Erhvervs- og Selskabsstyrelsen

Transkript

1 Erhvervs- og Selskabsstyrelsen AMVAB-opdatering Økonomi- og Erhvervsministeriet Aktivitetsbaseret måling af virksomheders administrative af erhvervsrelateret regulering på Økonomi- og Erhvervsministeriets område frem til juni 2005 Maj 2006

2

3 Indholdsfortegnelse 1. Resumé 1 2. Indledning Indledning Karakteristika for Økonomi- og Erhvervsministeriets regulering Afgrænsning af målingen 2.4 Læsevejledning AMVAB-metoden - hovedprincipperne i metoden Samlede administrative konsekvenser i perioden fra august 2004 til juni 2005 på ministeriets område Beskrivelse af lovgivningen på ressortområdet Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Finanstilsynet Erhvervs- og Byggestyrelsen Danmarks Statistik Konkurrencestyrelsen Søfartsstyrelsen Antal love mv., der indgår i opdateringen Oversigt over og udviklingen i de samlede administrative ABC-fordeling Gennemgang af ændrede/nye regler med administrative konsekvenser Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Korrektioner på Erhvervs- og Selskabsstyrelsens område Finanstilsynet Korrektioner på Finanstilsynets område Erhvervs- og Byggestyrelsen Korrektioner på Erhvervs- og Byggestyrelsens område Danmarks Statistik Konkurrencestyrelsen Søfartsstyrelsen Irritationsbyrder og afgrænsninger til anden lovgivning Bemærkninger fra virksomhederne Afgrænsning til anden lovgivning Metodiske udfordringer i forbindelse med målingen Følsomhedsanalyse Validitet og følsomhedsanalyse Grundlaget for standardiseringen og populationerne Ændringer i omkostningsparametre English summary 57

4 Bilag 60 Bilag A. Oversigt over love og bekendtgørelser, der indgår i opdateringen 60 Bilag B. ABC-fordeling for nye/ændrede love og bekendtgørelser mv. Bilag C. Love og bekendtgørelser mv., som ikke indgår i opdateringen Bilag D. Love og bekendtgørelser mv., der indgår i opdateringen ultimo Bilag E. Ex ante måling 83

5 1. Resumé Center for Kvalitet i ErhvervsRegulering (CKR) under Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har, med assistance fra Rambøll Management, gennemført en opdatering 1 af AMVABbasismålingen på Økonomi- og Erhvervsministeriets område. De løbende administrative ved Økonomi- og Erhvervsministeriets erhvervsrettede regulering er i perioden fra basismålingen i august 2004 til denne opdatering pr. 30. juni 2005 faldet fra 8.807,9 mio. kr. til 7.750,4 mio. kr., svarende til et fald i de administrative på ca. 12 pct. Nye eller ændrede erhvervsrelevante regler på ministeriets område har i perioden medført løbende byrder på ca. 21,0 mio. kr., samt administrative på ca ,4 mio. kr., dvs. der har netto været et fald i de løbende administrative byrder på ca ,4 mio. kr. De pågældende regler har samlet medført administrative omstillingsbyrder på i alt ca. 5,8 mio. kr. De løbende administrative ved ministeriets regulering var ved nulpunktsmålingen i 2001 på 8.726,3 mio. kr. Samlet set er de løbende administrative på Økonomi- og Erhvervsministeriets område således faldet med ca. 975,9 mio. kr. fra 2001 og frem til juni 2005, svarende til et fald på ca. 11 pct. Omkring 44 pct. af de administrative vedrører administrative pligter, som udelukkende er formuleret fra international side. Den resterende del af de administrative stammer fra nationale regler samt anden EU-regulering. Baggrunden for målingen Den danske regering har i sin vækststrategi Vækst med vilje fra 2002 sat som målsætning, at de administrative byrder for erhvervslivet skal falde år for år og i 2010 være reduceret med op til 25 pct. For at nå målet har regeringen i forbindelse med handlingsplanen En mere virksomhedsnær offentlig sektor fra oktober 2003 desuden besluttet, at der hvert år frem mod 2010 skal offentliggøres mål for, hvor meget hvert enkelt ministerium skal reducere de administrative byrder. Samtidig er det blevet besluttet, at der hvert år vil blive fulgt op på det forgangne års indsats i ministerierne for at reducere byrderne. Formål Formålet med den gennemførte opdatering af basismålingen på Økonomi- og Erhvervsministeriets område har været: At foretage en måling af de administrative konsekvenser ved ny regulering på Økonomi- og Erhvervsministeriets område i perioden fra august 2004 og frem til 30. juni , for herved at opdatere den allerede gennemførte basismåling af de administrative ved ministeriets erhvervsrettede regulering. 1 Nærværende opdatering omfatter følgende styrelsesområder: Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, Finanstilsynet, Erhvervs- og Byggestyrelsen, Danmarks Statistik samt Konkurrencestyrelsen. Der er derudover fortaget korrektioner i basis og nulpunktsmålingen på Søfartsstyrelsens og Sikkerhedsstyrelsens områder, mens Energistyrelsen, som indgik i basismålingen, nu er organisatorisk tilknyttet Transport- og Energiministeriet. 2 Forenklingen af Selskabslovene, Årsregnskabsloven, Revisorloven og Bogføringsloven lov nr. 245 af skulle i princippet først have været medtaget i forbindelse med den næste opdatering, der dækker regler som er trådt i kraft i Folketingsåret Imidlertid er det valgt at medtaget ændringen i nærværende opdatering, da de administrative ved ændringen umiddelbart lader sig opgøre med udgangspunkt i den allerede gennemførte måling af Revisorloven. 1

6 At afdække om den nye regulering der er kommet til i perioden har international oprindelse, eller om der er tale om rent nationale bestemmelser. At indsamle og videreformidle virksomhedernes forslag til eventuelle af de administrative byrder. I forbindelse med opdateringen er der blevet identificeret 32 love og bekendtgørelser på Økonomi- og Erhvervsministeriets område, som indvirker på virksomhedernes administrative. Lovgivningen på ministerområdet kan overordnet set opdeles 3 i almen lovgivning, som er rettet mod alle virksomheder, og branchespecifik lovgivning, som rettet mod virksomheder inden for bestemte brancher. Basismålingen viste, at den almene lovgivning typisk giver relativt lave administrative for den enkelte virksomhed, men store administrative på samfundsniveau, da en stor del af landets virksomheder skal opfylde kravene. Det omvendte er som oftest tilfældet for den branchespecifikke lovgivning. Nedenstående skema viser på et overordnet niveau ministeriets erhvervsrettede lovgivning på de to typer af lovgivning fordelt på den enhed, som administrerer den pågældende lovgivning. Tabel 1.1 Økonomi- og Erhvervsministeriets erhvervsrettede lovgivning Enhed Almen Branchespecifik Erhvervs- og Selskabsstyrelsen ( ) Finanstilsynet Søfartsstyrelsen Danmarks Statistik Erhvervs- og Byggestyrelsen Sikkerhedsstyrelsen Konkurrencestyrelsen Kommentar Administrerer almene regler, som omfatter størstedelen af landets virksomheder herunder årsregnskabslovgivningen og selskabslovgivningen. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har endvidere en mindre del branchespecifik lovgivning inden for bl.a. detailhandel samt hotel- og restaurationsbranchen. Administrerer regulering af finansielle virksomheder, men omfatter også lovgivningen for børsnoterede selskaber. Administrerer regulering af søfartserhvervet, herunder også arbejdsmiljøregler og anden regulering, som i andre brancher er omfattet af almen regulering. Indsamling af statistik fra alle virksomheder og fra bestemte brancher. Delt mellem erhvervslejelovgivning rettet mod alle virksomheder og mod virksomheder i byggebranchen. Regulering af alle produkter med undtagelse af produkter, der er undergivet særlovgivning. Regulering af forsyningsvirksomheder, lovgivning, der er rettet mod el-installatører, samt alle typer af produktionsvirksomheder og øvrige led i distributionskæden undtagen de virksomheder, der er reguleret af særlovgivning. Administrerer almen konkurrencelovgivning, der er rettet mod alle virksomheder. De administrative på Økonomi- og Erhvervsministeriets område Nærværende opdatering af Økonomi- og Erhvervsministeriets basismåling omfatter nye og ændrede love og bekendtgørelser i perioden fra august 2004 og frem til 30. juni 3 Denne opdeling blev ligeledes anvendt i forbindelse med basismålingen på Økonomi- og Erhvervsministeriets område. 2

7 2005 (jf. dog ovenstående fodnote 2) på Erhvervs- og Selskabsstyrelsens, Finanstilsynets, Erhvervs- og Byggestyrelsens, Danmarks Statistiks samt Konkurrencestyrelsens områder. Der er ikke registreret ændringer på Søfartsstyrelsens og Sikkerhedsstyrelsens områder. Herudover har det været nødvendigt at foretage korrektioner af målingerne på såvel nulpunkts- som basistidspunkt på Erhvervs- og Selskabsstyrelsens, Finanstilsynets, Erhvervs- og Byggestyrelsens, Danmarks Statistiks, Konkurrencestyrelsens samt Søfartsstyrelsens områder. Blandt andet er Energistyrelsen efter basismålingens gennemførelse i februar 2005 overflyttet til Transport- og Energiministeriet. De korrigerede, samlede administrative for Økonomi- og Erhvervsministeriets område er således eksklusiv de administrative på Energistyrelsens område. Dette gælder for såvel nulpunktsmålingen, basismålingen som opdateringen. Tabel 1.2 nedenfor gengiver de samlede, administrative opgjort i såvel kroner som procent af de samlede administrative fordelt på styrelser under Økonomi- og Erhvervsministeriet. Endvidere viser tabellen, hvor stor en andel af de administrative, der kan henføres til henholdsvis international og national regulering: Tabel 1.2: De samlede administrative, herunder deres oprindelse (ABCfordelingen), juni 2005 juni 2005 juni 2005 (pct.) (pct.) Erhvervs- og Selskabsstyrelsen 6.096,2 78,7 % 48,1 % 15,7 % 36,1 % Finanstilsynet 1.056,0 13,6 % 19,0 % 18,6 % 62,4 % Søfartsstyrelsen 201,4 2,6 % 55,4 % 17,1 % 27,5 % Erhvervs- og Byggestyrelsen 152,3 2,0 % 0,0 % 2,4 % 97,6 % Danmarks Statistik 146,7 1,9 % 94,1 % 4,8 % 1,1 % Sikkerhedsstyrelsen 71,8 0,9 % 24,0 % 0,8 % 75,2 % Konkurrencestyrelsen 26,0 0,3 % 40,8 % 0,0 % 59,2 % Økonomi- og Erhvervsministeriet i alt 7.750,4 100,0 % 44,0 % 15,5 % 40,5 % Som det fremgår af tabellen udgør virksomhedernes samlede administrative på Økonomi- og Erhvervsministeriets område i alt 7.750,4 mio. kr. pr. juni Erhvervs- og Selskabsstyrelsen tegner sig for ca. 80 pct. af de administrative på ministerområdet, mens Finanstilsynets administrative udgør omkring 14 pct. af Økonomi- og Erhvervsministeriets samlede administrative. ABC-fordeling 4 Som det ligeledes fremgår af tabellen ovenfor kan ca. 44 pct. af de administrative på Økonomi- og Erhvervsministeriets område henføres til krav, der direkte stammer fra international regulering (A-regulering). Det fremgår endvidere, at ca. 40 pct. af virksomhedernes administrative kan henføres til rent national regulering (C-regulering), mens ca. 15 pct. kan henføres til krav, der følger af international regulering (B-regulering). Udviklingen i virksomhedernes administrative Tabel 1.3 herunder viser udviklingen i virksomhedernes samlede administrative i perioden fra november 2001 (nulpunktsmåling) over basismålingen primo august 2004 til opdateringen medio Der henvises til afsnit 4.4 for en gennemgang af definitionerne bag en. 3

8 Tabel 1.3: Udviklingen i de administrative fra november 2001 og frem til juni 2005 Nulpunktsmåling Basismåling Opdatering Udvikling (pct.) Erhvervs- og Selskabsstyrelsen 7.313, , ,2-16,6 % Finanstilsynet 782, , ,0 34,9 % Søfartsstyrelsen 191,1 201,4 201,4 5,4 % Erhvervs- og Byggestyrelsen 176,7 146,5 152,3-13,8 % Danmarks Statistik 167,6 167,6 146,7-12,4 % Sikkerhedsstyrelsen 66,2 71,8 71,8 8,5 % Konkurrencestyrelsen 28,4 28,4 26,0-8,7% Økonomi- og Erhvervsministeriet i alt 8.726, , ,4-11,2 Som det fremgår af tabel 1.3 er nettoeffekten for perioden et fald i de administrative på Økonomi- og Erhvervsministeriets område på ca. 11 pct. svarende til ca. 975,9 mio. kr. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen tegner sig for det største fald, idet styrelsen har reduceret de administrative med omkring 17 pct. På Erhvervs- og Byggestyrelsens område er de administrative reduceret med ca. 14 pct. Finanstilsynet tegner sig på den anden side for en stigning i de administrative på ca. 35 pct. svarende til ca. 273 mio. kr. Korrektioner i basismålingen Efter at basismålingen blev færdiggjort i juni 2005 har det vist sig nødvendigt at foretage en række korrektioner i den gennemførte måling. Der har blandt andet været tale om en ressortomlægning, hvor Energistyrelsen er blevet overflyttet fra Økonomi- og Erhvervsministeriet til Transport- og Energiministeriet. De administrative ved Energistyrelsens regulering er blevet trukket helt ud af Økonomi- og Erhvervsministeriets AMVAB-måling, både i nulpunktet og i basismålingen. Energistyrelsen er med andre ord blevet håndteret som om det i hele perioden har været en del af Transportog Energiministeriet. Tilsvarende er der sket en overførsel af en statistik fra Nationalbanken til Danmarks Statistik. Det har desuden vist sig nødvendigt at korrigere fejl i den oprindelige måling af en række love og bekendtgørelser. Det nærmere indhold af disse korrektioner gennemgås i afsnit 5. Tabel 1.4: Korrektioner i Økonomi- og Erhvervsministeriets samlede administrative Nulpunktsmåling: Adm. omk. pr. nov Basismåling: Adm. omk. pr. aug Ressortomlægning som følge af Energistyrelsens overførsel til Transport- og Energiministeriet -43,7-44,4 Korrektion som følge af Lovbekendtgørelse nr. 685 af 25/06/2004 om en garantifond for skadeforsikringsselskaber 0,02 0,02 Korrektion som følge af Bekendtgørelse nr af 18/03/2004 (Tillæg 8 til bygningsreglement af 1995) 0,0-27,0 Korrektion som følge af Lov nr. 119 af 24/02/2004 om registrering af ledningsejere 4,0 0,6 Korrektion som følge af Lov nr af 27/12/2003 om offentlige betalinger mv. 12,0 12,0 Ressortomlægning af statistikken Udenrigshandel med tjenester (Danmarks Statistik) 4,7 4,7 Korrektion som følge af Lovbekendtgørelse nr. 538 af 15/ Søloven -6,7-6,7 Korrektion som følge af Bekendtgørelse nr af Meddelelse fra SFS B, skibes bygning og udstyr 0,0-3,3 Korrektioner i alt -29,6-64,1 4

9 2. Indledning I denne rapport præsenterer Rambøll Management opdateringen 5 af AMVABbasismålingen på Økonomi- og Erhvervsministeriets ressortområde. Målingen er gennemført for Erhvervs- og Selskabsstyrelsen i tæt samarbejde med Økonomi- og Erhvervsministeriet, herunder de respektive styrelser. Opdateringen omfatter Økonomiog Erhvervsministeriets erhvervsrettede lovgivning, som er trådt i kraft i perioden primo august 2004 til 30. juni Indledning Virksomheders administrative byrder i forbindelse med offentlig regulering er inden for de senere år blevet et højt prioriteret emne på den politiske dagsorden i såvel Danmark som i udlandet. Den danske regering har i sin vækststrategi Vækst med vilje fra 2002 således sat sig som målsætning, at de administrative byrder for erhvervslivet skal falde år for år og i år 2010 være reduceret med op til 25 pct. For at nå målet har regeringen i forbindelse med handlingsplanen En mere virksomhedsnær offentlig sektor fra oktober 2003 desuden besluttet, at der hvert år frem mod år 2010 skal offentliggøres mål for, hvor meget hvert enkelt ministerium skal reducere de administrative byrder. Samtidig er det blevet besluttet, at der hvert år vil blive fulgt op på det forgangne års indsats i ministerierne for at reducere byrderne. I den forbindelse har man i Danmark anvendt AMVAB-metoden 7 (Aktivitetsbaseret Måling af Virksomhedernes Byrder), som indebærer, at de erhvervsrelevante regler på et område gennemgås for at finde de steder, som beskriver virksomhedernes pligt til at stille informationer til rådighed for myndigheder eller tredjepart. Formålet med denne måling af virksomhedernes administrative forbundet med den erhvervsrelaterede lovgivning inden for Økonomi- og Erhvervsministeriets område har været at følge udviklingen i de administrative. Det sker med henblik på at følge op på regeringens målsætning om at reducere de administrative byrder for virksomhederne med op til 25 pct. i Formålet er således, at: At foretage en måling af de administrative konsekvenser ved ny regulering på Økonomi- og Erhvervsministeriets område i perioden fra august 2004 og frem til 30. juni 2005, for herved at opdatere den allerede gennemførte basismåling af de administrative ved ministeriets erhvervsrettede regulering. At afdække om den nye regulering der er kommet til i perioden har international oprindelse, eller om der er tale om rent nationale bestemmelser. At indsamle og videreformidle virksomhedernes forslag til eventuelle af de administrative byrder. Med AMVAB-målingerne er det løbende muligt at opgøre, hvilken effekt ministeriernes erhvervsrettede initiativer (både lovgivningsmæssige og øvrige initiativer, for eksempel 5 Nærværende opdatering omfatter følgende styrelsesområder: Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, Finanstilsynet, Erhvervs- og Byggestyrelsen, Danmarks Statistik samt Konkurrencestyrelsen. Der er derudover fortaget korrektioner i basis og nulpunktsmålingen på Søfartsstyrelsens og Sikkerhedsstyrelsens områder, mens Energistyrelsen, som indgik i basismålingen, nu er organisatorisk tilknyttet Transport- og Energiministeriet. 6 Derudover er lovpakken om forenklingen af Selskabslovene, Årsregnskabsloven, Revisorloven og Bogføringsloven fra folketingsåret 2005/06 medtaget, da de faktiske administrative konsekvenser for virksomhederne allerede på nuværende tidspunkt kan opgøres. 7 AMVAB-metoden belyses i kapitel 3. Der henvises endvidere til 5

10 digitaliseringsinitiativer) har for virksomhedernes administrative. Målingerne skal på den måde bruges til at følge op på, hvordan det går med ministeriernes indsats for at reducere virksomhedernes administrative byrder med op til 25 pct. i Derfor er det alene forhold, som ministerierne kan gøres ansvarlige for, der indgår i opdateringen. Hvis et lovgivningsinitiativ for eksempel fritager visse grupper af virksomheder fra en pligt, reduceres populationen for den pågældende pligt og de samlede administrative reduceres. Ligeledes reduceres virksomhedernes tidsforbrug i forbindelse med indberetning af oplysninger, hvis der er tale om, at en digital løsning som myndighederne stiller til rådighed for virksomhederne, gør det lettere at foretage den pågældende indberetning. Omvendt falder de administrative ikke, hvis der på grund af den generelle strukturelle udvikling kommer færre virksomheder indenfor en branche. Ligeledes reduceres tidsforbruget i forbindelse med opfyldelsen af en konkret pligt heller ikke, hvis virksomhederne ad åre bliver mere effektive til at løse den pågældende opgave. Sådanne ændringer er ikke noget, som ministerierne direkte kan gøres ansvarlige for, og Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har derfor valgt at fastfryse baggrundsvariabler for alene at kunne isolere effekten af ministeriernes erhvervsrettede initiativer. 2.2 Karakteristika for Økonomi- og Erhvervsministeriets regulering Lovgivningen på ministerområdet kan overordnet set opdeles 8 i almen lovgivning, som er rettet mod alle virksomheder, og branchespecifik lovgivning, som er rettet mod virksomheder inden for bestemte brancher. Basismålingen viste, at den almene lovgivning typisk giver relativt lave administrative for den enkelte virksomhed, men store administrative på samfundsniveau, da en stor del af landets virksomheder skal opfylde kravene. Det omvendte er som oftest tilfældet for den branchespecifikke lovgivning. Nedenstående skema viser på et overordnet niveau ministeriets erhvervsrettede lovgivning på de to typer af lovgivning fordelt på den enhed, som administrerer den pågældende lovgivning. Tabel 2.1 Økonomi- og Erhvervsministeriets erhvervsrettede lovgivning Enhed Almen Branchespecifik Erhvervs- og Selskabsstyrelsen ( ) Finanstilsynet Søfartsstyrelsen Danmarks Statistik Erhvervs- og Byggestyrelsen Kommentar Administrerer almene regler, som omfatter størstedelen af landets virksomheder herunder årsregnskabslovgivningen og selskabslovgivningen. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har endvidere en mindre del branchespecifik lovgivning inden for bl.a. revisorer, ejendomsmæglere, detailhandel samt hotel- og restaurationsbranchen. Administrerer regulering af finansielle virksomheder, men omfatter også lovgivningen for børsnoterede selskaber. Administrerer regulering af søfartserhvervet, herunder også arbejdsmiljøregler og anden regulering, som i andre brancher er omfattet af almen regulering. Indsamling af statistik både fra alle virksomheder og fra bestemte brancher. Delt mellem erhvervslejelovgivning rettet mod alle virksomheder og mod virksomheder i byggebranchen. 8 Denne opdeling blev ligeledes anvendt i forbindelse med basismålingen på Økonomi- og Erhvervsministeriets område. 6

11 Enhed Almen Branchespecifik Sikkerhedsstyrelsen Konkurrencestyrelsen Kommentar Regulering af alle produkter med undtagelse af produkter, der er undergivet særlovgivning. Regulering af forsyningsvirksomheder, lovgivning, der er rettet mod el-installatører, samt alle typer af produktionsvirksomheder og øvrige led i distributionskæden undtagen de virksomheder, der er reguleret af særlovgivning. Administrerer almen konkurrencelovgivning, der er rettet mod alle virksomheder. 2.3 Afgrænsning af målingen Ved en AMVAB-måling gennemføres en værdifastsættelse af de administrative, som private danske virksomheder har ved at skulle efterleve erhvervsrelevante danske love og bekendtgørelser. Ved erhvervsrelevant forstås i denne sammenhæng, at reglen indeholder informationsforpligtelser eller oplysningskrav, som medfører administrative for private virksomheder. I en AMVAB-måling indgår regler efter følgende kriterier: Alle danske erhvervsrelevante love og bekendtgørelser med informationsforpligtelser og oplysningskrav indgår i målingen. Heri indgår også EU-regler samt internationale konventioner i det omfang, de er implementeret i dansk lovgivning. Alle obligatoriske regler indgår i målingen. Ligeledes indgår de frivillige regler, som vurderes at være nødvendige for virksomhederne at følge, for at være på markedet. Kun regler, der omfatter private virksomheder, indgår i målingen. Ved private virksomheder forstås enheder (fysiske personer, selskaber og andre juridiske personer), som producerer og/eller leverer varer og/eller tjenesteydelser på markedsmæssige vilkår med det formål at generere profit til ejerkredsen. Fuld efterlevelse af reglerne: Målingen af en regel ved hjælp af AMVABmetoden tager udgangspunkt i en måling af de administrative, som alle de virksomheder, der har pligt til at følge reglerne, har ved at leve fuldt og helt op til disse. r der ikke indgår i målingen: Love eller bekendtgørelser, som vurderes at medføre under 100 timers administrativt arbejde på samfundsniveau for alle de berørte virksomheder indgår ikke i forbindelse med AMVAB-målingen. Måling af digitale løsninger: For et stigende antal informationsforpligtelser er der stillet digitale løsninger til rådighed for virksomhederne, hvor de kan anmelde eller indberette påkrævede informationer, ansøge om tilskud eller tilladelser, osv. Ved en digital løsning forstås, at virksomhederne kan indsende de krævede oplysninger via digital kommunikation. En blanket, som virksomhederne kan finde på en hjemmeside, men som skal printes ud og sendes ind med brev eller fax, er således ikke en digital løsning. Effekten af nye digitale løsninger indgår i målingen. 7

12 Ex ante: En AMVAB-måling, som opgør de forventede administrative konsekvenser for virksomhederne ved en række forslag betegnes som en ex ante måling af de administrative konsekvenser, idet der er tale om en måling af de administrative konsekvenser ved en ny regel inden denne får effekt for virksomhederne. Resultaterne fra en ex ante måling kan anvendes til at identificere, hvilke dele af en ny regel, der vil være specielt ressourcekrævende for virksomhederne at efterkomme. Dette kan efterfølgende give anledning til overvejelser om, hvorvidt der kan gøres noget for at reducere disse administrative. Ex post: Når indeværende folketingsår er afsluttet, vil der blive gennemført en måling af de faktiske administrative konsekvenser ved alle de erhvervsrelevante regler, der er blevet gennemført i den forgangne folketingsperiode (jf nærværende måling). En sådan måling betegnes som en ex post måling af de administrative konsekvenser, idet målingen gennemføres efter, at reglen eller initiativet er trådt i kraft og har kunnet mærkes ude i virksomhederne. Den årlige ex post måling af alle nye vedtagne love/bekendtgørelser gennemføres for at kunne følge med i udviklingen af de administrative, hvorved der kan følges op på regeringens målsætning om at reducere de administrative byrder med op til 25 pct. i Boks 1: Faktaboks om AMVAB-målingen Fakta om opdateringen: Rapporten indeholder en opdatering af Økonomi- og Erhvervsministeriets AMVAB-basismåling fra juni 2005, som kan læses på Denne opdatering omfatter Økonomi- og Erhvervsministeriets erhvervsrettede lovgivning, som er trådt i kraft i perioden primo august 2004 til 30. juni Derudover medtages senere vedtaget lovgivning, hvor de faktiske administrative konsekvenser for virksomhederne allerede på nuværende tidspunkt kan opgøres. Regler med administrative konsekvenser for virksomhederne som er udstedt i perioden primo august 2004 til 30. juni 2005, men som endnu ikke er trådt i kraft eller som virksomhederne endnu ikke har erfaring med at efterleve, opdateres i forbindelse med næste opdatering af ministeriets erhvervsrelevante regler fra Folketingsåret En oversigt over disse regler er at finde i bilag D. Opdateringen inkluderer 32 erhvervsrelevante love og bekendtgørelser med administrative konsekvenser. Ved at sammenholde resultaterne af denne opdatering med resultaterne fra nulpunktsmålingen (opgørelse per november 2001) og basismålingen (primo august 2004) afdækkes udviklingen i ministeriets administrative byrder fra november 2001, hvor regeringen tiltrådte, frem til juni Der er i forbindelse med nulpunktsmålingen, basismålingen og opdateringen gennemført samlet set 229 interview med virksomheder. Heraf er de 29 interview gennemført i forbindelse med denne opdatering. De administrative er opgjort i 2005 priser, mens hovedparten af oplysningerne omkring antal berørte virksomheder, antal ansøgninger mv. tager udgangspunkt i de seneste tilgængelige data, dvs. typisk data fra Læsevejledning Denne rapport indeholder en præsentation af målingens resultater. I det følgende kapitel 3 præsenteres AMVAB-metoden, mens kapitel 4 indeholder en overordnet gennemgang af de samlede administrative konsekvenser ved Økonomi- og Erhvervsministeriets erhvervsrettede lovgivning pr. juni 2005, udviklingen i de administrative siden 2001, samt andre relevante resultater, herunder ABC fordeling mv. I kapitel 5 præsenteres alle ændrede/nye regler med administrative konsekvenser på de respektive styrelsers områder. Kapitlet indeholder ligeledes en belysning af de korrektioner til basismålingen, der vil blive foretaget på de relevante styrelsesområder. 8

13 I kapitel 6 præsenteres virksomhedernes overordnede kommentarer, mens de metodiske udfordringer i forbindelse med opdateringen beskrives i kapitel 7. Kapitel 8 indeholder en følsomhedsanalyse af målingen, mens kapitel 9 indeholder et engelsk resumé. Bilaget indeholder oversigter over love og bekendtgørelser, der indgår i opdateringen, (herunder også ABC-fordeling), en oversigt over love og bekendtgørelser, som ikke indgår i opdateringen, samt en oversigt over love og bekendtgørelser, som vil indgå i opdateringen ultimo

14 3. AMVAB-metoden - hovedprincipperne i metoden AMVAB-metoden (Aktivitetsbaseret Måling af Virksomhedernes Byrder) indebærer, at de erhvervsrelevante regler på et område gennemgås for at finde de steder, som beskriver virksomhedernes pligt til at stille informationer til rådighed for myndigheder eller tredjepart. Hver af disse informationsforpligtelser består af en række oplysninger, som virksomhederne har pligt til at stille til rådighed disse betegnes oplysningskrav. For at kunne give de pågældende oplysninger skal virksomhederne gennemføre en række administrative aktiviteter (f.eks. indsamling af informationer i virksomheden). Disse aktiviteter kræver både et internt ressourceforbrug i form af medarbejdernes tidsforbrug og ofte også et eksternt ressourceforbrug i form af udgifter til revisorer, eksterne eksperter og lignende. Samlet set er de administrative ved en regel de, som er forbundet med at skulle gennemføre de forskellige administrative aktiviteter. Ressourceforbruget fastsættes dels gennem interview med berørte virksomheder, dels gennem ekspertskøn baseret på tidsforbruget ved tilsvarende opgaver. Den grundlæggende måleenhed i en AMVAB-analyse er begrebet den normalt effektive virksomhed. Herved forstås virksomheder inden for målgruppen, som håndterer deres administrative opgaver på almindelig vis. Det vil med andre ord sige, at virksomhederne hverken håndterer opgaverne værre eller bedre, end det med rimelighed kan forventes. Intentionen med AMVAB er således at identificere generelle sammenhænge, som kan føres direkte tilbage til politisk regulering. AMVAB-målingen omfatter derfor ikke virksomheder, der af forskellige årsager enten er særdeles effektive eller ineffektive. AM- VAB-metoden er udførligt beskrevet i AMVAB-manualen, som kan downloades på I målingen sondres mellem løbende administrative og omstillings: De løbende administrative er de, der løbende opstår som følge af regler/regulering. Der kan være tale om, som opstår med faste mellemrum, f.eks. indberetning af moms. Der kan også være tale om, der opstår sjældent eller endda er en engangsomkostning for den enkelte virksomhed (fx virksomhedsregistrering), men som på samfundsplan sker løbende. Udover at opgøre de løbende administrative for virksomhederne opgøres også omstillingsne for virksomhederne. Omstillings er de engangs, virksomhederne har i forbindelse med administrative tilpasninger mv. som følge af en ny/ændret regel, fx hvis de skal tilpasse deres edb-system. Omstillingsne omfatter ikke de, som en virksomhed måtte have i forhold til at overholde eksisterende regulering for første gang, fx som en konsekvens af stigende omsætning eller udvidelse med nye forretningsområder i virksomheden. Selvom sådanne er en engangsomkostning for den enkelte virksomhed, er der tale om en løbende administrativ omkostning for samfundet. Omstillingsne indgår ikke i ministeriernes såkaldte AMVAB-tal, som er tallet for de løbende administrative på et ministerieområde og som er det tal, der skal reduceres med op til 25 pct. frem til

15 4. Samlede administrative konsekvenser i perioden fra august 2004 til juni 2005 på ministeriets område I dette kapitel præsenteres de overordnede administrative på Økonomiog Erhvervsministeriets område pr. juni 2005, ligesom kapitlet belyser de samlede administrative ved Økonomi- og Erhvervsministeriets lovgivning i perioden fra august 2004 frem til 30. juni Herudover omfatter kapitlet en oversigt over udviklingen i Økonomi- og Erhvervsministeriets administrative fra november 2001 til juni 2005 samt en ABC-fordeling på området. 4.1 Beskrivelse af lovgivningen på ressortområdet Nærværende opdatering omfatter 9 følgende styrelsesområder: Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, Finanstilsynet, Erhvervs- og Byggestyrelsen, Danmarks Statistik samt Konkurrencestyrelsen. Disse styrelser er, med udgangspunkt i typen af lovgivning de administrerer, kort beskrevet nedenfor: Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Erhvervs- og Selskabsstyrelsen administrerer lovgivningen for erhvervsdrivende virksomheder. Lovgivningen kan inddeles i to grupper. Den ene del er gældende på tværs af erhvervene, hvorimod den anden del er sektorspecifik og udgør detailregulering af de enkelte erhverv. Eksempler på sådanne sektorspecifikke bestemmelser er regulering af ejendomsformidling, hjemmeservice, detailhandlende, revisionsvirksomhed samt hotelog restaurationsvirksomhed. Bestemmelserne foreskriver såvel regler for udøvelsen af bestemte virksomhedsaktiviteter (såsom selve etableringen af virksomheden) som regulering af selve driften af virksomheder (krav til oplysninger til kunder og myndigheder). Den tværgående lovgivning omfatter bl.a. lovgivningen om årsregnskaber, bogføring og selskaber Finanstilsynet Finanstilsynet administrerer love og regler med relevans for hele den finansielle sektor. Mere konkret varetager Finanstilsynet bl.a. administrationen af følgende lovområder: forsikrings- og pensionsområdet, kapitalmarkedsområdet, pengeinstitutområdet og realkreditområdet. Lovgivningen kan inddeles i to grupper. Den ene del udgør bestemmelser, der udelukkende er gældende inden for det enkelte finansielle område. Dertil kommer den tværgående lovgivning, der er relevant på tværs af områderne. En stor del af reguleringen har til hensigt at identificere risici hos aktørerne i den finansielle sektor og sikre, at disse har evnen til at bære denne. En anden vigtig del af reguleringen har til hensigt at beskytte brugerne af finansielle tjenesteydelser bl.a. ved at pålægge de finansielle virksomheder at rådgive og informere kunderne om produkterne Erhvervs- og Byggestyrelsen Erhvervs- og Byggestyrelsen administrerer love og regler inden for områderne bolig, byggeri og erhverv. På boligområdet administrerer Erhvervs- og Byggestyrelsen lovgiv- 9 Der ikke medtaget nye love eller bekendtgørelser på Søfartsstyrelsens og Sikkerhedsstyrelsens områder, men der er fortaget korrektioner i basis og nulpunktsmålingen på disse områder. Energistyrelsen, som indgik i basismålingen, er nu organisatorisk tilknyttet Transport- og Energiministeriet. 11

16 ning om bygnings- og boligregistrering, ejerboliger, andelsboliger og erhvervslejemål. På byggeområdet administrerer Erhvervs- og Byggestyrelsen bl.a. reglerne i bygningsreglementerne. Lovgivningen retter sig til bygherrer, men berører også arkitekter, ingeniører og entreprenører. På erhvervsområdet administrerer Erhvervs- og Byggestyrelsen lovgivning vedr. erhvervsfremme og erhvervsudvikling samt eksportkontrol. Lovgivningen på dette område vedrører især kommuner og amter, men indeholder også bestemmelser for en række virksomheder, der importerer og eksporterer varer Danmarks Statistik Danmarks Statistik har til formål at indsamle, bearbejde og offentliggøre statistiske oplysninger vedrørende forskellige samfundsforhold. Derudover varetager myndigheden opgaver i forhold til det internationale statistiske samarbejde. Endelig kan Danmarks Statistik udføre statistiske opgaver for private og offentlige kunder. r i forbindelse med Danmarks Statistik udgøres af statistikskemaer, som virksomhederne skal udfylde og derefter indsende til myndigheden Konkurrencestyrelsen Konkurrencestyrelsen varetager den generelle konkurrencelovgivning, herunder konkurrenceloven med tilhørende bekendtgørelser om fakturering, EU s udbuds- og statsstøtteregler samt tilbudsloven. Reglerne har forskellige målgrupper: Konkurrenceloven og statsstøttereglerne gælder alle virksomheder, mens udbudsreglerne og tilbudsloven primært har betydning for virksomheder, der afgiver tilbud i offentlige udbud Søfartsstyrelsen Søfartsstyrelsens varetager reglerne på søfartsområdet, der i høj grad er præget af internationale regelsæt. Disse omfatter bl.a. lov om sikkerhed til søs med tilhørende bekendtgørelser, søloven og sømandsloven. Reglerne er hovedsageligt rettet mod ejere af forskellige skibstyper og regulerer f.eks. skibsregistrering, skibes bygning og udstyr, syn, besætningsforhold og arbejdsmiljø. 4.2 Antal love mv., der indgår i opdateringen I nedenstående tabel 4.1. fremgår antallet af love og bekendtgørelser, der indgår i opdateringen af basismålingen på Økonomi- og Erhvervsministeriets område, ligesom antallet af informationsforpligtelser og oplysningskrav er angivet 10 : Tabel 4.1: Antal love mv., der indgår i opdateringen Love og lovbekendtgørelser Bekendtgørelser r Oplysningskrav Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Finanstilsynet Erhvervs- og Byggestyrelsen Danmarks Statistik 0 / Konkurrencestyrelsen Der henvises endvidere til bilag A, som omfatter en liste over de erhvervsrelevante love og bekendtgørelser fra perioden, der er trådt i kraft og som medfører administrative byrder henholdsvis. 11 Et af de vedtagne lovforslag rummer ændringer i syv love. 12

17 Økonomi- og Erhvervsministeriet i alt Note: På Danmarks Statistiks område udgøres informationsforpligtelsen af den enkelte statistik, mens oplysningskravet udgøres af det enkelte spørgsmål i statistikken. Det er ikke alle virksomheder, der skal besvare samtlige oplysningskrav. Som det ses af tabellen er der i forbindelse med opdateringen blevet identificeret 32 love og bekendtgørelser, som omfatter i alt 147 informationsforpligtelser og oplysningskrav. 4.3 Oversigt over og udviklingen i de samlede administrative Udviklingen i de samlede administrative på Økonomi- og Erhvervsministeriets område fra nulpunktsmålingen i november 2001 over basismålingen i august 2004 frem til opdateringen i juni 2005 fremgår af tabel 4.2 nedenfor: Tabel 4.2 Udviklingen i Økonomi- og Erhvervsministeriets administrative fra november 2001 til juni 2005 Adm. omk. Nulpunktsmåling 2001 Adm. omk. Basismåling 2004 Adm. omk. Opdatering 2005 Nettoeffekt Udvikling Erhvervs- og Selskabsstyrelsen 7.313, , , ,3-16,6 % Finanstilsynet 782, , ,0 273,3 34,9 % Søfartsstyrelsen 191,1 201,4 201,4 10,3 5,4 % Erhvervs- og Byggestyrelsen 176,7 146,5 152,3-24,5-13,8 % Danmarks Statistik 167,6 167,6 146,7-20,8-12,4 % Sikkerhedsstyrelsen 66,2 71,8 71,8 5,6 8,5 % Konkurrencestyrelsen 28,4 28,4 26,0 2,5-8,7 % Økonomi- og Erhvervsministeriet i alt 8.726, , ,4-975,9-11,2 % Som det fremgår af tabel 4.4 er nettoeffekten for perioden et fald i de administrative på ca. 975,9 mio. kr. svarende til ca. 11 pct. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen tegner sig for det største fald, idet styrelsen har reduceret de administrative med omkring 17 pct. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har således ændret i kravene i en række love herunder Årsregnskabsloven, Aktieselskabsloven mv. - med henblik på at reducere virksomhedernes administrative. På Erhvervs- og Byggestyrelsens område er de administrative reduceret med ca. 14 pct. Finanstilsynet tegner sig på den anden side for en stigning i de administrative på ca. 35 pct. Af nedenstående tabel 4.3. fremgår udviklingen i de løbende administrative ved Økonomi- og Erhvervsministeriets lovgivning i perioden fra august 2004 frem til 30. juni 2005, samt de omstillingsbyrder der har været i forbindelse med de nye regler: Tabel 4.3 Oversigt over de samlede administrative omstillings og de løbende administrative konsekvenser ved Økonomi- og Erhvervsministeriets lovgivning i perioden fra august 2004 til 30. juni 2005 Omstillingsomk. Adm.omk. Adm. Netto løbende konsekvenser Erhvervs- og Selskabsstyrelsen 0,0 2, , ,5 Finanstilsynet 5,8 10,8 0,2 10,6 Søfartsstyrelsen 0,0 0,0 0,0 0,0 13

18 Erhvervs- og Byggestyrelsen 0,0 5,7 0,0 5,7 Danmarks Statistik 0,0 1,5 22,3-20,8 Sikkerhedsstyrelsen 0,0 0,0 0,0 0,0 Konkurrencestyrelsen 0,0 0,6 3,1-2,5 Økonomi- og Erhvervsministeriet i alt 5,8 21, , ,4 Som det fremgår af tabellen er der siden Økonomi- og Erhvervsministeriets basismåling sket et (netto)fald i de løbende administrative på ca mio. kr. De løbende administrative andrager ca. 21 mio. kr., hvilket for størstedelens vedkommende skyldes stigningen i de administrative på Finanstilsynets område. Der er siden basismålingen konstateret (brutto) for ca mio. kr. Bruttone er hovedsageligt at finde på Erhvervs- og Selskabsstyrelsens område, hvor ændringer i Årsregnskabsloven, Aktieselskabsloven mv. har medført administrative. Afslutningsvis skal det bemærkes, at omstillingsne udgør ca. 6 mio. kr. Omstillingsne vedrører Finanstilsynets bekendtgørelse nr. 743 af om solvens og driftsplaner for forsikringsselskaber. 4.4 ABC-fordeling For at få et overblik over, om virksomhedernes administrative stammer fra regulering af national eller international oprindelse, kategoriseres oplysningskravene i tre overordnede kategorier: A. Oplysningskrav, som udelukkende og helt er en følge af EU-regler og øvrige internationale forpligtelser. De internationale regler beskriver således, hvilke oplysninger virksomhederne skal tilvejebringe. B. Oplysningskrav, som er en følge af EU-regler og øvrige internationale forpligtelser. Formålet vil være formuleret i de internationale regler, mens implementeringen (herunder formuleringen af de konkrete oplysningskrav) overlades til medlemslandene. De internationale regler beskriver således ikke, hvilke oplysninger virksomhederne skal tilvejebringe. C. Oplysningskrav, som udelukkende følger af nationalt formulerede regler. Inddelingen af oplysningskravene i A, B og C kategorierne er foretaget af de enkelte styrelser under Økonomi- og Erhvervsministeriet, der besidder det nødvendige kendskab til at kunne gennemføre inddelingen. For oplysningskrav af typen A-regulering, skal der i forbindelse med kategoriseringen skelnes mellem tre forskellige kategorier: Kategori A-EU-direktiv Kategori A-EU-forordning 12 Kategori A-øvrig 12 Oplysningskrav, der udspringer af forordninger, er som udgangspunkt ikke medtaget i målingen. Såfremt oplysningsforpligtigelsen af den ene eller anden årsag ligeledes fremgår af dansk lovgivning, så medtages denne dog som en del af det pågældende ministeriums administrative byrder. 14

19 For de tre A-kategorier gælder det, at oplysningskravet og gennemførelsen heraf er fastsat i EU (A-EU-direktiv eller A-EU-forordning) eller andre internationale regler (Aøvrig). Det betyder, at det er fastsat, hvilke informationer virksomheder skal videregive, samt hvordan det skal finde sted. De internationale regler beskriver således, hvilke oplysninger virksomhederne skal tilvejebringe. Et ministerium har i det tilfælde på kort sigt begrænset eller ingen indflydelse på de administrative byrder. For oplysningskrav af typen B-regulering, skal der ligeledes skelnes mellem tre forskellige kategorier i forbindelse med kategoriseringen: Kategori B-EU-direktiv Kategori B-EU-forordning 13 Kategori B-øvrig For de tre B-kategorier gælder det, at oplysningskravet er en følge af EU-regler (B-EUdirektiver og B-EU-forordninger) eller øvrige internationale forpligtelser (B-øvrig). Her vil der i den internationale forpligtelse alene være formuleret et formål, som landene gennem deres egen regulering skal tilgodese. De internationale regler beskriver således ikke, hvilke oplysninger virksomhederne skal tilvejebringe. Det vil derfor være op til landene selv at formulere eventuelle oplysningskrav, som virksomhederne skal efterleve. C-regulering dækker over oplysningskrav som udelukkende er en følge af nationale love og bekendtgørelser. Både informationsforpligtelsen og gennemførelsen heraf er fastsat nationalt. Kategoriseringen af reguleringen tjener to formål. For det første giver det et nuanceret billede af sammensætningen af et ministeriums regler, og hvilket potentiale der på kort sigt er for regelforenkling. Herudover tjener opdelingen et andet og mere langsigtet formål. Hvis der bliver konstateret væsentlige uhensigtsmæssige i forbindelse med EU-regulering, vil opmålingen kunne tjene som et væsentligt argument fra dansk side til at tage EU-reguleringen op til genovervejelse i EU-regi. Tabel 4.4. nedenfor gengiver, hvor stor en andel af de administrative, der kan henføres til henholdsvis international og national regulering: Tabel 4.4 ABC-fordeling Basismålingen (august 2004) Opdatering (juni 2005) A (pct.) B (pct.) C (pct.) A (pct.) B (pct.) C (pct.) Erhvervs- og Selskabsstyrelsen 41,1 13,4 45,5 48,1 15,7 36,1 Finanstilsynet 19,2 18,4 62,4 19,0 18,6 62,4 Søfartsstyrelsen 55,4 17,1 27,5 55,4 17,1 27,5 Erhvervs- og Byggestyrelsen 0,0 2,5 97,5 0,0 2,4 97,6 Danmarks Statistik 95,2 3,9 1,0 94,1 4,8 1,1 Sikkerhedsstyrelsen Konkurrencestyrelsen 24,0 0,8 75,2 24,0 0,8 75,2 37,3 0,0 62,7 40,8 0,0 59,2 13 Oplysningskrav, der udspringer af forordninger, er som udgangspunkt ikke medtaget i målingen. Såfremt oplysningsforpligtigelsen af den ene eller anden årsag ligeledes fremgår af dansk lovgivning, så medtages denne dog som en del af det pågældende ministeriums administrative byrder. 15

20 Økonomi- og Erhvervsministeriet i alt 39,0 13,6 47,4 44,0 15,5 40,5 Som det fremgår af tabellen kan ca. 44 pct. af de administrative henføres til A-regulering, ca. 40 pct. af virksomhedernes administrative kan henføres til C-regulering (nationale krav), mens ca. 15 pct. kan henføres til B-regulering. For en oversigt over ABC-fordelingen for de enkelte love og bekendtgørelser i nærværende opdatering henvises til bilag A. 16

21 5. Gennemgang af ændrede/nye regler med administrative konsekvenser Nærværende kapitel indeholder en gennemgang af de love og bekendtgørelser, der indgår i opdateringen af Økonomi- og Erhvervsministeriets basismåling. Gennemgangen er opdelt på de fem relevante styrelsesområder. 5.1 Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Erhvervs- og Selskabsstyrelsen administrerer lovgivningen for erhvervsdrivende virksomheder. Lovgivningen kan inddeles i to grupper. Den ene del er gældende på tværs af erhvervene, mens den anden del er sektorspecifik og udgør detailregulering af de enkelte erhverv. Den tværgående lovgivning omfatter bl.a. lovgivning om årsregnskaber, bogføring og selskaber, mens den sektorielle lovgivning omfatter revisionsvirksomheder, ejendomsformidling, hotel og restauration mv. Den generelle lovgivning indeholder blandt andet anmeldelseskrav til virksomheder samt krav til ledelse og drift af selskaber i selskabslovgivningen. Den generelle lovgivning omfatter endvidere bogføringsloven, der stiller krav til de grundlæggende registreringer, virksomheder skal foretage løbende i forhold til at dokumentere deres økonomiske grundlag. Den sektorielle lovgivning omfatter krav om ansøgning om tilladelse ved etablering af virksomhed inden for visse liberale erhverv, dokumentationskrav samt krav om anmeldelse af ændringer. De love og bekendtgørelser mv., der indgår i opdateringen på Erhvervs- og Selskabsstyrelsens område, samt de administrative konsekvenser ved reglerne, fremgår af nedenstående tabel 5.1. De enkelte regler er nærmere belyst efterfølgende. Tabel 5.1: Love og bekendtgørelser på Erhvervs- og Selskabsstyrelsens område Lov/bekendtgørelse Adm. omk. Adm. omk. Adm. omk. Procentuel Nulpunktsmåling Nettoeffekt Basismåling Opdatering ændring (pct.) Bekendtgørelse nr af 22/ om statsautoriserede og registrerede 5,4 5,4 5,4 0,0 0,0% revisorers erklæringer mv. Bekendtgørelse nr. 202 af 21/ om næringsbrev til fødevarebutikker og restaurations- og hotelvirksomhed - - 1,0 1,0 100,0% m.v. Bekendtgørelse nr af 14/ om indsendelse og offentliggørelse af årsrapporter m.v. i Erhvervs ,02 0,0 100,0% og Selskabsstyrelsen (ind- sendelsesbekendtgørelsen) Bekendtgørelse nr af 14/ om udarbejdelse af delårsrapporter for børsnoterede virksomheder omfattet af årsregnskabsloven (delårsrapportbekendtgørelsen) - - 1,1 1,1 100,0% 17

22 Lov/bekendtgørelse Adm. omk. Nulpunktsmåling 2001 Adm. omk. Basismåling 2004 Adm. omk. Opdatering 2005 Nettoeffekt Procentuel ændring (pct.) Lov nr af 16/ om ændring af lov om translatører og tolke og lov om dispachører. (Ophævelse af krav om indfødsret, bopæl og alder samt indførelse af mu- lighed for elektronisk ansøgning om. Lov nr. 606 af 24/ om detailsalg fra butikker m.v ,2 0,2 100,0% Ex ante måling Ændring af Selskabslovene, Årsregnskabsloven, Revisorloven og Bogføringsloven (juli 2005) , , , ,8-18,2% Erhvervs- og Selskabsstyrelsen 7.313, , , ,3-16,6% Note: Målingen omfatter følgende love: Aktieselskabsloven (LBK nr. 9 af 09/01/2002): I basismålingen opmålt til kr Anpartsselskabsloven (LBK nr. 10 af 09/01/2002): I basismålingen opmålt til kr Lov om visse erhvervsdrivende virksomheder (LBK nr. 11 af 09/01/2002): I basismålingen opmålt til kr Lov om erhvervsdrivende fonde (LBK nr af 14/12/2001): I basismålingen opmålt til kr Årsregnskabsloven (LBK nr. 196 af 23/03/2004): I basismålingen opmålt til kr Bogføringsloven (LOV nr af 23/12/1998): I basismålingen opmålt til kr Revisorloven (LOV nr. 302 af 30/04/2003): I basismålingen opmålt til kr Bekendtgørelse nr af om statsautoriserede og registrerede revisorers erklæringer mv. (Erklæringsbekendtgørelsen) Bekendtgørelsen udstykker retningslinier for revisionserklæringer, bl.a. revisionspåtegnelse på reviderede regnskaber, erklæring på ikke-revideret regnskab mv. Pligterne og kravene i denne bekendtgørelse, herunder blandt andet indberetning af revisionspåtegning og øvrige erklæringer samt dokumentation ved assistance med regnskabsopstilling, relaterer sig til andre lovgivninger, deriblandt Årsregnskabsloven mv., hvor de administrative byrder er registreret. Dette betyder, at bekendtgørelse nr af om statsautoriserede og registrerede revisorers erklæringer mv. (Erklæringsbekendtgørelsen) ikke indebærer yderligere administrative byrder. Bekendtgørelse nr af om indsendelse og offentliggørelse af årsrapporter m.v. i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen (Indsendelsesbekendtgørelsen) Bekendtgørelsen udstykker retningslinier for indsendelse af års-, delårs- og halvårsrapporter. Samtidig med udstedelse af delårsrapportbekendtgørelsen er indsendelsesbekendtgørelsen også ændret, således at der er fastsat regler om indsendelse af delårsrapporter til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Der er kun nye administrative ved indberetning af halvårsrapport og dokumentation af halvårsrapport, begge har dog også tidligere været pligter, men er nu udvidet med ekstra oplysningskrav (som følge af C-regulering). Den normalt effektive virksomhed bruger årligt ca. 5 min. på at opfylde bekendtgørelsen. Bekendtgørelsen medfører årligt administrative for kr på samfundsniveau. De administrative ved bekendtgørelsen er udelukkende 18