Kommunikation på sociale medier

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kommunikation på sociale medier"

Transkript

1 Kommunikation på sociale medier - Et casestudie i musikindustrien Uddannelsesinstitution: Roskilde Universitet Uddannelse: Performance Design Hold: K1 Vejleder: Rasmus Rex Pedersen Eksamenstermin: December 2013 Afleveringsdato: Anslag inkl. mellemrum: Antal normalsider: 45,7 1

2 Abstract Dette projekt tager sit udgangspunkt i oplevelsesøkonomien, hvor iscenesættelsen af oplevelser, er med til at skabe en merværdi for et produkt. Ligeledes indskriver vi os i en musikbranche, som har gennemgået udvikling over de sidste år, og er gået fra at sælge produkter til at sælge artistbrands. Vi fortager en kvalitativ undersøgelse af det københavnske band The Eclectic Monikers facebookside, med henblik på at determinere, hvorledes de bruger denne til at profilere deres brand. Vi gennemgår først, hvilke rammer Facebook sætter for kommunikationen på det sociale medie, herefter analyserer vi, hvilke udtryksformer og virkemidler The Eclectic Moniker gør brug af, samt hvorledes der bliver arbejdet med storytelling elementer på deres facebookside. Vi konkluderer, at The Eclectic Moniker ved hjælp af strategiske værktøjer formår at differentiere sig på deres facebookside. Yderligere perspektiverer vi vores case til tværmedialitet, samt tage en kritisk blik på om oplevelsesøkonomien overhovedet er i stand til at rumme musikalske oplevelse. 2

3 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Motivation Kulturel kontekst Problemformulering Undersøgelsesspørgsmål Metode Metodisk grundlag Forholdet mellem teori og empiri Casestudie Præsentation af case Dataindsamling fra Facebook Metodiske overvejelser Casens generalisérbarhed Validitet og reliabilitet Struktur Teori Sociale medier & netværk Interfaces som kommunikationsdesign Oplevelsesøkonomiske begreber og modeller Oplevelsesfaser Iscenesatte begivenheder 23 3

4 3.3.1 Tematisering Storytelling Budskabet Konflikten Rollefordeling Handling Analyse Facebook som platform Funktionel stringens Strategier og taktikker Tid og sted i det virtuelle rum Udtryksformer og virkemidler Adressering i forskellige faser Storytelling fortællingen om The Eclectic Moniker Kollektivets rollefordeling En berejst kunstnerenhed med noget på Samtale og udveksling Symbolværdier og signaturer Konklusion perspektivering Referencer 54 4

5 1. Indledning Indledningsvis vil vi begrunde motivationen for dette projekts opståen. Dernæst vil vi opridse linjerne for den kulturelle kontekst, som projektet indskriver sig i. Vi vil i denne sammenhæng forholde os til den økonomiske udvikling indenfor kulturelle og kreative erhverv, hvor der i dag er stor fokus på at skabe oplevelser, herunder vil vi forsøge at placere musikbranchen. Vi kommer hermed også ind på sociale og kulturelle tendenser i samtiden, hvorfor vi også vil forholde os til sociale medier som netværks- og kommunikationsplatform. Efterfølgende vil vi specificere denne undersøgelses fokus. 1.1 Motivation Motivationen for vores samarbejde om dette projekt er baseret på en fælles interesse for tendenserne inden for oplevelsesøkonomi, musik(industrier) og sociale medier. En udvikling, som især har tiltrukket vores opmærksomhed i løbet af vores research på tværs af bøger, artikler og egne erfaringer med sociale medier, er, hvorledes bands og artister i stigende grad anvender sociale medier som platforme for branding og kommunikation med deres fans og tilhængere. Vi har derfor valgt at undersøge, hvordan oplevelsesbaserede formidlingsprincipper og virkemidler kan anvendes som del af denne branding og kommunikation på sociale medier med henblik på at konstruere en særlig kunstneridentitet og dermed øge muligheden for indbringende værdiskabelse. 1.2 Kulturel kontekst Projektet indskriver sig som nævnt ovenfor i et spændingsfelt mellem oplevelsesøkonomi, musikindustrier og sociale medier og hermed også i en særlig kulturel og samtidig kontekst. Samtidens kulturproduktion er påvirket af udviklingen indenfor de digitale teknologier, som har medført en række nye medieplatforme og kombinationer af modaliteter 1. Dette har præget samfundsudviklingen, hvor kulturelle, sociale og økonomiske tendenser også har ændret sig i takt med de nye 1 En modalitet skal her forstås som en socialt og kulturelt formet ressource til repræsentation og 5

6 kommunikationsformer, der bl.a. er opstået på baggrund af de digitale teknologier (Helles, 2010, s.146). Man kan tale om, at det kreative og æstetiske, i samspil med nye mediemodaliteter, er blevet en naturlig del af folks daglige praksis, hvilket har medført, at der er opstået et massivt kulturelt udbud. Dette har ændret vilkårene for de kreative industrier, da det i dag kræver dét ekstra at skille sig ud. Oplevelsesøkonomien er et aktuelt eksempel på, hvordan forskellige erhverv har udviklet strategier for at forblive lukrative. Oplevelsesøkonomien udspringer netop af en mangeårig samfundsudvikling, hvor erhvervsøkonomien har udviklet sig fra de primære erhverv (salg af råstoffer) til de sekundære (salg af bearbejdede råstoffer) med udmunding i de tertiære erhverv (salg af services). (Pine og Gilmore, 2011, s.2). Indenfor de seneste år har denne serviceøkonomi yderligere udviklet sig til dét, som pionererne indenfor området, Pine og Gilmore, betegner som oplevelsesøkonomi, hvilket de illustrerer i deres lineære progressionsmodel model, Progression of Economic Value (Pine og Gilmore, 2011, s.34). De to argumenterer i den forbindelse for, at denne udvikling afstedkommes af, at det i dag kræver dét ekstra at differentiere sig fra sine konkurrenter, og dermed forventer kunden også mere ved køb af en vare eller service (Pine og Gilmore, 2011, s.13). Folk har i dag flere penge til rådighed til forbrug end tidligere, hvilket er et vilkår for oplevelsesøkonomien, som er en af de sektorer, der er vækst i på trods at den økonomiske krise (Erhvervs- & Byggestyrelsen: 2011, s.8). Pine og Gilmores definition på oplevelser beror særligt på det økonomiske aspekt om at skabe merværdi for sin vare eller service med henblik på øget profit. Det handler praktisk talt om, at engagere kunden på mindeværdig vis ved at iscenesætte oplevelser omkring dét, man vil sælge (Pine og Gilmore, 2011, s.19). I denne optik er oplevelser vigtige, fordi de kan skabe økonomisk vækst. Man kan karakterisere dette som en økonomisk værdiskabelse baseret på oplevelser, hvormed det er muligt at differentiere sine produkter og på den måde øge sin omsætning. Oplevelsesdesign handler således også om kommunikation af særlige stemninger, følelser, nærvær, fornemmelser og æstetik (Pine og Gilmore, 2011, s.25). Hermed kobler den sig til æstetikken set som sanselig erkendelse, der gør os kropsligt deltagende i indsigten. Kommunikation udveksler betydninger, hvorimod æstetik giver følelsesmæssig adgang til nye indsigter og er med til at skabe indlevelse, hvilket giver adgang til ofte ikke helt begrebsliggjorte anliggender. På denne måde er æstetikken involverende og kalder på brugerens kropslige nærvær. Man kan sige, at involvering, tilstedeværelse og kommunikation er oplevelsesdesigns væsentligste elementer. 6

7 Set i lyset af oplevelsesøkonomien kan man karakterisere musikindustrier som kreative erhverv, hvor kerneproduktet netop er oplevelser (Erhvervs- & Byggestyrelsen, 2011:7). Hermed anskues musik som æstetisk kategori og kommunikationsform, idet musik både kan indskrives i henhold til sanselig erkendelse, beroende på indlevelse, stemninger og følelser, og som udveksling af betydninger og meninger. Således kan man betragte denne type kulturelle produkter som noget immaterielt, der har til hensigt at formidle et æstetisk eller ekspressivt formål fremfor at være et egentligt nyttebestemt produkt (Wikström, 2009, s.13). Som følge af det æstetiske og kreatives tiltagende indtog i stadig flere industrier og praksisser, samt den teknologiske udvikling i forhold til digitale udgivelser, distribuering, markedsføring og salg har musikbranchen gennemgået en omvæltende udvikling i de seneste år. Dette hænger ligeledes sammen med, at musikindustrier efterhånden inkluderes i forskellige andre industrier, hvorfor man også kan tale om, at de netop indskriver sig i oplevelsesindustrien (Erhvervs- & Byggestyrelsen, 2011, s. 7). Med de nye vilkår er der fulgt nye tendenser, også i forhold til produktsalget af musik, idet branchen har måtte tilpasse sig de nye omstændigheder med henblik på at overleve som kommerciel industri. Patrik Wikström 2 argumenterer i denne forbindelse for, at produktsalget af musik i dag snarere har udviklet sig til at være salg af brands 3. Ifølge Wikström fokuserer man i dag typisk på at skabe et brand med henblik på at øge værdien omkring musik, hvilket således erstatter det tidligere direkte produktsalg. Det er i stedet via et stærkt brand, man markedsfører sin musik, og derfor argumenterer han også for, at den kommercielle del handler om salg af rettigheder til et brand. Det er således netop via rettighedsloven, at musik vareliggøres, hvorfor Wikström karakteriserer musikbranchen som en `Copyright Industri (Wikström, 2009:17). Hermed kommenterer han også på et aspekt af musikbranchen, som er hyppigt omdiskuteret og debatteret, nemlig den umiddelbare konflikt, der er mellem at udøve autentisk kunst og skabe profit. Som udgangspunkt anskuer Wikström kernen i musikindustrien som værende: udvikling af musikalsk indhold og personligheder (Wikström, 2009, s.17), hvilket, ifølge ham, hænger uløseligt sammen med at være i stand til at licensere brugen af disse til forbrugerne. Rettighedsloven gør dette muligt og beskytter samtidig rettighedshaverne. Man kan sammenligne denne tilgang med den neoklassiske forståelse af virksomheder, hvor det er gennem produktion af vare, man 2 Medieforsker og professor i Creative Industries & Innovation ved Jönköping International Business School 3 Et brand skal her forstås som en virksomheds eller organisations identitetsskabelse via symboler, navne, logoer etc. 7

8 skaber profit. I denne optik, som det også er med oplevelsesøkonomien, er målet med virksomheden at skabe profit og økonomisk værdiskabelse (Wikström, 2009, s.24). Dog forholder det sig ikke altid således i musikbranchen. For mange kunstnere og musikere ligger motivationen ikke i økonomisk værdiskabelse eller profit. Det er i stedet den kreative proces og kunstneriske udfoldelse, der er det primære mål (Wikström, 2009, s.25). Dette er et væsentligt punkt, hvorpå musikindustrier distingverer sig fra andre industrier og oplevelsesøkonomien. Musik og medier har i mange år hængt unægteligt sammen, og med den teknologiske udvikling har dette spredt sig til ikke kun at gælde særlige områder af musikproduktion, promotion, distribuering etc. For musikere og bands er medier generelt, og i stigende grad sociale medier, nu også uundværlige eksponerings- og kommunikationskanaler. For cirka ti år siden var MySpace det nye indenfor sociale medier med fokus på musik, og siden har tendensen til bandprofiler spredt sig til andre sociale medier med stormskridt. (Wikström, 2009, s.8). Media is the link between music and audience (Wikström, 2009, s. 85), skriver Wikström og understreger samtidig, at musik ligeledes er en integreret del af medier. Uden eksponering via medier er der ingen aktivering af publikum, hvilket i sidste ende er altafgørende for hele musikbranchen (Wikström, 2009, s. 91). Den, med digitaliseringen og de sociale mediers indtog, øgede forbundethed og netværken, spiller med andre ord i særdeleshed ind på forholdet mellem publikum, medier og musik. I dag kommunikerer de fleste professionelle musikere med deres publikum via elektroniske medier og herunder særligt sociale medier, hvor folk samles i netværk baseret på kulturelle ståsteder og smagspræferencer. Man kan som kunstner eller artist adressere sine fans direkte, hvilket kan anskues som en typisk samtidig marketingsstrategi, hvor man skaber en oplevelse af involvering og nærvær samt udveksler opdateringer og kommentarer i øjenhøjde med sine tilhængere (Wikström, 2009, s.85) Vi befinder os uomgængeligt i en tid, hvor der er medier overalt, og der er da også i de senere år blevet sat flere forskellige mærkater på samtiden i forhold til kultur. Nogle taler om deltagerkultur, remix- og mashupkultur, hvilket kan ses som følge af den kreative og æstetiske indlejring i hverdagslige praksisser, hvorfor kulturproduktion i høj grad også er følge af brugergeneret indhold. Således er kulturproduktionen også præget af dét, som 8

9 Henry Jenkins 4 betegner som en teknologisk mediekonvergens. Herved skal forstås en konvergens, hvor gamle og nye medier fusionerer og skaber nye udtryk via den teknologiske udvikling (Jenkins, 2006). Denne mediekonvergens, som altså ikke handler om at nye medier erstattes, men at der i stedet opstår nye mediemodaliteter, berører forholdet mellem teknologi, industri, marked og forbruger, som netop er med til at skabe en slags samarbejde mellem producenter og forbrugere. Man kan hermed beskrive konvergensen som værende samspillet mellem selskabsstyrede processer og forbrugerstyrede processer. Med den teknologiske udvikling er der altså også sket et skift i, hvordan vi benytter os af medier og kulturelle tilbud, da digitale medier har gjort interaktion med afsender og modtager nem og hurtig (Jenkins, 2006). Konvergens skaber således både forandring i måden medier produceres på, men også i måden medierne forbruges på. Dertil er kommunikationsplatformene blevet mange flere, og ligeså er tilgangen til de digitale medier også blevet større. Disse tæller ikke længere kun computere, men også laptops, tablets og smartphones (Jenkins, 2006). Dette har fået udbyderne til at spekulere i, hvordan man fra flere forskellige platforme kommunikerer et produkt ud. Jenkins identificerer en strategi hertil, Transmedia Storytelling (2007), som han definerer som: A process where integral elements of a fiction get dispersed systematically across multiple delivery channels for the purpose of creating a unified and coordinated entertainment experience. (Jenkins, 2007). Det handler altså om at fortælle forskellige elementer af sin historie på forskellige platforme, og ideelt set tilføjer hver platform en ny vinkel på historien, der ønskes fortalt. De forskellige platforme bruges således til at folde en historie ud omkring produktet, som skal appellere til forskellige målgrupper. (Jenkins, 2007). På denne måde er medieproducenterne i stand til at ramme forskellige målgrupper i deres marketing ved at målrette materialet til hver platform. Denne fremgangsmåde gør det muligt at udvide sit marked til grupper, der måske ellers ikke ville have opdaget produktet. Da vi i projektet fokuserer vores analyse på Facebook, vil vi ikke inddrage Jenkins begreb om transmedia storytelling i vores analyse, men kun foretage en afsluttende perspektivering til dette begreb. Dog vil vi anvende storytelling som analytisk redskab 4 Professor i kommunikation, journalistik og filmkunst ved USC Annenberg School for Communication and the USC School of Cinematic Arts. 9

10 ved at anskue det som et kommunikationsværktøj fungerende på et operationelt niveau (Fog et al., 2002, s. 52). Vi antager i dette projekt overordnet en oplevelsesøkonomisk optik, hvormed vi vedkender, at iscenesættelse af oplevelser kan anvendes som middel til at differentiere sig og skabe merværdi som musikartist. Derfor vil vi arbejde med kommunikationsbetydninger i henhold til, hvordan man som kunstner videregiver værdimæssige meddelelser, der indeholder særlige æstetiske fornemmelser og nærvær, via det sociale medie Facebook. Vi vil i denne sammenhæng ikke direkte antage Wikströms definition af musikbranchen som en rettighedsindustri, men i stedet hæfte os ved det faktum, at kunstnere i dag arbejder under andre vilkår end tidligere. Derfor er det vigtigt for kunstnere at være strategiske i opbygningen og kapitaliseringen af artist brands for at cementere deres kunstnernavn. Hermed antager vi også, at det i dag er lettere for mindre artister at skabe opmærksomhed omkring sig selv, da sociale medier, såsom Facebook, Instagram og Twitter, muliggør let og omkostningsfri kommunikation, hvorfor man som kunstner har en mere direkte og uafhængig kontakt til sine tilhængere end tidligere. 1.3 Problemformulering Med afsæt i ovenstående kulturelle tendenser og områder vil vi i dette projekt forsøge at svare på følgende problemformulering: Hvordan differentierer det københavnske band The Eclectic Moniker sig på det sociale medie Facebook? 1.4 Undersøgelsesspørgsmål For at kunne svare på ovenstående problemformulering har vi formuleret en række undersøgelsesspørgsmål, som skal hjælpe os til at folde projektet ud. 1. Hvilke rammer sætter Facebooks interface for at udtrykke sig? Og hvordan spiller disse en rolle for kommunikationen på Facebook? 2. Hvilke udtryksformer og virkemidler anvender vores case til at kommunikere med på Facebook? 3. Hvordan konstruerer bandet en historie omkring sig selv? 10

11 2. Metode I forrige afsnit beskrev vi motivationen for projektet, den kulturelle kontekst, som projektet indskriver sig i samt rapportens undersøgelsesspørgsmål. I følgende afsnit vil vi præsentere vores metodiske overvejelser, med henblik på at beskrive de metodiske greb, som vi vil gøre brug af i vores undersøgelse. Vi fremlægger således både metodisk grundlag, metodevalg, valg af case, indsamling af empiri, analysestrategi samt de metodiske overvejelser, der er knyttet hertil. 2.1 Metodisk grundlag Vi har valgt en kvalitativ metode, fordi vi ikke kun ønsker at undersøge om, man som band kan differentiere sig via sociale medier, men også hvordan. På denne måde kan vi opnå en indgående forståelse af empirien og vores emnefelt, som kan hjælpe os med at besvare vores problemformulering. En af styrkerne ved kvalitativ metode er, at der er fokus på ord og sprog, og ved at anvende en kvalitativ metode kan vi udforske og fortolke kommunikationen på det sociale medie. Fælles for kvalitative analyser er en fortolkende og forstående tilgang til empirien, som dermed bliver vores epistemologiske tilgang. Vores undersøgelse baseres på deskresearch og dokumentarisk materiale, som vi vil præsentere i afsnit Forholdet mellem teori og empiri Som afsæt for vores teori- og empiribehandling arbejder vi med en abduktiv tilgang som metodisk udgangspunkt. Denne tilgang skaber et samspil mellem teori og empiri, hvilket giver en analyse, der hverken arbejder induktivt eller deduktivt. Derimod veksler den abduktive metodetilgang mellem: [ ] empirisk arbejde og teoretisk arbejde i en løbende proces, hvor de to elementer informerer hinanden i en søgen efter empirisk baseret og teoretisk informeret analytisk viden. (Halkier 2002, s. 44). Behandlingen af teori og empiri opstår således som et fleksibelt forskningsdesign, hvorigennem vi opnår en løbende refleksion, og således vil vores analyse konstitueres af teoretiske forståelser og empiriske erkendelser. Ved hjælp af den abduktive tilgang kan vi fremadrettet analysere og retrospektivt evaluere de processer, der gør sig gældende i vores undersøgelse af vores case. 11

12 2.2 Casestudie Ved at vælge et casestudie, mener vi at kunne opnå konkret viden i forhold til sammenhængen mellem oplevelsesøkonomiske formidlingsprincipper, opbygning og kapitalisering af artist brands og sociale medier. Som vores problemformulering lægger op til, har vi valgt at foretage en case analyse, fordi vi ønsker en intens og tilbundsgående undersøgelse af et enkeltstående tilfælde, som vi mener kan belyse nogle generelle tendenser fra vores emnefelt. Ved at benytte os af kvalitativ metode, kan vi undersøge og fortolke, hvordan vores case agerer ud fra et repræsentativt udsnit af den indsamlede empiri (Bryman, 2008, s. 386). Således vil vi udføre en detaljeret og intensiv analyse af en enkelt sag, og det er hermed også casen, der gennem hele projektet er i fokus. Der findes flere forskellige typer af cases (Bryman, 2008, s.56). I dette projekt finder vi det oplagt at tage udgangspunkt i det, man kalder en typisk case. Denne case er kendetegnet ved at eksemplificere en bredere kategori af cases inden for dens felt (Bryman, 2008, s.56) Præsentation af case The Eclectic Moniker er et københavnsk band, der består af syv musikere: Frederik Vedersø, Tobias Ljungar Sødring, Anders Thambo, Peter Kohlmetz Møller, Tune Madsen, Jens Kristian Siquiera og Esben Beldring. Genremæssigt placerer bandet sig indenfor indiepopstilen med caribiske undertoner, der henleder tankerne på sydlige luftlag. Bandet gjorde sig i første gang bemærket, da de vandt musikkonkurrencen Karrierekanonen, som er arrangeret i et samarbejde mellem Skanderborg Festival, DRs radiokanaler P3 og P6 Beat, Koda 5 og Bandakadamiet 6. The Eclectic Moniker fik herefter god medfart, da deres første single Easter Island blev Ugens Uundgåelige på P3. I 2012 udkom bandets første selvbetitlede album og i 2013 kom opfølgeren Continents. I dag er bandet udgivet af tre forskellige pladeselskaber; A:larm Music, Rubiks Cube Records og AdP Records. Yderligere har bandet en booker fra bureauet Skandinavian 7, som også arbejder med nogle at Danmarks mest anerkendte musik artister. 5 Koda er en medlemsorganisation som har til opgave at sørge for, at dem, der har skabt musikken, får betaling, når deres musik spilles offentligt. 6 Bandakadamiet er et talent og udviklingsprojekt for bands og solister 7 12

13 Vi har valgt det danske orkester The Eclectic Moniker som vores case ud fra en antagelse om, at der er arbejdet meget med bandets brand, og at deres tilstedeværelse på de sociale medier har til formål at styrke dette. Denne antagelse bygger vi på, at bandet har tilknyttet både en booker, manager 8 og presseansvarlig, som vi ved har et indblik i musikbranchen og derfor også anerkender, at opbygningen af et brand omkring artisterne kan optimere artisternes muligheder for at skille sig ud fra mængden og skabe merværdi. Derfor mener vi også, at The Eclectic Moniker kan anskues som en typisk case, da vi ser bemandingen omkring bandet, som en opsætning der er typisk for danske artister i samme størrelsesforhold. Vi ser derfor også muligheden for at kunne udlede nogle generelle tendenser i forhold til, hvordan der arbejdes med artist branding på de sociale medier indenfor musikbranchen. Bandet er meget aktive på de sociale medier og har således både en Facebook-, Twitter-, Youtube- og Instagramprofil. På grund af det store omfang i blot at klarlægge brugen af én af disse platforme, har vi valgt at fokusere på facebooksiden. Dette valg er foretaget ud fra viden om, at godt og vel halvdelen af Danmarks befolkning anvender dette sociale medie 9, og samtidig ser vi, at aktiviteterne fra andre platforme ofte gengives på Facebook. Derfor mener vi at kunne få den bredest mulige dækning af bandets aktiviteter på de sociale medier ved at fokusere på deres facebookside. 2.3 Dataindsamling fra Facebook Idet projektets undersøgelse omhandler oplevelsesøkonomiske formidlingsprincipper i henhold til kommunikation via Facebook, vil vi foretage et casestudie af det københavnske band The Eclectic Moniker ved at anskue deres facebookside som et særligt formidlingsdesign, der artikulerer og kommunikerer visse tendenser. Vi vil således indsamle data i form af statusopdateringer, delinger og posteringer, som vi finder repræsentative i forhold til de udvalgte analysemodeller og teorier, hvilke vi præsenterer i vores teorigennemgang. Dette med henblik på at belyse de 8 wedomanagement.dk. Begge indehavere af Wedomanagement, har gennemført Music Management uddannelsen fra Rytmisk Musik Konservatorium 9 2,84 millioner danskere bruger Facebook. (http://www.dr.dk/nr/exeres/a57696d9-0d80-4d5a-b84a- 2BD600F9F9AA.htm) 13

14 kommunikative og æstetiske formidlingsprincipper, som vi anskuer som middel til differentiering. Vores empiri består af materiale, som er frit tilgængelig på The Eclectic Monikers facebookside, hvor bandet er yderst aktive. Vi har ikke valgt at afgrænse vores dataindsamling til en bestemt periode, men benytter os derimod af et bredt og repræsentativt udsnit af deres posteringer fra de oprettede deres facebookside den 7. februar 2010 til den 1. december Dette giver os tre års statusopdateringer, som kan benyttes i vores analyse, dog vil vi ikke forholde os til dem alle, men i stedet udvælge en repræsentativ del. Begrundelsen for, at vi ser på deres profil, helt tilbage fra da de oprettede den, er, at vi arbejder med formidlingsprincipper, der også gælder storytelling. Dette vil vi redegøre for i vores teoriafsnit. Facebooksidens indhold varierer meget og inkluderer både skriftlig og visuelt materiale, og vi vil som udgangspunkt ikke skelne mellem disse medieformer. Vi vil i stedet udvælge de posteringer, opdateringer og delinger, som vi finder repræsentative i henhold til de oplevelsesøkonomiske formidlingsprincipper, som muliggør differentiering. Dette med henblik på efterfølgende at klassificere og analysere dem i forhold til udtryksform med henblik på at fremhæve de kvaliteter, der knytter sig hertil Metodiske overvejelser Vi har ved valg at både empiri, teori og metode foretaget en del fravalg, hvormed vores undersøgelse fremstår med et ganske snævert fokus. Vi er i den forbindelse bl.a. opmærksomme på at vi, ved at vedkende os Pine og Gilmores definition af oplevelser, afgrænser os fra at forholde os til oplevelser på anden vis. Dertil er vi bevidste om, at vi ved antagelse af den oplevelsesøkonomiske optik indskriver vores undersøgelse i et felt, der primært omhandler økonomiske aspekter. Vores undersøgelse skal derfor også læses i denne kontekst for at kunne betragtes som valid Casens generaliserbarhed I henhold til valget af case analysen er vi opmærksomme på, at vi ikke kan udlede nogle overordnede konklusioner på, hvordan oplevelser skabes på de sociale medier. Der ligger altså en afgrænsning i vores valg af case, som fokuserer vores fremskaffede viden til kun at inkludere casens emnefelt. Det er hermed ikke muligt at generalisere ud fra casen, da den ikke er repræsentativ. Således kan vi ikke direkte overføre vores resultater til andre cases eller det generelle billede. Dog har vi valgt at beskæftige os med dét, vi betegner som en typisk case, hvorfor vi mener at kunne udlede nogle 14

15 tendenser i forhold til danske musikartisters generelle brug af de sociale medier som oplevelsesplatforme. Igennem casen kan vi derfor opstille og diskutere overordnede problemstillinger, som kan udledes af vores analyse af empirien og teorien. I denne optik kan en dybdegående analyse af vores case bidrage med en viden om, og forståelse af, hvordan oplevelsesøkonomisk kommunikation kan anvendes i henhold til artist branding via sociale medier Validitet og reliabilitet Da vi arbejder kvalitativt med data, der udgøres af deskresearh og dokumentarisk materiale, der er tilgængeligt på Facebook, vil vi følgende diskutere kvaliteten af vores dataindsamling med henblik på at kunne sige noget om validiteten og reliabiliteten af vores data. Overordnet henviser validitet til, hvorvidt man afspejler den egentlige betydning af det undersøgte felt, dvs. om det man ønsker målt egentlig bliver målt, og reliabilitet refererer til, hvorvidt teknikken, der er brugt til undersøgelsen, er præcis og pålidelig. Ved undersøgelser af virkelige forhold, foretager man kun målinger af virkeligheden, hvorfor vi ikke kan komme med universelle sandheder. (Bryman 2008; 376). Som udgangspunkt forekommer denne kvalitative undersøgelses validitet svær at definere, da vi i dette projekt ikke som sådan foretager målinger af virkeligheden. Da vi arbejder kvalitativt, foretager vi i stedet fortolkninger af virkeligheden, hvorfor det kan være svært at kommentere på undersøgelsens validitet. I henhold til undersøgelsens reliabilitet er det til gengæld væsentligt, at vi ikke direkte kan generalisere på baggrund af de resultater, vi kommer frem til. Reliabilitet fokuserer netop på reproducerbarheden af resultaterne, og der er det en ulempe, at det er svært at generalisere på baggrund af viden tilvejebragt via kvalitative metoder. Vores dataindsamling er relativ simpel, men præget af en vis grad af subjektivitet, da vi som undersøgere udvælger, vurderer og fortolker den repræsentative data i henhold til den oplevelsesøkonomiske optik. Vi har forsøgt at imødekomme denne reliabilitetssvaghed ved at beskrive vores fremgangsmåde og metodiske overvejelser vedrørende casens generaliserbarhed, samt ved at indskrive os specifikt i den oplevelsesøkonomiske optik. 2.4 Struktur Følgende analysestrategi tager sit udgangspunkt i vores undersøgelsesspørgsmål og kan inddeles i to dele, der tilsammen skal lægge op til en perspektivering og hjælpe os 15

16 til at besvare vores problemformulering. Som udgangspunkt for vores samlede analyse, og i henhold til vores første undersøgelsesspørgsmål, vil vi foretage en indledende analyse, der har til hensigt at afdække, hvilke rammer Facebooks interface 10 opstiller for kommunikation, da også dette spiller en rolle for, hvordan bandet kommunikerer på dette sociale medie. Vi vil analysere dette ved at se nærmere på Facebooks interface i forhold til form og udtryk, samt tid og sted i det virtuelle rum. Dette ved at inddrage forskellige medieteoretiske perspektiver, hvorfra vi anvender udvalgte begreber til at se på, hvilke rammesætningsfaktorer, der er impliceret i Facebooks interface. Dernæst vil vi bevæge os videre til anden del af vores analyse, hvor vi vil se på, hvilke udtryksformer og virkemidler The Eclectic Moniker benytter sig af i deres kommunikation på Facebook. Til dette formål vil vi implementere modellen Oplevelsesfaserne samt teorien bag storytelling, og med dem analysere repræsentative posteringer, statusopdateringer, delinger og informationer. Jvf. vores abduktive metodetilgang vil vi gribe vores analyse både teoretisk og empirisk an således, at vi løbende lader de to tilgange overlappe med henblik på at opnå teoretiske forståelser og empiriske erkendelser, der indvæver sig i hinanden. Vi vil ikke foretage en decideret indeksering eller kodning af vores empiri, da vores modeller og begreber fordrer en logisk inddeling af empirien og samtidig en mere direkte forbindelse mellem empiri og teori. Vi vil altså indledningsvis implementere Laila Pawlak og Kris Østergaards 11 model oplevelsesfaser, da vi finder det vigtigt at forstå, at der er flere forskellige stadier i en oplevelse. Denne model kan hjælpe os til at indkapsle vigtigheden af de forskellige faser samt klarlægge, hvilken fase af en oplevelse vi har med at gøre, når vi ser på bandets posteringer på Facebook. Dernæst vil vi se nærmere på, hvordan The Eclectic Moniker skaber en historie omkring sig selv via begreberne tematisering og storytelling, som indeholder forskellige elementer, som vi vil anvende som operationelle begreber. 10 Et interface er en grænseflade, der betegner de faciliteter et særligt program eller it-system stiller til rådighed. (Manovich, 2001:64). 11 Pawlak og Østergaard er oplevelsesøkonomiske eksperter certificerede af Pine & Gilmore, og grundlæggere af Dare2, som er en analyse- og konsulentvirksomhed. (www.dare2.dk) 16

17 Efter gennemgang af de forskellige analysedele vil vi opsummere den samlede analyse og foretage en perspektivering, hvor vi kort retter blikket mod bandets Twitter- og Instagramprofil med henblik på at diskutere, hvordan den mediale historiefortælling udspiller sig tværmedialt. 3. Teori I sidste afsnit fremlagde vi undersøgelsens empiri, samt vores metodiske grundlag, analysestrategi og metodiske overvejelser. Vi vil i følgende afsnit redegøre for, hvordan sociale medier og netværk spiller en rolle for samtidens kunstnere, samt foretage en begrebsafklaring i henhold til de teorier vi vil anvende i vores analyse. Derudover vil vi uddybe de modeller, som vi vil benytte os af i analysen med henblik på at bestemme, hvilke formidlingsprincipper og virkemidler vores case benytter sig af i deres meddelelser og posteringer på Facebook. 3.1 Sociale medier & netværk Følgende afsnit har henholdsvis til hensigt at redegøre for, hvilken rolle sociale medier og netværk spiller for folk indenfor musikbranchen, og hvordan der i netværk skabes sociale normer. Dette med henblik på at karakterisere, hvilken rolle sociale medier og netværk spiller for artister og folk i musikbranchen, samt hvilke kommunikative tendenser, der knytter sig til disse medier. Flere teoretikere, der skriver om, hvordan man skaber sig en fremmelig karriere i musikbranchen, påpeger, at dét at skabe netværk og udøve effective networking (Beeching, 2010:19) er et særdeles vigtigt redskab i den forbindelse. Det er med andre ord sociale relationer og netværk, som er essentielle, hvis man vil gavne sin karriere, og i den forbindelse er sociale netværkssider som eksempelvis Facebook gode værktøjer. Social network sites are designed to afford organization and acces to such personalized communities (Baym, 2010: 90), skriver Nancy Baym 12 og fremhæver hermed det sociale og organisatoriske aspekt ved disse sider. Baym sætter dog ikke umiddelbart lighedstegn mellem online fora og netværk, idet hun understreger, at folk fra én gruppe meget vel kan tilhøre mange andre grupper. (Baym, 12 Professor i Kommunikation ved Universitetet i Kansas 17

18 2010:74). Noget af dét, hun understreger i denne forbindelse, er, at der i de sociale netværk er tendens til, at der skabes en særlig konsensus i og via sprog og adfærd. Sproget bliver konstituerende for fællesskabet, idet det er herigennem der primært kommunikeres i digitale grupper, og der vil ifølge Baym ganske hurtigt udvikle sig en særlig diskurs, som vedtager og rekreerer en særlig underliggende kulturel ideologi, ligesom diskursen bliver udtryk for en særegen medlemsstatus samt selve gruppens kerneværdier. (Baym, 2010:77-78). De sproglige normer afspejler sig således også i den videre kommunikation, hvormed der udvikles normative standarder for medlemmers opførsel og adfærd. (Tobin, 2008:2-3). Disse standarder bliver bestemmende for et gruppemedlems inklusion eller eksklusion, og på denne måde forstærkes fællesskabsfølelsen yderligere. Der er altså via sprog og adfærd tale om, at der opstår sociale normer på de sociale netværkssider, som forstærkes, forhandles og tillæres gennem medlemmernes delte adfærd. (Baym, 2010:78-80). Jim Tobin 13 tilskriver sig pointen om, at sproget opstiller regler for adfærd, og han sætter således lighed mellem sociale medier og cocktail parties jvf. titlen på hans bog 14. Han konkluderer, at social media marketing kampagner fungerer bedst, når de formuleres i dét, han kalder fragmented conversations (Tobin, 2008:2-3), dvs. simple vendinger og udvekslinger, som følger en særlig uofficiel og uudtalt dialog model. Som det er det ved cocktailfester, er det, ifølge ham, altså også med sociale medier; [...] the essence of social media is a conversation [...] (Tobin, 2008:9), skriver Tobin og antager hermed et særligt teknologisk kommunikativt perspektiv på sociale medier. Tobin bemærker, at der ikke findes en omfattende altomfavnende definition på social media, men betoner alligevel, at det beskriver teknologier, som giver folk mulighed for at dele indhold, meninger og indsigter, oplevelser og perspektiver samt medier i sig selv. Det er således også værktøjer, hvormed folk bemyndiges til at gøre-det-selv, idet det giver dem synlighed og tilstedeværelse på internettet. (Tobin, 2008:14). Han betegner sociale medier som strategiske komplementære redskaber, der ved ordentlig anvendelse kan være begyndelse for en dialog med offentligheden. (Tobin, 2008:8-9). Som nævnt i indledningen forholder det sig i dag ikke sådan, at forbrugere passivt forbruger kultur, de er i stedet aktivt med til at skabe kulturen. I forhold til Wikström er 13 Social media marketing expert and president of Ignite Social Media 14 Social Media is a Cocktail Party (2008). 18

19 dét, han kalder The Social and Creative Music Fan (Wikström, 2009:147), nævneværdigt i denne sammenhæng, da han således karakteriserer samtidens forbrugere. Han beskriver blandt andet denne skare som værende interesseret i andet end blot at lytte til musik; [...] they want to share their feelings and musical experiences with their peers and the world; and they want to learn about every detail of the life of the celebrities. (Wikström, 2009:147). Der ligger heri netop et ønske om at forholde sig aktivt til kulturen også med henblik på dannelse og selvrepræsentation. Han argumenterer, at producenter bør blive bedre til at forholde sig til disse nye tendenser hos forbrugerne ved at gentænke de måder, hvorpå de adresserer disse, samtidig med at de bevarer egne rettigheder til værker. Forbrugere bruger i dag musik både socialt og kreativt. Dette er et uomgængelig faktum, og det er ikke forbrugerne, der skal tilpasse sig markedet, men markedet, der skal tilpasse sig tendenser blandt forbrugerne. (Wikström, 2009:168). Producenterne kan hermed hjælpe sig selv ved at tilkoble sig de strømninger, som fans og brugere i fællesskab er med til at skabe og udbrede, hvilket eksempelvis sker på sociale medier som Facebook. Det handler altså, for producenterne, om at afdække de mulitmediale teknikker, hvormed fans kreerer personlige profiler og netværk med henblik på at skabe nye muligheder for indtægter. (Jennings, 2007:6) Interfaces som kommunikationsdesign Vi vil i dette afsnit redegøre for, hvordan man kan anskue interfaces som virtuelle platforme, der udgør kommunikationsdesign, hvorfor vi vil fremlægge udvalgte perspektiver og begreber, som vi kan anvende til at analysere Facebooks interface. Lev Manovich er professor i Visual Arts, og han behandler blandt andet spørgsmålet om, hvordan interfacet former en særlig forståelse af verden, vi som brugere påvirkes af. (Manovich, 2001:64-65). Han argumenterer særligt for at formen, som han henviser til som det digitale lag, konstituerer indholdet af det kulturelle lag. (Manovich, 2001:46). Således drager han også paralleller mellem medieteknologisk logik og social logik, idet individualitet i dag værdsættes højere end tidligere, hvilket han påpeger i høj grad knytter sig til økonomiske bagvedliggende strukturer og interesser. (Manovich, 2001:41-42). Han pointerer i dette henseende, at vi via interfaces spejler os i en andens (designeren, producenten etc.) mentale struktur: [ ] By organizing computer data in particular ways, the interface provides distinct models of the world. (Manovich, 2001: 65). 19

20 I sin artikel The Practice of Everyday (Media) Life (2009), peger Manovich på, hvad der sker i digital kultur, og hans overordnede pointe er, at vi bliver kolonialiseret af de kommercielle massemedier. Han pointerer således også, at der med de nyere mediemodaliteter er opstået nye kommunikationsformer, hvor indhold, mening og dialog ofte er svære at adskille fra hinanden, da selve meningen er knap så vigtig som den funktion, disse udvekslinger har. (Manovich, 2008:10-11). Titlen indikerer, at Manovichs artikel er en kommentar til Michel de Certeaus bog The Practice of Everyday Life (1984), og Manovich behandler da også blandt andet de Certeaus begreber strategier og taktikker i forhold til interfaces, dvs. til at forstå forholdet mellem (for)brugere og de skabeloner, der er lagt ud, som vi handler indenfor. Strategier skal forstås som værende de udstukne rammer, der er forankret til et særligt sted, og taktikker, som værende måden, vi handler på indenfor strategierne. Da taktikkerne ikke har noget sted, er de derfor afhængige af strategiernes sted og skal således forstås som forhandlinger indenfor strategierne. Taktikkerne bebor på denne måde strategiernes sted, ved at gøre dem til sine egne i et vist stykke tid, men taktikker er også flygtige og eksisterer derfor kun i tiden og ikke i rummet. (Manovich, 2008:6). Ifølge de Certeau er strategierne systematiske (magt)strukturer, der ikke umiddelbart kan brydes op og omstruktureres, hvilke typisk anvendes af institutioner og magtinstanser. Derimod er taktikker måden, hvorpå folk handler indenfor strategierne, dvs. en måde at forhandle disse på, hvorfor disse netop er omskiftelige og fleksible, modsat strategierne. (Manovich, 2008:6). Denne forståelse af strategier kan dog ikke overføres til i dag, pointerer Manovich, idet den digitale kultur medfører nye kommunikationsformer. Selskaberne bag sociale medier udvikler i dag strategier hele tiden, hvormed disse er i konstant udvikling og forandring, og derfor må ses som fleksible størrelser på nogenlunde lige fod med taktikkerne. (Manovich, 2008:9). Dette hænger netop sammen med hans overordnede pointe om, at vi kolonialiseres af kommercielle massemedier, ligesom det indskriver sig i henhold til optimering af merværdi indenfor oplevelsesøkonomien, idet firmaerne bag de sociale medieplatforme tjener penge på at have så mange brugere som muligt. Dette hænger praktisk set sammen med de aftaler, der ofte er indgået med eksterne firmaer om reklameeksponering og salg af brugerdata, hvorfor folkene bag eksempelvis Facebook, er interesseret i at få folk til at dele så meget information om sig selv som muligt. (Manovich, 2008: 9-10). Manovich pointerer, at forholdet mellem strategier og taktikker unægteligt hænger uløseligt sammen, særligt i henhold til digitale medier, idet produkter 20

Indledning. Problemformulering:

Indledning. Problemformulering: Indledning En 3 år gammel voldssag blussede for nylig op i medierne, da ofret i en kronik i Politiken langede ud efter det danske retssystem. Gerningsmanden er efter 3 års fængsel nu tilbage på gaden og

Læs mere

Strategisk brug af Sociale Medier. 9. maj 2011 Trine-Maria Kristensen

Strategisk brug af Sociale Medier. 9. maj 2011 Trine-Maria Kristensen Strategisk brug af Sociale Medier 9. maj 2011 Trine-Maria Kristensen Trine-Maria Kristensen Cand. scient. soc (PR) Marketing & Kommunikation Hovedet på bloggen siden 2004 Rådgivning og undervisning om

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

Vidensmedier på nettet

Vidensmedier på nettet Vidensmedier på nettet En sociokulturel forståelse af læring kan bringe os til at se bibliotekernes samlinger som læringsressourcer og til at rette blikket mod anvendelsespotentialerne. fra Aarhus Universitet

Læs mere

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl Lærervejledning til undervisningsforløbet Det digitale spejl Introduktion Det digitale spejl er et undervisningsforløb om net- etikette og digital adfærd. De traditionelle informationskanaler som fx aviser

Læs mere

Nye spilleregler for påvirkning af den digitale forbruger. Eva Steensig Erhvervssociolog og stifter af Lighthouse Cph A/S

Nye spilleregler for påvirkning af den digitale forbruger. Eva Steensig Erhvervssociolog og stifter af Lighthouse Cph A/S Nye spilleregler for påvirkning af den digitale forbruger Eva Steensig Erhvervssociolog og stifter af Lighthouse Cph A/S Spillebanen: Rammen som adfærdsændringer foregår i Økonomi Polarisering Sundhed

Læs mere

Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab

Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab Digitalisering er et vilkår i dag Digitale medier er med til at definere virkeligheden omkring os og dermed er de med til at definere os (Jostein

Læs mere

Udvikling af digital kultur

Udvikling af digital kultur Udvikling af digital kultur Digitalisering er et vilkår i dag Digitale medier er med til at definere virkeligheden omkring os og dermed er de med til at definere os (Jostein Gripsrud 2005) Det er vigtigt

Læs mere

Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å. Oktober 2010

Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å. Oktober 2010 Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å Oktober 2010 Kort om konceptet Borgerinddragelse og lokal forankring har været centrale elementer i det hidtidige arbejde med Nationalpark

Læs mere

Sociale medier 2012 Danskernes holdning til og brug af sociale medier Præsentation

Sociale medier 2012 Danskernes holdning til og brug af sociale medier Præsentation Sociale medier 2012 Danskernes holdning til og brug af sociale medier Præsentation Kontakt: Merethe Kring merethe.kring@yougov.com www.yougov.dk København, februar 2012 1 Sociale medier ændrer verden 2

Læs mere

BRAND SECRETS Udfold hemmelighederne bag dit brand!

BRAND SECRETS Udfold hemmelighederne bag dit brand! BRAND SECRETS Udfold hemmelighederne bag dit brand! EN FORUNDERLIG, OMSKIFTELIG VERDEN Er du nysgerrig omkring dit brand? Er der ikke altid en vinkel, der kan overraske? Verden forandrer sig hele tiden

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

SOCIALE MEDIER De digitale dialogplatforme

SOCIALE MEDIER De digitale dialogplatforme SOCIALE MEDIER De digitale dialogplatforme Facebook, LinkedIn, The Sima, Twitter, My Space alle sociale medier - og der er nok at vælge imellem. De kan bruges til langt mere end at fortælle om den seneste

Læs mere

DREJEBOG 3x Undervisningsforløb a to timer, med indlagt pause. Forløbet er en kombination af oplæg og gruppeøvelser.

DREJEBOG 3x Undervisningsforløb a to timer, med indlagt pause. Forløbet er en kombination af oplæg og gruppeøvelser. DREJEBOG 3x Undervisningsforløb a to timer, med indlagt pause. Forløbet er en kombination af oplæg og gruppeøvelser. Modul 1: Digital Adfærd Hvornår er vi digitale Frame 1: Hvornår er vi digitale Intro:

Læs mere

Indhold 1 SÅDAN BRUGER DANSKE MEDLEMSORGANISATIONER SOCIALE MEDIER 2. Resumé 3. Om undersøgelsen 4

Indhold 1 SÅDAN BRUGER DANSKE MEDLEMSORGANISATIONER SOCIALE MEDIER 2. Resumé 3. Om undersøgelsen 4 Indhold Indhold 1 SÅDAN BRUGER DANSKE MEDLEMSORGANISATIONER SOCIALE MEDIER 2 Resumé 3 Om undersøgelsen 4 Undersøgelsens resultater 4 Hvilke organisationer er med i undersøgelsen? 4 Organisationernes størrelse

Læs mere

FRIDA KAHLO Kunst og iscenesættelse. Ved underviser Mette Rold, adjunkt www. SKAPOS.dk

FRIDA KAHLO Kunst og iscenesættelse. Ved underviser Mette Rold, adjunkt www. SKAPOS.dk FRIDA KAHLO Kunst og iscenesættelse Ved underviser Mette Rold, adjunkt www. SKAPOS.dk KUNST OG SELVISCENESÆTTELSE Hvad er identitet og hvordan iscenesætter du dig selv? Frida Kahlos (1907-1954) værker

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

DIGITAL MARKEDSFØRING

DIGITAL MARKEDSFØRING DIGITAL MARKEDSFØRING DAGSORDEN NorthSides historie NorthSides gæster NorthSide på sociale medier NorthSide på Facebook Den flygtige forbruger Den gode digitale kampagne Case: Tuborg / NorthSide Music

Læs mere

Interne retningslinjer for Facebook

Interne retningslinjer for Facebook Interne retningslinjer for Facebook Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Typer af indhold... 3 5.1 Statusopdateringer... 3 5.2 Billede- /videoopslag... 3 5.3 Linkdelinger... 3 3. Behandling af sager...

Læs mere

Kom It Rapport ROSKILDE MESTERSKABERNE

Kom It Rapport ROSKILDE MESTERSKABERNE Kom It Rapport ROSKILDE MESTERSKABERNE Nanna Søderquist & Christian Thorsø Kom it 18. maj 2014 Indhold Roskilde Mesterskaberne Kommunikationsprodukt... 2 Problemanalyse... 2 Laswell... 2 Teser... 3 K-strategi...

Læs mere

Oplevelser skaber vækst D. 17.08.2010

Oplevelser skaber vækst D. 17.08.2010 Oplevelser skaber vækst D. 17.08.2010 Roadmap dagens program Lidt om giraffen Oversættelse til danske forhold - lidt om historien og status på oplevelsesøkonomien i Danmark Kan alt tænkes som oplevelser

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

STRATEGI FOR BRUGERINVOLVERING BONDERØVEN, DR

STRATEGI FOR BRUGERINVOLVERING BONDERØVEN, DR CROSS MEDIA BRUGERINVOLVERING DMJX STRATEGI FOR BRUGERINVOLVERING BONDERØVEN, DR Gruppe 6 Henrik Jøj Katrine Juel Laura Aagaard Victor Plank Gruppe 6 Katrine Juel, Laura Aagaard, Henrik Jøj, Victor Plank

Læs mere

Information- og kommunikationsstrategi for FOA Nordsjælland

Information- og kommunikationsstrategi for FOA Nordsjælland Information- og kommunikationsstrategi for FOA Nordsjælland Indhold 1. Værdier for information- og kommunikation 2. Mål for information- og kommunikation 3. Formidling af information fra forbund og afdelingsbestyrelse

Læs mere

VIA UNIVERSITY COLLEGE. Pædagoguddannelsen Jydsk Pædagoguddannelsen Randers LINJEFAGSVALG

VIA UNIVERSITY COLLEGE. Pædagoguddannelsen Jydsk Pædagoguddannelsen Randers LINJEFAGSVALG VIA UNIVERSITY COLLEGE Pædagoguddannelsen Jydsk Pædagoguddannelsen Randers LINJEFAGSVALG Indledning Formålet med denne folder er at skitsere liniefagene i pædagoguddannelsen, så du kan danne dig et overblik

Læs mere

1.0 Kommunikationsstrategiens formål og grundlag

1.0 Kommunikationsstrategiens formål og grundlag UDKAST Indhold 1. Formål og grundlag 2. Platform 3. Mål 4. Målgrupper 5. Kommunikationsprincipper 6. Budskaber 7. Kanaler 8. Governance 9. Prioriterede indsatser 2 1.0 Kommunikationsstrategiens formål

Læs mere

Musikvideo og markedsføring

Musikvideo og markedsføring EAL Erhvervs Akademi Lillebælt Multimediedesign (MMD) Musikvideo og markedsføring 1. SEMESTER, PROJEKTOPGAVE 2 December, 2014 Line Falkenberg Jensen Cpr. Nr.: 281293-1558 E- mail: linefalkenberg93@gmail.com

Læs mere

Hvem behøver en Fan side?

Hvem behøver en Fan side? Facebook Fan sider er en fantastisk måde at promovere en virksomhed på, og en vigtig del af enhver social media marketing plan. Oprettelse af en grundlæggende side er ikke så kompliceret, men at skabe

Læs mere

Delaflevering. Webdesign og webkommunikation, (hold 2), IT Universitetet, f2011. Kim Yde, kyd@itu.dk. Kenneth Hansen, kenhan@itu.

Delaflevering. Webdesign og webkommunikation, (hold 2), IT Universitetet, f2011. Kim Yde, kyd@itu.dk. Kenneth Hansen, kenhan@itu. Delaflevering Webdesign og webkommunikation, (hold 2), IT Universitetet, f2011. Kim Yde, kyd@itu.dk Kenneth Hansen, kenhan@itu.dk 1 Indholdsfortegnelse Problemfelt - Problemformulering... 3 Målgruppe...

Læs mere

I faget kunst inddrager vi, udover billedkunst som sådan også noget håndarbejde og sløjd.

I faget kunst inddrager vi, udover billedkunst som sådan også noget håndarbejde og sløjd. Formål med faget kunst/kunstnerisk udfoldelse Formålet med faget Kunst er at eleverne bliver i stand til at genkende og bruge skaberkraften i sig selv. At de ved hjælp af viden om forskellige kunstarter

Læs mere

Hvordan bliver din butik synlig på nettet?

Hvordan bliver din butik synlig på nettet? Hvordan bliver din butik synlig på nettet? Ved Teknologisk Institut 23. April 2013 Program Kl. 14.00-14.10 Velkommen v/dansk Erhverv Kl. 14.10-14.55 Fordele og faldgruber ved sociale medier v/peter Lemcke

Læs mere

Kommunen? Det er mig!

Kommunen? Det er mig! Kommunen? Det er mig! Kommunikationsstrategi for Personalepolitik og Ledelsesgrundlag Hovedudvalget har nedsat en arbejdsgruppe, der skal udvikle en kommunikationsstrategi for udbredelse af personalepolitikken

Læs mere

Generelle ideer til Messecenter Vesthimmerland

Generelle ideer til Messecenter Vesthimmerland Generelle ideer til Messecenter Vesthimmerland I det følgende har jeg skrevet refleksioner, spørgsmål og tanker vedr. hvilke områder jeg ser i kan forbedre og måske bør se nærmere på. Tankerne er inddelt

Læs mere

Problemformuleringer, Crossmedia 2010, 2011 og 2012

Problemformuleringer, Crossmedia 2010, 2011 og 2012 Problemformuleringer, Crossmedia 2010, 2011 og 2012 v. Henriette Moos 2010 Titel: Animas brug af medier Problemformulering: Hvordan benytter brugerne Animas forskellige medietilbud, og hvordan kan Anima

Læs mere

Strategi for brugerinvolvering

Strategi for brugerinvolvering Strategi for brugerinvolvering Vores Genbrugshjem Gruppe 7: Lasse Lund, Simone Drechsler, Louise Bossen og Kirstine Jacobsen Valg af TV-program og begrundelse Vores genbrugshjem på TV2, produceret af Nordisk

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Personlig branding i webdesign

Personlig branding i webdesign Personlig branding i webdesign I forhold til vejledning vil jeg spørge, om opgaven i sin helhed ser fornuftig ud. Er min problemformulering skarp nok? Er min metode i orden? Er det ok at gøre brug af min

Læs mere

Studieforløbsbeskrivelse

Studieforløbsbeskrivelse 1 Projekt: Josef Fritzl manden bag forbrydelserne Projektet på bachelormodulet opfylder de givne krav til studieordningen på Psykologi, da det udarbejdede projekts problemstilling beskæftiger sig med seksualforbryderen

Læs mere

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL Skemaerne viser udvalgte kompetencemål, som helt eller delvis kan opfyldes gennem Gråzoner-forløbet. Der er ved hvert færdighedsmål udvalgt de mest relevante dele

Læs mere

Forstå brugbarheden af Google Analytics på 10 minutter

Forstå brugbarheden af Google Analytics på 10 minutter Forstå brugbarheden af Google Analytics på 10 minutter Hvad er Google Analytics? Hvem kan bruge det? Hvad kan Google Analytics bruges til? Google Analytics viser dig hvor dine kunder har fundet frem til

Læs mere

Videnskabsteoretiske dimensioner

Videnskabsteoretiske dimensioner Et begrebsapparat som en hjælp til at forstå fagenes egenart og metode nummereringen er alene en organiseringen og angiver hverken progression eller taksonomi alle 8 kategorier er ikke nødvendigvis relevante

Læs mere

Otte retningslinier til evaluering af politiske partiers hjemmesider. Af: Peter Svarre, New Media Director, Hello Group

Otte retningslinier til evaluering af politiske partiers hjemmesider. Af: Peter Svarre, New Media Director, Hello Group Otte retningslinier til evaluering af politiske partiers hjemmesider Af: Peter Svarre, New Media Director, Hello Group 1. Brugervenlighed En politisk hjemmeside skal leve op til de gængse krav for brugervenlighed.

Læs mere

Den udvidede koncertoplevelse

Den udvidede koncertoplevelse Den udvidede koncertoplevelse Denne artikel er skrevet på baggrund af produktspecialet i oplevelsesøkonomi v/ Aarhus Universitet: Den udvidede koncertoplevelse. Specialet er udarbejdet af Cand. Mag. i

Læs mere

Projektbeskrivelse: 2. undersøge de mest brugte undervisningsprogrammer mht. læsefaglige elementer og metoder samt bagvedliggende læsesyn.

Projektbeskrivelse: 2. undersøge de mest brugte undervisningsprogrammer mht. læsefaglige elementer og metoder samt bagvedliggende læsesyn. Projektbeskrivelse: Projekt IT og læsning Indledning: Fokus på læsning og undervisning i læsning og skrivning samtidig med et stærkt øget fokus på IT som hjælpemiddel i undervisningen og integrationen

Læs mere

Kom ud over rampen med budskabet

Kom ud over rampen med budskabet Kom ud over rampen med budskabet Side 1 af 6 Hvad er god kommunikation? God kommunikation afhænger af, at budskaberne ikke alene når ud til målgruppen - de når ind til den. Her er det særligt vigtigt,

Læs mere

Billedkunst B stx, juni 2010

Billedkunst B stx, juni 2010 Billedkunst B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fagets primære genstandsfelt er billedkunst og arkitektur. Faget inddrager fænomener fra hele det visuelle felt. Kunst og arkitektur tjener

Læs mere

Hvor og hvordan kan man være tilstede på nettet?

Hvor og hvordan kan man være tilstede på nettet? Hvor og hvordan kan man være tilstede på nettet? 1) Den klassiske tilstedeværelse Visitkort hele pakken blogs Fora Netbutik Distribueret indhold 2) De sociale medier Facebook LinkedIn Twitter Faglige blogs

Læs mere

Kommunikationspolitik for Aabenraa Kommune

Kommunikationspolitik for Aabenraa Kommune Kommunikationspolitik for Aabenraa Kommune God kommunikation er en væsentlig forudsætning for, at vi lykkes med vores kerneopgaver. Denne kommunikationspolitik er værdibaseret og giver os et fælles grundlag

Læs mere

WWW. Forslag til integreret digitalt værk ved Det Informationsvidenskabelige Akademi på KUA3 Udarbejdet af Jacob Nielsen 2013

WWW. Forslag til integreret digitalt værk ved Det Informationsvidenskabelige Akademi på KUA3 Udarbejdet af Jacob Nielsen 2013 WWW Forslag til integreret digitalt værk ved Det Informationsvidenskabelige Akademi på KUA3 Udarbejdet af Jacob Nielsen 2013 Arbejdstitel: "Internet på hovedet" Projektet tager udgangspunkt i det formelt

Læs mere

Sådan laver du gode. opdateringer på Facebook

Sådan laver du gode. opdateringer på Facebook Sådan laver du gode opdateringer på Facebook Indhold Indhold 2 Indledning 3 Hold linjen 4 Vær på linje med virksomhedens overordnede identitet 4 Unik stemme 5 Brug virksomhedens unikke stemme 5 Skab historier

Læs mere

Konkurrencer NONSTOP. Motivation & problemfelt

Konkurrencer NONSTOP. Motivation & problemfelt Konkurrencer NONSTOP Nye konkurrencer Hver dag Motivation & problemfelt Dette er et oplæg til den mundtlige eksamen i Innovation & Markedsføring. I det følgende vil jeg beskrive forretningsplanen for Konkurrencer

Læs mere

En museumsudstilling kræver mange overvejelser

En museumsudstilling kræver mange overvejelser En museumsudstilling kræver mange overvejelser Forfatter: Michaell Møller, Cand. mag. Int. i Virksomhedskommunikation med specialisering i Dansk Indledning Når danskerne i dag går på museum skal det være

Læs mere

Folkekirken.dk. Koncept for folkekirken.dk

Folkekirken.dk. Koncept for folkekirken.dk Folkekirken.dk Koncept for folkekirken.dk Udkast 27.08.0916.06.09 Koncept for folkekirken.dk 27.08.09 Folkekirken.dk er Den Danske Folkekirkes hjemmeside. For driften af folkekirken.dk gælder følgende:

Læs mere

FORBRUGERADFÆRD Metode og resultater i forprojektet

FORBRUGERADFÆRD Metode og resultater i forprojektet FORBRUGERADFÆRD Metode og resultater i forprojektet v./ Mette Skovgaard Frich, seniorkonsulent Retail Institute Scandinavia Baggrund for projektet STIGENDE FORBRUGERKRAV OG MAGT: I takt med en stigende

Læs mere

Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse).

Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse). Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse). De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: Det talte sprog (lytte og tale)

Læs mere

Rapporten opsummerer fem trends og udfordringer, som undersøgelsen peger på. Dernæst præsenteres undersøgelsens resultater.

Rapporten opsummerer fem trends og udfordringer, som undersøgelsen peger på. Dernæst præsenteres undersøgelsens resultater. #medlem15 hvordan anvender medlemsorganisationer sociale medier i? OVERBLIK Vi har i undersøgt 348 medlemsorganisationers brug af sociale medier. Undersøgelsen sætter fokus på deres strategi, daglig brug,

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION...

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION... Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 HVIS ER BARNET, HALBY, LIS BARNET MELLEM KAOS OG ORDEN... 3 DANIEL N. STERN SPÆDBARNETS INTERPERSONELLE

Læs mere

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda Skriftlige eksamener: I teori og praksis Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi Agenda 1. Hvad fortæller kursusbeskrivelsen os? Øvelse i at læse kursusbeskrivelse 2. Hvordan

Læs mere

Indledning og baggrund... 2. Mission... 2. Vision... 3. It i den pædagogiske praksis... 3. It i arbejdet med inklusion... 4

Indledning og baggrund... 2. Mission... 2. Vision... 3. It i den pædagogiske praksis... 3. It i arbejdet med inklusion... 4 Indhold Indledning og baggrund... 2 Mission... 2 Vision... 3 It i den pædagogiske praksis... 3 It i arbejdet med inklusion... 4 It i arbejdet med: At lære at lære... 4 It i dokumentationsarbejdet... 5

Læs mere

Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016

Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016 Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016 Dagens program 1. Håndbogen i (videns-)kontekst 2. Præsentation af håndbogen 3. Spørgsmål

Læs mere

Læseplan for faget samfundsfag

Læseplan for faget samfundsfag Læseplan for faget samfundsfag Indledning Faget samfundsfag er et obligatorisk fag i Folkeskolen i 8. og 9. klasse. Undervisningen strækker sig over ét trinforløb. Samfundsfagets formål er at udvikle elevernes

Læs mere

Resumé. Rapporten belyser følgende spørgsmål:

Resumé. Rapporten belyser følgende spørgsmål: Resumé 1.1 Formål og metode Kan vi lære af de andre? Udenlandske erfaringer med e- læring og blended learning i erhvervsuddannelser og læreruddannelser for erhvervsskolelærere er en afrapportering af et

Læs mere

#30DageMedBranding. Guiden er under løbende evaluering og opdatering og du kan downloade nye versioner her. Henrik G. Qvottrup

#30DageMedBranding. Guiden er under løbende evaluering og opdatering og du kan downloade nye versioner her. Henrik G. Qvottrup #30DageMedBranding Følgende er en enkel guide til et bedre personligt brand på internettet. Processen løber over 30 dage og hver dag skal du gøre en ny ting. Nogen gange vil du blive nødt til at udskyde,

Læs mere

Fjernsyn: en avanceret teknologi skabt til at forhindre folk i at underholde. Leonard Rossiter. Mikael Højris: Den Nye Musikbranche 2.

Fjernsyn: en avanceret teknologi skabt til at forhindre folk i at underholde. Leonard Rossiter. Mikael Højris: Den Nye Musikbranche 2. Fjernsyn: en avanceret teknologi skabt til at forhindre folk i at underholde sig selv. Leonard Rossiter 184 185 Medierne Ordet medie stammer fra det latinske medium, der har betydningen at stå midt imellem

Læs mere

Crossmedia Øvelse 4 d. 11/2 2013

Crossmedia Øvelse 4 d. 11/2 2013 Crossmedia Øvelse 4 d. 11/2 2013 Gruppe 7: Melissa, Line, Terese, Anita og (Sofie). Spørgsmål ud fra teksterne af Jenkins, Mossberg og Fuchs: Danmarksindsamlingen (Byg videre på jeres tidligere observationer

Læs mere

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning DANSK CLEARINGHOUSE FOR UDDANNELSESFORSKNING ARTS AARHUS UNIVERSITET Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Arts Aarhus Universitet Notat om forskningskvalitet,

Læs mere

Tirsdag den 4. november 2014 DANSKERNES DIGITALE BIBLIOTEK

Tirsdag den 4. november 2014 DANSKERNES DIGITALE BIBLIOTEK Tirsdag den 4. november 2014 DANSKERNES DIGITALE BIBLIOTEK OPGAVEN FORMÅL Opgavens formål er at fastlægge en formidlingsstrategi, der sikrer at: - bibliotekernes digitale tjenester opnår øget kendskab

Læs mere

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD I foråret 2015 besøgte CompanYoung tre af landets universiteters åbent hus-arrangementer. Formålet hermed var at give indblik i effekten af åbent hus og

Læs mere

Læseplan for valgfaget medier

Læseplan for valgfaget medier Læseplan for valgfaget medier Indhold Indledning 3 Trinforløb for 7./8./9. klassetrin 4 Medieproduktion 4 Medieanalyse 6 Indledning Faget medier som valgfag er etårigt og kan vælges i 7./8./9. klasse.

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. DANSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

a) forstå talt tysk om kendte emner og ukendte emner, når der tales standardsprog,

a) forstå talt tysk om kendte emner og ukendte emner, når der tales standardsprog, Tysk fortsættersprog B 1. Fagets rolle Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget beskæftiger sig med kulturelle,

Læs mere

1. Hvor enig er du i følgende udsagn: "2012 bliver året, hvor vi er gearet Bl for alvor at koble sociale medier Bl vores brede markedsføing"

1. Hvor enig er du i følgende udsagn: 2012 bliver året, hvor vi er gearet Bl for alvor at koble sociale medier Bl vores brede markedsføing 1. Hvor enig er du i følgende udsagn: "2012 bliver året, hvor vi er gearet Bl for alvor at koble sociale medier Bl vores brede markedsføing" 21% 3 Hverken- Eller 3 2. Hvor enig er du i følgende udsagn:

Læs mere

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9 Indholdsfortegnelse INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING............... 9 1 KOMMUNIKATIONSKULTUR.................... 13 Kommunikative kompetencer............................13 Udvælgelse af information................................14

Læs mere

Undervisning på J.F. Willumsens Museum 2013

Undervisning på J.F. Willumsens Museum 2013 Undervisning på J.F. Willumsens Museum 2013 Et enkeltkunstnermuseum som J. F. Willumsens Museum er særdeles velegnet i kunstformidling til børn og unge. Tilegnelsen af værkerne bliver mere overskuelig,

Læs mere

F- niveau Udbydes på grundforløbsuddannelsen og afsluttes med en standpunktskarakter. Der afholdes ikke mundtlig prøve.

F- niveau Udbydes på grundforløbsuddannelsen og afsluttes med en standpunktskarakter. Der afholdes ikke mundtlig prøve. Formål Formålet med faget er at styrke elevens sproglige bevidsthed og færdigheder, så eleven bliver bedre til at formulere sig mundtligt og skriftligt og til at lytte til og læse forskellige teksttyper

Læs mere

Case study: Pinterest

Case study: Pinterest Case study: Pinterest Hvad? Pinterest er en social medieplatform, der hovedsageligt fungerer som værktøj til at samle, dele og udforske visuelt indhold. Udbredelse, hvor mange, vækstpotentiale? Pinterest

Læs mere

Tips & ideer om kommunikation

Tips & ideer om kommunikation Tips & ideer om kommunikation Hvis du gerne vil vide Hvad du er gået glip af de sidste mange måneder, så fortvivl ej. Her er et uddrag af de (helt gratis og ultra nyttige) nyhedsbreve, der hver måned lander

Læs mere

VIDENSKABERNESOG LIDENSKABERNESRUM. Fortolkning af rummenes brug og indhold gennem storytelling

VIDENSKABERNESOG LIDENSKABERNESRUM. Fortolkning af rummenes brug og indhold gennem storytelling VIDENSKABERNESOG LIDENSKABERNESRUM Fortolkning af rummenes brug og indhold gennem storytelling FORTÆLUDSTILLINGERNE GENNEMBILLEDER Vælg et overordnet tema Fortældennehistoriegennem3-4 billeder Upload til

Læs mere

Ledelsesgrundlag Center for Akut- og Opsøgende Indsatser

Ledelsesgrundlag Center for Akut- og Opsøgende Indsatser Ledelsesgrundlag Center for Akut- og Opsøgende Indsatser 14 Hvorfor et ledelsesgrundlag? Center for Akut- og Opsøgende Indsatser består af flere forskellige afdelinger, som opererer under forskellige paragraffer

Læs mere

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE.

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. UDVALGET FOR KULTUR OG FRITID - i Lejre Kommune Kære Borger, Kære Gæst - i Lejre Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. Meningen med vore

Læs mere

Formidlingsartikel 1/5

Formidlingsartikel 1/5 Formidlingsartikel I det følgende klargøres hvilke overvejelser vi har haft i forhold til valg af målgruppe, sted for publikation samt genre og sproglige virkemidler. Målgruppe Receptionsanalyse af Pocket

Læs mere

MULTIMEDIEDESIGNER 1. ÅRS PRØVE

MULTIMEDIEDESIGNER 1. ÅRS PRØVE MULTIMEDIEDESIGNER 1. ÅRS PRØVE Eksamensprojekt, 2. semester, forår 2010 TEMA: E-HANDEL Erhvervsakademiet København Nord Udleveret mandag d. 3. maj 2010 Afleveres i 4 eksemplarer senest d. 28. maj kl.

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen

Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

Sociale medier. Novicell - 2011 - Præsenteret af Martin Skøtt

Sociale medier. Novicell - 2011 - Præsenteret af Martin Skøtt Sociale medier 2011 Novicell - 2011 - Præsenteret af Martin Skøtt 1 Agenda Hvad er sociale medier? Udvikling & trends på sociale medier Det kan sociale medier bruges til Sådan lytter du på de sociale medier

Læs mere

Udviklingsprojekt CENTER FOR ART+TECH COPENHAGEN HUB

Udviklingsprojekt CENTER FOR ART+TECH COPENHAGEN HUB Udviklingsprojekt CENTER FOR ART+TECH COPENHAGEN HUB Store potentialer i krydsfeltet mellem kunst og teknologi D.O.U.G. the drawing robot - Synkroniseret med menneskelig bevægelse Helsingør Kommunes Byråd

Læs mere

Læseplan for valgfaget samfundsfag. 10. klasse

Læseplan for valgfaget samfundsfag. 10. klasse Læseplan for valgfaget samfundsfag 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Politik 4 Økonomi 6 Sociale og kulturelle forhold 7 Samfundsfaglige metoder 8 Tværgående emner Sprogudvikling

Læs mere

Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk

Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk antropologi som metode implementeres i de videregående

Læs mere

Råb i et lydtæt rum. Digital æstetik analyse af installation: Jumping The Great Firewall. af: Spartial Information Design Lab.

Råb i et lydtæt rum. Digital æstetik analyse af installation: Jumping The Great Firewall. af: Spartial Information Design Lab. Råb i et lydtæt rum Digital æstetik analyse af installation: Jumping The Great Firewall af: Spartial Information Design Lab Gruppe 1: Auxilio Emil Pedersen Studienummer: 201403950 Digital Æstetik Teori

Læs mere

Sport & Event Management. Serviceøkonom med speciale i Sport og Event Management EASJ og Talent Lab, Slagelse

Sport & Event Management. Serviceøkonom med speciale i Sport og Event Management EASJ og Talent Lab, Slagelse Sport & Event Management Serviceøkonom med speciale i Sport og Event Management EASJ og Talent Lab, Slagelse Valgfrit uddannelseselement - Specialer: Sport og Event Management Indhold De valgfri uddannelseselementer

Læs mere

Oplevelsesøkonomi. - definitioner og afgrænsning

Oplevelsesøkonomi. - definitioner og afgrænsning Oplevelsesøkonomi - definitioner og afgrænsning Bred definition: Økonomisk værdiskabelse baseret på oplevelser, hvor oplevelsens andel af og integration i et produkt eller service kan variere En stadig

Læs mere

Indhold: Indledning 2. Kommunikations koncept 3. Design udvikling 4 Skitser Bobbel. Refleksion 6

Indhold: Indledning 2. Kommunikations koncept 3. Design udvikling 4 Skitser Bobbel. Refleksion 6 Indhold: Indledning 2 Kommunikations koncept 3 Design udvikling 4 Skitser Bobbel Refleksion 6 Indledning: I dette projekt var opgaven at fremstille otte plakater, fire i B1 og fire i A3, for en udstilling

Læs mere

Crossmedia Øvelse 1 Case: Danmarks Indsamling

Crossmedia Øvelse 1 Case: Danmarks Indsamling Bechmann Petersen: Hvad er formålet med Danmarksindsamlingen? At indsamle penge til børn på flugt syd for Sahara Placer Danmarksindsamlingen i figur 8, s. 31 i På tværs af medierne, ud fra jeres nuværende

Læs mere

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE 1 BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE INDHOLD Forældre som samarbejdspartnere 3 Faktabox historie 5 En fælles opgave for professionelle og

Læs mere

Faglige delmål og slutmål i faget Dansk. Trin 1

Faglige delmål og slutmål i faget Dansk. Trin 1 Faglige delmål og slutmål i faget Dansk. Trin 1 Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne i 1. klasse har tilegnet sig kundskaber og Det talte sprog Undervisningen tager udgangspunkt i elevernes sproglige

Læs mere

Afsætning A hhx, juni 2010

Afsætning A hhx, juni 2010 Bilag 7 Afsætning A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Afsætning er et samfundsvidenskabeligt fag. Faget giver viden om strategi, købsadfærd, markedsanalyse, markedskommunikation og afsætningsledelse.

Læs mere

6 ROLLER ENHVER COMMUNITY MANAGER BØR HÅNDTERE

6 ROLLER ENHVER COMMUNITY MANAGER BØR HÅNDTERE 6 ROLLER ENHVER COMMUNITY MANAGER BØR HÅNDTERE Artikel af Christian Schwarz Lausten, Seismonaut 6 ROLLER ENHVER COMMUNITY MANAGER BØR HÅNDTERE I takt med, at sociale netværk, debatfora og communities vinder

Læs mere

De Pædagogiske Læreplaner i Børneuniverset

De Pædagogiske Læreplaner i Børneuniverset V De Pædagogiske Læreplaner i Børneuniverset e rv ste old Vestervold Hedevang Sønderallé é Sønderall H ed e v a ng Vores pædagogiske arbejde tager afsæt i Børneuniversets værdier, som er ansvarlighed anerkendelse

Læs mere

DIGITAL DANNELSE DIGITALE MEDIER DIGITAL KULTUR F R A N K S T Ø V E L B Æ K P Æ D A G O G U D D A N N E L S E N S Y D H A V N U C C

DIGITAL DANNELSE DIGITALE MEDIER DIGITAL KULTUR F R A N K S T Ø V E L B Æ K P Æ D A G O G U D D A N N E L S E N S Y D H A V N U C C DIGITAL DANNELSE DIGITALE MEDIER DIGITAL KULTUR F R A N K S T Ø V E L B Æ K P Æ D A G O G U D D A N N E L S E N S Y D H A V N U C C DIGITALISERING ER IKKE ET VALG MEN ET VILKÅR PÅ VEJ MOD EN DIGITAL KULTUR

Læs mere

Turistoplevelsen i morgendagens oplevelsessamfund

Turistoplevelsen i morgendagens oplevelsessamfund Turistoplevelsen i morgendagens oplevelsessamfund Dansk Turismefremmes turistkonference 19. april 2012 Christian Have Oplevelsesøkonomiens tre ringe Ring 3: Oplevelser i det øvrige erhvervsliv Ring 2:

Læs mere

Markedet i dag Samfundsudviklingen i kulturen er interessant

Markedet i dag Samfundsudviklingen i kulturen er interessant KULTURMARKEDSFØRING Markedet i dag Samfundsudviklingen i kulturen er interessant Det substantielle univers er i vækst Det kommercielle univers er i vækst Markedet i dag Samfundsudviklingen i kulturen er

Læs mere