Er ungdomsløn et egnet middel mod ungdomsarbejdsløshed?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Er ungdomsløn et egnet middel mod ungdomsarbejdsløshed?"

Transkript

1 Please notice: This text file is an OCR-reconstruction of the original article, and may contain certain inaccuracies. A facsimile of the original is available for download at the same web-site as this article, and is more suitable for reading and referencing. ER UNGDOMSLØN ET EGNET MIDDEL MOD UNGDOMSARBEJDSLØSHED? 195 Er ungdomsløn et egnet middel mod ungdomsarbejdsløshed? Peter Helby Institut for samfundsøkonomi og planlægning, Roskilde Universitetscenter SUMMARY: Danish experience with a subminimal wage for teenagers younger than 18 years has been interpreted as evidence supporting a policy of broader application of reduced wages for youth, as a means of reducing youth unemployment. This article argues that such interpretations are based on erroneous evaluation of statistical materials and highly unrealistic concepts of youth labour markets. Danish experience seems in fact rather to point to a youth subminimal wage as being an inefficient and uncertain means of mitigating youth unemployment. Ungdomsarbejdsløsheden har været et af det sidste tiårs store samfundsproblemer og et populært debatemne. Det er svært at finde en sag som har været genstand for så megen bekymring, så betydelig forskning, og så mange politiske tiltag. Forholdet mellem indsats og resultat bringer dog især Sisyfos i erindring. I en sådan situation kan omtanke vige for desperation og der kan opstå et marked for forskellige snuptagsløsninger. Meget tyder på at der er tale om noget sådant, når der fra forskellig side (Det økonomiske Råd, 1982; Dansk Arbejdsgiverforening, 1982; Industrirådet, 1982; jvf. dog modsat Regeringens Ungdomsudvalg, 1983) i de seneste år er fremført forslag om, at der under de minimallønninger som i øvrigt er aftalt på arbejdsmarkedet, bør etableres et særligt minimum for unge arbejdstagere over 18 år i det følgende blot kaldt ungdomsløn. Argumentationen for en ungdomsløn bygger normalt på ét af følgende teoretiske ræsonnementer: A. En ungdomsløn kan medføre en substitution til fordel for de unge, fordi de får lettere ved at konkurrere med»voksne«om arbejdspladserne. Hvis de unges lavere løn modsvares af en lavere produktivitet, kan denne substitution indebære en nettotilvækst af arbejds pladser. B. En ungdomsløn kan skabe nye arbejdspladser, derved at hidtil ikke-rentable aktivite ter bliver rentable, eller ved at tilskynde til en substitution af arbejdskraft for kapital. C. En ungdomsløn kan generelt medvirke til en forbedring af omkostningsniveauet og dermed den internationale konkurrenceevne, og derved skabe råderum for en mere be skæftigelsesorienteret makroøkonomisk politik. Teoretisk er argument A det mest ukontroversielle, men i den politiske debat synes det ikke at nyde særlig popularitet. Især er det et problem at substitutionen i væsentlig grad må ventes at ramme de voksne grupper, som på forhånd har den mest udsatte position på arbejdsmarkedet. Argument B er politisk yderst populært fordi det er simpelt, gratis og fuld af common sense. Teoretisk er det dog bundet til neoklassiske forudsætninger, som næppe tåler så skematisk anvendelse. Uden en forøgelse af den samlede indenlandske efterspørgsel er det svært at se, at rentabilisering af nye aktiviteter gennem ungdomsløn kan have anden virkning end crowding-out af gamle aktiviteter, så beskæftigelseseffekten i virkeligheden er en substitutionseffekt ligesom under punkt A. Hvis ungdomslønnen kan forøge den udenlandske efterspørgsel stiller sagen sig naturligvis anderledes, men en sådan effekt kan næppe have noget betydende omfang udenfor turist-branchen. Der er næppe mange andre områder, hvor adgang til lavtlønnet, uskolet ung arbejdskraft vil være et bæredygtigt grundlag for ny rentabel eksportproduktion. Det forekommer ligeledes tvivlsomt om en ungdomsløn på kort sigt kan motivere til nogen særlig substitution af kapital, selv hvis man ser bort fra de tekniske hindringer for en sådan substitution. På længere sigt kunne man med større rimelighed forvente en ændret statisk ligevægt mellem produktionsfaktorerne, men man kan dog betvivle at dens dynamiske effekter på økonomien ville være særligt hensigtsmæssige. Argument C kombinerer i grunden et politisk og et økonomisk ræsonnement. Ingen vil formentlig tillægge den direkte omkostningssænkende virkning af ungdomslønnen nogen makroøkonomisk effekt af betydning. Men politisk kan man vurdere ungdomslønnen som et velegnet skridt i retning af at sænke det generelle lønniveau eller opbløde stivnede lønrelationer. Argumentet er eksplicit fremstillet i den svenske debat (Siven & Jonsson, 1984), og synes i Danmark at være implicit hos f.eks. Karsten Laursen (1982) og Dansk Arbejdsgiverforening (1984). Argumentet skal ikke diskuteres nærmere i denne artikel, da det snarere hører hjemme i den bredere debat om indkomstpolitik og beskæftigelse. Spørgsmålet er dog ikke kun om ungdomsløn vil have en positiv effekt på ungdomsarbejdsløsheden, men også hvilken størrelse en sådan effekt vil have, og med hvilken sikkerhed man kan udtale sig om effekten. Dette må være afgørende fra et økonomisk-politisk synspunkt, da forslaget om ungdomsløn ikke er fremført som en ide til marginel forbedring af beskæftigelsen for de unge, men som et hovedelement i en politik til bekæmpelse af ungdomsarbejdsløsheden, og da det er en politik som indebærer betydelige økonomiske ofre for en bestemt befolkningsgruppe. Den omfangsrige amerikanske litteratur om minimallønningers og løndifferentialers virkning på beskæftigelse og arbejdsløshed er for nylig resumeret af Brown et al. (1982). Hvad ungdomsløn angår synes hovedtendensen i den amerikanske litteratur at være, at

2 196 NATIONALØKONOMISK TIDSSKRIFT 1985, NR. 2 ER UNGDOMSLØN ET EGNET MIDDEL MOD UNGDOMSARBEJDSLØSHED? 197 man mener at påvise en ret sikker beskæftigelseseffekt på aggregeret niveau, men effekten er af relativ beskeden størrelse. Få forskere forventer en forøgelse af teenage beskæftigelsen større end 2½ til 5 pct. ved indførelse af en ungdomsløn på et niveau 25 pct. under den almindelige minimalløn. Denne effekt reduceres i de fleste undersøgelser kraftigt, hvis man går fra teenagegruppen (under 20 år) til de unge i begyndelsen af 20erne. Mens beskæftigelseseffekten synes relativt sikker, er der ingen sikre tegn på en arbejdsløshedseffekt. Øget tilgang til arbejdsmarkedet synes i mange undersøgelser at ophæve den virkning, som forbedret beskæftigelse kunne have på de unges arbejdsløshed. De amerikanske resultater bør tilegnes med en del forsigtighed og mange forbehold (Helby, 1985). De mest omfattende vesteuropæiske erfaringer med ungdomsløn er gjort i Holland, hvor voksentariffer normalt først gælder fra 23 års alderen, efter en nogenlunde lineær stigning fra 30 pct. af voksentariffen i 15 års alderen. De hollandske erfaringer er ikke opmuntrende (Helby, 1985). Forventninger om, at forskellige reduktioner i ungdomslønskalaen ville begrænse ungdomsarbejdsløsheden synes langt fra indfriet, og i forhold til andre vesteuropæiske lande har Holland stadig en meget høj ungdomsarbejdsløshed, såvel absolut som relativt til voksenarbejdsløsheden. DØRs bidrag til en dansk vurdering Det vægtigste videnskabelige bidrag til en argumentation for ungdomsløn i Danmark er kommet fra DØR i forårsrapporten Her søgte man at vise de beskæftige lsesmæssige konsekvenser af springet fra ungdomsløn til voksenløn når de unge fylder 18 år. På de fleste overenskomstdækkede områder sker der her en markant og pludselig stigning i løn. På butiksområdet og i metalindustrien stiger mindstelønnen med over 70 pct. De fle ste andre områder har stigninger på mellem 35 og 55 pct. DØR valgte at undersøge ledighedens udvikling gennem 1979 for gruppen der fyldte 18 dette år. Som kontrolgruppe valgte man de unge, der allerede var fyldt 18 i tredje kvartal Grundlaget var det centrale register for arbejdsmarkedsstatistik (CRAM). Resultatet fremgår af de fuldt optrukne kurver i figuren på næste side. Kurve 1 er kontrolgruppen og kurve 2 testgruppen.»som figuren viser, ligger ledighedsprocenten ved årets begyndelse for den gruppe, der endnu ikke var fyldt 18 ved indgangen til 1979 betydeligt under ledigheden for den lidt ældre gruppe, men i løbet af året indsnævres forskellen markant, og ved årets slutning er de to gruppers arbejdsløshedsprocent næsten identisk«. Man konkluderede fra DØRs side at»den relativt kraftige ledighedsudvikling gennem 1979 for den gruppe, der fylder 18, kan givetvis i betydeligt omfang tilskrives overgangen til aflønning efter minimumslønssatsen for voksenarbejdere«. Denne konklusion blev i den offentlige debat opfattet som en kraftig støtte til de forslag om ungdomsløn, som i månederne forud var blevet fremsat bl.a. af Dansk Arbejdsgiverforening og Industrirådet. Note: venstre ordinatskala: Arbejdsløshedsprocent for kurve 1, 2 og 4. højre ordinatskala: index for antal arbejdsløse for kurve 2, 3A og 3B (december = 100). Umiddelbart ser kurverne i og 2 i figuren da også overbevisende ud. Nærmere overvejelse og analyse viser imidlertid, at de intet bidrag giver til underbygning af DØRs konklusion. I det følgende gennemføres dels en simpel test af den interne konsistens i DØRs ma teriale, dels et forsøg på at give en alternativ forklaring på det arbejdsløshedsforløb, som DØR har konstateret. Konsistensen i DØRs materiale Datamaterialet fra CRAM forelå for DØR udspecificeret på fødselsmåneder. Kurve 1 og 2 er DØRs egen aggregering heraf. En alternativ aggregering af det samme materiale kan foretages ved at opdele DØRs testgruppe, som fylder 18 i løbet af testperioden, i én gruppe, der fylder 18 i første halvdel af perioden, og én gruppe, der fylder 18 i anden halvdel af perioden. Arbejdsløshedens forløb for disse to grupper er indtegnet som henholds vis kurve 3A og 3B. Hvis datamaterialet skulle understøtte DØRs hypotese, burde kurve 3A i den første halvdel af testperioden indhente kurve 1 (kontrolgruppen) i hurtigt tempo, mens kurve 3B

3 198 NATIONALØKONOMISK TIDSSKRIFT 1985, NR. 2 ER UNGDOMSLØN ET EGNET MIDDEL MOD UNGDOMSARBEJDSLØSHED? 199 burde vise samme udprægede sæsonforløb som kontrolgruppen, blot på et lavere niveau. I anden halvdel af testperioden burde kurve 3A derimod være smeltet næsten sammen med kurve 1, mens 3B først burde gennemløbe sin tilnærmelse til kurve 1 på dette tids punkt. Kurvernes faktiske forløb viser kun svag tendens til at følge dette mønster. Langt det overvejende indtryk er, at kurve 3A og 3B følges nogenlunde ad altså at 18-års fødselsdagens placering i løbet af året kun har ringe betydning for arbejdsløshedsforløbet. Materialet er således allerede efter en intern konsistenscheck uanvendeligt som grundlag for DØRs hypotese. Hermed foreligger der imidlertid et paradoks. På den ene side er arbejdsløshedsforløbet tydeligt afhængigt af, om de unge er fyldt 17 eller 18 ved testperiodens start. På den anden side synes det ikke at have væsentlig betydning om 18-års fødselsdagen er placeret i den ene eller den anden de l af testperioden. Et sådant paradoks burde straks lede tanken i retning af diskontinuerte processer. Ved lidt eftertanke indser man hurtigt, at arbejdsmarkedet for de unge netop i udpræget grad er præget af diskontinuitet. De unge forlader ikke skolen i en jævn strøm, men i store pukler hver sommer. Måske bestemmes de unges arbejdsløshedsforløb snarere af, hvornår og fra hvilket trin de har forladt skolen, end af deres alder? Som skolesystemet er opbygget, er der al mulig grund til at formode, at de to grupper af unge (kurve 3A og 3B), som fylder 18 samme år, også er optaget i skolen samme år og har haft samme forløb gennem skolen, med nogenlunde samme afgangshyppighed fra de forskellige trin. Fra et skoleforløbssynspunkt er de to grupper derfor indbyrdes næsten identiske, men adskilt med et helt år fra kontrolgruppen. Derfor er det ganske naturligt, at deres arbejdsløshedsforløb adskiller sig markant fra kontrolgruppens, men kun en smule fra hinanden. Denne måde at opløse paradokset giver ingen plads til DØRs hypotese om lønspringets betydning, for løntariffen afhænger direkte af alderen og ikke af skoleforløbet. I det følgende afsnit er det hensigten nærmere at undersøge bæredygtigheden af en sådan alternativ forklaring på DØRs observationer. En alternativ forklaring Ved undersøgelse af uddannelsesstatistikken kan man konstatere at hovedparten af den population af unge hvorfra testgruppen er udvalgt, havde forladt skolen i sommeren Ved testperiodens start havde disse unge kun 6-7 måneder bag sig på arbejdsmarkedet. I denne forstand var de altså»nye«på arbejdsmarkedet. På et arbejdsmarked med svigtende efterspørgsel er en sådan»ny«population nødvendigvis i uligevægt, og man må vente at i det mindste ét helt sæsonforløb er nødvendigt for blot tilnærmelsesvis at etablere en ligevægt. De unge på arbejdsmarkedet kan deles i tre grupper: (α) en faldende andel der endnu ikke har fået arbejde, (β) en stigende andel der er i arbejde, og (γ) en langsommere stigende andel der igen er blevet arbejdsløse. Først efterhånden opstår der en ligevægt mellem disse tre grupper. I DØRs test- og kontrolgrupper indgår kun unge der var arbejdsløshedsforsikrede ved årets begyndelse. I praksis kan unge i den alder kun indtræde i en a-kasse når de allerede har arbejde (alternativet er en kompetencegivende uddannelse, men det har man ikke som 18-årig). Principielt kan de unge opretholde medlemskabet selvom de igen bliver arbejdsløse, men ofte giver de unge afkald på dette hvis de endnu ikke er blevet understøttelsesberettigede (kravet var i 1979 ½ års medlemskab og 26 ugers arbejde). Frafaldet er især stort blandt unge under 18 fordi de ikke kan opnå bistandshjælp til at fortsætte deres bidrag til a-kassen. Mange unge»opdager«tilsyneladende først a-kassen når de nærmer sig myndighedsalderen, hvilket bestemt ikke er nogen økonomisk rationel adfærd. DØRs udvælgelseskriterium er således temmelig eksklusivt. Testgruppen udgør kun ca. 7 pct. af den pågældende ungdomsårgang. Det udvælgelseskriterium som DØR således har anvendt, afskærer hele (α) og en aldersafhængig del af (γ). Afskæringen af (γ) må antages at være ganske betydelig i testpopulationen på grund af det ovennævnte mønster i de yngstes tilgang til a-kasserne, mens den er mere beskeden i kontrolpopulationen. For de»nyes«vedkommende, der har forladt skolen i sommeren 1978, må testgruppen således starte testperioden med en ledighed nær 0. Gennem året vil forholdet mellem (γ) og (β) nærme sig en ligevægt, som forenklet kan antages at være kontrolpopulationens le dighed. Både testpopulationen og kontrolpopulationen indeholder ved testperiodens start en blanding af sådanne»nye«i stærk uligevægt og»gamle«i tilnærmelsesvis ligevægt. De fleste unge forlader skolen ved slutningen af et skoleår, således at de»nye«typisk har blot 6-7 måneder bag sig på arbejdsmarkedet, mens de»gamle«typisk har eller måneder bag sig. Blandt de»gamle«vil (α) derfor være væsentligt mindre og (γ) vil være vokset en del, således at (γ) i forhold til (β) er væsentlig større og mere stabil for de»gamle«end for de»nye«. Og forholdet mellem den arbejdsløshedsforsikrede del af (γ) og (β) er jo netop hvad DØRs metode måler som ledighedsprocent. Disse overvejelser ville være uden betydning hvis forholdet mellem»nye«og»gamle«var det samme i test- og kontrolpopulationen, og hvis (γ) kunne antages at være afskåret på samme måde i begge populationer. Det sidste er som nævnt ikke tilfældet, men også forholdet mellem»nye«og»gamle«er meget forskelligt i de to populationer, fordi kontrolpopulationen er et helt år længere væk fra skolen. I den ungdomsårgang, hvorfra testgruppen er udvalgt, er ved testperiodens start ca. 60 pct. under fortsat uddannelse. Hvis de øvrige antages alle at være på arbejdsmarkedet, betyder det at ca. 27 pct. er»nye«og ca. 13 pct.»gamle«, altså et forhold på 2:1 mellem»nye«og»gamle«i årgangen hvorfra testgruppen er udvalgt, men antageligt noget mindre i selve testgruppen. I årgangen hvor fra kontrolgruppen er udvalgt er forholdet nærmest omvendt. Testgruppens ledighedsfor løb gennem 1979 vil derfor være stærkt præget af de»nyes«bevægelse mod ligevægt

4 200 NATIONALØKONOMISK TIDSSKRIFT 1985, NR. 2 ER UNGDOMSLØN ET EGNET MIDDEL MOD UNGDOMSARBEJDSLØSHED? 201 (in casu mod højere ledighed!) mens kontrolgruppens forløb overvejende præges af de»gamles«mere ligevægtsprægede ledighedsforløb og -niveau. Uden overhovedet at inddrage antagelser om alders- (og dermed løn-) afhængige ansættelses- og afskedigelsesfunktioner, må man således forvente en markant tilnærmelse mellem testgruppe og kontrolgruppe, netop som påvist af DØR. En forklaring af tilnærmelsen som bevægelse fra uligevægt mod ligevægt modsiges ikke, som det er tilfældet for DØRs hypotese, af den ovennævnte disaggregering i kurve 3A og 3B, idet det store flertal i disse to subgrupper er gået samtidigt gennem skolesystemet, selvom der er et halvt års forskel i deres fysiske alder. Med ret simple kvantitative modeller og med et passende valg af (realistiske) parametre kan man simulere forløb med en lignende indsnævring af afstanden til kontrolgruppen som i DØRs materiale, uden at inddrage alder og løn som forklaringsvariable. Efter behag (det præcise valg af parametre) kan man således forklare en større eller mindre del af DØRs effekt ud fra uligevægte i populationen. Det er svært at finde statistisk belæg for valg af netop ét sæt parametre, og dermed for en kvantitativ vurdering af hvor meget»indsnævring«der eventuelt måtte være ladt tilbage til DØRs hypotese om lønnens betydning. En primitiv simulation (Helby, 1982) af kurve 2 er indtegnet som den punkterede kurve 4, idet simulationsresultatet her er normaliseret på en måde, så det direkte kan sammenholdes med kurve 1. Parametrene er i dette tilfælde valgt med henblik på at forklare hele indsnævringen et vilkårligt valg, som naturligvis blot tjener til illustration af en mulighed. Arbejdsministeriets kritik af DØR En anden kritik af DØRs materiale og konklusion er fremført fra Arbejdsministeriet, dels på selve rådsmødet hvor rapporten blev forelagt (DØR, 1982), dels i senere notater (Arbejdsministeriet, økonomisk-statistisk konsulent, 1982; Arbejdsdirektoratet, 6. kontor, 1982). Man peger her ligeledes på institutionelle forhold, som er overset af DØR. Udgangspunktet for denne kritik er det velkendte forhold, at ikke alle arbejdsløse registreres som sådanne, hvilket specielt vanskeliggør måling af ungdomsarbejdsløsheden. I DØR har man tilsyneladende troet at kunne undgå dette problem ved kun at beskæftige sig med de arbejdsløshedsforsikrede. Herved har man selv uforvarende skabt det lige vægtsproblem, som lige er omtalt. På den anden side har man ikke opnået den tilsigtede klarhed i det statistiske grundlag. Arbejdsløshedsforsikring indebærer nemlig ikke automatisk en registrering af eventuel ledighed. Registrering sker kun hvis den arbejdsløse henvender sig på arbejdsformidlingen for at søge arbejde. Det gør til gengæld normalt enhver fornuftig person over 18 år, i det mindste for at få det nødvendige stempel til a-kasse eller bistandskontor. Selvom den 18-årige er forsikret vil der i mange tilfælde være tale om bistandshjælp, fordi den forudgående arbejds- eller forsikringsperiode er for kort til at give ret til understøttelse. Under alle normale omstændigheder vil et stempel fra arbejdsfor midlingen for den 18-årige arbejdsløshedsforsikrede være billet til økonomisk hjælp, og dermed findes der et nogenlunde veldefineret realøkonomisk grundlag for statistikken. Det gælder ikke de 17-årige arbejdsløshedsforsikrede. De har normalt ingen ret til bistandshjælp og de færreste har været på arbejdsmarkedet længe nok til at få understøttelse. De Heste 17-årige mangler således et kontant motiv til registrering. Hvis de går på arbejdsformidlingen er det normalt i håb om arbejde, eller fordi de ikke forstår systemet. Statistikken bygger derfor i væsentlig grad på forhåbninger, misforståelser og tilfældighe der. Følgelig er materialet fra CRAM ikke særlig anvendeligt til at belyse ledigheden blandt de 17-årige, og det er helt uantageligt at bruge det til niveausammenligning mellem 17- og 18-årige. Arbejdsministeriets undersøgelser, som også bygger på CRAM, tyder på at godt halvde len af den effekt af 18-års dagen, som DØR mener at konstatere, er en ren registreringseffekt. Arbejdsministeriets resultater synes selv at pege på en arbejdsløshedseffekt i 1981 på 3-4 procentpoint som følge af lønspringet. Her er dog heller ikke taget højde for virknin gen af uligevægte i den udvalgte population. Den valgte metode er ikke særlig følsom over for effekter forbundet med forholdet mellem»nye«og»gamle«. Derimod er den ganske følsom for effekter af de åriges tilgangsmønster til a-kasserne, og sådanne effekter kan muligvis have en størrelsesorden så de kunne forklare hele den mere beskedne arbejds løshedseffekt, som tilsyneladende er påvist i Arbejdsministeriets undersøgelser. Sammenfatning vedrørende DØRs undersøgelse Der er altså ialt fire effekter, der hver for sig helt eller delvis kan forklare den indsnævring i ledigheden mellem test- og kontrolpopulation, som DØR har påvist; (1). En simpel registreringseffekt, som er konsekvens af bistandsloven. Halvdele n af indsnævringen skyldes formentlig denne effekt. (2). En større tilbøjelighed hos 17-årige end hos 18-årige til at forlade a-kassen i tilfælde af ledighed, og dermed en forskellig virkning af DØRs udvælgelses kriterium i de to populationer. Denne effekt lader sig vanskeligt kvantificere. (3). En uligevægtseffekt som følger af det forskellige forhold mellem»nye«og»gamle«på arbejdsmarkedet i de to populationer. Denne effekt kan forklare hele indsnævringen eller en del deraf, afhængigt af valg af parametre. (4). En løneffekt, som skyldes ændrede afskedigelses- eller ansættelsesfunktioner som følge af lønspringet fra 17 til 18 år. DØR har intet uafhængigt grundlag givet for en kvantitativ vurdering af denne effekt, som derfor må betragtes som en restpost. Det turde være indlysende at DØR med sin metode intet har dokumenteret eller antydet om den reelle størrelse af denne restpost, eller om den overhovedet afviger fra nul. En rapport fra OECD I modsætning til DØRs sofistikerede forsøg på en forløbsbetragtning, har en ekspert-

5 202 NATIONALØKONOMISK TIDSSKRIFT 1985, NR. 2 ER UNGDOMSLØN ET EGNET MIDDEL MOD UNGDOMSARBEJDSLØSHED? 203 Tabel 1. Aldersfordelt ledighed ifølge ungdomsbeskæftigelsesundersøgelsen Alder Antal unge i den primære arbejdsstyrke Antal ledige i den primære arbejdsstyrke Ledighedsprocent 15 år ,0% 16 år ,9% 17 år ,1% 18 år ,4% 19 år ,1% Kilde: Statistiske Efterretninger, A, 1979/1, samt upubliceret materiale i Danmarks Statistik. gruppe fra OECD anvendt CRAM-statistikken fra 1979 til en simpel tværsnitsbetragtning.»the age distribution of youth unemployment in Denmark is especially striking. Registe red unemployment rates for the year old age group are much higher than for those under 18 years of age. The average rate of unemployment for under 18-years-olds was 4.2 per cent in compared with a rate of 12.1 per cent for year-olds«(OECD, 1981). Som den vigtigste forklaring på denne forskel peges på lønspringet fra 17 til 18 år. Også OECDs gruppe ville have haft gavn af et mere velovervejet forhold til empirien. En tværsnitssammenligning på basis af årsgennemsnit indfører nogle nye usikkerhedsmomenter, samtidig med at OECDs gruppe bliver offer for de samme vildledende effekter som DØR, omend i en anden kvantitativ blanding (især reduceres betydningen af uligevægtseffekten). Disse fejlkilder er dog her ikke så grundig overvejelse værd, da OECDs tal direkte kan sammenlignes med en anden statistik, nemlig ungdomsbeskæftigelsesundersøgelsen fra Til sammenligning af ledighedsniveauet mellem 17- og 18-årige må ungdomsbeskæftigelsesundersøgelsen anses for en væsentlig bedre kilde end CRAM. Den skelner nemlig ikke mellem forsikrede og ikke-forsikrede eller mellem registreret og ikke-registreret ledighed. Den må derfor antages at måle de forskellige aldersgrupper med tilnærmelsesvis samme (omend mindre veldefinerede) målestok. Arbejdsløshedsmønsteret er næppe ændret væsentligt fra 1978 til Ungdomsbeskæftigelsesundersøgelsen giver et billede der afviger væsentligt fra OECDs, som det fremgår af tabel 1. Tallene fra ungdomsbeskæftigelsesundersøgelsen tillader næppe at tale om en»much higher«ledighed for unge over 18, omend der synes at være en be skeden niveauforskel. Denne niveauforskel synes i øvrigt at være koncentreret i provinsen, som det fremgår af tabel 2. Det kan undre at tilsyneladende ingen af de talrige institutioner og eksperter i Danmark, som OECD-gruppen har konsulteret, har fundet anledning til at pege på CRAM-statistikkens svagheder i denne sammenhæng eller har gjort opmærksom på eksistensen af et alternativt statistisk grundlag i form af ungdomsbeskæftigelsesundersøgelsen. Det Tabel 2. Regionalt og aldersfordelt ledighed ifølge ungdomsbeskæftigelsesundersøgelsen Alder Ledighed i den primære arbejdsstyrke København øvrige provinsen lands og Frede- hovedstads- gennemsnit riksberg område år 12,0% 9,0% 9,6% 9,7% år 12,0% 7,6% 15,2% 13,3% Kilde: Som tabel 1. kan næppe tænkes at OECD-gruppen mod bedre vidende har ladet CRAM-tallene tale alene. I den offentlige debat er OECD-rapporten blevet sidestillet med DØR-rapporten som de to væsentlige videnskabelige autoriteter bag ønsket om ungdomsløn. OECD-rapporten havde fortjent en mere seriøs modtagelse hvad angår dens konklusioner. Trods accept af lønspringshypotesen vælger OECD-gruppen nemlig måske noget overraskende at undlade en anbefaling af ungdomsløn i den form, der har været foreslået i den danske debat. Gruppen retter i stedet en ganske skarp kritik mod arbejdsmarkedet for de årige:»whilst unemployment rates are much lower for the year age group, the labour market these young workers find themselves in is an unhealthy environment in which to start working life. We have received many reports that jobs for them are causal, dead-end and provide little opportunity for advancement.... We are concerned about the lack of regulation of terms and conditions of employment for the yearolds, in marked contrast to a highly regulated labour market for other workers... It is those most at risk of unemployment later on who start their working lives in this environment«. Som konsekvens heraf anbefaler man en pakkeløsning bestående af forbedrede faglige udviklingsbetingelser for de årige, en udvidelse af den eksisterende regulering af arbejdsmarkedet til bedre at dække disse grupper, og en mere gradvis overgang til voksenløn. Det sidste er formuleret uden stillingtagen til om lønnen bør forbedres for de årige eller nedsættes for unge over 18 år. I øvrigt advarer man mod at overbetone det strukturelle element i ungdomsarbejdsløsheden:»during our discussions in Denmark considerable emphasis was placed on the problems of transitional and structural unemployment but ve ry little mention was made of demand-deficient unemployment. At times, there seemed an almost universal acceptance that the problem was exclusively of a transitional and structural nature. We can but disagree«. Konklusion Intet i danske data tyder altså på at det store lønspring i de fleste brancher over 35 pct. lægger mere end 3 procentpoint til ungdomsarbejdsløsheden. Måske er virkningen

6 204 NATIONALØKONOMISK TIDSSKRIFT 1985, NR. 2 ER UNGDOMSLØN ET EGNET MIDDEL MOD UNGDOMSARBEJDSLØSHED? 205 endog væsentligt mindre. Dette er ikke overraskende i lyset af udenlandske undersøgelser, men modsiger nok en intuitiv fornemmelse hos mange. Det må anbefales at man da ransager intuitionen og de arbejdsmarkedsmodeller, man der går og gemmer på. De foreliggende forslag, f.eks. om en ungdomsløn 25 pct. under voksenlønnen, vil selv under optimistiske antagelser være meget langt fra at reducere ungdomsarbejdsløsheden blot til det voks ne niveau. Svend Auken (1982) hævder at et sådant mål ville kræve en sænkning af de unges løn med pct. Det er naturligvis en uholdbar ekstrapolation (af amerikanske vur deringer), men det er unægteligt svært at finde grundlag for at modsige ham. Vurderingen støttes endog af erfaringer fra USA, Danmark og Vesttyskland med løntilskud til beskæftigelsen af unge. Selv ved et støtteniveau på 50 pct. er arbejdsgiverinteressen tilsyneladende meget beskeden, og kun ved væsentlig højere støtte er der konstateret nogen betydende arbejdsgiverinteresse (Helby, 1985). På et oplyst økonomisk grundlag forekommer det således svært at mobilisere megen entusiasme for tanken om ungdomsløn som middel mod ungdomsarbejdsløsheden. Herudover kan der naturligvis være ganske andre grunde til at afvise ideen. The Minimum Wage Study Commission, som i USA har finansieret det meste af de senere års forskning på området, besluttede eksempelvis i 1981 trods forventningerne om en positiv beskæftigelseseffekt at gå imod tanken om ungdomsløn. Kommissionen sluttede sin betænkning med principielle lighedsovervejelser:»if suggestions were made that the very real employment problems of women or members of minority groups should be solved by paying them less for their labor, such a proposal would be rejected out of hand as fundamentally unjust. We can see no difference in principle between such proposals and those based on age«. Industrirådet væsentlige erhvervspositive forslag fra Industrirådet. Pjece. København. Laursen, Karsten år og faldet for aldersgrænsen vi kan mindske udstødningen. Aktuelt. 5/6-82. Minimum Wage Study Commission Commission Findings and Recommendations. Washington D.C. OECD Youth without work. Three countries approach the problem. Paris. Regeringens Ungdomsudvalg Salomons unge. Analyse og vurdering af den sektoropdelte ungdomspolitik. Rapport, nr. 3. København. Siven, Claes-Henrik & Jonsson, Lennart Större lönespr idning kräver sänkta ingångs löner. SAF-tidningen 29/3-84. Det økonomiske Råd, formandskabet Dansk økonomi, maj København. Litteratur Arbejdsdirektoratet, 6. kontor Statistisk belysning af ledigheden for 18-årige ud fra oplysninger i CRAM. 5/8-82, j.nr. A6-606/81, JBA/LB. Arbejdsministeriet, økonomisk-statistisk konsulent Notat om indslusningsløn for unge. 21/5-82, j.nr , LBL/LC. Auken, Svend Indslusningsløn er ingen løsning på ungdomsledigheden. Aktuelt 17/5-82. Brown, Charle s; Gilroy, Curtis & Kohen, Andrew The effect of the minimum wage on employment and unemployment. Journal of Economic Literature 20: Dansk Arbejdsgiverforening Formandens beretning på generalforsamlingen 18. maj Arbejdsgiveren, 5/6-82. Dansk Arbejdsgiverforening Lønudvik - ling og lønstruktur. København. Helby, Peter Notat vedrørende DØR s undersøgelse af arbejdsløshedsforløb for 17- og 18-årige i forårsrapporten RUC: Institut for Samfundsøkonomi og Planlægning. Helby, Peter Er ungdomsløn et egnet middel mod ungdomsarbejdsløshed? Arbejdspapir. Institut for Samfundsøkonomi og Planlægning, 85/1. RUC.

Arbejdsmarkedet i VALLENSBÆK KOMMUNE

Arbejdsmarkedet i VALLENSBÆK KOMMUNE Arbejdsmarkedet i VALLENSBÆK KOMMUNE September 2006 Forord AF-regionerne på Sjælland, Lolland-Falster og Bornholm har i et samarbejde forestået udarbejdelse af en strukturbeskrivelse for hver af de nye

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

Uddybende beregninger til Produktivitetskommissionen

Uddybende beregninger til Produktivitetskommissionen David Tønners Uddybende beregninger til Produktivitetskommissionen I forlængelse af mødet i Produktivitetskommissionen og i anledning af e-mail fra Produktivitetskommissionen med ønske om ekstra analyser

Læs mere

applies equally to HRT and tibolone this should be made clear by replacing HRT with HRT or tibolone in the tibolone SmPC.

applies equally to HRT and tibolone this should be made clear by replacing HRT with HRT or tibolone in the tibolone SmPC. Annex I English wording to be implemented SmPC The texts of the 3 rd revision of the Core SPC for HRT products, as published on the CMD(h) website, should be included in the SmPC. Where a statement in

Læs mere

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne.

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne. Danske industrivirksomheders lønkonkurrenceevne er fortsat udfordret Nyt kapitel Lønkonkurrenceevnen i industrien vurderes fortsat at være udfordret. Udviklingen i de danske industrivirksomheders samlede

Læs mere

Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag

Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelses Det foreslås, at efterlønnen bortfalder for alle under 40 år. Det indebærer, at efterlønnen afvikles i perioden

Læs mere

Reestimation af uddannelsessøgende til modelversion okt15

Reestimation af uddannelsessøgende til modelversion okt15 Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Laurits Rømer Hjorth 5. oktober 2015 Reestimation af uddannelsessøgende til modelversion okt15 Resumé: Relationen for uddannelsessøgende reestimeres til modelversion

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Den danske model er et værn mod langtidsledighed

Den danske model er et værn mod langtidsledighed Den danske model er et værn mod langtidsledighed I Danmark er understøttelsen for langtidsledige forholdsvis høj. Alligevel er langtidsledigheden i Danmark relativt lav ovenikøbet trods det, at Danmark

Læs mere

Finansudvalget FIU alm. del Bilag 48 Offentligt

Finansudvalget FIU alm. del Bilag 48 Offentligt Finansudvalget 2012-13 FIU alm. del Bilag 48 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer 7. december 2012 OECD s seneste økonomiske landerapport samt overblik over

Læs mere

Udenlandsk arbejdskraft gavner Danmark - også i krisetider

Udenlandsk arbejdskraft gavner Danmark - også i krisetider Organisation for erhvervslivet 27. april 29 Udenlandsk arbejdskraft gavner Danmark - også i krisetider AF ØKONOMISK KONSULENT JENS ERIK ZEBIS, JEZS@DI.DK Lempelige regler for tilgangen af udenlandsk arbejdskraft

Læs mere

Sammenligning af priser mellem lande

Sammenligning af priser mellem lande Dato: 21. maj 2013 Sag: MØK Sagsbehandler: /E SIB Sammenligning af priser mellem lande Produktivitetskommissionen har bedt Konkurrence- og orbrugerstyrelsen om en vurdering af, hvorvidt kvaliteten af en

Læs mere

Sport for the elderly

Sport for the elderly Sport for the elderly - Teenagers of the future Play the Game 2013 Aarhus, 29 October 2013 Ditte Toft Danish Institute for Sports Studies +45 3266 1037 ditte.toft@idan.dk A growing group in the population

Læs mere

Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011

Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011 Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011 DANSK METAL Formandssekretariatet Nyropsgade 38 1780 København V Postboks 308 Tlf.: 3363 2000 Fax: 3363 2150 e-mail: metal@danskmetal.dk Fakta om efterlønnen

Læs mere

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Københavns Universitets Økonomiske Institut Den

Læs mere

N O T A T. International sammenligning af arbejdstid

N O T A T. International sammenligning af arbejdstid N O T A T 12-2-217 International sammenligning af arbejdstid J.nr. 217-1353 CAIJ En OECD-statistik over gennemsnitlig årlig arbejdstid i medlemslandene bruges ofte til sammenligning af landenes arbejdstid

Læs mere

Danmarks Statistiks forskellige ledighedsbegreber

Danmarks Statistiks forskellige ledighedsbegreber Danmarks Statistik, Arbejdsmarked September 2014 Danmarks Statistiks forskellige ledighedsbegreber Sammenfatning Danmarks Statistik udgiver løbende to ledighedsstatistikker. Den månedlige registerbaserede

Læs mere

Analysenotat - helhedsorienteret ungeindsats.

Analysenotat - helhedsorienteret ungeindsats. Analysenotat - helhedsorienteret ungeindsats. Halsnæs kommunes fokus for den helhedsorienterede ungeindsats er unge i alderen 15-24 år. Målgruppen er unge, der er udfordrede, der ikke er i skole, - uddannelse

Læs mere

De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1.

De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1. De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1. November 4, 2015 Indledning. Notatet opsummerer resultaterne af et marginaleksperiment udført til DREAM modellen.

Læs mere

Arbejdsnotat. Tendens til stigende social ulighed i levetiden

Arbejdsnotat. Tendens til stigende social ulighed i levetiden Arbejdsnotat Tendens til stigende social ulighed i levetiden Udarbejdet af: Mikkel Baadsgaard, AErådet i samarbejde med Henrik Brønnum-Hansen, Statens Institut for Folkesundhed Februar 2007 2 Indhold og

Læs mere

Hvad er skriftlig samfundsfag. Redegør

Hvad er skriftlig samfundsfag. Redegør Hvad er skriftlig samfundsfag... 2 Redegør... 2 Angiv og argumenter... 2 Opstil hypoteser... 3 Opstil en model... 4 HV-ord, tabellæsning og beregninger... 5 Undersøg... 6 Sammenlign synspunkter... 7 Diskuter...

Læs mere

BESKÆFTIGELSE OG ARBEJDSLØSHED OPDELT PÅ HERKOMST 1. JAN. 2002

BESKÆFTIGELSE OG ARBEJDSLØSHED OPDELT PÅ HERKOMST 1. JAN. 2002 Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Nr. 6.04 Marts 2003 BESKÆFTIGELSE OG ARBEJDSLØSHED OPDELT PÅ HERKOMST 1. JAN. 2002 I løbet af året 2001 er der kommet 500 flere personer fra 3. lande i

Læs mere

Personaleomsætning. Udgivelse, Tryk og ekspediditon: FA FINANSSEKTORENS ARBEJDSGIVERFORENING AMALIEGADE 7 1256 KØBENHAVN K

Personaleomsætning. Udgivelse, Tryk og ekspediditon: FA FINANSSEKTORENS ARBEJDSGIVERFORENING AMALIEGADE 7 1256 KØBENHAVN K FINANSSEKTORENS ARBEJDSGIVERFORENING AMALIEGADE 7 1256 KØBENHAVN K TELEFON +45 3391 4700 FAX +45 3391 1766 WWW.FANET.DK nr. 60 m a r ts 2012 Udgivelse, Tryk og ekspediditon: FA kontakt: ams@fanet.dk Personaleomsætning

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Høj løn og høj beskæftigelse går hånd i hånd i Europa

Høj løn og høj beskæftigelse går hånd i hånd i Europa Høj løn og høj beskæftigelse går hånd i hånd i Europa Politikerne gentager igen og igen, at høje danske lønomkostninger skader beskæftigelsen, og bruger påstanden som argument for nødvendigheden af lønnedgang.

Læs mere

ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED

ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED 56 ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED ARBEJDSMARKEDET ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED ARBEJDSMARKEDET Sammenfatning Den økonomiske krise, der startede i 2008, er i aftagende og afløst

Læs mere

EJENDOMSPRISERNE I HOVEDSTADSREGIONEN

EJENDOMSPRISERNE I HOVEDSTADSREGIONEN 9. januar 2002 Af Thomas V. Pedersen Resumé: EJENDOMSPRISERNE I HOVEDSTADSREGIONEN Der har været kraftige merstigninger i hovedstadens boligpriser igennem de sidste fem år. Hvor (f.eks.) kvadratmeterprisen

Læs mere

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 12. oktober 2011 Notat om dansk økonomi (Nationalbankens

Læs mere

Mangel på faglærte jern- og metalarbejdere og tekniske KVU ere

Mangel på faglærte jern- og metalarbejdere og tekniske KVU ere Mangel på uddannet arbejdskraft Analyse udarbejdet i samarbejde med Dansk Metal Mangel på faglærte jern- og metalarbejdere og tekniske KVU ere Frem mod 22 forventes en stigende mangel på uddannet arbejdskraft.

Læs mere

Studiestøtte og social mobilitet i Norge

Studiestøtte og social mobilitet i Norge Studiestøtte og social mobilitet i Norge Notatet samler norske og internationale undersøgelser om det norske studiestøtte- og uddannelsessystem, særligt med fokus på social mobilitet og gennemførelse.

Læs mere

Fleksibelt arbejdsmarked 15

Fleksibelt arbejdsmarked 15 Ledighed Et fleksibelt arbejdsmarked bidrager til, at arbejdskraften anvendes effektivt, og ledige hurtigt finder ny beskæftigelse. Hvis efterspørgslen falder i dele af økonomien, skal arbejdskraften kunne

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2015

Trolling Master Bornholm 2015 Trolling Master Bornholm 2015 (English version further down) Panorama billede fra starten den første dag i 2014 Michael Koldtoft fra Trolling Centrum har brugt lidt tid på at arbejde med billederne fra

Læs mere

BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014

BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014 BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014 BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER SLOTSHOLM A/S KØBMAGERGADE 28 1150 KØBENHAVN K WWW.SLOTSHOLM.DK UDARBEJDET FOR KL

Læs mere

Overraskende fald i arbejdsløsheden

Overraskende fald i arbejdsløsheden Den registrerede arbejdsløshed faldt overraskende med 2.0 i april måned. Ligeså glædeligt faldt bruttoledigheden med 1. fuldtidspersoner. Tallene skal dog tolkes forsigtigt. Mange er ikke medlem af en

Læs mere

Ledige medlemmers skift af a-kasse har et relativt begrænset omfang, idet disse blot udgjorde 1,3 pct. af det samlede antal a-kasseskift i 2009.

Ledige medlemmers skift af a-kasse har et relativt begrænset omfang, idet disse blot udgjorde 1,3 pct. af det samlede antal a-kasseskift i 2009. NOTAT 25. juni 2010 Ledige medlemmers skift af a-kasse J.nr. ADIR/1. kontor 1. Sammenfatning 948 ledige medlemmer skiftede a-kasse i 2009 Ledige medlemmers skift af a-kasse har et relativt begrænset omfang,

Læs mere

Arbejdsløshed, arbejdsløshedsforsikring og konjunktursvingninger?

Arbejdsløshed, arbejdsløshedsforsikring og konjunktursvingninger? Arbejdsløshed, arbejdsløshedsforsikring og konjunktursvingninger? Mette Ejrnæs og Stefan Hochguertel EPRN konference 19. juni 2015 19. juni 2015 1 / 25 Motivation I Danmark har vi en arbejdsløshedsforsikringsordning

Læs mere

GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE

GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE Af cheføkonom Mads Lundby Hansen 21 23 79 52 og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg 23. juni 2014 GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE Dette notat belyser gevinsten ved at taget et

Læs mere

Analyse. Status på regeringens beskæftigelsesmålsætninger. 19. november Af Andreas Mølgaard og Jens Hauch

Analyse. Status på regeringens beskæftigelsesmålsætninger. 19. november Af Andreas Mølgaard og Jens Hauch Analyse 19. november 2015 Status på regeringens beskæftigelsesmålsætninger Af Andreas Mølgaard og Jens Hauch Regeringens målsætning er, at flere skal i arbejde og at færre skal være på offentlig forsørgelse.

Læs mere

Motorway effects on local population and labor market

Motorway effects on local population and labor market Motorway effects on local population and labor market Per Homann Jespersen Associate Professor, Roskilde University Jean P. Endres phd student, Roskilde University Trafikdage 23-08-16 Motorways and the

Læs mere

Analyse. Kontanthjælpsreformen har fået flere unge i uddannelse eller beskæftigelse men forbliver de der? 29. april 2015

Analyse. Kontanthjælpsreformen har fået flere unge i uddannelse eller beskæftigelse men forbliver de der? 29. april 2015 Analyse 29. april 215 Kontanthjælpsreformen har fået flere unge i uddannelse eller beskæftigelse men forbliver de der? Af Kristian Thor Jakobsen og Katrine Marie Tofthøj Kontanthjælpsreformen, der blev

Læs mere

BESKÆFTIGELSE OG ARBEJDSLØSHED OPDELT PÅ HERKOMST 1. JAN. 2001

BESKÆFTIGELSE OG ARBEJDSLØSHED OPDELT PÅ HERKOMST 1. JAN. 2001 Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Nr. 6.05 Maj 2002 BESKÆFTIGELSE OG ARBEJDSLØSHED OPDELT PÅ HERKOMST 1. JAN. 2001 Beskæftigelsesprocenten i Århus Kommune for den samlede gruppe af 3. lande

Læs mere

Kønsmainstreaming af HK-KL-overenskomst kvantitativ del

Kønsmainstreaming af HK-KL-overenskomst kvantitativ del Kønsmainstreaming af HK-KL-overenskomst kvantitativ del Mona Larsen, SFI September 2015 1 1. Indledning I henhold til ligestillingslovgivningen skal kommunerne indarbejde ligestilling i al planlægning

Læs mere

ERHVERVENES BRUG AF KAPITAL OG ARBEJDSKRAFT

ERHVERVENES BRUG AF KAPITAL OG ARBEJDSKRAFT i:\maj-2001\oek-b-05-01.doc Af Lise Nielsen 14.maj 2001 ERHVERVENES BRUG AF KAPITAL OG ARBEJDSKRAFT Erhvervenes produktivitet afhænger af, hvordan de bruger kapital og arbejdskraft i produktionen. Danmarks

Læs mere

FORSIKREDE LEDIGE AKTIVERES IKKE TIL TIDEN

FORSIKREDE LEDIGE AKTIVERES IKKE TIL TIDEN 15. august 2008 af Jes Vilhelmsen direkte tlf. 33557721 Resumé: FORSIKREDE LEDIGE AKTIVERES IKKE TIL TIDEN AE s beregninger viser, at hver tredje forsikrede ledig ikke påbegyndte deres første aktiveringsforløb

Læs mere

1 s01 - Jeg har generelt været tilfreds med praktikopholdet

1 s01 - Jeg har generelt været tilfreds med praktikopholdet Praktikevaluering Studerende (Internship evaluation Student) Husk at trykke "Send (Submit)" nederst (Remember to click "Send (Submit)" below - The questions are translated into English below each of the

Læs mere

En sammenligning af driftsomkostningerne i den almene og private udlejningssektor

En sammenligning af driftsomkostningerne i den almene og private udlejningssektor En sammenligning af driftsomkostningerne i den almene og private udlejningssektor bl danmarks almene boliger 1 1. Indledning og sammenfatning En analyse af driftsomkostningerne i hhv. den almene og private

Læs mere

Flere unge fra kontanthjælp tilgår og fastholdes i uddannelse

Flere unge fra kontanthjælp tilgår og fastholdes i uddannelse Flere unge fra kontanthjælp tilgår og fastholdes i uddannelse KVANTITATIV ANALYSE 09. maj 2016 Viden og Analyse/NNI og CHF Sammenfatning Analysens hovedkonklusioner: Flere af unge mellem 25 og 29 år forlader

Læs mere

Brugerundersøgelse 2014

Brugerundersøgelse 2014 19. december 214 Brugerundersøgelse 214 I efteråret 214 er en større gruppe af Danmarks Statistiks (DST) brugere blevet bedt om at svare på 11 spørgsmål om deres vurdering og brug af DST. Formålet var

Læs mere

Beskæftigelse og handicap

Beskæftigelse og handicap Notat v. Max Miiller SFI - Det Nationale Forskningscenter for velfærd Beskæftigelse og handicap Beskæftigelse blandt personer med og uden et handicap SFI udgav i efteråret 2006 rapporten Handicap og beskæftigelse

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

Notat. Danskernes arbejdsvillighed. Til: Ekstern Fra: MMM, MSA

Notat. Danskernes arbejdsvillighed. Til: Ekstern Fra: MMM, MSA Notat Danskernes arbejdsvillighed Til: Ekstern Fra: MMM, MSA Man diskuterer meget, om der er for svage incitamenter til at tage et job i tilfælde af arbejdsløshed, blandt andet som følge af et dagpengesystem

Læs mere

Forventet lønudvikling i den offentlige sektor

Forventet lønudvikling i den offentlige sektor 13-0542 - poul - 15.11.2013 Kontakt: Poul Pedersen - pp@ftf.dk Tlf.: 33 36 88 48 Forventet lønudvikling i den offentlige sektor Danmarks Statistik har offentliggjort lønudviklingen for 1. kvartal (februar)

Læs mere

Hver tredje ufaglærte står uden job to år efter fyring

Hver tredje ufaglærte står uden job to år efter fyring Hver tredje ufaglærte står uden job to år efter fyring Økonomiske kriser har store konsekvenser for ufaglærte. Ikke nok med at rigtig mange mister deres arbejde, men som denne analyse viser, er det vanskeligt

Læs mere

Markant adfærdsændring hos låntagerne i år før auktion

Markant adfærdsændring hos låntagerne i år før auktion 8. november 2012 Markant adfærdsændring hos låntagerne i år før auktion Årets største refinansieringsauktion står for døren og FlexLån for omkring 450 mia. kroner skal have fastsat ny rente pr. 1. januar.

Læs mere

HÅNDTERING AF RISIKOFAKTORER FOR SYGDOM Medicinforbrug og selvvurderet helbred

HÅNDTERING AF RISIKOFAKTORER FOR SYGDOM Medicinforbrug og selvvurderet helbred HÅNDTERING AF RISIKOFAKTORER FOR SYGDOM Medicinforbrug og selvvurderet helbred Kandidatuddannelsen i Folkesundhedsvidenskab Aalborg Universitet 1. Semester projekt Gruppe nummer: 755 Vejleder: Henrik Bøggild

Læs mere

Beskæftigelse, uddannelse og job

Beskæftigelse, uddannelse og job En artikel fra KRITISK DEBAT Beskæftigelse, uddannelse og job Skrevet af: Poul Hansen Offentliggjort: 02. september 2007 Uddannelse betyder meget for, om man får job, hvilke job, man kan få og ikke mindst

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

Hvor er mine runde hjørner?

Hvor er mine runde hjørner? Hvor er mine runde hjørner? Ofte møder vi fortvivlelse blandt kunder, når de ser deres nye flotte site i deres browser og indser, at det ser anderledes ud, i forhold til det design, de godkendte i starten

Læs mere

CHAUFFØR OG LAGERARBEJDERES LEDIGHED

CHAUFFØR OG LAGERARBEJDERES LEDIGHED CHAUFFØR OG LAGERARBEJDERES LEDIGHED OG BRANCHESKIFT Resume Det primære formål i denne analyse er at undersøge de chauffører og lagerarbejderes ledighed og beskæftigelse i forhold til de u. I analysen

Læs mere

1. Indledning og sammenfatning Dansk Industri offentliggjorde den 4. september 2013 deres årlige erhvervsklimaundersøgelse.

1. Indledning og sammenfatning Dansk Industri offentliggjorde den 4. september 2013 deres årlige erhvervsklimaundersøgelse. N OTAT DI's erhvervsklimaundersøgelse 2013 - kommentarer til undersøgelsesmetode og resu l- tater. 1. Indledning og sammenfatning Dansk Industri offentliggjorde den 4. september 2013 deres årlige erhvervsklimaundersøgelse.

Læs mere

Danskernes e-julehandel i 2013 Gang i e-julegavehandlen

Danskernes e-julehandel i 2013 Gang i e-julegavehandlen Notat Danskernes e-julehandel i 2013 Traditionen tro er julehandlen gået i gang, og danskerne bruger meget tid og mange penge på at købe julegaver til familie og venner. Dansk Erhverv har, på baggrund

Læs mere

HALVE DAGPENGE TIL ÅRIGE ER ET RENT SPAREFORSLAG

HALVE DAGPENGE TIL ÅRIGE ER ET RENT SPAREFORSLAG 28. marts 2006 af Jens Asp direkte tlf. 33557727 HALVE DAGPENGE TIL 25-29 ÅRIGE ER ET RENT SPAREFORSLAG Dem, der baserer forslaget om halve dagpenge til de 25-29 årige på, at de 25-29 årige er specielt

Læs mere

Ledigheden falder, men fraværet fra arbejde stiger

Ledigheden falder, men fraværet fra arbejde stiger 19. oktober 2007 Ledigheden falder, men fraværet fra arbejde stiger Forebyggelsesfonden er en tiltrængt fornyelse i indsatsen for at undgå, at så mange forlader arbejdsmarkedet før pensionsalderen. Ledigheden

Læs mere

Kommunenotat. Hedensted Kommune

Kommunenotat. Hedensted Kommune Kommunenotat Hedensted Kommune 2015 Befolkning og arbejdsmarked Hedensted Kommune blev, som det også var tilfældet i resten af landet, hårdt ramt af den økonomiske krise i 2008. Følgelig faldt beskæftigelsen,

Læs mere

EU vedtager et nyt program, som med 55 millioner EUR skal give børn større sikkerhed på internettet

EU vedtager et nyt program, som med 55 millioner EUR skal give børn større sikkerhed på internettet IP/8/899 Bruxelles, den 9 december 8 EU vedtager et nyt program, som med millioner EUR skal give børn større sikkerhed på internettet EU får et nyt program for forbedring af sikkerheden på internettet

Læs mere

Slides til Makro 2 Forelæsning 10 24. november 2003. Hans Jørgen Whitta-Jacobsen

Slides til Makro 2 Forelæsning 10 24. november 2003. Hans Jørgen Whitta-Jacobsen Slides til Makro 2 Forelæsning 10 24. november 2003 Hans Jørgen Whitta-Jacobsen 0 ENDOGEN VÆKST BASERET PÅ R&D (F&U) I alle vores vækstmodeller - dem vi har set, og den vi skal se - er roden til langsigtet

Læs mere

16. juni Af Peter Spliid. Resumé:

16. juni Af Peter Spliid. Resumé: 16. juni 2003 Af Peter Spliid Resumé: HØJERE PENSIONSALDER Et af tidens hede debatemner er den tidlige tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. Baggrunden for interessen for dette emne er, at vi i de kommende

Læs mere

Notat. Sammenfatning.

Notat. Sammenfatning. Notat Emne: Beskæftigelse og arbejdsløshed opdelt på herkomst Til: Erhvervskontaktudvalget og LBR i Aarhus Kommune Kopi: til: Byrådets medlemmer, Styregruppen for integrationspolitikken og Beskæftigelsesforvaltningen

Læs mere

RekoRdstoR fremgang for integrationen i danmark

RekoRdstoR fremgang for integrationen i danmark Organisation for erhvervslivet Juni 2009 RekoRdstoR fremgang for integrationen i danmark AF ØKONOMISK KONSULENT JENS ERIK ZEBIS, JEZS@DI.DK OG INTEGRATIONSKONSULENT PERNILLE KIÆR, PEKI@DI.DK Der er klare

Læs mere

Idrættens Eventmanagement Uddannelse: Hvervekampagne / Building a bid strategy. Dragør April 29, 2013

Idrættens Eventmanagement Uddannelse: Hvervekampagne / Building a bid strategy. Dragør April 29, 2013 Idrættens Eventmanagement Uddannelse: Hvervekampagne / Building a bid strategy Dragør April 29, 2013 Program: 13:30-15:00 Om hvervekampagner 15:00-15:15 Introduktion to Group Work 15:15-16:15 Kaffe / Group

Læs mere

Engelsk. Niveau C. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com.

Engelsk. Niveau C. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com. 052430_EngelskC 08/09/05 13:29 Side 1 De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005 Side 1 af 4 sider Casebaseret eksamen Engelsk Niveau C www.jysk.dk og www.jysk.com Indhold: Opgave 1 Presentation

Læs mere

Den samlede udvikling dækker dog over store forskydninger mellem de forskellige målgrupper.

Den samlede udvikling dækker dog over store forskydninger mellem de forskellige målgrupper. Vordingborg Vordingborg 30. april 2014 Resultatrevision 2013 for Jobcenter Vordingborg 1. Generelle betragtninger Jobcenter Vordingborg har i 2013 haft fokus på at stabilere indsatsen og fastholde resultaterne

Læs mere

Opfølgningsnotat på Fynsanalyse

Opfølgningsnotat på Fynsanalyse Opfølgningsnotat på sanalyse Indledning Rådet og Beskæftigelsesregion Syddanmark fik i november 2012 udarbejdet en strukturanalyse af arbejdsmarkedet på. Dette notat er en opdatering på nogle af de udviklingstendenser,

Læs mere

Karakterkrav og besparelser er en hæmsko for unges uddannelse

Karakterkrav og besparelser er en hæmsko for unges uddannelse Karakterkrav og besparelser er en hæmsko for unges uddannelse Tal fra Undervisningsministeriet viser, at vi ikke er kommet tættere på at indfri målsætningerne om, at 9 procent af alle unge, får en ungdomsuddannelse.

Læs mere

Effekter af eksportfremme for danske virksomheder. Jakob Munch University of Copenhagen Georg Schaur University of Tennessee

Effekter af eksportfremme for danske virksomheder. Jakob Munch University of Copenhagen Georg Schaur University of Tennessee Effekter af eksportfremme for danske virksomheder Jakob Munch University of Copenhagen Georg Schaur University of Tennessee Hvad ved vi om eksportfremme? De fleste lande bruger betydelige ressourcer på

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2015

Trolling Master Bornholm 2015 Trolling Master Bornholm 2015 (English version further down) Sæsonen er ved at komme i omdrejninger. Her er det John Eriksen fra Nexø med 95 cm og en kontrolleret vægt på 11,8 kg fanget på østkysten af

Læs mere

Besvarelse af opgaver - Øvelse 7

Besvarelse af opgaver - Øvelse 7 Besvarelse af opgaver - Øvelse 7 Tobias Markeprand 20. oktober 2008 IS-LM Opgave 5.7 Politik-blanding. Foreslå en politik-blanding til at opnå hvert af disse målsætninger: Svar: En stigning i Y med en

Læs mere

Notat vedrørende Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren, Forskningsstatistik 1997 med særligt henblik på beregningerne vedr.

Notat vedrørende Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren, Forskningsstatistik 1997 med særligt henblik på beregningerne vedr. Notat vedrørende Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren, Forskningsstatistik 1997 med særligt henblik på beregningerne vedr. sygehusene Analyseinstitut for Forskning, 1999/2 1 Forskning og udviklingsarbejde

Læs mere

Analyse. Danskerne har forøget fokus på værdipolitik og mindre på økonomi. 23. marts 2015. Af Nicolai Kaarsen

Analyse. Danskerne har forøget fokus på værdipolitik og mindre på økonomi. 23. marts 2015. Af Nicolai Kaarsen Analyse 23. marts 215 Danskerne har forøget fokus på værdipolitik og mindre på økonomi Af Nicolai Kaarsen Hvilke politiske temaer optager danskerne, hvordan har det ændret sig over tid og hvad er sammenhængen

Læs mere

Københavnske ejerlejlighedspriser en meget begrænset indikator for hele landets boligmarked

Københavnske ejerlejlighedspriser en meget begrænset indikator for hele landets boligmarked N O T A T Københavnske ejerlejlighedspriser en meget begrænset indikator for hele landets boligmarked Baggrund og resume Efter i årevis at have rapporteret om et fastfrosset boligmarked, har de danske

Læs mere

SAMFUNDSØKONOMISK AFKAST AF UDDANNELSE

SAMFUNDSØKONOMISK AFKAST AF UDDANNELSE 20. juni 2005 Af Mikkel Baadsgaard, direkte tlf.: 33557721 Resumé: SAMFUNDSØKONOMISK AFKAST AF UDDANNELSE Investeringer i uddannelse er både for den enkelte og for samfundet en god investering. Det skyldes

Læs mere

Til markedsanalyse er der knyttet en række begreber. Her vil kun de vigtigste blive omtalt.

Til markedsanalyse er der knyttet en række begreber. Her vil kun de vigtigste blive omtalt. Begrebsapparatet Til markedsanalyse er der knyttet en række begreber. Her vil kun de vigtigste blive omtalt. 5 kriterier for vurdering af kilder/data Sekundære data / desk research Primære data / field

Læs mere

Sammenhængen mellem folkeskolens faglige niveau og sandsynligheden for at gennemføre en ungdomsuddannelse

Sammenhængen mellem folkeskolens faglige niveau og sandsynligheden for at gennemføre en ungdomsuddannelse NOTAT 18. MARTS 2011 Sammenhængen mellem folkeskolens faglige niveau og sandsynligheden for at gennemføre en ungdomsuddannelse Jørgen Søndergaard, SFI Danmark er fortsat langt fra målet om, at 95 pct.

Læs mere

Små og mellemstore virksomheder i venteposition

Små og mellemstore virksomheder i venteposition Små og mellemstore virksomheder i venteposition Dansk økonomi mangler tempo, og det rammer selvfølgelig også små og mellemstore virksomheder. I modsætning til de sidste to kvartaler, hvor der var fremgang

Læs mere

Langtidsledighed og initiativer

Langtidsledighed og initiativer Langtidsledighed og initiativer Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet Langtidsledighed Ledighedens anatomi Konsekvenser af langtidsledighed Danmark og langtidsledighed Aktiv arbejdsmarkedspolitik

Læs mere

Af Thomas V. Pedersen Marts 2001 RESUMÈ FUP OG FAKTA OM VENSTRES SKATTEPOLITIK

Af Thomas V. Pedersen Marts 2001 RESUMÈ FUP OG FAKTA OM VENSTRES SKATTEPOLITIK i:\marts-2001\venstre-03-01.doc Af Thomas V. Pedersen Marts 2001 RESUMÈ FUP OG FAKTA OM VENSTRES SKATTEPOLITIK Venstres skattepolitik bygger på et skattestop og nedbringelse af skatterne i takt med, at

Læs mere

Analyse 11. december 2014

Analyse 11. december 2014 11. december 1 Dagpengereformen får fortsat flere langtidsledige i beskæftigelse Der er fortsat stort fokus på de personer, der efter dagpengereformens start har opbrugt deres dagpengeperiode. Men har

Læs mere

Witt Hvidevarer A/S. Kontorchef Camilla Hesselby. 2. maj 2011

Witt Hvidevarer A/S. Kontorchef Camilla Hesselby. 2. maj 2011 Witt Hvidevarer A/S Kontorchef Camilla Hesselby 2. maj 2011 Witt Hvidevarer A/S Witt: Import/distribution af hårde hvidevarer, støvsugere, herunder robot-støvsugere og robotgulvvaskere, og små el-apparater.

Læs mere

2011-12 EU-note E 27 Offentligt

2011-12 EU-note E 27 Offentligt 2011-12 EU-note E 27 Offentligt Europaudvalget, Skatteudvalget, Finansudvalget og Erhvervs-, Vækstog Eksportudvalget Den økonomiske konsulent EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 16.

Læs mere

Ekspertforudsigelser af renter og valutakurser

Ekspertforudsigelser af renter og valutakurser 87 Ekspertforudsigelser af renter og valutakurser Jacob Stæhr Mose, Handelsafdelingen INDLEDNING OG SAMMENFATNING Det er relevant for både pengepolitiske og investeringsmæssige beslutninger at have et

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Færre langtidsledige end for et år siden Virksomhedsrettede tiltag hjælper svage ledige i beskæftigelse Ugens tendens Ingen nettotilgang

Læs mere

Økonomiske nøgletal for Bulgarien og Rumænien

Økonomiske nøgletal for Bulgarien og Rumænien Det Politisk-Økonomiske Udvalg PØU alm. del - Bilag 50 Offentligt Folketingets Europaudvalg 15. december 2006 Økonomigruppen i Folketinget Økonomiske nøgletal for Bulgarien og Rumænien Til orientering:

Læs mere

1. Ældregruppens omfang

1. Ældregruppens omfang 1. Ældregruppens omfang Gruppen af ældre på 60 år og derover stiger frem mod 2050, og samtidig lever vi danskere længere. I første kvartal 2015 var der 1.387.946 registrerede personer over 60 år i Danmark

Læs mere

Redegørelse for udgifterne til fysioterapi og vederlagsfri fysioterapi i 2008 i henhold til OK-Nyt Praksis nr. 007-09 og 018-09.

Redegørelse for udgifterne til fysioterapi og vederlagsfri fysioterapi i 2008 i henhold til OK-Nyt Praksis nr. 007-09 og 018-09. Område: Sundhedsområdet Udarbejdet af: Stig Hansen Afdeling: Praksisafdelingen E-mail: Stig.Hansen@regionsyddanmark.dk Journal nr.: 08/8541 Telefon: 76631407 Dato: 19. juni 2009 Redegørelse for udgifterne

Læs mere

Kvinders arbejdsløshed haler ind på mændenes

Kvinders arbejdsløshed haler ind på mændenes Kvinders arbejdsløshed haler ind på mændenes De seneste arbejdsløshedstal viser, at der var 13.300 bruttoarbejdsløse i Danmark, svarende til, procent af arbejdsstyrken. Prognoserne for det danske arbejdsmarked

Læs mere

Sagsnr. Ref. Bruxelles-kontoret Den 13.03.05

Sagsnr. Ref. Bruxelles-kontoret Den 13.03.05 Sagsnr. Ref. Bruxelles-kontoret Den 13.03.05 (8CVYHM,QGOHGQLQJ I 2000 lancerede EU et ambitiøst program for kvalitativ vækst og fuld beskæftigelse, den såkaldte Lissabon-strategi. Målet er i 2010 at blive

Læs mere

Hvordan måles sociale relationer ved surveymetode? Erfaringer fra danske kohortestudier

Hvordan måles sociale relationer ved surveymetode? Erfaringer fra danske kohortestudier Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab Hvordan måles sociale relationer ved surveymetode? Erfaringer fra danske kohortestudier Lektor cand.med., ph.d. Rikke Lund Afdeling for

Læs mere

2011-12 EU-note E 20 Offentligt

2011-12 EU-note E 20 Offentligt 2011-12 EU-note E 20 Offentligt Europaudvalget, Skatteudvalget, Finansudvalget og Erhvervs-, Vækstog Eksportudvalget Den økonomiske konsulent EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 24.

Læs mere

Analyse 18. december 2014

Analyse 18. december 2014 18. december 214 Unge efterkommere med ikke-vestlig baggrund halter stadig efter danskere i uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen og Christoffer Jessen Weissert Unge med ikke-vestlig baggrund klarer

Læs mere

Rapport om undersøgelse af eventuelle barrierer i den skriftlige sessionsprøve for nydanskeres aftjening af værnepligt.

Rapport om undersøgelse af eventuelle barrierer i den skriftlige sessionsprøve for nydanskeres aftjening af værnepligt. Institut for Militærpsykologi Indledning. 18-06-13 Rapport om undersøgelse af eventuelle barrierer i den skriftlige sessionsprøve for nydanskeres aftjening af værnepligt. På baggrund af en opgørelse fra

Læs mere