BEHOVSBESKRIVELSE KLIMAPARTNERSKABET GRUPPE 1

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "BEHOVSBESKRIVELSE KLIMAPARTNERSKABET GRUPPE 1"

Transkript

1 Til Gruppe 1 Dokumenttype Behovsbeskrivelse Dato Maj 2014 BEHOVSBESKRIVELSE KLIMAPARTNERSKABET GRUPPE 1

2 BEHOVSBESKRIVELSE GRUPPE 1 INDHOLD 1. Indledning Baggrund for projektet Formålet med projektet 1 2. Beskrivelse af problemstillingen Udfordringen i forbindelse med kraftig nedbør og tæt bebyggede områder Det overordnede behov, der skal opfyldes Rammesætning og definitioner Serviceniveau Regn Dimensionering Regnvand og overfladevand Tæt bebyggede områder 5 3. Tids- og aktivitetsplan Overordnet faseopdeling Fase Overgang til fase Fase Beskrivelse af de aktuelle forhold 7 5. Funktionskrav Mindstekrav Ønsker 9 6. Dokumentationskrav Logbog Slutrapport/forretningsplan Drifts- og vedligeholdelsesmanual Test af løsninger Projektplan med beskrivelse af test 15 Rambøll Hannemanns Allé 53 DK-2300 København S T F

3 Gruppe INDLEDNING 1.1 Baggrund for projektet Som følge af de klimaudfordringer, som Danmark står overfor, må der fremadrettet forventes ændringer i nedbørsmængder og -hændelser, konkret i form af større mængder regn og højere intensitet i regnhændelserne. Markedsmodningsfonden (tidligere Fornyelsesfonden) har derfor samlet en række kommuner samt deres forsyningsselskaber i et klimatilpasningspartnerskab mhp. at identificere tværgående kommunale udfordringer indenfor regn- og spildevandshåndtering og samle efterspørgslen efter nye innovative, generiske løsninger. Målsætningen er, at partnerskabet skal bidrage til udviklingen af billigere og/eller bedre løsninger på udvalgte kommunale klimamæssige udfordringer. Nærværende dokument udgør behovsbeskrivelsen for de af Offentlig Part efterspurgte løsninger på håndtering af øgede mængder regnvand i tæt bebyggede områder med en høj befæstelsesgrad. Opgaven er udformet således, at der foreligger en række overordnede krav, der skal danne rammen for at udvikle et produkt, som kan håndtere regnvand lokalt. Opgaven er åben, og det ønskes, at der tænkes i nye og innovative baner. Ved at tage de opstillede krav og rammen i betragtning må løsningen frit udvikles og designes til det/de produkt(er), Leverandøren finder bedst egnet til lokal håndtering af regnvand. 1.2 Formålet med projektet Det er formålet at motivere til et innovativt alternativ til udvidelse af kloakkerne, som både er en omfattede og dyr foranstaltning til løsning af de stadig større nedbørhændelser. Konkret efterspørges løsninger til lokal håndtering af regnvand i tæt bebyggede områder med en høj befæstelsesgrad. Det eksisterende udbud af løsninger til tæt bebyggede områder er i dag sparsomt og ofte ufleksible i forhold til de forskellige lokale behov. Den endelige løsning skal særligt have fokus på følgende forhold: Kapacitet Potentiale for at være et omkostningseffektivt alternativ til en traditionel udvidelse af kloakken (både som anlæg og i drift) Evne til at genanvende regnvandet Potentiale til at forny det område, som løsningen etableres i. Fornyelsen kan for eksempel give sig til udtryk ved at fremme det grønne og det blå element i bybilledet Fleksibilitet i anvendelse. De bagvedliggende formål med projektet er konkretiseret i form af mindstekrav og ønsker nedenfor.

4 Gruppe BESKRIVELSE AF PROBLEMSTILLINGEN 2.1 Udfordringen i forbindelse med kraftig nedbør og tæt bebyggede områder Det er et stigende problem i byområder, at kraftige nedbørhændelser i perioder overbelaster det eksisterende kloaknet. Problemet har især store konsekvenser i tæt bebyggede områder, hvor befæstelsesgraden er høj. De kraftige nedbørhændelser ønskes fortrinsvis håndteret lokalt. Grundlæggende er kloaksystemet indrettet til at transportere vand til det centrale renseanlæg, som kræver rensning altså spildevand, som er forurenet biologisk eller kemisk. Ved at tillede regnvand, som ikke er stærkt forurenet, øges kapacitetsbehovet og effekten mindskes i renseanlægget. Derfor vil en fuldstændig frakobling være at foretrække. En udvidelse af kloakken er ikke i betragtning, da den ikke vil afhjælpe den spidsbelastning i bl.a. rensningsanlæg, som opstår under de kraftige nedbørhændelser. En udvidelse af kloaknettet er samtidig en dyr og omfattende/indgribende løsning. Alternative løsninger til udvidelse af kloakken er relativt få, og løsningerne består som regel af flere delelementer fra flere forskellige producenter, som indgår i etableringen af en samlet løsning. I den nuværende situation er etableringen af disse alternative løsninger omfattende og kan kræve meget plads. Under anlæggelse kan pladsmangel i tæt bebyggede områder være en stor udfordring og vanskeliggøres ved omfattende gravearbejde og svært håndterbare produkter. De alternativer, der findes til udvidelsen af kloakken, er ofte svære at indarbejde som løsninger sammen med den eksisterende infrastruktur i jorden. 2.2 Det overordnede behov, der skal opfyldes Leverandøren skal udvikle en løsning til håndtering af regnvand i tæt bebyggede områder med en høj befæstningsgrad. Løsningen skal kunne håndtere øgede regnmængder, så der i videst muligt omfang og under hensyntagen til de konkrete mindstekrav i afsnit 5.1 nedenfor forhindres skader på mennesker og materiel, som ellers ville opstå som følge af, at kloaksystemets kapacitet ikke matcher givne regnhændelser og/eller som følge af opstuvning på overfladen. Løsningen skal kunne etableres forholdsvis hurtigt og enkelt og skal kunne opfylde flere funktioner end en udvidelse af kloakken. Løsningen kan være designet til at være dækket, altså under jorden, i terræn eller over jorden eller en kombination. Løsningen skal konkret integrere én eller flere af følgende former for håndtering, i form af at regnvandet: Forsinkes (borttransporteres, således at afstrømning til afløbssystemet eller recipient er tidsforskudt i forhold til den øvrige overfladestrømning, som strømmer til afløbssystemet) Magasineres (vandet tilbageholdes midlertidigt på planlagte lokaliteter) Transporteres (vandet kontrolleres i åbne eller lukkede systemer og føres til en planlagt lokalitet) Forbruges (vandet indvindes og bruges på/ved andre lokaliteter og ender ikke ved samme indvinding) Fordampes (vandet frigives til luften enten via transpiration eller ved simpel fordampning) Anvendes rekreativt (vandet har til formål at bidrage til leg eller anden rekreativ aktivitet), eller Nedsives lokalt (vandet håndteres vertikalt, som i faskine.) 2.3 Rammesætning og definitioner Offentlig Part har i nedenstående afsnit beskrevet det nuværende serviceniveau i kommunerne, samt defineret en række centrale begreber. Formålet med afsnittet er at skabe en fælles forståelsesramme for den samlede, samfundsmæssige udfordring, som ønskes håndteret.

5 Gruppe Serviceniveau Forsyningsselskaberne skal leve op til det serviceniveau, kommunerne fastsætter på området. Serviceniveauet kan variere fra kommune til kommune, men i København og Tårnby er serviceniveauet defineret som: Opstuvning til terræn hvert 10 år Max 10 cm vand på terræn hvert 100 år. Overholdelse af dette serviceniveau vil i fremtiden blive udfordret af øgede regnhændelser Regn I Københavns Kommunes klimatilpasningsplan vurderes det, at afskæring af ca. 30 pct. nedbør fra kloakken vil kunne fastholde kommunens serviceniveau helt frem til år En tilsvarende vurdering gælder for Tårnby Kommune. Principielt er al nedbør, der afskæres fra kloakken, en gevinst, da transport og rensning på renseanlæg således ikke finder sted. Desuden vil den mængde, som afskæres, ikke optage kapacitet i kloaksystemet. Den optimale løsning er en fuldstændig afskæring af nedbøren fra kloakken uanset nedbørens størrelse. Effekten af afskæringen afhænger af, hvilke metoder der vælges for afskæringen. Overordnet set kan der opstilles tre metoder til at afskære nedbør fra kloakken, som hver har deres effektmål: 1. Ved at håndtere den første del af regnhændelsen vil mængden af regn, som skal renses, reduceres. 2. Ved at håndtere en delmængde af regnen i hele hændelsens længde reduceres spidsbelastningen, og hver gang det regner, vil mængden af vand, som skal renses, reduceres. 3. Ved at håndtere peak et af regnintensiten i en regnhændelse reduceres spidsbelastningen væsentligt. Ovenstående er illustreret med nedenstående figurer. 1.

6 Gruppe Ved en kombination af disse metoder opnås en større fleksibilitet af løsningen og evt. større afskæring af nedbør Dimensionering Til design af ledningssystemer anvendes ofte CDS-regnhændelser, der beskriver en standardiseret nedbørhændelse, som i forhold til intensitet og volumen er repræsentativ for en given gentagelseshyppighed. CDS-regnhændelsen beskriver ikke et tidsligt forløb af en virkelig regnhændelse. For at beskrive, hvordan faktisk oplevede regnhændelser virker i et givent system, anvendes LTS- beregninger 1, hvor der anvendes historiske regnhændelser over en typisk årsperiode. Ved bassindimensionering anvendes ofte LTS-beregninger eller Spildevandskommitteens skrift vedr. design af bassiner baseret på en CDS-regn og et afløbstal. Dimensioneringen af løsningen kan tage udgangspunkt i HOFOR-vejledning Teknisk instruktion Hydrauliske Beregninger for afløbssystemet. Denne fremsendes efter aftale med HOFOR. For mere information og inspiration kan bl.a. henvises til Københavns Kommunes LAR/metodekatalog. 2 1 LTS: Long Term Simulation. 2

7 Gruppe Regnvand og overfladevand Regnvand vil i tæt bebygget område kunne falde på forskellige typer af overflader med konsekvenser for muligheder/krav i forbindelse med den efterfølgende håndtering. Definitionerne af vandtyper tager udgangspunkt i, hvor vanddråben falder: Vejvand er vand, der falder på vej. Vejvandet er særligt i vinterhalvåret forurenet af bl.a. salt og kræver derfor rensning. Vejvand, inkl. vand fra fortove og cykelstier, skal derfor renses, førend det kan indgå i forbrug eller til rekreative formål. Vejvand udgør ca. 1/3 af den samlede regnmængde. Tagvand er vand, der falder på tage. Tagvand er som udgangspunkt rent og kan derfor anvendes til forbrug og rekreative formål uden rensning, men i overensstemmelse med embedslægens retningslinjer. Tagvand udgør i tæt bebyggede områder ca. 1/3 af den samlede vandmængde. Plads- og parkvand er vand, der falder over grønne områder og pladser, og som ikke passerer trafikerede områder før nedsivning, opsamling eller udledning. Plads- og parkvand er som udgangspunkt rent og kan anvendes til forbrug eller rekreative formål. Plads- og parkvand udgør sammen med vand, der falder i det øvrige byrum, ca. 1/3 af den samlede regnmængde. I fælleskloakeret opland bliver de tre typer vand i dag håndteret via kloaksystemet. Det er jf. ovenfor en ambition at reducere den mængde vand, som transporteres i kloakken og slutteligt renses inden udledning Tæt bebyggede områder Der findes efter kommunernes kendskab ikke en fast definition heraf, men der er tale om miljøer i bymæssig bebyggelse, oftest med beboelse i flere etager, vejbane, parkeringsbåse, fortov på begge sider af vejen og evt. cykelsti. Befæstelsesgraden forudsættes at være høj, imellem pct. Områder med høj befæstelsesgrad varierer dog betydeligt i udformning og anvendelse, og der efterspørges en løsning, som er fleksibel i forhold til varierende anvendelse. Der vil være moderat skygge på den jordnære befæstelse. Arealet kan både være fladt eller med hældning. Fortov og evt. cykelsti vil være hævet af en kantsten. Totalbredden af arealerne vil variere mellem 8 og 14 m i områder med tæt bebyggelse. Der kan ikke forventes arealer med grøn beplantning.

8 Gruppe TIDS- OG AKTIVITETSPLAN 3.1 Overordnet faseopdeling Udviklingsprojektet er opdelt i to faser Fase 1 Fase 1 består i en konkretisering af Leverandørens løsningsforslag inden for en periode på max seks måneder beregnet fra datoen for aftalens indgåelse. Der er tale om en færdigudvikling af det foreslåede løsningsdesign. Formålet med fase 1 er at afdække de tekniske muligheder og det kommercielle potentiale i den foreslåede løsning. Leverandøren er forpligtet til at føre logbog, jf. beskrivelsen i afsnit 6 nedenfor, og skal desuden aflevere en slutrapport. Både logbog og slutrapport skal foreligge senest to uger efter udløbet af perioden på de seks måneder, jf. 6.1 og Overgang til fase 2 Såfremt Leverandøren ønsker at komme i betragtning til fase 2, skal Leverandørens indlevere et konkret forslag til projektplan, en opdateret beskrivelse af Leverandørens løsningsforslag, en bindende pris (budgetloft) samt en totaløkonomisk beregning og en sammenligning med en traditionel løsning. Projektplanen skal indeholde konkrete forslag til testprocedurer som nærmere beskrevet nedenfor i afsnit 7. Såfremt Leverandøren afgiver tilbud på fase 2, vil Leverandøren få lejlighed til at præsentere løsningsforslaget nærmere for Offentlig Part. Offentlig Part vil herefter træffe beslutning om, hvilke Leverandører der udvælges til fase 2 ud fra det i bilag 5 angivne tildelingskriterium. Den nærmere proces for overgang og udvælgelse til fase 2 beskrives i bilag Fase 2 I fase 2 skal Leverandøren udvikle og teste en funktionsdygtig prototype på baggrund af Leverandørens konkrete løsningsdesign. Prototypen skal leve op til de specifikationer, som Leverandørens tilbud indeholder. Prototypen skal desuden opfylde de i Bilag 1 fastsatte mindstekrav. Prototypen skal endvidere opfylde Offentlig Parts ønsker som fastsat i Bilag 1, medmindre Leverandøren i sit tilbud har angivet, at disse ikke opfyldes. Leverandøren skal i relation til testen samarbejde med Offentlig Part, som forpligter sig til at deltage i en sådan test. Leverandøren vil skulle indtænke borgerinddragelse i testen, i det omfang den udviklede løsning vurderes at berøre borgerne i testområdet. Fase 2 afsluttes efter test af prototypen, som nærmere beskrevet i afsnit 7, og når Leverandøren har afleveret den endelige logbog og forretningsplan for fase 2. Heri indgår bl.a. vurdering af det kommercielle potentiale, jf. afsnit 6 nedenfor. Fase 2 har en varighed af max 24 måneder, beregnet fra Offentlig Parts meddelelse til Leverandøren om, at denne er udvalgt til at fortsætte i fase 2.

9 Gruppe BESKRIVELSE AF DE AKTUELLE FORHOLD Offentlig Part oplyser Leverandøren om relevant information vedrørende regnhændelser, ledningsnet i testområdet, typografi mv. i forbindelse med opgaveløsningen. Ønskes konkrete oplysninger i forbindelse med tilbudsafgivelse, kan disse rekvireres via spørgsmål/svar-runden. 5. FUNKTIONSKRAV I det følgende beskrives de mindstekrav, som Leverandørens løsning skal leve op til, samt de ønsker, Offentlig Part har til den udviklede løsning. 5.1 Mindstekrav Funktionalitet Løsningen skal enten fungere automatisk eller skulle aktiveres fra centralt hold. Det vil ikke kunne accepteres, at løsningen fordrer manuel aktivering på lokalt plan. Løsningen skal kunne anvendes på privat såvel som offentligt ejet område. Dimensionering Løsningen skal udnytte den eksisterende plads i området og indpasses på en hensigtsmæssig måde, som tager højde for, at der er tale om tæt bebyggede områder med en høj befæstningsgrad og med begrænset plads. Leverandøren bør i sit tilbud, jf. bilag 2, tekstboks 6, gøre rede for valg af dimensionering. Vandanvendelse Der er ikke specifikke krav til, hvordan vandet skal anvendes. Jf. ovenfor kan der være tale om: Forsinkelse Magasinering Afledning/transportering Forbrug Fordampning Rekreativ anvendelse Lokal nedsivning. Det er dog et mindstekrav, at løsningen delvist håndterer regnvandet lokalt. Der gælder endvidere en række myndighedskrav i relation til konkrete anvendelsesmuligheder, herunder og ikke-udtømmende følgende krav: Såfremt løsningen anvender vejvand til forbrug eller rekreative formål, skal løsningen kunne rense vandet i henhold til de i lovgivningen fastsatte krav. Såfremt løsningen ikke renser vandet, skal det sikres, at vand til forbrug og rekreative formål ikke stammer fra vejvand. Hvis nedbøren udledes direkte til recipient, skal vandkvaliteten overholde de fastsatte krav, der er til recipienten. Ledes nedbøren til kloak, skal vandkvaliteten overholde de fastsatte krav, der er til udledning til kloak. Indebærer løsningen nedsivning, skal følgende krav overholdes:

10 Gruppe 1 8 Anvendes vandet til rekreative eller forbrugsformål, skal anvendelsen leve op til embedslægens krav vedrørende vandhåndtering samt rørcenteranvisningen. 3 Indgår grønne elementer som en del af løsningen, skal beplantningen kunne tåle de givne vækstbetingelser, herunder saltning og årstiderne. Hvis løsningen involverer kobling til fælles system, skal løsningen inkludere en tilbageløbssikring. 4 Drift og vedligeholdelse Omkostninger til driften må ikke overstige de samlede omkostninger ved sædvanlig afhjælpning via en kloakløsning (anlæg og drift i hele levetiden) som ifølge nøgletal udgør 14 kr. pr. år pr. løbende meter samt en omkostning til rensning på 0,25 kr. pr. år pr. m 3. Løsningens funktionalitet må ikke blive påvirket af fysisk belastning fra trafik og skal overholde gældende anlægsnormer. Trafikbelastningen kan variere, alt efter hvilke områder produktet forventes anlagt i. Der tages udgangspunkt i gældende krav og normer. Det er et krav, at løsningen til enhver tid er hydraulisk funktionsdygtig, hvorfor løsningen skal kunne vedligeholdes ved nem tilgængelighed. I den forbindelse skal løsningen tage højde for de naturlige og vejrmæssige påvirkninger. Det gælder alle former for påvirkninger, fx men uden at være begrænset til: Løvfald, snavs og evt. affald, som tilføres løsningen Frost Nedbør som sne, der må forventes at smelte over tid, men må ikke medføre overbelastning af kloakken Saltning i løbet af vinterhalvåret må forventes og skal tages i betragtning i forhold til materialevalg, således at der sikres fuld funktionsdygtighed Forvitring af materialet og UV-stråling kan forkorte levetiden og/eller forringe det æstetiske Minimal transpiration fra evt. vegetation i vinterhalvåret. Tekniske standarder og miljøkrav Det/de anvendte materialer ikke må udgøre en miljøbelastning og heller ikke afgive miljøfremmede stoffer til omgivelserne. Materialet skal leve op til de lovmæssige krav og standarder, som er fastsat på området, og vil derfor afhænge af, hvilken konkret løsning der udvikles. Sikkerhed og mobilitet Løsningen må ikke indebære en sikkerhedsrisiko for medarbejdere, som anlægger og drifter løsningen, og skal overholde gældende arbejdsmiljøregler. Løsningen må ikke indebære en risiko for borgerne. Løsningen må endvidere ikke hæmme mobiliteten i nærmiljøet og må ikke medføre gener ved vejarbejde etc., heller ikke i forbindelse med drift og vedligehold af løsningen. De konkrete krav til sikkerhed og mobilitet vil i sagens natur afhænge af den valgte løsnings design og funktionalitet i forhold til anvendelse af vandet. Omkostningsniveau 3 E614CF55B237/146166/Roercenteranvisning_003_4_udgave_sep12.pdf. 4 I forhold til tilbageløbssikring henvises til Rørcenteranvisning 015 og 003 og følgende standarder: DS 432 Norm for afløbsinstallationer og DS 439 Norm for vandinstallationer, DS/EN 1717 forholdsregler til sikring mod forurening af drikkevand i vandinstallationer.

11 Gruppe 1 9 Forsyningsselskabet er underlagt betalingsloven 5. Omkostninger til den tilbudte løsning til regnvandshåndtering må ikke overstige omkostninger til sædvanlige afhjælpning, jf. betalingsloven. Den tilbudte løsning skal som udgangspunkt være omkostningseffektiv både i indkøb og ved anlæg samt drift. Vejledende omkostninger til den sædvanlige afhjælpning kan findes på Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens hjemmeside under pris og levetidskataloget for spildevand. Ud fra dette katalog vælges den sædvanlige løsning, som bedst kan sammenlignes med Leverandørens løsningsforslag, og heraf findes omkostningsniveauet. Den konkrete pris ved anlæggelse af eller udvidelse af eksisterende kloaknet vil afhænge af lokale forhold, herunder både forhold over jorden (bebyggelse og befæstningsgrader) samt forhold under jorden (jordbundsforhold, installationer m.m.). Meterprisen for en ny ledning er ifølge Forsyningssekretariatets pris- og levetidskatalog ca. kr pr. meter. Kommunerne har foretaget en undersøgelse af egne omkostninger. Undersøgelserne viser, at meterprisen kan variere afhængig af dybde, hvorfor der reelt er tale om et interval på mellem kr og pr. meter. Der skal for løsningen gennemføres en totaløkonomisk beregning for anlæg, drift og vedligehold, herunder energiforbrug, som i sammenligning med merprisen for en ny kloakledning ikke må medføre merudgifter. Såfremt etableringen af løsningen indeholder blå og grønne elementer, vil en højere udgift dog kunne accepteres. Det kunne f.eks. være, hvis løsningen skaber rekreativ værdi eller fremmer vegetationen i lokalområdet. Jf. bilag 4, afsnit 6 foretages en sådan totaløkonomisk beregning ved overgangen til fase Ønsker Offentlig Part har nedenfor indsat en række ønsker til Leverandørens løsning. Leverandøren har i sin løsningsbeskrivelse, jf. bilag 2 angivet, hvilke ønsker den tilbudte løsning imødekommer og på hvilken måde. Kapacitet Offentlig Part har ikke specificeret et konkret mindstekrav til kapacitet, forstået som den regnmængde, der skal kunne afskæres, da enhver afskæring er en gevinst, såfremt denne kan foretages billigere end afledning af en tilsvarende vandmængde via kloak. Der ønskes en så stor afskæringskapacitet i forhold til omkostningsniveauet som muligt. Herunder henledes opmærksomheden på de ovenfor i afsnit beskrevne servicekrav, som efter kommunernes vurdering vil kræve en afskæring på ca. 30 pct. for fortsat at kunne efterleves frem mod år Der vil blive set positivt på løsninger, som kan håndtere en højere afskæring end angivet som mindstekrav og dermed kunne håndtere en mere omfangsrig regnhændelse. Det ønskes ligeledes, at løsningen etableres, så den reducerer den mængde vand, som transporteres i kloakken og slutteligt renses inden udledning. Fleksibilitet Afskæringsmulighederne vil i praksis variere fra område til område, også inden for kategorien af tæt bebyggelse. Der ønskes derfor en løsning, som kan tilpasses forskellige forhold og fx sikre 20 5 https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=

12 Gruppe 1 10 pct. afskæring i ét område og 40 pct. afskæring i et andet område i stedet for præcis 30 pct. afskæring i alle områder. Funktionalitet Der ønskes en løsning, der kan fungere i samspil med det eksisterende kloaknet. Løsningen kan i den forbindelse endvidere indebære et monitoreringssystem, som kan fungere i samspil med forsyningsselskabernes eksisterende systemer. Levetid Levetiden på løsningen kan variere, afhængig af om løsningen er over eller under jorden. Der ønskes en længere levetid end en nyetableret kloak 75 år såfremt dette bidrager positivt til løsningens totaløkonomi. Etablering og anlæg Det er et ønske, at anlægsperioden begrænses, særligt for løsninger som skal anlægges, hvor der er tæt trafikeret og befolket, så fx økonomisk tab for evt. butiksejere og øvrige gener for områdets beboere minimeres. Fordelene kunne fx være tidsbesparelse i anlægsfasen, lette håndterbare produkter, minimalt gravearbejde mv. Såfremt løsningen helt eller delvist etableres under jorden, skal den evt. eksisterende infrastruktur i jorden overvejes. Løsningen bør så vidt muligt kunne indgå med den eksisterende infrastruktur i jorden uden omlægning, enten integreret med eller bygget omkring denne. Dette vil både være besparende og begrænse generne mest muligt. Såfremt løsningen etableres over jorden, bør der tages højde for menneskelige påvirkninger, herunder trafikale belastninger og skader samt for risikoen for hærværk. Drift og vedligeholdelse Det ønskes, at udgifterne til drifts- og vedligeholdelse af løsningen ved et samlet anlæg udgør et minimum. Vandanvendelse samt fremme af grønne og blå elementer Det er et ønske, at nedbøren betragtes som en ressource, hvorved den kan indgå i det lokale vandkredsløb. Et lokalt vandkredsløb kunne fx være at udnytte det opsamlede vand i bygninger til vanding eller rekreative formål. Det er herunder et ønske, at så stor en mængde af regnvandet som muligt forbliver i lokalområdet i stedet for at skulle gennem kloakken, idet omfang dette er økonomisk hensigtsmæssigt. Hvis det er nødvendigt at rense afledt vand, bør renseprocessen ikke være energikrævende. Renseprocesserne skal kunne ske ved naturlige mekanismer, fx tyngdekraft, ionbytning i naturlige medier osv. Det ønskes videre, at løsningen på integreret vis fremmer grønne og blå elementer i bybilledet og dermed skaber rekreativ merværdi for byens borgere. En løsning med grønne elementer i form af vegetation medfører, at vandet kan forbruges lokalt, altså ved fordampning. Dette har flere positive sideeffekter, bl.a. nedkøling af omgivelserne (reducerer varmeeffekten), forbedret herlighedsværdi, fremme af biodiversiteten, støjdæmpning og reduceret afledning til kloakken og efterfølgende rensning. En løsning med blå elementer, der indebærer at gøre vandet synligt og tilgængeligt, skaber ligeledes rekreativ værdi, herlighedsværdi og styrker beboernes bevidsthed om, at vandet håndteres. En funktion kunne også være, at løsningen transporterer vandet til en blivende lokation. Transporten kan kombineres med ovenstående funktioner.

13 Gruppe 1 11 En løsning med blå og grønne elementer kan principielt indebære, at vandet holdes tilbage på en måde, der reducerer den samlede kapacitet, fx ved transport til en given lokation eller ved transport til en opbevaringsløsning forud for forbrug. Der kan være modsatrettede hensyn mellem de blå og grønne elementer og et ønske om, at løsningen hurtigt genvinder sin kapacitet til afledning og opbevaring. I det tilfælde har kapacitetsforøgelse prioritet. Der ønskes en løsning, hvoraf det fremgår, hvordan disse to hensyn er afbalanceret, samt en angivelse af, hvad det vil indebære i forhold til regnhændelser af et endnu større omfang. Materialevalg Det ønskes, at genbrugsværdien af materialerne er høj. Leverandøren vil fx kunne dokumentere dette ved at søge certificering som fx Cradle to Cradle, ISO eller Svanemærket eller tilsvarende. Modulopbygning Det er et ønske, at løsningen er så fleksibel som muligt. Der ønskes en løsning, der skaber fleksibilitet gennem fx modulopbygning. Dvs. en løsning, hvor forskellige elementer eller anvendelsesformer for vandet kan kombineres og sættes sammen på flere mulige måder og samlet udgøre en færdig løsning, hvor det konkrete valg af byggeklodser eller moduler afhænger af de lokale forhold og muligheder. Ved længere strækninger kan produktet fungere som et kædeanlæg, der i en bymæssig kontekst skal kunne kobles sammen med andre behov og funktioner i byen. Der er ofte mangel på plads og behov for at integrere løsninger med byliv, mødesteder, fællesskab m.m. Løsningen bør i den forbindelse ikke alene forholde sig til de enkelte moduler, men også til mulige forbindelseselementer, således at der udvikles en samlet løsning. Energiforbrug Det er et ønske, at løsningens energiforbrug er så lavt som muligt og gerne baseret på grøn energi. Æstetik Det er et ønske, at æstetikken i lokalområdet kan bevares eller videreudvikles, selv om løsningen etableres i området. Løsningen skal indgå i de eksisterende omgivelser, medmindre produktet fremmer fornyelse (grønne og blå elementer) i området. Kvalitet og løsninger ønskes æstetisk afstemt med omgivelserne, kommunernes politikker og designmanualer o. lign. Eksempelvis kan forskellige belægningstyper og bærelag i gaden have indflydelse på udformning og konstruktion af løsningen. Implementering og etik Såfremt løsningens implementering og drift fordrer medvirken fra Offentlig Parts medarbejdere eller borgere, er det et ønske fra Offentlig Part, at Leverandøren gennemfører oplæring, udarbejder informationsmateriale eller lignende. Det er et ønske, at Leverandøren gør sig overvejelser om evt. virkninger i forhold til borgere, miljø m.m. og søger at minimere evt. negative konsekvenser.

14 Gruppe DOKUMENTATIONSKRAV Leverandøren vil i forbindelse med udvikling af løsningerne være forpligtet til at tilvejebringe dokumentation for udviklingsprocessen og de opnåede resultater. Dokumentationskravene er nedenfor beskrevet i form af krav til logbog og slutrapport/forretningsplan (i fase 1 og 2) samt for fase 2 i form af krav til drifts- og vedligeholdelsesmanual. Al dokumentation skal være skrevet på dansk. 6.1 Logbog Leverandøren er i forbindelse med fase 1 og fase 2 forpligtet til at føre en logbog, der løbende beskriver udviklingsprojektets fremdrift og status over udviklingsprocessen og det gennemførte arbejde. Der føres én separat logbog pr. fase. Leverandøren skal umiddelbart efter kontraktindgåelsen udarbejde en konkret procedure for indsamling og registrering af information til logbogen, således at nedenstående formål og specifikke krav efterleves. Formålet med logbogen er at skabe en forståelse af det gennemførte arbejde, og i hvilket omfang arbejdet har levet op til de formulerede målsætninger og krav. Det er desuden formålet med logbogen at sikre et fyldestgørende informationsgrundlag i forbindelse med et eventuelt udbud, jf. Kontraktens punkt 10. Derudover fungerer logbogen som dokumentation for det gennemførte arbejde i forbindelse med fakturering mv., og logbogen danner grundlag for drøftelser på styregruppemøderne, jf. Bilag 3. Den endelige logbog skal afleveres til Offentlig Part senest 14 dage efter afslutning af den enkelte fase. Logbogen skal besvare følgende spørgsmål/overskrifter: Data om Leverandøren (adresse, kontaktinformation, periode, projekttitel). Formål med udviklingsprocessen. Hvilke resultater er opnået i forhold til formålet og de funktionsbaserede krav opgjort i følgende effektmål: Løbende 1) Kvartalsvis status i forhold til, om projektet udvikler sig i henhold projektplanen 2) Herunder om der er særlige udfordringer i forhold til at levere som aftalt i henhold til løsningsbeskrivelsen 3) Leverandøren er i øvrigt forpligtet til proaktivt at meddele styregruppen, såfremt der er væsentlige problemer i forhold til projektets fremdrift. Efter fase 1 1) Forventet kapacitetsforbedring opgjort i form af modelberegning med klar angivelse af anvendte antagelser 2) Forventet forhold mellem kapacitetsforbedring og pris 3) Forventet genanvendelse af regnvand opgjort i pct. af den samlede volumen håndteret af løsningen. Dette skal være opgjort ved modelberegning med klar angivelse af anvendte antagelser.

15 Gruppe 1 13 Efter fase 2 1) Observeret kapacitetsforbedring ved forsøg opgjort i pct. af samlet volumen 2) Forhold mellem kapacitetsforbedring og forventet pris 3) Observeret genanvendelse af regnvand opgjort i pct. af den samlede volumen håndteret af løsningen under forsøg 4) Beregnet samlet potentiale for kapacitetsudvidelse på tværs af klimafællesskabets parter 5) Beregnet samlet genanvendelsespotentiale på tværs af klimafællesskabets parter. Hvilke test er gennemført og hvordan? Beskrivelse af eventuelle ændringer i forhold til den oprindelige plan i tilbud og udbudsmateriale samt årsager til disse ændringer. Beskrivelse af valg og prioriteringer i udviklingsprocessen. Beskrivelse af den konkret udviklede løsnings bestanddele og konkrete funktionsmåde. 6.2 Slutrapport Efter fase 1: Leverandøren skal ved afslutningen af fase 1 udarbejde en slutrapport, som indeholder en redegørelse for det konkrete løsningsdesign, løsningens tekniske beskaffenhed samt det kommercielle potentiale for løsningen. Rapporten skal ligeledes forholde sig til de udfordringer, tekniske såvel som kommercielle, som er identificeret i løbet af fase 1. Konkret skal rapporten som minimum indeholde følgende: Konkrete tegninger En redegørelse for materialevalg En systematisk og detaljeret angivelse af de konkrete funktionaliteter, herunder Den forventede anvendelse af det håndterede vand Den mulige fysiske placering Overvejelser om integration i byrummet Forventet volumen Hvordan påvirker resultaterne følgende faktorer: Muligheden for at udvikle en prototype Muligheden for at gennemføre relevante tests i den følgende fase. Efter fase 2: Leverandøren skal ved afslutningen af fase 2 udarbejde en slutrapport, som indeholder en redegørelse for den konkrete udviklede løsning, herunder den tekniske beskaffenhed, samt en vurdering af det kommercielle potentiale for løsningen. Slutrapporten skal som minimum indeholde følgende: Konkrete tegninger En redegørelse for endeligt materialevalg En systematisk og detaljeret angivelse af de konkrete funktionaliteter, herunder Den forventede anvendelse af det håndterede vand Den mulige fysiske placering Overvejelser om integration i byrummet Forventet volumen Hvordan påvirker resultaterne muligheden for at udnytte løsningen kommercielt? Hvilke forventninger har Leverandøren til udnyttelse af det kommercielle potentiale? En endelig totaløkonomisk beregning for løsningen og en angivelse af det forventede besparelsespotentiale i forhold til traditionelle løsninger.

16 Gruppe 1 14 Slutrapporten skal afleveres senest 14 dage efter afslutning af hver fase. 6.3 Drifts- og vedligeholdelsesmanual Leverandøren skal ved afslutning af fase 2 udarbejde en egentlig drifts- og vedligeholdelsesmanual, som angiver både almindelige og mere tekniske krav til drift og vedligeholdelse af løsningen. Heri indgår tegninger samt omfang og frekvens af aktiviteter forbundet med drift og vedligeholdelse, særlige forholdsregler i forbindelse med drift og vedligeholdelse, anvendte metoder og arbejdsgange, evt. kompetencekrav. Leverandøren skal desuden udarbejde et konkret og detaljeret budget for drift og vedligeholdelse i en periode, som afspejler løsningens estimerede levetid.

17 Gruppe TEST AF LØSNINGER Den udviklede løsning vil i fase 2 skulle testes i både Tårnby Kommune og Københavns Kommune. Kommunerne/forsyningerne har ikke på forhånd fastlagt et teststed, da dette kan afhænge af den konkret foreslåede løsning. Tilsvarende vil antallet af teststeder også afhænge af de konkrete forslag til løsninger, herunder variationen i disse. De konkrete teststeder vil som udgangspunkt være karakteriseret som angivet i afsnit ovenfor, dvs. at der er tale om tæt bebyggede områder med en høj befæstelsesgrad på mellem pct. Leverandøren skal i sit evt. tilbud på fase 2 præcist og detaljeret beskrive, hvilke test der vil være hensigtsmæssige, herunder hvilke præcise testkrav løsningen vil skulle bestå. Leverandøren skal desuden i forbindelse med afgivelse af tilbud på fase 2 beskrive sine ønsker til et givent testareal. Såfremt det er muligt, skal der skelnes mellem henholdsvis forudsætninger og ønsker til et egnet teststed. Ved forudsætninger forstås forhold, som anses som absolut nødvendige og derved uomgængelige for gennemførelse af en fyldestgørende test. Ønsker forstås modsætningsvis som forhold, som det anses ønskværdigt, såfremt de er opfyldt i forbindelse med test. Herunder skal Leverandøren angive, om evt. forudsætninger skal forstås som en begrænsende faktor, således at løsningen kun vil kunne fungere under de givne forudsætningers tilstedeværelse, samt hvad dette vurderes at indebære i forhold til løsningens mulighed for udbredelse til andre kontekster. Det er et krav i forbindelse med test, at arealet genoprettes til sin normale tilstand efter afprøvning, såfremt kommunerne anmoder om dette. Dette sker for Leverandørens regning. 7.1 Projektplan med beskrivelse af test Såfremt Leverandøren ønsker at fortsætte til fase 2, er det et krav, at denne som afslutning på fase 1 udarbejder en konkret projektplan for fase 2, som beskriver, hvordan løsningen vil blive testet, herunder hvilke forventninger der er til Offentlig Parts deltagelse i testen. Se nærmere i bilag 5 om overgangen til fase 2. Der er som udgangspunkt afsat i alt 24 måneder til fase 2, hvori testperioden indgår. Selve testen har ikke nødvendigvis en udstrækning af 24 måneder, da der først skal udvikles en prototype. Leverandøren vil i sin projektplan for fase 2 skulle beskrive den konkrete tidsramme samt andre forhold, som med afsæt i den konkret foreslåede løsning vurderes at være relevante, fx adgangsforhold, antal teststeder, sikkerhedsforanstaltninger mv. Leverandøren skal i forhold til test stå for gennemførelse af den nødvendige kompetenceudvikling af Offentlig Parts medarbejdere, såfremt dette er en nødvendighed i forhold til at medvirke til testens gennemførelse.

UDSKILLELSE AF LEVE- RANDØRER VED OVER- GANG TIL FASE 2 BILAG 5

UDSKILLELSE AF LEVE- RANDØRER VED OVER- GANG TIL FASE 2 BILAG 5 Til Klimatilpasningspartnerskabet (1) Dokumenttype Bilag 5 Dato Maj 2014 Bilag 5 er i sin helhed et mindstekrav. UDSKILLELSE AF LEVE- RANDØRER VED OVER- GANG TIL FASE 2 BILAG 5 UDSKILLELSE AF LEVERANDØRER

Læs mere

Udskillelse af leverandører ved overgang til fase 2

Udskillelse af leverandører ved overgang til fase 2 Bilag 5 Dato November 2015 Bilag 5 er i sin helhed et mindstekrav. Udskillelse af leverandører ved overgang til fase 2 Til Udvikling af nye, innovative løsninger til optimal anvendelse af ressourcer i

Læs mere

UDSKILLELSE AF LEVE- RANDØRER VED OVER- GANG TIL FASE 2 BILAG 5

UDSKILLELSE AF LEVE- RANDØRER VED OVER- GANG TIL FASE 2 BILAG 5 Til Sygehuspartnerskabet (2) Dokumenttype Bilag 5 Dato Juni 2014 Bilag 5 er i sin helhed et mindstekrav. UDSKILLELSE AF LEVE- RANDØRER VED OVER- GANG TIL FASE 2 BILAG 5 UDSKILLELSE AF LEVERANDØRER VED

Læs mere

BEHOVSBESKRIVELSE BILAG 1

BEHOVSBESKRIVELSE BILAG 1 Til Sygehuspartnerskabet (2) Dokumenttype Bilag 1 Dato Juni 2014 BEHOVSBESKRIVELSE BILAG 1 BEHOVSBESKRIVELSE BILAG 1 Bilag 1 INDHOLD 1. Indledning 1 1.1 Baggrund 1 1.2 Formålet med projektet 2 2. Beskrivelse

Læs mere

Til. Sygehuspartnerskabet (2) Dokumenttype. Bilag 4. Dato. Juni 2014 VEDERLAG BILAG 4

Til. Sygehuspartnerskabet (2) Dokumenttype. Bilag 4. Dato. Juni 2014 VEDERLAG BILAG 4 Til Sygehuspartnerskabet (2) Dokumenttype Bilag 4 Dato Juni 2014 VEDERLAG BILAG 4 VEDERLAG BILAG 4 INDHOLD 1. Indledning 1 2. Økonomisk ramme 1 3. Timepriser, estimeret antal timer og udgifter, fase 1

Læs mere

LAR i vej Klima, miljø og bæredygtighed. Søren Gabriel

LAR i vej Klima, miljø og bæredygtighed. Søren Gabriel LAR i vej Klima, miljø og bæredygtighed Søren Gabriel sgab@orbicon.dk LAR i vej hvorfor nu det? Mere vand hurtigere Hverdagsregn Målet er Ingen gener Hvad er hverdagsregn? Hvem har ansvaret? Servicemål

Læs mere

By, Erhverv og Natur. Teknisk Bilag Håndtering af regnvand

By, Erhverv og Natur. Teknisk Bilag Håndtering af regnvand By, Erhverv og Natur Teknisk Bilag Håndtering af regnvand VELKOMMEN Dette bilag er udarbejdet som et teknisk supplement til Strategi for håndtering af regnvand. Udover en generel introduktion til afledning

Læs mere

LAR fra anlæg til opland og fra servicemål til skybrud

LAR fra anlæg til opland og fra servicemål til skybrud LAR fra anlæg til opland og fra servicemål til skybrud Overordnet vandhåndtering Vandet kommer fra Tag Vej Pladser Dræn Terræn Mulige recipienter Fælleskloak Separatkloak Lokal nedsivning Fordampning Lokal

Læs mere

LAR på oplandsniveau Håndtering af hverdagsregn og skybrud

LAR på oplandsniveau Håndtering af hverdagsregn og skybrud LAR på oplandsniveau Håndtering af hverdagsregn og skybrud DANVA November 2013 GITTE HANSEN GIHA@orbicon.dk Bæredygtig regnvandshåndtering Både normal afstrømning og skybrud Funktion samt økonomi i anlæg

Læs mere

LAR hvad er det og hvad kan det?

LAR hvad er det og hvad kan det? LAR hvad er det og hvad kan det? 19. Maj 2015 GITTE HANSEN GIHA@orbicon.dk LAR Synonym på bæredygtig regnvandshåndtering Fremtidens klima hvorfor blev LAR interessant Status for LAR-anlæg i DK Hvad er

Læs mere

udenomsarealer afledning af regnvand

udenomsarealer afledning af regnvand LAR lokal udenomsarealer afledning af regnvand Funktioner udenoms arealer udenomsarealer Er forholdene i vores område optimale, eller ønsker vi nye tiltag? LAR Forventningsafstemning udenomsarealer Hvordan

Læs mere

Medfinansiering Gl. Lyngevej

Medfinansiering Gl. Lyngevej Forsyningen Allerød Rudersdal Medfinansiering Gl. Lyngevej GENNEMGANG AF BEREGNINGER Rekvirent Forsyningen Allerød Rudersdal Skovlytoften 27 2840 Holte Rådgiver Orbicon A/S Ringstedvej 20 4000 Roskilde

Læs mere

Strategier og løsninger til håndtering og bortledning af regnvand. Søren Gabriel

Strategier og løsninger til håndtering og bortledning af regnvand. Søren Gabriel Strategier og løsninger til håndtering og bortledning af regnvand Søren Gabriel sgab@orbicon.dk Prioritering af indsatsen Prioritering i skybrudsplanen 1. Høj Risiko 2. Enkle løsninger 3. Andre anlægsaktiviteter

Læs mere

LAR vejen til et lykkeligt liv! Søren Gabriel

LAR vejen til et lykkeligt liv! Søren Gabriel LAR vejen til et lykkeligt liv! Søren Gabriel SGAB@orbicon.dk I forhold til udbygning af kloaksystemet kan LAR være Uden effekt på kapaciteten Dyrere Mindre sikkert Til besvær for borgerne Ødelæggende

Læs mere

Bilag 1, scoping skema. Miljøvurdering af spildevandsplan.

Bilag 1, scoping skema. Miljøvurdering af spildevandsplan. Bilag 1, scoping skema Landskab Landskabelig værdi/ Byarkitektonisk værdi Ved placering af regnvandsbassiner for landskabelige og geologiske interesseområder. Nyanlæg indpasses således ift. disse områder.

Læs mere

Strategi for håndtering af regnvand

Strategi for håndtering af regnvand 2015 Strategi for håndtering af regnvand Teknik og Miljøcente 01 01 2015 Indhold Hvorfor en strategi vedrørende regnvand s.2 Byrådets vision s.3 Vandets kredsløb s.4 LAR, Lokal Afledning af Regnvand s.

Læs mere

Permeable belægninger til naturlig dræning

Permeable belægninger til naturlig dræning Permeable belægninger til naturlig dræning Thomas Pilegaard Madsen Teknologisk Institut Betoncentret 11. maj 2011 Lokal håndtering af regnvand Lokal afledning af regnvand hvor det falder forkortes LAR

Læs mere

Referat af bestyrelsesmøde nr. 21 i Rudersdal Forsyning A/S den 24. marts 2015 ca. kl. 19.15 i Søhuset, Venlighedsvej 10, 2970 Hørsholm

Referat af bestyrelsesmøde nr. 21 i Rudersdal Forsyning A/S den 24. marts 2015 ca. kl. 19.15 i Søhuset, Venlighedsvej 10, 2970 Hørsholm Referat af bestyrelsesmøde nr. 21 i Rudersdal Forsyning A/S den 24. marts 2015 ca. kl. 19.15 i Søhuset, Venlighedsvej 10, 2970 Hørsholm På mødet deltager følgende: Erik Mollerup, formand Daniel E. Hansen

Læs mere

LAR og klimasikring af bygninger

LAR og klimasikring af bygninger LAR og klimasikring af bygninger Temaaften om klimaforandringer og fremtidssikring. Boligforeningen VIBO 27.03.2012 GITTE HANSEN GIHA@orbicon.dk HVAD SKAL VI IGENNEM? Lidt om klima og kloak Vandets veje

Læs mere

Spildevandsplan

Spildevandsplan Spildevandsplan 2008-2011 Tillæg nr. 1 til gl. Gedveds Spildevandsplan Servicemål, sikkerhedsfaktor og bassiner TEKNIK OG MILJØ 1 Indledning For at forebygge klimaændringernes påvirkning på det kommunale

Læs mere

Gedvad Danmarks klogeste klimatilpasning!

Gedvad Danmarks klogeste klimatilpasning! Gedvad Danmarks klogeste klimatilpasning! Gedvadområdet Projektområdet udgøre et topopland, der oprindeligt har afvandet mod nord gennem Bagsværd Rende til Lyngby Sø. Overordnede visioner og mål for projektet

Læs mere

København. Klimatilpasning i Københavns Kommune. VIBO den 27. marts 2012

København. Klimatilpasning i Københavns Kommune. VIBO den 27. marts 2012 Klimatilpasning i København Klimatilpasning i Københavns Kommune VIBO den 27. marts 2012 Palle D. Sørensen Københavns Kommune, Center for Park og Natur Klimatilpasning i Københavns Kommune VIBO den 27.

Læs mere

Vision 2060 for KE Afløb. Hvorfor en forsyning har brug for en vision

Vision 2060 for KE Afløb. Hvorfor en forsyning har brug for en vision Vision 2060 for KE Afløb Hvorfor en forsyning har brug for en vision Del 1 HVORFOR HAR KØBENHAVNS ENERGI BRUG FOR EN VISION FOR AFLØB? Fremtiden Vi står over for fire store udfordringer: Håndtering af

Læs mere

LEVERANDØRENS LØS- NINGSBESKRIVELSE BILAG 2

LEVERANDØRENS LØS- NINGSBESKRIVELSE BILAG 2 Til Sygehuspartnerskabet (2) Dokumenttype Bilag 2 Dato Juni 2014 LEVERANDØRENS LØS- NINGSBESKRIVELSE BILAG 2 LEVERANDØRENS LØSNINGSBESKRIVELSE BILAG 2 INDHOLD 1. Indledning 1 1.1 Oplysninger om Leverandøren

Læs mere

Strategi for separatkloakering af eksisterende fælleskloakerede kloaksystemer regn og spildevand i hver sin ledning.

Strategi for separatkloakering af eksisterende fælleskloakerede kloaksystemer regn og spildevand i hver sin ledning. Strategi for separatkloakering af eksisterende fælleskloakerede kloaksystemer regn og spildevand i hver sin ledning. Regn og husspildevand løber i hver sin ledning i de kloaksystemer, som anlægges i dag,

Læs mere

Masterplan for LAR i Brøndby

Masterplan for LAR i Brøndby Masterplan for LAR i Brøndby Søren Gabriel sgab@orbicon.dk LAR er nyt, smukt, småt og til at forstå eller hvad? Nedsivning Fordampning Forsinkelse Rensning 1 Fra faskine til masterplan den omvendte verden

Læs mere

Retningslinjer for nedsivning af regnvand fra tage og befæstede arealer i faskiner

Retningslinjer for nedsivning af regnvand fra tage og befæstede arealer i faskiner Greve Kommune Retningslinjer for nedsivning af regnvand fra tage og befæstede arealer i faskiner Greve Kommune (Bilag til Spildevandsplan 2004-2008) 1 Faskiner Hvorfor nedsive regnvand? Nedsivning af regnvand

Læs mere

DATO HOFOR ERSTATNING AF REGNVANDSBASSIN VED LAR-LØSNINGER - BAUNEBAKKEN - HVIDOVRE KOMMUNE

DATO HOFOR ERSTATNING AF REGNVANDSBASSIN VED LAR-LØSNINGER - BAUNEBAKKEN - HVIDOVRE KOMMUNE DATO HOFOR ERSTATNING AF REGNVANDSBASSIN VED LAR-LØSNINGER - BAUNEBAKKEN - HVIDOVRE KOMMUNE 1 INDHOLD RESUME Resume... 2 Baggrund...3 Lokal afledning af regnvand (LAR)...4 Baunebakken...5 I forbindelse

Læs mere

konkretisering af skybrudsplan østerbro

konkretisering af skybrudsplan østerbro Resumé konkretisering af skybrudsplan østerbro Skybrudsoplandene NH Brønshøj - Husum Bispebjerg ØSTERBRO Nørrebro Ladegårdså VanløseFrederiksberg Vest IndreBYby INDRE Frederiksberg Øst CH Vesterbro Valby

Læs mere

At sikre at borgeren oplever forsyningssikkerhed, god service og rådgivning.

At sikre at borgeren oplever forsyningssikkerhed, god service og rådgivning. Niveau 1 Overordnet målsætning for spildevandsplanen. At sikre at borgeren oplever forsyningssikkerhed, god service og rådgivning. At håndtere og behandle spildevand og regnvand i kommunen på en stabil,

Læs mere

Notat. Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 1 BAGGRUNDEN FOR NOTATET 2 TYPER AF UDFORDRINGER. 2.1 Risiko for oversvømmelser

Notat. Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 1 BAGGRUNDEN FOR NOTATET 2 TYPER AF UDFORDRINGER. 2.1 Risiko for oversvømmelser Notat Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 8. november 2012 REV.25-11-2012 Projekt nr. 211553 Dokument nr. 125590549 Version 3 Udarbejdet af MSt Kontrolleret af ERI Godkendt af MSt 1 BAGGRUNDEN

Læs mere

23. april 2015. Åben regnvandshåndtering Krav til håndtering på privat grund

23. april 2015. Åben regnvandshåndtering Krav til håndtering på privat grund 23. april 2015 Åben regnvandshåndtering Krav til håndtering på privat grund Bilag 3: Tillæg nr. 2 til Spildevandsplan 2014-2018 1. Indledning Viborg Kommune ønsker med Tillæg nr. 2 til Spildevandsplan

Læs mere

Hygiejniske forhold ved håndtering af regnvand i anlæg på terræn

Hygiejniske forhold ved håndtering af regnvand i anlæg på terræn Hygiejniske forhold ved håndtering af regnvand i anlæg på terræn 1/7 Orbicon A/S info@orbicon.dk CVR nr: 21 26 55 43 Lautrupvang 4B www.orbicon.dk Handelsbanken 2750 Ballerup +45 44 85 86 87 7643-0002350106

Læs mere

Allerød Kommune - Forslag til serviceniveau mod oversvømmelser

Allerød Kommune - Forslag til serviceniveau mod oversvømmelser Allerød Kommune - Forslag til serviceniveau mod oversvømmelser Bilag 1: Andre kommers serviceniveau Revision 1 8. september 2009 Indhold Hvidovre Kommune 2 Greve Kommune 2 Herlev kommune 3 Gribskov kommune

Læs mere

Ansøgning om nedsivning af vejvand

Ansøgning om nedsivning af vejvand Rebild Kommune Ansøgning om nedsivning af Rekvirent Anders Rye-Andersen Hobrovej 160 9530 Støvring Rådgiver Orbicon A/S Gasværksvej 4 9000 Aalborg Udgivet 28-04-2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Placering og

Læs mere

Godkendelse af LAR katalog

Godkendelse af LAR katalog Punkt 7. Godkendelse af LAR katalog 2016-011992 Miljø- og Energiforvaltningen indstiller, at Miljø- og Energiudvalget godkender: at LAR-metodekatalog tages til efterretning, samt at de i sagen anførte

Læs mere

Handleplan for Klimatilpasning 2015-2017

Handleplan for Klimatilpasning 2015-2017 Handleplan for Klimatilpasning 2015-2017 Center for Miljø og Teknik August 2015 Handleplan for Klimatilpasning 2015-2017 Ballerups Kommunalbestyrelse godkendte i 2014 en Klimatilpasningsplan. Klimatilpasningsplanen

Læs mere

HALSNÆS KOMMUNE. Spildevandsplan Bilag 6 Regnbetingede udløb

HALSNÆS KOMMUNE. Spildevandsplan Bilag 6 Regnbetingede udløb HALSNÆS KOMMUNE Spildevandsplan 2011-2021 Bilag 6 Regnbetingede udløb Vedtaget 15. maj 2012 2 3 INDHOLDSFORTEGNELSE: 1 Generelt 4 2 Regnvandsudløb fra separatkloakerede oplande 4 2.1 Regnvandsudledning

Læs mere

Klimatilpasning og lokal afledning af regnvand (LAR) Søren Gabriel sgab@orbicon.dk

Klimatilpasning og lokal afledning af regnvand (LAR) Søren Gabriel sgab@orbicon.dk Klimatilpasning og lokal afledning af regnvand (LAR) Søren Gabriel sgab@orbicon.dk Hvorfor overhovedet klimatilpasning Klimaændringerne er en realitet Temperatur Vandstand Nedbør Store værdier at beskytte

Læs mere

Eksempler på kommuneplanretningslinjer vedr. klimatilpasning

Eksempler på kommuneplanretningslinjer vedr. klimatilpasning Eksempler på kommuneplanretningslinjer vedr. klimatilpasning Som en hjælp/inspiration til kommunerne i forbindelse med udarbejdelsen af klimatilpasningsplanerne, har Naturstyrelsen samlet de kommunale

Læs mere

TILLÆG NR. 1 til Spildevandsplan 2010-2012

TILLÆG NR. 1 til Spildevandsplan 2010-2012 TILLÆG NR. 1 til Spildevandsplan 2010-2012 Den 25. juni 2012 Tillæg nr. 1 til Spildevandsplan 2010-2012. Mulighed for at ophæve tilslutningsretten og -pligten for afledning af overfladevand fra kloakopland

Læs mere

Vejledning i hvordan du laver en faskine

Vejledning i hvordan du laver en faskine Vejledning i hvordan du laver en faskine LYNGBY TAARBÆK KOMMUNE 1 Faskiner Hvorfor nedsive tagvand? Det er miljømæssigt fordelagtigt at nedsive tagvand, hvor der er egnede jordbundsforhold. Herved øges

Læs mere

Hygiejniske forhold ved håndtering af regnvand i anlæg på terræn

Hygiejniske forhold ved håndtering af regnvand i anlæg på terræn Hygiejniske forhold ved håndtering af regnvand i anlæg på terræn Søren Gabriel Rev: 04-09-15 sgab@orbicon.dk 1/8 Orbicon A/S info@orbicon.dk CVR nr: 21 26 55 43 Lautrupvang 4B www.orbicon.dk Handelsbanken

Læs mere

Et eksempel på den gode klimaansøgning

Et eksempel på den gode klimaansøgning Et eksempel på den gode klimaansøgning En god og gennemarbejdet klimaansøgning vil gøre processen bedre og kortere for både spildevandsselskabet og Forsyningssekretariatet. I det følgende gives et eksempel

Læs mere

Strategi Separat, det er klart! Bjarne Nielsen Aalborg Forsyning, Kloak A/S

Strategi Separat, det er klart! Bjarne Nielsen Aalborg Forsyning, Kloak A/S Strategi Separat, det er klart! Bjarne Nielsen Aalborg Forsyning, Kloak A/S Hvilken samfundsmæssig rolle har vi som forsyningsselskab? Vi skal sikre: Hygiejnisk og sundhedsmæssig sikker bortledning af

Læs mere

SEPARATKLOAKERING HVORFOR OG HVORDAN HVORFOR SEPARATKLOAKERE? HVORNÅR SKAL DU I GANG? HVAD ER DINE MULIGHEDER? HVAD MED ØKONOMI OG DOKUMENTATION?

SEPARATKLOAKERING HVORFOR OG HVORDAN HVORFOR SEPARATKLOAKERE? HVORNÅR SKAL DU I GANG? HVAD ER DINE MULIGHEDER? HVAD MED ØKONOMI OG DOKUMENTATION? SEPARATKLOAKERING HVORFOR OG HVORDAN HVORFOR SEPARATKLOAKERE? HVORNÅR SKAL DU I GANG? HVAD ER DINE MULIGHEDER? HVAD MED ØKONOMI OG DOKUMENTATION? HVORFOR SEPARATKLOAKERE? GODT FOR MILJØET Provas og Haderslev

Læs mere

FORSLAG TIL HANDLINGSPLAN FOR KLIMATILPASNING

FORSLAG TIL HANDLINGSPLAN FOR KLIMATILPASNING FORSLAG TIL HANDLINGSPLAN FOR KLIMATILPASNING 2014-2018 RØDOVRE KOMMUNE Indhold INDLEDNING 3 HANDLINGER Klimatilpasning i de syv udpegede risikoområder Klimatilpasning i planlægningen af de fem byudviklingsområder

Læs mere

Retningslinier for udførelse af faskiner i Tårnby Kommune

Retningslinier for udførelse af faskiner i Tårnby Kommune Retningslinier for udførelse af faskiner i Tårnby Kommune Side 1 Faskiner Hvorfor nedsive tagvand? Det er miljømæssigt fordelagtigt at nedsive tagvand, hvor der er egnede jordbundsforhold. Herved øges

Læs mere

tømningsregulativ for samletanke

tømningsregulativ for samletanke tømningsregulativ for samletanke - med virkning fra 1. april 2011 1 Indhold 1. LOVGRUNDLAG, FORMÅL OG OMFANG 3 2. ODSHERRED FORSYNINGS ORGANISERING 3 3. DEFINITION OG ANVENDELSE 3 4. KRAV TIL SAMLETANKE

Læs mere

Økonomisk tilskyndelse til lokal afledning af regnvand

Økonomisk tilskyndelse til lokal afledning af regnvand Notat Dato: 02. oktober 2013, revision 14. januar 2016 Emne: Økonomisk tilskyndelse til lokal afledning af regnvand Til: Niels Møller Jensen Fra: Benny Nielsen, Plan og Projekt Herning Vand A/S Ålykkevej

Læs mere

Vandopland: København Vest og Frederiksberg Vest

Vandopland: København Vest og Frederiksberg Vest Oversigt over skybrudsprojekter beliggende i Vanløse (fra 3 af de 7 vandoplande): Vandopland: København Vest og Frederiksberg Vest KV12 Slotsherrensvej Vest På strækningen fra Husumvej/Ålekistevej til

Læs mere

Samarbejdsorganisation

Samarbejdsorganisation Bilag 3 Dato November 2015 Bilag 3 er i sin helhed et mindstekrav. Samarbejdsorganisation Udvikling af nye, innovative løsninger til optimal anvendelse af ressourcer i spildevand Til Side 1/6 Indhold 1.

Læs mere

Baggrund: Fornyelsen af kloaksystemet har således til formål at fjerne: - Opstuvninger i din kælder og på din grund

Baggrund: Fornyelsen af kloaksystemet har således til formål at fjerne: - Opstuvninger i din kælder og på din grund Denne guide er lavet så du nemt og hurtigt kan finde svar på dine spørgsmål om separatkloakering. Guiden er delt op i 8 afsnit, hvor 3 af dem er svar på et af de breve du kan have modtaget fra Industrimiljø.

Læs mere

BYUDVIKLING TOMMERUP VEST. November 2016

BYUDVIKLING TOMMERUP VEST. November 2016 BYUDVIKLING TOMMERUP VEST November 2016 BYSTRUKTUR Skovstrupvej - Livet på landet i byen Skolevej - LandsBYmidten Vestervangen - Parcelhusområdet Tommerup Vest inddeles i tre bebyggede områder, som knytter

Læs mere

Dato: 5. februar Redegørelse og retningslinjer i kapitlet om vand er fastsat i medfør af planlovens 11e, stk. 1 nr. 4 og 5.

Dato: 5. februar Redegørelse og retningslinjer i kapitlet om vand er fastsat i medfør af planlovens 11e, stk. 1 nr. 4 og 5. Dato: 5. februar 2017 qweqwe 7.2.6) Al ny og forøget spildevandsudledning til stillestående vandområder skal så vidt muligt undgås. 7.2.7) Vandplanen identificerer et antal overløb af opspædet spildevand

Læs mere

Nedsivning af regnvand i Silkeborg kommune

Nedsivning af regnvand i Silkeborg kommune 03. juli 2014 Nedsivning af regnvand i Silkeborg kommune Indhold Retningslinjer... 1 Generelle oplysninger om håndtering af regnvand... 2 Dimensionering... 2 Forundersøgelser... 2 Nedsivning af regnvand

Læs mere

3 og 4 (Spildevandsbekendtgørelsen). Ver.1.0 februar 2008

3 og 4 (Spildevandsbekendtgørelsen). Ver.1.0 februar 2008 ANSØGNING OM SPILDEVANDSTILLADELSE TIL VIRKSOMHEDER Baggrund Kommunalbestyrelsen skal ifølge Miljøbeskyttelsesloven 1 og Spildevandsbekendtgørelsen 2 give tilladelse til tilslutning til offentlige spildevandsanlæg.

Læs mere

FORSLAG TIL SPILDEVANDSPLAN BILAG 4: MILJØVURDERING

FORSLAG TIL SPILDEVANDSPLAN BILAG 4: MILJØVURDERING FORSLAG TIL SPILDEVANDSPLAN 2014-2020 BILAG 4: MILJØVURDERING GULDBORGSUND KOMMUNE CENTER FOR MILJØ & PLAN 03-09-2013 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Baggrund... 3 2 Scenarier... 3 3 Miljømål... 4 4. Foranstaltninger

Læs mere

Separering af kloak VEJLEDNING FØR KLOAKFORNYELSE

Separering af kloak VEJLEDNING FØR KLOAKFORNYELSE Separering af kloak VEJLEDNING FØR KLOAKFORNYELSE > Hvorfor adskiller vi regnvand og spildevand? > Separering på egen grund > Sådan kommer du videre > Mens vi arbejder > Godt for dig, miljøet og Herning

Læs mere

Der er fredninger inden for projektområdet. Der tages højde for, at det alternative projekt ikke kommer i konflikt med fredningerne.

Der er fredninger inden for projektområdet. Der tages højde for, at det alternative projekt ikke kommer i konflikt med fredningerne. 1. BILAG 1 PROJEKTBESKRIVELSE ALTERNATIV LØSNING 1.1. Baggrund for projektet Klimatilpasningsprojekt skal indgå i Ringsted Kommunes byfornyelsesprojekt Det Samlende Torv. Torvefornyelsen er en oplagt mulighed

Læs mere

Økonomisk tilskyndelse til lokal afledning af regnvand

Økonomisk tilskyndelse til lokal afledning af regnvand Notat Dato: 02. oktober 2013 Revision 07. juli 2014 Emne: Økonomisk tilskyndelse til lokal afledning af regnvand Til: Niels Møller Jensen Fra: Benny Nielsen, Plan og Projekt Herning Vand A/S Ålykkevej

Læs mere

Dagsorden. Pause (20.45-20.55) Kl. 20.55 Dialog Kl. 21.20 Det videre forløb og tak for i aften (LTF)

Dagsorden. Pause (20.45-20.55) Kl. 20.55 Dialog Kl. 21.20 Det videre forløb og tak for i aften (LTF) Dagsorden Kl.19.45 Velkomst ved Peter Linde Bestyrelsesformand Lyngby- Taarbæk Forsyning (LTF) Kl.19.50 Klimatilpasning i Lyngby-Taarbæk kommune (Lyngby-Taarbæk Kommune) Kl.20.00 Om klimatilpasningsprojektet

Læs mere

Tårnby Kommune. Spildevandsplan 2010-2018. December 2010. Bilag 5: Beregning af afledte flow til kloaksystemet

Tårnby Kommune. Spildevandsplan 2010-2018. December 2010. Bilag 5: Beregning af afledte flow til kloaksystemet Tårnby Kommune Spildevandsplan 2010-2018 December 2010 Bilag 5: Beregning af afledte flow til kloaksystemet 1 BEREGNINGSFORUDSÆTNINGER I bilaget gennemgås de dimensioneringsforudsætninger for kloakering

Læs mere

Markedsundersøgelse vedr. nye fællesmagasiner Opsamling

Markedsundersøgelse vedr. nye fællesmagasiner Opsamling www.pwc.dk Markedsundersøgelse vedr. nye fællesmagasiner Opsamling 2. december 2014 PricewaterhouseCoopers Statsautoriseret Revisionspartnerselskab, CVR-nr. 33 77 12 31 Indledning Bygningsstyrelsen har

Læs mere

Våde bassiner og damme

Våde bassiner og damme Nedsivning på græs Regnvand løber direkte ud over en græsflade. Her siver det ned og vander græsset og ender i grundvandet eller i dræn under plænen. Er det tagvand, løber det de første par meter via en

Læs mere

Resume. Spildevandsplan 2014-2017

Resume. Spildevandsplan 2014-2017 Resume Spildevandsplan 2014-2017 1. Indledning Spildevandsplanlægning handler om hygiejne, håndtering og behandling af spildevand, vandmiljø i vores vandløb, søer, fjorden og havet herunder badevand. Denne

Læs mere

Byggeri 2011. Vejledning 9. Retningslinjer for udførelse af faskiner

Byggeri 2011. Vejledning 9. Retningslinjer for udførelse af faskiner Byggeri 2011 Vejledning 9 Retningslinjer for udførelse af faskiner Faskiner Vejledningen gælder faskiner i forbindelse med ukompliceret byggeri af: Enfamiliehuse og lign. Sommerhuse Garage og carporte

Læs mere

Retningslinjer for udførelse af faskiner

Retningslinjer for udførelse af faskiner Fredensborg Kommune Vand og Natur Egevangen 3B 2980 Kokkedal Tlf. 7256 5908 vandognatur@fredensborg.dk September 2012 Retningslinjer for udførelse af faskiner Tekstudkast og fotos: Teknologisk Institut

Læs mere

Bilag 7 Afløbskoefficient

Bilag 7 Afløbskoefficient Bilag 7 Afløbskoefficient Oversigt over afløbskoefficienter og kendelser fra landvæsenskommissionen Indledning I denne spildevandsplan indføres der krav til den maksimale afledning af regnvand fra en ejendom

Læs mere

HALSNÆS KOMMUNE Spildevandsplan 2011-2021 Bilag 10 Ordliste

HALSNÆS KOMMUNE Spildevandsplan 2011-2021 Bilag 10 Ordliste HALSNÆS KOMMUNE Spildevandsplan 2011-2021 Bilag 10 Ordliste Vedtaget 15. maj 2012 2 3 Aerob proces: en biologisk proces, der foregår under forbrug af ilt. Afløbskoefficienten angiver, hvor stor en del

Læs mere

Separering af kloak VEJLEDNING FØR KLOAKFORNYELSE

Separering af kloak VEJLEDNING FØR KLOAKFORNYELSE Separering af kloak VEJLEDNING FØR KLOAKFORNYELSE > Hvorfor adskiller vi regnvand og spildevand? > Separering på egen grund > Sådan kommer du videre > Mens vi arbejder > Godt for dig, miljøet og Herning

Læs mere

Aarhus Kommune. LAR-metodekatalog. Indledning. Oktober 2011. Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S

Aarhus Kommune. LAR-metodekatalog. Indledning. Oktober 2011. Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Aarhus Kommune Aarhus Kommune LAR-metodekatalog Indledning Oktober 2011 Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S 1. INDLEDNING Som følge af klimaændringer må det forventes, at der i byerne bliver hyppigere og

Læs mere

Retningslinier for udførelse af faskiner i Esbjerg Kommune Bilag 9

Retningslinier for udførelse af faskiner i Esbjerg Kommune Bilag 9 Retningslinier for udførelse af faskiner i Esbjerg Kommune Bilag 9 Side 1 af 11 Faskiner Hvorfor nedsive tagvand? Det er miljømæssigt fordelagtigt at nedsive tagvand, hvor der er egnede jordbundsforhold.

Læs mere

Lokal rensning af vejvand med skivefilter

Lokal rensning af vejvand med skivefilter Lokal rensning af vejvand med skivefilter En mulig BAT? WATER TECHNOLOGIES Problemstillingen - Lovgivning Miljøbeskyttelsesloven Spildevandsbekendtgørelsen Bekendtgørelse om miljøkvalitetskrav Miljømålsloven

Læs mere

Bilag 1. Ordliste. Separatkloakeret Opland Spildevandskloakeret Opland. Fælleskloakeret Opland

Bilag 1. Ordliste. Separatkloakeret Opland Spildevandskloakeret Opland. Fælleskloakeret Opland Side 1 af 5 Bilag 1. Ordliste Spildevand PE Spildevandsanlæg Recipienter Recipientkvalitetsplan Dræn Kloakopland Separatkloakeret Spildevandskloakeret Fælleskloakeret Nedsivningsopland Areal Reduceret

Læs mere

Klimatilpasning i byggeriet

Klimatilpasning i byggeriet Klimatilpasning i byggeriet Ingeniørforeningen 2012 2 Klimatilpasning i byggeriet Resume Klimaændringer vil påvirke bygninger og byggeri i form af øget nedbør og hyppigere ekstremnedbør, højere grundvandsspejl,

Læs mere

* * ! " 14-11-2013. Sagsnr. 2013-0166127. Bilag 1 Rådgivernotat. Dokumentnr. 2013-0166127-12. Sagsbehandler Jens Trædmark Jensen

* * !  14-11-2013. Sagsnr. 2013-0166127. Bilag 1 Rådgivernotat. Dokumentnr. 2013-0166127-12. Sagsbehandler Jens Trædmark Jensen Bilag 1 Rådgivernotat 14-11-2013 Sagsnr. 2013-0166127 Dokumentnr. 2013-0166127-12 Sagsbehandler Jens Trædmark Jensen * *! "!! # Københavns Kommunes cykelstrategi Cykelbyen på vej har til formål at skabe

Læs mere

Lovgrundlag. Spildevandsplanen er udarbejdet i henhold til miljøbeskyttelseslovens 32 og spildevandsbekendtgørelsens kapitel 3.

Lovgrundlag. Spildevandsplanen er udarbejdet i henhold til miljøbeskyttelseslovens 32 og spildevandsbekendtgørelsens kapitel 3. Indholdsfortegnelse Tillæg nr. 2 3 Lovgrundlag 4 Plangrundlag 5 Fordebat 7 Spildevandsanlæg 8 Miljømæssige konsekvenser 12 Økonomi 17 Miljø- og servicemål 18 Tidsplan 20 Berørte matrikler og arealbehov

Læs mere

Vejledning 3 Vejledning 8

Vejledning 3 Vejledning 8 Vejledning 3 Vejledning 8 Sådan gør du når du skal bygge Retningslinjer for udførelse af faskiner Center for Teknik og Miljø juni 2015 Side 1 Indholdsfortegnelse Faskiner 3 Ansøgning om udførelse af faskiner

Læs mere

Ansøgning om udledningstilladelse til Gyvsbækken. Separering af Andi, afskæring af spildevand til Marbæk renseanlæg og udledning af overfladevand

Ansøgning om udledningstilladelse til Gyvsbækken. Separering af Andi, afskæring af spildevand til Marbæk renseanlæg og udledning af overfladevand Ansøgning om udledningstilladelse til Gyvsbækken Separering af Andi, afskæring af spildevand til Marbæk renseanlæg og udledning af overfladevand Titel: Ansøgning om udledningstilladelse til Gyvsbækken

Læs mere

Klimatilpasning i Odense Kommune

Klimatilpasning i Odense Kommune Klimatilpasning i Odense Kommune Præsentation af Kontorchef Charlotte Moosdorf Industrimiljø Tour de Klimatilpasning d. 7. september 2011 1 Globale klimaforandringer : Giver lokale udfordringer: Temperaturstigninger

Læs mere

Faskiner. Figur 1. Opbygning af en faskine med plastkassette.

Faskiner. Figur 1. Opbygning af en faskine med plastkassette. Faskiner Hvorfor nedsive tagvand? Det er miljømæssigt fordelagtigt at nedsive tagvand, hvor der er egnede jordbundsforhold. Herved øges grundvandsdannelsen, og belastningen på kloakker reduceres. Tagvand

Læs mere

Nedsivning af tagvand fra parcelhuse

Nedsivning af tagvand fra parcelhuse Sorø Kommune Nedsivning af tagvand fra parcelhuse Vejledning til grundejere Maj 2009 Udgivelsesdato 13.maj 2009 Hvorfor nedsive tagvand? Der er af mange gode grunde til at nedsive tagvand lokalt, hvor

Læs mere

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff Klimaet ændrer sig Niels Rauff Fra vision til plan Visionen Hvordan skaber vi tryghed og sikkerhed? - og hvordan kan vi håndtere klimakonsekvenserne og samtidig udvikle byens kvaliteter? Hvad skal sikres?

Læs mere

Rensning af spildevand i det åbne land

Rensning af spildevand i det åbne land Rensning af spildevand i det åbne land Information Oktober 2010 Hvorfor? Hvor? Hvornår? Hvordan? Hvad koster det? Randers Kommune 1 Hvorfor denne pjece? Folketinget har besluttet, at rensningen af spildevand

Læs mere

Hillerød Kommune Att. Martin Lund. E-mail: malu@hillerod.dk; hillerod@hillerod.dk. Afgørelse om kommunale rådighedsbeløb modtaget i 2011

Hillerød Kommune Att. Martin Lund. E-mail: malu@hillerod.dk; hillerod@hillerod.dk. Afgørelse om kommunale rådighedsbeløb modtaget i 2011 Hillerød Kommune Att. Martin Lund 22. oktober 2013 Sag 12/05584 / CF E-mail: malu@hillerod.dk; hillerod@hillerod.dk Afgørelse om kommunale rådighedsbeløb modtaget i 2011 Forsyningssekretariatet fører tilsyn

Læs mere

Spildevandsplan 2013-2021. Bilag 1. Indhold. Funktionspraksis og serviceniveau. Vedtaget 27. maj 2014

Spildevandsplan 2013-2021. Bilag 1. Indhold. Funktionspraksis og serviceniveau. Vedtaget 27. maj 2014 Vedtaget 27. maj 2014 Spildevandsplan 2013-2021 Bilag 1 Funktionspraksis og serviceniveau Indhold 1 Indledning... 2 2 Funktionspraksis og designkriterier... 2 3 Serviceniveau... 2 4 Sikkerhedstillæg...

Læs mere

Vindinge Øst Spildevandsplantillæg nr. 5 vedr. nyt opland VIN-1ns, Vindinge

Vindinge Øst Spildevandsplantillæg nr. 5 vedr. nyt opland VIN-1ns, Vindinge Vindinge Øst Spildevandsplantillæg nr. 5 vedr. nyt opland VIN-1ns, Vindinge Forslag Vindinge Øst Indholdsfortegnelse 1 Baggrund 2 1.1 Grundlag for tillægget 2 1.2 Omfang af tillægget 2 1.3 Lovgrundlag

Læs mere

Notat om igangsættelse klimatilpasningsprojekter i Fredericia Kommune

Notat om igangsættelse klimatilpasningsprojekter i Fredericia Kommune Vej & Park 29-01-2013 Sags-ID: 13/1064 Sagsbehandler: temi Notat om igangsættelse klimatilpasningsprojekter i Fredericia Kommune Baggrund Fredericia Kommune og Fredericia Spildevand A/S skal i fællesskab

Læs mere

T i l l æ g t i l s p i l d e v a n d s p l a n. Forslag. Egedal By

T i l l æ g t i l s p i l d e v a n d s p l a n. Forslag. Egedal By 01 T i l l æ g t i l s p i l d e v a n d s p l a n Forslag i høring: 17.06-12.08 2014 Egedal By Indholdfortegnelse 1 Indledning 2 Areal og ejerforhold 3 Regn- og spildevandsafledning 3 Befæstelsesgrader

Læs mere

Dimensionering af LAR-anlæg Spildevandskomiteen, Ingeniørforeningen i Danmark

Dimensionering af LAR-anlæg Spildevandskomiteen, Ingeniørforeningen i Danmark Dimensionering af LAR-anlæg Spildevandskomiteen, Ingeniørforeningen i Danmark Indhold Indhold... 1 Baggrund... 1 DEL 1: DIMENSIONERING AF LAR-ANLÆG VED HJÆLP AF REGNEARK... 2 LAR afløbsteknik eller bydesign...

Læs mere

NOTAT. Regnvandsforum Undersøgelse af skybrudskvalitet i fælles vandsystemer

NOTAT. Regnvandsforum Undersøgelse af skybrudskvalitet i fælles vandsystemer NOTAT Regnvandsforum Undersøgelse af skybrudskvalitet i fælles vandsystemer Klimatilpasning, vandsektor og grundvand J.nr. Ref. Den 28. september 2012 Regnvandsforum - et samarbejde på tværs af kommunegrænser

Læs mere

Klimatilpasning Spildevandsplanen som redskab

Klimatilpasning Spildevandsplanen som redskab Klimatilpasning Spildevandsplanen som redskab Spildevandsplanens regelsæt Mbl. 32: Eksisterende og planlagt kloak og rensning Ophævning af tilslutningsret Nedsivningsområder i det åbne land Renseniveauer

Læs mere

Separat regnvand. Er ikke kun problematisk ved nedsivning også ved udledning til recipienter WATER TECHNOLOGIES

Separat regnvand. Er ikke kun problematisk ved nedsivning også ved udledning til recipienter WATER TECHNOLOGIES WATER TECHNOLOGIES Separat regnvand Er ikke kun problematisk ved nedsivning også ved udledning til recipienter WATER TECHNOLOGIES Problemstillingen - Lovgivning Miljøbeskyttelsesloven Spildevandsbekendtgørelsen

Læs mere

Høringssvar vedr. spildevandstillæg for Dyrehavegårds jorder og traceet langs Helsingørmotorvejen

Høringssvar vedr. spildevandstillæg for Dyrehavegårds jorder og traceet langs Helsingørmotorvejen DN Lyngby-Taarbæk Formand: Hans Nielsen, Kastanievej 4 B, st. mf. 2800 Kgs. Lyngby Telefon: 45 88 94 55, e-mail: hans@nielsen.mail.dk Dato: 8. januar 2016 Lyngby-Taarbæk Kommune Lyngby Torv 17 2800 Kgs.

Læs mere

Kloaksystemets opbygning og funktion

Kloaksystemets opbygning og funktion Kloaksystemets opbygning og funktion Kommunens afløbssystem, eller i daglig tale kloaksystemet, kan være opbygget på to helt forskellige måder: enten som fællessystem eller som separatsystem. I Spildevandsplanen

Læs mere

Bæredygtig håndtering af regnvand

Bæredygtig håndtering af regnvand OPGAVEEKSEMPEL Bæredygtig håndtering af regnvand Indledning: Formålet med opgaven er, at blive lidt mere konkrete om, hvordan lokal afledning af regnvand på forskellige måder kan bruges og indarbejdes

Læs mere

Bilag 9 Dimensionering af kloakanlæg

Bilag 9 Dimensionering af kloakanlæg Bilag 9 Dimensionering af kloakanlæg Dimensionering af regn- og spildevandsledninger og bassiner 1. Indledning Dette notat indeholder forudsætninger for dimensionering af regn- og spildevandsledninger

Læs mere

Byggeri 2014. Vejledning 9. Retningslinjer for udførelse af faskiner

Byggeri 2014. Vejledning 9. Retningslinjer for udførelse af faskiner Byggeri 2014 Vejledning 9 Retningslinjer for udførelse af faskiner Faskiner Vejledningen gælder faskiner i forbindelse med ukompliceret byggeri af: Enfamiliehuse og lign. Sommerhuse Garage og carporte

Læs mere

Tak for et godt informationsmøde i Hundslund

Tak for et godt informationsmøde i Hundslund Tak for et godt informationsmøde i Hundslund Odder Spildevand har i afholdt informationsmøde i forbindelse med den kommende fornyelse af kloakkerne i Hundslund. Der deltog omkring 100 personer til mødet,

Læs mere