Forurening fra Esbjerg Kemi ved Kærgård Plantage

Transkript

1 Arbejdsgruppen vedrørende Kærgård Plantage Forurening fra Esbjerg Kemi ved Kærgård Plantage Delrapport nr 6 November 2006

2 Arbejdsgruppen vedrørende Kærgård Plantage Forurening fra Esbjerg Kemi ved Kærgård Plantage Delrapport nr 6 November 2006 Dokument nr P a-6 Revision nr 01 Udgivelsesdato 24 nov 2006 Udarbejdet Kontrolleret Godkendt LNE TJR OVH

3 1 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 3 11 Opbygning af rapport 4 2 Baggrund og formål 5 21 Baggrund 5 22 Formål og strategi 6 3 Udførte undersøgelser ved Esbjerg Kemi 7 31 Undersøgelsesforløb 7 32 Borearbejde 8 33 Geoprobe 8 34 Vandprøver 9 35 Potentialeforhold 9 4 Geologi og hydrogeologi Geologi Hydrogeologi 13 5 Forureningsforhold i grundvand Grundvandsforurening ved EK1 og EK2, Grundvandsforurening ved EK2, EK1 og klitfod/ strand nedstrøms for EK1-EK3, Sammenfatning og vurdering 19 6 Referencer 21 C:\Documents and Settings\saf4imREGIONSYD\Local Settings\Temporary Internet Files\OLK2\A_6_rapport_Esbjerg%20Kemi_final_28_11_061 (2)DOC

4 2 Bilagsoversigt Bilag 1 Oversigtskort Bilag 11 Oversigtskort med boringer og snit Bilag 2 Geologi og hydrogeologi Bilag 21 Geologisk snit ved klitfod Bilag 22 Potentialekort Bilag 3 Grundvandsforurening Bilag 31 Snit ved klitfod med sum klorphenoler Bilag 32 Oversigtskort med sum klorphenoler C:\Documents and Settings\saf4imREGIONSYD\Local Settings\Temporary Internet Files\OLK2\A_6_rapport_Esbjerg%20Kemi_final_28_11_061 (2)DOC

5 3 1 Indledning Miljøministeren og amtsborgmesteren for Ribe Amt har den 16 marts 2005 indgået aftale om en fælles finansiering af undersøgelser af forureningen i Kærgård Plantage Aftalen er indgået på baggrund af en redegørelse fra marts 2005, som er udarbejdet af en arbejdsgruppe med repræsentanter fra Miljøstyrelsen og Ribe Amt Arbejdsgruppen har indgået aftale med det rådgivende firma COWI om udførelse af de nødvendige undersøgelser Der er gennemført tests og undersøgelser for at støtte en beslutning om iværksættelse af afværgeforanstaltninger Desuden er der erkendt et behov for verificering og forbedring af den eksisterende viden om en badeforbudszone, fiskeriet og de økotoksikologiske forhold mv, som er gældende ved lokaliteten I forbindelse med arbejdet udgives en samlerapport og en række tekniske delrapporter: Delrapport 1: Jord- og grundvandsforurening ved Kærgård Plantage Delrapport 2: Prøvepumpning og in-situ test ved Kærgård Plantage Delrapport 3: Grundvandsmodel ved Kærgård Plantage Delrapport 4: Laboraty Treatability Tests of Chemical oxidation and Bioremidiation Technologies for Groundwater Remediation Delrapport 5: Naturlig nedbrydning af jord- og grundvandsforureningen Delrapport 6: Forurening fra Esbjerg Kemi ved Kærgård Plantage Delrapport 7: Esbjerg Vest Renseanlæg - Hæmningsforsøg Delrapport 8: Datarapport for undersøgelser ved Kærgård Plantage Delrapport 9: Økotoksikologiske undersøgelser af grundvandsprøve udtaget 3 januar 2006 ved Kærgård Plantage C:\Documents and Settings\saf4imREGIONSYD\Local Settings\Temporary Internet Files\OLK2\A_6_rapport_Esbjerg%20Kemi_final_28_11_061 (2)DOC

6 4 Delrapport 10: Beregning af fortynding i kystzonen ved Kærgård Plantage i forhold til placering af udsivningen Delrapport 11: Miljøvurdering af udsivningen ved Kærgård Plantage forår 2006 Delrapport 12: Konsekvensanalyse for afværgescenarier (Grindstedværkets gruber) Samlerapport Undersøgelser 2005/2006 Denne rapport er delrapport 6 og beskriver grundvandsforureningen ved Esbjerg Kemi-depoterne EK1, EK2 og EK3, som ligger syd for Grindsteddepoterne der er behandlet i delrapport 1 Rapporten er udarbejdet af COWI A/S for Arbejdsgruppen vedrørende Kærgård Plantage 11 Opbygning af rapport Rapporten har følgende opbygning: Kapitel 1: Indledning Kapitel 2: Baggrund og formål Kapitel 3: Udførte undersøgelser Kapitel 4: Geologi og hydrogeologi Kapitel 5: Forureningsforhold i grundvandet Kapitel 6: Sammenfatning C:\Documents and Settings\saf4imREGIONSYD\Local Settings\Temporary Internet Files\OLK2\A_6_rapport_Esbjerg%20Kemi_final_28_11_061 (2)DOC

7 5 2 Baggrund og formål 21 Baggrund Esbjerg Kemikaliefabrik A/S deponerede i årene kemikalieaffald på flere forskellige lokaliteter i Kærgård Plantage /1/ Det deponerede materiale, der stammede fra virksomhedens produktion af bekæmpelsesmidler og mængdemæssigt har været meget lille i forhold til Grindstedværkets deponeringer, indeholdt klorphenoler som væsentligste forureningskomponent Baseret på virksomhedens oprindelige oplysninger har der i alt været tale om ca 250 tons affald med et indhold af klorphenoler på 10 % Endvidere har affaldet indeholdt rester af de producerede midler (primært MCPA men evt også mindre mængder af diklorprop fra en forsøgsproduktion)/2/ Esbjerg Kemis deponering var sammen med Grindstedværkets depoter (~GPdepoterne: Grube 1-6) genstand for en række undersøgelser i løbet af 1980'erne Umiddelbart syd for undersøgelsesområdet for GP-depoterne findes 3 depoter fra Esbjerg Kemi (EK1-EK3) Placeringen af GP-depoter og EK1-EK3 fremgår af oversigtskort i bilag 1 Ved EK1 og EK2 er der deponeret flydende affald Disse depoter er undersøgt i 1988 Resultaterne herfra er sammenfattet i /1/ og kort beskrevet i afsnit 51 i denne rapport Ved EK3 er der i 1988 foretaget en oprydning (fjernelse af tønder) Den herved fjernede forureningsmængde har dog kun udgjort en lille andel af den samlede deponerede mængde /2/ Resultaterne af undersøgelserne blev i 1988 sammenfattet i /1/, hvor forureningen fra Esbjerg Kemis depoter blev vurderet ikke at udgøre en væsentlig risiko i forhold til påvirkning af organismer i havet eller i forhold til påvirkning af strandområdet /2/ Nærværende grundvandsundersøgelser er gennemført med henblik på en verificering af de tidligere vurderinger, idet der ikke siden ovennævnte undersøgelsers afslutning er udført kontrolanalyser på det dybereliggende grundvand neden for Esbjerg Kemis depoter C:\Documents and Settings\saf4imREGIONSYD\Local Settings\Temporary Internet Files\OLK2\A_6_rapport_Esbjerg%20Kemi_final_28_11_061 (2)DOC

8 6 22 Formål og strategi Formålet med undersøgelserne af EK2 og EK1, samt udstrømningen nedstrøms for EK1-EK3 er, at verificere de tidligere vurderinger af, at Esbjerg Kemidepoterne EK1-EK3 i Kærgård Plantage ikke udgør en væsentlig risiko i forhold til omgivelserne Der er udtaget vandprøver fra eksisterende undersøgelsesboringer ved EK2 og EK1 og fra nyetablerede boringer samt geoprobesonderinger på stranden nedstrøms for EK1-EK3 C:\Documents and Settings\saf4imREGIONSYD\Local Settings\Temporary Internet Files\OLK2\A_6_rapport_Esbjerg%20Kemi_final_28_11_061 (2)DOC

9 7 3 Udførte undersøgelser ved Esbjerg Kemi 31 Undersøgelsesforløb Dette afsnit beskriver overordnet de udførte undersøgelser Undersøgelserne er nærmere beskrevet i delrapport 8 - datarapport, som indeholder de relevante databilag, herunder borejournaler, boredatablade, prøveoversigter og analyserapporter for grundvand samt pejleresultater Undersøgelserne er udført i perioden august maj 2006 I tabel 31 ses en oversigt over undersøgelsesforløbet Tabel 31 Undersøgelser ved Esbjerg Kemi, aug maj 2006 Tidspunkt Aktivitet Sep 2005 Pejlerunde, vurdering af strømningsretning Nov 2005 Vandprøvetagning ved EK1 og EK2 Dec 2005 Vandprøvetagning med geoprobe (GS162-GS164) på stranden, nedstrøms for EK1 (og EK2) Jan 2006 Vandprøvetagning i (sydligste boring ved GP-depoterne) til nordlig afgrænsning ved klitfoden Jan 2006 Pejlerunde, vurdering af strømningsretning Apr 2006 Etablering af 3 undersøgelsesboringer (B141-B143) ved klitfoden, nedstrøms for EK1 (og EK2) Apr 2006 Vandprøvetagning i B141-B143 C:\Documents and Settings\saf4imREGIONSYD\Local Settings\Temporary Internet Files\OLK2\A_6_rapport_Esbjerg%20Kemi_final_28_11_061 (2)DOC

10 8 32 Borearbejde Borearbejdet er udført af Glibstrup A/S, Oksbøl Der er udført 3 filtersatte boringer (B141-B143) med i alt 10 filtre Boringerne er udført som 8" forede, tørre, rotationsboringer (snegl/sandspand) med unimog-boreværk Der er under borearbejdet ført feltborejournaler med beskrivelse af det opborede materiale, laggrænser, filtersætning mm for alle boringerne Der er udtaget jordprøver for hver ½ m i gastætte PID-poser til PID-måling Borejournaler med PID-resultater findes i datarapporten Boringerne er filtersat med ufarvet PEH-rør i ø50 mm Filterstrækningerne er gruskastet, og der er blændet af med bentonitpropper Efter filtersætning er alle filtre blevet pumpet rene af boreentreprenøren Boringerne er efterfølgende indmålt og koteret med GPS-udstyr af Landinspektørgården I/S, Varde 33 Geoprobe Geoprobearbejdet er udført af Ejlskov A/S, Risskov Der er udtaget i alt 6 vandprøver fra 3 sonderinger (GS162-GS164) Ved GS162 er der endvidere udført en ledningsevnelog til 21 m ut Vandprøvetagning med geoproben kaldes SP16 Der anvendes et 1 m langt stålfilter Vandprøvetagning med geoproben viste sig at være vanskelig på lokaliteten pga det høje siltindhold i den finkornede del af lagserien Antallet af vandprøver udtaget med geoproben er derfor lille Rapport fra Ejlskov A/S med ledningsevnelog for GS162 findes i datarapporten 34 Vandprøver Der er udtaget i alt 27 vandprøver ved EK2, EK1 og nedstrøms herfor ved klitfod/strand Heraf er 21 vandprøver udtaget af COWI A/S, de resterende 6 vandprøver er udtaget med Geoprobe af Ejlskov A/S Renpumpning før prøvetagning og selve prøvetagningen er foretaget med whale-dykpumper i filterstrækningen i de enkelte filtre Analysearbejdet er udført af AnalyCen A/S, Fredericia I tabel 32 ses en oversigt over det udførte analysearbejde Data fra feltmålinger, prøvetagning og analyseresultater findes i datarapporten Resultaterne fra undersøgelsen af grundvandsforureningen er vurderet i afsnit 5 i denne rapport C:\Documents and Settings\saf4imREGIONSYD\Local Settings\Temporary Internet Files\OLK2\A_6_rapport_Esbjerg%20Kemi_final_28_11_061 (2)DOC

11 9 Tabel 32 Oversigt over udført analysearbejde - vand Stofgruppe Analysepakke Antal Gruppe Phenoler og klorphenoler 26 Gruppe 7 Kulbrinter og BTEX 13 Gruppe 8 Indikatorparametre: NVOC 24 lithium 10 ledningsevne 24 ph 24 Uorganiske salte (boringskontrol) 6 Magnesium 10 MCPA Potentialeforhold Der er i januar 2006 udført en samlet pejlerunde, hvor størstedelen af de eksisterende filtre på lokaliteten er pejlet Pejledata findes i datarapporten Potentialekort er vedlagt i bilag 2 Potentialeog strømningsforhold er vurderet i afsnit 4 i denne rapport C:\Documents and Settings\saf4imREGIONSYD\Local Settings\Temporary Internet Files\OLK2\A_6_rapport_Esbjerg%20Kemi_final_28_11_061 (2)DOC

12 10 4 Geologi og hydrogeologi Nedenstående afsnit er uddrag fra delrapport 1 suppleret med oplysninger fra B141-B Geologi Kærgård Plantage udgør et 2-3 km bredt (øst-vest) og ca 6 km langt (nord-syd) plantageområde mellem Henne Strand og Vejers Strand Plantagen dækker en del af et større flyvesandsområde præget af klitter og indsande Under dækket af flyvesand findes en postglacial, marin lagserie, bestående af sten, grus, sand og ler/gytje Lagserien er dannet som et barrierekompleks, der er vokset fra nord ved Blåbjerg mod syd til Kallemærsk Hede syd for Vejers Plantage /4/ Barrierekomplekset består af et sandet flak (første etape - sand) og en barriere (anden etape - sand, grus og sten) I læ af barrieren blev der i en lagune afsat finkornede sedimenter (finsand, silt og ler med højt indhold af organisk materiale) Aflejringerne var præget af tidevandsstrømme med dybt nedskårne render og løb Efterfølgende blev de marine aflejringer dækket af flyvesand som hhv dæklag af vekslende tykkelse og klitter Flyvesandet giver landskabet sit nuværende udseende, hvor næsten alle tidligere kanaler og lavninger er udjævnet Øst for Kærgård Plantage, fra Filsø Avlsgård og Kjærgaard ind mod Søhuse, afløses flyvesandsområdet af et lavtliggende område, som tidligere var marint forland Da forbindelsen til havet blev afskåret, blev området omdannet til en ferskvandssø (Filsø) En stor del af området er siden 1930'erne blevet drænet gennem en række kanaler og tørholdt kunstigt ved hjælp af pumpestationer I klitområdet, som er bevokset med marehalm, er der terrænvariationer på op til 20 m Foran klitområdet (ved kysten) er der en flad strand af varierende bredde ( m) Stranden er under konstant forandring under påvirkning af havet I perioder med lavvande er første revle tørlagt således, at der forekommer strandrender med dybde op til 0,5 m og i stormsituationer trænger havet ind i klitterne Undersøgelsesområdet ved Esbjerg Kemi strækker sig fra strandområdet nedstrøms for EK1-EK3 til det østligste EK-depot (EK2) ca 1700 m øst for klitfoden På grundlag af boringer udført ved klitfoden er der optegnet et geologisk C:\Documents and Settings\saf4imREGIONSYD\Local Settings\Temporary Internet Files\OLK2\A_6_rapport_Esbjerg%20Kemi_final_28_11_061 (2)DOC

13 11 snit nord-syd Det geologiske snit er vedlagt i bilag 21 Placering af snittet og boringerne fremgår af oversigtskort i bilag 1 Lagnumre (eks "1") i nedenstående beskrivelse refererer til lagnumre på det geologiske snit Terrænnært træffes aflejringer af postglacialt flyvesand (lag 1) Ved klitfoden er basis for flyvesandlaget i ca kote 2 m/dvr90 I klitterne er basis for flyvesandlaget i kote 2-4 m/dvr 90 Flyvesandet består overvejende af finkornet sand med varierende indhold af organisk materiale Flyvesandet er uden indhold af kalk I den nedre del af flyvesandet er der i enkelte boringer (eks boring B113 og ) i klitområdet truffet tørv eller tørvestriber Den postglaciale tørv er afsat lokalt i lavninger i den tidligere strandeng Under flyvesandet (og tørven) følger i hele undersøgelsesområdet en mere end 20 m tyk, postglacial, marin lagserie Fra basis af flyvesandet i ca kote 2 m/dvr90 og ned til ca kote -9 m/dvr90 træffes en vekslende sand-grus-lagserie (lag 2), som er uden indhold af kalk ned til ca kote -7 m/dvr90 Lagserien består overvejende af mellemgrovkornet sand og grus, men grove rallag forekommer også I den nedre del bliver lagserien mere finkornet og består her overvejende af fin-mellemkornet sand Den kalkholdige, nedre del af lagserien har et varierende indhold af skaller Sand-grus-lagserien underlejres af en mere finkornet lagserie Den finkornede lagserie består af en vandførende øvre del (lag 3) i finkornet sand og silt med lerindslag og en del skaller, samt en nedre del (lag 4) i silt og ler/gytje med varierende indhold af skaller, organisk materiale og stedvis tørvestriber Den finkornede lagserie varierer meget i tykkelse og sammensætning inden for undersøgelsesområdet Basis for den vandførende del af lagserien er sandsynligvis styret af tidligere render og kanaler I den centrale del af undersøgelsesområdet er den marine lagserie ikke gennemboret i kote -24 m/dvr90 I den nordlige del af plantagen (ved GP-depoterne) tynder lagserien ud mod øst, og i de østligste GP-undersøgelsesboringer, (GP8) og (AV1), underlejres lag 3 af sand/glacialt sand fra ca kote -16 m/dvr90 I den østligste boring ved EK-depoterne, (EK2) er lag 4 ikke gennemboret Mod vest ved havstokken er lagserien ikke gennemboret i kote -24 m/dvr90, og den vestlige afgrænsning af lagserien er ukendt Området ved EK1- EK3 Lagserien i er som lagserien i de øvrige boringer i Kærgård Plantage Dog er det kun boring , der er dyb nok til, at lag 4 (ler/gytje) er truffet Sammenfattende vurderes det, at den geologiske opbygning er den samme ved EK1-EK3 og nedstrøms som ved området ved Grindstedværkets forurening C:\Documents and Settings\saf4imREGIONSYD\Local Settings\Temporary Internet Files\OLK2\A_6_rapport_Esbjerg%20Kemi_final_28_11_061 (2)DOC

14 12 42 Hydrogeologi Der er udarbejdet en grundvandsmodel for det samlede undersøgelsesområde Grundvandsmodellen er behandlet i delrapport 3 I grundvandsmodellen er der anvendt magasinnumre, der svarer til lagserienumrene Lag 1 (flyvesand) er således betegnet som "magasin 1" i grundvandsmodellen Sand-grus-lagserien (lag 2) og den vandførende del af den finkornede lagserie (lag 3) udgør to sekundære magasiner uden hydraulisk adskillelse Potentialeforholdene er velbeskrevet Pejlerunder udført i 2002 /4/ og i 2006 i filtre hhv i den øvre og den nedre del af magasin 2 (lag 2) og i magasin 3 (lag 3) viser, at trykniveauet er ca det samme i alle 3 niveauer På grundlag af en pejlerunde udført i januar 2006 er der optegnet potentialekort for hhv magasin 1, magasin 2 (øvre og nedre del) og magasin 3 Potentialekortene er vedlagt i bilag 22 Strømningen sker direkte ud mod kysten I overensstemmelse med tidligere potentialekort ses et vandskel ca 2 km øst for strandlinien I klitområdet frem til yderste klitrække/klitfoden er grundvandspejlets gradient omkring 3-3,5 Fra yderste klitrække og ud til kysten falder grundvandsspejlet kraftigt med en gradient omkring 7-10 Grundvandspejlets beliggenhed og potentialebilledet tæt på kysten vil variere meget med variationer i tidevand og vejrforhold Sand-grus-lagserien (magasin 2) har en høj hydraulisk ledningsevne i størrelsesordenen 2,4 x 10-4 m/s, og strømningshastigheden er vurderet til ca 84 m/år Den finkornede lagserie (magasin 3) har en noget lavere hydraulisk ledningsevne i størrelsesordenen 2,3 x 10-5 m/s, og strømningshastigheden er vurderet til ca 20 m/år Gennemstrømningen i magasin 2 vurderes på grundlag af grundvandsmodellen at være i størrelsesordenen 20 gange større end gennemstrømningen i magasin 3 I enkelte boringer ved havstokken er grundvandspotentialet for lag 3 højere end for lag 2, men generelt vurderes der ikke at være en opadrettet gradient fra lag 3 til lag 2 Lokalt vil strømningsmønsteret i især magasin 3 kunne være styret af tidligere kanaler i landskabet Som det fremgår af det geologiske snit for klitfoden (bilag 21) findes en sådan kanal ved B108 Området ved EK1- EK3 Sammenfattende vurderes det, at de hydrogeologiske forhold er de samme ved EK1-EK3 og nedstrøms herfor som ved området ved Grindstedværkets forurening Udstrømning gennem lag 2 og lag 3 vurderes ligeledes at være af samme størrelsesorden C:\Documents and Settings\saf4imREGIONSYD\Local Settings\Temporary Internet Files\OLK2\A_6_rapport_Esbjerg%20Kemi_final_28_11_061 (2)DOC

15 13 5 Forureningsforhold i grundvand 51 Grundvandsforurening ved EK1 og EK2, 1986 Undersøgelsesboringerne (EK1) og (EK2) er placeret i de tidligere deponeringsområder EK1 og EK2 Ved undersøgelsen i 1986 (/3/) blev der udtaget enkeltprøver fra de i alt 8 filtre i og til analyse for NVOC, ledningsevne og ph Endvidere blev der udtaget en blandeprøve fra hver af boringerne til analyse for bla BTEX, MCPA, phenol, 4-klor-2- methylphenol og 3-klor-2-methylphenol Til sammenligning af prøverne blev der udtaget en uforurenet prøve fra GP84 NVOC, ledningsevne og ph BTEX MCPA Phenoler og klorphenoler Ved EK2 var værdierne for NVOC, ledningsevne og ph på niveau med det uforurenede grundvand Ved EK1 blev der konstateret svagt forhøjet indhold af NVOC og svagt forhøjet ledningsevne Der blev i blandeprøverne fra hhv EK2 og EK1 målt et BTEX-indhold på hhv ca 50 µg/l og ca 750 µg/l -toluen udgjorde størstedelen heraf Der blev målt et lavt indhold af MCPA på 5-7 µg/l i blandeprøverne fra EK2 og EK1 Der blev i blandeprøverne fra EK2 og EK1 målt et phenol-indhold på µg/l Indholdet (sum) af 4-klor-2-methylphenol og 3-klor-2-methylphenol i blandeprøverne fra hhv EK2 og EK1 var hhv ca 45 µg/l og 360 µg/l -4-klor- 2-methylphenol udgjorde størstedelen heraf Der blev udført en screening for klorphenoler af blandeprøven fra EK1 Følgende klorphenoler blev påvist: 4-klor-2-methylphenol 6-klor-2-methylphenol 4 isomere diklormethylphenoler 1 triklormethylphenol C:\Documents and Settings\saf4imREGIONSYD\Local Settings\Temporary Internet Files\OLK2\A_6_rapport_Esbjerg%20Kemi_final_28_11_061 (2)DOC

16 14 De påviste di- og trimethyl-klorphenoler er sandsynligvis klorsubstituerede 2- methylphenoler /3/ Screeningen viste, at diklormethylphenolerne er de kvantitativt dominerende phenoler i blandeprøven fra EK1 Koncentrationen af disse var ca 5 gange højere end koncentrationen af 4-klor-2-methylphenol, hvilket giver et indhold af diklormethylphenol i størrelsesordenen 2000 µg/l /3/ 52 Grundvandsforurening ved EK2, EK1 og klitfod/ strand nedstrøms for EK1-EK3, På grundlag af den tidligere undersøgelse blev analyseprogrammet valgt til at omfatte MCPA, klorphenoler, BTEX, NVOC og ph I tabel 51 ses udvalgte analyseresultater Tabel 51 Udvalgte analyseresultater for vandprøver, Esbjerg Kemi DGUnr Alias Filter Dybde 4-klor-2- methylphenol µg/l 6-klor-2- methylphenol µg/l 2,4- diklor-6- methylphenol Sum klorphenoler µg/l Sum BTEX µg/l MCPA µg/l Lithium µg/l µg/l EK1 1 15,5-0,81 1,1 <0,2 1,9 < <0,01 16, EK ,1 0, EK <0,2 <0,2 0,6 0,6 < <0, EK1 4 3,5-4,5 <0,2 <0,2 0,56 0,56 < <0, EK <0,2 <0,2 <0,2 < 0,14 <0, EK2 2 9,5-10,5 <0,2 <0,2 <0,2 < 0,29 <0, EK ,96 1,9 <0,2 2,9 < <0, EK ,2 0, F ,6 0,49 0,41 9, F ,8 1, F ,2 <0,2 15 B <0, <25 B <0, <25 B ,6 2,7 59,3 <25 B ,5-5,5 0,6 <0,2 <0,2 0,6 B ,23 <0,2 <0,2 0,23 <25 B <0,2 <0,2 <0,2 < <25 B <0,2 <0,2 <0,2 < <25 B <0,2 <0,2 <0,2 < <25 B <0,2 <0,2 <0,2 < <25 B <0,2 <0,2 <0,2 < < GS <0, ,65 <0, GS , < <0, GS <0,2 <0,2 <0,2 < < <0,01 C:\Documents and Settings\saf4imREGIONSYD\Local Settings\Temporary Internet Files\OLK2\A_6_rapport_Esbjerg%20Kemi_final_28_11_061 (2)DOC

17 GS GS GS <0,2 <0,2 <0,2 < < <0, <0,2 <0,2 <0,2 < < ,9 MCPA og BTEX Klorphenoler NVOC Ledningsevne PH MCPA og BTEX er kun påvist i meget lave koncentrationer Klorphenoler vurderes at være den væsentligste forureningskomponent ved EK1-EK3 Sammensætning og udbredelse af disse er nærmere beskrevet i afsnit 521 Indholdet af NVOC er generelt lavt ved EK2 og EK1 Ved GS162-GS164 er der konstateret forhøjet indhold af NVOC, men dette har ikke kunne verificeres i B141-B143 Der er målt kraftigt forhøjet ledningsevne ved EK2 og EK1 Ved B141-B143 er der kun svagt forhøjet ledningsevne Ved GS162-GS164 er der i enkelte prøver fundet forhøjet ledningsevne Der er generelt målt normal ph på 6-8 I enkelte filtre er der dog målt meget lav ph på under 3 Der er ingen umiddelbar sammenhæng i de lave ph værdier Da MCPA og kulbrinter kun er påvist i meget små koncentrationer ved EK2, EK1 og GS162-GS164, er disse ikke medtaget i analyseprogrammet for de supplerende boringer B141-B143 I stedet er det valgt at supplere analyseprogrammet med lithium, magnesium og boringskontroller i udvalgte filtre Lithium Magnesium Der er ikke påvist lithium i de analyserede prøver Det viser, at der ikke er nogen påvirkning fra Grindstedværkets forurening i området Magnesiumindholdet er lavt, hvilket viser at der ikke er nogen betydelig saltvandspåvirkning af grundvandet 521 Klorphenoler I bilag 3 er sum af klorphenoler vist på hhv snit ved klitfoden og oversigtskort Som det fremgår af bilag 3 er koncentrationerne af klorphenoler væsentlig højere ved EK2, EK1 og ved klitfod/strand nedstrøms for EK1-EK3 end ved GPdepoterne og nedstrøms herfor Ved EK2 er der terrænnært i 4-5 m ut (svarende til toppen af magasin 2) konstateret et indhold af klorphenoler på ca 2000 µg/l Den væsentligste komponent er 4-klor-2-methylphenol Derudover er der indhold af 6-klor-2- methylphenol og 2,4-diklor-6-methylphenol C:\Documents and Settings\saf4imREGIONSYD\Local Settings\Temporary Internet Files\OLK2\A_6_rapport_Esbjerg%20Kemi_final_28_11_061 (2)DOC

18 16 Ved EK1 er der i m ut (svarende til bunden af magasin 2/ toppen af magasin 3) konstateret et indhold af klorphenoler på ca 1500 µg/l Den væsentligste komponent er 2,4-diklor-6-methylphenol Derudover er der indhold af 4- klor-2-methylphenol og 6-klor-2-methylphenol Ved klitfoden og på stranden er der ved hhv B141 og GS162 konstateret indhold af klorphenoler i både magasin 2 og 3 De højeste indhold af klorphenoler findes i de dybeste filtre (magasin 3), hvor der er konstateret indhold af klorphenoler på op til µg/l Den væsentligste komponent er 4-klor-2- methylphenol Derudover er der indhold af 6-klor-2-methylphenol Den 3 komponent, som optræder ved EK2 og EK1 (2,4-diklor-6-methylphenol), findes kun i meget lave koncentrationer Overordnet vurderes sammensætningen af klorphenoler ved EK2 og EK1 at være den samme, da det er de samme 3 komponenter, der dominerer Nedstrøms for EK1-EK3 er det fortsat 2 af de 3 komponenter, der dominerer Som det fremgår af bilag 32, er der også fundet indhold af klorphenoler i GPdepoterne og nedstrøms herfor Sammensætningen af klorphenoler ved GPdepoterne og nedstrøms herfor adskiller sig fra sammensætningen ved EK1- EK3 ved at bestå af en række forskellige klorphenoler, herunder tri- og tetraklorphenoler 522 Stofflux under klitfoden Mængden af klorphenoler, der strømmer ud under klitfoden, er usikker - et groft overslag viser en årlig mængde på ca 35 kg klorphenoler Den væsentligste udsivning sker sandsynligvis i bunden af grundvandsmagasinet i mindst 10 m's dybde 53 Sammenfatning og vurdering Grundvandsundersøgelserne ved EK2 og EK1, samt klitfod/strand nedstrøms for EK1-EK3, i 1986 og omfatter lag 2 og lag 3, hvorigennem spredning og udstrømning af grundvandsforureningen sker Undersøgelserne omfatter ikke lag 4, hvor spredning og udstrømning af grundvandsforurening vurderes at være meget lille BTEX og MCPA Der er kun konstateret spor af MCPA og BTEX ved undersøgelsen i Klorphenoler Klorphenoler vurderes at være den væsentligste forureningskomponent ved EK2 og EK1 samt nedstrøms herfor ved klitfod/strand På grundlag af den udførte undersøgelse vurderes følgende: Ved EK2 er der terrænnært i 4-5 m ut (svarende til toppen af magasin 2) konstateret et indhold af klorphenoler på ca 2000 µg/l Forureningen er ikke afgrænset horisontalt C:\Documents and Settings\saf4imREGIONSYD\Local Settings\Temporary Internet Files\OLK2\A_6_rapport_Esbjerg%20Kemi_final_28_11_061 (2)DOC

19 17 Ved EK1 er der i m ut (svarende til bunden af magasin 2/ toppen af magasin 3) konstateret et indhold af klorphenoler på ca 1500 µg/l Forureningen er ikke afgrænset horisontalt Ved klitfoden og på stranden er der ved hhv B141 og GS162 konstateret indhold af klorphenoler i både magasin 2 og 3 De højeste indhold af klorphenoler findes i de dybeste filtre (magasin 3), hvor der er konstateret indhold af klorphenoler på op til µg/l Forureningen er afgrænset mod syd i GS163-GS164 og B142-B143 Forureningen er kraftigt aftagende mod nord, hvor der i kun er konstateret et klorphenolindhold på ca 40 µg/l Mængden af klorphenoler, der strømmer ud under klitfoden, er usikker - et groft overslag viser en årlig mængde på ca 35 kg klorphenoler Sammensætningen af klorphenoler vurderes overordnet at være den samme ved EK2 og EK1, da forureningen består af de samme 3 klorphenolkomponenter, som er karakteristisk for Esbjerg Kemi-depoterne Ved klitfod og strand indeholder forureningen dog kun 2 af de 3 komponenter I GP-depoterne og nedstrøms herfor er koncentrationen af klorphenoler meget lavere De højeste påviste koncentrationer af klorphenoler er her µg/l Sammensætningen af klorphenoler ved GP-depoterne er endvidere anderledes, idet der her også optræder tri- og tetraklorphenoler Det vurderes sammenfattende, at den konstaterede forurening ved klitfod og strand nedstrøms for EK1-EK3 stammer fra deponeringen fra Esbjerg Kemi C:\Documents and Settings\saf4imREGIONSYD\Local Settings\Temporary Internet Files\OLK2\A_6_rapport_Esbjerg%20Kemi_final_28_11_061 (2)DOC

20 18 6 Referencer /1/: Ribe Amtsråd: Forureningsundersøgelser i Kærgård Plantage Status over hidtil gennemførte undersøgelser og indledende risikovurdering (4a og 4b) Juli 1988 Rapport udarbejdet af Vandkvalitetsinstituttet ATV /2/: Arbejdsgruppen vedrørende Kærgård Plantage: Redegørelse vedrørende forureningen i Kærgård Plantage Marts 2005 Rapport udarbejdet af Miljøstyrelsen og Ribe Amt /3/: Ribe Amtsråd: Orienterende undersøgelse af Esbjerg Kemikaliefabrik A/S' depoter i Kærgård Plantage Fase 1 September 1986 Rapport udarbejdet at Vandkvalitetsinstituttet ATV /4/: Ribe Amtskommune, Miljøministeriet, Danmarks Geologiske undersøgelse, Skov- og Naturstyrelsen: Redegørelse om muligheden for indvinding af ral og sand i Vejers-området 1989 C:\Documents and Settings\saf4imREGIONSYD\Local Settings\Temporary Internet Files\OLK2\A_6_rapport_Esbjerg%20Kemi_final_28_11_061 (2)DOC