Erhvervs- og Selskabsstyrelsen

Transkript

1 Endelig version Erhvervs- og Selskabsstyrelsen AMVAB-opdatering af Transportministeriet Aktivitetsbaseret måling af virksomhedernes administrative omkostninger ved erhvervsrelateret regulering på Transportministeriets område i perioden til Ernst & Young 1

2 1. Indledning Center for Kvalitet i ErhvervsRegulering (CKR) under Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har, med assistance fra Ernst & Young, gennemført en opdatering af AMVAB-målingen på Transportministeriets område. Transportministeriet indgår i regeringens målsætning om at reducere de løbende administrative byrder for virksomhederne med op til 25 pct. i perioden fra regeringens tiltræden 27. november 2001 til 31. december I følgende notat afrapporteres de løbende administrative byrder medført af Transportministeriets erhvervsregulering, der ved regeringens tiltræden i 2001 var 153,9 mio. kr. og ved slutmålingen 2010 er opgjort til 192,3 mio. kr. Samlet set er de løbende administrative byrder på Transportministeriets område således steget med 38,4 mio. kr. siden 2001, svarende til en stigning på 25 pct. Notatet omfatter også afrapportering af AMVAB-målingen af de løbende administrative byrder medført af Transportministeriets erhvervsregulering i perioden fra sidste gennemførte AMVAB-måling 2006 og frem til slutmålingen Ved AMVAB-måling 2006 af Transportministeriets løbende administrative byrder var byrderne 197,4 mio. kr., og der er således sket et fald på 5,1 mio. kr. i perioden fra 2006 til slutmålingen Udviklingen i de administrative konsekvenser siden 2001 Tabel 1. Udviklingen i ministeriets løbende administrative byrder fra 2001 til 2010 Procentvis reduktion/ stigning i de Administrative Administrative byrder i januar administrative byrder siden byrder i Trafikstyrelsen ,7% Færdselsstyrelsen ,0% Statens luftfartsvæsen ,0% I alt ,0% 1.2 Udviklingen i de samlede løbende administrative konsekvenser i perioden 2006 og frem til 2010 I tabel 2 nedenfor præsenteres en oversigt over de samlede løbende administrative byrder ved Transportministeriets lovgivning i perioden 2006 til Der blev senest foretaget en AMVAB-måling på Transportministeriets område den 30. juni Ernst & Young 2

3 Tabel 2. Oversigt over de samlede løbende administrative konsekvenser i perioden 2006 til Løbende byrder (endeligt opgjort, kr.) Trafikstyrelsen Færdselsstyrelsen Statens luftfartsvæsen 0 I alt Som det fremgår af tabel 2, medfører de reguleringsmæssige ændringer, der er gennemført siden sidste AMVAB-måling i 2006, et nettofald i de administrative byrder på 5,1 mio. kr. 1.3 Endeligt opgjorte administrative konsekvenser i perioden 2006 til 2010 Siden seneste AMVAB-måling på Transportministeriets område i 2006 er der vedtaget en række love og bekendtgørelser under Færdselsstyrelsen og Trafikstyrelsen med administrative konsekvenser for private virksomheder. De enkelte love og bekendtgørelser og deres administrative konsekvenser gennemgås nedenfor Færdselsstyrelsen BEK nr. 552 af om ændring af bekendtgørelse om virksomheder, der foretager syn af køretøjer (Synsvirksomheder) Bekendtgørelsen indeholder krav til digital indberetning af synsrapporten umiddelbart efter synets afslutning. I forhold til tidligere skal den digitale indberetning nu indeholde oplysninger om evt. fejl foruden selve synsresultatet, og samtidig er ydeevnen for den digitale platform forbedret. Samlet foretages der årligt ca. 1,3 mio. bilsyn fordelt på 55 synsvirksomheder rundt omkring i landet. Samlet set medfører den øgede digitalisering af synsoplysningerne et markant fald i de administrative byrder på 6,0 mio. kr. jf. tabel 3 nedenfor. Dette svarer til et fald på 20 procent. Tabel 3. Endeligt opgjorte administrative konsekvenser for BEK nr. 552 af om ændring af bekendtgørelse om virksomheder, der foretager syn af køretøjer (Synsvirksomheder) Informationsforpligtelse Løbende byrder (2006) Løbende byrder (2010) Segment Årets ændring Indberetning af Synsvirksomhed synsoplysninger I alt I alt Ernst & Young 3

4 Kvalitative kommentarer Overordnet viser de gennemførte interviews tilfredshed med den gennemførte digitalisering af synsoplysninger, som ikke kun har lettet fremsendelsen af data til Færdselsstyrelsen, men endvidere gjort det nemmere at trække relevante oplysninger på et køretøj fra centralt hold. Ifølge interviewpersonerne er der dog fortsat muligheder for forbedring af den digitale understøttelse af synsvirksomhederne. Interviewpersonerne giver udtryk for, at der fortsat er handlinger, som ikke kan indberettes online og derfor er tidskrævende. Det gælder blanket ved fejl i taxametre, som i dag indberettes ved fax. Det gælder ligeledes ved omregistrering af køretøjer, som ifølge interviewpersonerne med fordel kunne foretages digitalt ved brug af CMR-registeret. I dag skal man køre til det nærmeste motorkontor for at hente nummerplader til omregistrering af køretøjer og dette er både tidskrævende og miljøbelastende. Ved brugt-importerede køretøjer skal der foretages toldsyn, herunder tages billeder som dokumentation for køretøjets vurderede stand og dermed køretøjets beskatningsgrundlag. Disse billeder brændes i dag på en CD-rom og fremsendes med post til SKAT. Interviewpersonerne vurderer, at dette let kan tage minutter pr. gang, så der er tale om en tidskrævende opgave. Interviewpersonerne anbefaler derfor, at der udvikles en portal eller sikker elektronisk postadresse, således at billeder og toldsynsrapport kan overføres elektronisk. Ved syn på store, ældre køretøjer er der jævnligt behov for typegodkendelser, men da disse ofte ikke er tilgængelige elektronisk, skal de rekvireres fra Færdselsstyrelsen ved fax eller mail. Interviewpersonerne anbefaler derfor, at der oprettes og vedligeholdes en komplet liste over typegodkendelser på portalen. Endelig oplever interviewpersonerne, at der er forskelle i administration i de samme regler fra hhv. Skat og Færdselsstyrelsens side. Som eksempel nævnes køretøjer til godstransport, som er delvist indrettet til beboelse (køretøjer over 4 tons), hvor der er en oplevelse af at de to myndigheder benytter forskellige tolkninger. BEK nr af om energimærkning af nye person- og varebiler mm. Bekendtgørelsen om energimærkning af nye person- og varebiler viderefører gældende informationsforpligtelser fra BEK nr. 216 af , men udvider målgruppen, idet bilimportører og -forhandlere fremover pålægges samme krav til energimærkning ved salg af varebiler som personbiler. Der importeres samlet set 45 bilmærker til det danske marked og disse sælges af 720 forhandlere. Samlet set medfører kravene en stigning i de administrative byrder på kr. Bekendtgørelsens administrative konsekvenser er opsummeret i nedenstående tabel 4. Ernst & Young 4

5 Tabel 4. Segment Bilimportører Endeligt opgjorte administrative konsekvenser for BEK nr af om energimærkning af nye person- og varebiler m.m. Informationsforpligtelse Omstillingsomkostning Løbende byrder (2006) Løbende byrder (2010) Årets ændring Nye person- og varebiler skal ved udstilling på et salgssted være mærket med informationer om brændstofsforbrug og andre standardiserede vareoplysninger Der skal på et salgssted af nye personbiler være en plakat (eller alternativt et display) for hvert bilmærke med information om nye personbilers brændstofsforbrug Obligatorisk indhold i reklamemateriale vedr. nye person- og varebiler Bilforhandlere Nye person- og varebiler skal ved udstilling på et salgssted være mærket med informationer om brændstofsforbrug og andre standardiserede vareoplysninger Der skal på et salgssted af nye personbiler være en plakat (eller alternativt et display) for hvert bilmærke med information om nye personbilers brændstofsforbrug I alt Kvalitative kommentarer Det er en generel holdning blandt interviewpersonerne, at reguleringen på området er skærpet uden gavn for forbrugere eller sælgere. Både bilimportører og -forhandlere oplever, at forbrugerne efterspørger oplysninger om bilernes brændstofforbrug mm. og det er således også i deres interesse at stille disse informationer til rådighed som en del af kundebetjeningen. Det har der ifølge interviewpersonerne altid været fokus på fra sælgernes side, uanset lovgivningskrav. Det er interviewpersonernes indtryk, at omfanget har taget overhånd. Som eksempel nævnes krav til oplysning om brændstofforbrug i både kilometer pr. liter og med pileoversigt over energiklasse som værende dobbeltinformation. De skærpede krav til energimærkning er derudover problematiske fra et markedsføringsperspektiv, fordi andre oplysninger om køretøjet såsom modelnavn og udstyr forsvinder i mængden. Som eksempel nævnes det grafiske layout, hvor der er krav om, at der benyttes samme skriftstørrelse til oplysning om energiklasse som selve modelnavnet på bilen. Interviewpersonerne mener, at kravene til energimærkning bør lettes. Det foreslås, at der som udgangspunkt for en evt. lettelse af kravene iværksættes en undersøgelse af, hvilke informationer forbrugerne sætter pris på, og hvilke der er overflødige eller forvirrende. Ernst & Young 5

6 BEK nr af om ændring af bekendtgørelse om virksomheder, der foretager omsyn af køretøjer (Omsynsvirksomheder) Bekendtgørelsen indeholder krav til, at alle omsynsvirksomheder skal have en gyldig ansvarsforsikring, som skal være til rådighed for kunderne. Omsynsvirksomhederne giver udtryk for, at der i praksis er brugt begrænset tid på at indhente forsikringstilbud, da de forud for reglernes ikrafttræden er blevet kontaktet af deres assurandør, som har inkluderet ansvarsforsikringen i virksomhedens øvrige forsikringsforhold. Samlet set medfører de lovpligtige ansvarsforsikringer en stigning i de administrative byrder på 0,3 mio. kr. jf. tabel 5 nedenfor. Tabel 5. Segment Endeligt opgjorte administrative konsekvenser for BEK nr af om ændring af bekendtgørelse om virksomheder, der foretager omsyn af køretøjer (Omsynsvirksomheder) Informationsforpligtelse Løbende byrder (2006) Løbende byrder (2010) Årets ændring Anskaffelse af gyldig Omsynsvirksomheder ansvarsforsikring I alt BEK nr af om ændring af bekendtgørelse om virksomheder, der foretager syn af køretøjer (Synsvirksomheder) Bekendtgørelsen indeholder krav om, at alle synsvirksomheder skal have en gyldig ansvarsforsikring, som skal være til rådighed for kunderne. Synsvirksomhederne giver udtryk for, at der i praksis er brugt begrænset tid på at indhente forsikringstilbud, da de forud for reglernes ikrafttræden er blevet kontaktet af deres assurandør, som har inkluderet ansvarsforsikringen i virksomhedens øvrige forsikringsforhold. Samlet set medfører de lovpligtige ansvarsforsikringer en stigning i de administrative byrder på 0,1 mio. kr. jf. tabel 6 nedenfor. Tabel 6. Endeligt opgjorte administrative konsekvenser for BEK nr af om ændring af bekendtgørelse om virksomheder, der foretager syn af køretøjer (Synsvirksomheder) Informationsforpligtelse Løbende byrder (2006) Løbende byrder (2010) Segment Årets ændring Anskaffelse af gyldig Synsvirksomheder ansvarsforsikring I alt I alt Trafikstyrelsen LOV nr. 477 af om ændring af lov om jernbane Lov nr. 477 stiller en række sikkerhedskrav til drift af jernbaner og vedrører virksomheder, som driver jernbane eller forvalter jernbaneinfrastruktur såsom bane- og signalsystemer. Loven pålægger virksomhederne at etablere og vedligeholde et sikkerhedsledelsessystem, herunder udarbejde handlings-, beredskabs- og informationsplaner mv. i tilfælde af ulykker og ekstraordinære situationer. Lovkravene skal bl.a. ses i lyset af et skærpet trusselsbillede de senere år i forhold til risikoen for terrorhandlinger. Ernst & Young 6

7 Samlet set medfører kravene en stigning i de administrative byrder på 0,3 mio. kr., som fortrinsvis skyldes informationsforpligtelse om planlægning og koordinering af sikring af jernbanen og jernbanedriften i beredskabssituationer. Lovens administrative konsekvenser er opsummeret i nedenstående tabel 7 1. Tabel 7. Segment Endeligt opgjorte administrative konsekvenser for LOV nr. 477 af om ændring af lov om jernbane Informationsforpligtelse Løbende Løbende byrder (2006) byrder (2010) Årets ændring Jernbanevirksomheder og forvaltere af jernbaneinfrastruktur Skal foretage planlægning og foranstaltninger for at sikre jernbanen og jernbanedriften i beredskabssituationer og indbyrdes koordinere planlægning og udførelse af beredskabsopgaver Jernbaneinfrastrukturforv altere og jernbanevirksomheder skal etablere og vedligeholde et sikkerhedsledelsessystem Jernbanevirksomheder og jernbaneinfrastrukturforv altere skal udarbejde handlings-, beredskabs- og informationsplaner I alt I alt Kvalitative kommentarer Interviewpersonerne giver udtryk for, jernbaneområdet er meget detailreguleret og at der er et stort administrativt potentiale i at reducere reguleringen, når et sikkerhedsledelsessystem samtidig udstikker de overordnede rammer for virksomhedernes beføjelser. Det er vurderingen, at reduktion af detaljerede regler og procedurer vil medføre administrative besparelser for både Trafikstyrelsen og jernbanevirksomheder og -infrastrukturforvaltere. Eksempelvis bruges der i dag meget tid på indhentning af konkrete tilladelser ved udskiftning til billigere, men lige så gode komponenter mm. Dette peges der på at kunne besluttes selvstændigt indenfor de udstukne rammer af sikkerhedsledelsessystemet. Derudover peger interviewpersonerne på Trafikstyrelsens database til registrering af hændelser af sikkerhedsmæssig betydning som en administrativ optimeringsmulighed, idet den obligatoriske indberetning af samtlige hændelser med ureglementerede togstop ikke altid giver mening. Det gælder eksempelvis visse indberetninger af førerløse tog, hvor en fugl eller løs bold kan udløse sikkerhedssystemerne. Samtidig påpeges det, at der er behov for dels større overensstemmelse mellem den benyttede terminologi for jernbanevirksomheder og infrastrukturforvaltere for at undgå misforståelser, dels højere grad af systemunderstøttelse i forhold til specifikke databehov, fx i forhold til datatræk vedr. konkret lokation eller område med henblik på systematisk kvalitetsudvikling. 1 Jf. AMVAB manualen er de administrative konsekvenser målt for de rent kommercielle virksomheder. I Danmark opererer 3 jernbanevirksomheder og -infrastrukturforvaltere på rent kommercielle vilkår. Ernst & Young 7

8 BEK nr af om certificering af lokomotivførere Bekendtgørelse om certificering af lokomotivførere indeholder en række nye eller skærpede krav til uddannelse af personale, løbende kompetenceudvikling, godkendelse af undervisere og administration af certifikater mm. og påvirker virksomheder, som driver jernbanevirksomhed og/ eller forvalter jernbaneinfrastruktur. Samlet set medfører bekendtgørelsen en administrativ merudgift på 0,1 mio. kr., jf. tabel 8 2. Tabel 8. Segment Endeligt opgjorte administrative konsekvenser for BEK nr af om certificering af lokomotivførere Informationsforpligtelse Løbende Løbende byrder (2006) byrder (2010) Årets ændring Jernbanevirksomheder og forvaltere af jernbaneinfrastruktur Dokumentation af erhvervspsykologisk test Godkendelse af licensuddannelsen (den praktiske uddannelsesordning hos private leverandører hos Trafikstyrelsen) Godkendelse af certifikatuddannelsen fra Trafikstyrelsen Udarbejde en efteruddannelsesordning og godkendelse af denne Trafikstyrelsen skal godkende undervisere Ansøgning til udenlandsk arbejdskraft uden EU-licens Begrundet indberetning til Trafikstyrelsen vedr. lokomotivførers manglende kompetencer Indberetning til Trafikstyrelsen ifbm. lokomotivførers fratrædelse Register over samtlige licenser I alt I alt Jf. AMVAB manualen er de administrative konsekvenser målt for de rent kommercielle virksomheder. I Danmark opererer 3 jernbanevirksomheder på rent kommercielle vilkår, og virksomhederne har tilsammen 420 lokomotivførere ansat. Ernst & Young 8

9 Kvalitative kommentarer Interviewpersonerne er overordnet enige i, at reguleringen af uddannelsesområdet har et fornuftigt leje og har styrket virksomhedernes fokus på området og personalets kompetencer. Selve uddannelsesopbygningen som lokomotivfører oplever interviewpersonerne imidlertid ikke som hensigtsmæssig fra personlige og kommercielle perspektiver, idet det i dag er en forudsætning for uddannelse at være ansat i en jernbanevirksomhed. I stedet foreslås uddannelse via fagskoler, hvilket både vil sikre et tilstrækkeligt optag i forhold til uddannelsesfrafald og en fornuftig fordeling over året. En interviewperson har fx flere gange oplevet at ansætte folk med henblik på uddannelse til lokomotivfører for efterfølgende at måtte vente flere måneder på uddannelsesstart, fordi det forudsatte hold ikke blev oprettet grundet manglende tilmelding. Selvom der i dag er en række krav til certifikatets udseende, nævner interviewpersoner, at uddannelsesforløb via fagskoler endvidere vil sikre en mere ensartet udstedelse af lokomotivførercertifikater. Uanset ansættelsesforhold under uddannelsen, vurderer interviewpersoner derfor, at der under alle omstændigheder er et potentiale i at etablere en fælles digital løsning, således at oplysninger registreres ensartet og certifikater er alment genkendelige og accepterede. Ernst & Young 9

10 Bilag: Bilag A. Kort om AMVAB-metoden AMVAB-metoden (Aktivitetsbaseret Måling af Virksomhedernes Administrative Byrder) og afgrænsningen af AMVAB-målingerne er beskrevet i AMVAB-manualen, som kan downloades på I opdateringen sondres mellem løbende administrative byrder og omstillingsomkostninger. De løbende administrative byrder er de omkostninger, der løbende opstår som følge af krav i love og bekendtgørelser. Der kan være tale om byrder, som opstår med faste mellemrum, f.eks. indberetning af moms. Der kan også være tale om byrder, der opstår sjældent eller endda er en engangsomkostning for den enkelte virksomhed (fx virksomhedsregistrering), men som på samfundsplan sker løbende. Omstillingsomkostninger er de engangsomkostninger, virksomhederne har i forbindelse med administrative tilpasninger mv. som følge af en ny/ændret regel, fx i forbindelse med tilpasninger af edb-systemer o.l. Det, at virksomhederne skal sætte sig ind i den nye regel, inkluderes som udgangspunkt ikke. Omstillingsomkostningerne indgår ikke i ministeriernes såkaldte AMVAB-tal, som er tallet for de løbende administrative byrder på et ministerieområde, der skal reduceres med op til 25 pct. frem til Populationer og timepriser holdes konstant Det er alene forhold, som ministerierne kan gøres ansvarlige for, der indgår i opdateringen. Hvis et lovgivningsinitiativ for eksempel fritager visse grupper af virksomheder fra en pligt, reduceres populationen for den pågældende pligt og de samlede administrative byrder reduceres. Ligeledes reduceres virksomhedernes tidsforbrug i forbindelse med indberetning, hvis der er tale om, at en digital løsning som myndighederne stiller til rådighed for virksomhederne, gør det lettere at foretage den pågældende indberetning. Omvendt falder de administrative byrder ikke, hvis der på grund af den generelle strukturelle udvikling vil være færre virksomheder indenfor en branche. Ligeledes reduceres tidsforbruget i forbindelse med opfyldelsen af en konkret pligt heller ikke, hvis virksomhederne ad åre bliver mere effektive til at løse den pågældende opgave. Endvidere stiger/falder de administrative byrder ikke, selvom der sker ændringer i timelønninger for de personer, der udfører de administrative opgaver i virksomhederne. Sådanne ændringer er ikke noget, som ministerierne direkte kan gøres ansvarlige for, og Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har derfor valgt at fastfryse baggrundsvariabler for at kunne isolere effekten af ministeriernes erhvervsrettede initiativer. En metodisk bemærkning om forskellen på endelige (ex post målte) og foreløbige (ex-ante målte) konsekvenser Denne opdatering indeholder såvel endeligt opgjorte (ex post målte) og foreløbigt (ex-ante målte) opgørelser af de administrative byrder ved nye regler. De begreber forklares nedenfor. Ved endeligt opgjorte/ex post målte konsekvenser menes: Love og bekendtgørelser, som har haft virkning i virksomhederne, og hvor der dermed er foretaget en ex post måling samt administrative konsekvenser, som følger af andet end regelændringer (digitalisering, bedre vejledning m.v.), hvor det er muligt at måle ændringerne. Læs mere om Ernst & Young 10

11 ex post målinger her: Ved foreløbigt opgjorte/ex-ante målte konsekvenser menes: Love og bekendtgørelser med væsentlige administrative konsekvenser, som er blevet ex-ante målt, og som er vedtaget, men som virksomhederne endnu ikke har erfaring med at efterleve. Derfor er det heller ikke muligt at opgøre endeligt. Læs mere om ex-ante målinger her: Både ex post og ex-ante målinger er baseret på virksomhedsinterview. Men da ex-ante målingerne er gennemført på et tidspunkt, hvor loven/bekendtgørelsen endnu ikke er trådt i kraft eller endelig, er der større usikkerhed på virksomhedernes tidsmæssige vurderinger i disse målinger. Derfor genmåles virksomhedernes administrative konsekvenser ex post ved de allerede ex-ante målte regler. Det sker, når virksomhederne har erfaring med at administrere reglerne. Det er først på dette tidspunkt, at målingerne indlæses i AMVAB-databasen og betragtes som endelige. Den større usikkerhed på ex-ante målingerne skyldes primært følgende tre forhold: Ex-ante målinger gennemføres på baggrund af et lovforslag/udkast til en bekendtgørelse. Jævnligt sker der ændringer i loven/bekendtgørelsen efterfølgende (herunder på baggrund af resultaterne fra ex-ante målingerne), inden forslaget vedtages/udstedes Lovforslag ofte er ukonkrete, hvilket betyder, at det kan være vanskeligt at estimere det forventede ressourceforbrug ved at efterleve reguleringen. Dertil kommer, at den endelige implementeringsløsning kan adskille sig fra den, der er målt i ex-anten. Det kan være svært for virksomhederne at vurdere deres forventede tidsforbrug og administrative byrder ved at efterleve en regel, som de endnu ikke har erfaringer med. Det gælder især helt nye reguleringsområder. Ex post målingen af de endelige konsekvenser kan derfor være væsentlig forskelligt fra resultatet af ex-ante målingen. Ved denne endelige opgørelse af 2010-målsætningen vil flere regler være ex-ante opgjort. Det skyldes at det ikke har været muligt tidsmæssigt at ex post opgøre love og bekendtgørelser, som er vedtaget mellem 1. marts 2010 og 31. december For ex-ante opgørelser gælder det generelt at en lov eller bekendtgørelse kun opgøres hvis den vurderes at ligge over en bagatelgrænse på timer i nye byrder eller lettelser. Ernst & Young 11

12 Særligt omkring denne endelige opgørelse Regeringens regelforenklingsindsats opgøres endeligt ultimo Alle lovforslag og bekendtgørelser fra folketingsåret , som er vedtaget og trådt i kraft før 1. marts 2010 er målt gennem virksomhedsinterview. Lovforslag og bekendtgørelser, som vedtages efter 1. marts 2010, er enten blevet opgjort ved hjælp af ex-ante undersøgelser eller på baggrund af ekspertvurderinger. Love og bekendtgørelser, der er vedtaget/udstedt senest 31. december 2010, indgår i denne endelige opgørelse. Hvis loven eller bekendtgørelsen først træder i kraft efter 2010, er de administrative konsekvenser opgjort ved en foreløbig måling (ex-ante måling). Der er foretaget ex-ante målinger i de tilfælde, hvor loven eller bekendtgørelsen på samfundsniveau medfører administrative lettelser eller byrder på mindst timer årligt for virksomhederne. Love og bekendtgørelser, der vedtages/udstedes efter den 31. december 2010, indgår ikke i denne endelige opgørelse. Vejledninger Nye vejledninger/ændringer i vejledninger, der medfører at virksomhederne løbende skal bruge mindre tid på at administrere eller efterleve konkrete forpligtigelser i de gældende regler, indgår ligeledes i denne måling. Digitale løsninger Digitale løsninger, der er besluttet før 31. december 2010 og forventes implementeret (taget i brug af virksomhederne) senest 31. december 2012, indgår i denne endelige opgørelse. At en digital løsning er besluttet indebærer, at følgende er på plads senest den 31. december 2010: Evt. lovhjemmel. Finansiering af den digitale løsning. Implementeringsplan og kravspecifikation, der gør det muligt at estimere de administrative lettelser ved den digitale løsning. Digitale løsninger, der besluttes efter den 31. december 2010, indgår ikke i denne endelige opgørelse. Ernst & Young 12

13 Bilag B. Korrektioner til eksisterende målinger I forhold til seneste AMVAB-måling i 2006 er der fortaget en række korrektioner. I tabel 9 ses en oversigt over de gennemførte korrektioner, suppleret med en kort beskrivelse af de enkelte korrektioner. Tabel 9. Korrektion af Transportministeriets nulpunkts-, basis- og opdateringsmåling Love/bekendtgørelser Nulpunktsmåling: Administrative omkostninger pr. nov (kr.) Basismåling: Administrative omkostninger pr (kr.) Opdatering : Administrative omkostninger pr. juni 2006 (kr.) Måling som opgjort i Måling som korrektionen vedrører BEK nr. 248 af , Bekendtgørelse om særlige krav til taxier m.v BEK nr. 399 af 04/05/2006, Bekendtgørelse om særlige krav til taxier m.v BEK nr af 22/11/2004 Bekendtgørelse om virksomheder, der foretager syn af køretøjer (synsvirksomheder) BEK nr. 216 af 28/03/2000 Bekendtgørelse om energimærkning m.v. af nye personbiler I alt Måling som opgjort i BEK nr. 248 af om særlige krav til taxier m.v. / BEK nr. 399 af om særlige krav til taxier m.v. I tidligere udførte målinger af informationsforpligtelsen Dokumentation og opbevaring af trafikbog er der fejlagtigt opereret med en hyppighed på 1 gang årligt, mens bekendtgørelsen stiller krav om, at taxichauffører før og efter hver taxivagt registrerer førerens navn, kørselsperiodens begyndelse og afslutning, retur- og fejlture mm. i trafikbogen. Grundet større efterspørgsel efter taxier i byen i forhold til landet, benyttes som et vægtet gennemsnit derfor en årlig hyppighed på 618 vagter pr. taxi, svarende til 12 taxivagter pr. uge for bytaxier og 9 taxivagter pr. uge for landtaxier. Den korrigerede hyppighed har konsekvenser for de samlede administrative byrder for taxichauffører, men den påvirker ikke udgiftsbyrden over tid, da den fejlbehæftede beregning går tilbage til basismålingen i Nulpunktsmålingen for BEK nr. 248 korrigeres derfor med 88,1 mio. kr., mens basismålingen og opdateringen af BEK nr. 248 og BEK nr. 399 korrigeres med ca. 101 mio. kr., jf. tabel 10 og 11 nedenfor. Ernst & Young 13

14 Tabel 10. Korrektion af BEK nr. 248 af om særlige krav til taxier m.v. (Nulpunktsmåling) Informationsforpligtelse Korrektion Omkostning før korrektion Omkostning efter korrektion Ændring Dokumentation og opbevaring af trafikbog eller printerudskrift Ændring af hyppighed Samlet betydning Tabel 11. Korrektion af BEK nr. 248 af om særlige krav til taxier m.v. (Basismåling) og BEK nr. 399 af om særlige krav til taxier m.v.(opdatering ) Informationsforpligtelse Korrektion Omkostning før korrektion Dokumentation og opbevaring af trafikbog eller printerudskrift Ændring af hyppighed Omkostning efter korrektion Ændring Samlet betydning Bekendtgørelsen nr. 399 er tidligere blevet målt i 2005/06, men da informationsforpligtelser vedr. kontrol af taxametre m.m. ved en fejltagelse ikke var omfattet af den oprindelige måling, er der gennemført en supplerende måling. Lovkravene vedr. taxametre berører to segmenter - taxivirksomheder og synsvirksomheder med populationer på hhv og 135. Samlet set medfører den supplerende måling en begrænset stigning i de administrative byrder på godt kr. jf. tabel 12 nedenfor. Tabel 12. Korrektion af BEK nr. 399 af om særlige krav til taxier m.v. (Opdatering ) Informationsforpligtelse Korrektion Omkostning før korrektion Omkostning efter korrektion Ændring Kontrol og tilsyn Nyt krav Kontrol og tilsyn af taxameter Nyt krav Samlet betydning Ernst & Young 14

15 Kvalitative kommentarer Interviewpersonerne har ingen bemærkninger til de adspurgte oplysningskrav, som findes rimelige og meget lette at administrere i det daglige. Alle repræsentanter fra segmentet taxivirksomheder anbefaler imidlertid, at de obligatoriske trafikbøger, som taxichauffører skal udfylde ved kørselsperiodens påbegyndelse og afslutning, afskaffes til fordel for elektronisk registrering. Den manuelle registrering i trafikbøger opleves som meget tidskrævende og en reminiscens af tidligere styringsbehov, som i dag uden vanskeligheder kan tilgodeses ved data fra taxivirksomhedernes bestillingssystemer. BEK nr af om virksomheder, der foretager syn af køretøjer (synsvirksomheder) I forbindelse med måling af informationsforpligtelsen Indberetning af synsoplysninger er der i basismålingen fejlagtigt anvendt en hyppighed på 1 gang årligt, svarende til at synsvirksomhederne skulle have indberettet alle synsresultaterne for det seneste år på en gang. I overensstemmelse med lovgivningen indberetter synsvirksomhederne resultater af syn umiddelbart efter afslutning af hvert eneste syn. Hyppigheden er derfor korrigeret i basismålingen til , svarende til det gennemsnitlige antal årlige syn pr. synsvirksomhed. Ved en fejl har BEK nr foruden basismålingen i 2005 ligeledes indgået i nulpunktsmålingen i 2001, selvom bekendtgørelsen først er vedtaget i 2004 og ikke har en forgænger med tilsvarende informationsforpligtelser. Bekendtgørelsen er derfor slettet i nulpunktsmålingen. Nulpunktsmålingen for BEK nr korrigeres samlet set med kr., jf. tabel 13 nedenfor. Basismålingen og opdateringen af BEK nr korrigeres med ca. 30 mio. kr., jf. tabel 14 nedenfor. Ernst & Young 15

16 Tabel 13. Bortfald af BEK nr af om virksomheder, der foretager syn af køretøjer (synsvirksomheder) - nulpunktsmålingen Informationsforpligtelse Omkostning før Omkostning Korrektion korrektion efter korrektion Ændring Oplysningspligt til 3. part (personalet) ved synsvirksomhed. indgå i målingen fra Oplysningspligt til 3. part (ansøgning) om godkendelse af et kvalitetsstyringssystem til synsvirksomhed. Indberetning ved efterprøvning af kvalitetssystemet i synsvirksomheder (1. kontrolbesøg samt periodisk kontrolbesøg) - ekstern audit. Dokumentation ifm bilsynsvirksomhed. Indberetning (til Færdselsstyrelsen) af intern kvalitetsrapport (intern audit) 2 gange årligt ved synsvirksomhed. Oplysningspligt til 3. part om tilladelse til at foretage syn. Indberetning (kvartalsvis til Færdselsstyrelsen) af statistik om foretagne Indberetning (til Færdselsstyrelsen) om syn foretages hos køretøjsejeren/-brugeren (flådesyn). Ansøgning om godkendelse som kursusvirksomhed for teknisk ansvarlige i synsvirksomheder. Ansøgning om godkendelse som kontrolinstans til at godkende og efterprøve kvalitetsstyringssystemer for synsvirksomheder. indgå i målingen fra indgå i målingen fra indgå i målingen fra indgå i målingen fra indgå i målingen fra indgå i målingen fra indgå i målingen fra indgå i målingen fra indgå i målingen fra I alt Ernst & Young 16

17 Tabel 14. Korrektion af BEK nr af om virksomheder, der foretager syn af køretøjer (synsvirksomheder) basismålingen Informationsforpligtelse Omkostning før Omkostning Korrektion korrektion efter korrektion Ændring Dokumentation ifm bilsynsvirksomhed Ændret hyppighed I alt BEK nr. 216 af om energimærkning m.v. af nye personbiler - nulpunktsmålingen I forbindelse med måling af BEK nr om energimærkning m.v. af nye person- og varebiler er det fremgået, at BEK nr. 216 ved en fejl ikke indgår i nulpunktsmålingen for Transportministeriet. Da informationsforpligtelserne er uændrede, foretages nulpunktmålingen med udgangspunkt i måling af BEK nr. 1437, korrigeret for at informationsforpligtelserne tidligere kun omfattede personbiler. Der blev i 2001 indregistreret nye personbiler og nye varebiler, svarende til at varebiler udgør 22 procent af det samlede antal indregistrerede personbiler og varevogne. I nulpunktsmålingen fratrækkes derfor 22 procent af tidsforbruget fra målingen i Tabel 15. Korrektion af BEK nr. 216 af om energimærkning m.v. af nye personbiler - nulpunktsmålingen Informationsforpligtelse Korrektion Omkostning før korrektion Omkostning efter korrektion Ændring Nye person- og varebiler skal ved udstilling på et salgssted være mærket med informationer om brændstofforbrug og andre standardiserede vareoplysninger. Der skal på et salgssted af nye personbiler være en plakat (eller alternativt et display) for hvert bilmærke med information om nye personbilers brændstofsforbrug Obligatorisk indhold i reklamemateriale vedr. nye person- og varebiler. Ernst & Young 17 Nyt krav Nyt krav Nyt krav Nye person- og varebiler Nyt krav skal ved udstilling på et salgssted være mærket med informationer om brændstofsforbrug og andre standardiserede vareoplysninger. Der skal på et salgssted Nyt krav af nye personbiler være en plakat (eller alternativt et display) for hvert bilmærke med information om nye personbilers brændstofsforbrug Samlet betydning

18 Bilag C. Regler der falder for timers bagatelgrænse Bilag C indeholder love/bekendtgørelser med administrative konsekvenser, som ikke er medtaget i denne endelige opgørelse af regeringens 25 % målsætning, selvom de er vedtaget i folketingsåret 09/10 eller frem til 31. december Reglerne er ikke medtaget, da de er faldet for timers bagatelgrænsen. Regler der falder for den oprindelige bagatelgrænse på hhv. 100 og 1000 timer for hhv. ændringer og nye regler er ikke medtaget i bilaget. Der har ikke været regler, der er faldet for timers grænsen på Transportministeriets område. Ernst & Young 18