Er ungdomsløn et egnet middel mod ungdomsarbejdsløshed?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Er ungdomsløn et egnet middel mod ungdomsarbejdsløshed?"

Transkript

1 Please notice: This text file is an OCR-reconstruction of the original article, and may contain certain inaccuracies. A facsimile of the original is available for download at the same web-site as this article, and is more suitable for reading and referencing. ER UNGDOMSLØN ET EGNET MIDDEL MOD UNGDOMSARBEJDSLØSHED? 195 Er ungdomsløn et egnet middel mod ungdomsarbejdsløshed? Peter Helby Institut for samfundsøkonomi og planlægning, Roskilde Universitetscenter SUMMARY: Danish experience with a subminimal wage for teenagers younger than 18 years has been interpreted as evidence supporting a policy of broader application of reduced wages for youth, as a means of reducing youth unemployment. This article argues that such interpretations are based on erroneous evaluation of statistical materials and highly unrealistic concepts of youth labour markets. Danish experience seems in fact rather to point to a youth subminimal wage as being an inefficient and uncertain means of mitigating youth unemployment. Ungdomsarbejdsløsheden har været et af det sidste tiårs store samfundsproblemer og et populært debatemne. Det er svært at finde en sag som har været genstand for så megen bekymring, så betydelig forskning, og så mange politiske tiltag. Forholdet mellem indsats og resultat bringer dog især Sisyfos i erindring. I en sådan situation kan omtanke vige for desperation og der kan opstå et marked for forskellige snuptagsløsninger. Meget tyder på at der er tale om noget sådant, når der fra forskellig side (Det økonomiske Råd, 1982; Dansk Arbejdsgiverforening, 1982; Industrirådet, 1982; jvf. dog modsat Regeringens Ungdomsudvalg, 1983) i de seneste år er fremført forslag om, at der under de minimallønninger som i øvrigt er aftalt på arbejdsmarkedet, bør etableres et særligt minimum for unge arbejdstagere over 18 år i det følgende blot kaldt ungdomsløn. Argumentationen for en ungdomsløn bygger normalt på ét af følgende teoretiske ræsonnementer: A. En ungdomsløn kan medføre en substitution til fordel for de unge, fordi de får lettere ved at konkurrere med»voksne«om arbejdspladserne. Hvis de unges lavere løn modsvares af en lavere produktivitet, kan denne substitution indebære en nettotilvækst af arbejds pladser. B. En ungdomsløn kan skabe nye arbejdspladser, derved at hidtil ikke-rentable aktivite ter bliver rentable, eller ved at tilskynde til en substitution af arbejdskraft for kapital. C. En ungdomsløn kan generelt medvirke til en forbedring af omkostningsniveauet og dermed den internationale konkurrenceevne, og derved skabe råderum for en mere be skæftigelsesorienteret makroøkonomisk politik. Teoretisk er argument A det mest ukontroversielle, men i den politiske debat synes det ikke at nyde særlig popularitet. Især er det et problem at substitutionen i væsentlig grad må ventes at ramme de voksne grupper, som på forhånd har den mest udsatte position på arbejdsmarkedet. Argument B er politisk yderst populært fordi det er simpelt, gratis og fuld af common sense. Teoretisk er det dog bundet til neoklassiske forudsætninger, som næppe tåler så skematisk anvendelse. Uden en forøgelse af den samlede indenlandske efterspørgsel er det svært at se, at rentabilisering af nye aktiviteter gennem ungdomsløn kan have anden virkning end crowding-out af gamle aktiviteter, så beskæftigelseseffekten i virkeligheden er en substitutionseffekt ligesom under punkt A. Hvis ungdomslønnen kan forøge den udenlandske efterspørgsel stiller sagen sig naturligvis anderledes, men en sådan effekt kan næppe have noget betydende omfang udenfor turist-branchen. Der er næppe mange andre områder, hvor adgang til lavtlønnet, uskolet ung arbejdskraft vil være et bæredygtigt grundlag for ny rentabel eksportproduktion. Det forekommer ligeledes tvivlsomt om en ungdomsløn på kort sigt kan motivere til nogen særlig substitution af kapital, selv hvis man ser bort fra de tekniske hindringer for en sådan substitution. På længere sigt kunne man med større rimelighed forvente en ændret statisk ligevægt mellem produktionsfaktorerne, men man kan dog betvivle at dens dynamiske effekter på økonomien ville være særligt hensigtsmæssige. Argument C kombinerer i grunden et politisk og et økonomisk ræsonnement. Ingen vil formentlig tillægge den direkte omkostningssænkende virkning af ungdomslønnen nogen makroøkonomisk effekt af betydning. Men politisk kan man vurdere ungdomslønnen som et velegnet skridt i retning af at sænke det generelle lønniveau eller opbløde stivnede lønrelationer. Argumentet er eksplicit fremstillet i den svenske debat (Siven & Jonsson, 1984), og synes i Danmark at være implicit hos f.eks. Karsten Laursen (1982) og Dansk Arbejdsgiverforening (1984). Argumentet skal ikke diskuteres nærmere i denne artikel, da det snarere hører hjemme i den bredere debat om indkomstpolitik og beskæftigelse. Spørgsmålet er dog ikke kun om ungdomsløn vil have en positiv effekt på ungdomsarbejdsløsheden, men også hvilken størrelse en sådan effekt vil have, og med hvilken sikkerhed man kan udtale sig om effekten. Dette må være afgørende fra et økonomisk-politisk synspunkt, da forslaget om ungdomsløn ikke er fremført som en ide til marginel forbedring af beskæftigelsen for de unge, men som et hovedelement i en politik til bekæmpelse af ungdomsarbejdsløsheden, og da det er en politik som indebærer betydelige økonomiske ofre for en bestemt befolkningsgruppe. Den omfangsrige amerikanske litteratur om minimallønningers og løndifferentialers virkning på beskæftigelse og arbejdsløshed er for nylig resumeret af Brown et al. (1982). Hvad ungdomsløn angår synes hovedtendensen i den amerikanske litteratur at være, at

2 196 NATIONALØKONOMISK TIDSSKRIFT 1985, NR. 2 ER UNGDOMSLØN ET EGNET MIDDEL MOD UNGDOMSARBEJDSLØSHED? 197 man mener at påvise en ret sikker beskæftigelseseffekt på aggregeret niveau, men effekten er af relativ beskeden størrelse. Få forskere forventer en forøgelse af teenage beskæftigelsen større end 2½ til 5 pct. ved indførelse af en ungdomsløn på et niveau 25 pct. under den almindelige minimalløn. Denne effekt reduceres i de fleste undersøgelser kraftigt, hvis man går fra teenagegruppen (under 20 år) til de unge i begyndelsen af 20erne. Mens beskæftigelseseffekten synes relativt sikker, er der ingen sikre tegn på en arbejdsløshedseffekt. Øget tilgang til arbejdsmarkedet synes i mange undersøgelser at ophæve den virkning, som forbedret beskæftigelse kunne have på de unges arbejdsløshed. De amerikanske resultater bør tilegnes med en del forsigtighed og mange forbehold (Helby, 1985). De mest omfattende vesteuropæiske erfaringer med ungdomsløn er gjort i Holland, hvor voksentariffer normalt først gælder fra 23 års alderen, efter en nogenlunde lineær stigning fra 30 pct. af voksentariffen i 15 års alderen. De hollandske erfaringer er ikke opmuntrende (Helby, 1985). Forventninger om, at forskellige reduktioner i ungdomslønskalaen ville begrænse ungdomsarbejdsløsheden synes langt fra indfriet, og i forhold til andre vesteuropæiske lande har Holland stadig en meget høj ungdomsarbejdsløshed, såvel absolut som relativt til voksenarbejdsløsheden. DØRs bidrag til en dansk vurdering Det vægtigste videnskabelige bidrag til en argumentation for ungdomsløn i Danmark er kommet fra DØR i forårsrapporten Her søgte man at vise de beskæftige lsesmæssige konsekvenser af springet fra ungdomsløn til voksenløn når de unge fylder 18 år. På de fleste overenskomstdækkede områder sker der her en markant og pludselig stigning i løn. På butiksområdet og i metalindustrien stiger mindstelønnen med over 70 pct. De fle ste andre områder har stigninger på mellem 35 og 55 pct. DØR valgte at undersøge ledighedens udvikling gennem 1979 for gruppen der fyldte 18 dette år. Som kontrolgruppe valgte man de unge, der allerede var fyldt 18 i tredje kvartal Grundlaget var det centrale register for arbejdsmarkedsstatistik (CRAM). Resultatet fremgår af de fuldt optrukne kurver i figuren på næste side. Kurve 1 er kontrolgruppen og kurve 2 testgruppen.»som figuren viser, ligger ledighedsprocenten ved årets begyndelse for den gruppe, der endnu ikke var fyldt 18 ved indgangen til 1979 betydeligt under ledigheden for den lidt ældre gruppe, men i løbet af året indsnævres forskellen markant, og ved årets slutning er de to gruppers arbejdsløshedsprocent næsten identisk«. Man konkluderede fra DØRs side at»den relativt kraftige ledighedsudvikling gennem 1979 for den gruppe, der fylder 18, kan givetvis i betydeligt omfang tilskrives overgangen til aflønning efter minimumslønssatsen for voksenarbejdere«. Denne konklusion blev i den offentlige debat opfattet som en kraftig støtte til de forslag om ungdomsløn, som i månederne forud var blevet fremsat bl.a. af Dansk Arbejdsgiverforening og Industrirådet. Note: venstre ordinatskala: Arbejdsløshedsprocent for kurve 1, 2 og 4. højre ordinatskala: index for antal arbejdsløse for kurve 2, 3A og 3B (december = 100). Umiddelbart ser kurverne i og 2 i figuren da også overbevisende ud. Nærmere overvejelse og analyse viser imidlertid, at de intet bidrag giver til underbygning af DØRs konklusion. I det følgende gennemføres dels en simpel test af den interne konsistens i DØRs ma teriale, dels et forsøg på at give en alternativ forklaring på det arbejdsløshedsforløb, som DØR har konstateret. Konsistensen i DØRs materiale Datamaterialet fra CRAM forelå for DØR udspecificeret på fødselsmåneder. Kurve 1 og 2 er DØRs egen aggregering heraf. En alternativ aggregering af det samme materiale kan foretages ved at opdele DØRs testgruppe, som fylder 18 i løbet af testperioden, i én gruppe, der fylder 18 i første halvdel af perioden, og én gruppe, der fylder 18 i anden halvdel af perioden. Arbejdsløshedens forløb for disse to grupper er indtegnet som henholds vis kurve 3A og 3B. Hvis datamaterialet skulle understøtte DØRs hypotese, burde kurve 3A i den første halvdel af testperioden indhente kurve 1 (kontrolgruppen) i hurtigt tempo, mens kurve 3B

3 198 NATIONALØKONOMISK TIDSSKRIFT 1985, NR. 2 ER UNGDOMSLØN ET EGNET MIDDEL MOD UNGDOMSARBEJDSLØSHED? 199 burde vise samme udprægede sæsonforløb som kontrolgruppen, blot på et lavere niveau. I anden halvdel af testperioden burde kurve 3A derimod være smeltet næsten sammen med kurve 1, mens 3B først burde gennemløbe sin tilnærmelse til kurve 1 på dette tids punkt. Kurvernes faktiske forløb viser kun svag tendens til at følge dette mønster. Langt det overvejende indtryk er, at kurve 3A og 3B følges nogenlunde ad altså at 18-års fødselsdagens placering i løbet af året kun har ringe betydning for arbejdsløshedsforløbet. Materialet er således allerede efter en intern konsistenscheck uanvendeligt som grundlag for DØRs hypotese. Hermed foreligger der imidlertid et paradoks. På den ene side er arbejdsløshedsforløbet tydeligt afhængigt af, om de unge er fyldt 17 eller 18 ved testperiodens start. På den anden side synes det ikke at have væsentlig betydning om 18-års fødselsdagen er placeret i den ene eller den anden de l af testperioden. Et sådant paradoks burde straks lede tanken i retning af diskontinuerte processer. Ved lidt eftertanke indser man hurtigt, at arbejdsmarkedet for de unge netop i udpræget grad er præget af diskontinuitet. De unge forlader ikke skolen i en jævn strøm, men i store pukler hver sommer. Måske bestemmes de unges arbejdsløshedsforløb snarere af, hvornår og fra hvilket trin de har forladt skolen, end af deres alder? Som skolesystemet er opbygget, er der al mulig grund til at formode, at de to grupper af unge (kurve 3A og 3B), som fylder 18 samme år, også er optaget i skolen samme år og har haft samme forløb gennem skolen, med nogenlunde samme afgangshyppighed fra de forskellige trin. Fra et skoleforløbssynspunkt er de to grupper derfor indbyrdes næsten identiske, men adskilt med et helt år fra kontrolgruppen. Derfor er det ganske naturligt, at deres arbejdsløshedsforløb adskiller sig markant fra kontrolgruppens, men kun en smule fra hinanden. Denne måde at opløse paradokset giver ingen plads til DØRs hypotese om lønspringets betydning, for løntariffen afhænger direkte af alderen og ikke af skoleforløbet. I det følgende afsnit er det hensigten nærmere at undersøge bæredygtigheden af en sådan alternativ forklaring på DØRs observationer. En alternativ forklaring Ved undersøgelse af uddannelsesstatistikken kan man konstatere at hovedparten af den population af unge hvorfra testgruppen er udvalgt, havde forladt skolen i sommeren Ved testperiodens start havde disse unge kun 6-7 måneder bag sig på arbejdsmarkedet. I denne forstand var de altså»nye«på arbejdsmarkedet. På et arbejdsmarked med svigtende efterspørgsel er en sådan»ny«population nødvendigvis i uligevægt, og man må vente at i det mindste ét helt sæsonforløb er nødvendigt for blot tilnærmelsesvis at etablere en ligevægt. De unge på arbejdsmarkedet kan deles i tre grupper: (α) en faldende andel der endnu ikke har fået arbejde, (β) en stigende andel der er i arbejde, og (γ) en langsommere stigende andel der igen er blevet arbejdsløse. Først efterhånden opstår der en ligevægt mellem disse tre grupper. I DØRs test- og kontrolgrupper indgår kun unge der var arbejdsløshedsforsikrede ved årets begyndelse. I praksis kan unge i den alder kun indtræde i en a-kasse når de allerede har arbejde (alternativet er en kompetencegivende uddannelse, men det har man ikke som 18-årig). Principielt kan de unge opretholde medlemskabet selvom de igen bliver arbejdsløse, men ofte giver de unge afkald på dette hvis de endnu ikke er blevet understøttelsesberettigede (kravet var i 1979 ½ års medlemskab og 26 ugers arbejde). Frafaldet er især stort blandt unge under 18 fordi de ikke kan opnå bistandshjælp til at fortsætte deres bidrag til a-kassen. Mange unge»opdager«tilsyneladende først a-kassen når de nærmer sig myndighedsalderen, hvilket bestemt ikke er nogen økonomisk rationel adfærd. DØRs udvælgelseskriterium er således temmelig eksklusivt. Testgruppen udgør kun ca. 7 pct. af den pågældende ungdomsårgang. Det udvælgelseskriterium som DØR således har anvendt, afskærer hele (α) og en aldersafhængig del af (γ). Afskæringen af (γ) må antages at være ganske betydelig i testpopulationen på grund af det ovennævnte mønster i de yngstes tilgang til a-kasserne, mens den er mere beskeden i kontrolpopulationen. For de»nyes«vedkommende, der har forladt skolen i sommeren 1978, må testgruppen således starte testperioden med en ledighed nær 0. Gennem året vil forholdet mellem (γ) og (β) nærme sig en ligevægt, som forenklet kan antages at være kontrolpopulationens le dighed. Både testpopulationen og kontrolpopulationen indeholder ved testperiodens start en blanding af sådanne»nye«i stærk uligevægt og»gamle«i tilnærmelsesvis ligevægt. De fleste unge forlader skolen ved slutningen af et skoleår, således at de»nye«typisk har blot 6-7 måneder bag sig på arbejdsmarkedet, mens de»gamle«typisk har eller måneder bag sig. Blandt de»gamle«vil (α) derfor være væsentligt mindre og (γ) vil være vokset en del, således at (γ) i forhold til (β) er væsentlig større og mere stabil for de»gamle«end for de»nye«. Og forholdet mellem den arbejdsløshedsforsikrede del af (γ) og (β) er jo netop hvad DØRs metode måler som ledighedsprocent. Disse overvejelser ville være uden betydning hvis forholdet mellem»nye«og»gamle«var det samme i test- og kontrolpopulationen, og hvis (γ) kunne antages at være afskåret på samme måde i begge populationer. Det sidste er som nævnt ikke tilfældet, men også forholdet mellem»nye«og»gamle«er meget forskelligt i de to populationer, fordi kontrolpopulationen er et helt år længere væk fra skolen. I den ungdomsårgang, hvorfra testgruppen er udvalgt, er ved testperiodens start ca. 60 pct. under fortsat uddannelse. Hvis de øvrige antages alle at være på arbejdsmarkedet, betyder det at ca. 27 pct. er»nye«og ca. 13 pct.»gamle«, altså et forhold på 2:1 mellem»nye«og»gamle«i årgangen hvorfra testgruppen er udvalgt, men antageligt noget mindre i selve testgruppen. I årgangen hvor fra kontrolgruppen er udvalgt er forholdet nærmest omvendt. Testgruppens ledighedsfor løb gennem 1979 vil derfor være stærkt præget af de»nyes«bevægelse mod ligevægt

4 200 NATIONALØKONOMISK TIDSSKRIFT 1985, NR. 2 ER UNGDOMSLØN ET EGNET MIDDEL MOD UNGDOMSARBEJDSLØSHED? 201 (in casu mod højere ledighed!) mens kontrolgruppens forløb overvejende præges af de»gamles«mere ligevægtsprægede ledighedsforløb og -niveau. Uden overhovedet at inddrage antagelser om alders- (og dermed løn-) afhængige ansættelses- og afskedigelsesfunktioner, må man således forvente en markant tilnærmelse mellem testgruppe og kontrolgruppe, netop som påvist af DØR. En forklaring af tilnærmelsen som bevægelse fra uligevægt mod ligevægt modsiges ikke, som det er tilfældet for DØRs hypotese, af den ovennævnte disaggregering i kurve 3A og 3B, idet det store flertal i disse to subgrupper er gået samtidigt gennem skolesystemet, selvom der er et halvt års forskel i deres fysiske alder. Med ret simple kvantitative modeller og med et passende valg af (realistiske) parametre kan man simulere forløb med en lignende indsnævring af afstanden til kontrolgruppen som i DØRs materiale, uden at inddrage alder og løn som forklaringsvariable. Efter behag (det præcise valg af parametre) kan man således forklare en større eller mindre del af DØRs effekt ud fra uligevægte i populationen. Det er svært at finde statistisk belæg for valg af netop ét sæt parametre, og dermed for en kvantitativ vurdering af hvor meget»indsnævring«der eventuelt måtte være ladt tilbage til DØRs hypotese om lønnens betydning. En primitiv simulation (Helby, 1982) af kurve 2 er indtegnet som den punkterede kurve 4, idet simulationsresultatet her er normaliseret på en måde, så det direkte kan sammenholdes med kurve 1. Parametrene er i dette tilfælde valgt med henblik på at forklare hele indsnævringen et vilkårligt valg, som naturligvis blot tjener til illustration af en mulighed. Arbejdsministeriets kritik af DØR En anden kritik af DØRs materiale og konklusion er fremført fra Arbejdsministeriet, dels på selve rådsmødet hvor rapporten blev forelagt (DØR, 1982), dels i senere notater (Arbejdsministeriet, økonomisk-statistisk konsulent, 1982; Arbejdsdirektoratet, 6. kontor, 1982). Man peger her ligeledes på institutionelle forhold, som er overset af DØR. Udgangspunktet for denne kritik er det velkendte forhold, at ikke alle arbejdsløse registreres som sådanne, hvilket specielt vanskeliggør måling af ungdomsarbejdsløsheden. I DØR har man tilsyneladende troet at kunne undgå dette problem ved kun at beskæftige sig med de arbejdsløshedsforsikrede. Herved har man selv uforvarende skabt det lige vægtsproblem, som lige er omtalt. På den anden side har man ikke opnået den tilsigtede klarhed i det statistiske grundlag. Arbejdsløshedsforsikring indebærer nemlig ikke automatisk en registrering af eventuel ledighed. Registrering sker kun hvis den arbejdsløse henvender sig på arbejdsformidlingen for at søge arbejde. Det gør til gengæld normalt enhver fornuftig person over 18 år, i det mindste for at få det nødvendige stempel til a-kasse eller bistandskontor. Selvom den 18-årige er forsikret vil der i mange tilfælde være tale om bistandshjælp, fordi den forudgående arbejds- eller forsikringsperiode er for kort til at give ret til understøttelse. Under alle normale omstændigheder vil et stempel fra arbejdsfor midlingen for den 18-årige arbejdsløshedsforsikrede være billet til økonomisk hjælp, og dermed findes der et nogenlunde veldefineret realøkonomisk grundlag for statistikken. Det gælder ikke de 17-årige arbejdsløshedsforsikrede. De har normalt ingen ret til bistandshjælp og de færreste har været på arbejdsmarkedet længe nok til at få understøttelse. De Heste 17-årige mangler således et kontant motiv til registrering. Hvis de går på arbejdsformidlingen er det normalt i håb om arbejde, eller fordi de ikke forstår systemet. Statistikken bygger derfor i væsentlig grad på forhåbninger, misforståelser og tilfældighe der. Følgelig er materialet fra CRAM ikke særlig anvendeligt til at belyse ledigheden blandt de 17-årige, og det er helt uantageligt at bruge det til niveausammenligning mellem 17- og 18-årige. Arbejdsministeriets undersøgelser, som også bygger på CRAM, tyder på at godt halvde len af den effekt af 18-års dagen, som DØR mener at konstatere, er en ren registreringseffekt. Arbejdsministeriets resultater synes selv at pege på en arbejdsløshedseffekt i 1981 på 3-4 procentpoint som følge af lønspringet. Her er dog heller ikke taget højde for virknin gen af uligevægte i den udvalgte population. Den valgte metode er ikke særlig følsom over for effekter forbundet med forholdet mellem»nye«og»gamle«. Derimod er den ganske følsom for effekter af de åriges tilgangsmønster til a-kasserne, og sådanne effekter kan muligvis have en størrelsesorden så de kunne forklare hele den mere beskedne arbejds løshedseffekt, som tilsyneladende er påvist i Arbejdsministeriets undersøgelser. Sammenfatning vedrørende DØRs undersøgelse Der er altså ialt fire effekter, der hver for sig helt eller delvis kan forklare den indsnævring i ledigheden mellem test- og kontrolpopulation, som DØR har påvist; (1). En simpel registreringseffekt, som er konsekvens af bistandsloven. Halvdele n af indsnævringen skyldes formentlig denne effekt. (2). En større tilbøjelighed hos 17-årige end hos 18-årige til at forlade a-kassen i tilfælde af ledighed, og dermed en forskellig virkning af DØRs udvælgelses kriterium i de to populationer. Denne effekt lader sig vanskeligt kvantificere. (3). En uligevægtseffekt som følger af det forskellige forhold mellem»nye«og»gamle«på arbejdsmarkedet i de to populationer. Denne effekt kan forklare hele indsnævringen eller en del deraf, afhængigt af valg af parametre. (4). En løneffekt, som skyldes ændrede afskedigelses- eller ansættelsesfunktioner som følge af lønspringet fra 17 til 18 år. DØR har intet uafhængigt grundlag givet for en kvantitativ vurdering af denne effekt, som derfor må betragtes som en restpost. Det turde være indlysende at DØR med sin metode intet har dokumenteret eller antydet om den reelle størrelse af denne restpost, eller om den overhovedet afviger fra nul. En rapport fra OECD I modsætning til DØRs sofistikerede forsøg på en forløbsbetragtning, har en ekspert-

5 202 NATIONALØKONOMISK TIDSSKRIFT 1985, NR. 2 ER UNGDOMSLØN ET EGNET MIDDEL MOD UNGDOMSARBEJDSLØSHED? 203 Tabel 1. Aldersfordelt ledighed ifølge ungdomsbeskæftigelsesundersøgelsen Alder Antal unge i den primære arbejdsstyrke Antal ledige i den primære arbejdsstyrke Ledighedsprocent 15 år ,0% 16 år ,9% 17 år ,1% 18 år ,4% 19 år ,1% Kilde: Statistiske Efterretninger, A, 1979/1, samt upubliceret materiale i Danmarks Statistik. gruppe fra OECD anvendt CRAM-statistikken fra 1979 til en simpel tværsnitsbetragtning.»the age distribution of youth unemployment in Denmark is especially striking. Registe red unemployment rates for the year old age group are much higher than for those under 18 years of age. The average rate of unemployment for under 18-years-olds was 4.2 per cent in compared with a rate of 12.1 per cent for year-olds«(OECD, 1981). Som den vigtigste forklaring på denne forskel peges på lønspringet fra 17 til 18 år. Også OECDs gruppe ville have haft gavn af et mere velovervejet forhold til empirien. En tværsnitssammenligning på basis af årsgennemsnit indfører nogle nye usikkerhedsmomenter, samtidig med at OECDs gruppe bliver offer for de samme vildledende effekter som DØR, omend i en anden kvantitativ blanding (især reduceres betydningen af uligevægtseffekten). Disse fejlkilder er dog her ikke så grundig overvejelse værd, da OECDs tal direkte kan sammenlignes med en anden statistik, nemlig ungdomsbeskæftigelsesundersøgelsen fra Til sammenligning af ledighedsniveauet mellem 17- og 18-årige må ungdomsbeskæftigelsesundersøgelsen anses for en væsentlig bedre kilde end CRAM. Den skelner nemlig ikke mellem forsikrede og ikke-forsikrede eller mellem registreret og ikke-registreret ledighed. Den må derfor antages at måle de forskellige aldersgrupper med tilnærmelsesvis samme (omend mindre veldefinerede) målestok. Arbejdsløshedsmønsteret er næppe ændret væsentligt fra 1978 til Ungdomsbeskæftigelsesundersøgelsen giver et billede der afviger væsentligt fra OECDs, som det fremgår af tabel 1. Tallene fra ungdomsbeskæftigelsesundersøgelsen tillader næppe at tale om en»much higher«ledighed for unge over 18, omend der synes at være en be skeden niveauforskel. Denne niveauforskel synes i øvrigt at være koncentreret i provinsen, som det fremgår af tabel 2. Det kan undre at tilsyneladende ingen af de talrige institutioner og eksperter i Danmark, som OECD-gruppen har konsulteret, har fundet anledning til at pege på CRAM-statistikkens svagheder i denne sammenhæng eller har gjort opmærksom på eksistensen af et alternativt statistisk grundlag i form af ungdomsbeskæftigelsesundersøgelsen. Det Tabel 2. Regionalt og aldersfordelt ledighed ifølge ungdomsbeskæftigelsesundersøgelsen Alder Ledighed i den primære arbejdsstyrke København øvrige provinsen lands og Frede- hovedstads- gennemsnit riksberg område år 12,0% 9,0% 9,6% 9,7% år 12,0% 7,6% 15,2% 13,3% Kilde: Som tabel 1. kan næppe tænkes at OECD-gruppen mod bedre vidende har ladet CRAM-tallene tale alene. I den offentlige debat er OECD-rapporten blevet sidestillet med DØR-rapporten som de to væsentlige videnskabelige autoriteter bag ønsket om ungdomsløn. OECD-rapporten havde fortjent en mere seriøs modtagelse hvad angår dens konklusioner. Trods accept af lønspringshypotesen vælger OECD-gruppen nemlig måske noget overraskende at undlade en anbefaling af ungdomsløn i den form, der har været foreslået i den danske debat. Gruppen retter i stedet en ganske skarp kritik mod arbejdsmarkedet for de årige:»whilst unemployment rates are much lower for the year age group, the labour market these young workers find themselves in is an unhealthy environment in which to start working life. We have received many reports that jobs for them are causal, dead-end and provide little opportunity for advancement.... We are concerned about the lack of regulation of terms and conditions of employment for the yearolds, in marked contrast to a highly regulated labour market for other workers... It is those most at risk of unemployment later on who start their working lives in this environment«. Som konsekvens heraf anbefaler man en pakkeløsning bestående af forbedrede faglige udviklingsbetingelser for de årige, en udvidelse af den eksisterende regulering af arbejdsmarkedet til bedre at dække disse grupper, og en mere gradvis overgang til voksenløn. Det sidste er formuleret uden stillingtagen til om lønnen bør forbedres for de årige eller nedsættes for unge over 18 år. I øvrigt advarer man mod at overbetone det strukturelle element i ungdomsarbejdsløsheden:»during our discussions in Denmark considerable emphasis was placed on the problems of transitional and structural unemployment but ve ry little mention was made of demand-deficient unemployment. At times, there seemed an almost universal acceptance that the problem was exclusively of a transitional and structural nature. We can but disagree«. Konklusion Intet i danske data tyder altså på at det store lønspring i de fleste brancher over 35 pct. lægger mere end 3 procentpoint til ungdomsarbejdsløsheden. Måske er virkningen

6 204 NATIONALØKONOMISK TIDSSKRIFT 1985, NR. 2 ER UNGDOMSLØN ET EGNET MIDDEL MOD UNGDOMSARBEJDSLØSHED? 205 endog væsentligt mindre. Dette er ikke overraskende i lyset af udenlandske undersøgelser, men modsiger nok en intuitiv fornemmelse hos mange. Det må anbefales at man da ransager intuitionen og de arbejdsmarkedsmodeller, man der går og gemmer på. De foreliggende forslag, f.eks. om en ungdomsløn 25 pct. under voksenlønnen, vil selv under optimistiske antagelser være meget langt fra at reducere ungdomsarbejdsløsheden blot til det voks ne niveau. Svend Auken (1982) hævder at et sådant mål ville kræve en sænkning af de unges løn med pct. Det er naturligvis en uholdbar ekstrapolation (af amerikanske vur deringer), men det er unægteligt svært at finde grundlag for at modsige ham. Vurderingen støttes endog af erfaringer fra USA, Danmark og Vesttyskland med løntilskud til beskæftigelsen af unge. Selv ved et støtteniveau på 50 pct. er arbejdsgiverinteressen tilsyneladende meget beskeden, og kun ved væsentlig højere støtte er der konstateret nogen betydende arbejdsgiverinteresse (Helby, 1985). På et oplyst økonomisk grundlag forekommer det således svært at mobilisere megen entusiasme for tanken om ungdomsløn som middel mod ungdomsarbejdsløsheden. Herudover kan der naturligvis være ganske andre grunde til at afvise ideen. The Minimum Wage Study Commission, som i USA har finansieret det meste af de senere års forskning på området, besluttede eksempelvis i 1981 trods forventningerne om en positiv beskæftigelseseffekt at gå imod tanken om ungdomsløn. Kommissionen sluttede sin betænkning med principielle lighedsovervejelser:»if suggestions were made that the very real employment problems of women or members of minority groups should be solved by paying them less for their labor, such a proposal would be rejected out of hand as fundamentally unjust. We can see no difference in principle between such proposals and those based on age«. Industrirådet væsentlige erhvervspositive forslag fra Industrirådet. Pjece. København. Laursen, Karsten år og faldet for aldersgrænsen vi kan mindske udstødningen. Aktuelt. 5/6-82. Minimum Wage Study Commission Commission Findings and Recommendations. Washington D.C. OECD Youth without work. Three countries approach the problem. Paris. Regeringens Ungdomsudvalg Salomons unge. Analyse og vurdering af den sektoropdelte ungdomspolitik. Rapport, nr. 3. København. Siven, Claes-Henrik & Jonsson, Lennart Större lönespr idning kräver sänkta ingångs löner. SAF-tidningen 29/3-84. Det økonomiske Råd, formandskabet Dansk økonomi, maj København. Litteratur Arbejdsdirektoratet, 6. kontor Statistisk belysning af ledigheden for 18-årige ud fra oplysninger i CRAM. 5/8-82, j.nr. A6-606/81, JBA/LB. Arbejdsministeriet, økonomisk-statistisk konsulent Notat om indslusningsløn for unge. 21/5-82, j.nr , LBL/LC. Auken, Svend Indslusningsløn er ingen løsning på ungdomsledigheden. Aktuelt 17/5-82. Brown, Charle s; Gilroy, Curtis & Kohen, Andrew The effect of the minimum wage on employment and unemployment. Journal of Economic Literature 20: Dansk Arbejdsgiverforening Formandens beretning på generalforsamlingen 18. maj Arbejdsgiveren, 5/6-82. Dansk Arbejdsgiverforening Lønudvik - ling og lønstruktur. København. Helby, Peter Notat vedrørende DØR s undersøgelse af arbejdsløshedsforløb for 17- og 18-årige i forårsrapporten RUC: Institut for Samfundsøkonomi og Planlægning. Helby, Peter Er ungdomsløn et egnet middel mod ungdomsarbejdsløshed? Arbejdspapir. Institut for Samfundsøkonomi og Planlægning, 85/1. RUC.

Høj løn og høj beskæftigelse går hånd i hånd i Europa

Høj løn og høj beskæftigelse går hånd i hånd i Europa Høj løn og høj beskæftigelse går hånd i hånd i Europa Politikerne gentager igen og igen, at høje danske lønomkostninger skader beskæftigelsen, og bruger påstanden som argument for nødvendigheden af lønnedgang.

Læs mere

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 12. oktober 2011 Notat om dansk økonomi (Nationalbankens

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

RKU Rektorkollegiet for de Kunstneriske og Kulturelle Uddannelser

RKU Rektorkollegiet for de Kunstneriske og Kulturelle Uddannelser RKU Rektorkollegiet for de Kunstneriske og Kulturelle Uddannelser 2013-10-10 J.nr.:10/sags nr. RKU/afsender torben.holm@kadk.dk BESKÆFTIGELSESOVERSIGT 2013 Dimittender fra Arkitektskolen Aarhus, Designskolen

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Fremskrivning af færdiguddannede radiografer og forventet efterspørgsel

Fremskrivning af færdiguddannede radiografer og forventet efterspørgsel Fremskrivning af færdiguddannede radiografer og forventet efterspørgsel Formål At følge op på seneste estimat (april 2012) af udviklingen i hhv. antallet af færdiguddannede autoriserede radiografer, sammenholdt

Læs mere

EU vedtager et nyt program, som med 55 millioner EUR skal give børn større sikkerhed på internettet

EU vedtager et nyt program, som med 55 millioner EUR skal give børn større sikkerhed på internettet IP/8/899 Bruxelles, den 9 december 8 EU vedtager et nyt program, som med millioner EUR skal give børn større sikkerhed på internettet EU får et nyt program for forbedring af sikkerheden på internettet

Læs mere

Dansk Jobindex. Et rødglødende arbejdsmarked. Årsvækst i antallet af jobannoncer >> Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) -10 -20

Dansk Jobindex. Et rødglødende arbejdsmarked. Årsvækst i antallet af jobannoncer >> Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) -10 -20 Dansk Jobindex Et rødglødende arbejdsmarked København den 10.07.2006 For yderligere information: Mikkel Høegh, Danske Bank 33 44 18 77 mheg@danskebank.dk Kaare Danielsen, Jobindex 38 32 33 60 kaare@jobindex.dk

Læs mere

Arbejdsløshed, arbejdsløshedsforsikring og konjunktursvingninger?

Arbejdsløshed, arbejdsløshedsforsikring og konjunktursvingninger? Arbejdsløshed, arbejdsløshedsforsikring og konjunktursvingninger? Mette Ejrnæs og Stefan Hochguertel EPRN konference 19. juni 2015 19. juni 2015 1 / 25 Motivation I Danmark har vi en arbejdsløshedsforsikringsordning

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Færre langtidsledige end for et år siden Virksomhedsrettede tiltag hjælper svage ledige i beskæftigelse Ugens tendens Ingen nettotilgang

Læs mere

Personaleomsætning. Udgivelse, Tryk og ekspediditon: FA FINANSSEKTORENS ARBEJDSGIVERFORENING AMALIEGADE 7 1256 KØBENHAVN K

Personaleomsætning. Udgivelse, Tryk og ekspediditon: FA FINANSSEKTORENS ARBEJDSGIVERFORENING AMALIEGADE 7 1256 KØBENHAVN K FINANSSEKTORENS ARBEJDSGIVERFORENING AMALIEGADE 7 1256 KØBENHAVN K TELEFON +45 3391 4700 FAX +45 3391 1766 WWW.FANET.DK nr. 60 m a r ts 2012 Udgivelse, Tryk og ekspediditon: FA kontakt: ams@fanet.dk Personaleomsætning

Læs mere

Effekter af eksportfremme for danske virksomheder. Jakob Munch University of Copenhagen Georg Schaur University of Tennessee

Effekter af eksportfremme for danske virksomheder. Jakob Munch University of Copenhagen Georg Schaur University of Tennessee Effekter af eksportfremme for danske virksomheder Jakob Munch University of Copenhagen Georg Schaur University of Tennessee Hvad ved vi om eksportfremme? De fleste lande bruger betydelige ressourcer på

Læs mere

Hvordan måles sociale relationer ved surveymetode? Erfaringer fra danske kohortestudier

Hvordan måles sociale relationer ved surveymetode? Erfaringer fra danske kohortestudier Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab Hvordan måles sociale relationer ved surveymetode? Erfaringer fra danske kohortestudier Lektor cand.med., ph.d. Rikke Lund Afdeling for

Læs mere

FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde

FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde 07-1389 - 15.05.2008 FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde FTF er enig i at mere velfærd kræver mere arbejde, men accepterer ikke skattestop og ufinansierede

Læs mere

Hvor er mine runde hjørner?

Hvor er mine runde hjørner? Hvor er mine runde hjørner? Ofte møder vi fortvivlelse blandt kunder, når de ser deres nye flotte site i deres browser og indser, at det ser anderledes ud, i forhold til det design, de godkendte i starten

Læs mere

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne.

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne. Danske industrivirksomheders lønkonkurrenceevne er fortsat udfordret Nyt kapitel Lønkonkurrenceevnen i industrien vurderes fortsat at være udfordret. Udviklingen i de danske industrivirksomheders samlede

Læs mere

Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011

Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011 Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011 DANSK METAL Formandssekretariatet Nyropsgade 38 1780 København V Postboks 308 Tlf.: 3363 2000 Fax: 3363 2150 e-mail: metal@danskmetal.dk Fakta om efterlønnen

Læs mere

Lønomkostninger internationalt

Lønomkostninger internationalt 12-0709- poul - 27.06.2012 Kontakt: Poul Pedersen - pp@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Lønomkostninger internationalt EUROSTAT har i juni offentliggjort tal for arbejdsomkostninger i EU-landene. Danmarks Statistik

Læs mere

Analyse 27. april 2012

Analyse 27. april 2012 . april 12 Ungeindsatsen får de ledige hurtigere tilbage i arbejde eller i gang med en uddannelse Jonas Zielke Schaarup, Kraka Denne analyse viser, at den særlige indsats for kontanthjælpsmodtagere under

Læs mere

Medfødt grammatik. Chomskys teori om sprogtilegnelse efterlader to store stridspunkter i forståelsen af børnesprog:

Medfødt grammatik. Chomskys teori om sprogtilegnelse efterlader to store stridspunkter i forståelsen af børnesprog: Medfødt grammatik I slutningen af 1950 erne argumenterede lingvisten Noam Chomsky for, at sprogets generativitet måtte indeholde nogle komplekse strukturer. Chomskys argumentation bestod primært af spørgsmålet

Læs mere

Forventet lønudvikling i den offentlige sektor

Forventet lønudvikling i den offentlige sektor 13-0542 - poul - 15.11.2013 Kontakt: Poul Pedersen - pp@ftf.dk Tlf.: 33 36 88 48 Forventet lønudvikling i den offentlige sektor Danmarks Statistik har offentliggjort lønudviklingen for 1. kvartal (februar)

Læs mere

Kalibrering af AGL-model og effekter af politikændringer

Kalibrering af AGL-model og effekter af politikændringer d. 28.10.2014 David Tønners (DØRS) Kalibrering af AGL-model og effekter af politikændringer I Dansk Økonomi, efterår 2014 anvendes en AGL-model til at analysere konsekvenserne af ændringer i dagpengesystemet

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

BILAG 8.1.B TIL VEDTÆGTER FOR EXHIBIT 8.1.B TO THE ARTICLES OF ASSOCIATION FOR

BILAG 8.1.B TIL VEDTÆGTER FOR EXHIBIT 8.1.B TO THE ARTICLES OF ASSOCIATION FOR BILAG 8.1.B TIL VEDTÆGTER FOR ZEALAND PHARMA A/S EXHIBIT 8.1.B TO THE ARTICLES OF ASSOCIATION FOR ZEALAND PHARMA A/S INDHOLDSFORTEGNELSE/TABLE OF CONTENTS 1 FORMÅL... 3 1 PURPOSE... 3 2 TILDELING AF WARRANTS...

Læs mere

(Text with EEA relevance)

(Text with EEA relevance) 24.4.2015 EN Official Journal of the European Union L 106/79 COMMISSION IMPLEMENTING DECISION (EU) 2015/646 of 23 April 2015 pursuant to Article 3(3) of Regulation (EU) No 528/2012 of the European Parliament

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingen åbner om to uger Mandag den 3. december kl. 8.00 åbner tilmeldingen til Trolling Master Bornholm 2013. Vi har flere tilmeldinger

Læs mere

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Københavns Universitets Økonomiske Institut Den

Læs mere

Matematik. Læseplan og formål:

Matematik. Læseplan og formål: Matematik Læseplan og formål: Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne bliver i stand til at forstå og anvende matematik i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold.

Læs mere

Arbejdskraftundersøgelsen

Arbejdskraftundersøgelsen Arbejdskraftundersøgelsen Indholdsfortegnelse Hvad er Arbejdskraftundersøgelsen (AKU)?... 1 Resultaterne... 2 Hvilke ad-hoc moduler er der i AKU?... 2 Serviceopgaver og tillægsundersøgelser... 3 Deltager

Læs mere

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Jørgen Goul Andersen (email: goul@ps.au.dk) & Henrik Lolle (email: lolle@dps.aau.dk) Måling af lykke eksploderer!

Læs mere

BILAG 8.1.F TIL VEDTÆGTER FOR EXHIBIT 8.1.F TO THE ARTICLES OF ASSOCIATION FOR

BILAG 8.1.F TIL VEDTÆGTER FOR EXHIBIT 8.1.F TO THE ARTICLES OF ASSOCIATION FOR BILAG 8.1.F TIL VEDTÆGTER FOR ZEALAND PHARMA A/S EXHIBIT 8.1.F TO THE ARTICLES OF ASSOCIATION FOR ZEALAND PHARMA A/S INDHOLDSFORTEGNELSE/TABLE OF CONTENTS 1 FORMÅL... 3 1 PURPOSE... 3 2 TILDELING AF WARRANTS...

Læs mere

Grønbogen om pensioner

Grønbogen om pensioner MEMO/10/302 Bruxelles, den 7. juli 2010 Grønbogen om pensioner Hvorfor offentliggør Kommissionen grønbogen nu? Befolkningens aldring lægger pres på pensionssystemerne i Europa som følge af den øgede levealder

Læs mere

Orientering om det engelske abstract i studieretningsprojektet og den større skriftlige opgave

Orientering om det engelske abstract i studieretningsprojektet og den større skriftlige opgave Fra: http://www.emu.dk/gym/fag/en/uvm/sideomsrp.html (18/11 2009) November 2007, opdateret oktober 2009, lettere bearbejdet af JBR i november 2009 samt tilpasset til SSG s hjemmeside af MMI 2010 Orientering

Læs mere

SMV ERNE OG UDENLANDSK ARBEJDSKRAFT

SMV ERNE OG UDENLANDSK ARBEJDSKRAFT SMV ERNE OG UDENLANDSK ARBEJDSKRAFT Der er fortsat stor mangel på arbejdskraft i de små og mellemstore virksomheder, og med en ledighedsprocent lige omkring 4 pct. eller godt 100.000 ledige er det ikke

Læs mere

Kvartalsstatistik nr.3 2012

Kvartalsstatistik nr.3 2012 nr.3 2012 Velkommen til Danske Advokaters kvartalsstatistik Kvartalsstatistikken indeholder de seneste tal for advokatvirksomhedernes omsætning. Ud over omsætningstallene vil kvartalsstatistikken indeholde

Læs mere

Fremtidens velfærd. Reformudspil: Et moderne og fleksibelt dagpengesystem

Fremtidens velfærd. Reformudspil: Et moderne og fleksibelt dagpengesystem Fremtidens velfærd Reformudspil: Et moderne og fleksibelt dagpengesystem Udgave: 10. juni 2014 1 Ansvaret tilbage til danskerne Mere end 800.000 personer i den arbejdsdygtige alder lever i dag af offentlige

Læs mere

Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem

Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem Carl-Johan Dalgaard JobCAMP 13 29. Oktober 2013 3 Spørgsmål 1.Hvori består det danske produktivitetsproblem? 2.Hvorfor har Danmark tabt så

Læs mere

Analyser af arbejdsmarkedstilknytning blandt skoleelever i Silkeborg Kommune, årgang 1993 og 1995.

Analyser af arbejdsmarkedstilknytning blandt skoleelever i Silkeborg Kommune, årgang 1993 og 1995. Udarbejdet for Skoleafdelingen i Silkeborg Kommune Analyser af arbejdsmarkedstilknytning blandt skoleelever i Silkeborg Kommune, årgang 1993 og 1995. Af Arbejdsmedicinsk Klinik Hospitalsenheden Vest -

Læs mere

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE 6. juni 2006 ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE Dette notat forsøger at give et billede af de personer på arbejdsmarkedet, som ikke er forsikret i en A-kasse. Datagrundlaget er Lovmodelregistret, der udgør

Læs mere

Dansk Jobindex. Arbejdsmarkedet er i hopla. Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret)

Dansk Jobindex. Arbejdsmarkedet er i hopla. Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) Dansk Jobindex Arbejdsmarkedet er i hopla København den 24.01.2006 For yderligere information: Steen Bocian, Danske Bank 33 44 21 53, stbo@danskebank.dk Kaare Danielsen, Jobindex 38 32 33 60 kaare@jobindex.dk

Læs mere

CHAUFFØR OG LAGERARBEJDERES LEDIGHED

CHAUFFØR OG LAGERARBEJDERES LEDIGHED CHAUFFØR OG LAGERARBEJDERES LEDIGHED OG BRANCHESKIFT Resume Det primære formål i denne analyse er at undersøge de chauffører og lagerarbejderes ledighed og beskæftigelse i forhold til de u. I analysen

Læs mere

Indvandringens betydning for den offentlige økonomi

Indvandringens betydning for den offentlige økonomi Indvandringens betydning for den offentlige økonomi Lars Haagen Pedersen Danish Rational Economic Agents Model, DREAM I en interessant artikel i Nyt fra Rockwool Fondens Forskningsenhed, juni 2003 analyserer

Læs mere

Det svenske arbejdsmarked er ikke et godt forbillede for Danmark

Det svenske arbejdsmarked er ikke et godt forbillede for Danmark Det svenske arbejdsmarked er ikke et godt forbillede for Danmark I en ny rapport har DA udråbt Sverige som et forbillede og peget på, at Danmark bør sænke de sociale ydelser til overførselsmodtagerne for

Læs mere

Formålet med Arbejdsmarkedsbalancen Formålet med Arbejdsmarkedsbalancen er at understøtte det daglige arbejde i job-

Formålet med Arbejdsmarkedsbalancen Formålet med Arbejdsmarkedsbalancen er at understøtte det daglige arbejde i job- Arbejdsmarkedsstyrelsen Analyse og overvågning Notat Arbejdsmarkedsbalancen Beskæftigelsesregionerne offentliggør halvårligt en Arbejdsmarkedsbalance på deres hjemmesider. Arbejdsmarkedsbalancen viser

Læs mere

Øget risiko For begyndere

Øget risiko For begyndere Øget risiko For begyndere Vi ser det dagligt i medierne: Ny undersøgelse viser 20 % øget risiko for at udvikle (et eller andet ubehageligt eller dødeligt) hvis man (gør noget som Sundhedsstyrelsen eller

Læs mere

11.500.000 langtidsledige EU-borgere i 2015

11.500.000 langtidsledige EU-borgere i 2015 11.00.000 langtidsledige EU-borgere i 01 Langtidsledigheden i EU er den højeste, der er målt siden midten/slutningen af 1990 erne. En ny prognose, som AE har udarbejdet i fællesskab med OFCE fra Frankrig

Læs mere

Højtuddannede styrker virksomhedernes værdi. En analyse af højtuddannede bidrag til virksomhedernes værdiskabelse og vækst

Højtuddannede styrker virksomhedernes værdi. En analyse af højtuddannede bidrag til virksomhedernes værdiskabelse og vækst Højtuddannede styrker virksomhedernes værdi En analyse af højtuddannede bidrag til virksomhedernes værdiskabelse og vækst April 2012 2 Højtuddannedes værdi Resume De fleste privatansatte i Danmark arbejder

Læs mere

KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal

KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal 24. november 23 Af Frederik I. Pedersen, direkte telefon 33 55 77 12 og Thomas V. Pedersen, direkte telefon 33 55 77 18 Resumé: KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal De seneste indikatorer

Læs mere

BESLUTNING OM GULDINDIKATOR FOR RETTEN TIL UDDANNELSE ARTIKEL 24

BESLUTNING OM GULDINDIKATOR FOR RETTEN TIL UDDANNELSE ARTIKEL 24 28. JANUAR 2015 BESLUTNING OM GULDINDIKATOR FOR RETTEN TIL UDDANNELSE ARTIKEL 24 På baggrund af 4. følgegruppemøde den 19. november 2014 samt efterfølgende drøftelser har Institut for Menneskerettigheder

Læs mere

i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000

i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000 i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000 RESUMÈ Af Steen Bocian ARBEJDSTIDSREGNSKABET Arbejdstiden er et begreb, som har betydning for alle på arbejdsmarkedet. Senest i forbindelse med dette forårs

Læs mere

Som mentalt og moralsk problem

Som mentalt og moralsk problem Rasmus Vincentz 'Klimaproblemerne - hvad rager det mig?' Rasmus Vincentz - November 2010 - Som mentalt og moralsk problem Som problem for vores videnskablige verdensbillede Som problem med økonomisk system

Læs mere

Subject to terms and conditions. WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR

Subject to terms and conditions. WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR ITSO SERVICE OFFICE Weeks for Sale 31/05/2015 m: +34 636 277 307 w: clublasanta-timeshare.com e: roger@clublasanta.com See colour key sheet news: rogercls.blogspot.com Subject to terms and conditions THURSDAY

Læs mere

ECB, troværdighed og gældskriser. Henrik Jensen

ECB, troværdighed og gældskriser. Henrik Jensen ECB, troværdighed og gældskriser Foredrag for Akademiet for Talentfulde Unge 21. marts, 2013, Københavns Universitet Henrik Jensen Web: hjeconomics.dk Blog (engelsk): blog.hjeconomics.dk Blog (dansk):

Læs mere

Lønudvikling i Erhverv i alt og branchen Finansiering og forsikring, indeks 2008=100 2013K1 2011K3 2012K1 2011K4 2012K2 2013K2 2012K3 2013K3 2012K4

Lønudvikling i Erhverv i alt og branchen Finansiering og forsikring, indeks 2008=100 2013K1 2011K3 2012K1 2011K4 2012K2 2013K2 2012K3 2013K3 2012K4 28K1 28K2 28K3 28K4 29K1 29K2 29K3 29K4 21K1 21K2 21K3 21K4 211K1 211K2 211K3 211K4 212K1 212K2 212K3 212K4 213K1 213K2 213K3 213K4 214K1 214K2 214K3 Notat Løn, indkomst og beskæftigelse i finanssektoren

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 1. KVARTAL 2015 NR. 1 NYT FRA NATIONALBANKEN UDSIGT TIL STØRRE VÆKST I DANMARK Nationalbanken opjusterer skønnet for væksten i dansk økonomi i år og til næste år. Skønnet er nu en vækst i BNP på 2,0 pct.

Læs mere

ÅRSREGNSKAB 2009. Pressemøde. Peter Straarup. Ordførende direktør. Tonny Thierry Andersen. Koncernøkonomidirektør. 4. februar 2010

ÅRSREGNSKAB 2009. Pressemøde. Peter Straarup. Ordførende direktør. Tonny Thierry Andersen. Koncernøkonomidirektør. 4. februar 2010 ÅRSREGNSKAB 2009 Pressemøde 4. februar 2010 Peter Straarup Ordførende direktør Tonny Thierry Andersen Koncernøkonomidirektør Årets resultat 2009: Overskud trods den største realøkonomiske tilbagegang i

Læs mere

Overraskende fald i arbejdsløsheden

Overraskende fald i arbejdsløsheden Den registrerede arbejdsløshed faldt overraskende med 2.0 i april måned. Ligeså glædeligt faldt bruttoledigheden med 1. fuldtidspersoner. Tallene skal dog tolkes forsigtigt. Mange er ikke medlem af en

Læs mere

Gå-hjem møde om EU dom afsagt den 11. april 2013

Gå-hjem møde om EU dom afsagt den 11. april 2013 1 Gå-hjem møde om EU dom afsagt den 11. april 2013 Advokat Mette Østergård 2 Tilpasningsforanstaltninger FN Konventionen om rettigheder for personer med handicap artikel 2, fjerde led Rimelig tilpasning

Læs mere

Aalborg Universitet. Banker i Danmark pr. 22/3-2012 Krull, Lars. Publication date: 2012. Document Version Pre-print (ofte en tidlig version)

Aalborg Universitet. Banker i Danmark pr. 22/3-2012 Krull, Lars. Publication date: 2012. Document Version Pre-print (ofte en tidlig version) Aalborg Universitet Banker i Danmark pr. 22/3-2012 Krull, Lars Publication date: 2012 Document Version Pre-print (ofte en tidlig version) Link to publication from Aalborg University Citation for published

Læs mere

En sammenligning af driftsomkostningerne i den almene og private udlejningssektor

En sammenligning af driftsomkostningerne i den almene og private udlejningssektor En sammenligning af driftsomkostningerne i den almene og private udlejningssektor bl danmarks almene boliger 1 1. Indledning og sammenfatning En analyse af driftsomkostningerne i hhv. den almene og private

Læs mere

62.000 skyggeledige tælles ikke med i bruttoledigheden

62.000 skyggeledige tælles ikke med i bruttoledigheden 62.000 skyggeledige tælles ikke med i bruttoledigheden Tal fra Danmarks Statistiks Arbejdskraftundersøgelse viser, at der er en stor gruppe på 62.000 arbejdsløse, som ikke regnes med i den officielle registrerede

Læs mere

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30 Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30 Efterårets vismandsrapport har to kapitler: Kapitel I indeholder en konjunkturvurdering, en vurdering af overholdelsen af

Læs mere

Øjebliksbillede 1. kvartal 2015

Øjebliksbillede 1. kvartal 2015 Øjebliksbillede 1. kvartal 2015 DB Øjebliksbillede for 1. kvartal 2015 Introduktion Dansk økonomi ser ud til at være kommet i omdrejninger efter flere års stilstand. På trods af en relativ beskeden vækst

Læs mere

2011-12 EU-note E 20 Offentligt

2011-12 EU-note E 20 Offentligt 2011-12 EU-note E 20 Offentligt Europaudvalget, Skatteudvalget, Finansudvalget og Erhvervs-, Vækstog Eksportudvalget Den økonomiske konsulent EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 24.

Læs mere

Analyse segregering i de fire største danske byområder

Analyse segregering i de fire største danske byområder 17-3-2014 Analyse segregering i de fire største danske byområder 1 Indledning Segregering betegner en overrepræsentation eller koncentration af forskellige persongrupper i bestemte områder eksempelvis

Læs mere

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé Education at a Glance 2010: OECD Indicators Summary in Danish Education at a Glance 2010: OECD Indicators Dansk resumé På tværs af OECD-landene forsøger regeringer at finde løsninger, der gør uddannelse

Læs mere

Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005

Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005 Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005 Del I: Registerbaseret statistik MARTS 2008 1 Baggrund De seneste 10-15 år har uddannelsestiltag været højt

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Krise i Europa: 10 millioner europæere er nu langtidsledige

Krise i Europa: 10 millioner europæere er nu langtidsledige Krise i Europa: 10 millioner Krisen i Europa gør ondt. Ledigheden i EU-7 er nu oppe på 10,3 pct. svarende til,7 mio. personer. Det er det højeste niveau i 1 år. Samtidig viser nye tal fra Eurostat, som

Læs mere

Analyse af dagpengesystemet

Analyse af dagpengesystemet Analyse af dagpengesystemet Udarbejdet september/oktober 2011 BD272 Indhold Indledning... 2 Metode og validitet... 2 Dataindsamling fra... 2 Dataindsamling fra den øvrige befolkning... 2 Forventninger

Læs mere

Er det økonomisk forsvarligt at indføre sikkerhedsprodukter? Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet kmp@sam.sdu.dk

Er det økonomisk forsvarligt at indføre sikkerhedsprodukter? Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet kmp@sam.sdu.dk Seminar om implementeringen af EU direktivet 2910/32/EU af 10. maj 2010 Er det økonomisk forsvarligt at indføre sikkerhedsprodukter? Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet kmp@sam.sdu.dk Skal forbedringer

Læs mere

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 26. september 2014 VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST OECD har fremlagt en prognose for

Læs mere

Fastlæggelse af produktivitet i private byerhverv

Fastlæggelse af produktivitet i private byerhverv Kopi: KONJ 23.5.2013 Dorte Grinderslev Fastlæggelse af produktivitet i private byerhverv Dokumentationsnotat til Dansk Økonomi, forår 2013 kapitel I Til konjunkturvurderingen i Dansk Økonomi, forår 2013

Læs mere

Endeløs. Fagbevægelsens nedtur fortsætter

Endeløs. Fagbevægelsens nedtur fortsætter Endeløs. Fagbevægelsens nedtur fortsætter Nye tal viser, at både LO s a-kasser og fagforbund mister medlemmer, mens de ideologisk alternative vinder frem Analyse i Politiken 29. maj 2009 JESPER DUE og

Læs mere

Baggrundsnotat: Lærernes gymnasiekarakterer og elevernes eksamensresultater

Baggrundsnotat: Lærernes gymnasiekarakterer og elevernes eksamensresultater 17. december 2013 Baggrundsnotat: Lærernes gymnasiekarakterer og elevernes eksamensresultater Dette notat redegør for den økonometriske analyse af betydningen af grundskolelæreres gennemsnit fra gymnasiet

Læs mere

Forventninger til salg, økonomi og ledighed - hvordan Business Danmarks medlemmer vurderer salgets udvikling i 2009 i lyset af den aktuelle krise

Forventninger til salg, økonomi og ledighed - hvordan Business Danmarks medlemmer vurderer salgets udvikling i 2009 i lyset af den aktuelle krise Forventninger til salg, økonomi og ledighed - hvordan Business Danmarks medlemmer vurderer salgets udvikling i 2009 i lyset af den aktuelle krise Business Danmark - april 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE HOVEDKONKLUSIONER...

Læs mere

Rygning på arbejdspladsen

Rygning på arbejdspladsen Rygning på arbejdspladsen Ledernes Hovedorganisation August 2005 Sammenfatning Undersøgelsen viser, at der er sket et dramatisk skifte i rygepolitikken på danske arbejdspladser. Det viser denne spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Frugt, grøntsager og fuldkorn Beskyttelse mod kræft? - Set med en epidemiologs øjne. Anja Olsen Institut for Epidemiologisk Kræftforskning

Frugt, grøntsager og fuldkorn Beskyttelse mod kræft? - Set med en epidemiologs øjne. Anja Olsen Institut for Epidemiologisk Kræftforskning Frugt, grøntsager og fuldkorn Beskyttelse mod kræft? - Set med en epidemiologs øjne Anja Olsen Institut for Epidemiologisk Kræftforskning Kræftens Bekæmpelse Frugt og grønt: Historisk Lang interesse (epidemiologiske

Læs mere

Lad os først se på selve resultatet af de to udbudsrunder. Det har jeg prøvet at vise i to tabeller:

Lad os først se på selve resultatet af de to udbudsrunder. Det har jeg prøvet at vise i to tabeller: Licitation af bustrafikken - danske erfaringer v/ Niels Mortensen, Amtsrådsforeningen Fra 1979 til 1994 brugte trafikselskaberne uden for HT en standardkontrakt som grundlag for aftaler med de vognmænd

Læs mere

John Peter Andersen Advokat, lic.jur. Patentbureauers ansvar for patenterbarhed. - en dansk landsretsdom. Landsrettens dom

John Peter Andersen Advokat, lic.jur. Patentbureauers ansvar for patenterbarhed. - en dansk landsretsdom. Landsrettens dom John Peter Andersen Advokat, lic.jur. Patentbureauers ansvar for patenterbarhed - en dansk landsretsdom. Landsrettens dom I Tidsskrift for Immaterialret nr. 1, 1992, s. 92-100 omtaltes en dansk sag om

Læs mere

Ledigheden i Odense Kommune november 2001

Ledigheden i Odense Kommune november 2001 NYHED S BREV Odense Kommune Borgmesterforvaltningen Erhvervs- og Planlægningskontoret Nr. 1 januar 2002 Resume Ledigheden i Odense Kommune november I november var der registreret.802 ledige i Odense Kommune.

Læs mere

GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE

GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE Af cheføkonom Mads Lundby Hansen 21 23 79 52 og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg 23. juni 2014 GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE Dette notat belyser gevinsten ved at taget et

Læs mere

Kønsbestemt lønforskel? Analyse på baggrund af IDAs lønstatistik om forskel på privatansatte kvinder og mænds løn

Kønsbestemt lønforskel? Analyse på baggrund af IDAs lønstatistik om forskel på privatansatte kvinder og mænds løn Kønsbestemt lønforskel? Analyse på baggrund af IDAs lønstatistik om forskel på privatansatte kvinder og mænds løn April 2015 Indhold Kønsbestemt lønforskel?... 3 Resume... 3 Anbefalinger... 3 1. Kønsbestemt

Læs mere

What s Love Got to Do With It?

What s Love Got to Do With It? What s Love Got to Do With It? Gram Grid Present Continuous Vi sætter verberne i ing-form, når vi vil beskrive at noget er i gang. Der er fire hovedkategorier af ing-form: 1 Den almindelige form (common

Læs mere

SMV erne får endnu en tur i den økonomiske rutsjebane

SMV erne får endnu en tur i den økonomiske rutsjebane SMV erne får endnu en tur i den økonomiske rutsjebane Tillidskrise, beskæftigelseskrise og ophør af håndværkerfradraget. Der har været langt mellem de positive historier om økonomien i medierne. Det smitter

Læs mere

Dansk økonomi gik tilbage i 2012

Dansk økonomi gik tilbage i 2012 Af Chefkonsulent Lars Martin Jensen Direkte telefon 33 45 60 48 12. april 2013 De nye nationalregnskabstal fra Danmarks Statistik viser, at BNP faldt med 0,5 pct. i 2012. Faldet er dermed 0,1 pct. mindre

Læs mere

De Ingeniør-, Natur- og Sundhedsvidenskabelige Fakulteter, AAU. Info-møde INS 240907 tbk@learning.aau.dk

De Ingeniør-, Natur- og Sundhedsvidenskabelige Fakulteter, AAU. Info-møde INS 240907 tbk@learning.aau.dk De Ingeniør-, Natur- og Sundhedsvidenskabelige Fakulteter, AAU 1 Hvorfor en ny karakterskala? Baggrund Væk fra undtagelseskarakteren 13 Færre trin omkring middelkarakteren (7,8,9) Væk fra pr. automatik

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Juli 7 Arbejdsløsheden i Århus Kommune,. 7 Den samlede ledighed i Århus Kommune er i juni 7 faldet med 1.9 personer i forhold til samme periode sidste

Læs mere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere Statsministerens nytårstale 213 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 1 år er blevet næsten 2 procent ringere Helle får inspiration fra Økonomisk Redegørelse August 212 Beskæftigelsesudviklingen

Læs mere

Brugerundersøgelse. Anvendelse af politiets profiler på Facebook og Twitter. Ibureauet, Information

Brugerundersøgelse. Anvendelse af politiets profiler på Facebook og Twitter. Ibureauet, Information Brugerundersøgelse Anvendelse af politiets profiler på Facebook og Twitter Ibureauet, Information 26. august 2013 Side 2 1. Baggrund Rigspolitiet gennemførte i 2011 en foranalyse samt udarbejdede en business

Læs mere

Dansk Jobindex. Stadig flere jobannoncer på nettet. Årsvækst i antallet af jobannoncer >> Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) -10 -20

Dansk Jobindex. Stadig flere jobannoncer på nettet. Årsvækst i antallet af jobannoncer >> Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) -10 -20 Dansk Jobindex Stadig flere jobannoncer på nettet København den 26..2006 For yderligere information: Steen Bocian, Danske Bank 33 44 21 53, stbo@danskebank.dk Kaare Danielsen, Jobindex 38 32 33 60 kaare@jobindex.dk

Læs mere

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Verdensøkonomien er i dyb recession, og udsigterne for næste år peger på vækstrater langt under de historiske gennemsnit. En fælles koordineret europæisk

Læs mere

Produktivitetsvækst: Hvad? Hvordan? Hvorfor?

Produktivitetsvækst: Hvad? Hvordan? Hvorfor? Produktivitetsvækst: Hvad? Hvordan? Hvorfor? Carl-Johan Dalgaard Økonomisk institut Københavns Universitet Carl-Johan Dalgaard Økonomisk institut Københavns Universitet () 1 / 20 Planen 1 Hvad er produktivitetsvækst?

Læs mere

Bestyrelser og revisors rolle. Julie Galbo Vicedirektør, Finanstilsynet

Bestyrelser og revisors rolle. Julie Galbo Vicedirektør, Finanstilsynet Bestyrelser og revisors rolle Julie Galbo Vicedirektør, Finanstilsynet Antallet af pengeinstitutter før og efter krisen 160 140 120 100 80 60 40 20 Øvrige ophørte institutter Ophørt efter FT kapitalkrav

Læs mere

Selvmordsforsøg og selvmord i Danmark set i lyset af brug af internet

Selvmordsforsøg og selvmord i Danmark set i lyset af brug af internet 1 Bilag Selvmordsforsøg og selvmord i Danmark set i lyset af brug af internet Jensen, Børge og Zøllner, Lilian 1. Indledning Internettet rummer store muligheder for indhentning af information om alle livets

Læs mere

International lønsammenligning. Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører

International lønsammenligning. Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører International lønsammenligning Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører November 2011 2 Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører Resume Internationale sammenligninger af

Læs mere

Replik til Jesper Jespersen

Replik til Jesper Jespersen Replik til Jesper Jespersen Lars Haagen Pedersen, forskningsleder, DREAM, lhp@dreammodel.dk Poul Schou, chefkonsulent, DREAM, psu@dreammodel.dk Jesper Jespersen (JJ) kritiserer i artiklen Velfærdskommissionen

Læs mere

Eksamen nr. 1. Psykologi B

Eksamen nr. 1. Psykologi B 2014 De gymnasiale uddannelser Psykologi B Eksamen nr. 1 Forberedelsestid: 24 timer Eksamination og votering: 30 min. - Se video: Intro - Forbered opgaven lav en synopsis - Se video: Eksamen 1 - Diskuter

Læs mere