Indledning side 2. Medlemmer af Erhvervsrådet side 3. Erhvervsrådets aktiviteter 2007 side 5. Erhvervskonference og Gladsaxe prisen 2007 side 7

Transkript

1

2 Indhold Indledning side 2 Medlemmer af Erhvervsrådet side 3 Erhvervsrådets aktiviteter 2007 side 5 Erhvervskonference og Gladsaxe prisen 2007 side 7 Iværksætternes overlevelsesevne i Gladsaxe Kommune side 8 Erhvervsstrukturen i Gladsaxe side 10 Eksterne samarbejdspartnere side 17 Interne samarbejdspartnere side 18 Regnskab og budget side 19 Erhvervsorganisationerne i Gladsaxe side 20 Gladsaxe Kommunes Erhvervspolitik og analyser side 22 1

3 Indledning Erhvervsrådet har haft et spændende år med mange forskellige aktiviteter, som vi vil beskrive i denne beretning har også budt på nyt og spændende erhvervssamarbejde mellem Herlev Kommune, Ballerup Kommune og Gladsaxe Kommune. Erhvervsrådets beretning og regnskab aflægges i henhold til Erhvervsrådets vedtægter af 23. oktober I beretningen redegør Erhvervsrådet for interne og eksterne samarbejdspartnere samt aktiviteter og regnskab. Vi udgiver beretningen 2007 i en elektronisk udgave på gladsaxe.dk/erhverv med tilhørende bilag. 2

4 Medlemmer af Erhvervsrådet i 2007 Gladsaxe Byråd Borgmester Karin Søjberg Holst (A) (formand) 1. viceborgmester Ebbe Skovsgaard (V) Byrådsmedlem Cheri-Mae Marlena Williamson (B) Handelsforeningen Bagsværd By og Bagsværd Håndværkerforening Konsulent Bjarne Midtgaard B. M. Consult Handelsforeningen for Søborg og Omegn Isenkræmmer Niels Leegaard Kop & Kande Mørkhøj Erhvervskvarter Direktør Erik Weidinger Weidingerglas A/S Gladsaxe Håndværkerforening El-installatør Hans Weibel Weibel Installation A/S Udpeget af Dansk Industri Direktør Michael B. Jørgensen Beck og Jørgensen A/S LO sektion Gladsaxe Formand René Zingenberg Dansk Metal afd. 2 Næstformand Paul Graugaard 3F Repræsentanter fra virksomheder House of Prince A/S Produktionschef Christian Johansen Adm. Direktør Henrik Dyring Eniro Danmark A/S Administrationschef Lars Berno Hansen Krüger A/S Sektionsdirektør Søren Risager MT Højgaard A/S Vice President Peter Mohan Christiansen Novo Nordisk A/S 3

5 Nickie Inger Spiele Vice President for Stakeholder Relations Region Europa Novozymes A/S Human Ressource Director Jan Michael Kongerslev Dyrup A/S Vicedirektør Michael Krogh Forenede Rengøring A/S 4

6 Erhvervsrådets aktiviteter 2007 Erhvervskalenderen Fokus på detailhandel SKAT informationsmøde for iværksættere Iværksættervagt Iværksætterkursus weekend Iværksætterkursus 4 aftener - 1.del Iværksætterkursus 4 aftener - 2.del Iværksætterkursus 4 aftener - 3.del Iværksætterkursus 4 aftener - 4.del Eksportrådet, Udenrigsministeriet Informationsaften for iværksættere Iværksætterkursus 5 aftener Iværksætterkursus 5 aftener Erhvervskonference/Gladsaxe Prisen E-handel - nye forretningsmuligheder Iværksætterkursus 5 aftener Iværksætterkursus weekend Iværksætterkursus 5 aftener Informationsaften for iværksættere Iværksætterkursus 5 aftener SKAT informationsmøde for iværksættere Iværksættervagt 5

7 Formål Informationsmøder for iværksættere indeholder generelle råd og vejledning om start af egen virksomhed. Iværksætterkursus giver en mere dybdegående information om skat, jura, bogføring og regnskab, finansiering, A-kasse og forsikring. Temamøder er erhvervsrettede møder eller kurser, hvor der er fokus på enkelte emner, som retter sig mod det at være iværksætter eller at have en nystartet virksomhed. Individuel vejledning. Mulighed for iværksættere for at få individuel vejledning i Erhvervssekretariatet. Iværksættervagter / 1:1 rådgivning består af et panel af rådgivere fra det private erhvervsliv. Iværksætterne får ved disse arrangementer mulighed for individuel rådgivning med lokale rådgivere. Rådgivere og vejledere på Iværksættervagterne Advokat: Advokat Torben Storm Nielsen, Ret & Råd. Revisor: Statsautoriseret revisor Claus Søndergaard Nielsen, Info:Revision A/S Forsikring: Erhvervsassurandør Carsten Vorborg, If-forsikring. A-kasse: Konsulent Sebastian Knudsen Schneider, DANA - De selvstændiges A-kasse. SKAT: Afdelingsleder Per Springborg, Virksomhedsservice ved Skattecenter Nærum. Væksthus Hovedstadsregionen 267 personer har deltaget i iværksætteraktiviteterne i løbet af året, og 104 iværksættere, eller potentielle iværksættere, har fået individuel vejledning. Til temamødet "Fokus på detalihandel" var der tilmeldt 42 personer, og til Erhvervskonferencen - Gladsaxe Pris 2007 var der tilmeldt 104 personer. Erhvervsrådet har afholdt 4 møder i løbet af året. Det første møde blev traditionen tro afholdt hos modtageren af Gladsaxe Prisen, der i 2006 var Alliance clean & care A/S. Her blev den fremtidige erhvervsservice drøftet i forbindelse med et oplæg fra Væksthus Hovedstaden. På Erhvervsrådets andet møde var emnerne erhvervslivet og Gladsaxe Kommunes planer og politikker, omdannelse af erhvervsområderne, jobcentrets tilbud til erhvervslivet og sundhedspolitikken. Resultatet af debatten blev, at der skal arbejdes med at synliggøre Gladsaxe Kommunes politikker og med at skabe en tættere dialog og samarbejde mellem virksomheder og kommune. På det tredje møde var emnet "politik for kultur, fritids- og idrætsområdet", hvor følgende spørgsmål var omdrejningspunktet: Hvordan kan kulturlivet bidrage til at understøtte erhvervslivet? og hvor ser virksomhederne muligheder for at skabe synergi mellem Gladsaxe Kommunes interesser og erhvervslivets interesser? Årets sidste møde var et virksomhedsbesøg hos Eniro A/S, hvor indholdet i Agenda 21 og Planstrategi 2007 blev præsenteret og debatteret. 6

8 Erhvervskonference og Gladsaxe Prisen 2007 Årets Erhvervskonference blev afholdt 6. november og havde i år fokus på detailhandlen. Derfor var Irmas administrerende direktør, Alfred Josefsen, indbudt til at holde oplæg om, hvordan Irma har genvundet sin position som en dagligvarekæde, der er kendetegnet ved høj kvalitet, samtidig med at virksomheden er blevet kendt som en af Danmarks bedste arbejdspladser. Erhvervskonferencen blev ligeledes brugt til at fejre Erhvervsrådets 25 års jubilæum. Gladsaxe Prisen For 16. gang uddelte Erhvervsrådet Gladsaxe Prisen. Prisen gives til en virksomhed, der for eksempel har: Gjort en særlig indsats for beskæftigelsen eller det sociale ansvar Gjort en særlig indsats for miljøet Gennemført et arkitektonisk vellykket erhvervsbyggeri Fremvist markant vækst Udmærket sig på anden vis i løbet af året. I 2007 gik Gladsaxe Prisen til Ryby A/S. Virksomheden har en butik i henholdsvis Bagsværd og Søborg, som sælger hårde hvidevarer. I 1948 starter Poul Ryby virksomhed som elinstallatør og Ryby A/S har siden dengang udviklet sig markant. I dag har Ryby A/S en egenkapital på 26,2 mio. kr. Prisen blev overrakt til Jesper Ryby, dels på grund af den flotte udvikling og dels på grund af innovativ og dygtig ledelse. Gladsaxe Prisen var i år et maleri af den lokale kunstner Søs Brysch. 7

9 Iværksætternes overlevelsesevne i Gladsaxe Kommune I 2007 havde Erhvervssekretariatet kontakt til 104 iværksættere i Gladsaxe. Erhvervssekretariatet havde kontaktoplysninger på 92 af dem, og de er blevet kontaktet i starten af 2008 for at undersøge overlevelsesevnen. Konklusionen på analysen blev, at ud af de iværksættere, som Erhvervssekretariatet har været i kontakt med, er 49% aktive, mens 31% stadig er i planlægningsfasen. En virksomhed har iværksætterstatus de første tre år. Startet virksomhed, og stadig i gang 22 48,9 Ej startet virksomhed, men ikke opgivet 14 31,1 Startet virksomhed, men ophørt igen 0 0,0 Ej startet virksomhed, og har opgivet 7 15,6 Kan ikke placeres 2 4,4 I alt Informationssøgning og rådgivning i forbindelse med opstart Størstedelen af iværksætterne har rådført sig med Erhvervssekretariatet, hvilket ikke er overraskende, da undersøgelsen har taget udgangspunkt i de iværksættere, som har været i kontakt med Erhvervssekretariatet. 74 pct. har anvendt Erhvervssekretariatet i forbindelse med opstart. Antal % Erhvervssekretariatet 33 73,7 Revisor 17 37,5 Væksthus Hovedstadsregionen 12 27,0 Skat 12 27,0 Advokat 9 19,7 Forsikringsselskab 8 17,8 Pengeinstitut 7 15,8 A-Kasse 6 13,9 Marketingkonsulent 3 6,6 Andre 6 13,1 Ingen 5 11,2 Total ,0 Høj overlevelsesrate 51% af de 45 iværksættere har startet deres virksomhed, hvilket svarer til 23 iværksættere. En virksomhed anses som værende startet, hvis iværksætteren har oprettet et CVR nummer. 60% af mændene har startet deres virksomhed, mens 46% af kvinderne er kommet i gang. Andelen af mænd, som har startet deres virksomhed, er altså lidt større end andelen af kvinder. Ud af de 23 iværksættere, er 22 stadig i gang som selvstændige, hvilket giver en overlevelsesrate på 96 procent. Ingen af de 23 virksomheder er ophørt igen. 8

10 Erhvervssekretariatet rådgivning og vejledning Lidt over halvdelen af iværksætterne giver Erhvervssekretariatet rosende ord for den vejledning og rådgivning, de har modtaget. Ord som kompetent, inspirerende, serviceminded, venlig og imødekommende går igen flere steder. Flere nævner også, at møderne har været positive og en rar oplevelse. Hele analysen er vedlagt som bilag. 9

11 Erhvervsstrukturen i Gladsaxe Antallet af arbejdssteder og beskæftigede i Gladsaxe Kommune er stigende. De forskellige branchers andel af arbejdssteder i kommunen har ikke ændret sig nævneværdigt i løbet af de sidste par år, men inden for de enkelte brancher, er der sket store forskydninger. Serviceerhvervene er i vækst, og i industrien er de mere vidensintensive dele af branchen i vækst, mens den traditionelle industris andel af arbejdssteder og beskæftigede bliver mindre. På de følgende sider beskrives erhvervsstrukturen i Gladsaxe Kommune. Det vises, hvordan antallet af arbejdssteder og fordelingen på brancher har udviklet sig i perioden Der ses på antallet af beskæftigede og deres branchetilknytning i perioden , og vi sammenligner de udviklingstendenser med data for det tidligere Københavns Amt og for hele landet. Arbejdssteder i Gladsaxe Kommune 2002 til 2006 Siden 2002 har Gladsaxe kommune fået 321 flere arbejdssteder. Det er en vækst på 15,32 procent, se tabel 1.1. Der sker ikke nogen nævneværdig forskydning mellem de enkelte branchers andel af arbejdssteder, hverken i Gladsaxe Kommune, Københavns Amt eller i landet som helhed, se også tabel 1.2 og tabel 1.3. Det er inden for de enkelte branchers undergrupper, at udviklingerne finder sted. I de kommende afsnit ses nærmere på disse udviklinger. Arbejdssteder er et udtryk for firmaer, der har en arbejdsindsats på minimum et halvt årsværk, hvilket vil sige, at der er tale om firmaer, der reelt er aktive. 1 Vi ville gerne have belyst udviklingen over en 10-årig periode, men Danmarks Statistik, hvorfra vores datamateriale stammer, ændrede i 2002 indsamlingsmetoder. Det betyder, at det er vanskeligt umiddelbart at sammenligne data før 2002 med data fra de efterfølgende år (Kilde: Danmarks Statistik: Statistiske efterretninger, Generel Erhvervsstatistik, Erhvervsbeskæftigelsen 2002, samt Varedeklaration: Erhvervsbeskæftigelsen 2006 ). 10

12 Tabel 1.1 Arbejdssteder i Gladsaxe kommune Branche Antal Andel Antal Andel Procentvis vækst i antal Industri 144 6,87 % 128 5,30 % - 11,11 % 14,65 Bygge og anlæg ,94 % 354 % 21,23 % Handel, hotel og restauration ,01 % ,56 % 0,00 % 6,20 Transport, post og tele 123 5,87 % 150 % 21,95 % Finansiering og forretningsservice 27, ,92 % 665 % 27,39 % Offentlige og personlige tjenester ,38 % ,68 % 22,32 % 1,07 Anden og Uoplyst aktivitet ,00 % 26 % 23,80 % Arbejdssteder i alt % % 15,32 % Kilde: Danmarks Statistik Statistikbanken (Erhvervsbeskæftigelsen) Tabel 1.2 Arbejdssteder i Københavns amt Branche Antal Andel Antal Andel Procentvis vækst i antal Industri ,76 % ,44 % - 4,38 % 11,50 Bygge og anlæg ,17 % % 22,15 % Handel, hotel og restauration ,36 % ,43 % 5,93 % 7,27 Transport, post og tele ,16 % % 20,45 % Finansiering og forretningsservice 29, ,46 % % 31,46 % Offentlige og personlige tjenester ,45 % ,43 % 24,66 % 1,59 Anden og Uoplyst aktivitet ,65 % 471 % 14,59 % Arbejdssteder i alt % % 18,63 % Kilde: Danmarks Statistik Statistikbanken (Erhvervsbeskæftigelsen) 2 Vi har valgt at sammenlægge brancherne Landbrug, fiskeri og råstofudvikling, Energi og vandforsyning samt Uoplyst aktivitet på grund af det lave antal arbejdssteder inden for disse brancher i Gladsaxe Kommune. 11

13 Tabel 1.3 Arbejdssteder i Hele landet Branche Antal Andel Antal Andel Procentvis vækst i antal Industri ,35 % ,33 % 1,25 % 10,67 Bygge og anlæg ,05 % % 24,91 % Handel, hotel og restauration ,41 % ,62 % 9,00 % 5,18 Transport, post og tele ,70 % % 7,51 % Finansiering og forretningsservice 21, ,41 % % 38,33 % Offentlige og personlige tjenester ,89 % ,87 % 17,48 % Anden og Uoplyst aktivitet ,23 % ,66 % 7,65 % Arbejdssteder i alt % % 16,67 % Kilde: Danmarks Statistik Statistikbanken (Erhvervsbeskæftigelsen) Arbejdssteder i Finansiering og forretningsservice Den største procentvise vækst i antallet af arbejdssteder i kommunen finder sted i Finansiering og forretningsservice. Fra 2002 til 2006 voksede branchen med 27,34% eller 143 nye arbejdssteder. Denne vækst er dog ikke større end den vækst, der ses i Københavns Amt og i hele landet, hvor antallet af arbejdssteder inden for branchen stiger med henholdsvis 31,46 og 38,33%. Branchen Finansiering og forretningsservice indeholder virksomheder, der primært leverer serviceydelser til andre virksomheder. Listen over branchens undergrupper er lang, men omfatter blandt andet: it-service ejendomsudlejning forskning og udvikling revision og bogføring rengøring, udlejning af maskiner og udstyr vikarbureauer rådgivende ingeniører arkitekter 12

14 Arbejdssteder i Offentlige og personlige tjenester Inden for Offentlige og personlige tjenester er der kommet 100 flere arbejdssteder i Gladsaxe Kommune, og det svarer til en stigning på 22,32%. Vi ser også vækst i branchen i Københavns amt og i hele landet. Her er stigningerne på 24,66% i Københavns amt og 17,48% i hele landet. Branchen dækker blandt andet: offentlig administration undervisning sundhedsvæsen sociale institutioner foreninger, kultur og renovation Arbejdssteder i Industrien I industrien er der forsvundet 16 arbejdssteder i Gladsaxe Kommune, hovedsageligt inden for Jern og metalindustrien. Faldet i arbejdssteder inde for industrien er procentvist højere i Gladsaxe, hvor den var -11,11%, end i Københavns Amt, hvor minusvæksten er på 4,38%, Ses der på hele landet, er der en lille tilvækst på 1,25%. Industribranchen dækker en lang række af undergrupper så som: fødevareindustri tobaksindustri medicinalindustri elektronikindustri jern- og metalindustri Beskæftigelsen i Gladsaxe Kommune 1998 til 2007 Antallet af beskæftigede i Gladsaxe Kommune voksede med 4,44% i perioden 1998 til 2007, se tabel Antallet har i disse 10 år ligget på cirka personer i gennemsnit, og udsvingene har været relativt små. Københavns Amt kan ikke opgøres mere, og i Region Hovedstaden (tabel 2.2) er der ingen historiske tal at sammenligne med. I hele landet (tabel 2.3) ses en stigning på 4,88%. Tabel 2.1 Beskæftigede i Gladsaxe Kommune Branche Antal Andel Antal Andel Procentvis vækst i antal Industri ,59 % ,64 % - 3,51 % Bygge og anlæg ,16 % ,50 % 78,07 % Handel, hotel og restauration ,51 % ,28 % -3,84 % Transport, post og tele ,83 % ,54 % - 3,48 % Finansiering og forretningsservice ,82 % ,68 % 38,49 % Offentlige og personlige tjenester ,20 % ,05 % - 7,87 % Anden og uoplyst aktivitet ,89 % 462 1,30 % - 27,70 % Beskæftigede i alt % % 4,44 % Kilde: Danmarks Statistik Statistikbanken (RAS) Beskæftigede efter arbejdsstedsområde, branche og tid. 3 Antallet af beskæftigede personer er opgjort ultimo november. På grund af ændrede indsamlingsmetoder angiver Danmarks Statistik - Statistikbanken (RAS) et databrud i Databruddet medfører, at antallet af beskæftigede i hele landet falder med personer. Der er tale om et fald på ca. 0,6 procent, hvilket vi vurderer, ikke har nogen nævneværdig betydning for vores brug af data. 13

15 Tabel 2.2 Beskæftigede i Region Hovedstaden Branche Antal Andel Antal Andel Procentvis vækst i antal Industri ,69 % Bygge og anlæg ,73 % Handel, hotel og restauration ,29 % Transport, post og tele ,31 % Finansiering og forretningsservice ,60 % Offentlige og personlige tjenester ,78 % Anden og uoplyst aktivitet ,59 % Beskæftigede i alt % Kilde: Danmarks Statistik Statistikbanken (RAS) Beskæftigede efter arbejdsstedsområde, branche og tid. Tabel 2.3 Beskæftigede i hele landet Branche Antal Procent Antal Procent Procentvis vækst i antal Industri ,75 % ,04 % - 17,00 % Bygge og anlæg ,97 % ,78 % 19,21 % Handel, hotel og restauration ,07 % ,55 % 7,63 % Transport, post og tele ,35 % ,19 % 2,15 % Finansiering og forretningsservice ,43 % ,02 % 37,89 % Offentlige og personlige tjenester ,98 % ,38 % 6,08 % Anden og uoplyst aktivitet ,45 % ,03 % -22,33 % Beskæftigede i alt % % 4,88 % Kilde: Danmarks Statistik Statistikbanken (RAS) Beskæftigede efter arbejdsstedsområde, branche og tid. Beskæftigede i Industrien Der er 303 færre beskæftigede inden for industribranchen i Gladsaxe Kommune. Det er et fald i antallet af beskæftigede inden for branchen på 3,51%. Siden år 2000 har antallet af beskæftigede inden for branchen dog ligget relativt stabilt på cirka personer. I hele landet faldt antallet af beskæftigede i industribranchen med 17,00%. Gladsaxe Kommune oplevede altså et meget mindre fald, hvilket skyldes, at kommunen stadig har virksomheder inden for den traditionelle industri og huser en række store virksomheder i industribranchen. Tabel 2.1 viser, at industribranchen er den næststørste beskæftiger i kommunen med en andel af den samlede beskæftigelse på 23,64%, mens branchen er den fjerde største beskæftiger i Region Hovedstaden og i landet som helhed. Størstedelen af de beskæftigede i industrien i Gladsaxe arbejder inden for kemi- og plastindustrien. En undergruppe, der blandt andet dækker medicinalindustri og biotek. I 2007 drejede det sig om personer, hvilket er en stigning i forhold til 2006 på cirka 100 personer. 4 4 Kilde: Danmarks statistik, Statistikbanken (RAS) Beskæftigede efter arbejdsstedsområde, branche og tid (27 grupperingen). 14

16 I Gladsaxe Kommune steg antallet af beskæftigede inden for undergruppen føde-, drikke og tobaksindustrien også fra 625 til 959 personer, mens beskæftigelsen i denne undergruppe modsat falder i landet som helhed Et ret væsentligt fald i antallet af beskæftigede ses inden for jern og metalindustrien, hvor 226 fuldtidsstillinger i Gladsaxe Kommune forsvandt i perioden. Denne udvikling er ikke enestående for Gladsaxe. Den ses nemlig også i hele landet, og udviklingen tyder på, at den traditionelle industri er en branche, der i høj grad er påvirket af den stigende globalisering. Tendenserne inden for branchens undergrupper skyldes sandsynligvis, at produktionen outsources. Internationale konjunkturer og markedsvilkår griber ind i arbejdsmarkedet og den lokale erhvervsstruktur. I Gladsaxe Kommune ser vi, at det er den mere vidensintensive produktion, vi beholder. Denne produktion øger nemlig sin andel, mens den del af industrien, der ikke kræver en lige så højt uddannet arbejdskraft, falder. Beskæftigede i Bygge og anlæg Beskæftigelsen i bygge- og anlægsbranchen er i voldsom vækst i Gladsaxe Kommune og er steget med hele 78,07%. Det betyder, at der er kommet nye stillinger i kommunen. På landsbasis så vi også stigende beskæftigelse inden for branchen, men med langt mindre procentvise stigninger. I hele landet steg antallet nemlig med 19,21% svarende til stillinger. Den store vækst inden for bygge- og anlægsbranchen er et resultat af det generelle økonomiske opsving. Der er tale om en branche, der i særlig grad er konjunkturafhængig, og som samtidig arbejder regionalt, nationalt og internationalt. De mange byggerier af boliger, erhvervsejendomme og kontordomiciler både i Gladsaxe Kommune og i Region Hovedstaden vidner om væksten. Den større vækst i Gladsaxe Kommune set i forhold til resten af landet skyldes sandsynligvis, at kommunen huser en af landets største entreprenørvirksomheder. Beskæftigede i Finansiering og forretningsservice I Gladsaxe Kommune er antallet af beskæftigede inden for finansiering og forretningsservice vokset med 38,49%, hvilket svarer til en stigning på stillinger. I hele landet ses en procentvis stigning på 37,89%. Det var især inden for forretningsservice, at beskæftigelsen voksede, nemlig fra stillinger i året 1998 til stillinger i Beskæftigede inden for Offentlige og personlige tjenester I løbet af de seneste 10 år faldt antallet af beskæftigede i branchen offentlige og personlige tjenester i Gladsaxe Kommune med rundt regnet 935 stillinger. Offentlige og personlige tjenester dækker undergrupperne, som er beskrevet i afsnittet Arbejdssteder i offentlige og personlige tjenester. Det er dog stadig den branche, der beskæftiger flest personer i Gladsaxe Kommune, hvilket også gælder for Region Hovedstaden og for hele landet. Branchens udvikling i Gladsaxe er dog lidt atypisk, for mens antallet af beskæftigede altså faldt i her, så steg tallet i hele landet. Det er 122 færre stillinger i undergruppen offentlig administration og færre stillinger inden for foreninger, kultur og renovation, der tegner sig for faldet i Gladsaxe Kommune. 15

17 Arbejdsmarkedets bedste kommune I 2007 blev Gladsaxe Kommune kåret til arbejdsmarkedets bedste kommune i Region Hovedstaden. På landsplan ligger Gladsaxe Kommune også godt placeret, her indtager kommunen en 6. pladsen. Den gode placering er et resultat af et målrettet arbejde for at sikre gode forhold for erhvervslivet i Gladsaxe. God offentlig transport og let adgang til Københavnsområdets motorveje sikrer, at der er god logistik i Gladsaxe Kommune, hvilket også tiltrækker mange virksomheder. Endelig udmærker Gladsaxe Kommune sig ved at have et varieret erhvervsliv og let adgang til kvalificeret arbejdskraft. 16

18 Eksterne samarbejdspartnere Erhvervssekretariatet har forskellige eksterne samarbejdspartnere, og nogle af dem vil blive nævnt i det følgende afsnit. Væksthus Hovedstadsregionen vejleder iværksættere og virksomheder med ambitioner om at vokse sig større. Væksthus Hovedstadsregionen henvender sig blandt andet til virksomheder, der vil opdyrke nye markeder og udvikle nye produkter. Væksthus Hovedstadsregionen har et bredt netværk af eksempelvis revisorer, advokater og banker samt Vækstfonden, Dansk eksportråd og andre erhvervsfremme aktører. Det er Erhvervs- og byggestyrelsen og de 29 kommuner i Hovedstadsregionen, der står bag Væksthus Hovedstadsregionen. Læs mere på Copenhagen Capacity er Hovedstadsregionens officielle investeringsfremmeorganisation, der markedsfører regionen internationalt og rådgiver og bistår udenlandske virksomheder med at etablere sig i regionen. Copenhagen Capacity har også fokus på de udenlandske virksomheder, der allerede er til stede i regionen. De assisterer disse virksomheder med det formål at fastholde investeringer og job og for at sikre ekspansion og vækst. Læs mere på Copenhagen Capacity står også bag en fælles engelsksproget erhvervsportal, hvor kommunerne i Hovedstadsregionen kan profilere sig med deres særlige erhvervstilbud og attraktioner. Portalen giver både nye investorer og eksisterende virksomheder overblik over mulighederne i Hovedstadsregionens kommuner. Læs mere på Invest in Denmark er den del af Udenrigsministeriet, som bistår udenlandske virksomheder, der overvejer at etablerer sig i Danmark. Målet for Invest in Denmark er at gøre udenlandske virksomheder opmærksomme på de kompetencer og den viden, der er i Danmark. Invest in Denmark er en global enhed som har afdelinger i Europa, Nord Amerika og Asien. Læs mere på Danmarks Eksportråd bistår danske virksomheder inden for eksport, internationalisering og investeringsfremme. Danmarks Eksportråd kan hjælpe virksomheder, der står overfor at skulle opbygge eller udbygge eksporten til ét eller flere eksportmarkeder. Danmarks Eksportråd har mere end 100 kontorer fordelt på 60 lande og har i kraft af sin lokale tilstedeværelse og sit lokale netværk hurtig og effektiv adgang til information. Læs mere på Tværkommunalt samarbejde I 2006 blev der etableret et tværkommunalt samarbejde mellem Ballerup Kommune, Herlev Kommune og Gladsaxe Kommune med henblik på at gøre en fælles indsats for iværksættere. Endvidere er der blevet udarbejdet en analyse af Copenhagen Economics for at klarlægge mulighederne for at tiltrække nye virksomheder. Analysens resultat skal skabe et beslutningsgrundlag for en eventuel fælles markedsføring af de tre kommuners erhvervsområder. Analysen: Hvordan tiltrækker kommunerne nye virksomheder? Fokus på lokalisering i Ballerup, Herlev og Gladsaxe findes bagerst i beretningen. 17

19 Interne samarbejdspartnere Sekretariatet samarbejder med de afdelinger i Gladsaxe Kommune, der har erhvervsmæssige relationer, og er ofte koordinator imellem privat og offentlig virksomhed. Der foregår en løbende dialog med Byplanafdelingen, Byggesagsafdelingen, Miljøafdelingen, Børne og kulturforvaltningen, Gladsaxe Hovedbiblioteket og Jobcenter Gladsaxe. 18

20 Regnskab og budget Budget 2007 Indtægter kr Udgifter inkl. overførsel fra 2006 kr I alt kr Regnskab 2007 Indtægter Kontingent fra de (fem) medlemsforeninger kr Iværksætteraktiviteter kr I alt indtægter kr Udgifter Erhvervskonference 2007 og Gladsaxe Prisen 2007 kr Iværksætteraktiviteter kr Erhvervsrådsmøder kr Erhvervsregister, beretning mm. kr Kontingenter m.m. kr. 0 Diverse tema-møder m.m. kr I alt udgifter kr I alt nettoudgifter kr Korrigeret budget kr Regnskab kr Mindreforbrug i 2007 kr Budget 2008 Udgifter til erhvervsråd kr Overført fra 2007 kr Korrigeret budget 2008 kr Udgifter og indtægter til Erhvervsråd Gladsaxe Erhvervsråd fastsætter kontingentets størrelse forud for hvert kalenderår. I 2007 var kontingentet kr. for hver af medlemsforeningerne, som tæller: Handelsforeningen for Søborg og Omegn, Handelsforeningen Bagsværd By og Bagsværd Håndværkerforening, Gladsaxe Håndværkerforening samt Mørkhøj Erhvervskvarter. Erhvervssekretariatet vejleder iværksættere og henviser også til andre former for offentlig ekspertise og private rådgivere. I 2007 var der et samlet mindreforbrug på kr., som er overført til 2008 sammen med yderligere kr. fra centrale puljer. Der er altså i alt overført kr. udover det vedtagne budget i

21 Erhvervsorganisationerne i Gladsaxe Erhvervssammenslutninger Mørkhøj Erhvervskvarter Mørkhøj Erhvervskvarter blev stiftet i 1966 og er primært en grundejer- og grundlejerforening. Enhver grundejer eller lejer i det kommunalt ejede erhvervsområde har pligt til at være medlem af foreningen. Foreningen optager også virksomheder, der er lejere/fremlejere af grunde eller bygninger i erhvervsområdet, som associerede medlemmer. Foreningens formål er at varetage medlemmernes fælles interesser som lejere af grunde i Gladsaxe Kommune og som ejere af grunde og ejendomme i Mørkhøj Erhvervskvarter. Foreningens arbejde er derfor koncentreret omkring at udvikle og vedligeholde erhvervsområdets arealer, blandt andet skilte og trafik. Derudover har foreningen en løbende dialog med Gladsaxe Kommune om leje- og fremlejekontrakter med hensyn til grunde og bygninger i erhvervsområdet. Du kan få flere oplysninger om foreningen Mørkhøj Erhvervskvarter hos formand Torben Ploug på telefon Håndværkerforeninger Gladsaxe Håndværkerforening Gladsaxe Håndværkerforening blev stiftet i 1913 og er tilsluttet Håndværksrådet. Foreningens medlemmer er selvstændige håndværkere og personer, der driver eller leder en håndværksvirksomhed i Gladsaxe Kommune eller nærmeste omegn. Foreningens formål er at skabe et samarbejde mellem håndværksmestre i Gladsaxe Kommune for at opnå bedst mulige arbejdsvilkår, udvikle det sociale sammenhold og arbejde for at dygtiggøre håndværkerlærlinge. Udover at deltage i Erhvervsrådets arbejde arrangerer foreningen sociale aktiviteter såsom fugleskydning og studieture samt temamøder med fagligt indhold. Yderligere oplysninger om Gladsaxe Håndværkerforening kan fås hos formanden Erling Röder på telefon Bagsværd Håndværker Forening Bagsværd Håndværker Forening blev stiftet i 1922 og er en upolitisk forening tilsluttet Håndværksrådet. Alle håndværksmestre kan søge om medlemskab. Foreningen kan optage ekstraordinære medlemmer, hvis bestyrelsen beslutter det. Foreningens formål er at varetage medlemmernes håndværksmæssige interesser over for myndigheder og at styrke sammenholdet inden for håndværkerstanden gennem medlemsmøder. Udover medlemsmøder arrangerer håndværkerforeningen en årlig fugleskydning og nøddetur. Inden ansøgning om medlemskab er det muligt at deltage på et medlemsmøde som gæst. Det er muligt for andre foreninger at leje håndværkerforeningens lokaler i Bagsværd. Du kan få yderligere oplysninger om Bagsværd Håndværker Forening hos formand Jørgen Ysbæk- Nielsen på telefon

22 Handelsforeningen for Søborg og Omegn Handelsforeningen for Søborg og Omegn optager enhver handlende, der driver detailhandel i Søborg og omegn, som aktivt medlem. Derudover kan foreningen optage andre, der har tilknytning til den lokale handelsstand, og som vil arbejde for foreningens interesser. Foreningens formål er at samle alle handlende, som driver detailforretning i Søborg og Omegn, til at arbejde for fælles interesser. Det omfatter blandt andet en indsats for at styrke bydelscentrene som attraktive indkøbssteder og en løbende dialog med Gladsaxe Kommune om butiksfacader og skiltning. Du kan få flere oplysninger om Handelsforeningen for Søborg og Omegn hos formand Niels Nebeling på telefon Handelsforeningen Bagsværd By Handelsforeningen Bagsværd By optager handlende og liberale erhverv, der driver selvstændig forretning i Bagsværd bymidte, som medlemmer. Foreningens formål er at samle alle handlende og liberale erhverv, som driver forretning i Bagsværd bymidte, til at arbejde for fælles interesser. Foreningen indgår derfor i tæt dialog med Gladsaxe Kommune og Erhvervsrådet om at skabe et attraktivt handelsmiljø. Foreningen arrangerer også begivenheden Go Nat Bagsværd, der blandt andet byder på særlige tilbud såsom konkurrencer, musik og sambaoptog. Under arrangementet har forretningerne udvidet åbningstid. Foreningen arrangerer også julebelysningen i Bagsværd bymidte. Se eventuelt for mere information eller kontakt formand Mark Larsson på telefon

23 Gladsaxe Kommunes Erhvervspolitik og analyser Gladsaxes Erhvervspolitik: gladsaxe.dk/erhverv Analyser: Hvordan tiltrækker kommunerne nye virksomheder? Fokus på lokalisering i Ballerup, Herlev og Gladsaxe : gladsaxe.dk/erhverv Iværksætternes overlevelsesevne i 2007 gladsaxe.dk/erhverv 22

24 23