VELFÆRD I VIRKELIGHEDEN 9 MAJ

Transkript

1 Fremtidens it ligger Morderjagt med ipads i vuggestuen 4 nede i skoletasken 10 digital didaktik 30 grumt eller godt? VELFÆRD I VIRKELIGHEDEN 9 MAJ 2013 Lærer og pædagog: FIND VEJ I DET DIGITALE VILDNIS 10 GULD-APPS TIL SMÅ BØRN

2 Hvordan sikrer vi, at digitale medier understøtter målet med undervisningen eller pædagogikken? LEDER DIGITALE MEDIER STILLER KRAV TIL LÆRERE OG PÆDAGOGER DIGITALE MEDIER fylder stadig mere i børns liv. Og det er ikke bare i fritiden, børnene chatter, filmer og sender sms. I de fleste danske kommuner inddrager pædagoger og lærere i stigende grad tablets, smartboards og sociale medier i det daglige arbejde. DIGITALE MEDIER er med andre ord på vej til at blive et pædagogisk og didaktisk redskab på linje med bøger, farveblyanter eller modellervoks. I dette UCC magasin kan du læse, at 99 procent af alle daginstitutioner i en ny undersøgelse har et digitalkamera og halvdelen har tablets. Samtidig har regeringen over de næste tre år afsat 500 millioner kroner til at styrke it i folkeskolen. DET ER ALTSÅ ikke længere et spørgsmål OM pædagoger og lærere skal anvende digitale medier i det daglige arbejde på skoler og i institutioner. Det er et spørgsmål, HVORDAN de anvender dem, så vi sikrer, at digitale medier understøtter det pædagogiske og didaktiske arbejde. Og her er fortsat en række udfordringer. LAUST JOEN JAKOBSEN, REKTOR, PROFESSIONS- HØJSKOLEN UCC DET STILLER STORE KRAV til den enkelte pædagog eller lærer at finde hoved og hale i de digitale mediers uanede muligheder. Mængden af tilbud om digitale læremidler og pædagogiske apps er uendelige, men hvilke skal vi bruge og hvordan? Hvordan sikrer vi, at de understøtter målet med undervisningen eller pædagogikken? I artiklen på side 34 i dette UCC magasin kan du fx læse om ti udvalgte gode apps til helt små børn. På side 16 kan du læse en række konkrete bud på, hvorfor vi skal bruge tablets i undervisning i skolen. PÅ UCC LÆSER flere og flere studerende til pædagog og sygeplejerske via nettet og fra 2014, bliver det muligt at tage en netbaseret del af diplomuddannelsen i ledelse. De digitale muligheder giver helt nye vinkler på fx studieliv og studiegrupper. På side 48 kan du læse to konkrete eksempler på studerende, som har læst til sygeplejerske, mens de var bosiddende på henholdsvis Christiansø og i New York. KONTAKT: UCC@UCC.DK PÅ KAN DU: LÆSE TIDLIGERE MAGASINER TILMELDE DIG UCC S MÅNEDLIGE NYHEDSBREV

3 INDHOLD FREMTIDENS IT LIGGER NEDE I SKOLETASKEN Regering og kommuner satser på bring your own device 6 TEKNOLOGI UDFORDRER LÆRERNE Digitale muligheder forandrer lærergerningen 9 DET KAN VIRKE OVERVÆLDENDE På Pedersborg Skole har alle elever en ipad 10 MORDERJAGT MED DIGITAL DIDAKTIK 8. klasse på Skovbrynet Skole i nyt undervisningsforløb 13 STUDERENDE GIVER SKOLEN NYT IT-BLOD Praktikophold og digital didaktik i kombination 14 MOTIVERER ELEVER MED IT Lod sig inspirere af Drabssagen Menved 16 HVAD SKAL DEN IPAD I MIN UNDERVISNING? Danske skoler vælter sig i tilbud om digitale læremidler 18 GRATIS DIGITALE VÆRKTØJER EN ØJENÅBNER FOR NYE LÆRINGSFORMER Forbilledligt projekt på skoler i Svendborg Kommune 21 NÅR PRÆSIDENTER TALER Elever analyserer Bush og Obamas ord 22 LITTERATURHISTORIE VIA GPS Lærerstuderende fra Zahle på spilbaseret byvandring 26 IPAD EN SMELTER PÆDAGOGERNES DIGITALE HJERTER Tablets baner vejen for at bruge digitale medier pædagogisk 30 IPADS I VUGGESTUEN GRUMT ELLER GODT Familievejleder Lola Jensen mener ipads skaber ufred 34 PUT DET RIGTIGE I JERES TABLET En app til små børn er ikke bare en app 38 VÆR DIGITAL SPØRGE JØRGEN Børnehaven og Vuggestuen Nyrup filmer og skyper 41 IT-FORSKRÆKKELSE GIK OVER Pædagoger behøver ikke være digitale genier 42 I DAG PÅ TUR FANDT VI EN MÅGEFJER Digital dokumentation kræver it med fokus på pædagogik 44 KLUBBER OG SFO ER: TAG ANSVAR Luk den digitale verden ind 46 EN FRITIDSKLUB MED TOUCH Endrup Fritidsklub bruger ipads til film og garagebands 48 FRA CHRISTIANSØ TIL NEW YORK Net-studerende danner relationer og savner ikke faglig sparring Forside: Benny Box

4 Tekst Signe Tonsberg Fremtidens it ligger nede i skoletasken Både regering og kommuner satser på bring your own device. Det betyder, at alle elever skal have deres egen computer, tablet eller smartphone med i skole. TANKEN OM, at skolen skal stille computere og alt andet it-udstyr til rådighed for eleverne, er død. Fremtiden hedder på engelsk bring your own device og på helt almindeligt dansk: Medbring din egen dims. Jeg er ikke et sekund i tvivl om, at det bliver sådan, at alle elever som en selvfølgelighed har et digitalt penalhus med hjemmefra i tasken i form af en computer, tablet, eller hvad der nu kommer til af digitalt isenkram, siger Kasper Koed, der er it-konsulent i UCC s Center for Undervisningsmidler (CFU). Det giver muligheder og udfordringer for både lærerne, eleverne, forældrene, skolerne og kommunerne. For både undervisningen og skolens tekniske setup skal kunne håndtere, at eleverne kommer med alt fra en splinterny ipad til en ikke opdateret otte år gammel IBM-computer, som Per har arvet fra sin fars arbejde. Der bliver snakket meget om bring your own device, men i praksis fungerer det ikke endnu, siger Kasper Koed, der selv har en baggrund som lærer og medievejleder. BRUG DET, ELEVERNE HAR MED Han peger på, at bring your own device -tendensen sådan set har været i gang, lige siden den første elev kom i skole med en mobiltelefon i lommen. Lidt provokerende vil jeg sige, at der ikke er et hammerslag nyt i tanken om bring your own device. Det nye består derimod i, at eleverne skal bruge de dimser, de allerede har med altså use your own device. Det er dét, der er den store udfordring, siger han. Her har især lærerne en nøglerolle. Det, at eleverne skal bruge en bred vifte af digitalt udstyr, stiller nemlig nye krav til lærernes måde at tænke, agere og undervise på. Og det kræver kompetenceudvikling. Det stiller også krav til de læremidler, skolerne bruger. Og så stiller det en række lavpraktiske, men vigtige krav til skolerne om bl.a. massiv udbygning af deres trådløse netværk. Der skal opgraderes trådløse netværk på skolerne, så det basker. Og it-afdelingerne bliver nødt til at opløse mange af de sikkerheds- og tryghedsdogmer, de har arbejdet efter, siger Kasper Koed. FARVEL KONFIRMATIONSCOMPUTER Også samfundsmæssigt må vi åbne øjnene for, at digitale medier er ved at være lige så nødvendige for skolebørn, som regntøj og gummistøvler er for børnehavebørn og bleer for vuggestuebørn. Det med at få en konfirmationscomputer er allerede BRING YOUR OWN DEVICE STILLER KRAV TIL Eleverne, der skal medbringe og bruge eget digitalt udstyr Forældrene, der skal skaffe, betale og vedligeholde børnenes udstyr Lærerne, der skal tilrettelægge undervisningen til forskelligt digitalt udstyr Skolerne, hvis netværk skal kunne håndtere mange forskellige slags digitalt udstyr Kommunerne, der skal sørge for at opdatere både infrastruktur og lærernes kompetencer Forlag og andre, der udvikler digitale læremidler. De skal sørge for, at læremidlerne fungerer på mange forskellige digitale platforme. passé. Måske skulle vi i stedet arbejde hen mod, at børn får en skolestartscomputer, foreslår Kasper Koed. I Den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi står der sort på hvidt, at det er ambitionen, at eleverne bruger deres egne computere og andre digitale medier i skolen, og at de få, der ikke har nogen, kan låne på skolen. Og så er det i øvrigt op til kommuner og skoler at fortolke hvordan. De digitale læremidler, der bliver brugt i skolen, er typisk kun indrettet til én platform, fx en computer, og kommer til kort, hvis man vil tilgå dem via en ipad eller en telefon. Eller omvendt. Men hvis bring your own device skal fungere, skal man kunne tilgå fx skoletube, læringsspil eller onlineportaler fra forskellige digitale medier. Og den udfordring må forlag og andre leverandører af læremidler tage op, mener Kasper Koed. SOCIALT DILEMMA Når alle elever ikke har samme maskine, skal skolen og lærerne håndtere det praktisk og pædagogisk. Skolerne 4 UCC magasin

5 PENGE TIL DIGITALE LÆREMIDLER Regeringen har afsat 500 millioner kroner til øget anvendelse af it i folkeskolen i perioden Pengene skal bruges til at støtte kommunernes indkøb af digitale læremidler og kan søges af kommuner og skoler til indkøb af digitale læremidler i alle folkeskolens fag. Tilskuddet fungerer sådan, at kommunerne selv medfinansierer, hvad der mindst svarer til det statslige tilskud. må sørge for at have nok udstyr til de elever, der ikke har selv. Det betyder i praksis, at nogle skoler vil skulle indkøbe meget digitalt udstyr og andre næsten intet. Bring your own device er med andre ord dilemmafyldt. Der er et socialt dilemma i det her, fordi vi ikke kan forudsætte, at alle har en computer. Der er store socialdemografiske forskelle fra elev til elev og fra skole til skole. Og der vil altid være nogen, der kommer med nogle dimser, der er klart bedre end andres, siger Koed. En måde at håndtere det på er i endnu højere grad at bruge kollaborative arbejdsformer, hvor eleverne skal samarbejde. Hvis en elev nu har en overfed ipad, og to andre har nogle halvfesne mobiltelefoner, kan man jo sætte dem sammen og arbejde om et projekt. Men det rykker jo ikke ved, at det kun er én af dem, der har adgang til det fede udstyr derhjemme, påpeger han. ALLE SKAL HAVE DERES EGEN COMPUTER MED Bring your own device er en del af Den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi. Her står der: Eleverne arbejder med it, der virker. Der er trådløst netværk på hele skolen, og eleverne kan bruge deres egen computer. De få, der ikke har en computer, låner på skolen. Ideen er, at når eleverne selv medbringer hardware det vil sige computere og andre digitale medier - så kan kommunerne bruge deres ressourcer på software, netværk og udvikling. Ambitionen er, at det skal være virkelighed i kommunerne i Både formanden for skolelederne og formanden for it-vejlederforeningen har peget på muligheden for at forhøje børnechecken, så man på den måde kan tilskynde forældre til at anskaffe sig en computer til deres børn. Kontakt: Kasper Koed, kko@ucc.dk eller Maj

6 Undervisningen i klasselokalerne ændrer sig radikalt i disse år. Mange kommuner er i gang med at købe nye teknologier til folkeskolen, og det stiller enorme krav til lærerne. Det viser det omfattende forskningsprojekt Technucation. Tekst Christian Blomgreen Illustration Anders Arhøj L ene Storgaard Brok sidder i et hjørne og observerer en 1. klasse på en folkeskole. Her er 25 elever på cirka syv år i gang med en almindelig lektion. Over 40 forskellige teknologier er tændt i klasselokalet på en gang, tæller Lene Storgaard Brok sig frem til. Det betyder, at læreren skal have mere end et øje på hver finger for at følge med i, hvad der sker foran eleverne. For tablets, bærbare computere, smartboards osv. er digitale katapulter, der kan føre eleverne alle mulige 6 UCC magasin steder hen. Nogle lærere er rigtig glade for udviklingen og gode til at bruge ny teknologi i deres undervisning. Andre føler sig meget pressede og har svært ved at styre og udnytte teknologiens muligheder. Fælles for begge grupper er dog, at deres klasselokaler er blevet et eksperimentarium for ny teknologi, og at det i høj grad er op til dem selv at finde ud af at bruge teknologien i deres undervisning. Der er nemlig ikke politikker på skolerne for, hvordan

7 man håndterer de nye teknologier, siger Lene Storgaard Brok. Hun er projektkonsulent i UCC og har som deltager i forskningsprojektet Technucation været med til at interviewe 60 lærere om deres erfaringer med teknologi i undervisningen. FORANDRER LÆRERNES ARBEJDE De digitale muligheder, som teknologierne bringer med sig ind i folkeskolen, definerer i dag i vid udstrækning undervisningen og er i gang med at forandre lærergerningen fundamentalt. Udviklingen går stærkt i disse år, for langt de fleste kommuner er i gang med en massiv teknologisk oprustning i folkeskolerne. Det er sjældent lærerne selv, der efterlyser ny teknologi til deres undervisning. Styringen af, hvad der bliver indkøbt og sendt ind i klasselokalerne, står kommuner og skoleledere for. Det er noget, der forandrer lærernes arbejde grundlæggende. Nogle steder er skolerne og kommunerne gode til at arrangere kurser og træne lærerne i de nye muligheder, men andre steder oplever lærerne, at de er meget overladt til sig selv i forhold til teknologien, fortæller Lene Storgaard Brok. Hendes observationer viser, at nogle skoler er gode til at arrangere og understøtte fora, hvor lærerne kan diskutere ny teknologi og dele erfaringer med hinanden. Den teknologiske udvikling går så hurtigt, at dialogen mel- Maj

8 lem lærerne og deres skoleledelse om, hvordan de håndterer de nye redskaber, og hvordan de konkret bruger dem i deres undervisning, er afgørende for, at de rent faktisk bliver brugt fornuftigt. Derfor er det nødvendigt at systematisere videnog erfaringsdeling mellem lærerne, siger Lene Storgaard Brok. DEN DIGITALE TIDSRØVER En af konsekvenserne ved den manglende styring af teknologien er, at mange lærere oplever, at de konstant står til rådighed via mails, sms, blogs osv. Kommunikationen i skole-hjemsamarbejdet foregår i dag langt hurtigere end med datidens kontaktbøger. Men det betyder også, at lærerne kan komme til at befinde sig i en situation, hvor de arbejder døgnet rundt for at svare på mails, sms er eller blogs. Mange lærere fortæller, at de har svært ved at styre deres tidsforbrug. Det drejer sig for eksempel om forberedelse, hvor der skal arbejdes på andre platforme end tidligere. Men det tager også tid at sætte sig ind i, hvordan et smartboard fungerer, eller hvordan en undervisningstime med brug af ipad skal struktureres, siger hun. ELEVERNE TAGER OVER Lene Storgaard Brok understreger, at teknologiens indmarch i folkeskolen hverken er entydigt god eller dårlig. Man har endnu ikke lavet forskning, der kan vise, om eleverne rent faktisk lærer mere eller mindre med de mange teknologiske muligheder, folkeskolen har fået stillet til rådighed. Nogle synes, de er blevet meget 8 UCC magasin bedre lærere af teknologiens muligheder. Andre lærere oplever, at det kan være kompliceret at forstå og bruge den, og at det bliver meget svært at styre klasseværelset og undervisningen, når eleverne har adgang til eksempelvis internettet, siger hun. I stedet for et fælles fokus på tavlen er et klasselokale i dag ofte omdannet til et mylder af små værksteder, hvor eleverne gennem deres computere eller ipads selv kan udforske et emne eller en problemstilling. Eleverne søger viden, og det kan bringe dem langt væk fra undervisningen, fordi 25 elever kan komme 25 forskellige steder hen med hver deres ipad. Det stiller nogle helt andre krav til lærerne end dem, de typisk er uddannet til, siger Lene Storgaard Brok. Når lærerne ikke kan være alle steder og have overblik over, hvad der foregår i de digitale rum, begynder eleverne at tage over, viser hendes analyser. Fordelen er, at eleverne bliver dygtige til at hjælpe hinanden. Men det betyder også, at lærerne i et vist omfang bliver nødt til at slippe kontrollen med, hvor en undervisningstime kan føre hen. Læreruddannelserne fokuserer ikke meget på, hvordan teknologi forandrer lærernes arbejde markant. En af måderne at få de studerende til at forholde sig til teknologiens påvirkning af folkeskolen på, er at udvikle læringsspil, der stiller de studerende over for dilemmaer om teknologi, de kan komme til at stå over for i det virkelige klasselokale. Når du forlader læreruddannelsen i dag, kan du ende på skoler, der er vidt forskellige. En skole kan benytte sig af et væld af digitale instrumenter, mens en anden kan være langt mere traditionel. Der er brug for at udvikle viden om, hvordan vi håndterer udviklingen i uddannelsen til lærer, siger Lene Storgaard Brok. TECHNUCATION Technucation er et stort tværgående forskningsprojekt, der skal skabe ny viden om technological literacy, dvs. forståelse for teknologiens påvirkning i undervisning. Den viden skal danne basis for udvikling af uddannelserne af fremtidens lærere og sygeplejersker. Technucation er et samarbejde mellem Institut for Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet, Teknologisk Institut, Professionshøjskolen UCC og Professionshøjskolen Metropol. Der deltager også en række internationale uddannelsesforskere. Fra UCC deltager Vibeke Schrøder, Ann Thérèse Arstorp og Lene Storgaard. Forskningsprojektet afsluttes i 2015 og er støttet af Det Strategiske Forskningsråd. Læs mere på Kontakt: Udviklingskonsulent ved UCC Lene Storgaard Brok, lsb@ucc.dk eller

9 På Pedersborg Skole i Sorø er alle elever netop blevet udstyret med ipads. Abelone Bergløv er en af de lærere på skolen, der nu skal arbejde med nye måder at undervise på. ENGANG imellem tænker Abelone Bergløv for sig selv: Åh, hvad er det nu for nogle dingenoter, de kommer med. Jeg er ikke nem at forskrække, og jeg bruger gerne ipads og andre digitale redskaber i min undervisning, men det kan godt virke voldsomt, at man hele tiden skal håndtere nye teknologier og lære at beherske dem i sin undervisning. Undervisningen ER blevet anderledes på grund af teknologi de seneste år, siger Abelone Bergløv. Hun blev uddannet lærer i 1994, har arbejdet på Pedersborg Skole i 12 år og har i den tid oplevet, hvordan den teknologiske udvikling i folkeskolen har taget fart, og det har både ændret hendes undervisning og forberedelse markant, fortæller hun. Teknologien kræver nogle andre pædagogiske og didaktiske redskaber. Jeg skal som lærer være meget skarp på, hvornår jeg skal lade teknologien tage styringen over, hvor vi bevæger os hen, og hvornår jeg skal følge den plan, jeg har forberedt, siger hun. CHRISTIAN DEN 4. S BYGNINGER Omvendt rummer elevernes nye ipads fantastisk mange muligheder for at gøre undervisningen mere sjov og levende, mener Abelone Bergløv. Alle oplysninger er lige for fødderne af eleverne. Jeg underviser en 3. klasse i historie, og forleden var Christian den 4. på programmet. Her brugte vi vores ipads til at konkretisere hvilke bygninger, han står bag, og give eleverne mulighed for at finde nogle af dem. Pludselig er der en, der spørger, hvorfor der ikke er nogen trapper i Rundetårn, og så har vi mulighed for at dykke ned i det og grave oplysninger frem. Der findes endda en virtuel tur i Rundetårn, som vi tager sammen. Det er da fantastisk, og jeg tror, alle eleverne husker, hvorfor der ikke er trapper i Rundetårn, siger Abelone Berløv. SVÆRT AT HOLDE SIG FRA COMPUTEREN På Pedersborg Skole er Abelone Bergløv blevet en af frontløberne, der skal hjælpe kollegerne, hvis de har spørgsmål til brugen af ipads. Vi har en åben dialog om eksempelvis vores nye ipad, og vi har vi god erfaring med at hjælpe hinanden i dagligdagen, siger hun. Men hun har en tendens til altid at være på arbejde. Jeg er dårlig til at holde mig fra computeren i weekenden. Den traditionelle arbejdstid er på mange måder ophævet i dag, siger Abelone Bergløv. December

10 Tekst Marianne Meinke C harlotte Eriksen blev dræbt på vej hjem fra en skolehjem-samtale. Vi har tjekket fodaftryk på gerningsstedet, og sporet peger på Sonny, hendes kæreste med rockerforbindelser, siger Jack, der har koblet sin ipad til en projektor, der blæser hans efterforskningsrapport op på væggen. Han er ved at fremlægge sin del af et tværfagligt undervisningsforløb skabt at to studerende fra Læreruddannelsen Blaagaard/KDAS, som har været i praktik hos 8.A på Skovbrynet Skole i Gladsaxe. Omdrejningspunktet for undervisningen er de digitale muligheder i tablets, som eleverne bruger til at opklare en kompliceret drabssag i de naturfaglige fag. Den tilgang har store fordele, mener klassens lærer i matematik og naturfag, Karin Lilius. Jeg er dybt imponeret over, i hvor høj grad eleverne er blevet grebet af projektet. Alle deltager med ildhu også dem, der ellers kan være stille, svære at engagere eller urolige. Der 10 UCC magasin

11 MORDERJAGT MED DIGITAL DIDAKTIK På Skovbrynet Skole i Gladsaxe kaster 8. klasse sig over fysikopgaver, biologiforsøg og matematikstykker for at opklare en kriminalsag via ipad. Det hele er udviklet af teknologistærke lærerstuderende og didaktisk dygtige lærere. IT PÅ SKOVBRYNET SKOLE Gladsaxe Kommune har udpeget skolen som profilskole for IT og teknologi og har givet ipads til elever i klasse og 8. klasse. Skolen har kontaktet Center for Undervisningsmidler i UCC vedrørende implementering af ipads som et led i deres skoleudviklingsprojekt og foreslået praktikforløb med studerende, som er DigiGuides og derfor har særlig interesse i teknologi. I løbet af 2012/13 er ni lærerstuderende i praktik på Skovbrynet Skole, hvor de sammen med skolens lærere udvikler undervisningsforløb, der integrerer digitale medier. Idéen er, at studerende og lærere sammen bliver klogere på, hvordan teknologi kan støtte og optimere undervisningen. kommer ganske enkelt flere elever med i undervisningen, når vi bruger de digitale muligheder i ipads, siger hun. OVERBLIK OG VIDEN BAG CSI SKOVBRYNET Siden 2011 har Læreruddannelsen Blaagaard/KDAS haft såkaldte Digi- Guides, der er et korps af lærerstuderende, som hjælper undervisere og medstuderende med at integrere it i undervisningen. I alt ni DigiGuides er eller har været i praktik på Skovbrynet Skole, som samarbejder med Center for Undervisningsmidler i UCC om både at give lærerstuderende erfaring med at integrere it i undervisningen og skolerne erfaringer med digital undervisning. Det er de studerende Peter Stenkilde og Jacob Them Christensen, der har digtet kriminalhistorien, tegnet forløb og lagt spor ud til eleverne i 8.A, som dagligt har fået opgaver på deres ipad. Klassens Maj

12 lærere har til gengæld bidraget med input om årsplaner for flere fag og sat rammerne for opgaven, der nu kaldes CSI Skovbrynet. Lærer Karin Lilius er begejstret for både brugen af ipads som didaktisk redskab og de to praktikanters indsats. Det kræver overblik over digitale muligheder i undervisningen og en stor viden om de forskellige apps, som eleverne kan bruge i deres læreproces. Det har vi nu fået via dygtige praktikanter, siger hun. DET DIGITALE OG VIRKELIGHEDSNÆRE ENGAGERER I 8.A fortsætter fremlæggelsen, der kredser om fodaftryk fundet på gerningsstedet. Problemet er, at rockerklubben har lavet en indkøbsaftale med den lokale skobutik, så flere mistænkte har samme slags sko, forklarer Jack, og Hamza supplerer: Der var fire mistænkte, men Brian Hansen var til møde med sin bankrådgiver og kunne ikke nå frem. Det viser rejseplanen, Nazli har blandt andet arbejdet med mordgåden ved at teste for stoffet barium og Sune har lavet forsøg med luminol, der afslører selv den mindste smule blod, ligesom der er lavet matematiske udregninger, som dokumenterer kuglens retning på baggrund af indgangshullet i væggen. Her ser vi, hvorfra i rummet gerningsmanden skød. Det kan sige noget om hans højde, forklarer Mieke og peger på sin ipad, hvor der ligger en såkaldt ballistic report. Eleverne i 8.A siger om undervisningsforløbet, at det er fedt, fordi det er nyt, at man ikke kan smide sine papirer væk, og at de simpelthen blev grebet af at opklare mordet. Det er kombinationen af virkelighedsnære opgaver og den digitale arbejdsform, som engagerer dem. Det er jo en virkelig situation! Man kan meget bedre forholde sig til noget realistisk end til matematikopgaver, man skal skrive i et kladdehæfte, siger Janus. Klassekammeraten Marzia er enig: Man kan se tingene, fx gerningsstedet, på biblioteket. Derfor føles det nemmere og vigtigere, siger hun. IPADS HAR FORDELE FOR SÆR- LIGE ELEVER Ifølge klassens tosprogslærer, Nuzhat Ghani, er det et særligt plus, at ipads åbner for andre måder at arbejde på end den skriftlige, som især tosprogede elever kan have svært ved. De kan for eksempel optage en film frem for at skulle skrive, hvad de når frem til i fysiklokalet, og for nogle giver ipaden overskud til at kaste sig over bogstaverne og det skriftlige arbejde bagefter. Det er Yousef enig i: Det er bedre, når jeg kan fortælle i stedet for at skrive. Børnene har nemmere ved at søge informationer, end hvis de bruger en ordbog. De kan i stedet se et foto eller en film, der illustrerer det, de vil vide noget om. Det kan være ord af fagfaglig karakter som tragt eller fordampning, for hvis eleverne ikke kender de ord, så kommer de bagud, siger Nuzhat Ghani, som har en bachelorgrad i kemi og biologi. LÆRERIG BAG- GRUNDSMUSIK Klassens lærer i matematik og naturfag, Mads Due, kan også konstatere, at eleverne bruger de mange apps fra CSI Skovbrynet i den øvrige undervisning. Det er apps som bl.a. MeeBook, Bookcreator, imovie, Mindmeister og Calculator. Den måde at arbejde på appellerer til dem på en anden måde og virker stærkt motiverende, siger Mads Due. Det er Kamilla og Josefine et eksempel på. I et tværfagligt projekt i naturfagene om Min føde har de inkluderet filmklip af forsøg, hvor de tester for protein, stivelse og glukose, de har taget fotos af forskellige fødevarer og også brugt excel-diagrammer. Alexander har på YouTube fundet 12 UCC magasin

13 sangen The elements, der remser grundstofferne i det periodiske system op. Den ligger nu som baggrundsmusik i hans virtuelle rapport. Den sang er jo relevant. Når vi bruger ipads, bliver det muligt at behandle de samme ting flere gange og på flere forskellige måder. Og vigtigt: Eleverne tager selv initiativet, siger Karin Lilius. PS. Charlotte Eriksens morder skal ikke afsløres her! Studerende giver skolen nyt it-blod Det ligner en scene fra CSI i New York, men er fra Gladsaxe. Den form for undervisning appellerer meget mere end matematikstykker i et kladdehæfte, mener 8.klasse. ANN-THÉRÈSE ARSTORP ph.d. stud. ved forskningsprojektet Technucation, der sker i samarbejde mellem UCC, Metropol, Aarhus Universitet og Teknologisk Institut. Deltager i følgeforskningsprojekt på Skovbrynet Skole om lærerstuderendes udvikling af professionsfaglighed og lærerkompetence under ipad-praktik. Kontakt: anna@ucc.dk eller TOBIAS HEIBERG Adjunkt på læreruddannelsen Blaagaard/KDAS, hvor han underviser i de pædagogiske fag. Konsulent i UCC s Digitale Laboratorium, DigiGuidekoordinator og mentor for DigiGuides i praktik. Kontakt: tohj@ucc.dk eller MINISTERIET FOR BØRN og Undervisning peger på teknologi som vejen til at skabe de bedste betingelser for læring på. Derfor skal teknologi integreres i undervisningen på skoler og læreruddannelser. IPad-projektet handler ikke kun om 8.b. s tværfaglige mordopklaring, men om at tage de første skridt mod at bruge ny teknologi i undervisningen. Det er nyt, at projektet kombinerer praktikophold med udvikling af digital didaktik, siger Ann-Thérèse Arstorp fra UCC s Forsknings- og Udviklingsafdeling. TEKNOLOGI ALENE ET VIRKEMIDDEL IPad-projektet viser også, hvordan flere parter kan samarbejde om digitaliseringsdagsordenen, mener adjunkt i UCC, Tobias Heiberg, der har været mentor for de lærerstuderende. En af pointerne er, at teknologien fylder mindre end de didaktiske refleksioner. Selvom ipads var et centralt undervisningsvilkår, så har der ikke været tale om et ensidigt fokus på teknologi, men snarere på almen- og fagdidaktik med fokus på at nå læringsmål, siger han. ELEVER HJÆLPER LÆRERE Begge mener, at studerende bør inddrages mere, da de er en ressource i forhold til nye teknologier. Vi ved, at lærere i folkeskolen beder eleverne om hjælp, hvis serverforbindelsen svigter eller et nyt program skal op at køre, men det er generelt ikke slået igennem på læreruddannelserne. Her kan Digi- Guides og ipad-projektet inspirere andre, siger Ann-Therese Arstorp. Maj

14 Der kommer ganske enkelt flere elever med i undervisningen, når vi bruger de digitale muligheder Lærer Karin Lilius OM DIGIGUIDES Motiverer elever med it SOM LÆRERSTUDERENDE er det fantastisk at lave et tværfagligt forløb med ipad, som i høj grad motiverer eleverne, siger Peter Stenkilde. Han er såkaldt DigiGuide på Læreruddannelsen Blaagaard/KDAS og en af to lærerstuderende, der har været i praktik på Skovbrynet Skole i Gladsaxe og udviklet forløbet CSI Skovbrynet, hvor 8. klasses elever skulle løse en mordsag ved hjælp af tværfaglige opgaver på ipads. Vi havde ikke oceaner af tid, men lod os bl.a. inspirere af Drabssagen Menved på elevunivers.dk og diverse undervisningsmaterialer og forsøgsvejledninger i samarbejde med klassens lærere, som har fagligt overblik og stor didaktisk erfaring, siger Jacob Them Christensen, den anden praktikant på Skovbrynet Skole. PRAKTIKOPHOLDET VAR EN SUCCES. Som DigiGuide har jeg særlig interesse i didaktiske muligheder i de nye teknologier, så det er meget lærerigt at afprøve det i praksis. Vi får mere ud af vores praktik, fordi der er større krav til, hvad vi skal levere, siger Peter Stenkilde. Begge lærerstuderende skal tilbage på uddannelsen og undervise deres medstuderende i tværfaglige undervisningsforløb med brug af ipad. Læreruddannelsen Blaagaard/KDAS har haft DigiGuides (tidl. TechTutorer) siden august 2011, som hjælper medstuderende og undervisere på læreruddannelsen med at integrere digitale redskaber i undervisningen. Tobias Heiberg og Ann-Thérèse Arstorp fra UCC tog initiativet til ordningen med DigiGuides, som er unik på landsplan. Overordnet sigter ordningen mod at implementere teknologi i læreruddannelsen. Der er i alt 15 DigiGuides på Læreruddannelsen Blaagaard/KDAS og ca. samme antal på Læreruddannelsen Zahle. Kontakt: Tobias Heiberg, tohj@ucc.dk eller UCC magasin

15 UCC på Forskningens Døgn maj: Workshop om børn og medier UCC inviterer børn og deres pædagoger fra dagtilbud og fritidsordninger til innovativ og kreativ leg med digitale medier. Det er gratis at deltage og der er frugt og saftvand til alle. TID Torsdag den 2. maj kl særligt for SFO og fritidshjem Fredag den 3. maj kl særligt for børnehaver STED Dansehallerne på Carlsberggrunden. Foyeren i stuen. Læs mere og tilmeld jer:

16 Tekst Trine Wiese Hvad skal den ipad i min undervisning? OM KASPER KOED Er it-didaktisk konsulent på UCC s Center for undervisningsmidler (CFU), hvor han blandt andet rådgiver og sparrer med skoler og lærere om at bruge og integrere digitale medier i undervisningen. Kasper Koed er uddannet lærer i Som pædagogisk it-vejleder på Maglegårdsskolen i Gentofte udviklede han konceptet Mediepatrulje, hvor børn lærer børn om digitale medier. Se Kontakt: kko@ucc.dk eller UCC magasin

17 DANSKE SKOLER VÆLTER sig i tilbud om digitale læremidler og undervisningsplatforme fra forlag og firmaer i skarp konkurrence med utallige gratis læremidler og websites. Det er uhyre vanskeligt at finde vej i den digitale jungle, konstaterer Kasper Koed fra Center for Undervisningsmidler ved UCC. Han oplever en eksplosion i antallet af henvendelser fra skoler og lærere, der har svært ved at vurdere, hvad der er et godt digitalt læremiddel, og om det overhovedet er egnet til netop deres undervisning. Hvad kan digitale læremidler som tablets bidrage med i undervisningen? Tablets kan åbne for nye måder at lære på. De kan gøre det mere spændende for eleverne at undersøge, eksperimentere og afdække ny viden. Læringen bliver ganske enkelt mere effektiv, når eleverne ved hjælp af en ipad eller tablet kombinerer både billeder, lyd, film og tekst. I stedet for som hidtil fortrinsvis at arbejde lineært og tekstbaseret. Hvad siger du til påstanden om, at mange af de nye digitale læremidler bygger videre på en gammeldags, træningsfokuseret undervisning? Ja, nogle lærere falder i svime over de mange træningsbaserede apps, der kan hjælpe elever til at træne alt fra stavning til at huske navne på flag. Sådanne apps kan skabe variation i den undervisning, der baserer sig på, at konkrete færdigheder trænes igen og igen. Men der er et langt større potentiale i de digitale læremidler end blot at bruge teknologien til at lade barnet gentage de samme øvelser. De mere innovative digitale medier kan åbne for, at eleverne selv begynder at producere og formidle viden på nye måder. Det spændende er, at de kan give eleverne mulighed for at arbejde kreativt og sætte deres fingeraftryk på produktet. Digitale medier kan være med til at udvikle en såkaldt multimodal mediekultur, hvor forskellige formidlingsmåder alt fra tekst og billeder til film og grafer supplerer eller understøtter hinanden. Hvordan undgår vi at spilde skattekroner på ubrugelige digitale læremidler? Det kan være fristende for en skole eller kommune at investere i et utal af ipads for at vise digital fremsynethed og handlekraft. Men før der investeres, er det uhyre vigtigt at stille sig selv det basale spørgsmål: Hvad skal vi bruge det her til? Kig først på, hvad der er målet med undervisningen eller et konkret projekt, og vurdér herefter, om det konkrete værktøj eller teknologien understøtter dette mål. Skrækscenariet er at smide en masse kroner efter et digitalt værktøj og først bagefter overveje: Hvad er det så lige, vi skal bruge det her til? Hvorfor skal vi overhovedet bruge tusindvis af kroner på tablets? Det digitale læremiddel er ikke bedre end den undervisning, der finder sted. Når en tablet anvendes optimalt, er det et fantastisk procesværktøj og et fint digitalt penalhus. Men den er ikke en fornuftig afløser for fx computeren. Når du skal arbejde med større tekstdokumenter, er en pc fortsat at foretrække. Du kan da altid koble et tastatur til din ipad, men så fungerer den bare som en dårlig bærbar. Er danske lærere klædt godt nok på til at vurdere de nye læremidler? Det er en stor opgave at aflæse værdien af konkrete digitale læremidler. Som skole og kommune er det altid en god ide at søge hjælp hos de vejledere og konsulenter, der arbejder med at indsamle viden om, hvordan redskaberne bedst bruges i hverdagen. Samtidig er det en rigtig god ide at lytte til og inddrage eleverne. De kan i høj grad være med til at aflaste læreren og bruges aktivt til at få spredt ny viden. Jeg har i den forbindelse arbejdet med elevbaserede mediepatruljer som en formaliseret del af en skolekultur gennem de seneste fem år. Hvad er elevbaserede mediepatruljer? På blandt andet Maglegårdsskolen i Hellerup har vi etableret mediepatruljer, der består af elever med særlig interesse for it. De mødes en gang om ugen med en af skolens it-vejledere, og i fællesskab tester de digitale læremidler, portaler og gratis onlineredskaber. Her er det også relevant at nævne, at der i nogle år har været etableret lignende mediepatruljer (DigiGuides) på en række af læreruddannelserne i UCC. I Silicon Valley har computernørder valgt at sende deres børn i skole, der er it-fri indtil 7. klasse. Har de en pointe? Det er altid interessant med aktion-reaktionbevægelser. Men jeg er ikke tilhænger af at tænke så sort-hvidt. Umiddelbart kan det være problematisk først at starte med den digitale dannelse i syvende klasse. Som aldrig før er det fornuftigt, at vi opdrager vores børn til at være kritiske mediebrugere. Så hvorfor ikke starte med det i indskolingen? Det udelukker jo ikke, at der samtidig arbejdes fysisk og kreativt. KORT OM IPADISKOLEN.DK Giver lærere inspiration til at bruge digitale lære midler som ipads og apps i undervisningen. CFU UCC og CFU Sjælland står bag ipadskolen.dk Maj

18 Tekst Trine Wiese Illustration Nana Torp Du kan sagtens styrke folkeskolens undervisning uden at investere i dyr teknologi. Det viser et udviklingsprojekt på skoler i Svendborg Kommune. LÆRERE ER GLADE FOR GRATIS DIGITALE LÆRE- MIDLER Gratis digitale værktøjer: En øjenåbner for nye læringsformer Danske lærere har i stor stil kastet sig over gratis undervisningsværktøjer på nettet. Det viste en ny undersøgelse foretaget for Folkeskolen i Og det selvom kommuner og skoler har udsigt til flere hundrede millioner statslige kroner til indkøb af digitale læremidler. 460 personer svarede på spørgsmålet Bruger du gratis læremidler/websites i din undervisning (ud over Google og Wikipedia)? 79 procent svarede ja, 17 procent svarede nej, mens resten svarede ved ikke. Undersøgelsen blev foretaget blandt medlemmer af Danmarks Lærerforening. DET KRÆVER ikke nødvendigvis millioninvesteringer i for eksempel ipads eller MacBooks til alle elever for at udvikle folkeskolens brug af digitale værktøjer. Det viser et udviklingsprojekt på folkeskoler i Svendborg Kommune, der arbejder med forskellige teknologier og især benytter sig af gratis web-baserede værktøjer til at udvikle og nytænke undervisningen. Det er ikke helt så vigtigt, hvad vi vælger af teknologi og programmer i dag, men mere afgørende, om værktøjerne understøtter det pædagogiske projekt, siger Ole Christensen, lektor på UCC. Han vurderer, at Svendborg Kommune med projektet Fra ord til billede på forbilledlig vis har eksperimentet med digitale ressourcer og nye måder at lære på. Skolerne i Svendborg er kommet langt med at gøre de digitale platforme og medier til selvfølgelige værktøjer i undervisningen på tværs af fag, skoler og alderstrin, vurderer Ole Christensen, der de seneste par år har lavet følgeforskning på Fra ord til billede. INSPIRATION FREM FOR TOPSTY- RING Udviklingsprojektet i Svendborg har som vision at fremme elevernes 18 UCC magasin

19 faglige læsning ved hjælp af visuelle, digitale værktøjer. Udgangspunktet er, at elevernes mediekompetencer fra fritiden bliver et aktiv, når de i skolen bruger digitale læremidler til at finde oplysninger og producere egen, ny viden. Ligesom digitale redskaber styrker læringen, fordi de tilsammen åbner op for forskellige formidlingsmåder alt fra tekst og billeder til film, der supplerer hinanden. Fra ord til billede er et paraplyprojekt, der er tænkt ind i organisationsplaner og hele vejen igennem har haft skoleledernes opbakning og bevågenhed. Da projektet gik i luften, udvalgte en central styregruppe seks digitale værktøjer, som alle skoler har gratis adgang til. Herefter er der lokalt blevet eksperimenteret med at bruge dem i den daglige undervisning. Der er dermed ikke fra oven blevet udpeget en fælles vej, men skolerne har fået inspiration til at udvikle en ny praksis. EN ØJENÅBNER FOR NYE AR- BEJDSFORMER Merete Skjødt Jørgensen, projektleder på Fra ord til billede fortæller: De seks digitale værktøjer udfordrer tilsammen den lineære tankegang og er en øjenåbner for nye arbejdsformer. De er valgt, fordi de spiller godt sammen, er let tilgængelige og hovedsagligt visuelle. Desuden imødekommer de elevernes mediekultur og lægger op til projektarbejde. Samtidig er der tale om cloud-tjenester, hvor eleverne nemt kan samarbejde og dele filer. Projektlederen mener, at der er en tendens til, at kommuner vælger at investere i ny teknologi uden at have afklaret læringssyn og målsætninger. Når man står med teknologien, skal man først herefter finde ud af, hvad den bedst bruges til. I Svendborg har vi vendt beslutningsprocessen rundt og først foku- Maj

20 Projektet Fra ord til billede arbejder med nedenstående seks gratis digitale værktøjer. Gratis læring i cyberspace Wordle.net er et værktøj til tekstanalyse. Det giver dig mulighed for at transformere en tekst om til en grafisk sky af ord: Hvilke ord forekommer hyppigt eller sjældent? MindMeister er et værktøj til fælles brainstorm og organisering af opgavens emne, indhold og formidling. I Ord til billede bruger vi Mind- Meister på den interaktive tavle, når klassen i fællesskab samler idéer og viden. YouTube er en populær webportal, hvor man frit kan dele sine videoklip. Brugere kan uploade videoer, se andres videoer og kommentere hinandens videoer. Skoletube har på flere skoler erstattet Youtube, da det kan være en fordel at arbejde i et mere lukket rum, ikke mindst af hensyn til yngre elever. Bambuser er et værktøj til at optage livevideo og til at sende ud til andre. Det kan benyttes til præsentation, formidling og logbog. Prezi bruges til præsentationer af tekster, billeder, videoer, pdf er og tegninger. Prezi er en slags avanceret PowerPoint, der udbygger de traditionelle slides. Dropbox hjælper brugeren til at dele filer og oprette et fællesarkiv. seret på, hvad det er for et læringssyn, vi ønsker at bakke op om. Vi har helt overordnet ønsket at udvikle en læringskultur, hvor eleverne i højere grad bruger de digitale medier og værktøjer til selv aktivt at producere viden og til at reflektere. Dernæst har vi valgt de digitale platforme og teknologier, vi mener kan bakke op om netop dette mål, siger Merete Skjødt Jørgensen og understreger, at projektet selvfølgelig har krævet et minimum af teknologi: Et udviklingsprojekt som dette kræver en god og stabil netforbindelse, en computer eller ipad pr. 2-3 elever, at ca. en tredjedel af eleverne har smartphones og at der er interaktive projektorer eller tavler i klasserne, så alle elever kan se fælles oplæg og præsentationer. SVÆRT AT VÆLGE Med så mange nye teknologier på markedet kan det være uhyre vanskeligt at vælge, hvad der skal investeres i, slår UCC-lektor Ole Christensen fast. Ønsker en skole eller kommune at anvende og eksperimentere med flere medier end blot de traditionelle tekstbaserede, lineære, fremmer det ikke målet blot at forelske sig i en bestemt teknologi, for eksempel den populære ipad, siger UCC-lektoren og anbefaler: Tøv en kende, før I investerer i én bestemt teknologi. Løft i stedet blikket og fokusér i første omgang på, hvad det er, eleverne skal lære, og hvordan lærerne lærer dem det. Derefter kan I så overveje og diskutere med hvilke medier, de skal arbejde. OM OLE CHRISTENSEN Lektor på UCC Videreuddanner lærere inden for medier og læring Forsknings- og udviklingsarbejde i det mediekulturelle og -pædagogiske felt Forfatter til bøger og artikler om kulturanalyse, mediepædagogik, professionsudvikling m.v Kontakt: oc@ucc.dk eller UCC magasin