BEHOVSBESKRIVELSE KLIMAPARTNERSKABET GRUPPE 1

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "BEHOVSBESKRIVELSE KLIMAPARTNERSKABET GRUPPE 1"

Transkript

1 Til Gruppe 1 Dokumenttype Behovsbeskrivelse Dato Maj 2014 BEHOVSBESKRIVELSE KLIMAPARTNERSKABET GRUPPE 1

2 BEHOVSBESKRIVELSE GRUPPE 1 INDHOLD 1. Indledning Baggrund for projektet Formålet med projektet 1 2. Beskrivelse af problemstillingen Udfordringen i forbindelse med kraftig nedbør og tæt bebyggede områder Det overordnede behov, der skal opfyldes Rammesætning og definitioner Serviceniveau Regn Dimensionering Regnvand og overfladevand Tæt bebyggede områder 5 3. Tids- og aktivitetsplan Overordnet faseopdeling Fase Overgang til fase Fase Beskrivelse af de aktuelle forhold 7 5. Funktionskrav Mindstekrav Ønsker 9 6. Dokumentationskrav Logbog Slutrapport/forretningsplan Drifts- og vedligeholdelsesmanual Test af løsninger Projektplan med beskrivelse af test 15 Rambøll Hannemanns Allé 53 DK-2300 København S T F

3 Gruppe INDLEDNING 1.1 Baggrund for projektet Som følge af de klimaudfordringer, som Danmark står overfor, må der fremadrettet forventes ændringer i nedbørsmængder og -hændelser, konkret i form af større mængder regn og højere intensitet i regnhændelserne. Markedsmodningsfonden (tidligere Fornyelsesfonden) har derfor samlet en række kommuner samt deres forsyningsselskaber i et klimatilpasningspartnerskab mhp. at identificere tværgående kommunale udfordringer indenfor regn- og spildevandshåndtering og samle efterspørgslen efter nye innovative, generiske løsninger. Målsætningen er, at partnerskabet skal bidrage til udviklingen af billigere og/eller bedre løsninger på udvalgte kommunale klimamæssige udfordringer. Nærværende dokument udgør behovsbeskrivelsen for de af Offentlig Part efterspurgte løsninger på håndtering af øgede mængder regnvand i tæt bebyggede områder med en høj befæstelsesgrad. Opgaven er udformet således, at der foreligger en række overordnede krav, der skal danne rammen for at udvikle et produkt, som kan håndtere regnvand lokalt. Opgaven er åben, og det ønskes, at der tænkes i nye og innovative baner. Ved at tage de opstillede krav og rammen i betragtning må løsningen frit udvikles og designes til det/de produkt(er), Leverandøren finder bedst egnet til lokal håndtering af regnvand. 1.2 Formålet med projektet Det er formålet at motivere til et innovativt alternativ til udvidelse af kloakkerne, som både er en omfattede og dyr foranstaltning til løsning af de stadig større nedbørhændelser. Konkret efterspørges løsninger til lokal håndtering af regnvand i tæt bebyggede områder med en høj befæstelsesgrad. Det eksisterende udbud af løsninger til tæt bebyggede områder er i dag sparsomt og ofte ufleksible i forhold til de forskellige lokale behov. Den endelige løsning skal særligt have fokus på følgende forhold: Kapacitet Potentiale for at være et omkostningseffektivt alternativ til en traditionel udvidelse af kloakken (både som anlæg og i drift) Evne til at genanvende regnvandet Potentiale til at forny det område, som løsningen etableres i. Fornyelsen kan for eksempel give sig til udtryk ved at fremme det grønne og det blå element i bybilledet Fleksibilitet i anvendelse. De bagvedliggende formål med projektet er konkretiseret i form af mindstekrav og ønsker nedenfor.

4 Gruppe BESKRIVELSE AF PROBLEMSTILLINGEN 2.1 Udfordringen i forbindelse med kraftig nedbør og tæt bebyggede områder Det er et stigende problem i byområder, at kraftige nedbørhændelser i perioder overbelaster det eksisterende kloaknet. Problemet har især store konsekvenser i tæt bebyggede områder, hvor befæstelsesgraden er høj. De kraftige nedbørhændelser ønskes fortrinsvis håndteret lokalt. Grundlæggende er kloaksystemet indrettet til at transportere vand til det centrale renseanlæg, som kræver rensning altså spildevand, som er forurenet biologisk eller kemisk. Ved at tillede regnvand, som ikke er stærkt forurenet, øges kapacitetsbehovet og effekten mindskes i renseanlægget. Derfor vil en fuldstændig frakobling være at foretrække. En udvidelse af kloakken er ikke i betragtning, da den ikke vil afhjælpe den spidsbelastning i bl.a. rensningsanlæg, som opstår under de kraftige nedbørhændelser. En udvidelse af kloaknettet er samtidig en dyr og omfattende/indgribende løsning. Alternative løsninger til udvidelse af kloakken er relativt få, og løsningerne består som regel af flere delelementer fra flere forskellige producenter, som indgår i etableringen af en samlet løsning. I den nuværende situation er etableringen af disse alternative løsninger omfattende og kan kræve meget plads. Under anlæggelse kan pladsmangel i tæt bebyggede områder være en stor udfordring og vanskeliggøres ved omfattende gravearbejde og svært håndterbare produkter. De alternativer, der findes til udvidelsen af kloakken, er ofte svære at indarbejde som løsninger sammen med den eksisterende infrastruktur i jorden. 2.2 Det overordnede behov, der skal opfyldes Leverandøren skal udvikle en løsning til håndtering af regnvand i tæt bebyggede områder med en høj befæstningsgrad. Løsningen skal kunne håndtere øgede regnmængder, så der i videst muligt omfang og under hensyntagen til de konkrete mindstekrav i afsnit 5.1 nedenfor forhindres skader på mennesker og materiel, som ellers ville opstå som følge af, at kloaksystemets kapacitet ikke matcher givne regnhændelser og/eller som følge af opstuvning på overfladen. Løsningen skal kunne etableres forholdsvis hurtigt og enkelt og skal kunne opfylde flere funktioner end en udvidelse af kloakken. Løsningen kan være designet til at være dækket, altså under jorden, i terræn eller over jorden eller en kombination. Løsningen skal konkret integrere én eller flere af følgende former for håndtering, i form af at regnvandet: Forsinkes (borttransporteres, således at afstrømning til afløbssystemet eller recipient er tidsforskudt i forhold til den øvrige overfladestrømning, som strømmer til afløbssystemet) Magasineres (vandet tilbageholdes midlertidigt på planlagte lokaliteter) Transporteres (vandet kontrolleres i åbne eller lukkede systemer og føres til en planlagt lokalitet) Forbruges (vandet indvindes og bruges på/ved andre lokaliteter og ender ikke ved samme indvinding) Fordampes (vandet frigives til luften enten via transpiration eller ved simpel fordampning) Anvendes rekreativt (vandet har til formål at bidrage til leg eller anden rekreativ aktivitet), eller Nedsives lokalt (vandet håndteres vertikalt, som i faskine.) 2.3 Rammesætning og definitioner Offentlig Part har i nedenstående afsnit beskrevet det nuværende serviceniveau i kommunerne, samt defineret en række centrale begreber. Formålet med afsnittet er at skabe en fælles forståelsesramme for den samlede, samfundsmæssige udfordring, som ønskes håndteret.

5 Gruppe Serviceniveau Forsyningsselskaberne skal leve op til det serviceniveau, kommunerne fastsætter på området. Serviceniveauet kan variere fra kommune til kommune, men i København og Tårnby er serviceniveauet defineret som: Opstuvning til terræn hvert 10 år Max 10 cm vand på terræn hvert 100 år. Overholdelse af dette serviceniveau vil i fremtiden blive udfordret af øgede regnhændelser Regn I Københavns Kommunes klimatilpasningsplan vurderes det, at afskæring af ca. 30 pct. nedbør fra kloakken vil kunne fastholde kommunens serviceniveau helt frem til år En tilsvarende vurdering gælder for Tårnby Kommune. Principielt er al nedbør, der afskæres fra kloakken, en gevinst, da transport og rensning på renseanlæg således ikke finder sted. Desuden vil den mængde, som afskæres, ikke optage kapacitet i kloaksystemet. Den optimale løsning er en fuldstændig afskæring af nedbøren fra kloakken uanset nedbørens størrelse. Effekten af afskæringen afhænger af, hvilke metoder der vælges for afskæringen. Overordnet set kan der opstilles tre metoder til at afskære nedbør fra kloakken, som hver har deres effektmål: 1. Ved at håndtere den første del af regnhændelsen vil mængden af regn, som skal renses, reduceres. 2. Ved at håndtere en delmængde af regnen i hele hændelsens længde reduceres spidsbelastningen, og hver gang det regner, vil mængden af vand, som skal renses, reduceres. 3. Ved at håndtere peak et af regnintensiten i en regnhændelse reduceres spidsbelastningen væsentligt. Ovenstående er illustreret med nedenstående figurer. 1.

6 Gruppe Ved en kombination af disse metoder opnås en større fleksibilitet af løsningen og evt. større afskæring af nedbør Dimensionering Til design af ledningssystemer anvendes ofte CDS-regnhændelser, der beskriver en standardiseret nedbørhændelse, som i forhold til intensitet og volumen er repræsentativ for en given gentagelseshyppighed. CDS-regnhændelsen beskriver ikke et tidsligt forløb af en virkelig regnhændelse. For at beskrive, hvordan faktisk oplevede regnhændelser virker i et givent system, anvendes LTS- beregninger 1, hvor der anvendes historiske regnhændelser over en typisk årsperiode. Ved bassindimensionering anvendes ofte LTS-beregninger eller Spildevandskommitteens skrift vedr. design af bassiner baseret på en CDS-regn og et afløbstal. Dimensioneringen af løsningen kan tage udgangspunkt i HOFOR-vejledning Teknisk instruktion Hydrauliske Beregninger for afløbssystemet. Denne fremsendes efter aftale med HOFOR. For mere information og inspiration kan bl.a. henvises til Københavns Kommunes LAR/metodekatalog. 2 1 LTS: Long Term Simulation. 2

7 Gruppe Regnvand og overfladevand Regnvand vil i tæt bebygget område kunne falde på forskellige typer af overflader med konsekvenser for muligheder/krav i forbindelse med den efterfølgende håndtering. Definitionerne af vandtyper tager udgangspunkt i, hvor vanddråben falder: Vejvand er vand, der falder på vej. Vejvandet er særligt i vinterhalvåret forurenet af bl.a. salt og kræver derfor rensning. Vejvand, inkl. vand fra fortove og cykelstier, skal derfor renses, førend det kan indgå i forbrug eller til rekreative formål. Vejvand udgør ca. 1/3 af den samlede regnmængde. Tagvand er vand, der falder på tage. Tagvand er som udgangspunkt rent og kan derfor anvendes til forbrug og rekreative formål uden rensning, men i overensstemmelse med embedslægens retningslinjer. Tagvand udgør i tæt bebyggede områder ca. 1/3 af den samlede vandmængde. Plads- og parkvand er vand, der falder over grønne områder og pladser, og som ikke passerer trafikerede områder før nedsivning, opsamling eller udledning. Plads- og parkvand er som udgangspunkt rent og kan anvendes til forbrug eller rekreative formål. Plads- og parkvand udgør sammen med vand, der falder i det øvrige byrum, ca. 1/3 af den samlede regnmængde. I fælleskloakeret opland bliver de tre typer vand i dag håndteret via kloaksystemet. Det er jf. ovenfor en ambition at reducere den mængde vand, som transporteres i kloakken og slutteligt renses inden udledning Tæt bebyggede områder Der findes efter kommunernes kendskab ikke en fast definition heraf, men der er tale om miljøer i bymæssig bebyggelse, oftest med beboelse i flere etager, vejbane, parkeringsbåse, fortov på begge sider af vejen og evt. cykelsti. Befæstelsesgraden forudsættes at være høj, imellem pct. Områder med høj befæstelsesgrad varierer dog betydeligt i udformning og anvendelse, og der efterspørges en løsning, som er fleksibel i forhold til varierende anvendelse. Der vil være moderat skygge på den jordnære befæstelse. Arealet kan både være fladt eller med hældning. Fortov og evt. cykelsti vil være hævet af en kantsten. Totalbredden af arealerne vil variere mellem 8 og 14 m i områder med tæt bebyggelse. Der kan ikke forventes arealer med grøn beplantning.

8 Gruppe TIDS- OG AKTIVITETSPLAN 3.1 Overordnet faseopdeling Udviklingsprojektet er opdelt i to faser Fase 1 Fase 1 består i en konkretisering af Leverandørens løsningsforslag inden for en periode på max seks måneder beregnet fra datoen for aftalens indgåelse. Der er tale om en færdigudvikling af det foreslåede løsningsdesign. Formålet med fase 1 er at afdække de tekniske muligheder og det kommercielle potentiale i den foreslåede løsning. Leverandøren er forpligtet til at føre logbog, jf. beskrivelsen i afsnit 6 nedenfor, og skal desuden aflevere en slutrapport. Både logbog og slutrapport skal foreligge senest to uger efter udløbet af perioden på de seks måneder, jf. 6.1 og Overgang til fase 2 Såfremt Leverandøren ønsker at komme i betragtning til fase 2, skal Leverandørens indlevere et konkret forslag til projektplan, en opdateret beskrivelse af Leverandørens løsningsforslag, en bindende pris (budgetloft) samt en totaløkonomisk beregning og en sammenligning med en traditionel løsning. Projektplanen skal indeholde konkrete forslag til testprocedurer som nærmere beskrevet nedenfor i afsnit 7. Såfremt Leverandøren afgiver tilbud på fase 2, vil Leverandøren få lejlighed til at præsentere løsningsforslaget nærmere for Offentlig Part. Offentlig Part vil herefter træffe beslutning om, hvilke Leverandører der udvælges til fase 2 ud fra det i bilag 5 angivne tildelingskriterium. Den nærmere proces for overgang og udvælgelse til fase 2 beskrives i bilag Fase 2 I fase 2 skal Leverandøren udvikle og teste en funktionsdygtig prototype på baggrund af Leverandørens konkrete løsningsdesign. Prototypen skal leve op til de specifikationer, som Leverandørens tilbud indeholder. Prototypen skal desuden opfylde de i Bilag 1 fastsatte mindstekrav. Prototypen skal endvidere opfylde Offentlig Parts ønsker som fastsat i Bilag 1, medmindre Leverandøren i sit tilbud har angivet, at disse ikke opfyldes. Leverandøren skal i relation til testen samarbejde med Offentlig Part, som forpligter sig til at deltage i en sådan test. Leverandøren vil skulle indtænke borgerinddragelse i testen, i det omfang den udviklede løsning vurderes at berøre borgerne i testområdet. Fase 2 afsluttes efter test af prototypen, som nærmere beskrevet i afsnit 7, og når Leverandøren har afleveret den endelige logbog og forretningsplan for fase 2. Heri indgår bl.a. vurdering af det kommercielle potentiale, jf. afsnit 6 nedenfor. Fase 2 har en varighed af max 24 måneder, beregnet fra Offentlig Parts meddelelse til Leverandøren om, at denne er udvalgt til at fortsætte i fase 2.

9 Gruppe BESKRIVELSE AF DE AKTUELLE FORHOLD Offentlig Part oplyser Leverandøren om relevant information vedrørende regnhændelser, ledningsnet i testområdet, typografi mv. i forbindelse med opgaveløsningen. Ønskes konkrete oplysninger i forbindelse med tilbudsafgivelse, kan disse rekvireres via spørgsmål/svar-runden. 5. FUNKTIONSKRAV I det følgende beskrives de mindstekrav, som Leverandørens løsning skal leve op til, samt de ønsker, Offentlig Part har til den udviklede løsning. 5.1 Mindstekrav Funktionalitet Løsningen skal enten fungere automatisk eller skulle aktiveres fra centralt hold. Det vil ikke kunne accepteres, at løsningen fordrer manuel aktivering på lokalt plan. Løsningen skal kunne anvendes på privat såvel som offentligt ejet område. Dimensionering Løsningen skal udnytte den eksisterende plads i området og indpasses på en hensigtsmæssig måde, som tager højde for, at der er tale om tæt bebyggede områder med en høj befæstningsgrad og med begrænset plads. Leverandøren bør i sit tilbud, jf. bilag 2, tekstboks 6, gøre rede for valg af dimensionering. Vandanvendelse Der er ikke specifikke krav til, hvordan vandet skal anvendes. Jf. ovenfor kan der være tale om: Forsinkelse Magasinering Afledning/transportering Forbrug Fordampning Rekreativ anvendelse Lokal nedsivning. Det er dog et mindstekrav, at løsningen delvist håndterer regnvandet lokalt. Der gælder endvidere en række myndighedskrav i relation til konkrete anvendelsesmuligheder, herunder og ikke-udtømmende følgende krav: Såfremt løsningen anvender vejvand til forbrug eller rekreative formål, skal løsningen kunne rense vandet i henhold til de i lovgivningen fastsatte krav. Såfremt løsningen ikke renser vandet, skal det sikres, at vand til forbrug og rekreative formål ikke stammer fra vejvand. Hvis nedbøren udledes direkte til recipient, skal vandkvaliteten overholde de fastsatte krav, der er til recipienten. Ledes nedbøren til kloak, skal vandkvaliteten overholde de fastsatte krav, der er til udledning til kloak. Indebærer løsningen nedsivning, skal følgende krav overholdes:

10 Gruppe 1 8 Anvendes vandet til rekreative eller forbrugsformål, skal anvendelsen leve op til embedslægens krav vedrørende vandhåndtering samt rørcenteranvisningen. 3 Indgår grønne elementer som en del af løsningen, skal beplantningen kunne tåle de givne vækstbetingelser, herunder saltning og årstiderne. Hvis løsningen involverer kobling til fælles system, skal løsningen inkludere en tilbageløbssikring. 4 Drift og vedligeholdelse Omkostninger til driften må ikke overstige de samlede omkostninger ved sædvanlig afhjælpning via en kloakløsning (anlæg og drift i hele levetiden) som ifølge nøgletal udgør 14 kr. pr. år pr. løbende meter samt en omkostning til rensning på 0,25 kr. pr. år pr. m 3. Løsningens funktionalitet må ikke blive påvirket af fysisk belastning fra trafik og skal overholde gældende anlægsnormer. Trafikbelastningen kan variere, alt efter hvilke områder produktet forventes anlagt i. Der tages udgangspunkt i gældende krav og normer. Det er et krav, at løsningen til enhver tid er hydraulisk funktionsdygtig, hvorfor løsningen skal kunne vedligeholdes ved nem tilgængelighed. I den forbindelse skal løsningen tage højde for de naturlige og vejrmæssige påvirkninger. Det gælder alle former for påvirkninger, fx men uden at være begrænset til: Løvfald, snavs og evt. affald, som tilføres løsningen Frost Nedbør som sne, der må forventes at smelte over tid, men må ikke medføre overbelastning af kloakken Saltning i løbet af vinterhalvåret må forventes og skal tages i betragtning i forhold til materialevalg, således at der sikres fuld funktionsdygtighed Forvitring af materialet og UV-stråling kan forkorte levetiden og/eller forringe det æstetiske Minimal transpiration fra evt. vegetation i vinterhalvåret. Tekniske standarder og miljøkrav Det/de anvendte materialer ikke må udgøre en miljøbelastning og heller ikke afgive miljøfremmede stoffer til omgivelserne. Materialet skal leve op til de lovmæssige krav og standarder, som er fastsat på området, og vil derfor afhænge af, hvilken konkret løsning der udvikles. Sikkerhed og mobilitet Løsningen må ikke indebære en sikkerhedsrisiko for medarbejdere, som anlægger og drifter løsningen, og skal overholde gældende arbejdsmiljøregler. Løsningen må ikke indebære en risiko for borgerne. Løsningen må endvidere ikke hæmme mobiliteten i nærmiljøet og må ikke medføre gener ved vejarbejde etc., heller ikke i forbindelse med drift og vedligehold af løsningen. De konkrete krav til sikkerhed og mobilitet vil i sagens natur afhænge af den valgte løsnings design og funktionalitet i forhold til anvendelse af vandet. Omkostningsniveau 3 E614CF55B237/146166/Roercenteranvisning_003_4_udgave_sep12.pdf. 4 I forhold til tilbageløbssikring henvises til Rørcenteranvisning 015 og 003 og følgende standarder: DS 432 Norm for afløbsinstallationer og DS 439 Norm for vandinstallationer, DS/EN 1717 forholdsregler til sikring mod forurening af drikkevand i vandinstallationer.

11 Gruppe 1 9 Forsyningsselskabet er underlagt betalingsloven 5. Omkostninger til den tilbudte løsning til regnvandshåndtering må ikke overstige omkostninger til sædvanlige afhjælpning, jf. betalingsloven. Den tilbudte løsning skal som udgangspunkt være omkostningseffektiv både i indkøb og ved anlæg samt drift. Vejledende omkostninger til den sædvanlige afhjælpning kan findes på Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens hjemmeside under pris og levetidskataloget for spildevand. Ud fra dette katalog vælges den sædvanlige løsning, som bedst kan sammenlignes med Leverandørens løsningsforslag, og heraf findes omkostningsniveauet. Den konkrete pris ved anlæggelse af eller udvidelse af eksisterende kloaknet vil afhænge af lokale forhold, herunder både forhold over jorden (bebyggelse og befæstningsgrader) samt forhold under jorden (jordbundsforhold, installationer m.m.). Meterprisen for en ny ledning er ifølge Forsyningssekretariatets pris- og levetidskatalog ca. kr pr. meter. Kommunerne har foretaget en undersøgelse af egne omkostninger. Undersøgelserne viser, at meterprisen kan variere afhængig af dybde, hvorfor der reelt er tale om et interval på mellem kr og pr. meter. Der skal for løsningen gennemføres en totaløkonomisk beregning for anlæg, drift og vedligehold, herunder energiforbrug, som i sammenligning med merprisen for en ny kloakledning ikke må medføre merudgifter. Såfremt etableringen af løsningen indeholder blå og grønne elementer, vil en højere udgift dog kunne accepteres. Det kunne f.eks. være, hvis løsningen skaber rekreativ værdi eller fremmer vegetationen i lokalområdet. Jf. bilag 4, afsnit 6 foretages en sådan totaløkonomisk beregning ved overgangen til fase Ønsker Offentlig Part har nedenfor indsat en række ønsker til Leverandørens løsning. Leverandøren har i sin løsningsbeskrivelse, jf. bilag 2 angivet, hvilke ønsker den tilbudte løsning imødekommer og på hvilken måde. Kapacitet Offentlig Part har ikke specificeret et konkret mindstekrav til kapacitet, forstået som den regnmængde, der skal kunne afskæres, da enhver afskæring er en gevinst, såfremt denne kan foretages billigere end afledning af en tilsvarende vandmængde via kloak. Der ønskes en så stor afskæringskapacitet i forhold til omkostningsniveauet som muligt. Herunder henledes opmærksomheden på de ovenfor i afsnit beskrevne servicekrav, som efter kommunernes vurdering vil kræve en afskæring på ca. 30 pct. for fortsat at kunne efterleves frem mod år Der vil blive set positivt på løsninger, som kan håndtere en højere afskæring end angivet som mindstekrav og dermed kunne håndtere en mere omfangsrig regnhændelse. Det ønskes ligeledes, at løsningen etableres, så den reducerer den mængde vand, som transporteres i kloakken og slutteligt renses inden udledning. Fleksibilitet Afskæringsmulighederne vil i praksis variere fra område til område, også inden for kategorien af tæt bebyggelse. Der ønskes derfor en løsning, som kan tilpasses forskellige forhold og fx sikre 20 5 https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=

12 Gruppe 1 10 pct. afskæring i ét område og 40 pct. afskæring i et andet område i stedet for præcis 30 pct. afskæring i alle områder. Funktionalitet Der ønskes en løsning, der kan fungere i samspil med det eksisterende kloaknet. Løsningen kan i den forbindelse endvidere indebære et monitoreringssystem, som kan fungere i samspil med forsyningsselskabernes eksisterende systemer. Levetid Levetiden på løsningen kan variere, afhængig af om løsningen er over eller under jorden. Der ønskes en længere levetid end en nyetableret kloak 75 år såfremt dette bidrager positivt til løsningens totaløkonomi. Etablering og anlæg Det er et ønske, at anlægsperioden begrænses, særligt for løsninger som skal anlægges, hvor der er tæt trafikeret og befolket, så fx økonomisk tab for evt. butiksejere og øvrige gener for områdets beboere minimeres. Fordelene kunne fx være tidsbesparelse i anlægsfasen, lette håndterbare produkter, minimalt gravearbejde mv. Såfremt løsningen helt eller delvist etableres under jorden, skal den evt. eksisterende infrastruktur i jorden overvejes. Løsningen bør så vidt muligt kunne indgå med den eksisterende infrastruktur i jorden uden omlægning, enten integreret med eller bygget omkring denne. Dette vil både være besparende og begrænse generne mest muligt. Såfremt løsningen etableres over jorden, bør der tages højde for menneskelige påvirkninger, herunder trafikale belastninger og skader samt for risikoen for hærværk. Drift og vedligeholdelse Det ønskes, at udgifterne til drifts- og vedligeholdelse af løsningen ved et samlet anlæg udgør et minimum. Vandanvendelse samt fremme af grønne og blå elementer Det er et ønske, at nedbøren betragtes som en ressource, hvorved den kan indgå i det lokale vandkredsløb. Et lokalt vandkredsløb kunne fx være at udnytte det opsamlede vand i bygninger til vanding eller rekreative formål. Det er herunder et ønske, at så stor en mængde af regnvandet som muligt forbliver i lokalområdet i stedet for at skulle gennem kloakken, idet omfang dette er økonomisk hensigtsmæssigt. Hvis det er nødvendigt at rense afledt vand, bør renseprocessen ikke være energikrævende. Renseprocesserne skal kunne ske ved naturlige mekanismer, fx tyngdekraft, ionbytning i naturlige medier osv. Det ønskes videre, at løsningen på integreret vis fremmer grønne og blå elementer i bybilledet og dermed skaber rekreativ merværdi for byens borgere. En løsning med grønne elementer i form af vegetation medfører, at vandet kan forbruges lokalt, altså ved fordampning. Dette har flere positive sideeffekter, bl.a. nedkøling af omgivelserne (reducerer varmeeffekten), forbedret herlighedsværdi, fremme af biodiversiteten, støjdæmpning og reduceret afledning til kloakken og efterfølgende rensning. En løsning med blå elementer, der indebærer at gøre vandet synligt og tilgængeligt, skaber ligeledes rekreativ værdi, herlighedsværdi og styrker beboernes bevidsthed om, at vandet håndteres. En funktion kunne også være, at løsningen transporterer vandet til en blivende lokation. Transporten kan kombineres med ovenstående funktioner.

13 Gruppe 1 11 En løsning med blå og grønne elementer kan principielt indebære, at vandet holdes tilbage på en måde, der reducerer den samlede kapacitet, fx ved transport til en given lokation eller ved transport til en opbevaringsløsning forud for forbrug. Der kan være modsatrettede hensyn mellem de blå og grønne elementer og et ønske om, at løsningen hurtigt genvinder sin kapacitet til afledning og opbevaring. I det tilfælde har kapacitetsforøgelse prioritet. Der ønskes en løsning, hvoraf det fremgår, hvordan disse to hensyn er afbalanceret, samt en angivelse af, hvad det vil indebære i forhold til regnhændelser af et endnu større omfang. Materialevalg Det ønskes, at genbrugsværdien af materialerne er høj. Leverandøren vil fx kunne dokumentere dette ved at søge certificering som fx Cradle to Cradle, ISO eller Svanemærket eller tilsvarende. Modulopbygning Det er et ønske, at løsningen er så fleksibel som muligt. Der ønskes en løsning, der skaber fleksibilitet gennem fx modulopbygning. Dvs. en løsning, hvor forskellige elementer eller anvendelsesformer for vandet kan kombineres og sættes sammen på flere mulige måder og samlet udgøre en færdig løsning, hvor det konkrete valg af byggeklodser eller moduler afhænger af de lokale forhold og muligheder. Ved længere strækninger kan produktet fungere som et kædeanlæg, der i en bymæssig kontekst skal kunne kobles sammen med andre behov og funktioner i byen. Der er ofte mangel på plads og behov for at integrere løsninger med byliv, mødesteder, fællesskab m.m. Løsningen bør i den forbindelse ikke alene forholde sig til de enkelte moduler, men også til mulige forbindelseselementer, således at der udvikles en samlet løsning. Energiforbrug Det er et ønske, at løsningens energiforbrug er så lavt som muligt og gerne baseret på grøn energi. Æstetik Det er et ønske, at æstetikken i lokalområdet kan bevares eller videreudvikles, selv om løsningen etableres i området. Løsningen skal indgå i de eksisterende omgivelser, medmindre produktet fremmer fornyelse (grønne og blå elementer) i området. Kvalitet og løsninger ønskes æstetisk afstemt med omgivelserne, kommunernes politikker og designmanualer o. lign. Eksempelvis kan forskellige belægningstyper og bærelag i gaden have indflydelse på udformning og konstruktion af løsningen. Implementering og etik Såfremt løsningens implementering og drift fordrer medvirken fra Offentlig Parts medarbejdere eller borgere, er det et ønske fra Offentlig Part, at Leverandøren gennemfører oplæring, udarbejder informationsmateriale eller lignende. Det er et ønske, at Leverandøren gør sig overvejelser om evt. virkninger i forhold til borgere, miljø m.m. og søger at minimere evt. negative konsekvenser.

14 Gruppe DOKUMENTATIONSKRAV Leverandøren vil i forbindelse med udvikling af løsningerne være forpligtet til at tilvejebringe dokumentation for udviklingsprocessen og de opnåede resultater. Dokumentationskravene er nedenfor beskrevet i form af krav til logbog og slutrapport/forretningsplan (i fase 1 og 2) samt for fase 2 i form af krav til drifts- og vedligeholdelsesmanual. Al dokumentation skal være skrevet på dansk. 6.1 Logbog Leverandøren er i forbindelse med fase 1 og fase 2 forpligtet til at føre en logbog, der løbende beskriver udviklingsprojektets fremdrift og status over udviklingsprocessen og det gennemførte arbejde. Der føres én separat logbog pr. fase. Leverandøren skal umiddelbart efter kontraktindgåelsen udarbejde en konkret procedure for indsamling og registrering af information til logbogen, således at nedenstående formål og specifikke krav efterleves. Formålet med logbogen er at skabe en forståelse af det gennemførte arbejde, og i hvilket omfang arbejdet har levet op til de formulerede målsætninger og krav. Det er desuden formålet med logbogen at sikre et fyldestgørende informationsgrundlag i forbindelse med et eventuelt udbud, jf. Kontraktens punkt 10. Derudover fungerer logbogen som dokumentation for det gennemførte arbejde i forbindelse med fakturering mv., og logbogen danner grundlag for drøftelser på styregruppemøderne, jf. Bilag 3. Den endelige logbog skal afleveres til Offentlig Part senest 14 dage efter afslutning af den enkelte fase. Logbogen skal besvare følgende spørgsmål/overskrifter: Data om Leverandøren (adresse, kontaktinformation, periode, projekttitel). Formål med udviklingsprocessen. Hvilke resultater er opnået i forhold til formålet og de funktionsbaserede krav opgjort i følgende effektmål: Løbende 1) Kvartalsvis status i forhold til, om projektet udvikler sig i henhold projektplanen 2) Herunder om der er særlige udfordringer i forhold til at levere som aftalt i henhold til løsningsbeskrivelsen 3) Leverandøren er i øvrigt forpligtet til proaktivt at meddele styregruppen, såfremt der er væsentlige problemer i forhold til projektets fremdrift. Efter fase 1 1) Forventet kapacitetsforbedring opgjort i form af modelberegning med klar angivelse af anvendte antagelser 2) Forventet forhold mellem kapacitetsforbedring og pris 3) Forventet genanvendelse af regnvand opgjort i pct. af den samlede volumen håndteret af løsningen. Dette skal være opgjort ved modelberegning med klar angivelse af anvendte antagelser.

15 Gruppe 1 13 Efter fase 2 1) Observeret kapacitetsforbedring ved forsøg opgjort i pct. af samlet volumen 2) Forhold mellem kapacitetsforbedring og forventet pris 3) Observeret genanvendelse af regnvand opgjort i pct. af den samlede volumen håndteret af løsningen under forsøg 4) Beregnet samlet potentiale for kapacitetsudvidelse på tværs af klimafællesskabets parter 5) Beregnet samlet genanvendelsespotentiale på tværs af klimafællesskabets parter. Hvilke test er gennemført og hvordan? Beskrivelse af eventuelle ændringer i forhold til den oprindelige plan i tilbud og udbudsmateriale samt årsager til disse ændringer. Beskrivelse af valg og prioriteringer i udviklingsprocessen. Beskrivelse af den konkret udviklede løsnings bestanddele og konkrete funktionsmåde. 6.2 Slutrapport Efter fase 1: Leverandøren skal ved afslutningen af fase 1 udarbejde en slutrapport, som indeholder en redegørelse for det konkrete løsningsdesign, løsningens tekniske beskaffenhed samt det kommercielle potentiale for løsningen. Rapporten skal ligeledes forholde sig til de udfordringer, tekniske såvel som kommercielle, som er identificeret i løbet af fase 1. Konkret skal rapporten som minimum indeholde følgende: Konkrete tegninger En redegørelse for materialevalg En systematisk og detaljeret angivelse af de konkrete funktionaliteter, herunder Den forventede anvendelse af det håndterede vand Den mulige fysiske placering Overvejelser om integration i byrummet Forventet volumen Hvordan påvirker resultaterne følgende faktorer: Muligheden for at udvikle en prototype Muligheden for at gennemføre relevante tests i den følgende fase. Efter fase 2: Leverandøren skal ved afslutningen af fase 2 udarbejde en slutrapport, som indeholder en redegørelse for den konkrete udviklede løsning, herunder den tekniske beskaffenhed, samt en vurdering af det kommercielle potentiale for løsningen. Slutrapporten skal som minimum indeholde følgende: Konkrete tegninger En redegørelse for endeligt materialevalg En systematisk og detaljeret angivelse af de konkrete funktionaliteter, herunder Den forventede anvendelse af det håndterede vand Den mulige fysiske placering Overvejelser om integration i byrummet Forventet volumen Hvordan påvirker resultaterne muligheden for at udnytte løsningen kommercielt? Hvilke forventninger har Leverandøren til udnyttelse af det kommercielle potentiale? En endelig totaløkonomisk beregning for løsningen og en angivelse af det forventede besparelsespotentiale i forhold til traditionelle løsninger.

16 Gruppe 1 14 Slutrapporten skal afleveres senest 14 dage efter afslutning af hver fase. 6.3 Drifts- og vedligeholdelsesmanual Leverandøren skal ved afslutning af fase 2 udarbejde en egentlig drifts- og vedligeholdelsesmanual, som angiver både almindelige og mere tekniske krav til drift og vedligeholdelse af løsningen. Heri indgår tegninger samt omfang og frekvens af aktiviteter forbundet med drift og vedligeholdelse, særlige forholdsregler i forbindelse med drift og vedligeholdelse, anvendte metoder og arbejdsgange, evt. kompetencekrav. Leverandøren skal desuden udarbejde et konkret og detaljeret budget for drift og vedligeholdelse i en periode, som afspejler løsningens estimerede levetid.

17 Gruppe TEST AF LØSNINGER Den udviklede løsning vil i fase 2 skulle testes i både Tårnby Kommune og Københavns Kommune. Kommunerne/forsyningerne har ikke på forhånd fastlagt et teststed, da dette kan afhænge af den konkret foreslåede løsning. Tilsvarende vil antallet af teststeder også afhænge af de konkrete forslag til løsninger, herunder variationen i disse. De konkrete teststeder vil som udgangspunkt være karakteriseret som angivet i afsnit ovenfor, dvs. at der er tale om tæt bebyggede områder med en høj befæstelsesgrad på mellem pct. Leverandøren skal i sit evt. tilbud på fase 2 præcist og detaljeret beskrive, hvilke test der vil være hensigtsmæssige, herunder hvilke præcise testkrav løsningen vil skulle bestå. Leverandøren skal desuden i forbindelse med afgivelse af tilbud på fase 2 beskrive sine ønsker til et givent testareal. Såfremt det er muligt, skal der skelnes mellem henholdsvis forudsætninger og ønsker til et egnet teststed. Ved forudsætninger forstås forhold, som anses som absolut nødvendige og derved uomgængelige for gennemførelse af en fyldestgørende test. Ønsker forstås modsætningsvis som forhold, som det anses ønskværdigt, såfremt de er opfyldt i forbindelse med test. Herunder skal Leverandøren angive, om evt. forudsætninger skal forstås som en begrænsende faktor, således at løsningen kun vil kunne fungere under de givne forudsætningers tilstedeværelse, samt hvad dette vurderes at indebære i forhold til løsningens mulighed for udbredelse til andre kontekster. Det er et krav i forbindelse med test, at arealet genoprettes til sin normale tilstand efter afprøvning, såfremt kommunerne anmoder om dette. Dette sker for Leverandørens regning. 7.1 Projektplan med beskrivelse af test Såfremt Leverandøren ønsker at fortsætte til fase 2, er det et krav, at denne som afslutning på fase 1 udarbejder en konkret projektplan for fase 2, som beskriver, hvordan løsningen vil blive testet, herunder hvilke forventninger der er til Offentlig Parts deltagelse i testen. Se nærmere i bilag 5 om overgangen til fase 2. Der er som udgangspunkt afsat i alt 24 måneder til fase 2, hvori testperioden indgår. Selve testen har ikke nødvendigvis en udstrækning af 24 måneder, da der først skal udvikles en prototype. Leverandøren vil i sin projektplan for fase 2 skulle beskrive den konkrete tidsramme samt andre forhold, som med afsæt i den konkret foreslåede løsning vurderes at være relevante, fx adgangsforhold, antal teststeder, sikkerhedsforanstaltninger mv. Leverandøren skal i forhold til test stå for gennemførelse af den nødvendige kompetenceudvikling af Offentlig Parts medarbejdere, såfremt dette er en nødvendighed i forhold til at medvirke til testens gennemførelse.

LAR fra anlæg til opland og fra servicemål til skybrud

LAR fra anlæg til opland og fra servicemål til skybrud LAR fra anlæg til opland og fra servicemål til skybrud Overordnet vandhåndtering Vandet kommer fra Tag Vej Pladser Dræn Terræn Mulige recipienter Fælleskloak Separatkloak Lokal nedsivning Fordampning Lokal

Læs mere

LAR hvad er det og hvad kan det?

LAR hvad er det og hvad kan det? LAR hvad er det og hvad kan det? 19. Maj 2015 GITTE HANSEN GIHA@orbicon.dk LAR Synonym på bæredygtig regnvandshåndtering Fremtidens klima hvorfor blev LAR interessant Status for LAR-anlæg i DK Hvad er

Læs mere

LAR og klimasikring af bygninger

LAR og klimasikring af bygninger LAR og klimasikring af bygninger Temaaften om klimaforandringer og fremtidssikring. Boligforeningen VIBO 27.03.2012 GITTE HANSEN GIHA@orbicon.dk HVAD SKAL VI IGENNEM? Lidt om klima og kloak Vandets veje

Læs mere

Permeable belægninger til naturlig dræning

Permeable belægninger til naturlig dræning Permeable belægninger til naturlig dræning Thomas Pilegaard Madsen Teknologisk Institut Betoncentret 11. maj 2011 Lokal håndtering af regnvand Lokal afledning af regnvand hvor det falder forkortes LAR

Læs mere

Gedvad Danmarks klogeste klimatilpasning!

Gedvad Danmarks klogeste klimatilpasning! Gedvad Danmarks klogeste klimatilpasning! Gedvadområdet Projektområdet udgøre et topopland, der oprindeligt har afvandet mod nord gennem Bagsværd Rende til Lyngby Sø. Overordnede visioner og mål for projektet

Læs mere

DATO HOFOR ERSTATNING AF REGNVANDSBASSIN VED LAR-LØSNINGER - BAUNEBAKKEN - HVIDOVRE KOMMUNE

DATO HOFOR ERSTATNING AF REGNVANDSBASSIN VED LAR-LØSNINGER - BAUNEBAKKEN - HVIDOVRE KOMMUNE DATO HOFOR ERSTATNING AF REGNVANDSBASSIN VED LAR-LØSNINGER - BAUNEBAKKEN - HVIDOVRE KOMMUNE 1 INDHOLD RESUME Resume... 2 Baggrund...3 Lokal afledning af regnvand (LAR)...4 Baunebakken...5 I forbindelse

Læs mere

Dimensionering af LAR-anlæg Spildevandskomiteen, Ingeniørforeningen i Danmark

Dimensionering af LAR-anlæg Spildevandskomiteen, Ingeniørforeningen i Danmark Dimensionering af LAR-anlæg Spildevandskomiteen, Ingeniørforeningen i Danmark Indhold Indhold... 1 Baggrund... 1 DEL 1: DIMENSIONERING AF LAR-ANLÆG VED HJÆLP AF REGNEARK... 2 LAR afløbsteknik eller bydesign...

Læs mere

København. Klimatilpasning i Københavns Kommune. VIBO den 27. marts 2012

København. Klimatilpasning i Københavns Kommune. VIBO den 27. marts 2012 Klimatilpasning i København Klimatilpasning i Københavns Kommune VIBO den 27. marts 2012 Palle D. Sørensen Københavns Kommune, Center for Park og Natur Klimatilpasning i Københavns Kommune VIBO den 27.

Læs mere

Baggrund: Fornyelsen af kloaksystemet har således til formål at fjerne: - Opstuvninger i din kælder og på din grund

Baggrund: Fornyelsen af kloaksystemet har således til formål at fjerne: - Opstuvninger i din kælder og på din grund Denne guide er lavet så du nemt og hurtigt kan finde svar på dine spørgsmål om separatkloakering. Guiden er delt op i 8 afsnit, hvor 3 af dem er svar på et af de breve du kan have modtaget fra Industrimiljø.

Læs mere

Retningslinjer for udførelse af faskiner

Retningslinjer for udførelse af faskiner Fredensborg Kommune Vand og Natur Egevangen 3B 2980 Kokkedal Tlf. 7256 5908 vandognatur@fredensborg.dk September 2012 Retningslinjer for udførelse af faskiner Tekstudkast og fotos: Teknologisk Institut

Læs mere

23. april 2015. Åben regnvandshåndtering Krav til håndtering på privat grund

23. april 2015. Åben regnvandshåndtering Krav til håndtering på privat grund 23. april 2015 Åben regnvandshåndtering Krav til håndtering på privat grund Bilag 3: Tillæg nr. 2 til Spildevandsplan 2014-2018 1. Indledning Viborg Kommune ønsker med Tillæg nr. 2 til Spildevandsplan

Læs mere

SEPARATKLOAKERING HVORFOR OG HVORDAN HVORFOR SEPARATKLOAKERE? HVORNÅR SKAL DU I GANG? HVAD ER DINE MULIGHEDER? HVAD MED ØKONOMI OG DOKUMENTATION?

SEPARATKLOAKERING HVORFOR OG HVORDAN HVORFOR SEPARATKLOAKERE? HVORNÅR SKAL DU I GANG? HVAD ER DINE MULIGHEDER? HVAD MED ØKONOMI OG DOKUMENTATION? SEPARATKLOAKERING HVORFOR OG HVORDAN HVORFOR SEPARATKLOAKERE? HVORNÅR SKAL DU I GANG? HVAD ER DINE MULIGHEDER? HVAD MED ØKONOMI OG DOKUMENTATION? HVORFOR SEPARATKLOAKERE? GODT FOR MILJØET Provas og Haderslev

Læs mere

Vandopland: København Vest og Frederiksberg Vest

Vandopland: København Vest og Frederiksberg Vest Oversigt over skybrudsprojekter beliggende i Vanløse (fra 3 af de 7 vandoplande): Vandopland: København Vest og Frederiksberg Vest KV12 Slotsherrensvej Vest På strækningen fra Husumvej/Ålekistevej til

Læs mere

Separering af kloak VEJLEDNING FØR KLOAKFORNYELSE

Separering af kloak VEJLEDNING FØR KLOAKFORNYELSE Separering af kloak VEJLEDNING FØR KLOAKFORNYELSE > Hvorfor adskiller vi regnvand og spildevand? > Separering på egen grund > Sådan kommer du videre > Mens vi arbejder > Godt for dig, miljøet og Herning

Læs mere

Notat. Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 1 BAGGRUNDEN FOR NOTATET 2 TYPER AF UDFORDRINGER. 2.1 Risiko for oversvømmelser

Notat. Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 1 BAGGRUNDEN FOR NOTATET 2 TYPER AF UDFORDRINGER. 2.1 Risiko for oversvømmelser Notat Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 8. november 2012 REV.25-11-2012 Projekt nr. 211553 Dokument nr. 125590549 Version 3 Udarbejdet af MSt Kontrolleret af ERI Godkendt af MSt 1 BAGGRUNDEN

Læs mere

Klimatilpasning i Odense Kommune

Klimatilpasning i Odense Kommune Klimatilpasning i Odense Kommune Præsentation af Kontorchef Charlotte Moosdorf Industrimiljø Tour de Klimatilpasning d. 7. september 2011 1 Globale klimaforandringer : Giver lokale udfordringer: Temperaturstigninger

Læs mere

Byggeri 2011. Vejledning 9. Retningslinjer for udførelse af faskiner

Byggeri 2011. Vejledning 9. Retningslinjer for udførelse af faskiner Byggeri 2011 Vejledning 9 Retningslinjer for udførelse af faskiner Faskiner Vejledningen gælder faskiner i forbindelse med ukompliceret byggeri af: Enfamiliehuse og lign. Sommerhuse Garage og carporte

Læs mere

Administrationsgrundlag for Lokal Afledning af Regnvand (LAR) i Svendborg i fælleskloakerede områder

Administrationsgrundlag for Lokal Afledning af Regnvand (LAR) i Svendborg i fælleskloakerede områder Administrationsgrundlag for Lokal Afledning af Regnvand (LAR) i Svendborg i fælleskloakerede områder 25. februar 2015 Sagsnr. P00059 Udarbejdet af: LIL Baggrund og formål Vand og Affald har i samarbejde

Læs mere

Retningslinier for udførelse af faskiner i Tårnby Kommune

Retningslinier for udførelse af faskiner i Tårnby Kommune Retningslinier for udførelse af faskiner i Tårnby Kommune Side 1 Faskiner Hvorfor nedsive tagvand? Det er miljømæssigt fordelagtigt at nedsive tagvand, hvor der er egnede jordbundsforhold. Herved øges

Læs mere

Kloaksystemets opbygning og funktion

Kloaksystemets opbygning og funktion Kloaksystemets opbygning og funktion Kommunens afløbssystem, eller i daglig tale kloaksystemet, kan være opbygget på to helt forskellige måder: enten som fællessystem eller som separatsystem. I Spildevandsplanen

Læs mere

Tak for et godt informationsmøde i Hundslund

Tak for et godt informationsmøde i Hundslund Tak for et godt informationsmøde i Hundslund Odder Spildevand har i afholdt informationsmøde i forbindelse med den kommende fornyelse af kloakkerne i Hundslund. Der deltog omkring 100 personer til mødet,

Læs mere

Svendborg Spildevand A/S Ryttermarken 21 5700 Svendborg

Svendborg Spildevand A/S Ryttermarken 21 5700 Svendborg Svendborg Spildevand A/S Ryttermarken 21 5700 Svendborg Kultur, Erhverv og Udvikling. Erhverv, Bolig og Natur. Ramsherred 5, 5700 Svendborg Tlf. 62 23 30 00 keu@svendborg.dk www.svendborg.dk Fornyet tilladelse

Læs mere

Nedsivning af tagvand fra parcelhuse

Nedsivning af tagvand fra parcelhuse Sorø Kommune Nedsivning af tagvand fra parcelhuse Vejledning til grundejere Maj 2009 Udgivelsesdato 13.maj 2009 Hvorfor nedsive tagvand? Der er af mange gode grunde til at nedsive tagvand lokalt, hvor

Læs mere

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff Klimaet ændrer sig Niels Rauff Fra vision til plan Visionen Hvordan skaber vi tryghed og sikkerhed? - og hvordan kan vi håndtere klimakonsekvenserne og samtidig udvikle byens kvaliteter? Hvad skal sikres?

Læs mere

Kloakfornyelse i Ulstrup

Kloakfornyelse i Ulstrup Kloakfornyelse i Ulstrup Borgermøde 18. juni 2013 Program Præsentation og indledning Spildevandsplan 2013 Kloakfornyelse i Ulstrup Hvor langt er vi nået med undersøgelser og planlægning Hvad skal Favrskov

Læs mere

3. tillæg til Spildevandsplan 2005-2012. Plejecenter ved Snorrebakken

3. tillæg til Spildevandsplan 2005-2012. Plejecenter ved Snorrebakken 3. tillæg til Spildevandsplan 2005-2012 Plejecenter ved Snorrebakken Teknik & Miljø, December 2010 Indholdsfortegnelse 1. Indledning og baggrund...3 2. Lovgrundlag...3 3. Eksisterende forhold...3 4. Fremtidige

Læs mere

NOTAT. Regnvandsforum Undersøgelse af skybrudskvalitet i fælles vandsystemer

NOTAT. Regnvandsforum Undersøgelse af skybrudskvalitet i fælles vandsystemer NOTAT Regnvandsforum Undersøgelse af skybrudskvalitet i fælles vandsystemer Klimatilpasning, vandsektor og grundvand J.nr. Ref. Den 28. september 2012 Regnvandsforum - et samarbejde på tværs af kommunegrænser

Læs mere

Decentral håndtering. LAR, lokal nedsivning, forsinkelse og rensning i samspil med kloakken

Decentral håndtering. LAR, lokal nedsivning, forsinkelse og rensning i samspil med kloakken Decentral håndtering LAR, lokal nedsivning, forsinkelse og rensning i samspil med kloakken Der er sket noget siden vi startede BIV Udgangspunkt i Københavns Klimatilpasningsstrategi Klimatilpasning - den

Læs mere

Vejledende notat om reglerne for spildevandsforsyningsselskabers medfinansiering af kommunale og private projekter vedrørende tag- og overfladevand

Vejledende notat om reglerne for spildevandsforsyningsselskabers medfinansiering af kommunale og private projekter vedrørende tag- og overfladevand NOTAT Klimatilpasning, vandsektor og grundvand J.nr.NST-4400-00020 Ref. ancma Den 3. marts 2015 Vejledende notat om reglerne for spildevandsforsyningsselskabers medfinansiering af kommunale og private

Læs mere

Hillerød Kommune Att. Martin Lund. E-mail: malu@hillerod.dk; hillerod@hillerod.dk. Afgørelse om kommunale rådighedsbeløb modtaget i 2011

Hillerød Kommune Att. Martin Lund. E-mail: malu@hillerod.dk; hillerod@hillerod.dk. Afgørelse om kommunale rådighedsbeløb modtaget i 2011 Hillerød Kommune Att. Martin Lund 22. oktober 2013 Sag 12/05584 / CF E-mail: malu@hillerod.dk; hillerod@hillerod.dk Afgørelse om kommunale rådighedsbeløb modtaget i 2011 Forsyningssekretariatet fører tilsyn

Læs mere

Figur 1. Opbygning af en plastkassette faskine ved et parcelhus

Figur 1. Opbygning af en plastkassette faskine ved et parcelhus Faskiner Hvorfor nedsive tagvand? Det er miljømæssigt fordelagtigt at nedsive tagvand, hvor der er egnede jordbundsforhold. Herved øges grundvandsdannelsen, og belastningen på kloakker og ikke mindst vandløb

Læs mere

Afkobling af regnvand fra fælleskloakken. Charlotte Storm, Projektleder Københavns Energi

Afkobling af regnvand fra fælleskloakken. Charlotte Storm, Projektleder Københavns Energi Afkobling af regnvand fra fælleskloakken Charlotte Storm, Projektleder Københavns Energi Københavns Energi vs. Københavns Kommune KE A/S er 100% privat og 100% ejet af Københavns Kommune Visionerne kan

Læs mere

Håndtering af skybrud i byen - problem, barrierer, muligheder. Charlotte Storm, Projektleder, Københavns Energi VAV

Håndtering af skybrud i byen - problem, barrierer, muligheder. Charlotte Storm, Projektleder, Københavns Energi VAV Håndtering af skybrud i byen - problem, barrierer, muligheder Charlotte Storm, Projektleder, Københavns Energi VAV Problemet med skybrud i byen Det er skybrud, ikke regnvejr, der sætter kloakkerne under

Læs mere

Ansøgning om tilladelse til transport og aflevering af spildevand fra indre boreområde til godkendt renseanlæg ved Frederikshavn Spildevand A/S

Ansøgning om tilladelse til transport og aflevering af spildevand fra indre boreområde til godkendt renseanlæg ved Frederikshavn Spildevand A/S Frederikshavn Kommune Center for Teknik & Miljø Aalborgvej 93 9300 Sæby Ansøgning om tilladelse til transport og aflevering af spildevand fra indre boreområde til godkendt renseanlæg ved Frederikshavn

Læs mere

Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2013

Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2013 Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2013 Klimatilpasning 7.0 Bæredygtighed 7.1 Bæredygtigt byggeri 7.2 Grønne områder 7.3 Overfladevand og lavbundsarealer 7.4 Grundvand 7.5 Vedvarende energianlæg 7.6 Klimatilpasning

Læs mere

INDHOLDET AF MØDET I DAG

INDHOLDET AF MØDET I DAG VELKOMMEN INDHOLDET AF MØDET I DAG Dagsorden: Et par ord om Herning Vand og Herning Kommune, roller, hvem og hvad Strategi for kloakfornyelse i Herning Det planmæssige grundlag (Tillæg nr. 18 til gældende

Læs mere

Et eksempel på den gode klimaansøgning

Et eksempel på den gode klimaansøgning Et eksempel på den gode klimaansøgning En god og gennemarbejdet klimaansøgning vil gøre processen bedre og kortere for både spildevandsselskabet og Forsyningssekretariatet. I det følgende gives et eksempel

Læs mere

Dagsorden. Borgerinformation om separatkloakering i Nors, Bakken og Vendbjerg. 1. Velkomst. 2. Hvem er vi. 3. Projektgennemgang

Dagsorden. Borgerinformation om separatkloakering i Nors, Bakken og Vendbjerg. 1. Velkomst. 2. Hvem er vi. 3. Projektgennemgang Dagsorden Borgerinformation om separatkloakering i Nors, Bakken og Vendbjerg. 1. Velkomst 2. Hvem er vi 3. Projektgennemgang 4. Spørgsmål generelt m.m. Hvem er vi Thisted Vand: Flemming Geipel tilsyn,

Læs mere

Markedsundersøgelse vedr. nye fællesmagasiner Opsamling

Markedsundersøgelse vedr. nye fællesmagasiner Opsamling www.pwc.dk Markedsundersøgelse vedr. nye fællesmagasiner Opsamling 2. december 2014 PricewaterhouseCoopers Statsautoriseret Revisionspartnerselskab, CVR-nr. 33 77 12 31 Indledning Bygningsstyrelsen har

Læs mere

Dagsorden. Informationmøde vedr. separatkloakering i Amtoft, Etape 1 del af Gl. Feggesundvej. 1. Velkomst. 2. Hvem er vi. 3.

Dagsorden. Informationmøde vedr. separatkloakering i Amtoft, Etape 1 del af Gl. Feggesundvej. 1. Velkomst. 2. Hvem er vi. 3. Dagsorden Informationmøde vedr. separatkloakering i Amtoft, Etape 1 del af Gl. Feggesundvej 1. Velkomst 2. Hvem er vi 3. Projektgennemgang 4. Spørgsmål generelt m.m. 5. Afslutning Hvem er vi Thisted Vand:

Læs mere

Københavns Kommune offentliggør kontrakten ved en offentlig annonce på www.kk.dk/udbud.

Københavns Kommune offentliggør kontrakten ved en offentlig annonce på www.kk.dk/udbud. Udbudsbetingelser vedrørende annoncering af Tour de SUF Sundheds- og Omsorgsforvaltningen annoncerer her kontrakt om opgaver vedrørende gennemførelse af personalefest den 21. september 2012 - Tour de SUF

Læs mere

Kloakfornyelse i Svejstrup. Borgermøde 12. august 2014

Kloakfornyelse i Svejstrup. Borgermøde 12. august 2014 Kloakfornyelse i Svejstrup Borgermøde 12. august 2014 Program Præsentation og indledning Baggrund for kloakeringen Spildevandsplan 2013 Præsentation af udarbejdet kloakprojekt Hvad skal Favrskov Spildevand

Læs mere

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Nyborg Kommune satser på at skabe attraktive bymiljøer og grønne og bæredygtige boligområder, så der skabes en positiv udvikling på bosætningsområdet

Læs mere

Dagsorden. Informationsmøde vedr. separatkloakering i Vesløs, etape 4. 1. Velkomst. 2. Hvem er vi. 3. Projektgennemgang. 4. Spørgsmål generelt m.m.

Dagsorden. Informationsmøde vedr. separatkloakering i Vesløs, etape 4. 1. Velkomst. 2. Hvem er vi. 3. Projektgennemgang. 4. Spørgsmål generelt m.m. Dagsorden Informationsmøde vedr. separatkloakering i Vesløs, etape 4 1. Velkomst 2. Hvem er vi 3. Projektgennemgang 4. Spørgsmål generelt m.m. Hvem er vi Thisted Vand: Keld Kjeldsen tilsyn tlf. 24 49 52

Læs mere

GRØN KLIMATILPASNING Udvikling af Københavns grønne struktur gennem klimatilpasning

GRØN KLIMATILPASNING Udvikling af Københavns grønne struktur gennem klimatilpasning GRØN KLIMATILPASNING Udvikling af Københavns grønne struktur gennem klimatilpasning Rikke Hedegaard Christensen, Teknik og Miljøforvaltningen, Københavns Kommune Email: zi1e@tmf.kk.dk TEKNIK OG MILJØFORVALTNINGEN

Læs mere

Miljøvurdering af forslag til tillæg til Spildevandsplan 2008-2019 Separatkloakeringsstrategien og Administrative forhold regler og praksis

Miljøvurdering af forslag til tillæg til Spildevandsplan 2008-2019 Separatkloakeringsstrategien og Administrative forhold regler og praksis Bilag 3 Miljøvurdering af forslag til tillæg til Spildevandsplan 2008-2019 Separatkloakeringsstrategien og Administrative forhold regler og praksis Aalborg Kommune 1 Udgiver: Aalborg Kommune, Forsyningsvirksomhederne

Læs mere

BRUG TAGVANDET BYG EN FASKINE

BRUG TAGVANDET BYG EN FASKINE GLOSTRUP KOMMUNE BRUG TAGVANDET BYG EN FASKINE Teknik- og Miljøforvaltningen Rådhusparken 4 2600 Glostrup Tlf.:4323 6170, Fax: 4343 2119 E-mail: teknik.miljo@glostrup.dk. April 2007 En faskine er en god

Læs mere

Skal du bygge om? Forbered din kloak til fremtiden I DENNE PJECE FINDER DU OPLYSNINGER OM:

Skal du bygge om? Forbered din kloak til fremtiden I DENNE PJECE FINDER DU OPLYSNINGER OM: Skal du bygge om? Forbered din kloak til fremtiden I DENNE PJECE FINDER DU OPLYSNINGER OM: > Hvorfor ændre din kloak nu? > Hvad skal du selv gøre og betale? > Hvornår og hvordan foregår separering af kloak?

Læs mere

Skanderborg Kommune Att. Niels Jørgen Ladefoged. E-mail: niels.ladefoged@skanderborg.dk; skanderborg.kommune@skanderborg.dk

Skanderborg Kommune Att. Niels Jørgen Ladefoged. E-mail: niels.ladefoged@skanderborg.dk; skanderborg.kommune@skanderborg.dk Skanderborg Kommune Att. Niels Jørgen Ladefoged 17. oktober 2013 Sag 12/05625 / CF E-mail: niels.ladefoged@skanderborg.dk; skanderborg.kommune@skanderborg.dk Revideret afgørelse om kommunale rådighedsbeløb

Læs mere

Regnvandshåndtering på Amager VAND I KÆLDEREN NEJ TAK!

Regnvandshåndtering på Amager VAND I KÆLDEREN NEJ TAK! Regnvandshåndtering på Amager VAND I KÆLDEREN NEJ TAK! VAND I KÆLDEREN NEJ TAK! VIL DU VIDE MERE? Miljøministeriet Læs om mulighederne for et gratis klimatilpasningstjek af din bolig. www.klimatilpas.nu

Læs mere

Afledning skal ske til en faskine, hvortil der ikke ledes andre former for spildevand.

Afledning skal ske til en faskine, hvortil der ikke ledes andre former for spildevand. Faskiner Hvorfor nedsive tagvand? Det er miljømæssigt fordelagtigt at nedsive tagvand, hvor der er egnede jordbundsforhold. Herved øges grundvandsdannelsen, og belastningen på kloakker og ikke mindst vandløb

Læs mere

Lyngby-Taarbæk Kommune Att. Leif Damgaard. E-mail: ld@ltk.dk; stj@ltk.dk; miljoplan@ltk.dk

Lyngby-Taarbæk Kommune Att. Leif Damgaard. E-mail: ld@ltk.dk; stj@ltk.dk; miljoplan@ltk.dk Lyngby-Taarbæk Kommune Att. Leif Damgaard 6. januar 2014 Sag / CF E-mail: ld@ltk.dk; stj@ltk.dk; miljoplan@ltk.dk Revideret afgørelse om kommunale rådighedsbeløb modtaget i 2011 med fradrag for efterbetaling

Læs mere

Vorrevangsskolen Borgermøde, 30. april 2014. Risvangen/Vorrevangen Adskillelse af regn- og spildevand og klimatilpasning

Vorrevangsskolen Borgermøde, 30. april 2014. Risvangen/Vorrevangen Adskillelse af regn- og spildevand og klimatilpasning Vorrevangsskolen Borgermøde, 30. april 2014 Risvangen/Vorrevangen Adskillelse af regn- og spildevand og klimatilpasning Dagsorden Velkomst og præsentation af panel - sandwich og drikke. Projektet - Aarhus

Læs mere

Nye regnvandsanlæg i gamle etageejendomme. Charlotte Storm, Vandsparerådgiver 1 Københavns Energi

Nye regnvandsanlæg i gamle etageejendomme. Charlotte Storm, Vandsparerådgiver 1 Københavns Energi Nye regnvandsanlæg i gamle etageejendomme Charlotte Storm, Vandsparerådgiver 1 Københavns Energi Baggrund et ønske om vandbesparelser 100% af Københavns vand hentes udefra Trækket på vandressourcen omkring

Læs mere

Sammendrag af Spildevandsplan 2013-2024 (forslag)

Sammendrag af Spildevandsplan 2013-2024 (forslag) Sammendrag af Spildevandsplan 2013-2024 (forslag) Indhold Beskrivelse Dette sammendrag af spildevandsplanen beskriver de forhold, der har direkte indvirkning på borgerne i de næste 12 år, med mest vægt

Læs mere

LIQUID LANDSCAPES. v/ Kamilla Aggerlund & Helle Rye Westphall - Landskabsarkitekter MDL

LIQUID LANDSCAPES. v/ Kamilla Aggerlund & Helle Rye Westphall - Landskabsarkitekter MDL v/ Kamilla Aggerlund & Helle Rye Westphall - Landskabsarkitekter MDL v/ Kamilla Aggerlund & Helle Rye Westphall - Landskabsarkitekter MDL Blå og grønne visionære klimabyer Innovativ klimatilpasning Blå

Læs mere

Tillæg nr. 4 til Spildevandsplan 2012-2020. Assersvej 12 A-D. Dato: 19. november 2013 Sags nr. 820-2013-54588

Tillæg nr. 4 til Spildevandsplan 2012-2020. Assersvej 12 A-D. Dato: 19. november 2013 Sags nr. 820-2013-54588 Tillæg nr. 4 til Spildevandsplan 2012-2020 Assersvej 12 A-D Dato: 19. november 2013 Sags nr. 820-2013-54588 Indhold 1. Indledning... 3 1.1 Procedure for vedtagelse af tillæg til spildevandsplan... 3 2.

Læs mere

Faskine - brug dit regnvand!

Faskine - brug dit regnvand! Faskine - brug dit regnvand! Faskine brug dit regnvand! Skal du etablere en faskine til nedsivning af regnvand fra tagflader, er der en række regler og forhold, du skal være opmærksom på. Denne vejledning

Læs mere

Forslag til ny Spildevandsplan 2013-24. Borgermøde 23. maj 2013

Forslag til ny Spildevandsplan 2013-24. Borgermøde 23. maj 2013 Forslag til ny Spildevandsplan 2013-24 Borgermøde 23. maj 2013 Dagsorden: Velkomst og præsentation ved formand for Udvalget for Miljø og Teknik Flemming Madsen. Spildevandsplan 2013-2024, principper og

Læs mere

Ringsted Kommune Att. Carsten Jensen. E-mail: caj@ringsted.dk; ringsted@ringsted.dk. Afgørelse om kommunale rådighedsbeløb modtaget i 2011

Ringsted Kommune Att. Carsten Jensen. E-mail: caj@ringsted.dk; ringsted@ringsted.dk. Afgørelse om kommunale rådighedsbeløb modtaget i 2011 Ringsted Kommune Att. Carsten Jensen 24. september 2013 Sag 12/05619 / CF E-mail: caj@ringsted.dk; ringsted@ringsted.dk Afgørelse om kommunale rådighedsbeløb modtaget i 2011 Forsyningssekretariatet fører

Læs mere

Faskine brug dit regnvand!

Faskine brug dit regnvand! Faskine brug dit regnvand! Skal du etablere en faskine til nedsivning af regnvand, er der en række regler og forhold, du skal være opmærksom på. Denne vejledning beskriver de forskellige elementer af en

Læs mere

Skal du bygge om? Forbered din kloak til fremtiden I DENNE PJECE FINDER DU OPLYSNINGER OM:

Skal du bygge om? Forbered din kloak til fremtiden I DENNE PJECE FINDER DU OPLYSNINGER OM: Skal du bygge om? Forbered din kloak til fremtiden I DENNE PJECE FINDER DU OPLYSNINGER OM: > Hvorfor ændre din kloak nu? > Hvad skal du selv gøre og betale? > Hvornår og hvordan foregår separering af kloak?

Læs mere

Dagsorden. Borgerinformation om separatkloakering i Koldby, etape 2, samt renovering af drikkevandsledninger. 1. Velkomst. 2.

Dagsorden. Borgerinformation om separatkloakering i Koldby, etape 2, samt renovering af drikkevandsledninger. 1. Velkomst. 2. Dagsorden Borgerinformation om separatkloakering i Koldby, etape 2, samt renovering af drikkevandsledninger 1. Velkomst 2. Hvem er vi 3. Projektgennemgang 4. Spørgsmål generelt m.m. 5. Afslutning Hvem

Læs mere

Program for intern overvågning

Program for intern overvågning Program for intern overvågning Indhold Indledning... 4 Overvågningsansvarlig... 6 Beskrivelse af overvågningsprogrammet... 7 Operationel og daglig brug af programmet... 9 Indledning Dette er den anden

Læs mere

INFORMATIONSMØDE OM MEDFINANSIERINGORDNINGEN DEN 27. AUGUST 2015

INFORMATIONSMØDE OM MEDFINANSIERINGORDNINGEN DEN 27. AUGUST 2015 INFORMATIONSMØDE OM MEDFINANSIERINGORDNINGEN DEN 27. AUGUST 2015 Program 17:00 17:15 Hvordan sikrer vi København til fremtidens vejr? 17:15 17:30 Medfinansiering af private klimatilpasningsprojekter 17:30

Læs mere

Projekt "Udvidelse af regnvandsbassin på Ejersmindevej"

Projekt Udvidelse af regnvandsbassin på Ejersmindevej Notat Den 13. marts 2008 Sagsnr. 30910 Notat udarbejdet af: lml Projekt "Udvidelse af regnvandsbassin på Ejersmindevej" Siden august 2006 har en meget lavtliggende del af Ejersmindevej været udsat for

Læs mere

Lejre Kommune modtog ansøgningen den 20. november 2013 og supplerende kortbilag den 22. november 2013.

Lejre Kommune modtog ansøgningen den 20. november 2013 og supplerende kortbilag den 22. november 2013. Lejre Forsyning Højbyvej 19 4320 Lejre Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk Søren Bagge Center for Byg & Miljø D 4646 4941 E soba@lejre.dk Tilladelse til udledning

Læs mere

BILAG 5 OPLANDSBESKRIVELSER

BILAG 5 OPLANDSBESKRIVELSER BILAG 5 OPLANDSBESKRIVELSER INDHOLDSFORTEGNELSE 1 BILAG 5 OPLANDSBESKRIVELSER... 3 1.1 Gl. Mariager Kommune...3 1.2 Gl. Nørehald Kommune...3 1.3 Gl sønderhald kommune...7 1.4 GL PURHUS KOMMUNE...8 2 1

Læs mere

Nu skal du snart separatkloakere på din grund

Nu skal du snart separatkloakere på din grund Nu skal du snart separatkloakere på din grund KLAR PARAT KLOAKERING Hvorfor denne pjece? Esbjerg Kommune og Esbjerg Forsyning A/S er i fuld gang med at forbedre miljøet i vandløb, søer og havet. Det gør

Læs mere

Afgørelse om kommunale rådighedsbeløb modtaget i 2011 Afgørelse

Afgørelse om kommunale rådighedsbeløb modtaget i 2011 Afgørelse Fredericia Kommune Att. Karsten Damm 20. januar 2014 Sag 12/05565 / CF E-mail: karsten.damm@fredericia.dk; kommunen@fredericia.dk Afgørelse om kommunale rådighedsbeløb modtaget i 2011 Forsyningssekretariatet

Læs mere

konkretisering af skybrudsplan østerbro

konkretisering af skybrudsplan østerbro Resumé konkretisering af skybrudsplan østerbro Skybrudsoplandene NH Brønshøj - Husum Bispebjerg ØSTERBRO Nørrebro Ladegårdså VanløseFrederiksberg Vest IndreBYby INDRE Frederiksberg Øst CH Vesterbro Valby

Læs mere

Figur 1 Skitse af nedsivningsanlæg

Figur 1 Skitse af nedsivningsanlæg Nedsivningsanlæg I et nedsivningsanlæg bortskaffes spildevandet ved, at vandet siver ned gennem jordlagene til grundvandet. Spildevandet pumpes fra bundfældningstanken over i selve nedsivningsanlægget,

Læs mere

Klimatilpasning i Københavns Kommune

Klimatilpasning i Københavns Kommune Klimatilpasning i Københavns Kommune 1 KL - Teknik og Miljø - 3.11.2011 Centerchef Jon Pape Klimatilpasning i København Planen endeligt vedtaget af Borgerrepræsentationen d. 25 august 2011 Identificerer

Læs mere

Hos Lasse Ahm Consult vurderer vi at følgende supplerende krav i de enkelte kravelementer er væsentlige at bemærke:

Hos Lasse Ahm Consult vurderer vi at følgende supplerende krav i de enkelte kravelementer er væsentlige at bemærke: ISO 9001:2015 (Draft) Side 1 af 9 Så ligger udkastet klar til den kommende version af ISO 9001. Der er sket en række strukturelle ændringer i form af standardens opbygning ligesom kravene er blevet yderligere

Læs mere

Separatkloakering på din vej

Separatkloakering på din vej Separatkloakering på din vej Lejre Forsyning Hvad er separatkloakering? Hvornår sker der hvad? Hvad skal du selv gøre? Hvorfor denne pjece? Formålet med denne pjece er at informere dig om, at både du og

Læs mere

Markedsundersøgelse vedr. nye fællesmagasiner Informationsmateriale

Markedsundersøgelse vedr. nye fællesmagasiner Informationsmateriale www.pwc.dk Markedsundersøgelse vedr. nye fællesmagasiner Informationsmateriale 31. oktober 2014 PricewaterhouseCoopers Statsautoriseret Revisionspartnerselskab, CVR-nr. 33 77 12 31 Indledning Bygningsstyrelsen

Læs mere

Afrapportering Ekstrem Regn 14-08-2010

Afrapportering Ekstrem Regn 14-08-2010 Afrapportering Ekstrem Regn 14-08-2010 ENVICLEAN Jan-2011 (rev. 2.0) Skodshøj 16, Guldbæk 9530 Støvring, Tel. +45 9686 7600 Email: nhj@enviclean.dk 1 Indholdsfortegnelse 1 BAGGRUND... 3 2 INDLEDNING...

Læs mere

velkommen til københavns FØrSte klimakvarter klimakvarter.dk

velkommen til københavns FØrSte klimakvarter klimakvarter.dk VELKOMMEN TIL KØBENHAVNS FØRSTE KLIMAKVARTER klimakvarter.dk 1 3. oplag, april 2013 De stigende regnmængder er en stor udfordring for vores by. Men ved at gribe udfordringen rigtigt an kan vi sikre byen

Læs mere

Hyppigere udledninger til naturen fra kloak og landbrug. Øget udvaskning fra forurenede by grunde og landbruget. Oversvømmelse af infrastruktur

Hyppigere udledninger til naturen fra kloak og landbrug. Øget udvaskning fra forurenede by grunde og landbruget. Oversvømmelse af infrastruktur A1B- Globalt udviklings scenariet Udledninger topper i 2050 - En hurtig økonomisk vækst - Den global befolkning kulminerer i 2050 - Hurtigt nye og effektive teknologier - En blanding af fossile og ikke-fossile

Læs mere

Driftsaftale for Nordvand 2014

Driftsaftale for Nordvand 2014 Driftsaftale for Nordvand 2014 November 2013 1 Driftsaftale for Nordvand A/S 2014 Formål Formålet med denne driftsaftale er at de to ejerkommuner årligt overordnet sætter mål for opgaveløsningen i Nordvand

Læs mere

FÆLLES GÅRDHAVE VEST FORSLAG. Skt. Hans Gade-karréen

FÆLLES GÅRDHAVE VEST FORSLAG. Skt. Hans Gade-karréen FORSLAG FÆLLES GÅRDHAVE Skt. Hans Gade-karréen VEST Ravnsborggade 5-7, Nørrebrogade 20-24 samt Fælledvej 2, 4 og 10 Teknik- og Miljøudvalget vedtog den 2. juni 2014 at sende dette forslag i høring. Frem

Læs mere

Uponor IQ: Forsink regnvandet allerede ved kilden. Vælg et IQ forsinkelsesmagasin og få en sikker og effektiv løsning til store mængder regnvand

Uponor IQ: Forsink regnvandet allerede ved kilden. Vælg et IQ forsinkelsesmagasin og få en sikker og effektiv løsning til store mængder regnvand Uponor IQ: Forsink regnvandet allerede ved kilden Vælg et IQ forsinkelsesmagasin og få en sikker og effektiv løsning til store mængder regnvand Uponor IQ forsinkelsesmagasin Ved at anvende Uponor IQ rør

Læs mere

Samarbejde og udvikling

Samarbejde og udvikling Samarbejde og udvikling Benchmarking Læring Udvikling Effektivitet Februar 205 Indhold. Baggrund og formål 2. erne 3. BLUE modellen Benchmarking Læring Udvikling Effektivisering 4. Forløb 5. Spørgsmål

Læs mere

Vand i kælderen. nye veje for vandet

Vand i kælderen. nye veje for vandet Vand i kælderen 1 nye veje for vandet HVORFOR DENNE PJECE? INDHOLD 2 3 Du er måske en af de mange grundejere i Herning Kommune, som SPILDEVAND har en kælder i din ejendom. Selvom de fleste grundejere kan

Læs mere

Vejledende notat om reglerne for spildevandsforsyningsselskabers medfinansiering af kommunale og private projekter vedrørende tag- og overfladevand

Vejledende notat om reglerne for spildevandsforsyningsselskabers medfinansiering af kommunale og private projekter vedrørende tag- og overfladevand NOTAT Klimatilpasning, vandsektor og grundvand J.nr.NST-4400-00020 Ref. ancma Den 7. februar 2013 Vejledende notat om reglerne for spildevandsforsyningsselskabers medfinansiering af kommunale og private

Læs mere

LARinspirationskatalog

LARinspirationskatalog LARinspirationskatalog 74 74 74 74 DINFORSYNING.DK LAR står for Lokal Afledning af Regnvand Grundprincipperne i LAR... 3 Sikring mod skybrud... 3 Grundejens ansvar... 3 Inden du går i gang... 4 Nedsivningstest...

Læs mere

Fra septiktank til fælles kloak

Fra septiktank til fælles kloak Fra septiktank til fælles kloak Hvorfor kloakering i det åbne land? Køge Kommune har besluttet, at en række ejendomme i det åbne land skal sluttes til det fælles kloaksystem. Din ejendom er én af dem.

Læs mere

Velkommen til informationsmøde

Velkommen til informationsmøde 1 Velkommen til informationsmøde Tirsdag den 25. marts 2014, kl. 19.00 Guderup Forsamlingshus Kloakseparering, Guderup, Etape 3.2 Program 2 1. Velkomst og indledning ved Lisbeth Rasmussen Hansen, Sønderborg

Læs mere

AFTALE [indsæt udkastdato] [Adresse] [Postnummer, by] [Cvr.nr.] ( Projektejer )

AFTALE [indsæt udkastdato] [Adresse] [Postnummer, by] [Cvr.nr.] ( Projektejer ) AFTALE [indsæt udkastdato] Mellem [Navn] [Adresse] [Postnummer, by] [Cvr.nr.] ( Projektejer ) og [HOFOR Spildevand København A/S] Ørestads Boulevard 35 2300 København S [Cvr.nr. 26043182] ( HOFOR ) Om

Læs mere

Separatkloakering Hvad betyder det for dig?

Separatkloakering Hvad betyder det for dig? Separatkloakering Hvad betyder det for dig? Vi er i gang med at separatkloakere, og vi kommer snart til dit område. Hvorfor denne folder? Varde Kommune og Varde Forsyning A/S er i fuld gang med at ændre

Læs mere

NOTAT. Byggemodning ved Golfparken. Vurdering af opstuvningsforholdene. Frederikshavn Kommune. Golfparken A/S. Henrik Brødsgaard, COWI A059835

NOTAT. Byggemodning ved Golfparken. Vurdering af opstuvningsforholdene. Frederikshavn Kommune. Golfparken A/S. Henrik Brødsgaard, COWI A059835 NOTAT TITEL Byggemodning ved Golfparken. Vurdering af opstuvningsforholdene i Lerbækken. DATO 27. marts 2015 TIL Frederikshavn Kommune KOPI Golfparken A/S FRA Henrik Brødsgaard, COWI PROJEKTNR A059835

Læs mere

Lolland Forsyning A/S. Velkommen til Borgermøde 2. maj 2013 Bryggergården, Vesterborg

Lolland Forsyning A/S. Velkommen til Borgermøde 2. maj 2013 Bryggergården, Vesterborg Lolland Forsyning A/S Velkommen til Borgermøde 2. maj 2013 Bryggergården, Vesterborg Hvorfor Lolland Forsyning A/S? Alle Lolland Kommunes forsyningsvirksomheder er med virkning fra 1. januar 2007 udskilt

Læs mere

LAR for kloakmestre og anlægsgartnere. Gitte Hansen giha@orbicon.dk

LAR for kloakmestre og anlægsgartnere. Gitte Hansen giha@orbicon.dk LAR for kloakmestre og anlægsgartnere Gitte Hansen giha@orbicon.dk LAR for kloakmestre Klimaændringerne resultere i stigende nedbørsmængder og ændret regnmønster Udfordringer i forhold til den nuværende

Læs mere

Middelfart Kommune Att. Lone K. Smith. E-mail: lone.kjestrupsmith@middelfart.dk; middelfart@middelfart.dk

Middelfart Kommune Att. Lone K. Smith. E-mail: lone.kjestrupsmith@middelfart.dk; middelfart@middelfart.dk Middelfart Kommune Att. Lone K. Smith 24. september 2013 Sag 12/05607 / CF E-mail: lone.kjestrupsmith@middelfart.dk; middelfart@middelfart.dk Afgørelse om kommunale rådighedsbeløb modtaget i 2011 Forsyningssekretariatet

Læs mere

Miljøvenlig ukrudtsbekæmpelse

Miljøvenlig ukrudtsbekæmpelse Miljøvenlig ukrudtsbekæmpelse Vejforum, 8. - 9. december 2010 Gregers Münter Salgs- og Entrepriseleder NCC Roads A/S gremun@ncc.dk Miljøvenlig ukrudtsbekæmpelse Hvorfor miljøvenlig ukrudtsbekæmpelse? Der

Læs mere

Spildevandsplan 2013-2021. Bilag 6. Indhold. Håndtering af overfladevand og dimensionering af bassiner og faskiner. Vedtaget 27.

Spildevandsplan 2013-2021. Bilag 6. Indhold. Håndtering af overfladevand og dimensionering af bassiner og faskiner. Vedtaget 27. Vedtaget 27. maj 2014 Spildevandsplan 2013-2021 Bilag 6 Håndtering af overfladevand og dimensionering af bassiner og faskiner Indhold 1 Regnvandsbassiner... 2 1.1 Generelt om regnvandsbassiner... 2 1.2

Læs mere

Skybrudssikring af Sankt Annæ Plads

Skybrudssikring af Sankt Annæ Plads Skybrudssikring af Sankt Annæ Plads 2015-2016 Her planlægger vi at adskille regnvand og spildevand i fremtiden og koble regnvandet til skybrudsledningerne under Sankt Annæ Plads. Efter planen skal der

Læs mere

Møde med Kloakmestre i Herning. Den 24. april 2013

Møde med Kloakmestre i Herning. Den 24. april 2013 Møde med Kloakmestre i Herning Den 24. april 2013 Indholdet af mødet i dag Dagsorden: Et par ord om Herning Vand Strategi for kloaksaneringen i Herning og betydning for den enkelte grundejer / ejendom

Læs mere

Kommunernes erstatningsansvar for skader ved færden i det offentlige rum

Kommunernes erstatningsansvar for skader ved færden i det offentlige rum Værd at vide om Kommunernes erstatningsansvar for skader ved færden i det offentlige rum KOMMUNE 2 Et overblik over ansvarsreglerne Her får du et overblik over ansvarsreglerne for kommunerne ved borgernes

Læs mere

Forskrift for etablering, indretning og drift af sandfang samt olie- og benzinudskillere i Odder kommune.

Forskrift for etablering, indretning og drift af sandfang samt olie- og benzinudskillere i Odder kommune. Forskrift for etablering, indretning og drift af sandfang samt olie- og benzinudskillere i Odder kommune. Forskriften er udarbejdet i henhold til 6 i Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 367 af 10. maj

Læs mere