Erhvervs- og Selskabsstyrelsen

Transkript

1 Endelig version Erhvervs- og Selskabsstyrelsen AMVAB-opdatering af Miljøministeriet Aktivitetsbaseret måling af virksomhedernes administrative omkostninger ved erhvervsrelateret regulering på Miljøministeriets område i perioden til Ernst & Young 1

2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Resumé 3 2. Indledning Kort om opdateringen Læsevejledning 7 3. Udviklingen i de administrative byrder samt andre relevante resultater (ABC fordeling mv.) Udviklingen i de administrative byrder perioden 1. juli 2009 til slutmålingen Udviklingen i de administrative byrder siden De administrative byrders oprindelse (ABC-fordeling) Top 10 over love og bekendtgørelser for ministeriet Gennemgang af alle ændrede/nye regler samt øvrige initiativer med administrative konsekvenser Endeligt opgjorte administrative konsekvenser Foreløbigt opgjorte administrative konsekvenser Irritationsbyrder, forslag til regelforenkling fra virksomhederne og afgrænsninger til anden lovgivning Metodiske udfordringer i forbindelse med målingen English summary the development of the administrative burdens for the Ministry of x from July 2009 to Bilag A. Kort om AMVAB-metoden 44 Bilag B. Korrektioner til eksisterende målinger 47 Bilag C. Regler der falder for timers bagatelgrænse 56 Bilag D. Oversigt over ex-ante målinger som indgår i målingen 57 Ernst & Young 2

3 1. Resumé Center for Kvalitet i ErhvervsRegulering (CKR) under Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har, med assistance fra Ernst & Young, gennemført en opdatering af AMVAB-målingen på Miljøministeriets område. De løbende administrative byrder ved Miljøministeriets erhvervsrettede regulering er i det seneste folketingsår faldet med 154,6 mio. kr., svarende til et fald på ca. 17,9 pct. i forhold til niveauet i Udviklingen skyldes ændrede krav til virksomhederne som følge af nye eller ophævede love og bekendtgørelser fra folketingsåret 09/10 frem til slutmålingen samt nye digitale indberetningsløsninger, som letter virksomhedernes administration. 1 I denne opdatering indgår de endeligt målte konsekvenser ved nye regler, som virksomhederne har fået erfaring med at efterleve. Derudover indgår vedtagne love og bekendtgørelser fra tidligere folketingsår, som virksomhederne endnu ikke har erfaring med at efterleve, men som er blevet ex-ante målt enten i forbindelse med forslagenes fremsættelse eller i forbindelse med denne slutopgørelse. 2 For disse regler gælder det, at der er tale om foreløbigt opgjorte konsekvenser. For de love og bekendtgørelser, hvor konsekvenserne kan endeligt opgøres, er der samlet set tale om nye administrative lettelser for ca. 58,3 mio. kr. Herudover viser ikke-tidligere afrapporterede ex-ante målinger af 3 regler foreløbigt opgjorte lettelser for samlet set ca. 96,3 mio. kr. De ex-ante målte konsekvenser er forbundet med en lidt større usikkerhed sammenlignet med målinger, der er gennemført på baggrund af virksomhedsinterview efter lovens ikrafttrædelse. Årets væsentligste ændringer i administrative byrder kommer fra fire bekendtgørelser: Bekendtgørelse nr. 48 af 13/1/2010 om affald, hvor affaldsreformens implementering måles. Affaldsreformen medfører blandt andet, at indberetning af affaldsdata centraliseres samt centralisering af registrering af affaldstransportører via Virk.dk. Affaldsreformen medfører samlet set lettelser på ca. 55,1 mio. kr. Bekendtgørelse nr. 210 af 3/3/2010 om visse virksomheders afgivelse af miljøoplysninger, hvor et nyt digitalt indberetningssystem er den væsentligste ændring. Samlet set medfører denne bekendtgørelse en lettelse på ca. 32,3 mio. kr. 1 Ud over nye love og bekendtgørelser fra folketingsåret 09/10 dog frem til 31. december 2010 indgår også love/bekendtgørelser, som blev vedtaget/udstedt i tidligere folketingsår, men som virksomhederne først nu har erfaring med at efterleve. 2 Ex-ante målinger gennemføres i løbet af et folketingsår af lovforslag eller udkast til bekendtgørelser, som forventes at have samlede administrative konsekvenser (byrder eller lettelser) for over timer årligt for de omfattede virksomheder. Ex-ante målingerne er ligesom ex post opgørelserne baseret på virksomhedsinterview. Ernst & Young 3

4 BEK nr. 922 af 05/12/1997 om miljøkrav i forbindelse med etablering og drift af autoværksteder m.v., hvor kravet til at føre driftsjournal er nu blevet mindre omfattende. Bekendtgørelsen medfører lettelser for samlet 29 mio. kr. Bekendtgørelse nr. 259 af 23/3/2010 om indretning, etablering og drift af olietanke, rørsystemer og pipelines, hvor krav til kontrol af olietankene er blevet halveret i hyppighed. Dette medfører en lettelse på ca. 11,1 mio. kr. Udviklingen i de administrative byrder for erhvervslivet siden 2001 De løbende administrative byrder ved ministeriets regulering var ved nulpunktsmålingen i ,3 mio. kr. og ved slutmålingen 2010 opgjort til 710,4 mio. kr. Samlet set er de løbende administrative byrder på Miljøministeriets område således faldet med 257,9 mio. kr. siden 2001, svarende til et fald på ca. 26,6 pct. Figur 1 illustrerer udviklingen i administrative omkostninger på Miljøministeriets område fra 2001 til Figur 1. Udviklingen i Miljøministeriets løbende administrative omkostninger fra 2001 til 2010 Administrative omkostninger, mio. kr Det samlede fald kan primært henføres til reduktioner i de administrative byrder på særligt tre af Miljøstyrelsens bekendtgørelser: En stor del af reduktionen i de administrative omkostninger kan henføres til bekendtgørelse nr om godkendelse af listevirksomheder. Der er løbende siden 2001 blevet indført standardvilkår for en række virksomheder, hvilket samlet set fører til lettelser for 109,4 mio. kr. Implementeringen af affaldsreformen i 2010 har medført store lettelser under bekendtgørelse nr. 48 om affald, hvor der blandt andet er sket en centralisering og standardisering af indberetning af affaldsdata og registrering af affaldstransportører. Affaldsreformen har samlet set medført lettelser for 55,1 mio. kr. Ernst & Young 4

5 Kravene til egenkontrol af olietanke under bekendtgørelse nr. 259 om indretning, etablering og drift af olietanke, rørsystemer og pipeline er løbende blevet reduceret, hvorved der samlet set er lettelser på området for 43,4 mio. kr. Omkring 40,2 pct. af de endeligt opgjorte administrative byrder på Miljøministeriets område vedrører administrative pligter, som udelukkende er nationalt reguleret (C-regulering). Den resterende del af de administrative byrder stammer fra international, primært EU, regulering (A-regulering) 20,1 pct. samt krav som delvist har deres oprindelse i international regulering (B-regulering) 39,7 pct. Siden november 2001 er der sket en udvikling i de administrative byrders oprindelse, i 2001 var 35,7 pct. af de administrative byrder på Miljøministeriets område C-regulering, 56,4 pct. var B-regulering og 7,8 pct. var A- regulering. Ernst & Young 5

6 2. Indledning Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har af Folketinget fået til opgave at følge udviklingen i de administrative byrder for erhvervslivet som følge af den erhvervsrettede lovgivning. Denne opgave er en følge af regeringens ambition om at reducere de administrative byrder for danske virksomheder med op til 25 pct. i 2010, jf. bl.a. regeringens vækststrategi Vækst med vilje fra Målsætningen er genfremsendt i efterfølgende regeringsgrundlag senest i Danmark Viden > vækst > velstand > velfærd. I blev der gennemført en AMVAB-basismåling af de administrative byrder for virksomhederne som følge af al erhvervsrettet regulering i de danske ministerier. Målingen viste niveauet af administrative byrder i 2001, hvor regeringen tiltrådte (nulpunktsmåling) og niveauet i (basismåling). For at følge udviklingen i de administrative byrder gennemfører Erhvervs- og Selskabsstyrelsen én gang årligt en opdatering af AMVAB-målingerne for alle ministerier med erhvervsrettet lovgivning. En AMVAB-opdatering indebærer en kvantificering af såvel de administrative byrder som de administrative lettelser for erhvervslivet som følge af ny regulering fra det forgangne folketingsår. Endvidere indgår effekten af øvrige initiativer, eksempelvis digitaliseringstiltag og administrative forenklinger, som har betydning for virksomhedernes håndtering af deres administrative opgaver. Med AMVAB-målingerne er det muligt løbende at opgøre, hvilken effekt ministeriernes erhvervsrettede initiativer (både lovgivningsmæssige og øvrige initiativer, for eksempel digitaliseringsinitiativer) har for virksomhedernes administrative byrder. Denne opdatering er den endelige opgørelse af regerings målsætning om at reducere virksomhedernes administrative byrder med op til 25% i Kort om opdateringen I denne rapport præsenteres opdateringen af Miljøministeriets AMVAB-måling. Opdateringen viser udviklingen i Miljøministeriets administrative byrder siden sidste opdatering, som inkluderede regler frem til Ligeledes viser opdateringen den samlede udvikling i ministeriets administrative byrder siden ministeriets nulpunktsmåling i november Ernst & Young 6

7 Boks 1. Faktaboks om Miljøministeriets opdatering Fakta om opdateringen: Rapporten indeholder en opdatering af Miljøministeriets AMVAB-måling med lovgivning, som er trådt i kraft i perioden d. 1. juli 2009 til 31. december Tidligere AMVABmålinger (AMVAB-basismålingen og AMVAB-opdateringer) kan læses på Opdateringen inkluderer de endeligt opgjorte konsekvenser ved 11 love og bekendtgørelser. I denne opdatering indgår lovforslag og bekendtgørelser fra folketingsåret , samt love og bekendtgørelser der er vedtaget/udstedt senest 31. december Lovforslag og bekendtgørelser, som vedtages efter 1. marts 2010, er opgjort ved hjælp af ex-ante undersøgelser eller på baggrund af ekspertvurderinger. Nye vejledninger/ændringer i vejledninger, der medfører, at virksomhederne løbende skal bruge mindre tid på at administrere eller efterleve konkrete forpligtigelser i de gældende regler, indgår ligeledes i målingerne. Digitale løsninger, der er taget beslutning om før 31. december 2010 og som forventes implementeret (taget i brug af virksomhederne) senest 31. december 2012, indgår i denne endelige opgørelse. At en digital løsning er besluttet indebærer, at følgende er på plads senest d. 31. december 2010: Evt. lovhjemmel såfremt det er påkrævet Finansiering af den digitale løsning. Implementeringsplan og kravspecifikation Regler med administrative konsekvenser for virksomheden, som er udstedt i perioden 1. marts 2010 til 31. december 2010, og som vurderes at have konsekvenser over timer men ikke over timer, er ikke medtaget i denne endelige opgørelse. En oversigt over disse regler kan findes i bilag C. De administrative byrder er siden nulpunktsmålingen 2001 til slutmålingen 2010 faldet med 257,9 mio. kr., svarende til 26,6 pct. De administrative byrder er opgjort i 2005 priser, mens hovedparten af oplysningerne omkring antal berørte virksomheder tager udgangspunkt i data fra 2004 eller de senest tilgængelige data. Organisering af målingen: Målingen er gennemført af Ernst & Young. Miljøministeriet og Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har fulgt målingen og har løbende været inddraget i forbindelse med afklaring af lovmæssige, metodiske og andre problemstillinger. Erhvervslivets interesse- og brancheorganisationer har haft lejlighed til at kommentere på denne rapport. 2.2 Læsevejledning Denne rapport indeholder en præsentation af opdateringens resultater. Kapitel 3 indeholder en overordnet status af de samlede administrative konsekvenser ved Miljøministeriets erhvervsrettede lovgivning ved slutmålingen 2010, udviklingen i de administrative byrder siden november 2001, samt andre relevante resultater, herunder ABC fordeling mv. Ernst & Young 7

8 I kapitel 4 præsenteres de endeligt opgjorte konsekvenser ved ændrede/nye regler med administrative konsekvenser på Miljøministeriets område samt de foreløbigt opgjorte konsekvenser ved vedtagne love og bekendtgørelser, som er ex-ante målt, men som endnu ikke har haft virkning blandt virksomhederne. I kapitel 5 præsenteres virksomhedernes overordnede kommentarer, mens de metodiske udfordringer i forbindelse med opdateringen beskrives i kapitel 6. Kapitel 7 indeholder et engelsk resumé. Bilag A indeholder en kort beskrivelse af AMVAB-metoden. Bilag B indeholder en oversigt over korrektioner til eksisterende målinger. Bilag C indeholder en oversigt over love og bekendtgørelser, der er faldet for denne endelige opdaterings særlige bagatelgrænse på timer for love og bekendtgørelser, der er vedtaget efter 1. marts Bilag D indeholder en oversigt over ex-ante målinger som indgår i målingen Ernst & Young 8

9 3. Udviklingen i de administrative byrder samt andre relevante resultater (ABC fordeling mv.) 3.1 Udviklingen i de administrative byrder perioden 1. juli 2009 til slutmålingen 2010 I årets opdatering indgår 11 love og bekendtgørelser. Ændringerne vedrører både nye regler og krav, udvidelser og indsnævringer af regler til at omfatte nye virksomheder og fritage andre, samt digitaliseringsinitiativer med henblik på nemmere indberetning. Som nogle af de væsentligste ændringer kan nævnes: Centralisering og digitalisering af indberetningsmuligheder for affaldsdata. Indførelse af krav om såkaldt grundlæggende karakterisering af visse typer affald inden deponering, hvilket betyder, at affaldsproducenter skal analyse og kategorisere affaldsdata der skal bortskaffes på deponeringsanlæg. Fritagelse af autoreparationslakering fra at rapportere emission af flygtige organiske forbindelser. Centralisering af digitale indberetningsmuligheder for affaldsdata. Muligheder for at virksomheder, hvis produkter afføder el-skrot, kan blive fritaget fra at stille sikkerhed for at bortskaffe affald i tilfælde af konkurs, uden at melde sig ind i en kollektiv ordning. Indførelse af standardvilkår for godkendelse af listevirksomheder for 6 virksomhedssegmenter. Tabel 3.1 Antal love mv., der indgår i opdateringen Antal love/bekendtgørelser hvor konsekvenserne er endeligt opgjorte Antal love/bekendtgørelser hvor konsekvenserne er foreløbigt opgjorte Antal love/bekendtgørelser i alt Miljøstyrelsen I alt for ministeriet I tabel 3.2 nedenfor præsenteres en oversigt over de samlede løbende administrative konsekvenser ved ministeriets lovgivning i perioden 1. juli 2009 til slutmålingen 2010 samt udskudte regler fra tidligere folketingsår, som nu har fået virkning blandt virksomhederne. Herudover fremgår de foreløbigt opgjorte konsekvenser fra love/bekendtgørelser fra tidligere folketingsår, som er blevet ex-ante målt, men som endnu ikke kan opgøres endeligt, fordi virksomhederne ikke har erfaring med at efterleve reglerne. Ernst & Young 9

10 Tabel 3.2 Oversigt over de samlede løbende administrative konsekvenser ved ministeriets lovgivning i perioden 1. juli 2009 til slutmålingen Løbende Løbende omkostninger omkostninger Løbende (foreløbigt opgjort) (endeligt opgjort) omkostninger i alt Miljøstyrelsen I alt Som det fremgår af tabel 3.2 medfører de reguleringsmæssige ændringer, der er gennemført i perioden, et nettofald i de administrative byrder på 154,6 mio. kr. Dette tal dækker over endeligt opgjorte administrative lettelser for 58,3 mio. kr. samt foreløbigt opgjorte lettelser for 96,3,2 mio. kr. I kapitel 4 redegøres for de enkelte ændringer, som har medført administrative konsekvenser for erhvervslivet. 3.2 Udviklingen i de administrative byrder siden 2001 Tabel 3.3 viser udviklingen i ministeriets løbende administrative byrder fra 2001 til slutmålingen Tabel 3.3 Udviklingen i ministeriets løbende administrative byrder fra november 2001 til 31. december 2010 Procentvis reduktion i de administrative Administrative Administrative omkostninger siden omkostninger i 2001 omkostninger Miljøstyrelsen ,28% By- og landskabsstyrelsen Skov- og naturstyrelsen ,67% I alt ,63% Byrderne for erhvervslivet er faldet siden 2001 med samlet 257,9 mio. kr., svarende til et fald på 26,6 pct. 3.3 De administrative byrders oprindelse (ABC-fordeling) Tabel 3.4 nedenfor viser, hvorfra de administrative byrder på Miljøministeriets område stammer. Af tabellen fremgår det, at de administrative byrder både på tidspunktet for basismålingen og i dag primært er en konsekvens af lovgivning, der har EU oprindelse (A- og B-regulering). Det fremgår endvidere, at der er sket en procentvis stigning i de administrative byrder med oprindelse i EU på Skov- og Naturstyrelsens område. Tabel 3.4 De administrative byrders oprindelse (procentvis fordeling) Nulpunktsmålingen (2001) Status 2010 A B C A B C Miljøstyrelsen 8,9 56,7 34,4 23,0 36,8 40,2 By- og Landskabsstyrelsen 0,0 0,0 0,0 34,8 65,2 0,0 Skov- og Naturstyrelsen 2,5 55,1 42,4 3,5 50,9 45,6 I alt 7,8 56,4 35,7 20,1 39,7 40,2 Af tabellen fremgår det, at der er en nogenlunde ligelig fordeling mellem administrative omkostninger, der udelukkende skyldes nationalt fastsatte krav (C), Ernst & Young 10

11 og krav som stammer fra EU-regulering (A og B). Andelen af omkostninger vedrørende national regulering (C-regulering) er steget fra at omfatte 35,7 pct. til nu at omfatte 40,2 pct. Det fremgår endvidere, at der er sket en tredobling i de administrative omkostninger, hvor kravene er direkte fastsat i EUregulering (A-regulering). 3.4 Top 10 over love og bekendtgørelser for ministeriet Årets væsentligste ændringer i administrative byrder kommer fra fire bekendtgørelser: Bekendtgørelse nr. 48 af 13/1/2010 om affald, hvor affaldsreformens implementering måles. Affaldsreformen medfører blandt andet, at indberetning af affaldsdata centraliseres og registrering af affaldstransportører via Virk.dk, hvilket har medført lettelser. Bekendtgørelse nr. 210 af 3/3/2010 om visse virksomheders afgivelse af miljøoplysninger, hvor et nyt digitalt indberetningssystem, samt indførelsen af nye krav til indberetningen (fx PRTR, jf. BEK nr. 132 af ) er de væsentlige ændringer. Samlet set medfører denne bekendtgørelse en lettelse. Bekendtgørelse nr. 922 af 05/12/1997 om miljøkrav i forbindelse med etablering og drift af autoværksteder m.v., hvor kravet til at føre driftsjournal er nu blevet mindre omfattende, hvilket medfører lettelser. Bekendtgørelse nr. 259 af 23/3/2010 om indretning, etablering og drift af olietanke, rørsystemer og pipelines, hvor krav til kontrol med olietankene er blevet halveret i hyppighed. Dette medfører en lettelse. Tabel 3.5 viser udviklingen i de administrative omkostninger for de 10 love og bekendtgørelser under Miljøministeriet, der siden 2009 har medført flest administrative omkostninger for erhvervslivet. Den bekendtgørelse, der ved slutmålingen 2010 tegner sig for de største administrative omkostninger på Miljøministeriet område, er BEK nr. 48 af om affald. Ernst & Young 11

12 Tabel 3.5 Top 10 over love og bekendtgørelser for ministeriet Nr. Lov/bekendtgørelse (rangordnet efter byrdeniveau 2010) 1. BEK nr. 48 af om affald 2. BEK nr af om godkendelse af listevirksomhed 3. BEK nr. 604 af om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage mv. Administrative byrder - nov (2) Samfundsniveau Administrative byrder Udvikling (3) Samfundsniveau (4) Andel af samlede byrder (pct.) (5) (6) Ændring i pct. Samfundsniveau , , , , ,3 0 0,0 4. BEK nr. 489 af ,4 0 0,0 om kosmetiske produkter 5. BEK nr. 294 af ,4 0 0, om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug 6. BEK nr. 655 af ,3 0 0,0 om genanvendelse af restprodukter og jord til bygge- og anlægsarbejder 7. BEK nr. 204 af ,2 0 0,0 om ferskvandsdambrug 8. BEK nr. 259 af , , om indretning, etablering og drift af olietanke, rørsystemer og pipeline 9. Bek. Nr. 720 om ,5 0 0,0 begrænsning af emission af nitrogenoxider, uforbrændte 10. Lov carbonhydrider nr. 21, og 3,2 0 0,0 bekendtgørelse af lov om kemiske stoffer og produkter Top 10 i alt , ,8 I alt for ministeriet , ,6 Ernst & Young 12

13 4. Gennemgang af alle ændrede/nye regler samt øvrige initiativer med administrative konsekvenser I dette kapitel gennemgås de enkelte ændrede/nye love og bekendtgørelser samt øvrige initiativer, som har haft administrative konsekvenser for erhvervslivet i perioden 1. juli 2009 til slutmålingen 2010 samt udskudte regler fra tidligere folketingsår, som nu har fået virkning blandt virksomhederne. Følgende bekendtgørelser på Miljøministeriets område medfører lettelser i årets måling: BEK nr. 48 om affald medfører ændringer for affaldsproducerende virksomheder, transportører af affald og affaldsanlæg. Med BEK nr. 48 implementeres affaldsreformen, som blandt andet medfører to digitaliseringsinitiativer: indførelse af det såkaldte affaldsdatasystem (affaldsdatamodellen) og et centralt register for affaldsdata (affaldsregisteret), der udskifter det gamle ISAG-system. Ændringen medfører lettelser for 55,1 mio. kr. BEK nr. 210 om visse virksomheders afgivelse af miljøoplysninger berører produktionsvirksomheder omfattet af bilag 1 i bekendtgørelse om listevirksomheder. Bekendtgørelsen indeholder krav om, at virksomheder, der er omfattet bekendtgørelsen, skal anmelde sig til Miljøstyrelsen og skal aflægge et grønt regnskab årligt. Antallet af virksomheder, som er omfattet af kravet, er med denne bekendtgørelse reduceret fra til 700. Samtidig er der gennemført et digitaliseringsinitiativ, så indberetning af grønne regnskaber kan foretages digitalt. Samlet set medfører de nye krav samt digitaliseringsinitiativet en lettelse på 32,3 mio. kr. BEK nr. 922 af 05/12/1997 om miljøkrav i forbindelse med etablering og drift af autoværksteder m.v. vedrører autoværksteder. Bekendtgørelsenmedfører, at kravet til at føre driftsjournal er blevet mindre omfattende. Dette fører samlet set til en administrativ lettelse på 29,0 mio. kr. BEK nr om godkendelse af listevirksomheder (gennemgået under ændringsbekendtgørelse nr og 1257) medfører, at en række virksomhedstyper omfattes af standardvilkår for godkendelse af listevirksomheder. Samlet set medfører dette en besparelse på 13,4 mio. kr. BEK nr. 259 om indretning, etablering og drift af olietanke, rørsystemer og pipelines vedrører virksomheders drift af og tilsyn med olietanke, rørsystemer og pipelines. Bekendtgørelsen medfører forenkling af egenkontrollen, så der skal foretages inspektion og kontrol med olietankenes forbrug en gang om måneden, frem for hver 14. dag. Dermed reduceres de administrative byrder med 11,1 mio. kr. Elektronikaffaldsbekendtgørelsen nr. 362 påvirker virksomheder, hvor elektronisk affald er en konsekvens af deres produktion eller import. Med bekendtgørelsen ændres kravene til håndtering af elektrisk og elektronisk affald, hvilket medfører lettelser på 12,2 mio. kr. BEK nr. 817 om begrænsning af emissionen af flygtige organiske forbindelser fra anvendelse af organiske opløsningsmidler i visse aktiviteter og anlæg, medfører at populationen autolakerere ikke længere er omfattet af bekendtgørelsens krav, hvorved bekendtgørelsen medfører lettelser for 3,6 mio. kr. Ernst & Young 13

14 BEK nr om batterier og akkumulatorer og udtjente batterier og akkumulatorer pålægger producenter og importører af batterier at oplyse en række forhold, herunder mængden af batterier og akkumulatorer, som er markedsført samt mængden af tilbagetaget affald. Samtidig er to ældre bekendtgørelser blevet ophæver. Dette medfører samlet set administrative lettelser på 1,6 mio. kr. BEK nr om ændring af bekendtgørelse nr. 533 af 18. juni 2003 om bekæmpelsesmidler vedrører producenter af bekæmpelsesmidler, som ikke længere er omfattet af krav om revisionsattest. Derved medfører bekendtgørelsen lettelser for kr. Følgende bekendtgørelser på Miljøministeriets område medfører byrder i årets måling: BEK 252 om deponeringsanlæg berører deponeringsanlæg og affaldsproducerende virksomheder, der afleverer affald til deponering. Bekendtgørelsen medfører nye krav bl.a. om, at der skal foretages en grundlæggende karakterisering og analyse af affaldsdata. Disse nye krav medfører byrder for 4,0 mio. kr. Reglerne, der er omfattet af denne opdatering, berører i høj grad affaldsproducerende virksomheder og modtageanlæg. Dette gælder både bekendtgørelse nr. 48 af om affald, hvor centraliseringen af indberetning af affaldsdata og registrering af affaldstransportører er de væsentligste ændringer, der har medført lettelser, og bekendtgørelse nr. 252 af om deponeringsanlæg, hvor indføringen af pligt for affaldsproducenter til at udføre såkaldt grundlæggende karakterisering har medført stigninger i byrderne særligt for affaldsproducenter. Endvidere berøres særligt virksomheder, som producerer og importerer elektrisk og elektronisk udstyr eller batterier og akkumulatorer, i kraft af henholdsvis bekendtgørelse nr. 362 af om markedsføring af elektrisk og elektronisk udstyr samt håndtering af affald af elektrisk og elektronisk udstyr (Elektronikaffaldsbekendtgørelsen) og bekendtgørelse nr af om batterier og akkumulatorer og udtjente batterier og akkumulatorer. Særligt digitaliseringsinitiativer udgør en omfattende del af ændringerne i årets opdatering. Dette er tilfældet både for bekendtgørelse nr. 48 af om affald og bekendtgørelse nr. 210 af om visse virksomheders afgivelse af miljøoplysninger, hvor digitaliseringsinitiativer er de væsentligste ændringer. I afsnit 4.1 gennemgås de endeligt opgjorte konsekvenser ved nye/ændrede love, bekendtgørelser og øvrige initiativer. Dernæst gennemgås i afsnit 4.2de foreløbigt opgjorte konsekvenser ved love og bekendtgørelser, som er blevet ex-ante målt, men hvor det endnu ikke er muligt at opgøre de endelige konsekvenser, da reglerne ikke har haft effekt blandt virksomhederne. I tabel 4.1 opsummeres de love, bekendtgørelser og øvrige initiativer, som gennemgås i afsnit 4.1 og 4.2. Ernst & Young 14

15 Tabel 4.1 Endeligt og foreløbigt opgjorte konsekvenser ved love og bekendtgørelser som indgår i opdateringen Løbende omkostningekostninger Løbende om- (foreløbigt (endeligt opgjort, opgjort mio. mio. kr.) kr.) Styrelse/område Lov/bekendtgørelse Miljøstyrelsen Løbende omkostninger i alt (mio. kr.) BEK nr. 48 af 13/01/2010, Bekendtgørelse om affald og LOV nr. 513 af 12/06/2009, Lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse og andre love BEK nr. 210 af 03/03/2010, Bekendtgørelse om visse virksomheders afgivelse af miljøoplysninger BEK 252 af 31/03/2009, Bekendtgørelse om deponeringsanlæg BEK nr. 259 af 23/03/2010, Bekendtgørelse om indretning, etablering og drift af olietanke, rørsystemer og pipelines BEK. nr. 362 af 06/04/2010, Bekendtgørelse om markedsføring af elektrisk og elektronisk udstyr samt håndtering af affald af elektrisk og elektronisk udstyr (Elektronikaffaldsbekendtgørelsen) BEK nr. 817 af 25/08/2009, Bekendtgørelse om begrænsning af emissionen af flygtige organiske forbindelser fra anvendelse af organiske opløsningsmidler i visse aktiviteter og anlæg BEK nr. 922 af 05/12/1997, Bekendtgørelse om miljøkrav i forbindelse med etablering og drift af autoværksteder m.v BEK nr af 25/11/209, Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed BEK nr af 7/12/2009, Bekendtgørelse om batterier og akkumulatorer og udtjente batterier og akkumulatorer BEK nr af 09/12/2009, Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed BEK nr af 11/12/2009, bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse nr. 533 af 18. juni 2003 om bekæmpelsesmidler I alt Ernst & Young 15

16 4.1 Endeligt opgjorte administrative konsekvenser For perioden folketingsåret har Miljøstyrelsen foretaget ændringer i regler, der har administrative konsekvenser for virksomhederne. Det drejer sig bl.a. om ændring af informationsforpligtelser, ophævelse af informationsforpligtelser og tilføjelser af nye informationsforpligtelser, ændringer vedrørende hvilke virksomheder, der er omfattet af reglerne, samt ændringer i kravene til hyppigheden for virksomhedernes administrative aktiviteter. Endvidere er der på flere regler gennemført digitaliseringsinitiativer. I det følgende gennemgås for hver enkelt lov og bekendtgørelse de ændringer, der har haft konsekvenser for virksomhedernes administrative omkostninger. Bekendtgørelse nr. 210 af 3/3/2010 om visse virksomheders afgivelse af miljøoplysninger Bekendtgørelse nr. 210 om visse virksomheders afgivelse af miljøoplysninger berører produktionsvirksomheder. Kravet vedrører listevirksomheder, der er omfattet af bilag 1 i bekendtgørelse om listevirksomheder. Den samlede population er estimeret til ca. 700 virksomheder. Dermed er antallet af virksomheder, der er forpligtet til at udarbejde grønt regnskab, reduceret fra til 700. Reglerne er af national oprindelse (C-regulering). Bekendtgørelsen indeholder to informationsforpligtelser: et krav om at virksomheder, der er omfattet af bekendtgørelsen, skal anmelde sig til Miljøstyrelsen, og et krav om, at disse skal aflægge et grønt regnskab årligt. Det grønne regnskab består i en basisdel, der primært omfatter basale oplysninger om virksomheden (fx ejerforhold), en miljødatadel der vedrører en opgørelse af virksomhedens miljøkonsekvenser (eksempelvis forbrug af energi og udledning af visse miljøskadelige stoffer). Sidst skal virksomhederne lave en miljøberetning, der er mere kvalitativ. Den indeholder eksempelvis beskrivelser af virksomhedens indsatser for at leve op til dens miljømål. Miljødatadelen er den mest krævende, og stiller krav til, at virksomheden måler sit virke på relevante indikatorer. Dette stiller derfor krav til, at virksomhedens datasystemer kan håndtere data. Meget af dette kan lettes ved at datasystemet er opsat til automatisk at indsamle og generere data, men visse dele, som eksempelvis PRTR-delen 3, er komplicerede og stiller store krav til tidsforbrug, uanset hvor meget det bliver automatiseret. Som det fremgår af tabel 4.3 er der på denne bekendtgørelse realiseret besparelser for ca. 32,3 mio. kr. efter digitaliseringen af indberetningen. For mange virksomheder er det muligt at genbruge meget data fra deres datasystemer, og meget foregår forholdsvis automatisk. De angivne estimater afspejler deres forventede forbrug på sigt og ikke det reelle forbrug i indeværende år, hvor der har været en række omstillingsomkostninger. 3 PRTR står for Pollutant Release and Transfer Register Ernst & Young 16

17 Tabel 4.2 Segment Produktionsvirksomheder Bekendtgørelse nr. 210 af 3/3/2010 om visse virksomheders afgivelse af miljøoplysninger Løbende Løbende Informationsforpligtelse byrder (2009) byrder (2010) Årets ændring Virksomheder, der er omfattet af 7 skal anmelde sig til Miljøstyrelsen. Anmeldelsen skal indeholde følgende oplysninger: Grønt regnskab: Det grønne regnskab består af basisoplysninger, en miljødatadel og en miljøberetning. Miljødatadelen skal omfatte en miljødataperiode For godkendelsespligtige listevirksomheder skal der for hvert regnskabsår udarbejdes et grønt regnskab (indeholdende nedenstående oplysninger) For virksomheder omfattet af 1 skal der foretages anmeldelse til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Procedurer m.v Indsendelse samt I alt I alt Kvalitative kommentarer til BEK 210 De interviewede er overordnet positive overfor bekendtgørelsen, der betragtes som en forbedring på området. Det opleves som en god idé at presse virksomhederne til at leve op til kravene. Kravene er dog på visse områder blevet en smule mere komplicerede at administrere. Visse af de interviewede giver udtryk for, at bekendtgørelsen er nået til et punkt, hvor den er ved at blive for kompliceret det må ikke blive så videnskabeligt, at almindelige mennesker ikke kan gennemskue den, eks. PRTR-delen. Bekendtgørelse 252 af 31/3/2009 om deponeringsanlæg Deponeringsbekendtgørelsen fastsætter regler til såvel indretning og drift af deponeringsanlæg som til de affaldsproducenter, der afleverer affald til deponering. Den samlede population af affaldsproducenter er opgjort til ca , hvilket skyldes, at den er opgjort som det samlede antal grundlæggende karakteriseringer (dvs. én karakterisering ekskl. evt. testning - af hver enkelt affaldstype fra alle affaldsproducenter), der vurderes at skulle foretages det første år. Lovgivningen er primært af EU-oprindelse (A-regulering). Den væsentligste ændring i deponeringsbekendtgørelsen i forhold til den forrige på området (nr. 650 af 29. juni 2001), er indførelsen af et krav om, at der skal være gennemført en grundlæggende karakterisering af alt affald forud for deponering. Den grundlæggende karakterisering stiller krav til alle affaldsproducenter om at redegøre for en række specifikke data vedrørende affaldet, før affaldet kan Ernst & Young 17

18 modtages til deponering. For visse typer af affald omfatter den grundlæggende karakterisering tillige krav om dokumentation for affaldets forureningsindhold og udvaskningsegenskaber herunder dokumentation for prøvetagning og laboratorieanalyser. Den nævnte dokumentation skal være fremsendt til (og godkendt af) deponeringsanlægget, inden det første læs af en given affaldstype kan modtages på deponeringsanlægget. For affaldstyper, hvor der indgår laboratorieanalyser, er det som led i modtagekontrollen - deponeringsanlæggets pligt at sikre, at resultaterne fra laboratorieanalyserne er i overensstemmelse med de kriterier, som det pågældende deponeringsanlæg er godkendt til at modtage. Disse regler har gjort det mere omkostningsfuldt for affaldsproducenterne at deponere affald. Den grundlæggende karakterisering er den væsentligste årsag til, at byrderne på området er steget med ca. 5,3 mio. kr. Det bør dog her understreges, at de endelige omkostninger kan adskille sig fra de estimerede, da de nye regler endnu ikke er fuldt gennemført. I efteråret 2010 er der således kun relativt få affaldsproducenter (af inert og farligt affald), som har gennemført en grundlæggende karakterisering inkl. dokumentation for prøvetagning samt affaldets forureningsindhold og udvaskningsegenskaber herunder dokumentation for prøvetagning og laboratorieanalyser. Det er derfor vanskeligt at give et kvalificeret bud på, hvor store ekstraomkostninger affaldsproducenterne vil blive belastet med fremover. Dette forventes således tidligst at kunne ske i 2012, når kravene i deponeringsbekendtgørelsen om prøvetagning og testning af mineralsk affald er fuldt gennemført. Tabel 4.3 Bekendtgørelse 252 af 31/3/2009 om deponeringsanlæg Løbende byrder (2009) Segment Informations-forpligtelse Deponeringsanlæg Kontrol af fremsendt overensstemmelse test og evt. fremsendelse til myndighed, i tilfælde af væsentlige afvigelser Løbende byrder (2010) Årets ændring Ansøgning om godkendelse af deponeringsanlæg skal være ledsaget af de i bilag 2 angivne oplysninger Ansøgning om godkendelsespligtige ændringer og udvidelser af deponeringsanlæg skal være ledsaget af de i bilag 2 angivne oplysninger Vilkor om at virksomheden - omfattet af 14 - mindst en gang årligt skal indsende dokumentation for den stillede sikkerhed Registering af det deponerede affald Dep. anlægget underretter tilsynsmyndighed og kommune efter afvisning af affald Ernst & Young 18

19 Dep. anlægget underretter affaldsproducenten efter afvisning af affald Årlig rapport til tilsynsmyndigheden Affaldsproducenter Udarbejdelse af grundlæggende karakterisering Fremsendelse af grundlæggende karakterisering til deponeringsanlæg Overensstemmelsestestning af grundlæggende karakteristika og fremsendelse til deponeringsanlæg Udtagning af prøver i forbindelse grundlæggende karakterisering og overensstemmelsestestningen i overensstemmelse med DS/EN Laboratorietests i forbindelse med grundlæggende karakterisering I alt Kvalitative kommentarer til BEK 252 Til trods for, at der er opbakning fra respondenterne til bekendtgørelsens formål, hersker der forholdsvis udbredt skepsis overfor den. Der hersker først og fremmest stor uklarhed omkring bekendtgørelsens fortolkning. Både deponeringsanlæg og affaldsproducenter er i tvivl om, hvilke konkrete krav, der skal stilles i tilknytning til den grundlæggende karakterisering af de affaldstyper, hvor der indgår prøvetagning og testning. Endvidere er det affaldsproducenternes vurdering, at kravene til prøvetagning og testning af visse typer af affald er for skrappe og samtidigt vurderes kravene at være så omkostningsfulde, at ressourcerne ikke står mål med formålet og effekten. Bekendtgørelse nr. 259 af 23/3/2010 om indretning, etablering og drift af olietanke, rørsystemer og pipelines Bekendtgørelse nr. 259 vedrører virksomheders drift af og tilsyn med olietanke, rørsystemer og pipelines. Bekendtgørelsen rammer hovedsageligt virksomheder, der har olietanke eksempelvis autoforhandlere. Bekendtgørelsen har konsekvenser for op imod virksomheder, Lovgivningen er udelukkende af national oprindelse (C-regulering). Målingen af ændringerne er segmenteret efter, hvilke typer af olietanke de har konsekvens for: Anlæg med overjordiske, enkeltvæggede tanke, som udelukkende er tilsluttet overjordiske rør, hvor hele anlægget er tilgængeligt for udvendig visuel inspektion. Ernst & Young 19

20 Enkeltvæggede olietanke der er tilknyttet elektronisk system Enkeltvæggede olietanke der ikke er tilknyttet elektronisk system Olietanke på l og derover. Lovgivningen er blevet forenklet i kraft af, at kravene til inspektion og kontrol med olietankenes forbrug er reduceret til kun at være en gang månedligt, i stedet for hver 14. dag. Aktiviteten varierer i tidsforbrug, men der er generelt tale om aktiviteter, der tager imellem 10 minutter og et kvarter. Eftersom populationerne er af anseelig størrelse på denne bekendtgørelse, resulterer ændringerne i administrative lettelser på samlet 11,1 mio. kr. Tabel 4.4 Bekendtgørelse 259 af 23/3/2010 om indretning, etablering og drift af olietanke, rørsystemer og pipelines Løbende Løbende Segment Informationsforpligtelse byrder (2009) byrder (2010) Årets ændring Anlæg med overjordiske, I anlæg med overjordiske, enkeltvæg- enkeltvæggede tanke, som gede tanke, som udelukkende er tilsluttet udelukkende er tilsluttet overjordiske rør, hvor hele overjordiske anlægget er tilgængeligt for rør, hvor hele anlægget udvendig visuel inspektion, er tilgænge- kan kontrol af tætheden ske ligt for udvendig ved udvendig visuel inspektion visuel inspektion mindst en gang hver måned Alle olietanke Journaler Enkeltvæggede olietanke, der ikke er tilknyttet elektronisk system Enkeltvæggede olietanke der er tilknyttet elektronisk system Mindst en gang om måneden skal føres regnskab over beholdning i tanken, påfyldte mængder og aftappede eller i øvrigt forbrugte mængder Mindst en gang om måneden skal føres et beholdningsregnskab ud fra målinger med det elektroniske pejleudstyr Olietanke på l Ejeren og brugeren skal og derover sikre, at nedgravede anlæg på l og derover, men højst l, og overjordiske anlæg på l og derover, men højst l, inspiceres og tæthedsprøves af en sagkyndig I alt I alt Bekendtgørelse 817 af 25/8/2009 om ændring af bekendtgørelse om begrænsning af emissionen af flygtige organiske forbindelser fra anvendelse af organiske opløsningsmidler i visse aktiviteter og anlæg Bekendtgørelse nr. 350 (VOC-bekendtgørelsen) stiller krav til virksomheder om at rapportere dokumentation for, at kravene i bekendtgørelsen er opfyldt. Dette omfatter eksempelvis, at virksomhederne skal måle og rapportere emissioner af flygtige forbindelser og forbrug af organiske opløsningsmidler. Der er tale om lovgivning, der har EU-oprindelse (B-regulering). Ernst & Young 20

21 Autoreparationslakerere har tidligere været omfattet af dette krav, men dette blev ændret med bekendtgørelse nr. 817 af 25/8/2009 om ændring af bekendtgørelse om begrænsning af emissionen af flygtige organiske forbindelser fra anvendelse af organiske opløsningsmidler i visse aktiviteter og anlæg. I stedet skal autoreparationslakerere overholde bekendtgørelse nr af 27. oktober 2005 om markedsføring og mærkning af flygtige organiske forbindelser i visse malinger og lakker samt produkter til autoreparation. Autoreparationslakerere skal således blot købe mærkede produkter. Dermed fritages denne population fra kravet om at måle og rapportere. Resultatet er, at populationen justeres ned i databasen, og der opnås en lettelse på ca. 3,6 mio. kr. Tabel 4.5 Bekendtgørelse nr. 817 af 25/8/2009 om begrænsning af emissionen af flygtige organiske forbindelser fra anvendelse af organiske opløsningsmidler i visse aktiviteter og anlæg Bekendtgørelse 1097 af 25/11/2009 om ændring af bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed Bekendtgørelse nr ændrer bekendtgørelse nr af om godkendelse af listevirksomhed. Bekendtgørelsen vedrører virksomheder, der er kategoriseret som listevirksomheder, og som derfor skal opnå miljøgodkendelse for at være i drift. Ved etablering, udvidelse eller ændring af listevirksomheder skal virksomheder omfattet af bekendtgørelsen ansøge om godkendelse hos kommunen. Reguleringen har national oprindelse (C-regulering). Bekendtgørelsen omfatter flere segmenter af virksomheder, hvis produktion kan tænkes at have konsekvenser for miljøet. Miljøstyrelsen har løbende igennem de seneste år udarbejdet standardvilkår for godkendelse af listevirksomheder for at skabe klarhed om administrationen af reglerne og forenkle virksomhedernes arbejde. Ændringen medfører, at fire nye grupper af virksomheder omfattes af standardvilkår for godkendelse af listevirksomheder: Udendørs skydebaner (100 virksomheder) Løbende byrder (2009) Løbende byrder (2010) Segment Informationsforpligtelse Årets ændring Autoreparationslak Rapportering (bl.a. at måleering og beregningsresultater, der dokumenterer, at bekendtgørelsens krav er opfyldt) I alt I alt Anlæg der nyttiggør ikke-farligt affald efter en af metoderne R1 R11, som nævnt i bilag 6B til affalds-bekendtgørelsen, bortset fra de under K 209 K 215 nævnte anlæg. Primært slaggebehandlingsanlæg, slammineraliseringsanlæg og anlæg der neddeler bygge- og anlægsaffald. (130 virksomheder) Der har også været relativt store vanskeligheder forbundet med at måle denne ændring, da det ikke har været muligt at identificere virksomheder, som har ansøg om godkendelse efter de nye standardvilkår. Lettelsen er derfor estimeret på baggrund af andre virksomhedsgruppers tidsforbrug ved efterlevelse af standardvilkår under bekendtgørelsens bilag 5. Resultatet af dette er en lettelse af de administrative byrder på ca. 7,4 mio. kr. Ernst & Young 21

22 Tabel 4.6 Segment Udendørs skydebaner Bekendtgørelse nr af 25/11/2009 om ændring af bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed Løbende Løbende Informationsforpligtelse byrder (2009) byrder (2010) Årets ændring Ansøgning om godkendelse af ændring eller udvidelse af bilag 2-virksomhed, der er omfattet af bilag 5, afsnit 16, punkt J Ansøgning om godkendelse af bilag 2-virksomhed, der er omfattet af bilag 5, afsnit 16, punkt J Opfyldelse af godkendelse (Standardvilkår) for branche J Anlæg der nyttiggør Ansøgning om godkendelse ikke-farligt affald efter en af metoderne R1 - R11, som nævnt i af ændring eller udvidelse af bilag 2-virksomhed, der er omfattet af bilag 5, afsnit 17, punkt K bilag 6B til affaldsbekendtgørelsen, Ansøgning om godkendelse af bilag 2-virksomhed, der er bortset fra de under omfattet af bilag 5, afsnit 17, K K 215 punkt K nævnte anlæg Opfyldelse af godkendelse (Standardvilkår) for branche K Bilag 4-virksomhed Ansøgning om godkendelse af ændring eller udvidelse af eksisterende bilag 2-virksomhed, der er omfattet af bilag Ansøgning om godkendelse af bilag 2-virksomhed, der er omfattet af bilag Opfyldelse af godkendelsen I alt I alt Ernst & Young 22

23 Bekendtgørelse nr af 7/12/2009 om batterier og akkumulatorer og udtjente batterier og akkumulatorer Bekendtgørelse nr (Batteribekendtgørelsen) vedrører producenter og importører af batterier og akkumulatorer. Den samlede population er på ca virksomheder. Virksomhederne er forholdsvis forskellige, da bekendtgørelsen både rammer større producenter af elektroniske produkter, der indeholder batterier, mindre virksomheder der måske kun har et enkelt batteridrevet produkt samt producenter og importører af såkaldte bærbare batterier (fx almindelige AA-batterier). Det væsentligste skel går imellem producenter samt importører af bærbare batterier og øvrige, da det er producenterne af de bærbare batterier, der oplever den største byrde. Bekendtgørelsen har næsten udelukkende EU-oprindelse (A-regulering). I denne måling er virksomhederne kategoriseret under de såkaldte individuelle og kollektive ordninger. Dette vedrører den måde, som virksomhederne har valgt at administrere ordningerne på. Ved brug af individuel ordning administrerer virksomhederne selv kravene. Dette er næsten udelukkende mindre virksomheder, hvor byrden ikke opleves som værende så omfattende, at det kan betale sig at melde sig ind i en kollektiv ordning. Ved brug af den kollektive ordning betaler virksomhederne et abonnement til en af de to kollektive ordninger i Danmark, ERP og Elretur. Elretur administrerer dog størstedelen. ERP har kun 15 medlemmer (hvoraf ikke alle er omfattet af batteribekendtgørelsen). De administrerer til gengæld kravene for nogle af de største virksomheder. Bekendtgørelsen stiller krav til, at virksomhederne skal registrere sig i et register hos DPA-system (Dansk Producent Ansvars-System), oprettet i medfør af Miljøbeskyttelsesloven til at administrere reglerne om producentansvar på området. Det væsentligste krav på området er formentlig kravet om, at virksomhederne skal indberette markedsførte (og tilbagetagne) mængder af batterier og akkumulatorer årligt. Dette krav har voldt besvær blandt virksomhederne, da det skal angives i antal kilo frem for antal enheder. Denne type data er meget sjælden at finde i virksomhedernes systemer. Derfor har de været nødt til at generere meget ny data, hvilket har gjort det vanskeligt for virksomhederne at vurdere, hvor meget tid de regner med at komme til at anvende fremover. Andre væsentlige krav er kravene om information og oplysning til slutbrugerne. Information til slutbrugerne består for det meste blot i mærkning af batterierne samt informationer i eventuelle manualer. Dette klares om oftest automatisk hos selve producenten. I forbindelse med målingen af BEK 1186, er to tidligere bekendtgørelser sat til at ophører. Det drejer sig om bekendtgørelse 1160 Bekendtgørelse om tilskud til indsamling og genanvendelse af blyakkumulatorer og 1161 Bekendtgørelse om gebyrer på blyakkumulatorer. Dette betyder samlet set, at målingen af BEK nr medfører en lettelse på 3,0 mio. kr. Ernst & Young 23

24 Tabel 4.7 Segment Individuel Ordning Bekendtgørelse nr af 7/12/2009 om batterier og akkumulatorer og udtjente batterier og akkumulatorer Løbende Løbende Informationsforpligtelse byrder (2009) byrder (2010) Årets ændring Registrering i producentregister, jf. 5 og Producenter og importører af bærbare batterier og akkumulatorer skal lade sig registrere hos Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Indberetning af markedsførte mængder Producenten og importøren skal hvert år senest den 15. februar indberette oplysninger til told- og skatteforvaltningen om den mængde af bærbare batterier og akkumulatorer, som er markedsført i det foregående kalenderår, fordelt på de i bilag 3 nævnte kategorier Indberetning af af udtjente batterier og akkumulatorer. Producenter og importører skal hvert år senest den 31. marts, og første gang den 31. marts 2011 for så vidt angår punkt 3 og 4, oplyse dette til DPA Indberetning af tilbagetagningsordninger og aftaler Indberetning af modtagepladser Informations- og oplysningspligt til slutbrugere Producenter og importører af bærbare batterier og akkumulatorer skal afholde offentlige oplysningskampagner om indsamling, behandling og genanvendelse af udtjente bærbare batterier og akkumulatorer Ernst & Young 24