle kneb gælder. Bekæmpelse/forebyggelse starter, så snart kulturen sættes i gang. Start rent. Det handler

Læs mere

Markvandring Neonectria - Ny alvorlig skadevolder på Abies

Markvandring Neonectria - Ny alvorlig skadevolder på Abies Markvandring Neonectria - Ny alvorlig skadevolder på Abies v/ Ulrik Kragh Hansen og Michael Rasmussen, Skovdyrkerforeningen Nord-Østjylland Program Velkomst Neonectria neomacrospora (ædelgrankræft) Præsentation

Læs mere

Neonectria biologi, frø og planteskoleplanter

Neonectria biologi, frø og planteskoleplanter Neonectria biologi, frø og planteskoleplanter Seniorrådgiver Iben M. Thomsen Seniorforsker Ulrik Bräuner Nielsen Venche Talgø, Bioforsk grandis N. neomacrospora nordmannsgran nobilis klippeædelgran ædelgran

Læs mere

Bekæmpelse af stor nåletræsnudebille uden pesticider

Bekæmpelse af stor nåletræsnudebille uden pesticider Bekæmpelse af stor nåletræsnudebille uden pesticider Hans Peter Ravn, Torben Riis-Nielsen, Niclas Scott Bentsen & Lars Wichmann Skov & Landskab, KVL Bekæmpelsesmiddelforskning fra Miljøstyrelsen Nr. 101

Læs mere

Naturnær skovdrift i statsskovene

Naturnær skovdrift i statsskovene Naturnær skovdrift i statsskovene Hvad, Hvordan og Hvornår 2005 Titel: Naturnær skovdrift i statsskovene Hvad, Hvordan og Hvornår Udgivet af: Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen Fotos: Lars Gejl/Scanpix,

Læs mere

Naturnær drift i nåletræ

Naturnær drift i nåletræ Naturnær drift i nåletræ Nåletræ kan godt drives med selvforyngelse. Der skal ofte foretages en jordbearbejdning og måske indbringes andre arter. Hulbor er anvendt med held i SLS Skovadministration. Opvæksten

Læs mere

Ændring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn

Ændring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn Ændring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn Fordelingen og antal af planter i marken kan have betydning for planternes vækst. Nye forsøg har vist, at en høj afgrødetæthed

Læs mere

Dansk Akvakulturs politik til sikring af bæredygtig åleopdræt

Dansk Akvakulturs politik til sikring af bæredygtig åleopdræt Dansk Akvakulturs politik til sikring af bæredygtig åleopdræt Politik Dansk Akvakultur arbejder proaktivt for at sikre et bæredygtigt Dansk opdræt af ål. Det kræver tiltag på en række centrale områder,

Læs mere

TRÆARTSSAMMENSÆTNINGEN AF STATSSKOVENE af K.F. ANDERSEN Skovstyrelsen, Strandvejen 863, DK-2930 Klampenborg

TRÆARTSSAMMENSÆTNINGEN AF STATSSKOVENE af K.F. ANDERSEN Skovstyrelsen, Strandvejen 863, DK-2930 Klampenborg TRÆARTSSAMMENSÆTNINGEN AF STATSSKOVENE af K.F. ANDERSEN Skovstyrelsen, Strandvejen 863, DK-2930 Klampenborg Dansk skovbrug er intensivt i den forstand, at der i et par hundrede år er lagt store anstrengelser

Læs mere

Typografsituationen - status før sæsonen 2015 Hans Peter Ravn, Københavns Universitet, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning,

Typografsituationen - status før sæsonen 2015 Hans Peter Ravn, Københavns Universitet, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Typografsituationen - status før sæsonen 2015 Hans Peter Ravn, Københavns Universitet, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, hpr@ign.ku.dk Flyvningen begyndte tidligt nogle steder i 2014 Situationen

Læs mere

Side2/9. Billeder af maskinerne: Flishuggeren

Side2/9. Billeder af maskinerne: Flishuggeren Når man går ad stien gennem Tude Ådal i disse dage, vil man straks bemærke, at der er sket en hel del i vinterens løb. Flot udsigt over Tude Å og ådalen er dukket op og landskabets form er blevet tydeligere.

Læs mere

Hva gjør Samsøprodusenten for å sikre god settepotetkvalitet. Knud Ravn Nielsen, LMO Samsø

Hva gjør Samsøprodusenten for å sikre god settepotetkvalitet. Knud Ravn Nielsen, LMO Samsø Hva gjør Samsøprodusenten for å sikre god settepotetkvalitet Knud Ravn Nielsen, LMO Samsø Dyrkning tidlig kartoffel i DK Finde de bedste arealer Stenstreng lægge eller stenfræsning Sædskifte (ingen) Tidlig

Læs mere

Naturvisioner for Bøtø Plantage

Naturvisioner for Bøtø Plantage Naturvisioner for Bøtø Plantage 1 Indledning... 3 Almindelig beskrivelse... 3 Status og skovkort... 3 Offentlige reguleringer... 4 Natura 2000... 4 Naturbeskyttelseslovens 3... 4 Nøglebiotoper... 4 Bevaring

Læs mere

Mellus (Mjöllöss) Nina Jørgensen Borregaard Bioplant ApS

Mellus (Mjöllöss) Nina Jørgensen Borregaard Bioplant ApS Mellus (Mjöllöss) Nina Jørgensen Borregaard Bioplant ApS Hvad er en mellus? 1-2 mm lang De voksne ses som hvide fluer på undersiden af blade de forstyrres let og flyver op Larverne er hovedsageligt immobile

Læs mere

Skadevoldere i nobilis. Hans Peter Ravn Sektion for Skov, Natur og Biomasse

Skadevoldere i nobilis. Hans Peter Ravn Sektion for Skov, Natur og Biomasse Skadevoldere i nobilis Hans Peter Ravn Sektion for Skov, Natur og Biomasse Hvilke er de vigtigste? Insekter: Viklerne Gråsnuder Ædelgranbarkbille Koglehalvmøl Bladlus Patogener: Neonectria Dias 2 Tidlig

Læs mere

Hvad brændestablen gemte.

Hvad brændestablen gemte. Hvad brændestablen gemte. Af: Magnus Gammelgaard Min lillebrors familie har en sommerhushave på Djursland. Ikke en grund som de andre sommerhusejere, der gør hvad de kan for at få det hele til at se ordentligt

Læs mere

Industrifrugt Temadag 31-1-2013

Industrifrugt Temadag 31-1-2013 Industrifrugt Temadag 31-1-2013 Kirsebærfluen & GAU Projektet Bjarne Hjelmsted Pedersen, GartneriRådgivningen A/S Kirsebærfluen Rhagoletis cerasi L., (R. indifferens & R. fausta) Washington State University

Læs mere

Fremavl. Skovtræer. Statsskovenes Planteavlsstation Skov- og Naturstyrelsen

Fremavl. Skovtræer. Statsskovenes Planteavlsstation Skov- og Naturstyrelsen Fremavl af Skovtræer Status 2 Statsskovenes Planteavlsstation Skov- og Naturstyrelsen i Indhold : side 1. Indledning 1 2. Målsætning for fremavlsprogrammet 2 3. Fremavlspakken 2 4. Samarbejdspartnere 3

Læs mere

Gåsebille (Phyllopertha horticola) Eng.: June beetle

Gåsebille (Phyllopertha horticola) Eng.: June beetle Gåsebille (Phyllopertha horticola) Voksen gåsebille. Gåsebillelarver i 3. larvestadie er ca. 2 cm lange, C-formede og hvidlige. De har 3 par veludviklede ben forrest på kroppen og et brunt hoved. Gåsebillens

Læs mere

Brancheindsats mod Neonectria

Brancheindsats mod Neonectria Brancheindsats mod Neonectria Skovplanteringens årsmøde 2014 Gunnar Friis Proschowsky Overblik Indledning: En brancheindsats, hvorfor står jeg her? Hvad er Neonectria? Lidt Historik Vi ved kun lidt smitteveje,

Læs mere

Elmesyge Udarbejdet af Jens Viby

Elmesyge Udarbejdet af Jens Viby Elmesyge Udarbejdet af AØ.2. Maj 1998 2 Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE...1 FORORD...3 PROBLEMFORMULERING...4 SAMMENDRAG...5 ELMESYGENS HISTORIE...6 ELMESYGENS BIOLOGI...7 ELMETRÆET...7 ELMESYGESVAMPEN...7

Læs mere

Lisbjerg Skov Status 2005

Lisbjerg Skov Status 2005 Bilag 2 Eksempel på status og skovudviklingsplan for Lisbjerg Skov og Havreballe Skov Lisbjerg Skov Status 2005 Bevoksede er (ha) (%) Ubevoksede er (ha) (%) Bøg 45,43 29,16 Krat, hegn 1,19 0,76 Eg 52,01

Læs mere

Svampesygdomme på Abies

Svampesygdomme på Abies Svampesygdomme på Abies Iben M. Thomsen Skov & Landskab Venche Talgø Bioforsk Aktuelle svampesygdomme Sydowia polyspora (= Kabatina abietis) Røde nåle / CSNN Sclerophoma-skade på årsskud Neonectria barkkræft

Læs mere

Naturnær skovdrift i praksis Strategi for efter- og videreuddannelsesmateriale og aktiviteter

Naturnær skovdrift i praksis Strategi for efter- og videreuddannelsesmateriale og aktiviteter Afdeling 1. September 2006 Søren W. Pedersen Naturnær skovdrift i praksis Strategi for efter- og videreuddannelsesmateriale og aktiviteter Udarbejdet af Anders Busse Nielsen og J. Bo Larsen Omlægningen

Læs mere

Kulturkvalitet og Træproduktion. Plantetal i kulturer

Kulturkvalitet og Træproduktion. Plantetal i kulturer Kulturkvalitet og Træproduktion Plantetal i kulturer Hvor mange planter er det optimalt at plante? Hvordan får man skovejerne til at vælge det optimale antal planter i kulturerne? Bjerne Ditlevsen 14.

Læs mere

Dyrking av blåskjell på Færøyene med norsk teknologi for bøyestrekk

Dyrking av blåskjell på Færøyene med norsk teknologi for bøyestrekk Rapport: Dyrking av blåskjell på Færøyene med norsk teknologi for bøyestrekk Birgir Enni, Hávardur Enni, Eilif Gaard og Petur Hovgaard Indledning Hensigten med dette projekt var: i) At fremskaffe den nødvendige

Læs mere

Best Practice Neonectria ædelgrankræft

Best Practice Neonectria ædelgrankræft Best Practice Neonectria ædelgrankræft S e n i o r r å d g i v e r I b e n M. T h o m s e n I n s t i t u t f o r G e o v i d e n s k a b o g N a t u r f o r v a l t n i n g ( I G N ) F o r s k e r Ve

Læs mere

M u l i g h e d e r f o r b æ re d y g t i g udvidelse af dansk produceret vedmasse 2010-2100

M u l i g h e d e r f o r b æ re d y g t i g udvidelse af dansk produceret vedmasse 2010-2100 i n s t i t u t f o r g e ov i d e n s k a b og naturforvaltning københavns universitet M u l i g h e d e r f o r b æ re d y g t i g udvidelse af dansk produceret vedmasse 2010-2100 Perspektiver for skovenes

Læs mere

1.0 Indledning. 1.1 Areal

1.0 Indledning. 1.1 Areal 1. Skovressourcer 18 - Skovressourcer 1.0 Indledning Hvis Danmark var ubeboet af mennesker ville landet være dækket af skov. Menneskenes skovrydninger gennem årtusinder samt husdyrenes græsning i skovene

Læs mere

Gødningsåret. Claus Jerram Christensen, DJ Lars Bo Pedersen, S&L

Gødningsåret. Claus Jerram Christensen, DJ Lars Bo Pedersen, S&L Gødningsåret Claus Jerram Christensen, DJ Lars Bo Pedersen, S&L 57 mm 123 33 63 0,0 º C 5,0-0,9 3,6 Jordprøver kan udtages i ikke frossen jord. Nåleprøver kan udtages. Jorden er både kold og våd. Udvaskning

Læs mere

IPM bekæmpelse af burresnerre i pyntegrønt

IPM bekæmpelse af burresnerre i pyntegrønt IPM bekæmpelse af burresnerre i pyntegrønt og skov Peter Hartvig, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet, Flakkebjerg, Peter.Hartvig@agro.au.dk Burresnerre er en vanskelig ukrudtsart, som især er

Læs mere

MOD LOPPER I OMGIVELSERNE

MOD LOPPER I OMGIVELSERNE MOD LOPPER I OMGIVELSERNE MOD LOPPER I OMGIVELSERNE Nyt patenteret produkt, baseret på en sammensætning af organisk silikone, til bekæmpelse af hunde- og kattelopper i omgivelserne Bekæmper lopper i alle

Læs mere

Udvikling af engens vegetation ved forskellige driftsstrategier

Udvikling af engens vegetation ved forskellige driftsstrategier Genetablering af natur med forskellige græsningsdyr, side 1 af 6 Udvikling af engens vegetation ved forskellige driftsstrategier, 24-25 Udvikling af engens vegetation ved forskellige driftsstrategier Af

Læs mere

Plantevalg.dk - kort projektbeskrivelse

Plantevalg.dk - kort projektbeskrivelse Plantevalg.dk - kort projektbeskrivelse Baggrund og formål Brugere af plantemateriale (skovejere, landmænd, jægere m.fl.) mangler ofte den nødvendige baggrundsviden og erfaring til at kunne foretage et

Læs mere

1 Hvordan så skoven ud før stormfaldet. 2 Hvordan vil ejer tilplante sin skov. 3 Gentilplantningen:

1 Hvordan så skoven ud før stormfaldet. 2 Hvordan vil ejer tilplante sin skov. 3 Gentilplantningen: 1 Hvordan så skoven ud før stormfaldet En skov på 100 ha bestod inden stormfaldet af 30 løvtræbevoksninger og 70 nåletræbevoksninger. I skoven er der sket fladefald på 65 ha. Heraf var 45 ha nåletræ og

Læs mere

UNDERSØGELSE OM CIRKULÆR ØKONOMI

UNDERSØGELSE OM CIRKULÆR ØKONOMI UNDERSØGELSE OM CIRKULÆR ØKONOMI Hill & Knowlton for Ekokem Rapport August 2016 SUMMARY Lavt kendskab, men stor interesse Det uhjulpede kendskab det vil sige andelen der kender til cirkulær økonomi uden

Læs mere

RHODOSPECIALISTEN.dk --- Foto: Rhododendron Skadedyr v4.0

RHODOSPECIALISTEN.dk --- Foto: Rhododendron Skadedyr v4.0 NSCF3346.JPG 'billetklip' forårsaget af snudebille. Snudebillen laver kun skader fra ydersiden af bladene. Er der huller inde i selv bladet, er det ikke forårsaget af en snudebille. Modified: 08-11-2006

Læs mere

Naturforyngelse i nål

Naturforyngelse i nål Foto 1. Under de gamle sitka står en rig opvækst af sitka, cypres, lærk og grandis. Naturforyngelse i nål på meget kuperet jord Hem Skov ved Mariager ligger på stærkt kuperet jord. Jorden er næringsrig

Læs mere

Markbrug nr. 301 November 2004. Grøn Viden. Majsrodbillen. Lars Monrad Hansen, Peter Esbjerg, Ghita C. Nielsen, Brian Larsen og Christiane Scheel

Markbrug nr. 301 November 2004. Grøn Viden. Majsrodbillen. Lars Monrad Hansen, Peter Esbjerg, Ghita C. Nielsen, Brian Larsen og Christiane Scheel Grøn Viden Majsrodbillen Lars Monrad Hansen, Peter Esbjerg, Ghita C. Nielsen, Brian Larsen og Christiane Scheel 2 Majsrodbillen (Diabrotica virgifera virgifera LeConte) er et meget betydeligt skadedyr

Læs mere

Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe Bjørneklo i Vesthimmerlands Kommune 2015-2020

Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe Bjørneklo i Vesthimmerlands Kommune 2015-2020 Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe Bjørneklo i Vesthimmerlands Kommune 2015-2020 1 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 1.1 Hvad er Kæmpe Bjørneklo... 3 1.2 Hvorfor... 3 2. BEKÆMPELSESPLAN... 3 2.1

Læs mere

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser?

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? 9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo I det højarktiske Nordøstgrønland ligger forsøgsstationen Zackenberg. Her undersøger danske forskere,

Læs mere

Bæredygtig Biomasseproduktion

Bæredygtig Biomasseproduktion 1. annoncering NordGen Skog inviterer i samarbejde med Danske Planteskoler og Naturstyrelsen til konference / inspirationsdage. Bæredygtig Biomasseproduktion Radisson Blu H.C. Andersen, Odense 13-14. september

Læs mere

Foto:P. Bang Klædemøl; længde 5-7 mm

Foto:P. Bang Klædemøl; længde 5-7 mm MØL I TEKSTILER De to arter af møl, der oftest gør skade på tekstiler i vores hjem, er klædemøllet (Tineola bisselliella) og pelsmøllet (Tinea pellionella). Klædemøllet hører ikke til de oprindeligt danske

Læs mere

Notat. Referat fra møde den 28.10 2014 i skovrejsningsrådet for Solhøj Fælled

Notat. Referat fra møde den 28.10 2014 i skovrejsningsrådet for Solhøj Fælled Notat Referat fra møde den 28.10 2014 i skovrejsningsrådet for Solhøj Fælled Østsjælland J.nr. NST-203-00035 Mødedeltagere: Vibeke Heskjær, Høje-Taastrup Kommune Kristel H.J. Hansen, Høje-Taastrup Kommune

Læs mere

Insekticider. En kemisk gennemgang af historiske og nuværende.

Insekticider. En kemisk gennemgang af historiske og nuværende. Insekticider En kemisk gennemgang af historiske og nuværende. Indholdsfortegnelse rganochlorede insekticider...2 DDT...2 Lindan...3 rganothiophosphaterne...4 Parathion...4 Malathion...5 Pyrethroiderne...6

Læs mere

Meddelelse fra Naturstyrelsens konsulenter i rottebekæmpelse

Meddelelse fra Naturstyrelsens konsulenter i rottebekæmpelse Meddelelse fra Naturstyrelsens konsulenter i rottebekæmpelse Nr.33 - marts 212 Statistik om rottebekæmpelsen (Kildemateriale: De kommunale indberetninger om rottebekæmpelse) De danske kommuner har siden

Læs mere

Område 1. (Rød 1) Område 2. (Rød 1) Område 3. (Rød 1)

Område 1. (Rød 1) Område 2. (Rød 1) Område 3. (Rød 1) Område 1. (Rød 1) Et område bestående af eg, skovfyr i uklippet rough. Sidste del ved rød tee hul Rød 1, bestående af fyr med god afstand så der kan klippes imellem dem. Den første del af området fra Rød

Læs mere

IPM bekæmpelse af Neonectria ædelgrankræft

IPM bekæmpelse af Neonectria ædelgrankræft IPM bekæmpelse af Neonectria ædelgrankræft Iben M. Thomsen, Institut for Geovidenskab og Naturforvanltning, Københavns Universitet, imt@ign.ku.dk Venche Talgø, Norsk Institutt for Bioøkonomi, Norge Denne

Læs mere

LOP-A Boligspray mod lopper

LOP-A  Boligspray mod lopper LOP-A Boligspray mod lopper Sådan bruges LOP-A Boligspray Hvor: Spray, hvor lopperne befinder sig, dvs. i tæpper, hundekurven, møbler, revner og sprækker. LOP-A er en effektiv loppespray, som bekæmper

Læs mere

Miljøvenlig rapsproduktion med Flower Power Systemet Af Erik Tybirk, planteforædler

Miljøvenlig rapsproduktion med Flower Power Systemet Af Erik Tybirk, planteforædler Miljøvenlig rapsproduktion med Flower Power Systemet Af Erik Tybirk, planteforædler Måske husker man nellikerevolutionen i Portugal og den orange ditto i Ukraine? Indenfor rapsdyrkning er nu en helt ny

Læs mere

Det fynske eksemplar af Vestlig Nåletræs-frøtæge Leptoglossus occidentalis (Heidemann, 1910) Foto OB

Det fynske eksemplar af Vestlig Nåletræs-frøtæge Leptoglossus occidentalis (Heidemann, 1910) Foto OB 1 HETEROPTERA: COREIDAE Western Conifer Seed Bug Vestlig Nåletræs-frøtæge Leptoglossus occidentalis (Heidemann, 1910) - ny art i Danmark Otto Buhl & Bo K. Stephensen Den store tæge blev nedbanket fra et

Læs mere

PESTICIDHANDLINGSPLAN AFVIKLING AF BRUG AF PESTICIDER PÅ KOMMUNALT EJEDE AREALER I FAXE KOMMUNE

PESTICIDHANDLINGSPLAN AFVIKLING AF BRUG AF PESTICIDER PÅ KOMMUNALT EJEDE AREALER I FAXE KOMMUNE PESTICIDHANDLINGSPLAN AFVIKLING AF BRUG AF PESTICIDER PÅ KOMMUNALT EJEDE AREALER I FAXE KOMMUNE VEDTAGET AF FAXE BYRÅD 30. MAJ 2013 Side 1 Indledning De tidligere kommuner, der nu udgør Faxe Kommune, har

Læs mere

Gabrijela Rajovic Biologi Fugle Måløv skole, Kim Salkvist

Gabrijela Rajovic Biologi Fugle Måløv skole, Kim Salkvist 1 2 Natuglens liv Vi skulle hver for sig vælge en fugl, vi gerne vil skrive om. Dermed har jeg valgt at skrive om en natugle. Jeg finder dem meget interessante og vil gerne vide noget mere om dem, og da

Læs mere

Nitratudvaskning fra skove

Nitratudvaskning fra skove Nitratudvaskning fra skove Per Gundersen Sektion for Skov, Natur og Biomasse Inst. for Geovidenskab og Naturforvaltning Variation i nitrat-koncentration Hvad påvirker nitrat under skov Detaljerede målinger

Læs mere

Kan kritisk rodlængde test forudsige markfremspiring i bøg?

Kan kritisk rodlængde test forudsige markfremspiring i bøg? Kan kritisk rodlængde test forudsige markfremspiring i bøg? Kirsten Thomsen (kth@sns.dk) og Henrik Knudsen (hgk@sns.dk), Statsskovenes Planteavlsstation, Skov- og Naturstyrelsen, Krogerupvej 21, 3050 Humlebæk.

Læs mere

Læg jer ned i en rundkreds med ansigterne ind mod hinanden midt i græsset, og læs fortællingerne. Leg derefter legene.

Læg jer ned i en rundkreds med ansigterne ind mod hinanden midt i græsset, og læs fortællingerne. Leg derefter legene. Myre-liv Læg jer ned i en rundkreds med ansigterne ind mod hinanden midt i græsset, og læs fortællingerne. Leg derefter legene. 1. Fortælling: Ud med antennerne! Forestil jer.. Bag et gammelt egetræ ligger

Læs mere

Optimal ernæring og mangelsygdomme i nordmannsgran I & II. Winnie Olsen, Brenntag Paul Christensen, PC-Consult Iben Thomsen, Skov & Landskab

Optimal ernæring og mangelsygdomme i nordmannsgran I & II. Winnie Olsen, Brenntag Paul Christensen, PC-Consult Iben Thomsen, Skov & Landskab Optimal ernæring og mangelsygdomme i nordmannsgran I & II Winnie Olsen, Brenntag Paul Christensen, PC-Consult Iben Thomsen, Skov & Landskab Tolkning af gennemsnitsværdier og tilhørende konfidensintervaller

Læs mere

Væggelus biologi. Væggelusarter

Væggelus biologi. Væggelusarter Væggelus biologi Da væggelus er så svære at komme til livs, kan det være en god ide at sætte sig lidt ind i hvordan de lever, for at kunne planlægge sin indsats for at komme af med dem, eller for at undgå

Læs mere

DYRKNING Kulturstart: Jordprøver afgør, hvor mange tons dolomitkalk vi spreder pr./ha. Vi nyplanter kun afdriftarealer med knusning til jordoverflade.

DYRKNING Kulturstart: Jordprøver afgør, hvor mange tons dolomitkalk vi spreder pr./ha. Vi nyplanter kun afdriftarealer med knusning til jordoverflade. Markvandring onsdag den 1. juni 2016 BRØDRENE PÅ NABOGÅRDENE Overgaard I/S indehaves af Bjarne og Henning Overgaard Pedersen. Vi er brødre og bor på hver vores gård, nabo til hinanden. Vi har begge juletræsproduktion

Læs mere

Anlægsrapport - F391/FP415 Hassel (Corylus avellana) - Fremavl af træer og buske til landskabsformål 2001-2010

Anlægsrapport - F391/FP415 Hassel (Corylus avellana) - Fremavl af træer og buske til landskabsformål 2001-2010 Anlægsrapport - F391/FP415 Hassel (Corylus avellana) - Fremavl af træer og buske til landskabsformål 2001-2010 ARBEJDSRAPPORT SKOV & LANDSKAB 107 / 2010 1. Reviderede udgave - jan 2012 BSO i landskabsprogram/fp415

Læs mere

Bilag 2, Bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo

Bilag 2, Bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo Bilag 2, Bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo Man kan bekæmpe kæmpe-bjørneklo mekanisk og kemisk. De mekaniske metoder er rodstikning, slåning, skærmkapning eller græsning. Kemisk metode består i at anvende et

Læs mere

UDKAST Aftale om arealpleje For fredningen af Videslet beliggende matr. nr. 35e Sørig, Råbjerg og matr. nr. 7ae Napstjært By, Elling

UDKAST Aftale om arealpleje For fredningen af Videslet beliggende matr. nr. 35e Sørig, Råbjerg og matr. nr. 7ae Napstjært By, Elling UDKAST Aftale om arealpleje For fredningen af Videslet beliggende matr. nr. 35e Sørig, Råbjerg og matr. nr. 7ae Napstjært By, Elling 01-10- 2012 Frederikshavn Kommune/Natur Sagsbehandler: sili Administrative

Læs mere

Pammene & Cydia mv. 3: Cydia. Biologi, udseende og samlertips 49 arter i alt i Europa

Pammene & Cydia mv. 3: Cydia. Biologi, udseende og samlertips 49 arter i alt i Europa Pammene & Cydia mv. 3: Cydia Biologi, udseende og samlertips 49 arter i alt i Europa Cydia blackmoriana (Wlsh.) 14-16 mm. Imago i maj-juni og (oktober). Larven lever i frugterne Af Colutea. Imago kommer

Læs mere

Vejledning til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo

Vejledning til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo Vejledning til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo Indholdsfortegnelse Vejledning til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo... 1 Pas på... 1 Bekæmpelsesmetoder... 2 Rodstikning med spade... 2 Græsning... 2 Afdækning...

Læs mere

Fugleskader i majs hvor langt er vi nået af Anders Schou

Fugleskader i majs hvor langt er vi nået af Anders Schou Fugleskader i majs hvor langt er vi nået af Anders Schou De økologiske majsmarker blev flere steder sået i den første uge af maj. Kurven for jordtemperaturen var stigende og forholdene var optimale for

Læs mere

Til de nye aktionærer skal der herfra lyde et Velkommen i aktionærkredsen.

Til de nye aktionærer skal der herfra lyde et Velkommen i aktionærkredsen. di, u Det er for bestyrelsen en glæde - hvilket vi også tidligere har givet udtryk for - at så mange tager sig tid til at deltage i plantagens generalforsamling. Vi har aktionærer over hele landet samt

Læs mere

Naturnære systemer. Renafdriftssystemet. Skærmforyngelse. Plukhugstsystemet. Plukhugstsystemet

Naturnære systemer. Renafdriftssystemet. Skærmforyngelse. Plukhugstsystemet. Plukhugstsystemet Naturnær skovdrift: Hvor er økonomien og hvad med vores børnebørn?. J. Bo Larsen S&L - konferensen 2009 Skovdyrkningssystemer Naturnære systemer Ensaldrende systemer Uensaldrende systemer Renafdriftssystemet

Læs mere

Græs på engarealer. Alternative afgrøder græs på engarealer

Græs på engarealer. Alternative afgrøder græs på engarealer blerede, og der er kun efterplantet få stiklinger. Rødel er godt etableret med barrodsplanter, og der har ikke været behov for efterplantning. De efterplantede stiklinger er generelt slået godt an, og

Læs mere

University of Copenhagen. Bevar naturens egen regulering Meyling, Nicolai Vitt; Sigsgaard, Lene. Published in: momentum. Publication date: 2008

University of Copenhagen. Bevar naturens egen regulering Meyling, Nicolai Vitt; Sigsgaard, Lene. Published in: momentum. Publication date: 2008 university of copenhagen University of Copenhagen Bevar naturens egen regulering Meyling, Nicolai Vitt; Sigsgaard, Lene Published in: momentum Publication date: 2008 Document Version Også kaldet Forlagets

Læs mere

Top-Stop tangens. anvendelse. på islandske contortafyr

Top-Stop tangens. anvendelse. på islandske contortafyr Top-Stop tangens anvendelse på islandske contortafyr En mulig metode til at forbedre kvaliteten på contortafyr og øge dens anvendelse som juletræ på Island Figur 1. Contortafyr som er vokset op uden nogen

Læs mere

Pleje og vedligeholdelsesplan for Vesthegnet mellem Dambakken og parkarealet ved Langedam nu og fremover

Pleje og vedligeholdelsesplan for Vesthegnet mellem Dambakken og parkarealet ved Langedam nu og fremover Pleje og vedligeholdelsesplan for Vesthegnet mellem Dambakken og parkarealet ved Langedam nu og fremover Udarbejdet på baggrund af vurderingsrapporten; Dambakken, 3 og 6. aug. 2009 ved Marianne Lyhne.

Læs mere

Fakta om Tomatdyrkning

Fakta om Tomatdyrkning Fakta om Tomatdyrkning Tomat, Lycopersicon lycopersicum, stammer oprindeligt fra Mexico. Fra begyndelsen af det 20 ende århundrede blev dyrkningen mere udbredt i Danmark. Det påstås at man i starten herhjemme

Læs mere

Biomasseoptimeret skovdyrkning

Biomasseoptimeret skovdyrkning Biomasseoptimeret skovdyrkning NordGen Forest Thematic Day Kulturkvalitet og øget træproduktion Skovrider Michael Gehlert Skovdyrkerne Vestjylland Skovbruget som energileverandør 360 o Klimakommissionen

Læs mere

Kamdyrkning (drill) et økologisk alternativ

Kamdyrkning (drill) et økologisk alternativ Kamdyrkning (drill) et økologisk alternativ Christian Bugge Henriksen (PhD-studerende), e-post: cbh@kvl.dk tlf 35 28 35 29 og Jesper Rasmussen (Lektor), e-post Jesper.Rasmussen@agsci.kvl.dk tlf: 35 28

Læs mere

University of Copenhagen. Mekanisk renholdelse af skovkulturer Bentsen, Niclas Scott. Publication date: 2003

University of Copenhagen. Mekanisk renholdelse af skovkulturer Bentsen, Niclas Scott. Publication date: 2003 university of copenhagen University of Copenhagen Mekanisk af skovkulturer Bentsen, Niclas Scott Publication date: 2003 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published version (APA):

Læs mere

Ølby Præstegårds- plantage

Ølby Præstegårds- plantage Ølby Præstegårds- plantage Attraktiv beliggenhed - tæt på Klosterheden og Limfjorden Salgsprospekt Skovdyrkerne Vestjylland april 2012 1. Introduktion Hermed udbydes Ølby Præstegårdsplantage med tilliggende

Læs mere

Slotsmosens Kogræsserselskab Slangerup

Slotsmosens Kogræsserselskab Slangerup Slotsmosens Kogræsserselskab Slangerup Demonstrationsforsøg med frahegning af dele af folden i en periode, slåning af lyse-siv og vurdering ved årets afslutning Tekst ved naturkonsulent Anna Bodil Hald,

Læs mere

IPM bekæmpelse af padderok i pyntegrønt og skov

IPM bekæmpelse af padderok i pyntegrønt og skov IPM bekæmpelse af padderok i pyntegrønt og skov Peter Hartvig, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet, Flakkebjerg, Peter.Hartvig@agro.au.dk Gennem de senest 10-15 år er padderok blevet et stigende

Læs mere

Skiverod, hjerterod eller pælerod

Skiverod, hjerterod eller pælerod Træernes skjulte halvdel III Skiverod, hjerterod eller pælerod Den genetiske styring af rodsystemernes struktur er meget stærk. Dog modificeres rodarkitekturen ofte stærkt af miljøet hvor især jordbund

Læs mere

Lopper og flåter. Odsherreds Dyrehospital

Lopper og flåter. Odsherreds Dyrehospital Lopper og flåter Lopper og flåter De senere års milde vintre har været med til at øge problemerne omkring lopper og flåter. Fra at være et typisk efterårsproblem, ser vi nu store loppeproblemer hele året.

Læs mere

Vandhuller. - Anlæg og oprensning. Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune

Vandhuller. - Anlæg og oprensning. Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune 1 Vandhuller - Anlæg og oprensning Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune 2 Invitér naturen ind på din ejendom Et godt vandhul indgår som et naturligt og smukt element i landskabet og er fyldt med

Læs mere

Vdr. Forslag til plejeplan for skovbevoksninger ved Drejens Boligby

Vdr. Forslag til plejeplan for skovbevoksninger ved Drejens Boligby Drejens Boligby 18. februar 2015 Vdr. Forslag til plejeplan for skovbevoksninger ved Drejens Boligby Denne plejeplan skal ses som forslag til hvordan skovbevoksningerne ved Farøvej, Langøvej og Samsøvej

Læs mere

Udrensning i eg: Figur 1. Tre forsøg med udrensning i ung eg, anlagt 2002-03.

Udrensning i eg: Figur 1. Tre forsøg med udrensning i ung eg, anlagt 2002-03. Udrensning i eg: Hård udrensning uden for meget kvas øger skovens rekreative værdi Af Jens Peter Skovsgaard og Frank Søndergaard Jensen, Skov & Landskab (KU) Når der er tale om skovens værdi til friluftsliv,

Læs mere

Introduktion. Efterafgrøder. Efterafgrødeforsøg 2011

Introduktion. Efterafgrøder. Efterafgrødeforsøg 2011 Introduktion Udbytte og kvalitet af kartofler er af stor betydning for den endelige afregning som landmanden får for sine kartofler. Frit levende nematoder kan have stor indflydelse på udbyttet i marken.

Læs mere

PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570, DK-3900 NUUK TEL (+299) 36 12 00 / FAX (+299) 36 12 12

PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570, DK-3900 NUUK TEL (+299) 36 12 00 / FAX (+299) 36 12 12 PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 57, DK-39 NUUK TEL (+299) 36 12 / FAX (+299) 36 12 12 Til: Departementet for Fiskeri, Fangst & Landbrug Styrelse for Fiskeri, Fangst & Landbrug Departamentet

Læs mere