Sammenhængen mellem folkeskolens faglige niveau og sandsynligheden for at gennemføre en ungdomsuddannelse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sammenhængen mellem folkeskolens faglige niveau og sandsynligheden for at gennemføre en ungdomsuddannelse"

Transkript

1 NOTAT 18. MARTS 2011 Sammenhængen mellem folkeskolens faglige niveau og sandsynligheden for at gennemføre en ungdomsuddannelse Jørgen Søndergaard, SFI

2 Danmark er fortsat langt fra målet om, at 95 pct. af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse. Det kan der naturligvis være flere årsager til. I det følgende fokuseres på betydningen af det faglige niveau i folkeskolen, men ungdomsuddannelsernes indhold og form kan selvsagt også spille en rolle ligesom de unges personlige og sociale kompetencer og graden af forældreopbakning til uddannelse osv. kan spille ind. Studier fra forskellige lande har påvist en klar sammenhæng mellem elevernes faglige niveau og sandsynligheden for at gennemføre en ungdomsuddannelse. Senest har Falck og Strøm (2011) påvist at elevernes afgangsresultater fra grundskolen i Norge er den vigtigste faktor til forklaring af sandsynligheden for at gennemføre en uddannelse, mens forældrebaggrund spiller en vis, men noget mindre rolle (udover den ikke ubetydelige effekt forældrebaggrunden har for elevernes faglige resultater). For Danmark har Andersen (2005) undersøgt sammenhængen mellem læseresultaterne i PISA-2000 og de unges situation i uddannelsessystemet 4 år senere, og finder resultater, der svarer meget godt til de nye norske resultater. Denne sammenhæng er interessant, fordi den kan anvendes til at prognosticere, hvilken effekt fremtidige ændringer i det faglige niveau i folkeskolen vil have for elevernes sandsynlighed for at gennemføre en ungdomsuddannelse. Læseresultaterne i PISA vurderes på en skala fra 1 til 6, hvor 1 er det dårligste og 6 er det bedste. Der er dog en del prøver, der er så dårlige at de opnår resultatet under 1. Ved fastlæggelsen af niveauerne på denne skala, har PISA-konsortiets eksperter lagt til grund, at karakteren 2 (eller derover) skulle indebære, at eleverne har rimelige forudsætninger for at gennemføre en ungdomsuddannelse. Sammenhængen mellem PISA-2000 læseresultater og sandsynligheden for at gennemføre en ungdomsuddannelse er rimelig klar, jf. Andersen (2005) side 30. Tabel 1: PISA-resultat og ungdomsuddannelse 4 år senere Resultat i PISA-2000 Under Andel, der har afsluttet eller er i gang med en uddannelse 4 år senere 75 pct. 88 pct. 95 pct. Kilde: Andersen (2005) Tallene er umiddelbart overraskende høje, idet statistikken viser at kun omkring 75 pct. af en årgang har afsluttet eller er i gang med en uddannelse efter 5 år. Det høje niveau i den nævnte undersøgelse hænger tydeligvis sammen med, at der som der er gjort grundigt rede for i undersøgelsen - er et alvorligt bortfaldsproblem i undersøgelsen, idet der mangler oplysning fra 22 pct. af deltagerne i PISA, ligesom godt 3 pct. af de danske elever var 2/8

3 fritaget for deltagelse i PISA Det forekommer ikke unaturligt, at der i den gruppe, der udgør bortfaldet i Andersens undersøgelse, er en meget betydelig overvægt af elever, der ikke har fuldført eller er i gang med en uddannelse. Mens det blandt de unge, der indgår i Andersens undersøgelse er knap 90 pct., der har gennemført eller er ignag med en uddannelse 5 år efter 9. klasse, gælder dette kun for knap 40 pct. blandt de unge, der ikke indgår i Andersens undersøgelse. Bortfaldet er desuden skævt fordelt, idet det drejer sig om 15 pct. blandt elever, der opnåede over 3, men hele 34 pct. blandt elever, der opnåede under 2 i PISA Vi kan selvfølgelig ikke vide, hvilken betydning PISA-resultaterne har haft for hvordan disse unge har klaret sig i ungdomsuddannelserne, men vi kan formode at sammenhængen mellem faglige resultater og succes i ungdomsuddannelser er mindst lige så stærkt som for de unge, hvor oplysninger foreligger. I appendiks er gennemført en beregning af sandsynlighederne for at gennemføre en ungdomsuddannelse for en hel årgang afhængig af PISAresultat under to forskellige antagelser benævnt Model A og Model B. Forskellen mellem de to modeller er alene forskellige antagelser om hvor kraftigt PISA-resultaterne slår igennem for den gruppe, hvor vi ikke har oplysninger at bygge på. I model A antages PI- SA-resultatet at slå noget kraftigere igennem end i model B. Resultatet er vist i tabel 2. Tabel 2: PISA-resultat og ungdomsuddannelse efter 5 år med korrektion for bortfaldet PISA-resultat Fritaget Under I alt Beregnet andel, der har gennemført eller er i gang for hele årgangen Model A (pct.) Beregnet andel, der har gennemført eller er i gang for hele årgangen Model B (pct.) 15,0 56,3 78,5 90,5 76,3 15,0 60,7 78,3 88,3 76,3 Kilde: Beregningen i appendiks. Denne fordeling af sandsynligheder for ungdomsuddannelser kan anvendes til forskellige prognose- og analyseformål, hvis man kan antage at fordelingen er nogenlunde konstant over tid. Det kan man naturligvis ikke vide med sikkerhed, men i betragtning af, at der foreligger adskillige internationale undersøgelser, der dokumenterer en sammenhæng som den, der er beskrevet i tabel 2, forekommer det at være en rimelig forudsætning at arbejde ud fra. Det første spørgsmål, det kunne være interessant at undersøge, er, om de seneste PISAresultater fra PISA-2009 giver grundlag for at forvente højere eller lavere sandsynlighed 1 I henhold til retningslinjerne for PISA kan landene fritage elever med alvorlige handikap og indlæringsvanskeligheder, dvs. typisk elever i vidtgående specialundervisning. 3/8

4 for at gennemføre en ungdomsuddannelse. Ved en umiddelbar sammenligning af læseresultaterne fra PISA-2000 og PISA-2009 er der sket en mindre forskydning, så der er lidt færre af både gode og dårlige læsere, men flere, der har opnået 2 og 3. Imidlertid er der samtidig sket en kraftig forøgelse i andelen af fritagne. Tabel 3 viser hvor stor en andel af de 15 årige fra 2009, der kan forventes at gennemføre en ungdomsuddannelse ud fra læseresultaterne i PISA Tabel 3. Prognose for hvor mange af de 15-årige i 2009, der har gennemført eller vil være i gang med en ungdomsuddannelse 5 år senere. PISA-2009-resultat Fritaget Under I alt Fordeling af de 15 årige (pct.) 8,1 13,8 54,3 23,9 100 Forventet bidrag til i gang eller gennemført efter 5 år. Model A. (pct.) Forventet bidrag til i gang eller gennemført efter 5 år. Model B. (pct.) 1,2 7,8 42,6 21,6 73,2 1,2 8,4 42,5 21,1 73,2 Kilde: Egne beregninger på grundlag af modeller beskrevet i appendiks. Prognosen er i dette tilfælde helt ufølsom overfor, om der anvendes model A eller B til beregningen. Resultatet er altså, at det samlede læseresultat for 2009 er ringere end i år 2000 i forhold til de unges sandsynlighed for at få en ungdomsuddannelse. Det skyldes alene den kraftige stigning i andelen, der er fritaget fra PISA Det er selvfølgelig en mulighed, at denne gruppe vil klare sig noget bedre i betragtning af, at gruppen er 2½ gange så stor i PISA 2009 som i PISA 2000, men det er på den anden side ikke sandsynligt, at den vil klare sig så godt, at den kan trække landsresultatet op på de 76,3 for årgang Det ville kræve at omkring halvdelen af denne gruppe får en ungdomsuddannelse, altså 3 gange så mange som forudsat. Baseret alene på udviklingen i de faglige resultater i folkeskolen, må vi altså forvente et fald i andelen af danske unge, der får en ungdomsuddannelse, og at afstanden til 95 pct.- målet derfor er vokset fra 2000 til Det stemmer i øvrigt godt overens med, at der over de senere år er sket et svagt fald i den andel, der forventes at gennemføre en ungdomsuddannelse i følge UNI-C s såkaldte profilmodel, jf. Skolerådet (2010). Faldet svarer til at et par tusind elever i hver årgang. Det andet spørgsmål, det kunne være interessant at undersøge, er, hvad det ville betyde, hvis den danske folkeskole med hensyn til det faglige var på samme niveau som grund- 4/8

5 skolen i Finland. Tabel 4 viser en summarisk sammenligning af de danske og finske resultater af PISA Forskellene mellem de to lande er forbløffende ens for alle tre fag. I Danmark er det lige knap ¼ af alle elever, der ligger under niveau 2 eller er fritaget, og som derfor må forventes at have problemer med at gennemføre en ungdomsuddannelse. I Finland er det 11 pct., dvs. kun halvt så mange. Den anden store forskel er, at tæt på halvdelen af de finske elever har opnået topresultater, dvs. mellem 4 og 6. I Danmark er det 26 pct., dvs. kun godt halvt så mange. Det forhold, at der er en betydelig positiv samvariation mellem fagene er vigtigt at holde sig for øje. Det er således næppe svage læsefærdigheder alene, der skaber problemer for de unge med svage læsefærdigheder. En betydelig del af dem vil samtidig have svage færdigheder i matematik og naturfag. Tabel 4. Sammenligning af PISA-2009 resultater for Finland og Danmark. Andel elever i hver resultatkategori (pct.) Finland Fritaget Under 2 2 og I alt Læsning Matematik Naturfag Gns Danmark Læsning Matematik Naturfag Gns Kilde: PISA 2009 Danske unge i en international sammenligning. Tallene for andel fritagne fremgår af den internationale tekniske rapport. Herudfra kan man beregne den potentielle effekt af at bringe de danske læseresultater op på finsk niveau. Ligesom før forudsættes sammenhængen mellem faglige resultater og gennemførelse af en ungdomsuddannelse at være stabil. Den forventede effekt er en stigning på ca. 6 pct. point i andelen, der gennemfører en ungdomsuddannelse (model A) 2, jf. tabel 5. Det svarer til at omkring 4000 flere danske unge i hver årgang ville klare en ungdomsuddannelse, hvis folkeskolen blev lige så god til at give dem faglige forudsætninger som den finske. Det svarer til at lidt mere end en elev i hver dansk skoleklasse mister muligheden for en ungdomsuddannelse, fordi det faglige niveau ikke er på højde med det finske. 2 Med model B er forskellen en anelse mindre, nemlig 5½ pct.point. 5/8

6 Tabel 5 Hvad ville læseresultater på samme niveau som i Finland betyde for gennemførelse af en ungdomsuddannelse i Danmark. Model A. Fritaget Under I alt Faktiske danske resultater 8,0 13,8 54,3 23,9 100 Forventet andel ungd.udd. 1,2 7,8 42,6 21,6 73,2 Danske resultater på finsk niveau Forventet andel ungd.udd. 0,6 4,5 35,3 38,9 79,3 Kilde: Egne beregninger på grundlag af tabel 2. Man kan opdele forskellen i tabel 5 i to dele nemlig effekten af at reducere andelen af svage læsere, så andelen kommer ned på finsk niveau, og effekten af at øge andelen af stærke læsere, så andelen, der opnår 4-6 kommer op på finsk niveau. Med brug af model A er effekten af at nedbringe andelen af svage læsere fra 22 til 12 pct. en stigning i gennemførelse af en ungdomsuddannelse på knap 4 pct.point., mens effekten af at øge andelen af dygtige læsere fra 24 til 43 pct. øger andelen med ungdomsuddannelse med godt 2 pct.point. I forhold til den danske målsætning om, at 95 pct. skal gennemføre mindst en ungdomsuddannelse er en indsats for at løfte de svage elever altså af dobbelt så stor betydning som en indsats for at løfte flere elever fra mellemniveauet op på de højeste niveauer. Et fagligt løft af folkeskolen ville give et meget væsentligt bidrag til at lukke det nuværende hul op til 95 pct.-målet, men det vil ikke være tilstrækkeligt 3. Der er også behov for en række andre indsatser, hvis det skal lykkes. Hertil kommer imidlertid at et fagligt løft af folkeskolen til finsk niveau ville have en række andre positive effekter. Der er en meget stor overvægt af børn og unge fra hjem med sociale belastninger og få ressourcer i forhold til at støtte de unges uddannelsesforløb. Vi ser her tydeligt hvordan den sociale arv slår kraftigt igennem. Vores forestillinger om, at folkeskolen i dag udruster børn og unge til at kunne klare sig godt i uddannelsessystemet, på arbejdsmarkedet og i samfundet uanset elevernes sociale baggrund er simpelthen forkerte. Et fagligt løft til f.eks. finsk niveau ville reducere den negative sociale arvs betydning ganske mærkbart. Det fremgår da 3 I dag er det omkring 10 pct. af en årgang, der går i gang med og gennemfører en uddannelse efter de er fyldt 20. Men hvis flere klarede sig bedre i ungdomsuddannelserne ville den andel, der uddanner sig sent formentlig falde noget, så man kan ikke uden videre gå ud fra at 6 pct.point flere med en ungdomsuddannelse ved 20 års alderen også vil vise sig som 6 pct.point. flere med mindst en ungdomsuddannelse i 40 års alderen. 6/8

7 også af PISA 2009 rapporten, at elevernes sociale baggrund spiller en klart mindre rolle for de faglige skoleresultater i Finland end i Danmark. Appendiks: Beregning af sammenhæng mellem PISA-2000 resultater og gennemførelse af en ungdomsuddannelse. Der tages udgangspunkt i, at den andel af årgang 2000, der har fuldført eller er i gang med en uddannelse 5 år senere - altså et år senere end i Andersens undersøgelse - er ca. 76,3 pct. 4 Ved hjælp af antagelser om sandsynligheden for at gennemføre eller være i gang med en uddannelse for de unge, der ikke er oplysninger om på grund af bortfaldet, kan der opnås et estimat af sammenhængen mellem læsefærdighed og sandsynligheden for at gennemføre en ungdomsuddannelse, som er konsistent med Danmarks statistiks tal for hele årgangen. Tabel A illustrerer to forskellige antagelser - kaldet model A og B - til at opregne fra den skæve stikprøve til et landsresultat. I model A antages det, at sandsynligheden for, at en elev i bortfaldsgruppen er i gang med eller har gennemført en uddannelse efter 5 år er markant større jo bedre PISAlæseresultat, mens det i model B er antaget, at den procentvise forskel i gennemførelsessandsynlig i forhold til den gruppe, der indgår i Andersens materiale er omtrent ens i alle grupper. Andelen for den fritagne gruppe er i begge modeller sat til 15 pct. Dette skøn bygger på, at det kun er pct. af specialskoleeleverne, der påbegynder en ungdomsuddannelse 5 og derfor klart færre der gennemfører. Andelen af fritagne omfatter lidt flere elever en svarende til elevandelen i specialskoler, så 15 pct. synes at være et rimeligt estimat for denne elevgruppe. 4 De 76,3 pct. er for årgang 2002, jf. Myrup Jensen og Palmhøj Nielsen (2010), side Skolens Rejsehold (2010) side 96 7/8

8 Tabel A: PISA-resultat og ungdomsuddannelse efter 5 år med korrektion for bortfaldet PISA-resultat Fritaget Under I alt 1. Andel af de 15 årige i år 2000 (pct.) Andel af elever i gruppen, der indgår i Andersen, (pct.) 3. Andel af 2, der er i gang eller har afsluttet en udd. (pct.) 4. Andel af bortfaldsgruppen, der er i gang med eller har afsluttet en udd. Model A- 5. Beregnet andel, der har gennemført eller 15 56,3 78,5 90,5 76,3 er i gang for hele årgangen Model A (pct.) 6. Andel af bortfaldsgruppen, der er i gang med eller har afsluttet en udd. Model B- Beregnet andel, der har gennemført eller er i gang for hele årgangen Model B (pct.) 15 60,7 78,3 88,3 76,3 ANM. Det er forudsat at alle elever, der er i gang efter 4 år enten fortsat er i gang eller har afsluttet efter 5 år. Hertil er lagt en skønnet sandsynlighed for at elever i bortfaldsgruppen har gennemført eller er i gang med en uddannelse. Skønnene er fastsat således, at det samlede landsresultat kommer til at svare til Danmarks Statistiks tal. Litteratur Andersen D. (2005), 4 år efter grundskolen - 19-årige om valg og veje i ungdomsuddannelserne, AKF-forlag. Egelund N. (red) (2010), PISA 2009 Danske unge i en international sammenligning. DPU. Falck T. & B. Strøm (2011), Scholls, Ability, and the Socioeconomic Gradient in Education Choices, CESIFO Working Paper no Jensen Myrup V. & L. Palmhøj Nielsen (2010), Veje til ungdomsuddannelse 1, SFI rapport 10:24. Skolens Rejsehold (2010), Rapport B: Baggrundsrapport til Fremtidens folkeskole én af verdens bedste. Skolestyrelsen. Skolerådet (2010), Beretning om evaluering og kvalitetsudvikling af folkeskolen 2010, Formandskabet for rådet for Evaluering og Kvalitetsudvikling af Folkeskolen. 8/8

Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende

Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende PISA Etnisk 2012: Kort opsummering af de væsentligste resultater Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende afsnit: Fem hovedresultater Overordnede

Læs mere

Specialundervisning og inklusion, 2014/15

Specialundervisning og inklusion, 2014/15 Ligestillingsudvalget 2014-15 (2. samling) LIU Alm.del Bilag 3 Offentligt Specialundervisning og inklusion, 2014/15 Efter aftalen om kommunernes økonomi for 2013 er målet, at andelen af elever inkluderet

Læs mere

Profilmodel 2011 på regioner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Profilmodel 2011 på regioner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 11 på regioner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Af Tine Høtbjerg Henriksen Opsummering Profilmodel 11 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang 1 forventes at uddanne

Læs mere

Profilmodel Ungdomsuddannelser

Profilmodel Ungdomsuddannelser Profilmodel 2015 - Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en 9. klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 2015 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

Flere får en uddannelse, men faglærte taber terræn

Flere får en uddannelse, men faglærte taber terræn Danskernes uddannelse Flere får en uddannelse, men faglærte taber terræn Flere får en uddannelse i Danmark. Det er især de boglige uddannelser, som flere gennemfører. Siden 7 er antallet af personer med

Læs mere

Hovedresultater fra PISA Etnisk 2015

Hovedresultater fra PISA Etnisk 2015 Hovedresultater fra PISA Etnisk 2015 Baggrund I PISA-undersøgelserne fra 2009, 2012 og 2015 er der i forbindelse med den ordinære PISA-undersøgelse foretaget en oversampling af elever med anden etnisk

Læs mere

Den Sociale Kapitalfond Analyse Voksende karaktergab mellem drenge og piger i grundskolen

Den Sociale Kapitalfond Analyse Voksende karaktergab mellem drenge og piger i grundskolen Den Sociale Kapitalfond Analyse Voksende karaktergab mellem drenge og piger i grundskolen April 27 Kontakt: Analysechef Kristian Thor Jakobsen Tlf.: 322 6792 Den Sociale Kapitalfond Management ApS HOVEDKONKLUSIONER

Læs mere

Flere elever opnår mindst 2 i dansk og matematik

Flere elever opnår mindst 2 i dansk og matematik Flere elever opnår mindst 2 i dansk og matematik 85 procent af eleverne i 9. klasse opnår mindst 2 i dansk og matematik Fra august 2015 blev der indført adgangskrav på blandt andet mindst 2 i både dansk

Læs mere

Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner

Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner 1. Indledning

Læs mere

Karakterkrav og besparelser er en hæmsko for unges uddannelse

Karakterkrav og besparelser er en hæmsko for unges uddannelse Karakterkrav og besparelser er en hæmsko for unges uddannelse Tal fra Undervisningsministeriet viser, at vi ikke er kommet tættere på at indfri målsætningerne om, at 9 procent af alle unge, får en ungdomsuddannelse.

Læs mere

Profilmodel 2015 Højeste fuldførte uddannelse

Profilmodel 2015 Højeste fuldførte uddannelse Profilmodel 15 Højeste fuldførte uddannelse En fremskrivning af en ungdomsårgangs højeste fuldførte uddannelse Profilmodel 15 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang vil uddanne sig i løbet af

Læs mere

Analyse 18. december 2014

Analyse 18. december 2014 18. december 214 Unge efterkommere med ikke-vestlig baggrund halter stadig efter danskere i uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen og Christoffer Jessen Weissert Unge med ikke-vestlig baggrund klarer

Læs mere

Andel elever, der er inkluderet i den almindelige undervisning, 2015/16

Andel elever, der er inkluderet i den almindelige undervisning, 2015/16 Andel elever, der er inkluderet i den almindelige undervisning, 2015/16 Dette notat giver overblik over andelen af elever, der er inkluderet i den almindelige undervisning den såkaldte inklusionsgrad.

Læs mere

Analyse 21. marts 2014

Analyse 21. marts 2014 21. marts 2014 Adgangskrav på 7 til gymnasier vil få stor betydning for uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen Reformen af landets erhvervsuddannelser indfører karakterkrav til ungdomsuddannelserne.

Læs mere

Analysenotat - helhedsorienteret ungeindsats.

Analysenotat - helhedsorienteret ungeindsats. Analysenotat - helhedsorienteret ungeindsats. Halsnæs kommunes fokus for den helhedsorienterede ungeindsats er unge i alderen 15-24 år. Målgruppen er unge, der er udfordrede, der ikke er i skole, - uddannelse

Læs mere

Analyse af nystartende elever og omgængere i grundskolens børnehaveklasse. Baseret på data for skoleåret 2010/11

Analyse af nystartende elever og omgængere i grundskolens børnehaveklasse. Baseret på data for skoleåret 2010/11 Analyse af nystartende elever og omgængere i grundskolens børnehaveklasse Baseret på data for skoleåret 2010/11 Analyse af nystartende elever og omgængere i grundskolens børnehaveklasse Baseret på data

Læs mere

Færre bryder den sociale arv i Danmark

Færre bryder den sociale arv i Danmark Færre bryder den sociale arv i Danmark Unge, der er vokset op med veluddannede forældre får i langt højere grad en uddannelse end unge, der er vokset op med forældre, der ikke har anden uddannelse end

Læs mere

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Pigerne er generelt bedre end drengene til at bryde den sociale arv. Og mens pigerne er blevet bedre til at bryde den sociale arv i løbet af de seneste

Læs mere

Kun de bedste fra grundskolen starter på videregående uddannelse

Kun de bedste fra grundskolen starter på videregående uddannelse NOTAT 45 oktober 15 Kun de bedste fra grundskolen starter på videregående uddannelse Beregninger fra DEA viser, at ud af de elever, som begyndte på en gymnasial uddannelse i 9, gennemførte pct. af de elever,

Læs mere

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013 De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013 UNI C Statistik & Analyse har opgjort årets eksamensresultater for de gymnasiale uddannelser i dette notat. Eksamensresultatgennemsnittene er desuden

Læs mere

Profilmodel 2014 Højest fuldførte uddannelse

Profilmodel 2014 Højest fuldførte uddannelse Profilmodel 2014 Højest fuldførte uddannelse En fremskrivning af en ungdomsårgangs højeste fuldførte uddannelse Profilmodel 2014 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang vil uddanne sig i løbet

Læs mere

Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet

Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Pointe 1: Der er flest fagligt svage elever på hf...... 4 Pointe 2: Et fagligt svagt elevgrundlag

Læs mere

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2012

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2012 De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2012 UNI C Statistik & Analyse har opgjort årets eksamensresultater for de gymnasiale uddannelser i dette notat. Eksamensresultatgennemsnittene er desuden

Læs mere

Profilmodel 2011 Unges forventede tidsforbrug på vej mod en erhvervskompetencegivende uddannelse

Profilmodel 2011 Unges forventede tidsforbrug på vej mod en erhvervskompetencegivende uddannelse Profilmodel 0 Unges forventede tidsforbrug på vej mod en erhvervskompetencegivende uddannelse Af Tine Høtbjerg Henriksen Profilmodellen 0 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang forventes at uddanne

Læs mere

Alder ved skolestart i børnehaveklasse 1

Alder ved skolestart i børnehaveklasse 1 Alder ved skolestart i børnehaveklasse 1 Af Katja Behrens I skoleåret 2009/10 startede knap 85 pct. af eleverne rettidigt i børnehaveklasse, dvs. de inden udgangen af 2009 fylder 6 år. Kun få elever starter

Læs mere

Uddannelse kan sikre en øget integration af indvandrere

Uddannelse kan sikre en øget integration af indvandrere Uddannelse kan sikre en øget integration af indvandrere Tal fra Undervisningsministeriet viser, at udsigterne for indvandrernes uddannelsesniveau er knap så positive, som de har været tidligere. Markant

Læs mere

Vedrørende: Elevtal pr. 30. september 2011 (skoleåret 2011/2012) Skrevet af: Line Steinmejer Nikolajsen og Mathilde Ledet Molsgaard

Vedrørende: Elevtal pr. 30. september 2011 (skoleåret 2011/2012) Skrevet af: Line Steinmejer Nikolajsen og Mathilde Ledet Molsgaard Notat vedr. elevtal Vedrørende: Elevtal pr. 30. september 2011 (skoleåret 2011/2012) 21.11.2012 Skrevet af: Line Steinmejer Nikolajsen og Mathilde Ledet Molsgaard Indledning Dette notat beskriver eleverne

Læs mere

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Hovedkonklusioner 143.000 borgere i Region Hovedstaden er læsesvage, 134.000 er regnesvage og 265.000 har meget ringe

Læs mere

Skolekundskaber og integration1

Skolekundskaber og integration1 Skolekundskaber og integration1 Skolekundskaberne og især matematikkundskaberne målt ved karakteren i folkeskolens afgangsprøve har stor betydning for, om indvandrere og efterkommere får en ungdomsuddannelse.

Læs mere

af Forskningschef Mikkel Baadsgaard 6.september 2011

af Forskningschef Mikkel Baadsgaard 6.september 2011 Mangel på kvalificeret arbejdskraft og målsætninger for uddannelse Fremskrivninger til 22 viser, at der bliver stor mangel på personer med erhvervsfaglige og videregående uddannelser. En realisering af

Læs mere

Forudsigeligt frafald svækker erhvervsuddannelserne

Forudsigeligt frafald svækker erhvervsuddannelserne Forudsigeligt frafald svækker erhvervsuddannelserne Elever og lærere er enige: Tusindvis af unge optages på erhvervsuddannelserne med meget lille udsigt til at kunne gennemføre. Synspunktet understøttes

Læs mere

Fremtidens mænd 2030: Ufaglærte og udkantsdanskere

Fremtidens mænd 2030: Ufaglærte og udkantsdanskere Fremtidens mænd 23: Ufaglærte og udkantsdanskere Mænd i 3 erne er allerede i dag overrepræsenteret i udkantsdanmark. En tendens som vil blive forstærket i fremtiden. I løbet af de næste 2 år vil kvinders

Læs mere

Analyse: Folkeskoleoplevelser og valg af ungdomsuddannelse

Analyse: Folkeskoleoplevelser og valg af ungdomsuddannelse Analyse: Folkeskoleoplevelser og valg af ungdomsuddannelse Unge, der går på en erhvervsskole eller produktionsskole, er oftere blevet mobbet i folkeskolen end unge, der vælger gymnasiet. Det viser en ny

Læs mere

Profilmodel 2013 Videregående uddannelser

Profilmodel 2013 Videregående uddannelser Profilmodel 213 Videregående uddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få en videregående uddannelse Profilmodel 213 er en fremskrivning af, hvordan

Læs mere

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en

Læs mere

Uddannelse og integration. Oplæg ved integrationsdag 9. januar 2008 Lars Haagen Pedersen

Uddannelse og integration. Oplæg ved integrationsdag 9. januar 2008 Lars Haagen Pedersen Uddannelse og integration Oplæg ved integrationsdag 9. januar 08 Lars Haagen Pedersen Det går bedre Markant forbedring i voksne indvandreres integration på arbejdsmarkedet gennem de seneste år En betydeligt

Læs mere

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives

Læs mere

Karakterkrav rammer erhvervsgymnasier

Karakterkrav rammer erhvervsgymnasier Karakterkrav rammer erhvervsgymnasier og HF hårdest Adgangskrav til de gymnasiale uddannelser vil ramme erhvervsgymnasierne og HF langt hårdere end det almene gymnasium. Imens fire procent af studenterne

Læs mere

Udsatte børn og unges videre vej i uddannelse

Udsatte børn og unges videre vej i uddannelse Social- og Indenrigsudvalget 2015-16 SOU Alm.del Bilag 198 Offentligt Velfærdspolitisk Analyse Udsatte børn og unges videre vej i uddannelse El Mange udsatte børn og unge får en god skolegang og kommer

Læs mere

Fordeling af midler til specialundervisning

Fordeling af midler til specialundervisning NOTAT Fordeling af midler til specialundervisning Model for Norddjurs Kommune Søren Teglgaard Jakobsen December 2012 Købmagergade 22. 1150 København K. tlf. 444 555 00. kora@kora.dk. www.kora.dk Indholdsfortegnelse

Læs mere

Grundskolekarakterer 9. klasse Prøvetermin maj/juni 2012 1

Grundskolekarakterer 9. klasse Prøvetermin maj/juni 2012 1 Grundskolekarakterer 9. klasse Prøvetermin maj/juni 2012 1 Af Line Steinmejer Nikolajsen og Katja Behrens I dette notat præsenteres udvalgte resultater for folkeskolens afgangsprøver i 9. klasse for prøveterminen

Læs mere

FTU-statistik tilmelding til ungdomsuddannelser m.m. pr. 4. marts 2014 en foreløbig opgørelse

FTU-statistik tilmelding til ungdomsuddannelser m.m. pr. 4. marts 2014 en foreløbig opgørelse FTU-statistik tilmelding til ungdomsuddannelser m.m. pr. 4. marts 2014 en foreløbig opgørelse Primo marts 2014 afleverede eleverne fra Horsens og Hedensted kommuners 9. og 10. klasser deres ansøgning til

Læs mere

Flere unge har brug for fleksuddannelse?

Flere unge har brug for fleksuddannelse? Flere unge har brug for fleksuddannelse? Knap hver femte ung f i dag ikke en ungdomsuddannelse. Det betyder, at der fra hver gang er ca. 11.000 unge, som har brug for et andet tilbud end de eksisterende

Læs mere

Overblik over elevfravær i folkeskoler og specialskoler for børn, 2014/15

Overblik over elevfravær i folkeskoler og specialskoler for børn, 2014/15 Overblik over elevfravær i folkeskoler og specialskoler for børn, 2014/15 Det samlede fravær i skoleåret 2014/15 for folkeskoleelever er på 5,4 procent, svarende til knap 11 skoledage for en helårselev

Læs mere

Analyse 20. januar 2015

Analyse 20. januar 2015 20. januar 2015 Stigende karakterforskelle mellem drenge og piger ved grundskolens 9. kl. afgangsprøver Af Kristian Thor Jakobsen Generelt klarer kvinder sig bedre end mænd i det danske uddannelsessystem.

Læs mere

Stor gevinst ved at hindre nedslidning

Stor gevinst ved at hindre nedslidning 21 217 219 221 223 22 227 229 231 233 23 237 239 241 243 24 247 249 21 23 2 27 29 Flere gode år på arbejdsmarkedet 23. december 216 Stor gevinst ved at hindre nedslidning Den kommende stigning i pensionsalderen

Læs mere

Elever i børnehaveklasse, skoleåret 2014/2015

Elever i børnehaveklasse, skoleåret 2014/2015 Elever i børnehaveklasse, skoleåret 2014/2015 Elevtallene for børnehaveklasse i grundskolen for skoleåret 2014/15 viser, at: I skoleåret 2014/2015 startede knap 67.600 elever i børnehaveklasse i grundskolen.

Læs mere

Profilmodel 2012 Ungdomsuddannelser

Profilmodel 2012 Ungdomsuddannelser Profilmodel 212 Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 212 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 26. september 2014 VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST OECD har fremlagt en prognose for

Læs mere

Bilag 2. Følsomhedsanalyse

Bilag 2. Følsomhedsanalyse Bilag 2 Følsomhedsanalyse FØLSOMHEDSANALYSE. En befolkningsprognose er et bedste bud her og nu på den kommende befolkningsudvikling. Det er derfor vigtigt at holde sig for øje, hvilke forudsætninger der

Læs mere

Folkeskolen skaber mønsterbrydere

Folkeskolen skaber mønsterbrydere Unge, der klarer sig godt i dansk og matematik ved folkeskolens afgangsprøver, har nemmere ved at bryde den sociale arv og få en ungdomsuddannelse. 7 pct. af de unge, der havde ufaglærte forældre og fik

Læs mere

Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen

Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen Ufaglærte har oftest det hårdeste fysiske arbejdsmiljø. Det er således den gruppe, der oftest er udsat for belastende arbejdsstillinger, tunge løft og hudpåvirkninger.

Læs mere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Omkring hver tredje dansker over 16 år har ikke en uddannelse, der giver adgang til arbejdsmarkedet. Særligt blandt indvandrere står det skidt til. Op mod halvdelen

Læs mere

Ændringer i strukturelle niveauer og gaps, Konjunkturvurdering og Offentlige finanser, - en prognoseopdatering, februar 2017.

Ændringer i strukturelle niveauer og gaps, Konjunkturvurdering og Offentlige finanser, - en prognoseopdatering, februar 2017. d. 15.2.217 Ændringer i strukturelle niveauer og gaps, Konjunkturvurdering og Offentlige finanser, - en prognoseopdatering, februar 217. 1 Indledning Notatet beskriver ændringerne af strukturelle niveauer

Læs mere

Baggrundsnotat: Lærernes gymnasiekarakterer og elevernes eksamensresultater

Baggrundsnotat: Lærernes gymnasiekarakterer og elevernes eksamensresultater 17. december 2013 Baggrundsnotat: Lærernes gymnasiekarakterer og elevernes eksamensresultater Dette notat redegør for den økonometriske analyse af betydningen af grundskolelæreres gennemsnit fra gymnasiet

Læs mere

Udviklingen i karakterer i grundskolen, 9. klasse, 2013/2014

Udviklingen i karakterer i grundskolen, 9. klasse, 2013/2014 Udviklingen i karakterer i grundskolen, 9. klasse, 2013/2014 Eleverne opnår især høje karakterer i mundtlig dansk og engelsk Karakterniveauet er stort set uændret over tid i de fleste fagdiscipliner i

Læs mere

Befolkningens uddannelsesprofil 2005 hovedresultater og regionale profiler. Revideret udgave

Befolkningens uddannelsesprofil 2005 hovedresultater og regionale profiler. Revideret udgave Befolkningens uddannelsesprofil 2005 hovedresultater og regionale profiler. Revideret udgave Af Thomas Lange En modeljustering, foretaget i forbindelse med udviklingen af en kommende kommunal uddannelsesprofil,

Læs mere

Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere

Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere Gennem de sidste år har der været en stor stigning i andelen af mønsterbrydere blandt efterkommere med ikke-vestlig baggrund. Blandt etniske

Læs mere

Dygtige elever holdes nede i skolen

Dygtige elever holdes nede i skolen DI og Danske Skoleelever Maj 2014 Dygtige elever holdes nede i skolen Det er ikke let, at sidde på forreste række i den danske folkeskole. En ny undersøgelse foretaget af Danske Skoleelever og Dansk Industri

Læs mere

DET DEMOGRAFISKE PRES FOR OFFENTLIG SERVICE

DET DEMOGRAFISKE PRES FOR OFFENTLIG SERVICE 15. maj 2003 Af Thomas V. Pedersen Resumé: DET DEMOGRAFISKE PRES FOR OFFENTLIG SERVICE I de seneste 22 år er det offentlige forbrug i forhold til det demografiske træk i gennemsnit vokset med 1,4 procent

Læs mere

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014 De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014 I 2014 dimitterede i alt 48.100 studenter fra de gymnasiale uddannelser fordelt på hf 2-årig, hf enkeltfag, hhx, htx, studenterkursus og stx. Studenterne

Læs mere

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Ny kortlægningen af de 15-29-årige i Danmark Knap. unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Denne nye kortlægning af de unge i Danmark viser, at ud af de næsten 1. mio. unge imellem 15

Læs mere

unge har været uden job og uddannelse i mindst 2 år

unge har været uden job og uddannelse i mindst 2 år 3. unge har været uden job og uddannelse i mindst år Næsten 3. unge i alderen -9 år er hverken i job eller under uddannelse. Gruppen kan karakteriseres som udsatte unge, da de har været uden for i mindst

Læs mere

Ungdomsuddannelsesniveau 1990 1995 2000 2001 2002 2003. Med ungdomsuddannelse 77,0 81,5 82,8 80,6 79,5 80,3

Ungdomsuddannelsesniveau 1990 1995 2000 2001 2002 2003. Med ungdomsuddannelse 77,0 81,5 82,8 80,6 79,5 80,3 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om de gymnasiale uddannelser i tal 1 1. Baggrund De

Læs mere

Drengene klarer sig dårligere end pigerne i 4 ud af 5 fag

Drengene klarer sig dårligere end pigerne i 4 ud af 5 fag Kan folkeskolen favne drengene godt nok? Drengene klarer sig dårligere end pigerne i 4 ud af 5 fag I fire ud af fem fag ved afgangsprøverne i 9. klasse klarer pigerne sig bedre end drengene. En gennemgang

Læs mere

Profilmodel 2009 fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Profilmodel 2009 fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 9 fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Af Katja Behrens og Thomas Lange En ungdomsårgangs kommende uddannelsesniveau fremskrives ud fra en antagelse om, at uddannelsessystemet

Læs mere

Udkast til Kvalitetsrapport

Udkast til Kvalitetsrapport Skabelon for Kvalitetsrapport 2.0 Udkast til Kvalitetsrapport [2013/2014] Gentofte Kommune 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 3. Nationalt fastsatte mål og

Læs mere

Hver 8. unge dansker er hverken i job eller uddannelse

Hver 8. unge dansker er hverken i job eller uddannelse Hver. unge dansker er hverken i job eller uddannelse Ser man på arbejdsstyrkens uddannelsesniveau, er der markante forskelle mellem Danmark og Tyskland. I den tyske arbejdsstyrke er det omkring hver 7.

Læs mere

Analyse 15. juli 2014

Analyse 15. juli 2014 15. juli 14 Kvinder er mere veluddannede end deres partner, men tjener mindre Af Kristian Thor Jakobsen og Katrine Marie Tofthøj Gennem de senere årtier er der sket et markant løft i kvinders sniveau i

Læs mere

For at skabe overblik i forbindelse med analysen over perioden , opererer notatet med en opdeling af eleverne i fire grupper:

For at skabe overblik i forbindelse med analysen over perioden , opererer notatet med en opdeling af eleverne i fire grupper: NALILIISARFIK Ulloq/dato : 30. September 2013 Allat/init. : Journal nr. : Brev nr. : Tunngatillugu/Vedr: Folkeskolens afgangsprøver 2013 1. Indledning Dette notat giver en status på resultaterne fra folkeskolens

Læs mere

Analyse 8. september 2014

Analyse 8. september 2014 8. september 2014 Børn med ikke-vestlig baggrund har klaret sig markant dårligere i den danske grundskole gennem de seneste ti år Af Kristian Thor Jakobsen og Katrine Marie Tofthøj Personer med ikke-vestlig

Læs mere

Pisa 2003 +2006. Læseundersøgelser & debat

Pisa 2003 +2006. Læseundersøgelser & debat Pisa 2003 +2006 Læseundersøgelser & debat 1. Den danske regering indvilgede i at lade OECD gennemføre et review af grundskolen folkeskolen efter hvad regeringen betragtede som skuffende resultater, der

Læs mere

Drengene bliver tabere på fremtidens arbejdsmarked

Drengene bliver tabere på fremtidens arbejdsmarked Drengene bliver tabere på fremtidens arbejdsmarked Det er i særlig grad drengene, der sakker bagud, når det handler om at få en uddannelse ud over folkeskolens afgangsprøve. Ifølge regeringens målsætning

Læs mere

Knap hver femte ufaglærte er arbejdsløs i EU

Knap hver femte ufaglærte er arbejdsløs i EU Knap hver femte ufaglærte er arbejdsløs i EU I august var der 25,4 mio. arbejdsløse i EU-27, svarende til en ledighedsprocent på,5 pct. Arbejdsløsheden er højest blandt de lavest uddannede, og det er også

Læs mere

Resultatet af den kommunale test i matematik

Resultatet af den kommunale test i matematik Resultatet af den kommunale test i matematik Egedal Kommune 2012 Udarbejdet af Merete Hersløv Brodersen Pædagogisk medarbejder i matematik Indholdsfortegnelse: Indledning... 3 Resultaterne for hele Egedal

Læs mere

Social arv i de sociale klasser

Social arv i de sociale klasser Det danske klassesamfund Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse undersøges det, om der er en sammenhæng mellem den

Læs mere

Notat Elever i grundskolen, 2014/15

Notat Elever i grundskolen, 2014/15 Notat Elever i grundskolen, 2014/15 Af Rasmus Schulte Pallesen De samlede elevtal fra børnehaveklasse til 9. klasse i grundskolen er faldet med ca. 6.200 børn over de sidste fem år. Ca. 81 procent af eleverne

Læs mere

Analyse. Kontanthjælpsreformen har fået flere unge i uddannelse eller beskæftigelse men forbliver de der? 29. april 2015

Analyse. Kontanthjælpsreformen har fået flere unge i uddannelse eller beskæftigelse men forbliver de der? 29. april 2015 Analyse 29. april 215 Kontanthjælpsreformen har fået flere unge i uddannelse eller beskæftigelse men forbliver de der? Af Kristian Thor Jakobsen og Katrine Marie Tofthøj Kontanthjælpsreformen, der blev

Læs mere

Tillæg til LEKS-Longitudinal

Tillæg til LEKS-Longitudinal 1 Tillæg til LEKS-Longitudinal En undersøgelse af uddannelsesforløb for unge, der i 2007 gik ud af 9. klasse i de københavnske folkeskoler Vibeke Hetmar, Peter Allerup og André Torre Institut for Uddannelse

Læs mere

Profilmodel 2013 - Ungdomsuddannelser

Profilmodel 2013 - Ungdomsuddannelser Profilmodel 213 - Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 213 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

SKOLENS REJSEHOLD REJSEHOLDETS MEDLEMMER. Jørgen Søndergaard (formand) Direktør for SFI. Mats Ekholm Professor emeritus ved Karlstads Universitet

SKOLENS REJSEHOLD REJSEHOLDETS MEDLEMMER. Jørgen Søndergaard (formand) Direktør for SFI. Mats Ekholm Professor emeritus ved Karlstads Universitet 1 ETS MEDLEMMER Jørgen Søndergaard (formand) Direktør for SFI Mats Ekholm Professor emeritus ved Karlstads Universitet Eva Hofman-Bang Direktør for CPH West Henrik Berggren Jessen Skoleleder på Nørremarksskolen

Læs mere

Analyse 27. marts 2014

Analyse 27. marts 2014 27. marts 214 Antallet af fattige i Danmark steg svagt i 212 Af Kristian Thor Jakobsen I 213 fremlagde et ekspertudvalg deres bud på en officiel fattigdomsgrænse i Danmark. Dette notat anvender denne fattigdomsgrænse

Læs mere

Antallet af faglærte falder i Danmark

Antallet af faglærte falder i Danmark let af faglærte falder i Danmark let af faglærte i befolkningen er faldende. I dag er der omkring 1.1 faglærte mellem 15 og 65 år. Frem mod 22 falder antallet af faglærte med næsten 4. personer og frem

Læs mere

Uddannelsesefterslæb på Fyn koster dyrt i tabt velstand

Uddannelsesefterslæb på Fyn koster dyrt i tabt velstand Uddannelsesefterslæb på Fyn koster dyrt i tabt velstand Næsten hver tredje 26-årige på Fyn har ikke fået nogen uddannelse. Dette svarer til, at mere end 1. unge fynboer hvert år forlader folkeskolen uden

Læs mere

Nydanske unge på erhvervsuddannelserne

Nydanske unge på erhvervsuddannelserne Fakta om integration: Nydanske unge på erhvervsuddannelserne Januar 2012 Fakta om integration: Nydanske unge på erhvervsuddannelserne Udgiver: Social- og Integrationsministeriet Holmens Kanal 22 1060 København

Læs mere

Analyse. Status på regeringens beskæftigelsesmålsætninger. 19. november Af Andreas Mølgaard og Jens Hauch

Analyse. Status på regeringens beskæftigelsesmålsætninger. 19. november Af Andreas Mølgaard og Jens Hauch Analyse 19. november 2015 Status på regeringens beskæftigelsesmålsætninger Af Andreas Mølgaard og Jens Hauch Regeringens målsætning er, at flere skal i arbejde og at færre skal være på offentlig forsørgelse.

Læs mere

Sundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand

Sundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand Kapitel 7. Social ulighed i sundhed Den sociale ulighed i befolkningens sundhedstilstand viser sig blandt andet ved, at ufaglærte i alderen 25-64 år har et årligt medicinforbrug på 2.2 kr., mens personer

Læs mere

Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse

Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse AE har undersøgt, hvordan unge med etnisk minoritetsbaggrund klarer sig når det gælder uddannelse, ledighed og indkomst set i forhold til unge med etnisk

Læs mere

Analyse 12. april 2013

Analyse 12. april 2013 12. april 2013. 2015-planen fra 2007 ramte plet på beskæftigelsen i 2011, trods finanskrisen I fremskrivningen bag 2015-planen fra 2007 ventede man et kraftigt fald i beskæftigelsen på 70.000 personer

Læs mere

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel De fleste unge er enten i uddannelse eller beskæftigelse. Men der er også et stort antal unge, som ikke er. Næsten 1 pct. i alderen 16-29 år har hverken været i

Læs mere

Reduceret frafald giver flere velfærdsmedarbejdere

Reduceret frafald giver flere velfærdsmedarbejdere 09-0917 - lagr 16.10.2009 Kontakt: Lars Granhøj - lagr@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Reduceret frafald giver flere velfærdsmedarbejdere Et for stort frafald er en medvirkende årsag til manglen på kvalificeret

Læs mere

Velkommen til verdens højeste beskatning

Velkommen til verdens højeste beskatning N O T A T Velkommen til verdens højeste beskatning 27. november 8 Danmark har en kedelig verdensrekord i beskatning. Intet andet sted i verden er det samlede skattetryk så højt som i Danmark. Danmark ligger

Læs mere

Udvikling i elevtal i grundskolen, 2012/2013

Udvikling i elevtal i grundskolen, 2012/2013 Udvikling i elevtal i grundskolen, 2012/2013 Det samlede elevtal fra børnehaveklasse til 9. klasse i grundskolen er faldet med ca. 12.000 over de sidste fem år. Omkring 82 procent af eleverne går i en

Læs mere

Notat. Danskeres normale og faktiske arbejdstider

Notat. Danskeres normale og faktiske arbejdstider R o c k w o o l F o n d e n s F o r s k n i n g s e n h e d Notat Danskeres normale og faktiske arbejdstider hvor store er forskellene mellem forskellige grupper? Af Jens Bonke Oktober 2012 1 1. Formål

Læs mere

Mange unge har ikke afsluttet folkeskolen

Mange unge har ikke afsluttet folkeskolen Mange unge har ikke afsluttet folkeskolen Hver. ung uden ungdomsuddannelse har ikke fuldført. klasse, og det er seks gange flere end blandt de unge, der har fået en ungdomsuddannelse. Derudover har mere

Læs mere

Ufaglærtes fravær fra arbejdsmarkedet koster millioner

Ufaglærtes fravær fra arbejdsmarkedet koster millioner Ufaglærtes fravær fra arbejdsmarkedet koster millioner Ufaglærte mister en stor del af deres livsindkomst på grund af fravær fra arbejdsmarkedet. I gennemsnit er ufaglærte fraværende i en tredjedel af

Læs mere

Prognose for tilbagetrækning for ansatte i komuner og regioner

Prognose for tilbagetrækning for ansatte i komuner og regioner 6. juli 2017 Prognose for tilbagetrækning for ansatte i komuner og regioner Stigende behov for personale frem mod 2026: Som følge af at mange FOA-ansatte nærmer sig pensionsalderen vil der blandt flere

Læs mere

Denne tidligere indsats svarer samlet set til omkring færre passive uger om året.

Denne tidligere indsats svarer samlet set til omkring færre passive uger om året. Analyse Aktivering af unge forsikrede ledige I denne analyse undersøges varigheden af de ledighedsforløb, som går forud for aktivering af unge forsikrede ledige under 30 år, og sandsynligheden for at disse

Læs mere

Økonomisk Råd. Fremskrivning af uddannelsesniveauet

Økonomisk Råd. Fremskrivning af uddannelsesniveauet Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Fremskrivning af uddannelsesniveauet Teknisk baggrundsnotat 2016-2 1. Indledning Der er i de sidste ti år sket en beskeden fremgang i befolkningens

Læs mere

Profilmodel 2014 Videregående uddannelser

Profilmodel 2014 Videregående uddannelser Profilmodel 2014 Videregående r En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få en videregående Profilmodel 2014 er en fremskrivning af, hvordan en niende klasse

Læs mere